Digitized by the Internet Archive
in 2011 with funding from
Brigham Young University
http://www.archive.org/details/kongerigetdanmar42trap
.- TL ^-
\yo\M > 1/ i:
vr::>'
zr~ .2 t j
MiA.i\ij;^
1,^
f'ORLAGT AF UNIVKRSITHTSBOGHANDLliR G. L'. C. GAD, KJØRIiNHAVN
TRAP
BESKRIVELSE AF DANMARK
FJERDE BIND
J. P. TRAP
KONGERIGET
DANMARK
TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE
UNDER MEDVIRKNING AF
V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD
UDARBEJDET AF
H. WEITEMEYER
DEL 2
bf
FJERDE BIND
HJØRRING THISTED AALBORG
VIBORG OG RANDERS AMTER
KJOBKNHAVN MCM!
FORLAGT AF UNIVFRSrnTSBOGIIANDLFR G. F. C. GAD
T R Y K T M l) s N I i: I. S K N »<: lY DICH E
U(hlL©
Aars Herred.
Sogne:
Havershv, S. 50 J. — Brorsirup, S. joj. — Ravnkilde, S. jo^. — Skiiuni, S. joy. —
Giver^ S. J07. — Bhere, S. jog. — Ejdrup, S. jio. — Aars, S. j//. — Havbro,
5. J-/^. — Ulstrup, S. J14. — Vr Hornum, S. jij. — Hyllcbjær^, S. j/å. —
Flejshorg, S. ji6.
ars Herred begrænses mod X. af
Slet Hrd., Limfjorden (Sebbersund)
og Hornum Hrd., mod 0. af
Hindsted og mod S. af Gislum
Hrd., fra hvilket det for en Del
skilles ved Lerkenfeld Aa. Dets
storste Udstrækning fra 0. til V. er omtr. 4^8,
fra N. til S. 2^2 Mil. De for det meste bakkede,
den østl. Del temmelig højtliggende Jorder (Ens-
høj, 297 F., 93 M.) ere gennemgaaende sandede,
oftest med Sand og Grus, enkelte Steder med Al
til Underlag. Af Vandlobene nævnes Halkjær Aa,
der lober mod N. ud i Sebbersund. Herredet er
helt blottet for Skov, undtagen mod 0. (i alt
1547 Td. Ld.). Det hører til de ufrugtbareste
Herreder i Amtet (ved Matr. gnmstl. 35 Td. Ld.
paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var
Fladeindholdet 50,644 Td. Ld. (5,07 \J^\\\y
289,15 n Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv.
Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1445 Td. Folketallet var V2 18^0: 6423
(1801: 2782, 1840: 3654, 1860: 4544, 1880: 6132). I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Gislum Hrd., i verdsl. Hens. horer det til Aars-Siet,
Rinds-Gislum og Hornum Herreders Jurisdiktioner og Amtets Forligskredse
6. (Haverslev, Brorstrup og Ravnkilde S.), 7. (Skivum, Giver, Blære og
Ejdrup), 8. (Ulstrup, V. -Hornum, Hyllebjærg og Flejsborg) og 9. (Aars og
Havbro).
Aars Herred nævnes ikke i V'ald. Jrdb., men var dog til allorcde 1394, da det
hed Arsoghhareth-, det er dannet af Dele af Hornum og Slet og maaskc flere Her-
reder; fra 1660 borte det til Aalborghus Amt; se videre S. 34 L
Der er i Hrd. talt omtr. 7o0 jordfaste Oldtidsmonumcnter (deraf henved 20 Jætte-
stuer, Dysser og andre Stenalders Stengravc, Resten Gravhoje); over Halvdelen er
dog nu slojfct eller forstyrret; '/i \^^> vare 33 freJlyslc. De fleste kendes fra Sog-
nene Brorstrup (omtr. 13()), Aars (i Åen nordl. Del llU>, Olstrup (95), Giver (70),
Ejdrup (70) og Ravnkilde (Mt;.
S^4l©
Aars Herrod. — Havcislcv og Brorstrup Sogne.
503
Litt.: Indbcrcln. til Nationalmuseet om antikv. Undcrsogelser i A. Hrd., af Ar.
Bahnson og E. Rondahl, 1885-88.
Haverslev Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Aarestrup i Hor-
num Hrd., omgives af Brorstrup og Ravnkilde Sogne og Hornum Hrd.
(Aarestrup og Sonderup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved
3V2 Mil N. V. for Hobro og 4V4 Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende,
bakkede Jorder ere sandmuldedc. Ved Nordvestgrænsen løber Sønderup Aa.
Fladeindholdet 1896: 1760 Td. Ld., hvoraf 696 besaaede (deraf med Rug 128,
Byg 96, Havre 310, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 48, Grentf. 19, Kartofler
40, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 358, Heslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 14, Skov
14, Moser 10, Kær og Fælleder 155, Heder 57, Veje og Byggegr. 46, Vandareal
m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 129 Heste, 543 Stkr. Hornkvæg (deraf 303
Keer), 409 Faar, 273 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 68 Td.; 16 Selvejergaarde med 53, 2 Arvefæstegd. med 7, 32
Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 405 (1801:
168, 1840: 201, 1860: 265, 1880: 355), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv:
30 levede af immat. Virksomhed, 199 af Jordbr., 113 af Industri, 10 af Handel, 30
af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I vSognet Byerne: Haverslev med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1896); Vesiby. Grøftager Huse. Haverslevgaard hsiv 16 Td. Hrtk., 333
Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 97 Kær og Græsningsjord, Resten Ager; til Gaarden
høre et Arbejdcrhus og en Lægebolig. Gammel- og Ny- Overvad, Gde.,
Stai^sgde. ; Kragelund med Teglværk (Afoyggergd. under Nørlund).
Haverslev S., een Sognekommune med Brorstrup og Ravnkilde Sogne,
horer under Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue-
og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 333. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørlund og de fle-
ste Tiendeydere i Sognet.
■ Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taam mod V. og Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Tre oprindl. Vinduer (nu tilmurede) og Nordderen ere bevarede. Korets
Østgavl og Kirkens Sydside ere omsatte. Taarnet og det samtidige Vaabenhus ere af
Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten; Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet.
Kirken har fladt Loft undtagen Koret, der er hvælvet. Altertavle fra 18. Aarh. med
et Maleri (Korsfæstelsen). Ny Dobefont af Cement. Prædikestol fra Slutn. af 17.
Aarh. I Taarnrummet Epitafium over Jorgen Morch til Norlund, f 1758, og Hustru.
Naver sltn'gaard solgtes 1876 af H. J. Svanholm for 154,000 Kr. til Etatsraad
Kjellerup til Visborggd., hvis Enke nu ejer den.
Haver slev Hospital, der stiftedes omtr. 1650, vistnok af Gregers Krabbe til Tor-
stedlund, er forlængst nedbrudt.
Ved Havcrslcv har der været to formentlige HcUigkilder, Stavisbjærg Kilde og
Hvide Kilde.
Om Sognets Hist. se under Aarestrup S. 457 og Brorstrup S. 504.
Brorstrup Sogn omgives af Annekset Ravnkilde og Haverslev Sogn,
Hornum Hrd. (Sønderup S.), Giver Sogn og Gislum Hrd. (Binderup, Tisted
og Grynderup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 27.1 Mil N. V. for
Hobro, 37.1 Mil S. for Nibe og 4V2 Mil S. V. for Aalborg. De noget højt-
liggende, ujævne Jorder ere lermuldede med Sand- og Grusunderlag. Paa
Nord- og Sydvestgrænsen løbe mindre Aaløb.
Fladeindholdet 1896: 3418 Td. Ld., hvoraf 1359 besaaede (deraf med \\\-c.\^i
13, Rug 307, Byg 147, Havre 552, Boghvede 5, Froavl 3, Blandsæd til Modonh.
504 Aalborg Amt.
133, Grontf. 81, Kartofler 54, andre Rodfr. 64), Afgræsn. 850, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 751, Have 12, Skov 10, ubevokset 11, Moser 24, Kær og Fælleder 303,
Heder 43, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreatur hold 1898: 226 Heste, 898 Stkr.
Hornkv. (deraf 420 Koer), 748 Faar, 377 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td.; 25 Selvejergaarde med 91, 36 Huse med
15 Td. Hrtk. og 14 jordlose Huse, »/* i Fæste og Leje. Befolkningen, »/, 1890:
418 (1801: 200, 18R): 215, 1860: 295, 1880: 388), boede i 79 Gaarde og Huse;
Erhverv: 5 levede af immat. Virksomhed, 319 af Jordbr., 50 af Industri, 5 af
Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brorsirup (1408: Brothersthorp)_med Kirke, Præ-
stegd., Skole, Sparekasse for B. -Ravnkilde og Haverslev S. (opr. ^j^ 1874;
'Vs 1898 var Sparernes Tilgodehav. 186,737 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
15,744 Kr., Antal af Konti 815) og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr.;
Mejlhj (140S: Medhelby) med Forsamlingshus (opf. 1898) og Andels-
mejeri. Mod N. V. Smoriip (Præstegd. indtil 1874) med 16 Td. Hrtk.,
800 Td. Ld., hvoraf 300 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Brorstrupgaard har
16 Td. Hrtk., 400 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 20 Plantage, Resten Ager; 1
Fæstehus. Vejrhøj gd., Hohnegd. ; Stensager Hiise.
Brorstrup S., een Sognekommune med Annekset og Haverslev S., horer
under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Nibe
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 334. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørlund og de fleste af
Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel.
To oprindl. Vinduer (nu tilmurede) og Xorddøren ere bevarede. Taarnet, af Granit-
kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten, er fra gotisk Tid, nedrevet for 1769 i
Højde med Skibet. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset er nyere. Ny
Altertavle. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Renæssancetiden. Stolestader
fra 1634 og 1656; paa den øverste Stol staar 1661, H. Peder Pedersen Bay, Malene
Samuelsdatter Vinding.
Et Vidne udgaves 1484, at Hr. Aage Frost, som boede i Smorupgaard og „ligger
begraven for den søndre Dor i Brorstrup Kirke", var en fri Mand og 1281 gav
nævnte sin Gaard til samme Kirke. Gaarden var Præstegaard indtil 1875, da den
solgtes til Kapt. Bluhme til Nørlund.
Ved Smorup har staaet et St. Anne Kapel, som ifl. Kongebrev af ^'/^ 1552 skulde
nedbrj'des, medens Materialet og Inventariet skulde overdrages til Brorstrup Kirke
(„siden Præsten har berettet, at Kapellet er ode, og der ikke holdes Tjeneste i det").
Paa D. Atl.'s Tid saas der endnu O. for Præstegaarden Rudera af dette „Frostes
Kapel«.
Ved Smorup er der fredlyst 24 Gravhøje {Tinghøje og Skj'oldshøje).
Student Chr. Madsen fik 1547 Stadfæstelsesbrev paa Ravnkilde, Brorstrup og
Haverslev Sogne. Ved Klemmebr. af 1555 bestemtes, at Præsten til de 3 Sogne
skulde holde en Kapellan, som skulde bo i Præstegaarden i Haverslev, medens Præ-
sten skulde beholde Smorup Præstegd. Se videre under Aarestrup S. 457.
Ravnkilde Sogn — den ostl. Del, omtr. ^e* regnes til Hindsted Hrd. — ,
det største i Herredet og Anneks til Brorstrup, omgives af dette og Havers-
lev Sogne samt Hornum Hrd. (Aarestrup S.), Hindsted Hrd. (Rold og \'eb-
bestrup S.) og Gislum Hrd. (Rorbæk og GrynJcrup S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil N. N. V. for Flobro og 4V2 Mil S. S. V. for
Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 268 F., 84 M.)
ere ler- og sandmuldede. Henved 7? er dækket af Skov (Norlund Sk.). Ved
Østgrænsen lober Lindenborg (eller Rold-) Aa. Mod S. ligger Brastrup Sø.
Fladeindholdet 1896: 7108 Td. Ld., (hvoraf 1201 Td. Ld. i Matr. ere opførte
Aars Herred. — Brorstrup og Ravnkilde Sogne. ^Od
under Hindsted H.), hvoraf 2328 besaaede (deraf med Rug 516, Byg 327, Havre
1068, Boghvede 5, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 79, Grøntf. 76, Kartofler 132,
andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1440, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1311, Have 34, Skov
997, Moser 298, Kær og Fælleder 135, Hegn 4, Heder 303, Veje og Byggegr.
253, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 368 Heste, 1489 Stkr. Hornkv.
(deraf 836 Kocr), 1162 Faar, 802 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovsky Idsharlk. 1895: 207 Td. (31 Td. under Hindsted H.); 57 Selvejergaarde
med 176, 106 Huse med 30 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse, »/s i Fæste og Leje.
Befolkningen, Va 1890: 1023 (1801: 428, 1840: 500, 1860: 846, 1880: 1138),
boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 695 af Jord-
brug, 3 af Gartneri, 173 af Industri, 4 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 46 af
deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ravnkilde med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, For-
samlingshus (opf. 1 900) samt Telefonstation ; Kirkegaarde (eller Over-Ravn-
kilde); Ny Slim \ Skaarup (1403: Scorthorp); Fyrkilde\ Bras trup; Lille- Rør-
bæk. Hovedgaarden Nørlund med Avlsgaarden Nørlund Ladegaard og
Nørlund Skove (i disse, der mod 0. begrænses af den paa Ørredfiskeri rige
Rold Aa, ligge et mindre Kalkværk, et stort Dampsavværk med elektrisk Driv-
kraft til Ladegaarden, mange Fiskedamme, Tørvemoser, Arbejderboliger, Skov-
fogedboligerne Tråds og Damborg og Jagthuset Conradsminde^ et tidligere
Glasværk) har omtr. 58 Td. Hrtk.; under Hovedgaarden drives omtr. 43 Td.
Hrtk., omtr. 2000 Td. Ld., hvoraf omtr. 800 Ager og Eng; for øvrigt danne
Nørlund og Torstedlund Hovedgaarde, se S. 455, en samlet Ejendom paa omtr.
4200 Td. Ld., hvoraf omtr. 2000 Td. Ld. ere Skov, Resten Ager og Eng.
Ravnkilde S., een Sognekommune med Hovedsognet og Haverslev Sogn,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5.
Udskrivningskr.' 332. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørlund og dv fleste
Tiendeydere.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Kapel
mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant (undtagen Apsis, hvis Mure hvile umiddelbart paa Grund-
stenene). Syddoren og Korbuen ere bevarede. Skibets og Korets Nordmur er om-
sat. Kirken er hvælvet (undtagen Vaabenhuset), Taarnet er af Kvadre fra Skibets
Vestgavl og af Mursten. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset
er nyt. Kapellet er opf. af Gude Galde i 17. Aarh. Over et tilmuret Vindue i dets
Nordgavl findes en trekantet Vinduesgavl af Sandsten med et Menneskehoved i
Midten. Den nu tilmurede Indgang fra Skibet til Kapellet dannes af en Renæssance-
portal med to mandlige Figurer paa Siderne (Johs. Døberen og Moses?). Paa Over-
partiet staar Aarst. 1657 og en Indskrifttavle, opsat 1657 af Verner Parsberg til
Nørlund og Anna Galde, ifl. hvilken der i Kapellet hvile Ligene af Gude Galde og
Hustru Helvig Marsvin og deres Sønner Jørgen, Ludvig og Mourids G., m. fl. (se for
evrigt D. Atl. V S. 23). Altertavle fra 17. Aarh. med 4 udskaarne Fremstillinger af
Scener af Lidelscshist., der ikke oprindel. hore dertil. Romansk Granitdobefont med
kloverbladformet Kumme. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. Paa en Høj
paa Kirkegaarden en Runesten, fundet paa Stenild Hede, en Tid liggende i Vaaben-
huset foran Indgangen til Kirken, optaget \%(0 og opstillet paa sin nuv. Plads i
1870'erne (se Thorsen. D. Runemindesm. II S. 129).
Nørlund skal efter et Tingsvidne af 1484, fundet i Godsarkivet, oprindl. være
bygget, ikke til et Herresæde, men til et „Roverskjul*", hvorfor Dronn. Margrethe
lod det „nedherlægge". Den ældste kendte Ejer var Hr. Palle Marsk, der hed saa-
ledes, fordi hans Farfader Hr. Palle Jonsen (Munk) i mange Aar i Vald. Atterdags
Tid havde været Marsk. Den arvedes af Hr. Palles Son Hr. Ludvig Marsk, f uden
Børn, hvorefter den omtr. 1517 tilfaldt hans Sosterson Hr. Joh. Bjørnsen (f 1534),
der solgte N. til Peder Lykke, Lensmand paa Aalborghus. I Skipper Klements Fejde
1534 blev N. brændt. Fra 1571 tilhørte N. Ludvig .Munk, f 1602, og derpaa hans
Enke Ellen Marsvin, Chr. IVs Svigermoder (Kirstine Munk er født 1598 paa Nør-
lund), og kom senere til Gude Galde, f 1626, g. m. Ellens Søster Helvig .Marsvin.
Med deres Datter .Anna kom Gaarden til Verner Parsberg, senere til Sonnen Gude
506
Aalborg Amt.
P., t 1092, hvis Enke Karen Krag (f 1737) 170:^ ægtede Admiral Knud Rccdta
(t 1733). Paa Auktion 1737 blev N. (43, 74 og 335 Td. Hrtk.) kobt for 15,7iURd.
af Told- og Postforvaltcr i Christianssand Michael Ries, der druknede 173". hvor-
efter N. blev solgt 1741 ved Auktion for 2l,L>X) Rd. til Marcus Pedersen Morchs
Enke Kirsten Pedersdatter Lessoe, der 1746 overdrog den til sin Son Jorgen Morch,
t 1768, hvis Knkc Margr. Grotum Berg 1778 solgte X. (43, 74 og 407 Td. Hrtk.) for
43,000 Rd. til Kmhr. Iver Roscnkrantz-Levetzau til Restrup, med hvilket Stamhus
N. var forenet under de to flg. Stamhusbesiddere Gehejmekonferensr. S. V. Raben-
Levetzau og hans Broder Kmhr. Fr. Råben, der 1812 solgte Norlund til en Mand,
der ogsaa kobte Torstcdlund; 1820-30 ejedes Gaardene af C. Neergaard, derpaa ai
Krigsr. Rasm. Conradsen (f 1837), der 1834 anlagde Glasværket „Conradsminde'' i
Skoven (nedlagt i 1860'erne) og' havde et Stutteri paaT Gaardene. Efter ham solgtes
de (med 3-4æ Td. Hrtk. Bondergods) for 168,0(X) Rd. til senere Kmhr. A. T. Schiitte,
der gjorde meget for at ophjælpe Ejendommene og anlagde Kalkværket; han solgte
dem (med Skove, 9 Kirker, Glasværket Conradsminde, et Glasværk i Aalb. m. m.)
185T-for 625,000 Rd. til Kmjkr., senere Kmhc,, -S. \V. V. Mylius, Ejeren af Mylen-
Nørlund.
berg Gods, som dog atter 1801 maattte aftræde dem til SchLittc, der 1860 overdrog
dem til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Kapt., Folketingsmand H. E. Bluhmc. — Den
nuv., af "de gamle Grave omgivne Hovedbygning (den ældre „Roverborg** skal
væsentlig kun have bestaaet af et Kampestenstaarn paa en lille Holm) er opf. l.'SI-
97 i et Engdrag paa en af store Kampesten opfyldt Grund af Ludv. Munk med for
sin Tid uhyre Bekostninger (et uhjemlet Sagn sætter Opforeisen i Forbindelse med
hans Frieri til Kilen Marsvin — de bleve gifte 1589 — ). Den bestaar af 3 Floje i
to Stokv. af rode Munkesten med hoje, hvælvede Kældere. Midtflojcns Sidcpavil-
loner have for været et Stokværk hojcre, men da de polske Hjæ-lpctropper i Sven-
skekrigen 10r)8-o9 rovede Kobbertaget, forfaldt liygningcn. saa at det overste Stokv.
styrtede i Graven (endnu i vor Tid er der fundet Murstykker der). En 4. Floj. der
lukkede for liorggaarden, og hvori der var Porttaarn, er nedrevet i 18, Aarh. Gen-
nemkorsien, der forte til den nu ligeledes forsvundne Vindebro over Graven, skal
have haft meget svære Kobberporte, (iaarden har haft flere Taarnc; nu har den
kun et ottekantet med Kuppel og Spir (IK)F.). der staar lige for Midtflojen. Her
stod tidligere et hojt Taarn, hvis overste Halvdel paa Grynd af Brostfældighed ned-
reves i Slutn. af 18. .Aarh.. Resten 185'). hvorefter det nuv. opfortes. Den smukke
Pc^rtal paa Taarnct bærer L. .Munks og Ellen .Marsvins Vaabcner og Aarst. 1589.
Aars Herred. — Ravnkilde og Skivum Sogne.
507
Baade i Gaarden og i Værelserne har der været Billedhuggerarbejde i Sandsten og
Egetræ, hvoraf en Del endnu er bevaret; saaledes er der i Stueetagen en sjælden,
smukt udskaaren Dør med Drabanter ved Siderne, og i „Sakristiet", der støder til
en hvælvet Sal, „Kapellet", findes en Sandstenskamin med Munks og Marsvins
Vaabener og Aarstallet 1591. Paa 1. Sal er den store Riddersal; i den ostl. Fløj
„Dronningens Værelse", en hvælvet Sal med Sandstcnssojle i Midten; ogsaa i Yder-
enderne af begge Sidefløje er der hvælvede Rum med Midtsøjler. Gaarden, der var
i Forfald siden Midten af 18. Aarh., saa at den til sidst næsien stod som Ruin, blev
med stor Bekostning istandsat af Schiitte. Ladegaarden, omtr. 1000 Al. V. for Hoved-
bygningen, stammer
KM'M
m
iliiii
.fiiiii
iitBii
fra samme Tid som
denne; den afbrændte
1843, men opførtes
atter paa de gamle
Kampestensmure (se
T. Becker, N., to Tids-
billeder, i Folkekal. f.
Danm. 1860 S. 24 flg.,
og Afbildn. af Byg-
ninger fra N., i Tegn.
af æld. n. Arkitekt. 1.
S. 1. R. PI. 4 og lo
og 1. S. 2. R. PI. o).
Om PrcEstegaarden
(Anneksgd.) i Ravn-
kilde se Saml. til j.
Hist. X S. 37 Hg.
Ved Skaarup er der
fredlyst 3 ret anselige
Gravhøje, Trehøjene.
Skivum Sogn
omgives af Annekset
Giver, Blære og Ej-
drup S. samt Hor-
num Hrd. (Bislev,
Veggerby, Suldrup
og Sønderup Sogne).
Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger l^/^
Mil S. for Nibe og
33/^ Mil S. V. for
Aalborg. De højtlig-
gende, for en Del
bakkede Jorder (høj-
este Punkt 214 F.,
67 M.) ere sandmuldede. En Del Plantage (Plejlstrup og Lynnerup Plan-
tager, Skivum Krat langs med Sønderup Aa, m. m.). Karakteristisk for
Egnen ere de dybe Kløfter, der gaa ud til Skivum By fra en Sænkning,
som menes at have staaot i Forbindelse med Limfjorden. Ved Lynnerup
Plantage den lille Skjelso. Xordostgrænsen dannes af Sønderup Aa, Vest-
grænsen af Halkjær Aa. Det nord!. Hjørne berøres af Landevejen fra Nibe
til Hvalpsund og Svenstrup-Nibe-Aars Ranen.
Fladeindholdet 1896: 4045 Td. Ld., hvoraf 1244 besaaedc (deraf med Ru^^
283, Byg 149, Havre 560, Boghvede 5, Spergel 38, Blands. til Modenh. 8, Grontf
62, Karton. 113, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 843, Hoslæt, Brak, En"- m m 707
Have 16, Skov 169, .Moser 31, Kær og Fælleder 213, Heder 715, V^je og By^^ge*
It-ti^foo-^ .
-'N3
Dør paa Norlund.
508 Aalborg Ami.
grunde %, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 152 Heste, 771 Stkr. Hornkv.
(deraf 3\1 Koer), 987 Faar, ;^'>8 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 103 Td. ; 27 Sclvejcrgaarde med 87, 67 Huse med K> Td.
Hrtk. Befolkningen, '/« 18^- ^^^ (1801: 18o, I84i): 282, 1860: 372. 18H0:
522), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 361
af Jordbrug, 58 af Industri, 16 af Handel, 2 af Skibsfart, 49 af forsk. Daglejer-
virks., 27 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv. I Sognet en ret betydelig
Virksomhed ved Afbankning af Egebark til Garverier.
I Sognet Byen Skivum (i Vald. Jordb. : Skithum) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Sparekasse (opr. ^^j^ 1869; ^Vj 1898 var Sparernes Tilgodehav-.
37,512 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1714 Kr., Antal af Konti 297), Molle
og Kobmandsforretn. Vegger med Forsamlingshus (opf. 1899), Kro, Bageri,
Købmandsforretn. og Haandværkere samt Jærnbanest. Plandal, Ode., Lyn-
ner npgde. Sønderlund, Gd.
Skivum S. , een Sognekommune med Annekset, horer under Hornum
Hrd.'s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 370. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor,
med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere
oprindl. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl
og af Mursten, er fra gotisk Tid. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet.
Vaabenhuset er fra Renæssancetiden, Trefløjet Altertavle fra 15W med et godt ud-
ført Maleri (Korsfæstelsen), med Ove Lunges og Anne Maltesdatters Vaabener. Ro-
mansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil, skænket 1631 af Vogn Jensen
(se under Veggergd.), Hustru og Børn. I Vaabenhuset er opstillet en Runesten,
med Indskrift, men Navnet er borthugget (Antiqv. Tidsskr. 1843-45, S. 186).
Veggergaard ejedes fordum af en Smaaadels-, senere Selvejerbondeslægt Ged.
1496 nævnes Per Ged i V., der 1511 var Herredsfoged i Aars H., 1547 og 1562
Søren G. i V., der ogsaa var Herredsfoged, 1631 Vogn Jensen i V. — I Sønderlund
boede 1553 en Laurids Ged.
I Vald. Jrdb. nævnes Ukar Mølle (Vegger?).
Plejlstriip Plantage, omtr. 60 Td. Land, er en af de første Privatplantager under
Hedeselskabet. — Skivum Krat, langs med Sønderup Aa, har flere Steder helt
Karakter af Skov, mest Egetræer, og har flere smukke Punkter (V^eggergds. Krat,
Egelund og Højris Hulvej).
Giver Sogn, Anneks til Skivum, omgives af dette. Blære og Aars
Sogne, Gislum Hrd. (Binderup S.), Brorstrup Sogn og Hornum Hrd. (Søn-
derup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^1 ^ Mil S. S. V. for Nibe
og 4 Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste
Punkt 177 F., 55 M.) ere sandmuldede. Paa Østgrænsen lober Sønderup
Aa, paa Vestgrænsen Halkjær Aa.
Fladeindholdet 1896: 2672 Td. Ld., hvoraf 764 besaaede (deraf med Rug
156, Byg 80, Havre 413, Grøntf. 6, Kartofler 52, andre Rodfr. 57), Afgræsn. 551,
Høslæt, Brak m. m. 394, Have 8, Skov 8, Moser l5, Kær og Fælleder 137, Hegn
8, Heder 586, Stenmarker m. v. 163, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898:
117 Heste, 541 Stkr. Hornkvæ^g (deraf 217 Kocr;, 602 Faar og 2:/) Svin. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1H'>5: 64 Td.; 13 Selvejergaarde med
65 og 22 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, >/< 18<>»: 239 (1801: 112,
1840: 146, 18^/3: 164, 1880: 264), boede i 38 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede
af immat. Virksomhed, 194 af Jordbr., 16 af Industri, 10 af forsk. Daglejcrvirks. og
12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Giver med Kirke og Skole; Kaiby\ Astrup \ Mos-
hæk. Katbygd., Aagd. med anselig Plantage. '
Giver S., een Sognekommunc med HovcdsogiKt, horer under de samme
Aars Herred. — Skivum, Giver og Blære Sogne. 509
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 371.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Norlund.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. To oprindl. Vinduer, Sydderen og Korbuen ere bevarede. Ved Skibets Vestende
ligger en tilhuggen Sokkelsten, der synes at have baaret en Stræbepille (noget Taarn
har her næppe været). Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle med Thorvaldsens
Christus i Gibs. Ny Døbefont af Cement (den gml. romanske Granitfont staar nu i
Vaabenhuset). Tarvelig Prædikestol fra 19. Aarh. I Vaabenhuset er opstillet en 1895
i Kirkemuren fundet, 3 F. hej Runesten med skaalformede Fordybninger paa Bag-
siden og med Indskrift paa Forsiden: ,Kali rejste« denne Sten over Thursun, sin
Fader, en meget god Høvding".
Boghandler Søren Gyldendal (f 1802) er født 1742 i Sognet, hvor Faderen, Jens
Mortensen Skoleholder, havde antaget Navnet G. efter en Dal Gyldendal (Gyveldal).
Lige N. for Mosbæk findes paa en lav, firkantet Banke Tomten af en Bygning,
der har været omtr. 26. F. i F'irkant. Rummet er fyldt med Kalkbrokker, men uden
Rest af Mursten. Traditionen siger, at det har været en Kirke.
■ Ved Giver har der været en hellig Kilde.
I Sognet fandtes 1898 en maaske fra Jærnalderen stammende Hus tomt.
Giver Sogn har tidligere været Anneks til Aars og Havbro Sogne, men var alt
ved Klemmebrevet af 1555 annekteret til Skivum.
Blære Sogn omgives af Annekset Ejdrup, Skivum, Giver, Aars og
Ulstrup Sogne samt Slet Hrd. (Gundersted S.). Kirken ligger 2 Mil S. S. V.
for Nibe og 4V4 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, temmelig
bakkede Jorder ere sandmuldede. Østgrænsen dannes af Halkjær Aa, der
her løber gennem den omtr. 20 Td. Ld. store Laaen Sø, nu til Dels tør-
lagt. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstør Landevej til Nibe samt
Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 4004 Td. Ld., hvorat 1054 besaaede (deraf med Rug
237, Byg 92, Havre 452, Boghvede 3, Spergel 68, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh.
33, Grøntf. 51, Kartofler 70, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 832, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 624, Have 12, Skov 16, Moser 10, Kær og Fælleder 107, Heder 1286, Flyve-
sand m. v. 24, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898:
152 Heste, 698 Stkr. Hornkvæg (deraf 326 Køer), 873 Faar, 303 Svin og 3 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 108 Td.; 31 Selvejergaarde
med 92, 36 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, Va 1890: 452 (1801: 231,
1840: 333, 1860: 376, 1880: 418), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 11
levede af immat. Virksomhed, 367 af Jordbrug, 29 af Industri, 6 af Handel, 13 af
forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Blære , ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1883), Sparekasse for B.-Ejdrup S. (opr. ^'/s 1S71;
'Vs 1898 var Sparernes Tilgodehav. 59,288 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
5229 Kr., Antal af Konti 239), Andelsmejeri, Kobmandsforretn. og Jærn-
banest.; Langdal, Troelstrup. Povlholm, Gd., har 13^/4 Td. Hrtk., 485
Td. Ld., hvoraf 110 Ager, 35 Eng, 40 kultiv. Kærjord, 4 Plantage og
260 uopdyrket og 40 opdyrket Hede; til Gaarden hore et Hus med 25
Td. Ld. opdyrk. Hede og en V^andmolle. Kjærgd., Fælledgd., Hestbækgd.
Blære S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hornum Hrd. 's
Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstuc- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings-
og Amtets 5. P^olketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 367. Lægd. Kirken
tilhorer Sognebeb^erne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadro paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer og Nord-
døren ere bevarede (nogle af Vinduerne og Norddoren tilmurede). Taarnot, af
510 Aalborg Amt.
Kvadre fra Skibets V'cstgavl og af Mursten, er fra gotisk Tid; det øverste Parti er
omnuiret og forsynet med et Art Mansardtag, efter at Taarnet var nedblæst '*^;,
1869, ved hvilken Lejlighed Skibet led en Del. Taarnrummet, nu V'aabenhus, har
mod S. en bred, buet Portal, opf. 1869; tidligere havde det Spidsbue ind til Skibet;
nu er der en Mur. hvori en Dor. Altertavlen er en Ramme fra Renæssancetiden
med en Kristusfigur ; paa Fodstykket: l"i91 og Rosenkrantzernes, Tornekrandsernes
og Hyrernes Vaabener. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Taarn-
rummet er indmuret en Sten med en udhugget Mand med en Tang.
Langdal var tidligere en Hovedgaard. Malte Nielsen skodede 1481 L. og Kjeldal
til Viborg Stift. Senere tilhorte den Claus Nielsen Tornekrands, hvis Enke Fru Tale
Roscnkrantz 1624 solgte den til Hartv. Kaas (se i øvrigt Personalh. Tidsskr. 1891
S. 104 flg.). — I Troelstrup har ligget en adelig Sædegaard. der 14^)<^ ejedes af
Anne Gundesdatter Munk, 1501 af Fru Karen, Anders Breens Eftcrl. — Et Bygge-
sted Fii'gilt i Blæ^e S. nævnes 1519.
Ejdrup Sogn, Anneks til Blære, omgives af dette og Skivum Sogne,
Hornum Hrd. (Bislev S.), Sebbersund og Slet Hrd. (Ajstrup og Gundersted
S.). Kirken, noget sydl., ligger omtr. 17-2 ^^il S. S. V. for Nibe og 3^/^
Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende Jorder, der ere temmelig
jævne paa enkelte isolerede Højdepunkter nær (Langager Hoje, 210 F., 66
M.), og som skraane ned mod Fjorden, 61*6 sandmuldede. Halkjær Skov.
Ved Østgrænsen lober Halkjær Aa, ved Vestgrænsen Vidkjær Aa. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Løgstor til Nibe; Nordøsthjørnet berøres af
Landevejen fra Nibe til Hvalpsund og Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 3939 Td. Ld., hvoraf 1197 besaaede (deraf med Rug
280, Byg 163, Havre 525, Boghvede 3, Bælgsæd 4, Spergel 31, Blandsæd til Modenh.
12, Grøntf. 31, Kartofler 116, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 842, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 828, Have 21, Skov 70, Moser 18, Kær og Fælleder 200, Hegn 3, Heder
722, Veje og Byggegr. 32, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste,
768 Stkr. Hornkvæg (deraf 391 Køer), 1135 Faar, 240 Svin og 7 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 138 Td.; 38 Selvejergaarde med
128 og 24 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1890: 387 (1801: 244, 1840:
380, 1860: 447, 1880: 418), boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede
af immat. Virksomh., 295 al Jordbr., 29 af Industri, 6 af Handel, 7 af forsk. Dag-
lejervirks., 15 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne.: Ejdrup med Kirke; Skjørbæk, ved Landevejen, med
Skole og Kro. Skjør bæk Hedehuse. H o vedgå arden Z^iz/^Ær har 12 Td.
Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 40 Kær, Resten Ager (Halkjær Skov,
50 Td. Ld., er solgt); ved Gaarden Fiskeri og Rørskær, Louisendal og
Jakobsensnnnde (Parceller fra Halkjær) ; Elbækgd. ; Kjærsgd. ; Kjelddalgde.
med Vandmølle. Kappes Vandmølle.
Ejdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter,' Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 366.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindelige Vinduer (til-
muredc) og Norddoren ere bevarede. Skibets og til Dels Korets Sydside er ombygget
1891 (se Aarb. f. n Oldk. 1896, S. 261). I Sydmuren er indsat to Sten med ind-
huggede Figurer og en Tympanon (vistnok fra Syddorcn) med et Kors, Taarnet er
af Kvadre fra Skibets Vestgav! og af .Mursten. Taarnrummet har en nu tilmuret
Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er fra Renæssancetiden. Altertavle fra Renæs-
saneetiden med et Maleri. Romansk Granitd.)b-font, bestaacnde af to Kumincr, af
hvilke den nederste er omvendt, prydode med Bladslyngninger og Dyretigurer.
Prædikestol fra Rcnæssaneetiden. I Skibet et Krucifiks og et .M.idonnabillcde.
HalkjiTr tilhorte i katdsk Tid Viborg Bispestol; omtr. 138ii tilstod Per .Andersen
Munk af Hedegaarde at have haft H. af liiskop Ib. for at ^lan skulde opbygge den
Stiftet til Gode. 1 4 '.S og 146'> havde Niels Munk Gaarden i Forlening, 1493 en
Aars Herred. — Blære, Ejdrup og Aars Sogne. 511
Præst Hr. Gregers Jensen, 1509 Niels Kaas, 1517 Christen Pedersen. Ved Reform,
kom den til Kronen. Fra 1544 ejedes den af Niels Axelsen Rosenkrantz (f 1581),
deretter 1603 af Axel Nielsen R., senere af Jorgen Friis, f 1616, af Manderup Due,
f 1660, Sonncn Jorgen D. , dennes Broder Bernt D., f 1699, hans Senncr Man-
derup og Albr. Chrf. D., hvilken sidste 1726 solgte H. (31, 98, ialt 469 Td. Hrtk.)
for 23,000 Rd. til Fr. Kjær til Borglum, der vistnok har afhændet den til And. Kjærulf,
efter hvis Son Soren K. den 1731 ved Auktion (31, 52 og 314 Td. Hrtk.) blev solgt
for 16,050 Rd. til Christen Andersen, f 1747, hvis Søster Mette Andersdatter og
Svoger Jorgen Pedersen overdrog den til deres Søn Anders Egeberg, der 1772
solgte den for 24,000 Rd. til sin Svoger Didrik Andr. Colding, som 1795 afhæn-
dede den for 43,100 Rd. til Math. Blegvad, der straks transporterede den til Andr.
Dyhr. Han solgte den (31, 52 og 340 Td. Hrtk.) 1798 for 59,CXX) Rd. til Christen
Friis fra Lundgd., der 1798 fik Bevill. til at afhænde Godset uden Tab af Hoved-
gaardsfrihed for Gaarden. Han solgte den (29, 52 og 203 Td. Hrtk.) 1804 for
46,500 Rd. til Peder Mollerup; 1814 ejedes den af Peder Wandborg. Senere har
den ofte skiftet Ejer ; bl. a. nævnes Weinschenck og A. Langballe, hvis Enke solgte
den 1899 for 52,000 Kr. til den nuv. Ejer, S. Christiansen fra Hjørring. — Den gamle
Hovedbygning, 3 Fløje af Mur og Bindingsværk og omgiven af Grave, er ned-
reven, og en ny Bygning i 1 Stokv. med Frontespice og Kvist blev opf. 1852 af
Grundmur.
Vester-Hedegaard i Ejdrup Sogn nævnes 1463.
Aars Sogn omgives af Annekset Havbro, Ulstrup, Blære og Giver Sogne
samt Gislum Hrd. (Binderup, Gislum og Vonsild S.). Kirken, mod S., ligger
25/4 Mil S. S. V. for Nibe og \'^\^ Mil S. V. for Aalborg. De noget højt-
liggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 195 F., 61 M.) ere sandede og sand-
muldede. Østlig i Sognet løber Halkjær Aa^ der opstaar af to Bække i
Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstør til Hobro samt Hobro-
Løgstor Banen og Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 6976 Td. Ld., hvoraf 2078 besaaede (deraf med Rug
461, Byg 201, Havre 973, Boghvede 18, Spergel 74, Blandsæd til Modenhed 15,
Grenif. 109, Kartofler 142, andre Rodfrugter 80), Afgræsning 1453, Høslæt, Brak,
Engm. m. 1162, Have 30, Skov 26, Moser 118, Kær og Fælleder 558, Heder 1329.
Flyvesand 46, Veje og Bvggegr. 169, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898:
311 Heste, 1404 Stkr. Hornkv. (deraf 562 Koer), 1658 Faar, 713 Svin og 21 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 186 Td.; 55 Selvejergaarde med
160, 68 Huse med 26 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse. Befolkningen, % 1890:
915 (1801: 380, 1840: 465, 1860: 507, 1880: 782), boede i 162 Gaarde og' Huse;
Erhverv: 24 leveda af immat. Virksomhed, 642 af Jordbrug, 4 af Gartneri, ^»5
af Industri, 35 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 29 vare
under Fattig v.
I Sognet Byerne: Aars^ ved Landevejen, stor Landsby med Kirke,
Præstegd., Skole, Folkehøj- og Landbrugsskole (opr. 1899), Forsamlingshus
(opf. 1892), Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse
for A.-Havbro S. (opr. ^-^/ig 1871; ^i/^ i898 var Sparernes Tilgodehav.
134,041 Kr., Rentef. 4 pCt., Rcservef. 2527 Kr., Antal af Konti 684),
Bank for A. og Omegn (opr. 2^/5 1899), Andelsmejeri, Molle, Bryggeri,
Maltgoreri, Maskinbyggeri (særlig Landbrugsmaskiner), Maskinsnedkeri, Far-
veri, Uldstrikkeri, Bagerier, Købmandsforretninger, Haandværkere, m. m.,
Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Apr. , Sept. , Okt. og Nov.),
Station paa Hobro-Logstor Banen og Endepunkt for Svenstrup-Nibe-Aars
Banen (se S. 381), Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (i A. ud-
kommer Aars Adresseavis; ved Byen et lille Anlæg); Pisselhøj\ Tandrup;
Tolstrup\ Giindestrtip (1268: Gunorstorp) med Skole; Sj øs trup, ved Lande-
vejen. Svenstrupgaarde \ Vester- og Øster- Ovstrup, Gde. (i Vald. Jrdb. :
Ofhogstorp), med Vandmolle; Rævhale^ Gd., Pugholm, Gde., Stenild, Gd.
512 Aalborg Ami.
(i Vald. Jrdb. : Stcnwædlæ wat , o: Stcnvcjlevad), Dronningholm^ Gdc,
Slemstrup^ Gdc. Dybvads Vandmolh-.
Aars S., een Sognekommune med Annekset, horer under Aars-Slet Urd. 's
Jurisdiktion (Logstor), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farso), 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 368. Lægd.
Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Dore ere bevarede (Nordderen og Vin-
duerne tilmurede). Over Syddoren en halvrund Tympanon med Kors. Taarnet er
fra gotisk eller tidlig Renæssancetid, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten
(paa Muren: 1857 og 1877). Det hvælvede LJnderrum har Spidsbue ind til Skibet.
Vaabenhuset er vistnok fra Renæssancetiden. Xy Altertavle med Thorvaldsens Christus
i Gibs. Kalk fra 1554. Ny Dobefont af Sandsien. Pra^dikestol fra 1882 med gammel
Himmel over. Paa Stolestaderne Navnene Mette Jørgensdatter og Mette Sorensdatter
samt Aarst. 1666. Paa et Panel i Kirkens V'estende staar en Række Navne. I Skibet
Series pastorum og et Krucifiks fra Renæssancetiden. Mindetavle over Præsten Lorents
Pedersen Herch, j 1750. Ligsten over Provst Jens Nielsen, f 1651, og Hustru. I
Vaabenhuset er opstillet en Runesten med Indskrift paa begge Sider: „Asser satte
denne Sten efter Val-Toke sin Drot — Stenen her vil stande længe og Val-Tokes
Navn vide bære" (se Antiqv. Tidsskr. 1843-45, S. 177 flg. og Wimtner, Danske
Runemindesm. I S. 101 flg.).
Dalsgaard i Aars Sogn nævnes 1509. — Palle Lind pantsatte 1415 Ovstrup-
gaard til Aars Kirke, som 1434 fik Skode paa Gaarden af Jes og Per Mortensen. —
Fru Maren Krag til Rævhale nævnes 1654. — Slemstrup blev 1652 af Jfr. Elsebe
Sandberg solgt til Henrik Bille og 1654 mageskiftet til Peder Harbou, hvis Hustru
Maren Mund dede her 1661. Sennerne Peder og Claus H. skrev sig 1666 og 1682
hertil; men i alt Fald den sidste havde kort fer sin Dod 1667 skadet Gaarden til
den bekendte Guldmager Vald. Daa.
I et Tingsvidne af 1492 fortælles, at i Bondekrigen under Chrf. af Bayern „Piissel-
høw og Slemstrup bleve brændte, da blev Rwnslycke ogsaa brændt, og var her
Orlog og Krig i Landet, da det blev brændt« (D. Mag. 3. R. III S. 261).
I Rævemose ved Gundestrup fremdroges 1891 i l^/j F. Dybde et pragtfuldt, interes-
sant Sølvkar fra den ældre Jærnalder (vistnok 1. Aarh. e. Chr.). Det er omtr. P/j
F. højt, 2 F. 2 T. i Gnmst. og er samlet af flere Stykker: en lav Kumme, paa hvis
Bund der ligger en kredsrund Plade, og til hvis Rand der er fojet en lodret opstaaende
Overdel, bestaaende af en ind- og udvendig Række firkantede Plader, der have været
forbundne indbyrdes og med Kummen ved Jærnbaand og foroven baaret et Kant-
beslag med Bæreringe. Pladerne ere prydede med graverede eller opdrevne Figurer,
der gengive dels formentlige Guder og Gudinder, dels forskellige Scener (Dyrekampe,
Krigeroptog m. m.) og Dyr, alt blandet mellem hinanden uden Orden. Karret, der
vistnok er forfærdiget her i Landet, har sikkert været benyttet ved religiose Cere-
monier; det har været hensat i Mosen som Offergave til Guderne, forsætlig skilt i
sine enkelte Bestanddele. En af de firkantede Plader og det meste af Kantbeslaget
manglede (se S. Muller^ i Nord. Fortidsminder I S. 35).
Ved Tolstnjp er der fredlyst 3 ret anselige Gravhøje.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at naar Præsten enten i Aars eller Havbro
døde, skulde de to Sogne sammenlægges.
Havbro Sogn, Anneks til Aars, omgives af dette, Ulstrup, og V. -Hornum
Sogne samt Gislum Hrd, (Farso og Vonsild S.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 2^/^ Mil S. 0. for Løgstor og 37^ Mil S. V. for Nibe. De
ujævne Jorder ere sandede og sandmuldede, enkelte Steder med Lerunder-
lag. Ved Sydvest- og Vestgrænsen lober Trend Aa. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Logstor til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3107 Td. Ld. , hvoraf 1215 be.saacde (deraf med Rug
240, Byg 156, Havre 523. Spergel 31, Blandsæd til Modcnh. 9, Grontf. 71, Kartofler
75, andre Rodfr. M^)), Afgræsn. 484, Hoslæt, Brak. Kng m. m. 762, Have 21, Skov
17, ubevokset 10, Moser 25, Kær og Fælleder 498, Hegn o. Heder 23, Veje og
Aars Herred. — Aars og Havbro Sogne. 513
Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste, 970 Stkr. Hornkvæg (deraf 490
Keer), 556 Faar, 655 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 126 Td.; 30 Selvejergaarde med 110, 45 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 484 (1801: 214, 1840: 277, 1860:
319. 1880: 444), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virk-
somh., 392 af Jordbr., 4 af Gartneri, 34 af Industri, 8 af Handel, 7 af forsk. Dag-
lejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Havbro (Nørre- og Sønder-H.), ved Landevejen, med
Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1885), Bageri og Planteskole; Jelstrup,
ved Landevejen. Hovedgaarden Mølgaard har omtr. 26 Td. Hrtk.,
omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 400 Eng og Kær, 20 Plantage, 3 Have, Resten
Ager; til Gaarden høre udmærket Tørveskær og ^\^T<iMx\k. Fæstegods. Lyng-
hor g Huse, Annekshuse. Havhrogde., Torsgde. og Bandsholiiiy Ode. og Huse.
Havbro S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 369.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mølgd.
Kirken (1517 kaldet St. Karens Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa profileret Sokkel. Korbuen, eet Vindue og begge Dere ere bevarede
(Nordderen tilmuret). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten, er fra
gotisk Tid. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med
et Maleri (Paaskem.orgen, Kopi). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1882. I
Skibet et Krucifiks. Paa Korvæggene er der fundet Rester af Kalkmalerier (se Magn,
Petersen, Kalkm. S. 52).
Mølgaard var 1406 en Del af Hr. Erik Iversen Lykkes modrene Arv. I 16. Aarh.
ejedes den af Jak. Seefeld til Visborg, som 1581 mageskiftede den til Laurids Munk
til Nysum (f 1601), der saa herefter tog Ophold paa M., som tilfaldt Sennerne Niels
og Seren Munk. Dog vare de ikke Eneejere, thi de afkebte før 1616 deres Mor-
broder Niels Mund en Søsterlod i Gaarden, hvilken deres Moder Karen Mund og
hendes anden Ægtefælle Ernst Diede havde i Brug, og 1618 oplod Ernst Diede
dem sin Hustrus Halvpart i Gaarden. Disse Brødre ejede M. til deres Død henh.
1652 og 1666, og 1667 solgte saa Christen Nielsen Munk M. (9 Td. Hrtk.) med 1
Gd. og 2 Bol til Claus Harbou til Slemstrup, der straks efter udlagde den for Gæld
til sin Svoger Anders Schiøning i Havbrogd., f 1693, hvis Enke Else Pors ægtede
Chr. Daniel v. Stoltzig, der 1717 solgte M. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm, med
hvis Datter Andrea Kirst. Gaarden kom til Konferensr. Henrik Hielmstierne; han solgte
1749 M. (11, 16 og 257 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Wulff Casp. v. Luttichau, hvis
Enkes Dødsbo 1775 skødede den (11, 36 og 221 Td. Hrtk.) for 16,750 Rd. lil Lieutn.
Fr. Rubeck Chr. Biilow („Herregaardsslagteren'', f 1819), der 1774 havde ægtet Eva
Louise Luttichau og 1796 solgte M. (11, 63 og 305 Td. Hrtk.) for 39,0æ Rd. til
Hans Juul Glud, som 1803 skodede den for 51,000 Rd. og læ Dukater til Peder
Kjeldsen, f 1846, hvis Familie endnu ejer den; den nuv. Ejer, Chr. Kjeldsen, fik den
1880 (efter at Bøndergodset var delt mellem Arvingerne; det er senere bortsolgt)
for omtr. 180,0(0 Kr. — Hovedbygningen, opf. i Slutn. af 18. Aarh., bestaar af
3 Fløje i 1 Stokv., dels af Grundmur, dels af Bindingsværk; den nuv. Ejer har til-
bygget en Kvist paa Midtfiojen. (Om Mølgd. se Saml. til j. Hist. VI S. 81 flg.).
Havhrogaard ejedes 1401 af Lille Munk, 1454 af Gunde og Søren Munk, 1471
af Peder Munk, 1502 af S^ren Munk, 1542 og 1565 af Peder Munk, 1577 af Niels
og Jens Munk; sidstnævnte dode 1636, og H. kom saa til hans Datter Anne, g. m.
Niels Munk til Molgd., f 1652, og deres Søn Laurids M., f 1677; denne sidstes Son
Bagge M. ejede endnu 1687 H., men maa have skilt sig ved den, thi 1698 blev H.
Sædegaard (12 Td. Hrtk.) af Mads Jensen Brondum og Hustru Else Marie Peders-
datter Dons solgt til Paul Lauridsen fra Hammelmose; 1699 udgav de dog et nyt
Skøde paa den til Mag. Chr. Christensen Stistrup, Provst og Præst i Ullis. Else
Dons havde arvet H. efter Anders Schiøning til Molgd. Siden kom den til And.
Kjærulf ved Indførsel hos dens dav. Ejer Jens Jensen, men Kjærulfs Dødsbo solgte
den 1737 ved Auktion til Borgmester H. Himmerich Grotum i Aalb. (f 1768) for
282 Rd.; han solgte den (12 og 49 Td. Hrtk.) til Student Peder Bering i Viborg, der
1779 solgte den (12 og 62 Td. Hrtk.) for 4500 Rd. til Bulow til Mølgd., der lagde
den ind under denne Gaard.
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 33
514 Aalborg Amt.
Paa Biiiiihholm boede 1663 Fru Anne Munk fra Havbro, hvis Frænke Jfr. Mette
Harbou dodj her 1672, 1673 Fru Annes Sonnoson Niels Munk. 1()75 hendes Sviger-
sen Just Christensen. 1795 var den en Bondegaard paa o Td. Hrtk. under Molgd.
Torsgiiiird ejedes 148S af Christen Gron, 1498 og 1532 af Gunde Nielsen Munk.
1625 af Anders Friis, der havde forlenet den bort til den under Omdrup nævnte
Poul Jakobsen (S. 515), men 1626 solgte den til Hr. Mogens Kaas.
Ulstrup Sogn omgives af Annekset Gundersted i Slet Hrd., Flejsborg,
V.-Hornum, Havbro, Aars og Blære Sogne. Kirken, noget mod S. V., ligger
2^4 Mil S. 0. for Logstor og 2'^\^ Mil S. V. for Nibe. De noget hojtlig-
gende, ujævne Jorder ere dels gode, dels sandede. I den sydl. Del lober
et Tillob til Trend Aa\ mod N. ligger Øje So, omtr. 1 Td. Ld., ved
Nordvestgrænscn Sjørup Sø, 35 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Nibe til Hvalpsund og Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 5859 Td. Ld., hvoraf 1726 besaaede (deraf med Rug
371, Byg 178, Havre 724, Boghvede 14, Spergel 56, Froavl 9, Blandsæd til Modenh.
29, Grontf. 132, Kartofler 144, andre Rodfr. 69), Afgræsn. 901, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 799, Have 17, Skov 183, Moser 69, Kær og Fælleder 350, Hegn 5, Heder
1630, Veje og Byggegr. 154, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 175
Heste, 1057 Stkr. Hornkv. (deraf 492 Koer), 1018 Faar, 573 Svin og 15 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 130 Td.; 39 Selvejcrgaarde
med 100, 79 Huse med 30 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, Vs
1890: 682 (1801: 234, 1840: 362, 1860: 403, 1880: 609), boede i 129 Gaarde og
Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 540 af Jordbrug, 61 af Industri,
15 af Handel, 9 af forsk. Daglcjervirksomh., 23 af deres Midler, og 12 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Ulstrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Andelsmejeri, Kro, Markedsplads (Marked i Jan., Marts, Juli, Sept.
og Decb.) og, i Nærheden, Horninn Stationsby med Jærnbanestation ,
Telegrafst. og Postekspedition; Søttrup med Skole, Forsamlingshus for Fri-
menighed (opf. 1889) og Teglværk; Hvorvarp\ Graarup (c. 1400: Grub-
thorp). Gaarde : Helminggd. (omtr. 9 Td. Hrtk.), Skønninggd., Lere, Tav-
dal, Sondr up, Rubækgd., Toftgd., Fadestrup med \^andmolIe.
Ulstrup S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet
Hrd. 's Jurisdiktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 364.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hvanstrup, Farsø Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V*., Korsarm mod X. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kalkstenskvadre paa Sokkel, under
Koret profileret, under Skibet med Skraakant. Den oprindelige Korbue, af Kalksten,
og begge Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Ved Korets Ostgavl ere to Stræbe-
piller af Granitkvadre, Kalksten og profilerede Sokkelsten. Den i nyeste Tid til-
byggede Korsarm er opfort af Mursten paa Soklen fra dot nedbrudte Parti af Skibets
Nordmur. Taarnet er af Granitkvadre (maaske fra den nedbrudte Kirke i Lille Sjorup)
og af Mursten. Det lille Taarnrum skilles fra Skibet ved en Dor. I Taarnmuren ere
tre romanske Ligsten med Korsstave indsatte. Vaabenhuset er nyt. Altertavle med
Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdobefont. Ny F'rædikestol. Præste-
stol fra 1664. Klokke fra 1510.
Til Ulstrup skrev sig 1452 en Adelsmand Jens Andersen.
I Graarup laa fordum en adelig Sædegaard, der 1466 tilhorte Niels Elbæk, 1500
og 1533 .Munk Elbæk (Vognsen), I5h() dennes Son Palle .Munk.
Enevold Pedersen .Munk solgte 1661 Uehning^uiard til Jorgen Christoffersen
Scefcld, men 1^84 ejedes den af Peder Munk, der 1686 solgte denne sin „Bonde-
gæird" (11 Td. Hrtk.) til iiernt Due til Krastrup. 1757 var den en Bondegaard under
Gundersledgd.
Ved Sottrup ligge 2 fredlyste Gravhoje.
Aars Herred. — Ulstrup og Vester-Hornum Sogne. 5 1 5
Vester-Hornum Sogn omgives af Annekserne Hyllebjærg og Flejs-
borg samt Ulstrup og Havbro Sogne og Gislum Hrd. (Farsø S.). Kirken,
mod S., ligger 2^U Mil S. 0. for Løgstør og 3 Mil S. V. for Nibe. De
højtliggende, bakkede Jorder (Præstens Høj, 199 F., 62 M., med trig. Sta-
tion) ere overvejende skarpsandede. Paa Sydgrænsen lober Trend Aa; en
udtørret Del af Sjerup Sø (se S. 514) hører til Sognet. Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Nibe til Hvalpsund og fra Løgstør til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 2651 Td. Ld., hvoraf 869 besaaede (deraf med Rug 198,
Byg 133, Havre 354, Blandsæd til Modenhed 55, Grentf. 40, Kartofler 46, andre
Rodfr. 43), Afgræsn. 565, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 14, Skov 14, Moser
20, Kær og Fælleder 263, Hegn 3, Heder 237, Stenmarker m. m. 32, Veje og
Byggegr. 49, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 127 Heste, 679 Stkr.
Hornkv. (deraf 288 Koer), 504 Faar, 349 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldsharik. 1895: 93 Td.; 22 Selvejergaarde med 78, I Fæstegd.
med 4, 34 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
365 (1801: 163, 1840: 192, 1860: 222, 1880: 304), boede i 58 Gaarde og Huse;
Erhverv: 27 levede af immat. Virksomh. , 260 af Jordbrug, 42 af Industri, 9
af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattig væs.
I Sognet Byerne: Vesier-Hormwi, ved Løgstørvejen, med Kirke, Præste-
gaard, Skole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Andelsmejeri; Krogsirup \ Rise
med Mølle. Hovedgaarden Ørndrup har I4V4 Td. Hrtk., 496 Td. Ld.,
hvoraf 50 Eng, 70 Kær, 36 udtørret Sø, 10 Hede, Resten Ager; til Gaarden
2 Lejehuse og et Teglværk. Homiunbro Vandmølle.
V.-Hornum S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Aars-
Slet Hrd. 's Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr.
(Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.*
363. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen,
flere Vinduer og Norddoren ere bevarede (Sydderen tilmuret). I gotisk Tid opfortes
ved Vestgavlen et Taarn, hvis Underrum havde Spidsbue ind til Skibet; men denne
er senere tilmuret og Taarnet nedrevet. Vaabenhuset er opf. af Kamp, vistnok i
16.-17. Aarh. Alterbillede (Christus med 3 Apostle) af Fru Ingemann. Romansk
Granitdobefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Præstestol fra 1666. Series
pastorum.
Ørndrup blev af Kong Hans forlenet til den bekendte Niels Clementsen. 1621
skrev en Adelsmand Poul Jakobsen sig til den, men den ejedes vist af Mikkel Nielsen
Tornekrands, der 1624 solgte den til Anders Friis. Dog har vist den egentlige Ejer
været Mikkel Nielsens afg. Hustru Ide Bjorn, thi hendes Sosterson Jorgen Ernst
Worm skrev sig 1625 til 0. Anders Friis udkebte Poul Jakobsen, men solgte 1626
O. til Hr. Mogens Kaas, i hvis Tid den 1650 var beboet af en Smaaadelsmand Gert
Thomesen. Hr. Mogens Kaas' Son Jørgen K. solgte 1662 O. til Fru Dorte Daa,
hvis Foged paa Torstedlund 1672 solgte 9 Td. Hrtk. i den til Peder Jensen, der
1679 solgte den (24 Td. Hrlk.) til Licentiat Niels Hofmand, som 1695 solgte den
med Tiender (32 og 18 Td. Hrtk.) til Christen Jensen Berregaard i Nibe, f 1710,
hvis Enke Anne Cathr. Pedersdattcr 1713 ægtede Hak Henriksen Kampmann, f 1743,
efter hvem den (11, 18 og 25 Td. Hrtk.) 1743 paa Auktion blev købt for 2861 Rd.
af forrige Ejers Son Jens Berregaard, f 1757, hvorpaa den blev solgt for 4655 Rd.
til Birkedommer Jens Kjær, f 1764, hvis Enke Vibeke Marie Hagedorn 1765 ægtede
Kapt. Fomsgaard, der 1773 solgte O. til Mads Speilzer, som 1777 skodede den lil
Soren Thomasen Nysum, der 1785 solgte den for 7700 Rd. til Major Fred. Rubeck
Chr. Bulow, som 1793 afhændede den for 8900 Rd. til Major Chr. C. Luitichau
t 1796. Den ejedes saa af Jens Christensen, f 1846, derpaa af Mikkel Kjeldsen til
1872, Th. Weinschenck til 1878, Per Kjeldsen til 1880, der solgte den 1880 for
130,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. H. Schjerup. — Den gamle Hovedbygning af
Bindingsværk brændte 1894, hvorefter den nuv., af Grundmur, 4 Fløje i eet Stokv.»
opførtes.
Ved V.-Hornum er der fredlyst en Gravhøj.
33»
516 Aalborg Aml.
Hyllebjærg Sogn, Anneks til V. -Hornum, omgives af dette og det
andet Anneks Flejsborg samt Slet Hrd. (Bjornsholni S.) og Gislum Urd.
(Strandby og Farso S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. 0. for
Logstor og 3^2 ^^il S. V. for Nibe. De især i Midten hojtliggende og
bakkede Jorder (hojcstc Punkt 188 F., 59 M.) ere overvejende skarpsandede.
Paa Sydgrænsen lober Trend Aa.
Fladeindholdet 18%: 1982 Td. Ld., hvoraf 562 besaaede (deraf med Rug 130,
Byg 86, Havre 257, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 20, Kartofler 40,
andre Rodfr. 14), Afgræsn. 333, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 4, Moser 9,
Kær og FæMleder 276, Hegn 3, Heder 351, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold
1898: 96 Heste, 429 Stkr. Hornkv. (deraf 163 Koer), 538 Faar, 130 Svin og 7
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 67 Td.; 20 Selvejer-
gaarde med 59, 18 Huse med 8 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen,
»/, 18W: 235 (1801: 144, 1840: 184, 1860: 161, 1880: 248), boede i 45 Gaarde
og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 189 af Jordbrug, 17 af Indu-
stri, 1 af Handel, 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hyllebjærg (1405: Hollebergh) med Kirke (noget S. 0.
for Byen) og Skole. Holmgaarde. Bollrup, Od., Svensir upgd.
Hyllebjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 5. Udskrivningskr.' 362. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib, Kor og Taarn ere opf. af rode Mursten, vistnok i gotisk Tid, men
Murene ere ofte omsatte, saaledes at alle oprindelige Enkeltformer ere udslettede.
Taarnet er ombygget 1868. Taarnrummet har været hvælvet; nu har hele Kirken
fladt Loft. Vaabenhusct er nyt. Ny Altertavle med et Maleri (C^hristus med Kalken).
Heje Malmstager fra 1590 med Krabbernes og Reventlowernes Vaabener. Romansk
Granitdobefont med Bladværk paa Foden (formodentlig har her tidligere ligget en i
romansk Tid opf. Kirke). Prædikestol i Renæssancestil.
Holmgaarde (15, med Gods 42 Td. Hrtk.) blev 1707 af Gehejmer. Meyercrones
Enke Kirstine Schroder solgt til And. Kjærulf til Bjornsholm.
Flej'sborg Sogn, Anneks til V. -Hornum, omgives af dette og det andet
Anneks Hyllebjærg, Slet Hrd. (Bjornsholm, Vilsted, Ovdrup og Gundersted
S.) og Ulstrup Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1% Mil S. 0.
for Løgstor og 3 Mil S. V. for Nibe. De noget hojtliggende, bakkede
Jorder (hojeste Punkt 170 F., 53 M.) ere skarpsandede. En Del af Sjørup
Sø (se S. 514) hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro
til Logstør og Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 3123Td. Ld., hvoraf 784 besaaede (deraf med Rug
203, Byg 96, Havre 349, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 29, Grontf. 28, Kartofler
59, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 544, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 482, Have 8, Skov
13, Moser 26, Kær og Fælleder 128, Hegn 5, Heder 1026, Flyvesand m. v. 11,
Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1898: 89 Hoste, 558
Stkr. Hornkv. (deraf 215 Koer), 626 Faar, 267 Svin og 12 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 51 Td.; 13 Selvejcr-aarde med 38, 29
Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordlose Huse. Befolkningen, •/, 18^>0: 271 (1801:
78, 1840: 117, 186U: 167, 18H0: 242), boede i 46 Gaarde og Huse; Erhverv:
19 levede af immat. Virksomh., 208 af Jordbr., 18 af Industri, 5 af Handel, 2
af forsk. Daglejcrvirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Flejsborg^ ved Landevejen, med Kirke, Skole og
Kro; Szin sirup \ Iyslru/>\ Lille Sjørup \ Gallen med Jærnbanehpl. og Tele-
grafstation.
Flejsborg S., een Sognekommune med Hovedsognct og det andet Anneks,
Aars Herred. — Hyllebjærg og Flejsborg Sogne.
517
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.* 361. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret,
Norddoren kan spores. I gotisk Tid blev der mod V. tilføjet et Taarn, hvis Under-
rum fik Spidsbue ind til Skibet; senere nedreves Taarnet, og Spidsbuen tilmuredes.
Vaabenhuset er nyt. Altertavle fra 17. Aarh. med et Kors i Midtfeltet. Ny Døbe-
font af Cement. Prædikestol i Renæssancestil. I Muren er indsat en Sten med en
romansk Dyrefigur. I Vaabenhuset er opstillet en Runesten med Indskr.: „Thorkel
satte Sten efter . . . sen, sin Fader".
Ved L.'Sjørup paa en Skrænt ned mod Søen har der ligget en Kirke, opf. i
romansk Tid af Granitkvadre; Grundplanen ses endnu. Omtr. 1885 borttoges de
sidste Grundsten til Bygningsbrug. N. for Kirken har den indhegnede Kirkegaard
endnu i Mands Minde været at se. Efter et vistnok urigtigt Sagn har Flejsborg
Kirke ligget i Sjørup, før den rejstes paa sin nuv. Plads.
Gislum Herred.
Sogne:
Rørbak, S, S^S. — Grynderupy S. 5/9. — Stenild, S. j^o. — Tisted, S. J^o. —
Binderup, S. J".?/. — Durup, S. S22. — Gislum, S. J^S- — Vonsild, S. s^4' —
Ullis, S. S^S' — Fovlum, S. S26. — Lovns, S. S27. — Alstrup, S. J2S. — Strandby.
S. J2g. — Farsø, S. JJ/.
islum Herred, det sydvestligste i
Amtet, grænser mod N. til Slet
og Aars Hrd. fra hvilke det for
en Del adskilles ved Trend Aa,
mod 0. til Hindsted Hrd., mod
S. til Randers Amt (Onsild Hrd.)
Viborg Amt (Rinds Herred),
hvorfra det for storste De-
len skilles ved Lerkenfeld (eller
^ Gjedsted) Aa, og mod V. til
J) Limfjorden (Lovns Bredning,
Hvalpsund og Risgaarde Bred-
C---"^-// ning), i hvilken det mod S. V.
^.jiillr udsender en Halvø. Den stor-
ste Udstrækning fra V. til 0.
er omtrent 4, fra N. til S.
2 Mil. Overfladen er meget
!^v^ 'lf^'■^-^''7t^^ vekslende, dog gennemgaaende
^"^-^rlyC^^ stærkt bakket (højeste Punkt Bavnehøj, 195 F., 61
^ M.). Jorderne ere overvejende sandede med Sand og
518 Aalborg Amt.
Grus, nogle Steder med Al til Underlag. Paa Skov er det fattigt (i alt 1037
Td. Ld.); en Del Hedestrækninger. Det er Amtets ufrugtbareste Herred
(efter Matr. gnmstl. 3 7 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgorelsen 1896
var Fladeindholdet 51,810 Td. Ld. (5,i5, D Mil, 295,8 Q Km.). Ager
og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1400 Td. Folke-
tallet var Vs 1890: 6799 (1801: 3029, 1840: 3611, 1860: 4593,
1880: 6233). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Aars Hrd., f
verdsl. Hens. horer det under Rinds-Gislum og Aars-Slet Herreders Juris-
diktioner samt Amtets 6. Forligskreds (Rorbæk, Grynderup, Stenild, Tisted,.
Binderup og Durup S.) og 9. Forligskreds (de ovrige Sogne).
Gislum Hrd. (saaledes ogsaa i Vaid. Jrdb.) borte i Middelalderen til Himmersyssel
og fra 1660 lil Mariager Amt; se videre S. 341.
Der er i Herredet talt over 1000 jordfaste Oltidsmonumenter (deraf henved 40
Jættestuer, Dysser og andre Stengrave fra Stenalderen), men omtr. '/^ er nu mere
eller mindre forstyrret eller slojfet; ^j^ 1900 vare 112 fredlyste. Monumenterne ere
temmelig jævnt fordelte over hele Herredet; flest kendes fra Sognene Farso (omtr.
130), Vonsild (100), Tisted (95), Gislum (85). Alstrup og Stenild (hver 80).
Litt.: /C S. Testrup, Uddrag af Rinds Hrd.'s Kronike, i Saml. til j. Hist. I S. 364
flg. — W. Dreyer^ Oldtidsminder i den vestl. Del af Rinds og Gislum Hrd., smstds.
X S. 184 flg. og 2. R. I S. 408 flg. — Lintrup, Visitatsb., smstds. 3. R. II S. 92 flg.
Rerbæk Sogn omgives af Annekserne Grynderup og Stenild samt
Hindsted Hrd. (Horby, Dostrup og Vebbestrup S.) og Aars Hrd. (Ravn-
kilde S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1^4 Mil N. V. for Hobro og 4
Mil S. S. 0. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere overvej-
ende sandmuldede med Ler- og Grusunderlag. Paa Østgrænsen løber Sime-
sted Aa. Gennem Sognet gaar Hobro-Lagstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 2219 Td. Ld. (heraf 459 Td. Ld., 11 Td. Hrtk., i Matr.
opførte under Hindsted Hrd.), hvoraf 681 besaaede (deraf med Rug 166, Byg 10),
Havre 324, Blandsæd til Modenh. 21, Grentf. 4, Kartoner 35, andre Rodfr. 30). Af-
græsn. 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 439, Have 15, Skov 10, Moser 23, Kær og
Fælleder 67, Heder 285, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur-
hold 1898: 119 Heste, 576 Stkr. Hornkv. (deraf 276 Koer), 559 Faar, 292 Svin
og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 22
Selvejergaarde med 66 og 10 Huse med 2 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 282 (1801: 121, 1840: 144, 1860: 197, 1880: 257), boede i
45 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh. , 229 af Jordbr., 8
af Industri, 8 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Rørbæk med Kirke, Præstegd. , Skole, Andelsmejeri
og Jærnbanehpl. Hovedgaarden Rørhæk- Hovgaard (9^/3 Td. Hrtk., omtr.
200 Td. Ld.). Gaarden Volstrup, med Vandmølle, har I3V2 Td. Hrtk., 520
Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 100 Hede og Græsfællcd, 15 Skov og Have,
Resten Ager.
Rorbæk S., een Sognekommunc med Annekserne, horer under Rinds-
Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægcdistr.,
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 335.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Volstrup.
Kirhen bcstaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft. Den er fra romansk Tid at
Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Vistnok ved .Middelalderens Slutn. lilfojcdcs
mod V. et Taarn, som senere nedbrødes undtagen det nederste I'arli, der ved en
Gislum Herred. — Rorbæk og Grynderup Sogne. 519
delvis Ombygning 1875 indrettedes til Vaabenhus, medens et ældre Vaabenhus mod
S. nedreves. Korbuen og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. En af Portalerne an-
bragtes 1875 mellem Skibet og Taarnpartiet, ligesom der 1892 opførtes et lille Træspir
paa Kirkens Vestende. I Korgavlen indsattes 1875 en Kvadersten med 5 halvkugle-
formede Huller (for i det gamle Vaabenhus' Mur). Altertavle og Prædikestol ere i
senere Renæssancestil. Granitdobefont med Bladornamenter. I Koret Epitafium over
Præsterne Eskil Gyntelberg, f 1652, og Jak. Hansen Abel, f 1695, med deres Hustru.
Rørbæk-Hovgaard tilhorte i 16. Aarh, Familien Kruse, fra hvilken (Terkel Krabbe,
f 1622, g. m. Dorte Kruse) den 1616 blev solgt til Claus Maltesen Sehesteds Enke
Fru Anna Lykke til Noragergd., med hvilken den en Tid lang var forenet; 1703
blev den (9, med Gods 34 Td. Hrtk.) af Fru Elisab. Sehested til Barritskov solgt til
Niels Lauridsen i Volstrup, som 1721 solgte den til Jens Andersen, der 1740 af-
hændede denne sin med adelige Friheder beneficerede Sædegaard (8 Td. Hrtk.) med
en Gaard (5 Td. Hrtk.) og 2 Huse for 600 Rd. til Erik Buch, hvis Svoger Clement
Moller som Panthaver 1747 lod Gaarden sætte til Auktion og selv kebte den for
502 Rd., men solgte den 1748 for 550 Rd. til Thomas Karmark, f 1753, hvorefter
den blev solgt til Majorinde Busch paa Korsøgd., der 1763 solgte den til Dines
Christensen, f 1794, hvis Enke Kirsten Kjeldsdatter døde 1826 (se Saml. til j. Hist.
2. R. II S. 274). Nuv. Ejer er J. C. Døcker.
Volstrup var fordum en adelig Sædegaard. Der nævnes 1405 en Væbner Jes
Harbo i V. 1692 blev den (11 Td. Hrtk.) af Christen Lauridsen (der havde den fra
Faderen Laur. Eskesen) solgt til Hans Pedersen Bødker i Viborg, og 1707 atter
ved en af Mag. Th. Bie m. fl. afholdt Auktion solgt for 4509 Rd. (15, Tiender 10,
Gods 63 Td. Hrtk.) til Jens Hansen Bergh til Boller (f 1717), der 1716 afhæn-
dede den (i alt 115 Td. Hrtk.) for 42 Rd. pr. Td. Hrtk. til Søren Guldager, fra
hvem den 1731 ved Tvangsauktion (11, Ml. 4, Tiende 20, Gods i alt 156 Td. Hrtk.)
kom til Lene Rasmusdatter, Dines Pedersens Enke, for 5000 Rd. Hun solgte den (11,
4, 34, og 141 Td. Hrtk.) 1741 for 6800 Rd. til Jens Smidt, som 1754 solgte den
for 10,300 Rd. til Ove J.Haugaard, der 1761 ved Auktion afhændede den for 13,400
Rd. til Major Peder Benzon, som 1764 solgte den til Oberstlieutn. C. H. Grotum,
t s. A., hvis Bo straks solgte den for 13,200 Rd, til Christen Helming, f 1782, hvorefter
den arvededes af Maren Nielsdatter Asferg, som 1783 ægtede Peder Quistgaard, der
1795 solgte V. med Gods for 21,400 Rd. til Jens Kjeldsens Enke Mette Lauridsdatter
(t 1801), som 1800 overdrog V. for 22,776 Rd. til Svigersønnen Christen Dinesen,
t 1828 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 280 flg.). Nu ejes den af Chr. Stenilds Enke.
Ved Rørbæk er der fredlyst 4 anselige Gravhøje, ved Volstrup 2.
Rørbæk og Grynderup vare oprindl. Annekser til Durup, der ogsaa havde Stenild
til Anneks; ved Klemmebrevet af 1555 tillodes det Præsten at holde en Kapellan, og
det bestemtes, at der skulde oprettes to Pastorater efter Præstens Dod; dette skete
1577, da Rørbæk-Grynderup blev eet Pastorat, Durup-Stenild et andet; ved Reskr.
af »0/5 1821 blev Stenild Anneks til Rørbæk (fra 1824) og Durup Anneks til Tisted-
Binderup.
Grynderup Sogn, Anneks til Rorbæk, omgives af dette og det andet
Anneks Stenild, Durup og Tisted Sogne samt Aars Hrd. (Brorstrup og
Ravnkilde S.). Kirken , omtr. midt i Sognet , ligger 1 V2 ^^i^ N. V. for
Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder
(Store Stenhøj, 263 F., 72 M.) ere sandmuldede med Ler- og Grusunder-
lag. Mod S. ligger Allesirup Sø. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør
Banen.
Fladeindholdet 1896: 2597 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 227,
Byg 1 15, Havre 481, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 14, Kartofler 32, andre Rodfr. 27),
Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 13, Skov 3, .Moser 59, Kær og
Fælleder 26, Heder 247, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 12 Td. Kreatur-
hold 1898: 123 Heste, 642 Stk. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 528 Faar, 276 Svin
og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 57 Td.; 14
Selvejergaardc med 44, 1 Fæstegd. med 4, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 7 jordlose
Huse. Befolkningen, Va ^^^' 309 (1801: 126, 1840: 155, 1860: 172, 1880:
238), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 269
af Jordbr., 3 af Gartneri, 16 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres
Midler, og 10 vare under Fattigv.
520 Aalborg Amt.
I Sognet Byerne: Grvndtrup med Kirke og Skole; Kjnntrup\ Alles-
trup. Gaarde: 7'ulslnip og Kjcnitrup.
Gryndcrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 337. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor samt V'aabenhus mod N. Skib og Kor.
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant,
Vaabenhuset fra gotisk Tid af Granit og rode Munkesten. N'orddoren, der benyttes.
Korbuen og Vinduerne paa Nordsiden (tilmurede) ere bevarede. Altertavle og Præ-
dikestol i Renæssancestil (paa Alterbordet staar 1618). Romansk Granitdøbefont;
paa Messingdobefadet er afbildet en Kvinde med et Spejl i Haanden. Alterstagerne
ere fra 1642, skænkede af Christen Christensen i Kjemtrup, Alterkalken fra 1685.
Quistgaard i Gryndcrup nævnes 1496.
Ved Grynderup er der fredlyst 17 runde Gravhøje og 2 Langhøje.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Stenild Sogn, Anneks til Rørbæk, omgives af dette, det andet Anneks
Grynderup, Durup Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Randers Amt (Onsild
Hrd.), hvorfra det skilles ved Simested Aa, og Hindsted Hrd. (Øls og Hørby
S.). Kirken, noget sydl., ligger noget over 1 Mil N. V. for Hobro og 4^2
Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende
sandmuldede med Ler- og Grusunderlag, noget ringere end i Nabosognene.
Mod N. ligger Lille Sø {Hjeds Sø), omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Hobro til Løgstør og Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 3861 Td. Ld. (heraf den estl. Del, 957 Td. Ld., 17
Td. Hrtk., i Matr. opført under Hindsted Hrd.), hvoraf 1160 besaaede (deraf med Rug
285, Byg 104, Havre 625, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 17, Grøntf. 16,
Kartoner 53, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 680, Have
16, Skov 81, ubevokset 31, Moser 50, Kær og Fælleder 113, Hegn 16, Heder 681,
Veje og Bvggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste.
783 Stk. Hornkvæg (deraf 360 Køer), 933 Faar, 295 Svin og 4 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 31 Selvejergaarde med 83,
33 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, i/j 1890: 392 (1801 :
246, 1840: 250, 1860: 283, 1880: 373), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv:
3 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbr., 20 af Industri, 29 af forsk. Dag-
lejervirks. og 20 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Slenild (i Vald. Jordb.: Stenwædlæ vvat), ved Lande-
vejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1890); Boldrup\ Røjdrup.
Boldriip Huse. Hatincrup, Gd. og Andelsmejeri.
Stenild S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 336. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa prortleret Sokkel. Korbuen og flere
oprindl. Vinduer ere bevarede. I den senere Sliddclalder tilføjedes Taarnet, af Granit-
kvadre og Mursten; det er ligcsaa bredt som Skibet, men lavt (dets øverste Del er
vistnok nedbrudt). Spidsbuen ind til Taarnrummet er nu lukket ved et Skillerum
med en Dor. .Altertavle og Prædikestol (den sidste fra 1619) ere i Renæssancestil.
Stor romansk Granitdobcfont med i.over og .Mandehoveder. Paa Korbuen fandtes der
1883 Rester af Kalkmalerier fra omtr. Xl^i) (se M.i^ni. Petersen, Kalkm. S. 47).
I Sognet er der fredlyst 21 runde Gravhoje og I Langhøj.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Tisted Sogn omgives af Annekserne Hinderup og Durup samt Grynderup
Sogn og Aars Hrd. (Brorstrup S.). Kirken, mod S: V., ligger 2V4 Mil N'-
V. for Hobro og 3*/.i Mil S. for Nibe. De hojtliggende, bakkede Jorder
Gislum Herred. — Grynderup, Stenild, Tisted og Binderup Sogne. 521
ere sandmuldede. En Del Hede mod 0. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Hobro til Logbtor.
Fladeindholdet 18%: 3228 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (deraf med Rug 250,
Byg 135, Havre 555, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 36, Kartofler
47, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 846, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 741, Have 10, Moser
16, Kær og Fælleder 204, Heder 285, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreatur hold
1898: 140 Heste, 694 Stk. Hornkv. (deraf 255 Køer), 1012 Faar, 232 Svin og 4
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selv-
ejergaarde med 75, 30 Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen,
»/, 1890: 365 (1801: 175, 1840: 195, 1860:259, 1880: 357), boede i 64 Gaarde og
Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 296 af Jordbr., 16 af Industri, 17 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tisied (Kongens T. ; i Vald. Jrdb. : Tystathe), ved
Landevejen, med Kirke og Præstegd.; Bonderups ved Landevejen, med
Skole. Alstruphede ^ Huse; Siensbjærg, Gd.
Tisted S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rinds-Gislum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 339. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granit-
kvadre, Skibet paa enkelt'. Koret paa Dobbeltsokkel. Dørene ere bevarede (den
sydl. benyttes endnu, Norddoren er tilmuret). Korbuen er spids. Paa Korets Syd-
side ses en Kvader med en udhugget Dyrefigur. Kirkens Xordside og Vestgavl,
den sidste af røde Munkesten, ere ommurede; 1882 ommuredes Sydsidens Kvadre.
Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Anselig, udskaaren Altertavle i Renæs-
sancestil med Malerier; Prædikestol i s. Stil. Granitdøbefont med Dobbeltløver (det
oprindl. Fodstykke mangler).
I Alstrup Hede, fælles for Tisted og Durup Sogne, ses Spor af en Landsby,
der in. Sagnet er forsvundet før „Pestens Tid" (Gaardspladser, Indelukker osv.).
Alstrup- Hedegaard nævnes 1487.
Kongen havde ifi. Vald. Jrdb. 6 Bol i Tystathe, vurderede til 6 Mark Guld.
Deraf Navnet „Kongens Tisted**.
Ved Alstrup er der fredlyst 5, ved Bonderup 3 og ved Tisted 13 Gravhøje.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Binderup Sogn, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet
Anneks Durup, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Gislum Sogn og Aars Hrd.
(Aars, -Giver og Brorstrup S.). Kirken, noget sydl, ligger 2^/^ Mil N. V.
for Hobro og 374 ^^'^ S- ^^^ Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder
ere sandmuldede. Paa Syd- og Østgrænsen lober Lerkenfeld Aa. I
Sognet krydses Landevejene fra Aalborg til Viborg og fra Hobro til Logstor.
Fladeindholdet 1896: 2687 Td. Ld. (heraf den nordostl. Del, I222Td. Ld., 39
Td. Hrtk., i Matr. opf. under Aars Hrd.), hvoraf 858 besaaede (deraf med Rug 203, Byg
111, Havre 412, Boghvede 3, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 10, Grontf. 50, Kar-
tofler 42, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 543, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 606, Have
7, Moser 171, Kær og Fælleder 244, Heder 201, Veje og Byggegr. 57 Td. Krea-
turhold 1898: 163 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 250 Køer), 635 Faar, 24S
Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 82 Td. ;
24 Selvejergaardc med 69, 35 Huse med 13 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Vs l^W: 392 (1801: 144, 1840: 156, 1860: 187, 1880: 353), boede i 74
Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 273 af Jordbr., 52 at*
Industri, 26 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Store-Binderup med Kirke, Skole, Kro, Kobmandsfor-
retn.. Teglværk, Molle, Farveri og Tele fons t. ; Z///t'-i?/>/^A/-///) med Missions-
hus (opf. 1895), begge Byer ved Aalborgvejen. HøjsUv VandmoUc med
Farveri og Stampeværk.
522 Aalborg Amt.
Binderup S. , een Sognekomnuinc med Hovedsognet og det andet An-
neks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt 5. Udskrivningskr.' 340. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Den lille Kirke bostaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S,
Skib og Kor, med Bjiulkeloft, ere fra romansk Tid af Granit til Dels paa profileret
Dobbertsokkel. Let oprindl. Vindue spores. Senere Tilbygninger ere Taarnct, væsent-
lig af Mursten og med Pyramidetag (tidligere har en Spidsbue fort ind til Skibet),
og Vaabcnhusct. Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Prædike-
stol i Renæssancestil. Romansk Granitdobcfont. Klokken, uden Indskrift, er fra den
tidligere Middelalder.
Ved Lille-Binderup er der fredlyst 4 Gravhoje, deribl. de to anselige Bjørnhøje.
Durup Sogn, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks
Binderup, Grynderup og Stenild Sogne samt Viborg Amt (Rinds Hrd.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for
Nibe. De hojtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. I den sydl. Del
løber Tarsdal B^Ek. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Logstør
og Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 3278 Td. Ld., hvoraf 1012 besaaede (deraf med Rug
246, Byg 1 18, Havre 521, Blands. til Modenh. 9, Grontf. 31, Kartofler 42, andre Rodfr.
43), Afgræsn. 979, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 20, Skov 102, ubevokset 5,
Moser 56, Kær og Fælleder 144, Heder 277, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m.
m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 727 Stkr. Hornkvæg (deraf 301
Køer), 707 Faar, 336 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 92 Td.; 22 Selvejergaarde med 83, 24 Huse med 8 Td. Hrtk.
og 14 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1^90: 324 (1801: 178, 1840: 207,
1860: 243, 1880: 351), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat.
Virksomh., 250 af Jordbr., 28 af Industri, 15 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks.,
10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke og Skole; Nørager med For-
samlingshus (opf. 1894). Nøragtr JærnbaTiestation med Kro, Andelsmejeri,
Købmandshdl. , Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Nøragergaard
har 20 Td. Hrtk., 570 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 35 Skov, 20 Torvemose,
Resten Ager. Ømark, Ode. ; Lisen/orp, Gd. ; Torupgd. Tarsdal Mølle,
baade Vand- og Vejrmolle (omtr. 3 Td. Hrtk., 120 Td. Ld. tiendefri Jord,
tidhgere fraskilt Xoragergd., 1895 atter købt af den nuv. Ejer).
Durup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 338. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, oprindl. med .Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel.
Xorddorcn, vistnok til Dels ombygget, benyttes endnu ; eet oprindl. Vindue (tilmuret)
ses. I den senere Middelalder tilfojcdes Taarnet, af Granitkvadre og rode Munke-
sten (paa Sysiden: .M. G. R. — .A. M. H. og 1780), og Vaabenhuset, ligeledes af
Munkesten, med Kamgavl og Blindinger. Taarnrummct, med fladt Loft og Spidsbue
ind til Skibet, er indrettet til Gravkapel. Vistnok i 2. Halvdel af 16. .Varh. blev Kor
med Apsis nedbrudt og Koret genopf. i samme Bredde som Skibet, ligesom Kirken
overhvælvedes. Ved en Restaur. 1885 (Arkit: Weber) omsaltes .Murene til Dels, og
Korhvælvingen fornyedes. Altertavle og Orgel, nærmest i Rokokostil, ere sammen-
byggede; Altermalerict (Gravlæggclscn) er fra 1638. Prædikestol i s. Stil. Romansk
Granitdobcfont med Ornamenter (den blev i Slutn. af 18. Aarh. fort til Xorager-
gaard, men gaves tilbage til Kirken 1878); sjældent .Mcssingdobefad med .Maria med
Jesusbarnct og Bogst. C. M. — A. L. (o: Cl. .Maltesen Sehested og Anne Lykke)
samt 1599. I Gravkapcllet, skilt fra Skibet ved en Smedejæ-rnsport, hviler i en Mar-
morkibte Konfcrcnsr. H. C. Rosencronc, f 1774. L'ndcr Ko/et er en Gravhvælving.
1 Skibet Ligsten over Præsten Mikkel Sorensen, f 16<J2, med 7 Born.
yørartr^aarJ var vistnok blandt det gejstl. Gods, der ved Reform, tilfaldt Kro-
Gislum Herred. — Binderup og Durup Sogne.
523
nen. 1492 nævnes Vester N. 1551 mageskiftede Kronen denne Gaard til Hans
Stygge, hvis Son Niels S. 1604 solgte den til Cl. Maltesen Sehested, hvis Søn Han-
nibal S. 1640 solgte den til sin Broder Mogens S. Dennes Søn Axel S. udkøbte 1689-
94 sine Mcdarvinger og solgte saa 1705 N. (49 og 258 Td. Hrtk.) til Adam Ernst
V. Pentz, der 1713 afhændede den for 7990 Rd. til Niels Arctander i Viborg, f 1723,
hvorefter den 1724 (49, 104 og 312 Td. Hrtk.) blev købt for 1 1,000 Rd. i Kroner
og 8600 Rd. Kur. af Major Iver Nic. Sehested, blandt hvis Kreditorer Prof. Edv.
Londemann — adlet under Navn af Rosencrone kort for sin Død 1749 — 1730 overtog
N. for 10,000 Rd. Han skødede den 1741 til sin Søn Kapt. Hans Chrf. R., siden Kon-
ferensr. og Højesteretsassessor, f 1774. Sønnen M. G. Greve R. solgte 1800 N. (49,
104 og 332 Td. Hrtk.) og Testrupgaard (12, 40 og 142 Td. Hrtk.) for iæ,000 Rd.
til Kancellir. Tolstrup og Ritmester, senere Oberst Schuchardt, f 1819, hvilken sidste
1801 overtog N. (49, 72 og 124 Td. Hrtk.) for 47,000 Rd. og efterhaanden frasolgte
Gods og Tiender og 4 Parceller af Hovedgaarden og endelig omtr. 1810 Gaarden
selv for 72,000 Rd. til en Fæstebonde fra Nørlund, J. Bisgaard, fra hvem den 1839
gik over til Sønnen Fr. B. (f 1879), som 1870 overdrog den til Sønnen, Lieutn.
Noragergaard.
R. B.; denne solgte den 1874 for 180,000 Kr. til Th. Hjorth, der 1888 solgte den for
150,000 Kr. til den nuv. Ejer H. Kjeldsen (tidligere til Restrup i Hvam S.). — Hoved-
bygningen, opf. 1608 af Anna Lykke, bestod oprindl. af 2 Fløje af Grundmur i 2
Stokv. med Kviste; men den ene Fløj nedreves omtr. 1814. Oprindl. har Gaarden
ligget omtr. 500 Al. nordligere; den endnu 1875 ret godt bevarede Borgplads, en
regelmæssig firkantet Banke, 75 .Al. i Kvadrat og omgiven af tilgroede Grave, er nu
udjævnet.
Store Durup og LilU' D. med Gaardsted nævnes 1485. En .Adelsmand Mads
Lykke skrev sig 1511 til D. — Andbjærg Gaardsted nævnes 1487.
Ved Norager er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Torupgd. 1 Hoj og ved Durup
11 Høje samt en Hoj, der omslutter en mindre Jættestue (kun Kamret er tilbage).
Om Sognets Hist, se S. 519.
Gislum Sogn omgives af Annekset Vonsild, Aars Hrd. (Aars S.),
Binderup Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil N. V. for Hobro
og 3 Vi Mil S. S. V. for Nibe. De hojtliggende, bakkede Jorder ere over-
vejende skarpsandede. Gennem den nordvestl. Del gaar Hobro-Logstor Banen.
524 Aalborg Amt.
Fladeindholdet 18%: 2020 Td. Ld., hvoraf 908 bcsaacde (deraf med Rug
242, Byg 116, Havre 479, Boghvede 7, Blandsæd til Modenhed 15, Grontf. 57, Kar-
tofler 49, andre Rodfr. 33). Afgræsn. 780. Hoslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 16.
Skov 2, Moser 30, Kxr og Fælleder 354. Heder 95. Veje og Byggegr. 42, Vandareal
m. m. 6 Td. Krcaturhold 1898: 158 Heste, 729 Stk. Hornkvæg (deraf 2% Koer).
903 Faar, 311 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 84 Td.; 27 Selvejergaarde med 71, 46 Fluse med 13 Td. Hrtk. og 11
jordlosc Huse. Befolkningen, V-i 1890: 465, (1801: 196, ISAO: 207, 1860: 313,
1880: 397), boede i 86 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksom-
hed, 358 af Jordbr., 23 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 22 af
deres Midler, og 38 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: GisUivi med Kirke, Præstegd., Skole og Købmands-
hdl. ; Nyrup. KjcUingta?id^de.
Gislum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gislum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farsø),
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 341.
Lægd. Kirken tilhorer to Gaardmænd i Aars Sogn.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl.
Døre og nogle Vinduer ses; Korbuen er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og Mur-
sten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum, der nu er Forhal og har Spidsbue
ind til Skibet, er fra gotisk Tid (se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 95); paa Vestmuren:
1747. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus. Prædikestol i senere Renæssance-
stil. Romansk Granitdobefont med Rebsnoning og Lovværk; over Fonten Himmel
fra 1726. Malmlysekrone fra 1735. Mindetavler over Præsterne Chrf. Christensen
Kragbæk, f 1704, og Peder Witt, f 1728, samt over Forvalter Thom. Sørensen Bre-
genholm, f 1744, og Hustru. En Tavle fra Reformationsfesten 1717.
Jens Mogensen i Gislum (synes af have været af Adel) nævnes 1468.
I Gislum Præstegd. er Historikeren Laiir. Engelstoft (f 1851) født 1774.
Herredstinget skal for være holdt V. for Nyrup i Heden, hvor endnu nogle
af Tingstenene, omgivne af en Kreds af Sten, ses, senere ved Kirken (se Saml. til
j. Hist. I S. 364).
Før Reformationen vare Gislum, Vonsild, Farsø, Testrup og Svingelbjærg (se
VesterbøUe Sogn) Sogne forenede under een Præst; fra 1544 ble ve Farsø, Vonsild
og Svingelbjærg udskilte; ifl. Resk. af ^/^ 1817 blev Vonsild Anneks til Gislum,
medens Testrup kom til Simested (se fer øvrigt Testrup Sogn, Rinds Hrd.).
Vonsild Sogn, Anneks til Gislum, omgives af dette, Aars Hrd. (Aars
og Havbro S.), Farsø Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det
til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
3V4 Mil N. V. for Hobro og S^/i Mil S. S. V. for Nibe. De højtliggende,
noget ujævne Jorder ere overvejende skarpsandede. Gennem den ostl. Del
gaar Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 5905 Td. Ld., hvoraf 1958 besaaede (deraf med Rug
466, Byg 230, Havre 958, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 10, Grontf. 131,
Kartofler 115, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 1395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1397.
Have 27, Moser 59, Kær og Fælleder 402, Heder 5<J7, Stenmarker 11, Veje og
Byggegr. 141, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 288 Heste, 1168 Stk.
Hornkvæg (deraf 426 Køer), 1785 Faar, 519 Svin og 12 Geder, Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td. ; 55 Sclvejergaarde med 124, os
Huse med 21 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen. '/.^ 18W: 8i)3 (18«^:
371, 1840: 376, 1860: 477, 1880: 679), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv:
6 levede af immat. Virksomhed, 645 af Jordbr., 56 af Industri, 27 af Handel. 6
af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vonsild (Vognsild; 1186: Othenshyllc, 1473: Oden-
seld, 1433: Otcnsild) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897),
Kobmandshdlr. og Telefonsl.; Sroidrup (1478: Sooldrup, 1483: Suldrup);
Gislum Herred. — Gislum, Vonsild og Ullis Sogne. 525
Aforum ; Østrup med Skole, Jærnbane- og Telegrafst. samt KobmandshdI. ;
Ves/nip med Missionshus (opf. 1899) og Mejeri. Aarupgaarde. Mejls-
trup^ Gde. og Huse; Jorgejisminde, Gd.
Vonsild S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 342.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Lerkenfeld, Vesterbolle Sogn.
Den højtliggende Kirhe bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granilkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddoren, foran hvilken Vaabenhuset, af Granitkvadre og Mursten, er bygget,
er bevaret (en Tympanon ved Vaabenhuset hidrører vistnok fra denne Dør); der-
imod synes der aldrig at have været nogen Norddør. Paa det anselige Kor ses
Spor af de oprindl. Vinduer. Korbuen er bevaret. Skibet har Bjælkeloft, Koret blev
overhvælvet i Slutn. af Middelalderen, ligesom vistnok ogsaa Taarnet, af Granitkva-
dre og Mursten og med Rundbue ind til Skibet, da opførtes. Granitalterbord. Allertavle
i Barokstil med et forgyldt Kors. Prædikestol i Renæssancestil fra 1606. Romansk
Granitdøbefont.
Peder Munk i Vonsild nævnes 1631. — I Morum har ligget en adelig Sæde-
gaard, der 1546 tilhørte Søren Munk, 1560 dennes Børn Torlof og Marine M.
Ved Vonsild er der fredlyst en Gravhøj.
Om Sognets Hist. se S. 524.
Ullis Sogn omgives af Annekset Fovlum, Alstrup Sogn og Viborg
Amt (Rinds Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, midt i
Sognet, ligger 3^/^ Mil S. for Logstør. De ikke videre højtliggende, noget
ujævne, mod S. dog mest lave og jævne Jorder ere overvejende sandede
og muldsandede. Ved Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Løgstor til Vi-
borg, ved Nordvestgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 2127 Td. Ld., hvoraf 624 besaaede (deraf med Rug
161, Byg 96, Havre 306, Boghvede 7, Kartofler 46, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 390,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 558, Have 16, Kær og Fælleder 316, Heder 194, Veje
og Byggegr. 29 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 488 Stk. Hornkvæg (deraf 173
Køer), 797 Faar, 146 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 79 Td.; 26 Selvejergaarde med 72, 19 Huse med 7 Td. Hrtk. og
1 jordløst Hus. Befolkningen, V2 ^890: 283 (1801: 173, 1840: 194, 1860:
216, 1880: 278), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat.
Virksomhed, 249 af Jordbr., 6 af Industri, 3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ullis (147 5: WUis, 1485: Vuldis) med Kirke,
Præstegd. og Skole; Sokbæk (1461 og 85: Syckebeck). Humhgaard.
Ullis S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gislum
Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farsø),
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 343.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken, paa en Sandbakke med stejlt Affald mod S., bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra Over-
gangstiden, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, de øverste Dele dog af røde
Munkesten. Den runde Korbue, af Munkesten, er vistnok oprindl. Norddoren er
bevaret; paa Syddorens Plads sidder en Gruttesten, formodentlig i sin Tid benyttet
som Vievandskar. Det lave Taarn (D. Atl. fortæller, at Liittichau iil Lerkenfeld gjorde
det lavere 1745, da han lod Kirken reparere), af Granit og Munkesten, med Pyra-
midetag og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af
gule Mursten, er opf. 1872. Altertavle i senere Renæssancestil med et Kors i
Midtfeltet. Prædikestol fra 1599. Granitdobefonten, med Løvefigurer i stærkt Relief,
synes ældre end den nuv. Kirke. Stolestader fra 1618 og 1632. I Taarnrummet en
l5ør i barok Renæssancestil fra en Prædikestol. Klokken, uden Indskr., er vistnok
fra 14. Aarh. (Ifl. D. Atl. har „en Enkefrue, som har boet V. for Kirken, ladet den
bygge, fordi hun en Julenat, da hun vilde køre til Fovlum Kirke, væltede paa en
stor Sten, som endnu kaldes Julestenen" ; Stenen er nu fjernet.).
526
Aalborg Aml,
I Sognet er der fredlyst to Gravhoje.
Ullis-Fovlutu Sogne vare til omtr. 15()0 forenede med Lovns- Alstrup Pastorat.
Fovlum Sogn, Anneks til Ullis, omgives af dette, Alstrup Sogn, Lim-
fjorden (Risgaardc Bredn.), Strandby og Farso Sogne og Viborg Amt
(Rinds Hrd.). Kirken, mod S., ligger S^j Mil S. for Logstor og 4^^ Mil
S. V. for Nibe. De ikke videre hojtliggende, mod X. bakkede, i ovrigt ret
jævne Jorder ere sandede og sandmuldcde. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Logstor til Viborg, ved Sydostgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 2207 Td. Ld., hvoraf 799 besaaede (deraf med Rug 200,
Byg 109, Havre 394, Bog-
hvede 3, Kartofler 59, an-
dre Hodfr. 32), Afgræsning
506, Hoslæt, Brak, Eng m.
m. 511, Have 18, Kær og
Fælleder 170, Heder 160,
Veje og Byggegr. 43 Td.
Kreaturhold 1898: 108
Heste, 397 Stkr. Hornkvæg
(deraf 214 Koer), 624 Faar,
237 Svin og 2 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 66
Td. ; 26 Selvejergaarde med
58, 18 Huse med 8 Td.
Hrtk. og 5 jordlese Huse.
Befolkningen, Vj 1890:
287 (1801: 123, 1840: 160,
1860: 200, 1880: 289),
boede i 52 Gaarde og Huse;
Erhv.: 6 levede af immat.
Virksomhed, 234 af Jordbr.,
12 af Fiskeri, 11 af Indu-
stri, 2 af Handel, 5 af forsk.
Daglejervirks., 7 af deres
Midler, og 10 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne:
^.'.....v^'.v. :.>.:.■• ^-^ V z^^-. • ■:-^^'^-^^^^':^^A ^""'^'^"'^ mcd Kirke (noget
^^ -v;^^^- : nV • -S?f-,;r'> ;:--^;v ..-•::• .V^5^V%S^ S. V. fbrByen ved Lande-
)i^^^J^..^..j^^:r}r^ui-.^^^^^^-^^^^ ^^^^^^ gj^^j^ ^g Forsam-
lingshus (opfort 1897);
Do //er up; S/is /r up, ved
Landevejen, med Vandmolle og Købmandshandel. Siistrup^aarde.
Fovlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 344.
Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Den hoje Kirke bcstaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod N.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, mod Halvkuppclhvælving, ere fra romansk
Tid af GranilkvaJre paa en profileret Sokkel. Den tilmurede Syddor har Halvsojler
paa Siderne, og i de 3 overste Sten i Rundbuen findes to mandl. Figurer og For-
parten af et Dyr. Norddoren, uden [Relieffer, benyttes endnu. Det oprindl. Vindue
i Apsis mod O. bruges endnu. Granitkorbuen er bevaret; en lign. Rundbue findes
mellem Kor og Apsis. V'aabcnhusct er opf. 1879 i romansk Stil af rode .Mursten paa
Granitsokkel (Arkitekt: l'aluJan). Sydmuren er re^>taur. i nyeste Tid. Udskaaren .Mter-
tavlc som i Ullis. Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont Stolestader
(fornyede 19(V)) fra K>82 og 16'X). Der er fundet Rester af Kalkmalerier (se M. Peter-
Fovlum Kirkes Sydporlal.
Gislum Herred. — Fovlum og Lovns Sogne. 527
sen, Kalkm. S. 48). Et Epitafium over Præsten Mag. Christen Stistrup, f 1712, med
Familie, er forsvundet. Ifl. D. Atl. har der bag Alteret staaet Kister, hvori formentlig
vare Ligene af to af Pastoratets Præster, da Præstegaarden laa i Dollerup, nemlig
Hr. Morten, der druknede i Limfjorden, og hans Efterfølger Hr. Mads, der ved 1570
blev halshugget i Sognet paa et Sted midt mellem de to Kirker (de to Kister, der
sidst stode her og nedgravedes paa Kirkegaarden, indeholdt dog Ligene af en Mand
og en Kvinde, formentlig ovenn. Stistrup og Hustru). Naar Sagnet fortæller, at Rigsr.
Jergen Lykke til Bonderup (Lerkenfeld) havde faaet Herredstingsdom over Præsten,
fordi denne fra Prædikestolen havde lastet Hr. Jorgen for at have taget Dollerup
Melle fra Præstegaarden og for at have nedbrudt Svingelbjærg Kirke og brugt Ste-
nene til Opf. af Bonderup, er det dog urigtigt (se under Vesterbelle Sogn, Rinds Hrd.).
Præsten blev vel henrettet, men det var for falske Lærdomme og Fornærmelser mod
Regeringen, efter at han var demt ved gejstlig Ret (se Kolderup- Rosenvinge, Gamle
Domme III S. XI flg.).
En Ftu Berete boede 1568 i Fovlum.
Lovns Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af en i Limfjorden (Lovns
Bredn. og Hvalpsund) udgaaende Landtunge, der ender i Knudshoved, og
er mod Land begrænset af Annekset Alstrup Sogn. Kirken, mod N. 0.,
ligger 2V2 Mil N. 0. for Skive og 4 Mil S. for Løgstør. De især mod S.
højtliggende og meget bakkede Jorder (Skovbakke, 146 F., 45 M.) med
høje Skrænter ud til Fjorden (Melbjærg Hoved, 83 F., 26 M.) ere sandede
og muldsandede. Mod N. 0. ligger den til Dels udtørrede Lovjis Sø. Gen-
nem Sognet gaar Landevejen fra Hvalpsund til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 2076 Td. Ld,, hvoraf 668 besaaede (deraf med Rug
175, Byg 106, Havre 306, Boghvede 20, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rodfr. 11),
Afgræsn. 500, Høslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 9, Moser 4, Kær og Fælleder
49, Heder 290, Stenmarker 105, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898:
97 Heste, 381 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Keer), 936 Faar, 264 Svin og 6 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde
med 72, 28 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, »'^
1890: 569 (1801: 201, 1840: 316, 1860: 402, 1880: 504), boede i 105 Gaarde
og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 135 af Jordbr., 260 af Fiskeri,
55 af Industri, 41 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 19
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lovns (1480: Louens, 1494: Lwens) med Kirke,
Præstegd. og Skole; Hole, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf.
1897), Mølle, Teglværk og Købmandshdl. Hvalpsund Færgesfed m^å. Ovqv-
fart til Sundsøre, Anløbssted for Dampskibe og Kro. Fiskerlejet Illerisøre
med Kro og Markedsplads (Marked i Maj og Okt.). Ovenskov, Ode. og
Huse; Skovgaarde \ Torpgaarde ^ Ode. og Huse; Overgaard, Gd. og Huse,
Hessel- Skovhuse. Hovedgaarde n Hessel har l^^/g Td. Hrtk., omtr. 350
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Liengd.
I Sognet er der ret betydeligt Fiskeri, navnlig af Sild og Aal; 1897-98
fiskedes der ifl. Fiskeriberetn. fra 40 Baade for en Værdi af omtr. 40,000
Kr. Aal og 5000 Kr. Sild; desuden for over 5000 Kr. Torsk.
Lovns S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gis-
lum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr.
(Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
346. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hessel.
Den højtliggende, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, fra den senere Middelalder, med Bjælkeloft (Koret har dog Spor
af tidligere Hvælving), ere udv. af Mursten; Korbuen, af Mursten, er spids. Mod V.
staar den nederste Del af et Taarn, væsentlig af raa Granit. Vaabenhuset, af
Mursten, er fra nyere Tid. Altertavle med Maleri, en Kopi af C. Bloch: Opstandelsen.
Prædikestol fra 1576. Granitdobefont. Series pastorum. Epitafium over Præsten Chr.
Stisser, f 1759.
528 Aalborg Amt.
Hessel (Hesæl) blev af Vide Videscn 1391 pantsat for „Hungertrang* til Peder
Andersen Munk, der 1396 fiU kgl. Dom derpaa. Hr. Jens Terkelsen i H. nævnes
1411 (1419 nxcvnes Hr. Eiler Ronnow af ^Hoslc", men uvist, hvor dette H. ligger).
Per Raa i Flesil nævnes 1470. Hr. Jorgen Lykke fik 1567 Hessel i Mageskifte
med Kronen; dorpaa ejedes den i Beg. af 17. Aarh. af Rigsr. Jorgen Lunge til Od-
den, 1647 af Vald. Daa, 1686 af Borgmester Chr. Spormann, der 1688 solgte den
til Karen Foss, si. Peder Rosenstands, hvis Arvinger 1708 solgte Hessel (12, med
Gods i alt 49 Td. Hrtk.) for 48 Rd. pr. Td. Hrtk. til Anders Moldrup paa Vestervig,
som 1732 overdrog den (i alt 51 Td. Hrtk.) for 25Va ^^- Pr. Td. Hrtk. til sin Broder
Peder Moldrup til Vestervig. Denne solgte den 1734 for 2150 Rd. til Gehejmekonfe-
rensr. Vine. Lerche, og den var saa forenet med Lerkenfeld, indtil den 1775 blev solgt
(15, Tiender 34, Bondergods 211 Td. Hrtk.) for 21,050 Rd. til Lieutn. Chr. Fr. Kaa-
lund (g. m. en Datter af General Luttichau til Lerkenfeld), der 1797 solgte den for
32,500 Rd. til Niels Sev. Wurnfcldt, som alter ISæ afhændede den for 39,500 Rd.
til Kobmand Niels Fr. Hillerup, der alt 1799 (I) havde erhvervet Bevill. til at fra-
sælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden, men dog 1800 solgte H. for 40,100
Rd. til et Interessentskab (Jorg. Peter Rommedahl, Rasmussen paa Sejlstrup og For-
valter Chrf. Nislev paa Hessel). Den ejedes derpaa en Tid af en Kebmand Aagaard og
solgtes 1809 for 9170 Rd. til Niels Rostrup (f 1821), fra hvem den overtoges 1819
af Statskassen, hvorefter den 1823 solgtes for 3205 Rd. til P. O. Kastrup og A.
Christensen, som 1829 solgte den for 5600 Rd. til J. L. Elle, f 1863, hvis Son H.
C. Elle er den nuv. Ejer. — Den ved Fjorden hojt og smukt beliggende Hoved-
bygning, oprindl. af Bindingsværk, er efterhaanden til Dels bleven ombygget af
Grundmur af J. L. Elle og er i 1 Stokv. Den ældre Bygning har vistnok ligget N.
for den nuv. paa en Banke, der til Dels er omgiven af Lavninger, og hvor der er
oppløjet Murbrokker.
. Alstrup Sogn, Anneks til Lovns, omgives af dette, Limfjorden (Hvalp-
sund), Fovlum og Ullis Sogne, Viborg Amt (Rinds Hrd.) og Limfjorden
(Lovns Bredn.). Kirken, mod S., ligger 2^/^ Mil N. 0. for Skive og 4 Mil
S. for Løgstor. De for det meste højtliggende, bakkede Jorder ere sandede
og sandmuldede. En Del Hede, især mod N. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Nibe til Hvalpsund ; Nordøstgrænsen berøres af Landevejen fra
Løgstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2540 Td. Ld., hvoraf 667 besaaede (deraf med Rug 204,
Byg 73, Havre 311, Boghvede 16, Grentf. 4, Kartofler 53, andre Rodfr. 5), Afgræsn.
452, Heslæt, Brak, Eng m. m. 452, Have 9, Skov 23, Kær og Fælleder 68, Heder
731, Flyvesand 6, Stenmarker 72, Veje og Byggegr. 58 Td. Krea tur hold 1898:
107 Heste, 384 Stkr. Hornkv. (deraf 159 Koer), 988 Faar, 187 Svin og 7 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 70 Td. ; 22 Selvejergaarde
med 59, 25 Huse med 10 Td. Hrtk. og 5 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1890:
326 (1801: 140, 1840: 238, 1860: 269, 1880: 324), boede i 58 Gaarde og Huse;
Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 44 af Fiskeri, 15 af In-
dustri, 14 af Handel, 10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Alstrup (1307: Allesthorp) med Kirke, Skole og
Sparekasse for Lovns-A. og Ullis-F'ovlum Fast. (opr. ^5 1874; ^1/3 1898
var Sparernes Tilgodehav. 197,955 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Rescrvef. 7419
Kr., Antal af Konti 596). Hcstbcrkgd. med Mølle, xMaltgørcri og Køb-
mandshdl. (Godthaab). Illertsgd.\ Elkji.rrgde.\ Gjedstedbro ^ Mølle og
Huse; Titit^i^d.; S/rir/iid.\ Østcrgd.^ Sønder ^d.\ Kaidal, Gd. ; Lundgd.
Alstrup S., een Sognekommune med Flovcdsognct, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 345.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hessel.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraa-
kant. Den runJl^ucde Syddor benyttes endnu; Skibet har aldrig haft Norddor, der-
imod ses paa Korcis Nordside en oprinJl., lille (lilmurcl) Dor. Eet oprindl. V^induc
Gislum Herred. — Lovns, Alstrup og Strandby Sogne. 529
paa Korets Nordside og Granitkorbuen ere bevarede. Det ved Middelalderens Slutn.
• tilbyggede Taarn, af Granit og Mursten og med hvælvet Underrum, der har Rund-
bue ind til Skibet, er i Beg. af 18. Aarh. gjort lavere, saa at dets Mure kun staa i
Skibets Hojde. Vaabenhuset, af gule Mursten, er fra Nutiden. Ny Altertavle, i hvis
Midtparti den korsfæstede med Maria og Johs. fra en ældre Tavle. Prædikestol i
senere Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Klokke, med Minuskelindskr.,
fra 1481.
Ved Alstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Hestbæk 2, deribl. den anselige
Bavnehøj.
Strandby Sogn omgives af Annekset Farsø, Fovlum Sogn og Lim-
fjorden (Risgaarde Bredn.) samt Slet Herred (Bjørnsholm S.) og Aars Hrd.
(Hyllebjærg S.), fra hvilke det skilles ved Trend Aa. Kirken, noget vestl.,
ligger 3^2 Mil N. 0. for Skive og 2^\^ Mil S. for Løgstør. De højtlig-
gende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Krat og
Plantage samt Hede. Mod 0, ligger Sjørtip Sø, omtr. 5 Td. Ld. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 7861 Td. Ld., hvoraf 1993 besaaede (deraf med Rug
618, Byg 161, Havre 796, Boghvede 41, Spergel 63, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh.
55, Grøntf. 26, Kartofler 175, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 940, Have 23, Skov 792, ubevokset 270, Moser 32, Kær og Fælleder 553,
Heder 1690, Flyvesand m. m. 115, Veje og Byggegr. 111, Vandareal 6 Td. Krea-
turhold 1898: 240 Heste, 1154 Stkr. Hornkv. (deraf 553 Køer), 1630 Faar, 539
Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 159 Td.;
49 Selvejergaarde 'med 129, 91 Huse med 30 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Be-
folkningen, V2 '1890: 945 (1801: 356, 1840: 474, 1860: 657, 1880: 894), boede
i 181 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 644 af Jordbr.,
72 af Fiskeri, 72 af Industri, 27 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres
Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Sirafidby Kirke^ ved Landevejen, med Skole, Forskole, Mølle
og Købmandshdl. og Byerne: Tandrup \ S/rartddj'gaardd, ved LandevejeUy
med Forsamlingshus (opf. 1897); Grøiinerup med Skole, Forsamlingshus
(opf. 189 7) og Købmandshdl.; Myrhøj, ved Landevejen; Ertbølle med
Missionshus (opf. 1887); Risgde. Trendgaard med Mølle og Købmandshdl.
Vester gde. ; Sjørupgde. ; Hovedgaarden Gunderupgd. har 2 8 Td. Hrtk. ,
omtr. ISOOTd. Ld., hvoraf 250 Eng, 980 Plantage, Resten Ager. Andre
Gaarde: Stødeshohn (Afbyggergd. fra Gunderupgd.), Kjærsgd., Vadgd.
(tidligere Præstegd.). LilleniøUc.
Strandby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet
Hrd.'s Jurisdiktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farso),
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 372.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gunderupgd.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. o^ Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, det forste med Bjælkeloft, det andet med en senere indbygget
Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (dog ogsaa nogen Al) paa smukt
profileret Dobbeltsokkel. Syd- og Norddoren (sidste tilmuret) ere bevarede (i Syd-
portalen en Dor mod Aarst. 1743) ligesom den halvrunde Granitkorbue. Alt i
tidlig Tid er Skibet fori.rnget betydeligt mod V. Taarnet er fra den senere Middel-
alder, forneden af Granitkvadre, foroven af røde Mursten i Munkeskifte, med Spids-
bue ind til det kældcragtige Underrum (paa Taarnet staar: J. P. — G. H. 1741).
Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilføjet. Kirken er restaur. 1804-96. Altertavle,
med Malerier, og Prædikestol ere i Renæssancestil, sidste bekostet 1639 af Axel
Juul til Bjørnsholm. Hoj Granitdøbefont. Over Korbuen Mindetavler over Toger
Hofman til Gunderupgaard, f 1692, og Hustru Karen Hemmer, f 1704, begr. i Hvæl-
vingen under Koret. I Kirken 3 Tavler over Viborgbisperne, Provsterne i Gislum
Hrd. og Præstorne siden Reformationen. Tre Malmlysekroner fra 1724 og 1725,
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 34
530
Aalborg Amt.
skænkede af nedenn. Niels Poulsen og Gabr. Hofmann, hvis Ligkister staa i Taarn-
rummct.
Gundcrupgixard ejedes 1443 af Ture Ranke, hvis Enke Fru Anne 1470 gav Gods
i Fredbjærg til Farso Kirke. Siden korn den til Kronen, der 1573 mageskiftede den.
Strandbygd. og Kjærsgd. til Kigsr. Bjorn Andersen, der efterlod dem til Dotrene
Sidsel og Margrethe. Sidsel B. ægtede 1588 Godslev Budde til Rodslet, der gjorde
G. til Herregaard, men senore solgte
G., Kjærsgd. og halve Strandbygd.
til Gude Galde, hvis Enke Helvig
Marsvin 1632 solgte dem til Jmfr.
Rigborg Arenfeldt, der 1633 købte
den anden Halvdel af Strandbygd.
af Joh. Brockenhuus. Kjærsgd. blev
da beboet af en fattig Adelsmand
Svend Fredberg. Jmfr. Rigborg, der
kort efter ægtede Axel Juul, efterlod
sine Gaarde til sin Son Niels J. ,
der 1668 mistede G. (43 og 171
Td. Hrtk.) ved Indforsel, som hans
Frænde A.xel Iversen Juul gjorde
hos ham for en Gæld paa ll,13o\'j
Rd.; men Axel Juul solgte straks G.
(21, med Gods i alt 166 Td. Hrtk.)
for 6524 Rd. til Assessor Peder Sø-
rensen Hofman i Randers. 1687
ejedes den af Kancelliassessor Peder
Hiort, derpaa af Toger Hofman, f
1692, og Hustru (se under Kirken),
1709 af Niels Poulsen (g. m. Ger-
trud Hofman), f 1745, hvis Arvinger
1746 overdroge den for 19,000 Rd.
til Kapt., senere Oberst Jens de Poul-
sen (se S. 139), der 1756 solgte G.
(31, med Tiender og Gods i alt 3S1
Td. Hrtk.) til Thorn. Lund. Denne
skodede den (31, i alt 345 Td. Hrtk.)
til Etatsr. H. Chrf. Rosencrone, hvis
Sen Marcus Gerh. Greve R. 1794
solgte G. med Tiender og Bønder-
gods (31, 24 og 260 Td. Hrtk.) m.
m. for 34,000 Rd. til Iver Kjærulf.
Senere har den bl. a. i mange Aar
været ejet af Familien Weinschenck,
fra 1866 af Ivar K. W., indtil den
1885 ved Tvangsaukt. solgtes til Land-
mandsbanken i Kbh., der har ladet
store Hedestrækninger beplante. —
Hovedbygningen, der brændte
1715, blev genopbygget 1716 i 3
Floje af Bindingsværk i I Stokv. ;
af den midterste, Hovedfløjen. staar
nu kun den vestl. Del, medens Re-
sten ombyggedes af Grundmur i
1896. Paa Gaardens Mark tæt ved
Lirne, en firkantet Plads (280x44'.) F.),
hvorimellem en Grav, der strækkor
,-jt
0
Snit af en Kokkenmodding ved Erlbolle
(fra Overfladen omtr. til Bunden).
have bygget Gaardon
189^>; Sideflojone ere ombyggede i 1891 og
Aaen ligger den gamle, nu fredlyste Borgplads, /
omgivet paa 3 Sider af dobbelte, lave Volde,
sig om alle 4 Sider. Der siges, at Godslev I'udde forst vild
der, men opgav Planen og opforte den paa det nuv. Sted.
StratiJbyj^aarJ ejedes 1435 af Laur. Nielsen, 1443 og 1499 af .Mikkel Lauridsen
(Salien^oc); senere er den bleven udNkifiet i 4 Bondergaardc.
Om VaJgaard, der blev Præstogaard 1564 og var det indtil 1870, se Saml. til j.
Hist. 3 R. Il S. 4ol ng.
Paa Gunderupgaards Mark N. V. for Vadgaard skal der have staact et Kapel;
Gislum Herred. — Strandby og Farse Sogne. 531
ved Gravning er der fundet Menneskeben (se ovenanferte Sted S. 404). I Nærheden
har der været en hellig Kilde, Kapelkilde.
Erthølle har tidligere ligget omtr. ^4 ^^»1 østligere og hed da Ildrup; Bygnings-
tomter, Bronde osv. vise dens Plads. — Ved Ertbelle hæver ud mod Limfjorden
den isolerede, af Moler bestaaende Knude Erthølle Hoved sig.
I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deriblandt ved Risgaarde den anselige
Grønhøj og Skjelhøj og ved Tandrup de to Tvillinghøje. Ved Ertbølle findes en
Køkkenmødding, en af Landets anseligste, fra den ældre Stenalder, oprindelig
henved 225 Al. lang, men efterhaanden er mere end ^/3 bortfort. Den bevarede Del
er indtil 30 Al. bred og Skallagets Tykkelse indtil 3 Al. Ved Undersøgelser af Natio-
nalmus. 1893-97 er der fremdraget over 8500 Oldsager og omtr. 20,000 Dyreknogler
(af vilde Dyr og Hunde). Et 75 Al. langt Stykke af Dyngen blev fredlyst 1894.
I katolsk Tid tilhørte Strandby Kirke Vitskøl Kloster, hvis Munke havde Ret til
med Bispens Samtykke at udnævne en Vikar til Kirken (se D. Mag. I S. 139), der
tillige var Rektor ved Klosterets Latinskole. Efter Reformationen var Sognet et Pastorat
for sig, men fik fra 1664 Bjørnsholm og Malle til Annekser; ved Reskr. af ^5/^^
1805 bleve disse eet Pastorat for sig, og Strandby fik Farsø til Anneks.
Farso Sogn, det største i Herredet og Anneks til Strandby, omgives
af dette, Fovlum Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Vonsild Sogn og Aars
Hrd. (Havbro, V. -Hornum og Hyllebjærg S.), hvorfra det skilles ved Trend
Aa. Kirken, mod S. 0., ligger 3 Mil S. S. 0. for Løgstor og 4 Mil N. 0.
for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Vejrsæter, 169 F., 52
M.) ere sandede og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Nibe til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 8304 Td. Ld. , hvoraf 2496 besaaede (deraf med Rug
616, Byg 283, Havre 1069, Boghvede 20, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 69. Grontf.
98, Kartofler 167, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1541,
Have 34, Skov 23, Moser 87, Kær og Fælleder 808, Hegn 5, Heder 1663, Veje
og Byggegr. 134, Vandareal 12 Td. Kreaturhold 1898: 386 Heste, 1718 Stk.
Hornkv. (deraf 784 Køer), 1757 Faar, 830 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 63 Selvejergaarde med 207, 104 Huse
med 32 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 1057 (1801:
479, 1840: 539, 1860: 718, 1880: 939), boede i 187 Gaarde og Huse; Erhverv:
37 levede af immat. Virksomhed, 771 af Jordbr., 118 af Industri, 46 af Handel, 35
af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Farsø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Forskole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1897), Amtss3'ge-
og Epidemihus (opf. 1894; to Bygninger, hvoraf den ene for smitsomme Syg-
domme; Plads for 8 -f- 10 Patienter), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse
for Strandby-F. Sogne (opr. Vs 1877; ^'/a 1898 var Sparernes Tilgodeha/.
303,314 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Reservef. 11,298 Kr., Antal af Konti 842),
flere Kobmandshdlr., Molle, Andelsmejeri (Fællcslykke) og Kro; Fandrup\
Fragtrup\ FrcdbjiFrg\ Gjøttrup\ Sløtlriip\ ri/wwrr///^ med Skole ; Ebdrup;
Holme. Dammer gdc'. Ho vedgå arden Ifranslrnp har I9V4 Td. Hrtk.,
555 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 17 Plantage, 3 Have, 210 opdyrket,
Resten gml. Ager; til Gaarden hore Ulstrup- og V.-Hornum Kirketiender.
Andre Gaarde : I/olmgd. , Taarup. Norrc- Taanip med Teglværk.
Farsø S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i nordre og
søndre Sognefogeddistr., horer under de samme Distrikter, Lands- og Folkc-
tingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 3 73 (nordre) og 3 74
(sondre Distr.). Kirken tilhorer Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod X. Skib og
Kor — Skibet med senere indbyggede Hvælvinger, Koret med gibsct Bjælkeloft —
34*
532 Aalborg Amt.
ere fra romansk Tid, dog med Spor af Overgangsstil, af Granitkvadre paa profileret
Dobbeltsokkel. Den nordl. Portal, med Rundstave og en Dobbclllove paa Overlig-
geren, benyttes endnu, idet det i den senere Middelalder tilbyggede Vaabenhus, af
Mursten, er opf. foran den; Syddorcn er tilmurct. Flere oprindl. Vinduer (til Dels
tilmurcde), med rige Profiler, og Granitkorbuen ere bevarede. Ved Middelalderens
Slutn. tilbyggedes Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af store Mursten, med
Pyramidetag og hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har for været
højere. Altertavle (den korsfæstede) i en gotisk Ramme. Præ^dikestol i Renæssance-
stil. Granitdobefont med Dobbeltlover og Mandehoveder paa Kummen. I Skibet Lig-
sten over Præsten Sorcn Hansen Viborg og ovenover Rester af et Epitafium over
ham, t 1666, og Hustru og Born. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1500.
Uvanstrup tilhorte 1494 Erik Pallesen, 1543 Niels Elbek, senere Iver Lykke,
med hvis Datter Helvig H. kom til Christen Munk, der 1683 skodede den til Chri-
sten Mikkelsen, f 1703, hvis Son Jens Christensen (f 1716) arvede den (16, med
Gods i alt 73 Td. Hrtk.). Enken Helle Dor. Mortensdatter Sneld solgte den 1717 for
3950 Rd. til Andr. Thembsen, der 1719 solgte den for 3990 Rd. til Mogens Brondum,
t 1731. 1735 blev H. solgt af Broderen Mads Brondum for 2(XX) Rd. Kr. og 500
Rd. Kur. til Christen Meisling, der 1742 skodede den til Mathias Lasson til Bjorns-
holm, der 1756 solgte den (16, 35 og 91 Td. Hrtk.) til Jakob Colding, som 1758
solgte den for 9800 Rd. gr. Kur. og 10 Speciesdukater til Majorinde Stattlænder,
f 1760, hvorefter den 1762 blev købt af Forpagteren, Christen Bierum, der 1768
solgte den til Major Hans Vilh. Kaalund, f 1777, hvis Enke Anne Elisab. Liittichau
1781 solgte H. for ll,0æRd. til Kancelliassessor Nic. Math. Host, der straks trans-
porterede den til sin Svigermoder Maren Andersdatter Qvistgaard, Peder Damgaards
Enke, der 1783 skodede den for 8650 Rd. til sin Brodersøn Jens Qvistgaard. Senere
ejedes den af hans Svigersøn Kapt. Jelstrup; hans Enke skødede den 1827 til Aalborg
Fattigvæsen, der ved Auktion 1829 solgte den for 11,961 Rd. til And. Stenild fra
Rugtved og Christen Andersen Nørgaard, der s. Aar solgte den med Hornum og
Ulstrup Kirker for 7961 Rd. til Godsforv. Spliid. Han afhændede den 1847 for 46,000
Rd. til Jak. Scavenius Ejlersen, der 1861 solgte den for 60,CKX) Rd. og en aarl. Liv-
rente paa 7(X) Rd. til A. G. P. Wetche, som 1891 solgte den for 150,aX» Kr. til Søn-
nen, den nuv. Ejer P. A. W. — Hovedbygningen, til Dels opf. omtr. 1840, be-
staar af 3 grundmurede Fløje i 1 Stokv. ; den ene Fløj, Økonomibygningen, er opf.
1885.
I Pandrup boede 1677 (og endnu 1693) Fru Anne Munk, Enke efter Niels Munk
til Havbro; hun solgte den af hende paaboede Halvgaard i Fandrup til Mag. Søren
Sevel i Viborg.
Fredbjærg var oprindl. en Selvejerbondegaard, hvis Ejer Jens Jensen Fredberg
1450 adledes af Chr. I med en Stormstige i Vaabenet. Den tilhørte derefter hans
Efterkommere (Christen F., Jens F. 1520, Jens F., f 1566 under Gotland, Poul P\
1580, Jens F. 1608, Poul og Niels F. 1633). Niels F. pantsatte F. til sin Svoger
Jørgen Pors (Borialsen), der arvede Part i den efter sin Hustru Else Fredberg,
og sin Søn Jens Pors. Den arvedes af hans Børn Poul P., Anne P., g. m. Claus
Harbou, der 1676 skrev sig til F., og Else P., g. m. Anders Schioning. Sidstn.
udkøbte 1688 sin Svoger Poul Pors; 1667 havde han alt afkøbt sin Svigerfader en
Halvpart i Gaarden (8 Td. Hrtk.), hvis Hovedgaardsfrihed han 1688 frasagde sig. —
Paa en anden Gaard i Fredbjærg boede 1660 Laurids Munk. Den blev siden af
And. Schioning mageskiftet til Poul Pors, der 1681 solgte den til sin Soster Else
Pors. Vistnok den samme Gaard solgte Poul Pors 1694 til Chr. Mikkelsen i Hvanstrup.
Støttrufi var tidligere en Hovedgaard, der 1543 og 1577 ejedes af Poul Vognsen,
1577 af Sønnen Vogn Poulsen, begge af Slægten Benderup, 1579 og 1581 af en
Fru Inger. 1677 og 1683 tilhorte den Christen Munk, men 1795 var den to Bon-
dergaarde (8 Td. Hrtk.) under Molgd. — Holmgaard blev 16S0 af Niels Poulsen
solgt til Albert Schade og var da et B(;l. — Ebdrupgaard ejedes 1471 af Erik
Bugge og 1618 af Ernst Diede. — Dammcrgaard blev 1509 af Tyge Jensen Sce-
feld solgt til Viborg Stift. — Marbja-rggaard i F'arso Sogn næ'vnes 1509.
I Fredbjurg, der navnlig i 17. og 18. .Aarh. har lidt stærkt af Sandflugt, som
siges at væ-re begyndt fra .Myrhoj By og Hede i Strandby Sogn, har for været en
Kirke, hvor efter Sagnet to adelige Jomfruer en Soridag efter .Messen stak deres
Elskere ihjel. Til Bod gav de deres Gaard til Pra.'>,lcholJg, og den blev kaldet
Taarup. Kirken blev nedbrudt og liycn lagt til Farso' Kirke (se D. Atl. VI S. 548).
Paa en Ejendom i Fredbjæ-rg vises endnu Stedet, hvor \\iz\\ har staaet.
Gislum Herred.
Farse Soorn.
533
Farso og Vonsild horte indtil 1544 til Gislum Pastoral. Da bleve de et eget
Pastorat med Svingelbjærg (Vesterbelle S., Rinds Hrd.) ; Præsten boade før i Vonsild,
men fra omtr, 1480 blev Taarup Præstegaard; ved Resk. af "/^^ 1805 blev Farse
Anneks til Strandby (se S. 531).
Ved Fredbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Farsø de 3 Kirkebæk shøje.
Slet Herred.
Sogne:
Kornum, S. S34- — Løgsted, S. SS4. — Bjørnsholm, S. SSS' — Malle, S. S40.
Vilsted, S. J40. — Vindblæs, S. ^41. — Næsbor g^ S. s 42. — Salling, S. S4S.
Ovdrup, S. S4S' — Gtindersted, S. J4S, — Farstrup, S. S46. — Lundby, S. S4g.
Sebber, S. ^49- — Ajstrup, S. jj/.
1584^.
let Herred, det nordvestligste i Him-
merland, begrænses mod S. 0. og S.
af Aars og Gislum Hrd. og er i øv-
rigt omgivet af Limfjorden (Livø Bred-
ning, Løgstør Bredn., Aggersund, Nibe
Bredn. og Sebbersund). Største Udstrækning fra V. til
0. er omtr. 3, fra N. til S. 2 V2 Mil- Til Herredet hore
Livø samt nogle mindre Øer i Limfjorden. De ikke
videre højtliggende, men for en Del bakkede Jorder
have flere spredte Bakkepartier (højeste Punkt mod
N. 0., Sebber Trehøje, 187 F. , 56 M.); Landet
skraaner i det hele ned mod Fjorden , langs hvil-
ken der findes store Kærstrækninger. Mod 0. og S. 0.
ere Jorderne mere sandede, i øvrigt ret gode, muldsan-
dede og muldlerede. Det er meget fattigt paa Skov (i alt 678 Td. Ld.)
og hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 2372 Td. Ld.
paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med
Løgstør Købstad) 57,014 Td. Ld. (5,^1 C] Mil, 324,39 D Km.). Landdistr.
Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1S95 2216 Td.
1648.
Folketallet i Landdistr. var Va 18^0 8003 (1801: 4528, 1840: 5i
1860: 6780, 1880: 7874). I Herredet ligger Købstaden Løgstor. I
gejstlig Henseende danner det et eget Provsti, i verdsl. Hens. hører det
under Aars-Slet Hrd. 's og Hornum Hrd. 's Jurisdiktioner samt under Amtets
7. Forligskreds (Sebber og Ajstrup S.) og 8. Forligskreds (de ovrige Sogne).
Slet Hrd., i Vald. Jrdb.: Slætæhæreth ^ ogsaa kaldet Vendæslæt Hrd., horte i
Middelalderen til Himmersyssel; fra 1660 hørte det til Aalborghus Amt; se videre
S. 341.
534 Aalborg; Ami. . *
Der er i Hrd. talt omtr. 550 jordfaste OldtlJsmonumcnter, deraf omlr. 45 Jætte-
stuer, Runddysser, Langdysser og andre Stenalders Stcngravc, 4 Langheje, Resten
runde Gravhojc; over 100 erc dog nu slojfede og omtr. 200 mere eller mindre for-
styrrede; '/i ^*^^ ^'^^^ -^ fredlyste. Flest forekomme i Sognene Ovdrup (90), Gun-
dersted (90), Farstrup (60), Bjornsholm (60) og Ajstrup (45).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersegelser i S. Hrd., af A'. Bahnson
og E. Rotuiahl, 1885.
Kornum Sogn, det mindste i Herredet og eet Pastorat med Løgstor
Købstad og Logsted Sogn, omgives af Løgsted, Vindblæs, Salling og Næs-
borg Sogne samt Limfjorden (Logstør Bredn.). Kirken, mod S. 0., ligger
^/j Mil 0. for Logstor. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jor-
der (Korsbakke, 104 F., 32 ^L) ere sandmuldede. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Løgstør til Nibe og Aggersund.
Fladeindholdet 1896: 1308Td. Ld., hvoraf 552 besaaede (deraf med Rug 144,
Byg 92, Havre 215, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 11, Grentf. 29, Kartofler 36,
andre Rodfr. 19), Afgræsn. 359, Heslæt, Brak, Eng m. m. 212, Have 6, Skov 25,
Moser 9, Kær og Fælleder 102, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreatur hold 1898:
78 Heste, 441 Stkr. Hornkv. (deraf 149 Køer), 388 Faar og 154 Svin. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 17 Selvejergaarde med 88,
16 Huse med 8 Td. Hrtk., og 12 jordlose Huse. Befolkningen, Vj 1890: 309
(1801: 129, 1840: 224, 1860: 281, 1880: 308), boede i 58 Gaarde og Huse;
Erhverv: 22 levede at immat. Virksomh., 182 af Jordbrug, 57 af Industri, 5 af
Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kormun med Kirke og Skole; Øsier-Ørbæk\ begge
ved Landevejen. Vestergaard har 14^/g Td. Hrtk., omtr. 170 Td. Ld.^
hvoraf 24 Eng og 3 Kær (Eng og Kær i Næsborg S.), Resten Ager. Kor-
num-Øsfergaard har 16 Td. Hrtk., 178 Td. Ld., hvoraf 40 Eng (i Næs-
borg S.), Resten Ager. Smak, Vand- og Vejrmølle.
Kornum S. , een Sognekommune med Løgsted , hører under Aars-Slet
Hrd. 's Jurisdiktion (Logstor), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr. , 7.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 348. Lægd.
Kirken tilhører Oberst Staggemeier.
Den uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, og er fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og et oprindl. Vindue ere
bevarede (sidste nu tilmuret); Norddoren kan spores. Ved Skibets Vestende har
der indtil Slutn. af 18. Aarh. været et Taarn, med Spidsbue ind til Skibet; Buen er
nu tilmuret og foran er opf. et lille Vindfang, der sammen med en Bræddcbygning i
Skibet danner en Art Vaabcnhus. Nyt Alter af Granitplader, fra 1891 (efter Tegn.
af Prof. H. B. Storck). Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Renæssancetiden.
Klokke fra 15C0.
Ved Mageskifte med Viborg Bispestol af 1441 fik Vitskol Kloster Kornum og
Løgsted Kirker med al biskoppelig Retlighed og Ret til at indsæ-tte og afsætte Præsier.
Indtil 1856 boede Præsien for Kornum-Logsted Sogne i Kornum (tidligere Ravns-
trup, Legsted Sogn; se Saml. til j. Hist. X S. 33); ved Res. af »»/^ ^^^^ bestemtes
det, at PræstegaarJcn skulde afhændes og Præ^sten bo i Logstor.
Løgsted Sogn, eet Pastorat med Logstor Kobstad og Kornum Sogn,,
omgives af Logstor Kobsladsjordcr, Kornum, Vindblæs, Vilstcd og Malle
Sogne samt Limfjorden (Logstor Brcdn.). Kirken, noget mod S., ligger ^/s
■ Hl "ftiwi-'iii
Slet Herred. — Kornum, Legsted og Bjornsholm Sogne. 535
Mil S. for Løgstør. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
sandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstor til Viborg og Hobro
samt Hobro-Logstor Banen. Om Løgstør Kanal, der gaar gennem Sognet,
se S. 400.
Fladeindholdet 18%: 2562 Td. Ld. , hvoraf 1200 besaacde (deraf med Rug
276, Byg 189, Havre 422, Bælgsæd 7, Froavl 34, Blandsæd til .Modcnh. 30, Grøntf.
128, Kartofler 71, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 774, Høslæt, Brak, Eng m. m. 402, Have
14, Skov 13, Moser 14, Kær og Fælleder 60, Heder 16, Veje og Byggegr. 68 Td.
Kreaturhold 1898: 161 Heste, 737 Stkr. Hornkv. (deraf 413 Køer), 648 Faar,
328 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
162 Td.; 44 Selvejergaarde med 143, 50 Huse med 19 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1890: 595 (1801: 287, 1840: 377, 1860: 510, 1880: 542), boede
i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 372 af Jordbrug,
6 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 43 af Industri, 17 af Handel, 96 af forsk. Daglejer-
virks., 24 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Løgsted Kirke ^ ved Landevejen, med Skole og MoUe, og By-
erne: Løgsted \ Mjallerup\ Ravns trup \ Vorinstrup^ ved Landevejen ; Vester-
Ørbæk. Tolleriipgd. og -hus med Friskole. Toftebjærg^ Gd., Vor?nstrupgd.,
Løgstedgd.j Ravns trup gd. Rø gelhuse ^ Gde. og Huse.
Løgsted S., een Sognekommune med Kornum, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' Lægd
347b. Kirken tilhorer Agent Wibroes Arvinger.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Tre oprindl. Vinduer (tilmurede), Korbuen og Norddoren ere bevarede. Syd-
muren er omsat. Taarnet er forneden af Kamp fra Skibets Vestgavl, foroven at
Mursten; Buen fra Underrummet, nu Materialhus, ind til Skibet, er senere tilmuret.
Vaabenhuset er fra sen-gotisk eller Renæssancetid. Ny Altertavle (Christus) fra
omtr. 1870 af F. L. Storch. Aherstager fra 1616. Romansk Granitdøbefont. Prædike-
stol, skænket 1608 af „Løgstørs Mænd". I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel.
I Loftet et Skib, over Korbuen et Krucifiks. Series pastorum. Mindetavle over
Herredsfoged P. C. Thorup, f 1760. I Taarnmuren er indsat en romansk Ligsten med
Korsfigur. — Paa Kirkegaarden er der en hellig Kilde.
Adelsmanden Niels Roed skrev sig 1458 i Løgsted, men XAtib'i Ravnstrupgaard. —
En Gaard i Vormstrup hed 1541 Abildgaard. — Om Sognets Hist. og Ravnstrup
Præstegd. se Kornum Sogn.
Bjørnsholm Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Malle,
Vilsted Sogn samt Aars Hrd. (Flejsborg og Hyllebjærg S.) og Gislum Hrd.
(Strandby S.), fra hvilket det skilles ved Trend Aa, samt Limfjorden. Kirken,
mod V. ved Fjorden, ligger 1^2 ^^i^ S. S. V. for Logstør. De ikke videre
højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere mest sandmuldede med en Del
Hedestrækninger (Næsby, Overlade og Falde Heder). Lundgaard Skov. Ved
Stranden de smukke Kløfter Næsbydale. Gennem Sognet lober Bjørnsholm
Aa, Afløbet for den ved Nordostgrænsen liggende Vilsttd Sø. Til Sognet
hører Øen Livø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 10,726 Td.Ld. (deraf ere 6796 Td. Ld., 187 Td. Hrtk. i
Matr. opførte under Aars H.), hvoraf 3255 besaaede (deraf med Rug 758, Byg
513, Havre 1283, Bælgsæd 5, Spergel 58, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 192,
Grøntf. 87, Kartoficr 205, andre Rodfr. 146), Afgræsn. 2138, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 2304, Have 46, Skov 313, ubevokset 56, Moser 102, Kær og Fælleder 540,,
Heder 1060, Stenmarker 772, Flyvesand m. v. 12, Veje og Byggegr. 121, Vandareal'
m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 443 Heste, 2514 Stk. Hornkv. (deraf 1055 Koer)
2446 Faar, 886 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk
536 Aalborg Amt.
1895: 400 Td.; 74 Sclvcjergaardc med :il4, 10 Arvefæstcgd. med 40, K)0 Huse med
45 Td. Hrtk. og22jordlosoHusc. Bcfoikn ingen, »/^ 18^A): 17 16 (1801 : 635, 1840:
914, 1860: 1184, 1880: 1635), boede i 305 Gaarde og Huse; Erhverv: 74 le-
vede af iminat. Virksomhed, 1(^85 af Jordbr., 46 af Fiskeri, 2.=»2 af Industri, 67 af Handel,
2 af Skibsfart, 70 af forsk. Dagiejervirks., 62 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv.
I Sognet Bjarnsholm Kirke, en Floj af Hovedgaarden af s. Navn, og
Byerne: Ranum, ved Landevejen, med Præstcgd., Skole, Statssemina-
rium, Fattiggaard (opr. 1894, Plads for 35 Lemmer), Sparekasse (opr. ^5
1872; ^Va 189S var Sparernes Tilgodehav. 178,400 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 12,067 Kr., Antal af Konti 600), Andelsmejeri, Molle, Kro og
Telefonstation ; Næsby med Skole og Missionshus (i den gml. Skolebygn.) ;
I\øftbjirrg\ Borregaard med Skole og Missionshus; SønJcrladt:\ Overlade
med Skole og Missionshus (opfort 1891); Munk-Sjoriip med Skole. Tretid-
huse, ved Landevejen, med Kro. Hovedgaarden Bjøm^Jiolm har 43
Td. Hrtk., 1050 Td. Ld., hvoraf 600 Ager, 180 Eng, 28 Park, Resten
Kær, Oredrev m. m. Lundgaard har 30^/^ Td. Hrtk., 650 Td. Ld.,
hvoraf 190 Eng og Mose, 160 Skov, Resten Ager. Næsby gaar d hdiV IS^I^
Td. Hrtk., 165 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Kær, 10 Plantage, 5 Have,
Gaardspl., Forstrand m. m., Resten Ager. Hovedgaarden Padkjær har
omtr. 9 Td. Hrtk., 744 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 60 Hede, 30 Skov,
Resten Ager. Elkangaard {Kjærgd.) har omtr. 18Td. Hrtk. ; Fad^ Gde.
Øen Lh'ø har I7V4 Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 219 Ager, 6 Eng,
80 Skov.
Bjornsholm S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Slet
Hrd.'s Jurisdiktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd
355 (nordre Del) og 356 (sondre Del). Kirken hører under Bjornsholm.
Bjørnsholniy ved Fjorden og Landevejen, er opstaaet af Vitskel Kloster, grund-
lagt 1158 for Munke af Cistercienserordenen af Vald. I, der saaledes vilde vise sin
Taknemmelighed mod Gud, fordi han, som det hedder i Stiftelsesbrevet, havde frelst
ham ved Overfaldet i Roskilde 1157 og kæmpet med ham i den aabne Fejde, i
hvilken han knuste Forræderne og blandt dem Nidingsdaadens Anstifter. Til Klo-
sterets Oprettelse skænkede Kongen af sit Fædrenegods Landsbyen Vithscuele med
alt Tilliggende; paa Ærkebisp Eskils Tilskyndelse overdrog han Styrelsen til den
ansete franske Cisterciensermunk Henrik, der blandt de forste cisterciensiske Nybyg-
gere var kommen til Sverige og her en Tid havde været Abbed for Varnhem Klo-
ster, men nu paa Grund af Modgang havde forladt det med sine Munke. I alt kom
der fra Varnhem 22 Munke og flere Konverser til Vitskol ; flere af disse droge dog
snart efter tilbage til Sverige og efterfulgtes da af en Koloni Munke fra Esrom, der
herefter blev Vitskols rette Modcrstiftelse. Klosteret blev indviet ^4 1 158 og helliget
Jmfr. Maria; af dets danske Navn dannede Munkene det latinske Vitæ scJiola (Livets
Skole). Ved Kongers og privates Gunst og Gave samlede Klosteret sig betydeligt
Jordegods og mange Herligheder. Vald. Sejr tog det ikke alene i sin Beskærmelse
og gav det fuld Immunitet for alle dets Besiddelser, men skænkede det ogsaa liere
store Jordegodser, dcribl. Sundby paa .Mors; 1236 gav han det endvidere Immunitet
for alle de Ejendomme, det havde erhvervet efter Luteranmodet 1215 — en Begun-
stigelse, som ellers ikke kirkl. Stiftelser node. Chrf. I skænkede det bl. a. Ret til
Vrag og strandet Gods paa Klosterets Forstrand; Erik Glipping, Erik Menved.
Vald. IV og Chrf. af Bayern stadfæstede alle dets Friheder og Ilerligheder, og Chr. I
lagde 1477 nogle af dets Gaarde ind under Klosterets frie Birk, Aal Birk (se ndfr.).
Af dets Jordegods næ-vncs Gunderupgd., Strandbygd., Pandum, Næ'sby, Svenstrup,
Aastrup, Birkclse, Krastrup, Vadgd., I'armer og Livo; af Læso ejede det en Tid en
.Fjerdedel (se S. 187). Fremdeles ejede det flere Kirker, saaledes Strandby, Aal, Malle,
Farstrup, Kornum, Logsted, Hals og Horup. Om dets fremragende Stilling vidner,
at det alt i det for.stc Aarti efter dets Grundlæggelse kunde blive Moder for Om
Kloster. I Spidsen for \'. Klo^,te^ stod en .Abbed og under ham en Prior 05 en
Slet Herred. — Bjornsholm Sogn.
537
Subprior. Flere af Abbederne vare beromte, saalcdes Henrik Christensen Torne-
krands, senere Abbed i Esrom og Soro. F'ra gammel Tid hørte til det en Skole,
som blev ved Magt længe efter den katolske Tid. Ved Reform, Indforelse fik V.
ligesom andre storre Cistercienscrklostre Lov til fremdeles at bestaa, om det end
nu blev Kronens Ejendom; 1538 stilledes det under Overopsyn af Soroabbeden, den
ovenn. Henrik Tornekrands. Da den sidste Abbed — eller Forstander, thi han var
gift og fungerede som luthersk Præst der paa Stedet — Anders Andersen, der
havde faaet Forleningsbrev paa Klosteret 1537, resignerede 1563, forlenede Fr. II
Henrik Gyldenstierne til Aagd. dermed; men 1573 bortbyttede Fr. II det mod Vinstrup
Gd. og andet Gods paa Sjælland til Rigsr. Hr. Bjørn Andersen til Stenalt (f 1583j,
og saaledes blev det Herregaard.
V., der nu kaldtes BJømsholm, arvedes af Sønnen Truid Bjørn, f 1590, g. m.
Elmegaard Gyldenstierne, som efter Mandens Død fødte Sønnen Truid B. og derfor
rnaatte føre Sag med sine Svogre Godslev Budde og Mikkel Tornekrands, der beskyldte
hende for ved en fingeret Barnefødsel at have tilvendt sig Gaarden. Hun vandt
Sagen og ægtede 1597 Gjord Kaas til Torupgd., der 11 Aar senere overbevistes
om at have avlet to Børn med sit Søskendebarn Niels Kaas til Starupgds. Enke Bir-
gitte Rosenkrantz; de bleve halshuggede i Kbh. (hun 1600, han 1616). Fru Erme-
gaard overlod ved sin Dod 1532 (se Persh. Tidsskr. 2. R. VI S. 111 flg. og 3. R.
I S. 284 flg.) B. til sine Søstersønner Holger Bille og Jesper Friis, hvis Enke Elsebe
Ulfeld 1660 pantsatte det halve
af B. til Svigersønnen Henr. Thott.
B. forenedes senere af Axel Juul,
der havde haft den 2. Halvdel, og
arvedes af Sønnen Niels J., hvis
Kreditor Joach. Kohlblat i Hamborg
1669 fik Indførsel i B. med xMølle
(48 og 18 Td. H.); men B. kom
saa til Niels Juuls Svigermoder
Elisab. Friis, der testamenterede
den til sin Dattersøn Claus Below,
f 17CX), der afhændede den (da
meget formindsket) 1689 lil And.
Kjerulf, f 1735 (med sin Broder
Laur. K. adlet 1724), som forogede
Ejendommen betydeligt og af B.
udskilte Gaardene Lundgd. og Pad-
kjær. Han overlod 1726 B. til
Sønnen Søren K., og da denne døde 1730, solgte han B. til Kancellir. Peder Tøger-
sen Lasson til Rodslet (493 Td. Hnk.) for 23,080 Rd. Den ejedes derefter af Sønnen
Matthias L., t 1756, og dennes Søn Stiftamtm. Peder L., i hvis Tid den havde oo
Td. Hrtk., med Tiender 104 og Gods 454, hvilket han alt paa Skiftet 1759 over-
tog for 50,010 Rd. Efter hans Dod 1808 solgte Arvingerne 1809 B. med Lundgd. og
Padkjær samt Tiender (i alt 635 Td. Hrtk.) for 208,100 Rd. til Joh. Casp. Mylius
til Estruplund (f 1852), der 1828 for 214,216 Rd. maatte overdrage dem til Stats-
kassen, der 1864 solgte dem; Bjornsholm solgtes 1867 til Ritmester Allan Dahl, fra
hvem den 1872 solgtes til Marinekapt. H. L. R. Thalbitzer, f 1888, hvis Enke Ida Th.
nu ejer den.
Klosterbygningerne have udgjort 4 sammenbyggede Længer omkring Frater-
gaarden, langs hvis Indersider der har gaaet en hvælvet Omgang (se Billedet af
Gaardens vestl. Fløj, paa hvilken Arkaderne skimtes under Kalkpudset). Den nordl.
Længe var den nu forsvundne Klosterkirke, som ifl. enkelte Overleveringer skal
have været en usædvanlig stor og pragtfuld Kirke, og det er fuldt ud blevet be-
kræftet ved de af Prof. Løffler 1895-98 foretagne Undersøgelser (en Udgravning
1866-67 bragte intet videre Resultat). Kirken, der var opf. i 2. Halvdel af 12. .Aarh..
af rode Munkesten som Hovedmateriale, med iblandet Granit, har været en Korskirke
med 3 Skibe baadc i Langhuset og Korsfløjene. Dens Forbillede har vel nærmes:
været Klosterkirken i Citeau.\, uden at der dog kan være Tale om en nojagtig
Efterligning. Særlig rigt og ejendommeligt var Højkoret; det havde lige Gavl mod
O., men omkring det gik en Omgang, i hvis Yderside der var 9 halvrunde Apsidjr
med Halvkuppelhvælvinger og foran disse Tøndehvælvinger , medens Omgangen
selv havde Krydshvælvinger. Gennem Højkorets Mure var der Arkader ind til Om-
Rekonstruktion af Klosterkirkens Nordside.
Efter J. B. Lefflers Udkast i Xationalmus. Arkiv.
538
Aalborg Amt.
gangen, der selv havde Arkader ud til Tværskibets Sidegange. Hojkoret, Sideski-
bene og Tværskibets to Floje havde hvert 2 Krydshvælvinger; over Korset hænxdc
sig en mægtig Krydshvæ^lving, og over denne har der antageligt været et Spir. Ved
Udgravningen viste det sig, at den oprindl. Plan ikke er bleven gennemfort, idet
man er standset med Langhusets forstc Arkade; Kirken har vårret omtr. 85 Al. lang —
Korets Fkeddc 40, Tværskibets 65 Al. (som Lunds) — , men efter Planen skulde
den vistnok have været 43 Al. længere. Efter at have lidt meget ved en Brand, der
overgik Klosteret 1 287, er den ved Middelalderens Slutn. bleven ombygget, sammen
med de ovrige Klosterbygninger, og har mistet en Del af sin oprindl. Karakter.
Efter Reform, er den
efterhaanden forfal-
den; 1563 blev den
antagelig plyndret
ibr sit Kobbertag, da
Kobberet skulde bru-
ges til „Skyts«; i
Beg. af 17. Aarh.
kunde den ikke mere
bruges til Gudstje-
neste, hvilken maatte
holdes i Gaardens
Fruerstue, og 1643
opfortes en ny Kirke.
Denne maatte dog
alt 1668 afloses af
en tredje, den nuv.
Kirke (K),der danner
Bjørnsholms nordl.
Flej og frembragtes
ved, at der parallelt
med Klosterkirkens
Sydmur opfortes mod
S. en anden Mur,
vistnok væsentlig af
Materiale fra Ruinen,
som i Tidens Leb
mere og mere ned-
bredes og tilsidst
overgroedes, indtil
den nu er bleven af-
dækket.
Den nuv. Hoved-
bygning bestaar
af 3 Fleje, hvoraf
den nordl. som sagt
er Kirken. Denne
bestaar af Skib og
Kor ud i eet med
fladt Bjælkeloft; mod
N. er et lille V^aaben-
hus, paa hvis Gavl en Stabel til Klokken. Ind til Gaarden har Kirken fladbuedc Vin-
duer og et Midtparti samt 2 Portaler ved Enderne, af hvilke den vcstl. har Niels
Juuls fa-dr. og medr. Vaabener (den ostl. maskeret). Paa Alterbordet staa 2 Malm-
stager fra 1641. Dobefontcn bestaar af to vilkaarligt sammenstillede Stykker, Basis og
Kapitæl, fra romansk Tid (den gamle Dobefont fandtes tidligere paa Gundcrupgd.).
Den runde Præ-dikcstol, fra .Midten af 18. Aarh., er skæ^nket af Joh. .Marie Kierulf, f.
Bcnzon. I Kirken hæ-nger en Malmlysekronc fra s. Tid. Fra Koret forer en med
en Smcdejæ-rn>gittcrdor forsynet Bucaahning ned til Axel Juuls Gravkapel (for hvæ'l-
vet) med 13 Kister med Lig af lijornsholms Ejere. I Korgulvct 2 Ligsten over Kan-
cellir. S. Kierulf, f 173", og over .Math. Lasson og Hustru; i Korvæ-ggen en Minde-
sten over do to sidste. — Paa Kirkcgaardcn staar et obeliskformet Gravminde over
Peder Lasson, f 18u8, og Hustru, f 1778.
Grundplan af Vitskol Klosterkirke. Efter J. B. Loffler.
Slet Herred. — Bjornsholm Sogn.
539
Af Gaardens to andre Fleje stammer den vestl. fra Klostertiden; den er i to
Stokv., væsentlig af Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel; nederste Stokv. har
været dækket af to Rækker Krydshvælvinger; paa Sydsiden af overste Stokv. findes
Rester af en Sandstenskamin fra senere Renæssancetid; paa den kamtakkede Sydgavl
staar E. \V F. og 16[4]6. Ostfløjen, den nuv. Hovedbygning, er ligeledes i to Stokv.
og af Munkesten paa Granitsokkel; ogsaa i dennes østmur er der Levninger fra
Klostertiden, men i ovrigt skriver den sig fra forskellige Tider, til Dels fra en Restau-
ration 1769; i nogle af Værelserne i 1. Stokv. findes Vægmalerier og et Loftsmaleri
fra 18. Aarh. (se 111. Tid. ^^j^ 1899). Sydfiøjen, der var nyere, opf. paa Funda-
menterne af en ældre Bygning, blev nedbrudt i Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh.
Den smukke, store Have er anlagt af Peder Lasson. (Se Henry Petersen, i Aarb.
f. n. Oldk. 1896 S. 65, og J. B. Løffler, Ruinerne af V. Klosterkirke, Kbh. 1900).
I Sognet har omtr. ^4 ^^^^ N. for Bjørnsholm ligget en Landsby Aal (Alæ), der
ejedes af Vitskøl Kloster. Byens Kirke stod endnu ved Midten af 14. Aarh., og
Stedet vises endnu (i D. Atl. kaldet „Aal Kirkegaard"). Ved Kirken var der et
Birketing, som tilhørte Klosteret; det holdtes her indtil 1574, da det flyttedes til
^H:i\ll:%i/'r-^'^'
Bjornsholm vestl. Fløj.
^vesten for Borregaard i Heden paa Lidebakken ved den nordligste Høj paa Liden**.
Her holdtes ogsaa „Bjornsholm-" eller „Klostermarkedet".
I Sønderlade boede 1624 en forarmet jydsk Adelsmand Gert Thomesen (Dan).
Livø (alm. kaldet Liv eller Livland) har ved Nord- og Vestkysten et Bakkedrag
med til Dels stejle Bakker ud til Fjorden; mod S. lober den ud i den smalle, flade
Liv Tap. Øen har en lille Skov og een Gaard, Livogd. — Om dens Beboelse i
Oldtiden vidner Fundet af en Del Oldsager fra den ældre Stenalder, ligesom en Gravhøj
paa Sydsiden, formentlig fra Broncealderen. I Vald. Jrdb., hvor den kaldes Lygh, for-
tælles, at der var „Hus" og Harer; den er endnu rig paa Vildt. I et Beskærmelses-
brev af Chrf. I for Vitskol Kloster nævnes den blandt Klosterets Ejendomme, og efter
1573 tilhørte den Bjornsholm, fra hvilken den senere solgtes; 1872 købtes den
af A. W. R. Oppen-Schildon, der gjorde meget for Oen; nuv. Ejer er Direktør J. L.
Jensen.
Ranum Statsseminarium er oprettet ifl. Res. af ^/j 1847 i Stedet for Seminariet
i Snedsted (se S. 264) og aabnedes Vio ^^48 (der havde dog været et Seminarium i
R. 1815-lf>, opr. af Præsten Ignatius Becher). Den forst opf. Bygning i 1 Stokv.
med Gymnastikhus afløstes 1886 af en ny i 2 Stokv., ligesom der 1897 opfortes en
ny Forstanderbolig. Direktionen bcstaar af Biskoppen over Viborg Stift og Provsten
for Slet Hrd. ; det har en Forstander (indtil 1895 var det Sognepræsten for Bjørns-
540 Aalborg; Amt.
holm-Malle) og 5 Lærere. I Undervisningsaarct 1809-1900 var Elevernes Antal 69;
indtil da havde Seminariet dimitteret 13.') I Lærere (se C. ,^f, C. Avols^aarJ, Semina-
riet i Snedsted, 1812-48, og Ranum, 1848-98, Aalborg 1808).
Ved Ranum ligge to fredlyste Gravhoje.
Kjirrgaard var fordum IVæstegaard; den blev vistnok odelagt i Krigen 1657-59,
thi ved den Tid flyttede Præsten til Ranum.
Bjornsholm-Malle blev henlagt ti( Strandby Sogn "/^ 1664, mod at der holdtes
en Kapellan; 1817 ble ve de atter et eget Pastorat.
Malle Sogn, Anneks til Bjornsholm, omgives af dette. Vilsted og Log-
sted Sogne samt Limfjorden (Løgstor Bredn.). Kirken, mod 0., ligger 7*
Mil S. for Logstor. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder, med enkelte
Bakkepartier, ere overvejende sandmuldede. Til Sognet hore den ubeboede
Lendrup Sandø og Sydvestspidsen af Vilsted So (se nedfr). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Løgstor til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2309 Td. Ld., hvoraf 859 besaaede (deraf med Rug
190, Byg 158, Havre 370, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed 40, Grontf. 23, Kar-
tofler 45, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 548, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 485, Have 13,
Moser 49, Kær og Fælleder 102, Heder ISO, Stenmarker m. v. 10, Veje og Byggegr.
54, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 605 Stkr. Hornkv.
(deraf 237 Koer), 479 Faar, 147 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 115 Td.; 21 Selvejergaarde med 77, 4 Arvefæstegd. med
29, 14 Huse med 7 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, Vs 1890: 293
(1801: 142, 1840: 195, 1860: 204, 1880: 266), boede i 49 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 200 af Jordbr., 17 af Fiskeri, 23 af In-
dustri, 22 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Malle (1322 og 1340: Malug) med Kirke og Skole;
Br ettrup (1210: Brutetorp, 1252: Brothorp); Vandsted (alle ved Lande-
vejen); Lendrup. Østergaard har 19^2 Td. Hrtk. (3 Td. i Bjornsholm
S,), 315 Td. Ld., hvoraf 47 Hede, Resten Ager. Svenstru^gd.^ Hedegd.
Den sydl. Ende af Løgstør Kanal, med Havnebassin (se S. 400) og et
rødt, fast Fyr ligger i Sognet.
Malle S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter og Landstingskr. som dette samt Amtets 5. Folketingskr. og 5. Ud-
skrivningskr.' 354. Lægd. Kirken hører under Bjornsholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, eet
Vindue og begge Dore ere bevarede (Vinduet og Xorddoren tilmurede). Murene ere
flere Steder omsatte. Taarnel, af Kvadre og Mursten, er fra gotisk Tid. Taarn-
rummet har Spidsbue ind til Skibet; under Taarnet er Gravkapel. Vaabenhuset er
nyt. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavle fra Renæssancetiden med
et nyt Maleri. Romansk Granitdobcfont med Himmel, som vistnok har hort til Prædi-
kestolen, da de begge ere fra Renæssancetiden. I Kormuren en Sten med et Men-
neskehoved og en Mindetavle over Præsten Thom. Blichfeldt, f 1742.
Bo Thomcscn „in Brutthorp" nævnes 1401 i et Vidne af Slet Herredsting; han
forte Slæ'gten Langes Vaaben.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at „Pra^dikanteren" i Vitskol Kloster skulde
være Kapellan til Malle Sogn, nyde Præsterenten af Sognet og underholdes i Klosteret.
Vilsted Sogn omgives af Annekset Vindblæs, Logsted, Malle og Bjorns-
holm Sogne samt Aars Hrd. (Flejsborg) og Ovdrup Sogn. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 1 Mil S. 0. for Løgsfor. Jorderne, med enkelte Bakke-
partier, ere dels sandmuldede, dels, især omkring Byen Vilsted, lermuldede
med Kalk, Sand og Ler til Underlag. Mod S. 0. findes en Del Hede. Til
Sognet horer den honved 450 Td. Ld. store, ret fiskerige Vilsted Sø. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Logstor til Hobro.
Slet Herred. — Malle, Vilsted og Vindblæs Sogne. 541
Fladeindholdet 1896: 3698 Td. Ld., hvoraf 937 besaaede (deraf med Rug
235, Byg 178, Havre 423, Spergel 12, Blands. til Modenh. 17, Grontf. 9, Kartofier
46, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 710, Have 13, Skov
3, Moser 35, Kær og Fælleder 180, Heder 687, Veje og Byggegr. 42, Vandareal
m. m. 388 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 763 Stk. Hornkvæg (deraf 319 Køer),
712 Faar, 244 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsharlk.
1895: 164 Td.; 35 Selvejergaarde med 157, 28 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jord-
låse Huse. Befolkningen, V2 1890: 446 (1801: 292, 1840: 336, 1860: 389,
1880: 425), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk-
somh., 287 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 63 af Industri, 16 af Handel, 21 af forsk.
Daglejervirksomh., 20 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vilsted med Kirke, Præstegd. , Skole, Forsamlinghus
(opf. 1895) og Mølle. Gaarden Holkasjninde har ISVsTd. Hrtk., omtr.
215 Td. Ld., hvoraf I55V2 Ager, I8V2 Eng og Kær, 32 Hede (i Flejs-
borg S.), Resten Have, Gaardspl., Veje m. m. Hyllestedgaard har 13 72
Td. Hrtk., 282 Td. Ld. , hvoraf 5 Eng (i Næsborg S.), 52 Hede (i Flejs-
borg S.), 2 Tørvemose, Resten Ager. Stræt, Ode. Haldrupgde. Gaasied^
Od.; Grønnings Gd.; Gaiien-Møllegd.
Vilsted S. , een Sognekommune med Annekset , hører under Aars-Slet
Hrd.'s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 352. Lægd.
Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Korets og
Skibets estl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Sydvæggen er senere omsat og Nordvæggen helt ombygget 1885; i den sidstn. ere
de oprindl. romanske Vinduer og Døre indsatte, men tilmurede. Senere, men endnu
i romansk Tid, forlængedes Skibet mod V. omtr. 16 Fod, af hugne Sten, uden Sokkel,
Syddøren lukkedes og en ny aabnedes længere mod V. I gotisk Tid opførtes en
senere nedreven Korsarm mod S., med Spidsbue ind til Skibet, og Taarnet, der er
lukket ind mod Skibet, men aabent mod V. i hele sin Højde; det har Pyramidetag.
Vaabenhuset er fra sen Renæssancetid. Skib og Kor have Hvælvinger, der ere yngre
end Korsarmen. Alterbord af Granit med Panel i Renæssancestil. Altertavle (Christus
i Getsemane) af A. Dorph fra 1895. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs-
sancestil. Paa en Stol staar Aarst. 1584, paa et Par andre 1635. I Skibet et Kruci-
fiks. Epitafium over Ida Amalia Hvass, f. Barfoed, f 1787, og Anna Mette Hvass,
f. Lassen, f 1789. Om Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1600 se J/. Petersen, Kalkm.
S. 53.
Ved Vilsted har i ældre Tid ligget en Borg, der vistnok har tilhørt den bekendte
Drost Hr. Laurens Jonsen (Panter) og siden hans Sønner Jens og Peder Laurensen.
Sidstn. pantsatte 1342 V. til Vald. Atterdag, og Dron. Margrethe udkobte saa 1406
Jens Laurensens Svigersøn Hr. Jens Andersen (Brok) og 1407 Peder Laurensens
Sønner Anders og Jens Pedersen af V. og „Strwdstrop Strede" og lod saa Borgen
nedbryde, medens hun forlenede Poul Stigsen (Hvide) mod Godset, der vedblev at
være et særegent Len og Birk til Chr. IVs Tid. — Paa en sid Eng, der vistnok i
ældre Tid har staact under Vand, findes Spor af en Hustomt, en 63 F. lang, 40 F.
bred og 2 F. høj Banke; S. og S. V. for den ses lignende flade Banker. Maaske ere
de Levninger af ovcnn. Borg. N. for Engdraget ses Rester af en lav Vold.
Vindblæs Sogn, Anneks til Vilsted, omgives af dette, Logsted, Kor-
num, Salling og Ovdrup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over ^/^ Mil
S. 0. for Logstor. De ret hojtliggende , noget ujævne Jorder ere sand-
muldede. Ved Sydgrænsen lober Herredsbæk til Vilsted So. Gennem Sognet
gaar Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 2889 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Rug
264, Byg 179, Havre 469, Boghvede 3, Ærter og Vikker 5, Grontf. 41, Kartotler 75,
andre Rodfr. 26), Afgræsn. 910, Høslæt, Brak, Eng m. m. 492, Have 11, Skov 8,
542 Aalborg Amt.
Moser 10, Kær og Fælleder 46, Heder 227, Flyvesand 61, Veje o- Byggegr. 61
Td. Kreatur hold 1898: 108 Heste, 624 Stk. Hornkvæg (deraf 269 Koer), 80o
Faar, 2;^8 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1890: 128 Td.; 38 Selvejcrgaardc med 118,33 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jord-
løse Huse. Befolkningen, '/, 18W: 427 (1801: 179, 1840:;263, ISM: 302, 1880:
386), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomhed, 360
af Jordbr., 28 af Industri, 9 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vitidblæs med Kirke, Skole og Molle samt, noget
østligere, Jærnbanestat ion med Telegrafst., Baptistkapel (opf. 1899) og
Kro; En^thtrup. Aanipgd., Øster-Stræi^ Gd., Bjørnumsht^ Gde.
Vindblæs S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 353.
Lægd. Kirken tilhorer Agent Wibroes Arvinger i Nibe.
KirJcgn bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddoren, eet oprindl. Vindue og Korbuen ere bevarede. Skibets Nordmur er
omsat. Taarnet er af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten; Taarnrummet er
Materialhus. Vaabenhuset er nN't. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede)
af A. Dorph fra 1894. Ny Dobefont af Cement (den gi. granitfont i Materialhuset).
Prædikestol fra 1626. I Taarnmuren er indsat en romansk Sten med en Dyrefigur.
Et Vidne udstedtes 1461 af Viborg Landsting, at St. Hans Kloster" i Viborg havde
faaet ^Orupgaard" og „Orup" Mølle af Jep Kat, men 1473 solgte Niels Mikkelsen
samme Gd. og Molle og en Gaard i „Waszdmarck" i Vindblæs Sogn til Bispen i
Viborg; dog boede han endnu 1484 selv i „Orup", thi han havde 1478 erhvervet
den tilbage ved et Mageskifte mod Viskum By.
I „Winblæsæ" ejede Vald. Sejr 2 Mark Guld.
Ved Engelstrup er den anselige Gravhøj Tinghøj fredl3'st.
Næsborg Sogn omgives af Annekset Salling — der skiller det fra
det andet Anneks Ovdrup — , Farstrup Sogn, Limfjorden og Kornum Sogn.
Kirken, noget sydl., ligger ^\^ Mil 0. N. 0. for Logstør. De højtliggende,
til alle Sider jævnt skraanende Jorder med store Eng- og Kærstrækninger
langs Fjorden (Marsken, Norrekjær) ere dels muldede og muldlerede, dels
muldsandede. Paa Østgrænsen løber Tanbæk, gennemi Sognet Rihaa.
Fladeindholdet 1896: 4110 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug
272, Byg 299, Havre 469, Spergel 20, Blandsæd til Modenhed 12, Grøntf. 18, Kar-
tofler 88, andre Rodfr. 20), Afgræsning 746, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1608, Have
8, Skov o, Moser 6, Kær og Fælleder 386, Heder 91, Stenmarker m. v. 9, Veje
og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1181 Stk. Hornkv. (deraf 467
Koer), 1281 Faar, 429 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 212 Td.; 46 Selvejergaardc med 188, 51 Huse med 13 Td. Hrtk. og
18 jordløse Huse. Befolkningen, \', 1890: 700 (1801: 404, 1840: 482, 1860:
564, 1880: 663), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat.
Virksomhed, 517 af Jordbr., 50 af Industri, 7 af Handel, 49 af forsk. Daglejervirks.,
22 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nicshorg med Kirke, Præstcgd., Skole og Molle;
Tohtrup. Havgaard Ifusc. Aggtrsundgaardc med Kro og P'ærgefart til
N.-Aggcrsund. Næsborg, Gd., har 16^8 Td. Hrtk., 'omtr. 200 Td. Ld.,
hvoraf 100 Eng, Resten Ager; 2 Huse. Nirsborggaard har 15 Td. Hrtk.,
216 Td. Ld., hvoraf 120 Kng, Resten Ager. Fn Gaard i Xæsborg: I2V4
Td. Hrtk., omtr. 153 Td. Ld., hvoraf 36 Fng, Resten Ager.
Næsborg S., een Sognckommunc med Annekserne, liorer under Aars-Slct
Hrd.'s Jurisdiktion (Logstor), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7.
Slet Herred. — Vindblæs, Næsborg og Salling Sogne. 543
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 349. Lægd.
Kirken tilhører en tidligere Ejer af Brøndumgds. Arvinger.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkv^adre paa Sokkel med Skraakant. Begge
de oprindl. Dore (tilmurede) og Korbuen ere bevarede. I gotisk Tid tilfejedes Taarnet,
af Kvadre og Mursten. Taarnrummet, nu Vaabenhus, har haft Spidsbue ind til Ski-
bet. (Der har tidligere været et Vaabenhus af Grundmur, der siden afløstes af et
af Bindingsværk, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 135). Alterbillede fra 18. Aarh. i ny
Ramme. Romansk Granitdebefont, prydet med Buer og Tandsnit. Prædikestol fra
1596. Klokke fra 1547.
En Adelsmand Anders Vinters Bern skrives 1568 „i Næsborg".
Paa Gaarden Næsborg har der været Tingsted.
Historikeren, Bisp Chr. Th. Engelstoft (f 1889) er fadt 1805 i Næsborg Præstegd.
Sadling (eller Skarpsalling) Sogn, Anneks til Næsborg, omgives af
dette, Kornum og Vindblæs Sogne, det andet Anneks Ovdrup, samt Lundby
og Farstrup Sogne. Kirken, noget mod S. V., ligger 1 Mil 0. S. 0. for
Løgstør. De for det meste noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldlerede
og muldsandede. Østgrænsen berøres af Tanbæk. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Logstør til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 3146 Td. Ld., hvoraf 1119 besaaede (deraf med Rug 238,
Byg 250, Havre 416, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf, 90, Kartofler 76, andre Rodfr.
44), Afgræsn. 659, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 17, Skov 4, Moser 70, Kær
og Fælleder 537, Veje og Byggegr. 57, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold
1898: 258 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 451 Køer), 939 Faar, 465 Svin og 9
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 211 Td.; 45 Selv-
ejergaarde med 200, 38 Huse med 11 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 596 (1801: 308, 1840: 396, 1860: 496, 1880: 616), boede i 98
Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 402 af Jordbrug, 10 af
Gartneri, 73 af Industri, 8 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler,
og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Salling mQå. Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897);
Brøndum^ ved Landevejen, med Mølle og Andelsmejeri; Hemdrup, ved
Landevejen, med Telefonst. Brøndumgaard \id,x 23 Td. Hrtk., 37 5 Td. Ld.,
hvoraf 160 Ager, 40 Eng, 15 Plantage, Resten opdyrket Kær. Povirup-
gaard.
Salling S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 350. Lægd. Kirken tilhorer Oberst Staggemeier.
Kirken, en af de mærkeligste Landsbykirker i Jylland, bestaar af et treskibet
Langhus og Kor med Apsis. Den er opf. i romansk Tid (%'istnok Midten ^f 12.
Aarh.), udv. af tilhugne, indv. dels af tilhugne, dels af utilhugne Granitkvadre,, Skib
og Kor paa Sokkel med Skraakant, Apsis, der er prydet med Pilastre og Rundbuer,
paa profileret Sokkel.\ Hojkirkens Mure, med smaa rundbuede Vinduer, bæres af
firkantede Piller, mellem hvilke Rundbuer fore ind til de lavere Sideskibe, ; der, lige-
som Koret, mod O. ende i halvrunde .■\lternicher. ! I den senere Middelalder er der
blevet tilføjet et Taarn over Hojkirkens Vcstende. Dette Parti, der muligvis danner
Underbygningen for et oprindl. Taarn, aabner sig ind til Kirken med to, paa en
rund Søjle hvilende Rundbuer; svarende til disse er der midt paa den vestl. Gavl-
mur to Blindingsbuer. t Hojkirken og Koret havde Bjælkeloft, de 3 Apsider Halv-
kuppelhvæl vinger, medens Sideskibf^ne afsluttedes af det temmelig flade Halvtags
Sparreværk. ] Ved senere Ombygninger forandredes Kirken. Navnlig blev Taarnets
everste Del nedbrudt (ved Slutn. af 17. Aarh., se Saml. til j. Hist, 3. R. II S. 134).
og Underrummet, der vistnok har tjent som Forhal, blev afsondret fra Kirken ved
en Mur, alle Skibe fik eet fælles Tag, og Sideskibene fik Bræddelofter, der naaeJe
544
Aalborg Amt
midtvejs ned i Rundbuerne. (Aarst. 1758 paa Vestgatlen betegner vistnok Tiden
for disse Forandringer). I vor Tid er Kirken, der var meget brostfældig, omsat og saa
vidt mulig fort tilbage til sin oprindl. Skikkelse under Ledelse af Prof. H. B. Storck;
1884 omsattes Korets og Apsis' Mure, og den gamle Anordning af Vinduerne gen-
nemfortes <(ct af Vinduerne mod S. har Rundstav og en Perlerække til Indfatning))
1890-91 ombyggedes Hojkirken og Sideskibene, saa at Kvadrene fik deres oprindl.
Plads, Buerne ind til den tidligere Forhal aabnedes. og der indrettedes et Galleri
over denne, Sideskibene fik atter deres Halvtage, og Kirken fik aaben Tagstol | den
vestl. Del af det sydl. Sideskib indrettedes til Vaabenhus og den tilsvarende Del af
^^
•v-.'^>
m-^m
feH^M^i'^
Salling Kirkes Indre.
det nordl. Sideskib til Varmeapparat/ Klokken anbragtes i en Klokkcstol paa Kirke-
gaarden^ Ny Altertavle af brændt Ler med farvet Glassur efter T^gn. af FI. B. Storck
(se Tidsskr. for Kunstind. 18S7 S. 73). Prædikestol fra 17. Aarh. med Rantzaucrnes
Vaaben, Romansk Granitdobefont med Baandslyn'_,'ningcr og en Haand, der bærer
et Kors. (Se Aarb. f. n. Oldk. 1867, S. 145; Lviffh-r, Uds. over Danm. Kirkebygn.
S. 86; Ministerialtid. 1892 Nr. 38),
BrenJiimjrnarJ blev 1397 af Anders Globs Enke solgt til Ridder Chr. Vendelbo,
hvis Knke Klne Bugge 1401 solgte den til Dronn. Margrethe, som samtidig udkobtc
andre Kjcre, nemlig Ur. Flef Klcfsen, der havde erhvervet et aabent Brev paa Godset
^Brynnom" af en vis Fru Frenbrjld, og Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Aagd., der
havde erhvervet sin Fjendom i den fra Ur. Jens Lykke. 1579 mageskiftede Kronen
4
•< 'I
Slet Herred. — Salling, Ovdrup og Gundersted Sogne. 545
den til Henrik Gyldenstierne til Aagd. ; 17o7 og 1794 var den en Bondegaard (12
Td. Hrtk.) under Krastrup; 1804 blev den frasolgt. Nuv, Ejer er J. C. Norss.
Povtrupgaard (Poghthorp) ejedes af Anders Glob og 1396 af Peder Andersen
Munk. I 15. Aarh. var der Strid, om Gaarden horte til Salling eller Næsborg Sogn.
I et Mageskiftebrev af 1583 nævnes Brendum i Brøndum Sogn, Slet Hrd. ; maaske
har der da ligget en Kirke her (se Aarb. f. n. Oldk. 1889, S. læ). — Ifl. D. Atl.
(V S. 38) har Salling tidligere været Hovedsognet.
Biskop Jens Andersen Beldenak er født i Brendum, Sen af en Landsbyskomager.
Ovdrup Sq^n , Anneks til Næsoorg, omgives af det andet Anneks
Salling, Vindblæs og Vilsted Sogne, Aars Hrd. (Flejsborg S.), Gundersted
og Lundby Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 1^4 Mil S. 0. for Løgstør.
De noget højtliggende, bakkede, mod S. jævnere Jorder (Halbjærg, 136 F.,
43 M.) ere overvejende skarpsandede. Paa Østgrænsen løber Tanbæk.
Gennem det sydvestl. Hjørne gaar Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 4331 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 205,
Byg 107, Havre 384, Boghvede 5, Bælgsæd 3, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 7,
Grøntf. 96, Kartofler 87, andre Rodfr. 16), Afgræsning 600, Heslæt, Brak, Eng
m. m. 358, Have 10, Skov 4, Moser 106, Kær og Fælleder 255, Heder 1945,
Flyvesand 57, Stenmarker m. v. 20, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold
1898: 109 Heste, 578 Stkr. Hornkv. (deraf 218 Keer), 873 Faar, 227 Svin og 7
Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td. ; 28 Selvejer-
gaarde med 77, 22 Huse med 8 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen,
\ 1890: 326 (1801: 177, 1840: 215, 1860: 255, 1880: 337), boede i 61 Gaarde
og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 7 af Industri,
1 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ovdritl> med Kirke og Skole; Braanip. Honihæk-
gaarde. Øsferhedegd. , Gatteti-Hedegd.y Braaniphoim, Lolholm, Brads-
have^ Ode.
Ovdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 351. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Korbuen, eet oprindl. Vindue og begge Dore ere bevarede (Vindue
og Norddor tilmurede). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl, er fra gotisk Tid,
men senere nedrevet til Skibets Hojde. Taarnrummet, nu Materialhus, havde for hoj
Spidsbue ind til Skibet, men denne er senere lukket. Vaabenhuset er nyere. Altertavlen
er et Maleri af A. Dorph fra 1897 (Christus vandrer paa Soen). Ny Dobefont af
Sandsten. Prædikestol fra Renæssancetiden.
Ved Kongebrev af »/,2 1558 befaledes, at Slet Herredsting fremtidig skulde holdes
midt i Herredet S. V. for Braarup „paa et Bjærg ved en lille Hej".
Ved Ovdrup er der fredlyst 2 anselige Gravhoje, ved Braarup ligeledes 2 Heje
samt en af 4 Rundhøje og en 150 F. lang Langhoj bestaaende smuk Gruppe.
Gundersted Sogn, Anneks til Ulstrup, Aars Hrd., omgives af dette
(Ulstrup, Blære og Ejdrup S.) og Ajstrup, Lundby og Ovdrup Sogne.
Kirken, noget ostl., ligger 2 Mil S. 0. for Logstor og 1^/^ Mil S. V. for
Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder (Raasthøj, 196 F., 62 M.), ere
sandede med store Hedestrækninger fra S. 0. til N. V. Ved Østgrænsen
løber Vidkjær Aa; ved Sydvesthjornet ligger Navnsø, omtr. 4 Td. Ld. I
den nordl. Del gaar Landevejen fra Løgstor til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 5157 Td. Ld. (herafere 1439 Td. Ld., 29 Td. Hrlk.
i Matr. opf. under Aars H.), hvoraf 1021 besaaede (deraf med Rug 259, lU'g
Trap: Danmark, Udg. 3. IV. 35
546 Aalborg Amt.
/
129, Flavrc 408, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed '18, Grontf. 4.3, Kartoner 78,
andre Rodfr. 29), Afgræsn. 856, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 616. Have 9, Skov 54,
Moser 37, Kær og Fælleder 162, Heder 2267, Stenmarker m. v. 72, V^eje og Byggegr.
38, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 692 "Stk. Hornkvæg
(deraf 272 Koer), 1044 Faar, 260 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 25 Selvejergaarde med 86, 23 Huse med 6 Td.
Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 338 (1801: 182, 1840:
290, 1860: 306, 1880: 376;, boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede
af immat. Virksomhed, 293 af Jordbr., 19 af Industri, 1 af Handel, 4 af forsk. Daglejer-
virks., 11 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Gundcrsted Kirke ^ ved Hovedgaarden af s. Navn, med Skole,
og Byerne: Borup, ved Landevejen; Lille- Ajstrup; Bjørn s trup. Hoved-
gaarden Gunderstedgaard har 14^8 Td. Hrtk., omtr. 2200 Td. Ld.,
hvoraf 350 Ager, 25 Eng, 25 Skov, Resten Hede. Andre Gaarde: Vorm-
strupy Hpjagergd.^ Borupgd.^ m. m.
Gundersted S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Aars-
Slet Hrd.'s Jurisdiktion (Løgstor), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 365. Lægd.
Kirken tilhorer Ejeren af Hovedgaarden Gunderstedgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet er
fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Dore ere bevarede
(Norddoren tilmuret). Koret er fra Renæssancetiden af Mursten paa det tidligere,
romanske Kors Sokkel. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok samtidigt med
Koret. Taarnrummet har en bred, flad Bue ind til Skibet. Vaabenhuset er nvt.
Kirken har fladt Loft. Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Kalk fra 1632. Ro-
mansk Granitdebefont. Ny Prædikestol.
Gundersted o^aard tilhørte 1430 Malte Nielsen, der ogsaa ejede Pandum, 1462 Las
Maltesen, 1490 Mogens Mogensen, og solgtes 1499 af Niels Maltesen til Viborg
Bispestol, som dog ogsaa synes at have gjort et Mageskifte om den 1507 med
Mogens Stampe, men vist 1516 mageskiftede den til Malte Lauridsen V^iffert, der nok
forinden havde den i Forlening. 1584 ejedes den af Vine. Rosenkrantz og 1612
af dennes Brodersøn Niels R. Den kom siden til Bernt Due til Krastrup, som 1667
pantsatte den til Dr. Niels Benzon i Aalborg. Hans Søn, Oberst Manderup Due
(f ved Helsingborg 1710) arvede G.; hans Enke Charlotte Amalie Gøye ægtede
Grev Chr. Rantzau, der 1725 udkøbte Manderup Dues Arvinger af Krastrup (42
Td. Hrtk.) og G. (22) med Tiender og Gods (179 og 468 Td. Hrtk.) for 30,505 Rd. Den
var saa forenet med Krastrup til 1794, da den blev kobt (22, 39 og 205 Td. Hrtk.)
for 28,500 Rd. af U. C. Schmidten til Urup, som 1804 solgte den (21, 20 og 38 Td.
Hrtk.) for 17,000 Rd. til Major Schuchardt til Noragergd. og Kapt. Leth til- Eskjær,
som straks solgte den (21, 20 og 3^ Td. Hrtk.) for 17,800 Rd. til Kapt. Stiernholm,
der samme Dig afhændede G. med Tiender (17 og 20 Td. Hrtk.) for 13,290 Rd.
til Rasmus Skovgaard. Efter ham ejedes den fra omtr. 1830 af Laugesen, af Chr.
Lassen til 1875, hvorpaa den solgtes for 132,000 Kr. til den nuv. Ejer J. B. Hagen.
— Den omtr. 100 Aar gamle Hovedbygning bestaar af een Længe af Grundmur
i I Stokv.
Farstrup Sogn omgives af Annekset Lundby, Salling og Næsborg
Sogne, Limfjorden (Nibe Bredn.), Sebber og Ajstrup Sogne. Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. l^/^ Mil 0. N. 0. for Logstor. De for en Del højt-
liggende og bakkede Jorder ere overvejende muldsandede,* nogle Steder
muldlcrede med Sand og Kalk i Underlaget; mod N. V. en stor Engstrækning
(Vaar Enge). Vaar Skov, Vaar Plantage, m. m. Kjolby So mod S. V. er
nu udtorrct. Til Sognet hore nogle ubeboede Smaaoer i Limfjorden {Horn-
giiardshohn, 'J'ølterne samt Halvdelen af Vaar- og Kyø I/olm).
Fladeindholdet 1896: 86'X) Td. Ld., hvoraf 2205 besaaede (deraf med Rug 692,
Byg 368, Havre 812, Spergel 9, Froavl 43, Blands. til Modcnh. 56, Grontf. 10, Kartofl.
Slet Herred. — Gundersted og P'arstrup Sogne. 547
208, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 2005, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 3127, Have 30, Skov
176, ubevokset 12, Moser 145, Kær og Fælleder 624, Hegn 9, Heder 253, Flyvesand
5, Veje og Byggcgr. 91, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 391 Heste,
1909 Stkr. Hornkv. (deraf 688 Koer), 2427 Faar, 479 Svin og 14 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 329 Td.; 58 Selvejergaarde med 295,
76 Huse med 24 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, V4 i Fæste og Leje. Befolk-
ningen, Vj 1890: 935 (1801:661, 1840:775, 1860:888, 1880: 958), boede i 178
Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 645 af Jordbrug,
7 af Gartneri, 100 af Industri, 9 af Handel, 5 af Skibsfart, 78 af forsk. Daglejer-
virks., 30 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Farsinip (gml. Form: Fatherstorp) med Kirke,
Præstegd. (S. for Byen), Skole (V. for Byen) og Sparekasse (opr. ^^j^^^
1888; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 28,711 Kr., Rentef. S^/^ pCt.,
Reservef. 867 Kr., Antal af Konti 114); Kjølby\ Stavn med Skole og
Landingssted. HoA^edgaarden Krastrtip har 44^2 Td. Hrtk., omtr. 900
Td. Ld., hvoraf 600 Eng, 30 Naaleskov, Resten Ager, desuden andelsvis
Brugsret til 1200 Td. Ld. Hede i Gundersted Sogn. Hovedgaarden Vaar
har 32 Td. Hrtk., 925 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 112 Skov, 116 Plantage,
90 Kær og Mose, Resten Ager; til Gaarden nogle Huse og Farstrup Kirke-
tiende. Hornsgaard har 17 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 72 Eng, 23
Kær og Mose, 50 Plantage og 25 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde:
Risgd. , Hornskovgd. , Bromarkgde. , Ørsnæsgde. , Liindegde. Nymølle^
Vaar Molle.
Farstrup S., en egen Sognekommune, hører under Aars-Slet Hrd.'s Juris-
diktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings-
og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 357. Lægd. Kirken
tilhorer Ejeren af Vaar.
Kirken, 1473 kaldet St. Mauritii og hans Stalbrodres Kirke, bestaar af Skib og
Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen,
Nordderen og eet Vindue (tilmuret) ere bevarede. Paa Skibets Sydside har ligget en,
efter Sigende af Granit opf. Korsarm, der blev nedreven omtr. ved Midten af 19.
Aarh. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok fra gotisk Tid. Det overhvælvede
Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er i Renæssancestil, af Granit
og Mursten. Alterbord af Granit med Relikviegemme, i hvilket fandtes en Blyæske
med Relikvie (nu i Nationalmus.). Anselig Altertavle fra Midten af 17. .A.arh.; i
Midten Nadveren. Paa Rammen Jørgen Seefelds, Barbara Fnis', Karen Sehesteds
og Tyge Kruses Vaabener, paa Fodstykket Jochum Poulsens og Karen Benzons,
der 1723 lode Tavlen reparere og male. Smukke Malmstager med Aarst. 15S5 og
Juelernes, Friisernes og Bjorn Andersens Vaabener. Romansk Granitdobefont med
Menneskehoveder paa Kummen. Smuk Prædikestol i Renæssancestil, skænket af
Bjørn Andersen og Karen Friis. I Taarnrummet et Orgel. I Koret Mindetavle over
Forpagter paa Vaar og Hornskov Christen Floy, f 1757. Ved Opgangen til Koret
Ligsten over Joh. Nielsdatter Bugge, gift med Forpagter paa Vaar Lindegaard,
t 1706. — Paa Kirkegaarden Monument over N. E. V. Hansen til Krastrup (f 1875).
Krastrup (Kragstorp, Kragstrup) tilhorte i Middelalderen Vitskel Kloster, der 1522
solgte den til Biskop i V^iborg Jorgen Friis; den ejedes derpaa af dennes Slægtninge
(Brodersønnen Jorgen F., f 1616, hans Son Niels F., f 1639, hvilken sidste var saa
forarmet, at .Arvingerne gik fra Arv og Gæld), saa af Manderup Due, f omtr. 1660,
dennes Son Bernt D., f 1699, og dennes Son Oberst Manderup D., f 1710. Hans
Enke Charlotte .Amalie Goye ægtede Grev Chr. Rantzau til Brahesborg, der 1725
købte K. (42 Td. Hrtk.) med Gunderstedgd. (22) med Tiender og Gods (179 og 468
Td. Hrtk.) af Manderup Dues Søskende, navnlig Broderen Albr. Chrf. Dues Kreditorer.
Han solgte 1756 disse Gaarde til Etatsr. Geert de Lichtenberg, der 1757 transpor-
terede Skødet til Marcus .Marcussen, senere Juslitsr., der \1^)\ skodede dem (42 og
22 Td. Hrtk.) og Vaar (50) med Tiender og Gods (252 og 761 Td. Hrtk.) til sin Son
Poul Marcussen og Svigersøn U. C. Schmidtcn, hvilken sidste straks afstod sin Part
35*
548
Aalboig Amt.
/
til Svogeren, der 1R04 solgte K. (42, 135 og 201 Td. Hrtk.) til Hans Hansen. Den
ejedes derpaa i mange Aar af dennes Familie, dcribl. ovcntuxvntc N. E. V. Hansen,
indtil den blev solgt til Tregdcr. hvorefter den kohtcs af Ovcrauditor Wolff, der
straks solgte den 18<)2 for 260,tXK^ Kr. til den nuv. Ejer H. J. V. C. Holm" til Louisen -
dal. — Den nuv. Hovedbygning, der er omgiven af Grave, over hvilke forer en
muret Bro med 4 Lover af Cement, er opf. i 18. og Beg. af 19. Aarh. og bestaar
af 4 sammenbyggede Floje i 1 Stokv., de to af Grundmur, de to af Bindingsværk.
En Del af Ladebygningerne er meget gammel, til Dels af Bindingsværk.
Vaar var en Avlsgaard under Vitskol Kloster, kom ved Reform, til Kronen og
blev 1573 tillige med Klosteret af Fr. II mageskiftet til Bjorn Andersen, med hvis
Datter Else Bjorn V. kom til Jorgen Friis til Krastrup (en anden Datter Margr.
Bjorn var g. m. Jorgen Ernst Vorm, der ogsaa havde Del i Gaarden), hvis Sonne r
Kansleren Chr. F., f 1639, og Anders F. arvede den, men Kanslerens Son Chr. F.
mistede den 1647 ved Indforscl, som Jorgen Seefeld til Visborggd. gjorde hos ham.
Jorgen S. ejede endnu 1661 V., men fra 1668 ejedes den af I)r. med. Niels Benzon
(t 1674), hans Son Gehejmer. Niels B., dennes Son Konferensr. Peder B. (f 1735),
der 1718 solgte den med Tiender osv. (50 og 73 Td. Hrtk.) til sin Fætter, Justitsr.
Jochum Poulsen (f 1756), der ombyggede Gaarden 1722. Derefter var den forenet
^•^■'^'
f^.
- ^^
^w.._-. _-.H *«^
,S_...,„*«fk^
;■ 2: "*■>•• V*J!<
vlii.iv,::^'
^Å
5v^-_^ *■:
Vaar.
med Krastrup og Gunderstedgd., til En^en Karen Benzon 1760 solgte den (50, 73
og 275 Td. Hrtk.) til M. Marcussen. Dennes Svigerson U. C. Schmidten udkobte 1794
sin Svoger P. Marcussen af V. og solgte den (34, 22 og 54 Td. Hrtk.) 1803 til
Generalauditor H. J. Lindahl og Birkedommer Bendix Claudi. Senere kobte Wulf Salo-
mon den for 26,000 Rd. og frasolgte efterhaanden det meste af Bondergodset; 1809
solgte han den til et Konsortium. Senere ejedes den fra 1810 til 1856 af Jak.
Trojel, fra 1856 af V. Buchtrup og fra 1871 af E. Helms, der 1889 solgte den for
230,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. G. Wolff Snedorff til Grevcnsvænge. —
Bjørn Andersen opførte Gaarden af Bindingsværk paa en Banke paa den Plads,
hvor nu Ladebygningerne staa. Da d'^n bræ-ndte 1587, lod Enken Karen P>iis
neden for Banken ved Aaen opfore en ny, 15'>) fuldendt Hovedbygning, af
Grundmur, i 3 F'loje i 2 Stokv. med Taarn og Spir og svære hvælvede Kældere af
Granit; 1722 lod Joch. Poulsen Gaarden ombygge, idet han nedrev den ene Floj
og Taarni-t samt nedbrod det ovcrste Stokv., saa at der nu kun staar to Floje i I
Stokv,; de hwælvedc KæMderc cre nu til Dels odelagtc. En Sandstenstavle med Karen
Friis* og Mandens Vaabencr og en lang Indskr. paa den ostl. F'loj ind til Gaarden
minder saavel om hendes Opforelse af liygningcn som om Poulsens Ombygning.
Poulsen udfyldte tillige Gravene og lod dem udlægge til Hiive.
Kj^Uiyganrd ejedes vistnok 1410 af lir. Chrislicrn Nielsen (Munk), der da var
^Fogcd" i Slet Hrd. Han^ Son Hr. Niels Christiernsen skrev sig 1462 og 1470 til
Slet Herred. — Farstrup, Lundby og Sebber Sogne. 549
K., men dennes Son Niels Nielsen solgte den 1492 til Biskop Niels Glob i Viborg.
Siden ejedes den af Fru Else Bjørn, Jørgen Friis', og blev paa Skiftet efter hende
udlagt til Sonncn Chr. Friis, som 1610 mageskiftede den til sin Fader.
Hornsgaard var 1760 en Forpagtergaard (17 Td. Hrtk.) under Vaar. U. C. Schmidten
solgte den med Tienc^ (16 og 8 Td. Hrtk.) og 10 jordløse Huse for 7000 Rd. til
Forpagter Soren Hauerslef, der 1796 opførte Hovedbygningen af Egebindingsværk.
Nuv. Ejer er P. Winther, hvis Familie har haft den siden 1831.
Ved Lundegaarde har der tidligere staaet en Kirke (Skibets Længde omtr. 45,
Korets 23 F.), hvis Grundsten ere benyttede til Bygningsbrug, men Tomten ses
endnu. S. V. for den ses Spor af et lavt Dige; ved Udgravning er der fundet Ske-
letter. Paa Mariebjærget ved Kjolby findes Mariekilde, som har været Sundhedskilde.
Lundby Sogn, Anneks til Farstrup, omgives af dette, Ajstrup, Gunder-
sted, Ovdrup og Salling Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^2
Mil S. 0. for Løgstør. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere sandmul-
dede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 3179 Td. Ld., hvoraf 694 besaaede (deraf med Rug
194, Byg 112, Havre 294, Blandsæd til iModenhed o, Grontf. 20, Kartofler 45,
andre Rodfr. 19, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 593, Høslæt, Brak, Eng m. m. 440,
Have 9, Skov 11, Moser 27, Kær og Fælleder 392, Heder 951, Stenmarker m. v.
16, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste,^
570 Stkr. Hornkvæg (deraf 198 Køer), 902 Faar, 165 Svin og 7 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 19 Selvejergaarde med
71, 39 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890:
308 (1801: 212, 1840:253, 1860: 290, 1880: 296), boede i 54 Gaarde og Huse;
Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af
Handel, 6 af forsk. Daglejervirks,, 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lundby^ ved Landevejen, med Kirke, Skole og
Mølle; Frejstrup. Erkildsiriip, Ode. og Huse; Mølgaard med Vandmølle;
Bellofte^ Gd.; Dybvadgd. med Teglværk; Fredsgd., Hylkjærgd., Briisaa
VaTidmølle.
Lundby S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som dette, samt 5. Udskrivningskr.' 358. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen, enkelte Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Syddoren
tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok fra gotisk Tid. Taarnrummet,
nu Materialhus, havde for Spidsbue ind til Skibet, men denne er nu lukket. Vaaben-
huset er nyt. Alterbord af Granit. Ny Altertavle. Romansk Granitdobefont. Præ-
dikestol i sen Renæssancestil med Joch. Poulsens og Karen Benzons Vaabener.
Lundby var tidligere Anneks til Sebber Sogn; ved Reskr. af i°/ji 1819 blev det
Anneks til Farstrup, medens Ajstrup, der indtil da havde været Anneks til Farstrup,
henlagdes til Sebber.
Ved Hylkjærgaard er der fredlyst en Gravhøj.
Sebber Sogn omgives af Annekset Ajstrup, Farstrup Sogn og Lim-
fjorden (Nibe Bredn. og Scbbersund). Kirken, mod S. V., ligger 2V4 Mil
0. for Løgstor og ^4 ^^i^ S. V. for Nibe. De noget højtliggende og ujævne
(Sebber Trehøje, 187 F., 59 M., med trig. Station), mod N. 0 helt lave
Jorder ere skarpsandede og sandmuldede. Til Sognet høre nogle ubeboede
Holme i Limfjorden, Klosterholm, 38 Td. Ld., og Star tø lierne, omtr.
30 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 2199 Td. Ld., hvoraf 631 besaaede (deraf med Rug 208.
Byg 130, Havre 2(>4, Grøntf. 3, Kartofler 75, andre Rodfr. 11), Afgræsn. o38.
Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 14, Skov 28, Moser 87, Kær og Fælleder
550 Aalborg Amt
202, Heder <)8, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreatur hold 1898: 144 Heste, 712
Stkr. Hornkv. (donif 284 Koer), 1040 Faar og 239 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 3 Fæstegd.
med 8 og 111 Huse med 9 Td. Ilrtk. og 18 jordlosc Huse, '3 i Fæste og Leje.
Befolkningen, Va ^^^^' '^~ (1801: 721, 1840: 833, \S(jO: 782, 1880: 749),
boede i 161 Gaarde og FIusc; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 305 af
Jordbrug, 7 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 113 af Industri, 26 af Handel, 41 af Skibs-
fart, 79 af forsk. Daglcjcrvirks., 13 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv.
I Sognet St'bberkloshr Kirke, ved Hovedgaarden Sebberkloster, og By-
erne: Barvicr (1252: Barnæmyræ) med Præstegd. og Andelsmejeri; Valsted
med Landingssted ; Schbersiuid med Kro og Bro over Sebbersund til Bislev
S., Hornum Hrd. (se S. 459). Sebber Skole med Forskole, mellem de tre
Byer. Hovedgaarden Sebberklosfer har 20 Td. Hrtk., omtr. 57 5 Td.
Ld., hvoraf 130 Eng, 35 Skov (i Ajstrup S.), 30 Plantage, 100 Hede,
50 Mose, Resten Ager; til Gaarden hore en Molle, 4^/2 Td. Hrtk. Fæste-
gods og Sebber Sogns Konge- og Kirketiende. Valstedgaard har 12^/g
Td. Hrtk., omtr. 190 Td. Ld., hvoraf 95 Kær og Eng, 5 Gaardspl. og
Have, Resten Ager; to Huse. Munkgaarde. Vandsted^ Gd., Svines fedgd.,
Munkholm, Gd.
Sebber S., en egen Sognekommune, horer under Hornum Hrd. 's Juris-
diktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 359. Lægd. Kirken til-
hører Ejeren af Sebberkloster.
Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Af den oprinde-
lige, i romansk Tid opførte Klosterkirke staar nu kun den ostl. Del af Skibet til-
bage, bygget af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer (nu tilmurede)
og Norddoren ere bevarede. Kirken har intet Kor, men tresidet Afslutning i For-
længelse af Skibet. I gotisk eller tidlig Renæssancetid blev den vestl. Del af Skibet
nedreven. Sidemurene forlængedes af Mursten i Munkeskifte, de ydre Vægge i Skibets
nederste Del omsattes, til Dels med Mursten, og Syddøren forhøjedes. Vistnok sam-
tidig opførtes Taarnet, af Kvadre og Mursten i Munkeskifte. Taarnrummet havde
ind til Skibet en senere tilmuret Spidsbue. Vaabenhuset er opf. i Renæssancetiden,
af Mursten, med Kamgavle. Anselig udskaaren Altertavle (Nadveren) fra 1750.
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol og et Pulpitur i Skibets Vestende ere fra 18.
Aarh. I Skibets Loft en Malmlysekrone og to fuldriggede Skibe. Epitafium over Jørgen
Gleerup til Sebberklosler, f 1727, og Else Hansdatter, f 1731, Ligsten over Jørgen
Brockenhuus,! 1634, [over Karen Albretsdatter, J. Gleerups første Hustru, over Oluf
Brockenhuus til Scbbergaard , f 1608, og Hustru Else Steen, f 1616. I Kirkens
Ostende en udhugget Sten med 3 Menneskefigurer, Løvværk og Indskrift, efter
Sigende fra St. Nicolai Kirke (se ndfr.).
Sehherklostcr eller Sebhergaard var i Middelalderen et Kloster, som hørte under
Viborg Bispestol, men hvis Stiftelsestid er ukendt (første Gang nævnt 1268). Det
husede Nonner, vistnok af Benediktinerordenen, og styredes af en Priorisse og en
oftest adelig Prior, der beskikkedes af Viborgbispen. .Af dets Jordegods omtales bl.
a. nogle Gaarde og Byggesteder i Ejdrup og Blære Sogne. 1520 paatænkte Bisp
Jørgen Friis at overflytte Nonnerne i Vor Frue Kloster 1 Aalb. hertil. I hans Tid
havde Klosteret sin værste Trængselstid; 1528 forlenede han det paa Livstid til sin
Halvbroder, Viborgkantoren Niels Friis, men denne forsømte Klosteret i den Grad,
at Nonnerne maatte klage til Kongen (de fik ikke deres retmæssige aarl. Provent;
Bygningerne forfaldt, saa „at de ikke kunde ligge tort paa deres Sovebus for Regn") ;
en 1 den .Anledn. nedsat kgl. Kommission fradømte ham derfor ogsaa 1520 Forle-
ningcn, som han rigtignok snart efter synes at have faaet igen. Ved F^eformationen
blev Klosteret inddraget under Kronen og 15:57 givet Chr. Friis i Forlening, bl. a. mod
at han skulde underholde de tilbageblevne Nonner; 1561 forlenede Fr. II det til sin
Moders Hofmcstcrinde Fru Anna Glob, Jørgen L'rncs Enke, og 1581 mageskiftede
han det til Oluf Brockenhuus, f 16"8. Det ejedes saa af hans Son Joh. B., f 1619,
dennes Fætter Jorgen B., f 1634, dennes Sonncr Sivert, Frands, Joh. og Ove, hvil-
ken sidste dog 1670 tilskødede sin Broder Joh. sin Part i S. (7 og 68 Td. Hrtk.).
Slet Herred. — Sebber og Ajstrup Sogne. 551
Johans Sonner Peder, Jorgen og Casp. Chrf. B. skrev sig saa til S.; sidstn. fik 1677
Skede paa sit Sodskendebarn Sophie Amalie B.'s Part i S., men 1697 solgte han
Gaarden (26, 3 og 96 Td Hrtk.) for 14,148 Rd. til Borger i Aalborg Anders Madsen
Klæstrup, f 1707, hvis Arvinger 1708 solgte den til den tidligere Forpagter af Gaar-
den, Jergen Glecrup, f 1727, hvorefter Sønnen Bagge Jørgensen G., f 1750, overtog
S. (26, 23 og 300 Td. Hrtk.) ved Moderens Død 1731; hans Enke Henrikke Margr.
Holst solgte 1781 S. (26, 23 og 220 Td. Hrtk.) til Svigersønnen Prokurator P. Lund,
t 1791, for 24,000 Rd. Hans Enke Marie Gleerup ægtede 1793 Haslæreren C. P.
Swindt (skilt fra ham 1797). Efter Marie Gleerups Død 1805 købtes S. 1806 af
Baron Juel og Justitsraad Møller, som ved Auktion 1810 sol^-te den for 95,200 Rd.
til Amtsforvalter H. Svanholm, som overlod den 1835 til sme Brodersønner Andr,
og P. Svanholm; den sidste, f 1882, blev Eneejer 1838; nu ejes den af dennes Søn
J. Chr. S. — Af Klosterbygningerne er der nu intet andet tilbage end en Del af
Kirken. Den nuv. Hovedbygning, lidt S. V. for Kirken, 3 Fløje i 1 Stokv., er
antagelig fra 18. Aarh., oprindl. af Bindingsværk, de to nu af Grundmur. Lade-
bygningerne ere opf. efter en Brand 1833. (Se Saml. til j. Hist. VII S. 67 flg., og
C. Svanholm, Notitser om S. og dets Ejere, Aalborg 1885).
Ved Sebberkloster ligger en fordum hellig Kilde, St. Pouls Kilde.
Paa St. Nicolai Bjærg, en høj Banke, der ligger lige V. for Vejen fra Sebber-
sund, og som skal have været en 0 i gamle Dage, har der staaet en Kirke. Grunden
opgravedes 1880 i Anl. af Sebbersundbroens Bygning. Kirken har haft et 44 F. langt
og 26 F. bredt Skib og et 20 F. langt og 19 F. bredt Kor. Levninger af Kalk be-
tegne endnu Stedet.
Ved Sebber er fredlyst en Gravhøj, den sydligste af „Trehøjene".
Ajstrup Sogn, Anneks til Sebber, omgives af dette, Farstrup, Lundby
og Gundersted Sogne samt Aars Hrd. (Ejdrup S.) og Limfjorden (Sebber-
sund). Kirken, noget østl., ligger omtr. 2 Mil 0. S. 0. for Løgstor og 1 Mil
S. V. for Nibe. De mod V. noget højtliggende, i det hele ujævne Jorder
ere skarpsandede og muldsandede. Gennem Sognet løber Kyø Aa. Halv-
delen af Vaar- og Kye Holm hører til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2329 Td. Ld., hvoraf 640 besaaede (deraf med Rug
171, Byg 88, Havre 211, Boghvede 6, Bælgsæd 9, Spergel 13, Frøavl 3, Blandsæd
til Modenh. 6, Grøntf. 54, Kartofler 61, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 620, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 419, Have 7, Skov 34, Moser 4, Kær og Fælleder 47, Heder 519,
Veje og Byggegr. 30, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 82 Heste, 465
Stkr. Hornkv. (deraf 216 Køer), 779 Faar, 169 Svin og 5 Geder, Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 22 Selvejergaarde med 61, 1
Arvefæstegd. med 3, 25 Huse med 8 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse, Va i Fæste
og Leje. Befolkningen, Va 1890: 307 (1801: 199, 1840: 335, 1860: 329, 1880:
317), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 235
af Jordbr., 25 af Industri, 2 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Mid-
ler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Store-Ajstrup med Kirke og Skole. Skovhuse, Gde. og
Huse. Hoved gaarden Kyø har 14 Td. Hrtk., omtr. 450 Td. Ld., hvoraf
60 Eng og Mose, 30 Skov, 60 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde:
Ajstrupgd.^ Kyødale^ Gd., Vidcriipgd. Røde Vandmølle.
Ajstrup S., en egen Sognckommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 360.
Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.
Kirken beslaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et oprindl. Vindue
og Norddøren ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, er fra gotisk
eller Renæssancetid. Taarnrummet, nu Vaabenhus, havde tidligere ind til Skibet en
nu tilmuret Spidsbue. Kirken er restaur. 1869. Ny Altertavle med Thorvaldsens
Christus og ny Prædikestol. Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme.
I Koret Ligsten over Mathias Mørch til Kyo, f 1741, og Hustru Karen Jorgensdatter
Gleerup.
552 Aalborg Amt.
K)'i9 ejedes alt ved Aar 1400 af Slægten Tornekrands og tilhorte folgcnde af
denne Slægt: Mikkel Nielsen 1401, Chrisiiern Mikkelsen 145S. Mikkel Christiernsen
1479, Niels Christiernsen, f lo 10, Erik Nielsen I5;i3. Mikkel Nielsen, f 1552, Niels
Mikkelsen, f 1580; dennes Son Mikkel Nielsen, f 1652 som Slægtens sidste Mand,
solgte \\. til Jorgen Due, som attei solgte den til Axel Roscnkrantz, der formodentlig
solgte den til sin Svoger Just Hog, som 1626 afhæ^ndede den til Kansleren Chr.
Friis. Antagelig kom den paa samme Vis som Vaar ved Indforsel til Jorg. Seefeld,
som ejede den 1662, og hvis Son Ulr. S. 1668 solgte den (l^o Td. Hrtk.) til Albrecht
Itzen i Kbh.; dennes Svigcrson Joh.Ad.de Clerque solgte 1711 K. (26 Td. Hrtk.)
for 40a^ Rd. til Justitsr. Peder Benzon til Vaar, der 1718 afhændede den til Mathias
Moreh, f 1741, hvis Enke Karen Gleerup dodc her 1748. Den kom saa til Assessor
Gleerups Enke Flenrikke Margr. Holst (se S. 551), der forst 1758 gav sin Svigersøn
Matt. Johs. Wederkinck Skode paa K. (27, 29 og 250 Td. Hrtk.) for 13,080 Rd., men
1779 solgte den til sin anden Svigerson P. Lund for 17,8(X}Rd. Dennes Enke .Marie
Gleerup ægtede 1793 C. P. Swindt, som 1797 skodede K. (27, 29 og 265 Td. Hrtk.)
for 37,aX) Rd. til M. N. Monrad, der straks efter solgte den (22, 18 og 55 Td. Hrtk.)
for 22,500 Rd. til Fru Sophie Magd. Poulson, f. Dietrich, som 1803 solgte den for
26,000 Rd. til Sam. Dan. Warburg og Wulf Salomon fra Hamborg. Senere har den
været ejet af M. Steinthai, Grosserer Olsen, Kbh., og Kmhr. Hofchef Greve A. L. F.
Tramp, f 1863, hvis Søn, Lieutn. Greve Chr. T. nu ejer den. — Den grundmurede
Hovedbygning, er opf. 1875 efter Tegn. af Arkitekt H. C. Stilling.
Ved Kyø er der fredlyst en Gruppe af 8 Gravhoje, ved St. Ajstrup en Hej
med en 10 F. lang Stenkiste fra Slutn. af Stenalderen.
Ajstrup var tidligere Anneks til Farstrup Sogn og blev fra 1819 Anneks til
Sebber.
I '
__-.--=!>
iborg Amt, den midterste Del af Nørrejylland, er det eneste
jydske Amt, der ikke berøres af Havet. Det begrænses mod
N. af Limfjorden (Venø Bugt, Kaas Bredn. , Lysen Bredn.,
Salling Sund, Livø Bredn., Risgaarde Bredn., Hvalpsund, Skive Fjord, Lovns
Bredn. og Hjarbæk Fjord), i hvilken det udsender Halvøen Sallingland — •
N. for denne ligger Øen Fur, der ogsaa hører til Amtet — , og Aalborg
Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa, mod
0. af Randers Amt (Onsild, Nørhald, Støvring og Galten Hrd.), mod S. 0.
og S. af Aarhus Amt (Sabro, Gjern og Vrads Hrd.), fra hvilket det paa en
Strækning skilles ved Gudenaa og Silkeborg-Langso, og mod V. af Ring-
kjøbing Amt (Hammerum og Ginding Hrd.), mod hvilket Skive Aa danner
Grænsen. Overfladen er i det hele højtliggende, i den nordlige Del mere
jævn, mod 0. og S. til Dels stærkt bakket (Dejehoj, 345 F., 108 M.,
Store Hørbyhøj ved Amtets Sydspids, 417 F., 130 IVL, Rishoj, 336 F.,
105,5 M-» Lyshøj, 299 F., 96 M.), i hele Amtet med Dalstrøg langs
Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne. Sallingland er et i det hele tem-
melig jævnt Plateau paa henved 100 F. Højde (Byhoj, 160 F., 50 M.,
Urhøje, 169 F., 53 M.), men ligeledes gennemskaaret af Lavninger. I flere
af Herrederne findes store Hedestrækninger, og paa Vestgrænsen danner Al-
heden en vidtstrakt, ensformig Slette, der skraaner mod V. og S. ned til
Skive Aa. M. H. t. Frugtbarheden frembyder Amtet store Forskelligheder,
men er i det hele af ringe Beskaffenhed, naar undtages den nordlige Del
af Salling, der har gode Agerjorder. Ved Matr. gik der gnmstl. 27V2
Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (363 Td. Hrtk. paa 1 Q ^li^ svarende til Takst
4,5); i gnmstl. Faigtbarhed staa af de jydske Amter kun Aalborg, Hjørring,
Ribe og Ringkjobing Amter lavere. I Midten af Amtet findes en Del mindre
Søer. Af de mange Vandlob nævnes, foruden de ved Grænsen omtalte,
Jordbro Aa, Skals Aa og Simested Aa, alle til Limfjorden, samt Alling
Aa, Tange Aa og Norreaa, alle til Gudenaa.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 54,93 □ Mil (3024,^
n Km.), og kun Ribe og Ringkjobing Amter ere større. Af det samlede
5 54 Viborg Amt.
Fladeindhold udgorc de to Kobstædcr 1,05 D ^^il (57,8 Q Km.). Det op-
maalte Fladeindhold, hvori Soplanens Vandareal (37 50 Td. Ld.) ikke er
medregnet, opgjordes ^^|^ 1896 til 544,524 Td. Ld. (omtr. 299,488 Hckt.).
Heraf var besaaet Fladeindhold 181,861 (deraf med Hvede 180,
Rug 42,309, Byg 26,611 — omtr. Halvdelen 6-radet — , Havre 80,084 —
omtr. Halvdelen graa H. — , Blandsæd til Modenhed 6293, Boghvede 2839,
Bælgsæd 352, Spergel 1087, Froavl 88, Kartofler 7877, Gulerødder 292,
Foderroer 9107, Grontfoder 4676, Havesager m. m. 64); der henlaa til Brak
33,441, til Høslæt 24,417 og Afgræsning 126,194; Engarealet var 34,789.
Fladeindholdet af Have var 3163, af Skov 24,532 bevoksede og 1722
ubevoksede Arealer, Torvemoser 10,761, Kær og Fælleder 15,968, Hegn
og Læplantninger 543, Byggegrunde, Veje osv. 11,551 Td. Ld. Af væsentlig
ubenyttede Arealer var der Heder med 72,848, Flyvesand med 330 og
Stenmarker med 702 og endelig af Vandareal foruden Soplanen 1706 Td.
Ld. I Kornarealet spiller Dyrkningen af Havre, ligesom i Thisted og Aal-
borg Amter, den overvejende Rolle, idet over Halvdelen af det saml. Kornareal
anvendes hertil; men ogsaa Rugarealet er betydeligt og staar kun tilbage
for Ringkjobing Amts ; derimod er Hvededyrkningen ganske forsvindende,
og m. H. t. Bygavlen staar det ogsaa tilbage for de frugtbarere ostjydske
Amter. Af de øvrige Hostafgrøder nævnes Boghvede og Spergel, ligesom
der er betydelig Avl af Kartofler og Foderroer. Arealerne til Grøntfoder,
men dog navnlig til Afgræsning ere meget betydelige, og kun i de to vest-
jydske Amter ere de større. Brakarealet er ret stort i Forhold til de be-
saaede Strækninger, men staar dog tilbage for de østjydske Amters. Der
er store Engarealer, selv om de have større Betydning i de to vestl. og
de nordl. Amter. Arealet af Skov er ikke stort (Statsskovene: Viborg Skovdi-
strikt, i alt 7614 Td. Ld.), derimod findes en Del Moser og Kær. Inden
for de ubenyttede Arealer er Hedearealet meget stort, over 7 □ Mil, langt
større end i Alm. i de jydske Amter, men dog meget mindre end i Ring-
kjobing og Ribe Amter.
Af Husdyr fandtes ^'^|^ 1898: 27,506 Heste, 117,237 Stkr. Hornkvæg
(deraf 62,938 Malkekoer), 124,656 Faar, 58,063 Svin, 4 Æsler, 2040
Geder og 2735 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning, men paa Grund
af de store uopdyrkede Strækninger maa Kreaturstyrken i Forhold til Are-
alet blive mindre end i de østl. og nordl. Amter, men langt storre end i
de vestl., i Forhold til Folkemængden bliver Ordenen omvendt; her staar
.Amtet hojcre end de mere tæ-t befolkede ostl. og nordl. Amter, men lavere
end de vestl. Det er især Antallet af Faar (kun Ringkjobing Amt har
flere) og Hornkvæg, som er meget stort, og Studefedning spiller endnu
en betydelig Rolle; Amtet har ogsaa absolut stt det storste Antal Stude.
Antallet af Heste er stort og i stærk Stigning, hvorfor ogsaa de yngste
Aldersklasser — Fol og Plage — ere stærkt repræsenterede. Faareavlen
Viborg Amt. 555
er i Nedgang i den nyeste Tid, mednes derimod Antallet af Svin har været
stærkt stigende, hvilket til Dels ogsaa gælder Malkekøerne. Hingste og
Tyre hore aldeles overvejende til jydsk Race; af Væderne ere de fleste af
Landracen, men der findes dog ogsaa en Del af Southdown- og Dishley-
racen. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt; der fandtes
1898: 413,609 Høns, 1466 Kalkuner, 17,284 Ænder og 16,130 Gæs.
Antallet af Bistader var ret betydeligt — 9623 — og staar kun tilbage
for de to vestjydske Amters.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var 7i
.1899: 19,372 Td.; deraf var Købstædernes 302. Landdistrikternes Hrtk.
fordelte sig ^/i 1895 saaledes, at der fandtes 68 større Landbrug paa
12 Td. Hrtk. og derover med 1748 Td., 4844 Bønder gaarde (1-12 Td.
Hrtk.) med 14,698 Td., 8701 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2532 Td.,
samt forskellige andre Jordlodder med i alt 92 Td. Hrtk. Endvidere var
der 2566 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4742 med
15,780 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 131 med 514 Td. Hrtk. Arvefæ-
stegaarde med Ret til at sælge og pantsætte og 39 med 152 Td. Hrtk.
alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 10,443 med 2500
Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1894 jordløse. Af
Fæste- og Lejehuse fandtes 824 med 32 Td. Hrtk., deraf 672 jord-
løse. Ligesom i de andre jydske Amter med lav Bonitering findes der kun
faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende; derimod er Antallet af Gaarde
med 4-8 og navnlig med 2-4 Td. Hrtk. meget stort; af sidstn. Klasse
tæller Amtet saaledes flest af Landets Amter, og ogsaa de mindste Gaard-
brug ere stærkt repræsenterede her ; Amtets store Udstrækning medfører i
øvrigt, at der i det hele maa findes et ret stort Antal Brug, selv om det
i saa Henseende staar tilbage for de frugtbarere østjydske Amter og for
det endnu større Ringkjøbing Amt. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje
det aldeles overvejende; af Arvefæstegaarde findes der nogle, men Antallet
er ikke stort, selv om intet andet jydsk Amt har saa mange. Ogsaa
inden for Husbruget er Selveje det almindeligste. Af de jordløse Huse —
kun Hjørring Amt har flere i Jylland — ere selvfølgelig ikke faa i Leje
m. V.
Folketallet var Vg 1S90: 100,777 (1801: 41,564, 1840: 55,705,
1860: 71,557, 1880: 93,369), hvoraf Købstæderne 12,099 og Landdi-
strikterne 88,678. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet langt tilbage
for de tre østl. Amter og er ogsaa ringere befolket end noget af de tre
nordl., men tættere befolket end Ringkjøbing og Ribe Amter. Paa 1 Q
Mil kom der i 1890: 1830 Mennesker (33,23 P^^ ^ □ Km.). Inddeler man
Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke
alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig,
at 5644 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd ,
556 Viborg Amt.
Læger, Sagforcrc, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 59,428 horte til Jord-
brugernes Kl.isse, 343 til Gartnernes, 1558 til Piskernes, 16,501 til de in-
dustridrivendes, 4232 til de handlendes, 91 til de sofarendes ; der var 6366,
som horte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirk-
somhed", 4388 levede af deres Midler, og 2226 vare under Fattigvæsenet.
Landbruget er Hovederhvervet og, som det ses, gav det omtr. '/j af Be-
folkningen Underhold, hvilket er forholdsvis mere end i Alm. i Landets
Amter; So fart og Fiskeri ere selvfolgelig ikke bet^'delige. I Sammenligning
med de andre jydske Amter er ogsaa Industri og Handel af underordnet
Betydning, hvorimod forholdsvis mange leve af deres Midler.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret V^1898-^73^^^^*
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 305,078 —
16 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Kobstæ-derne 2108, Indtæ^gt af Aktiver 17,496,
Statstilskud til Viborg-Aalestrupbanen 140,000 Kr.; af Udgiftsposterne vare
de væsentligste: Vejvæsen 132,665, Medicinalvæsen 40,391, Justits-, Politi-
og Fattigvæsen 65,090, Amtsskolefond 25,740, Dyrlægevæsen 3736, Regu-
lering af Vandlob 1407, Amtsraadet 4512 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede
^^3 1899 i Panteobligationer og Kapitaler 681,658 Kr. , i andre Kapi-
taler 946,228 Kr., hvoraf største Delen er anvendt til Viborg-Aalestrupbanen,
og faste Ejendomme til Værdi af 483,580 Kr., men skyldte 1,414,945 Kr.
bort. Amts fattigkassen udredede s. A. til dovstummes Oplæring 2433,
i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold m. v. 8287 og som Bidrag til
Sognekommunernes Fattig væsen 9509, og fik sine væsentligste Indtægter
fra V4 pCt. Afgiften 548, Bøder 823, i Henhold til Plak. 1845: 821,
Indtægt af Aktiver 245 7 samt i Tilskud fra Amtsfonden 18,000 Kr. Amts-
fattigkassen ejede ^Ya 1899: 38,976 Kr.; desuden bestyres under Kassen
Legatmidler til samlet Beløb af 30,136 Kr. — M. H. t. Købstædernes
finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For
Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede
Skatter udgjorde i 1898: paa Hartkornet 428,660 (gnmstl. c. 22V2 pr-
Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 249,357, Indtægt af Aktiver 20,765,
Afgifter efter Næringsloven 38,806; desuden udrededes Xaturalarbejde.
uden for Paaligningen til samlet Værdi af 36,824 Kr. De væsentligste Ud-
gifter vare: Fattigvæsen 221,127, Skolevæsen 279,455, Alderdomsunderst.
141,387 — s. A. modtoges 60,187 i Statstilskud — , Vejvæsen 78,758, Ud-
gift ved Sogneraadene 12,478. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1898:
i Kapitaler 133,129 Kr., i faste Ejendomme 2,65 1,126 og skyldte 1,260,684
Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til éamlet Beløb
af 133,607 Kr. Hvad Beskatningens Hojde angaar, staar Amtets Paaligning
paa Hartkornet (til Amt og Sogne) over Jyllands som Gnmst. — kun Hjør-
ring Amt staar med et højere Beløb — , medens Formue- Og Lejlighedsskatten
udregnet pr. Td. Hrtk. er en Del lavere end Landsdelenes Gennemsnit, kun
Viborg Amt. 557
Randers og Aalborg Amter staa med lavere Beløb. Lægges de to Skattebeløb
sammen, bliver det samlede Beløb ikke meget højere end for Jylland i Gnmst. ;
lavere Belob have Randers, Aarhus Amtsraadskreds, Vejle og Aalborg Amter.
Skatten pr. Td. produktivt Areal er forh. lav, men Udbyttet er jo heller
ikke saa stort som andre Steder; de to vestjydske og Aalborg Amt have
lavere Belob pr. Td. Ld. I Forhold til Høstværdien er det kun i Ringkjø-
bing og Aalborg Amter, at Skatterne udgøre et mindre Beløb.
Amtet bestaar af Købstæderne : Viborg og Skive og Herrederne : Hind-
horgy Harrey Nørre^ Røddings tilsammen Sallingland, FJends, Rinds, Nør-
lyng, Sønderlyng^ Middelsom, Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 76 Sognekommuner.
En Del af Amtet (Købstaden Skive, Sallingland og Fjends Herreder)
udgør sammen med Thisted og en Del af Ringkjøbing Amt 8. Lands-
tingskreds, medens Resten hører til 9. Landstingskreds. Amtet har
5 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Viborg, dels under
Aarhus Stift. Det omfatter 6 Provstier (hvoraf det sidste under
Aarhus Stift) : 1) Viborg Købstads, 2) Sallinglands 4 Herreders, 3) Fjends,
4) Rinds og Nørlyng, 5) Middelsom og Sønderlyng og 6) Lysgaard, Hids
og Hovlbjærg.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstads-
jurisdiktioner, 4 Land jurisdiktioner: 1) Sallinglands 4 Herreders,
2) Fjends og Nørlyng Herreders, 3) Middelsom og Sønderlyng Herreders
samt en Del af Hovlbjærg Herreds, 4) Lysgaard og Hids Herreder samt en
Del af Hovlbjærg Herred. Rinds Herred er forenet til een Jurisdiktion med
Gislum Herred i Aalborg Amt, og største Delen af Hovlbjærg Herred udgor en
Del af Frijsenborg- Fa vrskov Birk (hvis øvrige Dele hører under Aarhus Amt).
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted
Amters Stiftsfysikat; der er 3 Lægedistrikter: 1) Viborg, 2)
Skive og 3) Sjørup Distrikt, medens Hids Hrd. horer til Silkeborg Distr.,
største Delen af Hovlbjærg Herred horer til Frijsenborg Lægedistr. samt en
Del af Middelsom, Sønderlyng, Norlyng og Rinds hore til Randers, Hobro
og Farsø Distrikter. M. H. t. Oppeborselen af Skatter danner Amtet eet
Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 5 Branddirektorater: 2 for
Købstæderne og 3 for Landdistrikterne (et for Norlyng, Lysgaard og en
Del af Middelsom og Sønderlyng Hrd,, et for Sallingland og Fjends Hrd.,
et for Hids Hrd.); Rinds Hrd. hører til Hobro, Dele af Middelsom og
Sønderlyng til Randers og Hovlbjærg til Hammel Branddirektorat.
Viborg Amt hørte i Middelalderen til Sallingsyssel (Sallingland og Fjends Hrd.),
Himiner syssel (Rinds Hrd.), Ommersyssel (Middelsom, Nor- og Sonderlyng Hrd.),
558
V'ibotg Amt.
Lørersysscl (Lysgaard opj Hids Urd.) og Aabosyssel (Hovlbjærg Hrd.). Fra U>(iO
bestod det for storstc Delen af Sknrhus Amt (SallingUiiid) og IlaUi Amt (Fjends,
Middclsom. Norlyng og Rinds Hrd.), medens Sonderlyng og Hovlbjærg Hrd. horte
til Dronnin£;horg og Lysgaard og Hids Hrd. til Silkeborg Amt. Ved Res. af *•'/,
1794 oprettedes Viborg Amt ved Forening af Skivehus og Hald Amter samt Hovl-
bjærg og Sonderlyng Herreder af Dronningborg Amt; 1821 henlagdes endelig Hids
Hrd. til det.
Litt. : St. St. Blicher, V. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselsk.,
Kbh. 1839. — Festskr. ved V. Amts landokon. Forenings Jubilæum, Viborg 1896.
Viborg
iborg Køb-
stad ligger
omtr. iMid-
tea af Nør-
rejylland,! Nør-
lyng Hrd., under
56<>27'2,65"n.
og l^ 9'
58,9i" V. L. for
Kbh. (beregnet
for Domkirkens
Kor). Den lig-
ger højt paa en
Bakke, som mod
V. gaar over i
et større Bakke-
drag, men skraa-
ner ned mod S.
og 0. og mod 0.
begrænses af den
omtr. 500 Td.
Ld. store, 7000
Al. lange og
800 Alen brede
Viborg Sø, der
deles i to omtr.
lige store Socr — Nørre- og Søndersø — ved en 1854-55 anlagt Dæm-
ning med en Stenbro, hvorover Landevejen fra Randers forer ind til Byen
(den tidligere Dæmning med en Træ^bro anlagdes 1812 lidt N. for den nuv.
af Asmildklostcrs P-jcr). Soen har Tillob N. fra og Aflob mod S. 0. gen-
nem Mollcaa til Nørreaa. Særlig smukt tager Byen sig ud fra Randers-
vejen (se Vignetten S. 553). Det hojesle Punkt er ved Provinsarkivet,
lI4iiSll
\y/.
D 3
83
K 4
f 3
il
E 4
D 3
E 2
!l
C 5
\nJfrs
/
•TER-
r3
3
cm I
4
7K^ AvAv^aVj^ af'JTon^jt^ X>itmn.Mri W CJf^^f
VIBORG.
Ho.- .JP'W'T'
Viborg. 559
150 F., 47 M.; ved Domkirkens Vestside er der Il9,i8 F., 37 M. Afstan-
den fra Skive er omtr. 3^/2, fra Løgstor 7 3/^, fra Nibe 8V4, fra Hobro
4 og fra Randers 5 Mil (ad Jærnbanen henh. 4, jo Mil, 31 Km., 10,^ Mil,
80 Km., 10,3 Mil, 78 Km., ll,i Mil, 84 Km., og 7 Mil, 53 Km.). Byen
har med sine mange Haver og ubebyggede Pladser et meget betydeligt
Fladeindhold; Købstadgrundens Omkreds er omtr. 7200 AL; den største
Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2300, fra V. til 0. 1600 Alen. Den
er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, til Dels (især mod S.
og 0.) stejle Gyder og Stræder. Mange af Husene ere uanselige, men minde
ikke ved deres Udseende om Byens Ælde ; den har ogsaa lidt af Ildebrande
som faa andre danske Byer. Derimod bringe mange Gadenavne Tanken
tilbage paa gamle Dage og dens fordums store kirkelige Betydning, saaledes
Gravene, Riddergaden, St. Mathias-, St. Hans-, St. Mogens-, St. Mikkelsgade
osv. Hovedaaren er St. Mathiasgade, der mod V. udmunder i Lande-
vejen til Holstebro og mod 0. gaar over Hjultorvet og fortsættes i Lande-
vejen til Randers over den ovenomtalte Dæmning. Mod N. gaar fra St.
Mathiasgade over Gammeltorv St. Mogensgade, der udmunder i Landevejene
til Skive og Aalborg; en anden Gade fra S. til N. er Store St. Mikkels-
gade, der fører ud til det store Nytorv og fortsættes i St. Hansgade.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 omtr 161 Td. Ld. og Mark-
jorderne 9530 Td. Ld. Byen havde Okt. 1900 30 Gader og Stræ-
der og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 682
(Oktober 1900: omtrent 7 70, hvoraf 550 paa Bygrunden). Flade-
indholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 9691
Td. Ld.; deraf vare besaaede 2929, Afgræsn., Høslæt, Eng osv. 3820,
Kær og Fælleder 32, Have 148, Skov 1841, Moser 109, Veje og Byg-
gegr. 394, Heder 393 og Vandareal 16 Td. Hartk. var Vi 1S95 262
(herafere 2 inddragne under Bygrunden); deraf hørte 207 til 81 Gaarde og
48 til 180 Huse; 47 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Paa Markjorderne ligge Nørreinølley Gd. med Vandmølle ved Søens Nord-
spids, Vintmøllegd., ved Vint Sø, Gaardene Engelsborg, Møgelkjær, Li'se-
^orgiVj^ Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.), Øs/er-, Nørre- og Sønder-Tegl-
gaard\ desuden Plantagerne Undallslnnd (se S. 572), Margreiheliind (paa-
begyndt 1853), Liseborg Plantage og Statsplantagen Viborg Krat og Hede-
plantage (omtr. 800 Td. Ld. ; overtaget af Staten ifi. Res. af -^e 1846).
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var ^/g 1900 omtrent
10,869,000 Kr. (Antal af Forsikringer 7 72).
Om Graabrødre Landdistrikt se under Norlyng Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Domkirken, som bliver beskreven særskilt.
Sendersogns Kirke, mod S. i Byen ved St. Mikkelsgade og Sorte-
brødre Kirkestræde, paa en ophojct Plads, den tidligere Kirkegaard, var
fra forst af Kirke for Sortebrødreklosteret (se Vib. Hist.) og blev "^3 ^529
skænket Byen til Sognekirke. Den hidrører fra 2. Fjerdedel af 13. Aarh.
og vilde have været et karakteristisk Eksempel paa en Bygning fra Over-
gangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvis den ikke var bleven .saa for-
560
Viborg Amt.
vansket vod senere Ombygninger. Den ældste Del, Skib og Kor, er af
rode Munkesten i Munkeskifte med sortglaserede og rode Teglsten i Indfat-
ningen om Vinduerne (dog er der flere Steder udv. i Murene forneden tilhugne
Granitkvadre). Koret fik Lys gennem hoje, smalle, endnu delvis bevarede
Vinduer med let Tilspidsning i Buen og til Dels sammenstillede 3 og 3
(det midterste lidt hojere); særlig smukt fremtræde disse Vinduer paa
den flade Altervæg mod O., hvor de ere anbragte i de 3 midterste af de
5, ved flade Halvsojler adskilte Blindingsfag, i hvilke Muren her er inddelt
(Anordningen er dog forstyrret ved, at Gavltrekanten er erstattet med et skraat
Tegltag, og ved An-
bringeisen af 2 Støtte-
piller). Vestgavlen hav-
de Kamtakker og en
smuk Blindingsdekora-
tion , hvoraf betyde-
lige Rester endnu fin-
des. Fra Kirkens ældste
Tid hidrorer vistnok og-
saaet Sideskib mod S., af
rode Munkesten, med
Spor af Munkegangens
spidsbuede Aabninger. I
Slutn. af Middelalderen
(Ursin siger dog 157 6
og 157 7) tilfojedes mod
N. to storre Tilbygninger,
af røde Munkesten i
Munkesk. og med Møn-
stermuring, af hvilke den
ostl. er ældst, og op til
Skibets Nordside mod
V. opførtes 1634 et
„Benhus", der ifl. en i
Muren indsat Indskrift
er bekostet af Christen
Hjarbek og Hustru. Et
Spir paa Kirkens Vest-
ende opførtes 1605, men
brændte 1615 tillige med Kirkens Overdel, hvorefter der 1696-1701 opfortes et
omtr. 36 Al. hojt Taarn, der 1702 fik et 34 Al. højt Spir. Det berettes,
at Christen Erichsen, Pra^st her fra 1679 til sin Dod 1711, lagde Grund-
stenen til Taarnct, og at han lod Kirken udbedre og smykke paa egen
Bekostning; herom minder en udv. i sydl. Kormur indsat romansk Vinducs-
monolith, hvorpaa er indhugget: C E S og A O F (o : Chr. Erichsen og Hustru
Anna Ostenfeldt) og 1697. Omtr. samtidig med dette Taarn er vistnok en
Tilbygning mod S. ved Sideskibets Vestende, hvori en Vindeltrappe. I den
store Ildebrand 1726 (se S. 581) bræ^ndte Kirken, og ved kgl. Res. af
1726 bestemtes, at den skulde nedlægges, hvilket dog afvæTgedes ved
Menighedens Bestræbelser (^/g 1552 var der ogsaa udgaaet Ordre om, at
Kirken skulde nedbrydes), og den genopbyggedes under Ledelse af Stall-
Sendersogns Kirke.
Viborg.
561
knecht (se under Domkirken), saa at den alt ^sy^ [793 kunde indvies.
Men Restaurationen, hvorved den oprindl. Stil vistnok stærkt forvanskedes,
var kun maadelig, og den har derfor ofte maattet repareres, saaledes mellem
1750 og 1760, 1771, 1835-36 (bl. a. Taarnet, paahvis Fløj stod 1835)
og 1853 samt 1876, da Taarnet, med Pyramidetag, erstattedes af et nyt
med blindingsprydede Kamgavle og hvælvet Underrum (Arkitekt : H. B. Storck) ;
Adgangen til Klokkerne er ad forannævnte Vindehrappe.
Kirken er nu en treskibet Bygning med Midtskib og to lavere Sideskibe,
Kor, af Midtskibets Bredde, og Taarn mod V. Uden Taarnet er Kirken indv.
70 Al. lang. Skibet er 27, uden Sideskibene 14 Al. bredt. Midtskibet har
3 spidsbuede Krydshvælvinger, Koret 1 tilsvarende og 1 (længst mod 0.) af
Træ. Det nordl. Sideskib, som dannes af de to, ved en Døraabning forbundne
Tilbygninger, har to uensartede, det sydl. Sideskib to halve Hvælvinger og
længst mod 0., hvor et Rum er afskildret til Præsteværelse, en hel Kryds-
hvælving. Adgangen til Kirken er
gennem Tilbygningen ved det sydl.
Sideskibs Vestende, men der paa-
tænkes nu at omdanne Taarnets
Underrum til Vaabenhus. Pladsen
bag Alteret er aflukket ved et
Panelrækværk (med Malerier af
Søndersogns Kirke omtr. 1730
(efter et Billede i Kirken).
Evangelisterne og Moses og Aron),
og her ere Skriftestol og Varme-
apparat (det sidste skal flyttes til
en i nyere Tid opf. Halvtagsbygn.
ved Østenden af nordl. Sideskib).
Prægtig gotisk Passionsalter-
tavle fraomtr. 1520 (restaur. 1886-
87 af Magn. Petersen), med forgyldt
Billedskærerarbejde i Midtfeltet og
Malerier paa Sidefløjene; den er
et nederlandsk Arbejde, 1728 foræret til Kirken af Fr. IV; den stod vist-
nok før i Slotskirken paa Kbh.'s Slot (se Fr. Beckett, Altert., S. 159 ng.
og T. LXII-LXIX). Prædikestolen, med forgyldt og malet Billedskærer-
arbejde, har Fr. IV's og Chr. VI's Navnetræk. Trædøbefonten, fra 1730,
har et gmlt. Messingdøbefad. Orgelet, i Kirkens Vestende, er fra 1887,
tegn. af H. B. Storck. I Midtskibet hænger et Maleri fra 1736 (Christus
paa Korset med Maria og Johs.), i sydl. Sideskib et Krucifiks fra 1674,
efter Sigende fra den nedbrudte Norresogns Kirke. I Koret hænger en stor
Malmlysekrone fra 1729, i hvert af Sideskibcne to mindre (to med Aarst.,
1732 og 1736).
Paa Stolestadernes Døre og Panelerne langs
Kirkemuren
er der malet religiøse, symbolske Billeder (omtr. 200) samt Christus og 22
bibelske Personer, alt dog uden Kunstværd, fra omtr. 17 30; paa et af dem
er Kirken afbildet. Ved Alteret ligger en Ligsten over Borgmester Morten
Hegelund, f 1574, og Hustru, og foran flere af Kirkens Døre hele eller
itubrudte næsten helt udslidte Ligsten (deribl. en over Else Graae, f 1726).
Under en stor Del af Kirken er der nogle og tyve murede Gravkældere,
der dog ere tømte 1836, 1856 og 1884-85, idet Ligene ere nedsænkede
paa Kirkegaarden (nogle Kisteplader opbevares i Kirken).
F^ladscn omkring Kirken, der ikke er benyttet til Kirkegaard siden 1808,
Trap: Danmark, 3. Udg. I\'. 36
562 Viborg Ainl.
da den 113*0 Kirkegaard indviedes, blev nedlagt og beplantet 1S47. I det
sydostl. Hjorne af Pladsen er en lille Hoj, hvorfra der er god Udsigt over
Sonderso med Omgivelser.
Ved Kirken^ der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i
Kapitaler 4243 Kr., i Jorder 106,418 D Al. (Lejeindtægt 1899: 343 Kr.)
og i Legater 3628 Kr.
Et Menighedshus, ved Tausons Minde, er opf. 1893 (indviet "V12)
for omtr. 16,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Cl. A. Wiinholt. Det er en fir-
kantet Rygning af rode Sten med en Overbygning og et lille Spir. Det
indeholder i Midten en storre Sal, hvis kasseterede Loft er 28 F. over
Gulvet, og to mindre Sale, der kunne sættes i Forbindelse med Midtsalon.
Kirkegaarden, mod N. i Byen, fælles for de to Sogne, indviedes Vio
1808 og er senere udvidet mod N. Den er nu 6-7 Td. Ld. Ved Ho-
vedindgangen mod 0. er 1887 opf. et Ligkapel i Korsform af rode Sten
(Arkitekt: H. A. Paludan).
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Stænderpladsen, er opf. 1872-74
for omtr. 200,000 Kr. af Amtet med ^^24 ^g Kobstaden med ^24. af røde
Mursten i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt J. Tholle og
fuldendt af Bygningsinspektor V. Th. Walther. Det er en anselig Bygning
i 3 Stokv. med svagt fremspringende Floje samt bagved Raadhuset mod 0.
en Arrestbygning med to runde Hjørnetaarne. Det indoholder Retslo-
kaler for Viborg Byting, for Fjends-Xorlyng og Middelsom-Sonderlyng Her-
reder og for Landsoverretten ; desuden en stor Festsal, Byraadssal, Amts-
raadssal. Overrettens Justitskontor og dens Bibliotek, Stiftsbiblioteket (se S. 565),
Arkiver og Raadhustjenerens Lejlighed. Arrestbygningen indeholder Plads
for omtr. 40 Arrestanter (1 Dobbelt-, 32 Enkelt- og 2 større Celler). I
Bytings- og Byraadssalen findes Portrætter af alle oldenborgske Konger,
i Amtsraadssalen af alle Stiftamtmænd siden 1730, i Landsoverrettens Sal
en Marmorbuste (H. Bissen) af A. S. Ørsted og Portræt (V. Marstrand) af
Justitiarius Schønning (f 1862), i Byraadssalen desuden et Maleri af Wil-
lumsen, „Glaspusteren", skænket af Grosserer B. Goldschmidt i Kbh. (f 1892).
Det gamle Raadhus, ved Gammeltorv, en Bygning af gule Mursten i
1 Stokv., med smuk Rokokoportal med Fr. IV's Navnetr. og Aarst. 1728,
høj Kælder og et lille Spir paa Taget, er opf. eller ombygget 1728, efter
at det tidligere, der var fra 16. Aarh. (1539 udgik Kongebrev om, at det
skulde undersøges, hvorvidt Graabrødreklosteret egnede sig bedst til Raad-
hus eller Hospital) og havde Trappegavle, var brændt 1726 (se S. 581).
Det er repareret 1817; et nyt Spir opsattes 1859. Efter det nye Raadhus'
Opforelse blev det en Tid overladt Garnisonen til Brug som Garnisonsskole ;
nu indeholder det Politistation og Telefonstation samt Museum
(se S. 565), det sidste i Stueetagen og paa Kvisten.
Katedralskolen, ved Gammeltorv, St. Mogensgade og Xytorvsgyde, er
en anselig, grundmuret firflojet Bygning, hvoraf den ostl., bl. a. med Rek-
torbolig, er i to Stokv. med Kælder, den vcstl. ligeledes i 2 Stokv., de
andre i eet Stokv. ; den nordl. Floj har K:elder med Tøndehvælving ; des-
uden er der et 1882-83 opf. Gymnastikhus ved Kompagnistræde, der
tillige bruges som Festsal (sidstes Arkitekt: liygningsinspektor Walther).
Bygningen blev købt af Staten 1760 efter Stiftamtmand K. H. Heincn
(t 17 54) og ombygget fra 17 69, hvorefter den indviedes *7io ^^'- ('■^'■
staur. 1S42). Den indelmldcr efter Hore Om- og Tilbygninger 10 Klasse-
Viborg.
563
værelser, Biblioteksværelse (omtr. 16,000 Bd.), Fysik- og Naturhistorieværelse,
Slojdlokale, m. m. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 3 Overlærere og
7 Adjunkter; Ve ^^^^ havde den 85 Elever, deraf 24 i Realklasserne.
Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Skolen
er som Domskole vistnok oprettet omtr. samtidig med Bispestolens Indret-
ning og Domkirkens Grundlæggelse; i alt Fald bestod den i 12. Aarh., da
Hellig Kjeld var Skolemester (efter ham besørgedes Embedet ficmdeles af et
af Domkapitlets Medlemmer). Paa Reformationstiden skal den have faaet
sit Lokale paa det østl. Hj. af Skole- og St. Mathiasgade, senere var den
i Domhusets nederste Stokv. Ved Fr. II's Gavebrev af ^12 1574 tillagdes
der Skolen meget betydelige Tiender , dertil kom senere andre Dotationer,
og den ejer nu hele Kongetienden af 23 Sogne i Sallingland og i Fjends
Det gamle Raadhus.
Hrd. tillige med Kornkongetienden af flere Sogne, hvoraf den saml. Indtægt
er aarl. 851V2 Td. Rug, 859 V2 Td. Byg og 445V2 Td. Havre samt i
Penge 42 Kr.; desuden ejer den" i Kapitaler 188,094 Kr. og nogle Jorder
paa Viborg Bymark (omtr. 7 Td. Hrtk., 55 74 Td. Ld.) samt Stipendiefond
og Legater til et Belob af 83,042 Kr. (se Htindrup, Lærerstanden i V.
Katedralsk., Indbydelsesskr. 1875; Biskop, Mag. P. Villadsen og hans Bidr.
til V. Skoles Hist., i Kirkeh. Saml. 3. R. IV S. 481 flg. ; Hist. Tidsskr.
3. R. IV S. 109 flg. og V S. 477 ng.) ; Saml. t. j. Hist. 3. R. I S. 16 flg.).
Byens kommunale Skolevæsen omfatter en Borger- (Betalings-)
og en Friskole. De rummes i to Bygninger, begge opf. efter Tegn. af
Arkitekt C. Lange, Aarhus. Borger- og Friskolens Hovedbygning
(indviet 1887), ved Rosenstræde, en anselig Bygning af rode Mursten i
to Stokv. med Kælder, indeholder bl. a. 20 Klasseværelser og i Kælderen
Pedelbolig, Legekælder (ogsaa paa Loftet er der Legeplads) og Lokaler og
3(>'
564
Viborg Aml.
Okonomilcjlighcd for Rornebcspisningen. Borgerskolens Pig c afdeling,
i St. Nicolaigade, af rode Sten i 2 Stokv. med Kælder, indviet 1888,
har 3 Klasseværelser og Inspektorbolig, hvori tillige 3 Klasse væ-relser.
Ved Hovedbygningen i Rosenstrævle ligger tillige et Gymnastikhus. Be-
talingsskolen havde '/lo ^^^^ ^^^ Drenge og 121 Piger i henh. 6 og 4
Klasser, Friskolen 229 Drenge og 232 Piger i henh. 8 og 7 Klasser. Be-
talingsskolen har heldags, Friskolen udvidet halvdags Undervisning. Ved
Skolerne er der ansat 1 Overkærer, 10 Lærere og 9 Lærerinder. Desuden
ejer Kommunen Ves term ark og Loldrup Skoler samt Ves ter mark
Pogeskole (paa Kobstadsjorderne i Graabrodre Landdistr.). — Teknisk
Skole er oprettet 1871 paa Foranstaltning af Borger- og Haandværkerfor-
eningen; 1893 sloges den sammen med den 1843 oprettede „Teknisk
Søndagsskole", og ^^/i 1895 indviedes dens egen Bygning i Reberbanen,
opf. af rode Mursten i gotisk Stil med Trappegavle og to Stokv. og Kælder
Provinsarkivet.
efter Tegn. af Cl. A. Wiinholt; den kostede 40,000 Kr., hvoraf Staten
ydede 17,200 Kr. ; Kommunen skænkede Grunden; den havde 1899-1900
209 Elever i 2 5 Klasser og 12 Lærere. — Af Privatskoler nævnes Pien ges
Real-Pigeskole, i Jærnbanegade, med Dimissionsret og 114 Elever i
6 Forberedelses- og 4 Realklasser ; Bygningen, af rode Mursten i to Stokv.,
er opf. 1895.
Provinsarkivet for Xorrejylland, ved Lille St. Hansgade (opr. 1889),
er opf. 1890-91 af Staten for 150,620 Kr. paa en af Viborg Kommune
skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektor H. Kampmann og bestaar
af en Arkivbygning (166 F. lang, 53 F. bred) og en Arkivarbolig med
Forbindclscsbygning, af rode Mursten, med Kridtbaand, paa Granit- og
Murstenssokkel ; i Arkivbygningens Vinduesblindingcr eru de jydske Byers
Vaabener anbragte i bra^ndt Ler med Farver, i Kridtstensbaandcne i Ge-
simsen de jydske Herrcdsvaabener. Bygningen indeholder et stort hvæ'lvet
Rum, i sin halve Hojde delt af et Jæ-rnristgulv, 6-^ 2 mindre Arkivrum;
Arkivarboligen har en Læsestue (se De Danske Proviiisark. Kbh. 1893).
Viborg.
56;
Viborg Museum, i det gamle Raadhus (tidligere i det 1871 nedbrudte
Stænderhus, der laa tæt N. for Domkirken, og det nye Raadhus), er opr. 1861
(se Saml. til j. Hist. I S. 5 7). Det indeholder en Oldsagssamling (deribl. en
smuk Saml. Broncealders Urner) og en Saml. Genstande fra den hist. Tid, særlig
fra Middelalderen (et gotisk Monstranshus og Helgenbilleder fra Karup Kirke,
en Altertavle, m. m.) og, fra Renæssance- og Rokokotiden, en betydelig Saml.
af Kar til Oplysning om Jydepotteindustrien og en Samling vedr. Viborg By.
Stiftsbiblioteket, i Raadhuset (tidligere i Stænderhuset, derefter i Bispe-
gaarden) er oprettet 1817; ved Testam. af 1879 har det faaet Prof., Dr.
theol. Christen Hermansens Bogsamling,
Stiftamtshuset, paa Nytorv, Hj. af Store St. Hansgade, omtr. hvor for den
X.M
■-- j L'U'
m
-,. >»v.-.—
Stiftamtshuset.
1529 nedlagte St. Hans Sognekirke stod (Kirkens Taarn stod dog til 1584,
da det tillige med Rester af Kirkegaarden slojfedes for at skaffe Forsam-
lingsplads til Chr. IV's Hylding, hvorved Nytorv opstod). Gaarden er opf.
17 57 af Friedenreich til Palstrups Enke Anne Margr. (Familiens Vaaben staar
paa Fa9aden ud til Torvet), 1824 kobt af Staten og omdannet til Embeds-
bolig for Stiftamtmanden (den tidligere Gaard, der ejedes af Apoteker Dan.
Friedenreich, brændte 1726). En Del af Gaardens store Grund med Sidc-
bygn. ud til St. Hansgade solgtes 1844 til private. Gaarden er nu i to
Fløje, den ene, ud til Torvet, af rode Mursten i 1 Stokv. paa Granitsokkel
med Kælder samt Kvist baade paa Nord- og Sydsiden, og den anden, ud til
St. Hansgade, i to Stokv.; den sidste, der indeholder Amtskontor, er 1895
ombygget af H. Kampmann i gotisk Stil med blindingsprydede Trappegavle af
røde Mursten i middelalderlig Skiftegang paa Sokkel af tilhugne Granitkvadre.
566
Vibor^r Amt.
Bispcgaarden, O. for Domkirken, er en trcflojot Bygning. Oprindl.
stod her en Kannikcrcsidens (sidst beboet af Kantor Niels Friis), der 1558
•af Domkapitlct udlagdes til F.mbedsbolig for Biskop Kjeld Juel, idet Kongen
1555 havde paalagt Kapitlet at anvise Bispen den forste Residens, der blev
ledig. Gaarden, der siden da har været Bispegaard, brændte 1726, men
genopfortcs af Stallknecht (se under Domkirken), bl. a. ved Tilskud af Bisp Trel-
lund. D. Atl. beskriver den som en firflojet Bygn., hvoraf Hovedflojen var af
Grundmur, de andre af BindingsvæMk. Nu er der som næ'vnt 3 Floje, der
omslutte en firkantet Gaardsplads, som mod S. lukkes af en Mur med Port. Den
nordl. Floj, Hovedbygningen, af rode og gule Mursten i to Stokv. med Kæl-
der, er delvis opf. af Stallknecht ; Kælderen, fra den senere Middelalder, af
Munkesten paa Kampestensfund. med to Rækker Krydshvælvinger (6 i hver
Række) er en interessant Rest af den gamle Kannikeresidens ; en tilmuret Dor
WM if:fm %!éSU^ -"æ^—mmM
Stiftsprovstegaarden.
paa Sydsiden har vistnok kun lukket for en Kælderopgang (det hed for, at
der fra den havde gaaet en underjordisk Gang under Soen over til Asmild
Kloster). Ved Flojens Ostende er der 1887 opf. en grundmuret Bygning
i I Stokv. i Stedet for en ældre af Bindingsværk. Vestflojen er i 1 Stokv.
af Mursten paa Fundament af raa Kamp (Stiftsarkivet var for i dens sydl.
Ende). Østflojen, i 1 Stokv., er af Bindingsværk. N. og N. 0. for Byg-
ningen er en stor Have.
Stiftsprovstegaarden, Hj. af Sortebrodre Kirkestræ^dc og St. Leonis-
stræde, er fra den senere Middelalder, af rode Munkesten i Munkeskifte (over-
kalk.) i to Stokv. med Kælder, med fladt Loft, under den ostl. Del, idet
Jordsmonnet skraaner stærkt mod 0. Bygningen har Trappegavle mod 0.
og V.; kun den sidste, med smukke Blindinger, er dog velbevaret, den
østlige har været nedtaget, men er nu genopfort. Der ses flere spidsbuede
Vinduesaabninger, navnlig i 2. Stokv. Mod N. er der 1856 tilfojet en
Udbygn. i to Stokv. med Kamgavle. Om Bygningens Anvendelse i den
Viborg. 567
katolske Tid vides intet (at den skulde være en Rest af Helligaandshuset,
se S. 580, er der ingen Hjemmel for). Senere har den været i privat Eje;
i 19. Aarh. brugtes den en Tid til Kvindefængsel; 1873 blev den købt til
Stiftsprovstegaard.
Sindssygeanstalten, mod S. 0. i Byen, mellem Riddergade og Sonderso,
er opr. af Staten ved Lov af •*/- 1875 og toges i Brug ^/.- 1877. Den
er oprettet for Østifterne (undt. Kjøbenhavn) og Xorrejyll., optager kun
uhelbredelig sindssyge, især af de mindre bemidlede Klasser og har blot
een Forplejningsklasse, svarende til de andre Anstalters 3. Klasse (1,q8 Kr.
dagl., for uformuende 55 Øre). Fra Beg. var den kun indrettet til at op-
tage 300 Patienter (170 Kv. og 130 M.), men 1881 udvidedes den med
15, 1885 med 25 Pladser, saa at den nu har 340 (180 Kvinder, 160
Mænd); Vi ^^OO var der 341 Patienter (deraf 180 Kv.); i alt har der
siden Oprettelsen indtil ^7io 1^00 været 655 Patienter. Ved Anstalten er
ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsm.), en Reservelæge, en
Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Husholderske m. m. ;
i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 75 Funktionærer og Tyende. Direk-
tionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. Anstalten
har et Areal af 8,3 Td. Ld., hvoraf 6 Have. Den er opstaaet ved Omdan-
nelse og betydelig Udvidelse (Arkitekt : H. B. Storck) af den tidligere Straffe-
anstalt. Patient-, Administrations- og Økonomilokalerne findes i et sammen-
hængende Bygningskompleks; Overlægeboligen ligger isoleret. Den Sal, der
i Straffeanstaltens Tid benj^-ttedes som Kirke, er nu indrettet til Opholdsrum
for de mandl. Patienter. Ombygningen 1876-7 7 kostede omtr. 420,000 Kr.
Den tidligere Straffeanstalt („Viborghus") blev oprettet ifl. kgl. Res.
af ^"^/u 1743 som „Tugt- og Manufakturhuset i V.". Den var oprindl.
kun bestemt for Forbrydere fra Norrejyll., men brugtes tillige i Beg. som
Arbejdsanstalt for Byens fattige. Fabriksdriften (især Klæde, uldne og lin-
nede Varer) var i det forste Aarh. tillige med Fangernes Underhold over-
dragen til private Entreprenører og Interessentskaber under Statens Tilsyn,
men gik fra 1845 helt over til denne. Dens Bygninger, opf. 1740-43 af
Grundmur i 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. og med Kælder, udvidedes
1843 med en Tilbygn. i 3 Stokv. og atter 1863-64 (Arkitekt: N. S. Nebe-
long). Ved Res. af ^/g 1874 blev den nedlagt.
Viborg Hospital, N. for Tausens Minde, i ældre Tid kaldet det al-
mindelige Hospital, er stiftet i Reformationstiden som en Forsorgelses-
anstalt for træ*ngende fra Vib. Stift. Om de forste Skridt til dets Grund-
læggelse hores i 1527, da Borgerne indberettede til Kongen, at mange
fattige, syge Mennesker sogte til Byen paa Grund af dens centrale Belig-
genhed i Jyll., men Borgerne kunde ikke huse dem, da Byen i den seneste
Tid to Gange var brændt; for at bode herpaa havde Borgerne nu nedlagt
nogle Gilder og deraf stiftet et Hospital. Til at rumme dette overdrog
Kongen under -^/,2 1527 Borgerne et Hus ved St. Hans Kloster, hvilket
tidligere havde tjent til Sygestue, og tillige fastsatte han, at Hospitalet
skulde bestyres af to Præster og to Borgere; 1528 samtykkede han i, at
Hospitalet maatte faa det Solv og andre Kostbarheder, der havde tilhort
Julelaget og Svende Alter. Men Hospitalet kom dog ikke da i Stand, idet den
kat. Gejstlighed modsatte sig Overdragelsen af St. Hans Sygestue. Kravet
rejste sig dog snart igen, og Chr. III beordrede 1539 undersøgt, om det
forladte Graabrødrekioster bedst egnede sig til Hospital eller Raadhus.
568
Viborg Ami.
Undcrsogclscn faldt ud til Gunst for det forste, og "^/,o 1541 stadfæstede
Kongen, at Klosteret (undt. Kirken, se S. 580) maatte indrettes til Hospital,
og at det skulde styres af et af Domkapitlets Medlemmer. Endvidere gav
Kongen det 1545 en Gaard i P'ardrup og den gamle Hospitaisgaard Testrup-
gaard (hvis Lemmer da flyttedes til Viborg); 1558 tillagde han det Lyng-
sogaard (Vorde Sogn). Fr. II gav det ^/, 1583 en Fundats, hvorefter
*/3 af Lemmerne skulde være fra Byen, ^/g fra Stiftet; Forstanderen skulde
være en Præst, til hvis Lonning Indtæ^gten af Vorde Præ^stekald henlagdes
(fra Midten af 17. Aarh. blev en af Byens Borgere Forstander). I 17.
Aarh. begyndte det at gaa tilbage for Hospitalet; 1641 tillodes Salg af
dets øde Ejendomme, 1684 klagedes over, at der nu kun kunde under-
holdes 31 Lemmer (for havde der været 60), 1699 maatte Testrupgd. og
Lyngsogd. afliændes, og 1723 bortsolgtes ifl. kgl. Res. Resten af Hospi-
. r ■-•"-■• ;
M
a
. '. -s^''
J-<>'^.
Hospitalets Xordfloj.
talets Gods. I 18. Aarh. steg atter dets Indtægter, saaledes Kapitalformuen
fra 8630 Rd. i 1743 til 20,000 i 17 79; 1768 var der 18 Lemmer, og
48 Personer uden for det undcrstottcdes. I Beg. af 19. Aarh. var dets
Eksistens stærkt truet, idet der 1810 udkom en Res. om, at -/g af dets
Renter, Tiender m. m. fremtidig skulde gaa til Byens Fattigvæ^sen, og at der
i Hospitalsbygningen skulde indrettes Arbcjdsstue og Senge for fattige; men
Res. blev ikke ret efterkommet, og ved Res. af ^/jq 1841 anerkendtes dets
Berettigelse som særegen Stiftelse. Den nugældende Fundats er af ^'*l^ 1855,
hvorved Lemniernes Antal ansattes til 21 Kvinder og 6 Nhænd; den er
dog modificeret ved senere Bestemmelser, saaledes ved Resolution af ^'l^o
1893, hvorved Kvindernes Antal nedsattes til 17. Xu er Antallet 16;
Lemmerne faa Husly, Varme, Lys, BræMidsel til ^Ladlavning, Lægehjælp og
Medicin samt ugentlig 2,<;;, Kr. for de 12 ældste og 2,^-^ Kr. for de ovrige.
Uden fur Stiftelsen nyde for Tiden 4 Personer Understottelse (to hver
30 Kr. 40 O., to hver 21 Kr. 66 Ore aarl.). Hospitalet ejede 1900 en
Viborg. 569
Kapital paa 9 7,890 Kr. (deri indbefattet en Del Legater) og 68 Td. Ld.
paa Vib. Mark, 9^/9 Td. Hrtk., samt Kongetienden af Testrup Sogn og en
Del af Gislum Sogn og Kongekvægticnden af 32 Sogne i Vib. Stift. Hos-
pitalet bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og Borg-
mesterens og Sognepræsternes Inspektion af en Forstander. Den resid. Ka-
pellan ved Domkirken er siden 1812 Præst ved Hospitalet.
Hospitalsbygningen bestaar af to større under en ret Vinkel
sammenstødende F'loje mod N. og V. samt en lav Fløj, der udgaar mod
V. fra den sidstes nordvestl. Hjørne og sammen med denne, en Gaardmur
og et lavt Gærde omslutter en firkantet Gaardsplads. Nordfløjen, i to Stokv.
af røde Munkesten i Munkeskifte (overkalkede) med Kamgavle, er den
ældste, vistnok fra den tidlige gotiske Tid og oprindl. en Del af Graa-
brødreklosteret, dog maaske ikke af een Støbning. Den østl., næsten ufor-
styrrede Gavl har spidsbuede Blindinger og gamle Vinduesaabninger, hvilke
ligeledes ses paa Fløjens Nordside, hvor de ere fladbuede, i 1. Stokv. om-
fattede af en spidsbuet Blinding. Under den østl. Del er en oprindl. Kæl-
der med 6 Krydshvælvinger i to Rækker, hvilende paa to firkantede, murede
Piller. Paa Fløjens Nordside er der i ny Tid tilføjet en taarnlignende Ud-
bygning med Kuppeltag og et Halvtagshus med Kamgavle. Vestflojen, i
to Stokv., er væsentlig en nyere Bygning, ombygget efter Branden 1726;
den indeholder bl. a. i øverste Stokv. en Kirkesal. Den meget svære Syd-
mur i den lave Fløj, 1 Stokv., hidrører vistnok fra Munketiden; Nord-
muren er derimod ny. Gaardmuren mod S. er opf. efter 1744, idet Hos-
pitalet da solgte en der i Ruin efter Branden 1726 liggende Bygning (tid-
ligere brugt af Prædikanten i Hospitalet) til Graabrodrekirken, mod at denne
bekostede Muren opfort. En stor Have ligger N. og navnlig 0. for Hospitalet.
Amtssygehuset, hojt beliggende mod S. uden for Bygrunden, er
opf. 1889 efter Tegn. af Arkitekt H. Ph. Smidth af Amtet (der ejer -/g)
og Byen Cl^). Det bestaar af en Hovedbygning i to Stokv., et Epidemi-
hus og et Lighus; desuden hører til det en stor Have. Det kan rumme
70-80 Patienter. Det gamle Amtssygehus, i Grønnegade, bestaaende af
4 Længer, opf. 1855-56, benyttes nu som Garnisonsskole. Bygningen
ejes af Kommunen. Garnisonssygehuset, Rosenstræde, kan optage normalt
45, ekstraord. 70 Patienter; det ejes ogsaa af Kommunen.
Fattiggaarden, Nicolaigade, opf. 1883-84 af rode Mursten i to Stokv.
efter Tegn. af H. A. Paludan, har Plads til omtr. 80 Lemmer, men paa-
regnés kun gnmstl. at huse 46 Personer, hvoraf 36 Lemmer, Resten Funk-
tionærer og betalende syge; Sygeafdelingen har Plads til 8 Mænd og
7 Kvinder. Desuden ejer Kommunen 3 Fattigboliger, i Gravene, Lille St.
Hansgade og ved Eksercerpladsen, til i alt 10 Familier og 2 enkelte Personer.
Tvangsarbejdsanstalten, V. for Byen ved Skottenborg, en Bygning
af røde Sten i 4 Fløje (østl. i 2, de andre i 1 Stokv.), er opf. 1881-82
(Arkitekt: Paludan) og tilhører Amtet; den har Plads for 30-40 Lemmer
(dels til Forsorgelse, dels til Straf). Til Anstalten horer bl. a. en 2 Td. Ld.
Have og en omtr. 7 Td. Ld. Mark.
Milde Stiftelser: Lars Worres Minde, Reberbanen, opr. 1851
af Købmand L. W. (f 1853) og Hustru (f 1893), ejer et Hus i 1 Stokv.
til Fribolig for 8 Enker eller ugifte, enligt stillede Fruentimmer uden for
Embedsklassen, og 4000 Kr., hvis Renter benyttes til Vedligeholdelse, Skatter
osv., medens Resten uddeles til Beboerinderne; den bestyres af Byraadct.
570 Viborg Ami.
Haandværkcrforeningens Stiftelse, Reberbanen, opr. 1 865, med et Hus
af rodo Mursten i 1 Stokv. til Fribolig for Haandværkcrc og deres Enker;
den bestyres af HaandwTrkerforeningens Ikstyrclse. Alderdomshjem for
Arbejdere, Skotteiiborg, opr. 1885, har et Hus i I Stokv.; det har egen
Bestyrelse. Murer- og Tømrersvendeforeningens Stiftelse, i Lille St.
Federstræde, har et Hus med Friboliger. Børneasylet, i Mogensgade, opr.
1875, i 1 Stokv., har Plads for 60 Born ; det bestyres af en Komité, hvori
Byens to Sognepræster sidde. — Af V elgørenhedsfo reninger nævnes:
Foreningen til Underst, af va^rdigc træ^ngende uden for Fattigvæ^senet (stift.
1846), den kvindl. Plejeforening (st. 1862), Bornebespisningsforeningen
(stift. 1890), Vib. Amts Sygeplejeforening (st. 1881), Viborg Aflioldsforening
(opr. 1888); desuden er Vib. Sædet for Vib. og Omegns Afholdskreds, der
repræsenterer 42 Afholdsforeninger. Endvidere Vib. Fængselselskab (st. 1860).
Den nye Statsbanegaard, mod S. V. uden for B^'grunden ved Enden
af Jærnbanegade, opf. efter Tegn. af Th. Arboe, toges i Brug ^/^g 1896, se
S. 576 (den æ'ldre, opf. 1863, laa mod S. 0. ved Sonderso).
Gasværket, S. for Byen ved Mikkelsanlæg, toges i Brug ^/^q 1900 i
Stedet for det 1859 anlagte Gasværk, der laa ved Sonderso i Nærheden
af Sindssygeanstalten. Det er anlagt og drives af det dansk-engelske Gas-
kompagni, med hvilket Kommunen har Kontrakt til ^/j 1925. Produktionen
i 1899 var 13,530,000 Kbfd. Gas. — Vandværket, mod N. ved Norreso,
med et Vandtaarn ved Skottenborg, er anlagt af Kommunen 1899-
1900. Vandet pumpes op fra Bronde, der ere borede ved Norresos Vest-
bred; det gnmstl. Forbrug pr. Dogn er 3-4000 Td.
Posthuset ligger i St. Mathiasgade. Telegraf- og Telefonstationen
i Jærnbanegade. Toldkammerbygningen, i Toldbodgade, er opf. 1896
efter Tegn. af Th. Arboe.
Som Garnison (fra 1865) for 9. Regiment, bestaaende af 6., 8., 29.
og 39. Bataillon, ejer Byen flere Bygninger, der benyttes af Militæretaten.
Eksercerhuset og Depotbygningen, begge opf. 1871, efter Tegn. af
J. Tholle, ligge S. for Kirkegaarden ved Skottenborg. V. for Bygningerne
ligger den omtr. 31 Td. Ld. store Eksercerplads. Garnisonssyge-
huset se S. 569. Hovedvagten ligger ved Lille St. Hansgade, Krudt-
huset uden for Nedergades Port. Et Soldaterhjem, opr. 1884, ligger i
Rosenstræde. Der er ingen Kaserner; Militæret indkvarteres hos Grundejerne.
Af andre B^'gninger mærkes: Frimurerlogen, Jærnbanegade, en lille
rod Bygning, opf. 1897, Borger- og Haand værker foreningen, Hj.
af St. Mogensgade og Gammeltorv, 2 Stokv., købt 187 5. Dansk Arbej-
derforening, Gronnegade, opf. 1882, Sparekassen, St. Mathiasgde.,
opf. 1868, efter Tegn. af Tholle, med en smuk Tilbygning, opf. 1889
efter Tegn. af Prof. H. C. Amberg, Kreditforeningen, Hjultorv, i to Stokv.,
opf. 1868 efter Tegn. af Tholle, en Varm badeans talt. Lille St. Hansgade,
Viborg Teater (rummer omtr. 480 Tilskuere), i Hotel Phoni.x, St. Ma-
thiasgade, Viborg Klub, St. Mathiasgade. Kodkontrolstationen, paa
Hjultorv, er opr. 1896.
I Byen findes fig. Anlæg: Tausens Minde (ejer sig selv), anlagt
1835 af Plantor Schaldemose paa Graabrodre Kirkegaards Plads og en
Grund, der tidligere horte til en Kannikeresidens N. for Stænderpladsen,
noget over \/^ Td. Ld. I Anlægget er der i Anledn. af Keformationsfesten
1836 rejst et Mindesmæ-rke for I fans Taitsiti, en 7 F. hoj Stotte af
Viborg.
571
•^.^■^KT—r^i'- '-'■ ^- Il ! l_-f:>::ii&t^i Ji5>»^'■-^^''^-■".*^v-
Bremersandsten med et hvidt Marmorbasrelicf, af H. E. Freund, og Indskrift.
Foran Støtten ligger en Ligsten, der har ligget paa Kirkegaarden over
Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk), f 1442, og Hustru, men som 1786 blev
solgt og ført til Hinge Kirkegaard, hvor den gamle Gravskrift borttoges,
medens der i de 4 Hjørnemedailloner (med Evangelistmærkerne) anbragtes
en Indskr. om, at Tauson fra Stenen 1528 havde holdt sin første evange-
liske Prædiken (en ganske urigtig Tradition); 183 5 førtes den atter tilbage
til Vib. ; Indskriften fra 1786 er nu helt ødelagt. Ved Opgangen til Støtten
staa to Ligsten, den ene romansk med Korsstavfigur, der 1623 er bleven
benyttet paa ny som Ligsten,
den anden fra 1667 over Else
Pedersdatter. Ved Pladsens Ryd-
ning 1896 afdækkedes Graa-
brødrekirkens Fundamenter, men
tildækkedes straks. Ved lave
Væksthækker har man sogt at
vise Kirkens Plads og Grund-
plan; endog Alterbord, Alter-
tavle og Prædikestol har man
efterlignet ved Beplantning. Det
smukke Anlæg Borgevold, 5-6
Td. Ld., er anlagt i 1860'erne
af Slotsgartner T. Rothe ved
Nørresø, hvor Dæmningen forer
over. I Anlægget ligger det
fredlyste Voldsted Siore Bor-
gevold^ hvor Viborg Slot (se
S. 57 7) har staaet. Voldstedet,
der i nyere Tid er blevet noget
omdannet og beplantet (mod
S. og V. har der været Grave),
er en ret anselig, noget uregel-
mæssig firkantet, stejl Banke
(højeste Punkt 36 F. , Gnmst.
ved Foden 350 F.). Ved Ud-
gravninger 1889-90 fremdroges
Dele af Kampestensfundamenter
og enkelte Mursten ; det syntes
herefter, som om der til for-
skellige Tider var foretaget Op-
fyldninger for at danne Borganlægget. Lige N. for Voldstedet har ligget
det midt i 19. Aarh. sløjfede, langt mindre Lille Borgevold, en naturlig
Banke, som maaske slet ikke har hørt med til Borgen. I Anlægget staar
et Monument for St. St. Blicher — Granitsokkel med Broncebuste og
Reliefs, af Th. Thielemann — , oprindl. rejst 1866 paa Stænderpladsen,
flyttet 1875, uden for Anlægget den 1867 opf. Salonen (Arkitekt: Tholle)
paa en Odde i Soen (hvor den tidligere Dæmning gik over), i Anlægget
en 1897 opf. Musik pavillon (Arkitekt: Hagemann) samt en Fiske-
udklækningsanstalt, der tilhorer det af Arth. Feddersen stiftede .,Vib.
Fiskeriselskab" (det har et lign. Anlæg ved Asmildkloster). Uden for
,.r.» „oo ^.; ^'"'^^^^M^pl^.:^^^?-;
Tausens Minde.
57,
Viborg Amt.
St. Mikkclsport langs mcJ Landevejen til Aarhus ligger Mikkclsanlæg,
paabegyndt omtr. 1843. X. V. for Byen langs med Landevejen til Skive
ligger Kommunens 1S53 paabcgyndte FMantage Undallslund , omtr. 300
Td. Ld.
Gamle Huse. Paa Grund af de mange Brande, navnlig den 17 26, er
der kun faa ældre Huse. Foruden de alt omtalte offtl. B^'gninger (og dem,
der omtales under B^'ens Hist.) nævnes flg. private. I St. Mogen sgade,
over for Tausens Minde, ligger et Hus (Xr. 7), to Stokv. med Kælder, af
røde Munkesten, dels i Munkesk., dels i uregelmæssigt Skifte, men uden
:i!h.
W^A
"^
^
■^ i ' i' a
V - ':, 1
4 Tr-i,-^ n^q a
.;■,;.
Husene Nr. 7 o;r 9 i St. Mo^cnscrade.
arkitektonisk Udsmykning. Ved en Smoge skilles det fra Xaboej end om-
men (Xr. 9), der bestaar af to, væsentlig af rode Munkesten, men vistnok
ikke samtidig opf. Partier: et Gavlhus, to Stokv. med Ka^lder, og en yngre
Sidefloj langs Gadelinien, to Stokv. Den oprindl. Kamgavl mod 0. paa
Gavlhuset nedtoges 1811, men 1884 er der atter opsat en blindings-
prj'det Kamgavl (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg), ligesom Murene da rensedes
for Kalkpudsct; i to runde Blindinger staa: 1520 (det omtrentlige Opforelses-
aar?) og 1884; paa Sidcflojen 1643. Begge Husene (Xr. 7 og 9) siges at
være opf. i 1. Halvdel af 16. Aarhundrede af Lan^lsdommer Jens Mogensen
Hvide eller Mogens Thomsen til Damsgd. (se ///.w, Dipl. Vib. S. XLVII;.
Nordligere i samme Gade ligger en anden Gaard, Xr. 31, der bestaar af
Viborg.
573
en Hovedfloj mod N. med Gavl ud mod Gaden og en Sidefløj mod 0.
langs med Gaden med en taarnlignende Karnapbygn. og Port. Huset er i
to Stokv. med Kælder under en Del af Nordfløjen og er i de nederste
Partier — ved Nordfløjen og navnlig dennes Nordmur næsten op til Tag-
skægget — af tilhugne Granitkvadre (deribl. flere Sokkelsten med Skraakant),
i øvrigt af rode Mursten, bl. a. om de fladbuede Vinduer ; de havde opr. rund-
buede Granitoverliggere. Huset stammer vistnok fra Reformationstiden, maaske
opf. af Sten fra en af Byens mange, 1529 nedlagte Kirker (St. Mogens?;
at det har tilhørt et St. Mogens Kloster, har intet paa sig, se S. 580). Byg-
' —iw^
/^i'p'//y
Huset Nr. 31 i St. Mogensgade.
ningen er undergaaet flere Forandringer, hvorom Aarst. 1643, paa Nord-
fløjens Sydside, og 1649, paa Østfløjen, vidne; 1816 blev en Kamgavl
paa Nordfløjens Østside og et Stykke af Muren nedtaget, og Karnappen fik
Valmtag i Stedet for et tidligere Pyramidetag; endelig blev Bygningen 1885
(Arkitekt: Amberg) restaureret, da den var i høj Grad brøstfældig; den ostl.
Kamgavl genopførtes (nogle løse Tal , der fandtes og mentes at skulle
læses som 1460, opsattes paa den). Karnappen fik atter Pyramidetag, der
opførtes en Kamgavl paa Østfløjens Sydside, og Murenes Overkalkning
fjernedes. Et ved Restaurationen fundet Brudstykke af en Graniitympanon
er indsat i Nordfløjens Sydmur; et lign. Brudstykke, der senere fandtes
under BroKægningen, ligger i Gaarden. Huset benyttes nu til Borgmester-
574 Viborg Ami.
Og FIcrrcdsfogcdbolig og Kontorer. Af Bindingsværkshuse fra for 1726 ere
ingen bevarede (et i Mogensgade, fra 1660, nedreves 1S33). Et Portovertra«
med Snitværk (to Lover), Indskr. og Aarst. 1663 er indsat i Porten i et
nyt Hus i St. Mathiasgade (Nr. 27). Af Bindingsværkshuse er det ældste
vistnok St. Mathiasgadc Nr. 88, to Stokv., dog delvis omsat; paa et Træ-
stykke staar en Indskr., Aarst. 1727 og Niels Jcpson Salling og Margr.
Ledertoer. — I det nordl. Hjornested af Nytorvsgyde og St. Mogensgade,
hvor det 1667 brændte Værtshus „Paradis" laa, findes hvælvede Kældere
fra Renæ^ssancetidcn.
Indbyggerantallet var V2 1S90 8352, Nov. 1899 8350 (1801:
2379, 1840: 3343, 1860: 4861, 1880: 7653). — Erhverv 1890:
1520 levede af immateriel Virksomhed (deraf 646 Militær), 3140 af In-
dustri, 1338 af Handel, 8 af Fiskeri, 1033 af Jordbrug, 522 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 287 af deres Midler, 340 vare i Sindssj'geanst., 155 nøde
Almisse, og 9 vare i Fængsel. — Handelen hæmmes en Del ved, at Byens
Ladeplads ved Hjarbæk Fjord er fjernet 1^/2 Mil.
Af frem mede Varer fortoldedes 1899 bl. a. : Bomulds- og Linnedgarn
4274 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 11,106 Pd., uldne Manu-
fakturv. 8791 Pd., Vin 18,211 Pd., Glas og Glasvarer 30,252 Pd., Humle
4911 Pd., Stentoj, Fajance osv. 27,154 Pd., Kaffe 13,621 Pd., Olier 7030
Pd., Risengryn og Rismel 42,732 Pd., Salt 33,617 Pd., Sukker, Mallas og
Sirup 25,146 Pd., Tobaksblade og Stilke 64,264 Pd., Stenkul 115,060 Pd.,
Metaller og Metalvarer 721,843 Pd. samt Tømmer og Træ 78 Clstr. og 1636
Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede
Varer.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 8 Fartøjer
og maalte Baade med i alt 78 Tons. I udenrigsk Fart indkom 3 med
78 Tons Gods og udgik 2 uden Ladning; i indenrigsk Fart udgik 1 Skib
uden Ladning.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser,
55,521 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 4172 Kr., i alt 59,693 Kr.
(454 Kr. mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte,
efter Fradrag af Godtgørelser, 22,605 Kr. ; det produc. Udbytte var 264,947
Potter.
Der holdes aarl. 11 Markeder i Viborg: 1 i Jan. med Heste, 1 i
Feb. med Heste og Kvæg, 1 i Marts, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer,
1 i Juni (Snapstinget) med Heste og Kvæg, 2 Dage i Sept. (Tofte-
marked) med Kvæg, Faar og Heste, 1 i Okt. og I i Nov. med Kvæg
samt Faar og I i Dec. med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og
Lord., desuden sidste Lordag i hver Maaned, fra Mikkelsdag til Jul hver
Lørdag med lev. Kreaturer.
Af F'abrikker og industrielle Anlæg nævnes: Bryggeriet Odin
(Akticselsk., opr. 1890; omtr. 20 Arbejdere), et Svineslagteri (Aktieselsk.,
opr. 1897; omtr. 16 Arbejd.), en Vatfabrik, 3 Uldspinderier og Farverier
(Bentsens, Fallosens og Knudtzens), 2 Jærnsloberier (Hojers og Schnee-
voigts), I Maskinfabrik (Eskild Philipsens), 1 Maskinfabrik (Ernst Philip-
sens), 1 Cyclefabrik, Viborg Metalvarefabrik, 2 Savværker (Schourups og
Logsirups), I Trævarefabrik (Riegels), 1 Skovlfabrik (Aktieselsk.), 2 To-
baksfabrikker (Kroghs og Jensens, med 70 Arbejd.), 1 Garveri (Brøndums),
Viborg. 575
1 Mineralvands- og Brystsukkerfabrik, 2 Handclsgartnerier (Brostrøms, der
1864 har ankigt en Pkanteskole, N. for Byen, den største i sin Slags i
Landet, og Riegels', S. for Byen), 3 Bogtrykkerier, m. m.
I Viborg udgives 1 Avis: „Viborg Stiftstidende" ; „Viborg Amtstidende''
og »Vib. Stifts-Folkeblad" udgives henh. i Silkeborg og Kolding.
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 458 Heste, 1478
Stkr. Hornkvæg (deraf 941 Køer), 1614 Faar, 808 Svin og 28 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt
By- og Raadstucskriver, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borg-
mesteren) bestaar af 15 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for
Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d)
for Skolevæs., e) for Brolægnings- og Vejvæs., f) for den offtl. Belysn.,
g) for Bygninger og Inventar, h) for Jordejendommene og Soen, i) for
Beplantningen, k) for Redaktionen af Byraadets Forhandlinger; endvidere et
Skatte-, et Torve-, et Legat-, et Vandvæsens- og et Arkivudvalg, samt et
Udvalg for Udskrivning af Heste og et for Tilsyn med Plejebørn.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 128,757 (deraf
Grundsk. 9028, Hussk. 4876, Formue- og Lejlighedssk. 111,413, lignet paa
Menigheden 3110, Bidr. fra Landdistr. 330), Afgifter ifl. Næringsloven
9876, Indtægt af Aktiver 21,070, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst.
7549, Tilskud fra Gaskompagniet 6469, Skolekontingent 5552 Kr.; Ud-
gifter: Tilskud til Stat 2537, til Amt 1819, til Amtsskolefond 2464,
Byens Bestyrelse 5806, Fatfigvæsen 24,337, Alderdomsunderst. 17,387,
Skolevæs. 32,309, Rets- og Politivæs. 7863, Medicinalvæs. 6521, Gader
og Veje 5732, Belysn. 2782, offtl. Renlighed 2965, Vandforsyning 1047,
Brandvæs. 3727, Indkvarteringsvæs. 14,975, Lystanlæg 2080, afløst Højtids-
offer 4800, Kirkeudgifter 3100 Kr. Kommunen ejede ^712 1^98 i Kapi-
taler 136,310, i Ejendomme med Udbytte 234,390 og i Ejendomme uden
Udbytte 346,000 Kr. og skyldte bort 449,440 Kr. ; under Byraadet var
Legater til et Belob af omtr. 350,000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for
Afgiften paa Formue og Lejlighed 6^/2 pCt. ; den anslaaede Indtægt var
2,723,600 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 1,865,350 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raad-, Ting- og Arresthuset
og i Amtssygehuset, Skolerne, Militærbygningerne, Fattiggaarden og det
gamle Fattighus, Vandværket og Vandtaarnet, 3 Fattigboligor, se S. 569,
Musikpavillonen ved Borgevold, et Skovfogedhus og Plantorboligcn i Un-
dallslund; desuden af Jorder: Anlæggene Borgevold med „Kildetoften" og
ved St. Mikkelsport, Plantagen Undallslund, Eksercerpladsen, Sandgravene og
flere mindre Jordstykker, samt Viborg So med Andel i Fiskeriet deri.
Politikorpset bestaar af Politimesteren, 1 Overbetjent, 2 Politibetjente
og — navnlig til Besørgelse af Natpolititjcnesten — 3 Patrouillebetjente;
desuden 2 Reservebetjente. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektor,
1 Vandinspektor, 1 Adjutant, 7 Assistenter og 21 Underassistenter samt
det tjenstpligtige Mandskab (mellem 20 og 45 Aar). Korpset deles i en
Sluknings-, en Vandforsynings-, en Rednings-, en Nedbrydnings- og en
Ordensafdeling ; den sidste (30 Mand under 1 Assistent og 2 Underassi-
stenter) staar under Politimesteren, de øvrige under Brandinspektøren. (Byens
Borgervæbning ophævedes ifl. kgl. Res. af ^7? 1843).
I Viborg By og Omegns Sparekasse (opr. ^^j^q 1828) var ^^3
576 Viborg Ami.
1899 Sparernes Tilgodchav. 4,566,380 Kr. , Rentcf. 3^/^ pCt., Rcscrvef.
432,276 Kr., Antal af Konti 7564. — I Arbejder Spare- og Laane-
kassen i Viborg (opr. ^^/g 1873) var Sparernes Ti'godehav. 21,076 Kr.,
Rentcf. 3^2 pCt. , Rcservef. 1594 Kr., Antal af Konti 938. — Kredit-
foreningen af Land ej end om s besid de re i Norrejyll. (stift. 1851)
har Kontor i V. — Kjobenhavns Handelsbank har Filial i Viborg.
I gejstlig Hens. er Byen delt i to Sogne: Domkirkens, hvortil horer
Graabrodre Landdistr., og hvormed tillige er forbundet Annekserne Asmild
og Tapdrup, samt Sondersogn. Med Annekserne danner Viborg Kobstad eet
Provsti; Sognepræsten ved Domkirken er Stiftsprovst for Viborg Stift og
Provst for Viborg Amt.
I Viborg bo Siftam tmanden, der tillige er Amtmand over Viborg
Amt, Biskoppen over Vib. Stift og Stifts fysik us for Vib. -Thisted
Amter. Tillige har Landsoverretten for Norrejyll. (opr. ifl. Frdn. af
*^/i 1805), der bcstaar af en Justitiarius og 8 Assessorer, Sæde her. Om
Garnisonen se S. 570.
Viborg horer til 9. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Vib. Amts tuedis tr. (Amtsforval-
teren bor her) og Vib. Lægedis tr. (Distriktslægen bor her) og har 2
Apoteker (Svaneapoteket og Ny Apotek). Den horer til 5. Udskriv-
ningskreds' 161. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 67-103, 113-22,
130-46, 161 og 315-31.
Ved Vib. Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter,
ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæ-
senet en Bestyrer. Der er Stats tele fon og privat Telefon (jydsk Tele-
fonselskab).
Viborg er Station paa den norrejydske Tværbane Langaa- Viborg-
Struer; Strækningen Langaa-V. aabnedes -'/V 1863, V. -Skive ^"/lo 1864; se
i øvrigt under Fredericia. Tillige er Byen Udgangspunkt for V i b.- A a 1 e s t r u p
Banen; ifl. Lov af ^-j^ 1889 gaves der ^8/^ 1890 Vib. Amtskommune
Koncession paa den, hvortil Staten tilskod 80,000 Kr. pr. Banemil og
Halvdelen af Ekspropriationsomkostningerne; den 5 Mil lange Bane, der drives
af Staten, aabnedes ^% 1893. For at skafte den bedre Tilslutning til Tvær- |
banen flyttedes Vib. Banegaard (ifl. Lov af V5 1894). Ved Lov af |
^^4 1900 bestemtes Anlægget af en Statsbane Vib.-Herning (de paa- 1
gældende Amts- og Kobstadskommuner skulle erstatte Statsbanen 25,000 Kr. I
pr. Mil, at betale med 7i5 ^^^^- i 1^ Aar). I Vib. solgtes i Driftsaaret [
1899-1900 84,333 Billetter, og der ankom af Gods, Kreaturer osv. 39,087
og afgik 8889 Tons.
Historie. Navnet skrives i Vakl. JorJcb. Wibjærgh og M'ybu:rgh\ omtr. 1317 fore- j
kommer Wiburgh, 13^8 Wiburg, 13V9 Wiborgh ; osv.; endnu M60 findes Wibcrgh; paa
Latin kaldes den altid Vibcrgic; Navnet udl-jJcs sikkert af det oldn. ,Vi" eller „Ve", d:
Helligdom, og „lij.xTg". Den horer til Landets ældste og mrcrkeligste fJycr, hvis Historie
gaar tilbage i Oldtiden, da den var Hovedofferstedet for Norrejyll. ; den var Jyllands
Hovedstad og Sædet for dets Landsting, og i lange Tider det Sted, hvor Kongevalg
og Kongehylding hyppigst fandt .Sted, og de fleste viglige begivenheder i Landets Hi-
storie erc indtil op i den nyere Tid knyttede til dens Navn. Det var saalcdes paa
Vib. Ting, at L'lf Jarl lod Hardeknud udraabe til Konge 10J7; ogsaa Magnus den
gode blev hyldet her 1(M2, ligesom Svend Fstridsen lo 13 og 1047, Harald Hein,
Knud den hellige og Oluf Hunger. Det var her, at Jyderne toge Knud Magnussen
Viborg. 57 7
til Konge efter Erik Lams Dod; i Nærheden af Byen overvandt 1150 Svend Gralhe
Knud, hvorefter den forste lod Byen befæste og gav den flere Privilegier; da Knud Aaret
efter vendte tilbage, slog Svend ham atter ved Gjedsted S. for Vib.; da Vald. senere
sluttede sig til Knud, lode de sig begge 1154 hylde paa V. Ting; efter Overfaldet
i Roskilde 1157 var det her, at Vald. fremstod med Anklage mod Svend for hans
Troløshed. Ogsaa efter at Vald. I havde fastsat Tronfelgcn, var det Skik, at Kon-
gerne lode sig hylde for Nørrejyllands Vedk. paa Vib. Ting. Saaledes hyldedes
Chrf. I her; Erik Glipping kronedes Juledag 1259 i Domkirken, og baade han og
Sønnen Erik Menved opholdt sig ofte i V.; efter at den sidste 1313 havde dæmpet
det Oprør, som de jydske Bonder havde vedtaget mod Kongen paa V. Landsting,
opførte eller ombyggede han det befæstede Slot, der laa paa Borgevold, se S.
571 *). Ogsaa Chrf. II blev hyldet i V. ^^/j 1320, ved hvilken Lejlighed han udstedte
den bekendte Haandfæstning, ligeledes Vald. V ^/^ 1326 og Vald. Atterdag -^/g 1340.
Den sidste, ligesom sine Forgængere, opholdt sig flere Gange i Byen og udstedte
Breve herfra og holdt Retterting her. Efter at Chrf. af Bayern var bleven hyldet
her */4 1440, stadfæstede han to Dage efter Byens gamle Privilegier, de ældste, man
kender (mange Gange senere bekræftede), og han begunstigede Byen paa andre Maa-
der, saaledes ved at give den Toldfrihed "/g 1442 og ved ^/^ 1444 at sikre den mod
Gejstlighedens Anmasselser, idet han forbed, at Prælater, Kanniker, Præster og Klerke
uden- og indenbys maatte besidde Ejendomme i V., uden at de svarede Skat deraf.
Chr. I hyldedes i V. ^sj^ 1448; paa en Forsamling her rejste en Del jydske Bisper
og Rigsraader Oprorsfanen mod Chr. II, og det var ogsaa her, at Opsigelsesbrevet
mod ham udstedtes 20/^ 1523, og at Fr. I hyldedes % 1523, ved hvilken Lejlighed
han udstedte sin Haandfæstning og Chr. II's Love bleve brændte som skadelige og
stridende mod gode Sæder. Ogsaa de senere Konger hyldedes her; den sidste var
Chr. V (1655 som Prins).
Byen var en af de ældste danske Handelsstæder. Paa Harald Blaatands Tid op-
holdt Islænderen Gisle Surson sig her for Handelens Skyld, ved hvilken Lejlighed
han blev omvendt til Christendommen. Vib. var tidlig Nørrejyllands vigtigste
Mønt sted og et af Rigets første Udmontningssteder fra Knud den stores indtil
Chrf. II's Tid. Fra de fleste Konger i denne Periode kendes Monter herfra. De
ældste vare vægtige og af engelsk Præg ; men snart, selv under Knud d. store,
forringes Vægten her som andetsteds i Jyll. Paa Svend Estridsens og Harald Hens
Tid sloges her Mønter, som ikke bare Kongens, men forskellige Møntmesteres
Navne. Nogle Mønter under Knud d. store og Hardeknud fra en vistnok nærliggende
By Orbæk staa utvivlsomt i Forb. med Udmontningen i Vib. Hvad der dog særlig
karakteriserer Vib. i Middelalderen, er det stærke kirkelige Liv, der rørte .sig her,
efter at den var bleven Bispesæde, og den fik som faa andre danske Byer et stort
Tal Kirker og Klostre.
Foruden Domkirken og de 3 Klosterkirker (se ndfr.) havde Byen i katolsk Tid
12 Sognekirker, nemlig: 1) St. Stefans K. (først nævnt 1351), V. for Borgevold
mellem SL Ibs- og St. Nicolaigade; 2) St. Nicolai K. (1452), ved det nordl. Hj.
mellem St. Ibsgade og St. Nicolai Kirkestræde; 3) St. Ibs K. (1284), i det ostl. Hj.
mellem St. Nicolaigade og Rosenstræde; 4) St. Mogens K. (1448), lige N. for Graa-
brødrekirke i det sydl. Hj. mellem St. Mogensgade og Rosenstræde; 5) St. Hans
Sognek. (1274), ved Nytorv; 6) St. Mathiæ K. (1307), paa Hjultorvs nordl. Side; 7)
St. Budolfi K. (omtr. 12æ, en Tid lang tillige Klosterkirke), mellem Store St. Pederstr.
og St. Mathiasgade; 8) St. Peders K, (1274), ved Ostsiden af Lille St. Pederstr.; 9)
St. Mikkels K. (1159), mod S. i Lille St. Mikkelsgade ved St. Mikkelsport; 10) St.
Trinitatis eller Drottens K. (omtr. 1200), i Hj. mellem St. Leonisir. og Riddergade; II)
St. Villads K. (omtr. 120C>), i sydl. Hj. mellem Riddergade og det fordums St.
Villadsstr.; 12) St. Mortens K. (1477), i nordl. Hj. mellem forann. to Gader. Dertil
komme St. Laurentii Kapel, mod N. uden for Byen (ved Krudthuset), og St. Jørgens
eller Jerusalems Kapel, mod S. uden for Byen (i Riegels Planteskole). .Eldrc Topo-
grafer nævne endnu nogle Kirker, men deres Eksistens kan ikke bevises. Alle
*) Slottets Hist. er meget usikker. FCfter en gml. Fortegnelse over Sj.elcmcsser i Vib. Dom-
kirke var det Svend Flstridsen, der ,lod bygge Borgcvold og sætte et stateligt Slot med to
Taarne derpaa i sondre Side og Grave der omkring". Almindelig antages det dog. at det er
opfort af Svend Grathe. Efter at Erik Menved havde ombygget det, maa det antages, at dot
snart efter blev nedrevet ifl. Bestemmelsen i Chrf. II's Haandfæstning; senere omtales det ik!<e.
(Den tidligere Antagelse, at Slottet endnu stod 1483, skyldes en Forveksling mod \'ib Slot i
Finland).
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 37
578 Viborg Amt.
dem blevc do'^ staacnde længe efter. St. Laurcntii Kapel var alt lo28 givet Vikaren
Jens Nielsen ^at bruge til hans Nytte". St. Nicolai Kirkelade skienkedes 1529 til
Hans Tauson, og s. A.ir blev et Hus paa Kirkegaarden overladt til .Mester Chr.
Pusel. St. reders Kirke blev af Fr. I givet til Hr. .Mogens Goye, og lo62 fik Fru
Mette .Munk Stadfæstelse paa Kronens Rettighed i den. Drottens Kirke med Kalk,
Sten og T(»mmcr gav Chr. III 1552 til /Krkedegn Anders Skovgaard. .Af St. Hans
Sognekirke stod Taarnet til 1584 (se S. 565). Af St. Ibs Kirketaarn stod endnu paa
Chr. IV's Tid et Stykke, hvori Stormklokken hang; men da flyttedes den til Dom-
kirken. Af flere af Kirkerne er der i 19. .Aarh. fundet Fundamenter og derved gamle
Grave.
Den vigtigste kirkelige Institution var Dom kapitlet, der indtil 1440 under
Navnet St. MarU- eller Vor Frue Kloster udgjorde et Samlag af regelbundne Augu-
stinerkanniker, i Spidsen for hvilke stod en Provst og en Prior samt, til Varetageisen
af Gudstjenesten i Domkirken, en Kantor og en .Erkedegn. Kapitlets Oprindelse er
ikke ganske sikker; mulig var der forst i Vib. et Benediktinerbo, som ved Bispe-
stolens Oprettelse organiseredes som et Domkapitel; i alt Fald vides, at Kapitlet alt
af Bisp FIcribert fik Privilegier, og at Knud d. hellige ogsaa gav det Friheder. Det
blev tidlig en rig og begunstiget Institution. Vald. Sejr gav det 1239 Frihed for
Leding, Vragsret paa Læso samt alle kgl. Rettigheder over dets vornede, et Privi-
legium, der dannede Grundlaget for alle dets kgl. Privilegier. Bisp Niels skænkede
det St. Mortens Kirke paa Fur, Lime Kirke (Salling) og Asmild Kirke, ved hvilken
der oprettedes et Nonnekloster under dets Overhojhcd (s. d.); hertil kom Helstrup,
Frebjærg, Norholm, Storvorde og Sejlflod Kirker samt betydeligt Jordegods, hvoraf
nævnes Læso (se S. 187), Fur og Hovedgaardene Norholm og Tjeleris. Af Pave
Alex. III fik det 1169 bekræftet Ret til Bispevalg. Denne store Magtstilling begyndte
dog myndige Bisper i 14. og 15. Aarh. at angribe, og det kunde saa meget lettere
ske, som der ved 1400 viste sig Tegn til Oplosning inden for Kapitlet. Det regel-
bundne Klosterliv vilde nu ingen mere paalægge sig; man begyndte derfor at ind-
tage verdslige Kanniker, og efter lange P'orhandlinger med Paven skete April 1440
Overgangen fra et regelbundet Klostersamfund til et alm. Domkapitel af verdslige
Karmiker med 3 Prælaturer og 12 Præbender (se M. Mackeprang^ i Saml. til j. Hist.
3. R. I S. 485 flg.). Efter denne Tid tog Kapitlets Magt af, og efter Reformationen
herte den helt op. Det bestod dog længe, væsentlig som en Forsorgelsesanstalt
for Byens gejstlige, der endnu nyde Indtægter fra Domkapitlet. Vor Frue Klosters
Bygninger og Kannikeresidenserne have ligget væsentlig N. og O. for Domkirken.
— Længe for Reform, var ogsaa et andet Kloster blevet ophævet, nemlig St. Btcdolfi
Kloster, for Nonner af Augustinerordenen , knyttet til Kirken af s. Navn ; men om
det ligesom denne allerede hidrørte fra 12. Aarh., er usikkert (det nævnes ferste
Gang 1263). Dets senere Skæbne er næsten ubekendt; 1268 betænktes det i et
Teslam., 1346 fik det noget Jordegods, 1461 omtales det endnu. Testrup siger,
at det nedlagdes 1490 (Nonnerne ere da mulig flyttede til Asmild Kl.); Klosteret skal
have ligget paa det estl. Hj. af St. Mathias- og Store St. Mikkelsgade, hvor der nu
staar en gml. Hjornegaard, hvis Mure ud til de nævnte Gader ere af rede Munkesten
og vise Spor af gamle Vinduesaabninger i Blindinger; tidligere skal der have været
2 Kamgavle. Snarere har Klosteret dog ligget ved St. Budolfi Kirke. — Af Byens
tre andre Klostere angives St. Hans Kloster eller Korsbrødrcgaarden, for Munke af
Johanniterordenen, at være stiftet 1160, men det maa være noget yngre. Der vides
ikke meget om det ud over dets Godshistorie og Navnene paa en Del af Priorerne.
1447 fik det Fader Molle, -Dam og -Damsbund samt 5 Gaarde i Fabjærg Sogn,
Skodborg Urd.; 1448 skænkede Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov det en Pengesum
og alt sit Gods i Salling; 1460 overdrog Anders Iversen det et ode Gaardsted i
Aars Hrd. mod at maatte blive begr. i Klosterkirken. Det synes ved Reformations-
tiden alt at have været i Forfald; om dets .Sygestue, der laa N. for Klosterkirken,
hed det 1527, at den ikke mere brugtes efter sin oprindl. Bestemmelse; men dog
lykkedes det ikke at faa den omdannet til alm. Hospital (se S. 567). Ved Reform,
inddroges Klosteret og bortforlcnedes til adelige. Chr. III bevilgede 1552, at Kirken
maatte blive et Domhus for Viborg Landsting, men 1573 tillod Fr. II, at Taarnet
og to Kapeller paa Kirkens Nordside maatte nedbrydes, og 1576 bestemtes den
gml. Bispegaard til Domhus. F^ndelig bestemte et Kongebrev af *'/„ 1578, at Kirke
og Kloster skulde nedbrydes, og Materialet fra hin alene anvendes til Domkirken,
fra dette halvt til Domkirken og halvt til Domhuset. 1671 skodede Chr. V Kloster-
haven med et Hus (og .Asmild) til Kanccllir. V. Lange. Klosteret har ligget mod N.
Viborg.
579
i Byen nær ved St. Ibs Port, mellem St. Ibsgade og Nørrcso ; Rester fandtes i 19.
Aarh. — Ei Sortebrødreklostcr skat være stiftet 1227; i alt Fald var det der 1246,
thi da bestemtes, at der fra Vib. som fra andre danske Dominikanerklostere skulde
sendes nogle Munke til Lifland. I Testamenter blev Klosteret betænkt bl. a. 1263,
1268, 1307 og 1456. Prioren Niels Jepsen overlod 1516 en Gaard i Lysgaard til
Biskop Erik Kaas; 1523 fik samme Prior Vib, Bys Teglgaard overladt. 1529 maa
Klosteret være kommet i Kronens Eje og saaledes vistnok alt da være rommet
af Munkene, idet Jens Hvas da fik kgl. Befaling til at have Tilsyn med Klosteret,
og s. Aar blev Kirken givet Byen til Sognekirke; 1530 fik Fru Anne Gyldenstjerne,
Predbj. Podebusks Hustru, Ejendomsbrev paa et Hus i Sortebrødrcklosteret. Det
har ligget op til Søndersogns Kirkes Sydside (se S. 560), med hvilken det for-
mentlig har dannet en firfløjet Bygning, men nu er der intet Spor tilbage. Til
Klosteret har vel ogsaa hørt fritliggende Huse, og et saadant er maaske den to
r^^::is..
Viborg omtr. 1670. Efter Resen.
1. Asmild Kloster. 2. Sondcrmollc. 7. St. Mikkels Brond. 8. Dumpen til Soen. 9. St. Mikkels
Port. 10. Gravene. 11. Gamle Fortifikation. 12. Skansebankc. 13. Sparretoft. 14. Plads, hvor det
Samle Landsting har staaet. 15. St. Mathias Port. 16. St. Hans Port. 17. St. Mogens Port. 13.
ftcdet, hvor fordum Papcgojcstangcn stod. 20. P'ærgehus. 21. Soen. 22. Borgcvold. 23. Bleg-
ave. 24. Den gronne Odde 'i Soen. 27. Rispcgaardstoft. 28. Domkirken. 29. Bisperesidens. 30.
„Adelens Gaarde, hvor de holdt i forrige Tider Bryllup". 31. „øde Plads, hvor gml. Bispegd. har
staarjt". 32. „Gml. Bispegd., som nu er Landsdornmer^d.". 33. Domhuset. 34. Graabrodrekirke.
35 Hospitalet. 36. Stedet for St. Mogens Kirke. 37. Stedet for St. Ibs Kirke. 33. Fiskeboderne.
39. „Duebrodre ell. St. Hans Kloster stod". 40. Stedet for St. Villads Kirke. 41. Skoleboderne.
4''. Skolen. 43. Lones Kilde. 44. Stedet for St. Mortens Kirke. '*5. Stedet for Sortcbrodrokl. 46.
Sortebrodrekirkc. 47. Raadhuset. 48. Gammeltorv. 49. Nytorv. 50. Hjultorv. 51. Stedet for St.
Peders Kirke. 52. St. Mathiasgd. 53. St. Villads Kirkestr. "ell. Riddergd. 54. Renden. 55, Mellem
Sop -- ~ . - ^ .^ r r.. . . ,. o. w:, ,. ,„ , .. o. ,.-.... .
60.
Nicolaistr. o^^ Kirkestr. 70. Lonesstrædc. 71-72. None- og Sondre S-Ttcbrodrestr. 73. Gamle
Bradepande. "74. Ny Bradepande eller St. Pederstr. 75-76. Store og Lille Vildtorfstr. 77. Vcster:;J.
78. St. Han^-tr. 79. „Picken gans". 80. Nytorvgyde. 81. Klostcrstr. 82. St. .Mogen^str. 33. .Mau'e-
losstr. 84. Trangtrappc. 85. 'Mellem Risten. 86. Skoleristen. 87. Kirkestr. neden for Domkirken.
37'
eders Kirke 5''. ot. Mamiasga. 53. si. viiiaas t\irKe.sir. cu KiuuurL;i.i. 5+. Kciiut-ii. 35, .\icuein
o-ydc 56. Norre Sogyde. 57. „Segydc af St. Mikkelsgade". 58. St. MiKi^eLsgd. 59. St. Villadsgd.
) St. Ibs"d. og Port. 62. Frands Berings Gyde 63. Jens Frises Gyde. 64. Skivemarked. 65.
tédet for'st'. .Mogens Kirke. 66. Stedet for St. Ibs Kirke. 67. Rykind. f^S. Mellem Muren. 69. St.
580 Viborg Amt.
Stokv. hojc Bygning, til Dels opf. af Munkeslcn, St. Mikkclsgadc NV. 12. — Et
Fruncisliinrrklostcr — HovcdUloslcr i Vib. Custodi — blev stiftet 12:^5 eller 12:^7;
men det kom dog forst ret i Stand en Del Aar senere, da Grevinde Mariane af
Ebcrstein og hendos Sonner, Marsken Ludv. Albertsen og Albert, ydede Hjælp til
det og lode Bygningerne opfore. Det betænktes i Testamenter 12*63, 1268, 1307
og 14f>6, og 1274, 1295 og 1388 holdt Franciskanerordenen Kapitel her. Peder
Harboe tilskodede det 1448 en Gaard i St. Mogens Sogn; 1518 bragtes Konventet til
Observans. Ffter langvarige Fortrædeligheder, om hvilke Munken Jacobus Johannis
har berettet, bleve Munkene vist ved Nytaarstid 1530 uddrevne, og 1541 omdan-
nedes Klosteret til et alm. Hospital, som hvilket en Del af det endnu tjener, medens
Resten nedreves i Midten af 18. Aarh. (se S. 567-68). Kirken, S. for Klosterbygningen,
blev 1529 givet Byen til Sognekirke og blev benyttet til 1812, da den nedlagdes
in. Res. af '^^/,.j 1809; Taarnet blev nedbrudt 1813. den ovrige Bygning 1830 (der
var i Mellemtiden Tale om at anvende den til Galehus, Opdragelsesanstalt eller In-
ternat for Natmandsfolk osv.). Kirken bestod af Skib og Kor med Apsis, et 1760-61
opf. Taarn mod \^ og Kapel og Vaabenhus mod S. samt mod N. to Udbygninger
(„Korskirken", opf. 1657, og „Læsekamret", 1696) Om dens Beliggenhed se S. 571.
Inventariet findes nu delvis i Domkirken og Sondersogns Kirke samt i Kirker i Vorde,
Randers og Holstebro. (.At Byen har haft flere Klostere, saaledes et St. .Mogens,
cr urigtigt). — Desuden var der 3 milde Stiftelser. Uvist hvor laa et Hellig-
aandshus (horende til de borgerlige Hospitalsstiftelser); det nævnes kun 1476;
mulig er det sammensmeltet med et af Byens andre Hospitaler. Et St. Mikkels
Hospital oprettedes 1159, idet Domkapitlet s. Aar skænkede Byens fattige St. .Mikkels
Kirke til et Hospital, o: dens Indtægter skulde anvendes til dette Brug; 1498 tog
Kong Hans Hospitalet og dets Forstander, Kanniken Jens Christiernsen, i sin Be-
skærmelse. Det var saaledes utvivlsomt et af Gejstligheden styret Hospital ; det om-
tales endnu paa Reformationstiden, Det laa mod S. uden for Byen ved St. Mikkels
Port; Stedet, „den ode Kirkegaard", har senere været benyttet til Begravelsesplads
for henrettede Misdædere. Endelig var der S. V. for dette Hospital en St. Jørgens
Gaard for spedalske, ved hvilken Aar 1440 Hr. Peder Mathiesen var Forstander;
da han tillige var Præst ved St. Mikkels Sogn, har St. Jorgens Gaard vistnok været
nøje forbunden med St. Mikkels Hospital. 1542 var Spedalskhusct sikkert nedlagt;
thi da overlodes St. Jørgens Kapellet (ogsaa kaldet Jerusalems K.) til Morten Hege-
lund til Nedbrydning. Pladsen, hvor det har staaet, kaldes endnu „Kapelbakke"
eller „Sygestuejord", og endnu i Midten af 18. Aarh. blev den brugt til Begravelses-
plads, især for fremmede. — Ogsaa af Gilder havde Byen en Del, deribl. St. Knuds,
de 11,000 Jomfruers eller Ursulas, St. Kjelds, St. Birgittes, St. Annas eller Præste-
gilde, Julelaget m. m. Flere af disse nedlagdes 1527 (se S. 567). — Af hellige
Kilder nævnes St. Kjelds K. (vistnok i Domkirken, se S. 588), St. Mikkels K., uden
for St. Mikkels Port, Lones (Leonis K.), ved Leonisstræde, Kilden ved Borge-
vold, og Jmfr. Maries Sundhedsbrønd, i Graabrodreklosterets Have.
Byen maa antages i Middelalderen at have haft omtrent den samme Udstræ^kning som
nu, om den end har vædret tættere bebygget, især ned mod Soen. Som nævnt har den
været befæstet med Volde og Grave, der strakte sig S., V. og N. om Byen, medens
den mod Søsiden har været dækket af den ovenfor omtalte Borg. Gennem Befæstningen
førte 5 Porte : St. Mikkels, St. Mathias, St. Hans (ell. Skottenborg), St. .Mogens og
St. Ibs (ell. Nedergades) udenfor Gaderne af s. Navn. Hvornaar denne Befæstning
er nedlagt, vides ikke; i Breve fra Kong Hans af 1496 og 1505 befaledes det Bor-
gerne at holde Porte og Plankeværker om Byen i Stand; i 16. Aarh. er den dog
vistnok bleven opgivet, dog slode Voldene en lang Tid cndtm (se Resens Kort,
som dog ikke er helt korrekt), i 18. .Aarh, var der store Rester af dem, og endnu
ses et lille lavt Stykke Vold med foranliggende Grav fra St. .Mogensgade, omtr.
hvor Reberbanen udmunder, og mod Ost til St. Ibsgadc. Portene holdt sig til
Dels endnu læ'ngere, længst St. .Mogens Port (der skal have været den vigtigste og
var hvælvet) og St. .Mikkels, der 1841 fik Stakitporle.
Den fremragende Plads, som Viborg havde indtaget blandt Jyllands Byer i den
katolske Tid, hæ-vdede den under Re for mationsrøret, ja den blev endog den
forste By i Landet, hvor den nye Lære forkyndtes, og hvis Borgere ivrigst sluttede
sig- til den. Da Hans Tausen 1525 af sin Prior i .Antvorskov Kloster sendtes til St.
Hans Klo~,ter i Viborg for at paavirkes i katolsk .Aandafdets Prior Peder Jensen, vandt
han denne saaledes, at han fik Lov at pr;edike i Klnstcrkirkcn (at han en Tid har
været holdt i Fæ-ngsel og prædiket ud af \'mJucrne til Borgerne, cr sikkert urigtigt);
Viborg. 581
men da han snart felte sig utryg her, forlod han under Borgernes Beskyttelse Klo-
steret og fik af Rektor ved Latinskolen, Jak. Skjonning (senere Vib. første lutherske
Bisp) Lov til at prædike i dennes Sognekirke, St. Hansi Senere, da hans Tilhorer-
kreds stadig voksode, prædikede han forst fra Benhuset paa Graabrodre-Kirkegaard,
og snart efter tilf. ang Borgerne ham Adgang til Graabrodrekirken selv. Under Mod-
stand fra Bispen Jorgen Friis (Optrinet i Graabrodrekirke, da Bispens Udsendinge
fordrede, at han skulde forlade Kirken, er bekendt) og den katolske Gejstlighed, men
understøttet af Venner som Tøger Je.isen (Lovenbalk) og den i Vib. fødte Jørgen
Sadolin samt beskyttet af Kongen, der i Efteraaret 1526 havde udnævnt ham til sin Kapel-
lan, dog med Tilladelse til foreløbig at blive i Vib., fortsatte han Reformationsværket.
og 1529 blev han udnævnt til Sognepræst ved den Byen s. Aar skænkede Graa-
brodrekirke. Vel forlod han i Efteraaret 1529 Vib., men Reformationen havde sejret,
og Aaret efter satte de lutherske Præster Byens katolske Præsteskab i Ban, og Bor-
gerne bemægtigede sig Domkirken. Ogsaa i Grevens Fejde have Viborgs Borgere
upaatvivlelig deltaget og hyldet Chr. II; Skipper Klement havde en Tid, før han
trak sig tilbage til Aalborg, sit Hovedkvarter her, og efter en gml. Beretning var det
i Vib., at han tillige med Jens Hvas til Kaas henrettedes % 1536 (en Blykrone, der
sattes paa Klemenis Hoved, opbevaredes længe i Domkirken).
Byens Storhedstid holdt sig op til Enevældens Indførelse. Tronfølgerne hyldedes
her, Kongerne opholdt sig ofte her og holdt Retterting, og den var Samlingssted for
den jydske Adel, som her forhandlede om sine Interesser eller mødte til sine Br\i-
lupper og andre Festligheder, til hvilke Forsamlinger den havde sin egen Gaard
(ved den nuv. Bispegd.), ligesom ogsaa mange adelige havde Gaarde i Byen, særlig
ned mod Soen, hvor de opholdt sig ved Landstings- og Snapstingstider, men som
ellers stode ledige. Snapstinget (eller Snapslandstinget), der nævnes første Gang
1442, kaldtes det første og fornemste Landsting i Aaret, der havde stor Betydning
og var en vigtig Indtægtskilde for Byen, idet det tillige var Omslagstermin for hele
Jylland og Marked og kaldte mange, endog Udlændinge, dertil. Det holdtes efter
„12. Dag Jul" (Helligtrekongersdag), men rykkedes senere længere hen i Aaret; nu
holdes det i Juni som alm. Marked, men staar i Betvdning tilbage for Toftemarkedet
(se S. 574), tidligere kaldet Si. Mauritii Marked *).
Danske Atlas (IV S. 595) siger, at Vib. før Suveræniteten skal have langt over-
gaaet andre jydske Købstæder i Formue og Indbyggernes Tal. Dog begyndte den
allerede i denne Periode at gaa tilbage. Ved Brande ^^j^ 1567 og -^4 1615 (se
ogsaa S. 567) ødelagdes store Dele af Byen, saa at der maatte tilstaas den Lettelser
(1567 bleve de skadelidte fri for Skat og al kgl. Tynge i 5 Aar). Tre Gange i 17. .Aarh.'s
Krige var Vib. besat af Fjender, 1627 af de kejserlige Tropper under Tilly, Schlick
og Strozzi, 1644-45 af de svenske under Horn, Wrangel og Torstenson og 1657-58
af de svenske under Hans Beddeker; da de sidste havde forladt den, fik den en med Hen-
syn til Udsugelse og Plyndring lige saa slem Indkvartering af de allierede, Branden-
burgerne og Polakkerne ; Kurfyrsten af Brandenburg og General Montecuculi havde
en Tid Kvarter her. Byen led meget ved disse Indkvarteringer, og Kommunen maatte
for at rede sig ud af Gælden afhænde flere af sine Ejendomme og optage Laan.
Med Suverænitetens Indførelse tog Byen yderligere af i Velstand, da Adelens
Møder her nu ophørte (det sidste var 1659 eller 1660). Og dertil kom andre Ulyk-
ker. En stor Del af Byen, navnlig Graabrodre Sogn, bra^ndte ^^|^ 1667 (se Saml.
til j. Hist. 3. R. I S. 511); under den skaanske Krig fortælles det, at Tilstanden var
saa slet, at Gaardene, hvoraf mange stode øde, solgtes for V3 af Tagstenenes Værdi.
og desuagtet maatte Byen betale 6000 Rd. i Krigsstyr; endnu 1682 laa de fleste af
de brændte Gaarde i Ruiner. Den største Brand var dog den, der udbrød -^/g 1726
paa Hjultorv og først standsede, efter at over Halvdelen af Byen (71 Gaarde
og 78 Huse) var lagt i Aske tillige med Domkirken, Sortebrødrekirke, Bispegaarden,
Raadhuset og en Fløj af Hospitalet, og 215 Familier, deribl. næsten alle Byens
Embedsmænd og de anseligste Borgere, vare blevne husvilde ; Skaden ansloges af
Byen til 90,00(.) Rd.; Byen fik Konsumtionsfrihcd for 12 Aar (se Saml. til j. Hist.
IV S. 410 flg.). Til Byens Genopbyggelse udskreves der en Skat over hele Danmark
og Norge paa 52,700 Rd. De offtl. Bygninger bleve som nævnt S. 584 genopførte,
men mange private havde ikke Penge til at rejse deres Huse igen, og langt op i
») Om Snapstinget (ogsaa: Snabsting), hvis Navn man urigtigt har villet udlede af Be-
gyndelsesbogstaverne i „Scssiones novi anni primæ", se rrsin, Stifisst. Vib. S. 265 fli;.,
y. A'im/i. Snapsting, Drikting osv., i Saml. til. |. Hist. I S. 66 flg., og KolJcruj> Kos.^rtv.'M^^^,
Gml. d. Dt'mme. 3. Saml. S. 123, Nr. 46 Anm. 1. St. Mauritii Marked nævnes forstc Gang 15_'0.
582 Viborg Amt.
vor Tid saas cruliiu ode Pladser efter Branden. I 18. Aarli. forte Hycn en hensyg-
nende Tilviurelse; medens den endnu 167J havde 27(.M Indb., var Tallet 1760 sunket
ned til \990\ den var da i Omfang vel den storste, men i Befolkning den mindste
af de jydske Stiftsstæder næst Ribe. 1 Aarenc 1774 (Il Huse) og 1782 (6 Gaarde
og 1 1 Huse) var der atter mindre Brande. Der fremkom fra Borgerne flere Andra-
gender med Forslag til Byens Ophjælpning; saaledcs ansogtc de 1776 om Kon-
sumtionsfrihed, 1788 bl. a. om, at der maatto opkræves Portpenge af dem, der pas-
serede ud og ind af Byen, hvilket dog alt afsloges. Sidstn. Aar skildrede Borgerne
Tilstanden saaledes : „af dens 2000 Indb. maatte 300 underholdes som fattige, hos
50 maatte der aarl. gores Udpantning for Skatter, og det samme vilde snart blive
Tilfældet med alle^
I vor Tid er Byen dog gaaet betydelig frem; ved Slutn. af 19. Aarh. havde den
mere end 5 Gange saa mange Indb. som ved Beg. Fraset hele Landets materielle
Opsving, ere flere specielle OmstæMidigheder Aarsag til dette. Vel tabte Byen ved
Ophævelsen af Landstinget 1805, hvorved ogsaa Snapstingets Marked helt sank i
Betydning; men til Gengæ^ld fik L an dsover retten for Xorrejyll. sit Sæ^de her.
Byen fik herved atter Præget af at væ^e Landsdelens Hovedstad, og det forogedes,
da den ved de raadgivende Provinsialstænders Indstiftelse blev udvalgt til Modested
for den jydske Stænderforsamling, der traadte sammen 1836 og holdt Moder
her til 1848 i det i den Anledn. ombyggede Domhus (nedrevet 1871; se S. 586.
Mødesalen var mod V. i overste Stokv.). I 1848 var Byen, som Sæde for Stænder-
forsamlingen, stærkt med i Frihedsbevægelsen. Her holdtes saaledes, samtidig med
Valget af de „erfarne Mænd", 22. og 23. Marts et alm. norrejydsk „Folkemode",
hvor man, uden endnu at kende noget til Kasinomodet i Kbh,, vedtog omtr. lig-
nende, til Dels endnu mere yderliggaacnde Beslutninger. Modet bidrog meget til at
vække den store Begejstring i Jyll. i de følgende Dage. Der maa ogsaa nævnes
Oprettelsen af et eget Toldsted 1841, ligeledes Jærnbaneanlæggene, de store Hede-
opdyrkninger i Omegnen, og at den blev Garnisonsby 1865, ligesom de ved Hald
holdte aarl. Lejrsamlinger, fra 1868 til 1880. — I Krigen 1807-14 blev Byen be-
nyttet som Depot for Krigsfanger. — Byen er ofte bleven besogt af Kongerne i 19.
Aarh., især af Fr. VI, bl. a. ved nogle af de her afholdte Væddekorseler og Vædde-
ridt, 1831-35.
Der er flere Gange tænkt paa at gøre Byen til et Samlingspunkt for den viden-
skabelige Uddannelse i Jylland. Baade Chr. III og Fr. II syslede med Tanken om at
forbinde et Gymnasium med Latinskolen. Da Universitetsbygningerne i Kbh. brændte
1728, skal det have været paatænkt a: forlæ^gge Universitetet til Vib., og da det blev
opgivet, foreslog Stiftsprovst Tychonius, at der oprettedes et Universitet i Vib.; 1793
ansøgte Byen om, at der maatte blive oprettet et Akademi, og 1840 og 1845 frem-
sattes atter Forslag om et Universitets Oprettelse. I den nyeste Tid har Provins- ^
arkivet for Jyll. laaet sin Plads her. — Ved kgl. Brev af ^*j.j 1573 oprettedes i Vib.
det første Apotek i Norrejyll. (det kom dog først i Stand 1577).
Af kendte Mæ^nd, der ere fødte i V., nævnes Biskop Jorgen Sadolin (1499), Historie-
skriveren Viius Bering (1617), Nationaløkonomen O. C. Olufsen (1764) og Admiral,
Marineminister C. Zahrtmann (1793).
Paa Markjorderne er der fredlyst 5 Gravhøje. — Ved Vintmolle ligger den be-
rømte Danerlyng, hvortil knytte sig uhjemlede Sagn om Kongehyldning. De der
liggende firkantede Pladser, indhegnede med lave Jordvolde, ere formentlig Dyrk-
ningsstykker fra Oldtiden.
Litt.: Christen Erichsen, Vib. Byes Bcskr., Kbh. 1727 (et Uddrag af Forfatterens —
Præ^st ved Sortebrodrekirke, f 1711 — store Saml. til Byens Hist., hvoraf det meste
gik tabt ved Branden 1726; en Foliant findes dog endnu i Universitetsbibl.; de fleste
Brevskaber, han har benyttet, brændte 1726). — A. C. Krog, Saml. Efterretn. om
Vib. Byc, Viborg 1779. — ^f. R. Ursin, Stiflsstaden Vib., Kbh. 1819. — A. Heise,
Dipl. Vibergense, Kbh. 1879. — G. Christensen, Illustr. Forer i V. og Omegn, Vi-
borg 1873. - A.Heise, Uddrag af Thjurrings Skildr, af vib. Personligheder, i Saml.
til j. Hist. IV S. 278 flg. (ogsaa benyttede af ovenn. Krog). — C. Gullex', Anliq.
.Medd. fra V., i Saml. til j. Hist. II S. 97 flg. (og s. Forf. haandskrevne Notitser, i |
Vib. Museum). — L.Zinck, V. og dens hist. Minder, i „Rundt paa Jorden" 1871.
]li
Viborg. 583
Viborg Domkirke.
or Frue eller St. Marie Kirke, mod 0. i Byen paa
en fri Plads, er Danmarks anseligste Granitkirke. Tidligere
har der maaske staaet en Trækirke her. Grunden til Stenkir-
ken blev lagt ved 1130 af Bisp Eskil (dræbt 1132), og
Bisp Niels (f 1191) skal have fuldendt den ved 1169.
Den var opf. af omhyggeligt tilhugne Granitkvadre — dog
var der ogsaa anvendt rhinlandsk Tuf, i Kortaarnenes ovre Partier og Trifori-
emes Blindinger, samt Al, i Kryptens Indervæg (til Rundingens Murvæk) og
til en Alterniche i Vestvæggen, og Fraadsten, i Kryptens Hvælvinger og
Kortaarnene — og ligesom Lund og Ribe Domkirker, om end med mindre rigt
udformede Enkeltheder end disse, i ren romansk Stil som en treskibet Basilika.
Mod V. begrænsedes Sideskibene af to firkantede Taarne, mellem hvilke
Midtskibets Gavlside kun traadte et Par Al. frem. Dernæst var der et Tvær-
skib mellem Skibet og Koret, hvilket havde halvnmd Apsis, og endelig var
der — hvad der særlig adskilte Kirken fra Ribes og Lunds — paa Overgangen
mellem Højkoret og Apsis to mindre, firkantede Trappetaarne. Fra en over-
hvælvet Forhal mellem de vestl. Taarne førte en rundbuet Dor ind i Midt-
skibet, der utvivlsomt fra Beg. havde Bjælkeloft, og som ved rundbuede, paa
firkantede Piller hvilende Arkader aabnede sig ind til de med ribbelose Kryds-
hvælvinger dækkede Sideskibe. Over Arkaderne var der i Højkirken Tri-
forier og over dem atter smaa, rundbuede Vinduer, der gav Hojkirken Lys
foroven. Maaske have Hojkoret og Korsarmene ogsaa været overhvælvede.
Der var Halvkuppelhvælving i Apsis, den mest udformede Del af Kirken;
den havde udvendig et maskeret Stokv., der ved Halvsøjler inddeltes i 3
hele og 2 halve, rundbuede Blindingsfag, hvoraf de 3 hele midterste vare
forsynede med Vinduer, og ovenover et aabent Søjlegalleri. I Hjørnerne
mellem Korsarmene og Højkoret var der to smaa Kapeller. Under Højkor
og Apsis var der en treskibet Krypt, hvortil Nedgange fra Korsarmene,
med 12 Hvælvinger, hvilende paa 10 Halvpiller og 6 runde Piller, hvoraf
de to midterstes Søjleskafter af rød Porfyr, de øvrige af Granit, alle med
tærningeformede Kapitæler med afrundede Hjørner. Over Korset har Kirken
sikkert haft en Tagrytter. Endelig var der til forskellige Tider i Middelal-
deren blevet tilbygget 3 Kapeller, nemlig ved sydl. Sideskib St. Annas
Kapel, hvis Halvtag støttede sig til Korsfløjen, og Vor F'rues Kapel (fra
omtr. 1400), der laa lige V. for St. Annas, samt ved nordl. Sideskib,
støttende sig til Korsfløjen, St. Kjelds (fra 13. Aarh.).
Den første uheldige Forandring fandt sikkert Sted ved Ildebranden ^Ve
1501. Vestgavlene med Taarnene (undt. sydl. Taarns nederste Del) og
Apsis* øverste Del med Galleriet ødelagdes helt , og kun Krypten blev
urørt. Kirken blev dog snart, ved Bisp Niels Friis' Bestræbelser, genopf.,
med Anvendelse af Mursten, i sen-gotisk Stil, og vistnok efter en halv Snes
Aar kunde Gudstjenesten atter optages. Hojkirkens Vestgavl var nu rykket
tilbage til Taarnenes Linie, disse vare blevne bredere og havde faaet slanke,
firsidede Spir, bag Triforierne var der opf. en Mur for at støtte Højkirkens
Vægge, og langs dennes Ydervæg og Taget var der indrettet en Vægter-
gang med Brystværn; samtidig fik Midtskibet Krydshvælvinger. Atter led
Kirken meget ved Branden ^^5 1567 ; især ødelagdes Taarnspirene og Taget,
Klokkerne smeltede, og Korsgavlene beskadigedes. Restaurationen toir Tid
584
Viborg Aml.
(1578 tillodcs det at nedbryde St. Hans Kloster og Kirke og at anvende Ste-
nene til Domkirken og Domhuset), og da man ikke havde Midler nok til
Istandsættelsen, tog BrostfVeldiglieden til. I 1694 bleve ved en Restauration af
det Indre Væggene, isæT i Hovedskibet, som vare bemalede med adelige
Vaaben, overkalkede; men allerede 1724 klagedes atter over Kirkens Brost-
fældighed. Endelig gjorde Branden ^-'Ye 1^26 det næ^sten helt af med Kir-
ken, idet kun Murene og nogle Rester af Hvælvingerne bleve staaende.
Den blev vel genopfort i Lobet af 4 Aar (indviet '^/^ 1730); men Arbej-
det, der lededes af Klaus Stallknccht fra Altona, som havde paataget sig
det for en meget ringe Sum (han byggede paa Domkirken, Sortebrodrc-
kirken, Bispegaarden, Raadhuset og en Floj af Hospitalet for i alt 36,000
Rd. !), var baade smaglost og slet udfort. De gamle, brostfældige Mure bi-
beholdtes, de tomme Rum lukkedes med kalkpudset Bræddeværk eller ud-
;ZiM:>i
Viborg Domkirke fer Ombygningen, med Stænderhusct.
Efter LithograR af F. W. Otte
fyldtes med Mursand, ildskornede Sten osv., Triforierne tilmuredes, der
opførtes udsvejfede Gavle, og Taarnene fik grimme, blytækte Kalotter („Kaffe-
kandelaag"); endelig blev Krypten lukket og benyttet til Gravkælder med
Aflukker mellem Sojlerne. Der maatte stadig gribes til nye Reparationer ;
saaledes 17 72-74, da en stor Mængde af Kirkens Ligsten odelagdes og Gravene
forstyrredes, 1796-98 (under Krigen 1807-14 benyttedes Kirken en Tid til
Kornmagasin!), og fra 1828, da Krypten restaureredes og Ligene optoges
af den, til 1835, da et Konventhus ved Korets Sydside nedbrødes. Men
alle Restaurationerne gik mere ud paa at dække over Brøstfældigheden end
paa egentlig at afhjælpe den, og i 1850'erne var man paa det rene med,
at der maatte tages anderledes alvorlig fat. En af Arkitekt N. S. Nebelong
fortagen Undersøgelse 1859 og flg. Aar forte til det Resultat, at største
Delen af Ydermurene maatte nedtages til Grunden, og hans Plan til en Re-
stauration gik ud paa at fremdrage det oprindelige, 'hvor det fandtes, og
erstatte det manglende i Overensstemmelse hermed. Undersøgelserne, ved
586
Viborg Amt.
hvilke man cftcrhaanJcn ved Kalkpudscts Fjernelse fik Øjet op for den
oprindeIii;e v*^til, fortsattes, og da Kirkens Hvælvinger begyndte at aabne
sig, og Kirken derfor maatte lukkes Aug. 1862, stemte ^det særlige Kirke-
syn" (Hoyen, I lerholdt) sammen med Ncbelong for, at Kirken helt skulde
ombygges. Stiftsprovst Wclding var bl. de ivrigste for Gcnopforelsen ; Rigs-
dagen^ bevilgede ved Lov af »^/^ 1863 400,000 Kr.' til Vib., Maribo og
Kalundborg Kirkers Restauration, hvilken Sum for Vib. Vedk. senere sup-
pleredes dels ved nye Bevillinger, dels ved omtr. 100,000 Kr., der indkom
ved privat Subskription over hele Landet. I Slutn. af 1863 begyndte den
fuldstæ'ndigc Nedrivning (det manglede dog ikke paa manende Røster, saa-
ledes 1865 fra Worsaac, om i det mindste til Dels at bevare Midtskibets
Mure), saa- at kun Krypten og den nederste Del af Koret blev staaende,
og ^/^ 1864 begyndte Opforeisen med Nedlæg-
gelsen af den forste Sten i den sydl. Korsfloj.
Arbejdet lededes af Nebelong (f 187 1), der havde
give.t Tegningen, derefter af J. Tholle (f 1871)
og saa af H. B. Storck. Den nye Kirke ind-
viedes ^^Iq 187 6. Det gamle Stænderhus, der
laa tæt N. for Kirken, var blevet nedrevet 1871.
Den nye Kirke, hvis Mure ere dels af
rød, mangefarvet Granit fra Jylland, dels af
graa, ensfarvet Grariit fra Uddevalla (Korsfloj-
ene), Kernen af Mursten, staar nu væsentlig i den
ovenfor skildrede, oprindelige Skikkelse, dog uden
de i Middelalderen tilfojede 3 Kapeller samt Kon-
venthuset. Ved den strengt gennemførte Stil og
det ensartede Materiale gor Bygningen et særdeles
harmonisk Indtryk. Dens udv. Længde er 111,
Bredden i Skibet 36, i Korset 49 Al. ; den indv.
Længde med Forhallen er 105, uden den 95^2
Al., Bredden noget over 31 Al., deraf Midtski-
bet 14, Sideskibene omtr. 6 Al. (det nordl. lidt
smallere); til Tagryggen er der 35, til Vesttaar-
nenes Spir 67 72> til Kortaarnenes Spir 43, til
Spiret over Korset 53\'2 Al. ; til Midtskibets Loft
er der omtr. 26 Al. Over Apsis' nederste Stokv.,
der er inddelt som ovenfor omtalt, ses det aabne
Sojlcgalleri med 10 Søjler; Rundingens Mur afsluttes af en rundbuet
Frise, der fortsættes om hele Kirken; i Højde med Søjlernes Kapitæler
i nederste Stokv. sidde to udhugne Menneskehoveder og nederst paa hver
Side af det midterste Vindue ned til Krypten en udhugget Løve (se Ursin,
S. 105). Paa Vestsiden af det nordl. Vesttaarn er indmuret en Sten med
en Lindorm og et mindre Dyr underneden. Over s^'dl. Indgang til Lang-
huset, som en Tid har væTet Hovedindgang, sidder en gammel Tym-
panon med en Christusfigur (funden i den vestl. Brandmur om Domkirkens
Kirkegaard), over nordl. Indgang ugsaa en gammel Tympanon med to
modvendte Lover (fra den nedbrudte Graabrodrekirke), over Hovedind-
gangen i Vestgavlen en ny Tympanon med Korsfigur m. m. Den nordl.
og sydl. Indgang have hver 4 Sojler ved Siderne, den vestl. 6. Kirken
er overalt tækket med Bly.
Grundplan af Domkirken.
Viborir Domkirke.
587
Gennem den med fladt Træloft dækkede Forhal mellem Vesttaarnene kommer
man ind i Hovedskibet, hvis Gulv er af brændte, røde Fliser,'/ og
som har fladt, kasseteret Træloft, hvis Felter ere prydede med Malerier
med Motiver fra St. Michaelis Kirke i Hildesheim, udførte af F. C. Lund, efter
'^W'J>^f^.'-.^«-v;'
F^^ffSifJi
''WWf^
3
Domkirkens Indre, set fra Hovedindgangen.
Udkast af Storck (i de 7 store Midtfelter: Moses og David, Marias Bebudelse,
Maria og Elisabeth, Christi Fødsel, Christus i Templet, Christi Daab, de 4 store
Profeter; i Sidefelterne: de 12 smaa Profeter). Hver af Midtskibets Sidemure
bæres af 6 firkantede, med Rundbuer forenede Piller, der att€r bære 6 lavere
Piller, som ogsaa forenes med Rundbuer, mellem hvilke de smukke Triforier
sidde; over disse findes tæt oppe under Loftet paa hver Side 7 Vinduer,
588
Viborg Aml.
der sammen med et stort \'induc i Vestgavlcn oplyse Hovedskibet. Side-
skibene, med ribbelosc Krydshvælvinger (9^/^ Al. over Gulvet) oplyses
hvert af 6 lignende \'induer, hver af Korsarmene af to store, tvedelte Vin-
duer og Ilojkoret af 4 smaa, hojtsiddende Vinduer (2 i hver Side), Over
Korsets Midte hæver sig en Kuppel, der bæres af 4, med Rundbuer for-
enede Halvpiller. Korsarmene og Koret, til hvilket en Stentrappe (10 Trin)
forer op, have ribbclose Krydshvælvinger, Apsis Halvkuppelhvæ^lving. Baade
Kuplen (de 12 Apostle) og Apsis' Halvkuppel (Christus paa sin Her-
ligheds Trone i Regnbueglorien og omgiven af Evangel istmærkcrnc — Mo-
tivet fra Skibby Kirke, Horns Hrd.) ere prydede med Kalkmalerier, udf. af
Domkirkens Indre, set fra Koret.
F. C. Lund efter Udkast af Storck, ligesom ogsaa Hojkorets Hva^lving og
Sidemure, Korsarmene og Sideskibenes Hvælvinger have malede Dekorationer.
Disse Kalkmalerier ere dog allerede til Dels odelagte, og Joak. Skovgaard
er 1899 begyndt at male Prover paa nye, og det er Meningen at ud-
stræ'kkc disse Dekorationer til hele Kirken. Paa begge vSider af Kortrappen
er Nedgang til Krypten. Den er 4 Al. under Kirkens Gulv, 22 Al. lang,
1372 Al. bred og d^l^ Al. hoj; i Vestvæggen er der en Alternichc, og
paa hver Side to smaa firkantede, hvælvede Rum, svarende til de lige-
ledes hvæ'lvede Smaakapeller ovenover i Hjornerne mellem Korsarmene og
Hojkoret. I det sydl. Rum skal St. Kjelds Kilde have været. Krypten, hvori
holdes Skriftcmaal, har Lys fra 7 smaa Vinduer, der sidde lige ved Jorden
Viborg Domkirke.
589
i Kor og Apsis. Det nordl. Kapel ved Koret indeholder Præsteværelse (til
hvilket er Adgang ad en udvendig Stentrappe), i ældre Tid kaldet „Brev-
kamret", idet der her stod en Del adelige og gejstlige Brevkister (ødelagte
1726). Ad Vindeltrapper i Kortaarnene er der Adgang (nu lukket) til
det aabne Sojlegalleri paa Apsis.
Alteret, som staar paa sin oprindl. Plads, i Apsis, er af forgyldt
Metal (Motiv fra Sal Kirke ved Skive), efter Tegn. af Storck udf. af Prof.
C. Peters (det gi. Alterbillede fra 1730, den korsfæstede, af H. Krock,
hænger nu i nordl. Kapel ved Koret; Figurer fra Alterrammen staa paa det
sydl. Triforiegalleri). Døbefonten, i Midtskibet ved nordl. Korsarm, er
A^^^yyw ' ' ' I i^'j^
■i E5b F
iBLiiJi' iOil
- i H I' l_, 'lu. HF L..__^
^
I ^ s^A->'
.W ^__
^ \\vi\mUluliJ„ ^. VJW\A.^ Vil.^k.i-i
Tværsnit af Viborg Domkirkes Kor og Krypt.
Efter Hcinr. Hansens Tegn. i „Danske .Mindesmærker*' I 1868.
af Granit. Prædikestolen, af Bremer-Sandsten, bæres af 3 polerede
Granitsøjler, der hvile paa liggende Granitlovcr (modell. af H. Bissen). Det
meget store Orgel, over Forhallen paa begge Sider af det store Gavl-
vindue, er bygget af Kohne. I øvrigt er næsten alt Inventariet nyt, og aU,,
Korstole (de gml. Kannikestole brændte 1726), Stolestader, Dore osv., ere
dygtige Arbejder i romansk Stil. Kun faa ældre Ting ere bevarede, deribl.
den foran Opgangen til Koret opstillede, 4^2 ^^^- h^je, syvarmede Lyse-
stage („Lyskloven")> hvilende paa 3 Broncelover og med en paa Stangen
fastgjort Bc-o'stol; den er efter en Indskrift forfærdiget i Liibeck 1494 og
skænket Kirken af Kanniken Peder Povlsen; efter Branden 1726 blev den
restaur. 1730 af Kaspar Konig fra Danzig (se Tegn. af æld. n. Ark. I.
590
Viborg Amt.
Saml. 2. I\. IM. 7). I Midtskibct lucngcr et midJclaldcrligt Krucifiks, i
sydl. Korsarni 3 Mclgcnfigiircr fra Karup Kirke (skænkede af I*ast. Ras-
mussen, Finderup), i hver af Korsarmene en stor Mcssinglysekrone, begge
med Indskr. : Peter Jessen, Dorotliea Chatrine Ostenfcldt og Aarst. 1781.
Kirken har desuden 7 andre Lysekroner.
Af de mange Begravelser, til Dels i særskilte Kapeller, Epitafier og
Ligsten, der tidligere fandtes i Kirken, var der kun bevaret forholdsvis faa
indtil Ombygningen, og der er endnu færre efter den. Under Forhallen er
der 1869 indrettet en Gravhvælving (8 Krydshvælvinger, hvilende paa 3
Midtpillcr), hvortil der gennem en gammel Smedejærnsdor er Nedgang ad en
Granitvindeltrappe i det sydl. Vesttaarn; selve Gravhvælvingen lukkes ogsaa
af en gml. Smedej\Trnsdor.' Her staa 8 Kister (for i den 1663 indrettede
„Sehestedske Begravelse'* mellem Vesttaarnene, hvor nu Forhallen er) med
Krypten.
Lig af Malte Sehested til Rydhave, f 1661, og hans 2. Hustru Margr.
Reedtz, f 1697, Fr. Sehested, f 1726, og hans to Hustruer Else Margr.
Rothkirk, f 1704, og Sophie Birg. Sehested, f 17 55, Iver Xic. Sehested,
t 17 53, og Hustru Abel Margr. Schwaneveide, f 17 34, samt Oberstlieutn.
Jens Sehested til Rydhave, f 1773 (stor Granitkistc, bekostet 1796 af Datteren
Birg.). Fra denne Gravhvælving er der Indgang til et andet hvæ-lvet Grav-
rum under nordl. Vesttaarn, hvori 3 Kister (for i Vor Frue Kapel, se S.
583, senest kaldet det Jessenske Kapel; det havde 4, paa en Midtpille
hvilende Hvælvinger), der indeholde Ligene af Rektor P. Jessen, t 1780, og
Hustru Dorothea Cathr. , f. Ostenfeldt, f 1798, samt efter Sigende Fru
Gertrud Hofman til Sorbygd. ; i Sidevæ^ggene to Nh'ndctavler over ovenn.
Jessen og Hustru og over Rektor Jens Ostenfeldt, f 1744, og Hustru.
Nederst i nordl. Vcttaarn er der et 1665 indrettet hvæ-lvet Gravrum, der
lukkes med en smuk Smedejærnsdor, hvorpaa to adelige Vaabenskjolde, Aarst.
1665 og Navnene Hans Juel, Klisab. Krag, Kjeld Krag og Sophie Krabbe;
Viborg Domkirke. 591
her staa 5 Kister med Lig af Kjeld Krag til Trudsholm, f 1673, og Hustru
Sophie Krabbe, f 1693, Hans Juul til Staarupgd., y 1697, og Hustru
Elisab. Krag, samt Ritm. Iver Krag til Trudsholm, falden ved Malmø 1677.
I det lille Kapel (tidligere Sakristi) mellem Koret og sydl. Korsarm, før
kaldet „Præstekapel", „Provstens Skriftekammer" eller „Vandals Kapel",
staa 4 Kister med Lig af Generalmajor Gregers Daa, falden ved Gade-
busch 1712, og Hustru Jeanne Marie Ruse, f s. A. (to smukt restaur.
Metalkister) samt af Vald. Daa til Borreby, f 1691, og Major Chr. Kruses
Datter Joh. Marie, f 17 13 (to læderbetrukne, messingbeslaaede Kister).
Af hist. berømte Personer, der ere blevne begr. i Kirken, nævnes først
og fremmest flg. Endnu inden Kirken var færdig, jordedes her Domprovsten
i Vib., Kjeld, f 1150, kanoniseret 1188, skrinlagt 1189; det 3 F. lange
Helgenskrin af Træ med forgyldte Messingbeslag og Dragehoveder og med
Lænker til Ophængning blev ødelagt ved Branden 17 26 (et af Dragehove-
derne findes dog i Nationalmus.; se Henry Petersen, St. Kjelds Helgen-
skrin, i Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 110 Og., og Nord. Ugebl. f. kat. Kristne
36. Aarg. S. 548 flg. og 891 flg.). Erik Glipping blev efter Mordet 1286
begr. i Koret foran Højalteret, i en dobbelt Kiste af Bly og Træ, der ned-
sattes i en muret Grav; 1708 blev Graven, paa hvilken der 1638 var
lagt en ny Træramme, aabnet, og ved Branden 1726 ødelagdes den næsten
helt; 1863 blev Bunden af den murede Grav genfunden paa Foranledn. af
Fr. VII; en Indskriftsten i Korgulvet betegner Stedet. I et lille Rum i Dør-
aabningen til sydl. Kapel ved Koret opbevares nogle ved Undersøgelserne
fundne Sager: Rester af Blykisten, Læderstykker, Stenen fra Kongens Sig-
netring", et Stykke af hans Solv-Hostieæske osv. (se Aarb. f. n. Oldk. 1873
S. 263 flg.). I sydl. Kapel hænger en Hjælm, et Bryst- og Rygpanser og et
afbrudt Sværd, som man før mente havde tilhørt Kongen; men de ere be-
vislig flere Aarh. yngre. Den tidligere Antagelse, at der i kat. Tid og helt
op til 1630 er blevet holdt Sjælemesser i Krypten for den myrdede Konge
under Navn af „Vaadesang", er i alt Fald for den protestantiske Tids Vedk.
urigtig (vistnok misforstaaet Tydning af „Ottesang", jydsk „Wuthesang" ;
se A. Heise, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 380 flg.). At Svend Grathe har
været begravet i Kirken, er ogsaa urigtigt (se under Torning Sogn, Lysgaard
Hrd.). Den fra Vald. Sejr kendte Bisp Gunner (f 1251) var jordet foran
Alteret i St. Kjelds Kapel, Kansleren Niels Kaas, f 1594, ved den øverste
Pille paa Midtskibets nordl. Side, og Bisp Hans Vandal, f 1641, i ovenn.
„Vandals Kapel"; ogsaa Bisp Henr. Gerner, f 1700, var jordet i Kirken;
men disse Grave, foruden mange andre, ere nu forsvundne.
Af Ligsten og Epitafier, flere dog stærkt slidte og beskadigede, ere
flg. bevarede. I sydl. -Korsarms Gulv: Ligsten over Bisp Niels Glob, f 1498
(anselig Sten med Billede i fuld Ornat; oprindl. i nordl. Korsarm; se Løjfler,
Gravst. PI. XXX), over Lektor Petrus Johs. Høg, f 1603, og Hustiu, over
Apoteker Dan. Friedcnreich, f 1706, og Hustru, over Morten Sørensen
Hegelund, samt Stenplader fra to Epitafier, et over Kjeld Krabbe, f 1612
(bekostet af Enken Christence Juel), og et over Borgmester Cl. Christensen,
t 1671. I Væggen i sydlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over
Kantor Niels Friis, f 1557, og Hustru (med begges Billeder; afbild, hos
Heise, Dipl. Vib., PI. IV), over Bisp Peder Villadsen, f 1673, over Bisp
Peder Thøgersen, f 1594, over Præst Vilhelm Paludan, f 1634, og Hustru,
og over Bisp Søren Glud, f 1693, og Hustru. Paa Muren ved Opgangen
592 Viborg Amt.
i det sydl. \'csttaarn hænger el anseligt P>pitafium over ovenn. Malte Sehe-
sted og Hustru Margr. Reedtz samt Fr. Seiiested og hans to Mustruer, med
Billeder af de to forste (istandsat 17 53 og 187 6). Ved Siderne af 6p-
gangen ere indmurede to Ligsten begge fra 1566, den ene over Anna
Martini, Lektor Niels Sørensen Juls Hustru, den anden ulæselig. I Væggen
i det nordlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Graabrodreguar
dianen Johs. Kanuti, f 1506, med Billede (afbild, hos Heise, Dipl. PI. III)
over Pra^st Andr. Skote, f 1594 (begge have for ligget i Graabrodrekirken)
over Bisp Kjeld Juel, f 1571, og Hustru, over Dr. med. og Apoteker Joh
Stabel, t 1738, Apoteker Ludolf Kappel, og deres Hustru Margr. Kirst
Jelling, t 1770, og en Sten vistnok over Lektor Foss' Hustru Maren
t 1588 (stæTkt slidt). I samme Væg en Granitsten, med en Dommedagsfrem
stilling, fra den senere Middelalder. — I Kryptens Gulv en romansk Lig
sten med Korsstav, funden i Kæret ved Borgevold ; i Rummet under sydl
Kapel ved Koret opbevares en fragm. romansk Ligsten og en fragm
Ligsten over Mette Sorensdatter Hegelund, i Rummet under nordl. Kapel en
mandslang Granitkiste fra den tidligere Middelalder, funden 1863 stykkevis
i Korets Sidemure (se Aarb. f. n. Oldk. 187 3 S. 271, hvor den er afbild.). —
Paa Pillerne i Kirken hænge oliemalede Portrætter af Bisperne Henr. Gerner
(skænket af Dronn. Louise), Joh. Trellund, f 1735, Andr. Woldike, f 17 70,
Chr. M. Rotlbol, f 1780, P. Jakobsen Tetens, f 1805, Jens Bloch, f 1830,
N. E. Øllgaard, f 1863, og O. C. Laub, f 1882. — I nordl. Kapel ved
Koret hænger en Tavle, bl. a. med Fortegn, over Præsterne i Graabrodre-
kirken fra Reformationen af.
Ad en Granitvindeltrappe i sydl. Vesttaarn er Opgang til Orgelet og
Triforiegalleriernc ; Trætrapper føre videre op til Klokkerne, af hvilke
der i hvert af Vesttaarnene er to (i alt Fald 3 af disse ere omstøbte 17 30
af Kaspar Konig); i Spiret over Korset er en lille, 1897 af Præst Ras-
mussen, Finderup, skænket Klokke. Kirken har faaet Varmeapparat 1888
(under nordl. Korsarm).
Kirken har i kat. Tid haft et stort Antal Alt ere, hvoribl. det ovenn.
St. Kjelds, Helligtrefoldighedsalter (i Helligaandskapellet), Vor Frue Alter,
Helligkors Alter (i Helligkorskap.), Alle Helgens Alter, St. Mortens Alter,
St. Hans Baptiste Alter og St. Botulphi Alter. Desuden havde den foruden
^t. Kjelds Helgenskrin en usæ^d vanlig Mængde Relikvier, saalcdes af St.
Villads, noget af Vor Frues Haar og Klæder, et Stykke af de 5 Brod,
noget af de 1 1,000 Jomfruer, noget af de 10,000 Riddere m. m. (se Ursin
S. 119 flg.), hvad der ogsaa i høj Grad bidrog til Kirkens Anseelse.
Kirken var før omgiven af Kirkegaarde n, som mod V. var lukket med
en Mur, der gik fra Raadhusct mod X. til Hjornestedet (se Resens Tegn., S.
5 79). I Muren var en 1 584 bygget Genncmkorselsport; en da anbragt Indskrift-
sten blev 1749 flyttet til den indv. Side af Muren, og der blev ved Porten
sat en ny Sten med Aarst. 1749; 1801 blev Muren nedbrudt, og Kirke-
gaarden planeredes ISl 1. Indskriftstenene bevares nu i Rummet under sydl.
Kapel i Koret, hvor der ligesom i nordl. Rum ligger en Del Brudstykker af
romanske Sojlcr. N. og O. for Kirken laa i kat. Tid Kannikernes Boliger.
Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Sognepræst til Asmild-Tapdrup Sogne. Kirken ejede Okt. 1900 i Kapitaler
20,846 Kr. og i Jorder omtr. 40 Td. Ld. (Lejeafgift 1899: 1150 Kr.) samt
Skavngaard Landgilde (af 17 Hondcrgaarde i Rinds Sogn, 200-225 Kr.
Viborg Domkirke.
595
aarl.) og Læsø Landgilde (fast Pengeafgift: 196 Kr.). Dens Gæld var
19,766 Kr.
Litt.: N.Høyen, i Danske Mindesmærker 1 S. 35 flg. — M. R. Ursbiy Stiftsst.
Vib. S. 104 flg. — y. B. Løffier, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 69 flg. - A. Heise,
Dipl. Vib. - Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 589 Hg. — C. Gullev, Bidr. til V. Domkirkes
Reparationshist., i Saml. til j. Hist. III S. 284 flg.
Skive
1900
J.TH.
kive Købstad ligger i Hind-
borg Herred i det sydøstl.
Hjørne af Halvøen Salling
under 56^33' n. Br. og 3<>
33' 16,16" V. L. for Kbh.
(beregnet for det gamle
Kirketaarns Sydgavl). Byen
ligger ved Skive Aas ven-
stre Bred, omtr. 2500 Al.
^a ~'^"tS'- ^^^ ^^^^ Udløb i Skive
^^Q^^ Fjord, paa et mod Nordøst
^'^^J^M; opadstigende Bakkedrag
.j^^T^^^^k ^^^ temmelig brat Affald
^%ømi "lod s. og V. til store
' ""% Engdrag. Det højeste Punkt
^\'^^ i Byen er ved den gamle
^Æ& Kirke, 95 F., 30 M. , paa
å^-Møm To'-^^t e^ de^ 66,9 F., 21
SSM^^^i M., paa Østertorv ud for
'i^5p^ østergade 13,^ F. , 4 M,
^'^
^
1/vv.^r^ M,K^^— -v«. ^^*^*^'^"^^'" ^^^ Viborg er
I-fil" r^lt^S^^^li ^"'^'■- ^V2, fra Nykjobing
rÆyi:ir..^C^^^ ^'/4 og fra Holstebro 4V2
r^^r^^^.,Ti|| ^^il (ad Jærnbanen henh.
V,'. v'-<=4 4,12 Mil, 31 Km. — med
" - . iAj^ Jærnbane og Damp færge — ,
""^'^^^ Jviil, 49 Km.).
Mil, 39 Km., og 6V2
Byens stør-
ste Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1400, fra V. til 0. 2400 Al. Byen
gør et tiltalende Indtryk, hvad enten man ser den fra Banegaarden, der
ligger nede i Engdraget paa den anden Side af Skive Aa, over hvilken
der foruden Jærnbanebroen fører en Bro fra Stationsvejen, eller ude fra
Fjorden, eller man færdes i de til Dels temmelig stejle Gader. Særlig smuk
og vid Udsigt er der fra Skovbakke og Bjornehoj mod N. og 0. Hoved-
aarernc ere den fra N. til S. løbende Nørregade, der mod N. fører ud til Nykjo-
bingvejen og mod S. fortsættes over Torvet i Adelgade, og de i østl. Ret-
Trap: Danmark, 3. Udg. r\*. " 38
594 Viborg Amt.
0
ning lobcndc Gader Østergade og Tinggade, der udmunde i Østertorv og
fortsættes mod 0. i Vejen til Stationen og Viborgvejen; mod V. fortsættes
Østergade i den nye Frederiksgade, der udmunder i Holstebrovejen. Mange
af de I Stokv. hoje Huse ere i de senere Aar blevne afloste af anse-
ligere BygningcM-. Gamle Huse er der næsten ingen af.
Byens Kobstadsgrund udgjorde 1900 omtr. 83, Markjorderne
719 Td. Ld. (Juli 1900 indlemmedes omtr. 14 Td. Ld. af Landsognet i
Bymarken"). Byen havde da 21 Gader og Stræder, 2 Torve og 2
Markedspladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 312
(Dec. 1900: 369, hvoraf 3 19 paa Bygrunden). Fladeindhold et af Byen
med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 omtr. 780 Td. Ld.; deraf vare
besaaede 235, Afgræsn., Hoslæt, Eng 383, Kær og Fælleder 13, Have 15,
Skov 43, Heder 44, Veje og Byggegrunde 46 Td. Det saml. Hartk. var
*/, 1895 43 Td. (deraf 3*/^ inddragne under Bygrunden); deraf horte 15
til 9 Gaarde og 24 til 141 Huse; 5 Gaardbrug og 86 Husbrug dreves fra
Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligger Hcdemarksskohri.
Husenes saml. Brand forsikr ingssum var ^/g 1900 5,237,654 Kr.
(Antal af Forsikringer 374).
Om Skive Landsogn se Hindborg Herred.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
• Kirken, mod S. V. i Byen ved den gamle Markedsplads, er opf. 1896.
98 (indviet ^^/g 1898) efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm i tidlig Renæ^s-
sancestil af røde Mursten med Kridtstensbaand, paa en Granitsokkel. Kirken
(udv. Længde 62 Al., Bredden 17, med Korsarmene 27 Al.) bestaar af
Skib og Kor med lige Afslutn. mod S., to Korsarme mod V. og 0. og
Taarn med kobbertækket Spir (125 F.) mod N. Skibet har Tøndehvælving
med Stikkapper ud til de store rundbuede Vinduer. Koret, der er hævet 6
Trin over Skibet, har lav Krydshvælving; bag Alteret er Præstens Stol;
da Jordsmonnet skraaner ned mod S., er der under Koret indrettet Skrifte-
stol og Plads til Kirkens Varmeapparat. Korsarmene have hver to Kryds-
hvælvifTger og Pulpiturer, til hvilke Adgangen sker gennem to smaa Ud-
bygninger, med taarnlignende Kuppelbygninger, mellem Korsarmene og Koret.
Taarnets Underrum tjener til Vaabenhus; over dette er der i Skibets Nord-
ende et Pulpitur, og atter over dette har Orgelet sin Plads. Den ejendom-
melige, fortrinligt malede Altertavle (Bjærgprædiken) er fra 1897 af A. Jern-
dorff. Granitdobcfonten, Prædikestolen af udskaaret Egetræ, Stolestaderne i
Skriftestolen, to Malmlysekroner i Korsarmene (den ældste fra 1699) samt
de to Klokker (den ene fra 1591, med Indskrift) ere fra den gamle Kirke.
Kirkens Opforelse skyldes væsentlig Gaver fra Apoteker G. J. N. Nør-
gaard og Hustru, der dels have skænket 35,000 Kr., dels testamenteret
den 65,000 Kr., ved hvis Udbetaling i sin Tid Laanct fra Stiftsmidlerne
vil blive tilbagebetalt.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en vSognepræ-st, der tillige er Præst
ved Resen Sogn, og en Kapellan pro loco. Kirken ejer i Kapital 850 Kr.,
i Tiender og Landgilde af Landsognet omtr. 28 Td. Rug. 387^ Td. Byg,
297j Td. Havre og af Byens Hartk. 15 Td. Byg; desuden nogle Englodder,
') Ved Res. af n, iggi. %\^ ir3j og »/i, 1337 indlemmede^ no^Ic Arealer af Skive I^andsogn.
i
Skive.
595
der give i aarl. Leje 280 Kr. ; dens Gæld er 3400 Kr. til Skive Kommune og
65,000 Kr. til Vib. Stiftsmidler og en aarl. Livrente paa 1000 Kr. til Apoteker
Norgaard og Hustru ; Gælden forrentes halvt af Staten, halvt af Kommunen.
Den gamle Kirke (se Vignetten S. 593), S. 0. for den nye, fordum
indviet til St. Peder (nævnt første Gang 1304), benyttes nu som Ligkapel
og Reservekirke; den er opf. i romansk Tid (Slutn. af 12. Aarh.) af
Granit, forlænget i 14. Aarh., og bestaar af Skib og Kor med tresidet Af-
slutn., Taarn mod V., Korsfløj mod S. og Vaabenhus mod N. Altertavlen
(Christi Fødsel), fra 1855 af C. Dalsgaard, hænger der endnu. Men det
^
iifr
■.II?
iiliiir
Skive Kirke
interessanteste ere dog de 1887 fremdragne Kalkmalerier, der dække
alle Hvælvingerne og Pillerne, og som bl. a. indeholde Fremstillinger af
Martyrer og Helgener (flere end der andetsteds er fundet i Landet), som Knud
Konge og Knud Hertug; Malerierne ere fuldendte 1522, hvilket Aarst. til-
lige med Niels Høgs Vaaben og Navn findes paa Malerierne (se Aarb. f.
n. Oldk., 1888 S. 104 tig., /. Lohmann, Kalkm. i Skive Kirke, Skive 1890,
og M. Petersen, Kalkm. S. 32). Kirken ventes istandsat ved Tilskud fra
Staten og bevaret som nationalt Mindesmærke.
Byen har kun een Kirkegaard, ved den gamle Kirke, 3V3 Td. Ld. Fra
den højtliggende Kirkegaard er der vid Udsigt over Skive Aas Dal.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, to Stokv. med et frem-
springende Midtparti, er opf. 1846 og ejes af Amtskommunen med ^'^ og
38*
596 Viborg Amt.
Kobstadcii med '/4- ^^^t indeholder bl. a. i Stuen Arrestforvarerbolig og 8
Arrestccllcr, paa 1. Sal en Retssal, der tillige benyttes som Ryraadssal (med
et Oliemaleri af Fr. V.), et Forligskommissionslokale, en Raadhussal og Arkiv.
Der paatænkes en Ombygning af Raadhuset og Tilbygning af et Arresthus.
Et ældre Raadhus, omtr. paa samme Sted som nu, brændte 17 15, og efter
den Tid benyttedes forskellige lejede Lokaler, indtil det nuv. Raadhus opfortes.
Det kommunale Skolevæsen omfatter Borgerskole og Realskole.
Borgerskolen, Østergade, er opf. 1844 i to Stokv. Realskolen, Frede-
riksgade, med Dimissionsret, har en ældre Bygning, der er opf. 187 7 af
et Aktieselskab og 1887 gik over til Kommunen, og en 1889 opf. Bygning,
begge i to Stokv. Borgerskolen havde Juni 1900 13 Klasser og 47 5 Elever,
Realskolen 9 Kl. og 187 Elever; ved Skolerne ere ansatte 9 faste Lærere og
2 Timekxrere, 4 faste Lærerinder og 2 Timelærerinder. — Teknisk Skole
(opr. 1868), Nordbanevej, er opf. 1890 af rode Mu-rsten i to Stokv, efter Tegn.
af Arkitekt Jensen, Aarhus, paa en af Kommunen skænket Grund af Industri-
foreningen med Tilskud af Stat og private (med Inventar har den kostet 35,000
Kr.); 1899-1900: 202 Elever. — Desuden er der en privat Pigeskole.
Fattiggaarden, ved Nykjobing Landevej, er opf. 1869 og har Plads
til 18 Lemmer. Amtssygehuset, beliggende meget hojt N. for Byen, ved
Resenvej, er opf. 1885 efter Tegn. af Arkitekt H. A. Paludan; det bestaar
af 3 Floje af røde Mursten i to Stokv., hvoraf den ene Floj er for epi-
demiske Sygdomme, og har i det hele 84 Senge. Det ejes af Amtskom-
munen med ^/^ og Købstaden med 74-
Milde Stiftelser: Madame Begeskovs Legathus, Sønderbyens
Tværgade, oprettet 1788 af Inger Steenbloch, Enke efter Præsten Søren
Bøgeskov, med to Huse i 1 Stokv. med 4 Friboliger for trængende uden
for Fattigvæsenet; Stiftelsen, der ejer omtr. 3800 Kr., best^Tes af Sogne-
præsten og Byfogden. Det Ramborgske Legathus, ligeledes i Sonder-
byen, opr. 1844, har 4 Friboliger for Enker uden for Fattigvæsenet; det
bestyres af Sognepræsten. Borger- og Haandværkerstiftelsen, Frederiks-
gade, er opr. 1879, 2 Stokv. hoj af rcfde Mursten, hvori 16 Boliger (deraf
4 fri, de andre til moderat Leje) for trængende Borgere og deres Enker;
Stiftelsen, der ejer omtr. 2100 Kr. og flere Legater, bestyres under Borgm.
Tilsyn di 1 Byraadsmedlcm, I Medlem af de fattiges Kasses Bestyrelse og
3 af Borger- og Haandværkerforeningens Medlemmer. Apoteker Norgaards
og Hustrus Børnehjem, Asylgade, af rode Mursten i 1 Stokv., er opr.
1882 af Apoteker N. ; Asylet, der har Plads til omtr. 50 Born, bestyres under
Stiftsøvrighedens Tilsyn af Kirkeinspektionen. Apoteker Norgaards og
Hustrus Arbejderhjem, Skovvej, af rode Mursten i 1 Stokv.,- er opf.
1890 med Fribolig for 4 Familier af Arbejderstanden; det bestyres af By-
raadet. Arbejder-Sygekasseforeningens Stiftelse, i Nørre Allé, 2 Stokv.
hoj, opf. 1892 med 9 Lejligheder til moderat Leje for Foreningens Medlemmer.
Et Gasværk, ved Horsensvejen, er anlagt 1896 for 135,000 Kr. ; 1899
producercJcs 263,266 Kubikm. Gas.
Skive har 2 Jærnbanestationer : Stationen paa den jydske Tvær-
bane Langaa-Viborg-Holstcbro, O. for Aaen, opf. 1864, og Xordbanc-
gaarden, for Enden af Nordbanevej, L'dgangspunkt for Skive-Glyngøre
Banen, opf. 1884. Posthuset og Tclcgrafstationen har Lokale i Vester-
gade; Toldkammeret, ved Havnen, har Lokale i Havnefogedboligen (Told-
kontoret er paa Jærnbanestationen).
-— S—
Skive. 597
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, ved Resenvej, opf. 1885;
et Missionshus „Garizim", Christiansgade, opf. 1898, Ny Borger- og
Haandværker forening, Frederiksgade, opf. 1883 (med Teater); Høj-
skolehjemmet, Asylgade.
Byen har et smukt, 187 7 paabegyndt Anlæg, omtr. 8 Td. Ld., N. 0.
for Byen ved Vejen til Krabbesholm. Desuden har Byen en omtr. 30 Td.
Ld. stor Granplantning paa Bymarken.
Indbyggerantallet var 1. Februar 1890 3747 (1801: 520, 1840:
1015, 1860: 1709, 1880: 2521). Erhverv 1890: 334 levede af im-
materiel Virksomhed, 79 af Jordbrug, 32 af Gartneri, 42 af Fiskeri,
14 af Søfart, 1515 af Industri, 927 af Handel, 669 af forskellig Daglejer-
virksomhed, 92 af deres Midler, 4 nøde Almisse, og 39 vare i Fængsel. —
Da Byen har et meget godt Opland i Sallingland og en Del af Landet mod
S., er Handelen ret betydelig og har taget et stort Opsving i sidste Halvdel
af 19. Aarh., til hvilket baade Jærnbanerne og den 1869 anlagte Havn have
bidraget. Fiskeriet dreves ifl. Fiskeriberetn. 1897-08 fra 7 Baade; der fiskedes
særlig Aal (Værdi: 1550 Kr.), Torsk (2300 Kr.) og Rejer (1500 Kr.).
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linned-
garn 14,943 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 28,229 Pd., uldne
Manufakturv. 19,406 Pd., Vin 35,895 Pd., Glas og Glasvarer 43,340 Pd.,
Kaffe 44,627 Pd., Risengryn og Rismel 14,469 Pd., Salt 180,884 Pd.,
Sukker, Mallas og Sirup 45,570 Pd., Tobaksblade og Stilke 30,133 Pd.,
Stenkul 425,000 Pd., Kokes 76,000 Pd., Metaller og Metalvarer 454,138
Pd. samt Tømmer og Træ 2048 Clstr. og 9017 Kbfd. Desuden tilførtes
der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til inden-
landske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 12,620 Pd. Fedt, 43,205
Pd. Uld, 43,130 Pd. Huder og Skind og 107,034 Pd. Mos og Tang.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 10 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 227 Tons, deraf 1 Dampskib med 19,5 ^'
og 20 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 67 og udgik 58 Skibe med
henh. 3076 og 4 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 78 og udgik 73
Skibe med henh. 3211 og 480 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 76,279 Kr. , Krigsskatten af Vareindforselen 4729 Kr. , i alt
81,008 Kr. (2134 Kr. mindre end i 1898).
I Skive holdes aarl. 10 Markeder: 1 i Jan., 1 i Feb. og 1 i Marts
med Heste og Kvæg, 1 i x\pr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni med
Heste, 1 i Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste, Kvæg og Faar samt 1
i Nov. med Kvæg og Faar.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Skive Jæmstoberi
og Maskinfabrik (aarl. Omsætning omtr. 1 50,000 Kr., 55 Arbejdere), Nielsens
Farveri, Spinderi og Klædefabrik (omtr. 25 Arbejd.), et Svineslagteri (omtr.
30 Arbejd.), et Tarmslibcri (omtr. 20 Arbejd.), en Papirposefabrik (14
Arbejd.), desuden nogle Tobaksfabrikker, Ølbryggerier, Fddikebryggori, Sildc-
røgori. Mineralvandsfabrik, Lervarefabrik, Garverier, Savskæreri, m. m.
I Skive udgives to Aviser: „Skive Avis" og .,Skive Folkeblad*'.
Kreaturhold 1898: 167 Heste, 128 Stkr. Hornkv. (deraf 104 Køer),
310 Faar, 283 Svin og 13 Geder.
Byens Øvrighed bcstaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
598 Viborg Amt.
Byskrivcr samt Herredsfoged og Skriver i Sallinglands Herreder, og et By-
raad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Med-
lemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattig-
væs., c) for Alderdomsunderst. og Legater, d) for Skolevæs., e) for Havnen, Q^or
Gasværket, g) for Mark- og Vejvæs., h) for Plantningen, i) for Kodkontrollen.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 68,089 (deraf
Grundsk. 3481, Hussk. 3474, F'ormue- og Lejlighedssk. 58,265, lignet paa
Menigheden 2869 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 7956, Tilskud fra Stat
til Alderdomsunderst. 2995, Indtægt af Aktiver 2628, Skolekontingent 3466,
Gasværk 17,969, Kodkontrol 1579 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1279,
til Amt 290, til Amtsskolefond 1087, Byens Bestyrelse 2795, Fattigvæs.
16,184, Alderdomsunderst. 6817, Skolevæs. 24,008, Rets- og Politivæs.
3910, Medicinah\TS. 6227, Gader og Veje 8070, Belysn. 3000, Brandvæs.
762, offtl. Renlighed 565, Anlæg 1067, aflost Højtidsoffer 2700, Kirke-
udgifter 1885, Udg. til Kødkontrol 1189 Kr. Byen ejede ^Vi2 1^99 i
Kapitaler 38,47 3 og i faste Ejendomme med Udbytte 212,645 og uden
Udbytte 169,911 Kr. og skyldte bort 256,258 Kr. 'For 1900 var Skatte-
proc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7 pCt. ; den anslaaede Indtægt
var omtr. 1,254,100 Kr., deraf var skattepligtig Indtæ^gt 961,750 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhus og Sygehus, Sko-
lerne, Fattiggaarden, Gasværket, et Sprojtehus, en Desinfektionsanstalt, Jorder
til Værdi af 62,787 Kr. og Tiender til Værdi af 39,676 Kr.
Byens Brandkorps bestaar af en Sluknings-, en Nedbrydnings-, en
Rednings- og en Vandforsyningsafdeling; alle mandlige Indb. mellem 20 og
50 Aar ere tj^nestepligtige. Under Brandkorpset sorterer et Ordenskorps.
I Skive Bank (opr. ^5/^ 1857) er Aktiekapitalen 300,000 Kr. ; ^V^g 1^99
var Folio- og Indlaanskontoen 2,529,651, Vekselkontoen 1,506,134 Kr. —
I Salling Herreders Spare- og Laanebank (opr. -% 1876) er Aktie-
kapitalen 200,000 Kr.; ^i/^ 1900 var F'olio- og Indlaanskontoen 1,583,526
Kr., Vekselkontoen 648,5 79 Kr. ; Sparernes Tilgodeh. (indbef. i Indlaan)
var 1,393,949 Kr., Rentef. 4V4 pCt., Antal af Konti 1985. — I Skive
Sparekasse (opr. ^-^/g 1857) var ^i/g 1899 Sparernes Tilgodehav. 1,282,170
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 36,472 Kr., Antal af Konti 2173. — Des-
uden er der en 1880 opr. Frimærkespareforening.
Havnen er anlagt 1869 henved ^4 ^^'1 ^^a Byen ved Krabbesholm for
60,000 Kr. Ved en af Staten 1870 anlagt Havnebane staar den i Forbin-
delse med Jærnbanestationen. Havnen bestaar af eet Bassin, 22,632 □ AI.,
Dybde 8=^/4 F., Bolværkslængde 1290 F.; Havnepladsen er 52,378 G Al.
(i Anl. af Limfjordens Uddybning udarbejdes Planer til Havnens Uddybning
til 13 F. og Udvidelse i Bredden til 328 F., alt anslaaet til 120,000 Kr.).
Havnevæ^senet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som
F'ormand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer, hvoraf 2 kunne vælges
uden for Byraadet. Havnekassen ejede 7i 1900 i Kapitaler 23,452 Kr. samt
Havncfogedbolig , Maskiner m. m. til VæTdi 6500 Kr. ; dens Gæ'ld var
31,339 Kr. ; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 9400 Kr.
Naar Dampskib ventes, tæ'ndes to rude og 2 gronne Fyr. Havnefogden har
Ret til at lodse.
I gejstlig Hcns. er Skive med Landsogn forenet med Resen Sogn
som Anneks. Desuden er der ansat en Kapellan pro loco.
Skive. 599
Skive horer til 8. Landstingskreds og. Amtets 1. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Viborg Am tstue- og Ski ve Læge-
distrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer til 5.
Udskrivningskr.' 277. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 147-150,
158-60 og 277-314.
Ved Skive Toldst'ed er ansat en Toldforvalter og 3 Toldassistenter,
ved Postvæsenet 1 Postmester (og 3 Ekspedienter), som tillige er Be-
styrer af Telegrafstationen. Byen har Statstele fon og privat Tele-
fon. Ved Havnen er ogsaa Telefonstation.
Skive er Station paa Tværbanen Langaa-Viborg-Struer (Strækningen
Viborg-Skive aabnedes ^7io 1864, Skive-Struer ^^ii 1865; se i øvrigt under
Fredericia) og Udgangspunkt for den S. 214 omtalte, ^jr^ 1884 aabnede
Skive-Glyngøre Bane. I Driftsaaret 1899-1900 solgtes i Sk. 52,654
Billetter; der ankom af Gods, Kreaturer osv. 24,758 T. og afgik 14,226 Tons.
Historie. Skive, i Valdemar II's Jordebog kaldet Skyua (senere Schiffué), lige-
som Kongsgaarden, der kaldes Skhhtægarthæ (det oldn. ski(^ betyder Planke
eller en Indhegning af Planker), var paa Vald. Sejrs Tid Krongods og Kongsgaarden
Kongens private Ejendom, og 1327 skænkedes Tredjedelen af Godset til Erik af
Sønderjyll. som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter; her var ogsaa et
kgl. Birk, nævnt 1407. Byens ældste kendte Privilegier, hvori de ældre stadfæstedes,
ere givne af Vald. V paa Danehoffet i Nyborg ^^/g 1326, senere mange Gange be-
kræftede og udvidede, bl. a. -^/j 1443 af Chrf. af Bayern, da han opholdt sig paa
Skivehus, 1530 og -2/12 1566. Byen omtales 1329 som en Del af det Gods, der
blev givet i Pant til Marsken Ludvig Albertsen Ebersteins Arvinger. I øvrigt om-
tales Byen kun sjældent; 1573 eftergav Kongen Borgerne en Del af Skatterne „fra
den sidste Fejdes Tid" (om Skive Bymark, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 357 flg.).
Fra 1660 til Oprettelsen af Viborg Amt 1794 var den Sæde for Amtmanden over
Skivehus og Hald Amter. Ved kgl. Reskr. af ^^j^ 1727 forordnedes Herredstinget
for Sallingland at skulle holdes i Byen. Den har vel i den nyere Tid lidt af Ilde-
brande som de andre Byer, men det er dog først fra 18. Aarh., vi have Efterretning
om saadanne, nemlig 1715, 1725 (da brændte „al den Del, som var tilbage 0% ikke
afbrændte 1715"), 1748 og 1749; 1672 havde den 529, 1769 435 Indb., saa at den
da var den tredjemindste Købstad i Jylland; den er vel ogsaa bleven fortrædiget i
sin Handel af Aalborg (1708 klage Borgerne over dette). I 19. Aarh. er den imid-
lertid taget stærkt til, saa at den nu har over 7 Gange saa mange Indb. som 1801,
hvortil Grunden navnlig maa søges i de forbedrede Handelsforhold ved Aggerka-
nalens Aabning (1841 blev Byen fuldstændigt Toldsted) og de senere Aars Havne-
og Jærnbaneanlæg. — Byen har haft en Latinskole, der ophævedes 1739, hvorefter
dens Indkomster henlagdes under Viborg Katedralskole (se om denne Heise, Dipl.
Vib. S. 334 IL, og Saml. til j. Hist. IV S. 323).
Om de kirkelige Forhold ved Skive Kirke og Præstegaard og om den første lu-
therske Præst her, Oluf Libbert, se Kirkeh. Saml. 2. R. V. S. 552 tig.
Om Skivehus se Landsognet.
Salling
eller Sallingland, der omfatter den nordvestl. Del af Viborg Amt: de 4
Herreder Hindborg, Norre, Harre og Rødding, er en Halvø, der skyder ud
i Limfjorden mellem Skive Fjord, Hvalpsund, Risgaarde Bredn., Livo Bredning,
hvori den til Salling horende 0 Fur ligger, Salling Sund, Lysen Bredn. (der
afsætter Harre Vig), Kaas Bredn. og Venø Bugt. Mod S. 0. berører den Fjends
Herred, i øvrigt begrænses den mod S. af Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.).
Om Overfladen se S. 553; Jorderne ere gennemgaaendc gode, muldede og
600
Viborg Amt.
sandede nioJ en Blanding af Ler. Vandløbene ere kun smaa; det største
er Hinnerup Aa, der lobor mod'N. ud i Fjorden over for P'ur.
Salling (gnil. Form Sallin^holm, idet den vistnok har været en O) udgjorde i
Middelalderen en Del af Sallingsysscl, se S. 557.
Halvocn har i Oldtiden været en ret vigtig Bcboolsesplads. Af Dysser og Jætte-
stuer kendes vel næppe 20; derimod er der talt omtr. 1150 Gravhoje (uden Fur).
Bebyggelsen synes at have været storst i Kystegnene, idet omtr. 860 af Oldtids-
monumenterne falde paa de 17 Sogne langs Limfjorden.
Litt. : //. C. Strandgaard, Beskr. over Salling m. H. t. Fortiden og Fortidsmin-
derne, i Saml. t. j. Hist. V S. 265 flg. ; se ogsaa s. Forf. smstds. VIII S. 165 flg. og
X S. 340 flg. - Sallinglands Kirker I. Afd. Rødding Urd., beskr. af F. Uldall
(med en Indledn. om Xorrejyll. Granitkirker, dS J. Helms), Kbh. 1885; 2. Afd. Norre
Hrd., opmaalte under Ledelse af H. B. Storck, beskr. af V. Koch, Kbh. 1893. — P. C.
Christcnsfti, Kæltringeliv i S., i Aarb. f. d. Kulturh. 1897, S 152 flg. — Indberetn. til
Nationalmus. om antikv. Undersogelser af Hindborg, Harre, Rodding og Norre Hrd.'s
Kirker, af F. Uldall, 1873—74.
Hindborg Herred.
Sogne:
Skive Lafids., S. åoi. — Resen, S. 602. — Hem^ S. 604. — Dølby, S. 604.
Hindborg, S. 60 j. — Oddens e, S. éoj. — Otting, S. éoy. — Brøndum, S. 6oy.
Hvidbjærg, S. 60S. — Volling, S. 608.
''^\
S^^ i»»' V.'if^^;;;^,:;^^,^!:^,;^^
indborg Herred, det sydost-
ligste og mindste i Salling,
begrænses mod N.Ø. af Norre
og Harre Hrd., mod V. af
Rødding Hrd., mod S. af
Ringkjøbing Amt (Ginding
Hrd.) og Fjends Hrd. og mod
0. af Skive Fjord. Største
Udstrækning fra N. til S. er
omtr. 2, fra 0. til V. l^/^Mil.
Højeste Punkt paa den over-
vejende bølgeformede Over-
flade er Bavnhoj, 110 F.,
34,5 M. Skovarealet er 183
Td. Ld. Jorderne, se S. 599,
høre til Amtets frugtbareste
(ved Matr. gnmstl. 15^/^Td.
Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fla-
deindholdet (med Skive
Købstad) :0,526 Td. Ld.
(:2,o«DMil, ll3„GKm.).
Hindborg Herred. — Skive Landsogn. 60 I
Landdistrikternes Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 7i
1895 1168 Td. Folketallet var Vg 1890 i Landdistr. 4274 (1801:
2274, 1840: 2658, 1860: 3157, 1880: 4107). I Herredet ligger Køb-
staden Skive. I gejstl. Hens. udgør det eet Provsti med Sallings andre
3 Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Sallinglands Herreders Juris-
diktion og Amtets 2. Forligskreds.
Hindborg Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hærnhurghæreth (1407: Heneborgh.), herte
i Middelalderen til Sallingsyssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus
Amt; se videre S. 558.
Der er kun talt omtr. 160 jordfaste Oldtidsmonumenler (deraf 2 Dysser), og
omtr. Halvdelen er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret ; ^/j^ 1900 vare 9 fred-
lyste. Flest kendes fra Sognene Oddense (omtr. 45), Resen (25), Brendum (17)
og Otting (17); se i øvrigt S. 600.
Skive Landsogn omgives af dennes Købstadsjorder, Resen, Dolby og
Hem Sogne, Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), Fjends Hrd. (Fly og Dom-
merby S.) og Skive Fjord. De mod N. og N. V. noget højtliggende og
bakkede Jorder ere dels sandede, dels lerede og muldede. Skive Aa lober
gennem Sognet efter at have dannet Vestgrænsen for den sydl. Del. Gen-
nem Sognet gaa Landevejene fra Skive til Nykjøbing og Fursund, Holstebro
Og Viborg samt Skive-Glyngøre Banen og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3342 Td. Ld. (2004 Td. Ld., 47 Td. Hrtk. opføres i
Matr. under Fjends Hrd.), hvoraf 1045 besaaede (deraf med Rug 255, Byg 1 74, Havre
405, Boghvede 6, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenhed 57, Grøntf. 22, Kartofler 49,
andre Rodfrugter 68), Afgræsning 724, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 31,
Skov 6, Moser 22, Kær og Fælleder 66, Heder 731, Veje og Byggegr. 69, Vand-
areal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 765 Stkr. Hornkv. (deraf 439
Køer), 808 Faar, 330 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 150 Td.; 36 Selvejergaarde med 129, 74 Huse med 21 Td. Hrtk.
og 19 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 932 (1801: 369, 1840: 388, 1860:
482, 1880: 731), boede i 139 Gaarde og Huse: Erhverv: 78 levede af immat. Virk-
somh., 397 af Jordbr., 20 af Gartneri, 219 af Industri, 73 af Handel, 7 af Skibs-
fart, 85 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Eger is med Skole; Bilstrup\ LtinJ, ved Holstebro-
vejen, med Skole; Vinde med Vinde- Nørremark^ Gde. og Huse. Skivehus
Skole. Skive Jærnbanehpl. Skive Fattiggaard (se S. 596). Ho vedgå ar-
den Ny-Skivehus har 227^ Td. Hrtk., 226 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten
Ager. Andre Gaarde: Gammel Skivehus, Villa, Gammelgde. , Aarbjærg,
Glatlrup, Svans øgd., Engehorggde.
Skive Lands., een Sognekommune med Resen og fælles Kirke med Skive
By, hører under Sallinglands Hrd. 's Jurisdiktion (Skive), \'iborg Amtstue-
og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 314. Lægd.
Skivehus var tidligere et kgl. Slot (som dog vist ikke har haft stor Betydning),
beliggende tæt ved Skive Bygrunds Sydgrænse; i et Dokum. af 1407 kaldes det ,det
Slot og Fæste Skyvæ", hvilket tyder paa, at det har været befæstet. I øvrigt vides,
at det tjente til Bolig for Lensmændene over Skivehus Len. Af disse nævnes 1375
Jac. Nielsen, 1407 Hr. Joh. Skarpenberg, 1439 Niels Eriksen Banner. 1460 Hr. Joh.
602 Viborg Amt.
Bjornscn, IU)l og 1408 Krik Bjonison, 1481 Bisp Niels Glob, 14S*; Oluf rcJcrscn
Glob (Jog muligvis kun sin F-'rænde Hispens Foged paa SloUet), I.")i»3 Hiler Bryske,
osv. 1()61 blev S. (40 Td. Hrtk.) med underliggende Gods af Vr. III overdraget
til Rigsadmiral Ove Gjeddes Arvinger i Stedet for tabt Arvegods i Skaane. Son-
ncn, Kaneellir. Ghr. G., der lo67 havde afkobt sin Broder Fr. Kiler G. en Flalvpart
i S. (20 Td. II.), solgte 1693 S. (28 Td. H.) med Gods til Oberst Verner Parsberg
til Kskjær og Astrup; dennes Fnke ægtede Gehejmer. Cl. Reventlow, der 1735 kobte
S. (28 og 2o6 Td. FI.) for 30,0*X) I^d. af sin Stedson Joh. Parsbergs Bo. Revent-
low solgte I7o0 S. for 12,iXX) Rd. D. C. til Amtmand, K'mhr. Baron Verner Roscn-
krantz til Villestrup og Krabbesholm (f 1777), som 1773 solgte S. (28, 14 og 326
Td. H.) for 24 .(KV) Rd. til Overretsprok. Peder Lund, hvis Knke 1791 ved Auk-
tion solgte S. (Bondergodset foroget til 337 Td. H.) for 40,1 f)0 Rd. til Justitsr. Chr.
Lange til Kskjær. Senere ejedes den af Ktatsr. Axel Lassen, forhen til Astrup, og
af Gcneralkommiss. Sehuehardt. Kfter at Godset var bortsolgt, henlagdes sterste
Delen af Gaardens Jorder til den nye Hovedgaard Ny-Skivchus, N. V. for Byen,
som ejedes en Tid af Lorenz Lund, der havde kobt den ved Auktion for 1 1,000 Rd.
Solv; 1818 kobtes den ved Auktion for 16.566 Rd. Solv af H. Chr. Gjedde (11836),
fra hvis Enke den 1853 gik over til Sonnen .\nd. G., der 1878 solgte den til Forpagter
Th. Mejer paa Borglumkl. for 212,000 Kr. ; han solgte den 1885 for 215,CXX) Kr.
til H. Glud, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1866, er i 1 Stokv.
af Grundmur med Frontespice; desuden er der en Sidefløj').
Svansøgd. ejedes 1678 af Margr. Broekenhuus, Hans Chr. Medings Enke. — F Engen
V. for Svansogd. tindes et firkantet, af Grav og Vold omgivet Voldsted, fra hvis
nordvestl. Hjorne der gaar en Ophojning ind mod Land, vistnok den gamle Dæm-
ning, ad hvilken Vejen gik ud til Gaarden.
Ved Svansøgd. er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Vinde 1.
Byen Braarup blev ifl. kgl. Brev af ^/^ 1546 aforudt og lagt ind under Skive By.
Resen Sogn, Anneks til Skive, omgives af Skive Lands, og Dolby
Sogn samt Xorre Hrd. (Lyby S.) og Skive Fjord. Kirken, noget ostl.,
ligger over ^4 ^^*^ ^- ^^r Skive. De noget hojtliggende, bakkede Jorder
ere overvejende sandmuldede. Krabbesholm Skov. Gennen Sognet gaa
Landevejene fra Skive til Nykjobing og Fursund samt Skive-Glyngore Banen.
Fladeindholdet 1896: 1484 Td. Ld., hvoraf 582 besaaede (deraf med Rug 115,
Byg 110, Havre 226, Blandsæd til Modenhed 58, Grøntf. 4, Kartofler 20, andre
Rodfr. 47), Afgræsn. 313, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 374, Have 22, Skov 95, Moser
11, Heder 35, Stenmarker 7, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur-
hold 1898: 83 Heste, 452 Stk. Hornkvæg (deraf 271 Koer), 289 Faar, 167 Svin og
14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 73 Td.; 17 Selv-
ejergaarde med 65, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolknin-
gen, V» 1890: 364 (1801: 168, 1840: 214, 1860: 269, 1880: 380), boede i 66
Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 185 af Jordbr., 5 af
Gartneri, 15 af Fiskeri, 90 af Industri, 8 af Flandel, 37 af forsk. Daglejervirks.,
12 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Resen med Kirke og Skole. H o v e d g a a r d e n KralhcsJiolm
med Teglv. har 217? Td. Hrtk., 443 Td. Ld., hvoraf 7 5 Eng, 105 Skov,
Have og GaardspL, 10 Teglværkspl., Huse osv., Resten Ager. Ved Krabbesholm
Skive I/ain med Havnebane til Skive Banegaard (se S. 598). Andre Gaarde:
Resengd. med Teglv., Røgild, Marielyst^ Dolby gd. Hagens Vandmølle.
•) Om del a:Id><te Si/v./tus' Ud-sccndc \ iJcs intcl. De Byp;nin;;cr, der omtales i en .if de .xldsto
Synsforrctnin-cr, fra Ko^, synes ikko da at have v.xrcl mc;^'ct ^amlc. Ilovcjnnjcn, vistnok
mod S., af Hindin;;sv;LTk i 1 Stol<v. med Kalder, an-ivcs opfort af Lensmanden Jorp. Friis
(15'>5— 96); niod O. i HorK;,'aardon laa en Hmdinf^sv.erksbyKii. i I Stukv. op: mod N. en af
Lensm.-inden Jak. H..- (15>6-16'>2) opf. Stald; desuden n.evnes bl. a. endnu et Bindings-
værkshus, et ;:mlt. Furlhus og en gml. Kro. I 1. Halvdel af 17. Aarh. er der vel foretaget
nogle Om- og Tilbygninger, men de gml. Bygnln;;er vare v.cseritlig bevarede, saa at det i en
Synsfurrctn. af l'SSr, sj^^cs, at de Heste Huse vare s.ia brostf;cldige, at Lensmanden ikke kunde
holde Hus der, f4»r der var bygget paa dem. Hovcdtlojcn, med Fruersluen, var da den gamle;
mod O. i llorggaarden laa Jet gml. Hus; mod N. var et Hus. Iivori bl. a. Skriverstue; desu-
den n.Lvnes bl. a et Fangctaarn (inuret under Jorden, oxentil lirk intet og t;ekt med Fj.elc).
1 <jml. Skivchus" Have tindes Kuin af et K.elderruin, „Hundehullef.
Kindborg Herred. — Skive Landsogn og Resen Sogn.
603
Resen S., een Sognekommune med Skive Lands., hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 278.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboernc.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S.
Skib og Kor (vistnok noget yngre end Egnens ovrige Kirker), med fladt Loft, ere af
Munkesten med iblandet Granit. Taarnrummet, skilt ved en ny Mur med en rund-
buet Aabning fra Skibet, er hvælvet. Altertavle fra 1742 i Rokokostil; Prædikestol
fra s. Aar. Romansk Granitdobefont. Epitafium over Justilsr. Jergen Rosenkrantz,
t 1754, og Hustru Maria Elisab. de Roglinge, f 1716, og Bern, bl. hvilke Ritmester
Chr. R., t paa Krabbesholm 1749 (se Personalh. Tidsskr. 4. R. II. S. 170). Klokke,
fra Beg. af 15. Aarh., stobt af Nicolaus.
Krabbesholm skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde SøfiJer- og Nørre-Skovs-
hoved, som Marsken Niels Hog, Lensmand paa Skivehus, tilskiftede sig af Kong
Hans, hvorefter han sammenlagde dem og gjorde dem til en Hovedgaard, der kaldtes
,'^-.'■'1' ' '. '"- •-■"-""' ,i' ■'■^.1 '''"^"j' ' '''- '
■^^^^^g^
Krabbesholm (se ogsaa Vignetten S. 600).
K. af næste Ejer, Iver Krabbe til Ostergd. (y 1561), g. m Niels Hogs Stifdatter
Magdalene Banner. Deres Datter Dorte bragte K. til sin Mand Erik Lykke; den
tilhorte derpaa hans Søn Hans L., der forodte sit Gods, hvorefter en af Kreditorerne
Henr. v. d. Wisch 1632 solgte K. til Mogens Kaas (f 165^)), der efterlod den til
sin Son Jens K., hvis Enke Karen Recdtz 1696 testamenterede den til sin Datter
Joh. Sophie, Frands Juuls, der 1719 solgte don (31, Tiende 7, Mlsk. 4, Gods 202
Td. H.) for lo,a)0 Rd. d. C. til Major Fr. Sehested til Rydhave. hvis Enke Birg.
Sophie Sehested 1743 for 400(3 Rd. gr. C. overdrog K. til sin Svigerson Kmhr.
Amtmand Baron Verner Rosenkrantz, der tilkobtc Skivehus. Han solgte 1773 K.
(31, 60 og 305 Td. H.) for 36,(;KX> Rd. til Grov Adam Tramp, der 1785 solgte den
for 40,(XX) Rd. til Hans Rasmussen. En fig. Ejer var Generalmajor J. de Paulsen,
t 1786. I Beg. af 19. Aarh. ejedes den af en Rasmussen, fra hvem den i 1820'erne
gik over til Svigersonnen Jens Dalsgaard (Maleren C. Dalsgaards Fader). Hans
Arvinger solgte den 1872 til Ingenior R. Fugl, der 1887 for 180,0(X)Kr. solgte don
til Jægerm. T. R. Rosen, f 1898, hvis Son Chr. Rosen nu ejer don. — Hovedbyg-
ningen, der ligger smukt vod Skive Fjord med vid Udsigt over Salling, Fjends
Hrd. osv., bestaar af 3 Floje, der omslutte Borggaardon, med Grave mod S. og til
dels O. Hovedflojen mod N., der er opf. af Iver Krabbe i 16. Aarh., er af rode
604 Viborg Ann.
Mursten og Granit i to Stokv. med K;vldor, Kamgavle og 3 Taarne. hvorat de to
ind til Gaatden (et firkantet og et rundt) og et paa Nordsiden; den skal have haft
et 4. Taarn, som blev nedbrudt i 18, Aarh. af V. Rosenkrantz, der lod Gaarden
modernisere; Riddersalens Vægge og Loft erc prydede med Malerier fra 1755 (se
J. G. Burman Becker, Vævede Tapeter og mærkelige Vægdekorationer, Kbh. 1800,
S. 44); et gmlt. Maleri paa Gaarden viser, at et af Taarnene har haft et hojt Spir.
samt at Udkorselen fra Gaarden over Gravene, som endnu til Dels omgive den, gik
gennem en sirlig Port. Rosenkrantz flyttede ogsaa Ladegaarden, som for laa paa
en hoj Bakke bag Skoven, ned til Gaarden, til et Sted, hvor der for var Have, fra
hvilken en Vindebro forte over til det nedbrudte Taarn.
Paa Krabbcsholms Grund ligger SÅ:i7r Havn (se S. 598) og Udskibningssted, for
hvis Benyttelse Byen udreder en aarl. Afgift til Gaardens Ejer.
Resengaurd, næn-nt i et Vidisse 1396, ejedes af Hr. Niels Bugge, der havde
kobt den. — IIa<;;cns Mølle solgtes 1489 af Mr. Poul Laxmand til Viborg Bispedomme.
Hem Sogn omgives af Annekserne Dolby og Hindborg samt Brondum og
Hvidbjærg Sogne, Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.) og Skive Landsogn. Kir-
ken, omtr. midt i Sognet, ligger ^/^ Mil N. V. for Skive. De ikke videre højt-
liggende, noget bakkede Jorder ere overvejende gode, lerblandede Muldjorder,
Vest- og Sydgrænsen dannes af den til Skive Aa løbende Krarupmolle Bæk.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skive til Fursund og Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 1939 Td. Ld.. hvoraf 926 besaaedc (deraf med Rug
151, Byg 171, Havre 411, Blands. til Modenh. 56, Grontf. 13, Kartofler 8, andre
Rodfr. 116), Afgræsning 518, Høslæt, Brak, Eng m. m. 418, Have 15, Skov 7, Kær
og Fælleder 12, Heder 7, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste,
868 Stkr. Hornkv. (deraf 316 Kocr), 568 Faar, 489 Svin og 4 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 141 Td.; 31 Selvejergd. med 130, 30 Huse
med 11 Td. Hrtk., 17 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 467 (1801: 229,
1840: 285, 1860: 343, 1880: 455), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 27
levede af immat. Virksomh., 261 af Jordbrug, 64 af Industri, 82 af forsk. Daglejer-
virks., 25 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hem (1466: Hoom) med Kirke, Præstegd., Skole,
Mølle og Andelsmejeri; Krarup. Brøfidujnbæk^ Gde. og Huse. Gaarde:
Krarup-Ny gd.^ Kurgd., Haldborg.
Hem S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Sallinglands
Hrd. 's Jurisdiktion (Skive), V'iborg Amtslue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings-og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 303. Lægd. Kir-
ken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant;
senere er Koret forlænget mod O., af Munkesten, Skibets Mure delvis omsatte, samt
Taarn og Vaabenhus opforte, alt af Munkesten. Det hvælvede Taarnrum, ved en
Gitterdor skilt fra Skibet, er Gravkapel for Generalmajor Jens de Paulsen, f 1786,
og Hustru. .Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil, sidste med Aarst.
1711. Romansk Granildobefont.
Dølby Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette og det andet Anneks Hind-
borg, Oddcnse Sogn, Xorre Hrd. (Lyby S.), Resen Sogn og Skive Landsogn.
Kirken, noget vestl., ligger ^4 Mil X. V. for Skive. De noget højtliggende, bølge-
formede Jorder ere dels lerede, dels muldsandcde. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Skive til Nykjobing ; Østgrænsen berøres af Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 2241 Td. Ld., hvoraf 1061 bcsaacde (deraf med Rug 179,
Byg 211, Havre 476, Blandsæd til Modenh. 70, Grontf. 4, Kartofler 19, andre
Rodfr. KU), Afgræsn. 652, Hoslæt, P>rak, Eng m. m. 415, Have 20, Skov 11, Moser
16, Heder 16. Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 181 Heste, 818 Stk.
Hornkv. (deraf 312 Koer), 635 Faar. 447 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskvldsharlk. 1H95: 131 Td.; 35 Sclvejcrgaarde med 123, 26 Huse
med 8 Td. Hrlk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, Vt 18'^^>- '^-- (l^^^l:
Hindborg Herred. - Resen, Hem, Delby, Hindborg og Oddense Sogne. 605
273, 1840: 332, 1860: 372, 1880:415), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 9
levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 4 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 36 af Industri, 6
af Handel, 7 af forsk. Daglejcrvirksomh., 18 af deres Midler, og 3 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Vester- Dølby (gml. Form: Dalby) med Kirke og
Skole; Øster-Dølby\ Oksenvad \ Trtistriip\ Ejskjær (de 3 sidste ved Lande-
vejen), lolstrupgd.^ Ves ter gd. Rud Vand- og Vejrmølle.
Dølby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (1505: St. Martini Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa profileret Dobbeltsokkel. Norddoren og flere oprindl. Vinduer ere bevarede.
Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet, er senere tilføjet af
Munkesten (delvis ombygget 1871); Vaabenhuset er fra 1869. Altertavle med et
Maleri fra 1857. Prædikestol i Renæssancestil fra 1643. Romansk Granitdøbefont.
Oksenvadgaard (Ouxenvandt) var 1390 ode og tilhørte Grinderslev Kloster. —
Tolstrupgaarde^ to Gaarde, ble ve 1514 af Kjeld Iversen pantsatte og 1526 solgte
til Bisp Erik Kaas, — Rud Mølle nævnes 1505.
Hindborg Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette og det andet An-
neks Dølby, Oddense, Otting og Brøndum Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere
dels lerede^ dels sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1267 Td. Ld., hvoraf 621 besaaede (deraf med Rug
103, Byg 116, Havre 294, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntf. 4, Kartofler 6, andre
Rodfr. 54), Afgræsn. 289, Høslæt, Brak, Eng m. m. 235, Have 9, Skov 5, Kær og
Fælleder 21, Heder 51, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 88 Heste,
485 Stkr. Hornkv. (deraf 174 Køer), 350 Faar, 142 Svin og 5 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 20 Selvejergaarde med 78, 22 Huse
med 7 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 303 (1801: 162,
1840: 183, 1860: 226, 1880: 289), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 13
levede af immat. Virksomh., 242 af Jordbr., 23 af Industri, 2 af Handel, 11 at
deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Hindborg (gml. Form: Hærnburg) med Kirke, Skole og
Fattiggaard, opr. 1887, Plads for 28 Lemmer). Gravgd.^ Hoskjærgd., m. m.
Hindborg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 304. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Den lave og uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor, fra romansk Tid, ere af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Koret er senere blevet udvidet og ombygget. Taarnet, af Kvadre og
Mursten, var tidligere overhvælvet og har Rundbue ind til Skibet (1872 slog Lynet ned
i det). Hele Kirken har fladt Loft. Den er restaur. 1883. Paa Korets Blytag Aarst.
1743, maaske Tidspunktet for Ombygningen af Koret. Ny .Altertavle med et ^Maleri
(Christus velsigner Borncne) af Anker Lund. Ny Prædikestol. Romansk Granitdøbefont.
Holmgaard nævnes 1526 i Sognet.
Oddense Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Otting,
Hindborg og Dolby Sogne, Nørre Hrd. (Lyby S.), Harre Hrd. (Hjerk S.)
Og Rødding Hrd. (Krejbjærg S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger P/g
Mil N. V. for Skive, De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere ler-
og sandmuldede. Nordgrænsen dannes af Viummolle Aa.
Fladeindholdet 1896: 3417 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug
273, Byg 259, Havre 670, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntf. 11, Kartofler 21, andre
Rodfr. 91), Afgræsning 757, Høslæt, Brak, Eng m. m. 765, Have 19, Skov 15,
Moser 5. Kær og Fælleder 74, Heder 268, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreatur-
hold IH9S: PX) Heste, 1138 Stk. Hornkvæg (deraf 350 Køer), 979 Faar, 427 Svin
606
Viborg Amt.
og 4 GcJcr. Ager og Kngs Hartk. og halv. Skovskyldshailk. 1895: 213 Td.; 43
SclvejcrgaarJe mod 'J03, 31 Huse mod 9 Td. Hrtk. og 20 jordlose Huse. Befolk-
ningen, Vs J^'^^: 532 (1801: 3r)C\ 1810: 3oO, ISoO: 412, 1880: 570), boede i 98
Gaarde og iluse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 315 af Jordbr., 2 af
Gartneri, 80 af Industri, 15 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Mid-
ler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: OJdtttse (1464: Odens, 1499: V'odens, det samme
Navn som Odense; Udtalen er Wojens) med Kirke, Præstegd., Skole (fælles
for Oddense og Otting S.) og Folkehojskolc (opr. 1851 i Krejbjærg, flyttet
til O. 1855); Fravimcrsltv\ Nestild med Fattiggaard (opr. 1888, Plads
for 28 Lemmer); Kaastrup\ Lillc-Ramsuig. Gaarde og Huse: Vester.
)^/fjk
; r>,-^^v,'Tp^*^*^^?7'^«!^'»
'■''\
k
^ ^P^
^'^-'''^0'
Oddcnsc Kirkes Indre.
gaarde, Savs/rupgde. med Andelsmejeri, Ifolinhusi. Ranisinggaard \\:iv 15
Td. Hrtk.. 218 Td. Ld., hvoraf 10 Kng, 10 Hede og Mose (i Ronbjærg
S.), 5 Have og Plantage, Resten Ager. 71wrshi*j\ GJ. i L. -Ramsing, har
omtr. 12 Td. Hrtk., 240 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager. liligaard.
Oddense S., een Sognekommune med Annekset, horer under Salling-
lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 298. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Den hoje Kirke hestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og \'aabcnhus mod N.
Skib, med senere indb. Il va-1 vinger, og Kor, med fladt Lofl, cre fra romansk Tid
af Granilkvadrc paa pr(»nicret Sokkel, liegge Dore og flere Vinduer (nu tilmurcdc)
erc b.-varede. Senere Tiltojelser ere Taarnet, med hva.Ivet Underrurn og af Gramt
og Mursten, og Va;ibenhusjt, af Mursten. Paa Taarnet og Korbucn flere smukt
Hindborg Herred. — Oddense, Otting og Brondum Sogne. 607
tilhugne Granitsten (se Aarb. f. n. Oldk. 1881 S. 276 — 77). Ejendommelige, ved en
Restaur. 1878 til Dels odelagte Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. {M. Petersen,
Kalkm. S. 36). Altertavle fra 1602 (den korsfæstede) og Prædikestol, omtr. fra s.
Tid, ere restaur. 1855. Granitdobefont.
Savs trup blev 1455 af Peder Nielsen pantsat til Biskop Knud i Viborg. 1519
var den beboet af en Bonde. 1663 var den to Bondergaarde, tiis. 18 Td. H„ til-
hørende Hr. Ove Gieddes Arvinger. 1716 boede her Kapt. Niels Høg og 1728 hans
Enke Dorte Giedde. 1780 var den delt i Over- og Neder-S., der af Johs. Hansen
paa Astrup blev solgt for 3000 Rd. til Axel Rosenkrantz Lasson.
Bligaard blev 1514 af Henrik Steen solgt til Bisp Erik Kaas.
Ved Frammerslev er fredlyst en Gravhøj.
Om den lutherske Præst Peder Jensen, se Kirkeh. Saml. 2. R. V. S. 556 fl.
Otting Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Oddense, omgives
af dette, Hindborg og Brøndum Sogne samt Rødding Hrd. (Krejbjærg og
Balling S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1^/^ Mil N. V. for Skive.
De noget højtliggende og bakkede Jorder (Jeghøj, 191 F., 60 M., med
trig. Stat.) ere ler- og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 953 Td. Ld., hvoraf 410 besaaede (deraf med Rug 75,
Byg 77, Havre 215, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 3, Kartofler 12, andre Rodfr.
17), Afgræsning 271, Høslæt, Brak, Eng m. m. 205, Have 7, Heder 37, Veje og
Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 60 Heste, 369 Stk. Hornkvæg (deraf 130
Køer), 370 Faar, 111 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 59 Td.; 14
Selvejergaarde med 56, 15 Huse med 3 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1890: 191 (1801: 126, 1840: 159, 1860: 195, 1880: 212), boede i 36
Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 128 af Jordbr., 20 at
Industri, 36 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Otting med Kirke. Otting- Udmark^ Ode. og Huse.
Otting S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 299.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, fra romansk Tid, ere af raa og hugget Granit. Norddoren
og flere Vinduer (nu tilmurcde) ere bevarede; meget lille Korbue. Taarn og Vaa-
benhus ere senere opf. af Mursten. Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus).
Prædikestol fra 1712. Romansk Granitdøbefont.
Brøndum Sogn omgives af Annekset Hvidbjærg, Hem, Hindborg og
Otting Sogne, Rodding Hrd. (Balling S.), Volling Sogn, Rødding Hrd.
(Haasum S.) og Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger I Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølge-
formede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Skive til Fursund og Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 1983 Td. Ld., hvoraf 831 besaaede (deraf med Rug
153, Byg 154, Havre 357, Blands. til Modenh. 67, Grontf. 6, Kartofler 19, andre
Rodfr. 73), Afgræsn. 481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 471, Have 13, Moser 62,
Kær og Fælleder 35, Heder 48, Veje og Byggegr. 37, Vandareal m. m. 4 Td. Krea-
turhold 1898: 119 Heste, 687 Stkr. Hornkvæg (deraf 240 Koor), 614 Faar og
272 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 140 Td.; 28
Selvejergaarde med 133, 38 Huse med 6 Td. Hrtk. og 19 jordlose Huse. Befolk-
ningen, V2 1890: 403 (1801: 296, 1840: 27o. 1H60: 314, 1880: 396), boede
i. 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh. , 265 af Jord-
brug, 11 af Gartneri, 5() af Industri, 4 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 13 af
deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brøndum (i Vald. Jrdb. : Brunnum) med Kirke, Præ-
stegd. og Skole; Grore med Biskole; Rettnil>, ved Landevejen. Nifm-
gaard\ Mølgaard. Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 16 Lemmer).
Brøndum S., een Sognckommune med Annekset, horer under Sallinglands
608 Viborg Aml.
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstuc- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. sanU 5. Udskrivningskr.' 312. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid, ere af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraa-
kant. NordJoren og et Vindue ere bevarede. Taarnet, af Mursten ligesom Vaa-
benhuset, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Paa Taarnet staar
1747 (se D. Atl. IV S. 731). Alterbord af Granit. Altertavle fra 1616 i Renæssance-
stil med et nyere Maleri. Romansk Granitdobefont. I Koret Epitafium med Maleri
over Præsten Morten Brondum, f 1674, med Hustru og Born.
I Brondum ejede Vald. Sejr 13 Mark Guld. — I Grove laa en Gaard Grovholm,
som Jes Gron 1468 og Jep Pusil 1469 solgte til Bisp Knud.
Hvidbjærg Sogn, Anneks til Brondum, omgives af dette og Hem Sogn
samt Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved
1 Mil V. for Skive. De noget hojtliggende, bølgeformede Jorder (Bavn-
høj, 110 F., 34,_r, M.) ere ler- og sandblandede. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Skive til Fursund og Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 1983 Td. Ld., hvoraf 641 besaaede (deraf med Rug 116,
Byg 123, Havre 272, Blands. til Modenh. 27, Grontf. 19, Kartoner 34, andre Rodfr. 46),
Afgræsn. 386, Hoslæt, Brak, m. m. 366, Have 9, Moser 49, Kær og Fælleder 127,
Heder 353, Veje og Byggegrunde 46, Vandareal m. m. oTd. Kreaturhold 1898:
98 Heste, 575 Stkr. Hornkv. (deraf 236 Koer), 617 Faar og 238 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 94 Td. ; 25 Selvejergaardc med 81, 41
Huse med 13 Td. Hrtk. og 15 jordlose Huse. Befolkningen, »/j 1890: 409(1801:
208, 1840: 274, 1860: 329, 1880: 406), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv:
13 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 48 af Industri, 48 af forsk. Daglejer-
virks., 19 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Hvidbjærg^ ved Landevejen, med Kirke og Skole. Bøn-
ding^ Gde. Holme gd. Krarupmølle, Gd.
Hvidbjærg S. , een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
313. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Begge Dore og et Par Vinduer ere bevarede (Norddoren og Vinduerne
tilmurede). Taarnet, med Pyramidetag, af Granit og Mursten, har hvæ^lvet Underrum
med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten. Ny Altertavle med et
Billede (Christus i Getscmane) af A. Dorph fra 1898 (den gamle, fra 1750, er i
Taarnhvæl vingen). Prædikestol fra Midlen af 18. Aarh. Romansk Granitdobefont,
Paa Korvæggene er der fundet Spor af Kalkmalerier, paa Korbuen to Helgen-
billeder (hvoraf det ene af Knud Hertug), de to sidste bevarede (se Aarb. f. n.
Oldk. 1888 S. 98 flg., og M. Petersen, Kalkm. S. 32 og T. XXXIV). — I Kirkc-
gaardsdiget en Sten med Runeindskrift (se Thorsen, D. RunemindesmæTker II S. 167).
Et Lovhæn'd paa HviJbjæ-rg Kirkegods toges 151 1 (se Ældste d. Arkivregr. II S. 352).
Erik Krabbe skrev sig 1621 til Binding.
Ved Hvidbjærg er der fredlyst 2 Gravhøje.
Volling Sogn, Anneks til Balling Sogn i Rodding Hrd., omgives af
dette og Brondum Sogn samt Rodding Hrd. (Haasum og Ramsing S.).
Kirken, mod N., ligger 1 7i Mil V. X. V. for Skive. De noget hojtliggende,
bolgeformede Jorder ere ler- og sandnuildcdc.
Fladeindholdet 1896: 1137 Td. Ld., hvoraf 49<) besaaede (deraf med Rug 75.
Byg 83, Havre 159. Filandsæd til Modenh. 97, Grontf. 7, Kartofler 7. andre Rodfr.
61), Af-ræsn. 2^A», Hoslæt, Brak, Eng m. m. 270, Have 9, Kær o^' Fælleder 37, Heder
25, Veje og Byg.^e^'runtle 42 Td. Kreaturhold 1898: 70 Heste, 416 Stkr.
Hornkv. (deraf 18' » Kocr), 33S Faar og 295 Svin. Ager o^ Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 84 Td.; 23 Selvejergaarde med' 78, 15 Huse med 6 Td.
Hrtk., 22 jordlose Huse. Befolkningen, »/i 1«'^': ->1 (1^01: 153, 1840: 187,
Hindborg Herred. — Brondum, Hvidbjærg og VoUing Sogne.
609
1860: 215, 1880: 253), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat.
Virksomh., 168 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 38 al Industri, 13 af forsk. Daglejervirks..
9 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Volling- Østerby med Kirke og Skole. Refsgaarde. I
øvrigt spredte Bebyggelser.
Volling S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Salling-
lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 310.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Den mærkelige Nordder og eet Vindue (nu tilmuret) ere bevarede.
Taamet, af Granit og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilbyggede.
Kirken har fladt Bjælkeloft. I Apsis (Halvkuppelhvælv.) et ejendommeligt Alterbord: en
svær Granitplade med Relikviegemme, hvilende paa fire Søjler. Altertavle i Renæs-
sancestil med Malerier af Jæger i Viborg. Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont.
Refsgaard hed egentlig RcevsJioved. Den var 1663 en Bondegaard (20 Td. H.), der
tilhørte Mogens Krag, med hvis Datter Christence Marie den kom til Oberst Wentzel
Fr. V. Rheder, der 1693 solgte den (med Gods 30 Td. H.) til Chr. Linde til Stenumgd.
'Wl^Ayrr
Nørre Herred.
yehjærg^ S. 6io. — Lyhy^ S. åio.
Tise, S. 6iy. — Jtmget, S. 617.
Sogne:
Grinderslev, S. 611, — Grønning, S. 616. —
Tortim, S. 618, — Selde, S. 6ig. — Ryljærg,
S. 620.
"^^^ ^\^,V ''"■•^ '-\. '■
•Hé^^a " ^^MMMm^
Trap: Dm m.irl., :i. Udg. IV.
ørre Herred, det nordøstligste i
Salling, begrænses mod S. V.
og V. af Hindborg og Harre
Hrd., mod N. og 0. af Lim-
fjorden (Livø Bredn., Risgaarde
Bredn. , Hvalpsund og Skive
Fjord). Fra N. til S. strækker
det sig 2^/4 Mil, storste Bredde
fra V. tilø. er iV^ Mil. Høj-
este Punkt paa den overvejende
bølgeformede Overflade er Ur-
høje, 169 F., 53 M. Skov-
arealet er 353 Td. Ld. Jor-
derne, se S. 599, hore til de
frugtbareste i Amtet (efter Matr.
gnmstl. 16V.I Td. Ld. paa 1
Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet
25,603 Td. Ld. (2,r,y Q Mil.
141 □ Km.). Ager og P^ngs
30
610 Viborg Ami.
samt halv. SkovskylJshrtk. var Vi 1895 1572 Td. Folk etallc t var V^
1890 5704 (1801: 3838, 1840: 3669, 1860: 4416, 1880: 5274). I
gejstl. Hens. udgor det eet Provsti med Sallings andre 3 Herreder, i verdsl.
Hens. horer det under Sallinglands Herreders Jurisdiktion og Amtets 1.
Forligskr. (Junget, Torum, Rybjærg og Seldc S.) og 2. Forligskr. (de ovrige S.).
Norre Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Nergæhæreth, borte i Middelalderen til Salling-
syssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 230 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun en enkelt Dysse,
Resten Gravhoje); men omtr. Halvdelen er nu slojfet eller mere og mindre forstyrret;
Vio 1900 vare 31 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Grinderslev (omtr. 60),
Gronning (40), Selde (30) og Tise (25); se i øvrigt S. 600.
Jebjærg Sogn omgives af Annekset Lyby, Grønning, Grinderslev,
Rybjærg og Roslev Sogne samt Harre Hrd. (Roslev S.). Kirken, noget
sydl., ligger 1^2 Mil N. for Skive. De bølgeformede Jorder ere overvejende
lermuldede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 2196 Td. Ld., hvoraf 910 besaaede (deraf med Rug
165. Byg 170, Havre 426, Blandsæd til Modenh. 55, Grontf. 13; Kartofler 19, andre
Rodfr. 62), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 20, Moser 5, Kær
og Fælleder 66, Heder 239, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreatur hold 1898: 144
Heste, 755 Stkr. Hornkv. (deraf 348 Køer), 614 Faar og 327 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 18%: 126 Td.; 32 Selvejergaarde med 109, 51
Huse med 16 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, i/, 1890: 665 (1801:
250, 1840: 346, 1860: 432, 1880: 472), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv:
82 levede af immat. Virksomhed, 352 af Jordbr., 93 af Industri, 28 af Handel,
38 af forsk. Daglejervirks., 58 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jehjærg (1390: Idebærgh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forskole, Folkehøjskole (opr. 1884), Forsamlingshus (opf. 1881),
Sparekasse for J.-Lyby Past. (opr. ^7i2 1874; ^Vs 1^99 var Sparernes
Tilgodehav. 58,966 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6040 Kr., Antal af Konti
37 7), Andelsmejeri. Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt
Postekspedition; Nannerup\ Tiistriip. Brø'Jdinggd.^7us/ruf>gd.^ Hanghøj\Gå.
Jebjærg S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands
Hrd. 's Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 380. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kir kg bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod N.
Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Bcg<;e JJore og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede (Syd-
døren og Vinduerne nu tilmurcdc). Taarnet, af raa Granit og Mursten, har hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet og Pyramidciag; Vaahcnhusct er af .Mursten.
Alterbord af Granit. Altertavle og I*rædikestol fra l^enæssancclidcn. Alterstagerne
ere skænkede 1084 af Just .Arctandcr og .Mette Boeg. Romansk Granitdobefont.
Klokken er stobt af Nicolaus i Beg. af 15. Aarh.
Jep Grøn solgte 14^8 Tustrupgaard til Bispen af Viborg.
Ved Jebjærg or der fredlyst 3 Gravhøje. — I en .Mose ved Jebjæ^rg er der gjort
et stort, værdifuldt Depotfund fra Eironccaiderens Slutn., bcstaacnde af et stort Antal
Smykkeringc, nogle Hæ'ngckar, Segle m. m.
Lyby Sogn, Anneks til Jebjærg, omgives af dette og Gronning Sogn,
Norre Herred. — Jebjærg, Lyby og Grinderslev Sogne. 6 1 1
Skive Fjord, Hindborg Hrd. (Resen, Dølby og Oddense S.) og Harre Hrd.
(Hjerk S.). Kirken, mod V., ligger omtr. 1 V4 Mil N. for Skive. De bølge-
formede Jorder ere lermuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skive
til Fursund og Nykjøbing samt Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 3037 Td. Ld., hvoraf 1262 besaaede (deraf med Rug 250,
Byg 226, Havre 602, Blandsæd til Modenhed 65, Grentf. 14, Kartofler 37, andre
Rodfr. 65), Afgræsn. 674, Høslæt, Brak, Eng m. m. 662, Have 21, Skov 5, Moser
20, Kær og Fælleder 27, Heder 250, Stenmarker 21, Veje og Byggegr. 88, Vand-
areal m. m. 5Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 1055 Stkr. Hornkvæg (deraf
377 Keer), 916 Faar, 467 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 194 Td.; 39 Selvejergaarde med 184, 40 Huse med 10
Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 606 (1801: 317, 1840:
369, 1860: 413, 1880: 524), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 47 levede
af immat. Virksomhed, 379 af Jordbr., 2 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 36
af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester- Lyby y med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbanehpl. ;
Øster-Lyby med Mølle; Intrup\ Bostrup med Kro. Gaarden Lisedal (i
V.-Lyby) har I3V4 Td. Hrtk., 131 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 1 Skov, Resten
Ager. Dalgd., Mølgd., Abelgd.
Lyby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 279.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne,
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbelt-
sokkel. Koret synes at have haft Apsis. Syddøren er bevaret; Norddøren og
nogle oprindl. Vinduer ere tilmurede. Det senere tilbyggede Taarn, af Munkesten,
har hvælvet Underrum (nu Materialhus) ; Vaabenhuset er af smaa, røde Mursten.
Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Menneske-
figurer paa den kløverbladformede Kumme (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 1. S. 3. R.
PI. IV.). I Skibet et Krucifiks. Series Pastorum. Klokken er støbt 1410 af Nicolaus.
I L. (Lydeby) Kirke samledes Adelen og de fornemste Indb. i Salling og ud-
stedte '/j 1375 et Dokument, hvori de forbandt sig til at holde „Guds Kirke og
Kirkens Personer" ved deres Ret og Friheder, hvori de skulde være forurettede, da
man troede derved at kunne alvende de Landeplager, som i den senere Tid havde
hjemsøgt Landet.
Væbner Peder Hase gav 1425 en Gaard i Vester-Lyby, Søndergaard, til Præste-
bordet i Lyby og til at være Præstens frie Sædegaard, mod Sjælemesser for sig
og sine Forældre. — 1453 skænkede Væbner Jep Kat til Froslevgd. sin Gaard
Abelgaard i Oster-Lyby til Præstebordet i Lyby. — Fru Inger Urne til Lybygaard
nævnes 1630. — Dalgaard ejedes 1589 af Just Nielsen Skade.
Paa en høj Hedebakke mod S. 0. i Sognet findes et, mulig fra Oldtidens Slutn.
eller den tidlige Middelalder stammende Befæstningsanlæg, Ridebanen, en kredsrund,
lav Jordvold, der indeslutter en jævn Flade, ca. 80 F. i Gnmst.
I Bostrup Hede ligger en hellig Kilde, der endnu i 19. Aarh. besøgtes Valborg
og St. Hansaften, og hvis Vand var godt for Børn med Fnat; som Vederlag kastedes
en lille Mont i selve Kilden eller paa Bredden af den.
Ved den nu fredlyste Gravhøj Tingh^j mellem Bostrup og Vium holdtes i ældre
Tid Sallings alm. Ting, og herhen lagdes Tingstedet igen ved Reskr. af ^'Z, 1688,
da Sallings A Herreder og 2 Birker samt Fur sammenlagdes til een Jurisdiktion. —
Foruden Tinghoj er der ved V.-Lyby fredlyst 1, ved O.-Lyby 5 Gravhoje.
Grinderslev Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Grøn-
ning, Jebjærg, Rybjærg, Torum, Junget og Tise Sogne samt Limfjorden.
Kirken, midt i Sognet, ligger henved 2 Mil N. for Skive. De noget højt-
liggende, bølgeformede Jorder (højeste Punkt 160 F., 50 M.) ere ler- og
muldsandede. En Del Skov (Eskjær Sk., Skjcrris Sk.). Mod N. ligger den
39*
6t2
Viborg Aml.
for en Del udtorredc, omtr. 200 Td. Ld. store Brokholm Sø. 1 Sognet
krydses Landevejene fra Hvalpsund til Nykjobing og fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 18%: 5068 Td. Ld., hvoraf 1989 bcsaacdc (deraf med Hvede
6, Rug 282, Byg 418. Havre 757, Froavl 7, Blandsæd til Modenh. 273, Grontf.
55, Kartofler 37, andre Rodfr. 153), Afgræsn. 1032, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
1040. Have 61, Skov 265, Moser 67, Kær og Fælleder 20<), Heder 298, Stenmarker
10, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 283 Heste,
1451 Stkr. Hornkv. (deraf 732 Koer), KX^S Faar, 635 Svin og 12 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 2^9 Td. ; 50 Selvejergaarde med
278, 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 45 jordlose Huse. Befolkningen, \ 189i):
1002 (1801: 475, 1840: 769, 1860: 838, 1880: 1075), boede i 183 Gaarde og
Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 631 af Jordbr., 34 af Fiskeri^
149 af Industri, 15 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 59
.vare under Fattigv. •
■ I Sognet Grinderslev Kirke ^ en Floj af Hovedgaarden af s. Navn, og
• 'ft^i^
^ C.
f ■'-..• \.. ^
fe;.,-"
fetx-' : -
r- ■-'^•' ■-:--. J\ ■ V
v'c- ■•*-.' '.-.■•■ " ■" - '■■
.^V^- ^
^-^.
/•? /,'r'
■". /.J
\t\.'}^j^U>'»^
"^'tøy^^^^lTif^,
z:s^..
-,^A3i--viEtrti£<.-:
■<?i
♦Vi^^V*V^^I^''_'>.,,/ -">..•■'.«'.
XT.K_19CLfl..
^^ Mu^S^^^åå^mSMmMåMÅ^^^
Grinderslev Kirke.
Byerne: Grinderslez\ ved Skivevejen, med Kirke, Skole og Kro (Elisa-
bethsminde); Breum, ved s. Vej, med Præstegd. og Fattiggaard (opf. 1S68,
Plads for 50 Lemmer); Mogenstrup med Skole; Rær up \ Stovhy^ ved Hvalp-
sundvejen; Vejsmark. Fire Hovedgaarde: Grindcrslivklosicr har 31 '/g
Td. Hrtk., 462 Td. Ld., hvoraf omtr. 27 Eng, 1^]^ Skov, 2OV2 Mose og
Kær, 25Vi> Hede, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 5 Huse. N'ifrgaard
har 28 Td". Hrtk., 469 Td. Ld., hvoraf ^2 Fng, 22 Skov, 10 Gaardspl. og
Have, Resien Ager. Asfrup har 2772 Td. Hrtk., 441 Td. Ld., hvoraf omtr.
86 Kng og Græsningsjord, 41 Skov, Resten Ager, Kskjicr har omtr. 32
Td. Hrtk., 470 Td. Ld. (og Store- og LilU-Ro'hnlm, Tise S., i Limfjorden,
omtr. lOTd. Ld.), hvoraf omtr. 20 Kng, 1 25 Skov, Resten Ager. Gaardep.
iMngisgaard har 22 Td. Hrtk., 364 Td. Ld., hvoraf 98 Fng og Mose (88
i Junget S.), 16 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Ih lumfogedgd. ,
Ilavj^d.y Vihi^JL^d. (omtr. 12 Td. Hrtk.) med Lægeholig,- Sltjtrupgd., m. m.
Rustid Windmidte.
Nerre Herred. — Grinderslev Sogn.
613
•' Grinderslcv S., een Sognekommune med Annekset, hører under Salling-
lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 282.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
■ Den anselige Kirke, der udgjorde den sydl. Floj af Grinderslev Klosterbygninger
(se ndfr.) og var indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn
mod V., Sideskib og Sakristi mod N. samt Vaabenhus, mod S. Skib og Kor med
Apsis ere opf. i romansk Stil af tilhugne Granitkvadre med Bjælkeloft i Skib og
Kor og Halvkuppelhv. i Apsis, der hvilede paa en meget høj Dobbeltsokkel og var
prydet med 5, ved Halvsejler adskilte Blindinger, som afsluttedes hver med to
Rundbuer. Apsis er senere omsat, til Dels med Mursten ligesom Sydmuren, hvori
den ejendommelige Sydpor-
^al, der ved Siderne har
to Dyreskikkelser og som
bæksten en Sten med et
af en Glorie omgivet Kors.
Antagelig ved Slutn. af 16.
Aarh.*) tilføjedes Taarnet,
af Kvadre fra den ned-
brudte Vestgavl og af Mur-
sten, Nordmuren omsattes
Itied røde Munkesten, der
indbyggedes Stjernehvæl-
vinger i Skib og Kor, og
mod N. opførtes to sam-
menbyggede Kapeller med
Sadeltage og Gavle mod
N., hvert med en Spidsbue
ind til Skibet; senere ned-
toges Gavlene, og Kirke-
taget forlængedes ned over
Sideskibet^ hvis Nordmur
derved kun blev 5 Al, høj.
Vaabenhuset, af Mursten,
er fra nyeste T'd. I 1878
blev Apsis restaur. (Arkit.:
Paludan), ligesom den til-
murede Syddor aabnedes.
1883—89 blev hele Kirken
restaur. (Bygningsinspektor
Walther), hvorved Sideski-
bet fik sine. oprindl. Spids-
gavle og Krydshvælvinger,
en Gravkældcr under Koret
istandsattes (to Gravkæl-
dere under Skibet og en under Taarnet ere tillukkede og fyldte med Kister). Altertavlen,
med et Maleri (N^adveren), og Prædikestolen, med to .Apostelligurer (vistnok fra en
katolsk Altertavle), ere i Renæssancestil fra omkr. Aar UaX). Romansk Granitdobcfont.
Paa de øverste Stolestader ere opsatte 4 udskaarne Endestykker fra M78 og omkr.
1500. I Skibet et Krucifiks; en Metallysekronc, skænket af Mette Mikkelsdatter
Tougaard, f paa Astrup 1730. Kun faa Ligsten ere bevarede. I Korvæggen ere ind-
satte to Sten over Niels Juel til Astrup, f lo7o. og Hustru Margr. Sandberg.
f 1581, med deres Figurer, og over Bertel Kaas til Norgd. og Hustru, i Taarnrummot
en over Hans Lykke til Havno, f 1653, og Hustru Johanne Nielsdatter Rotfcid til
Eskjær, f 1577, med deres Figurer, og et Sandstcnsepitafium. opsat 1591 (?) af Erik
Lykke med hans og Hustrus knælende Skikkelser og to Bo.ni, samt en Trætavle
Grinderslev Kirkes Sydportal.
•) 1575 uJ^'ik to Kongcbr. om, at, da Fru Johanne, lians Lykkes Knkc, havde berettot, at Kloster-
kirken var moi^et brustf.eldifr, o^ Taarnet helt var faldet ned, o>; hun samtidit; havde tilbudt
; at bidra:;o til Ist.vndsætteNcn, skulde Kronens Bondcr i Hindsted Urd. og i Salling: hj.clpo til
ved at fore Mursten og Kalk til Klosteret.
614 Viborg Aml.
med Chrf. Fnis til Astrups og Hustru Vibeke Juels Ahncr, opsat 1651. (Se J. B.
Laf ler: G. Kloster og Kirk-J, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 716 flg.)-
Grituiirsliv Å'lostcr, for regelbundne k'annikcr af .Augustinerordenen, det eneste
Kloster i Salling, er vistnok stiftet ved Midten af 12. Aarh.; i hvert Fald omtales
det 1176, da Bisp Niels af Viborg stiftede et Broderskab mellem Vor Frue Kloster i
Vib. (d: Domkapitlct) og Grinderslev Kl,, hvorefter dette fremtidig skulde staa i et
vist Underdanighedsforhold til hint (efter detsSekuIarisation 1440, formentl. til Biskoppen)
og Kannikernes Valg af deres Prior stadfæstes af Domkapitlet. 1234, 1275 og 1284
holdt Augustinerordenen Kapitel i Grinderslev. For ovrigt kendes ikke meget til
Klosterets Skæbne, og kun faa Priorer kendes af Navn. Prior Hans Hansen var
med i Forsamlingen 1375 i Lyby Kirke (se S. 611). Om det aandelige Liv i Klo-
steret turde det saakaldte „Grinderslevhaandskrift", fra Slutn. af 15. Aarh., afgive
Vidnesbyrd; det har hort til Klosterets Bibliotek og indeholder navnlig mystiske
Skrifter af Suso, Bonaventura og Thomas a Kempis. Klosteret blev 1531 af Viborg-
bispen forlenet til Hans Pogwisch; ved Reform, inddroges det under Kronen, og
samtidig ophævedes vistnok alt Munkeliv. Derefter var det en adelig Forlening,
indtil det 1581 af Fr. Il blev mageskiftet til Chrf. Lykke (se II S. 710), hvis Ar-
vinger synes at have afhændet det til Iver Lykke (begr. i G. Kirke). Deres Sen
Vald. L. dode 1657, og hans Enke Sophie Reedtz ejede endnu 1684 G., der 1688
tilhorte deres Datter Dorte L. , som efterlod den til sin Sosterdatters Datter Jmfr.
Birg. Marie Arenfeldt, som 1750 solgte den (32 og 209 Td. H.) for 80,000 Rd. gr. C.
til Math. Brunou fra Holstebro, der 1761 afhændede den (32 og 40 Td. H.) for
16,000 Rd. gr. C. til Thomas Lund, der 1763 solgte G. for 19,000 Rd. til Mads Biorn.
Dennes Enke Birg. Nordkier solgte 1788 G. for 11,895 Rd. til Peder og Mikkel
Kjeldsen, som 1791 skodede den for 12,800 Rd. til Ole Fr. Obel, der 1796 solgte
den for 11,500 Rd. til Erhard Stiernholm, som 1804 solgte den (30 og kun oV-, Td.
H. Bøndergods) for 18,000 Rd. til Jakob Himmerig Biorn; den solgtes 1840 for
24,000 Rd. til Sonnen M. V. B., som 1845 solgte den til P. M. Qvist; han afhændede
den 1851 for 45,000 Rd. til R. J. Kirketerp, hvis Enke solgte den 1876 for 200,000 Kr.
til den nuv. Ejer, H. T. Møller. — De vistnok af 3 sammenbyggede Fløje bestaaende
Klosterbygninger (4. Fløj var som nævnt Kirken) ere forlængst forsvundne,
idet Gaarden i Slutn. af 17. Aarh. blev opf. fra ny, dog til Dels paa de gamle
Fundamenter. Den nuv. Hovedbygning er opf. 1886—87 af Grundmur i 1 Stokv.
med et fremspringende Midtparti og to Sidefløje.
Nørgaards første kendte Ejer var Sti Munk, nævnt 1420 og 1471, derpaa Bertel
Kaas 1477, dennes Søn Iver K. 1517, hans Søster ?del K., Mogens Jensen (Harbous),
1543 og 1558, hendes Datterbørn Mogens Spend 1570 og Inger Spend, g. m. Mads
Pors, disses Datter Anne P. 1599, dennes Broder Hans Pors' Enke Anne Floris-
datter 1638, hendes Søn Erik P., f 1645, hvis Enke Anne Skade ægtede Folmer
Rosenkrantz, som 1655 solgte N. til Vald. Lykke til Grinderslevkl., hvis Enke Sophie
Reedtz 1684 solgte den (36 Td. H.) med 4 Bondergaarde til Anne Jensdatter (Erik
Grubbe til Tjeles Frillekone), som 1685 overdrog den til sin Svigersøn Fr. Ulr.
Ulfeld. Den næste Ejer Erik Sterch overlod 1702 N. (30 Td. H.) til sine Sonner
.Christen og Laurids, hvilken sidste 1703 købte Broderens Halvpart. Paa Auktion
efter ham 1731 købte hans Søster Anne Eriksdatter, Præsten i Grinderslev Hans
Brunnows Enke, N. (30, 27 og 98 Td. H.) for 3783 Rd., men hendes 2. Ægtefælle,
Mads Jensen Brøndum solgte den 1745 for 5000 Rd. til Claus Vadum fra Aalb.
Dennes Enke Mette Hansdatter Windc solgte 1747 N. for 35(X) Rd. til Peder Dam-
gaard, hvis Enke Maren Andersdatter Qvistgaard 1779 oplod den (30, 70 og 221
Td. H.) for 25,000 Rd. til sin Son Christen Damgaard. 1804 blev den af Mette
Damgaard, Mads Qvist jaards Enke, solgt til Sonnen Iver Q. for 52,0("X)Rd.; senere
ejedes den af M. Q., O. Eckermann, Assessor Hein, Agent Nyholm og Overretssagf. L.
Jensen; nuv. Ejer er E. H. licyer. — Hovedbygningen er som paa Grinderslevkl.
Astrup tilhørte omtr. 1440 Iver Juel, Fader til Bisp Hartvig J. i Ribe, dernæst
Sønnen Kjeld Iversen, f 153''), Iver Kjeldsen, f 1556, der ogsaa ejede Stubbergd. og
Ry bjærg, og Niels Kjeldsen, f lo73, Kjeld Iversen, f \(å)<). Just Brockenhuus 1619,
der 1622 solgte A. til Chrf. Friis, hvis Son Otte F. mistede A., der blev udlagt for
Gæld til hans Søster .Margr. F., som dog 16'^^ transporterede den til hans Datter
Ehsab. F., der omtr. 1702 oplod den (32 Td. H.) til sin Moder Fru Birg. Lykke,
t 1708, hvis Son Mogens Fnis 1714 solgte den til .Major Chr. Kruse, der ved
Tvangsauktion solgte den (33 og 205 Td. H.) for 77u3 Rd. til Oberst Verner Pars-
bcrgs Enke Christiane Barb. Rantzau, der 1727 overdrog den til sin Son Ritmester
Nerre Herred. — Grinderslev Sogn.
615
Joh. P. til Eskjær, hvis Bo 1735 solgte den (33, 14 og 277 Td. H.) for 30,000 Rd.
til Kmhr., siden Gehejmekonfcrensr. Cl. Reventlow. Denne solgte 1750 A. til For-
pagter paa Taarupgd. Peder Malling (senere Borgm. i Vib.) , som 1767 solgte den
(34, 15 og 328 Td. H.) til Axel Rosenkrantz Lassen, der 1792 'fik Bevill. at sælge
Godset og 1797 solgte A. (33, 13 og 120 Td. H.) for 35,2(X) Rd. til Forpagter paa
Rugd. C. A. Tram. Efter at denne havde frasolgt Fæstegodset, solgte Enken den
1838 for 26,000 Rd. til V. F. Moldenhawer, hvis Arvinger solgte den 1847 for
50,0CX) Rd. til O. Eckermann til Norgd. og Justitsr. Ingerslev til Marselisborg, hvilke
s. Aar overdrog den til Kancellir. Th. Funder fra Aarhus (f 1860). Hans Enke
overdrog den 1868 til Svigersønnen A. L. H. Muller (f 1884), hvis Enke Kamma F.
nu ejer den. — Den ældste Hovedbygning, med dybe Kældere, blev midt i 18.
Aarh., da den var meget forfalden, nedreven af Malling og erstattet med en Bindings-
værksbygn., hvoraf en Del staar endnu; i Flugt med den opferte A. R. Lasson 1773
en grundmuret Bygning i 1 Stokv. og 1786 for den estl. Ende af denne en grund-
muret Pavillon i 2 Stokv. med høj Kælder.
Tæt ved Astrup staar paa et Volddige et 1 Al. 16 T. hojt, raat udhugget Kors
Eskjær.
(se Vignetten S. 609) af graaligrod Granit med Tovsnoning, vistnok fra omkring
1100, dog ikke paa sin oprindl. Plads (se Kirkeh. Saml. 3. R. I. S. 1 flg.).
Eskjær ejedes 1328 af Hr. Jep Nielsen. 1491 nævnes Hr. Niels Hog af Æskæ-
kær, med hvis Datter Anne den kom til Niels Jensen Rotfeld og med deres Datter
Johanne til Hans Lykke, f 1553, dennes Son Erik L., f 1602, dennes Son Iver L..
der kort efter 1618 maa have mistet den for Gæld. 1655 blev den af Niels Pars-
berg pantsat til Hr. Otte Krag (da 96 Td. H., 1663 kun 79); 1664 fik Grev Chr.
Rantzau Indførsel i E., men denne Ret afstod Greverne Ditl. Rantzau og Fr. Ahlefeldt
1681 til Niels Parsbergs Son Major Verner P. og hans Kæreste Mette Marsvin.
Han solgte 1698 E. (63, 26 og 278 Td. H.) og Skivehus til Jfr. Christiane Barh.
Rantzau, hvem han kort efter ægtede. Ved hans Død 1719 kom begge Gaarde
til hans Son Joh. P., f 1730 som Slægtens sidste Mand, hvorefter hans Bo 1735
solgte E., Skivehus og Astrup til Gehejmer. Cl. Reventlow for 30,000 Rd., og han
solgte E. 1750 til Mads Hastrup, f 1767. Paa Auktion i dennes Dødsbo 1768 blev
E. (64, 58 og 270 Td. H.) kobt for 50,010 Rd. af Major J. C. v. Geistler, der 1781
solgte den for 49,100 Rd. til Christen Lange, af hvem den atter 1797 blev solgt
for 93,350 Rd. til Etatsr. H. J. de Leth, f 1845, og Thomsen til Østergd., hvilke
1798 delte f:jendommen saaledes, at Leth fik E. (30, 18 og 93 Td. H.) og Thomsen
Parcelgaardcn Langesgaard (16), Brokholm (13) med Tiender 39 og Gods 99 Td. II.
616 Viborg Ami.
Senere ovet toges E. a( Staten, der omtr. 1830 solgte den for 30,<XX."^ Rd. til Kammcrr.
Gronheoh, f 1858, hvis Dodsbo solgte den for IJ'J.CKh.) Rd. til Baron J. E. Adeler,
der 1869 solgte den for H?1,(\X) Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. Th. SehiJltc. —
Den af brede Grave omgivne, treflojede Hovedbygning af Grundmur i 1 Stokv.
med Kælder er ombygget 1761 (Aarst. staar over Hovcdindgangsdoren); under den
midterste Floj er der hvælvede Kældere med svære Piller, stammende fra en meget
gammel Bygning; i den nuv. Ejers Tid er Bygningen bleven underkastet en Flovcd-
rcstauration.
Mogenstrup var 1403 en Gaard, som Jes Pabe pantsatte til Hr. Joh. Skarpen-
berg. 1469 blev den af Jep Pusil solgt til Bisp Knud i Viborg, der ogsaa kebtc
Parter i den nf Jes, Christen og Nis Gron. 1498 tilhørte den en Adelsmand Mads
Lykke. — Johannes Slet af Breum næ^vnes 1327.
Paa Grinderslcvkl. Mark ligger Breumkihh, ved hvilken Sagnet lader Troldene
samles St. Hansnat.
I Klemmcbr. af 1555 hedder det, at „Sognepræsten til Gr. Kloster skal beholde
den Gaard i Breum, som Hr, Oluf nu ibor, og skal samme Gaard altid herefter
være Præ^stegd. i Sognet."
Ved Grindcrslev er der fredlyst 2 Gravhoje, ved Norgaard 2 og ved Breum 4,
deribl. den anselige Hovtnandshtsj.
\. Grønning Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Grinderslev,
omgives af dette, Jebjærg og Lyby Sogne samt Skive Fjord. Kirken, midt
i Sognet, ligger 1^4 ^Hl N. for Skive. De noget højtliggende, især mod
0. bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet, der gennem-
strømmes af et mindre Vandlob, som falder i Skive Fjord, gaar Landevejen
fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 1951 Td. Ld., hvoraf 718 besaaede (deraf med Rug 131,
Byg 142, Havre 371, Blandsæd til Modenh. 12, Kartofler 11, andre Rodfr. 50), Af-
græsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 365, Have 17, Kær og Fælleder 63, Heder 400,
Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold 1898: 115 Heste, 553
Stkr. Hornkv. (deraf 223 Keer), 507 Faar og 248 Svin. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 108 Td.; 23 Selvejergaarde med 98, 24 Huse med 10
Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 380(1801: 203, 1840:
257, 1860: 292, 1880: 337), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede
af immat. Virksomhed, 252 af Jordbr., 30 af Fiskeri, 51 af Industri, 11 af andre
Érhv., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fatligv.
\ I Sognet Byerne: Ves fer- Grønnings Øster-Grønning med Kirke og
Skole. Gaarde: Grønris, Tordal, Grønninghe'de.
Grønning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og F'olketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 281.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. ■
Kirken, paa en Banke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor (fladt Loft) med Apsis (halvkuppelhvælvet) ere
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og
begge Dore ere bevarede (Xorddoren og Vinduerne tilmurede, over Syddoren en
Tympanon med Dyrefigur). Taarnct, af GranitkvaJre og Munkesten, med hvælvet
Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabcnhuset, af Munkesten, ere senere
tilbyggede. Over Allerbordet en Niche med en Vase. Romansk Granitdobcfont med
Menneske- og Dyrcfigurer paa Sandstensmidtstykket. Præ-dikestol i Renæssancestil.
I Koret Monument over Frk. I'allene v. Gersdorff, f 1789, og Mindetavle over Jens
.Maygaard, Forvalter paa .Astrup, f 1743.
I Sognet laa tidligere Hovedgaardcn l'ilshaTe, der 1488 ejedes af Niels Eskilscn
Hog, t 1516, hvis Knke Kirsten Jensdatter nævnes 1521 og med sin Svigcrson
Mads Jensen (Skade) 1518 skrev sig ti! F. ; de maatte afslaa Gaarden til Hr. Niels
Hog. 1663 var den kun en Bondegaard (8 Td. H.), der tilhorte Regit/c Parsberg.
og 1792 laa den under Astrup, men blev af \. R. Lasson solgt til Jens Christensen
Foged. — Granninggaard ejedes 1579 af Kirsten Bjornsdatter Kaas.
Ved Vosbækkens Udlob i Fjorden ses endnu nogle gamle Volde og Ophojninger,
Norre Herred. — Grinderslev, Gronning, Tise og Junget Softne. 6 1 7
Levninger af den i D. Atl. (IV S. 746) omtalte Mol le, som Niels Juel til Astrup
1539 fik Kongens Tilladelse til at bygge der paa Kronens Grund.
I Sognet er der fredlyst SGravhoje.
Tise Sogn omgives af Grinderslev og Junget Sogne samt Hvalpsund.
Kirken, mod S., ligger henved 2^4 Mil N. N. 0. for Skive. De noget højt-
liggende, ned mod Fjorden bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Store-
og Lille Rotholni (se S. 612). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hvalp-
sund til Nykjøbing. ' '
■ • Fladeindholdet 1896: 2655 Td. Ld. , hvoraf 946 besaaede (deraf med Rug
178, Byg 191, Havre 423, Blandsæd 'til Modenhed 10, Gronif. 24, Kartofler 38,
andre Rodfrugter 81), Afgræsning 476, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499, Have 18,
Skov 9, Moser 72, Kær og Fælleder 47, Heder 511, Stenmarker m. v. 29, Veje og
Byggegr. 45 Td. Kreatur hold 1898: 142 Heste, 723 Stkr. Hornkv. (deraf 364
Køer), 841 Faar, 356 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 135 Td.; 43 Selvejergaarde med 123, 39 Huse med 12 Td. Hrtk. og 15
jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 575 (1801: 378, 1840:. 381, 1860: 439.
1880: 539), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 leveda af immat. Virk-
somhed, 399 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 43 af Industri, 10 af Handel, 41 af forsk.
Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
• I Sognet Byerne: Sønder-Tise^ ved Landevejen, med Kirke (noget N.
for Byen), Præstegd. (opf. 1884), Skole, Sparekasse (opr. ^Vg 1876; ^'/s
1899 var Sparernes Tilgodehav. 96,096 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef.
4876 Kr., Antal af Konti 338) og Andelsmejeri (Dybækdal); Tisetorp,
ved' s. Vej; Nørre-lise. Borgedige Huse. Gaarde: Dalsgd.^ Sundgaard,
ved Sundsøre, med Kro og Færgefart til Hvalpsund Færgested (Lovns S.),
Hedegde.j Øs ter- Hegnet^ Børstinggd.
• Tise S., en egen Sognekommune, horer under Sallinglands Hrd. 's Jurisdik-
tion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets
,1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 284. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Marielyst ved Skive.
■ Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V,, Vaabenhus mod S. og Sakristi
'ved Korets Nordside, Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret).
Det hvælvede Sakristi, den ældste Tilbygn., er af Granit med jærnbeslaaet Egetræs-
dør ind til Koret; Taarnet (paa Muren staar: 1787 og A, Q — M. R.), der har
Pyramidetag og hvælvet Underrum ind til Skibet, og Vaabenhuset ere af Mursten.
Allertavlen er et Maleri fra 1876 af Const. Hansen (Christus velsignende de smaa
Børn). Prædikestol fra 1603. Granitdobcfont.
Tisé Bundgaard blev 1686 beboet af Niels Parsberg til Eskjærs Enke Helle
Gyldenstierne, som da skodede den med 8 Afbyggerhuse til sin Datter Elisab. Pars-
berg, Jørgen Høgs. — Hedegaard tilhørte i 16. Aarh. Knud Pedersen Gyldenstierne
.og hans Son A.\el G. /
, Paa Grænsen af Tise og Junget Sogne bugter sig fra Gaasemose mod O. ud til
Fjorden et gammelt Jorddige, Borgediget. I Gaasemose, hvor Sagnet vil, at der
har ligget en Borg. er der truffet en mærkelig, gammel Stenbro.
, ■ Tise var tidligere et eget Pastorat, hvis Præstegaard dog laa i Grettrup, Junget
Sogn (se S. 618), Ifl. Reskr. af »'-/g 1824 blev Tise Anneks til Grinderslev; men ^-{^
1864 bestemtes det, at det atter skulde være et eget Pastorat, hvilket skete "/^ 1884.
Junget Sogn omgives af Annekset Torum, Selde Sogn, Limfjorden (Ris-
gaarde Bredn,), Tise og Grinderslev Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 3
Mil N. N. 0. for Skive. De noget hojtliggende, bakkede Jorder (Urhoje.
169 F., 53 M.) ere Sand- og lermuldede.
' Fladeindholdet 1896: 2358 Td. Ld., hvoraf 1023 besaaede (deraf med Rut;
163, Byg 282, Havre 456, Blands. til Modcnh. 12, Grøntf. 6, Kartofler 3S, andre
Rodfr. 06), Afgræsn. 376, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 19. Skov 42.
618 Viborg Amu
ubevokset 51, Moser 64, Kær og FcxUcdcr 45, Heder m. v. 190, Veje og Byggcgr.
38 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 735 Stkr. Hornkvæg (deraf 300 Koer),
589 I'aar og 252 Svin. Ager og Fngs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145
Td ; 32 Selvcjergaarde med 122, 49 Huse med 23 Td. Hrtk. og 15 jordlosc Huse.
Befolkningen, Vi ^890: 492 (1801: 252, 1840: 275, 1860: 385, 1880: 499),
boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 244 af
Jordbr., 10 af Gartneri, 104 af Fiskeri, 76 af Industri. 7 af Handel, 1 1 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Junget med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr.
»9/3 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 51,008 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 373 7 Kr., Antal af Konti 204) og Molle; Greitrup med Skole;
Skove med Molle. Hovedgaarden Jungetgaard har 30 Td. Hrtk., omtr.
700 Td. Ld., hvoraf 20 Strandeng, 150 beplantet, Resten Ager. Brokholm,
Ode. og Huse; Skammergd,
Junget S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 285. Lægd.
Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod Syd.
Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Senere nedbrodes Koret, og Skibet forlængedes mod O.,
hvor et nyt Kor opfortes, dels af Granit (vistnok fra den nedbrudte Kirke i Grettrup),
dels af Mankesten. Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, har hvælvet Underrum
med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er opf. 1871.
Altertavle og Prædikestol (sidste fra 1595) i senere Renæssancestil med Adelsvaa-
bener. Romansk Granitdebefont. Series pastorum.
Jungetgaard tilhørte i 15. og 16. Aarh. Familien Skeel (Las S. 1513, Broderen
Anders S., Son Herman S., f 1555); den sidste Ejer af denne Slægt var Albert
Hermansen S., henrettet 1609 (jvfr. V. S. Skeel, Optegn, om Fam. S., S. 116— 17).
J. tilhørte 1610 Bendix Rantzau, g. m. hans Datter Karen S., og 1624 dennes Svoger
Peder Bille, der solgte den til Mogens Kaas til Tidemandsholm, som 1634 solgte
den til Hans Bille, 7 1672; derefter ejedes J. af dennes Søn Steen B., hvis Enke
Mette Sehested endnu 1719 ejede den, deres Son Konferensr. Jørgen B., f 1733,
hvis Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck 1751 solgte den (40, 72 og 309
Td. H.) for 18,000 Rd. til Kommercer. Laur. Hviid, der 1766 arhændede den til Hof-
junker Holger Sehested for 29,000 Rd. d. C., som 1768 ved Auktion solgte den for
32,0C'0 Rd. til Borgmester Johs. Bornemann i Viborg, f 1780, hvis Bo 1781 ved
Auktion solgte den for 28,140 Rd. til Anders Mortensen Qvistgaard, f 1806, hvis
Familie ejede den indtil 1876, da den solgtes til A. Gjedde, som 1894 solgte den
for 130,0^10 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagter A. Olesen. — Hovedbygningen,
omgiven af næsten tilgroede Grave, skal være opf. midt i 16. Aarh. af Herman
Skeel og bestaar af 3 Fløje, den midterste i 2 Stolcv., mest af Grundmur, noget at
Bindingsværk.
I Grettrup, der har været et eget Sogn under Harre Herred, har staaet en Kirke,
som Chr. 111 '^-\^ 1552 befalede nedbrudt, hvorefter Sogncfolket skulde soge Junget Kirke,
der fik dens Sten, Tommer, Klokker o. a. Endnu i 2. Halvdel af 18. Aarh. var
der Rester af den, og Kirkegaardcn med Dige laa udyrket indtil langt op i 19.
Aarh. (se D. Atl. IV S. 743). En Overdel af en Døbefont, der findes paa Jungetgd.,
og et Stykke af en Granitsøjle i Junget Træstegd. menes at være fra Kirken.
Paa Skammergaards .Mark laa indtil omtr. 187() etgmlt. Befæstningsanlæg, Sl-ansen;
det var af retvinklet Form og bestod af to af Grave og Volde dækkede Arme. —
Paa Heden ved Brokhoim findes nogle gamle Diger.
Ved Jungetgaard ere tie to Urhøje fredlyste.
Torum Sogn, Anneks til Jimgct, omgives af dette, Selde Sogn, PLarre
Hrd. (Aastcd og Tondering S.) samt Rybjærg og Grindcrslev Sogne. Kirken,
midt i Sognet, ligger henved 27^ Mil N. for Sn<ive. De især mod 0.
noget hojtliggcnde, bolgeformede Jorder ere sand- og Icrmuldede; nogen
Nørre Herred. — Junget, Torum og Selde Sogne. 619
Hede mod 0., dog mest opdyrket og beplantet. Paa Syd- og Vestgrænscn
løber Hinnerup Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 2903 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Hvede 7,
Rug 185, Byg 279, Havre 574, Blandsæd til Modenh. 62, Grøntf. 20, Kartoner 33,
andre Rodfr. 65), Afgræsn. 613, Høslæt, Brak, Eng m. m. 605, Have 19, Skov 4,
Moser 119, Kær og Fælleder 52, Heder 219, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur-
hold 1898: 192 Heste, 993 Stkr. Hornkvæg (deraf 454 Koer), 773 Faar og 466
Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 42 Selv-
ejergaarde med 177, 47 Huse med 20 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 651 (1801: 309, 1840: 414, 1860: 552, 1880: 580), boede i
126 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 408 af Jordbr.,
7 af Gartneri, 35 af Fiskeri, 58 af Industri, 16 af Handel, 34 af forsk. Daglejer-
virks., 30 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Torum Kirkeby y ved Landevejen, med Kirke, Skole
og Telefonst.; Hinnerups ved s. Vej; Møgeltoruvi med Skole og Mølle;
Lille TorujH. Øster-Møjbæk^ Gde. og Huse; Lille- Sv er rig^ Huse. Gaarden
Aagaardsholm har 2IV2 Td. Hrtk., 307 Td. Ld., hvoraf omtr. 10 Eng,
30 Mose, 6 Have, Resten Ager; to Huse. Torum (gml.) Præstegd\ Hege-
lundj Gd.
Torum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.*
286. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant ; Murene ere omsatte. Tilbygningerne ere væsentlig af Munke-
sten. Eet oprindeligt Vindue (tilmuret) og Syddøren ere bevarede. Taarnrummet
og Korsarmen ere hvælvede. Kirkens Indre er restaur. 1889. Altertavlen er et
Maleri (Christus i Emaus) af Smith i Skive. Prædikestol fra 1713. Mærkelig ro-
mansk firkløverbladformet Granitdobefont med Menneskefigurer.
Væbner Jep Pusel af Hegelund tilskødede 1469 Vib. Bispedomme en Del Gods i
Salling; 1486 gav Lars Pusel Stadfæstelse paa alt det Gods, hans Forældre havde
givet lil Sjælemesser i Vib. Domkirke (se Kirkeh. Saml. II S. 561).
Slamfaderen til F'amilien Torm, Mag. Erik Olufsen Torm, Præst ved Frue Kirke
i Kbh., er født 1607 i Lille-Torum, Søn af Oluf Frandsen, f 1645 (sidstnævntes Epi-
tafium hænger i Kirken).
Ved O.-Møjbæk er der fredlyst en Gravhøj.
Torum skal tidligere have været Hovedsognet.
Selde Sogn omgives af Annekset Aasted i Harre Hrd., Torum og Junget
Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod V., ligger 3*/^ Mil N. for Skive.
De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og lermuldede. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 2816 Td. Ld., hvoraf 1214 besaaede (deraf med Rug
234, Byg 261, Havre 601, Blandsæd til Modenh. 7, Grontf. 14, Kartofler 31, andre
Rodfr. 66), Afgræsn. 501, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 591, Have 24. Skov 23, .Moser
14, Kær og Fælleder 269, Heder 72, Stenmarker 43, Veje og Bvggegr. 65 Td.
Kreaturhold 1898: 170 Hoste, 989 Stkr. Hornkva^g (deraf 437 Køer), 855 Faar,
315 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
202 Td.; 48 Selvcjergaarde med 182 og 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 33 jordløse
Huse. Befolkningen, Va 18 W: 748 (1801: 3<)6. 1840: 464, 1860: 555, 1880: 703),
boede i Hl Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 450 af
Jordbr., 44 af Fiskeri, 109 af Industri, 36 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 33
af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Selde^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole
og Forskole, Lægcbolig, Sparekasse (opr. '-^3 1S76; -^Vj 1899 var Spa-
rernes Tilgodehav. 143,203 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,274 Kr., An-
620 Viborg Amt.
tal af Konti 404), Markedsplads (Marked i' Apr. og Sept.), Mollc, Kro og
Tclefonst.; Flovlruf>\ Lendum med Andelsmejeri („Xord-Salling"). Badum,
Gdc, Kjt'Uitig-ihid , Huse. Hovedgaarde n Kjeldgaard har 25 74 '^*^-
Hrtk., omtr. 440 Td. Ld. Branden, Udskibningssted, med Kobmandshdl..
Kro, Færgefart til Fur og Statstelefonst. Gaarde: Eskov (o: Skovgaard),
Vester- Miijbcrk^ Rørbæk^ Frederiksborg. "*,'.. "'.j ri'
Selde S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tingskr. og Amtets I. Folketingskr. samt 5. Udskrivnirigskr.' 287. Lægd.
Kirken tilhorer Tiendeejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarme mod N. og S. og Taarn mod V. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel.
Flere oprindl. Vinduer og begge Dore ere bevarede (nu tilmurede). Den vestl. Del
af Skibets Mure er senere tilbygget eller ommuret fra Grunden af, maaske af Sten
fra Lund Kirke (se ndfr.). Af de senere Tilbygninger ere de hvælvede Korsarme
af Granit og Mursten; den nordl. er vistnok den ældste, den sydl. antagelig opf. i
17. Aarh. som Gravkapel af Jorg. Rosenkrantz til Kjeldgd., senere Gravkapel for
Bernt Due og hans Slægt. Taarnet, væsentlig af Munkesten, har Pyramidetag og
hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; Rummet var tidligere Gravkapel
for Familien Stiernholm, men blev Forhal 1837, da et Vaabenhus mod S. nedreves.
■Kirken restaureredes 1868 — 70, da en stor Del af det gamle Inventarium, Grav-
minder osv. fjernedes. Altertavlen er et Maleri af Const. Hansen (Christus); Præ-
dikestolen er ligeledes ny. Roanansk Granitdobefont med Runeindskrift paa Foden,
hvori Navnet Guthlif (se Antiqv. Tidsskr. 1861 — 63, S. 7, Thorsen, D. Runemindesm,
II S. 169). Over Fonten et lille Maleri fra et Sandstensepitafium, der for var i sydK
Korsarm, og fra hvilket ogsaa to Figurer over Doren til Forhallen hidrore. I
Korets Nordvæg en Stentavle over Præst Joch. Fers, f 1717. {Se H. C. Strandgaard^
Optegn, om S. Kirke, i Saml. til j. Hist. IV S. 185 Hg.).
Paa en Bakke paa Kjeldgaards Mark, endnu kaldet Lundhoj, skal der have staaet
en Kirke, Limd Kirke (se D. Atl. IV S. 743). Ved Stedet er der en Kilde.
Kjeldgaard (Kildegaard, efter en tidligere hellig Kilde ved Gaarden) tilherte Vib.
Bispestol og tilfaldt ved Reform. Kronen. Den ejedes 1578 af Ove Juel, f 1600,
derefter af dennes Brodersen Jens J., f 1634, hvis Datter Christence bragte den
til Jørgen Rosenkrantz, der 1668 solgte den (84 Td, H.) til Fru Dorte Daa, Hr.
Gregers Krabbes, der efterlod den til sin Svigersen Bernt Due, f 1699, hans Sen
Manderup D., der 1709 solgte Gaarden (30, 10 og 224 Td. H.) for 12,344 Rd. til
H. Stiernholm (f 1759), der 1755 overdrog den (32, 73 og 278 Td. H.) for 3262 Rd.
i Kr. og 10,738 Rd. gr. C. til sin Son Rasmus S., f 1777, hvis Enke Anne Christine
eilegaard Hvas 1783 afstod K. for 30,aO Rd. til sin Son Fr. S. (f 1810), som 1797
fik Bevill. at maatte frasælge Godset uden Tab af Hovcdgaardens Frihed. I Beg.
af 19. Aarh. tilhorte K. med Østergd. (.\asted S.) Kammjrr. Moller, der bortsolgte
en Del af Godset. Senere ejedes K. af Nyssum, f 1831, hvis Enke solgte don' 1838
for 33,000 Rd. til Jægerm. Cossel, der afhændede den 1853 for omtr. 70,000 Rd.
til Wahl, og denne byttede den 1867 til Grevinde I. Tramp for Allinggd. ved Silke-
borg; senere Ejere ere Sonnen Grev Tramp og A. L. Bruun indtil 1900, fra hvem
den overgik til Livsforsikringsanstalten. — Den nuv. Hovdbygning, der er om-
given af Grave (paa den ene Side mellem Borg- og Ladegaard dobbelte), er opf.
1787 af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist og med to Floje af Bindingsværk (for
stod her en Bygning med Taarn), Paa et Sted i Haven, hvor Gaarden for skal
have staaet (efter Sagnet indtoges den 1534 af Skipper Klement), findes Spor af
Murværk og Grave.
I Sognet er der fredlyst 7 Gravhoje.'
Rybjærg Sogn, Anneks til Roslev i Harre Hrd., omgives af dette og
Tondcring Sogn samt Torum, Grinderslev og Jebjærg Sogne. Kirken, midt i
Sognet, ligger 2^/4 ^^^l N- f"or Skive. De noget hojtliggcndc, bakkede Jorder ere
overvejende krmuldeJe. Nordostgrænscn dannes af Hinnerup Aa. Gennem
Sognvl gaa Lindevejene fra Skive til Fursund og fra Hvalpsund til Nykjobing',
Fladeindholdet 18'^6: 2619 Td. \A., hvoraf 10^3 bcsaacdc (deraf med Rug
Norre Herred. — Selde og Rybjærg Sogne.
621
192, Byg 200, Havre 502, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 7, Kartofler 31, andre
Rodfr. 93), Afgræsn. 505, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 565, Have 18, Moser 107, Kær
og Fælleder 89, Heder 211, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold 1898: 172
Heste, 895 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Koer), 924 Faar og 340 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 42 Selvejergaarde med 146, 40
Huse med 19 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, ^L 1890: 585 (1801:
258, 1840: 394, 1860: 510, 1880: 545), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv:
20 levede af immat. Virksomh., 421 af Jordbrug, 61 af Industri, 4 af Handel, 5 af
forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne- Kirkeby med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1874;
^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,872 Kr., Rentef. 4V4 pCt., Reservef. 2032
|;!jiiiiiiiiii|sft: ..4
^■'iS^'W''--- -^'i.
Den sondre Portal paa Rybjærg Kirke.
Kr. , Antal af Konti 213); Rvl>j\crg, begge ved Landevejen; Htsihæk ;
Vttriip med Fattiggaard (opr. 1880; Plads til 2% Lemmor); Ilhjærg med
Molle. Gaarde: Rvbjtcrggd., GL Rvbjccrggd., Holmgd.
Rybjærg S., een Sognekommune med Hovedsognct, horer under Salling-
lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 283.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm mod S. og
Vaabcnhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og .Apsis, med Halvkuppelhv^elv..
erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Eet Vindue i Apsis og
622
Viborg Amt
begge Dorc med ualmindelig anselige Portaler crc bevarede; særlig mærkelig er
Sydportalen (I)oren tilmurct) med sin Tympanon, hvori er udhugget Kirkens Værnc-
helgcn, Bisp Nicolaus af Myra. Norddorcn dækkes af det senere tilbyggede Vaaben-
hus, der væsentlig er af Munkesten ligesom Taarnet, der har Pyramidetag og hvælvet
Underrum (nu Materialhus). Den overhvæ^lvede Korsarm er opf. af rode Sten 1766
som Gravkapel for Justitsr. M. Hastrup til Eskj\ær og aabnet 1856, da Kisterne ned-
sænkedes paa Kirkcgaarden. Skibets Sydmur med Portalen er omsat 1876 (Arki-
tekt: Uldall), og Kirkens Indre er restaur. 1887. Udskaaren Altertavle og Præ'dikc-
stol i Renæssancestil. Stor romansk Granitdobefont. Klokke fra 1471. {^o. LøffUr,
i Aarb. f, n. Oldk. 1873, S. 277 flg.).
I Sognet er Konferensr. Niels Rybcrg, Son af en Fæstebonde, fedt 1725 (f 1804).
Harre Herred.
Sogne:
Aasted, S. 623. — Durups S. 62J. — Tendering, S. 62J. — Rositri', S. 626. —
Hjerk, S. 627. — Harre, S. 628. — Navtrup, S. 62S. — Vile, S. 62g — Sahy,
S. åjo. — Fur, S. 630.
'jk-^^f^X
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
l-^>ci n l^rn.). Ager og Engs Hrtk. samt halv
1134 Td. Folketallet var V2 1^90: 5621
arre Herred, det nordvestligste i
Salling, begrænses mod 0. af
Nørre, mod S. af Hindborg og
Rødding Hrd., mod V. og N.
af Limfjorden (Lysen Bredn.
med Harre Vig, Salling Sund
og Livø Bredn.). Til Her-
redet hører Øen Fur. Størst
Udstrækning fra N. til S.
er omtrent 2 , fra 0. til
V. P/^ Mil. Overnaden er
gennemgaaende bakket og,
især mod 0., noget højtlig-
gende; Jorderne, se S. 599,
høre til Amtets frugtbarere
(efter Matr. 2OV4 Td. Ld. paa
I Td. Hrtk.). Der er næsten
ingen Skov (89 Td. Ld.).
22.919 Td. Ld. (2,30 D Mil.
. Skovskyldshrtk. var Vi IS95
(1801: 2183, 1840: 3260,
1860: 4089, 1880: 5064). I gcjstl. Hens. udgør det eet Provsti med Salling-
lands andre 3 Herreder, i vcrdsl. Hens. hører det under Sallinglands Hrd.'s
Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds (Hjcrk og Harre S.) og 1. Forligskr.
(de øvrige).
Harre Herred. — Aasted Sogn. 623
Harre Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hargæhæreth, hørte i Middelalderen til Salling-
syssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. v558.
Der er talt omtr. 425 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og Jætte-
stuer), men en Del er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; ^j^, 1900 vare
38 fredlyste. P'lest kendes fra Sognene Fur (omtr. 70), Navtrup (ScS), Vile (60)
og Harre (60) ; se iovrigt S. 600.
Aasted Sogn, Anneks til Selde Sogn i Nørre Hrd., omgives af dette
og Torum Sogn samt Tøndering, Durup, Navtrup og Sæby Sogne samt
Fursund. Kirken, mod 0., ligger 3 Mil N. for Skive. De noget højtlig-
gende, bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels sandmuldede; mod V. en
Del Hede. Gennem Sognet løber Hinnerup Aa^ der danner en Del af
Østgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 3840 Td. Ld., hvoraf 1314 besaaede (deraf med Rug
238, Byg 267, Havre 554, Blandsæd til Modenh. 75, Grøntf. 27, Kartofler 44, andre
Rodfr. 107), Afgræsn. 665, Høslæt, Brak, Eng m. m. 941, Have 20, Skov 6, Moser
117, Kær og Fælleder 412, Heder 266, Stenmarker m. v. 33, Veje og Byggegr.
62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1124 Stkr. Hornkv.
(deraf 520 Køer), 901 Faar, 462 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 219 Td.; 42 Selvejergaarde med 197, 53 Huse med 21
Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 630 (1801: 334, 1840:
435, 1860: 500, 1880: 591), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede
af immat, Virksomh., 384 af Jordbr., 29 af Fiskeri, 71 af Industri, 5 af Handel,
69 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasted med Kirke (noget S. for Byen), Skole, For-
skole, og Mølle; Nissum (1406: Næssom) med Fattiggaard (opr. 1889;
PI. for 28 Lemmer); Nøreng\ Risum. Hovedgaarden Østergaard har
425/g Td. Hrtk., 513 Td. Ld., hvoraf 90 Eng og Mose, 40 opdyrket
Kærjord, 13 Have, Skov og Gaardspl., Resten Ager. Andre Gaarde: Aa-
stedskov gd.^ Nør eng-Torp^ Sæbygd.^ Søgd.
Aasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Salling-
lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 289.
Lægd. Kirken tilhører 3 Mænd i Pastoratet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Korsarm
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddoren og eet Vindue ere bevarede (nu tilmuredc). Taarnet og Korsarmen
ere af Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Skibet har fladt Bjælke-
loft, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Koret og Korsarmen ere hvælvede.
Altertavle i senere gotisk Stil med et moderne Maleri og Sidefloje med udskaarne
Figurer. Prædikestol fra 1589, Romansk Granitdobefont. I Korsarmen Ligsten over
Iver Krabbe til Østcrgd. og Hustru Magdalene Banner, fra looS. samt over Lucas
Krabbe og Hustru Inger Eriksdatter Skram, fra 1543. Over Korbuen Mindetavle
over Axel Viffert, Son af Axel V. til Axel vold, fodt og f 1580. I Koret findes Kalk-
malerier fra 16. Aarh. (se ^f. Petersen, Kalkm. S. 37).
Byen Nissum, „Næsum**, ejedes paa Droni;. .Margrethes Tid af Familien Krabbe
(Niels K. i Slutn. af 14. Aarh.). som her havde en fast Borg. Næsum. Lucas Krabbe
nedbrod den gml. Borg og opforte 1516 en ny '/< ^'^l'l- S. O derfor, som han kaldte
Østergaard. Den arvedes af hans Son Iver, der fik Godset afrundet ved at bort-
bytte en Del Strogods i Salling med Asmild Klosters forrige Gods i Aasted Sogn,
hvilket Mageskifte fortsattes af Enken Margr. Hanner ; derfra gik den over til Datteren
Anne Krabbe (1. g. m. Axel Viffert til Axclvold, 2. med Erik Kaas), dennes Soslcr-
datler Fru Anna Brahe, Enke efter C. Lindenov til Bredely, hendes Sonner Hol-cr
og Otte Lindenov; sidstnævntes Enke Vibeke Podebusk bragte O. til sin anden
624
Viborg Amt.
Mand KnuJ Ulfcld til Svenstrup, faklen 16o7. Hans Stifson Kmhr. Chr. Lindonov
pantsatte l()^0 O. (48 Td. II.) til Provst Erik Olulsen Torm, efter hvis Dod IC«?
Arvingerne, der 1673 havde gjort Indf^Tscl hos Chr. Lindenov, 1086 skodede O. til
deres Sostcr Mette Torms /l!gtefællc Jens Henriksen, hvis Son var Fr. IV's Kammer-
tjener, senere Politimester i Kbh. Erik Jensen Torm, f 1764. Hans Forældre solgte
1694 O. (40 og 199 Td. II.) til Forpagter paa Astrup Anders Hansen Hoycr, f 1727.
Derefter ejedes O. af Borgmester Christen Jensen Basballe, efter hvem den 1747
blev solgt til Hospitalsforstandcr Niels Nielsen (f 1752) for 7864 Rd. ; hans Svigerson
Christen Wassard solgte 1753 O. til Ritmester Chr. Lautrup, f 1754, hvis Enke
Birg. Bliehfeld 1758 solgte den for 16,0æ Rd. til Niels Andersen Qvistgaard, f 1763,
hvorefter hans Enke Joh. Marie Botum 1764 ægtede Chr. Kjærulf, f 1777; Stif-
sonnerne Anders og Jens Q. kobte s. Aar O. for 31,330 Rd., men 1786 udkobte den
forste sin Broder for 36CX) Rd. Andr. Q. dode 1792, og 0. (45, 35 og 218Td. H.)
blev saa kobt af Kapt. Th. Thomsen paa Vindumovergd., der 1804 solgte O. (40,
73 og 221 Td. H.) m. m. for 10C\(XX) Rd. til Landvæsenskommissær Moller, M.
Vestrup og Ilenn. Larsen; Thomsen fik den dog igen og ejede den til sin Dod
1823, da den overtoges af Nis Nissen til Spottrup, der ejede den til 1836. Senere
har den været ejet af Kammerr. Tørsleff til Kollerup, Kultusminister E. E. Rosenern fra
:\ :a"^ij Lioji-!u::.^i>; .sT q^jøS*^
y^//jff//^V.
y .•■ ...
Østergaard.
1855 til 71, J. C. Brinck-Seidelin og O. v. Hedemann, nu af Vallo Stift. — Hoved-
bygningen er den 1516 opførte (paa en Bjælke i den store Sal har staact „A.
Dni 1516, den næste Tirsdag før Midfaste, lod Lucas Krabbe den forste Sten Lægge
til denne Grundvold''), bestaaende af 4 sammenbyggede Floje, af Grundmur i to
Stokv. med Kælder og Kamgavle, der omslutte en meget lille Gaardsplads; Borg-
gaarden har for været omgiven af anselige Volde og Grave med Vindebro over;
men i Beg. af 19. Aarh. sløjfedes Voldene, og Gravene fyldtes, saa at der nu kun
er en Rest af Gravene mod N. og V. (Z. //ø/c-r, Personalh. Medd. til Berigtigelse
af Ø.'s H;st., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 418 Hg.).
Østergaard Gods havde særlig Birkeret (Aasted Birk) indtil 1 688.
Sah\\i;'aard, for Sobygd., ejedes 1453 af Troels Jensen.
I et Kær V. for .Aasted ligger Jlohnshej, to firkantede P>anker (85x5-1 og 120x72
F.), hvor det gamle Sallini^hobn Slot skal have staaet; der skal endnu kunne findes
Murbrokker. — 1 Bakkerne mod 0. ligge Skanser fu-, nogle anselige Jordhojninger;
i Midten ligger en H<>j, som til Dels er omgiven af Vold og Grav; mod O. ses
en stor, firkantet Indhegning. — I Heden mod N. ved .Aastedskovgaards Mark er
der nogle lave Diger, som i forskellig Retning stræ-kke sig over flere Td. Ld.
Traditionen vil, at der her har ligget en Fiskerby.
Ved .Aasted er fredlyst M^gdhaj og de to ved el .Melleniparti forbundne Galififufjc.
Harre Herred. — Aasted, Durup og Tendering Sogne. 625
Aasted Aa, der gennemlober Sognet, er en Rest af en Vig fra Limfjorden, der
for har udskaarct de 4 Sogne Aasted, Selde, Junget og Torum som en O fra det
©vrige Salling.
Durup Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Tøndering,
Aasted, Navtrup, Harre og Roslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger henved 2^/4 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølge-
formede Jorder (Vejhøje, 121 F., 38 M.) ere sand- og lermuldede. Gennem
Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 602 besaaede (deraf med Rug 104,
Byg 118, Havre 260, Blandsæd til Modenh. 46, Grontf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr.
42), Afgræsn. 255, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 324, Have 14, Moser 5, Kær og Fæl-
leder 59, Heder 6, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreatur hold 1898: 80 Heste, 563
Stkr. Hornkv. (deraf 228 Køer), 387 Faar, 255 Svin og 9 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td. ; 24 Selvejergaarde med 69, 46 Huse
med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^90: 435 (1801:
161, 1840: 228, 1860: 319, 1880: 381), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv:
38 levede af immat. Virksomhed, 208 af Jordbrug, 83 af Industri, 23 af Handel, 33
af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri,
Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; lovstrup. Durupgde.^
Gde. og Huse. ; Duruplund^ Gde, Vilholm^ Huse.
Durup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 290. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Et Par oprindel. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Taarnet, med
hvælvet Underrum, der skilles fra Skibet ved en Mur og er Materialhus, er opf. af
Kvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Ny Altertavle med et tarveligt Maleri
(den korsfæstede). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont.
Fru Karen Nielsdatter gav 1444 Damgaard i Tovstrup i Sjælegave til Dueholm
Kloster.
Ved Sognets yderste Grænse mod S. ligger Tinghøj, hvorved der skal have
været holdt Ting.
Tøndering Sogn, Anneks til Durup, omgives af dette, Aasted Sogn,
Nørre Hrd. (Torum og Rybjærg S.) og Roslev Sogn. Kirken, mod N., ligger
2^2 ^^1 N. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere sand-
og muldlerede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1596 Td. Ld., hvoraf 600 besaaede (deraf med Rug
91, Byg 127, Havre 329, Blandsæd til Modenh. 49, Grontf. 9. Kartofler 17, andre
Rodfr. 68). Afgræsn. 318, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 459, Have 15, Skov 9, Moser
9, Kær og Fæ-Heder 17, Heder 22, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898:
111 Heste, 756 Stk. Hornkvæ^g (deraf 256 Koer), 412 Faar og 247 Svin. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 1 10 Td.; 27 Selvcjergaarde med 102,
24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Hus. Befolkningen, V2 ^^^^'' 379
(1801: 176, 1840: 222, 1860: 297, I8S0: 342), boede i 7^ Gaarde og Huse;
Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 272 af Jordbr., 56 af Industri. 2 af
Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Tønderiug xw^å Kirke, Skole og Molle. Movedgaarden
Hegnet har 24'V4 Td. Hrtk., 271 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 3 Skov, Resten
Ager. GerbjiPrggd. Bjerre Vandmølle.
Tondcring S. , een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
Trap: Danmnrk. J. Ud;:. IV. 40
626 • Viborg Amt. '
samme Distrikter, LanJs- og Folkctingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
293. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirkt-n (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor mod Apsis, Taarn mod \'.
og Vaahonlms mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis ere fra romansk Tid
af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (nordl. tilmuret) og flere
Vinduer ere bevarede. Taarnct, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Under-
rum. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol i senere
Renæssanecstil. Romansk Granitdobefont. I Koret Ligsten over Anders Skeel til
Hegnet og hans to Hustruer Fru Karen Flemming og Fru Bege Rosenkrantz (med
Portrætfigurer). I den nordl. Kormur er tæn under Loftet indsat 4 Jydepotter,
utvivlsomt Lydpotter (om et Sagn om dem se Saml. til j. Hist. III S. 410).
Hegnet siges at have tilhørt den beromte Hr. Niels Bugges Fader, Bugge Nielsen,
men allerede fra Beg. af 15. Aarh. ejedes den af Familien Skeel (Anders S. 1443,
der skal have faact H. med sin Frue Kirsten Nielsdatter Krag, Son Anders S. 1552,
Søn Jakob S., f 1566, Broder Albert S., f 1568, Son Christen S., f 1595, Son Hr.
Albert S., f 1639). Ved Anne Albertsdatter Skeel kom H. 1629 til hendes Mand
Manderup Duc (f 1660). Endnu 1662 ejede Fru Anne Skeel H. (24) med Ml. (22
Td. H.); hendes Svigerdatter Birg. Recdtz overdrog den (300 Td. H.) 1692 til sin
Son Manderup Due, hvis Enke Elisab. Friis ægtede Fr. Chr. Baron Holck, der 1708
solgte H. til Kapt. A. Deichmann, hvis Kreditor Tyge Thomsen 1724 solgte H. for
9000 Rd. til Fr. Kjær til Børglumkloster, som 1737 solgte den (31, 56 og 285
Td. H.) til Frands Rantzau Benzon, der 1754 skødede den til Ritmester Chrf. Muller,
hvis Søn Lieutn. Selio Georg M. 1790 maatte gøre Opbud — H. (32, 39 og 261
Td. H.) blev da vurderet til 34,000 Rd. — og solgte Gaarden 1791 for 30,000 Rd.
til Byfoged Ole Selmer i Skive, som 1792 transporterede Skødet til Forpagter
Christen Jacobsen. Senere ejedes den af M. Qvistgaard til Jungetgd. , som solgte
den 1838 (med 11, senere bortsolgte Fæstehuse) for 26,000 Rd. til J. C. Ingwersen
(under en Forpagtning 1856—66 led den meget), efter hvem den overtoges af
Sønnen J. C. I., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, vistnok fra Midten af 18.
Aarh., er af Grundmur og bestaar af en Hovedfloj med Kælder og to Sidefløje, alle
i 1 Stokv.; den er restaur. 1841 og 1883, da der tilføjedes en Karnap paa Hoved-
fløjen.
Mod S. 0. i Hegnets Mark ligger i Kæret en omtr. 3 Td. Ld. stor Bakke, Volden ;
omtr. midt paa den er der et ophøjet, halvkredsformet Voldsted, omtr. 60 F. i
Gnmst., hvorpaa ses Murbrokker og Rester af Kalk.
Roslev Sogn omgives af Annekset Rybjærg og Jebjærg Sogn i Norre
Hrd. og Hjerk, Harre, Durup og Tøndering Sogne. Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 2 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bolgefor-
mede Jorder (Kviehøj, 121 F., 38 M.) ere overvejende sandmuldede. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Hvalpsund til Nykjobing og Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1461 Td. Ld. (heraf er 346 med 19 Td. Hrtk. i Matr.
opført under Nørre H.), hvoraf 579 besaaede (deraf med Rug 105, Byg 104, Havre
298, Blands. til Modenh. 12, Grontf. 3, Kartofler 16, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 333,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Have 14, Skov 3, Moser 4, Kær og Fælleder 20,
Heder 140, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 91 Heste, 451 Stkr.
Hornkvæ'g (deraf 190 Køer), 464 Faar, 214 Svin og 4 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 26 Solvejergaarde med 80, 32
Huse med 9 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, »/i l«'^-" ^^6
(1801: 155, 1H40: 233, 1860: 265, 1880: 3U5), boede i 76 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 34 levede af immat. Virksomhed, 227 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 52 af
Industri, 30 af Handel, 10 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 7 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Roshi^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1900), Apotek, Lægcbolig, Andelsmejeri, 2 Moller,
Kro, Jærnhanc-, Telegraf- og Telcfonst.; Gamslru[>^ ved Landevejen. RosltT-
Snabe^ Gd.
Roslev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands
Harre Herred. — Tondering, Roslev og Hjerk Sogne. 627
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr. , 8.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 296. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 622) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, samt Apsis ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere (Syddoren tilmuret) og flere
Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Underrum
med Rundbue ind til Skibet; Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle og Præ-
dikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont.
Roslev Mølle nævnes 1445 og 1531.
Ved Roslev er der fredlyst to Gravhøje.
Hjerk Sogn omgives af Annekset Harre, Roslev Sogn og Nørre (Je-
bjærg og Lyby S.), Hindborg (Oddense S.) og Rødding Herreder (Krejbjærg
S.) samt Harre Vig med Hjerk Nor. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2
Mil N. V. for Skive. De ret højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og ler-
muldede. Viummølle Aa^ der falder i Hjerk Nor, danner Sydgrænsen.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjøbing.
Fladeindholdet 1896: 2914 Td. Ld., hvoraf 1 121 besaaede (deraf med Rug 200,
Byg 240, Havre 532, Blandsæd til Modenh. 57, Grentf. 6, Kartofler 26, andre Rodfr.
60), Afgræsn. 644, Heslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 16, Skov 16, Kær og
Fælleder 89, Heder 285, Veje og Byggegr. 64 Td. Kreatur hold 1898: 188 Heste,
1030 Stkr. Hornkv. (deraf 376 Koer), 950 Faar, 277 Svin og 7 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 179 Td.; 46 Selvejergaarde med 162.
37 Huse med 16 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, i/a 1^90: 559
(1801: 297, 1840: 390, 1860: 466, 1880: 603), boede i 110 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 69 af Industri,
14 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 16 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Neder- og Over-Hjerk med Kirke, Præstegd., Skole
og Mølle; Vitim^ ved Landevejen, med Mølle (nævnt 1400); Bajhim (1420:
Botum, 1435: Badennom), ved Landevejen. Bajlumgaard, Tinggaard.
Hjerk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 297. Lægd. Kirken
tilhører Sognebcboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Begge Dore og et Par V^induer ere bevarede (Norddoren og Vinduerne til-
murede). Taarnet, al Kvadre og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue
ind til Skibet. Vaabenhuset er af Kvadre og Mursten. Altertavle i Renæssancestil
med et Maleri fra Midten af 19. Aarh. Alterbord af Granitkvadre. Romansk Granit-
dobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnhvælvingen er fundet Kalkmalerier (se
M, Petersen, Kalkm., S. 38). Klokke fra 1507.
Bajlumgaard er en gammel Hovedgaard. 1594 mageskiftede Steen Brahe Halv-
parten af „Bajlumgaartt" til Ludv. Munk og Erik Lykke. Sidstnævntes Datter Jfr,
Joh. Lykke ejede den 1623 og 1635, men 1637 solgte Gunde Rostrup denne sin
Hovedgaard til Jorgen Hog af Todbol, f 1656. 1663 ejedes den (17 Td. H.) af
Erik Blik, 1667 af en Niels Pedersen, siden af Andr. Rhode, efter hvem Lands-
dommer Chrf. Bartholin (f 1714) arvede en Sostcrlod i *.^cn (i alt 93 Td. FL). Hans
Arvinger solgte 1727 B. (12 Td. H.) m. m. for 38(HJ Rd. til deres Svoger Kapt.
Peter Forst, f 1732, hvorefter den (12) s. A. med Hostrup (16) og GodstilliggenJe
(221 Td. H.) blev solgt for 5550 Rd. til Etatsr. Selio Miiller, der 1740 solgte" begge
Gaarde til Peder Panderup for 58(>) Rd. gr. C. Han solgte den 1744 til Niels Bang,
der 1755 afh;endcde den for 630 Rd. til Niels Stefansen Tang. f 1789, hvis Son
Stefan. T. ejede den 18i)4. Nuv. Ejer er Christen Jensen Tang.
I Sognet er der fredlyst 2 Gravhøje.
40*
628 Viborg Amt.
Harre Sogn, Anneks til Hjcrk, omgives af dette, Roslev, Tondering,
Durup, Navtrup og Vile Sogne samt Harre Vig med Harre Nor. Kirken,
omtr. midt i vSognet, ligger 2^1 ^ Mil N. V. for Skive. De ikke videre hojt-
liggcndo, bolgeformcde Jorder ere sand- og Icrmuldcdc. Ved Nordgrænsen
lober Harre Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjobing.
Fladeindholdet 1S06: 1947 Td. Ld., hvoraf 693 bcsaaede (deraf med Rug 130.
Byg 116, Havre 330, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 15, Kartofler 40, andre
Rodfr. 47), Afgræsn. 334, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 393, Have 10. Skov 6, Moser
34, Kær og Fælleder 131, Heder 268, Stenmarker 38, Veje og Byggcgr. 40 Td.
Kreaturhold 1898: 105 Heste, 565 Stk. Hornkv. (deraf 228 Keer) , 610 Faar
og 228 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.;
28 Selvejorgaarde med 84, 43 Huse med 10 Td. Hrtk. og I5jordlosc Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 443 (1801: 193, 1840: 226, 1860:328, 1880: 416), boede i 89
Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 303 af Jordbr., 2 af
Gartneri, 15 af Fiskeri, 54 af Industri, 4 af Handel, 11 af andre Erhverv, 22 af deres
Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: I/arre, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Handels-
etablisscm. samt Udskibningssted ved det inderste af Harre Vig; S/øn-
derupy ved Landevejen; Dahtrup med Vandmolle. Harrebjærg^ Gde. og
Huse. Sønderiipgd.y m. m.
Harre S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folkelingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 295.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Norddoren og eet Vindue, nu tilmuret, ere bevarede. Taarnet, af Mur-
sten med 4 Spidsgavle og Spir i Midten, er opf. 1869 i Rundbuestil (.Arkitekt : Thollc).
Vaabenhuset (nu Materialhus) er af Mursten. Kirkens .Sydmur er omsat 1886 og
det Indre fornyet 1888. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede).
Prædikestol fra 1621. Romansk Granitdøbefont. Ved Indgangen til Vaabenhuset
ligger en middelalderlig Ligsten med et Kors. ^
Per Nielsen i 5ø«c/^^w/, „Sintorp", nævnes ved 1340; 1420 lagde Hr. Niels Krabbe
sine Gaarde Over- og Neder-Syndrop til det af ham indstiftede Alter i Dueholm
Kloster. — Dalle Mølle nævnes 1386.
S. V. for Harre Kirke ligger nær ved Harre Vig mellem Lyngbakker Ruinen af
y,Frue Kirke"" \ den har væsentlig været af Granit, dog findes ogsaa Rester af Mur-
sten; en Del af Kormuren i 1 Al. Hojde staar endnu, Skibets Mure ere helt borte.
En Hulvej ved Ruinen kaldes „Kapeldalen" og Bakkerne der omkring „Kapelbakkerne"
(se Saml. til j. Hist. II S. 108 Og. og III S. 409 flg.).
Ved Harre ere de to Storhøje fredlyste.
I Harre- Vig (Brevig) opdagedes den forste Ostersbanke 1851.
Navtrup Sogn omgives af Annekserne Vile mod S. og Sæby mod N.,
i øvrigt af Harre, Durup og Aasted Sogne samt Limfjorden (Salling Sund).
Kirken, midt i Sognet, ligger henved 3 Mil N. V. for Skive. De noget
højtliggende, bakkede Jorder ere skarpsandede Muldjorder med en Del Hede-,
Kær- og Mosestrækninger. Ved Sydgræ^nsen lobcr I larre Aa. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Skive til Nykjobing og Skive-Glyngore Banen.
Fladeindholdet 1S96: 26S9 Td. Ld., hvoraf 782 bcsaaede (deraf med Ru^' 178,
Byg 124, Havre 355. Blandsæd til Modenh. 25, Grontf. 9, Kartofler 46, andre Rodfr.
44), Afgræsn. 441, Hoslæt, Brak. En^: m. m. 401, Have 14, Skov 12, Moser 147,
Kær OJ5 Fælleder 72, Heder 747. Stenmarker m. v. 6, Veje og By^^egr. 61, Vand-
areal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1K9.S: 88 Heste. 49;? Stkr. Hornkv. (deraf 269
Kocr), 726 Faar, 163 Svin og 10 Cicder. A;;er og Engs Hartk. o^ halv. Skov-
skyldshartk. S3 Td.; 30 Selvcjergaarde med 6'>, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 26
Harre Herred. — Harre, Navtrup og Vile Sogne. 629
jordlose Huse. Befolkningen, V2 ^890: 667 (1801: 223, 1840: 311, 1860:
436, 1880: 559), boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv: 42 levede af immat. Virk-
somh., 313 af Jordbrug, 93 af F'skeri, 49 af Industri, 43 af Handel, 66 af forsk.
Daglcjervirks., 46 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. I Sognet drives ret
betydeligt Fiskeri, især af Sild og Aal (1897-98: 14 Baade).
I Sognet Byerne: Navtriip med Mølle; Glynge med Kirke, Præstegd.,
Fattiggaard (opr. 1888, PI. for 28 Lemmer) og Skole; Bys/ed med Vand-
og Vejrmolle. Glyngøre ^ S. for Glyngøre Odde, med Damp færgehavn
(anlagt 1872, 1889 overtagen af Staten; Dybden 12 F.), Havn (8 F.),
Endepunkt for Skive-Glyngøre Banen (se S. 215), Telegrafst., Skole og
Gæstgiveri. Dalgaarde, Kjærgde. Høgedal og Glynge Hede, Huse. Phien
Kro, før Overfart til vSalling Sund (se S. 303).
Navtrup S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Salling-
lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8.
• Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 292. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge
Dore og flere Vinduer ere bevarede (Nordderen og Vinduerne tilmurede). Vaaben-
huset, af Mursten, er nyt. Kirken skal tidligere have haft Taarn. Alterbord af
Granit (ved en tidligere Restauration fandtes en Blyæske med Relikvier). Altertavle
i Renæssancestil med Thorvaldsens Christus i Gibs. Malmalterstager fra 1649. Ro-
mansk Granitdobefont. Epitafium over Præsten Alex. Basballe, f 1738.
I Sognet er der fredlyst 9 Gravhøje.
Litt.: R. H. Kruse, Beskr. over N. Pastorat, i Saml. til j. Hist. III S. 388.
Vile Sogn, Anneks til Navtrup, omgives af dette og Harre Sogn samt
Limfjorden (Salling Sund og Lysen Bredn. med Harre Vig). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger hen ved 2^/^ Mil N. V. for Skive. De noget højt-
liggende, bakkede Jorder ere skarpsandede med nogle Hedestrækninger.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 458 besaaede (deraf med Rug 108,
Byg 72, Havre 213, Boghvede 5, Kartofler 40, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 514, Ho-
slæt, Brak, Eng m. m. 191, Have 6, Skov 3, Kær og Fælleder 106, Heder m. v.
275, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreatur hold 1898: 44 Heste, 246 Stkr. Hornkv.
(deraf 129 Koer), 562 Faar og 83 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 34 Td.; 11 Selvejergaarde med 25, 35 Huse med 9 Td. Hrtk.
og 4 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 252 (1801: 159, 1840: 180, 1860:
222, 1880: 259), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virk-
somh,, 97 af Jordbrug, 112 af Fiskeri, 20 af Industri, 3 af forsk. Daglejcrvirks. og
17 af deres Midler. — Betydeligt Fiskeri, som i Hovedsognet (10 Baade).
I Sognet Byen Vile (gml. Form: Vejel, Viil) med Kirke, Skole og
Mølle. Kyhe Hiise\ Sønderhuse. Norupgde., Veslergd., TangelnK, Gd.,
Strandgaard, Skyldal, Gd.
Vile S., een Sognekommune med Hovedsognct og det andet Anneks
Sæby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 5. Udskrivningskr.* 294. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkv.idre paa Sokkel med
Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (N'nrddoren og Vmducrne
tilmurede). Taarnet, af Granit, har Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabcn-
huset, af .Mursten, har Aarst. 1795 og Bo-st. TTMT-OG. Malet Altertavle og Præ-
dikestol. Romansk Granitdobefont med Korsfigurer.
Vestergaard var 1469 en Herregaard, der ejedes af Jes Persen. — SkyldalgaarJ
nævnes 1412. — Ved Vile er der fredlyst 13 Gravhojc.
Litt.: se under Hovedsognet.
630 Viborg Amt.
Sæby Sogn, Anneks til Navtrup, omgives af dette og Aastcd Sogn
samt Limfjorden. Kirken, mod S., ligger 3 Mil N. N. V. for Skive. De
mod S. noget bakkede Jorder ere skarpsandede med nogle Hede- og Mose-
strækninger. Til Sognet horer en Del af Grynnerup So, udtørret.
Fladeindholdet 1896: 1592 Td. Ld., hvoraf 439 bcsaaede (deraf med Rug 90,
Byg 67, Havre 209, Blandsæd til Modenhed 14, Grontf. 7, Kartotlcr 27, andre
Rodfr. 21), Afgræsn. 282, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 7, Moser 36, Kær
og Fælleder 168, Heder 194, Stenmarker m. v. 43, Veje og Byggegr. 28, Vandareal
m. m. 6Td. Kreaturhold 1898: 63 Heste, 345 Stk. Hornkvæg (deraf 154 Koer),
429 Faar og 123 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
46 Td.; 14 Selvejcrgaarde med 36. 22 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse.
Befolkningen, Va 1890:288(1801: 87, 1840: 153, 1860: 195, 1880: 235), boede
i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 201 af Jordbr.,
8 af Fiskeri, 15 af Industri, 12 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: &3y med Kirke; (j/;>7///^r«/> med Skole. Hellegde.^
Holmgde.y Kjærgd.
Sæby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks
Vile, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 5. Udskrivningskr.' 291. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede).
Smuk oprindl. Korbue af Granit. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Christus),
Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer. Prædikestol i Renæssancestil.
Sognet har, ligesom den nordl. Del af Navtrup Sogn, lidt af Sandflugt, som
ifl. D. Atl. (IV S. 738) begyndte omtr. 1747; men den er nu forlængst standset. I
Heden findes Diger og Spor af anden ældgammel Opdyrkning.
Litt.: se under Hovedsognet.
Fur Sogn, det største i Herredet, bestaar af Øen Fur eller Furland
(0,4 n Mil, 22 n Km.) i Livø Bredning, N. for Salling, hvorfra det ad-
skilles ved det bugtede Fursund, paa det smalleste Sted omtr. 815 Al.
bredt; mod N. er Øen skilt fra Livø ved det langt bredere Fav?iedyh.
Kirken, paa Øens Sydøstkyst, ligger omtr. 3^/4 Mil N. for Skive. Øen er
bredest mod N., omtr. 1 Mil, mellem Vestpynten Knudshoved og de to
Østpynter Færker Odde og Engelst Odde; mod S. lober den spids til
i Degen- eller Harvarp Odde. Øen har mod N. høje, lyngklædte Bak-
ker, hvis højeste Punkt er den for sin vide Udsigt bekendte Lille Jens
Høj, 242 F., 76 M., og som falde af til Kysten med temmelig bratte
Skrænter. I Bakkerne fremtræde Moleret og Rodstenen, et jærnholdigt
Sandstenskonglomerat, der flere Steder rager frem som smaa Klipper, saa-
ledes N. for Lille Jens Høj i en lille Dal, der strækker sig ud til Fjor-
den, og hvori den meget omtalte, 6-7 Al. høje „Røds/en"^ ligger, og ved
Enden af Dalen i Havstokken. Den sydlige Del af Øen er lavere med helt
jævne, gode, muldsandcde Agerjorder. Øen har flere Eng- og Kærstræk-
ninger (som P'askjær og Vojlekjær), der vistnok tidligere have staaet under
Vand og delt Øen i flere Holme, saaledes „Knuden" mod N. V. (ved
Oversvømmelsen 1839 stodc disse Lavninger under Vand).
Fladeindholdet 18%: 3990 Td. Ld., hvoraf 1338 besaaede (deraf med Rug 248,
Byg 219, Havre 533, Bælgs. 23, Blands. til Modcnh. 2t>, Grontf. 167, Kartofler 85, andre
Rodfr. 30), Afgræsn. 5r^J, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 24, Skov 34, .Moser 24,
Kær og Fælleder 117, Hegn 10, Heder 1478, Stenmarker m. v. 29, Veje og Byggegr.
Harre Herred. — Sæby og Fur Sogne. 631
67 Ti Kreaturhold 1898: 142 Heste, 1083 Stk. Hornkv. (deraf 522 Koer), 1546 Faar,
441 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197
Td.; 64 Sol vejergaarde med 14l\ 152 Huse med 56 Td. Hrlk. og 46 jordløse Huse.
Befolkningen, Va 1890: 1592 (1801: 398, 1840: 882, 1860: 1061, 1880: 1373),
boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 630 af
Jordbr.. 7 af Gartneri, 502 af Fiskeri, 168 af Industri, 48 af Handel, 25 af Skibs-
fart, 26 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvtrp, Nederby^ Madsbad og Debel, omtr. liggende
i een Række, med Kirke, Præstégd., 2 Skoler (Hvirps og Debels), Missions-
hus (opf. 1893), Lægebolig, Sparekasse (opr. ^/^ 1873; »Vg 1899 var
Sparernes Tilgodehav. 187,949 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,868 Kr.,
Antal af Konti 506), Mejeri, Gæstgiveri, Kobmandshdlr., Handelsetablisse-
menter, m. m. Gaarde og Huse: Vojel\ Engelst\ Dalager \ Anshede; Præ-
stegde.\ Siindgde.\ Lujidgde.\ Griselgde.\ Pikhede \ Siisager\ Sønder gde.\
Blegager \ Kjønsborg. Ved Sydostkysten, ved Stenør Odde, Fur Mølle og
Færgesledy med Overfart til Branden i Selde S. (se S. 620).
Foruden Agerbrug er Fiskeri Hovederhverv. Der fiskedes ifl. Fiskeri-
beretn. 1897-98 fra 60 Baade især Aal (til Værdi af 63,000 Kr.), Sild
(4000 Kr.), Flynder (7 500 Kr.) og Torsk (3500 Kr.).
Fur S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Juris-
diktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr. , 8. Landstings- og
Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 288. Lægd. Kirken til-
hører Hartkornsejerne.
Den lange, smalle Kirke (vistnok fra Beg. af 12. Aarh.), indviet til St. Morten,
bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor,
Apsis og den osll. Del af Skibets Nordmur ere opf. af Rodsten paa Dobbeltsokkel
af samme Materiale og af Granit; Resten af Skibet er af Granit. Syddøren og flere
Vinduer ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Kor og Apsis Hvælvinger. Taarnet,
af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum (før Gravkapel, hvori Præsten Peder
Schivve, f 1695, har hvilet) med Rundbue ind til SkibeL Sydmuren er omsat 1892
og det Indre fornyet 1899. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Figurer
af en Løve, en Drage, en Ørn og et Menneske samt Løvværksslyngninger. Præ-
dikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. (restaur. 19æ). Orgel fra 1899.
Lysekrone, skænket 1703 af Hofmurmester Hans Olufsen og Hustru. I Loftet et
Skib; Series pastorum.
Oens Navn — i Vald. Jrdb. Fuur, hvor der nævnes Hus og Harer (1169: Phur,
senere Former: Fvver osv. ; Udt. er „Faarland") — udledes af Fyr, da Øen tidligere
skal have været dækket af store Fyrreskove, hvad Moserne udvise, og hvis sidste
Rester skulle være ødelagte af de kejserlige Tropper 1627. Øen har alt i Oldtiden
været beboet. Der er talt omtr. 60 Gravhoje og 6 Dysser, deraf 5 Langdysser, men
af de sidste er kun den 206 F. lange „Emmelsten** ved Debel tilbage; den var omsat
med omtr. 60 Randsten (nu for det meste borte) og har indesluttet 2 Kamre. Af
de forsvundne Langdysser hed en paa Lundgaards Mark „Prammen", en anden paa
Madsbad Mark „Stenerbakken". Af Gravhøjene er der ved Madsbad fredlyst 3
(deribl. Lille Odinshoj), ved Pikhedegde. 2 og ved Sondergde. 2. I Middelalderen
tilhørte øen Viborg Domkapitel (se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 527 flg. og 565 flg.,
og Heise, Dipl. Vib.); Bisp Niels skænkede Kirken til Domkapitlet. Dog nævnes ogsaa
adelige paa Øen, saaledes Mikkel Aagesen af Fur 131^) og Jens Mikkelsen af Fur
1365-93, begge af Krabbernes Slægt; Fru Marine, Hr. Jens Mikkelsens Datter, gav
1410 sin Hovedgaard Lundc'gaard paa Fur til Dueholm Kloster for Sjælemesser.
Efterhaanden er vel Domkapitlet kommet i fuld Besiddelse af Øen, om end det laa
i Strid om den, saaledes med Iver Krabbe til Østergaard, der søgte at faa Lunde-
gaard tilbage. At der har ligget flere Hovedgaarde, er utvivlsomt, saaledes „Østed-
holm'^y hvortil ovenn. Jens Mikkelsen skrev sig, og som vistnok har ligget paa en
Holm ^Slottet" i Vigen paa Sydøstkysten. Ogsaa paa NorJvestkysten ligger et
Voldsted, Gammelgaard. I 1. Halvdel af 18. Aarh. nævnes som Ejer af Øen And.
Kjærulf til Kokkedal og Sodal, derpaa Enevold Braes til Kokkedal, senere Byfoged
632
Viborg Amt.
Bassescn i Nibe og Thygesen til Randrup, hvilke sidste solgte Oen til Beboerne i
Beg. af 19. Aarh.
Rødstenen kan som nævntved Kirken benyttes som Bygningsmateriale. I „Red-
stenen" inde i Dalen, til hvilken Sagnet om Bjærgmanden, der spaaede Vald. Atterdag,
er knyttet, er der en lille Hule (en langt storre findes i Rodstenen ude i Havstok-
ken, efter Sagnet gravet af engelske Krigsfanger i Beg. af 19. Aarh.). — Paa Syd-
siden af Øens nordl. Bakkeparti ligger Helligkildcdalen, hvori 3 Kilder, hvis Vand
vistnok tidligere har været anset for helbredende. — Tæt O. for Lundegaards Mark
ligger „Røverstuen'^ y en Fordybning i Bakkerne, der tidligere skal have været Tilhold
for Rovere (se D. Atl. IV, S. 767).
Litt. : K. H, Kruse, Beskr. over Øen F., i Saml. til j. Hist. V, S. 375 flg.
Rødding Herred.
s ogne:
Rødding, S. åjj. — Krejhjærgy S. 636, — Ballmg, S. åjy,
Ramsing, S. 6jg. — Lem, S. 640. — Vejby, S. 642.
Haasum, S. 6j8.
Lime, S. 64 J.
ødding Herred, det syd-
vestligste i Salling, be-
grænses mod 0. af Hind-
borg og Harre Hrd., mod
S. af Ringkjøbing Amt
(Ginding Herred) og er i
øvrigt omgivet af Limfjor-
den (Sønder-LemVig, Kaas
Bredn. , Lysen Bredn.).
Største Udstrækn. fra N.
til S. og fra 0. til V. er
omtr. 2 Mil. Jorderne, se
S. 599, høre til Amtets
mere frugtbare (ved Matr.
gnmstl. 19 Td. Ld. paa I
Td. Hrtk.). Skovarealet er
kun 518 Td. Ld. Efter
Opgørelsen 1896 varFla-
deindh. 23,884 Td. Ld.
(2,3, D Mil, 131,60 n
Km.). Ager og Engs
Hrtk. samt halv. Skov-
skyldshrtk. var Vi 1895
1245 Td. Folketallet var V2 1890: 4870 (1801: 2123, 1840:2738,
1860: 3423, 1880: 4389). I gcjstl. Hons. danner det eet Provsti med
Rødding Herred. — Rødding Sogn.
633
Sallings andre Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Sallinglands Hrd.'s
Jurisdiktion og Amtets 2. Fortigskreds.
Rødding Flrd., i Vald. Jrdb. Rythingshæreth (1404: Røding, 1407 : Rødhinge), hørte
i Middelalderen til Sallingsysscl, fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 410 jordfaste 'Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og
Jættestuer); men et større Antal er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; H^^
1900 vare 39 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Lime (omtr. 100), Rødding (100),
Krejbjærg (95) og Lem (70); se i øvrigt S. 600.
Rødding Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Krejbjærg,
Spottrup med Hovedindkorslen.
Balling, Ramsing, Vejby og Lime Sogne samt Limfjorden (Kaas Bredn.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil N. V. for Skive. De bøl-
geformede, mod O. noget højtliggende Jorder (Volshcde Hoj, 121 F., 38
M.) ere dels sandmuldede, dels skarpsandede med Lerunderlag. Ved Nord-
østgrænsen ligger Mollerup Sa, hvis Afløb er Ri)dJing Aa (Spottrup So
er nu udtørret).
Fladeindholdet 1896: 4833 Td. Ld. (35 indvundne vod Soudtorring), hvoraf
1861 besaacde (deraf med Rug 369, Byg 308, Havre 835, Blandsæd til Modenhed 100,
Grøntfoder 40, Kartofler 93, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 1138, Høslæt, Brak.
Eng m. m. 10-15, Have 26, Skov 10, Moser 164, Kær og Fælleder 131, Heder
191, Stenmarker m. v. 26, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m, 152 Td. Krea-
lurhold 1898: 267 Heste, 1372 Stk. Hornkvæg (deraf 691 Koer), 1562 Faar, 649
Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 234 Td.;
59 Sclvejcrgaarde med 201, 111 Huse med 33 Td. Hr'tk. og 47 jordlose Huse,
Befolkningen. >/» 18W: 1159 (1801: 381, 1840: 413, 1860: 75o, 1880: 997),
boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomhed, 729 af
634
Vibor": Amt.
Jordbr., 43 af Fiskeri, 177 af Industri, 18 af Handel, 5 af Skibsfart, 42 af forsk.
Daglejcrvirks., 69 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.
I Sognet RijdJmi:^ Kirke og Byerne: Røddirig (gml. Form: Rythingc)
med Præstcgd., Skole, Sparekasse (opr. Vi 1^84; ^i/^ 1899 var Spar.
Tilgodehav. 59,695 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4595 Kr., Antal af Konti
491), 2 Moller, Andelsmejeri og Tclefonst. ; Mollerup \ Kjær\ Jystrup med.
Skole; Kftud. Hovedgaarden ^^^//r///^ har 36 Td. Hrtk., 6iOTd. Ld.,
hvoraf 130 Eng, Resten Ager; en Molle. Hestehavegaard har \1^\^ Td.
Hrtk., 172 Td. Ld. (omtr. Va i Krejbjærg S.), hvoraf 37 Eng, 17 dels
uopdyrkede, dels opdyrk, og beplantede Bakker, Resten Ager. Grundvad^
Gde. og Huse, Kjærgde. Mølvadgd.^ SkovJiøjgd.^ Gammelliede (^y-Spøiirup),
Gd.y Nymølle, Gd., med Teglv. og Færgefart fra Sillerslev, Mors.
Borggaarden paa Spottrup.
Rødding S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s
Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 301. Lægd. Kirken til-
hører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarm mod S. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Eet Vindue og begge Dore ere bevarede (Vinduet og Sydd. tilmuredc).
Vistnok ved Middelalderens Slutn. tilfojedcs Vaabenhuset og Taarnet, begge af Mur-
sten, det sidste med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til
Skibet; paa Sydsiden staar: 1769, da det ombyggedes og vistnok fik det nuv. hojc,
ottekantede Spir (Taarn med Spir: 73 F.). Den hvælvede Korsarm, af Kvadre og
Munkesten og med Rundbue ind til Skibet, er opf, i Slutn. af 16. Aarh. som Grav-
kapel for Familien Below (Kisterne nedsænkedes 1866 paa Kirkcgaardcn). Skib og Kor
ere dækkede af en vistnok forholdsvis sent opf., ejendommelig Tondchvælv. Alter-
tavle med et Maleri fra 1889 (Kopi efter A. Dorph). Alterstager fra ir)95 med
Henr. Belows Navn. Præ'dikestol fra 1094 med s. Navn. Romansk Granitdobcfont.
Rodding Herred. — Rodding Sogn.
635
rwv«^t''WJt.»l^ tl,t«ll>W J.li^^.,)qWlM''Wj WAiy-'t/ '^}JKWWHhf'tmm7MJf:^'^'*
Epitafier bl. a. over Præsterne Kn. Brynnild, f 1589 (godt Portræt), og Erik Chri-
stensen, f 1629, med to Hustruer (Portrætter), samt over Præsten Peder Tormsens
to Hustruer (opsat 1695), over Forpagter Laur. Nielsen, f 1692, over Nis Nissen til
Spottrup, t 1848, og over Præsten, Konsistorialr. Rasm. Rosendahl, f 1847. — Fra
Kirken findes i Nationalmus. et Vievandskar af Granit og et mæ^rkeligt Granitalter-
bord, med Relikviegemme, hvilende paa 4 Granitsøjler, af hvilke den ene forestiller
en Bisp; det stod i Kirken til 1872.
Spøttrup (Spydtorp) har formodentlig været blandt det Gods i Rødding, som
Hr. Christen Knudsen fik med sin Hustru Kirsten og solgte til Hr. Niels Bugge,
thi dennes Datterson Hr.
Joh. Skarpenberg skodede
1404 S. til Viborg Bispe-
dømme, der lod Gaarden
bestyre af en Official eller
Foged (1423 Hr. Niels, 1463
Hr. Joh. Bjørnsen, s. A.
Hr. Jens Lauridsen, 1486
Oluf Pedersen Glob, 151K)
Niels Maltesen, 1525 Hr.
Jep Lauridsen, 1534 An-
ders Jensen). Biskop Jør-
gen Friis fik 1523 Birkeret
af Fr. I for hans Gaard
Spytterup under Navn af
Krøgeberg (Krejbj.) Birk.
1534 skal S. være bleven
afbrændt af Skipper Kle-
ment. Efter Reformationen
var Rigsmarsk Otte Krum-
pen den første, som 1559
blev forlenet med S., og
da han døde 1569, fik Jakob
Rostrup Brev paa at maatte
indløse den af Krumpens
Enke Fru Anne Lykke.
1570 blev Grev Giinther
af Barby arvelig forlenet
med S., som hans Forlo-
vede Dorthe Krabbe beholdt
efter hans Død 1572, ogsaa
under sit Giftermaal med
Benedikt Ahlefeld og som
Enke efter ham. 1579 blev
Henrik Bclow (f 1606) ar-
velig forlenet med S., hvor-
efter den gik over til Søn-
nen Claus B., t 1620 (under
Belovverne var der en 1595
begyndt Strid med Ejeren af Vadum Mølle og By i Lime Sogn om Fiskeriet i
Spottrup So). Hans Enke Karen Lange ejede S., som af Sønnerne solgtes 1650
til Fru Sophie Staverskov til Refstrup, Enke efter Laur. Ebbesen til Sonnerup. Senere
Ejere vare Oberst Mogens Kruse, der gjorde Opbud 1664 (eller 1665), Amtsskriver
Joch. Kohlblatt i Kiel, Poul Kohlblatt (vistnok hans Son), der 1702 solgte S. (31.
28 og 221 Td. H.) til A.xel Rosenkrantz; hans Søn Gehcjmer. .Mogens R. (f 1776)
solgte 1776 S. (45, 71 og 247 Td. H. m. m.) for 3^.S(H) Rd. til Kammerr. Matthias
Richter, der 1784 mageskiftede S. (48. 103 og 267 Td. H.), takseret til 45,(XX) Rd.,
for Voldbjerg til Peder Nissen, f 1788; hans Enke Bodil Hiilerup overdrog 1803
S. for 61,500 Rd. til Sønnen Nis Nissen, der er bekendt som Logatstifter og gjorde
meget for Gaarden og navnlig lagde Vægt paa Studeopdrætning, i hvilken Hens.
han gjorde ^^q.xk til en Mi>nstcrgaard, som meget har bidraget til at fremme Land-
bruget i hele Salling (om ham se Vib. Katedralsk. Program. 1852). Efter hans D.>d
1848 solgtes S. til et Konsortium, der frasolgte Bøndergodset, o^^ af hvis Medlem-
Vægtergang paa Spottrup.
636 Viborg Amt.
mer Niels Breinholt 18v^5 overtog den som Eneejer; han solgte den 1874 for 250,000
Kr. til den nuv. Ejer, Balle.
S. ligger nær ved Kysten paa en lavtliggende Grund og ved den nu udtørrede
Spottrup So, som grænsede tæt op til Gaardens Vestside, og som har staaet i For-
bindelse med Limfjorden. Bygningen har paa alle Sider været omgiven af dobbelte
Volde og Grave, som endnu delvis ere bevarede paa Ost- og Nordsiden. Den indre
Vold er endnu mod O. 13 Al. hoj. Mod V. ud for Porttaarnet har der fort en Bro
over Gravene; der ses endnu nogle Pælestumper af Eg. Hvor gammel Bygningen
er, vides ikke; men hvis den er brændt 1534 i Grevefejden, maa antagelig store
Partier være Levninger af den afbrændte Gaard. Bygningen (nu overkalket) er at
rede og gule Munkesten uden Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Pleje
i 3 Stokv. Til Tagrygningen er der omtr. 26 Al.; Ydermurene, der i Kælderen ere
omtr. 3 Al. tykke, ere omtr. 15 Al. til Tagskægget. Ostflejen har en krydshv. Kælder
med spidsbuede Grater og Gjordbuer, der hvile paa 4 murede Piller midt i Plejen.
Sydflejen er hvælvet baade i Kælder og 1. Stokv.; i Kælderen er det flade Kryds-
hvælvinger, der midt i Fløjen hvile paa murede Piller, i 1. Stokv. spænde de fra
Mur til Mur i en elipseformet Bue med Stikkapper. I Nordflojen (hvor Riddersalen skal
have været) er det Indre helt edelagt, idet der her (af ovenn. Breinholt) er indrettet
Brænderi og senere Mejeri; men man kan dog se, at der ogsaa her i hvert Fald
har været hvælv. Kældere. Mod V. er Nord- og Sydflejen forbunden ved en Mur,
omtr. 3 Al. tyk og 1 1 Al. hej, hvori er indbygget et Portlaarn i 3 Stokv. ; oven paa
Muren er en Vægtergang, der fører fra Nordfløj gennem Taarn til Sydfloj. Porten
og det overliggende Rum (se Vignetten S. 632) ere hvælvede. Adgangen til Port-
rummet og Vægtergangen er ad en muret Vindeltrappe i Taarnets Nordmur. Baade
i Vægtergangsmur og i Portmure ses endnu de gml. Skydehuller, der for Portens
Vedk. er vendt mod 3 Sider. Inde i Borggaarden findes to Trappetaarne, i det syd-
esti. Hj. et firkantet med Sadeltag, i det nordostl. Hj. et rundt med blytækt Spir; i
det runde Taarn er der Trævindeltrappe, i det andet dels Træ-, dels Murstensvindel-
trappe. Gaarden er baade uden og inden meget forfalden og stærkt omdannet i
Slutn. af 18. Aarh., da der bl. a. indsattes nye, store Vinduer i alle Fløjene. I Øst-
og Nordfløjen er der et Par smaa middelalderlige Vindueshuller, af hvilke det i Ost-
fløjen har korresponderet med en anden Etageinddeling end den nuv. Trods alt
er dog S. en Type paa en middelalderlig Borg, der fortjente at bevares (der har
været tænkt paa, at Staten skulde købe den). (Se Afbildn. i Studierejser af Kunst-
akad. Elever II PI. 10, og Opmaalinger 1899 af C. Harild og Th. Møller, ved H.
Kampmann). Ladegaarden, S. for Borggaarden, er opf. efter en Brand 1888.
Hestehavegaard (12 Td, H.) laa 1776 under Spøttrup. Nis Nissen solgte den til
sin Svoger Justitsr. Stådel til Ullerup, Mors. Til Gaardens Drift horte fordum
hoveripligtige Bønder, som købte deres Fæstegaarde af Nissen. — . En Adelsmand
Chrf. Thomsen af Ejstrup nævnes 1558.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
Krejbjærg Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og Balling Sogn
samt Hindborg Hrd. (Otting og Oddense S.), Harre Hrd. (Hjerk S.) og
Limfjorden (Hjerk Nor og Lysen Bredn.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil
N. V. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldcde.
Mod Vest ligger Mollerup Sø (se S. 633); gennem Sognet løber Gjedbæk.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1000 besaaede (deraf med Rug
166, Byg 192, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 52, Grontf. 12, Kartofler 21,
andre Rodfr. 87), Afgræsn. 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 582, Have 14, Skov
78, ubevokset 31, Moser 36, Kær og Fælleder 87, Heder 804, Stenmarker 15, Veje
og Byggegr. 55 Td. Kreatur hold 1898: 159 Heste, 941 Stk. Hornkvæg (deraf
340 Køer), iæ7 Faar og 326 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 186 Td.; 36 Selvejcrgaarde med 175,37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 24
jordløse Huse, V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, »/a l^^X): 501 (1801: 350,
1840: 448, 18C/;: 440, 1880: 498), boede i \m Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede
af immat. Virksomhed, 308 af Jordbrug, 9 af Fisken, 68 af Industri, 16 af Handel, 37
af forsk. Daglcjcrvirks., 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Krejbjærg med Kirke, Skole, Kobmandshdl., Molle
og Teglværk; Over og Neder-G inder up \ Nørre-Andrup. Buksager^Gd. O'^
Redding Herred. — Rodding, Krejbjærg og Balling Sogne. 637
Hu^é. Gaarde : Baadsgd.^ Gjedholm^ Bakkegd., Overgde.^ Gml. og Ny-Krej-
bjærggd.y Hiunlegd., Norsgd. (nævnt 1458), m. m.
Krejbjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 300,
Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne."
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor, oprindl. med Apsis (nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.), ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Dere ere bevarede (Sydd.
tilmuret), ligesom Korbuen. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til
Skibet, er af Granit og Munkesten, Korsarmen (den yngste Tilbygn.) af samme
Materiale (paa Gavlen staar 1790), Vaabenhusct af Munkesten. Koret har Bjælke-
loft, Skibet og Korsarmen ere hvælvede; Skibet har Tøndehvælving som i Rød-
ding K. Skibets Nordside er omsat 1879. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Christus
paa Korset). Prædikestol uden Stil. Romansk Granitdøbefont.
Krejbjærg (1442: Kreyberg) var tidligere en Borg; 1488 skrev Iver Eriksen (Fasti)
sig til Krejbjærggd. ; 1663 var den en af 8 Bønder beboet Gaard (45 Td. H.), til-
hørende Vald. Daa; 1750 blev den, da beboet af 6 Mænd, af Kancelliassessor Jens
Jørgen Hopp solgt til Peder Christensen Damgaard; 1779 var den delt i 4 Gaarde
(39 Td. H.) og laa under Nørgaard. — Endnu ses O. for Krejbjærggd. det ret vel
bevarede Krøgeherg Voldsted, en Banke, omgiven af en temmelig dyb Grav, der
mod O. ud mod et Kær, som skal have staaet i Forbindelse med Limfjorden, er
dækket af en Vold. Paa Banken er der fundet Rester af Mursten.
Jens og Anders Nielsen i Overgaard nævnes 1495.
Bertel Nørgaard oprettede 1851 i Krejbjærg en Folkehøjskole, som 1855 flyttedes
til Oddense (se S. 606).
Krejbjærg var fordum tillige med Rødding Sogn et eget Birk, Krøgeberg Birk,
der 1523 henlagdes til Spottrup (se S. 635), indtil det 1688 med flere smaa Birker
lagdes ind under Salling Herreders Ting.
Ved Ginderup er der fredlyst 4*/^ runde Gravhøje, ved Krejbjærg 7^/2 samt en
Langhøj.
Balling Sogn omgives af Annekset Volling, Brøndum og Otting Sogne,
alle i Hindborg Hrd., samt Krejbjærg, Rødding og Ramsing Sogne. Kirken,
midt i Sognet, ligger 1 V2 ^^i^ N. V. for Skive. De bølgeformede Jorder ere
sand- og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 2393 Td. Ld., hvoraf 940 besaaede (deraf med Rug
179, Byg 168, Havre 439, Blands. til Modenh. 51, Grontf. 21, Kartofler 27, andre
Rodfr. 55), Afgræsn. 515, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 592, Have 16, Skov 18, Moser
8, Kær og Fælleder 27, Heder 201, Veje og Byggegr. 6^, Vandareal m. m. 7 Td.
Kreaturhold 1898: 148 Heste, 822 Stkr. Hornkvæg (deraf 296 Kocr), 771 Faar
og 333 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 172 Td.; 35
Selvejergaarde med 167, 21 Huse med 5 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 529 (1801: 267, 1840: 321, 1860: 363, 1880: 437;, boede i
101 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 321 af Jordbr.,
90 af Industri, 16 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 20
vare under Fattigv.
I Sognet Balling Kirke og Byerne: Nørre- og Søndcr-Balling med
Skole, Købmandshdlr., Andelsmejeri og Telefonst. ; Vraa\ G^/^.c/med Præstegd. ;
Nyby\ Nørreby, Nesbækgde., Vesterby, Gde., Niitru[), Gde., Bilgrav, Gde.,
Faar krog, Gd., m. m. Balling Over- og Neder- Vandmøller.
Balling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Salling-
lands Urd. 's Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Læ^gcdistr., S.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 302. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus og Korsarm mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel, under Skibet
638 Viborg Amt.
med Skraakant. under Koret med Profil. Begge Dore og flere Vinduer (Nordd. og
Vinduerne tilmurede) ligesom Korbuen ere bevarede. Mod V. staar Underdelen af
et Taarn af Granit med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, ligesom Taarnct vist-
nok fra Middelalderens Slutn., er af rode Munkesten, den hvælvede Korsarm (maaske
fra Slutn. af 16. Aarh.) med Rundbue ind til Skibet (for Begravelse), af lign. Materiale
som Skibet. Altertavle i Renæssaneestil med et nyere Maleri (indtil 1870 var der
Granitalterbord med Relikviegemme); nyere Prædikestol; Granitdobefont.
NesbiTkgaard blev 139,3 af Herman Iversen Pennow skodet til Gunde Nielsen.
Siden kom den til Viborg Bisp, der 1423 kobte den med Molle af Jens Bratze.
Bispen kobte endnu 1456 Nesbæk Molle med et ode Mellested af Bolde Olufsdatter. —
Ove Tygesen i Bilgrav nævnes 1425. — I Bilgrav skal iHg. D. Atl. (IV S. 733)
en Bisp i katolsk Tid have boet, „og paa samme Bys Ejendom næsten en Fjerding-
vej V. for i Heden ses endnu Rudera af en anden gml. Bygning, samt hvor Ind-
kørslen og Gravene derom have været, dette Sted kaldes endnu Holmgaard Slot"'.
Endnu ses en firkantet, omtr. 100 F. lang og bred Flade, dækket af en Grav,
navnlig mod O. Bilgrav tilhørte Viborg Domkirke.
,Gust Sogn i Salinge* nævnes 1465, mulig fordi Præstegaarden alt da laa i Gust.
Haasum Sogn omgives af Annekset Ramsing, Ringkjøbing Amt (Gind-
ing Hrd.) og Hindborg Hrd. (Brøndum og Volling S.). Kirken, noget
nordl. , ligger 1 ^/g Mil V. for Skive. De noget bakkede, mod S. helt
jævne Jorder ere mod 0. muldede med Lerunderlag, mod V. lidt sand-
muldede. Gennem Sognet løber Trævel Aa\ ved Sydgrænsen den omtr. 7-8
Td. Ld. store Skjørsø.
Fladeindholdet 18%: 2432 Td. Ld., hvoraf 828 besaaede (deraf med Rug
150, Byg 147, Havre 278, Boghvede 4. Blandsæd til Modenh. 102, Grontf. 33,
Kartofler 34, andre Rodfr. 79), Afgræsn. 513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 603, Have
12, Skov 22, Moser 71, Kær og Fælleder 188, Hegn 4, Heder 144, Veje og Byggegr.
42, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 104 Heste, 659 Stkr. Hornkv. (deraf
318 Køer), 564 Faar og 405 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 115 Td.; 24 Selvejergaarde med 107, 29 Huse med 8 Td. Hrtk. og 10
jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 393 (1801: 152, 1840: 337, 1860:
340, 1880: 411), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede at immat.
Virksomh., 254 af Jordbr. , 3 af Gartneri, 49 af Industri, 15 af Handel, 6 af forsk.
Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haasum med Kirke, Præstegd., Skole, Christens
Hospital (opr. 175 7 af J. Hvas de Lindenpalm til Kjærgaardsholm osv.,
og Hustru Maren Loss, g. 1. Gang med Christen Linde til Kjærgaardsh.,
med et Hus til 5, nu 4 Lemmer, der faa hver 7 5 Kr. aarl. af Kjærgaards-
holm) og Telefonst. ; Torp. Hovedgaarden Kjærgaardshobns Hovedparcel
(omtr. 43/4 Td. Hrtk., 326 Td. Ld.) og dennes Parceller, deribl. : Nyholm
(egentl. nu Hovedparcel), 17 Td. Hrtk., 223 Td. Ld. , hvoraf 33 Eng,
Resten Ager, Vellumgaard, 15 Td. Hrtk., 20 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 23
Hede, Resten Ager, Lundholm (IOVj, Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld.). Kjær-
gaardsholm Kro og Kjærgaardsholm Aløllc (Aldcrshvile), med Farveri,
Bomuldsvæveri, Valkeri, Bageri og Telefonst. Andre Gaarde: Grønholm,
Vellumaagd. , Stengd. , Sønder gd. F a 1 1 i g g a a r d (opr. 1882; Plads for 2 2
Lemmer).
Haasum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Ringkjøbing Amts 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 311.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebcbocrne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor (tidligere med Apsis), med lijælkeloft, ere /ra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Ostmur er af Granit og .Munkesten ,
ligesom Sydmurcn, vistnok omsat efter en Brand. Norddoren, med 2 fritstaacnde
Rødding Herred. — Balling, Haasum og Ramsing Sogne. 639
Sejler, og et Vindue ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af Granit og Mursten (Over-
delen ombygget 1871), har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; under
Taarnet en tilmuret Begravelse. Vaabenhuset, fra 19. Aarh., er af Mursten. Ny Al-
tertavle med Maleri (Christus) fra 1866. Romansk Granitdobefont. Dobefad, skæn-
ket 1697 af Christen Linde til Volstrup. Epitafium over Melchior Glob til Vel-
lumgd , opsat af Mogens Hog 1636, efter at det oprindl. Epit. var ødelagt 1628 af
de kejserlige Tropper. Klokke fra 15. Aarh., støbt af Nicolaus.
Kjærgaardsholrn tilhorte Fru Sophie Bosdatter Hog, derefter hendes Søn Henrik
Eriksen af Hostrup, dennes Enke Karen Nielsdatter Krabbe 1484, hendes Brodersøn
Niels Krabbe 149S, hvis Svigersøn Eiler Lykke 1545 solgte den til Fru Anne Lange
til Velliimgaard. Dennes tidligst kendte Ejer er Peder Hase 1423, hvis Enke
Kirsten Krag ægtede Anders Skeel, deres Datter Anne Skeel fik Oluf Pedersen Glob;
den ejedes af deres Søn Hr. Albrecht Glob 1516 og Sønnesønner Oluf og Melchior
Glob. Sidstnævntes Enke Fru Anne Lange kobte som nævnt 1545 Kjærgaardsholrn
og ægtede Gregers Ulfstand, der nedbrød Vellumgd. og opførte Kjærgaardsholm et
andet Sted. K. blev] senere forøget med Jorderne fra den nedlagte Vellum By.
K. ejedes derpaa af Sønnen Melchior Ulfstand og Fru Elsebet Viffert, hans Søster Fru
Anne Ulfstand og hendes Mand Stygge Høg (f ca. 1630), deres Son Mogens H.
(f 1661). K. havde da 43 Td. H., med Vellumgd. i alt 60. Mogens Høgs Dattersøn
Jakob Ulfeld, der for sin tyranniske Fremfærd mod sin Hustru Christence Daa blev
dømt til at udbringes til Østindien, men paa hendes P'orbon kom tilbage, arvede K.,
men efter at han 1688 var bleven ihjelskudt, ægtede Enken Mogens Kaas, som 1691
skrev sig til K. Fru Christences Arvinger solgte 1693 K. (43 og 115 Td. H.) til
Anne Pedersdatter, Laur. Nielsens Enke, der straks solgte Gaard og Gods til Christen
Linde, f 1706, der efterlod det til sin Søn Niels L. (f 1746), som lod Gaarden om-
bygge. Deres Son Christen L. (f 1756) skødede 1751 K. (44 Td. H.), en Part i
Stubbergaard (10) med Tiender og Gods (72 og 348 Td. H.) til Fuldmægtig ved K.
og Landting Christen Olufsen, men købte det hele tilbage Aaret efter. Hans Enke
Maren Loss ægtede Justitsr. Jørgen Hvas de Lindenpalm (f 1782), der solgte K.
for 46,000 Rd. D. C. til Ritmester Joh. Glud, efter hvis Død 1766 Peder Obel købte
K. (44, 75 og 359 Td. H.) for 51,040 Rd. D. C. Obel solgte 1777 K. til Mads
Opitius, der maatte gore Opbud, hvorefter Obel 1779 tilbagekøbte Gaarden (44, 46
og 254 Td. H.) for 34,000 Rd. Han solgte den 1780 for 32,950 Rd. til Niels Wille-
moes og Kammerr. P. Hansen. Sidstnævntes Enke Mariane Bernstorff udkøbte 1799
Willemoes af K. og fik Bevill. til at frasælge Bøndergodset uden Tab af Hoved-
gaardsfriheden, men solgte den til Forvalter P. Holst (f 1826), der solgte Bønder-
godset og udstykkede Hovedgaarden i Parceller, der senere ere blevne selvstændige
Ejendomme (se ovfr.). 1820 købte U. C. Schmidten K. (14 T. H.), ufrit H. 7 og et
Par Parceller (13 og 9 Td. H.) for 10,500 Rd. Solv. Senere har K. været ejet af
F. Gramstrup, Sønnen L. G. og P. Sørensen, der i Beg. af 1880'erne nedrev den
gml., af Volde og Grave omgivne tofiøjede Hovedbygning med Kælder (Voldstedet
ses endnu) og opførte den"nuv., paa et andet Sted. Nuv. Ejer er Kjær- Jakobsen.
Ved Haasum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ramsing Sogn, Anneks til Haasum, omgives af dette, Hindborg Hrd.
(Velling S.), Balling, Rodding, Vejby og Lem Sogne samt Limfjorden (Sonder-
Lem Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger over I '/-i ^^»^ ^ - N. V. for Skive.
De noget højtliggende, lidt bolgeformede Jorder ere sand- og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 2278 Td. Ld., hvoraf 1038 besaaede (deraf med Rug
170, Byg 210, Havre 3a\ Blandsæd til Modenh. 154, Grontf. 21, Kartofler 31.
andre Rodfrugter 151), Afgræsn. 258, Høslæt, Brak, Eng m. m. o08, Have 14,
Skov 154, Moser 43, Kær og Fælleder 110, Heder 8, Veje og Bygt,-egr. 43 Td.
Kreatur hold 1898: 123 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 4fy2 Koer), 621 Faar,
v559 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 132
Td.; 31 Selvcjergaarde med 115, 51 Huse med 17 Td, Hrtk. og 16 jordløse Huse,
Befolkningen, Va 1890: 525 (1801: 146, 1840: IW, 1860:335, 1880: 508). boede
i 103 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 332 af Jordbr..
5 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 50 af forsk. Dav^lejervirks., 33 af deres
Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ramshig med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
1878), Andelsmejeri, Mølle med Bageri og Telefonst. ; St^ruhr- Andrup.
640 Viborg Amt.
Hovcdgaardcn Bustrup har 35 Td. Hrtk. , 728 Td. Ld., hvoraf 344
Ager, 126 Eng og Orcdrev, 166 Plantage, Resten Have, Gaardspl., Veje,
m. ni. Andre Gaarde: Ihdegd., Visholm.
Ramsing S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folkctingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 309.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af smukt hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Norddoren og flere Vinduer ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af rode Mursten og
med Rundbue ind til Skibet, er opf. 1879 i Stedet for et ældre, Vaabenhuset, af
Granit og Mursten, 1875. Hele Kirken har Bjælkeloft. Granitalterbord med Relikvie-
gemme. Altertavle i senere Renæssancestil med Aarst. 1717 og Malerier. Prædike-
stol i s. Stil. Granitdobefont.
Bustrup skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde, den ene i Ramsing, den anden
i Lem Sogn, og tilhørte Familien Krabbe: Morten K. og Hustru Karen Glob omtr.
1460; deres Datter Maren ægtede Jes Olufsen, som skrev sig til B., men 1457
solgte Fru Maren den til sin Soster Karen og sin Broder Mogens K. , hvis Son
Rigsmarsk Tyge K. dede 1541. B. blev atlDrændt i Skipper Klements Fejde 1534.
Derefter fulgte hans Søn, Rigsraad Erik K. (f 1564), hans Søn Tyge K. (se Lem
Kirke) og Fru Ingeborg Juel. Senere ejedes B. af Christen Holck (f 1641) 1632,
dennes Svigersøn Jens Høg og Caspar Gersdorff; 1651 overdroges den tillige med
Lund Hovedgaard paa Mors for 53,980 Rd. til Regeringens Kreditorer Leonh. Marselis
og Købmand A. B. Berns (f 1662); sidstnævntes Enke havde B. (70 Td. H.) 1663,
derefter ejedes den af Berns Svigersøn Konferensr. Poul Klingenberg, Gehejmer. Jens
Juel, Gehejmer. C. Giildencronc, der 1701 havde udkobt sine Brødre Vilh. og Jørg. af
B., men 1703 solgte den (46 Td. H.) til Oluf W. v. Lassen, der 1752 solgte B. til
Etatsr. Gerh. de Lichtenberg, som 1764 solgte B. (40, 131 og 375 Td. H.) for
20,000 Rd. til Kammerr. Peder Skov:, der overdrog den (46, 131, 361 og Kirkegods
57 Td. H.) for 40,000 Rd. til sin Søn Mog. Chr. Skow, der 1787 solgte den (47,
75, 308 og 26 Td. H.) for 42,200 Rd. til sin Broder Matth. S. (f 1805), i hvis Fa-
milies Eje den var til 1869, da Matth. Skow solgte den for 75,800 Rd. til Baron
J. E. Adeler (f 1882), hvorefter den købtes af Købmand Hans Broge (f 1900), hvis
Arvinger nu eje den. — Hovedbygningen er opf. i 18. Aarh. af P. Skow (i
Stedet for den ældre Bindingsværksbygn.), af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. — Tje-
nerskabet hører i kirkl. Hens. fra gml. Tid til Lem Kirke.
I Breve fra 15. Aarh. nævnes Trædbensgaard og Gaarden Blesberg i Sognet.
Lem Sogn omgives af Annekset Vejby, Ramsing Sogn, Limfjorden
(Venø Bugt med Sonder-Lem Vig) og Lime Sogn. Kirken, mod 0., ligger
2 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (Kloven-
høj, 167 F., 52 M.) ere overvejende muldede med til Dels dybt Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 3027 Td. Ld., hvoraf 1325 besaaede (deraf med Rug
224, Byg 214, Havre 515, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 92, Grontf. 53, Kartofler
64, andre Rodfr. 156), Afgræsn. 504, Høslæt, Brak, Eng m. m. 431, Have 20, Skov
37, Moser 31, Kær og Fælleder 103, Heder 365, Stenmarker 132, Veje og Byggegr.
77 Td. Kreaturhold. 1898: 182 Heste, 1007 Stk. Hornkvæg (deraf 547 Køer),
780 Faar, 630 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk,
1895: 168 Td.; 42 Selvejergaarde med 142, 66 Huse med 26 Td. Hrtk. og 29
jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^'^O: 731 (1801: 377, 1840: 421, 1860: 521,
1880: 654), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed,
496 af Jordbr., 5 af Gartneri, 4 P^iskeri, 107 af Industri, 1 af Handel, 53 af forsk.
Daglejer\'irks., 27 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Lem Kirke med Præstcgd. og Byerne: N'firr e-Lem med
Skole, P'orsamlingshus (opf. 1888), Fattiggaard (opr. 1888, Plads for
26 Lemmer), Sparekasse (opr. '^j^^ 1889; -^V-, 1899 var Sparernes Tilgodeh.
63,543 Kr., Rentef. 4-4Vj; pCt., Rescrvcf. 1819 Kr., Antal af Konti 371)
og Andelsmejeri (Brodal); Vester- Lem \ Opperby m^id Skole og Forskole;
Sønder- Lem. M o v c d g a a r d e n Hostrup har 15 Td . Hrtk., 295 Td . Ld . ,
Rødding Herred. — Ramsing og Lem Sogne.
641
hvoraf 20 Eng, 20 Mose, 1 5 Skov, 80 Græsningskær, Resten Ager. Andre
Gaarde: I los trup Teglgd., Dahgd., FMesgd., Brunsgd., Ravnsgd., Brogd.,
Kurupgde.^ Kæmptgd.^ m. m. Hostrup Teglværk (aarl. Prod.: 2 Mill. Sten).
Lem S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtslue- og Skive Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 307. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
-' ■■' - v^^i
v^^^>
Lem Kirke.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Kvadre paa profileret
Sokkel. Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Halvkuppelhvælvinc:. Norddoren og
flere Vinduer ere bevarede (alle tilmurede). Apsis er prydet med Halvsojler og Buer
og mange arkitektoniske Enkeltheder. I Skibets, Korets og Apsis* Vægge findes
mange Kvadre med figurlige Fremstillinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har
hvæfvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten, Kors-
armen (vistnok opf. i 15. Aarh. efter nogle i l^^rn) fundne Kalkmalerier, Gravkapel
fra 1588, med underjordisk Gravhvælving; paa Gavlen: 1770) af Granit og Mur-
sten og med spidsbuet Hvælving og stor Rundbue ind til Skibet og Koret. Alter-
tivlc fra 1872 med et Maleri (Christus i Emaus) af Smith fra Skive. Prædikestol
Trap: Danmark, 3. Udj;. IV. *^1
642 Viborg Amt.
fra 1868. Romansk Granitdobefont. Paa et Stolestade Tyge Krabbes og Ingeborg Juuls
Vaabcner og en Indskrift, der melder, at T. Krabbe i 1588 lod Kirken „opbygge paany",
efter at den var bleven ,,slet afbrændt. Uden denne Mur, som stod igen". Kirken,
der var tækket med Straa, brændte ved, at en Karl skod efter Duer paa Taget.
Hostrup (Haastrup) tilhørte 1457 Fru Karen Nielsdatter Krabbe, Henrik Eriksens
Efterlev., 1638 Fru Anne Lykke, men 1639 solgte Fru Birg. Brahe, Enke efter Hans
Casp. V. Reibnitz, den (21 Td. H.) med Kurupgd. osv. til Jorgen Rosenkrantz til
Kjeldgd., som 1646 solgte den til Mogens Hog, hvis Datter Anne Margr. H. fik den
udlagt i modr. Arv, men af hendes Ægtefælle Corfitz Ulfeld kobte Mogens Høg
den tilbage 1648 og solgte den 1653 til Jmfr. Helle Sandberg, hvis Arvinger 1662
afhændede H. til Niels Nielsen, Borger i Skive, hvis Son af s. Navn 1687 solgte
den til sin Stiffader Mads Lauridsen; dennes Enke Dorete Poulsdatter og hendes
Bom Poul og Niels Nielsen og Else Cathr. Madsdatter solgte 1703 H. (16 og 7
Td. H.) for 1300 Rd. til Chrf. Bartholin til Kaas, hvis Arvinger 1726 oplod den til
deres Svoger Kapt. Peter Forst for 3700 Rd. Efter hans Ded 1732 blev H. købt
af Etatsr. Selio Muller med Bajlumgd. (11) og Gods (221 Td. H.) for 5550 Rd. Han
solgte det hele 1740 for 5800 Rd. gr. C. til Peder Panderup, men Peder Pedersen P.
skodede 1756 H. (16, 27 og 219 Td. H.) til Hans Hendr. Jørgensen, som atter 1761
solgte den til Malte Friis, der 1762 skødede H. med Overgd. paa Mors til Ritmester
Glud til Kjærgaardsholm, hvis Dødsbo 1766 solgte H. for 14,600 Rd. til Jok. Tols-
trup, som 1796 overdrog den (16, 27 og 19 Td. H.) for 11,900 Rd. til sin Søn Jørg.
T. Den ejedes af denne Familie til 1855, da den gik over til Ch. Bracht (g. m. en
Tolstrup), der 1881 solgte den for 130,500 Kr. til Grev Sigism. Schulin, og han
solgte den 1900 for 85,500 Kr. til den nuv. Ejer, S. Kristensen Trærup. — Hoved-
bygningen, i to Fløje i 1 Stokv., er opf. af Peder Panderup og restaur. 1881 af Schulin.
AhUdgaarde ble ve 1492 af Fru Gyde Ibsdatter af Bigum solgte til Bisp Niels Glob
af Vib., men ejedes 1494 af Niels Roed.
Paa Marken mellem Norre- og Vester Lem har der ifl. D. Atl. (IV S. 734) staaet
et Kapel, af hvis hugne Sten en Del skal være brugt til Bustrups Bygning. Nu er
der intet Spor tilbage. Der ligger nu et Hus, „Kapelhuset". ' En hellig Kilde, der var
ved Kapellet, er nu Husets Brønd ; den besøgtes længe efter Kapellets Nedlæggelse.
Ved Præstegaarden er Gravhøjen Hvilshøj fredlyst.
Vejby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Lem, omgives af
dette, Ramsing, Rødding og Lime Sogne. Kirken, mod S. 0., ligger 1^/^
Mil V. N. V. for Skive. De noget bakkede Jorder ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1199 Td. Ld., hvoraf 514 besaaede (deraf med Rug
88, Byg 84, Havre 197, Blandsæd til Modenhed 35, Grontf. 20, Kartofler 20, andre
Rodfrugter 70), Afgræsn. 188, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 11, Moser 71,
Kær og Fælleder 63, Heder 30, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreatur hold 1898:
63 Heste, 406 Stkr. Hornkv. (deraf 201 Køer), 384 Faar, 291 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 71 Td.; 16 Selvejergaarde
med 58, 29 Huse med 13 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2
1890: 260 (1801: 125, 1840: 163, 1860: 191, 1880: 228), boede i 51 Gaarde og
Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 181 af Jordbrug, 39 af Industri,
8 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejby med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1898)
med privat Pogeskole. Befryk^ GdQ. og Huse. Gaarde: Giuidesgd.^ Roesdal,
Vtjbyvad.
Vejby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
308. Lægd. Kirken tilhorer vSognebcboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit, med tilhugne Hjornckvadre, pai
Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (Sydd. og Vin-
duerne tilmurede). Taarnct, af raa Granit og Mursten, har et tidligere hvælv. Under-
rum med Spidsbue ind til Skibel. Vaabenhusct, fra nyere Tid, er af Mursten.
Hele Kirken har fladt Loft. Alterbillede fra 1866 (Christus) af Jæ^ger i Viborg.
Romansk Granitdobefont.
Vejbyi.>ad ejedes 1650 af Erik Krabbe.
Redding Herred. — Lem og Lime Sogne.
643
iiu^^;_.
Lime Sogn omgives af Rødding, Vejby og Lem Sogne samt Limfjorden
(Venø Bugt og Kaas Bredn.)- Det vestL Punkt kaldes Kaashoved. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 2^\^ Mil V. N. V. for Skive. De noget højtlig-
gende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; mod S. findes Ler-
bakker; en Del Hede mod N. V. Mod N. V. ligger den omtr. 100 Td.
Ld. store Kaas So og den forkrøblede Egeskov Kaas Skov.
Fladeindholdet 1896: 4391 Td. Ld., hvoraf 1563 besaaede (deraf med Rug
277, Byg 195, Havre 641, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 199, Grontf. 25, Kartofler
68, andre Rodfr. 149), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 747, Have 23, Skov
197, Moser 21, Kær og Fælleder 211, Heder 654, Stenmarker 34, Veje og Byggegr.
112, Vandareal m. m. 100 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 976 Stkr. Hornkv.
(deraf 519 Koer), 1415 Faar, 651 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 40 Selvejergaarde med 141, 59 Huse med
27 Td. Hrlk. og 22 jordlese Huse. Befolkningen, Va 1890: 772 (1801: 325,
1840: 445, 1860: 477,
1880: 656), boede i 137
Gaarde og Huse; Erhv.:
18 levede af immat. Virk-
somh., 548 af Jordbrug,
50 af Fiskeri, 75 af Indu-
stri, 11 af Handel, 26 af
forsk. Daglejervirksomh.,
30 af deres Midler, og 14
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne:
Lime med Kirke, Mis-
sionshus (opført 1889)
og Skole; Aalbæk med
Præstegaard og Skole ;
Smedemark ; Vadum ;
Sønderhede. Vester- og
Øs fer-Hær up , Gaarde.
Nørrehedemarky Huse.
Hovedgaarden Kaas
har 26 Td. Hrtk., 1016
Td. Ld., hvoraf 87
Eng, 145 Skov, 130
Mose og Oredrev, 266
Hede, Resten Ager; S^/g
Td. Hrtk. Fæstegods. Andre Gaarde: Nørrehede, Sindinggde., Vandborg,
Bavns gd. , 'Ir ær up .
Lime S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Juris-
diktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og
Ringkjobing Amts 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 306. Lægd.
Kirken tilhorer Ejeren af Kaas.
Den anselige og mærkelige Kirke, indviet til St. Vincentius, bestaar af Skib og Kor
med Apsis, Forhal mod V. med Taarn og Vaabcnhus mod S. Skib, af raa Granit,
Kor med Apsis og Forhal, af Granitkvadre, ere fra romansk Tid paa Sokkel med
Skruakant, under Forhallen Dobbeltsokkel. Apsis er smykket med Lisener; men
ejendommeligst er P'orhallen, hvis særlig tykke Mure maaske have været bestemte
til at bære et oprindl. Taarn; fra Forhallen, hvis Ydermure smykkes af Pilastre og
Hundbuefriser med Mandehoveder, forer en stor Rundbue mod O. ind til et i sin
Tid værende smalt Rum, fra hvilket atter to Rundbuer, som i Midten hvilede paa
en Pille, forte ind til Skibet; det smalle Rum har maaske baaret et Galleri. Enkelte
4r
Debefont i Lime Kirke.
644
Viborg Amt.
oprindl. Vinduer (et i Korrundingen bruges endnu), Korbuen og begge Dore samt
en Dor paa Korets Sydside ere bevarede; den rigt udsmykkede Norddor og Doren
i Koret, med mærkelig Ornamentik, ere tilmurede. Skibet har hojt Bjælkeloft, Koret
og Forhallen senere indbygg. Hvælvinger. Paa Korets udv. Hjorner sidde to stærkt
fremspringende Dyrefigurer af Sten. De senere Tilbygninger, Vaabenhuset (tidligere
Gravkapel; paa Nordsiden af Kirken har der været et i 18. Aarh. nedbrudt Vaaben-
hus), vistnok fra Middelalderens Slutn., og Taarnet, der er bygget over Forhallen,
ere af røde Mursten; det sidste har rigt udsmykket Nordgavl; paa Nordgavlen staar:
1789. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Sjælden romansk Granitdebefont
med figurlige Fremstillinger.
Kaas er Stamsædet for Adelsslægten af s. Navn. Paa Erik Glippings Tid nævnes
Jens Nielsen af K., der endnu levede 1320. 1408 nævnes Jens Kaas til K., med
hvis Datter Gaarden kom til Thomes Jensen og med deres Dalter igen til Christen
Hvas 1492. I Skipper Klements Fejde blev K., der da tilherte Jens Hvas (se om
ham S. 581), nedbrændt. Jens Hvas' Sen Christen H. dode ugift 1565, hvorefter
.„^,p-^^r"
?Æi:;>rS^:^.r.wj.;\-
isM.^- ::^:!/^i'u-. .,wjT-.
■^ — "^rjv- <-x
Kaas.
K. tilfaldt hans Farsøsterdatter Inger Gundesdattcr, Mikkel Nielsens Efterlev., hvis
Søn Jens Hvas arvede den (f 1602). Sønnen Chrf. H. solgte 1630 K. til Niels Krag,
f 1650, efter hvem den kom til Sønnen Oberst Mogens K., f 1676, og dennes
Sønner Niels, Otte, Arent og Mogens K. , hvilke 1694 solgte den til Etatsr. Chrf.
Bartholin, f 1714; hans Enke Mariane Grove dode 1733, og Sonnen Konfercnsr. B.
solgte 1745 K. for 12,200 Rd. D. C. til Assessor Jens de Hofman, f 1785. Han
oplod den (28, 69 og 211 Td. H.) 1769 for 24,0)0 Rd. til sin Svigersøn, Assessor
Matth. Vandborg, f \y>(), hvorefter K. blev solgt for 57,7(X) Rd. til Raadmand
Wissing, Forpagter Herschend og Prokurator Roedsted, der 1798 solgte den (28, 14
og 2 Td. H.) for 16,500 Rd. til Vandborgs Svigersøn Erh. Colding, f 1836. Hans
Son H. C. overtog den for 24,r)00Rd.; efter hans Død gik den 1879 over til Søster-
sønnen, den nuv. Ejer, E. C. Kallcrup. — Hovedbygningen, tæt ved Limfjorden,
er opf. 1635 af Niels Krag (Aarst. og hans og Hustrus Vaxiben staa over Ind-
gangen) af røde Sten i to Stokv. med hvælvede Kældere; paa det nordøstl. Hjørne
skal have staaet et Taarn, hvoraf Muren endnu bærer Spor; ved Aar 1700 blev
den „moderniseret"; 1879 restaureredes den saa vidt mulig i gml. Stil; Stuerne have
Bjælkelofter; i Salen et Oliemaleri, efter Sigende af Fru Hofman. Bygningen skal
Redding Herred. — Lime Sogn.
645
være opf. paii s. Sted, hvor den efter Grevens Fejde byggedes. Før den Tid laa
Gaarden noget ostligere i Haven, hvor den nuv. Ejer har ladet Grunden undersøge
og fundet tykt Murværk paa Granitfundament; en Del af de tilhugne Granitkvadre
findes i den nuv. Bygning. Der er Rester af Grave. Ladegaarden er af Egebin-
dingsværk fra 18. Aarh.
I D. Atl. (IV S. 737) omtales en Gaard tæt ved Kirken, Lbnegaard, som da var
Bondegaard, men tidligere skal have været en anselig Bygning, maaske en Lyst-
eller Avlsgaard for de viborgske Kanniker. Lime Kirke underlagdes 1176 Dom-
kapitlet.
Ved Aalbæk er der fredlyst 2, ved Kaas 16 Gravhøje.
Fjends Herred.
Sogne:
Højslev^ S. 646. — Dommerhy^ S. 648. — Lundø, S. 648. — Ørslevkloster^ S. 64g.
Ørum^ S. éji. — Taarup, S. 6,52. — Kvols, S. 6^4. — Borris, S. åjS- — Kobberup,
S. 6sS' ~ Feldingbjærg, S. åj"/. — Gammelstrup, S. åjy. — Dav bjærg, S. 6^8. —
Mønsted, S. 6sg. — Smollerup, 5. 661. — Vridsted, S. 66/. — Fly, S. 662. — Vrove,
S. 66s. — Resen, S. 664. — (^Frederiks Sogn, S. 664).
ends Herred, det største i Amtet,
begrænses mod N. V. og V. af Hind-
borg Herred og Ringkjobing Amt
(Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Skive Aa, mod Øst af Lysgaard og
Nørlyng Herreder, fra hvilket sidste det
til Dels skilles ved Fiskbæk Aa, mod N. af Limfjor-
den (Lovns Bredn.), i hvilken det skyder ud
som en Halvø mellem Hjarbæk- og Skive Fjord.
Udstrækningen fra N. til S. er omtr. 5 Mil, fra
0. til V. er den største Bredde 2V2 Mil. De
mod N. højtliggende og bakkede Jorder — høje-
ste Punkt Davbjærg Daas, 221 F., 70 M. —
skraane jævnt ned mod V. til Skive Aa; mod
/ S. strækker Alheden sig ind i Herredet, og fra den
il^4S Z^^ ^^^^ N. flere af NLirker og Enge afbrudte
Hedestrækninger. Jorderne ere gennemgaaende
sandede, mere eller mindre muldede. Det er fattigt paa Skov (i alt 1611
Td. Ld.). Af Aalobene mærkes Jordbro Aa til Limfjorden. Det horer til
Amtets ufrugtbareste Herreder (ifl. Matr. gnmstl. 41 Td. Ld. paa I Td.
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 78,351 Td. Ld. (7,35 □
Mil, 432,2 O Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk.
var Vi 1895 1857 Td., Folketallet Vg 1890: 9350 (1801: 4268,1840:
5679, 1860: 6607, 1880: 8444). I gejst!. Henseende danner det et
646 Viborg Amt.
eget Provsti, i vcrdsl. Hens. horer det under Fjends-Norlyng Hrd.'s Juris-
diktion og Amtets 3. Forligskr. (Hojslev, Dommerby, Lundo, Ørslevkl.,
Ørum, Kobberup, Vridsted, Fly og Vrove) og 3. Forligskr. (de ovrige Sogne).
Fjends Hrd., i Vald. Jrdb. Fyallanshæreth^ senere Fialands- og Fiætntzh., horte
i Middelalderen til Sallingsyssel (maaske senere til Ommersyssel) , derpaa til Hald
Len og fra 1660 til Hald Amt, se videre S. 558.
Der er talt omtr. 1450 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 10 Jættestuer
og Dysser, 2 Langhøje, Resten runde Gravheje); men henved ^/^ er nu slejfet eller
mere eller mindre forstyrret; ^lo ^*^^ ^^^^ *^2 fredlyste. De ere temmelig jævnt for-
delte; flest kendes fra Sognene Kobberup (omtr. 200), Davbjærg (130), Resen (120),
Mensted (100), Ørslevkl., Feldingbjærg og Taarup (hvert 95) og Fly og Vrove (hvert
90); i Lundo er der slet ingen.
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i F. Hrd., af S. Muller
og E. Schiedte, 1886.
Højslev Sogn omgives af Annekserne Dommerby og Lijndo Sogne, Lim-
fjorden (Skive Fjord), Ørslevkloster, Ørum og Kobberup Sogne. Kirken, midt
i Sognet, ligger henved 1 Mil 0. N. 0. for Skive. De mod N. 0. noget
bakkede, ellers temmelig jævne Jorder ere overvejende sandmuldedé, med
en Del Mosestrækninger. Gennem den sydvestl. Del gaa Landevejen fra
Viborg til Skive og fra Skive til Virksund samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 6109 Td. Ld., hvoraf 1948 besaaede (deraf med Rug
566, Byg 288, Havre 754, Boghvede 8, Spergel 14, Frøavl 8, Blandsæd til Moden-
hed 23, Grøntf. 72, Kartofler 135, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1527, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1196, Have 65, Skov 29, Moser 172, Kær og Fælleder 483, Heder
549, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreatur-
hold 1898: 346 Heste, 1376 Stkr. Hornkvæg (deraf 637 Køer), 1900 Faar og 522
Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 224 Td.; 62 Selvejer-
gaarde med 184, 100 Huse med 40 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolk-
ningen, 1/2 1890: 1112 (1801: 491, 1840: 688, 1860: 800, 1880:952), boede
i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 671 af Jordbr.,
19 af Fiskeri, 176 af Industri, 17 af Handel, 10 af Skibsfart, 105 af forsk. Dag-
lejervirks., 51 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højslcv (i Vald. Jrdb. Høghæslef) med Kirke, Præ-
stegd. , Skole og Forskole samt Mølle; Staarup med Skole; Svenstrup \
Sej s trup ; Halskov ; Vittkel med Skole og Molle ; Øs ter ris ^ ved Lande-
vejen, med Højslev Jænihanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Gæst-
giveri og Andelsmejeri. De^iisgaarde, Majgde., Bruddal^ Gde., Skovs^aarde
med Teglværk, Vinkdpht^ Gd. og Fluse ; Pøthuse. Hovedgaarden Stunrup-
gaardhixr 22 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 150 Hede, Resten
Ager; ved Gaarden en Torvefabrik (aarl. Prod.: 4 å 5 Mill. Torv). Baads-
gaard har 18-74 Td. Hrtk., 361 Td. Ld., hvoraf 171 Eng og Kær, 6 Skov,
20 Hede, Resten Ager.
Hojslev S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Fjends-
Xorlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.*
159. Lægd. Kirken tilhorer. Sognets Beboere og Ejeren af Staarupgd.
Fjends Herred. — Flejslev Sogn.
647
Den hoje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Kapel
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis erc fra romansk' Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant; flere oprindl. Vinduer og begge Dorc ere bevarede
(Nordd. tilmurot), Sj'ddoren har 2 Halvsojler og Tympanon. I den senere Middelalder
er tilføjet Taarnct, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel)
og Spidsbue ind til Skibet; Vaabenhuset og det hvælvede Kapel, opf. til Begravelse
for Bjorn Kaas til Staarupgd., ere begge af Granit og Mursten. Skib og Kor have
Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælv. Altertavle i Barokstil fra 1690, rcstaur. 1893,
med et Maleri (Christus i Getsemane) af A. Dorph. Malmstager fra den senere
Middelalder. Præ^dikestol fra 1585. Granitdobefont med Dobbeltlever og Mande-
hoveder. I Vaabenhuset er indsat en Ligsten med Kors og Indskr. i Majuskler, fra
den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. S. 20 og PI. II). 1 Kapellet pragtfuld Lig-
sten over Bjørn Kaas, f 1581, og Hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, f 1601,
med Portrætfigurer, samt en Gravplade af Træ fra 1591 over Præsten Søren Ibsen,
f 1585. Klokken, med Indskr. i Minuskier, er fra den senere Middelalder.
Staartipgaard (Starupgd.) ejedes 1397 og 1403 af Hr. Jep Lagesen Saltensee,
?f. --i *'i--^ ^^ ■ V W - YJ i»«. ^J=^H»k^\ ' ' / Tf ' "K^^f - tf ^.^ ir ~ cJ/^"^"^-^- ■ 'j* » 'V- ' ■••-^
JT.li.HCO
Staarupgaard.
saa af Sønnen Lage Jepsen og Fru Ide Juel; deres Datter Edel bragte den til Jens
Nielsen Kaas, j 1489; derpaa fulgte Sønnen Niels K., f 1535, Sonnen Rigsraad Bjorn
K., der 1564 af Fr. II fik Birkeret for S., f 1581, Sønnen Niels K., f 1597, dennes
Svigersøn Albert Rostrup, der 1615 skrev sig til S., men synes at have afhændet
den til sin Broder Gunde R. , som 1637 pantsatte den til Hr. Hans Lindenov, men
endnu 1648 skrev sig til S.; derefter Hans Juul til Meilgd. (en Dattcrdatterson af
den ældre Niels Kaas), som 1682 solgte den (48 Td. H.) til sin Svigersøn Henrik
Friis, derpaa dennes Datter Elisab. F., f 1745, hvis Søster Lisbeth F., Priorinde ved
Roskilde adl.l Jomfrukl., 1747 solgte S. (39, 71 og 270 Td. H.) til Kmhr. F. Berre-
gaard, f 1757, hans Enke Fred. Henr. Grevinde Biinau (da g. m. David Vicomte af
Stormontc) solgte 1760 S. med Grslevkl. og Strandet for 5S.UX) Rd. til Borgmester
Jakob Lerche, som 1763 solgte S. for 21,50C> Rd. til Hans Hendr. Jørgensen, der
1768 afhændede den til Major Hans Møldrup, som 1782 afhændede S. til I. D. Grev
Trampe, af hvis Bo den 1786 blev købt for 32,100 Rd. af C. Kondrup, der 1794
solgte den for 3*),0(>) Rd. til Bagge Lihme, som 1804 afhændede den (31, 71 og
4 Td. H.) for 32,8:y> Rd. til Christen Friis, f 1809. Hans Enke ægtede M. Sommer,
som 1822 solgte S. til M. Revsgaard, der 1830 afhændede den til Kammcrr. F. V.
648 Viborg Amt.
Bering. Han oparbejdede Gaarden og solgte den 1855 til Stiftamtmand, Kmhr. L. P.
Bretton (f 1880), fra hvem den gik over til Hypotekforeningen, der 1870 solgte den
for 12,000 Rd. til L. Madsen. Derefter kobtes den 1878 af Kmhr. G. V. Kaas til
Nedergd., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, nær ved Skive Fjord, er ligesom
Ladebygningerne omgiven af de gamle Grave (uden om Gravene er der Spor af Vol-
dene) og er opf. eller ombygget af ovenn. Bjorn Kaas i 16. Aarh. af Grundmur i
to Stokv. med hvælvede Kældere og med to Taarne, hvilke nedreves af Bering.
Baadsgaard (17 Td. H.) blev 1763 af Jak. Lerche til Orslevkl. solgt til Gartner
Fr. Lund, som 1773 solgte den for 2000 Rd. til Hans Henr. Jorgensen til Orslevkl.
1790 blev den med Deinsgd. (8 Td. H.) og Majgd. (17) af Eggert Nandrup tilskedet
Sennen Jorgen Chr. N. for 8096 Rd. Nu ejes den af et Selskab.
En Nicolaus de Høgesløf nævnes 1346. — 1437 nævnes Halskovgaardy der havde
tilhert en Fru Ane, hendes Sen Niels Ovesen og dennes Soster Maye Ovesdatter.
1699 ejedes den af Fred. Chr. Hug. — Majgaard eller Madegaard ejedes 1492—96
af Las Bratze, en Ætling af Saltenseerne paa Staarupgd. — Svenstrup og Holme-
gaard m. m. Gods i Hojslev Sogn bleve 1409 af Roggiel Puge og hans Hustru Sophie
Nielsdatter af Elkjær skodede til Bispen i Viborg. — Skvattegaard i Osterris solgtes
1432 af Jens Frost til St. Hans Kloster i Viborg.
Ved Bruddal er der fredlyst 1, ved Toftgaard 7 Gravhøje.
Dommerby Sogn, Anneks til Hojslev, omgives af dette og Kobberup
Sogn samt Hindborg Hrd. (Skive Landsogn) og Skive Fjord. Kirken, mod
N., ligger ^2 ^^^^ S. 0. for Skive. De noget bakkede Jorder ere sand-
muldede med en Del Hede. En Del af den udtørrede Tastinn- eller Dom-
merby Sø hører til Sognet (se S. 655). Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Viborg til Skive og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2296 Td. Ld. , hvoraf 613 besaaede (deraf med Rug
142, Byg 96, Havre 298, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 11, KartoHer 33, andre Rodtr.
27), Afgræsn. 662, Heslæt, Brak, Eng m. m. 502, Have 10, Skov 2, Moser 4, Kær
og Fælleder 97, Heder m. m. 362, Veje og Byggegr. 22, Vandareal m. m. 22 Td.
Kreaturhold 1898: 62 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 153 Keer), 644 Faar, 175
Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv, Skovskyldshartk. 1895: 67 Td. ;
22 Selvejergaarde med 59, 20 Huse med 8 Td. Hrtk, og 9 jordløse Huse. Be-
folkningen, 1/2 1890: 275 (1801: 134, 1840: 173, 1860: 167, 1880: 259). boede
i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 215 af Jordbr.,
26 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Dommerby (1462: Dumgerby, 1463-67: Dunngerby)
ved Landevejen, med Kirke, Skole og Molle. Jegs/rup, Ode. og Huse.
Dalsgaarde med Teglværk: Holmgaarde.
Dommerby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 5. Udskrivningskr.* 160. Lægd. Kirken tilhorer største Delen af Sogne-
beboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis og et senere tilbygget Vaaben-
hus mod N. Kirken er opf. af Mursten med fladt Loft, Apsis har Halvkuppelhvælv.
Den runde Korbue er vistnok oprindl. Navnlig Sydsiden er restaur. 1880. Alter-
tavle fra 1858 med et Maleri. Prædikestol fra 1751. Granitdobefont.
Poul Nielsen i Dalsgaard nævnes 1467.
I Dommerby Hede er der fredlyst en Gruppe af 22 Gravhøje.
Lundø Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hojslev, omgives
mod Land af dette og Ørslevkl. Sogn og skyder i øvrigt ud i Limfjorden
mellem Baadsgaard Vig og Lovns Bredn. som en smalt tillobende Halvø,
der ender i Jelse Odde. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l74^IilN. 0.
for Skive. De lavtliggende, jævne Jorder ere til Dels sandmuldede. Eng-
Fjends Herred. -- Højslcv, Dommcrby, Lundo og Ørslevkloster Sogne. 649
strækningen mellem den tidligere 0 og det ovrige Land er ved Dæmning
sikret mod Oversvommelse. Til Sognet horer den lille Holm Terviø.
Fladeindholdet 1896: 975 Td. Ld., hvoraf 286 bcsaaede (deraf med Rug
115, Byg 39, Havre 104, Spergel o, Grontf. 5, Kartofler lo), Afgræsning 224, Ho-
slæt, Brak, Eng m. ni. 259, Have 5, Kær og Fælleder 71, Heder 88, Flyvesand
og Stenmarker 22, Veje og Byggegr. 16, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898:
35 Heste, 167 Stk. Hornkv. (deraf 104 Køer), 390 Faar, 90 Svin og 3 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 26 Td.; 12 Selvejergaarde med 20,
19Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse. Befolkningen, 1/2 1^90: 201 (1801:
122, 1840: 164, 1860: 159, 1880: 192), boede i 39 Gaarde og Huse ; Erhverv:
7 levede af immat. Virksomhed, 111 ai jordbr., 29 af Fiskeri, 39 af Industri, 12 af
deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lundø (i Vald. Jrdb. Lognø og Longhø) med Kirke,
Skole og Mølle.
Lundø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5.
Udskrivningskr.* 158. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opf. i Overgangsstil, væsentlig af raa Granit
og med Bjælkeloft. Den lille spidsbuede Korbue er mulig oprindl. ; den bevarede
Norddor har Spidsbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, væsentlig af
Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af
Mursten. Altertavle med Fløje fra kat. Tid. Forgyldt og malet Prædikestol fra 1890.
Granitdobefont. Et sjældent Krucifiks af forgyldt Kobber fra Middelalderen og et
Lavatorium i Løveform ere nu i Nationalmus.
Ørslevkloster Sogn omgives af Annekset Ørum, Højslev og Lundø
Sogne og Limfjorden (Lovns Bredn., Virksund og Hjarbæk Fjord). Kirken,
midt i Sognet, ligger \^^V^\\ 0. N, 0. for Skive og 2^/^ Mil N. V. for
Viborg. De mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede,
dels sandmuldede og lerblandede, med en Del Hede. Mod 0. Ørslevkloster
Sø, omtr. 73 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Virksund til
Skive og Viborg.
Fladeindholdet 1896: 5970 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug
480, Byg 265, Havre 718, Boghvede 15, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 45, Grontf.
100, Kartofler 132, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 1394, Høslæt, Brak, Eng m. m. 942,
Have 30. Skov 70, Moser 10, Kær og Fælleder 296, Heder 1161, Flyvesand m.
m. 35, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 78 Td. Kreatur hold 1898: 239
Heste, 982 Stk. Hornkvæg (deraf 573 Koer), 2136 Faar, 562 Svin og 7 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 196 Td.; 62 Selvejergaarde
med 171, 66 Huse med 25 Td. Hrtk. og 52 jordlose Huse. Befolkningen, '/a 1890:
942 (1801: 439, 1840: 700, 1860: 757, 1880: 832), boede i 186 Gaarde og Huse;
Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 502 af Jordbr., 6 af Gartneri, 131 af
Fiskeri, 66 af Industri, 17 af Handel, 6 af Skibsfart, 106 af forsk. Daglejervirks.,
59 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Ørslei kloster Kirke^ en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og
Byerne: Lund med Skole og Friskole, Forsamlingshus (opf. 1887) og
Mølle; Bødstrup\ Jlejlskoi^ med Præstegd.; Hald (1314 og 1319: Haal)
med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri, Molle, Kob-
mandshdl., Kro og Telefonst. Fiovedgaarden Ørslevkloster har 35^/^
Td. Hrtk., 850 Td. Ld., hvoraf 480 Ager, 65 Eng, 40 Skov, Resten Hede
og Kær. L.erkenborg (fordum Lejgaard), Od. (omtr. 7 Td. Hrtk.). l'irk
sund lurrgehus med Overfart til Virksund Færgegaard.
Ørslcvkl. S., en egen Sognekommuqe, horer under Fjends-Xorlyng Hrd.'s
Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægcdistr., 8. Landstings-
650
Viborg Amt.
Og Amtets 2. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 157. Lægd. Kirken til-
hører Ejeren af Ørslevkl.
KirkeHy der har udgjort den nordl. Floj af Ørslev Klosterbygninger, bcstaar af
Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus og Kapel mod N. Skib, Kor
og Apsis, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, udv. af Granitkvadre, indv. af
raa Granit, paa Sokkel med Skraakant; Koret har for været hvælvet; Apsis er
senere forhojet med Mursten og har vistnok samtidig mistet sin Halvkuppelhvælv.
Nogle oprindl. Vinduer skimtes; Norddoren er bevaret. Den halvrunde Korbue, af
Mursten, er ombygget. Paa Korets Sydside har for en Der fort ud til Kloster-
gaarden. De senere Tilbygninger ere væsentlig af Mursten; Taarnrummet er hvæl-
vet. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1736. Prædikestol fra 1740.
Romansk Granitdobefont. I Koret et Epitafium og Ligsten over Fribytteren Mogens
Heinesen, henrettet 1589 og efter Dommens Tilbagekaldelse 1590 begravet her. To
Jærngitterporte fore ind til det for Familien Berregaard indrettede Gravkapel; men
bag ved Gitterportene er Indgangen tilmuret, da Kapellets Hvælving styrtede ned
1835 og odelagde Kisterne, der vare af graa Marmor.
Ørsle-o Kloster (1268: Hostelef, 1275, 1472 og 1496: Østerlof) er grundlagt i den
Ørslevkloster, set fra Haven.
tidligere Middelalder (nævnt første Gang 1268) for Nonner formentlig af Benediktiner-
ordenen. Det styredes af en Priorisse samt en Prior, der udnævntes eller hvis Valg
i alt Fald stadfæstedes af Viborgbisperne indtil paa Chr. I's Tid, da Nonnerne fik
Brev om, at ingen Prior kunde paatvinges dem mod deres Vilje (et Forhold, der
paa Reformationstiden gav Anl. til Strid med Viborg Bispestol). Klosteret har
sikkert ejet en Del Jordegods, og det havde sit eget Birk; 1472 fik det af Morten
Jepsen (Seefeld) noget Gods mod at afholde Sjælemesser for ham og Familie.
1528 fik Skriveren paa Skanderborg Slot Hr. Svend Mogensen kgl. Stadfæstelse
paa at være Prior paa Livstid for Klosteret. Ved Reform, kom det under Kronen
og bortforlencdes til adelige, men Nonnerne fik Lov at blive boende (de nævnes
endnu i et Lensbrcv fra 1571). Det blev 1584 af Fr. II mageskiftet til Hans Lindc-
nov, f 1610, saa dennes Son. Hans L.. f 1620, hans Son Anders L., derefter Hr.
Hans L., f 1642, dennes Datter Christence L. (f 1681), der 1664 testamenterede
0. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis, g. m. Generallieutn. Joh. Rantzau (f 1708);
deres Datter Christence Lindenov W. bragte 0. til sin Mand Generallieutn. Grev Chr.
Fr. Levetzau til Restrup, der 1719 solgte 0. med Tiender og Strandet med tilligg.
Gods (27, 20, 19 og 443 Td. H.) til .Major, senere Etatsr. og Landsdommer Iver
Nic. Sehested til Noragergd., der 1724 solgte G. til Oberstlieutn. Fr. Berregaard
Fjends Herred. — Ørslevkloster og Ørum Sogne.
651
(t 1724), hvis Enke Fru Marie Lassen derefter ejede don (f 1749), dernæst Sønnen
Kmhr. Fr. B. (f 1757) og dennes Enke Fr. Henr. Grevinde Bunau, under hvilke Ejere
0. var forenet med Staarupgd. og Strandet, med 9 Kirker og over 700 Td. H. Bondergods.
Grevinde Biinau solgte 1760 0. med Tiender, Strandet med Gods og Staarupgd. (27, 43,
19V8, 17 og 451 Td. H.) til Jak. Lerche, som 1768 afhændede Gaard og Gods (27,
42 og 315 Td. H.) og Strandet (27, 20 og 298 Td. H.) for 44,000 Rd. til Mikkel
Ditl. Bering; 1794 kobte Kammerr. M. P. Richter 0. med Kirken og 288 Td. H.
Bendergods for 53,000 Rd. D. C. og solgte største Delen af Godset til Bønderne (i
1804 alene 232 Td. H.). Hans Enke Elisab. Halchus Hofman solgte 1828 0.
Hovedgd. med Sognets Konge- og Kirketiende for 15,000 Rd. til Svigersønnen Justitsr.
H. 1. R. de Fonss, efter hvis Død 1859 Gaarden ejedes af Enken, f 1874, og derefter
af Sønnen Fr. de F. (f 1878) og Svigersønnen A. Herskind, der nu er Eneejer,. —
Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje af røde Munkesten (overkalkede) i 1 Stokv.
^.
Kælder under Ørslevkloster.
med hvælvede Kældere under Sydflojen og den sydl. Ende af Øst- og Vestflojcn
(2 Rækker Krydshvælv, under Sydfl.); de IV2 — 2 Al. tykke Ydermure ere for en stor
Del fra Klostertiden, ligesom Kældrene; Kirken udgør den 4., nordl. Fløj. Gaarden
blev omb3'gget af ovenn. Joh. Rantzau i Beg. af 18. Aarh.; Osttlojen er nu Stue-
huset; i flere af Vædelserne findes Loftsmalerier. Ladebygningerne, dels af Grund-
mur, dels af Bindingsværk (efter en Brand 1749 blevc de gcnopb^'ggede 1750-o3),
ligge N. 0. for Borggaarden.
Ørum Sogn, Anneks til Ørslevkl., omgives af dette, Hojslev, Kobberup,
Feldingbjærg og Taarup Sogne samt Limfjorden (Hjarbæk Fjord). Kirken,
mod N. 0., ligger \^U ^^i^ ^- for Skive og 2^U ^^i^ N. V. for Viborg. De
mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere for en Del sandmuldede,
med en Del Hede. Paa Østgrænsen lobcr Jordbro Aa. Gennem den sydl.
Del gaar Landevejen fra Viborg til Skive, gennem den nordl. Del Landevejen
fra Vib. til Virksund.
652 Viborg Amt.
Fladeindholdet 18%: 2814 Td. Ld., hvoraf 803 besaaede (deraf med Rug
232, Byg 107, Havre 331, Boghvede 8, Spergel 8, Blands. til Modenh. 26, Grontf.
11, Kartofler 56, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 674, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 406,
Have 18, Skov 16, Moser 27, Kær og Fælleder 152, Hegn 11, Heder 675, Veje
og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 1 15 Heste, 444 Stk. Hornkvæg (deraf 238
Koer), 847 Faar, 289 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 68 Td.; 28 Selvejergaarde med 60, 31 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12
jordlese Huse. Befolkningen, V« 1890: 391 (1801: 191, 1840: 253, 1860:
266, 1880: 334), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat.
Virksomh., 275 af Jordbr., 39 af Industri, 9 af Handel, 16 af Daglejervirksomh.,
40 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ørum (Nørre- og Sonder-Ø.) med Kirke, Skole og
Forsamlingshus (opf. 1883). Hovedgaarden Strandet (T^U ^^' Hrtk.,
185 Td. Ld.). Gaarden Lille- Strandet, Ørumgd., Dront Møllegd, Stran-
de tm øl le.
Ørum S. , en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 157.
Lægd. Kirken tilhorer to Gaardmænd uden for Sognet.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (paa Koret ere
de til Dels omsatte 1892). Flere Vinduer og de to Dere (Nordd. tilmuret) ere be-
varede. Det i den senere Middelalder tilfojede Taarn, med Spidsbue ind til Skibet,
er af Granit og Mursten; Vaabenhuset, af rode Mursten, er opf. 1894 (Arkitekt:
Wiinholt) i Stedet for et ældre. Under Koret har været Begravelse for Strandets
Ejere. Altertavle (restaur. 1899) og Prædikestol, begge i Renæssancestil, ere skæn-
kede af Mogens Juel. Granitdebefont. Paa nogle Stolestader staa 1593 og E.
Vestenis og Sophie Becks fædr. og mødr. Vaabener; paa et staar: D. W. S. A. H. G.
og et Billede af Hans Juel, paa et andet M. G. K. M. J. H. og et malet Drenge-
hoved; i øvrigt have Stolestaderne ejendommelige Malerier i Rokokostil (restaur. 1897).
Strayidet tilhørte 1527 Fru Ingeborg Eriksdatter Fasti, derefter Landsdommer
i Jyll. Palle Juel, f 1589, Mogens Kruse 1624, hvis Enke Dorte Vesteni 1625 skænkede
en Fjerdepart i S. til Jmfr. Anne Vesteni, som endnu 1636 skrev sig hertil, skønt
Fru Dorte 1626 havde givet Iver Prip Skøde paa halve S. Selv har denne for-
modentlig ejet en Fjerdepart, thi 1627 bortbyttede han ^/^ af S. til Claus Kaas mod
Øland. Den nye Ejer solgte 1630 S. til Hans Lindenov, f 1642, hvis Datter Chri-
stence, Claus Sehesteds, 1664 testamenterede den og Ørslevkl. til sin Datterdatter
Sophie Amalie Friis, Disse Gaarde vare saa forenede til 1777, da H. H. Jørgensen
(f 1788) solgte Ørslevkl. Enken Regina Christiane Lerche ægtede Forfatteren Anton
Frantz Just (f 1829), som 1796 solgte S. (20, 8 og 10 Td. H.) for 10,100 Rd. til
M. P. Richter til Ørslevkl., der straks solgte Hovedparcellen (10 Td. H.) for 6800 Rd.
til Niels Severin Fogh, der 1801 solgte den for 5000 Rd. til Kmhr.inde Birg. Sophie
Elisab. Sehested, f 1841, hvis Bo 1843 solgte den til Student Frands v. Biilovv,
fra hvem den 1857 solgtes til V. Bering, f 1894, hvis Enke 1899 solgte den til den
nuv. Ejer M. Knudsen. Hovedbygningen, over hvis Indgang der staar 1794,
bestaar af en grundmuret Hovedfløj i 2 Stokv. med 2 lavere Tilbygninger af Bin-
dingsværk.
Mod S. i Sognet findes en rundagtig lille Holm, Trælsborg, hvor der efter
Sagnet skal have ligget en Borg.
Ved Sønder-Orum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ørum var tidligere et eget Pastorat med Borris og Gammelstrup til Annekser;
1825 blev det Anneks til Ørslevkl.
Taarup Sogn omgives af Annekset Kvols , Norlyng Hrd. (Romlund
S.), det andet Anneks Borris, Gammelstrup, Feldingbjærg og Ørum Sogne
samt Hjarbæk P^jorJ. Kirken, mod N. 0., ligger 3 Mil 0. S. 0 for Skive og
1^/4 Mil N. V. for Viborg. * De i Midten noget hojtliggcnde, bakkede Jorder
ere lerblandede, sandmuldede og skarpsandede. t^n Del Skov (Kvodstedlund,
Taarup Plantxige, Dalgas Plantage) og Ilede (Revn Hede). Paa Nordvest-
Fjends Herred. — Ørum og Taarup Sogne. 653
grænsen lobcr Jordbro Aa, der optager ' den gennem Sognet lobende Kvod-
sted Bæk, ved Sydostgrænsen Fiskbæk Aa. Gennem So^^net gaar Lande-
vejen fra Viborg til Skive.
Fladeindholdet 18%: 4772 Td. Ld. , hvoraf 946 bcsaaeJe (deraf med Rug
306, Byg 117, Havre 326, Boghvede 43, Ærter og Vikker 6, Spergel 6, Blandsæd til
Modenh. 29, Grontf. 10, Kartofler 55, andre Rodfr. 44, andre Handelspl. 4), Afgræsn.
808, Høslæt, Brak, Eng m. m. 513, Have 18, Skov 454, ubevokset 472, Moser 56,
Kær og Fælleder 244, Hegn 31, Heder 1115, Stenmarker m. m. 15, Veje og Bygge-
grunde 97, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 130 Heste, 562 Stkr. Hornkv.
(deraf 300 Kecr), 1050 Faar, 225 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 106 Td. ; 35 Selvejergaarde med 95, 31 Huse med 11 Td.
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, Va ^890: 483 (1801: 236, 1840:
329, 1860: 388, 1880: 421), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af
immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 28 af Fiskeri, 34 af Industri,
3 af Handel, 25 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
i Sognet Taartip Kirke, ved Hovedgaarden Taarupgd., og Byerne:
Knud med Præstegd. (Dalsgd.) ; Borup med Skole og Andelsmejeri ;
Kvodsitd\ Revn. Jordbro, Huse med 2 Vandmøller; Moesgaard mtå Skole.
Hovedgaarden Taarupgaard med Bjørnhus og Dronningmaergd. har
29 Td. Hrtk., omtr. 7 50 Td. Ld., hvoraf omtr. 90 Eng og Græsning, 45
Hede, 23 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager. Tejlsgd.\ Rismølle, Gd.
Taarup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-
Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 155.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarupgd.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet. Apsis, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod N. og Kapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i romansk Tid af råa
Granit paa Sokkel med Skraakant, men kun Skibet staar tilbage; Kor og Apsis ere
senere ombyggede med Mursten og enkelte Granitkvadre, og Skib og Kor fik Tønde-
hvælvinger; Apsis har Bræddeloft. Eet oprindl. Vindue og begge Dore ere bevarede
(Sydd. tilmuret). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, mest af Mursten, med
hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1774; ifl. D. Atl.
skal det have haft 5 Spir), og Vaabenhuset (restaur. 1890). Kapellet, formodentlig
opf. samtidig med Korets Ombygning, af Granitkvadre og med Kamgavl af Mursten, er
indrettet til Gravkapel 'af Tonne Juul 1684. Altertavle i Renæssancestil. Prædike-
stol fra Rokokotiden. Granitdobefont. I Kapellet, der nu er aabent og har under-
jordisk Begravelse, et Epitafium over Tonne Juul, f 1684, og Hustru.
Taarupgaard nævnes 1519 (1345 og 1347 nævnes Peder Jensen af „Togæthorp",
som mulig er denne Gaard), da den tilhørte Jens Kaas, 1541 Mogens Kaas, Kantor
i Ribe og Kannik i Viborg, senere Kansler Niels Kaas, f ugift 1594, hvorefter T.
tilfaldt hans Brodersøn Gjord K. , henrettet 1616 (se S. 557), der 1601 skodede
T. til Broderen Niels Kaas til Birkelse, og saa dennes Søsterdatter Fru Vibeke Bild,
Erik Rantzaus, der solgte den til Fru Ingeborg Parsberg, derpaa dennes Son Tonne
Juul, g. m. Anna Cathr. Friis, f henh. lo84 og 1698 barnløse (paa den 1637 af
Feli.x Fuchs støbte Klokke i Taarup Kirke staa 2 Vaabcner og Navnene Flemming
Ulfeldt og Anna Elisab. v. d. Gniben). Ifl. deres Tcstament blev der af Gaard og
Gods oprettet den Taampgaardske Stiftelse til Understøttelse for ugifte Damer*).
Hovedgaarden var bortforpagtet indtil 1806, da dot ved kgl. Resol. tillodes, at den
bortsolgtes mod Substitution af en Fideikommiskapital. Den købtes da af Kapt. E.
•) Den Taaru/>_^aarJskf Stiftelse var ifl. den oprindl. Fundats af «i/i l'^'^S oprettet til Understot-
tclsc for 6 ificngcndc af Familien; Direktiunon skulde vekselvis fores af Juulerne og Fni-
.scmo „ocr være fri for at gore Regnskab, uden alene som de for Gud og med en god Sam-
vittighed" kan for^'vare". Itl. en ny Fund. af sij isis h.eve 6 Frokener i 1. Klasse hver Rontor
af 8(KK) Kr., 6 i .:. Kl. hver Ronier af 6000 Kr. og 12 i *. Kl. hvor Rontor af 4!\"h) Kr. Under
i'f'ji 1847 er der mod kgl. Approh. oprettet 2 Pladser for Familien alene, hvor mod H.evning af
320 Kr. Ingen kan indskrives, uden at være af Adel ellor Datter af en Mand i do 4 f.>rsto
Rangklasser; kun «/4 af de indskrevne moa være Dotre afM.cnd i 4. Rangkl. De indskrevnes
Antal er fastsat til i«. Stiftelsens Kapital udgjorde ^1 189S 284,765 Kr.
654 * Viborg Amt.
Miillcr til Mollerup (f 1827), der eftcrhaanden bortsolgte en Del af Fæstegodset og
noget af Hovcdgaardens Firtk. Fra ham blev den 1824 overtaget af Statsgældsdirek-
tionen, der s. Aar solgte den til F. L. Bahnson, efter hvis Dod den overtoges af
Sonnen J. J. B., senere Krigsminister og Generallieutn.; 1897 overtoges den af
Landmandsbanken. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af de
gamle Grave, over hvilke der har været en Vindebro, er opf. i Slutn. af 16. Aarh.
af Niels Kaas i 3 Floje, Hovedflojen af rode Munkesten i 1 Stokv. (der skal have
været et 2. Stokv., som nedtoges i 18. Aarh., og et Taarn) med hvælv. Kældere og
Kamgavle, Sideflojene af Egebindingsværk. Til Haven slutter sig en Plantage, der
anlagdes for omtr. 80 Aar siden.
I Sognet har ligget en Sædegaard Sl-ovs^-aarJ, som Fru Karen Krabbe og hendes
Svigerson Otto Banner 1579 afstod til Kongen, der straks efter solgte den til Niels
Kaas. — Paa Taarupgaards Mark findes svage Rester af Voldstedet, paa hvis nu
dyrkede Plads der^ findes Murgrus og Murstensbrokker („Taarupgaard den rede
lagde Skovsgaard ode").
Historiker og Statsminister Ove Malling er fodt 1748 paa Taarupgd., hvor Faderen
var Forpagter (se S. 615).
Dalsgaard blev 1422 ved et Forlig mellem Jens Kaas og Bisp Lage Glob udlagt
til Præstegaard.
I Sognet er der fredlyst 3 G rav hej e.
Reffn Sogn nævnes 1480 (Ældste d. Arkivreg. II S. 233).
Kvols Sogn, Anneks til Taarup, omgives af dette, Nørlyng Hrd. (Rom-
lund og Fiskbæk S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk Aa, og Hjarbæk
Fjord. Kirken, mod N. 0., ligger IV2 Mil N. V. for Viborg og 2V4 Mil
0. S. 0. for Skive. De noget hojtliggende, bakkede Jorder ere til Dels skarp-
sandede Muldjorder. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Skive
og Virksund.
Fladeindholdet 1896: 1204 Td. Ld., hvoraf 374 besaaede (deraf med Rug
102, Byg 50, Havre 162, Boghvede 11, Grøntfoder 12, KartoQer 19, andre Rodfr.
18), Afgræsn. 345, Brak og Eng 281, Have 5, Skov 45, Kær og Fælleder 38,
Heder 100, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898 : 68 Heste, 279 Stkr.
Hornkv^æg (deraf 140 Koer), 350 Faar, 194 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 45 Td.; 17 Selvejergaarde med 40, 17
Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkni:ngen, 1/2 1890: 243
(1801: 126, 1840: 174, 1860: 179, 1880: 263), boede i 47 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 130 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 42 af Indu-
stri, 13 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks. og 21 af deres Midler.
I Sognet Byen Kvols med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1681 af Tønne
Juul; Hospitalet opf. 1698 af Enken Anna Cathr. Friis til 4 Lemmer,
1795 forøget til 5; 1815 fastsattes deres Hævning til lV2Td. Rug aarL
og Renten af 325 Rd., medens der tillagdes Sognepræsten og Lærerne i
Taarup og Kvols visse Renter, som udredes af den Taarupgaardske Stiftelse;
ombygget 1894) og * Forsamlingshus (opf. 1888). Kiiregaard; Iløjgd.,
Mølgd., Hedegde. Nybro Kro, ved Landevejen.
Kvols S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 154. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Taarupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant (under Koret Dobbeltsokkel). Flere Vinduer og begge Dorc ere bevarede (Sydd.
og Vinduerne tilmurcde). Senere tilbyggede ere Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen,
raa Kamp og .Munkesten, og med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1778),
og Vaabcnhuset, af .Munkesten. Ny Altertavle med en Kristusfigur af Gibs. Smuk
gotisk Kalk. Romansk Granitdobefont med ny indhuggede Figurer. Prædikestol i
tidlig Renæssancestil.
Ved Kurcgaard er en Gravhøj fredlyst.
Fjends Herred. — Taarup, Kvols, Borris og Kobberup Sogne. 655
Borris Sogn, Anneks til Taarup, omgives af dette, Gammelstrup og
Mønsted Sogne samt Norlyng Hrd. (Romlund og Ravnstrup S.), fra hvilket
det skilles ved Fiskbæk Aa. Kirken, mod N. 0., ligger I^/g Mil V. N. V. for
Viborg og 2 Mil S. 0. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder
ere sandmuldede. En Del Mose (Stormose) og Hede. Gennem Sognet gaar
den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896:. 1977 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug
169, Byg 48, Havre 259, Boghvede 30, Spergel 14, Blands. til Modenh. 6, Grontf. 5,
Kartofler 32, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 9, Skov
9, Moser 195, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder 331, Stenmarker 7, Veje og Byg-
gegr. 44, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898 : 79 Heste, 249 Stkr. Hornkv.
(deraf 133 Køer), 531 Faar, 130 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 42 Td.; 12 Selvejergaarde med 36, 26 Huse med 6 Td. Hrtk.
og 18 jordløse Huse. Befolkningen, Va ^890: 391 (1801: 105, 1840: 111,
1860: 136, 1880: 259), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat.
Virksomh., 226 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 52 af Industri, 4 af Handel, 43 af forsk.
Daglejervirksomh., 11 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Borris Kirke og Byen: Sparkjær med Skole, Forsamlingshus
(opf. 1892), Andelsmejeri, Mølle, Bageri, Tørvefabrik med interessant Mose-
brug, Økjær Moscbriig (det største i Landet; Aktieselskab, aarl. Prod. : 36
Mill. Tørv), KøbmandshdL, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt
Postekspedition. En Del af Riskjær Huse (Resten i Gammelstrup S.). Bor-
risgd., Borrisliind, Lille- Taartipgde, Desuden 5 mindre Mosebrug i Sognet.
Borris S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 153. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra den senere Middelalder af raa Kamp med enkelte til-
hugne Kvadre (vistnok fra en ældre Kirke) og Munkesten i Munkeskifte. De flad-
buede Døre og Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmuret). Skibet har fladt Loft, Koret
Krydshvælving fra Renæssancetiden. Vaabenhusct er af Mursten. Altertavle med et
Billede fra 1890 (Kopi efter A. Dorph). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
1698. I Skibet et gotisk Krucifiks. Klokke fra 1512, i en Klokkestabel. Kirken har ifl.
D. Atl. haft Kalkmalerier. — Da Kirken er brøstfældig, paatænkes den nedreven og
en ny opf. i Sparkjær.
En Væbner Jes Harbou i Lille Tor up nævnes 1492.
I Sognet er der en fordum hellig St. Laus Kilde. — N. V. for Sparkjær fandtes
i Heden for dens Opdyrkning en Del gamle Diger eller lave Jordvolde. Ved Spar-
kjær er der fredlyst 10 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Borris Kirke skulde nedbrydes og Sogne-
folket søge til Gammelstrup Kirke „formedelst Kaldets Besværlighed, da Præsten
hver Præstens Dag har over 3 stærke Mil at rejse, og Sognets Ringhed". Men
Ordren blev ikke udført. Det var med Gammelstrup Anneks til Orum, indtil det ved
Res. af '»/lo 1825 blev Anneks til Taarup.
Kobberup Sogn omgives af Annekset Feldingbjærg (der skiller det
fra det andet Anneks Gammelstrup), Fly, Dommerby, Hojslev og Ørum
Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. 0. for Skive og 2^/^
Mil V. N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Torrehoj, 222
F., 64 M., med trig. St.) ere sandmuldede. En Del Hede. I Sognet ligger en
Del af den 1869-72 udtørrede, omtr. 1360 Td. Ld. store y\islum Sø. Ved Soby
den omtr. 6 Td. Ld. store Molledam. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vi-
borg til Skive og fra Skive, over Paarup, til Vejle samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 5695 Td. Ld., hvoraf 1749 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 414, Byg 186, Havre 892, Boghvede 21, Bælgsæd 5, BUmds. til Modenh. H,
Grontf. 12, Kartofler 91, andre Rodfr. UX>), Afgræsn. 1852, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
656
Viborg Amt.
953, Have 23, Skov 202, Mobcr 50, Kær og Fælleder 118, Hegn 17, Heder 598,
Veje oc; Byggcgr. 119, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 285 Heste,
10^)9 Stkr. Hornkv. (deraf 510 Koer), 1288 Faar, 513 Svin og 3 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 122 Td.; 38 Selvejergaarde med
106, 48 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1^90: 690
(1801: 272, 1840: 308, 1860: 381, 1880: 524), boede i 1 19 Gaarde og Huse; Erhverv:
36 levede af immat. Virksomh., 427 af Jordbrug, 47 af Industri, 6 af Handel, 141
af forsk. Daglejcrvirks., 25 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kobberup (1408: Kubbethorpe) med Kirke og Præ-
stegd.; Søby med Skole, Vandmolle og Teglværk; Tashnn med Skole og
Telefonst. Gamskjær^ Ode. og Huse ; Åjstrupgde. ; Røgind^ Ode. og Huse.
Kardybj Ode. Gaarden
Søvange med Søby Vand-
mølle, anlagt paa den
udtørrede Tastum Sos
Areal (1363 Td. Ld.; et
1872 opr. Aktieselsk.).
Kobberup Sogn, een
Sognekommune med An-
nekserne, hører under
Fjends- Nørlyng Hrd.'s
Jurisdiktion (Viborg), Vi-
borg Amtstue- og Skive
Lægedistr. , 8. Lands-
tings- og Amtets 2 .Folke-
tingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 1 SO.Lægd.
Kirken tilhører Sogne-
boerne.
Den anselige Kirke, ind-
viet til St. Mikkel, bestaar
af Skib og Kor med Apsis,
Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, og Apsis,
med Halvkuppelhvælv., ere
i Overgangsstil (13. Aarh.)
af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Flere op-
rindl. Vinduer (til Dels til-
murede) og den ejendom-
melige Syddor, med frit-
staaende Sojle paa hver
Side og en Tympanon med Kors, ere bevarede. I den senere Middelalder er til-
føjet det høje 'Taarn, af Granitkvadre og Mursten. Det store Vaabcnhus er af
Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Ejendommelig Granitdobefont
med Lover og Menneskehoveder. Paa Korvæggen er fundet Rester af Kalkmalerier
(se ^fa^n. Petersen, Kalkm. S. 37).
I en Dal, Thorsdal, X. O. for Kirken har der været en meget besøgt hellig Kilde,
St. Mikkels Brand.
Gamskjær nævnes 1464, men i et Vidne af 1548 hedder det, at den altid har
været Kronens Ledingsgaard. — I Soby laa Kjærsgaard, som Joh, Anrep kobte
1626 af Erik iJille.
I Sognet findes Rester af en i vcstl. Retning gaaende Jordvold, der inde i Fly
Sogn ender i en bredere Runding. Sagnet siger, at Dronn. Margrethe her paa Tastum
Hede har haft sin Lejr mod Kong Albrecht.
Kobberup Kirkes Sydder.
Fjends Herred. — Kobberup, Feldingbjærg og Gammelstrup Sogne. 657
I Sognet er der fredlyst 10 Gravhøje og ved Kardyb en henved 600 F. lang,
oprindl. tokamret Langdysse (næsten alle Randstenene ere fjernede).
Feldingbjærg Sogn, Anneks til Kobberup, omgives af dette, Ørum
og Taarup Sogne, det andet Anneks Gammelstrup, Mønsted, Smollerup og
Fly Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Vi Mil S. 0. for Skive og 2^2
Mil V. N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sand-
muldede med en Del Hede. Paa Østgrænsen løber Jordbro Aa. Gennem
Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 33llTd.Ld., hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 234,
Byg 104, Havre 418, Boghvede 15, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 4, Grontf. 15,
Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have
13, Skov 88, ubevokset 320, Moser 50, Kær og Fælleder 177, Heder 591, Veje
og Byggegr. 63. Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 533 Stkr.
Hornkv. (deraf 256 Køer), 744 Faar og 312 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 37 Huse med 9 Td.
Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 445 (1801: 151, 1840:216,
1860: 210, 1880: 323), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af
immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 92 af Industri, 12 af Handel, 13 af forsk. Dag-
lejervirks., 17 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre- Feldingbjærg med Kirke; Sønder- Felding-
bjærg-^ Troelstrtip med Skole; Stoholm med Andelsmejeri, Teglværk, Kro,
Markedsplads (Marked i Maj og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.
Skolmstrup, Gde. og Huse, med Skovridergd. (Hedeselsk.) og Vandmølle.
Gaarde: Grønkjær (6 Td. Hrtk.), Tor sø.
Feldingbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet
Anneks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt 5. Udskrivningskr.' 151. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor .ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordmuren
og Korets Gstgavl ere urørte, med de oprindl. Vinduer; de øvrige Mure og Nord-
døren ere omsatte. Taarnet er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, Vaabenhu-
set nyere. Det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet, Kirken i øvrigt fladt
Loft. Altertavle i sen Renæssancestil. Blystager med Joh. Anreps og Fru Tale
Kaas' Navn og Vaaben, fra 1630. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs-
sancestil fra 1640. Klokke fra 1513. En Begravelse under Koret blev lukket 1863,
og omtr. 20 Kister nedsænkedes paa Kirkegaarden.
Grønkjær ejedes 1626 af Søstrene Fru Tale Kaas, Joh. Anreps, og Jmfr. Magda-
lene Kaas; førstn. solgte den 1637 til Otte Lunov, som vistnok solgte den til Hans
Bille, der ejede den 1663, derefter Sønnen Steen B. 1688 (da 9 Td. H., tidligere 18,
men ufri); dennes Enke Mette Sehested lod for øvrigt 1691.^ paa Tinge dens adl.
Frihed og Retlighed, som den havde haft, offentlig aflyse, da den af Arilds Tid havde
været en Bondegaard. 1751 var den en bortforpagtet Gaard under Jungetgd., men
1752 solgte Kommercer. Hviid den for 400 Rd. til Jens Mørch af Tranum Kirkegaard,
som endnu 1787 ejede den. Nuv. Ejer er Laur. Pedersen. Flere Steder ved Gaarden
er der ved Pløjning fundet .Murstcnsbrokker.
Fru Tale Kaas solgte 1637 Torsé til Verner Parsberg.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Stoholm den anselige Tinghtfj.
Gammelstrup Sogn, Anneks til Kobberup, bestaar af to ved Monsted
og Borris Sogne adskilte Dele og omgives af disse Sogne, det andet Anneks
Feldingbjærg og Taarup Sogne samt Nørlyng Hrd. (Ravnstrup S.). Kirken,
mod V. i den nordl. Del, ligger omtr. 2 Mil V. N. V. for Viborg og 1'/^
Mil S. 0. for Skive. De isæ^ i den sydl. Del noget hojtliggende og bak-
kede Jorder ere dels lette Muldjorder, dels sandmuldcde og skarpsandcde,
Trap: Danmark. 3. Cd?. FV'. 42
658 Viborg Amt.
det sidste især i den sydl. Del. En Del Hede ; noget af Mønsted Plantage.
Paa Vestgrænsen af den nordl. Del lober Jordbro Aa; her ligger mod N.
den lille Birke Sø. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2954 Td. Ld., hvoraf 793 besaaede (deraf med Rug 216,
Byg 96, Havre 365, Boghvede 27, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 10, Grentf. 10,
Kartofler 51, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 876, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 372, Have
12, Skov 14, Moser 48, Kær og Fælleder 72, Heder 729, Veje og Byggegr. 35
Td. Kreatur hold 1898: 95 Heste, 366 Stkr. Hornkv. (deraf 195 Kocr), 691
Faar og 182 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td. ;
21 Selvejergaarde med 51, 5 Arvefæstegd. med 7, 31 Huse med 10 Td. Hrtk. og
2 jordlose Huse. Befolkningen, »/a 1890: 338 (1801: 185, 1840: 221, 1860: 245,
1880: 288), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh.,
254 af Jordbrug, 23 af Industri, 16 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og
12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gamrnehtrup med Kirke og Skole; Fusager (sydl.
Del). Riskjær Huse (se S 655). Hovedgaarden Lundgaard har 16
Td. Hrtk., 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 16 Kær og Mose, 64 Hede (i
Feldingbjærg S.), Resten Ager; et Teglværk. Andre Gaarde: Bækkegd.^
Drengsgd.
Gammelstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet
Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 5. Udskrivningskr.' 152. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Koret er af
Granitkvadre, Skibet af Kvadre, raa Kamp og Munkesten, paa Sokkel med Skraa-
kant; fladt Bjælkeloft (Kirken skal have haft Taarn). Syddøren og eet Vindue ere
bevarede (tilmurede). Vaabenhuset er nyt. Ny Altertavle. Romansk Granitdebefont.
Prædikestol i Renæssancestil fra 1608. Præstestol fra 1643, Degnestol fra 1614. Paa
Stolestaderne Bildernes og Kaasernes Vaabener og Aarst. 1636 (?) og 1643. Gotisk
Krucifiks. Under Koret er der Begravelse, hvor Preben Bild (se ndfr.) har hvilet.
Lundgaard ejedes af Mogens Justesen (Skovgaard), hvis Enke Anne Thomes-
datter 1558 skødede den til sin Broder Hartvig Thomesen Juel, f 1572. Siden kom
den til Preben Bild (f 1602), hvis Datter Fru Vibeke B. ejede den 1647 (f 1650).
L. ejedes saa (33 Td. H.) af Hr. Mogens Kaas, f 1656, dennes Datter Fru Sophie
K. (t 1663), Enke efter Fred. Parsberg, hendes Datter Mette P., g. m. Oberst Wolf
Buchwaldt, der 1673 efter hendes Død ægtode Anna v. d. Wisch, hvem han over-
drog L. (36 Td. H.) i Morgengave; men 1693 solgte de Gaarden (23 Td. H.) med
Tilligg. for 26 Rd. pr. Td. H. til Tøger Ostenfeld, f 1725. Enken Sara Rasmusd. Over-
gaard solgte 1727 L, (23 og 207 Td. H.) til Brødrene Christen Andersen og Gravers
Nielsen, der 1730 solgte den til deres Svoger Assessor Christen Friis (f 1749).
Derpaa ejedes den af Enken Joh. Kirst. Panderup og Sønnen Peder F., der overtog
L. (23, 63 og 283 Td. H.) 1763 og 1793 overlod den for 39,400 Rd. til Sønnen
Christen F., der 1797 solgte den (23 og 6 Td. H.) for 10,400 Rd. til Lars Wandborg
Friis. Derefter ejedes den i længere Tid af Kammerr. O. Bering, senere af M. Jensen,
hvis Søn Chr. J., der overtog den 1870, solgte den 1896 for 140,000 Kr. til den nuv.
Ejer, H. J. Madsen. — Hovedbygningen er en Bygning i 1 Stokv.
I en Hede i Sognets nordl. Del ligger Dronning Margrethes Skanse (340 X 225 F.),
en aflang, trekantet, noget forsænket Plads med omgivende Vold. Indefra set er
Volden indtil 9 F. høj. Mulig er det \ ele dog kun en Sandtlugtsdannelse. — I
Sognet er fredlyst 2 Gravhøje.
Gammelstrup var Anneks til Ørum, indtil det ved Res. af '^/j,, 1825 blev Anneks
til Kobberup.
Davbjærg Sogn omgives af Annekserne Monsted og Smollerup og
Vrove, Resen og P>ederiks Sogne samt Norlyng Hrd. (Finderup S.). Kirken,
mod N. V., ligger 274 Mil V. for Viborg og henved 2 Mil S. 0. for Skive.
De højtliggende og bakkede Jorder — Davbjærg* Daas, 221 F., 71 M.,
Flintbjærg, 213 F., 667-2 ^^-t ~~ ^''^ overvejende skarpsanJede; en bety-
Fjends Herred. — Gammelstrup, Davbjærg og Mensted Sogne. 659
delig Del Hede; en Del oX Sjøriip Statsplantage (Resten i Vrove S.). Ved
Nordvestgrænsen løber Jordbro Aa; Søgaard Sø er udtørret. Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Viborg til Holstebro og fra Skive over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 6059 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug 356,
Byg 125, Havre 644, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed
4, Grøntf. 13, Kartofler 110, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1455, Høslæt, Brak Eng
m. m. 530, Have 18, Skov 181, Moser 114, Kær og Fælleder 96, Heder 2250,
Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 179 Heste, 613 Stkr.
Homkv. (deraf 310 Køer), 1201 Faar, 287 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: IQQ Td. ; 36 Selvejergaarde med 93, 50 Huse med
16 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 605 (1801: 252,
1840: 350, 1860: 386, 1880: 532), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede
af immat. Virksomhed, 412 af Jordbr., 57 af Industri, 9 af Handel, 32 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Davbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 38 Lemmer) og Vandmølle; i
Nærheden mange Kalkbrud (se under Mønsted S. 660); Engedal. Sovsøgde.\
Knudsgde. med Skole ; Sejbækgde. ; Vedhovedgde. ; Harresi?'Uplund^ Gd. ;
Søgde. ; Nygd.
Davbjærg S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-
Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 145.
Lægd. Kirken tilhører 7 Beboere i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Nordmuren er bevaret urørt med Dør og flere Vinduer; det øvrige er omsat.
I Skibets Sydmur er indsat en Kvader med en staaende Løve. Del senere tilføjede
Taarn er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeforbandt, Vaabenhuset af
samme Materiale og samtidigt. Taarnrummet, der har Rundbue ind til Skibet, er
hvælvet. Altertavle fra Renæssancetiden. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer
og Planteslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst.
1575. Portræt af Præsten Peder Hegelund. f 1809. Series pastorum.
Ved Harrestrup ligger Voldstedet Harrestrup, ogsaa kaldet Drost Peders Hej,
hvor Sagnet lader Drost Peder Hoseøl have haft sin Borg. Det er en naturlig, lille, rund-
agtig Banke, hvis Sider ere gjorte stejlere, og hvis Top er aflladet; til den ene Side
har den været beskyttet af Vandløb og side Strækninger; der er intet Spor af Mur-
værk.
I Fundatsen for Tvis Kloster 1163 nævnes en Skorri 2X Daggebierch; i 15. Aarh.
ejedes Davbjærggd. af Fru Ide Juel, Oluf Munks, i 16. Aarh. af Fru Kirsten Munk,
Hr. Wolf Pogwischs. Kronen fik den i Mageskifte 1617 af Jørgen Skeel.
Monsted Sogn, Anneks til Davbjærg, omgives af dette, Smollerup,
Feldingbjærg, Gammelstrup og Borris Sogne samt Nørlyng Hrd. (Ravnstrup
og Finderup S.). Kirken, mod N. V., ligger 1^/^ Mil V. for Viborg og 2V4
Mil S. 0. for Skive. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en
betydelig Del Hede. Monsted Plantage, 360 Td. Ld. Rosborg So er udtorret.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 5269 Td. Ld., hvoraf 1469 besaaede (deraf med Rug
439, Byg 110, Havre 630, Boghvede 53, Bælt^sæd 5, Spergel 47, Blands. til .\lodenh.
18, Grøntf. 21, Kartofl. 119, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 1297, Høslæt, Brak, Eng,
m. m. 604, Have 19, Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder
1623, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste,
664 Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Køer), 1091 Faar, 245 Svin og 8 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: ll6Td. ; 41 Sclvejorgaarde med
96, 56 Huse med 19 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1^'>^^- f>32
(1801: 318, 1840: 369, 1860: 498. 1880: 681). boede i 126 Gaarde og Huse; Kr-
42'
660 Viborg Amt.
hverv: 11 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 109 af Industri (deraf 63 af
Kalkbrajndcri), 9 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mønsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro,
Molle og „Monsted Kalkværker og Fabrikker"; Toftuni med Teglværk;
Gunddiind. Krogsgadrde\ Mørupgde. {\^12: Møvånx^)\ Mølgde\ Bryrup-
gde. med Vandmølle; Rosgde. med Skole; Kovstriipgd., Rosborggd., Tovgd.,
MøgelbjcFrggd., Langskov hus , Gd.
Mønsted $., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 143. Lægd. Kirken
tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddøren er bevaret; Nord- og Østmuren ere omsatte. Taarnet, af Kvadre
fra Vestgavlen og Munkesten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet.
Vaabenhuset, af Mursten, er fra ny Tid. I Taarnets og Korets Mure findes bl. a.
indsatte to Sten med Runeindskrifter (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 165).
Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil.
I Koret Ligsten over Præsten Fr. Busch, f 1741, med to Hustruer og to Sønner.
Klokke fra 14. Aarh. med ufors taaelige Tegn.
Roshorggaard var før en Hovedgaard. 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have
det „Slot og Fæste Rotsborg" tillige med Kolding og Bygholm i Forlening. Mulig
er den forbleven hos hans Efterkommere, thi 1578 mageskiftede Fru Karen Gylden-
stierne til Boller den til Kronen. 1624 havde Nisls Munk den i Brug, og 1637 fik
Jesper Lunov Livsbrev paa „en Kronens Gaard i Hald Len kaldet Rodtzborg".
Fornævnte Kapt. Niels Munk (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 225 flg.) boede dog her
endnu 1639-40, og ligeledes var den (17 Td. H.) 1663 en Officersgaard, beboet af
Preben Banner. 1742 ejedes den (10 og 161 Td. H.) efter Faderen af Hans Hansen
Rosborg til Frisholt (f 1752), efter hvem den (10, 24, i alt 118Td. H.) 1753 blev
købt for 4414 Rd. af Jonas Aggerholm, (f 1783), g. m. Mette Palene Rosborg. Hun
solgte 1785 R., Krogsgd. Mølle og Mønsted øde Mølle til Rud. Henr. Linde, f 1788,
hvis Enke Aug. Elisab. Lund derefter ejede den.
Holtegaard i Mønsted nævnes 1472. — En Skov Wythogneth i Sognet nævnes
1362.
N. V. for Mønsted ligger den nu omtr. 500 F. lange Grøft Dronning Margrethes
Skanse ^ der er dannet ved at kaste Jorden op til Siderne. Den gaar fra N. O.
mod S. V. hen imod en Bæk; tidligere skal den have fortsat sig paa den anden
Side Bækken over Lundgaards Mark. Grøften er 2 F. dyb.
Ved Møgelbjærg er der fredlyst 1 Gravhøj. — Paa en Holm i Rosborg Sø er
der gjort et vigtigt Bopladsfund fra den yngre Stenalder med Stensager og
Knogler af Husdyr.
I Davbjærg og Mønsted Sogne forekommer i store Mængder, indtil over 100 F.
over Havet, Blegekridt, hvori er blandet Lag af Flint, og som fra ældgammel Tid
er udnyttet til Kalk brænding. Brydningen foregik her tidligere paa en egen,
meget ufuldkommen Maade som en Slags underjordisk Bjærgværksdrift, idet man
mellem Bankerne gravede Gruber med saa lidt stejle Nedgange som muligt; helst
gravede man ind fra Foden af en Bakke, og derpaa fortsatte man med underjordiske
Gange, „Kover" (oftest 6 F. brede og høje), som stadig forlængedes og forgrenedes,
undertiden flere 100 F. Inderst inde stod „Huggercn", som brod Kalken, medens
andre bar den ud. Efter et Besøg af Fr. VI 1826 blev der for at forbedre Arbejds-
maaden af Landhusholdningsselskabet 1829-30 anlagt paa Monsted Mark Frederiks
Kalkbrud med 10 Ovne, som blev overladt de tidligere Ejere mod, at. disse drev det
efter den udarbejdede Plan og under Tilsyn af Selskabet. Nu har man de fleste
Steder indfort en mere rationel Drift og bryder Kalken i aabnc Grave; dog anlægges
endnu paa Bunden af Gravene enkelte Kover, hvori Kalken brydes om Vinteren for
at undgaa PVosten, der smuldrer den. .Monsted Gruberne overtoges 1872-73 af et
Konsortium, der oprettede Mensted Kalkx'o-rkcr og meget ophjalp Driften; nu crc
de indlemmede i det 1891 oprettede .Aktieselskab „De jydske Kalkværker". „Mønsted
Fjends Herred. — Mensted, Smollerup og Vridsted Sogne. 661
Kalkværker og Fabrikker* beskæftige 27 Arbejdere; den aarl. Produkt, er omtr,
16,000 Td. Kalk, foruden omtr. 1 Mill. Pd. pulveriseret Gødningskalk.
Smollerup Sogn, Anneks til Davbjærg, omgives af dette, Mønsted,
Feldingbjærg, Fly og Vrove Sogne. Kirken, mod 0., ligger 2 Mil V. for
Viborg og 1^/4 Mil S. 0. for Skive. De især mod 0. og S. noget højtlig-
gende og bakkede Jorder ere for det meste sandmuldede, med en Del Hede.
Qennem Sognet løber Laamim Bæk til Jordbro Aa, som danner Østgrænsen.
Fladeindholdet 18%: 3395 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug
309, Byg 103, Havre 619, Boghvede 6, Grøntf. 18, Kartofler 79, andre Rodfr. 62),
Afgræsn. 964, Høslæt, Brak, Eng m. m. 485, Have 15, Skov 12, Moser 44, Kær
og Fælleder 143, Heder 500, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreatur hold 1898: 167
Heste, 584 Stk. Hornkvæg (deraf 303 Køer), 907 Faar og 321 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 101 Td.; 36 Selvejergaarde med 84, 46
Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^90: 456
(1801: 193, 1840: 270, 1860: 373, 1880: 467), boede i 87 Gaarde og Huse;
Erhverv: 4 levede af immat. Virksomhed, 325 af Jordbr., 42 af Industri, 6 af Handel,
38 af forsk. Daglejer virks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Smollerup med Kirke; Laanum (1392: Langnum)
med Skole; Øster-Børsting. Rjørgd.\ Morbjærggd.
Smollerup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet
samt 5. Udskrivningskr.' 144. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taam mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bræddeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen, Syddoren og et Par Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Kvadre fra
Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Rundbue ind
til Skibet. Vaabenhuset, af røde Mursten paa Granitsokkel, er nyt. Nordmuren er
omsat i ny Tid. Altertavle, Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil, de sidste
med Aarst. 1652. Romansk Granitdobefont. I Skibet et lille, moderne Krucifiks;
i Taarnet en Træplade over Else Gregersdatter, f 1642. Sjælden Klokke, med Indskr.,
fra den tidligere Middelalder.
I Smollerup har ligget en Hovedgaard, der 1468 erhvervedes af Viborg Bispe-
stol ved Mageskifte med Kapitlet. Den nævnes endnu 1542.
Ved Smollerup er der fredlyst 5 runde Gravhøje og en 100 F. lang Langhøj,
Karnlille Høj.
Vridsted Sogn omgives af Annekset Fly, Vrove og Resen Sogne
samt Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive
Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/4 Mil S. for Skive og 37*
Mil V. for Viborg. De noget bakkede Jorder ere til Dels skarpsandede
med Eng- og Kærstrækninger langs Skive Aa og nogen Hede mod S.
Mod S. gaar Landevejen fra Viborg til Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 2463 Td. Ld., hvoraf 670 besaaede (deraf med Rug
209, Byg 44, Havre 302, Boghvede 9, Spergel 4, Blandsæd til Modcnh. 10, Grontf.
6, Kartofler 41, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 736, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 488,
Have 6, Skov 9, Moser 55, Kær og Fælleder 126, Heder 325, Flyvesand m. m. 12,
Veje og Byggegr. 36 Td. Kreat urhold 1898: 99 Hoste, 364 Sikr. Hornkv. (deraf
154 Køer), 658 Faar og 256 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 74 Td.; 26 Selvejergaarde med 69, 14 Huse med 5 Td. Hrtk. og
4 jordløse Huse. Befolkningen, Va l«9C">: 222 (1801: 159, 1840: 182, 1860: 199
1880: 237), boede i 37 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh.
168 af Jordbr., 26 af Industri, 11 af Handel og 10 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Vridsted med Kirke, Prcestegd., Skole og Sparekasse
(opr. Ve 1882; ^Va 1899 var Spar. Tilgodeh. 161,535 Kr., Rentef. 4 pCt.,
662 Viborg Amt.
Reservef. 10,987 Kr., Antal af Konti 896); Trevad (i Vald. Jrdb.: Try-
wath) med Vandmolle og Andelsmejeri; Egebjærg. Hagehro Kro^ ved
Landevejen.
Vridsted S. , een Sognekommune med Annekset , hører under Fjends-
Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 148. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, tidl. kaldt St. Ebbes, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Syddoren og et Par Vinduer ere bevarede (Vinduerne til-
murede). Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet
Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er nyt (der har for været en
Udbygn. mod N., som „var bleven nedbrudt og til Vaabenhusets Istandsættelse an-
vendt** ; ligeledes skal der have været en Udbygn. mod S.). Ny Altertavle med
et Maleri (Christus). Ifl. Indskr. paa Kalken brændte denne med Kirken 1776. Ro-
mansk Granitdøbefont med en Række Arkader. Prædikestol i Renæssancestil. Paa
et af Stolestaderne Aarst. 1581. I Skibet et gotisk Krucifiks.
N. for Hagebro Kro i Heden findes en Mængde firkantede Indhegninger med
lave Jordvolde, formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Ved Trevad er der
fredlyst 1, ved Egebjærg 4 Gravhøje.
Fly Sogn, Anneks til Vridsted, omgives af dette, Vrove, Smollerup,
Feldingbjærg og Kobberup Sogne samt Hindborg Hrd. (Skive Lands.) og
Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 1 Mil S. for Skive og 3^/4 Mil
V. N. V. for Viborg. De mod 0. noget højtliggende, bakkede Jorder ere
for en Del skarpsandede , med store Enge og Kær langs Skive Aa;
nogen, delvis beplantet Hede mod N.
Fladeindholdet 1896: 4731 Td. Ld., hvoraf 1605 besaaede (deraf med Rug 387,
Byg 166, Havre 719, Boghvede 8, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 37, Grontf. 31,
Karton. 87, andre Rodfr. 165), Afgræsn. 1094, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have
22, Skov 55, ubevokset 6, Moser 61, Kær og Fælleder 62, Hegn 9, Heder 794, Veje
og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 238 Heste, 1004 Stkr.
Hornkv. (deraf 505 Køer), 1159 Faar, 768 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 158 Td.; 41 Selvejergaarde med 139, 76 Huse med
19 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 649 (1801: 273,
1840: 331, 1860:460, 1880: 631), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv: 15
levede af immat. Virksomh., 495 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 68 af Industri, 2 af
Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fly (i Vald. Jrdb.: FI0) med Kirke, Skole og Mølle;
Aakjær \ Iglsø (eller Ildsø \ 1537: Yelssø) med Kirke og Skole. Ør-
hækgd. ; Kjærgd. ; Bregjidalgd.
Fly S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Skive Læge-
distr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.* 149. Lægd. Kirken tilhorer Sognebe-
boerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V,, Tilbygning mod S. og Vaabenhus
mod S. Skibet, med Bjælkeloft, er fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraa-
kant. Senere tilføjedes Taarnet, med hvælvet Taarnrum og Rundbue ind til Skibet,
og Tilbygningen, ligeledes hvælvet og med Rundbue, begge af Granit og Munkesten.
Vaabenhuset er nyt. Koret, med Fijælkcloft, er ny opfort 1880. Altertavle i Renæs-
sancestil med Maleri (den gode Hyrde) fra 1895 af Joh. Rohde. Malmstagcr, skæn-
kede 1684 af Christen Nielsen i Bregndal. Romansk Granitdobcfont. Prædikestol i
Renæssancestil fra U//A .Stolestader fra 1634 og 1642. I Skibet et gotisk Krucifiks.
I Taarnrummct (før Begravelse for Familien Friis, Lundgd.) Epitafium over Præsten
Fjends Herred. — Vridsted, Fly og Vrove Sogne. 663
Liicas Steenstrup, f 1751 ; i Vaabenhuset Ligsten over Hans Harder, f 1713, og
over Murmester Jens Thomasen, f 1719. El Regelsekar fra kat. Tid findes i Natio-
nalmuseet. — Paa Kirkegaarden mærkelig, tidlig middelalderlig Ligsten uden Indskr.
med en Korsstav og to Stenkors for Enderne.
Jglsø Kirke er opf. 1894-95 (Arkitekt: Wiinholt) af rode Sten i romansk Stil i
Korsform med en taarnlignende Overbygn. over Korset, der har dekoreret Kasetloft,
medens Korsarmene ere hvælvede; desuden har den Apsis med Halvkuppelhv.,
hvori Alteret med oldkristelige Motiver. Klokken hænger i en Klokkestabel. — I
Iglsø har der i Middelalderen staaet en Kirke, der nævnes 1465 og 1474, og af
hvilken der endnu 1881 fandtes Levninger; Kirkegaarden medDige er endnu delvis synlig.
I Galgehøj fandtes 1867 et Bæger af Messing, nu i Nationalmuseet.
Br egndalgaard nævnes hos Arent Berntsen som Hovedgaard, men betegnes 1660
som Bondegaard, da Iver Kaas til Ulstrup skødede den til Datteren Ingeborg, der
havde ægtet en ufri Mand Mikkel Jensen Ravn. De solgte den 1671 til Enevold
Kaas, som 1676 skedede den til Hans Juul til Staarupgd. 1572 havde Kronen mage-
skiftet den til Niels Kaas til Taarupgd.
Fly (Flø) tilhørte 1231 Vald. Sejr og senere Erik Plovpennings Døtre. — I Sognet
er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. ved Iglsø Kokshøj, der indeslutter to ret an-
selige og velbevarede Jættestuer.
Svend Fredberg til Kjærgaard nævnes 1642.
Videbrev for Fly S., se Saml. til j. Hist. X S. 277.
Vrove Sogn omgives af Annekset Resen, Vridsted, Fly, Smollerup og
Davbjærg Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 Mil S. for Skive og 3 Mil V.
for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Smedebjærg, 155 F.,
49 M. , Thorshøj, 219 F., 69 M.) ere ler- og sandmuldede, for en ringe
Del sandede; en Del Hede; en Del af Sjørup Plantage (S. 659). Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Holstebro og fra Skive over Paarup
til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 4508 Td. Ld., hvoraf 1470 besaaede (deraf med Rug
376, Byg 145, Havre 712, Blandsæd til Modenhed 9, Grøntf. 27, Kartofler 67, andre
Rodfr. 131), Afgræsning 1157, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 22, Skov
383, ubevokset 147, Moser 12, Kær og Fælleder 136, Heder 407, Veje og Byggegr.
140 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 769 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Koer),
877 Faar og 544 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
133 Td.; 42 Selvejergaarde med 115, 42 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse
Huse. Befolkningen, \ 1890: 550 (1801: 265, 1840: 259, 1860: 316, 1880:
477), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 419
af Jordbrug, 46 af Industri, 17 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrove (1507: Vroffue) med Kirke, Præstegd. og
Skole; Vester-Børstitig\ Sjørup med Distriktslægebolig, Dyrlægebolig og
Kro. Kjeldbjærggde. ; Vittruf^gd. Virkelyst^ Plantorbolig.
Vrove S., een Sognekommune med Annekset, horer under Fjends Norlyng
Hrd/s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjorup Lægedistr. , 8.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 147. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den velbevarede Nordside har tre oprindl.
Vinduer og Portal med Søjler; Sydsiden og Apsis, med et oprindl. Vindue, ere om-
satte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet. Korbuen og Buen mellem Kor og Apsis ere
bevarede (den sidste er Sakristi), Vaabenhuset er af Granit og Munkesten. En Til-
bygn. mod S., hvis murede Spidsbue endnu ses, nedbrødes 1827 (se Kirkch. Saml.
4. R. IV S. 638 flg.). Altertavle i Renæssancestil med Kopi af Leonardo da Vincis
Nadverc. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil fra U)C>9. Stole-
stader med malede Allegorier, fra 1703-5.
664 Viborg Amt.
Børsting (Byrstyng) tilhørte 1284 Erik Plovpennings Dotre.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhoje, deribl. ved Kjeldbjærggd. Store Thors-
høj og ved V.-Borsting den 30 F. hoje Møgdhøj. — Fra den nordl. Del af Sjorup
Hede strækker sig gennem Sydspidsen af Smollerup Sogn ind i Davbjærg Sogn en
temmelig lige Jordvold, Dronning Margrethes Vold, der ved begge Ender støtter
sig til større, utilgængelige Strækninger. Den er utvivlsomt, en ældgammel Vej-
spærring.
Resen Sogn, det storste i Herredet og Anneks til Vrove, omgives af
dette, Vridsted Sogn , Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Karup Aa, Lysgaard. Hrd. (Karup S. V- Frederiks og Davbjærg
Sogne. Kirken, mod V., ligger henved 2^/^ Mil S. for Skive og ligesaa langt
V. S. V. for Viborg. De mod 0. til Dels bakkede, mod V. langs Aaen
jævne og lavtliggende Jorder ere skarpsandede med Kær^og Mose samt
Hedestrækninger, der dække henved Halvdelen af Arealet.
Fladeindholdet 1896: 8085 Td. Ld., hvoraf 1082 besaaede (deraf med Rug
367, Byg 56, HavTe 354, Boghvede 65, Bælgsæd 5, Spergel 77, Blandsæd til Modenh.
13, Grøntf. 30, Kartofler 72, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 1683, Høslæt, Brak, Eng
m, m. 659, Have 9, Skov 8, Moser 240, Kær og Fælleder 294, Heder 3957, Flyvesand
4, Veje og Byggegr. 139, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898 : 128 Heste, 565
Stkr. Hornkvæg (deraf 261 Køer), 966 Faar, 241 Svin og 2 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 93 Td.; 30 Selvejergaarde med 78,
62 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 397
(1801: 155, 1840: 323, 1860: 365, 1880: 413), boede i 74 Gaarde og Huse;
Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 310 af Jordbrug, 31 af Industri, 7 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Resen (Sønder-R.) med Kirke og Skole; Råbes \
Høglid med Skole og Vandmølle. Koldkiirgde. (1203: Kaldækot, 1507:
Koldkudt); Over- og Neder-Torp, Ode. og Huse. Moeshals^ Huse. Mølgd.y
Kongenshus^ Od.
Resen S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 146.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Norddøren og et Par Vinduer ere be-
varede (tilmurede). Sydvæggen og Korgavlen ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra
Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum (med Dør ind
til Skibet), der nu tjener som Vaabenhus. Altertavle i Renæssancestil fra 1671.
Døbefont af Træ fra 1710. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Høgild er der fredlyst 1, ved Koldkurgde. 7 Gravhøje.
Ved Sognets Sydgrænse løber en Bæk i Skive Aa. „Midt i Bækken er der en
Sten, paa hvilken man kan trine over Bækken; samme er en Skelsten, og paa den
kan man kaste med Sten i 3 Stifter: Viborg, Aarhus og Ribe, 3 Sysler: Løver, Har
og Ommer, 3 Amter: Silkeborg, Lundenæs og Hald, 3 Herreder: Lysgaard, Ginding
og Fjends, 3 Sogne: Karup, Haderup og Resen, og 3 Bymarker: Karup, Hessellund
og Høgild" (D. Atl. IV S. 672). Stenen er nu forsvunden.
Om Frederiks Sogn, hvoraf en Del (5764 af 12,454 Td. Ld., 33 af
68 Td. Hrtk., med 328 af 77 5 Indb. i 1890) horer til Fjends Hrd.,
den anden Del under Lysgaard Hrd., se dette.
Rinds Herred.
Sogne:
Vesterhølle, S. 666. — Østerbølle, S. 66S. — Gedsted, S. 66S. — Fj'elsø, S. 66g.
Simested, S. 6 jo . — Testrups S. 6yi. — Hvam, S. 672. — Hvilsom, S. 6j4.
Tostrupy S. 674. — jRovm, S. 67S. — Hersom^ S. 676. — Klejtrup, S. 678.
Bjerregrav, S. 67^. — Laastrup, S. 680. — Skals, S. 681. — Ulhjærg, S. 682.
Lynderup, S. 68 j.
.(W*^
R
i-^
inds Herred ,- det nordøstligste i
Amtet, begrænses mod S. af Nør-
lyng Hrd., fra hvilket det skilles
ved Skals Aa, mod 0. og N.
af Randers Amt (Onsild Her-
red) og Aalborg Amt (Gislum
Herred), fra hvilket sidste det
til Dels skilles ved Lerkenfeld
Aa, og mod V. af Limfjorden
'C^Æ (Lovns Bredn., Virksund og Hjar-
' <^ bæk Fjord). Den største Udstræk-
2^^^^ ning fra N. til S. og fra V. til
er omtr. 3 Mil. De ikke vi-
dere højtliggende og temmelig
/*^,(^ '-*^:^' \-f§ jævne, dog mod V. og N. bølge-
s^> , .,3«^^;åé'#^?-^"^^''tii f"™«"« •'°''*'' ^^"j"^'" p""*^''
WåM^^llf£&f- "^.Æ "^^--^d« sandmuldede og san-
dede med meget betydelige Hede-
strækninger. Af Vandlobene nævnes Simested Aa. For Skov er det næsten
helt blottet (856 Td. Ld.). Det hører til Amtets mindre frugtbare Herreder
(ved Matr. gnmstl. SP/g Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet 71,693 Td. Ld. (7,i8 Q -Mil, 395,3 □ Km.). Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1S95 2218 Td. Folke-
tallet var V2 1890 9083 (1801: 4211, 1840: 5316, 1860: 5941,
1880: 7924). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Nørlyng Hrd.,
i verdsl. Hens. hører det under Rinds-Gislum Herreders Jurisdiktion og
Amtets 3. Forligskr. (Bjerregrav, Laastrup, Skals, Ulbjærg og Lynderup) og
Aalborg Amts 9. Forligskr. (Vesterbølle og Gedsted) samt Aalborg Amts
6. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Rinds Hrd., i Vald. Jrdb. Rinshæreth, horte i Middelalderen til Himmersysscl, fra
16^)0 til Hald Amt; se videre S. 008.
666 Viborg Amt.
Der er talt over 1600 jordfaste Oldtidsmonumcnter (deraf omtr. 40 Jættestuer og
Dysser, Resten Gravhoje), men henved ^/g er nu slojfet eller mere eller mindre for-
styrret; Vio ^^^^ ^'^^^ ^3- fredlyste. Flest kendes fra Sognene Simested (omtr. 215),
Vesterbolle (170), Ulbjærg (160), østerbolle (140), Tostrup (105) og Fjelso (100).
Utt.: A'. S. Testrup, Uddr. af Rinds Hrd.'s Kronike, i Saml. til j. Hist. I S. 337
flg. _ IV. Dreyer, Oldtidsm. i den vestl. Del af R. og Gislum Hrd., smstds. X S.
184 ng. og 2. R. I S. 408 Hg.
Vesterbolle Sogn omgives af Annekset Østerbølle, Fjelsø og Gedsted
Sogne og Aalborg Amt (Gislum Hrd.). Kirken, mod V., ligger 4 Mil
N. for Viborg. De ikke videre højtliggende, bølgeformede Jorder ere sand-
muldede, med betydelige, til Dels beplantede Hedestrækninger. Gennem den
nordl. Del løber Lerkenfeld Aa, der for en Del danner Grænsen mod Aalborg
Amt. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 6790 Td. Ld., hvoraf 2125 besaaede (deraf med Rug 515,
Byg 262, Havre 1022, Boghvede 34, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf.
90, Kartofler 94, andre Rodfr. 68), Afgræsning 1328, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1319,
Have 23, Skov 94, Moser 7, Kær og Fælleder 489, Heder 1257, Veje og Byggegr.
131, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1366 Stkr. Hornkv.
(deraf 524 Køer), 1907 Faar, 552 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 230 Td. ; 54 Selvejergaarde med 217, 55 Huse med 13 Td.
Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 766 (1801: 430, 1840: 459,
1860: 532, 1880: 661), boede i 129 Gaarde og Huse; Er hv.: 37 levede af immat.
Virksomhed, 570 af Jordbr., 79 af Industri, 7 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 40
af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vesterhølle med Kirke, Præstegd., Skole, Missions-
us (opf. 1898) og KøbmandshdI. ; Kmidstriip; Glertip, ved Landevejen;
Svingelbjærg med Skole. Hovedgaarden Lerkenfeld \izx IS'^j^ Td. Hrtk.,
615 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, 100 Kær og Mose, 158 Hede, 12 Aa og Veje,
8 Gaardspl. og Have, Resten Ager; et Teglv., en Vandmølle og ^/^
Td. H. Fæstegods. Sienildmosegaard med Parcellen Chris tinehohn har 17^/^
Td. Hrtk., 468 Td. Ld. (deraf Christineh. 3 Td. Hrtk., 142 Td. Ld.), hvoraf
75^/2 Eng og Mose, 38 Plantage, 8^2 bepl. Hede, 6 Have, Gaardspl. m. m.,
Resten Ager. Studstrtip^ Gd.
Vesterbolle S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-
Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Læge-
distr. , 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
320. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirhen bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl.
Vinduer og begge Dore, med Halvsøjlcr (Nordd. tilmuret), ere bevarede, I den se-
nere Middelalder tilføjedes Taarnet — hvis hvælv. Underrum er Gravkapel og adskilt
fra Kirken ved et Jærngitter — og Apsis, begge af Granit og Mursten, og Kirken
overhvælvedes. Vaabenhuset er af Mursten. Skibets Sydside omsattes 1876. Udskaaren
Altertavle fra omkring 170^). Granitdobefont med Dobbcllløver. Prædikestol fra
1632 med .Malerier. I Gravkapellet slaa to .Marmorkister, hvori hvile General W.
C. V. Liittichau og Hustru Lucie .Magd. Ochscn. Kisterne i Gravhvælvingen under-
neden ere 1878 nedsænkede paa Kirkcgaardcn. I en Hvælving under Koret hviler
Kirsten Rosenørn, f 1694, g. m. nedennævnte P. Lerche. Series pastorum. Klokken,
med Indskrift i .Majuskler, er fra 1420.
lerkenfeld er dannet af to Gaarde Bonderup og Kokholm. Bonderup solgtes
1455 af Per Godikscn, som havde arvet den efter sin Hustrus Moder, til Wolf Jen-
sen; men alt 1442 var den beboet af HerredsfoLrden i Gislum Hrd., som boede her
Rinds Herred. — Vesterbelle Sogn.
667
endnu 1463. 1467 ejedes den af en velbyrdig Jes eller Jep Haning, hvis Sen Haning
Jepsen el. Jensens Enke Inge Jepsdatter solgte Kokholm til sin Broder velbyrdig
Svend Oluf Jepsen, der 1498 solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz. Inge
ægtede siden en Bonde Christen Orn, og de pantsatte Bonderup til Niels Clementsen,
hvis Enke Anne Mikkelsdatter 1540 afkobte Aage Jepsen i Svenstrup og hans Hustru
Marin Laurensdatter den Del i B., som Marin arvede efter sin Broder, Haning Jep-
sens og hendes Moder Inges Son. Formodentlig har Anne iMikkelsdatter solgt B. til
Niels Lange, der 1554 mageskiftede den til Mariager Kloster, som 1555 skødede
den og Kokholm til Hr. Jørgen Lykke (f 1584). Efter ham samledes B. af Rigs-
admiral Claus Daa, f 1641; dernæst ejedes den af Sønnen Vald. Daa (f 1691), der-
næst af Justitsr. og Landsdommer Peder Lerche, der 1677 fik den ved Indførsel og
1681 udløste en anden Kreditor Wolf Blome samt da gav den Navnet L. og 1695
oprettede den til et Stamhus. Tillige fik han Birketingsret til Gaarden (ophævet 1813).
Efter hans Død 1699 gik Stamhuset over til Gehejmer. Vincents L., f 1742, derpaa
fra 1735 til hans Søn General Grev Chr. L., der 1743 fik kgh Tilladelse til at om-
bytte det med en Fideikommiskapital og solgte L. med Hessel, Tiender, Kirkeskyld
og Gods (henh. 39, 12, 161, 13 og 425 Td. H.) for 29,500 Rd. til General Wulff
Casp. v. Liittichau (f 1765), hvis Enke Lucie Magd. Ochsen døde 1775, i hvilket
Aar L. blev købt af Ritm. Joh. Liittichau og Lieutn. Chr. Cæsar Liittichau (36, 131
"^.Xv
P- - Jg ""-^i^?^ C- ^""I^^p''- '^'v' ^'^^ ^'V^ •'&•■ -S
~^:^^5^??^?r^j;tf»-~-
-iiss;^^
Lerkenfeld, set fra Gaarden.
og 375 Td. H.) for 63,000 Rd., men sidstnævnte blev 1779 Eneejer efter at have
udkøbt den 1777 afdode Joh. L.'s Arvinger. Han solgte den 1793 for 73,iX)0 Rd.
til Brødr. Mikkel (f 1819), Jens (f 1846) og Peder Kjeldsen, i hvilken Families Eje
den er forbleven; nu ejes den af Mathias K.'s Søn, H. K. — Hovedbygningen,
der skal være opf. eller ombygget 1570 af Jorg. Lykke, bcstaar af en Midtfloj af
Egebindingsv,, beklædt med een Stens Mur, i to Stokv. med hvælvede Kældere
(Tendehvælv.), og to mindre Sidefløje i to Stokv., af Grundmur; ved Nordsiden af
Midtfløjen er et rundt Taarn med Pyramidetag og en oprindl. Egevindeltrappe; en
rundbuet Dør, med Halvsojler, paa Vestflojcn har fort ind til et tidligere overhvælv.
Kapel (nu Mejeri); i Ostflojens 2. Stokv. er en stor Sal mod Kamin i Rokokostil og
W. C. v. Liittichaus og Hustrus Navnetræk samt Aarst. 17(M-65. Der har været en
4. Fløj, som lukkede for Borggaarden mod N. Fra Midtfløjen gaa to mindre Side-
fløje ud mod Haven. De gamle Grave findes endnu. {E. T. Kristensen, nogle Efter-
retn. om L. ældre Hist., Viborg 1889).
1406 solgte Zacheus Myre sin Rettighed i „Westerbøli^ til Dronn. Margrethe.
Talen er sikkert om Nedre Hovgaard, der beboedes af Knud Hakonsen og Fru
Bodil, hvis Arvinger ligeledes 1406 solgte den til Dronningen. — I Knudstriip ejede
Brødrene Christiern og Jep Benderup en Gaard, som Erik Hog 1537 solgte til Axel
Juul. — Per Hvid af Sringelbjærg nævnes 1401.
Svingelhjivrg var i Middelalderen et eget Sogn og Anneks til Gislum, Vonsild og
668 Viborg Amt.
Farsø (se S. 525). Ifl. Kongebrev af ''/j^ 1566 blev Svingelbjærg Kirke nedbrudt,
da Beboerne selv havde erklæret, at de ikke kunde holde den ved Magt, fordi kun
7 Gaarde ydede Tiende til den, og derfor begærede at maatte „fange Vesterbelle
Kirke til deres Sognekirke". Dens Materiale anvendtes til Vesterbolle Kirke (se D.
Kirkclove II S. 87); ogsaa Lerkenfeld Taarn skal være bygget af det, ligesom man
i Laden til Mollen har fundet Sten fra Kirken, hvis Sted endnu paavises. Om Sagnet
om Jørgen Lykke og Præsten Mads i Ullis, der bl. a. er behandlet i St. Blichers
, Vinhandleren og Herremanden", se S. 527.
I Sognet findes flere Steder, saaledes paa Knudstrup Hede og navnlig paa Glerup
Hede, firkantede, 100-200 F. store Pladser, indhegnede af lave Jordvolde, formentlig
Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Der er fredlyst 9 Gravhoje.
Præsten i Vesterbolle Laurids Axelsen, f 1717, fortsatte de af Præsten i Ulbjærg-
Lynderup Mads Farstrup begyndte Dagboger fra 16., 17. og 18. Aarh., udg. aflgn.
Becher, Aalborg 1813.
Osterbelle Sogn, Anneks til Vesterbolle, omgiv^es af dette, Fjelsø,
Hvam, Simested og Testrup Sogne samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3^/4 Mil N. for Viborg- De mod N. V.
og 0. noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede og skarpsan-
dede, med en Del Hede. Nordgrænsen dannes af Lerkenfeld Aa, Sydøst-
grænsen af Simested Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til
Løgstor samt Hobro-Løgstør og Viborg-Aalestrup Banerne.
Fladeindholdet 1896: 3891 Td. Ld., hvoraf 1401 besaaede (deraf med Rug 310,
Byg 151, Havre 710, Boghvede 24, Spergel 28, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf.
67, Kartofl. 68, andre Rodfr. 32), Afgræsn. RXM, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 622,
Have 13, Skov 10, ubevokset 4, Moser 27, Kær og Fælleder 186, Heder 549,
Stenmarker m. m. 6, Veje og Byggegr. 69 Td. Kreat ur hold 1898 : 184 Heste, 759
Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 1088 Faar, 330 Svin og 16 Geder. Ager og
EngsHartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 117 Td.; 36 Selvejergaarde med 102,
53 Huse med 15 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 640
(1801: 234, 1840: 275, 1860: 354, 1880: 505), boede i 114 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbr., 68 af Industri, 27 af
Handel, 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: 0 sier bølle med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890)
og Jærnbanehpl. ; Bygti7n\ Aalestrup med Missionshus (opf. 1896), Jærn-
bane-, Telegraf- og Telefonst. Ttiehøje, Gd. og Huse. Fuglsang, Gd.
Østerbølle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
319. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer (eet paa Sydsiden med
rige Profiler, se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 263), den halvrunde Korbue og begge
Døre (Nordd. tilmuret) samt en Dør paa Korets Sydside (ligeledes tilm.) ere beva-
rede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælv.
Underrum; Vaabenhuset er ogsaa af Granit og Mursten. Restauration af Murene
1880 og 1891. Altertavlen er fra 1703. Prædikestolen er skænket 1603 af Christen
Børialsen. Ny Granitdøbefont.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
Gedsted Sogn omgives af Annekset F'jelsø, Vesterbolle Sogn, Aalborg
Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lerkenfeld Aa, Limfjorden
(Lovns Bredn.) og Ulbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3V2
Mil N. for Viborg. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere
muldsandede og skarpsandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Log-
stør til Viborg og Hobro.
Fladeindholdet 1896: 2632 Td. Ld., hvoraf 984 besaaede (deraf med Rug
Rinds Herred. — Vesterbolle, Østerbolle, Gedsted og Fjelso Sogne. 669
233, Byg 143, Havre 402, Boghvede 17, Spergel 79, Blandsæd til Modenhed 3, Grontf.
33, Kartofler 45, andre Rodfrugter 28), Afgræsn. 644, Heslæt, Brak, Eng m. m.
437, Have 15, Moser 21, Kær og Fælleder 270, Heder 213, Veje og Byggegr. 47
Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 721 Stkr. Hornkv. (deraf 287 Koer), 1187
Faar, 375 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
155 Td.; 45 Scl vejergaarde med 139 og 47 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordløse
Huse. Befolkningen, Va 1890: 611 (1801: 264, 1840: 358, 1860: 332, 1880:
428), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 362
af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 107 af Industri, 54 af Handel, 10 af forsk. Daglejer-
virks., 28 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gedsted {\2Z^\ Geetsteth, 1307r Gettstæthæ) med
Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf.
1885), Afholdshjem (opf. 1900), Lægebolig, Sparekasse (opr. 22^5 1898;
^Va 1899 var Spar. Tilgodeh. .17,765 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti
57), Kobmandshdl., Tang-Madrasfabrik, Farveri, Andelsmejeri, Kro, Stals-
telefonst. og Postekspedition; Bys trup med Skole. Nørgd.^ Dalsgd., Holm-
markgd.
Gedsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 321. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede. I den senere Middel-
alder tilføjedes Taarnet, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og de hvælvede
Korsarme samt Vaabenhuset, alle af Granit og Mursten. Ved en Restauration 1868
hævedes Vaabenhusets Bjælkeloft, saa at den smukke Norddør helt kom til Syne.
I Vaabenhuset en gml. Egetræsdør med Indskr. Der er 1884-95 foretaget store Ombyg-
ninger ved Kirken. Alterramme med Maleri af Fru Ingemann. Gammel egetræs-
malet Prædikestol. Granitdøbefont. Under den nordl. Korsarm en lukket Gravhvæl-
ving. I Spidsbuerne, der fra Korsarmene føre ind til Kirken, findes Nicher.
I Gedsted skal have ligget en Kongsgaard, fra hvilken (Geetstath) Erik Menved
^3 1289 udstedte nogle Privilegier for Vitskøl Kloster. Den kom senere i privat
Eje, men blev 1408 tilskødet Dronn. Margrethe af Brødrene Per Sommer, Peder og
Thomes Gedsted, hvis Vaaben var Hovedet af en Gedebuk. Gedstedgd. var da
beboet af en Væbner Bratze, og endnu 1514 solgte Lars Bratze Gods i Gedsted til
Bisp Erik Kaas. 1482 nævnes Mogens Nielsen i G.
Fjelsø Sogn, Anneks til Gedsted, omgives af dette, Ulbjærg, Tostrup,
Hvam, Øster- og Vesterbolle Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3^4 Mil
N. for Viborg. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere sandmuldede med
Klægunderlag, med en Del Hede mod V. Østgrænsen dannes af Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 3860Td. Ld., hvoraf 1215 besaaede (deraf med Rug
321, Byg 159, Havre 595, Boghvede 27, Blandsæd til Modenhed 8, Grontf. 16, Kar-
tofler 60, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1239, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have
18, Skov 3, Moser 21, Kær og Fælleder 125, Heder 628, Veje og Byggegr. 61 Td.
Kreaturhold 1898: 186 Heste, 732 Stk. Hornkvæg (derat 327 Køer), 1357 Faar,
302 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120
Td.; 41 Selvejergaarde med 98, 66 liuse med 22 Td. Hrtk. og 6 jordlose Huse.
Befolkningen, V2 1890: 586 (1801: 226, 1840: 316, 1860: 368, 1880: 508)
boede i 11 1 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 466 af
Jordbrug, 45 af Industri, 7 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler,
og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjehø, beliggende om en lille So, med Kirke, Skole,
Forsamlingshus (indrettet 1890), Mølle og Kobmandshdl.; Kloirup med
Skole; Ettrup.
670 Viborg Amt.
Fjelso S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.*
322. Lægd. Kirken tilhorer Sogneboerne.
Den hojtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Syddoren, med ornamenteret Overligger, og Norddoren (sidste til-
muret) ligesom den halvrunde Korbue ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet.
Det nye Vaabenhus, af Mursten og med Granitsokkel, er opf. i romansk Stil 1887
(Arkitekt :_.Paludan). Udskaaren Altertavle (restaur. 1895), skænket 1735 af Christen
Sørensen i Vesterris. Prædikestol og Degnestol i Renæssancestil, den sidste fra 1634.
Granitdobefont. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Ved Fjelso er der fredlyst en Gravhøj med et dobbelt Gravkammer, samt en
af to parallelle, sammenbyggede Langhøje bestaaende, 552 F. lang Jordhøjning.
Simested Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Testrup,
VesterbøUe, Hvam og Hvilsom Sogne samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 3^/^ Mil N. N. 0. for Viborg og omtr. 2 Mil
V. N. V. for Hobro. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldsan-
dede og skarpsandede, med en Del Hede; ved Nordgrænsen Skat Skov.
Simesied Aa løber gennem Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra
Viborg til Aalborg og fra Løgstør til Hobro samt Hobro-Løgstør Banen og
Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 6794 Td. Ld., hvoraf 2264 besaaede (deraf med Rug 541,
Byg 266, Havre 1051, Boghvede 13, Bælgsæd 4, Spergel 21, Frøavl 10, Blandsæd
til Modenhed 43, Grøntf. 103, Kartofler 129, andre Rodfr. 82), Afgræsn. 1729, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1075, Have 43, Skov 100, ubevokset 13, Moser 137, Kær og
Fælleder 297, Hegn 10, Heder 933, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 24
Td. Kreaturhold 1898: 291 Heste, 1468 Stkr. Hornkv. (deraf 740 Køer), 1680
Faar, 701 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk,
1895: 212 Td.; 70 Selvejergaarde med 182, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 19
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1107 (1801: 429, 1840: 592, 1860: 694,
1880: 1024), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virk-
somh., 812 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 101 af Industri, 34 af Handel, 51 af
forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Simested, ved Hobrovejen, med Kirke, Skole, Kro
(noget 0. for Byen), JærnbanehpL, Telegraf- og Telefonstation; Toriip,
ved s. Vej, med Skole og Kro; Gtddager\ Hverrestnip med Eveldrup
Præstegd. (noget N. V. for Byen); Baandriip med Fattiggaard (opr.
1891, PI. til 20 Lemmer); Skjershale\ Korsø med Skole. Dalsgaard
Huse. Hovedgaarden Korsøgaard har I5V2 Td. Hrtk., 600 Td. Ld.,
hvoraf 70 Eng, 70 Skov og Plantage, Resten Ager; Torvefabrikation.
Grangd.j Bjerregd., Højslevmølle, Od., med Farveri.
Simested S., en egen Sognekommune, horer under Rinds-Gislum Hrd. 's
Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægcdistr., 9. Landstings-
og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 317. Lægd. Kirken
tilhører Viborg Sparekasse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med
Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa profileret Sokkel, Eet Vindue ses; begge Dore (Sydd. tiimurct) ere bevarede.
I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet
Underrum. Kirken er i de senere Aar undergaact flere Ombygninger paa Grund
af Brostfældighed, blandt andet er Vaabenhuset opf. fra nyt 1884 i romansk Stil.
Altertavle fra 1883 med Maleri af A. Dorph (den korsfæstede). Prædikestol fru 18S4
med Billeder af Evangclistcrno. Granitdobefont. Orgelet er skænket 1891 afFrk. Behrend.
Rinds Herred. — Fjelso, Simested og Testrup Sogne. 671
I Taarnet bag Orgelet et Billede af Hellevad til Korsøgd, Klokken er fra den senere
Middelalder.
Kor Søgaard erhvervedes af Rigsraad Hr. Morten Jensen (Gyrstinge) omtr. 1447
kort før hans Ded, og han efterlod den til sin Søn Oluf Mortensen, hvis Datter
Anne bragte Gaarden til sin Mand Peder Skram; den ejedes saa af deres Søn Erik
S., t 1568, dennes Son Laurids S. 1569, hvis Datter Maren S. 1624 efterlod den til
sine Søsterbørn Oluf og Lisbeth Daa, der 1634 solgte den til Hr. Mogens Kaas.
Dennes Søn Erik K. ejede den (10 Td. H.) 1665, og siges den da tilforn at have
været en Bondegd. Han mistede den 1666, da Christen Olufsen i Viborg gjorde
Indførsel i den; denne solgte den 1681 til Peder Benzon til Havnø (f 1701), efter
hvem Niels Benzon 1702 paa sine Broderbørns Vegae kompletterede K. med 200
Td. Bøndergods. 1721 solgte Ritm. Hans Benzon K. (14 Td H.) til Chrf. Rosenørn
(t 1745), men paa Auktion efter dennes Søn Oberstlieutn. Peder R. 1775 blev den
(14, 45 og 210 Td. H.) for 22,500 Rd. købt af Conrad Jørgen Friis (f 1778), hvis
Dødsbo solgte den for 20,000 Rd. til Lars Hellevad og H. A. Tegder (f 1811), hvil-
ken sidste 1796 afkobte sin Fætter hans Halvpart for 7200 Rd. Tegder solgte en
stor Del af Godset. Hans Enke Kirstine Schaarup ægtede 1812 M. Galten Kruuse,
der bortsolgte Resten af Godset. 1828 fik Forvalter Agier Skøde paa K. for 14,700
Rd.; 1848 købte Lund den for 12,000 Rd., fra hvis Søn den 1859 gik over til Grev
C. F. E. Rantzau; 1872 købtes den for 29,000 Rd. af Fritze, 1887 for 1 17,000 Kr. af
Poulsen, efter hvem den arvedes 1890 af cand. jur. Behrend; 1892 købtes den af V.
Løhde, hvorpaa den jydske Kreditforening solgte den 1896 for 84,000 Kr. til den
nuv. Ejer, Th. Smidt. — Bygningen, af Bindings v., er omtr. 150 Aar gammel;
alle Avlsbygningerne, af Kamp, ere fra 1870'erne. Gaarden er omgiven af Grave.
Bjerregaard i Simested nævnes 1512.
Simested havde alt ved Reformationstiden Hvam og Hvilsom til Annekser. I
Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at der skulde holdes en Kapellan, med Bolig i
Hvam; fra 1742 blev han residerende; men ved Reskr. af ^sj^q 1805 nedlagdes Em-
bedet, og samtidig bleve Hvam og Hvilsom et Pastorat for sig (fra ^/^ 1806). Ved
Reskr. af ^/^ 1817 blev Testrup Anneks til Simested; ^^/^^ 1825 bleve Hvam og
Hvilsom atter Annekser til Simested, medens Testrup lagdes til Gislum og Vonsild
(se S. 524) og V? 1859 til Vesterbølle-Osterbølle; 1879 udskiltes atter Hvam og
Hvilsom, og Testrup kom igen til Simested.
I Sognet er der fredlyst 1 Høj med Gravkammer, 1 Langdysse, 3 Langhøje og
19 runde Gravhøje.
Testrup Sogn, Anneks til Simested, omgives af dette og Østerbølle
Sogn samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld
Aa. Kirken, midt i Sognet, ligaer 4 Mil N. N. 0. for Viborg og 272 ^lil
N. V. for Hobro. De noget højtliggende, mod S. bakkede Jorder ere over-
vejende sandede.
Fladeindholdet 1896: 2086 Td. Ld., hvoraf 722 besaaede (deraf med Rug
209, Byg 67, Havre 297, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 45, Grontf. 20, Kar-
tofler 38, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367. Have
12, Skov 146, ubevokset 8, Moser 28, Kær og Fælleder 64, Heder 172, Veje og
Byggegr. 35 Td. K re at ur hold 1898: 50 Heste, 402 Stk. Hornkvæg (deraf 183
Køer), 357 Faar, 202 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 47 Td.; 9 Selvejergaarde med 38, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og
5 jordløse Huse. Befolkningen, '/a 1890:234(1801: 75, 184(^: 130, 1860: 145,
1880: 226), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksom-
hed, 202 af Jordbr., 16 af Industri, 2 af Handel, 6 af deres Midler, og 6 vare
under Fattigv.
I Sognet Byen Testrup med Kirke og Skole. Gaarden Vester ris har
12^4 Td. Hrtk., 510 Td. Ld. (i T. og Østerbolle S.), hvoraf 34 Eng,
162 Skov og Plantage, 10 Mose, Resten Ager; et Hus. Kastrup, Od.
(8 Td. H.), Testrupgd. (6 Td. Hrtk.).
Testrup S., en egen Sognekommune, horer under Rinds-Gislum Hrd. 's
Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farso Lægedistr., 9. Landstings-
672 Viborg Amt.
Og Amtets 5. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 318. Lægd. Kirken
tilhører Sognebcboerne.
Kirken^ ved Testrupgaard, bestaar af Skib og Kor ud i eet og Apsis, med Bjælkeloft.
Oprindl. er Kirken opf. i 1. Halvdel af 15. Aarh. i gotisk Stil af rode Munkesten og be-
stod af et overhv. Skib, et stort Kor med Apsis, med Bjælkeloft, to vistnok hvælvede
Korsarme ved Korets Vestende og et Taarn mod V. Nu staar kun Koret med Apsis
og Skibets ostl. Hvælving, der benyttes som Forhal. Det ovrige er nedbrudt, vist-
nok væsentlig 1748, hvilket Aarst. staar paa den nuv. Vestgavl. De to Rundbuer
ind til Korsarmene ses endnu, tilmurede. Alle Prydelser fra kat. Tid ere forsvundne.
Altertavlen er i Barokstil med et Maleri (Christus i Getsemane) ; Prædikestol i Renæs-
sancestil fra 1615. De øverste Stolestader ere fra 1721. Den største af Klokkerne
gaves af Fr. II 1567 tU Viborg Domkirke, da dennes Klokker smeltede ved Branden.
Testrupgaard var sikkert oprindl. en adelig Sædegaard; 1399 nævnes en Adels-
mand Jacob Hemmingsen af „Teztorp". Senere kom den under Viborg Bispestol, og
1432 skal Bisp Herman have indrettet den til et Hospital, som Bisp Torlav omtr.
1439 indviede til St. Karen (undertiden kaldes det ogsaa St. Søren i Testrup). I Spidsen
for Hospitalet stod en Forstander, der tillige var Præst for Testrup Kirke og Gislum
Pastorat; fra 1511 til 1535 vare efter hinanden Chr. Nielsen, Villads, Mester Chr.
Puszel , Jørgen Ebbesen, Erik Hog og Ib Lauridsen Forstandere (dog boede her
1503 tre Adelsmænd: Niels Juel, Thomes Skadeland og Ebbe Simonsen [Udsøn],
1532 Niels Juels Enke Fru Marine Nielsdatter). Til Hospitalets Fremvækst bidrog
ikke lidet den nærliggende St. Sørens Kilde, en meget besøgt Valfartskilde. Ved
Testrup holdtes endvidere aarl. Markeder, saaledes Dal Marked, der holdtes i Mar-
kedsdal S. V. for Kirken (ifl. Testrup, se Saml. til j. Hist. I S. 363, laa den i øster-
bølle Sogn); 1556 henlagdes disse til Hannedal, 1561 og paany 1574 til Hobro.
Efter Reform, faldt Gaarden til Kronen, men vedblev endnu en Tid at være Hospital;
1542 fik Svend Juel Brev paa den mod at „besørge de fattige S3''ge Mennesker med
god Værelse, Sengklæder o. a."; 1545 skænkede Chr. III den til Viborg alm. Hos-
pital (se S. 568), der 1699 solgte den (12 Td. H.) og al Testrup By (i alt 43 Td. H.)
for 1366 Rd. til Poul Lauridsen. Den ejedes 1717 af Hans Wassard (f 1720), hvis
Enke 1751 solgte den (13 og 157 Td. H.) til Jak. Joh. Colding, der 1754 solgte den
til H. Chrf. Rosenørn til Nøragergd. Hans Halvbroder Gehejmer. M. G. Greve Rosen-
crone solgte den 1800 for 100,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritm. Schuchardt,
af hvilke førstn. solgte sin Part til Landsdommer Fønss. Nuværende Ejer er G.
Hansen. — Hospitalet har ligget ved den vestl. Ende af Kirken; i Slutn. af 18. Aarh.
saas endnu Rudera. En omir. 1860 ved Testrupgd. fremgravet Ruin (40 X 20 F.),
med tykke, indtil 5 F. høje Mure af røde Mursten, er mulig en Rest af Hospitalet.
Kastrup og Vesterris vare fordum adelige Gaarde. Som Ejere af den første
nævnes 1500 Laurids Skadeland, 1505 Jørgen Skadeland, siden Pors Nielsen af
Slægten Børialsen, Søn Niels Pors 1595, Søn Jørgen Pors, der siges for Armod
at have forladt Kastrup. Det maa være sket før 1637, thi da solgte Fru Ellen
Marsvin den til Hr. Mogens Kaas. 1462 nævnes en Væbner Nis Jensen i Vesterris,
1546 Bertel Andersen i V., Væbner, derefter dennes Son Laurids Bertelsen Horby
158(), hvis Enke Anne Skade ægtede Peder Munk, der ogsaa skrev sig til V. Sammen
med Laurids Bertelsen skrev Jørgen Harbou sig 1580 til V. Mulig der dog har
været to Steder af dette Navn, thi 1618 skødede Fru Sophie Ulfstand V. „i Hornum
Herred* til Iver Juul, der 1623 alT^rod denne Gaard og lagde Jorderne under Lundbæk.
Ved Testrup er der fredlyst 1, ved Vesterris 16 Gravhøje, deribl. den anselige
Rishøj med to hosliggende, ganske lave Høje.
Om Sognehistorien se S. 524 og 671.
Hvam Sogn omgives af Annekset Hvilsom, Simested, Østerbolle, Fjelso,
Tostrup og Rovm Sogne. Kirken, mod V. ligger 3^4 Mil N. for Viborg
og 274 Mil V. N. V. for Hobro. De ikke videre højtliggende, bakkede
Jorder ere sandblandede; nu er der næsten ingen Hede mere. Paa Nord-
og Vestgrænsen lober Simested Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Viborg til Aalborg og Vib.-Aalestnip Banen.
Fladeindholdet 1896: 3000 Td. Ld., hvoraf 1(>32 bcsaacde (deraf med Rug
261, Byg 91, Havre 511, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grontf. 27, Kar-
totter 38, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 1118, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 467, Have 23,
Rinds Herred. — Testrup og Hvam Sogne. 673
Skov 29, Moser 12, Kær og Fælleder 56. Heder 146, Veje og Byggegr. 100, Vand-
areal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 671 Stk. Hornkvæg (deraf 334
Køer), 704 Faar, 337 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 91 Td.; 24 Selvejergaarde med 85, 22 Huse med 6 Td. Hrtk.
og 9 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 350 (1801: 190, 1840: 227, 1860:
249, 1880: 332), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virk-
somhed, 252 af Jordbr., 25 af Industri, 15 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks.,
18 af deres iMidler, og 7 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Hvam med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og For-
samlingshus (opf. 1895 og 1885), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbanehpl.,
Telegraf- og Telefonst. Tids trup gde. Hovedgaarden Lille- Restrup har
133/^ Td. Hrtk., 355 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Plantage og Have, 35
til Huse m. m., Resten Ager. Kalle s trup gd. med Fællesmejeri , Sophies-
minde^ Od., Restrup-Krog, Gd., m. m.
Hvam S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum
Hrd/s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr. , 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 316.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet (senere tilmuret; Taarn-
rummet er Materialhus). Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid ; Skibets Ostgavl
er omsat med Mursten. Altertavle (med Nadveren) i Renæssancestil. Ny Prædikestol
og Granitdøbefont. I Kormuren smuk Ligsten (før i Korgulvet), med Portrætfigurer,
over Niels Harbou, f 1556, og Hustru Birgitte Munk.
Restrup (eller Lille- R^ nævnes alt før 1400, da Jens Pig skødede den til Ebbe
Skytte, og 1470, da den tilhørte en Væbner Niels Pedersen, men 1476 Jens Nielsen
og hans Hustru Elne Mogensdatter; han forte Munkernes Vaaben. Ogsaa en Fru
Johanne Nielsdatter af R. nævnes og 1488 Christen Grøn af R. 1511 solgte Albert
Skeels Arvinger den til Landsdommer Niels Clementsen, ved hvis Fald 1518 og
derpaa flg. Død den gik over til Kronen, der overlod den til hans Enke. Hans
Datter bragte den til Christen Harbou, hvis Fader Jens H. alt 1507 skrev sig af
R. Han trættedes 1532 med Bisp Jørgen Friis om Tulstrupgd. i Hvam. Hans Søn-
ner vare Niels H. (se under Kirken) og Jørgen H. til R.; sidstnævntes Son Otte H.
og dennes Søn Niels H. skrives ogsaa til R., men have næppe været Eneejere, thi
Niels H. fik 1624 tilskødet en Halvpart i Gaarden af sin Svigermoder Fru Else Krag,
Laurids Lunovs. Niels H. solgte 1633 R. til Jesper Lunov, der alt med sine Brødre
synes at have været Medejer forinden. Efter hans Død 1637 kom R. til hans Brodre
Erik og Ove L. Siden kom en Halvpart til Fru Dorte Juul, efter hvem den gik i
Arv til Chrf. Pachs, der 1645 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik
K. skrev sig til R. Han mistede den (24 Td. H.) 1666 ved Indførsel, og den nye
Ejer Karen Andersdatter Schiote, si. Alex. Romors, solgte den 1669 til Jens Jørgensen,
Raadmand i Viborg, f 1685, hvis Arvinger 1686 solgte den til Forpagter paa Lojs-
trup Peder Rasmussen, der 1691 frasagde sig alle Sædegaards Privilegier og solgte den
(17 Td. H.) kort efter til Handelsmand i Fredericia Jak. Ros, men generhvervede den
1696 for dog straks at skode den til Hieron. Chr. Basballe. 1723 blev den af Margr.
Mikkelsdatter, si. Ole Henriksens i Andi, skødet til hendes Svigersøn, Præsten i
Mørke og Hvilsager Peder Sommer, f 1732 el. 33, men all 1726 blev den (17 og
31 Td. H.) solgt af Margr. Horn, si. Ritm. .Mikkel Suhrs, for 476 Rd. til Ridefoged
paa Lynderup Christen Pedersen. Den flg. Ejer Oversekr. Chr. Moinichen købte
Gods til og kompletterede Gaarden. Han solgte den (17 og 147 Td. H.) dog alt
1729 til Iver Jørgensen Abel. Senere tilhørte R. Gehcjmeraadinde Krabbe, hvis .ar-
vinger solgte den til Kancellir. og Herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, der 1751
solgte den (17 og 207 Td. H.) for 5990 Rd. til Soren Christensen, men 1764 paany
fik Skøde paa den (17, 62 og 412 Td. H.) af sin Moder Maren Lynderup, si.
Kancellir. Testrups; men ved hans Død 1773 faldt den tilbage til Moderen, efter
hvem den 1781 blev kobt for 15,330 Rd. af Krigskommissær Testrup til Viflcrt;. holm,
som 1799 overdrog den for lo,iO) Rd. til sin Søn Soren T. Senere ejedes åcv\ af
Trap: Danmnrk. 3. Udp. IV. •*«^
674 Viborg Amt.
Kammerr. H. Svanholm til Viftertsholm, der 1831 for 3600 Rd. solgte R. til Forpagter
S. Norss, som 1837 solgte den for 7400 Rd. til C. N. Schmidt. Hans Enke solgte
den, efter Fraskillclscn af Sophiesminde og Restrup-Krog, 1867 for 21,000 Rd. til H.
Kjeldsen, som 1888 for 90,Ci00 Kr. overdrog den til Sonnen, den nuv. Ejer M. K. —
Hovedbygningen er opf. 1870afGrundmur med hojt Midtparti og 2 Floje i I Stokv.
Østergaard i Hvam (6 Td. H,) ejedes 1663 af Fru Mette Munk, f 1670. — Tuls-
trupgaarde blev 1502 af Hr. Predbjorn Podebusk skedet til Jens Harbou, der 1505
solgte den til Biskop Niels Friis. 1532 forte Christen Harbou Trætte om den med
Jørgen Friis. — 1477 nævnes en god Mand ved Navn Tue i Hvajn.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhoje.
Om Sognchistorien se S. 671.
Hvilsom Sogn, Anneks til Hvam, omgives af dette, Simested Sogn,
Aalborg og Randers Amter (Gislum og Onsild Hrd.) samt Klejtrup og
Rovm Sogne. Kirken, mod 0., ligger 3^2 Mil N. N. 0. for Viborg og
1^2 Mil V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder
ere sandede; mod S. en Del Hede. Ved Nordgrænsen løber Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 4705 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug
298, Byg 140, Havre 626, Boghvede 30, Spergel 44, Blandsæd til Modenh. 10,
Grøntf. 35, Kartofler 77, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1124, Høslæt, Brak, Eng m. m.
498, Have 14, Skov 4, ubevokset 15, Moser 43, Kær og Fælleder 182, Heder
1410, Veje og Byggegr. 113 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 784 Stkr. Hornkv.
(deraf 353 Koer), 955 Faar, 317 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 105 Td.; 35 Selvejergaarde med 90, 55 Huse med 15
Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 499 (1801: 221, 1840:
258, 1860: 302, 1880: 443), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede
af immat. Virksomh. , 410 af Jordbr., 27 af Industri, 7 af Handel, 5 af forsk. Dag-
lejervirks., 28 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsom med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlings-
hus (opf. 1894 og 1886); Tollesiriip\ Siøttriip (1408: Stothorp) med Skole.
Vester- Gundestrup , Gd .
Hvilsom S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
315. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, Kor
og Taarn, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret
Sokkel; i Taarnet er der dog ved senere Ombygninger benyttet Mursten ; fra Under -
rummet, der aldrig har haft Vinduer og mulig oprindl. har været Forhal, føre ind
til Skibet to store Rundbuer, der i Midten hvile paa en Dværgsøjle, hvis Kapitæl
prydes af Mandehoveder, medens Fodstykket har Bladornamenter, alt af huggen
Granit; ved Siderne hvile Rundbuerne paa firkantede Granitpiller. Eet oprindl. Vin-
due og to runde Lysaabninger i Korgavlen (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 285 og
291) samt de to Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede. Murene ere til Dels omsatte
1875 og 1887. Vaabenhuset, af Mursten, er senere opf. Gammel Altertavle (med
Treenigheden) og Prædikestol, den sidste egetræsmalet med Billeder af Evangelisterne
skinnende igennem. Granitdøbefont. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere
Middelalder.
Ved Hvilsom er der fredlyst 3, ved Støttrup 1 og ved Tollestrup 4 Gravhoje.
Tostrup Sogn omgives af Annekset Rovm, Hvam, Fjclsø, Ulbjærg,
Laastrup, Skals og Bjerregrav Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
272 ^l'l ^'- f'O^ Viborg og 2^/4 Mil V. for Hobro. De noget højtliggende
og bakkede Jorder (mod N. Tulsbjærge, højeste Punkt 220 F., 69 M.) ere
let- og skarpsandede. Gennem Sognet lobcr Simested Aa. En Del Hede.
Gennem den sydl. Del gaar Viborg-Aalestrup Banen, ved Østgrænsen Lande-
vejen fra Vib. til Aalborg.
Fladeindholdet 1896: 3832 Td. Ld., hvoraf 1176 besaaede (deraf med Rug
289, Byg 97, Havre 582, Boghvede 48, Spergel 45, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf.
27, Karton. xA, andre Rodfr. 3*)), Afgræsn. 1031, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397,
Rinds Herred. — Hvam, Hvilsom, Tostrup og Rovm Sogne. 67 5
Have 12, Skov 44, Moser 24, Kær og Fælleder 38, Hegn 4, Heder 1007, Veje og
Byggegr. 92, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 606 Stkr.
Hornkv. (deraf 281 Koer), 942 Faar og 215 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 95 Td. ; 29 Selvejergaarde med 87, 30 Huse med 8 Td. Hrtk.
og 4 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 379 (1801: 210, 1840: 220, 1860:
239, 1880: 318), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virk-
somhed, 292 af Jordbr., 13 af Industri, 33 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tostrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1899), Lunds Stiftelse (opr. 1824 af exam. jur. Christen L.,
t 1827, med et Hus til trængende), Kro og Telefonst. ; Troelstrtip\ Ugleris.
Spanggde., Thorsgd., Veskrgd., Frtiergd. Skinderup Vandmølle. Møldriipy
se Rovm Sogn.
Tostrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gislum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Lands-
lingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 327. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, samt Forhal eller Underbygning til et Taarn ere fra romansk
Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Fra Forhallen fore to, paa en firkantet Pille (forneden af Granit) hvilende Rundbuer
ind til Skibet (nu tilmurede); senere er der over den nordvestl. Del af Forhallen
opf. et Taarn af Mursten (maaske har der været et oprindl. Taarn). Syddoren og
den lidt tilspidsede Korbue ere bevarede. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er
ogsaa senere. Kirkens Mure ere delvis omsatte 1872 og 1889. Altertavle i Renæs-
sancestil med Maleri fra 1850 (den korsfæstede). Prædikestol i s. Stil. Granitdøbe-
font. I Koret et Træepitafium, opsat 1773 af Præsten Johs. Holst over hans ded-
fedte Datter, og en Metalmindetavle over Dyrlæge Andr. Seerup, f 1821.
Spanggaard og Fruergaard have ifi. D. Atl. været adelige Gaarde. — Her har
ligget en Gaard Skjeldbjærghus, som i Beg. af 18. Aarh. var ganske ede. — Lige-
ledes nævnes 1469 Hedegaard Gaardsted og 1495 og 1511 Herritzdall Mølle. —
Ved en Høj 0. for Skinderup Bro holdtes indtil 1688 Herredstinget. Tingstenene
vare endnu bevarede i 18. Aarh.
Paa Spanggaards Mark laa fordum Mindriip Kirke, der ifl. D. Atl. dannede et
Anneks til Tostrup, og hvortil hørte, foruden Spanggd., Dele af Fjelso (Ettrup By),
Ulbjærg (Skinderup) og Laastrup (Borup) Sogne. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas
Rudera af Kirken, og der er endnu Spor af Kirkegaarden.
I Sognet er der fredlyst 24^/3 Gravhøje. Paa Ugeiris Mark ligger den 200 F.
lange Langdysse Vathiishøj, hvis Randsten nu for største Delen mangle (nogle be-
nyttedes ved Genopførelsen af Vib. Domkirke).
Rovm Sogn, Anneks til Tostrup, omgives af dette, Hvam, Hvilsom,
Klejtrup, Hersom og Bjerregrav Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^2
Mil N. N. 0. for Viborg og 2 Mil V. S. V. for Hobro. De hojtliggende,
bakkede Jorder (Hulhoj, 202 F., 63 M.) ere let- og skarpsandede ; mod
N. en Del Hede. I Sognet Rovm Sø ell. Barso og Hale Se; gennem
Sognet løber S/:als Aa. Gennem den nordvestl. Del gaa Vib. -Aalestrup
Banen og Landevejen fra Vib. til Aalborg.
Fladeindholdet 1896: 4708 Td. Ld., hvoraf 1499 besaacde (deraf med Rug
388, Byg 105, Havre 764, Bælgsæd 6, Spergel 35, Boghvede 56, Blandsæd til
Modenh. 5, Grøntf. 39, Kartofler 74, andre Rodfrugter 27), Afgræsning 1421, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 508, Have 12, Skov 13, ubevokset 20, Moser 27, Kæ^r og Fælleder
37, Hegn 6, Heder 1042, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur-
hold 1898: 175 Heste, 713 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 840 Faar og 306 Svin.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 24 Selvejorgaarde
med 56. 58 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, V« IB^:
431 (1801: 151, 1840: 203, 1860: 262, 1880: 358), boede i 82 Gaarde og Huse;
Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 342 af Jordbr., 38 af Industri, 4 af Handel,
15 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
43*
676 Viborg Amt.
■ I Sognet Byerne: Rovin (1468: Rowm) med Kirke, Skole, Missions-
og Forsamlingshus (opf. 1899 og 1890) samt Telefonst. ; Lutid. Møldrups
paa Grænsen af Tostrup og Rovm S., med Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonst., Molle, Gæstgiveri og Mejeri. Gaarde: Nør ris y Taarupgd.^ Trængsel^
Skamris, Møldriipgd.^ Aastrupgd.y Skravad^ med Vandmølle.
Rovm S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 328.
Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken bestaar .af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Senere til-
fejedes Taarnet, af Granit og Mursten, med lavt Pyramidetag, og Vaabenhuset, af
Mursten, foran den oprindl. Dor (Nordd. er tilmuret); Korbuen og nogle Vinduer
ere bevarede. En Del af Kirkens Sydside er omsat 1871; her en som et Dambrædt
udhuggen Granitsten og en Sten med et Mandehoved; paa Taarnet en Sten, hvor-
paa udhugget en Fisk med Rundbuer om. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Nad-
veren) og Prædikestol med Aarst. 1592. Romansk Granitdebefont.
I Lundy tidligere ogsaa kaldet Romlund, boede Poul Børialsen, adlet ^/g 1492,
derefter hans Sonner Niels og Anders Poulsen 1542 og dennes Son Poul Andersen
1574-1634. Denne lille Hovedgd. kom saa til Claus Dyre, der 1653 solgte den til
Laur. Friis, som 1654 pantsalte og 1661 skedede den (med Gods 47 Td. H.) til
Erik Grubbe til Tjele, hvis Svigersøn Stygge Hog ejede den (24 Td. H.) 1663; men
1672 ejedes ^/^ af den af Werner Mattissen i Amsterdam. 1688 blev den (11 Td,
H.) udlagt til Ryttergods.
Kjeld Persen i Rovm nævnes 1458. — Møldrupgd. ejedes 1405 og 1426 af Per
MoUumsen, 1650 af Laur. Skinkel. — Aastrup (12 Td. H.) holdtes 1663 for en
Herregaard og laa under Lynderup, hvortil den horte endnu 1778.
At Nørris skal være den Gaard, der er knyltet til Niels Ebbesens Navn, som af
flere tidligere antaget, er urigtigt (se Sabro Hrd., Folby Sogn).
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Hersom Sogn omgives af Annekset Bjerregrav, Rovm Sogn, det andet
Anneks Klejtrup og Nørlyng Hrd. (Vammen og Pederstrup S.), hvorfra det
skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. 0. for Viborg og
2 Mil S. V. for Hobro. De mod N. noget højtliggende og bakkede Jorder
ere sandede med nogen Hede og store Engstrækninger langs Aaen. En Del
dX Hærup (ell. Ørris) Sø, omtr. 150 Td. Ld., paa Østgrænsen, hører til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2950 Td. Ld., hvoraf 941 besaaede (deraf med Rug
239, Byg 105, Havre 491, Boghvede 12, Blandsæd til Modenhed 7, Grontf. 13,
Kartofler 44, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 807, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 495, Haver
12, Skov 7, Moser 24, Kær og Fælleder 129, Heder 407, Veje og Byggegr. 76,
Vandareal m. m. 49 Td. Kreatur hold 1898: 118 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf
332 Køer), 670 Faar, 267 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 99 Td. ; 26 Selvejergaarde med 87, 33 Huse med 12 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1800: 408 (1801: 159, 1840:
255, 1860: 269, 1880: 364), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af
immat. Virksomh., 285 af Jordbr., 47 af Industri, 7 af Handel, 20 af forsk. Dag-
lejer\'irks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hersom med Kirke, Præstcgd., Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. ^Va 1891; ^1/3 1899 var Spar. Til-
godeh. 17,361 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 293 Kr., Antal af Konti 161);
Ørris \ Aedtr-Holris (Hvoiris, Hulris); Troistrup. Ho ved gaard en A;'-
Htrsomgiiard har 14 Td. Hrtk., 356 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 4 Skov, 10
Kær, 62 Hede, Resten Ager. Ifvolrisgd. (8V2 Td. H.). Sfuhlugd., Maricndcil,
0,- og V.- Teglgaard. (Parceller af Hersomgd.), Moscgd.^ ffolriskro.
Hersom S., een Sognekommunc med Annekserne,' horer under Rinds-Gis-
lum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9.
Rinds Herred. — Rovm og Hersom Sogne.
677
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 330. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid — ifl. D, Atl. er den indviet St. Laurentii Dag
1150 (!) af Viborgbispen Eskil (se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 354); den Indskr.
paa Kirke væggen, der mindede om dette, er nu forsvunden — af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, begge Dore (Nordd. tilmuret) og Kor-
buen ere bevarede. Vaabenhuset er af Mursten. Store Ombygninger paa Kirken
1882, 88 og 93. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Christus). Prædike-
stol i Barokstil. Granitdobefont med en Christusfigur og Mandehoveder. I Koret
smukt Epitafium over Oberstlieutn. P. Rosenørn, f 1775 (to Genier, der holde en Mé-
daillon med den afdedes Billede; han er begr. under Koret), og et mindre, begge
af Wiedewelt, over Frk. S. A. Rosenørn, f 1784 (begr. paa Kirkegaarden).
Hersomgaard ejedes 1485 af Griis i H., 1496 og 1504 af Sti Vesteni, der solgte
den til Hr. Niels Høg, hvis Arvinger endnu 1552 ejede den, 1606 af Fru Anne
'^'^^^^'W^l^lå^ø^l^^^
-^ ;^^■:^^^^^4S:i.-.■.;^i-^
"^•i^
r::i^<-*^' ... -"•' -^W "^Sf /-■S?€. .^A>åé^
^i^.>:^A>^f:^:
Hersomgaard, nedbrudt 1798 (efter en Tegn. fra 1796).
Lykke, Ludv. Munks, saa af Fru Johanne Skram, hvis Datter Fru Karen Lange,
Claus Belows, 1632 solgte den til Fru Dorte Juul, Jorg. Kaas', der synes at have
overdraget den til sit Søskendebarn Borete Juul, g. m. Knud Galt, der 1632 og 39
skrev sig til H. 1653 skrev Laur. Friis sig til H., mulig dog kun Bruger af den.
thi alt 1647 tilhørte den Laur. Skinkel, som 1655 solgte den til Hr. Anders Bille,
hvis Arvinger ejede den (39 Td. H.) 1663. I Svenskekrigen bleve dens Skove øde-
lagte. 1689 ejedes den (22 og 95 Td. FI.) af Herluf Trolle, der 1699 solgte den for
41 Rd. pr. Td. H. til Chrf. Rosenørn. Dcrpaa ejedes H. af dennes Son Oberstlieutn.
Peder R. (se under Kirken), efter hvem don (22, 50 og 294 Td. H.) 1775 blev købt
for 25,200 Rd. af Major Chr. Rosenørn (Teilmann), der 1797 solgte den for 40,æ0
Rd. til Chr. Ditl. Liittichau, som 1798 solgte den til Landvæsenskommissær Gjørup
og Herredsfoged Wissing for 40,500 Rd. ; de solgte den og Holris (34, 50 og 58
Td. H.) for 23,(>X) Rd. til Søren og Jens Tydsch. Godset blev bortsolgt, og Hoved-
gaardcn udparcelleredes, og af dens Jorder oprettedes 6 Gaarde og 2 Huse. Hoved-
parccllen Ny-Kersomgd. har siden haft mange Ejere, saaledes Kn. Toft, Karsten.
Sackman og Schervin, som 1878 solgte den for omtr. 80,000 Kr. til BrockdortT, efter
hvem den ved Konkursauktion købtes for omtr. 48,CXX> Kr. af den nuv. Ejer, H. Buch-
Jacobsen. — Borggaarden brændte 1727 og Ladcgaarden 1730, men de opførtes
678
Viborg Amt.
igen af Roscnorncrne. Hovedbygningen, der laa noget fra den nuv. Ny-Her-
somgd. (Gaardspladscn og Voldene ses endnu), blev nedbrudt 1798, da Gaarden
udstykkedes. Hovedbygningen paa Ny-Hersomgd., opf. i Slutn. af 18. Aarh., er af
Bindingsv. og Grundmur i 1 Stokv., flere Gange udvidet.
Holris pantsattes 1355 af Jens Raad og hans Husfrue Margr. til Tyge Skammelsen,
Foged paa Aalborg. Af senere Ejere kendes en Niels Stigsen, som formentlig kun
havde den i Forlening af Kong Hans, og Rigsraad Niels Clementsen, med hvis Datter
Anne H. vistnok kom til Christen Harbou, f 1556. Derefter fulgte Sønnerne Niels,
f 1560, og Jorgen, f 1593, Christen og Otto Jørgensen H. 1624, Søren. Jørgen og
Niels Christensen H. 1630. Sidstnævnte udkobte sine Brødre og mageskiftede 1637
H. til sin pætter Christen Ottesen Harbou, som endnu 1674 ejede den, men oplod
den til sin Stifdatter Anne Magd. Kruse, der ejede den 1682. Hun ægtede Fr. Ulrik
Ulfeld, som efter 1691 afhændede den, vistnok til Chr. Cassius til Tanderup, der
1694 solgte den (15 Td. H.) til Chr. Fr. Bille, som 1705 solgte den for 2138 Rd. til
Chrf. Rosenørn, og endnu ved Slutn. af 18. Aarh. laa den under Hersomgd.
Ved Hersomgd. er der fredlyst 1 Gravhøj. Ved Hvolrisgd. ligger den nu stærkt
afgravede, anselige Møgelhøj\ der oprindl. har indesluttet to Jættestuer; den ene
(undersøgt 1874) er endnu bevaret.
Klejtrup Sogn, Anneks til Hersom, omgives af dette, Rovm og Hvil-
som Sogne, Randers Amt (Onsild Hrd.)
og Norlyng Hrd. (Lindum, Bigum og
Vammen S.), fra hvilket det skilles
ved Skals Aa. Kirken, mod 0., lig-
ger 2^\^ MilN. 0. for Viborg og IV2
Mil V. S. V. for Hobro. De noget højt-
liggende, bakkede Jorder ere sandede
med store Hede- og Engstrækninger
langs Aaen. En Del af den ved Vest-
grænsen liggende Hærup Sø (se S.
676) hører til Sognet, ligesom en Del
zX Klejtrup Sø, omtr. 300 Td. Ld., ved
Østgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 5062 Td. Ld.,
hvoraf 1502 besaaede (deraf med Rug
349, Byg 181, Havre 789, Boghvede 33,
Spergel 10, Grontf. 23, Kartofler 79, andre
Rodfr. 36), Afgræsn. 1287, Høslæt, Brak,
Klejtrup Voldsted.
Efter en Plan i Nationalmus. Arkiv.
1. Grave. 2. Pæleværk. 3. Holm. 4. Lavning. Eng m. m. 709, Have 16, Skov 35, Moser
5. Klejtrup Sø. 31, Kær og Fælleder 189, Hegn 3, He-
der m. m. 1176, Veje og Byggegr. 104,
Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 216 Heste, 965 Stkr. Hornkv. (deraf
390 Køer), 1154 Faar, 350 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 143 Td.; 38 Selvejergaarde med 124, 47 Huse med 19 Td.
Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 510 (1801: 264, 1840: 350,
1860: 346, 1880: 453), boede i 88 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat.
Virksomh., 420 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks.,
19 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klejtrup med Kirke, Skole, Kro og Molle; Ilejring
med Skole; Frtstrup\ Hærup. Skaarupgde., J)remstrupgcle.\ Kirstinelund, Od.
Klejtrup S., een Sognekommunc med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folkctingskr. som Hovedsognet
samt 5. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbcboerne.
Kirketiy paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (Skibets
estl. SpiJsgavl er af Bindingsv.) paa Sokkel med Skraakant. No^le Vinduer, begge
Dore (NorJd. tilmuret) og Korbucn ere bevarede. Fra den senere Middelalder ere
Rinds Herred. — Hersom, Klejtrup og Bjerregrav Sogne.
679
Taarnet, af Granit og Munkesten og med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset væsentlig
af Granit. Paa Vaabenhusets Mur en Kvader med to Kors. Betydelige Ombygninger
af Murene 1880-93. Granitalterbord. Altertavle, med udskaaren Ramme og Malerier,
fra 1694. Udskaaren Prædikestol med Sojier. Granitdøbefont.
Paa en Odde i den sydvestl. Del at Klejtrup So ligger det meget anselige, fredlyste
Klejtrup Voldsted. Det bestaar af to stærkt fremtrædende omtr. firkantede Borg-
banker af den ældste Type, anl. hojt i fast Terræn. Den mindre, nærmest Soen,
har brat Fald til denne med Kampestensgrund; ved den større Banke synes det
ene Hjørne afskaaret fra den ovrige Del ved en Grav. Uden om Voldstedet ligge
nogle senere Byggepladser. Paa Stedet, der endnu ikke er undersøgt af National-
museet, er der-y- saa vidt vides, ikke fundet Murrester. Om Borgens Historie vides
intet; men at det har været en betydelig Kongeborg, derom vidne formentlig de
mange Sagn, der ere knyttede til den. Det skal saaledes være her, at Kong Niels'
Søn Inge blev sparket ihjel af en Hest 1121, hvorfor hans Tugtemester blev levende
begravet her (se Suhm, Hist. af Danm. V S. 267). Ligeledes skal det være herfra,
at Henrik Skatelars Hustru Ingrid flygtede med en Elsker; denne blev greben og
ført til Kong Niels paa K., hvor han ogsaa begravedes levende. Endvidere have
senere Sagn, der forst ere opstaaede i 18. Aarh., villet gøre den til den i Folke-
viserne nævnte „Brattingsborg" og sætte den i Forbindelse med Niels Ebbesens Hi-
storie, efter at man havde begyndt at fremdrage Gaarden Nørris i Rovm S. (se
^^
'^^
Klejtrup Voldsted.
S. 676) som dennes Gaard (se bl. a. Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 106, og Sv. Grundtvig,
Danm. gml. Folkev. I. S. 92 lig). Se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 351. — Johs. Friis til
Klækthorp nævnes 1365. Klejtrup Gd. og Mølle laa 1625 til Vib. Kapitels Bona
communa.
Lidt O. for Voldstedet paa „Oen" (nu landfast) findes der Murrester; maaske er
det det Klejstrup , der ejedes af Oluf Munk og skal være afbrændt af Skipper
Klement.^ K. var 1663 en Bondcgd. paa 31 Td. H, og laa til Vib. Domkirkes Præstekald.
I Hejring skal fordum have staaet en Kirke; ved Gravning paa Pladsen er man
stødt paa Menneskeben og Rester af Ligkister. Flere tilhugne Granitkvadre fra Kirken
ere indmurede i den nærmestliggende Gaard.
I Sognet er der fredlyst 1 Langhøj og 2 runde Gravhøje.
Bjerregrav Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hersom, om-
gives af dette, Rovm, Tostrup og Skals Sogne samt Norlyng Hrd. (Peders-
trup S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S. 0., ligger
2 Mil N. N. 0. for Viborg og 2^\^ Mil V. S. V. for Hobro. De bakkede
Jorder ere skarpsandede, med nogen Hede og Engstrækninger ved Aaen.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Aalborg over Lovel Bro.
680 Viborg Amt.
•Fladeindholdet 1896: 2255 td. Ld., hvoraf 736 bcsaaede (deraf med Rug 213.
Byg 72, Havre 345, Boghvede 23, Blandsæd til Modenhed 3, Grontf. 17, Kartofler
45, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 798, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 317, Have 4,
Skov 16, Kær og Fælleder 87, Heder 243, Flyvesand 11, Veje og Byggegr. 37.
Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 105 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf
196 Koer), 515 Faar og 190 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 59 Td.; 23 Selvejergaarde med 51, 17 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4
jordlose Huse. Befolkningen, Vs 1890: 258 (1801: 132, 1840: 159, 1860:
189, 1880: 219), boede i 45 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virk-
somhed, 178 af Jordbrug, 30 af Industri, 5 af Handel, 13 af andre Erhv., 11 af deres
Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjerregrav (1355: Byærgraff) med Kirke og Skole;
Hørup med Vandmolle; Over-Holris. Bjerregravhede, Huse. Gaarde: Nør-
sk(n\ Havgd.^ Navndrup^ Ode. med Vandmølle.
Bjerregrav S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, horer under Viborg Lægedistr., iovrigt de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 329. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Sydderen er bevaret (der har aldrig været Nordd.) ;
Granitkorbuen er senere tilspidset. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1870'erne. Ud-
skaaren Alterramme med et Maleri (Nadveren). Alterstager, skænkede 1703 af Ove
Mangor til Sodal. Tarvelig, malet Prædikestol. Trædobefont.
Havgaard nævnes 1480; den ejedes 1545 af Adelsmanden Niels Poulsen (Børia!-
sen), 1568 af dennes Søsterson Anders Blik, hvis Datter Abel Blik bragte den til
sin Ægtefælle Niels Krag. Han har vistnok efter 1607 mageskiftet H. til Peder Munk
til Beg, der 1624 solgte den til Fru Kirsten Juul, Henr. Sandbergs.
Ved Bjerregrav er der fredlyst 1, ved Hørup 1, og ved Holris 3 Gravhøje.
Laastrup Sogn omgives af Annekset Skals, Tostrup, Ul bjærg og
Lynderup Sogne samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil N.
for Viborg. De noget højtliggende, mod 0. og S. bakkede Jorder, ere san-
dede og sandmuldede, med Hede mod N. V. Øst- og Sydgrænsen dannes
af Simested (eller Laastrup) Aa, ved hvilken store Enge. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Viborg til Løgstør over Lille-Vejle Bro.
Fladeindholdet 1896: 3563 Td. Ld., hvoraf 967 besaaede (deraf med Rug
269, Byg 123, Havre 395, Boghvede 47, Spergel 17, Grøntf. 31, Kartofler 54, andre
Rodfr. 27), Afgræsn. 969, Høslæt, Brak, Eng m. m. 417, Have 12, Skov 26, Kær og
Fælleder 167, Hegn 4, Heder m. m. 953, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold
1898: 168 Heste, 625 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 948 Faar, -280 Svin og 4
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 123 Td.; 34 Selv-
ejergaarde med 108, 39 Huse med loTd. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen,
Vj 1890: 457 (1801: 191, 1840: 288, 1860: 302, 1880: 376), boede i 77 Gaarde
og Huse; Erhverv: 51 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 60 af Industri,
11 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 10 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Laastrup (1343 og 1478: Laustrup), ved Lande-
vejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Andels-
mejeri (Engvejle) og Telefonst.; SønderBorup med Skole; Nørre-Borup
med Mølle, en Del af Rind (Resten i Lynderup S.). Kjeldgaardstniude,
Kro med Telefonst. Vie, Gdc. og Huse.
Laastrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gis-
lum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 325. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Xorrcris, Lynderup S.
Rinds Herred. — Bjerregrav, Laastrup og Skals Sogne. 681
Kirken bestaar af Skib og Kor samt V^aabenhus mod N. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre og hugne Sten om
Vinduer og Dore, Flere Vinduer og begge Dore (Vinduerne og Sydd. tilmurede) ere
bevarede. En blindet Rundbue i Vestgavlen har ført ind til en Forhal (mulig et
Taarn, der forlængst er nedbrudt). Over Vestgavlen er der et lille Træspir. Vaaben-
huset, af Munkesten, er fra den senere Middelalder; det har Kamgavle, ligesom Skib
og Kor. Smuk gml. Altertavle med et nyere Maleri. Alterkalk fra 1553. Altersta-
gernc ere skænkede af Chrf. Michelsen til Lundbæk 1590. Prædikestol med Malerier.
Granitdobefont.
Laastrup er vel det Lafvcstorp, som 1351 ejedes af Rigskansleren Niels Jensen
(Munk) og 1379 af hans Sønner Jens og Chr. Nielsen, 1404 af Ytti Nielsen, 1487 af
Erik Persen. — 1488 pantsatte Jens Nielsen af Restrup Bjergegaard i Laastrup til
Bisp Glob. — 1466 nævnes Erik Persen dX Rind og i et udat. Brev Per Eriksen af Rind.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Laastrup-Skals blev ved Reskr. ^/g 1686 henlagt til Leet. theol. i Viborg, saa at
Præsterne vare resid. Kapellaner; dette Forhold ophørte 1746 ifl. Reskr. af i*/g 1740.
I Laastrup Præstegd. er Sjællands Bisp Th. Skat Rørdam født 1832.
Skals Sogn, Anneks til Laastrup, omgives af dette, Tostrup og Bjerre-
grav Sogne samt Norlyng Hrd. (Pederstrup, Løvel og Vorde S.), fra hvilket
det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kirken, mod S., ligger omtr.
1^/2 Mil N. for Viborg. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere
mod N. og 0. for det meste sandede, i øvrigt muldsandede; store Enge
ved Skals Aa og mod V. Paa Nordvestgrænsen løber Simested Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Løgstør, over Skals Bro og Lille Vejle
Bro, og Vib. -Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 4815 Td. Ld., hvoraf 1615 besaaede (deraf med Rug
478, Byg 215, Havre 664, Boghvede 62, Spergel 19, Blandsæd til Modenhed 4,
Grøntf. 40, Kartofler 88, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m.
813, Have 28. Skov 51, Moser 47, Kær og Fælleder 588, Hegn 9, Heder 248, Veje
og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 330 Heste, 1110
Stkr. Hornkv. (deraf 563 Køer), 1483 Faar, 697 Svin og 29 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 223 Td.; 60 Selvejergaarde med 200, 1
Fæstegd. med 4, 60 Huse med 19 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1890: 792 (1801: 388, 1840: 561, 1860: 624, 1880: 749), boede i 131 Gaarde
og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 565 afJordbr., 13 af Fiskeri,
77 af Industri, 27 af Handel, 78 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: .S'/^a/j- (1345 : Skalnæs), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse
(opr. 3/j2 1876; ^i/^ 1900 var Spar. Tilgodeh. 67 1,978 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 32,373 Kr., Antal af Konti 1654), Markedsplads (Marked i Apr.
ogSept.), Kro, Andelsmejeri (Gjolballe), Købmandshdlr., mange Haandværkere
m. m. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Skringsfnip med Skole og
Jærnbanehpl. ; Ejstrup med Teglv. Nederhede og Høkjærror, Ode. og Huse;
Nørredavi, Huse. Hovedgaarden Holmgaard har 15 Td. Hrtk., 540
Td. Ld., hvoraf 260 Eng og Kær, 30 Skov, Resten Ager; 2 Huse og
Tørvebrug. Dalsgaard. Trinderiipgd.
Skals S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 326.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm
mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
profileret Sokkel. Syddoren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere
Middelalder er Taarnet, af Granit og rode Munkesten, med Pyramidetag og hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: AK KV og 1737), og
Vaabenhusct, af .Munkesten. Korsarmen, af rode Munkesten, med Rundbue ind til
682 Viborg Amt.
Skibet og Bjælkeloft, er vistnok fra Renæssancetiden. Ved en Restauration 1890-1900
ere bl. a. Murene delvis omsatte, smaa granitindfattcde Vinduer indsatte og Taarn-
rummet aabnet ind til Kirken. Altertavle med et nyere Billede. Alterstager fra 1618.
Gammel Prædikestol. Interessant Granitdobefont med Relieffer. Gamle Stolestader
fra 1577 og 1632, i Korsarmen fra 1608.
Holmgaard tilhørte 1471 Sti Vestcni, 1561 Otto Lunov og 1604 dennes Son
Laurids L. Derefter skal den have tilhort Rigsmarskcn Hr. Jorgen Lunge, saa Jens
Juel til Froslev, som 1661 solgte den til Fru Anne Skeel, Manderup Dues, hvis Sen
Jergen Skeel D. 1696 solgte den (19 og 197 Td. H.) til Dr. Frands Reenberg, som
1715 afhændede den til Assessor Bent Jespersen, hvis Enke Mette Cathr. Winther
ejede den 1730. Derefter tilhorte den Anders KjærulX-og fra 1747 dennes Svigersøn
Konferensr. Henr. Hjelmstierne, som 1750 solgte den (19, 44 og 226 Td. H.) til
Generalmajor Liittiehau til Tjele, der 1755 afhændede den til Thomas Lund; han
solgte den 1756 for 14,800 Rd. til Math. Wassard fra Kbh. (f 1774), hvis Enke Elisab.
Cathr. Aagaard 1785 solgte H. for 23,000 Rd. til Købmand Søren Sørensen i Hobro,
der 1796 afhændede den til Christen Friis til Halkjær for 40,(,XX) Rd. ; Friis overdrog
sin Ret til Landsdommerne Gierulf og Fonss samt By- og Herredsfoged VVissing,
hvilke 1799 solgte den (19, 56 og 46 Td. H.) for 28,600 Rd. til Anders Laursen og
Jens Nielsen paa H. Godset blev paa denne Tid bortsolgt. Senere har den været
ejet bl. a. af Lotterup og Dockedahl, efier hvem Kreditforeningen overtog den og
solgte den for 40,CXX) Rd. til T. Cl. Jensen og V. Holstein-Rathlou ; senere solgtes den
for 160,000 Kr.lil E. Holstein-Rathlou, der 1890 solgte den til den nuv. Ejer, V. Borup.
— Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i 1 Stokv.
Tyge Jensen af Skals nævnes 1365. — 1537 nævnes Christen Glob til Øster-
gaard i Eistrup. — 1345 nævnes her Thomas og Gunulf Block og 1529 en Blocks-
gaard, der da ejedes af Per Block.
I Sognet havde Vib. Domkapitel en Del Gaarde, hvorfor et af Domkirkens Præ-
bender kaldtes „Skals Præbende". Desuden havde Kapitlet ved Skals Aa det vigtige,
saakaldte „Kannikefiskeri", hvis Ejendomsret endnu tilhorer Kapitlet.
Ved Skringstrup er der fredlyst 1 Gravhøj.
Ulbjærg Sogn omgives af Annekset Lynderup, Laastrup, Tostrup, Fjelsø
og Gedsted Sogne samt Limfjorden (Lovns Bredn. og Virksund). Kirken,
midt i Sognet, ligger 2^/2 Mil N. for Viborg. De ud mod Fjorden bakkede
Jorder ere sandede, med store Hedestrækninger mod 0. (Rækkeborg Hede).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Løgstør med Sidevej til
Virksund.
Fladeindholdet 1896: 7172 Td. Ld., hvoraf 1846 besaaede (deraf med Rug
576, Byg 193, Havre 751, Boghvede 64, Spergel 40, Blandsæd til Modenh. 5,
Grøntf. 92, KartoHer 91, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1809, Høslæt, Brak, Eng m. m.
679, Have 18, Skov 98, Moser 46, Kær og Fælleder 340, Hegn 4, Heder 2192,
Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898:
235 Heste, 1950 Stk. Hornkv. (deraf 373 Koer), 1950 Faar, 385 Svin og 1 1 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk 1895: 192 Td. ; 55 Sclvejergaarde
med 165, 1 Fæstegd. med 4, 53 Huse med 23 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/a 1890:619(1801: 389, 1840: 377, 1860: 408, 1880: 555), boede i 116
Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, .502 af Jordbr., 53 af
Industri, 7 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 5 vare under
Fattig\'.
I Sognet Byerne: Ulhjicrg (1411: Volberig) med Kirke, Præ^stegd.,
Skole, Forsamlingssal og Telcfonst. ; Gjørup med Skole og Hospital (opr.
1747 af Christence Hornemann, Enke efter Kommercer. Jens Gjorup, med
et Hus til Skole og 4 Lemmer, hvoraf Skolelærerens Hustru skal væTC det
ene); Stort-lorup med Missionssal ; Lille-'J'orup med Biskole; Skinnerup-
gaarde \ Tohtrup med 2 Vandmoller; Sunffs/ru/> med Skole og Teglværk.
V'irksundy Kro og Kærgegaard med Overfart til Virksund Færgehus, Ørslevkl.
Sogn. Gaarde: Skov^d.^ Vase'^d.^ Ulstrupgd.^ Ilverrehus.
Ulbjærg S., een Sognekommunc med Annekset, horer under Rinds-
Rinds Herred. — Skals, Ulbjærg og Lynderup Sogne. 683
Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 323.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Villa Tajot i Lynderup Sogn.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, med hojtliggende Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa profileret
Sokkel. Sydportalen, med en rundbuet Overligger med to Løver, benyttes endnu;
i Portalen en Egetræsdør med Indskrift og Aarst. 1591. Flere oprindl. V^induerses;
Korbuen er bevaret. Fra den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Under-
rum, og Vaabenhuset, begge af Granit og Mursten (paa Taarnet IFI MCP og 1747).
.Korgavlen er omsat 1879, Skibets Sydside 1882. Altertavle fra 1601 i Renæssance-
stil med et Maleri (Christus) af Jæger i Viborg. Prædikestol i Renæssancestil. Granit-
døbefont. Stolestader fra 1574-75. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middel-
alder. — I Præstegaarden opbevares en Oblatæske af Sølv med Indskrift, der med-
deler, at den er givet af Sognefolket i Stedet for en, som de havde laant af Kirken
for at udrede den af Fjenden i Svenskekrigen forlangte Skat.
Ulhjærg Mølle blev 1404 af Bisp Lage solgt til Ytti Nielsen. — Jens Eriksen i
Sundstrup nævnes 1411. — 1396 nævnes Niels Nielsen i Todrup og 1452 Kirsten
Kjeldsdattter qX Lille-Torup, 1467 Kjeld Pedersen til L.-T., 1492 Jens Harbou i L.-T. —
Wanterberg til Skove nævnes 1404; den arvedes af Ytti Nielsen til Laastrup, 1495
solgte Jens og Anders Nielsen i Overgaard S. til St. Hans Kloster i Viborg. —
Uhtrupgaard er mulig det Volstrup, hvortil Jens Harbou skrev sig 1505.
Ulbjærg- Lynderup Sognekald blev 1670 lagt til Vib. Bispestol som et Vicepastorat,
der ifl. Reskr. af ^'/^ 1826 forandredes til, at det skulde svare en aarl. Afgift af 20
Td. Rug og 20 Td. Byg til Bispen i Viborg.
Ved Hverrehus skal der efter Sagnet have ligget et Slot.
I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje.
Lynderup Sogn, Anneks til Ulbjærg, omgives af dette og Laastrup
Sogn samt Hjarbæk Fjord ; et Enklave ligger mellem Laastrup og Skals
Sogne. Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil N. N. V. for Viborg. De noget bak-
kede Jorder ere sandede og sandmuldede, med nogen Hede.
Fladeindholdet 1896: 3578 Td. Ld., hvoraf 960 besaaede (deraf med Rug 288,
Byg 124, Havre 414, Boghvede 24, Grøntf. 20, Kartofler 46, andre Rodfrugter 40),
Afgræsn. 1030, Høslæt, Brak, Eng m. m. 646, Have 26, Skov 54, ubevokset 15,
Moser 3, Kær og Fælleder 247, Heder 536, Veje og Byggegr. 61 Td. Krea-
turhold 1898: 143 Heste, 725 Stkr. Hornkv. (deraf 270 Koer), 980 Faar, 251 Svin
og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 130 Td.; 25
Selvejergaarde med 110, 1 Fæstegd. med 4, 45 Huse med 16 Td. Hrtk. og 8 jord-
løse Huse. Befolkningen, Va 1890: 436 (1801: 258, 1840: 288, 1860: 326,
1880: 405), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virk-
somhed, 314 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 44 af Industri, 10 Handel, 30 af forsk. Dag-
lejervirks., 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lynderup med Kirke og Skole; en Del af Rind
(Resten i Laastrup S.) med Skole. Hovedgaarden Lynderupgaard har
34 Td. Hrtk., 670 Td. Ld., hvoraf 260 Eng, 60 Plantage, 30 Hede, Resten
Ager; til Gaarden hore en Molle og 4^4 Td. Hrtk. Fæstegods samt Fiskeri-
retten i Laastrup Aa. Gaarden Nørreris har 16V.^ Td. Hrtk., 420 Td. Ld.,
hvoraf 50 Eng, 20 Plantage, 100 Hede, Resten Ager. Skoveny Gd.
Lynderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv-
ningskr.' 324. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Lynderupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduerne og Nordd. tilmurede). Fra
den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Underrum med ellipseformet Bue
ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og .Mursten; Taarnets Spidsgavle
ere af Bindingsværk, .\ltertavle i Renæssancestil med et Maleri af Jæger i Vib. N'y
Prædikestol. Alterstagcr fra 1585. Granitdobefont. I Taarnruinmet, der skilles fra
684
Viborg Aml.
Skibet ved en Jærndor med Aarst. 1743, er der et Epitafium, opsat af H. H. Lichten-
berg til Bistrup over hans Brud Magd. Cathr. Juulson, f 1760, og hendes Forældre
Johs. Juulson til Lynderupgd. og Maria Cathr. Poulsen, hvilke sidste have skænket
Lysekronen i Skibet. I Kormuren en smuk Ligsten, med Figurer i Legemsstorrelse,
over Stygge Roscnkrantz til Hevringholm og Lynderupgd., f 1578, og Hustru Maren
Knob, t 1587.
Lynd<:rupgaard tilhorte i den katolske Tid Bispestolen i Viborg, der 1416 kebte
den af Jep Kirt, og havde blandt sit Tilligg. en god Skov. I Bisp Niels Globs Tid
1490 og 1496 var den forlenet til Mogens Pedersen (Glob) og 1503 til Jep Friis. 1534
blev den afbrændt i Skipper Klements Fejde. Ved Reform, kom den til Kronen;
Chr. III solgte 1544 Gaard og Gods (Skøde af 1553) til Chrf. Rosenkrantz til Hev-
ringholm, f 1565; derpaa ejedes den af hans Broder Stygge R. (f 1578), hvis Datter
Kirsten bragte L. til sin Mand Niels Skram. De flg. Ejere vare Verner Parsberg og
hans Søn Niels P. Dennes Arvinger solgte 1662 L. til Eggert Abildgaard, hvis ødsle
Hustru Fru Dorothea Lykke ødelagde Gaard og Skov, hvorfor Licentiat Peder Lassen
)^S^?5%r^
,P^»
m
^^.-fi
■^>>
^S"iW§^
^-^
Æ
'S..^^
§§s^^
^..ji^iii
^ ^'tiij^-'f'Ji^^t'^/^^
Lynderupgaard (se ogsaa Vignetten S. 665).
1667 gjorde Indførsel i Ejendommen (61 Td. H.), der da skal have haft i alt omtr.
700 Td. H. Han transporterede L. s. A. til Claus Reenberg, Borgmester i Viborg
(t 1671), som samlede paa ny 230 Td. H. under Gaarden, der senere ejedes af Enken
(t 1677) og i 1686 af Sønnen Rektor Mag. Jens R. (f 1733). Arvingerne solgte 1735
L. (38, 68 og 249 Td. H.) for 20,000 Rd. D. C. til Niels Poulsen til Gunderupgd.
(t 1745), der overdrog den til sin Svigersøn Johs. Juulson. Senere gik den over til
Etatsr. Lichtenberg til Bistrup, der 1763 solgte den til Malte Chr. Friis, som 1778
solgte den til sin Svigersøn Ole Chr. Secher (f 1779), hvorefter dennes Enke Mette
Marie Friis ægtede Mogens Løttcrup, f 1803 (begr. paa Lynderup Kirkcgd.), der
1799 fik Bcvill. til at sæl;^c Godset uden Tab af Hovedgaardcns Frihed. FCftcr Enkens
Død 1821 købtes L. af Grosserer Lund, Kbh., der 1828 for 40,000 Rd. solgte den
med 23*0 Td. H. Bøndergods til et Konsortium, hvoribl. Brodr. Jens og K. Kjeldsen,
af hvilke sidstn. blev Eneejer efter Jons' Død 18tO, og hvis Søn, den nuv. Ejer.
J. K,, overtog den 1873 uden Gods. — Hovedbygningen er ifl. en Indskrift
over Døren opf. 1556 af Chr. Rosenkrantz og bestuar af en Midtfloj og to Sidefløje
af Egebindingsværk i to Stokv., hvoraf det øverste springer frem. Et Stykke af
Rinds Herred. ~ Lynderup Sogn.
685
Vestfløjen, af Kamp, i sin Tid Kapel, og et andet Stykke af s. Fløj, af Grundmur,
er ombygget af den nuv. Ejer.
Narreris blev 1867 skilt ud fra Lynderupgd. Ogsaa den har man urigtigt villet
sætte i Forbindelse med Niels Ebbesen, grundet paa at „Niels Ebbesens Enke" 1392
havde Ejendomme i Egnen (se Saml. til j. Hist. IX S. S.'Jo).
Ved Lynderup er der fredlyst 2 Gravhøje.
Nørlyng Herred.
Sogne:
Graahrødre Landd., S. 686. — Asmild^ S. 686. — Tapdrup^ S. 688. — Finderup,
S, 68<p. — Dollerup, S. 6go. — Ravnstricp, S. 6g4 — Vorde, S. 6g4. — Fiskbæk,
S. 6gs. — Romlund, S. 6g6. — Rødding, S. 6gy. — Løvel, S. 6g8. — Pederstrup,
S. 6gg. — Vammen, S. 6gg. — Bigum, S. yoo. — Lindum, S. yoi.
ørlyng Herred begrænses
mod N. af Rinds Hrd.,
hvorfra det skilles ved Skals
Aa, og Hjarbæk Fjord, mod
V. af Fjends og mod S.
og S. 0. af Lysgaard, Middelsom og Søn-
derlyng Herreder samt mod N. 0. af Ran-
ders Amt (Nørhald og Onsild Hrd.). Dets
største Udstrækning er fra S. V. til N. 0.
nrt^Si ^^^^- ^ ^^^^' Jorderne ere for en Del no-
get højtliggende og bakkede, saaledes i
Egnen om Viborg og ved Hjarbæk Fjord
(højeste Punkt, Galgehøj, 217 F., 68 M.)
og overvejende sandede og sandmuldede,
med større, i Forbindelse med Alheden
staaende Lyngheder i Midten og mod
V. Det har en Del Skov (i alt 6389 Td.
Ld.), navnlig mod N. 0. og i Egnen ved
Hald. Det horer til Amtets ufrugtbareste
■1901. Herreder (ved Matr. gnmstl. 4bV4 Td. Ld.
paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgorelscn 1896
var Fladeindholdet (med Viborg Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □
Mil, 330,y □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skov-
skyldshrtk. var Vi 1^95 1109 Td. Folketallet i Landdistr. var V2
1890 6308(1801: 2728, 1840: 3892, 1860:4758, 1880: 5839). I Her-
redet ligger Købstaden Viborg. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti
med Rinds Hrd. (undt. Viborg Købstad og Annekserne Asmild og Tapdrup),
686 Viborg Amt.
i verdsl. Hcns. horer det under Sonderlyng-Middelsom og Fjends-Norlyng
Hrd.'s Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds.
Nørlyng Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Lyungæhcereth nørræ, herte i Middelalderen
til Ommersysscl, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 558.
Der er talt over 1550 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 40 Dysser,
Jættestuer og andre Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men henved */^ er nu
sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; */jo 1900 vare 66 fredlyste. Monumen-
terne ere ret jævnt fordelte; flest kendes fra Viborg Landdistrikter (omtr. 190), Ravn-
sirup og Rødding (hvert 150), Vammen (140), Level (135), Dollerup (130), Vorde og
Fiskbæk Sogne (hvert 120).
Viborg Graabrødre Landdistrikt, N. for Købstaden og 0. for Lande-
vejen til Aalborg, omgives af Viborg Købstadsjorder, Vorde, Lovel og
Rødding Sogne. De noget bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa
Østgrænsen ligger Loldrup Sø ^ hvoraf en Del horer til Distriktet.
Fladeindholdet 1896: 517 Td. Ld., hvoraf 184 besaaede (deraf med Rug 40,
Byg 20, Havre 84, Boghvede 3, Blands. til Modenh. 13, Grentf. 3, Kartofler 9, andre
Rodfr. 11), Afgræsn. 160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 87, Have 3, Skov 33, Kær
og Fælleder 12, Heder 29, Veje og Byggegr. 8 Td. Kreaturhold 1898: 27 Heste,
130 Stkr. Hornkv. (deraf 72 Køer), 115Faar og 37 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 12 Td. ; 4 Selvejergaarde med 11, 5 Huse med 1
Td. Hrtk. og 1 jordlost Hus. Befolkningen, 1/2 1895: 53 (1801: 28, 1840; 36,
1860: 37, 1880: 52), boede i 8 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat.
Virksomhed, 44 af Jordbr. og 3 af deres Midler.
I Sognet: Nørgaard, Loldrup gaar de, med Skole, og Tovgaard.
Distriktet, der hører til Viborg Domkirkes Sogn og har Skole- og Fattig-
væsen fælles med Købstaden, hører under Fjends-Nørlyng Hrd. 's Jurisdiktion
(Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 134. Lægd.
I Sognet er der fredlyst 1 Gravhøj.
Asmild Sogn , Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Viborg
Købstadsjorder, Viborg Sø, Tapdrup Sogn samt Middelsom Hrd. (Vinkel
og Rind S.). Kirken ligger mod V. ved Viborg Sø. De højtliggende,
bakkede Jorder (Odshoj 199 F., 62,5 M.) ere dels ler-, dels sandmuldede.
Ved Syd- og Østgrænsen løber den fra Hald So kommende Nørreaa, der
optager Mølleaa, som kommer fra Viborg So og lober gennem Sognet.
Lidt Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Randers (se
S. 558) og Aarhus samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3145 Td. Ld., hvoraf 994 besaaede (deraf med Rug 264,
Byg 117, Havre 370, Boghvede 14, Blandsæd til Modenh. 87, Grontf. 56, Kartofler
37, andre Rodfr. 47), Afgræsning 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 32, Skov
164, Moser 61, Kær og Fæ-lleder 90, Hegn 4, Heder 24(>, Stenmarker 6, Veje og
Byggegr. 147, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1893: 143 Heste, 557 Stk.
Hornkv. (deraf 401 Køer), 801 Faar, 256 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 26 Selvejergaarde med 81, 45 Huse med
15 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, ca. '/s i Fæste og Leje. Befolkningen, ^/^
18W: 714 (1801: 193, 1840: 436, 1860: 655, 1880: 653)» boede i 120 Gaarde og
Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 175 af Industri,
7 af Handel, 77 af forsk. Daglejcrvirks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
Nørlyng Herred. — Viborg Graabrødre Landdistrikt og Asmild Sogn. 687
I Sognet Asmild Kirke og Byerne: Overlund, ved Randers vejen, med
Skole; Gammel- Asmild. Lille- Asmild, Gde. og Huse. Hovedgaarden
Asmildkloster har 23V2 Td. H., 333V2 ^d. Ld., hvoraf 200 Ager, 11 til
Lejehuse, 46 Eng (8 i Tapdrup S.), 10 Mose, 20 Plantage og Have, Resten
Græsningsjord, So, Hede, Gaardspl. og Veje; til Gaarden høre Brohuset
(ved Broen over Viborg So), en stor Bygning, indrettet til Beboelse, og 7
Lejehuse, Asmild Sogns Kirke- og halve Kongetiende, Fiskeriet i Viborg
Sø til Midten og et stort Rørskær i Soen. Bruunshaah Klædefabrik (Aale-
mølle; anl. 1821, 65 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 70,000 Al. Klæde
og heluldne Tøjer) med Skole. Søgaarde. Søndermølle med Fabrikation af
fosforsur Kalk. Rindsholm, Gd., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Dalsgd.
Asmild S., een Sognekommune med Tapdrup, hører under Sønderlyng-
Middelsom Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 97. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Asmildkl.
Kirken, den nordl. Flej af Asmildklosters Hovedbygn., indviet til St. Margrethe,
bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. (omtr. 41 Al. lang og over 9 Al. bred).
Den er oprindl. opf. i romansk Stil, vistnok væsentlig af Granit og Fraadsten, og
bestod af Skib og Kor, maaske med Apsis, samt Sideskibe, af hvilke der ved Udgrav-
ning 1873-74 er fundet Fundamenter. Nu er det især kun de nedre Partier af Skibets
Mure, navnlig Sydmuren, der staa tilbage, og hvor det oprindl. Materiale ses, medens
alle senere Ombygninger ere af røde Mursten i Munkeskifte. Oprindl. have 5 lave
Rundbuer, der bæres af firkantede Piller, ført fra Midtskibet ind til Sideskibene ; men
da disse nedbrødes, vistnok først efter Reformationen (1892 fandt man paa Syd-
muren Axel Juuls og Hustrus Vaabener), bleve Aabningerne tilmurede; dog ses de
mod N. endnu til Dels som Blindinger. Sydmuren er forstærket ved de paa Indersiden
opf. Piller, mellem hvilke 4 høje Rundbuer, som næsten naa op til Bjælkeloftet,
der dækker Skib og Kor. Derimod hidrører Korets Ombygning og Udvidelse med
de høje, spidsbuede Vinduer vistnok fra 13. Aarh., ligesom det lave Taarn. Udskaaren
Altertavle og Prædikestol, i Renæssancestil, ere skænkede 1625 af Niels Krag og Hustru.
Paa Skranken ved Knæfaldet Hans Langes og Hustru C. A. Gyldensparres Vaaben.
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning; paa Himlen over den staar bl. a. Høgernes
Vaaben. Paa nogle Stqlestader Aarst. 1565 og Axel Juuls og Hustrus Vaabener.
Orgelpulpituret, fra 1703, har Malerier af 9 oldenborgske Konger. Malingen af Loftet
og Korskranken, i Rokokostil, er fra 1777. Broncelysekrone i s. Stil. Det hvælv.
Taarnrum er Begravelse for Familien Braem; her hvile Kapt. J. Braem, f 1790, med
Hustru og to Bom, og Edele Elisab. Gyldensparre, f 1717, Konferensr. Braems 1. Hustru.
I Kirken et Portræt af en Præst. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. —
Paa Kirkegaarden den Bruunske Familiebegravelse, hvor bl. a. hvile Johs. I. Bruun,
t 1836, Højesteretsassessor P. D. Bruun, f 1864, og Etatsr. G. Bruun, f 1901.
Asmildkloster (1179: Asmiald; Asmind) var i Middelalderen et Kloster for Nonner
af Augustinerordenen, grundlagt kort efter 1170 og knyttet til den noget ældre,
ovfr. beskrevne St. Margrethe Kirke (at Klosteret alt byggedes omtr. 1130 og fra
først af laa i Viborg, er urigtigt). Ved 1179 indrømmede Paven Domkapitlet i Vib.
Overopsynet med Nonnerne og tilkendte Kapitlet som hidtil Besiddelsen af Asmild
Kirke; samtidig tog han Nonnerne i sin Beskyttelse og fastsatte, at .A.ugustins
Regel fremtidig stedse skulde overholdes der. Klosteret horte saalcdes under
Domkapitlet, hvis Biskop eller Kanniker besørgede Gudstjenesten; Bisperne havde
deres egen Gaard her (endnu 1543 nævnes Asmild Bispcgaard)^ og om den
bekendte Biskop Gunner, f 1251, hedder det, at han ofte opholdt sig her, hvor han
førte et gæstfrit Hus, og hvor han døde (det er mulig Rester af denne Gaard, som
ses paa en Mark omtr. 200 Favne O. for Kirken). I Tidens Lob samlede Klosteret
sig en Del Ejendomme, saaledes i Vib. By og i Asmild Sogn (bl. a, Rindsholm Skov,
der 1535 dog tilskødedes Bisp Jørgen Friis), og det havde sit eget Birk; i Testa-
menter betænktes det af og til, saaledes 12o8. I Spidsen for det stod en Priorisse
(145(D nævnes Else Svendsdatter, 1489, 1530 og 1535 Maren Lauridsdattcr) samt en
Prior (1175: Arnfast). Efter Reform, sekulariseredes Klosteret og inddroges under
Kronen, der gjorde det til et Len, hvormed indtil 1671 som oftest de ældste Lands-
688 Viborg Amt.
dommere i Xorrejyll. vare forlenede. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og
de omtales endnu 1552. Efter 1660 boede Landsdommer Villum Lange (f 1682)
paa Asmildkl, som han 1671 fik tilskedet sig som Privatejendom (se S. 578). Fra
ham gik Gaard og Gods (Asmild 17, Skovsgd. 11, i alt 43 Td. Hovedgaardstakst
og 100 Td. Gods) 1694 ved Skode fra de ovrige Arvinger over til Sonncn Justitsr.
og Landsdommer Hans L., f 1711, hvis Enke Charl. Am. Gyldensparre 1744 testa-
menterede A. til sin Datter og Svigersøn, Kapt. Joh. Bracm, f 1790 (der legerede be-
tydeligt til Skole- og Fattigvæsen i Asmild-Tapdrup S.), som 1787 for 30,000 Rd.
solgte A. (41, 13 og 231 Td. H.) til Kancellir. N.Skou til Randrup, der, efter at have
forbeholdt sig Rindsholm Skov og Kro, solgte A., Skovsgd. og Bondcrgods for 74,000
Rd, til Provst Zahrtmann og Kammerr. Tetens (1791 havde Skou med kgl. Tilladelse
bortsolgt omtr. 3^.2 Td. gml. Hovedgdshrtk. paa Vib. Bys Mark, mod at A. fremdeles
skulde bære Skatterne, hvilket endnu finder Sted), og de afhændede s. Aar Gaarden
og noget af Godset for 48,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, der frasolgte Godset
og 1807 Skovsgd. Hoff fik Bevill. paa Anlægget af en Vase og Flydefærge over
Vib. So, men gik fallit 1808, hvorefter A. med Sondermelle og Aalemolle samt Sog-
nets Kirke- og halve Kongetiende solgtes 1809 for 37,000 Rd. til Justitsr. B.Bruun,
t 1827, som 1812 anlagde Broen over Soen (se S. 558) og 1814 og 1815 fik Bevill.
til Opkrævning af Bropenge. Hans Enke dode 1831, hvorefter A. arvedes af Sonnen,
Højesteretsassessor P. D. B., f 1864, medens Sønder- og Aalemolle tilfaldt Broderen
Johs. L B.; i Aalemolle havde Faderen anlagt ' Klædefabrikken (se S. 687). A, gik
1864 over til P. D. Bruuns Son, Etatsr. G. B., f 1901, der har gjort meget for Hede-
sagen, og ejes nu af Kmhr. Liittichau til Tjele. — Af Klosterbygningerne er kun
Kirken tilbage. De øvrige Bygninger brændte 1713, hvorefter væsentlig paa disses
Grund den nuv. Hovedbygning, 3 Fløje i 1 Stokv., opbyggedes af Egebindings-
værk, 1812 og 1825 ombyttet med Grundmur. Fundamenter af Korsgangen ere op-
brudte i 19. Aarh.
Ved Bruunshaab er der fredlyst 11 Gravhøje. — I Broddenbjærg Mose er
fundet et formentlig Priap-Gudebillede af Træ, vistnok fra Jærnalderen (se Aarb. f. n.
Old. 1881, S. 369).
Ved Kongebr. af '/g 1545 annekteredes Asmild og Tapdrup til Vib. Graabrødre-
SOgn (et nyt Brev udfærdigedes 1587, da Originalen var brændt ved Byens Brand).
Ved Graabrødrekirkens Nedlæggelse 1812 forenedes de med Domsognet (ved Reskr.
af ^^'/g 1812 var det rigtignok bestemt, at de skulde være et eget Pastorat). Ifl. kgl.
Res. af */5 1878 udbetales aarl. 600 Kr. til Anskaffelse af en Præstegd. til Asmild-
Tapdrup S.
Tapdrup Sogn, Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Asmild
og Rødding Sogne samt Sønderlyng (Vejrum S.) og Middelsom Herreder
(Vinkel S.). Kirken, mod S. V., ligger V2 ^^i^ ^- ^^r Viborg. De noget
højtliggende, bakkede Jorder ere muldede med Ler- og Sandunderlag. Tap-
hede er nu for største Delen opdyrket. Sydgrænsen dannes af Nørreaa.
Gennem Sognet gaa de to Landeveje fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 2267 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (deraf med Rug 212,
Byg 129, Havre 388, Boghvede 14, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 26, Grontf.
41, Kartofler 19, andre Rodfr. 25), Algræsning 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 572,
Have 13, Skov 76, ubevokset 16, Moser 37, Kæ-r og Fælleder 28, Hegn 19, Heder
m. m. 32, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 116
Heste, 545 Stk. Hornkv. (deraf 339 Kocr), 560 Faar, 231 Svin og 3 Geder. Ager
og Engs Hartk, og halv. Skovskyldshartk. 1895: 65 Td.; 18 Selvejergaarde med
54, 44 Huse med 10 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, V'> l^W: 391
(1801: 144, 1840: 247, 1860: 337, 1880: 369). boede i 69 Gaarde og' Huse; Er-
hverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 258 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 37 af Industri,
5 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: 'Japdrup med Kirke og Skole; 'l'isled med Andels-
mejeri og Forsamlingshus (opf. 1901 paa Tisted Hede), begge ved Lande-
vejen. Vibæk^ Gd., med Fattlggaard (opr. 1881; PL for 32 Lemmer), Fa-
brik for Agerdyrkningsredskabcr og Molle. Surlcck^ Vandmolle. Sko7'sgiiard
(omtr. 10 Td. Hrtk., 350Td. Ld.); Jijnrnsgaard.
Tapdrup S., een Sognckommune med Asmild, horer under de samme
Nerlyng Herred. — Asmild, Tapdrup og Finderup Sogne. 689
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 98.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere i Overgangsstil af Granit paa
Sokkel med Skraakant. Eet Vindue i Apsis og begge Dere (tilmurede) ere bevarede ;
Sydderen har 3 fritstaaende Sejler og tilsv. Ellipsebuer (se Aarb. f. n. Oldk. 1896,
S. 269). Taarnet, af Granit og Mursten — Underrummet er Forhal — , er fra den
senere Middelalder. Koret har Kamgavl af Mursten. Altertavle i Renæssancestil med
Sidefleje, skænket 1613 af Berte Kaas, Herman Kaas', med et Maleri (Korsfæstelsen
af A. Dorph, Kopi) fra 1883 i Midtfeltet. Prædikestol med Aarst. 1788. Trædøbe-
font. Under Kirken lukket Begravelse, hvor bl. ^. hvile Frands Iversen Dyre, f 1569,
og Hustru, hvis Billeder i Legemsstørrelse ere udhuggede paa en Sten i Kirken, og
Corf. Ulfeld, falden f ved Kolbergheide 1644. {}% 1549 kgl. Brev om K. Reparation).
Skovsgaard er formodentlig den Gaard, der 1402 ejedes af Johs. Eskildsen (Krum-
pen). Siden ejedes den vistnok af Væbneren Stig Nielsen, som 1481 skrev sig af
Tapdrup, derefter af Frands Iversen Dyre, der ligeledes baade skrev sig til S. og
til „Terpetorp". Han døde 1569 paa „Dyreholm", hvormed formentlig sigtes til
samme Gaard. Ved hans Enkes Kirsten Mogensdatters barnløse Død kom S. til hendes
Brodersøn Herman Kaas og dennes Søn Christen K., med hvis Datter Malene Sophie
S. kom til Knud Holck. I alt Fald det sidste Par har dog sikkert kun været Ejer
af Navn, thi alt 1625 tilhørte S. Fru Else Juel, Hans Lindenovs, og derefter hendes
Børnebørn Hans og Anders Lindenov 1638, der arvedes af deres Moder Fru Else
Thott, g, 2. med ovennævnte Corfitz Ulfeld, som efterlod den til sin Søster Margr.
Andersdatter, fra hvem den dog straks 1652 blev solgt til Hr. Anders Bille til Dæk-
ning af Fru Elses Gæld. 1694 var den en Ladegaard paa 10 Td. H. under As-
mildkl. Hovedgaardstakst, og hertil laa den endnu 1787. 1830 købtes den af Johs.
L Bruun, der anlagde Vibæk Fabrik. Nu ejes den af Lieutn. Thalbitzer. — Anselig
Hovedbygning (Arkitekt: Meldahl).
Paa Taphede (Tapdruphede), der strækker sig gennem Tapdrup og Viskum Sogne,
blev Junker Otto slaaet og tagen til Fange af Grev Gert */io 1334.
Finderup Sogn, eet Pastorat med Hovedsognet Dollerup og Ravnstrup,
omgives af disse, Viborg Kobstadsjorder samt Fjends Hrd. (Monsted, Dav-
bjærg og Frederiks S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger P/^ Mil S. V.
for Viborg. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede, for en
stor Del dækkede med Hede. Nogen Skov og Plantage (Karup Krat,
Sønder Krat, Findskov Plantage, hvoraf en Del er Guldborgland Plantage,
og Finderup Plant.).
Fladeindholdet 1896: 4501 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 329,
Byg 40, Havre 307, Boghvede' 47, Bælgsæd 4, Spergel 67, Blandsæd til Modenh.
22, Grøntfoder 34, Kartofler 60, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 1066, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 67, Have 9, Skov 266, ubevokset 46, Moser 29, Hegn 9, Heder 2030, Sten-
marker 4, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 55
Heste, 326 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 609 Faar, 146 Svin og 10 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td.; 15 Selvejergaarde med
24, 2 Arvefæstegd. med 4, 35 Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 305 (1801: 161, 1840: 264, 1860: 263, 1880: 321), boede i 58
Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 257 af Jordbr., 17
af Industri, 4 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Finderup (1300: Fyndorp, 1340: Fynnethorp, 1410:
Finderup, 1415: Findetorp) med Kirke, Præstegd. og Skole; Agerskov.
Hdlerupgde.\ Fløjgaarde; Falle Skovhus, Gd.
Finderup S., een Sognekomnume med Annekserne, horer under Fjends-
Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 140. Lægd.
Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og V'aabenhus mod S. Skib, med
Bjælkeloft, og Kor, med en senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af raa Granit.
Trap; Danmark. 3. Udg. IV. 44
690
Viborg Amt.
De oprindl. Dorc ere bevarede (tilmuredc). Korbuen er spidsbuet. For at faa Lov
til at benytte Koret som Gravkapel lod Kmhr. Fr. Schinkel i Slutn. af 18. Aarh.
Kirken betydeligt forlænge mod V. og det lille Taarn, med Pyramidetag og Aabning
mod V., ligesom Vaabenhuset opfore, alt af Mursten. I Koret, der blev skilt fra
Kirken ved en Mur og havde Indgang fra Kirkegaarden, kom til at hvile bl. a. Kmhr.
Fr. Schinkel, f 1794, og Hustru, samt hans Forældre Amtmand Cl. Chr. S., f 1747,
og Hustru. Efter 1860 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden, og Koret aabnedes
atter. Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1792. Prædikestol i Renæssancestil med
fortrinligt udskaarne Fyldinger. Granitdøbefont. Nogle Stolestader fra 1653. — Paa
Kirkegaarden er Statsmanden
og Forfatteren Ove Høegh-
Guldberg (t 1808) begravet ;
paa Graven en Granitsten
med Indskr., og i Kirkemu-
ren er indsat en hvid Mar-
morsten med Indskriften :
„Blandt Kirkegaardens Døde
hviler Ove H.-G. ved sin
Hustrues Side".
I Finderup foregik Mordet
St. Cecilienat ^'^^ 1286 paa
Erik Glipping, da han efter
Jagten havde søgt Nattely
i en Lade. Efter Mordet
førtes hans Lig til Viborg
(se S. 591). m. D. Atl. (IV
S. 647) stod Laden, der efter
Mordet blev brændt, paa
den nuv. Kirkes Sted. Men
det er ikke Tilfældet. Kort
efter Drabet, vistnok allerede
1287, opførtes paa Stedet
af røde Mursten et anse-
ligt Bodskapel, 80 F.
langt og 30 F. bredt, som
stod til Midten af 16. Aarh.
(nedbrudt ifl. Kongebrev
af 23/^2 lo51), og Stedet for
dette Kapel har man paavisti
vore Dage og genfundet dets
Grundsten; inden for dets
Plan har man fundet mid-
delalderlige Grave og Ske-
letter. Paa Stedet, der lig-
ger noget V. for den nuv.
Kirke og i Nærheden af
den gamle Præstegaards
Plads, er der Nov. 1891,
paa Bekostning af Stats-
raad Thor Lange, rejst et 4 Al. højt Granitkors efter Tegn. af J. B. Lofflcr (omtr.
som Visbykorset). Se Berl. Tid. 2^,^ og "/^ 1891.
Egnen har i ældre Tid været dækket at store Skove, især Eg, saaledcs Falleskov
(1410 nævnes Skoven „Faldet", 1546 delt i Nørre- og Sondcr-F.), hvori Falle Skov-
hus, den gml. Skovfogedbolig, laa. Skoven ødelagdes helt i Beg. af 19. Aarh.; endnu
ses Spor af den.
Agerskov skødedes 1326 af Hagen Turison til Vib. Bispedomme.
Korset ved Finderup.
Dollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Finderup,
og Viborg Kobstadsjorder samt Lysgaard og Fjends Hrd. (Almind, Lysgaard
og Frederiks S.). Kirken, mod S., ligger 1 V2 ^^'^ S. S. V. for Viborg. De
højtliggende, navnlig ved Dollerup og Hald So stærkt bakkede Jorder
Nørlyng Herred. — Finderup og Dollerup Sogne. 691
(højeste Punkt Sorthøj, 274 F., 86 M.) ere skarpsandede med en stor Del
Hede samt Skov og Plantage (Langsk., Tranesk., Inderø Sk., Fallesgaardes
Plantage). Ved Sydostgrænsen ligger Hald Søy omtr. 620 Td. Ld., og
dens Afløb Nørreaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til
Karup og over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 5413 Td. Ld., hvoraf 844 besaaede (deraf med Rug 240,
Byg 63, Havre 375, Boghvede 17, Bælgsæd 6, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed
21, Grentf. 17, Kartofler 46, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 840, Heslæt, Brak, Eng
m. m. 342, Have 23, Skov 1312, Moser 25, Kær og Fælleder 123, Hegn 10, Heder
1177, Veje og Byggegr. 108, Vandareal m. m. 607 Td. Kreaturhold 1898: 109
Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Keer), 662 Faar, 187 Svin og 5 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 56 Td. ; 13 Selvejergaarde med
45, 43 Huse med 11 Td. Hrtk. og 18 jordlose Huse, ca. '/4 i Fæste og Leje. Befolk-
ningen, Va 1890: 433 (1801: 146, 1840: 265, 1860: 330, 1880: 437), boede i 73
Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbr., 15
af Fiskeri, 123 af Industri, 1 af Handel, 15 af forsk. Daglejer virks., 13 af deres
Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Dollerup med Kirke og Skole. Falles^aarde (1477:
/f^,i/-v/.'.^ ■•' ■ :..fi''-
Det tredje Halds Ruiner.
Fallith) med Plantørbolig ; Stanghede \ Nonhogaarde med Skole. Hoved-
gaarden Hald (1374: Hall) har 23 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4^/4
Td. Skovsk., 2500Td. Ld., hvoraf omtr. 600 Ager, 50 Eng, 700 Skov,
490 Hede, 40 Gaardspl., Have og Veje, 620 So (Hald So, der horer til
Gaarden in. Dom af 1532); i Arealet er indbefattet Hald Teglgaard og
Non Vandmølle (bortforpagtede) samt nogle Skovfoged- og Arbejderhuses
Tilligg.; Bækkelund, med et ved Vandkraft drevet Savværk, der drives
under Hovedgaarden, og et Sommerhotel (bortforpagtet). Dollerup Mølle
med stort Uldspinderi (Vand- og Dampkraft, tiis. 185 H. Kraft; omtr. 100
Arbejd., aarl. Prod. omtr. 300,000 Pd. Tricotagevarer).
Dollerup S., een Sognekommune med Hovedsognct og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 141. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Gra-
nitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et senere af Mursten opf. Vaabenhus ved Skibets
Vestside. Eet oprindl. Vindue (tilmurct) og Korbucn ere bevarede. I Vaabenhusct
er indsat en af Kirkens oprindl. Fortaler; paa Skibets Sydside er ved en Restaur.ition
1876 anbragt en Tympanon fra en af Portalerne. Altertavle med et af Fru M. D.
Krabbe malet og skænket Billede (Kopi cfier Guido Reni). Granitdobetbnt. I Koret
44-
692
Viborg Ami.
et Rogelsekar fra kat. Tid og en Ligsten over Forvalter Christensens Hustru Cliarl.
Am. Lind, f 1787.
Hald, hvis ældste Voldsted gaar tilbage til Oldtidens Slutn. eller den tidligste
Middelalder, og om hvilken tidlige Sagn have en Del at fortælle, kan i Historien
kun folges tilbage til 14. Aarh., da den ejedes af den fra Vald. Atterdags Tid be-
kendte Niels Bugge (dræbt ved Middelfart 1359, se III S. 388), hvem Kongen for-
gæves belejrede paa H. 1355. Han havde 1345-46 kebt den af Peder Ludvigsen
(Eberstein) og hans Soster Margrethe. H. kom saa til Niels Bugges Svigerson Got-
skalk Skarpenberg, der kort efter solgte den til Kong Vald., men for 1377 blev den
pantsat til Timme Limbek, fra hvem Dron. Margrethe leste den 1387. Hun skæn-
kede H. Slot og Gods 1393 til Viborg Bispestol mod, at det skulde nedbrydes og
Materialet anvendes til Domkirkens Bygning, samt at der skulde ailioldes en aarl.
Messe for hendes og hendes Forældres Sjæle. Borgen er dog bleven genopført af
Bisp Jergen Friis (se ndfr.), der laa i stadig Strid med Vib. Borgere, som 1536
:,,r^,;|^/-=»-
Hald efter Resen.
1. Porthuset, hvorunder nogle gamle og ubrugelige Kældere, med en Vindebro. 2- Rudera af
det gml. Br}-ggers. 3. Den gml. Fruerstuc. 4. Lysthuset. 5. Den nye Fruerstue. 6. P^angetaar-
net, bygget 1538 af Bisp Jorgen Friis „til Tausanum, Borgm. Hegclund og Vib. Borgers., mens
han kom selv forst dcrudi sig til liden Baade". 7. Voldene. 8. Smedien. 9. Stalden. 10. Brat-
tingsborg. 11. Ladegaarden. 12. Hald Skov. 13. Gamle Hald Slot. 14. SlotsmoUen. 15. Soen.
sammen med Joh. Rantzau droge mod Bispen, der skal være sat fangen i det at
ham selv paa Hald byggede Taarn. Efter Reform, kom Hald til Kronen, der gjorde
den til Sæde for Lensmændene over Hald Len, bl. a. Henr. Rantzau, Otte Krumpen
og Ulr. Chr. Gyldenlovc. Efter 1660 pantsatte Fr. III H. til de hollandske Jøder
Samuel og Joseph de Lima, der fik Skøde paa den 1664 (mærk St. Blichers Novelle
»Jøderne paa Hald"; se ogsaa „Dania", VIII S. 40: „Halds Frydeskrig"). Samuel
de Limas Enke Rachel solgte 1703 H. (23, i alt 279 Td. H.) for 9770 Rd. til General-
major Gregers Daa (f 1712, se S. 592). Hans Stifson Ove Henrik Baron JuelRysen-
steen solgte 1717 FL for 9^X0 Rd. til Etatsr., Amtmand Hans Sccrup, hvis Svigersøn
Justitsr., Landsdommer Enevold Heug 1731 arvede den (23, 60 og 467 Td. H.) Paa
Aukt. efter ham 1741 købte Christen Hcug Gaard og Gods (i alt 412 Td. H.) for
11,500 Rd., men solgte den 1745 til Stiflamtm. , Baron Gyldcnkrone, hvis Enke
Grevinde Knuth 17.50 solgte H. (23, 43 og 359 Td. H.) til Landsdommer Fr. Schin-
kel, f 1794, hvorefter den 1797 blev solgt af hans Svigerson Kaptcjnlicutn. M.
Braem for 29,244 Rd. til Ove Høegh-Guldbcrg. Efter hans Dod 1808 solgte Arving-
erne H. for 46,00(3 Rd. til Landsdommer H. .\1. Hoff, fra hvis Bo den 1810 afhænde-
Nørlyng Herred. — Dollerup Sogn.
693
des for 55,400 Rd. til J. E. Rosborg og C. Tolstrup. Rosborg blev Eneejer 1826 og
solgte den 1847 for 67,000 Rd. til Staten, som 1851 solgte den for 62,100 Rd. til
F. Ant. M. Krabbe (af Damsgaard-Krabberne). Efter hans Død 1881 gik den for
231,092 Kr. over til Sonnen, Folketingets dav. Formand, Herredsfoged Chrf. Krabbe,
som 1892 overdrog den til sin Son, Jægerm. A. K.
■ Nyere Undersogelser have paavist 4 Steder for Halds Beliggenhed, fer den nuv.
Hovedgaard opfertes. Det ældste Hald, N. V. for Søen paa en Bakkeskraaning, er et
ret vel bevaret Voldsted, der hører til den Gruppe gamle Borganlæg, som karakteri-
seres ved, at de ligge hojt paa fast Grund og ikke dækkes af egentlige Volde;
men det er af de mindste af den Art Voldsteder. Det er en aflang, firkantet Plads,
som ved en Tværgrav er delt i to Dele, henh. 110x120 og 65-80 X 120 F.; uden
om Pladsen er i Bakkeskraaningen en dybere Grav, over hvis Bund Banken har
hævet sig 20 Fod. Dette ældste Hald, paa Resens Kort „Brattingsborg", har en
senere Tradition villet udpege som „Valdemars Skanse'' under hans Belejring af
Niels Bugge. (Se S. Muller, Vor Oldtid S. 646). Senere flyttedes H. ned til Søen
paa en forhen helt af Vand omflydt Plads, lige over for Bækkelund Hotel. Dette
andet Hald, „Gammelhald", er en oval, omtr. 20 F, høj Borgbanke, foroven 220 X 270
Hald Aar 1900.
F., der mod O. til Soen har et jævnt Affald, men paa de andre 3 Sider synes at have^
været omgiven af Vold og Grav. Det tredje Hald opfortes paa et Næs nordøstligere*'
i Søen. Voldstedet, der er det betydeligste, bestaar af en aflang, firkantet Plads, paa
alle Sider begrænset af hoje Jordvolde. Pladsen eller Borggaarden, hvis Bygninger nu
næsten helt ere forsvundne, er 80 x 2t.» F. og ligger kun 6-8 F. over Soen ; Voldene
ere 17-25 F. over Søen, 170 F. lange i G.-V. og 325 F. i N'.-S.; ind mod Land
ere de dobbelt saa svære (omtrent 100 Fod i Grunden) som ud mod Søen. Uden
for Vestvolden har der været en Grav. Adgangen fra Land til Borggaarden
var ad en Landtange mod S. V., hvor der endnu findes svage Murlevninger af
Porthuset. Ved Vestvolden staar Ruinen af et rundt Taarn af røde Munkesten, 30 F.
i Gnmst., nu 21 F. hojt; det istandsættes nu. Paa Sydvolden findes Levninger af
Murværk af raa Kamp. I Borggaardens sydl. Hjorne udgravedes 1829 Fundamenter
af en Bygning, 74 X 28 F. M. H. t. Opførelscstiden for andet og tredje Hald er
andet Hald rimeligvis Niels Bugges Hald, der blev nedbrudt ifl. Dron. Margrethes ovenn.
Bestemmelse af 1393, og tredje Hald opf. af Biskop Jørgen Friis omtr. 1528; at de 3
sidste kat. Viborgbisper have resideret paa H., er sikkert urigtigt. (Efter oi ældre
694 Viborg Amt,
Antagelse var andet H. det ældste, tredje H. var bygget af Niels Bugge, forste H.
var som nævnt kun en Skanse fra Belejr. 13a5, og paa Tomten af Bugges H. havde
Jergen Friis opf. sin Borg). Tidligst i Slutn. af 1529 forlagde Jørgen Friis sin Residens
til H., under hvilket han altsaa lagde Bispedømmets store Gods. Af det tredje Halds
Bygninger i 2. Halvdel af 17. Aarh. har man et Billede hos Resen. Da de vare helt
forfaldne, nedbrød Gregers Daa dem i Beg. af 18. Aarh. og opførte i Stedet en ny
Hovedbygn. (det fjerde Hald), noget nærmere ved Soen end den nuv, (i Haven paa-
vises Kældere deraf), i 1 Stokv. af Mur og Bindingsværk, og omgav den med en Have
i fransk Stil. Endelig opførte Schinkel 1789 den nuv. Hovedbygning (det femte Hald)\
den er af røde Mursten i 1 Stokv. med et 3 Stokv. højt Taarn paa Midten. Schinkel
paataenkte at oprette et privat Kapel paa Gaarden, hvad der vistnok har givet Anledn.
til den Fortælling, at han vilde gøre Bygningen til Sognekirke. I et af Værelserne
hænge Portrætter bl. a. af Brødr. Lima. I den store Have, med smukke Alleer, Ter-
rasser osv., findes det franske Anlæg bevaret. (Se jf. G. Bur man- Becker, Efterretn.
om de gamle Borge osv., I S. 141 flg. og III S. 90 flg.; A. Fabricius, H. og Omegn,
Kbh. 1874; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 197 flg.).
I Nærheden af Hald ligger Udsigtshøjen Guldbergshøj. — Om en Højrække se
Frederiks Sogn.
Ravnstrup Sogn, Anneks til Dollerup, omgives af det andet Anneks
Finderup, Viborg Kobstadsjorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Borris,
Gammelstrup og Mønsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger i Mil V. for
Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 161 F., 50,5
M.) ere overvejende sandmuldede med en Del Hede og nogen Plantage.
Fiskhæk Aa løber gennem Sognet og danner noget af Vestgrænsen, hvor
ogsaa Bredsgaard »S>, omtr. 16 Td. Ld., ligger. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Viborg til Holstebro og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3140 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug
336, Byg 64, Havre 295, Boghvede 81, Bælgsæd 7, Spergel 27, Blandsæd til Moden-
hed 7, Grøntf. 14, Kartofler 51, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 243, Have 8, Skov 140, Moser 30, Kær og Fælleder 84, Hegn 21,
Heder 362, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 29 Td. Kreatur hold 1898:
89 Heste, 452 Stkr, Hornkv. (deraf 213 Køer), 646 Faar, 210 Svin og 2 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 11 Selvejergaarde med 18,
14 Arvefæstegd. med 28, 30 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Vj 1890: 357 (1801: 171, 1840: 190, 1860: 221, 1880: 292), boede i
60 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 30
af Industri, 20 af forsk, Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ravnsirup ^ ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mejeri
og Vandmølle med Valkeværk samt Jærnbanehpl.; Jegsirup. Gaarde og
Huse: Bredsgde., Gaarsdal, Hallum (1440: Halme).
Ravnstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 139. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere væsentlig af Granit i Overgangsstil. Nogle Vinduer
og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) samt Korbucn ere bevarede. Taarnet,
af Mursten med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere
Middelalder. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er senere. Koret er til Dels om-
bygget 1887 af rode Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granit-
døbefont.
Vorde Sogn, eet Pastorat med Fiskbæk og Romlund, omgives af Fisk-
bæk Sogn, Viborg Kobstadsjorder, Graabrodre Landdistr., Lovel Sogn, Rinds
Hrd. (Skals S.), hvorfra det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kir-
ken, mod N. V., ligger P/^ Mil N- N- V. for Viborg. De højtliggende, bak-
kede Jorder (Galgehoj, 217 F., 68 M., med trig. St.) ere dels sandede og
letmuldede, dels gode, muldede. Langs Fjorden gode Enge, mod S. nogen
Nørlyng Herred. — Dollerup, Ravnstrup, Vorde og Fiskbæk Sogne. 695
Hede og Lyngsø, omtr. 3 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Vib. -Aalestrup
Banen og Landevejen fra Viborg til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 3775 Td. Ld., hvoraf 1351 besaaede (deraf med Rug 355,
Byg 157, Havre 611. Boghvede 43, Bælgsæd 8, Grøntf. 35, Kartofler 84, andre
Rodfr. 54), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 638, Have 21, Skov 52, Moser
66, Kær og Fælleder 133, Hegn 10, Heder 215, Veje og Byggegr. 90, Vandareal
m. m. 15 Td. Kreatur hold 1898: 230 Heste, 814 Stk. Hornkv. (deraf 430 Køer),
1096 Faar, 514 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 115 Td. ; 42 Selvejergaarde med 98, 55 Huse med 17 Td. Hrtk. og 23
jordløse Huse. Befolkningen, ^a 1^90: 660 (1801: 353, 1840: 398, 1860:
499, 1880: 640), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk-
somh., 423 af Jordbr., 4 af Gartneri, 76 af Fiskeri, 77 af Industri, 10 af Handel, 6 af
forsk. Daglejervirksomh., 33 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorde med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlings-
hus (opf. 1884); Kjølseng (Kjølsen, o: Kjelds Eng) med Missionshus (opf.
1889), Vejr- og Vandmølle og Jærnbanehpl. ; Hjarbæk, Ladeplads med
Havn, Kro og Statstelefonst. Navntoft, Gde. og Huse. Lyngsøgd. med
Skole, Kjølsenggde.^ Lunds gde., Vor de gde.
Vorde S. , een Sognekommune med Annekserne , hører under Fjends-
Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr. , 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 136.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere i Overgangsstil af Granitkvadre. Nogle
oprindl. Vinduer ses. Syddøren, i det senere opf. Vaabenhus, benyttes endnu (Dø-
ren er skænket 1623 af Christen Worre til Kjærgd.), Norddøren er tilmuret. Den
spidse Korbue bæres af et Par svære Gesimssten, paa den ene nogle udhugne Lind-
orme (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 265). Taarnet, af Granit og Mursten og med
Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Skibets og Korets Sydside
er ombygget 1885. Altertavle og Prædikestol, sidste med .Aarst. 1671, ere fra Graa-
brødrekirke i Vib. (se S, 580); herfra stammer ogsaa det sjældne Kors paa Messe-
haglen. Granitdøbefont med Lovværk paa Kummen. I Skibet Epitafium over Anders
Christensen i Lundsgd., f 1661, og Hustru, opsat af Sønnen, Præsten Niels Lunds-
gaard til Ørslevkl. (Malerier af de afdøde).
Hjarbæks Betydning som Ladeplads for Viborg er nu forbi, efter at Jærnbanen
er aabnet; Hjarbæk Toldsted ophævedes 1865, og Havnen, der anlagdes 1840 og
senere udvidedes indtil 9 F., er nu opfyldt af Mudder og har ved det ydre Brohoved
kun 3-4 F. Vand; nu istandsætles den paa Statens Bekostning. Nu er Fiskeriet
Hovederhverv.
Ved Vorde er Gravhøjen Galgehøj fredlyst. — Ved Vordegd. ligger Voldbakken,
en firkantet Borgbanke (75 X 95 F.) med Rester af omgivende Grave ; paa Banken
er der opgravet Munkesten. Sagnet lader Rane Jonsen have ejet denne Borg.
Ved Vorde Kirke var et af Viborg Domkapitels vigtigste Birketing, som omfat-
tede Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, hvor Kapitlet havde mange Ejendomme. —
I Fundatsen for Vib. alm. Hospital af "/, 1583 bestemtes, at Hospitalsforstanderen
fremtidig skulde være en Præst, der tillige skulde have Vorde, Fiskbæk og Romlund
Sogne, til hvilke han dog skulde holde en Kapellan. Allerede i 17. Aarh. synes dog
de tre Sogne at være blevne et eget Pastorat.
Fiskbæk Sogn, Anneks til Vorde, omgives af dette, Viborg Købstads-
jorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Kvols S.), hvorfra det skilles
ved Fiskbæk samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod V., ligger V\^ Mil N. V.
for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med nogen
Hede mod 0. I Sognet Fiskbæk Sø, omtr. 9 Td. Ld., og Rogenstrup »S>,
6 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Skive, over Nybro,
og Vib. -Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 881 besaaede (deraf med Rug
^
696 Viborg Amt.
240, Byg 75, Havre 354, Boghvede 39, Bælgsæd 13, Spergel 6, Blands. til Modenh.
21, Grontf. 36, Kartofler 59, andre Rodfr. 38), Afgræsning 748, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 242, Have 14, Skov 34, Moser 27, Kær og Fælleder 41, Hegn 9, Heder m. v.
340, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: Hl Heste,
433 Stkr. Hornkv. (deraf 237 Koer), 509 Faar, 282 Svin og 10 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 52 Td.; 21 Selvejergd. med 42, 45 Huse
med 10 Td. Hrtk., 13 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 418 (1801: 152,
1840: 229, 1860: 281, 1880: 346), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: I
levede af immat. Virksomh., 294 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 30 af Industri, 41 af
forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fiskbæk med Kirke, Skole, Vandmølle og Andels-
mejeri; Rogens frup^ begge ved Landevejen; Løgstrup med Jærnbane- og
Telegrafst. Melgde. Ørredgd. (1440: Ørre) med Teglværk. Vester gd.
Fiskbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og -det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5.
Udskrivningskr.' 137. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Gra-
nitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et i den senere Middelalder tilbygget Taarn
mod V., med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet; men dets evre Del er
senere nedtaget, og i Stedet er opf. et løgformet Bindingsværksspir med Fløjstang
(restaur. 1900). Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. og Vinduerne til-
murede) samt Korbuen ere bevarede. Paa Korgavlen: FBSM. 1842 (o: Fiskbæk Sogne-
mænd, der da købte Kirketienden). Prædikestol i Renæssancestil fra 1641. Malm-
alterstagerne ere skænk. 1650 af Hans Olufsen og Else Bolisdatter, Løgstrup. Ro-
mansk Granitdøbefont med Lovværk paa Kummen. I Skibet et Krucifiks, i Korgulvet
Ligsten over Bøjle (?) Christensen i Løgstrup, f 1643, og Hustru Else Bolisdatter.
Ved Fiskhæk samledes en Del af den Flaade, hvormed Knud den hellige vilde
drage mod England 1085. — Niels Mikkelsen Krabbe maatte 1408 afstaa Fiskbæk
Gods til Dronn. Margrethe for Brud paa Tingfred; Hr. Tyge Krabbe fik Godset til-
bage 1523. — Fra Gaarden Løgstrup stammer Familien Luxdorph, hvis første Med-
lem Oversekretær Bolle L., f 1698, var Søn af en Bonde Christen Bollesen fra L., og
som uddøde med Gehejmer. Bolle Willum L., f 1788. — Ørredgaard ejedes 1724
af Fr. Chr. Høg. — I Sognet har ligget en By Ormstrup, der nævnes 1355 og 1408,
og et øde Byggested Knudslund (endnu er der et Hus af dette Navn), der nævnes
1443. (Flere Steder ses tydelige Spor af fordums Opdyrkninger). — I Sognet en
stor, hvid Sten, Algestenen.
Ved Fiskbæk gjordes 1831 et betydeligt, i et Broncekar liggende, Møntfund,
bestaaende af 8-9000 danske Kobbermønter (Borgerkrigsmønter), nedlagte i 1. Halv-
del af H.Aarh. (se Nord. Tidsskr. f. Oldk., 1 S. 206).
I Sognet er der fredlyst 1 Dysse og 11 Gravhøje.
Romlund Sogn, Anneks til Vorde, omgives af det andet Anneks Fisk-
bæk, Viborg Kobstadsjorder og Ravnstrup Sogn samt Fjends Hrd. (Borris,
Taarup og Kvols S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk. Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede
Jorder (Brunhøj, 169 F., 52 M.) ere sandede, med nogen Hede mod N. 0.
og V. Det østl. Hjørne berøres af Vib. -Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2863 Td. Ld., hvoraf 1032 besaacde (deraf med Rug
297, Byg 71, Havre 393, Boghvede 76, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 6, Grøntf.
48, Kartofler 76, andre Rodfrugter 50), Afgræsning 953, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
262, Have 16, Skov 109, Moser 27, Kær og Fælleder 50, Hegn 9, Heder 338, Veje
og Byggegr. 66 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 472 Stkr. Hornkv. (deraf 256
Køer), 583 Faar, 312 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 45 Td.; 18 Sclvejergaarde med 32, 42 Huse med 13 Td. Hrtk.
og 7 jordlose Huse. Befolkningen, »/j IB90: 352 (1801: 141, 1840: 194, 18rjO:
275, 1880: 337), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virk-
somh., 258 af Jordbr., 4 af Gartneri, 51 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Dag-
lejervirks. og 21 af deres .Midler.
Nørlyng Herred. — Fiskbæk, Romlund og Rødding Sogne. 697
I Sognet Byerne: Romlund med Kirke og Skole; Kirkebæk. Boller gde.\
Vejsbækgd.
Romlund S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
under 5. Udskrivningskr.' 138. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, opf. i Overgangsstil,
væsentlig af Granit, dog ogsaa af røde Mursten, og et 1872 opf. Vaabenhus, af
Mursten, mod S. Dørene (den spidsbuede Nordd. er tilmuret) ere bevarede. Ny
Altertavle med Maleri (Christus i Getsemane) af Wenzel Tornoe. Prædikestol fra
1685. Granitdøbefont. I Skibet et Krucifiks, med Indskr. fra 1704, og et Epitafium
over Oluf Olufsen, f 1704, og Hustru.
Boller var fordum en By (1555 nævnes „Mikkel Ibsen udi B."; endnu 1625 ejede
Vib. Domkapitel en Gaard i B.) og senere en Hovedgaard, der 1600 tilhørte en Adels-
mand Niels Thomesen, der med sin Hustru Karen Krag er begr. i Kirken. Jørgen
Rosenkrantz skødede 1668 B. til Mogens Krag, som 1669 solgte den for 270 Rd.
til Brødr. Oluf (f 1704) og Christen Olufsen i Boller; den kom saa til Jørgen Peder-
sen Schals, som 1720 solgte den til Adam Ernst Pentz, der straks solgte den med
Mølle (8 Td. H.) til Stadskæmner i Vib. Jens Jørgensen Serup, der 1726 solgte den
med Ml. for 2520 Rd. C., 344 Rd. i Kroner og 100 Dukater til Matth. Gandorff i Vib.,
sagtens paa dennes Hustru Cath. Kirst. Arctanders Vegne, thi paa Aukt. efter hende
1733 fik han selv for 2125 Rd. Skøde paa B. (8, 31 og 52 Td. H. m. m.). Han
solgte den (8, 24 og 29 Td. H.) 1751 til Mads Rosborg, der endnu 1771 ejede den,
men 1778 solgte Jacob Rosborg den (8, 23 og 47 Td. H.) for 5500 Rd. til sin Fætter
Krigsr. Hans Rosborg. Dennes Enke A. Wassard ægtede Niels Ferslev, der 1797
solgte B. for 1 1,000 Rd. til Lars Wandborg Friis.
Rødding Sogn omgives af Annekserne Løvel og Pederstrup, Vammen Sogn,
Sønderlyng Hrd. (Tjele, Viskum og Vejrum S.), Tapdrup og Asmild Sogne,
Viborg Købst. og Landdistr. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. 0. for
Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.)
ere lerede og muldsandede; en Del Hede og Skov (Sødal Sk.). I Sognet
Rødding 6>, den østl. Del af Loldrup Sø, hvorigennem MøUeaa løber,
en Del af Rød Sø (se S. 699) samt Vansø.
Fladeindholdet 1896: 5371 Td. Ld., hvoraf 1713 besaaede (deraf med Rug
459, Byg 187, Havre 815, Boghvede 40, Blands. til Modenh. 32, Grontf. 49, Kar-
tofler 68, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 1452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have
24, Skov 290, Moser 47, Kær og Fælleder 138, Heder 695, Veje og Byggegr. 116,
Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 1070 Stkr. Hornkvæg
(deraf 541 Køer), 1394 Faar, 493 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 124 Td.; 36 Selvejergaarde med llJO, 73 Huse med 24 Td.
Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 680 (1801: 248, 1840:
408, 1860: 446, 1880: 632), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede
af immat. Virksomh. , 493 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 84 af Industri, 3 af Handel,
38 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rødding med Kirke, Præstegd., Skole og Andels-
mejeri; BatuTii (gml. Form: Bartum); Sønder- og Nørre- Ingstrup med
Skole og Vandmølle. Ingstruphede ^ Ode. og Huse. Ho vedgå ar den Sødal
har 20V8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4 Vi Td. Skovsk., omtr. 820 Td. Ld. (i
R. og Løvel S.), hvoraf 80 Eng, 350 Skov, 120 Flede, Resten Ager. Andre
Gaarde: Klarisgd., Søgd., Overgd., Over- og Neder-Kokholm, Mejlgd.
Rødding S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Fjends-
Norlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landetings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 135. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc
698 Viborg Amt.
paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret (tilmurede) og Korbuen
ere bevarede; Syddorcn benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere Middel-
alder ere Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet, og Vaaben-
huset, af Mursten. Skibs og Kors Sydside samt Korgavl ere 1891 ombyggede.
Altertavle i Rokokostil. Udskaaren Prædikestol fra 1646. Granitdobefont. Ved Ind-
gangen til denne en Del ret værdifulde Alabasttavler med Fremstillinger i Haut-
relief af Lidelseshist. m. m. (nogle af dem ere gaaede tabt i Nutiden). Prægtigt,
baldyret Alterklæde fra kat. Tid. Paa Kirkevæggen et Billede af And. Kjærulf og
Hustru, f. Braes (tidligere paa Sedal). I Koret stort Epitafium over Verner Parsberg
til Sedal, hvis Lig tillige med andre findes i en Begravelse under Koret. Klokken,
med Majuskelindskr., men uden Aarst., er. vistnok fra 14. Aarh.
Sedal skal tidligere have heddet Stapelgaard og tilhert Erik Glippings Kammer-
svend Rane Jonsen, men være nedbrudt efter Kongens Mord og genopbygget paa sit
nuv. Sted. I 16. Aarh. tilherte den Chrf. Parsberg (f 1608), derefter Sønnen Verner P.,
der endnu 1663 ejede S. (16 Td. H.). De flg. Ejere vare hans Broderdatter Ellen P., g.
m. Ebbe Gyldenstierne, 1683 Jens Simonsen, hvis Enke Birg. Bille ægtede Ove Jensen
Mangor, der 1707 solgte S. (19, 27 og 214 Td. H.) til Justitsr. Henr. Bille til Mejlgd.,
hvis Børn solgte den til Assessor Bent Winter; Sønnen Niels Bentsen W. pantsatte
1722 S. til Anders Kjærulf til Bjornsholm for 12,000 Rd., hvorefter denne 1729 fik
Skøde paa Gaarden. 1749 solgte Peter Enevold Braes S. (19, 59 og 219 Td. H.),
som han havde arvet efter sin Fader Didr. Chr. B., for 9000 Rd. og 50 Speciesdu-
kater til Diderik Iversen paa Sødal (f 1764). Paa Auktion efter dennes Enke Ane
Cathr. Friisenberg 1766 blev S. købt for 25,600 Rd. af Andr. Friisenberg; derefter
fulgte Henrik F., f 1810, hvis Enke Anne Elisabeth Lauridsdatter Sundstrup 1813
ægtede Chr. Tolstrup til Hald, f 1817; 1826 købtes den af R. Bay for 6500 Rd.,
1841 af J. Bjerregaard for 30,000 Rd.. 1847 af M. L. Kali for 45,000 Rd., hvorefter
den 1860 overtoges af Statskassen, der 1866 solgte den for 60,050 Rd. til den nuv.
Ejer, Kmjkr. P. L. Baron Petersdorff. — Hovedbygningen, der tidligere har
været omgiven af Grave, er opf. 1865 af Grundmur i I Stokv., med 2 ældre Fløje.
Ved Rødding er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Batum de 5 Vanhøje, ved Bjerre-
gaard den anselige Store Viskumhøj.
I Klemmebrevet af 1555 siges, at Rødding og Love! Sogne efter den dav. Præsts
Død skulde være Annekser til Sortebrødre Sognekirke i Viborg; Pederstrup Sogn
henlagdes vistnok ogsaa dertil. Fra ^/^ 1728 til ^/g 1786 vare de 3 Sogne perpetu-
erede til Kaldet og styredes af en Kapellan; da bleve de (ifl. Reskr. af 1776) et eget
Pastorat.
Level Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og det andet An-
neks Pederstrup, Rinds Hrd. (Skals S.), fra hvilket det skilles ved Skals
Aa, og Vorde Sogn samt Viborg Landdistr. Kirken, mod 0., ligger 1^4 Mil
N. N. 0. for Viborg. De især i den sydl. og vestl. Del noget højtliggende og
bakkede Jorder ere sandede, enkelte Steder lerblandede, med en Del Hede.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Aalborg og til Løgstor.
Fladeindholdet 1896: 5322 Td. Ld., hvoraf 1549 besaaede (deraf med Rug
389, Byg 144, Havre 720, Boghvede 48, Bælgsæd 5, Spergel 15, Blandsæd til Modenh.
36, Grøntf. 84, Kartofier 67, andre Rodfr. 38), Afgræsning 1318, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 1002, Have 21, Skov 35, Moser 54, Kær og Fælleder 495, Hegn 8, Heder
m. v. 750, Veje og Byggegr. 83, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898:
244 Heste, 915 Stk. Hornkvæg (deraf 455 Køer), 1350 Faar. 304 Svin og 6 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsbartk. 1895: 1 11 Td.; 36 Selvejcrgaarde
med 96, 53 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, '/a
1890: 585 (1801: 2U4, 1840: 292. 1860: 373, 1880: 494), boede i 102 Gaarde og
Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 70 af Industri, 7
af Handel, 28 af forsk. Daglcjervirks., 22 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Løvel, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1882), Vandmølle og Telefonst. samt Valgsted for Amtets
5. Folketingskr. ; Aastrup med Teglværk; Havris\ Kistrup med Forskole.
Lovcl S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
Nerlyng Herred. — Rødding, Level, Pederstrup og Vammen SoRne. 699
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5.
Udskrivningskr.* 134. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og
det lange Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. I Koret eet oprindl. Vindue; Korbuen mangler. De oprindl. Dere (Nordd.
tr.muret) sidde umiddelbart ved Vestgavlen (maaske har da Skibet været længere).
Fra den senere Middelalder ere det lille Taarn, af Granit og Munkesten, uden For-
bindelse med Skibet og med aaben Spidsbue mod V. til Klokken, og Vaabenhuset,
af Munkesten. Korgavlen er omsat i 19. Aarh. og den øverste Del opf. af Mursten.
Korets Sydside er ombygget 1886. Altertavle, med Malerier, og Prædikestol ere i
Barokstil. Malmalterstagerne ere skænkede 1722 af Bisp Lintrup. Granitdøbefont.
Ved Level er der fredlyst 1 Gravhøj.
Pederstrup Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og det andet
Anneks Løvel, Rinds Hrd. (Skals, Bjerregrav og Hersom S.), fra hvilket
det skilles ved Skals Aa, og Vammen Sogn. Kirken, mod 0., ligger 1^/^
Mil N. N. 0. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere san-
dede, med nogen Hede og Enge langs Skals Aa. Til Sognet hører den
vestl. Del af den omtr. 500 Td. Ld. store Rad Sø. Gennem den nordvestl.
Del gaar Landevejen fra Viborg til Aalborg over Løvel Bro.
Fladeindholdet 1896: 2119Td. Ld., hvoraf 627 besaaede (deraf med Rug 168,
Byg 68, Havre 301, Boghvede 9, Grøntf 50, Kartofler 23, andre Rodfr. 8), Afgræsn.
594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 365, Have 5, Skov 16, Moser 3, Kær og Fælleder 162,
Heder 291, Flyvesand 10, Veje og Byggegrunde 45 Td. Kreatur hold 1898:
105 Heste, 364 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 597 Faar, 156 Svin og 6 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 51 Td.; 20 Selvejergaarde
med 44, 13 Huse med 6 Td. Hrtk., 4 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890:
229 (1801: 107, 1840: 158, 1860: 181, 1880: 204), boede i 41 Gaarde og Huse;
Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 188 af Jordbr., 7 af Industri, 7 af forsk.
Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Pederstrup med Kirke og Skole; Vraa. Løvelbro
Kro. Flere Teglværker.
Pederstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse,
samt 5. Udskrivningskr.' 133. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granit
paa Sokkel med Skraakant, og et af Bindingsværk senere opf. Vaabenhus mod N.
Syddoren benyttes endnu. I nyere Tid er der foretaget Ombygninger af Murene
(Korgavlen er af røde Mursten). Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri
(Christus i Templet) af Jæger i Viborg. Prædikestol fra 1635. Granitdobefont med
Lever og Menneskehoveder paa Kummen. Over Korbuen et Krucifiks samt St. Knud
og en anden Figur, udsk. i Træ. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Dalsgaard er mulig den Gaard D., der 1354 ejedes af Laur. Nielsen og 1449 af
Ove Tagesen og Fru Gissel Podebusk blev skodet til St. Hans Kloster i Viborg.
Vammen Sogn, eet Pastorat med Lindum og Bigum, omgives af dette,
Rinds Hrd. (Klejtrup og Hersom S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, Peders-
trup og Rødding Sogne samt Sonderlyng Hrd. (Tjele S.), fra hvilket det skilles
ved Tjele Aa og Tjele Langsø^ af hvilken en Del horer til Sognet. Kirken,
midt i Sognet, ligger 1^/41X111 N. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede
Jorder ere dels muld-, dels skarpsandede, med Enge langs Skals og Tjele Aa.
Fastruplund Skov. Den østl. Del af Rød Sø horer til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3929 Td. Ld., hvoraf 1366 besaaede (deraf med Rug 325,
Byg 197, Havre 661, Boghvede 27, Bælgsæd 8. Blands. til Modenh. 23, GronV. 30.
Kartofler 61, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1187, Høslæt, Brak, m. m. 798, Have 20,
Skov 100, ubevokset 6, Moser 36, Kær og Fælleder 150, Hegn 4, Heder 175,
700 Viborg Amt.
Stenmarker 6, Veje og Byggegrunde 68, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold
liS98: 188 Heste, 841 Stkr. Hornkv. (deraf 425 Koer), 1072 Faar, 381 Svin og 32 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 120 Td. ; 30 Selvejergaarde med
95, 1 Fæstegd. med 5, 67 Huse med 20 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 521 (1801: 263, 1840: 331, 1860: 413, 1880: 515), boede i 107
Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 385 af Jordbr., 58 af Indu-
stri, 5 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vammen (12 iA-: Wathum, 1418: Wammendal) med
Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1880), Købmandshdl. og
Mølle; Fastrup\ Norup \ lorup. Gaarde: Fastruplund^ Sønderholm^ Søn-
derups Hdvgd., Lægiagergd., Pøtgd.^ Ves ter gd. og Nævegd.
Vammen S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-
Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr.samt 5. Udskrivningskr.' 132. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Det brede, hoje Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og Kor-
buen ere bevarede; en lign. Bue fører fra Kor til Apsis, men er senere tilmuret.
Syddøren, med Sejle paa hver Side og Tympanon, benyttes endnu; Norddoren, med
Halvsojle paa hver Side og et Kors paa den store Overligger, er tilmuret. Taarnet,
med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og Munkesten, ere
fra den senere Middelalder. Sydsiden af Skib og Kor samt Apsis ere ombyggede
1875. Altertavle i Renæssancestil. Ny Granitdøbefont. I Vaabenhusets udv. Mur
en middelalderlig Ligsten,
I Vammen boede 1626 en Adelsmand Niels Brun. — To Gaarde i V. hed 1455
Hoffuetloijcen n .
Ved Vammen er der fredlyst 4 og ved Torup andre 4 Gravhøje, deribl. de to
Tinghøje. Ved Genopførelsen af Vib. Domkirke bortførtes bl. a. Granitsten fra en
Jættestue, som helt ødelagdes.
Bigum Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Vammen, omgives af
dette og mod 0. af det andet Anneks Lindum, mod N. af Rinds Hrd.
(Klejtrup S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og mod S. af Sonder-
lyng Hrd. (Vinge S.), paa hvis Grænse ligger Tjele Langsøy hvoraf en
Del hører til Sognet. Kirken, mod S., ligger 2^2 Mil N. 0. for Viborg og
1^/4 Mil S. V. for Hobro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerede
og sandede. En Del Skov (Bigum Sk.).
Fladeindholdet 1896: 1693 Td. Ld., hvoraf 435 besaaede (deraf med Rug 102,
Byg 66, Havre 214, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 3, Grontf. 10, Kartofler
16, andre Rcdfr. 14), Afgræsn. 314, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 237, Have 6, Skov
556, ubevokset 47, Moser 9, Kær 18, Heder 41, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreatur-
hold 1898: 56 Heste, 291 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer), 371 Faar, 97 Svin og
7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 53 Td.; 8 Selvejer-
gaarde med 35, 3 Fæstegd. med 11, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, Va 1890: 201 (1801: 142, 1840: 169, 1860: 156, 1880: 191),
boede i 35 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 134 af
Jordbr., 16 af Industri, 3 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler,
og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bigum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. Vs
1886; 51/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 50,204 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef.
2494 Kr., Antal af Konti 273); Eriksirup. Bigum Huse.
Bigum S. , een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet
samt 5. Udskrivningskr.* 131. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken, paa en Odde i Tjele Langso, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer ses; begge Døre (Sydd. tilmurct)
Nørlyng Herred. — Vammen, Bigum og Lindum Sogne. 701
ere bevarede; Norddoren har Halvsejler med som Mandehoveder formede Kapitæler.
Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af
Mursten, er langt yngre. Sydmuren er til Dels ombygget 1874 og 1888. Granit-
debefont. I Koret lille Epitafium over Maren Eriksdatter Juul til Bigum, f 1600, samt
Prydelser fra hendes Ligkiste.
I Bigum laa tidligere to smaa Hovedgaarde Østergaard og Vestergaard. O. eje-
des 1471 af Simon Spend, og derefter af Sønnerne Anders og Jens S., hvilken sidste
1511 solgte den til Mogens Munk, hvis Datter Fru Ide Munk ejede den 1573. Vestergd.
eller Bigumgd. ejedes 1468 af Jep Mogensen, 1489 af Datteren Gye Ibsdatter og
hendes Ægtefælle Philip Unger, Sønnen Otte U. 1501, hans Søster Karen, g. m. Jep
Brenderup, dennes Døtre Maren, Erik Juuls, der 1573 laa i Proces med Fru Ide
Munk, og Jfr. Edel Jepsdatter. Med Maren Eriksdatter Juul (se under Kirken) kom
Gaarden til Jesper Nielsen (Basse). Hun synes ogsaa at have erhvervet Ostergd.,
men Jesper Nielsen synes at være forbleven paa Bigumgd., thi 1613 skrev hans 2.
Hustru Maren Knudsdatter sig endnu til B. De flg. Ejere vare Fru Kirsten Munk
1620, Chr. Grubbe, der 1624 solgte halve Ostergd. i B. til Iver Juul, Iver Lykke
til B. 1623-47, Erik Grubbe 1638 og 1684, der sikkert solgte B. sammen med Tjele
til Gert Didr. v. Levetzau, som 1713 frasagde den sin Frihed, da den i 20 Aar havde
været en Bondegaard. "-^
Ved Bigum er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Taarupgaard Skov 1.
Lindum Sogn, Anneks til Vammen, omgives af dette og Bigum,
Rinds Hrd. (Klejtrup S.) og Randers Amt (Onsild Hrd.), fra hvilket det for
en Del skilles ved Skals Aa, samt Sønderlyng Hrd. (Vorning og Vinge S.),
fra hvilket det skilles ved Tjele Aa, som gennemløber Tjele Langs ø, hvis
østl. Del ligger i Sognet. Kirken, mod V., ligger 2^/4 Mil N. 0. for Viborg
og 1^2 ^^il S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder
(Ulvebjærg, 176 F., 55 M.) ere dels skarp-, dels muldsandede. Over '^\^
er dækket med Skov (en Del af Lindum Sk.). Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3813 Td. Ld., hvoraf 721 besaaede (deraf med Rug 169,
Byg 106, Havre 343, Boghvede 24, Spergel 8, Grentf. 15, Kartofler 42, andre Rodfr.
12), Afgræsn. 454, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 572, Have 17, Skov 1395, ubevokset 39,
Moser 47, Kær og Fælleder 441, Heder 68, Veje og Byggegr. 57 Td. Kre'a tur-
hold 1898: 125 Heste, 610 Stkr. Hornkv. (deraf 259 Koer), 844 Faar, 230 Svin og
8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 112 Td.; 16 Selv-
ejergaarde med 72, 8 Fæstegd. med 30, 38 Huse med 10 Td. Hrtk. og 11 jordlose
Huse, c. V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1890: 409(1801: 275, 1840: 275,
1860: 291, 1880: 356), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af
immat. Virksomhed, 254 af Jordbr., 44 af Industri, 20 af Handel, 52 af forsk.
Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindum (1200: Lynum, 1467: Lyndom) med Kirke,
Skole og Kobmandshdl.; Sjørringiy^ld : Sorind), ved Landevejen, med Skole
og Kro. Hvornum Vasehus^ Od. ved Vasehusbroen. Jdasminde^ Skovridergd. ;
Høndrup og Sørig\ Skovfogedhuse. Brobjærggd.^ C/s/tus, Od., Lokkegd.
Lindum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under Hobro Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 130. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Nogle Vinduer ses; Korbucn og bei;ge Dore, med Halvsojlcr, ere bevarede; ved den
tilmurede Nordd. ere Kapitælerne Mandehoveder. Taarnet, af Granit og Munkesten,
er fra den senere Middelalder (paa Taarnet Bogst. C. D. L. — H T. og Aarst. 1739), Vaa-
benhuset, af Mursten, langt yngre. Paa den i nyere Tid ombyggede Korgavl en Kvader
med et Mandchovcd. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). Granitdobefont.
Bakkebal i Sjorring nævnes 1440.
Ved Lindum er der fredlyst 3, ved Sjorring 6 Grav hej e.
Sønderlyng Herred.
Sogne:
Tjehy S. 70S. — Vin^^ey S. yoj. — Ørum, S. yc6. — Viskum, S. 707. ~ Vejrum,
S. yoS* — Vorning S. 708, — Kvorning, S. 709. — Hammershøj, S. yio. —
Narhæk, S, "/ii. — Sønderbæk, S. 712. — Læsten, S. yi2. — Bjerregrav, S. 71 S' —
Aalum^ S. 714. — Taanum^ S. 716. — Hornhæk, S, jiy.
ønderlyng Herred omgives af
Nørlyng Hrd., hvorfra det for
en stor Del skilles ved Tjele
Aa og Tjele Langsø, Middel-
som Hrd., hvorfra det skilles
ved Nørreaa, og Randers Amt
(Galten, Støvring og Nørhald
Hrd.). Størst Udstrækning,
omtr. 4 Mil, er fra V. til 0. ;
fra N. til S. er der højst l^/^
Mil. Overfladen er, naar und-
tages Aadalene , der omgive
Herredet, højtliggende og bak-
ket, især mod Udkanterne
(højeste Punkt: Vorning Bavne-
høj, 220. F., 69 M., med
trigonometrisk Station). Jor-
derne ere mod V. skarpe
og sandede, men blive bedre
mod 0. og ere gode mod S. 0. Der findes en Del Skov (i alt 2390
Td. Ld.). Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl.
I9V2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindhol-
det 41,556 Td. Ld. (4,i6 Q Mi^ 229,o5 Q Km.). Ager og Engs Hrtk. samt
halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2040 Td. Folketallet var Vg l^O^-
6771 (1801: 3492, 1840: 4558, 1860: 5455, 1890: 6646). I gejstl. Hens.
danner det eet Provsti med Middelsom Hrd., i verdsl. Hens. horer det under
Middelsom-Sonderlyng Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds (Tjele,
Vinge, Ørum, Viskum, Vejrum, .Vorning og Kvorning) og Randers Amts
3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Sendcrlyng Hrd., i Vald. Jrdb. Lyungæhæreth syndræ, horte i Middelalderen til
Ommersysscl, senere til Dronningborg Len og fra 16^>0 til Dronningborg Amt; se
videre S. 508.
Der er talt over 510 jordfaste Oldtidsmonumcnter (deraf knap 10 Dysser og andre
Senderlyng Herred. — Tjele Sogn. 703
Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men over 2/3 er nu slejfet eller mere eller
mindre forstyrret; Vio ^^^^O vare 39 fredlyste. Monumenterne ere talrigst i den
vestl. Halvdel; flest kendes fra Sognene Vorning (omtr. 75), Ørum (70), Aalum og
Kvorning (hvert 55), Tjele (50) og Sønderbæk og Vejrum (hvert 45).
Tjele Sogn omgives af Annekset Vinge, Kvorning, Ørum og Viskum
Sogne samt Norlyng Hrd. (Rødding og Vammen S.), hvorfra det skilles
ved Tjele Aa og Tjele Langsø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/4
Mil N. 0. for Viborg og 2^/4 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende,
for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, paa sine Steder
lerblandede. Til Sognet hører en Del af den 843 Td. Ld. siov^ Tjele
Langsø, Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4144 Td. Ld. , hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug
385, Byg 230, Havre 599, Blandsæd til Modenhed 124, Gremf. 6, Kartofler 39,
andre Rodfrugter 48), Afgræsning 1085, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1142, Have 27,
Skov 209, Moser 13, Kær og Fælleder 11, Heder 182, Veje og Byggegr. 41 Td.
Kreatur hold 1898: 186 Heste, 926 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 864 Faar,
424 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 151 Td.; 18 Selvejergaarde
med 115, 5 Fæstegd. med 21, 56 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 546 (1801: 250, 1840: 306, 1860: 391, 1890: 494),
boede 18901 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed,
358 af Jordbrug, 14 af Gartneri, 54 af Industri, 7 af Handel, 28 af forsk. Daglejer-
virks., 17 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Tjele Kirke ^ ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Fov-
lum (gml. Form: Føvlum), ved Landevejen, med Præstegd., Skole, Menigheds-
hus (opf. 1900), Hospital (til Bolig for gamle trængende fra Tjele Gods),
Sparekasse (opr. Vs 1867; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 47,620 Kr., Rentef.
3V2 pCt., Reservef. 3641 Kr., Antal af Konti 219) og 2 Kobmandshdlr.;
Formyre ^ ved Landevejen; Rise. Fovlumhede ^ Huse. Hovedgaarden
Tjele, under Stamhuset af s. Navn*), har 61^/8 Td. Hrtk., 550 Td. Ld.
(foruden Skovareal og fraliggende Enge), hvoraf 30 Eng, Resten Ager.
Andre Gaarde: Tjele Møllegd., Vesier- Tjele, Flarupgd, (omtr. 16 Td. H.).
Tjele S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middelsom-
Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 102.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med femsidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Den oprindl. Kirke bestod af Skib og Kor med lige Gavl, fra romansk
Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore ere bevarede; Nordd.
er tilmuret, Sydd., der benyttes, har Halvsojler og Tympanon med Kors. I den senere
Middelalder tilbyggedes Taarnet, af store Mursten paa Granitsokkel og med hvælvet
Underrum. I 2. Halvdel af 16. Aarh. udvidedes Koret, saa at Sidemurene opfortes i
Flugt med Skibets, og Korafslutningen — nu Sakristi, adskilt fra Koret — opfortes ;
Kor med Afslutn. og Skib bleve hvælvede, det sidste med Tøndehvælving. Ombyg-
ningen er foretagen af Jørgen Skram (hans og Hustrus Vaaboner findes paa Gjord-
buen; 1573 fik han kgl. Tilladelse til at nedbryde Taarnet og de to nordl. Kapeller
ved St. Hans Klosterkirke i Vib. for at benytte Materialet til at bygge paa T. Kirke).
•) Til Stapnhuset Tjele, som indbefatter Hovcdc^aardcnc Tjele og Vingecjd., hore omtr. 266 Td.
Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 111, Skovsk. 9',!t, Bondcr-^ods lOOi'j, Kirketiende -»5 Td..
i Kideik{)mmi>^kapitaler omtr. 895,800 Kr., foruden ointr. 336 Td. ByLr i aarl. Arvef;estoafg. af
bortsolgt C.ods. Hovedgaardenes Jordtilliggende ud^or omtr. ISOoTd Ld. foruden 164/ Td.
Ld. Skov (i Bigum og Lindum Sogne) og omtr. 600 Td. Ld. Hedeplantning (i Tjele og Vingo
Sogne).
704
Viborg Amt.
Vaabenhusct, af Mursten, er fra s. Tid. Altertavlen er et Maleri (Christus) af Adam
Muller, skænket 1842 af Kmhr., Overpræsid. LUttichau. Prædikestol i Renæssance-
stil med Jorgcn Skrams og Hustrus Vaabcner. Granitdobefonten er ifl. D. Atl. fra
den nedbrudte Fovlum Kirke. De overste Stolestader, med Jorg. Skrams og Hustrus
Vaab., have Aarst. 1589 og 1617 (restaur. 1885). To Mcssinglysekroner fra 1887,
skænkede af Beboerne i Anledn. af Stamhusbesidderens Sølvbryllup. I Korafslut-
ningens Gulv Ligsten over Erik Skram til Hastrup, f 1568, og Hustru; i Korets
Nordmur Ligsten over Rigsr. Jorgen Skram, f 1592, og Hustru; deres Epitaf, hænger
i Skibet. Smstds. Tavler over Erik Grubbe, f 1692, med Hustru Maren Juul, f 1647,
og over Anna Grubbe Pedersdatter til Herlufstrup, f 1658. Paa Nordmuren pragtfuldt
Epitafium af sort og hvidt Marmor og Alabast over Ritmester G. D. Levetzau, f 1737,
udf. af Fr. Ehbisch 1740. I Taarnrummet; adskilt fra Kirken ved et Jærngitter, hviler
Levetzau i en pragtfuld sort Marmorkiste, baaren af 6 Kvindeskikkelser af hvidt
Marmor, af s. Kunstner. Der er fundet Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S.
34), som senere ere overkalkede.
Tjele omtales 1392, da Johs. Gunnissen og Hustru Marianna Iversdatter — der
først havde været g. m. Niels Eskildsen, med hvem hun havde faaet Ejendommene —
|:|^i^->i:^lH i. i.
""■' ■^'' (?9'. EZl •'. Erfft^ RI!. fnP"
i\ kid ™ ■' lilill^^iji Isijdl • '- frilii
niiuiiMimiiiiii
^^^ffl
^^mmmmm^^^ésÉ-j^^.
Tjele, set fra Gaarden.
skødede deres Ejendomme i Sønder- og Nørlyng Herreder, deribl. Hovedgaarden
„Thyelriis", til Provst Johannes og Vib. Kanniker. Ovenn. Niels Eskildsen havde en
Broder Jep Eskildsen, hvis Søn Eskild Jepsen D. Atl. nævner som første Ejer af
T. (Provsten og Kannikerne have vel altsaa kun faaet Andel i Godset). Efter Eskild
Jepsen fulgte Sønnen Christen Eskildsen og saa dennes Halvbroder Laur. Mogensen
(Løvenbalk), f 1500. Hans Søn Hr. Mogens Lauridsen, f 1536, havde med en skotsk
Adelsdame Genete Jacobsdatter Cragengclt, f 1567 („den skotske Kvinde paa T.",
se ogsaa Haslev Sogn) en Søn, Knud Mogensen, og en Datter, men overdrog
ved sin Død T. til sin Søsters Mand Landsdommer Erik Skram, uagtet Sønnen søgte
at bevise, at Forældrene havde været gifte og senere bl. andet fik Medhold af Uni-
versitetet i Kbh. Efter Erik Skram fulgte Sonncn Rigsr. Jorgen Skram, der afbrød
den hosliggende Bondeby, med 12 Gaarde, og lagde Jorderne under Hovedgaarden.
Efter hans barnløse Død 1592 kom T. vistnok til hans Broderdatter Lisbet Laurids-
datter Skram, Hcnr. Fklows; den ejedes i alt Fald 1654 af Fru Karen Lange, Enke
efter deres Son CI. B. Hun solgte den s. Aar til Erik Grubbe, f 1692, hvis æ-ldste
Datter Anna Marie (den yngste var den fra St. Blichers og J. P. Jacobsens Fortæl-
linger bekendte .Marie Grubbe, se III S. 303) bragte T. til sin Mand Etatsr. Jorgen
Arenfeldt til Rugd., f 1717, som 1698 for Gæld maatte sælge den (80) med Vingcgd.
(13) og Tiender og Gods (i alt 597 Td. H.) for 20,0()0 Rd. til Ritm. G. D. Levetzau,
Sønderlyng Herred. — Tjele og Vinge Sogne. 705
f 1737, om hvis udsvævende, vilde Levned der paa Egnen fortælles meget (bl. a.
at han gav Billedhuggeren Bestilling paa den under Kirken omtalte Marmorkiste med
de Ord, „at ligesom Kvinderne altid havde været ham til Vilje, medens han levede,
skulde de ogsaa bære hans Lig efter Døden", og at han ofte endte sine Sviregilder
ovre i Kirken, hvor Kisten stod færdig). Paa Auktion efter hans Ded kobtes T. (80)
og Vingegd. (13) med Tiender og Gods (46 og 491 Td. H.) af Generalmajor Chr.
D. L. Liittichau (f 1767), der meget forbedrede Godset og ^^j^^ 1759 fik det oprettet
til Stamhus. Nuv. Besidder er Kmhr. Chr. D. Liittichau, fhv. Finansminister. —
Efter at Gaardcn var bleven afbrændt i Klementsfejden, blev den ombygget 1585
af Jørgen Skram. Hovedbygningen bestaar nu af et firkantet Kompleks, der
indeslutter Borggaarden. Det meste af Nordfløjen og noget af Ostflojen er den 1585
opf. Bygning, af Grundmur i to Stokv. med Rundbuegesims langs Tagskægget og
Spidsgavle. Over Porten i Nordfløjen staa Jørgen Skrams og Hustrus Navne og det
Vers, som ogsaa staar paa Rønnebæksholm (se II S. 912). Ost- og Vestflojen ere
til Dels lavere Bygninger. Sydfløjen, i to Stokv. med hvælvede Kældere og Kam-
gavle, er den ældste Del, vistnok fra den Tid, T. var i Vib. Kapitels Eje; af en
Synsforretning 1685 ses, at den har haft et Trappetaarn (se Saml. til j. Hist. IX S.
229). Paa Gaarden findes flere Værelser med interessante Dekorationer, saaledes en
tidligere Riddersal i Sydfløjen med Krystalmønster og med Spor af rig Vægdeko-
ration (se Mejhorg, GI. d. Hjem S. 26 og 31), et Stukloft, et Bjælkeloft osv.
Fovlum har været et eget Sogn; 1583 bevilgede Kongen Præsten i F. en Præste-
gaard i hans Sogn og By (tidligere havde han ingen Præstegd. haft); 1656 blev F.
og Tjele sammenlagte, „da F. Kald er saa ringe, at dets Indkomster ikke kan til-
strække, hvorefter Kirken efterhaanden er forfalden, saa at i mange Aar ikke der
udi har været prædiket" (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 124). Kirken i Fovlum
har staaet, hvor den endnu af Byen benyttede Kirkegaard findes. Rudera af Kirken
saas endnu i Slutn. af 18. Aarh. ; en Klokke er ført til Nørbæk Kirke, Døbefontens
Kumme til Tjele Kirke.
1 Sognet er der fredlyst 1 Runddysse, 3 Langdysser (to af dem tokamrede)
samt 6 Gravhøje (to af dem ligge delvis i Vinge Sogn).
Vinge (Nørre- V.) Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tjele,
omgives af dette, Kvorning og Vorning Sogne samt Nørlyng Hrd. (Bigum
Sogn), hvorfra det skilles ved Ijele Langsø, af hvilken en Del hører til
Sognet. Kirken, mod N. V., ligger omtr. 2^4 Mil N. 0. for Viborg og
2 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, mod Søen bakkede Jorder ere
skarpe, enkelte Steder med Lerblanding. Paa Østgrænsen løber Tjele Aa
og dens Tillob Vingemolle Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg
til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 1372 Td. Ld., hvoraf 461 besaaede (deraf med Rug
116, Byg 53, Havre 203, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 25, Grontf. 15, Kar-
tofler 14, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 8,
Skov 88, Moser 14, Kær og Fælleder 15, Heder 64, Veje og Bvggegr. 24 Td.
Kreatur hold 1898: 79 Heste, 319 Stkr. Hornkvæg (deraf 186 Kocr), 229 Faar,
192 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
56 Td. ; 5 Selvejergaarde med 42, 2 Fæstegd. med 11, 11 Huse med 3 Td. Hrtk.
og 5 jordløse Huse, »/a i Fæste og Leje. Befolkningen, »/j IWl: 186 (1801: 10^),
1840: 128, 1860: 139, 1890: 159), boede 1890 i 24 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 10 levede af immat. Virksomh., 114 af Jordbr., 11 af Industri, 13 af forsk. Dag-
lejervirks., og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vinge, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Molle.
Hovedga arden Vmgegaard , under Stamhuset Tjele (se S. 703), har
25^8 Td. Hrtk., omtr. 505 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 55 Skov, Resten
Ager. Karhlyst, Od. (9 Td. H.).
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 103.
Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Tjele.
Kirkin bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvudrc
Trap: Dnnmark. 3. Ud^'. ^V. ^'^
706 Viborg Amt
paa Sokkel mod Skraakant, Taarn mod V., af Granit og Munkesten, med Spidsbue
ind til Skibet, fra den senere Middelalder — senere er Overdelen nedbrudt i Højde
med Skibet — , og Vaabenhus mod S., af Mursten, fra 1860'erne. Den oprindl.
Norddor er tilmuret ; Syddoren har Halvsojle og Tympanon med et Par Griffer. Kir-
ken er restaur. 1890-94 og forsynet med Klokkespir. Altertavle med et Maleri (Nad-
veren) fra ISoO'erne, Prædikestol med Enevold Kruses og Hustru Anne Vinds Navne
og Vaabener. Granitdobcfont med Rundbuer paa Foden.
Vingegaard nævnes 1447 og 1468 som ejet af Ofte Tagesen Reventlow til Winge;
Jakob Offesen 1497, Soster Kirsten 1520, g. m. Enevold Kruse; og siden Son efter
Fader: Enevold K. 1536 (V. skal være brændt i Klementsfejden 1534), Enevold K.
1564, Enevold K. 1580-1612, Datter Maren Kruse 1613. Hendes Fætter Chrf. K.
solgte 1625 sin Del i V. til Iver Juul. En anden Part ejedes af Fru Karen Lange,
Claus Belows, der 1632 solgte V. til Gunde Rostrup, hvis Broder Albert R. alt 1630
skrev sig til V. Gunde R. solgte 1637 V. til Palle Rodsteen, med hvis Datter Edel
Claus Dyre fik V., som han 1647 solgte til Hr. Anders Bille, der straks mageskiftede
den til Kronen. 1668 ejedes V. af Erik Grubbe, som da gav sin Tjener Rasmus
Iversen Livsbrev paa V. (16 Td. H.). Siden kom den til Ritmester Levetzau og
Generalmajor Liittichau, der lagde den under Stamhuset Tjele. — Hovedbygningen,
i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1830 med Tilbygning fra 1860.
Ved Vinge er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet 1555 blev Vinge Anneks til Tjele.
Ørum Sogn, eet Pastorat med Vejrum og Viskum, omgives af dette,
Middelsom Hrd. (Skjern S.), Kvorning og Tjele Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger 13/^ Mil 0. N. 0. for Viborg og 2^/^ Mil S. V. for Hobro. De noget
højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Burrehøj, 218 F., 69 M.) ere
muldsandede og sandmuldede. Paa Sydgrænsen ligger den til Dels tilgroede
Hidbæk Søj hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896 : 3829 Td. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med Rug ^30,
Byg 180, Havre 648, Boghvede 20, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 89, Kartofler
57, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1000, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1052, Have 22,
Skov 52, ubevokset 10, Moser 34, Kær og Fælleder 34, Heder 156, Veje og Byg-
gegr. 70, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 198 Heste, 1038 Stkr.
Hornkvæg (deraf 525 Keer), 1236 Faar, 418 Svin og 18 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 150 Td.; 38 Selvejergaarde med 115, 1
Fæstegd. med 5, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen,
V2 1901: 774(1801:305, 1840:374,1860:513, 1890: 737), boede 1890 i 153 Gaarde og
Huse; Erhv. 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr., 89 af Industri,
21 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum, ved Landevejen, med Kirke, Præstegaard,
Skole og Kro; Mollerup, ved s. Vej, med Skole, Forsamlingshus og Andels-
mejeri; Velds\ Hulbæk. Øruinhede Huse, Velcis Huse. Velds Vandmølle.
Ørum S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Middelsom-
Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr, samt 5. Udskrivningskr.' 101. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Korbucn, Vinduerne mod N. og begge Dore ere bevarede; Norddoren
har Sojler, paa hvis Kapitæler er udhugget Pelikaner (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S.,
3. R.., PI. 4). Senere Tilbygninger ere Apsis (Sakristi), Taarnct, af Granit og Mur-
sten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabcnhuset, af Mur-
sten. Kirken er restaur. 1885 og 1889. Altertavle fra 1638 og Prædikestol fra 1607,
som „Hr. Christen Jensen og Jakob Jørgensen lod gøre''. Granitdøbefont.
Vestergaard i .^Velyss'^ blev 1514-15 solgt af Erik Hvas og hans Soster til Bisp
Erik Kaas.
Sonderlyng Herred. — Vinge, Ørum og Viskum Sogne. 707
Viskum Sogn, Anneks til Ørum, omgives af dette og Tjele Sogn,
Norlyng Hrd. (Rødding S.), det andet Anneks Vejrum og Middelsom Hrd.
(Mammen, Le og Skjern S.), hvorfra det til Dels skilles ved Nørreaa. Kirken,
mod S. V., ligger IV2 Mil 0. for Viborg og S^/^ Mil V. for Randers. De
noget højtliggende Jorder, afvekslende Bakker, Engdrag og Hedeflader, ere
sandmuldede med Grus og Ler til Underlag. En Del Skov (Viskum og
Thorsager Sk.). Den største Del dS Hulbæk Sø (se S. 706) hører til Sognet.
Gennem den nordl. Del gaa Landevejene fra Viborg til Randers og Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3420 Td. Ld. (287 Td. Ld., med 6 Td. H. hare under
Middelsom Hrd.), hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 263, Byg 102, Havre 366,
Boghvede 31, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 60, Grentf. 13, Kartofler 31,
andre Rodfr. 29), Afgræsn. 718, Heslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 20, Skov 482,
Moser 58, Kær og Fælleder 150, Heder 222, Veje og Byggegr. 67 Td. Krea-
turhold 1898: 159 Heste, 749 Stkr. Hornkvæg (deraf 404 Køer), 690 Faar, 355
Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 118
Td. ; 22 Selvejergaarde med 105, 41 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse.
Befolkningen, Vi 1901: 391 (1801: 219, 1840: 318, 1860: 376, 1890: 339),
boede 1890 i 69 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksom-
hed, 265 af Jordbr., 23 af Industri, 6 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Viskum Kirke ^ ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne:
Over- Viskum med Skole; Faardal\ Øby med Skole. Hovedgaarden
Viskum har 33 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 300 Skov,
Resten Ager. Lunddorf, Gde. Store- og Lille ITiorsager, Gde. Dunkø, Gd.
Viskum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 100. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Viskum.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft (oliemalet med forgyldte Stjerner),
af raa Granit, fra romansk Tid, samt Taarn mod V. (endnu paa D. Atl. Tid var
der intet), med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhus mod N., med Kam-
gavl, begge af Mursten. To oprindl. Vinduer og Syddøren (tilmurede) ere bevarede;
den gamle Korbue er erstattet med en Træbue. Altertavle' med et Maleri (Christus
i Templet, Kopi, se Molbech, Nord. Tidsskr., III S. 588). Prædikestol fra 1780. Granit-
døbefont. Epitafier over Kancellir. Christen Juul, f 1788, og Hustru, samt over
Else Juul, f. Bjerregaard, f 1841 (deres Begravelser paa Kirkegaarden). Mindetavle
over Kmhr. H. H. Luttichau, f 1889, skænk, af Vib. Amts landokon. Forening.
Viskum hørte i kat. Tid til Viborg Bispestol og tilfaldt ved Reform. Kronen,
der bortforlencde den 1543 til Morten Gron, saa til Joh. Bagge og hans Enke Jo-
hanne, 1546 til Landsdommer Jens Mogensen, senere til Landsdommer Peder Kruse
og dennes Enke, indtil Mourids Stygge 1579 tilbyttede sig den mod Herslevgd. Efter
ham ejedes den af Søsteren Jfr. Inger S., saa af Søstersønnen Hans Dyre, der 1624
udkobte sit Søskendebarn Jfr. Berte Stygge af V., som han 1629 forærede til sin
Dattersøn Ove Arenfeld; men siden kom han paa andre Tanker og solgte 1632 V.
til Erik Lunov, der 1653 købte en Arvelod deri af Fru Anne Friis, Laurids Linde-
novs. Erik Lunov solgte 1666 V. (hvis Udbygninger nylig vare brændte) til Bertel
Jensen Dons, f 1669, og hans Enke Anne Tornsdatter og Børn solgte saa 1681 V.
(27, i alt 155 Td. H.) for 4000 Rd. til Fr. Charisius, mon Handelen maa være gaaet
tilbage, thi 1683 solgte de V. til Peter Hansen paa Holbækgd. 1694 lod Kronen
den (33 og 156 Td. H.) stille til Auktion. 1730 ejedes don af Greve Christen Scheel,
hvis Søn Greve Jørgen S. 1749 solgte den (33) og Hcmmestrup (30) med Tiender
(41) og Gods (461 Td. H.) til Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, f 1769; senere
ejedes den af hans Søn Kancellir, Chr. J. (f 1788) og dennes Son Justitsr. Hans J,
(t 1839) og Hustru Else Bjerregaard (f 1841), hvorefter den for 61.520 Rd. solgtes
til R. Bay (for til Sodal), f 1848; den solgtes da for 6l,a>3 Rd. til Hofjægerm. Th.
E. Neer-.uird. hvis Enke skodede den 1875 for 3U>,000 Kr. til Kmhr. H. H. Liitiichau
til Tjele, efter hvis Død 1889 den arvedes af Broderen, Kmhr. C. L. til Tjele, der
1897 overdrog V. for 265,000 Kr. til Sonnen H. H. Luttichau, den nuv. Kjer. —
45'
708 Viborg Amt.
Hovedbygningen, i 3 Floje i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. i .1780'erne; den
sy dl. Fløj er dog noget ældre, den nordl. er opf. 1860. Ved Gaarden findes en
Lystskov, „Vesterskoven" (16 Td. Ld.), med en obeliskformet Granitstøtte med Marmor-
medaillon af Fr. VI, rejst til Minde om dennes Bcsog her, og en af Beboerne 1890
rejst Mindestotte for Kmhr. H. H. Liittichau. Det var her, at Præsten, Konsistorialr.
Hans Bjerregaard (f 1860), en af Hedeselskabets Banebrydere, som ung Mand be
gyndte sine Plantninger.
I Oby har ligget en Hovedgaard, ogsaa kaldet Viskumø, der 1461 ejedes af Lau-
rids Jensen; siden kom den til Fru Anne" Lauridsdatter; 1492 nævnes Erik Bugge,
1542 Jørgen Bugge i Viskumo.
Ved Lunddorf er der fredlyst 1 Gravhøj.
Vejrum Sogn, Anneks til Ørum, omgives af det andet Anneks Viskum
samt Nørlyng Hrd. (Rødding og Tapdrup S.) og Middelsom Hrd. (Vinkel og
Mammen S.). Vejrum Sø er tilgroet. Kirken, mod S., ligger H/^ Mil 0.
for Viborg. De noget højtliggende, ise^r mod S. bakkede Jorder ere over-
vejende skarpe, dog nogle Steder med Ler til Underlag. Gennem den nordl.
Del gaar Landevejen fra Viborg til Hobro og Randers.
Fladeindholdet 1896: 2389 Td. Ld. (537 Td. Ld., 16 Td. Hrtk., høre under
Middelsom Hrd.), hvoraf 781 besaaede (deraf med Rug 219, Byg 88, Havre 371,
Boghvede 14, Blandsæd til Modenhed 34, Grontf. 15, Kartofler 31, andre Rodfr. 9),
Afgræsning 663, Høslæt, Brak, Eng m. m. 567, Have 12, Skov 28, Moser 27,
Kær og Fælleder 27, Hegn 6, Heder 163, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m.
16 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 506 Stk. Hornkvæg (deraf 288 Koer), 641
Faar, 227 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
67 Td.; 20 Selvejergaarde med 55, 59 Huse med 12 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, Va 1901: 434 (1801: 192, 1840: 212, 1860: 252, 1890:451),
boede 1890 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh.,
270 af Jordbrug, 81 af Industri, 11 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 28 af
deres Midler> og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejrum med Kirke, Skole og Forsamlingshus. Vejrumhede ^
Huse. Vejrumholt, Fuglsa?ig og S?ngsirup, Ode. Vejrumbro^ Kro. Bromølle.
Vejrum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5.
Udskrivningskr.* 99. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Viskum.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Klokkehus af Bindingsværk mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere af tilhuggen og raa Granit
(maaske har der været Apsis, hvad nogle Sten i Trappen til Kirkegaarden kunne
tyde paa). Eet oprindl. Vindue, begge Døre (Nordd. tilmuret) og den runde Korbue
ere bevarede. Vaabenhuset, af Mursien, er fra Midten af 19. Aarh. (i Stedet for et
ældre). Allertavle med Maleri (Christus og Peder, Kopi fra 1830'erne, efter Klopstock).
Tarvelig Prædikestol fra c. 1780. Granitdobefont. Et Egetræskrucifiks. Klokken, med
Majuskelindskr., er fra 14. Aarh.
Ved Vejrum er der fredlyst 3 Gravhøje.
Vorning Sogn omgives af Annekserne Kvorning og Hammershøj, Sønder-
bæk og Xorbæk Sogne, Randers Amt (Nørhald Hrd.) og Norlyng Hrd. (Lindum
S.), fra hvilke det skilles ved Tjele Aa, samt Vinge Sogn. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 2^\^ Mil N. 0. for Viborg, 2V2 Mil N. V. for Randers
og 1^/4 Mil S. S. V. for Hobro. De noget højtliggende, især mod N. bak-
kede Jorder (Vorning Ravnehøj, 220 F., 69 M., med trig. Stat.) ere over-
vejende skarpe, dog nogle Steder med Ler til Underlag. Noget gmlt. Ege-
krat (Hvidding Krat) og nyere Naaletræsplantager.
Fladeindholdet 1896: 4337 Td. Ld., hvoraf 1451 besaaede (deraf med Rug
359, Byg 228, Havre 733, Boghvede 21, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 8, Grontf.
19, Kartoner 62, andre Kodfr. 16), Afgræsn. 1143, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 10:}:t
Senderlyng Herred. — Viskum, Vejrum, Vorning og Kvorning Sogne. 709
Have 23, Skov 183, Moser 49, Kær og Fælleder 234, Heder 150, Veje og Byggegr.
66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1008 Stk. Hornkvæg
(deraf 471 Køer), 1362 Faar, 354 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 186 Td.; 39 Selvejergaarde med 164, 81 Huse med 22 Td.
Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 617 (1801: 404, 1840: 410,
1860: 467, 1890: 650), boede 1890 i 118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27
levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 46 af Industri, 8 af
Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorning med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1895), Sparekasse (opr. ^\<^ 1884; ^i/^ 1899 var Spar. Til-
godeh. 124,292 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4914 Kr., Antal af Konti
445) og Købmandshdl.; Hvidding mQå Skole, Fattiggaard (opr. 1880, PI.
for 15 Lemmer) og Forsamlingshus (opf. 1894). Holme, Ode., Kjepsmark,
Gd. og Huse. Vorninggaard eller Bjerregaard (11 Td. H.). Vorning- og
Vinge Vandmøller.
Vorning S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middel-
som-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
106. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.
Den ret anselige og høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkup
pelhv. og Granitgesims, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel
Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede; den t'lmurede Norddør har 3
Søjler paa hver Side og Overligger, der omgives af Rundbuer. Det vistnok tidlig til
byggede, lave Taarn, af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke) og Mursten
er en Del bredere end Skibet, til hvilket en senere gennembrudt Spidsbue fører ind
den øvre Del af Taarnet skal være styrtet ned i 19. Aarh. Vaabenhuset er fra se
nere Tid. Kirken er restaur. 1878 (Arkitekt: Olivarius). Udskaaren Altertavle og
Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh. Granitdøbefont med Dobbeltløver. En
middelalderlig Ligsten paa Kirkegaarden (se LøffUr, Gravst., PI. VU).
I et Vidne af Sonderlyng Herredsting 1491 nævnes en Væbner Jens Grøn al
Holme^ og alt 1446 nævnes en Jep Grøn af Holmegd., men denne sidste Gaard
synes at have ligget i Bølling Hrd.
Morten Mortensen Hegelund, en af Reformationens Forkæmpere i Jyll., var Præst i
Vorning, indtil han omtr. 1527 grundede en luthersk Menighed i Aalborg. Broderen
Mads H., hans Efterfølger i Vorning, er ogsaa bekendt for sit Luthersind og sin
Strid med Bisp Jørgen Friis. — Om en Nøddaab i Vorning Præstegaard se St. St.
Blicher i „Eneboeren paa Bolbjærg".
Tæt ved Hvidding Skole skal der have staaet en Kirke; der er fundet Grund-
sten, Kalk og Grus paa Stedet. — Ved Hvidding har der været en hellig Kilde. —
Ved Vorning er der fredlyst 2, ved Hvidding o Gravhøje. — Som til mange
andre Steder er Sagnet om Hagbarth og Signe ogsaa knyttet til dette Sogn, hvor
der er en med Hagbarths Navn benævnt Hoj.
Kvorning Sogn, Anneks til Vorning, omgives af dette og det andet
Anneks Hammershøj, Middelsom Hrd. (Skjern S.), Ørum, Tjele og Vinge
Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 27^ Mil 0. N. 0. for Viborg, 2^^
Mil V. for Randers og 2V4 Mil S. S. V. for' Hobro. De hojtliggende Jorder,
der mod N. ere jævnere, men mod S. med lyngklædte Bakkeskrænter sænke
sig ned til Nørreaas Dal, hvilken Aa danner en Del af Sydgrænsen, og ved
hvilken der er Enge, ere overvejende sandmuldedo. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 2559 Td. Ld., hvoraf 923 besaaedc (deraf med Hvede 3,
Rug 211, Byg 169, Havre 462, Boghvede 8, Blandsæd til Modenh. 11, Grontf. 17,
Kartofler 31, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 688, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 761, Have
12, Skov 16, Kær og Fælleder 124, Heder 12, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur-
hold 1898: 141 Heste, 705 Stkr. Hornkv. (deraf 308 Køer), 852 Faar, 232 Svin
710 Viborg Amt
og 4 Geder. Ager og Engs. Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 19
Selvejergaarde med 8r>, 4 Arvefæstegd. med 34, 38 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jord-
løse Huse. Befolkningen, Va 1^>01: 388 (1801: 166, 1840: 225, 1860: 296,
1890: 381), boede 189(') i 72 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat.
Virksomhed, 312 af Jordbrug, 39 af Industri, 10 af Handel, 4 af forsk. Dagiejervirks.
og 10 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Kvorning (i Knytlingesaga: Kornung), ved Lande-
vejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), Mølle og Teglværk;
Aarup. Aarupgaard har 12 Td. Hrtk., 210 Td. Ld., hvoraf 15 Eng,
Resten Ag^r; Teglværk med Dampkraft. Kvorning Vandmølle.
Kvorning S., een Sognekommune med Hovedsognel og det andet Anneks,
hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 104. Lægd.
Kirken tilhorer Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod S., en senere Tilbygning af Mursten. Flere
oprindl. Vinduer og begge Dore samt en lille Dør helt mod V. (denne og Nordd.
tilmurede) ere bevarede. Kirken er restaur. 1882 og 1895; bl. a. er der opsat et lille
Spir over Vestgavlen, medens et lille Taarn nedbrødes. Altertavle i Renæssancestil
med et Maleri fra 1882 (Bjærgprædikenen) af Siegumfeldt. Egemalet Prædikestol med
Søjler. Granitdøbefont. Udskaarne Stolestader fra 1626; i en af Kvindestolene findes
endnu den Trækiste, hvori Liget af det ved Voming omtalte Barn skal have ligget.
Hammershøj Sogn, Anneks til Voming, omgives af dette og det andet
Anneks Kvorning, Middelsom Hrd. (Skjern S.), Læsten og Sønderbæk Sogne.
Kirken, midt i Sognet, ligger 2^1^ Mil 0. N. 0. for Viborg, 2V4 Mil V.
for Randers og 2 Mil S. for Hobro. De noget højtliggende, mod S. bak-
kede Jorder, med store Enge mod S., ere sandede og sandmuldede. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1894,: 2487 Td. Ld., hvoraf 859 besaaede (deraf med Hvede 2,
Rug 208, Bvg 149, Havre 385, Boghvede 16, Spergel 17, Blandsæd til Modenhed 29,
Grøntf. 17, 'Kartofler 21, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 642, Høslæt, Brak, Eng m. m.
772, Have 7, Skov 11, Moser 25, Kær og Fælleder 73, Heder 75, Veje og Byggegr.
23 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 618 Stk. Hornkvæg (deraf 268 Køer),
941 Faar, 194 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 121 Td.; 24 Selvejergaarde med 103, 4 Arvefæstegd. med 9, 29 Huse med
9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, V, 1901: 389 (1801: 245,
1840: 269, 1860: 303, 1890: 363), boede 1890 i 65 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
36 levede af immat. Virksomhed, 240 af Jordbr,, 48 af Industri, 7 af Handel, 25 af
forsk. Dagiejervirks. og 7 af deres Midler.
I Sognet Byen Hammershøj (^Over- og Neder-II.)^YQå Landevejen, med
Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro,
Andelsmejeri, Bageri, Købmandshdl. og Telefonst. Lundgaarde. Kringelhovgd.
Hammershøj S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet
Anneks, horer under V^iborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognct samt 5. Udskrivningskr.' 105.
Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granilkvadre paa Sokkel
med Skraakant. De oprindl. Vinduer mod X. og begge Dore ere bevarede; Syddøren,
der benyttes, har en Sojle paa hver Side og Rundbue. Taarnet, af Granit og Mursten,
med Bjælkeloft og Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. 1881
ombyggedes Skib og Kor samt opførtes Apsis (i Stedet for et tidligere Sakristi), og
1882 opførtes et nyt Vaabenhus, af .Mursten (Arkitekt: Olivarius). Altertavle med
Krucifiks. FVædikcstol i Renæssancestil. Granitdubefont mod Dobbeltlovcr.
Ved Hammershøj er der fredlyst 2 Gravhøje, Ornehajcne.
Sonderlyng Herred. — Kvorning, Hammershoj og Nørbæk Sogne. 7 1 1
Nørbæk Sogn, eet Pastorat med Sonderbæk og Læsten, omgives af
Sønderbæk og Vorning Sogne samt Randers Amt (Nørhald Hrd.), hvorfra
det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod 0., ligger 3^/2 Mil N. 0. for Vi-
borg, 2 Mil N. V. for Randers og I V2 Mil S. for Hobro. De noget højt-
liggende, temmelig jævne Jorder, med store Enge mod N., ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2342 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Rug
151, Byg 113, Havre 313, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 12, Grentf. 5, Kar-
tofler 26, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 484, Heslæt, Brak, Eng m. m. 763, Have 10,
Skov 14, Moser 34, Kær og Fælleder 126, Heder 194, Veje og Byggegr. 70 Td.
Kreaturhold 1898: 110 Heste, 498 Stkr. Hornkv. (deraf 211 Keer), 620 Faar,
184 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107
Td.; 18 Selvejergaarde med 100, 39 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse.
Befolkningen, »/s 1901: 322 (1801: 131, 1840: 191, 1860: 233, 1890: 306),
boede 1890 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh.,
207 af Jordbr., 43 af Industri, 10 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørbæk med Kirke, Præstegd. , Skole, Mølle, Køb-
mandshdl. og Maltgøreri.
Nørbæk S. , een Sognekommune med Annekserne, hører under Mid-
delsom-Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
107. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, fra Overgangstiden, med Bjælkeloft, af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant, lavt Taarn mod V., fra senere Middelalder, af
Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., af Bindings-
værk, fra nyere Tid. Eet oprindl. Vindue og Norddoren, med Ellipsebue af Munke-
sten, ere bevarede. Koret er ombygget i nyeste Tid. Altertavle med et Maleri
(Nadveren) af Jæger i Viborg. Prædikestol med Bogst. GPS — NJS. Paa Malmalter-
stagerne Palle Dyres og Marie Grubbes Initialer og Aarst. 1678. I Koret Mindetavle
over Provst Jesper Pedersen Lindholt, f 1671, og Hustru (begr. ved Alteret).
I Sognet har ligget en Hovedgaard Nørbæk (Beg og Nørbeg). 1313 nævnes
Petrus Muly de Bæg og Joh. Muli de Beg, 1328 Jakob Beg, 1343 Joh. Dyaconus de
Begh, 1363 Petrus Hviid de Begh, 1396-1408 Mattis Nielsen af Beg. Derefter kom
Beg til Slægten Pig, der kaldte den Pigsgaard. 1421 solgte Jens Pig og hans Svi-
gersøn Bertel Esbernsen P. til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande (se
under Fussingø), fra hvem Jens Pig indløste den. Dennes Son Ysick Jensen oplod
før 1439 Gaarden til sin Svoger Bertel Esbernsen, hvis Enke Ingeborg Pig ægtede
Anders Stigsen, der 1451 oplod sin Stifsøn Esbern Bertelsen sin Hustrus og sine
Børns Arv i den af ham paaboede Gaard i Norre-Begh; Esbern Bertelsens Børn
solgte denne Gaard til Christen Sommer. 1543 ejedes B. af Iver Blik, 1568 af Søn-
nen Anders B. (begr. i Nørbæk Kirke); hans Søn Chrf. B. skrev sig snart til Nor-
beg, snart til Sonderbeg; 1624 nævnes Peder Munk til B. og 1625 Peder Munk til
Nørbeg, 1637-38 Fru Margr. Rantzau til Beg og til Nørbeg. 1636 ejedes den af
Ove Christoffersen Blik, medens Erik og Enevold Christoffersen Blik arvede Sønder-
beg; den sidste solgte 1649 sin Part til Erik Blik. Ove B. solgte 1657 Norbeg til
Erik Grubbe, og samtidig solgte Erik B. Sonderbeg til Claus Dyre, der 1667 mistede
den ved Indførsel til en ufri Mand Anders Jensen, der 1672 overdrog en Halvpart
til sin Broder Christen Jensen, hvorefter Gaarden forsvinder. Nørbeg overlod Erik
Grubbe til sin Datter Marie og Svigersøn Palle Dyre, der i nogen Tid beboede den,
men 1688 nedlagde den som Hovedgaard. 1705 solgte Palle I), den (15 T. H.) med
andet Gods til G. D. Levetzau til Tjele. (Se Chr. V. Christensen, Nogle Medd. om
N., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 230 flg.).
Nørbæk, Sønderbæk og Læsten henlagdes '*/,^ 1680 til Domkirkekaldct i Vib., som
skulde forsyne Sognene med en Kapellan (siden 1669 havde Sognepræsten til Graa-
brodrekirke i Vib. Jak. Worm haft dem); ved Reskr. af ^^\^ 1817 bleve de atter et
eget Sognekald (se Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 654).
Ved Nørbæk er der fredlyst 2 Gravhøje.
712 Viborg Amt.
Senderbæk Sogn, Anneks til Norbæk, omgives af dette, Vorning,
Hammcrshoj, det andet Anneks Læsten, Aalum og Bjerregrav Sogne samt
Randers Amt (Norhald Hrd.). Kirken, omtr. i Midten, ligger 3^2 Mil
-0. N. 0. for Viborg, l^/^ Mil V. N. V. for Randers og 2 Mil S. for Hobro.
De især mod V. noget hojtliggende, i det hele ret jævne Jorder ere sand-
muldede, med Enge langs Skals Aa, der danner Syd- og Sydostgrænsen,
og nogen Hede mod V. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg
til Randers.
Fladeindholdet -1896: 2423 Td. Ld., hvoraf 656 besaaede (deraf med Rug 141,
Byg 120, Havre 300, Boghvede 6, Blandsæd til Modenh. 5, Grentf. 44, KartoQer 32,
andre Rodfr. 8), Afgræsning 386, Høslæt. Brak, Eng m. m. 665, Have 10, Skov
137, ubevokset 5, Kær og Fælleder 219, Heder 275, Veje og Byggegrunde 69 Td.
Kreatur hold 1898: 127 Heste, 555 Stkr. Hornkvæg (deraf 254 Køer), 702
Faar, 167 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 116 Td. ; 24 Selvejergaarde med 107, I Arvefæstegd. med 4, 25 Huse med
5Td. Hrtk. og 17 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901- 341 (1801: 125, 1840:
204, 1860: 234, 1890: 299), boede 1890 i 55 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
7 levede af immat. Virksomh., 226 af Jordbrug, 36 af Industri, 4 af Handel, 8 af
forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderbæk med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
1888), Andelsmejeri, Kobmandshdl. og Teglværk; Rejstrup.
Sønderbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 108.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant, og de senere Tilbygninger: Taarn mod V., af Granit-
kvadre og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., væsentlig
af Granit, til Dels med profileret Sokkel (der skal være hidført fra Vorning Kirke)
og Kamgavl af Mursten. Af oprindl. Enkeltheder findes nogle Vinduer, begge Døre
(Sydd. tilmuret), den smukke Granitkorbue og de sjældne Konsolsten paa Skibets og
Korets Hjørner. Kirken er restaur. i 1880'erne. Altertavle (restaur. 1894) og Præ-
dikestol i Renæssancestil, sidste fra 1634. Smuk Alterkalk (maaske fra 13. Aarh.).
Granitdøbefont med Dobbeltløver. De øverste Stolestader ere i Renæssancestil med
adel. Vaabener. I Taarnrummet Ligsten over Maren Mikkelsdatter, f 1609, og hendes
Mand Hans Jespersen Pedersen, der lod Prædikestolen opstille.
I Sønderbæk har ligget en Hovedgaard; 1616 nævnes Niels Krag til S., g. m.
Abel Andersdatter Blik; se i øvrigt under Norbæk.
Ved Rejstrup er der fredlyst 1, ved Sønderbæk 10 Gravhøje.
Om Sognets Hist. se S. 711.
Læsten Sogn, Anneks til Nørbæk, omgives af det andet Anneks Sønder-
bæk, Aalum Sogn, Middelsom Hrd. (Skjern S.) og Hammershøj Sogn.
Kirken, mod S. 0., ligger 3V4 Mil 0- N. 0. for Viborg, l^/^ Mil V. N. V.
for Randers og 2 Mil S. for Hobro. De noget højtliggende, særlig mod S.
bakkede Jorder (Kragbjærg Høj, 186 F., 57 M., med stor Udsigt) ere sand-
muldede, med nogen Eng og Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 1373 Td. Ld., hvoraf 492 besaaede (deraf med Rug
115, Byg HO, Havre 227, Grontf. 39, Kartofler 17, andre Rodfr. Il), Afgræsn.
351, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 283, Have 6, Skov 5, Moser 19, Kær og Fælleder
16, Hegn 5, Heder 178, Veje og Byggegr. 18 Td. Kreatur hold 1898: 71 Heste,
351 Stk. Hornkvæg (deraf 167 Koer), 4M Faar, 137 Svin og 11 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. SkovskylJshartk. 1893: 58 Td.; J Sclvcjcrgaard med 3,
13 Arvefæstegd. med 48, .33 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordlose Huse. Befolk-
ningen, »/« l'->^-'l: ---i {Wn-. læ, 1840: 20-*, 18<^^: 228, 1890: 243), boede 1890 i 50
Sønderlyng Herred. — Senderbæk, Læsten og Bjerregrav Sogne. 713
Gaarde og Huse; Erhverv 1890:4 levede af immat. Virksomhed, 191 af Jordbrug,
23 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Læsten, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1894) og Mølle. Norge, Huse.
Læsten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 109. Lægd.
Kirken tilhører to Privatmænd.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lille Taarn mod V., til Dels af Mursten,
med Spir, og Vaabenhus mod N., begge senere tilføjede. Nogle oprindl. Vinduer,
Korbuen og Nordderen ere bevarede (maaske har der aldrig været Sydd.). Skibets
Nordside, Kor og Vaabenhus ere ombyggede 1887. Nyt Alterbord med Kors. Gammel,
tarvelig Prædikestol. Granitdøbefont.
I en Mose ved Læsten gjordes 1837 det største kendte, samlede Fund af Rav-
perler, hvoraf omtr. 4000 nu ere i Nationalmus.; de vare vistnok nedlagte i et
Trækar. Fundet hidrører fra en tidlig Del af den yngre Stenalder.
Bjerregrav Sogn omgives af Annekset Aalum og Taanum Sogne, Randers
Amt (Støvring og Nørhald Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved
Skals Aas Biaa Kovsted Aa, og Sønderbæk Sogn, mod hvilket Skals Aa
til Dels danner Grænsen. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 Mil 0. for
Viborg og 1 ^/4 Mil V. N. V. for Randers. De mod V. noget højtliggende
og bakkede Jorder ere sandmuldede, med store Enge mod N. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers, Østgrænsen berøres af den
østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3012 Td. Ld., hvoraf 1082 besaaede (deraf med Rug
226, Byg 260, Havre 558. Kartofler 17, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 578, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 888, Have 20, Moser 320, Kær og Fælleder 47, Flyvesand 4, Veje og
Byggegr. 71 Td. Kreatur hold 1898: 225 Heste, 946 Stkr. Hornkvæg (deraf 435
Køer), 906 Faar, 272 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 246 Td.; 4 Selvejergaarde med 25, 49 Arvefæstegd. med 202,
92 Huse med 17 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^1 •' 664
(1801: 398, 1840: 514, 1860: 650, 1890: 678), boede 1890 i 136 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 508 af Jordbrug, 5 af Fiskeri,
84 af Industri, 5 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og
5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjerregrav med Kirke, Præstegd., Skole og Poge-
skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse (opr. Vii 1874; ^i/^ 1899
var Spar. Tilgodeh. 25,601 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5346 Kr., Antal
af Konti 231), Jærnbanehpl. og Telefonst. ; Over-Fussing (i Vald. Jrdb.:
Upfusing), ved Landevejen, med Fattiggaard (opr. 1871, PI. for 26 Lem-
mer), Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Telefonst. Neder-BJerregrav,
Gde. og Huse. Bjerregnrvholm og Over- Fiissingholm^ Huse.
Bjerregrav S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middel-
som-Sonderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 111. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Fussingo.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taain mod V., Vaaben-
hus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib, med Bjælkeloft, Kor, med senore
indb. Hvælving, og Apsis, med oprindl. Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af
Grunitkvadre paa Dobbeltsokkel og med profileret Granitgesims. Enkelte oprindl.
Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede; særlig smuk er Sydportalen
(omsat 1883) med 3 Søjler paa hver Side, prydede med Bladornamenter paa Fod-
stykker og Kapitæler. I den senere Middelalder forlængedos Skibet mod V., og
'■■< lli.W HIP
714
Viborg Amt.
Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og bred Spidsbue ind til
Skibet, tilfcjcdcs. Vaabenhus og Sakristi ere af samme Materiale som Taarnet.
Smukt udskaarot Alterbord fra Chr. IV's Tid ; Alterbilledet (Christus som Barn) er
malet af Kapt. Christiani. Prædikestol fra 1591, bekostet af Magister Petrus Gaspari.
Granitdobefont. To Runesten, der fandtes ved Portalen 1883 som Grund- og Trappe-
sten, og hvoraf den mindste er rejst over en Thorbjorn, staa nu i Vaabenhuset.
En By lov for Bjerregrav fra Midten af 17. Aarh., se Hist. Tidsskr. 1. R. IV S.
523 flg.
Aalum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Bjerregrav, omgives
af dette, Sonderbæk og Læsten Sogne, Middelsom Hrd. (Skjern^ V.- og Ø.-
Velling og Helstrup S.), hvorfra det skilles ved Nørreaa, og Taanum Sogn.
Kirken, ved Sydgrænsen, ligger 3^2 ^lil ^- for Viborg og l^/g Mil V. for
Randers. De noget højtliggende, mod 0. bakkede Jorder ere sandmuldede,
med Enge ved Norreaa og mod N., hvor Fussing Sø for en Del danner
Grænsen. Omtr. ^4 ^f Arealet er dækket med Skov (Hesselbjærg Sk.,
m^^,
f>j
^^^t%^"^
Aalum Kirkes Ydre.
Nedensk., Sonder-, Nørre- og Vestersk. m. m.). I Sognet Ftissitig Sø, 386
Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med Hvdc 21,
Rug 234, Byg 299, Havre 549, Boghvede 8, Froavl 6, Blandsæd til Modenh. 31,
Grentf. 70, Kartofler 26, andre Rodfrugter 23), Afgræsn. 641, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 875, Have 26, Skov 1187, .Moser 38, Kær og Fælleder 246, Heder m. v.
26, Veje og Byggegr. 129 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 930 Stkr. Hornkv.
(deraf 482 Koer), 1176 Faar, 345 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. 1895: 260 Td.; 3 Selvejcrgaarde med 62, 39 Arvefæstegd. med
177, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 18 jordlose Huse. Befolkningen, »/^ 1901:
633 (1801: 411, 184U: 585, 18^): 680, 18W: 729), boede 1890 i 138 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbr., 4 af Gart-
neri, 147 af Industri, 16 af Handel, 105 af forsk. Daglejcrvirks. og 13 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Aaiiim (i Vald. Jrdb. : Alum) med Kirke og Skole;
Svindirig m^d Skole og Telefonst. ; Vennifig; Gjandrup. Hovedgaarden
Fussingi), under Stamhuset af s. Navn, har SO'Vg Td. Ager og Engs H.
Sønderlyng Herred. — Bjerregrav og Aalum Sogne.
715
og 4V4 Td. Skovsk.; 1855 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 1140 Skov, 330 Kær,
Resten Ager; desuden af Arvefæstegods 508 og af Lejehuse 6^/4 Td. H., Fus-
singø Vand- og Fussingø Vejrmølle (sidste i Læsten S.) samt Bjerregrav, Aalum,
Taanum, Vorning, Kvorning, Hammershøj, Kovsted og Raasted Kirker*). V^ols-
irupgde. ^æ/w7;/å^</^ (Sortesogn), Huse. Hi?idshøj\SdiW&Tk. Fussing- Vasehus.
Aalum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
110. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den anselige Kirke (hele Længden 111, Bredden 26 F.) bestaar af Skib og Kor
m^^i^^^»Wl\l»l\lll
mm:
Mi^M&i
4, lirtrs^w
Aalum Kirkes Sydportal.
med Apsis, Taarn mod V. og V^aabenhus mod S. Skib og Kor med .\psis ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Senere Tilbygninger ere Taarnet,
af Granit og Mursten, med en sjælden a la greeque Bort, Renæssancet^avle (paa Ost-
muren; Mogens Skeels og Helle Rosenkrantz* Initialer) og hvælvet LJnderrum med
Rundbue ind til Skibet, og det hoje Vaabenhus, af Mursten, med Kamgavle. I den
senere Middelalder ere ogsaa Skib, Kor og Apsis blevne overhvælvede. Nogle op-
rind!. Vinduer i Kor og Apsis samt begge Dore (Vinduer og Nordd. tilmurede) ere
bevarede; særlig interessant er den af Vaabenhuset dækkede Sydportal, der paa
•) Til Sumhusft Fussiti):^ horer omtr. 811 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 57, indtaget til Skov 4,
Bondcrgods 5U, Kirke- og Kongetiendc 236 3/^ Td.. Bankaktier 8:00 Kr., i Fideiki>mmiskapitaler
193.636 Kr.
716. Viborg Amt.
hver Side har 3 Sejler og paa Tympanon Fremstilling af Maria med Barnet, de hel-
lige tre Konger og Flugten til Ægypten. Koret er restaur. 1893. Altertavlen er et
Maleri fra 1854 (Christus paa Olicbjærget, Kopi efter Bellini) i en Egetræsramme.
Prædikestol fra 1601. Granitdobcfont med Dobbeltlover og Løvværk (se Vignetten
S. 702). Nogle udskaarne Stolestader med adl. Vaabener. I Kormuren smuk Ligsten
over Rigsr. Christen Skeel, f 1595, med Hustru og Born; ved Siden en Stamtavle
over Familien. I Kormuren Ligsten, med to Figurer, over Albert Skeel og Hustru;
smstds. Epitafium over Rigsr. Christen Skeel den yngre, f 1659, med to Hustruer,
(udv. paa Apsis i et tilmuret Vindue er anbragt en Mindetavle over dem). I det til
Gravkapel indrettede Taarnrum to pragtfulde Marmorkister med Ligene af Gehejmer.
Chr. L. V. Plessen, f 1752, og Hustru; i Hvælvingen underneden staa 5 Kister med
Lig bl. a. af Mogens Scheel v. Plessen, f 1749. En Gravkælder under Kor og Apsis
er opfyldt af Kister. Der er fundet malede Dekorationer fra omtr. 1600 (se Magn.
Peter setiy Kalkm. S. 38). — Paa Kirkegaarden staar en 1890 i en nærliggende Have
lunden Runesten. (Om Kirken se Molbechs Nord. Tidsskr. III S. 596 flg.).
Fussingø (Fousingo) blev 1583 opbygget af Albert Skeel i Stedet for en ældre
Gaard Gjendriip eller Generup, der skal have ligget ved Gjandrup og blev afbrændt
i Grevens Fejde 1534 (Jens Kande til Generup 1438 og 1450, Oluf Sommer 1468,
Chr. Sommer til Gjendrup 1530), og ejedes derefter i Familien fra Fader til Sen;
Albert S. til Hegnet, f 1568, Rigsr. Christen S., f 1595, Rigsadm. Albert S., f 1639,
Rigsr. Christen S., f 1659, Stiftsbefalingsm. Mogens S. (f 1694), der % 1688 erigerede
Stamhuset. Ved hans Datter Charl. Am. Skeels (f 1 729) Giftermaal med Gehejmer.
Chr. L. v. Plessen til Glorup (f 1752) kom F. til denne, der oprettede F. i Forbin-
delse med Selso til et Stamhus for Familien ScheelPlessen (se II S. 174), der senere
har ejet det (nu en Del af det „grevl. Scheel-Plessenske Forlods"): Overceremoni-
mester Mogens S.-P., t 1749, Gehejmer. Chr. L. S.-P., f 1801, Kmhr. Mogens S.-P., f 1819,
dennes Fætter Gehejmer. Mogens J. Greve S.-P., f 1853, dennes Søn Gehejmer. Wulff
Henr. Bernh. Greve S.-P., f 1876, derefter hans Sen Magn. S.-P., f s. Aar, og hans
yngre Broder Baron Otto, f 1888, hvorefter det (ved Højesteretsdom af ^o/^ 1895)
gik over til den nuv. Ejer, deres Søster Grevinde Louise Emma Aug. Birg. S.-P. —
Den Gaard, som Alb. Skeel opførte, laa paa en Halvø, tidligere en O, i Fussing
Sø og var en stor Bygning med 3 Taarnrundinger; paa Halvøen ses endnu Spor
af den og Havens store Lindealleer (i Viborg Museum findes en rekonstr. Tegn. af
Bygningen). Men den blev nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh., og i Stedet opførtes 1796-98
noget N. V. for den i meget smukke, ejendommelige Naturomgivelser den nuv.
Hovedbygning (126 F. lang, 36 F. bred) af Grundmur i to Stokv. med høj Kælder.
Paa en Bakke ved Vejen staar en, 1875 rejst Mindestøtte for Chr. L. S.-Plessen
(f 1801), der gav Bønderne deres Gaarde i Arvefæste. — Ved F. laa indtil 1867 et
„Stenhus*', 1 Stokv. af rode Munkesten, der benyttedes som Studestald, men før skal
have været Sygehus (mulig det Stenhus, om hvilket Chr. Sommer i 1535 handlede
med Prioren i Randers Helligaandskloster se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 497 flg.).
Ved Venning er St. Kjeld født (se om ham S. 591); i V. var der længe en Gaard,
som kaldtes Kjelds Gaard, og endnu er der en Plet Jord, som kaldes St. Kjeld.
Taanum Sogn omgives af Annekset Hornbæk, Randers Amt (Støvring
Hrd.), Bjerregrav og Aalum Sogne samt Middelsom Hrd. (Helstrup og
Grensten S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, midt i Sognet,
ligger 4V4 Mil 0. for Viborg og 1 Mil V. for Randers. De noget ^højt-
h'ggende, til Dels bakkede Jorder ere muldsandede, med Enge ved Nørreaa.
Gennem Sognet gaa den nordl. og sydl. Landevej til Randers.
Fladeindholdet 1896: 1975 Td. Ld., hvoraf 758 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 192, Byg 189, Havre 333, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler
26, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 608, Høslæt, Brak, Eng m. m. 523, Have 18, Skov
13, Moser 6, Kær og Fælleder 5, Heder 9, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold
1898: 203 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf 317 Koer), 735 Faar, 194 Svin og 19
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 136 Td.; 34 Selv-
ejergaarde med 127, 41 Huse med 9 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Vs l^^l; 445 (1801: 218, 1840: 307, 1860: 358, 1890: 425), boede
18W i 79 Gaarde og Huse; Erhverv l89iJ: 17 levede at immat. Virksomh., 311
af Jordbr., 8 af Gartneri, 66 af Industri, 18 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres
Midler, og I var under Fattigv.
Senderlyng Herred. — Aalum, Taanum og Hornbæk Sogne. 717
I Sognet Byen Taamivi (Tanum) med Kirke, Skole og Andelsmejeri.
Kløriipgaarde. Fladbrohede og Klørupmark^ Huse. Mosegd.\ Agentoftgd.
Taanum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middelsom-
Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
112. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med senere indbygget
Hvælv,, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den
senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet samt Vaabenhuset, af
Granit og Munkesten, tilføjedes. De oprindl. Vinduer mod N. og begge (tilmurede)
Dore ere bevarede; over Sydd. en Tympanon med Flugten til Ægypten. Paa Vaa-
benhusets Ostside et udhugget Mandehoved. Altertavle fra 1609, med et Maleri fra
1885 (Christus i Emaus) af Anker Lund. Prædikestol fra 1634. Granitdøbefont.
Gml. jærnbeslaaet Egedor fra Vaabenhus til Skib.
Ved Taanum er der fredlysten Gravhej.
Taanum var tidligere et eget Birk. — Taanum var Anneks til Bjerregrav- Aalum,
indtil det ved Res. af ^/jj 1875 blev et eget Pastorat med Hornbæk til Anneks.
Hornbæk Sogn, Anneks til Taanum, omgives af dette og Randers Amt
(Støvring og Galten Hrd.), fra hvilket det mod S. 0. skilles ved Gudenaa,
samt Middelsom Hrd. (Grensten S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa.
Kirken, mod 0., ligger 4^/^ Mil 0. for Viborg og '^\^ Mil V. for Randers.
De noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldsandede og til Dels lerede.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Viborg og til Silkeborg
samt, i den sydøstl. Del, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1456 Td. Ld., hvoraf 605 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 126, Byg 133, Havre 265, Boghvede 12, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntf.
7, Kartofler 20, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 359, Høslæt, Brak, Eng m. m. 274,
Have 17, Skov 24, Moser 25, Kær og Fælleder 67, Heder 24, Veje og Byggegr.
47, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 147 Heste, 442 Stk. Hornkv.
(deraf 218 Køer), 583 Faar, 156 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 138 Td.; 29 Sélvejergaarde med 128, 27 Huse med
8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse, Vs i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1^1:
398 (1801 : 219, 1840: 311, 1860: 335, 1890: 392), boede 1890 i 80 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 218 af Jordbr., 9 af Gartneri, 39
af Industri, 48 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 33 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Neder-Hornhæk med Kirke og Præstegd. (Sophies-
minde); Over-Hornbæk med Skole.
Hornbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.*
113. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid, oprindl. af Limsten, men ved Ombygning 1853 overalt
skalmurede med Mursten og forsynede med Stræbepiller. Taarnet, væsentlig af
Munkesten (Underrummet er Forhal), med Kamgavle, er fra den senere Middelalder.
Paa Skibets Vestgavl ses en oprindl. Rundbuefrise i Limstenskvadre. Udskaaren
Altertavle, med F'løje, fra kat. Tid, til Dels ombygget i Renæssancetiden. Prædike-
stol fra 1637. Stolestader med .\arst. 1653. Granitdobefont med Dobbeltlover. Ege-
træskrucifiks, vistnok fra 14. Aarh.
I Sognet har ifl. D. Atl. ligget Hovedgaardene Fruerlund, Stanumgd. og Lenhej,
i 18. Aarh. omdannede til Bondergaarde.
Hornbæk var fra 1615 Anneks til Kristrup (Randers Amt, Sonderhald Hrd.), indtil
det ved Res. af '/^ 1865 bestemtes at skulle være Anneks til Taanum, hvilket skete 1875.
Middelsom Herred.
Sogne:
Vinkel, S. yig. — Rind^ S. 720, — Vindum, S. 721. — Bjerring, S. 722.
Mammen, S. 723. — Hjermind, S. 724. — Le, S. 72^. — Hjorthede, S. 726.
V.' Velling, S. 727. — Skjern, S. 727. — 0.- Velling, S. 72^. — Helstrup, S. 7 jo.
Grensten, S. 7 jo. — Langaa-Torup, S. 731. — Vinge, S. 732.
P(|)II@
iddelsom Herred grænser mod
N. og N. V. til Sønderlyng og
Norlyng Hrd. , fra hvilke det
skilles ved Nørreaa, mod S. V.
til Lysgaard Hrd., mod S. til
Hovlbjærg Hrd. og mod 0. til
Randers Amt (Galten Hrd.),
hvorfra det skilles ved Guden-
aa. Den største Udstrækning
fra V. til 0. er omtr. 4^/4, fra
N. til S. højest IV4 Mil. De
for det meste højtliggende og
stærkt bakkede Jorder (højeste
Punkt 282 F., 88,5 M.) ere over-
vejende lette, sandede, dog og-
saa muldsandede og muldlerede,
med Hedestrækninger mod V.
Skovarealet er ikke stort (i alt 3140 Td. Ld.). Det hører til Amtets mere
frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 21^ \^ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.).
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 46,180 Td. Ld. (4,63 0
Mil, 254,9 n Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var
Vi 1895 1922 Td. Folketallet var V2 1901 8509 (1801: 3752, 1840:
4939, 1860: 6596, 1890: 8533). I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Sønderlyng Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Middelsom-
Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds (Vinkel, Rind,
Vindum, Bjerring, Mammen, Hjermind, Le og Hjorthede) og Randers Amts
3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Middelsom Hrd., i Vald. Jrdb.: Mæthælsholmhæreth (senere Porm : Mejlsom) —
det er næsten helt omflydt af Gudenaa og dens Biaaer Nerreaa og Tangeaa — ,
hørte i Middelalderen til Ommersysscl, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald
Amt; se videre S. 008.
Der er talt omtr. 8r>0 jordfaste Oldtidsmonumentor (deraf knap 10 Dysser og
andre Stenalders Slengrave, Resten Gravhoje); men henved 2/3 er nu slojfet eller
mere eller mindre forstyrret; '/lo I ^^00 vare 47Va fredlyste. Der kendes flere i den
Middelsom Herred. — Vinkel Sogn. 719
vestl. end i den ©sti. Halvdel, flest fra Sognene Vindum (om^r. 190), Rind (140),
Skjern (120), Le (70) og Vinkel (65). Enkelte; Steder danne Højene sammenhæn-
gende Rækker. Det er det Herred, hvor der er fundet de fleste Runesten.
Vinkel Sogn omgives af Annekset Rind, Vindum og Mammen Sogne
samt Sonderlyng (Vejrum S.) og Nørlyng Hrd. (Tapdrup og Asmild S.).
Kirken, noget vestl., ligger ^/4 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, særlig
mod 0. noget bakkede Jorder (Bavnhøj, 221 F. , 69 M.) ere ret godt
muldede med Ler- og Mergelunderlag, med nogen Hede mod 0.; Randrup
Skov. Paa Nordvest- og Nordgrænsen løber Nørreaa.
Fladeindholdet 1896: 4006 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug
360, Byg 227, Havre 569, Boghvede 10, Blands. til Modenh. 101, Grentf. 10, Kar-
tofler 21, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1042, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 17,
Skov 138, Moser 57, Kær og Fælleder 31, Heder 208, Veje og Byggegr. 61, Vand-
areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 982 Stkr. Hornkvæg (deraf
625 Køer), 957 Faar, 452 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skcv-
skyldshartk. 1895: 170 Td.; 42 Selvejergaarde med 166, 45 Huse med 14 Td. Hrtk.
og 13 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1901: 566 (1801: 312, 1840: 338, 1860:
403, 1890: 576), boede 1890 i^lOO Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede
af immat. Virksomhed, 468 af Jordbr., 34 af Industri, 2 af Handel, 1 1 af forsk.
Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vittkel med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Mis-
sionshus (op f. 1895) og ForsamHngssal. Vigstrupgde.\ Odsgde.\ Nabegde.\
Horsdalgde. Hovedgaarden Randrup har 28V2 Td. H., 601 Td. Ld.,
hvoraf 110 Eng og Mose, 85 Skov, 46 Bakker og Plantning, Resten Ager;
desuden ^/g Td. H. Fæstegods. Paa Randrup Mark et Andelsmejeri. Andre
Gaarde: St.- og Lille Kjerrestrup og Engedalgd.^ Sønderhedegd.^ Nørgd.
Randrup Vejr- og Vandmølle. Trojuholt^ Hus.
Vinkel S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sonderlyng
Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr. , 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 114. Lægd. Kir-
ken tilhører Hartkornsejerne.
Den hoje Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halv-
kuppelhv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et i den senere
Middelalder tilfojet Taarn, af Granit og store Mursten, med Pyramidetag (ifl. D. Atl.
er Kirke og Taarn ombygg. 1744 af J. Friedenreich til Palstrup). Et Vaabenhus
mod S. nedbrodes 1867 og Taarnrummet, med Bjælkeloft, indrettedes 1868 til For-
hal; samtidig tilmuredes Sydportalen, med 3 Sejler paa hver Side og 3 Rundbuer,
og der indsattes en Dor paa Taamets Vestside; Nordd., med en Sojle paa hver Side
og med Overligger med Grif og Love, er ligeledes tilmuret. Nogle oprindl. Vinduer
og den store Granitkorbue ere bevarede. Kirken er restaur. 1891. Altertavle (fra 1640)
og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdobefont. Krucifiks. I Korgulvet en middel-
alderlig Ligsten med Kors og Navnet Ubbe (se Léffler, Gravst., PI. V). Ligsten
over Joh. v. Lennep og Margrethe Gladebek (begge Sten skulle indmures i Kirke-
muren). Series pastorum.
Randrup ejedes i 14. Aarh. af Hr. Anders Ovesen Hvide, hvis Son Stig Andersen
og Svigerson Hr. Svend Udson pantsatte den til Hr. Kjeld Mogensen. 1460 skal
den have tilhort Christen Stygge, og 1530 og 1553 ejedes den af en yngre Christen
Stygge, 1592 af Jens Mogensen Harbou, 1606 af dennes Svogre Erik Kaas og Knud
Daa samt Sosteren Fru Edel Mogensdatter, efter hvilken sidste Hans og Iver Dyre
arvede R.. som de 1636 solgte til Albert Rostrup og kort efter sammen med deres
Medarvinger Jorgcn Kruse, Berte Stygge og Markor Kaas til Gunde Rostrup, hvilken
sidste 1649 solgte R. til Hr. Anders Bille; hans Datter Mette B. bragte formodentlig
R. til Hr. Niels Krabbe, f 1660, hvis Datter Elisab. K. ejede den 16»)4. Hun ægtede
720 Viborg Amt.
Herluf Trolle, der 1689 tilsikrede sin Hustru alt sit Gods, dcribl. R. (34 og 222 Td.
H.). Deres Son Holger T. solgte 1726 R. til Forpagter paa R. Holger Clausen. Ved
Auktion 1754 kobtc Oberst Liittichau til Tjele R., som han 1766 solgte for 20,000
Rd. til Laur. Buck, efter hvis Ded 1783 Dodsboct solgte R. til Kancellir. N.Skou,
der afhændede Bøndergodset. Efter hans Død solgtes R. 1812 ved Aukt. ; 1837 solgte
Krigsr., Branddirektør Bahnson den for 27,000 Rd. til J. H. Faber .fra Liibeck, f 1869,
hvis Enke solgte den 1874 for 2CX),000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Lund. — Hoved-
bygningen er opf. 1847-48 af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder og to Frontespicer.
Odsgaard tilhørte 1345 Jens Nielsen (Galskyt), hvis Søn Peder Jensen 1363 solgte
sin Part i den til Hr. Chr. Vendelbo, medens Svigersønnen Johs. Brandsen solgte sin
Hustrus Part til Hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg, der 1406 solgte O. til
Dronn. Margrethe, der gjorde den til en Bondegaard. 1505 nævnes Laurids Skade-
land til O., og 1646 skødede Knud Ulfeld O. med Ml. og Skov samt 9 Gde., nogle
Bol og Gadehuse til Hr. Anders Bille.
I Vinkel maa have ligget en gammel Sædegaard, thi 1263 gav Fru Margrethe,
Hr. Joh. Gunncsens Enke, til St. Claræ Kloster i Roskilde 9 Mk. Gulds Jord i Winclæ.
Hr. Langsum Bardsun til Winclæ nævnes 1277 og 1346 Niels Jensen af Vinkel, der
ferte Slægten Rotfelds Vaaben.
I Horsdal iødtes 1539 Præsten og Digteren Hieron. Justesen Ranch (f 1607), hvis
Fader Just Lauridsen, tidligere kat. gejstlig, senere Præst i Vinkel-Rind, boede her
og havde Odsgd. i Forlening af Kronen.
Sognet skal ifl. D. Atl. tidligere have haft store Skove.
Ved Randrup er der fredlyst 4 Gravhøje. N. og N. V. for Vinkel By findes en
Gruppe paa omtr. 20, S. og S. V. for Byen en Gruppe paa omtr. 10 Gravhøje.
Rind Sogn, Anneks til Vinkel, omgives af dette og Vindum Sogne
samt Lysgaard Hrd. (Sjørslev og Almind S.) og Norlyng (Vib. Købstads-
jorder og Asmild S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil
S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels lermuldede,
dels sandmuldede og sandede. Paa Nordgrænsen løber Rindsbæk, der falder
i den paa Nordvestgrænsen løbende Nørreaa. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Viborg til Aarhus og Silkeborg og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2608 Td. Ld., hvoraf 1067 besaaede (deraf med Rug 260,
Byg 126, Havre 517, Boghvede 27, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 20, Grontf. 20,
Kartofler 54, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 726, Høslæt, Brak, Eng m. m. 512, Have
15, Skov 31, Moser 101, Kær og Fælleder 33, Heder 80, Veje og Byggegr. 41 Td.
Kreatur hold 1898: 146 Heste, 513 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 630 Faar,
265 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshartk. 1895:62
Td. ; 24 Selvejergaarde med 44, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse.
Befolkningen, V» 1901: 473 (1801: 194, 1840: 277, 1860: 336, 1890: 468),
boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed,
330 af Jordbr., 2 af Gartneri, 69 af Industri, 8 af Handel, 24 af forsk. Daglejer-
virks. og 17 af deres Midler.
I Sognet Byen Rijid med Kirke og Skole. Middelhede ^ Gde. Skaber
Vandmølle. Rindsholm Mølle ^ se Asmild Sogn, S. 687.
Rind S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.* 115. Lægd.
Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppclhvælv., ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer, Granitkorbuen
og Syddøren ere bevarede. Senere Tilbygninger ere Taarn, af Granit og .Mursten,
med hvælvet Underrum (ifl. D. Atl. opf. fra Grunden af J. F*riedenreich til Palstrup,
f 1755), og Vaabenhuset, af Mursten. Kirken er rcstaur. i ISHO'erne (Arkitekt: Paludan).
Altertavle med et Billede („Kommer til mig") fra 1885 af Anker Lund. Krucifiks.
Granitdobcfont. I Taamrummet, med Indgang med Aarst. 1786, er Gravkapel for
den Hauch-Jcspcrscnskc Familie til Skavngd.
Meddhc'dc Gaard blev 1391 af Niels Hugges Datter Fru Elisab., Gotskalk Skar-
. Middelsom Herred. — Vinkel, Rind og Vindum Sogne. 721
penbergs Efterlev., skodet til Vor Frue Kirke i Vib. ; 1488 solgte Graabrodrene smstds.
den til Bisp Niels Glob. — Skaber Vandmølle tilherte i sin Tid Domkapitlet i Vi-
borg. Ifl. kgl. Brev af ^^/^ 1573 havde Kapitlet, Borgmester og Raad i Vib. i Nær-
heden ladet „impe og opfrede" „Skaberkrat" (nu Hindsholm Skov, i Asmild Sogn).
Allerede l'iSo nævnes en Skov „Rindsholm" ved Skaber Mølle, se S. 687.
I Sognets vestl. Del findes en Række Gravhoje (omtr. 90), der strækker sig ind
i Vindum Sogns sydl. Del og ind i Bjerring, hvor den synes at ende; 6^/2 af de an-
seligste i Rækken samt Raroehøj N. for Rind By ere fredlyste,
Vindum Sogn, det største i Herredet, omgives af Rind, Vinkel, Mammen
og Bjerring Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Sal S.) og Lysgaard Hrd. (Høj-
bjærg, Elsborg og Sjørslev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa og dens
Biaa Tange Aa. Kirken, mod 0., ligger 1^/4 Mil S. 0. for Viborg. De
højtliggende, bakkede Jorder ere dels lerede, dels lermuldede, mod S. noget
lavtliggende og sandede; nogen Hede, for en stor Del opdyrket, og betyde-
lige Tørvemoser. En Del Skov (Statsskoven Vindum Sk.). Brandsirup
Sø er omtr. 14 Td. Ld. (Faldborg Sø er udtørret); paa Sydvestgrænsen
Vandet Mose. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Aarhus og
den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 6808 Td. Ld., hvoraf 2373 besaaede (deraf med Rug
559, Byg 386, Havre lOOo, Boghvede 41, Bælgsæd 8, Frøavl 8, Blandsæd til Moden-
hed 134, Grentf. 43, Kartofler 85, andre Rodfr. 96, andre Handelspl. 8), Afgræsn.
1498, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 40, Skov 734, ubevokset 8, Moser 507,
Kær og Fælleder 150, Heder m. v. 230, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 6
Td. Kreaturhold 1898: 362 Heste, 1360 Stkr. Hornkvæg (deraf 881 Køer), 1192
Faar, 667 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 177 Td.; 50 Selvejergaarde med 135, 153 Huse med 42 Td. Hrtk. og 31 jord-
lese Huse. Befolkningen. Va 1901 : 1414 (1801 : 398, 1840: 546, 1860: 880, 1890:
1409), boede 1890 i 266 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 127 levede af immat.
Virksomhed, 935 af Jordbr., 130 af Industri, 28 af Handel, 81 af forsk. Daglejer-
virks., 73 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vindum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. ^^/^
1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,244 Kr., Rentef. 3V2 pCt., Reservef.
7797, Antal af Konti 532); Brandsirup med Kirke, Præstegd., Skole og
Teglv. ; Faarup med Skole. Stenhuse. Vinduniskov og Skovmarken. y Gde.
og Huse. Rødkjærsbroy Gde. og Huse, med Kro, Jærnbane-, Telegraf- og
Telefonst. samt Postekspedition. Hovedgaarden Vindumovergaard har
25V2 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 20 Skov, Resten Ager.
Andre Gaarde: Skavngd. (10 Td. H.), Lillemøltey med Vandmølle.
Vindum S., en egen Sognekommune, horer under Middelsom-Sønderlyng
Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 116. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Vindumovergd., Brandstrup Kirke Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere
fra romansk Tid af Graniikvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer ere be-
varede; Syddøren, med Søjle paa hver Side, benyttes endnu, men dens øverste Del
skjules af Hvælvingen i Vaabenhuset, der ligesom Taarnet er senere, begge af Mur-
sten, det nederste af Taarnet dog af Granit. Ved den gamle Nordd. en muret Trappe
til Herskabsstolen. Taarnet, med hvælvet Underrum, har logformet Kuppel og otte-
kantet Spir. Alterbillede (Christus i Getsemane) af Jæger i Viborg. Udsk. Prædike-
stol med Søjler og Felter med Vaabenskjolde. Granitdøbefont med Bladornamenter.
Over Korbuen et Trækrucifiks. Taarnrummet er Gravkapel (sidst rcstaur. 1871)
for Kancellir. H. E. Steenfeldt, f 1779, og Hustru.
Brandstrup Kirke er opf. 1869-70 efter Tegn. af F. Uldall, for største Delen for
Overskuddet af et af H. E. Steenfeldt til hans Familiebegravelscs Vedligeholdelse
Trap: Danmark, 3. Udj;. IV. 46
122 . Viborg Amt.
udsat Legat, af rode Mursten og bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus med lille Spir
over Skibets Vestgavl; fladt Loft. Alter med Krucifiks. Granitdobcfont fra Norre-
sogns Kirke i Viborg.
Adelige i Vindum kunne spores langt tilbage, nemlig Hans Mattisen 1443, hans
Enke Fru Birgitte 1476, deres Datter Mette, g. m. Hartvig Limbek, 1490, disses
Datter, g. m. Joh. Bagge, 1543, hvis Datter bragte en Part til sin Ægtefælle Mads
Gron; en anden Part ejedes af Jep Brun, hvis Hustru ogsaa var en Datterdatter af
Hartvig Limbek. Disses Son Mourids B. skrev sig 1556 til V., som hans Son Niels B.
1626 solgte til sin Broder Hartvig B. (f 1629), hvis Son Mourids B. og Medarvinger
1632 solgte deres Ejendom i Gaarden til Iver Lykke, f 1648. Mads Grøns Andel
gik vistnok i Arv til Sonnen Iver G., som synes at have solgt den til Jmfr. Agnete Friis,
der 1568 skrev sig til W, men mulig kun havde Ophold her hos sin Svoger Mourids
Brun. I Krigen 1628 blev V. ødelagt. Fra Iver Lykke kom V., nu kaldet Vindum-
Overgaard "(ali 1630 omtales Vindumgd. og Vindum Nedergd., beg^e tilhør. Hartv.
Bruns Arvinger), til Marsken Hr. Anders Bille, med hvis Datter Lisbet Jørgen Skeel
til Arreskov tilgiftede sig den, og efter dennes Død 1696 tilfaldt den Sønnerne Erik,
Mogens, .\lbert og Anders S., men sidstn. udkøbte 1698 Brødrene og mageskiftede
1700 V. (47, 247 Td. H. m. m.) for Mullerup til Christen Lauridsen Krarup, som
1708 solgte den (47, 69 og 255 Td. H.) til Janus Friedenreich til Palstrup (f 1755);
efter ham kom V. til hans Enke Anne Margr. Linde og deres Svigersøn General-
lieutn. C. Gotfr. Irminger (f 1764), hvis Enke og Børn 1779 solgte V. (47, 79 og
224 Td. H.) for 38,030 Rd. C. til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldts Enke Cathr.
Marie Foss, som 1780 skænkede den til Math. Hansen Steenfeldt, der 1787 solgte
den for 41,200 Rd. C. til Thom. Thomsen fra Erholm, af hvem Jean Arnold Fischer
1794 købte den for 50,000 Rd. C. Fischer solgte den 1804 til Kapt. Niels Secher til
Trudsholm, Senere ejedes den af Generalkrigskomm. Schuchardt, der afhændede
Bøndergodset, og fra 1819 af hans Stifson Justitsr. H. J. R. Fønss (f 1859), der
købte den for 22,000 Rd.; 1827 købtes den for 4400 Rd. af Niels Gjørup, 1835
af V. F. Burmeister, 1841 for 33,000 Rd. af J. M. B. Jurgensen, 1853 for 65,000 Rd.
af A. V. Nohr, 1859 for 73,000 Rd. af J. Chr. Holm, 1868 for 95,000 Rd. af H. J. C.
Rendtorff, 1888 for 134,000 Kr. af A. G. Pedersen, hvis Enke nu ejer den. — Hoved-
bygningen, 1 Stokv., er opf. 1648 af Grundmur sammen med Ladegaarden og
senere indrettet til Hovedbygning.
Skavngaard, tidligere en lille By „Skaffuen'', skal ifl. D. Atl. (IV S. 691) være
oprettet af to Bøndergaarde, der (13 Td. H.) 1663 laa under Hald, 1700 under Vin-
dumovergd.; 1708 skænkede Chr. L. Krarup den m. m. (21 Td. H.) til Mads Andersen
Listo, der 1731 skødede den til sin Svigersøn Seier .Sommer, som 1742 solgte den
til Kapt. Jens Povlson, der 1749 solgte den til Hans Rafn, af hvem Janus Frieden-
reich købte den 1750. 1779 solgte Fru Steenfeldt den (12, 24 og 88 Td. H.). vur-
deret til 7950 Rd., til Erik Jespersen, hvis Enke Christiane Ulrika Hauch 1793 solgte
S. for 15,500 Rd. til Etatsr. Chr. M. Folsach, som 1795 skødede den for 15,998 Rd.
til sin Svigersøn Justitsr. Chr. Lange til Eskjær, der 1797 afhændede den for 20,300
Rd. til Kasserer Jørgen Gorm.
Den vestl. Del af Sognet, Brandsirup og Skavngd., udgjorde tidligere et eget
Sogn, Faldborg (Faldbjærg) Sogn (ogsaa kaldet Brandstrup S.), hvortil Vindum
var Anneks indtil 1653, da Paldborg Kirke snart efter paa Grund af Faldcfærdighed
blev nedbrudt af Anders Bille, der skal have benyttet noget af Materialet til Lade-
gaarden paa Vindumovergd. og maaske Vaabenhuset ved Vindum Kirke. Endnu
ved 1870 saas Grundstenene, noget af Muren og af Kirkegaardsdiget; nu er Ste-
det næsten ikke til at skelne (i Brandstrup nye Kirke og Kirkegaardsdiget findes
flere Sten fra den). I kat. Tid har Vindum været Hovedsognet, og der var Præste-
gaarden indtil 1520, da Bisp Erik Kaas „skiftede" Præstegaarden bort. Præsten
flyttede da til Brandstrup, hvor han dog først 1573 fik anvist en af Kronens Gaarde
til Præstegaard. Faldborg Kirke nævnes bl. a. 1471, 1476, 1503 og 1521; 1555
kaldes den „ode",
[ Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Faarup en 145 F. lang Langhøj.
Litt: C. A. TJiyregod, Faldborg Kirke, i Saml. til j. Hist. II, S. 281 flg., og H. P,
Schuster^ Faldborg Sogn, smstds. IV S. 1 flg.
Bjerring Sogn omgives af Vindum, Annekset Mammen og Hjermind
Sogne samt Hovlbjærg Urd. (Gullev og Sal S.), fra hvilket det skilles ved
Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. 0. for Viborg. De hojt-
Middelsom Herred. — Vindum, Bjerring og Mammen Sogne. 723
liggende, for en Del bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels
lerede, med en Del Eng mod S.; Bjerring Skov ved Østgrænsen. Gennem
den sydl. Del gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2185 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug 203,
Byg 138, Havre 417, Boghvede 35, Blands. til Modenh. 15, Grentf. 27, Kartofler 35,
andre Rodfr. 38), Afgræsn. 572, Heslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 16, Skov 108,
Moser 48, Kær og Fælleder 84, Heder 40, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 53,
Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 133 Heste, 538 Stkr. Hornkv. (deraf 335
Keer), 511 Faar, 314 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 63, 63 Huse med 18 Td. Hrtk. og 5
jordlese Huse. Befolkningen, Va 1901: 438 (1801: 181, 1840: 249, 1860: 367,
1890: 472), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat.
•Virksomhed, 331 af Jordbr., 79 af Industri, 14 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks.,
22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Bjerring (1355: Biring, 1494: Bering) med Kirke,
Præstegd. og Andelsmejeri. Bjerringhede og Bjerring- Neder mark. Huse.
Bjerring Vejr- og Vandmølle, Serup gaar d.
Bjerring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-
Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), V^iborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 117.
Lægd. Kirken tilhører Sognekaldet.
Kirken bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod N. Forhal, Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv.,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Til Forhallen, hvis tykke
Mure kunne tyde paa, at den oprindl. har baaret et Taarn, føre fra N. og S. Portaler,
hvoraf den nordl., der endnu benyttes, paa hver Side har to Søjler og en Halvsøjle
samt Overligger med to Lover (se Vignetten S. 718). Forhallen er skilt fra Skibet
ved en stor Granitrundbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit
og røde Munkesten, med hvælv. Underrum og lav Rundbue ind til Forhallen. Vaa-
benhuset, af røde Mursten med Granitsokkel, opførtes 1889 (tidligere har der
været et Vaabenhus af Bindingsværk) ved en Restauration (Arkitekt: Wiinholt), hvor-
ved bl. a. ny Korbue af Mursten opførtes og Bjælkelofterne dekoreredes. Altertavle
(fra 1617) og Prædikestol, med Malerier, begge restaur. 1889. Granitdøbefont. Series
pastorum. En Begravelse under Koret, hvor bl. a. Præst Rasm. Christenen Fogh, f 1714,
hvilede, fyldtes 1889. Paa Nordvæggen i Skibet er der fundet Kalkmalerier fra omtr.
1520 (M Petersen, Kalkm. S. 15). Se Studierejs. af Kunstakad. Elever, U PI. 7.
Mammen Sogn, Anneks til Bjerring, omgives af dette, Vindum og
Vinkel Sogne, Sondcrlyng Hrd. (Vejrum og Viskum S.), Le og Hjermind
Sogne. Kirken, mod 0., ligger 1^/^ Mil 0. S. 0. for Viborg. De højt-
liggende, til Dels bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels
lerede.
Fladeindholdet 1896: 3116 Td. Ld., hvoraf 1282 besaaede (deraf med Rug 290,
Byg 207, Havre 609, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntfoder 30, Kar-
tofler 38, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 802 Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have
20, Skov 107, Moser 65, Kær og Fælleder 24, Heder m. v. 130, Veje og Bvggegr.
67 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 784 Stkr. Hornkvæg (deraf 519' Koer),
707 Faar, 417 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 110 Td.; 39 Selvejergaarde med 83, 93 Huse med 27 Td. Hrtk. og 7 jord-
løse Huse. Befolkningen, Va 1901: 675 (1801: 303, 1840: 393, 1860: 520,
1890: 667), boede 1890 i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af
immat. Virksomhed, 534 af Jordbr., 3 af Gartneri, 60 af Industri, 6 af Handel,
17 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mammen med Kirke, Skole, Missionshus og Forsam-
ingshus (opf. 1897 og 1894) samt Mollc og Fottiggaard (paa Mammen
Søndermark, opr. 1881, PI. for 26 Lemmer). Dalsgaarde\ Korreborg, Ode.
Stribegaard. Hesselholt, Gd. og Huse. Herkegd.
46*
724 Viborg Amt.
Mammen S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 118.
Lægd. Kirken tilhorer Sognekaldet.
Kirken bestaar af Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælv., fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, samt Vaabenhus mod N.,
fra 1853 af Mursten (med senere Tondehvælv. af Træ). Norddøren, med Flalvsejler
og Tympanon med Dyrefigurer, benyttes endnu. Flere oprindl. Vinduer og Korbuen
ere bevarede. Ved en Restauration 1886 (Arkitekt: Paludan) fik Kirken et lille Træ-
spir paa Vestgavlen. Man fandt Spor af et forlængst nedbrudt Taarn mod V. Alter-
tavle, restaur. 1886, med to Malerier af Wenzel Tornoe. Ny Prædikestol. Granit-
døbefont. Gammelt Vievandskar med udhuggede Mandehoveder.
Under Bunden af den anselige Bjerringhøj fandtes i 1868 nedgravet i den op-
rindl. Jordflade og omgiven af et Lag Blaaler en 10 F. lang, firkantet Kiste af Ege-
planker; i den laa paa dunfyldte Puder et ubrændt Lig og derved Rester af Klæder af
Uld og Silke samt to Stridsekser af Jærn, den ene med indlagte Sølvornamenter; over
Graven fandtes en Broncekedel, to Træspande og et Vokslys. Fundet er fra omtr. ^XX)
e. Chr. (se Aarb. f. n. Oldk. 1869 S. 203 flg.). — I en Grusgrav S. for xMammen
By fandtes 1871 tæt under Jordoverfladen forgyldte Beslag til lo Mankestole samt
Fragmenter af Beslag af drevet Arbejde, Laaseblik til et Træskrin, en Bronceskaal
m. m., hidrørende fra Oldtidens Slutn. (se 111. Tid. ^/^ 1872).
Hjermind Sogn omgives af Annekserne Hjorthede og Le, Mammen og
Bjerring Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Gullev og Gjerning S.), fra hvilket
det skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^2 Mil 0. S. 0.
for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 256 F., 70
M.) ere dels sandede, dels lermuldede. Hjermind Skov og Tulstrup Skov;
langs Gudenaa Enge. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2552 Td. Ld., hvoraf 937 besaaede (deraf med Rug
215, Byg 150, Havre 410, Boghvede 16, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 17, Grøntf.
51, Kartofler 32, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 570, Høslæt, Brak, Eng m. m.
426, Have 16, Skov 284, Moser 51, Kær og Fælleder 24, Heder 142, Veje og
Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste, 543 Stkr. Hornkvæg (deraf
324 Køer), 587 Faar, 393 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 100 Td.; 26 Selvejergaarde med 90, 48 Huse med 10 Td. Hrtk.
og 12 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 542 (1801: 242, 1840: 297,
1860: 411, 1890: 527), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41
levede af immat. Virksomh., 303 af Jordbrug, 87 af Industri, 32 af Handel, 29 af
forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjertnind med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
(opr. 1880, PI. for 36 Lemmer), Missionshus og Forsamlingshus (begge
opf. 1888) samt Sparekasse (opr. Vs 1883; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh.
48,657 Kr., Rentef. Z^U P^L, Reservef. 4465 Kr., Antal af Konti 422);
Bjerringbro med Udskibningssted, Apotek, Lægebolig, Kobmandshdl., Molle,
Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i hver Maaned med Kreaturer), Jærn-
bane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. 7 avlgaarde \ Sophie-
ly si^ Gd., Østergd.^ Solgd.
Hjermind S., een Sognekommunc med Annekserne, horer under Middel-
som-Sonderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtslue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 119.
Lægd. Kirken tilhorer P^Jeren af Hemmcstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid, væsentlig at
Kvadre af Al (senere er en Del af Murene skalmuret med Mursten) paa Granitsokkel
med Skraakant, og et i den senere Middelalder tilbygget Taarn, af rode Munkesten,
hvis Underrum, med Bjælkeloft, er Forhal. Taarnct har mulig for været højere.
Middelsom Herred. — Mammen, Hjermind og Le Sogne. 725
Korbuen, nogle Vinduer og begge Dore (sidste tilmurede) ere bevarede. Udskaaren
Altertavle, med Nadveren (skal være skænket af en Bonde, der ejede KjcUinghøl
i Hjorthede), og Prædikestol, begge i Renæssancestil. Granitdøbefont. Ligsten over
Præsten Niels Jensen, f 1619, med to Hustruer, og over Herredsfoged Anders An-
dersen, t 1623, med Hustru.
Den S. 708 omtalte H. Bjerregaard var 1798-1857 Præst i Hjermind, hvor han
1814-16 paa Præstegaardens Hede anlagde en 7 Td. Ld. stor Plantage. I Præste-
gaardens Have staar en Runesten („Thulfr rejste denne Sten over sin Broder Rate,
Broder sin"), paa hvis Bagside et indristet Skib (en anden Runesten er gaaet tabt),
og en Obelisk til Minde om Fr. VI's Besøg her "/« 1827.
LunJtinggaard i Hjermind nævnes 1480. — Tavlgaard er mulig den 1510 nævnte
jThoballe" ; 1447 skrev Oluf Torisen sig til „Taflæ". — Las Jensen af Kjærgaard
i H. Sogn nævnes 1470.
V. for Hjermind Kirke paa et Sted, der endnu kaldes „Kappelet", har der ligget
en mindre Kirke, hvis Grundsten endnu saas i Slutn. af 18. Aarh.
Ved Tavlgaarde er der -fredlyst 2 Gravheje, ved Hjermind 2, deribl. den an-
selige Loddenhøj.
Le Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette og det andet Anneks
Hjorthede, Skjern Sogn, Sønderlyng Hrd. (Viskum S.), fra hvilket det
til Dels skilles ved Nørreaa, og Mammen Sogn. Kirken, mod 0., ligger
2^4 Mil 0. S. 0. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere
sandmuldede. En Del Skov (Hemmestrup Sk., m. m.); langs Nørreaa store Enge.
Fladeindholdet 1896: 3609 Td. Ld., hvoraf 1179 besaaede (deraf med Rug
233, Byg 145, Havre 599, Boghvede 28, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 33,
Grøntf. 23, Kartofler 59, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 867, Høslæt, Brak, Eng m. m.
860, Have 16, Skov 259, Moser 40, Kær og Fælleder 80, Heder m. v. 226, Veje og
Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 129 Heste, 606 Stkr. Hornkv. (deraf 322
Køer), 878 Faar, 269 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk og halv. Skovskylds-
hartk. var 1895 124 Td. Der var 28 Selvejergaarde med 115, 35 Huse med 9
Td. Hrtk, og 14 jordløse Huse. Befolkningen Va 1901: 391 (1801: 265, 1840:
319, 1860: 409, 1890: 369), boede 11890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
3 levede af immat. Virksomh., 260 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 52 af Industri, 6 af
Handel, 18 af forsk. Daglejervirks.. 16 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Z^ med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1889);
Nørre- Tulsfncp. Krogsteder {Restrupkrog), Gd. og Huse; Knebberhcde
og Mangehøje, Huse. Hovedgaarden Hemmestrup har 21 Td. H., omtr.
500 Td. Ld., hvoraf omtr. 50 Eng, 150 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde:
Fruegde., Koldbæk, Tulstrupgd. og Hedemølle, med Molle.
Le S. , een Sognckommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 121. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra Overgangstiden, af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene ere til Dels ombyggede, den spidse Kor-
gavl er af Mursten og Bindingsværk), samt et 1858 opf. Vaabenhus mod N., af rode
Mursten. Nogle oprindl. Vinduer, Norddorcn og den lidt tilspidsede Korbue ere be-
varede. Altertavle og Prædikestol, med Malerier, i Rokokostil. Granitdobefont med
Mandehoveder paa Foden. Epitafium over Madam .\nne Cathrine Lassen, f 1736,
og Herredsfoged Peder Høeg, f 1753. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, er
fra den tidligere Middelalder.
Hemmestrup (1495: Himmestrup) blev 1511 af Johanne Hansdatter, Enke efter
lange Jens Hvas, og Sønnen Erik Hvas overdragen til Landsdommer Niels Clem-
montscn til .Avnsbjerg; derpaa fulgte Peder Ebbesen Galt til Palsgd., hans Svigersøn
Erik Kaas til Lindbjærg (f 1578), dennes Enke Kirsten Pedersdatter Galt (f 1616),
den egentlige Stifter af Hovedgaarden, Sonnen Mogens Kaas til Stovringgd. (f 1656),
der samlede Godset (omtr. 2z^ Td. H), hans Datter .Mette K., hvis .Vrvinger 1695
solgte H. (21 og 218 Td. H.) til Fru Benedicte .Margr. Brockdorff, Jørgen Skecis,
726 Viborg Amt.
hvis Son Christen Greve S. og Sonnesen Jorgcn Greve S. derefter ejede den (1746:
39, med Tiender og Gods i alt 267 Td. H.). Sidstn. solgte den og Viskum 1749
til Hans Christensen Juul, f 1769, hvis Arvinger 1770 skodede den (39, 13 og 224
Td. H.) for 30,000 Rd. C. til deres Broder og Svoger Kancelh'r. Christen Juul til Vis-
kum, som 1787 solgte begge Gaarde for 50,0(X) Rd. C. til sin Sen Hans J., der
1801 solgte den (24, 33 og 94 Td. H.) for 26,000 Rd. C. til Christen Hedegaard (f 1816),
hvis Enke ejede H. til sin Død 1847, hvorpaa den gik over til Datteren, Enkefru
Preetzmann, der 1853 solgte den til Th. H. Rendtorff. Han sammenlagde Store og
Lille Hemmestrup og nedbrod den sidstes Bygninger 1858 (to fritstaaende Ælmetrær
betegne, hvor Gaarden har ligget). Efter Rendtorffs Dod 1898 solgtes H. 1899 til
Laursen. — Hovedbygningen, der ligger hojt, bestaar af en 1 Stokv. hej Byg-
ning, opf. 1830, samt to Sidefloje, tidligere af Bindingsværk, (hvoraf den ene skal
have været Hovedbygning), opf. af Grundmur af den nuv. Ejer. I Haven findes
et Par høje, af H. Bjerregaard 1801 plantede Ædelgraner. (Om H. se Saml. til j. Hist.
n S. 175 ng. og 323 ng.).
Jep Tordsen i Knebherhede nævnes 1447. Paa K., paa det sydvestl. Hjørne af
Mammen Bymark holdtes, ifl. Viborg Stiftsbog af 1620, dengang Herredets Ting. —
N. for Le By paa en Bakke i Skoven skal der ifl. D. Atl. have ligget en Herregaard
Restrup^ Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; paa dens Grund ligger Krog-
steder. — I Dalen neden for Le Kirke laa der i 17. Aarh. en Runesten, senere
ført til Kbh.
I Sognet er der fredlyst et anseligt Dyssekammer, jfynovnen, staaende i den østl.
Ende af en Langhøj, og 4 Gravhøje.
Hjorthede Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette, det andet
Anneks Le, Skjern, Vester-Velling og Vinge Sogne samt Hovlbjærg Hrd.
(Gjerning S.). Kirken, noget nordl., ligger 2^j<^y[\\ 0. S. 0. for Viborg.
De højtliggende, mod N. og S. bakkede Jorder ere dels sandede, dels ler-
muldede. Nogen Skov (Elleshave). Gennem den sydl. Del gaar den jydske
Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2480 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Hvede 3,
Rug 198, Byg 165, Havre 404, Boghvede 17, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenh. 4,
Grøntf. 24, Kartoner 30, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 667, Høslæt, Brak, Eng m. m.
415, Have 12, Skov 120, ubevokset 69, Moser 21, Kær og Fælleder 66, Hegn 7,
Heder 148, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 132
Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 310 Koer), 676 Faar, 313 Svin og 12 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 17 Selvejergaarde med
79, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01 :
409 (1801: 169, 1840: 214, 1860: 309, 1890: 395), boede 1890 i 76 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 292 af Jordbr., 53 af
Industri, 3 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet Byen: Hjorthede med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1892). Hjorthede Udjiytters teder. Gaarde: Sønder-Tuistrup ^ Sløvkrog ^
Kjellinghøl.
Hjorthede S., een Sognekommune med Hovecisognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 120. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hemmestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, i Overgangsslil, af Granitkvadre
(Kor og østl. Del af Skibet) og raa Granit, samt af Mursten fra senere Ombygninger,
og et 1883 opf. Vaabcnhus mod S. (i Stedet for et ældre), af rode Mursten. Den
lidt tilspidsede Granitkorbue og begge Døre (Xordd. tilmurct) ere bevarede. Alter-
tavle fra 1621 med udsk. Figurer, Troen og Haabct, samt et nyere Maleri (Kopi
efter Bloch : Christus med Barnet). Granitdobefont. Klokken, i en Stabel paa Kirke-
gaardcn, med Minuskelindskr., er fra 147;i.
Kjellinghøl, i et Tingsvidne af 1564 kakiet Ilølitigsholm og Hylingsholmy var fordum
en Hovcd;^aard, der 1487 ejedes af Henning Hansen og' af Brodr. Erik og Ove
Hase. Sidstnævntes Son Elcf H. solgte 1501 sin efter sin Fader og Farbroder ar-
vede Part i K. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Dattcrsons Dalter Fru Kirsten
Middelsom Herred. — Le, Hjorthede, V.- Velling og Skjern Sogne. 727
Rud ejede den 1557. Hun var g. 1. m. Herman Skeel, 2. m. Laurids Rostrup. Hendes
Sen Albert Skeel, henrettet 1609, var g. med en Anne Kaas; maaske er Gaarden
paa den Maadc kommen til Hr. Mogens Kaas til Støvring, der 1624 solgte den og „et
Bolig Workrogh** m. m. til Hr. Jorgen Skeel, hvis Sen Christen S. siden ejede den,
men da var den bortfæstet til Bønder. — Noget 0. for den nuv. Gaard nær ved
Gudenaa ligger det 1891 fredlyste Voldsted i et indhegnet Vænge, „Graven". Det
bestaar af to meget uregelmæssig firsidcde Voldbanker: en større mod S., 126x212 F.
stor og 12 F. høj, og en mindre mod N., 80 F. lang og bred; de ere omgivne af
Eng, og mod S. 0., endnu nærmere ved Aaen, findes en Vold, 416 F. lang og 15
F. høj, ■ der har inddæmmet Engen. Borgen, som vel har haft Havn ved Aaen, har
ligget tæt indesluttet af store, nu forsvundne Skove.
Vester-Velling Sogn omgives af Annekset Skjern, Hjorthede, Vinge,
Torup, Langaa og Ø.-Velling Sogne samt Sønderlyng Hrd. (Aalum S.), fra
hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, mod 0., ligger 3^2 Mil 0. S. 0.
for Viborg og 1^2 ^^^^ V. S. V. for Randers. De højtliggende, med bratte
Hedebanker langs Norreaas Dal, i øvrigt temmelig jævne Jorder ere lermul-
dede, til Dels sand- og grusblandede ; langs Nørreaa store Enge. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3094 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 230, Byg 205, Havre 513, Boghvede 26, Blandsæd til Modenh. 32, Grontf. 19,
Kartofler 40, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have
19, Skov 59, Moser 29, Kær og Fælleder 53, Heder 80, Veje og Byggegr. 55 Td.
Kreaturhold 1898: 234 Heste, 888 Stkr. Hornkv. (deraf 377 Køer), 1153 Faar,
284 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 152
Td.; 31 Selvejergaarde med 138, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse.
Befolkningen, Va 1^01: 554 (1801: 263, 1840: 370, 1860: 568, 1890: 559),
boede 1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat Virksom-
hed, 432 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 58 af Industri, 9 af Handel, 6 af forsk. Dag-
lejervirks. og 34 af deres Midler.
I Sognet Byerne: V.- Velling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1889) og Sparekasse (opr. ^9/^ 1872; 21/3 1899 var Sparernes
Tilgodehav. 70,510 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 7750 Kr., Antal af Konti
461); 7erp nxQd Skole; Lille-Torup. Dengsø, Gd.
V.-Velling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middelsom-
Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.*
123. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og V^aabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede; Syd-
dørens Overligger har en Fremstilling af Christus. Taarnct, af Granit og Mursten,
med Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhusct, af rode
Mursten, paa Granitsokkel, er i Stedet for et ældre opf. 1888 ved en Restauration
af Kirken (F. Uldall). Altertavlen, med et nyt Maleri, og Prædikestolen ere fra Re-
næssancetiden. Granitdobcfont med Dobbeltlover. .Mod V. i Skibet et Pulpitur med
Malerier af Christus og Apostlene. 1 Koret Ligsten over Præsten Jens v. Haven,
t 1778. I Skibet Mindetavle over Præsten Clemens .Miiller. f 1788. Klokken er
fra den senere Middelalder. (Jdv. i Taarnniuren en middelalderlig Ligsten med
Kors og Runeindskrift (se TJiorsen, Runemindesm. II Fig. 5<)).
Velling Birk var 1406 forlenet til Stig Andersen Hvide og hans Son Poul Stigscn.
Skjern Sogn, Anneks til V.-Velling, bestaar af to ved Hovedsognet
og Hjorthede adskilte Dele og omgives, foruden af disse, af Vinge og Le
Sogne samt Sonderlyng Hrd. (Aalum, Læsten, Hammershoj, Kvorning, Ørum og
Viskum S.). Kirken, mod 0., i den nordl., storsle Del, ligger 2*74 Mil 0.
for Viborg og 2V.i N^Jl V. for Randers. De for en Del højtliggende, noget
728 Viborg Amt
bakkede Jorder ere muldsandede med betydelige Enge omkring Norreaa,
der løber gennem den nordl. Del. En Del Skov (Skjern Sk., Tindbæk Heste-
have, m. fl.).
Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld., hvoraf 1379 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 311, Byg 223, Havre 618, Boghvede 40, Bælgsæd 20, Blands. til Modenh.
23, Grentf. 37, Kartofler 51, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1216, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 1049, Have 31, Skov 664, ubevokset 10, Moser 50, Kær og Fælleder 88,
Hegn o. Heder 186, Veje og Byggegr. 79, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold
1898: 237 Heste, 971 Stkr. Hornkv. (deraf 465 Koer), 1342 Faar, 345 Svin og 34
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 36 Selv-
ejergaarde med 147, 80 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordlese Huse. Befolk-
ningen, V» 1*^1- -^84 (1801: 323, 1840: 509, 1860: 666, 1890: 690), boede 1890
i 142 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 454 af Jord-
brug, 150 af Industri, 12 af Handel, 2 af Skibsfart, 18 af forsk. Daglejervirks.,
21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Skjern (1355: Skerne) Kirke og Byerne: Løvskal med Skole,
Kro, Købmandshdl., Bageri og Farveri; Tindbæk med Skole og Fattiggaard
(opr. 1884, PI. for 26 Lemmer). Stiibbenipgaard^ med Teglværk. Ihøgaarde
Skjern Voldsted.
(i den sydl. Del). Hovedgaarden Skjerngaard har 12 Td H., 392 Td.
Ld., hvoraf 78 Eng, 124 Skov, 20 Kær og Mose, 39 Hede, Resten Ager.
Karmark, Od. (omtr. 9 Td. H., 200 Td. Ld.) og Vandmølle. Tindbækgd.
Skjern S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Vib. Læge-
distr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folkctingskr. som
Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 122. Lægd. Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib o^ Kor
cre oprind!, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men Kirken er næsten helt
ombygget 1887 (Arkitekt: Paludan) af det æ^ldre Materiale, Vaabenhuset, af store,
røde Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel, alt i romansk Stil. Skibet har fer-
niseret Bjælkeloft, Koret en i senere Middelalder indb. Hvælving. Begge Dore, med
Sojle og Halvsojle paa hver Side, ere bevarede; over den tilmurede Nordd. Tympa-
non med to Lever. Da D. Atl. udkom, havde Kirken et lille spidst Taarn. Anselig
udskaaren Altertavle (restaur. 1876) fra kat. Tid med Jmfr. Marias, Elisabeths og
St. Catharinas Helgenbilleder i Midten; desuden Helgenbilleder paa Flojcne (en ældre
Altertavle i Koret). Granitdobcfont, over hvilken et lille Krucifiks. Ved Vaabenhuset
staa to Runesten, hvoraf den storste er funden i Ruinerne af Skjern Slot; den
ene er et Brudstykke. Den storste er rejst af Sasgiridr, Finulfs Datter, over
Middelsom Herred. — Skjern og Øster- Velling Sogne. 729
Otinkar Usbjorns Son (se Thorsen^ D. Runemindesm. II S. 59); en Tydning er op-
hængt i Kirken.
Skjerngaard antages at have været Ladegaard til Skjern Slot, der var et af de
ældste Herresæder i Egnen. Af dets Ejere kendes 1347 den yngre Peder Vendelbo,
som kalder det i Dokumenter „castrum meum Skærnæ", 1355 Jonas Hwit, „advo-
catus in Skiimæ", 1419 Henning Podebusk, 1446 hans Enke Fru Kirstine Jensdatter,
1466 Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz ; derefter ejedes den af Sønnen Niels Eriksen R.,
f 1516, dennes Son Henrik R., f 1537, og dennes Broder Chrf. R. Ved hans barn-
løse Død 1561 kom i alt Fald en Arvepart i den til hans Søsterson Hr. Erik Krabbe,
hvis Datter Fru Anne K. 1 608 solgte den til Esge Brock ; dennes Svigersøn Frands
Lykke ejede den 1638. En anden Part blev 1601 af Tage Krabbe mageskiftet til
Kronen, der yderligere 1617 erhvervede en Part af Chrf. Gersdorff. Ifl. et Sagn skal
S. være blevet ødelagt 1657 af de kejserlige Tropper, 1663 var S. delt i 3 Gaarde
(12, 11 og 14 Td. H.), af hvilke den ene tilhørte Kronen, men var pantsat til Frands
Lykke, den anden laa under Overgd., medens den tredje havde forskellige Ejere.
Til disse Gaarde laa Skov til 390 Svins Olden. Godset blev af Chr. V skænket til
General Fr. Arenstorff (f 1689), hvis Hustru (f 1728) af Levningerne opførte Kar-
mark og det nuv. S., som begge solgtes 1721 af Henning Arenstorff til Kmjkr.
Chr. Scheel til GI. Estrup (S. 34, K. 10 Td. H.). 1726 var S. (70, 33 og 312 Td. H.)
indlemmet i Grevskabet Scheel, ligeledes 1795, da den ansattes til 70, 33 og 410
Td. H. (med Karmark). — Den nuv. Skjerngd. solgtes 1812 for 66,000 Rd. Banko-
sedler til Gehejmekonferensr. H. v. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, hvis Dødsbo
solgte den 1822 til 12 Gaardmænd, der atter 1841 solgte den for 10,200 Rd. til Fr.
Borch, efter hvis Enkes Død den 1887 solgtes for 52,400 Kr. til de nuv. Ejere,
Propr. Chr. S. Poulsen og Sagfører N. Poulsen. — Hovedbygningen, af Grund-
mur i 1 Stokv. med Kælder, er som nævnt fra Slutn. af 17. Aarh., restaur, 1842.
Noget S. for Gaarden paa en Forhøjning i en næsten udtørret Mose (tidligere
Sø) ligger Voldstedet af Skjern Slot. Borgpladsen har været omgivet af en bred
Grav og der udenom en Vold. Slottet har været opf. paa nedrammede Egepæle,
oven paa hvilke er lagt en Grundvold af Kamp. Bygningen, af Mursten, har be-
staaet af 4 sammenbyggede Fløje (udv.: 96 og 130 F.); ved den i en stump Vinkel
udbyggede Nordfløj har der inde i Gaarden vistnok staaet to firkantede Taarne, af
hvilke det østl. har været 16 F. i Gnmst. I den nordl. Vold er der fundet Levninger
af en Bygning, 18 F. i Firkant, mulig et Porttaarn. (Grundtegn. og Afbild, af Ruinerne
i Nationalmuseet, hvor der ogsaa er nogle Oldsager fra Ruinerne).
Karmark tilhørte 1340 Drost Peder og 1344 Niels Jensen.
Ved Vejlbæk N. 0. for Tindbæk findes en Gruppe af 25-30, væsentl. smaa, Gravhøje;
18 Høje, deribl. 4 af denne Gruppe, de øvrige ved Skjern og Lovskal ere fredlyste.
Øster- Velling Sogn omgives af Annekserne Helstrup og Grensten, Langaa
og V.-Velling Sogne samt Sonderlyng Hrd. (Aalum S.), fra hvilket det
skilles ved Nørreaa. Kirken, mod V., ligger 3^2 ^^il ^' for Viborg og P/4
Mil V. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels ler-,
dels sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 1585 Td. Ld., hvoraf 620 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 125, Byg 121, Havre 280, Boghvede 5, Blandsæd til Modcnh. 40, Grøntf.
11, Kartofler 12, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 433, Høslæt, Brak, Eng m. m. 345,
Have 9, Skov 104, Moser 23, Heder 12, Veje og Byggegr. 39 Td. Kreaturhold
1898: 145 Heste, 474 Stkr. Hornkvæg (deraf 240 Køer), 536 Faar, 191 Svin og 11
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107 Td.; 25 Sclvejer-
gaarde med 97, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen,
»/, 1901: 389 (1801: 165, 1840: 227, 1860: 272, 1890: 356), boede 1800 i 73
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 221 af Jordbr.,
4 af Gartneri, 61 af Industri, 10 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ø.-Veliing med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1899), Vejr- og Vandmølle, Fabrik for elektriske Anlæg, m. m.
Velling Vandmølle.
Ø.-Velling S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Mid-
delsom-Sondcrlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers
730 Viborg Amt.
Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
nirigskr.' 127. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med højtliggende Bjælkeloft, af Granitkvadre, fra
romansk Tid, men paa Grund af Brostfældighed helt ombygget 1875, indviet '^/j 1876
(F. Uldall) med Benyttelse af det gamle Materiale, samt Vaabenhus mod N. af røde
Mursten. Norddorcn og de ældste Vinduer paa Nordsiden benyttes endnu. Paa Al-
terbordet et Egetræskrucifiks (Billedhugger Fjeldskov). Prædikestol i Renæssance-
stil. Ejendommelig Granitdobefont med Mandehoveder og Bladornamenter. Klokken, '
i et Lydhul i Vestgavlen, er fra den tidligere Middelalder.
Velling (Wæling) nævnes alt i Vald. Jrdb., anslaaet til 3 Mark Guld tillige med
Byen, der var 5 Bol. Kronens Gods her blev Hovedstammen til det senere Ø.-Vel-
Ung Birk,
Ved O.-Velling staa to fredlyste Helleristningssten, udgravede i den sløjfede
Gravhøj Mandhoj.
. Helstrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til 0. -Velling, orn-
gives af dette og det andet Anneks Grensten samt Sønderlyng Hrd. (Taa-
num og Aalum S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, mod S.,
ligger 4 Mil 0. for Viborg og 1 ^\^ Mil V. S. V. for Randers. De jævne
Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede, med store Enge langs Nørreaa.
Fladeindholdet 18%: 1418 Td. Ld., hvoraf 398 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 91, Byg 76, Havre 178, Boghvede 9, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 6,
Kartofler 13, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 307, Høslæt, Brak, Eng m. m. 510, Have
7, Skov 7, Kær og Fælleder 70, Heder 10, Flyvesand 77, Veje og Byggegr. 32 Td.
Kreaturhold 1898: 115 Heste, 441 Stkr. Hornkvæg (deraf 193 Køer), 469 Faar, ^
83 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102
Td.; 16 Selvejergaarde med 90, 1 Fæstegd. med 7, 16 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7
jordløse Huse. . Befolkningen, Va 1901: 195 (1801: 123, 1840: 178, 1860: 190,
1890: 222), boede 1890 i 39 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat.
Virksomh., 180 af Jordbr., 22 af Industri, 4 af Handel og 7 af deres Midler.
I Sognet Byen Helstrup med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1900). Anesminde^ Gd.
Helstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 128. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Nogle oprindelige Vinduer ses; Norddøren benyttes endnu. I den senere
Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet,
men senere (før 1768) er den øverste Del til Skibets Højde nedbrudt; paa Vest-
gavlen staar OF og Aarst. 1843. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra nyere Tid.
Flere Ombygninger ere foretagne 1875-77. Altertavlen er et Maleri (Christus i
Emaus) i Egetræsramme. Prædikestol fra 1609. Granitdobefont med Løver og
Bladornamenter. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaardcn, er fra 14. Aarh.
1 Sognet nævnes 1750 Helstrupgd. (da 10, med Tiender 8, i alt 128 Td. H.), som Hans
Adolf Høeg solgte til Forvalter Chr. Kollin. — Ved Helstrup har været en hellig
Kilde.
Grensten Sogn, Anneks til 0. -Velling, omgives af dette og det andet
Anneks Helstrup, Sonderlyng Hrd. (Taanum og Ilornbæk S.), fra hvilket det
skilles ved Norreaa, Randers Amt (Galten Hrd.), mod hvilket Gudenaa
danner Grænsen, og Langaa Sogn. Kirken, mod S., ligger 4 Mil 0. S. 0.
for Viborg og I Mil S. V. for Randers. De i Midten noget højtliggende
Jorder, der skraane ned til alle Sider, ere dels lerede, dels sandmuldede og
sandede ; langs Aaerne store Enge og Kær. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Randers til Silkeborg og den østjydske Læ'ngdebane.
Middelsom Herred. — O.-Velling, Helstrup, Grensten og Langaa-Torup Sogne. 731
Fladeindholdet 1896: 2187 Td. Ld., hvoraf 693 besaaede (deraf med Rug 163,
Byg 146, Havre 303, Boghvede 10, Blandsæd til Modcnh. 14, Grentf. 15, Kartofler
21, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 612, Heslæt, Brak, Eng m. m. 722, Have 10, Moser
7, Kær og Fælleder 55, Heder 26, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898:
203 Heste, 710 Stkr. Hornkvæg (deraf 332 Køer), 827 Faar, 169 Svin og 17 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 31 Selvejergaarde
med 156, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 11 jordlese Huse. Befolkningen, ^/.^
1901: 389 (1801: 207, 1840: 312, 1860: 356, 1890: 382), boede 1800 i 68 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 299 af Jordbr., 26 af
Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 2 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grensten med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1897); Sievnsirup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Jærn-
banehpl. Ledsager^ Gd. Fladbro Kro, ved Broen over Nørreaa (købt 1896
af Randers Kommune).
Grensten S. , een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse
samt 5. Udskrivningskr.' 129. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. og Bjælkeloft, samt Taarn
mod V., ottekantet, foroven med Spir, alt i Rundbuestil af røde Mursten med Granit-
sokkel. Den er opf. 1885 (indviet ^'/jq 1885) — efter at den lille Granitkirke, der
laa paa samme Sted, var nedbrudt — efter Tegn. af Arkitekt Olivarius. Taarnrum-
met er Forhal; over Indgangen i Vestmuren sidder en Granitsten, med Baandsløjfe-
ornament, fra den gml. Kirke. Ny Altertavle med Maleri (den korsfæstede) af O.
Mathiesen; ny Prædikestol. Granitdøbefonten og Klokken, fra den senere Middel-
alder, ere fra den gml. Kirke. — Paa Kirkegaarden staar en Runesten med
Indskrift: „Toke Smed rejste denne Sten efter Rifli, Esge Bjørnsens Son. Gud
hjælp deres Sjæle" (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 155 flg.).
Ved Grensten er der fredlyst 2 Gravhøje.
Langaa-Torup Sogn omgives af Annekset Vinge, V. -Velling, 0. -Vel-
ling og Grensten Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.) og Hovlbjærg
Hrd. (Vellev S.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod 0., ligger
4 Mil 0. S. 0. for Viborg og 1 Mil S. V. for Randers. De højtliggende,
bakkede Jorder ere sandede, muldlerede og muldsandede, med Enge langs
Gudenaa. Norreskov. Langs Østgrænsen gaar den østjydske Længdebane,
langs Sydgrænsen Tværbanen fra Langaa til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 3597 Td. Ld. — heraf 976 Td. Ld. af Gml. Torup Sogn -,
hvoraf 1444 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 281, Bvg 252, Havre 601, Bog-
hvede 8, Blandsæd til Modenh. 65, Grønlf. 50, Kartofler 4'l. andre Rodfr. 129), Af-
græsn. 1023, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 35, Skov 188, Moser 77, Kær og
Fælleder 70, Heder 109, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur-
hold 1898: 273 Heste. 1031 Sikr. Hornkv. (deraf 560 Koer), 993 Faar, 461 Svin og
37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td. (heraf
62 af Torup S.); 52 Selvejcrgaarde med 204, 101 Huse med 15 Td. H. og 68 jord-
lese Huse. Befolkningen, V2 ^'^^<>^'- l---^ - -"^'^ » Torup S. — (1801 : 454, 1840:
470, 1860: 633, 1890: 1007), boede 1890 i 191 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
172 levede af immat. Virksomh., 548 af Jordbr., 115 af Industri, 41 af Handel, 88 af
forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midier, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Langaa med Kirke, Præstegd., Skole, Statsbanernes
Planteskole, Missionshus (opf. 1899), Hospital (opr. 165 5 af Christen Skeel
til Ulstrup og Hustru, med et Hus til 6 fattige). Sparekasse (opr. **/,<>
1872; '^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,944 Kr., Rentef. 3^/^ pCt., Reservet\
3692 Kr., Antal af Konti 392), Gæstgiveri, Kobmandshdlr., Andelsmejeri,
Bageri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (Byen er
732 Viborg Amt.
Knudepunkt paa den østjydske Længdebane og Tværbanen over Viborg;
under Anlæg er ifl. Lov af ^^4 1900 en Langaa-Silkeborg Statsbane, se
Silkeborg; i Nærheden forer en stor Bro over Gudenaa); Torup med
Skole og Landboskole (opr. 1874). Hollerup, Gde. og Wwsq^ Johannesberg^
Gd. (9 Td. H.). Torupgde.
Langaa-Torup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mid-
delsom-Sonderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr*.
125.-26. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Det lave Taarn, af Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, ere fra
den senere Middelalder. Ved en Restauration 1868 ombyggedes bl. a. Skib og Vaaben-
hus fra Grunden af det gamle Materiale, Kor og Taarn istandsattes, og en ny Korbue
af Granit opførtes (Arkitekt; F. Uldall). Nogle Vinduer og Norddoren (tilmurede) ere
bevarede. Ny Altertavle i romansk Stil med Thorvaldsens Christus. Prædikestolen,
i Renæssancestil, og Dobefonten, af Sten med Spidsbuer paa Kummen, ere fra den
gamle Kirke. Ved Kirkens Ombygning fandtes flere Brudstykker af Runesten; en
Runesten staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 123 flg.;
en, der tidligere fandtes, er nu forsvunden). En middelalderlig Ligsten, med et Kors,
sidder i Skibets Sydmur. Paa Kirkegaarden 'Monument over Præsten Eman. Otter-
strøm, t 1864.
Den vestl. Del af Sognet var tidligere et eget Sogn, Torup Sogn (som hvilket
det ogsaa til Dels betragtes endnu), indtil Kirken blev nedbrudt 1777 (ifl. Resol.
1772) og Beboerne henviste til Vinge Kirke. Kirkegaarden benyttes endnu. En Del
af Granitkvadrene fra Kirken bleve benyttede ved Vinge Kirke (se S. 733), andre
ved Langaa Kirkes Kor 1868. Kirkens Grundsten ere endnu bevarede. En Rune-
sten, der laa i Korgulvet, er senere ført til Kbh. (se Wimmer, Indbydelsesskr. til
K. Fødselsd. 1895 S. 39).
Baade ved Langaa og Torup har der været en hellig Kilde. — I Sognet (Torup)
er der fredlyst 1 Gravhøj.
Vinge {Sønder- Vinge) Sogn, Anneks til Langaa-Torup, omgives af dette
(Torup), V.-Velling, Skjern og Hjorthede Sogne samt Hovlbjærg Hrd,
(Hvorslev og Vellev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken,
mod N. 0., ligger 3 Mil 0. S. 0. for Viborg og 2 Mil S. S. V. for Randers.
De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt 246 F., 7 7 M.)
ere sandede, muldsandede og muldlerede. Ulstrup Skov. Langs Sydgrænsen
gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2171 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Flvede
39, Rug 132, Byg 141, Havre 298, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 66, Grontf.
8, Kartofler 16, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 4(38,
Have 14, Skov 336, Moser 27, Kær og Fælleder 44, Heder 54, Veje og Byggegr. 55 Td.
Kreaturhold 1898: 123 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Koer), 382 Faar, 259
Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 87 Td. ;
13 Selvejergaarde med 80, 34 Huse med 7 Td. H. og 24 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Vs 1901: 366 (1801: 153, 1840: 240, 1860: 275, 1890: 434), boede 1890
i 74 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh. , 182 af
Jordbr., 3 af Gartneri, 73 af Industri, I af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 14
af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Vinge med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Valgsted
for Amtets 4. Folketingskreds; Råjnge med Skole og Vandmølle, Fattiggaard
(opr. 1880, PI. for 20 Lemmer). Hovedgaarden Ulsiru[> har omtr.
4OV4 Td. Ager og Engs Hrtk. og S*/« Td. Skovsk., 1071 Td. Ld., hvoraf
58 Fng, 27 Mose, 500 Skov, Resten Ager; Ved Gaardcn Ulstrup Jærn-
banestation med Telegraf- og Postekspedition samt Skovriderbolig, Lægebolig
og Markedsplads (Marked i Maj og Sept.).
Middelsom Herred. — Langaa-Torup og Vinge Sogne.
733
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 124.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Tilbygning og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant Eet oprindl. Vindue ses; Granitkorbuen er bevaret. Tilbygningen og Vaaben-
huset, af Granitkvadre, ere opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. af Sten fra Torup Kirke
(se S. 732). Paa Skibets Vestgavl et Spir (fornyet 1880). Kirken restaureredes 1872.
Altertavle og Prædikestol i Rokokostil. Granitdobefont. I Skibet Mindetavle over
Kammertjener Adam Wiirgler, f 1791. En Runesten, der fandtes 1869 under Kirkens
Nordside, staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 149 flg.).
Ulstrup tilhørte i Slutn. af 14. og Beg, af 15. Aarh. Jens Brandtsen, Fader og
Søn. Den sidste pantsatte og solgte senere U. 1404 til Hr. Niels Jensen (Levenbalk)
til Avnsbjerg, der 1406 solgte den til Dronn. Margrethe, som nedlagde Herregaarden
og gjorde U. til en By af 3 Bendergde. 1579 mageskiftede Fr. II U. til Rigsr. Christen
Skeel til Hegnet og Fussingø mod Gods i Koldinghus Len. Ved Chr. Skeels Død
1595 kom U, med Hegnet til den yngste Søn Rigsmarsk Jørgen S, (f 1631), derpaa
^:^^^^p^i^;S^^M^gP^^^
Ulstrup.
til dennes Søn Gehejmer. og Stiftsbefalingsmand i Viborg Christen S. (f 1688), hans
San Kmjkr. Jørgen S. (f 1695), dennes Enke Benedicte Margr. v. Brockdorff, hendes
Søn Kmhr. og Oberst Christen S. (f 1731), hans Enke Augusta v. Winterfeldt,
(f 1740), hendes Son Gehejmer, og Overstaldmester Grev Jørgen S, (f 1786), efter
hvem denne Gren af Familien kaldte sig Scheel, og som 1767 skødede U. (54, 23
og 456 Td. H,) som mødr. Arv til Sønnen Grev Christen Scheel, Gesandt i Rusland
(t 1771); derpaa dennes Enke Eleonore Råben (f 1808), der 1794 oprettede U. til
et Stamhus, men 1798 begærede Erektionen ophævet. Hendes Son Grev Jørgen
Scheel pantsatte 1809 U. til Bankier Gambrecht Moses i Hamborg for 160,000 Rd.
D. C, hvilket Beløb transporteredes til den franske Statsminister Bourienne, der ved
Auktion 1818 købte U, for 170,000 Rd., men overdrog Ejendommen for omtr, 70,000
Rd. til den danske Regering, som 1835 solgte Gaard og Gods for 118,200 Rd. til Over-
retsprok. P. I. Knudsen. Denne overdrog Skødet til Hofbager Pipcr, som atter over-
drog det til Forpagter, Kammerr. P, G. Kock, der anlagde Brænderier og Teglværker
og afhændede Bøndergodset for 2-300 Rd. pr. Td. H.; han solgte U. 1850 for 150,000
Rd. til cand.jur. F. Mourier Petersen, der 1854 solgte den for 240,000 Rd. til Lens-
greve F. M. Knuth til Knuthenborg, efter hvis Død den 1857 for 222,000 Rd. og
Udredelsen af nogle Legater solgtes til Grev Jørgen Scheel til Gml.-Estrup, som
atter 1868 afhændede den for 235,000 Rd. til den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægcrm. S.
L. Greve Ahlefeldt- Laur vigen. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Gudenaa
734
Viborg Amt.
og omgives af en Have, med gamle Alleer, og til Dels skovklædte Banker, bestaar
af 3 grundmurede Floje, hvoraf den nordl., i to Stokværk er opført omtr. 1590 af
Christen Skeel, medens den sydl., ligeledes i to Stokv., og estl., 1 Stokv., ere opf.
1617 og 1622. Ved Hjornerne paa Nord- og Sydflojen, der have Spidsgavle, staa to
ottekantede Taarne; midt paa Østfløjen er der et Porttaarn med smuk Portal; paa
hver Side af den hvælvede Port staar en Sandstensfigur (efter Sagnet Grev Gert
og Niels Ebbesen!); over Porten et Taarnur. — I Havegærdet ved Indgangen fra
Vejen sidder en Runesten, Grøndalsstenen (eller Ulstrupstenen), den første, der om-
tales i Litteraturen. Dens Indskrift, der er meget medtaget og efter gamle Sagn
skulde indeholde en Spaadom om Danmarks Fremtid, tydes ifl. Wimmer (Indbydel-
sesskr. til K. Fødselsdag 1895 S. 8flg.): „Tord rejste denne Sten efter sine Skippere
Tore og Tove".
Lysgaard Herred.
Sogne:
Vium, S. 7JS' — Almind, S. yj6. — Sjørslev, S. ijy. — Højhjærg, S. yjg.
Elsborg, S. 741. — Grønbæk, S. 742. — Levring, S, 744. — Hørup, S. 744.
Hinge, S. 74S. — Vinderslev, S. 746. — lorning, S. 748. — Lysgaard, S. 7^1.
Frederiks, S. 7^2. — Karup, S. 7S4'
ysgaard Herred begrænses mod N.
af Fjends, Nørlyng og Middel-
som Hrd., mod 0. af Hovlbjærg
Hrd. og Aarhus Amt (Gjern Hrd.),
mod S. af Hids Hrd. og mod
V. af Ringkjøbing Amt (Ham-
merum Hrd.). Paa Sydvestgræn-
sen løber Skive Aa, paa Østgræn-
sen Gudenaa og paa en Del af Syd-
østgrænsen dennes Biaa Alling Aa.
Størst Udstrækning fra 0. til V. er
omtr. 4, fra N. til S. 2^/4 Mil.
Overfladen er især i den østl. Del
^ højtliggende og bakket, med dybe
vj Indsnit mellem Bakkerne; højeste
Punkt er Lyshøj, 299 F., 94 M.;
^'^F^'f'^X-^-^^^ den midterste og vestl. Del hører
^jj Alheden, der skraaner ned til
Skive Aa med Enge og Moser; mod 0. ere Jorderne ret gode, ler- og
muldblandede samt sandmuldedc. Det har en Del Skov (i alt 3479 Td. Ld.).
Af Vandlobene mærkes Gudenaas Biaa Tange Aa. Det hører til Amtets
ufrugtbareste Herreder (in. Matr. gnmstl. 4IV4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.).
Efter Opgørelsen 1896
Mil, 378,3 n Km.).
var Fladeindholdet 68,624 Td. Ld. (6,57 Q
Hrtk. samt halv. Skovskyldsh. var 7i
Ager og Engs
Lysgaard Herred. — Vium Sogn. 735
1895 1664 Td. Folketallet var 1. Feb. 1901: 13,860(1801:4529, 1840:
6586, 1860: 9302, 1890: 12,950). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti
med Hids og Hovlbjærg Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Lysgaard
og Hids samt en Del af Hovlbjærg Herreds Jurisdiktion og under Amtets
4. Forligskreds.
Lysgaard Hrd., i Vald. Jrdb. Lyusgardhæreth, herte i Middelalderen til Lover-
syssel, senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 1000 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun 1 Dysse, nogle
Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre
forstyrret; Vio 1^^ v^'"^ 27 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Almind (omtr. 190),
Torning (180), Vium (150), Frederiks (105) og Lysgaard (80). Flere Steder danne
Højene sammenhængende Rækker, der sikkert betegne Færdselsveje, langs hvilke
Oldtidsbefolkningen boede tæt.
Litt.: C. Molbech, Ethnogr. Skizze af en jydsk Hedeegn i Lysgaard Hrd., i Hist.
Tidsskr. I S. 169 flg. og II S. 259 flg.; se ogsaa Tidsskr. for Lit. og Kritik III S. 407
flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i L. Hrd., af S. Muller
og E.Schiødte, 1879.
Vium Sogn omgives af Annekserne Almind og Sjørslev samt Torning,
Frederiks og Lysgaard Sogne. Kirken, mod 0., ligger 1^/4 Mil S. for Vi-
borg. De højtliggende, for største Delen jævne Jorder (Grevens Høje, 27 5
F., 86 M.) ere muldede med Ler- og Sandblanding. En Del Skov og Plan-
tage, deribl. en Del af Statsplantagen Stendals Planlage (se S. 7 54). Vium
Mose. Hvam Sø, Papsø og en Del af Nipgaard Sø (Resten i Torning S.).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 3839 Td. Ld., hvoraf 1463 besaaede (deraf med Rug
306, Byg 173, Havre 724, Boghvede 4, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 31, Kar-
tofler 65, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 36,
Skov 358, Moser 297, Kær og Fælleder 101, Heder 93. Veje og Byggegr. 73. Vand-
areal m. m. 50Td. Kreatur hold 1898: 260 Heste, 869 Stkr. Hornkv. (deraf a^2
Køer), 896 Faar, 496 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 95 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 97 Huse med 29 Td. H. og
18 jordløse Huse. Befolkningen. V2 1^01: 766 (1801: 249, 1840: 421, 1860:
548, 1890: 720), boede 1890 i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede
af immat. Virksomh., 456 af Jordbr., 3 af Gartneri, 124 af Industri, 16 af Handel,
33 af forsk. Daglejervirks. og 41 af deres Midler.
I Sognet Byen Vium med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf.
1887), Sparekasse (opr. ^7 1879; 21/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,438
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 332 Kr., Antal af Konti 340). Hvam (Neder-
og Over-H.), Gde. og Huse, med Skole og Telefonst. Hornskov, Huse. A^^/t-
huse^QfdiQ. og Huse. Østermark, GåQ. H o v e d g a a r d e n ylZ/rj-zz/V/j/////^ har
12^8 Tel. H., omtr. 400 Td. Ld.*, hvoraf 40 Eng, 40 Skov, 60 Tørve-
mose, Hede og Lyngbakker, Resten Ager; til Gaarden hare 3 Huse. Sten-
dalgaard, Skovridergaard for Viborg Skovdistr., med Savværk og Telefonst.
Papsøgde.^ Nipgde. Griindvad, Andelsmejeri.
Vium S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Lysgaard
m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 63.
Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. o^ Vaabcnhus mod S. Skib o:r
736 Viborg Amt.
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddoren og flere
oprindl. Vinduer ere bevarede. Taarnct, af Kvadre og rode Munkesten, har hvælvet
Underrum med Rundbue ind til det hvælvede Skib; Koret har fladt Loft. Vaaben-
huset er af Kvadre fra Kirken og raa Granit. Tilbygningerne ere vistnok fra 16.
Aarh. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) samt Jørgen Marsvins
og Anne Hel vig Gyldenstiernes Vaabener og Aarst. 1652. Romansk Granitdobefont
med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet et Maleri af Lidelseshisto-
rien, malet i Aalborg 1737.
Marsvinslund var fra forst en Bondeby Baastrup paa 4 Gaarde, som gjorde
Hoveri til Avnsbjærg; Gaarden blev 1654 opbygget af Jergen Marsvin, efter hvem
den blev opkaldt (1662: 8 Td. H.). Den fulgte saa med Avnsbjærg til 1732, da Steen
Jørgensen solgte den (l3Td. H.) til Lars Nielsen Schophuus, der 1740 skødede den
til Gabriel Ferd. Milan, som 1745 afhændede den til Didr. Hansen, hvis Enke Margr.
Dyssel 1749 solgte den til Raadm. Arnt Dyssel, f 1781, der 1757 skødede den til
Peder Panderup. Af ham købte Enev. Berregaard Liigge 1761 M. og Baastruphus,
men solgte dem (13 og 4 Td. H.) 1767 til Chr. Melchiorsen Nørager, som 1769
skødede dem for 4000 Rd. til Justitsr. Chr. Siegfr. Eenholm, hvis Enke Anna Marie
Poulsen 1773 ægtede Major Joh. Haro v. Fochen. Han solgte 1776 M. for 5000 Rd.
til Rud. Linde, som 1785 skødede Gaarden for 5400 Rd. til Major Hans Chr. Moldrup,
der 1788 solgte den for 6000 Rd. til Laur, Ammitzbøl, der 1789 solgte den for s.
Sum til Mette Cathr. Jespersen, Enke efter Bertel Langballe Clementin. Hun ægtede
1801 Anders Hansen, fra hvem den gik over til Brodersønnen P. S. H., derefter til
dennes Søn, Landstingsm. Hans Jak. H. (f 1900), hvis Enke nu ejer den. — Hoved-
bygningen, i 1 Stokv. med Kælder og Midtparti, er oprindl. opf. 1654 af Ege-
bindingsværk; senere er den forlænget mod O., og mod S. er der tilbygget en Fløj.
Ved Vium Præstegaard, hvor Digteren St. St. Blicher er født "/j^ 1782, er der
paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel rejst en Mindesten. Faderen Niels Blicher
var Præst her 1779-95.
Indtil Beg. af 19. Aarh. laa Nipgaard tæt ved Søen af s. Navn paa en Plads,
hvor der endnu ses nogle uregelmæssige Højninger. „Gamle Nipgd.", hvor efter
Sagnet det ældste Nipgd. laa, er en naturlig, flad Holm ved Søbredden; Murrester
er der, saa vidt vides, ikke fundet.
Ved Vium er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Marsvinslund 10, deribl. den 15 F.
høje Tinghøj.
Vium havde tidligere Lysgaard til Anneks, men fik i Stedet ved Reskr. af ^^/^ 1807
Sjørslev og ^'/jj 1816 tillige Almind til Anneks.
Litt.: N. Blicher, Topographie over V. Præstekald, Viborg 1795.
Almind Sogn, Anneks til Vium, omgives af dette og det andet An-
neks Sjørslev samt Middelsom Hrd. (Rind S.), Nørlyng Hrd. (Asmild S.,
Viborg Købstadsjorder og Dollerup S.) og Lysgaard Sogn. Kirken, midt
i Sognet, ligger 1 Mil S. for Viborg. De for største Delen højtliggende og
bakkede Jorder, med Affald ned mod Ved Sø, der danner en Del af Nord-
grænsen, men med bratte Bakkeskraaninger ned til Hald Sø, der danner
Vestgrænsen, ere noget ringere end i Hovedsognet. Fra Bakkerne ved Hald
Sø, med store Brunkullag, er der Udsigter over den smukke Egn. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 3773 Td. Ld., hvoraf 1538 besaacde (deraf med Rug
392, Byg 116, Havre 623, Boghvede 42, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 67,
Grentf. 86, Kartofler 82, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1100, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 577, Have 22, Skov 34, ubevokset 4, Moser 98, Kær og Fælleder 18, Heder
m. V. 286, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 207
Heste, 797 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Koer), 767 Faar, 435 Svin og 12 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 71 Td.; 28 Selvejergaardc med
46, 93 Huse med 25 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1*^-^1- ^^^8
(1801: 222, 1840: 332, 1860: 525, 18W: 669), boede 1890 i 126 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 496 af Jordbr., 66 af
Industri, 7 af Handel, 3u af forskellig Daglejcrvirk., 32 af deres Midler, og 20 vare
vinder Fattigv.
I Sognet Byerne: Ahnind med Kirke (noget mod 0. paa Vranum
Lysgaard Herred. — Vium, Almind og Sjørslev Sogne. 737
Bys Grund), Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. ^^/^
1883; 31/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 27,840 Kr., Rentef. 32/4 pCt, Re-
servef. 1847 Kr., Antal af Konti 157) og Molle; Vranum (gml. Form:
Vrandum). Gaarde og Huse: Tostrup og Tolstriip. Gaarde: Petersdal,
Snabegde., Mos/gd. med Mølle. Birgittelyst Kro.
Almind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 61.
Lægd. Kirken tilhører en Del af Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. (et Vaabenhus,
mod S., er nedbrudt). Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa profileret Dobbeltsokkel. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (tilmurede) ere
bevarede. Flere Kvadre bære indhuggede Figurer. Taarnet, af Kvadre og røde
Munkesten, er Vaabenhus (Indgang i Vestmuren); paa Taggavlen HESCMF. og 1779.
Taarnrummet og Kor med Apsis have fladt Loft, Skibet er hvælvet. Altertavlen er et
Maleri fra 1889 (Christus med Brødet; Kopi) af Lyders. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet en Kaarde og Kisteplade over Ritmester
A. W. Falkenskiold, f 1778. I Skibet Epitafium over Laurens Buchholz samt Hustru
og Børn, opsat 1708. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
I en Dal „Kapeldalen", der strækker sig ned til Hald Sø, har staaet et Kapel, 52
F. langt og 30 F. bredt, af raa Granit og Mursten, hvis Grundsten (et Par F. høj)
endnu ses; alt 1623 var Kapellet Ruin. Ved Kapellet var der en fordums meget
besøgt hellig Kilde, St. Margrethes Kilde (se „Kapellet ved Hald Sø", i Saml. til
j. Hist. U S. 286 flg.).
Brunkullagene ved Hald Sø bearbejdedes en Sommer i 1850'erne, og Kullene be-
nyttedes til en Klædefabrik i Viborg, men Foretagendet svarede ikke Regning.
Ved Almind er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. de to Hvislehøje.
Almind Sogn (kaldet Vranum S. 1451, 1458, 1488 og i Præsteberetn. fra 1623) har
tidligere været Hovedsogn med Præstegaard i Almind og med Sjørslev til Anneks; ved
Reskr. af ^*/g 1807 fik det Lysgaard til Anneks, medens Sjørslev henlagdes til Vium;
ved Reskr. af 27/j2 1816 nedlagdes Pastoratet, og Almind blev Anneks til Vium, Lys-
gaard til Torning.
Sjørslev Sogn, Anneks til Vium, omgives af dette og det andet Anneks
Almind Sogn, Middelsom Hrd. (Vindum S.), Elsborg, Levring, Hørup og
Torning Sogne. Kirken, mod 0., ligger 1^/^ Mil S. for Viborg. De højt-
liggende, for største Delen jævne Jorder ere for en stor Del lermuldede, med
nogle Hedebanker mod N., der grænse op til Vandet Mose, og nogen Skov
(Avnsbjærg Sk., Duelund Sk. m. m.)- Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 4908 Td. Ld., hvoraf 2163 besaaede (deraf med Rug
470, Byg 341. Havre 807, Boghvede 6, Blandsæd* til Modenh. 266, Grøntf 47,
Kartoner 79, andre Rodfr. 147), Afgræsn. 854, Høslæt, Brak, Eng m. m. 981,
Have 45, Skov 413, Moser 173, Kær og Fælleder 21, Heder 128, Veje og Byggcgr.
122, Vandareal m. m. 3 Td. K rea tur hold 1898: 305 Heste, 1380 Stkr. Hornkv.
(deraf 995 Køer), 617 Faar, 1035 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td. ; 44 Selvejergaarde med 145, 148 Huse
med 29 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^^l •• 1329(1801: 34d,
1840: 645, 1860: 948, 1890: 1234), boede 1890 i 235 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 801 af Jordbr., 223 af Industri, 48
af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne* Sjørslev (1453: Sorsloff) med Kirke. Skole, Missions-
og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1887) samt Sparekasse (opr. ^^\^ 1879;
^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 35,257 Kr., Rentef. 3V2-4 pCt., Reservef.
2669 Kr., Antal af Konti 408); Demstrup , ved Landevejen, med Skole,
Forsamlingshus (opf. 1898), Sparekasse, Andelsmejeri og Telefonst.; Vandet
(Øster-, Mellem- og Vester-V.). Hovedgaarden Avnsbjivrg har 28^1 Td.
Ager og Engs H. og 2 Td. Skovsk., 7 76 Td. Ld., hvoraf 55 p:ng, 220
Trap: Danmark. 3. Ud-. IV. 47
738
Viborg Ami.
Skov, 30 Hede og Plantage, 26 til 6 Lejehuse, Resten Ager. Gaarden
Duelund med Humk Vandmølle har 22^/^ Td. H., 403 Td. Ld., hvoraf
18 Eng, 65 Skov, 24 Have, Gaardspl., Hegn, Veje og Mølledam, Resten
Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Lisdund (1 1 Td. H.), Donsborg, Siens-
borg^ Risbak, Brødlosgd.
Sjorslev S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 62. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Avnsbjærg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Eet Vindue (tilmuret) er bevaret.
Taarnet, af Granitkvadre og rode Munkesten, med hvælv. Underrum (nu Vaabenhus)
og Rundbue ind til Skibet, er vistnok fra 16. Aarh,, ligesom Korhvælvingen. Ved en af
Steen Steensen 1 768 foretagen Restauration omsattes Sydmuren med Mursten og Murene
forhejedes, Taarnet fik Portal mod V. og pyramideformet Spir, Skibet fladt Bjælkeloft,
Avnsbjærg.
Og Taambuen lukkedes med en Mur. Altertavle (med Thorvaldsens Christus i Gibs)
og Prædikestol, begge i Louis XV^I's Stil, cre skænkede af Steen Steensen 1783 og
1770. Alterkalk med Marsvinerncs og Gyldenstierncrnes Vaaben. Granitdobefont
med Dyrefigurer. Nogle udsk. Endestykker til Korstoie fra KoOo, oprindl. i Karup
Kirke (se Tegn. af æ. n. Ark., 2. S. 2. R. PI. 12). I Skibet et Krucifiks fra sengotisk
Tid, et Pulpitur i Louis XVl's Stil og et Epitafium over Steen Jorgenscn, y 1754
(se om dette Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 367 flg. og Personalh. Tidsskr. 1894 S.
129). Han og to Hustruer laa begravede under Altergulvet, men Jc ere senere flyttede
ud paa Kirkegaarden i en Hoj, der indeholder den Stoensenske [•'amiliebegravclse, ved
hvilken der findes Sojlcbascr og Kapit;cler fra Kirkens gamle Portaler. — I Kirken
holdtes 151'3 et Mode mellem den oprorskc jydske Adel og Chr. Il's Udsendinge.
Arnshjærg (Avensbj.) ejedes 1377 af Niels Eriksen (Lovcnbalk) og 1391 af Hr.
Jens Nielsen, der levede endnu 1434. A. arvedes af hans Sonner Mogens (1429)
og Erik Jensen (1438), sidstnævntes Sonner Peder Eriksen (1447, 1488) og Hr. Erik
Eriksen (1447, 1478), dennes Enke Fru Tore 1508, .Son Gert Eriksen og Dotre, der
solgte Vs til Hr. Preben Podebusk, medens Rigsr. Niels Clemmcntscn (se Saml. til j.
Hist. 2. R. I .S. 143 flg.) ved Indforsel fik -'/s; ved hans Dod 1518 inddroges hans
Gods under Kronen (Eiler P>ryske havde 15'Jl A. i Forlening); men Sonnen, Rasmus
Clemmcntsen, tik 1523 af Fr. I Skodc paa Faderens Del af Gaarden. Efter hans Dod
Lysgaard Herred. — Sjerslev og Hejbjærg Sogne. 739
1529 kobte "Rigshovm. Mogens Geye (f 1544) hele A. Dernæst ejedes A. af Sennen
Chrf. G., t 1584, Peder Marsvin (f 1614), hans Sen Jørgen M., som 1655 solgte A.
til Rigsmarsk Anders Bille til Damsbo; men allerede det flg. Aar tilhørte A. Erik
Bille til Løgismosc, hvis Enke Mette Rosenkrantz 1669 solgte A. til Chrf. Ulfeld
(t 1670); hans Enke Sophie Am. Krag bragte den i sit 2. Ægteskab til Grev Otto
Rantzau, hvis Son Otto R. 1732 solgte A. (74), Marsvinslund (13) med Tiender (60)
og Gods (i alt 467 Td. H.) til Kommercer. Steen Jørgensen (f 1754). Han overlod
1752 A. (i alt 439 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til sin ældste Sen Etatsr. Steen Steensen
(t 1800), der 1793 solgte A. (75, 108 og 325 Td. H.) for 72,000 Rd. C. til Hans Ammitz-
bell, som 1798 med Birkedommer E. Chr. Møller solgte A. for 106,000 Rd. C. til Hans
Ægidius og Søren Schiøtt, der 1803 afhændede den (69, 72 og 247 Td. H. m. m.)
for 92,500 Rd. C. til Landsd. H. M. Hoff, hvorefter den 1809 solgtes til Generalaud.
Lindahl, f 1812. Derefter ejedes den af Kammer. Gjørup; 1820 købtes den for 25,000
Rd. af Tiendekommissær L. C. Djorup, 1834 for 26,000 Rd. af H. Landmark, 1839 for
39,000 Rd. af E. Joh. Hepke, 1841 af Kammerr. Christensen, hvis Søn C. V. A. C.
solgte den for 41,800 Rd. til P. Chrf. Neergaard, f 1870, hvis Enke Ida N. nu ejer
den. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med Kælder og bred Kvist paa Midten,
er opf. af Egebindingsværk omtr. ved 1600 og i 18. Aarh. forsynet med en grund-
muret Gavl mod S.; Bygningen er 1897-98 restaur. i gml. Stil (Arkitekt: Wiinholt);
i Gavlen er indsat et Vaaben (Peder Marsvins og Mette Brahes). Fløjen har op-
rindl. været Sidebygning til det af D. Atl. omtalte 3 Stokv. høje Hus med Kældere,
der nu er nedrevet, Blicher omtaler ofte A., til hvilken mange af hans Barndoms-
minder knytte sig, bl. a. i „Skytten paa A.*'.
Duelund er, ligesom Humlemølle, Liselund, Donsborg, Stensborg og Risbak, Parcel
fra Avnsbjærg, til hvilken den var Ladegaard; den bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh., for
19,000 Rd. af Lindahl. Humlemølle blev 1865 købt til Duelund (den 1855 tilkøbte
Donsborg er atter frasolgt). Duelund tilhører nuv. Landbrugsminister, Hofjægerm.
F. Friis, der købte den 1862 for 7 1,000 Rd. og har arbejdet den op til en fortrinlig
Avlsgaard, Hovedbygningen, af Grundmur, 1 Stokv. med gennembygget Kvist,
er opf. 1883 (Arkitekt: Paludan), Avlsbygningerne efter en Brand 18^5. — Da St.
Steensen solgte Avnsbjærg, fraskilte han Liselund til sin Alderdomsbolig.
Ved Liselund er der fredlyst 1 Gravhøj.
Højbjærg Sogn omgives af Annekset Elsborg, Levring og Grønbæk
Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Sal S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa,
og Middelsom Hrd. (Vindum S.), fra hvilket det skilles ved Tange Aa.
Kirken, mod N. V., ligger 2 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede
Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.) ere overvejende lermuldede, dog nogle
Steder sandmuldede og sandede, med Enge langs Aaerne og en Del Skov
(Vodsk., Birkesk., Palstrup Plantage). Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Viborg til Aarhus, ved Nordgrænsen den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3790 Td. Ld., hvoraf 1500 besaaede (deraf med Rug
344, Byg 213, Havre 549, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 117, Grøntf. 60, Kar-
tofler 52, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 853, Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 31,
Skov 376, ubevokset 58, Moser 105, Kær og Fælleder 47, Hegn 5, Heder 115, Veje
og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 871 Stkr.
Hornkv. (deraf 542 Køer), 649 Faar, 424 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 131 Td.; 27 Selvejergaarde med 110, 81 Huse med
20 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1^01 : 6<)0 (1801: 322, 1840:
451, 1860: 631, 1890: 718), boede 1890 i 133 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44
levede af immat. Virksomh., 481 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 92 af Industri, 9 af Handel.
48 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højbjærg^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingssal, Sparekasse (opr. Vi 1869; ^i/^ 1399 var Spar. Til-
godeh. 40,256 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 799 Kr., Antal. af Konti 215),
Mølle og Teglværk; Jafige med Skole, Fattiggaard (opr. 1881, PL for 3 S
Lemmer), Jærnbanehpl. og Teglværk. Ho ved g aar den /'(//j-///// har 26^/4
Td. Ager og Engs H. og l^/g Td. Skovsk., 669 Td. Ld. (en mindre Del i
Levring S.), hvoraf 25 Eng, 210 Skov, 7 5 Plantage, 6 Mose, 53 til 2 Fæstc-
47-
740
Viborg Amt.
huse, Resten Ager. Andre Gaarde: KJærsgd. (10-74 Td. H.), Højbjærggd,
(9 Td. H.), 7Wr//r)// (1484: Tredeholt), Ravnholt, Trasborg, Taugebrohus.
Højbjærg S., een Sognekonimune med Annekset, hører under Lysgaard
m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 73.
Lægd. Kirken tilhorer to Privatmænd uden for Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. To oprindl. Vinduer ere bevarede i Koret (tilmurede). I 15.-16. Aarh. opfertes
Taamet, af Kvadre og rode Mursten ; det hvælvede Underrum har Rundbue ind til
Skibet. I 18. Aarh. (1723) gennembrødes Korets Østmur med to Doraabninger, der
fere ind til et da af Friedenreich opf. stort Gravkapel, med 4 Krydshvælv., der hvile
Falstrup fra Haven
paa en Midtpille (paa Gavlen og Gitterdorene staa Friedcnreichs og Hustrus Navne
samt Aarst 1757). Samtidig blev største Delen af Taarnet ommiiret (paa Sydsiden:
JFR. AML. 1747) og Vaabenhuset, af røde Mursten, opfort. Ny Altertavle med et Maleri
(Christus). Den gml. Altertavle fra 1586 er i Nation ilmus. (se Tegn. af æ. nord. Arkit.
1. S. 4. R. PI. 9 og 16, og Saml. til j. Hist. VIII S 371). Romansk Granitdobefont med
Menneske- og Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Mcssinglysekronc, skænket
1734 af J. Friedenreich, Under Koret er en lukket Begravelse, hvor bl. a. Kancellir.
P. Charisius og Hustru hvile. I Kapellet 10 Kister med Lig af Slægten Friedenreich.
Palstrup ejedes 1483-86 af Las Braad, men havde kort forinden tilhort Tvilum
Kloster, senere af Frands Dyre, hvis Enke Kirsten Mogensdatter 1571 solgte den til
Ove Juul, g. m. hans Søsterdatter Johanne Kaas, og kom saa til deres Son Frands
Juul og Svigersøn Holger Bille, som ejede den 1611, saa til Joh. Rantzau, som 1630
ma.-^cskiftede den til sin Svigerfader Chrf GersJorff (f omtr. 1635) mod Tanderup.
Han maa straks have solgt <Å^n til Rigsr. Oluf l'arsberg. Den tilfaldt hans Sviger-
sønner Lbbc Gyldenstierne og Otte Pogwisch, hvilken sidste 1662 solgte den til
Corfitz Ulfeld, fra hvem den kom til Kronen, som 1663 mageskiftede den til Mogens
Lysgaard Herred. — Hejbjærg og Elsborg Sogne. 741
Friis. Fra ham kom P. atter til Otte Pogwisch, som 1672 solgte den (93 Td. H.)
til Kancellir. og Amtmand Peder Charisius, der i sit Dodsaar 1683 skal have faaet
et særligt Frihedsbrev paa P. og Eftergivelse af de resterende Skatter. Hans Sviger-
søn Baron Const. Marselius til Marselisborg solgte 1694 P. (59 Td. H.) for 10,900
Rd. til Apoteker Daniel Friedenreich (f 1706), som ferst 1697 efter Proces med
Charisius' Arvinger fik formeligt Skede paa P. Den ejedes derpaa af Sennen Major
Janus F., f 1755, Enken Anne Margr. Linde (f 1759) og Sennen Chr. Dan. F. (f 1780),
der 1771 overlod P. til sin Sen Major Frands F. (f 1780), der 1777 solgte P. (69, 48
og 329 Td. H.) for 55,750 Rd. til Chr. Linde Friedenreich (f 1786), som 1780 solgte
den for 58,000 Rd. til Justitsr. Jac. Petersen Hygom (f 1780), hvorefter P. kom til
Enken Ulrikka Antonette Sundt, som 1783 skedede den til sin Svigersen Ritm. C.
Chr. V. Irminger, som 1786 solgte den for 64,000 Rd. til Generaladjud. Jens de Poul-
son; denne udskilte Ravnholt og Kjærsgd. (den første skal 1788 være givet i Fadder-
gave til Præsten i Hejbjærg Halds Sen Jens Poulson Hald) fra P. og afhændede
1792 P. til Kammerr. H. Gundorph, der frasolgte en Del af Godset og 1799 solgte
P. (30 og 6Td. H.) for 17,380 Rd. til Henr. HoUesen, af hvem Landfoged S. J. G.
Behrens (f 1828) 1804 kebte Hovedparcellen (26 Td. H.) for 45,000 Rd., hvorefter
den 1834 gik over til hans Søstersøn H. P. Kelter, f 1840. Derefter ejedes den af
W. V. Deurs: 1847 købtes den for 80,000 Rd. af Jagtjkr. A. Brun, der 1852 solgte
den for 85,000 Rd. til C. J. Otto, som 1862 solgte den for 110,000 Rd. til G. Plenge,
der 1871 afhændede den for 115,000 Rd. til den nuv. Ejer, Jægerm. F. Ræder. —
Det ældste Palstrup har ligget paa to mindre Højninger i en nu udtørret Dam, „Gam-
melgaards Kjær", N. V. for Gaardens nuv. Plads; mange Murstensbrokker ere fundne her.
Efter at Gaarden var brændt, opførte Oluf Parsberg 1631 en Hovedbygning i to
Stokv. med Taarn og Spir. Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1740 af J.
Friedenreich af rode Mursten med ^/^ Al. tykke Mure i 2 Stokv. med Frontespice
(F.'s og Hustrus Vaaben i Sandsten staa over Indgangsdøren). Den er dog kun den
ostl. Fløj af Hovedbygningen, idet den vestl., i to Stokv. med Gennemkørselsport,
nordl. og sy dl. bleve nedbrudte i Slutn. af 18. Aarh. af Gundorph. Gaarden er
omgiven af en firsidet Grav (om Vinteren med Vand). Fra V. fører over Graven en
Bro, ved hvis Endepiller der er 4 Sandstensløver, med Parsbergernes og Krusernes
m. fl. Vaabener og Aarst. 1656. En endnu bredere Grav, ligesom den indre stam-
mende fra Parsbergs Tid, omgiver atter Borggaarden, Ladebygningerne og et 4 å
5 Td. Ld. stort Vænge. Under de nye Staldbygninger er der fundet Grunden af en
ældre Bygning.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Tange ^ der 1418 tilhørte Niels Pedersen
Galskyt. — Kjærsgaard ejedes en Tid af Christen Harbou, 1536 af Brødr. Niels og
Hans Lauridsen og 1565 af disses Sønner Laurids Nielsen og Laurids Hansen; men
ogsaa Hr. Mogens Gøye skal have ejet K., der 1567 tilhørte hans Datterdatter Fru
Mette Oxe.
Elsborg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hojbjærg, om-
gives af dette, Levring og Sjørslev Sogne samt Middelsom Hrd. (Vindum
S.). Kirken, mod S., ligger 1^/4 Mil S. S. 0. for Viborg. De højtliggende,
bakkede Jorder ere dels sand-, dels lermuldede. Paa Nordostgrænsen løber
Tange Aa, paa Nordgrænsen dens Biaa Langmose Bæk. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Viborg til Aarhus, ved Nordgrænsen den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 1434 Td. Ld., hvoraf 779 besaaede (deraf med Rug
156, Byg 111, Havre 313, Boghvede 13, Blandsæd til Modenh. 65, Grøntfoder 23.
Kartofler 29, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 327, Høslæt, Brak, Eng m. m. 213, Have
10, Skov 42, iMoser 19, Kær og Fælleder 5, Heder 3, Veje og Byggegr. 32 Td.
Kreaturhold 1898: 120 Heste, 444 Stkr. Hornkvæg (deraf 306 Koer), 300 Faar,
357 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
64 Td.; 16 Selvejergaarde med 47, o4 Huse med 17 Td. Hrtk. og 15 jordlose
Huse. Befolkningen, V2 1901 ^ ^^8 (1801: 142, 1840: 212, 1860: 316, 1890:
512), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh.,
312 af Jordbr., 127 af Industri, 10 af Handel, 27 af andre Erhverv og 16 af deres Midler.
I Sognet Byen: Elsborg med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 2/5 1874:
»Va 1899 var Spar. Tilgodeh. 28,77 1 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2170
742 Viborg Amt.
Kr., Antal af Konti 170). Vindehbæk Huse. Elsborggd. (omtr. 9 Td. H.),
BJerringi^d. Htyhjærg Vandmølle og Kro. Andelsmejeri ved Rødkjærsbro
(se S. 721).
Elsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 72.
I-ægd, Kirken tilhorer Worres Stiftelse i Viborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (tilmurede) og eet Vindue
cre bevarede. Skibet har fladt Loft, Koret er hvælvet. Det lille Taarn, af Kvadre
og rede Mursten, med hvælvet Underrum (nu Vaabenhus, med Portal i Vestmuren)
og Rundbue ind til Skibet (paa Vest- og Sydmuren IA. og 1744), er vistnok fra 16.
Aarh. Altertavlen er et Maleri af Jæger i Viborg. Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol i Renæssancestil (skal være fra Norresogns Kirke i Vib.).
Grønbæk Sogn omgives af Hejbjærg, Levring og Hinge Sogne, An-
nekset Svostrup i Hids Hrd., fra hvilket det skilles ved Gudenaas Biaa
Alling Aa, samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.) og Hovlbjærg Hrd. (Vejerslev
og Sal S.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod S., ligger 3
Mil S. 0. for Viborg. De især mod V. højtliggende, noget bakkede Jorder,
med Enge langs Aaerne og nogle Tørvemoser mod 0., ere for største
Delen sandede, enkelte Steder lerede. Ved Sydgrænsen ligger Alling Sø,
omtr. 60 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Svostrup Sogn. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg og Aarhus.
Fladeindholdet 18%: 6039 Td. Ld., hvoraf 2482 besaaede (deraf med Rug
618, Byg 317, Havre 1038, Boghvede 131, Spergel 52, Blands. til Modenh. 28,
Grøntf. 40, Kartofler 147, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1878, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 844, Have 44, Skov 123, Moser 224, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder
204, Veje og Byggegr. 110, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 366 Heste,
1265 Stkr. Hornkvæg (deraf 844 Køer), 1103 Faar, 826 Svin og 45 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 173 Td.; 57 Selvejergaarde med 135,
151 Huse med 38 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:
1518 (1801: 485, 1840: 662, 1860: 1003, 1890: 1389), boede 1890 i 270 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 877 af Jordbr., 5
af Gartneri, 4 af Fisken, 222 af Industri, 36 af Handel, 2 af Skibsfart, 132 af forsk.
Daglejervirksomh., 58 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grønbæk^ ved Silkeborgvejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Hospital (opr. 1759 af Chr. Fischer til Allinggd. m. m., med et Hus
til 6 fattige, gamle, vanføre Lemmer; Hospitalet hører til den 1759 opret-
tede „Chr. Fischers store Stiftelse", hvis Kapitals Renter uddeles til fattige
i flere Sogne, til Testators Familie og til Hospitalet) og Sparekasse (opr.
^/5 1866; ^^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 57,657 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
3602 Kr., Antal af Konti 332); Jller, ved s. Vej, med Forsamlingshus
(opf. 1899), og Teglværker; AnSy ved s. Vej, med Skole, Missionshus
(opf. 1887), Lægebolig, Molle, Andelsmejeri, Teglværker, Kro, Markedsplads
(Marked i Apr. og Sept.) og Ladeplads ved Gudenaa; Braarup (i Vald. Jrdb.
Brothærthorp) med Skole; Roe. Grøninrk I fuse \ /ller/tede, Gdc. og Huse;
/ller/iuse; Bis og Naderupgde., Gde. og Huse. Ansgd. Konginshrohus, Kro
med Kobmandshdl., ved Kongens Bro over Gudenaa paa Vejen til Aarhus.
Grønbæk S., een Sognekommune med Annekset, horer under Lysgaard
m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 76.
Lægd. Kirken tilhorer Hartkornsejerne.
Kirken bcst.iar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib (med fladt
Loft) og Kor med .Apsis (senere overhvælvede) ere fra romansk Tid af Granitkvadrc
Lysgaard Herred. — Elsborg og Grønbæk Sogne.
743
paa Sokkel med Skraakant. Apsis er prydet med 4 fritstaaende Søjler, der bære
Buer. Flere oprindl. Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede; Syddoren, lige-
ledes tilmuret, er delvis omdannet. I 15.-16, Aarh. tilføjedes Taarnet, af Kvadre og
rode Munkesten; Underrummet (nu Vaabenhus med Indgang fra V.; et Vaabenhus
mod S. nedbrødes 1862) havde tidligere en stor Rundbue ind til Skibet, nu lukket
med en tynd Mur. Altertavlen bestaar af Thorvaldsens Christus i Gibs med en mo-
derne Ramme. Alterstager, skænkede 1644 af Chr. Fischer. Døbefont af rødt Marmor.
Prædikestol fra 1686, med smukt Snitværk. Stolestader fra 1687. I Skibet et stort
Krucifiks fra den ældre Renæssancetid. Epitafium, med Portræter, over Præsten Niels
Christensen Lind, f 1665, Hustru, Svoger Thomas Jensen, Præst i Hvorslev og Gjerning,
Grønbæk Kirke.
f 1684, hans Hustru. Præsten Søren Jensen, f 1664, og Præsten Otto Jensen, f 1723,
med Hustru (opsat 1668). I Koret lille romansk Ligsten. I Skibet Ligsten over Peder
Nielsen Fog, f 1672, og Hustru. I den oprindl. Syddor er indsat en Gravsten, med Por-
trætfigur, over ovenn. Præst Søren Jensen. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten
Niels Pedersen Fog, f 1628, og en anden over Præsten Laurids Nielsen, f 1611, med
Hustru. Klokken, med Minuskelindskr.. er fra 1485. Der er fundet Spor af Kalkmalerier
paa Kor- og Apsishvælv. Paa Skibets Mur sidder en Sten med udhugne Menneskefigurer.
(Om Kirken se Kirkeh. Saml. 2. R. IV, S. 121 fig., Saml. til j. Hist. VI S. 70 flg., og
Tegn. af æld. n. Arkit. 1. S., 2. R. PI. 3).
V. for Grønbæk By har ligget ^Kongens Gaard'', der nævnes 1444. Hor ligger
det saakaldte „Erik Glippings Jagthus'', Grunden af en middelaldcriig Bygning
744 Viborg Amt.
(indv. 34x20 F.), med l'V, F. tykke Mure, af Kamp og Mursten, der endnu staa i
en Hojde af 4 F. ; paa Sydsiden er der Spor af en muret Indgang (se Saml. til j.
Hist. VI, S. 73 ng.).
Byen Illcr (Jallær) nævnes i Vald. Jrdb., hvor den er ansat til 18 Mark Guld;
Granbæk (Gronæbæk) var ansat til 5; desuden ejede Kongen da Roe (Rouægard)
og Braarup (Brothicrthorp). — 1425 nævnes Over Rwæ og Neder Rivæ med en
Gaard, kaldet Svend Die^ns Gaard. — Ris var 1399 en Gaard, som Peder Heg
da skodede til Hr. Jens Nielsen Lovenbalk, der 1412 afhændede den til Alling
Kloster. — Kongens Bro nævnes 1530.
Levring Sogn omgives af Annekset Hørup, Hinge, Grønbæk, Højbjærg,
Elsborg og Sjørslev Sogne. Kirken, mod V., ligger 2^/4 Mil S. S. 0. for
Viborg. En Biaa til Gudenaa løber her. De højtliggende, temmelig ujævne
Jorder ere muldede, lerblandede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Randers til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 35a5 Td. Ld., hvoraf 1542 besaaede (deraf med Rug
358, Byg 335, Havre 723, Blandsæd til Modenhed 26, Grøntf. 21, Kartofler 38, andre
Rodfr. 40), Afgræsn. 937, Heslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have 28, Skov 18, Moser
82, Kær og Fælleder 23, Hegn 10, Heder 13, Veje og Byggegr. 75 Td. Krea-
turhold 1898: 357 Heste, 1176 Stkr. Hornkvæg (deraf 808 Keer), 957 Faar, 649
Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 195 Td.;
63 Selvejergaarde med 177, 51 Huse med 18 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 878 (1801: 446, 1840: 587, 1860: 713, 1890: 979), boede 1890
i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 675 af
Jordbr., 139 af Industri, 16 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks. , 51 af deres
Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Levring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Folkehøjskole (opr. 1897), Andelsmejeri og Telefonst. ; Døssings
Midstrup med Missionshus (opr. 1884), Friskole og Sparekasse (opr. ^^/^g
1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,506 Kr., Rentef. S^/. pCt.,
Reservef. 9146 Kr., Antal af Konti 418); Hindhjærg med Mølle; Skovs-
hor g med Skole, Fattiggaard (opr. 1879, PL for 32 Lemmer) og Mølle;
Træholt. Gaarde: Dysbjærggd., Vesterskovgd.^ Holgzrsdal^ Klausholm (S^/g
Td. H.), Pimieherg, Rotter dam, Levririggd. (T^/g Td. H.), Bukkrog og Skovs-
borggd., Liseborg, Lillemølle.
Levring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard
m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 69.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor,
med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Flere
Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. I 15. Aarh. tilføjedes Taarnet, af
Kvadre og store, røde Mursten; det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Ski-
bet; 1751 blev Taarnet delvis nedtaget og udv. ommuret med smaa røde Mursten;
Buen til Skibet blev lukket med en Mur, og den oprindl. S3''ddør anbragtes i Taar-
nets Vestmur. Ny Altertavle fra 1881 med et nyere Maleri (1881); den gml., fra
1745, opsat af J. Friedenreich i Stedet for en ældre, der „blev sat i Almind Kirke,
i Steden for den, der 21. Juli 1743 befandtes afbrændt, med mere", hænger i Vaaben-
huset Romansk Granitdobefont med Dyrcfigurcr. Ny Prædikestol. Epitafium over
Præsten Adam Levin Hammer, f 1736, og Hustru. Ligsten over Præsten Elias Peder-
sen, t 1594. Den ene Klokke er fra 1474.
Omtr. 1369 levede en .Mathæus Petersen de Dyssingh.
Ved Kjeldgaard (i Levring Fiy) har der været en hellig Kilde. — I Teglhojcn S.
for Palstrup er der udgravet en Teglovn og fundet Brokker af store, rode Mursten.
Herup Sogn, Anneks til Levring, omgives af dette, Sjorslcv, Torning,
Vindcrslev og Hinge Sogne. Kirken, mod N., ligger 2*/* Mil S. for Vi-
borg. De højtliggende, mod 0. bakkede Jorder ere ler- og sandblan-
Lysgaard Herred. — Levring, Herup og Hinge Sogne. 745
dede Muldjorder. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Silkeborg
og fra Randers til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 2406 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med Rug
241, Byg 233, Havre 512, Blandsæd til Modenh. 68, Grentf. 22, Kartofler 26,
andre Rodfr. 83), Afgræsning 496, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 45, Skov
27, Moser 20, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 4 Td.
Kreaturhold 1898: 267 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 622 Keer), 484 Faar, 774
Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 134 Td.;
45 Selvejergaarde med 109, 135 Huse med 24 Td. Hrtk. og 39 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1901: 1684 (1801: 318, 1840: 461, 1860: 659, 1890: 1360), boede 1890
i 240 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 138 levede af immat. Virksomhed, 587 af
Jordbr., 12 af Gartneri, 353 af Industri, 114 af Handel, 66 af forsk. Daglejervirks.,
77 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørups ved Landevejen, med Kirke, Ting- og Ar-
resthus — opf. 1839, til Dels ombygget 1859; Plads for 8 Arrestanter — ,
Andelsmejeri og Mølle; Kjellerup (1490: Koldrup) — V2 1901 : omtr. 1000
Indb. — ved Landevejen, med Herredskontor (fra 1869), Herredsfogedbolig,
Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Sessionssted for 5. Udskrivningskr.'
Lægd 61-86, Missionshus (opf. 1899), Skole, Forskole, Realskole (opr. 1890),
teknisk Skole (opr. 1893), Apotek, Lægebolig, Sparekasse for Lysgd. m. fl.
Herreder (opr. ^4 1866; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 693,240 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 20,931 Kr., Antal af Konti 1524), Købmandshdlr., Mølle,
Maskinværksteder, Ølbryggeri, mange Haandværkere, Hotel, Markedsplads
(Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.; paa Markedspladsen en 1894 rejst
Mindestotte for Folketingsmand Niels Albertsen), Telegraf- og Telefonst.
samt Postkontor (Byen er mod V. og N. omgiven af en 1889-97 anl.
Plantage); Almtofte med Forskole. Dalsgaarde.
Hørup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
68. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. af Arkit. F. Uldall 1874 (indviet '^^l^^ 1877) paa samme Sted og
væsentlig af samme Materiale som den oprindl., af Lynilden 1872 ødelagte Kirke.
Den bestaar af Skib med Forhal, over hvilken et lille Klokketaarn med Pyramidetag,
samt Kor, alt af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant i romansk Stil med
Bjælkeloft. Norddøren, med Halvsøjler, er nu tilmuret; Syddoren, med 2 Søjler og
en Halvsojle paa hver Side, er flyttet til Vestgavlen. Altertavlen er et Maleri (en
af de kloge Jomfruer) fra 1876 af Dalsgaard. Romansk Granitdøbefont; Prædikestol
i Renæssancestil (restaur. af Fjeldskov) ; Krucifiks i sen Renæssancestil og et Marie-
billede fra gotisk Tid, alt fra den gamle Kirke.
Hinge Sogn omgives af Annekset Vinderslev, Hørup, Levring og Grøn-
bæk Sogne samt Hids Hrd. (Lemming og Serup S.), fra hvilket det skilles
ved Alling Aa. Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. S. 0. for Viborg. De
højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede, dels ler-, dels sandblandede.
Nogen Skov (Hingeballe Sk., Østergaard Sk.). Paa Sydgrænsen ligge Alling
Sø (se S. 742) og Hinge Sø, 220 Td. Ld., hvilke til Dels hore til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3634 Td. Ld. , hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug
298, Byg 262, Havre 656, Boghvede 15, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 30, Kartofler
48, andre Rodtr. 76), Afgræsn. 687, Høslæt, Brak, Eng m. m. 793, Have 30, Skov 202,
ubevokset 8, Moser 232, Kær og Fælleder 69, Hegn 11, Heder 47, Veje og Byg-
gegr. 114, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 232 Heste, 929 Stkr. Hornkv.
(deraf 65<> Kocr), 662 Faar, 575 Svin og 37 Goder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 28 Selvejcrgaarde med 76, 97 Huse med 27 Td.
Hrtk, og 13 jordløse Huse. Befolkningen, V« 19C)1: 815 (1801: 243, 1840: 40^>.
1860: HTi, 18W: 817), boede 1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 18^)0: 42
746 Viborg Amt.
levede af immat. Virksomhed, 559 af Jordbr., 9 af Gartneri, 108 af Industri, 18 af
Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hinge med Kirke, Præstegd. , Skole, Fattlggaard
(opr. 1879, PI. for 25 Lemmer), Missions- og Forsamlingshus (opf. 1897
og 1891), Sparekasse (opr. ^g 1872; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 41,604
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2010 Kr., Antal af Konti 281), Andelsmejeri
og Telefonst. ; Hingeballe \ Astrup \ Fravsing (i Vald. Jrdb.: Fraxing)
med Skole. Fravsinggd. (9 Td. Hrtk.). Marielyst (se ndfr.).
Hinge S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m.
fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 71. Lægd.
Kirken tilhorer Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib og Kor
med Apsis (med fladt Loft) ere fra romansk Tid af rede Munkesten i Munkeskifte;
Apsis har Sokkel med Skraakant samt et oprindl. Vindue (tilmuret). Taarnet, af store,
røde Sten, er vistnok opf. 1779 (Aarst. i Plejen); Underrummet, med fladt Loft og
Indgang mod V., har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil,
skænk. 1612 af Præsten Hans Serensen og Hustru. Stolestader fra Renæssancetiden. I
Koret Epitafier over Præsten Christen Erichsen, f 1671, og Hustru. I Skibet Epitafium
over Præsterne Soren Michelsen, f 1597, og Hustru, og Hans Sørensen, f 1632, og
Hustru. Paa Skibets Væg er der fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se
Magn. Petersen, Kalkm. S. 35). Paa Kirkegaarden Ligsten over Chr. Lunov, f 1758,
og over Jens Laasby Lunov, f 1784, samt en romansk Ligsten med Korsfigur.
Torsten af Hinge nævnes 1333 og en Gaard Dyregaard i Hinge Mark 1446.
I Hinge levede i mange Aar en „klog Mand", Bondelægen Mads Weis, f 1839,
der af Regeringen fik Jus practicandi og i H. oprettede et Slags Kurhus for Folk,
der lede af Benskade og lign.
Vinderslev Sogn, Anneks til Hinge, omgives af dette, Hørup og Tor-
ning Sogne samt Hids Hrd. (Kragelund, Sinding og Serup S.). Kirken,
mod 0., ligger 3 Mil S. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder
(Fladbjærg, 298 F., 95,5 ^O ^""^ sandblandede og lerede Muldjorder, med
store Engstrækninger langs Sydgrænsen. Ved Nordvestgrænsen ligger Hauge
Sø (80 Td. Ld., 212 F. o. Havet), ved Østgrænsen Hinge Sø (se S. 745).
Gennem den østl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5610 Td. Ld., hvoraf 2572 besaaede (deraf med Rug
543, Byg 464, Havre 1202, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 59, Grøntf. 52,
Kartofler 91, andre Rodfrugter 153), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1323,
Have 39, Skov 97, Moser 231, Kær og Fælleder 37, Hegn 20, Heder m. v. 128,
Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 439 Heste,
1622 Stkr. Hornkv. (deraf 1163 Koer) , 1092 Faar, 1214 Svin og 49 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.; 58 Selvejergaarde med
130, 189 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^^ :
1461 (1801: 587, 1840: 718, 1860: 1035, 1890: 1413), boede 1890 i 283 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 1126 af Jordbrug, 3 af
Gartneri, 160 af Industri, 24 af Handel, 12 af andre Erhverv, 59 af deres Midler,
og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vinderslev med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
ca. 1887), Andelsmejeri (Økilde), Kro og Teglværk; Elkjur; Hauge med
Skole; Pedcrstrup med Sparekasse (opr. '/j 1870; ^1/3 1899 var Spar. Til-
godeh. 68,665 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4371 Kr., Antal af Konti 582),
A/avsing med Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1900) og Mollc. Frnerliind,
Ktvl 0^ Har r lak, Ode. og Huse; Lysdalgde.\ Hauge- Hede huse. Hoved-
gaarden V inder slev gaar d , med Forpagtergaardene Vinder slev- Ny gd. og
Maridyst (Hinge S.), har omtrent 27 Td. H., 584 Td. Ld., hvoraf 92
Lysgaard Herred. — Hinge og Vinderslev Sogne.
747
Eng, 53 Skov, 14 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden høre ca. 35
Td. Ld. af Hinge So, hvoraf optages en stor Mængde god Mergel. Andre
Gaarde: Vorgd.^ Fnglemosegd., HønJioU, Skovhiisgd.^ m. m.
Vinderslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
70. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vinderslevgd. og en Del af Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taam mod V, Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere og flere Vinduer, deribl.
et Dobbeltvindue i Korgavlen, ere bevarede (tilmurede); rigest udstyret er den 1881
restaur. Norddor med 2 fritstaaende Sejler og en Halvsøjle paa hver Side (tidligere
hensat i Taarnets Vestmur). Skibets Vestende har vistnok oprindl. været Forhal (der
maaske har baaret et oprindl. Taarn), adskilt fra det øvrige Skib ved to Buer, der
hvilede paa en Midtpille, hvis Fundamenter ble ve fundne 1879 under Skibets Gulv.
Koret har profileret Granitgesims og to Halvsøjler i Hjørnerne. Senere tilføjedes
Taarnet, af Granit og røde Munkesten ; det hvælv. Underrum, med Rundbue ind til
Skibet, er nu Vaabenhus ; Nordportalen er indsat i Vestmuren. Hvælvingerne i Skib
'^m^^-
ii^^;:'"^^
&:l±^:u^iii■^iN.. :'::>??
^^?
Portaler fra Vinderslev Kirke, Vindue i Korgavlen og Søjle paa Korets Hjørner.
Og Kor ere vistnok samtidige med Taarnet. Altertavle (stafferet 1650) og Præ-
dikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont med Lovefigurer. I Koret Epi-
tafium over Niels Skeel til Vinderslevgd., f 1561, og Hustru, opsat 1564 til Altertavle (!).
Paa Skibets Hvælvinger er der Kalkmalerier fra omtr. 146(^ (Himmerige, Dom-
medag, Lykkehjulet) og paa Korhvælv, nogle fra 2. Halvdel af 16. Aarh., deribl.
adel. Vaaben og en Mand og Kvinde, der spille Kort; Sagnet fortæller, at Damen
vandt den Sum, for hvilken Kirken blev bygget (se J/a^//. Petersen. Kalkmal. S.
37). Klokken, med Majuskelindskr., men uden .Aarst. — Paa Kirkcgaarden staa to
lave Stenkors (se V^ignetten S. 734), der have været Endesten for en Gravsten fra
romansk Tid; men Gravstenen mangler. Paa den ene Endesten er udhugget en
Mand med Værktoj, sikkert Kirkens Bygmester, paa den anden bl. a. en Klokke
(se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 94 Hg.).
Vinderslevgaard tilhørte 1442-1501 Peder Eriksen Lovenbaik, hvis Datter bragte
den til sin Mand Hans Skeel til Nygaard, dcrpaa deres Son Niels Skeel (f 1561).
hvis Enke Karen Krabbe 1579 overdrog den til Kongen. Chr. IV bevilgede 1636
Anne FolquartsJatter at beholde V. paa Livstid, som Lensmanden paa Silkeborg
havde bortfæstet til hende. 1651 blev V. forlenet til Mogens \\o^^ og 1658 til Hans
Friis. Senere var V. forlenet til Oberst Ditlev Rantzau i hans og hans Frues Leve-
tid, men tilhørte siden Amtmand Joh. Otto Råben, der solgte den til Hans Thomsen
748
Viborg Amt.
l^SMIZZSJ^K^SMa
ilipfJi'^ipQFir^Hj:^^
i.:^^:iii'l
Strcmborg, efter hvis Dod 1719 den blev delt mellem hans o Detrc, af hvem Chr.
Fischer til AUinggd. atter sammenkoble den. Han solgte 1751 V. (21, 26 og 2")2
Td. H.) for 14,540 Rd. grov Cour. til Etatsr. Arnold Chr. Dyssel (f 1763), der 1756
afhændede V. for 19,800 Rd. til iMath. Johansen Wcdderking, der 1758 solgte den for
15,000 Rd. til Baron Chr. Fred. Juel-Rysenstcen, af hvem Assessor Jens Jorgen Bredahl
(t 1774) 1759 kobte den. Boet solgte 1775 V. til Kapt. Math. Hansen Lund, som 1786
afhændede den for 34,000 Rd til Hans Hansen, der 1795 skødede den (21, 26 og 88
Td, H.) for 32,680 Rd. til Soren Chr. Glud (f 1838), som ægtede hans Datter og bort-
solgte Godset; 1832 blev den kobt for 15,00C» Rd. af Th. S. Hansen, der 1841 solgte
den for 32,000 Rd. til N. C. Ree; denne solgte den 1846 for 60,000 Rd. til J. Pilegaard
Bay, hvis Enke 1866 skadede den for 70,000 Rd. til Svigersønnen C. Maule (f 1878),
efter hvis Enkes Dod den 1895 for 176,200 Kr. gik over til hendes Børn, Frk. Helene
Fox-Maule og Ingeniør C. Fox-Maule. — Hovedbygningen ligger paa en lav,
flad og smal Odde i den vestl. Del af Hinge Sø ; Landtungen er gennemskaaren af
en 45 F. bred Grav. Af
de gamle Bygninger er
kun tilbage Stuehuset, 1
Stokv. af røde Munkesten
paa høj Fod af raa Kamp,
med Kælder og Kamgavle ;
Murene ere i Kælderen 4,
højere oppe 3 F. tykke.
Oprindl. skal Gaarden
have ligget paa Skolelod-
den ved Vinderslev Kirke-
gaard; der er her fundet
Murbrokker, Brolægning
og Jærnslagger.
Sagnet siger, at der ved
Revl har ligget J^evl Slot,
og man har villet vise
Vold og Grave ; men disse
ere kun Skeldiger og
naturlige Render ; der er
heller ikke fundet Grund-
eller Mursten.
Ved Vorgaard er der
fredlyst 6 Gravhøje.
Torning Sogn, det
største i Herredet og
hele Amtet, med Lys-
gaard til Anneks, om-
gives af Vinderslev,
Hørup, Sjørslev, Vium
(der skiller det fra Annekset), Frederiks og Karup Sogne samt Hids Hrd. (Enges-
vang og Kragelund S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^ Mil S. S. V.
for Viborg. De højtliggende Jorder ere i den østl. Del bakkede (Mogelhoj,
268 F., 84 M.), paa sine Steder med temmelig dybe Dalstrøg og bratte
Kløfter, og for en stor Del lermuldede, i den vestl. Del jævne og magre,
sandmuldede, med Heder, Grathehede (Graahede), Kompedal Hede, hvoraf
dog store Dele ere beplantede og opdyrkede. I Sognet ligger Stat.splantagerne
Kojiipedah Plantage og Halvparten af Ulvedals Planlage (Resten i Frede-
riks S.). Haller Aa, Biaa til Skive Aa, lober gennem Sognet; mod N.
ligger Mpgaard Sø, mod S. 0. Hauge Sø (se S. 735 og 746), hvoraf
Dele høre til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Viborg
og Skive.
Fladeindholdet 1896: lo,S40Td. Ld., hvoraf 3791 besaaede (deraf med Rug
Døbefont i Vinderslev Kirke.
Lysgaard Herred. — Vinderslev og Torning Sogne. 749
926, Byg 508, Havre 1702, Boghvede 38, Bælgsæd 8, Spergel 46, Blandsæd til
Modenhed 104, Grontf. 64, Kartoner 187, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 2073, Hoslæt,
Brak, Eng m. m. 1637, Have 73, Skov 434, ubevokset 18, Moser 444, Kær og Fæl-
leder 93, Hegn 14, Heder 6988, Veje og Byggegr. 236, Vandareal m. m. 38 Td.
Kreaturhold 1898: 565 Heste, 2099 Stkr. Hornkvæg (deraf 1441 Keer), 1708 Faar,
1402 Svin og 56 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
212 *Td.; 71 Selvejergaarde med 143, 253 Huse med 69 Td. Hrtk. og 29 jord-
løse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 2142 (1801: 678, 1840: 1029, 1860: 1457,
1890: 1947), boede 1890 i 354 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 128 levede af
immat. Virksomhed, 1240 af Jordbr., 311 af Industri, 37 af Handel, 103 af andre Erhv.,
99 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tornmg(mi: Torning, 1478: Tornung) med Kirke,
Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1883), Fattig-
gaard (paa Ilkumgd., opr. 1880, PI. for 25 Lemmer), Sparekasse (opr.
% 1873; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 70,543 Kr., Rentef. 47* pCt.,
Reservef. 5428 Kr. , Antal af Konti 533), Andelsmejeri, Mølle og Tele-
fonst. ; Skræ, ved Skivevejen, med Skole; Ungstrup med Skole og Tele-
fonst. ; Vattrup med Andelsmejeri; Nørre-Knudstrup, ved Horsensvejens
Deling til Viborg og Skive, med Skole, Kro og Markedsplads (Marked i
Juni). Gaarde og Huse : Ovstrupgde. med Skole ; Sønder- Kmidsiriip ; Ravn-
holt'^ Graaskqvgde.\ Graagde.\ Oddermark; Bøgild med Opdragelsesan-
stalt og Skole for forsømte Børn; Impgaarde (1497: Ympegd.) med Mølle.
Gaarde : JMallinggd. ; Over- og Neder- Kj ær sholm ; Ravnsborg , Torning
Øster gd.^ Kaner gd.\ Kraghøj \ Gadegd.\ Ulvrøge!; Bangshaab mQåMø\\Q\
Bækgd. Kjær sholm Mølle. Byer paa Heden: Stenrøgel ell. Over-Frede-
riksinose med Teglværk; Graamose ell. Gml. Freder iks?nose\ Gml. Frede-
riksdal ell. Kompedal med Skovfogedbolig; Sangild.
Torning S., en egen Sognekommune, hører under Lysgaard m. fl. Herre-
ders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 67. Lægd. Kirken tilhorer
nogle af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibet udvidet i 16. Aarh.
af Materiale fra Kirken i Ungstrup (se ndfr.). Kirken har kun Vinduer i Sydmuren.
Begge Dore ere tilmurede. I 1743 (Indskr. paa Taarnet) lod J. Friedenreich til Pals-
trup Skibet forlænge mod V., et ældre Taarn nedtage og et nyt opfare, der mod
V. har Indgang til Skibet under en hoj Bue, alt af rode Mursien. Altertavlen er et
delvis forgyldt Alabast-Relief i sen-gotisk Stil. Alterkalk fra 1620 med Henrik Sand-
bergs og Kirsten Juuls Navne og Vaaben. Romansk Granitdobefont, mulig fra Ungs-
trup Kirke; Dobebækken, skænket 1661 af Niels Nielsen, Foged paa Kjærsholm,
og Michel Andersen i Ungstrup. Prædikestol i Renæssancestil fra 1662. Bag paa
Altertavlen en Kisteplade over ovenn. Henr. Sandberg, f 1588. I Koret Ligsten med
legemsstore Portrætfigurer over samme, hans forste Hustru Tale Mallesdatter, Son
Anders S., og anden Hustru Kirsten Juul, 11626. Under Koret er en tilmuret
Begravelse for Familien Sandberg, samt for Provst M. Windfeldt, f 1773.
Kjærsholm har været en Hovedgaard, som i 16. og 17. Aarh. tilhorte Fami-
lien Sandberg: Chr. S., falden 1568 i Sverige, Henr. S., Enken Kirsten Juul og Oberst-
lieutn. Tyge S., falden ved Nyborg 1659. Dennes Arvinger Anders og Ulrik S.
pantsatte 1666 K. (26 Td. H.) for 3500 Rd. til Hans Jorgen .\Iajoncr og Jakob Hasse
i Viborg, der transporterede Pantet til Peder Jensen Bering, som atter 1681 overlod
det til Lic. Niels Hofmand, f 1698, hvis Enke Kirsten Trane 1709 solgte K. (17,
19 og 48 Td. H.) til Janus Friedenreich, hvis Son Chr. D. F. 1771 overdrog den til
sin Son Major Frands F., af hvis Dedsbo Kmjkr. G. D. Levetzau 1786 kobte K.
(17, 36 og 2l6Td. H.) for 17,750 Rd. Han solgte den 1789 for 25,50i) Rd. til Insp.
Jak. Broggcr, der 1792 solgte den for 25,lX>") Rd. til Peder Glud, som 1794 skodede
Hovedgaarden for 8150 Rd. til Peder Kastrap og Thorn. Wissing, der 17<>6 afhæn-
7 50
Viborg Amt.
dede den for 12,(X^ Kd. til Andr. Laursen og Mads Mikkelsen Weierslcv, af hvem Peder
Hansen fra Stenderupstrand 1799 kobte den for 12,770 Rd. I 19. Aarh. deltes Gaar-
den i 8 Parceller, hvoribl. de ovenn. Over- og Neder-K. — K. har ligget paa to fir-
kantede Pladser, omgivne af Grave og naturlige Indsænkningcr. Den ostl., storste Vold-
banke var oprindl. en i Mosen udskydende Bakkearm, der ved en Grav mod S. afskares
fra den øvrige Bakke og mod 0. og V. dækkedes af Grave, uddybede i Mosen. Den
vestl. Banke, hvorpaa Borggaarden vistnok laa, hæver sig kun 10 F. over Engbunden ;
mod N. ses endnu en Grav og der udenom en delvis sløjfet Vold. Paa Stedet ligge
enkelte Munkesten. Til det nye Neder-Kjærsholm, paa den vestl. Voldbanke, er anvendt
Granitkvadre fra Ungstrup Kirke.
Begildgaard købtes af Staten
1830 og overdroges Slesvigeren
P. Schmidt (f 1885) for at ind-
rettes til en Opdragelsesanstalt
efter Fellenbergs Mønster. An-
stalten (med 208 Td. Ld.) sorterer
nu (ifl. Lov af % 1852) under
Kultusministeriet og bestyres af
en Forstander. Der findes i Reg-
len 50-60 Drenge (se N. Bojsen,
Medd. om den fellenbergske Op-
dragelsesanstalt B.'s Institut i For-
tid og Nutid, Silkeborg 1888, 3.
Udg., Viborg 1900).
Til Grathehede (Graahede),
der ligger i den sydl. Del af Sog-
net og gaar ind i Kragelund Sogn,
Hids Hrd., knytter Historien Be-
retningen om Slaget ^3^^^ 1157
mellem Kongerne Valdemar og
Svend og den sidstes Drab paa
Flugten efter Slaget. Traditionen
henlægger Kampen til det ved
Bækgaard liggende -5<2'>^;«a/->l'j-^z]^<?,
ogsaa kaldet Koksnapdiget (Kong
Knaps Dige; Svend Knap o: Svend
Grathe), en henved 700 F. lang,
indtil 20 F. bred, nu indtil 3 F.
høj Jordvold, der gaar fra N. V.
til S. 0. hen over en Lavning
mellem to Bakker og noget op
ad disses Skraaninger. Langs
den sydvestl. Side lobcr en ind-
til 4 F. dyb Grav, fremkommen
ved, at Jorden er opgravet for at
danne Volden. Et 2æ F. langt
Stykke af Digets bedst bevarede
sydøstl. Del blev fredlyst 1879,
1893 købtes det hele af Staten.
Diget er en Vejspærring vistnok
fra den ældste Middelalder, op-
kastet for at dække Overgangen
over den X. for løbende Haller Aa. En anden Vold med Grav nordligere i Sognet sættes
ogsaa i Forb. med Kampen. (Ved Gjedbæk, der danner Skel mellem Torning og Hørup
Sogne, sejrede Svend over Knud 1151). Men hvad enten nu Kampen 1157 har staaet
her eller noget østligere (i .MidJclsom Hrd.), er det utvivlsomt, at Svend er dræbt her i
Sognet paa et Sted N. O. for Bækmarksdiget; thi paa Stedet, hvor Drabet foregik, op-
førtes et Kapel, Graa Kapd, som vistnok nedbrødes efter Reformationen (1623 var
det Ruin, 1852 bortfortes de sidste Kvadre, 1864-65 opbrødes Grunden helt). Kapellet
var vistnok oprindl. af Træ, men ombyggedes senere af Sten til et Bodskapel, da
Kongen var bleven jordet her straks efter Drabet. Graven laa N. for Kapellet og
dækkedes af en tagformet Granitsten, der med Enderne hvilede paa to tvekloftedc
Sten; 1892 fandtes her Skelettet af en Mand, der var dræ^bt ved et Hug i Hovedet.
Mindesten paa Grathehede.
Lysgaard Herred. — Torning og Lysgaard Sogne. 7 51
Paa Gravens formentlige Sted er der ^^j^^ 1892 afsløret en 15 F. høj Mindestette
af Neksogranit med Kors, Vaabenskjold, Krone, Scepter og Sværd samt Indskr. :
»Minde om Slaget paa G. Hede 23. Okt. 1157. Rejst ved Svend Magnussens Grav"
(efter Tegn. af V. Koch, bekostet af Thor Lange). Paa Grathehede er der oftere
fundet Okseblade af Jærn, hvoraf flere tilhøre 12. Aarh. (dels i Nationalmus., dels i
jydske Samlinger). (Litt. vedr. disse Æmner: 111. Tid. 1860 Nr. 69; Henry Petersen, i
Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 78 flg. og 111. Tid. i'/^, 1892; A. D. Jørgensen, i Hist.
Tidsskr. 6. R. II S. 623 flg. og III S. 108 flg.; Johs. Steenstrup, „Vore Folkeviser"
S. 215 flg. og Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 226 flg.; M. H. Rosenørn, i Saml. til j. Hist.
2. R. III S. 159 flg.).
Ungstrup har tidligere været et eget Sogn. Kirken (opf. i romansk Tid af Kamp
og Mursten, best. af Skib og Kor ud i eet, omtr. 67 F. lang) blev lukket ifl. Konge -
brev af ^SjL^q 1558, og Sognefolket henvistes til Torning Kirke; 1560 befaledes den
nedbrudt, og Materialerne overlodes til Torning Kirke, for at denne „des bedre kan
forlænges", da Menigheden klagede over, at den var for lille. En svag Højning paa
jævn Mark betegner Kirkens Plads; nu ses ingen Rester. Mange Granitkvadre ere
anvendte til Præstegaarden, Skolen, Kjærsholm osv. I Nationalmus. findes herfra
en romansk Ligsten (se Løffler, Gravst. PI. X). Kirken nævnes 1497. 1498 og 1524.
Kompedals (o :. Kongedals) Plantage anlagdes 1791 paa et ved Hedebrand 1783
ødelagt, omtr. 4850 Td. Ld. stort Terræn, hvor der havde dannet sig Klitter, ad-
skilte ved alholdige, sure Lavninger, hvorfor ogsaa Plantningen mislykkedes; først
i de senere Aar er Plantningen af Rodgran paa Klithojene lykkedes. Plantagen er
nu omtr. 680 Td. Ld., deraf 115 ældre Skov; der beplantes aarl. omtr. 140 Td. Ld.
Lysgaard Sogn, Anneks til Torning, omgives af Almind, Vium, der
skiller det fra Hovedsognet, og Frederiks Sogne samt Norlyng Hrd. (Dollerup
S.), paa hvis Grænse Hald So (se S. 691) ligger. Kirken, mod S., ligger
1^/4 Mil S. S. V. for Viborg. De højtliggende, især mod X. bakkede Jorder
(Lyshoj, 299 F., 94 M., med trig. St.) ere sandmuldede med grusblandet
Ler til Underlag; nogen Hede mod N. V. Gennem det sydostl. Hjorne gaar
Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 2467 Td. Ld. , hvoraf 982 bcsaaede (deraf med Rug
227, Byg 112, Havre 448, Boghvede 5, Blandsæd til Modenhed 64, Grontf. 31,
Kartofler 41, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 612, Høslæt, Brak, Eng m. m. 409. Have
14. Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 8, Heder 234, Veje og Byggegr. 89
Td. Krca turhold 1898: 172 Heste, 550 Stkr. Hornkvæg (deraf 340 Kocr), 572
Faar, 29C> Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
752 Viborg Amt.
1895: 63 Td.; 24 Selvejergaarde med 50, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 7 jord-
løse Huse. Befolkningen, »/^ 1901-: 490 (1801: 159, 1840: 212, 1860: 354,
1890: 486), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat.
Virksomh., 328 af Jordbr., 86 af Industri, 9 af Handel, 7 andre Erhv., 40 af deres
Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lysgaard med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. ^*/i2
1876; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 14,958 Kr., Rentef. 3V2-4 pCt., Re-
servef. 1300 Kr., Antal af Konti 165); Sjørup. Gaarde og Huse: Bisbalh;
Over- og Neder-Kaiballe ; Over- Testrup ; Kjiækkeborg. Neder- 7esfrup ,
Gd. (omtr. 7 Td. H.).
Lysgaard S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 66. Lægd.
Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og Syd-
deren ere bevarede. Korets Ostmur og Skibets Vestende ere omsatte. Vaabenhuset,
af smaa, rode Mursten, er nyt. Alterramme i Renæssancestil, med et 01ietr3'k, og
Prædikestol, begge fra 1698. Romansk Granitdobefont. Over Korbuen et gotisk
Krucifiks. I Skibet Mindetavler over Chr. Christensen af Neder-Testrup, f 1840, og
Præsten H. N. Holten, f 1871. Sjælden Klokke fra den tidligere Middelalder.
Tæt N. for Kirken ligger den anselige, fredlyste Gravhej Lyshøj (se S. 751),
hvorfra der er en storartet Udsigt over Hald Sø til Viborg og over de store Plan-
tager i Omegnen. Paa Højen er der 1883 rejst en Granitmindesten for St. St,
Blicher, der var Præst i Torning-Lysgaard 1819-25, og hvis Noveller særlig have
denne Egn til Skueplads (her er saaledes Scenen for „E Bindstouvv"). — Ved Kat-
balle er der fredlyst 3 Gravhøje.
Om Sognehistorien se S. 737.
Frederiks Sogn — hvoraf en Del i Fjends Hrd., se S. 664 — , be-
liggende paa Alhedens nordl. Del, omgives af Annekset Karup, Torning,
Vium og Lysgaard Sogne samt Nørlyng (Dollerup og Finderup S.) og Fjends
Hrd. (Davbjærg og Resen S.). Kirken, noget østl., ligger 2 Mil S. V. for
Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder, kun enkelte Steder med
Smaahoje og langstrakte Sænkninger, ere for en stor Del dækkede af Lyng,
under hvilken en mere eller mindre dyb, men i det hele ret god Mor. En
Del af Arealet er beplantet — en stor Del af Ståtsplantagerne Stendals
PL med Ulvedals PI. og hele Havredals PI. ■ — ; desuden en Del Enge.
I Sognet krydses ved Frederiks Kirke Landevejene fra Skive til Vejle og fra
Viborg til Karup.
Fladeindholdet 1896: 12,454 Td. Ld. (5764 Td. i Fjends Hrd.), hvoraf 2352
besaaede (deraf med Rug 586, Byg 121, Havre 100 1, Boghvede 82, Bælgsæd 16,
Spergel 85, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 2C)0, Kartofler 189, andre Rodfr.. 43),
Afgræsn. 1915, Høslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 20, Skov 1320, Kær og Fælleder
34, Heder 6291, Veje og Byggegr. 132 Td. Kreatur hold 1898: 168 Heste, 9U9
Stkr. Hornkv. (deraf 484 Køer), 1169 Faar, 449 Svin og 18 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td. (33 i Fjends Hrd.); 24 Selv-
ejergaarde med 29, 128 Huse med 39 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1901: 862 — 341 i Fjends Hrd. - (1801: 422, 1840: 518, 1K6():
598, 1890: 775), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 49 levede af
immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 71 af Industri, 22 af Handel, 52 af forsk.
Daglejervirksomh., 38 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognets sydl. Del (Lysgaard Hrd.) ligger Frederiks Kirke med Præ-
stegaard og Byerne: Frederikshede eller Jfavredal med Skole, P^orsam-
lingshus (opf. 1887), Andelsmejeri („Frederik") og Kro; Aarestrup. Ulve-
dal, Gd. og Skovfogedbolig. Gaarde og Huse: Øster-Frederikshede eller
Lysgaard Herred. — Lysgaard og Frederiks Sogne. 7 53
Trehuse. I den nordl. Del (Fjends Hrd.) Byen Frederikshøj ^W. Grønhøj
med Skole, Kobmandshdl., Mølle og Kro. Gaarde og Huse: Vester-Frede-
rikshøj ell. Rest:nfdde\ Øster- Frederikshøj ^Vi. Sandkjær gde.\ Nørre- Frede-
rikshøj ell. "Johuse', Sønder-Frederikshøj ell. Firhuse\ Benslehøj.
Frederiks S., een Sognekommune med Annekset, er delt i to Sognefoged-
distrikter, hvoraf det sydl. hører til Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdik-
tion (Kjellerup), det nordl. til Fjends-Nørlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg).
i øvrigt til Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 64. (sydl. Distr.) og 142. Lægd
(nordl. Distr.). Kirken tilhører Staten.
Kirken bestaar af Skib, af Mursten, opfort 1766 (indviet ^^/^), og Vaabenhus,
af røde Mursten, opført 1866. Aar 1896 opførtes et lille Klokketaarn, over Skibets
vestre Gavl. Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1766. Alterbil-
ledet er malet af C. A. Schleisner. Paa Alterets Bagside staar: „Alheden bygged
op Kong Frederik den Femte, — De Tysker var han god og Kirken ej forglemte ; —
Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn, — Tog den i Naade an og fremmed
hver Mands Gavn". Døbefont af Zink.
- .^"
^
•>>^,
.-, - ■.•^ . j
Høj række i Frederiks og Lysgaard Sogne.
Den egentlige Alhede ligger i Frederiks, Resen, Karup og noget af Torning Sogne,
begrænset mod V. af Karup Aa mellem Hagebro Kro og Bøgelund, mod 0. omtr.
af en Linie mellem Vedhovedgde. og Knudstrup (i videre Forstand bruges Navnet
„Alheden" om Hedestrækningerne paa begge Sider af Karup Aa, den saakaldte
„Karupflade", omtr, 12 Q Mil, hvortil Fjends, Lysgaard og Hids Herreder samt
noget af Ringkjobing og Aarhus Amt høre). Det første alvorlige Forsøg, der gjordes
paa at opdyrke Alheden, som tilsyneladende er helt horisontal, men i Virkelig-
heden falder ganske svagt af til Karup Aa, var 1759, da Regeringen indkaldte omtr.
lOOC) Kolonister (265 Familier, 965 Personer) fra Egnene ved Rhin og Main. De for-
deltes i smaa Byer, der oprindl. vare byggede efter Rhinegnenes Monster med to
snorlige Gader, hvori hvert Hus, af Mur- og Bindingsværk, var indrettet til to Fa-
milier, og med en Brønd i hver Gade. Til Driften fik hver Mand et Par Stude, en
Ko, Plov, Harve og Vogn. Efter at have afbrændt Lyngen saaode Kolonisterne forst
Boghvede, dernæst Rug og til sidst Kartofler. Men man havde til Opdyrkning valgt
nogle af de daarligste Strækninger uden Enge og Vandlob, og desuden vare de
fleste Kolonister Haandværkere uden Kendskab til Landbrug. Resultatet var derfor
kun daarligt, saa at mange af Kolonisterne snart tabte Modet og rejste tilbage eller
flyttede andre Steder hen; 18 Familier bosattes saaledes paa Randbøl Hede i Ribe
og Vejle Amter; 1768 var der kun 49 Famil'er, med 241 Personer, tilbage i de to
Byer, Havre Jal og Grønhøj (Fredcrikshede og Frederikshoj), fra hvilke de andre
ovenfor nævnte Bebyggelser senere ere udflyttede. Ved store Pengetilskud (17^)0-66:
omtr. 3OO,0lX) Rd.) lykkedes det Regeringen at holde Resterne af Kolonisterne til
Trap: Danmark, 3. UJ):. IV. 48
754 Viborg Amt.
Stedet, indtil de, særlig ved at bruge Hornkvæg som Arbejdsdyr og ved Kartoftel-
avl (^Kartoffeltyskerne" var længe deres Spottcnavn), kunde hjælpe sig selv. I de
første Aar boede i hver af de to Byer en teol. Kandidat, der prædikede, medens
Præsten i Torning og den reformerte Præ^st i Fredericia besørgede Kommunionen
for de dels lutheranske, dels reformerte Kolonister. Skønt den reformerte Præst
vedblev at fungere indtil 1808, fik dog Kolonien alt 1764 sin egen lutherske Præst
i Ungareren Oswald, der boede i Frederikshede; 1773 fik Præsten sin egen Præste-
gaard, idet Kongen skænkede to Kolonigaarde, der vare opf. ved Kirken, til dette
Brug. Nu ero alle Lutheranere. Kirkesproget var udelukkende tysk, indtil det ved
kgl. Res. af ^^/g 1856 bestemtes, at det skulde være afvekslende tysk og dansk,
og fra 1870 bruges alene dansk. Kolonisterne have efterhaanden arbejdet sig op
til forholdsvis velhavende Folk ; skønt de endnu ved deres mørkere Lød robe deres
fremmede Oprindelse, ere de dog nu til Dels smeltede sammen med den omboende
Befolkning, have opgivet det tyske Sprog og indgaa Ægteskaber uden for Sognet.
Ogsaa Statens første Forsøg paa Træplantning i disse Egne mislykkedes til
Dels paa Grund af Ukendskab til Hedernes Natur og de Træarter, der skulde be-
nyttes. I den nordøstl. Del af Alheden anlagdes 1790 Stendals Planfag-e, omtr. 595
Td. Ld.; 1796 forøgedes den med Ulvedals Plantage, omtr. 433 Td. Ld., og 1828
kom Havredals Plantage, omtr. 332 Td. Ld., til. Til Beplantningen, der forestodes
af G. W. Briiel, benyttedes alm. Fyr; men denne viste sig senere ikke at kunne
trives her. Først da man særlig anvendte Rødgran, og da der ved Hedeselskabets
Stiftelse kom nyt Liv i Træplantningssagen, trivedes Plantagerne. (Se F. C. Carstens,
Bemærkn. over Alheden og dens Kolonier, Viborg 1839, og E. Dalgas, En Over-
sigt over Hederne i Jyll., Aarhus 1866, Geogr. Billeder fra Heden, Kbh. 1870, og
Hederne i Danm. og deres Trækultivering, Aarhus 1878).
Paa begge Sider af Skellet mellem Frederiks og Lysgaard Sogne strækker sig
i en ret smal Stribe en tæt Række af Gravhøje (se Billedet S. 753). Mod N. fort-
sættes Rækken ind i Dollerup Sogn, mod S. gaar den gennem Torning Sogn langt
ind i Funder Sogn. Formentlig betegner den ligesom andre lign. Højrækker en æld-
gammel Færdselsvej, ved hvilken man i Oldtiden boede tæt.
Øster -Aarestrup nævnes 1466; men 1486 var A. en Gaard, som Bisp Niels Glob
i Viborg forlenede til Niels Andersen og hans Afkom i 300 Aar.
Karup Sogn, Anneks til Frederiks, omgives af dette og Torning Sogn,
Hids Hrd. (Kragelund S.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Skive Aa, og Fjends Hrd. (Resen S.). Kirken, mod N. V., ligger
3 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder (Gammel-
lund Bjærg, 206 F., 65 M.), der høre til Alheden, ere sandede med store
Hedestrækninger. I nogle Dalstrøg løbe Aaresvad Aa, Haller Aa og Valler-
bæk, alle Biaaer til Skive Aa. Langs Aaen er der Enge, der i den nyeste
Tid betydelig ere forbedrede og udvidede ved Engvandingsanlæg. Mod N.
gaar Landevejen fra Viborg til Karup.
Fladeindholdet 1896: 4659 Td. Ld. , hvoraf 698 besaaede (deraf med Rug
292, Byg 22, Havre 172, Boghvede 76, Spergel 56, Blandsæd til Modenh. 7, Kartofler
66, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 461, Have 6, Moser
5, Kær og Fælleder 285, Heder 1806, Veje og Byggegrunde 75 Td. Kreaturhold
1898: 97 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 585 Faar, 135 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 32 Td. ; 12 Sclvejergaarde
med 18, 42 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, '/, 1901:
300 (1801: 111, 1840: 187, 1860: 221, 1890: 259), boede 1890 i 44 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 195 af Jordbrug, 20 af
Industri, 8 af Handel, 14 af deres Midler, og 4 vare under P'attigv.
• I Sognet Byerne: Kamp, ved Landevejen og Karup Bro, der fører
over Aaen, med Kirke, Skole, Kobmandshdl., Vandmølle og Kro; Valler-
bick med Skole, Missionshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Hedcnshaab) og
Vandmølle; Bøgelund. Gaarde: Stordal, Majlund.
Karup S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter,
I^nds- og F'olketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 66.
Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Lysgaard Herred. — Frederiks og Karup Sogne.
755
Kirken bestaar af Skib, opf. i sen gotisk Tid af rode Munkesten i Munkeskifte med
3 Hvælvinger, og Vaabenhus mod V., opf. i ny Tid af smaa, røde Mursten. Skibets
Ostmur er nyere. Begge de spidsbuede Døre, med Tympana, som i nyeste Tid ere
genindsatte paa deres Plads, ere tilmurede, Kirken er kun en Levning af en i katolsk
Tid anselig Bygning, kaldet St. Marie eller Vor Frue Kirke. Skibet har strakt sig
længere mod 0., afsluttet af en femsidet Apsis, i alt med 7 Hvælvinger; mod N.
og S. var der Korsarme, mod S. et Vaabenhus og mod V. et Taarn med Spir.
Grunden til, at der her kunde rejse sig en saa anselig Kirke, var, at Karup i Middel-
alderen var et berømt Valfartssted med en hellig Kilde, der besøgtes af Pilegrimme
og syge i Mængde, og der tilflød Kirken rige Gaver; saaledes skænkede en Adels-
mand Jes Quie og hans Hustru Margrethe 1486 en solvforgyldt Kalk, som Fr. III
1652 ombyttede med den, der nu findes i Kirken, medens den oprindelige indsendtes
til det af Kongen oprettede Kunstkammer (nu er den i Nationalmus.). Oprindelsen
til Kildens Ry for Hellighed skyldes efter Sagnet en blind, som ifl. en Drøm ba-
dede sig i den og efter Paakaldelsen af Jmfr. Maria fik sit Syn igen, hvorefter der først
opførtes et Kapel og senere Kirken. Efter Reformationen forfaldt den efterhaanden
(1578 udgik Befaling til at skaffe Sognefolket Mursten og Tømmer til det forfaldne
Taarn, 1589 Kongebrev om, at Spiret paa Taarnet, som Fr. II kort før sin Død havde
befalet opsat paa sin Bekostning, nu skulde gøres færdigt og tækkes med Bly, thi
Menigheden havde ikke Raad til at fuldføre det); 22/2 1714 blev Taarnet ødelagt ved
Lynild. Da St. Jørgensen til Avnsbjærg 1744 havde faaet Kirken overdraget af Kongen,
nedbrød han Apsis, den
estl. Del af Skibet, de to
Korsarme og Resterne af
Taarnet. Kun faa Ting ere
tilbage fra Kirkens Stortid.
Altertavle (med Indskr. fra
1745 om Kirkens Omæn-
dring) og Prædikestol lige-
som Skrifte- og Degnestol
ere opsatte ai St. Jørgen-
sen. Granitdøbefont med
Døbefad fra 1537. Af de
12, i Aaret 1505 forfær-
digede Korstole (se Tegn.
af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R.
PI. 12) er der nu kun to
tilbage; de øvrige ere dels
gaaede til Grunde, dels
komne til andre Kirker, saaledes til Sjørslev (se S. 738). Indv. i Sydmuren sidder
et Vievandskar af Granit, maaske det eneste i Landet, der har sin oprindl. Plads. I
Sydportalens Blinding er indsat en til Dels ødelagt Ligsten over Johannes Avonis
presbyter et provisor, f 1480 (Hovedet er nedad!). Gammel jæi-nbeslaaet Kirkeblok.
Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1525. Et Monstranshus og nogle Helgenbil-
leder findes nu i Viborg Museum (se S. 565), andre i Domkirken (S. 5^>0) og i Sjørslev
Kirke (se S. 738). Alteret er restaureret 1900, ved hvilken Lejlighed ogsaa nogle
Kalkmalerier paa Hvælvingerne fandtes (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 31).
Kilden, Vor Frue Kilde, er nu udtørret, men en grøn Plet paa Marken viser
endnu dens Plads. Sagnet siger, at den blev tor, da en Mand havde vasket en
blind Hest i den.
I Forbindelse med Kirken stod et Hospital, hvis Forstander Præsten i alt Fald
til Tider var. Det nævnes første Gang 148(» og er næppe meget yngre end Kir-
ken. Af Forstanderne nævnes den ovenn. Johs. Avonis 1480, Hr. .\ndcrs Nielsen
1484-87, Hr. Jens Ouszen 1489 (?), Hr. Peder Clementsen 1511, Hr. Mourids PouL
sen 1525 og Hr. Søren 1537. Det var Hr. Mourids, som iværksatte det i det sati-
riske Skrift: „En Samtale mellem Peder Smed og Atser Bonde" omtalte Bedrageri
med et Helgenbillede (i et Hul i Figurens Hoved fvldte han Vand, som sivede ud
gennem Ojenhullerne; se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 738 flg., 3. R. III S. 187 ng. og 4.
R. I S. 552 lig.)- Overhovedet var det vel V'alfiirtsstedet, som betingede Hospitalets
Stiftelse og Eksistens. Det bestod endnu 1537, thi da forte Forstanderen Trætte
om en Gaard i Ungstrup ; men snart efter er del sikkert ophævet.
Et Kapel i eller ved Karup nævnes 1482, maaske det samme som et 149^>
48'
Tympanon paa Karup Kirkes Nordside.
!■; •\3'w>ni\mf».a,^
756
Viborg Aml.
uden Stcdsbctcgnelse nævnt „St. Margrethes Kapel", som man dog ogsaa har
gættet paa, skulde være det samme som Graa Kapel (se S. 750).
At Karup paa Grund af disse Forhold i sin Tid har været en ret anselig By, er
vel utvivlsomt (at den har været Kobstad, og at der er holdt Herredage her, er
der dog intet, som bekræfter); den havde sin egen Birkeret indtil 1637, da Kongen
lagde Birket ind under Lysgaards Herredsting. Navne som Bogelund og Majlund
vise, at Sognet tidligere har haft Skov, og det har været langt mere bebygget end
nu. Aar 1487 nævnes Vestergaard, Østergaard, KJelgaard, Skyttegaard i Karup,
Hallers Byggested og et ede Byggested hedder jlskov.
Ved Karup ligger paa en et Par hundrede Kvadratal. stor Flade en Mængde Diger,
Forhøjninger og Fordybninger, vistnok Vidnesbyrd om ældre Opdyrkninger. —
Ved Karup er der fredlyst en Gravhøj.
Begyndelsen til Engvandingsanlæggene ved Karup Aa gjordes af Bonden
Jens Stoulund i Beg. af 19. Aarh. og ere senere fortsatte af Hedeselskabet, der fra
1866 har anlagt flere Kanaler, saaledes Vallerbæk, Overskov, Klelund, Ludvigs og
Karupmølles Kanal.
Karup var tidligere Anneks til Torning Sogn (1553 fik Sognepræsten i Karup Brev
om, at Kronens Gaard i Torning sønden op til Kirken maatte lægges til en Præste-
gaard til Karup Kirke), indtil det ved Reskr. af "/g 1787 blev Anneks til Frederiks
Sogn. — Bisp Ejler stadfæstede 1485, at Karup Kirke maatte være Sognekirke, hvad
den i øvrigt fra ældre Tid, ifl. Tingsvidne fra 1487. havde været.
Hids Herred.
Sogne:
Serup, S. JST* — Lemming, S. jjS. — Svostrup, S. jsg. — G£ødyad, S. j6i. —
BaUe^ S. 76^. — Sejling, S. yéj, — Sinding, S. 763. — Kragelund S. 764, — Funder,
S. 76J. — Engesvang, S. 766.
ids Herred, det sydligste i Aiii-
tet, begrænses mod N. af Lys-
gaard Hrd. og omgives i øvrigt
mod 0., S. og V. af Aarhus
Amt (Gjern og Vrads Hrd.)
og Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.). En
Del af Syd- og hele Østgrænsen dannes af
Gudenaa, noget af Nordgrænsen af dens Bi-
aa Alling Aa. Størst Udstrækning fra V. til
0. er omtr. SVg, fra N. til S. omtr. P/g
Mil. Overfladen er højtliggende, men for det
meste jævn med enkelte Bakkeocr (Rishøj,
336 F., 105,fi M.); Jorderne ere overvejende
sandede, ofte med Underlag af Al; mod V.
ligger en Del af Grathehede. Af Vandlobene
nævnes den til Alling Aa løbende Lemming Aa.
Paa Skov er det fattigt (i alt 1735 Td. Ld.).
Det er Amtets ufrugtbareste Hrd. (ved Matr.
gnmstl. 497.^ Td. Ld. paa I Td. Hrtk.).
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
Hids Herred. — Serup Sogn. 757
45,610 Td. Ld. (4,57 DMil, -51,6 D Km.). Ager og Engs Hrtk. samt
halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 907 Td., Folketallet V2 1901: 7604
(1801: 2420, 1840: 3462, 1860: 5119, 1890: 7197). I gejstl. Hen-
seende danner det eet Provsti med Lysgaard og Hovlbjærg Hrd., i verdsl.
Hens. hører det under Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjærg Hrd. 's
Jurisdiktion og Gamle Skanderborg Amts 4. Forligskreds.
Hids Hrd., i Vald. Jrdb. Hizhæreth, hørte i Middelalderen til Løversyssel, senere
til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt, indtil det 1794 lagdes ind under
Skanderborg, 1799 under Aarhus og 1821 under Viborg Amt.
Der er talt omtr. 600 Gravhøje, men ikke en eneste Dysse eller Jættestue ; omtr.
•/^ af Højene er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; */jo 1900 vare 7
fredlyste. De ere ret ulige fordelte; i Funder, Kragelund og Engesvang Sogne er
der tiis. talt omtr. 320, i Balle 1 10 og i Serup 70; Sejling, Sinding, Lemming og
Svostrup Sogne have derimod tiis. kun 45.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Muller og E.
Schiødte, 1885.
Serup Sogn omgives af Annekset Lemming, Sejling, Balle og Sinding
Sogne samt Lysgaard Hrd. (Vinderslev og Hinge S.). Kirken, mod N.,
ligger SViMil S. S. 0. for Viborg og 172^11 N. N. V. for Silkeborg. De
højtliggende, mod S. V. noget bakkede (Tandskov Bavnehøj, 326 F., 102
M.), i øvrigt jævne Jorder ere overvejende sandmuldede. Østgrænsen dannes
af Lemming Aa, Nordgrænsen til Dels af Hinge S0 (se S. 745), hvoraf
en Del hører til Sognet, og Alling Aa. Serup Skov. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3007 Td. Ld., hvoraf 1284 besaaede (deraf med Rug 294,
Byg 223, Havre 541, Boghvede 23, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 47, Kartofler
49, andre Rodfr. 83), Afgræsning 650, Høslæt, Brak, Eng m. m. 720, Have 26, Skov
129, Moser 31, Kær og Fælleder 8, Heder 83, Veje og Byggegr. 71 Td. Kreatur-
hold 1898: 233 Heste, 881 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 551 Faar, 511 Svin og
32 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 29 Selv-
ejergaarde med 64, 92 Huse med 24 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Vs 1901: 665 (1801: 206, 1840: 257, 1860: 369, 1890: 675), boede
1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhv. 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 462 af
Jordbr., 101 af Industri, 13 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler,
og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Serup (1424: Sæthorp) med Kirke, Præstegd., Skole,
Missions- og Forsamlingshus (opf. 1900 og 1896), Sparekasse (opr. 7io
1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 7646 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
603 Kr., Antal af Konti 238) og Andelsmejeri (Alhambra): Resdal, ved
Landevejen, med Skole, landskov og Høgdal, Gde. og Huse ; Holmgaarde.
Signesminde^ Kro. Fællemark, Gd. Holm Vandmølle.
Serup S. , een Sognekommune med Annekset , horer under Lysgaard
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Læge-
distr. , 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
79. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, 1542 kaldet St. Peders Kirke, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V.
758
■Viborg Amt.
Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med
Skraakant. Sydmurcn er omsat. To Vinduer og Norddoren ere bevarede (tilmurede).
I 18. Aarh. er Taarnet» med hvælvet Underrum og Pyramidetag, tilfojct, af rode
Mursten; i Vestgavlcn er den gamle Sydportal anbragt, med fritstaaende Sojler. Alter-
tavle fra 1612, med Maleri (Christus) af Fru M. D. Krabbe efter Guido Reni. Romansk
Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet Epitafium, med Portræter, over
Præsten Jorgen Nielsen Brandstrup, f 1662, med Hustru og 13 Børn (opsat 1651).
Stoffgaard i Serup nævnes 1555. — 1460 kendtes Maren Nielsdatter at have
Holmgaard i Forlening af Ring Kloster.
Præsten til Serup fik 1555 Brev paa at faa Præstegaarden i Serup, der hidtil
havde hert til Alling Kloster.
Serup Kirkes Portal.
Lemming Sogn, Anneks til Serup, omgives af dette, Sejling, Gjødvad
og Svostrup Sogne samt Lysgaard Hrd. (Hinge S.). Kirken, mod V., ligger
3^/2 Mil S. S. 0. for Viborg og 1 Mil N. for Silkeborg. De hojtliggende,
noget bakkede Jorder (Bavnbakke, 271 F., 85,^ M.) ere overvejende ler-
muldede. Vest- og Nordgrænsen dannes af Lemming Aa, langs hvilken
store Engstrækninger.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1404 besaaede (deraf med Rug 314,
Byg 231, Havre 557, Boghvede 10, Blandsæd til Modcnh. 87, Grontf. 52, Kartofler
65, andre Rodfr. 88), Afgræsn. 636, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 725, Have 20, Skov
44, Moser 313, Kær og Fælleder 32, Heder 84, Veje og Byggcgr. 82 Td. Krea-
lurhold 1898: 222 Heste, 872 Stkr. Hornkv. rdcraf 638 Kocr), 542 Faar, 606
Svin og a) Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 111 Td.:
38 Selvcjergaarde med 85, 73 Huse med 26 Td. Hrtk. og 14 jordlose Huse. Be-
folkningen, Vi 1^A)1: 791 (1801: 291, 1840: 377, 186(J: 613, 18W: 713), boede
Hids Herred. — Serup, Lemming og Svostrup Sogne. 7 59
1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 488 af
Jordbrug, 142 af Industri, 10 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Mid-
ler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lemming med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
1897), Sparekasse (opr. ^^/^ 1872; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 27,342
Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 1489 Kr., Antal af Konti 331) og Køb-
mandshdl. ; Nisset med Skole. Lemming- Nørrehede , L.- Vesterby og L.-
Vesterskot!^ Gde. og Huse. L.- Nygaard. Sønder gaar de, Neder gde., Kjærgde.,
Bonde gde.^ Kirke gd.
Lemming S., een Sognekommune med Annekset, hører under de samme
Distrikter, Lands- og F'olketingskr. som dette samt ^5. Udskrivningskr.' 78.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib, med Bjælkeloft, og
Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
I 1727 bleve Murene omsatte, hvorved alle oprindl. Enkeltformer udslettedes. Taarnet,
hvis Underrum (med Adgang i Vestmuren) er Vaabenhus, er fra Slutn. af 18. Aarh.,
af rede Mursten. I Fløjen staar F. (Chr. Fischer til AUinggd.) og 1786. Altertavle
i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. Pulpitur, med Aabning i Vestgavlen ind til Skibet; paa Gelæn-
deret Aarst. 1727.
*Ved Nisset skal have ligget en Herregaard; 1448 nævnes en Jens Nielsen af
„Nestuedgaard", 1491 „Priors neszit". Gaardens Plads vises endnu: en lang, smal
Dam og en herfra udskydende lang, smal Fordybning, mulig en Rest af en Grav. —
I Sognet laa Riene Mølle ^ som Fru Else af Støvring 1438 skødede til Alling Kloster,
Lemming blev Anneks til Serup ifl. Kongebrev af ^/lo 1558,
Svostrup Sogn, Anneks til Grønbæk i Lysgaard Hrd., omgives af
dette og Hinge Sogn i s. Hrd. samt Lemming og Gjødvad Sogne og Aar-
hus Amt (Gjern Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod
0,, ligger 4 Mil S. S. 0. for Viborg og IV4 Mil N. 0. for Silkeborg. De
højtliggende, noget bakkede Jorder (Dansig Bakke, 258 F., 81 ^L) ere
overvejende lermuldede, dog ogsaa for en Del skarpsandede. Paa Nord-
grænsen løber- Alling Aa gennem Alling Sø^ omtr. 60 Td. Ld., hvoraf en Del
hører til Sognet. En Del Skov og Plantage (Allinggd. Skov, Allingskovgd. Sk.
og Borup Sk.). Gennem Sognet gaar Landvejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5689 Td. Ld., hvoraf 2368 besaaede (deraf med Rug
556, Byg 287, Havre 708, Boghvede 67, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. V;
265, Grøntf. 36, Kartofler 186, andre Rodfr. 250), Afgræsn. 1234, Høslæt, Brak, -^
Eng m. m, 1013, Have 48, Skov 572, Moser 149, Kær og Fælleder 106, Hegn 11,
Heder 69,Veje og Byggegr, 113, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 284
Heste, 1342 Stkr. Hornkvæg (deraf 914 Køer), 645 Faar, 708 Svin og 23 Geder,
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td.; 37 Selvejergaarde
med 152, 69 Huse med 22 Td. Hrtk, og 26 jordløse Huse. Befolkningen, V-2
1901: 972 (1801: 402, 1840: 614, 1860: 877, 1880: 968) boede 1890 i 173
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 588 af Jordbr.,
8 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 135 af Industri, 3 af Handel, 135 af forsk, Daglejer-
virks., 16 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svostrup med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. V7
1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,010 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef.
1141 Kr., Antal af Konti 221) og Færge over Gudenaa; l)ahgaarde\
Nebel', Gravballe, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1899), Forsam-
lingshus, Fattiggd. (opr. 188 1, Plads for 39 Lemmer), Kro og Telefonst. ; Borup
med Andelsmejeri (Boruplund). Asmildgaarde med Skole. Parcellerne af Ho-
ved g aarden Allinggd. : Allingskovgaard, Allinggaard og Alling Vandinolle
(med nogle mindre Ejendomme i Grønbæk Sogn) have tiis. 34*78 '^'^- '^•
og E. Hrtk. og 4^/4 Td. Skovsk., 1646 Td. Ld., hvoraf 59 1 Ager, 148
.ir . in^;»j|_«j ■n.i.i I. »j. M|in».i;^lij»u,.n
760 Viborg Amt.
Eng og Græsning, 552 Skov og Plantager, 36 72 Tørvemoser, 34 Have,
Gaardspl., Veje, m. m. og 284^2 til 28 Afbyggersteder og Huse; til Ejen-
dommen horer stort Fiskeri i Gudenaa, Alling So og Aa; i Alling So op-
tages fortrinlig Kalkmergel. Hovedgaarden Gravhallegaard har 21 Td.
A. og E. Hrtk. og Vs Td. Skovsk., 685 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 70
Tørvemose, 22 Skov, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik. Andre
Gaarde: Nebdgd. (8V2 Td. H.), Borupgd. og Borupholm (8 Td. H.).
Svostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Lys-
gaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silke-
borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.* 77. Lægd. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken^ indviet til St. Michael , bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Slutn. af
18. Aarh. opførtes Taarnet (i Fløjen F. 1788), af røde Mursten, Skibets og Korets Mure
omsattes , og der indbyggedes Hvælvinger i hele Kirken. Indgangen er gennem
Taarnets Vestmur; i Taarnrummet et Pulpitur, med Aabning i Skibets Vestgavl. Al-
tertavlen er et gotisk Alterskab, hvis udskaarne Figurer ere erstattede af et Maleri
(Jesus som Barn i Templet) af Jæger i Viborg, fra 1845. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Alling Sø, omgivet af Skov, har Alling Kloster ligget. Dets Stiftelsestid
falder mulig efter 1231, da „Aluyng'' i Vald. Jrdb. nævnes som Kongens Gods,
men i alt Fald før 1268, thi da betænktes „claustrum Alfing" i et Testamente. Det
tilhorte formentlig Benediktinerordenen, i Spidsen for Munkene stod en Abbed ; Værne-
helgenen var St. Hans (1444 kaldes Kl. „St. Johannis Kloster i Grønbæk"). Det
synes efterhaanden at være blevet en ganske anset og rig Stiftelse. Abbeden her
var en af de tre, til hvem Paven 1330 stilede et Brev om Hjælp til Opførelsen af
den afbrændte Domkirke i Aarhus. Klosteret ejede, ifl. en 1580 optaget Registrant
over dets Breve, Gaarde og andet Gods spredt i Hids, Hovlbjærg, Lysgaard, Rinds,
Middelsom, Lisbjærg, Hasle, Sabro og Gjern Hrd., deribl. Hovedgaarden Kjærbygd.
og Remstrup; desuden erhvervede det efterhaanden Grønbæk, Svostrup, Serup, Lem-
ming, Ajdt og Vejerslev Kirker. Nogle af disse Besiddelser har det formentlig faaet
ved Ophævelsen af Vejerslev Kloster, hvis Munke mulig ere henflyttede til Alling.
Efter Reform, sekulariseredes Klosteret; den sidste Abbed Hans Lauritsen blev 1538
Præst til Grønbæk-Svostrup. A. var nu en Tid (ligesom ogsaa en Aarrække før 1536)
forlenet til adelige; 1562 blev det med Allinggaards Bøndergods og Kirker som et
særskilt Len forenet med Silkeborg Len, 1573 lagdes det helt ind under dette, og
snart efter ere Bygningerne vel nedrevne. Tomten ses dog endnu som en lille
Højning paa en lav, flad Skraaning. Ved en Udgravning omtr. 1820 er der blottet
Grundsten, Flisegulv og Underdel af flere Mure, hvorefter det synes, at Klosteret
paa sædvanlig Vis har bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Kirken dannede den sydlige. Flere
ved Allinggd., Alling Mølle o. a. St. henliggende Bygningsrester af Granit fra romansk
Tid hidrøre maaske delvis fra Klosteret. I en Bakke tæt S. O. for det fandtes ogsaa
en Teglovn, fuld af brændte Mursten (1577 og 78 tales om en Teglovn ved Alling
Kloster). Se Saml. til j. Hist. I S. 173 flg. og VI S. 59 flg.
Aar 1661 skødede Kongen Allinggaard (38 Td. H.; da beboet ai 3 Bønder), der
skal have været Ladegaard til Klosteret, med mere Gods til sin Vinskænk Chr.
Fischer, f 1677, fra hvem den kom til Broderen Rasmus F. (f 1686), hvis Enke
Kirstine 1708 skødede den (27 Td. H.) med Skov, Molle, Tiender og Gods til sin
Søn Thomas F. (f 1718), hvis Enke Anne Poulsen 1719 solgte den (i alt 214 Td. H.)
til Chr. Fischer (f 1774), der efterfulgtes af Jean Arnold Fischer, som nogle Dage
før sin Død 1804 solgte A. (43 Td. H.), Gravballcgd. (13) med Tiender (171),
flere Kirker og Gods (485) til Kapt. N. Secher til Trudsholm for 430,003 Rd. Han
maa dog snart efter have afhændet den, thi 1805 nævnes Major Schuchardt med
Medinteresscnter som Ejer; men 180^^ skødede Sechers Enke A. med Molle m. m.
for 205,8rø Rd. til Schuchardt, der bortsolgte Godset og udstykkede Hovedgaarden
i .A-llinggd., Allingskovgd. og Alling Molle, som afhændedes til forskellige Ejere.
Allinggd. blev 1813 skødet til A. Lcdertoug. der 1814 solgte den til H.L.Poulsen;
1828 blev den med paahvilende Skatte- og Rontercstanccr solgt for 211 Rd. (!) til D.
Poulsen, som 1838 so'gte den for 13,l(U Rd. til C. H. Vorbeck, der 1857 afhændede den
Hids Herred. — Svostrup og Gjedvad Sogne. 761
for 70,000 Rd. til Konsul H. P. Rygaard, der s. Aar solgte den til Bredr. J. R. og H. L.
Hansen. De solgte den 1860 til Hofchef, Grev Tramp, hvis Enke 1867 solgte den for
51,000 Rd. til Landvæsenskomm. A. V. Wahl (se S. 620), hvorefter den 1886 ved Aukt.
solgtes til et Interessentskab, der s. Aar solgte den for omtr. 70,000 Kr. til H.
Th. Uldall Jørgensen. Han solgte den 1890 for omtr. 60,000 Kr. til Højesteretsadvok.
S. S. Nellemann, der atter har samlet hele Ejendommen, idet han 1884 havde købt
Allingskovgd. for 245,000 Kr. af sin Fader, Justitsr. L. N. og s. Aar Alling Mølle
for 46,400 Kr. — Allinggd. og Møllen ligge meget smukt ved Aaen; Allingskovgd.
ligger højt; fra dens Skov med stærkt kuperet Terræn er der smukke Udsigterover
Alling Sø og Aadalen. Allinggd. 's Hovedbygning, af Bindingsværk i 1 Stokv.
og Kælder med svært Loft af Egeplanker (nu væsentlig Funktionærboliger), er for-
mentlig opf. af Chr. Fischer (f 1774); Allingskovgd. 's Hovedbygning, i 3 Fløje af Grund-
mur med Kvist, er opf. 1847-48; Udbygningerne ere nyopførte eller ombyggede siden
1884 (se 7. B. Krarup, Beskr. af Landbr. Udv., III S. 453 flg., Kbh. 1899. — Allinggd.,
j,Mørkedal", omhandles i St. St. Blichers Noveller „Fruentimmerhaderen" og „Tuli-
panen*).
Gravballegaard er oprettet af fire Gaarde i Gravballe By og tilhørte Jens Jensen
Avnsbjærg (f 1706), derefter Niels Vendelbo, der testamenterede den til Chr. Fischer
til Allinggd.; 1769 ejedes den af Andr. Fischer, derefter af Jean A.Fischer, efter
hvis Død den 1805 ejedes af Schuchardt og Medinteressenter. Omtr. 1814 solgtes
den af Kapt. Muller til C. C. Alberti (f 1831, Fader til Politikeren C. C. A., der er
født her 1814), hvis Enke 1835 solgte den til A. Hillebrandt, f 1895, hvis Dødsbo
1897 solgte den for 157,500 Kr. til den nuv. Ejer, F. Neukirch. — Hovedbyg-
ningen, 1 Stokv. af Grundmur, opf. 1866, bestaar af et Midtparti og to Sidefløje.
Svostruplund nævnes 1432, Svostrupdal 1530. — Asmildgd, var 1429 forlenet
af Bisp Torluf til Mogens Jensen Løvenbalk,
Paa Kapelhøj mellem Allinggd. og Allmg Mølle skal der ifl. D. Atl. (IV S. 474)
have staaet et Kapel, der brugtes endnu nogen Tid efter Reformationen.
Gjødvad Sogn omgives af Annekset Balle, Sejling, Lemming og Svos-
trup Sogne samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.), hvorfra det skilles. ved Gudenaa,
der løber gennem Silkeborg Langsø^ hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken,
noget østl., ligger 4V4 Mil S. S. 0. for Viborg og ^/^ Mil 0. N. 0. for
Silkeborg. De højtliggende, især mod S. bakkede Jorder ere skarp- og
muldsandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3343 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 363,
Byg 161, Havre 555, Boghvede 36, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed
34, Grøntf. 38, Kartofler 87, andre Rodfr. 75), Afgræsn. 877, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 595, Have 24, Skov 44, ubevokset 5, Moser 96, Kær og Fælleder 55,
Hegn 4, Heder m. v. 151, Veje og Byggegr. 135 Td. Kreaturhold 1898: 150
Heste, 669 Stkr. Hornkv. (deraf 504 Køer), 435 Faar, 291 Svin og 18 Geder. Ager og
EngsHartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 66 Td. ; 24 Selvejergaarde med 52, 72
Huse med 14 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, V» 1901: 540 (1801:
217, 1840: 336, 1860: 459, 18^0: 519), boede 1890 i 101 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 345 af Jordbr., 6 af Gartneri, 59 af Industri, 9
af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Gjødvad A^'ry^t? og B y e r n e : Gjødvad {\-\^l og 1494: Gedeuadt)
med Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897 paa Marken); Resendal.
Nørreskov Skole. Øster-Kejlstriip^ Gd. Fiskerianstalt ved Gudenaa til Ud-
klækning af Laks og Ørred, med 6 Fiskedamme.
Gjødvad S., een Sognekommune med Annekset, horer under Lysgaard
m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
85. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
fladt Loft, og Kor, med vistnok senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af Gra-
nitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede
(Vinduerne og Norddoren tilmurede). Taarnet, af Kvadre og store, rode Mursten i
w^rr
762 Viborg Aml.
Munkeskifte, er opf. i 15. Aarh. (paa V'estgavlen CF — CAR. 1755). Det hvælvede
Underrum bar Rundbue ind til Skibet. Vaabenhusct er opf. i ny Tid af smaa Mur-
sten. Restauration af Skibets Sydmur 1897. Altertavle i Renæssancestil med et nyt
Maleri (den korsfæstede) af Schmidt-Sinding. Romansk Granitdobefont med Lovefigurer.
Prædikestol i Renæssancestil, givet 1603 til Resen Kirke af Provst Niels Lauridsen
Hase, Nogle Stolestader ere fra gotisk Tid. Epitafium over Klemen Fischer til V.-
Kejlstrup og Hustru. Ved V^aabenhuset Ligsten over Præsten Peder Harch, y 1760.
Fru Thore oplod 1414 sine Borns Gods i 0.- og V,- Kelstrup til Biskop Bo i
Aarhus, men 1485 vidnes, at 0. -Kjelstrup i 40 Aar havde ligget til Ring Kloster. 1755
ejedes den af Regimentskvartermester Klemen Fischer (Søn af Laur. Christophersen
til V.-K.; se Personalh. Tidsskr. VI S. 67 Hg.), hvis Dodsbo 1781 solgte den (6Va
Td. H.) for 1505 Rd. til Peder Muller paa AUinggd., der 1789 afhændede den (41/2
Td. H.) for 2999 Rd. til Peder Glud. — Niels Mikkelsen i Resendal nævnes 1486.
Balle Sogn, Anneks til Gjødvad, omgives af dette, Sejling, Serup,
Sinding, Kragelund og Funder Sogne samt Aarhus Amt (Vrads og Gjern
Hrd.), fra hvilket det skilles ved Silkeborg Langsø^ hvoraf en Del hører
til Sognet. Kirken, mod 0., ligger 4 Mil S. S. 0. for Viborg og ^/g Mil
N. V. for Silkeborg. De højtliggende , særlig mod S. bakkede Jorder ere
for det meste sandede, enkelte Steder lerblandede. Ved Nordgrænsen ligger
Gub Sø, fra 1883 næsten udtørret, ved Sydgrænsen Ørn Sø, af hvilke Dele
høre til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 2186 besaaede (deraf med Rug 523,
Byg 288, Havre 952, Boghvede 33, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 62, KartoHer
161, andre Rodfr. 128), Afgræsn. 1246, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1026, Have 43,
Skov 119, Moser 186, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder m. v. 213, Flyvesand
15, Veje og Byggegr. 167, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 285
Heste, 1089 Stkr. Hornkv. (deraf 748 Køer), 773 Faar, 677 Svin og 35 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 39 Selvejergaarde med
96, 127 Huse med 33 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:
1176 (1801: 303, 1840: 481, 1860: 852, 1890: 1142), boede 1890 i 214 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 639 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 286 af
Industri, 27 af Handel, 7 af Skibsfart, 90 af forsk. Daglejervirks., og 47 af deres Midler.
I Sognet Balle Kirke og Byerne: Balle med Skole; Hvinningdal {IA ^6:
Huninghdall) med Forsamlingshus (opf. 1887); Øster- Bording med Skole;
Alderslyst, Arbejderby. Vester-Bording, Gde og Huse; Overgde. Gaarden
Vester-Kejlstrup har \S^U Td- H. (IV2 i Gjødvad S.), 763 Td. Ld., hvoraf
528 Ager, 28 Eng, 80 Skov, Resten til 10 Lejehuse; til Gaarden høre en
Vejr- og en Vandmølle. Andre Gaarde: Kjærsgd. med Vandmølle.
Balle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 84.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og den ostl. Del
af Skibet ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vin-
due og Norddøren (tilmurede) samt Syddoren, med Tympanon og fritstaaende Sojler
(se Vignetten S. 756), ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Granit-
kvadre (fra et oprindl. Taarn eller fra en nedbrudt romansk Kirke), ligesom vistnok
Vaabenhusct, af Granitkvadre og Mursten, opførtes; 1703 (Aarst. paa Vestgavlen)
opførtes af smaa røde Mursten et Klokketaarn over Vestgavlen, restaur, 1776 (dette
og liogstavcrne DFIF paa Taarn2t). Skibets og Korets Hvælvinger ere vistnok fra
15. Aarh. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granit-
døbefont. Prædikestol i Renæssancestil; paa Lydhimlcn MH— CRK og Høgernes og
Rosenkrantzcrnes Vaabencr. Nogle Stolestader have Aarst. l'/X). I Koret en Træ-
tavle med Indskr., ifl. hvilken Kalk, Disk og Oblatæske ere skænkede 1763 af Daniel
Fischer til V.-Kcjlstrup og Hustru. Klokken, med Majuskclindskr., er fra den tidli-
gere Middelalder. 1 Koret er der fundet Indskrifter med Aarst. 1494 (se Ma^,
Petersen, Kalkm. S. 31). Lille romansk Ligsten i Vaabenhusets Mur.
Hids Herred. — Gjodvad, Balle, Sejling og Sinding Sogne. 763
Vester Kejlstrup var 1662 en Bondegaard paa 13 Td, H. 1743 solgte Præsten
Peder Lorens Norholm sin Part i V.-K. {V^\^ Td. H.) for 400 Sldl. til Chr. Fischer.
1755 blev den (med Gods, i alt 65 Td. H.) af Klemen Fischer (se S. 762) skødet
til hans Son. Kammerr. Daniel F. (f 1784), hvis Dødsbo 1786 solgte den (11 og
120 Td. H.) for 22,707 Rd. C. til Niels Hastrup fra Vrejlevkl. (f 1815). 1804 blev en
stor Del af Godset bortsolgt. Hastrups Enke ægtede 1817 Krigsr. G. H. Munch.
Nuv. Ejer er Chr. Hee.
Hunningdal nævnes 1426 og synes at være tilfalden Erik og Las Hvas i Arv
efter Hr. Elef Elefsen, men blev af dem 1446 solgt til Biskop Ulrik i Aarhus. Den
nævnes endnu 1524, og 1489 tillige en Hunning Mølle.
Ifl. en uhjemlet, stedlig Tradition har der lige ved Gub Sø paa en lav Højning
staaet et Kloster, og man sagde at have fundet Munkesten der. Nu er der ingen
Bygningsrester.
Ifl. Kongebrev af \q 1558 blev Balle (tidligere ogsaa „Ryballe«) Anneks til Gjod-
vad. Kongen tilstod 1573 Præsten i B. og Gjødvad „paa Grund af Kaldets ringe
Indkomster, som han ikke kunde leve af, to Pund Kom aarl. af Silkeborg Slot.
Sejling Sogn, som har Sinding til Anneks, omgives af Balle Sogn
(der skiller det fra Annekset), Gjødvad, Lemming og Serup Sogne. Kirken,
mod V., ligger SVg Mil S. S. 0. for Viborg og ^/^ Mil N. N. V. for Silke-
borg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere let lermuldede. Ved Syd-
grænsen Gtib Sø (se S. 762).
Fladeindholdet 1896: 1706 Td. Ld., hvoraf 783 besaaede (deraf med Rug
178, Byg 145, Havre 328, Blandsæd til Modenhed 38, Grøntf. 28, Kartofler 23, andre
Rodfrugter 41), Afgræsn. 368. Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Have 14, Skov 23,
Moser 64, Kær og Fælleder 18, Heder 3, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold
1898: 163 Heste, 571 Stkr. Hornkv. (deraf 405 Køer), 349 Faar, 321 Svin og 18
Geder. Ager og EngsHartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 26 Selvejer-
gaarde med 57, 51 Huse med! 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen,
Vj 1901: 465 (1801: 169, 1840: 239, 1860: 329, 1890: 425), boede 1890 i 81
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 301 af Jordbrug,
7 af Gartneri, 55 af Industri, 6 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sejling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1881), Sparekasse (opr. ^^/^ 1872; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh.
42,047 Kr., Rentef. SVj pCt., Reservef. 1513 Kr., Antal af Konti 436),
Mølle og Telefonst. ; Ebstrtip med Andelsmejeri. Bjørnholthtise ^ Ode. Gaarde:
Lys/hav€gd,y Over lund, Elkjær og Mosegd.
Sejling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Lysgaard
m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 80.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og
Taarn mod V., af røde Mursten. I Slutn. af 18. Aarh. ere Kirkens Mure omsatte
og Portalerne flyttede til det samtidig opførte Taarn (i Flojen staar A. F. 1782),
gennem hvis Vestgavl der nu er Adgang (tidligere var der dog ogsaa et lille Taarn).
Skibet har fladt Loft, Taarnrum og Kor Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil med
Christusfigur af Gibs. Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Lig-
sten over Præsten Niels Henriksen Sinding, f 1748, og Hustru.
Vester-Elkjær Gaardsted i Sejling Sogn nævnes 1484. — Ifl. stedlig Tradition
har der ved Sejling eller Ebstrup ligget en Gaard, hvorom Rester af Mur- og Tag-
sten fordum vidnede. Stedet kan nu ikke paavises. — Ved Udtørringen af Guh Sø
fandtes Murstenslevninger paa en Odde, der laa højere end den øvrige Sobund.
Sinding Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Sejling, omgives
af Serup og Balle Sogne, hvilket skiller det fra Hovedsognet, Kragelund
Sogn og Lysgaard Hrd. (Vinderslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet
764 Viborg Amt.
ligger 3V2 ^til S. for Viborg og I Mil N. V. for Silkeborg. De højtlig-
gende, noget bakkede Jorder ere lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 1653 Td. Ld., hvoraf 761 besaaede (deraf med Rug 171,
Byg 147, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 13, Grontf. 29, Kartofl. 16. andre
Rodfr. 52), Afgræsn. 332, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 378, Have 13, Skov 99, Moser
23, Kær og Fælleder 9, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreat ur hold 1898 : 135 Heste,
609 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 213 Faar, 293 Svin og 26 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 69 Td. ; 23 Selvejergaarde med 55,
42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 375
(1801: 155, 1840: 233, 1860: 272, 1890: 363), boede 1890 i 70 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 275 af Jordbr., 60 af Industri,
8 af Handel, 12 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sinding med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1884),
Andelsmejeri, KobmandshdI. og Telefonst. Søviose^ Ode. og Huse. Gaarde :
Sinding- Øsiergd.^ Ballevad, Ungstrtipgd., Afiskovgd., Thoviasbjærg.
Sinding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
81. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mdd V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbelt-
sokkel. To oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd., med fritstaaende Søjler og
en Sten med udhuggede Skikkelser ved Siden, tilmuret; se Tegn. af æ. n. Arkit. 2.
S. 2. R. Fl. 8) ere bevarede. Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten, har hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af samme Materiale som
Taarnet. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granit-
døbefont. Døbefadet er 1682 skænket af K. Pogwisch. Prædikestol i Renæssancestil,
opsat 1589 af Præsten Micke!.
Skovgaard i Sinding nævnes 1512. — I Sinding oprettedes 1868 en Folkehøj-
skole, ophævet 1889.
Ved Kongebrev af ^/^^ 1558 blev Sinding Anneks til Sejling.
Kragelund Sogn omgives af Annekset Funder, Balle og Sejling Sogne,
Lysgaard Hrd. (Vinderslev og Torning S.) og Engesvang Sogn. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger 3^/4 Mil S. for Viborg og 1 V4 Mil V. N. V. for
Silkeborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Rishøj, 336 F.,
105,5 M.) ere dels muldlerede med Ler- og Grusunderlag, dels sandmuldede.
En Del Hede- og Mosestrækninger. Vands og Stenholt Skov. Den paa
Grænsen af Funder Sogn liggende Bølling So er nu udtørret.
Fladeindholdet 1896: 13,626 Td. Ld. (heri medregnet de 7010 Td., der ere
udskilte til Engesvang Sogn, se S. 766; Sognet er allsaa nu 6616 Td. Ld.), hvoraf
3904 besaaede (deraf med Rug 975, Byg 371, Havre 1875, Boghvede 103, Bælgsæd
14, Spergel 19, Blands. til Modenh. 88, Grontf. 76, Kartofl. 245, andre Rodfr. 132,
Havesager 5), Afgræsn. 2997, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 1602, Have 67 , Skov 338,
ubevokset 86, Moser 1108, Kær og Fælleder 206, Hegn 13, Heder 3090, Flyvesand
52, Veje og Byggegr. 158, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: (alene for det
nuv. Kr. Sogn): 241 Fleste, 833 Stkr. Flornkvæg (deraf 579 Koer), 756 Faar, 489
Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesv. Sogn) 1895: 101
Td. ; 29 Selvejergaarde med 48, 223 Huse med 53 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse.
Befolkningen, »/s IBW: 1475 — det nuv. Kr. Sogn »/<. IWl: 851 Indb. — (1801 :
391, 1840: 5-14, 1860: 796. 1880: 119<"0, boede i 286 Gaarde og Huse; Erhverv:
49 levede af immat. Virksomh., 990 af Jordbr., 5 af Gartneri, 146 af Industri, 32 af
Handel, 192 af forsk. Daglcjervirks., 33 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Artz^W////^/ med Kirke, Præs tegd., Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1894), 2 Kobmandshdlr., Mølle og Kro; Refshalc\ en Del af
StenhoU (Resten i Engesvang S.). Mahnhøj, Biiskhede og Sindinghede, Huse.
Hids Herred. — Sinding, Kragelund og Funder Sogne. 765
Kolonier paa Heden: Christiajishøj med Skole, Frederiksdal med Forsam-
lingshus (opf. 1898); Neder- Frederiksmose med Fattiggaard (opr. 1882,
PI. for 26 Lemmer). Charlottenlund, Gd. med Teglværk.
Kragelund S., een Sognekommune med Annekset og Engesvang S., hører
under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue-
og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3, Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' Lægd 82a. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Begge Dere og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og nogle af
Vinduerne tilmurede). Paa Sydportalens Tympanon, med 2 Løver, staar med Rune-
skrift: „Ase bad Wagh rist" (afdækket 1879). Taarnet, forneden af Granitkvadre
fra en nedreven romansk Kirke, foroven af Munkesten i Munkeskifte, var oprindl.
aabent mod V.; (Aarst. 1768 paa Vestmuren). Vaabenhuset er, ligesom Taarnet, af
romanske Kvadre, formodentlig fra den nedbrudte Kirke i Engesvang. Kirken er
restaur. i de allersidste Aar. Ny Altertavle med Gibsfigur. Malmstager, skænkede
1631 af Peder Nielsen, Skriver i Staxhede, til Minde om hans Fædre, der ere
begr. i Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil, opsat 1645
af Præsten Mads Andersen Bering, f 1697, og Hustru, hvis Ligsten er indsat i den
tilmurede Norddør, over hvilken et gmlt. Træbillede; i Koret deres Epitafium. Et Par
Stolestader ere fra 1654. I Skibets Vestende et Pulpitur fra 1647. Series pas to rum.
Refshale blev 1459 af Laur. Pedersen Kruse skødet til Alling Kloster. — Fraas-
lund Byggested i Kr. Sogn nævnes 1452. — De ovenn. Kolonier paa Heden ble ve
anlagte omtr. 1765.
Paa Kongehus Bakke 0. for Kragelund By skal der ifl. D. Atl. (IV S. 473) have
staaet „Fr. ir s Jagthus^\ hvoraf der da endnu saas Rudera; nu findes der intet. —
Ved Stenholt staar i et Havegærde en Sten med stærkt slidt Indskrift, tidligst fra
16. Aarh.
Funder Sogn, Anneks til Kragelund, omgives af dette. Balle Sogn,
Aarhus Amt (Vrads Hrd.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.) og Enges-
vang Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4^2 ^^i^ S. for Viborg og
1 Mil V. S. V. for Silkeborg. De højtliggende, mod 0. bakkede Jorder ere
sandede, lerede og muldlerede med Sand, Ler og Grus til Underlag. Nogen
Skov (Hørbylunde). Mod V. en Del Hede og Mose. I Sognet Ulv Sø. Ved
Nordgrænsen en Del af den udtørrede Bølling So. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Silkeborg til Herning og Skanderborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 7990 Td. Ld. Cheri medregnet de 2893 Td., der ere ud-
skilte til Engesvang Sogn, se S. 766; F. Sogn er altsaa nu 5097 Td.), hvoraf 2251
besaaede (deraf med Rug 555, Byg 253, Havre 1123, Boghvede 63, Blands. til Mo-
denh. 41, Grøntf. 44, Kartofl. 101, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 1608, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 961, Have 31, Skov 367, ubevokset 33, Moser 635, Kær og Fælleder
48, Hegn 13, Heder 1929, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur-
hold 1898: (alene for det nuv. F. Sogn): 211 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 506
Køer), 774 Faar, 361 Svm og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesvang
Sogn) 1895: 94 Td.; 30 Selvejergaarde med 67, 103 Huse med 27 Td. Hrtk. og 19
jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 917 — det nuv. F. Sogn V-> 1901:
744 _ (1801: 286, 1840: 381, 1860: 552, 1880: 783), boede i 177 Gaarde og
Huse; Erhverv: 55 levede af immat. Virksomh., 629 af Jordbrug, 3 af Gart-
neri, 91 af Industri, 23 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler,
og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Funder Kirkeby med Kirke, Skole og Forsamlings-
hus (opf. 1897); Funder, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf.
1897), Molle, Kro og Jærnbanehpl. En \)^\2X Paarup. Filinggaarde, Alnld-
sk(W og Moselund, Gde. og Huse. Nør hede og Skjerskovhede, Huse. Hoved-
766 Viborg Amt.
goarden Stjliraard har Wj^ Td, H., 707 Td. Ld. (38 i Tern Sogn),
hvoraf 255 Ager, 50 Eng, 95 Skov, 88 Plantage, Resten Hede. Andre
Gaarde: lollund (1492: Thorlund), Nørskovgd.
Funder S., een Sognekommune med Hovedsognet og Engesvang S., hører
under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5.
Udskrivningskr.' 83. Lægd. Kirken tilhorer nogle af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, hvælvede,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer og
begge Dore ere bevarede (Nordd. og Vinduerne ere tilmurede). Vaabenhuset er opf.
af Kvadre fra Kirken. Skibets Vestende, under hvilken der' har været Begravelse
for Sejlgaards Ejere, er afskildret til Materialhus, hvorover et Pulpitur. Altertavle
fra 1654 i Renæssancestil, med et Maleri (Nadveren), med Bogstaverne HL — MH — CRK
samt Lindenovernes, Høgernes og Rosenkrantzernes Vaabener. Prædikestol i Renæs-
sancestil fra 1608. Paa det nederste af Sokkelen i Sydportalen staar med Runer
Navnet „Niklas".
S^jlgaard var 1662 en Bondegaard paa 2 Td. H., men 1733 en Avlsgaard paa
6*/8 Td. H., som Etatsr. Jens Jørgensen Serup da skødede til sin Svigersøn Lands-
dommer Enev. Heug, efter hvem den (i alt 114Td. H.) 1740 blev paa Aukt. solgt
for 4765 Rd. til Peder Christensen Holst; 1741 ejedes den af Christen Holst, f 1745,
1746 af Chr. Fischer, 1748-68 af Joh. Ellerup, f 1769, hvis Enke Gertr. Marie Breum
1770 solgte den (7, 7 og 90 Td. H.) for 11,650 Rd. til Amtsforv. Just Mich. Lund.
t 1801, hvis Svigersøn N. Hastrup til Kejlstrup derefter ejede den. Efter hans Dod
blev den ved Aukt. 1818 solgt til A. Pape og 1834 ved Aukt. til Ph. A. Ree, der
1837 solgte den for 12,600 Rd. til cand. phil. J. F. C. Haubroe, som 1845 afhæn-
dede den for 30,0(X) Rd. til Firmaet Johs. I. Bruun til Bruunshaab. Dette solgte den
1854 for 51,000 Rd. til A. Neumann, hvorefter den ved Aukt. 1862 udlagdes til Fir-
maet og overtoges for 40,700 Rd. af Etatsr. M. P. Bruun og 1900 ved Arv overgik
til den nuv. Ejer, Fabrikejer B. Bruun. — Hovedbygningen, af Egebindingsværk
med to Sidebygninger, alle i 1 Stokv., er formentlig opf. 1723 (dette Aarst. staar i
en Mursten ved Indgangsdøren).
Fru Else Eriksdatter (Fasti) skrev sig 1527 til Funder. — Bjergisgaard iYmwåqv
blev 1417 af Hr. Ebbe Willadsen givet til Vestervig Kloster, og Henr. Persen Prip
gav s. Aarh. Moshmd til Kirken. Bjergisgd. nævnes endnu 1542.
Ved Ellinggde. er der fredlyst 3, ved Sejlgd. 4 Gravhøje.
Engesvang Sogn, det største i Herredet, omgives af Funder og Krage-
lund Sogne, Lysgaard Hrd. (Torning og Karup S.), Ringkjøbing Amt
(Ginding Hrd.), hvorfra det for en Del skilles ved Skive Aa, som ud-
springer i Sognet, og Aarhus Amt (Vrads Hrd.). Kirken, midt i Sognet,
ligger 4^4 Mil S. for Viborg og 2 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende,
for største Delen bølgeformede Jorder ere overvejende sandede, med store
Hede- og Mosestrækninger samt nogen Eng. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Viborg til Vejle og fra Silkeborg til Herning samt Skanderborg-
Skjern Banen.
Sognet, der ifl. Res. af "/j., 1896 er dannet af Dele af Kragelund og Funder
Sogne, har et Fladeindhold af omtr. 9'X)3 Td. Ld. Kreaturhold 1898: 228
Heste, 1028 Stkr. Hornkv. (deraf 616 Køer), 1137 Faar, 598 Svin og 47 Geder.
Befolkning ^/^ 1901: 1025. Se i øvrigt under Kragelund og Funder Sogne.
1 Sognet Byerne: Engesvarig (1494: Inggisvvang), ved Viborgvejen,
med Kirke, Præstebolig, Skole, Forskole, Mølle med Bageri og Købmandshdl.;
Skygge med Skole; Paarup (en Del i Funder S.), ved Landevejenes
Kr>'dsning, med Skole, Andelsmejeri (Egelund) og Kro ; StenJwlt (det meste
i Kragelund S.). Gaarde og Huse: Elbæk\ Frederiksværk; Klode-Mølle^ Gd.
med Andelsmejeri (Holdgaard); Julianehede (Over- og Neder-J.) med Skole
og Missionshus (opf. 1901); Moselund (^det meste i Funder S.) med Torve-
Hids Herred. — Funder og Engesvang Sogne.
767
fabrik, Jærnbanest., Telegrafst. og Kro. Skyggehale, Huse; Ængesvanghuse.
Engesvang Skiftespor med stor Tørvefabrik. Klosterlund^ Gd. og Huse.
Engesvang S., een Sognekommune med Kragelund-Funder S., hører under
Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og
Silkeborg Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' Lægd 82b. Kirken tilhører Staten.
Kirken er opf. 1895-96 (indviet "/j 1897) af røde Mursten i romansk Stil (Arki-
tekt: Frimodt Clausen) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Altertavle
og Prædikestol af Egetræ; Alterbilledet er en Kopi af v. Dycks Christus paa Korset;
Cementdebefont. To Lysekroner.
Omtr. paa Kirkens Plads har der i Middelalderen staaet en Kirke, der har
været af hugne Granitsten (omtr. 53 F. lang, 20 F. bred) ; efter Sigende ere Stenene
førte til Holgersdal eller Dalsgd. ved Kjellerup. I Tomten fandtes 1835 og 1837
to smaa Metalklokker og nogle Mønter fra Vald. Sejrs, Chrf, I's og Erik Menveds
Tid; 1697 fandtes en Kælderruin og nogle Lertavler.
Om den tidligere Industri i Jæmudsmæltning af Myremalm, hvoraf der findes
Lag saavel paa Karupfladen som længere mod O. og i Silkeborgegnen, minde Navne
som Klode Mølle (Jærnet udsmæltedes i Kloder) og Malmhøj i Kragelund Sogn.
Hovlbjærg Herred.
Sogne:
Sal, S. y68. — Gullev^ S. 770. — Hvorslev, S. yyo. — Gjerm'ng, S. 77/. — Vellev,
S. 772. — Vejerslev, S. jys- ~ ^j'dt, S. 774. — Torsø, S. 773. — Hovlbjærg^
S. 776. — Granslev, S. 776. — Havrum, S. 778. — Sall, S. 77g. — Skjød, S. 780.
1901
deindholdet 39,597
ovlbjærg Herred, det sydøstligste i
Amtet, begrænses mod V. og N.
af Lysgaard og Middelsom Herre-
der, mod 0. og S. af Randers
Amt (Galten Hrd.) og Aarhus Amt
(Sabro og Gjern Hrd.). Størst Ud-
strækning fra V. til 0. er 3, fra N. til S. 2 Mil.
Grænsen mod V. og N. dannes af Gudenaa; paa
Nordøstgrænsen løber Gudenaas Biaa Lilleaa. Jor-
derne ere bakkede og meget afvekslende, højest
mod 0., hvor det Højdedrag, der danner Vand-
skellet mellem Gudenaa og Lilleaa (højeste Punkt :
Dejehøj, 345 F., 108 AL), ligger, samt ler- og
sandmuldede og ret gode. Det har en Del Skov (i
alt 3 864 Td. Ld.). Det hører til Amtets frugtbareste
Herreder (ved Matr. gnmstl. 17\/.jTd. Ld. paa
I Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fla-
Td. Ld. (3,c,6 D Mil, 218 Q Km.). Ager og
768 Viborg Aml.
Engs Har tk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2233 Td. Folke-
tallet var Vs 1901 : 8311 (1801 : 3847, 1840: 4590, 1860: 6121, 1890:
8142). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Lysgaard og Hids
Herreder (undt. Skjod, der er Anneks til Lyngaa i Sabro Hrd.), i verdsl.
Hens. høre Sal og GuUev S. under Lysgaard og Hids samt en Del af
Hovlbjærg Herreds Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskreds, Resten af Her-
redet under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion og Aarhus Amts 3. For-
ligskreds.
Hovlbjærg Hrd., i Vald. Jrdb. Haghælbiarghæreth, horte i Middelalderen til Aabo-
syssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre
S. 558.
Der er talt knapt 500 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 5 Dysser
og Jættestuer, Resten Gravhøje), men henved ^/^ er nu sløjfet eller mere eller mindre
forstyrret; ^/jq 1900 vare 9 fre41yste. Monumenterne ere ret ligelig fordelte; flest
kendes dog fra Sognene Vellev (omtr. 80), Ajdt (50), Skjød (45), Havrum og Gjer-
ning (hvert 42), Granslev og V^ejerslev (hvert 40).
Sal Sogn omgives af Annekset Gullev, Vejerslev Sogn, Lysgaard Hrd.
(Grønbæk og Hojbjærg S.) og Middelsom Hrd. (Vindum og Bjerring S.).
Kirken, noget østl., hgger 2^2 Mil S. 0. for Viborg. De især mod 0. og
S. 0. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels sandede, dels sand-
muldede, særdeles gode. Gudenaa danner Grænsen mod S., V. og N. V. ;
Frisholt (eller Onnstrup) Sø er 26 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Bjerringbro til Ans.
Fladeindholdet 1896: 4258 Td. Ld., hvoraf 1585 besaaede (deraf med Rug
412, Byg 142, Havre 558, Boghvede 110, Bælgsæd 7, Spergel 36, Blands. til Modenh.
110, Grøntf. 48, Kartofler 74, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 1100, Høslæt, Brak, Eng
m.m. 570, Have 25, Skov 205, Moser 89, Kær og Fælleder 161, Hegn 18, Heder
375, Flyvesand 28, Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 30 Td. Kreatur hold
1898: 177 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Køer), 664 Faar, 369 Svin og 26
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 156 Td.; 30 Selv-
ejergaarde med 134, 71 Huse med 22 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen,
Vj 1901: 611 (1801: 276, 1840: 336, 1860: 518, 1890: 693), boede 1890 i 124 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 490 af Jordbrug, 5 af
Gartneri, 73 af Industri, 5 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler,
og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sal (1355: Salæ), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Fattiggaard (opr. 1881, PI. for 31 Lemmer), Sparekasse (opr. ^7i2
1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 69,609 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservcf.
2885 Kr., Antal af Konti 358) og Telefonst. Skibelund gaar de med Vand-
og Vejrmølle. Vinkelhede, Huse. Hovedgaarden Orms trup har 4 P/4
Td. A. og E. Hrtk. og l'/g Td. Skovsk., 884 Td. Ld., hvoraf 400 Ager,
55 Eng, 240 Skov og Plantning, 26 So, 14 Gaardspl., Have m. m. og
89 under 10 Huse; til Gaarden horer godt Laksefiskeri i Gudenaa. Andre
Gaarde: Brcdfwlt (iP/* Td. H.); Vinkelholm (8 Td. H.); Tinggd. Fær-
gefarten over Gudenaa er nedlagt, da der 1879 er bygget en Bro ved Ans.
Hovlbjærg Herred. — Sal Sogn.
769
Sal S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m.
fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 74. Lægd.
Kirken tilhører Etatsr. Bruuns Enke,
Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod S. og Tilbygning mod N. Skib,
med Bjælkeloft, og Kor, med 2 i den senere Middelalder indb. Hvælvinger, ere fra
romansk Tid af Granitkvadre ; under Koret er Dobbeltsokkel. Syddoren og Korbuen
ere bevarede. Dnn hvælv. Tilbygning, af Granitkvadre, er opf. i 18. Aarh. (paa Gavlen
staar: JATR— EKA og 1756) som Gravkapel, der nedlagdes 1837; Vaabenhuset, omtr.
fra s. Tid, er af Mursten og Bindingsværk. Over Skibets Vestgavl, hvorpaa: SDG
og 1762, er opsat et lille Træspir. Altertavle i Renæssancestil; Prædikestol fra
1649, renov. 1763; Granitdøbefont. Series pastorum. I Korvæggen Ligsten over Niels
Mikkelsen paa Ormstrup, f 1622, i Korgulvet Ligsten over Anne Elisab. Niim, f paa
Ormstrup 1758. I Tilbygningens Vestmur er indsat en Ligsten med Kors og Navnet
„Ingerth" i Runer. En anden Ligsten, med Kors, Figurer og Runeindskr., der har været
indsat i Kirkegaardsdiget, er 1882 ført til Aarhus Museum (se Lo f ler, Gravst., PI. XI.)
Ormstrup (Worms-
trup), der er opstaaet
af to Torper, Ormstrup
og Simenstrup eller
Vestrup, ejedes 1344-
63 af Hr. Laurids Hvas,
hans Efterleverske Fru
Kirsten 1371, Sønnen
Hr.LauridsH.,! 1430,
g. 1. m, en Datter af
Hr. Elef Elefsen, der
bragte ham Dyrnæs og
Dyrnæsfang med Lav-
ind og mere Gods,der-
næst med Fru Thore
Eriksdatter Mus, der
bragte ham Silkeborg
med Gods. Af deres
Børn blev Erik H. (f
1483) Eneejer, dernæst
Enken Fru Kirsten Ormstrup
Jensdatter (feft. 1499),
Sønnen Jens Lange H. (f ca. 1503) og hans Hustru Fru Johanne Hansdatter fra
Vindum. Deres Børn Erik og Anna H. solgte 1514-15 paa Grund af Gæld Ormstrup
med Gods til Bispen af Viborg. O. kom efter Reform, til Kronen, som 1570 mage-
skiftede den til Hans Johansen Lindenov, men fik den tilbage 1581. Fr. III overdrog
1649 O. til Rentem. Mogens Friis, der gav den Navnet Frisholt\ 1672 overdroges
den (43, med Tiender og Gods i alt 600 Td. H.) af Mogens F. til hans Datter Mette,
der ægtede Etatsr., Landsdommer C. Lindenov. Paa Aukt. efter hende 1733 købte
Højesteretsprok. Andr. Lowsen F. (33, 36 og 233 Td. H.) for 14,æ0 Rd., men solgte
den atter 1737 for 14,000 Rd. til Hans Rosborg til Haraldslund (f 1752), som 1750
overdrog den til Sønnen H. T. R. (f 1779), hvis Enke Anna Wassard ægtede Kam-
merr. Niels Ferslev, der 1799 solgte F. for 71,500 Rd. til Ritmester H.G.Halling
(t 1839); denne solgte Gaardene til Fæsterne, oprettede Parceigaardene Bredholt (1807),
Gudenlund, Tinggd. m. fl. og lod Skovene omhugge. 1840 købtes F. for omtr. 80,000
Rd. af cand. phil. G. Ipsen, 1844 af Johs. Bruuns Enke fra Bruunshaab, der 1845
solgte den (uden Kirke) for 75,0vX) Rd. til G. Barner. Derpaa ejedes den af Schonheider,
der 1855 solgte den for 1 15,000 Rd. til cand. med. Sandholt, som 1865 afhændede
den for 128,000 Rd. til A. Buchwald, efter hvem den 1888 gik over til den nuv. Ejer,
Hofjægerm. H. Estrup, der 1890 gav Gaarden dens gamle Navn Ormstrup. — Hoved-
bygningen, 1 Fløj af røde Mursten i 1 Stokv. med Kvist og Kældere og frem-
springende Gavle, er opf. 1867 paa den gamle Bygnings Plads (Hovedfloj i 1 Stokv. og
to Sidefløje, alt af Egebindingsværk). En Bjælke, med Indskr. og Aarst. 1733, fra den
gml. Bygning sidder nu i den østl. Bindingsværks Staldlænge. (Se F. Hvass, Saml.
af .Mcdd. om Pers. og Familier af Navnet Hvass III, og Saml. til j. Hist. VII S. 201 flg.).
Trap: Danmark, 3. Udp. IV. 40
^^ij^-^j-. 'v, - ^^j^^'i^^i'&så.
770 Viborg Amt. *
Litt.: y, Christensen, Beskr. over S. og Gullev Sogne, i Saml. til j. Hist. X S.
128 flg. Se ogsaa VII S. 203 rtg.
Gullev Sogn, Anneks til Sal, omgives af dette. Vejerslev og Gjerning
Sogne samt Middelsom Hrd. (Bjerring og Hjermind S.), fra hvilket det
skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^2 Mil S. 0. for Vi-
borg. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere sandede og
sandmuldede, gode mod S. og 0. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Randers til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2682 Td. Ld., hvoraf 1118 besaaede (deraf med Rug
276, Byg 186, Havre 514, Boghvede 21, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 7, Grentf.
20, Kartofler 41, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 690, Heslæt, Brak, Eng m. m. 529,
Have 18, Skov 52, ubevokset 5, Moser 71, Kær og Fælleder 81, Heder 66, Veje og
Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 171 Heste, 710 Stkr. Hornkv. (deraf 420
Køer), 602 Faar, 389 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 124 Td.; 33 Selvejergaarde med 102, 79 Huse med 22 Td.
Hrtk. og 20 jordlese Huse. Befolkningen, V» 1901: 728 (1801: 216, 1840: 325,
1860: 412, 1890: 646), boede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 50 levede
af immat. Virksomh., 414 af Jordbr., 118 af Industri, 24 af Handel, 28 af forsk.
Daglejervirks. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: CwZ/^z; (1355 : Guthelef, 1406: Gudhløff) med Kirke,
Skole (ny Skole under Opf. paa G. Mark) og Missionshus (opf. 1898); Bøge-
skov ; Nødddund med Skole og Andelsmejeri. Kraghede og Bøjiderskoz\ Huse.
Gullev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 7 5.
Lægd. Kirken tilhorer Etatsr. Bruuns Enke.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor med Apsis, alt med Bjælkeloft (Apsis har vistnok oprind), haft Halvkuppelhvælv.),
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Enkelte oprindl.
Vinduer og begge Dore ere bevarede; Nordd. er tilmuret, Sydd. har Tympanon med
indhuggede Figurer, Senere opf. er Vaabenhuset, af Mursten; et Træspir paa Ski-
bets Vestgavl er opf. 1769. Altertavle og Prædikestol fra 1769, forfærdigede af
Math. Ulrichsen Sartz, med Malerier. Granitdebefont med Dobbeltløver m. m. I Ski-
bet to Ligsten over Christen Christensen i Bøgeskov (lagt 1653) og over hans Søn.
To „Søstre" Fru Maren Christensdatter og Kirsten Olufsdatter gav 1396-97 en
Gaard Gndløffskoff til Tvilum Kloster i Sjælegave. — I Gullev Bakke har der været
en Sundhed skil de.
Litt.: se under Sal Sogn.
Hvorslev Sogn omgives af Annekset Gjerning, Ajdt og Vellev Sogne
samt Middelsom Hrd. (Vinge S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil 0. S. 0. for Viborg. De højt-
liggende, meget bakkede Jorder (Loddenhoje, 294 F., 92 M.) ere sandede
og sandmuldede. Hvorslevgaard Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3240 Td. Ld., hvoraf 1285 besaaede (deraf med Rug
286, Byg 237, Havre 580, Boghvede 12, Blands. til Modenh. 11, Grøntf. 33, Kar-
tofler 43, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 703, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 618, Have
22, Skov 185, ubevokset 6, Moser 55, Kær og Fælleder 89, Heder 187, Veje og
Byggegr. 86, Vandareal m. m. 2 Td. Kreatur hold 1898: 255 Heste, 903 Stkr.
Hornkvæg (deraf 515 Koer), 825 Faar, 484 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 38 Selvejergaarde med 146, 1 Fæstegd.
med 2, 66 Huse med 18 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, V2
1901: 820 (1801: 291, 1840: 339, 1860: 474, 1890: 730), boede 1890 i 132
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 378 af Jordbrug,
192 af Industri, 38 af Handel, 6 af Skibsfart, 61 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv.
Hovlbjærg Herred. — Gullev, Hvorslev og Gjerning Sogne. 7 7 I
I Sognet Byerne: Hvorslev (1355: Hoslef, 1497 : Horsloff) med Kirke,
Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Sparekasse (opr. --^/g
1872; 373 1899 var Spar. Tilgodeh. 40,285 Kr., Rentef. 3V2 pCt., Reservef.
3932 Kr., Antal af Konti 238); Amstrup; Aldrup\ Vidsirup med Skole.
En Del af Ulstrupbro (Resten i Vellev S.) med Skole, Lægeboiig, Handels-
etabl., Gæstgiveri m. m. Hvorslev gd. Hagens trup Vandmølle.
Hvorslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsen-
borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
92. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af raa Granit og Fraadsten (sidste især i Hjernekvadrene). I den senere Middel-
alder opfertes Taarnet, af Mursten med hvælv. Underrum, ligesom Skib og Kor
overhvælvedes. Ved en uheldig Restauration 1869 fik bl. a. Taarnet et højt Spir, og
Taarnrummet, hvis Hvælving nedtoges, blev Forhal, idet et Vaabenhus mod S. blev
nedbrudt, og Sydportalen, med Halvsejler af Fraadsten, fjernedes. Altertavle, fra 1651,
og Prædikestol i Renæssancestil; den sidste, med Aarst. 1650 og Oluf Parsbergs og
Karen Kruses Vaabn., bæres af en Figur, Maria med Barnet, der er en Rest fra
kat. Tid. Granitdebefont med Levefigurer og Mandehoveder. Lysekrone, skænket
1731 af Præsten Amdi Blichfeld og Hustru. I de sidste Aar er der fundet Kalk-
malerier i Koret og i to Alternicher paa Siderne af Korbuen (restaur. 1899 af Kunst-
maler Rothe).
Jens Pabe pantsatte 1388 Hotzløffgaard til Niels Madsen, som kaldes Fod, og
1489 blev den af Peder Hoffmand tilskedet en Jens Madsen. — Aldrupgaard havde
1770 16 Td. H. og laa under Grevsk. Frijsenborg. — Vidstrup maa være det
Wytyesthorp, der nævnes 1355 som et Sogn i Hovlbjærg Hrd.
Paa Præstegaardens Mark har der været en hellig Kilde.
Gjerning Sogn, Anneks til Hvorslev, omgives af dette, Ajdt, Vejerslev
og Gullev Sogne samt Middelsom Hrd. (Hjermind og Hjorthede S.), fra
hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^
Mil 0. S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og
sandmuldede. En Del Skov (Kirkesk., Nørrekrog). Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (deraf med Rug 353,
Byg 300, Havre 717, Boghvede 9, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 37, Grentf.
28, Kartofler 36, andre Rodfr. 86), Afgræsn. 721, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 838,
Have 23, Skov 277, Moser 37, Kær og Fælleder 72, Heder 61, Flyvesand 44, Veje
og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 279 Heste, 1042 Stkr.
Hornkvæg (deraf 622 Keer), 770 Faar, 584 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 190 Td.; 41 Selvejergaarde med 162, 1 Fæstegd. med
3, 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 676
(1801: 323, 1840: 451, 1860: 592, 1890: 636), boede 1890 i 1 18 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 96 af Industri,
15 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 20 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerning med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1896); Danstrup-, Tind med Molle; Bor r ids 0 (1467 og 76: Borris) med
Fattiggaard (opr. 1879, PI. for 30 Lemmer) og Forsamlingshus. Stærkjær-
gaar de (1399: Starkier) med Teglværk. Hesselbjærggaarde. Bundgaard
(IOV2 Td. H.), Borridsølund, Gd. (8 Td. H.).
Gjerning S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 91.
Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Frijsenborg.
49*
7 72 Viborg Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S.
Skib og Kor mod Apsis erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Taarnet, af rode Mursten i Munkeskifte med enkelte Granitkvadre og hvælvet
Underrum, er opf. i den senere Middelalder, da ogsaa Kirken overhvælvedes. Kirken
er restaur. 1854 og 1869; i sidstn. Aar tilmuredes de sidste oprindl. Vinduer, Vaa-
benhuset, af Mursten, opfortes, og Apsis' Halvkuppelhvælv. erstattedes med et fladt
Loft, m. m. Altertavle fra 1869 med Thorvaldsens Ch ristus i Gibs; Alterkalk fra 1580,
skænket af Provst Jak. Thuresen. Prædikestol i Renæssancestil. Lille Granitdobefont
med Bladornamenter og Dyrefigurer. Klokke fra 1503, støbt af Gerhardus de Won.
Ved en Restaur. 1900 fandtes Kalkfarvedekorationer paa Hvælvingerne.
Digsgaard i Gjerning og Tregaard i Tind nævnes 1432. — Hesselbjærggaard
ejedes 1391 af Hr. Claus Krumpen og 1425 af Enken Sophie Olufsdatter, men fra
sidstn. Aar kendes ogsaa et Hr. Thomes Jensens Skodebrev paa H. og Michelstrup.
1461 skrev Stig Vesteni sig til H. (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 43 flg.). — Stær-
kjær blev 1399 af Hagen Tygesen pantsat til Hr. Elef Elefsen, der 1404 oplod
Pantet til Elof Jensen, som 1419 skødede det til Aarhus Bisp, der samtidig fik Skøde
derpaa af en vis Niels Pallesen og af Peder Lykke, der kort forinden havde købt
Ejendomsret i S. af Henrik Langelow. Efter Reform, kom S. ind under Kronen (se
Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 35 flg.).
Ved Danstrup er der fredlyst 3 Gravhøje. — Ved Gjerning har der været en
hellig Kilde.
Vellev Sogn, det største i Herredet, omgives af Hovlbjærg, Ajdt og
Hvorslev Sogne samt Middelsom Hrd. (Vinge og Langaa-Torup S.), fra
hvilket det skilles ved Gudenaa, og Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket
det skilles ved Lilleaa. Kirken, noget vestl., ligger 3^2 ^^il 0. S. 0. for
Viborg og 2^/4 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, især mod N. bakkede
Jorder (mod S. Dejehøj, 345 F., 108 M.) ere mod N. til Dels sandede,
med Enge langs Gudenaa, i øvrigt lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 4848 Td. Ld., hvoraf 2144 besaaede (deraf med Rug 457,
Byg 411, Havre 821, Boghvede 8, Bælgsæd 14, Blands. til Modenh. 182, Grøntf. 17,
Kartofler 32, andre Rodfr. 201), Afgræsn. 1176, Høslæt, Brak, m. m. 903, Have 41,
Skov 153, ubevokset 8, Moser 78, Kær og Fælleder 102, Hegn 9, Heder 124,
Veje og Byggegrunde 108Td. Kreaturhold 1898; 375 Heste, 1581 Stkr. Hornkv.
(deraf 938 Køer), 941 Faar, 791 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 299 Td.; 64 Selvejergaarde med 268, 114 Huse med 30 Td.
Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 1064(1801: 483, 1840: 636,
1860: 761, 1890: 1036), boede 1890 i 195 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41
levede af immat. Virksomh., 672 af Jordb.«-., 6 af Gartneri, 164 af Industri, 46 af Handel,
64 af forsk. Daglejer virks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Velltv med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr.
9/2 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,432 Kr., Rentef. 3^^ pCt.,
Reservef. 5963 Kr., Antal af Konti 336) og Andelsmejeri; Enslti^\ Tosirup
med Skole, Forsamlingshus og Molle. Kovdalgaarde. Hovedgaarden
Østergaard, under Grevsk. Frijsenborg (s. d.), har 29 Td. H., 485 Td.
Ld., hvoraf 60 Eng (en Del i Hovlbjærg S.), Resten Ager. Præstegaar d en
har 11 Td. H., 90 Td. Ld. Andre Gaarde: ChristianshoU (Skovfogedgd.),
Sophienlund med Kalkværk, Sparrtgd., JuelliiTid, ffolmgd., Ilolmris, Grev-
haven , Friishæk, Vindbjærg, Afosegd., VtlltVgd. (for Kraghedigd.), Over-
Aarup Vandmølle. Aabrohus Kro ved Broen over Gudenaa.
Vellev S., en egen Sognekommune, horer under Frijscnborg-Favrskov
Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 4. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 93. Lægd.
Kirken tilhorer Grevsk. Frijsenborg.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og
Hovlbjærg Herred. — Gjerning, Vellev og Vejerslev Sogne. 7 73
Kor ere fra romansk Tid, væsentlig af Fraadsten, dog ogsaa af Granitkvadre, raa
Granit og Al, paa Granitsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere beva-
rede (tilmur.). I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet, af rede
Munkesten med hvælv. Underrum, tilfojedes. 1863 genopbyggedes dets overste Del, der
var falden ned for længe siden, og fik Spir, og Underrummet blev Forhal, idet et Vaa-
benhus mod S. nedbrodes. Nyt Alter med et Maleri fra 1864 (Christus i Getsemane)
af Th. Jensen. Prædikestol i Renæssancestil fra 1633. Granitdøbefont med Lover
og Menneskefigurer. Orgel fra 1892. Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Af Ligsten,
der 1863 indmuredes i Forhallen, nævnes en over Præsten Peder Hansen Randers,
t 1651, og Hustru, og en over Herredsfoged Lars Jensen Leth, f 1600, og Hustru.
Klokke fra 1393, stammende fra Nederlandene. Paa Korvæggen er der 1898 fundet
Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 13. Aarh. (restaur. af Rothe), paa Skibets Væg et
Kalkmaleri af St. Christoffer.
Østergaard ejedes 1460 af Eggert Vesteni, der med sin Hustru Eline Jensdatter
endnu 1497 skrev sig til den, skønt han alt 1494 havde skødet den til Axel Lagesen
Brok; men Hr. Axel havde undt ham Gaarden i Leje. 1501 tilhørte den Mogens
Gøye, 1552 Fru EUine Goye, men var beboet af en Bonde; en flg. Ejer Hans Johan-
sen Lindenov mageskiftede den til Kronen; 1662 tilhørte den (22 Td. H.) Mogens
Friis, der lagde den under Grevskabet. — Bygningerne, af Grundmur, ere opf. 1839-41.
I Sognet synes at have ligget en Ejendom Vellevholm, der 1333 ejedes af Ebbe
Galt og endnu nævnes 1512. — I en lavtliggende Eng ved Gaarden Holm har ligget
en større Gaard, ^Holm Kloster^ ell. „Herregaarden** ; dens ligesom Broens og Gra-
venes Plads ses endnu; ved 1870 fandtes endnu Grundsten og Murrester. — Et Bygge-
sted Bjørns trup nævnes 1472.
Ved Tostrup er der fredlyst 1 Gravhøj. — Ved Vellev ligger den forstyrrede
Tinghøj, hvor der skal have været holdt Ting. — Ved „Holm Kloster'* har der
været en søgt hellig Kilde; en græsklædt Plet viser dens Plads; i Mands Minde
ere syge Børn badede i den og Pengestykker henlagte ved den.
Vejerslev Sogn, eet Pastorat med Ajdt og Torsø, omgives af Ajdt,
Gjerning, Gullev og Sal Sogne samt Lysgaard Hrd. (Grønbæk S.) , fra
hvilket det skilles ved Gudenaa, og Aarhus Amt (Gjern Hrd.), fra hvilket
det skilles ved Gudenaas Biaa Gjelaa. Kirken, noget sydl., ligger 374 Mil
S. 0. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede og
lerblandede. Gennem Sognet løber Borre Aa^ Biaa til Gudenaa. En Del
Skov (Bosk., Boballe Sk., Vejerslev Krat, Borre Sk.).
Fladeindholdet 1896: 2825 Td. Ld., hvoraf 1051 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 231, Byg 234, Havre 487, Blandsæd til Modenhed 19, Grontf. 18, Kartofler
15, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 20, Skov 492,
ubevokset 27, Moser 8, Kær og Fælleder 33, Heder 20, Veje og Byggegrunde 84,
Vandareal m. m. 17 Td. Kreatur hold 1898: 193 Heste, 730 Stkr. Hornkv.
(deraf 485 Køer), 467 Faar, 296 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 130 Td.; 27 Selvejergaarde med 100, 1 Fæstegd. med 1,
48 Huse med 13 Td. Hrtk., 12 jordløse Huse. Befolkningen, Va ^'^^' 518
(1801: 218, 1840: 229, 1860: 333, 18<K): 485), boede 1890 i 87 Gaarde og Huse;
Erhvervl890: 16 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 66 af Industri, 10
af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vejerslev (1203: Witherslef, 1345: Wettersleff,
1355: Wythyesløf, 1493: Veyersleff) med Kirke, Præstegd., Skole og For-
samlingshus. Borre med Skole og Forsamlingshus. Vejershvgaard\ An
gaard. Kaivads Vandmølle.
Vejerslev S., een Sognekommune mei Annekserne, horer under Frijsen-
borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsen-
borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folkctingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.* 90. Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Frijsenborg.
Kirken, 85 F. lang og 28 F. bred, bestaar nu kun af Skib og Kor, Taarn mod
V. samt Korsarm mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Stil af Kvadre, væsentlig
PMP
774 Viborg Amt.
af Granit, dog ogsaa af Al, og have haft Apsis. I den senere Middelalder crc vistnok
to hvælvede Korsarme tilfojede , ligesom Koret har faaet Krydshvælving, medens
Skibets vestlige Del har beholdt sit flade Loft. Maaske har den estlige Side af
Korsarmene haft smaa Apsidcr, idet der paa den tilbagestaaende nordl. Korsarms
Ostmur ses en dobbelt Rundbue. Flest Spor af Bygningens ældste Arkitektur findes
paa Nordsiden, idet her ses flere oprindl. Vinduer og Norddoren, afsluttet med en
dobbelt Bue (tilmur.), ligesom Koret og Korsarmen her have Sokkel med Skraakant.
Korsarmen har stor Rundbue ind til Skibet; paa den ene Kragsten en Slangefigur.
I D. Atl. (IV S. 427) omtales en af Chr. Friis 1713 foretagen Restauration, ved hvil-
ken Apsis og den sydl. Korsarm ere nedbrudte. Ved en Restauration 1854 ommuredes
Skibets Sydside med rode Mursten, og et Rum afskildredes i dets Vestende, og over
dette opfertes 1875 et Taarn af rode Mursten, med slankt Spir, og Taarnrummet
gjordes til Forhal med Indgang i V., idet et Vaabenhus mod S. nedbredes (der var
for et lille Træspir paa Vestgavlen) ; tillige forsvandt Vestgavlens Lisener (af Al-
kvadre). Altertavle i Renæssancestil fra 1595. Prædikestolen, i Barokstil, er skænket
1717 af Skipper Niels Pedersen Borre af Randers (forlist 1717). Den gamle, oprindl.
Granitdebefont, der for kort Tid siden fandtes i et Stendige vgd Fattighuset, benyttes
nu (en yngre Granitdobefont, for Præstegaardens Have, er nu i Skorup Kirke). Epi-
tafium over Præsten Anders Vinding, f 1682. I Kirken to Ligsten fre iX Aarh., begge
med Korsstav og Indskr., den ene over „Petrus" (se Løffler^ Gravst., PI. III), den
anden over „Margareta" (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 93 flg.). I Kirken en Runesten
fra omtr. 1150 med Indskriften: „Iver huggede disse Runer over sin Broder Skalme".
Ved Kirken har i den tidlige Middelalder staaet Vejerslez> Munkekloster, af uvis
Orden. Det nævnes kun i 1203, da der forekommer som Underskriver af et Dokum. en
Abbed Ingemar. Snart efter maa det været ophævet; Munke og Jordegods ere mu-
lig overforte til det nærliggende Alling Kloster (se S. 760), der i alt Fald kom i
Besiddelse af Vejerslev By og Kirke (at V. Kloster, som formodet, først er nedlagt
ved 1350, skyldes en urigtig Tydning af de to ovenn. Ligsten med Navne, paa
Kirkegaarden). I Slutn. af 18 Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Klosteret.
En Brønd og et Kær tæt S. V. ved Byen bære endnu Navn efter det.
Nær ved det Sted, hvor Borre Aa falder i Gudenaa, ligger Voldstedet llenshorg
(80x30 F.), hvor der i 18. Aarh. skal være fundet Mursten. Borgen skal i sin Tid
have været beboet af en Herremand Erik Staale, som siges at have hjulpet til ved
Kirkens Opførelse. — Bjergsgaard i „Borg" blev 1345 skødet til Alling Kloster af
Mikkel Thomesen. Maaske er den den samme som den Borregaard (Avlsgaard til
Uensborg?), som Gotskalk Rostrup 1407 skødede til Bisp Bo i Aarhus, og som 1530
blev tildømt Alling Kloster. For øvrigt laa ogsaa i Sognet en Brendegaard, som
Bisp Bo 1407 købte af Hr. Elef Elefsen, og som atter nævnes 1443.
I Sognet har der ligget to Byer Knuhdnip og Sønderby, der skulle være lagte
øde under Pesten 1350, og hvis Jorder siden lagdes ind under Vejerslev By.
Litt.: y. Christensen, V. og Ajdt Sogne, i Saml. til j. Hist. VI S. 281 flg.
Ajdt Sogn, Anneks til Vejerslev, omgives af dette, Aarhus Amt (Gjern
Hrd.), det andet Anneks Torsø, Havrum, Hovlbjærg, Vellev, Hvorslev
og Gjerning Sogne. Kirken, noget sydvestl. , ligger 3^2 Mil S. 0. for
Viborg og 3 Mil S. V. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne
Jorder ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2103 Td. Ld., hvoraf 924 besaaede (deraf med Rug 201,
Byg 180, Havre 441, Blandsæd til Modenhed 11, Grontf. 14, Kartofler 21, andre
Rodfr. 54), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 134, Moser
26, Kær og Fælleder 19, Heder 10, Veje og Byggegr. 43 Td. Krcaturhold
1898: 180 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 400 Køer), 472 Faar, 357 Svin og 3
Geder. .Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116Td.; 31 Selvejcr-
gaarde med 84, 4 Fæstegd. med 12, 66 Huse med 16 Td. Hrtk. og 19 jordlose
Huse. Befolkningen, Va l'-^-^l: 529(1801: 252, 1840: 274, 1860: 383, 1890:
553), boede 1890 i 109 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat.
Virksomhed, 350 af Jordbr., 96 af Industri, 8 af Handel, 34 af forsk. Daglejcr-
virks., 21 af deres .Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajdt (Ajgt; 1425: Akthe) med Kirke, Skole,
Fattiggaard (paa Marken, opr. 1869, PI. for 20 Lemmer), Lægebolig,
Hovlbjærg Herred. — Vejerslev, Ajdt og Torso Sogne. 775
Købmandshdl., Kro og Telefonst. ; Astrup \ Mondrup (1435: Mumdrup):
Tungelund.^ Ajdthede^ Huse. Salpe/erhus, Gd.
Ajdt S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt
5. Udskrivningskr.* 89. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Vaabenhus. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælving, ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibets vestl. Del, af Munkesien, er Rest af et i
den senere Middelalder opf. Taarn. Ved en Restauration 1856 erstattedes et Vaaben-
hus mod S. af et nyt mod V. Nye Ombygninger 1878, 1885 og 1886, sidste af Prof.
Walther, da bl. a. Vaabenhuset, af rode Mursten i romansk Stil, opfortes. Eet Vindue
i Apsis, Kirkens bedst bevarede Parti (med Granitgesims), findes endnu; de tilmurede
Døre spores. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1601, med et Maleri fra
1857 (Christus indvier Brødet) af T. M. Jensen. Prædikestolen er skænket 1659 af
Tim Klausen Salpetersyder (fra Salpeterhus, hvor han havde anlagt et Salpeterværk).
Granitdøbefont.
Jens Pedersen, som kaldes Lille Munk, af Tungelund nævnes 1407.
Ved Tungelund er der fredlyst 2 Gravhøje.
Litt. : se under Hovedsognet.
Torsø Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Vejerslev, omgives
af det andet Anneks Ajdt, Havrum og Sall Sogne samt Aarhus Amt
(Gjern Hrd.). Kirken, noget nordl., ligger 3^/^ Mil S. 0. for Viborg og 3
Mil S. V. for Randers. De især mod N. højtliggende og noget bakkede
Jorder (Brunhøj, 302 F., 95 M.) ere sandede og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1369Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 149,
Byg 136, Havre 305, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 13, Kartofler 9, andre Rodfr.
55), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 10, Moser 4, Kær og
Fælleder 22, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 136 Heste, 488 Stkr.
Hornkv. (deraf 332 Koer), 276 Faar, 296 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 86 Td.; 20 Selvejergaarde med 73, 36 Huse med
13 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^1- 309 (1801: 133,
1840: 170, 1860: 238, 1890: 316), boede 1890 i 57 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 6 levede af immat. Virksomh. , 242 af Jordbrug, 46 af Industri, 6 af forsk.
Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Torsø (1433: Thorsoe) med Kirke, Skole, For-
samlingshus og Mølle; Fiitting. Gaarden 7orsøhcnd hav IS^I^ Td. H., 170
Td. Ld., hvoraf 5^2 Eng> - Hede, Resten Ager. Torsøgd, med Fællesmejeri.
Torsø Vandmølle og Vejrmølle.
Torsø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
under 5. Udskrivningskr.' 88. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Taarn mod V. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk Tid, oprindl.
af Al og Fraadsten, men ved Ombygninger i ny Tid er Materialet til Dels erstattet
af Mursten, ligesom dens oprindl. Stil er forsvunden, navnlig ved en Restauration
1867, da Apsis fik fladt Tag i Stedet for det tidligere spidse, Skib og Kor fik Ge-
sims af rode Mursten og Gavlkamme, og et Vaabenhus nedbrodes. Bedst bevaret
er Apsis, med Lisener, der foroven ere forbundne ved fladtrykte Buer. Enkelte
oprindl. Vinduer og Norddøren ses (tilm.). Taarnet (til Dels ombygget 1898), af
røde Munkesten, med hvælv. Underrum, der nu er Forhal, er opf. i den senere
Middelalder. Altertavle, med Udskæringer, og Prædikestol i Barokstil. Granitdobefont.
Torselund har tidligere været en adelig Gaard, til hvilken Claus Steen nævnes
1486. Den ejedes indtil 1833 af Grev Frijs-Frijsenborg, nu (fra 1888) af J. Black.
Ved Torsø er der fredlyst 2 Gravhøje.
Torso var Anneks til Sall, indtil det *2/, 1673 annekteredes til Vejerslev.
776 Viborg Amt.
Hovlbjærg Sogn omgives af Annekset Granslev , Havrum , Ajdt og
Vellev Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Lilleaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4^/4 Mil 0. S. 0. for Viborg
og 2 Mil S. S. V. for Randers. De hojtliggende, noget bakkede Jorder ere
lerede, med Enge ved Lilleaa. En Del Skov (Hovlbjærg Sk., Klostersk.,
Valborg Hegn). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg
og Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3670 Td. Ld., hvoraf 1169 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 232, Byg 251, Havre 528, Blandsæd til Modenhed 20, Grentf. 18, Kartofler
15, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 605, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 21,
Skov 984, Heder 74, Moser 29, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 93, Vand-
areal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 211 Heste, 824 Stkr, Hornkv. (deraf 508
Køer), 509 Faar, 420 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 230 Td.; 41 Selvejergaarde med 203, 1 Fæstegd. med 2, 66 Huse med
12 Td. Hrtk. og 43 jordløse Huse, V5 i Eæste og Leje. Befolkningen, »/a 1901:
709 (1801: 391, 1840: 427, 1860: 521, 1890: 607), boede 1890 i 131 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 355 af Jordbr., 109 af
Industri, 17 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 4 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hovlbjærg (1231: Haghalbearg, 1467 : Hoffuelbierg),
ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889),
Sparekasse (opr. 1877; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 20,358 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 1300 Kr., Antal af Konti 165), Købmandshdl. og Tele-
fonst. ; Kongsirup ; Hagsholni ; Bøstrup med Andelsmejeri og Mølle. Tjær-
bæk, Gde., med Andelsmejeri; Frishind, Gde.
Hovlbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsen-
borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsen-
borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.* 94. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke-
loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. 1 den senere
Middelalder tilføjedes det store Taarn, af Granit og røde Mursten i Munkeskifte,
med Pyramidetag fra nyere Tid og hvælv. Underrum, der nu er Forhal, efter at et
Vaabenhus mod S. var nedrevet 1863. Koret blev 1599 udvidet og hvælvet af Manderup
Parsberg ifl. en Indskrift (Kalkmaleri) i Forhallen. Ved en Restaur. 1890 (Arkitekt:
C. Kiilsgaard) er Koret atter ombygget og ligesom hele Kirken bragt tilbage til sin
oprindl. Skikkelse. Anselig Altertavle, i Renæssancestil med to Sidefløje og Malerier,
fra 1598, og Prædikestol, skænkede af Manderup Parsberg og Hustru, hvis Navne
og Vaabn. tindes saavel paa disse som paa Alterstagerne og de øverste Stolestader.
Granitdøbefont med Dobbeltløver. De oprindl. Døre ses udv. som Blindinger, i den
nordl. Ligsten over J. Mikkel og Hustru fra 1609. Lysekrone, skænket af Grevinde
Frijs-Frijsenborg ved Kirkens Indvielse 1890.
Hagsholm var før en Hovedgaard, der 1549 tilhørte Laurids Vestcni og derefter
Brødr. Chrf. og Erik Vesteni, med hvilken sidste Familien uddøde 1607. Han solgte
Gaarden til Manderup Parsberg; dennes Brodersøn Oluf P. (f 1661) arvede den og
derefter hans Datter Anne Cathr. P., g. m. Generalkrigskonun. Otto Pogwisch, der
1662 skødede H. til Mogens Friis, som nedbrød den og lagde Godserne under Frij-
senborg. Tæt S. for Hagsholm By ses Voldstedet af Hagsholm, en firkantet Borg-
banke, omgiven af en bred, dyb Grav. Efter de endnu værende Rester af Grund-
sten af Ydermurene har Gaarden været i 4 Floje, hver omtr. 1 20 F. lang. \)fii\
sydl. Fløj, vistnok Hovedfløjen, havde mod S. V. et rundt Hjornctaarn, og paa Midten,
ind mod Gaarden, havde baade den og Veslfløjcn et Taarn. Midt gennem Nordfløjen
gik Porten,
Granslev Sogn, Anneks til Flovlbjærg, omgives af dette, Havrum og
Skjød Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.) og Randers Amt (Galten Hrd.).
Kirken, noget sydl., ligger 4V2 ^^il O. S. 0. for Viborg og 2V4 MH S. S. V.
Hovlbjærg Herred. — Hovlbjærg og Granslev Sogne.
777
for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere lerede. En Del Skov
(Birkebakker, Hestehave, Østervoer, Søndervoer, Hasager Sk. m. m.).
Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld. , hvoraf 1145 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 197, Byg 200, Havre 441, Blandsæd til Modenh. 99, Grontf. 37, Kartotler
16, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 505, Have 30,
Skov 592, ubevokset 45, Moser 40, Kær og Fælleder 53, Heder 5, Veje og Byggegr.
76 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 846 Stkr. Hornkvæg (deraf 559 Køer),
391 Faar, 497 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 225 Td.; 33 Selvejergaarde med 188, 3 Fæstegd. med 13, 60 Huse
med 16 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, over Va i Fæste og Leje. Befolknin-
gen, Vj 1901: 540 (1801: 388, 1840: 392, 1860: 516, 1890: 599), boede 1890 i
113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 363 af
Jordbr., 3 af Gartneri, 106 af Industri, 13 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks.,
10 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Granslev med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa G.
Mark, opr. 1879, PI. for 20 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1896), Spare-
Bidstrup.
kasse (opr. 1889; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 9361 Kr., Rentef. 4 pCt";,
Reservef. 525 Kr., Antal af Konti 70) og Vandmølle; Kmid^tnip; Vrangs-
irup. Rosenlund, Ode. Hovedgaarden Bidstrup, under Stamhuset af
s. Navn, har 57V4 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 125 Eng, omtr.
950 Skov, Resten Ager; under Stamhuset drives 2 Vandmoller — Røde-
og Voer M. — og en Afbyggergd. ; desuden hører dertil af Fæste- og
Arvefæstegods i alt 58^4 Td. H., i Granslev, Skjød, Hclstrup, Laurbjærg
og Lyngaa Sogne*).
Granslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 9 5.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Bidstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapol
mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. I 1766 lod Justitsr. H. H. de Lichtenberg Kirken næsten helt ombygge
•) Til Stamhuset Bidstrup hofcr ifl. Statskalenderen I93i|a Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri
Jord 631;,, indtat;ct til Skov loi/j, Bondor<;ods 43, Kirke- og Kongetiende 72 Td.fi Bankaktier
a:00Kr., i Kideikommiskapitaler omtr. 703,000 Kr.
778 Viborg Amt.
og tilføjede Taarnct, med Kuppel og Spir, Vaabcnhuset og Kapellet, alt af rode
Mursten i Rokokostil, samt overhvælvede Koret; Skibet har fladt Loft. Doren ind
til Kapellet er tilmuret 1879, og den Lichtenbergske Begravelse er nu paa Kirke-
gaarden. Altertavle i Renæssancestil fra 1642. Prædikestol som Alteret. Granitdøbe-
font med Dobbcltlovcr. Stolestader med Lichtenbergernes Vaaben. Paa Kirkegaarden
en middelalderlig Ligsten med en kvindl. Figur med et Kors i Haanden.
Bidstrup nævnes 1345 og tilhørte 1347 Peder Jensen (Galsky t), siden Hr. Jens
Falk til Vallø, med hvis Datter Kirsten den kom til Hr. Henning Podebusk og saa
til Hans Eriksen 1461, g. m. Marine Henningsdatter Podebusk. Han solgte den til
Oluf Sommer. Derefter tilhørte den Rigsr. Preben Podebusk og kom ved Giftermaal
til Familien Gyldenstierne, nemlig Axel G. til Tim (f 1603), Søn Knud G., dennes
Søn Arild G. og hans Broder Axel G., hvis Enke Christence Lindenov endnu ejede
B. (33 Td. H.) 1662, men siden aftraadte den til sin Datter Ollegaard G., der bragte
den til sin anden Mand, den bekendte Kaj Lykke; Fru Ollegaard boede til sin Død
(1694) paa B., som derefter tilfaldt hendes Datter af 1. Ægteskab Sophie Am. Friis
(f 1696), der bragte den til sin Mand Generallieutn. Joh. Rantzau ( f 1708). Hans
Datter Christiane Barbara R. bragte B. til Oberst Verner Parsberg (f 1719), efter hvis
Død Enken 1721 solgte Gd. og Gods (55, 18, 353, i alt 450 Td. H.) til Etatsr. og
Landsdommer Mathias de Poulson; efter hans Død 1729 tilfaldt B. hans Svigersønner,
af hvilke Oberst Anders Vinding 1732 udkøbte sine Medarvinger, men 1749 solgte
B. til Etatsr. Gerh. Honnens de Lichtenberg (adlet 1739), der under ^/^ 1763 fik B.
(55, 70, 513 samt Kirke- og Præstegæsteri 25 Td. H.) oprettet til et Stamhus, som
dernæst ejedes af Sonnen H. H. de L. (f 1777), dennes Søn Kapt. G. H. de L. (f 1842),
hans Søn, Kmhr. H. H. de L. (f 1867), dennes Datter, g. m. Hofjægerm., Major F. F.
A. Honnens de Lichtenberg, hvis Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. H. H. Honnens
de L., overtog det 1892 efter Moderens Død. — Hovedbygningen, i 3 Fløje af
Grundmur, 1 Stokv. med Kviste og meget ældre, hvælv. Kældere, er opf. 1698.
Det Indre er istandsat omtr. 1760. Paa Gaarden findes en Saml. Kuriosa, uforan-
dret fra Midten af 18. Aarh. Stald og Ladebygningerne ere opf. 1760; under Laden
er inddraget det gml. Ridehus, opf. 1590 af Sidsel Oxe, Erik Podebusks (ifl. Indskr.
paa en Bjælke).
En Adelsmand Anders Pedersen af „<7ra«i/^rj-/^^" nævnes 1344. Heidenrik Lunov
oplod 1375 til Kong Vald. sin Gaard iV<f<?j/i?rzy med Grandisløffholm, IJaasagher og
2 Gaarde i Wongstrop, som han havde i Pant af Henrik og Timme Limbek. —
1597 skrev Fru Agathe Vesteni, Palle Friis', og Niels Friis sig til Vrangstrup.
Havrum Sogn omgives af Annekset Sall, Torsø, Ajdt, Hovlbjærg, Granslev
og Skjød Sogne samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.). Kirken, midt i Sognet,
ligger 4V4 Mil S. 0. for Viborg og 2^\^ Mil S. S. V. for Randers. De
højtliggende, noget bakkede Jorder ere frugtbare, dels sandede, dels lerede,
med Ler- og Mergelunderlag. Paa Syd- og Østgrænsen løber Granslev
Aa. En Del Skov (Korrild Sk., Havrum Sk., Frijsendal Bakker). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 2344 Td. Ld., hvoraf 906 besaaede (deraf med Rug
109, Byg 189, Havre 424, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 38, Kartofler 14, andre
Rodfr. 101), Afgræsning 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 300, Have 19, Skov
381, Moser 44, Kær og Fælleder 59, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 3 Td.
Kreatur hold 1898: 165 Heste, 726 Stkr. Hornkv. (deraf 415 Koer), 386 Faar,
343 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
161 Td.; 24 SeK'ejcrgaarde med 142, 2 Fæstegd. med 9, 30 Huse med 9 Td.
Hrtk. og 19 jordløse Huse, ^4 > Fæste og Leje. Befolkningen, \ 1901: 474
(1801: 228, 1840: 284, 1860: 333, 1890: 419), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 244 af Jordbrug, 72 af Industri,
18 af Handel, 51 af forsk. Daglejcrvirks., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Havnan^ ved Landevejen, med Kirke, 2 Skoler, Forsam-
lingshus (opf. 1896) og 3 Kobmandshdlr. Njar Pnrstegaard, 137-2 Td. H.,
200 Td. Ager. Hovedgaarden Frijsendal, under Grevsk. Frijsenborg, har
58 V4 Td. H., omtr. 940 Td. Ld. (320 i Sall S.), hvoraf 76 Eng, 340 Skov,
Hovibjærg Herred. — Granslev, Havrum og Sall Sogne. 7 79
Resten Ager; nedfr. Gaarden et Teglværk (aarl. Prod.: omtr. 700,000 Murst.).
Andre Gaarde: Kraglund^ Bolig for Grevsk. Frijsenborgs Overførsler.
Havrum S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsen-
borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsen-
borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 86. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
I den senere Middelalder tilføjedes et Taarn, af røde Mursten; ved en Restauration
omtr. 1850 opfortes et Vaabenhus V. for Taarnet og et andet mod S. nedbrødes;
1879 ombyggedes Kirken, idet bl. a. Granitkvadrene omsattes. Koret fik Spidsgavl
og Kirken Gesimser af røde Mursten, Taarnet nedbrødes undt. det nederste Parti, der
inddroges i Kirken, og der opfortes et nyt (50 Al.) mod V., af røde Mursten, med
højt, ottekantet Spir; Taarnrummet blev Forhal. Udskaaren Altertavle, med Maleri
(den korsfæstede), og Prædikestol fra senere Renæssancetid. Granitdøbefont med
Dobbeltløver. Orgel fra 1897 paa et Pulpitur i Kirkens Vestende.
Frijsendal oprettedes omtr. 1704 af Byerne Njær (1479: Nerstorp) og Terp (i alt 12
Gaarde) af Grev N. Frijs. Kun den Gaard i Njær, som er Præstegaard, blev tilbage.
Nj'cer (Nerdæ) udgjorde tidligere et eget Sogn, som nævnes 1479; dets Kirke
nævnes 1524. Hvornaar Kirken blev nedbrudt, vides ikke. I Præstegaardens Have,
den gamle Kirkegaard, findes stadig Menneskeknogler.
Chrf. Lauridsen (Udson) skrev sig 1580 til Havrum. I Havrum Skov findes en
Borgplads „Gaardstedet"- . — Ved Havrum er der fredlyst en Gravhøj, Brunebjærg-'^
Sall Sogn, Anneks til Havrum, omgives af dette og Torso Sogn samt
Aarhus Amt (Gjern Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 4^4 Mil S. 0.
for Viborg, 3^4 Mil S. S. V. for Randers og 3 Mil 0. for Silkeborg. De
højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle lerede.
Sall Skov, Kildcdal Skov. Paa Sydgrænsen løber Tulstrup Mollebæk, der
løber i Søbygaard »S>, omtr. 150 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Sognet.
Langaa-Silkeborg Banen (under Bygning) gaar gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2384 Td. Ld. , hvoraf 1164 besaaede (deraf med Rug
260, Byg 236, Havre 452, Blands. til Modenh 16, Grøntf. 56, Kartofler 22, andre
Rodfr. 120), Afgræsning 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397, Have 16, Skov 122,
Moser 87, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 10, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreatur-
hold 1898: 198 Heste, 740 Stkr. Homkv. (deraf 509 Køer), 399 Faar, 426 Svin og
69 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 157 Td.; 33 Selv-
ejergd. med 127, 1 Fæstegd. med 5, 79 Huse med 21 Td. Hrtk., 26 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1^01 : 704 (1801: 327, 1840: 376, 1860: 551, 1890: 738),
boede 1890 i 134 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh.,
407 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 148 af Industri, 16 af Handel, 101 af forsk. Dag-
lejervirks., 33 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sali m^å Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1892),
Sparekasse (opr. i-^g 1886; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 13,035 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 53 1 Kr., Antal af Konti 240), Kro og Kobmandshdlr. ;
Aptrtip med Fattiggaard (paa A. Mark, opr. 1886, PI. for 18 Lemmer);
Tulstrup med Vandmolle. Sallhedt , Huse. Eriksgaard\ Ladekjær, Gd.
Krager o, Gd., Sandhøj gd.
Sall S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som deite samt 5. Udskrivningskr.* 87.
Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V.. væsentlig af rode Munkesten i Munke-
skifte, fra den senere Middelalder. Sydportalen, med 2 Søjler paa hver Side og
Menneske- og Dyrefigurer samt Bladornamenter paa Fodstykker og Kapitæler, er bo-
varet; ved dens Vestside en udhugget Dyrefigur. Taarnet er i ny Tid restaur. med
780 Viborg Amt.
rundbuede Blindinger paa Gavlene. Ved en Restaur. 1873 bleve Granitkvadrene til
Dels omsatte og Taarnrummet indrettet til F'orhal, medens et Vaabenhus mod S.
nedbrodcs. Altertavle (se under Skjød K.) og Prædikestol fra Midten af 19. Aarh.
I Skibets Vestendc et Pulpitur med Orgel fra 1893.
I Sognet har ligget en Hovedgaard Tidstrup, der 1433 ejedes af Ebbe Henriksen
(Udson) og 1537 af hans Ætling Laurids Simonsen (Udson), 1546 dennes Søn Ebbe
Lauridsen og 1611 sidstnævntes Søn Laurids Ebbesen, der 1625 skødede den til
sin Fætters Datter Maren Kruse, Erik Krabbes. Siden tilhørte den Oluf Parsberg og
kom derpaa til Grev Friis, der 1672 lagde dens Jorder under Frijsenborg. — I Sognet
laa 1348 en Gaard Helbæk. — En Adelsmand Las Nielsen skrev sig 1453 „i Aptrup^ .
Sall havde tidligere Torsø til Anneks, indtil Torsø fra ^^/^ 1673 blev lagt til
Vejerslev og Sall til Hammel. Gjern Hrd.; ved Reskr. af ^\^ 1802 blev Sall, fra
1812, Anneks til Havrum.
Skjed Sogn, Anneks til Lyngaa Sogn, Sabro Hrd., Aarhus Amt, om-
gives af dette Amt (Sabro og Gjern Hrd.), Havrum og Granslev Sogne.
Kirken, midt i Sognet, ligger 4^/^ Mil 0. S. 0. for Viborg og 2V2 S. S. V.
for Randers. De højtliggende, særlig mod N. og V. bakkede Jorder ere
dels lerede, dels sandmuldede. Kvolbæk Skov, Torup Skov og Bodtoft
Skov. Paa Vestgrænsen løber Granslev Aa.
Fladeindholdet 1896: 3067 Td. Ld., hvoraf 1375 besaaede (deraf med Rug
190, Byg 237, Havre 592, Blandsæd til Modenhed 46, Grøntf. 57, Kartofler 16, andre
Rodfrugter 232) , Afgræsning 744, Høslæt, Brak, Eng m. m. 503, Have 20, Skov
287, ubevokset 4, Moser 26, Kær og Fælleder 14, Heder 22, Veje og Byggegr. 67,
Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 904 Stkr. Hornkv. (deraf
625 Køer), 411 Faar, 591 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 192 Td.; 35 Selvejergaarde med 171, 1 Fæstegd. med 2,
67 Huse med 15 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^1: 629
<1801: 321, 1840: 351, 1860: 492, 1890: 684), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 414 af Jordbr., 6 af Gartneri, 107
af Industri, 1 1 af Handel, 1 1 1 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 2 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjød med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1898); Brundt\ Kvolbæk. Lindgaarde \ Torup, Gde. Kirkeskov, Huse.
Sølvsten, Gd., med Skole. Glæsborg, 2 Gde. Rottenborg, Od.; Gejlund,
Gd. ; Helstrupy Gd. med Skovfogedbolig; Loptrup, Gd. med Mølle; Has-
agergd.
Skjød S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks
Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 96. Lægd. Kirken
tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V. Norddoren spores. I den senere
Middelalder er Kirken udvidet mod V., vistnok med et Taarn, af Mursten, hvis øvre
Del senere er nedbrudt til Skibets Højde. Ved en Restauration 1870-71 blev bl. a. et
nyt Taarn opf., med 4 Kamgavle og firsidet Spir, samt Underrum til Forhal, og
samtidig nedbrødes et Vaabenhus (af Bindingsværk) mod S. Den rigt udskaarne Alter-
tavle i Barokstil, skænket af Laur. Ebbesen (Udson), er flyttet hertil fra Sall Kirke.
Prædikestol i Renæssancestil fra 1595. Granitdobefont med Lovefigurer. Et Malm-
dobefad, med lat. Indskr. og Aarst. 1477, er forsvundet.
Lars Jensen i /Jelstrup nævnes 1455, Joh. Pors i H. 1473.
I Skjød By har der været en hellig Kilde, St. Heins Kilde.
ånders Amt, omtr. midt paa Jyllands Øst-
kyst, begrænses mod N. af Aalborg Amt
(Hindsted Hrd.), fra hvilket det for storste
Delen skilles ved Mariager Fjord, mod V.
af Viborg Amt (Rinds, Norlyng, Sonderlyng, Middelsom og Hovlbjærg Hrdr.),
fra hvilket det for en stor Del skilles ved Skals Aa og noget af Gudenaa,
mod S. V. af Aarhus Amt (Sabro, V.-Lisbjærg og Hasle Hrdr.) og mod 0.
af Kattegat. M. H. t. Overfladen kan Amtet væsentlig deles i 3 Afsnit:
^) Partiet mellem Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord ; det er i den
vestl. Del temmelig højtliggende og stærkt bakket (Hohoj, 352 F., 1 10,5 M.)
og sænker sig mod 0. til det lave Kystland; af de smaa Vandlob, der
lebe lil alle Sider, er Kastbjærg Aa (til Mariager Fjord) det storste.
2) Fortsættelsen af Midtjyllands Højdeparti mellem Randers Fjord og Aarhus
Bugt, et til dels stærkt bakket Terræn, hojest mod V. og S. V. (Lysned,
417 F.» 131 M.) med stærkt indskaarne Aadale mellem Bakkerne; dot storste
Vandlob er Alling Aa (til Randers Fjord). *) Djursland, den mellem Randers
782 Randers Amt.
Fjord og Aarhus Bugt udskydende Halvø, i hvis forgrenede Sydkyst Æbel-
toft- og Begtrup Vig, skilte ved Helgenæs, og Kalø Vig skære sig ind;
Djursland har kun ringe Højder, imellem hvilke store Lavninger —
størst er den, hvori den udtørrede Sø Kolindsund ligger, og hvori Gren
Aa flyder — , naar undtages ved Nordkysten (Høgebjærg, 236 F., 74 M.)
og især mod S. omkring Kalø Vig (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102 M.) og paa
Mols (Agri Bavnehøj, 438 F., 137 M., og EUemandsbjærg, 314 F., 98,5 M-)-
Øen Anholt hører til Amtet. Hvad Jordbundsforholdene angaar, er der hyppig
Afveksling mellem frugtbare og magre Strøg, ofte med ret bratte Overgange.
I det hele har den vestl. Del bedre Jorder end den østl. ; af de magre
Sandjorder og Heder findes de fleste langs Mariager Fjord og Kattegat;
en Del af Jorderne ere kalkholdige. Ved Matr. gik der gnmstl. 17 Td.
Ld. paa 1 Td. Hrtk. (588 Td. H. paa 1 \J Mil, svarende til Takst 11,5);
i gnmstl. Frugtbarhed er det det bedste af de jydske Amter. For øvrigt
menes, at Amtet (ligesom Maribo Amt) boniteredes vel højt.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 44,06 0^11 (2426
□ Km.); af de jydske Amter er kun Thisted og Vejle mindre. Af det
samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,79 Q ^^il (^^,5 D Km.). Det
opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandareal (1900 Td. Ld.) ikke er
medregnet, opgjordes ^^/^ 1896 til 437,891 Td. Ld. (omtr. 240,840 Hekt.).
Heraf var besaaet Fladeindhold 161,090 (deraf med Hvede 2460,
Rug 36,703, Byg 30,200 — aldeles overvejende 2-radet — , Havre 63,385 —
mest hvid Havre — , Blandsæd til Modenhed 7349, Boghvede 1032, Bælgsæd
320, Spergel 492, Frøavl 1127, Kartofler 5336, Gulerødder 320, Foderroer
9637, Grøntfoder 2603, Havesager m. m. 126); der henlaa til Brak 34,379,
til Høslæt 17,923 og Afgræsning 103,340; Engarealet var 32,972, Flade-
indholdet af Have var 3009, af Skov 26,267 bevoksede og 137 7 ube-
voksede Arealer, Tørvemoser 787 7, Kær og Fælleder 14,185, Hegn 321,
Byggegrunde, Veje osv. 8733 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var
der Heder med 19,188, Flyvesand og Klit 4283, Stenmarker og For-
strande 197 7 og af Vandareal uden for Søplanen 970 Td. Ld. Kornarealet
udgør her, som i de to andre østjydske Amter, forh. set en langt større
Del — om end noget mindre end i disse — af det saml. Areal end i de
andre jydske Amter, og Brakarealet er derfor ogsaa forholdsv. større i Østjyl-
land. Havren indtager det største Areal; men saavel denne som Rugen
udgør inden for Kornarealet en mindre Andel her og i de andre østjydske
Amter end i Jyllands øvrige Amter; til Gengæld er saa Dyrkningen af
Hvede og navnlig af Byg langt mere udbredt i disse; efter Aarhus har
Randers Amt det største Areal udlagt til Byg i Jylland. Kartoffelavlen er
vel mere udbredt her end i Vejle og Aarhus Amter, men staar langt til-
bage for det øvrige Jyli., hvorimod Arealet til Foderroer forh. set er en
Del større i Østjyll. Boghvedearcalet er ret betydeligt; dog spiller navnlig
Randers Amt. 783
Frøavl en stor Rolle i dette Amt, og der anvendes hertil et større Areal
end i noget andet af Landets Amter. Agermarkens Græsarealer indtage et
meget betydeligt Areal, og Engarealet er ogsaa forh. set ret stort og navn-
lig langt større end i Aarhus og Vejle Amter. Skovarealet er meget bety-
deligt som i Østjylland overhovedet, medens paa den anden Side Moser,
Kær og Fælleder forefindes i langt mindre Udstrækning end ellers i Jyll.
De væsentlig ubenyttede Arealer ere naturligvis ogsaa mindre , og dette
Amt har det mindste Hedeareal af Jyllands Amter, men dog henimod 2
□ Mil. Flyvesandsarealet er forholdsvis større.
Af Husdyr fandtes ^^|^ 1898: 30,583 Heste, 109,862 Stkr. Hornkvæg
(deraf 64,730 Malkekøer), 98,942 Faar, 52,852 Svin, 2849 Geder og
2843 Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 29,3 ^'^^^^- ^^-j ^^^
største Værdi inden for de jydske Amter efter Aarhus Amt. Sættes Vær-
dien i Forhold til Folketallet, staar det øverst, i Forhold til Arealet staar
kun Aarhus Amt højere; derimod staar Amtet langt nede i Rækken, naar
man bruger Hartkornet som Maalestok — kun Thisted og Vejle Amter
staa da med lavere Tal. Den store Værdi af Husdyrbestanden skyldes
navnlig det store Antal Heste — flere end i noget andet Amt i Landet — ,
hvor navnlig de yngste Aldersklasser ere talrigt til Stede, hvilket tyder paa
stærkt Tillæg som Salgsvare, men ogsaa Hornkvæget er meget talrigt; her
har vel foruden Aarhus ogsaa Aalborg, Hjørring og Ringkjobing Amter
flere, men Værdien er dog langt større i Randers A. end i disse tre. Svine-
holdet er ikke særlig stort (kun mindre i Ribe og Thisted Amt.), medens
Faareholdet er langt større end i de andre østjydske Amter. Svineholdet
har været i stærk Opgang i den senere Tid; Fremgangen for Hestene var
ogsaa betydelig, men for Faarene er der stærk Tilbagegang. Af bedæk-
kende Handyr høre de fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen
er Hønseholdet ret udbredt og i stærk Stigning; der fandtes i 1898: 408,5 12
Høns, 2545 Kalkuner, 29,876 Ænder og 6400 Gæs. Antallet af Bistader
var 5872.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var Vi
1900: 24,865 (halv. Skovsk. 83); deraf var Købstædernes 497. Land-
distrikternes Hrtk. fordelte sig Vi 1895 saaledes, at der fandtes 139 større
Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 3571 Td., 4821 Bonder-
gaarde (1-12 Td. H.) med 18,741 Td., 8561 Huse (under 1 Td. H.)
med 1886 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 170 Td. End-
videre var der 2506 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare
4714 med 21,250 Td. H. Selvejergaarde, 103 med 496 Td. H.
Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 9 med 44 Td. H.
Arvefæstegaarde uden denne Ret og 134 med 522 Td.H. alm. Fæstegaarde
paa Livstid. Af samtlige Huse vare 9443 med 1744 Td. H. Selvejer- og
Arvcfæstchuse, hvoraf 1465 jordløse; af Fæste- og Lejehuse
784 Randers Amt.
fandtes 1624 med 142 Td. H., deraf 1041 jordlose. Det samlede Antal
Gaardbrug er ret betydeligt, og de findes navnlig i Klasserne med det større
Hartkornstilliggende; deler man saaledes Gaardene i to Klasser paa over og
under 4 Td. H., er dette det jydske Amt, der har flest Gaarde paa over 4
Td. H., medens paa den anden Side de smaa Gaarde udgøre et langt mindre
Antal end i de andre Amter (bortset fra Thisted A.), hvilket selvfølgelig
hænger sammen med den høje Bonitering. Bevægelsen fortsætter sig for
saa vidt nedad, som det ogsaa er det Amt, der absolut set har det
mindste Antal Huse paa 74 ^il 1 Td. H. ; af de smaa Huse med Jord (indtil
^4 Td.) har Amtet derimod mange og staar kun tilbage for Aarhus A.
Antallet af jordlose Huse er ogsaa stort. M. H. t. Besiddelscsmaaden er
Selveje det almindeligste; af Arvefæstegaarde er der ikke mange, dog har
kun Viborg A. flere; alm. Fæstegaarde er der lidt flere af, kun Aalborg
A. har flere. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje overvejende; af Husene
med Jord er saaledes kun c. 600 i Fæste og Leje, omtr. som i Aalborg
A.; af de jordlose Huse er derimod 7io undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var V2 1^01: 118,679 (1801: 49,858, 1840: 66,187,
1860: 85,763, 1890: 110,444), hvoraf Købstæderne 28,854 og Landdi-
strikterne 89,825. M. H. t, til Befolkningstætheden staar det tilbage for de
to andre østjydske Amter, men over alle Jyllands andre Amter. Paa 1 □
Mil kom der i 1901 : 2693 Mennesker (48,9i paa 1 Q Km.). Inddeler man
Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke
alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig,
at i 1890 levede 6410 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillings-
mænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 53,025 hørte til Jordbrugernes
Klasse, 546 til Gartnernes, 1342 til Fiskernes, 24,056 til Haandværk og
Industri, 6963 til de handlendes, 415 til de søfarendes; der var 11,727»
som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejer virk-
somhed", 3736 levede af deres Midler, og 2224 vare under Fattigvæsenet.
Landbruget er selvfølgelig Hovederhvervet, men tæller dog en forh. mindre
Del af Befolkningen end i Nord- og Vestjylland; til Gengæld leve flere af
Haandværk og Handel, men dog færre end i Vejle og Aarhus Amter;
dette skyldes Østjyllands store Byer. Fiskeri spiller nogen Rolle som Er-
hverv, Søfarten en meget lille.
Amtskommunens finansi elle Forhold i Aaret ^l^[S99-^^l^\900.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 280,270 —
1 1,50 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Købstæderne 2049, Indtægt af Aktiver 8597,
Tilskud fra andre Komm. til Fællesanliggendcr 6973; af Udgiftsposterne
vare de væsentligste: Vejvæsen 91,069, Medicinalvæsen 77,117, Justits-,
Politi- og Fattigvæsen 74,440, Amtsskolcfond 26,S04, Dyrlægevæsen 5013,
Regulering af Vandlob 7896, Amtsraadet 4742, Bidrag til Sogne til Perso-
ners Ophold paa Abnormanst., Kysthospitalet og Prof. Finsens Lysinstitut
Randers Amt. 785
6095 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede ^^/g 1900 i Panteoblig. og Kapitaler
354,802, og faste Ejendomme til Værdi af 317,000 Kr. , men skyldte
361,168 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes
Oplæring 2353, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold 6100, andre
Sygeudgifter 1274 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra ^4 pCt. Afgiften-
1070, Bøder 729, i Henh. til Plak. 1845 878, Indtægt af Aktiver 2579-
samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 6000 Kr. Amtsfattigkassen ejede
'Vs 1900: 56,584 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til
samlet Beløb af 13,691 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle For-
hold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekom-^
munerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter ud-
gjorde i 1899: paa Hartkornet 499,461 (gnmstl. c. I9V2 Kr. pr. Td. H.),
paa Formue og Lejlighed 238,008, Ligning paa Menigheden 1270; Ind-
tægt af Aktiver 21,516, Afgifter efter Næringsloven 31,805; desuden ud-
rededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 43,306
Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 224,299, Skolevæsen
275,610, Alderdomsunderst. 191,619 — s. A. modtoges 94,090 i Statstil-
skud ; — , Vejvæsen 86,823, Udgift ved Sogneraadene 11,449, Bidrag til
Jærnbaneanlæg 38,550. Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler
483,667 Kr., i faste Ejendomme 3,025,563 og skyldte 1,582,966 Kr. bort.
Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 128,662
Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar Amtets Paaligning paa Hart-
kornet (til Amt og Sogne) lidt under Jyllands som Gnmst. — kun Aarhus
Kreds og Ringkjøbing Amt have lavere Beløb — , ligesom Formue- og Lejlig-
hedsskatten udregnet pr. Td. H. er langt lavere end Landsdelens Gnmst.
og overhovedet den laveste i noget jydsk Amt. Det saml. Skattepaalæg
bliver derfor ogsaa i Forhold til Hrtk. det laveste af de jydske Amter,
men i Forhold til det produktive Areal er det højt og overgaas kun af
Aarhus Kreds og Thisted Amt; ogsaa i Forhold til Høstværdien ere Skat-
terne højere end i noget andet af Amterne i Jylland.
Amtet bestaar af Købstæderne: Randers^ Hobro, Mariager^ Grenaa og
Æbeltoft og Herrederne: Onsild^ Gjerlev, Nørhald, Sløvring ^ Gallen,
Rougsø, Sønderhald, Nørre, Sønder, Mols og Øsler-Lishjærg.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 74 Sognekommuner.
Amtet udgør sammen med gamle Aarhus Amt og en Del af Viborg
Amt 9. Landstingskreds, og har 6 Folketingskredse.
1 gejstlig Henseende horer Amtet under Aarhus Stift og omfatter
4 Provstier: 1) Nørhald; Gjerlev og Onsild, 2) Støvring og Galten, 3)
Rougsø, Sonderhald og Nørre og 4) O.-Lisbjærg, Mols og Sonder flerredor.
1 jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 5 Købstads-
jurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: 1) Gjerlev og Onsild Her-
Trap: Danmark, 3. LMg. IV. 60
786
Randers Amt.
reders, -) Norhald, Støvring og Galten Herreders, 3) Rougsø, Sønderhald
og Østcr-Lisbjærg Herreders, 4) Norre- og en Del af Sønder Herreds og
5) Mols og en Del af Sønder Herreds.
Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Aarhus Stifts-
fysikat; der er 8 Lægedistrikter: 1) Randers, 2) Hobro, 3) Mari-
ager, 4) Grenaa, 5) Æbeltoft, 6) Hornslet, 7) Ørsted og 8) Anholt. M.
H. t. Oppeborselen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter:
Randers og Æbeltoft. Amtet har for Tiden 9 Branddirektorater: 5
for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Onsild Hrd., et for
Støvring, Nørhald, Gjerlev, Galten, Rougsø og Sønderhald Hrd., et for
^SflÉS^£^5^^3^?^^^^>t:^^Sig^^
Storegade Nr. 13 i Randers („Niels Ebbesens Gaard").
Nørre- og en Del af Sønder Hrd. og et for Mols og en Del af Sonder
Hrd.); Ø.-Lisbjærg Hrd. horer til Aarhus Branddirektorat.
Randers Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Ommersysscl (Onsild, Gjerlev,
Stovring og Xorhald Hrd.) og Aabosyssel (Galten, Sonderhald — med Rougso, som
forst opstod senere — , Norre, Sonder, Mols og Ø.-Lisbjærg Hrd.). Fra 1660 borte
det til Dronninghorg Amt (de vestl. Herreder) og Kalø Affil (de ostl.), indtil Ran-
ders Amt oprettedes ved Res. af *!^ 1793; se i ovrigt under de enkelte Herreder.
Litt.: 7- ^' ^^(i^J, R- Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningssclsk., Kbh.
1827. — y. />'. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm., L del sydostl. Jyll.,
Kbh. 1800.
Randers
oo 32'
ånders
Købstad
ligger i
Støvring
Hrd. un-
der 56<>
n. Br. 02r
7mv9°°
39,,,- V. L.
for Kbh. (beregn, for
St. Mortens Kirke-
taarns Spids). Byen
ligger smukt ved
Gudenaas nordl.Bred
og ved dens Udmun-
ding i Randers Fjord
(se S. 812), dels
paa et lavt Terræn
ved Aaen, der her danner en
Del Holme, dels paa en jævn
Skraaning af det N, for Byen
lejrede Bakkedrag Flinte-
bjærg (191 F., 60 M., Hvilhøj er 202
F., 65 M.), omgiven dels af Enge mod
V. og 0. langs Aaen og Fjorden, dels af
en Krans afSkovplantningerpaaSkraa-
ningen af Bakkedraget. Det højeste
Punkt i Byen er paa Vejen ved dens
Nordgrænse, 120,8 ^-y 38 M.; ved
St. Mortens Kirke er der 18,8 ^•'
5,9 M. Afstanden fra Aarhus eromtr.
4V2» fra Viborg 5, fra Hobro 3^4
Mil (ad Jærnbanen henh. 7,g3 Mil,
59 Km., 7,Qj Mil, 53 Km., 4,^2 Mil,
3 1 Km.) og fra Mariager 2'^l_^ Mil.
Byens stoiste Udstrækning er fra V.
til O. omtr. 2800 AL, fra N. til
S. 2600 AI. Naar undtages Hoved-
gaderne, ere Gaderne i Byens gamle
Del for største Delen snævre og krumme; mange Gader i de nye Kvarterer mod
0. og især mod N. V. (Slyngborgkvarteret) ere stejle. Husene ere for det
meste anselige, i flere Stokv., ikke alene i de nyere Dele, men ogsaa i den
gamle By, hvor de ældre Bygninger mere og mere vige Fladsen for nymodens
høje Huse. Dog er der endnu bevaret en Del gamle Bindingsværkshuse og
Kobmandsgaardc. Hovedgaderne ere: Søndergade, der begynder ved Havne-
50'
788 : Randers Amt.
pladsen og fortsættes i Storegade og Middelgade, hvorefter den forgrener sig
mod N. V. i Kirkestræde og Vestergade, som forer ud forbi Jærnbanegaarden
og udmunder i Landevejen til Viborg, og mod N. i Torvegade, der gaar
til Raadhustorvet, fortsættes i Nørregade og under Navn af Adelgade fører
ud til Landevejene til Hobro og Mariager; fra Storegade udgaar mod
N. Brodregade, der støder til den mod 0. gaaende Slotsgade, fortsat i
Østergade, som udmunder i Landevejen til Udbyhoj. Fra Havnepladsen
fører mod S. over Aaen Sønderbro, delt i to Dele ved en af Holmene
i Aaen: den indre, forhen en Vindebro, den ydre („Christian IX's Bro"),
en 1865 anlagt Hængebro; herfra fortsættes Vejen gennem Strømine?i (Vorup
og Kristrup S.)> en Slags Forstad til Randers, ud til Landevejen til Aarhus.
' Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 196 Td. Ld., Markjor-
derne 3402 Td. Ld. Byen havde Marts 1901 82 Gader og Stræder
og 5 Torve. Husenes Antal var i Marts 1901 1201, hvoraf 809 paa
Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved
Opgørelsen 1896 2598Td. Ld.; deraf vare besaaede 888, Afgræsn. 520,
Høslæt, Eng, Brak 620, Fælleder 156, Have 126, Skov 45, Veje og
Byggegr. 234 Td. Hartk. var Vi 1895 274 Td. (deraf 8 inddragne under
Købstadsgrunden); heraf hørte 195 under 76 Gaarde og 7 I under 372 Huse;
23 Gaarde og 79 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Markjorderne
bestaa af 3 Hoveddele: 1) Ejendomsvangene (Østervang, Vestervang, Vester-
Nyvang, Udenvang, Vesterkjær, m. m.); 2) Voldum Mark, o: Jorder, der
før laa til de nu forsvundne Byer Vallev, Stistrup og Hygind, hvilke Jorder,
efter at have hørt til Frue Kirke og Kloster og senere til Mariager Kloster,
1554 bortarvefæstedes til Randers, som købte dem 1740; og 3) den gamle
Fædrift, som til 2. Halvdel af 18. Aarh. alene benyttedes til Græsning.
Paa Markjorderne, som ifl. Reskr. af ^^ii 1847 for en stor Del ere udskif-
tede til Byens Grundejere, ligge et stort Antal Huse, nogle mindre Gaarde
og en større Gaard Langevang (omtr. 18 Td. H.) samt Epidemihuset,
Randers Damprebslaaeri, en Klædefabrik m. m.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var ^3 1901 22,463,566
Kr. (Antal af Forsikringer 1201).
Til Randers St. Mortens Sogn hører S t. Mortens østre Landdistrikt,
der har Fattigvæsen fælles med Købstaden; se om dette Støvring Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
St. Mortens Kirke nævnes allerede 1346; men af den dav. Kirke,
mulig en langt mindre Granitkirke, er nu intet tilbage. Den nuv. Kirke,
der staar paa den ældres Plads, er i sine oprindl. Partier opf. i gotisk Stil
i sidste Halvdel af 15. og Beg. af 16. Aarh. og er bygget af store, røde
Mursten (i Koret dog iblandet med gule) i Munkeskifte paa Granitsokkel,
hvis Sten mulig til Dels have hort til den ældre Kirke. Kirken, der over-
alt er hvælvet , bestaar af Midtskib og to lavere Sideskibe, et ligeledes
lavere Kor med tresidet Afslutn. mod 0., Taarn mod V. og en i Hojde
med Midtskibet opf. Tilbygning, St. Hans* Kapel, ved den ostl. Ende af
Midtskibet mod S., samt et Sakristi ved Korets Nordside. Ved den østl.
Ende af det nordl. Sideskib er der en muret, oprindl. Vindeltrappe, der
danner Adgang til Rummet over dettes og Midtskibets Hvælvinger. Ved
Tm/> R'.K-H-rr fe/jt
rtrt/A- /iMy-/*i-
,K^
/ANG
KRUOTHUSl
-V-r^-
-. . KØ/E
(i
VOR
C'<//'^ oT r/u/i^
Tf^ ^.-JLyy^f^ -^"^F**-'-;*.-/ /!•«»>».-•■
E A I^ D E R S
Randers.
789
Korets Nordside maa der vistnok oprindl. tiave ligget et Sakristi; den
rundbuede Dor ind til Koret ses endnu. For omtr. 130 Aar siden stod
her en grundmuret, hvælvet Udbygning, der efter Reform, vistnok brugtes
til Oplag for Kirkens Vin, og som har været Materialhus; i Slutn. af 18.
Aarh. blev den aflost af det saakaldte „Kalkhus", hvori ogsaa Blypladerne
til Kirkens Tage stobtes. Dette nedbrødes 1850, da det nuv. Sakristi,
af smaa rode Mursten, opførtes (1882 indrettet til Varmeapparat). Taarnet,
over Højkirkens vestligste Hvælvingsfag, med løgformet Kuppel og gennem-
brudt Spir (76 Al. højt), er først opf. 1795-97 (Bygmester Chr. Mørup);
dog har der i sin Tid været et Klokkehus, der synes at have staaet ved
Korets Nordside (i et Dokum. fra 1496 nævnes Vor Frue Alter i Taarnet
paa den nørre Side af Kirken; endnu 1625 nævnes Taarnet; af Kirkens
''■■'S-:.,^^WW^
St. Mortens Kirke.
Regnskabsbog fra 1634 — i Provinsarkivet i Vib. — ses, at Mester Hans
fik 9 Mark for at have flyttet Østgavlen ind og nedtaget et lille Klokkehus).
Kirkens Størrelse er meget anselig. Dens indv. Længde er 84 Al., deraf
Koret 32V4, Bredden 31V2 Al., nemlig Midtskibet 1 1 og hvert af Sideskibene
omtr. 7^4 Al., medens Resten optages af de omtr. 3 Al. brede, ottekantede
Piller, der bære Hojkirkens Mure. Koret er 1 1 ^'4 Al. bredi; St. Hans'
Kapel, hvis Sydgavl springer omtr. 372 Al. frem foran det sydl. Sideskib
(det nordl. Sideskib fortsættes derimod i hele Midtskibets Længde), er omtr.
10^/4 Al. i Kvadrat. Hojkirkens 5 Hvælvinger (den vestl. skjules af Orgol-
fa^aden) hæve sig 30 Al. over Flisegulvet, ligesom St. Hans' Kapels smukke
Stjernehvælv.; Korets 3 Hvælvinger eie 19 Al., det sydl. Sideskibs 4 Hvæl-
vinger 14 Al. og det nordl. Sideskibs 5 Hvælvinger 12 Al. hoje.
*At Kirken paa det nojeste har været knyttet til Byens Helligaandshus
(se S. Kl 5), til hvilket den i øvrigt blev skænket 1489 af Kong Hans,
ses endnu tydeligt paa det nordl. Sideskibs Fa9ade i Tryklejerne for Hvæl-
790
Randers Amt.
vingerne i den Omgang, der var paatænkt som Forbindelse mellem Hellig-
aandshuset og Kirken, men som aldrig kom i Stand (godtgjort ved Ud-
gravninger, i det mindste hvad den Floj angaar, der skulde strække sig
langs Kirken). Hele Kirkens Bygning kan desuden først forstaas, naar den
tænkes sammenbygget med en saadan Omgang. Da der intet L^'s kunde
komme gennem det nordl. Sideskibs Ydermur, som skulde dækkes af den
paatænkte Omgang, gjorde man, for at bode derpaa, fra først af det sydl.
Sideskib langt høj-
W&W3^~~^ .
ere og gav det for-
holdsvis store Vin-
duer; de nuv. mod
N. ere udhuggede
langt senere, og kun
deres øverste, spids-
buede Del er det op-
rindelige Murværk.
Endnu 1609 (i „Ran-
ders Byes W^ilckor
og Artikler") hedder
det: „den hellige
Aands Kirke , som
kaldes St. Mortens
Kirke". Koret er,
ifl. en Indskrift i Mi-
nuskier paa den østl.
Hvælv, over Alteret,
opf. 1494 af Hellig-
aandsklosterets Pri-
or J., o: Jens Mathie-
sen. At Kirken saa-
ledes for en stor
Del er opf. i Kong
Hans' Tid, bestyr-
kes ved en anden
Indskrift paa Hvæl-
vingen i St. Hans'
Kapel, der siger, at
Kongen „har grund-
lagt dette Sted" (ifl.
Resen skal der un-
der Indskriften have
~/^pr:^::g-^
Kirkens Hovedindgang fra Vest.
staaet Aarst. 1522). Paa Hvælvingskapperne ses 3 Vaabener med Nav-
nene: „Jens Nielsen til Ristrup, Væbner", og „Oluf Jens (o: Friis), Væbner,
Lensmand til Kalo" — det 3. Navn, Otte „Philposzen" (Boistrup) til Tvedegd.,
er borte; se Kirkeh. Saml. 4 R. VI S. 13 — , vistnok Adelsmænd, der
have været behjælpelige ved Kirkens Opforelse; Dekorationen blev genfundcn
1869-70 og atter opfrisket. Kapellet er vistnok det sidst tilbyggede Parti ;
i alt Fald er der Tegn paa, at det ikke har hort med til den oprindl. Plan.
Paa Reformationstidcn er Kirken gaaet over til Byen. I 1529 blev den
anvist de ældre Menigheder til Vor Frue og St. Laurcntii Kirker (se S. 815)
St. Mortens Kirkes Indre 1893.
792 Randers Amt.
til Sognekirke, og 1542 tilsagde Chr. III Borgmester, Raad og Menighed
at maatte beholde til evig Tid „den Helligaandskirke og Koret i Randers"
til Sognekirke for Byen.
Kirken havde oprindl. 3 Hovedindgange, i V., S. og N. Den første,
der 1700 kaldes „Ligporten" og da kun benyttedes ved Ligs Indførelse i
Kirken, har en 1700 forfærdiget Port med interressant Billedskærerarbejde.
Den anden, i 2. Hvælvingsfag fra V., blev tilmuret 1827 (den med godt
Billedskærerarbejde dækkede Dør, fra 1688, skænket af H. J. Coep og Hustru,
findes nu i Randers Museum); den tredje forte fra den paatænkte Omgang
til det nordl. Sideskib (tilmuret 1869). Alle Vinduer have en karakteristisk
Hulliste (som i Korsarmene paa Aarhus Domkirke, i Taarnet i Assens Kirke,
i Aalso Kirke og i Vaabenhuset i Glenstrup). Højkirken og Sideskibene
have en Gesims med flade Buer, der bæres af Konsoller. Koret har en
langt simplere Gesims, hvilket sammen med andre Kendetegn synes at tyde
paa, at man oprindl. har tænkt paa at gøre Koret højere, end det er.
Gavlene prydes af Kamme. Murene støttes af Stræbepiller undtagen det
nordl. Sideskibs, hvor Omgangen skulde være. I det Indre aabne sig ind
til Sideskibene store Spidsbuer, der ere højest paa Sydsiden, hvor der over
Buerne ses slanke, spidsbuede Blindinger, der altid have været lukkede,
medens de langt lavere, tilsvarende mod N. oprindl. have været aabne ind
til Sideskibets Rum over Hvælvingerne. Foran disse Aabninger synes der
i Renæssancetiden til Dels at have været anbragt Pulpiturer, som senere
ere fjernede. Oven over Aabningerne findes en Række lavere Vinduer
under Højkirkens Hvælvinger. Den Spidsbue, der fører ind til Kirkens
smukkeste Parti, St. Hans' Kapel, er langt højere end Buerne til Sideskibene.
Den brede Spidsbue ind til Koret ligesom Gavlmuren over denne og Højkir-
kens Hvælvinger ere fra 1634, idet disse sidste styrtede ned ^^/^j 1632
og genopførtes af Bygmester Jørgen Schøffel fra Kbh. (i ovenn. Regnskab
fra 1634 omtales disse Arbejder); til Minde om Restaurationen er ov^r
Korbuen malet Chr. IV's og Dronn. Anna Cathrines Vaabener med R. F. P.
(Valgsproget) og Aarst. 1634 (under neden disse Vaabn. lod P. v. Spreckel-
sen 1687 male sit Vaaben, da han havde ladet Kirken kalke). Paa Korets
Sydside laa i sin Tid Eske Brocks (senere det Scheelske) Kapel, der vist-
nok opførtes 1627, men snart efter nedbrødes for at give Plads for et
større, der opførtes foran det midterste af Korets 3 Vinduer efter 1640
af J. Schøffel af gotlandske Sten i Renæssancestil; det havde Spir; ud-
vendig var det prydet med Apostlene i to Rækker og en sort poleret
Sten med Gravskrift i forgyldte Bogstaver; det var hvælvet og havde en
underjordisk Gravhvælving. I Kapellet var der et Epitafium over Eske
Brock, t 1625, og Hustru Christence Viffert, f 1624, med deres udhuggede
Billeder. Af andre, der have hvilet i Kapellet, nævnes Tyge Brahe til
Tostrup, t 1640, med Hustru, og Oberst Frands Brockenhuus til Overgd.,
t 1660, med Hustru. Kapellet blev nedbrudt 1801-2, og Kisterne nedsæn-
kedes i Jorden. En lille Stentavle paa Korets Sydmur, opsat 1807, minder
om Kapellet. Af større Restaurationer ved Kirken nævnes, foruden den i
1634, en i 1699, da de fleste af Tegltagene erstattedes med Blytage, en
i 1826-28, da bl. a. Korets Tagrejsning sænkedes. Gulvene omlagdes
og et nyt Læsekammer indrettedes i det nordl. Sideskibs Østende, en i
1856, der angik Taarnet, og en i 1862, da Vinduerne istandsattes. Endelig
var der 1869-70 en indv. Reparation (kostede 16,000 Rd.), hvorved bl. a.
Randers. 793
cn Forhal i Midtskibets Vestende indrettedes, og Hvælvinger og Murværk
bleve eftersete og dekorerede (Arkitekt: F. Uldall); 1882 indlagdes V^arme-
apparat; 1887-88 restaureredes Kirken udv. (undt. Taarnet og Sakristiet),
da der opførtes et Spir paa Trappetaarnet , og Kamgavlene, der vare
forsvundne, genopførtes (Bygningsinspektør Walther med Bistand af Uldall) ;
1897 indlagdes Gas. Nu forestaar en Istandsættelse af Taarnet.
- Den anselige Altertavle, med Billedskærerarbejde og i Midtfeltet et
Maleri (Christus i Getsemane), er opsat ^^/^ 1765, skænket af Grosserer
Niels Brock (f 1802), Indfatningen forfærdiget af Svogeren Agent Simonsen.
Den katolske, pragtfulde Altertavle, der var anbragt i 1500 af Prior Jens
Mathiesen (ifl. en forlængst forsvunden lat. Indskrift paa Kormuren), solgtes
1765 og flyttedes til Hald Kirke, Nørhald Hrd. (s. d.). I øvrigt udmærker
Kirkens Inventarium sig ved rigt og godt Billedskærerarbejde i Barokstil.
Saaledes nævnes: Prædikestolen, skænket 1686 af Købmand Søren
Simonsen i Frederikshald, stafferet 1723 af Handelsmand Mikkel Justesen
Randers, Korgitteret, med massive Messingbalustrer, skænket 1685 af
Borgmester Niels Jacobsens Datter Maren (ombygget, til Dels ødelagt og
gjort lavere 1826-28), Pulpituret under Orgelet, opsat 1693 af Peter v.
Spreckelsen til Dronningborg, staff. af Jobst v. Overbeck i Hamburg, og
„Funtelukkelsen" , en Skranke i St. Hans' Kapel (oprindl. i nordl.
Sideskibs Vestende), nu Læsekammer, skænket 1695 af Handelsmand
Christen Nielsen Randers og Hustru. Orgelet, forfærdiget 1751 af ovenn.
Agent Simonsen (ombygget 1869-70 af Demant, Aarhus), har Fa9ade i
Rokokostil. Døbefonten er fra 1826 af malet Fyrretræ ; kun den øverste
Plade, af graa norsk Marmor er Levning af den gml. Font fra 1695. Det
smukke Sølvdobefad, fra 1695 (omgjort 17 71), er skænket af ovenn.
Christen Nielsen og Hustru. Af Epitafier hænge i Koret: 1) over
Borgmester Niels Jacobsen, f 1624, og Hustru, opsat 1653 (Portræt-
terne ere malede paa Mahogni 1870 af H. Siegumfeldt, til Dels efter
det tidligere Billede paa Marmor) , 2) over Borgmester Peder Lasson,
t 1618, og Hustru, 3) over Konsumptionsforv. Thom. Michelsen Bering,
t 1734, og Hustru, og 4) over Sognepræst, forhenv. Rektor, Mag. Peter
Estrup, t 1818 (af Marmor, med et Relief af Freund); i nordl. Sideskib:
5) over Borger Bendt Hansen, f 1622, og to Hustruer (med Portrætter
af dem og deres Born), 6) over Farver og Kirkeværge Niels Mortensen,
t 1746, og Hustru, og 7) over Dr. jur. Chr. Schønning, f 1673, Nicolai
Ægidiesøn, f 1696, og deres Hustru Cathrina Thomasdatter, f 1694;
i det sydl. Sideskib: 8) over Borgmester Mikkel Thygesen Hviid, f 1672,
og Hustru, t 1680, opsat 1668 (med Portrætter), 9) over Jens Poulsen
til Søbygd., t 1687, med Hustru Maren Madsdatter, f 1723, og Borg-
mester Niels Mogensen, f 1666, med Hustru Karen Madsdatter, f 1710,
opsat 1715, og 10) over Sophie Magd. Folsach, f 1794, g. m. Oberst Conr.
Bokkelman,. og Frk. E. C. Bokkelman v. Albertin (deres Kister staa i en
Gravhvælving under det sydl. Sideskib). Af mindre Mindetavler nævnes
en over Amtsforv. Jul. H. Keyl, f 1718, og Hustru (Kisterne staa under
Trappen fra nordl. Sideskib til Forstuen), en, der beretter, at Raadm.
Niels Jacobsen og Hustru i 1613 stiftede en Lordag Aftensangprædiken,
en om, at Raadm. Laur. Jacobsen 1605 gav en Lysekrone, og en fra
1627 over Hans Cremmerson og Hustru. Af de mange Ligsten,
der laa i Gulvene indtil Restaur. 1S26-2S, da Begravelserne ryddedes
794 Randers Amt.
Og Kisterne udfortes paa Kirkegaarden, ere nogle levnede, bl. a. over
Slotspræst Niels Adamsen, f 1587, med Hustru, over Raadm. Peder
Pedersen, f 15.., med Hustru, over Raadm. Mogens Mogensen Schovv,
t 1647, med to Hustruer, over Borgmester Peder Anchersen, f 1655, med
to Hustruer, over Provst Hans Dinesen Mossin, f 1711, med hans 1.
Hustru, over den ovenn. Kirkeværge Niels Mortensen, med Hustru, og over
Kirkeværge Mads Pedersen Essenbæk, f 16.., med Hustru. Ved Fornyel-
sen af Altergulvet og Anbringelsen af en ny Alterskranke 1897 fandtes
to Ligsten, nu i Kormuren, over Provst Mag. Thøger Lassen, f 1608, med
Hustru og Son, Præst Peder Thøgersen, f 1634, med Hustru, og over
Raadm. og Tolder Mogens Nielsen, f 1648, med Hustru og Datter (i Pro-
vinsarkivet i Vib. findes et Par Planer, antagelig fra 1. Halvdel af 18.
Aarh., som give Oplysn. om alle de ældre Begravelser). I Læsekamret
findes to Tavler over Præsterne ved Kirken siden Reform, og de reside-
rende Kapellaner fra Slotskirkens Nedlæggelse 1698. Kirken har 8 Malm-
lysekroner, hvoraf den ældste fra 1605, omstøbt 1641, da den ødelagdes
ved Hvælvingernes Nedstyrtning 1632, og flere af Messing. Af Kirkens
Klokker er den ældste fra 1637. En Runesten, der tidligere stod ved
Kirkens Østende, er nu i Randers Museum (se L. Wiuwier^ Danske Rune-
mindesm. II S. 245). En Kalk fra 1490 er nu i Gjerrild Kirke, Nørre
Hrd., ved Grenaa (s. d.). (Litt. : Foruden de under Byens Hist. nævnte
Værker se F. Uldall, St. M. Kirke i R., i Saml. til j. Hist. II S. 323 flg.
og i Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 191 flg., samt Artikler i Randers Amts Avis
Dec. 1894 og Jan. 1595). — Kirkegaarden omkring Kirken nedlagdes
1812; Pladsen planeredes og udlagdes til Torv.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende
Kapellaner, hvoraf den første er Præst ved Hospitalet, den anden i Vorup
Landsogn. Kirken ejede ved Udg. af 1900 30,000 Kr. i Kapitaler, en
Ager i Vestervang (aarl. Leje 60 Kr.), en aarl. Arvefæsteafgift paa 10 Td.
Byg af 2 Agre i Øster- og Nyvang, Vorup Sogns halve Kongetiende
(omtr. 200 Kr.) og et Legat paa 76 Kr.; dens Gæld var 65,816 Kr.
En anden Sognekirke, St. Peders Kirke, opføres 1901 mod N. i
Byen ved Markedspladsen og Mariagervejen, for Byens nordl. Kvarterer.
Det bliver en Korskirke i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel
med et over Midten opf. Taarn med Spir, efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt.
St. Pauls Kirke, Hj. af St. Blichersgade og Hobrovejen, er opf. af
Metodisterne 1898 (indv. ^Vi2) "^^^ Taarn og Spir (Arkit.: Jensen, Odense).
Katolsk Kirke, Ladegaardsgade, er opf. 1877-79 (indviet ^i/g 1879)
af røde Sten med Taarn og Spir (Arkit. : Sophus Petersen). Med Kirken
er forbunden en Præstebolig og en Skole. Den katolske Menighed i Ran-
ders dannedes 1867.
Katolsk-apostolisk Kirke, Soren Mollersgadc, er opf. 1894.
Missionshuset „Saron", St. Blichersgade, af rode Mursten, er opf.
1890 af Indre Mission (Arkit.: Jensen Wærum). Et Missionshus paa
Missionsvej, opf. 1872, er nu nedlagt.
Et Menighedshus, Hj. af Lille Voldgade og Søren Mollersgadc, er opf.
1895-96 af rode Mursten med glasserede Sten i gotisk Stil, for 43,000
Kr. (Arkit. : Jensen Wærum).
Synagogen, Nordregrave, er opf. 1858 efter Tegn. af Bygningsinspektor
C. G. F. Thielcmann. Jøderne, der 1803 fik Tilladelse til at holde Guds-
Randers.
795
tjeneste i Randers, havde tidligere Synagoge i en dertil 1808 indrettet
Bindingsværksbygning i Snaregade (se Randers Amtsavis Apr. og Maj 1895).
Kirkegaarden („Dodsminde") ligger mod 0, uden for Bygrænsen
mellem Udbyhojvej og Skovbakken. Dens ældste vestl. Del, 5,2 Td. Ld.,
indviedes ^9 1811; 1860 og 1885 udvidedes den mod 0. med henh. 47^
og 6^/4 Td. Ld. Et Ligkapel, paa den næstældste Del, i Rundbuestil med to
Korsarme, er opf. for omtr. 20,000 Kr. 1876 (indv. 25/^ 1877) efter Tegn.
af Arkit. F. Uldall. En lille Del af Kirkegaarden er overladt den kat. Me-
nighed. Et Areal paa 10 Td. Ld. i Østervang N. 0. for Kirkegaarden er^
indkøbt 1900 til dens Udvidelse; her paatænkes ogsaa opført et Kapel. Af
mere bekendte Mænd, der ere begr. paa Kirkegaarden, nævnes: Etatsr. D.
Kirketerp, f 1792, Apoteker C. Faith. f 1818, Borgm. J. F. Carøe, f 1819,
Borgm. S. A. Stadfeldt, f 1840, Plantør V. Schaldemose, f 1848, Justitsr.,
Herredsf. A. L. Reiersen, f 1850, Oberst C. F. S. Faber, f 1859, Borgm.
L. C. Neckelmann, f 1865, Etatsr., Herredsf. H. Kampmann, f 1878, Legat-
stifteren Søren Moller, f 1880, Etatsr., Borgm. Chr. Fischer, f 1885, Rit-
mester H. Gether, f 1891, Prof., Rektor H. K. Whitte, f 1894, Læge H.
N. Bay, f 1900. — Den mosaiske Kirkegaard, 3500 D AL, mellem
Kirkegaarden og Indgangen til Skovbakken, er indviet 1807.
Raadhuset, paa Torvet, i to Stokv. er opf. 17 78 (hvor det tidligore,
grundmurede, 1656 opf. Raadhus stod), 1796 forsynet med et Spir paa
det høje Tag, restaureret udvendig 1865 og indv. 1898-99. Det ejes af
Købstaden. Det indeholder Lokaler for Byraadet, Skifteretten, Kæmnerkontor
og Kommunebogholderkontor samt Politistation. I Raadhuset hænge Olie-
malerier af ovenn. Borgmestre J. F. Caroe og Chr. Fischer og af Legat-
stifteren Grosserer Niels Brock, f 1802, og Hustru Lene Bredal, t 1786,
Sognepræst Chr. F. C. Reiersen, f 1890, og Legatstifteren Soren Moller;
796
Randers Amt.
tillige et 1884 udf. vandfarvet Billede af Helligaandshuset før dets Re-
stauration. (Om „Skipper Klements Sværd", der før hang paa Raadhuset,
men nu er i Museet, se Saml. til j. Hist. V S. 340 flg.). — I det omtr.
1831 N. for Raadhuset tilbyggede (senere ombyggede) tidligere Arresthus
er der indrettet Vagts tue for Dragonregimentets Vagtmandskab, militære
Arrester og Forhorslokaler. — Foran Raadhuset paa Torvet staar en Bronce-
statue af Niels Ebbesen, modeli. af Billedhugger Edv. Ring, paa
Granitfodstykke efter Tegn. af Etatsr. V. Dahlerup, afsløret 2/,i 1882.
Ting- og Arresthuset, paa St. Laurentii Bakke, hvor før St. Laurentii
Kirke stod, er opf. 1861-62 (taget i Brug '^/^^ 1862) for 92,300 Kr.
efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl, i to Stokv. med Kælder i blandet gotisk
Murstensstil. Det er fælles for Byen, for Nørhald, Støvring og Galten og
for Rougsø, Sonderhald og Ø.-Lisbjærg Herreder, tillige afbenyttet af Amts-
Ting- og Arresthuset.
raad og Forligskommission. Det ejes af Byen med ^/3 og af Amtskom-
munen med 2/3. Det indeholder bl. a. 32 Enkeltceller og 4 Fællesarrester,
3 Retslokaler samt Amtsraadssal og Arkiv.
Den lærde Skole, Vestergade, er en af røde Mursten 1857 opfort
Bygning i to Stokv. med Kælder, efter Tegn. af Bygningsinspektor Thiele-
mann; den er bygget for 47,000 Rd. af Randers Kommune, der har.
Ejendomsret til den. Paa Gavlfa9aden, der vender ud til Gaden, staar paa
en Marmorplade Opforelscsaaret og: „Samler Eder Skatte, som Rust og
Mol ej fortære". I Forbindelse med Bygningen opfortes 1888 — 90 en
Gymnastik- og Festsal (Arkit: Bygningsinspckt. Walther). Selve Byg-
ningen indeholder, foruden Rektorbolig, 1 5 Klasseværelser (4 Realklasser)
og i vestl. Sidefloj et Værelse med naturhist. Samling og Bibliotek (9000
Bd.). Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 10 Adjunkter
Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Der var V3
Randers.
797
1901 198 Elever, hvoraf 84 i Forberedelsesskolen. — Skolen er oprettet
af Chr. III og havde sit første Lokale i en grundmuret Bygning i I
Stokv. 0. forSt. Mortens Kirke, indtil den 1783 forlagdestil Helligaandshuset
(se S. 799). (Se H. M. Fiemmer, Hist. Efterretn. om R. lærde Skole, Randers
1833—34; F. ^E. Hiindrup, Lærerst. ved R. lærde Skole, Randers 1872).
Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler: Den Bay-Kirke-
terpske-Borgerskole, opkaldt efter Stifterne af to mindre Skoler, Etatsr.
D, Kirketerp, der 17 78 oprettede en Skole paa Brødregade, og Købmand
-J.N.Bay, der 1776 oprettede en lign. paa Kirkegade; 1821 fik de Lo-
kaler i Friskolens Gaard, Hj. af Store Voldgd. og Kirkegd. ; 1844 sloges
de to Skoler sammen. Dens nuv. Bygning, i to Stokv. med Kælder,
Vestergade, er opf. 1846-47 og indeholder, foruden Klasseværelser, Bolig
for Overlæreren. Den havde ved Udg. af 1900 355 Elever (209 Drenge og
146 Piger) i 1 1 Klasser, samt 1 Overlærer, 5 faste Lærere og 2 Lærerinder,
ujLég^^:^
^
&
i]fe3iai
^^-1^.1
^iJf:.
Teknisk Skole, til hojre Museet.
2 Timelærere og 1 Tim.elærerinde. Bygningen, der er forældet, skal nu
adøses af en ny, der opføres i Søren Møllersgade (Arkit. : Jensen Wærum).
Den Brock-Bredalske Kommuneskole (for kaldet ^Friskole"), oprettet
1817 og opkaldt efter Grosserer N. Brock og Hustru Lene Bredal paa
Grund af de store Legater (13,100 Rd. C.), som de have skænket til Al-
mueskolevæsenet. Skolen har to Bygninger: Drengeskolen, Xørrestræde,
af røde Mursten i 3 Stokv., opf. 1867-68 (Arkit.: H. A. Paludan) med 14
Klasseværelser og Bolig for Overlærer og Pedel, og Pigeskolen, Markeds-
gade, af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder, opf. 1884-85 (Arkit.: Olivarius),
med 16 Klasseværelser og Bolig for en Pedel; Skolen havde ved Udg.
af 1900 811 Drenge og 856 Piger, fordelte i 51 Klasser, samt 1 Over-
lærer, 10 faste Lærere, 2 Timelærere, 16 faste Lærerinder og 3 Timelærer-
inder. — Teknisk Skole er opr. 1852 af Haandværkerforeningcn med
Lokale i Helligaandshuset og overgik til et særligt Selskab 1891, da den
nuv. Bygning opfortes ved Frederikspladsen, af rode Mursten i to Stokv.
med Kælder (Arkit. : Jensen Wærum). Undervisningen foregaar i en
798
Randers Amt.
■^ -"^ ■*'"Wr-i>ts"iipi--e:^,
Aftenskole, for alle Industriens Arbejdere, og en Dagsko le, der med-
deler vordende Haandværksmestre, Fabrikanter, Dekoratører og Arkitekter
teknisk Uddannelse; omtr. 600 Elever, hvoraf 10 pCt. i Dagskolen; i
Aftenskolen er der 22, i Dagskolen 15 Lærere. — Af Privatskoler er
der 20, hvoraf 3 med Dimissionsret, nemlig Randers private Real-
skole, Norregade, opr. 1869, Bygningen indrettet 1874, 125 Elever; Frk.
Nisteds Realskole for Piger, St. Blichersgade, og Frk. la Cours Real-
skole for Piger, opr. 1876, Tøjhushave vej. Bygningen opf. 1893-94, 150
Elever; af de øvrige maa to kaldes private Borgerskoler, Resten nærmest
Pogeskoler. En Handelsskole, opr. 1876, har Lokale i R. private Realskole.
Randers Mu-
seum, stiftet 1893,
Fischersgade , en
1891-93 opf. Byg-
ning af røde Mur-
sten i 2 Stokv. (det
øverste har kun
Ovenlys) med Kælder
(Arkit. : P. Paulsen).
Det indeholder en
hist. Samling (st.
1872),iStuen, omfat-
tende Oldsager, Min-
der fra Byen osv.,
og en Kunstsam-
ling, 1. Sal, med
danske Malerier,
Gibsafstøbninger og
Raderinger; hver Af-
deling har en selv-
stændig Best3Telse.
Bygningen er assu-
reret for 52,800,
den historiske Sam-
ling for 35,000 og
Kunstsamlingen for
46,250 Kr.
Helligaandshu-
set, ved Nytorv N. N. 0. for Kirken, er et anseligt, middelalderligt Stenhus
(49 Al. langt, 17 Al. bredt og 21 Al. hojt til Tagrygningen), der alm.,
men ikke uimodsagt, er opfattet som en Rest af Randers Hclligaandsklostei
(se S. 815). Huset er opf. i 15. Aarh. af rode Munkesten, væsentlig i
Munkeskifte paa et Fundament af Kampesten; det er i to Stokv. med Kælder
under den sydl. P3nde og med Kamgavle mod N. og S., men ikke af een
Støbning, idet den nordlige Del er lidt yngre (i Nordgavlen, sidst til-
bygget, ligge Stenene til Dels i Blokskiftc). Vestsiden er Husets smukkeste
og i arkitektonisk Hens. interessanteste Parti; Vinduer og Dore ere flad-
buede (den nordligste Dør dog rundbuet), og de omfattes i 1. Stokv. af
spidsbuede Blindinger, i hvis Buer der er anvendt sortglasseredc Sten; en
stor Del af Murfladen er prydet af en Monstermuring, som ogsaa ses paa
m
Helligaandshuset.
Randers. 799
Sydgavlen, medens den paa Østsiden lige er paabegyndt og paa Nordgavlen
helt mangler. Østsiden havde oprindl. kun (smaa fladbuede) Vinduer i
2. Stokv. Begge Stokv. og Kælder have fladt Bjælkeloft. Til Husets
sydvestl. Hjorne har fordum stødt en Mur med en rundbuet Port.
Huset har i nyere Tid længe været i Privateje; 1783 indrettedes det
til Latinskole (se S. 797); efter 1858 benyttedes det af Haandværkerfore-
m'ngen og Tekn. Skole samt fra 187 7 af den hist. Samling. Da den første fik
sin egen Bygning 1876 (se S. 797), foreslog et Byraadsudvalg at nedbryde
Bygningen og udlægge Tomten til Torveplads; men Planen strandede, og
tekn. Skole forblev i Bygningen indtil 1891, da den flyttede til sin egen
Bygning. Byraadet tænkte nu atter paa at nedrive Huset; men efter lang-
varige Forhandlinger og en heftig Polemik bestemtes det endelig 1893, at
det skulde bevares. Restaurationen, hvortil Staten bevilgede 46,258 Kr.
(ved privat Indsaml, indkom 26,712 Kr. til Byens Skadesløsholdelse for
Torveplads) foretoges 1894-97 af Bygningsinspektør H. Kampmann og gik
væsentlig ud paa at føre Bygningen tilbage til dens oprindl. Skikkelse. Den
var nemlig efterhaanden, især ved Omdannelsen til Latinskole, undergaaet
store Forandringer; bl. a. vare de oprindl. Dør- og Vinduesaabninger ud-
murede og nye brudte og Gavlkammene vare huggede bort og det Indre
omkalfatret og afdelt ved nye Skillerum. Bygningen var dog ikke mere
medtaget end, at alle de oprindl. Dør- og Vinduesaabningers Form og Pro-
filer kunde fremdrages. Gavlkammene opsattes; i 1. Stokv. udbrødes af
praktiske Hensyn mod 0. nogle nye Vinduer. I det Indre omordnedes Skille-
rummene, og de gamle Vinduesnicher med murede Bænke og smaa Fordyb-
ninger samt Rester af malede Dekorationer fremdroges : i Stueetagen et terning-
formet Vægmonster fra Bygningens ældste Dage og paa 1. Sal et Væg-
mønster med Planteslyngninger og Vaabenskjolde fra 16. Aarh. I den vestl.
Ydermur opdagedes i 2. Stokv. et Par „Hemmeligheder", smaa firkantede Rum
med muret Sæde dækket af Egetræ, hvorfra fore murede Ror, som udmunde
i Sokkelen under to Granitkvadre, der oprindl. have siddet i en romansk
Kirke som Vinduesoverliggere. I Sokkelen indsattes tilhugne Granitkvadre.
Udvendig paa Vestmurens sydl. Ende ud for 2. Stokv. opsattes en Svale
(af Egetræ fra en nu nedreven Bindingsværksbygning i Byen), da flere
Omstændigheder (en oprindl. Udgangsdør her, nogle Bjælkehuller over
Stuevinduerne m. m.) kunde tyde paa, at der oprindl. havde været noget
lign. Bygningen ejes nu af Kommunen; den benyttes nu bl. a. til Folke-
bibliotek, omtr. 12,800 Bd. (i Rummet med det terningeformede Væg-
monster), i Stueetagen, og til Byens Arkiv, paa 1. Sal, hvor der tillige
findes en stor Forsamlingssal. (Litt. : Om Anvendelsen af det forrige Hellig-
aandshus i R., Kbh. 1880. P. H. Jacobsen, Nogle hist. Notitser om Hellig-
aandshusets Kob og Indretn. til Latinsk., i Randers Amtsavis ^j^ 1893.
Henry Petersen, i 111. Tid. ^^/.^ 1893. //. Kampmann, i , Arkitekten" ^-/^
og ^^/2 1897. Se i øvrigt Litt. S. 815).
Hospitalet, Vestergade, er oprettet af Chr. III ved Fundats af -'Vj 15 58,
som foruden Tiender og Jordegods (deribl. noget af dot, som ved Hellig-
aandshusets Ophævelse 1541 var skænket til Aarhus Hospital) skænkede
det den saakaldte Provstegaard , som i den kat. Tid var Bolig for det
Medlem af Aarhus Domkapitel, der var Provst for Ommersyssel. Hospitalets
F'undats blev givet af Fr. II ^-/^ 15 73. Stiftelsen optog oprindl. ogsaa
sindssyge; men ved den fuldstændige Ombygning 1866-68 bleve disse
800 Randers Ami.
overforte til Aarhus og senere til Viborg paa Hospitalets Bekostning. Ifl.
den nye Fundats af ^/^q 1868 er Hospitalet bestemt til Understøttelse
for værdige trængende, der ere forsorgelsesberettigede i en Kommune i
Jyll., men trængende af Aarhus Stift have Fortrinsret under Uge Vilkaar.
Stiftelsen optager 100 faste Lemmer (hvoraf omtr. ^/g Mænd), som for-
uden Husly faa Lys, Vask, Brændsel, Medicin og Lægehjælp samt ugentlig
3,50 Kr., der kunne forhøjes til 4 Kr. Ifl. Res. af ^6/^^ 1892 ere Under-
støttelserne uden for Stiftelsen fastsatte til 50,000 Kr. aarl, fordelte i 200
Portioner a 50, 200 Portioner å 100 og 100 Port. å 200 Kr. aarlig. Stif-
telsens Kapital var ^Vs ^^^^ 1,403,230 Kr. Foruden nogle Jordlodder og
Enge af Hrtk. 5^/4 Td. ejer den Konge-Korntienden af 49 Sogne, Provste-
kornsafgiften af 60 Kirker, Konge-Kvægtienden af nogle Sogne, m. m. ;
den saml. Kornindtægt udgør aarl. omtr. 938 Td. Rug, 2007 Td. Byg
og 2604 Td. Havre. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion
og Borgmesterens, Sognepræstens og Byfogdens Inspektion af en Forstander.
Den 1. resid. Kapellan ved St. Mortens Kirke er Præst ved Hospitalet. —
I Stedet for den gml. Provstegaard opførtes 1866-68 paa samme Sted en
ny Bygning for 71,000 Rd. efter Tegn. af Bygningsinsp. Walther, 3
Fløje af røde Mursten for største Delen i 1 Stokv., der foruden Bolig til c.
100 Lemmer og til Økonomen indeholder Kirke i Hovedfløjen ud mod
Gaden (smukt dekoreret med Bjælkeloft og Pulpitur langs Sidemurene),
Ligkapel, Sygestue m. m.; 1899-1900 opførtes for omtr. 87,000 Kr. paa
den Hospitalet tilhørende Naboejendom en Tilbygning (Arkit. : H. F.
Estrup), af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder, væsentlig beregnet for
ældre og svagelige Lemmer, da den afgiver større Bekvemmeligheder end
den gamle; den indeholder ogsaa Forstanderbolig. - — Da Vognfabrikken
jjScandia" blev flyttet, blev dennes Grund, der helt omsluttedes af Ho-
spitalets Ejendom, købt 1897 af dette for 7 5,000 Kr. Det har egen Kirke-
gaard tæt V. for Hospitalet.
Sygehuset, ved Hobrovejen, opf. 1869-70 af Kommunen, som ejer det,
for omtr. 50,000 Rd. Det bestaar af en anselig Hovedbygning af røde
Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkit: H. A. Paludan); den er senere
undergaaet flere Forandringer og Udvidelser, senest 1895-96, da der for
omtr. 27,000 Kr. opførtes en Tilbygning mod V. i Forbindelse med
Hovedfløjen, med Plads til 1 8 Senge (Arkit. : Jensen Wærum). Sygehuset
har to Afdelinger, en civil (Plads til 78 Patienter) og en militær
(30 Patienter), hver med sin Administration, men med fælles Økonomi. I
Sidefløjen er offtl. Dampbadeanstalt, i en særlig Bygning offtl. Des-
infektionsanstalt. Bygningerne ere brandforsikrede for 167,220 Kr. —
Epidemi huset, N. for Byen ved Hadsundvejen, er opfort 1886, ejes af
Byen med ^4 og Amtet med ^/^ og har 12 Senge; 1892 tilføjedes et
Karantænehus for søværts ankomne, 8 Senge, 1895 en Afdeling for Difteritis-
patienter, 26 Senge, og 1901 en for Skarlagens og Mæslingpat., 24 Senge
(Arkt. : Olivarius).
Fattigforsergelses- og Tvangsarbejdsanstalten, Vestergade ved
Vesterport, er grundlagt 1807, udvidet 1816 og 24, ombygget 1867 og
74 (for henh. 16,700 og 13,000 Rd.) og endelig 1888-89 dels ombygget,
dels udvidet. Den udgør et anseligt Bygningskompleks af røde Mursten i
to Stokv., en Del med Kælder, og bestaar af en egentlig Fattiganstalt
med en Sygeafdeling paa 30 Senge og en Ar bejds- og Tvangsarbejds-
Randers. 801
anstalt for Mænd med Plads til 30 Forsørgelses- og Arbejdslemmer og 9
Tvangsarbejdsfanger. Foruden Bolig for Inspektøren, Overopsynsmanden,
2 Underopsynsmænd, Husholderske og Diakonisse indeholder Anstalten en
Bedesal og Arbejds- og Spindestuer. Der er Plads til i alt 150 Lemmer;
i 1899 var Gennemsnitsbelægningen 114. Bygningerne ere brandforsikrede
for 103,97 5 Kr. Fattiggaarden har haft sin egen, ved Anstalten beliggende
Kirkegaard (indviet ^712 1820), som blev nedlagt 1858.
Alderdomsasylet, Søren MøUersgade, en af Kommunen for omtr.
63,000 Kr., 1895-96 opf. Bygning i 2 Stokv. med Kælder af røde Mursten
(Arkit. : Jensen Wærum). Foruden Lejlighed til Økonoma, Betjening og Lokaler
til Økonomien har det Plads til 50 Beboere (gamle, svagelige Personer, der
nyde Alderdomsunderst.), som foruden fuldstændigt Underhold faa et mindre
ugentl. Pengebeløb. Det har stadig været fuldt belagt; hver Person har
gnmstl. kostet omtr. 58 Øre pr. Dag.
Et St. Josephs Hospital, til hvilket et Areal uden Vederlag af Kom-
munen er overdraget St. Josephssøstrene, skal opføres 1902 paa Hj. af Had-
sundvejen og Fabers Allé (Arkit. : Jensen Wærum).
Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Markedsgade, af røde
Mursten i to Stokv. (Arkitekt: P. Hansen), er opf. 1868 for 16,000 Rd. af
Haandværkerforeningen ved frivillige Tilskud og andre Bidrag; den har 12
Friboliger for trængende Haandværkere og deres Enker og yder desuden
Pengeunderst, til enkelte uden for Stiftelsen. Den ejer omtr. 115,000 Kr.,
deri indbefattet nogle Legater, og har sin egen Bestyrelse. — Randers
Børneasyl, Lille Voldgade, opf. 1847 i 1 Stokv. med Kælder, er opr. 1840
til Minde om Stænderinstitutionens Indførelse (senere udvidet); det har Plads
for omtr. 200 Børn og har sin egen Bestyrelse. — Chr. IX's og Dron-
ning Louises Jubilæumsasyl for Smaabørn, Missionsvej, er opr. til
Minde om Regeringsjubilæet og taget i Brug ^^/j 1892; det har Plads
for omtr. 80 Børn og har sin egen Bestyrelse.
Byen har to Jærnbanestationer: Hovedbanegaarden, mod S. V.
i Byen ved Vesterport, fælles for den østjydske Længdebane og Grenaa-
banen, tagen i Brug ^/g 1862 (flere Gange udvidet, en ny Banegd. paa-
tænkes), og Hadsundbanegaarden, ved Fischersgade, tagen i Brug ^^j\q
1883. Desuden maa nævnes den for Byen vigtige Strømmen Station,
aabnet 1876. Lige V. for Sønderbro er der af Staten 1898-1900 opfort
en Jærnbro for Grenaabanen; den har kostet 37 5,000 Kr., er 380 F. lang
og hviler paa murede Piller, en i Midten og to for Enderne.
Gasværket, mod S. V. i Byen ved Stationsvej, er anlagt 1853 af det
engelsk-danske Gaskompagni, som ejer det, og er senere blevet betydeligt
udvidet. Produktionen i 1900 var omtr. 54 Mill. engl. Kbfd. — Vand-
værket blev anlagt 1873-74 for omtr. 150,000 Kr. N. V. for Byen ved
Kilderne ved OvstmoUe (Mollen købtes for 7 5,000 Rd.. men solgtes atter
med Hovedbygning, „Frovadsholm" og det meste af Arealet) med en
Maskinbygning, en Vandbeholder til omtr. 3000 Td. \'and, m. m. ; 1881
anlagdes omtr. 12 F. højere og noget nærmere Byen en ny Beholder
til 6500 Td. Vand, og 1897 bleve baade Bygninger og Maskinkraft udvi-
dede og forøgede til det dobbelte. Hele Vandværkets Anlægssum angives
til 485,500 Kr. Det genmstl. Forbrug pr. Dogn er omtr. 20,000 Td. (6000
ved dets Anlæg).
Trap: Danmark, 3. L'dg. IV. 51
802 Randers Amt.
Posthuset har Lokale i en Bygning i Hovmeden, Telegraf- og Tele-
fonstationen har Lokale ved Havnen (den skal 1902 flyttes til et lejet
Lokale i Storegade Nr. 8), hvor en ny Bygn. opføres (Arkit: Skovgaard).
Toldkammerbygningen, Hj. af Havne- og Karolinegade, af rode
Mursten i to Stokv. med Taarnbygning paa Midten og Terrasse foran Fa-
caden, efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther, er opf. 1879-80 af Staten.
Den gamle Toldkammerbygning, ved Havnen, opf. 1834, benyttes
nu til Havnekontor, Borslokale og af det forenede Dampskibsselskab.
Som Garnison for 5. Dragonregiment har Byen flere militære Etablisse-
menter. Det gamle Ridehus, ved Sandgade, blev opf. 1857 af Staten,
væsentlig af Tommer og Brædder med Tegltag; 1892 blev det ombygget
(Arkit. : Jensen Wærum) og fik grundmurede Sider og Gavle samt Skifertag.
Det nye Ridehus, N. for Markedsgade, er opf. 1887 for 55,000 Kr. af
Kommunen (Arkit. : Jensen Wærum). Rekrutkasernen, ved Ladegaards-
gade, er opf. efter en Brand 1880-81 af Kommunen for 200,000 Kr.
(Arkit.: Jensen Wærum). Møllegadens Kaserne er opf. 187 7 af Kom-
munen, der ogsaa ejer den saakaldte „Fabrikstald", en ældre Bygning,
omdannet til Kaserne for en Eskadron. Om Vagt s tuen se S. 796, Syge-
huset S. 800; Sygestalden og Beslagsmedien ligge i Markedsgade.
Eksercerpladsen, i Ny-Østervang, er 58 Td. Ld.
Nørrejyllands Tøjhus, et stort Bygningskompleks 0. for Byen ved
Udbyhøj vej lige over for Kirkegaarden, bestaar af en Bygning i to Stokv.
med en Hovedfløj og to Sidefløje, desuden en Kasernebygning, flere mindre
Bygninger, et Vagthus og i nogen Afstand et Krudttaarn. Hovedbygningen
opførtes 1801-2, enkelte af de mindre Bygninger 1805; Opførelsen kostede
34,000 Rd. C., hvoraf 20,000 Rd. vare udredede ved patriotiske Bidrag
(over Indgangen staar bl. a. en Medaillon af Kronprins Frederik og: „Den
bedste Regering helliget af den reneste Patriotisme"). Fra Bygningen blev
der 1802 (se S. 804) anlagt en Vej gennem „Dronningens Have'' og fra
Enden af denne gravet en Kanal ud til Fjorden, for at Kanoner og Am-
munition kunde tilføres Tøjhuset. Kanalen benyttedes endnu 1851, men er
senere tilgroet og opfyldt. Tøjhuset, der ejes af Staten, blev senere i nogle
Aar benyttet som Lejrlasaret.
Af andre Bygninger mærkes: Amtmandsboligen, for Enden af Øster-
gade, opf. 1828 (tidligere „Christineberg"), Embedsboliger for Sogne-
præsten ved St. Mortens Kirke, Brødregade, opf. 1856, for 2. resid.
Kapellan ved St. Mortens Kirke og Sognepræst for Vorup,
Møllegade, opf. 1882, for Borgmesteren, St. BUchersgade, opf. 1891
(Arkit.: Olivarius), og for Herredsfogden over Rougsø m. fl. Her-
reder, ved Tøjhushavcvej, opf. 1862; Amtstuen har Lokale i en Gaard
paa Vestergade. Kornpakhuset, ved Havnen, er opført 1899-1900 for
200,000 Kr. af rode Mursten i 4 Stokv. med Kælder (efter Tegn. af Inge-
niør Schouboe), Vejerboden, smstds., er opf. 1883; begge ejes af Havnen.
Et offtl. Slagtehus med Kødkontrolstation, et anseligt Bygnings-
kompleks, er opf. af Kommunen 1898-99 for 215,000 Kr. ved Markeds-
pladsen (Arkitekt: Justitsr. H. Meyer og Olivarius). Frimurerlogen „St.
Martin" har en 1881 opf. Bygning, Hj. af St. Blichers- og Soren Mollers-
gade (Arkit.: Achen og Uldall), indviet ^^3 1882. Odd-Fellow Logen
„Absalon", opr. ^^/^ 1885, har fra 1893 Bygning paa Tojhushavevej
(tidligere Restaurationen „Rosenlund"). Nordisk Good-Tcmplar Loge,
Randers. 803
opr. 1892, har Lokale paa Niels Ebbesensgade ; desuden er der flere mindre
Good-Templar Loger. Frelsens Hær har en Bygning i Provstegade. H a a n d-
værkerforeningens Bygning, Vestergade, er en 1875-76 opf. Bygning
i to Stokv. (Arkit. : Paludan), senere udvidet (den har et omtr. 3000 Bd.
stort Bibliotek). Arbejdernes Forsamlingsbygning „Jylland",
Vestergrave, er opf. 1899 (Arkitekt: Skovgaard). Klubben Harmonien,
Østergade, har en Bygning med Teater (rummer omtr. 500 Tilskuere). I
Vestergade er der et Højskolehjem, i Markedsgade et Soldaterhjem. —
En væsentlig Del i den store Udvidelse, Byen har faaet i den sidste Snes
Aar, skyldes det saakaldte Slyngborgkonsortium, der efter den ovenn.
Søren Møllers Død 1880 købte Gaarden Slyngborg med omtr. 24 Td. Ld.
og derpaa har anlagt det nye Slyngborgkvarter.
Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes: Bombebøssen,
opr. **/,^ 1824; Købmændenes Hjælpe forening, opr. 1860; Randers
ældre Købmænds Liglav, opr. omtr. 1692 (N. H. Bay, R. ældre Kjøb-
mænds Liglaugs Hist., Randers 1893), fra 1849 tillige et Understøttelsessel-
skab for trængende Enker og Børn; Randers Skipperlav, opr. ^^/j
1780, et Understøttelsesselskab ; Randers Syge- og Begravelseskasse,
opr. 1862; Bager-Liglavet, opr. 1735 (se R. C. Andersen, R. Bager-
Liglaug, Randers 1885); Haandværkernes Sygekasse, opr. 1853;
Jærnbanehaandværkernes Sygekasse, opr. 1861; Ligsocietetet
„Den gode Hensigt for alle skikkelige Folk", opr. 7io 1801;
Skomagernes Begravelsesforening, opr. 1780; Skrædernes Be-
gravelsesforening, opr. 1796; Underofficerernes Ligkasse for
Børn; Underofficerernes Enkekasses Understøttelsesforening,
opr. *^/io 1868; det mosaiske Sygeplejeselskab, opr. ^^/^ 1819;
Randers Arbejderes Bygge- og Alderdomsunderstøttelses-For-
ening, opr. '7i 1874; Randers Arbejderes Sygekasse (2500 Medl.),
opr. 1872; Haandværkernes Rejse- og Sygeforening med Svende-
hjem, opr. 5/9 1883; Randers Afholdsforening, opr. ^e/^ 1879; Under-
støttelsesforeningen, opr. ^^10 1868; Konfirmationsudstyrssel-
skabet, opr. ^n 1887; Foreningen til fattige Børns Bespisning,
opr. 1885; St. S te fan s foreningen (Foreningen for Menighedspleje ved
Diakonisser), opr. ^/jq 1881; Husholdningsselskabet for Randers
Amt (samt Hornbæk og Taanum Sogne i Viborg Amt), opr. -^i 1810;
Haandværker foreningen, opr. 1848 (se K. Langdal Kris tensefi, Randers
Haandværkerforening 1848-98, Randers 1898); Haandværkersangfor-
eningen, opr. 1852; Borgerforeningen af 28. Maj, opr. 1841;
Randers Arbejderforening (2300 Medl.), opr. 10/3 1867, med Bageri
og Dampbadeanstalt (Nordregrave) ; Han dXi Is foreningen, opr. 1824;
Kristelig Forening for unge Mænd, opr. 18S4; Randers borger-
lige Skydeselskab, opr. -'/lo 1852; Randers Skyttekreds, opr.
1868; de danske Vaabenbrodres Afdeling i Randers og Omegn,
opr. 1866; Foreningen Brage, opr. ^%i 1865 ved Sammensmeltning
af Randers Musikforening og Foreningen af ^7i2 1857; Kunstfore-
ningen, opr. ^/e 1851; Klubben Harmonien, opr. */i 1805 (drama-
tisk Forening); Klubben Marielund, opr. 1845; m. m.
Af Pengeinstituter nævnes: Sparekassen for R. og Omegn, i Store
Voldgade (Bygning opf. 1878-79; Arkitekt: Olivarius), Randers Diskonto-
og Laanebank, Kirkegade, Handelsbanken i R. (Filial af Kbh.'s
or
804
Randers Amt.
<&
Handelsbank), Raadhustorvet, Landbosparekassen for R. Omegn, Store
Voldgade. Om disse se nærmere S. 812.
Byen er overalt mod 0., N. og V. omgiven af smukke Anlæg, tiis.
omtr. 46 Td. Ld., der meget bidrage til at forskønne Byen og skærme
den mod Nordenvinde. De ejes af Kommunen. 0. for Byen mellem Tøj-
huset og Gudenaa ligger Tøjhushayen, oprindl. kaldet Dronningens
Have eller Marielund, omtr. 6 Td. Ld., væsentlig anlagt 1802-5 ved
Generallieutn. Moltkes, Kmhr., Amtmand P. S. Fønss' og Justitsr. L. Hol-
bergs Bestræbelser, senere fortsat af Plantør V. F. Schaldemose. I Haven
staa to fredlyste Gra-
nitsøjler, der siges at
hidrøre fra Essenbæk
Kloster, hvorfra de efter
Klosterets Nedlæggelse
førtes til Stenalt af Fru
Anna Krabbe (paa Søj-
lerne staa AFK og Aarst.
1589), samt en Minde-
støtte for Jyllands For-
svar i Krigen med Eng-
land, med en Portræt-
medaillon af General-
lieutn. A. L. Moltke
(t 1810), oprindl. rejst
paa en Høj ved Krudt-
taarnet, flyttet tilsinnuv.
Plads og fornyet 1852.
Ved Aar 1820 paabe-
gyndtes Beplantningen
af Fabers Anlæg,omtr.
1 Td. Ld., V. for Tøj-
hushaven og S. for den
nu nedlagte lille Ride-
bane; det skyldes dav.
Lieutn. , senere Oberst
C. F. S. Faber, der i
flere Henseender har gjort
sig fortjent af Byens
Forskønnelse; han har
saaledes plantet „Fabers
Allé", N. for Byen. Beplantningen af Skovbakken, omtr. 20 Td. Ld.,
paa Skraaningen af Flintebjærg N. for Kirkcgaarden, paabcgyndtes 1829
(senere udvidet mod V. til Hadsundvejen) af Kmhr., Amtmand W. Lorentz,
udført af ovenn. Schaldemose. I Anlægget, der strækker sig over et ret
kuperet Bakkeparti, og hvorfra der er vide Udsigter over Randers og Guden-
aadalen, findes to af Kommunen ejede Pavilloner, Skyd ep a villone n, opf.
1854 af det borgl. Skydeselskab (Arkit. : I*. Hansen), der senere solgte den
til Kommunen, og Tepa villonen, opf. 1892-93 (Arkit.: Olivarius); desuden
en Broncebusie af Fr. VII paa et Granitfodstykke, skænket 1862 af
Galvanoplastiker Moller, Kbh., samt en 9 Al. høj Mindes totte af Granit
_,^_^^^^&
Gammelt Stenhus paa Raadhustorvet, Xr. 7.
Randers.
805
(Sokkel, Piedestal og Obelisk), rejst 1896 til Minde om de Mænd, der have
gjort sig fortjente af Lystanlæggene; paa Støtten staa Navnene: Lorentz,
Schaldemose, Faber og Gether (se nedf.). Allerede 1818 paabegyndtes Be-
plantningen af Bakken uden for Vesterport ved Fattiggd., Vesterplantage
eller Vesteraltan, omtr. 9 Td. Ld., væsentlig ogsaa af Schaldemose, se-
nere fortsat af Faber og Toldkasserer, Ritmester H. L. Gether, hvilke to
Mænd ogsaa iværksatte Plantningerne N. for Byen, omtr. 10 Td. Ld.,
der forbinde Skovbakken med Vesteraltan. Endelig har Kommunen 1896
for 36,600 Kr. købt Fladbro Kro (Grensten og Hornbæk Sogne, s. d.)
med et Areal paa omtr. 94 Td. Ld., af hvilke omtr. 70 nu ere beplantede
(„Fladbro Skov"). Kommunen har ogsaa 1900 købt det 2 Td. store Eng-
Bindingsværkshuse i Brodregade, Nr. 24 og 26,
areal mellem Tojhushaven og Hadsundbanen (Se F. UUall, Lystanlæggene
ved R., i „Museum" 1896, I Hbd. S. 280 flg. og 371 Hg.).
I et lille Anlæg for Enden af Østergade er der ^/^^ 1891 afslorct et
Mindesmærke for St. St. Blicher, en rod Granitsokkel med Buste,
modell. af Stein.
Gamle Huse. Næst Ribe, Aalborg og Aarhus turde R. være den
jydske By, i hvilken de fleste gamle Bygninger ere bevarede Af middel-
alderlige Stenhuse findes, foruden det S. 79S omtalte „Helligaandshus",
endnu eet: Raadhustorvet Nr. 7. Det er 3 Stokv. med Kælder ((ladt
Bjælkeloft), opf. i 15. Aarh. af rode Munkesten, nu delvis overpudset. Mod
S. har det en smuk, blindingsprydet Kamgavl, mod N. har det oprindl. strakt
sig længere, vistnok mindst til Torvestræde (noget af denne Del nedbrødes omtr.
1826); Rester af spids- og fladbuede Vinduer spores. Gaardsiden skju-
806
Randers Amt.
les af en formentlig i Slutn. af 18. Aarh. paasat Bindingsværkstilbyg-
ning. Det er sagt, at Huset mulig er den i Folkeviserne omtalte „Paaske-
sønnernes Gaard", opf. af Brødr. Niels, Peder og Anders Paaske; i hvert
Fald er det urigtigt, som for antaget, at det er en Rest af Vor Frue Kloster
(se N. //. Bay, Smaa Medd. om R., i Randers Amtsavis ^o/g 1894). En
interessant Levning fra den senere Middelalder, mulig dog fra Renæssancen,
er en Kælder, med 2^/2 Fag spidsbuede Krydshvælv., under en Del af det
nye Hus paa Hj. af Torvegade og Raadhusstr. (se Randers Amtsavis ^^s
1895).
Af Bindingsværksbygn. ældre end 1650 ere bevarede: De to Søster-
huse paa Brødre-
gade Nr. 24 og
26, maaske oprindl.
een Gaard. De ere
fraomtr. 1600 (paa
en nu forsvunden
Bjælke skal have
staaet: 1592) i 2
Stokv., tiis. 15 Fag
lange, delvis med
en med Tøndehvæl-
vinger dækket Kæl-
der; Nr. 24 har
1898 faaeten Kvist-
gavl. Husenes Fa-
cade er i øvrigt
ret velbevaret ; Stol-
per og Skraastivere
paa 2. Stokv. bære
smukke Palmet-Or-
namenter, paa Mel-
lemstykkerne er der
næsten overalt ud-
skaaret Englehove-
der og -vinger, og
Overgangsfoden har
ved Nr. 26 en
Rankedekoration. Mulig fra 1640 er Raadhustorvet Nr. 1, to Stokv. med
Kælder, med Fa9ade ogsaa ud mod Hovmeden og Lille Skidenstr. ; Overgangs-
fød der. Mellemstykker og Knægte have paa 1. Stokv. simple Udskæringer
og Profileringer, Fyldetømret staar delvis i Andreaskorsform. Af en prægtig
Bindingsværksbygning i Kirkegade, 2 Stokv., efter Sigende opf. 1626, ned-
brudt 1853, staar endnu en Sidefløj ud mod St. Kirkestræde, Nr. 2, to
Stokv. paa højt Kampestensfundament; særlig smukt er Portpartiet med
en udsk. Porthammer, hvorpaa Indskr. og Bomærker, der vise, at Bygher-
ren har været Raadm. og Tolder Mogens Nielsen, f 1648. Under den nyopf.
Hovedfløj i Kirkegade findes endnu de gamle Kældre, dels med Tønde-
hvælvinger, dels med fladt Bjælkeloft. Interessantere er dog „NielsEbbesens
Gaard", Storegade Nr. 13 (se ogsaa Bill. S. 786), 3Stokv., 13 Fag lang, med
let profilerede Knægte under de let profilerede Bjælkehoveder paa alle Stokv. ;
Port i Store Kirkestræde Nr. 2.
Randers.
807
ved en Oppudsning 1895 er Udmuringen mellem Tømmerskelettet delvis
malet som Mønstermurværk og Fundamentet som en høj Sokkel af raa Kamp;
2. Stokv. har overalt, 1. Stokv. delvis smaa, lave Vinduesaabninger; 3. Stokv.
er endnu som oprindl. Kornlofter. Gaardsiden viser kun to Stokv. Ifl.
en paa Portovertræet anbragt Indskr. er Huset opf. 1643 af Raadm. Jens
Jensen. Et senere noget ombygget Bindingsværkshus i Brødregade Nr. 19,
to Stokv., har lat. Indskr. og Aarst. 1584 paa Porthammeren. — Af Bindings-
værkshuse fra Slutn. af 17. og fra 18. Aarh. nævnes flg. : Brødregade Nr.
25, ifi. Indskr. paa Portovertræet opf. 166- af Købmand Chr. Nielsen;
Kirkegade Nr. 9 (Farvergaard indtil omtr. 1885) fra 1725, med tarveligt
Snitværk paa Portpartiet; Storegade Nr. 11, med Indskrift og Aarst. 1741
over Porten, men vistnok opf. noget tidligere; Søndergade Nr. 3, fra 1763,
S??^:^^^-.^;^^^
Storegade Nr. 13, Gaardsiden.
bygget af C. H. Lund; Torvestræde Nr. 3, opf. 1772 af J. C. Moller;
Torvestr. , Sidebygn. til Nørregade Nr. 1, fra 1760; samt de to Huse
Vestergrave Nr. 46 og 48 (se Vignetten S. 781), af hvilke det første vist-
nok er fra 1735 (paa et Stykke Egetræ i en Sidefløj staar: Anders
Jensøn Ancker, Elisab. Ottisdatter og Aarst. 1735), det andet fra 1749.
Alle disse Huse ere i to Stokv. ; en Ejendommelighed ved dem er, at Fa9a-
derne næsten altid, selv ved de yngste Huse, ere knægtbyggede, men Knæg-
tene kunne være ganske smaa. Et Bindingsværkshus i 1 Stokv., „Lille
Rosengaard", ved Vestergrave, er opf. 1741 af Soren Andersen Mammen.
Blandt de i nyeste Tid forsvundne Bindingsværkshuse nævnes: Loveapo-
tekets gamle Bygning, Torvegade Nr. 12, nedbrudt 1893. Den var opf. af
Borgm. Niels Jacobsen 1622 (mulig dog alt paabegyndt i Slutn. af 16.
Aarh. af Borgm. Søren Hofmann) i 2 Stokv. med senere paasatte Svaler
langs hele Gaardsiden; et Portovertræ mod udsk. Lovefigurer, en Engel og
Bomærkeskjold samt Aarst. 1622, er nu med nogle Knægte og andet Træ-
808 Randers Amt.
værk fra dette Hus benyttet ved en Karnap i den nyopførte Gaards Side-
bygning. Fremdeles „Apostelgaarden", Kirkegade Nr. 7, brændt omtr. 1860;
den var ifl. Indskr. paa Portbjælken opf. 1667 af Borgm. Mads Hansen
Benzon og havde Navn af de udsk. Egetræsfigurer (Christus med Apostlene
og Evangelisterne) paa Bjælkehovederne mellem 1. og 3. Stokv. (nu næsten
alle i R. Museum; en Tegn. af Huset i Trap, Danm., 1. Udg.). En Bin-
dingsværksbygning Storegade Nr. 8, vistnok fra 17. Aarh., blev nedbrudt
1901 (se R. Amtsavis -^/s 1901). Fra andre nedbrudte eller stærkt
moderniserede Bindingsværkshuse ere Overtræer med Indskrift bevarede.
Saaledes sidder i Søndergade Nr. 1 en Dørhammer fra 1623, i Storegade
Nr. 9 en Bjælke med Navnene J. R. Bay og C. E. Knabe og Aarst. 1757;
i R. Museum findes et Portovertræ fra Nørregade Nr. 2 med Aarst. 1744,
samt et Stykke Træ fra Østergade Nr. 2, med paa den ene Side det
Spreckelsenske Vaaben og Aarst. 1690, paa den anden en Indskr. og
Aarst. 1782 (oprindl. vistnok fra Dronningborg Slot). I Dansk Folkemus.
findes et Portovertræ med Navnet Borgm. P. Anchersen og Aarst. 1618, fra
det moderniserede Hus Torveg. Nr. 6. I privat Eje er et Portovertræ med
Aarst. 1642, paa Storegd. Nr. 10. I Hornbæk opbevares en Dørover-
ligger med Aarst. 1592, fra Østergrave. (Se/. Rohde, i Saml. til j. Hist.
VIII S. 193 flg. — Gamle Bygn. i R., en Saml. Fotografier med Tekst,
i R. ^luseum, Nationalmuseet o. a. St. — Tegn. af æ. n. Arkit. 1 S. 2.
R., PI. 8, 12 og 15).
Indbyggerantallet var Febr. 1901 20,050 (1801: 4562, 1840:
6633, 1860: 9725, 1880: 13,457, 1890: 16,617). — Erhverv 1890:
1833 levede af immateriel Virksomhed, 6363 af Haandværk og Industri,
3228 af Handel, 447 af Jordbrug, 171 af Gartneri, 219 af Søfart, 39 af
Fiskeri, 3364 af forsk. Daglejervirksomh., 636 af deres Midler, 299 nøde
Almisse, og 18 vare i Fængsel. — Ved Siden af Haandværk og Industri,
der have taget et betydeligt Opsving i de senere Aar, maa nævnes Handel
og Søfart som Byens Hovederhverv. Større Skibe kunne gaa op til Byens
Havn, og Randers er den eneste Købstad i Landet, der ligger ved et Vand-
løb, op ad hvilket der er nogen Trafik af Betydning, idet der paa Gudenaa
indtil Silkeborg er Sejlads med fladbundede Baade, „Kaage", der især føre
Brænde, Tørv og Mursten*). Denne Trafik er dog betydeligt aftagen i de
senere Aar paa Grund af Jærnbaneanlæggene. Færdslen paa Nørreaa, der
næsten helt var ophørt, er nu atter tiltagen. Fiskeriet er nu ikke videre
stort; det tidligere betydelige Laksefiskeri, der dreves fra Frisen vold Laksegaard
ved Gudenaa, omtr. 1 Mil S. V. for Randers (Ørum Sogn, Galten Hrd., s. d.),
er nu ophørt, idet den Laksegaarden tidligere tilkommende Eneret til
Laksefiskeri er bortfalden ved Lov af ^4 1900, der i det hele ordner Fiske-
*) Fra Beg. af 19. Aarh. er der af Staten blevet gjort en Del for at scjlbargorc Gudenaa
op til Silkebcr^i. Kfter at Randers Havnckommission 18mO og 1802 havde oprenset Stnek-
ningen fra Kanders til Bjerring M«j11c, traadtc Staten til og .satte ved Laan den dav. Kjer af
Silkeborg, Ovcrkrigskommi<s:er Ingerslev, i Stand til 1808-9 al anl.uggc Silkfborg Kanal,
hvorved Aaen udgravedes paa en Strækning af 4 Mil til en Dybde af mindst 3 F., saa at den
kunde besejles med Pramme, med en Trækvej langs Aaen. Men da Kanalen var utilfredsstil-
lende, navnlig i dens ovre Del mellem Tan^e og Silkebcjrg, hvor den har temmelig stæ-rkt
Fald og mange Krumninger, genoptoges Arbejdet 1851-55, idet Lohct mellem Tange og Svostrup
reguleredes under \'anJhy;^nmgs!nsncktMr C. <"arlsens Ledelse (Omkostninger: 50,000 Kd.), og
1859 fuldendtes Arbejdet op til Silkeborg, med en Trækvej lan;,'s hele Strækningen (67, 50<J
Rd ). Se Cariun, Berctn. om de ved Gudenaa mellem Silkeborg o«; Tange udførte Regulerings-
arbejder, Kbh. \ii^>\. Forholdene ved Sejladsen ordnedes ved Lov af »i 1861 og kom da
under Statens Kontrol. .\''*rrt\ta blev 1862-63 under Ledelse af R- Ilavnekommission op-
mudret og reguleret op til Vibæk ved Viborg; men Arbejdet er ikke senere vedligeholdt.
Randers. 809
riforholdene i Gudenaa og Randers Fjord. Om Fiskeriet i Fjorden se 7.
Leth, Oplysn. om Fiskerirettighederne i R. Fjord, Kbh. 1884.
Af fremmede Varer fortoldedes i Randers 1899 bl. a. : Bomulds- og
Linnedgarn 87,775 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 118,606 Pd.,
uldne Manufakturv. 63,426 Pd., Vin 153,936 Pd., andre Spirituosa å 8^*
2649 Vrtlr., Glas og Glasvarer 76,976 Pd., Humle 46,144 Pd., Stentøj,
Fajance osv. 43,965 Pd., Kaffe 211,309 Pd., Olier 2,064,383 Pd., Risen-
gryn og Rismel 720,066 Pd., Stensalt 335,375 Pd., andet Salt 1,012,263
Pd., Sukker, Mallas og Sirup 6,250,652 Pd., Tobaksblade og Stilke 93,359
Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 6708 Pd., Stenkul 62,7 52,218 Pd., Metaller
og Metalvarer 8,459,507 Pd., samt Tømmer og Træ 6680 Clstr. og 17,756
Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede
Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. :
5825 Td. Byg, 6012 Td. Havre, 761,509 Pd. Flæsk, 133,566 Pd. Kød,
18,682 Td. Smør, 5320 Pd. Uld, 54,917 Pd. Huder og Skind og 282,760
Snese Æg. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. :
10,378 Td. Havre, 11,074 Pd. Foderstoffer, 15,546 Pd. Flæsk, 171,403
Pd. Kød, 6350 Stkr. Hornkv. og Kalve, 12,585 Stkr. Faar og Lam, 141,168
Pd. Uld, 31,412 Pd. Krads- og Kalkuld, 808,222 Pd. Huder og Skind,
17,650 Snese Æg.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 24 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 2432 Tons, deribl. 3 Skibe paa mellem 200
og 400 T. hvert og 2 paa over 400 T. ; 6 vare Dampskibe paa tiis. 2145
Tons og med 505 H. Kraft. Fra Udlandet indkom 406 og udgik 365 Skibe
med henh. 45,455 og 5648 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 278 og
udgik 323 (henh. 123 og 127 Dampsk.) med henh. 23,941 og 13,584 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser,
667,289 Kr., og Krigsskatten af Vareindførselen 21,355 Kr., i alt 668,644
Kr. (44,365 mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften ind-
bragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 268,445 Kr. (21,418 Kr. mere end
i 1898); det produc. Udbytte var 3,148,059 Potter, hvoraf 1710 udførtes
til Udlandet og 151,055 til indenlandske Steder uden for Jylland.
I Randers holdes aarl. flg. Markeder: 2 Dage i Jan., 3 Dage i Feb.
og 3 Dage i Marts med Heste, 1 Dag i Maj med Kreaturer, 2 Dage i
Juni med Uld, 2 Dage i Juli med Heste, 2 Dage i Sept. med Hoste, Kvæg
og Faar, 1 Dag i Sept. med Kvæg, Faar og Heste, 1 Dag i Okt. med
Kvæg, Faar og Uld, 1 Dag i Nov. med Kvæg og Faar og 1 Dag i Dec.
med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og Lørdag.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Fabrikken
„Scandia" for Tilvirkning af Jærnbane- og Sporvognsmatcriel, m. m. (den
købte 1896 Ejendommen Marienlyst 0. for Tojhushaven. se S. 800), et Ak-
tieselskab, opr. 1876, Aktiokapit. 950,000 Kr. ; i 1900 beskæftigedes gnmstl.
376 Mand, og der afleveredes 308 Godsvogne, 37 Truckpersonvogne, 18
Personvogne, 2 Bagage-, 4 Pak-, 2 Post- og 2 Afkolingsvogne, 1 Konge-
vogn med Bagagevogn samt 4 Sneplove. Buch trups Maskinfabrik,
særlig Landbrugsmaskiner; Aktieselsk., oprettet 1897, Kapital 140,000
Kr.; omtr. 70 Arbejdere, aarl. Prod. for omtr. 140,000 Kr. Smiths Jærn-
stoberi og Maskinfabrik, mod Majolikabrænderi ; Aktieselsk., opr.
1882, Kapit. 20,000 Kr.; omlrent 55 Arbejd., aarl. IVod. omtr. 70,000
Kr. Randers nv Jærnstøberi. K. Sørensens Jærnstoberi og
810 Randers Amt.
Maskinfabrik, særlig Landbrugsmaskiner; omtr. 20 Arbejd. Jærn-
støberiet og Maskinfabrikken „Strømmen" (i Strømmen); Aktie-
selsk., opr. 1875, Kapit. 168,000 Kr.; omtr. 100 Arbejd., aarl. Prod. for omtr.
220,000 Kr. Maskinfabrikken „Pasteur", med Kobbersmedie og
Blikkenslageri, særlig Mejerimaskiner; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 150,000
Kr.; omtr. 50 Arbejd. Randers Dørgrebs fa brik og Metalstøberi,
den største i sin Slags i Landet; omtr. 20 Arbejd. Henriksens Vægt-
fabrik, omtr. 10 Arbejd. Randers Trævarefabrikker; Aktieselsk.,
opr. 1898, Kapit. 250,000 Kr.; beskæftiger 38 mdl. og 3 kv. Arbejd, og
forbruger aarl. omtr. 100,000 Kbfd. haardt Træ. Juuls Dampsnedkeri,
Save- og Høvleværk (10 Arbejd.). Randers Dampsnedkeri og
Listefabrik. Brødr. Steenbergs Damp-Saveværk (15 Arbejd.).
Justesens Stolefabrik; omtr. 65 mdl. og 45 kv. Arbejd., Prod. for
omtr. 250,000 Kr. Junckers Klædefabrik, 110 Arbejd., aarl. Forbrug: ^'
omtr. 300,000 Pd. Raamateriale. Randers Linnedvare fa brikker,
Ak-tieselsk., opr. 1897, Kapit. 7 5,000 Kr., omtr. 24 mdl. og 22 kv. Ar-
bejd., aarl. Prod. for omtr. 250,000 Kr. Randers Rebslaaeri; Aktieselsk.,
oprettet 1898, Kapit. 200,000 Kr.; omtr. 40-50 Arbejdere, aarl. Prod.:
8-900.000 Pd. Randers Handskefabrik, omtr. 130 mdl. og kv. Arbejd.,
aarl. Prod. for c. 300,000 Kr.*). Dampgarderobefarveri og kemisk
Tøjrensningsanstalt (12-14 Arbejd.). Desuden 4 Farverier. Brygge-
riet „Thor"; Aktieselsk., opr. 1898 ved Sammenslutn. af „Thor" og
„Randers Bryghus", Kapit. 600,000 Kr.; 33 mdl. og 12 kv. Arbejd.; det
solgte 1900 omtr. 13,450 Td. overgæret og 10,120 Td. underg. 01. Aktie-
bryggeriet Hejmdal, opr. 1894, Kapit. 170,000 Kr.; 12 Arbejd. Brygge-
riet „Strømmen" (6 Arbejd.). Randjers Spritfabrikker, der høre
ind under „De danske Spritfabrikker" ; 52 Arbejd, og 7 Funktionærer,
aarl. Omsætn. omtr. 1 Mill. Kr. Randers Dampbrænderi; Aktieselsk.,
opr. 1887, Kapit. 220,000 Kr., aarl. Prod. omtr. 360,000 Pd. Gær, 1,540,000
Potter Sprit og Brændevin og 1,560,000 Pd. sød Mælk. Randers Svine-
slagteri, et Interessentskab, 20 Arbejd., aarl. Omsætning omtr. 2 Mill.
Kr. Randers Andels-Svineslagteri (i Strømmen), 20 a 30 Arbejd.
To Tobaksfabrikker (Thostrups og Terchilsens) , hvoraf den ene be-
skæftiger 10 mdl. og 4 kv. Arbejd, samt 40 Børn, den anden omtr. 40
Arbejd. Bagernes Rugbrødsfabrik; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit.
30,000 Kr., hvormed er forbunden en Dampbadeanstalt, paa Nordre-
grave. Tændstikfabrikken „Merkur", anlagt 1854, omdannet til
Aktieselsk. 1884, nu kaldet „De nord. Tændstikfabrikker", Aktiekap. 68,000
Kr.; 70 Arbejd., hvoraf 35 Børn; aarl. Prod. for omtr. 150,000 Kr.
Randers Korkvarefabrik; 16 mdl. og 6 kv. Arbejd., aarl. Prod. omtr.
18 Mill. Propper. Glødenætsfabrikken „Phønix"; Aktieselsk., opr.
1899, Kapit. 25,000 Kr. Heerfordts Sæbefabrikker og Lysestø-
beri. Sabroes Bitter fabrik (sælger 14-15,000 Flasker aarl.). En Rør-
vævsfabrik. To større og to mindre Mineralvandsfabrikker. Ran-
*) Handskcmagcriet er en gammel, bcromt Industri i R. („saa bekendt som Randers Hand-
sker") og var allerede almindelig der i 17. Aarh.; 1684 oprettedes Handskemagcrlavet i R., og
1685 havde det 16 .Mestre; det blomstrede især i 1. Halvdel af 18. Aarh., da det havde indtil
28 Mestre. Randers Handsker, der ior ovrigt ogsaa forf;erdiKcdos i Horsens og vare stærkt
f>«>gte i Udlandet, syedes af Lammeskind og garvedes med l'ilcbark, hvad der gav dem den
ejendommelige behagelige Lugt. I 2. Halvdel af 1». Aarh. tog imidlertid Industrien af. Kt
nyt Ocsving fik den, da Kranskmanden Ch. L. F. Mattat (t 1852) indkaldtes til R. og 1811
anlagde den ovfr. nævnte Fabrik, der nu er den eneste storre, der er tilbage i Byen.
Randers. 811
ders Dampvadskeri. Buemans keramiske Fabrik. Randers
Cementvarefabrik. Teglværket „Lille Bjellerup"; 40 å 50
Arbejd., aarl. Prod. omtr. 4V2 Mill- Mursten foruden Tagsten og Dræn-
rør. Et Kalkbrænderi (i Strømmen), aarl. Omsætn. omtr. 7000 Td.
Kalk. Randers Margarinefabrik; Aktieselsk. opr. 1892, Kapit.
100,000 Kr.; 14 mdl. og 5 kv. Arbejd., aarl. Prod. omtr. IV2 Mill. Pd.
Et større og et mindre Garveri (sidste i Strømmen). Et Baadebyg-
geri, m. m. Desuden 5 Bogtrykkerier.
I Randers udgives 4 Aviser: „R. Amtsavis" (grl. 1810), „R. Dagblad",
„R. Venstreblad" og „R. Arbejderblad" („Hobro", „Grenaa" og „Æbeltoft
Dagblade" samt „Hadsten Folketidende" trykkes ogsaa i Randers).
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 991 Heste, 1377
Stkr. Hornkvæg (deraf 1185 Køer), 546 Faar, 527 Svin og 43 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektor,
og en Byfoged, der tillige er By* og Raadstueskriver, Byens Bestyrelse af
et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte
Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd, som Kæmneren, Kommune-
bogholderen, Stadsingeniøren, Havneingeniøren, Bygnings- og Brandinspek-
tøren, Fattig-, Sygehus- og Slagtehusinspektøren. — Staaende Udvalg:
a) for Kasse- og Regnskabsvæs. , b) for Havnevæs. , c) for Fattigvæs. ,
d) for Alderdomsunderst., e) for Skolevæs., f) for de tekniske Anliggender,
g) for Markvæs., h) for Plantager og Lystanlæg, i) for de offtl. Bygninger,
k) for Sygehusets Bestyrelse, 1) for Tilsyn med Plejebørn, m) for det offtl.
Slagtehus og Kødkontrollen, n) for Byens Udvidelse, Bebyggelse og Regu-
lering. Desuden mærkes Bestyrelsen for „De fattiges Kasse" , Bygnings-,
Indkvarterings-, Kirke-, Skole-, Lignings-, Brand- og Sundhedskommissionen.
. Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 285,891 (deraf
Grundsk. 5784, Hussk. 17,549, Formue- og Lejlighedssk'. 260,997, Bidr.
fra Landdistr. 1561), Afgifter efter Næringsloven m. fl. 29,305, Indtægt
af Aktiver 115,052 (deraf af Vandforsyning 63,133), Tilskud fra Stat til
Alderdomsunderst. 22,132, Skolekontingent 9681, Indt. af Slagtehuset
15,650 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 5362, til Amt 945, til Amts-
skolefond 5146, Byens Bestyrelse 25,281, Fattigvæsen 59,568, Alderdoms-
underst. 43,640, Skolevæs. 64,772, Rets- og Politivæs. 28,135, Medicinal-
væs. 34,179, Gader og Veje 45,817, Belysn. 8989, offtl. Renlighed 18,470,
Vandforsyning 53,074, Brandvæs. 4207, Indkvarteringsvæs. 7 503, Lystan-
læg 6597, Højtidsoffer m. m. 4281, Udgift ved Slagtehus 8213, ved den
offtl. Badning 2085 Kr. Kommunen ejede ^Via 1899 i Kapitaler og Obli-
gationer 267,431, i Ejendomme med Udbytte 1,204,441 og i Ejendomme
uden Udbytte 748,582 Kr. og skyldte bort 1,346,200 Kr. Under Byraadet
var ved Udg. af 1900 Legater til et Bclob af 806,293 Kr.; N. Brocks
og Hustrus Legater (under egen Bestyrelse) udgøre 308,600 Kr. For 1901
var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,^ pCt. ; den an-
slaaede Indtægt var omtr. 5,110,550 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt
3,804,100 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Andel i Ting- og Arrest-
huset (fælles for By og Amt), de to Borgerskoler (i Vestergade og Søren
Mollersgade), de to Kommuneskoler, Helligaandshuset, Fattiggaarden, Syge-
huset, Epidemihuset (fælles for By og Amt), Alderdomsasylet, Vandværket,
812 Randers Amt.
det offtl. Slagtehus, Sprøjtehuset, det nye Ridehus, Kasernerne i Møllegade og
Fabrikstræde, Rckrutkasernen, Sygestalden og Beslagsmedien, Gartnerhuset
Marielund, de to Pavilloner paa Skovbakken, Fladbro Kro, to Ejendomme
i Rosengade og en ved Hobrovej. Desuden af Jorder: et Jordstykke ved
Steniannsgade, et do. i Norrestræde, et do. uden for Østerport, et do. ved
Ridehus vej, Ridebanen, Eksercerpladsen, Renovationspladsen i Vestervang, 5
Arealer i Udenvang, 1 i Nyvang og I samt Lergravene i Lergravfaldene, Plan-
tagerne, de til Borgmester- og Byfogedembedet tidligere henlagte Jorder, m. m.
Byens Politi bestaar af 1 Politiassistent, 6 Politibetjente, 1 Overpatrouil-
lebetj., 13 Patrouillebetj. og et Politikorps paa 20 Mand. — Brandkorpset
bestaar af 1 Brandinspektor, 1 Vicebrandinspektør, 4 Assistenter, 2 Brand-
mestre, 50 Brandmænd, I Tambur og 1 Bud.
I Sparekassen for R. By og Omegn (opr. ^^/^ 1829) var ^Ys
1899 Spar. Tilgodehav. 9,451,266 Kr., Rentef. 3^U pCt-, Reservef. 835,950
Kr., Antal af Konti 11,360. — IR. Diskonto- og Laanebank (opr.
3% 1854) var Aktiekapit. 500,000 Kr.; ^o/^ 1900 var Folio- og Indiaans-
kontoen 3,907,587, Vekselkontoen 2,035,791 Kr. — I Landbospare-
kassen for R. Omegn (opr. "/^ 1866) var ^i/^ 1899 Spar. Tilgode-
hav. 1,213,961 Kr., Rentef. 3'74 pCt., Reservef. 43,605 Kr., Antal af
Konti 1971. — I Kjøbenhavns Handelsbanks Afdeling i R. (opr.
Ve 1876) var ^1/3 1899 Spar. Tilgodeh. 3,677,723 Kr., Rentef. 3'V4 pCt.,
Antal af Konti 3948. En Kreditbank er opr. ^s/^ i891.
Havneforhold. Sejladsen op til Havnen, der ligger omtr. 4 Mil fra
Fjordens Munding, er i Løbet af 19. Aarh. meget lettet ved betyde-
lige Reguleringer og Opmudringer af Fjordløbet, saa at nu Skibe af 15 F.
Dybgaaende kunne gaa op til Byen. Selve Fjordløbet deles i en østl.,
større Del, den egentlige Randers Fjord, der gaar fra N. til S., og en
vestl., mindre Del, der begynder ved Uggelhuse og gaar fra 0. til V. ind
til Byen; den sidste Del regnes ofte som hørende til Gudenaa. Sejlløbet,
der efterhaanden vil blive uddybet til 16 F., er 100-180 F. bredt. Havnen,
som er udvidet betydeligt i 19. Aarh., saaledes 1830, 1868, 1881 og 89 samt
1897-98, er nu 15 F. dyb og 124,000 {J Al. stor; Havnepladsen er 64,700
O Al., Bolværkernes Lænede 2800 F.; Tørvebryggen, V. for Sønderbro,
er Ånlægsplads for Kaagene , der gaa paa Gudenaa. Ved Indløbet til
Randers Fjord paa dens Nordside ejer Randers Havn en Forhavn, UdbyJiøj
ViniithaT7i, hvis Dybde er 13 F., og som er 14,000 □ Al. stor. Randers
Havn ejer en isbrydende Bugserdamper. Havnevæsenet • bestyres af Havne-
udvalget, der bestaar af 5 Medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for
Byraadet. Ved Havnen er ansat en Havneingeniør, en Havnefoged og en
Pakhusforvalter. Ved Udg. af 1900 var Havnens Aktiver 934,665, Pas-
siver 854,716 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 7 7,000
Kr. Paa Elkjær Bakke ved Indsejlingen til Fjorden er Ud by høj Fyr, et
V^inkelfyr med hvidt, rodt og grønt Lys, der vises fra en hvid Bygning;
Flammens Hojde o. Havet 100 F., Lysvidden 3 a 4 Mil. Ved Udbyhøj
er der Lodsstation med 1 Lodsoldermand og 3 Lodser, der lodse ind
til Byen samt til Frederikshavn, Lille- og Store Bælt; i Randers er der en
Lods, der lodser til Udbyhoj.
I gejstlig Hens. danner Randers eet Sogn med Landdistr. Der paa-
tænkes oprettet et nyt Sogn, St. Peders (se S. 794).
Randers. 813
Randers horer til 9. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted ligesom for 3. Kreds, og Randers
Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her), og har en egen Stadslæge
(Distriktslægen for R. Lægedistr. bor her) og 3 Apoteker: Løveapoteket
(opr. 1634), Svaneapoteket (1831) og Kroneapoteket (1898). Den hører
til 4. Udskrivningskreds' 437. Lægd og er Sessionssted for Lægderne
304-11, 313-28 og 371-427.
Ved Randers Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer,
I Toldkontrollør og 9 Toldassistenter, hvoraf 1 er Strandkontrollør ved
Udbyhøj, ved Postvæsenet I Postmester, I Postkontrollør 5 Ekspedienter
og 4 Assistenter, ved Telegrafvæsenet I Bestyrer, 1 Overtelegrafist og
II Telegrafister. Randers har Statstele fon og staar i Forbindelse med
de jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.
Randers er efterhaanden bleven et ret vigtigt Jærnbaneknudepunkt,
idet den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes mod S.
^/g 1862 og mod N. ^^/g 1869 (se i øvrigt under Fredericia), og Udgangs-
punkt for Randers-Grenaa Banen og Randers-Hadsund Banen. R ånders -
Grenaa Bane n (8,50 Mil, 64 Km.), bygget ifl. Lov af '^^/^ 1873, aab-
nedes "^^/g 1876 som Privatbane; ifl. Lov af '^/^ 1875 byggedes Aar-
hus-Ryomgaard Banen (S.jg Mil, 39 Km.), der aabnedes ^/^g 1877 og
dreves sammen med R.-Grenaa Banen som den „østjydske Bane". Da den
imidlertid ikke svarede Regning, og der var Tale om at sælge den ved
Tvangsauktion, gik den ifl. Lov af ^^/g 1881 over til at blive Statsbane.
Randers-Hadsund Banen (5,31 Mil, 40,^ Km.), bygget som Privatbane
ifl. Lov af 25/, 1881, aabnedes ^^I^q 1883. Paa Statsbanerne solgtes i
Driftsaaret 1899-1900 142,266 Billetter; af Gods ankom 66,616 og afgik
59,032 Tons. Paa Randers-Hadsund Banen ankom 28,096 og afgik 31,367
Personer; der ankom 2,734,906 og afgik 14,810 Kgr. Gods.
Randers staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjoben-
havn og Newcastle.
Historie. Navnet forekommer, saa vidt vides, ferste Gang i 2. Halvdel af 11.
Aarh. Dets oprindelige Form er vistnok det islandske Ranciar6s\ i Vald. Jrdb. staves
det „Randros" og „Rondrus" ; andre Former ere „Rand" eller „Rander" ; Saxo kalder
Byen paa Latin Randrusium. Den sandsynligste Afledning af Navnet er vistnok ,Byen
ved Mundingen af Aaen Rand", hvad enten dette nu er det gml. Navn paa Gudenaa
eller maaske Norreaa. Aar 1086 nævnes Byen som Samlingsplads for Oprorerne
mod Knud den hellige; for den endelige Kamp mellem Vald. og Svend Grathe 1157
bliver den nævnt som Medested for Valdemars Mænd; nogle Aar senere havde Kong
Vald. et Møde her med den norske Høvding Erling Skakke. Under Borgerkrigen
mellem Erik Plovpcnning og Abel skal den være bleven afbrændt 1247 af Abel; i alt
Fald vides, at den brændte 1244. Mest historisk bekendt i Middelalderen er R. dog
ved Niels Ebbesens Drab paa Grev Gert Natten til Lordag '/* l^'^O hvorefter han
med sine Folk undkom over Randers Bro (bygget mellem 10S6 og 1157), hvis Planker
i Forvejen vare løsnede. Ogsaa under Vald. .Atterdag omtales Byen, da Jyderne
rejste sig til Opror paa Grund af de store Byrder, han paalagde dem. Et Slot, som
Kongen lod bygge her, uvist hvor (se dog Saml. til j. Hist. 3. R. Il S. 5()9), og
til hvilket Materialet ifl. Sagnet skal være taget af 1 1 nedbrudte Landsbykirker.
blev indtaget 1357 af den jydske Adel, og 1359 belejrede Kongen den maaske
kort forinden befæstede By, „rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om", men do
belejrede, forlaMles der, gjorde Udfald og opbræ^ndte Fjendens Lejr. Af Høvedsmænd
paa det gamle Randershus nævnes Peder Laurensen (Panter) 1357, Eske Croch I3i)4
(antages at have været Broder til Niels Ebbesen) og Fikke Moltke 1365.
Hvornaar Byen er bleven Købstad, vides ikke. De første omtalte Privilegier for
R. ere givne af Erik Men ved i Viborg */^ 1302; herved fik Indb. i R. (, villa forcnsis**)
814 Randers Amt.
Toldfrihed for de Varer, de solgte i Riget, uden alene paa Skanor Marked ; tillige stad-
fæstede Kongen ^•'/^ 1311 de Rettigheder, som Indb. i R. (her kaldet „civitas") havde
faaet under Kong Vald. (formodentlig Vald. Sejr), nemlig Jurisdiktion i Sager som
Drab, voldeligt Overfald, Ran, voldsomt Husbrud og lign., som foroves inden Byens
Grænseskel („Wibols pali**, o: Skelpæle), et Privilegium, der 1321 udvidedes til, at
Byen i alle Sager skulde have sin egen Ret, med yderligere Bestemmelser om Uden-
bysmænd. Senere ere Privilegierne bekræftede bl. a. 1356 af Vald. Atterdag, 1391
af Dron. Margrethe, 1436 af Erik af Pommern, 1441 af Chrf. af Bayern, 1483 af
Kong Hans, 1514 af Chr. II og 1527 af Fr. I, ligesom ogsaa af Kongerne i den
nyere Tid, saaledes ^^/^ 1566.
R. har i Middelalderen været en ret anselig Handelsby, hvis Omsætning dog
vistnok for en stor Del har været i Hænderne paa Liibeckerne, om hvis Herredømme
der her, saavel som i andre danske Byer, er flere Minder; saaledes har der midt i
Byen mellem Brodregade og Middelgade været en blind Gyde „Peberslip", og Trang-
stræde, 1465: Travnstr., 1491: Traffuenstr., vidner maaske ogsaa om lybsk Oprin-
delse (se Randers Amtsavis ^^j^ 1894), ligesom mange Personnavne af tysk Afstam-
ning stamme fra den Tid. Ogsaa Fiskeriet i Aaen, der dengang har været langt be-
tydeligere end nu, og anden Næring, som Ølbrygning, har været af Vigtighed for
dens Opkomst. Flere af Kongerne i Middelalderen søgte ogsaa at fremme Handelen.
Saaledes gav Chrf. af Bayern 1445 Bevill. paa et efter hans Foranstaltning med
Pæle indstukket Sejlløb i Fjorden, saa at Borgerne kunde have fri Gennemfart saavel
som Pramgang oven i Fjorden, og ved Brev af 1457 fastsattes det, at ingen i Fjor-
den maatte købslaa, før de kom op til Randers Broer, under Skibs og Gods' Forta-
belse. Byen Ørsted, Rougsø Hrd. (s. d.), er altsaa allerede da ophort at drive Handel,
eller er i hvert Fald derefter berøvet Retten dertil. At R. har været en ret anset Stad,
kan ogsaa ses af, at den, om end periodisk, har været Møntsted, saaledes under
Erik Ejegod, i Perioden 1147-57 og under Erik af Pommern, og at den har haft 3
Klostre og flere Sognekirker og Gilder.
Ældst var Vor Frue Kloster y for Nonner af Benediktinerordenen; det forekommer
første Gang i 2. Tredjedel af 12. Aarh., da der nævnes en Nonne Thorgun; men i
evrigt kendes meget lidt til dets Hist.; 1263 og 1268 betænktes det i Testamenter. I
Spidsen for Kl. stod vistnok en Priorisse samt en Prior, hvis Indsættelse et Bytingsvidne
af 1424 siger tilkom Kongen. Klosteret blev ophævet længe før Reformationen. Alt
i Beg. af 15. Aarh. var det i Tilbagegang, Bygningerne i Forfald og Nonnerne faa ;
paa Erik af Pommerns Anmodning overdrog derfor Aarhusbispen Ulrik i 1428 Klo-
steret (undt. Kirken, Vor Frue K., der blev Sognekirke i R.) til Kartheusermunke,
som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup Kloster skulde indrette sig en Ordens-
stiftelse i Tjæreby, Gimming Sogn, Støvring Hrd.; fra 1431 haves en Supplik fra
Kong Erik med pavl. Resol. om de to Klostres Omdannelse til Kartheuserbo. Noget
Kartheuserkloster blev dog aldrig grundlagt; derimod vare de to Klostre 1445 i
Birgittinernes Eje; */j 1446 udstedte Paven en Bulle om deres Overgang til Birgit-
tinerne og 1451 paany en Bulle om, at Glenstrup og Vor Frue Kl. i R. maatte hen-
lægges til Mariager Kloster; dermed vare de to Klostre ophævede for stedse (se
Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.). Snart efter ere vistnok Vor Frue Klosters Byg-
ninger nedbrudte; de laa ved Raadhustorvot. Kirken blev som nævnt Sognekirke;
'/g 1529 fik Borgerne efter Anmodning kgl. Tilladelse til at nedbryde den ; 1537 var
den vistnok forsvunden. — Et Graabrødrekloster blev stiftet 1236. I Testam. vides
det af og til at være blevet betænkt, bl. a. 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514; des-
uden fik det efterhaanden noget Jordegods, saaledes 1443 en Eng ved Essenbæk
Klosters Hestehave og 1455 en Jord i Randers St. Peders Sogn. Aar 1467 forplig-
tede Guardianen sig til „i den nye Kirke paa den norre Side ved Koret" at opfore
et Kapel, hvor der skulde holdes 3 ugtl. Messer og en aarl. Begængelse for Anders
Jacobsen Bjørn til Stenalt og Hustru; 1472 stiftede Otte Nielsen Rosenkrantz og
Hustru (begge begr. i Klosterkirken) et andet Kapel, og 1497 optoges Medlemmerne
af St. Barbara Gildet i Ordenens Broderskab. Af Klosterets Guardianer vides et Par at
have været Provincialministre. 1503 blev Konventet bragt til Observans. Klosteret
ophævedes 1530 og skænkedes af Kongen med alt Tilbehor til Rigshofmester Mogens
Gøye, der dog endnu s. Aar overlod Kirken til Borgerne og den lutherske Præst
Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes Dod 1544 kom Klosteret tilbage til Kronen og
omdannedes til Dronningborg Slot (se ndfr.)- — Yngst var Helligaandsklostcret.
Oprindelig var det kun en borgerlig Hospitalsstiftclse som de smaa Helliggest-
husc, der fandtes i adskillige Kobstæder. Det nævnes forste Gang 1417, men er
vistnok en Del ældre (en Peder Nielsen Galde, nævnt 1400 som „Forstander i
Randers. 815
Randers", har mulig hørt hjemme her). Til Hospitalet var der som sædvanlig knyttet
et lille Helligaandskapel. Skont Stiftelsen flere Gange slettedes med Afladsbreve og
af Omegnens Adel med Gaver af Jordegods, vedblev den sikkert at være ringe,
indtil den senest 1489 omdannedes til et Hospitalskloster med Helligaandsklosteret i Rom
som Moderstiftelse. Saa kom især under dets to første Priorer, Jens Mathiesen
og Laurids Nielsen, dets Glansperiode. Kong Hans skænkede Klosteret St. Mortens
Kirke i R. mod, at der her skulde holdes en ugtl. Messe for hans og hans Slægt-
ninges Sjæle, og fra nu af blev St. Mortens Kirke Klosterets egentlige Kirke, om
den end ved Siden af synes vedblivende at have været Sognekirke; ved denne An-
ledn. undergik den en hel Ombygning (se S. 790). Blandt de Gaver, Klosteret modtog
omkring 1500, nævnes flg.: 1496 skænkede Sognepræsten i Gimming det en Fiske-
gaard m. m. ved Randers Bro, og s. Aar fik det af Axel Lagesen Brock til Claus-
holm nogle Gaarde i Hammelev og Laen samt en Fiskegaard; 1500 gav Jens Nielsen
(Munk) til Restrup det noget Gods i Lyngaa, 1510 Tyge Jensen Seefeld af Dalsgd.
en Gaard i Troelstrup, Rinds Hrd., og 1515 Aarhuskanniken Jens Eriksen en Gaard
i Voldby, Gjern Hrd. I og ved Randers fik det desuden flere Abildgaarde, Haver
og Jorder, „Priorgaarden" m. m. ; 1250 omtales, at det havde 3 Kalkovne ved Mari-
ager Fjord. Reformationsrøret og andet gjorde dog Ende paa denne Stortid, og den
sidste halve Snes Aar af Klostrets Bestaaen var en fortsat Nedgang. Da Chr. II
1522 forlangte en stor Skatteydelse af Gejstligheden, erklærede Klosteret, at det
havde en Gæld paa 300(3 Mark; 1527 maatte det sælge flere Ejendomme, deribl. det
ovenn. Helligaandskapel, der efter Reformen ved 1489 vist var blevet overflødigt.
Fr. I lod 1530 foretage de første Skridt til dets Ophævelse som Kloster, og 1532
var det som alm. Fattig- og Sygehus underlagt verdsl. Øvrighed, idet Forstan-
deren da forpligtedes til at gøre Mogens Gøye og Borgmester og Raad i R. Regn-
skab vedr. Lemmernes Underhold. Endelig ophævedes det helt 1541, og dets Gods
overdroges Aarhus Hospital, hvortil ogsaa Lemmerne førtes ; men som nævnt S. 799
blev noget af Godset atter frataget Aarhushospitalet, da det nye Hospital i Randers
stiftedes 1558. Helligaandsklosteret har ligget noget N. for St. Mortens Kirke. Hvor-
naar Bygningerne ere nedrevne, vides ikke, mulig ved 1550; det S. 798 omtalte
»Helligaandshus" menes dog at være en Rest, men herom er der i de seneste Aar
rejst Tvivl. St. Mortens Kirke staar derimod endnu som Sognekirke. (Se Artikler af
y. o. Andersen, A^ H. Bay, C. Neergaard og G. Sternann , i Kirkehist. Saml.
4. R. I S. 74 og 764, 4. R. II S. 180, 4. R. V S. 68, 355 og 481, og 4. R. VI S.
1, 294 og 809)*). — Desuden horte til R. i Middelalderen en St. Jørgens Gaard
for spedalske (se under Vorup S., Galten Hrd.).
Foruden St. Mortens Kirke, Vor Frue Kirke og Graabredrekirken (se ndfr.) havde
Randers i Middelalderen endnu 3 Kirker. Paa Raadhustorvets Nordside laa St. Peders
Kirke, opf. i den tidligere Middelalder af Kamp og Mursten, med to eller tre Skibe
og et vistnok senere tilbygget Taarn (den nævnes 1455); af den sidste kat. Aarhus-
bisp Ove Bille blev den overladt Borgerne i R., stadf. af Chr. III 1535; den er vist-
nok snart efter bleven nedbrudt; men Taarnet, som Byen brugte som Klokketaarn,
og som 1687 fik et nyt Spir, stod indtil 1795 (en Granitdøbefont som for stod paa
Holmsgd. ved R., var maaske herfra). Af Kirken staar dog endnu et Murparti. Mellem
Middelgade og Brødregades sydl. Del laa St. Clemens Kirke (nævnt 1403); 1532
fik Henning Baltersen Præsentats paa Kirken, men -^I^q 1540 tillod Kongen Borgerne
i R. „at nedbryde den og Kirkegaarden og dermed bygge og holde de andre to
Sognekirker ved Magt"; Taarnet skulde dog blive staaende. Ved Byens Brand 1671
ødelagdes Spiret, hvorefter Taarnet forfaldt og nedbrødes mellem 1724 og 1736.
Taarngaden har Navn efter dette Taarn. I Ejendommen Matr. Nr. 300 paa .Middel-
gade staar som Rest af Kirken et større Parti af rode .Munkesten i .Munkeskifte med
Granitkvadre fornedon. Paa St. Laurentii Bakke (se S. 706) laa St. Laurcntii Kirke
(nævnt 1483); samtidig med St. Peders Kirke overlod Ove Bille den til Borgerne,
kgl. stadf. 1535; men '/g 1529 havde Kongen dog alt givet sm Tilladelse til. at den
maatte nedbrydes og Sognefolkct søge Helligaandskirken; kort efter er den sikkert
forsvunden. Omtr. 165() lod Borgmester Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opfore
et Kapel (nedblæst 1718, men genopf.), hvori han stiftede en Lørdagsprædiken,
som varede til 1730, hvorefter Bygningen brugtes til at holde Ligprædiken i, indtil
den solgtes 1771. Om et St. Hans Kapel se under Vorup Sogn, Galten Hrd. —
Af Gilder omtales foruden det ovenn. St. Barbara Gilde, der havde Medlemmer af
•) At dor, som for antaget, o?:saa skulde have været et 4. Kloster, for Dominikanormunkc, er
en Misfor>>taaclsc ; den , Sortebroder Aron fra R.inJors-, som med andre l)v)niinikancre U4'>
sendtes til Linand, opholdt sig kun i R. som Terminsbrodor (fra Sortchrodrcklustret i Vibori,'.^)
816 Randers Amt.
begge Kon, et Si. Knuds Gilde, et Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe holdtes i
Graabrodrc Klosterkirke, et St. Katharime Gilde (det „store Præstegilde"), Frue
Prastegilde de compassione (det „lille Præstegilde" ; dettes Skraa fra 1484 er
trykt i C. Nyrop, Danm. Gilde- og Lavsskr. I S. 430). Ved Siden af disse gejst-
lige Gilder var der et mere verdsligt, Guds Legems Lav eller Købsvendenes Lav,
hvis Broderskab for det meste bestod af Kræmmere og Kobmænd og deres Hustruer,
og af hvis Gildeskraa fra 1417 (se Nyrop, I S. 560) der er bevaret et Brudstykke.
At Byen har været befæstet i Middelalderen, er vel som ovfr. berørt sikkert;
men i øvrigt vides intet om denne Befæstnings Beliggenhed (den har bestaaet af
en „inderste" og „yderste" Grav, Porte og Broer og maaske Ringmur; se Kirkeh. Saml.
4. R. V S. 77 og 493 og VI S. 32 og 330) eller, om det ovenn. af Vald. Atter-
dag byggede Slot har dannet et Led i den. Derimod ved man, at Byen fik en af
Chr. III anlagt Befæstning i 1. Halvdel af 16. Aarh. Den har bestaaet i en Grav,
der i en Halvkreds strakte sig om Byens nordl. Del fra Vesterport over Nørreport
til Østerport, og inden for Graven var der atter dels en Vold (mod V.), dels en Mur
(mod G.). Der var ingen Befæstning mod Sydsiden, hvor Sønderport (Sønderbroport,
der dengang laa en Del vestligere end den nuv.) førte ud af Byen; her dannede
Aaen tilstrækkeligt Værn. Se Resens Kort fra 1677 (gengivet i Trap, Danm. 1.
Udg., og Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 205). Befæstningen blev ikke længe holdt ved-
lige; allerede 1587 omtales Muren som forfalden, i Krigene i 17. Aarh., da R. var besat
af Fjenden (se nedfr,), ses den ikke at have haft nogen Betydning, og 1687 siges Byen
endog udtrykkelig ikke at være nogen Fæstning, om end Gravene endnu vare til.
Af de sidste ses endnu Spor (navnlig i Haverne til Nr. 6 og 8 i Nygade), hvorimod der
intet er tilbage af de gamle Porte. Om Vesterport, der stod paa Vestergade omtr.
ud for det nuv. Hospital, fortælles, at den 1695 paany blev opsat af Tømmer. Om
Nørreport, der stod paa Nørregade mellem Provste- og Fabrikstræde, ved man, at
den havde Taarn med Hvælvinger samt Vindebro mod N. og fast Bro mod S. ind
til Byen, og at den vistnok benyttedes til Fangetaarn („Randers Nørrebaand"); i alt
Fald var under Taarnet en Daarekiste; ved Udgravninger 1873 (se Uldall^ Jyll.
Posten '^/jo 1873 og Tegn. i Nationalmus.) er der fundet Rester af den. Porten
solgtes til Nedbrydelse ^^/^ 1795. Østerport, som stod paa Frederikspladsen omtr.
ud for Enden af Slotsgade, siges i Slutn. af 17. Aarh. at være yderlig forfalden;
ved Udgravninger i 1900 (se Uldall, i Randers Amtsavis i Juni og Juli 1900, Op-
maalinger og Fotografier i Nationalmus. og Randers Mus.) fandtes der Rester af den;
i Brolægningen er der lagt et Par Granitsten med Bogst. 0. og P. for at betegne
Stedet. (Se Artikl. af G. Stetnafiti, i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 203, 293 og 508).
I Beg. af den nyere Tid fik Randers ogsaa sit kgl. Slot, nemlig det omdannede
Graabrødrekloster (se S. 814), der fra 1544 kaldtes „Randersgaard" eller „Vor Gaard i
R.", men fra omtr. 1550 Dronningborg. Klosterkirken blev Slotskirke, foruden at
den vedblev at være Bykirke. Chr. III opholdt sig oftere paa Slottet, saaledes Vin-
teren 1551-52, da han her udstedte den Dronningborgske Reces, og Efteraar 1558;
i øvrigt boede Lensmændene over Dronningborg Len her. Slottet var 1559-71 som
Livgeding tillagt Dronn. Dorothea, efter hvis Død det atter kom til Kronen; Foraar
1573 holdt Fr. II Hus her; senere gæstedes det sjældnere af Kongerne. Blandt
Lensmændene nævnes Eske Brock (f 1625), i hvis Dagbøger baade Byen og Slottet
ofte omtales. I Krigen 1644-45 huserede de svenske slemt her, som det bl. a. ses
af en Synsforretn. fra ^^/jj 1645 (se „Orion" Kvartalsskrift II S. 254 flg. og Randers
Amtsavis ^s/^ 1894), og i Krigen 1657-60 har Slottet sikkert ogsaa lidt Skade. Efter
1660 solgtes det med Gods og Kirker til Peter v. Spreckelsen fra flamburg (adlet
1682), efter hvis barnløse Død 1706 det gik over til Søstersønnen Jobst v. Over-
beck, t 1710, hvorpaa det som arveløst Gods faldt til Kongen, som lagde det ind
under Ryttergodset, men ved Auktion '^^j^q 1721 solgte det med alt Tilliggende til
Peder Thomassen Bering. Slottets Bygninger blcve nu nedrevne (ved Plak. af '^/k, 1721
anbefalede Kongen, at Slottet skulde nedbrydes tillige med Staldgaarden og al den
Grund, som samme staar paa med tilh, Gaardsplads samt Frugt- og Lysthave);
Materialet er til Dels anvendt til de to nye Fluje paa Clausholm. Slotskirken var
alt nedlagt 1698 og Menigheden henvist til St. Mortens Kirke. Efter Bcrings Død
blev Godset solgt ved Aukt, 1740, da Justitsr. H. Folsach kobie det meste. Rytter-
godset — Hovedgaardstakst 135, Bøndergods, Skov- og Mollesk. 2230 og Tiender
45 Td. Hrtk, — solgtes ved Aukt. 1765, da de fleste af Beboerne købte deres
Gaarde. En Del af Hovcdgaardstaksten og Godset kohtes af Etalsr. D. Kirketerp,
som opbyggede en Gciard „Dronningborg" noget N. for Randers. Slotsgrundcn,
som var unddraget Købstiidcns Jurisdiktion, indlemmedes først i Byen ved Reskr. af '^/,(>
Randers. 817
1819. Den nu saakaldte „Slotsgaard'^ er en Saml. Bygninger, der vistnok fer tjente
til Staldgaard m. m. — Ved Omdannelsen fra Kloster til Slot er der foretaget flere
Byggeforetagender, om hvilke man hører Tale navnlig i Beg. af I5o0'erne. Kronens
Bender i Middelsom og Sonderlyng Hrd. fik 1551 Ordre til med Heste og Vogne
og 2 Arbejdere hver at arbejde i 2 Dage paa egen Kost ved Slottet; 1552 ses, at
Kongen i Bohus Len har forskrevet Tommer til Slottet, og s. Aar befalede han Vorup
Kirke nedbrudt og Materialerne anvendte til Bygningen ; 1552 og flg. Aar arbejdedes
der paa en Groft til Slotsmøllen, som Kongen lod opfore, og for at faa yderligere
Materiale fik Lensmanden 1553 Lov til at nedlægge Kirkerne i Bjærgby (Støvring
Hrd.), Erslev (Galten) og V.-Alling og Skjørring (Sønderhald); kun de to første
bleve dog nedbrudte. Desuden benyttedes Materiale fra det omtr. 1550 afbrudte
Tordrup Slot (Galten Hrd.; se ogsaa Glenstrup S.). Om Slottet haves Oplysninger,
dels fra Synsforretn., bl. a. fra 1626, 29, 45, 46, 47, 48, 50 og 62, dels fra ovenn.
Kort hos Resen. Som en fhv. Klosterbygning bestod det af 4 Fløje. Hovedfløjen,
den sydl., var „af Grund opmuret og 3 Loft høj" ; i vestre Ende var Kongens Sal,
i ©vrigt indeholdt Fløjen Dronningens Sal, Fruerstue, to Borgestuer, Slotsfogdens
Kammer, Smørkælder, Saltkælder m. m.; paa Fløjens Nordside var et eller to smaa
Trappetaarne ; paa Sydsiden var der en mindre Udbygning, ogsaa i 3 Stokv., bl. a.
med Skriverstue. Vestfløjen var delvis nedbrudt 1646 („synes at have været 19
Fag Hus, muret af Grund, 4 Loft hoj, og har tilforn været kaldt Kongens Kan-
celli*); det er vistnok en Rest af Fløjens Ostmur, der hos Resen mod V. lukker for
Borgegaarden. I Østfløjen (1647: „hvor Lensmanden plejer at holde Hus") var der
mod S. en Over- og en Neder Fruerstue og derunder to hvælv. Kældere; i øvrigt
var der Køkken, Bryggers m. m. samt i Nordenden en Stald (1646 : før et stort Bryggers) ;
Lofterne brugtes en Tid til Korn. Nordfløjen var Slotskirken, der bestod af Skib
og Kor, med Hvælvinger, og et Taarn paa Nordsiden ; under Kirken var en hvælv.
Kælder. Fra Østfløjen førte en Bro over den gamle Bygrav. Slotsmøllen (nedlagt
ved kgl. Konf. af ^/g 1649) laa 0. for Slottet, og hvor den nuv. Slotsgaard (paa
dennes Port stod endnu 1839: Chr. IV 1631) er, laa Staldgaarden og Smedien. Til Slottet
hørte flere Haver, en Ladegaard Bjellerup (se St. Mortens Landdistr.) m. m. I>er er
nu intet tilbage af Slottet; det har ligget mellem Frederikspladsen, Slotsgade, Brødre-
gade og Burschesgade, saa at Sydflojen laa parallelt med Burschesgade, Slotskirken
langs Slotsgade.
Ved Beg. af den nyere Tid tog R. ivrig Del i Reformationsrøret. Som den nye
Læres første Forkyndere i R. nævnes Henning Baltersen (f 1552), Niels Christensen,
vistnok før Munk i R. Graabrødrekloster, der blev den første evangeliske Præst ved
St. Mortens Kirke (f 1566), og Mattis Lang (f 1557), der blev Præst ved Graa-
brødre Kirke (se S. 814) og virkede her, indtil han 1537 blev Bisp i Aarhus (se
Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 727 flg., 2. R. V. S. 790 flg. og 4. R, IV S. 188 og 205 flg.).
Povl Helgesens Skrift: „En kort og kristl. Undervisning paa det hemmelige Stykke
i Messen, som kaldes Kanon, med et føje Brev til Borgemestre og Raad i R.",
der giver gode Oplysninger om Reformationen i Byen, lod Øvrigheden nagle til
Kagen. I Grevens Fejde stod Byen paa Chr. III's Side. Efter Slaget ved Svens-
trup flygtede de slagne Adelsmænd til R. (der ifl. Ordre af -^j^^ 1534 skulde befæ-
stes), og Skipper Klement fulgte snart efter og slog Lejr N. for Byen paa Flinte-
bjærg, men Adelsmændene sammen med Borgerne forsvarede sig saa tappert, at
han ikke kunde indtage den, og da Vendelboerne „sloge sig fulde i Randers Burol",
lede de Nederlag. Aaret efter gav Chr. III Byen et Beskærmelscsbrev mod Vendel-
boerne, der havde truet med at hævne dette Nederlag, og berømmede Borgerne for
deres Kongetroskab. Chr. III holdt Herredag her 1537, Fr. Il ligeledes ^'/^ 1573.
I øvrigt har vistnok denne Periode i Beg. af 16. Aarh. været mindre gunstig for
Byen, hvortil en Brand for 1527 og en 1530, der lagde R. i Aske paa de grund-
murede Kirker og Klostre nær, have bidraget. Ogsaa den foldende Tid har vel haft
sine Ulykker. Saaledes bortrev Pesten IW2 mange .Mennesker, og 17. .Aarh. 's Krige
lod den heller ikke uberørt; 1627 blev den indtaget af de kojserlige, som det synes
uden Modstand (Befæstningen var vel da alt i Forfald, som ovfr. omtalt); 1644 be-
satte den svenske General Helm. Wrangel FlitUebjærg; han havde sit Hovedkvarter
i R. og lod Fæstningsværkerne udbedre (maaske den Skanse, der findes hos Resen
S. for Byen — hvor nu Skanscmollen er -- stammer fra den Tid); ogsaa i Krigen
1657-60 var den besat af Fjenden. Men alligevel har 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel
af 17. Aarh. været en Stortid for Byen, da den under Landets alm. Fremvækst tog
et stort Opsving, især ved Handel og Sofart. Driftige Købmænd skabte store For-
Trap: Danmark, 3. Ud^. IV. 52
818 Randers Amt.
muer og bragte Glans over deres By. („Det liden Kiil, fordi mange Rentenerer
boede der, og der var mange rede Penge*). Alt i Slutn. af Middelalderen havde
Bredr. Niels, Peder og Anders Paaske „forbyggcd alle Borge", o: bygget Huse
større end Borge; i den nyere Tid nævnes bl. a. Peder Anchersen (f 1655), tillige Raadm.
og Borgmester, der „lod bygge og til Soen udrede herfra Stranden 30 Skibberumme",
Niels Jacobsen (se under Kirken S. 793), Niels Mogensen (f 1666), tillige Borgm.,
Bredr. Mads Poulsen og Thomas Poulsen (f 1669), Michel Thygesen Hviid (f 1672),
tillige Borgm., Mads Hansen Bentzen (f 1673), Familien Bay osv. Dr. Chr. Skjon-
ning skrev i sit Klagevers ved Th. Poulsens Begravelse: „Du fede Laksestad, be-
rømte Rigdomskiste, — Du som af Borgerslægt i danske Land fremviste — Det
allerbedste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid, — Din Hofmann, Bentzen og din
Lasson fordum Tid". Af Verset ses, at Fiskeriet, særlig af Laks, endnu dengang
havde stor Betydning for Byen. Af andre bekendte Varer fra R. nævnes foruden
de S. 810 omtalte Handsker ogsaa Bryggeri af Burol, hvis Ry vistnok holdt sig til
langt op i 18. Aarh. ; allerede i den S. 816 omtalte Gildeskraa fra 1417 spiller det en
stor Rolle ; at det har været stærkt og meget søgt, kan man tænke sig af det Ord-
sprog, der endnu brugtes op i 18. Aarh.: „Wer von R. kommt unbesoffen und
ungeschlagen, der mag vom grossen Gliick sagen".
Efter Midten af 17. Aarh. kom der en alvorlig Nedgangsperiode. Krigen 1657-60
gjorde sit; dertil kom, at mange af Byens rige Familier efter 1660 købte Godser og
drog deres Formuer fra Byen; men mest har en voldsom Brand 1671 skadet Byen
(1672 havde den 2036 Indb.). Som Vidnesbyrd om dens Tilbagegang kan nævnes,
at den i Forordn, af ^^j^ 1682 ikke var blandt de Byer, hvem det var tilladt at drive
Handel med Udlandet, en Bestemmelse, der dog alt blev modificeret ved Reskr. af
**/g 1687 og ophævet ^/g 1689. Denne Nedgang varede til langt op i 18. Aarh., da
der atter i de sidste Aartier kom nogen Fremgang, særlig paa Grund af gunstigere
Handelsforhold under den nordamerikanske Frihedskrig og flg. Aar. Af de driftige
Købmænd paa den Tid maa særlig nævnes den S. 797 omtalte D. Kirketerp, der
var den første til at bringe en Handel med Udlandet i Stand; Sejladsen paa Fjorden
blev forbedret, og han byggede større Skibe, der for paa Frankrig, Spanien og
Vestindien. Der kom atter Velstand til Byen, og dens Folkemængde (1769: 2718)
tog stærkt til. Vel satte Krigen 1807-14 (i 1808 havde R. en Tid Indkvartering af
2 spanske Rytterregimenter, kort efter blev den Depot for engelske Krigsfanger) og
de følgende trange Aar den noget tilbage, men den genvandt det snart, og efter
Midten af 19. Aarh. er den vokset meget betydeligt ved forbedrede Havneforhold
og de mange Jærnbaneanlæg ; de mange Nybygninger og Institutioner, der ere om-
talte ovfr., vidne noksom herom.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i R., nævnes: Etatsr., Landsdommer og hist.
Forfatter Casp. Peter Rothe (1724-84), hans Broder Etatsr. og Forfatter Tyge Jesper
R. (1730-95), den S. 797 omtalte Handelsmand og Legatstifter Niels Brock (1731-1802),
Historikeren, Etatsr. H. F. J. Estrup (1794-1846), Historikeren Biskop J. B. Daugaard
<1796-1867), Gehejmer. J. P. Trap, Grundlæggeren af dette Værk (1810-85), Indenrigs-
minister og hist. Forfatter Math. H. Rosenørn (f. 1814), Violoncellisten C. L. Kellermann
(1815-56).
Litt.: L. N. Randrop, Randers March, det er R. Stads Drifters Beskr., Dyders
Berømmelse, itzige Ringheds Beklagelse, med Forønskning til Forbedring; Manuskr.
fra 1698, udg. af J. M. Wintmøller, Sorø 1769, paany udg., Randers 1895 (se Saml.
til. j. Hist. 3. R. I S. 295 flg.). — M. Galthen, Forsøg paa en Beskr. over Kiøbstaden
R., Aarhus 1802. — S. A. Stadfeldt, Chorogr. og oeconom. Beskr. over R. Kiøbsted,
Kbh. 1804. — y. F. Carøe, Efterretn. om R. og sammes nærmeste Omegn (fra Aug.
1813, med et Tillæg i Marts 1816), i Efterretn. for indenlandsk Kunstflid II S. 534
flg. — L. C. Neckehnann, Kortf. Uds. over R. Kjobstad i Aaret 1830, Randers 1830;
s. Forf., R. Kjøbstæds hist.-topogr. Beskr.; den alm. Dels 1. Hæfte (indtil 1448) og
den specielle Dels I. Hæfte (det sidste vedr. F'iskcriet i R. Fjord), Randers 1833. —
R. Kjøb stads Vejviser^ 19CXJ. — Desuden henvises til de specielle Artikler, der
<re nævnte i Teksten.
Hobro
Ii^a4>=ijcl)n@
obro Købstad lig-
ger i Onsild Her-
red under 56^
38' 14" n. Br.
og2H6'55" V.
-^ ^-^ L. for Kbh. (be-
regnet for Kirkens vestl. Ende).
Byen ligger usædvanlig smukt
mellem høje Bakker inderst
inde ved Mar iager Fjord, her
ogsaa kaldet Hobro Fjord,
paa en Skraaning, der fra et
Højdedrag S. for Byen løber
ud paa en Landtunge mellem
Fjorden (Østerfjord) og en
mindre Del af Fjorden mod V.,
Vesterfjord, der optager Onsild
HMQ
901.
Aa, og som kun ved et smalt
Løb er forbunden med den egentlige Fjord.
Over Løbet forer en Bro over til Hørby Sogn
(Hindsted Hrd., Aalborg Amt), hvor Hostrup
Huse (se S. 500) kunne betragtes som Hobros
Forstad, hvis omtr. 800 Indb. for en stor
Del have Erhverv som Arbejdere i Hobro.
Fra de høje Bakker baade S., N. og V. for
Fjorden er der store, smukke Udsigter over
Byen og Fjorden med dens lyng- og skovklædte
Bredder. Det højeste Punkt i Byen er ved Vej-
delingen ved Byens Sydende, 68 F., 21 M.; ved
Kirken er der 45,8 ^-j ^^ ^^- Afstanden fra
Randers er omtr. 3^/4, fra Aalborg 6 og fra Viborg 4 Mil (ad Jærnbanen
henh. 3,93 Mil, 30 Km., 6,g Mil., 49,^ Km., og 11, i Mil, 84 Km.) samt
fra Mariager 1^/^ Mil. Byens Udstrækning fra V. til 0. og fra N. V. til
S. 0. er omtr. lige stor, 1500 Al. Hovedgaden er den fra S. til N. gaa-
ende Adelgade, der mod S. forer ud til Landevejen til Randers og mod N.
over den omtalte Bro til Landevejen til Aalborg. Byen har en Del 2 Stokv.
høje Huse ; af ældre Bygninger er der saa godt som ini:cn bevaret.
Byens Købstadsgrund udgjorde l<)0r966,S60 Q AL, omtr. 69 Td.
Ld., Markjorderne 1566 Td. Ld. Byen havde April 1901 II Gader
og Stræder, 2 Torve og 4 Veje. Husenes Antal var Okt. 1900:
311, hvoraf 202 paa Kobstadsgrundcn. Fladeindholdet af Byen med
Markjorder var ved Opgørelsen 1896 1635 Td. Ld.; deraf vare besaaede
669, Afgræsn. 520, Høslæt m. m. 183, Kær og Fæ'licder 42, Have 36,
Skov 124, Stenmarker 4 og Veje oj
Byggegr. 54 Td.
Hartk. var Vi
820
Randers Amt.
1895 60 Td.; deraf horte 44 under 17 Gaarde og 15 under 89 Huse; 10
Gaarde og 20 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge
Gaarden Loiiisendal ^ Blaakilde Mølles Fabrikker, Vindø Teglværk og
Amerika Huse samt Hobro Skov.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var ^^q 1900 3,678,135
Kr. (Antal af Forsikringer 311).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken, paa en Bakke ved Adelgade, er opf. 1850 — 5 1 (indviet ^Vio) ^^^^^
Tegn. af M. G. B. Bindesbøll for 27,522 Rd. paa den samme Plads, hvor
Hobro Kirke.
den ældre Kirke laa. Den er bygget i gotisk Stil af afvekslende Skifter
røde og gule Mursten paa hoj Sokkel af hugne Granitkvadre, af hvilke
nogle ere fra den gamle Kirke, og bestaar af et Skib (indv. 40 Al. langt
og 17 Al. bredt) og et Kor mod 0. (1 1 X IOVj Al.), over hvilket et Taarn
(30 Al.) med firsidet tilløbende Spir (25 Al.). Skibet har Kamgavl med
Murtinder mod V., og paa Nord- og Sydsiden er der tre lign., mindre
Gavle, i hvilke de store spidsbuede Vinduer sidde. Kirken har Skifertag,
Skibet en lidt tilspidset Tøndehvælving af Træ' (18 Al. til Toppunktet),
Koret Kuppelhvælving af Mursten. Den vestl. Ende af Skibet optages af
en lille Forhal. Hovedreparationer foretoges 1871 og 1889, ved hvilken
sidste Lejlighed Hvælvingerne dekoreredes paany. Altertavlen, fra den gamle
Kirke, er skænket 1699 af Byfoged Laur. Skipper og Hustru Mette Laurids-
Hobro. 821
datter Skaarup, hvilken sidste tillige med sin anden Mand Math. Pedersen
Hamborg lod den male og staffere 1703; den er i Barokstil med en Del
fritstaacnde Figurer: den korsfæstede i Midten med Moses og Johs. paa
Siderne; nederst Nadveren i Hautrelief, øverst den opstandne Frelser. Præ-
dikestolen, ligeledes i Barokstil med fritstaaende Figurer, og fra den gamle
Kirke, er skænket 1698 af Laur. Sørensen Hobro og Hustru Maren Lau-
ridsd. Skaarup. Gammel Granitdøbefont paa Træfod. Orgelet, over For-
hallen, er fra 1889. Broncealterstager, skænkede 1604 af Niels Lauridsen
og Anne Eskilsdatter. Broncelysekroner, skænkede henh. 1699 af ov^enn.
Mette Skaarup og 1765 af M. Kirketerp. I Koret en Mindetavle af brunt
Marmor over hende og hendes to Mænd Laur. Skipper, f 1699, og Math.
Hamborg, f 1718, samt dennes 1. Hustru, Mette Sophie Calov, f 1699,
og Børn (Tavlen har faaet Indfatning af hvidt Marmor 1887, og s. Aar
er paa Kirkepladsen, hvor deres Grav nu er, rejst en Mindesten). I Skibet
Epitafium over Handelsmand Morten Kirketerp, f 1765, og Hustru Ane
Marie Wedege. I Koret en Stol med Aarst. 1546. I Forhallen staar en
Runesten (se Z. Wimmer, Die Runenschrift, S. 246 flg.), der før har siddet
i Kirkegaardsdiget mod S. (hvor Latinskolen har staaet), med Indskriften:
„Denne Sten rejste Tore efter Karl den gode, sin Fælle, en saare brav Mand"
(en anden Runesten , se Mon. Dan. S. 280, der skal have siddet over
Indgangsdøren til en Gaard i Byen, forsvandt ved Branden 1813). Den
lille Klokke, uden Indskrift, er fra Middelalderen. Paa Kirkepladsen, der
nedlagdes som Kirkegaard 1842, ligge nogle Ligsten over Slægten Wassard.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst i Skjellerup. Kirken ejer nogle Jorder paa Byens Mark af omtr. 1
Td. Hrtk. samt Tiende, der svarer 86^/2 Td. Byg aarl.
Et Missionshus „Pnuel", Vestergade, af røde Mursten, er opf. 1895.
• — Et Menighedshjem, Havnevej, af røde Mursten i gotisk Stil, er opf.
1897 (Arkitekt: F. Uldall).
Kirkegaarden, mod S. 0. uden for Byen ved Mariagervej, er anlagt
1842, udvidet 1870 og 85 (in. en Sten paa Kirkegaarden), 2V3 Td. Ld.
Paa den stærkt bakkede Kirkegaard en Stenstøtte over 6 Soldater, der
faldt ved Lundby % 1864, og 3 plumpe Sandstensfigurer (Apostle?),
der skulle stamme fra Dronningborg ved Randers og maaske have haft
Plads i Graabrodre Klosterkirke smstds.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet ved Vestergade, i to Stokv.
af Grundmur (Arkitekt: Arboe), er opf. 1869 og ejes af Byen med ^3
og Viborg og Aalborg Amter. Det indeholder bl. a. i Stuen en Byraadssal,
der tillige bruges af Forligskommissionen, og Arrestforvarerens Lejlighed,
paa 1. Sal Retssalen, samt i Bagbygningen 9 Celler med Plads for 15
Arrestanter.
Kommuneskolen, Skolegade (den tidligere Skole, opf. 1821, laa paa Torvet
ved den østl. Gadelinie, men brændte 1880), i to Stokv. af rode Mursten
(Arkitekt: Arboe), er opf. 1881-82. Skolen, der har f:ulles Undervisning
for Drenge og Piger og Ret til at afholde Borgerskoleek.samen (fra 1896),
og som deles i en Fri- og en Betalingsskole, havde 7i 1^01 16 Klasser,
1 Skoleinspektor, 8 Lærere og 3 Lærerinder samt 456 Elever. Teknisk
Skole, oprettet 1847 af Borgerforeningen, ved Havnevej, af rode Mursten
i to Stokv., er opf. 1884 (Arkit.: E. Achen) for omtr. 13,000 Kr. ved
Bidrag fra Stat, Kommune, Borgerforening og privat Tilskud; den har omtr.
822 Randers Amt.
60 Elever. Den private Realskole (et Aktieselskab), Vestergade, af rode
Mursten i to Stokv., er opf. 1886; Undervisningen er fælles for Drenge
og Piger; den har Dimissionsret, 7 Klasser og I Forberedelsesklasse, 2
Bestyrere, 2 Lærere, 4 Lærerinder og 1 Timelærer samt 7? 1900 103 Elever.
Desuden er der en 1885 opr. Handelsskole og et mindre Pigeinstitut.
Fattiggaarden, uden for Byen i Horby Sogn ved Løgstørvejen (se S.
500), er indrettet 1888 paa Gaarden Rosendal; omtr. 25 Lemmer. Det
gamle Fattig- og Sygehus, Vestergade, benyttes nu til Dels til
alderdomsforsorgede. Amtssygehuset, ved Sønderalle, af røde Mursten i
1 Stokv. med Kælder (Arkit. : Arboe), toges i Brug 1881; det kostede
48,000 Kr., ejes af Byen med Vs og Aalborg Amt (V3), Viborg Amt (^/g^)
og Randers Amt (^/24) og har 30 Senge.
Milde Stiftelser: Hobro Kommunes Alderdomsfriboliger, Mo-
rellgade, 2 Stokv., er opf. 187 7 til Fribolig for trængende Familier; Stif-
telsen, brandforsikret for 25,570 Kr., har en egen Bestyrelse. Apoteker
Hansens og Hustrus Arbejderfriboliger, Vestergade, 1 Stokv., er
opf. 1883 af Apoteker H. H. E. Hansen, med 6 Friboliger; Stiftelsen, der
er brandforsikret for 8440 Kr., bestyres af Legatstifterne.
Gasværket, 0. for Havnen ved Fjorden, er anlagt 1897-98 for omtr.
117,000 Kr., udvidet 1900; 1899 forbrugtes 1 10,078 Kbm. Gas. Vand-
værket, ved Fattiggaarden i Hørby Sogn, er anlagt 1885-86 for omtr.
47,000 Kr., udvidet 1899; Forbrug pr. Døgn omtr. 1800 Td. Vand.
Jærnbanestationen, N. 0. for Byen i Hørby Sogn, Station paa den
østjydske Længdebane og Udgangspunkt for Hobro-Løgstør Banen, er opf.
1869 og nyttet noget mod S., da Banen til Logstør kom til; en Stations-
spaserevej, der gaar mod 0. lige til Byen, er anlagt 1894 — 95 af Staten.
— Posthuset ligger i Skibsgade, Telegrafstationen V. for Vestergade.
Toldbodbygningen, ved Havnen, er opf. 1840, ombygget 1881, Told-
kammerbygningen, ved Jærnbanestationen, er opf. 1893.
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarde n, Morellgade, opf. 1882,
By- og Herredsfogedkontoret, Havnevej, Sparekassen, paa Torvet,
to Stokv., opf. 1884 (Arkitekt: Achen), Landbosparekassen, Morell-
gade. Et Teater rummer omtr. 37 5 Tilskuere.
Kommunen ejer: det vestl. Stykke af Hobro Skov, nærmest ved
Byen, omtr. 8 Td. Ld.; her er 1898 af et Aktieselsk. opf. en anselig,
smukt beliggende „Skov pavillon" ; samt den øs ti. Del af Skoven, „Øster-
skov«, 45 Td. Ld., kobt 1897 for 9500 Kr. med et Skovfogedhus (Trak-
tørsted); endvidere to smaa Anlæg, et ved Havnen og et ved Sygehuset.
Indbyggerantallet var 1. Februar 1901 3161 (1801: 488, 1840:
770, 1860: 1909, 1890: 2543). Erhverv 1 890: 281 levede af immate-
riel Virksomhed, 175 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 37 af Fiskeri, 26
af Søfart, 945 af Industri, 548 af Handel, 408 af forskellig Daglcjervirk-
somhed, 94 af deres Midler, og 19 node Almisse. Medens Jærnbaneanlæggene
snarest have skadet Byens Handel ved at gøre Oplandet mindre, er Industri
og Haandværk i god Opkomst i de senere Aar.
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linned-
manufakturvarer 6040 Pd., uldne Manufakturvarer 4674 Pd., Vin 3151
Pd., Glas og Glasvarer 24,248 Pd., Humle 409 7 Pd., Stentøj, Fajance osv.
5529 Pd., Kaffe 22,889 Pd., Risengryn og Kismel 24,844 Pd., Salt 44,699
Hobro. 82 3
Pd., Sukker, Mallas og Sirup 31,935 Pd., Tobaksblade og Stilke 18,000
Pd., Stenkul og Kokes 6,605,495 Pd., Metaller og Metalvarer 572,984
Pd. samt Tømmer og Træ 791 Clstr. og 1399 Kbfd. Desuden tilførtes
der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af inden-
landske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. : 509,700 Pd. Gød-
ning og 1740 Td. Kridt. Til indenlandske Steder uden for Jylland ud-
skibedes bl. a. 2955 Pd. Hvedemel, 143,000 Pd. Malt, 3028 Snese Æg,
144,684 Pd. Huder og Skind, 100,000 Pd. Gødning, 1078 Td. Cement
og 24,003 Pd. Uld.
- Ved Udg. af 1899 var derved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer
og maalteBaade paa i alt 405 Tons, deraf 3 Dampskibe paa tiis. 120
Tons og med 67 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 55 og udgik 35
Skibe med henh. 4729 og 436 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 155
og udgik 162 Skibe (af hvilke henh. 100 og 97 vare Dampsk.) med henh.
5033 og 3538 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 37,522 Kr. , Krigsskatten af Vareindførselen 1956 Kr. , i alt
39,478 Kr. (1342 Kr. mindre end i 1898). Brændevinsbrændings-
afgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 326,786 Kr. (96,983
Kr. mere end i 1898); det prod. Udbytte var 3,830,266 Potter, hvoraf
1,588,470 udskibedes til indenlandske Steder uden for Jylland.
I Hobro holdes aarl. 12 Markeder: 1 i Jan. med Heste og Kvæg, 1
i Feb. med Kreaturer, 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Apr. og 1 i
Maj med Kreaturer, 1 i Juni og 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Aug.
med Kvæg og Faar, 1 i Sept. med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Okt. og 1
i Nov. med Kvæg og Faar og 1 i Dec. med Kvæg, Faar og Heste. Torve-
dag hver Fredag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi,
overgaaet 1899 til et Aktieselsk., Aktiekapit. 70,000 Kr., 25 Arbejdere;
Blaakilde Molles Fabrikker, Fabrikation af Kunstgødning, overgaaet 1899
til et Aktieselsk., Kapit. 200,000 Kr., 11 Arbejd., aarl. Prod. omt. 3 Mill.
Pd.; Vindo Teglværk, omtr. 30 Arbejd., prod. omtr. 3 Mill. Sten aarl.;
Spritfabrikken „Fortuna", omtr. 30 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 4 Mill. Potter
Sprit; Bies Bryggeri, anlagt 1841 som Hvidtølsbryggeri, 1879 udvidet til
Bayerskølbr., 20 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 9000 Td. ; 1 Tobaksfabrik, 2
Farverier og Uldspinderier, 1 Garveri, 1 Bogtrykkeri, m. m.
I Hobro udgives 1 Avis: „Hobro Avis".
Kreaturhold 1898: 199 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 306 Køer),
152 Faar, 227 Svin og 9 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Gislum Hrd., Aalborg Amt, og
Rinds Hrd., Viborg Amt, og et Byraad, derforuden af Formanden (Borg-
mesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staacnde Udvalg: a) for Kasse-
og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Driften af Byens
Fattiggaard, e) for Alderdomsunderst., f) for Brolægning, Gader og Veje,
og Byens Ejendomme, g) for Skolevæs., h) for Gasværket, i) for Vandværket,
k) for Affattelse af Valglister, 1) for Lystskoven.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 56,241 (deraf
Gnmdsk. 107 5, Hussk. 3856, Formue- og Lejlighedssk. 51,310), Afgifter
824 Randers Amt.
efter Næringsloven 6091, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3643, Ind-
tægt af Aktiver 14,526, Skolekontingent 1980 Kr.; Udgifter: Bidr. til
Stat 811, til Amt 211, til Amtsskolcfond 799, Byens Bestyrelse 1967,
Fattigvæs. 8498, Alderdomsunderst. 8716, Skolevæs. 14,887, Rets- og
Politivæs. 4410, Medicinalvæs. 2631, Gader og Veje 5207, Belysn. 2599,
Vandforsyning 6141, offtl. Renlighed 263, Brandvæs. 1176, Lystanlæg 840,
afløst Højtidsoffer 2174 Kr. Kommunen ejede ^712 1^99 i Kapitaler 64,679,
i faste Ejendomme 356,882 og skyldte bort 3 19,355 Kr. Under Byraadet
var Legater til Beløb af 26,809 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Af-
giften paa Formue og Lejlighed 6^/2 pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr.
1,013,800 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 746,650 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Ting- og Arresthuset og
i Sygehuset, Skolen, Fattiggaarden Rosendal, med omtr. 200 Td. Ld., Gas-
værket, Vandværket, den østl. og vestl. Lystskov, det gamle Fattig- og
Sygehus (til Bolig for alderdomsforsorgede), et Sprøjtehus og Markeds-
pladsen samt to smaa Plantageanlæg og en Del Jord (i alt 33 Td. Ld.).
Politikorpset bestaar af 2 Politibetjente og '2 Patrouillebetjente, Brand-
korpset af 6 fastlonnede Brandsvende ; i øvrigt have alle mandl. Indb. fra
20 til 50 Aar Forpligtelse til at gøre Tjeneste i Korpset, men kunne fri-
købe sig for 6 Kr. aarl.
I Banken for H. og Omegn (opr. ^^/^ 1892) er Aktiekapitalen 120,000
Kr.; 5Vi2 1S99 var Folio- og Indlaanskontoen 1,168,179, Vekselkontoen
473,563 Kr. — I Spare- og Laanekassen for H. og Omegn (opr. V3
1851) var ^i/g 1899 Spar. Tilgodehav. 3,903,109 Kr., Rentef. 4 pCt., Re-
servef. 159,416 Kr., Antal af Konti 5431. — I Hobroegnens Land-
bosparekasse (opr. 8/7 1886) var ^i/^ 1899 Spar. Tilgodeh. 1,500,205
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9783 Kr. , Antal af Konti 2580.
Havnevæsenet i Mariager Fjord er indrettet saaledes, at der ved Siden af de
særlige Havnekasser i Hobro og Mariager findes en fælles Havnekasse, hvoraf
udredes Udgift til Sejlløbets Vedligeholdelse gennem Fjorden samt til Hadsund
Havn. Denne Havnekasse har en Gæld paa omtr. 195,000 Kr. og kan paaregne
en aarl. Indtægt af Bro- og Havnepenge paa omtr. 28,000 Kr. Sejlløbet
over Barren ved Fjordens Indløb og gennem Fjorden er 1899 uddybet til
14 F. ( 1 8 7 9 uddybedes den over Barren til 9 72 f'-)- Havnen ved Hobro, der
er betydelig uddybet ved Udgravning af Grundene N. for Byen, er egentlig .
først anlagt 1834, da der byggedes Bolværk og Skibsbro (før foregik Lad-
ning og Losning paa Pramme og Baade); den er nu 12 F. dyb; Bolværkernes
Længde er 245 Al.; Havnepladsen er omtr. 18,500 □ Al. Havnevæsenet besty-
res af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 3 af Byraa-
det valgte Medlemmer. Havnekassen har for Tiden ingen Gæld; den aarl. Ind-,
tægt af Havne- og Bropenge er omtr. 7000 Kr. Ved Lov af ^^/g 1898 er
der af Staten anlagt en 1^2 Fjerdingvej lang Havnebane fra Jærnbane-
Stationen ad en Bro over Vesterfjord til Havnen, aabnet Dec. 1900.
I gejstlig Hens. danner Hobro eet Pastorat med Skjellerup Sogn,
Onsild Hrd.
Hobro horer til 9. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings-
kreds, Randers Amtstue- og Hobro Lægedistrikt (Distriktslægen
bor her) og har et Apotek. Den horer til 4.Udskr iv n ingskr.' 426.
Lægd og er desuden Sessionssted for Lægderne 332 — 46 og 418 — 20 af
5. Udskrivningskr.
Hobro. 825
Ved Hobro Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassistenter,
ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Telegrafvæ-
senet 1 Bestyrer. Der er Stats te le fon, og Byen er desuden i Telefonfor-
bindelse med de andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.
Hobro er Station paa den østjydske Længdebane, aabnet ^^/g 1869, og
Udgangspunkt for Statsbanen Hobro-Løgstør (8,9 Mil, 67 Km.), der er
bygget ifl. Lov af ^^U 1889 og aabnedes 1893. I Driftsaaret 1899-
1900 solgtes i Hobro 55,729 Billetter; der ankom af Gods 15,965 og af-
gik 10,959 Tons. Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Mariager, Hadsund og Kjøbenhavn.
Historie. Navnet — gml. Form: Hofbroe — betyder vistnok Broen over Ho,
det gamle Navn paa Onsild Aa (en anden Forklaring er: Broen, der ferer til Hov,
et Offersted ved Fjorden). Sagnet fortæller i evrigt, at en Mand Ho byggede en
Bro over det smalleste Sted ved Fjorden, hvor der hidtil havde været Færge, at
han selv boede N. for Broen („Hostrup Huse"), men at han sammen med 12 andre
Mænd, som boede i en By Kirkedal (en lang, dyb Dal „Kirkedal** ligger omtr. 1
Fjerdingvej O. for det nuv. Hobro), anlagde Hobro S. for Broen. Byens Navn fore-
kommer vistnok første Gang i et Frihedsbrev for Mariager Kloster, udstedt af Chr. I
1449, hvori „Hobro Fjord" omtales. Dens ældste Kebstadsprivilegier kendes ikke;
%o 1560 bekræftede Fr. II dem. Broen tilherte i 16. Aarh. Kronen; 1533 fik Niels
Blok, Herredsfoged i Hindsted Hrd., kgl. Brev paa i sin Livstid at maatte beholde
den, og ved Bevill. af ^9/^ 1574 fik Byens Borgmester og Raad Broen, ligesom senere
Byfogden, indtil Brokornet bortfaldt i 19. Aarh. ved det nye Chausséanlæg. Tidli-
gere herte Byen til Hald Amt under Stiftamtmanden i Viborg (medens det evrige Onsild
Hrd. herte til Mariager Amt), indtil den ved Randers Amts Oprettelse 1794 lagdes
ind under dette. Et Reskr. af ^'/g 1824, ifl. hvilket Byen skulde lægges ind under
Aalborg Amt, blev omstodt 1830.
Ved en kgl. Rettertingsdom af 1537 {^Koldertip- Rosenvinge, Udv. af gml. d. Domme
II S. 43 flg.) ble ve 12 Ejere i H, kendte berettigede til fremdeles at nyde og bruge
Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid havde været Tilfældet. Den gamle Bymark
kaldes nu Østermark; Vestermark hørte tidligere under en Gaard Tvingstrup, som
ved kgl. Gavebrev af V12 l^'^^ blev skænket Byens Borgmester og Raad.
Ved Beg. af den nyere Tid begunstigedes Byen paa flere Maader af Kronen.
Til at samle Kongens Tiendekorn gaves der 1567 og 68 kgl. Befaling til at bygge
et Kornhus ved Hobro. For at H. Købstad desmere kunde bygges, forbedres og
ved Magt holdes, blev 1552 det Marked, som holdtes i Glenstrup, forflyttet til Byen;
1558 befaledes det, at det Marked, som holdtes i D3'bdal ved Testrup, skulde hen-
lægges til Hannedal, og '/^ 1561 (gentaget '^^\^^ 1574) ble ve Testrup .NIarkeder hen-
lagte til H.; vel blev det under ^sj^ 1578 atter tilladt at holde Marked i Dybdal ved
Testrup, men 1635 bleve disse „Dalmarkeder" endelig henlagte til Hobro. I øvrigt
har H. aldrig været nogen anselig By, og i den nyere Tid hæmmedes dens Frem-
gang ved flere Ulykker; den led saaledes meget under Svenskekrigen 1657-60. Mest
har den dog vistnok døjet under hærgende Ildebrande; den siges saaledes to Gange
i ældre Tid at være brændt N. for Kirketrappen, ^s^'^ i^)90 brændte Halvdelen af
Byen, nemlig „alt, hvad der var oven for Kirketrappen"; ^^/g 1812 brændte 26 Huse,
*/j 1813 10 Gaarde og Huse; den sidste Gang blev Uden paasat af en ISaarig Pige,
der "/a 1814 henrettedes tæt uden for Byen. Aar 1672 havde Byen 343, l7o9 492,
1787 kun 465 Indb. Fra Midten af 19. .-larh. er den imidlertid tiltaget en Del, navn-
lig ved at dens Handel voksede paa Grund af de forbedrede Havneforhold. Told-
stedet var i ældre Tid ved Hadsund (opr. ^'^ 1581), senere flyttedes det til Mariager,
vistnok 1592, da denne By blev Købstad, ' derpaa til H.; ved Reskr. af »^/^ 1672
henlagdes det til Mariager, dernæst ''/^ 1680 atter til Hadsund, igen til Mariager
"/g 1780, indtil det 1839 omsider deltes mellem de to Købstæder.
Den S. 822 omtalte Hobro Skov skal i æ^ldre Tid have vædret ret stor (l»/^ Fjer-
dingvej i Omkreds), men blev odelagt under de svenskes Indfald 1657-60. Den
ejedes, ligesom Markjorderne, af forskellige Lodsejere; men da Lodderne i Tidens
Lob vare forglemte, afgjordes ved Bytingsdom af -^3 1707, at Krattet skulde rebes
og deles efter Lodsejernes Adkomster. De af Byens Indb., som ikke vare Lodsejere,
826
Randers Amt.
node dog fri Gerdselhugst til egen Fornodenhed. Skoven er udskiftet siden 1816,
men Odelæggelsesværket blev fortsat af Skovejerne, indtil Skovens Indhegning blev
paabudt 1858.
Blandt Byens Borgere maa nævnes Købmand ' Laurids Christensen Stistrup, f
1766 i Kbh., der skænkede det meste af sin Formue til et Legat, for hvis Renter
der skulde trykkes danske Bibler til Uddeling blandt Almuen i Danm, og Norge.
Hobro Latinskole (se S. 821), der allerede nævnes 1553, nedlagdes 1739.
Litt.: Dorthea TJiomsen, Det forsvundne H. eller Fortiden og Nutiden, Hobro
1876. — V. Greibe, H., Mariager og Hadsund, Kbh. 1900.
Mariager
ariager Købstad ligger i Onsild
Herred under 56^ 38' 53,8o''
n. Br. og2035'8,6i" v.L. for
Kbh. (beregnet for Arbejds-
anstaltens østligste Punkt af
v^f<>:^% Tagryggen paa iMidtpartiet).
'*-^'^$W^y^ ^^" kigger meget smukt ved
'^:.
M^^^^taii^
kuperet Terræn, rundt om-
given af høje, til Dels skov-
klædte Banker, hvorfra der
er vide Udsigter over Byen
og Fjorden; særlig gælder
det den omtr. 2000 Al. S. 0.
for Byens Midte liggende
Hohøj, 352 F., 110,5 ^U
med trigon. Station; ogsaa
fra Møllebakken („Dahlerups
Bænk") 0. for Byen er der
^^= god Udsigt. Paa Vejen S. 0.
i Byen er der 105,7F., 33 M.,
ved Kirken 53,^ F., 16,8 M., ved Havnebroen 2,2 F. Afstanden fra Hobro er
1 ^/4, fra Randers 2^/4 og fra Aalborg 6 Mil. Byens største Udstrækning fra N.
til S. er omtr. 1300, fra V. til 0. 900 Al. ^De 3 Gader Østergade, Tegl-
gades Bakke og Fuglesangsgade løbe sammen paa det lille Torv; den
første forer mod X. 0. ud til Hadsundvejen, mod S. kommer man ud til
Randers- og Hobrovejen; fra Vestergade forer en Markvej langs Stranden
til den smukke Vesterskov. Flere af Gaderne ere stejle; Husene ere smaa
og lave, for det meste omgivne af Haver. Ejendommelige ere Lovportene
ved Indgangen til Byen (se Vignetten). Af gamle Bygninger er der kun faa.
Byens K obstadsgrund var 1901 omtr. 50 Td. Land, Markjorderne
omtr. 754^/2 Td. Ld., og der var 8 Gader og Stræder og 1 større og 1 mindre
Torv. Husenes Antal var 1 16. hvoraf 96 paa Kubstadsgrunden. Flade ind-
MARIAGE Px.
Tntp A-sfcn—'fe,- v/"ftor,./,-n^,t Dttnm.trk /I7 f i/'/a
£■<■/,■ r^ryh fnr',.,,:\?
2 finfik' Aftrridi/rr'-
3 tin au //irTV<7.rÆt/»>/I>o/ra no Xtftr/r
A A/V"" ...
5 ^>-7 J-,u,v»^-.
6 ' Jfitriir/fif~..
7 if///-^
10 R,ta,nt,i.t
11 -iX/Vr- 3ify^r-
12 .j^v//v/»/..My la»t//>o-
13 • ^Mtrini/t
r åfi.SfJDSAWTJlT.
•■-ir ■
KLOSTERS J ORD ER^-,-Æ^«-^>/ ir^-^s j
A
1)
K
Mariager. 827
holdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 854 Td. Ld. ; deraf
vare besaaede 347, Afgræsn. 186, Høslæt m. m. 164, Kær og Fælleder 3,
Haver 17, Skov 38, Heder 32, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 33 Td.
Hartk. var Vi 1895 41; deraf hørte 34 til 11 Gaarde og 6 til 30 Huse;
5 Gaarde og 9 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne
ligge, foruden Pleje- og Arbejdsanstalten, Epidemihuset og Skovpavillonen,
Maria ger gaard^ omtr. 8 Td. Hrtk., og Marenviølle. Ved kgl. Approb. af
^Vs l'^5 bleve 36 Td. Ld. af Byens Fællesjorder bortsolgte til nogle af Byens
Indb. mod en aarl. Afgift, Resten er udskiftet til Grundene ifl. Resol. af
»/, 1847.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var ^n 1900 894,316
Kr. (Antal af Forsikringer 130).
Om Mariager Landsogn se Onsild Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, mod S. V. i Byen, en Rest af den tidligere meget anselige
Klosterkirke (se Landsognet), der opførtes af røde Mursten i gotisk Stil og
fuldendtes i 2. Halvdel af 15. Aarh. , er nu en Slags Korskirke med 4
omtr. lige lange Korsarme samt Taarn mod V.; den udv. Længde fra V.
til 0., med Taarnet, er 70, Bredden 18 Al.; fra N. til S. er Længden
omtr. 50, Bredden 22 Al. Som alle Birgittinernes Kirker bestod den op-
rindl. af et Langhus , der har været over 90 Al. langt (godtgjort ved
Undersogelser af Prof. J. B. Løffler 1895), hvortil sluttede sig mod V. et
Kor, til hvis Vestside atter var fojet et slankt Taarn, saa at Kirken i
alt har haft en Længde af 120^2 Al. og en Bredde af 50 Al. Lang-
huset var ved to Rækker, ved Spidsbuer forenede Piller — 4 frit-
staaende, ottekantede og to Vægpiller i hver Række — delt i et Midtskib
og to Sideskibe, alle tre omtr. lige brede og samlede under et fælles Tag,
ligesom de mod 0. afsluttedes af en fælles Gavl, hvis store Murflade kun
afbrødes af 3 spidsbuede Vinduer med Murpiller imellem, men uden Dor,
idet Indgangene til Kirken vare mod N. og S. i Sideskibene helt mod 0.
nær ved Østgavlen. Kun mod 0. ud til Kirkegaarden laa en Del af Kirken
frit, idet den i øvrigt mod N. og S. var begrænset henholdsvis af Nonnernes og
Munkenes Gaard. Langhuset havde 3 Rækker Krydshvælvinger, 5 Fag i
hver, der i Midtskibet havde en Hojde af omtr. 40 Al., medens Side-
skibene kun vare 25 Al. høje, ligesom Korets to Hvælvinger. Maaske
have Højkirkens Mure, der altsaa ikke vare synlige udefra paa Grund af
det fælles Tag, været prydede med Blindinger over Spidsbuerne, der for-
bandt Pillerne. I det hele taget har Kirken vistnok i arkitektonisk Hen-
seende været rigere udsmykket, end det ellers var Tilfældet ved Birgittiner-
kirkerne, hvilket de endnu bevarede Rester af den oprindl. Bygning tyde
paa. Inde i Kirken har dor langs Østgavlen og SiJeskibenes Ydermure
omtr. 6 Al. fra Gulvet været en Omgang eller Pulpiturer (som i Maribo
Kirke, se III S. 113), der hvilede paa lave Piller og flade Buer. Paa
Omgangen mod 0. har maaske det saakaldte Jomfrukor for Nonnerne
været, idet der her har været Indgang fra Nonnegaardens ostl. Længe.
Pladsen under Omgangens Hvælvinger har vistnok været optaget af smaa
Kapeller. Paa Nordsiden kendes kun eet, opf. ifl. Testam. af 1495 af
Holger Eriksen Rosenkrantz; paa Sydsiden vides at have ligget 4, opf. af Lars
828
Randers Amt.
Mogensen (Lovenbalk) til Tjele, Jens Madsen (Munk) til Visborg, Erik Ottesen
Rosenkrantz og Jens Olufsen til Bustrup, alle ligeledes fra 15. Aarh. ; desuden
har der været et St. Annæ Kapel (maaske det samme som det, der i
Kolderup-Roscnvinge, GI. d. Domme I S. 98, kaldes Otte Krumpens og hans
Broders Kapel). I Koret mod \'., Munkekoret eller, som det senere kaldtes,
„Domkirken**, stod i den katolske Tid Højalteret; men efter Reform, flyttedes
dette til Langhusets Ostende, der saaledes blev Kor. Efter at Kirken efter
Klosterets Nedlæggelse Aar 1588 var bleven Byens Sognekirke, hores der
flere Gange om Restaurationer, saaledes 1603, da Kirkens Overdel var
nedblæst, og efter Krigen 1627 — 29, da de kejserlige havde anrettet store
Ødelæggelser, ligeledes 1694 og 1699. Men dens Brøstfældighed blev
trods Udbedringerne til sidst saa stor, at der under Fr. IV var Tale om
Mariager Kirke og Kloster.
at nedbryde den og bruge Materialet til at bygge en mindre Kirke. Planen
blev dog dengang opgiven, navnlig ved Provst Ph. H. Friedliebs Mellem-
komst, og der blev endog tilvejebragt Penge til Restaurationsarbejder, særlig
til Styrkning af Ydermurene, der vare svækkede ved Klosterbygningernes
Nedbrydning (se Lands.). F2n Storm ^7i ^^^'^ svæ^kkede dog yderligere
Bygningen; 1775 maatte Vestgavlcn ombygges, og da Kirken helt truede
med at styrte sammen, udgik ^^/jq 1787 kgl. Befaling om at ombygge
den. Paa dette Tidspunkt stod Kirken væsentlig i sin oprindl. Skikkelse
med takkede Endegavlc og med svære Murpiller mellem de slanke, spids-
buede Vinduer (i Pillen i Nordosthjornet var \'indeltrappe op til Rummet
over Hvælvingerne) samt med de oprindl. Indgangsdøre, hvoraf den sydL
var Hovedindgang. Hvælvingerne under Omgangen benyttedes til Dels
Mariager. 829
endnu til Gravkapeller; i et af Kapellerne, bag ved Alteret, var der dog
indrettet Sakristi.
Den småglose, barbariske Ombygning, hvortil Midlerne tilvejebragtes
bl. a. ved Tilskud fra alle Landets Kirker, udførtes 1788—89 under Le-
delse af Bygmester Andr. Kruse, Horsens, og bestod i, at man nedrev
Midtskibets og Sideskibenes 4 østl. Hvælvingsfag og ved den nye Østgavl
opførte et lille, uanseligt Kor med fladt Loft, saaledes at dette sammen
med „Domkirken" og Sideskibenes tilbagestaaende vestl. Hvælvingefag kom
til at danne det nuv. Kors, medens Midtskibets vestlige Hvælving, der nu alt-
saa danner Midtpartiet i Korset, fik fladt Loft, en Forandring, der dog
vistnok ikke skyldes ^Ombygningen", idet denne Hvælving alt var styrtet
ned længe før. Tillige nedtoges den øverste Del afTaarnet (omtr. 15 AL),
der var 56^2 ^^- ^^i* °S ragede 23 Al. op over „Domkirken", men
kun 4^/2 Al. over Langhusets Tagrygning, og hvis oprindl. spidse Spir i
Tidens Løb var blevet afløst af et Sadeltag med Gavle i 0. og V. ; vistnok nu fik
det det nuv. firsidede, spidst tilløbende Blytag. Hovedindgangen, over hvilken
en Indskrift mælder om ^Ombygningen", henlagdes til den nordl. Korsfløjs
Nordside ; et Stykke af den gamle Omgang her er nu omdannet til Vaabenhus ;
det tilsvarende Stykke i den sydl. Korsfløj gjordes 1874 til Ligkapel. Det
ældre Murstensgulv blev 1873 — 74 erstattet med et Flisegulv. Saaledes
staar Kirken og venter paa sin Restauration.
Udskaaren egetræsmalet Altertavle fra 17. Aarh. med Nadveren i
Midtfeltet og Apostlene ved Siderne, bekostet af Borgmester Hans Nielsen
Drostrup og hans Svigersøn Licentiat Nicolaus Broberg i Aarhus, stafferet
1694 af Niels Kali, Præst i Als (Indskrifterne ere nu forsvundne); et udsk.
Træbillede af Christus med Tornekronen, i Legemsstørrelse, som tidligere
fandtes ved Alteret, er nu anbragt i et Rum bag dette. Paa Alteret to
7 armede Lysestager, skænkede 1899 af Oberst Voss, Fredericia. Et sjældent
Alterklæde* formentlig broderet af Nonner, er fra Kirken. Udskaaren Præ-
dikestol, staff. 1724 af Severin Benzon til Havnø og Hustru (restaur.
1874). Døbefont af gotlandsk Sandsten fra 1892, efter Tegn. af Prof.
J. B. Loffler; den afløste en Font af Træ, der var skænket midt i 18.
Aarh. af Etatsr. Math. Thestrup til Mariagerklostcr. Orgelet, i „Dom-
kirkens" Vestende, er fra 1801 (Orgelbygger Peerstrup). I Midtpartiet hænge
3 Lysekroner fra 1746, 17 55 og 1789. Desuden findes i Kirken fra
katolsk Tid en „Christi Grav", o: en Trækiste med tagformet Laag og
indeni en Kristusfigur, samt et stort Trækrucifiks (6 AL), der skal have
staaet over Alteret. I Koret hænger et Epitafium over de to sidste Abbe-
disser i Mariager Kloster, Sidsel og Hilleborg Lykke, f 1582 og 1585, med
deres malede Billeder (restaur. 1892 af Nationalmus.); i Præstens Værelse
bag Alteret en Mindetavle over Rektor og Legatstifter Laur. Mortensen Hassing,
t 1734; hans Ligsten ligger i Koret under Døbefonten. Af de mange Ligsten,
der tidligere dækkede Gulvet, reddedes en Del ved Ombygningen 1788; ved
Gulvets Omlægning 1873 — 74 bleve de indsatte i det indvendige af Mu-
rene, medens Gravhvælvingerne undersøgtes og Ligene nedsattes i en Grav-
hvælving, der midt i 18. Aarh. blev indrettet i Midtskibets Vcstende. Der
findes Ligsten bl. a. over den sidste kat. Bisp i Borglum, Styge Krumpen,
t 1551, med Billede (se Danm. Riges Hist. III S. 50; et Lig, der var
indtørret som en Mumie, og hvis Træk lignede Billedet paa Stenen, laa længe
i en aabcn Kiste og forevistes de besøgende som Bispens, indtil det IS 73
850 Randers Amt.
nedsattes i den nævnte Gravhvælv.), over Rigsmarsk Otte Krumpen, f
1569, og hans to Hustruer Drude Krummedige og Anne Lykke, med deres
Billeder, over de ovennævnte Jens Madsen (Munk) til Visborg, med Hustru,
og over Laur. Mogensen (Lovenbalk) til Tjele, f 1 500, med Hustru (se Løfler^
Gravst., PI. XXXI), over Kirstine Hog, f 1543 (g. 1. m. Lave Brock til
Estrup, 2. m. Peder Lykke til Demstrup m. m.), og over Gertrud Lykke, f c.
1583, Soster til de to ovfr. nævnte Abbedisser. Paa Kirkegaarden ligger des-
uden Brudstykket af en Sten fra omtr. 1480 over Johannes Johannis, „Presbiter
in Jælingh". I Kirken er ogsaa bevaret en lille Sten af rød Granit med
Indskriften: „Her ligger thii Krumpen Slecht", der har siddet over Krum-
pernes Kapel (se ovfr.). Paa en Pille i den nordl. Korsfløj staar malet et
Vaaben og: „Velbørdig Mand Thord Deign, som hidgaf gott Gozs, hans
Siel Gud bevar" ; det var for malet paa en Pille i Koret, men ommaledes
(forvansket) ved Ombygningen. Om Thord Degn har været begravet i
Kirken, er dog tvivlsomt*). Af andre, der have hvilet i Kirken, nævnes
Borgm. Hostrup fra Hobro (Epitafium), Overhofmester Henning Chrf. Holstein,
t 17 53 (i Forhallen findes Epitafium over ham saavel som over J. A.
Brask til Kjellerup, med Hustru), Etatsr. H. Folsach til Gjessinggd., t 17 58,
Etatsr. Math. Thestrup, f 17 69 (hans Epitafium hænger i Kirken), og
Kmhr. Frands Thestrup, f 1796. Udv. i Østgavlen ere indmurede to Sten
(maaske fra Hov Kirke eller Glenstrup Kl.), den ene med to Løver, den
anden med en Christusfigur ; de sad før paa hver Side af den nordl. Dør.
Ved Gavlen staa tillige nogle Stensøjler, Kapitæler osv., der skulle være
fra Hov Kirke eller fra St. Peders Kirke i Mariager. Af Kirkens 3 Klokker
er den saakaldte Tiklokke, med Majuskelindskriften : Magister Nicolaus me fecK,
fra den tidligere Middelalder (sidste Halvdel af 13: Aarh. ?). (Litt. : Artikler
i Danske Magasin VI, særlig S. 236. flg. H. Dahlerups Mariager Kl. og
Bys Hist., S. 65 flg. »S*. Bergsøe, Optegn, fra M. Kirke, i Saml. til j. Hist.
VI S. 128 flg. F. Uldall, Klokkerne i M. Kirke, i Randers Amtsavis,
9/2 1873).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Den ejede ved
Udg. af 1900 9350 Kr. i Kapitaler og 35 Td. Byg som aarl. Kanon samt
28 Td. Rug, 96 Td. Byg og 74 Td. Havre, der ligesom ovenn. Kanon
betales med Penge efter Kapitelstakst.
Kirkegaarden, ved Kirken, har 1894 ved Erhvervelsen af et Areal
fra Mariagerkl. faaet en betydelig Udvidelse, saa at den nu er 4 Td.
Ld. (Paa Kirkegaarden skal der tidligere have ligget noget, der hed
„Marenborg").
Raadhuset, ved Torvet, 1 Stokv., med Indskriften: „Var ej Lov i
Landet, havde den mest, som mest maatte gribe," er opf. 1821 — 22 og
indeholder, foruden nogle mindre Lokaler, en Byraadssal og en Tingstue;
i den sidste et Oliemaleri af Chr. V. Bag ved Raadhuset er 1860 opf. et
Arresthus med 7 Arrester, deribl. en Fællesarrest. Raad- og Arresthuset
ejes af Byen med */g og Amtet med -^g.
Den kommunale Borgerskole, Vestergade, to Stokv. af rode Mur-
sten, er opf. 1893 paa en af Prof. Christen Rovsing (f 1889) m. fl.
•> Han levede paa Vald. Atterdags Tid, var Landstingshorer og Ejer af Bjerregaard i det ned-
lagte Hov S^^K" <!s. d.) og doJc. længe f»»r Kirken blev f.erdig (rigtignok kan nans Lig senere
være fort hertil fra Glenstrup Klosterkirke eller fra den nedrevne Hov Kirke), Man har for
antaget ham for Forfatter til det bekendte Tillæg til Jvd'-ke Lov, ..Thord Degns Artikler", men
det er sandsynligt, at Forfatteren er Thord Litle (se Saml. til j. Hist. II S. 230 flg.).
Mariager. 831
skænket Grund (Arkitekt: Achen); den havde ved Udg. af 1900 2 Lærere
og 2 Lærerinder, 5 Klasser og 141 Elever (den tidligere Skolebygning, af
Bindingsværk, paa Vestergade, var en gammel Kapellanbolig). En teknisk
Skole, opr. 1895 af Haandværkerforeningen , har Lokale i Borgerskolen.
Desuden er der et Par smaa Pogeskoler.
Byens Fattighus, Vestergade, 1 Stokv., er opf. 1843; det har 8 Lej-
ligheder. — Epidemihuset, mod S. 0., uden for Byen, er opf. af Byen,
som ejer Vioo' ^g Amtet; det har 12 Senge. — Pleje- og Arbejdsan-
stalten, mod S. 0. uden for Byen paa Sødes Bakke, er opf. 1866 — 67
af Byen, der ejer 7ioo > ^S Amtet og bestaar af en Tvangsafdeling, en
Arbejdsafdeling og en Plejeafdeling for syge og aandssvage; Plads til 43
Lemmer. Bygningerne bestaa af en Hovedfløj og 2 Sidefløje, alt i 1 Stokv.
af gule Mursten (Arkitekt: Herholdt).
Posthuset og Telegrafstationen ligger i Kirkegade; Toldbodbyg-
ningen, ved Havnen, er opf. 1822. Præstegaarden, i Fuglesangsgade,
Embedsbolig fra 1868, er den tidligere Herredsfogedbolig; den har en 100
Al. lang Fa9ade og gamle, hvælvede Kældere. By- og Herredsfoged-
bolig og Kontorer samt Byens Arkiv ere indrettede i den tilbagestaaende
Del af Klosterbygningerne (se Lands.). Paa Hj. af Torvet og Kirkegade
ligger en stor Bindingsværksbygning (Hotel Mariager) omtr. fra 18.
Aarh.'s Midte. I Fuglesangsgade er der under et Par Steder hvælvede
Kældere, maaske Levninger af tidligere Adelsgaarde.
S. for Byen ligger det smukke Anlæg Munkholm, omtr. 4 Td. Ld.,
til Dels ifl. Gavebrev af ^^2 ^^^^ skænket Byen af Etatsraad, Over-
toldinspektor F. M. , Tetens. I Anlægget, der stoder lige op til den
Mariagerkloster tilhorende Skov Himmelkold, er en Min des totte for ham,
rejst 1876 af Byens Borgere, og en Udsigtspavillon. Paa Bakkerne
langs Østergade er der 1871 paa Borgm. H. Dahlerups Initiativ anlagt
en Plantage. Ogsaa Fiiglesangshakken mellem Byen og Arbejdsanstalten
har Kommunen ladet beplante 1872 — 76, ligesom den 1898 har ladet op-
føre en. Skovpavillon (Arkitekt: Olivarius) ved Munkholm. — Paa Øster-
gade er 187 7 bygget en Granitniche med Metallovehoved (efter Tegn.
af J. V. Dahlerup), hvorigennem en af de to Smaabække, der lobe gennem
Byen, har Udlob. 0. for Byen ligger den smukke Maren Finds Dal.
Indbyggerantallet var l.Feb. 1901: 917(1801: 414, 1840: 564,
1860: 680, 1890: 761). Det er Landets mindste Kobstad, naar Sandvig
paa Bornholm regnes sammen med Allinge. Erhverv 1890: 122 levede
af immat. Virksomhed, 90 af Jordbrug, 1 1 af Gartneri, 26 af Fiskeri, 3
af Søfart, 249 af Haandværk, 147 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks.,
29 af deres Midler, 35 node Almisse, og 12 vare i Fængsel (mærk Ar-
bejdsanstalten). — Byen har et meget lille Opland, Handel og Haandværk
er kun ringe. De nedennævnte Tal give selvfohjelig ikke et Billede af
Omsætningen i selve Byen, da Tolddistriktet ogsaa omfatter Hadsund samt
Cementfabrikkerne „Cimbria" og „Dania".
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linned-
manufakturvarer 37,209 Pd., Kafi'e 3605 Pd., Sukker 1S4S Pd., Stenkul
2816 Td. og 42,171,342 Pd., Kokes 2,757,084 Pd., Metaller og Metal-
varer 23,133 Pd. samt Tommer og Træ 1026 Clstr. og 3021 Kbfd.
Desuden tilfortes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
832 ' Randers Amt
Af indenland ske Frembringelser udskibedes til indenlandske Steder
uden for Jylland samt til Udlandet bl. a. : fra Cementfabrikkerne „Cim-
bria" og „Dania" 107,979 Td. Cement samt fra de s. Fabrikker og fra
Aamolle 10,032 Td. Raakridt og 1219 Td. slemmet Kridt.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 3 8 Far-
tøjer og maalte Baade paa i alt 566 Tons, deraf 5 Dampskibe paa
174 T. og med 113 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 164 og udgik
128 Skibe med henh. 16,570 og 1317 Tons Gods; i indenrigsk Fart
indkom 836 og udgik 888 Skibe (deraf henh. 349 og 347 Dampsk.)
med henh. 5915 og 22,649 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser,
32,361 Kr., Krigsskatten af Vareindforselen 156, i alt 32,517 Kr. (37 58
mindre end i 1898).
I Mariager holdes aarl. 4 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Juli med Krea-
turer, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag 1. og 3.
Torsdag i hver Maaned med Kreaturer.
Af industrielle Anlæg i Byen nævnes et Andelsmejeri, et Hvidtøls-
bryggeri og en Sodavandsfabrik; i Omegnen ligge flere Teglbrænderier for-
uden de ovenn. Fabrikker.
Kreaturhold 1898: 62 Heste, 176 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer),
152 Faar, 103 Svin og 13 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Onsild og Gjerlev Herreder, og
et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte
Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for
Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Skolevæs. og e) for Brolægnings- og
Vejvæsen.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 10,815 (deraf
Grundsk. 1187, Hussk. 728, Formue- og Lejlighedssk. 8626, lignet paa
Menigheden 274), Afgifter efter Næringsloven 779, Tilskud fra Stat til
Alderdomsunderst. 741, Indtægter af Aktiver 979, Skolekontingent 157 Kr. ;
Udgifter: Bidrag til Stat 178, til Amt 141, til Amtsskolcfond 235, Byens
Bestyrelse 478, Fattigvæs. 1273, Alderdomsunderst. 1436, Skolevæs. 3702,
Rets- og Politivæs. 813, Medicinalvæs. 7 54, Gader og Veje 421, Belysn.
273, offtl. Renlighed 35, Brandvæs. 165, Lystanlæg 100 og aflost Høj-
tidsoffer 626 Kr. Kommunen ejede 3«/,2 1899 i Kapitaler 12,688 og i
faste Ejendomme 56,403 og skyldte bort 32,827 Kr. Under Byraadet
var Legater til Belob af 707 5 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Af-
giften paa Formue og Lejlighed 5^/io pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr.
203,900 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 193,550 Kr.
Et Brand- og Politikorps, oprettet 1820, tæller omtr. 100 Mand.
I Sparekassen for M. og Omegn, opr. ^/n 1853, var "^^s 1899
Spar. Tilgodch. 474,806 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 22,722 Kr., Antal
af Konti 852. • — I Landbosparekassen for M. og Omegn, opr.
i^/„ 1888, var ^Vs )899 Spar. Tilgodeh. 277,684 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 567 5 Kr., Antal af Konti 334. — I Banken for M. og Om-
egn, opr. *7io 1897, er Aktiekapit. 30,000 Kr. ; ^i/^^ 1899 var Folio-
og Indlaanskontoen 130,403, Vckselkontoen 84,726 Kr.
Da Vigen danner en naturlig Havn, har der aldrig været andet end en
Mariager. 833
Skibsbro, der 1804 ombyggedes og indrettedes væsentlig, som den nu er.
Havnen er fra 5 til 14 F. dyb, Bolværkernes Længde 538 F., Havne-
pladsenes Størrelse omtr. 8300 □ Al.; 1895 anlagdes en Baadehavn, 3 — 4
F. dyb. Havnevæsenet bestyres af et Havneudvalg, der foruden af Borg-
mesteren som Formand bestaar af 3 af Byraadet valgte Medlemmer. Hav-
nen ejede Vi l^^O i Penge 6445 og i Ejendomme og Løsore 2550 Kr. ;
Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 2000 Kr. Se S. 824.
I gejstl. Hens. danner Mariager eet Pastorat med østre og vestre Lands.
Mariager hører til 9. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Randers Amtstue- og Mariager
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører
til 4. Udskrivningskreds' 425. Lægd.
Ved Mariager Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter
samt 3 Strandkontrollører, henh. ved Hurup, Hadsund og Aisodde, ved
Postvæsenet 1 Postmester, som tillige er Bestyrer af Telegrafstationen.
Byen staar i Forb. med de jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab, i
Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne ved Fjorden.
Historie. Byen har vistnok oprindl. været en Landsby, der maaske har tilhørt Glen-
strup Kloster og senere, efter at dette var ophævet, gik over til Mariager Kloster (s. d.) ;
men man ved intet om Byen før dette Klosters Oprettelse, ja den nævnes endog
først 1434, da Hans Valtersen tilskødede Klosteret sin Gaard der. Om ikke sin Op-
rindelse skylder den Klosteret i alt Fald sin Fremvækst, især efter at dette havde
faaet Brev paa en fri Havn ved Fjorden, da handlende og Haandværkere bosatte sig
i Klosterets Nærhed og Skibsfart efterhaanden blev den lille Bys Hovederhverv, om
det end kun var smaa Skibe, der kunde besejle Fjorden; navnlig var Udforselen
fra Omegnens Teglværker og Kalkbrænderier ret betydelig i Beg. af den nyere Tid ;
Chr. III lod hente store Skibsladninger Kalk til Kolding og andre Steder, Fr. Il og
Chr. IV til Kronborg, Frederiksborg og Kjøbenhavn, ja der skete endog Udførsel til
Tyskland. Ogsaa Folk, der søgte Klosteret, droges til Byen; saaledes vides enkelte
adelige at have haft Gaarde i Byen. Købstadsprivilegier fik den dog vistnok forst
ved Brev af "/g 1592, dergavlndb. Ret til at bruge saadan Handel og borgerlig Næ-
ring og Købstadfrihed, som andre Købstæder i Riget nyde, navnlig samme Privi-
legier som Hobro (de ældre Privilegier af 1449 og senere, der anføres i D. Atl.,
lyde paa Klosteret). Indtil 1592 har M. vel indtaget en Stilling omtr. som Flække,
om end den ofte er bleven behandlet som Købstad; saaledes havde den 1457 et
Byting, og 1486 nævnes baade Byfoged og Byskriver; 1536 opføres den ogsaa
blandt Landets Købstæder, der sendte Afsendinge til Kjøbenhavn, og i de flg. Aar er
der flere Eksempler paa noget lign. For øvrigt vedblev den længe at staa i .A.fhængig-
hedsforhold til Klosteret, til hvilket den foruden Jordskyld og Kornafgift maatte yde
Hoveri indtil 1631 eller 1634. Byen havde for ovrigt fra gammel Tid sin egen Kirke,
5/. Peders Kirke^ der vistnok har været Sognekirke for den oprindl. Landsb}' og
laa omtr. paa Hj. af Teglgades Bakke og Kirkegade. Den er maaske bleven ned-
brudt, efter at Klosterkirken var bleven Sognekirke; endnu paa Resens Tid (1677)
stod dog Taarnet, hvori Byens Stormklokke hang; men 1729 var det forsvundet.
Paa Pladsen er der fundet Murbrokker. Byen har ogi^aa i .Middelalderen haft et
Hospital for fattige (forst nævnt i et kgl. Brev af 1490). senere kaldet „Kærlinge-
gaarden" eller „Hr. Erik Ottesens fattige Folks Gaard" (Erik Ottesen Rosenkrantz
gav Gods til Hospitalet 14% og 1503). I den katolske Tid har det vistnok været
knyttet til Klosteret, efter Reformationen stod det under Lens:r..undene. Det nævnes
sidste Gang 1650. Hvor det har ligget, vides ikke (maaske paa den nuv. Kirke-
gaard eller paa Teglgades Bakke). Byens Ovri^hed var en Borgn-.oster og 5 Raadmænd ;
ved Forordn, af "-^{^ 1682 blev de sidstes .Antal indskrænket til 2, ved Reskr. af
"/lo 1^'^2 endog kun til en Byfoged. Forst 18oS fik M. atter Borgmester og Raad.
Nogen større By blev åi^x\ dog aldrig, og dens Tilbai;eL;ang bei^yndte allerede
tidlig, vistnok endnu for den blev Kobstad. hvad der skyldles dels Klosterets Ned-
læggelse som Forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder, idet de adelige Familier da
snart tlyttcde bort fra Byen, dels et Par store Ildebrande, ^- ^ 1573 og 15H3, dels
Kalkbrændingcns .\ftagen, efterhaanden som de omliggende Skove ødelagdes ved
Trap: Danmark, 3. L'J i;. IV. 53
834
Randers Amt.
den skaanselslose Forbrug af Brændsel ; i Beg. af 18. Aarh. var den næsten helt standset.
Efter Branden 1583 skal næppe Fialvdelen af de brændte Huse være bleven genop-
fert, og Grundene udlagdes til Haver, Marker og Enge. Ogsaa den Omstændighed,
at Landevejen mellem Randers og Aalborg, som fra gammel Tid gik over M. og
gjorde Byen til det vigtigste Færgested over Fjorden, blev forlagt over Hadsund,
vistnok i 1. Halvdel af 17. Aarh., har skadet den. I 17. Aarh. kom nye Ulykker
over den lille By. Under Krigene var den besat af Fjender, saaledes 1627-29 af de
kejserlige; ^^/^^ 1629 gav Kongen en Del brandlidte Frihed for Skat og Tynge, og
dette gentoges 1636 for nye brandlidte. Efter Krigen 1657-60, i hvilken M. utvivl-
somt har lidt meget, flyttede mange bort fra Byen; 1672 var der 370 Indb.; 1680
oplyste Borgerne i en Ansogning til Kongen, at der i de sidste Aar var brændt 16
Gaarde og 43 Huse, og at i alt 123 Ejendomme stode ødelagte eller ubeboede. I
de flg. Aar var næsten al Næring ophort, bl. a. fordi Toldstedet 1680 var blevet forlagt
til Hadsund (se under Hobro, S. 825), og Fattigdommen var overordentlig stor. Efter
en ny Brand 1687 gav Kongen Byen Frihed for Skatter i 10 Aar. Atter i den nordiske
Krig led den; 1732, 1764 og Vu ^"^^^ ^^^ ^^^ "Y^ Brande; dertil kom edelæggende
Kvægsygdomme (1746-47 døde 148 Stkr. Hornkvæg). Aar 1769 havde Byen 402,
1787 393 Indb.; 1775 havde den kun eet Skib. Først op i 19. Aarh. er Byen kom-
men noget lil Kræfter og har taget Del i Landets almindelige Opkomst, om den end
er vedbleven at indtage den beskedne Plads som Landets mindste Købstad; Hobro
og Hadsund ere dens lykkelige Konkurrenter. — I 1808 var en Afdeling spanske
Tropper indkvarteret i M. ; 1864 var den en Tid besat af Preusserne.
En Latinskole, der grundlagdes af Chr. III, ophævedes 1739. Skolen laa N. for
Kirken; en Rest af den, Graverboligen, staar endnu.
Litt.: //.Dahlerup, M. Klosters og Bys Hist., Kbh. 1882. - V. Greibe, Hobro,
M. og Hadsund, Kbh. 1900.
Grenaa
renaa
Købstad
ligger i
Norre
Herred
under
560 24'49„6"n.Br.
16
102
if4> Ad^^r^'^mm^mLWi^
og i-^J' 1,02" V. L.
for Kbh. (beregnet
for Kirkens Sydgavl).
Byen ligger lige N.
'1^ for Gren Aa , der
^*^ for har dannet Ud-
lobet for den nu ud-
^ torreJe So Kolind-
sund, paa et lavt og
temmelig fladt Ter-
ræn og over V4
Mil fra Kattegats
hojeste l*unkt er ved Kir-
kens Nordvesthjorne, 21,2 ^ "> ^»6
M., paa Vejene ved Byens Ost- og
1 il
Grenaa. 835
Vestgrænse er der 17, i Sondergade ved Bygrænsen 6,7 F.; kun N. for Byen
hæver Egnen sig lidt; Bavnohoj, hvorfra der er Udsigt over Byen, er 130 F.,
41 M. Afstanden fra Randers er omtr. 6^4, fra Ebeltoft 372 ^^^^ (^^
Jærnbanen henh. 8,5 Mil, 65 Km., og 4,3 Mil, 32,5 Km.). Byens største
Udstrækning fra V. til 0. er omtr. 1400 Al., fra N. til S. højst 700 Al.
Hovedgaderne ere Storegade og Lillegade, der fra Torvet føre mod V. til
Randersvejen ; fra Torvet fører Østergade mod 0. til Havnevejen og Sønder-
gade mod S. til Aarhusvejen. Blandt Husene, hvoraf flere i 2 Stokv.,
ere enkelte ældre Bindingsværksbygninger bevarede.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 41^2 Td. Ld., Mark-
jorderne omtr. 875V2 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræ-
der og 2 To-rve. Husenes Antal var 373, deraf 239 paa Bygrun-
den. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen
1896 957 Td. Ld.; deraf vare besaaede 454, Afgræsn. 108, Høslæt, Eng
osv. 233, Have 16, Skov 30, Veje og Byggegr. 88 og Vandareal 28 Td.
Det samL Hartk. var Vi 1895 64 Td.; deraf hørte 45 til 18 Gaarde
og 12 til 94 Huse; 15 Gaarde og 88 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Paa Markjorderne ligge foruden en Del af Byen, der i Fortsættelse af Ga-
derne er udbygget, med flere offtl. Bygninger (se ndfr.) og nogle indu-
strielle Anlæg, Bavnehøj Møllegaard.
Husenes saml. Brandforsikringssum var 7io ^^^^ 3,570,312 Kr.
(Antal af Forsikringer: 372).
Om Grenaa Landsogn eller Ganimelso'gn se under Nørre Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken, midt paa Torvet, fordum indviet til St. Peder eller St. Gertrud
(i Præsteindberetn. fra 1623 til Worm siges: I Nørre Hrd, er 17 Kirker
-{- 1 Kirke paa Anholt, nemlig Grenaa Kirke eller St. Gertruds Kirke . . .),
bestaar af Skib og Kor ud i eet. Sideskib mod N., Taarn mod V. og Ud-
bygning mod S. Den er af Munkesten (Sideskibets nordl. og vestlige Yder-
mur dog beklædt med Granitkvadre i 14 F. Højde) og er for den ældste
Dels Vedk., Skib og Kor, opf. i gotisk Stil, vistnok i 14. Aarh., medens
Taarn og Udbygninger ere senere tilføjede. Skib og Kor (90 F. langt, 39
F. bredt og 24 F. hojt) afsluttes mod 0. af en Kamgavl og har 4 Kryds-
hvælvinger, hvoraf den ostl. er Koret. Sideskibet (88 F. 1., 1972 f"- br.
og 15 F. højt) har ligeledes 4 Krydshvælv., hvoraf den ostl. er Sakristi
og skilt fra Skib og det øvrige Sideskib ved Grundmur; Sidoskibets Tag
er delt i 4 Afdelinger med Kamgavle mod N. Taarnet, hvis hvælv. Under-
rum er Vaabenhus med Hovedindgangen i Vestmuren (til henved Midten af
19. Aarh. var den sydl. Udbygning Vaabenhus), har 4 blindingsprydede
Kamgavle og et højt Spir {12 X 21 F., til Murtinden 56, med Spiret i
alt 121 F.). Udbygningen mod S. (27V2 F. 1. og br. og 24 F. hoj) er
hvælvet og har Kamgavl mocl S. Om Bygningen hores intet, f^r den ode-
lagdes ved en Brand i Byen 1627, men snart efter genopførtes, maaskc
af Materiale fra den nedlagte Gammelsogns Kirke (se S. 841); fra denne
stammer vistnok en Del Kridtstenskvadre, indsatte i Skibets Vcstgavl og i
Udbygningens Vestmur. Paa Taarnets Sydmur staar : 1760, vistnok Minde
om en større Restauration. I 19. Aarh. er Kirken restaur. 1865-66, da bl.
a. Hvælvingerne dekoreredes (Bygningsinspektor Walther), 1874-75 (Walther),
53-
836
Randers Amt.
da Taarnet fik de nuv. Kamgavle og Spiret samt Sideskibet de 4 Kam-
gavle; 1884 restaureredes Udbygningen, fik Kamgavl og omdannedes
til Skriftestol, 1892 restaureredes Sakristiet (Walther). Dekorationerne i
Skriftestol og Sakristi ere efter Tegning af N. Fristrup. Altertavle fra
Chr. IV's Tid med 2 nyere Malerier (opforgyldt af Maler Hartmann 1884)
og Prædikestol fra samme Tid , begge i Renæssancestil. Døbefonten, af
sort Marmor, er fra 1866; det nuv. Orgel, paa en muret Underbygning i
Skibets Vestende, er fra 1881. I Skibet hænge 3 Lysekroner, de to fra
1697, den 3. fra 1724, i Sakristiet 4 Tavler med Navne paa Præster m.
n., udf. 1892-93 af Arkitekt L.A.Petersen, i Taarnrummet et Epitafium
over Byfoged Blichfeldt, f 1729. Kirkens 3 Klokker ere støbte 1648 af
Claus Wandam. Ved Restaurationen 1866 forsvandt Kirkens Ligsten (mange
m^^
^%»#
'^^^%,,
Grenaa Kirke.
♦
Lig nedgravedes paa Kirkegaarden) ligesom et Pulpitur i Kirkens Nordvest-
hjørne, der siges at have været fra Gammelsogns Kirke. En kistcformet,
middelalderlig Ligsten fra Kirken er nu i Nationalmus. (se LøffUr, Gravst.
PI. X\0. — Den omliggende Kirkegaard planeredes 1822-40.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst ved Gammelsogn. Kirken ejede ved Udg. af 1900 i Kapitaler
15,620 Kr. og i Jorder 6OV2 Td. Ld. (deribl. Kirkegaarden), omtr. 6
Td. Hrtk.; dens Gæld var 8353 Kr.
Et Missionshus „Zarepta", mod N. i Byen tæt ved Kirkegaarden, af
rode Mursten i 1 Stokv., er opf. 1889. Et Menighedshjem, for
Enden af Vestergade, af rode Mursten i 2 Stokv., er opf. 1894-95; Kirken
har givet 3000 Kr. til dets Opforelse.
Kirkegaarden, N. for Byen, omtr. 4V2 Td. Ld., er indviet -V4 ^822
Grenaa. 837
(paa en Sten staar, at Generalkrigskommissær Chr. Fischer, f 1822, var
den første, der blev begravet her), udvidet 1848, 1869 og 1896. Et
Ligkapel, af rode Mursten i gotisk Stil med Kamgavle, er opf. 1831
(Bygningsinspektor Walther, Dekorationerne indv. efter Tegn. af N. Fristrup).
Paa Kirkegaarden staar Kirkens gamle Granitdøbefont.
Raadhuset, ved Torvet, er opf. 1805 af Grundmur i 2 Stokv. med
en Frontespice paa Midten og ejes af Byen. Det indeholder bl. a. en
Byraadssal, en Retssal, Lokale for Forligskommissionen, Politistation og
Arrestforvarerens Bolig. Et særligt Arresthus, med Plads til 13 Arre-
stanter, er opf. 1879 i Forbindelse med Raadhuset. I Retssalen et Por-
træt af Borgm., Justitsr. J. Aagaard, f 1852, og et Billede af Grenaa Havn,
skænket 1895 af Frk. Caroline Benzon.
Kommuneskolen, Vestergade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf.
1867, udvidet mod V. 1887. Skolen, der er Friskole, har 8 Klassevæ-
relser, I Gymnastiksal og 1 Lærerværelse; ^/^ 1900 var der 6 Drenge-
og 6 Pigeklasser, 5 Lærere og 4 Lærerinder samt 390 Elever (deraf 195
Piger). Teknisk Skole, mod S. V. i Byen, ved Plantagen, af røde
Mursten i 2 Stokv. med Kælder og Tagetage, er opf. 1891 (Arkitekt:
Overbanemester Jensen) ; den har 3 Klasseværelser i hvert Stokv. foruden
1 i Kælderen og Malerskole i Tagetagen og 150-60 Elever. Grenaa pri-
vate Realskole, Lillegade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1883;
Skolen, der har Dimissionsret, har 7 Lærere og 106 Elever. Desuden er
der en privat Pigeskole, Vestergade, opf. 1896 (32 Elever).
Fattiggaarden, mod N. 0. i Byen ved „Bag Byen", er opf. 1879,
med Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved Havnevejen, er
opf. 1900 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder efter Tegn. af Arkit.
T. Olivarius ; det ejes af Amtet med ^/^ og Byen med Ye og har 20 Senge
(det tidligere Amtssygehus laa N. for Byen og er nu solgt). Ved Siden
af Amtssygehuset ligger det af Amt og By 1889 opførte Epidemihus
(ejes af Amt med ^/g, af By med Ve)-
Milde Stiftelser: Grenaa Asyl, Vestergade, af røde Mursten i 1
Stokv., er opr. af Diakonisseforeningen 1882 (indviet 7io 1884) og har
Plads til 40-50 Børn. Haandværkerforeningens Alderdomshjem, Ve-
stergade, af rode Mursten i 2 Stokv., er opr. 1883 med 10 Friboliger
for trængende Foreningsmedlemmer. Arbejderhjemmet af 1894, Øster-
gade, af gule Mursten i 2 Stokv., er opr. af Købmand C. J. Momme
med Friboliger for 12 Familier. Der er et 1879 opr. Velgørenheds-
selskab.
Gasværket, ved Havnevejen, er anlagt 1897 for omtr. 115,000 Kr. ;
1899 produceredes 115,243 Kbm. Gas.
Jærnbanestationen , ved Østergade, er opf. 1S76; Posthuset og
Telegrafstationen er i Stationens østl. Del. Toldbodbygningen,
ved Havnen — der ligger omtr. 4000 Al. 0. for Byen, hvor der er op-
staaet en lille By (se S. 840) — , er opf. 1871.
Af andre Bygninger nævnes: Embedsboligen forBy- og Herreds-
fogden, ved Havnevejen, opf. 1898 (Arkit.: Hoffmeyer, Aalborg), Apo- .
teket, Østergade, opf. 1899, Handels- og Landbrugsbanken, Store-
gade, og Spare-, Laane- og Diskontoinstitutet, Storegade, af rode
Mursten i 2 Stokv., opf. 1888. Handels- og Kontoristforeningen har Lokale
ved Torvet.
Paa Torvet S. for Kirken, mellem denne og to store Kastanietræer, er
838
Randers Amt.
1884 rejst en Statue af Fr. VII (Kopi af Statuen i Odense). V. for
Byen paa begge Sider af Randersvejen, er 1842 — 43 anlagt en smuk vel
vedligeholdt Plantage, udvidet 1871 og flg. Aar, omtr. 31 Td. Ld., der
med smukke Spaseregange fortsættes S. om Byen langs Aaen. En almin-
delig Promenade for Beboerne er Chaussecn, der forer ud til Havnen.
Af gamle Bindingsværkshuse nævnes en stor Kobmandsgaard paa
Torvet, Hj. af Kannikestræde, vistnok fra 18. Aarh.; 2. Stokv. kragerud,
men i øvrigt er den uden Forsiringer; til Gaardsiden har den Svalegange.
Paa Storegade, ved Torvet, findes ligeledes en stor, gammel Bindingsværks
Købmandsgaard.
Indbyggerantallet var Vs 1901: 3257 (1801: 760, 1840: 902,
1860: 1636, 1890: 2933). Erhverv 1890: 388 levede af immat. Virk-
Gammel Kobmandsgaard paa Torvet.
somhed, 7 1 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 84 af Fiskeri, 12 af Søfart,
1103 af Industri, 598 af Handel, 556 af forsk. Daglejervirks., 61 af
deres Midler, og 39 node Almisse. — Næst Handel, især med Landbrugs-
produkter, er Haandværk og Industri Byens vigtigste Erhverv. Men ogsaa
Fiskeriet, af Torsk og især af Rodspætter, har Betydning. Ifl. Fiskeriberetn.
fangedes der i 1899—1900 i Grenaa og ved Gjerrilds Kyst af 158 Fi-
skere fra 37 Kuttere bl. a. 13,776 Pd. Torsk og 94,606 Pd. Rodspætter,
desuden 14,000 Pd. Aal, hvoraf en Del i Aalobet fra Kolindsund.
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedgarn 97,668 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 5064 Pd., uldne
Manufakturv. 10,560 Pd., Glas- og Glasvarer 21,104 Pd., Humle 2015
Pd., Kaffe 28,004 Pd., Risengryn og Rismel 55,814 Pd., Salt 70,359 Pd.,
Sukker, Mallas og Sirup 43,37 7 Pd., Stenkul 15,239,293 Pd., Metaller
og Metalvarer 191,546 Pd. samt Tommer og Træ 1180 Clstr. og 378
Grenaa. 839
Kbfd. Desuden tilfortes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede
Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.
1025 Td. Kartofler; til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a.
65,000 Pd. Rug, 204,800 Pd. Byg, 161,650 Pd. Havre, 1280 Pd. Flæsk,
4326 Pd. Kød, 3897 Stkr. Faar og Lam, 39,600 Pd. Huder og Skind,
58,018 Pd. Klude, 14,255 Snese Æg, 22,680 Pd. Græsfrø, 29,585 Pd.
Kreaturben og 7595 Pd. Hø.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 53 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 690 Tons, deraf 1 Dampmuddermaskine paa
13 T. og 6 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 66 og udgik 53 Skibe med
henh. 6614 og 115 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 115 og udgik 144
Skibe (af hvilke 50 og 51 Dampsk.) med henh. 2943 og 1435 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 43,728, Krigsskatten af Vareindførselen 140 1, ialt 45,129 Kr.
(4539 Kr. mindre end i 1898).
I Grenaa afholdes aarl. 4 Markeder: 1 i Marts og 1 i Juli med Heste
og Kvæg, 1 i Sept. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lord.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Grenaa Dampvæveri,
omtr, 100 Arbejdere, aarl. Prod. omtr. 25,000 Stkr. Bomuldstoj, 1 Jærnstoberi,
2 Kalkværker, der ejes af „De forenede Kalkværker", 1 Bogtrykkeri, m. m.
I Grenaa udgives 2 Aviser: „Grenaa Avis" og „Grenaa Folketidende".
(„Gr. Dagblad" udgives i Randers).
Kreaturhold 1898: 165 Heste, 209 Stkr. Hornkvæg (deraf 168
Køer), 119 Faar, 62 Svin og 6 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Nørre- og en Del af Sønder
Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af
9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs.,
b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Bro-
lægnings- og Vejvæs., Q for Markvæs., g) for Plantninger, h) for kommu-
nale Bygninger, i) for Legatvæs., k) for Gasværket, 1) for Renovations-
væs., m) for Rigsdagsvalglister, n) for kommunale Valg.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 43,744 (deraf
Grundsk. 1030, Hussk. 2053, Formue- og Lejlighcdssk. 40,661), Afgifter
efter Næringsloven 5343, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2103,
Indtægt af Aktiver 10,234, Skolekontingent 880 Kr.; Udgifter: Bidrag
til Stat 846, til Amt 223, til Amtsskolefond 904, Byens Bestyrelse 3935,
Fattigvæs. 10,653, Alderdomsunderst. 5015, Skolevæs. 12,840, Rets- og
Politivæs. 4900, Medicinalvæs. 2203, Gader og Veje 11,985, Belysn.
2575, offtl. Renlighed 1414, Brandvæs. 190, Lystanlæg 405, Tilskud til
Havnen 1000 Kr. Kommunen ejede ^Vi2 ^^^^ ^ Kapitaler 40,765 og i
Ejendomme 384,135 Kr. og skyldte bort" 220,2 1 I Kr. Under Byraadet
var Legater til Belob af 31,831 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Af-
giften paa Formue og Lejlighed 672 pCt.; den anslaaede Indtægt var
omtr. 946,300 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 638,050 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Raadhusct, Arresthuset, Kommune-
skolen, Fattiggaardcn, et Sprojtehus, Gasværket og Andel i Syge- og
Epidemihuset; desuden af Jorder omtr. 878 Td. Ld., derunder Plantagen.
Byen har et Brand korps paa omtr. 300 Mand. En Afdeling heraf
840 Randers Amt.
er organiseret som et Politikorps paa 15 Mand under en Overbefalings-
mand og en Næstkommanderende.
I Spare-, Laane- og Diskontoinstitutet for G. og Omegn, opr.
so/g 1856, er Aktiekapitalen 44,000 Kr.; ^i/^ 1900 var Folio- og Ind-
laanskontoen 1,236,289, Vekselkontoen 96,065 Kr. — I G. Handels- og
Landbrugsbank., opr. 1894, er Aktiekap. 75,000 Kr. ; ^i/^^ 1899
var Folio- og Indlaanskontoen 941,541, Vekselkontoen 203,183 Kr.
Havnen er i sin nuv. Skikkelse anlagt i 18. Aarh. ; 1874 — 78 ud-
videdes den med et nyt Bassin, Yderhavnen (Arbejdet kostede omtr. ^2
Mill. Kr.); i 1899 er Inderhavnen ombygget og den ældste, 1812 anlagte
Havn, der oprindl. var Aaens Udlob, bleven opfyldt. Yderhavnen er
71,800 n Al. og har en Dybde af 13-14 F. undt. i det sydvestl.
Hjorne, hvor der kun er 5 å 12 F., Inderhavnen er 13,200 □ Al.
og 7 til 10 F. dyb; Havnepladsen er 94,000 Q AL, Bolværkslængden
i Yderhavnen 2030, i Inderhavnen 1080 F. Da Havnen saa godt som
aldrig fryser til, har der været Tale om at gore den til en vigtig For-
bindelseshavn mellem Sjælland og Jylland ; men Planen er foreløbig opgivet,
og Havnen er desuden udsat for Tilsanding, vel navnlig fordi den mangler
en beskyttende Mole mod N. 0. Havnen er en udmærket Fiskerihavn.
Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som
Formand og 4 valgte Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havne-
kassen ejede ved Udg. af 1900 3000 Kr. og skyldte 322,736 Kr.; den
aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge har i de sidste 3 Aar gnmstl. været
16,193 Kr. Ved Havnens to Brohoveder er der to Lede fyr, et rødt og
et grønt. Ved Havnen er ansat 2 faste Lodser, der lodse mod N. til
Frederikshavn, mod S. til Bælterne. En Havnebane, anlagt samtidig
ved Randers-Grenaa Banen, forbinder Havnen med Jærnbanestationen. Ved
Havnen er der en Redningsstation (opr. 1899).
1 gejstl. Hens. danner Grenaa eet Pastorat med Gammelsogn.
Grenaa hører til 9. Landstingskreds og Amtets 5. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer
til 4. Udskrivningskreds' 348. Lægd og er Sessionssted for Lægderne
348-70.
Ved Grenaa Toldsted er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter,
hvoraf den ene er Strandkontrollør i Bønnerup, ved Postvæsenet I
Postmester (og to Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegraf sta-
tion en. Byen har Statstele fon og privat Telefonselskab.
Grenaa er Endestation for Randers-Grenaa Banen (se S. 813). I
Driftsaaret 1899-1900 solgtes 30,975 Billetter, og der ankom 12,962
og afgik 12,862 Tons Gods. Byen har regelmæssig Dampskibsfor-
bindelse med Kjøbcnhavn.
Historie. G. er en gammel By, der alt forekommer i Vald. Jrdb., hvor den
nævnes som Konunglef og kaldes Grindhogh, maaske af det oldnord. Ord „grind",
o: Bro; i Byens ældste Sigil (se S. 834) vises en Bæk, hvorover forer en Bro, som
forbinder to Bygninger med Kors paa Gavlene; andre Former for Navnet cre:
Grindugh (13:>4), Gryndu (1404;, Grindw (ir)(.i:j), Grinnow (1464), Grindæ (1441)
osv. Den har i gamle Dage haft en langt gunstigere Beliggenhed end nu ved den
da sejlbare Djursaa eller Gren Aa, som dannede .Mlobel for den udtorrede So Kolind-
sund, der antages i gammel Tid at have væ-rct et SunJ, som fra Kattegat er gaaet
mod V. ind til Randers Fjord (om Kolindsund se Kohnd Sogn). At Djursaa, som
Grenaa. 841
har givet de omliggende Egne Navn (Djursland, Djursæ nerre og sondre Herreder),
har været et sogt Sejllob i Middelalderen, er der flere Vidnesbyrd om. Harald
Haarderaade slog 1060 Svend Estridsens Flaade i Djursaa; det var her, Svend Grathe
landede 1157, da han drog mod Valdemar efter Mordet paa Knud; 1165 løb den
norske Høvding Erling Skakke ind 'i Djursaa og overfaldt en Del af den jydske
Flaade, og der fortælles, at en nærliggende Købstad (Grenaa?) da blev plyndret. I
øvrigt har Byen maaske i ældre Tid haft en nogen anden Beliggenhed; i alt Fald
laa Gammelsogns eller Gammel-Grenaa Kirke ^ der maa antages at have været dens
ældste Kirke, vistnok opf. i 1. Halvdel af 13. Aarh., 4-500 Al. V. N. V. for den nu-
værende Kirke. Da denne vistnok først er opf. i 14. Aarh. (og vel som den stør-
ste straks er bleven Sognekirke, medens den anden blev Anneks), har Byen altsaa
en Tid haft to Kirker — hvad ogsaa Sigillet synes at antyde — , indtil den gamle
Kirke nedlagdes 1558; den blev dog først nedbrudt efter 1627 (se Gammels.). Kirke-
gaarden brugtes dog indtil 1740, særlig til fattige. Grenaa har dog aldrig været
nogen By af Betydning, ligesom den heller ikke har haft noget Kloster, men vel en
St. Jørgens Gaard for spedalske, der laa S. for Byen (se Aalsø S., Sønder Hrd.).
Hvomaar den har faaet Kobstadspri vilegier, vides ikke. Aar 1441 gaves Kronens
Købstad Grenaa m. a. i Forlening til Otte Nielsen Rosenkrantz. De ældste kendte
Privilegier ere fra 1445, da Chrf. af Bayern paa Grund af Borgernes Troskab mod
Kongen og Riget gav dem Toldfrihed undt. for Skanør, Falsterbo og andre kgl.
Sildelejer om Hosten (Privilegierne ere mange Gange senere bekræftede); 1500 gav
Kong Hans dem den Frihed, at ingen paa 2 Mil nær maatte købe med Bonden uden
Borgerne i G., og de, som boede omkring Byen og brugte dens Havn, skulde give
4 Sk. af hvert Skib, som bær 10 Læster eller mere, 2 Sk. af hver Skude og 1 Sk.
af hver Baad, og at ingen maatte dele eller forfølge Borgerne uden ved deres By-
ting med Loven; -^/j 1552 indrømmede Kongen Byen, at den til dens Havns og Skibs-
bros Behov maatte oppebære 2 Sk. danske af hvert indenlandsk og 3 Sk. af hvert
udenlandsk Skib, som kom til Byen; ^/^ 1571 befalede Kongen Lensmanden paa
Kalø at afsætte den anden Borgmester, som Borgerne havde indsat, da de for kun
havde haft een; 1595 gav Kongen Borgerne Frihed for indtil videre at betale By-
skat og for at holde Bøsseskytter og Baadsmænd paa Grund af dens Uformuenhed
til at faa Havnen repareret*); 1686 tillader Kongen, at Konsumtionen anvendes til
Havnens Forbedring. Byen har i sin Tid drevet en ret betydelig Kornhandel, især
paa Norge, fra det temmelig store Opland. I Præsteindberetn. fra 1623 siges om
Byen: „Samme Købstad har været en fornem By i gamle Dage, da Sejlads smstds.
og Havnen var ved Magt, forringes nu meget for Flyvesand af en Hede sonden
op til Aaen, kaldes Brohede". 1 17. Aarh. blev den imidlertid sat meget tilbage,
navnlig ved Ildebrande; 1627 brændte under Krigen Byens ostl. Del med Kirken (i
et Kongebrev af ^/^ 1576 forbydes det rejsende at skyde i Byen, da der derved for-
aarsages Ildebrande); ogsaa i de to andre Krige i 17. Aarh. har den vistnok lidt
meget; 1672 havde den 453 Indb. I 18. Aarh. vedblev Tilbagegangen; i D. Atl. 1768
siges, at Havnen var forfalden, og at Byen før havde „haft 18 Fartøjer, men Skibsfarten
har saaledes aftaget, at den nu kun har 7-8 Fartøjer fra 6 til 17 Læster, som gaa
dels til Kbh. med Brænde, Korn og Fedevarer, dels til Norge med Korn, Malt
og Fedevarer og tage Trælast og Jærn tilbage"; 1769 havde den 702 Indb. Først
efter Midten af 19. Aarh. begyndte Byen at vokse, nærmest paa Grund af den for-
bedrede Havn, der gjorde, at mange, som før søgte Randers, nu droges hertil. Endnu
mere vilde det selvfølgelig gavne den, hvis den S. 840 omtalte Plan at gore Havnen
til en Hovedforbindelseshavn med Sjælland kunde komme til Udforelse.
Byen har haft en Latinskole, der blev ophævet 1739. Ved Kongebr. af ^/^j
1558 (se Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 189) gives Kongens Gaard „Provstegaarden" i G.
til Skole og Bolig for Skolemesteren (^°/g 1572 nævnes ogsaa en „Kongsgaard- i
C); fra 1664 laa Skolen paa Lillcgade (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. UA)).
En Væbner Thord Madsen af Grenaa nævnes 1496-150").
Litt.: Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 371 flg. — I kgl. Bibi. finJjs et Haandskr. af Fr. J,
V. Dau-w, Annotationer henh. til Købstaden G., Kirken og den latinske Skole, fra 1738.
») Et Svar paa et Brev af Chr. IV skal v.-cre indledet med de Ord: „Vi Grenaa Mænd selv niende
af Guds Naade" (Suhm, Nye Saml. III S. IS9). En endnu morsommere Vcndmg er do?: den
i en Ansoqning fra Byens 20 Borgere: „Vi G. Mænd af Guds Naade nitton og een .Mand an-
soge naadi;^'st om at faa en Galge rejst til at hænge os og vore Efterkommere i" (se Kristensen
Alrauehv, V. 103). Kolding l8';3-9+).
Æbeltoft
beltoft Købstad ligger i Mols
Herredunder 56^ 11' 4 1, 43"
n. Br. og 1^54' 1,9/ v.
for Kbh. (beregnet for
Kirketaarnets Spids) paa
Halvøen Hassens (Hasnæs)
langs med Æbeltoft Vigs østl. Side
i Retning fra N. til S., omgivet af
et kuperet Terræn med høje Bakker,
]i§^^ f ,^^1^^^^^'^ ^^ hvilke Skjelhøje, noget 0. for
'^^^^^ Byen, er den højeste, 195 F., 61 M. ;
^^^^ fra Højen, ligesom fra Skansen
mod S. (se S. 844), er der vid Ud-
''F^f'^^^^'^?(!f ^^^^ ^^'^^ ^^" smukt beliggende By
|:|£^^M ^S Vigen. Det højeste Punkt i By-
f~ ' WKf C rV"-^ • "iS^^^^ 1 ^" ^^ ^^^ ^^"^ Nordende, 49 F.,
^l4ii!!i^^®^^^-'-4 15 M.; ved Kirken er der 27, ved
P^Mi? ,%ii^^liifMi Byens Sydside 10 F. Afstanden fra
/g, fra Randers 672> f^^
Mil (ad Jærnbanen henh.
-?Er.
^^^^»
■.^m
4,3 Mil, 32,5 Km., 10,2 Mil, 76,5
Km., og 10,6 Mil, 79,5 Km.), f^a
N. til S. er Byen omtr. 2000 Al., fra V. til 0. højst 500 Al. Ho vedaaren
er Adelgade, der mod N. gennem Nørregade fører ud til Randersvejen
og mod S. deler sig i Neder- og Overgade. Gaderne ere for en Del bak-
kede og stejle, Husene for det meste smaa og uanselige, mange med høje
Stentrapper; nogle, dog ikke videre gamle Bindingsværkshuse ere bevarede,
især paa Adel- og Overgade. Ejendommeligt for Byen ere de mange Haver
og de lange, svære Tangdiger langs Byens Vestgræ-nse ud mod Vigen.
Byens Købstad sgr und udgjorde 1901 omtr. 54 Td. Ld., Markjor-
derne omtr. 1799 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræder og 1
Torv. Husenes Antal var 227, deraf 202 paa Bygrunden. Fladeind-
holdet af Byen med Markjorder var ved Opgorelsen 1896 1853 Td. Ld.;
deraf vare besaaede 568, Afgræsn. 581, Høslæt m. m. 247, Kær og Fæl-
leder 154, Have 13, Skov 218, Hede 8, Stenmarker 9, Veje og Byggegr.
52 Td. Det saml. Hartk. var Vi 1895 58 Td., hvoraf 32 hørte til 14
Gaarde og 13 til 44 Huse; 6 Gaarde og 27 Huse dreves fra Ejendomme
i Byen.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var Vn 1900 1,645,331
Kr. (Antal af Forsikringer 220).
Om Æbeltoft Landdistrikt se under Mols Herred.
EBELTOFT
1 ^m^-Atf aij loliliunun^r' C 7
2 ,^é.-Å- D 3
4 IlmA- j:h,-/Mi - ' " D 3
«"» j'^/ tV /■''•trrJjiAtMi/or' ... C 3
6 A/<t/W C 6
7 iK/r7 . , D 2
8 ' ,Slam.rr^fkHJf C 6
9 • ^/^.u./f^' D 2
10 JWv D 6
1 1 JWfsfft/i'urt? C 6
--- 12 Jhu„/^i,.r C 4
13 - ''(,7) c 4
14 Si-ni' Snr^rr- C 3
15 „. 7?X-»t.di: D 4
10 'fr/mfr..cft'>i-^i2,./t//'y^0^ c 3
17 Jhfr/u^ ^-Imé^ - . D 4
EffrHryX- fi,r^,f.f^s.
|6
JL^^\.TO
-^K:-.
en 1 1 : f , I ■ r
/■-^<',, ,' .'
l!>02.
-; ,~;.:'--.--r-:v;
Æbeltoft. 843
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, mod S. i Byen ved Enden af Kirkegade, bestaar af Skib og
Kor ud i eet, et smalt, hojt Taarn mod V. og mod N. en Tilbygning,
dækket ved Forlængelse af Kirkens Tag, nu brugt som Ligkapel. Kirken
(hvidtet undtagen Taarnet), hvis hele udv. Længde med Taarn er 1 1 5 F.,
er opf. af røde Mursten (kun indv. i Taggavlen mod 0. findes Kamp).
Langhuset har 5 Krydshvælvinger, hvoraf den østligste udgør Koret, der
er hævet 3 Trin over Skibets Gulv; den vestl. Del af Langhuset (de tre
Hvælvingsfag) er den ældste, opf. i sengotisk eller Renæssancetiden. Det
maaske senere tilbyggede Taarn (1458 kaldes Kirken „Kapel") er ligeledes
af røde Mursten og har for haft Sadeltag og Kamgavle, men ombyggedes
1790-92 (Bygmester: Just Møller) og fik et højt, gennembrudt Spir (92
F.), og Taarnrummet, med fladt Loft, omdannedes til Vaabenhus (et tid-
ligere Vaabenhus, mod S., der havde tjent til Begravelse for Præsten Mag.
Knud Utrecht, f 1711, blev da nedbrudt). Over Hovedindgangsdøren i
Taarnets Vestside staar en Tavle med Indskrift, der siger, at Taarnet blev
ombygget og Kirkens Bygning betydelig forbedret 1792 ved Gehejmer.
Ove Høegh-Guldbergs og Bisp H. F. Jansens Omsorg (der havde været en
Reparation af Kirken 1771). Ved Restaurationen 1790-92 bleve de fleste
af Kirkens Pulpiturer fjærnede, Gravkælderne tilmurede og en Mængde Lig-
sten borttagne, hvoraf flere findes i Byen og Omegnen, brugte som Trappe-
sten; en Del anvendtes til den 12 Trin høje Trappe, der fører op til Ind-
gangen fra Gaden, saaledes en over R. Pedersen Lund, f 1618, en over
Præsten Søren Albertsen, f 1673, med Hustru, og en over Kirkeværge
Peder Rasmussen Mork, f 1692; nogle enkelte bevarede Ligsten forsvandt
1866-67, da Kirken fik nyt Flisegulv; 1869 indlagdes Dampvarmeledning. —
Altertavlen, der er sammensat af ældre og nyere Dele, har øverst et Maleri
af Opstandelsen, i Midten er udskaaret Korsfæstelsen, og derunder en Kopi
af Leon. da Vincis Nadvere, udf. 1842 af C. E. Bøegh; paa Siderne er
malet Evangelisterne Johs. og Matthæus; paa Bagsiden et gammelt Maleri.
Solvkalken er skænket 1627 af Christen Madsen Kock og Hustru. Døbe-
fonten (defekt) er af Granit, Prædikestolen, fra omtr. 1850, uden nogenPrydelse.
Orgelet, med Chr. Vll's Navnetræk, er anbragt paa et Pulpitur; i Kirken 3
Messinglysekroner, den ene skænket 1667 af Birkefoged Jak. Nielsen, den
anden 1694 af ovenn. Præst Utrecht (den tredje er uden Indskr.), og et
Skib fra 19. Aarh. I Koret et Træepitafium over Borgmester Jens Hege-
lund, t 1630, med Hustru og Datter, opsat 1620, bag Alteret en Sten-
tavle over Præsten Niels Pedersen, f 1653, og Hustru. Paa Skibets Nord-
væg et Maleri (Christus vandrer paa Soen), skænket 1886 af Malermester
C. Hansen. Kirkens to Klokker ere fra 15 75. D. Atl. fortæller, at den har
haft flere Klokker, men da den ligger saa langt mod S. i Byen, var een
.ophængt i Raadstuespiret, en anden længere oppe i Byen; den sidste,
„Pinken", hang i en Galge, som endnu stod i IS. Aarh. — Paa den be-
plantede og indhegnede Kirkeplads er af Beboerne rejst en Mindestøtte
for Præsten N. J. Jensen, f 1896, og Hustru.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst (og en Kapellan
pro loco\ der tillige er Præst i Draaby. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 10,000
Kr. og 3 7Td. Ld.; dens Gæld er omtr. 4000 Kr.
Kirkegaarden, mod 0. uden for Byen, anlagt ved 1830, er omtr.
2 Td. Ld. Midt paa Kirkegaarden under en Høj ligger begr. Borgmester
844
Randers Amt.
J. C. W. Stockfleth, f 1849, for hvem Beboerne have sat et Monument
der.
Raadhuset, ved Torvet, er opf. 1840 af Grundmur i to Stokv. Det
ejes af Byen (med ^a) ^S Amtet og indeholder Byraadssal, Retssal, Lokale
til Forligskommissionen (tillige brugt som Udvalgsværelse), Arkiv og Bolig
for Arrestforvareren samt Arrester for 9 Arrestanter. — Det gamle
Raadhus, ved Torvet, opfortes 1576, restaur. 1710, og havde Spir med
Klokke; som det nu staar, er det ombygget 1789 af Bindingsværk; Klokken
i Spiret er omstobt 1803; Huset er nu udlejet.
Den kommunale Borgerskole (dannet 1820-21 ved Sammensmeltning
af en Forskole og „den danske Skole"), Adelgade, 2 Stokv. , er opf.
^ ^ 1855 — 56, etGym-
'W^^^W^^
nastikhus 1898;
Skolen havde Nov.
1900 5 Klasser for-
uden en Realklasse ,
4 Lærere og 188 Ele-
ver. Teknisk Sko-
le, Overgade, 2 Stok-
værk, er opf. 1872
(omtr. 80 Elever).
Desuden er der en
privat mindre Pige-
skole (26 Elever).
Fattighuset, Søn-
dergade, 1 Stokv.,
har Plads til 10 Lem-
mer. Amtssygehu-
set, ved Østerstræde,
I Stokv., er opf.
1865 og ejes af
Amtet; det har 8
Senge. Epidemihu-
set , mod N. uden
for Byen , omgivet
af en Have, er opf. 1891-92 i 1 Stokv. med to Floje (Arkitekt: Olivarius)
og ejes af B3'en (med ^/j) og Amtet; det har 12 Senge.
Jærnbanestationen, mod V. i Byen nær ved Kysten, Udgangspunkt
for Æbeltoft-Trustrup Banen (se S. 847), er opf. 1901 (Arkitekt: Wenck)
i to Stokv. By- og Herredsfogedkontoret er paa Adelgade. Post-
huset og Telegrafstationen er paa Jærnbanestationen, Amtstuen
og Toldkamret paa Søndergade. <
Af andre Bygninger nævnes Præ steg aard en, ved Kirken (Byfogedbolig
til omtr. 1860). Der er et Velgorenhedsselskab og en borgerlig
Understøttelsesforening. Byen har flere stærkt vandholdige Kilder.
S. for Byen ligger „Skansen", en ret anselig Befæstning med Jordvolde,
ved hvilke der skal være fundet Munkesten ; ved F'oden af den stejle
Bakke løber en lav Vold; paa Bakken selv ligge to firkantede Skanser,
der berøre hinanden i det ene Hjorne. Ingen af disse to Skanser synes
at gaa tilbage til Middelalderen. Paa Skansen er der et Lystanlæg, omtr.
■^j^te
^^^S^Ss25^
Det gamle Raadhus.
Æbeltoft.
845
3 Td. Ld., anlagt 1876. Ved den nordl. Indgang til Byen, paa begge
Sider af Randersvejen, er der to smaa Anlæg, omtr. 1 Td. Ld. Des-
uden ejer Kommunen Æbeltoft Lystskov („ToUykke"), V4 ^^^^ S- ^^^
Byen, omtr. 62 Td. Ld., hvori den har en Skovfogedbolig og en 1877
opf. Pavillon.
Af Bindingsværksbygninger nævnes en paa Adelgade, vistnok fra
18. Aarh.; ud til Gaden er den moderniseret, men til Gaardsiden staar
den endnu med Svalegange (se Billedet); ved Jærnbanegade ligger ogsaa
en i det Ydre moderniseret Bindingsværksbygning med Svalegang til Gaar-
den; paa „Juulsbakke", den Del af Adelgade, der ligger N. for Torvet, ligger
et Bindingsværkshus („Uranienborg") fra omkring 1700 (se Vignetten, S. 842).
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 1469 (1801: 598, 1840:
929, 1860: 1313, 1890: 1284). Erhverv 1890: 192 levede af immat.
Gammel Gaard paa Adelgade.
Virksomhed, 114 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 21 af Fiskeri, 12 af Sø-
fart, 495 af Industri, 176 af Handel, 183 af forsk. Daglejervirks., 65 af
deres Midler, og 15 node Almisse. — Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der
1899-1900 i Æ. med Sletterhage af 56 Fiskere fra 9 Damjoller og 21
mindre Fartøjer 67,100 Pd. Torsk og 23,000 Pd. Aal.
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a. : Bomulds- og Lin-
nedm.anufakturvarer 2627 Pd., Glas- og Glasvarer 4005 Pd., Kaffe 1974
Pd., Risengryn og Rismel 9699 Pd., Salt 3000 Pd., Sukker 2821 Pd.,
Stenkul 1,835,302 Pd. , Kokes 82,296 Pd. og Metaller og Metalvarer
13,672' Pd. Desuden tilfortes der fra andre indenlandske Steder en Del
fortoldede Varer. Af indenlandske PVembringelser udskibedes til Steder
uden for Jylland 7086 Td. Malt, 2828 Faar og Lam, 35,172 Pd. Huder
o- Skind, 13,405 Pd. Limlæder, 80,000 Stkr. Torv, 20,114 Pd. Tang,
50,000 Mursten og 5600 Pd. fersk Fisk.
846 Randers Amt.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmchorende I Fartøj
paa 27 Tons og 7 ikke maalte Baade. I udenrigsk Fart indkom 15
og udgik 16 Skibe med henh. 1698 og 12 T. Gods; i indenrigsk Fart
indkom 328 og udgik 317 Skibe (henh. 233 og 233 Dampsk.) med henh.
3794 og 3499 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 5719, Krigsskatten af Vareindførselen 156, i alt 587 5 Kr. (2513
Kr. mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte,
efter Fradr. af Godtg., 6818 Kr. (467 mere end i 1898); det prod.
Udbytte var 79,907 Potter, hvoraf 8439 udførtes til indenlandske Steder
uden for Jylland.
I Æbeltoft holdes aarl. 4 Markeder: 1 i Feb., I i Marts og 1 i Juni
med Heste og Kvæg, 1 i Sept. med Kvæg og Faar.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Garveri (anl.
1900, vil formentlig beskæftige omtr. 100 Mand), 1 Maltfabrik, 2 Bryg-
gerier (det ene med Maltfabr.), 1 Brænderi, 1 Teglværk, 2 Møller og 1
Fællesmejeri.
I Byen udgives „Æbeltoft Avis" og „Æ. Folkeblad", („Æ. Dagblad"
udgives i Randers).
Kreaturhold 1898: 129 Heste, 256 Stkr. Hornkvæg (deraf 177
Køer), 404 Faar, 203 Svin og 9 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver i Æbeltoft samt Herredsfoged og Skriver i Mols og en Del af
Sønder Hrd. , og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren)
bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og
Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdoms-
underst., e) for Brolægnings-, Vej-, Vand- og Lygtevæs., f) for Kommunens
Jorder og Skov.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 18,118 (deraf
Grundsk. 336, Hussk. 1223, Formue- og Lejlighedssk. 16,117, lignet paa
Menigheden 108, Bidr. fra Landd. 334), Afgifter efter Næringsloven 950,
Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3163, Indtægt af Aktiver 4230,
Skolekontingent 267 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 320, til Amt 214, til
Amtsskolefond 411, Byens Bestyrelse 965, Fattigvæs. 2288, Alderdoms-
underst. 5016, Skolevæs. 6915, Rets- og Politivæs. 1822, Medicinalvæs.
1959, Gader og Veje 885, Belysn. 377, Vandforsyning 78, offentl. Ren-
lighed 216, Brandvæs. 1356, Bidr. til Jærnbaneanlæg 67,260 Kr. Kom-
munen ejede ^7i2 1^99 i Kapitaler 16,466 og i Ejendomme 133,437 og
skyldte bort 101,412 Kr. Under Byraadet var Legater til Belob af 2000
Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed
6^/,Q pCt.; den anslaaede Indtægt var 428,000, deraf var skattepligtig
Indt. 302,500 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: det gml. Raadhus, Skolen, Fattig-
huset, Skovfogedbolig og F^avillon i Skoven samt Andel i Raad- og Epidemi-
huset; desuden en Del Jorder, deribl. Æbeltoft vSkov (væsentlig Eg og Bog),
som giver Kommunen en aarl. Indtægt af omtr. 1000 Kr. ; endvidere har
Kommunen i de senere Aar beplantet store Arealer med Naale- og til Dels
Løvtræer (det beplantede Areal i alt omtr. 130 Td. Ld.).
Byen har 2 Politibetjente, hvoraf den ene er Arrestforvarer. Der er et
Æbeltoft 847
borgl. Politikorps, bestaaende af 1 Over- og 1 Underbefalingsmand samt
24 Medlemmer. Der er intet fast Brandkorps, men Borgerne ere pligtige
til at gøre Tjeneste i Ildebrandstilfælde under I Brandinspektor og 2 Assi-
stenter, der vælges af Byraadet.
I Sparekassen for Æ. og Omegn, opr. 28/^^ [829, var ^Vs 1^99
Spar. Tilgodehav. 883,636 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 71,844 Kr.,
Antal af Konti 984. — I Æbeltoft Bank, opr. ^^ig 1872, er Ak-
tiekapitalen 30,000 Kr.; -'712 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 431,078,
Vekselkontoen (inkl. Kassekredit) 86,137 Kr.
Havnen ligger ude i Vigen, forbunden med Byen ved en 3-400 Al.
lang Dæmning. Omtr. 17 54 anlagdes der en Skibsbro (for havde Byens
Skibe maattet soge Vinterhavn i Aarhus). D. Atl. (1768) kalder Havnen
god, men nogle Aar efter omtales den som ubrugelig, og saaledes blev
den, indtil Stockfleth, Borgmester her 1821 — 31 (se S 844), paa egen
Haand anlagde den nuv. Havn, hvorfor han afskedigedes. Den er dannet
ved Opfyldning paa de to Sider og Moler paa de to andre; den storste
(vestl.) af Molerne er anl. 1853 — 55; 1872 udvidedes Havnebassinet mod
0. med 56 F. i den sydl. og 36 F. i den nordl. Ende. Havnen er nu
omtr. 550 n Al., Bolværkernes Længde 300 Al., Dybden 14 F. Havne-
pladsen, efterhaanden foroget ved Opfyldning N. for Havnen, er omtr. 1
Td. Ld. Der anlægges 1901 en ny Havn N. for den gamle (Dybden
omtr. 18 F., Bassinet 4 Td. Ld., og Havnepladsen forøges med omtr. 1
Td. Ld.). Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borg-
mesteren som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassen
ejede véd Udg. af 1900 i Kontanter 24,385 og i Pengeeffekter 600 Kr.
og havde ingen Gæld; den aarl. Indtægt af Bro- og Havnepenge er omtr.
7500 Kr. Der er to røde Lede fyr, det ene paa Brohovedet, det andet
paa Bakken „Skansen" ; desuden er til Vejledning for Indsejling i Vigen
anbragt i Bunden af denne ved Nordmandshuset 2 Fyr (se Draaby Sogn).
Ved Havnen er der 2 Lodser, der lodse til de nærmeste jydske Byer.
I gejstl. Henseende udgor Æbeltoft eet Pastorat med Draaby.
Æbeltoft horer til 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskreds,
for hvilken den er V^algsted, Æbeltoft Amtstuedistr. (Amtsforvalteren
bor her) og Æbeltoft Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har et
Apotek. Den horer til 4. Udskrivningskr.* 329. Lægd og er Ses-
sionssted for Lægderne 294 — 96, 312 og 329 — 47.
Ved Æbeltoft Toldsted er ansat 1 Told forvaltor og 3 Toldassistenter,
hvoraf de to ere Strandkontrollorer ved Ruggaardsstrand og paa Mols
(Klokkerholm), ved Postvæsenet I Postmester, der tillige er Bestyrer
af Telegrafstationen. Æbeltoft har Stat s te le fon og privat Telefon.
Æbeltoft er Udgangspunkt for den private Æbel to ft-Trustru p Bane,
anl. in. Lov af 1^3 1898 (ved Lov af »/^ 1894 var der forst vedtaget en
Bane fra Æ. til Thorsager). Banen, der er 3 Mil, 22,- Km., og har kostet
omtr. 950,000 Kr,, aabnedes -^/g 1901. Byen stuar i regelmæssig Damp-
skibsforbindelse med Kjobenhavn, Horsens og Aarhus.
Historie. Navnet staves 1301 Æpplætofie, i;M7 .Eplætoft, 1356 .KbUetofthæ.
1532 Æbcltovtth osv.; man har ment, at det skal komme af ^.Abel" eller „.Kblc*
(Abild); det sidste er vel det sandsynli.cjste, isxr da .Kblelræet findos i fiyens
»Idste Sigiller (.Navnet latiniseredes til ^Pomagrma" og ^l'omagrium"). Fra Beg.
848 Randtrs Amt.
har Stedet vel været en Landsby eller et Fiskerleje og var Anneks til Draaby op
til Reformationen (at det tidligere skal have været et eget Pastorat, er ikke sandsynligt).
Men Navnet forekommer, saavidt vides, forste Gang i Erik Menveds Brev af ^i/^
1301, hvorved .E. fik Kebstadsprivilegier; ^^/g 1317 udstedte Kongen et nyt, hvor-
ved han gav Borgerne samme Lov og Vedtægt som Viborg og Aarhus. Dens Pri-
vilegier ere mange Gange blevne bekræftede og udvidede, saaledes ^^/^ 1356, 1443,
1506, 1552, »Vs 1^^3, »»/^ 1607 og 3o/,i 1648 (alle, i det hele 17 Breve, opbevaredes
fer i Bj'ens Arkiv, nu i Provinsarkivet i Viborg). Den Lov, der nævnes i Brevet
af 1317, er vistnok den gamle slesvigske Stadsret, af hvilken Byen s. Aar fik tilsendt et
Eksemplar fra Horsens (dens Ordlyd var ukendt, indtil Eksemplaret 1770 fandtes i
Byens Arkiv; se P. G, TJiorsen, De med jydske Lov beslægtede slesv. Stadsretter,
S. 31 flg.). Aar 1430 nævnes Bytinget, 1479 en Borgmester. I øvrigt omtales Byen
kun lidt. Den led af Pesten 1619-20 og blev ilde medtagen i 17. Aarh.'s Krige,
navnlig 1627-29, da den brandskattedes saaledes, at dens rige Præst Niels Pedersen
(se S. 843) maatte forstrække den med Penge, og „den største Del af Byen blev
nedskudt*. Som Virkningen af Krigen fortæller D. Atl., at „halve Gader ligge efter
den Tid ede, og Stenmure af de gamle Huse lukke de adspredte Bygninger tilsam-
men", ja endnu op i 19. Aarh. omtales øde Pladser. Men noget af Ødelæggelsen
kan vel ogsaa skrives paa de flg. Kriges Regning; thi ogsaa 1643-45 led den Skade,
og i Krigen 1657-60 havde de svenske deres Befæstning paa „Skansen" (der dog
ikke skyldes dem, da den nævnes før den Tid; se S. 844), ligesom der dengang
har staaet Kamp i Vigen mellem svenske og danske Skibe (ved Havnearbejder 1884
og 1893 er der gjort Fund fra den Tid, saaledes sidstn. Aar en Kanon (se Æb.
Avis 1893, N. 270). Byens Hovederhverv var Søhandel, der navnlig var ret betydelig
i 2. Halvdel af 17. Aarh., da Æ. voksede sin Konkurrent Grenaa over Hovedet
(1672 havde Æ. 817 Indb.), havde store Købmands- og Pakhuse, Skibsbyggerier og
en indbringende Trafik, især paa Bergen, ligesom den store Brændetransport fra de
kgl. Skove i Omegnen bragte meget Liv (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 519); Re-
geringen havde ogsaa et Kornmagasin der („Magasingaarden", der laa paa Adel-
gade, nedbrødes 1806). D. Atl. siger, at Byen en Tid har haft 30 Skibe, og dens
Borgere berette selv 1772, at den i forrige Tider havde nogle og tyve større Far-
tøjer. I den store nord. Krig, da den mistede en Del af sine Skibe, indtraadte imid-
lertid Vendepunktet; 1711 havde den endnu 18 Skibe paa 442 Læster, 1732-35 12,
1768 9, 1772 5 og 1798 kun 2 Skibe; 1769 havde den 562 Indb. og var mindre
end Grenaa. I 19. Aarh. er den ogsaa kun gaaet lidet frem, om ogsaa de for-
bedrede Havneforhold bragte noget mere Liv, og den er en af Landets mindste Køb-
stæder; den nylig aabnede Jærnbane vil vel nok forøge dens Opland. — I Krigen
1807-14 var den ogsaa besat af Fjenden; 1808 laa her nogle af Spanierne. — Byen
har haft to Porte, Nørre- og Østerport.
Byen har haft en Latinskole, opr. 1558 (se K. Brevb. ^/^j 1558), ophævet 1739.
„Det gamle Skolehus, der var for lille til den canske Skole, blev solgt"; hvor det
har ligget, vides ikke. — Sognepræsten N.J.Jensen oprettede 1874 en Folkehøj-
skole, som nedlagdes 1891.
Litt.: L. J. Bøttiger, Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893.
3^®^
41r
'4te
Onsild Herred.
Sogne:
Mariager Lands., S. Sjo. — Falslev^ S. Sj^. — Hem, S. SjS- — Sem, S. 834. —
Svenstrup, S. SjJ. - Skjellerup, S. Sjå - S.- Onsild, S. 857. — N.-O/isild,
S. 8s8. - Hvorninn, S. Sjg. — Snæbum, S. 860.
nsild Herred, det nordvestligste i
Amtet, begrænses mod 0. og S.
af Gjerlev og Nørhald Hrd., fra
hvilke det for en Del skilles ved
Kastbjærg Aa, mod V. og N. V.
af Viborg Amt (Nørlyng og
Rinds Hrd.) og Aalborg Amt
(Gislum og Hindsted Hrd.)
og mod N. af Mariager Fjord,
Det smalle Herred er omtr.
4 Mil fra V. til 0., største
Bredde fra N. til S. er IV4
Mil. Overfladen er ret højt-
liggende og noget bakket
mod V. og især mod 0.
'^/^7^'A^ V^ »^\\.\ (højeste Punkt: Hohøj, se
f^\' ^\^/?/'i' ^ f \^'^^''' ^* ^"^^^' ^^"^^^^^^ ^^^ ^" ^^^^ ^^^ sandede,
^ij^^ ^. ,^ -y/^-'T^^ ' ^' ^^^' nogle Steder blandede med Ler og muldede;
mod S. V. findes en Del Eng, mod N. og
1 Midten nogen Hede. Der er nogen Skov,
især mod 0. (i alt 2048 Td. Ld.). Det er
Amtets mindst frugtbare Herred (ved Matr.
gnmsd. 24V4 Td. Ld. paa I Td. H.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 32,965 Td. Ld. (0,30 Q Mil, 17 1,7
□ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk.
var Vi 1895 1174 Td. Folketallet i Landdistr. var V2 1^01 5241
(1801: 2189, 1840: 2648, 1860: 3251, 1890: 4587). I Herredet ligge
Købstæderne Hobro og Mariager. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti
med Gjerlev og Norhald Hrd., i verdsl. Hens. horer det under Onsild og
Gjerlev Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskreds (S.- og N.-Onsild
Sogne) og 2. Forligskr. (de øvrige S.).
Onsild Hrd., i Vald. Jrdb. Othænshyllæhareth {\2A0: OthcnshilLi. 1403: Othenshul,
1440: Wonsildh), horte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg
Len og fra 16()0 en kort Tid til Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg
Amt; se videre S. 786.
Herredet har i Oldtiden været en ikke uvigtig Bebocisesplads. Ved Mariager
Trap: Danmark, 3. Udp. IV. 54
l<v>
^^'>^^^\t>.,^<^^'
iTH.
io^^^
wWikvVvMXJ*'
IQOO
850 Randers Amt.
Fjords Bred har der været flere Kokkenmoddinger, og af jordfaste Oldtidsmonumenter
er der i Herredet talt omtr. 650 (deraf tiis. henv. 25 Jættestuer, Rund- og Langdysser
og Dyssekamre, 15 Hoje med andre storre Stengrave, Resten Rundhoje), af hvilke
dog kun omtr. 250 ere helt bevarede; */j 1901 vare 80 fredlyste. Flest kendes fra
Mariager Lands. (omtr. 160), Svenstrup (95), Hem (75) og Hvornum (60).
Li"«.: Indberetn. til Nationalmus, om antikv. Undersøgelser i O. Hrd., af S.
Muller, K. Bahnson, F. Koch og 77/. Bindesbøll, 1882.
Mariager Landsogn, det største i Herredet, omgives af Falslev, Sem,
Hem og Svenstrup Sogne, Norhald Hrd. (V.-Torslev S.), Skjellerup Sogn,
Mariager Fjord og Mariager Købstads Jorder. De højtliggende og bakkede
Jorder (højeste Punkt, Hohøj, se S. 826), med høje, kalkholdige Skrænter
ud mod Fjorden, ere sandede og sandmuldede. En Del Skov (Hov Skov,
Alstrup Krat, Bugges Sk., Vestersk., Himmelkold Sk.). Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Mariager til Hobro og Randers.
Fladeindholdet 1896: 6358 Td. Ld., hvoraf 1964 besaaede (deraf med Rug
475, Byg 340, Havre 874, Boghvede 11, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 49,
Grøntf. 83, Kartofler 88, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1614, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 799, Have 26, Skov 619, Moser 33, Kær og Fælleder 22, Heder 1184, Stenmarker
19, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1024
Stkr. Hornkvæg (deraf 636 Køer), 1388 Faar, 543 Svin og 61 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 240Td.; 60 Selvejergaarde med 211,1 Fæstegd.
med 3, 92 Huse med 26 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 965
(1801: 474, 1840: 612, 1860: 752, 1890: 901), boede 1890 i 173 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 589 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 157
af Industri (67 ved Cementfabr.), 77 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og
2 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hov (1343: Haugh) med Skole og Vandmølle; Flad-
bjærg\ Trinderup\ Alstrup; Fjelsied med Skole (Testrup Sk.); Katbjærg,
ved Hobrovejen; Brødløs (Broløs) med Mølle. Skalborg Huse. Hoved-
gaarden Mariagerkloster har 22^\^ Td. H., 500 Td. Ld., hvoraf 20 Eng,
40 Skov, 100 Hede, Resten Ager; ved Gaarden mange Fiskedamme. Andre
Gaarde: Frydensbjærg, Fra?idsbjærg, Voldstedlund^ Katbjærgodde^ Mar stile-
borg (o : Marselisb.), Silleborg, (d : Cecilieborg), Jo??i/rubakken, Bjerregd.
Hov- og Mare7i Vandmølle.
Mariager Lands., en egen Sognekommune, delt i et østre (Hov, Alstrup,
Trinderup og Fladbjærg) og et vestre Sognefogeddistr. (Fjelsted, Katbjærg
og Brodlos), hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Ran-
ders Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 407 (vestre) og 408 (østre Del).
I gejstl. Hens. danner det eet Pastorat med Købstaden.
Mariager Kloster tilhørte Birgittinerordencn og var det andet og sidste Kloster,
som denne Orden fik her i Landet. Efter alm. Antagelse grundlagdes det alt under
Dronn. Margrethe; men da dets Moderstiftelse, Maribo, forst rejstes under Erik af
Pommern, og da et Brev af 1524 siger, at „Gudstjenesten i Mariager Kl. var stiftet
og begyndt af hojbaarne Herrer og Konger Erik af Pommern, Chrf. af Bayern, Chr. I
og Hans*, maa det hidroré fra den forstes Tid, formentlig fra omtr. 1420; i alt
Fald er det yngre end 1418, thi da ansøgte Kongen Paven om Aflad for de nord.
Birgittinerklostre, men som disse nævnes kun Maribo, Vadstena i Sverige, Mariendal
ved Reval og Marienvold ved Ratzeburg. Som M. Klosters Grundheggere nævner en
Gravskrift i Hornslet Kirke (O.-Lisbj. Hrd.) „Otte Nielsen Ro-^cnkrantz og flere andre
af Adelen". Det voksede hurtigt til et rigt og anset Kloster. Chr. I gav det 144<>
Privilegium paa en fri Havn og Købmandshandel i den nærmest tilstødende Vig af
Onsild Herred. — Mariager Landsogn. 851
Hobro Fjord (se S. 825) og 1453 Brev paa Birkeret og andre Rettigheder; 146S an-
modede han Paven om Hjælp til Bygning af den endnu ikke fuldførte Klosterkirke.
Hans, Chr. II og Fr. I stadfæstede og udvidede M.'s Privilegier. Ligesom Maribo
Kl. havde det dog sin vigtigste Støtte i Adelen, bl. a. fordi det fra den især hentede
sit af Nonner og Munke med en Abbedisse og en Skriftefader bestaaende Personale ;
mange adelige skænkede Penge eller Jordegods for Sjælemesser, for Ophold i Klo-
steret eller for Tilladelse til at begraves i Klosterkirken; Novicerne medbragte ogsaa
ofte Jordegods eller Penge. Ogsaa paa anden Maadc forøgede Klosteret sit Jordtil-
liggende; saaledes fik det ved Midten af 15. Aarh. alle de Ejendomme, der hørte til
de to nedlagte Klostre Glenstrup og Vor Frue i Randers (se S. 814); alene med
det første fik det 6 Kirker, 3 Møller og en Del Gaarde og Bøndergods. Iflg. en
Jordebog fra 1584 havde Klostret da omtr. 550 Gaarde og Huse, 31 Skove, 8 Møller,
8 Kirker, 3 Birker, Ret til Fiskeri i Randers Fjord m. m., og dette har vistnok omtr.
svaret til, hvad Klosteret ejede i kat. Tid. Efter Reform, kom Klosteret under Kro-
nen og stod fra omtr. 1542 under kgl. Lensmænd; sine Munke og Nonner beholdt
det dog foreløbig, men Lensmændene skulde holde en Prædikant, der „skulde
prædike og læse for Jomfruerne og de Folk, som indgivne ere. Guds rene Ord".
Sidst i 1550'erne synes Munkekonventet at være opløst; Søsterkonventet holdt sig
længere, idet Adelen ønskede at bevare Klosteret som et Henvisningssted for sine
ugifte Døtre; endnu 1576 optoges en Søster; 1585 døde den sidste Abbedisse,
Hilleborg Lykke. Endelig ophævedes Klosteret helt ^j^ 1588, idet Lensmanden Jak.
Seefeld da fik kgl. Ordre til at omdanne Nonnegaarden til en Ladegaard, da den
gml. Ladegaard var brøstfældig, „och Nunne er ødde". — Efter 1660 ophørte M.
K. at være et kglt. Len, medens et af de nye Amter fik Navn efter det (se S. 518).
Klosteret selv blev med tilliggende Gods som Hovedgaard solgt ved Skøde af
**/g 1664 til Købmand Alb. Baltser Berns' Arvinger og Leonhard Marselis, dog med
Forbehold af Indløsningsret. En af Berns' Arvinger, hans Svigersøn Generalpostm.
P. Klingenberg (f 1690), bestyrede den, og da Fællesskabet mellem Arvingerne blev
hævet 1680, gik den over til den anden Svigersøn, Frands Ludv. v. d. Wiele (f 1680),
hvis Enke 1683 overgav den til Svigersønnen Rigsfriherre Andr. Pauli v. Liliencron
(t 1700), som atter skaffede Gaarden Birkeret 1689. Hans Arvinger havde M. til 1713,
da Kongen atter overtog det ifl. sin Indløsningsret for 64,750 Rd., hvilken Sum ved
Højesteretsdom af 1716 formindskedes med 28,000 Rd., fordi Godset var forringet
ved ulovlig Behandling af Skovene. Ved Aukt. 1720 solgte Kronen Gaard og Gods
for 18,350 Rd. til et Interessentskab (Fuldmægtig M. Thebring og Amtsforv. P. Spør-
ring), som atter 1724 maatte sælge M. til Justitsr. Severin Benzon, f 1726, hvis
Enke s. A. solgte Gaarden (i alt 340 Td. H.) for 13,500 Rd. til Etatsr. Math. Thestrup
(t 1769), efter hvem den ejedes af Sønnen, Kmhr. Frands T., f 1796 som Slægtens
sidste Mand. Ved Aukt. 1798 solgtes M. til et Interessentskab (Major F. R. C. Biilovv,
Kapt. E. C. Miiller og Amtm. P. S. Fønss), hvilket fik Lov til at bortsælge Bønder-
godset og ligeledes begyndte at udstykke Hovedgaardsjorderne og ødelægge Skovene,
hvorefter M. 1807 solgtes til F. V. Poulsen (f 1833), i hvis Tid Birkeretten atter op-
hævedes; derefter ejedes M. af hans Enke (f 1862) og to Døtre, hvilke sidste for
200,000 Kr. solgte M. 1876 til Kmhr. J. M. Grevenkop-Castenskiold til Horbygd., og
hans Arvinger solgte M. 1897 til den nuv. Ejer, Chr. Moller. — M. H. t. Kloster-
bygningernes oprindl. Udseende (en Grundtegn. hos Resen er gengivet hos Dahlerup
S. 86) bemærkes, at Nonnernes og Munkenes Bygninger som alm. laa adskilte, hver paa
sin Side af Kirken. Nonnegaarden, N. og N. V. for Kirken, bestod af 3 Fløje, der
sammen med Kirken omsluttede en firkantet Gaard. Munkegaardcn, S. V. for Kirken,
bestod af 4 Fløje, ligeledes omsluttende en firkantet Gaard ; Nordfløjen (i Lensmæn-
denes Tid: „Fadeburshuset") laa omtr. i Forlængelse af Kirken. Hertil sluttede sig
flere andre Bygninger, og uden om det hele Kompleks var der Haver og Fiskedamme.
Nu staar kun Kirken og den nordl. Fløj af Munkegaardcn tilbage; 1721-22 ned-
brødes en Del af Nonnegaarden, og Resten samt en Del af Munkegaardcn nedbrødes
1724 af S. Benzon, der opførte en ny Ladegaard (af Bindingsv.) S. for Hovedbygningen;
i Beg. af 19. Aarh. forsvandt det sidste af Munkegaardcns Ostfl.>j. — Den tilbagest.
Fløj af Munkegaardcn (se Billedet S. 828) er opf. i 15. Aarh. i to Stokv. af gule
Munkesten i Munkeskifte med spidsbuede Krydshvælvingcr i 1. St ■)kv. ; omtr. midt paa
Sydsiden staar et formentlig i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilbygget, ottekantet Trappctaarn
(oprindl. med Klokkespir), over hvis Indgang en Sten med Indskr., der melder, at S.
Benzon 1724 lod „denne Borgegaard forandre og forbedre samt Ladegaarden for-
flytte og af ny opbygge, saasom begge forhen dels af .Elde vare forfaldne, dels de
64-
852 Randers Amt.
sterste gamle Huse med deres Hvælvinger af forrige Besiddere udi de Aar 1721 og
1722 nedbrudne, hvilket alene paa denne Sten til Efterkommernes Minde bliver an-
tegnet. I Taarnets Væg sidder en Sten med Indskrift, som tyder paa, at den har
siddet over en Lade; rundt om i Murene sidde udhuggede Christushovedcr. V. for
Taarnet var i Lensmændenes Tid en Gcnnemkorselsport paa tværs gennem Byg-
ningen, ^Morkestueporf*. Flojen havde i Tidens Lob lidt meget ved Vanregt og flere
Reparat., til Dels med rode Mursten, navnlig var 2. Stokv. blevet ombygget i Beg.
af 19. Aarh. Aar 1891 kebte Staten Flejen og lod den restaurere (Arkit.: Prof. H.
C. Amberg); Murene rensedes for Overpudsning, de senere indsatte rede Mursten
erstattedes med gule, der opførtes blindingsprydede Kamgavle i Stedet for de afval-
mede Gavle, de spidsbuede Vinduesaabninger i 1. Stokv. genaabnedes, i 2. Stokv.
gjordes de smallere og fladbuede. Hvælvingerne restaureredes, og Taarnet, hvis
everste brøstfældige Del maatte nedtages, skalmuredes delvis (Vindeltrappen, af Ege-
træ, er den oprindl.) ; ved Fløjens Nordside opførtes et nyt Halvtaarn med takkede
Gavle, til Kokkentrappe. I 1. Stokv. er der nu Herredsfogdens og Borgmesterens
Kontor, i 2. Stokv. hans Bolig. — Mariagerklosters nuv. Stuehus er opf. 1876 af
Grundmur i 1 Stokv. (Om Klosteret se Danske Mag. VI ; Dahlerup^ M. Klosters og Bys
Hist.; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 Hg.; Aarb. f. n. Oldk. 1890 S. 284 flg.).
Ved Katbjærg har ligget Kaitehjærg Slot^ som under den jydske Adels Opstand
mod Vald. Atterdag 1359 blev belejret af de kgl. Tropper, og Mikkelsdag drog
Kongen selv over til Jyll. og forstyrrede Kattebjærg; men senere toge Jyderne det
tilbage. Ved Fjelsted er der paa flad Mark Spor af et Voldsted: to lave Forhøj-
ninger, der støde sammen i en ret Vinkel. — I Hov By ligger Bjerregaard^
hvorpaa Thord Degn (se S. 830) 1343 fik Pantebrev.
Sognet bestod tidligere foruden af Mariager Kloster af 3 Kirkesogne, nemlig Hov
Sogn (nævnt 1442-91 og endnu 1552), Alstrup Sogn (1465-68 og 1565) og Fjelsted
Sogn. Af den fra romansk Tid hidrørende Hov Kirke, der i sin Tid tilhørte Glenstrup
Kloster og senere Mariager Kl., ses endnu Ruinen; nogle Sten, Søjler m. m. findesved
Mariager Kirke (se S. 830); Granitdøbefonten med Dyrefigurer er i Nationalmus.
•I Sognet har der været en meget søgt hellig Kilde, St. Helenes Kilde; man mener,
at den er identisk med en Kilde i Lyngbakkerne S. for Skoven Himmelkold. En
anden, Marie Kilde, nævnes ogsaa. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 14).
I Sognet findes flere fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Alstrup Ho høj {so. S. 826),
forsøgt udgr. af Preusserne 1864, ved Brødløs 7 Gravhøje, deribl. de 3 anselige
Trehøj'e, ved Katbjærg 2 Gravhøje med Jættestuer (begge udgravede. Fundene i
Nationalmus.), nemlig Ortnehøj' (til Jættestuens Kammer er der føjet et lille Side-
kammer; Dækstenene mangle overalt undt. over Sidekamret) og Jordhøj (Kamret 9
F. langt og indtil 7 F. højt, Gangen 19^/^ F. lang); samt ved Voldstedlund en Grav-
høj, Dronningehøj'en, med en udgravet, mindre Jættestue, og den 150 F. lange Lang-
dysse Kongehøj'.
Om de tidligere store Kalkbrud ved Fladbjærg og Assens i Falslev Sogn se
Dahlerup, Mariager Kl., S. 110.
Falslev Sogn, hvortil Vindblæs S. i Gjerlev Hrd. er Anneks, omgives
af Mariager Lands., Sem Sogn, Gjerlev Hrd. (Vindblæs S.), fra hvilket det
skilles ved Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, ved Østgrænsen,
ligger 1 Mil 0. N. 0. for Mariager. De hojtliggende, mod S. noget bak-
kede Jorder (Simonshøj , 207 F. , 65 M.) ere overvejende sandmuldede,
for en stor Del beplantede.
Fladeindholdet 1896: 1821 Td. Ld., hvoraf 577 besaacde (deraf med Rug
119, Byg 95, Havre 238, Boghvede 4, Grontf. 63, Kartofler 49, andre Rodfr. 7),
Afgræsn. 365, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 16. Skov 124, Kær og Fælleder
43, Heder 319, Stenmarker 124, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 88
Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Kocr), 483 Faar, 192 Svin og 30 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 23 Sel vejergaarde med
85, 43 Huse med 10 Td. H. og 29 jordlose Huse, »/s « Fæste og Leje. Befolk-
ningen, Va J^<-'1- 1*^^2 (1801: 172, 1840: 238, 1860: 295, 1890: 890), boede
W)0 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv WX): 15 levede af immat. Virksomh., 209
af Jordbr., 22 af Fiskeri, 523 af Industri (284 ved Ccmcntfabr.), 8 af Handel, 9 af
Skibsfart, 87 af forsk. Daglejcrvirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
Onsild Herred. — Mariager Landsogn, Falslev og Hem Sogno. 853
I Sognet Byerne: Fahlez' med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse
(opr. 1871; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 108,862 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 6157 Kr., Antal af Konti 535); Assens, ved Landevejen, med
Cementfabrikken Dania, et 1886 opr. Interessentskab, aarl. Prod. omtr.
200,000 Pd. Cement, 500,000 Pd. Slemmekridt og 8000 Pd. Kridt, omtr.
350 Arbejdere (Udforsel til Europa, Asien og Amerika); til Fabrikken høre
5 Td. Ld. Kolonihaver, Forsamlingssal med Teater, Sygekasse, Læge,
Brugsforening m. m.. Ballegaard har 12 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 30
Eng, 70 Skov, SO Hede, Resten Ager; ved Gaarden 2 Planteskoler. Cement-
fabrikken O'mbria , et 1873 opr. Aktieselsk. , Aktiekapit. 254,000 Kr.
Fabrikken udgor et stort Bygningskompleks med Udskibningssted ; aarl. Prod.
Cement omfr. 100,000 Td., 150 Arbejd, (se S. 831-32). Blæsborg, Gd.
lus Vandmølle.
Falslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjer-
lev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 413.
Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa pro-
fileret Dobbeltsokkel. Flere Vinduer og begge Dore ere bevarede (S3'dd. og Vindu-
erne tilmurede; se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 261 og 279). Taarnet, af Kvadre fra
Skibets Vestgavl og store røde Mursten, har Underrum med fladt Loft og en nu
tilmuret Rundbue ind til Skibet. Oprindl. var Taarnet aabent forneden mad en stor
Spidsbue i Vestmuren. Vaabenhuset, med fladt Loft, er af samme Materiale som
Taarnet. Alterbord af huggen Kamp. Altertavle med et nyere Maleri (Kopi). Præ-
dikestol i sen Renæssancestil, malet 170L Romansk Granitdøbefont. Flere af Fami-
lien Kruse ere begr. i Kirken. I Midtgangen nogle Ligsten.
Ballegaard, før en Hovedgaard, ejedes 1430 af Mikkel toruse af Balle; derpaa
fulgte (Søn efter Fader) Laur. Pedersen 1459-71, Peder Lauridsen K. 1478-84, Ene-
vold K. 1492, Chrf. K. 1510-36, Peder K., Landsdom, i Norrejyll., f 1562. Laur. K.,
f 1597, der opbyggede Gaarden af Bindingsværk 1582, Mogens K., f 1624, Otto K.,
t 1628, Tyge K., f 1650, og Otto K., f 1699 (en m*ed Kruserne beslægtet .Addsm.
Anders Lounkjær skrev sig 1480 til B.). Sidstn. Otte K. solgte 1684 B. (12 Td. H.)
til Chr. Jensen ved Vivebro, der 1685 solgte den til Otte Kruses Fæstemø Eva Margr.
Pentz, men 1698 gik den atter og nu for stedse ud af Krusernes Eje, idet Otto K.
da solgte den (17, med Gods i alt 93 Td. H.) til Forpagter Hans Axelsen Stenberg.
I 1698; hans Enke Mette Graa ægtede 1701 Jak. Bastrup, som 1707 skodede 6. til
Anders Laursen af Torrild, f 1716. Efter Enkens Død 1748 overtoges den af en af
hendes Arvinger, Toldkontrollør Niels Jørgensen, f 1770, hvis Døtre Anne og Kir-
stine Margr. 1771 skødede den til deres Søster Sybille og hendes Ægtefælle Niels
Hvass (t 1799). I 19. Aarh. har den bl. a. tilhørt det Huitfeldtske Fideikommisgods
(1823-27), Kapt. J. F. Neckelmann og Familien Glenstrup; nuv. Ejer er F. C. Glenstrup.
I Assens laa tidligere en Adelsgaard; 1469 og 1490 nævnes Jep Henriksen af
A., Væbner, 1504 Mads Knudsen, 1509 Mogens Knudsen og 1520 Knud .Madsen,
Væbner, i A. ; 1546 solgte Knud Madsen Gaarden til Peder Kruse. — Ogsaa i Falslex'
har vistnok været en Adelsgaard, thi 1581 nævnes Falslev Godses ode Mark.
Ved Ballegaard er der fredlyst 2 Gravhøje, den ene omsluttende en Jættestue, ved
Falslev Gravhøjen Simojish^j. — I Simons Mose er der fremdraget et interessant
Depotfund fra den ældre Broncealder, bestaaende af 1 Armring samt 10 lave Bronce-
skaale af norditalisk .Arbejde.
Hem Sogn omgives af Annekset Sem, Mariager Lands, og Svenstrup
Sogn med dets Enklaver samt Norhald Hrd. (Gassum S.) og Gjerlev Hrd.
(Kjærby og Gjerlev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken,
noget sydl., ligger henved ^/^ Mil S. O. for Mariager. De hojtliggende, bak-
kede Jorder (Mogelhoj, 319 F., 100 M.) ere overvejende sandmuldcde. En
Del Skov (Kjellerup Sk., Hem Sk., Skrodstrup Sk.).
854 Randers Aml.
Fladeindholdet 1896: 3290 Td. Ld., hvoraf 853 besaaede (deraf med Rug
201, Bvg 175, Havre 3<)8, Grontf. 27, Kartoner 35, andre Rodfr. 13), Afgræsn.
708, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 498, Have 11, Skov 622, ubevokset 31, Moser 45,
Heder 475, Veje og Byggcgr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 502 Stkr.
Hornkvæg (deraf 295 Kecr), 743 Faar, 299 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 151 Td.; 28 Selvejergaarde med 117, 4 Fæstegd.
med 15, 50 Huse med 18 Td. Hrtk. og 3 jordlose Huse, V* » Fæste og Leje. Be-
folkningen, Va 1901: 428 (1801: 303, 1840: 376, 1860: 407, 1890: 386), bo-
ede 1890 i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed,
266 af Jordbr., 63 af Industri, 26 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 8
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hem med Kirke og Præstegd.; Skrødstnip med
Skole, Missionshus (opf. 1897) og Mølle. Skrøds trup- Skov, Huse. Kv o trup-
gaarde. Charlottenpris, Od. Vasehus ^ Gd. Nyinølle, Vandmølle.
Hem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr'. 411. Lægd.
Kirken tilhorer Ejeren af Kjellerup, Svenstrup S.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Eet Vindue (tilm.) og Syddoren (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 274) ere
bevarede. Skibet er mod V. i romansk Tid afdelt fra Hovedrummet ved en Mur og en
firkantet Midtpille, forbundne ved Rundbuer. Denne afskildrede Del har oprindl.
raget op over Skibet som et lavt Taarn; i gotisk eller tidlig Renæssancetid ble'" den
Rordl. Del af Taarnet nedtaget, medens den sydl. Del forhejedes med store, røde
Mursten og understøttedes i Skibet med en indbygget Spidsbue. Paa Taarnets Vest-
mur staar: NIS. 1766. (Se ZÉT^/é'r, Udsigtosv., S. 144flg.). Vaabenhuset er væsentlig
af Kvadre fra Taarnet. Alterbord med Trækors. Prædikestolen er ny. Den gotiske
Alterkalk er skænket af Johs. Harthbo og Hustru, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh.
Granitdøbefont. I Skibet Epitafium (restaur. 1900), paa hvis tomme Indskrifttavle en
Kisteplade over Anne Nielsdatter, f 1595 paa Dronningborg. I Vaabenhusets Mur en
romansk Ligsten med et Kors.
I Kvotrup (Kaathorp, ogsaa Kortrup) laa fordum en Hovedgaard, der 1483 ejedes
af Jørgen Poulsen, 1488 og" 1490 af Jep Povelsen, Væbner, 1525 af hans Søn
Mourids Jepsen, af hvis Sønner Jørgen Mouridsen til K. faldt 1565 ved Svarteraa,
medens Niels Mouridsen døde 1605 som sidste Mand af sin Slægt (Benderup).
Sidstes Datter Else havde 1580 paa K. Bryllup med Chrf. Lauridsen Secfeld. En
Søster Jfr. Anne Nielsdattcr, f 1593, ligger begr. i Hem Kirke. Chrf. Seefelds Børn
arvede K., men Jorg. Seefeld solgte sin Part til Broderen Viffert S. 1631. Begge
døde barnløse, og K. kom da til Svogeren Axel Urne, der alt .1638 skrev sig til K.;
efter ham overtoges K. af Panthaveren Anker Povelsen i Randers, der solgte den
til Grev Mogens Friis, som mageskiftede den til Kongen, fra hvem den 1665 blev
tilskødet Ludvig Lorensen. Hans Enke Elisab. v. Dort afstod 1692 til sin Søn Nicolai
Lorensen sin Brugsret til K.
Anders Jonsen af Skrøxstorp nævnes 1334.
Ved Hem er der fredlyst 8 Gravhøje, deribl. Møgelhøj {\^ F . høj). Ved Hem
har der været en hellig Kilde.
Hem og Sem vare tidligere et eget Pastorat, men ble ve ved Reskr. af ^\ 1684
forenede med Mariager, indtil de atter 1808 (Reskr. af ^e/^ 1803) bleve eet Pastorat.
Sem Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette, Mariager Lands., Falslev
S. og Gjerlev Hrd. (Vindblæs, Kastbjærg, Enslev og Gjerlev S.), fra hvilket
det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, mod S., ligger 1 Mil S. 0. for Mari-
ager. De højtliggende, stærkt bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2379 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Rug 132,
Byg 97, Havre 298, Boghvede 7, Bælgsæd 6, lilandsæd til Modenhed 5, Grøntfoder
29, Kartoner 47), Afgræsn. 461, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 296, Have 9, Skov 46,
Kær og Fælleder 58, Heder 794, Flyvesand 59, Veje og Byggegr. 33 Td. Krea-
tur hold 1898: 9<j Heste, 316 Stkr. Hornkvæ-g (deraf 180 Køer), 444 Faar, 156
Onsild Herred. — Hem, Sem og Svenstrup Sogne. 855
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.,
15 Selvejergaardc med 57, I Fæstegd. med 8, 39 Huse med 11 Td. Hrtk. og 2
jordlese Huse. Befolkningen, V2 ^^^ • -^0 (1801: 149, 1840: 183, 1860:
237, 1890: 290), boede 1890 i 57 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede
af immat. Virksomhed, 184 af Jordbr., 76 af Industri, 1 af Handel, 9 af forsk.
Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Sem (1340, 1380 og 1396: Seem, 1458: Zeem;
udt. Siem) med Kirke; Eddenip. Grove Skole.
Sem S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 412.
Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Norddoren er bevaret; et Par Vinduer i Koret spores. Taarn o^
Vaabenhus ere opf. i 18. Aarh. af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store rede Mur-
sten. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle, med et Maleri
fra 1901 (Kopi af C.Bloch: Opstandelsen), og Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
Romansk Granitdobefont. Paa Korhvælvingen fandtes 1883 to, nu overmalede Figurer.
Epitafium over Christen Christensen Kremer af Edderup, f 1736.
Ved Sogneskellet mod Enslev er der midt i en Mose en lav, afrundet Jordhojning,
Hovskov ell. Tovskov (50 X 80 F., 5 F. høj), vistnok et Voldsted ; der er fundet
enkelte Jærnvaaben og Rester af en Pælebro, som mod S. har forbundet Pladsen
med fast Land. — Ved Sem er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. Møgelhøj (24 F. hej).
Om Sognehist. se S. 854.
Svenstrup Sogn, Anneks til V. -Tørslev, Nørhald Hrd., omgives af Hem
Sogn og Mariager Købstadsjorder og Lands, samt Nørhald Hrd. (V.-Torslev,
Asferg og Gassum S.). Kirken, noget vestl., ligger '/^ S. S. V. for Maria-
ger. De højtliggende, særlig mod N. 0. bakkede Jorder (Midtbjærge, højeste
Punkt 338 F., 74 M.) ere sandmuldede, sandede og grusede. Nogen Skov.
Midt i Sognet ligge True eller Svensirup So (13-14 Td. Ld.), gennem
hvilken Øsierkjær Aa lober, mod S. 0. Kjellerup Sø (14 Td. Ld.), hvorfra
Kastbjærg Aa har sit Udløb. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Mariager
til Randers.
Fladeindholdet 1896: 3571 Td. Ld., hvoraf 765 besaaede (deraf med Rug 191,
Byg 164, Havre 367, Blands. til Modenh. 18, Kartofler 18, andre Rodfr. 5), Afgræsn.
702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 14, Skov 156, ubevokset 15, Moser 50,
Kær og Fælleder 10, Heder 1361, Veje og Byggegr. 56, Vandareal m. m. 30 Td.
Kreaturhold 1898: 121 Heste, 502 Stkr. Hornkv. (deraf 252 Koer), 593 Faar, 239
Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 18^5: 128 Td. ;
20 Selvejergaarde med 108, 3 Fæstegd. med 12, 28 Huse med 8 Td. Hrtk. og 3
jordløse Huse. Befolkningen, Va l^^l^ -<^^9 (1801: 212, 1840: 228, 1860: 301,
1890: 323), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse*; Erhverv 1890: 2 levede af immat.
Virksomhed, 220 af Jordbr., 6 af Gartneri, 42 af Industri, 35 af forsk. Daglejervirks.,
14 af deres Midler, og 4 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Svenstrup med Kirke, Skole og Vandmølle; 'rrue\
Gunderup. Hovedgaarden Kjellerup, ved Landevejen, har 32^/^ Td.
A. og E. Hrtk. og 2V4 Td. Skovsk., l630Td. Ld. (i Svenstrup og Hem
S.), hvoraf 350 Ager, 80 Eng, 400 Skov, 120 Plantage, Resten Hede-
banker og So; til Gaarden en Vandmølle. Svenstrup Hovgaard, S^/g Td.
H., 300 Td. Ld., Lykkemark, Gd., Avnsfj.rrg Ifedegl , Bagggd.
Svenstrup S., een Sognekommune med Hovedsognct, horer under Onsild-
Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Kanders Amtstue- og Mariager Lægc-
distr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. LMskrivningskr.'
410. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
856 Randers Amt.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant, Flere Vinduer (tilmurede) og Syddoren ere bevarede. Taarnet, hvis
hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opf. i Renæssancetiden af Kvadre
fra Skibets Vestgavl, store Mursten og tilhuggen Kamp; Murene ere senere omsatte.
Vaabenhuset er vistnok samtidigt med Taarnet, af Kvadre, senere ommuret med
smaa Mursten (1568 udgik Kongebrev om, at alle Kirker i Aarhus Stift skulde
hjælpe Kirken med '/^ Dl. hver, da den var meget bygfældig). Altertavle og Præ-
dikestol ere 1779 opsatte af Poul Møller til Skovsgaard. Alterstager med Knud
Mogensen Løvenbalks Navnetræk og Vaaben, fra 1588. Præstestolen, fra 1694, er
nu i Randers Museum. Romansk Granitdobefont med Løvefigurer. Døbefad, skænket
af ovenn. Knud Mogensen og Hustru. I Skibet Ligsten fra 1584 over dem og over
Jens Brask, f 1685, og Hustru.
Kjellerup (Navnet maaske af flere i Nærheden værende Kilder) tilhørte i 14. og
15. Aarh. Jens Ubbesen, Thomas Jensen, Jens Thomesen ved Aar 1415, Jep Hege-
dal 1430 og 1462, senere Chrf. Kruse 1521, Peder Kruse, Landsdom, i Nørrejyll.,
1551, Jørgen Bernekov 1561-65 og Henrik Gyldenstierne, som 1579 mageskiftede
K. til Kongen, der igen mageskiftede den til Knud Mogensen Løvenbalk. Flg. Ejere
vare Erik Høg, f 1612, hvis Broder Christen H. 1627 solgte den til Enevold Seefeld,
som mageskiftede den tillige med Svenstrup Hovgd. til Axel Urne, g. m. Anne Rod-
steen; han ejede K. 1646. Knud Rodsteens Enke Else Vind solgte K. 1655 til Claus
Dyre til Sindinggd., som 1678 solgte den (12, med Mølle og en Del Gods i alt
103 Td. H.) til Borgmester i Randers Joh. Steenbek. Derefter fulgte Kommercer. Hans
Benzon til Sohngaardsholm, f 1715, der 1715 solgte K. (11, med Mølle og Gods i
alt 29 Td. H.) for 3000 Rd. til Fuldmægtig Jens Brask, f 1747 (Son af den under
Kirken nævnte), hvis Enke Sidsel Cathr. Hostrup døde 1771, hvorpaa K. (17, med
Tiender og Gods i alt 277 Td. H.) gik i Arv for 20,000 Rd. til Sønnen R. A. B.,
t 1800, og dennes Søn Jens Andr. B. (f 1818), hvis Enke Kirstine f. Ring 1833
solgte den til Forvalter Christen Juul, f 1848, der testamenterede K. til den nuv.
Ejer, C. J. H. Brask. — Den nuv. Hovedbygning, lavt beliggende paa en flad
Tunge i Soen, der tidligere har været skilt fra Land ved en Grav, er opf. 1887-88
i 3 Fløje af Grundmur paa Kampestenssokkel med takkede Gavle i 1 Stokv. Den
tidligere Bygning var opf. i 3 Fløje af Bindingsværk af J. Brask (f 1747), der lod de
gml. Grave opfylde og underlagde Gaarden den afbrudte By Kjellerups Jorder (den
nævnes alt 1699 som afbrudt).
Svenstrup Hovgaard havde alt 1492 adelig Ejer, Erik Juel, og 1502 Hans Iversen
Juel. Med Birgitte Lauridsdatter Munk erhvervede Tyge Kruse S., som saa tilhørte
deres Sønner Chrf. K. 1580-1608 og Laurids K., f 1609. Med disses Broderdatter
Karen Enevoldsdatter K. kom S. til Oluf Parsberg, der 1629 solgte den, som da i
den kejsl. Fejdetid var lagt øde, til Enevold Seefeld. Den havde saa Ejere fælles
med Kjellerup. Claus Dyre pantsatte den 1666 til Fru Ide Lunge, og hans Enke
Ingeborg Rodsteen pantsatte den 1675 for 2r)0 Rd. til Søren Vinter i Mariager. Se-
nere tilfaldt den Kronen og var ved Beg. af 18. Aarh. beboet af Jægermester Joh.
Chrf. v. Zepelin, men Kongen solgte den 1722 til G. D. Levetzau paa Tjele, der
1723 solgte den til Jens Mortensen, Forpagter paa Holbækgd., der s. A. solgte den
(13 Td. H.), da regnet for en Bondegd., til Dines Pedersen i Randers. 1755 afhæn-
dede Forpagter Niels Randrup og Peder Dinesen til Bækmark og Holmgd. halve .S.
H. (6 Td. H.) m. m. til førstnævntes Broder Christen Jensen paa S. H. Nuv. Ejer er
fra 1867 P. Aarup.
I True boede 1469 en Bonde Las Bugge, der skal have været en Sonnesøns
Sønnesøn af den bekendte Hr. Niels Bugge, men havde mistet sin Adel, fordi hans
Moder ikke var af Adel, og af samme Aarsag al sin Arv til de Flemminger.
Kjellerup By, nævnt 1699 som nedbrudt, har ligget O. for Hovedgaarden K.
Tæt S. I'or den sidste har der staaet et Kapel.
Ved Kjellerup er der fredlyst 6 Gravhøje, ved Gundcrup 1, ved Svenstrup 3 og
ved True 3. — Ved Kjellerup har der været 3 hellige Kilder, St. Knuds Kilde,
Sykilde og Plovmands Kilde.
Skjellerup Sogn, Anneks til Flobro, omgives af dennes Kobstadsjorder,
Hobro Fjord, Mariager Lands, og Norhal J Hrd. (V. -Torslev og Glcnstrup
S.), hvorfra det skilles ved den fiskenge Ghtistrup So (636 Td. Ld., 45
F. over H., 108 F. dyb), af hvilken en Del horer til Sognet. Kirken,
Onsild Herred. — Svenstrup, Skjellemp og S.-Onsild Sogne. 857
noget nordl., ligger 7-2 ^^^ 0. for Hobro. De højtliggende, temmelig jævne
Jorder, med til Dels stejle Skrænter ud til Fjorden (her findes den smukke
„Ørnedal"), ere sandmuldede og sandede. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Hobro til Mariager.
Fladeindholdet 18%: 2927 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug 228,
Byg 161, Havre 486, Boghvede 12, Blandsæd til Modcnh. 27, Grentf. 9, Kartofler
33, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 753, Høslæt, Brak, Eng m. m. 443, Have 17, Skov
125, Moser 19, Kær og Fælleder 81, Heder 448, Stenmarker 14, Veje og Byggegr.
42 Td. Kreaturhold 1898: 139 Heste, 541 Stkr. Hornkvæg (deraf 345 Keer), 647
Faar, 287 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
106 Td.; 26 Selvejergaarde med 92, 35 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse
Huse. Befolkningen, V2 1901: 341 (1801: 212, 1840: 211, 1860: 281, 1890: 311),
boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh.,
228 af Jordbr., 31 af Industri, 6 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres
Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjellerup (1403: Scelvetorp) , ved Landevejen,
med Kirke og Skole; Attdnip^ ved Glenstrup Sø; en Del af Gjettrup
(Resten i V.-Tørslev S.). Skovsgaard har 12^/8 Td. H., omtr. 472 Td. Ld.,
hvoraf 262 Ager, 10 Eng, 100 Skov, Resten Hedebakker og Fjordstrand;
3 Lejehuse. Åndriipgd. ; Strandholt, Gd.
Skjellerup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s
Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 402. Lægd.
Kirken tilhører en Gaardejer i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Limsten uden Sokkel. Norddøren og eet Vindue
(nu tilmur.) ere bevarede. Senere ere Murene delvis omsatte med Mursten. Taarnet
er vistnok fra gotisk Tid, af utilhugne Kampesten; Taarnrummet er ikke forbundet
med Skibet. Vaabenhuset er af hugne Kvadre og Mursten. Altertavle med et nyt
Maleri (Kopi af C. Bloch: Christus i Getsemane). Granitdøbefont. Prædikestol i Re-
næssancestil. I Vaabenhuset to romanske Ligsten med et Kors.
Skovsgaard ejedes i 17. Aarh. af Jørgen Seefeld til Visborggd., derefter fra 1661 af
Borgm. Hans Drostrup til Kollerup, f 1684, og dennes Enke Else Helvad. 1662 siges,
at den er bygget paa Drostrups egen Skovjord og taget af hans Bønders Hede og
et Stykke Eng. Senere tilhørte den Peder Jensen Vintmøl, f 1733, efter hvem den
ved Åukt. blev købt med Tiender (10 og 11 Td. H.) og noget Gods for 4000 Rd. af
Borgmester i Aarhus Ditlev Eggers. Hans Enke Maren Jensdatter Vintmolle solgte
den (10, 11 og 44 Td. H.) til Forvalter Hans Thornson, f 1766; derefter ejedes den
af Chrf. Rougtved til Odden indtil 1770, og Amtsfor\\ Lang, der 1773 solgte S. (9, 25
og 78 Td. H.) til Kmjkr. Hans Benzon, som 1777 solgte den for 14,000 Rd. til sin
Fader Konferensr. Joh. Benzon til Sohngaardsholm, der atter solgte den til Poul
Møller, hvis Enke Johanne Færs 1786 skødede den til sin Fuldmægtig N. S. Wiirn-
feld for 10,000 Rd. Nu ejes den af Kapt. J. E. Bluhme.
I Gjettrup skal have ligget en Kirke. — Ved Skjellerup Kirke holdtes 1688
Herredstinget.
I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deribl. ved Skovsgaard Grenhaj og Alshaj. —
I Ørnedalen har der været en hellig Kilde.
Sønder-Onsild Sogn omgives af Annekset X.-Onsild, Hvornum Sogn,
Viborg Amt (Norlyng Hrd.) og Norhald Hrd. (Glenstrup S.), fra hvilket
det skiilos ved Kongszuid Mølhaa, en, Biaa til Skals Aa, der ogsaa danner
noget af Sydvestgrænsen og iober gennem Sognets sydl. Del. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger ^/4 Mil S. S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede
Jorder ere overvejende sandmuldede, enkelte Steder lerede. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Hobro til Viborg og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2855 Td. Ld., hvoraf 8o7 besaaede (deraf med Rug 2tV>,
858 Randers Amt.
3vg 168, Havre 407, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 31, Grontf. 13, Kartofler
21, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 805, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 767, Have 10, Skov
38, ubevokset 14, Moser 14, Kær og Fælleder 151, Heder 134, Veje og Byggegr. 50
Td. Kreaturhold 1898: 155 Heste, 655 Sikr. Hornkv. (deraf 255 Koer), 749 Faar,
201 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk, 1895: 149
Td. ; 28 Selvejergaarde med 142, 18 Huse med 7 Td. H. og 11 jordløse Huse, Va i
Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 396 (1801: 239, 1840: 253, 1860: 270,
1890: 365), boede 1890 i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat.
Virksomh., 239 af Jordbr., 43 af Industri, 5 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 20
af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: S.-Onsild (gml. Form se S. 849), ved Landevejen,
med Kirke, Præstcgd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1894
og 1880), Andelsmejeri, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt Post-
ekspedition; Ulstrup. Sparehuse. Kongsvad Vandmølle.
S.-Onsild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 405. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vin-
duer og Syddoren ere bevarede, Nordd. og en Der i Korels Sydmur tilmurede.
Taarnet, af Granitkvadre, er fra gotisk Tid og var før forbundet med Skibet ved
en oval, nu tilmuret Aabning. Nyt Vaabenhus af Munkesten. Altertavle fra 17. Aarh.
med et Maleri (Nadveren). Paa Kalken Indskriften: „Det af Præsten Boecks Huus
bortstjaalne Kalk og Disk har han og velædle Hr. Kirke Patron Peder Kircheterp, Køb-
mand i Hobro, paa fælles Bekostning erstattet". Romansk Granitdøbefont. Prædike-
stol fra 1640 med Lydhimmel fra 1681.
Ved S.-Onsild er der fredlyst en Gruppe af 5 Gravhøje samt Stolpehøj.
Nørre-Onsild Sogn, Anneks til S.-Onsild, omgives af dette, Hvornum
Sogn, Aalborg Amt (Hindsted Hrd.), fra hvilket det skilles ved Onsild Aa
(der ogsaa danner Sydvest- og en Del af Sydgrænsen), Hobro Købstadsjorder
og Norhald Hrd. (Glenstrup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger '^j^ Mil
S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sand-
muldede. Mod S. 0. gaar Landevejen fra Hobro til Viborg, mod V. den
østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2002 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Rug
158, Byg 119, Havre 326, Boghvede 6, Blandsæd til Modenhed 12, Grontf. 17,
Kartofler 28, andre Rodfr. 10), Afgræsning 538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 463,
Have 10, Skov 43, Moser 16, Kær og Fælleder 21, Heder 196, Veje og Byggegr.
37 Td. Kreaturhold 1898: 108 Heste, 480 Stkr. Hornkvæ-g (deraf 197 Koer), 503
Faar, 144 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
70 Td.; 17 Selvejcrgaarde med 61, 29 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse,
V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 295 (1801: 140, 1840: 149,
1860: 178, 1890: 302), boede 1890 i 55 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11
levede af immat. Virksomh., 233 af Jordbrug, 30 af Industri, 19 af forsk. Dag-
lejervirks. og 9 af deres Midler.
I Sognet Byen N.-O/ist'ld med Kirke og Skole. Mikkelborg og Ra'vbakke,
Huse. Fyrkat Vandmølle.
N. -Onsild S., een Sognckommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.*
406. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra ro-
mansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Mure ere senere
omsatte fra Grunden. Skibet har fladt Loft, Koret Krydshvælving. Taarnet er opf.
Onsild Herred. — Sender-Onsild, Nerre-Onsild og Hvornum Sogne. 859
i gotisk Tid af Kvadre fra Skibets Vestgavl; dets everste Del er i ny Tid om-
muret med smaa Mursten; paa Syddoren staar: 1710. Ved en Restaur. 1898 om-
byggedes Skibets Sydside, hvorved Sporene af Syddøren forsvandt, et Vaabenhus
mod S., af Granitkvadre og Mursten, nedbrødes, og Taarnrummet, før aabent
mod V. med en stor Spidsbue, blev Forhal. Altertavle fra 1663 med et Maleri
(Nadveren). Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra omtr. s. Tid som Altertavlen.
Klokke fra 14. Aarh., uden Indskr., med Aftryk af 4 Medailloner.
Ved Onsild Bro slog Kong Niels 1132 Erik Emune, som nær var bleven tagen
til Fange, men reddedes af Bjørn Jærnside (Harald Kesjas Son) og Aage Christiernsen
(Svend Aagesens Fader), der holdt Broen mod Fjenderne, indtil Erik havde naaet
sine Skibe. Et Synsvidne fra 1490 over Onsild Bro siger, at den da nylig var
sat i Stand. Traditionen henlægger Kampen 1132 til et Overgangssted over Onsild Aa,
der udmunder omtr. 2000 Al. 0. for Olst Kirke, og som i sin oprindl. Skikkelse
mulig er fra Oldtidens Slutn. Endnu ses Rester af den stensatte Vej ; den førte i
en Bue over Aaen og Engene paa begge Sider og fortsatte sig i Hulveje. Et 500
F. 1. og 50 F. br. Stykke Jord med Rester af Vejen og 3-4 Hulveje er fredlyst Aar
1900. Paa dette Areal ligger en Gravhøj. — Paa Lokes Hede er der fredlyst en
225 F. lang Langhøj og 5 runde Gravhøje.
Hvornum Sogn omgives af Annekset Snæbum, Viborg Amt (Rinds
og Nørlyng Hrd.) — fra hvilket det for en Del skilles ved Klejtriip Sø
(se S. 678), hvoraf en Del hører til Sognet, og Skals Aa — , S.- og N.-
Onsild Sogne samt Aalborg Amt (Hindsted og Gislum Hrd.). Kirken, mod
S. V., ligger 1^4 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende, bakkede
Jorder ere sandede og sandmuldede. Nogen Skov (Trinderup Sk., Lille
Mølle Krat). I den østl. Del gaar den østjydske Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 3658 Td. Ld., hvoraf 1261 besaaede (deraf med Rug 292,
Byg 169, Havre 586, Boghvede 23, Spergel 8, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 41,
Grøntf. 36, Kartofler 55, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 1062, Høslæt, Brak, Eng m. m.
579, Have 21, Skov 98, Moser 29, Kær og Fælleder 142, Hegn 4, Heder 398,
Flyvesand m. v. 9, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold
1898: 167 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 851 Faar, 404 Svin og 24
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 38 Selv-
ejergaarde med 100, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1901: 656 (1801: 218, 1840: 313, 1860: 411, 1890: 624), boede 1890 i 120
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 435 af Jordbrug,
95 af Industri, 5 af Handel, 47 af forsk. Daglejer virks., 18 af deres Midler, og 12
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvornum (Hornum) med Kirke, Præstegd. og Skole;
Brøndum med Skole. Hovedgaarden 7 rinder up har 18 Td. H., 570
Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 70 Skov og Plantning, 70 Hede, Resten Ager;
til Gaarden en Mølle. Brøndum og Lille Vandmøller.
Hvornum S., een Sognekommunc med Annekset, horer under Onsild-Gjerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 403. Lægd.
Kirken tilhorer Ejeren af Trinderup.
Kirkeji bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V^ og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granilkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vin-
duer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. t.Imur.). Hele Kirken er
overhvælvet. Den blev restaur. indv. IS()7. Taarnet er at" Granitkvadre og store
rede Mursten; Underrummet har Spidsbue ind til Skibet. Det store V^aabenhus
bærer udv. Aarst. 1793. Altertavlen er et Maleri (Kopi af Leon. da Vinei: Nadve-
ren). Granitdøbefont. Epitafium over Major Muderspaeh til Trinderup og Familie. —
Paa Kirkegaardcn ligge begr. L. og J. Ring samt Vandborg (so ndfr.).
Trinderup tilhørte i første Halvdel af 15. .Aarh. Niels Gjed, som skodede den
til Glcnstrup Kloster, hvorfra den med dets øvrige Ejendomme kom til Mariager Kl.
og efter Reformat. til Kronen, der formodentlig solgte den til Otte Nielsen .Munk
til Gjesinggd. Senere Ejere vare Poul Stigsen Hvide 1535, dennes Halvbroder
860
Randeis Amt.
Henrik Krag, med hvis Datter Maren K. T. forst kom til Bagge Griis og efter hans
Dod til hendes 2. Husbond Niels Fredberg, der 1642 skrev sig til T. Hendes
Son Palle Griis solgte 1656 T. til Erik Grubbe, hvis bekendte Datter Marie G. bragte
den til sin anden Ægtefælle Palle Dyre, der 1700 solgte den (13 Td. H.) til For-
valter paa Mariager Kl. Fr. Olufsen, f 1715, hvis Enke Mette Sorensdatter 1730
solgte den for bOOO Rd. til Kapt. Fr. v. Muderspach, f 1745 som Major; den ejedes
saa af hans Enke Fru Anne Helvig Marsvin, f 1763, hvorefter Sønnen Kapt. C.
Chr. V. M. (t 1787) 1764 overtog T. (14, 25 og 141 Td. H.) for 14,000 Rd. Enken
Mette Marie Bachmann solgte 1787 T. (i alt 140 Td. H.) til Laurs Ring, f 1793,
hvis Enke Margr. Lauridsdatter dede 1798, hvorefter deres Sen J. R. (f 1837)
overtog T. (14,43 og 139 Td. H.) for 29,000 Rd. Derefter købtes den (med 130
Td. H. Bøndergods m. m.) for 20,000 Rd. af M. P. Vandborg, f 1859, efter hvis
Enkes Død 1881 den (uden Gods) for 100,000 Kr. gik over til Svigersønnen, den
nuv. Ejer, Landstingsm. H. C. D. la Cour. — Hovedbygningen, 2 Fløje i 1 Stokv.,
af Grundmur, er opf. 1861.
I Hvornum har boet Adel, thi 1394 nævnes Niels Pedersen i H. og 1424 Jes
Poulsen i H. — Just Ibsen i Brøndumdal nævnes 1492.
Ved Brøndum er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Hvornum 1 Runddysse samt 4
Gravhøje, deribl. de 3
Snæbum Sogn,
det mindste i Her-
redet og Anneks til
Hvornum, omgives
af dette samt Aal-
borg Amt (Gislum
Hrd.) og Viborg
Amt (Rinds Hrd.).
Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger IV4
Mil V. for Hobro.
De højtliggende,
bakkede Jorder ere
sandede og sandmul-
dede. Ved Nordøstgrænsen løber Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 16l5Td. Ld., hvoraf 550 besaaede (deraf med Rug 130,
Byg 76, Havre 247, Boghvede 8, Spergel 30, Blandsæd til Modenhed 10, Grontf. 14,
Kartofler 25, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 520, Høslæt, Brak, Eng m. m. 170, Have 6,
Skov 15, Moser 16, Kær og Fælleder 5, Heder 305, Veje og Byggegr. 25 Td. Krea-
turhold 1898: 69 Heste, 374 Stkr. Hornkvæg (deraf 172 Koer), 467 Faar, 165
Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td. ;
11 Selvejergaarde med 30, 30 Huse med 10 Td. Hrtk. Befolkningen, Va 1901:
189 (1801: 70, 1840: 85, 1860: 119, 1890: 195), boede 1890 i 36 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 167 af Jordbr., 8 af Industri, 5 af
Handel, og 11 af deres Midler.
I Sognet Byen Sjurhum (1472: Snebung), omkring en lille So, med
Kirke og Skole. Gaarden Østcr-Giuideslrui).
Snæbum S., een Sognekommune med Hovedsognct, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 404.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor cre oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. .Senere cre .Murene nedtagnc indtil et Par Skifter over Soklen og paany opf. af
Mursten ograaKamp. .Syddøren er bevaret, Nordd. tilmuret. Taarnet,hvis IJnderrum ikke
er i Forbindelse med Skibet, og Vaabcnha^^et ere af (iranitkvadre og Mursten. Kirken
3^^:,^'^<i;tiÅ^-^^.^-^':^:£±ii:T'^h$Ciit
1
'vi^^^\j^vi?Å:--,rtataW&aaS^
Jættestue paa Snæbum Mark.
Onsild Herred. — Hvornum og Snæbum Sogne.
861
har fladt Loft. Altertavle med to Malerier. Romansk Granitdebefont. Udsk. Præ-
dikestol med Henrik Krags Navn.
Ved Snæbum er der fredlyst 10 anselige G r av h eje samt en 24 Fod hoj Grav-
høj, der indeslutter to ualmindelig smukke og velbevarede, imponerende Jættestuer
(den nordlige Stues Kammer er 123/^ F. langt og indtil 5V2 F. hejt, den sydliges
IP/3 F. langt og indtil 6^2 F. hejt, Gangene henh. 17^/2 og 24 F. lange). Jætte-
stuerne synes kun at have været benyttede en kort Tid i Stenalderen, idet de ved
Nationalmus. Undersogelser 1895 og 1896 viste sig omtr. jordfri og med kun faa
Skeletter og Oldsager.
Gjerlev Herred.
Sogne:
Vindblæs, S. 862. — Udbyneder, S. Såj. — Kasthjærg, S. 866. — Dalbyneder,
S, 868. — Dalby over, S. 868. — Raaby, S. 86g. — Sødring, S. 870. — 0.- Tørslev^
5. 872. — Gjerlev, S. 872. — Enslev, S. 87 j. - Kjærby, S. 874.
jerlev Herred, det nordøstligste i
Amtet og den yderste Del af Halv-
øen mellem Mariager- og Randers
Fjord, begrænses mod V. af Ons-
ild Hrd., fra hvilket det skilles ved
Kastbjærg Aa, mod S. V. af Nør-
hald Hrd., i øvrigt mod S. 0., 0.
og N. af Randers Fjord, Kattegat
. og Mariager Fjord. Fra V. til
0. er der højest omtr. 2, fra N.
til S. 2V4 Mil. Overfladen er i det
hele lavtliggende og temmelig j'ævn,
særlig ved Kastbjærg Aa og mod
0. ved Kattegat, hvor der er store
Eng- og Kærstrækninger; i Midten
er der højere, mod N. V. hæver
Loddenhoj sig til 200 F., 63 M. ;
Jorderne ere for en stor Del lerede
og muldede, enkelte Steder sandede.
M. H. t. Frugtbarheden svarer det til Amtets Gnmst. (efter Matr. 16 Td.
Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
34,940 Td. Ld. (3,50 D ^^il, 193,^ D I^'m.), Ager og Engs Hrtk. samt
halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2174 Td., Folketallet V2 1^01 : 7618
(1801: 3642, 1840: 4599, 1860: 5707, 1890: 7053). I gejstl. Hens.
danner det eet Provsti med Onsild og Norhald Herreder, i verdsl. Hens.
horer det under Onsild-Gjcricv Hrdr.*s Jurisdiktion samt Amtets 2. Forligs-
■iJM
4'ioo-
862 Randers Amt.
kreds (Vindblæs, Udbyneder, Kastbjærg, Dalbyover og Kjærby S.) og 3.
Forligskreds (de ovrige S.).
Gjerlev Hrd., i Vald. Jrdb. Herlefhæreth (!), hørte i Middelalderen lil Ommersyssel,
fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i Herredet talt henved 400 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 8 Lang-
og Runddysser og omtr. 10 Stenalders Heje med store Gravkister, Resten Rundhøje),
men over ^/s er nu slojfet eller mere eller mindre forstyrret; ^\y 1901 vare 56^2
fredlyste. Flest kendes fra Sognene Vindblæs (omtr. 105), Ø.-Torslev (75), Udby-
neder (50) og Gjerlev (42). Langs Fjorden findes flere Køkkenmøddinger.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i G. Hrd., af
F. Uldall, 1875—76.
Vindblæs Sogn, Anneks til Falslev, Onsild Hrd., omgives af Udbyneder og
Kastbjærg Sogne, Onsild Hrd. (Sem og Falslev S.), fra hvilket det skilles ved
Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^4
Mil 0. N. 0. for Mariager. De i Midten og mod S. noget højtliggende,
bakkede Jorder (Loddenhoj, 200 F., 63 M.) ere dels lerblandede, dels
sandmuldede, sandede og skarpsandede, med en Del Eng, især mod S. Nogen
Skov (Havkjær, Ajstrup Krat). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers
til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4744 Td. Ld., hvoraf 1748 besaaede (deraf med Rug
380, Byg 273, Havre 685, Boghvede 11, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 37, Grøntf.
205, Kartofler 116, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1185, Høslæt, Brak, Eng m. m. 851,
Have 27, Skov 144, Moser 41, Kær og Fælleder 99, Heder 541, Flyvesand m. v.
17, Veje og Byggegr. 87 Td. Kreatur hold 1898: 233 Heste, 878 Stkr. Hornkv.
(deraf 538 Køer), 1320 Faar, 490 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 206 Td.; 54 Selvejergde. med 173, 116 Huse med 31
Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 957 (1801: 470,
1840: 628, 1860: 814, 1890: 888), boede 1890 i 183 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 644 af Jordbrug, 123 af Industri, 12 af
Handel, 3 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 6 vare under
Fattigv.
I Sognet Vindblæs Kirke ^ ved Landevejen, med Skole og Byerne: Norup
med Andelsmejeri og Jærnbanest.; Haderup; Z;'j/r/^/ med Skole; Ajstrup \
Nebstrup med Teglværk og Jærnbanehpl. Hadsundhuse (Sondre H.) med
Kro, Færgeoverfart til Hadsund, Endestation for Randers-Hadsund Banen
og Telegrafst. Lundskoi\ Huse. Åajnølle^ Kridtslemmeri og Jærnbanehpl.
Gaarden Kragelund har 12 Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 2 Have
og Skov, 30 opdyrket Hede (i Sem S.), Resten Ager. Rcevsbækgd. med Teglv.
Vindblæs S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Onsild-
Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
417. Lægd. Kirken tilhorer Hartkornsejerne.
Den hojth'ggcnde, hoje Kirke bestaar af Skib og Kor, hojt Taarn (brugt som
Sømærke) mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Hvælvinger, ere fra
romansk Tid af hugne Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Dore og en Dør
i Korets Sydside ere bevarede (N'ordd. og Kordorcn tilmur.) Portalerne bære mær-
kelige indhuggede Fremstillinger (Thor med Midgaardsormen, den sidste paa Sok-
kelen, Lammet med Korset, Kundskabens Træ, Lindorme og Lover m. m.; se Aarb.
f. n. Oldk. 1896 S. 273;. Taarn og Vaabcnhus ere fra åen senere Middelalder, af
Mursten. Kirken er restaur. 1886 og flg. Aar. Altertavle fra 1747 i Rokokostil.
Koinansk Granitdobcfont. Prædikestol i Renæssancestil.
Gjerlev Herred. — Vindblæs og Udbyneder Sogne.
863
T^M^
m^^'\ f^^m>^p^jf^^$^:^: fi^.^m^é^ø'^!ii^i:] n^,^^
■ . - •^1 &^- /^',-- \
Kragelund tillige med Aamølle og en Gaard i Haderup tilhørte i Beg. af 14.
Aarh. Hr. Jep Flæp, Kongens Marsk, og bleve 1328 tildomte Hr. Peder Vendelbo.
Siden berettes, at K. var pantsat til Axel Jepsen (Thott) og 1447 (!) blev indløst af
Niels Andersen (Munk) til Visborg; Axel Jepsens Enke ægtede Hr. Brock (!), som
forbrød K. til Kongen, som saa 1448 (!) gav Gaarden til Tyge Jensen (Seefeld).
Sikrere er det, at Hr. Axel Lagesen (Brock) 1494 solgte Gaarden til Oluf Friis, efter
hvem den gik i Arv til hans Søstersøn Laurids Munk, der 1533 indværgede den
med Lovhævd. Hans Sønner Chrf. og Jesper M. trættedes 1552 om den med Ene-
vold Jensen (Seefeld), men den blev tildømt Chrf. Munk. 1688 skødede Kirsten
Hansdatter, si. Licentiat Nicolaus Brobergs, til Jmfr. Frederikke Ane Pentz den af
hendes Broder og Svoger Daniel Kailou sidst beboede Bondegaard K., hvilken (10
32 og 18 Td. H.) Jmfr. Pentz 1697, da Enke efter Amtmd. Ove Lange til Falken-
Steen, solgte til Hans Hansen Guldager, som 1702 afhændede den (8 Td. H.) til
Assessor Bent Winter
paa Visborggd., hvis
Arvinger 1718 skøde-
de den med Tiender
(8 og 19 Td. H.) og
Gods til Præsten i Ud-
byneder Hr. Peter Chr.
Piper. Denne solgte
1721 K. (i alt 32 Td.
H.) for 1700 Rd. i 8
Skillings Stykker og
40 Rd. i danske Kr. til
Niels Pedersen paa
Neragergd., f 1735,
hvis Enke Maren Pe-
dersd. 1736 ægtede
Jørgen Hornbech, som
1741 solgte den til Hr.
Jokum Klog, Præst i
Vindblæs, der 1749
afhændede den (5, ialt
29 Td. H.) til sin Em-
bedsbroderiBrøndum,
Hr. Hans Rosenkilde,
t 1758.
Om Hadsund Told-
sted se under Hobro
S. 825. — En Jærn-
bane bro over Fjor-
den til Forbindelse af
de to Hadsundbaner
skal ifl. Finansloven
1900-1 opføres af Sta-
ten med Tilskud fra
Randers og Aalborg Amter samt Jærnbanerne (anslaaet til omtr. 450,000 Kr.).
I Sognet er der fredlyst 34^^ Oldtidsmonumcnter: ved Ajstrup en Gruppe
af 9 Gravhøje samt 8 Hoje {d^nbL Hane h^f) og en stenomsat Langhøj; ved Haderup
6 Høje; ved Lystrup Vl^ Hoje; ved Nebstrup 4 og ved Norup 2 Hoje samt en
170 F. lang Langhøj med enkelte Randsten. Paa den flade Forstrand langs Fjorden
er der truffet flere Kokkenmøddinger, deribl. ved .-Kamolle (undersøgt af Nationalmus.),
Hadsundhuse og Rævsbækgd.
Sognet var fra 1630 henlagt til det residerende Kapellani i .Mariager, indtil det
ved Reskr. »'/^ 1742 blev et eget Pastorat; »/j 1873 blev det Anneks til Falslev.
V. ■_^L,,,«Th*>i.!t£ltl.Jt'/.t.5Lj..' ,.'-„', ^-- ; - — -J.
my^m^
H l<?oo
Portal paa Vindblæs Kirkes Kors Sydside.
Udbyneder Sogn, det storste i Herredet, omgives af Vindblæs, Annekset
Kastbjærg, Dalbyover, Dalbynedcr og Sodring Sogne samt Kattegat og
Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil 0. for Mariager.
De noget hojtliggende og bakkede, kun i den ostl. Del lavtliggende og jævne
864 Randers Amt.
Jorder ere afvekslende muldsandede, sandede og lerblandcde, med store Eng-
og Kærstrækninger langs Kattegat, hvorfra flere Vige skære ind og danne
Øer og Halvøer {Pkitcnie^ Saltholmen) ; mod S. 0. nogen Hede. En Del Skov
(Skovshoved, Overgaard Sk., Mollekrat). Nogle ubeboede Smaaøer — Træ-
skjelbakkehohn , Pie lien ^ Hesseltørre^ Mej I pi el — i Indløbet til Mariager
Fjord hore til Sognet. Mod S. V. i Sognet ligger Udbyover Sø, omtr. 40
Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 8084 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 479, Byg 403, Havre 840, Bælgsæd 4, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 206, Grentf.
31, Kartofler 63, andre Rodfr. 97), Afgræsn. 697, Hoslæt. Brak, Eng m. m.
2236, Have 75, Skov 317, Moser 50. Kær og Fælleder 2033, Heder 335, Veje
og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 89 Td. Kreaturhold 1898: 410 Heste, 1952
Stkr. Hornkvæg (deraf 992 Koer), 2082 Faar, 746 Svin og 52 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 410 Td.; 56 Selvejergaarde med 378, 126
Huse med 31 Td. Hrtk. og 21 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1^01: 1498
(1801: 655, 1840: 767, 1860: 1042, 1890: 1397), boede 1890 i 246 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomh., 893 af Jordbrug, 9 af
Gartneri, 192 af Industri, 56 af Handel, 122 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres
Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Udbyneder med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital
(opr. 157 7 af Rigsr. Jørgen Lykke til Overgd., med et Hus til 6 fattige,
der aarl. hver faar 18 Skp. Rug, 18 Skp. Byg og 12 Kr. m. m., alt af
Overgd.), Andelsmejeri (Haastoft), Købmandshdl. og Telefonst. ; Bjerre \
Klallrvp\ Udbyover \ Havndal^ en i de sidste 20 Aar om Stationen op-
staaet By, med offtl. Politiret for Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdikt., Spare-
kasse for Udbyneder-Kastbjærg Komm. (opr. 1871; ^^3 1899 var Spar.
Tilgodeh. 141,817 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5973 Kr., Antal af Konti
849), Haandværkere, Farveri, Uldspinderi, Maltgøreri, Teglv., Andelsmejeri,
Købmandshdl., Gæstgiveri, Afholdshotel, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.
samt Postekspedition. Skole mellem Havndal og Udbyover. Udbyneder kjær,
Madsdige, Heslehave, Gildehøj og Veslerskovmark, Huse. Hovedgaar-
den Overgaard med Gaarden Arensborg, under Fideikommisgodset Overgd.,
har 99V4 Td. H., 1978 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 240 Skov, 38 Gaardspl.
og Have, 609 Oredrev og Kær, 85 Kanaler og Vejler, 32 Inddæmning og
Enge, Resten Ager; Gaarden JiiUaneholm , hgeledes under Fideikommis-
godset, har 53/g Td H., 228 Td. Ld.*)- Gaarden Charlollendal hd.v 33 Td.
H., omtr. 600 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 100 Eng, 15 Have og Planlage,
Resten Græsningsjord. Fuglsøgaard har omtr. 25 Td. H., 407 Td. Ld.,
hvoraf 50 Eng, 40 Græsning, 34 Skov, 7 Veje og Sø, 6 til nogle Huse,
Resten Ager. Vellinggaard (11 Td. H.). Overgaards Mølle.
Udbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-
Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.*
418. Lægd. Kirken tilhører Besidderen af Fideikommisg. Overgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Opgang til Herskabsstolen, Taarn mod V.
og Vaabcnhus mod N. Den ældste Del, Skibets ostl. og Korets vestl. Del, er fra
romansk Tid af rode Munkesten, Eet Vindue, Skibets to Dore og en Dor i Korets
Nordmur ere bevarede (tilmur.). Senere forlængedes Skib og Kor, og Taarn og
Vaabcnhus opfortes, alt af Munkesten; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib
•) Til Fidfikomtntsf;o<Uet Ozcrgaard^ der omfatter v4-c ovcnn. Gaarde, horer lait 140'/^ Td. Hrtk.,
hvoral fri Jord IO31/,. Hondertjods 1, Kirke- o;; KonKCticndc 30; i l'-ankakticr 3200, 1 Fidcikom-
mkkapitaicr 25,500 Kr. Jordtilliggendet ud^'or rX)6Td.Ld. foruden omtr. 240 Td. Ld. Skov.
Gjerlev Herred. — Udbyneder Sogn.
865
og Kor. Det hvælv. Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle i Renæssance-
stil fra 1666, med rige Udskæringer. Dobefont af Træ (den romanske Granitfont,
med Dyrcfigurer, er i Nationalmus.). Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten
over Rigsr. Jergen Lykke, f 1583, Hustru Beate Brahe og 3 Senner; Epitafium over
den ene af disse, Chr., opsat 1585. Under Koret Gravhvælving med Lig af Famili-
erne Lykke og Arenstorff. I Skibet Begravelse for Præsterne. Series pastorum.
Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. Paa Hvælvingerne Kalkmalerier fra
omtr. 1450-1500 (rest. 1898 af E. Rothe). Taarnets Tømmerværk brændte «/s 1892
ved en stor Brand i Byen, som edelagde Skolen, Hospitalet, 11 Gaarde og 14 Huse.
Overgaard ejedes 1547 af Rigsr. Jorgen Lykke, som 1545 af Kronen havde
tilbyttet sig 12 Gde. og 2 Bol i Udbyneder Sogn, af hvilke han nedlagde de 5 Gde.
og deraf oprettede O. Efter hans Død 1583 fulgte hans Søn Rigsr. Henrik L.,
f 1611, hans Sønner Jørgen L. (f ugift 1616) og Chr. L. (f 1619), deres Broder
Frants L. (f 1655), dennes Søn den bekendte Kai L. (f 1699?), hvis Søster Chri-
stence bragte O. til sin Mand Oberst Frands Brockenhuus til Sebberkl. og efter
"^^^S?S^Si- _,^^
Overgaard.
hans Død 1660 solgte Gaard og Gods 1661 til Rentem. Chrf. Gabel, der s. A.
skødede den til Oberst Fr. v. Arenstorff til Rosenau (f 1689), der ægtede Christence
Lykke. Hans 2. Hustru Augusta Elisab. Rumohr arvede den og overdrog den
(114, 70 og Gods) for 49,æO Rd. til Stedsønnen Etatsr. Fr. v. Arenstorff (f 1731),
der arvedes af Enken Marie Antoinette Liliencron, som paa Grund af store Godskøb
nær havde spillet Fallit (f 1739). Dernæst fulgte Sonnen Konfcrensr. og Landsdom.
Fr, V. A., der 1743 paa Skiftet efter Faderen overtog O. for 53,500 Rd. og afbe-
talte Gælden ved at sælge af Godset (f 1762), hans Enke Ollegaard Sophie Ide
Rantzau (til 1775), deres Son Etatsr. Fr. Chr. v. A. (f 1793). der overtog O. (115,
72 og 477 Td. H.) 1772, hans Son Major og Kmhr. Fr. v. A. (f 1844), der paa
Skiftet 1798 overtog O. for 127,500 Rd., 1799 solgte Gaard og Gods, men snart
efter købte det tilbage, senere afhændede næsten hele Bøndergodset, 1805 byggede
Arensborg (af Materialet fra ostlige Sidefioj) i Stedet for det nedrevne FæTge-
hus, 1807 Overgaards 2[alle, ligeledes Gaarden Charlottendal, og 1835 oprettede
O. til Fideikommisgods; hans Enke Joh. Marie Charl. Jermiin fik kgl. Tilladelse til
at afhænde Resten af Bøndergodset; efter Sønnen, cand. jur. Johs. Fr. v. A.'s Død
1873 gik O. over til dennes Son, den nuv. Besidder, Hofjægcrm. Fr. v. A. —
Trap; Danmark. 3. Ud^'. IV. 55
866 Randers Amt.
Hovedbygningen, smukt beliggende ved Fjorden, omgiven af Skov, er vistnok
opf. 1545 47 og bestod oprindl. af 3 Flojc af Grundmur med 2 anselige Taarne,
medens Borggaarden paa den 4. Side var lukket af murede Piller med Stakitværk
imellem. Vestre Sidefloj nedreves 1730-32, estre Sidefloj i Beg. af 19. Aarh.;
nu staar kun Hovedflojen, med to nyere Sidefløje, alle i 2 Stokv., samt inde i Gaarden
ved Hovedflojen et rundt Taarn med Aarst. 1730 og kobbertækket Spir (124 F.);
i Taarnet en Vindeltrappe, der forer op til Værelserne.
Fuglsøgaard var 1661 en til Overgd. hørende By Fuglsø, men 1775 en Avls-
gaard (28, 3, 3 og 21 Td. H.); Fr. v. Arenstorff solgte den (29, 18 og 51 Td. H.)
1801 for 20,000 Rd. til Forpagteren paa F., Lieutn. P. Poulsen, der opførte Gaar-
dens Bygning til Dels af Materiale fra den ene Sidefløj og det ene Taarn paa Over-
gaard, hvilke han ogsaa havde købt.
Klattrup var tidligere et eget Sogn, nævnt 1477 og 1549, med Byerne Oster-
skov og Vesterskov ; af Klattrup Kirke, der har ligget 0. for Byen, skal der endnu
have været Spor i 19. Aarh. Ogsaa Udbyover har været et eget Sogn, nævnt 1524
og 1549, med en egen Kirke.
Ved Udbyover er der fredlyst 4 Gravhøje og en lille Langdysse. — I Udby-
neder er der en fordum hellig Kilde, Stenkilden.
Kastbjærg Sogn, Anneks til Udbyneder, omgives af dette, Dalbyover
og Enslev Sogne, Onsild Hrd. (Sem S.) og Vindblæs Sogn. Kirken,
midt i Sognet, ligger henved 1^2 ^i^ ^- ^^J* Mariager. De noget højtlig-
gende, til Dels bakkede Jorder (Aalbakke, 136 F., 43 M.) ere sandede og
sandmuldede; en Del Eng. I den vestl. Del løber Kastbjærg Aa (Kjærby
Aa). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-
Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2781 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug
201, Byg 166, Havre 465, Blands. til Modenh. 56, Grontf. 17, Kartofler 31, andre
Rodfr. 72), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 23, Skov 32, ube-
vokset 19, Moser 56, Kær og Fælleder 283, Heder 156, Veje og Byggegr. 40 Td.
Kreaturhold 1898: 191 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 928 Faar,
377 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 184
Td.; 28 Selvejergaarde med 170, 51 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1^01: 515 (1801: 251, 1840: 322, 1860:402, 1890: 458), boede
1890 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 297 af
Jordbrug, 64 af Industri, 6 af Handel, 59 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres
Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kastbjærg (gml. Form: Kasbjærg) med Kirke, Skole
og Vandmølle; Øster-Kondrup. Hovedgaarden Triidsholm har 34 Td.
A. og E. Hrtk. og V4 Td. Skovsk., 914 Td. Ld., hvoraf omtr. 300 Ager,
250 Eng og Kjær, 60 Skov (Havkjær i Vindblæs S.), 27 5 indtaget til Plan-
tage, Resten Gaardspl., Have og Oredrev; nogle Lejehuse; stort Tørveskær.
Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt ^. Udskrivningskr.' 416.
Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vin-
duer og begge Dore ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Taarnet, hvis Under-
rum har fladt Loft, er opf. af Kvadre og Munkesten i gotisk Tid, samtidig med at
Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhusct, af smaa Mursten, er fru nyeste Tid.
Altertavle fra 1599. Døbefont, af Træ, og Prædikestol i Renæssancestil, fra 1655. Gotisk
Alterkalk fra St. Jacobs Kirke i Viborg. Over Korbuen Adelsvaaben med Navnene
Jacob Høg, YvM Elisab. .Maltcsdatter og Fru Marine Bryske samt Aarst, 1604. I
Koret Ligsten (med n.'usten Icgernsstorc Portrætfig.) over ovcnn. Jacob Ilog, f 1610,
og hans 1. Hustru Elisab. Maltcsdatter, f 16UJ. Under Koret en lukket Begravelse.
I Skibet Epitafium over E*rovst Villads Nielsen, f 1681, og Hustru; han er begr. i
Udbyneder Kirke; Kirkeejeren salte sig imod, at Epitiifict opsattos der.
Gjerlev Herred. — Udbyneder og Kastbjærg Sogne.
867
Trudsholm nævnes 1381, da Mogens Jensen overgav Gaard og Gods til Hr.
Christiern Vendelbo, for at denne skulde udløse ham og hans Stalbrødre af det
Fangenskab, hvori de vare, at beholde, til Hr. Vendelbo var fyldestgjort derfor. 1387
fremviste Hr. Chr. Vendelbo sine Brevskaber paa T. paa Landstinget i Viborg, hvor
ingen gjorde Indsigelse mod hans Ret (Suhm, Hist., XIV. S. 179.). Senere ejedes
T. af Rigsmarsk Otte Krumpen, der formodentlig har arvet den efter sin Fader
Jørgen Pedersen K., g. m. Ellen Thott. Efter Hr. Ottes Dod 1569 kom T. til hans
Søsters Sønnesøn Jacob Hog (f 1610) og dennes Søn Just H., hvis Enke Anne
Rantzau 1623 solgte T. til Landsdom. Niels Krag (f 1650); dernæst til dennes Søn
Landsdom. Kjeld. K. (f 1673), hvis Enke Fru Sophie Krabbe 1693 solgte T. (307
Td. H.) til Otte Marsvin til Aalegd. (f 1725), hvem hun ægtede. Efter hendes Død
ægtede Otte Marsvin Fru Helene Marie Hovenbek til Palsgd. Enken fik udlagt T.
(66, 26 og 343 Td. H.), men døde kort efter; derpaa fulgte Sønnen Etatsr., Landsdom.
Peder M. (f barnløs 1758), og hans Enke Regitse Sophie Reedtz testamenterede ved
sin Død 1760 Gaard og Gods til sin Slægtning Frk. Hedvig Margr. v. Råben, der
ægtede Kmhr. og Major Erik Rosenkrantz Baron Holck til Holckenhavn, hvem hun
XTH <«)»»
Trudsholm (se ogsaa Vignetten S. 861).
overlevede til 1791. Deres Datter Sophia Dorothea Holck bragte T. til sin Mand
Tycho v. Arenstorff, som 1804 solgte den til Kapt. Niels Secher (56, 61 og 306
Td. H.) for 95,000 Rd.; han overdrog den (55, 61 og 210 Td. H.) s. A. for 108,085
Rd. til sin Svoger Provst Ole Ankersen Secher, der 1807 solgte den til Peder Mørch
Secher. Senere har den været ejet af Neergaard, G. H. Koch (f 1871), Sønnen E.
Koch og Johansen, hvorefter den ved Tvangsauktion 1885 købtes for 141,500
Kr. (deri Dalbyovcr Kirke) af den nuv. Ejer J. Schwensen. — Hovedbygningen,
omgiven af Grave, bestaar af en Hovedtløj i to Stokv. med Kælder (under Ind-
kørselsporten er den hvælv.), af rode Munkesten (3 F. tykke Mure) paa hoj Kampe-
stenssokkel, samt to Sidefløje, i 1 Stokv. Over Indgangsporten paa Hovcdflojen
staar Aarst. 1654 og Kragernes og Hogcrnes Vaabn. (i Havestuen er der et Maleri
paa Træ med Jac. Høgs og Elisab. Maltesdatter Sehesteds , seksten Aner"). Side-
fløjene ere opf. senpre, den ene vistnok af Etatsr. Peder Marsvin, der foretog
store Ombygninger. Inde i Gaarden har der tilhojre for Porten staaet et Taarn.
Paa den nuv. Gaards Plads har der for staaet en af Otte Krumpen opf. Bygning —
en gml. Beretn. siger, at han kaldte „Lindholm*" Trudsholm efter sin Frue (Drude
Krummedige) — ; men før den Tid har Borgen ligget en Fjerdingvej N. O. for den nuv.,
hvor man endnu ser det gamle Fo/c/.f/c't/, bestaaende af flere atlang-firkantede Forhøjnin-
55*
868 . Randers Amt.
ger, omgivne af Grave og Volde og vistnok i ældre Tid hver omflydte af Vand ; paa
den hojeste af Forliojningcrne, længst mod N., har den egentlige Borg ligget; her
er fundet Rester af Murværk; i en Synsforretn. af 1521 omtales Trudsholm som en
ede Gaard, der har været omgiven af Grave, Volde og Dæmninger. (Se Saml. til
j. Hist. IX S. 1 flg. ; paa T. opbevares et Kort fra 1800 over Gaarden).
I Sognet har ogsaa ligget Hovedgaarden Skjøtterup (Skytfrup), hvortil Jørgen
Krumpen skrev sig 1475, hans Enke Anne Roscnkrantz 1506 og Sonnen Otte
Krumpen 1556. Jorgen Krumpen lod genopføre Kasthjærg Mølle (nævnt under
Vald. Atterdag), der var bleven ode for Jep Axelsens Forsømmelses Skyld, eller
(som andetsteds berettet) fordi Bisp Jens Iversen (Lange) lagde den øde for ham.
Ved Kastbjerg er der fredlyst de to anselige Galgehøje og Møgelhøj (18 F. høj),
paa Trudsholms Marker Venskahshøj og Lohnhøj (20 F. høj).
Dalbyneder Sogn omgives af Annekset Dalbyover, Udbyneder, Sødring
og Raaby Sogne. Kirken, mod V., ligger henved 2 Mil 0. for Mariager.
De højtliggende Jorder mod S. ere til Dels gode, muldede med Ler- eller
Kalkunderlag; den store ostl. Del er Enge og Kær.
Fladeindholdet 1896: 1420Td. Ld.. hvoraf 497 besaaede (deraf med Hvede 10,
Rug 100, Byg 106, Havre 210, Blandsæd til Modenhed 3, Grentf. 36, Kartofler
19, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 165, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 10, Skov
13, ubevokset 19, Moser 18, Kær og Fælleder 206, Veje og Byggegr. 25 Td.
K re at ur hold 1898: 139 Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 264 Køer), 564 Faar,
218 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
100 Td.; 22 Selvejergaarde med 96, 26 Huse med 4 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse.
Befolkningen, Va 1901: 387 (1801: 203, 1840: 247, 1860: 287, 1890: 327),
boede 1890 i 53 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksom-
hed, 220 af Jordbr., 37 af Industri, 5 af Handel, 3" af forsk. Daglejervirks., 16 af deres
Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalbyneder^ smukt beliggende i en af Bakker om-
given Dal, med Kirke, Præstegd., Skole, Højskole (opr. 1895) og For-
samlingshus (opf. 1898); Binderup. Dalbynederkjær og Dalhyttederlund^
Ode. og Huse.
Dalbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-
Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
420. Lægd. Kirken tilhorer Fideikommisg. Overgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med senere Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Flere Vinduer og begge Døre (Sydd. og Vinduer tilmur.) ere bevarede.
I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten,
med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, samt Vaabcnhuset, af Mursten,
i hvis ene Mur et Vievandskar af Granit er indsat. Altertavle i Renæssancestil
med et Maleri (Christus og en Synder). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. Under Koret er begr. Præsten Joh. Jensen, f 1653, og Hustru; den
smukke Ligsten er indsat i Kormuren. 1 Taarnet Epitafium over Forpagter paa
Demstrup Otto Galthcn, f 1733, Ellen G., f 1735, og Peder G., f 1731 (begr. under
Taarnets Gulv). Series pastorum for Udbyneder, Dalbyneder, Tørslev, Gjerlev og
Vindblæs Sogne.
Jens Pelé i Binderup nævnes 1416. Mulig ogsaa Adelsslægten Binderup eller
Benderup (jfr. Kvottrup, Tustrup osv.) har sin Herkomst og sit Navn fra denne By.
Dalbyover Sogn, Anneks til Dalbyneder, omgives af dette, Raaby,
0. -Torslev, Gjerlev, Enslev, Kastbjærg og Udbyneder Sogne. Kirken, mod
N. 0., ligger 1^/4 Mil 0. S. 0. for Mariager. De højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere overvejende gode, muldrige Lerjorder, blandede med
Sand, med Lcrundcrlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kanders til
Hadsund og Kanders-Hadsund Banen.
Gjerlev Herred. — Kastbjærg, Dalbyneder, Dalbyover og Raaby Sogne. 869
Fladeindholdet 1896: 1833 Td. Ld., hvoraf 840 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 185, Byg 184, Havre 399, Blandsæd til Modenh. 9, Grentf. 24, Kartoner
9, andre Rodfrugter 24), Afgræsn. 530, Heslæt, Brak, Eng m. m. 387, Have 10,
Moser 12, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 202
Heste, 736 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Keer), 789 Faar, 268 Svin og 23 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 185 Td.; 36 Selvejergaarde med
175, 33 Huse med 10 Td. H. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1901: 436
(1801: 222, 1840: 250, 1860: 302, 1890: 420), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh. , 308 af Jordbr., 42 af Industri,
10 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalbyover med Kirke og Lægebolig; Dalbyover
Stationsby med Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.;
Vinstrup med Skole og Forskole; Stangerum. En Gaard i Vinstrup har
12 Td. H., 118 Td. Ld. (14 i Raaby, 3 i Ø.-Tørslev S.), hvoraf 18 Eng,
Resten Ager.
Dalbyover S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
404. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Trudsholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Syddøren er bevaret. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind
til Skibet, er opf. samtidig med Kirkens Hvælvinger i den senere Middelalder af
Granitkvadre og Munkesten; restaur. 1891. Vaabenhuset er i ny Tid opf. i ro-
mansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel i Stedet for et ældre. Altertavle og
Prædikestol i Rokokostil. Døbefont af Træ. Kirken er restaur. indvendig 1901.
Taarnets Underrum har været Gravkapel for Etatsr. Peder Marsvin til Trudsholm,
f 1758, og Hustru; deres Kister ere nu nedsatte under Taarnet. Epitafium over
Degnen Niels Bach, f 1802, med Hustru. I Vaabenhuset staar en Runesten, fundet
1882 i Kirkegaardsdiget {Wimmer^ D. Runemindesm. II, S. 139).
I Stangerum nævnes 1469 en Væbner Lave Kjeldsen.
Ved Vinstrup er der fredlyst et fritstaaende Dyssekammer. — I Dalbyover
har der været en hellig Kilde.
Dalbyover var Anneks til O. -Tørslev, indtil det 1763 (ifl. Reskr. af ^/^ 4759) blev
Anneks tilVindblæs; Vi 1873 (Reskr. af ^»/^ 1872) blev det Anneks til Dalbyneder.
Raaby Sogn omgives af Annekset Sødring, Dalbyneder, Dalbyover og
Ø.-Tørslev Sogne samt Randers Fjord. Kirken, noget vestl., ligger omtr.
2 Mil 0. S. 0. for Mariager. De mod V. noget højtliggende, temmelig bak-
kede, mod 0. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede, muldede og sandede,
med Enge og Kær langs Fjorden.^ Til Sognet hører den lille 0 Odpold.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj; Nordvesthjornet
berøres af Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3603 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 235, Byg 245, Havre 482, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf.
5, Kartoner 34, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 799, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1309,
Have 20, Skov 38, ubevokset 21, Moser 58, Kær og Fælleder 162, Heder 59, Veje
og Byggegr. 70 Td. Krcaturhold 1898: 271 Heste, 1049 Stkr. Hornkvæg (deraf
577 Køer), 1199 Faar, 353 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 238 Td.; 40 Selvejcrgaarde med 210, 102 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 8 jordlose Huse Befolkningen, »/a 1^1: ^^39 (1801: 367, 1840: 477,
1860: 6r)2, 1890: 821), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 34
levede af immat. Virksomhed, 382 af Jordbr., 27 af Fisken, 169 af Industri, 24
af Handel, 2 af Skibstart, 106 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 28 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Raaby ^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Fattiggaard (paa Raaby Mark; opr. 1881, PI. for 20 Lemmer),
870 Randers Amt.
Sparekasse (opr. 1872; ^Va 1899 var Spar. Tilgodeh. 164,944 Kr., Rentef.
4 pCt., Rcservef. 7338 Kr., Antal af Konti 499) og Kobmandshdl. ; største
Delen af Knejstcd^ ved Landevejen (Resten i Ø.-Torslev S.). En Del
af Udbyhøj Vasehuse med Anlægsbro og Vinterhavn (se S. 812), Færgested
med Overfart til sondre Side af Fjorden, Toldassistent- og Telegrafstation.
Kjærhuse\ Demstrtip Huse. Hovedgaarden Denistrup har 35 Td. H.,
620 Td. Ld., hvoraf omtr. 200 Eng, 100 under Plantning, Resten Ager;
3 Huse. Devistrup Mølle,
Raaby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 422. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Flere Vin-
duer (tilmur.) og den med Sejler og figurlige Fremstillinger prydede Norddør ere
bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger. Samtidig opførtes
Taarnet, hvis hvælv. Underrum har. Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og
store røde Mursten, og Vaabenhuset, af afvekslende Bælter af rode og gule Munke-
sten. Paa Skibets Sydside har tidligere været en Tilbygning; Grundstenene ses
endnu. Anselig udskaaren Altertavle i Barokstil fra 1655 (rest. 1893). Alterstager
fra 1616. Romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. I
Taarnet Begravelse for Præsten Christen Lauridsen, f 1779, med Hustru, samt
Epitafium over dem. Over Korbuen et sent-gotisk Krucifiks. |Klokke, uden Indskr.,
fra 14. Aarh. I Vaabenhusets og Trappetaarnets Mure sidde to romanske Ligsten.
Denistrup ejedes af Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim, hans Søn Erik
Eriksen til Fogelvik (f 1477), dennes Søn Abraham Eriksen G. (f 1520), der solgte
D. til Hr, Peder Lykke til Hverringe m. m. (f 1535), hvis Datter Anne bragte den
til sine Mænd Rigsr. Anders Bille til Søgd. og Rigsmarsk Otte Krumpen; senere af
Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. og Sødringholm, med hvilken sidste D. længe
var forenet, fra 1674 hørende under det 1742 nedlagte Grevskab Løvenholm. Dens
Hrtk. var 1738 78 og tilligg. Gods 420 Td. 1742 blev D. (78Td.H.) med Sødring-
holm (29,. med Tiender 42 og Gods 491 Td. H.) solgt til Kancellir. Hans Eilersen
Steenfeldt, der 1772 solgte D. (78, 31 og 339 Td. H.) til Kammerr. Matth. Secher,
som ogsaa ejede Sedringholm og 1790 solgte D. (56 Td. H.) for 9000 Rd. til For-
valter N. Bach; denne solgte den 1804 for 25,000 Rd. til Forpagter paa Estrup
O. Esmarch. Senere har den været ejet af Forvalter Jespersen, A. Berg til Sodring-
holm, Sønnen J. M. Berg, G. Borup, C. Chr. Bloch, Berthelsen og Vildau, derpaa
af Grosserer Alfred Hage, der købte den for 120,000 Rd., senere bl. a. af S.
Olsen, efter hvem „De Spanjerske Legater" overtog den 1900 for 125,000 Kr. —
Hovedbygningen er af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; Hovedfløjen er om-
bygget 1865 af Hage; en Sidefløj, af Grundmur, er opf. \^K)0, en anden er af .Bin-
dingsværk. Da den ældre Gaard, som har været omgiven af Grave, var forfalden,
lod ovenn. Steenfeldt en ny opføre af Bindingsværk.
I Raahy (Rogby) har ligget en større Sædegaard, thi 1428 nævnes Mikkel Nielsen
i R. og 1477 Iver Jepsen og Mikkel Jepsen i R.
Fru Anne Lykke Pedersdatter, Enke efter Otte Krumpen, oprettede i Raaby for 4
fattige ved Demstrup et Hospital, hvortil hun lagde 2 Gaarde i Dalbynedcr.
Hospitalet er for længe siden forsvundet.
Ved Demstrup har ligget en Sundhedskilde, TJickilJen.
Raaby var tidligere ligesom Sodring (fra 1633) Anneks til Dalbynedcr, indtil det
blev et eget Pastorat med Sodring til Anneks ved Reskr. af '®/,j 1872.
Sødring Sogn, Anneks til Raaby, omgives af dette, Dalbynedcr og
Udbynedcr Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 2^4 ^^»1 ^- for
Mariager. Jorderne ere, med Undt, af en Bakke i Midten, hvorpaa Sodring
By ligger, lavtliggende og jævne samt skarpsandcde, med store Enge og
Kær. Sodringholm Skov. Paa Nordgrænsen skæTcr Storevejle sig ind ; her
Gjerlev Herred. — Raaby og Sodring Sogne. 871
ligger Holmen Eskeplei^ ved Indløbet til Randers Fjord de ubeboede Smaa-
øcr Mellenipolde.
Fladeindholdet 1896: 2711 Td. Ld., hvoraf 494 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 128, Byg 120, Havre 166, Blandsæd til Modenhed 32, Grontf. 3, Kartofler
17, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 311, Høslæt. Brak, Eng m. m. 622, Have 11, Skov
469, Kær og Fælleder 507, Heder 249, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 43 Td.
Kreatur hold 1898: 112 Heste, 457 Stkr. Hornkv. (deraf 263 Koer), 656 Faar,
130 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk og halv. Skovskyldshartk. var 1895
100 Td.; 17 Selvejergaarde med 89, 1 Fæstegd. med 1, 41 Huse med 10 Td.
Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen Va 1901: 333 (1801: 209, 1840: 279,
1860: 303, 1890: 313), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede
af immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 10 af Fiskeri, 51 af Industri, 5 af Handel,
5 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks.. 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet By Qn Sødring med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1872).
Hovedgaarden Sødringholvi har 29 Td. H., omtr. 1100 Td. Ld., hvoraf
omtr. 150 Eng, 5 50 Skov, 150 Græsning eller Oredrev, Resten Ager.
En Del af Udbyhøj Vasehuse (se S. 870).
Sødring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 419.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødringholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus (nu Gravkapel)
mod S. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere opf. af rede Munkesten i 15. Aarh.
— et Sagn lader Jmfr. Gunder eller Gundelil, der boede paa „Sodringborg" paa
Erik Ejegods Tid (!), opføre Kirken. Flere af de dels spids-, dels ellipsebuede Vin-
duer ere bevarede. Senere Tilbygninger ere en Forlængelse af Skibet mod V.,
Taamet (pyramideformet Tag), hvis Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra V.)
har fladt Loft, og Vaabenhuset (Gravkapel for Familien Secher). Skib og Kor have
Hvæhnnger, vistnok samtidige med Ydermurene. Altertavle i Barokstil med Snitværk
(Treenigheden), rest. 1897. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
I Skibet Epitafium over Præsten Niels Secher, f 1768, og Hustru.
Sødringhobn y som man har sat i Forbindelse med det ovenn. „Sødringborg",
erhvervedes i 13. Aarh. af Om Kloster dels fra Biskop Peder Elavson, dels fra Johs.
Jude, men 1248 overdroges det atter til sidstn. Senere Ejere vare Lave Brocken-
huus, Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. (f 1623), Statholder Gert Rantzau
(t 1627), hans Søn Grev Chr. R. (f 1663), dennes Søn Grev Ditl. R., der under
*/5 1674 fik sine tre Hovedgaarde S., Demstrup og Gjesingholm oprettede til Grev-
skabet Løvenholm, der 1726 blev inddraget af Kronen, da sidstnævntes Søn Chr.
D. Rantzau var bleven skudt af sin yngre Broder, som derfor dømtes til livsvarigt
Fængsel. Kronen forlenede det 1732 til Grev Fr. Chr. Danneskiold-Samsoe. S.
havde 1738 29 Td. H., Tiender 42 og Bøndergods 491. Greven fik 1742 Tilladelse
til at nedlægge Grevskabet, hvorpaa S. og Demstrup s. A. solgtes som AUodial-
gods til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1744 afhændede S. (29, 12 og 200
Td. H.) til Præsten Niels Secher (f 1768); derefter ejedes S. af Enken Joh. Margr.
Anchersen (f 1775), efter hvis Bestemmelse den (med Tiender 25, i alt 282 Td. H.)
overtoges for 20,^2 •/» Rd. og indestaaende 2lkX) Rd. Legatpenge af Sønnen,
Kammerr. Matth. S. (f 1794), hvis Enke Adolfine Sophie Muller ISæ solgte den
(30) med 26 Td. af Demstrups Hovedgaardstakst, Tiender 56 og Gods til S. (325)
og til Demstrup (219 Td. H.) for 114,5(i0 Rd. til H. Ammitzbøll, Landinspektor Fr.
Wessenberg, Niels Secher, Anker Secher og Jørgen Morch Secher (henholdsvis af
Kjærgd., Kjærbygd. og Skaffogd.), dor 1802 solgte don (,29, 13. 298 Td. H. etc.)
for 64,325 Rd. til Anders Berg; han solgte den 1807 t:l Overkrigskomm. M. A.
Secher, efter hvem den har tilhort Krigr. Jens Rahbek, Oberst Miiller og Forstkand.
Holsten; nuv. Ejer er C. F. H. Holsten. — Hovedbygningen, som afbrændte
1752, er opf. af ovenn. Præst Niels Secher og bestaar af en Hovedfloj i 1 Stokv., med
fremspringende Midtparti med Kvist, og 2 Sidefløje, hvoraf den ene af Bindingsværk. —
Sodringholm havde Birkeret indtil 1637, da Chr. Rantzau af Chr. IV fik Birkeret for
Gjesingholm (Løvenholm).
Sodring var Anneks til Vor Sogn, Rougso Hrd., indtil det 1633 annekteredes til
Dalby ncdcr; se videre S. 870.
872 Randers Amt.
Øster-Tørslev Sogn omgives af Raaby, Dalbyover og Gjerlev Sogne samt
Nørhald Hrd. (Hald og Tvede S.), hvorfra det for en Del skilles ved Tvcde
Aa, og Randers Fjord. Kirken, mod V., ligger 2 Mil 0. S. 0. for Mari-
ager og 2^4 Mil N. N. 0. for Randers. De mod 0. noget højtliggende og
bakkede Jorder ere dels skore Lerjorder, dels sandmuldede og gode Sand-
jorder, med store Enge og Kær ved Fjorden. 0.- Tørslev Aa lober ud i
Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj og Ran-
ders-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4323 Td. Ld., hvoraf 1602 besaaede (deraf med Hvede
17, Rug 316, Byg 375, Havre 763, Blandsæd til Modenh. 43, Grentf. 8, Kartofler
24, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 1077, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1368, Have 56,
Skov 3, Moser 50, Kær og Fælleder 134, Veje og Byggegr. 30, Vandareal m. m.
3Td. Kreaturhold 1898: 422 Heste, 1534 Stkr. Hornkv. (deraf 822 Køer), 1664
Faar og 651 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 373 Td.;
44 Selvejergaarde med 166, 26 Arvefæstegd. med 148, 6 Fæstegd. med 35, 114
Huse med 24 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1901: 1140 (1801:
656, 1840: 852, 1860: 969, 1890: 1118), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 698 af Jordbr., 32 af Fiskeri,
184 af Industri, 28 af Handel, 64 af forskellig Daglejervirks., 42 af deres Midler, og
35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: 0. -Tørslev^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., 2
Skoler, Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,849 Kr.,
Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 3423 Kr., Antal af Konti 446), Kro, Kob-
mandshdlr. , Kalkværk, Mølle, Ølbryggeri, Andelsmejeri og 3 Teglværker
samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Jlshøj\ ved Landevejen, med Vand-
værk; Tørring med Skole og Vandværk; en Del af Knejsted (Resten i
Raaby S.). Hvilehtise. Aagaard.
Ø.-Tørslev S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s
Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 1 . Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 414. Lægd. Kir-
ken tilhører Ejeren af Gjesinggd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, samt Taarn mod V. Den
er opf. 1875 — 76 (indviet ^^/g) paa en tidligere romansk Granitkirkes Plads og med
delvis Benyttelse af de gamle Materialier (Arkit. : F. Uldall). Taarnrummet er Vaa-
benhus, med Indgang fra V. Fra den gi. Kirke ere Altertavle, med et nyt Midt-
parti (Christus hos Maria og Martha, af Billedhugger V. Fjeldskov), Prædikestol og
Debefont af Egetræ, alle i Renæssancestil. Krucifiks. Epitafier over Provst Rasmus
Jensen, f 1646, med Hustru, over Provst Jens Arentsen Printsier, f 1704, med 2
Hustruer, og over Degnen Chr. Fred. Friis, f 1770, med Hustru.
Ved Ø.-Terslev er fredlyst Gravhøjen Kirkehøj. — I og ved Ø.-Torslev har der
været to hellige Kilder, St. Mortens og St. Niels' Kilde.
Gjerlev Sogn omgives af Annekset Enslev, Dalbyover og Ø.-Torslev
Sogne, Norhald Hrd. (Hald S.), Kjærby Sogn og Onsild Hrd. (Hem og
Sem S.); paa Nordvestgrænsen løber Kastbjærg Aa. Kirken, omtr. midt i
Sognet, hgger Vj^^WX S. 0. for Mariager og 2 Mil N. N. 0. for Randers.
De højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende gode, muldrige,
sandblandede Lerjorder, med en Del Eng. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2883 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 268, Byg 258, Havre 580, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grontf.
16, Kartofler 26, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 755, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 623,
Have 28, Moser 84, Kær og Fælleder 1(.», Hegn 3, Heder 70, Veje og Byggegr. 79
Td. Kreaturhold 1898: 236 Heste, 996 Stkr. Hornkvæg (deraf 578 Koer), 909
Gjerlev Herred. — O.-Torslev, Gjerlev og Enslev Sogne. 873
Faar, 413 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 214 Td.; 43 Selvejcrgaarde med 1%, 8') Huse med 17 Td. Hrtk. og 32 jord-
løse Huse. Befolkningen, Va 1901 : 883 (1801 : 317, 1840: 400, 1860: 523, 1890:
792), boede 1890 i 154 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat.
Virksomhed, 426 af Jordbr., 4 af Gartneri, 164 af Industri, 45 af Handel, 98 af
forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerlev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. ,
Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1890 og 1896), Lægebolig,
Sparekasse (opr. 187 1; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 83,960 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 7070 Kr., Antal af Konti 382), Kro, Andelsmejeri, Mar-
kedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Bleiis-
trup med Skole. Siolshjærg Huse. Vindbyltindgaarde. Nørlanggaard med
Mølle; Nør ager gd.\ Blenstriipgd.
Gjerlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev
Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 423.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn O. for Koret og Vaabenhus mod S. Skib
og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Eet Vindue og
begge Portaler (Nordd. og Vinduet tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder
indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af røde Munkesten (senere
delvis ommuret), opførtes. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1867 i Stedet for
et ældre. I 1900 blev Skibet forlænget mod V. med eet Hvælvingsfag. Altertavlen
bestaar af et Krucifiks af Egetræ. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Rokoko-
stil fra 1762. I Koret Ligsten over Præsten Anders Pedersen, f 1631, og to
Hustruer.
Blenstrupgaard var før en Hovedgaard; 1481 nævnes Niels Nielsen af B. og
1486 Jes Mikkelsen af B. ; 1551 blev den af Hans Stygge mageskiftet til Kronen.
— Vindbylund (1430: Winberlum) var vistnok før en Hovedgaard. Ved Kongebrev
af 1542 blev den givet tilbage som fri Ejendom til Enevold Jensen Seefeld, hvis
Forfædre før havde skænket den til Helligaandshuset i Randers.
I Blenstrup, mod N.. har der staaet en Kirke. Paa Stedet er der oppløjet Kalk,
og der er i ny Tid taget tilhugne Granitsten, deribl. Sokkelsten med Skraakant.
Enslev Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Gjerlev, omgives
af dette. Dalbyover og Kastbjærg Sogne samt Onsild Hrd. (Sem S.), fra
hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 1^/4
S. 0. for Mariager og 2^4 Mil N. N. 0. for Randers. De noget højtliggende,
for en Del bakkede Jorder ere som i Hovedsognet, med nogen Eng.
Fladeindholdet 1896: 1148 Td. Ld., hvoraf 474 besaaede (deraf med Rug 92,
Byg 99, Havre 201, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntfoder 30, Kartofler 15, andre
Rodfr. 25), Afgræsn. 253, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 221, Have 11, Skov 3, Moser
134, Heder 26, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 81 Heste, 342 Stkr.
Hornkv. (deraf 216 Koer), 347 Faar, 179 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 79 Td.; 16 Selvejergaarde med 69, 41 Huse med
10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, Va l^^l : 320(1801: 142, 1840:
179, 1860: 233, 1890: 336). boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
20 levede af immat. Virksomhed, 219 af Jordbr., 58 af Industri, 6 af Handel, 13 af
forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Enslev med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus
(opf. 1898 og 1897), Teglværk og Telefonst. Bjerregaard.
Enslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 421.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
874 Randers Amt.
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer
(tilmur.) og Syddorcn, med Halvsojler og udhuggede Figurer, ere bevarede. Granit-
korbuen bærer Spor af Brand (formodentlig Branden 1689, se ndfr.). 1 den senere
Middelalder overhvælvedes Skib og Kor; samtidig tilfojedes Taarnct, af Granitkvadre
cg Mursten, samt Vaabenhuset, af Mursten. Tarvelig Altertavle med et malet Kors,
Prædikestol fra 1702. Som Dobefont tjener midlertidig et lille Bord.
Christiern Persen af Enslei' nævnes 1492. — Enslev By undergik en stor Brand
»Vs 1689.
Kjærby Sogn, Anneks til Hald i Nørhald Hrd., omgives af Gjerlev
Sogn, Norhald Hrd. (Hald og Gassum S.) og Onsild Hrd. (Hem S.), fra
hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, mod N. V., ligger 1 Mil
S. 0. for Mariager og 2 Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bak-
kede Jorder ere sandmuldede og sandede.
Fladeindholdet 1896: 1410 Td. Ld., hvoraf 455 besaaede (deraf med Rug
110, Byg 93, Havre 216, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 16, andre Rodfr. 11),
Afgræsning 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Have 8, Kær og Fælleder 136,
Heder 184, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 99 Heste, 324 Stkr.
Hornkvæg (deraf 185 Koer), 443 Faar og 132 Svin. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 11 Selvejergaarde med 54, 5 Fæstegd. med
28, 18 Huse med 3 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, • V2 1^-^01 ^ 210
(1801: 150, 1840: 198, 1860: 180, 1890: 183), boede 1890 i 34 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr., 29 af Industri, 24
af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Kjærby med Kirke, Skole og Vandmølle. Kjærby gaard
(omtr. 5 Td. H.).
Kjærby S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Onsild-
Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 415.
Lægd. Kirken tilhører Sognepræsten i Falslev.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod 0. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret
paa Dobbeltsokkel. Flere Vinduer og begge Dere (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere
bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Samtidig
med denne er det lave Taarn opf. O. for Koret, af Mursten. Vaabenhuset, af Mur-
sten, er ligeledes nyere. Større Restaur. 1893, hvorved bl. a. Sydsiden omsattes
(Arkit.: Ahlmann). Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri (Christus velsig-
nende et Barn). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
Ved Kjærby er der fredlyst 10 Gravhøje.
Kjærby var i ældre Tid Anneks til Gjerlev-Enslev; \f^ 1626 forenedes det med
Kapellanict i Mariager, ^% 1630 blev det Anneks til Falslev, indtil det *o/,o 1816
annekteredes til Hald.
Nerhald Herred.
Sogne:
Glenstrup, S. SyS- — ^.- Tørslev, S. S77. — Asferg, S. 878. — Faarup, S. Sjg.
Kovsted, S, 880. — Spentrup, S. 881. — Gassum, S. 882. — Hald, S. 883-
Tvede, S. 885. — Linde, S. 886.
PS-S^
Vé^$^
ørhald Hrd. grænser mod N. til Onsild
og Gjerlev Hrdr., mod 0. til Randers
Fjord , mod S. til Støvring Hrd. ,
hvorfra det for en Del skilles ved
Kovsted Aa, og mod V. til Viborg
Amt (Sønderlyng og Nørlyng Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Skals Aa. Det er fra V. til 0. over 3^2*
fra N. til S. højest 1 V4 Mil. De for største Delen
højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt ved Hald
By, 331 F., 104 M.) ere mod N. sandede, mod S. og
0. ret gode, muldlerede. Der er lidt Skov (643 Td.
Ld.). Mod V. løber Kaatbæk til Skals Aa. Det
hører til Amtets middelgode Herreder (ved Matr.
gnmstl. 171/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 30,041 Td.
Ld. (3,01 D Mil, 165,7 D Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 1718 Td., Folketallet var V2 ^^Ol: 5421 (1801:
2785, 1840: 3493, 1860: 4175, 1890: 5277). I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Onsild og Gjerlev Herreder, i verdsl. Hens. horer
det under Onsild og Gjerlev Hrdr.'s og Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdik-
tioner samt Amtets 1. Forligskreds (Glenstrup), 2. Forligskreds (V.-Tørslev)
og 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Nørhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallæhæreth, hørte i Middelalderen til Ommersyssel,
senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i Hrd. talt knap 600 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf tiis. omtr. 25 Jætte-
stuer, Lang- og Runddysser, omtr. 5 Stenaldershøje med andre storre Stengrave,
omtr. 10 kredsrunde Stensætninger, Resten runde Gravhøje) ; men heraf er nu over
»/, sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; »/i l^^Ol vare 34 fredlyste. Flest
kendes fra Sognene Gassum (omtr. 145), Glenstrup (105), Asferg (85), Hald (70)
og V.-Tørslev (55).
Glenstrup Sogn omgives af Faarup og V.-Torslev Sogne, Onsild Hrd.
(Skjellerup S., Hobro Kobstadsjorder, N.- og S.-Onsild Sogne), fra hvilket det
'-•f>Bli*WB.'
Tu-yw " *■' ffw ■S'i-'WWT^lt."-'!
imimi'jiwBj^mw.
876 Randers Amt.
for en Del skilles ved Ghnsirup Sø — af hvilken en Del horer til Sognet
(se S. 856) — og Kongsvad MoUeaa, samt Viborg Amt (Nørlyng og
Sonderlyng Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skals Aa. Kirken,
mod N., ligger ^/^ Mil S. S. 0. for Hobro og ^Va Mil N. V. for Randers.
De til Dels hojtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandede, enkelte
Steder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og
Viborg til Hobro og den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4529 Td. Ld., hvoraf 1555 besaaede (deraf med Rug
363, Byg 292, Havre 734, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grentf. 28,
Kartofler 44, andre Rodfr. 55, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 1060, Heslæt, Brak,
Eng m. m. 915, Have 27, Skov 18, iMoser 30, Kær og Fælleder 196, Heder 389,
Veje og Byggegr. 188, Vandareal m. m. 151 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste,
1143 Stkr. Hornkv. (deraf 596 Keer), 1103 Faar, 451 Svin og 31 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 41 Selvejergaarde med
209, 70 Huse med 22 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901 : 680
(1801: 358, 1840: 436, 1860: 500, 1890: 641), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbr. , 4 af Gartneri,
70 af Industri, 11 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og
8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glenstriip (gml. Form: Glechingstorp, 1403 : Glandstorp,
Glønstrup) med Kirke og Præstegd. ; Holmgaarde med Skole og Spare-
kasse (opr. 1880; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 7301 Kr., Rentef. 3^/5
pCt., Reservef. 789 Kr., Antal af Konti 153); Karlhy^ ved Landevejen;
Handest (1312: Halnest, 1452: Hannest, 1524: Hanlest), ved Lande-
vejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Ilderhuse. Gaarde:
Hustimgd.^ Bilidt^ Gundestrupgde.^ Mejlbjærggd. (8 Td. H.), Kirkholm^
Mølgd. Kongsvad Vattdmølle.
Glenstrup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr. 's
Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 401. Lægd. Kirken
tilhører Hartkornsejerne.
Kirken (hvidtet), den tidligere Klosterkirke (se ndfr.), fordum kaldet „de 3 Ma-
riers Kirke", bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde 81 F., Bredde 23 F.),
lavt Taarn mod V. (19 X 20 F.) med Pyramidetag og Korsarm mod N., nu Vaaben-
hus. Taamet er samtidigt med de ældste Partier, eller endog maaske den eneste
Del fra tidlig Middelalder, idet Kirken efterhaanden er undergaaet store Foran-
dringer. Den nuv. Kirke er opf. af Mursten, huggen og raa Granit, Limsten og
Fraadsten. Tidlig er det oprind!. Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod 0. og
afsluttet med lige Gavl. Ved Aar 1500 er den heje, smukke, hvæ4v. Korsarm af
Munkesten, med blindingsprydet Kamgavl, tilfojet; et Vindue i Gavlen omgives af
en karakteristisk Hulliste; Korsarmen har, ligesom den samtidig opf. søndre Kors-
arm, der nu er nedbrudt (paa Kirkegaarden ses endnu Fundamenter af den), været
forbunden med Skibet ved en Spidsbue, nu lukket ved et Skillerum. Samtidig med
Korsarmcne fik Langhuset 4 Krydshvælvinger (den ostl. dog mulig yngre), hvoraf
den vestl. for længe siden er styrtet ned og erstattet med Bjælkeloft, maaske 1764,
hvilket Aarst. staar paa Taarnet, der har været meget hojcre; dets øverste Stokv.
er maaske styrtet ned og har revet Hvælvingen med sig (den nuværende Klokke
er fra 1766). I Taarncts Underrum, der for har været Forhal, findes Bjælke-
loft og Rundbuer af Limsten, medens Taarnet ellers er af raa Granit. Fra For-
hallen har fort en dobbelt Rundbue ind til Skibet; men i Slutn. af Middelalderen
undermuredes den med et Skillerum, paa hvis til Skibet vendte Side maledes „St.
Christoffers Billede i fuld Corpus" (senere overhvidtet) ; en lign. Rundbue synes at
have aabnet sig mod V^ Ny Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen,
i Jakobskirken i Kbh.) fra 1895 (den ældre udsk. Altertavle, den korsfæstede, hæ^nger
i Kirkens vestl. Ende). Dobefont af Granit, Muret Prædikestol med Sojler og
Mandehoveder af Limsten (restaur. 189}). I Koret Ligsten over Provst Peder \Ve-
Norhald Herred. — Glenstrup og V.-Torslev Sogne. 877
dege, f 1731, og Hustru, i Vaabenhusct en anden over Præsten H, Chr. Adolph, f
1820; i Korgavlcn ere indsatte to Ligsten (fer paa Kirkegaarden) over Præsterne
Jens Horby, f 1637, og Th. Ursin, f 1782. (Om Kirkens Forfald i Beg. af 17. Aarh.
se DaJilerxtp, Mariager Kl. S. 44 flg.). I Vaabenhuset en 1890 opsat Runesten fra
Handest hedbrudte Kirke, med Indskriften: „Toke satte denne Sten efter sin Fader
Gole, en saare brav Mand". En anden Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus.
(Se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 148 og 241).
Glenstrup Kloster, ogsaa Nørre Kl., indviet til St. Marie, husede Munke af
Benediktinerordenen under Styrelse af en Abbed. Det grundlagdes i den tidligere
Middelalder (i hvert Fald for 1261), efter Sigende af en Adelsmand Svend Bo og
hans Hustru Inger Thot; men dets Hist. er kun lidet kendt. I Testam. betænktes
det af og til, saaledes 1268 og 1396; bl. dets Besiddelser nævnes 6 Kirker (Hov,
Vester-Terslev, Svenstrup, Handest, Mov og Als), nogle Hovedgaarde, en Del
Bøndergods og Bolsteder, 3 Meller m. m. I Beg. af 15. Aarh. kom Kl. i Forfald,
og efter flere Forhandl, kom dets Gods midt i 15. Aarh. til Mariager Kl. (se S. 851),
medens det selv ophævedes og Bygningerne vel snart efter nedbredcs, undt. Kirken.
Paa en Eng N. for Glenstrup By, omtr. 6 — 700 Al. fra Kirken, spores en Dam og
en Dæmning, og her viser Traditionen, men sikkert med Urette, Klosterets Plads;
der er aldrig fundet Kalk eller Murrester der. Klosteret har utvivlsomt været sammen-
bygget med Kirken.
Baade i Karlby og i Handest har der været Kirker, som skulle være nedbrudte
til Opførelsen af Dronningborg Slot. Af Karlby Kirke fandtes endnu 1838 Ruiner,
da de opbrødes for at anvendes til en ny Bro ved Glenstrup Sos vestl. Ende; Tomten
er nu næsten ukendelig; i Heden O. S. O. for den ses endnu Diger, Levninger
af den nu udflyttede By. Handest Kirke, endnu nævnt 1524, laa O. for Han-
dest By.
' Ved Præstegaarden er der en 1901 restaureret Kilde, den fordum meget besøgte
hellige Mariekilde (Marekilde). — Ved Glenstrup er der fredlyst 3 Gravhøje.
Vester-Tørslev Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Glenstrup,
Faarup og Asferg Sogne samt Onsild Hrd. (V.-Torslevs Anneks Svenstrup,
Mariager Lands, og Skjellerup S.). Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. 0. for Ho-
bro, 1 Mil S. V. for Mariager og 2^\^ Mil N. V. for Randers. De højtliggende,
noget bakkede Jorder ere overvejende grusede og sandede, med nogen Eng,
og Hede mod S. Paa en Del af Nordgrænsen løber Østerkjær Aa^ der
forbinder True So i Svenstrup Sogn og Glenslrup »S>, der ligger paa Vest-
grænsen, og hvoraf en Del hører til Sognet (se S. 856).
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 419 besaaede (deraf med Rug
91, Byg 79, Havre 219, Blandsæd til Modenh. 3, Kartofler 20, andre Rodfr. 5), Af-
græsn. 278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 6, Skov 11, Moser 39, Kær og Fæl-
leder 80, Heder 233, Veje og Byggegr. 15, Vandareal m. m. 39 Td. Kreaturhold
1898: 67 Heste, 306 Stkr. Hornkvæg (deraf 176 Keer), 272 Faar, 213 Svin og
12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td.; 15
Selvejergaarde med 56, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1^01: 179
(1801: 135, 1840: 147, 1860: 149, 1890: 182), boede 1890 i 38 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 126 af Jordbrug, 13 af In-
dustri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet Byerne: V^-Tørslev med Kirke, Præstegd. og Skole; største
Delen af Gj et ir up (se S. 857). Skalborg- og Bolsbjærg I fuse.
V.-Torslev S., een Sognckommune med Annekset, horer under Onsild-
Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager
Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.* 409. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kjellerup.
Den lille, smalle Kirke bcstaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, Taarn, med Py-
ramidetag, mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af
Limstenskvadre; senere er der anvendt Mursten. Flere Vinduer og Norddorcn (til-
878 Randers Amt.
murede) ere bevarede. Taarnet, af raa Granit, og Vaabenhuset, af Mursten, ere
senere tilfojcde. Alterbord med Kors. Granitdobefont med Dyrehovedcr. Prædike-
stol fra 18. Aarh. Epitafium over Præsten N. Lachmanns Hustru Margr. Seiling,
f 1726 („Saa længe der er fisch i Glenstrups huule Soe, — schal Hendes Dyd og
Navn i Torslef aldrig doe"). I Vaabenhuset er 1870 opstillet Gjettrupstenen, en
Runesten, der fandtes paa Gjettrup Mark; paa Stenen staar: „Halle, Lites Son,
rejste denne Sten efter sin Broder Asulv (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 221).
Ved V.-Torslev er der fredlyst: en Langdysse, en Runddysse, et Dyssekammer
(paa Dækstenen skaalformede Fordybninger), 5 Gravhoje samt et Oldtidsmonument,
bestaaende af 6 i Rundkreds stillede Sten.
Asferg Sogn omgives af Annekset Faarup, V.-Tørslev Sogn, Onsild
Hrd. (Svenstrup S.), Gassum og Spentrup Sogne, Støvring Hrd. (Borup og
Raasted S.), hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Kovsted Sogn. Kirken,
midt i Sognet, ligger 1% Mil S. 0. for Hobro, \^\^Vi\\ S. S. 0. for Mari-
ager og 1^2 ^^il N, V. for Randers. De højtliggende Jorder ere dels skør-
lerede og muldede, dels sandede; mod N. Kaathede. Gennem den nordl.
Del lober Kaatbæk\ mod 0. den næsten udtørrede Bundløs Sø. Ved Syd-
vestgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4039 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug
305, Byg 269, Havre 641, Boghvede 5, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grontf.
22, Kartofler 47, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m. 612,
Have 32, Hegn 5, Skov 62, ubevokset 122, Moser 149, Kær og Fælleder 33, Heder
531, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 230
Heste, 885 Stkr. Hornkvæg (deraf 467 Koer), 819 Faar, 553 Svin og 31 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 218 Td.; 39 Selvejergaarde
med 197, 98 Huse med 21 Td. Hrtk. og 9 jordlose Huse. Befolkningen, Va
1901: 737 (1801: 347, 1840: 412, 1860: 563, 1890: 760), boede 1890 i 152 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbrug, 3
af Gartneri, 118 af Industri, 24 af Handel, 80 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres
Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Asferg (1453: Asferi) med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1883; ^i/^ 1899 var Spar.
Tilgodeh. 45,296 Kr., Rentef. 4-4V3 pCt. , Reservef 3799 Kr., Antal af
Konti 281), Borne- og Arbejdersparekasse (opr. 1880), Købmandshdlr.
m. m. ; Kaatrup\ Ejstrup med Mølle. Svallinggaard har 13^2 Td. H.,
200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 1 Hus med Smedie.
Præstegaarden har ll^/gTd. H., omtr. 94 Td. Ld., Østervaiig, Od., med
Teglværk (IOV2 Td. Hrtk., 217 Td. Ld.; desuden 145 Td. Ld. af Kaathede).
GL Pushus, Gd. (før Kro).
Asferg S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m.
fl. Herreders Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 395. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med senere Hvælvinger, og nedre Del af Taarnet ere fra romansk Tid, dels af
Limstenskvadre, dels af raa Granit; senere er der anvendt Mursten, saalcdes til
Taarnets øvre Del, i gotisk Stil med Kamgavle, og Vaabenhuset. Taarnet, der er
bredere forneden, har en senere indbygget spidsbuet Hvælving og Rundbue ind til
Skibet. Syddoren med Sojler og Tæ-rningckapitælcr er bevaret; Norddoren spores;
den halvcirkelformede Korbue, med Sojle paa hver Side, er oprindl. (D. Atl. kalder
Kirken en Korskirke). Gammelt Granitalterbord; Altertavle fra 1901 (med Kopi af
C. Bloch: Chrislus i Gctscmane). Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa
de overstc Stolestader Aarst. 1636 og 1637. Stcnepitafium over Præ^sten Laur, Es-
kildsen Vivild, f 17.34, og Hustru (bcgr. under Gulvet). En Runesten fra Kirken er
nu i Nationalmus. (se Wimmer, I). Runemindesm. II S. 234 flg.).
Nørhald Herred. — Asferg og Faarup Sogne. 879
Griis Poulsen af Asferg nævnes 1447, Laur. Munk af A. 1584. — I Kaatrup
(Kovtrup) skal der fordum have været en Herregaard, tilhorende Levetzauerne.
Ejstrupstenen, en Runesten, der er funden paa Ejstrup Mølles Mark, er nu i
Nationalmuseet.
I Sognet findes det orfttr. 4060 F. lange Dandige (spændende over en stor Bue,
som Kaatbæk danner), en 4-6 F. hoj og omtr. 30 F. bred Jordvold (uden Grav),
der er opf. i Oldtidens Slutning eller den tidl. Middelalder og har skullet tjene til
Værn og Landafspærring. Navnet Dan er ogsaa knyttet til mindst 10 Gravhøje der
i Egnen. — Omtr. i Sogneskellet mellem Faarup og Asferg staar Kaatshej. — Ved
Asferg er der fredlyst 2 Gravhøje samt et Monument, best. af en Gravhøj og en
Stenkreds, forbundne ved en Række Sten.
I Ejstrup Mølle er Sprogforskeren Ivar Abel (f 1788) født 1700.
Litt. : Asferg og Bjerregrav samt omligg. Bønderbyers Vide- og Vedtægtsbog, i
Saml. til j. Hist. IX S. 261 flg.
Faairup Sogn, Anneks til Asferg, omgives af dette, V. -Tørslev og
Glenstrup Sogne, Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Skals Aa, og Kovsted Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1^2 Mil S. S. 0.
for Hobro, l^/^ Mil S. V. for Mariager og 1^/4 Mil N. V. for Randers.
De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, for det
meste med Kalkunderlag, med store Engstrækninger mod V. og S. Gennem
Sognet løber Kaatbæk, ligesom Landevejen fra Randers til Hobro og den
østjydske Jærnbane gaa gennem det.
Fladeindholdet 1896: 1914 Td. Ld., hvoraf 578 besaaede (deraf med Rug 126,
Byg 109, Havre 249, Blandsæd til Modenh. 32, Grentf. 6, Kartofler 20, andre Rodfr.
35), Afgræsn. 398, Høslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have 13, Skov 61, Moser 71,
Kær og Fælleder 10, Heder 199, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898:
137 Heste, 491 Stkr. Hornkv. (deraf 251 Køer), 501 Faar, 193 Svin og 7 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 119 Td. ; 23 Selvejergaarde
med 115, 28 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, Va
1901: 388 (1801: 177, 1840: 205, 1860: 241, 1890: 393), boede 1890 i 70 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 203 af Jordbr., 61 af In-
dustri, 35 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 11 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Faarup med Kirke, Skole, Læge- og Dyrlægebolig,
Mølle, Kobmandshdl. , Teglv., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonst. samt Postekspedition; Ørrild. Ny Purhus, Kro, Andelsmejeri,
Mølle og Kobmandshdl. Vestergaard, Øster gd., Faarup Hedegd.
Faarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 394.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Limstenskvadre og huggen Granit. Syddoren, til Dels skjult af
Vaabenhusets Loft, er bevaret , Nordd. tilmuret. Korbuen er en dobbelt Rundbue
af Limsten. I den senere Middelalder indb3'gge*-l<2S Hvælvinger i Skib og Kor, og
det anselige Vaabenhus, af rode Munkesten og med Kamgavl, opførtes, ligeledes et
Taarn mod V., hvoraf endnu 1806 saas Spor; der fandtes da i Vestgavlen, som
blev ombygget, en Sten med Aarst. 1742. Oprindl. Alterbord af Limstenskvadre.
Ny Altertavle i Renæssancestil (.Arkitekt: Jensen Værum), med .Maleri (Kopi af Bloch:
Opstandelsen). Prædikestol i Renæssancestil fra 1634 med muret Fod. Granitdobe-
font med Rundbuefrise og Bladornatnenter. Epitafium over Raadm. Skøtte og Hu-
stru Else Klog. Klokken, i Vaabenhusets Gavl, er fra \-\. .Aarh. uden Indskr. Paa
Korbuen er der fundet Kalkmalerier (restaur. 1890, se ^f. Petersen, Kalkm. S. 19),
ligesom ogsaa ellers i Kirken, fra 1. Halvdel af 13. Aarh.; paa Korhvælvingen er
opfrisket en Kalkdekoration fra 15. Aarh.
En 1875 opr. Folkehøjskole i Faarup nedlagdes 1878.
^Mv. tf» ''."gj' *»''■'»>'■ vrm' m'fxm'-M»m'Xf\i.mmiiifm'9 'iiif'9'^v':^m>sim>mmsm'-mv*'^mim!mm»K^!immMXi\i
880
Randers Amt.
Kovsted Sogn omgives af Faarup og Asferg Sogne, Støvring Hrd. —
Annekssognct Raasted — , hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Viborg
Amt (Sondcrlyng Hrd.), hvorfra det delvis skilles ved Skals Aa. Kirken,
mod S., ligger IV4 Mil N. V. for Randers og 2 Mit S. 0. for Hobro. De
højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, med Enge og
Kær langs Aaerne. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hobro
og den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1709 Td. Ld., hvoraf 714 besaaede (deraf med Rug
118, Byg 147, Havre 358, Blandsæd til Modenh. 18, Grentf. 8, Kartofler 22, andre
Rodfr. 39, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 406, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 316, Have
11, Skov 27, Moser 103, Kær og Fælleder 65, Heder 37, Veje og Byggegr. 27 Td.
Kreaturhold 1898: 105 Heste, 461 Stkr. Hornkvæg (deraf 254 Keer), 462 Faar,
257 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 122
Td.; 20 Selvejergaarde med 118,
15 Huse med 4 Td. Hrtk. og 11
jordlese Huse. Befolkningen,
V2 1901: 323 (1801: 194, 1840:
223, 1860: 289, 1890: 311), boede
1890 i 54 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 18 levede af immat.
Virksomhed, 183 af Jordbr., 65
af Industri, 3 af Handel, 26 af forsk.
Daglejervirks., 12 af deres Midler,
og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kovsted
med Kirke, Præstegd., Skole
og Mølle; Terp^ ved Lande-
vejen, med Mølle. En Gaard
i Kovsted har 18 Td. H., 150
Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 10
Tørveskær, Resten Ager. Gaar-
dene Brohjærg^ Stensgaard og
Vindingholm .
Kovsted S., een Sogne-
kommune med Annekset, horer
under Nørhald m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Randers), Randers
Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 393. Lægd. Kirken tilhører Stam-
huset Fussingø.
Kirhen bestaar af Skib og Kof, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Granitkorbuen,
flere Vinduer mod N. og Syddoren, med Halvsojler, Tærningekapitæler og Over-
ligger med Baandslejfe, ere bevarede; Norddoren er tilmuret. 1 den senere Middel-
alder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten i
Munkeskifle, og Vaabcnhuset, af Mursten, opfortes, Taarnrummct er ikke forbundet
med Skibet. I Vaabenhuscts Ostmur et Vievandskar i en Niche (oprindl. Korn-
knusestcn fra Oldtiden). Altertavle og Prædikestol ere i Rcna^ssanccstil (begge
restaur.). Granitdobefont med Lovcfigurer. I Vaabcnhuset en 1898 opstillet Ligsten
over Præsterne Jens Brasch, f 1654, og P. Brasch, f 1683, en mindre Sten over
ferstn. og en Ligsten fra tidligere Middelalder med Kors og Lovvæ^rk.
1 Sognet skal der have været en Herrcgaard, SUnsgaard, hvis Plads endnu skal
kunne spores i Kæret S. for Kf>vsted By, ligesom Navnet endnu er bevaret for en
Gaard i Byen.
Sydportalen i Kovsted Kirke.
Nerhald Herred. — Kovsted og Spentrup Sogne.
881
. Spentrup Sogn omgives af Asferg Sogn, Annekssognet Gassum, Hald
og Linde Sogne samt Stovring Hrd. (Lem og Borup S.)- Kirken, midt i
Sognet, ligger IV4 Mil N. for Randers og 1% Mil S. S. 0. for Mariager.
De højtliggende Jorder ere sandmuldede og til Dels lerblandede; nogen
Hede mod N. I Sognet udspringer Kovsted Aa, som danner noget af Syd-
grænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Mariager og
Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 18%: 3273 Td. Ld., hvoraf 1263 besaaede (deraf med Rug 247,
Byg 259, Havre 645, Bælg-
sæd 8, Blandsæd til Modenh.
15, Grøntf. 14, Kartofler
21, andre Rodfr. 52), Af-
græsn. 790, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 715, Have 33,
Skov 15, ubevokset 4, Moser
18, Kær og Fælleder 23,
Heder 33 1 , Veje og Byggegr.
76, Vandareal m. m. 3 Td.
Kreaturhold 1898: 207
Heste, 822 Stkr. Hornkv.
(deraf 447 Køer), 919 Faar,
378 Svin og 36 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 199
Td.; 38 Selvejergaarde med
181, 65 Huse med 18 Td.
Hrtk. og 1 1 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1^1-
663(1801: 334, 1840:494,
1860: 548, 1890: 607), bo-
ede 1890 i 124 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 26
levede af immat. Virksom-
hed, 377 af Jordbr., 9 af
Gartneri, 109 af Industri,
9 af Handel, 43 af forsk.
Daglejervirks., 29 af deres
Midler, og 5 vare under
Fattigv.
m,
^^*^y.^n^
St. St. Blichers Grav paa Spentrup Kirkegaard.
I Sognet Byerne:
Spentrup med Kirke ,
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh.
30,189 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5531 Kr., Antal af Konti 217),
Kro, Jærnbane- og Telegrafst. ; Hastrup^ ved Landevejen ; Jennum (gml.
Form: Enum). Risage rgaanl \\:ir 16 Td.H., 243 Td. Ld., hvoraf 16 Eng,
10 Have, Plantning og MoUedam, Resten Ager; 1 Hus og VandmoUe
(Hastrup M.). Præstegaarden har 12 Td. H., 191 Td. Ld., hvoraf 3
Eng, 86 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Spcntnipgd.^ Nøragergd.^
Birkemosegd., m. m.
Spentrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. sanit 4. Udskrivningskr.* 396. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne. . :.;
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren, Korbucn
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 56
882 Randers Amt.
og flere Vinduer erc bevarede. Murene ere delvis omsatte ved en Restauration 1884.
Vistnok allerede tidlig blev Kirken udvidet mod V. ved Tilbygning af et stort Taarn,
af Granitkvadre; i den senere Middelalder blev dette nedtaget, og en Pille opf. midt i
Taarnrummet med Buer mod N. og V., paa hvilke der opførtes et nyt Taarn^ af
Munkesten, som kun indtager V4 af det gamles Plads. Samtidig fik Skib og Kor
Hvælvinger; Væibcnhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Kirken blev restaur.
1884. Paa Korbuen fandtes 1882 interessante Kalkmalerier fra omtr. 1200 (restaur.
af J. Kornerup, se Aarb. f. n. Oldk. 1884, S. 110 flg., og M. Petersen Kalkm. S.
19). Den udsk. Altertavle, i Barokstil, er skænket 1706 af Præsten Hans Brdchner
(f 1710) og Hustru. Granitdobefont. . Prædikestol i Barokstil. Mindetavler over
Provst Søren Pedersen Asferg, f.l698, og Hustru, over Provst Hans Pedersen
Brochner, f 1780, og over hans Søn Arild Friis Brdchner, f 1778. Ligsten og
Epitafium over Præsten Christen Nielsen Randers, f 1616, og Hustru. Series pa-
storum. I Kirkens Vestgavl er indmuret en romansk Ligsten.
Paa Kirkegaarden ligger Brudstykket af en Runesten, der udtoges af Kirke-
muren 1884 (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 130 flg.), og over St. St. Blichers
Grav, Præst her 1825—47, f 26/^ 1848, er der 1864 rejst en Mindesten (Kampe-
sten med Lyre, Laurbærkrans og Mindevers). Gravstedet er restaur. 1901.
I Hastrup laa fordum en Hovedgaard, som 1396 ejedes af Hans Kruse og 1452
arvedes af Iver Blich. — Peder Ascersen af Enutn nævnes 1401.
Gassum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Spentrup, omgives
af dette, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Kjærby S.), Onsild Hrd. (Hem og Svens-
trup S.), hvorfra det for største Delen skilles ved Kastbjærg Aa, og As-
ferg Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. for Mariager og IV2
Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerblandede,
sandmuldede og sandede, med nogen Eng, stort Tørveskær mod V. og be-
tydelig Hede mod 0. Nogen Skov (Dyrby Krat). I den nordl. Del ud-
springer Kaatbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mariager.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 1544 besaaede (deraf med Rug
343, Byg 269, Havre 707, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 83, Grontf. 33, Kartofler
45, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 778, Have 21, Skov 151,
ubevokset 61, Moser 161, Kær og Fælleder 89, Heder 1230, Veje og Byggegr. 139 Td.
Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1079 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 1168 Faar,
440 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
232 Td.; 50 Selvejergaarde med 209, 102 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 743 (1801: 407, 1840: 507, 1860: 578, 1890: 766),
boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed,
573 af Jordbrug, 84 af Industri, 19 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 17 af
deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gassiivi, ved Landevejen, med Kirke, Skole og For-
samlingshus (opf. 1886); Hvidsten ^ ved Landevejen; Dyrby. Ratidrupgaarde
med Fattiggaard (opr. 188 1 ; PI. for 18 Lemmer). Gde. og Huse: Ballegaarde,
Sparrehuse. Dyrby-Hovgaard \\q.t 14 Td. H., 266 Td. Ld., hvoraf 22 Eng,
35 Skov, Resten Ager. Allesirupgd., Søgd.
Gassum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Mariager
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognetsamt4.Udskrivningskr.'397.Lægd. Kirken tilhorerSognebeboerne
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra ro
mansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte
Norddøren kan spores; eet Vindue (tilm.) er bevaret. I den senere Middelalder op
førtes Taarnct, af Granilkvadre og Munkesten (delvis ommuret 1846). Det hvælv
Underrum, med Indgang fra S., er Vaabenhus. Samtidig med Taarnct ere Hvæl
vingerne i Skib og Kor. Et Vaabenhus, mod S., er nedrevet. Alterbord af Lim
stcnskvadre. Altertavle i Barokstil, skænket af Kancellir. Peder Rosenorn til Tvilumgd
Romansk Granitdobefont. Dobefad fra 1615. Prædikestol i senere Renæssancestil
Paa de overste Stolestader Aarst. 1564 samt Fru Maren Ibsdatters Navn og flere
Vaabner.
I Dyrby (Dyærby, Deyerby, Deggcrby) laa fordum en Hovedgaard , der ejedes
Nørhald Herred. — Spentrup, Gassum og Hald Sogne. 883
1401 af Jep Nielsen, 1430 af dennes Søn Niels Jepseti, hvis Døtre Maren og Else
ægtede Jep Poulsen (Benderup) og Anders Christensen, der begge 1469 skrev sig
til D. Endnu 1543 ejedes den af en Niels Poulsen, men synes saa at være kom-
men til Henrik Gyldenstierne til Aagd., der 1579 mageskiftede den til Kongen.
I Hvidsten laa en Hovedgaard, som 1343 tilhørte Nicolaus Jonsun, 1428—78
Anders Benderup, 1499 og 1525 hans Søn Jep B., hvis Datter Maren ægtede Erik
Juul, fra hvem den kom til Las Munk, der 1584 skrev sig til H. Den blev 1623
af Laurids Ebbesen til Tulstrup bortmageskiftet til Kronen.
I Kæret N. forDyrby ligger det 1892 fredlyste Voldsted Ulvholm Slot, en firsidet
Borgbanke (100 F. 1. og br., 15 F. høj), der har været omgiven af Grave samt mod O.,
S. og V. af en lavere Vold; mod S. V. er der en vistnok oprindl. Aabning i Volden;
paa Bankens sydostl. Hjørne er der en lille, rund og stejl Jordhøjning, Ulvholm nævnes
som Hovedgd. under Chr. I, og Sagnet lader Dyrby Hovgd. have været dens Lade-
gaard.
Ved den nordvestl. Gaard i Randrup har der staaet en Kirke (eller et Kapel),
hvoraf der endnu ses tydelige Rester. Gamle Diger og et Gadekær ved Kirketomten
vise, at der har været en By. — Ogsaa ved Dyrby og Hvidsten (nævnt 1419 som
et Sogn) skal der have staaet Kirker, men af dem findes ingen Rester.
Fra Halekjær mod S. til Glovdal modN. gaar over en omtr. 3100 F. lang Stræk-
ning Trevolden, en vistnok tidlig middelald. Vejspærring, der bestaar af 3 jævn-
sides løbende lave Jordvolde, adskilte ved to smalle, ikke dybe Grave; foran den
estl. Vold løber atter en Grav. Monumentets hele Bredde er 70 — 75 F., Voldenes
Højde 1—6 F. Kun en lille Rest mod S. og en omtr. 590 F. lang Rest mod N.
(fredlyst 1890) ere nu bevarede; det mellemliggende Parti sløjfedes 1869. — Ved Dyrby
er der fredlyst en Stenkreds samt 7 Gravhøje, deribl. de to anselige Kulshøje og
HestbjcergJi øj.
Hald Sogn, hvortil Kjærby, Gjerlev Hrd., er Anneks, omgives af Tvede,
Linde, Spentrup og Gassum Sogne samt Gjerlev Hrd. (Kjærby, Gjerlev og
Ø.-Tørslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Ø.-Tørslev Aa. Kirken,
midt i Sognet, ligger IV2 ^^»1 N. N. 0. for Randers og 1^/^ Mil S. 0. for
Mariager. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Kirkebakken, 282 F.,
88,5 M.) ere overvejende lerede og lermuldede; nogen Hede. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 189o: 3996 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (doraf med Hvede
12, Rug 334, Byg 349, Havre 756, Boghvede 8, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 19,
Grøntf. 11, Kartofler 31, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 1009, Høslæt, Brak, Eng m. m. 707,
Have 25, Hegn 7, Skov 82, Moser 16, Kær og Fælleder 16,Heder 460, Veje og Byggegr.
100 Td. Kreaturhold 1898: 289 Heste, 1130 Stkr. Hornkv. (deraf 666 Køer),
991 Faar, 552 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 256 Td.; 54 Selvejergaarde med 231, 110 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jord-
løse Huse. Befolkningen, V2 1^1 = 889 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 663,
1890: 842), boede i 1890 i 184 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 37 levede af
immat. Virksomh., 592 af Jordbrug, 1 14 af Industri, 20 af Handel, 20 af forsk. Dag-
lejervirks., 41 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hald^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole
Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1870; ^Vs 1899 var Spar
Tilgodehav. 28,673 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 2313 Kr., Antal af
Konti 442), Vandværk, Jærnbane- og Telefonst.; Storby med Skole:
Moslrupgaarde.
Hald S., en Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m. fl
Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og LægeJistr., 9. Lands
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 398. Lægd,
Kirken tilhorer Hartkornsejerne. ' %>-
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod
S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa profileret Sokkel. Syddoren, med Sojlcr og Terningkapitæler, benyttes
56*
884
Randers Amt
endnu; Nordd. er tilmuret. I den senere Middelalder fik Kor og Skib Hvælvinger,
og Taarnet, V^aabenhuset og Sakristiet, af Granitkvadre og navnlig Munkesten, til-
føjedes. Det hvælv. Taarnrum og Sakristiet anvendes nu som Materialhuse. Kir-
kens Nordside omsattes 1872, Sydsiden 1876. Altertavlen (et gotisk Alterskab fra
omtr. 1500, der 1765 flyttedes fra St. Mortens Kirke i Randers, se S. 793)
har i Midtfeltet en Fremstilling af Treenigheden, paa Siderne Jmfr. Marie og St.
Morten, paa Flojene de 12 Apostle og de 4 store Kirkefædre m. m., alt i Snitværk
i^^"^
■i^
I
il
I
MiÉM:
X._J.
Hald Kirkes Kor, med Altertavle.
(se Fr. Beckett, Altert., S. 68 flg.). Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Re-
næssancestil (restaur. 1876). Orgel, skænket 1900 af Particulicr Chr. Winther. For
faa Aar siden fandtes Kalkmalerier paa Korbuen (restaur. af J. Rohde) og nogle paa
Skibets Hvælvinger, dcribl. to V'aahcnskjoldc, hvoraf man ser, at Hvælvingerne ind-
byggedes omtr. 14W.
I Stovby har fordum ligget en Hovcdgaard; 1469 nævnes Christen og Oluf Persen,
Væbnere af S.
Nørhald Herred. — Hald og Tvede Sogne. 885
Ved Hald siges Vidrik Verlandsen at have boet (se Peder Syvs Viser S. 41 flg.
og Suhm. Hist. af Danm. II S. 162 flg.).
I Hald har der været en hellig Kilde. Ved Hald er der fredlyst 11 Gravhøje.
Hald var Anneks til Borup, Støvring Hrd., indtil det ved Reskr. af "/^ 1786 blev
et eget Pastorat, hvortil Kjærby annekteredes '^/jo 1816.
Tvede Sogn omgives af Annekset Linde, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Ø.-
Tørslev S.), Randers Fjord og Støvring Hrd. (Mellerup, Støvring og Harrids-
lev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 V2 ^^^ N- ^- fo^ Randers. De mod
V. noget højtliggende, lidt bakkede Jorder ere lermuldede, mod 0. sand-
blandede, med Enge. Nogen Skov (Hungstrup Sk., Lunden). Gennem Sognet
løber Itede Aa^ der ved Nordgrænsen falder ud i Fjorden. Gennem Sog-
net gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2093 Td. Ld., hvoraf 750 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 114, Byg 153, Havre 354, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 6, Kartofler
21, andre Rodfr, 39), Afgræsn. 460, Høslæt, Brak, Eng m. m. 460, Have 11, Skov
192, ubevokset 4, Moser 16, Kær og Fælleder 153, Heder 16, Veje og Byggegr.
26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 629 Stkr. Hornkvæg
(deraf 363 Køer), 523 Faar, 398 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td. ; 17 Selvejergaarde med 113, 5 Arvefæstegd,
med 34, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse, ^^ i Fæste og Leje. Be-
folkningen, V« 1901:436(1801:245, 1840: 299, 1860: 336, 1890: 394), boede
1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 270
af Jordbr., 4 af Gartneri, 67 af Industri, 4 af Handel, 2 af Skibsf., 10 af forsk. Dag-
lejervirks., 18 af deres Midler, og 4 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Tvede ^ liggende paa Banker paa begge Sider af
Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Telefonst.; Skalmstrup.
Hovedgaarden Gjessinggaard ho-v 54 Td. A. og E. Hrtk. og Z^j^lå.
Skovsk., 873 Td. Ld. (i Tvede, Hald, Ø.-Tørslev S. og Mariager Lands.),
hvoraf 117 Eng, 208 Skov, Resten Ager; omtr. 66 Td. Ld. af Arealet
drives under to Vandmoller; desuden hører til Gaarden af Fæstegods 36^8
og af Arvefæstegods 188^/4 Td. H. Tvedegaarde, Bjerregaarde. Gade- og
Hjørnekjær Vafidfiiøller.
Tvede S., een Sognekommune med Annekset, hører under Norhald m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 400. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Gjessinggd.
Kirken bcstaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., Taarn mod V.
samt Vaabenhus og Tilbygning mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer, Norddoren, en hlle Dor paa
Korets Sydside (alle tilmur.) og Syddoren, med Halvsojler, der fortsættes paa Over-
liggeren som en Baandslojfe, ere bevarede. Taarnet, af Munkesten, senere delvis
ombygget af smaa Mursten, er ifl. en Indskrift opf. 1584 af Christen Munk til
Gjessinggd. til Begravelse. Det hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaa-
benhuset, med hvælv. Træloft, og Tilbygningen ere opf. af Mursten i Slutn. af 18.
Aarh.; den sidste er Gravkapel og har Opgang til et Pulpitur, .-Mtcrtavle, Prædike-
stol (begge fra 1594) samt Doren mellem Vaabenhus og Skib (fra 1586) ere skæn-
kede af ovenn. Christen Munk og Hustru (begge f 1612). Deres Ligsten, fra 1585,
med Billeder, findes i Taarnet. Granitdobefont. Mindetavle, malet paa Glas, over.
Præsten Jens Lykke, f 1647, med Hustru og Born, og en over Præsten Rasmus Poulsen,
t 1602, med 3 Hustr. Epitafium over Etatsr, H. Folsach, f 1758, med 2 Hu-
struer. I Vaabenhusct en Sten med Fordybninger, i Middelalderen anvendt som Lampe
Gjessinggaard, som Sagnet har villet sætte i P'orb. med Høvdingen Thorkil Geysa
under Svend Fstridsen, tilhørte Oluf Friis, Lensmand paa Kalo (f omtr. 1501), hans
Søstersøn Otte Munk 1521, Niels M. 1549, hans Son Christen V^. (^f 1612); hans
Søster Kirstine M. , g. m. Henrik Krag til Trinderup, solgte lolS G. til Iver Juul
886 RandersjAmt.
til Villestrup, der 1621 fik Skode paa Ilungstrup af Anders Friis til Krabbcsholm,
som havde ejet den siden 1609; dernæst hans Son Malte J. (f 1648), hans Datter
Margr. J. , g. m. Mourids Putbus til Einsidelsborg (f 1689), deres Datter Anna
Sidonia v. P., der 1713 solgte G. (87 og 313 Td. H.) til Kancellir. Gothard Braem
(adl. 1713), efter hvis barnlosc Dod 1733 G. kom til Etatsr. H. Folsach (f 1758),
hans Son Krigs- og Landkommissær Etatsr. Chr. Michael de F. (adlet 1760), der
1793 skodede G. (87, 158 og 410 Td. H.) for 70,000 Rd. til sin Sen Generalkrigs-
kommissær Hans de F. (f 1830); derefter gik den over til Sonnen Hofjægerm. Johs.
F. (f 1878), dennes Broderson Hofjæ^germ. J. v. F. til Ristrup, der overdrog den 1894
til Sønnen, Lieut. C. v. F., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1747 i
1 Stokv. med Kældere og Kviste , af Grundmur paa Fundament af raa Kamp , der
vistnok stammer fra den ældre Bygning; desuden er der to Sidefloje af Bindingsværk.
Tvedegaard var fordum en Adelsgaard, der 1468 ejedes af en Pors, 1480 af
Philip Ottesen (Bojstrup), en Halvbroder til Oluf Friis paa Gjessinggd., og omtr. 1500
af Otto Philipsen (se S. 790). — Bjerregaard var en adelig Gaard, der 1600 ai
Kronen blev mageskiftet til Christen Munk til Gjessinggaard. — I Nærheden af
Gjessinggd. laa Hovedgaarden Hungstrtip; den tilhørte 1466 Niels Munk, 1511-49
hans Søn Lars M., 1556 dennes Sønner Niels og Jesper M., 1570 Lars Jespersen
M. (t 1601), 1601—9 Eske Brock, der solgte den til Anders Friis, som 1621 af-
/«#'
■tvi^i.',,«^ ,/ „ ,■■ .:.;--,-; ■'V- \\:- ;, . ■'"■\-[, ■■■■.■ '■';:'■'• J ^- " -., ' ■ . - -L ' - ~l"^^~l^^
Gjessinggaard, set fra Haven.
hændede den til Iver Juul. Hvis Chr. Munk til Gjessinggd., som der siges, bar ejet
H., maa det være en ganske kort Tid umiddelbart fer eller efter Eske Brock.
Linde Sogn, Anneks til Tvede, omgives af dette, Hald og Spentrup
Sogne samt Stovring Hrd. (Harridslev og Lem S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 V4 Mil N.Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere
skørlerede og lermuldede, med en Del Eng. I Vesthjornet gaar Landevejen
fra Randers til Hadsund.
Fladeindholdet 18%: 1864 Td. Ld., hvoraf 749 besaaede (deraf med Rug
162, Byg 165, Havre 362, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 13, Kartofier 18, andre
Rodfr. 26), Afgræsn. 502. Hoslæt, Brak, Eng m. m. 386, Have 12, Skov 23, Moser
23, Kær og f^ælleder 28, Heder 113, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898:
160 Heste, 554 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 539 Faar, 265 Svin og 20 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. .Skovskyldshartk. 1895: 123 Td.; 31 Selvcjergaarde
med 110, 40 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen,
Va 1901: 383 (1801: 228, 1840: 272, \Wå): 308, 1890: 381), boede 1890 i 75
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede at immat. Virksomh., 302 af Jordbr.,
43 af Industri, 4 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og
1 var under Fattigv.
Nørhald Herred. — Tvede og Linde Sogne.
887
I Sognet Byerne: Linde med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1897); en Del af Mejlby (Resten i Harridslev S.). Lindegaarde. Linde-
gaard Vandmølle.
Linde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 399.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue
(tilm.) og Syddoren ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre fra en nedbrudt Kirke
ogafMurstenj med Underrum med fladt Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, er opf.
i den senere Middelalder samtidig med, at Koret overhvælvedes. Skibet har fladt
Loft. Vaabenhuset er opf. 1837 af Granitkvadre og smaa Mursten. I dets Vest-
side er indsat en romansk Ligsten med et Kors. Ved en Restaur. 1900 blev Ind-
gangen forlagt til Taarnets Vestside, og Sydportalen flyttedes til den ny indv. Ind-
gangsder. Altertavle med Korsfæstelsen og Prædikestol med de 4 Evangelister, ma-
lede. Romansk Granitdobefont med Rundbuefrise, Løvefigurer og Rebsnoning.
Lindegaard ejedes 1355 af Erik Nielsen (Saltensee), som pantsatte den til Johs.
Svendsen, hvis Sen Svend Skobe 1401 overdrog den til Dronn. Margrethe, der 1407
gav L. og Tjæreby til Aarhus Domkirke (Udv. af d. Diplomer, S. 315). Efter Re-
format, tilhørte den, med Mølle, Hr. Jergen Lykke til Overgd. , som 1549 mage-
skiftede den til Kongen. 1614 fik Mogens Kaas til Støvringgd. L., et øde Mølle-
sted i „Lindbjerg Sogn" med Skov i Mageskifte af Kongen.
Støvring Herred.
Sogne:
St, Mortens ø. Landd., S. 888. — Borup, S. 88g. — Raasted, S. 8go. — GiJtiining, S.
Sgi. — Le/Hy S. 8g2^ — Harridslev, S. 8g2. — Albcek, S. 8gs. — Støvring, S. 8g^. —
Mellerup, S. 8g6.
•¥é4>3
tovring Herred begrænses mod N. af
Norhald Hrd., mod 0. og S. af Ran-
ders Fjord, mod S. V. af GaUen Hrd.
og mod V. af Viborg Amt (Sonder-
lyng Hrd.). Udstrækningen fra V. til
0. er 2V2 Mil, fra N. til S. er der
højst 1 Mil. De mod N. ret højtliggende
og bakkede Jorder (højeste Punkt 240
F., 7 5 ^L) med jævnt Fald mod S.,
ere muldede og lerholdige, rige paa Enge.
M^iri^Æ^e^l<^a\ Der er kun lidt Skov (681 Td. Ld.),
mest mod 0. Det er Amtets frugtba-
reste Hrd. (ved Matr. gnmstl. IOV2
Td. Ld. paa I Td. II.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet (med
Randers Købstad) 21,006 Td. Ld., 2,^^
888 Randers Amt.
□ Mil, 117,8 n Km.)- Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skov-
skyldshrtk. var Vi 1895 1698 Td. , Folketallet i Landd. Vs 1901:
4612 (1801: 2388, 1840: 3178, 1860: 3686, 1890:4163). I Herredet
ligger Købstaden Randers. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med
Galten Hrd., i verdsl. Hens. horer det under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Juris-
diktion samt Amtets 3. Forligskreds.
StøVTing Hrd., i Vald. Jrdb. Styfrmghæreth^ hørte i Middelalderen til Ommer-
syssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se S. 786.
Der er kun talt omtr. 180 jordfaste Oltidsmonumenter, deraf 3 Dysser, Resten
runde Gravhoje; men ^/g er nu sløjfet, og af de øvrige ere kun knap 20 nogen-
lunde velbevarede ; ingen ere fredlyste. Flest kendes fra Sognene Borup (omtr. 35),
Randers Kobstadsjorder (35), Raasted (35) og Gimming (25).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersygelser i S. Hrd., af F. Ul-
dall, 1874.
Randers St. Mortens østre Landdistrikt {Dronningborg Distr.)
omgives af Randers Kobstadsjorder, Randers Fjord, Gimming og Lem Sogne.
De højtliggende, jævne Jorder, naar undtages nogle Bakker mod V. ved
Randers Bymark (se S. 787), ere lermuldede. Paa Vestgrænsen løber
Ladegaardsbæk til Gudenaa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ran-
ders til Udbyhoj samt Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1020 Td. Ld., hvoraf 443 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 47, Byg 105, Havre 200, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf.
7, Kartofler 12, andre Rodfrugter 29, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 208, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 259, Have 12, Skov 61, Moser og Kær 4, Veje og Byggegr. 32
Td. Kreatur hold 1898: 66 Heste, 277 Stkr. Hornkv. (deraf 159 Køer), 122
Faar, 59 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 106
Td.; 10 Selvejergaarde med 96, 13 Huse med 3 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse,
Vs i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 590 (1801: 72, 1840: 140, 1860:
137, 1890: 192), boede 1890 1 32 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af
immat. Virksomhed, 108 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 35 af Industri, 24 af forsk.
Daglejervirks. og 4 af deres Midler.
I Sognet Torupkjæry Huse med Forsamlingshus (opf. 1894). Ho ved -
gaarden Dronninghorg (Parcel af Dronningborg Ladegaard) har 26^4
Td. H., 265 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 60 Skov, Resten Ager; 4 Lejehuse
og et Teglværk. Hovedgaarden Bjellerup Ladegaard (ligeledes Parcel
af Dr.), med Teglværk, har 25^/^ Td. H., 194 Td. Ld., hvoraf 34 Eng,
Resten Ager. Andre Gaarde: Rismøllegd. {Schotigaardsminde), Marien-
borg {9^U Td. H.), Rahrseje (8V4 Td. H.), Thorupgd., Dronningborg
Mølle. Siden 1895 er opf. en Del Huse, til Dels beboet af Arbejdere paa
Fabrikken Scandia, som nu ligger i Distriktet (s. S. 809), med Skole.
Distriktet, een Sognekommune med Randers Købstad, med hvilken det
har Fattigvæsen tilfælles, hører under Norhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion
(Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 387. Lægd.
Bjellerup Ladegaard lilhorlc tillige med Byen af s. Navn Mariager Kloster, fra
hvilket <iiQ.n 1552 kom til Kronen, hvorefter den var Ladegaard til Dronningborg Slot.
\(J)2 ejedes B. L. (50 Td. H.) af Lucas v. Sprcckelscns .Arvinger i Hamborg; 1683
tilskt^cJe Benjamin Wiese, Bernt Hart Clausen, Joachim Wichmand in. fl. til Peter
V. Sprcckeisen si. Joachim Bechmands Part i B. L.; 1707 tilhortc den P. v. Spreckel-
Støvring Herred. — SU Mortens ø. Landd. og Borup Sogn. 889
sens Søstersøn Jobst v. Overbeck. Fr. IV lagde B. L. til det dronningborgske Rytter-
distrikt og indrettede den til Barakker; 1765 blev den med Tiender og Bøndergods
(54, 103 og 374 Td. H.) for 60,605 Rd. solgt til Etatsr. D. Kirketerp (f 1792), der
delte Gaarden i to Parceller, »hvoraf den ene beholdt Navnet B. L., medens den an-
den kaldtes Dronningborg. Den første ejedes 1773-92 af Hans Randrup, senere af
Fasting, Mads Broch og Sønnen L. B. F. Broch, som 1875 solgte den til N. Mogen-
sen; 1896 købtes den for 165.000 Kr. af den nuv. Ejer, Etatsr. J. C. Ankerstjerne.
Hovedbygningen, opf. 1877 — 78, bestaar af 2 Fløje, 3 Stokv. med høj Kælder.
Teglværket, anlagt af den nuværende Ejer, producerer indtil 2 Mill. Sten aarl. —
Dronningborg solgte Kirketerp 1775 (63, 102 og 304 Td. H.) for 70,000 Rd. til
Kmhr. Chr. Fr. v. Juel, der 1784 solgte den til Sukkerrafinadør N.Ammitzbøll, der
1803 solgte den til Oberst F. v. Arenstorff, f 1844, hvorefter den kom til Kammerr.
Langballe (f 1870) og dennes Søn Henr. Langballe, "^den nuv. Ejer. Hovedbyg-
ningen, en Hovedfløj i 2 Stokv. og to Sidefløje, er opf. i Slutn. af 18. Aarh.
I Distriktet har tidligere ligget flere Byer, saaledes foruden Bjellerup, Bræstrup^
StistruPy Hygind og Vallev (se S. 788). Rismøllegd. var tidligere en Vandmølle,
derpaa en Stampemølle, nu en Gaard; den senere oprettede Dronningborg Vejrmølle
fik dens Mølleskyld omtr. 1780. Hvidemølle (opr. i Stedet for Slotsmøllen, se S.
817), der tidligere laa i Distriktet, blev 1876 inddraget under Randers Købstad
og nedbrudt. Over den 1 Stokv. høje Bindingsværksbygn. sad tidligere en Sten
med Indskrift, at Raadm. Mogens Nielsen og Hustru i 1643 havde ladet den bygge
paa Ejerens Bekostning.
Borup Sogn, det største i Herredet, omgives af Randers Købstadsjorder,
Lem Sogn, Nørhald Hrd. (Spentrup og Asferg S.), Raasted Sogn og Viborg
Amt (Sønderlyng Hrd.). Kirken, mod V., ligger ^/^ Mil N. V. for Ran-
ders. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere skørlerede, lermuldede og
grusblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Hobro og
Mariager.
Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 304, Byg 328, Havre 798, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 19, Kartofler 20,
andre Rodfr. 79, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822,
Have 36, Hegn 3, Skov 4, Kær og Fælleder 28, Heder 80, Veje og Byggegr. 73,
Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste, 1241 Stkr. Homkv. (deraf
695 Køer), 854 Faar, 510 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 299 Td.; 45 Selvejergaarde med 280, 1 Fæstegd. med 3, 83
Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 764(1801:
421, 1840: 569, 1860: 764, 1890: 756), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 146 af Industri,
5 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Borup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1887) og Mølle; Bjærgby^ ved Mariagervejen; Helsted med Skole
og Fattiggaard (opr. 1879, PI. for 20 Lemmer); det meste af Kondrup
(Resten i Raasted S.) med Telefonst. Helstedhuse. Gaarden Hovrnark
(før „Kondruphald" og „Frederikkesminde") har 15 Td. H., 200 Td. Ld.,
hvoraf 15 Eng, Resten Ager. Ovstinølle, Gd. {Frøvadsholm, se S. 801),
har 13 Td. H. ; en Gaard i Helsted: 15 Td. H., en Gaard i Bjærgby:
UVjTd. H.; en Gaard i Kondrup: 11^/^ Td. H., 100 Td. Ld. Andre
Gaarde: Fisker gd. {Ans s e nb e i mir), Ilenrikseje, Egegd., Bræstrupgd., Kirke gd.
Borup S., en egen Sognekommune, horer undor Xorhald m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr. , 9. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 3S5. Lægd. Kirken
tilhorer Hartkornsejerne. - , .
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel
paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), flere Vmducr og Korbuen ere bevarede. I
890 Randers Amt.
den senere Middelalder bleve Skib og Kor overhvælvede, og Taarnet (restaur. 1687
af nedenn. Spreckelscn), med hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og
Vaabenhuset^ af Munkesten, tilfojedes. Gravkapellet er 1692 opf. af P. v. Spreckel-
scn (t 1706), med Smcdcjærnsdor ind til Skibet; i Kapellet hans Kiste. Den udsk. Al-
tertavle, fra 1690 i Barokstil, og Malmalterstagerne ere skænkede af Spreckelscn.
Prædikestol i Renæ^ssanccstil fra 1612. Nyt Orgel. Over Korbuen et Maleri: Kobber-
slangen i Ørkenen. I Vaabcnhuset Ligsten over Provst Jørgen Serensen i „Roxo"
Hrd. (f 1602) og Hustru, fra 1583. Under Koret tilmuret Begravelse med flere
Kister.
Ovstmelle^ oprindl. „Øverstmolle" i Modsætning til „Nederstmolle", der har ligget
^/^ Mil sydligere tæt O. for Hornbæk (nedlagt, da Hvide Molle blev bygget, se
ovfr.), er en gammel Molle, der altid har været Domæne, horende under Dronning-
borg Slot, indtil Fr. III ^''/^ 1662 tilskodede „Øffuerst Molle til Borger og Handelsmand
Carl Roessenmeier udi Kbh. med Frihed, Hojhed og Herlighed, som ellers Adelsgods
felger og folge bor". Senere er den ved Giftermaal gaaet over til forskellige Ejere,
hvoribl. nævnes en Steen, Peder Lassen Borup og Laur. Ploug, derpaa Familien
Faith, af hvilken Lieutn. G. Faith opforte en Hovedbygning med Taarn og en Vejr-
mølle samt gav den Navnet Frovadsholm. Efter at Randers Kommune havde købt
Ejendommen til Vandværket (se S. 801), solgte den atter det meste af Arealet med
Hovedbygningen til M. J. A. Neckelmann, den nuv. Ejer.
Vandet fra Borup Molle forsvinder, efter at have dannet en Bæk paa nogle hun-
drede Al. Længde, i Jorden mellem nogle Fordybninger, der kaldes Kalkgrave og ere
fulde af ophobede Flintesten. Paa en Del af Markerne S. for Byen ligesom paa den
tilgrænsende Helsted Mark er Jordens Overflade sunken undertiden en Favn eller mere,
hvorved der fremkom et vandlost Hul; man har ment, at Vandet løber til Gudenaa
eller til Ovstmølle Aa.
Borup havde tidligere Hald til Anneks (se S. 885). — I Bjærgby har ligget en
Kirke, der nedbrødes ifl. Kongebrev af -'/- 1553, for at Materialet kunde anvendes
^til Grundvold for Slotsmollen ved Dronningborg Slot.
Raasted Sogn, Anneks til Kovsted, Nørhald Hrd., omgives af dette
Hrd. (Kovsted og Asferg S.), Borup Sogn og Viborg Amt (Sønderlyng
Hrd.). Kirken, mod N., ligger 1 Mil N. V. for Randers. De højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere letrhuldede med Kalkunderlag. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Randers til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1916 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug
188, Byg 178, Havre 403, Blandsæd til Modenh. 40, Grontf. 8, Kartofler 14,
andre Rodfr. 56), Afgræsning 542, Høslæt, Brak, Eng m. m. 363, Have 13, Hegn
4, Skov -15, Moser 15, Kær og Fælleder 24, Heder 17, Veje og Byggegr. 32 Td.
Kreaturhold 1898: 156 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Kocr), 513 Faar, 232
Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 160 Td.;
29 Selvejergaarde med 155, 22 Huse med 5 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse, */s i P'æste
og Leje. Befolkningen, V2 1901: 362 (1801: 201, 1840: 261, 1860:325, 1890:
339), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv IS^K): 19 levede af immat. Virk-
somhed, 266 af Jordbr., 30 af Industri, 6 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks. og
6 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Raasted (1406: Rolsted), ved Landevejen, med
Kirke, Skole, P'orsamlingshus (opf. 1898) og Telefonst.; Svejstrup {\211 \
Sweghestorp); en Del af Kondrup (se S. 889). Gaarde: Blegvadgd.,
Buggesholm^ I/cdegd.^ Johajuielyst^ m. m. Raastedbro^ Andelsmejeri.
Raasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Norhald
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægcdistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 392. Lægd.
Kirken tilhorer Stamh. F'ussingø.
Kirken bcstaaraf Skib Og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor
ere væsentligst af Limstenskvadre. Koret med Rundbucfrise og Lisener paa Hjurncrne,
fra romansk Tid, med Bjælkeloft. Flere Vinduer, Syddoren, med Halvsojler og
Kapitæler, og Korbucn ere bevarede. Taarnet og Vaabcnhuset ere fra den senere
Støvring Herred. — Borup, Raasted og Gimming Sogne. 891
Middelalder, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Alterbord af Limstenskva-
dre. Granitdobefont. Prædikestol i Rokokostil.
I Kondrup (Kommæthorp) boede 1319 en Adelsmand Peder Eskildsen.
Gimming Sogn omgives af Annekset Lem, St. Mortens 0. Landd.,
Randers Fjord samt Albæk og Harridslev Sogne. Kirken, mod N. ligger
V4 Mil N. 0. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere
lermuldede, med gode Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Randers til Udbyhoj og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1828 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Hvede
M, Rug 123, Byg 171, Havre 335, Blandsæd til Modenh. 13, Kartofler 9, andre
Rodfr. 14), Afgræsn. 452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 610, Have 11, Skov 17,
Kær og Fælleder 13, Heder m. v. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold
1898: 176 Heste, 727 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Koer), 640 Faar, 195 Svin og 15
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 198 Td.; 25
Selvejergaarde med 190, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk-
ningen, \ 19(M: 395 (1801: 275, 1840: 374, 1860: 401, 1890: 418), boede
1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomh.,
219 af Jordbr., 6 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 59 af Industri, 77 af forsk. Daglejer-
virks., 21 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gimmirig med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1899) og Jærnbanehpl. ; Tjæreby med Skole og Forsamlingshus (opf.
1893). IWtipdal og Bimkedal^ Vandmøller. I Tjæreby er der 5 Gaarde
paa over 12 Td. H. : 1) 16 Td. H., 145 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten
Ager (1 Hus); 2) 15 Td. H., 128 Td. Ld. , hvoraf 60 Eng, Resten Ager;
3) 143/4 Td. H., 125 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; 4) UVg Td.
H., 105 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; og 5) en paa 15 Td. H.,
117 Td. Ld.
Gimming S., een Sognekommune med Annekset, horer under Nørhald
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amt^tue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 386.
Lægd. Kirken tilhører et Interessentskab.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Eet Vindue, Granitkorbuen og begge Døre ere bevarede; Syddoren har
Overligger med Baandsløjfe (Vinduet og Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vaa-
benhuset, af Mursten, er opf. 1842. Ombygning af Skibets Nordside 1899. Alter-
tavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen) fra 1899. Ny Dobefont af Træ
(den gml. Granitdøbefont er solgt ved Auktion i 19. Aarh.). Udskaaren Prædike-
stol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Renæssancestil.
Tjærehygaard blev af Dronn. Margrethe 1407 givet til Aarhus Domkirke; den
ejedes 1510 af Peder Lykke til Demstrup. — De to Torupgaarde og Kvernbæk Mølle til-
hørte Hr. A.xel Lagesen Brock til Clausholm, der solgte den til Hr. Erik Ottesen
Rosenkrantz, som 1496 gav Godset til de fattige i Kjærlingcgaarden i Mariager (se
S. 833), hvis .\dkomst dog bestredes af senere Besiddere: .Mogens Goye, Eskil
Gøye og Fru Eline Gøye, .Mour. Olufsen Krognos' Efterlev, (se Dahlerup, Mari-
ager Kl., S. 151).
I Tjæreby har der ligget en Kirke, nævnt sidste Gang 1524. Det var her, at
der i 1. Halvdel af 15. Aarh. paat;enktes opf. et Kartheuscrkloster (se S. 814). Paa
Kirkens Tomt er der oppløjet Grundsten og Murbrokker; i en nærligg. Gaard findes
herfra nogle tilhugne Vinduessten af Gramt.
Gimming S. var ved Reskr. af '-^Ve ^"-- henlagt til et af de to residerende
Kapellanier i Randers; men efter at det ene aT disse ifl. Reskr. af 2«/^ 1803 var ned-
lagt, blev Gimming tillige med Lem et eget Pastorat, der dog vedblev at bestyres
af Kapellanen i Randers og senere af en Vicepastor, indtil Gimming 1856 hk en
Præstcgaard, hvorpaa Kaldet blev selvstændig besat.
892 Randers Amt
Lem Sogn, Anneks til Gimming, omgives af dette, St. Mortens ø.
Landd., Randers Kobstadsjorder og Borup Sogn samt Nørhald Hrd. (Spentrup
og Linde S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over ^2 ^i^ N. N. 0. for Ran-
ders. De hojtliggende, temmelig jævne Jorder ere skorlerede og muldede.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Had-
sund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1277 Td. Ld., hvoraf 531 besaaede (deraf med Rug
læ, Byg 144, Havre 273, Blandsæd til Modenh. 3, Kartofler 6, andre Rodfr. 4),
Afgræsn. 357, Haslæt, Brak, Eng m. m. 338, Have 6, Skov 3, Kær og Fælleder 12,
Heder 13, Veje og Byggegr. 15 Td. Kreaturhold 1898: 132 Heste, 499 Stkr.
Homkv. (deraf 255 Koer), 515 Faar, 156 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 114 Td.; 25 Selvejergaarde med 111, 19
Huse med 2 Td. Hrlk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 270 (1801:
179, 1840: 238, 1860: 243, 1890: 283), boede 1890 i 47 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 9 levede af immat. Virksomh. , 195 af Jordbrug, 32 af Industri, 32 at
forsk. Daglejer virksomh., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lem med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1876),
Mølle og Jærnbanehpl. Brastruphohn^ 2 Gde.
Lem S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 387.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge med
Sejler prydede Døre (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 274) og eet Vindue ere bevarede.
Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret senere indbygget Hvælving, med Kalkmalerier fra 1.
Halvdel af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm., S. 25). Taarnet (restaur. 1760
og 1901), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opf. i den senere
Middelalder af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset er af Mursten. Anselig
Altertavle i Renæssancestil med Eske Brocks og Christence Vifferts Navn og Vaabn.
og Aarst. 1615 og 1616. Den ældre kat. Altertavle (restaur. 1900) hænger nu i
Vaabenhuset ; paa de yngre Sidefløje staa Claus Hardens og Rebekka Schinkels Navne
og Aarst. 1661. Prædikestol i Renæssancestil fra 1671. Romansk Granitdebefont
med Dobbeltløver.
I Sognet har ligget Hovedgaarden Sørup med en Vandmølle i Lindal og Jomfru-
løkken (nu en Del af Randers Mark) samt en Laksegaard i Fjorden. Den ejedes af
Erik Nielsen (af Slægten Abildgaard) og^ dennes Søn Niels Eriksen, der 1407 gav
og skødede S. til sin Frænde Biskop Niels Jacobsen Lunge i Strengnæs, dog at han
skulde indløse den fra Panthaveren Biskop Peder i Roskilde (forhen i Aarhus), der
havde 98 lødige Mark tilgode derpaa. Senere ejedes S. af Marqvard Lauritsen;
Hans Stygge til Holbækgd. mageskiftede den 1551 til Kronen, hvorefter den laa
under Bjellerup Ladegaard.
Lem var tidligere Anneks til Borup, men blev fra 1722 henlagt til et af de to
resid. Kapellanier i Randers; se videre under Gimming S. 891.
Harridslev Sogn, med Enklaver i Linde Sogn, omgives af Annekset
Albæk, Støvring Sogn, Nørhald Hrd. (Tvede og Linde S.) og Gimming
Sogn. Kirken, noget sydl., ligger 1 Mil N. 0. for Randers. De hojtlig-
gende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede med gode Enge
ved Fjorden. Lindbjærg Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ran-
ders til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2598 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 230, Byg 277, Havre 511, Blandsæd til Modenhed 8, Grontf. 8, Kartofler
24, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 830, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 44-1, Have 20, Skov
70, Moser 23, Kær og Fælleder 7, Hcdor 58, Veje og Byggegr. 41 Td. Krea-
turhold 1898: 257 Heste, 1042 Stkr. Hornkvæg (deraf 569 Kocr), 1099 Faar, 415
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 228 Td.;
51 Sclvcjergaarde med 205, 98 Huse med 23 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolk-
Stcrvring Herred. — Lem, Harridslev og Albæk Sogne. 893
1901: 778 (1801: 358, 1840: 525, 1860: 647, 1890: 761), boede 1890
i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 478 af
Jordbr., 6 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 114 af Industri, 2 af Handel, 77 af forsk.
Daglejervirks., 31 af deres Midier, og 30 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harridslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole; Lindbjærg\ en Del af Mejlby (Resten i Linde S.) med Skole. Lind-
bjærggaarde\ Vanggaarde og GrøTibækgde.
Harridslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 389.
Lægd. Kirken tilhører Støvringgd. Kloster.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere
delvis ombyggede med smaa Mursten, vistnok efter en Brand. Eet Vindue er be-
varet (tilmur.); Syddoren benyttes endnu (Nordd, tilm.). I den senere Middelalder
fik Skib og Kor Hvælvinger, Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes.
Altertavlen er et Maleri (Opstandelsen) af Schleisner, fra 1866. Prædikestol i Barok-
stil, skænket af P. v. Spreckelsen, med hans Vaaben. Granitdøbefont. Paa Skibets
Hvælvinger findes Kalkmalerier fra omtr. 1450 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 22).
Lindbjærggaard var fordum en Adelsgaard, der af Kongen blev solgt eller ud-
lagt i Betaling til ØUegaard Gyldenstierne, Enke efter Chr. Friis til Lyngbygd., hvis
Broder Oberst Hans Friis til Clausholm 1658 købte Halvparten af hende.
Mejlby har tidligere haft en Kirke, af hvilken Grunden laa hen indtil for en
Snes Aar siden; nu er der Pløjeland. — En smuk Runesten, der længe sad i et
Stendige i Mejlby („Aane rejste denne Sten efter sin Søn Askel, som døde med
Tore i Oresund"), er nu i Randers Museum (se Witnmer, D. Runemindesm. II, S. 213).
I den saakaldte Gallemose er der fremdraget et stort og vigtigt Depotfund fra
den ældre Broncealder, med flere Okseblade, Ringe m. m.
Albæk Sogn, Anneks til Harridslev, omgives af dette, Støvring Sogn,
Randers Fjord og Gimming Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil
0. N. 0. for Randers. De mod N. noget højtliggende og bakkede, mod S.
lavtliggende og jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med store, fortrin-
lige Enge langs Fjorden ; mod S. den næsten tilgroede Laa Sø, omtr. 30
Td. Ld. Østrup Skov.
Fladeindholdet 1896: 2946 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 107, Byg 183, Havre 315, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntfoder 3, Kartofler
18, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 385, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1656, Have 12, Skov
120, Kær og Fælleder 90, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 192
Heste, 816 Stkr. Hornkvæg (deraf 386 Køer), 710 Faar, 263 Svin og 22 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 318 Td.; 31 Selvejergaarde
med 275, 54 Huse med 21 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, V2
1901: 472 (1801: 339, 1840: 423, 1860: 455, 1890: 442), boede 1890 i 92 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 349 af Jordbr., 56 af Industri,
2 af Handel, 15 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Albæk med Kirke, Skole og Mølle; Vest nip med
Andelsmejeri; Østrup. To Gaarde i Albæk have 1) 13^/^ Td. H., omtr.
UOTd. Ld., hvoraf 62 Eng, Resten Ager; 2) \2^^ Td. H., 100 Td. Ld.,
hvoraf 45 Eng, Resten Ager; to Gaarde i Ves tru p : 1) 1372 Td. H.,
120Td. Ld., hvoraf 56 Eng, 1 Plantage, Resten Ager (1 Hus); 2) I3V2
Td. H., 112 Td. Ld. hvoraf 53 Eng, Resten Ager; 1 Gaard i Østrup:
13 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager.
Albæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og F^olketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
338. La^gd. Kirken tilhorer Støvringgd. Kloster.
894 Randers Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Limstenskvadre paa Sokkel mod Skraakant, med Lise-
ner paa Hjornernc, hvorfra Rundbuer udgaa. Senere ere Murene, navnlig i Skibet,
blevne omsatte, og en Gesims af smaa rode Mursten opfort. Eet oprindl. Vindue i
Korgavlen spores. Skibet har en ejendommelig Tøndehvælving fra Renæssancen,
Koret (der staar skævt til Skibet) Krydshvælv, fra den senere Middelalder. Taarn,
med hvælv. Underrum og Pyramidetag (i Flojen : 1750), og Vaabenhus, af store
rode Mursten, ere fra gotisk Tid. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus)
af Schleisner, fra 1864. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbelt-
øver. I Skibet Mindetavle over Herredsfoged Peder Nielsen Østrup, f 1653, med
Hustru og Born.
I Østrup har ligget en Bispegaard, af hvis Lensmænd kendes 1460 Hr. Niels
Christiernsen (Munk) o^ 1480 dennes Son Jens Nielsen, 1511 Gert Eriksen Løven-
balk og ved 1530 Hr. Joachim Lykke. Ved Reformat. kom den til Kronen og lag-
des 1547 under Dronningborg Len. Omkring Voldstedet, der er bevokset med større
Træer, og hvorpaa der findes en Mængde Sten, ses Spor af Volde og Grave;
en meget stor Grusgrav er ført ind i Borgbanken. Bygningen blev nedbrudt i
Lensmanden Hans Stygges Tid (^f 1568). — 1374 nævnes Niels Jonsen af Albæk.
Albæk har udgjort et eget Birk, der endnu eksisterede 1655. — Kirken blev
1277 af Bisp Tyge skænket til et nyt Præbende ved Aarhus Kapitel.
Støvring Sogn omgives af Annekset Mellerup, Randers Fjord, Albæk
og Harridslev Sogne samt Nørhald Hrd. (Tvede S.). Kirken, mod S., ligger
IV4 Mil 0. N. 0. for Randers. De mod N. (Koldbakke, 200 F., 63 M.)
og V. noget hojtliggende og bakkede, mod 0. til Fjorden skraanende og
jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med Enge langs Fjorden. En Del
Skov (Søndersk., Koldbakken, Nørresk.). Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Randers til Mellerup.
Fladeindholdet 1896: 2082 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 127, Byg 155, Havre 305, Spergel m. m. 4, Blands. til Modenh. 41,
Grøntf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 441, Have 17, Skov 336, ubevokset 13, Moser 32, Kær og Fælleder 7, Veje og
Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 676 Stkr. Hornkvæg (deraf 379
Køer), 508 Faar, 295 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
harlk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergaarde med 172, 42 Huse med 9 Td. Hrtk. og
26 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01: 476 (1801: 321, 1840: 308, 1860:
345, 1890: 484), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede
af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 45 af Industri, 11 af Handel, 29 af forsk.
Daglejervirksomh. og 46 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Støvring med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1876; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh.
25,567 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2094 Kr., Antal af Konti 231) og
Telefonst. Aastrup y Ode. og Huse. Hovedgaarden StøvrmggaarJ, med
Jomfrukloster, hvori et Kapel, har omtr. 38-74 Td. Hrtk., omtr. 920 Td. Ld.,
hvoraf 420 Skov, Resten Agerland (deraf 300 fri Hovedgaardsjord og 200
Bønderjord inddraget til Beplantning).
Støvring S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
lingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 390. Lægd.
Kirken tilhorer Stovringgd. Kloster.
Den højtliggende Kirke (vistnok indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor
samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa
profileret Sokkel. Norddoren, med Søjle paa hver Side, er bevaret; der er Spor af
flere oprindl. Vinduer. Skibet har fladt Gibsloft, Koret er i den senere Middelalder
blevet hvælvet. Vaabcnhuset er opf. af rode Mursten i 1865 i Stedet for et ældre,
af Bindingsværk. Et Taarn, mod \^, er nedbrudt, vistnok i 18. Aarh. Altertavle i
Rokokostil fra 1633 med et .Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Barokstil fra
Støvring Herred. — Albæk og Stovring Sogne. 895
1720. Paa Dobefonten, af Sandsten, findes Mogens Kaas' og Hustru Sidsel Friis*
Navne og Vaaben samt Aarst. 1631. Samme Navne og Vaabn. paa Alterstagerne,
fra 1621. I Koret en Fortegnelse over Frøkenerne paa Stovringgd. indtil 1801.
Støvringgaard ejedes ved 1319 af Paine Jonsen af „Stifring**, der forte Slægten
Juuls Vaaben, senere maaske af Hr. Niels Bugge, derpaa af hans Svigersøn Hr.
Christiern Vendelbo (f omtr. 1400); hans Datter Else bragte den til sine to Mænd
Axel Jepsen (Thott) og Lyder Holck, hvilken sidste nævnes til „Steueringe" 1434
og 1437. Efter Fru Elses Død kom S. til Sønnen Jep Axelsen Thott, dernæst til
hans Søn Axel Jepsen Th. og dennes Enke Margr. Andersdatter Bjørn, efter hvem
hendes Brødre, deribl. Jacob Andersen Bjørn, arvede S. Efter ham (omtr. 1525)
fulgte hans Enke Margr. Povelsdatter, deres Datter Dorthe, g. 1. m. Chrf. Haak,
2. m. Oluf Glob til Vellumgd., Niels Kaas til Birkelse (f 1620) og hans Broder
Rigsraad Hr. Mogens K. til Restrup (f 1656), dennes Søn Jens K., dennes Enke
Birgitte Urne, hvis Mands Broder Jørgen K. (f 1692) arvede S., men mistede den
vistnok 1672 ved Indførsel til Biskop Svane og Thomas Fuiren. Ogsaa den be-
kendte Generalmajor H. Løvenhielm fik 1680 Indførsel i en Part af S. Hojeste-
^^i"'^'
3?
1 - ^/-^r^'V^
Æti:^.
Støvringgaard, set fra Haven (se ogsaa Vignetten S. 887 : Indkørselen).
retsass. og Justitsr. Diderik Fuiren (f 1686) kobte 1685 Vs af S. (11 Td. H.) af
Oberst Chr. Fred. v. Marschalck til Osteraa; derefter fulgte Sønnen Baron Diderik F.
d. y. (t 1700) og dennes Søster Baronesse Christine F., g. m. Gehcjmer. Jens Harboe
(t barnløs 1709). Enken (f 1735) oprettede ved Testam. af -^/,i 1735 (kgl. Fund.
»-/g 1745) S. til et Jomfruklost er, til hvilket hun skænkede S. med Bøndergods
og Tiender samt en Kapital paa 15.2(X:) Rd. i Kr. og 43,956 Rd. C. m. m., til Ophold
for 1 Priorinde og 12 Jomfruer, alle Dotre af Mænd af de forste 5 Rangklasser.
Priorinden fik 120, Jomfruerne hver 80 Rd. aari. Senere er Hævingen forskellige
Gange forøget, saa at Priorinden nu faar l(») og hver af de 12 Konventualinder
6(» Kr. aad. foruden Bolig og Underhold i Klosteret. Desuden er der 19() Ekspektant-
inder, hvoraf de 20 ældste (selv om de maattc have faaet liolig paa Kl.) hver faar
500, de næste 25 400, de næste 35 30) og de na^ste 50 20^ Kr. aari. Ved Klosteret.
hvis Direktion bcstaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over .-\arhus Stift, er ansat
en Godsforvalter. Dets Kapitalformue udgjoVde ^^'.^ 1899 1,407,049 Kr. (hvoraf ikke
rentebærende 16,930 Kr.). — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, over
hvilke forer en muret, hvælvet Bro. ligger smukt næ'r ved Fjorden mellem Sonder-
896 Randers Amt. .
og Nørreskov. Den er opf. af Niels og Mogens Kaas 1622-23 og bestaar af 3 grund-
murede Flojc i N., 0. og S., alle i 2 Stokv. med Kældere og Spidsgavle. I Øst-
fløjen findes i 1. Stokv. i den saakaldte Sommerspisesal et Billede af Stifterinden og
flere andre Portrætter, og i 2. Stokv. et Kapel, hvori Sognepræsten for Støvring
holder Gudstjeneste (fra omtr. 1736). Haven er anlagt af Christine Fuiren i fransk
Stil med Terrasser, store Lindealleer og klippede Buksbomhækker, i hvilke ses Bogst.
CF. I Sønderskov er der Kirkegaard for Konventualinderne.
Mellerup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Støvring, om-
gives af dette, Norhald Hrd. (Tvede S.) og Randers Fjord. Kirken, mod
S., ligger IV2 Mil N. 0. for Randers. De noget højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere sandmuldede og lerblandede, med Enge langs Fjorden.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mellerup. .
Fladeindholdet 1896: 975 Td. Ld., hvoraf 441 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 83, Byg 85, Havre 183, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 7, Grontf. 20,
Kartofler 13, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 208, Høslæt, Brak, Eng m. m. 229, Have
14, Skov 10, Kær og Fælleder 35, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreatur hold
1898: 124 Heste, 550 Stkr. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 460 Faar, 205 Svin og
8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td. ; 23 Selv-
ejergaarde med 81, 73 Huse med 13 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 505 (1801: 222, 1840: 340, 1860: 369, 1890: 488), boede
1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 81 levede af immat. Virksomh. (heraf
57 Højskoleelever), 229 af Jordbr., 24 af Fiskeri, 79 af Industri, 19 af Handel, 10
af Skibsf., 18 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mellerup (Over- og Neder-M.), ved Landevejen, med
Kirke, Valgmenighedskirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1880), Forsamlings-
hus, Købmandshdl., Kro og Færge til Voer i Rougsø Hrd. Sædovgaarde.
Mellerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 391.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand, Valgmenighedskirken Menigheden.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd.
tilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Vaabenhuset, af store, røde Mursten,
med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Altertavle fra 1621 med et nyt Maleri
(Nadveren). Paa Alterstagerne Mogens Kaas' og Sidsel Friis' Navne og Vaaben og
Aarst. 1631. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol fra 1634 i Renæssancestil. Over
Korbuen et Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Klokken, i Vestgavlen, uden Indskr.,
er fra den senere Middelalder.
Valgmenighedskirken, paa en Bakke, er opf. 1890 af røde Mursten og be-
staar af Skib og Kor med Bjælkeloft; Klokken hænger over Vestgavlcn. Som
Altertavle tjener et forgyldt Kors. Granitdøbefont. Ved Siden af Kirken ligger
Præsteboligen.
Ved Indgangen til Kirkegaarden staar en B u s t e af Højskolens Forstander Jens
Bek, t 1893, udf. af N. Holm.
iréu©
Galten Herred.
Sogne:
Vorup, S. 8g8, — Haslum, S. 8gg. — Ølst, S. goo. — Værum, S. go/. — Ørum,
S. go2. - Lavrhjærg, S. go4. — Lerbjærg, S. gos. — Galten, S. goj. —
Vissing, S. go6. — Voldnm, S. goj. — Rud, S. gii. — Ødum, S. gii. — Hadbjærg,
S. gi2. — Halling^ S. gi4.
alten Herred begrænses mod N.
af Støvring Hrd., mod N. 0.
og 0. af Sønderhald Hrd.
mod S. 0. af Ø.-Lisbjærg
Hrd. og omgives for øvrigt af
i\arhus Amt (V.-Lisbjærg og Sabro Hrd.) og
Viborg Amt (Hovlbjærg, Middelsom og Søn-
derlyng Hrd.), fra hvilke det for en stor Del
skilles ved Gudenaa og dens Biaa LilJeaa.
Fra V. til 0. er der højest 2=^/, Mil, fra N. V.
til S. 0. omtr. ligesaa langt. De for en Del
højtliggende og bakkede Jorder (Lysned, 417
F., 131 M.), gennemskaarne af dybe Aadale,
ere mod N. overvejende sandede, i den sydl.
Del mere eller mindre muldrige Lerjorder.
Skovarealet er 2040 Td. Det horer til Am-
tets frugtbareste Herreder (efter Matr. 12^/2
Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet 36,086 Td. Ld. (3,5.^
D Mil, 199,3 G Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk.
var Vi 1895 2847 Td., Folketallet V2 1^01: 9072 (1801: 4594,
1840: 6010, 1860: 7146, 1890: 8469). I gejstl. Hens. danner det eet
Provsti med Støvring Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Nørhald m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds.
Galten Hrd., i Vald, Jrdb. GaltLinhæretli, horte i Middelalderen til Aabosyssel
(1355 udgjorde Sognene Orum, Værum, Lavrbjærg og Nielstrup „Bro fjerding"),
senere til Kalo Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; fra 1794 horte det til Havre-
ballegaard og Stjernholm Amter og indlemmedes forst 1799 i Randers Amt.
Der er kun talt omtr. l'\'^ jordfaste Oldtidsmonumenter (deribl. ikke een Dysse eller
Jættestue, lutter Gravhojc); men heraf cre nu mindst 150 slojfede, og af Resten ere
kun henved 25 nogenlunde bevarede; 1 er fredlyst. Flest Monumenter kendes fra
Sognene Odum (omtr. 55), Voldum (45) og Galten (40).
Litt. : Indberetn. til Naiionalmus. om antikv. Undcrsogelscr i G. Hrd., af F. Uldall,
1874-75.
2é<>a
Trap: Danm.irk, 3. Udi?. IV.
898 Randers Amt.
Vorup Sogn cll. St. Mortens søndre Landsogn, eet Pastorat med
2. resid. Kapellani i Randers, omgives af Gudenaa, Randers Kobstadjorder,
Haslum Sogn og Sonderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, om.tr. midt i
Sognet, ligger ^4 ^^^^ S. for Randers. De noget højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere sandmuldede og sandede. Langs Østgrænsen gaar Lande-
vejen fra Randers til Aarhus, midt gennem Sognet Landevejen fra Randers
til Silkeborg, mod N. Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 505 besaaede (deraf med Rug
107, Byg 80, Havre 236, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 4, Kar-
tofler 44, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 270, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 279, Have 14,
Skov 10, Kær og Fælleder 193, Heder 10, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreatur-
hold 1898: 121 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 232 Koer), 275 Faar, 168 Svin og
26 Geder. Ager og Engs Har tk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 26 Selv-
ejergaarde med 86, 85 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordlose Huse. Befolkningen, ^/g
1901:1286(1801: 309, 1840: 390, 1860: 589, 1890: 804), boede 1890 i 130 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 134 af Jordbr., 30 af
Gartneri, 278 af Industri, 41 af Handel, 4 af Skibsf., 224 af forsk. Daglejervirks., 32
af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vorup (gml. Form: Vordrop, Voretorp) med Kirke,
Skole og Forskole. Vortipkjær, Huse. Den vestl. Del af Sirøinvien (Resten
i Kristrup S.), Forstad til Randers, paa begge Sider af Landevejen flere
industrielle Anlæg (se S. 809-11) samt Jærnbane- og Telegrafstation (se S.
801). Blækhuse. Skafiderborggaarde. Skansemølle.
Vorup S., en egen Sognekommune (hvis Fattigv. faar 30 Rd. aarl. af
Randers Købstads Fattigvæs.), hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdik-
tion (Randers) — Strømmen er dog ved kgl. Res. af ^^i 1840 henlagt
under Randers Politijurisdiktion — , Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 384. Lægd.
Kirken tilhører Kommunen.
Kirkejt er opf. 1876 (indviet s/^^) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: F. Ul-
dall) og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt lille Vaabenhus mod V.
og Klokkekam paa Skibets Vestgavl; Murene have Lisener, Friser under Gesimsen
og Baand af sort glaserede Sten. Kirken har fladt Bjælkeloft, dekoreret i gotisk
Stil. Alterbord og Altertavle af Egetræ med en Kopi (af Siegumfeldt) efter Blochs
Maleri i Holbæk Kirke; ny Døbefont af Granit. Prædikestol af Egetræ.
Vorup har i kat. Tid udgjort et eget Sogn og haft sin egen Kirke. Det antages
alm., at Kirken har været identisk med det St. Hans' Kapel, der nævnes sammen
med Randers' St, Jørgens Gaard for spedalske som dennes Kapel. Dette er dog usikkert,
ligesom ogsaa om St. Jørgens Gaard virkelig har ligget i Vorup Sogn (Spcdalskhuscts
og Kapellets Plads siges at have været ved Byens Hovedvej fra S., i Vorupkjær).
St. Jørgens Gaarden nævnes første Gang i et Testam. fra 1263; sammen med Kapellet
blev den af Chr. I skænket til Mariager Kloster (stadf. af Chr. II 1514); i 1542, da
St. Jørgens Gaardene overalt i Landet befaledes lukkede som selvstændige Stiftelser,
er denne sikkert ogsaa bleven nedlagt. Vorup Kirke blev ved Kongebrev af ^^/^
1552 befalet nedbrudt (se S. 817), og Menigheden henvistes til St. Mortens Kirke i
Randers (Ordren gentoges 1568). Men Kirkegaardcn benyttedes til 1876, da der an-
lagdes en ny ved Kirken,
I Vorupkjær har der ligget en Gaard Fruerliind (maaske den Gaard, hvor Niels
Ebbesen og hans .Mænd ifl. Visen bandt deres Heste, for de droge ind til Randers)
og en Skov af s. Navn; endnu 1651 nævnes Gaarden, og 1698 omtales Fruerlund
som et Krat, men i .Mands Minde havde der væ-ret store Ege. S. Aar nævnes ogsaa
Klarup Krat, en Levning af en Skov mellem Vorup og Tcbbestrup i Haslum Sogn.
Nielstrup- eller Kjærs M^lle nævnes 1484; paa Reformationstiden tilhørte den Rigs-
hofm. Mogens Goye og senere hans Børn (itl. et Tingsvidne fra 16(.)()). Paa Grund
af Vandmangel var den 1718 forvandlet til en Stampcmollc. Den horte under Claus-
holms Hovcdgaardstakst og nedlagdes paa Dronn. Anna Sophies Tid. En Synsfor-
Galten Herred. — Vorup og Haslum Sogne. 899
retning blev optaget 1687 over det edeliggende Møllested i Vorupkjær, „det afhugne
Skovland, kaldet Fruerlund", Kirkeskoven, Klarup Skov og Tyersholt, som da laa
til den nye Gaard i Vorup (Skanderborggd.) og Husene i Tebbestrup, for det meste
tilhorende Oberst Hans Friis til Tustrup. Til Clausholm var i 1391 erhvervet Næs
Færgegaard og Fruerlund og 1460 og 1462 Bistoftegaard og andre Gaarde i Vorup. —
Det 1355 nævnte Nielstrup Sogn (se S. 911), endnu omtalt 1524, er vistnok iden-
tisk med Vorup Sogn (se O. Nielsen, Vald. Jrdb. S. 96).
Ved Strømmen Station ligger der en fordum hellig Kilde, St. Helene Kilde.
Haslum Sogn omgives af Annekset Ølst, Galten, Vissing, Værum og
Ørum Sogne, Viborg Amt (Middelsom og Sønderlyng Hrd.), Vorup Sogn
og Sønderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over
V2 Mil S. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels
ler-, dels sandmuldede, med Engstrækninger {Hasliimø) langs Gudenaa, der
danner Nordvestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til
Silkeborg, Skanderborg og Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3235 Td. Ld., hvoraf 1312 besaaede (deraf med Hvede
61, Rug 236, Byg 270, Havre 591, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 12, Grentf.
11, Kartofler 45, andre Rodfr. 67, andre Handelspl. 10), Afgræsn. 880, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 711, Have 31, Hegn 4, Skov 73, Moser 5, Kær og Fælleder 87, Heder
75, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1085 Stkr. Hornkv.
(deraf 583 Køer), 734 Faar, 475 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 254 Td. ; 55 Selvejergaarde med 238, 65 Huse med 16
Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 738 (1801: 396, 1840:
662, 1860: 654, 1890: 758), boede 1890 i 144 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
36 levede af immat. Virksomh., 571 af Jordbr., 2 af Gartneri, 95 af Industri, 1
af Handel, 7 af Skibsf., 5 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 18 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hasltim (Haslund) med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus, Mølle og Andelsmejeri; Tebbestrup med Skole og Forsam-
lingshus; Sønder-Borup^ ved Landevejen. Haslumkjær., Gde. og Huse.
Gaarden Engelsholm har l/Vg Td. H. , omtr. 200 Td. Ld. , hvoraf 16
Eng (10 i Kristrup S.), 6 Skov, Resten Ager. Gaarden Frederiksdal har
IS^/g Td. H., 148 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Tørvejord (Eng og Mose i
Kristrup S.), 3 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Andre Gaarde : Amstrup
(1501: Ommestrup; se dog S. 902), Andersborg, Carlsberg med Tegl-
værk, m. m.
Haslum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Nørhald m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 383. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
(Nordd. ttilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen
(maaske 1517, se D. Atl. IV S. 423) indbyggedes Hvælvinger, Skibet forlængedes
mod V. og Vaabenhuset opfortes. Senere er Kirken flere Gange restaur., især 1869,
da det vistnok i 1763 opf. lille Taarn atlostes af et nyt; V'aabenhuset ombyggedes
1868; 1892-93 blev Inventariet restaur. Altertavle i Renæssancestil fra 1601 med
et nyere Maleri (Christus velsignende .Menigheden). Alterstagerne ere skænkede af
Provst Rasmus Kjeldsen, f 1587. Udsk. Prædikestol, opsat 1612 af Præsten Jens
Jensen. Romansk Granildobefont med Dobbcltlover. Stolestader fra 1665 og 1670.
Over Korbuen et gmlt. Krucifiks, I Skibet et 1688 opsat Epitafium over Provst
Otto Thomesen Lyngaae, f 1671, og HusLru.
Frederiksdal, oprindl. en BondegJ., samledes af Boghdlr. Smith, Randers, der op-
førte Hovedbygningen 1830; H. C. Kassel delte Gaardens Tilligg. 1863 mellem det
nuv. Engelsholm (o: Englandsholm) og Frcderiksdal, der beholdt omtr. ^'3 Td. Ld.
Den sids^e solgtes 1863 til K. Houmann, der s. .\ar solgte den for 35,000 Rd. til
57-
900 Randers Ami.
dav. Justitsr. F. Hvass, som tilkobte 42 Td. Ld. fra Haslum Præstcgd.; 1877 solgtes
den for 108,0(X) Kr. til Klitgaard, der fratraadte don 1896, hvorefter den overtoges
af Etatsraadindc Hvass, som 18Q8 solgte den for 80,00) Kr. til nuv. Ejer Søren
Hansen (se Fam. Hvass V S. 142). Engelsholm ejes nu af A. Andersen.
I S.' Borup har ligget en større Sædegaard, der 1428 ejedes af Nis Hvid og 1456
af Per Hvid, hvis Enke Karine Iversdatter 1478 skødede den til Hr. Axel Lagesen
Brock.
Ølst Sogn, Anneks til Haslum, omgives af dette, Galten, Rud og Voldum
Sogne samt Sonderhald Hrd. (Aarslev, Essenbæk og Kristrup S.). Kirken,
mod S., ligger ^4 ^^^^ S. S. 0. for Randers. De noget højtliggende, bakkede
Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede. Gennem Sognet løbe Alling Aa og
Landevejen fra Randers til Aarhus.
Fladeindholdet 18%: 3300 Td. Ld., hvoraf 1355 besaaede (deraf med Hvede
55, Rug 233, Byg 253, Havre 582, Blandsæd til Modenh. 81, Grøntf. 14, Kartofler
26, andre Rodfr. 111), Afgræsning 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 678, Have 28, Hegn
9, Skov 106, Moser 50, Kær og Fælleder 25, Heder m. v. 32, Veje og B3^ggegr.
71, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste. 1160 Stk. Hornkv.
(deraf 625 Køer), 645 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovsky Idshartk. 1895: 242 Td.; 46 Selvejergaarde med 227, 62 Huse med 13 Td.
Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, »/•» 1^-^01: 641 (1801: 387, 1840: 471,
1860: 598, 1890: 687), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede
af immat. Virksomhed, 483 af Jordbr., 4 af Gartneri, 99 af Industri, 8 af Handel, 54
af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ølst, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Askildrup
med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og en Gaard „Slottet"; Rohdrup\
Trustrup med Forsamlingshus (opf. 1899); Gimierup. Hovedgaarden
Brusgaard hd^v 23^2 Td. H., 350 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 25 Skov, Resten
Ager; en Vejr- og Vandmølle samt 4 Huse. Gaarden Eriksborg har 19^/2
Td. H., 320 Td. Ld. (i Ølst, Kristrup, Essenbæk og Aarslev S.), hvoraf
1572 ^"Sj ^V2 Mose og Skov, Resten Ager. Gaarden Birkeholm'. 13 Td.
H., 152 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 6 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører
et Hus, „Billethuset". Andre Gaarde: Mikkelstrup, Holmgd., Karlslund, m. m.
Ølst S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 382.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibet har Bjælkeloft,
Koret en senere indbygget Hvælving. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer
ere bevarede. Syddøren har Halvsøjler og Baandsløjfe (se ogsaa Aarb. f. n. Oldk.
1880 S. 307). Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1857. Siden 1867 er Kirken
bleven delvis restaur. (Arkit. : Uldall), idet Kvadrene ere blevne omsatte og et Klokke-
taarn opf. over Vestgavlen. .Altertavlen er et Maleri (Christus og den samaritanske
Kvinde) af Dorph fra 1896. (Den mæTkelige gml. Altertavle fra omtr. 120C>, jif drevet
og forgyldt Kobber, er nu i Xationalmus.). Alterstager fra 1586 med Vaabcner. skæn-
kede af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund. Ejendommelig Døbefont, af Klæbersten
(?), med ottekantet Kumme med Dyrefigurer. Ny Prædikestol.
Brusgaard ejedes ved 14U.I af Christiern Jonsen, 1408-58 af Hr. Niels .Munk,
ogsaa kaldet Mus, hans Søn Anders .Munk (ell. .Mus) 1469-97, dennes Datter Karen
M., g. m. Mikkel Krabbe til Tandrup, deres Dattor Anne K., g. m. Jon Madsen Viffert
til Torstedlund, deres Son Niels Jonsen V. (y 1595 ugift), hans Søskendebarn Niels
Krabbe, dennes Sønner Lucas K. (1580) og Kjeld K.' (f 1612), Jens Juel, Datter El-
scbe J., g. m. Ove Juul ([• 1616;; deres Datter Dorte ægtede Rud. v. Offenberg, der
1675 skrives lil B., men 1678 tik .Marie Worm, si. Kommissæ-r Peder Lassens, Ind-
førsel i den, og 1679 tilskødede Fru Elsebc hende B. (72 Td. H.). .Marie Worm
ægtede General Math. Numsen (adl. 1688), og de solgte 1695 B. med Tiender (,5(>
og 30Td. FL) og Gods til Oberst Holger Roscnkrantz (11704); den kom saa til
Galten Herred, — Ølst og Værum So^ne, 901
hans Enke Anne Brahe (f 1722) og Son Sokapt. Niels R., som 1744 solgte B. (50, H
og 298 Td. H.) til Grev Conr. Ditl. Reventlow (f 1750), som lagde B. under Stam-
huset Frisenvold, hans Son Grev Chr. Ditl. R. (f 1759), dennes Datter Juliane, g. m.
preussisk Statskansler C. A. Hardenberg-Revcntlow, deres Son Grev Chr. H. A. H.-R.,
der tiltraadte B. efter Moderens Dod 1793 og efter meddelt kgl. Bevill. af i^/j 1798
til Salg af Frisenvold, Lojstrup og B. (285 Td. H.) 1799 solgte B. Hovedparcel (37.
Tiender 23. m. m.) for 18.500 Rd. til Hans Jordhøj og Ulrik Thomsen; Ritmester
Baron Krag- Juel-Wind til Stensballegd. fik derefter 1799 Skede paa B. for 19,500
Rd., men solgte den 1801 til S. Søndergaard (f 1854), der 1847 solgte den til C. E.
Bay; derefter købtes den 1852 af J. P. Hansen, hvis Enke ægtede Jak. Møller; nu ejes
den af Hansens Son, Alfr. H. — Hovedbygningen blev opf. i Beg. af 19. Aarh.
af Bindingsværk i Stedet for den gamle grundmurede B3^gning, som Søndergaard lod
nedrive; Bygningen, i 1 Stokv., af Grundmur, er ombygget 1889, med Kvist til
Gaard og Have. I Haven ses den gml. Borgplads med Grave, nu udtørrede.
Lidt N. for Teglgaarden i Askildrup Hede skal der i Middelalderen have været
en Kirke, paa hvis Tomt der i 19. Aarh. endnu fandtes Murbrokker. Den nævnes
dog intetsteds med Navnet Askildrup Kirke; man har ment, at den er den samme
som Hinge Kirke (se S. 906).
Værum Sogn omgives af Annekset Ørum, Haslum og Vissing Sogne.
Kirken, noget vestl., ligger over ^/^ Mil S. V. for Randers. De noget højt-
liggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. 'Nogen Skov (Haslum
Sk., m. m.) og en Del Eng langs Gudenaa (Værumo, et Enklave). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 1904 Td. Ld., hvoraf 707 besaaede (deraf med Hvede
28, Rug 114, Byg 146, Havre 333, Blands. til Modenh. 5, Grøntf. 26, Kartofler 8,
andre Rodfr. 47), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 15, Hegn
4, Skov 138. ubevokset 3, Moser 4, Kær og Fælleder 83, Veje og Byggegr. 58 Td.
Kreaturhold 1898: 162 Heste, 635 Stkr. Hornkv. (deraf 341 Køer), 373 Faar, 286
Svin -og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 170
Td.; 39 Selvejergaarde med 157, 59 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, V2 1901: 496 (1801: 290, 1840: 372, 1860:461, 1890: 499), boede
1890 i 105 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed,
264 af Jordbr., 92 af Industri, 5 af Handel, 84 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres
Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Værum^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 15,227 Kr., Rentef.
3^/5 pCt., Reservef. 1390 Kr., Antal af Konti 247) og Andelsmejeri. Værum-
gaard har 15 Td. H., 140 Td. Ld. , hvoraf 26 Eng, 9 Skov, Resten Ager.
Saml. af Gaarde: Værum-Fælled. Langager lund, Gd. Værum Vandmøllf.
Værum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m.
fl. Hrd. 's Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 381. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboernc.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med fladt Loft, erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbucn og eet Vindue ere bevarede. Kamgavlene ere
senere ommurede med Mursten. Vaabcnhuset, fra gotisk Tid. er til Dels ommuret
1886. Altertavle i Barokstil med et .Maleri (Ch ristus i Gctsemane). Gammel Granit-
døbefont med Lovetigurer. Prædikestol fra 1877. Mindetavler over Christen Pedersen
Sommer, opsat 1696, og over Provst Xiels Wedel, y 177'>, med Hustru, bogr. under
Korgulvet med deres Born, deribl. Faderens Efterfolger Soren W., f 1787, med Hustru.
Klokke, uden Indskrift, fra den senere Middelalder.
Eggert Vesteni pantsatte 1463 N'^rregaard i Værum til Hr. Axel Lagesen Brock.
I Sognet skal have ligget Byen Damdru^, der var ode 14(>). Ligeledes laa her
Kjutrs Mallt\ der næppe er den samme som den nuv. V^ærum Vandmølle, da Nonne-
klosteret i Randers 1374 ejede 2 Moller og 4 Gaarde i Werm Sogn, og da Kjær
902 Randers Ann.
Ml. s. Aar af Hr. Anders Offcscn blev tilskodct Kronen med Tordrup Slot m. m.
Imellem Haslum og V^ærum Byer har ligget B3'en Onuncstrup, hvis Mark endnu
kaldes Ommestrupjorden (se dog S. 899).
Ørum Sogn, Anneks til Værum, omgives af dette og Haslum Sogne,
Viborg Amt (Middclsom Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, samt
Lavrbjærg og Vissing Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil
S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Lysned, 417 F., 131
M., med trigon. Stat.) ere ler- og sandmuldede, med Enge langs Gudenaa.
Lidt Skov (Lamsk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til
Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3298 Td. Ld., hvoraf 1266 besaaede (deraf med Hvede
58, Rug 226, Byg 257, Havre 498, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 96, Grentf.
31, Kartofler 19, andre Rodfr. 75), Afgræsning 773, Høslæt, Brak, Eng m. m. 713,
Have 30, Skov 207, ubevokset 10, Moser 42, Kær og Fælleder 179, Heder 10, Veje
og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 278 Heste, 1032 Stkr. Hornkv. (deraf
605 Koer), 692 Faar, 484 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldsharlk. 1895: 268 Td.; 50 Selvejergaarde med 254 og 72 Huse med 13 Td.
Hrtk. Befolkningen, V2 1890: 644 (1801: 441, 1840: 523, 1860: 619, 1890:
679), boede 1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virk-
somhed, 485 af Jordbr., 3 af Gartneri, 123 af Industri, 15 af Handel, 5 af forsk.
Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Øruni Kirke ^ paa en Bakke, og Byerne: Væt med Skole,
Forsamlingshus og Telefonst. ; Jehjærg med Skole, Forsamlingshus og Tele-
fonst. Hovedgaarden Frisenvold har 21^/2 Td. H., 251 Td. Ld., hvoraf
22 Skov, Resten Ager og Eng. Hovedgaarden Christianslund (Parcel
af Frisenvold) har 22^/8 Td. H., 255 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 65 Skov,
Festen Ager. Ørumgaard hdiV il^j^lå. H., 130 Td. Ld., hvoraf 30 Eng,
5 Skov, Resten Ager. Gaarden Lundbjærg har omtr. 12 Td. H., 248^/2
Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 19 Skov, 50 Plantage, Resten Ager; Store Lund-
gaard har 14 Td. H., 17 5 Td. Ld., hvoraf 9 Eng (mest i Galten S.), 8
Skov, Resten Ager; 56 Td. Ld. af Jorden ere meget svære Lerjorder („Beg-
jord"). Frisenvold Lakse gaar d,
Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke^ vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere, med Sojler, ere bevarede (Nordd.
tilmur.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælving i Koret, og Taarn og Vaa-
benhus, begge af store, rode Mursten og med Kamgavl, tilføjedes; Skibet har deko-
reret Bjælkeloft. Taarnet (med Spir) blev nedbrudt 1818 i Højde med Skibet og
den tilbagestaaende Del forenet med dette. Ved en Restaur. 1891-92 (Arkit.: Ahl-
mann) blev der bl. a. opf. en Tagrytter over Taarnets Vestgavl. Altertavlen (restaur.
1866) er et Snitvæ^rk fra gotisk Tid med Fremstillinger af Gud Fader med Christus,
Jomfru Maria og St. Morten, samt paa Fløjene Apostlene, Granitdøbefont. Udsk.
Prædikestol. Mindetavler over Jacob Mathiesen Meier, f paa Friscnvold 1730, og
over Knud Mammen. Klokken er 1638 givet til Graabrodrekirke i Viborg. Nogle
Kalkmalerier fra Renæssancen fandtes 1891. (Se om Kirken Aarb. f. n. Oldk. 1896
S. 2H2).
Frisenvold hed tidligere Tordrup Slot og Torupgaard og ejedes 1310 af Joh.
Niclcssøn, senere af Marsk Stigs Efterkommere; 1342 af Offc Andersen, dernæst af
Hr. Anders Offcsen (f 1404), der 1374-75 solgte T. til Kong Vakl., men efter
Kongens Død alligevel beholdt T. til sin Dod, hvorefter hans Børn Stig Andersen
og Christine Andcrsdatler, Hr. Svend Udsens, maatte overdrage Gaarden til Dronn.
Margrethe, der ogsaa 14(Xi atkobte Zachcus .Myre hans Part i T. 1419-29 næ^'nes
Galten Herred. — Ørum Sogn.
903
Peder Lykke som Kongens Hovedsmand paa T. 1501-1544 havde Rigshofm. Mogens
Gøye T. i Pant tillige med Galten, Hovibjærg og Gjerlev Hrdr., og dernæst hans
Sen Albert G. 1544-48. 1548 blev Hans Stygge forlenet med T., 1573 Jergen Skram
til Tjele, hvorefter T. blev forenet med Dronningborg Len ; Slotsbygningen var alt
afbrudt omtr. 1550 (se S. 810). Ved Skede af 25/^ 166I blev Gaarden solgt til Ge-
hejmer. Mogens Friis (f 1675), der 1664 opbyggede den under Navnet Frisen vold og
•/^ 1672 fik Godset oprettet til Baroniet Frisenvold, der 1683 ophævedes, idet
Enken da paa Grund af Gæld maatte sælge F. til Kongen, der 1684 solgte den til
Storkansler Conr. Reventlow (f 1708), som 1703 skødede F. (86, 188 og 532 Td. H.)
med Lejstrup og Kalo til sin Svigerdatter Benedicte Margr. Brockdorff, der med sin
Ægtefælle Overjægerm. Chr. Ditl, R. oprettede 1731 af F,, Lejstrup og Kalø et Stam-
hus paa i alt 2049 Td. H., som efter hans Død 1738 tilfaldt Sønnen Gehejmer.
Conr. Ditl. R. (f 1750), der 1744 lagde Brusgaard under det, dennes Søn Chr. Ditl.
R. (f 1759), hans Datter Juliane Frederikke Christiane (f 1793), g. m. preussisk
Statskansler G. A. Hardenbcrg-Reventlow (f 1822), deres Son C. H. A. H.-R., der til-
traadte Stamhuset efter Moderens Død, men 1798 ifl. kgl. Bevill. afhændede F. til
Andr. Strøver, som udstykkede Godset 1799. Senere Ejere have været Kapt. Kelp,
hvis Enke solgte den ved Aukt. 1836 til H. Chr. Øckenholt, Krigsassess. Ad. Hein og
Lundby, af hvem S. Preetzmann købte den 1853; nuv. Ejer er fra 1888 hans Søn,
Landbrugskand. S. P. — Den gamle Hovedbygning var opf. 1664 af Mogens
Friis (den var „ikkun maadelig", ifl. D. Atl.); den nuv. opførtes vistnok i Beg. af
Frisenvold Laksegaard.
19. Aarh. af Bindingsværk i 1 Stokv. og er restaur. 1888. (Om F. se Saml. til j.
Hist 3. R. II S. 26 flg.).
Ved Udstykningen 1799 opstod Parcellerne Christianslund, Orumgaard, Lundbjærg
og Frisenvold Laksegaard. Ckristianslundkoh\.Qs\l'^9 for 10,010 Rd. af Baron V. Rosen-
krantz (f 1823), 1824 ved Aukt. for 22,iæRd. Solv og de rest. Skatter af Broderen
Helg. Rosenkrantz, 1829 for 10,000 Rd. Solv og oOæ Rd. Sedler af Prokurator L.
Ostenfeld, 1858 ved Aukt. for 58,601) Rd. af C. Christensen, 1876 for 240,00) Kr. af
Grev Chr. B. Reventlow og 1896 for 145,l>00 Kr. af den nuv. p:jer, A. E. C. H. Lø-
venskjold. Hovedbygningen er opf. 1S35 af Bindingsværk i 1 Stokv.; Midtpartiet
ombyggedes 1881 af Grundmur i 2 Stokv. Ørumgaard ejes nu ogsaa af Løven-
skjold, Lundbjærg af Fabrikant S. .A. V. Houmann.
Frisenvold Laksegaard var allerede til 1661, da den næ\ nes i .Mogens Friis'
Skøde, og Laksefiskeriet har fra gml. Tid hort til FriscnvolJ.. Efter dens Udstyk-
ning ejedes Fiskergaarden af .-Xpotckerne Chrf. Kaith (f 185;?) og hans Son G. C.
Faith, der 1879 solgte den til Svigersonnen, Exam. jur. S. Ostenfeld. Den engang
indbringende Fangst af Laks, Orred og Hælt, hvorpaa Fiskergaarden havde en i de
senere Aar meget omstridt Eneret, er nu ophørt, idet Eneretten er bortfalden ved
Lov af '/^ l^KK), der ordner Fiskeriforholdene i Gudenaa og Randers Fjord og i det
hele gaar ud paa at oparbejde Aaen til et Laksevand. Lakscgaarden solgte Osten-
feld 1898 for 153,978 Kr. til Staten, der nu har indrettet den til Forsøgsstation. Der
fanges nu kun Laks til Indvinding af Lakseæg, som efter at være befrugtede sendes
904 Randers Amt.
til Udrugningsstationcrno i Silkeborg og Holstebro. Saa snart Befrugtningsarbejdet
er endt, slippes Hun- og Hanlaksen atter fri. En af de 6 Opsynsmænd ved Fiske-
riet i Gudenaa har Station ved Frisenvold. (Se T. Leth, Oplysn. om Fiskcrirettigh.
i R. Fjord, 1884; Fiskcriberctn. for Finansaaret 1899-19æ S. 243 flg.).
Mellem Frisenvold Hovedgd. og Laksegaarden ses endnu Voldstedet af Tordrup
Slot.
I Sognet har ligget Ørum By og Tordrup By, i hvilken en Molle nævnes 1374
og 1406.
I Væt har der været en hellig Kilde. — Ved Lundbjærg er der fredlyst en ret
anselig Gravhøj.
Lavrbjærg Sogn omgives af Annekset Lerbjærg, Vissing og Ørum
Sogne samt Viborg Amt (Middelsom og Hovlbjærg Hrd.) og Aarhus Amt
(Sabro Hrd.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa og dens Biaa Lilleaa.
Kirken, mod S. V., ligger 1^/^ Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende,
noget bakkede Jorder ere ov^ervejende lerede og lermuldede, medens de i
Dalen, undt. Engdraget langs Aaerne, ere sandmuldede. En Del Skov (Norsk.,
Essendrup Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Silke-
borg og, langs Sydvest- og Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2347 Td. Ld., hvoraf 843 besaaede (deraf med Hvede 8,
Rug 187, Byg 140, Havre 372, Blandsæd til Modenh. 50, Grentf. 8, Kartofler 25,
andre Rodfrugter 51), Afgræsn. 595, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 410, Have 21, Skov
340, Moser 12, Kær og Fælleder 51, Heder 41, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreatur-
hold 1898: 170 Heste, 644 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Koer), 423 Faar, 279 Svin og
21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 142 Td.; 19
Selvejergaarde med 129, 62 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordlose Huse. Befolk-
ningen, V2 1901: 600 (1801: 273, 1840: 326, 1860: 421, 1890: 555), boede
1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed,
291 af Jordbr., 9 af Gartneri, 120 af Industri, 31 af Handel, 40 af forsk. Daglejer virks.,
12 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byer ne: Lavrbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsam-
lingshus (den gamle Skole) med Telefonst., Lægebolig, Andelsmejeri, Sav-
mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Essendrup. Hovedgaarden Løjsirup ^
med Ladegaarden Gerhardsmifide , har henved 7 Td. H., 240 Td. Ld.,
hvoraf 130 Skov, Resten Ager, Eng og Mose. Gaarden Gerhardslyst (St.-
Løjstrup), Parcel af Løjstrup, har 25 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 50
Eng og Mose, Resten Ager. Gaarden Over-Løjsirup har 14^/^ Td. H., 210
Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 42 Skov, 7 Have, Gaardspl. m. m.. Resten Ager.
Nørskovgd, (8V4 Td. H., 160 Td Ld.); Nygd. Nymølle, Vandmolle. Bøs-
bro Kro med Telefonst.
Lavrbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9,
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 379. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Gerhardslyst.
Kirken bcstaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dorc
(Nordd. tilmur.) ere bevarede; eet Vindue kan spores. Vaabcnhuset, med Kamgavl,
er opf. i den senere Middelalder af store, rode Mursten i Munkeskifte. Altertavle
med et Maleri (Christas taler til Disciplene) af Fru Ingemann. Granitdobcfont med
Dobbcltlevcr. Prædikestol i Renæssancestil fra 1615. Stolestader fra 1566. I Koret
Epitafium af Sandsten og .Marmor, ifl. 1). Atl. opsat over Sandbergerne, der hvile i
en Gravhvælving under Koret, forsynet med et lille .Mter med en Tavle i Renæs-
sancestil. I N'ordportalen er indsat en Ligsten over Fru Anna Sommer, Chr. Sand-
bergs Enke, med hendes Billede og Vaaben. I Vaabenhuset en Runesten.
Løjstrup var fordum en By (endnu nævnt \(f)() og 1631), hvori var en Adels-
gaard (Lotenstorp), som 1351 tilhortc en Niels Jensen og 1408 en Adelsmand af
Galten Herred. — Ørum, Lavrbjærg og Lerbjærg Sogne. 905
Slægten Sommer, saa Christen Sommer, dennes Søn Oluf S. til Ginnerup (Fussingø)
1461-88. Senere tilhørte L. Familien Sandberg: Chr. S. til Kvelstrup og Isgaard,
g. m. Anna Sommer, deres Søn Anders Sandberg, f 1567, hans Søn Mads S. (f 1507),
hvis Enke Sophie Rostrup ægtede Steen Brahe. Dennes Svigersøn Hr. Fr. Reedtz
solgte 1636 L., som han 1631 havde købt af Mads Sandbergs Broder Ulrik, til
Jacob Grubbe, som 1637 solgte den til Hr. Oluf Parsberg. Dennes Svigersøn General-
krigskomm. Otte Pogwisch solgte 1662 L. (54 Td. H.) til Mogens Friis, der solgte
den til Kongen, som 1684 alhændede den til Storkansler Conr. Reventlow, hvis Søn
Chr. R. indlemmede L. (56, 92 og 217 Td. H.) i det af ham 1731 oprettede Stamhus
Frisenvold (se S. 903). Efter dettes Opløsning blev L.'s Hovedparcel (16 Td. H.)
solgt 1799 for 10,733 Rd. til Landinspektor Fr. Wesenberg og har senere tilhørt
Kapt. G. H. de Lichtenberg til Bidstrup (f 1842) og Sønnen, Jægerm. F. de L., efter
hvem den solgtes til C. Thorup, der 1899 udskilte Gerhar dslyst, som han selv be-
holdt, medens han solgte L. for 75,000 Kr. til E. Muller, den nuv. Ejer. — Løjstrups
nuv. Hovedbygning, der tidligere har været omgiven af Grave (se bl. a. en
Synsforretn. fra 1693 i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33), er opf. 1843-45 og bestaar
af 3 Fløje i 1 Stokv., med høj Kælder under Midtfløjen, af røde Mursten.
I Essendrup har der været en Hovedgaard; 1462 nævnes Svend Orm af E.
Lerbjærg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Lavrbjærg, om-
gives af dette, Vissing og Galten Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.),
fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil S. S. \.
for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærklerede og lei^uldede.
Langs Sydgrænsen ved Lilleaa gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 950 Td. Ld., hvoraf 346 besaaede (deraf med Hvede
27, Rug 38, Byg 73, Havre 153, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 10, Grøntf.
12, Kartofler 5, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 252, Have
5, Skov 95, Moser 3, Heder 4, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898: 87
Heste, 298 Stkr. Hornkvæg (deraf 170 Koer), 156 Faar, 122 Svin og 6 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 10 Selvejergaarde med
51, 24 Huse med 7 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^^i ^
200 (1801: 109, 1840: 126, 1860: 162, 1890: 219), boede 1890 i 45 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr., 32 af Industri,
12 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lerbjærg med Kirke, Skole, Købmandshdl., Gæstgiveri,
Jærnbane- og Telegratstation samt Vandværk. En Gaard i Lerbjærg har 1 1 ^/g
Td. H., 180 Td. Ld.
Lerbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskriv-
ningskr.' 378. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant,
Vaabenhuset, af smaa, rode Sten, er yngre. Granitkorbuen og begge Dore (Nordd.
tilmur.) ere bevarede ; Sydd. har Karmsten med utydelige Figurer og Overligger
med Dyrefigurer. Restaur. af Kirken 18<)6. Granitalterbord med Thorvaldsens
Christus i Gibs. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Granitdo-
befont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1640 og 16v')4; paa .-Mtorskranken er indsk.:
Amoldus V. Wolden, 1743.
Galten Sogn omgives af Annekset Vissing, Hasliim, Ølst, Rud og
Hadbjærg Sogne, Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved
Lilleaa, og Lerbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil
S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghoj, 243 F., 76 M.)
ere overvejende stærklerede og lermuldcde, med Enge langs Aaen. Paa
Vestgrænsen lober Vissing Bæk til Lilleaa. I det nordøstlige Hjørne gaar
906 Randers Amt.
Landevejen fra Randers til Aarhus, langs Lilleaa den ostjydske Længde-
bane. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3039 Td. Ld., hvoraf 1649 besaacde (deraf med Hvede
59, Rug 276, Byg 329, Havre 783, Boghvede 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed
34, Grontf 18, Kartofler 24, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1231, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 800, Have 30, Skov 79, Moser 40, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr.
104 Td. Kreaturhold 1S98: 383 Heste, 1438 Stkr. Hornkv. (deraf 779 Køer),
916 Faar, 735 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 322 Td.; 65 Selvejergaarde med 302, 143 Huse med 18 Td. Hrtk. og 33
jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 1488 (1801: 480, 1840: 689, 1860: 814,
1890: 1292), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af
immat. Virksomhed, 672 af Jordbr., 11 af Gartneri, 330 af Industri, 34 af Handel,
90 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Galfeji med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1896), Sparekasse (opr. 1869; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 10,224
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1743 Kr., Antal af Konti 266), Andels-
mejeri og Telefonst. ; Vititerslev med Skole; Erslev \ Hinge med Skole.
Ballegaarde, Hinge Udjlyitersteder. Hadsien Jær7iha7testation med Had-
siens Siationshy paa Vinterslev Mark (se i øvrigt Hadsten S., Sabro Hrd.).
Ny-Ølsivad^ Hus (Kroen her er nedlagt og de tidligere Heste- og Kvæg-
markeder forlagte til Randers).
Galten S., een Sognekommune med Annekset, horer under Nørhald m.
fl. Hrdrt's Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 376. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Fraadsten og Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant,
Lisener paa Hjørnerne og Rundbuefrise under Gesimsen. Korbuen, af Limsten, er
bevaret; Dørene ere tilmurede, ligesom Vinduerne mod N. og 0., saa at Kirken kun
faar Lys fra S. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet,
med hvælv. Underrum, er opf. 1698 af Conr. Reventlow; det er ottekantet for oven
og ender i et ottek. Spir. Ved en Restaur. 1868 (Murerm. Kiilsgaard) blev bl. a. et
Vaabenhus mod S. nedbrudt og Indgangen forlagt til Taarnets Vestside. Altertavlen,
i Renæssancestil, er restaureret 1872 og fik da et Maleri (den korsf.) af Dorph; Alter-
stager fra 1584. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Orgel fra 1899. I Koret smuk Ligsten med Figurer over Erik Nielsen Tornekrands
til Kollerup, f 1561, og to Hustruer: Ingeborg Juel, f 1536, og Ellen Kaasdatter,
f 1559. Over Korbuen Træepitafium over Thorn. Juel til Estrup m. m., f 1647, og
Hustru Maren Orning, f 1648; deres Ligsten nu i Taarnet. I Koret Mindetavle over
Provst Peder Nielsen Galthen, f 1728, og Hustru (begr. inden for Sydportalen).
Buckisgaard i Galten nævnes 1504.
I Erslex^ har der i Middelalderen været en Kirke, nævnt 1448 og 1524 („Aarsløff
Kirke"); efter at den vistnok i nogen Tid havde staaet lukket, fik Lensmanden paa
Dronningborg Slot (se S. 817) ^7^^ 1553 i^gi. Tilladelse til at nedbryde den for at
benytte Granitstenene til Grundvold for Slotsmøllen. Kirken har ligget O. for Byen
paa Erslevgaards Grund, paa „Kirkeageren"; dens Plads vises endnu; der er oppløjet
Sten med Kalk. — Ogsaa Hinge har været et eget Sogn, nævnt 1431; Kirken
nævnes 1531 og 1532; den har dog maaskc alt dengang været lukket. Den menes
at have ligget lidt S. for Byen paa „Kirkebakken", hvor der er fundet mange Kampe-
sten. En anden Formodning er, at Hinge Kirke har ligget N. for Byen paa Askildrup
Hede, se S. 901. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 68 flg. og 78 flg.).
Vissing Sogn, Anneks til Galten, omgives af dette, Lerbjærg, Lavr-
bjærg, Ørum, Værum og Haslum Sogne. Kirken, noget sydl., ligger IV2
Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sand-
muldede. En Del Skov (Tuso Sk., Bybæk Sk., m. m.). Paa Nordost- og
Østgrænsen lober Vissing Bæk.
Fladeindholdet 1896: 2136 Td. Ld., hvoraf 690 besaacde (deraf med Hvede
Galten Herred. — Galten, Vissing og Voldum Sogne. 907
17, Rug 126, Byg 159, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 15, Kar-
tofler 9, andre Rodfrugter 17), Afgræsning 551, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 447, Have
18, Skov 381, Moser 5, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste,
689 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Kocr), 429 Faar, 293 Svin og 12 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 162 Td.; 32 Selvejergd. med 154, 46 Huse
med 8 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1^01: 410 (1801: 260,
1840: 358, 1860: 430, 1890: 460), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 16 levede af immat. Virksomh., 334 af Jordbr., 63 af Industri, 8 af Handel, 2
af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vissing med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Telefonst.
Enkelte Gaarde: Holtgaarde ^ Trængsel {Nyborg), Øksenholt, Duelund,
Frydensang, Ilolbækgd.
Vissing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 37 7.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes
endnu (Nordd. tilmur.) I den senere Middelalder fik Skibet Hvælvinger (Koret har
sit oprindl. Bjælkeloft), og Vaabenhuset, af store, rode Mursten i Munkeskifte med
Kamgavl, opfortes. En Brand har tidligere hjemsøgt Kirken, saa at Granitkvadrene
vare skørnede; 1879 ombyggedes Koret, 1890 omsattes Sydsiden. Udsk. Altertavle
(rest, 1901) i Renæssancestil fra 1633 med Malerier; Prædikestol i s. Stil fra 1611.
Granitdøbefont.
Peder Lykke i Vissing nævnes 1446. — Af Vissing By brændte ^/g 1775 14
Gaarde og 12 Huse.
Voldum Sogn omgives af Annekset Rud, Halling Sogn, Sønderhald
Hrd. (Skader, Krogsbæk, Lime, Mygind, Hørning og Aarslev S.), hvorfra
det for en Del skilles ved Alling Aa og dens Biaa Rosenholm Aa, samt
Ølst Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1^/^ Mil S. 0. for Randers. De højt-
liggende, til Dels bakkede Jorder (Bavnehøj, 269 F., 84,5 M.) ere overvej-
ende kalk- og muldblandede Lerjorder, med Enge mod N. En Del Skov
(Mygind Sk., Dyrehave). Fra S. til N. løber Skader Aa gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3556 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Hvede
26, Rug 231, Byg 293, Havre 607, Blandsæd til Modenh. 97, Grontf. 17, Kartofler
32, andre Rodfr. 119, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 787, Høslæt, Brak, Eng m. m.
760, Have 48, Hegn 8, Skov 324, Moser 76, Kær og Fælleder 10, Heder 14,
Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 12 Td. Krea tur hold 1898: 276 Heste,
1063 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 616 Faar. 709 Svin og 17 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 5 Selvejergd. med 153, 30
Arvefæstegd. med 131, 4 Fæstcgd. med 24, 47 Huse med 11 Td. Hrtk. og 12 jordlose
Huse. Befolkningen, V2 1901 : 590 (1801: 474, 1840: 544, 1860: 577, 1890: 599),
boede 1890 i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh.,
357 af Jordbr., 79 af Jndustri, 11 af Handel, 2 af Skibsf., 93 af forsk. Daglejervirks.,
29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voldum med Kirke, Præstegd., Skole, „Voldum Hos-
pital" (ved Kirkens Kor, bygget af Oberst Hans Friis, dot. med 4000 Kr.
1710 af Storkansler Grev C. Reventlows Enke Sophie Amalie Hahn, for 6
Lemmer, der foruden Fribolig aarl. faa ca. 7 5 Kr. ; Hospitalet skal ombygges),
„Den Oppen-Schildenske Stiftelse" (opr. 1875, til S Lemmer), Sparekasse (opr.
1872; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,850 Kr, Rentef. 3-74 pCt., Reservef.
2708 Kr., Antal af Konti 311), Vandværk og Telefonst.; Hvalhse; Rigtnip.
Hovedgaardene Clausholm har 92 Td. A. og E. Hrtk. og 137^ Td. Skov-
skyld, omtr. l860Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 1160 Skov, Resten Ager; til
Gaarden hore af Fæstegods 30 V., af Arvefæstegods 282 Td. H.; og Schil-
denseje: ^2^1^ Td. H., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager, begge
908
Randers Aml.
under Fidcikommisgodset Clausholm*); ved Clausholm Mølle, Kalkbrænderi
og Teglværk. Mdhmmølle, V'andmollc.
Voldum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald ni.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 374. Lægd.
Kirken tilhorer Clausholm.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde omtr. 53,
Bredde 13 Al.), Taarn
ti
M
mod V. og Vaabenhus
mod S. Kirken er ho-
vedsagelig opf. 1606
af Peder Brahe og Hu-
stru samt Svigerson
Otte Marsvin — efter
at den gamle Kirke var
revnet en Sendag un-
der Gudstjenesten og
derpaa falden ned om
Natten — i Renæssan-
cestil af store, rode
Mursten med Fyld iMu-
rene fra den gamle, af
Fraadsten opf. Kirke.
Vaabenhuset, af rede
Mursten med Kamgavl
og Blindinger, og den
vestl. Del af Skibet,
som er det hvælv.
Underrum af et Taarn,
der ligesom Vaaben-
huset har været senere
Tilbygning, ere dog
Rester af den gamle
Kirke. Paa Korgavlen,
med Kamme og Blin-
dinger, staa Bygher-
rernes Navnetr. og
Aarst. 1606. Kirken
har, foruden den æl-
dre vestl. Hvælving,
o Hvælvinger, der
stamme fra 1606. Det
nuv. Taarn, der er
noget yngre, har Pyra-
midctug; Underrum-
met, hvortil kun er
Adgang udefra, har
været Gravkapel, men
staar nu tomt. Det
Indre udmærker sig
ved sit rige Snitværk
i Barokstil paa Inventariet og sine smukke Ligsten. Den udsk. Altertavle, med Nad-
veren i Midten, Prædikestolen, der bæres af Moses, Stolestader og Herskabsstol
ere skænkede 1678 af Oberst Hans Friis. Udsk. Dobefont af Træ; det æ^ldrc Dobe-
fad har Herluf Trolles og Birgitte Goyes Vauben og Aarst. 1570. Den mindste
Klokke, uden Indskr., fra den senere Middelalder, synes at have tilhort en anden
*) Til FiJeikomnthi^oJset Clausholm, der indhcfattcr Hovcdt,'a.irdcnc (""lausholm, Schildcnscje o^
Sophic-AmalicKd. (Todhj.rr- S.), Ji«'ror saml. Hrtk. 327 'Id., hvoraf fri Jord 144</„ indtaget til
Sk(*v 201',. Hondcr'^'ods 3'!;., I'>ankakticr 7ow Kr., i Fidcikommiskapitalcr omtr. 298,4(X) Kr.
foruden aarl. Arvcf;tstcaf;:ilt' af b<.rtsoI;^'t Gods 2254 Td. iJyg. Hovcdgaardcncs Tilligg- udgor
15^->Td. I,d. foruden llOjL^Td. U. Skov.
-^^^^^zz,.,:;
Mogens Goyes Ligsten i Voldum Kirke.
Galten Herred. — Voldum Sogn. 909
Kirke. I Korvæggen er 189<^) opsat to Ligsten (før i Gulvet), 1) over Rigshofm.
Mogens Goye, f 1544, med hans to Hustruer, Mette Albrechtsd. Bydelsbak og
Margr. Clausd. Sture, og 2) over hans Sen Axel Goye, f 1537, med hans ud-
huggede Billede. I Korgulvet Ligsten over en anden Son, Eskild G. til Gunderslev-
holm, t 1560, og Hustru Sidsel Bryske, og over Otte Gyldenstierne, f 1551, og Hustru
Helvig Gøye. I det ældre Taarnrum staa 3 Marmorkister med Lig af Math. Wilh.
Huitfeldt, t 1803, og Hustru samt Berthe Grevinde Moltke, f. Huitfeldt. f 1787.
Clausholms (Klaxholm) ældste kendte Ejer var Hr. Ove Nielsen 1314-48, hvis
Son Lage Ovesen til C. var en af Hovedmændene for det jydske Opror 1368. Med
hans Datter Ide kom C. til Niels eller Jens Jensen Brock, dræbt 1404 af Jens Niel-
sen (Levenbalk) til Avnsbjærg, hans Son Lage Jensen, f 1435, dennes Son Hr.
Axel Lagesen, f 1498, hans Datter Pernille Brock, g. m. Albrecht Engelbrechtsen
Bydelsbak, deres Søn Laurids Albrechtsen, f 1500 som Slægtens sidste Mand, og
Datter Mette Bydelsbak, g. m. Rigshofm. Mogens Gøye, f 1544, som opførte en ny
Hovedbygning, hvorpaa C. deltes mellem hans Bern Albert G., f 1558, og Ellen G.,
T^^^r^
n
■A-r-
m
•i-4
^-v.-'^>
Clausholm, set fra N.
g. m. Mourids Olsen Krognos ; af Godset tilfaldt der hende 83 Gaarde og Bol og 3
Moller. Efter hendes Død 1565 blev Gaarden atter samlet i Familien Goyes Be-
siddelse (først Oluf Mouridsen Krognos, f 1573, og derefter Chrf. Goye, f 1584) og
kom derefter til Peder Brahe, g. m. Margr. Goye, deres Datter Mette B., g. m. Otte
Marsvin til Dybæk; disses Datter Helvig Marsvin, g. m. Oberst Hans Friis, f 1697,
som efter eget Sigende tappert forsvarede C. mod Svenskerne 1658; efter Helvig
Marvins og hendes Datter Christiane Barbara Friis' Dod (henh. 1678 og 1670) delte
Hans Friis C. med Svigersønnen Brigader Joh. Rantzau, der 1684 havde cjjort Ind-
førsel i C. (166, 32 og 151 Td. H.) for 40,410 Rd., som Svigerfaderen^ var ham
skyldig, men for hvilken Sum han alt 1683 havde solgt Gaard og GoJs til Stor-
kansler Grev Conr. Reventlow (f 1708). Den havj^le 1()S5 '^5, 32 og 1044 Td. H.
1712 bortforte Fr. IV fra C. Conr. Reventlows Datter .Vniia Sophie, den senere Dronn.,
og 1718 købte han C. af hendes Moder Sophie Am. Hahn. Efter Fr. IV's Dod 1730
blev Anna Sophie forvist til C, f der 1743. Aaret efter sol-tcs C. (.193, 88 og 934
Td. H.) for 61,000 Rd. til Justitsr. Chr. v. d. Maase, f 1753. ^hvorefter C. (95, 88 og
949 Td. H.) .solgtes 1758 for 80.(XX) Rd. til Geliejmer. Math. Wilh. Huitfeldt (y 1803),
der m)0 afhændede C. (195, 88 og 1126Td. H.) for 250,tVvO Rd. til sin Svigersøn,
Gehejmckonfercnsr. Hans Heinr. Friccius v. Schilden, der 1805 antog Navnet v. Schil-
den-Huitfeldt og døde barnlos 1816, efter at han havde oprettet et holstensk og
910
Randers Amt.
et Jydsk Fideikommis af sine Ejendomme. Det jydske Fideikommis (opr. */g 1810),
der bestod af C, Schihfenscjc, oprettet til Hovedgaard 1809, og Sophie Amaliegaard,
en tidligere Skovriderbolig, bestemte han for Enken, f 1819, hvorefter det tilfaldt
hans Broderdatter Rosalie v. Schilden, 1. g. m. Herm. v. Schilden til Horst (f 1819),
og 2. m. C. R. A. V. Oppen, preuss. Major, optaget i dansk Adel 1834 med Navne:
Oppen-Schilden (f 1872). Efter at Besidderindcn af det holst. Fideikommis var dod
1859, gik det over til Rosalie v. Oppen-Schilden, medens det jydske Fideikommis til-
faldt den nuv. Besidderindj, Sophie Magdalene Baronesse Berner-Schilden-Holsten
til Baroniet Holstenhus (se III S. 658). — Af Mogens Goyes Bygning er intet til-
bage, uden hvad der af Sten og Tommer er anvendt ved den 1699, i Rokokostil
opf. Hovedbygning, der staar paa s. Plads. Den bestaar af en Midtflej (indv.
127 F.), der ligger i V.-Ø., to nordl. Sidefloje (hver 102 F.) og 2 sydl. Sidefløje (hver
31 F.), alle af svær Grundmur i 2 Stokv. paa hoj Granitsokkel med Kældere (hvælv,
under Midtflojen og Nordflojene) og afvalmede Gavle. Midtfløjens Nordfa9ade har
et fremspringende Midiparti, der rager op over Tagskægget og har Fromespice samt
:n<r»'"7f?V«:svfi- -y^"^
\^
i ■ ' "^
!
ol ''I
^(^
-
1 '•
jsfe?
bfe
'-:::,
-'Z
■<^^^-åJ^^^^(^
arr^r^-^.
m: h
mm
i^^^-^
Værelse paa Clausholm, Midtficjens 1. Stokv. („Overhofmesterindens Værelse'').
hoj Stentrappe op til Hovedindgangen; over Døren, med Halvsojler af blaa gotlandsk
Sten, ses Reventlows Marmorbuste og en latinsk Indskr. med Aarst. 1699 (Sydfa-
9aden har haft et lign. Midtparti). Midtflojen og de to Nordfløje ere opf. af Revent-
low, de to Sydfleje af Fr. IV 1722-23 (under Landkonduktor J. D. Planitz' Ledelse),
til Dels af Sten fra Dronningborg Slot (se S. 816); de fleste Sten ere dog købte paa
Ryomgd. Borggaarden, mod N., der til Dels er brolagt med tilhugne Granitsten fra
Droniin'^borg, har mod N. været lukket af en senere nedreven Mur, hvori der var
to Jærngitterporte. Det Indre er helt bevaret, som det var i Dronning Anna Sophies
Tid, med prægtige Stuklofter (i 12 Værelser; et kuppeldannet Stukloft i Riddersalen,
Midtflojens 2. Stokv., er senere nedtaget), til Dels af C. II. Brenno, Stuk over Kami-
ner og Døre, Gobclinstapeter (i 2 Værelser), Væg- og Loftsmalerier, hvoraf et fore-
stiller Anna Sophies Bortførelse fra C., osv. Et Kapel, indrottet af Reventlow i 2.
Stokv. i Vcstflojen mod N, og rigt udstyret af Dronningen, er nu ubenyttet. Over
de brede, vandrige Grave, der omgive Bygningen, fører mod N. fra Borggaarden en
med Lindetræer beplantet Dæmning (tidligere var der en Vindebro, som 1735 afløstes
af en fast Egetræsbro med 4 Statuer ^i Morians Lignelse" med Lygter paa Hove-
Galten Herred. — Voldum, Rud og Ødum Sogne. 9 I I
derne) over til „Ridestaldgaarden", begra,nset af to Bygninger i O. og V., af rede
Mursten i to Stokv. med Genncmkorselsporte; de, ligesom en Del af Ladebygningerne,
bleve 1719 af Kongen indretlede til Barakker for 3 Rytterkompagnier. S. for Hoved-
bygningen fører over Graven en Træbro til Haven, der er anlagt paa Terrasser
(„Voldene"), oven over hvilke ligger Ladegaarden, der af Fr. IV ombyggedes fra
Bindingsværk til Grundmur, til Dels af Sten fra Dronningborg. (Se Kommissionsfor-
retn. over Cl. ^/^ 1743, og Rytterdistr. Kontorskopibeger 1720 flg., i Rigsarkivet).
Imellem Voldum og Clausholm skal der have staaet et Kapel; nogle Marker der
kaldtes endnu paa D. Atl.' Tid „Kapelsagrene". — Voldum Birk bestod fra 1472 til
1668, senere Clausholm Birk til 1820, da det ophævedes.
Rud Sogn, Anneks til Voldum, omgives af dette, Halling, Ødum, Had-
bjærg, Galten og Ølst Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 72 Mil S. S. 0.
for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærkt lerede og ler-
muldede. Gennem den vestl. Del gaar Landevejen fra Randers til Aarhus.
Fladeindholdet 18%: 2355 Td. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf med Hvede 18,
Rug 196, Byg 229, Havre 494, Blandsæd til Modenhed 35, Grentf. 6, Kartofler 11,
andre Rodfr. 63), Afgræsn. 710, Heslæt, Brak, Eng m. m. 477, Have 14, Skov 22,
Moser 20, Kær og Fælleder 6, Heder 8, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold
1898: 208 Heste, 805 Stkr. Hornkv. (deraf 392 Keer), 427 Faar, 203 Svin og 24 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 21 Selvejergd. med
128, 11 Arvefæstegd. med 78, 42 Huse med 4 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Be-
folkningen, Va 1901- -^45 (1801: 296, 1840: 412, 1860: 423, 18Q0: 472), boede
1890 i 85 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 325 af
Jordbr., 59 af Industri, 4 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler,
og 6 vare. under Fattigv.
I Sognet Rud Kirke, paa en Banke, med Skole, og Byerne: Nielstrup
med Andelsmejeri (Enighed) og Telefonst.; Bramstrup\ Hallendrup. Dros-
trupgaarde\ Stohdrupgde. Ahtrupgaard med Vandmolle har 22^/2 Td. H.
og 2V8 Td. MoUesk., 227Va Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 8 Skov,' 3 Have,
Resten Ager; til Gaarden hore desuden et Hus og et Tegh^ærk.
■ Rud S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
37 5. Lægd. Kirken tilhorer Clausholm.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel med Skraakant.
Korbuen, flere Vinduer (tilmur.) og begge Døre (Nordd, tilmur.), med interessante
Overliggere, ere bevarede. Flere Ombygninger, navnlig 1722 og 1877-78; 1888 op-
fortes Vaabenhuset af røde Mursten i rom. Stil. Altertavle og Prædikestol i Renæs-
sancestil; paa den sidstes Fod et udsk. Billede: Gud med den korsfæstede foran sig,
en Rest af den kat. Altertavle i Skader Kirke. Granitdobefont med Dobbeltlover.
I Nielstrup har ligget en Hovedgaard, hvortil skal have hort Gods, som græn-
sede til Randers Fjord. — Ogsaa i Alstrup har været en Hovedgaard, som blev til-
dømt Essenbæk Kloster 1406; 1744 var den en Bondegaard (15, for 23 Td. H.)
under Clausholm. — At det S. 899 nævnte Nielstrup Sogn ikke har ligget her, viser
et Dokum. al 1445, hvori nævnes en Gaard „i Nielstrup i Rude Sogn."
Ødum Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Hadbjærg,
Rud og Halling Sogne, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.) og Aarhus Amt (V.-Lis-
bjærg og Sabro Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Lilleaa. Kir-
ken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/4 Mil S. S. 0. for Randers. De højt-
liggende, bakkede Jorder (Digerhoj, 325 F., 102 M.) ere sandede, sand-
muldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til
Aarhus og langs Vestgrænsen den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4481 Td. Ld.. hvoraf 20^8 besaaode (deraf med \\\-^^\c
912 Randers Amt.
15, Rug 366, Byg 397, Havre 960, Blandsæd til Modenh. 47, Grontf. 33, Kartofler
24, andre Rodfr. 20o), Afgræsn. 1230, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 865. Have 28,
Skov 112, Moser 67, Kær og Fælleder 10. Heder 10, Veje og Byggegr. 108 Td.
Kreaturhold 1898: 385 Heste, 1455 Stkr. Hornkvæg (deraf 882 Koer), 643 Faar,
1107 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshartk. 1895:
353 Td.; 55 Selvejergd. med 338, 1 Arvefæstcgd. med 1, 70 Huse med 13 Td.
Hrtk. og 21 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1901 ^ 911 (1801: 496, 1840: 673,
1860: 774, 1890: 807), boede 1890 i 146 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35
levede af immat. Virksomhed, 591 af Jordbr., 7 af Gartneri, 96 af Industri, 16 af
Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ødum ^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole. Sparekasse (opr. 1876; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 54,216 Kr.,
Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 1664 Kr., Antal af Konti 392), Andelsmejeri
og Teglværk; Astrup \ Taastrup \ Selling med Skole, Mølle og Teglværk;
Røved\ Langskov med Molle og Teglværk. Gaarden Haraldsuiark har 22
Td. H., 335 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 15 Skov, Resten Ager; 3 Huse.
laastrupgaard hSiV 14 V4 Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 4 Skov, Resten
Ager. Amdrupgaard har 123/g Td. H., 134 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 8
Skov, Resten Ager. Til Gaarden er knyiiet Ødu?n Landdosko/e (opv. 1896).
Gaarden Højstrup {iox Kirstenseje): 12 Td. H., 125 Td. Ld. Ebbestrup-
gaard: ll^/gTd. H., 140 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 5 Skov, Resten Ager;
1 Hus og en Vandmolle. Andre Gaarde: Sellmggd., Gunderuplund {\0 Td.
H.), Da77igd. Taabæk Vandmølle. Roved Mølle.
Ødum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 371. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den store Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere
Ira romansk Tid af Fraadsten paa Granitsokkel med Skraakant, med Rundbuefrise
under Gesimsen og Mandehoveder paa Hjernerne af Korsokkelen. Flere oprindl.
Vinduer, begge Dere og en Dør paa Korets Nordside spores; Korbuen er bevaret;
Kirken faar kun Lys fra Sydsiden. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvæl-
vinger, og Taarnet, af store, rede Mursten, opfertes; den øverste Del faldt ned 1734
og blev ved Genopførelsen lavere; Taarnrummet er nu Forhal. Hvælvingsribber
og Gjordbuer ere dekorerede efter nogle 1873 fundne Dekorationer. Altertavle, fra
1593 (restaur. 1896), og Prædikestol, fra 1634, ere i Renæssancestil. Granitdobefont.
De øverste Stolestader have Aarst, 1671 og Niels Drostrups til Kollerup og Anna
Graves Vaabn. Epitafium, med Maleri, over Præsten Niels Fogh, f 1654, med Familie
(hans Navn staar ogsaa paa et Stolestade med Aarst. 1652).
Amdrup nævnes 1578 som Hovedgaard. Senere var den en Bondeby paa 5 Gaarde,
som paany samledes af Obcrstlieutn. Jørgen Vind, f ved Gadebusch 1712, Den ejedes
siden af Cathrine Hansdalter Ovit, si. Niels Nielsen Hjersings, f 1724, hvis Arvinger
1725 solgte „A. By eller Gaard" (18, ialt 97 Td. H.) for 5260 Rd. til Kongen, som
1766 solgte A. (21 Td. H.) for 4767 Rd. til Jacob Rosborg til Haraldslund, hvis
Enke Christine Marie Sveistrup ejede den 1791. — Ifi. kgl. Gavebrev af ^^l^ 1633
var Ødum Sognekald benaadet med et enligt Sted, ,Hare-, Harild- eller Haralds-
mark^, dog imod Afgift og Landgilde til Kronen; men under Fr. III fik fiaron C.
Marselis kgl. Skode paa Flcrligheden; en fig. Ejer Hans Rosborg byggede her Ila-
raldshindy i det tilgrænsende Grundfør Sogn, V.-Lisbjæ-rg Hrd. (s. d.). Fra denne
er senere Ilaraldstnark udskilt som en selvstæ'ndig Gaard; nuv. Ejer er S. C. Brask.
Hovedbygningen er opf. 1857.
En By Ulstrup i Sognet næ'vnes 1330 og 1500; den ostl. Del af en ved .Astrup
By liggende Skov kaldes endnu „Ulstrup Buske".
Hadbjærg Sogn, .-\nncks til Ødum, omgives af dette, Rud og Galten
Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa.
Galten Herred. — Odum og Hadbjærg Sogne. 913
Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. 0. for Randers. De højtliggende,
bakkede Jorder (Tinghoj, 267 F., 84 M.) ere sandede, sandmuldede og
lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Aarhus og,
langs Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1993 Td. Ld., hvoraf 871 besaaede (deraf med Rug
198, Byg 192, Havre 392, Blandsæd til Modenh. 23, Grentf. 3, Kartofler 13, andre
Rodfr. 50), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 380, Have 13, Skov 62, IVloser
31, Kær og Fælleder 8, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur-
hold 1898: 157 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 356 Faar, 269 Svin og
28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 26
Selvejergd. med 135, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1901: 413 (1801: 262, 1840: 358, 1860: 446, 1890:427), boede
1890 i 86 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 299 af
Jordbr., 71 af Industri, 9 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler,
og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hadbjærg med Kirke, Skole og Telefonst. Hoved-
gaarden Kollerup har 23V4 Td. H., 358 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 31
Eng, 68 Skov, Resten Græsningsjord ; til Gaarden hører en Vejr- og Vand-
mølle.
Hadbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
372. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere i Over-
gangsstil (vistnok fra 1. Halvdel af 13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Den tilspidsede Korbue og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; Syddøren
er ret rigt udstyret; nogle oprindl. Vinduer ses (se Aarb. f. nord. Oldk. 1894 S. 235
og 1896 S. 282). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Vaaben-
huset, af Granit og store Mursten, tilføjedes. I den vestl. Spidsgavl hænger Klokken.
Kirken er restaur. 1881 og flg. Aar. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaur. 1900
og har et Maleri (Christus vandrende paa Søen) af A. Dorph. Udskaaren Prædike-
stol fra 1664. Granitdøbefonl. Træepitafium, opsat 1664, med ulæselig Indskrift.
Kollerup (Koltorp) ejedes 1313 af Anders Pedersen, senere af Sorte Jens Lagesen
af Slægten Udson, hvis Son Lage Jensen ejede den 1421, men døde barnlos, hvorfor
K. tilfaldt hans Søster Karen, g. m. Mads Jensen (Munk) til Visborg, og derefter
deres Søn Hr. Jens Madsen. Med dennes Datter Jollien (o : Juliane) kom Gaarden
til Lars Lunov , nævnt 1485 og 1489, Sønnen Jens L. 1503, dennes Søskende-
barn Erik Nielsen Tornekrands (f 1561). Hans Datter Maren ægtede Hartvig Juel,
der kun efterlod sig en Datter Ingeborg J., g. m. Manderup Parsberg, men da hun
døde barnløs, kom K. til hendes Farbroder Chrf. Juel (f 1588) eller vel snarere
dennes Son Thomes J. (f 1647 barnløs), derefter til dennes Søsterdatter Dorthe Abild-
gaard, Enke efter Wenzel Rothkirch, 1656. 1662 blev den (38 Td. H.) af Kronen udlagt
til Hr. Ove Gjeddes Arvinger, der 1663 mageskiftede den til Mogens Friis, fra hvem
den kom til Land-Rets Notarius Marcus Kohlblatt i Hamborg, som 1666 solgte den
til Hans Nielsen Drostrup, hans Son Kancellisekr. Niels D., f 1675 (?), dennes' Datter
Karen D., g. m. Mag. Eiler Jacobsen Eilertz, der 1680 kobte en Halvpart (12^2 Td.
H.) i K. af Hans Brochmand, der havde arvet den efter sin Hustru Anne Eriksd.
Grave, men 1692 solgte Gaarden til Grev Conr. Reventlow. Oberst Ditl. Reventlow
solgte 1715 K. (25. i alt 76 Td. H.) til Erik Baggesen Giorup. f 1746; derefter fulgte
Erica Cathr. Sommer, g. m. Jacob Tryde, f 1751, derefter med Christen True. der
1754 solgte K. til Greve Chr. Friis, som 1760 i sit Tcstam. botcmte, at K. (20 Td.
H. m. m.) bestandig skulde folge Frijsenborg, men 18(VJ solgte Grevinde Krag-Juel-
Vind-Frijs ved Aukt. K. (25 og 226 Td. H.^) for 66,s:>() Rd. til Kobmand i Randers
Hans Chr. Hansen, der 18ti3 solgte den (25 og 116 Td. H.) for 4.),314 Rd. til Anders
Sjelle; senere har den været ejet af Overkrigskommissær Jobs. Dahl (f 1815), en
liay (Forvalter paa Clausholm). Bertel Lihme og fra 1835 af Holloscn, senere af lians
Torslcfl' og hans Son, hvorefter den nuv. Ejer, M. J. Hviid, kobte den 1889 for
16.').0(K) Kr. — Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1840 af Grundmur og be-
sta»ir af en .Midltloj og to SidoHoje, alle i 1 Stokv. Udbygningerne brændte 1899.
Trap: Danmark, 3. UJ^. IV. 5H
914 * Randers Ami.
Haven er terrasseformet med Grave. Om den gml. Bygning, af Bindingsværk, 3 Floje
i V., N. og S. i to Stokv. med Kældere under V^est- og Nordflojcn og et Taarn i
Borggaarden ved Nordtlojcn, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33.
Hadbjærg var for Anneks til Galten- Vissing. I Slutn. af 16. Aarh. sogte Præsten
i Ødum om at maatte faa Hadbjærg til Anneks, og ^g 1583 udgik Kongebrev om,
at Sagen skulde undersoges; forst ^^/g 1823 blev H. dog Anneks til Odum.
Halling Sogn, Anneks til Soby og Skader i Sønderhald Hrd., omgives
af dette Hrd. (Skader S.), Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.), Ødum, Rud og
Voldum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^4 Mil S. 0. for Randers.
De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede. Halling
Skov.
Fladeindholdet 1896: 1291 Td. Ld., hvoraf 542 besaaede (deraf med Rug
107, Byg 115, Havre 262, Blandsæd til Modenh. 20, Grontf. 6, Kartofler 3, andre
Rodfr. 29), Afgræsn. 358, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 7, Skov 91, Moser
17, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 18, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold
1898: 102 Heste, 375 Stkr. Hornkv. (deraf 190 Keer), 239 Faar, 150 Svin og 17
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 93 Td. ; 14 Selv-
ejergd. med 89, 20 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen, ^o
1901: 210 (1801: 121, 1840: 206, 1860: 178, 1890: 211), boede 1890 i 42 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 118 af Jordbr., 40 af In-
dustri, 12 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 5 vare
under Fattigv.
I Sognet B y e rn e : I/ai/ing med Kirke, Skole og Telefonst. ; Villejidriip
(1406: Windeldorp).
Halling S., een Sognekommune med Søby og Skader, hører under Nør-
hald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 373.
Lægd. Kirken tilhører Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Den er opf. 1880 i
romansk Stil efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall af rede Mursten paa høj Granitsokkel
med Skraakant, dannet af Kvadre fra den gamle forfaldne Granitkirke, der nedbrødes
1879. Kirken har Bjælkeloft. Over Vestgavlen, der har en Gruppe af 3 Vinduer,
er der en Klokkekam. Ny Altertavle af Egetræ med Figurer fra den gml., katolske
Tavle. Prædikestol i Renæssancestil fra den gml. Kirke. Granitdøbefoni.
Jens Pedersen af Halling nævnes 1328.
Holbaky S. <pis.
Rougsø Herred.
Sogne:
Udby, S. giy. — Voer, S. 9/7. — Estruplund, S. gi8.
Ørsted, S. gig.
ougsø Herred, det mindste i Amtet,
danner en Landtunge, der skyder
mod N. ud mellem Randers Fjord
og Kattegat, og begrænses i øv-
rigt mod S. af den fra Randers
Fjord indtrængende Grund Fjord
og Sønderhald Hrd. , fra hvilket
det for en Del skilles ved Hejbæk
og Hevring Aa. De noget højt-
^^^^^^ta^^l^^^^ kiggende, men overvejende tem-
^^P^f^ill^^ ""'^^^ J^"^"^ ^'''^^' ^^^J''*^ ^"""^^
mmmmmåMMmi^^m
141 F., 44 M.) ere dels gode,
muldede Lerjorder, dels sandede.
I den sydøstl. Del løber Hevring Aa.
Der er meget lidt Skov (480 Td. Ld.). M. H. til Frugtbarheden horer det
til Amtets middelgode Herreder (efter Matr. gnmstl. 18 Td. Ld. paa 1 Td.
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 19,440 Td. Ld.
(IjDsDMil, 107,5 n Km.). Ag^r og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 1079 Td., Folketallet V2 ^"^^^ • "^^^^ (1801:
2234, 1840: 2804, 1860: 3687, 1890: 4470). I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Sønderhald og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det
under Rougsø m. fl. Hrdr. 's Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskr.
Herredet har i ældre Tid været en 0, idet den KærstrækAing mellem Grund Fjord
og Kattegat paa Sydgrænsen, hvori nu Hejbæk og noget af Hevring Aa løbe, op-
rindelig har været et Sund; 1203 nævnes Utby in Jkoxø og 1282 Vilgrip Provst i
Roxho. Kærdannelscn hviler paa hvidt Strandsand med Rester af Osters- og iMus-
lingeskaller. Paa Valdemars Jordebogs Tid var Herredet ikke til, men udgjorde en
Del af Senderhald Hrd. og horte som saadan til Aabosyssel. Senere herte det til
Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i alt kun talt omtr. 25 jordfaste Oldtidsmonumenter Meraf to Langdysser,
Resten Gravhoje); Traditionen berotter om flere Hoje, hvis Plads dog ikke lader
sig eftervise. Kun omtr. o Monumenter ere endnu delvis bevarede; intet er fredlyst.
Holbæk Sogn omgives af Annekset Udby, Randers Fjord, Voer, Ørsted
og Estruplund Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^
916 Randers Ami.
Mil N. 0. for Randers. De noget hojtliggende, men temmelig jævne Jorder^
med enkelte Bakker mod Fjorden og Kattegat, ere dels frugtbare, lerede
og lermuldede, dels for en mindre Del sandmuldede og sandede, med Enge
og Kær ved Fjorden. Ud for Sognet ligger i Fjorden den ubeboede Kar-
holm^ der for storste Delen horer til Favsing Sogn, Sønderhald Urd.
Fladeindholdet 1896: 3307 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede
71, Rug 218, Byg 264, Havre 528, Boghvede 4, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed
31, Grontf. 12, Kartofler 31, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 834, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 803, Have 16, Skov 93, Moser 21, Kær og Fælleder 249, Heder m. v. 16,
Veje og Byggegr. 52 Td. Kreatur hold 1898: 255 Heste, 1061 Stkr. Hornkv.
(deraf 644 Køer), 883 Faar, 601 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 216 Td.; 34 Selvejergd. med 191, 4 Arvefæstegd. med
12, 74 Huse med 13 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901 : 742
(1801: 406, 1840: 562, 1860: 706, 1890: 791), boede 1890 i 147 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 3 af
Gartneri, 2 af Fiskeri, 107 af Industri, 18 af Handel, 4 af Skibsf., 4 af forsk. Dag-
lejervirks., 23 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv,
I Sognet Byerne: Holbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
(opr. 1872, PI. for 20 Lemmer), Andelsmejeri (Bos), Købmandshdlr. og
Telefonst. ; Kåre (143 7: Kardhæ) med Skole og Købmandshdl. ; det
meste af Ingerslev (Resten i Estruplund S.) med Købmandshdl. Hoved-
gaarden Holbækgaard har 38 Td. H., 676 Td. Ld. (lidt i Udby S.),
hvoraf 136 Eng, 100 Skov, Resten Ager; 6 Lejehuse. Ingerslev gaard har
153/4 Td. H., 203 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 8 Skov og Have, Resten Ager;
1 Hus. Holbæk Mølle.
Holbæk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougso
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 328. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Holbækgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et
Far Vinduer (tilmur.) ere bevarede ; Dørene ses. I Renæssancetiden fik Skib og Kor
Tøndehvælving, Koret udvidedes, og Korbuen fjernedes. I den senere Middelalder
tilføjedes Vaabenhuset, af Mursten, og Taarnet, af Granit og Mursten; dets nederste
to Stokv. have Krydshvælvinger, Underrummet Spidsbue ind til Skibet. I D. Atl.'s
Tid havde Taarnet ottekantet Spir, „hvis øverste Spids staar paa 8 høje Pillarer" ;
nu er der Spidsgavle. Rigt udsk. Altertavle i Barokstil med Relieffer, opsat 1682 af
Birthe Skeel. Romansk Granitdøbefont med Løvværk, og over den en Himmel fra
1697 med Birthe Skeels og Niels Rosenkrantz' Navne og Vaabn., hvilke ogsaa stua
paa en Tavle med Aarst. 1664 ved den udskaarne Prædikestol i Renæssancestil. Stole-
stader med Mourids Stygges og Anne Lykkes Navne og Vaaben. I Korgulvet (under
hvilket Gravhvælv, for Holbækgaards tidligere Ejere) smuk Ligsten over Hans Stygge
og Hustru Christence Strangesen, med Portrætfigurer. Klokke med Majuskelindskr.,
uden Aarst.
Holbækgaard skal have tilhørt Kammersvend Rane Jonsen, senere ejedes den af
Familien Munk, saaledes 1340 af Hr. Peder M. Dernæst nævnes Hr. Johan Paulsen
(Munk) 1408, Magnus Pedersen (Munk) 1410, Væbner Knud M. 1426, Provst i
Rougso (se Saml. til j. Hist. V S. 62) Nis M. 1446, Chr. M. 1460 og en Fru Elne
1494. Ved 15. .Aarh.'s Slutn. kom H. til Aarhus Bispestol og bortforleiicJes med
Rougso Hrd. til Adelsmæ^nd, saaledes /\ndcrs Jakobsen (Hvittenstiern) 1523 og
hans Enke Fru Marine Lunov 1537. Ved Rcformat. kom den til Kongen, der 1540
forlenede den til Hans Stygge, f 1568, som 1514 kobte H. Den arvedes af Sønnen
Mourids S., f K/>3, hvis Enke Anne Lykke 1613 solgte H. til Albert Skeel til Fus-
singø, t 1639; derefter hans Son Christen S., f 1659; hans Datter Birthe S., f 1720
(se om hende II S. 3' >8), bragte S. til Generallieutn. Niels Rosenkrantz (f 1676) og
oprettede 17(U H. til et Stamhus, for hvilket hun fik Birkcrettighcd -'Vo 1701 (forst
ophævet 1852), og som arvedes af hendes Broderdatter Charl. .Xm. Skeel, hvis .Mand
Gchejmcr. Chr. L. v. Plessen (y 1752) 1727 med k-1. Tilladelse solgte H. (58, 28 og
Rougsø Herred. — Holbæk og Udby Sogne. 917
379 Td. H.) til Etatsr. Axel Bille til Orumgd., f 1739, hvis Enke Sophie Seefeld
1751 overdrog H. (58, 62 og 326 Td.H.) til sin Son, Gehejmer. Henr. Bille-Brahe (f 1789);
han solgte den 1765 til Konsistorialr. Joh. Ernst Tegder (f 1779), hvis Enke 1780
solgte H. (58, 26, 325 Td. H. m. m.) for 41,000 Rd. til Hans Ammitzboll, der 1791
solgte den for 52,000 Rd. til sin Fætter Kapt. Rasmus A. (f 1850). Derefter bort-
.solgtes Godset, medens Hovedgaarden med Tilligg. købtes af Etatsr. A. Mourier-
Petersen, der 1893 solgte den til den nuv. Ejer, Jægerm., Fideikommisbesidder H.
Qvistgaard. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af Grave, er
opf. 1562 og bestaar af een Fløj af Grundmur i 2 Stokv. med høj Kælder; Ind-
gangen har tidligere været gennem et stort Taarn med Vindeltrappe, men paa Grund
af Brøstfældighed blev det nedrevet i Beg. af 19. Aarh. Over Hovedindgangen sidder
en Sten med Chr. Skeels og Hustru Birg. Ruds Vaabener og Aarst. 1645. (Se K.
Hansen, D. Ridderborge I S. 37 ^^.y
En Rettertingsdom 1499 beretter, at Kardeholm fordum kaldtes Roxø Haffwe, og at
Jens Hasenberg, Ridder, i Roskilde for Kong Vald. tilskødede en velbaaren Mand Niels,
kaldes Bugge, sin „Haffwe" i Roxø, og at Axel Jepsen (Thott) — e'n~Datterdattersøh
af Hr. Niels Bugge — siden fik den paa Skifte med sin Svoger Jørgen Krumpen.
Den i engl. Krigstjeneste bekendte Generallieutn. Alb. Borgaard, f 1751, er født
i Sognet 1659.
Udby Sogn, Anneks til Holbæk, er den nordligste Spids af Halvøen og
omgives mod S. af Holbæk Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 2^/^ Mil N. 0.
for Randers, De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og
sandmuldede samt skarpsandede, med Enge og Kær ved Fjorden og Kattegat.
Fladeindholdet 1896: 2116 Td. Ld., hvoraf 738 besaaede (deraf med Hvede
9, Rug 187, Byg 129, Havre 303, Boghvede 6, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 7,
Grøntf. 22, Kartofler 28, andre Rodfrugter 42), Afgræsn. 470. Høslæt, Brak, Eng
m. m. 363, Have 10, Hegn 7, Skov 21, Heder 267, Stenmarker m. m. 219, Veje og
Byggegr. 19 Td. Krea tur hold 1898: 130 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 314
Køer), 541 Faar, 248 Svin og 25 Geder. Ager og Engs H artk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 87 Td.; 24 Selvejergd. med 74, 58 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jord-
løse Huse. Befolkningen, V2 1901: 466 (1801: 256, 1840: 292, 1860: 345,
1890: 445), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat.
Virksomh., 280 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 1 1 af Fiskeri, 68 af Industri, 9 af Handel,
30 af Skibsf., 10 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Udby med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 1872; ^^3
1899 var Spar. Tilgodeh. 118,565 Kr., Rentef. 3^/4 pCt., Reservef. 8511
Kr., Antal af Konti 650) og Mølle. Udbyhøj, Lodsstation og Fyr, paa
Elkjær Bakke (se S. 812), med Skole (paa Ringvangen) og Kobmandshdl.
Udbygaard har I8V2 Td. H., omtr. 300 Td. Ld., hvoraf 229 Ager, 26
Eng, Resten Hede og Kær. Ryderne^ Ode.
Udby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.*
328. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Holbækgaard.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af store, rode Mur-
sten paa Sokkel med Skraakant. Syddøreu og eet (tilmur.) Vindue ere bevarede.
Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er
opført i gotisk Tid af Granit og Munkesten. Vaabenhuset. af smaa Mursten, er
Ira nyere Tid. Udsk. Altertavle i Barokstil med Niels Rosenkrantz* og Birthe Skeels
Vaabn., fra 1682. Prædikestolen, fra 1688, Stolestaderne, .-Vlterstagerne og Dobefadot,
fra 1689, bæ^e de samme Vaabn. som .\ltertavlen, liges« )m disse ere malede paa
Kormuren med Aarst. 1686. Klokke med Minuskelindskrift fra 1474.
Paa Udby Mark er en hellig Kilde, endnu besogt ved Midten af 19. Aarh.
(efter Sagnet tabte den sin Kraft, da en blmd Hest vaskedes i den).
Voer Sogn, det mindste i Herredet og adskilt fra Annekset Estruplund
ved Ørsted Sogn, omgives af dette og Holbæk Sogn samt Randers Fjord.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil 0. N. 0. for Randers. De ikke videre
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede samt sandede.
918 Randers Ami.
Fladeindholdet 18%: 1914 Td. Ld., hvoraf 684 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 199, Byg 130, Havre 296, Blandsæd til Modenh. 11, Kartofler 23, andre
Rodfr. 15), Afgræsn. 501, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 447, Have 7, Skov 3, Moser
7, Kær og Fælleder 168, Heder 73, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold
1898: 130 Heste, 463 Stkr. Hornkvæg (deraf 255 Køer), 666 Faar, 174 Svin og
9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 8 Selv-
ejergd. med 39, 13 Arvefæstegd. med 39, 3 Fæstegd. med 10, 48 Huse med 10 Td.
Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1^01: 414 (1801: 240, 1840:
311, 1860: 384, 1890: 408), boede 1890 i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
16 levede af immat. Virksomh., 265 af Jordbr., 30 af Industri, 15 af Handel, 11
af Skibsf., 49 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voer (gml. Form: Oræ) med Kirke, Præstegd., Skole,
Kornmagasiner, Kro, Kobmandshdl., Anløbsbro for Dampskibe (ved Broens
Yderende 13 F.), Færgested med Overfart til Mellerup (Støvring Hrd.) og
Telefonst. ; en Del 2X Lille-Sjørup (Resten i Ørsted S.).
Voer S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m.
fl. Hrdr/s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr. ,
9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 326.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Stenalt.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra rom. Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Et Par Vinduer, Norddøren og en Dør paa Korets Sydside ere tilmurede, Syddøren
benyttes endnu; Korbuen er bevaret. I gotisk Tid tilføjedes det lille Taarn (Taarn-
rummet ikke forb. med Skibet) af store, røde Mursten, med Pyramidetag; Vestsiden
hviler paa 2 Piller med 3 store, spidsbuede Aabninger. Vaabenhuset, af Mursten
med afskraaet Tag, er vistnok senere. Ny Altertavle (Forklarelsen) af Billedhugger
Fjeldskov, fra 1874. (Den gml. Altertvl., i Renæssancestil, med Bjørn Andersens og
Hustruer Sidsel Ulfstands og Karen Friis' Vaabener, fra 1573, er opsat i Skibets
Vestende). Romansk Granitdøbefont med Løver, Ørne og Løvværk. Prædikestol i
Renæssancestil, med Evangelisterne (af Fjeldskov), fra 1874. Stolestader fra 1604
og 1607. Præstestol fra 1649. I Skibets Vestende en Ligsten med Indskr. : F. Bvol
Mws og 1431; en romansk Ligsten med Korsfigur ligger ved Indgangen til Vaaben-
huset. Der er 1898 fundet Kalkmalerier fra omtr. 1500.
Estruplund Sogn, Anneks til Voer, hvorfra det skilles ved Ørsted
Sogn, omgives af dette og Holbæk Sogn samt Kattegat. Kirken, mod N.,
ligger 3 Mil 0. N. 0. for Randers. De for en Del noget højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede, dog langs Kysten til
Dels sandede, med Engstrækninger. Nogen Skov (Hulsk., m. m.).
Fladeindholdet 1896: 2767 Td. Ld. , hvoraf 1120 besaaede (deraf med livede
59, Rug 208, Byg 258, Havre 436, Bælgsæd 4, Spergel 4, Blandsæd til Modenh, 23,
Grøntf. 17, Kartofler 36, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 536, Høslæt, Brak, Eng m. m.
501, Have 17, Hegn 8, Skov 189, Moser 31, Kær og Fælleder 294, Heder 17, Veje
og Byggegrunde 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 930
Stkr. Hornkv. (deraf 537 Køer), 642 Faar, 511 Svin og 10 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 178 Td. ; 29 Selvejergd. med 169, 49 Huse
med 8 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/^ 1901: 575 (1801: 263,
1840: 332, 1860: 508, 1890: 625), boede 1890 i 116 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 17 levede af immat. Virksomh., 398 af Jordbrug, 92 af Industri, 9 af Handel,
71 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 17 vare .under Fattigv.
I Sognet Esiruphind Kirke ^ ved Gaarden af s. Navn, og Byerne: Store-
Sjørtip, omkring en Sø, med Skole og Telefonst.; Tørslev med Skole; en
Del af Ingerslev (Resten i Holbæk S.). Hovedgaarden Eslriiplimd
har 343/4 Td. H., 610 Td. Ld. (i Estruplund, Holbæk og Ørsted S.), hvoraf
105 Græsareal, 146 Skov og Plantage, 3 Torvemose, Resten Ager. Tørs-
levgaanl har I7V4 Td. H., 235 Td. Ld. (en Del i Voer S.), hvoraf 22
Eng, 2 Skov, 3 Mose, Resten Ager; 1 Hus. En Gaard i Ingerslev (2
Rougso Herred. — Voer, Estruplund og Ørsted Sogne. 919
sammenlagte Gde.) har 13 Td. H. , 172 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 12
Skov, Resten Ager; 2 Huse. Hevritig Mølle, Vand- og Vejrmølle.
Estruplund S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter , Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskriv-
ningskr.* 327. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stenalt.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med lille Apsis, Taarn mod V. og Vaa-
benhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af store, rode Munke-
sten. Paa Skibet Rundbuefrise, paa Nordsiden baaren af Sejler. Begge Døre og eet
Vindue ere bevarede (Nordd. og Vinduet tilmur.). Senere i Middelalderen forlænge-
des Skibet mod V.; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarn,
med Pyramidetag, og Vaabenhus, med Kamgavl og Blindinger, opfertes af Mursten.
Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Ornamenter og Fi-
gurer. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. Der er 1899 fundet
Kalkmalerier over hele Kirken, fra 1537. Den ene Klokke er meget gammel.
Estruplund (ifl. D. Atl. oprindl. Ladegaard til Hevringholm) ejedes af Anders
Jørgensen Friis, Eske Brock (f 1625), hans Svigersøn Frands Lykke 1638 (i Ting-
bogen for 1680: „For 53 Aar siden stode 2 Bendergde. ved E., som bleve afbrudte,
og Jorderne underlagte Hovedgaarden"), dennes Søn Kaj L. Kommissærerne i dennes
Bo udlagde 1662 E. til Herredsfoged i Bjeverskov Hrd. Peder Gad for 2514 Rd.; der-
efter ejedes den af Knud Jensen 1671-80, Maren Jensdatter Hammel, Oberst Joh.
Rantzau, Laurids Erichsen Vraae 1689, f 1712; hans Enke Else Eskildsd. solgte
1723 E. (34 og 215 Td. H.) til Justitsr. Jacob Kaalund, f 1744, hvorefter den 1745
paa Aukt. blev solgt for 11,720 Rd. Sølv i 8 og 10 Skillingsstykker til Kancellir.
Hans Eilert Stenfeld, der straks overdrog Buddet til Forpagter paa Mariagerkl.
Haiis Vincentsen Tørslev, som 1765 overdrog den (34 og 210Td. H.) til sin ældste
Søn Laurs Chr. T., f 1783; hans Enke Anne Margr. Schifter solgte 1785 E. (33 og
215Td. H.) for 30,000 Rd. til Chrf. Møller fra Aalykkegd., der 1787 overlod den
for 25,000 Rd. til sin Son Hans Adolf M., f 1791, hvorefter den (34 og 204 Td. H.)
paa Aukt. blev købt for 38,100 Rd. af Kancellideputeret Grev Preben Brahe Schack
til Stenalt, med hvilken E. var forenet til 1806, da Greven solgte den for 98,000
Rd. til Kapt. J. C. Mylius (f 1852), som 1851 overdrog den (i alt 175 Td. H.) for
80,000 Rd. til Sønnen, Kmjkr. S. W. V. M., og han solgte den (32 og 25 Td. H.)
1853 for 120,000 Rd. til Brygger H. Muller og Kapt. Fr. Buchwald til Anneberggd.,
hvilke 1854 afhændede den til sidstes Søn Lieutn. J. Chr. B. for 81,405 Rd., fra
hvem Sparekassen Bikuben overtog den 1899 for 219,500 Kr. — Den nuv. Hoved-
bygning er opf. 1863 af røde Sten. I den paa en høj Skrænt smukt anlagte Have
er en høj, klippet Bogehæk.
Tørslevgaard er en gammel adelig Sædegaard, thi 1412 nævnes Jon Nielsen i T.,
1462 Niels Henriksen Prip i T., 1477 Maren Torbernsdatter i T. og 1610 Fru Kir-
sten Munk smstds.
Estruplund var Anneks til Ørsted, indtil det blev Anneks til Voer 1761 (Reskr. af
% 1751).
Ørsted Sogn, det største i Herredet og Amtet, omgives af Estruplund,
Holbæk og Voer Sogne, Randers Fjord med Grund Fjord, Sonderhald Hrd.
(Vejlby, Gjesing og Vivild S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hej-
bæk og Hevring Aa, samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2V2
Mil 0. N. 0. for Randers. De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder
ere gode, muldede og lerblandede, en mindre Del sandede (Hevring Hede,
„Lykken" og „Bakkerne"), med meget betydelige Engstrækninger. Stenalt
Skov. De tidligere Hollandsbjccrg Holme i Grund P^jord ere nu inddæmmede.
Fladeindholdet 1896: 9336 Td. Ld. (deraf op fores i .M.itr. 4(jO i Sonderhald
H.), hvoraf 3185 besaaedc (deraf med Hvede 32, Rug 671, Byg 690, Havre 1263,
Froavl 42, Blands. til Modcnh. 153, Grontf. 14, Kartofl. 142, andre Rodfr. 174),
Afgræsn. 2379, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2817, Have 46, Hegn 11, Skov 174, Moser
84, Kær og Fælleder 78, Heder m. v. 422, Veje og Byggcgr. 135, Vandareal m. m.
4 Td. Kreaturhold 1898: 698 Heste, 2820 Stkr. Hornkv. (deraf 1506 Kocr), 2715
Faar, 1126 Svm og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 499 Td.; 96 Selvejergd.
med 4(>t), 1! Arvcfæstcgd. med 30, I Fæstegd. med 5, 247 Huse med 53 Td. Hrtk.
920 Randers Amt.
og 68 jordlosc Huse. Befolkningen, '/a 1901: 2146 (1801: 1069, 1840: 13U7,
1860: 1744, 1890: 2201), boede 1890 i 431 Gaarde og Huse; Erhverv 189C):
107 levede af immat. Virksoinh.. 1280 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 7 af Fiskeri,
389 af Industri, ICO af Handel, 199 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og
50 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørsted, stor, kobstadlignende Landsby med Kirke,
Præstegd., Missionshus („Bethesda", opf. 1899), Skole, teknisk Skole (opr.
1881), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epi-
demihus (opf. af Amtet 1885, med 25 Senge), Fattiggaard (paa Ørsted
Mark, opr. 1881, PI. for 32 Lemmer), privat 'Haandgerningsskole med
Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. 1867),
Farveri, Bryggeri, 2 Moller, Andelsmejeri, Kobmandshdlr., m. m.. Gæst-
giveri, Statstelefonst. og Postkontor; Hevritig med Skole og^-Forsamlingshus
(opf. 1891); Bode med Skole; Hollandshjærg med Skole og Forsamlings-
hus (opf. 1894); en Del af Zz7/t?-6/'^rw/> (Resten i Voer S.). Hovedgaar-
den Ste7ialt med Christianslu7td har 105^/8 Td. A. og E. Hrtk. og ^/g
Td. Skovsk., omtr. 2200 Td. Ld. (i Ørsted, Voer, Gjesing og Marie Mag-
dalene S.), hvoraf omtr. 400 Eng, 800 Skov, Resten Ager; desuden høre
til Stenalt omtr. 2IV2 Td. H. Fæstegods og 98 Td. H. Arvefæstegods.
Sandgaard, Langtoftegd., Lykkegd., Maariipgd., Højgd., Bomhøje, Gd.
Ørsted S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 325. Lægd.
Kirken tilhorer Ejeren af Stenalt.
Den anselige Kirke (udv. Længde med Taarnet 127 F., Skibets Bredde 33 F.) be-
staar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og
begge Døre (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere bevarede. Begge Portaler ere rigt smyk-
kede med Billeder; paa den sydl. ses saaledes til højre Frelseren med Korsglorie,
Syndefaldet m. m., til venstre en Konge og derunder Løvværk, og paa Overliggeren
et Par Løver; den nordl. har ligeledes Figurer paa hver Side og paa Overliggeren
Frelseren. Ogsaa paa andre Steder i Murene findes Stenbilleder, saaledes mod S.
en Frise med Christus og Evangelisterne (se Vignetten S, 915). I den senere Mid-
delalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten,
med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhuset, med Kamgavl, tilføjedes.
Ved Korets Sydside har været et 1595 af Jak. Bjørn og Anne Krabbe opf. Gravkapel;
(i Kapellet lod Anne K. 1597 opsætte en rødlig Sten med Stenalts Ejeres Navne); det
blev solgt 1826 og nedbrudt, og Ligene nedsænkede i et Hjørne af Kirkegaarden. Rigt
udsk. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk. Paa Alterstagerne Jak.
Bjørns og Anne Krabbes Vaabn. og Aarst. 1594. Romansk Granitdøbcfont med
Mandehoveder paa Foden. Prædikestol i Renæssancestil med Vaabn. og karakteri-
stiske Karyatider. Paa de øverste Stolestader Vaabner og Aarst. 1607. Under Kor-
buen en Tavle med Indskr., der melder, at Anne Krabbe 1613 har givet en Kalk og
Disk af Sølv og ladet en Kande gøre af den gml. Kalk; Kalken er en af de præg-
tigste i Landet (se Tidsskr. for Kunstind. 1889 S. 198). Orgel fra 1892. I Skibet
Malmlysekrone, givet 1685 af Chr. Seefeld og Hustru (Kronen vist fra 1588). I Kor-
væggen en pragtfuld Ligsten, med Portræltigurer, over Bjørn Andersen, f 1583, og hans
to Hustruer Sidsel Ulfstand og Karen Friis, og en anden (beskadiget) over Sønnen
Jak. Bjørn, y 1596, og Hustru Anne Krabbe, f 1618. Af andre Ligsten nævnes en over
Mette Nielsd. Rosenkrantz, f 1436 (f^nkc efter Laur. Muus), med Billede, og en over
Anders Jakobsen Bjorn, f 1490, og Hustru Anne Lauridsd. Muus, begge i Taarn-
rummet. I Skibet Epitatium, med Portrætter, over Præsten Thøger Nielsen Ferslev,
f 1670, opsat 1666 af ham og hans 2. Hustru Gertrud Jensdatter. Paa Hvæ-l vingerne
er der fundet Dekorationer fra omtr. 157U.
Stfiialt (Stenholt; om en Jmfr. Gunder paa Stcnalt, se Skjorring Kirke, Sonder-
hald Hrd.) ejedes af Bo Leigel, der 1375 solgte Gaarden m. m. til Jens .Muus, derpaa
dennes Sonner Laur. og Strange .M., hvilken sidste senere overdrog Broderen al sin
Rougso Herred. — Ørsted Sogn.
921
Arv. Laur. M. tog 1433 Laas paa Gaarden, men døde uden Sønner, hvorfor S. kom
med Datteren Anne til Anders Jakobsen Bjorn, f 1490, Sønnen Gamle Bjørn Andersen
{bekendt fra Drabet paa Povl Laxmand), hans Sønner Henrik og Anders Bjørnsen,
dennes Son Bjørn Andersen den yngre, f 1583, hans Son Jak. Bjørn, f 1596 som
Slægtens sidste Mand. Efter Enken, Anne Krabbes Død 1618 blev S. solgt til Ene-
vold Kruse til Hjermeslevgd. m. m., f 1621. Efter hans Enke Ellen Marsvins Død
1632 tilfaldt S. deres Sønnesøn Tyge Tygesen Kruse, f 1649, hvis Moder Fru
Karen Sehested arvede S. og bragte den til sin 2. Mand Jørgen Seefeld til Visborggd.,
f 1667, derpaa Sønnen Chr. S., hans Søn Kapt. Mogens S., der med sin Moder
1713 solgte S. (81, Tiender 111 Td. H. m. m.) til sin Svoger Etatsr. Axel Bille til
Holbækgd. m. m., f 1739, som 1730 fik kgi. Bevill. paa, at S. maatte hore under
Holbækgd.s Birketing, og hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog S. (94, med
Estruplund, 123 og 399 Td. H.) til den ældste Søn Etatsr. Knud Bille, f 1787. Hans
Datter Ida Skeel B. bragte S. til sin Mand Grev Fr. Chr. Schack til Stamhuset Giesegd.
(t 1790), der 1768 fik Skøde paa hendes Søsters og Svogers Sophie Seefeld Billes
■og Major Axel Rosenkrantz' Halvpart i S. Under '^^1^ 1787 oprettedes S. til et
mm
,;•'■' ^.v-;l
,'J' ,' i^-^^^'-si
1 ',.'rn.v"-'':-^!--~^
-i
:v--^-\\
"■^
^,.
•1 ^—^
i:m!å
Portaler fra Ørsted Kirke,
Stamhus (80, 111, 442 Td. H.), hvori 1802 ogsaa Estruplund indlemmedes (se S.
^19), for Sønnen Grev Preben lirahc Schack, der dog allerede '^''j^., 1805 fik
Bevill. til at afhænde Stamhuset imod en Fidcikommiskapital paa 12o.(XX^)Rd., hvor-
efter S. 1810 blev solgt til Generalkrigskommiss;er B. Holm og fra 1812 ejedes af
Kmjkr. (senere Gehcjmcr) Fr. S. Råben til Beldringe, derpaa Solieutn. J. Kraft Dine-
sen Vedel, Etatsr. H. J. Hansen til Bramstrup (f 1832), Statskassen, og fra 1823 af
General Frands Chrf. Biilow (f \S-\A), der 1824 solgte den til Hojesteretsadvokat
Jens Laasby RottbøU (f 1824) og Etatsr.. Stænderdeputcret Malrhe Bruun Nyegaard
(t 1877), der 1842 solgte Gaard og Gods for 227,(X>) Rd. til P. Chr. Bruun, som
1847 overdrog den til Sonncn, den nuv. Ejer, Kmhr., Hotjægerm. R. Bruun. — Den nuv.
Hovedbygning, der ligger lavt, næston holt omgiven af .Moser og Kær, er opf. ved
Aar 18l>0 i italiensk Stil^if Grundmur med tludt tag og bostaar af 1 Floj i 2 Stokv.
med Kælder. Den tidligere Bygning, som da blev nedbrudt, var opf. af Bjorn Andersen
den y. ; den var omgiven af Grave og bestod af 3 grundmurede Fløje i 2 Stokv.; over
Graven førte fra S. en Bro, ad hvilken man gennem en hvielvot Port kom ind til
Gaarden; i Bygningen var et Kapol. 1 Haven har staaet en af Anne Krabbe opstillet
Runosten, der nu er forsvunden. Om de to Sojlor, som have staaet ved Indkorslen
til dcngml. Bygning, se under Randers S. 8i>4. I Skovon er anlagt en V'ildande-
park. — Omtr. ^j^ Mil S. for Stenalt ved Udkanten af Skoven har den nuv. Ejer paa
922
Randers Aml.
en nedlagt Fæstegd. 1866 opf. en herskabelig Bolig med Taarn og Spir, Christians-
lund. (Om St. se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 1 flg.).
Ved Kirken staar en grundmuret gml. Kirkelade, der 1639 indrettedes til et
Hospital af Tyge Kruse og 1649 fornyedes af Jørgen Seefeld samt 1738 forbed-
redes af Axel Bille; det var indrettet til 14 Lemmer; 1869 solgtes Bygningen til
Kommunen, der afgav den til Økonomilejlighed for Forstelæreren, og Renten af Kapi-
talen, nu 10,000 Kr.. uddeles til 14 Almisselemmer.
Mikkel Poulsen i Orstcd nævnes 1458.
At Herredet for har været en 0, er alt omtalt S. 915, og Ørsted skal i gamle
Dage have været dens Kobstad (se S. 814), der har staaet i umiddelbar Forbindelse
med Fjorden og Havet. Fra den S. 915 omtalte Kærstrækning skyder der sig en lang,
smal Arm op til Byen, og mod S. V. i Byen findes et Gadekær, som Traditionen
lader være en Rest af Havnen, og hvori der i 19. Aarh. skal være fundet et Skibs-
anker; baade her og mod S. ved det fordums Indlob til Havnen har der været Rester
af Fortojningspæle ; en Gade i Byen kaldes Toldbodgyde.
Byen Bode, der ligger nærmere ved Grund Fjord, skal have været Ørsteds Ladeplads.
Det meste af Ørsted By, 49 hele og halve Bol med Præstegaarden, brændte ^i/^
1696 (Bircherods Dagb. S. 318), og ^^/^ 1777 brændte 7 Gaarde og 17 Huse. Præ-
stegaarden er nyopf. efter en Brand ^^/g 1899.
Sanderhald Herred.
Sogne:
Kristrupy S. g2j. — Virrings S. ^24. — Essenbæk, S. g2j. — Favsing, S. g2'/. —
Avning-, S. g2g. — Vivild, S. gjo. — Vejlby, S. gS2. — Gjesing, S. gjS- —
Nørager, S. gsS' — Marie Magdalene, S. gS7' — Koed, S. gs8. — 0.- Alling,
S, gjg. — V,- Alling, S. g^o. — Aarslev, S. g4i. — Hørning, S. g^i, — Hvilsager,
S. g44. — Lime, S. g^å. — Mygind, S. 9^7. — Skj'ørring, S. 9.^7. — Krogsbæk,
S. g^S. — Søby, S. g^g. — Skader, S. g^g.
*>MS.^^^K
^JBfllLSA
ønderhald Herred, det største og
midterste i Amtet, begrænses
mod N. af Randers Fjord med
Grund Fjord og Rougsø Hrd.,
fra hvilket det til Dels skilles ved
Hejbæk og Hevring Aa, samt
Kattegat, mod 0. af Nørre Hrd.,
mod S. af Sønder og Ø.-Lis-
bjærg Hrdr. og mod V. af
Galten Hrd. Fra V. til 0. er
det højst 4V4, fra N. til S.
2^4 Mil. Overfladen er meget
afvekslende; de højtliggende og
bakkede Jorder ligge mest mod
V. og S. (Tothoj, 284 F., 89
M. ; mod N. nær ved Grund
Fjord hæver Helligbjærg sig dog
til 252 F., 79 M.), mod N. og
0. cre de overvejende lavtlig-
Sønderhald Herred. — Kristrup Sogn. 923
gende og jævne med store Kærstrækninger, saaledes mod Rougsø og Norre Hrd.
Ogsaa Jordbeskaffenheden er meget forskellig, bedst mod V., hvor den er muldet,
leret og lerblandet, i øvrigt middelmaadig, for en stor Del sandet. Af Aaerne,
der bugte sig mellem Bakkerne, mærkes Alling Aa med dens Biaaer Skader Aa
og Rosenholm Aa. Herredet er ret rigt paa Skov, særlig mod 0. (i alt 6639
Td.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr.
gnmstl. I7V2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Flade-
indholdet 74,785 Td. Ld. (7,^ Q Mil, 412,^ Q Km.). Ager og Engs
Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 4150 Td., Folketallet
V2 1901: 16,303 (1801: 7302, 1840: 9689, 1860: 12,296, 1890:
15,117). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Rougsø og Nørre Hrdr.,
i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr. 's Jurisdiktion og
Amtets 7. Forligskreds (Hvilsager), 4. Forligskr. (Koed) og 3. Forligskr. (de
øvrige Sogne).
Sønderhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallahærethy herte i Middelalderen til Aabosyssel,
senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er. talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf omtr. 3 Jættestuer, 25
Langdysser, 10 Runddysser, 10 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser,
Resten Gravheje; henved ^/^ er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret;
Vi 1901 vare 11 fredlyste. Dysserne og Jættestuerne kendes især fra Herredets
østl. Del, Højene ere mere jævnt fordelte, sparsomst dog i den sydvestl. Del, tæt-
test mod 0. Flest Monum. kendes fra Sognene Koed (omtr. 105), Nørager (60),
Vivild, Virring, V.-AUing, Lime og Favsing (hvert 40).
Litt.: Præsternes Indberetn. til Worm om Aarhus Stift 1623, udg. af O.Nielsen.
Kristrup Sogn omgives af Randers Købstad, Randers Fjord, Essen-
bæk Sogn og Galten Hrd. (Ølst, Haslum og Vorup S.). Kirken, mod
N. V., ligger ^4 ^1^1 ^- ^- ^^^ Randers. De højtliggende, bakkede Jorder,
med lave Engstrækninger langs Fjorden, ere overvejende muldsandede. Gen-
nem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa samt Randers-Grenaa
Banen og, langs Vestgrænsen, Landevejen til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3847 Td. Ld., hvoraf 1526 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 316, Byg 287, Havre 707, Blandsæd til Modenhed 25, Grontf. 37, Kartofler 53,
andre Rodfr. 97), Afgræsning 895, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1054, Have 31, Skov
37, ubevokset 6, Moser 86, Kær og Fælleder 84, Heder 22, Veje og Byggegr. 104
Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1304 Stkr. Hornkv. (deraf 772 Koer), 732
Faar, 391 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 312 Td.; 77 Selvejergde. med 273, 196 Huse med 36 Td. Hrtk. og 32
jordløse Huse. Befolkningen, »/., \90\\ 2835 (1801: 782, 1840: 1148, 1860:
1646, 1890: 2024), boede 18^0 i 343 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 84 levede
af immat. Virksomh., 610 af Jordbr, 31 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 689 af Industri,
121 af Handel, 6 af Skibsf., 353 af forsk. Daglcjervirks., 50 af deres Midler, og 63
vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Kristrup (i Vald. Jrdb.: Christiærnsthorp, 1320:
Christorp) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897): Romalt
(Over- 'og Neder R.) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Andels-
924 Randers Amt.
mejeri; PaJerup med Andelsmejeri (Moselund); Miinkdnip med Skole;
Siaanum\ en Del af Strømmen (se S. 898) med Garveri, Kalkbrænderi,
Andelsmejeri og Ølbryggeri. Stribsig Huse. Viis/rupgde.^ Gde. og Huse.
Neder gde., Krogtiiosegde. Munkholm^ Gd., Bækholm ^ Gd., Hohnsgd., m. m.
Kristrup S., en egen Sognekommune, horer under Rougsø m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 324. Lægd.
Kirken tilhorer den Hørningske Stiftelse.
Kirken, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V.
Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel,
men af denne Bygning (se Sallinglands Kirker, Rodding Hrd., S. XVI) staar kun et
lille Parti mod V., medens Resten i 1847 nedbrødes og paany opførtes af Mursten.
Over Vestgavlen opfortes en Tagrytter, hvis Spir opsattes 1855. Kirken har fladt
Loft. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Ch ristus i Templet) af Frk.
C. Preetzmann. Prædikestol i s. Stil fra 1640. Romansk Granitdøbefont med Dob-
beltløver. Præstestol fra 1651. Epitafium over Præsten Niels Jensen Winther, f 1695,
og Hustru, opsat 1677, med Maleri. — Paa den nye, 1870 anlagte Kirkegaard,
ved Vejen til Aarslev, er et Ligkapel (Arkitekt: Fr. Uldall) opf. 1887.
Ved Romalt har ligget en Gaard Ørnehoved^ med Gods i Kristrup og Virring
Sogne, som ved Gavebrev af '^/^ 1276 blev skænket af de brunsvigske Hertuger
Albert og Johs. til deres Frænde Grev Albert af Eberstein og hans Arvinger, Ejen-
dommen er vistnok tilfaldet Estrups Ejere som uindløst Pant. Ifl. et Pantebrev af
1377 erkender nemlig Hr. Peder Albertsen at være Hr. Jens Andersen af Essendrup
skyldig 500 Mark rent Sølv, hvorfor pantsættes til denne „min Gaard Ornehoved
cg alt mit i Kristrup Sogn beliggende Gods", inkl. Indlosningsretten til hans øvrige
Ejendomme, Fiskegaarden indbefattet. En nu forsvunden Laksegaard i Fjorden hed
Ørnegaarden^ Og paa Kristrup Mark nævnes ved Udskiftninger „Ørnehøjsblokken"
og „Greveholmen".
I Staanum har ligget en Hovedgaard, der skal have været ejet af Hvide Slægten.
1396 skødede Gunde Esbernsen Staffnumgaard m. m. til Jens Jensen (Brock), hvis
Enke Fru Ide Lagesd. 1407 fik Skøde paa Gaarden af Anders Jepsen Stygge i Gli-
berup; 1463 tilhørte S. hendes Sønnesøn Hr. Axel Lagesen (Brock). — ID. Atl.
nævnes en anden Hovedgaard, Enhøj.
Kristrup har været et eget Birk. Ved Privilegium af 23/^ 13 20 (konf. af Vald.
Atterdag '^^{^ 1344 for Peder Albertsen) skænkede og bekræftede Chrf. II Hr. Albert
Albertsen, „sin kære Frænde, de Lov^e i Sognet Christrup, som kaldes Birkelove, med
alle de Rettigheder og Herligheder, som Hr. Alberts Fader og hans Forgængere i
vore Forfædres Tid erkendes hidtil at have haft". Birket ophørte, da det og Essen-
bæk Birk 1688 forenedes med Sonderhald, Rougsø og O.-Lisbjærg Hrdr. med fælles
Tinghus i Skoven S. for 0. -Alling.
I Kristrup brændte ^9/^ 1869 5 Gaarde og 41 Huse; Sommeren 1873 var der
atter en stor Brand. — I Romalt brændte ^/j^ 1877 13 Gaarde og 22 Huse.
Kristrup har tidligere haft Hornbæk, Sønderlyng Hrd., til Anneks (se S. 717),
indtil det 1876 blev et eget Pastorat.
Virring Sogn, med Enklave i Hørning Sogn, omgives af Annekset
Essenbæk, Hørning og Favsing Sogne samt Grund P'jord og Randers Fjord.
Kirken, mod S., ligger l^/^ Mil 0. S. 0. for Randers. De mod S. højt-
liggende og bakkede Jorder ere muldblandedc Ler- og Sandjorder, med
Enge langs Fjorden. Floes Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra
Randers til Grenaa og FJanders-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3875 Td. Ld., hvoraf 1534 bcsaacdc (deraf med Rug 370,
Byg 2.V», Havre fy »7, Boghvede 3, Spergel 6, Froavl 4, Blunds, til Modcnh. 41,
Grontf. 37, Karto.Hcr 72, andre Rodfr. 139, andre Handclspl. 4), Afgræsn. lt)63,
Høslæt, Brak, m. m. 658, Have 32, Skov 117, ubevokset 25, Moser 123, Kær og
Fælleder 1H2, Heder 17, Veje og Byggegrunde 122 Td. Kreatur hold 1898:282
He^^tc, 1089 Sikr. Hornkv. (deraf '>29 Kolt), 996 Faar, 430 Svin og 24 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. .Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 57 Selvejergde. med 203,
Senderhald Herred. — Kristrup, Virring og Essenbæk Sogne. 925
146 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1^01: 1144
■(1801: 476, 1840: 681, 1860: 923, 1890: 1063), boede 1890 i 226 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbr., 2 af Gartneri,
94 af Fiskeri, 210 af Industri, 32 af Handel, 7 af Skibsf., 115 af forsk. Daglejervirks.,
22 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Virring med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
(opr. 1881, PL til 37 Lemmer), Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var
Spar. Tilgodeh. 34,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3700 Kr., Antal af
Konti 238) og Kro; Ammelhede; Floes med Teglværk og Jærnbanehpl. ;
Langkastrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Mølle; Uggelhuse
med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Ladeplads, Jærnbane- og
Telegrafst. Enkelte Gaarde: Overgaard, Virringgd.^ Kirke gd . (i En-
klavet), m. m.
Virring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø,
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr. , 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 320.
Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Den smalle Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Limstenskvadre. Korbuen
(se Aarb. for n. Oldk. 1895 S. 233 flg.) samt Nordderen og 2 Vinduer (tilmur.) ere
bevarede. Skibets vestl. Del er Underdelen af et oprindeligt Taarn (samme Højde
og Bredde som Skibet), der brændte 1799 og styrtede ned 1800; en Tagrytter er
senere opf. paa Vestenden. Taarnets tilbagestaaende Del, med Rundbue ind til
Skibet, er af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra den
senere Middelalder. Altertavlen er en Kopi af Bloch's „Paaskemorgen", malet 1897 af
Mourier-Petersen. Døbefont af Træ; den oprindl, romanske Granitdøbefont staar i Præ-
sternes Kirke i Kbh. Udsk. Prædikestol fra 1665. Stolestader fra 1618. I Taarnrummet
en Ligsten over Præsterne Thomas Christensen, f 1584, og Rasmus Andersen, f c. 1619,
og deres Hustru, med Brystbilleder. I Vaabenhuset en over 4 F. hoj Runesten
med Indskr. „Gudmund, Tokes Son, gjorde denne Hoj efter Sasser. Starkad rejste
Stenen efter den døde. Thor vie dette Mindesmærke" (se IVimmer, D. Runemindesm.
II S. 151 flg.), en Ligsten med Korsstav, fra den tidligere Middelalder og et Vievandskar.
I Præsteindberetn. fra 1623 omtales ved Ammelhede en Grav med 2 store Sten,
en paa hver Ende, „Kongehøjen, hvori Kong Amlet menes begr.*. Det har vistnok
været en Langdysse. Paa Præstegaardsmarken er der fredlyst en Gravhøj. Paa et
højt Terræn V. for Virring er der undersøgt en større Gravplads fra den romer-
ske Jærnalder, i hvis Grave er fundet Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler.
Essenbæk Sogn, Anneks til Virring, omgives af dette, Hørning og
Aarslev Sogne, Galten Hrd. (Ølst S.), Kristrup Sogn og Randers Fjord.
Kirken , midt i Sognet , ligger 1 Mil 0. S. 0. for Randers. De højtlig-
gende og bakkede Jorder ere overvejende sandede og sandmuldede, med
Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa
og Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 1345 besaaede (deraf med Hvede 6,
Rug 303, Byg 191, Havre 6(^8, Boghvede 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 40,
Grøntf. 25, Kartofler 53, andre Rodfr. 105). Afgræsn. 771, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1104, Have 22, Skov 75, ubevoksede 11, Moser SS, Kær og Fælleder 87, Heder
m. V. 111, Veje og Bvggegr. 73, Vandareal m. m, 5 Td. Kreaturhold 1898: 290
Heste, 1043 Stkr. Hornkvæg (deraf 529 Køer), 845 Faar, 415 Svin og 22 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 18<>5: 220 Td.; 42 S^lvejergde. med 206,
82 Huse med 14 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen. 1/3 1901: 726
(1801: 311, 1840: 539, 1S60: 647, 18<K): 73o)..boode 18'H) 1 156 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh.. 530 i\i Jordbr., 96 af Industri,
9 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., lo af deres Midler, og 8 vare under
Fattigv.
926 Randers Amt. * .
I Sognet Essenbæk Kirke (i Asscntoft) og Byerne: Assentoft^ ved Lande-
vejen, med Skole og Andelsmejeri (Birkehoj); Z^rfij-Zrw/) med Skole og Telefonst.;
Tamviestrtip. Tavimestnipgaard har I2V2 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 30
Eng, 20 Skov, Resten Ager. Drastrupgaard har 13 Td. H., 196 Td. Ld.,
hvoraf 54 Eng, 15 Skov og Plantage, Resten Ager. Kios fergaarde \ Lade-
gaarde \ Essenbækgd.^ Langager gd. Volkmølle^ Vejr- og Vandmølle, med
Jærnbanehpl. *
Essenbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og^Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr/
321. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Estrup.
Kirken (se Vignetten S. 922) er opf. 1868-69 (indviet 28/^^ 1869) efter Tegn. af Arkit.
F. Uldall, S. for den ældre Kirke, der laa paa en Banke ved Essenbækgd. og ned-
brødes paa Grund af Brostfældighed. (Kirkegaarden med Diget og Porten staar endnu).
Kirken, der er af rode Mursten paa Sokkel af Granitkvadre fra den gi. Kirke, er i
rom. Stil og bestaar af Skib og Kor i eet med Apsis, med dekoreret Bjælkeloft, samt
Taarn, med ottekantet Spir (42 Al.), mod V. Taarnets Underrum er Vaabenhus,
med Adgang fra V. Altertavlen er et Maleri (Christus og Farisæerne) af A. Dorph
(den gml. kat. Altertavle købtes af en Antikvitetshandler). Romansk Granitdobefont
med Dobbeltlover (længe i Haven ved Gml. Estrup, formentlig fra Essenbæk Kl.).
Essenbæk Kloster, indviet til St. Laurentius, var stiftet af Knud Lavards Svigersøn
Stig Hvide (f 1151) som Bolig for Munke af Benediktinerordenen. Mulig var det oprindl.
opfort paa en anden Plads, end det senere indtog, thi 1180 nævnes, at der foretoges
en Forandring ved Klosteret. I Testamenter blev det oftere betænkt, saaledes 1268
og 1396, og paa denne og anden Vis samlede det sig efterhaanden betydeligt Jorde-
gods, som det bl. a. frem^aar af Lovhævder og Stadfæstelser fra 1424, 1438, 1479, 1492
og 1500. Foruden Essenbæk Sognekirke (1424: „som man kalder gammel Essenbæk"),
Virring og Fløjstrup Kirker og Ejendomme i disse 3 Sogne havde det en Del Gods
i Favsing, Aarslev, Hørning, Lime, Gjesing (Gjesingholm), Glæsborg, Tøstrup, Rimso,
Voldby, Homaa, Egens, Mejlby, Mørke, Hornslet, Bregnet, Skjodstrup, Egaa, Ødum,
Gimming, Albæk. Harridslev, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og Kastbjærg Sogne
samt i Hovlbjærg, Middelsom og Hjelmslev Hrdr. Ikke langt fra Klosteret ved dets
Hestehave og Enge laa Ladegaarden, og i Fjorden en Fiskegaard. Om det aande-
lige Liv, der rørte sig i Klosteret, turde en der udarbejdet hist. Aarbog (til 1323)
vidne. Den sidste Abbed var Jens Thomsen, som 1516 af Chr. II havde købt Klo-
steret frit for Borgeleje; da han blev affældig, valgte Munkene selv (fordi „Kloste-
rets Gods daglig vindes fra det, og Brødrene i lang Tid ikke have faaet deres Nød-
tørft efter deres Regels Udvisning") Adelsmanden Hans Emiksen til deres Forstander,
hvilket Valg Fr. I 1529 bekræftede; Hans Emiksen skulde dog underholde Abbed
og Munke, holde Gudstjenesten vedlige osv. Ved Reform, inddroges Klosteret under
Kronen; sidst i 1540'erne blev det lagt under Dronningborg Len. — Hvornaar det
er kommet i privat Eje, vides ikke. I 17. Aarh. tilhørte E. Eske Brock, dernæst
Oberst Hans Friis til Clausholm, som 1697 oprettede Stamhuset Hevringholm for
sin Brodersøn Oberst Christen F., der efter sin Broder Gregers F.'s Død arvede E.
og Tustrup og indlemmede disse Godser i Stamhuset. Dette gik efter Chr. Friis'
barnløse Død 1727 over til hans Farbroders Dattersøn Gcncrallieutn. Chr. Rantzau-
Friis og efter hans Død 1731 efter en langvarig Proces til Grev Joachim Beck-Friis
i Skaanc, som 1782 fik kgl. Bevill. til at sælge Stamhuset og 1785 solgte Tustrup
og E. (31 Td. H.) for 71,(X)0Rd. til Generalauditør Chr. Kallager, der 1787 afhæn-
dede E. for 75,0(jO Rd. til Kmhr. P. S. Fonss til Løvenholm og Borgmester Caroe i
Randers, der udstykkede Gaardcn, solgte Godset til Fæsterne og Hovedparccllcn
(30 Td. H.) for oKXJRd. til Niels Christensen Kutsch, som yderligere udparcellerede,
saa at der nu kun er en Bondegaard (ved den 1868 nedbrudte Kirke) med Navnet
tilbage. Essenbæk Birk var allerede ophørt 1688. — Naar Klosterbygningerne
ere nedbrudte, vides ikke. De have ligget N. for Klostergaardcn paa Engen ved Gudcnaa.
En lav, firsidet Jordhøjning med Bygningsfundamcnter betegner endnu Tladscn. Det
har været et firflojet Kompleks, af hvilket Kirken sikkert har været den sydl. Fløj.
Ved en af Nationalmuseet W)') foretagen Undersøgelse er der afd;okket noget af
Kirkens Underparti, navnlig Sydmurcn (Fundament af raa Kamp og derover et Par
Skifter af rode .Munkesten i .Munkcskifle;. Midt i Fratergaarden ses Rester af en
Senderhald Herred. — Essenbæk og Favsing Sogne. 927
stensat Brønd. Paa Klosterkirkegaarden er der i ny Tid fundet rnurede Grave. Om
et Par Granitsøjler se S. 804.
Mellem Drastrup og Langkastrup er en Dal, Svendsdal, som efter Sagnet har
Navn efter en søndcrjydsk Konge Svend Langfod, som skal være falden og begravet
der (Suhm, Hist. af Danm., II S. 454). De store Skove mellem Dalen og Romalt
(Kristrup Sogn) erc for længe siden forsvundne. - Neden for Asscntoft ud mod
Engen har der været en hellig Kilde.
Favsing Sogn omgives af Annekset Avning, 0.- og V.-Alling, Hør-
ning og Virring Sogne, Grund Fjord og Vejlby Sogn. Kirken, mod V., ligger
2 Mil 0. for Randers. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder (Hellig-
bjærg ved Estrup, 253 F., 79 M., med trig. Stat.) ere overvejende sand-
muldede og sandede, med Enge langs Fjorden og Øst- og Sydgrænsen,
der dannes af Alling Aa (Estrup Aa). En Del Skov (Lunden, Nørkjær,
Klibo). En Del af Karholm i Randers Fjord (se S. 916) hører til Sognet.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Ørsted og
Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 4760 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Rug
373, Byg 232, Havre 595, Boghvede 8, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 21, Grøntf.
10, Kartofler 75, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1105, Have 40, Skov 598, ubevokset 22, Moser 26, Kær og Fælleder 113, Heder
19, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1139 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 675 Køer), 1344 Faar, 490 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 305 Td.; 50 Selvejergd. med 276, 3 Fæstegd. med
14, 80 Huse med 15 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01:
850 (1801: 496, 1840: 632, 1860: 718, 1890: 873), boede 1890 i 152 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 586 af Jordbrug, 3 af
Gartneri, 2 af Fiskeri, 120 af Industri, 11 af Handel, 83 af forsk. Daglejervirks., 22
af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Favsing (gml. Form: Faxinge), ved Landevejen,
med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895) og Andelsmejeri;
Lilived med Skole og Kobmandshdl. ; Draymnelsirup med Skole; Grund.
Hovedgaarden Gatmnel Estrup ^ under Stamhuset Estrup*), med Af-
byggergaarden ChristensviiTide (Avning S.), Gl.-Estrtip MøUegaard^ Kar-
holm, Gl.-Estrtip Krogaard^ Molshuset og Øen Hjælm; Stamhusets Ejen-
domme ligge i Favsing, Avning, Marie Magdalene S., Hjælm i Æbeltoft
Landdistrikt.
Favsing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 317.
Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Estrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er
bevaret, et Par Vinduer ses. I gotisk Tid tilføjedes V'aabenhuset og Taarnet, med
Bjælkeloft (oprindl. Hvælv.); i Beg. af 19. Aarh. nedbrødes Taarnet til Skibets Hojde,
og senere opførtes en Tagrytter over Vestgavlen. Fra den senere Middelalder ere
Hvælvingerne i Skib og Kor (den 3. Hvælv, i Skibet synes dog at være fra nyere
Tid); paa Hvælvingerne er der fundet (nu overhvidtede) Kalkmalerier fra omtr. 1550
(se Magn. Petersen, Kalkm. S. 2.S). Altertavle i Renæssancestil, med et Relief (Nad-
veren). Malmdøbefont. Udsk. Prædikestol 1 Renæssancestil. I Taarnrummet (forbundet
med Skibet) Ligsten fra 1584 (for i Korgulvet), med 2 Portrætfigurer, over Gregers
•) Til Stamhuset Estrup, dcf indbefatter ovcnii. JIovcJ.uM«rJ. h.»ror 313'/jTd. H. af alle Sla-s,
hvoraf fri Jord 9i>/», Skovenes !{rtk. 51 4. Skovsk. 14' 4. Bondergods 50, Kirke- og Kongctieridc
155 Td; i Bankaktier 13,400 Kr., i Fideikommiskapitaler o.ntr. 1,5S4.I51 Kr. Sk(»varealet ud^ji^r
omtr. 1300 Td. Ld.
928
Randers Amt.
Tnidscn Ulfstand til Estrup og Torup, f 1582, Hustru Karen Banner og Sen Trud.
I Vaabenhuscts Ydermur en romansk Ligsten med Korsstav.
Gammel Estrup (1397: Esendrop, 1406: Esendorp) har kun været i to Familiers,
Brocks og Skeels, Eje. Den nævnes forst 1340, da Grev Gerts Sønner i Freden med
Vald. Atterdag tilbagegave Anders Jensen denne hans faste Borg, hvorfra deres Fader
havde fordrevet ham. Hans Enke, Johanne Brock, efter hvem Familien tog Navn,
stillede sig paa Oprorernes Side mod Kongen, som derfor 1359 ødelagde E. Sønnen
Jens Andersen B., senere Drost, f 1408, var derimod en Tilhænger af Kongen. Den-
nes Søn Eske Jensen B. (f 1441, se S. 221) arvede E.; hans Son Lave B., bekendt
for sin Voldsomhed (han dræbte 1468 Borger Niels Paaske i Randers), begyndte
at samle Bøndergodset og fik 1469 Birkebrev paa alt sit Gods i Favsing og Avning
Sogne: Estrup Birk, der 1700 udvidedes til det senere erhvervede Gods og bestod
til Midten af 19. Aarh. Efter hans Død 1503 ejedes E. af Enken Kirstine Høg —
g. 2. med Peder Lykke — indtil 1529, da Børnene Niels og Ide, g. m. Trud Ulfstand
til Torup, tiltraadte deres Fædrearv og delte E. og Vemmetofte (se II S. 871) saale-
des, at den forste fik 2/3, den sidste V3 i BygningerneV medens Bøndergodset m. m.
var fælles. Herved opstod Sameje, hvorved to Familier kom til at bo paa Gaarden,
._A-a^r
^'
■mmiåL^^i^^
'^i6\:^'.
^://<'^^y^..\
hJULi^
Ml-i.i£il2iii.
Gammel Estrup, set fra O.
og da disse atter forgrenede sig i andre Familier (Gyldenstierne, Bille, Bryske),
kom der fiere Samcjcre og idelige Stridigheder mellem dem. Niels Brock fald't ved
Svenstrup 1534, hans Son Lave B. ved Svarteraa 1565; dennes Son, Rigsr. Eske
B., t 1625 som den sidste Mand af Slægten, samlede atter Godset ved 1587 at ud-
kebe Carl Bryske til Margd. (f 1613). Hans Datter Ide B. bragte E. til sin Mand Jørgen
Skeel til Sostrup (Benzon), Skjærvad m. m., f 1631; dernæst fulgte Sønnen Christen
S. „den rige", f 1688, og dennes Son Kmjkr. Jørgen S., f 1695, hvis Enke Bene-
dicte Margr. Brockdorff (f 1739; 2. g. m. General Grev Chr. D. Reventlow) -^ji,
1697 oprettede E. til et Stamhus for Sønnen Kmhr. Christen S., f 1731, der af
sine andre Gaarde oprettede Grevsk. Scheel. De tig. Besiddere af Stamhuset vare
hans Søn Gchejmer. Grev Jørgen Scheel, f 1786, dennes Sonneson Kmhr. lorgcn
S., t 1825, hans Son Christen S., f 1844, og dennes Søn Kmhr. Jørgen S., f 1889,
hvis Enke Grevinde Christiane D. C. Scheel er den nuv. Bcsidderindo.
Gammel Estrup, et af Landets stolteste Herresæder, ligger omgiven af Skovo og
Enge mellem Alling Aas vestl. Bred og det ovfr. nævnte Helligbjærg. Hovedbyg-
ningen, der sikkert ligger paa don samme Plads som den tidligere Borg fra 14.-
15. Aarh., stammer i sin nuv. Skikkelse hovedsagelig fra Slutn. af 16. og 1. Halvdel
af 17. Aarh. og er opf. i gotisk Renæssancestil, med Trappegavle. Den beslaar at
3 sammenbyggede Flojc, i 3 Stokv., paa Granitsokkel, af nKlc Munkesten (Kærnen
Sonderhald Herred. — Favsing og Avning Sogne. 929
af Mursten og Kamp) i Krydsskifte, Midtflojens ostl. Fa9ade dog i Munkeskifte.
Murtykkelsen er ofte over 3 Al. og storst i Ydermurene, men aftager opad (paa to
Steder er der murede Trapper i Ydermurene). Den vestl. Fløj, Midtfløjen, har hvælv,
kvælder og ved Hjernerne paa Vestfa9aden to ottekantede, 4 Stokv. høje Taarne
med fladt Tag og Murstens Balustrade samt midt paa samme Fa9ade en Udbyg-
ning med blindingsprydct Kamgavl og hvælv. Gennemkørselsport. Den sydl. Side-
fløj har hvælv. Kælder, midt paa Sydfa9aden en Hængekarnap og paa Fa9aden ind
til Borggaarden et ottekantet Trappetaarn (Egetræsvindeltrapper) med Kuppel, aaben
Arkade og Spir. Den nordl. Sidefløj, uden Kælder, er noget lavere end de to andre.
I Hjørnet mellem Nord- og Midtfløjen inde i Borggaarden staar et Trappetaarn som
det ved Sydfløjen. En 4. ostl. Fløj i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk, der lukkede
for Borggaarden, er nedrevet i 2. Halvdel af 19. Aarh. og erstattet med en muret
Altan. Den ældste Del af Midtfløjen, hvis Fa9ade ind til Gaarden har en Række Spids-
buer i 1. Stokv., er vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh. ; dog kan godt dennes og
Nordfløjens Murkærne være endnu ældre. Oprindelig synes Midtfløjen (etter Skifter
og Tingsvidner fra 1523, 1531, 1551 og 1577) at have været Hovedfløj (Brockernes
Bolig i Samejetiden), den nordl. Fløj Mellemfløj (Ulfstanders, Gyldenstierners, Billers
og Bryskers Hus) med Gennemkørselsport, medens den lave Østfløj har været
Bryggers m. m., og der ikke har været nogen Sydfløj. Da Eske Brock var bleven
Eneejer, byggede han meget, da Bygningerne vare brøstfældige (endnu 1577 var
der opf. nye Huse paa de andre Lodtageres Grund), navnlig skyldes vistnok Syd-
fløjen og Taarnene ham og Svigersønnen Jørgen Skeel (den sidstes og Hustrus
Vaaben og Forbogstaver samt Aarst. 1650 stod før over Sydfløjens Taarndor, hvor
nu det Skeelske Vaaben er indsat). Det Indres Indretning er væsentlig fra Slutn.
af 17. og Beg. af 18. Aarh.; i mange Værelser findes Lofter med Malerier og Stuk,
dekorerede Paneler og Døre, Gobelins m. m. ; Riddersalen, i Sydfløjens 2. Stokv. mod
V., har Stukloft og Gobelins, hvori det Skeelske Vaaben og Afbildninger af de
Skeelske Gaarde ere indvævede (fra omtr. 1700; Gengivelser, ved R. Mejborg, findes
i Nationalmuseets Arkiv); under Riddersalen er et hvælv. Kapel, hvis Altertavle har
Chr, Skecis (f 1688) Vaaben;, i Taarnværelset ved Siden af er denne Skeels Labo-
ratorium (han var ivrig Alkymist). Paa Gaarden findes en stor Portrætsamling.
Borggaarden er helt omgiven af en Grav, og uden om denne er der atter mod V.
og S. en ydre, noget bredere Grav; paa Dæmningen mellem Gravene er der en
klippet Lindeallé. Over Gravene fore murede Broer (opf. af Jørgen S., f 1786) mod
V. til Ladegaarden, der bestaar af flere Bygninger af røde Munkesten, fra omkring
1600, en med hvælv. Gennemkørselsport og Renæssancegavle, en anden er Lade og
Ridehus (indrettet af Chr. S., f 1786, der var en stor Hestekender og havde et Stutteri
paa den til Godset hørende 0 Hjælm). Paa Ladens sydvestl. Fa9ade er der tilmu
rede Skydeskaar. En 3. Bygning har Renæssancegavl og et rundt Trappetaarn
Nordligere ligger den af 4 Længer bestaaende Avlsgaard (brændt i 2. Halvdel af 19
Aarh., genopf. 1874 med de gamle Mure, af røde Munkesten). N. for Borggaarden ligger
den smukke Have, gennemskaaren af Grave og omgiven af høje, midt i 18. Aarh
opf. Mure; i Haven to Orangerier, ligeledes fra 18. Aarh. (Litt. : T.A.Becker, i
Folkekal. f. Danm. 1852 S. 79 flg. — I Rigsarkivet: Voss Saml.; Topogr. Saml. paa
Pergam. og Papir; Beckers Rcgistr. over Breve paa Gml. E.).
I Lunden er 1889 indrettet en Familiebegravelse, hvori hvile Jørgen Scheel,
t 1889, hans Svigerdatter Ingeborg S., f. Brøchner, f 1890), samt Christen Scheel,
t 1844, og Hustru (se S. 930).
Avning Sogn, Anneks til Favsing, omgives af dette, V^ejlby, Gjesing,
Marie Magdalene og 0. -Alling Sogne. Kirken, mod V^, ligger 2^j^ Mil 0.
for Randers. De overvejende lavtliggende, jævne Jorder ere sandede og skarp-
sandede. En Del Skov (Taarup Sk., Holmene, Avning Sk.). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet l89o: 3372 Td. Ld., hvoraf 980 besaacde (deraf med Rug
267, Byg 116, Havre 330, Boghvede 23. Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 94, Grontf.
10, Kartofler 75, andre Rodfr. ."^8), Afgricsn. ^^>4, Høslæt, Brak, Eng m. m. 563,
Have 20, Skov 610, ubevokset 18, Moser 55. Kær og Fælleder 169, Heder 141,
Veje og Byggegr. 52 Td. Kreatur hold 1898: 174 Heste, 552 Stkr. Hornkv.
(deraf 357 Koer), 697 Faar, 266 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: h)4 Td.; 22 Selvcjergde. med 75, 116 Huse med
Trap: Danm.uk. V UJ- fV. 59
930 Randers Ami.
23 Td. Hrtk. og 1 jordlost Hus. Befolkningen, »/s 1901: 832 (1801: 271, 1840:
332, 1860: 513, 18^)0: 787), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61
levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 141 af Industri, vSl af Handel, 61 af
forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 23 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Avning^ ved Landevejen, med Kirke, Skole, Hospital
(opr. af Jorg. Skeel, f 1631, og Jorg. Scheel, f 1786, med et Hus for 7
Lemmer og en Forstanderinde), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1874; ^^\^ 1899
var Spar. Tilgodeh. 26,340 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1891 Kr., Antal af
Konti 332), Kobmandshdl., Molle, Bageri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonst.; Jaarup. Christensminde, Gd., se -S. 927. En Skovridergaard.
Avning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 318.
Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Estrup.
Kirhen bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S.
og Kapel mod N. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkv. paa Sokkel
med Skraakant, Apsis, med Halvkuppelhv., af raa Kamp. Flere Vinduer (tilmur.) og
Syddoren ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen eller Beg. af den nyere Tid ind-
byggedes der Hvælvinger i Skib og Kor, og Murene forhejedes, af store, rede
Mursten; 1616 forlængedes Skibet mod V. og Taarnet (med Rundbue ind til Skibet)
tilføjedes, af Mursten. Det hvælv. Gravkapel er opf. af Jørgen Skeels Enke Bene-
dicte Margr. Brockdorff, af vekslende Skifter smaa røde og gule Mursten og paa
Granitsokkel. Ved Taarnets Vestside er i nyere Tid opført en Halvtagsbygning af
røde Sten (nu Materialhus). Rigt udskaaren Altertavle i Renæssancestil med Skeel-
ernes og Brockdorffernes Vaabener. Døbefont af Træ fra 1736. Prædikestol i
Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Skeelernes og Winterfeldternes Vaabn.
I Kapellet, skilt fra Kirken ved en Smedejærnsdor, findes et pragtfuldt Marmorepi-
tafium over Jørgen Skeel, f 1695, opsat af Enken, og 14 Kister (11 af Marmor,
3 af Sandsten med Marmorplader til Indskrifterne), med Ligene af ovenn. Jørg.
Skeel, hans Søn Christen Scheel, f 1731 (flere af ham erobrede Faner have hængt
i Kapellet), dennes Hustru Augusta f. Winterfeld, f 1740, deres Søn Jørg. Scheel,
t 1786, dennes to Hustruer Lucia f. v. Thienen, f 1743, og Charl. Louise f. v.
Plessen, f 1801, russ. Gesandt Christen Scheel, f 1771, og Hustru Eleonore f. v.
Råben, f 1808 paa Ulstrup, og disse sidstes 5 Børn, deribl. Kmhr., Oberstlieutn.
Jørg. Scheel, f 1825, og hans Hustru Mette Christiane f. Bille, f 1844. I en Grav-
hvælv, under Skibet have Grev Christen Scheel, f 1844, og Hustru Christiane f. Pind,
t 1855, hvilet (se S. 929). Paa Hvælvingerne er der fundet Kalkmalerier fra 1562
(se M, Petersen, Kalkm. S. 29).
En Taarupgaard nævnes 1530.
Vivild Sogn, skilt fra Annekset Vejlby ved Gjesing Sogn, omgives af
dette og Nørager Sogn, Kattegat og Rougso PIrd. (Ørsted S.), fra hvilket
det for en Del skilles ved Hevring Aa. To Enklaver mellem Gjesing og
Nørager Sogne hore til Sognet. Kirken, mod S., ligger 3^4 Mil 0. for
Randers. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels ler-, dels
sandmuldede og sandede, med store Enge mod V. Rokkenbolt Skov, Bendes-
kjær Skov, plantede i den nyeste Tid.
Fladeindholdet 1896: 4771 Td. Ld., hvoraf 1865 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 471, Byg 288, Havre 563, Blandsæd til Modenh. 245, Grøntf. 50, Kartofler
59, andre Rodfr. 183), Afgræsn. 1096, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1157, Have 29, Skov
237, Moser 36, Kær og Fælleder 19, Heder m. v. 211, Stenmarker 57, Veje og Bygi^cgr.
58, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 381 Heste, 1474 Stkr. Hornkv.
(deraf 947 Køer), 1076 Faar, 843 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 348 Td.; 62 Selvcjergde. med 339, 64 Huse med 9 Td.
Hrtk. og 25 jordløse Huse, ca. V* > Fæ^ste og Leje. Befolkningen, Va 1^1'
1007 (1801: b(A, 1840: 788, 186U: 919, 189U: 98<.)), boede 18^'0 i 193 Gaarde
og Huse; Erhverv 18W: 31 levede af immat. Virksomh., 58o af Jordbr, 2 af
Gartneri, 189 af Industri, 27 af Handel, 1 1 1 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres
Midler, og 15 vare under Fattig v.
Senderhald Herred. — Avning og Vivild Sogne. 931
I Sognet Byerne: Vivild med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1887), Sparekasse (opr. 1881; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 140,485
Kr., Rentef. 3^5 pCt., Reservef. 8160 Kr., Antal af Konti 634), Købmands-
hdlr., Fællesmejeri, Kro og Telefonst. ; Lystrup (1320: Liufstorp) med
Skole, Forsamlingshus (opført 1900), Fattiggaard (paa Lystrup Mark,
opr. 1870, Plads for 26 Lemmer), Mølle, Købmandshandel og Telefon-
station; Nielstriip med Vand- og Vejrmølle. Vivild Huse. Vindings minde y
Huse. Hovedgaarden Hevringholm har 41 Td. H. , 1028 Td. Ld. ,
hvoraf 150 Eng, 160 Skov, 130 opdyrket Sandmark, 118 Lynghede, 20
Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Julianeholm, Parcel af Hevringholm,
har 35 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 130 Skov (i Nørager S.),
Resten Ager. Vidtskue, Gd. (9V2 Td. H.), Skovkjær, Ode., Store Sorvad, Gd.
Vivild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl.
Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 315. Lægd.
Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre
(Sydd. tilmur.) ere bevarede, og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder
tilføjedes Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til
Skibet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af store Mursten, og der ind-
byggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Chri-
stus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Figurer og Løvværk. Prædike-
stol i Barokstil fra 1662. I Skibets Vestende Pulpitur fra 1663. Epitafium, med
Maleri med Portræter, over Clemen Jensen i Nielstrupgd., f 1677, og Hustru, samt
Degnen Rasmus Sørensen, f 1679, og Hustru. I Koret Ligsten over Jørgen Rosen-
krantz til Hevringholm, f 1551, Erik R., f 1561, og Peder R., f 1570. I Skibet
Ligsten over Oberst Chr. Friis til Hevringholm, f 1727.
Hevringholm (1401: „Holm", 1397 „Hefringholm") er Rosenkrantzernes gamle
Stamsæde (se A. Heise, i Personalh. Tidsskr. 2. R. III S. 155 flg.). Af Ejerne
kendes Hr. Erik Nielsen 1355, Hr. Iver Nielsen 1356—69, Hr. Jens Nielsen
1361—77 (disse tre vare Brødre), Niels Iversen 1377 (f omtr. 1412), Hr. Niels
Jensen til Tange 1411 (Sønner af Iver og Jens Nielsen), Otto Nielsen til Bjørnholm
1466 (t 1477), Anders Nielsen, kaldet Stygge (Sønner af Niels Jensen) i Sameje til
1466, Eiler Styggesen 1515 (f omtr. 1535), dennes Søn Chrf., hvis tre Sønner
Jørgen, Erik og Peder ere begr. i Vivild Kirke. Peder R. (f 1570) og den fjerde
Broder Stygge R. (f 1571) vare de sidste Ejere af denne Slægt. Sidstnævntes
Datter Karen R. bragte 1582 H. til sin Mand Niels Skram til Urup, f 1601, hvis
Datter Elsebe Skram, g. m. Eske Bille til Svanholm, 1608 solgte H. for 50,000 Dl.
til Eske Brock til Estrup, f 1625. H. tilfaldt hans jmgste Datter Elisab. B., g. m.
Frands Lykke til Overgd., f 1655, dernæst deres Søn, den bekendte Kaj L. , efter
hvis Domfældelse H. tilfaldt Kongen. Godset udstykkedes, dog med Indløsningsret
for dem, der bleve Ejere af Gaarden, og denne (72 Td. H.) kom 1664 til Oluf Daa
(se II S. 914) og udlagdes 1666 som Mødrenearv til hans tre Sønner, der 1667
solgte den, da den var for vidtløftig for dem, til Oberst Hans Friis (et Salg, som
mellem Fader og Sønner fremkaldte en Proces, der ved Højesteretsdom faldt ud til
disses Fordel), som indløste Bøndergodset og paany gjorde H. til en komplet Hovedgd. ;
"/s 1697 oprettede han af H. (79 og 356 Td. H.) et Stamhus for sin Brodersøn
■Oberst Christen Friis, der efter Broderen Gregers F. 's Død arvede Tustrup og 1726
for at efterkomme sin Farbroders Vilje oprettede af H., Tustrup og Essenbæk et nyt
Stamhus. Efter hans Dod 1727 tilfaldt H. hans Farbroders Dattersøn Generallieutn.
Chr. Rantzau-Friis, f 1731, efter hvis barnløse Dod H. efter en langvarig Proces
mellem Familierne Below og Beck kom til Oberstlieutn. Joakim Beck, der derefter
kaldte sig Beck-Friis, f 1762; hans Son Grev Joakim B.-F. fik 1782 Tilladelse til at
afhænde Stamhuset, og 1783 solgte han H. (7^ og 363 Td. H.) for 34,840 Rd. til
Laur. Sørensen af Hevring MoUe, der 1796 solgte den (26 og 134 Td. H.) for
3:),2^i0 Rd. til Kmhr., Amtm. P. S. Fonss til Lovcnholm (f 1824), der udparcellerede
Gaarden, afhændede Bøndergodset og nedbrød den gamle, af Frands Lykke ved
59'
932 ^ Randers Amt.
1650 opf. Hovedbygning for at genopfore den paa et bekvemmere Sted, nær ved
Kysten. Efter hans Ded solgte Aalborg Hospital, der havde Gaarden i Pant, den
1828 til Mogens Chr. Kjeldsen, som tillige med Sønnen Christen K. og Svigersønnen
Distriktslæge Zimmcrmann solgte den 1862 for 164,000 Rd. til den nuv. Ejer, M.
S. Olsen. — Den nuv. Hovedbygning er som nævnt opf. af Kmhr. Fenss
nærmere ved Kysten i Stedet for den ældre, hvis Materiale til Dels er benyttet.
Den bestaar af een oprindl. Længe i 1 Stokv. af Egebindingsværk; 1870 tilbyggedes
en grundmuret Længe, 1 Stokv. Det firkantede Voldsted af den af Frands Lykke
opf. Gaard (3 grundmurede Floje, i 2 Stokv. med hvælv. Kældere, Taarn og Kapel)
saas endnu for nogle Aar siden S. V. for den nuv. Gaard; nu er det udjævnet.
Det var en meget stor, 3 — 5 F. hej Banke, omgivet af en omtr. 20 F. bred, nu
tilgroet Grav, og uden om den en lavere Vold. Paa Banken er der fundet Funda-
menter af to lange Bygninger mod S. og O.; Grundstenene ere dog helt opbrudte.
(Om H. se K. Hansen^ Danske Ridderborge, 1832 S. 65, og K. Barner, Familien
Rosenkrantz' Hist., Kbh. 1874).
Julianehohn er ogsaa opf. af Kmhr. Fenss, som 1817 solgte den til J. Lassen
Faurschou; 1827 — 38 ejedes den af Overkrigskom. Jørg. Mørch Secher, derpaa af
Chrf. Neergaard, der solgte den til N. Friis; nuv. Ejer er Chr. Friis.
I Nielstrup har ligget en Adelsgaard, som 1511 tilhørte Niels ell. Jens Chri-
stiemsen (Væbner), 1543 Fru Karen, derefter Chrf. Lunov til Rygd. omtr. 1580 —
1607, saa Eske Bille til Ellinge, der 1608. solgte den for 14,000 Rd. til Eske Brock
til Estrup, efter hvis Dod den tillige med Hevringholm tilfaldt Svigersønnen Frands
Lykke og dennes Søn Kaj L. ; efter hans Fald er den maaske udlagt til Kreditorerne,
og Hovedgaarden ved Godsets Adsplittelse bleven øde. Dens Plads vises endnu lidt
O. for Byen (se K. Hatisen, D. Ridderborge, 1832, S. 116 flg., og Vedel Simonsen,
Bidr. til Eske Brocks Levnedsbeskr. S. 68, 76 flg.).
En By i Sognet, Vodkjær, nævnes endnu 1608. N. for Sorvad Bro og V. for
Gaarden Lille Sorvad har efter Sagnet ligget en By, Brokjær (mulig den samme
som Vodkjær).
Vejlby Sogn, Anneks til Vivild, fra hvilket det skilles ved Gjesing
Sogn, omgives af dette, Avning og Favsing Sogne og Rougsø Hrd. (Ørsted
S.), fra hvilket det skilles ved Hejbæk. Kirken, mod V., ligger 3^/2
Mil 0. for Randers. De bølgeformede Jorder ere sandmuldede og sandede.
Sydvestgrænsen dannes af Alling Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Randers til Ørsted og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2654 Td. Ld., hvoraf 1054 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 265, Byg 149, Havre 355, Boghvede 12, Ærter og Vikker 3. Frøavl 12,
Blandsæd til Modenhed 99, Grontf. 24, Kartofler 51, andre Rodfr. 77), Afgræsn.
692, Høslæt, Brak, Eng m. m. 664, Have 16, Skov 27, ubevokset 20, Moser 20,
Kær og Fælleder 98, Flyvesand m. m. 14, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold
1898: 249 Heste, 742 Stkr. Hornkv. (deraf 442 Koer), 785 Faar, 310 Svin og 31
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 177 Td.; 39 Selv-
ejergde. med 161, 79 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen,
Val901:861 (1801: 266, 1840: 363, 1860: 475, 1890: 784), boede 1890 i 143
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh,, 366 af Jordbr.,
4 af Fiskeri, 229 af Industri, 51 af Handel, 78 af forsk. Daglejer virks. og 23 af
deres Midler.
I Sognet Byerne: Vejlby med Kirke; Allingaabro^ ved Landevejen, med
Skole og privat Skole, teknisk Skole, Garveri, Farveri, Karteri, Bageri, Damp-
Sav- og Høvleværk, Kalkv^ærk, Maltgoreri, Maskinfabrik, Trælastforretn.,
Gæstgiveri, Markedsplads (6 Markeder), Jærnbanc-, Telegraf- og Telefonst.
samt Postekspedition; Vejlby Skole ligger paa Marken, ^U^\-\\ fra Byen;
Allestrup; Tøjstriip med Molle. Udbygaarde, Klitbo, Hedemark, Gde. og
Huse. Korsholt, Huse. Gm^Yåma Juh'elund (IOV2 Td. H., 170 Td. Ld.)
og Aliesir upgd. (IOV2 Td. H.).
Vejlby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
316. Lægd. Kirken tilhorer den Horningske Stiftelse.
Senderhald Herred. — Vivild, Vejlby og Gjesing Sogne. 933
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Kor-
buen, enkelte Vinduer og begge de interessante, med udhugne Figurer prydede Døre
ere bevarede (Sydd. tilmur. ; se Løffler, Udsigt S. 104, og Aarb. f. n. Oldk. 1896
S. 277 flg.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og
Taarnet, med hvælv. Underrum og Pyramidetag, af Granitkvadre og Mursten, og
Vaabenhuset, af røde Mursten, opførtes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil.
Granitdøbefont. Kirken er rest. 1899— 1900 (Arkit. : Clausen, Aarhus). Paa Korbuen
er der fundet Kalkmalerier fra omtr. 1300 og fra Midten af 16. Aarh. (se Magn.
Petersen, Kalkm. S. 20).
Julielund, tidligere Kjærgaarden^ ejedes af Monsr, Just Holst, f 1754, som
Aaret før solgte den til sin Svoger Forpagter Eggert Chrf. Tryde, der 1754 skødede
den (13, i alt 81 Td. H.) til Krigsr. Jac. Adler. — Mikkel Assersen i Tygstrup 1471
førte adeligt Vaaben.
I Vejlby har været en nu forsvunden Runesten. — Ved Udbygaarde har der
været en hellig Kilde.
Vejlby har tidligere været et eget Pastorat. Den sidste Præst i Vejlby var
Anders Rud.
Gjesing Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Nørager,
Vivild Sogn, Rougsø Hrd. (Ørsted S.), Vejlby, Avning, Marie Magdalene
og Koed Sogne samt Nørre Hrd. (Nimtofte og Ørum S.). Kirken, mod V.,
ligger 3^/4 Mil 0. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere
sandmuldede, sandede og skarpsandede , med store Mosestrækninger og
nogen Hede. Store Dele ere dækkede af Skov (Løvenholm Sk., Eldrup
Sk., Højholt Sk. m. m.). Paa Nordvestgrænsen løber Hevring Aa. Midt i
Sognet ligge Langsø og Gjesing Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 7440 Td. Ld., hvoraf 1916 besaaede (deraf med Rug 522,
Byg 253, Havre 703, Boghvede 7, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 183, Grøntf.
26, Kartofler 70, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 1083, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1207,
Have 30, Skov 1668, ubevokset 111, Moser 646, Kær og Fælleder 123, Hegn 6,
Heder 515, Veje og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 40 Td. Kreaturhold 1898:
248 Heste, 1094 Stkr. Hornkv. (deraf 639 Køer), 1046 Faar, 558 Svin og 35
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 226 Td.; 33 Selv-
ejergd. med 207, 1 Fæstegd. med 2, 57 Huse 'med 16 Td. Hrtk. og 30 jordløse
Huse, c. Va i Fleste og Leje. Befolkningen, V2 1^01: 774(1801: 407, 1840: 478,
1860: 644, 1890: 806), boede 1890 i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
30 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbr., 5 Gartneri, 112 af Industri, 16
af Handel, 158 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre- Gjesing med Kirke, Præstegd., Skole, Fattig-
gaard (opr. 1880, PI. for 28 Lemmer) og Købmandshdl.; Sønder-Gjesing
med Andelsmejeri og Telefonst. Krusborg^ Gde. Stenbergholt, Huse med
Skole og Skovridergaarden Dyrbæk. Hovedga arden Løvenholm^ med
Afbyggergaarden Georgsminde, har 58 Td. A. og E. H. og H^/g Td. Skovsk.,
3554 Td. Ld. (i Gjesing, Vivild og Ørsted S.), hvoraf 1523 Ager, 84
Eng, 1557^2 Skov, Resten So, Hede og Mose; til Gaarden hore et Tegl-
værk; en Tørvemose, Nielstrup Vand- og Vejrmolle (Vivild S.) og omtr. 4^2
Td. H. Fæstegods. Hovedgaarden Sorrad har 41 Td. H., 462 Td. Ld.",
hvoraf 60 Eng, 29 Skov, 40 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden en
Mølle og et Teglværk. Kjærhavegd. har 13 Td. H., 161 Td. Ld., hvoraf
12 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Eldrupgd. (gml. Form:
Ælmæthorp), Søholt. Højholt, Skovfogedhus. Dyrballe, Skovridergd.
Gjesing S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø m.
n. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr.,
934 . Randers Amt.
9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 313.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Løvenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vin-
duer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Sydd. tiimur,). I den senere Middel-
alder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af Granitkvadre og Mur-
sten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og det store Vaabenhus, af
Mursten og raa Granit, tilføjedes. Altertavle og udsk. Prædikestol i Renæssancestil.
Granitdobefont. Maleri af Provst Søren Hansen Olgod, f 1694, med to Hustruer.
Den lille 'Klokke, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Løz'etiJiobn hed tidligere Gjesingholm og blev tillige med 5 Bol fra St. Hans
Kloster i Viborg 1445 tilskødet Essenbæk Kloster, der ejede N.- og S.-Gjesing til
Reformationen. Ved denne Tid kom G. til Familien Banner , nemlig Erik Eriksen
Banner, t 1554, Anders Eriksen B., f 1583, hans Sønner Erik B., f 1597 ugift, og
Otto B. (f 1625), der 1608 solgte G. (om Underhandlinger om G. med Eske Brock
.■S,P
r Løvenholm, set fra Haven.
til Estrup se Vedel Simonsen, Bidr. til E. B.'s Levnedsbeskr. S. 74 flg.) lil Gert
Rantzau til Breitenburg, f 1627; hans Son Overstatholder Chr. R., f 1663, fik G.
1637 oprettet til et Birk (senere Løvenholms Birk, ophævet 1800); dennes Søn
Gehejmer., Statholder Ditl. R. (f 1697) fik Vs 1^74 Grevskabet Løvenholm op-
rettet af sine Hovedgaardc G., Demstrup, Sødringholm, Eskjær i Salling (udgik 1681,
se S. 615) og Skovgaard i Koldinghus Amt. Af hans Sønner blev Chr. Ditl. R. 1721
skudt paa Jagten paa Foranstaltning af sin Broder Vilh. Adolf R., der 1726 blev
dømt til livsvarigt Fængsel (f 1734), hvorefter Grevskabet tilfaldt Kronen. Chr. VI
genoprettede ^'-'/^ 1732 Grevskabet L. for Grev Fr. Chr. Danneskjold-Samsoe, som
1733 med kgi. Bcvill. frasolgte Skovgaard og 1742 Demstrup og Sodringholm og
"/, 1742 fik Tilladelse til at nedlægge Grevskabet. 1738 bestod det afL. (JorJsk.
85, Skovsk. 18, Tiender 33, Gods Jordsk. 620, Skovsk. og Mlsk. 11), Demstrup
(77, 3^8, 416 og 4) og Sødringholm (,28, 1, 42, 487 og 4 Td. H.). Han solgte det
som Allodium til sin Broder Grev U!r. Ad. D.-S.. hvis Enke solgte det (102, 33 og
636 Td. H.) in. kgl. Bevill. af ^o/^ 1751 for 40,000 Rd.; Gaarden beholdt grevelige
Rettigheder, indtil den 1827 overtoges af Staten. L. tilhørte derefter Regiments-
kvartermester Søren Seidelin (1751 — 53), Kammerr. Niels Basse til Hindsgavl, Kan-
cellir. Hans Fønss (1756—83), f 1791, der 1783 overdrog L. (67, Skovsk. 18, Af-
byggerc 18, Tiender 33, Bøndergods. 614, hvoraf 20 Td. H. under Sorvad) for 74,000
Sendernald Herred. — Gjesing og Nørager Sogne. 933
Rd. til sin Søn Kmhr., Amtm. P. S. F., som solgte Bøndergodset og 1813 Gaarden
til et Interessentskab (Etatsr. Saaby, Overkrigskommissær Kemp, Baron Eggers og
Kammerr. O. Esmarch); dette solgte L. 1817 for 180,000 Rd. til Etatsr. Hansen fra
Fyn; 1827 overtog Statskassen den for resterende Skatter, og 1831 solgte Staten
den til Etatsr. Saabys Arvinger og Skibskapt. Krøyer, hvilke 1833 afhændede den
til H. Frelsen fra Flensborg, som 1836 solgte den til Forpagter paa Estrup Christen
Pind, efter hvis Enke den 1874 købtes af Konsul la Cour; 1887 købtes den for
520,000 Kr. af Hofjægerm. C. A. F. Neergaard (Landstingsmand, f 1901), hvis
Dødsbo nu ejer den. — Den af Grave omgivne Hovedbygning bestaar af to
sammenbyggede Fløje: en østl. (120 F. lang) og en sydl. (96 F.), begge af
røde Munkesten i to Stokv. med til Dels hvælv. Kældere under Østfløjen (en 3.,
vestl. Fløj, i 1 Stokv., nedreves i 19. Aarh.). I Sydfløjen ind til Gaarden er Hoved-
indgangen med en frontespicelign. Kvist over; paa østfløjens Hjørner ud til Graven
staa to runde Taarne (under det nordl. et Fangehul) med spidse Tage; ved samme
Fløj ind til Gaarden har for været et 3. rundt Taarn, hvori en Egetræsvindeltrappe
(vistnok den, hvor den videnskabelige Glarmester Alb. Holst fra Hornslet 1616
fandt en Runeindskr. om en Herremand Eggert Ugerup !), og som vist har haft et
højt Spir, hvori en Klokke, der 1705 førtes til Gjesing Kirke. Bygningerne siges
opf. af Anders Banner i 2. Halvdel af 16. Aarh., fra hvilken Tid i alt Fald Øst-
fløjen vistnok er, medens Sydfløjen synes noget yngre. De 1732 meget brøstfældige
Bygninger (de havde da været ubeboede i omtr. 70Aar; se ogsaa Saml. til j. Hist.
3. R. II S. 30) bleve restaur. af H. Fonss, hvis Søn udstyrede det Indre. Over
Graven fører en Bro mod N. til Ladegaarden (Bygningerne, af Grundmur, ere opf.
i Stedet for de tidligere, af Bindingsværk, der brændte under Pind, og ere senere
udvidede), mellem hvilken og Graven der er Rester af en ydre Grav; mellem Gra-
vene har vistnok den Portbygning staaet, der nævnes endnu 1732. V. for Gaarden
har ligget et 1729 opf. Tinghus, af Bindingsværk. I den 12 Td. Ld. store Have, S.
for Gaarden, er der bl. a." Kanaler og et Lysthus, indv. udstyret i Louis XVI's Stil.
Paa det gml. Gjesingholm har der været et Kapel, foran hvis Dør der fra Beg. af
17. Aarh. laa en romansk Ligsten med Bispefigur og Runeindskrift, der senere
blev flyttet og forsvandt, indtil den atter fandtes og 1821 flyttedes til Kbh. (nu i
Nationalmus.); se G. Stephens , Runehallen, S. 14 flg. — I Løvenholms Skove findes
Kronvildt.
Sorvad var før en By med 5 Gaarde, hvoraf 1744 oprettedes en Ladegaard (18
og 19 Td. H.) til Løvenholm, som af P. S. Fønss 1804 blev solgt for 24,600 Rd.
og 200 Dukater til Anders Hviid, hvis Søn P. Hviid 1872 solgte den for 150,000 Rd.
til C. H. Greve Moltke til Lystrup, som nu ejer den. — Hovedbygningen, opf.
1804 og 1854 — 55 af Grundmur, er een Fløj, i 1 Stok-v. med Kvist ud til Haven.
Munkegaard og Vestergaard i Gjesing nævnes 1509.
Ved Løvenholm er der fredlyst: paa en svag Hojning i Dyremose en Lang-
dysse og paa en Højning i Fuglsømose en smuk, lille Runddysse.
Nørager Sogn, Anneks til Gjesing, omgives af dette, Vivild Sogn,
Kattegat og Norre Hrd. (Fjellerup og Glæsborg S.). Kirken, mod V., lig-
ger 3^4 Mil 0. for Randers og 3 Vi ^^1 V. N. V. for Grenaa. De mod N.
højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en Del Mose og Hede. I
Sognet udspringer Hcvring Aa\ mod S. ligger Dyr Sø.
Fladeindholdet 1896: 5898 Td. Ld., hvoraf 2111 besaaede (deraf med Rug
639, Byg 271, Havre 686, Boghvede 6. Ærter og Vikker 35, Froavl 6, Blandsæd
til Modenhed 170, Grontf. bO, Kartofler 85. andre Rodfr. 161), Afgræsn. 1564, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 943, Have 21, Skov 182, ubevokset 72, Moser 499, Kær og Fælleder
31,' Heder 288, Flyvesand m. v. 40, Veje og Bvggcgrundo 104, Vandareal m. m.
42 Td. Kreatur hold 18^)8: 303 Heste, 1065 ^Stkr. Hornkv. (deraf 651 Køer),
1163 Faar, 505 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 207 Td.; 55 Selvejergd. med 184, 84 Huse med 23 Td. Hrtk. og 5 jord-
løse Huse. Befolkningen, Va ^^^^'- "<J3 (1801: 357, 1840: 435, 18oO: 624,
18<X): 775), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat.
Virksomh., 600 af Jordbr., 11 af Fiskeri, 66 af Industri, 27 af Handel, 31 af forsk.
Da^lejervirks., 34 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: A'orager med Kirke, Skole og Missionshus (opf.
936 Randers Amt.
1892) og KobmandshdI..; lustrup med Kobmandshdl. og Pogeskole; Ry-
gaardsstrand med Skole. Saml. af Gaarde og Huse : Rygaarde^ Mogenstrup,
Skozgaardt-, Fjerupgaarde med Skole. Enkelte Gaarde: Nørager Hedegd.
(127 Td. Ld.), Peter sholm^ Marienborg, Hanstedgd., Sultenborg (før Kro),
Fredenslund (omtr. 9 Td. H.), Johannelund m. fl. Nymølle^ Vandmølle.
Nørager S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
314. Lægd. Kirken tilhører Løvenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Flere Vinduer og begge Dore ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.).
Skibet har Bjælkeloft, Koret Tende-, og Apsis Halvkuppelhvælving. Senere tilføjedes
Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munke-
sten. Paa Taarnets Sydside staar HF— ET, 1701, Mmde om en Rcstaur. Alter-
tavle med et Maleri (Christus velsigner de smaa Born). Romansk Granitdøbefont
med Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1575. Under Koret lukket Begra-
velse for Ejerne af Løvenholm.
Rygaard eller Rudgaard har været en Hovedgaard, der ifl. Sagnet skal have
tilhørt Hvide-Slægten, som siges at have ejet hele Nørager Sogn (Sagnet fortæller
ogsaa, at der endnu for Knud den Stores Tid levede paa Rudgd. en hedensk Høv-
ding, Rani, Stig Hvides Morbroder, som blev begravet paa Stedet; Enken, Karen,
lod sig med sine Børn døbe efter hans Død, men lod sig dog begrave hos sin
Mand, og Børnene opførte et Kapel over Graven). Johs. Papes Arvinger tildømtes
1338 deres Gods i Nørager Sogn, han har vel ejet R. Senere ejedes Rygaard af
Jens Lagesen (Udson) 1388, hvis Hustru kaldes Anne Rani til Rygaard. deres
Datter Karen, g. m. Mads Jensen Munk (ogsaa en Jes Palnesen nævnes 1441), Sønnen
Hr. Jens Madsen 1457 — 95, af hvis Døtre Ellen fik Hans Lykke, der 1486 skrev sig
til R., og Julien ægtede Laurids Lunov, hvis Søn Jesper L. til R. druknede 1498
i Sverige, Brødrene Niels og Lars Lunov 1543—58; i Niels Lunovs Enke Fru
Anne Bliks Tid brændte R., og hun kom nøgen derfra uden Klæder og Sko; Jesper
Nielsen L. 1570, hans Broder Chrf. L., der 1585 solgte R. til Erik Lykke d. y. til
Skovgd. og Stensmark (f 1592); dennes Børn Jørgen og Falk L. solgte 1612 R.
til Eske Brock til Estrup, efter hvis Død 1625 R. med Hevringholm og Nielstrup
arvedes af han.s Svigersøn Frands Lykke til Overgd. (f 1655) og hans Søn den
bekendte Kaj L. 1673 boede en Niels Thomesen paa R., der da næppe mere var
en Hovedgd. Nu er den 4 Bøndergaarde.
En anden Hovedgaard i Sognet, Skovgaard („Skoff"), ejedes 1511 af Fru Ellen,
dernæst af Erik Lykke d. æ. og hans Enke Anna Kaas, i hvis Ejetid Gaarden og
Adkomsterne brændte 1541, derefter af Sønnen Erik Lykke d. y,, f 1592, hans Son
Falk L, 1619, Fru Dorete Juul, Jørgen Kaas' Efterlev., 1638, Hans Juul, som 1648
solgte S. til Hr. Just Hog, Axel Sehested til Tim, hans Son Kjeld Krag S., Adam
Ernst Pentz til Mejlgd., Otto Kruse til Østergd., hans Enke Eva Margr. Pentz,
deres Svigersøn Kapt. Simon Sivers, f 1727, H. Weghorst, f 1746, Grev Jørgen
Scheel, som 1754 solgte S. til Krigsr. Jac. Adler; Kancellir. Niels Hansen, g. m.
sidstes Enke, solgte S. 1760 til Hans Moldrup, hvorefter den har været 3 Bønder-
gaarde. — Voldstedet af S., fredlyst 1885, er en firkantet Borgbanke, 180-215 F.
bred og 5-8 F. høj over de nu udtørrede Graves Bund. Der ses svage Rester
af Bygningerne, navnlig af den sydl. Fløj (omtr. 127 X 22 F.), hvoraf der staar
Murstenspartier til 4-6 F. ; den nordl. Floj (omtr. 15C)x30 F.) er næsten helt for-
svunden, ligesom ogsaa den vestl. Fløj, Hovedflojen (138x26F.); mod O., hvor
en Bro har fort over Graven, har der staaet et Porttaarn ; i øvrigt synes Borggaardeji
at have været aaben her. Den oprindl. Brolægning i Gaarden er bevaret under Grøn-
sværen. (Om Rudg. og Skovgd. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 109 tig.,
og 121 fig. og Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 298 fig.).
Mogenstrup var ogsaa fordum en Hovedgd., der 1355 af Ebbe Galt blev solgt
til Nicolaus Holck, som samtidig fik en Anpart i Gaarden i Pant af Thure Jonson.
Dog ejedes M. 1392 atter af et Medlem af Slægten Galt, Hr. Jens Lagescn.
En Gaard „Fjelerupgd,'', der ejedes af Eske Brock til Estrup (f 1625), maa an-
tages at være Fjerupgaard (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 325 fig.)
Ved Skovgaard er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Tustrup en Hoj, omsluttende en
Søndcrhald Herred. — Nerager og Marie Magdalene Sogne. 937
ikke udgravet Jættestue (Kamret omtr. 32 F. langt), samt en Runddysse og et
Dyssekammer med Gang.
Marie Magdalene Sogn {Marie Malene S.) omgives af Annekset
Koed, Gjesing, Avning, Ø.-AUing, Lime og Hvilsager Sogne samt 0. -Lisbjerg
Hrd. (Thorsager og Skarreso S.), fra hvilket det skilles ved Ryom Aa.
Kirken, mod S. 0., ligger Z^U ^^il ^- S. 0. for Randers og 3 V4 Mil V. S. V.
for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og
lerblandede, med en Del Eng og Mose samt store Skove (Fjeld Sk., en
Del af Gl.-Estrup Sk., m. m.). En Del af den omtr. 25 Td. Ld. store Valhim
Søy paa Østgrænsen, horer til Sognet; gennem Sognet gaar Randers-Grenaa
Banen med Forgrening fra Ryomgaard til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 6686 Td. Ld., hvoraf 1527 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 423, Byg 245, Havre 5C9, Boghvede 34, Bælgsæd 9, Spergel 13, Blandsæd
til Modenh. 134, Grontf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1128,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 31, Skov 1826, ubevokset 200, Moser 557, Kær
og Fælleder 146, Hegn 13, Heder m. v. 193, Veje og Byggegr. 254, Vandareal m,
m. 35 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 807 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Køer),
1001 Faar, 334 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 164 Td. ; 24 Selvejergde. med 125, 1 Arvefæstegd. med 4, 1 Fæstegd.
med 3, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 59 jordløse Huse. Befolkningen, V2
1901: 954 (1801: 295, 1840: 409, 1860: 554, 1890: 911), boede 1890 i 156 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomhed, 562 af Jordbr., 3 af
Gartneri, 126 af Industri, 24 af Handel, 127 af forsk. Daglejervirks, 9 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Marie Magdalene (udt. Marm'lin) med Kirke,
Præstegd., 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1893) og Sparekasse (opr. 1874;
^Vj 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,148 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Reservef. 7210
Kr., Antal af Konti 470); Pindsirup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895),
Jærnbane- og Telegrafst. ; Bøjslnip ; Ryom Siaiionsby med Andelsmejeri,
Teglværk, Kobmandshdl., Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt
Postekspedition. Bninmuse^ Bjærghuse og Siadsvasehusmark^ Huse. Hoved-
ga arden Gammel- og Ny- Ryomgaard med Gaarden Marienhof har
575/g Td. H., omtr. 1160 Td. Ld. (i Marie Magd. og Koed S.), hvoraf 100
Eng, 160 Skov, 100 Mose m. m.. Resten Ager; til Gaarden hore en Vand-
og en Vejrmølle, et Teglværk og omtr. 6 Td. H. Fæstegods. Andre Gaarde.
Margrelheliind^ Frederikslund (før Kragelund) med Teglv. (Parceller af Ry-
omgd.); Grøtiholt, Klemslrupgd.^ Siadsvasehus. Skovridergaarden Rosenborg.
Marie Magdalene S. , een Sognekommune med Annekset, horer under
Rougsø m. fl. Hrd. 's Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
311. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, stort Taarn mod V., Vaabenhus mod
S. og Gravkapel ved Korets Sydside. De ældre Dele, Kor og Apsis, ere opf. 1458
af Hr. Otte Kielsen Rosenkrantz og Hustru, af Munkesten med Sokkel af Granit-
kvadre fra en ældre Kirke, paa et Sted, ,hvor Træer og Skov tilforn stod* (D. Atl.).
Lidt yngre er Skibet, hvis Hvælvinger ere indbyggede omtr. lo'H) af Niels Eriksen
Rosenkrantz og Hustru Birgitte Olufsdatter; deres Vaahn. og Navne ere malede paa
€n af Hvælvingerne; paa Korhvælv, er der en Bladdekoration. Et Par Vinduer i
Apsis og Norddøren ses. Skibet faar kun Lys fra Syd. Taarnot. der før har haft
Spir (nedbrudt 1739), er opf. 1503 af Mogens Juel, det hvælv. Gravkapel vistnok
1639 (paa Gavlen: H. G. og 178<>). Vaabonhusot, af .Mursten som de andre Til-
bygninger, er ogsaa fra en senere Tid. .\itertavlj med et Maleri (den korsfæstede ;
den gml. Tavle i Kapellet) og Mogens Juels og Hustrus Vaabn. Granitdobcfont med
Vaabener og et Bomærke. L'dsk. Prædikestol i Renæssancestil. I Kapellet Epitalium
938 Randers Amt.
over Etatsr. P. Fogh, f 1753, med 3 Hustruer, samt en Del Kister; under Kapellet
en Gravhvælv. I Taarnrummet Ligsten over Christen Mikkelsen Bering, f 1701, og
Hustru. Over Vaabenhuscts Dor vokser der i Muren et Ronnctræ.
Ryomgaard ejedes af Landsdom. Mogens Pallesen Juel, f 1605, g. m. Birgitte
Eriksdatter Rosenkrantz (hvis Fader og Farfader synes at have ejet Gaardcn), Borge
R., Axel Galt, der fik den tildomt ved Rettertingsdom 1608 (efter at have fort
Proces med Birgitte Rosenkrantz og Broderen Børge R.), Enevold Kruse til Kjellerup
og Stenalt, f 1621, hans Son Jorgen K., f 1666, hvis Arvinger fragik Gæld og Arv
efter ham, Mag. Laur. Bording, f 1677, der 1671 lod sig den udlægge for Gæld
(se Personalh. Tidsskr. 2. R. II S. 91), Dr. Rasmus Bording, f 1703, hvis Søster
Magdalene (11720) var g: m. Etatsr. Peder Fogh, der 1713 købte R. (i alt 339
Td. H.) for 20,000 Rd. af sine Svogre Justitsraaderne Povl Glud og Hans Nansen;
efter Foghs barnløse Død 1753 kom hans Søstersøn Jorgen Fogh Wilster, f barnløs
1756, hvis Enke ægtede Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff til Høgholm, f 1798, hans
Søn Landsdom. Henr. Mule H., der købte R. (63, 75 og 329 Td. H.) 1799paaAukt.
for 92,100 Rd.; 1804 fik Peter Marcussen Wodschou Skøde paa Gaardens Hoved-
parcel (26 Td. H.) for 55,aX) Rd. (| 1824). Derefter ejedes den bl. a. af V. P.
Brockenhuus 1825—34 og Th. Carstensen, der 1854 solgte den til den nuv. Ejer,
E. Mourier-Petersen, som tillige har købt Parcellerne Ny-Ryomgd. og Marienhof. —
Hovedbygningen ligger paa en Holm, mod N. begrænset af et Engdrag, hvori-
gennem Afløbet fra Vallum Sø løber, mod 0., S. og V. omgivet af Eng- og Kær-
strækningerne ved Ryom Aa. Den er opf. omtr. 100 Al. N. for en ældre Gaard
1642-43 af Jørg. Kruse (hans og Hustrus Navne, fædr. og mødr, Vaabn. samt det
sidste Aarst. staa paa Sandstensportalen ved Hovedindgangen) og forandret af
P. K. Hoff og bestaar af en Midtfløj mod N. og to korte Sidefløje mod O. og V.
med afvalmede Gavle, alle af rode Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv., med
hvælv. Kældere under Midtflojen. Dennes vestl. Del samt Vestfløjen ere opf. 1768
af Hoff (hans og Hustrus Navne og Vaabn. staa paa Vestfløjens Sydgavl) , som
vistnok ogsaa har nedbrudt Ostfløjen — undt. det Stykke, der endnu staar — ,
Midtfløjens hoje Gavle, det ottekantede Taarn, der stod paa Midtfløjens Nordøst-
hjørne og et rundt Trappetaarn paa samme Fløjs Sydfa9ade. Ladegaarden, mod 0.,
er opf. af røde Munkesten (vistnok fra den ældre Gaard), Laden 1633 og Stald-
bygningen 1635.
I Sognet har der været en By Ryum.
Ved Marie Magdalene har der været en meget søgt hellig. Kilde, Marie og
Magdalenes Kilde \ efter Sagnet bleve to Jomfruer Marie og Magdalene helbredede
ved den, hvorfor de byggede et Kapel her, som senere blev nedbrudt og afløst
af den nuv. Sognekirke. Ogsaa ved Bøjstrup har der været en hellig Kilde.
Koed Sogn, Anneks til Marie Magdalene, omgives af dette og Gjesing
Sogn, Nørre Hrd. (Nimtofte og Tøstrup S.), Sonder Hrd. (Kolind S.) og
Ø.-Lisbjærg Hrd. (Skarresø S.)- Kirken, mod S., ligger \^\^ Mil 0. S. 0.
for Randers og 2^2 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede
Jorder ere sandmuldede og sandede, med Engstrækninger (i det udtorrede
Kolindsund). Nogen Skov (Vedø Sk., Stadsborg Sk., det meste af Skoven
ved Frederikslund). Paa Sydgrænsen lober Ryom Aa, paa Østgrænsen
Nimtofte Aa; paa Vestgrænsen ligger en Del af Vallum Sø (se S. 937).
I den sydl. Del gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 4094 Td. Ld. — heraf 348 Td. Ld. indvundne ved Soud-
tørring [Kolindsund] — , hvoraf 1560 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 363, Byg
345, Havre 502,- Boghvede -9, Bælgsæd 4, Blands. til Modcnh. 86, Grontf. 25, Kar-
tofl. 58, andre Rodfr. 1U6), Afgræsn. 911, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 32,
Skov 285, Moser 67, Kær og P'ællcder 84, Heder 210, Veje og Byggcgr. 131, Vand-
areal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 815 Stkr. Hornkvæg (deraf 518
Køer), 677 Faar, 320 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 211 Td.;
39 SelvejcrgJe. med 196, 61 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/» l'^'^l: 749 (1801: 267, 1840: -152, 18^/): 557, 18W: 722), boede ISW
i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 424 af
Jordbr., 112 af Industri, 21 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Mid-
ler, og 1 1 vare under F*attigv.
Senderhald Herred. — Marie Magdalene, Koed og Øster- Alling Sogne. 939
I Sognet Byerne: Koed (1333: Couit) med Kirke, Skole og Forsam-
lingshus (opf. 1888) ; Attriip med Skole; Kjær ende. Korupskov, Gd. og Huse.
Hovedgaarden Vedø har 38 Td. A. og E. Hrtk. og IV4 Td. Skovsk.,
644 V2 Td. Ld. (deraf 128 Td. Ld., der tillagdes Gaarden ved Kolindsunds
Tørlægning, uden at Hrtk. forøgedes), hvoraf 80 Eng og Kær, 120 Skov,
Resien Ager; til Gaarden en Vandmølle. Hedevigs ly si, Gd.; Siadsborg, Gd.
Koed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Grenaa
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhører
Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Begge Dere (Nordd. tilmur.) og et Vindue ere bevarede. I den senere Middelalder
indbyggedes Hvælvinger i Koret (Skibet har Bjælkeloft), der samtidig forlængedes
mod O., idet en oprindl. Apsis nedbredes. Samtidig opførtes Taarnet, af store,
Tøde Mursten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset,
af raa og klevet Granit og Munkesten, delvis ombygget 1776 af P. K. Hoff, der
har opsat et Solur over Vaabenhusdøren. Altertavle fra 1705 i Barokstil med et
Maleri (Nadveren). Døbefont i Barokstil, af Træ. Udsk. Prædikestol i Renæssance-
stil fra 1638. I Koret Ligsten med Portrætfigurer over Anders Sandberg, f 1567,
med Hustru og Datter. Kisterne, der for stode i Taarnrummet, ere nedgravede paa
Kirkegaarden.
Vedø, der har Navn af Byen Vede, som laa tæt N. for Gaarden og endnu var
til paa D. Atl.'s Tid, ejedes af Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup, hans
Enke Gjertrud Krabbe, deres Søn Tyge S., hans Enke Ellen Rostrup, en kort Tid
Gert Bryske (f 1651), g. m. Kirsten Tygesdatter Sandberg (f 1647 paa Vedø), der-
efter Rigsr. Fr. Reedtz (t.l659), dennes Søn, Amtmd. Jørgen R. 1662-81 (f 1682),
Anders Christensen 1688, Erik Henriksen 1687-1704, hans Enke Anne Svendsdatter
(t 1714, g. 1. m. Niels Thomesen paa Rudgd.), der delte V. (22, 47 og 214 Td. H.)
mellem sin Datter Nille Marie Behr og sin Son Anders Nicolai Behr. Førstn. (f
1759) ægtede Konsistorialr. Mag. Fr. Thomesen Lyngby (f 1734) og testamenterede
1758 V. (22, 74 og 262 Td. H.) til sine afdøde Sønners Halvbroders Sonnedatter
Nille Olerica Reinfranck og hendes Forlovede Henrik Jacobi Boesen, Fuldmægtig paa
Gaarden, senere Krigsr. 1775 solgte Enken V. (22, med Sorupgd. 8, Tiender 55 og
Gods 265 Td. H.) for 33,440 Rd. til Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff, der 1795 solgte
den (30, 59, 270 og Tøstrup Præstegd. 8 Td. H.) for 48,745 Rd. til Rasmus Chri-
stensen til Østergd., f 1803. Derefter ejedes den af hans Enke, Baron Jørgen
Rosenkrantz til Sophiendal (1811-25), Kapt. J. N. Kastrup (f 1825), hvis Enke solgte
den til Krigsassessor J. B. Secher, som ejede den 1835-47, derpaa Sønnen A. J.
Secher, der 1873 solgte den for 264,0)0 Kr. til Aktieselsk. Kolindsund, som 1884
afhændede den for 315,000 Kr. til den nuv. Ejer, Henning Møller. — Den gamle
Hovedbygning, omgiven af Kærstrækninger, mod S. af det udtørrede Kolindsund,
bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. af Bindingsværk.
Atirup var før en Hovedgaard, der 1429 ejedes af Paine Lille og 1445 af Fru
Else i Atrop; 1629 skodede Chrf. Lunov sin Gaard A. Hovgaard i Sønderhald Hrd.
til Chrf. Gersdorff.
Ved Attrup har ligget y^Koed Slot", hvis Voldsted, en lav, firkantet Banke (120x
150 F.), omgiven af Grave, ses endnu; Stedet er nu dog helt overplojet.
Ved Koed er der fredlyst en Langdysse og to ret anselige Gravhøje.
Koed var Anneks til Nimtofte indtil '*/q 1775, da det blev .Anneks til Marie
Magdalene Sogn.
Øster-Alling Sogn omgives af Annekset V. -Alling, Favsing Sogn, fra
hvilket det skilles ved Alling Aa, Avning, Marie Magdalene, Hvilsager og
Lime Sogne. Kirken, mod N. V., ligger 2V4 Mil 0. S 0. for Randers. De
mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere letmuldede med Lerunderlag,
med Enge langs Aaen.
Fladeindholdet 1896: 2201 Td. Ld., hvoraf 795 besaaede (deraf mod Rug
940 Randers Amt.
204, Byg 123, Havre 345, Blandsæd til Modenh. 62, Grontf. 9, Kartofler 23, andre
Rodfr. 27), Afgræsn. 544, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 623. Have 15, Skov 10,
Moser 58, Kær og Fælleder 117, Veje og Byggegr. 38 Td. . Kreaturhold 1898:
199 Heste, 649 Stkr. Hornkvæg (deraf 378 Koer), 478 Faar, 314 Svin og 37
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 137 Td.; 30
Selvejergde. med 126, 45 Huse med 1 1 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1901: 483 (1801: 236, 1840: 243, 1860: 291, 1890: 448), boede
1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed,
320 af Jordbr., 64 af Industri, 38 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 5
vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: 0. -Alling med Kirke, Præstegd., Skole, Missions-
og Forsamlingshus (opf. 1896 og 1888), Sparekasse (opr. 1895; ^Vg 1899
var Spar. Tilgodeh. 24,907 Kr., Rentef. 3^/^ pCt., Reservef. 241 Kr., Antal
af Konti 105), Andelsmejeri og Telefonst.; J?/>;^(1203: Rind) med Skole
og Ølbryggeri. Rmgsø, Huse. Ovsirupgaarde, med Mølle, deraf den ene
paa 13 Td. H., 164 Td. Ld., hvoraf 24 Eng, Resten Ager. Præstegaar-
den har 12 Td. H., 136 Td. Ld., hvoraf 54 Eng, Resten Ager. Ringgaard
(8 Td. H.).
Ø.-Alling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø m. '
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 319.
Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirketiy indviet til St. Karen, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørne-
kvadre. Taarnet, af samme Materiale, er mulig fra samme Tid og har Rundbue af
Granit ind til Skibet. Korbuen og Norddøren (i Vaabenhuset) ere bevarede, Sydd.
er tilmur., enkelte Vinduer spores. Vaabenhuset er opf. i den senere Middelalder af
raa Granit og Munkesten. Skibet har nyt kaseteret Bjælkeloft, Koret (en senere
indbygget) Hvælving, Taarnrummet Bjælkeloft. Altertavle (ændret 1900) og Præ-
dikestol, fra 1610, i Renæssancestil. Granitdøbefont med Løvefigurer og Mande-
hoveder. Stolestader fra 1617. Series pastorum. I Vaabenhuset en Runesten (før
foran Kirkedøren) med Indskr. : „Tore rejste denne Sten efter Fastulv myge" (se
Wimnier^ D. Runemindesm. II S. 167). I Skibet og paa Korets Hvælving er der
Kalkmalerier fra Beg. af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 25).
Ovstrupgaard samt 1 Gaard og 2 Bol i O.- Alling blev 1344 paa Hald Herreds
Ting af Johs. Laurensen Mule skødet til Iver Nielsen. Den siges at have været
ejet af Ove Stigsen, som skal have bygget Kirken og dræbte Esbern Udsen (se
V. -Alling Sogn), og have sit Navn efter ham. Ved Ovstrup Dam vises endnu
Gaardens Plads.
Vester-Alling Sogn, Anneks til Ø.-Alling, omgives af dette, Lime,
Skjørring og Hørning Sogne, fra hvilket sidste det skilles ved Alling Aa.
Kirken, mod N. V.,. ligger 2 Mil 0. S. 0. for Randers. De mod S. noget
højtliggende, bakkede Jorder ere fortrinligt muldede med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 1341 Td. Ld., hvoraf 578 bcsaaede (deraf med Rug 139,
Byg 81, Havre 233, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 16, Kartofier 15, andre Rodfr.
51), Afgræsn. 367, Høslæt, Brak, Eng m. m. 301, Have 8, Moser 32, Kær og
Fælleder 33, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 435
Stkr. Hornkv. (deraf 243 Koer), 394 Faar, 171 Svin og 10 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskvldshartk. 1895: 99 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 11
Huse med 5 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^^-^l : 232(1801:
170, 1840: 175, 1860: 20^^ \m)\ 240), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 3 levede af immat. Virksomh., 203 af Jordbr., 15 af Industri, 9 af forsk. Daglejer-
virks. og 10 af deres Midler,
I Sognet Byen V.-AlUtig med Kirke, Skole og Kobmandshdl. Hede-
gaarde.
Søndeihald Herred. — Ø.-Alling, V.- Alling og Aarslev Sogne. 941
V.-AUing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhorer Stamh. Estrup.
Den lille Kirke, indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre
og have Bjælkeloft. Korbuen og Syddøren ere bevarede, enkelte Vinduer spores.
I Korgavlen er der indv. tæt under Loftet indmuret tre Lydpotter. Vaabenhuset er
en sen-middelalderlig Tilbygning, af raa Kamp og Mursten; i dets Mure ere to
romanske Ligsten med Korsstave indsatte, medens en tredje ligger som Tærskel-
sten. Altertavlen er et gotisk Alterskab; i Midten Gudfader m. m. , paa Fløjene
Apostlene, foroven St. Jørgen og St. Katharina. Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol i Renæssancestil. Om Befalingen til Kirkens Nedbrydelse 1553 se S. 817.
I Sognet skal have ligget en Gaard Bolhave, som tilhørte Esbern Udsen, der
byggede V.-Alling Kirke og blev dræbt af Ove Stigsen i Ovstrup. Rudera af Gaarden saas
endnu i 18. Aarh. — I V.-Alling' boede 1371 Jortred, Niels Jensen Mackeprangs Enke.
Aarslev Sogn omgives af Annekset Hørning og Essenbæk Sogn samt
Galten Hrd. (Ølst og Voldum S.), fra hvilket det paa Sydgrænsen skilles
ved Alling Aa. Kirken, mod S. 0., ligger 1^4 Mil S. 0. for Randers. De
højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede eller lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 1284 Td. Ld., hvoraf 587 besaaede (deraf med Rug
119, Byg 107, Havre 254, Blands. til Modenh. 26, Grontf. 28, Kartofler 13, andre
Rodfr. 39), Afgræsn. 396, Høslæt, Brak, Eng m. m. 217, Have 8, Skov 16, Moser 13,
Heder 13, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 490 Stkr.
Hornkvæg (deraf 238 Køer), 320 Faar, 157 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 109 Td.; 22 Selvejergde. med 102, 32 Huse med
7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, c. ^/^ i Fæste og Leje. Befolkningen, ^/g
1901: 311 (1801: 222, 1840: 314, 1860: 339, 1890: 273), boede 1890 i 64 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 147 af Jordbr., 61
af Industri, 8 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 9 vare
under Fattigv.
I Sognet Byen: Aarslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1887), Molle og Telefonstation. ÆJs/rupgaard har 14 Td. H., 183
Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 3 Mose, Resten Ager. Aarslev Mølle har 13 Td.
H., 138 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 7 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde:
Elisaholi, Vandborg, Charlottehøj, Birkehics.
Aarslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 323. Lægd.
Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirhen (i kat. Tid Præbende til Aarhus Kapitel), indviet til St. Karen, bestaar af
Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra ro-
mansk Tid af huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddoren (til-
muret), paa hvis Tympanon Christus paa Korset (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 281),
og et Vindue ere bevarede. I 1868 blev Kirken delvis ombygget (.\rkitekt: V. Puck i
Aarhus), Skibet forlængedes betydeligt mod V., hvor en høj Klokkekam opfortes,
og Vaabenhuset tilføjedes, alt væsentlig af Mursten og cementpudset. Altertavlen,
i Renæssancestil, er rest. 190(V, i Midtfeltet et Maleri (Mariæ Bebudelse) af Frk. C.
J. Preetzmann, fra 1844. Alterstager, skænkede 1656 af Jmfr. Anne Lange. Døbe-
font af Træ i Renæssancestil. (Den oprindl. Granitfont, med Dobbeltlover, staar i
Præstegaardens Have). Prædikestol i Renæssancestil. Malmlysekrone, skænket 1698
af Præsten Ole Pedersen Ove og Hustru.
Efter Sagnet har der i XaThedcn af Birkehus staact et lilic Kapel, indviet til
St. Nicolaus. Stedet vises endnu, men der er ingen Bygningsrcster.
Hørning Sogn, Anneks til Aarslev, omgives af dette, Essenbæk, Vir-
ring, Favsing, V.-Alling, Lime og Mygind Sogne samt Galten Hrd. (Voldum
S.). Kirken, noget vestl., ligger IV2 ^^'1 S. 0. for Randers. De til Dels
942 Randers Amt.
højtliggende Jorder (Sorthoj, 203 F., 64 M.) ere mod V. jævne og lermul-
dede, mod 0. sandmuldede, med Engstrækninger mod N. og S. Paa Syd-
grænsen lober Alling Aa; Hald So, paa Nordgrænsen, er udtørret. Gen-
nem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 18%: 4266 Td. Ld. (deraf ca. 80 indvundne ved Soudtørring,
Hald Sø) hvoraf 1812 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 385, Byg 278, Havre 740.
Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 19, Kartoner 50, andre Rodfrugter 227),
Afgræsn. 982, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 26, Skov 95, Moser 150,
Kær og Fælleder 19, Heder 61, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreatur hold 1898:
134 Heste, 1217 Stkr. Hornkv. (deraf 619 Køer), 767 Faar, 438 Svin og 23 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 333 Td.; 49 Selvejergde.
med 314, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse, c. V* i Fæste og Leje.
Befolkningen, Va 1901: 794 (1801: 499, 1840: 659, 1860: 697, 1890: 769),
boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh.,
517 af Jordbr., 96 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsf., 83 af forsk. Daglejervirks., 23
af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørning med Kirke, Skole, Hospitalet „Den Hørningske
Stiftelse" (se ndfr.), Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 187 5;
^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,090 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef.
2243 Kr., Antal af Konti 162), Vandværk og Telefonst.; Gtc?idestriip\
Lnnd\ Krogsager \ Moeskjær med Mølle; Fløjsirup med Skole. Hoved-
gaarden Tusirup har 46 Td. H., 580 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 80 Skov,
Resten Ager; til Gaarden hore 8 Arbejdshuse, et Hus i Hørning By, et
Teglværk og et Kalkbrud samt 1 Td. H. Fæstegods. Raah alle gaar d, med
Teglværk, har 21 Td. H., 280 Td. Ld. Gaarden Pi?idsminde har 19^2 Td.
H., 200 Td. Ld., hvoraf 17 Eng (5 i Essenbæk S.), 5 GaardspL, Have
og Skov, Resten Ager; til Gaarden et Kalkbrud. Gaarden Ravnholt i^ Gun-
destrup) har 12 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng (i Essenbæk S.), 5
Skov, Resten Ager. Gundesirupgaard (9 Td. H.).
Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
322. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken (i kat. Tid et Præbende til Aarhus Kapitel), fordum kaldet St. Trinitatis
Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsarme mod N. og S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Fire Vinduer
og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvæl-
vinger, og de hvælv. Korsarme og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, til-
føjedes. Taarnet, hvis hvælv. Underrum er Forhal, har et ottekantet, gennembrudt
Spir (102 F.), der vistnok stammer fra en Restaur. i Beg. af 18. Aarh. (paa Sand-
stensportalen i Vestmuren staar: 1726), da Hvælvingerne prydedes med legems-
store Relieffigurer i Stuk. Ved en Restaur. 1886-88 (Bygningsinspektør Walther)
fandtes i Murfylden en udsk. og bemalet Planke (nu i Nationalmus.), der viser, at
her oprindl. har staaet en Trækirke, vistnok fra omtr. 1000 (se Aarb. f. n. Oldk.
1894 S. 383 fig.). Altertavle i Barokstil, skænk, af Oberst Hans Friis (f 1697), med
et nyt Maleri (den korsfæstede) af A. Fritz. I Alterskranken udsk. Figurer af
Christus og Apostlene. Af Kirkens Kar, der opbevares i et Jærnskab i Muren,
nævnes et Solvdobefad med Friis- Vaabenet. Døbefont af Smcdejærn fra 1649,
skænket af Bisp Peter Vmstrup (i Hørning Hospitalforstandcrs Have staar en rom.
Granitdobefont, i en Gaard i Gundestrup en lign., maaaske fra Hurning og Fløjstrup
Kirker). Udsk. Præ^dikestol i Renæssancestil fra 1641. I den sydl. Korsfløj et af II.
Friis skænk. Orgel og en lille Altertavle, der siges at være anvendt af ham i Felten
og paa Rejser. Den nordl. Korsarm er af Friis indrettet til Gravkapel, skilt fra
Skibet ved et Smcdejærnsgitter; i Kapellet et af Th. Quilinus udf. Epitafium over
Friis, med hans knælende Billede af hvidt Marmor, hans to Hustruer og Datter (med
Basrelieffer), hvilke tillige med andre hvile i Hvælvingen under Kapellet. Stor Malm-
lysekrone. Series pastorum. Mindetavle over Mikkel Kasmusscn, f 1630, og Hustru.
Senderhald Herred. — Hørning Sogn.
943
Tustrup var en Bondeby paa 4 Gaarde, der af Fr. III tilskødedes Oberst Hans
Friis (t 1697), som 1657 kompletterede den til Hovedgaard med Gods fra Claus-
holm og 1695 oprettede T. Gaard og Gods (73 og 393 Td. H.) til et Stamhus
for sin Brodersøn, Oberstlieutn. Gregers F., efter hvis Død 1711 det tilfaldt dennes
Broder Oberst Chr. F., der 1726 oprettede et nyt Stamhus af T. og Essenbæk i
Forening med Stamhuset Hevringholm (f 1727 som Slægtens sidste Mand) ; se videre
S. 931. Grev Joakim Beck-Friis fik 1782 Tilladelse til at nedlægge Stamhuset og
solgte 1784 T. (74) og Essenbæk (31) med tilligg. Gods (740 Td. H.) for 71,000
Rd. til Chr. Kallager til Mejlgd., der 1787 solgte begge Gaarde (74, 31 og 733
Td. H.) for 75,000 Rd. til Amtm., Kmhr. P. S. Fonss til Løvenholm og Borgmester
Joh. Fr. Carøe -i Randers. Disse solgte s. Aar T. (73 og 270 Td. H.) foc 35,000 Rd.
til Anders Dyhr, der 1789 fik Tilladelse til at udparcellere, uden at Hovedparcellen
mistede sin Frihed, hvorefter han 1795 solgte denne (T. Østergd., 24 Td. H.) for
6525 Rd. til Anders Sørensen Møller, f 1805, hvorefter Enken Anne Levinsen
Ægtede Skipper Laur. Peter Dienstmann. En anden Parcel (12Td. H.) solgte Anders
gn'i.;yii
wm.
1
Hørning Kirke. I Baggrunden Hospitalet
Dyhr 1795 for 3263 Rd. til Anders Christensen Moller af Gundestrup og en tredje
af s. Størrelse til s. Pris til Christen Pedersen Refsbech, der 1804 solgte denne (11
Td. H.) for 6000 Rd. til Lieutn. Erik Paulsen, som 1800 paa Aukt. havde kobt den
anden Parcel til for 4450 Rd. af Niels Christensen Tøger. Derefter ejedes den
1808-9 af Gehejmekonferensr. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, som overdrog den til
Baron Holger Rosenkrantz, hvorefter den 1832 købtes af .And. Pind, der 1860 over-
drog den til Sønnen, Lieutn., Jægcrm. J. Pind; han solgte den 1898 for 311,000
Kr. til den nuv. Ejer, Hcrm. Løvenskjold. — Hovedbygningen, opf. 180<~>, be-
staar af en Midtfloj i 2 Stokv. og 2 Sidefløje (opf. 1862), "i I Stokv., af Grundmur.
Pindsminde er samlet af 3 Bondergaarde 1860 af den nuv. Ejer, Justitsr. O. Høy,
der ogsaa ejer Ejstrupgd. i .-Xarslev Sogn. — Kavnholt ejes af N. Levinsen, hvis
Familie har haft den siden 17oO.
Krogsager var endnu 1530 en Gaard Krogsagergaard ; 13f)8 nævnes Oluf Jensen
af Krogsager. — Mod O. i Sognet findes tæt ved Alling Aa, der i gamle Dage
skal have været sejlbar, en aflang rund Bakke Bratlingsborg, hvor Sagnet vil vide,
at der har været en Borg.
944 Randers Amt.
Den Hørningske Stiftelse^ med en trcflojct Bygning i 1 Stokv. med Kamgavle»
ved Kirken, er opr. 1697 af ovenn. Hans Friis; den afgiver Fribolig foruden Læge-
hjælp, Brændsel osv. samt aarl. 88 Kr. foruden Naturalier til en Værdi af 60 Kr.
til hvert af de 12 Lemmer; desuden gives der aarlig Understottelse til 16 træn-
gende uden for Stiftelsen, til 5 forældreløse Skoleborn og 8 fattige Adelspersoner,
samt til Læreren i Horning og Organisten i Ostbirk. Stiftelsen, der ejer omtr. 230,000
Kr., Aarslev, Horning, Vivild, Vejlby, Kristrup og Ostbirk Kirketiender samt omtr.
4 Td. H. Bøndergods, bestyres under Justitsmin. Overtilsyn, Biskoppens Direktion
og Sognepræstens Inspektion af en Forstander.
Fløjsirup har fordum været et eget Sogn, hvis Kirke (indviet til Jmfr. Marie;
efter Sagnet er den opf. af en adelig Jomfru, der strandede ikke langt derfra) til-
hørte Essenbæk Kloster, der ogsaa ejede 7 Gaarde og 2 Bol i Horning samt Gaarde
i Byerne Balle, Gundestrup, Krogsager, Lund, Moeskjær og Tustrup 1479 og 1482.
Sognet^ var Anneks til Virring, men paa Grund af dets Ringhed og den besværlige
Vej fra* Virring blev Kirken afbrudt, formentl. i 16. Aarh., og Byen henlagt til Hor-
ning Sogn undtagen det under Virring Sogn omtalte Enklave. Af Kirken (nævnt
1406, 1424, 1456 og 1492), der laa ostl. i Byen, fandtes endnu i Slutn. af 19.
Aarh. Kalk og Murstensbrokker; paa Kirkegaarden er der opgravet Menneskeben
og Ligkistestumper.
I Fløjstrup Bakker har der været en hellig Kilde.
Hvilsager Sogn omgives af Annekset Lime og Marie Magdalene Sogn,
Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager, Mørke og Hornslet S.) samt Krogsbæk og
Skjørring Sogne, med et Enklave mellem Lime og 0.- Alling Sogne. Kirken,
mod N., ligger 2^/^ Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder
ere dels sandede og sandmuldede, deis lerede og lermuldede, med store
Enge mod N. 0., hvor Ryom Aa danner Grænsen, og mod S. V., hvor Rosen-
holm Aa er Grænsen. En Del Skov (Hvilsager Sk., Termestrup Sk., Hol-
mene, m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 3935 Td. Ld., hvoraf 1362 besaaede (deraf med Rug
283, Byg 260, Havre 541, Blands. til Modenh. 123, Grentf. 11, Kartofler 26,
andre Rodfr. 116), Afgræsn. 722, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1040, Have 32, Skov
386, ubevokset 30, Moser 149, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 103, Vand-
areal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 245 Heste, 1087 Stkr. Hornkvæg (deraf
656 Køer), 659 Faar, 464 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 36 Selvejergde. med 213, 72 Huse med 17 Td.
Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, ^2 1^01: 611 (1801: 359, 1840: 393,
1860: 578, 1890: 666), boede 1890 i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede
af immat. Virksomhed, 443 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 107 af Industri, 14 af Handel,
38 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsager ^ højt beliggende, med Kirke, Præstegd..
Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1872; ^Ys ^^^^ ^^^
Spar. Tilgodeh. 29,597 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 2162 Kr., Antal af
Konti 273); Bendstrup^ ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1891);
Terrnestrup^ ved Landevejen, med Skole og Mølle. Hovedgaarden Skafø-
gaardy med Afbyggergaarden Højholl og Ejendommen Fjeld^ den sidste
i Marie Magdalene Sogn, har 54^/4 Td. Ager og Engs Hrtk., 342 5
Td. Ld. (i Hvilsager, Marie Magdalene og Thorsager S.), hvoraf 1739 Skov,
330 Eng, Kær, Mose og Soplan, 670 Ager; ufri Jord (dels indtaget til
Skov, dels Moseareal, dels henlagt under Huse og mindre Steder) 35^/4
Td. H. og 3^/g Td Skovsk. Dalsgaard, i Enklavct, har 20 Td. H., 342
Td. Ld. (i Hvilsager, Lime og Ø.-Alling S.), hvoraf 80 Eng, 42 Skov,
Resten Ager; til Gaardcn en Molle og et Teglværk. Bovlandsgaard. To
Gaarde af Bøj, ti (se Lime S). Lilli niøllt, V^andmolle.
Hvilsager S., een Sognekommunc med Annekset, horer under Rougso
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Læge-
Senderhald Herred. — Hørning og Hvilsager Sogne.
945
distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.''
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
310. Lægd.
Den højtbeliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere fra romansk Tid af Granitkvadre.
Et Vindue i Koret er bevaret. Senere tilføjedes Taarn (med højt Spir; paa Vestsiden
en muret Portal med Bogst. N. B. og A. H.) og Vaabenhus, af Mursten. Aar 1772
(Indskrift over Vaabenhusets Dør) blev Kirken, der har Bjælkeloft, næsten helt
ombygget af Niels Behr til Skaføgd. Rigt udsk. Altertavle fra den senere Middel-
alder. Romansk Granitdobefont. Kalk og Disk, fra 1663, ere skænkede af Erik
Bille og Fru Anne Trolle. I Taarnrumniet lukket Herskabsstol. Over Vaabenhus-
døren et Orgel. Stolestader i Renæssancestil fra 1651. I Kirken et stort Skib med
Indskr. : Erindring af den Bæhrske Familie 1809 (den har haft Begravelse under
Vaabenhuset, men 1894 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden). I Koret Ligsten
(med Portrætfigurer) over Jens Lunov til Bendstrup, f 16.., og Hustru Fru Elline
Brockenhuus, f 1587, samt over Foged paa Skaføgd. Oluf'Pedersøn, f 1691.
Skaføgaard.
Skaføgaard var oprindl. en Bondeby (Skaby eller Skabo) paa to Gaarde, hvis
Beboere 1551 opsagdes af Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f 1596). Gaarden tilfaldt
derefter Enken Dorte Lange, f 1613, derpaa Sønnen, den bekendte Holger R., f 1642,
dennes Søn, Rigsr. Gundc R., f 1675, som 1647 solgte S. til Steen Bille, der 1666
overdrog den til sin Svigersøn Henr. Ditl. Grev Holck, hvis Enke Grevinde Mette
Bille 1708 overdrog S. (65 Td. H.) med Tiender og Gods til sin Svigersøn Ritmester
Pros Mund (f 1710) for 18,000 Rd., han havde udlagt for hende, og en aarl.
Livrente af 300 Rd., men han gav hende atter 1709 Fuldmagt til at sælge Gaarden,
hvorefter hun 1710 solgte den for 17,5<X^ Rd. til Thomas Nik. Behr. f 174^); derpaa
ejedes den af Niels Behr, f 1778, og dennes Son Poul B. (f 1786). der overtog
den (65, 33 og 340 Td. H.) paa Aukt. i Faderens Dødsbo for 53,a;K> Rd. Enken
Anne Morch solgte 1797 S. (65, 14 og 243 T. H.) for 60,a\') Rd. til sin Søster-
søn Kammerr. Jørgen Mørch Secher, f 1852, bekendt som en dygtig Landmand.
Enken solgte s. Aar Hovedgaardcn med 16 Td. FL Bøndergods for 72,æ0 Rd. til
den nuv. Ejer, fhv. Konseilspræsident J. B. S. Estrup, der efterhaanden afhændede
Resten af Bøndergodset til Fæsterne, opbyggede Gaarden Højholt 1855 paa Hedejord
og sammenkøbte Fjeld, ligesom han tilplantede store Arealer (i alt omtr. 1100
Trur- Danmark. 3. Ud- IV. 60
946 Randers Amt.
Td. Ld.), opdyrkede Moser og anlagde Veje. — Hovedbygningen, der helt
er omgiven af Grave, er opf. paa en Holm 0. for en lille So („Skaby Sø") 1580-
82 af Jørg. Rosenkrantz og bestaar af en Midtfloj (123 F.) i Retning N. V.-S. 0.
med afvalmede Gavle (de hoje Gavle ere nedtagne før 1786), og to Sidefløje
(36 F.), der udgaa mod N. 0. fra Midtdøjens Hjørner, og som have Renæssance-
gavle, alle Fløje af røde Munkesten paa Sokkel af Kamp (kun tilhuggen mod N. 0.
ind til Borggaarden) i I Stokv. med høje, næsten overalt hvælv. Kældere og med
meget hojt, teglhængt Tag (Kældervinduerne ere senere gjorte firkantede, kun paa
Nordvestfa^aden have de den oprindl., cirkelrunde Form). Paa Midtfløjens Yder-
fa9ade er der to Karnapper med Renæssancegavle og 3 (1856 opsatte) Kviste;
Nordvestfløjens Yderfa9ade har en lign. Karnap (en tilsvarende paa Sydøstfløjen er
nedtaget). I Borggaarden, i Hjørnerne mellem Midt- og Sidefløje, har der staaet to
firkantede, med Renæssancegavle prydede Karnaptaarne, og mellem dem langs Midt-
fløjen har der været en Buegang, over hvilken Taget var ført ud, støttet paa en
paa Gangens Brystværn opført Bindingsværksmur. Men dette Parti nedbrødes
1811, og i Stedet kom en Stentrappe, der førte op til Indgangen, indtil der 1857-58
opførtes et svært Trappetaam med svejfet Gavl. Mod N. 0. afsluttes Borggaarden
delvis af en høj Mur, der tidligere har lukket hele Gaarden, men senere mod N. 0.
er bleven erstattet med en Bygning (delvis i 1, delvis i 2 Stokv.), der bruges til
Forpagterbolig m. m. ; til denne slutter sig atter mod S. 0. en i 19. Aarh. opf.
Bygning (Mejeri). Mellem Forpagterboligen og Nordvestfløjen staar en med disse
ved høje Mure forbunden 2 Stokv. høj Portbygning af Munkesten med hvælv.
Gennemkorselsport, hvori de gamle Egetræsportfløje, og Kviste med svejfede Gavle mod
N. 0. og S. 0. samt paa hver Side af Porten et kuppelprydet, firkantet Taarn og paa
Sydsiden et rundt Taarn med Kuppel. Inden for Muren mellem Portbygningen og
Nordvestfløjen er der en 1870 opf. Buegang. Værelserne i Portbygningen ere ud-
styrede fra Midten af 18. Aarh. med Stukarbejde, Dørmalerier osv.; i øvrigt er den
indre Udstyrelse fra Beg, og Midten af 19. Aarh. I en Stue, med Bjælkeloft, i
Midtfløjen staar et Egetræsskab (7 Al. højt, 6 Al. br.) i Renæssancestil med pragt-
fuldt Billedskærerarbejde og J. Rosenkrantz' og Dorte Langes Bogst. og Vaabn.
(se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. PL 13). I Sydøstfløjen har der været et af
Dorte Lange indrettet Kapel med nu forsvundne Loftsmalerier og flere udsk. Renæs-
sancedøre, nu anbragte andetsteds. Over Graven (mellem den og Søen findes der
en smal Dæmning, „Volden") forer fra Portbygningen en Dæmning med murede
Vanger (tidligere var der Vindebro) over til den mod N. V. liggende Ladegaard,
der paa de 3 Sider er omgiven af Grave, og som bestaar af to Gaarde med Port-
bygning, delvis ogsaa opf. af J. Rosenkrantz. I Haven, mod S. 0., med meget gamle
Elletræer, er der et 1852 fundet Granitvievandskar med udhuggede Figurer.
I Bendstrup har ligget en Hovedgaard, der tilhørte Øm Kloster, som 1492 mage-
skiftede den til Laurids Lunov; 1595 ejedes den af Jens Lunov, senere af Holger
Rosenkrantz, der 1642 udlagde den til Bondejord. Dens Plads vises endnu, mod
N. V., V. og S. V. omgiven af Kær; ved Udflytningen af en Gaard i Bendstrup i
2. Halvdel af 19. Aarh. fandtes Kældrene af en gml. Gaard.
Hvilsager var Anneks til Mørke i ø.-Lisbjærg Hrd., indtil det ved Rcskr. af */,
1851 med Lime til Anneks oprettedes til et eget Pastorat, ved hvilken Lejlighed
Dagstrup By og Trellegaard lagdes fra Hvilsager til Mørke Sogn. Præstegaarden i
Hvilsager er opf. 1852.
Lime Sogn, Anneks til Hvilsager, bestaar af to ved en smal Strimmel
forbundne Dele og omgives af Hovedsognet, Marie Magdalene, 0.- og V.-
Alling, Hørning og Mygind Sogne, Galten Hrd. (Voldum S.), Krogsbæk og
Skjørring Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 Mil S. 0. for Randers. De
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Nordvest-
grænsen løber Alling Aa, paa Sydvestgrænsen Rosenholm Aa. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet IH%: 3243 Td. Ld., hvoraf 1460 bcsaaede (deraf med Rug 340,
Byg 266, Havre 657, Boghvede 3, Blandsæd til Modonh. 45, Grontf. 11, Kartofler 37,
andre Rodfr. 99), Afgræsning 860, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 573, Have 18, Skov
20, Moser 111, Kær og Fælleder 105, Heder 28, Veje og Byggegrunde 66 Td.
Kreaturhold 1898: 275 Heste, 933 Stkr. Hornkvæg (deraf 4c)8 Koer), 617
Faar, 3H4 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
Senderhald Herred. — Hvilsager, Lime, Mygind og Skjørring Sogne. 947
1895: 213 Td.; 51 Selvejergde. med 199, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 11 jordløse
Huse. Befolkningen, V2 1901: 737 (1801: 383, 1840: 459, 1860: 548, 1890:
702), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat.
Virksomh., 499 af Jordbrug, 80 af Industri, 21 af Handel, 55 af forsk. Daglejer-
virks., 18 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lime med Kirke, Skole, Forsamlingshus (op f. 1894)
og LægeboUg; Lemmer med Forsamlingshus (opf. 1895); Hejlskov] Bøjen
med Skole; Kastrup. Limegaard. Gl.-Ovstrup^ Gd. Skjelbro Kro.
Lime S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 307.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Clemens, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Flere Vinduer og Nordderen (tilmuret) ere bevarede. Vaabenhuset
er opf. i den senere Middelalder, af Munkesten; senere har det faaet et lille Træ-
spir, hvori Klokken hænger. Altertavle i Barokstil fra 1727. Alterbord af Granit-
kvadre. Paa Alterskranken staa 12 Apostelfigurer, der have hert til en kat. Altertavle.
Granitdøbefont. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1641. Prædikestol i Renæssancestil.
Claus Knudsen i Kastorp nævnes 1408.
Sognet, hvori der er store Kalkgruber („Limgrave"), var i Middelalderen tillige
med Skjørring Sogn et Præbende til Aarhus Kapitel; ved Brev af '^\ 1309 blev
det henlagt til Omunger Syssels Provsti. Aarhus Katedralskole ejer Tienden af
nogle Gaarde i Lime By, ligesom der til Skolen betales 24 Td. Rug aarl. af Præste-
embedet. Lime var vistnok et Pastorat for sig, indtil det i 17. Aarh. blev Anneks
til Aarslev og Hørning Sogne; ved Reskr. af ^7 1851 blev det Anneks til Hvilsager.
Mygind Sogn, det mindste i Herredet, skilt fra Annekserne Skjørring
og Krogsbæk ved Lime Sogn, omgives af dette og Hørning Sogn samt
Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil
S. 0. for Randers. De noget Højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler-
muldede og kalkblandede. Paa Vestgrænsen løber Rosenholm Aa, der falder
i Alling Aa, som danner Nordgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 602 Td. Ld., hvoraf 272 besaaede (deraf med Rug 61,
Byg 56, Havre 121, Grøntf. 7, Kartofler 5, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 110, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 179, Have 7, Moser 22, Veje og Byggegr. 12 Td. Kreatur-
hold 1898: 55 Heste, 235 Stkr. Hornkvæg (deraf 132 Køer), 136 Faar, 78 Svin og
8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 14 Selv-
ejergde med 56, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1901: 190(1801: 142, 1840: 161, 1860: 181, 1890: 218), boede 1890 i 43 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 116 af Jordbr., 40 af
Industri, 3 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.
I Sognet Byen Mygind med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1898) og Mølle.
Mygind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rougsø
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.*
306. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Begge Døre (Sydd. tilmur.), eet Vindue og Korbuen ere bevarede. Senere forlæn-
gedes Skibet mod V. omtr. 8 Alen, af Kvadrene fra åQ,n nedrevne Vestgavl og raa
Granit. I nyere Tid tilføjedes Taarn med Pyramidetag (efter 1768) og Vaaben-
hus, begge af Mursten. Paa Alterbordet et Kors. Granitdobefont.
Ved Mygind er der to Kilder, Vor Frue KilJc og Helligkilden.
Skjørring Sogn, Anneks til Mygind, hvorfra det er skilt ved Lime
Sogn, omgives af dette. Hvilsager og det andet Anneks Krogsbæk. Kirken,
mod S. V., ligger 2V4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, temmelig
60-
948 Randers Amt.
jævne Jorder ere sandmuldcde, ler- og kalkblandede. Rosenholm Aa danner Syd-
og Sydvestgrænscn. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 1024 Td. Ld., hvoraf 430 besaaede (deraf med Rug
101, Byg 68, Havre 195, Blandsæd til Modenhed 21, Kartofler 8, andre Rodfr.
35), Afgræsning 228, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 297, Have 13, Skov 6, Moser
25, Kær og Fælleder 3, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898 : 96 Heste,
346 Stkr. Hornkvæg (deraf 206 Koer), 170 Faar, 171 Svin og 11 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 11 Selvejergde. med 68, 37
Huse med 8 Td. Hrtk. og 2 jordlese Huse. Befolkningen, Va 1901: 238 (1801:
136, 1840: 153, 1860: 210, 1890: 211), boede 1890 i 48 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 130 af Jordbrug, 2 af Gartneri,
72 af Industri og 5 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Skjørring (1348: Skoringh) med Kirke, Skole, Forsam-
lingshus (opf. 1890), Andelsmejeri og Mølle; Aridi. ÅJidigaard har 14^/2
Td. H., 183 Td. Ld. (i Skjørring og Krogsbæk S.), hvoraf 35 Eng,
Resten Ager; 4 Huse.
Skjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 308. Lægd. Kirken tilhører Aarhus Katedralskole.
I Stedet for den gamle, brøstfældige Kirke, der var af Granit og Mursten uden
Taarn, er 1886-87 opfort en ny (Arkitekt: Walther) i romansk Stil af Granitkvadre.
Den bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. med Spir og flad Rejsning (Skifertag).
Kirken har Bjælkeloft. Altertavle af A. Dorph (Jesus og Synderinden). Granitdebe-
font fra den gml. Kirke. Ny Prædikestol.
Som nævnt under Lime Sogn var Kirken i sin Tid et Præbende til Aarhus Ka-
pitel, og Kirken tilhorer derfor Aarhus Katedralskole. Om Befaling til Kirkens Ned-
brydelse 1553 se S. 817.
Krogsbæk Sogn, Anneks til Mygind, hvorfra det er skilt ved Lime
Sogn, omgives af dette og det andet Anneks Skjørring, Hvilsager Sogn,
Ø.-Lisbjærg Hrd. (Hornslet S.), Søby Sogn og Galten Hrd. (Voldum S.).
Kirken, mod N. V., ligger 2^4 Mil S. 0. for Randers. De noget højtlig-
gende, for en Del bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels
lerede, lermuldede og kalkblandede. Største Delen af Rosenholm Skov. Øst-
og Nordgrænsen dannes af Rosenholm Aa.
Fladeindholdet 1896: 2670 Td. Ld., hvoraf 951 besaaede (deraf med Hvede 7,
Rug 195, Byg 178, Havre 442, Blandsæd til Modenh. 12, Grentf. 18, KartoHer 24,
andre Rodfr. 73), Afgræsn. 512, Heslæt, Brak, Eng m. m. 619, Have 18, Skov 321,
Moser 181, Kær og Fælleder 8, Hegn 6, Heder 7, Veje og Byggegr. 47 Td. Krea-
turhold 1898: 187 Heste, 728 Sikr. Hornkv. (deraf 405 Køer), 380 Faar, 326 Svin
og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 161 Td. ; 29
Selvejergde. med 149, 74 Huse med 11 Td. H. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, */»
1901: 566 (1801: 307, 1840: 355, 1860: 451, 1890: 548), boede 1890 i 113 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 73 af Industri,
5 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Karlhy med Kirke, Skole og Forskole, Forsamlings-
hus (opf. 1900) og Telefonst.; Faarup. Borupgaard (10^ I ^ Td. Il, 152
Td. Ld.). Glavindsniinde, Od.
Krogsbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 309. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Rosenholm.
I Stedet for di^n gamle, brøstfældige Kirke, der nedbrødes 1901 og var af Granit
og Mursten uden Taarn, opførtes s. Aar i å^n sydvestl. Ende af Karlby en ny
Kirke (Arkitekt: V. Haugsted) i romansk Stil, af Granit og røde Mursten. Den har
Tøndehvælving. Paa Alterbordet et Kors. Ny Prædikestol. Gml. Granitdobefont.
Faarup er maaskc det /art/rw/>, hvortil Væbneren Christen Hegedal skrev sig 1491.
Sønderhald Herred. — Skjerring, Krogsbæk, Søby og Skader Sogne. 949
Seby Sogn omgives af Annekset Skader og Krogsbæk Sogn samt 0.-
Lisbjærg Hrd. (Hornslet, Todbjærg og Mejlby S.). Kirken, mod N., ligger
2^4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Søby
Høje, 224 F., 70 M.) ere muldede med Lerunderlag. Nogen Skov (en
Del af Estrupbirke). Mod N. ligger Østersø.
Fladeindholdet 1896: 1735 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug
135, Byg 135, Havre 366, Blandsæd til Modenh. 14, Grontf. 8, Kartofler 12, andre
Rodfr. 65), Afgræsn. 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 11, Skov 95, Moser
12, Heder 3, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898:
140 Heste, 452 Stkr. Hornkv. (deraf 248 Køer), 206 Faar, 175 Svin og 17 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102 Td.; 19 Selvejergde.
med 73, 1 Arvefæstegd. med 1, 4 Fæstegd. med 17, 36 Huse med 10 Td. H. og
4 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 324 (1801: 181, 1840: 262, 1860:
261, 1890: 312), boede 1890 i 63 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede
af immat. Virksomh., 186 af Jordbr., 48 af Industri, 20 af Handel, 15 af forsk. Dag-
lejervirks., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Søby med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1890) og Sparekasse (opr. 1872; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh.
31,036 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1784 Kr., Antal af Konti 288);
Estrupgaarde, 2 Ode., med Sophie- Amaliegaards Teglværk.
Søby S., een Sognekommune med Annekserne Skader og Halling i
Galten Hrd., hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers),
Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Fideikommisg.
Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vin-
duer, Korbuen og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduer tilmur. ; mod V.
paa Granitportalen et udhugget Dyr). Skibet har fladt Loft, Koret senere indbygget
Hvælving. Senere tilføjedes Taarnet, af Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten og
Granit. Altertavle fra 1895 med et Maleri (en af de fem kloge Jomfruer, Kopi efter
Dalsgaard, malet af Fru M. D. Krabbe) ; gml. Prædikestol. Granitdøbefont med en Figur
paa Foden. Mindetavle over Provst Jørgen Madsen, f 1696, og Hustru. I Blindingen
af Norddøren en Bispefigur af Egetræ fra den ældre Altertavle.
I Sognet ligge 4 Gravhøje paa et Plateau, der er 211-14 F.
Skader Sogn, Anneks til Søby, omgives af dette, Galten Hrd. (Voldum
S. og det andet Anneks Halling) og Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.). Kirken,
mod N., ligger 2 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder
ere muldede med Lerunderlag. En Del af Skoven Estrupbirke.
Fladeindholdet 1896: 1395 Td. Ld., hvoraf 665 besaaede (deraf med Rug 134,
Byg 140, Havre 329, Blands. til Modenh. 9, Grontf. 6, Kartofler 11, andre Rodfr. 36),
Afgræsn. 355, Høslæt, Brak, Eng m. m. 298, Have 9, Skov 27, Moser 6, Kær
og Fælleder 10, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 523
Stkr. Hornkvæg (deraf 277 Køer), 340 Faar, 204 Svin og 19 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 116 Td.; 30 Selvejergde. med 105, 26
Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 272
(1801: 175, 1840: 258, 1860: 311, 1890: 270), boede 1890 i 56 Gaarde og
liuse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 206 af Jordbr., 18 af Indu-
stri, 8 af Handel, Il af forsk. Daglcjervirks., 18 af deres MiJler, og o vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Skader {\Z\9: Skathrith, 1524: Skadert) med Kirke,
Skole, Mølle og Telefonst.; Østrup\ Knags trup. Vide, Huse. Grimskjær-
gaard.
950
Randers Amt.
Skader S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet
samt 4. Udskrivningskr. 304. Lægd. Kirken tilhorer Fideikommisg. Claus-
holm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer, Kor-
buen og begge Dere ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.). Skibet har fladt
Loft, Koret senere indbygget Hvælving. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1870 i
Stedet for et ældre af Bindingsværk. Altertavle fra den senere Middelalder med
udsk. Figurer. Granitdobefont med Rundbuer. Gml. Prædikestol. Uden for Syd-
døren en romansk Ligsten.
Skader ejedes 1319 af Johannes Basse.
Nørre Herred.
Sogne:
Grenaa Lands,, S. gji. — Hatnmelev, S. gS2. — EnsIeVy S. gsS' — Karlby, S.
gS4' ~ Voldby, S. gsS- — Veggerslev, S. gså. — Villersø, S. gjå. — Gjerrild,
5. 9J7. — Hemmedy S. gåo. — Rimsø, S. g6o. — Kasthjærg, S. g6i. — Fjellerup
S. g62. — Glæsborg, S. gåj' — Ørum, S. g66. — Ginnerup, S. géy. — Nimtofte,
S. g6S. — Tøstrup, S. g6g. — Anholt, S. gyo.
^^ørre Herred, det næststørste
i Amtet, udgør det nord-
østl. Hjørne af Djursland og
begrænses mod V. af Søn-
derhald Herred og mod
S. af Sønder Hrd., hvor
Grænsen dannes af det ud-
tørrede Kolindsunds Hoved-
^ kanal, og omgives i øvrigt
af Kattegat. Til Herredet
/Ja horer Øen Anholt. Fra V.
til 0. er Herredet hojst 3V4,
fra N. til S. 2V4 Mil. Over-
fladen er ikke videre højt-
liggende, med helt jævne
Strækninger mod 0. og S. ;
højeste Punkt mod N. er
Høgebjærg, 236 F., 74 M.
Den østl. Del har meget
gode ler- og muldblandede
Sandjorder, den vcstl. magre, til Dels skarpe Sandjorder. Ved Kysten i
Gjerrild Klint og i Bakkerne mod S. ned til Kolindsund træder Kalkfor-
Senderhald og Nørre Herreder. — Skader Sogn og Grenaa Landsogn. 951
mationen frem. Der er en Del Skov, mest mod N. (i alt 4991 Td.). Det
hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa
1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Grenaa
Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,oi Q Mil, 330,9 Q Km.). Landdistr. Ager og
Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2502 Td., Folketallet
i Landd. V2 ^^Ol : 10,332 (1801: 4503, 1840: 5637, 1860: 7887,
1890: 10,007). I Herredet ligger Købstaden Grenaa. I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Sønderhald og Rougsø Hrdr., i verdsl. Hens. hører
det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion og under Amtets
4. Forligskreds undt. Anholt, der hører til 6. Forligskr.
Nerre Hrd,, i Vald. Jrdb. Dyursæ Nørrahæreth, herte i Middelalderen til Aabo-
syssel, senere til Kale Len og fra 1660 til Kale Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 1120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 5 Jættestuer, 45
Langdysser, 30 Runddysser, 40 Dyssekamre eller ikke nærmere bestemmelige Dysser,
20 Langheje, Resten runde Gravheje); men over ^/g er nu slejfet og ^3 niere eller
mindre forstyrret; */i 1901 vare 47 fredlyste. Baade Stengravene og Højene ere
talrigst i den estl. Del; flest kendes fra Sognene Testrup (omtr. 265), Ørum (205),
Hemmed (120), Ginnerup (100), Nimtofte (95) og Glæsborg (85).
Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr, af Forhold i N. og Sender Hrdr., i Saml.
til j. Hist. 2. R. III S. 97 flg. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch, Grenaa Egnens
Kridtstenskirker , Kbh. 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Under-
segelser i N. Hrd., af Magn. Petersen, 1886.
Grenaa Landsogn eller Gammelsogn omgives af Grenaa Købstad-
jorder, Enslev, Voldby og Hammelev Sogne samt Kattegat og Sonder
Hrd. (Aalsø S.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa. De ikke videre
højtliggende (mod N. V. dog Tyvhøj, 159 F., 49 M., med trig. Stat.)
og noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Gennem det syd-
vestl. Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Grenaa og Grenaa Havn.
Fladeindholdet 1896: 2079 Td. Ld., hvoraf 1034 besaaede (deraf med Rug
268, Byg 227, Havre 364, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grontf. 10, Kar-
tofler 65, andre Rodfr. 87), Afgræsning 477, Høslæt, Brak m. m. 366, Have
11, Skov 3, Kær og Fælleder 44, Heder m. v. 77, Veje og Byggegr. 67 Td.
Kreaturhold 1898: 213 Heste, 658 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 689 Faar,
418 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
159 Td.; 41 Selvejergde. med 140, 62 Huse med 19 Td. Hrtk. og 50 jordløse
Huse. Befolkningen, \ 1901: 1094 (1801: 247, 1840: 291, 1860: 499, 1890:
890), boede 1890 i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat.
Virksomh., 367 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 299 af Fiskeri, 107 af Industri, 20 af
Handel, 4 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglcjervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasinip med Skole; Bredstnip (hvorunder Havnevejen,
se under Grenaa, med Skole) med Kalkbrud (tilhorende „De jydske Kalk-
værker" ; drives ikke til Stadighed); Dolmer-, Rohstriip. Vester-Hesseldal, Gde.
Grenaa Lands., der har Kirke fælles med Købstaden, er en egen Sognekom-
mune og hører under Norre og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa),
ÆbeUoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 5.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 349, Lægd.
952 . Randers Amt,
I Aastrup Ina en Hovedgaard, som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt og Hustru
Else, Datter af Hr. Peder Gjodescn, blev tilskodet Om Kloster, der 1415 fik Skede
af Ebbe Henriksen (Udson) paa al hans Hustrus Ret i A.; 1464 lejede Klosteret
Gaarden bort til Vælbneren Oluf Bosen, som endnu 1489 boede her. — I Dolmer
boede 1581 Agnete Mikkolsdatter Hvas.
Den anselige Tyvhøj (eller Thorshøj) er fredlyst.
Sognet har tidligere været et eget Kirkesogn, der forst 1558 blev Anneks til
Kebstaden. Kirken, som forst blev nedbrudt efter 1627, laa V. N. V. for Grenaa
Kirke (paa Kobstadjorderne ; se S. 841); efter en af Nationalmus. 1893 foretagen
Undersogelse har den lille Kirke været opf. væsentlig af Kridtstenskvadre uden
Sokkel og har bestaaet af Skib og Kor fra rom. Tid samt Forhal (Taarn?) mod V.
og Vaabenhus mod S., begge senere tilføjede (se Jyllandsposten ^^/^j 1893). Kirke-
gaarden benyttedes indtil 1740.
Hammelev Sogn, adskilt fra Annekset Enslev ved Grenaa Lands., om-
gives af dette og Voldby Sogn samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger
henved ^2 ^^^^ ^' ^' ^- ^^^ Grenaa. De ikke videre højtliggende, temmelig
jævne Jorder, til Dels med kalkagtige Klinter ved Kysten {Fornæs, omtr. 25
F.), ere muld- og sandblandede med Kalkunderlag, undtagelsesvis lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 2089 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 222, Byg 223, Havre 281, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 25, Grøntf. 7,
Kartofler 38, andre Rodfr. 72), Afgræsning 320, Hoslæt, Brak m. m. 571, Have 9,
Skov 96, Kær og Fælleder 5, Stenmarker 181, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreatur-
hold 1898: 170 Heste, 622 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 714 Faar, 484 Svin og
7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 30 Selv-
ejergd. med 161, 23 Huse med 2 Td. Hrtk., 14 jordløse Huse, ^/^ i Fæste og Leje.
Befolkningen, Va 1901: 414 (1801: 290, 1840: 358, 1860: 447, 1890: 409),
boede 1890 i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh.,
309 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 35 af Industri, 3 af Handel, 8 af forsk. Daglejer-
virks., 6 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet 'Byen IIam77ielev med Kirke, Præstegd., Skole, Redningsstation
(opr. 1840) og Mølle. Fornæs Fyr, paa Jyllands østligste Punkt (hvidt
Blinkfyr med roterende Sirene af meget sjælden Konstruktion; det vises
fra et 85 F. højt, 1892 opf. rundt Granittaarn — det tidligere firkan-
tede Taarn var opf. 1839 — , Flammens Højde 101 F. o. Havet, Lys-
vidden 4 Mil, se S. 235) med Taagesignal, Signalstation (aabn. 1899) og
Signalstation for Is, Telefonstation og Fyrmesterbolig samt Bolig til 2
Assistenter (se Vignetten S. 950). Hovedgaarden Stensniark har 36^/4
Td. H., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 100 Skov, 200 Oredrev og Græsnings-
•forstrand, Resten Ager. Hammelev gaard (10 Td. H.); Langager, Gd. (9^/4
Td H.).
Hammelev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norre og en
Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion] (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
350. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en profileret Sokkel og foroven
med en Rundbuefrisc af Kridtsten. Norddoren er delvis bevaret (tilmur.). Paa
Skibets Sydside staar: N. C. S. og 1630, paa Nordsiden A. M. 1669. Taarnct (med
Aarst. 1820), der har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabcnhusct, begge af Mursten,
ere fra den senere Middelalder. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhusot). Alter-
tavlen er et .Maleri {(Ik:.?^ velsignende Christus) af Fru Ingemann. Kalken er 1671
ska,*nkct af Christen Jensen Broch. Romansk Granitdobefont med Lovvicrk. Udsk.
Prædikestol i Rcn.xssancc.stil. .Mindetavle med lat. InJskr. over Prastcrne Ove
Christensen Nimtofte, f 1644 (?), og Hustru, og hans Svigerson Christen Jensen
Nerre Herred. — Grenaa Lands., Hammelev og Enslev Sogne. 953
Broch, t 1677, og Hustru Marie Ovesdatter, samt den førstes Sen Christen (se Saml.
til j. Hist. 3. R. I S. 301 flg.). Series pastorum. I en tilmuret Krypt under Skibet
cre flere Præster begr.
Stensmark herte ifl. Vald. Jordeb. til Kronens Gods og var forlenet bort indtil
1575, da Kongen mageskiftede den ode Gaard med to Aalegaarde til Erik Lykke
til Skovgaard; hans Son Falk L. mageskiftede S. til Sostrup (Benzon), hvorefter
Gaarden (1726: 41 Td. H.) laa under Grevskabet Scheel og senere under Stamhuset
Benzon. Herfra blev den solgt 1839, med Rettigheder som fri Hovedgaard, til Aug. la
Cour til Timgd,, der 1845 solgte den til Svigersønnen N. P. la Cour, som 1855 solgte
den til Major A. W. Dinesen til Katholm (f 1876); nuv. Ejer er hans Sen Hof-
jægerm. W. L. Dinesen til Katholm. — Rovedbygningen, opf. 1872, er een
Flej, i 1 Stokv. med Kælder og Taarn.
Enslev Sogn, Anneks til Hammelev, fra hvilket det er skilt ved Grenaa
Enslev Kirke.
Lands., omgives af dette, Voldby og Ginnerup Sogne samt Sonder Hrd.
(Vejlby og Aalso S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal,
der løber gennem det udtorrede Kolindsund, og Grenaa Kobstadjorder. Kir-
ken, ved Sydgrænsen, ligger ^/o Mil V. for Grenaa. De ujævne Jorder ere
sand-, ler- og muldblandcde, for storste Delen med Kalkunderlag. Mod N. V.
findes Lejer af Rullostenskalk, der brydes og brændes i Grenaa. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 2120 Td. Ld., hvoraf 89 1 besæudo (deraf med Hvede 21,
Rug 216, Byg 218, Havre 249, Bælgsæd 5, Froavl 11, Blandsæd til Modenhed 98,
Grontf. 6, Kartofler 12, andre Rodfr. 54), Afgræsning 375, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
487, Have 13, Skov 50, Moser 7, Kær og Fælleder 235, Hegn 7, Heder m. v. 4,
Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold ISOS: 180 Heste, 62o Stkr. Hornkv. (deraf
434 Koer), 456 Faar, 253 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 146 Td.; 22 Selvejergde. med 143, 20 Huse med 3 Td. Hrtk.
og 12 jordlose Huse. Befolkningen, '/» ^'^^'' 377 (1801: 168, 1840: 168,
954 Randers Ami.
1860: 247, 1890: 326), boede 1890 i 54 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6
levede af immat. Virksomhed, 258 af Jordbr., 29 af Industri, 22 af forsk. Daglejer-
virks. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byen Enslev med Kirke og Skole. A'^Z/Wj-ww^/, Huse (en Del
i Vejlby S.). Hovedgaarden Chrisiiansmiridc har 27^/4 Td. H. (deraf
16 fri Hovedgaardstakst), 375 Td. Ld. (40 i Villerso S.), hvoraf 2^ Eng
og Mose, 8 Skov og Plantage, 5 Græsjord og Veje, Resten Ager; til
Gaarden hore et storre Hus („Nybrohuset") og et Arbejdshus. Slemminge-
gaar^ he^T 24 Td. H. (omtr. 9 i Ginnerup S.), 450 Td-. Ld., hvoraf 38
Eng, 47 Skov, Resten Ager; 5 Lejehuse. Djursgaard \ids lå^/gTd. H.,
242V2Td. Ld., hvoraf 35 Eng (i det udtørr. Kolindsund), 20 Skov og
Have, 2V2 Kalkbrud, Resten Ager; 4 Huse. Aagaard (for KiriaJ)^ Gd.
(nV2Td. H.); Enslev gd. Kirial, Huse.
Enslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.*
351. Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Kridtsten, Taarnet og Vaabenhuset, af Mursten (paa
Taarnet Aarst. 1817), fra den senere Middelalder. Skib og Kor have en Rundbue-
frise, Koret tillige Rester af en rigere Udsmykning med Kridtsten. Nordderen
(tilmur.) er bevaret. Kirken er senere bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset).
Altertavle fra omtr. 1700 med et nyt Maleri (Kopi af C. Bloch: Christus med Barnet).
Prædikestol fra 1582. Romansk Granitdobefont med Ornamenter. Ligsten over
Skovrider Matthis Nielsen Skiotz, f 1721, og over Anders Andersen, f 1725.
Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Christiansjfiinde hed tidligere Debelhede, som 1329 af Ridder Peder Gjedesen
blev solgt til Ut Ebbesen (Annaler for nord. Oldk. 1846, S. 322; det ældste kendte
Diplom paa Dansk). Ejendommen, der senere henlaa ubebygget, tilhørte Svend
Udsen og hans Arvinger og udgjorde dernæst en Del (24 Td. Hrtk.) af Grev-
skabet Scheels og Stamhuset Benzons Hovedgaards Mark, indtil Gaarden 1839 blev
solgt til Møller fra Viborg, der udvidede Gaarden, bl. a. ved Tilkøb af Fæstegaarde
i Villersø Sogn, og gav den Navn; 1847 blev den for 39,000 Rd. købt af H. Hoeck,
1879 for 113,000 Kr. af den nuv. Ejer, Chr. Hviid. — Hovedbygningen, en
Fløj i 1 Stokv. med Kælder, er opf. 1847 — 48. Tæt ved Gaarden ses Murstens-
rester af en gml. Bygning.
Slenuningegaard (for Over-Slemmingegd.) er sammenkebt af Gods, der næsten
helt har hørt til Skjærvad ; nuv. Ejer er Redaktør C. M. Moller, Horsens, der købte
den 1884 for 170,000 Kr.
Enslev menes at være det „Joensløff i Nørreherred Dyres" (o: Dyrsø), hvor
Grev Gert og hans Son Henrik 1338 forundte Stig Andersen Kronens Gods for Gods
i Rinde, Bregentved og Thuekjer. — Kirialgaard, nu Aagaard, er vel det „Kildal",
hvortil en vis Niels Pedersen skrev sig 1329. Siden boede Hr, Svend Udson her.
Ved Aagaard er fredlyst en lille Langdysse, omsluttende et ret anseligt Grav-
kammer med Gang.
Karlby Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Voldby,
Veggerslev og Gjerrild Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S. V., ligger
over ^/4 Mil X. for Grenaa. De jævne Jorder, med indtil omtr. 30 F.
høje Kalk- og Kridtstensklinter ved Kysten, ere sandmuldede og lerblandede
med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 876 Td. Ld., hvoraf 482 bcsaacde (deraf med Rug
97, Byg 134, Havre 167, Bælgsæd 11, Froavl 4, Blands. til Modcnh. 8, Grontf. 4,
Kartofler 17, andre Rodfr. 40), Afgræsn. K^6, Moslæt, Brak m. m. 192, Have 7, Kær
og Fælleder 55, Stenmarker m. v. 7, Veje og Byggcgr. 27 Td. Kreaturhold 1898:
126 Heste, 393 Sikr. Hornkv. (deraf 274 Kocr), 339 Faar, 224 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 2 Sclvejcrgde. med
Nørre Herred. — Enslev, Karlby og Voldby Sogne. 955
16, 22 Fæstegd. med 78, 9 Huse med 3 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse, næsten alle i
Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 235 (1801: 173,1840:224, 1860: 242,
1890: 279), boede 1890 i 41 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat.
Virksomh., 194 af Jordbrug, 24 af Fiskeri, 30 af Industri, 21 af forsk. Daglejervirks.
op 1 af sine Midler.
I Sognet Byen Karlby med Kirke, Præstegd., Skole og Telefonstation.
Karlby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrdr.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistn, 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.* 352. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Koret og Skibets ostl. Del ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, men senere paa
store Partier restaur. med Mursten, Koret helt ombygget. Senere tilføjedes Skibets
vestl. Del, Taarnet, der mod V. er aabent med en høj Spidsbue, og Vaabenhuset,
alt af Mursten. Over den tilmur. Norddør sidde to i Kalksten udførte romanske
Relieffer. Skib og Kor have Hvælvinger. Tarvelig Altertavle med et Maleri (Nad-
veren). Romansk Granitdøbefont med Ornamenter. Tarvelig Prædikestol. Series
pastorum.
Karlby tilhørte Øm Kloster ifl. Biskop Svends Testamente af 1183; 1406 blev
K. tillige med Knustrup paa Rettertinget tildømt Kronen,
Midt i den flade Eng ved Veggerslev Aa ligger et formentlig Voldsted: to
Holme, den sydl. 100 F. i Gnmst., 6 F. høj, den nordl. 60 F. i Gnmst., 3 F. høj,
med en indbyrdes Afstand af omtr. 40 F. Bygningsrester ses ikke.
Voldby Sogn, Anneks til Karlby, omgives af dette, Veggerslev, Vil-
lersø, Enslev, Grenaa Lands, og Hammelev Sogne samt Kattegat. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger henved ^/^ Mil N. for Grenaa. De mod V. noget
højtliggende, i øvrigt jævne Jorder, med indtil omtr. 50 F. høje Kalk- og Kridt-
stensklinter ved Kysten {Sangsirup Klint)^ ere sandblandede med Underlag
af Kalk eller Grus og Klæg.
Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug
309, Byg 295, Havre 443, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf.
35, Kartofler 55, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 404, Høslæt, Brak, Eng m. m. 571,
Have 23, Kær og Fælleder 30, Heder 5, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreatur-
hold 1898: 290 Heste, 948 Stkr. Hornkv. (deraf 648 Køer), 791 Faar, 737 Svin
og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 268 Td.; 69
Selvejergde. med 250, 62 Huse med 18 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V« 1901: 819 (1801: 428, 1840: 512, 1860: 628, 1890: 841), boede
.1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 552
af Jordbr., 7 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 146 af Industri, 36 af deres Midler, og 19
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voldby med Kirke, Skole, Folkehojskole (opr. 1868),
Forsamlingshus (opr. 1S94), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Sangstrup
med Skole og Missionshus (opf. 1894); Tliorsø med Skole, Molle og Tele-
fonst. Voldbygaard\ Sølysl, Gd.
Voldby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhorer nogle
Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V.,
Vaabenhus mod S. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor, ligesom det noget
senere tilføjede Taarn, ere fra romansk Tid af Kridtsten, men Koret er tidlig helt
ombygget og har da vistnok faaet den tresidede Afslutn.; over Vaabenhusloftet
staar paa en Kridtsten i Muren: 1379, vistnok Tiden for denne Ombygning; sam-
tidig trre vel Hvælvingerne i Langhuset og Taarnet indbyggede. Vaabenhuset og
det hvælv. Kapel, fra gotisk Tid, ere af Mursten, Ogsaa mod S. har der været et
956 Randers Amt.
Kapel (paa dettes Sted er der i Muren indsat en Ligsten over Præsten Jens Peter
Aastrup, f 1809). Alterbord af Kridtsten. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil.
Prædikestol i s. Stil fra 1606. Romansk Granitdobefont med Dyreskikkelser. Stole-
stader fra 1683. I Skibet to Epitafier, P over Præsterne Peder Anchersen, f 1729,
og Kjeld Bog, f 1739, samt deres Hustru Marie Hoffmann, f 1796, og 2) over
Præsten Jeremias Miiller, f 1756; Mindesten over sidstes Son Lucas M., f 1781.
I Vaabenhuset en Ligsten med Indskr. : Peder Mauritsen, f. i Voldby. Paa Vægge
og Hvælvinger fandtes der 1891 rige og mærkelige Kalkmalerier fra 15. Aarh.
(se M. Petersen, Kalkm. S. 22).
Ved Thorso er der fredlyst en 120 F. lang Langhej Melsækken, samt en Gruppe
af 7 runde Gravhøje, deribl. de anselige Skjelhej og K'dngshøj.
Veggerslev Sogn omgives af Annekset Villersø, Rimsø, Gjerrild, Karlby
og Voldby Sogne. Kirken, mod X., ligger henved 1 Mil N. N. V. for
Grenaa. De jævne Jorder ere sandmuldede og lerblandede med Mergel- og
nogle Steder Lerunderlag; en Del Mosegrund.
Fladeindholdet 1896: 937 Td. Ld., hvoraf 417 besaaede (deraf med Rug \\\
Byg 112, Havre 144, Kartofler 18, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 95, Høslæt, Brak,
m. m. 236, Have 4, Moser 6, Kær og Fælleder 150, Heder 4, Veje og Byggegr.
25 Td. Kreaturhold 1898: 106 Heste, 379 Stkr. Hornkvæg (deraf 255 Køer),
307 Faar, 287 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 90 Td.; 3 Selvejergde. med 12, 17 Fæstegde. med 67, 3^ Huse med
llTd. Hrtk. og 9 jordløse Huse, omtr. ^^ ^ Fæste og Leje. Befolkningen, ^/^
1901: 320(1801: 216, 1840: 239, 1860: 2o3, 1890: 316), boede 1890 1 60 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 215 af Jordbr., 5 af Gartneri,
59 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.
I Sognet Byen Veggerslev med Kirke, Præstegd. og Skole. Gaarde:
Ernstmark ^ Høgeho, Castor, PoUua\ Hojgd.
Veggerslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre
og en Del af Sonder Hrdr.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
353. Lægd. Kirken tilhører Grev C. W. Sponneck.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taam mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere
delvis restaur. med Mursten. Eet Vindue er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og
Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor ere
hvælvede. Alterbord af raa Granit. Altertavlen er sammenstykket af ældre og
nyere Dele, med et Maleri fra 1895 (Christus i Getsemane); bag Alteret den gml. Alter-
tavle. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol af samme Arbejde som Altertavlen. Ligsten
over Dorthe Margr. Hansdatter Hammer, f 1730, g. m. Provst Peder Hansen Riese.
I Veggerslev har ligget en adelig Sædegaard, der 1460 ejedes af Niels Pallesen
og 1474 af dennes Søn Godske Nielsen, hvis Vaaben var en halv Ørn og een eller
to Bjelker.
Villersø Sogn, Anneks til Veggerslev, omgives af dette, Voldby, Enslev,
Ginnerup, Kastbjærg og Rimso Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
^/2 Mil N. V. for Grenaa. De temmelig jævne Jorder ere ler- og muld-
blandede Sandjorder; en Del Torvemose.
Fladeindholdet 1896: 890 Td. Ld., hvoraf 399 besaaede (deraf med Rug
93, Byg 88, Havre 148, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 6, Grontf. 10, Kartofler
22, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 192, Hcvslæt, Brak m. m. 170, Moser 52, Kær og
Fælleder 33, Heder 12, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 64 Fleste,
219 Stkr. Hornkv. (deraf 141 Koer), 2ob Faar, 126 Svin og 7 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1595: 58 Td.; 15 Selvejergde. med 54, 18
Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, »/j 1*^*1: --** (1801:
76, 1H40: 88, ISO*.«: 178. 1890: 248). boede 1890 i 42 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 13 levede af immat. Virksomh., 16'^ af Jordbrug, 14 af Industri, 6 af deres
Midler, og 46 vare under Fattigv.
Nørre Herred. — Voldby, Veggerslev, Villersø og Gjerrild Sogne. 95 7
I Sognet Byerne: VilUrsø med Kirke og Skole; Dahtrup med Fattig-
og Arbejdsanstalt, opf. 1880 af røde Mursten, en Hovedfløj og to Sidefløje,
Arkitekt : S. Petersen (fælles for Veggerslev-Villersø, Gjerrild-Hemmed, Rimsø-
Kastbjærg og Fjellerup-Glæsborg Komm. ; PI. for 150 Lemmer).
Villersø S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette.. Kirken tilhører en Gaard-
ejer i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vin-
duer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, med aaben Vestside, og Vaabenhuset,
begge af Mursten. Skibet og Koret ere hvælvede. Altertavle fra 18. Aarh. med et
Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Paa Døren til et
af Stolestaderne Aarst. 1694. Lille Messinglysekrone fra 1723. Kisteplade over
Birkedommer Peder Bay i Grenaa, f 1787, og Hustru.
Gjerrild Sogn omgives af Annekset Hemmed, Rimsø, Veggerslev og
Karlby Sogne samt Kattegat (mod V. ligger et Enklave af Rimsø S.).
Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil N. N. V. for Grenaa. De for en Del
højtliggende Jorder, med bratte Kalkklinter ved Kysten {Gjerrild Klint ^
indtil 80 F.), ere sandmuldede og lerblandede, med store Enge mod S. 0.
og Skove (Benzon Dyrehave, Oversk., Grøndal, Limovn Krat, Møllekjær,
Nedersk., Mellemholm, Stensholm). Farvandet uden for Gjerrild By kaldes
Gjerrild Bugt. Gjerrild Sø er udtørret.
Fladeindholdet 1896: 4847 Td. Ld., hvoraf 1485 besaaede (deraf med Rug 395,
Byg 346, Havre 465, Frøavl 4, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 90,
Grøntf. 18, Kartoner 56, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 742, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1023, Have 31, Skov 1068, Moser 68, Kær og Fælleder 30, Heder 223, Flyve-
sand m. V. 93, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold
1898: 296 Heste, 993 Stkr. Hornkv. (deraf 649 Køer), 1637 Faar, 572 Svin og
19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 2 Selv-
ejergde. med 45, 40 Arvefæstegd. med 145, 53 Huse med 10 Td. Hrtk. og 20
jordløse Huse, næsten alle i Fæste og Leje. Befolkningen, ^2 1^01: 725 (1801:
501, 1840: 578, 1860: 670, 1890: 746), boede 1890 i 117 Gaarde og Huse; Er-
hverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 513 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 24 af
Fiskeri, 117 af Industri, 15 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks. og 6 af deres
Midler.
I Sognet Byerne: Gjerrild (1342: Gærvvyld) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamhngsiius (opf. 1899), Andelsmejeri, Kro og Telefonst. ; Stok-
kebro (Forts, af Gjerrild By); Brøndstrup med Vand- og Vejrmølle. Hoved-
gaarden Benzon^ under Stamhuset af s. Navn*), har 34V4 Td. A. og E. Hrtk.
og 4^8 Td. Skovsk., omtr. 1066 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 466 Skov, Resten
Ager — foruden omtr. 1600 Td. Ld. Skov paa dertil indtaget Bondejord
(23^/4 Td. H.): til Gaarden horer et Teglværk ved Gjerrild Strand. Paa
Knudshoved, den nordostl. Pynt, Gjerrild Fyr (hvidt, fast Fyr, der vises
fra en Træbygning; Flammens Højde 60 F., Lysvidden 3^2 ^^'0- Lang-
holm^ Gd.
Gjerrild S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norre og en
Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbcltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
354. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Benzon.
•) Til Stamhuset Benzon^ der indbefatter ovenn. Hovcdgaard, hore 533 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord
35, indtaget til Skov 27, Bøndergods 386i/.., Kirke- og Kongetiendc 85 Td. ; i Bankaktier 14,00),
Fideikommiskapital 43,800, Appendix dertil 29,000, Apanagefond 100,000 Kr. Hele Skovarealet
er omtr. 2000 Td. Ld.
958
Randers Amt.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa Dobbeltsokkel.
Langs Taget har lobct en, nu for storste Delen odelagt, Rundbuefrise; Korgavlen
er ved Pilastre delt i Felter; Norddoren spores. 'Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet,
Vaabenhuset og Korsflojen, væsentlig af Mursten, ere fra den senere Middelalder,
(den nederste Del af Taarnet, af Kridtsten, synes dog at være fra romansk Tid).
Kirken er samtidig bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset). I det af Kridtsten opf.
Alterbord findes et Rum til Akerkarrene, lukket med en Dor med gotisk Jærnbeslag.
Udsk. Altertavle fra Beg. af 18. Aarh. med Nadveren i Midtfeltet. Gotisk Alterkalk
fra 1490 fra Helligaandsklosteret i Randers (kun Foden er gml.). Romansk Granit-
dobefont med Dyrefigurer og en smuk Træbaldakin i Renæssancestil. Rigt udsk.
Prædikestol, med Himmel, fra 17. Aarh. Epitafier over Præsten Gregers Otto Jo-
"^\ f
-^ -<' ■
.Vv
LiiM.
,å
i -^\^
Benzon.
chumsen Bruun, f 1742, og over Degn Jacob Pedersen Fredberg, f 1740. I Kor-
gavlen en romansk Ligsten.
Benzon, tidligere Sostrup, nævnes første Gang 1388, da Jens Lagesen (Udson)
tilskødede Hr. Svend Udson sit Gods Sorstorp og Wibckjær i Nor Herred Dyrs.
Hr. Svends Enke Christine, Anders Offesen (Hvide) af Thorups Datter, ejede S. 1428.
Derpaa fulgte hendes Datter Gertrud Svendsdatter (f 1460), 1. g. m. „lange Jens**,
Stamfader til Mur-Kaaserne, 2. m. Hr. Niels Munk til Brusgd. Efter hende gik S.
over til Sønnen Anders Munk, 11505, hans ' Datter Gertrud Andersdatter, g. m.
Jens Hvas (henrettet 1536, se S. 581), deres Sønner Just Hvas (y 1557) og Christen
H. (t 1565-70). S. gik derefter tillige med Kaas i Arv til deres Soskendeburn Jørgen
Gundesen, der tidligere skrev sig til Veggerslcvgaard. Flan blev tillige med sin
Søster Ingers .Kgtefællc Mikkel Nielsen (der førte en Lillie i sit Vaabcn) og Lukas
Krabbe, der havde sat sig i Besiddelse af Jens Hvas' Gods, ved Axel Juel tiltalt
lil dettes Forbrydelse, fordi Jens Hvas havde givet sig til Skipper Klcmcnt og udi
saa Maade fort Avindskjold mod Riget. Dommen, afsagt V» ^^^I P^'^^'^ Rødding
HcrreJsting, gav Paastanden Medhold, men S. var, som Jens Hvas' Hustrus Arve-
gods, næppe indbefattet herunder. Ved Brev af ^''/g 1572 tillodcs det J. Gundesen
Nerre Herred. — Gjerrild Sogn.
959
med Medarvinger at beholde, hvad de havde. Jergen Gundesen (f omtr. 1575-78)
efterfulgtes i Besiddelsen eller Bestyrelsen af S. af sin Søster Fru Inger, j 1581-3,
derpaa hendes Sen Jens Hvas, der skiftede med sine Søstre og 1586 overdrog S.
med Mølle, Skove, 6 Gaarde og 1 Gadehus til Rigsr. Jacob Seefeld, f 1599; efter
dennes Enke Fru Sophie Bille, f 1608, tilfaldt S, deres Søn Hans S., der 1612 og
1613 maatte sælge S. og Skjærvad (det fortælles, at han havde bortspillet dem;
da han havde tabt den ene Gaard, sagde han, at det var bedst, de fulgtes ad;
deraf Ordsproget, „de følges ad som Sostrup og Skjærvad") til Rigsr. Jørgen Skeel,
f 1631, derpaa dennes Sønner Axel S:, f 1637, og Christen S., f 1688, hans Son
Kmjkr. Jørgen S. f 1695, hvis Søn Kmhr. Oberst Christen S. (f 1731) Vio ^'725 af
de fire Hovedgaarde S., siden den Tid kaldet Scheel (135 Td. H., med Stensmark og
Debelhede), Skjærvad, Orbækgd. (med Tiender 180 og Gods 1686 Td. H.) og Skjern
(70, 33 og 312 Td. H.), i alt 2523 Td. H., oprettede Grevskabet Scheel. Under de
to flg. Ejere Sønnen Gehejmer. Jørgen S. (f 1786) og dennes Sønnesøn Kmhr.
Oberstlieutn. Jørgen S. (f 1825) afhændedes efterhaanden Godset, indtil Regeringen
Bondegaard paa Stokkebro Mark.
1823 lod Grevskabet stille til Auktion for resterende Skatter og sig tilslaa. Den
solgte alle de til Grevskabet horende Godser, undt. Skjern, 1829 til Ritmester Jacob
Benzon, som ved Bevill. af -^/^ 1829 deraf oprettede Stamhuset Benzon. En Kom-
mission, -der nedsaltes 1839 for at ordne Stamhusets Sager, bortsolgte Skjærvad,
Orbækgd., Stensmark og Debelhede samt en Mængde Tiender og Bøndergods.
Efter J. Benzons Død 1840 tilfaldt Stamhuset hans Son Kmhr. E. Benzon, f 1888,
derefter dennes Søster Albertine og efter hende den yngre Søster A. M. E. Mylius
Benzon (g. m. Kmhr. S. Benzon til Ronningesogd.), f 191.U (jfr. Højesteretsdom af
*/n 1894), hvis Sønnesøn, Lieutn. Sigismund Mylius, er den nuv. Besidder. —
Hovedbygningen, der ligger mellem Skove og er omgiven af Grave, er ifl. en
Indskr. over Porten opf. 1599-1606 af Jacob Seefeld og Sophie Bille af rode Munke-
sten paa Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Floje: Midtfloj i Retn.
fra N. V. til S. O. og to mindre Sidefløje, der gaa mod N. O., alle i 3 Stokv. med
hvælv. Kældere og Spidsgavle. Midt paa Midttlojen er Indkorselsporten med Sand-
stensportal i Renæssancestil og Indskr., og over den en Frontespicegavl, paa hver af
Sidefløjenes Yderfa9ader en firkantet Karnap med \'indoltrappe. I Borggaarden, hvis
fjerde Side er aaben, staa mellem Midt- og Sideflojcne to ottekantede Taarne, hvoraf
det ostl, 1879 har faaet Spir. Bygningen blev delvis restaur. 186o. I en Kor-
ridor i .Midtfløjen findes en sjælden Samling af Hjortetakker. Over Graven fører fra
960 Kanders Amt.
Porten en muret, hvælvet Bro over til Forpagterboligen og Ladegaardcn mod S. V.
I Skoven mod S. staar et Granitmonument for Kmhr. Benzon, f 1888, rejst 1889
af Godsets Beboere. (Se om B. Familien Hvas, II).
Stokkebrogaard blev 1348 af Fru Karine, Hr. Svend Skubbes, solgt til Hr. Niels
Bugge og ejedes siden af dennes Datterson Hr. Joh. Skarpenberg. 1470 solgte
Mourids Nielsen Gyldenstierne den til Hr. Axel Lagesen Brock; den var ved denne
Tid vistnok forlenet til andre Adelsmænd (Oluf Bosen i „Brogaard" 1463 og Lave
Persen i Stokkebro 1493), thi den gik formodentlig i Arv til Hr. Axels Datterdatter
Fru Mette Bydelsbak, Hr. Mogens Gøyes, hvis Sonnedatters Son Otte Brahe Pedersen
1618 solgte den til Jorgen Skeel.
Paa Stokkebro Mark ligger en ejendommelig Bondegaard, hvis Stuehus og
Ladebygninger ere af røde Mursten i en Slags Spidsbuestil, men med straatækte
Tage.
Paa Stokkebro Mark findes en meget stor Boplads fra den ældre Stenalder
(Fund herfra i Randers Museum).
Hemmed Sogn, Anneks til Gjerrild, omgives af dette, Rimsø og Glæs-
borg Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 1^2 ^^il N. V. for
Grenaa. De hojtliggende, bakkede Jorder (Hessebrønds Høj, 187 F., 59
M., med trig. Station), med temmelig bratte Klinter ved Kysten, deribl.
Siavnshovedy 113 F., 35,5 ^^-j ^^^ skarpsandede (det ufrugtbareste Sogn i
Herredet), med nogen Hede og store Skove og Plantager. Paa Sydvest- og
Vestgrænsen løbe Treaa.
Fladeindholdet 1896: 3282 Td. Ld., hvoraf 890 besaaede (deraf med Rug 283,
Byg 135, Havre 257, Spergel 16, Frøavl 22, Blands. til Modenh. 50, Grentf. 43,
Kartofler 48 , andre Rodfr. 34) , Afgræsn. 684, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have
8, Skov 1059, Moser 23, Kær og Fælleder 75, Hegn 4, Heder 96, Stenmarker m.
V. 39, Veje og Byggegr. 62 Td. Kreatur hold 1898: 134 Heste, 397 Stkr. Hornkv.
(deraf 259 Keer), 807 Faar, 194 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 93 Td.; 21 Selvejergde. med 50, 7 Fæstegd. med 17, 41
Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, c. ^/^ i Fæste og Leje. Befolk-
ningen, 1/2 1^01- 371 (1801: 224, 1840: 239, 1860: 294, 1890: 365), boede
1890 i 78 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 206 af
Jordbr., 47 af Fiskeri, 28 af Industri, 10 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirksomh. og
12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Henwied med Kirke, Skole og Vandmølle; Bøntierup
med Skole og Toldassistentstation; Emmedsbo. Stenhøje Od., Albertine-
lund^ Od.
Hemmed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folkeiingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 355.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Eet Vindue er bevaret. Vaa-
benhusct, af Mursten, er fra senere Tid. Som Altertavle tjener Thvorvaldsens Chri-
stus i Gibs. Romansk Granitdøbefont; Dobefad med Holckernes og Juelernes Vaa-
bener. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Emmedsbo er der fredlyst en lille Langdysse med et sekssidet Kammer
med Gang. — Ved Stavnshoved har der været en hellig Kilde.
Rimsø Sogn omgives af Annekset Kastbjærg, Glæsborg, Hemmed,
Gjerrild, Veggerslev og Villcrso Sogne; mod N. har det et Enklave i Gjer-
rild Sogn. Kirken, noget ostl., ligger over 1 Mil N. V. for Grenaa. De
noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandede,
med Flyvesand enkelte Steder.
Nerre Herred. — Gjerrild, Hemmed, Rimsø og Kastbjærg Sogne. 961
Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 866 besaaede (deraf med Rug 285,
Byg 143, Havre 310, Bælgsæd 7, Freavl 3, Blands. til Modenh. 13, Grentf. 8, Kar-
tofler 47, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 546, Høslæt, Brak, Eng m. m. 326, Have 10,
Skov 12, ubevokset 76, Moser 32, Kær og Fælleder 67, Heder 250, Flyvesand
191, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold 1898: 161 Heste, 435 Stkr. Hornkv.
(deraf 307 Keer), 722 Faar, 329 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 20 Selvejergaarde med 51, 11 Fæstegd. med 46,
46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, c. Vs i Fæste og Leje. Befolk-
ningen, V« 1901: 437 (1801: 219, 1840: 251, 1860: 386, 1890: 397), boede
i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 255 af
Jordbr., 3 af Fiskeri, 94 af Industri, 7 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres
Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rimsø (1455: Rimsøøe, 1494: Rimzøe; i D. Atl. :
Rømsø) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole og Vandværk; Emmelev
med Missionshus (opf. 1892) og Teglværk; Albæk (i Enklavet). Højskov
og Svapkjær^ Huse.
Rimsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 356. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant, men senere delvis restaur. med Mursten. Et Par Vinduer ere bevarede; Syd-
portalen, af hvilke Dele vare førte til Benzon, opstilledes atter paa sin Plads 1895;
1896 hævedes Vaabenhusets Loft, saa at Granitbuen over Indgangen igen blev synlig.
Hvælvingerne i Kirken ere fra senere Tid ligesom Taarnet, af Granitkvadre og Mur-
sten, og Vaabenhuset, af Mursten. Alterbord af raa Granit. Altertavle fra 1900 med
Kopi af Blochs Maleri i Jakobskirken, Kbh., malet af C. Holsøe. Romansk Granit-
døbefont (med Indskr. : „Denne Funt blef fløt af Tornet op i Altergolfet Anno 1686");
Debefad fra 1599, skænket til Kirken 1689; Trælaag til Fonten fra 1587. xMindesten
over Marcus Sørensen Schierph, f 1692, og Hustru, over Præst Simon Rasmussen,
f 1696, og Hustru (begr. under 3 Sten i Koret). Kisteplader med Indskr. over Præ-
sterne U. Volquartz, f 1822, og David Seidelin, f 1837. I Taarnet Epitafium (restaur.
1892) over Præsten Jens Sørensen Broge, f 1747. Klokken, med Indskr. i Minuskier,
er fra den senere Middelalder.
En Runesten, der før har siddet i Kirkemuren, fundet i flere Stykker, er 1889
opstillet paa en Høj paa Kirkegaarden. Den spidst tilløbende Sten er over 10 F.
høj (den største af alle jydske Runesten) og har Indskriften : „Tore, Enraads Broder,
rejste denne Sten efter sin Moder [og sin Søster, to gode Kvinder; Døden er den]
værste Ulykke for Sønnen" (se IFimmer, D. Runemindesm. II S. 64 flg.). — Præ-
stega arden, af Egetræsbindingsværk, er vistnok fra 17. Aarh.
] Rinist* har ligget en Hovedgaard, der 1430 og 1443 tilhørte Torbern Esgesen
(Udsøn) og 1455-94 Svend Torbernsen (et Hus i Rimsø kaldes „Slottet"). — De to
Albækgaarde ødelagdes 1704-19 af Sandflugt. — I Emmelev brændte 11.-12. Marts
1820 alle 6 Gaarde og nogle Huse.
Ved Rimsø er der fredlyst to anselige Gravhøje.
Kastbjærg Sogn, Anneks til Rimso, omgives af dette, Villerso, Gin-
nerup og Glæsborg Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 Mil N. V.
for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede, med
et betydeligt Torveskær.
Fladeindholdet 1896: 2450 Td. Ld., hvoraf 1068 besaaede (deraf med Rug
296, Byg 180, Havre 353, Bæigsæd 5, Blandsæd til Modenh. 146, Kartoner 39,
andre Rodfr. 48), Afgræsn. 677, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 13, Skov 20,
ubevokset 15, Moser 46, Kær og Fælleder 64, Heder 28, Flyvesand 16, Veje og Byggegr.
52 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 572 Stkr. Hornkvæg (deraf 370 Koer), 643
Faar, 312 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
120 Td.; 37 Selvejergaarde jned 111, 32 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse.
Befolkningen.Va 1901:432 (1801: 196, 1840: 239, 1860: 404, 1890: 441), boede
Trap: Danmark. 3 \5'i^. IV. 61
962 Randers Amt.
i 81 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 324 af Jordbr.,
2 af Gartneri, 59 af Industri, 5 af Handel, 17 af forsk. Daglcjervirks., 21 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kasibjærg med Kirke, Skole og Mølle; Skindbjærg
med Kalk- og Teglværker; Selkjær (1311 : Siælgiærn, 1360: Siælker) med
Andelsmejeri og Mollc. Kastbjærggaard (6 Td. H.); Havndal^ Gd.
Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.*
357. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand. __.,
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten,
ere senere Tilbygninger (paa Taarnet Aarst.: 1834). Kirken har Hvælvinger, undt.
Vaabenhuset. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1870. Paa
Alterbordets Træbeklædning stod for en Indskrift, ifl. hvilken Alteret blev plyndret
af Polakkerne, men atter 1661 klædt af Herredsfoged Soren Pedersen og Birgitte.
Romansk Granitdebefont. Stolestader fra 1649, 1651 og 1665. Prædikestol fra 1589.
Fjellerup Sogn omgives af Annekset Glæsborg, Sønderhald Hrd.
(Nørager S.) og Kattegat. Kirken, noget nordl., ligger over 2^/^ Mil N. V.
for Grenaa. De mod S. højtliggende, temmelig jævne Jorder (Hegedal
Bavnehøj, 179 F., 56 M., med trig. Stat.) ere overvejende sandede, med
nogle side Strækninger. Nogen Skov (en Del af Oversk.).
Fladeindholdet 1896: 3293 Td. Ld., hvoraf 860 besaaede (deraf med Rug
265, Byg 133, Havre 283, Boghvede 5, Bælgsæd 6, Spergel 6, Frøavl 7, Blands.
til Modenhed 35, Grontf. 23, Kartofler 52, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 768, Hoslæt,
Brak, Eng m. m. 562, Have 17, Skov 499, ubevokset 48, Moser 44, Kær og Fæl-
leder 35, Heder 208, Flyvesand m. v. 190, Veje og Byggegr. 49, Vandareal
m.m. 6Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 501 Sikr. Hornkv. (deraf 320 Køer),
706 Faar, 258 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
var 1895 71 Td.; 20 Selvejergde. med 56, 54 Huse med 12 Td. Hrtk. og 28
jordløse Huse, c. Vs i Fleste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 488 (1801: 221,
1840: 318, 1860: 355, 1890: 499), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
10 levede af immat. Virksomh., 225 af Jordbrug, 16 af Fiskeri, 89 af Industri, 13 af
Handel, 136 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjellerup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings-
hus (opf. 1896), Vejr- og Vandmølle, Andelsmejeri og Telefonst. ; Hegedal.
Hovedgaarden Østergaard har 25 Td. A. og E. Hrtk. og 4^/3 Td.
Skovsk., IOO9V2 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 300 Skov, Resten Ager.
Fjellerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og
en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.' 362. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere
fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer ere be-
varede. Taarnet, af rode .Mursten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Mursten, ere
senere tilføjede, ligesom Kirken er forlænget mod V. Taarnrummet (for Gravkapel)
er skilt fra Skibet ved to Smedejærns Gitterdore med Aarst. 17UH og Pentzernes og
Krusernes V'aaben. Som Altertavle tjener Thorvaldsens Christus i Gibs. Alterstager,
skænkede 1592 af Chrf. Mikkelsen Tornekrands og Hustru Dorete Juul, med Toinc-
krandsernes og Juulcrncs Vaabn. Romansk Granitdobefont. Prædikestolen er skænket
af Dorctc Juul og hendes Ægtefcelie 1592. Epitafium (med Portrætter) over Anna
Mollerup, y paa Ostergd. 1734. Under Korbuen Ligsten over Frederikke Sophie,
t 1783, og Chrf., f 1793, Born af Præsten Thom. Hog Moller.
Nerre Herred. — Kastbjærg, Fjellerup og Glæsborg Sogne. 963
Østergaard ejedes 1486 af Erik Persen Glob, saa af Søren Juul til Hedegd., hans
Søn Axel J. til Villestrup, f 1577, dennes Datter Dorete J., g. m. Chrf. Mikkelsen
Tornekrands til Lundbæk, hendes Broder Ove J., f 1604, hvis Søn Hans J. 1648
solgte e. til Morten Skinkel, f 1669, g. m. Elisab. Høg (f 1676), Erik Høg til Høg-
holm og Kongstedlund, hans Søn Baron Iver Juul Høg, f 1683; Enken Hille Trolle
ægtede Gehejmer., Generallieutn. Palle Krag til Katholm, som 1695 solgte Mejlgd. (63)
og e. (31) med Tiender (52) og Gods (314 Td. H.) for 18,000 Rd. til Adam Ernst
Pentz til Aastrup, som 1699 skodede O. (31, 9 og 70 Td. H.) til sin Svoger Otte
Thygesen Kruse til Balle, hvis Enke Eva Margr. Pentz 1718 solgte O. til Henrik
Weghorst, der 1730 solgte 0. (31, 8 og 101 Td. H.) til Christen Scheel til Grevsk.
Scheel, hvis Søn Jørgen S. igen 1754 solgte den til Krigsr. Jacob Adler, f 1756;
Kancellir. Niels Hansen, g. m. den forrige Ejers Enke Anne Lisbet, solgte 1760 O.
(31, 8 og 203 Td. H.) til Forpagter Hans Mollerup, f 1768, der 1766 ved Aukt.
solgte den for 23,000 Rd. til Kancellir. Hans Fønss til Løvenholm, som 1770 skø-
dede e. til Chr. Barfod, fra hvem den 1773 blev købt paa Aukt. for 19,240 Rd. af
Forpagter Peder Gommesen Errebo. Denne solgte 1782 O. for 26,000 Rd. til sin
Broder Simon Groth E., efter hvis Død 1783 Enken Elisab. Thorbjørnsen ægtede
Rasmus Christensen, der 1795 solgte O. for 29,000 Rd. til Iver Ammitzbøll. Af ham
købte Raadm. i Aarhus Hans Peter Ingerslev 1798 0. (31, 8 og 81 Td. H.) for
30,000 Rd., men solgte den alt 1800 for 37,000 Rd. til Niels Thomsen Secher til
Hjortshøjlund, der 1804 overdrog den (29, 9 og 23 Td. H.) for 28,000 Rd. til sin
Broder Overkrigskommissær Jørgen Mørch S., som 1827 solgte den til sin Sviger-
søn Aug. Busck; senere ejedes den af P. Mørch Schmidt (f 1838), hans Svoger N.
Schou (t 1841), hans Enke, og P. C. Schou, der 1889 solgte den for 111,000 Kr. til
den nuv. Ejer, Hofjægerm. N. J, C. G. Juel. — Hovedbygningen, er i 3 Fløje,
i 1 Stokv., af Bindingsværk undt. Ostfløjen, der er ny opf. 1890.
Ved Fjellerup er der fredlyst en endnu delvis jordfyldt Jæ tte s tue, hvis Kammer
ved en Skillevæg af Sten er delt paa tværs (den ene Afdel. 10 F, den anden 9 F.
lang); Gangen er 12 F. lang. — Ved Hagenbjærg Gd. er der en hellig Kilde.
Litt.: C. Reiersen, Bidr. til F. Sogns Presbyterologi og Sognekrønike, i Saml. til
j. Hist. III S. 1 flg.
Glæsborg Sogn, det storste i Herredet og Anneks til Fjellerup, om-
gives af dette, Sonderhald Hrd. (Nørager og Gjesing S.), Ørum, Ginnerup,
Kastbjærg, Rimso og Hemmed Sogne samt Kattegat. Kirken, mod 0.,
ligger IV2 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere over-
vejende sandede. Gennem Sognet løber mod N. til Kattegat Sorteaa.
Paa Nordøstgrænsen løber Treaa. En Del Skov (Hagensk., Nedersk., Ajg-
holm Sk., største Delen af Oversk., m. m.).
Fladeindholdet 1896: 8638 Td. Ld., hvoraf 2609 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 787, Byg 345, Havre 829, Boghvede 10, Bælgsæd 5, Spergel 26, Frøavl
61, Blandsæd til Modenhed 226, Grontf. 53, Kartofler 134, andre Rodfr. 113), Af-
græsn. 2219, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1133, Have 36, Skov 1401, ubevokset 76,
Moser 137, Kær og Fælleder 189, Hegn 10, Heder 415, Flyvesand, Stenmarker m.
V. 280, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 363
Heste, 1395 Stkr. Hornkvæg (deraf 827 Køer), 1478 Faar, 685 Svin og 33 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 48 Selvejergde. med
185, 1 fæstegd. med 4, 136 Huse med 49 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse, c. 1/3
i Fæste og Leje. Befolkningen, Vj ^901: 1140 (1801: 457, 1840: 546, 1860:
884, 1890: 1032), boede i 209 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 48 levede
af immat. Virksomhed, 761 af Jordbr., 119 af Industri, 32 af Handel, 43 af forsk.
Daglejervirks., 28 af deres Midler, og I var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glæsborg med Kirke, Skole, Lægebolig, Kro,
Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.) og Telcfonst. ; Lacn (1440: Lande);
Stt:nvad\ Hedegaard med Skole og Missionshus (opf. 1896). Sietivadhcde^
Huse , med Skole. Glæsborg Kjær, Huse, med Skole. Ivedhiise. Kiikktrhuse.
'J'ranehuse. Hytlen, Huse. Treaa, Mølle med Udskibningssted. Hoved-
gaardcn Mejlgaard med Afbyggergaarden Birkelund har 7 7^/^ Td. A.
61*
964 Randers Amt.
Og E. Hrtk. og 11 Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld., hvoraf omtr. 350
Eng, 1700 Skov, Resten Ager; under Huse horer 22^2 Td. H. ; store
Mosekulturer. Tiistrupgaardc. Mejigaard Mølle.
Glæsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
363. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Mejlgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V.
og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Flere Vinduer og begge Dore (Sydd. tilmur.) ere bevarede. Taar-
net (med Aarst. 1799) og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere senere tilføjede.
Taarnrummet har før været Gravkapel for den Rosenornske Familie. Kirken har
Hvælvinger (undt. Vaabenhuset). Ved en omfattende Restaur. 1898 (Arkitekt: V.
Dahl) førtes Kirken saavidt muligt tilbage til den oprindl. Skikkelse (atter indviet -^/a
1899). Altertavle (forfærdiget 1618 af Ib Snedker og Geuert Schult af Odense) og
Prædikestol i Renæssancestil, skænkede 1617 af Jørgen Kaas og Fru Dorete Juul,
med deres Vaabn. og Navnetræk (et Epitafium over dem er nu borttaget). Alter-
kalk fra 1683 med Trollernes og Juelernes Vaaben. Forstykker af Stolestader fra
1620 med Kaasernes og Juulernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Ligsten over
Niels Marqvardsen til Mejlgd., f 1560, og Hustru Fru Dorete Nielsdatter samt Sønnen
Niels (se Saml. til j. Hist. V S. 66 flg.), med Portrætfig. Paa Korhvælvingen er der
fundet Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. {M. FeterseUy Kalkm., S. 28), og lign.
Dekorationer paa Væggene og Hvælvingerne fandtes ved den sidste Restaur.
Mejigaard ejedes af Niels Griis, efler hvem en Broderlod i „Medelgaards Mark"
1345 tilfaldt Vongot Pedersen, der s. Aar solgte M. til Peder Marqvardsen. M. eje-
des derefter 1464-68 af Iver Andersen (Skjernov eller Marqvardsen), som maaske
har faaet den efter sin Hustru Mette Munk, Enke efter Jep Axelsen Thott til Støv-
ringgd., thi efter deres Død havde hendes Born af 1. Ægteskab Axel Jepsen og Fru
Ellen, g. m. Jørgen Krumpen, Andel i M. tillige med deres Halvsøskende. Fru
Ellens Søn Jacob Krumpen og hans Halvbrødre Biskop Stygge Krumpen og Rigs-
marsk Otte Krumpen ejede M. i Forening med Iver Andersens Søn Marqvard Iversen,
som bortsolgte en Del af Tilliggendet. Men hans Søn Niels Marqvardsen Skjernov
samlede atter M. ved at udkøbe Slægten Krumpen og de andre Medejere; han døde
• 1560 som Slægtens sidste Mand (den under Kirken nævnte Søn Niels var omkommet
1540 ved et Slagsmaal paa Gml. Estrup), efter at have testamenteret M. (tillige med
Hedegd.) til sin Fætter Landsdom. Axel Juul til Villestrup, f 1577. Derefter ejedes
M. af hans Sønner Absalon J. (f 1589) og Ove J. til Palstrup (f 1604), hvis Son
Frands J. 1613 solgte M. og Hedegd. m. m. til Jørgen Kaas til Gjelskov (f 1619),
der var g. m. hans Søster Dorete, efter hvis barnløse Død M. kom til hendes Søster-
søn Chrf. Bille, der afkøbte Sten Bille Hedegd.; efler hans barnløse Død solgte Arving-
erne 1663 Gaarden til Erik Høg til Kongstedlund og Bjørnholm, hvis Søn Iver
Juul H. bestemte dem til Ejendom for sin Hustru Hille Trolle, der senere ægtede
Oberst Palle Krag til Katholm og 1695 solgte M. (63 Td. H.) og Ostergd. til Adam
Ernst Pentz til Aastrup, der 1703 solgte M. til sin Svoger Justitsr. Henr. Bille, f 1708,
h\is Enke Ingeborg Kirstine Pentz 1711 ægtede Kjeld Krag Sehested; hun døde
1719, hvorefter hendes Arvinger 1720 solgte M. med Tiender (56) og Gods (225
Td. H.) til Oberst Poul Rosenørn, f 1737 som Generalmaj.; derefter fulgte hans
Søn .\Iajor Joh. Nic. R., hvis Enke Sophie Am. Dyre ægtede Generalmaj. Otto Chrf.
V. Osten, som 1769 solgte Gaard og Gods (63, 82 og 386 Td. H.) for 60,(X)0 Rd.
til Chr. Kallager fra Ruballegd. („den gale K.", en for sit ekscentriske Væsen bekendt
Godsejer, der efter at have været under Opbud 1788-92 blev taget i Forvaring ifl.
Højesteretsdom, fordi han havde skudt en Politibetjent i Randers, og senere dodc
som sindssyg paa en Gaard ved V^ejle; se „.Museum'', 1894 2. Hb. S. 149); han
solgte 1783 .M. for 63,5(M Rd. til Kmjkr. Hans Fr. v. Bruggcmann (f 1800), hvis
Enke Charl. G. D. Korbitz 1804 solgte M. for 165,<:KX) Rd. til Postdirekt., Etatsr.
Kolderup-Rosen vinge og Proprietær Peter Schandorff, hvilke 1805 atTiændede Gaard
og Gods (63, 55 og 345 Td. H.) for 255,(.»J Rd. til Kmhr. Baron Adam Chrf. Knuth
til Lilliendal. Denne solgte 1810 .M. til Kammerr. Lars Lassen, fra hvem Statskassen
maatte overtage den 1823; Staten solgte den 1839 for 75,2(0 Rd. til Konsul Hansen
fra Aalborg, som 1840 afhændede Gaard og Gods for 120,000 Rd. til Justitsr. (se-
nere Etatsr.) Peter Neergaard til Furslcv; han solgte Å<zn 1845 for 145,000 Rd. til
Jægerm. C. F. Olsen (f 1869;, der 1868 solgte den til Ritmester, Baron F. Th. A.
Nerre Herred. — Glæsborg Sogn.
965
Juel-Brockdorff, f 1888, efter hvem den arvedes af den nuv. Ejer, Hofjægerm. Juel,
der ogsaa ejer Østergd. (Se: Nogle Dokum. vedk. M., i Saml. til j. Hist. V S. 39
flg.). — Hovedbygningen, omgiven af Skove mod N. og V. og af Grave, er
opf. 1573 af Axel Juul og Hustru Kirsten Lunge, hvis Vaabn., Navne og Brystbil-
leder staa over Porten, og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Mursten (hvide),
alle i 3 Stokv. med Kamgavle. Ved Midten af Sydfa9aden af Midtfløjen, der ligger
i Retning V.-O., staar et firkantet Porttaarn, med hvælvet Gennemkørsel. Kuppel og
gennembrudt Spir og to senere Udbygninger (Karnapper); inde i Borggaardens
sydvestl. Hjørne staar et Trappetaarn. Bygningen var fra først af i 2 Stokv.; ved
en Ombygning 1891 (Arkitekt: A. Klein) fik den een Etage til, Kamgavle og nyt
Spir paa' Porttaarnet. Trappetaarnet er opført i 1880'erne. Ladegaarden ligger mod
S. — Omtr. 1000 Al. S. O. for Bygningen er der mellem høje Banker endnu Spor
af et Voldsted, „Gammel Mejlgaard".
Hedegaard har ogsaa før været en Hovedgaard, der i sin Tid ejedes af Brun
Eriksen, Søren Juul, hans Søn Niels J., dennes Søn Søren J. til Ostergd. 1500-41,
%hå^-
II
m
i-ii««1h'rÉ ffTitTVÅjlttr^iiiPi3BM
Mejlgaard.
dennes Søn Landsdom. Axel J., der forenede Hedegd. med Mejlgd,, med hvilken den
fulgte til 1694, da Palle Krag solgte H. til Ad. Ernst Pentz, der atter solgte den til
sin Svoger Henr. Bille til Bangsbo, hvorefter den kom ind under Grevsk, Løven-
holm og blev nedlagt som Hovedgd. — En By Skjerbæk, der laa paa Mejlgaards
nuv. Hovedgaardsmark, og som bestod af 11 Gaarde og 17 Huse, blev ligeledes
nedlagt 1711 tillige med Skjerbæk Molle (se Saml. til j. Flist. V S. 48).
Tustrupgaard var 1619 en Gaard , der af Erik Friis solgtes til Jørgen Kaas.
Egnen har været langt mere skovbevokset tidligere. En voldsom Orkan 1557
ødelagde imidlertid Skovene om Mejlgd. og Hedegd.; flere hundrede Træer styr-
tede om, og mange tusinde knækkedes, saa at de senere gik ud; fra denne Tid
hidrøre de store Hedestrækninger i denne Egn. — I Mejlgaard Skove skal det sidste
Vildsvin i Landet være skudt i Beg. af 19. Aarh. Der findes Kronvildt.
Ved Stenvad er fredlyst en mindre Jættestue samt en Runddysse og en
Langdysse, hver omsluttende et sekssidet Gravkammer med Gang. — Ved Mejl-
gaard ligger omgiven af .Ajgholm Skov den bekendte store Kokkenmodding fra
den ældre Stenalder, der flere Gange er undersøgt, navnlig af Worsaae 1850, N. F.
966 Randers Amt.
B. Sehested 1880, A. P. Madsen 1888 og Jap. Steenstrup. Dyngen, som nu ligger
inde i Landet, omtr. 20 F. o. Havet, paa en lav Hojning, er i Oldtiden bleven ophobet
umiddelbart ved Stranden, idet der da her skod sig en Bugt ind fra Kattegat. Skal-
laget har været indtil 8 F. tykt. Udstrækningen fra N.-S. omtr. 400, fra Ø.-V. CO-
HO F. Den tilbagestaaende Del fredlystes 1896. Dyngen har en egen Interesse, idet
det var Undersogelscn 1850, som ledte til at erkende Kokkenmoddingernes rette Natur
(se N. F.B. Sehested, Arkæol. Undersøgelser 1878-81, S. 151; Aarb. f. n. Oldk. 1888
S. 299; W.Sørensen, Hvem er Opdageren af Stenalderens Affaldsdynger?, Kbh. 1899).
Ørum Sogn omgives af Annekset Ginnerup og Glæsborg Sogn, Sønder-
hald Hrd. (Gjesing S.) samt Nimtofte og Tøstrup Sogne. Kirken, mod N. 0.,
ligger over 1^2 ^^il V. N. V. for Grenaa. De højtliggende, temmelig bak-
kede Jorder ere for en stor Del skarpsandede, med store Enge mod N.
Ramten Skov. I Sognet ligge Ra?n/e?t og Dysiriip Søer. Ved Nordgrænsen
udspringer Ørum Aa^ som derpaa løber mod S. gennem Sognet. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 7379 Td. Ld., hvoraf 2729 besaaede (deraf med
Rug 782, Bvg 363, Havre 966, Boghvede 26, Bælgsæd 22, Frøavl 28, Blandsæd
til Modenhed 228, Grontf. 27, Kartofler 150, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 2145, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1139, Have 30, Skov 252, Moser 461, Kær og Fælleder 210,
Hegn 6, Heder 214, Stenmarker 50, Veje og Byggegr, 135, Vandareal m. m. 7 Td.
Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1305 Stkr. Hornkvæg (deraf 763 Køer), 1447
Faar, 694 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshrtk. 1895:
225 Td.; 56 Selvejergde. med 192, 131 Huse med 33 Td. Hartk. og 46 jordløse
Huse. Befolkningen, Va l^^l • ^'^^^ (1801: 309, 1840: 484, 1860: 900, 1890:
1156), boede 1219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virk-
somhed, 707 af Jordbr., 194 af Industri, 39 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks.,
33 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum, i Ørum Aas Dal, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus (opf. 1896), Mølle og Telefonst. ; Overbroen, skilt fra
Ørum By ved Aaen; Kni med Knikelde^ 3 Gde. ; Dy s trup \ Ramien (1203:
Ramptun, 1404: Ramptæn) med Skole, Missionshus, Mølle og Teglværk;
Ulstrup. Ramtenhede, Gd. og Huse; Ulstruphede^ Gde. og Huse; Ørbækhede^
Gd. og Huse; Løliken^ Huse. Hovedgaarden Ørbækgaard har 29^2
Td. H., 686 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 386 Skov og Plantage (deraf 200
tilplantet), Resten Ager, 4 Arbejderboliger og noget Arvefæstegods; Bas-
landgd. ; Kvisthus, Gd. Trudva?ig, Gd. Gammelmølle^ Vandmølle.
Ørum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrd. 's Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv-
ningskr.* 358. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabcnhus
mod S. og Kapel, nu Sakristi, paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre, de senere Tilbygninger af Mursten. Begge Dore, med Søjler,
ere bevarede (Xordd. tilmur.). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabcnhusct). Kirken
er restaur. 1867 og 1870. Altertavlen er et Maleri (de 3 Kvinder ved Graven)
af Const. Hansen, fra 1835, malet paa et kat. Alterskab, der er blevet overstroget
1592. Smuk gotisk Alterkalk. Granildobefont. Prædikestol fra 17.-18. Aarh. Epita-
fium over Præst i Hornslet Hans Hcstermanns Hustru Susanna Cappcl, f 1774, over
Provst Lorcnts Heerfordt, f 1784, og Hustru, over Præst Laurids Rasm. Ledemark,
t 1694 (i Præstehogen er noteret, at han havde rejst udenlands med en Rosonkrantz,
og da Polakkerne vare i Landet, havde nogle Offieercr Kvurtcr i Præ^stcgaarden og
kunde godt lide ham for hans Sprogfærdighed og Kyndighed i Musik, hvorfor Sog-
net sparedes for at blive plyndret; nogle af Stolene havde tidligere Indskrifter paa
Polsk). Ligsten over Provst Jae. Cappel, f 1742. Series paslorum. Paa Væggene er
der fundet Kalkmalerier og Skriftsprog fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (so Af. Petersen,
Nørre Herred. — Glæsborg, Ørum og Ginnerup Sogne. 967
Kalkm. S. 27). — N. 0, for Kirken laa i Kirkegaardsmuren en Kirkelade af rode
Munkesten; 1860 fjernedes Resterne, og Tomten hører nu til den nye Kirkegaard.
Ørhækgaard ejedes af Henning Podebusk 1442, Baard Jensen 1446, siden de
Rosenkrantzer : Hr. Otte Nielsen, Hr. Erik Ottesen, Holger Eriksen, Otte Holgersen,
dennes Svigersøn Dider. Quitzow 1547, Jørgen Friis 1598, Iver Friis 1601-13, Erik
Rantzau, der 1616 solgte den (30 Td. H.) med Gammelmølle, Baslandgd. osv, til
Jørgen Skeel, hvis Son Christen Skeel 1662 ejede den (42 Td. H.). Senere hørte
den til Grevskabet Scheel og takseredes 1795 til 36 Va Td. H. Ager og Eng, 5V">
Skov, Tiender 46^2* Bøndergods 385, i alt 473^2- Derefter har den tilhørt Peter
Amdi, Lorents Holger Ingstrup, Christen Levring, Kmjkr., Premierlieutn. J. A. J.
Liitzen 1855-56, O. Pontoppidan og N. og H. Nørgaard, fra hvem' den 1897 blev
overtaget af Sparekassen for Kbh. og Omegn, den nuv. Ejer. — Bygningen, 4 Læn-
ger i 1 Stokv., er opf. af Grundmur i 19. Aarh. N. for Aaen ses endnu det gamle
Ørbækgaards Voldsted med Rester af Grave og Spor af Bygningsrester; S. V.
for Voldstedet ses en mindre Voldbanke med Grav foran. — N. for Gaarden har
efter Sagnet Ørbæk By ligget; der ses endnu Spor af Bygningsrester.
Omtr. en halv Fjerdingvej N. O. for Ramten By har staaet et St. Annas Kapel
(Agrene deromkring kaldes endnu „Nord- og Syd- St. Anna Agrene"), hvis Funda-
ment (omtr. 44 Al. langt) af Granitkvadre saas endnu for nogle Aar siden, ligesom
der er Rester af tildannede Kridtsten (som Brudstykker af Søjlehoveder, m. m.) og
af Murkalk. Mange af Stenene ere anvendte i Ramten By, Ørum Mølle og Over-
løbsbroen; en Kælder paa Gml.-Estrup skal være bygget af Sten herfra. Ogsaa
i Kni har der været Fundament af en Kirke.
Ramten Hede bærer tydelige Spor af tidligere Opdyrkninger. — Ørum By med
Præstegaarden brændte */j2 1710.
Ved Overbroen er der fredlyst Firhøjene (4 runde Gravhøje, der ligge i en tæt
Række) samt Bavnehøj og Myrehøj, ved Dystrup de to Tvihøj'e (forbundne ved et
Mellemparti). Af Sognets omtr. 30 Stengrave ere fredlyste: i Horsemosen en Rund-
dysse, ved Ulstrup en tokamret Langdysse, og ved Ramten Hede en Runddysse og
to tokamrede Langdysser. Ved Kni har der været en Sundhedskilde, Kongekilden.
Ginnerup Sogn, Anneks til Ørum, omgives af dette, Glæsborg, Kast-
bjærg, Villersø og Enslev Sogne, Sonder Hrd. (Vejlby, Lyngby og Albøge
S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Tøstrup Sogn.
Kirken, mod S., ligger 1 Mil V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jor-
der (højeste Punkt 200 F., 63 M.) ere sandede. Nogen Skov (Trustkast,
Fannerupgaard Sk.), Mod S. V. løber Ørum Aa. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 4679 Td. Ld., hvoraf 1891 besaaede (deraf med Hvede
30, Rug 453, Byg 273, Havre 669, Boghvede 10, Bælgsæd 6, Frøavl 30, Blands.
til Modenh. 221, Grøntf. 7, Kartofler 58, andre Rodfr. 125, andre Handelspl. 8),
Afgræsn. 1118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 951, Have 35, Skov 375, Moser 36, Kær
og Fælleder 147, Hegn 9, Heder 18, Veje og Byggegr. 98 Td. Kreaturhold
1898: 285 Heste, 907 Stkr. Hornkvæg (deraf 582 Køer), 629 Faar, 602 Svin og 51
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 188 Td.; 26 Selv-
ejergde. med 177, 40 Huse med 11 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse, c. ^/g i Fæste
og Leje. Befolkningen, V2 1901: 778 (1801: 240, 1840: 318, 1860: 487, 1890:
744), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virk-
somhed, 429 af Jordbr., 5 af Gartneri, 97 af Industri, 7 af Handel, 175 af forsk.
Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ginnerup med Kirke, Skole og Telefonst. ; Fanneriip
(1404: Farændorppæ) med Skole; Mastrup, ved Landevejen, med Skole.
Hovedgaarden Skjærvad , med VandnioUe og Afbyggergaardene N'eer-
gaardsrninde og Hol??iegaard, har henved 44 Td. H. (hvoraf 36 under
Hovedgaarden), 1200 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 445 Skov, 15 Veje og
Byggepl., Resten Ager; til Gaarden en Vand- og Vejrmølle. Asgaard har
^SV^Td. H., omtr. 450 Td. Ld. , hvoraf 66 Eng, 24 Kær, 7 Skov og
Have, Resten Ager. Gaarden Constantia har 15 Td. H. , 320 Td. Ld.,
968 Randers Amt.
hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Faniierupgaard^ med Pumpe-
station, Vandmolle og Bageri, har 1 3=^/4 Td. H., 374 Td. Ld., hvoraf 135
Ager, 69 Eng og Græsningsjord, 100 Slvov og 70 i det tørlagte Kolind-
sund. Neder- Slemtninge^ Huse.
Ginnerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 359.
Lægd. Kirken tilhører Grev Sponneck.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere vistnok fra sent i 14. Aarh. (den østl. Del og
Koret dog vist senere ombyggede), af raa Granit, Kridtsten og røde Mursten i uord-
net Skifte; Norddøren kan spores. Taarnet og Vaabenhuset, af røde Mursten,
ere senere tilføjede. Kirken har Hvælvinger (undtagen Vaabenhuset). Altertavle i
Rokokostil med et Maleri (Disciplene i Emaus) af H. C. Levy, fra 1875. Romansk
Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol. I Skibet et Krucifiks. Ligsten over Forpagter
paa Skjærvad Christen Jensen Vinther, f 1770, og over Forpagter paa Orbækgd.
F.Hansen, f 1782. I Vaabenhuset Ligsten over Borgmester i Grenaa Joh. Welovv,
t 1685.
Skjærvad (Skærewath) blev 1386 tilskødet Hr. Jens Andersen (Brock) til Estrup
af Dronn. Margrethe, der havde kobt den af Hr. Thure Knudsen og Vilhelm de
Swawen „fratruelis dni. VVilhelmi militis". Hr. Jens Andersen efterlod S. til sin
Sønnesøn Lage Jensen, hvis Søn Hr. Axel Lagesen 1455 lejede den til Væbneren
Niels Munk, der endnu 1464 boede her. Med Hr. Axels Datterdatter Fru Mette
Bydelsbak kom S. til Hr. Mogens Gøye (f 1554), derpaa til hans Datter Ide, g. m.
Otte Rosenkrantz til Næsby holm, deres Datter Sophie Rosenkrantz (f 1571), g. m.
Jak. Enevoldsen Seefeld til Visborggd. (f 1599), deres Datter Birthe S. (f 1593), g.
m. Erik Kaas til Voergd., hendes Fader og hans Enke Sophie Bille (f 1608), Sønnen
Hans Seefeld, der 1613 solgte S. til Jørgen Skeel, hvis Son Christen S. ejede S.
(68 Td. H.) 1662, hvorefter S. laa under Grevskabet Scheel (1795 havde den i alt
814 Td. H.), senere under Stamhuset Benzon indtil 1840, da den solgtes til Kmhr. Chr.
Benzon til Christiansdal; senere har den tilhørt Chr. Fr. Jul. Risom og Joh. Andr. Neer-
gaard, der 1856 solgte den til Brødr. Etatsr. J. F. Carøe og C. F. Carøe, hvis Arvinger
(Gross. Carøe, Pastor Carøe og Dr. Jantzen) nu eje den. Hovedbygningen, en
Fløj i 1 Stokv., er af Bindingsværk med 2 Kviste og Kamgavle. (Et Billede af den
gamle Bygning findes paa Tapeterne paa Gml. Estrup, se S. 929). Ved Skjærvad
MøUeaa paa lavt Terræn ligger det gamle Voldsted: en større aflang-firkantct Banke,
omgiven af en Grav og der udenfor en lavere Vold; paa Banken ses endnu Mur-
levninger; nu er der anlagt en Frugthave, Voldene ere beplantede og Gravene for-
vandlede til Enge. S. for Voldstedet ses Spor af gamle Fiskedamme ; to af dem ere
i ny Tid istandsatte. — Af Skjærvad Bøndergods, som overdroges Kmhr. Benzon
med omtr. 540 Td. H., solgtes det meste af ham og Risom, og heraf oprettedes
senere flere større Avlsgaaarde, deribl. Slemmingegd. i Enslev Sogn samt Asgaard
(nuv. Ejer: H.H.Vester) og Constantia (Ejer: Herlufsholm Skole).
Fannerupgaard hørte i sin Tid under Grevsk. Scheel, derpaa under Stamhuset
Benzon; den ejes fra 1872 af Aktieselskabet Kolindsund.
Ved Ginnerup og Fanncrup findes Rester af Køkkenmøddinger. En interes-
sant Køkkenmødding (fra den yngre Stenalder) har ligget ved Fanncrupgd.; de
sidste Rester af den forsvandt 1895 ved en af Nationalmuseet foretagen Undersø-
gelse. — Ved Fannerup er der fredlyst 5 Gravhøje, af hvilke de 4 høre til Grup-
pen Sekshøjene; ved Ginnerup er der fredlyst en Langdysse med et anseligt Grav-
kammer med Gang, ved Neder-Slcmmingegd. en Jættestue (Jordhøjen og Gangen ere
væsentlig sløjfede). — Ved Mastrup er der Spor af en Kirke, med Kirkegaard. —
Ved Fannerup har der været en hellig Kilde.
Nimtofte Sogn omgives af Annekset Tøstrup, Ørum Sogn og Sonder-
hald Hrd. (Gjesing og Koed S.). Kirken, mod V., ligger 2V2 Mil V. for
Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarp-
sandede. I den vcstl. Del løber Nimtofte Aa. Gennem Sognet gaar Ran-
ders-Grenaa J3ancn.
Fladeindholdet 1896: 3231 Td. Ld., hvoraf 1250 besaaedc (deraf med Rug 367,
Nørre Herred. — Ginnerup, Nimtofte og Tøstrup Sogne. 969
Byg 170, Havre 490, Boghvede 4, Bælgsæd 7,. Spergel 6, Blands. til Modenh. 43,
Grøntf. 23, Kartoner 35, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1188, Høslæt, Brak, Eng m. ra.
470, Have 14, Skov 44, Moser 20, Kær og Fælleder 74, Heder 82, Flyvesand 40,
Veje og Byggegr. 34, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste,
611 Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 617 Faar, 328 Svin og 12 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 25 Selvejergde. med 89, 43
Huse med 7 Td. Hartk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:579(1801:
195, 1840: 299, 1860: 421, 1890: 538). boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 260 af Jordbrug, 139 af Industri, 32 af Han-
del, 29 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nimtofte, 0. for Aaen, med Kirke, Skole, Missions-
hus (opf. 1893), Lægebolig, Markedsplads (Marked i Feb. og Okt.), Kro;
SvenstruJ> (under Sonderhald Hrd.), V. for Aaen, med Præstegd., Forsamlings-
hus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst. ; Mogenstrups Sjønip.
Sjørupgaard har 15 Td. H., 468 Td. Ld. (i Nimtofte, Tøstrup og Marie
Magd. S.), hvoraf 40 Eng, 8 Skov, Resten Ager; 4 Lejehuse. Sønder-
skovgde. med Mølle; Kolstriip^de.\ Battrupholt, Od.; Raviten Møllegd.
Nimtofte S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Nørre
og en Del af Sønder Hrd. 's Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og
Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 360. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa og tilhuggen Granit paa Sokkel med
Skraakant. Et Par Vinduer og Norddøren ere bevarede (tilmurede). Taarnet og
Vaabenhuset, af Mursten, ere fra senere Tid. Kirken har fladt Loft. Altertavle
fra Slutn, af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbe-
font. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Ligsten over Søren Andersen Møller
af Ramten Mølle, f 1707. I Skibet 3 Malmlysekroner, skænkede 1884-85 af H. P.
Grouleff og Hustru.
Sjørupgaard laa 1775 under Vedø og havde 1795 8 Td. H. — Ved den østl.
Ende af Sjørup Sø har ligget Byen Sj'ønip, der ødelagdes ved en Brand i Beg. af
19. Aarh.; endnu i Slutn. af Aarh. saas Rester af Brønde, Havediger og Brolæg-
ninger. — Paa Hyttebakken ved Kolstrup har der før været en Glashytte, hvoraf
endnu ses Spor. — Ved Mogenstrup er der fredlyst en Gravhøj, indesluttende en
Jættestue. I Mogenstrup har der været en hellig Kilde.
Tøstrup Sogn, Anneks til Nimtofte, omgives af dette, Ørum og Ginnerup
Sogne samt Sonder Hrd. (Albøge og Nodager S.), fra hvilket det skilles
ved Kolindsunds Hovedkanal, og Sonderhald Hrd. (Koed S.). Kirken, mod
N., ligger l^/^ Mil V. for Grenaa. De noget højtliggende, bakkede Jorder
ere sandede og skarpsandede, med Enge ved Kolindsund.
Fladeindholdet 1896: 3747 Td. Ld., hvoraf 1661 besaaede (deraf med Hvede
97, Rug 352, Byg 363, Havre 661,^ Boghvede 3, Bælgsæd 15. Frøavl 4, Blands.
til Modenh. 15, Grøntf. 45, Kartofler 40, andre Rodfr. 66). Afgræsn. 1002, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 814, Have 13, Skov 37, ubevokset 8, Moser 12, Kær og Fæl-
leder 97, Hegn 6, Heder 23, Stenmarker 33, Veje og Byggci^T. 40 Td. Kreatur-
hold 1898: 246 Heste. 670 Stkr. Hornkv. (deraf 397 Køer), 743 Faar, 286 Svin
og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshitk. 1895: 149 Td. ;
27 Selvejergde. med 137, 39 Huse med 12 Td. Hartk. og 32 jordløse Huse, c. V4
i Fæste og Leje. Befolkningen, '/a 1901: 563 (1801: 214, 1840: 325, 1860:
436, 1890: 606), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af
immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 78 af Industri, 3 af Handel, 62 af forsk.
Daglejervirks. og 9 af deres Midler.
I Sognet "Byerne: 7 øs trup med Kirke og Skole; Skijfard; Sh'e sted med
Skole og Missionshus (opf. 1884). Tøstmpgaard (for ChristinebJiPrg) har
'970 Randers Amt.
15 Td. H., omtr. 320 Td. Ld., hvoraf 4 Eng (i Ørum S.), 50 Plantage,
Resten Ager; under Gaarden horer Gaarden Lykkcslund (4^/3 Td. H., 155
'Td. Ld.). Kovsirupgaardc.
Tøstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 361.
Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirhen bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Begge Dore (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Taarnet, af Gra-
nitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilfejede (paa Taarn-
gavlen Aarst. 1778). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Altertavle fra
omtr. 1700, med et Maleri (Nadveren), opmålet 1839. Romansk Granitdobefont.
Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Mellem Skib og. Vaabenhus en smuk jærn-
beslaaet Dor. Series pastorum for Testrup (ophængt 1898).
Ved Tøstrup ligger i Bunden af en smal, dyb Dal en sterre, vistnok ved Kunst
noget tildannet Banke, „Slottet" ; Murlevninger findes ikke. I Sivested ligger en Gaard,
■som ogsaa kaldes „Slottet".
Ved Kovstrup ere de to jævnsides liggende Pogehøje fredlyste; af de omtr. 20
■Stengrave, som kendes i Sognet, ere fredlyste : ved Testrupgd. en Runddysse med
sekssidet Gravkammer med Gang, ved Testrup 2 Runddysser og 3 Langdysser (en
af disse trekamret).
Tøstrup var et eget Pastorat indtil 1775, da det blev Anneks til Nimtofte. Fra
den nu nedbrudte Præstegaard findes i Randers Museum en Egebjælke med Indskr,,
at Gaarden brændte '/j, 1741.
Anholt Sogn bestaar af Øen Anholt i Kattegat, beliggende omtr. 7
M\\ N. 0. for Grenaa, 8 V2 Mil S. 0. for Læsø og 13 Mil N. V. for Helsingør,
under omtr. 54® 44" n. Br. Øen har Form som en Kile med sin bredeste
Ende mod V., omtr. ^j Mil, medens den mod N. 0. løber ud i en Spids,
„Totten" ; fra S. V. til N. 0. er der omtr. 1 V4 Mil. Den er 0,37 Q Mil, 20 D
Km. Naar undtages Farvandet paa Sydøstsiden, „Pakhusbugten", der er dybt
og rent, er Øen ligesom Læsø omgiven af farlige, ofte langt udskydende
Grunde og Rev; saaledes ligger ved Nordøstspidsen det over 1 Mil lange
JØsferreVy som ender i Knoben\ ved Nordvestpynten ligger Nordvesirevct
og mod S. V. Siensøre. Fra en smal, sandet Forstrand hæver Øens vestl.
Del sig i høje, med Græs, Marehalm og Senegræs bevoksede Bakker af
Moræneler og tilføget Sand til over 100 F., skilte ved smalle Lavninger;
-det højeste Punkt, Sønderbjærg, 154 F., 48 M., ligger mod S. V. ; Nord-
bjærg mod N. V. er 124 F., 39 M. Men allerede lidt inden for Kysten
falde Bankerne brat af til et Engdrag (før en Vig, derefter en Indso med
Holme), der skiller dem fra Øens østl. Del, som er et lavtliggende, ode
•Sletteland, opfyldt af Stenrevler med Flyvesand og Miler. Kun Bakkerne mod
V., der ere dæ^kkede af et tyndt Lag Muld, ere noget opdyrkede. Af de
iidligere Skove (se ndfr.) er ingen tilbage; i de sidste Aar har man dog
begyndt at beplante Højlandets Bakker.
Fladeindholdet 1896: 3666 Td. Ld., hvoraf 105 besaaede (deraf med Rug 67,
Byg 11, Havre 21, Kartofler 6), Afgræsn. 113, Hoslæt, Brak, m. m. 61, Have 4,
Skov 45, ubevokset 89, Kær og Fælleder 34, Flyvesand, Klit m. v. 3202, Veje og
Byggcgr. 13 Td. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 62 Stkr. Hornkvæg (deraf 46
Koer). 308 Faar og 36 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
10 Td.: 1 .Sclvcjergd. (i'ræstegaardcn) med I, 36 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jord-
løse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen, '/a 1901: 296 — hvoraf omtr.
10.) Arbejdere ved Havneanlægget — (1801: 129, 1810: K^), X^iid: 146, 1890: 174),
boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv 1890; 29 levede af imtnat. Virksom-
hed, 27 af Jordbr., V)\ af Fiskeri, 3 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Dag-
lejervirks., og 7 af deres .Midier.
Nerre Herred. — Tøstrup og Anholt Sogne. 971
Paa Øen ligger mod V. lige 0. for Bankerne Anholt By med Kirke,
Præstegd., Skole, Distriktslægebolig, Mølle, 2 Kroer og Telefonstation. Midt
paa Øen ligger Oskhakke Fyr^ et hvidt, fast Vinkelfyr, paa den 78 F.
høje Ostebakke; det vises fra et Skur, Flammens Højde 84 F., Lysvidden
2V2 ^liJ- Paa Nordostkysten næppe V4 ^il fra Totten er Anholt Fyr, et
hvidt Blinkfyr, der vises fra et 136 F. højt, rundt og hvidt Taarn af
Mursten; Fl. Højde 130F., Lysvidden 4V2 Mil. Ved Fyret er Rednings-
station (med en Baad her og en ved Byen), Telegraf- og Statstelefonst.
samt Toldassistentstation. Uden for Knoben ligger Fyrskibet Anholt-Knob,
l'/^Mil 0. N. 0. for Fyrtaarnet (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F., Lys-
vidden 23/^ Mil).
Det vigtigste Erhverv er Fiskeri, særlig af Tunger, Rødspætter og Slet-
var, men ogsaa Pigvar, Kuller, Torsk og Rokker; ifl. Fiskeriberetn. 1899-
1900 fangedes der af 25 Fiskere fra 6 mindre Fartøjer i alt for en Værdi
af 8744 Kr., deribl. 27,520 Pd. Sletvar, 3900 Pd. Pigvar og 8385 Pd. Tun-
ger. Ogsaa Bjærgningen ved Strandinger er en Indtægtskilde (se ndfr.).
Beboerne byggede før selv deres Baade, som de eje, delte i „Selskaber",
ligesom der endnu er en Del Husflid. Skibsfart er der ikke, da Beboerne
ikke fare til Søs. Agerbruget er overordentlig ringe paa Grund af Øens
Ufrugtbarhed (366 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.) ; mest dyrkes Rug. Øen har
ingen Havn; der anlægges dog nu en Havn ved Nordvestpynten (saml. Bevill. :
990,000 Kr., 1. Gang ydet ved Finansl. 1899-1900; ventes færdig Efteraaret
1902). Postforbindelsen, med Sejlbaad, foregaar over Grenaa 2 Gange ugtl.
Ved Toldstedet fortoldedes 1900 bl. a. 206,375 Pd. Stenkul og 173 Clstr. og 32,464
Kbfd. Tommer. Paa Øen var der ved Udg. af 1900 5 Fartøjer og maalte Baade
paa i alt 49 Tons. Der indkom fra Udlandet 98 Skibe med 4906 T. Gods og udgik
97 uden Ladning; fra Indlandet indkom 13 Skibe med 274 T. Gods og udgik 17 med 48
T. Gods. Postbaaden har 1899 (paa 77 Rejser) indfort 1000 og udført 600 T. Gods.
Anholt S., en egen Sognekommune, hører under Nørre og en Del af
Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Anholt Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.*
364. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (uden Korbue) samt Taarn mod
V. Den er opf. 1818, da den ældre Kirke var bleven ødelagt under den engelske
Okkupation, af smaa gule Mursten i romansk Stil med Bræddeloft; Taarnet har fir-
sidet Pyramidetag; dets Underrum er Forhal; over Indgangen fra V. staar paa en
Rude Fr. VTs Navnetræk og Aarst. 1818. Ny Altertavle (Vandringen paa Søen),
malet 1890 af C. Rasmussen; den gml. Altertavle (over Døren), hvis Indfatning lige-
som Prædikestolen mulig skriver sig fra en Restauration af den ældre Kirke 1683,
€r et Maleri (Nadveren) fra 1819. Granitdobefonten, med Kors paa Kummen, er meget
gammel (vistnok fra 13. Aarh.). I Skibets Loft hænger et Skib fra 1819. I Forhal-
len er indmuret en Stentavle med Indskriften: „Anno 1683 hafve dette Lands Hus-
bond edele Hans Rostgaard kgl. Maist. Ambts Forwalter ofver Cronborg Ambt med
sin Son Friderich Rostgaard hiulpen, at denne Kirche er blefven repareret. Jens
Rostgaard". Den ældre Kirke skal ikke have været ældre end Tiden noget efter
Reformationen, idet Ok:x\ efter en tvivlsom Beretn. for siges at have været Anneks til
Morup Sogn i Halland*). — Paa Kirkegaarden er begravet .Major .Melsted, der faldt
her 1811 (se S. 973).
Øen kaldes i V'ald. Jrdb. Antind\ Beboerne selv kalde den Ane\ Overgangen er
vel sket fra Anundo (og Anon); Navnet kan udledes af Mandsnavnet Anund eller
•) Præstckaldct var fer kun rini^c. Kon;:cn ti!st(>J ISil Pr.xstcn Peder Knudsen Kons;etiondon af
Voldby Sogn; 1567 tilstodcs der Kaldet Kronen^ Part af Korn- ojx Kv;us:tionden af Voldh}- Sojijn,
da Kaldet ikke havde den nodvcndip;e Indkomst; 168O paalagdes det .Aarhusbispcn at sor^^e
for, at præsten tik af Honderno Fisketionde oq; andre lovbefalede .AT^ifter; 1706 kbijede
Pncstcn over sin elendige Tilstand, osv. So videre Chr. Bruun, Pr. Rostgaard, I S. 408 H;^.
972
Randers Amt.
af den paa Ænder rige O (se 5. Bugge, Arkiv f. n. Filologi, 1890 S. 244); 1441 er
Navnet forvansket til Anolt, 1482 og 1486 til Anaol. Øen er bleven befolket alt i
den tidligste Oldtid. Der er vel ikke paavist Kokkenmoddinger, ikke heller Grav-
hoje, Dysser eller andre Stengrave; men navnlig paa den ostl. Del er der opsamlet
Tusinder af Oldsager fra ældre og yngre Stenalder, dels Forarbejder, dels færdige
Sager i brugelig eller beskadiget Stand; endvidere findes meget Affald fra Flinttil-
hugning. Sagerne henligge ofte i stort Antal omkring Stenlægninger, der formentlig
have tjent som Ildsteder. Fra Broncealder og Jærnalder synes der derimod ikke at
være Minder. Oen tilhørte i ældre Tid Kronen (1441 forlenedes Hr. Otte Nielsen
Rosenkrantz med A. og Grenaa), der 1668 solgte den til Toldforvalter Peder Jensen
Grove, hvis Enke 1674 blev gift med Hans Rostgaard til Kraagerup (f 1684). Sennen
Fr. Rostgaard, under hvem Øen 1711 blev plyndret af de svenske, lagde den med
Sejrø og Neksele ind under det af
ham 1741 oprettede Stamhus Kraa-
gerup, og den hører endnu til det
Stamhuset substituerede Fideikom-
mis (se II S. 66); nuv. Besidder
er Kmhr. F. C. R. v. d. Maase.
Bjærgning ved Strandinger
har i lang Tid været en god Ind-
tægt for Beboerne („hver lever kri-
stelig og nærer sig af Vrag" ; som
bekendt blev Fr. Rostgaard i høj
Grad opbragt paa Holberg, fordi
han havde valgt A. til Skueplads
i Peder Paars), om end disse ere
aftagne ved de gode Fyrvæsens-
foranstaltninger. Af 337 Strandin-
ger i Randers Amt i 1 808-8 1 faldt
de 125 paa Anholt; 1882-87 stran-
dede der 34, 1894-99 31 Skibe. Beg.
til Fy r væsen et blev gjort under
Fr. II, idet der »/g 1560 udgik kgl.
Ordre om at opsætte en „Fyr-
pande" paa A., og ^^/j2 s. Aar
gentoges Ordren, at en „Fyrlampe"
skulde opsættes; senere udgik der
jævnlig Kongebrev om, at Fyrlam-
pen skulde passes. Fra først af
brugtes der Træ til Fyringen, men
den tidligere Antagelse, at det
var ved Fyret, at Øens store
Skove af Fyr, Gran og Enebær
ere ødelagte, er ikke rigtig, thi ^/^
1564 forbod Kongen, at der maatte
hugges Ved i Skoven paa A., da
den ellers vilde blive øde, og
endnu 1591 var der saa megen
Skov, at den tjente som Sømærke. Det, der ødelagde Skoven, var Beboernes
skaanselsløsc Hugst i den til Tjæreudkogning. og senere kom Sandflugten, der især
fra 1643 tog Overhaand og helt gjorde det af med den. Fra Beg. var Fyret vistnok
et Papegojcfyr (se S. 40); senere blev det vistnok ligesom paa Skagen omdannet til
et Taarnfyr, en „Lygte" (se et Billede i „Danmarks Natur", Kbh. 1899, S. 281), og fra
1623 blev der indrettet et Vippefyr med Benyttelse af Stenkul (1622 gjorde Chr. IV
Akkord med Wigel Anchus om Anlæggelsen af en „Fyrbakke" efter hollandsk Monster),
hvilket holdt sig til 1788, da der opfortes et 112 F. hojt Taarn med et aabcnt
Blusfyr, hvilket 1805 fik Lanterne og 1838 som det sidste lukkede Kulfyr om-
dannedes til et Spcjifyr; endelig opførtes 1881 det nuv. Taarn, og Fyret blev et
Linsefyr. (Om Skoven se J. Deichmann Branth, Bot. Tidsskr. 2. R. I S. 195 flg..
og K, y, V. Stt'cnstrup, Tidsskr. for Skovvæsen, VIII S. 82 flg.; om Fyrvæsenet V.
A. Secher, i Saml. til j. Hist. 3. R. II, og C. D. Bloch, i Tidsskr. for Sovæs. Ny R.
XXXlil S. 430).
En vigtig Erhvervskilde for Øen var ogsaa tidligere Sælhundefangsten
Anholt Fyr.
Nørre Herred. — Anholt Sogn.
973
(se Bruun, Rostgaard I S. 145); men den er næsten ophørt, som man mener fra den
engelske Okkupation af Øen 1809-14, da Englænderne ved deres Skyden paa Dyrene
fordrev dem. Ved Englændernes Ankomst lagde de omkring Fyrtaarnets østlige Side
et Værk med V'olde og Grave, forsynet med Kanoner, ligesom der i Taarnet var
anbragt svært Skyts og i Muren Kasematter til Garnisonen, som bestod af 400
Mand. Et Forsog, som en dansk Ekspedition, best. af Kanonbaade og omtr, 1000
Mand under Anførsel af J. C. Falsen, gjorde paa at tilbageerobre Øen 26.-27. Marts
1811, mislykkedes helt og kostede Major Melsted og flere andre Livet; i det hele
var der 300 døde og saarede (se Ugebl. „Dannebrog", 1881-82, S. 827). Øen er meget
rig paa Harer, Hons, Vildænder og Edderfugle. — Chr. IX besøgte øen ^*/g 1871.
Litt.: L. Bynch, Efterretn. om A., i „Iris og Hebe«, 1802. — T. A. Becker, Nogle
Bidr. til Øen A.'s Hist., i „Orion'' IV. — V.Boye, A. En topogr.-antiqu. Skizze,
i Saml. til j. Hist., 1. R. VI, S. 39 flg. — Tauber, Fra et Ophold paa A., i Geogr.
Tidsskr. VI, 1889. — E. T. Kristensen, Øen A. i Sagn og Sæd efier Folks mundtl.
Medd., Kolding 1891. — A. Riis Carstensen, A., i Danm. i Skildr, og Bild. I S. 274
flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbl. Læsø og Anholt, ved A. Jessen,
Kbh. 1897. — F. J, V. Daun, Præst paa A. 1736-42, har beskr. A. i et Haand-
skr., Kgl. Bibi. Kallske Manuskriptsaml.
Sender Herred.
Sogne:
Aalsø, S. g74. — Hoed, S. 977. — Vejlby, S. gyS. — Homaa, S. gyg. — Lyngby
S. g8o. — Albøge, S. g82. — Hyllested, S g 8 3. — Rosmus, S. g8s, — Tirstrup,
S. g86. — Fugls lev, S. g8S — Feldballe , S. g8g, — Nødager , S. ggo. —
Kolind, S. gg2. — Ebdrup, S. ggS-
ønder Herred grænser mod N.
til Nørre og Sønderhald Hrdr.,
hvor Grænsen dannes af det
udtørrede Kolindsund, mod
V. til Ø.-Lisbjærg Hrd., mod
S. til Mols Hrd. og mod 0.
til Kattegat. Fra V. til 0.
er der højst 3, fra N. til S.
2V4 Mil- Overnaden er ikke
videre højtliggende og for
en stor Del jævn; højeste
Punkt, Gratbjærg, 209 F.,
66 M., hgger mod S. 0.
Jorderne ere overvejendesand-
muldede, sjældnere lerede.
Ved Kysten, ved Glatved
Strand, fremtræder Kalk for-
mationen, m.edens den i Her-
redet ofte danner Underlaget.
Af Skov findes der en Del (i alt 3536 Td. Ld.), især i Midten og paa
m
974 • Randers Amt.
Østkysten. Det horer til Amtets mindre fiugtbare Herreder (ved Matr. gnmst.
2OV4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
55,752 Td. Ld. (5,^9 D Mil, 318,73 D Km.). Ager og Engs Hartk. samt
halv. Skovskyldshrtk. var »/^ 1895 2589 Td., Folketallet Vj 1901:
10,428 (1801: 4598, 1840: 6939, 1860: 8853, 1890: 10,376). I gejstl.
Henseende danner det eet Provsti med Mols og Ø.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl.
Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s og under Mols
og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktioner samt under Amtets 4. Forligs-
kreds (Aalso, Hoed, Vejlby, Homaa, Lyngby og Albøge) og 5. Forligskreds
(de øvrige S.).
Sønder Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Syndræhcsreth, hørte i Middelalderen til Aabo-
syssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 3 Jættestuer, 57
Langdysser, 55 Runddysser, 32 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, et
Par Langhøje, Resten runde Gravhøje); heraf er dog nu over ^/s sløjfet og over ^/s.
mere eller mindre forstyrret; ^/j 1901 vare 30 fredlyste. Baade Stengrave og Høje
findes i størst Antal i den nordl. Del; flest kendes fra Sognene Nødager (omtr.
200), Lyngby (90), Aalsø (70), Hoed og Albøge (hvert 60).
Litt.: y. V, Nissen, Bidr. til Skildr, af Forhold i Nørre og S. Hrdr., i Saml. til
j. Hiet. III S. 97 fig. — H. Storck, Grenaaegnens Kridtstenskirker, 1896. — Indbe-
retn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd.. af J. B. Løffler, 1880.
Aalsø Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hoed, Homaa
og Vejlby Sogne, Nørre Hrd. (Enslev S., Grenaa Købstadjorder og Garn-
mels.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa, og Kattegat. Kirken, mod
V., ligger henved ^/^ Mil S. S. V. for Grenaa. De mod S. 0. noget højt-
liggende og bakkede (Pynten Havknude, omtr. 40 F., ved Kysten), i øvrigt
lavtliggende og jævne Jorder ere afvekslende sandede, sandmuldede og ler-
blandede, med en Del Skov (Katholm Sk., Høbjærgkjær, Harebjærg, Dovne
Buske, Lichtenbergs Plantager, m. fl.). Krag Sø er 44 Td. Ld. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft samt Randers-Grcnaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 7754 Td. Ld., hvoraf 2559 besaaedc (deraf med Hveda
51, Rug 564, Byg 526, Havre 868, Boghvede 6, Bælgsæd II, Froavl 8, Blands. til
Modcnh. 242, Grøntfoder 22, Kartoner 58, andre Rodfr. 203), Afgræsn. 1129, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 1475, Have 46, Skov 1389, Moser 17, Kær og Fælleder
105, Hegn 23, Heder 680, Flyvesand m. v. 92, Veje og Byggegr. 147, Vandareal
m. m. 92 Td. Krcaturhold 1898: 374 Heste, 1620 Stkr. Hornkvæg (deraf 983
Køer), 1144 Faar, 755 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk, og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 361 Td.; 45 Sclvejcrgde. med 336, 1 Fæstegd. med I, 83 Huse
med 23 Td. Hrtk. og 81 jordløse Huse, '/s i Fæste og Leje. Befolkningen, V2
1901: 1189 (1801: 610, 1840: 831, 1860: 1122, 1890: 1218), boede i 196
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomh., 759 af Jordbr., 5 af
Gartneri, 18 af Fiskeri, 217 af Industri, 4 af Handel, 72 af forsk. Daglejcrvirks., 22
af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aalsø (1501: Aalsoy), ved Landevejen, med Kirke,.
Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Aalso Mark, opr. 1874, PI. for 51
Sønder Herred. — Aalsø Sogn. 97 S
Lemmer), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanest. ; Aahrode med Skole, Spare-
kasse (opr. 1872; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 8834 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 2103 Kr. , Antal af Konti 112), Forsamlingshus (opf. 1889)^
Andelsmejeri og Telefonst. ; Høbjærg\ Fug/sa^/g med Skole. Hovedgaar-
de n Katholm har 84 Td. A. og E. Hrtk. og S^/^ Td. Skovsk., omtr. 3000
Td. Ld. (deraf 180 i Hoed S.), hvoraf omtr. 1000 Ager, 200 Eng, 1200
Skov, Resten Hede, Klitter og Soer; til Gaarden høre en Vandmølle, et.
Dampsavværk og største Delen af Glatved Kalkbrud (Hoed S.). Hoved-
gaarden Hessel har 59^^ Td. H., 1738 Td. Ld., hvoraf 371 Eng og
Græsgang, 262 Skov, 12 Veje, 100 Hede, 46 Sø, Resten Ager; desuden
1% Td. H. Fæstegods; til Gaarden horer stort Rørskær. Grenaa Mølle.
Brejdablik, Gd. (Aalsrodegd.). Pedersniinde, Gd.
Aalsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa.
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
365. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Katholm.
Kirken^ indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaaben-
hus og Kapel mod S. samt Sakristi (nu Ligkapel) paa Korets Nordside. Af den op-
rindl., i romansk Tid af raa Kamp opf. Kirke staar kun Skibets Vestgavl og en Del
af Sidemurene. Omtr. 1450 tilfejedes Taarnet, af Munkesten, med Rundbue ind til
Skibet. Vistnok samtidig nedbrodes det oprindl. Kor, Skibets Mure forlængedes mod
0. og fik flad Mur, og Vaabenhuset og Sakristiet opførtes, alt af Mursten. Thomas
Fasti til Vennergd. lod Kirken hvælve (cirkelrunde Hvælvinger) 1596; hans Enke
Christence Bryske lod 1601 Taarnrummet og Vaabenhuset overhvælve samt om-
byggede dettes Gavl i Renæssancestil (Indskr. herom i den næstsidste Hvælving
mod O.). Gravkapellet er opf. 1611. Altertavlen er et anseligt Snitværk i Renæs-
sancestil, skænket 1602 af Christence Bryske, restaur. 1899 med et nyt Maleri
(Kopi af Blochs Christus consolator) af Luplau- Jansen. Alterkalk, skænket 1700 af
Fru Hille Trolle til Hogholm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil, skænket 1609 af Fru Christence Bryske. Orgelet, foran Buen ind til Taarnet,
er skænket 1743 af Margrethe Benzon. I Skibet tre Malmlysekroner, af hvilke den
ene er skænket 1731 af Major Henr. Hoff til Hessel, den anden 1741 af Mette Ben-
zon. Ligsten over Mogens Lykke til Hessel, f 1620, over Niels Krabbe til Hessel,.
t 1564, og Hustru Fru Anne Ugerup, f 1568, over Strange Fasti til Katholm (med
Portrætfigurer), f 1569; i Gravkapellet, skilt fra Kirken ved en Jærngitterport, en
pragtfuld Ligsten af sort Marmor over Tiiomas Fasti til Vennergd., f 1600, og Hustru
Fru Christence Bryske, f 1611 (med Portrætfigurcr, udf. 1600). Epitafium af Marmor
over Gchejmekonferensr. Peder Rosenorn. f 1790, og Hustru Ulr. Hedevig v. Hey-
nen, f 1772, udf. af J. Wiedewelt (deres Marmorkister staa i Hvælvingen under
Kapellet). Mindetavle over Præsten Mag. Jens Buch, f 1736, og Hustru; Epitafier over
Præsten Soren Kjeldsen, f 1666, og Hustru samt fjorten Barn (Maleri) og over
Palle Krag til Katholm, f 1723, og Hustru Hille Trolle, f 1722 (de to sidstes Kister
samt Sonnen Niels Trolle Hogs, nu nedsænkede paa Kirkegaardcn, stod tidligere i
Kapellet paa Fastis Ligsten). Paa Kirkegaardcn er den af St. St. Blicher besungne
Søren Mikkelsen Kande (f 1860) begravet, der 1815 frelste en ved Grenaa skib-
bruden Skipper (se Hist. Tidsskr. 6. R. I S. 536 flg.). Paa hans Gravsten (se
Vignetten S. 973) staar nogle Vers af Blichers Digt.
Katholm er vel det „Collis Catti" eller ^Kattebjærg", som Huitfeld omtaler (I
S. 519). 1419 ejedes K. af Iver Bryske, senere af Rigsr. Strange Nielsen til Nor-
holm, dennes Son Claus Strangesen, hvis Datter .Anne bragte den til sin Mand
Chr. Fasti til Vennergd., f 1557, der gjorde K. til en Hovedgaard, til hvilken hans
Son Thomas F. efter Faderens Dod samlede betydeligt Gods (f IolX)). K. ejedes
dcrpaa af hans Enke Christence Bryske f 1611 (der i Aarhus lod opfore el grund-
muret Hus, „Trods-Katholm"), som havde Livsbrev paa K. og 1608 kobte Gaarden
og sammes Birk (allerede nævnt 1564, forst nedlagt 1812) af sin afdode Mands
Slægtninge; derpaa ejedes den af hendes Broder Karl B. til Margd. (f 1631), hans
Son Trud B., der 1616 solgte K. til Rigsadmiral Albert Skeel, som 1626 fik Birke-
ret til K. og 1630 overdrog Gaarden til sin anden Son Otte (f 1646), dernæst dennes
976
Randers Amt.
Søn Albert S. (tl667), hvis Dcatter Else S. ved sin Dod 1683 efterlod K. til sin
Mand Generallieutn, Jens Maltesen Sehested, der 1684 maatte mageskifte sig sin
Svoger Chr. Reedtz's Part i K. (26) og i. Hessel (18 Td. H.) for Boller i Vendsyssel
og fik Skode paa en anden Part (8 og 5 Td. H.) af Fru Anne Rammel, Peiter Reedtz's
Enke. Han og Hustru Margr. Rammel solgte 1691 K. (60 Td. H.) til Fru Hille Trolle
(Enke efter Baron Ivar Hog) og hendes anden Mand Gehejmer. Palle Krag, efter
hvis Dod 1723 K. blev stillet til Aukt. og kobt (49, Skov 16, Tiender 113 og Gods
309 Td. H.) for 21,200 Rd. af Generalmaj. Poul Rosenem til Mejlgd. (f 1737); K.
ejedes derefter af hans Enke og Son Gehejmekonferensr. Peder R. (f 1790), der 1776
afstod Gaarden (54, 110 og 310 Td. H.) til sin Sen Kmjkr. Mathias Peter Otto R.
tit Ulriksholm, som 1804 solgte Gaard og Gods for 127,000 Rd. til Jens Jergenscn
og Niels Riis, der dog straks afstod sin Halvpart til Jorgensen. Denne solgte K. 1813
til H. L. Reininghus, i hvis Opbudsbo den ved Aukt. 1818 blev kebt af Krigsassessor
J. B. Secher og N. Jergensen, hvilke ejede den til 1823, da den ved Aukt. kobtes af Stats-
1^
■i 4!)l'/ iP/j/'i
1 :;//{;
Katholm.
kassen, som ved Aukt. 1839 solgte den til Kmhr., Major A. W.Dinesen (f 1876), der meget
forbedrede Driften; nuv. Ejer er hans Son, Hofjægerm. W. L, Dinesen. — Hoved-
bygningen, beliggende nær ved Kysten mellem Skov, er omgiven af Grave og
bestaar af 3 sammenbyggede Fleje, alle af rede Mursten med Granitsokkel ; Nord-
og østflejen ere opf. 1588-91 i gammel gotisk Stil af Thomas Fasti, i 2 Stokv.
med Renæssancegavle, Udbygninger og hvælvede Kældere; mellem Flojene inde i
BorggaarJen staar et firkantet Taarn; ved det nordvestl. og sydostl. Hjorne ud mod
Gravene 2 ottekantede Taarne med Halvsojlcr paa Hjornjerne helt op til Taget og
P}'ramidctage; den tredje Floj, Vestfiojen, i 1 Stokv,, er opf. 1622 af Albert Skeel.
I Ostflojcns Gang og i det firkantede Taarn findes 9 smukt udsk., vistnok oprin-
delige Dore (en er afbildet i Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 2. R. PI. 11). Desuden er der
flere Stuklofter, Vægmalerier i Riddersalen, osv. Over Gravene fere to Broer til Lade-
gaarden og til Haven, der ligger mod N. og har gamle Lindealleer.
Hessel ejedes af Niels Swev 1328, Hr. Christen Kaas 1391, Jens Olufsen 1421-
33, Christen Mikkelsen Rud r458-7o, hans Sen Jens Rud 1471-S3, Niels Krabbe
1503-6-1, Hartvig Kaas til Mollerup (f 1625), som 1623 skal have solgt den til Rigs-
admiral Albert Skeel til Katholm m. m., hans Son Otte S. og Sonnoson Albert S.,
Sønder Herred. — Aalse og Hoed Sogne. 977
sidstnævntes Datter Else S. og hendes Mand Jens Maltesen Sehested. Derefter kom
den til Sonnen Malte Skeel (f 1712), hvis Enke Anne Kirstine Lange ægtede Major
Henr. Hoff, som 1749 skødede H. (64 Td. H.) for 18,000 Rd. til sin Sen Lieutn.
Malte Sehested H., hvis Enke Anne Meulengracht Schou 1762 solgte H. (64) med
Grenaa Molle (14) og Gods (281 Td. H.) til Major Jacob Preben Banner v. Heye,
der 1764 solgte den paa Aukt. til Raadm. og Fyrforvalter Hans Olufsen, f 1766,
for 30,030 Rd. Paa hans Dødsbos Aukt. købte Ritmester Chr. Ehrenreich v. Brock-
dorff H. og Grenaa Ml. for 28,600 Rd., men solgte den 1769 for 34,200 Rd. til For-
pagter Søren Jensen Mønsted (f 1786), hvis Enke Bolette Engelbreth 1792 overdrog
H. for 31,000 Rd. til sin ældste Son Otto Chrf. Mønsted, der 1798 solgte begge
Gaarde (64 og 13 Td. H.) med Gods (275 Td. H.) for 63,000 Rd. til Kammerr.
Christen Lang. Han solgte den 1835 til sin Svigersøn Vedel, der solgte den 1840
for 98,000 Rd. til C. G. de Lichtenberg (f 1868), som bortsolgte Godset; derefter ejedes
den af hans Enke og fra 1889 af den nuv. Ejer, Sønnen Lieutn. G. de Lichtenberg. —
Hovedbygningen, 3 Fløje i 1 Stokv., er opf. af Bindingsværk ved Midten af
18. Aarh.; Midtfløjen og Vestfløjen (med Kælder) ere ombyggede 1802 af Grundmur.
I Aalsrode, som tidligere har været et eget Sogn, har ligget en adelig Sædegaard,
der 1468 og 1479 tilhørte Peder Palnesen, 1477 Joh. Daa, i 17. Aarh. Gregers Bryske.
Her laa ogsaa Hovedgaarden Kastrup, som tilhørte Aarhus Domkapitel indtil 1580,
da den mageskiftedes til Kronen, som 1581 solgte den med Fæ vejle til Iver Juel. —
Til Fuglsang skrev sig 1477 Væbneren Jens Rud fra Hessel. — Strandmøllen havde
1455 ligget til Om Kloster i 100 Aar; den er maaske den samme som Grenaa Vand-
mølle, der brændte og nedlagdes 1702, i Stedet for hvilken Vejrmøllen er opført.
Ved Søndermølle, i det nordvestl. Hj. af Hessel Hede (i Middelalder og nyere Tid
kaldet Brohede, se S. 841), ligge to større, af Sandflugt dannede Banker. I den nordl.
er der i 1870'erne tilfældigt truffet gmlt. Murværk og Fundament af store Granit-
sten. 1 den sydl. Banke blottedes i 1860'erne Levninger af 5 F. tykke Kampestens-
mure, der efterhaanden nedbrødes til Bygningsmateriale; ligeledes fandtes Brokker
af Munkesten, Tagsten (Hulsten) m. m. Sidstn. Rum var Levning af en firkantet Byg-
ning (40 F. i O. og V., 24 F. bred). S. for den fandtes en Del Mønter fra Tiden
1250-1450, og O. for den en Begravelsesplads med en Del Skeletter (et af dem laa
i en af flade Sten muret Grav). Mulig er denne Ruin en Levning af det Spedalskhus
St. Jørgens Gaard med Kapel, som hørte til Grenaa, og som nævnes 1520, da
Chr.' II's Kapellan Niels Torkildsen paa Livstid blev forlenet med det mod at holde
Gaard og Kapel ved Magt og give de fattige, syge Mennesker deres rette Under-
hold; senere havde Mag. Jesper Brochmand Gaarden i Forsvar; sandsynligvis er
den bleven nedlagt 1542 samtidig med Landets andre Spedalskhuse; 1562 var den
©de, og Godset henlagdes da til Aarhus Hospital. — Aar 1455 nævnes et „Bro Hos-
pital hos Grenaa**', som Chr. I da forlenede til Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz mod, at
han skulde bygge og forbedre Hospitalet og give det fattige Folk deri deres Renter
og Rettighed. Mulig er det identisk med St. Jørgens Gaard. — Brogaard, hvis Besidder
Oluf Boszen havde 2 Fjerding Jord af Grenaa Mark i Leje af Øm Kloster, nævnes 1463.
Paa en af Katholms Marker er der en større, nu delvis forstyrret Boplads fra
den ældre Stenalder. — Ved Katholm, S. for Skovridergaarden, findes en fordum
hellig Kilde, hvortil valfartedes endnu midt i 19 Aarh.
Hoed Sogn, Anneks til Aalsø, omgives af dette, Homaa, Lyngby og
Rosmus Sogne samt Kattegat. Kirken, ved Vestgrænsen, ligger 1^2 ^^il
S. S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere af-
vekslende sandede, sandmuldede og lerblandede. Ved Glatved Strand findes
en Revle af Saltholmskalk, der strækker sig ud i Havet. Vest- og Sydgrænsen
dannes af Hoed Aa.
Fladeindholdet 1896: 1764 Td. Ld., hvoraf 805 besaacde (daraf med Hvede
7, Rug 195, Byg 188, Havre 289, Boghvede 3, Bælgsæd 8. Froavl 4, Blands. til
Modenh. 25, Kartofler 19, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 363, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 329,
Have 11, Skov 22, Kær og Fælleder 39, Heder m. v. 104, Veje og Byggegr. 90 Td.
Kreaturhold 1898: 115 Heste, 451 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 248 Faar,
210 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 101
Td.; 29 Selvejergde. med 96, 30 Huse med 5 Td, Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. ^/j
i Fæste og Leje. Befolkningen, V« 1^1: 487 (1801: 253, 1840:362, 18f'>(.):
467, 1890: 535), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv 189<): 8 levede af
Trap: Danmark, 3. Udg. r\'. 62
978 Randers Amt.
immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 222 af Industri, 27 af Handel, 58
af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Jloed (ilSS: Hagethuet, 1257: Hagæthwet) med Kirke,
Kro og Kobmandshdl. ; Øster-Balle \ Glafved {\2S1 : Glappethwæt, 1456-
93: Glaptuid) med Skole og Kalkbrud (aabnet 1882; det hører for største
Delen under Katholm og Rugd. ; det beskæftiger omtr. 50 Arbejdere og
producerer aarl. omtr. 1000 Kub. Favne Kalk); Glatved Strand^ Huse.
Hoed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 366.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne..
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Af den
oprindl. i romansk Tid af raa Granit og tilhugne Hjørnekvadre opf. Bygning staar
nu kun Skibets Vestgavl og en Del af dets Sidemure. I Slutn. af Middelalderen
nedbrødes Koret, Skibet forlængedes mod 0., hvor det fik tresidet Afslutn., Murene
forhøjedes, og Hvælvinger indbyggedes. Noget senere tilføjedes Taarn og Vaaben-
hus. Alle Tilbygninger ere af Munkesten. Kirken synes at have haft en Tilbygning
mod N. lige over for Vaabenhuset. Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider,
med flere Malerier. Paa Knæfaldet Hogers og Kragers Vaaben. Romansk Granitdobe-
font. Prædikestol i Renæssancestil fra 1689. I Vaabenhuset er indmuret en Ligsten
(før i Kirkegulvet) over Herredsfoged Niels Sørensen, f 1655 (bekendt fra Dommen
over Vejlby præsten).
Hoed nævnes i Bisp Svend af Aarhus' Testam. af 1183 blandt de Byer, hvori
han testamenterede Om Kloster Ejendomme. — Ved Oster-Balle er der fundet Rester
af en gml. Teglovn, hvorved Munkestensbrokker. — Ved Øster-Balle er der fredlyst
en Runddysse, ved Hoed en Høj med et anseligt Dyssekammer med Gang (Kamret
5 F. højt).
Hoed var Anneks til Hyllested indtil 1581, da det blev Anneks til Aalsø.
Vejlby Sogn omgives af Annekset Homaa, Aalsø Sogn, Nørre Hrd.
(Enslev og Ginnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hoved-
kanal, og Lyngby Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger ^\^ Mil S. V.
for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende
sandmuldede med Kalkunderlag. I det sydøstl. Hjørne gaar Randers- Grenaa
Banen.
Fladeindholdet 1896: 2376 Td. Ld., hvoraf 1157 besaaede (deraf med Hvede
44, Rug 220, Byg 237, Havre 410, Frøavl 42, Blands. til Modenh. 51, Grøntf.
25, Kartofler 21, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 481,
Have 15, Skov 17, Kær og Fælleder 30, Stenmarker m. v. 6, Veje og Byggegr. 56
Td. Kreaturhold 1898: 218 Heste, 618 Stkr. Hornkvæg (deraf 399 Køer), 319
Faar og 391 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 169 Td.;
37 Selvejcrgde. med 162, 30 Huse med 6 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Be-
folkningen, V-i 1^01: 472 (1801: 220, 1840: 351, 1860: 355, 1890: 483), boede
i 93 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 384
af Jordbr., 63 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirksomh. og 11 af
deres Midler.
• I Sognet Byerne: Vejlby med Kirke, Præstegd. og Skole; 7'ohtriip\
Dalsgaarde\ Rtvn. Kolindsund ^ Huse (en Del i Enslev S.). Hoved-
gaarde n Ingvorstrup har omtr. .20 Td. H., omtr. 280 Td. Ld., hvoraf
5 Eng, 21 Skov, 50 i det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Næsgaard^
i Kohndsund (200 Td. Ld.); Dalsgaarde. Lillemølle, Vandmolle.
Vejlby S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norre og en
Del af Sønder Hrd. 's Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.*
367. Lægd. Kirken tilhorer Fjeren af Katholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken bestod
Sønder Herred. — Hoed, Vejlby og Homaa Sogne. 979
oprindl. af Skib og Kor, opf. i romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en tredobbelt
Sokkel. Vestgavlen og Koret vare smykkede med Pilastre, og langs med Taget løb
en Rundbuefrise. Norddoren er bedst bevaret (se Løffler, Udsigt osv. S. 104). I den
seneste gotiske Tid tilføjedes Taarn og Vaabenhus, af Munkesten ; samtidig gennem-
brødes Vestgavlen med en Rundbue, Koret nedreves, Skibets Mure forlængedes mod
0., og et nyt, hvælv. Ker opførtes. Altertavle i Renæssancestil med Røgernes Vaa-
ben, fra 1588. Paa Knæfaldet Høgers og Kragers Vaaben. Romansk Granitdøbefont
med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil. Paa Stolestaderne Aarst. 1637 og
1695. Epitafium over Anders Jensen Haslund til Ingvorstrup, f 1760, og Hustru.
I Skibsgulvet flere Ligsten, bl. a. over Rasmus Pedersen Møller til Ingvorstrup,
t 1710, og Hustru. Paa Skibets ^æ.%z^ ^^ ^er fundet Kalkdekorationer fra 1. Halv-
del af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm., S. 26).
Ingvorstrup skal være anlagt og have Navn efter Ingvor Beske; den tilhørte
1441 og 1446 Ove Henriksen, Væbner, vistnok af Slægten Lunov, 1486 hans Søn
Laurids Ovesen. Den bekendte latinske Digter og Professor Erasmus Glad (Lætus)
er født paa I. 1526, Søn af Herredsskriver Mikkel Ingvorsen. der boede paa I.
Senere ejedes 1. af Mogens Lykke (f ugift 1620) og hans Fader Chrf. L. 1662 var
I. en Bondegaard (19 Td. H.), der tilhørte Fru Ide Lunge, men 1688 solgte Fru Margr.
Krabbe, si. Erik Rosenkrantz's, den til Rasmus Pedersen i Skjærvad Mølle, som
1695 skødede den (13 Td. H.) for 2000 Slettedl. i danske Kroner til Renteskriver
Søren Rasmussen. Peder Lauridsen Begtrup, der ejede I. 1713, solgte den 1718 for
2000 Rd. Kr. og 600 Rd. i 8-Skillingsstykker til Hr. Palle Krag og Fru Hille Trolle
paa Katholm, der 1720 afhændede den til Lieutn. Jokum Fr. Bille (f 1722 „hastig
paa sin Seng"). Hans Enke Frederikke Am. ægtede 1723 Sr. Mathias Jessen, der
1724 solgte I. (med Gods i alt 92 Td. H.) for 4419 Rd. til Jochum Lihme, der før
1733 afstod den til sin Moder Fru Anna Fisker, f 1735. Paa Aukt. efter hende blev
den 1737 købt af Isak Hansen Gøe, Købmd. i Æbeltoft, og Anders Haslund for 2260
Rd., saaledes at sidstn. købte Godset (79), men Gøe Gaarden (12 Td. H.); men 1738
solgte denne ogsaa Gaarden til Haslund (f 1760), der arvedes af Sønnen Jens
Severin H. (f 1772), af hvis Dødsbo Forpagter Vilh. Fr. Fahrenhorst fra Olstedgd.
1773 paa Aukt. købte Ingvorstrup (12, med Gods i alt 111 Td. H.) for 4700 Rd. ;
1776 solgte han Gaarden for 8400 Rd. til Poul Behr, der 1780 afhændede den (22,
Godset 41 Td. H.) for 4100 Rd. til Kmjkr. M. P. O. Rosenørn paa Katholm. Siden
ejedes I. af Knud Høyer til Fævejle 1793 98, Otto Mønsted 1799-1804, M. Secher
(senere til Trudsholm) 1805-7, Ole Secher (senere til Hjortshojlund) 1808, Kam-
merr. O. Esmarch 1808, Kmjkr. Adeler (senere til Høgholm) 1811, Chr. Rosenørn
1812-17, Lorentz Petersen 1818-26, P. Kjær, Niels Jørgensen, Jens Hansen Mose-
gaard, J. V. R. Møller, Gustav Secher og fra 1897 af de nuv. Ejere, P. N. og F. G.
Secher. — Hovedbygningen er opf. 1872 i Villastil.
I Tolstrup har ligget en Hovedgaard, som tilhørte Evert Moltke af Helsinge, der
fik den med sin Hustru Ingeborg, men 1406 pantsatte den til Knud Gotskalksen og
1416 til Jep Herlugsen Brymle. Fra sidstn. kom den ved Arv til Hr. Jens Grims
Hustru, hvis Ægtefælle 1426 pantsatte den til Jens Olufsen af Hessel; dennes Ar-
vinger Fru Kirsten Hartvigsdatter Bryske og Jens Rud solgte 1479 T. til Hr. Erik
Ottesen Rosenkrantz, hvis Svigersøn Hr. Eskild Gøye ejede den 1482, til Dels som
Arving efter Hr. Jens Grims Frue Cathrine Rud (se Fam. Hvass. III S. 48, 50, 69, 124 flg.).
I Vejlby nævnes 1441 Væbnerne Henrik Jensen og Peder Sab, og i Reefne 1345
Jens Mikkelsen og 1441 Væbner Jep Nielsen.
Præsten i Vejlby Søren Jensen Qvist blev 1625 dømt fra Livet for at have dræbt
sin Karl og henrettet 1626 paa Sønderhcrreds Ting; han blev begravet ved Vaaben-
huset paa Aalso Kirkegaard. En Del Aar efter blev Sagen genoptaget paa Foran-
ledning af Sønnen Peder (senere Præst i Vejlby), og dot viste sig. at der var begaaet et
Justitsmord; to af Vidnerne, der havde aflagt falsk Ed, ble ve henrettede (1634). Et
senere Sagn udpegede Soren Qvists Hustru som den, der havde begaaet Mordet.
Begivenheden er benyttet af St, St. Blicher i Novellen „Præsten i V." (se S. Kjær,
Præsten i V., Kbh. 1894).
Ved Revn har der været en Sundhedskilde, Kallekilden,
•
Homaa Sogn, Anneks til Vejlby, omgives af dette, Aalso, Hoed og Lyngby
Sogne. Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. V. for Grenaa. De noget højt-
liggende, bolgeformede Jorder ere dels sandmuldede, dels lerblandede. Gen-
62*
980 Randers Amt
nem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft og Randers-Grenaa
Banen.
Fladeindholdet 1896: 2350 Td. Ld., hvoraf 1167 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 281, Byg 267, Havre 382, Bælgsæd 6, Blands. tit Modenh. 93, Grontf. 12,
Kartofler 22, andre Rodfr. 96), Afgræsn. 660, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 19,
Skov 48, Moser 7, Hegn 10, Heder m. v. 6, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m.
3 Td. Kreaturhold 1898: 178 Heste, 662 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Koer), 304 Faar,
343 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121
Td.; 29 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 16 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse,
V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 529(1801: 198, 1840: 335, 1860:
584, 1890: 566), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levde af
immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 72 af Industri, 2 af Handel, 94 af forsk. Dag-
lejervirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Homaa (1496: Humo, 1517: Hommo), ved Lande-
vejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Lund, ved Lande-
vejen. Homaahede, Gde. og Huse, med Skole. Lyngdalgaard har 15^/g
Td. H., 375 Td. Ld., hvoraf 15 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Lundskov-
gaard (før Chris lenslund) har 12^8 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 6 Eng,
44 Skov, Resten Ager; 2 Arbejderboliger. Lille- Lykke sholni^ Gd.
Homaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 368.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Fævejle.
Kirken^ indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet
Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opførte i
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den seneste gotiske Tid
er denne Bygning bleven nedbrudt og paany opf. af det gamle Materiale med ind-
blandede Munkesten. Samtidig indbyggedes Hvælvinger, og Taarn (restaur. 1777)
og Vaabenhus opførtes, af Munkesten. (Se Dækstenen over Sydportalen hos Løffler,
Udsigt osv. S. 106). Altertavle fra Midten af 18. Aarh. med Malerier. Paa Knælaldet
Røgernes og Kragernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil. Paa Stolestaderne Aarst. 1635. Mindesten over Præsten Fr. Chr. Worsøe, f 1791,
og Hustru. ^
Lyngdalgaard er dannet af 3 sammenlagte Bøndergaarde i 1. Halvdel af 19.
Aarh.; den købtes 1872 for 170,000 Kr. af A. Govertz Jensen og udlagdes 1895 til
Prioritetshaverne, Lensgreverne Schaffalitzsky de Muckadell og Reventlow. — Lund-
Skovgaard er en Afbyggergaard fra Hessel, som 1894 gik over til den nuv. Ejer,
Fr. Lichtenberg.
Paa Heden mellem Homaa og Lykkesholm skal have ligget to Gaarde, Gylsgaard
og Ramets gaard,
Lyngby Sogn omgives af Annekset Albøge, Tirstrup, Rosmus, Hoed,
Homaa og Vejlby Sogne samt Nørre Hrd. (Ginnerup S.), fra hvilket det
skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
1^/4 Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere mod
N. sandmuldede og sandede, mod' S. lerede og lerblandede. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft samt Randers-Grenaa Banen og Trus-
trup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 5889 Td. Ld., hvoraf 2710 besaaede (deraf med Hvede
93, Rug 577, Byg 561, Havre 859, Boghvede 3, Bælgsæd m. m. 11, Froavl 21,
Blands. til Modenh. 249, Grontf. 15, Kartofler 61, andre Rodfr. 259), Afgræsn. 1459,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1181, Have 45, Skov 153, ubevokset 3, Moser 62, Kær og
Fælleder 103, Flyvesand m. v. 29, Veje og Byggegr. 118, Vandareal m. m. 23 Td.
Kreatur hold 1808: 460 Heste, 1682 Stkr. Hornkv. (deraf 1113 Kocr), 801 Faar,
993 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
384 Td.; H) Selvejergde. med 369, 103 Huse med 15 Td. Hrtk. og 98 jordløse
Huse. Befolkningen, »/a l^-^^l • l''-'-^ (l^^l^ ^^3« 18-^^- 916, 1860: 1205,
Sønder Herred. — Homaa og Lyngby Sogne. 981
1890: 1531), boede i 260 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 75 levede af immat.
Virksomh., 885 af Jordbr., 5 af Gartneri, 300 af Industri, 64 af Handel, 145 af
forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole
(„Djurslands Folkehøjsk."), Andelsmejeri (Engvang) og Mølle; Obdrup,
ved Landevejen; Trustrup, ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1898),
Lægebolig, Andelsmejeri, Kalkværk, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Markedsplads
(Marked i Maj, Aug. og Oktbr.), Jærnbanestation — Station paa Randers-
Grenaa Banen og Endepunkt for Trustrup-Æbeltoft Banen, se S. 847 — ,
Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Fladstrup; Alielev \ Suldrup.
Hovedgaarden Lykkesholm har 21^1^ Td. A. og E. Hrtk., IV^ Td.
Skovsk., 440 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 60 Skov, Resten Ager. Hoved-
gaarden Fævejle har 26 Td. H., 364 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 34 Skov,
70 af det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Obdrupgaard^ hvorunder
Parcelgaard drives, har 28 V2 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 50
Skov, Resten Ager; 8 Huse. Frederiksdal (i Saldrup) har I9V2 Td. H.,
220 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Petersborg, Gd.
Nygaard.
Lyngby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og
en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og
Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.* 369. Lægd. Kirken tilhører for største Delen Ejeren af
Fævejle.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og
Sakristi paa Korets Nordside. Skib og det oprindl. Kor ere fra romansk Tid af Kridtstens-
kvadre paa Sokkel med Skraakant, med et Arkadegalleri langs Taget (se Løffler,
Udsigt osv. S. 103). Begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmur.), eet Vindue spores. I
den seneste gotiske Tid opfortes Taarnet, 78 F. (rest. 1796), af Munkesten, med
hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig forhøjedes dette, og der ind-
byggedes Hvælvinger. Kort Tid efter nedbrødes Koret, Skibets Mure forlængedes
mod 0. og fik en tresidet Afslutn., væsentlig af de gamle Materialier. Samtidig op-
førtes Vaabenhuset og Sakristiet (hvælv., nu Ligkapel). Anselig, udsk. Altertavle fra
1666 (den korsfæstede m. m.). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædike-
stol i Renæssancestil fra Chr. IV's Tid. Det lille Orgel har tilhørt Lyngby Semina-
rium. Ligsten (med Portrætfigurer) over Tyge Sandberg til Isgd., f 1587, og Hustru
Ellen Rostrup. I Taarnet Mindetavle over Præsten Niels Sørensen Nyekirk, f 1651,
hans Eftermand Svend Sørensen Leth, f 1685, og deres Hustruer. Stolestader fra 1616.
Paa Kirkegaarden ligge en romansk Ligsten med Figurer (se Løffler, Gravst. PI.
XIV) og en anden fra 1. Halvdel af 15. Aarh. over Andreas Kysen, med hans Vaa-
ben. Kirkegaardsmuren, af raa Kamp, var før 1853-54, da den nedbrødes til sin
halve Højde, 5-6 F. tyk og indtil 12 F. høj (Sagnet fortæller, at en adelig Jomfru
byggede Kirken, hvorefter hendes Søster lovede at bygge en Mur, der var dyrere
end Kirken; Muren kostede 1 Sk. mere end Kirken).
Lykkesholm ejedes af Erik Juel 1552, Børge Trolle, Enk Hog 1643; dereftei
hørte L. (1662: 21 Td. H.) ligesom Fævejle under Baroniet Hogholm, til den 1802
ifl. kgl. Bevill. blev frasolgt. Den (21, 74 og 213 Td. H.) blev købt 1803 paa Auk-
tion af Otto Chrf. Monsted for 55,000 Rd. og 50 Dukater; han ejede den indtil 1826,
da den blev købt af Achton og P. M. Mønsted (se under Fævejle); efter Achtons
Død ægtede Enken Justitsr. Westergaard, der 1874 overdrog den til Stifsonnen O.
M. Achton; han solgte den 1897 for 258,000 Kr. til den nuv. Ejer, Jørgen Blach.
Hovedbygningen, i 1 Stokv. med høj Kælder, af Grundmur, med 2 Fløje af
Egebindingsværk, er opf. 1804. Ladebygningerne ere opf. 1854-55 af Grundmur.
Fævejle tilhørte før Reformationen Aarhus Bispestol. 1580 blev den tillige med
Kastrup i Aalsrode (Aalsø Sogn) mageskiftet til Kronen (om dens Anvendelse til
Præstegaard se S. 986), der 1581 mageskiftede den til Iver Juel; 1621 ejedes den
af Fru Kirsten Sandberg, senere af hendes Ægtefælle Gert Bryske (f 1651), kom saa til
Hr. Fr. Reedtz, hvis Søn Jørgen R. ejede den (21 Td. H.) 1662 og 1664 skodede
982 Randers Amt.
den til Matheus Rudolphus Rcinfranck (f 1680); derpaa tilhorte den Lisbet Margr.
Reinfranck, senere Palle Rosenkrantz, og 1681-1802 horte F. under Baroniet Heg-
holm (1766 havde den 40 Td. H.) ; 1802 solgtes den af Generallieutn.indc Sehe-
sted for 55,000 Rd. og 50 Dukater (40, Tiender 59, Bondergods 202 Td. H.) til For-
pagter Knud Høyer (f 1821). Ved Dodsboaukt. 1829 solgtes den med Gods og
Tiender for 8100 Rigsdalersedler til P. J. Moller, hvorefter den 1833 for 1 1,300 Rd.
Sølv solgtes til Ejerne af Lykkesholm, Achton og^P. M. Mønsted, der s. Aar delte
de to Ejendomme, saa at Mønsted beholdt F. ; efter ham fik 1868 Sønnen N. J. A.
Mønsted, den nuv. Ejer, Gaarden for 46,000 Rd. — Hovedbygningen er opf.
1875 i. Villastil. (Om Fævejle se „Fra Griffenfeldts Dage«, i „Museum" 1890 S. 114 flg.
Obdrupgaard (i 13. Aarh. : Abæthorp) var 1441 Ladegaard under Bjørnholm og
hørte senere sammen med denne. I dens nuv. Skikkelse er den sammenlagt af
Bøndergaarde i 1840'erne af la Cour; nuv. Ejer er L. Thiel. I Haven ligger en
kredsrund Borgbanke, 20 F. høj, 60 F. i Tværm. foroven, omgiven af en Grav
og udenfor en meget udjævnet, 5 F. høj, omtr. 25 F. bred Vold. Paa Banken har
staaet et rundt Taarn (Donjon); der er endnu Spor af Kalk og Munkesten (se S. 987).
Væbneren Ove Sab i Allelev (Ahvæløffue) nævnes 1429.
Præst i Lyngby Hans Peter Barfoed — Fader til Historikeren Fr. Barfod, der er
fedt i Lyngby 1811 — oprettede 1812 her et Skolelærerseminarium, for hvilket
Sognepræsterne vare Forstandere, indtil det blev nedlagt 1874. Bygningen benyttes
nu som Kommuneskole. — Om Lyngby og Albøge Sogn se under Rosmus (S. 986).
Albøge Sogn, Anneks til Lyngby, omgives af dette, Tirstrup og Nød-
ager Sogne samt Nørre Hrd. (Tøstrup og Ginnnerup S.), fra hvilket det
skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, mod 0., ligger l^/g Mil S. V.
for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandede og skarpsan-
dede. I den sydl. Del løber Nygaard Aa. Gennem Sognet gaar Randers-
Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3512 Td. Ld., hvoraf 1568 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 332, Byg 302, Havre 573, Boghvede 32, Frøavl 70, Blands. til Modenh.
17, Grøntf. 71, KartoHer 54, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 917, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 687, Have 21, Skov 37, ubevokset 4, Moser 47, Kær og Fælleder 86, Heder
21, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 666
Stkr. Hornkv. (deraf 427 Køer), 804 Faar, 353 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 28 Selvejergde. med 131, 50
Huse med 14 Td. H. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 676 (1801:
312, 1840: 361, 1860: 454, 1890: 633), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 22 levede af immat. Virksomh., 360 af Jordbr., 60 af Industri, 19 af Han-
del, 156 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Albøge med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1892); Hallendrtip (gml. Form: Haldenthorp) med Jærnbanehpl. : Søby,
Albøge?}iark, Huse, med privat Skole. En Gaard i ""Alboge og Søby har
13 Td. H. Søby gaard.
Albøge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 370.
Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor erc oprind!, opførte i romansk Tid af Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved Midten af 16. Aarh. blev denne Fiygning
nedreven og den nuv. opført, delvis af det gamle Materiale. Samtidig indbyggedes
der Hvælvinger, og Taarnet, med aaben Vestside, opfortes. Vaabenhuset er noget
yngre (.Aarst. 1793 angiver Tiden for en Rcstaur.). Altertavlen er sammenstykket
fra forskellige Tider, med Aarst. 1698; i Midten et Maleri (Hyrdernes Tilbedelse) af
C. Tilly, fra 1855. Romansk Granitdobcfont med Dyrefigurer. l'rædikestol fra Slutn.
af 17. Aarh., med Kragernes og Hogorncs Vaahn. og Aarst. 1740. Mindetavle over
Præsten Lauritz Jensen, j 1620. Klokken, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder,
er omstøbt 19UiJ.
Sønder Herred. — Lyngby, Albege, Hyllested og Rosmus Sogne. 983
Ved „Nederst" er der en betydelig Kekkenmodding fra den ældre Stenalder,
henved 350 F. lang.
Hyllested Sogn omgives af Annekset Rosmus, Tirstrup og Fuglslev
Sogne, Mols Hrd. (Draaby S.), fra hvilket det skilles ved Havmølle Aa,
og Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. V. for Grenaa og
1 V2 Mil N. 0. for Æbeltoft. De noget højtliggende Jorder ere mod N. og
V. grusmuldede, mod S. og 0. lerede, derimellem det ufrugtbare Bakke-
parti „Hyllested Bjærge" (Gratbjærg). Et Bakkeparti, Arnakke, mod S. V.,
løber ud til Kattegat \ Jærnhatten ved Havmølle Aas Udløb, 156 F., 48
M. Gennem Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 2552 Td. Ld., hvoraf 1151 besaaede (deraf med Hvede
39, Rug 256, Byg 238, Havre 367, Boghvede 12, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blands.
til Modenh. 89, Grøntf. 6, Kartofler 41, andre Rodfr. 93, andre Handelspl. 4), Af-
græsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 11, Skov 58, Moser 106, Kær
og Fælleder 244, Stenmarker 13, Veje og Byggegr. 62 Td. Kreaturhold 1898:
168 Heste, 546 Stkr. Hornkvæg (deraf 359 Koer), 482 Faar, 260 Svin og 12 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 32 Selvejergde.
med 106, 57 Huse med 14 Td, Hrtk. og 36 jordløse Huse, ^/3 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1901: 506 (1801: 278, 1840: 616, 1860: 635, 1890: 532),
boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed,
236 af Jordbr., 3 af Gartneri, 138 af Industri, 3 af Handel, 91 af forsk. Daglejer-
virks., 26 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hyllested (1180: Hildestat), med Kirke, Præstegd.,
Skole og Jærnbanest. (fra 1902 Marked); Skovgaarde med Skole. Hylle-
sted-Bjærge^ Gd. ; Kjærsholm ell. Fiskergaarde, Gd. Hulgade^ Huse. Holme-
gaard^ Gd. Hyllestedhohn^ Andelsmejeri.
Hyllested S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en
Del af Sonder Hrd. 's Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt- 4. Udskrivningskr.*
342. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Rugd., Rosmus Sogn.
Kirlien bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjornekvadre. I Slutn. af Mid-
delalderen tilføjedes Taarn og Vaabenhus af raa Kamp og Mursten, Det hvælv.
Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet, der samtidig fik Hvælvinger. Altertavle i Renæs-
sancestil, med et Maleri (Nadveren) af Trane fra 1751. Ved Alteret en Kridtstens-
kvader, der har siddet i Alterbordet som Relikviegemme. Romansk Granitdobefont.
Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Orgel fra 1858. I Vaabenhuset Ligsten
over Præsten Jens Pedersen Welling, f 1655, og hans to Hustruer. Bag Alteret
Rester af en Stol fra Aarhusbispen Niels Clausens Tid (1491-1520).
Paa det sydvestl. Hjørne af Jærnhatten er der fundet Spor af en gml. Teglovn
med Munkestensbrokker. — Ved Foden af Jærnhatten er der truffet en stor Sten-
alders Boplads. I Hyllested Bjærge er der et velbevaret Gravkammer.
Rosmus Sogn, Anneks til Hyllested, omgives af dette, Tirstrup, Lyngby
og Hoed Sogne samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1^/^
Mil N. N. 0. for Æbeltoft og ligesaa langt S. S. V. for Grenaa. De for
en Del højtliggende Jorder ere grusmuldede, rige paa Kalksten, undt. i den
højtliggende Del mod N. V., hvor de ere lerede, med en Del Skov (Son-
dersk.. Dyrehave, Lunden m. m.). Nord- og Nordostgrænsen dannes af Hoed
Aa. Mod 0. ligger Nørresø\ 80 Td. Ld. (Sonderso er udtorr.). Gennem
Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 5089 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (derai med Hvede
63. Rug 385, Byg 432, Havre 570, Boghvede 3, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh.
233, Grøntf. 15, Kartofler 37, andre Rodfr. 129), Afgræsning HXM, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1076, Have 27, Skov 720, Moser 187, Kær og Fælleder 64, Stenmarker
984 Randers Amt.
m. V. 16, Veje og Byggegr. 60, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898:
312 Heste, 1163 Stkr. Hornkv. (deraf 722 Koer), 566 Faar, 652 Svin og 22 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshrtk. 1895: 247 Td.; 46 Selvejergde. med
231, 80 Huse med 15 Td. Hrtk. og 70 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901:
1051 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 656, 1890: 1048), boede i 192 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 564 af Jordbr., 3 af Gart-
neri, 5 af Fiskeri, 265 af Industri, 13 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 35
af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rosmus (1180: Rezmoze, 1495: Rosmosze) med
Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1866; 'Vs
1899 var Spar. Tilgodeh. 230,532 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 27,733
Kr., Antal af Konti 706) og Jærnbanest. ; Ø/-/// med Andelsmejeri; Atirup
med Skole; Balle (Vester-B. ; 1492: Ballord) med Skole, Forsamlingshus (opf.
1895), Andelsmejeri, Vand- og Vejrmølle samt Jærnbanest. Hovedgaarden
Rugaard med Gaarden Frydensbjærg har 4478 '^*^- ^' ^S E. Hrtk. og
173/4 Td. Skovsk., 1788 Td. Ld., hvoraf under Rugd. 440 Ager, 108
Eng, 670 Skov og Plantage, under Frydensbjærg 225 Ager og 70 Eng,
Resten under Huse og mindre bortforpagtede Ejendomme; til Godset høre
et Kalkbrud ved Glatved Strand, Hyllested og Rosmus Kirke- og Konge-
tiende samt omtr. 34 Td. H. Bøndergods, 682 Td. Ld., (i Hyllested og
Hoed Sogne). Aitrupgaard har I6V2 Td. H., 285 Td. Ld., hvoraf 40 Eng,
12 Skov, 16 Tørvemose, Resten Ager; 3 Huse. Ørupgaard har I2V2
Td. H., 224 Td. Ld. (19 i Tirstrup S.), hvoraf 12 Eng og Tørvemose, 14
Skov, 4 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 3 Huse. Holmen^ Huse. Nygaarde\
Ennegaarde. Udskibningssted og Strandkontrollørbolig S. 0. for Rugaard.
Rosmus S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 344.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rugd.
Kirken (1517 : „Vor Frue Kirke*) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, med
maskeret Arkadegalleri langs Taget. Ved Slutn. af gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af
raa Granit og Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig
indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve Skibets Ydermure Tid efter
anden ommurede, saa at Kridtstenskvadrene borttoges, og Vaabenhuset opførtes.
Koret, med Apsis, blev nedbrudt 1864 og et nyt med lige Gavl opført, .af røde
Mursten. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh., med et Maleri (Nadveren). Romansk
Granitdøbefont med Dyreskikkelser. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Orgel fra
1858. Under Koret har der været Begravelse for Ejere af Rugd.
Rugaard. I sit Testam. af 1183 skænkede Bisp Svend i Aarhus Om Kloster
forskellige Ejendomme i denne Egn, navnlig i Rosmus Sogn (der nævnes saaledes
Gaarde i Attethorp [Attrup], Ogethorp [Orup], Røzmose og Eninge [Ennegaarde]),
som væsentlig kom til at tilhøre Klosteret; Rosmus Kirke har sikkert ogsaa tilhørt
det og været bestyret af Munke, der udsendtes derfra. Derfor har der sikkert boet
Munke i Rosmus. Som deres Opholdssted udpeger Traditionen en Gaard lige V.
for Kirken; ved en Ombygning af Gaarden i 1880'erne fandt man et svært Funda-
ment af raa Kamp som Rest af en ældre Bygning. Sagnet tilføjer, at der fra Gaar-
den har gaaet en Løngang hen til Kirken. N. for Koret, henimod den nordl. Kirke-
gaardsmur skal der endnu i Jordens Overflade spores en langagtig Hobning af raa
Kamp, lagt i Kalk, der udpeges som Løngangen, Den sidste Abbed i Om Kl., Hr.
Jens Simensen, blev ved Klosterels Nedlæggelse 1560 aflagt med det under samme
hørende Rosmus Sognekald og fik Præstegaarden og Rugaard (der skal have Navn
af en ved Skovens Rydning opstaact By Rowe eller Rude) samt en anden Gaard i
Sognet (se videre ndfr,); 1545 havde alt Chr. III oprettet Rosmus Sogn til et eget
Birk (senere Rugaards Birk, ophævet 1803). Fr. II mageskiftede 1578 dette Birk
med Rugd. for Viufgd. i Koldinghus Len til Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgd.
(11611), der afbrød Rude By og opførte Rugaards Hovedbygning. Gaarden gik
over til Sønnen Mogens A., f 1671 som Stiftamtmd., hvis Son Kmjkr. Hans A. 1682
Sender Herred. — Rosmus Sogn.
985
solgte Rugd. (72 Td. H. med to Tiender og meget Gods) til sin Fætter Jørgen A.,
f 1717, der er bekendt for sine Hekseforfølgelser med Vandprøver (i Smededammen,
uden for Gaarden), Pinebænk og Baal, ved hvilke han benyttede sig af Skarpretter
Mester Herman Høkers Hjælp; han solgte 1707 ved Aukt. R. (39, Skov 18, Tiender
64 og Gods 45 Td. H.) til sin Son Axel A., hvis Kreditorer 1737 sol -te den (39,
18, 49, Gods Jordskyld 421, Mollesk. 31 Td. H.) ved Aukt. for 28,000 Rd. til Gene-
ralmajor Chr. Lerche til Lerkenfeld; han solgte den 1743 til Gehejmer. Jak. Benzon
(t 1775), som i sit Testam. af 1766 bestemte, at der af R. og Cathrinebjærg (se II
S. 296) skulde oprettes et Stamhus (1263 Td. H.), som han ved sin Død overlod til
Brodersønnen Kmhr. Chr. Benzon tillige med 80,000 Rd., for hvilke denne 1779 til-
købte Tirsbæk, hvorhen han flyttede; 1787 ombyttede han med kgl. Bevill. sit første
Stamhus med Christiansdal (se III S. 410). R. solgte han 1788 for 71,050 Rd. til
Kapt. Jak. Hanson til Lyngsbækgd., der 1798 solgte den for 124,000 Rd. til Kammerr.
P. Bech til Kragerupgd., og han solgte den 1799 for 200,000 Rd. til Overkrigskom-
^^^-'^ø\^i
m3 ^ ».v^'^r ■V-:v-:^^£'V>^^^^^!:'!>i
Rugaard.
missær H. P. Ingerslev og Told- og Konsumtionsskriver H. A. Stochman. Sidstn.
blev udakkorderet 1800 mod, at Ingerslev overtog alle paa Godset hvilende Hæftelser
og leverede Stochman 4400 Fv. Bøgebrænde a 4 Rd. Ingerslev fik s. .^ar Bevill. til
at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Efter hans Død 1830 gik
R. over til Sønnen C. P. R. Ingerslev (til Marselisborg), der 1835 for 50.æ0 Rd. solgte
den til Svogeren M. J. Schjott, som 1857 afhændede den til HoQægerm., Landstingsmd.
P. C. F. Mourier-Petersen, f 1898, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen,
som ligger meget smukt mellem Skov ved Norreso ikke langt fra Kysten, er som
nævnt opf. i Slutn. 16 Aarh. af Hans Arenfeld og bestaar af en Hovjdfloj i Retning N.-S.
af røde Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv. med hvælv. Kæidere og Spidsgavle
med Forsiringer; ved hver Ende af Bygningen staar der et ottekantet Taarn, langs
begge Fa9aderne er der lige under Tagskægget en Række Skydehuller og forneden
en Række smaa Vinduer, vistnok ogsaa Skydob.uHer. For har der paa Midten staaet
"et Porttaarn; da det nedbrødes, opfortes over Indgangen en P>ontespice, der ned-
toges af Mourier-Petersen. Til Bygningen støder i Retning V.-O. en Sidefløj i 1
Stokv. En tidligere Bindingsværksbygning, ligeledes i V.-O., blev nedbrudt 1857.
Det Indre er til Dels moderniseret. I sondre Taarn findes et Værelse, „Hamborg*.
986 Randers Amt.
som Jørgen Arenfeldt havde indrettet til sig, og hvor han skjulte sig, naar Kredi-
torerne kom til Gaarden. De tidligere Grave og Volde ere udjævnede og til Dels be-
nyttede til den store, smukke Have. Ladegaarden ligger V. for Hovedbygningen. —
Mellem Soen og Kysten ligge 3 Ulvcgrubcr (4-5 Al. i Firkant, nu overgroede), an-
lagte til Udryddelse af Ulvene. Om R. se K. Hanse?i, D. Ridderborge, 1832, S. 147 flg.
Da Rugd. bortmageskiftedcs 1578, lod man for at holde Hr. Jens Simensen skades-
løs Præsten i Lyngby-Alboge bytte Kald med ham, dog saaledes at denne Præst
foruden at faa Rosmus Sogn beholdt Albøge Sogn og Lyngby Præstegaard, medens
Fævejle (se S. 981) overlodes Hr. Jens (f 1579) som Præstegd. Ved Kongebrev af
1581 bleve Lyngby og Albøge atter forenede („som de altid tilforn have været"), Rosmus
blev Anneks til Hyllested og Hoed til Aalso. (Se Kirkehist. Saml. 3. R. Hl S. 102 flg.).
Ved Ørup er der fredlyst en lille Langdysse, ved Balle en Runddysse og et
Dyssekammer af sjældnere Form.
Tirstrup Sogn omgives af Annekset Fuglslev, Hyllested, Rosmus,
Lyngby, Alboge, Nodager og Feldballe Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger
1^2 Mil N. for Æbeltoft og 2V4 Mil S. V. for Grenaa. De især mod
N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med
en Del Skov (Hestehave, Nørresk., Søndersk., Søholt Sk. m. m.). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1626 besaaede (deraf med Hvede
61, Rug 436, Byg 254, Havre 408, Boghvede 21, Bælgsæd 16, Spergel 40, Frøavl
60, Blands. til Modenhed 125, Grontf. 18, Kartofler 70, andre Rodfrugter 117),
Afgræsn. 1301, Høslæt, -Brak, Eng m. m. 930, Have 54, Skov 459, ubevokset 30,
Moser 81, Kær og Fælleder 56, Heder m. v. 324, Veje og Byggegr. 58, Vandareal
m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 225 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 561
Køer) , 822 Faar, 479 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Ha rtk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 199 Td.; 37 Selvejergde. med 183, 74 Huse med 16 Td. Hrtk. og 50 jord-
løse Huse, Vs i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 770 (1801; 308, 1840:
654, 1860: 693, 1890: 902), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40
levede af immat. Virksomhed, 501 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 163 af Industri, 30 af
Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 67 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tirstrup (1235: Tistorp, 1404: Tyffstorp), ved
Landevejens Deling, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (oprettet
1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,158 Kr., Rentef. 32/5 pCt.,
Reserver. 3695 Kr., Antal af Konti 274), Mølle, Kalk- og Teglværk, Kro,
Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Telefonst. ; Drammelsirtip (1203:
Dragmosthorp) med Fattiggaard (Raamosegd.) for Tirstrup-Fuglslev, Hylle-
sted-Rosmus og Lyngby-Albøge Komm. (opr. 1880, PI. for 67 Lemmer);
ØksenmøUe med Vandmølle; Graaskgaarde. Nøruphuse. Hovedgaarden
Høgholm har 32 Td. A. og Engs Hrtk. og 7V2 Td. Skovsk., 560 Td. Ld.,
hvoraf 150 Eng, 150 Skov, Resten Ager; 5 Huse. Hovedgaarden
Bjørnholm har 22 Td. A. og E. Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 352 Td. Ld.,
hvoraf 64 Eng, 46 Skov, Resten Ager; desuden 2^2 Td. H. Fæstegods.
Dramvielstrupgaard har I2V2 Td. H., 186^2 Td. Ld., hvoraf 12^2 Eng,
5 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Nøruphmd^ Gd. Skramsø?nølle^ Vandmølle.
Tirstrup S., een Sognekommunc med Annekset, hører under Mols og en
Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (.Ebeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.*
343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hogholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus ved Taarnets
Vestside, Sakristi mod N. og Gravkapel mod S. Skib og Kor vare oprindl. opf. i
romansk Tid af Granitkvadre, men bleve nedbrudte i 2. Halvdel af 15. Aarh., hvor-
efter den nuv. Bygning opfortes 1465 („Hellig tre Kongers Kirke", ifl. Fræsteind-
beretn. fra 1623 dog indviet til St. Fiotulf; af Otte Nielsen Roscnkrant;^, væsentlig
af Munkesten, med 5 Hvælvingsfag og tresidet Afslutn. mod 0. Fra omtr. 1535
Sender Herred. — Rosmus og Tirstrup Sogne. 987
hidrere Gravkapellet og Sakristiet (hvælvet), begge med Kamgavle. Senere tilfejedes
det mod V. aabne Taarn. Paa Kirkens Nordside laa et Vaabenhus, der for omtr. 20
Aar siden nedbrødes, hvorefter det nuv. opfertcs. Altertavlen er et gotisk Snitværk fra
omtr. 1500, med Gudfader med den korsfæstede m. m. Debefont af Kalksten, vistnok
fra omtr. 1500. Paa Dobefadet Juulers og Parsbergers Vaabn. Ejendommelig Prædike-
stol af Kalksten med Løvværk, fra 15. Aarh., vistnok Landets ældste (se Tegn. af æ.
n. Arkit. 1. S. 1. R. PI. 2). Ligsten 1) (med Portræifigurer) over Hr. Niels Eriksen
Rosenkrantz, f 1516, Hustru Fru Birgitte Thott og Datter Jmfr. Katerina, 2) (med
Portrætfigurer) over Just Høg, f 1649, og Hustru Anne Rantzau, f 1656. Epitafium
over Præsten Ole Christensen Norup, f 1671, med Hustru og 5 Børn. Lille Kruci-
fiks fra c. 1200, et større fra 15. Aarh. I Gravkapellet hænge o Egetræs Mindetavler
fra 1535 over Medlemmer af Slægten Rosenkrantz; smstds. en Kiste med Liget
af Lovise Dorothea Sehested, f. Lengnick, f 1795. Under Kapellet en muret Begra-
velse med flere Kister, deribl. Fru Elisabeth Høgs, f 1676, og Hr. Iver Høgs, f 1683.
Høgholm tilhørte i 14. .Aarh. Familien Hvide og kaldtes da Bjørnholm, 1361
ejedes den af Marsk Stig Andersen, der havde arvet Godset efter sine Forfædre og
selv opførte Gaarden (f 1369), hvorfra han ledede den jydske Adels Oprør og trodsede
Kongen. B. arvedes af hans Sønnesøn Kr, Anders Ovesen, f omtr. 1420, hans Søn
Ove Andersen (f ugift), dennes Moder Fru Else Krognos, der bragte den til sin 2.
Ægtefælle Hofmester Otte Nielsen Rosenkrantz (f 1477), der udløste sine Medejere
Ove Tagesen Reventlow og Henrik Tagesen R. (f 1441; hans Andel i B. skænkede
Kongen efter hans Henrettelse til Otte Nielsen R.), skaffede Bjørnholm Birkeret 1459
(senere Høgholms Birk, ophævet 1812) og efterhaanden sammenkøbte betydeligt Gods.
Derefter fulgte Sønnen Hofmester Erik Ottesen R., f 1503, der ogsaa udkøbte flere
Parthavere, Sønnen Niels Eriksen R., f 1516, Søn Henrik Nielsen R., f 1537, dennes
Broder Chrf. R., f ugift 1561, hvorefter H. deltes i flere Dele, der ejedes af Krabber,
Thotter, Skramer o. fl., af hvilke Chrf. Rosenkrantz's Søster Annas Børn med Rigs-
marsk Tyge Krabbe, nemlig Rigsr. Erik Krabbe (f 1564), Niels Krabbe til Hessel
og Morten K. til Bøgsted, fik den største Del. Erik Krabbes Søn Chr. Kr. arvede
Faderens Del og sammenkøbte en stor Del af det øvrige. Senere kom B., rimeligvis
ved Salg efter Chr. Krabbes Død, til Just Høg til Østrup, der ejede Gaarden 1626,
samlede en Del af Godset (1627 solgte Fru Ellen Rostrup til Jfr. Abel Bryske en An-
del i B., som hun selv havde købt af Hans og Iver Dyre, samt Jørgen Kruse) og
døde 1649; dernæst hans Son Erik H. (f 1673), dennes Søn Iver Juul H., der af
B., Fæ vejle og Lykkesholm under ^\ 1681 fik oprettet Baroniet Høgholm (f 1683),
hans Enke Fru Hille Trolle, g. 2. m. Generallieutn. Palle Krag, hendes Son af 1.
Ægteskab Baron Niels Trolle H. (f ugift 1700), efter hvem Moderen beholdt Stam-
huset til sin Død 1722, hvorefter det tilfaldt Grev Chr. Danneskjold-Samsoe, f 1728;
Sønnen Grev Fr. Chr. D.-S. solgte, ifl. kgl. Tilladelse af 1748, Baroniet H. 1753 til
Grev Adam G. Moltke til Bregentved, der 1754 solgte det (H. 64, 108 og 324, Fæ-
vejle 40, og Lykkesholm 20, 63 og 275 Td. H.) til Gehejmer. Volrath Aug. v. d.
Liihe, der 1761 solgte H. til Oberstlieutn. Palle Krag v. Hoff til Ryomgd., som atter
1766 solgte [Baroniet (125, 171 og 642 Td. H.) til Generallieutn. Joh. Fr. Sehested
(t 1784), hvis Enke Pauline Fabricius Tengnagel solgte (ifl. kgl. Bevill. af 1801)
1802-3 Fævejle og Lykkesholm, og 1804 H. (64, 38 og 297 Td. H.) ved Aukt. til
Overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285,200 Rd. Han solgte den 1805
til Generalkrigskommissær Marcussen, som bortsolgte Godset og to Parceller af
Hovedgaarden, Bjørnholm og Nygaard (sidste i Lyngby S.). Som Kreditor i Marcussens
Opbudsbo solgte Regeringen H. 1822 ved Aukt. til Oberstlieutn. J. E. Adler, som
faa Aar efter blev Baron, hvorimod Privilegiet med Frihedshartkornet efter 10 Aar
skulde inddrages; han solgte H. 1835 for 46,000 Rd. til Laur. Ingerslev, der 1836
solgte den for 41,000 Rd. til M. Kirketerp, hvis Enke overdrog den 1874 til den
nuv. Ejer, Sønnen C. S. Kirketorp, for 125,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning,
ved Landevejen, er opf. 1788 i moderne Stil og bestaar af en Fløj i to Stokv. Den
gamle middelalderlige Borg, der laa paa s. Sted paa en firkantjt Banke, omgiven af
Grave, er for længe siden nedbrudt; kun Murstensbrokker minde om den. Mod O.
og V. var den utilgængelig ved Vand og Mosedrag; mod S. V. og N. O. laa der
to befæstede Gaarde Drammelstrup og Obdrup, af hvilke især den sidste var et
vigtigt Udenværk, bestaaende af eet Taarn, hvoraf der endnu ses Levninger (se S. 982).
Det nuv. Bjørnhobn — saavel som Nøruplund — er som nævnt Parcel af Hog-
holm; den har fra 1842 været i Familien Sechers Eje; nuv. Ejer er P.N.Secher,
der overtog den 1898 for 160,000 Kr. Hovedbygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh.,
•988 Randers Amt.
bestaar af en Hovedfloj af rede Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder og to Side-
boje (for af Bindingsværk, 1874-75 ombyggede af rode Sten). Udbygningerne ere
-opf. efter en Brand 1889.
I Drammelstrup havde Aarhus Kapitel en Hovedgaard, hvortil 17 Fæstere gjorde
Hoveri (dertil 2 Moller 1203); et Stutteri smstds. blev 1203 skænket til St. Clemens
Kirke i Aarhus af Bisp Peder Vognsen.
Fuglslev Sogn, Anneks til Tirstrup, omgives af dette og Hyllested
Sogn, Mols Hrd. (Draaby S.), fra hvilket det skilles ved den 814 Td. Ld.
store Stubbe Sø — af hvilken en Del hører til Sognet — og dens Afløb
Havmølle Aa, samt Feldballe Sogn. Kirken, mod N., ligger 1^4 Mil N. N. 0.
for Æbeltoft og 2 Mil S. S. V. for Grenaa. De især mod N. og S. 0.
fioget højtliggende, i øvrigt temmelig jævne Jorder ere sandede og sand-
muldede. Jevshoved Skov (Jev Sø er udtørr.). Gennem den sydøstl. Del
gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 2804 Td. Ld., hvoraf 1064 besaaede (deraf med Rug
301, Byg 144, Havre 318, Boghvede 74, Spergel 6, Frøavl 69, Blandsæd tU Modenh.
•66, Kartofler 50, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1078, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327,
Have 11, Skov 111, ubevokset 3, Moser 18, Kær og Fælleder 89, Heder m. v. 70,
Veje og Byggegr. 28, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 486
Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Koer), 748 Faar, 244 Svin og 6 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 27 Selvejergde. med 79,
-33 Huse med 8 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 327
<1801: 259, 1840: 391, 1860: 399, 1890: 331), boede i 64 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 232 af Jordbr., 45 af Industri, 6 af
Handel, 2 af Skibsf., 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 25 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Fuglslev med Kirke og Skole; Gravlev med Vand-
Tnølle (meget smukt beliggende), Teglværk og Jærnbanest. Søholt^ Gd., 475
Td. Ld., hvoraf 80 Skov.
Fuglslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 345.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, i kat. Tid : Vor Frue Kirke, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl, opf. i romansk Tid af raa og
Wøvet Granit med tilhugne Hjørnekvadre. I gotisk Tid opførtes et Taarn, der senere
atter nedbrødes, samtidig med at Skibets Sydmur nedtoges og flyttedes omtr. 4 Al.
længere mod S.; Koret nedreves, og Skibets Mure fortsattes mod O., hvor de fik
-en tresidet Afslutn. Kort efter indbyggedes Hvælvinger, og et Kapel og et Vaa-
benhus, begge mod N., nedbrødes. Efter 1768 opførtes det nuv., mod V. aabne Taarn
og Vaabenhuset. Tarvelig Altertavle fra 1833 (før stod paa Alteret Jørg. Aren-
feldts Vaaben, hans og Hustrus Brystbilleder!, ligesom i Rosmus Kirke). Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Præstestolen er et smukt sent-gotisk Ar- .
bejde, fra 1491-1520, med Aarhusbispcn Niels Clausens Vaaben. I Skibet et lille Kruci-
fiks. Partiet bag Alteret er 1704 indrettet til Begravelse for Etatsr. Jorg. Arenfeldt til
Rugd. (nogle Paneler herfra ere 1901 forte til Koldinghus), Kisterne staa under Gulvet.
SømølU med Søholt (30 Td. H.) blev 1680 af Handelsmand i Aarhus Dines Pe-
dersen Winds solgt til Frands Rode. Siden ejedes den af Byfoged i Æbeltoft
Jørg. Rasmussen, f 1699, hvis Enke Øllegaard Povlsdatter saa solgte ,Søc Molle-
gaard, nu Soe .Molleholt kaldet" for 940 Rd. Kroner til Herredsfoged Styge Thomson,
t 1707 (begr. i Fuglslev Kirke), hvis Enke Cathr. Vesterholtz ægtede Ridefogden
paa Skjærso Adrian Becher, f 1738, hvorefter hun 1739 solgte S. (9) med Skov- og
Mollesk. (7) og Gods (55 Td. H.) for 6(X)0 Rd. til Borger i Æbeltoft Jens Jensen
Rohde, t 1769; dennes Enke Elisab. Poulsd. Helles dode 1775 efter 1772 ved Aukt.
at have solgt S. (i alt 77 Td. H.) for 12,0X)Kd. til Sonncn Poul Helles Rohde, der
1786 solgte S. (HO) med Skov- og MoIlcsk. (7) og 4 Gaarde i Skovsgde. (19 Td.
H.) for 14,630 Rd. til Kapt. Georg Chrf. Slyrup. 1795 blev den solgt til Birkedom-
mer Soren Asch.
Sønder Herred. — Fuglslev og Feldballe Sogne. 989"
I Fuglslev By holdtes fer et Marked 3 Gange aarl. ; 1552 henlagdes det tit
Æbeltoft.
Ved Gravlev, N. for Havmølle Aa, findes en større Køkkenmødding.
Feldballe Sogn omgives af Annekset Nødager, Tirstrup og Fuglslev
Sogne, Mols Hrd. (Draaby, Agri og Egens S.) — fra hvilket det til Dels-
skilles ved Ulstrup Aa og Kolaa — , Ø.-Lisbjærg Hrd. (Bregnet og Thors-
ager S.) samt Ebdrup Sogn. Kirken, noget østl., ligger 1^2 Mil N. V. for
Æbeltoft og 3 Mil S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende og bak-
kede Jorder (Møgelbjærg, 264 F., 83 M.) ere mod S. V. lerblandede og
muldede, i øvrigt overvejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Ve-
stersk., Stærkjær, Abildhoved). Mod 0. ligger Øje Sø og Langsø (Korup
Sø paa Nordvestgrænsen er udtørret). Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Aarhus til Æbeltoft og Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 6161 Td. Ld., hvoraf 2128 besaaede (deraf med Hvede
100, Rug 635, Byg 312, Havre 642, Boghvede 72, Spergel 11, Frøavl 132, Blandsæd"
til Modenhed 38, Kartofler 84, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 1847, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1185, Have 35, Skov 273, Moser 85, Kær og Fælleder 4, Heder 452, Flyvesand 103,.
Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 364 Heste, 1021
Stkr. Hornkv. (deraf 607 Koer), 1599 Faar, 506 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 250 Td.; 57 Selvejergde. med 227, 101
Huse med 22 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 888 (1801:;
435, 1840: 644, 1860: 818, 1890: 854), boede i 190 Gaarde og Huse; E rhverv
1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 531 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 1^2 af Indu-
stri, 24 af Handel, 57 af forsk. Daglejer virks., 54 af deres Midler, og 3 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Feldballe^ ved Æbeltoftvejen, med Kii-ke, Præstegd.,.
Skole, Forskole og Telefonst.; Taastrup^ ved s. Vej, med Fursaniiingshus
(opf. 1898); Essig, ved Landevejen; Skaarup \ Kejlstrup med Skole, Mis-
sionshus (opf. 1890) og Telefonst.; Ulstrup^ ved Æbeltoftvejen, med Kro
og Vandmølle. Hovedgaarden Mølleriip^ med iVJ'w^//^ (Vejr- og Vand-
mølle) og Gaarden Eriksminde (5V2 Td. H., 7 5 Td. Ld.), har 44 Td. H.,
omtr. 700 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, 180 Skov, Resten Ager; til
Gaarden høre 5 Huse og, foruden ovenn. Moller, en Vandmølle.
Feldballe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og
en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr'..
346. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod å. Skib og
Kor ere fra Beg. af 13. Aarh. af Munkesten paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og
begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen opfortes Taar-
net og Vaabenhuset, begge af Munkesten. Senere blev Taarnets Underrum forbundet
med Skibet ved en Rundbue. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra 1607 med et
Maleri (Kopi af C. Blochs Jesus velsigner de smaa Børn). Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Mellem Skib og Kor et Tralværk fra Renæs-
sancetiden. I Koret Ligsten over Hartvig Kaas, f 1625, og Hustru (med Portrætfi-
gurer). Rummet bag Alteret er lukket med Dore, hvorpaa Roscnkrantzernes, Gyl-
denstiernernes og Schackernes Vaabn. ; det indeholder Epitafier over Knud Gyldenstierne,
I 1682, Amtmd. Joach. Schack, f 1703, og deres Hustru Elisabeth Roscnkrantz,
t 1721, med en lang, af hende selv forf. Gravskr. Under Gulvet er der Hvælvinger
med Begravelser.
Møllerup kaldtes 1289 Mylnthorp og ejedes da af Marsken Stig Andersen, der
skal have bygget den. Den tilhørte dernæst hans Son Anders Stigsen, dennes Son
Stig Andersen den yngre (f 1369), dennes Sønnesøn .Anders Ovesen (f c. 1420), hvis
Datter Inger bragte den til sin Mand Jacob ell. Joachim Hermansen Flemming til
Knudstrup, f 1457 (en Slægtning af hende Henrik Stigscn [Hvide] skrev sig dog
990 Randers Amt.
endnu 1438 til M.). Dernæst fulgte deres Son Anders Flemming til Gjelskov, dennes
Datter Inger Flemming 1513, g. m. Wulf Skovgaard, hendes Søsterdatter Magdalene
Emmiksen, g. m. Albert Maltesen Viffcrt til Gjelskov 1541, disses Son Christen
, Maltesen* Viffert til Albæk (f 1592), hvorefter M. arvedes af Herman Kaas og Hart-
vig Kaas til Hessel, Sonner af Erik Kaas, en Svoger til ovenn. Albert Maltesen
Viffert; da Hartvig K. dode barnlos 1625, arvedes hans Part af hans Broderbern
Iver Kaas til Ulstrup og Anna Nielsdatter Kaas (f 1650), g. m. Hartvig Bille til
Damsgd. (f 1649); han blev 1626 Eneejer af M., dernæst hans Datter Hilleborg B.,
g. m. Predbjorn Gyldenstierne til Bogensholm, i hvis Tid (1662) M. havde 30 Td.
R, deres Son Knud G. (f 1682), hans Enke Elisab. Rosenkrantz (2. g. m. Amtmd.
Joach. Schaek), deres Datter Hilleborg Gyldenstierne (f 1734), g. m. Oberstlieutn.
Chr. Trolle (f 1710), deres Son Kmhr. Knud T. (f 1760), hvis Enke Birgitte Res-
torff døde 1790; efter deres Testam. skulde M. og Bogensholm være inddragne
under Stamhuset Rosenholm, men Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz afslog Tilbudet og
tilkøbte sig af de andre Arvinger (1790 af Birg. Restorffs Broderdatter Margr. Elisab.
Restorff, g. m. Major Peder Lassen v. Post) M., som han igen 1796 solgte til Land-
væsenskommissær Rasmus Miiller, nemlig M. (40), Tiender (85) og Gods (243 Td.
H.) for 70,500 Rd., for hvilken Sum Miiller 1799 overdrog den (efter Fradrag af
11 Td. H. Bøndergods) til Kapt. Erik Chr. Muller til Mariagerkl. m. m. (f 1827),
der 1799 fik Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden for M.
Rasmus Schmidt købte 1827 M. (med 34 Td. H. Kirke- og Bøndergods) for 31,000
Rd., frasolgte Resten af Godset og solgte M. 1863 for 160,000 Rd. til Grev Fr.
Ahlefeldt-Laurvigen, f 1888, efter hvis Enkes Ded 1900 den overtoges af Sønnen,
Grev W. Ahlefeldt-Laurvigen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der er om-
given af Grave (dels udgravede, dels dannede af naturlig Aa), bestaar af 3 sammen-
byggede Fløje, nemlig en Hovedfloj i Retning V.-Ø., opf. 1681 af Bindingsværk,
senere beklædt med een Stens Mur, i 2 Stokv. med Kælder under den vestl. Ende,
og to mod N. udgaaende Sidefløje i 1 Stokv., hvoraf den østl. er opf. 1722, medens
den vestl., fra 1743, er nyopf. 1868 af Grundmur. Over Midtfløjens Port ind til Borg-
gaarden staar Knud Trolles og Hustrus Navne, Vaabn. og en Indskrift, der siger,
at Huset blev opf. 1751 (d: restaur. ; den har vel da faaet den ydre Beklædning af
Sten). Porten, som før var i den østl. Ende af Bygningen, flyttedes til sin nuv.
Plads af Kapt. Muller. Fra Porten fører en muret Bro over til Ladegaarden, der
blev afbrændt 1709 af en Mordbrænder, men straks genopf. af Elisab. Rosenkrantz;
store Dele af Ladegaarden ere opf. i 1860'erne. (Om M. se K. Hansen, D. Ridder-
borge, 1876, S. 203 flg.).
En stor Del af Feldballe Sogn laa i Middelalderen til Aarhus Bispestol, som der
havde Birk. Dette er formodentlig blevet grundlagt ved, at Bisp Ebbe gav til Bispe-
stolen bl. a. i „Fællæbalg" og „Tostorp" 6 Mark Guld med et Bol i sidstn. By;
Birket blev 1564 forøget med Ebdrup By. Birket og Havreballegaards Len afstod
Kronen 1661 til Gabriel Marselis som Vederlag for Leverancer. — Marsk Stig An-
dersen udstedte 1287 en Forsikring til Aarhus Kapitel om, at hans Folk eller Til-
hængere ikke skulde tilføje dets Besiddelser paa Skramsholm (formodentlig den
høje Del af Sognet ved Oje- og Langsø) eller andetsteds nogen Overlast eller
Ulempe. — I Ulstrup holdtes Sønder o^ Mols Hrdr.'s Ting indtil 1756, da det
henlagdes til Æbeltoft. — I Ulstrup var et Marked, som 1757 henlagdes til Æbel-
tofl. — En i Feldballe 1867 oprettet Folkehøjskole nedlagdes 1870.
I Taastrup Plantage er der fredlyst en smuk Runddysse; til det sekssidede, 5
F. høje Kammer, der dækkes af en kolossal Overligger, fører en længere Gang.
Nedager Sogn, Anneks til Feldballe, omgives af dette, Ebdrup og
Kolind Sogne, Nørre Hrd. (Tøstrup S.), Albøge og Tirstrup Sogne. Kirken,
mod N., ligger 2V4 Mil N- N. V. for Æbeltoft og ligesaa langt S. V. for
Grenaa. De i den nordl. Del noget højtliggende og ujævne Jorder ere over-
vejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Horst ved Sk., Plantager). I
den sydl. Del gaar Landevejen fra Aarhus til Grenaa, i den nordl. Ran-
dcrs-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 7290 Td. Ld., hvoraf 2750 bcsaaede (deraf med Hvede
17, Rug 852, Byg 473, Flavre 878, Eioghvedc 137, Bælgsæd 7, Spergel 44, P>øavl 71,
Blands. til Modenh. 25, Kartofler 130, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 223o, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1334, Have 39, Skov 223, ubevokset 92, Moser 126, Kær og Fæl-
Sønder Herred. — Feldballe og Nødager Sogne.
991
leder 14, Heder 344, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold
1898: 397 Heste, 1283 Stkr. Hornkv. (deraf 843 Koer), 1319 Faar, 700 Svin og 31
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 256 Td.; 67 Selv-
ejergde. med 217, 127 Huse med 39 Td. Hrtk. og 20 jordlese Huse. Befolkningen,
V, 1901: 1048(1801: 549, 1840: 695, 1860: 942. 1890: 1109), boede i 244 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 206 af
Industri, 25 af Handel, 85 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 28 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nødager med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus
(opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1881; ^^^ i899 var Spar. Tilgodeh.
59,754 Kr., Rentef. S^/g pCt., Reservef. 8171 Kr., Antal af Konti 219);
Kjeldsirup med Fattiggaard (opr. 1873; PI. for 30 Lemmer); Peder s trup
■(fffffrffffffft'CN-
^v^it^^,
Nødager Kirke.
med Pogeskole; Horstved\ Stabrand (1387: Stabrun, 1416: Staffbrund)
med Forsamlingshus (opf. 1896); Krarup med Skole og Forskole; Maariip
med Molle; Maarupvad^ Gd. Tlbjærggd.\ Skaarup gd.
Nødager S., eeri Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. bom dette samt 4. Udskrivningskr.' 340.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridlstenskvadre. med et fint udarbejdet Arkade-
galleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Eet Vindue og Norddoren, med
Halvsojler, ere bevarede (tilmur.). Vistnok allerede i Slutn. af 12. Aarh. opfortes det
3 (oprindl. 4) Stokv. høje Taarn (restaur. 1789), af Granitkvadre, med Portal, med
en Kampscene i Tympanon, mod V. (se Løffler, Udsigt, S. 139). Ved Slutn. af
gotisk Tid blev Koret nedbrudt, Skibets Mure forlængedes mod O. og afsluttedes
med en flad, blindingsprydet Mur med Kamgavl. Samtidig indbyggedes Hvælvinger
i Langhuset og i Taarnels Underrum, der aabnedes ind til Skibet med en Spidsbue.
99:
Randers Amt.
J
I
I Skibets Sydmur er indrettet i Murtykkelsen en Trappe, der forer op til et lille
Rum med en muret Pult, hvorfra Messen er bleven læst for Menigheden. Vistnok
samtidig opfortes Vaabenhusct. 1869 blev Portalen i Taarnet, der da var tilmuret,
atter aabnet, Syddoren lukkedes, og Vaabenhuset blev Materialhus. Altertavle i Re-
næssancestil med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1647; i Midtfeltet et Maleri (Nad-
veren, efter Rubens). Kalk fra 1651. Romansk Granitdøbefont, med Rebsn. Paa
Debefadet Urnernes og Arenfeldternes Vaabn. og Aarst. 1579. Prædikestol fra s.
Tid som Altertavlen. Paa Nordvæggen er der fundet Rester af Kalkmalerier fra 14. Aarh.
I en Plantage er der af Kolind Landboforening 1900 rejst en Mindesten for
Lærer C. C. Yde. — Ved Pederstrup har der været en hellig Kilde. Der findes
mange fredlyste Old-
iiMlP!^^ Ve'd^'llbjærg'^3 Grlvi
heje og en tokamret
Langdysse, ved Maar-
up 5 Gravhøje (der-
ibl. den anselige Store
Sortehøj), en trekam-
ret Langdysse , 4
Runddysser og 1 Dys-
sekammer,ved Peders-
trup en Langdysse,
ved Skaarupgaard en
Rundd.,ved Kjeldstrup
3 Langdysser og 2
Runddysser, ved Sta-
brand 1 Langdysse
og 1 Runddysse.
Stabrand var end-
nu 1586 et eget Sogn.
Kolind Sogn
omgives af Anneks-
et Ebdrup, Ø.-Lis-
bjærg Hrd. (det an-
det Anneks, Skarre-
sø), SønderhaldHrd.
(Koed Sogn.) og
Nødager Sogn. Kir-
ken, mod N., ligger
2V2 Mil V. S. V.
for Grenaa og lige-
saa langt N. N. V.
for Æbeltoft. De
især mod S. noget
højtliggende, ujæv-
ne Jorder ere overvejende lette, for en Del sandede, med gode Enge og
Kærjorder langs Aaerne. Ved Nord- og Nordvestgrænsen lobe Ryom Aa
og dens Biaa Korup Aa. I den iiordl. Del gaar Randers-Orenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 170oTd. Ld., hvoraf 777 besaacde (deraf med Hvede 9,
Rug 208, Byg 142, Havre 264, Boghvede 24, Bælgsæd 7, Frøavl 4, Blands. til
Modenhed 26, Grontf. 18, Kartofler 34, andre Rodfr. 41), Afgræ^sn. 410, Hoslagt,
Brak, Eng m. m. 391, Have 13, Skov 8, Moser 45, Kær og Fælleder 11, Heder
m. v. 7, Veje og Byggcgr. 43 Td. K re at ur hold 1898: 159 Heste, 402 Stkr.
Hornkvæg (deraf 275 Køer), 431 Faar, 175 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Har tk.
og halv, Skovbkyldshartk. 1895: 91 Td.; 23 Selvcjergde. med 82, 46 Huse med 9
Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va ^^^^ - 632 (1801: 155,
1840: 219, IH(/): 2ol, 18'X): 423), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
Ti
m
mkmåå
GSi^-W^i
::-::mm
Nødager Kirkes Messepult.
Sønder Herred. — Nødager, Kolind og Ebdrup Sogne. 993
43 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbr., 73 af Industri, 38 af Handel, 7 at
forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kolind (med Ny-Kolind, omkring Jærnbanestationen)
med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri
(Kolindsund), Gæstgiveri, Kro, Markedsplads (8 Markeder aarl.), Købmands-
hdlr., Haandværkere osv. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Post-
ekspedition; Biiktrup (gml. Form: Bukkethorp, 1416: Buckedrop) med Mølle.
Kolind S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Mols og en
Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr/
347. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Omtr. midt
i 16. Aarh. ommuredes Ydermurene med raa Kamp og Mursten, og det mod V.
aabne Taarn (rest. 1776) og Vaabenhuset (rest. 1775) tilføjedes. Altertavle i Renæs-
sancestil. Alterstager fra 1670. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil Mindetavle, opsat 1617 over Provst Johs. Gregersen, f 1593, og over Præsten
Christen Lucassen Mariager, f 1681, og Hustru (Portrætter). Ligsten over Præsten
Søren M. Munk, f 1770, og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere
Middelalder. I Vaabenhuset staar en Runesten (opdaget 1868 som Tærskel mellem
Vaabenhus og Kirke) med Indskr: „Toste, Asveds Smed, rejste denne Sten efter
Tove sin Broder, som døde ostpaa (se Wimnier, D. Runemindesm. I S. 134 flg.).
I Buktrup var 1416 en Adelsgaard, der tilhørte Fru Marine Pallesdatter.
Kolindsund, der nu er en frugtbar med Agre og Enge opfyldt Strækning paa
Grænsen af Nørre- og Sønder Hrd., ligger i den største af de Lavninger, der gennem-
skære Djursland. Kolindsund har utvivlsomt i ældre Tid været et Sund, som trængte
ind fra Kattegat mod V. og gennem Lavningen, hvori Ryom og Pindstrup Mose
ligge, har staaet i Forbindelse med Grund Fjord og saaledes afskaaret den nordlige
Del af Djursland som en 0. Senere har den nordvestl. Del lukket sig, og Kolind-
sund blev en So (Dyrsø, Djursø), der var omtr. 4000 Td. Ld., 2V4 Mil lang, kun
Vs ^ */* ^^^^ bred, og som havde Afløb til Kattegat gennem den lille Gren Aa. Aar
1872 dannedes Aktieselskabet K. (Aktiekapital: 1,350,000 Kr.), der af de omtr. 150
Lodsejere fik Tilladelse til Søens Tørlægning mod at afstaa til dem gratis et Stykke
Søbund, i Forhold til de forskellige Ejendommes Søgrænse, hvad der har givet
disse Landbrug et mægtigt Opsving. Selskabet købte Fannerupgaard (se S. 968),
hvor der er Pumpestation, og 1873 Vedø, hvilken sidste den dog atter 1884 solgte
(se S. 939). Det egentlige Udpumpningsarbejde begyndte Foraaret 1874, men Tør-
lægningen var først fuldendt i Beg. af 1880'erne. efter at Selskabet havde haft flere
Uheld, saaledes 1875, da en vestl. Dæmning gennembrødes. Søbunden ligger flere
Steder indtil 6 F. under dagl. Vande i Kattegat. Jorden er gennemgaaende af for-
trinlig Beskaffenhed, idet Søbunden var dækket af et Dyndlag, der ved Boring fl.
St. fandtes at være over 50 F. tykt, dels blaalerlignende Dynd fra Saltvandstiden,
dels mudret Dynd fra Forstrandsperioden, det sidste til Dels som Overlag, dog er
det første paa store Strækninger paa Overfladen. Af Arealet ejer Selskabet omtr.
2600 Td. Ld., medens Lodsejerne fik omtr. 1000 Td. (Om Tørlægningen se H.
Lunøe, Tekn. Forenings Tidsskr. 1880-81, S. 149 flg.).
S. for Kolind Jærnbanestation har der været en større Køkkenmødding, nu
udgravet og forsvunden.
Ebdrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Kolind, omgives
af dette, Nødager og Feldballe Sogne samt Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager
S. og det andet Anneks Skarreso), fra hvilket det skilles ved Korup Aa.
Kirken, mod N. V., ligger 2V2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil V. S. V.
for Grenaa. De for en Del noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende
sandede og skarpsandede. Gode Eng- og Kærjorder langs Korup Aa.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med Rug
198, Byg 63, Havre 134, Boghvede 36, Spergel 10, Frøavl 7, Blands. til Modenh.
7, Kartofler 38, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 401, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 140, Have
Trap: Daninark, 3. UJg. IV. 63
994
Randers Amt.
5, Skov 18, Moser 56, Kær og Fælleder 339, Heder 75, Veje og Byggegr. 39 Td.
Kreaturhold 1898: 111 Heste, 307 Stkr. Hornkvæg (deraf 202 Køer), 430 Faar
og 141 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 56 Td.;
18 Sclvejergdc. med 48, 35 Huse med 8 Td. Hrtk., og 5 jordlose Huse. Befolk-
ningen, V« 1901: 228 (1801: 106, 1840: 166, 1860: 198, 1890: 211), boede
i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 162 af
Jordbrug, 2 af Gartneri, 16 af Industri, 6 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 13
af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ebdrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1899)
og Sparekasse (opr. 1882; ^Vs 1^99 var Spar. Tilgodeh. 120,877 Kr., Rentef.
4 pCt., Reserver. 6861 Kr., Antal af Konti 480). Sølille, Ode. og Huse.
Frellinggd. ; Oldmosegd.
Ebdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
4. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er
tilm.; Syddøren anvendes endnu. Ved Slutn. af 16. Aarh. tilføjedes Taarnet, af raa
Granit og Mursten, med aaben Bue mod V. (rest. 1786). Vistnok ved Slutn. af 18.
Aarh. tilføjedes Vaabenhuset. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Christus
paa Korset). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. En
romansk Ligsten er indsat i Vaabenhusets Østvæg.
I Ebdrup ejede Glenstrup Kloster 1366-1427 en Del Gaarde. I Byen var en
Adelsgaard, som 1366 ejedes af Bent i E., 1444 af Jens Ubbesen og 1457-58 af
Jep Bugge. — Sognet blev 1564 henlagt til Feldballe Birk.
Mols Herred.
s ogne:
Æbeltoft Landdistr.y S. ggS' — Dradby, S. 997. — Agri, S. 999. — EgenSy S.
1000. — Knebel y S. 1000. — Rolse , S. 1002. — Tved, S. looj. — Vistoft ^
S. 1004. — Helgenæs, S. 1006.
Herre.d,
den sydlige
Del af Djurs-
land , be-
grænses mod
N. af Sønder og Ø.-Lisbjærg
Herreder — hvor Grænsen
til Dels dannes af Stubbe
Sø og dens Aflob til Katte-
gat : Havmolle Aa, og mod
V. Kolaa • — , i øvrigt af
Kattegat og bestaar væsent-
lig af to Halvøer : en ostl.
(Hassens, Hasnæs, ell. Æbel-
toft Halvøen) mellem Katte-
gat og Æbeltoft Vig, og
Sønder og Mols Herreder. — Ebdrup Sogn og Æbeltoft Landdistrikt. 995
en vestl. (det egentlige Mols) mellem, denne og Kalø Vig; navnlig den sidste
er stærkt indskaaren (Begtrup- og Knebel Vig). I den nordl. Del af Herredet
er der fra 0. til V. 2^/2 Mil. Overfladen er overvejende højtliggende og stærkt
bakket, især paa den vestl. Halvø, hvor Agri Bavnehøj i Mols Bjærge hæver
sig til 438 F., 137 M. ; EUemandsbjærg paa Helgenæs er 314 F., 98,5 M.;
kun langs Kalø Vig er Overfladen til Dels lavtliggende og jævn. Jorderne ere
gennemgaaende sandede og skarpsandede, langs Kalø Vig mere muldede
og lerholdige. Øen Hjælm hører til Herredet. Der er meget lidt Skov (i
alt 1358 Td. Ld.). Det hører til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved
Matr. gnmstl. 20V2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var
Fladeindholdet (med Æbeltoft Købstad) 33,033 Td. Ld. (3,3i Q Mil,
182,25 n Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 1538 Td., Folketallet i Landdistr. V2 ^901: 6150
(1801: 3810, 1840: 4915, 1860: 5884, 1890: 6556). I Herredet ligger
Købstaden Æbeltoft. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønder
og Ø.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Mols og en Del af
Sønder Hrds. Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds.
Mols Hrd., i Vald. Jrdb. Mulnæs^ hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere
til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt knapt 400 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 3 Jættestuer, 6
Langdysser, 15 Runddysser, 50 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, et
Par Langhøje, Resten runde Gravhøje); men deraf er over */^ sløjfet og knapt Halv-
delen mere eller mindre forstyrret; ^/^ 1901 vare 9 fredlyste. Flest Monum. kendes
fra Sognene Agri (omtr. 95), Vistoft og .Ebeltoft Landd. (hvert henved 75) og Draaby
(50); mærkelig nok er Halvøen Helgenæs og Tved Sogn ret fattige paa Monu-
menter (henh. 10 og 25).
Litt.: Z. J, Bøttiger, Æbeltoft og Omegn (Mols), Aarhus, 1893. — J. Kattrup,
Fordums Folkeliv paa Mols, i Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 38 Hg. — Indberetn. til
Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i M. Hrd., af 5. Muller og E. Schiødte, 1877-78.
Æbeltoft Landdistrikt bestaar af Sydspidsen af Halvøen Hassens,
omgiven mod N. V. og N. af Draaby Sogn og Æbeltoft Kobstadjorder, i
øvrigt af Kattegat, samt af Øen Hjælni^ der ligger ^/^ Mil 0. for Halvøens
Sydspids Hasenore („Ørhagen"). De paa Halvøen højtliggende og bakkede
Jorder (Hjulbjærg, 162 F., 51 M.) ere overvejende sandede; mod S. er Egnen
(„Øer") jævn. Lidt Skov (Elsegaarde Sk.). Om Hjælm se ndfr.
Fladeindholdet 1896: 2324 Td. Ld., hvoraf 744 besaacde (deraf med Rug
203, Byg 121, Havre 233, Boghvede 22, Spergel 10, Froavl 9. Blands. til Modenh.
18, Grontf 37, Kartoller 26, andre Rodfr. 63), Afgræsning 668, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 319, Have 9, Skov 52, Moser 6, Kær og Fælleder 397, Heder t>4, Sten-
marker 30, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 102 Heste, 449 Stkr.
Hornkvæg (deraf 237 Køer), 801 Faar, 210 Svin og 12 GoJjr. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 91 TJ.; 15 SelvejergJe. med 75, 25 Huse
med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va l"*^^^ = 244 (1801: 104,
1840: 129, 1860: 203, 1890: 237), boede i 39 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
17 levede af immat. Virksomhed, 190 af Jordbr., 9 af Industri, 1 af Handel, 9 af
forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
63*
996
Randers Amt.
I Distriktet Byerne: Elsegaarde (gml. Form: Æbclsjogde.) med Skole;
Skovgaarde med Skole. Rane Ladegaard (i Elsegaarde) har I3V2 Td. H.,
251 Td. Ld. (40 i Draaby S.), hvoraf 40 Eng, 14 Skov, Resten Ager.
Paa Hjæhn er et Fyr omtr. paa Øens hojeste Punkt, 143 F., 45 M. (hvidt,
fast Fyr med Blus hvert Minut, der vises fra et 59 F. højt, hvidt Taarn;
Flammens Hojde 160 F., Lysvidde 4^^ Mil), med Fyrmesterbolig.
Distriktet, fra 1868 en egen Kommune med Fattig væsen fælles med Køb-
staden, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbel-
toft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 339. Lægd.
Halvaen Hassens (Hasnæs) var oprind), et eget Birk, der omtales 1445 og
1688. Paa dens sydl. Spids ved Elsegaarde tæt ved Stranden ligger ved Rans Bæk%
der fer var Udløb for den nu udtørrede Vestensø, et velbevaret, 1894 fredlyst Vold-
sted, Rane La-
degaard, (efter
Sagnet ejet af
Rane Jonsen),
en regelmæssig
firsidet Borg-
banke, 90 F.for-
oven,noget sæn-
ket i Midten og
omgiven af nu
tilgroede Grave,
over hvis Bund
Banken hæver
sig 14 F.; ved
en Kanal have
Gravene staaet
i Forbindelse
med Havet. Ved
enafNationalm.
1894 foretagen
Undersøgelse
fandtes en Jærn-
økse, men hver-
ken Murværk
eller Bygningsfundamenter. — Paa Rane Ladegaards Mark gjordes 1889 og 92 Guld-
fund (Værdi omtr. 500 Kr. ; i Nationalmus.). — Kongsgaarden Æbelsjøgaard omtales
1479. — Kronens Skov (Bjørnskjær Skove) omkring Æbeltoft var ødelagt 1707 (se
S. 848).
Den 98 Td. Ld. store ø Hjælm (i Vald. Jrdb. : Hiælm, 1307: Hialm, 1317: Hyelm,
1431: Hyalm; den har vel Navn af sin Form) hæver sig fra en lav Forstrand, hvorpaa
gamle Strandvolde, med stejle Brinker til een stor Banke; kun et Par smalle Kløfter dan-
ner nogenlunde Adgang til Banken. Øen har alt været beboet i den tidlige Oldtid. Der
findes vel ingen Dysser eller Gravhøje, men navnlig oppe paa Højlandet, dog og-
saa ved Brinkerne, er der optaget ikke faa Stenalders Redsf:aber; paa Forstranden
er fundet en Broncehalsring fra Broncealderen. At H. ogsaa har været beboet i den
tidlige Middelalder, turde tre Voldsteder vidne om. Disse, der ere anlagte paa naturlige
Banker, ere for alle blevne opfattede som henhørende til den Befæstning, Marsk Stig
1290 anlagde paa Øen („haver nu Hjælm faaet Horn"); men de synes at tilhore
forskellige Tider. Det æ-ldste Voldsted, Skaadehakken, fra den ældste Middelalder
eller mulig Oldtidens Slutn., ligger mod S. 0. Det er en naturlig, spids, lille Bakke-
top, lige ved Brinken, som ved en indskuarcn Grav, der til begge Sider ender aabcnt
i Brinken og saaledes har ligget tor, er skilt fra Bankens Fod. Bankens Tværm. for-
neden er 60, dens Højde over Gravens Bund omtr. 17 F. ; paa dens Overdel har der
kun været Plads til et lille Taarn. Murrester er der ikke fundet, men dybt i Jorden
en Bjælke. Fra en lidt senere Tid stammer det andet, meget større Voldsted mod
V'. ved Brinken, Kastclshanken. En tor Grav har i en stor Bue fort fra den stejle
Brink mod Havet omkring Foden af en Bakkcknude, omsluttende en Plads paa 100
Skaadebakken paa Øen Hjælm.
(Fra S. Muller; Vor Oldtid).
Mols Herred. — Æbeltoft Landdistrikt og Draaby Sogn. 997
X 200 F. ; den flade Overdel hæver sig 20-25 F. over Bunden af den nu stærkt ud-
jævnede Grav. Heller ikke her er fundet Murrester; paa Skraaningen lige S. for
Banken er der fundet smaa, runde Broncestykkcr og smaa firkantede Bronceplader,
vistnok falske Monter, som Marsk Stig lod præge her. Dette Voldsted synes opgivet,
da Marsken omtr. midt paa Øen og paa dens hojeste Punkt 1290 anlagde sin Borg,
hvor Fyrtaarnet nu staar. Den aflang-firkantede Borgbanke er en naturlig Bakke-
knude, der er bleven omgivet af en Grav, hvorover Borgpladsen nu hæver sig 20
F.; men Graven har vistnok oprindl. været dybere og vandfyldt; nogen Vold var
der ikke. Efter Marsk Stigs Død paa Hjælm 1293 erklæredes Oen for norsk Ejen-
dom; men 1306 eller 1307 blev den indtaget af Erik Menved og Borgen nedbrudt.
Nu findes saa godt som ingen Levninger (enkelte Munkestensbrokker) ; ved Gravning,
baade tidligere og 1894 (ved Nationalmus., under hvis Tilsyn den nu staar) fandtes
3-4 AL dybt et Kulturlag, nærmest Rest af Grunden; det indeholdt bl. a. Jærnspiger,
Trædele, Benstykker, Potteskaar, Lcrklumper og halvbrændt Ler. Om Oen har haft
egentlig Bebyggelse, efter at den var kommen under Kronen, vides ikke. Senere var
der et kglt. Stutteri; ^^ju 1524 gav saaledes Kongen Borgmester i Æbeltoft Mourids
Pedersen Befalingsbrev paa Oen og „paa de Og, som derpaa ere", og i s. Brev
siges, at Fiskerne ikke maa ligge og fiske der, da de forhugge Skov og Krat, som
Øgene skulle have Skjul af. 1631 fik Frands Rantzau til Rantzausholm Oen, „hvor-
paa kan fødes mindst 18 Hopper". Senere tilhørte den Gammel-Estrup, hvorunder den
endnu er. Dette holdt ogsaa en Tid lang Stutteri der; i 19. Aarh. bortforpagtedes
den, og der opførtes en Forpagtergaard (endnu 1808 omtales Oen som ubeboet). Efter
at Staten havde købt omtr. 9 Td. Ld. af Oen, opførtes 1855 det ovenn. Fyrtaarn.
Draaby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Æbeltoft, omgives
af Æbeltoft Landdistr. og Kobstadjorder, Agri Sogn, Æbeltoft Vig, Sonder
Hrd. (Feldballe, Fuglslev og Hyllested S.), fra hvilket det skilles ved Stubbe
Sø (hvoraf en Del hører til Sognet, se S. 988) og Ulstrup og Havmalle
Aaer, samt Kattegat. Kirken, mod 0., ligger omtr. ^/g Mil N. N. 0. for
Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 267 F., 84 M. ; Skjel-
høje, se S. 842) ere i den østl. Del muld- og lerblandede, i øvrigt over-
vejende skarpsandede. En Del Skov (Slorsk., Kjælder Sk., Dyrehave, m.
m.). Draaby Sø er omtr. 99 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Æbeltoft til Grenaa og Aarhus og Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 8928 Td. Ld., hvoraf 2996 besaaede (deraf med Hvede
32, Rug 826, Byg 471, Havre 858, Doghvede 21, Bælgsæd 14, Spergel 26, Froavl
185, Blands. til Modenhed 139, Grontf. 50, Kartofler 119, andre Rodfr. 251), Afgræsn.
2029, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1063, Have 40, Skov 645, ubevokset 7, Moser 151,
Kær og Fælleder 1286, Heder 320, Stenmarker m. v. 224, Veje og Byggegr. 117, Vand-
areal m. m. 50 Td. Kreatur hold 1898: 549 Heste, 1826 Stkr. Hornkvæg (deraf
1127 Køer), 2888 Faar, 1087 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 341 Td.; 96 Selvejergde. med 313, 133 Huse med 27 Td.
Hrtk. og 92 jordløse Huse. Befolkningen, »/^ 1901: 1510 (1801: 863, 1840:
1247, 1860: 1538, 1890: 1661), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
28 levede af immat. Virksomh., 1004 af Jordbr., 14 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 245 af
Industri, 27 af Handel, 169 af forsk. Daglejer virks., 69 af deres Midler, og 59 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Draaby (i Vald. Jrdb. : Draghby, 1416: Drowby)
med Kirke, Skole og Jærnbanest.; Boeslum med Skole; Holme med Skole
og Fattiggaard (opr. 1881, PI. for 30 Lemmer); Stubbe^ ved Stubbe So;
Egsmark^ ved Landevejen; Handriip med Skole, Kapel (opf. 1901) og Kalk-
og Teglværk; Lyngsbæk. Kragkjær ^ Ode. og Huse. Hovedgaarden
Skjcprsø har 22V4 Td. H., omtr 800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, Kær og Mose,
100 gml. Skov, 300 Naaleplantning (plantet fra 1860), Resten Ager; ved
Gaarden et Fællesmejcri og Jærnbanestation. Hovedgaarden Lyngs-
hækgaard har I9V2 Td. H., 845 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 85 Skov| 120
998 Randers Amt.
Kær, Mose og Hedebakker, Resten Ager ; 5 Huse. Frederikkesviinde^ *Gd.
(Parcel af Skjærso), har 13 Td. H., 165 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, Resten Ager;
1 Hus. Andre Gaarde : Kobber gaard^ Mariedal, Havmølle, Margrethelund,
Godihaab. Ørnebjærginølle og Skovmølle, Vandmøller.
Draaby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører
under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft
Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.' Lægd 337 (ostre) og 338 (vestre Distr.) Kirken tilhører
Ejeren af Skjærsø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Tilbygning mod N.
Kor og Apsis er fra romansk Tid af Munkesten; et Vindue er bevaret; Hvæl-
vingen i Apsis er oprindelig, Korhvælvingen senere indbygget. Skibet, af Munkesten,
er opf. i gotisk Tid; dets vestl. Del er Underrummet af et senere nedbrudt Taarn.
Taamet og Tilbygningen (nu Materialhus) ere opf. henh. 1739, af Admiral Rosen-
palm, og ved 1730, som Gravkapel af Chr. Benzon, hvis Stenepitafium før hang der
(i Gravkældrene i Koret Lig af Skjærsøs Ejere). Altertavle, delvis fra gotisk Tid,
med et Relief fra 18. Aarh. (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Renæssancestil. Herskabsstol med Chr. Benzons Navnetræk og Vaaben. Epitafium
(med Portr.) over Peder Andersen til Lyngsbækgd., f 1683, og Hustru. I Korvæggen
Ligsten over Falk Gøye (f 15v^4) og Hustru (med Portrætfig.). Ligsten over Præst
Lauers Jacobsen Fabricius, f 1725. Tre Messinglysekroner. I Koret er der fundet
Kalkmalerier, til Dels restaur. 1893 (se M. Petersen, Kalkm. S. 21), og i Alteret et
Madonnabillede, kolor. Træsnit fra 15. Aarh. (nu i Nationalmus.).
Skjærsø ejedes 1343 af Johs. Magnusson; 1371 nævnes Fru Inger af S., Hr.
Aage Steks Enke. Senere har den været ejet af Rosenkrantzerne, thi Rigshofm.
Mogens Gøye, f 1544, fik den efter sin Moder Mette Eriksdatter Rosenkrantz (g.
m. Eskil Gøye, f 1506). Derefter gik den over til Sønnen Falk Mogensen G^yé
(t 1554) og dennes Søn Falk Falksen G., f 1594, som opførte Gaardens Bygninger
og Laden (med Aarst. 1592), den sidste af svært Egetømmer, efter Sigende hugget
paa Holmen og givet ham af Chr. IV, fordi han i en Turnering havde overvundet
en engelsk Ridder. Derefter fulgte Sønnen Falk Falksen Gøye jun., f 1651 barnløs.
Flg. Ejere vare Eske Brock, Claus Pogwisch, hvis Enke 1632 skødede sin Part i
S. til sin Søn Henning P., Henrik Rantzau til Schmoel, der 1636 fik Skøde paa den
Del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde faaet ved Indførsel hos Henrik
V. d. Wisch for 3240 Rd., Just Høg, f 1646, hans Søn Jørgen H, der ejede den
1662, da den havde 43 Td. H, men mistede den 1679 ved Indførsel for 2035 Rd., han
var Hans Math. Benzon, f 1704, skyldig. Dennes Enke Christine Glud skødede 1717
S. (74, Hl og Gods, i alt 480 Td. H.) til sin Son Chr. Benzon for 22,590 Rd. Denne
oprettede af S. (i alt 496 Td. H.) i«/^ 1722 et Stamhus, der ved hans Dod 1730
tilfaldt hans Søster Sophie Am. B., g. m. Gehejmer. og Admiral Andr. Rosenpalm,
f 1754, derefter dennes Fætter Stiftamtmd. Ulr. Chr. Nissen, f 1756, hans Broder
Generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon, f 1763, dennes Datter Christine Sophie N.,
g. m. Oberst J. L. Wauvert, som 1804 overdrog det til Datteren Frederikke Christiane
VV., g. m. Ritmester Henr. Fischer, f 1794, deres Søn Major J. L. Fischer-Benzon
(adlet 1805, f 1833), der 1806 fik Tilladelse til at nedlægge Stamhuset, hvorpaa S.
1812 med Afb^'ggergaarden Frederikkesminde, Draaby Kongetiende og Kirketiende,
m. m. blev solgt for 196,00:) Rd. til Jens Klitgaard til Bangsbo (f 1843) og Pastor
Hans Fønss; den første blev Eneejer 1815, fra hvem Staten 1823 overtog S. for
Skatterestancer og 1825 solgte den for 2400 Rd. til Laur. Ulr. la Cour, f 1875, be-
kendt som udmærket Landmand; han overdrog den 1873 for 188,000 Kr. til Sønnerne
Kapt., Forstander J. C. la Cour (f 1898) og J. la Cour, som nu med førstes Enke
ejer den. — I Stedet ior den af Falk Gøye opfortc Flovedbygning opfortes
den nuv. 1853 af Grundmur, bestaaendc af en Midtfloj med Kvist og 4 mindre
Sidefløje, alle i 1 Stokv. Den 1833-34 opf. Lade brændte 1887, hvorefter en ny
opfortes. De brede Grave mod V., S. og O. ere nu væsentlig fyldte og Soen mod
N. tilgroet. (Om S. se Fr. Barfod, L. U. la Cour og Ellen Kirst. Poulsen, Kbh. 1877).
Lynj^sbock'^i-aarJ. der sikkert tilhørte Kongen, i alt Fald 1615-75, beboedes 1534-
44 af Birkefoged Niels Glad, 1615 af Christen Sorenscn og 1675 af Forp. P. Anderson,
der maaske har kobt den; derefter ejedes den af Byfoged Plans Jacobsen (f 1714),
og hans Sonner Mag. Hans Ilanson, Præst i Knebel (f 1720), og Mag. Jac. Hanson,
Mols Herred. — Draaby og Agri Sogne.
999
li
Agri Sogn omgives af Annekset Egens,
Rolse, Knebel og Vistoft Sogne, Æbeltoft Vig,
Draaby Sogn og Sønder Hrd. (Feldballe S.).
Kirken, mod S. V., ligger henved 1^2 ^il
V. N. V. for Æbeltoft. De højtliggende, meget
bakkede Jorder {Mols Bjærge] Agri Bavne-
høj, 438 F., 137 M., med trig. Stat.) ere
dels lerede og lermuldede, dels sandede og
sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 3727 Td. Ld., hvoraf
1483 besaaede (deraf med Hvede 1 6, Rug 4 1 5, Byg 258,
Havre 567, Boghvede 48, Spergel 43, Froavl 20,
Grentf. 8, Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn.
1195, Heslæt, Brak, Eng m. m. 376, Have 18, Skov
67, Moser 18, Kær og Fælleder 36, Heder 385,
Stenmarker m. v. 44, Veje og Byggegr. 104 Td.
Kreaturhold 1898: 276 Heste, 718 Stkr. Hornkv.
(deraf 437 Køer), 1316 Faar, 326 Svin og 10
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk, 1895: 174 Td.; 55 Selvejergde. med
157, 75 Huse med 17 Td. Hrtk. og 16 jordlosc
Huse. Befolkningen, i/j 1901:670(1801:422,
1840: 518, 1860: 632, 1890: 730), boede i
144 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede
af immat. Virksomh., 492 af Jordbrug, 126 af
Industri, 14 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks.,
36 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Agri (1487: Agrij) ' Gravtrx> i Agri Kirke
med Kirke, Præstegd., Skole, Missionssal (indr.
1897) og Sparekasse (opr. 1869; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 78,066
Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 5446 Kr., Antal af Konti 395); Bas-
balle; Femmøller (smukt beliggende); Grønfeld med Skole. Vraa^ Ode.
Og Huse, Andelsmejeri. Strandkjær, Ode. KerrisviøUe (efter Familien
Kerri), Gladsmølle (efter Fam. Glad; tidligere Kannikemølle) og Overmtdle,
Vandmoller.
Præst i Agri (f 1722), sidstes Enke Birg. Pedersd. Lihme (f 1762), hendes Son Kan-
cellir. I. Hanson (f 1763), hvis Enke Marie Elisab. Hutfeld skødede L. (16, Skov-
og Møllesk. 12, Gods 205 Td. H.) for 24,000 Rd. til Sønnen Kapt. Jak. Hanson
(f 1813), hvis Søn Kapt. I. J. Hanson dode 1821; hans Svoger Thøger Asch (senere
Præst) maatte afhænde den omtr, 1824 til Prokurator A. Hansen, hvis Enke solgte
den 1835 for 20,000 Rd. til N. S. Mønsted, hvis Son H. P. F. M. 1876 overtog den
for 84,000 Kr. og endnu ejer den. — Hovedbyg-
ningen, opf. 1784, er af Grundmur il Stokv. med
to Sidefløje.
Paa de lyngklædte Bakker nordl. paa Egsmark
Bymark og paa Bakkerne V. for Skjærsø ses som
Vidnesbyrd om Opdyrkning, mulig alt fra Oldtiden,
smalle højryggede Langagre; Agrene strække
sig i lige Rækker fra Bakkernes Fod op mod Top-
pen. — Under Stigs Bjærg ved Lyngsbæk lader
Sagnet Marsk Stig være begravet; andre Sagn sige,
at Marsken har nedgravet en Skat her. — Paa
Karlsbjærget ligger et Par velbevarede Gravhøje.
— Ved Boeslum har der været et Par Sundheds-
kilder.
Draaby har som nævnt S. 848 før været Hoved-
sognet.
wæmmmmm
1000 Randers Amt.
Agri S., een Sognekommune med Annekset, horer under Mols og en
Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
335. Lægd. Kirken tilhører to Frokner Monsted.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og
Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af raa Granit. Syddoren er bevaret. Senere
bleve Kirkens Mure forhojede og Hvælvinger indbyggede. Derpaa forlængedes Ski-
bet omtr. 20 F. mod V. (rede Mursten og raa Kamp), hvor Taarnet, med stor Bue
mod V. (senere tilmuret), tilføjedes. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. i 18. Aarh.
som Ligkapel for Familien Hanson fra Lyngsbækgd.; men ovenn. Prokurator A. Hansen
lod det i 19. Aarh. indrette til Vaabenhus og Ligene (11) nedsænke paa Kirkegaarden.
Altertavle i Renæssancestil fra 1689 med et nyt Maleri (Disciplene i Emaus). Ro-
mansk Granitdebefont. Prædikestol i Renæssancestil. Series pastorum. Epitafium
over Præst Jens Pedersen Hadsten, f 1705, og 2 Hustruer. Fire Gravtræer fra c. 1600
(se S. 299), det ældste over Præst Peder Olsen, f 1599.
Agri Sogn var et Præbende og Kannikedom til Aarhus Domkapitel ; det blev 1 545
henlagt til Underholdning for Rektoren ved Aarhus Skole. Sognets Kongetiende
blev 1674 perpetueret til Aarhus Lektorat, senere Rektorat. — Essendrup Gaard og
Molle (nu Femmøller-) og Strandkjær Gaard nævnes 1487 og 1511 som tilhørende
Erik Hvas' Enke; 1511 solgtes de med mere Gods til Niels Qemensen, Lensmand
paa Kalø.
Ved Nedbrydelsen af et gmlt. Hus i Agri fandtes 1847 i Skorstenen indmuret en
Krukke med en Mængde danske Skillemønter til et Beløb af omtr. 106 Rd.; den
ældste Mønt var fra 1611, den yngste fra 1788.
I Nærheden af Grønfeld i en lav Højning, Slottet^ der paa to Sider er omgiven
af Vandlob, er optaget gamle Mursten. — Ved Agri er der fredlyst en smuk Rund-
dysse samt de to paa Toppen af høje Bakker liggende anselige Stabelhøje (15 og
20 F. over Bakkerne).
Egens Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Agri, omgives af
dette og Rolse Sogn, Kalø Vig (Egens Vig), Ø.-Lisbjærg Hrd. (Bregnet S.)
og Sønder Hrd. (Feldballe S.), fra hvilke det skilles ved Kolaa og Ovst
Bæk. Kirken, mod V., ligger 1^/^ Mil N. V. for Æbeltoft. De temmelig
jævne Jorder ere overvejende lerede og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 599 Td. Ld., hvoraf 291 besaaede (deraf med Hvede
30, Rug 41, Byg 66, Havre 134, Blands. til Modenh. 3, Kartofler 6, andre Rodfr.
11), Afgræsn. 142, Høslæt, Brak, Eng m. m. 130, Have 10, Moser 4, Veje og
Byggegr. 22 Td. Kreatur hold 1898: 78 Heste, 209 Stkr. Hornkv. (deraf 133
Køer), 168 Faar, 107 Svm og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 53 Td.; 17 Selvejergde. med 49, 36 Huse med 4 Td. Hrtk. og
6 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^^* 230 (1801: 150, 1840: 161, 1860: 192,
1890; 271), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat.
Virksomh., 145 af Jordbrug, 15 af Fiskeri, 55 af Industri, 12 af Handel, 19 af
forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Egens (1330: Egens, o: Egenæs) med Kirke og Skole.
Egens S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 330.
Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skibet er oprindl.
opf. i romansk Tid af raa Granit. I Renæssancetiden er det blevet nedtaget til
Grunden og opf. paany, af det gamle Materiale og rode Munkesten. Vistnok sam-
tidig tilføjedes Taarnet, med aabcn Vestside, og Vaabenhuset. Senere ommuredes Taar-
nets øverste Del. Allertavle fra licg. af 19. Aarh. med Malerier. Romansk Granitdobe-
font. Prædikestol i Renæssancestil. Den lille Kirke bruges som Sømærke.
Knebel Sogn omgives af Annekset Rolse, Agri, Vistoft og Tved Sogne
samt den fra Kalo \'ig indtrængende Knebel Vig. Kirken, mod V., ligger
IV2 Mil V. for .-Ebeltoft. De hojtliggende, bakkede Jorder (mod S. 0. en
Mols Herred. — Agri, Egens og Knebel Sogne. 1001
Del af Mols Bjærge) ere lerede og lermuldede, nog ledog sandede og skarp-
sandede, nu til Dels beplantede.
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Hvede
19, Rug 138, Byg 143, Havre 254, Blandsæd til Modenh. 3, Grentf. o. Kartofler 33,
andre Rodfr. 25), Afgræsn. 299, Høslæt, Brak, Eng m. m. 180, Have 9, Skov 64,
ubevokset 22, Moser 4, Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 137, Veje og Byggegr.
23 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 404 Stkr. Hornkv. (deraf 219 Køer), 506
Faar, 184 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
88 Td.; 22 Selvejergde. med 82, 27 Huse med 6 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse.
Befolkningen, Va 1^01: 327 (1801: 220, 1840: 264, 1860: 330, 1890: 362),
boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed,
200 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 53 af Industri, 17 af Handel, 2 af Skibsf., 26 af forsk.
Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Knehel {X^l'ii'. Knudbyelj, 1446: Knudebøll, 1487:
Knudhbøl) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1873; ^^\^
1899 var Spar. Tilgodeh. 86,878 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 7699
'/^^'■r,i'//t,i;fÅ
;^tt^V^.^
Runddysse ved Knebel.
Kr., Antal af Konti 353); Skjellerup. Ved Knebel Vig Thorup-Pakhus
(se S. 1003), Anlægsbro for Dampskibe (16 F. ved Brohovedet) og Telefon-
station. Lyngegd. ; Aldershvile^ Gd.
Knebel S., een Sognekommune med Annekset, horer under Mols og en
Del af Sander Hrd.'s Jurisdiktion (.Ebeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
336. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Aldershvilc.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa Granit. Senere, vistnok i 17.
Aarh., bleve Murene forhojcde med 3 Skifter Mursten, Skibet forlængedes henved
20 F. mod V. (raa Granit), hvor et lille Klokketaarn opfortes (1738), Vaabcnhuset
tilføjedes, af rode Mursten, og Koret fik Flvælving. Nyt Alterbord i Renæssance-
stil og Alterbillede (Christus i Getsemane); paa Alterbordet et Billede af den torne-
kronede Christus. Kalk, udfort 1660 for Dal-Regimentet i Stettin, skænket 1676 af
Generalmajor A. Sandberg, der havde taget den ved Christiansstad (se Aarb. f. n.
Oldk. 1888, S. 121). Romansk Granitdobefont. Dobefad fra 1618. Prædikestol i
Renæssancestil. Degnestol i Renæssancestil fra 1634. I Koret Portræt (fra 1661)
af Præst Albert Jensen, f 1671, og to Kvinder. Epitafium over Præst Hans Hendrichson ■
Holst, f 1772. Ligsten over samme.
1002 Randers Amt.
Hethe Nielsen og Christine Christiernsdattcr stadfæstede omtr, 1390 det Skede,
som Christiern Nielsen af Vasekjær gav Hr. Jakob Olsen Lunge paa Skeldorp og
Skeldorp Fang.
Ved Skjellerup har der været en hellig Kilde, St. Hans Kilde. — Ved Knebel ligger en
af Landets smukkeste og mest imponerende Runddysser (fredlyst 1860). Det seks-
sidede Kammer, hvortil en kort Gang forer, er dækket af en kolossal Overligger
(1 1 F. lang) ; om Dyssens Fod er en tæt Kreds af 23 ualmindelig svære Randsten
(indtil 7 F. høje). Se Billedet S. 1001.
Knebel og Rolsc vare Annekser til Tved indtil 1551, „fraskilte ved Hr. Christens
Død", da Knebel blev et eget Pastorat med Rolse til Anneks.
Rolse Sogn, Anneks til Knebel, omgives af dette, Agri og Egens Sogne
samt Kala- og Knebel Vig. Kirken, mod S. V., ligger 1^/4 Mil N. V.
for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende lerede og
lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 1627 Td. Ld., hvoraf 858 besaaede (deraf med Hvede
34, Rug 156, Byg 207, Havre 374, Blands. til Modenh. 4, Grentf. 10, Kartofler
21, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 429, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 16,
Moser 4, Kær og Fælleder 14, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 28 Td. Krea-
turhold 1898: 184 Heste, 527 Stkr. Hornkv. (deraf 321 Køer), 406 Faar, 232 Svin
og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshrtk. 1895: 139 Td.; 40 Selv-
ejergde. med 129, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1901: 466 (1801: 271, 1840: 383, 1860: 456, 1890: 539), boede i 96 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 329 af Jordbr., 1 af
Gartneri, 7 af Fiskeri, 107 af Industri, 17 af Handel, 21 af forskellig Daglejervirks.,
20 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Rolse Kirke (1448: Roldsøø, 1483: Roelsze, 1489: Rollsø),
ved Kysten og Gaarden af s. Navn, og Byerne: Vrinders (1486: Vrindes,
1489: Wrinnde, 1576: Vrinæs) med Skole, Missionshus (opf. 1899),
Mølle og Telefonst. ; Andrup. Elkjær., Skovgaarde., Morienskjær., Ode. og
Huse. Hovedgaarden Rolsegaard^ med Alder shvile (se S. 1001), har
26^/3 Td. H., 305 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 5 Have og Park, Resten Ager;
2 Huse.
Rolse S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 330.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rolsegd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. 2 Vinduer ere delvis bevarede. I Renæs-
sancetiden indbyggedes Hvælving i Koret. Senere (omtr. 1700) forlængedes Skibet
mod V. (med raa Kamp), hvor Taarnet, med stor Bue mod V., opførtes. Samtidig
tilføjedes Vaabenhuset, tidligere Gravkapel. Omtr. 1800 blev Taarnet lukket mod V.,
dets Overdel nedbrødes og erstattedes af et lille Spir, Korgavlen ommuredes m. m.
Skib og Vaabenhus have fladt Loft. Ny Altertavle med Bord i Renæssancestil og
med Kopi af Blochs Maleri i Holbæk Kirke; paa Alterbordet Maleri af den torne-
kronede Christus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1634.
I Korets Ydermur en Sten med 4 adl. Vaaben, fra 1648.
Rohegaard laa før i en By Rolse. Af Ejerne nævnes: Johs. Hviding 1328, Mårten
Nielsen i Roldseo, Væbner, 1448, Gunde Nielsen 1511, g. m. en Datter af Christen
Hvas, der skal have ejet R. og maaske faaet den ved Giftermaal med Mårten Nielsens
Datter, dennes Søn Jørgen Gundesen, dennes Søster Hilleborg, g. m. Mikkel Nielsen,
deres Datler Margr. Mikkelsdatter (Hvas), g. m. Erik Krag (f 1606), Søn Jørgen K.
(t 1643), der 1606 solgte den til Hans Skade; derpaa fulgte dennes Svigersøn Vogn
Hvas 1655-62 (da 31 Td. H.), Enken Kirsten Skade 1669, hendes Svoger Jesper
Vognsen, f 1687, hvis Søn Jens Vognsen 1689 skødede R. til sin Svoger Ritmester
Otto Andr. v. Lindenquist til Øste/-gd. Denne solgte 1691 R. for 40 Rd. pr. Td. \\.
Hovedgaardstakst og 25 Rd. pr. Td. H. for det besatte Gods, men kun 12'/.^ Rd. pr.
Td. H. af det ode Gods til Bodil Pedersd., si. Poul Nielsens i Strandkjær, hvilket
Skøde hans Arvinger 1693 gentog (nu til Bodil Pedersd.) og Ridefoged Hans Jacobsen.
Sidstn. udvidede Ejendommen, til Dels ved Nedlæggelse af Rolse By, opbyggede Gaarden
Mols Herred. — Rolse og Tved Sogne. 1003
og solgte den 1706 (46 Td. H.) til Amtmand Jochum Gersdorff (f 1745), hvis Søn
Konferensr. Chr. G. dode 1757, hvorefter dennes Sen Ritmester Jochum G. ved Aukt.
1768 solgte R. (46, 31 og 204 Td. H.) for 27,300 Rd. til Forpagter paa Vosnæsgd.
Thornsohn (f 1789), hvis Dodsbo 1790 ved Aukt. solgte den for 30,000 Rd. til
Svigersonnen Iver Hansen fra Laage, hvorefter den ejedes af Kapt. Erik Chr. Muller
til Mellerup 1807-11, Kapt., Vinhandler Lorents Petersen til 1816, Forpagter Jens
Dinesen, f 1816, Niels Poulsen, f 1830, Sonnen Poul P. , f 1879 (der oprettede
Gaarden Aldershvilé), hvis Svigersøn, den nuv. Ejer, Chr. Ludv. Hansen (Iver Hansens
Sønnesen) 1878 overtog Gaarden. — Den nuv. Hovedbygning, paa det lille Næs,
der skyder ud mellem Kalø- og Knebel Vig, bestaar af en Midtflej, opf. 1880 af
Grundmur, og to ældre Sidefløje af Egebindingsværk, alle i 1 Stokv. I Forstuen er
indsat en sort Marmortavle med Fortegn, over Gaardens tidligere Ejere. En ældre,
nu nedreven Hovedbygning, i 3 Fløje, skal være opf. 1770-80 (den ene Fløj dog 1849).
Ved Vrinders har der været en hellig Kilde.
Tved Sogn bestaar af Halvøen, der skyder ud i Kalø Vig mellem
Knebel- og Begtrup Vig, og grænser i øvrigt mod Land til Knebel og
Vistoft Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger 2 Mil V. for Æbeltoft. De (undt.
paa Landtangen mellem Knebel og Begtrup Vig) højtliggende og bakkede
Jorder (Møgelhoj, 246 F., 7 7 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels san-
dede og stenede. TilUrup Sø er 10 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 4538 Td. Ld., hvoraf 2106 besaaede (deraf med Hvede
55, Rug 442, Byg 437, Havre 710, Boghvede 4, Spergel 7, Frøavl 12, Blandsæd
til Modenhed 118, Grøntf. 19, KartoHer 153, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 1027,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 693, Have 38, Skov 78, Moser 20, Kær og Fælleder 369,
Heder 28, Stenmarker m. v. 104, Veje og Byggegr. 64, Vandareal m. m. 9 Td.
Kreaturhold 1898: 376 Heste, 1344 Stkr. Hornkv. (deraf 841 Køer), 1430 Faar,
674 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
286 Td.; 77 Selvejergde. med 257, 103 Fluse med 27 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse.
Befolkningen, V« 1901: 1160 (1801: 734, 1840: 942, 1860: 1088, 1890: 1161),
boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed,
714 af Jordbr., 8 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 210 af Industri, 36 af Handel, 22 af
Skibsfart, 48 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tved (1327: Thweth, 1487: Tuedh), ved Knebel
Vig, med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf.
1899), Fællesmejeri, Sparekasse (opr. 1871; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodeh.
165,091 Kr., Rentef. 3V5-4 pCt., Reservef. 7936 Kr., Antal af Konti 442);
Thortip med Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 29 Lemmer), Andelsmejeri,
Mølle (Tved M.) og Lægebolig samt Thorup Pakhus med Kro, Kobmands-
hdl., Markedsplads (Marked i Maj, Sept. og Okt.) og Telefonst. ; Tillemp
(1320: Tyhvlthorp, Tilderup og Tildorp) med Skole; Eg\ Bjødstrup (1310:
Byornsthorp); Landhorup\ Blaakjær med Moller; Dejgrel (1320: Diger-
hoveth) med Skole, MoUe og Anlægsbro for Dampskibe, Afholdshjem (opf.
1897), Teglværker og Udskibningssted. Hovedgaarden Isgaard har
25V8 Td. H., 470 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Forstrand og Skrænter, 50 Skov
og Plantage, Resten Ager ; en Bondegaard drives sammen med Ejendommen ;
Aalefiskeri. Hovedgaarden Kvehlrup har 227^ Td. H., 302 Td. Ld.,
hvoraf 6 Eng, 10 Skov, 22 til Dels beplantet Strandjord, Resten Ager; en Molle.
Tved S., en egen Sognekommune, horer under Mols og en Del af Sonder Hrd.'s
Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og
Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 334. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor med .A.psis, Vaahenhus
mod S. og Gravkapel ved Skibets Vestgavl (paa D. .\tl.*s Tid var der et lille Taarn
af Bindingsværk). Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne
Hjernekvadre. Eet Vindue og Norddoren (tilmuret) ere bevarede. I Renæssancetiden
1004 Randers Amt.
indbyggedos Hvælvinger i Skib og Kor; senere, vistnok i 17. Aarh., tilføjedes Vaa-
benhuset, med Hvælving. GravkapcFlet, i hele Skibets Bredde, er opf. i 18. Aarh.,
med en nu tilmuret Spidsbue ind til Skibet, af rode Mursten. Altertavle i Renæssance-
stil fralo92 med et nyere Maleri (den korsfæstede). Kalk og Disk ere 1657 skæn-
kede af Anders Sandberg til Kvelstrup og Hustru Ingeborg Krabbe. Romansk
Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol, foræret 1655 af Præst
Christen Rasmussen. I Kapellet, der er den Gersdorft'ske Familiebegravelse, staa
15 Kister, den ældste fra 1710; nogle Portrætter ere nu fjernede. Kisteplade med
Indskrift over Jmfr. Dorete Maria Sandberg, f 1660. Under Skib og Kor findes to
{nu tomme) Begravelser. Paa Korbuen er fundet Kalkmalerier fra 16. Aarh. (se M.
Petersen, Kalkm. S. 27). Paa Kirkegaarden er der 1894 opf. et Ligkapel.
Isgaard (Egsgaard) har tilhort Hvideslægten og senere Aarhus Bispestol, kom
ved Reformationen til Kronen og blev bortforlenet; 1544 kebtes den af Anders
Christensen Sandberg (f 1559) og havde fra den Tid ofte Ejere fælles med Kvels-
trup, saaledes Anders Sandbergs Son Tyge Sandberg (f 1587), hans Datter Kirsten
Sandberg, g. m. Gert Bryske til Katholm, Peder Gersdorff 1638, hvis Søsterson
Frands Rantzau 1651 sammen med sin Svoger Joh. Brockenhuus solgte I. til
Jochum Gersdorff, hvis Datter Dorte G. 1666 ejede den. Hun ægtede Amtmand Otte
Krabbe, som 1677 mageskiftede I. (550 Td. H., Godset indbefattet) mod Aakjær (800
Td. H.) til Rentem. Chr. Gersdorff (f 1725), hvis Søn Jochum G. (f 1745) tillige ejede
Rolsegd. og Kvelstrup. Dennes Sønnesøn af s. Navn (f 1781) solgte 1773 I. (38)
med Kvelstrup (22) med Tiender (26) og Bøndergods (402 Td. H.) for 50,000 Rd.
til Kammerr. Ole Marcussen (f 1831), der 1826 for 12,000 Rd. solgte I. til Chr.
Leeme^'er, Forpagter paa Kalø (f 1843). Han mageskiftede den mod Strandsgaard
(Vistoft S.) til Niels Pedersen (f 1862), der solgte den, den Gang næsten udyrkede
Gaard 1857 for 100,æ0 Rd. til Gust. Krøger, og han afhændede den 1890 for 253,000
Kr. til den nuv. Ejer, Kmjkr. J. H. Krieger. — Hovedbygningen er opf. af
Gersdorfferne i 1. Halvdel af 18. Aarh., i 3 Floje af Bindingsværk; den er ombygget
i 1850'erne og 1890'erne og bestaar nu ligeledes af 3 Fløje i 1 Stokv., hvoraf Midt-
fløjen har et bredt Indgangstaarn. En høj Terrasse fører ned til Haven, hvori en
mindre Sø. I en Højning tæt 0. for Gaarden ses endnu Grunden af en firkantet
Bygning. Af det gml. Isgaard ere mange Mursten indsatte i de nye Ladebygninger ;
to dekorative, ret anselige Sandstens-Halvfigurer i Renæssancestil ere bevarede.
Kvelstrup er Sandbergernes gamle Familiesæde. Af Ejerne af denne Slægt næv-
nes 1420 Hr. Henrik S., dennes Søn Ulrik S., saa 1462 Anders Christiernsen, hvis
Efterkommere ogsaa antoge Navnet Sandberg, saa Søn efter Fader: Christen Andersen,
f 1517, Anders Christensen, f 1567, Hr. Ulrik S. til Løjstrup, f 1636, Generalmajor
Anders S. (f 1677 som Slægtens sidste Mand), hans Enke Ingeborg Krabbe, f 1692.
Senere tilhørte K. fra omtr. 1692 Chr. Gersdorff (f 1725), Jochum Gersdorff (f 1745),
hans Søn Konferensr. og Amtmd. Chr. G. (f 1757), dennes Søn Ritmester Jochum G.
(f 1781), dernæst Kammerr. Ole Marcussen, som 1795 solgte K. (13, Tiender 9 Td.
H.) for 13,990 Rd. til Ole Nic. Hansen paa Kalø, f 1799, hvis Dodsbo 1799 ved
Aukt. solgte den (22, 8 og 5 Td. H.) for 20,530 Rd. til Købmand i Randers Hans Chr.
Hansen, der 1804 solgte den for 28,OC>0 Rd. til Kystbefalingsmand Erik Rugaard;
han solgte den for 12,<-O0Rd. 1834 til Niels Pedersen paa Isgd., som forogede Jord-
tilligg. og 1839 for 22,003 Rd. solgte den til Jens Risager Poulsen, hvis Son, Chr.
S. P., den nuv. Ejer, overtog den 1873. — Hovedbygningen er opf. 1794 og
bestaar af 2 Fløje i 1 Stokv. Den gamle Gaard har ligget S. V. for den nuv., i
Haven; der ses Spor af to vinkelret sammenstodende Grave, der udgaa fra en
Lavning mod S.; paa den lille aflang-firkantede Plads er der truffet Murlevninger.
Tved Sogn var i kat. Tid Præbende til Aarhus Domkapitcl. — Om Tved Kirke
og Slueursfabrikation i Dcjgret se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 62 og 98.
I Præstegaardshaven har der været en hellig Kilde.
Vistoft Sogn omgives af Tved, Knebel og Agri Sogne, Æbeltoft Vig,
Helgenæs vSogn og Begtrup Vig. Kirken, mod S. V,, ligger 1^2 ^^^^ ^'- for
Æbeltoft. De hojtliggende, især i den nordl. Del bakkede Jorder (Mols Bjærge;
Trehøje, 404 F., 127 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels sandmuldede,
sandede, skarpsandede og stenede. Mod N. 0. Bogens Sø, omtr. 20 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 4122 Td. Ld., hvoraf 1526 besaacdc (deraf med Hvede
56, Hug 425, Byg 295, Havre 521, Boghvede 8, Spergel 11, Frøavl 20, Blands. til
Modcrih. 32, Grontf. 9, Kartofler 80, andre Rodfrugter 69), Afgræsning 1057,
Mols Herred. — Tved og Vistofte Sogn. 1005
Hoslæt, Brak, Eng m. m. 518, Have 18, Skov 196, ubevokset 12, Moser 57, Kær
og Fælleder 56, Heder 511, Stenmarker m. v. 61, Veje og Byggegr. 80, Vandareal
m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 326 Heste, 839 Stkr. Hornkvæg (deraf 523
Keer), 1492 Faar, 441 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 200 Td.; 61 Selvejergde. med 185, 79 Huse med 15 Td. Hrtk.
og 22 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^01 • 776(1801:522, 1840: 645, 1860:
720, 1890: 818), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat.
Virksomhed, 497 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 126 af Industri, 32 af
Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Vistoft (1443 og 55: Westhofft, 1464: Vesstoft,
1476: Wetztoffth) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1884),
Fællesmejeri og Telefonst. ; Strands med Skole, Forsamlingshus (opf. 1900),
Sparekasse (opr. 1869; 21/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 207,031 Kr., Rentef.
3^5 pCt., Reservef. 10,095 Kr., Antal af Konti 355) og Telefonst.; Begtrup
(1320: Becketorp) med Forsamlingshus (opf. 1900); Fuglsø (1320: Fug-
læsiø) med Kro; Vidtrup (1203: Weddethorp) ; Bogens; Toggerbo. Sær-
bæky Ladeplads med Anlægsbro for Dampskibe (ved Brohovedet 13 F.),
ved Begtrup Vig. Klokkerhobn, Gd., med Strandkontrollørstation. Læger-
holmgaarde. Bogensholm, Gd. Rødegaard.
Vistoft S., en egen Sognekommune, horer under Mols og en Del af
Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (.Ebeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr.,
9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 332. Lægd.
Kirken tilhører til Dels Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Begge Døre
(Nordd. tilmur.) ere bevarede. Vistnok i 15. Aarh. nedbrødes Vestmuren, og Skibet
forlængedes mod V. Over den nye Vestgavl opførtes et Klokketaarn, aabent mod
V. (senere tilmuret), med Pyramidetag; samtidig tilføjedes Vaabenhuset, af store røde
Mursten. Kirken har fladt Loft, undt. Koret, hvis Hvælving er fra 16.-17. Aarh.
Altertavle i Renæssancestil, skænket 1666 af Præsten Christen Christensen og Hustru,
med et Maleri (Christus velsigner Menigheden) af Pastorinde N. Jensen. Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol fra 1627 med smukt udsk. Dør. Præstestol fra 1666.
Et af Stolestaderne har Aarst. 1681. I Korvæggen Ligsten over Provst Soren Jonsen,
f 1608, og Hustru, og over Herredsfoged Anders Pedersen, f 1666. — Paa Kirke-
gaarden et Lighus, opf. 1894.
Bogensholm var forhen en Hovedgaard, der 1420 ejedes af Johs. Slet, hvorefter
den tilhørte Aarhus Bispestol, der 1491 lod den indværge med Lovhævd. Ved Re-
format, kom den til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Mourids Stygge, hvis
Søstersønner Hans og Iver Dyre med deres Svoger Jørgen Kruse 1627 solgte B. til
Fru Ellen Rostrup, der straks skænkede den til sin Datterdatter Jfr. Abel Gertsdatter
Bryske, f ugift; 1662 ejedes den (12 Td. H.) af Erik Hardenberg Gyldenstierne, hvis
Fader Henrik G. dog 1669 solgte den til Knud Bille til Skjerrildgd., som straks efter
mageskiftede den til Prcdbjorn Gyldenstierne til Mollerup 1669; derefter ejedes den
af hans Søn Knud G. (y 1682), dennes Datter Hilleborg G., g. m. Oberstlieutn. Chr.
Trolle, deres Son Kmhr. Knud T., hvis Enke, født RestortT, efterlod den til sin
Broderdatter Margr. Elisab. Restorff og hendes Ægtefælle Major Peder Lassen v.
Post til Holmegd., der 1790 solgte sin Arvepart til Gehejmer. Fr, Chr. Rosenkrantz,
som 1797 solgte B. (12 og 50 Td. H.) for 10,000 Rd. til Claus Gaardsted. Nu-
værende Ejer er Rasmus Skjøt. — B. har oprindl. ligget O. for den nuv. Gaard i
den flade Eng. Voldstedet spores endnu som en svag Forhøjning, ofntr. 100 F. i
Gnmst., omgiven af en Grav (eller maaske snarere 3 mindre Forhi-ininger, indbyrdes
adskilte ved Grave og omgivne af en fælles Grav). Der er for oppiojet Mursten her.
I Strands var tidligere en Hovedgaard, der 1420-58 tilhørte Knud Slet og 1490
kom til Aarhus Bispestol. — I Vistoft ligger Rodcgaard, oprindelig kun en Bolig
med Gods til, der opfortes af Bodil Pedersdatter, Enke efter Herredsfoged Anders
Pedersen, i Slutn. af 17. Aarh. og gik over til Svigersønnen Provst Laur. Aagaard,
hvis Enke omtr. 1730 solgte den til Forvalter Chr. Hasselbalch (f 1759), hvorefter
den ved .^ukt. 1760 solgtes til J. E. Hauch, f barnlos 1782, og snart efter adsplittedes
Godset. En mulig Levning af Gaarden er et lille Stykke gml. Mur (af utilhuggen
1006 Randers Amt.
Kamp og Mursten) i Kirkegaardsdigot og en Mængde Murstensbrokker, der findes
paa den af Landevejen genncmskaarne Karlshoj.
Paa hoj, jævn Flade ved Vistoft ligge de to fredlyste Brunhøje (18 F. hoje);
paa Toppen af meget hoje Bakker ved Viderup ligge de fredlyste 3 anselige Trehøje, —
Paa Begtrup og Viderup Jorder har der været hellige Kilder.
Et Vedtægts- og et Grandebrev for Vistoft By, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 1 fig.
Helgenæs Sogn bestaar af den Halvo, der skyder ud mellem Begtrup
og Æbeltoft Vig og kun ved den omtr. 350 Al. brede Landstrimmel „Draget"
hænger sammen med Vistoft Sogn! De i Midten og mod S. højtliggende og
meget bakkede Jorder (EUemandsbjærg, 314 F., 98,5 ^^O ^^^ *^^^s sand-
muldede og lerblandede, dels sandede. Sydspidsen af Halvøen er Sletter-
hage. Vænge So er udtørret.
Fladeindholdet 1896: 3964 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Hvede
9, Rug 467, Byg 301, Havre 472, Boghvede 18, Spergel 22, Frøavl 27, Blandsæd
til Modenhed 37, Kartofler 54, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 1465, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 611, Have 16, Skov 38, ubevokset 8, Moser 34, Kær og Fælleder 37,
Heder 12, Stenmarker m. v. 126, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kre-
aturhold 1898: 270 Heste, 892 Stkr. Hornkvæg (deraf 560 Køer), 1221 Faar, 446
Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td. ;
59 Selvejergde. med 148, 89 Huse med 18 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V« 1901: 776 (1801: 524, 1840: 626, 1860: 725, 1890: 777), boede
i 169 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 487 at
Jordbr., 2 af Gartneri, 29 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 7 af Skibsf.,
3 af forsk. Daglejervirks., 68 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Helgenæs Kirke (1186: Helghanes, i Vald. Jrdb. : Hælghænæs)
og Byerne: Stødov med Præstegd., Skole, og Telefonst. ; Fejrtip (1360:
Fæghædorp); Borup (1320: ^oWior^) \ Es by med Skole og Telefonst.;
Ørby med Kro. Kongsgaarde (3 Ode.) med Telefonst. Stengaarde (2 Gde.).
Helgenæs Mølle. Klægbjærg, Gd. ; Vigabet, Gd. Sletter hage Fyr (Vinkel-
fyr, der vises fra et 52 F. højt, hvidt, rundt Taarn, opf. 1894 af Beton;
Flammens Højde o. Havet 53 F., Lysvidden 3^4 Mil) med Taagesignal.
Helgenæs S. , en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af
Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 331. Lægd.
Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Den højtliggende Kirke (Sømærke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddoren er
tilmuret. I 18. Aarh. (paa Taarnet: 1773) blev Skibet forlænget mod V. omtr. 15 F.,
Taarnet, med stor Bue i Vestmuren, og Vaabenhuset, af rode Mursten, opførte og
Hvælving indbygget i Koret. Senere blev Taarncts Vestbue tilmuret og Underrummet
forbundet med Skibet. Kirkens Indre og Inventariet er rest. 1884-85. Granitalter-
bord med Træbeklædning i Renæssancestil. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri
(den opstandne). Kalk fra 1638. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance-
stil. Ligsten ov^er Præst Chr. Redlich Boserup, f 1786, og over Provst Oluf Sorenson
Dal, skudt 1628 af de kejsl. Tropper, og Hustru. Ligtræ over Jon Persen Skriver,
f 1580. Epitafium over ovenn. Boserup. Under Skibets Gulv en lukket Begravelse.
Helgenæs nævnes oftere i Historien. I Harald Blaatands sidste Regeringstid blev
han af Sønnen Svend Tveskæg overfalden her med en Flaade og slaaet paa Flugt,
ligesom Saxo her lader ham falde for Palnatokes Skud, medens Knytlingesaga hen-
lægger den sidste Scene til Isefjorden. Ved Helgenæs slog Magnus den godes Flaade
1044 Svend Estridsen. Blandt de Ejendomme, som Bisp Peder Vognsen 1203 skien-
kede til St. Klemens' Kirke i Aarhus, var ogsaa Helgcnæsgaard, formodentlig den
samme, som senere kaldtes Kongsgaard (se ndfr.), og hvor iflg. D. Atl. de kgl. Jagt-
betjente opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her; H. var holt Krongods indtil omtr.
I66^j. Helgenæs var for, i alt Fald fra 15. Aarh., et eget Birk, hvis Fogder varede
kgl. Bestyrere af Kongsgd. ; 1523 fik Jens Pedersen Bassi Bekræft, paa det Livsbrev,
han havde paa Kongsgaarden, og 1524 Brev paa at maatte være fri for de to Svin,
Mols Herred. — Vistoft og Helgenæs Sogne.
1007
han fer gav Kronen, saalængc han var Foged paa H. ; Birket synes at have været
til endnu i 1. Halvdel af 17. Aarh.
Sogneskellct mellem Helgenæs og Vistoft dannes af Dragsjniiren, en sikkert
ældgammel Vejspærring, der strækker sig tværs over den lave Tange, dog saa-
ledes, at den til begge Sider ender 50-70 F. fra Stranden (Tangen har muligvis i
ældre Tid været smallere). Den er bygget af raa Kampesten, indtil 3 F. store, der
ligge løst ovenpaa hinanden, ret uregelmæssig og højst i 3 Lag. Murens Højde er
2-3 F., Bredden omtr. 5 F., hele Længden omtr. 570 F. En gml. Præsteberetn. til O.
Worm fra 1623 (da mindst 100 Aar gml.) lader Diget være opf. af Marsk Stig for
at afspærre det ham tilhorende Helgenæs („saa er der gjort en Stenmur af oster
Havet og udi det vestre Hav, med Plankeværk ovenpaa, saa at ingen kunde komme
ud af Landet uden Marsk Stigs Minde, hvilket Muren, som endnu staar af det ene
Hav og ud i det andet, noksom vidner, endog Plankerne ere bortraadnede"). Under
den første slesvigske Krig blev Murens Nordside dækket med Jord, og noget S. for
Muren anlagdes en befæstet Stilling, hvis Jordvolde med Skydehuller ses endnu;
neden for Voldene er der dybe Grave. Fra Helgenæs gik 1849 Olaf Rye med sin
Afdeling over til Fyn, faa Dage før han faldt ved Fredericia.
Kongsgaårde blev (15 Td. H.) 1740 (da 2 Gde.) af Antoinette Rhode i Viborg skødet
til Herredsfoged Peder Høeg, der Aaret efter solgte en af dem for 50 Rd. pr. Td. H. til Præ-
sten paa Helgenæs Hr. Melchior Olufsen Sommerfeldt. 1789 var den en Bondegaard
(5 Td. H.) under Lyngsbækgaard. Ude i en lille næsten tilgroet Sø, tæt ved Bredden,
findes endnu Pladsen, hvor den befæstede Del af den gml. Kongsgaard laa. Det er
en rund, lav Holm, omtr. 70 F. i Gnmst.; man har fundet Murstensbrokker paa den.
Øster-Lisbjærg Herred.
Sogne:
Skarresøy S. looS. — Thorsager, S. loog. — Bregnet, S. 1012. — Mørke^ S. loij.
Horns let y S. 10 16. — Skjøds trup, S. 1020. — Hjortshøj, S. 1021. — Egaa, S. 1022.
Todbjærg, S. 1024. — Mejlby, S. 102J.
K
?^
.^.^>^^?
Vi^
1610
vv^^r^-t.—
ijT^ '* la 30 nu j< mi'
'^»'■''•'iL in •• •• U • »'
'->_ ^{f^s^m
ster-Lisbjærg Herred be-
grænses mod S. 0. og
0. af Mols og Sønder
Hrdr., mod N. af Søn-
derhald og Galten Hrdr.,
mod V. af Aarhus Amt (V.-Lis-
bjærg og Hasle Hrdr.) og mod
S. V. og S. af Kalø Vig. Ud-
strækningen fra V. til 0. er omtr.
3, fra N. til S. hojst 2 Mil. Over-
fladen er for en Del bakket og
højtliggende; Kampehoj er 372 F.,
117 M., Kalo Bavnehøj 325 F.,
102 M., Trehøje 329 F., 103 M.
kun langs Vigen er Terrænet lavt.
Jorderne ere ved Vigen meget
gode, ofte lerede og dybtmuldcde
med godt Underlag, mod V. og
N. ret gode, ofte lerblandede, mod
1008 Randers Amt.
N. 0. derimod meget ufrugtbare, overvejende skarpsandede. Herredet er
ret vel udstyret med Enge og Moser; af Skov har det en Del, især i
Midten og ved Vigen (i alt 283S Td. Ld.). Som Helhed horer det til
Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 12^/^ Td. Ld. paa 1 Td.
Hrtk.). Efter Opgorelsen 1896 var Fladeindholdet 39,804 Td. Ld.
(3,99 D^W, -19,g9nKm.). Ager og Engs. Hrtk. og halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 2903 Td., Folketallet Vi ^901: 10,332 (1801:
4991, 1840: 6477, 1860: 7928, 1890: 10,231). I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Mols og »Sonder Hrd., i verdsl. Hens. hører det under
Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion og under Amtets 3. Forligskreds (Tod-
bjærg og Mejlby) og 7. Forligskr. (Skarresø, Thorsager, Bregnet, Mørke
og Hornslet), medens Hjortshøj og Egaa Sogne høre under Aarhus Amts
1. Forligskr.
Ø.-Lisbjærg Hrd., i Vald. Jrdb.: Lithæsliarghæreth, borte i Middelalderen til
Aabosyssel og var delt i 2 Skibsreder, Koningshibelse og Bispskihelse^ hvilket vel
har fremkaldt dets senere jurisdiktionelle Deling i O.- og V. Lisbjærg Hrd., dog
vistnok først omtr, 1500. Senere herte 0,-Lisbjærg Hrd. under Kalø Len og fra
1660 under Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 525 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 2 Jættestuer, 25 Lang-
dysser, 17 Runddysser, 6 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, Resten
Gravhøje), men omtr. Halvdelen er nu sløjfet og over ^/^ mere eller mindre forstyrret-
*/i 1901 vare 16 fredlyste. Medens Gravhojene ere nogenlunde jævnt fordelte, findes
Stengravene næsten alle i Bregnet Sogn og den sydl. Del af Thorsager og Mørke
Sogne. Flest Monum. kendes fra Sognene Bregnet (omtr. 125), Thorsager (120),
Todbjærg (70), Skjødstrup (55) og Mørke (40).
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i Ø.-L. Hrd., af F.
UldalL 1874-75.
Skarrese Sogn, Anneks til Kolind og Ebdrup i Sonder Hrd., omgives
af Thorsager Sogn, Sonder Hrd. (Ebdrup og Kolind S.), fra hvilket det skilles
ved Korup Aa, og Sonderhald Hrd. (Koed og Marie Magdalene S.), fra hvilket
det skilles ved Ryom Aa. Kirken, noget østl, ligger 2V2 Mil N. V. for
Æbeltoft og 3 Mil V. S. V. for Grenaa. De noget bakkede Jorder ere
sandede og skarpsandede, med gode Enge og Kærjordcr langs Korup- og
Ryom Aa. Gennem den vestl. Del gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 2910 Td. Ld., hvoraf 1031 besaaede (deraf med Rug
396, Byg 105, Havre 302, Bo-hvede 92, Spergel 23, Froavl 10, Blandsæd til .Mo-
denh. 9, Grontf. 8, Kartofler 49, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 895, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 511, Have 10, Skov 5, ubevokset 5, Moser 78, Kær og Fælleder 250, Hegn
o, Heder m. v. 52, Veje og Byggcgr. 63, Vandareal m, m. 3 Td. Kreaturhold
1898: 160 Heste, 478 Stkr. Hornkvæg (deraf 305 Koer), 732 Faar, 186 Svin og
4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 94 Td.; 30 Selv-
ejcrgde. med 82, 37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 7 jordlosc Huse. Befolkningen,
»/, IWl: 346 (1801: 190, 1840: 219, 18C/J: 240, 1890: 33u), boede i 67 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 259 af Jordbr., 24 af
Industri, 17 af fursk. Daglcjcrvirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
øster Lisbjærg Herred. — Skarresø og Thorsager Sogne.
1009
I Sognet Byerne: Skar ns ø med Kirke og Forsamlingshus (indv. 1898);
Asirtip\ Mcsballe med Skole og Optagelseshjem for ukonfirmerede Piger;
'Jprrild. Gaarde: Balle ^d., Bassegd., l'jcrrild-Mosegd.^ m. m.
Skarresø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An-
neks, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbel-
toft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folke-
tingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 294. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af store, røde Munkesten i
Munkeskifte, Koret paa Granitsokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte;
Norddøren (tilmur.) og Korbuen ere bevarede. 1773 tilføjedes Taarn og Vaa-
benhus, begge af røde Mursten (paa Taarnet H. G. og 1773). Taarnrummet har
Rundbue ind til Skibet. Udsk. Altertavle i Barokstil. Granitdøbefont. Prædikestol
Thorsager Kirke.
i Stil som Altertavlen, ligesom denne bekostet af Etatsr. Peder Fogh til Ryomgd.
Præstestol fra 1683.
Ved Skarresø og ved Ballegaard har der været hellige Kilder.
Skarresø var fra 1. Halvdel af 17. Aarh. indtil -'^l^ \llb Anneks til Marie Magda-
lene Sogn, da det blev Anneks til Kolind-Ebdrup.
Thorsager Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Bregnet
og Mørke Sogn, Sonderhald Hrd. (Hvilsager og Marie Magdalene S.),
Skarresø Sogn og Sonder Hrd. (Ebdrup og Feldballe S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 3^/^ Mil S. 0. for Randers og 2^/.i Mil N. V. for
Æbeltoft. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende
sandede, nogle lerede og lermuldede. Klokkerholm Skov. Midt i Sognet
udspringer Thorsager Aa, der optager den paa Østgrænsen lobende Korup
Aa. Gennem Sognet gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
Trap: Danmark, 3, Udg. IV. 64
O
1010
Randers Amt.
Fladeindholdet 1896: 6453 Td. Ld., hvoraf 2245 besaacde (deraf med Hvede
68, Rug 626, Byg 3v35, Havre 872, Boghvede 48, Spergel 25, Froavl 34, Blandsæd
til Modenh. 30, Grontf. 16, Kartofler 96, andre Rodfr. 91, andre Handelspl. 4), Af-
græsn. 1740, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1007, Have 44, Skov 180, Moser 377,
f: : ■
"j^^JT^t^^c'^!^
A^^?^''^!^^;^^?^^^^^?:^?'?^^^
Må
KfC
mmMMM. •
iii
wåm
t'^-.
:
låil-il
1irii:Tin&5-i!r:.Ict-:,--.
'4' ' '' ' '
HW-.-V
liJTi'ls^^
-::;r. ''vS-^ nm;« [ClJ ^3 Jt," "
;-?i:/^J?,?.^^v^
- Js -éll
S.
Thorsager Kirkes Indre,
Kær og Fælleder 470. Hegn 5, Heder 180, Stenmarker 44, Veje og Byggegr. 161
Td. Kreaturhold 189H: 422 Heste, 1383 Stkr. Hornkv. (deraf 815 Koer). 1429
Faar, 534 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 349 Td.; 66 Selvejcrgdc. med 312, 1 Fæstcgd. med 6, 141 Huse med 28
Td. Hrtk. og 22 jorJlose Hu:^c. Befolkningen, »/-i 1901: 1157(1801: 701, 1840:
847, \H(/): HCf), WK): 1187), boede i 237 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
Oster Lisbjærg Herred. — Thorsager Sogn.
lOll
60 levede af immat. Virksomhed, 705 af Jordbr., 2 af Gartneri, 192 af Industri,
49 af Handel, 98 af forsk. Daglejervlrks., 48 af deres Midler, og 33 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Thorsager (i Vald. Jordb. Sthorsakær, vistnok en
Skrivefejl) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Spare-
kasse (opr. 1868; ^Va 1S99 var Spar. Tilgodeh. 126,266 Kr., Rentef.
33/^ pCt., Reservef. 634S Kr., Antal af Konti 580), Andelsmejeri, Kro,
Mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Faarup\ Skrejrup\ Rostved med Skole.
Smogen og FAlev, Gde. og Huse. Hvitvedgaard (lOV^ Td. H.).
Thorsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Læge-
distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.'
295 Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kalø Hovedgaard.
Kirken ligger paa Toppen af en hej, stejl Bakke, der kun mod S. skraaner jævnt,
og behersker helt Landsbven. Den er en af Landets Rundkirker og ligner paafaldende
Bjernede Kirke (II S. 62'8). Den
bestaar af Rundbygningen, et lige-
sidet Kor med Apsis mod O., et
Vaabenhus mod S., der ligger i syd-
vestl. Retning , og en Udbygning
modV.(ferTaarn). Denoprindl. Del,
Rotunden og Koret med Apsis, er
opf. i romansk Tid, c. Aa'r 1200,
vistnok af Aarhusbispen Peder Vogn-
sen (f 1204), der var af Hvidernes
Slægt, som ogsaa opførte Bjernede
Kirke, og er helt af store, rode Mur-
sten i Munkeskifte. Rotunden (indv.
Tværmaal omtr. 20 Al.) har 9 smaa
Krydshvælvinger (10'/\ Al. over
Gulvet), der aldeles ligne dem i
Bjernede, og som bæres af 4 svære,
henved 8 Al. hoje Murstenspiller
med rigt profilerede Sokler og tra-
pezskjoldede Kapitæler. Ad en
Vindeltrappe indvendig i Rotundens
sydvestl. Side kommer man op
over Hvælvingerne til et 3^-2 Alen højt Rum (21^4 Alen i Tværmaal), der mod
N. 0. og S. 0. har smaa, som Skydehuller dannede Lysaabninger; midt i Rummet
staa 4 firkantede, lave Piller, der forbindes ved brede Rundbuer, og som danne
Underbygningen for det lille firkantede, med Pyramidetag forsynede Taarn, der
hæver sig midt over Rotundens omtrent kegleformede Tag. Rotunden, der faar
Lys gennem rundbuede Vinduer, har kun een Portal mod S. V,, udvendig om-
given af 3 runde False. Den halvcirkelformede Korbue har næsten samme Bredde
som Skibet, hvad næppe er oprindeligt. Paa hver Side af Korbuen sidder en dyb,
smal Niche. Koret (8\j Al. langt og br.) har Krydshvælving, Apsis (3V.> dyb og
7^4 Al. bred) Halvkuppelhvælving. I den senere Middelalder tilføjedes foran Portalen
Vaabenhuset (med Bjælkeloft) med Kamgavle (det viser Spor af senere at være for-
højet, da de ovre Partier ikke have .Munkeskifte) og mod V. et 28 Al. højt Taarn,
ligeledes med Kamgavle (maaske er dog dets nedre Del oprindl.); det hvælvede
Underrum har Rundbue ind til Skibet. Ved en gennemgribende dygtig Restauration
1877-78 (indviet "/jq 1878; Restaur. kostede omtr. 40,a)0 Kr.) 'under Ledelse af
Bygningsmspektor, Prof. Walther blev Taarnet nedbrudt i Fløjde med Koret og fik
Spidsgavl ligesom Koret, der ogsaa i Tidens Løb var blevet udstyret med Kamgavl ;
ogsaa Vaabenhusgavlen omdannedes; Portalen fik sit oprindelige Udseende, Yder-
murene rensedes for deres Hvidtning, og største Delen skalmuredes, saa at den
rode Farve atter traadte frem, og alle Spor af oprindl. Former fremdroges, saaledcs
Rundbuefrisen paa Korpartiet, der kun delvis var bevaret, ligesom den vestl. Udbyg-
ning fik en lign. Udsmykning; det Indre fik en Dekoration i Kalkfarve, og det meste af
64-
Grundtegning af Thorsager Kirke.
1012 Randers Amt.
Inventariet tornycdes. Hele Kirken er tækket med Bly. Altertavle, med et Maleri
af A. Dorph (Christus i Gctscmane), Prædikestol, med Basrelieffer (Christus, Peder og
Paulus), Stolestader og Dore, med Palmegrene, ere alle nye af Egetræ i romansk Stil.
Gammel Granitdobefont. En Malmlysekronc i Renæssancestil er i Nutiden flyttet
hertil fra Bregnet Kirke; en anden er skænket Kirken 1708. I Kirken to Krucifikser
fra Renæssancetiden. Kirkens to Klokker hænge i Rummet over Rotundens Hvæl-
vinger. I Rotundens Ydersider er der indsat 3 Ligsten med Kors, hvoraf to have
den tilspidsede middelalderlige Form (se Løffler , Gravst. PI. III). (Om Kirken se
Loffler, Udsigt osv. S. 257 flg.. og Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 65). — Paa
Kirkegaarden et Ligkapel, opf. 1885.
Hviti'edgaard med Skov til 42 Svins Olden solgte Grev Mogens Friis 1674 til
Bjørn Albrechtsen i .Ebeltoft; 1703 solgte Henr. Poulsen den (14 Td. H.) til sin
Fætter Erik Henriksen, og 1754 skodede Nille Marie Behr, Consistorialr. Fr. Lyng-
bys Enke, den for 700 Rd. til Erik Frisenbergs Enke Elisab. Andersd. Østergaard, som
1765 overdrog den for s. Pris til sin Son Jacob Eriksen Frisenberg, der 1791 solgte
den for 1550 Rd. til Dines Simesen fra Randers. Nuv. Ejer er Søren Knudsen.
De Markeder, der 1582 henlagdes til Thorsager fra Marie Magdalene Sogn,
bleve 1601 flyttede til Grenaa. — I Thorsager fødtes 1730 kgl. Hofbilledhugger Jens
Karlebye (f 1812).
I arkæologisk Hens. frembyder Sognet ikke liden Interesse. Ved Smogen er
der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. de to Poldhøje, samt en hlle Stensætning, ved Gaarden
Nyskov en Gravhoj, og ved Rostved en Langdysse, en smuk Runddysse og 3 Grav-
høje, af hvilke en, mulig to, indeslutter Jættestue. Flere Steder i Sognet er der af-
dækket Stenkister fra den romerske Jærnalder, med Sæt af Mad- og Drikkekar af
Ler; ved Rostved er der undersøgt en Gravplads fra romersk Jærnalder, ved Thors-
ager en fra førromersk og romersk Jærnalder, og ved Gaarden Haag er der 1895
gjort et i Norden hidtil . enestaaende Fund fra den yngre Broncealder: en Bronce-
støbers Arbejdsplads, med mange Fragmenter af Smeltedigler, Støbeformer af
Ler, Lerklinirjger fra Smelteovne o. a., endvidere Ler, Karskaar, Broncesager, Dyre-
ben, m. m. Ved Nyskov har der været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved
Midten af 19. Aarh. ; dens Plads er nu næppe kendelig.
Bregnet Sogn, Anneks til Thorsager, omgives af dette og Mørke Sogn,
Kalø Vig samt Mols Hrd. (Egens S.), fra hvilket det skilles ved Kolaa,
og Sønder Hrd. (Feldballe S.). Kirken, noget sydL, ligger 2 Mil N. V. for
Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102
M.) ere stærkt muldede, mere eller mindre sand- og grusblandede Lerjorder,
med en Del Skov (Hestehave, Kohave, Ringelmose Sk., Bjødstrup Sk.). Gen-
nem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus og Randers til Grenaa og Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4170 Td. Ld., hvoraf 1720 besaaede (deraf med Hvede 124,
Rug 276, Byg 425, Havre 622, Bælgsæd 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 113,
Grøntf 35, Kartofler 27, andre Rodfr. 85), Afgræsn. 728, Høslæt, Brak, Eng m. m.
814, Have 45, Skov 633, Moser 8, Kær og Fælleder 13, Hegn 13, Stenmarker 74,
Veje og Byggegr. 119 Td. Kreaturhold 1898: 412 Heste, 1219 Stkr. Hornkv. (deraf
771 Køer), 687 Faar, 666 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 365 Td.; 52 Selvejergde. med 336, 3 Fæstcgde. med 16, 119 Huse
med 13 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, */* i Fæste og Leje. Befolkningen, Va
1901: 1332 (1801: 601, 1840: 716, 1860: 907, 1890: 1271), boede i 218 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 113 levede af immat. Virksomhed, 544 af Jordbr., 4 af Gart-
neri, 1 al Fiskeri, 291 af Industri, 86 af Handel, 189 af forsk. Daglejervirks., 23 af
deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Brcgtui Kirke og Byerne: Korup;
Bjødstrup^ ved Landevejen, med Skole; Rønde, ved Landevejen, med Mis-
sionshus (opf. 1888), Skole, Hojskole (opr. 1894), Lægebolig (2 Læger),
Dyrlæge, Kobmandshdlr., Haandværksdrift, Cementstøberi, m. m., Kro, Mar-
kedsplads (Marked i Marts, Scpt. og Nov.), Telegraf- og Telcfonst. samt
Postkontor; Følle, ved Landevejen, med Skole, Vand- og Vejrmølle samt Køb-
mandshdl. (i F. udgives Adresseavisen „Kalø Vig"). Hov ed gaarden Kalø
Ø.-Lisbjærg Herred. — Thorsager og Bregnet Sogne.
1013
har 8lV4Td. A. og E. Hrtk. og éVg Td. Skovsk., 1450 Td. Ld., hvoraf
80 Eng (i Thorsager S.), 650 Skov (70 i Thorsager S.), 70 Forstrand og
Kalø Ruins Terræn, Resten Ager; 41^/8 Td. H. Jord er udtaget til fri Raa-
dighed og bortforpagtet. Gaarden Hannesrnitide har 13^8 Td. H., 110 Td.
Ld., hvoraf 8 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager. En Gaard
i Følle {Røndegd) har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten
Ager. Nappedam, Ladeplads, med Toldkontrolst. og Anlægsbro (10 F. Vand).
Bregnet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Æbeltoft
Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
.disse samt 4. Udskrivningskr.' 296. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø.
Kirken, smukt beliggende ved Udkanten åf Kohave, bestaar af Skib og Kor ud
i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S., alt opf^ samtidigt
i gotisk Tid af store røde Mursten. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret.
Kirken faar kun Lys fra S. Skib og Kor have oprindelige Hvælvinger; paa Kor-
hvælvingen findes malet Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben, og Kirken er
da rimeligvis opført i hans Tid (1449-82). Kirken er restaur. 1872 (Arkit.: Byg-
ningsinspektør Walther) og fik da Dekoration i Kalkfarve. Altertavlen er et nyere
( '- -■t*:':/'J 'tr^^'^'t
'•»^^^^^^^^
'T^//-
■^'^':^.^--
Kalø Ruiner.
Maleri (den korsfæstede) af Major S. Schack. Romansk Granitdobefont med Mande-
hoveder og Dyrefigurer. Prædikestolen, med Evangelistfigurer af Billedhugger Fjeld-
skov, er fornyet. Orgel fra 1884; Glasmaleri i Koret fra 1893. Kirkens gamle Klokke
uden Indskr., fra 12. Aarh., er siden 1898 i Nationalmus. — Paa Kirkegaarden et
Ligkapel, opf. 1894.
Kalø (1323: Calvø, 1484: Kallø; vistnok af Kalv, en lille O eller Holm, jvfr.
Fænø Kalv, Strynø Kalv og andre lignende) nævnes første Gang 1313, da Erik
Menved efter at have dæmpet Bondeopstanden i Jylland lod Banderne opfore et befæstet
Slot her. Dette blev ifi. Bestemmelserne i Chrf. Il's Haandfæstning af 1320 nedbrudt i
dette Aar, men maa dog kort efter være opbygget, idet Claus Limbek 1340 var Høveds-
mand paa K. Slot, og i Forliget i Spandau mellem Vald. Atterdag og Holstenerne bestem-
tes, at han skulde indiose Nørrejylland, og at K. med den fjerde Del af Provinsen skulde
indløses først; i dette Dokum. ansattes „det Hus Kalfo" til 10,000 Mark lødigt Sølv.
1343 indløste Stig Andersen af Bjørnholm Slottet fra Claus Limbek og hans Arvinger,
men sidstn. havde det atter i Pant 1348. 1364 nævnes Hr. Gunder Jakobsen, 1365
Hr. Fikke Moltke og 1369 Niels Muus som Hovedsmiend paa K., endvidere 1370
Jens Pelæ, 137'> Hr. Jens Andersen (Brock), Jep Truelsen, 1423 Hr. Peder Mogensen,
1439 Bo Høg, 1458 Erik Lunov; Vald. Atterd. havde pantsat Slottet til Aarhus
Bispestol, men 1407 indløste Dronn. Margrethe det. Af de fig. Lensmænd nævnes
Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm (f 1477), 1483 Oluf Stigsen, l48o Oluf Friis,
1014
Randers Amt.
1505 Jep Krumpen, 1507 Niels Clemensen, 1514-54 Erik Eriksen Banner, der her
bevogtede Gustav Vasa, hvem det 1519 lykkedes at flygte til Liibeck, Jørgen Rosen-
krantz til Rosenholm, den senere Regeringsraad, 1563-96, i 17. Aarh. Rigsmarsk
Jcrgen Skeel til Sostrup, Kansler Christen Thomesen Sehested, Kansler Just Hog til
Gjorslev, Gunde Rosenkrantz til Vindinge og hans Broder Erik R. til Rosenholm, i
hvis Tid K. Len blev inddraget ved Suverænitetens Indforelse; et af de nye Amter
blev kaldet Kalø Amt (se S. 786). Slottet forærede Chr. V 1670 til Ulr. Fr. Gylden-
løve, der efter at have boet her en kort Tid lod Bygningerne nedbryde 1672 og
Materialerne anvende til Palæet paa Kongens Nytorv i Kbh., det senere Charlotten-
borg.
Slottet laa paa Vestenden af en lille O dybt inde i Kalo Vig, kun forbunden med
Landet ved en smal, stensat Tange, og paa Oens højeste Punkt (66 F.) paa en natur-
lig Banke, der falder brat af mod V. til Havet, medens den paa de andre Sider gaar
jævnere over i Terrænet. Til Værn for Borgen var der i Banken mod N., Q. og S.
indskaaret ret dybe og brede Grave, som vare tørre. Skønt Slottet som nævnt først
omtales 1313, menes dog Borgpladsen efter hele sit Anlæg at høre til de tidlig-middel-
alderlige Voldsteder og altsaa før at have baaret en Borg. Om Udseendet af den
senere Middelalders Kalø Slot vides næsten intet; formentlig har det bestaaet af et
befæstet Taarn, flere mindre spredtliggende Bygninger og en Ringmur. Det Slot, der
nedbrødes 1672, var en firfløjet Bygning. I en Synsforretn. af 1641 beskrives det:
Den sydl. Fløj (grundmur.) med
Vigen
Grundtegning af Kalø Slot.
Lensmandens Værelser og Gennem-
kørselsport; den vestl. Fløj med
Køkken og Bryggers; fra vestl. til
nordl. Fløj en gml. Brandmur (for
Vægtergang), op til hvilken et
Halvtagshus; den nordlige Fløj
(grundmur., 2 Loft høj), hvori Skri-
verstue; fra nordl. til østl. Fløj et
Stakitværk og en lille Have mellem
Muren og Stakittet; den østl. Fløj
(grundmur., med hvælv. Kælder),
„som Parisis Kammer findes i", og
med et Kapel; et stort Taarn mel-
lem østl. og sydl. Fløj (Fangetaarnet,
3 Loft højt; øverst paa Taarnet en
hvælv. Vægtergang og en Hvæl-
ving); et grundmuret Porthus, hvor-
fra der gik en Mur hen til østl.
Fløj og en til sydl. Floj (at der i
17. Aarh. er foregaaet flere Foran-
dringer, navnlig at ældre Bygninger
da ere nedbrudte, ses af Synsfor-
retn, fra 1607 og 1629; her nævnes bl. a. et Par smaa Stenhuse nordl. i Borg-
gaarden, et gmlt. Bindingsværkshus, 3 Loft højt, og et Par Vægtergange; ligeledes
nævnes Fiskedamme ved Slottet, der i Fjendens Tid, o: Krigen 1627-29, siges at
være ødelagte. Til Slottet hørte ifl. Synsforretn. af 1641 to Ladegaarde: den ene paa
Øen neden for Slottet, best. af 4 Længer (deribl. Ridestalden og derved en Brond, og
Laden), den anden („Over-Ladegaard") paa fast Land i en Skov, ogsaa 4 Længer
(i den østl. Porten). — Den imponerende Borgplads er endnu væsentlig bevaret. Af
Slottet staar derimod kun lidt, navnlig det nederste af en Ringmur (Kampesten og
Munkesten, nu indtil 6-8 F. høj) og Rester af det fra Middelalderen stammende
store Taarn mellem østl. og sydl. Floj. Det er firkantet, omtr. 36 F. i Kvadrat,
nu omtr. 22 F. højt; men den øverste Del er afbrudt, og det er aabent helt op
igennem; ligeledes er Siden mod V. S. V. i 10 F. 's Bredde aaben op igennem; der ses
Rester af Dør- og Vinduesaabninger. Murene, omtr. 7 F. tykke, have været opf. af
Munkesten, en indre og en ydre Beklædn. om en Kerne af Murstensbrokker, Kalk-
mørtel m. m. ; Beklædningen mangler nu næsten helt. Taarncts Fod ligger sikkert et
godt Stykke under nuv. Jordoverflade. S. G. for Fiorgbankcn paa Ocns lavere Del ses
svage Spor af Bygningsfundamcnter (Ladcgaardcn?). Den stensatte Vej ud til Øen
stammer vistnok fra Slutn, af 16. Aarh.; 1576 tik i alt Fald Jørgen Rosenkrant2S
Ordre til at maatte anvcnd-j 2(J0 Dl. af Slottets Indkomster til en Stenbro over
»Kalø Flaske", da det var farligt at komme over den. — Tæt N. V. for denne Vej
Ø.-Lisbjærg Herred. — Bregnet og Merke Sogne. 1015
ligger paa fast Land Rester af en Skanse, „Gravensholm". (Om K. se K. Hansen^
D. Ridderborge; 1832, S. 161 flg.). I Nationaimus. er der Fund fra Kale.
Den nuv. Hovedgaard Kalø^ der ligger omtr. */^ Mil N. N. O. for Ruinen, var
fordum Ladegaard („Over-Ladegaard«) til Slottet. 1690 blev den (1 1 1 Td. H.) af Kongen
mageskiftet til Grev Conr. Reventlow for 470 Td. H. i Fyn og Jyll.; 1731 indlem-
medes den i Stamhuset Frisenvold; ved dettes Oplosning 1802 blev Gaard og Gods
solgt til Justitsr. Secher, der transporterede Kobet (111, 71 og 477 Td. H.) for
217,000 Rd. til Kammerr. Morten Leemejer (f 1819), efter hvem den overtoges af
Staten, som for 88,000 Rd. (kun Skatterestancerne!) solgte den 1824 til Senator M. J.
Jenisch i Hamburg; den gik efter ham over til Sønnen M. J. Jenisch (f 1857) og er
endnu i Familiens Eje; den nuv. Ejer er Legationsr. M. R. J. — Hovedbygningen,
antagelig fra Midten af 18. Aarh., bestaar af 2 Floje i et Stokv. En Jagtpavillon
er opf. 1898 (Arkitekt: H. Kampmann).
I Rønde havde Kronen en Gaard (nuv. Kappelgd.), der 1570 blev anvist som Bolig
for en resid. Kapellan i Thorsager og Bregnet, som tillige var Slotspræst paa Kale.
Ved Følle er der fredlyst 2 Gravhøje. — 0. for Bregnet Kirke findes et svagt
Kildevæld, der fordum ansaas for hellig Kilde („Tobiæ Kilde«) og var god for
øjensvage.
Merke Sogn omgives af Thorsager og Bregnet Sogne, Kalø Vig, Horn-
slet Sogn og Sønderhald Hrd. (Hvilsager S.). Kirken, mod N. V., ligger
2^/4 Mil N. N. 0. for Aarhus og 3^/4 Mil S. 0. for Randers. De især mod
S. og i Midten noget højtliggende og bakkede Jorder ere mod S. gode,
lerede og dybtmuldede, mod N. mindre gode, endog sandede. Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Randers og Aarhus til Grenaa og Æbeltoft
samt Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 5007 Td. Ld., hvoraf 2401 besaaede (deraf med Hvede
90, Rug 422, Byg 476, Havre 1005, Blandsæd, til Modenh. 39, Grontf. 39, Kar-
tofler 59, andre Rodfr. 268), Afgræsn. 1264, Høslæt, Brak, Eng m. m. 888, Have
54, Skov 114, Moser 8, Kær og Fælleder 133, Hegn 7, Stenmarker 8, Veje og
Byggegr. 130 Td. Kreaturhold 1898: 462 Heste, 1574 Stkr. Hornkv. (deraf 970
Køer), 790 Faar, 953 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 380 Td.; 77 Selvejergaarde med 335, 195 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26
jordløse Huse (18 Td. høre til Arvefæstegd. uden for Sognet). Befolkningen,
Va 1901: 1628 (1801: 645, 1840: 815, 1860: 1188, 1890: 1622), boede i 299
Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 102 levede af immat. Virksomhed, 887 af Jordbr.,
304 af Industri, 91 af Handel, 132 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 54
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mørke (1416: Myrke) med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse (opr. 1868: ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 106,900 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 10,560 Kr., Antal af Konti 607), Mølle, Bageri, Køb-
mandshdl., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj og Okt.), Jærnbane-,
Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Balk (udt. Bale; 1490: Ballov);
Ugelbølhy ved Aarhusvejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Mølle
og Telefonst. ; Ommesirup , ved Randersvejen, med Skole, Folkehøjskole
(„Mørke Folkehøjsk. " , opr. 1869) og 2 Teglværker; Dagsirup med Skole
Og Fattiggaard (opr. 1868, PI. for 25 Lemmer). Langmørke, Ode. og Huse.
Balskovgaard, under Rosenholm, har 23V4 Td. H., 310 Td. Ld., hvoraf 2
Eng, 50 Skov, Resten Ager. Ommeslrupgde. ; Falkjærgde., Gde. og Huse.
Trellegaard.
Mørke S., en egen Sognekommune, horer under Rougsø m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 297. Lægd.
Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syd-
1016 Randers Amt.
døren, med Sojler og Baandslojfe paa Overliggeren, er bevaret; Norddørcn, en lille
Der paa Korets Sydside og flere Vinduer ere tilmurede; ved Syddøren, den lille
Dør i Koret og over Vaabenhusct sidde Sten med udhugne Figurer. I den senere
Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og det lave Taarn, med hvælv.
Underrum (en Del af Kirken), og Vaabenhusct, af store rode Munkesten, opførtes.
Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1631; i Midtfeltet et
Maleri (Christus og Maria Magdalene). Romansk Granitdobefont med Løvværk og
Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Orgel fra 188L I Vaabenhuset staar en
ganmiel jærnbunden Kiste. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
OmmestrupgaarJe var fordum en Hovedgaard, som 1430 tilhørte Ove Ovesen og
1578 af Kronen blev mageskiftet til Jmfr. Birg. Rosenkrantz for Nebbe; maaske er
den efter hendes Død 1586 gaaet over til Kirstine Rosenkrantz, g. m. Niels Skram
til Urup.
Da Hvilsager herte op at være Anneks til Mørke 1851 (se S. 946), bleve Dag-
strup By og Trellegaard fra Hvilsager Sogn henlagte til Mørke Sogn.
Hornslet Sogn omgives af Morke Sogn, Kalø Vig, Skjødstrup, Hjorts-
høj og Todbjærg Sogne samt Sonderhald Hrd. (Søby, Krogsbæk og Hvils-
ager S.)- Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil S. 0. for Randers og
2V2 ^lil N. N. 0. for Aarhus. De dels bakkede, dels jævne Jorder ere af-
vekslende sandede og grusede, lermuldede og lerblandede, med betydelige
Skove (Sophie Amaliegaards Sk., Rosenholm Sk., Hestehave, m. m.). Rosen-
holm Aa udspringer mod V. i Sognet og løber mod N. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft samt Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 5765 Td. Ld., hvoraf 2064 besaaede (deraf med Hvede
30, Rug 407, Byg 409, Havre 828, Blands. til Modenh. 105, Grøntf. 25, Kartofler
49, andre Rodfr. 208), Afgræsn. 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 907, Have 74,
Skov 1196, Moser 148, Kær og Fælleder 29, Hegn 8, Heder 28, Stenmarker m.
V. 13, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 342
Heste, 1469 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 625 Faar, 828 Svin og 86 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 339 Td.; 68 Selvejergde. med
302, 1 Fæstegd. med 5, 177 Huse med 28 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. V4 i
Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1^01: 1700(1801: 780, 1840: 978, 1860: 1184,
1890: 1634), boede i 324 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 92 levede af immat.
Virksomh., 974 af Jordbr., 4 af Gartneri, 311 af Industri, 61 af Handel, 99 af forsk.
Daglejervirks., .42 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hornslet med Kirke, Præstegd., Skole, Degnegaard,
Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1891 af Amtet, Arkitekt: Olivarius; det
bestaar af Hovedbygning med Kælder og en SideOoj samt Epidemihus og
har 23 Senge), Hospital (ved Kirken, opf. af Holger Rosenkrantz til Rosen-
holm, 11642, Fund. af ^s/^g l^-^^, for 5 fattige, 1872 udvidet til 7
Lemmer, 1890 indrettet til 2 Lejligheder til 2 Mænd, Kvinder eller Familier
af Stamh. Rosenholm, som faa fri Bolig, Brændsel og hver 70 Kr. aarl.),
Fattiggaard (opr. 1871, PL for 25 Lemmer), Apotek, Distriktslægcbolig,
Sparekasse (opr. 1872; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodch. 67,113 Kr., Rentef.
4 pCt, Reservef. 3087 Kr., Antal af Konti 611), Købmandshdlr., Haandvær-
kere m. m., Afholdshjem med Forsamlingssal, Valgsted for Amtets 4. Folke-
tingskr., Jærnbane-, Telegraf-, og Telefonst. samt Postekspedition; Tindrup
med Mølle; Rodshrc^ ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus, Andels-
mejeri (Vestcrkjær) og Mølle; Eskerød; Krajbjærg med Skole. Hornslet-
huse'^ Havhuse. Ho v e dgaar den /?^j't7///6'/w, under Stamhuset af s. Navn*),
der i alt har 207 Td. H., omtr. 1620 Td. Ld. (i Hornslet og Krogsbæk
Sogne) — deraf under Hovedgaarden omtr. 73 Td. H. — , hvoraf 520 Ager,
*) Af Stamhusets Hrtk. er 73'/4 fri Jord, 24>,'.^ indtfl?;ct til Skov, 5 BonJer^'ods, 963 .j Kirke- 05
Kongetiende; til Stamhu■^ct lu>ro i l-'idoikommiskapitalcr 6«>3,7:'> Kr., i Bankaktier 6S00 Kr.
Ø.-Lisbjærg Herred. — Mørke og Hornslet Sogne.
1017
300 Eng, 800 Skov. Reginehøj og Frankrig, Huse. Skrald og Sophiehind,
Skovriderboliger.
Hornslet S., en egen Sognekommune, horer under Rougsø m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 298. Lægd.
Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.
Kirken, der 1310 og 1355 benævnes „Vor Frue og alle Helgeners Kirke i Horn-
slet" (1516 omtales „St. Nicolai Sognekirke i H.**, se ndfr.), bestaar af Skib og Kor
ud \ eet (47 Al.), Taarn mod V. samt Vaabenhus og Gravkapel mod S. Kirken er
oprindl. opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh. af raa. Granit, Men af denne Bygning staar
kun Langhuset tilbage, idet den i den tidlige Renæssancetid dels er ombygget,
dels meget udvidet, navnlig af Jørgen Rosenkrantz, der 1560 fik jus patronatus
\1
". ^:h
å^'^'V
is):^
- K
^':^
at7:r'".«^:^-'~'^^safe^;aa^a^^
Hornslet Kirkes Kor.
til Kirken. I Stedet for det gamle Kor opfortes et større med tresidet Afslutn.,
Skibet forlængedes mod V., Taarnet og Gravkapellct (hvælvede) opfortes, og Hvælvin-
ger indbyggedes (den oprindl. Del af Skibet er dog maaske alt hvælvet i Middel-
alderens Slutn., ligesom Vaabenhuset til Dels stammer fra denne Tid), alt af røde
Mursten. Der findes Spor af den oprindelige Xorddor og nogle Vinduer. I nye-
ste Tid er Taarnrummet, der har været Kapel, omdannet til Forhal, saa at Kir-
ken nu har to Indgange. Altertavlen, forestillende Lidelseshistorien, er dobbelt; den
inderste har Relieffer af Alabast, Korsfæstelsen i Midten (fra 1.'74), den yderste
af Træ, med Malerier paa Sidefløjene, bekostet 1674 af Erik Rosenkrantz, restaur.
1854. Paa Altertavlens Fod staar Jorg. Rosenkrantz' og Dorte Langes Vaabn. og
Navnetræk, paa Alterstagerne de samme og Aarst, 1592. Rom:'.nsk Granitdobefont
med Træbeklædning i Barokstil, fra 1699, med Fru Margr. Krabbes og hendes to
Mænd Bjørn Ulfeldts og Erik Rosenkrantz' Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil
fra 1567 med udsk. Figurer. Den smukt udskaarne Præstestol, fra omtr. s. Tid.
med Jørg. Rosenkrantz' og Hustrus Vaabn. og Portrætmedailloner, er enestaacnde i
sin Form (se Tegn. af æ. n. .\rkit., 2. S. 1. R. PI. 14). Orgel fra 1899. Som Rosen-
1018 Randers Amt
krantzernes Gravkirke er den rig paa pragtfulde Epitafier og Ligsten; der findes
Gravhvælvinger under Koret, Kapellet og Taarnet. Der er Ligsten 1) over Otte
Nielsen Rosenkrantz, f 1477, Hustru Else Holgcrsd. Krognos, f 1410, og deres Datter;
Stenen, med tre Portrætfigurer, er forfærdiget 1470 af Johs. Priggel og er flyttet at
Jørgen Rosenkrantz hertil fra Graabrodrekirke i Randers (se La^'/c'r, Gravst., S. 36
og Tvl. XXV); 2) over Erik Ottesen Rosenkrantz, f 1503, og "Hustru Sophie Hen-
riksd. Gyldenstierne, f 1487 (se LøJ^/cr, Gravst., S. 37), forst begr. i Mariager
Kloster, flyttede hertil at Jorg. Rosenkrantz; 3) over Fru Anne Mcinstrup, Holger
Eriksen Rosenkrantz*, dræbt paa Ringsted Landsting 1535; 4) over Holger Holgersen
Rosenkrantz til Boller, f 1534, 5) over Gunde Lange til Bregninge, f 1564, og Hustru
Karen Breide, f 1550. I Apsis' Mure er indsat Ligsten over Holger Eriksen Rosenkrantz
til Boller, f 1496 (forst begr. i Mariager Kl.), og over Otte Holgersen Rosenkrantz
til Boller, i Taarnrummet over sidstes Hustru Margr. Gans, begge f i Liibeck 1525,
senere begr. i Ut Kirke ved Boller, men 1642 flyttede hertil. I Kapellet en Ligsten over
Jørgen Rosenkrantz, f 1596, og Hustru Dorte Gundesdatter Lange, f 1613, samt deres
Søn Otte, f 1582; smstds. deres Epitafium. Af andre Epitafier nævnes et over ovenn.
Erik Ottesen Rosenkrantz, et prægtigt Marmorepitafium over den lærde Holger Ro-
senkrantz, f 1642, og Hustru Sophie Brahe, f 1646, og et over deres Sen Erik
Rosenkrantz, f 1681, og hans 3 Hustruer Margr. Skeel, Mette Rosenkrantz og Margr.
Krabbe, samt et Maleri over hans Søn Iver Rosenkrantz, f 1745. Til Epitafiet over
Erik Rosenkrantz er lænkel en Bog med Messingbind, der indeholder Ligtalen over
ham og danske og latinske Vers, hvori han lovprises, samt et Slægtregister over
Familien. I Gravkælderne findes foruden de ovennævnte begravede bl. a. Amtmand
Holger Rosenkrantz til Rosenholm, f 1690, Fru Charl. Am. Rosenkrantz, f. Scheel,
t 1763, Fru Birgitte Rosenkrantz, f. Gersdorff', f 1751, Fr. Chr. Rosenkrantz, f 1802,
og hans Hustru Dorothea Reedtz, f 1801, m. fl. I Vaabenhusets ovre Stokv. har
været opbevaret et Bibliotek (nu paa Rosenholm), opr. af Holger Rosenkrantz, ud-
videt af Iver Rosenkrantz og forøget med lat. og græske Klassikere af Pastor M.
Riise til Nimtofte. — Paa Kirkegaarden staar et 1898 afsløret Mindesmærke over
Sognepræst F. Falkenstjerne, f 1896.
Rosenhobn^ de berømte Rosenkrantzers Herresæde, tilhørte under Navnet „Holm",
„Holme" eller „Holmgaard" i 15. Aarh. Familien Petz (Anders Petz 1416, Peder Krabbe,
1506, g. m; Marine Petzdatter), indtil den 1506 kom til Aarhusbispen Niels Clausen
Skade. Ved Reformat. tilfaldt den Kronen, der 1559 mageskiftede den til Jørgen
Ottesen Rosenkrantz (f 1596), som gav den dens nuv. Navn, opførte Hovedbygningen
(se ndfr.), samlede betydeligt Gods til den og skaffede Godset Birkeret 1574 (op-
hævet 1852). Derpaa fulgte hans Søn, den lærde Holger Rosenkrantz, f 1642, som gjorde
R. til et Samlingssted og Opdragelsesanstalt for unge adelige og borgerlige (se jf. O. An-
dersen,W. R. den lærde, Kbh. 1896), og dennes Søn, Gehejmer. Erik R. (f 1681), under
hvem det lærde Liv paa R. fortsattes (han havde et Laboratorium, Apoteker, flere Ekser-
citsmestre osv.); 1662 skødede han R. (78 Td. H.) til Fru Margr. Krabbe, Bjørn Ul-
feldts, hvem han senere ægtede. Hendes Arvinger solgte R. 1717 til Fru Elisab.
Rosenkrantz til Mollerup, Generalmaj. Schacks Enke; 1727 solgte hendes Søsterdatter
Hilleborg Gyldenstierne, Oberst Chr. Trolles, R. (61, 54 og 457 Td. H.) til sin Mor-
broder, Gehejmer. Iver Rosenkrantz (f 1745), som 1743 oprettede R. til et Stamhus
(67, 78 og 521 Td. H.), der tilfaldt Sønnen Gehejmer. Fr. Chr. R., f 1802 barnlos, hvor-
efter fulgte Erektors Farbroder, Jorg. Rosenkrantz til Kjeldgaards Sonnesøns Sonnesøn
Baron Iver Rosenkrantz til Villestrup, f 1815, dennes Sønner Chr. (f 1817), Verner
(t 1823) og Holger R., hvilken sidste aftraadte det til sin Son, Kmhr. H. H. Rosenkrantz,
7 1879, hvis Sønnesøn, Hofjægerm. H. C. O. Rosenkrantz, er den nuv. Besidder. —
Hovedbygningen, der er tæt omgiven af Grave, er opfort 1559-67 af Jørgen
Rosenkrantz. Den bestaar af 4 skævt sammenbyggede Fløje af røde Munkesten,
med Baand af brændte Formsten og Cement, paa Granitsokkel. Hovedflojen, i Ret-
ning N. O.-S. \^, har to Stokv. og til Dels hvælvet Kælder samt frontespicelign.
Gavle og paa Yderhjørnerne to runde Taarne med Kuppelspir; midt paa Fa*;aden
ind til Borggaarden er der en Kvist med frontespicelign. Gavl og i 1. Stokv. en
tilmurct Arkade. Parallel med denne Floj ligger Portflojen, I Stokværk og hvælvet
Kælder; midt paa Yderfa9aden staar et firkantet Taarn med kobbcrklædt Kuppel,
Arkade og Spir (saaledcs var Taarnets Afslutn. oprindl., men i Beg. af 19. Aarh.
blev Kuppelen nedtaget og erstattet med en spidst tillobende Blyhætte; 1893 op-
sattes <^(:n nuv. Kuppel). Gennem Taarnet er der hvælv. Genncmkorselsport med
Portal med Granitsøjler, hvilke ligesom nogle tilhugne Granitsten om Portflojens
Vinduer cre fra romanske Kirkebygninger (se ndfr.). Over Porten en Sandsten med
O.-Lisbjærg Herred. — Hornslet Sogn.
1019
Jørgen Rosenkrantz' og Hustrus Vaabener og Navne samt en Indskr., der viser, at
Bygningen er fuldfort 1567. Portflojen er paa Hjornerne flankeret af to firkantede
Bygninger med frontespicolign. Gavle, den nordostl. 3 Stokv. og Kælder, den syd-
vestl. 2 Stokv. og Kælder, samt en Kvist paa Fa9aden mod S. V. (her har tidli-
gere siddet en Karnap). Hoved- og Portflejen, sikkert de ældste Dele, have vistnok
oprindl, været forbundne med Ringmure, der senere, maaske alt i Slutn. af 16. eller
Beg. af 17. Aarh. (paa en Kamin i den sydvestl. Forbindelsesfløj staar: 1576) ere
benyttede som Ydermure for de lave Fløje (I Stokv. og til Dels hvælv. Kælder),
som nu forbinde Hoved- og Portflejen. I Gaarden har der vistnok staaet et Trappe-
taarn. Den indvendige Indretning stammer væsentlig fra Iver Rosenkrantz' Tid; han
lod Værelserne drage med Gobelins og Guldlæder m. m, (i flere findes endnu smukke
Gobelins); dog hidrore et hvælv. Rum (Rester af Sandstensornamenter paa Loft og
Vægge) samt en hvælv. Gallerigang i Hovedfløjens 1. Stokv. fra Opførelsestiden. I
denne Fløjs hvælv. Kælder findes et 1604 indrettet Kapel, hvori der endnu holdes
regelmæssig Gudstjeneste; det har nyt Inventar, deribl. en Altertavle af A. Dorph,
^Å I
\\
"^'^
-I^l-
yiu::j9.:.^^:r :^3
%&
r^-
'y'"^^'^
l^^di^^^:i^.Ji:^^-^ti:^^::::.^iZ^i^:^^iM r ^- - - "' -r- . ^
Rosenholm.
Synderen knælende ved Korset (den gml. Altertavle, af Alabast i Renæssancestil,
findes nu i Bedekamret paa Rosenholm); den oprindl. Dobefont er af Sandsten; smukke
vasa sacra af Sølv. Paa Gaarden er bevaret to Sandstenskaminer, den ene med
Jørg. Rosenkrantz' og Hustrus Vaabn. og Aarst. 1576 (se ovfr.), den anden med
Holger Rosenkrantz', og en interessant Samling af Portrætter, navnlig af den Rosen-
krantzske Familie (det righoldige Arkiv fortes i sin Tid til Kbh. af Statsminister
Niels Rosenkrantz, og efter hans Dod af Broderen Gehejmer. .M. G. R. til Norge,
hvor det gik tabt ved Branden i Fredcrikshald 1826). — Over Graven forer fra
Porten en Dæmning af klovet Kamp med Jærnrækværk (for har der været Vinde-
bro) over til Haven, hvor den i 1890'erne nedrevne „gamle Staldgaard*^ laa, til
Dels omgiven af Grave og best. af 3 Fløje, af rode Munkesten i 1 Stokv., opf.
samtidig med Hovedbygningen; dog er bevaret et firkantet, 1899 restaur. Taarn
(, Holger Rosenkrantz' Taarn"*), af Kridtsten og rude Munkesten, i to Stokv., hvoraf
det underste er hvælv.; som Grundsten er benyttet en Granitsten, hvorpaa er ud-
hugget en Mand i gejstligt Skrud og Indskriften „St. Nicolaus" ; Murene have Kridt-
stenspilastre, med korinthiske Sandstenskapitælcr, forbundne med Kridtstensbuer;
udv. forer en Trappe op til 2. Stokv. S. for Hovedbygningen ligger Ladcgaarden,
1020 Randers Amt.
dels nyopf., dels ombygget i 19. Aarh. — I Haven staar en 1873 rejst Mindestøtte af
grønt iMarmor for Baron H. H. Roscnkrantz, f 1879.
I Eskered har ligget en Hovcdgaard, som Jens Simonsen (Udson) 1514 skødede
til Om Kloster. En ufri, Jens Prang, fik 1560 Brev paa Eskerod. — Skivegaard
med Mølle laa, „hvor Rodskov nu (1429) er bygt", og var Paine Lille af Attrups
rette Arv; 1445 vidnes, at Vesterskibinggaard var Fru Else i Attrups rette Arve-
gods. Per Hind solgte 1458 en Halvgaard i Rodskov til Erik Lunov. 1503 gjorde
Iver Lunov Lovhævd paa Skivegd. i Rodskov, men afhændede den 1509 til Omkloster
mod at faa Livsbrev paa den. 1516 trættedes Klosteret om den med Niels Lunov.
1560 blev Rodskovgd. af Jens Thomesen til Hjermeslevgd. mageskiftet til Kronen,
der 1567 gav Chrf. Lauridsen Brev paa den. — Solegaard i Hornslet nævnes 1503.
Paa Drorup Mark ved Krajbjærg ligger Ruinen af St. Nicolai Kapel. omtr. 60 F.
lang og 31 F. bred; det har bestaaet af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn. ;
de 4 F. tykke Mure af Kamp og Munkesten staa endnu til en Hojde af 2-3 F. ; Dør-
aabningen mod N. og S. ses endnu. Tæt ved Ruinen, mod N., har været en hellig
Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh. -^ I Hornslet har ogsaa ligget
et St. Karens Kapel, hvor der ogsaa har været en hellig Kilde, ligesom ved Rod-
skov. — I Sognet har ligget en Gaard Skovlkjær (se Saml, til j. Hist. 3. R. II S. 456).
Litt.: Medd. om Hornslet S. og Omegn i 16. Aarh., i Saml. til j. Hist. 3. R. II
S. 437 flg.
'Skjedstrup Sogn omgives af Hornslet, Hjortshøj og Egaa Sogne samt
Kalø Vig. Kirken, mod S. V., ligger 1^/^ Mil N. 0. for Aarhus og 3^/^
Mil S. 0. for Randers. De især mod N. og V. højtliggende, temmelig
ujævne Jorder (Kampehøj, 372 F., 117 M.) ere overvejende lermuldede.
En Del Skov (Havsk., Horsehave, Savmøllesk., Vosnæspynt, Gedehave, Busket-
terne, Indelukket). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Grenaa
og Æbeltoft og Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 4173 Td. Ld., hvoraf 1872 besaaede (deraf med Hvede
130, Rug 265, Byg 408, Havre 754, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 9, Kar-
tofler 20, andre Rodfrugter 169), Afgræsning 896, Høslæt, Brak, Eng m. m. 794, Have
61, Skov 382, Moser 28, Kær og Fælleder 8, Hegn 4, Stenmarker 21, Veje og
Byggegr. 111, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 343 Heste, 1461 Stkr.
Hornkv. (deraf 960 Køer), 382 Faar, 749 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 416 Td.; 68 Selvejergde. med 397, 100 Huse med 19
Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1184(1801: 573, 1840:
805, 1860: 928, 1890: 1138), boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
72 levede af immat. Virksomh., 619 af Jordbr., 6 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 223 af
Industri, 39 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 60 vare
under Fattigv. / .
I Sognet Byerne: Skjødsfrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 34
Lemmer), Lægebolig, Molle, Bageri, Købmandshdl., Haandværksdrift, Jærn-
banehpl. og Telefoncentralst. ; Vorre (1245: Wortu, 1427: Høgwordhe,
1485: Wordow) med Andelsmejeri (Lykkesholm) og Telefonst.; Sega 1/ med
Skole; Hjelmager \ Stiidstriip\ Aastrup med Andelsmejeri (Aastruphoj);
Svinbo. Ganwiel-Løglen (før Kro), Skovridergaard, Udskibningssted med
Købmandshdl. Hoved gaarden Vosnæsgaard har 84^4 Td. A. og Engs
Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 1100 Td. Ld. (deraf 80, beplantet med Skov,
i Hornslet S.), hvoraf 30 Eng, 400 Skov, Resten Ager. Gaarden Ay-
Løgltu, ved Lanwlevejen, har 17^2 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 5 Eng,
Resten Ager; 3 Huse; ved Gaarden Kro, Markedsplads (Marked 1. Onsdag
i hver Maancd), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition.
Andre Gaarde: Aastrupgd. (c. 8 Td. H.), Bøgelykke (c. I 1 Td. H.), Vorregd.
(c. 9 Td. H.), GriTelykke^ 2 Gde., Jfohnegd.^ Indrupgd. m. m. Vasken^
Cd., ved Landevejen (tidligere Kro).
Ø.-Lisbjærg Herred. — Hornslet, Skjødstrup og Hjortshøj Sogne. 1021
Skjødstrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s
Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 299. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Vosnæsgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Koret og
Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Karnis. Syd-
portalen, med svære Karmsten med Halvsøjler og Gesimssten med Relieffer samt
Tympanon med Dyrefigur, og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Mid-
delalder forlængedes Skibet mod V., Hvælvinger indbyggedes, og Taarn, med hvælv.
Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet paa Reformations-
tiden) opførtes, alt af store Mursten. Udsk. Altertavle fra 1600, istandsat 1699 af
Fru Margr. Krabbe, der samtidig har skænket Prædikestolen. Romansk Granitdøbe-
font med Løvefigurer. Epitafier over Søren Rasmussen Rytter paa Indrupgd., f 1634,
med Hustru (med Portr.), og over Sønnen, Præst Rasmus Sørensen R., f 1670,
med 2 Hustruer, opsatte af sidstn. I Koret Ligsten over Christen Juel til Donslund,
f 1608, og Fru Karen Strangesdatter. Ved Døbefonten Ligsten over Jesper Thygesen
til Kirkholts Datter, Kirsten, f 1655. I Vaabenhuset et Par romanske Ligsten med
Korsstav, paa den ene tillige et Dyr (se Løffler, Gravst., PI. I og X). Paa Hvæl-
vingsribberne ere fremdragne Kalkdekorationer fra omtr. 1500 (se M. Peter sen^
Kalkm., S. 24). Series pastorum. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
Vosnæsgaard ejedes af Oluf Jepsen 1486, Ebbe Strangesen 1497, hans Broder
Claus S., dennes Datter Maren Clausdatter, g. 1. m. Godske Holck 1543, 2. m.
Morten Svendsen (Orning); Claus Strangesen havde en Søn Otto Clausen, hvis Datter
Karen Strangesdatter (bekendt af Processen mod Chrf. Rosenkrantz) ægtede Christen
Juel til Donslund; dernæst nævnes som Ejere Søstrene Fru Anne Friis, Gert Ro-
senkrantz's, og Jfr. Lisbet Friis 1624, deres Søstersøn Stiftamtmand Ebbe Gylden-
stierne, der solgte den til Erik Rosenkrantz (f 1681); i hans Tid havde den 63 Td.
H., og 1668 fik den Birkeret. Hans Arvinger skødede 1682 Gaarden til hans Enke
Fru Margr. Krabbe, efter hvem den 1717 kom til hans Søn Gehejmer. Iver R., som
1719 skødede Gaarden (70, 85 og 514 Td. H.) til Konferensr. og Amtmd. Joch. Gers-
dorff (t 1745); dernæst hans Søn, Konferensr., Amtmd. Chr. G. (f 1757), dennes
Søn Gehejmekonferensr., Stiftamtmd. Poul Rosenørn G. (f 1810), som 1808 solgte
V. til Kammerr. Jørgen Mørch Secher, der afhændede den 1811 til Ditm. Fr. Ladiges;
han solgte den 1835 til Admiral Joh. W. Corn. Krieger (f 1857), efter hvem den
1860 blev købt for 320,000 Rd. af Jægerm. J. V. Saxtorph; han solgte den 1870
for 400,000 Rd. til Kmhr. A. V. O. Greve Knuth, hvis Søn, Hofjægerm. G. H. F. Greve K.
overtog den 1889. — Hovedbygningen, der 1725 opførtes fra ny af Bindings-
værk, er ombygget til Grundmur af Admiral Krieger, saa at nu kun noget af
Grunden er bevaret. Den bestaar af en Hovedfløj (hvid), i to Stokv. (det øverste
paabygget 1897) med Kælder, og to Sidefløje i 1 Stokv. (se Vignetten S. 1007).
Hr. Peder Skram mageskiftede 1446 Damsgaard i „Skipstrup" Sogn, Lisbjærg
Hrd., til Om Kloster. I Middelalderen ejede dette Kloster det meste af Sognet. —
To forsvundne Byer, Vosnæs og Indrup, bleve 1656 inddragne under Vosnæsgd. —
Ved Segalt har ligget en Gaard Kirkeholt, som i 17. Aarh. oprettedes til Adelsgaard
af Holger Rosenkrantz og senere ejedes af Jesper Thygesen, hvorefter den snart er
bleven nedlagt og vistnok lagt under Segalt. Borgpladsen med Spor af Volde og
Grave saas endnu i 19. Aarh., ligesom der er oppløjet store Munkesten og andre
Levninger af en gml. Bygning. Sænkningen S. V. for Banken har været Sø; nu er
der Eng, der endnu kaldes , Kirkeholts Dam« (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 460 flg.).
I en lille Mose ved Præstegaarden, Hedeliskjccr, er der fundet Vaaben (Sværd,
Spyd, Pilespidser, Skjolde m. m., fra Folkevandringstiden; flere af dem bære ^lærker
af Hug eller ere forsætlig beskadigede. Fundet tyder paa, at der her har staaet en
Kamp.
Skjødstrup var indtil 1537 .Anneks til Hornslet; det blev da et eget Pastorat, hvortil
Elsted, V.-Lisbjærg Hrd., var Anneks fra omtr. 1574 til 1874.
Hjortshøj Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Egaa,
Skjødstrup, Hornslet og Todbjærg Sogne samt Aarhus Amt (V.-Lisbjærg
Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger IV2 ^I'l N. N. 0. for Aarhus og SV,
Mil S. O. for Randers. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende
lerede og lermuldede. Gennenf Sognet gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
1022 Randers Amt.
Fladeindholdet 1896: 1960 Td. Ld., hvoraf 1014 bcsaaede (deraf med Hvede
80, Rug 144, Byg 207, Havre 434, Blandsæd til Modenhed 32, Grontf. 20, Kar-
tofler 13, andre 'Rodfr. 84), Afgræsn. 410, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 360, Have 26,
Skov 57, Moser 20, Kær og Fælleder 14, Hegn 7, Veje og Byggegr. 50 Td. Krea-
turhold 1898: 183 Heste, 804 Stkr. Hornkv. (deraf 510 Koer), 227 Faar, 474
Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 199 Td.;
48 Selvejergde. med 187 og 57 Huse med 12 Td. Hrtk. Befolkningen, Va 1901:
688 (1801: 259, 1840: 378, 1860: 507, 1890: 589), boede i 123 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomhed, 374 af Jordbr., 3 af Gart-
neri, 98 af Industri, 14 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler,
og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjortshøj med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, An-
delsmejeri (Viruplund), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Kankhølh\ Hes-
selhalle med Folkehøjskole (opr. 1875) og Mølle; Brands/nip med Skole.
Soriemose^ Huse; Virup Skoz\ med Huse. Gaarden Kirstineborg hdiV 16^/2
Td. H., 140 Td. Ld. (i Hjortshøj, Egaa og Elsted S.), hvoraf 3 Eng, 4
GaardspL, Have m. m.. Resten Ager; 1 Hus. Gaarden Hjortshøjhmd m^å
Saastrupgd. (sidste i Elsted Sogn) har 26^8 ^d. H. (deraf Saastrupgd. II Vs)*
230 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 16 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Øster-
gaard har 137g Td. H., 104 Td. Ld., 3 Eng, 14 Have og GaardspL,
Resten Ager. Andre Gaarde: Georgsrninde^ Kankhøllegd.^ Stenaagd.
Hjortshøj S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m.
fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 301. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn., hejt Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid (senere ombyggede) af raa
og huggen Granit. Syddøren er bevaret; flere Vinduer spores. I den senere Middel-
alder fik Kirken Hvælvinger, og Taarn (samme Bredde som Skibet) og Vaabenhus
tilfejedes, af Mursten. Altertavlen (den korsf.) er malet 1877 af Lyders. Romansk
Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Rokokostil. Epitafium, med Portr.,
over Præsten Knud Eskildsen Hjortshøj, f 1674, med Hustru og Børn, opsat 1672.
I Taarnet en lukket Stol for Thomas Secher til Hjortshøjlund, fra 1788. Der er
fundet Kalkdekorationer fra Slutn. af 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 23).
Niels Mogensen tilskødede 1262 Øm Kloster al sin Ejendom paa Hjortshøj Mark,
hvor Klosteret allerede 1242 havde Jord. Af Hjortshøjlunds Ejere nævnes Jens
Pedersen Rask, der 1704 solgte den (5 Td. H.) for 300 Rd. til Jmfr. Edel Sehested,
f 1716 i Ægteskab med Major Liitzow, saa Herredsfoged Mikkel Abelsen, som havde
købt den 1731, men 1733 solgte den til Kapt. Cai Bertram v. Brockdorff; 1742 fik
Christence Friis Thornsohn Skøde paa H., men 1759 solgte hun som Enke efter
Peder Borre Gaarden (6 og 30 Td. H.) for 4900 Rd. til Amtmd. Baron Gersdorff,
der 1768 solgte den for 5200 Rd. til Fuldmægtig paa Vosnæsgd. Niels Rhode. Denne
skødede 1771 H. for 9200 Rd. til Thomas Secher, der 1808 overdrog den til sin Søn
Ole Olesen Secher (f 1845), hvis Enke Anne Ammitzbøl 1847 solgte den (15 Td. H.)
for 37,500 Rd. til Otte Vilh. Synnestvedt, der transporterede Købet for 46,000 Rd. til
Holger la Cour. Han skødede den 1854 for 62,500 Rd. til H. Hastrup, der 1856
solgte den for 73,C03 Rd. til C. J. G. Berner ; han solgte den 1860 for 84,000 Rd.
til Kmjkr. F. Folsach, som 1874 solgte den for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, J.
Secher. — Hovedbygningen havde før 3 Fløje; i 19. Aarh. nedreves de to, og den
tilbagestaaende Midtlløj forlængedes. — Saastrupgd. har hørt til Ejendommen siden
1846.
Paa Hjortshøj Mark har der været en endnu i 19. Aarh. meget besøgt hellig
Kilde; oprindl. var den aaben som en Brønd og stensat, men nu er den fyldt
med Marksten.
Hjortshøj har tidhgere haft Elev og, fra '^/^ 1674, Egaa til Annekser, indtil Elsted
og Elev ble ve oprettede til eet Pastorat ved Res. af ^/^ 1874.
Egaa Sogn, Anneks til Hjortshøj, omgives af dette og Skjødstrup
Ø.-Lisbjærg Herred. — Hjortshøj og Egaa Sogne. 1023
St)gn, Kalø Vig og Aarhus Amt (Hasle og V.-Lisbjærg Hrdr.), hvorfra det
for største Delen skilles ved Egaa. Kirken, noget sydl., ligger 1 Mil N. X. 0.
for Aarhus og 4 Mil S. 0. for Randers. De ikke videre højtliggende
Jorder ere overvejende fortrinlig lermuldede. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft; Nordvestgrænsen berøres af Aar-
hus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 18%: 2826 Td. Ld., hvoraf 1374 besaaede (deraf med Hvede
46, Rug 208, Byg 332, Havre 497, Boghvede 4, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh.
64, Grøntf. 36, Kartofler 30, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 571, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 562, Have 38, Skov 90, ubevokset 9, Moser 8, Kær og Fælleder 31, Heder
79, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 252 Heste, 1068 Stkr. Hornkv.
(deraf 742 Køer), 382 Faar, 595 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 61 Selvejergde. med 269, 114 Huse med 17 Td. Hfitk.
og 3 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 917 (1801: 469, 1840: 670, 1860:
832, 1890: 947), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af
immat. Virksomhed, 466 af Joi-dbr., 8 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 143 af Industri,
31 af Handel, 113 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Fgaa (1310: Ego, 1313: Eku, 1320: Ekhøgh,
1414: Æghæ) med Kirke, Skole, Friskole, Forsamlingshus (opf. 1899),
Mølle (Rishøj M.) og Telefonst. ; Skjerring, ved Landevejen, med Skole,
Missionshus (opf. 1888), Fattiggaard med Asyl (Kukstrup; opr. 187 7,
PI. for 18 Lemmer), Mølle, Bageri og Telefonst.; en Del af Lystrup
(1320: Liufstorp) med Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skjer-
ring-Miinkgaard har U^/g Td. H.. 150 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov
(Kastrup Skov i Hjortshøj S.), Resten Ager, Andre Gaarde: By fiksminde,
Bækgd.^ m. m.
Egaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.'
300. Lægd. Kirken tilhører halvt Beboerne og er halvt i privat Eje.
Kirken, i kat. Tid kaldet Simonis og Judæ Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet
•Granit. Korbuen og Syddøren (delvis) ere bevarede, Nordd. og flere Vinduer spores.
I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn, med hvælv. Underrum
(før Gravkapel, nu Materialhus), og Vaabenhus tilføjedes, af store røde Mursten.
Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) fra 1873 af Lyders i Aarhus.
Antimensalet, fremdraget 1898 og restaur. af E. Rothe, er et Maleri (Kong David
m. m. og Aarhusbispen Ove Billes fædr. og mødr. Vaaben) fra 1523, vistnok skænket
af Kantor i Aarhus Georg Samsing. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil. Orgel fra 1897. Ligsten over Herredsfoged
Anders Pedersen, f 1650. I Koret er opsat en Ligsten med Billedet af to Mænd
-og en Kvinde, alle fra Skjerring-Munkgd.; hun hed Maren Welowsdatter, f 1650,
<ien ene Mand Søfre- (ulæseligt), f 1617, den anden Peder Andersen, f 16. . —
Paa Kirkegaarden et 1896 opf. Ligkapel.
Skjer ring- Munk ^aard (der siges at være opbygget af Materialer fra Kirkeholt,
•se S. 1021) ejedes af Eskil Goye 1565, Jørgen Hartvigsen, Holger Rosenkrantz. Erik
Rosenkrantz, som 1669 solgte den til Jesper Thygesen i Kirkeholt, hans Søn Thyge
Jespersen til Mattrup og Skaarupgd., der 1694 skødede S.-M. (32 og 58 Td. H.) til
Enevold Randulf; denne solgte 1701 „Skjerringgd." til Ritm. Frans Conr. Riise
(t 1707), hvis Enke Dor. Trane døde 1711, hvorefter deres Arvinger ved Aukt. 1711
solgte S.-M. for 3748 Rd. til Justitsr. og Kancellir. Hans Nansen (f 1716, begr. i
Egaa Kirke), hvis Enke Maren Thygcsdatter 1718 ægtede Sr. Rasmus Randlef (f 1755),
i hvis Tid Gaardon brændte to Gange (1727 og 1728). Efter ham ejedes den af
Axel Thornsohn (f 1769), hvis Enke Edel Margr. Bering 1775 solgte S.-M. (8 og
-61 Td. H.) for 8000 Rd. til Andr. Speitzer, der 1777 skødede den for s. Pris til Birke-
•dommer Rasmus Muller, som 1793 solgte den for 14,.5CH} Rd. til Peder Rasmussen
1024 Randers Ami.
Schmidt (f 1836). Hiins Svigerson Christen Moller Schmidt kobte den for 10,000
Rd. og solgte den 1865 for 3o,(,\X) Rd. til Sonnen, Landvæsenskommissær P. Schmidt,
den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Egebindingsværk, er opf. efter
Branden 1728.
En Runesten, der 1814 fandtes i et Stengærde ved Egaa, er nu i National-
museet (se IVimmer, D. Runemindesm. II S. 217). — Ved Skjerring nævnes en Vand-
melle 1242 og 1489.
Egaa var oprindl. et Præbende til Aarhus Domkapitel og bestyredes af Kapellaner,
1548 forlenedes Skolemesteren i Aarhus med Egaa Præbende og Kannikedom smstds.
Se videre under Hjortshej Sogn S. 1022.
Todbjærg Sogn omgives af Annekset Mejlby, Sønderhald Hrd. (Søby
S.), Hornslet og Hjortshøj Sogne samt Aarhus Amt (V.-Lisbjærg Hrd.).
Kirken, mod S. V., ligger IV2 iMil N. for Aarhus og 3V4 Mil S. 0. for
Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Ballehøje, 372 F., 117 M.) ere
dels sandede og grusede, dels lermuldede og lerblandede. Paa Nordvest-
grænsen lober Rosenholm Aa.
Fladeindholdet 1896: 4405 Td. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med Hvede
49, Rug 342, Byg 404, Havre 849, Freavl 5, Blandsæd til Modenh. 139, Grontf. 42, Kar-
toHer 42, andre Rodfr. 272), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 882, Have 40,
Skov 104. Moser 90, Kær og Fælleder 43, Hegn 5, Heder m. v. 16, Veje og
Byggegr. 69, Vandareal m. m. 4Td. Kreaturhold 1898 : 400 Heste, 1613 Stkr.
Hornkv. (deraf 965 Køer), 767 Faar, 947 Svin og 50 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovsky-ldshrtk. 1895: 325 Td.; 58 Selvejergde. med 300, 103 Huse
med 25 Td. Hrtk. og 1 7 jordløse Huse. Befolkningen, V<j 19(^1: 1014(1801: 535,
1840: 741, 1860: 940, 1890: 1057), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 42 levede af immat. Virksomh., 655 af Jordbr., 188 af Industri, 21 af Han-
del, 81 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Todbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
(opr. 1886, PI. for 35 Lem.mer) Mølle og Telefonst. ; Haanip med Telefonst;
Linaa\ Balle med Skole; Beiidstrup med Skole og Andelsmejeri (Esben-
hus) med Forsamlingssal ; Grøttrtip. Risvang (paa Haarup Mark), Ode.
og Huse. Ballehøj ^ Gd. og Huse. Hovedgaarden Skaarupgaard har
433/4 Td. A. og E. Hrtk. og V2 Td. Skovsk. (deraf 34 fri Hovedgaards-
takst), 490 Td. Ld. (noget i V.-Lisbjærg Hrd.), hvoraf 29 Eng og Tørve-
mose, 75 Skov, 15 Have, Gaardspl. m. m.. Resten Ager; to Fæstehuse.
Sophie-Avialiegaard ^ under Fideikommisgodset Clausholm (se S. 908), har
I68/4 Td. H., 445 Td. Ld. (i Todbjærg, Hornslet og Søby S.), alt Ager.
Bendstrupgaard har 13^/g Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten
Ager. Andre Gaarde: Edelslimd, Haarupgd., Overgd.
Todbjærg S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø
m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- (6 Td. H. under
Randers Amtstue) og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 302. Lægd. Kirken tilhorer to Privat-
mænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor ere
fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og begge Portaler
(Norddørcn tilmur.) med StenbilieJer paa Siderne og paa Tympana ere bevarede;
flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn
og Vaabenhus, af Granitkvadre og Munkesten, tilfojedcs. Senere blev Taarnets
Overdel nedbrudt i Hojdc med Skibet. 1854 opførtes et lille Klokketaarn over
Vaabenhusct. I det hvælv. Taarnrum, med Spidsbue ind til Skibet, er der Begravel-
seskapel for Familien Secher paa Skaarupgd. l*aa Korgavlen er der 2 Mandehoveder
i Granit samt Bogst. P. N. S. og Aarst. 18lH; udvendig i Vaabenhusets Gavl-
mur 2 middelalderlige Ligsten med Billeder, Altertavle med 3 Gibsfigurer (dcribl.
O.-Lisbjærg Herred. — Todbjærg og Mejlby Sogne. 1025
Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol i Renæssancestil. Alterstager fra
1580. Romansk Granitdobefont med Dobbeltlover. Epitafium over Sognepræst Niels
Rasmussen Bramstrup (f 1630), opsat 1620 (eller 1627). Series pastorum. Over
Korbuen et Maleri med Scener af Christi Liv, opsat 1725 af Peder Jensen Murer
og Hustru.
Skaarupgaard tilhørte i Chr. II's Tid Kronen, der 1522 gav Severin Poulsen
Livsbrev paa den. Aar 1650 var den en ode Gaard, som det bevilgedes Gunde
Rosenkrantz til Vindinge og Skafogd. (f 1675) at maatte tage; 1662 pantsatte han
den til Henr. Thott (,i den Tid, han var ude af Landet [han forlod Landet 1662],
blev Gaarden ved Nattetide af onde Mennesker nedrevet og plyndret", fortæller D.
Atl.). Senere Ejere vare Anne Laurentze 1670, Kammerassessor Jesper Nielsen Hut-
feld (t 1696), der opbyggede Gaarden, hvor den nu staar, og 1686 solgte den (38
Td. H.) med IV« Gd. og 6 Gadehuse for 2600 Rd. til sin Svoger Thyge Jespersen
til Mattrup (f 1706); 1709 solgte Anna Mikkelsd. til Kattrup, si. Daniel Fischers,
S. (26, Tiender 143, i alt 448 Td. H.) til Etatsr. Ole Krabbe til Bjerre (f 1728), hvis
Enke Ide Sophie Giedde 1733 solgte den (26, 173 og 236 Td. H.) til Oluf Olufsen,
t 1759 som Kommercer., hvorefter den tilfaldt dennes Stifdatter Edel Nielsd. Secher
(1769), hvis Bo skødede den (26, 159 og 306 Td. H.) for 41,227 Rd. til en af Ar-
vingerne, Peder Nicolai Secher (f 1819), der 1803 overdrog den (26, 158 og 362
Td. H.) for 160,000 Rd. til sin Søn Justitsraad Niels Jørgen Secher, hvorefter den
tilhørte Statskassen 1824-38; denne solgte den til Agent N. Nyholm, som bort-
solgte Godset, hvorefter den 1847 gik over til Chr. Fr. J. Risom (f 1850); hans
Enke ægtede Læge E. Glæsel i Aarhus ; efter hende købtes Gaarden af den nuv.
Ejer, Ingeniør Hans E. Jessen, for 345,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1770
af Egebindingsværk, er i 1 Stokv. med to Fløjhuse ; den er af nuv. Ejer restaur. og
væsentlig ført tilbage til sin oprindl. Indretning. — Ved Udkanten af Skoven ved
Skaarupgd. ligger en Banke, Ommestruphøj (100 F. Tværmaal, 25 F. høj), om hvis
Fod der synes delvis at være Spor af en Grav; det er mulig det ældste Skaarup-
gaards Voldsted.
Paa Skaarupgaard har der været en af Landøkonomen J. B. Krarup ledet Land-
brugsskole (se Haraldslund, Grundfør Sogn, V.-Lisbjærg Hrd.), der oprettedes
1855 og 1867 nyttedes til Davgaard ved Vejle.
Sophie- Amalie gaard, opkaldt efter Storkansler Reventlows Enke Sophie Am.
Hahn, er oprettet af to Gaarde, Hedegd. i Todbjærg og Elkjærgd. i Hornslet Sogn.
Ved Grøttrup har ligget en Herregaard Gravensgaard, hvis Plads vises mellem
høje Bakker; det er en uregelmæssig Borgbanke, der nu kun hæver sig 1-1^2 F-
over Omgivelserne ; mod N. 0., N. V. og S. har den været dækket af Moser og en
Dam, i øvrigt af Grave mellem Moserne og Dammen. Bygningsrester er der ikke fundet.
Mejlby Sogn, Anneks til Todbjærg, omgives af dette, Sønderhald Hrd.
(Skader S.), Galten Hrd. (Halling og Ødum S.) samt Aarhus Amt (V.-
Lisbjærg Hrd.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. for Aarhus og 2^4 Mil
S. 0. for Randers. De højtliggende, noget ujævne Jorder (højeste Punkt
301 F., 95 M.) ere overvejende lermuldede. Paa Vestgrænsen løber Nibæk.
Fladeindholdet 1896: 2135 Td. Ld., hvoraf 1045 besaaede (deraf med Hvede
19, Rug 153, Byg 179, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 22, Grontf. 24, Kartoner
11, andre Rodfr. 166), Afgræsn. 568, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 16, Skov
77, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 763 Stkr. Hornkv.
(deraf 416 Koer), 265 Faar, 331 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 150 Td. ; 30 Selvejergd. med 140, 53 Huse med 10 Td. Hrtk.
og 2 jordløse Huse. Befolkningen, Vi l^i.^l- *^64 (1801: 238, 1840: 308, 1860:
393, 1890: 456), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat.
Virksomhed, 284 af Jordbr., 108 af Industri, 9 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks..
7 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Mejibv (1486: Medelby) med Kirke, Skole, Forskole,
Sparekasse (opr. 1872; ^'/j 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,325 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservcf. 5750 Kr., Antal af Konti 318), Dyrlæge, Brugsforening
med Forsamlingssal, Bageri, Handelsgartneri og Telefonstation. V^nholl,
Huse. Kalstrupgaard har 167^ Td. H., 195 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 6
Trap: Danmar!<. 3. UJg. IV- »)5
1026 Randers Amt.
Skov, Resten Ager. Gaarden Kratmestrup: 13 Td. H., 330 Td. Ld., hvoraf
10 Eng, 40 Skov, Resten Ager. Ogstrupgaard'. 13 Td. H., 203 Td. Ld.,
hvoraf 30 Eng, 13 Skov, Resten Ager. Gaarden Bygballe^ 13 Td. H.,
146 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 9 Skov, Resten Ager; 1 Hus i Karlby Sogn.
Andre Gaarde: Mejlgd.^ Dyrgd.
Mejlby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 303.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor, med Ap-
sis, ere oprindelig opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel.
1874 maatte Kirken paa Grund af Brostfældighed næsten helt ombygges (Arkit.:
Uldall); kun Apsis, med den oprindl. Halvkuppelhvælv., og største Delen af Koret
lodes urorte ; de i den senere Middelalder indbyggede Hvælvinger fjernedes, Kirken
fik Bjælkeloft, og Vaabenhuset, af hugne Granitkvadre, opførtes. Den tidligere Syd-
dor, med Tympanon med Figurer, opsattes som Indg. til Vaabenhuset; Nordd., lige-
ledes med Tympanon, og flere Vinduer ere tilmurede. Altertavle og Prædikestol fra
den gamle Kirke. Romansk Granitdøbefont med Løv\'ærk og Dyrefigurer. Kirken ind-
viedes 6/^2 1874.
Kalstrup blev af Niels Jonsen i Underup skødet til Essenbæk Kloster 1450, men
tilhørte 1511 Øm Kloster. Den ejedes senere af Erik Rosenkrantz, der 1669 solgte
den til Jesper Thygesen til Skjerring-Munkgd, ; den kom en Tid under Dronningborg
Rytterdistrikt, men blev 1765 solgt til Jens Thygesen, Amtsforvalter i Aarhus, og
ejedes senere af Prokurator Westergaard i Aarhus 1794, Mads Bygballe (f 1800),
hvis Enke ægtede Jens Iversen Lanng; han solgte den 1832 til Joh. Hansen, som
1855 solgte den (9 Td. H.) for 28,000 Rd. til Mogens Christensen Mohnsen (f 1890),
der sammenlagde den med den ene Bygballegd.; efter Enkens Død 1898 overtoges
den af Sønnen J. Chr. Mohnsen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1794-
96 af Egebindingsværk, i 1 Stokv. med Frontespice mod Gaard og Have.
Krannestrup har forhen været en By. Gaarden tilhørte Jens Bjelke til Kjærbygd.,
som 1697 solgte den (11 Td. H.) til Forpagter paa Favrskov Niels Nielsen; 1725
var den en Bondegaard under Amdrupgd. og blev med denne købt af Kronen, som
1766 solgte den for 2280 Rd. til Niels Jensen Degn, der straks afstod den til Niels
Behr til Skaføgd. (f 1778); den ejedes af hans Søn Poul B. (da 11 Td. H., Tiender
19, i alt 92). Hans Enke Anne Mørch solgte den 1792 for 5000 Rd. til Mads Meu-
lengracht; derefter ejedes den af J. .lacob Wiid 1802, Hans Bech 1813, Enkens 2.
Mand Jørg. Pind (f 1857) og A. Hviid, efter hvem Kreditforeningen overtog den;
den solgte den 1896 til den nuv. Ejer, J. Pedersen.
Der har i Sognet ligget en By Bygballe, der senere samledes i 2 Gaarde. Den
nuv. Bygljallegaard ejes af J. E. Helms.
TILLÆG OG RETTELSER TIL FJERDE BIND
s. 6, L. 5 f. n. Stude-, 1. Skude-.
S. 40, L. 25. straatækt og (ifl. D. Atl.) et,
1. straatækt (ifl. D. Atl.) og et.
S. 40, L. 6 f. n. «/„ 1. 8/e.
S. 46, L. 15. 300, 1. 3000.
S. 51, L. 28 f. n. overskallet, 1. forskallet.
S. 53, L. 7. overskallet, 1. forskallet.
S. 56, L. 9. Tilføj : Gaarden Møjen.
S. 60, L. 6. blindingsprydede Kamgavle,
1. blindingsprydet Kamgavl.
S. 67, L. 18 f. n. 1901 er der blevet an-
sat en Præst.
S. 74, L. n. Rebild, 1. Ræbild.
S. 78, L. 9. Hostrup, 1. Hastrup.
S. 79, L. 22 Efter Juelernes tilføj : og Bil-
lernes.
S. 82, L. 9 f. n. og Jfr. Marie, udgaar.
S. 89, L. 12. Stentavle med 64, 1. Træ-
tavle med 62.
S. 92, L. 25. Fyret tændtes "/j^ 1900.
S. 103, L. 10 f.n. Efter Kirke, tilføj: „St.
Mathæi Kirke". Den blev indviet ^/^
1901.
S. 104, L. 33. Tilføj : Klokken, uden Ind-
skrift, er fra 14. Aarh.
S. 106, L. 1. efter andre Gaarde, tilføj:
S.-Ravnholt.
S. — , L. 4. delt i Fjerdingerne Albæk,
Lyngsaa, Vorsaa og Soraa, udgaar.
S. — , L. 16. Fladbue. 1. Rundbue.
S. 108, L. 1. i et vestl. og ostl. Sogne-
fogeddistr., 1. i Fjerdingerne .\lbæk,
Lyngsaa, Vorsaa os Søraa.
S. 115, L. 12 f. n. Filialkirken indviedes
*/„ mx
S. 126, L. 26. eller Lungernes, udgaar.
S. 130, L. 1. Ide, Done, 1. Ide Dorte.
S. 132, L. 11 f. n. 1. Altertavle med et
Maleri fra 1898 (Christus velsignende
et Barn).
S. -, L. 6 f. n. Tilføj: Lille Klokke. med
S
S.
S.
S.
S.
S.
S.
s.
I s.
s.
s.
i s.
s.
s.
! s.
i ^•
' s.
is.
's.
i
s.
■ s.
Runeindskr. (vistnok den eneste hidtil
kendte med Runer), vistnok fra 12. Aarh.
. 145, L. 14 f. n. I Vraa er opf. en Valg-
menighedskirke, indviet ^^/g 1900.
. 159, L. 6 f. n. ved Kirkens Sydmur, 1.
i Vaabenhuset.
. 162, L. 4. 1. Ny Altertavle med et
Maleri (Christus annammer Syndere).
. 172, L. 14. midti 12. Aarh., 1.: vistnok
i 13. Aarh.
. 175, L. 13. Klokken er omstøbt.
. 177, L. 3. Efter Altertavlen, tilføj: med
et nyt Maleri (Prospekt af Jerusalem).
. 188, L. o f.n. 300, 1. 309.
,217, L. 7 f. n. Øster-, tilføj: Nørre-.
, 218, L. 10. 1898, 1. 1880'erne.
, — , L. 11 f. n. udt. Hjordals, 1. udt.
Hjordels.
, 229, L. 24. Fanen, 1. Korset.
236, L. 7 f. n. Vaaben med Tavlbrædt,
1. Granitkvader med T.
252, L. 17 f.n. Nordside, 1. Sydside.
252, L. 5 f. n. Tilføj : I Vaabenhuset en
Runesten (se Wimmer, D. Runemin-
desm. II S. 181).
260, L. 13. 1472, 1. 1462.
267, L. o. Tilføj: omstøbt 1885.
269, L. 16 f. n. Ved Klokken tilfoj :
omstøbt i 1880'erne.
270, L. 7 f. n. Østmur, 1. Sydmur.
— , L. 6 f. n. Efter Bladornamenter til-
foj: (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 291).
277, L. 18 f. n. 18. Aarh., 1. 15. Aarh.
280, L. 14 f. n. .Midtskibet og Side-
skibene osv., 1. Sideskibone have fra
forst af haft aaben Tagstol, og det
samme har vistnok ogsaa været Til-
fældet med .Midtskibet og Korsfløjene.
2^^8, L. 24. Korbucn, 1. Kirken.
3(>6, L. 26. romansk, 1. gotisk.
312, L. 22, NicL«,en, I. Nissen.
028
S. 319, L. 17. efter Tegn. af H. J. Holm,
udgaar.
S. 326, L. 10. Tilfoj : Mærkelige Altersta-
ger, nu i Nationalmus.
S. 331, L. 24. 1483, 1. 1486.
S. 342, L. 16 f. n. 2,^ Mil, 1. 3,^.
S. 348, L. 18 f. n. Altertavlen er skaaren
1616-19 (se Saml. til j. Hist. 3R. IIIS. 61).
S. 352, L. 6 f. n. ««/^ 1554, 1. ^i/^ 1554;;
Skolen er ikke stfTtet 1554, men er noget
ældre; se Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 408.
S. 366, L. 20 f. n. 375, 1. 374.
S. 394, L. 20. Veggerby, 1. Bislev.
S. 403, L. 2. Tilfoj : Mogens Heinesen
var en kort Tid efter Fr. II's Død for-
lenet med Oen.
S. 436, L. 15 f. n. Kirken tilhorer osv., 1.
Kirken er af Viborg Bispestol bortfor-
pagtet til Ejeren af Klarupgd.
S. 437, L. 21 f. n. Samme Rettelse som
foregaaende.
S. 438, L. 22. 28*/8, 1. 23«^/g.
S. - , L. 23. 550, 1. 537.
S. — , L. 23. 50, 1. 37.
S. — , L. 26. 27, 1. 29«/g.
S. 439, L. 16. en uanselig Længe, 1. 3
uanselige Længer.
S. 441, L. 7 f. n. Tilføj: samt firkantet
Midttaarn.
S. 451, L. 5. 1517, 1. 1547.
S. 455, L. 10 f. n. Klokken er omstøbt.
S. 488, L. 9. 1666, 1. 1667.
S. 501, L. 5 f. n. Tilføj: Et Røgelsekar er
nu i Nationalmus.
S. 504. L. 13. Valgstedet er 1901 flyttet
til Aars.
S. 511, L. 5 f.n. Tilføj: Valgsted (se S.
504).
S. 524, L. 22. 3R. III, 1. 3 R. U.
S. 536, L. 24. Slet, 1. Aars-Slet.
S. 573, L. 4 f. n. Sydside, 1. Sydende.
S. 577. L. 22 f. n. 1452, 1. 1304.
S. 577, L. 18 f. n. 1307, 1. 1304.
S. 578, L. 24 f. n. 1263, 1. i 1. Tredjedel
af 13. Aarh.
S. 582, L. 13. 5, 1. 3.
S. — , L. 19 f. n. "/, 1. "/,
S. 594, L. 10 f. n. 1591, 1. 1511.
S. 608, L. 10. Tilføj: Klokke fra 1506.
S. 611, L. 26 f. n. Tilføj : Klokken er om-
støbt 1890.
S. 632, L. 5. en langt større osv., 1. en
lang Stolle, endende i en Skakt, findes
i Moleret i Havstokken; den er gravet
i 1809 for at finde Kul.
S. 640, L. 26 f. n. (f 1900) osv., udgaar.
S. 667, L. 9. 1584, 1, 1583.
S. 692, L. 7 f.n. 1731, 1. 1736.
S. 739, L. 16. 41,800 Rd., 1. 116,500 Rd.
S. 742, L. 1 f. n. Kor med Apsis (senere
overhvælvede), 1. Kor (senere over-
hvælvet) med Apsis (oprindl. Hvælv.).
S. 745, L. 24 f. n. 1877, 1. 1874.
S. 747, L. 16. Nordportalen osv., udgaar.
S. 754, L. 3 f. n. en egen Sognekommune,
1. een Sognekom. med Hovedsognet.
S. 754, L. 1 f. n. nogle Privatmænd, 1.
Beboerne.
S. 768, L. 5 f. n. 884, 1. 824.
S. 772, L. 9. Won, 1. Wou.
S. 782, L. 13. ll,j, 1. 7,2.
S. 815, L. 17. 1250, 1. 1520.
S. 836, L. 12. Wandam, 1. van Dam.
S. 894, L. 14 f. n. 1. 37^« Td. A. og E.
Hrtk. og 3Va Td. Skovsk., 835 Td. Ld.,
hvoraf 470 Skov, 105 Eng og Kær,
Resten Ager.
S. 899, L. 15 f. n. Sokkel med Skraakant,
1. profileret S.
.S 900, L. 16 f. n. Klokketaarn, 1. Klokke-
kam.
S. 912, L. 25 f. n. Nordside, 1. Sydside
S. 919, L. 12. Klokken, uden Indskr., 1.
med Majuskelindskr.
<^
^
STOR PRISNEDSÆTTELSE
lABiiii smisTii;
EN HAANDBOG AF
' Or. V. FALBE-HANSEN og Dr. WILL. SCHARLING,
PROFFSSORER VED RJOBENHAVNS LMVERSITET
5 BIND OG 1 SUPPLEMENTBIND
For 61 Kr., nu 15 Kr.
J
IN DHOLD:
I. Naturkræfterne, Befolkningen, Kapital og Arbejdsløn.
800 Sider samt 7 farvetrykte Kort og Planer.
II. Skovbruget, Landbruget, Industrien, Forsikringsvæscnet,
Kreditforeninger, Sparekasser, Foreningslivet. 796 Sider
samt 2 farvetrykte Kort.
III. Samfærdselsmidlerne, Omsælningsmidlerne, Omsætnin-
gen. 564 Sider samt 1 farvetrykt Kort.
IV. Forfatnings- og Forvaltningsforhold, Valgstatistik, Fi-
nansstatittik. 570 Sider samt 1 farvetrykt Kort.
V. Kirke- og Undervisningsvæsen, Medicinalvæsen og Sund-
hedspleje, Retspleje, Forsvarsvæsen, Kommunerne.
432 Sider.
SUPPLEMENTBIND: Danmark i 1890 omfattende Aarene
1877—90. 670 Sider samt 1 farvetrykt Kort.
Efter Aftale med vedkommende Boghandler
kan Værket leveres bindvis med et Bind a 2
Kr. 50 Øre ad Gangen. Enkelte Bind kan,
saavidt Forraad haves, kobes særskilt a 3 Kr.
FAAS I ALLE
BOGLADEB
G. E. C. GAD
UmVF.RSITKTSnOGHANOt.Kl«
iHil'i A l»0 Cf'f »jCSf'
:,.■■•]-••- vin? ^^i^
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11