Skip to main content

Full text of "Mennesker og vaerker i nyere europaeisk literatur"

See other formats 


Pr e sented  to  the 
LIBRARY  oj  the 

UNIVERSITY  OF  TORONTO 

by 

Estate  of  the  late 
JOHN  B.  C.  WATKINS 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2011  With  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/mennesl<erogvaerkOObran 


MENNESKER  OG  VÆRKER, 


MENNESKER  OG  VÆRKER 


I    NYERE    EYROPJEISK    LITERATUR 


SKILDREDE 


GEORG  BRANDES. 


KJØBENHAVX. 

GYLDENDALSKE    BOGHANDELS    FORLAG    (F.  HEGEL  i  SØN). 
GRÆBES    BOGTRYKKERI. 


[883. 


^7^ 


AUG12  1965      \ 


998582 


FORORD. 


^Mennesker  og  Værker  har  jeg  kaldt  denne 
Samling  —  Hovedeftertrykket  ligger  paa  Ordet 
^lennesker;  thi  jeg  har  som  Kritiker  en  Misfor- 
staaelse  at  værge  mig  imod.  Min  Bog  er  ikke 
en  Bog  om  Boger,   men  om  Livet  selv. 

Den  forholdsvis  ringe  Interesse,  det  store 
Publikum  viser  kritisk  fremstillende  Skrifter,  beror 
paa,  at  det  endnu  ikke  er  gaaet  op  for  den 
almindelige  Bevidsthed,  at  den  moderne  Kritik 
ingen  Lighed  har  med  hvad  man  i  gamle  Dage 
gav  dette  Navn.  Hvor  man  sér  fordom.sfriest 
paa  Kritiken,  betragter  man  den  som  anvendt 
Videnskab.  Den  er  det  til  et  vist  Punkt;  men 
den  er  ikke  desmindre  en  Kunst;  thi  ingen 
methodisk  Forskning  kan  give  En  Noglen  til 
en  sammensat  menneskelig  Aand.  Hvor  der  er 
gjort  et  heldigt  Forsøg  paa  at  forstaa  en  saadan 
Aand,    (et  Forsøg    f.  Ex.,    hvis  Rigtighed    ikke 


VI 


lader  sig  bestride,  da  det  bringer  sine  I^evis- 
steder  med  sig,  saa  Læseren  selv  kan  gjore 
PrGve")  dér  maa  man  ikke  tro,  at  man  staar 
overfor  en  rent  videnskabelig  Undersogelses  Facit. 
Kritikeren  er,  selv  om  han  efter  et  ihærdigt 
Studium  længe  har  folt  sig  som  Herre  over  sit 
Stof,  ikke  gaaet  til  sit  egenlige  Arbejde,  Ned- 
skrivningen, for  han  var  naaet  saa  vidt,  at  han 
folte  det  Menneske,  han  vilde  fremstille,  leve 
indeni  sig,  og  han  har  undertiden  i  Maaneder 
maattet  vente  derpaa.  Men  h'kkes  det  ham 
fra  Grunden  af  at  forstaa  og  fremstille  en  hel 
Personlighed,  da  har  han  ogsaa  stundom  leveret 
et  Arbejd,  som  den  digteriske  Fremstilling  ikke 
giver  noget  Sidestykke  til.  Thi  saa  meget  en 
Digters  Menneskeskildring  kan  overgaa  hans  i 
Henseende  til  Friskhed  og  Ynde,  Vid  og  ydre, 
anskueligt  Liv,  saa  fremtræde  til  Gjengjæld 
sjældent  eller  aldrig  hos  Digterne  saa  betydelige 
og  originale  Aander,  som  de,  med  hvis  Skildring 
han  er  sysselsat.  Digtekunsten  fremstiller  Karak- 
terer i  Handling,  ikke  theoretisk  eller  produktivt 
begavede  Naturers  indre  Liv,  allersjældnest  og 
og  vanskeligst  Genier.  Rige  og  dybe  Aander, 
der  have  dannet  sig  en  selvstændig  og  sammen- 
hængende Verdensanskuelse  og  som  leve  i  et 
helt,  individuelt,  filosofisk,  politisk,  eller  digterisk 


VII 

System,  forekomme  ikke  i  vore  Dages  Romaner 
eller  Dramer. 

Det  er  med  en  vis  Vemod,  at  man  samler 
mangfoldige  spredte  Arbejdstimers  Resultater  og 
foler,  hvor  lidt  de  tilsammen  veje  paa  Tidens 
Vægt.  Det  er  Ens  Bedste.  Under  Form  af  at 
være  Billeder  og  Studier  af  andre  Mennesker  er 
det  Sider  af  Ens  eget  Væsen,  udrevne  Blade  af 
Ens  egen  Livsbog,  Stykker  af  Ens  eget  Liv. 
Det  er  paa  én  Gang  Ens  Arbejd,  Ens  Beundring, 
Ens  Interesser,  Ens  Venskabsforbindelser,  Ens 
Ungdom  ...  en  ringe  Levning  af  alt  det,  der 
flyer  og  svinder,  alt  det,  der  et  Øjeblik  spiller 
paa  Tidsbølgernes  Overflade ,  for  det  synker 
tilbunds  —  Skyggen  af  en  Drom! 

Læseren  har  her  en  Oversigt  over  Idé- 
bevægelser i  nyere  dansk,  svensk,  t\-sk,  engelsk 
og  fransk  Aandsliv,  snart  kun  berørte,  snart 
grundigt  drøftede,  et  Rundblik  over  nogle  af  de 
Bedste  i  Samtiden,  over  Hovedskikkelser  i  Ev- 
ropas  moderne  Literatur,  snart  kun  skitsérte 
med  faa  Konturer,  snart  udfoldede  fra  Cellen  af. 
Denne  Art  Bøger  have  deres  Svaghed  i  Ind- 
holdets Mangel  paa  umiddelbar  Sammenhæng, 
deres  Styrke  i  dets  Forskjelligartethed ,  som 
gjør    det    sandsynligt,    at    af  Læsere   med  uens- 


VIII 


artede  Interesser  vil  luer  Enkelt  kunne  finde 
en  eller  anden  Oplysning,  han  netop  har  l^rug 
for,  eller  et  Æmne,  der  særlig  tiltaler  ham. 
Disse  Stykker  ere  skrevne  i  Lobet  af  det  sidste 
Tiaar,  men  alle  enten  gjennemrettede  eller  helt 
omarbejdede  til  Udgivelsen.  Det  er  min  Agt 
at  lade  denne  Samling  folge  af  en  anden,  der 
fremstiller  Personer  og  Gjenstande  af  den  moderne 
dansk-norske  Literatur. 

G.  B. 


INDHOLD. 


Side 

Forord V 

Goethe  og  Danmark i 

Schack  Staffeldt 80 

Søren  Kierkegaard 185 

Esaias  Tegner 206 

Carl  Snoilsky 219 

Berthold  Auerbach 237 

Paul  Heyse 256 

John  Stuart  Mill 338 

Ernest  Renan 375 

Gustave  Flaubert 416 

Edmond  og  Jules  de  Goncourt 483 


GOETHE  OG  DANMARK, 

(1881.) 


I 


uoethe  er  ikke  blot  den  d\-beste  og  mest 
omfattende  digteriske  Begavelse,  men  ov^erhovedet 
det  rigest  udrustede  Menneske,  som  er  fremtraadt 
i  evropæisk  Literatur  siden  Renaissancens  Dage. 
Skjont  de  forste  halvtredsindstyve  Aar  af  hans 
Levnet  og  Virken  tilhøre  det  attende  Aarhundrede 
og  give  dettes  Idé-  og  Følelsesliv  det  mest 
fuldttonende  Udtryk,  som  det  i  bekræftende  Form 
har  modtaget,  strækker  hans  Scepter  sig  ind 
over  det  nittende  Aarhundrede,  og  skjont  vi 
nutildags  paa  mange  Punkter  se  hans  Ev^iers 
Begrænsning,  ojnes  Grænsen  for  hans  Herre- 
domme i  Tid  og  Rum  endnu  ikke.  Han  fødtes 
1749  og  døde  1832,  men  det  tyvende  Aar- 
hundrede vil  modtage  ham  af  det  nittende,  som 
dette  modtog  ham  af  det  forgangne,  og  alt  som 
Folkeslagene  stige  i  Kultur,  stræbe  de  i  stedse 
fuldere  Maal  at  tilegne  sig  hans  Digte,  Skikkelser 
og  Tanker. 


2  Mennesker  og  Værker. 

Man  vilde  kunne  stille  Goethe  i  Forhold 
til  ethvert  civiliseret  Folk  og  vilde  kunne  maale 
dette  Folks  Udviklingstrin  i  den  moderne  Tid 
paa  Graden  af  dets  Forstaaelse  af  denne  ene 
Aand;  thi  enhver  Fpoke,  ethvert  Land  og  ethvert 
Menneske  karakteriserer  sig  selv  mærkværdigt 
ved  den  Dom,  som  af  dem  fældes  over  Goethe. 
Berthold  Auerbach  har  dannet  det  heldige  Ord 
goethemoden ».  Goethemodent  var  intet  Folke- 
slag, ikke  engang  det  tyske,  i  den  første  Periode 
af  Goethe's  Liv.  Men  Folkene  modnes  hurtigere 
eller  langsommere  til  at  forstaa  ham. 

Det  har  ud  fra  dette  Synspunkt  syntes  mig 
en  tiltrækkende  Opgave  at  fremstille  Forholdet 
mellem  den  store  Mand  og  vort  lille  Land 
saaledes,  at  man  derigjennem  har  et  sammen- 
trængt Overblik  over  hundrede  Aar  af  Danmarks 
Kulturhistorie.  Der  bliver  her  ligesom  gjort 
Prøve  paa  vor  Aandslivs  Frihed  og  Fylde.  V^i 
følge  Goethe  fra  hans  første  epokegj  ørende 
V^ærk,  hvor  Ynglingens  geniale  Ubændighed 
bryder  igjennem.  Han  er  her  allerede  stor, 
men  Forstaaelsen  i  Danmark  er  svag  og  ringe. 
Hele  det  attende  Aarhundrede  gaaer  hen  uden 
at  man  her  i  Norden  formaar  at  danne  sig  en 
Forestilling  om  det  Væsenlige  i  Goethe's  Virken. 
Han  er  en  aldrende  Mand,  da  han  heroppe  anes 
og    begribes    af  de  første  Ynglinge.     Fra  nu  af 


I 


Goethe  og  Danmark.  ^ 

voxer  Forstaaelsen  langsomt  men  sikkert.  De 
forskjelligartede  Aander  begribe  forskjellige  Sider 
af  hans  Væsen  og  snart  bliver  Forstaaelsen 
produktiv.  Men  vi  se  samtidigt  ogsaa  Goethe 
voxe.  Ynglingen,  hvis  Bøger  forbydes  og  paro- 
dieres, bliver  Manden,  hvem  Samtidens  Bedste 
hylde  og  hvis  Værker  de  fortolke,  og  denne 
Mand  bliver  Oldingen,  hvis  Ry  er  Tidsalderens 
største  og  til  hvis  Opholdssted  der  valfartes. 
Hans  Levnetsløb  er  allerede  Historie,  og  neppe 
er  han  død,  før  den  historiske  Skikkelse  for- 
vandler sig  til  en  mythisk.  Han  sés  i  sit 
Slægtskab  med  de  ældste  af  Grækenlands  Vise, 
og  dog  som  en  Grundlægger  af  moderne  Natur- 
videnskab  ikke  mindre  end  af  moderne  Poesi 
og  Kritik.  Han  rækker  Thales  sin  ene  Haand, 
Darwin  sin  anden  og  hans  Aand  svæver  over 
den  moderne  «Verdensliteratur»,  om  hvilken 
han  spaaede  og  hvis  Grundvold  hans  Værker  er. 
Det  Stof,  jeg  behandler,  er  tilgængeligt 
for  Enhver  og  her  kun  omhyggeligt  samlet  og 
sigtet;  jeg  har  i  Berlin  ikke  kunnet  tye  til 
utrykte  Kilder.  Fremstillingen  har  oprindelig 
heller  ikke  været  beregnet  paa  Danske;  den 
aabner  i  forkortet  Form  Goethe-Jahrbicch  for 
1 88 1.  Men  jeg  har  tænkt  mig  Muligheden  af, 
at  den  dels  ved  sine  Synspunkter,    dels  ved  sin 


A  Mennesker  og  Værker. 

knappe    og    sluttede    Form    knude    have    nogen 
Interesse  oc:saa  for  mine  Landsmænd. 


I. 

Den  9.  September  1776  tilskrev  Hans  konge- 
lige Hojhed  Arveprinsen  Kancelliet  for  gjennem 
det  at  afæske  det  theologiske  Fakultet  en  Be- 
tæ-nkniufT  .om  den  Bog  Werthers  Leiden,  hvoraf 
Proft  har  anmeldt  en  Oversættelse,  uden  Skade 
for  gode  Sæder  kan  læses  x,  hvis  ikke,  <^ ville 
Cancelliet  (thi  det  har  Kongen  befalet)  strax  see 
dette  Skrivt  standset  og  casseret  . 

19.  September  fulgte  Kancelliets  Svar  til 
Kongen:  «Til  allerunderdanigst  Efterlevelse  af 
Deres  Majestæts  Cabinetsordre  af  9de  hujus  er 
det  theologiske  Facultet  tilskreven  at  give  dets 
Betænkning  o.  s.  v.,  og  som  det  theologiske 
Facultet  i  deres  Betænkning,  som  herved  aller- 
underdanigst vedlægges,  anseer  bemeldte  Bog 
for  et  Skrift,  der  bespotter  Religionen,  besmykker 
Lasterne  og  kan  fordærve  gode  Sæder,  saa  har 
Cancelliet  idag  tilskrevet  Politimester,  at  tilkjende- 
give  Proft,  at  han  strax  skal  standse  den  fore- 
havende Oversættelse  ,  som  ingenlunde  maa 
trykkes  og  debiteres-.     (Luxdorphiana  258). 

Blandt  Medlemmerne  af  det  theologiske 
Facultet    ved    Universitetet    i    Kjøbenhavn,    der 


Goethe  og  Danmark.  C 

foraarsagede  dette  burleske  Forbud,  var  den 
senere  Biskop  N.  E.  Balle,  der  ved  et  besynder- 
ligt Tilfælde  havde  studeret  to  x-\ar  i  Leipzig 
samtidigt  med  Goethe  og  Jerusalem. 

Man  vilde  gjøre  Danmark  Uret,  hvis  man 
vilde  soge  et  Bevis  for  ualmindelig  national 
Indskrænkethed  i  et  Aktstykke,  i  hvilket  kun 
Datidens  saa  hyppige  theologiske  Bornerthed  ud- 
taler sig.  I  Milano  havde,  som  Goethe  selv 
fortæller  det  til  Eckermann ,  Biskoppen  ladet 
det  hele  Oplag  af  den  udkomne  Wertherover- 
sættelse  opkjøbe  af  Gejstligheden  rundt  omkring 
i  Kommunerne  for  i  al  Stilhed  at  bringe  Bogen 
ud  af  Verden  igjen  —  et  ^Middel,  der  iovrigt 
let  havde  kunnet  hidføre  det  modsatte  Resultat. 
Og  i  Tyskland  selv  var  <(Werthers  Leiden  paa 
mere  end  ét  Sted  bleven  fuldt  saa  fjendtlig 
modtaget  som.  i  Danmark.  I  Hamborg  havde 
den  af  Lessing  udødeliggjorte  Hauptpastor  J.  'SI. 
Goetze  1775  udgivet  sine  Kortfattede  men 
nødvendige  Erindringer  angaaende  den  unge 
Werthers  Lidelsers  ,  ifølge  hvilke  den  hele 
Xharteque»  intet  andet  Formaal  har  end  at 
vaske  en  ung  Friskfyrs  Selvmord  ren  for  den 
Skjændsel,  der  klæber  derved,  og  at  foregjogle 
Læserne  hin  sorte  Handling  som  Heltemod.,  og 
i  Leipzig   blev  Werther    endog    af  Stadens    vise 


(j  Mennesker  og  Værker. 

r^udrc  forbudt  under  en  lM)de  af  hundrede 
Rigsdaler.  (J.  \V.  Appell:  Werthcr  og  hans  Tid). 
Forbudet  ha\'de  da  heller  ikke  det  Ringeste 
at  betyde  i  et  Land,  hvor  alle  Dannede  forstode 
Tysk.  Skjondt  Werther  først  1832  udkom  i 
dansk  Oversættelse  (ved  Meisling),  var  alt  i 
Halvfjerdserne  i  det  forrige  Aarhundrede  Werther- 
epedemien  stærkt  udbredt  blandt  Ungdommen  i 
Danmark.  Rahbek,  den  følsomme  Elegiker  og 
Drikkevisedigter,  snart  Udgiver  af  et  for  sin 
Tid  d}'gtigt  Tidsskrift  og  overhovedet  den  eneste 
egentlige  Literator  i  hin  Overgangstid  fra  det 
1 8de  Aarhundrede  til  det  følgende,  var  i  sit 
nittende  Aar  angreben  af  hin  Farsot.  Hvor  han  i 
sine  (Erindringer  taler  om  den  og  gjor  op- 
mærksom paa  dens  samtidige  Optræden  i  for- 
skjellige  Lande,  henstiller  han  det  som  uafgjort, 
om  Bogen  var  Kilde  til  eller  Udspring  af  denne 
Feber,  véd  ikke,  om  han  var  bleven  en 
Sværmer,  fordi  han  altid  gik  med  Werther  i 
Lommen ,  eller  om  han  bestandig  gik  med 
Werther,  fordi  han  var  bleven  en  Sværmer>;. 
Goethe  selv,  der  i  sit  Levnet  tyer  til  den 
almindelige  Paavirkning  af  Tidsalderen  og  Læs- 
ningen af  engelske  Forfattere  for  at  forklare 
Bogens"  Opstaaen,  var  senere  (Eckermann  III,  29) 
tilbøjelig  til  at  opfatte  dens  Oprindelse  mere 
individuelt:       (Den     mecret    omtalte    Werthertid 


Goethe  og  Danmark.  j 

horer,  naar  man  seer  nærmere  til,  ganske  vist 
ikke  til  A'erdenskulturens  Udviklingsgang,  men 
til  hver  Enkelts  Livsbane,  der  med  fri,  medfødt 
Xatursands  skal  lære  at  finde  og  skikke  sig  i 
en  forældet  Verdens  indskrænkede  Former.  ^ 
Nutiden  vil  vel  nærmest  tro  paa  en  Vexelvirk- 
ning  mellem  Werther  og  Tidsalderen.  (Smlgn. 
mit  Skrift:  Emigrantliteraturen ,  2den  Udg. 
64— 78;^ 

Skjøndt  nu  Sværmeriet  for  Goethes  Ung- 
domsarbejde fyldte  mange  Hjærter  og  indbragte 
mangen  ung  gift  Kone  Suk  og  Taarer  fra  ung- 
dommelige Tilbedere,  vare  de  danske  literære 
Tilstande  dog  ingenlunde  af  den  Art,  at  man  i 
Aarhundredets  sidste  Decennier  kunde  vurdere 
Goethe  og  følge  hans  Udvikling  med  Forstaaelse 
og  Glæde.  Rahbek  er,  saa  indskrænket  hans 
Synskreds  end  var,  som  afgjort  Repræsentant 
for  Følsomhedsperioden  næsten  den  Eneste,  der 
i  denne  Tid  har  et  Indtryk  af  Goethe.  Og  selv 
han  var  personlig  indtagen  mod  Goethe  paa 
Grund  af  hans  foregivne  Stoltheds,  og  var 
endnu  i  Aaret  1803  ikke  kommen  videre  end 
til  ^.den  første  Goethe,  som  han  kaldte  ham. 
Forfatteren  til  Werther,  Gotz,  Stella  og  Clavigo. 
Hvad  Goethe  senere  havde  skrevet,  holdt  han 
ikke  af,  skjønt  han  1801  udgav  en  Oversættelse 
af  Wilhelm  Meisters  Læreaar. 


8  Mennesker  og  Værker. 

Dc  ;uldrc  franskdannedc,  temmelig  ubegavede 
Digtere,  Pram  og  Tliaarup  kunde  hverken  lide 
Goethe  eller  Schiller  og  afskyede  overhovedet 
den  hele  nyere  t}'ske  Literatur.  De  skrev 
vel  aldrig  en  Linje  mod  de  store  Tyske,  men 
karakteristiske  mundtlige  Ytringer  ere  opbe- 
varede. Oehlenschlager  har  jo  f.  Ex.  meddelt 
os  Anekdoten  om  Pram,  der  paastod  ved  Trusel 
om  27  Stokkeprygl  at  kunne  faa  den  første  den 
bedste  tyske  Underofficer  til  i  24  Timer  at 
skrive  et  Stykke  som  Wallenstein.  Den  op- 
brusende Særling  vilde  ikke  saa  meget  udtrykke 
Ringeagt  for  Schiller  --  thi  han  indrømmede 
strax,  at  Overdrivelsen  var  grotesk  —  som 
overhovedet  en  Afsky  for  det  Ny,  der  hverken 
kunde  eller  vilde  give  Grunde. 

Den  eneste  Digter  af  den  gamle  Skole, 
der  virkelig  rettede  en  Pil  mod  Goethe,  var 
den  geniale  Wessel  (1742 — 85),  der  et  Aar  før 
sin  Død  udgav  den  komiske  Fortælling  Stella, 
som  parodierer  Goethes  Skuespil  af  samme  Navn. 
Men  Wessel  var  kun  altfor  hurtigt  sunket  fra 
det  poetiske  Højdepunkt,  han  med  « Kjærlighed 
uden  Strømper)^  havde  indtaget,  og  havde  i 
Firserne  sat  det  Meste  af  sit  Lune  til.  Goethes 
Stella  kunde  sikkert  nok  ved  den  overspændte 
Følsomhed    og    den    vovede    Slutning    udfordre 


Goethe  og  Danmark.  O 

Latteren,    men  Wessels  Digt    er    mindre    vittigt 
end  plumpt. 

En  femte  Digter  af  den  ældre  Generation, 
Sander,  hvem  Oehlenschlåger  skyldte  sit  første, 
sene  Bekjendtskab  med  Goethe,  talte  om  den 
store  Digter  som  om  en  ]\Iand  med  vilde,  stolte 
Lidenskaber,  der  havde  misbrugt  sit  skjonne 
Geni;>,  og  laante  Ynglingen  nogle  af  hans  Værker 
med  en  faderlig  Advarsel,  som  var  de  Krudt 
og  Kugler  eller  giftige  [Medikamenter  .  Den 
Gang  var  Oehlenschlåger  allerede  19  Aar  gam- 
mel; hidtil  havde  han  kun  hort  Goethe  omtale 
som  en  overspændt  Sværmer,  der  forforte  unge 
Mænd  til  at  skyde  sig  en  Kugle  for  Panden, 
eller  som  en  usædelig  Skribent,  som  det  ikke 
sommede  sig  for  unge  ^lennesker  at  læse. 


IL 

Hvor  langt  de  intelligenteste  Kredse,  ja 
selv  de  tyske  og  tysktalende  Familier  i  Dan- 
mark vare  fra  at  have  Sands  for  Goethes 
Storhed,  viser  tydeligt  den  1764,  altsaa  15  Aar 
senere  end  Goethe,  fødte  Baggesens  Standpunkt; 
thi  han  omgikkes  stadig  disse  Familier.  I  Slut- 
ningen af  1790  besøgte  han  for  første  Gang 
Weim^ar,  boede  hos  Wieland  og  saa'  ikke  Goethe, 
der  den  Gang  var  i  Schiesien;    men    han  synes 


10  Mennesker  og  Værker. 

ogsaa  her  kun  at  have  indsuget  Misstemning  og 
Uvilje  mod  den  Fraværende.  Vistnok  maatte 
Goethes  selvsikre  Ro  være  den  ustadige,  hyste- 
risk folsomme  Dansker  fremmed  og  us}'mpathisk. 
Baggesen  forstod  det  Aandrige  ikke  som  Goethe, 
men  som  Sterne  og  Jean  Paul.  Men  saavel 
hans  Breve  til  Reinhold  som  hans  Dagboger 
vise,  at  han,  ogsaa  fraset  dette,  af  Goetiies 
« Venner V,  som  han  naivt  udtrykker  det,  lod 
sig  tude  Ørene  fulde  om  dennes  Hovmod,  Selv- 
kjærlighed  og  Genistolthed. 

Først  i  Begyndelsen  af  1795  kommer  Bagge- 
sen til  at  gjøre  Goethe  sit  Besøg,  der  dog 
maa  være  faldet  lidet  tilfredsstillende  ud,  siden 
han  med  sin  Skrivesyge  har  ladet  det  uomtalt. 
Et  fordelagtigt  Indtryk  har  han  ikke  modtaget, 
og  for  at  gjengive  det  ugunstige  har  han,  der 
ellers  saa  fuldstændig  bevæger  sig  i  klassiske 
Betegnelser,  brugt  et  romantisk  klingende  Skjælds- 
ord;  i  det  følgende  Aar  kalder  han  i  et  Brev 
til  Reinhold  med  en  om  Novalis  mindende  V^en- 
ding  Goethe  eden  ophøjede  Brygger  i  Weimars. 
Heller  ikke  et  følgende  Besøg  hos  Goethe  har 
efterladt  noget  Spor  i  Baggesens  Papirer.  Men 
hvilken  Sky  han  har  følt  overfor  den  store  Mands 
ham  saa  fremmede  Væsen,  det  viser  skarpest 
en  Ytring  i  et  Brev  til  Jacobi  fra  25.  Septbr. 
1797:      «Lavater    saa'    jeg  denne  Gang  ikke   — 


Goethe  og  Danmark.  I  i 

Og  sandt  at  sige  var  Aarsagen  den,  at  jeg  fryg- 
tede for  hos  ham  at  træffe  Goethe,  der  hge  var 
ankommen  til  Ziirich. 

Baggesen,  der  trods  al  sin  Splittethed  var 
et  spekulativt  Hoved  og  hele  sit  Liv  igjennem 
følte  sig  hge  saa  stærkt  tiltrukket  af  Filosofien 
som  af  Poesien,  havde  faaet  sin  højere  Opdra- 
gelse i  den  Kant'ske  Filosofi.  Hans  Begejstring 
for  Kant  forte  ham  som  bekjendt  endog  til  at 
optage  dennes  Fornavn  Immanuel  efter  sit  eget, 
og  han  saa'  i  sin  Ungdom  alle  aandelige  Særsyn 
gjennem  Kant'ske  Briller.  Derfor  var  han  ude 
afstand  til  at  forstaa  Goethe.  Maalt  med  Kants 
Morallov  syntes  Goethe  ham  frivol,  og  sét  fra 
Rationalismens  Standpunkt  var  han  irrationel. 
Da  henimod  Aarhundredskiftet  Reaktionens  Time 
slog  for  ham  som  for  saa  mange  Andre,  for- 
maaede  han  ei  at  hæve  sig  til  Schelling,  hvis 
Naturfilosofi,  der  i  Danmark  banede  Goethe 
Vejen,  virkede  afskrækkende  paa  hans  rent  lo- 
giske Aand,  men  tog  sin  Tilflugt  til  Følelses- 
og  Tros-Filosofien,  sluttede  sig  med  Inderlighed 
først  til  Reinhold,  saa  til  Jacobi.  Hans  Uvilje 
mod  Goethe  gav  sig  i  Begyndelsen  af  det  ny 
Aarhundrede  Luft  i  et  tysk  Digt,  hvilket  man, 
hvis  man  vi],  kan  fordømme  som  højst  taabe- 
ligt,  men  som  er  skrevet  ganske  i  den  for- 
gangne Tidsalders   Aand,    og    som    har    sin  In- 


I  2  Mennesker  og  Værker. 

teressc,  fordi  det,  onicndskjunt  beroende  paa  et 
yderst  mangelfuldt  Kjendskab  til  Goethe,  bærer 
Præget  af  den  historiske  Evneløshed  til  over- 
hovedet at  forstaa  ham  aldeles  aabent  til  Skue. 
Baggesen  karakteriserer  her  Goethe  som  en 
Ski.L'lmsmcstcr,  der  leger  Blindebuk  med  Muserne, 
Skjul  med  Gratierne,  og  som  næppe  staar 
.stjærnekranset  paa  Søjler  eller  Tinder,  før  han 
kaster  sig  ned  paa  Jorden  og  bedækker  sig  med 
Agern.  Kaad  er  han  i  al  sin  Gjøren  og  Laden, 
Kaadhed  er  for  ham  det  Første  og  det  Sidste: 
Medens  Andre  møjsomt  søge  Tankerne  og  en- 
delig finde  dem  i  deres  Ansigts  Sved,  søge 
omvendt  Tankerne  ham  og  finde  ham  —  men 
kun  ved  et  Tilfælde:  thi  han  hader  alvorlige 
Besøg,  og  stod  det  til  ham,  lod  han  sig  aldrig 
træffe  hjemme.  (Det  lyder  næsten  som  en  Stump 
Rejseerindring.)  Goethe  har  skjænket  Pøbelen 
mangen  Bog,  hvori  han  aldrig  har  tæ-nkt  og 
hvori  hver  Linje  tæ^iker;  men  vilde  han  bære 
sig  manerligere  ad  og  ikke  gjøre  Nar  ad  Læse- 
verdenen, saa  var  der  ingen  Grænse  for,  hvor 
stor  han  kunde  blive. 

Det  forekom  altsaa  Baggesen,  som  var  det 
Goethe  ikke  Alvor  med  Noget.  Han  syntes 
Baggesen  uberegnelig  oi;  lunefuld,  fordi  denne 
ikke  hos  ham  formaaede  at  udfinde  den  bevidste 
Plan,    paa  hvis  Betydning  for  Digtekunsten  han 


Goethe  og:  Danmark. 


13 


troede.  Det  forvirrede  ham  fuldstændig,  at 
Goethe  endog  brugte  Begejstringen  som  Stof  og 
i  et  og  samme  Værk  gik  over  fra  dette  Stof 
til  et  spøgefuldt.  Og  Goethe  stræbte  ikke; 
man  sporede  intet  Tankearbejde  hos  ham;  han 
syntes  som  Kunstner  ubevidst,  han  havde  ikke 
tænkt,  og  hver  Linje  tænkte.  Det  er  meget 
betegnende,  at  denne  Vending,  der  et  Aarti 
senere  næsten  overalt  i  Evropa  gjaldt  for  den 
høie.ste  Ros,  her  skal  udtrykke  en  bitter  Be- 
brejdelse. Det  er  ogsaa  værd  at  mærke,  hvor 
beslægtet  dette  Angreb  er  med  det,  som  Bagge- 
sen nogle  Aar  senere  i  sin  berømte  poetiske 
Epistel  '  Nureddin  til  Aladdin  /  rettede  mod 
Oehlenschlåger.  Ganske  i  det  i8de  Aarhun- 
dredes  Aand  var  for  ham  ikke  Vorden  og  Voxen, 
men  det  at  tænke  og  virkeliggjøre  det  Tænkte 
de  høieste  aandelige  Funktioner.  Man  begriber, 
at  Baggesen  hos  Goethe  fandt  .den  dannede 
Smags )-  Regler  overtraadte;  men  der  hørte  ikke 
desmindre  meget  Overmod  og  nogen  Frivolitet 
til  mod  en  saadan  Mand  at  rette  den  platte 
Beskyldning,  at  han  havde  skrevet  «Pobelen» 
mangen  Bog. 

Digtet  blev  skjæbnesvangert  i  den  danske 
Literatur;  thi  da  det  oprørte  Oehlenschlåger 
og  overhovedet  forstemte  ham  overfor  Baggesen, 
gav  det    det    hidtil    gode,    ja    inderlige  Forhold 


I  1  Mennesker  og  Værker. 

mellem  de  to  Digtere  den  forste  Rift.  Baggesen 
havde,  da  han  i  Aaret  1800  forlod  Danmark, 
som  bekjendt  testamenteret  Oehlenschliiger  sin 
danske  Lyre » ;  han  saa'  den  Gang  med  Rette  i 
Ynglingen  en  begejstret  Beundrer.  Men  kort 
derpaa  var  Omslaget  fulgt  i  dan.sk  Literatur. 
Slaget  paa  Rheden  havde  vækket  Nationalfølelsen, 
og  Steffens'  Anlcomst  fra  Tyskland  som  en  ny 
Tids  Apostel  havde  gjort  det  dybeste  Indtryk 
paa  Un -dommen,  især  paa  næsten  alle  vor- 
dende Digtere  og  Skribenter.  Steffens  var  i 
Virkeligheden  den  Forste,  der  aabnede  den 
yngre  Generations  Øjne  for  Goethes  Storhed  og 
Betydning,  han,  ^den  slemme  Atheist»,  som 
han  kalder  sig,  der  vovede  at  kalde  '< Tidsal 
derens  Visdom  apokryf  og  den  ud.skregne  Goethe 
kanoniske.  Rundt  om  i  den  nu  uddøde  Slægts 
Breve  og  Memoirer  finder  man  Vidnesbyrd  om 
den  omfattende  Virkning  af  hans  første  Fore- 
læsninger. 

Grundtvig  har  i  sit  cKirkespejl;>  gjengivet 
det  Indtryk,  som  de  gjorde  paa  ham,  med  disse 
Ord:  Jeg  fandt  det  vel  helt  utroligt,  men  og 
helt  mærkværdigt,  hvad  han  med  sit  forvovne 
Frisprog  kaldte  unægteligt,  at  Alt,  hvad  vi  i 
Kjøbenhavn  læste  og  skrev  og  løftede  til  Skyerne, 
var  tysk  og  fransk  Makulatur  ...  og  at  naar 
man  vilde  vide,  hvad  Poesi  var,  da  skulde  man 


Goethe  og  Danmark.  I  ^ 

bare  læse  Shakespeare  og  Goethe,  hvem  jeg- 
aldrig  havde  hort  nævne,  og  vilde  man  have  et 
Begreb  om  Filosofi,  da  skulde  man  hore  Steffens 
og  læse  Schelling.) 

Hvilken  Omvæltning  Steffens  fremkaldte  i 
den  unge  Oehlenschlagers  Sjæl  er  for  bekjendt 
til  at  behøve  mere  end  en  Antydning.  \^el 
havde  Oehlenschlager  'alt  fire  Aar  for  lært  at 
elske  Goethe;  han  havde  den  Gang  fordybet 
sig  i  Gotz  von  Berlichingen  med  det  samme 
Sværmeri,  med  hvilket  han  i  sin  Barndom  havde 
læst  sine  Yndlingsboger:  Jeg  fulgte  Goethes 
x\and  som  den  trofaste  Dreng  Georg  sin  Herre 
i  Slaget.  Jeg  krob  i  det  store  Digterharnisk, 
og  skjont  jeg  endnu  ikke  kunde  udfylde  det, 
trøstede  mig  Gotz'  Ord:  Ogsaa  de  kommende 
Tider  behøve  Mænd  > .  Men  hint  Studium  havde 
været  ganske  naivt ;  til  en  Xyden  eller  Forstaaen 
af  den  høie  Kunst  hos  Goethe  havde  Oehlen- 
schlager endnu  langt  igjen.  Han  tilstaar  selv, 
at  han  slet  ikke  mærkede,  det  var  Poesi,  han 
læste;  det  var  ham,  som  oplevede  han  Begi- 
venheden selv.  Samtalerne  med  Steffens  og 
dennes  Forelæsninger  over  Goethes  Værker  bi- 
bragte Oehlenschlager  Blik  for  Kunstneren  og 
Tænkeren  i  Goethe. 

Da  saa  i  Aaret  1803  Baggesens  tydske 
Digte    udkom,    maatte    det    til    Goethe    rettede 


1 6  Mennesker  og  Værker. 

nødvendigvis  opbringe  Oehlcnschlager  i  hojeste 
Grad.  Siden  han  var  blc\en  indxiet  i  det  nye 
Aarhundrcdcs  Aand,  \ar  hans  ungdommehge 
Begejstring  for  den  ældre  Landsmands  fine  og 
smidige  Talent  fordampet.  Han  skrev  nogle 
Satirer  mod  ham,  som  han  dog  kun  forelæste 
\'enner.     En  Strofe  begynder: 

Hvad?      Synger  Han   «for  Pobel»? 

Sligt  ormestukket  Mobel 

vil  styrte  Helten  ned  ? 

Du!  hojt  en  Jens  for  Piger, 

som  Goethes  Kjortelfliger 

bør  kysse  med  Besked ! 

Oehlenschlager  er  tilbøjelig  til  at  udlede  den 
hele  senere  Baggesen'ske  Opposition  mod  den 
poetiske  Retning,  han  slog  ind  paa,  af  Vreden 
over  disse  Satirer.  Han  gaar  heri,  uden  Tvivl 
i  den  ubevidste  Hensigt  at  fraskrive  hin  Oppo- 
sition al  indre  Berettigelse,  meget  for  vidt;  men 
uden  hidflydelse  paa  en  saa  letpaavirkelig  Mands 
Stemning  som  Baggesen  have  de  sikkert  ikke 
været.  Oehlenschlager  bemærker  i  den  Anled- 
ning videre:  « Flere  Aar  efter  var  det  atter  hans 
Faust,  et  stort  Smædedigt  over  Goethe,  der 
var  første  Aarsag  til  hans  Fjendskab  imod  mig, 
fordi  jeg  ytrede  ham  min  Indignation  over  saa- 
ledes  at  forhaane  en  stor  Mand.  Det  var  altsaa 
for  Goethes  Skyld,    at  jeg  fik  å^w  mangeaarige 


Goethe  o  er  Danmark 


17 


Forfølgelse.  Aldrig  har  jeg  dog  givet  denne 
et  Nys  derom,  maatte  ogsaa  i  mange  Aar  taale, 
at  Goethe  ignorerte  mig  og  endelig  i  nogle 
Breve  til  Zelter  behandlede  mig  å  la  Baggesen.  >. 
Efter  faa  Aars  Forlob  indtraadte  dog  en 
stor  Forandring  i  Baggesens  Stilling  til  Goethe. 
Medens  han  i  Efteraaret  1806  opholdt  sig  i 
Kjobenhavn,  blev  han  bekjendt  og  fortrolig  med 
det  Ørsted'ske  Hus.  Den  store  Jurist  Anders 
Sandøe  Ørsted,  maaské  den  betydeligste  af  de  to 
berømte  Brødre,  var  gift  med  Oehlenschlågers 
Søster,  den  skjønne  og  begavede  Sophia.  Den 
unge  Kone  var  en  af  de  den  Gang  ikke  meget 
talrige  danske  Damer,  der  havde  Hvlige  aande- 
lige  Interesser;  hun  havde  et  uroligt  higende 
og  stræbende  Naturel,  levede  i  Musik  og  Poesi, 
var  smagfuld,  vittig  og  dog  tilbøjelig  til  Tung- 
sind, næppe  synderlig  lykkelig  i  sit  Ægteskab 
med  den  sygelige  og  med  Arbejde  overlæssede 
Embedsmand.  I  de  Breve  fra  hende,  som  ere 
udgivne,  viser  hun  sig  iøvrigt  mere  sentimental 
og  mindre  frisk,  end  man  skulde  vente.  Af 
fremmede  Sprog  forstod  og  talte  hun  kun  Tysk, 
men  med  fin  Følelse  for  alle  ejendommelige 
Vendinger  og  Udtryksmaader.  Hun  modtog 
som  Gjæst  i  sit  Hus  Fichte  —  hvem  hendes 
Mand  havde  indført  i  det  danske  Aandsliv  — 
da  denne  Tænker,    efter  som   cAtheistv   at  have 


1 3  Mennesker  og  Værker. 

mistet  sit  Professorat,  besøgte  Kjobenhavn.  Hun 
læste  Tieck,  Xovalis,  Fichte.  Goethe  var  hendes 
Yndlingscligter. 

l^aggesen  følte  sig  hæftig  tiltrukket  af  hende, 
og  man  sporede  snart,  at  hun  udøvede  en  be- 
tydelig Indflydelse  paa  ham.  Hun  var  den  Gang 
24,  han  42  Aar  gammel.  En  Dag  blev  han 
syg  i  hendes  Hus  og  blev  fra  da  af,  selv  efter 
sin  hurtig  paafulgte  Helbredelse,  boende  der. 
I  September  1806  skriver  H.  C.  Ørsted  til 
Oehlenschlager:  « Baggesen  er  her  .  .  .  din  Søster 
arbejder,  ej  ganske  uden  Held,  paa  at  omvende 
ham  til  Goethe.  Han  føler  allerede,  at  Meget 
i  hans  Domme  over  denne  store  Digter  kom  af 
personlige  Forhold. » 

Det  udmærket  smukke  Digt,  der  tilbage- 
kalder Angrebet  paa  Goethe,  og  som  under 
Titlen  Palinodie  blev  trykt  i  <^Haideblumen;> 
1808,  findes  udkastet  i  Baggesens  Skrivekalender 
fra  denne  Tid.  Dets  Indhold  er,  at  den  Uskyld, 
som  hvilte  over  hans  Livs  svale  Morgen,  den 
første  Kjærligheds  Blufærdighed,  Ungdommens 
Kristusaabenbaring,  den  ængstelige  Kamp  mod 
vilde  Drifter,  en  altfor  sky  og  endnu  umoden 
Følelse  for  det  Sædelige  længe  have  fjærnet 
hans  syge  Hjærte  fra  Goethe,  men  nu  har  den 
fri  Visdoms  Middagssol,  den  Ligevægt,  som  Erfa- 
ring giver.  Mandens  større  Guddomsaabenbaring, 


Goethe  og  Danmark.  I O 

en  helt  betagende  Elskovs  fulde  Glæde  draget 
ham  tilbage  til  Tysklands  største  Digter.  I  sin 
Dagbog  fra  1807  erklærer  han  udtrykkelig,  at 
det  var  Lilia  (p:  Sophia  Ørsted\  som  bragte 
ham  til  i  Aarene  1806 — 7  at  læse  Goethe,  i 
hvem  han  for  kun  havde  bladet:  «Hans  Iphi 
genia  finder  jeg  unægtelig  saaledes  beskaffen, 
at  jeg  nu  ønsker  at  opnaa,  hvad  jeg  tidligere 
søgte  at  undfly. »  Ejendommeligt  nok  er  det 
Goethes  mest  klassiske  Drama,  som  imponerer 
Baggesen  mest. 

Han  begyndte  at  skamme  sig  en  Smule 
over  sit  gamle  sønlige  Forhold  til  Wieland  og 
at  udslette  Sporene  deraf  i  sine  Værker.  I 
'< Poesiens  Oprindelse;.,  var  oprindelig  (1785)  Vol- 
taire nævnt  sammen  med  Shakespeare  og  Klop- 
stock,  hvor  de  Mænd  anføres,  der  have  drukket 
af  den  ægte  Digtermjød;  fra  1791  af  var  Vol- 
taire bleven  afløst  af  Wieland;  fra  1806  af  for- 
trænges nu  Wielands  Navn  af  Goethes. 

I  den  store  nye  Fortale  til  ;  Labyrinthen  > 
fra  Maj  1807  taler  Baggesen  om  sin  Optræden 
paa  det  Vendepunkt,  da  det  ny  Aarhundrede 
løsrev  sig  fra  det  gamle,  og  fortæller,  hvorledes 
den  Omstændighed,  at  han  blev  inddragen  i 
Wielands  Kreds  i  Steden  for  i  Goethes,  blev 
skjæbnesvanger  for  ham.  Baggesen  beklager 
dog  ikke  det  Skete,    da  Studiet  af  Goethe  efter 


20  Mennesker  og  Værker. 

hans  Mening  vilde  være  blevet  skadeligt  for 
hans  Selvstændighed,  medens  Wieland  ikke 
kunde  paavirke  ham:  Klopstock,  Voss  og 
selv  Schiller  have  ha\'t  mere  Indfl)Tlelse  paa 
min  Digtekunst  end  Wieland.  Sætningen  er 
formodenlig  nedskrevet  med  subjektiv  Sandhed. 
Baggesens  Odestil  røber  Paavirkning  af  Klopstock, 
hans  Hexametre  kun  i  altfor  høj  Grad  Paavirk- 
ning af  Voss,  men  som  aandelig  Personlighed 
var  han  nærmere  i  Slægt  med  Wieland  end  med 
nogen  anden  tysk  Digter.  Forunderligt  er  det, 
at  den  til  Goethe  nyom vendte  Poet,  der  besad 
saa  fint  et  Øre  for  Vers,  endnu  bestandig  ved- 
blev rent  metrisk  at  sætte  Voss  med  hans  tek- 
niske Griller  over  Goethe,  hvem  han  dog  selv 
kalder  (den  Første  af  alle  Nyere ;^  i  egentlig 
poetisk  Kraft.  Voss  skal  være  den  P'ørste  «i 
egentlig  Versekunst.  Dog  efter  at  dette  ringe 
Offer  var  bragt  de  gamle  Guder,  gav  han  sig 
hensynsløst  den  nye  Kultus  i  Vold.  Han  drejede 
nu  det  Uviljens  Spyd,  som  han  —  den  klassisk 
Troende  —  tidligere  havde  rettet  mod  Goethe, 
mod  den  i  fuldt  Overmod  opblomstrende  roman- 
tiske Skole,  og  var  henrykt  over  hos  den  nu 
mindre  end  nogensinde  romantiske  Mester  at 
spore  en  stor  om  end  behersket  Utaalmodighed 
over  de  Yngres  Færd. 

<Det   var    netop    det  Tidspunkt,    da  Natur- 


Goethe  og  Danmark.  21 

filosoferne  og  Romantikerne  cffenligt  og  end 
mere  privat  gave  deres  Utilfredshed  med  Goethe 
frit  Løb.  Siden  hans  Afhandhng  ^;\Vinckelmann» 
var  kommen  ud,  kunde  de  jo  ikke  mere  i  ham 
se  en  Beskytter  og  Patriark.  *)  Oehlenschlågers 
Breve  til  FL  C.  Ørsted  fra  Aaret  1807  afgive 
rigeligt  Vidnesbyrd  om  denne  gjensidige  ]\lis- 
stemning.  Han  beklager  sig  bittert  over  sin 
gamle  Ven  Steffens:  Selv  Goethe  var  ham 
ikke  noget  ret  tilsidst  >,  og  Schlegelernes  Ytringer 
have  ganske  særdeles  opbragt  ham:  Da  jeg 
personlig  talte  til  ham  i^Friedrich)  om  Goethes 
Sygdom,  sagde  han  koldtgrinende :  ,Der  alte 
Kerl  hat  faule  Nieren  und  wird's  nicht  lange 
mehr  machen."  August  Wilhelm  sagde  til  mig^ 
som  han  \'idste  kom  fra  Goethe  og  var  elsket 
af  ham:  , Goethe  soli  sich  sehr  niedertrachtfg 
geåussert  haben  in  der  Literaturzeitung'.  Jeg 
havde  al  Contenanze  nodig  for  ikke  at  slaa  A. 
W.  Schlegel  paa  Snuden,  saa  at  det  lille  Skidt 
var  dejset  under  Bordet.)^ 

Om  Goethes  Stemiuing  har  Oehlenschlager 
det  stærke  Ord:  «Jeg  saa'  den  gamle  Løves 
stumme  Indignation  cfver  den  nyere  Frækhed 
og    kaade    Petulanz^,    og    i    samme  Aar    (1807) 


*)   G.    Brandes :      Den     romantiske     Skole     i    Tyskland 
S.    164  ff. 


22  Mennesker  og -Værker. 

beder  Bagi^esen  i  et  Brev  til  Kjobenhavn  om 
at  hilse  Sophia  og  sige  hende  at  Freden  er 
skittet  mellem  hendes  Goethe  og  hendes  Bag- 
gesen; ,  at  Goethe  har  ladet  ham  takke  for 
Parthenais,  og  at  de  Begge  ere  « fuldstændig 
enige  om  den  nye  Skoles  Værd  eller  Uværd »  *). 

Til  en  ubetinget  Fordommeise  af  Roman- 
tikerne er  Baggesen  i  dette  Øjeblik  paa  ingen 
Maade  tilbøjelig.  Hans  Digt  «Min  Gjenganger 
og  jeg  selv:>  beviser,  at  den  oprigtige,  om  end 
ikke  dybtgaaende  Forandring,  der  var  foregaaet 
med  ham,  havde  aabnet  hai'is  Øjne  for  det 
Poetisk-Geniale  i  Barnligheden  hos  Tieck  og  i 
Overstadigheden  hos  Brødrene  Schlegel,  ja  han 
\'ar  maaske  i  denne  Overgangsperiode  retfærdigere 
stemt  mod  Romantikerne  end  selve  Oehlen- 
schlager;  men  for  hvad  han  fandt  anerkjendelses- 
værdigt  hos  dem,  havde  den  ham  indpodede 
Beundring  for  Goethe  givet  ham  Blik. 

Hans  tyske  Digtsamling  <;Haideblumen>. 
indeholder  ikke  blot  Ffterklang  af  Goethe  men 
direkte  Hyldest  i^DerMeister,  Schiller  und  Goethe). 
Goethe  kaldes  <;  Digtningens  straalende  Gudmen- 


*)  Om  Brødrene  Ørsted  se  O.  Borchsenius:  Literære 
Feuilletoner  1880.  Baggesens  Forhold  til  Sophia  Ørsted  er 
første  Gang  fremstillet  i  Kr.  Arentzens  righoldige,  men  altfor 
vidtløftige  Værk:      Baggesen  og  Oehlenschlager. 


Goethe  og  Danmark.  23 

neske;^,  og  i  den  unge  Goethes  Stambog,  hvem 
Baggesen  traf  i  Heidelberg  hos  Voss,  skildrede 
han  Faderen  som  Tagende  op  mellem  Homer 
og  Shakespeare  >; . 

Begejstringen  for  en  paa  saa  ganske  for- 
skjellig  aandelig  Grund  staaende  Digter  var  dog 
hos  Baggesen  kun  Noget,  han  havde  paadraget 
sig  (i  den  Forstand,  hvori  man  taler  om  at  paa- 
drage  sig  en  S}'gdom),  og  den  kunde  ikke 
længe  holde  sig  paa  denne  Hojde.  Lidt  efter 
hdt,  alt  som  hans  Forhold  til  de  tyske  Roman- 
tikere og  til  Oehlenschlager  stedse  formede  sig 
mere  kritisk  og  polemisk,  alt  som  Oehlenschlager 
uden  aandeligt  at  skride  fremad  stedse  stærkere 
overstraalede  ham  i  den  offentlige  Mening,  og 
især  efter  at  i  November  181 1  den  kolde,  frem- 
mede Modtagelse,  som  mødte  ham  hos  Sophia 
Ørsted,  der  havde  fundet  en  anden  og  yngre 
Ven,  havde  bragt  Baandet,  der  oprindelig  -for- 
bandt ham  med  Goethe  og  Oehlenschlager,  til 
at  briste  —  blev  hans  Tone  mod  den  store 
Tysker  koldere  og  pietetlosere. 

Alt  i  sin  «Taschenbuch  fi-ir  Liebende-  18 10, 
end  mere  i  danske  Prosaskrifter  og  Poesier  fra 
1 8 14  og  1 817  behandler  han  Goethe  som  vidt- 
løftig, halvironisk  eller  alderssløv  Romantiker. 
I  Abrakadabramythologien^)  hedder  det:  .Lær 
Goethe,  Tieck  og  Schlegel  udenad  —  især  hvad 


24  Mennesker  og  Værker. 

T)'skland  allerede  har  glemt  af  dette  Klover- 
blad!:)  Baggesen  mente  altsaa,  at  Tyskland  i 
1 817  overhovedet  allerede  havde  glemt  Noget 
som  helst  af  Goethe. 

Forst  1836  udkom  som  tredje  Del  af  Bag- 
gesens tyske  Værker  hans  allerede  1 804  skrevne 
store  aristofaniske  Drama  <  Der  voUendete  Faust 
oder  Romanien  in  Jauer»,  et  Arbejde,  der  efter 
Oehlenschlagers  Udtalelser  at  domme  i  sin  op- 
rindelige Skikkelse  maa  have  været  en  fortrinsvis 
mod  Goethe  rettet  Satire,  men  som  forandret 
1 806  og  renskrevet  1809  kun  bærer  svage  Spor 
af  den  fordums  Grundtendens.  Goethe,  der  op- 
y  ;  træder  under  Navnet  Opitz,  er  fremstillet  som 
-  staaende  over  Satiren.  Stykket,  dér,  maaské 
fordi  higen  læser  det,  i  Danmark  nyder  et  Ry, 
det  ikke  fortjener,  foregaar  i  Weimar  under 
Fru  de  Staels  Besog.  Den  fremtrængende  franske 
Hær  staar  som  truende  Magt  i  Baggrunden,  og 
en  fremmed  Officer  betræder  tilsidst,  efter  at 
hele  Romanien  er  bleven  erobret  uden  Sværdslag, 
som  sejrrig  Fortinbras  Scenen.  Under  opdig- 
tede Navne  optræder  Goethe,  Wieland,  Jean 
Paul,  Fichte,  Dr.  Gall,  Fru  de  Staél,  Schelling, 
Tieck  og  Baggesen  selv  som  Hans  Wurst.  Jeg 
tilstaar,  at  Satiren  ikke  altid  er  mig  forstaaehg 
og  kun  undtagelsesvis  forekommer  mig  vittig; 
alene  den  Skjemt,  der  drives  med  Romantikerne, 


Goethe  og  Danmark.  25 

især  med  Tiecks  skjødeslose  Versemaal  og  Sonet- 
fabrikanternes fremmedklingende  lyriske  Vrovl, 
er  helt  igjennem  træffende  og  morsom. 

Et  vist  aandeligt  Armodsbevis  har  Baggesen 
udstedt  sig  selv  derved,  at  denne  dramatiske 
Parodi,  i  hvilken  det  fortrinsvis  gaar  ud  over 
Tieck,  i  sin  hele  Form  eller  Formloshed  — 
Theatret  i  Theatret  o.  s.  v.  —  nojagtigt  minder 
om  Tiecks  polemisk-fantastiske  Lystspil.  De 
Nyere  blive  (just  ikke  dybt)  opfattede  som  Bar- 
barer, der  ville  udrydde  den  græsk-romerske 
Kultur  og  afskaffe  alle  '^Skoler?,  Schelling  og 
hans  Venner  blive  (just  ikke  aandrigt)  frem- 
stillede som  Vandaler,  der  med  store  Knipler 
ville  slaa  ^de  uromantiske  Filistre  Homers  og 
Virgils  Buster  sonder  og  sammen.  I  en  Kor- 
sang bliver  Goethe  udtrykkelig  frikjendt  for 
Skyld  i  al  den  Ulykke,  hans  Epigoner  anrette, 
men  da  Æblet  ikke  falder  langt  fra  Stammen, 
synes  Goethe  dog  paa  en  eller  anden  Maade  at 
maatte  bære  Ansvaret  for  sine  Tilhængeres  Vild- 
farelser. Baggesens  Søn  bemærker  i  sin  Fortale, 
at  Faderen  vel  anerkj  endte  Goethe  som  Tysk- 
lands største  Digter,  ^;men,»  hedder  det,  -han 
afskyede  overhovedet  al  Forgudelse  og  hadede 
i  Literaturen  Skoler.  .  Det  være  med  den  sidste 
Sætning  som  det  vil,  skjontden  khnger  pudsigt  om 
Den,  der  bebrejdede  Romantikerne  deres  Mangel 


26  Mennesker  og  Værker. 

paa  Respekt  for  de  gamle  Skoler  som  brutal 
Vandalisme ,  men  den  første  Sætning  udsiger 
ligefrem  en  Usandhed.  Hvorledes?  Baggesen, 
som  hele  sit  Liv  igjennem  ikke  blev  træt  af  at 
forgude,  var  fjendtlig  sindet  mod  al  Forgudelse  I 
Baggesen  har  af  den  Grund  kun  flygtigt,  i  et 
kort  Tidsrum  af  sit  literære  Liv  vurderet  og 
h}'ldet  Goethe!  Nej,  Aarsagerne  laa  meget 
dybere.  Den  adspredte,  urolige,  enthousiastiske. 
h\'perkritiske  Baggesen  kunde  ikke  hens}'nsløst 
erkjende  Goethe  uden  samtidigt  at  fordømme  sit 
eget  poetiske  Væsen  eller  idetmindste  anse  det 
for  et  underordnet  Udviklingstrin.  Det  gjorde 
ham  i  hint  Øjeblik,  da  han  inspireret  af  en 
sværmerisk  Forelskelse  hengav  sig  til  Beundringen 
for  sin  store  Antipode;  thi  netop  paa  den  Tid 
brod  han  i  Digtet  ^-Min  Gj enganger  og  jeg  selv 
med  sin  hele  digteriske  Fortid.  Men  saasnart 
den  Drøm,  med  ét  Slag  fra  Grunden  af  at  kunne 
forandre  sit  Naturel,  var  bortblæst,  maatte  han 
nødvendigvis  vende  tilbage  til  den  gamle,  nu 
kun  mildnede  Antipathi. 


m. 

Oehlenschlagers  Stilling  til  Baggesen  er,  for- 
saavidt  denne  blev  betinget  af  den  Sidstes  For- 
hold  til  Goethe,    digterisk  omskrevet  i   cHroars 


Goethe  os[  Danmark. 


27 


Saga;^  18 1 7,  hvor Hrane  udleder Ragnvalds Fjend- 
skab imod  ham  af  den  uskrømtede  Forbitrelse, 
han  i  sin  Tid  lagde  for  Dagen  over  Ragnvalds 
Nidviser  om  eden  herlige  gamle  angelsachsiske 
Skjald  Hofting >^. 

Det  er  af  Oehlenschlagers  c  Erindringer  >.  be- 
kjendt,  at  han  under  sit  første  Ophold  i  Weimar 
blev  faderlig  modtaget  af  Goethe,  at  <. Hakon 
Jarl.  ved  den  første  Oplæsning  ikke  behagede 
synderlig ,  men  at  Oehlenschlager  under  sin 
Vandring  i  den  hertugelige  Have  sugede  Mod 
af  de  smukke  Goethe' ske  Vers,  der  staa  ind- 
huggede i  Klippevæggen,  og  snart  derefter  op- 
naaede  at  vinde  Goethe's  Bifald  for  sit  Drama. 
Fra  Weimar  reiste  han  næsten  direkte  til  Dres- 
den, hvor  Ludwig  Tieck,  hvis  Nærværelse  i 
denne  By  han  ikke  anede,  opsøgte  ham  først 
og  ved  den  uforbeholdne  Anerkj endelse,  han 
skjænkede  Aladdin,  Hakon,  Aarets  Evangelium, 
lyksahggjorde  den  for  Ros  og  Dadel  saa  mod- 
tagelige Digter.  1  Dresden  saa'  Oehlenschlager 
for  første  Gang  Malerier  af  Correggio. 

Jeg  grupperer  disse  Kjendsgjerninger,  fordi 
det  forekommer  mig  utvivlsomt,  at  man  her  har 
de  Hovedbegivenheder  samlede,  af  hvilke  <  Cor- 
reggio»  fremgik,  dette  Drama,  der  undtagelsesvis 
først  blev  skrevet  paa  Tysk.  Oehlenschlager 
er    naturligvis    selv  Forbilledet    for    den    naive, 


28  Mennesker  og  Værker. 

begejstrede  Kolorist,  mod  hvis  Tegning  der  lader 
sig  gjore  Indvendinger,  men  som  ved  sin  Farve- 
pragt dækker  sin  Formgivnings  Mangler.  I  den 
store,  strænge,  af  Alle  beundrede,  næsten  ufeil- 
bare  Buonarotti  ,  der  ved  sin  første  haarde 
Dom  rover  den  stakkels  Correggio  al  Tillid  til 
sine  Evner,  men  saa  des  mere  uforbeholdent 
paaskjønner  ham  og  ved  sin  Ros  henrykker  den 
Bedrøvede,  er  det  ikke  vanskeligt  at  gjenkjende 
Goethe,  der  allerede  ved  dette  første  Besøg  efter 
Oehlenschlagers  egne  Ord  « altfor  ofte  fandt  Be- 
hag i  et  vist  hovmodigt,  tilbageholdende  Væsens . 
Tieck  endehg,  den  fintdannede,  kunstforstandige 
Lærling  af  de  Store,  der  saa  broderlig  var 
kommen  Oehlenschlager  imøde,  er  øjensynlig 
Forbilledet  for  GiuHo  Romano,  hvem  Digteren 
med  sin  Mangel  paa  Blik  for  Kunstnernes  finere 
Eiendommelighed  har  gjort  til  den  humane 
Dannelses  Repræsentant.  To  af  Goethes  Digte, 
Kiinstlers  Erdewallen  og  Kiinstlers  Apotheose, 
som  Oehlenschlager  begge  have  oversat,  inde- 
holde (som  K.  Arentzen  træffende  har  paavist) 
desuden  i  Grundrids  Dramets  Idé. 

'<  Correggio  > ,  der  i  Danmark  altid  har  gjældt 
for  et  af  Oehlenschlagers  svagere  Arbejder,  grund- 
lagde som  bekjendt  ved  sin  Overensstemmelse 
med  den  paa  hin  Tid  herskende  tyske  Smag  Dig- 
terens   Ry    i    Tyskland,     og    bliver    endnu    den 


Goethe  02:  Danmark. 


29 


Dag  idag,  vel  alene  blandt  alle  hans  Dramer, 
spillet  paa  tyske  Scener;  ja  denne  tragiske  Idyl 
blev  endog  Forbilledet  for  en  hel  evropæisk 
Genre,  Kunstnerdramerne. 

Hvis  den  Formodning  er  rigtig,  at  Goethe 
og  Tieck  (ubevidst,  ja  maaske  endog  uden  at 
Digteren  var  sig  det  fuldt  bevidst)  have  staaet 
Model  til  Michel  Angelo  og  Giulio  Romano,  saa 
lader  det  sig  ikke  nægte,  at  den  Indflydelse, 
som  cCorreggio;:  udovede  paa  Oehlenschlågers 
StiUing  til  de  to  tyske  Beskyttere  og  Venner, 
var  en  i  eminent  Forstand  tragikomisk.  Tieck 
skrev  en  lidenskabelig  bidende  Kritik  mod  det 
dog  i  mange  Henseender  skjønne  og  værdifulde 
Stykke,  og  Goethe  vilde  ikke  engang  tillade 
den  stakkels  Poet,  der  havde  gjort  en  Omvej  af 
tyve  Mile  for  at  vise  ham  Frugten  af  sit  ita- 
lienske Ophold,  at  læse  sit  Drama  hojt  for  ham. 
Goethes  Stemning  overfor  Oehlenschlager  var 
bleven  koldere;  den  fremfusende  og  ikke  altid 
taktfulde  Elev  vilde  gjerne  paa  Xy  tiltrodse  sig 
det  gamle  hj ærtelige  Forhold  til  Mesteren.  ]\Ian 
véd,  at  Forsøget  mislykkedes,  og  at  Oehlen- 
schlager sorgmodig  maatte  rejse  hjem  efter  at 
have  mistet  den  store  Goethes  Gunst   . 

Han  havde  fortjent  at  beholde  denne  Yndest, 
der  var  ham  saa  dyrebar,  han,  der  senere  ned- 
skrev disse  Ord:     Ingen  Mand  i  Verden  har  jeg 


50  Mennesker  og  Værker. 

agtet  Og  elsket  niere  end  Goetlie  .  Umiddelbart 
og  direkte  sk)'lder  han  ham  som  Digter  ikke 
meget.  Næsten  kun  i  hans  herlige  Ungdoms- 
arbejde St.  Hans  Aften -Spil  sporer  man  Ind- 
flydelsen af  et  bestemt  Goethesk  Forbillede, 
Jahrmarktsfest  zii  Plundersweilen ,  og  selv  her 
staar  det  danske  Digt,  der  fremstiller  en  aarlig 
tilbagevendende  Folkefest  i  Skoven  nord  for 
Kjobenhavn,  og  som  er  bleven  det  hele  Folks 
aandelige  Ejendom  i  den  Grad,  at  dets  Repliker 
ere  gaaede  over  til  at  blive  Ordsprog  og  Tale- 
maader,  fuldkommen  selvstændigt  overfor  det 
tyske,  som  det  endda  overtræffer  i  Betydning. 

Hvad  Oehlenschlager  derimod  i  det  Hele 
og  Almindelige  skylder  Goethe,  er  sikkert  saare 
Meget.  Det  lader  sig  dog  naturligvis  ikke  efter- 
vise med  Bestemthed.  Gotz  har  uden  Tvivl 
medvirket  stærkt  til,  at  han  allerede  i  sin  tidlige 
Ungdom  greb  tilbage  til  sit  Folks  nationale 
Fortid;  hans  Begejstring  for  Danmarks  middel- 
alderlige Mindesmærker,  for  Roskilde  Domkirke 
f.  Ex.,  har  maaske  tændt  sin  Glød  ved  Goethes 
Enthousiasme  for  Strassburgermynsteren;  Goe- 
thes Exempel  har  indgivet  ham  Mod  til  at  følge 
sin  Tilbøjelighed  og  optage  gamle  Folkevise- 
rytmer, gamle  folkelige  eller  fra  Dialekterne 
stammende  Ord  i  det  poetiske  Sprog;  Goethe 
havde  endelig  med  sit     West-Oestlicher  Diwan» 


Goethe  og  Danmark.  7. 1 

beredt  den  Vei  til  Østerlandet,  som  Aladdins 
Digter  betraadte.  løvrigt  have  hverken  Oehlen- 
schlagers  Fortrin  eller  hans  Fejl  Noget  tilfælles 
med  Goethe.  Han  var  i  sin  Friskked  og  i  sin 
Pathos  som  i  sin  Slaphed  fuldstændig  national. 
I  Digtet  «Mine  Mestere  ;  nævner  Oehlenschlager 
efter  Ewald ,  Shakespeare ,  Cervantes ,  Homer, 
Sophokles  og  Schiller  tilsidst  ogsaa  Goethe  som 
den,  der  staaer  tilbage  for  de  Andre  i  hver 
enkelt  Evne,  men  som  i  sig  forener  alle  deres 
Kræfter.  Han  følte  og  beundrede  i  sin  ædle 
Naivetet  den  universelle  Aand  hos  Goethe. 

Denne  har  ikke  vist  ham  Retfærdighed, 
hvor  han  i  de  bekjendte  Breve  til  Zelter  slaar 
ham  sammen  med  Werner,  Arnim,  Brentanc  og 
flere  som  en,  hvis  Arbejde  og  Stræben  « fuld- 
stændig løber  ud  i  det  Form-  og  Karakterløse;). 
Ikke  at  Dommen  simpelthen  er  for  haard,  men 
den  er  ganske  og  aldeles  ikke  træffende.  Og 
næppe  mere  slaaende  er  det,  naar  Goethe  skriver:  j     ^L^ 

Denne  gode  Oehlenschlager  er  ogsaa  en  af  de  ; 
Halve,  der  holde  sig  for  hele,  ja  for  endnu 
noget  mere.  Disse  Nordboer  gaa  til  Itahen  og 
bringe  det  dog  ikke  videre  end  til  at  stille  deres 
Bjørn  paa  Bagbenene,  og  naar  den  nogenledes 
har  lært  at  danse,  saa  mene  de,  at  det  er 
noget  Stort. »  Thi  det  Bjørneagtige  var  over- 
hovedet ikke  Oehlenschlågers  Sag,  og  V'ildhedeii 


•3  2  Mennesker  og  Værker. 

var  hos  ham  kun  altfor  lærvillig  til  at  nemme 
Velopdrag-enhedens  Dans.  Man  foler,  at  Goethe, 
frastødt  af  Oehlenschliigers  lidet  vindende  Væsen, 
ikke  har  gjort  sig  den  Ulejlighed  at  læse  ham. 
Han  priste  paa  sin  Veninde,  Amalia  von  Helhvigs 
Foranledning  Tegners  ^.Frithiofs  Saga:>,  endog 
under  Overskriften  cFolkepoesi:^  (det  i  Verden, 
som  denne  Digtning  mindst  er);  dens  originale 
og  saa  meget  kraftigere  Forbillede ,  Oehlen- 
schlagers  « Helge :. ,  nævnede  han  ved  denne  Lei- 
Hghed  ikke  og  har  han  øjensynlig  ikke  kjendt. 


IV. 

Som  i  Almindelighed  Romantikerne,  fremfor 
Alle  Tieck,  til  Uh-kke  for  den  danske  Literatur, 
have  udøvet  en  langt  større  direkte  Indfl}'delse 
paa  den  end  Goethe,  saaledes  staar  Oehlen- 
schlager  med  sin  ubetingede  Ærefrygt  for  ham 
ogsaa  .ene  blandt  Datidens  Digtere  og  Skribenter. 
Næsten  alle  øvrige  Domme  om  Goethe,  der 
forekomme  i  danske  Breve  og  Memoirer  fra  hin 
Tid,  ere  theologisk  eller  æsthetisk  hildede. 

Bredahl,  Indignationspessimismens  grove  og 
vilde  Dramatiker,  kjendte,  da  han  begyndte 
at  skrive ,  af  Goethe  kun  Clavigo  ,  Meister 
og  Werther,  hvilke  ikke  behagede  ham;  end 
ikke  Wilhelm  Meister   ansaa  han  for  et  Mester- 


Goethe  os  Danmark. 


33 


I 


værk ,  og  han  skattede  Oehlenschlager  langt 
højere  end  Goethe.  Den  Hlle  romantiske  Poet 
N.  Søtoft  skriver  endnu  i  Aaret  1820  (efter  en 
Lovprisning  af  Tieck):  « Schiller  er  vist  en  stor 
Aand  med  Gemyt,  men  ægte  Genialitet  syntes 
mig  aldrig  at  aande  af  hans  Arbejder,  og  hos 
Goethe  synes  Frivolitet,  Fripostighed  og  i  Sær- 
deleshed en  Marmorkulde  at  have  sejret  over 
Gemyttet.:  Saa  store  Fordringer  til  Genialitet 
stiller  undertiden  Lidenheden,  og  saa  frivolt 
moraliserende  er  undertiden  Ubetydeligheden. 
Den  barnligt  religiøse,  halvt  pietistiske  Ingemann, 
der  i  sin  Ungdom  havde  forfattet  en  elendig  Efter- 
ligning af  Werther,  skriver  i  sit  &  Tilbageblik  : 
(Hans  Personlighed,  forsaavidt  som  den  aaben- 
barer  sig  i  hans  Skrifter,  har  jeg  aldrig  elsket, 
og  med  den  fuldeste  Erkj  endelse  af  hans  Geni 
har  jeg  altid  baaret  et  Slags  Had  til  den  Livs- 
anskuelse ,  jeg  har  fundet  i  hans  Værker.  >. 
Goethe  var  en  Aand  med  aabne  Sanser,  der 
uden  falsk  Blu  som  uden  Letfærdighed  var  sine 
Sanser  bekjendt;  han  var  et  Naturens  Barn,  der 
ikke  skammede  sig  over  sin  Moder.  Ingemann 
hadede  Goethe,  som  han  hadede  Sanserne  og 
Sanseverdenen. 

Til  hin  samme  Gruppe  af  religiøst  og  poe- 
tisk hildede  Bedømmere  af  Goethe  maa  endnu 
regnes    den   iovrigt   langt  mere  gjennemdannede 

3 


^A  Mennesker  og  Værker. 

Og  frisindede  Biskop  Jens  Paludan-AIiiller,  Dig- 
terens Fader.  I  sine  Breve  til  Sibbern  skatter 
han  i  hoj  Grad  Goethe  som  Kunstner  og  :  pla- 
stisk Fremstiller  af  Mennesket  som  Naturprodukt, 
forædlet  ved  Smagens  og  Forstandens  Kultur  >; 
han  finder  Goethe  <  uendelig  rig  indenfor  sin 
Sfære ) ;  men  fangen  som  han  er  i  den  middel- 
alderlige Verdensanskuelses  Dualisme  opererer 
han  med  Kategorierne  Natur  og  Frihed  som 
med  absolute  Alodsætninger :  Goethe  kjender 
Naturen  i  dens  hele  Udstrækning  og  med  alle 
dens  Grundformer,  Frihedens  Rige  derimod  er 
ham  et  ubekjendt  Land;  Goethe  formaar  kun  at 
skildre  Mennesket  som  en  Jordens  Borger,  ikke 
tillige  som  en  Himlens  Arving,  og  dette  er  hans 
Mangel,  ja  mere:  <  hans  store  Brøde  .  Intet 
Under  derfor,  at  Præsten  Pustkuchens  pietistiske 
Parodi,  de  falske  ^  Vandreaar:. ,  hvis  Tendens  er 
den  at  vække  alle  gode  Kristnes  Afsky  for 
Goethes  Livsanskuelse,  læses  af  Paludan-Miiller 
med  sympathetisk  Interesse.  Han  ønsker  den 
i  Hænderne  paa  alle  Goethes  « blinde  Beundrere* 
for  at  aabne  deres  Øjne  for  hans  egentlige  Ka- 
rakter som  Digter. 

Denne  Gejstliges  Standpunkt  overfor  Goethe, 
den  næsten  uindskrænkede  Anerkjendelse  af  hans 
Kunstnerstorhed,  der  staar  i  en  ikke  bevidst  Strid 
med  en  Afvisning  af  hans  hele  Livs-  og  Verdens- 


Goethe  og  Danmark.  7  C 

anskuelse,  hvilken  sidste  derfor  i  Granden  ogsaa 
kun  er  formel,  blev  i  Trediverne  den  herskende  i 
det  dannede  danske  Kleresi,  der  fik  sit  Præg  af  den 
ivrige  Goethe-Beundrer  Biskop  Mynster.  Mynster 
har  end  ingen  Betænkelighed  havt  ved  som  Motto 
for  sin  Selvbiografi  at  anvende  de  i  en  kristen 
Biskops  Mund  unægtelig  besynderligt  klingende 
Ord  af  Goethe   (i  et  Brev  til  Auguste  Stolberg): 

Alles  geben  die  Gotter  die  unendlichen 

Ihren  Lieblingen  ganz, 

Alle  Freiiden  die  unendlichen 

Alle  Schmerzen  die  unendlichen 

Ganz. 

Det  var  Goethes  Ligevægt,  hans  omfattende 
Verdensklogskab,  det  Beskuende,  over  Partierne 
Staaende  hos  ham,  hans  tilkæmpede  Lidenskabs- 
løshed  og  ophøjede  Egoisme,  der  tiltrak  Mænd 
som  Mynster  og  hans  Lige.  Dybden  og  Sand- 
heden af  hans  i  Lidelser  og  Studier  indvundne 
Levevisdom  formaaede  de  ikke  at  lodde  og  for- 
stode de  ej. 

Interessantere  end  disse  højkirkelige  Gejst- 
liges Ytringer  om  Goethe  ere  N.  F.  S.  Grundt- 
vigs langt  mere  barokke,  men  langt  friskere 
Udtalelser.  Det  er  alt  berørt,  at  han  i  1802 
første  Gang  hørte  Goethes  Navn  af  Steffens.  Ti 
Aar  senere  udtaler  han  sig  for  første  Gang 
om  ham. 

3* 


2 6  Mennesker  og  Værker. 

I  sin  :  Verdenskronike  1812,  i  In'ilkcn  han 
efter  sit  Frafald  fra  Rationalismen  som  overbevist 
Tilhænger  af  den  historiske  Skole  med  Biblen  i 
Haanden  fordommer  Tidsalderens  Aand  og  priser 
Historien,  roser  han  Goethe,  <  det  mest  opvakte 
Hoved,  T\'skland  i  mere  end  to  Aarhundreder 
har  fostret  ,  fordi  han  som  Forfatter  af  « Gotz  ^ 
har  oplivet  Krøniken  og  forfærdet  Dværgcætten 
ved  at  fremføre  dens  Kænipefæ^dre  for  den. 
cWerther^^  og  ^.  Faust  sér  han  udelukkende  fra 
Aabenbaringstroens  S}'nspunkt.  Werther  kalder 
han  '-et  Gemyt  med  dybe  Længsler,  som  med 
et  Suk  vender  sig  fra  Troen »,  i  « Fausts,  mener 
han,  at  Digteren  er  bleven  bange  for  sine  egne 
Tanker,  hvor  Helten  slutter  sin  Pagt  med  Djæ- 
velen; i  ethvert  Tilfælde  (erklærer  han)  vende  vi, 
der  ■■■  mindes  Slægtens  Fald  og  Arvesynd  ,  os 
gysende  bort.  Goethes  Mesterværkers  Runding  er 
d}Tekjobt,  de  synes  mere  skikkede  til  at  inddysse 
Tidsalderen  end  til  at  vække  den.  I  <  Tasso>;  og 
<  Egmont  viser  Digteren,  at  man  kommer  galt 
afsted,  naar  man  ej  vil  være  klog  efter  Verdens 
Vis,  og  i  <: Wilhelm  Meister»,  hvor  herligt  man 
kan  leve,  naar  man  forstaar  at  bruge  Verden 
med  Smag. 

I  .sin  <  Udsigt  over  Verdenskrøniken  >>  1817 
har  Grundtvig  valgt  sig  et  n\'t  historisk  Stand- 
punkt til  Bedømmelsen  af  Goethe.    Efter  at  have 


I 


Goethe  og  Danmark.  ^7 

betegnet  Sachser,  Schwaber  o«;  Franker  som  de 
oprindeligste  t}'ske  Stammer  og  blandt  dem  atter 
Frankerne  som  den  grundtyske  Stamme,  opstiller 
han  den  Paastand,  at  hvad  enten  nu  Goethe 
oprindelig  har  været  en  Frankfurter  og  Frankfurt 
oprindelig  frankisk  eller  ikke,  saa  er  Goethe  dog 
indvortes  en  ægte  frankisk  Tysker,  staar  som 
Udtrykket  for  den  egentlige  Tyskhed,  for  den 
højeste  Forklaring,  alle  Stammerne  i  Tyskland 
ere  komne  til  med  hinanden..  At  Goethe  be- 
tegnes som  langt  dybere  greben  af  Ossian  end  af 
Shakespeare ,  er  en  af  de  lose  Paastande ,  paa 
hvilke  Grundtvig  er  rig.  Ivlindre  greben  ud  af 
Luften  er  unægtelig  den,  at  han  er  den  tyske 
eller  tydeligere  den  virkelige  Voltaire . ,  om  end 
Begrundelsen  er  saare  svag,  nemlig  denne,  at  hvad 
Voltaire  kun  havde  Skin  af,  finde  vi  hos  Goethe, 
Magt  til  at  sætte  Glans  paa  hvad  han  vil  - .  Aled 
uhyre  Smagløshed  følger  saa:  -Denne  Kunst  er 
mærkværdig,  thi  saaledes  forgylde  med  Aand 
kan  Incren,  i  hvem  ikke  en  æijte  Kraft  er  smeltet, 
og  det  vilde  i  den  Henseende  uden  Tvivl  være 
træffende  sagt,  at  Goethe  forgylder  med  den 
døende  Werthers  inddrukne  Aande.  .  Ikke  syn- 
derlig mere  slaaende  er  Tilføjelsen:  « Goethes 
Glans  er  kold  og  død,  han  har  med  den  i  sine 
Værker  stræbt  at  adle  megen  Urenhed./ 

Grundtvig   tager  Goethe   det  højst  ilde  op. 


38  Menneskei-  og  Værker. 

at  han  saa  tidlig  opgav  de  historiske  Stoffer  for 
i  Faust:;  og  <- Valgslægtskaberne  .  at  hellige  sig 
til  det  rent  Naturlige:  Hvor  Goethes  Natur- 
historie bliver  Tidens  Dronning,  er  Saga  natur- 
ligvis domt  fra  Tronen.  ^  Han  bebrejder  liden- 
skabelig Goethe,  at  denne  sér  Historien  over 
Skulderen  og  ikke  en  Gang  agter  den  værd  at 
bekjæmpe,  men  kun  bruger  den  som  Form  <  til 
at  stobe  sin  egen  velbehagelige  Roman  i  ,  og 
truer  ham  med,  at  Historien  til  Straf  vil  vende 
sig  ikke  mindre  fornemt  fra  ham  end  fra  Vol- 
taire, «der  paa  sin  Vis  ligeledes  satte  Historien 
Stolen  for  Doren  og  derved  -gik  glip  af  dens 
Lovtale..  Man  sér,  at  Forfatteren  stikker  dybt 
i  Hadet  til  Rationalismens  Aarhundrede  og  be- 
tragter Reaktionen  imod  det  som  definitiv.  Naivt 
og  ikke  uden  Finhed  siger  han  saa:  Til  Wiirtem- 
bergeren  Friedrich  Schiller  er  det  Historien  iog 
Grundtvig]  venskabelig  vender  sig>.,  og  nu  følger 
en  ganske  træffende  Fremstilling  af  Forholdet 
mellem  Schiller  og  Goethe:  ^ Friheden  stræbte 
Schiller  at  male  i  alle  Stillinger,  som  en  Røver, 
som  en  Oprorer,  som  en  Fædrelandsforsvarer, 
som  en  Soldat,  endelig  som  en  Drømmerske 
.  .  .  han  var  da  en  historisk  Skuespiller  som 
Goethe  en  naturlig  Romanhelt.  Schillers  Kunst 
var  ædlere  og  renere,  men  stod  i  Liv  og  Glans 
og  Fnhed   langt  under  Goethes.      —  Dette  er  i 


Goethe  og  Danmark.  ^n 

det  Væsenlige  Grundtvig-s  Dom ,  hvor\'ed  han 
sikkert  er  bleven  staaende  hele  sit  Liv.  Om  en 
Indflydelse  af  nogen  som  helst  Art  fra  Goethes 
Side  paa  den  folkelige  Psalmedigter  kan  der 
naturligvis  ikke  være  Tale. 

Der  gives  endnu  en  med  Oehlenschlager 
samtidig  Digter,  der  som  de  fleste  Andre  i  Be- 
g}-ndelsen  værgede  sig  mod  Goethe,  men  hos 
hvem  hans  Indflydelse  med  stor  Bestemthed 
lader  sig  paavise;  det  er  den  mærkværdige, 
t>^skfødte  Poet  Schack  Staffeldt,  der  med  Vold  og 
Magt  vilde  være  dansk  L}-riker  og  til  Trods  for 
alle  sine  sproglige  Synderligheder  og  Synder 
oo;saa  virkehq;  blev  det.  Hans  danske  Poesier 
have  i  Reglen  en  ultraromantisk  Karakter,  men 
de  robe  det  æ^te  t\'skmetafvsiske ,  crrublende 
Træk  i  hans  Væsen,  ved  hvilket  han  staar  saa 
egen  og  selvstændig  i  den  Literatur,  han  valgte 
at  tilhore.  Han  havde  i  sin  tidlige  Ungdom 
delt  de  almindelige  Fordomme  mod  Goethe. 
Efter  et  Besøg  hos  Klopstock  skriver  han:  <  Hos 
Goethe  dadlede  han  med  Føje  den  i  Blinde  priste 
Natur,  uden  Udvalg  og  Forskjønnelse ;.  JNIen 
efter  at  Oehlenschlager,  hans  heldige  og  saa 
meget  rigere  begavede  IMedbejler,  havde  brudt 
den  danske  Poesi  den  nye  Bane,  begyndte  han 
at  studere  og  efterligne  ikke  blot  ham,  men 
ogsaa  hans  fremmede  Mester,  Goethe.     Direkte 


40  Mennesker  og  Værker. 

Efterligninger  af  Goethe  forekomme  hos  ham  i 
ikke  ringe  Tal.*)  Vigtigere  er  det  dog,  at  han 
øjensynlig  aldrig  uden  sit  Studium  af  Goethe 
havde  naaet  den  høje  Rang  han  indtager  i  den 
danske  Lyrik.  For  Skjonhedcn  i  saadanne 
Værker  som  Iphigenia  v  og  .<Tassov  havde  han 
mere  Sans  end  for  Goethes  tysknationale  Ung- 
domsdigtninger.  Thi  han  var  ikke  som  Oehlen- 
schlager  i  sin  Poesi  national,  men  blev,  skjont 
han  i  sin  Ungdom  havde  rettet  et  fanatisk  Angreb 
paa  Tyskeriet  i  Danmark,  med  de  modnere 
Aar  stedse  mere  kosmopolitisk  sindet.  ]\Iedens 
Oehlenschlager  som  naiv  sansehg-frisk  Kunstner 
og  fodt  Dramatiker  overfor  Goethes  senere 
Skuespil,  særlig  Die  natiirliche  Tochter  >,  skarpt 
dadlede  «den  abstrakte  Diktionsforgudelse,  denne 
Fornemhed  i  Stilen,  der  bringer  den  dramatiske 
Bevægelse  til  at  nærme  sig  Menuettakten »,  hilste 
Staffeldt  Die  natiirliche  Tochter  >,  som  Forbud 
om  en  ny  Kunstepokc,  hvor  de  nationale  For- 
skjellc  vilde  trænges  tilbage  eller  afshbes  og  de 
almenmenneskelige  Træk  alene  træde  frtm.    Den 


*)  Han«  « Fossen ''  er  en  Efterligning  af  «Mahomets 
Gesang«,  Troubadouren«  af  «Der  Sanger«,  «Juledød'>  af 
"Erlkonig  ,  «Vnglingen  fra  Megara  -  og  «Jomfruen  og 
Guden«  ere  begge  Variationer  af  Theniaet  i  ^'Die  Braut 
von  Corinth'j.  Hans  tyske  Digt  <fAn  Theodora»  er  en 
Efterklang  af  '^Xahe  des  Geliebten«. 


I 


Goethe  og  Danmark.  Al 

abstrakte  metalysiske  Digter  rober  sig  i  denne 
Forkj ærlighed,  der  iovrigt  leverer  Beviset  for 
at  der  ogsaa  udenfor  Tyskland  gaves  enkelte 
Beundrere,  som  priste  den  gamle  Goethe  paa 
den  unges  Bekostning. 


V. 

Forstaaeisen  af  Goethe  var,  som  vi  saa,  af 
Steffens  bleven  saa  at  sige  indfort  i  Danmark 
samtidig  med  Naturfilosofien  og  Romantiken. 
Goethes  første  Modstandere  vare,  for  saa  vidt 
de  ikke  af  rent  theologisk  Indskrænkethed 
lukkede  sig  for  det  Nye,  som  Voltairianere, 
Lessingianere ,  Kantianere  egentlig  filosofiske 
^Modstandere.  De  forste  lidenskabelige  Til- 
hængere, som  han  fandt  i  Danmark,  vare  Ro- 
mantikere med  et  Anstrøg  af  Naturfilosofi. 

Der  findes  imidlertid  mellem  de  betydehgste 
og  inderligste  Beundrere  af  Goethe  en  hlle 
Gruppe  Naturfilosofer,  der  toge  det  alvorligt 
med  deres  Forskning,  og  der,  skjønt  de  havde 
deres  fælles  Udgangspunkt  i  Schelling  og  for- 
enede Dyrkelsen  af  Identitetsfilosofien  med  For- 
dybelsen i  Goethe,  somx  Naturforskere,-  Digtere, 
Tænkere  fremstillede  deres  Verdensanskuelse 
med  tiltrækkende  Originalitet.  Jeg  tænker  især 
paa  Hauch,  Sibbern,   og  Hans  Christian  ørsted. 


^2  Mennesker  og  Værker. 

Carsten  Hauch,  en  dygtig  Zoolog  og  frem- 
ragende romantisk  Digter,  der  tidlig  sluttede  sig 
varmt  til  Oehknschlagcr,  snart  inspirerede  ham 
ved  sin  Ild,  snart  forsvarede  ham  mod  Om- 
verdenen, folte  sig  allerede  i  sin  Ungdom  hæftig 
tiltrukket  af  Goethes  mindre  Digte.  -^  Næppe,  > 
siger  han,  <: kunde  de  gamle  Runesange  virke 
stærkere  paa  deres  Tilhørere,  end  den  musikalske 
Lyrik,  hvori  Goethe  fremfor  alle  andre  Digtere 
har  sin  Styrke,  virkede  paa  mig.  Slige  Sange 
som  c  Da  droben  auf  jenem  Berge-^  eller  «Fetter 
gri.ine,  du  Laub  •  elier  rFiillest  wieder  Busch 
und  Thal»  eller  xWie  kommst,  dass  du  so 
traurig  bist»  kunde  følge  mig  paa  mine  Veje  i 
flere  Uger,  og  jeg  sang  dem  tidt  højt  for  mig 
selv,  naar  jeg  var  alene,  til  Melodier,  som  jeg- 
selv opfandt,  saa  godt  jeg  formaaede  det.>. 
Man  vil  i  Hauchs  egoe  lyriske  Poesier  finde 
større  Slægtskab  med  Novalis  og  Tieck  og 
Oehlenschlåger  end  med  Goethe,  men  han  \-ar 
ligefuldt  dybt  paavirket  af  Xaturtonen  hos  denne, 
og  han  forstod  fuldtud  hans  Kunst. 

Sikkert  \ar  fra  den  Tid  af,  da  Hauch,  ud- 
nævnt til  Professor  i  Æsthetik,  fra  Kiel  flyttede 
over  til  -Kjobenhavn,  det  Hauch'ske  Hus  det 
Sted  i  Danmark,  hvor  Goethes  Aand  blev  dybest 
forstaaet  og  højligst  beundret.  Skjønt  jeg  (i 
Tredserne)  er  kommen  meijet  i  dette  Hus,  erindrer 


Goethe  o  ir  Danmark. 


43 


jeg  næppe  en  Aften  der,  hvor  Goethes  Navn 
ikke  blev  nævnet  og  hvor  der  ikke  taltes  om 
hans  Kunst.  Den  var  den  Maalestok,  med 
hvilken  Andres  Kunst  blev  maalt  og  fundet  for 
ringe  eller  for  lidet  simpel.  Man  tænkte  sig  i 
Kjobenhavn  Hauch  som  en  Forguder  af  Oehlen- 
schlåger.  Han  elskede  ham  visselig  højt,  men  dog 
var  hans  Beundring  mere  begrænset  end  man  af 
hajis  offentlige  Udtalelser  kan  sé.  Han  betragtede 
det  som  en  Pligt  overfor  Ungdommens  formentlige 
Pietetløshed  at  tage  Oehlenschlåger  principielt 
og  ubetinget  i  Forsvar.  Privat  beundrede  han  af 
Digtere  kun  Shakespeare  og  Goethe  uindskrænket ; 
han  var  ikke  uimodtagelig  for  Paavirkning  at 
sine  Omgivelser;  den  Goethekultus,  der  dreves  i 
hans  Hjem,  maatte  nødvendigvis  stille  Oehlen- 
schlågers  Fortjeneste  noget  i  Skygge,  og  aldrig 
har  jeg  hørt  skarpere  og  ubarmhjertigere  Kritik 
over  Oehlenschlågers  aandelige  Personhghed, 
aldrig  en  mere  forstaaende  Beundring  af  Goethe 
end  i  den  Hauch'ske  Familiekreds.  Og  det  var 
ikke  alene  Digteren  Goethe,  hvis  Aand  svævede 
over  Huset.  Man  hyldede  i  Livets  praktiske 
Anliggender  —  ikke  ved  Efterligning,  men  paa 
Grund  af  naturhg,  oprindelig  Overensstemmelse 
—  saEidanne  Anskuelser,  som  Goethe  nærede; 
man  sporede  hans  Aand  i  den  store  Vægt,  der 
lagdes  paa  legemlige  Færdigheder  som  at  svømme 


11  Mennesker  og  Værker, 

godt,  seile  godt,  kunne  tegne  og  bygge  et  Hus, 
eller  redde  et  Menneskeliv  paa  Isen.  Ikke  blot 
at  man  forstod  og  gjorde  Sligt,  men  det  var, 
som  gjorde  man  det  i  en  unævnt  Mesters  Navn. 

Mauch  var  aldrig  saa  lykkelig  at  komme 
til  Weimar  og  see  Stedets  Skytsaand  Ansigt  til 
.Ansigt.     Denne  Lod  tilfaldt  Ørsted  og  Sibbern. 

H.  C.  Ørsted  har  for  Danmark  en  lignende 
Bet\dning  som  Alexander  von  Humboldt  for 
Tyskland.  Hans  store  Ry  er  blandt  de  Indsigts- 
fuldere i  Danmark  blegnet  noget;  hans  Filosofi 
med  dens  Blanding  af  frygtsom  Pantheisme  og 
Fornuftkristendom  er  længst  forladt  som  Halvhed  \ 
den  Glans,  som  hans  store  Opdagelse  gav  hans 
Navn,  bliver  i  Manges  Øine  fordunklet  ved  hans 
Mangel  paa  Evne  til  at  behandle  denne  Opdagelse 
videnskabeligt  og  frugtbargjøre  den  i  nogen  som 
helst  Retning;  men  han  har  den  ubestridte 
Fortjeneste,  med  stor  Kundskabsfylde,  uafbrudt 
Forsken,  barnlig  ren  Hengivelse  til  ideale  For- 
maal  og  med  den  Avtoritet,  som  en  epoke- 
gjørende  Stordaad  giver,  at  have  virket  og 
udrettet  Mangfoldigt  for  sit  Folks  naturviden- 
skabelige Opdragelse  og  Dannelse.  Han  har 
grundet  den  polytekniske  Læreanstalt  i  Kjøben- 
havn  og  har  ved  sin  Bog  «Aanden  i  Naturen »  i 
sin  Tid  udbredt  Humanitet,  Tolerance  og  Indsigt 
i  vide  Kredse. 


Goethe  og  Danmark.  ac 

Tidlig  havde  han  brudt  med  den  egentlige 
saakaldte  Naturfilosoli.  Læren  om  en  eneste 
stor  Verdensorganisme  maatte  han  forblive  tro, 
men  i  Mystikens  Halvtaage  kunde  han  med  sin 
Trang  til  stræng,  alvorlig  Forskning  ikke  finde 
sig  tilpas  eller  tilrette.  En  af  hans  Yndhngs- 
tanker  var  den,  at  Poesien,  der  paa  hans  Tid 
endnu  gjennemgaaende  bevægede  sig  i  over- 
naturlige og  usunde  fantastiske  Forestillinger, 
lidt  efter  lidt  skulde  tilegne  sig  og  fremstille 
den  naturvidenskabelige  Yerdensbetragtning. 
Han  havde  selv,  for  at  illustrere  denne  Tanke, 
skrevet  et  middelmaadigt  Hexameterdigt  Luft- 
skibet».  Han  mener,  at  Naturvidenskabens 
Fremskridt  og  den  almindelige  Udbredelse  af 
naturvidenskabelige  Kundskaber  ubrugbargjør  en 
Mængde  Forestillinger,  som  Digterne  tidligere 
anvendte,  og  nødvendigvis  maa  banlyse  dem  til 
en  forgangen  Tids  Rustkammer;  men  han  er 
tillige  overbevist  om ,  at  Videnskaben  byder 
Digterne  rig  og  fuld  Erstatning  for  dette  Tab. 
Da  denne  Anskuelse  blev  hæftig  angrebet  af 
Biskop  Mynster,  beraabte  han  sig  (i  anden  Del 
af  <  Aanden  i  Naturen/)  paa  Goethe  som  paa 
en  stor  Digter,  der  havde  laant  langt  Mindre 
end  de  fleste  Andre  af  hint  poetiske  Rust- 
kammer og  uden  Omveje  havde  hentet  sine 
Midler  direkte  fra  Naturen.     Han  gjor  gj ældende 


a(5  Mennesker  og  Værker. 

at  Goethe  i  sit  Dic;t  Planternes  ]\Ietamorfose» 
gav  den  Lære,  han  som  Naturforsker  havde 
forelagt  \^erden,  i  sammentrængt  og  dog  poetisk 
Form.  Han  næ\'ncr  med  Beundring  Goethes 
Digt  om  den  Howard' ske  Opfattelse  af  Skyforma- 
tionerne. Han  fremhæver,  at  man  rundt  omkring 
i  Goethes  Væ-rker  træffer  paa  digteriske  Frem- 
stillinger af  videnskabeligt  opfattede  Naturfor- 
hold og  beklager  kun ,  at  han  saa  groveHgt 
misforstod  den  mathematiske  Naturlære.  Saa 
skitter  han  med  en  Paavisning  af,  at  Goethe 
ikke  mindre  i  sin  Menneskefremstilling  end  i 
sine  Naturskildringer  har  lagt  en  hidtil  uset 
Gave  til  Naturiagttagelse  for  Dagen;  thi  selv 
hvad  hans  Indbildningskraft  tilsyneladende  frit 
har  skabt,  det  har  Naturiagttagelsen  præ^get. 

I  Aaret  1822  besøgte  Ørsted  Goethe  i 
Weimar.  lin  vidtløftigere  Fremstilling  af  dette 
Besøg  (til  hans  Plustru)  synes  desværre  at  være 
gaaet  tabt.  En  kortere  sender  han  10.  Oktober 
1823  til  sin  Datter  Fru  Bull: 

;Hvad  der  maaské  vil  more  dig  mest,  er 
at  jeg  paa  det  Venskabeligste  blev  modtagen 
af  Goethe,  hvis  store  Digteraand  du  elsker. 
Han  har  i  de  sildigere  Aar  af  sit  Liv  med 
fordoblet  Iver  lagt  sig  efter  Naturvidenskaberne 
og  modtog  mig  som  én  Fysiker  en  anden.  Da 
jeg   sagde    ham,    at    jeg    glædede    mig    ved,    at 


Goethe  og  Danmark.  aj 

min  Videnskab  nu  forte  mig  nærmere  til  en 
]\Iand,  som  jeg  allerede  fra  min  tidligste  Ungdom 
havde  beundret,  svarede  han  mig:  ,Hvad  kan 
vel  en  Mand  i  sin  Alderdom  gjore  bedre  end 
at  kaste  sig  i  Naturens  Arme  I'.  Jeg  tilbragte 
en  af  de  skjonneste  Aftener  i  hans  Familie- 
kreds.» 

At  Ørsted  paa  sin  Side  ikke  var  Goethe 
ligegyldig,  beviser  den  Omstændighed,  at  —  som 
den  bekjendte  Politiker  Dr.  Loewe-Rochum  har 
meddelt  mig  —  den  tyske  Fysiker  Schweigger 
ofte  og  bittert  beklagede  sig  over,  at  Goethe 
stedse  havde  overset  hans  Opdagelse  af  den  elek- 
tromagnetiske Multiplikator  og  altid  i  Steden  for 
ham  (vel  med  Rette)  nævnet  Ørsted  som  den 
egenthge  epokegjorende  Opdager. 

Det  er  alt  berørt,  at  Baggesen,  da  han  ved 
sin  Hjemkomst  fra  Udlandet  i  Aaret  1811  ilede 
til  Anders  Sandøe  Ørsteds  Hus,  allerede  ved 
den  første,  kolde  Modtagelse  følte  sig  fortrængt 
af  Sophia  Ørsteds  Yndest.  Under  hans  Fra- 
værelse var  F.  C.  Sibbern,  en  oprindelig  og 
human,  mansresidio;  dannet  ung;  Tænker,  bleven 
indfort  i  Huset,  havde  forelsket  sig  lidenskabeligt 
i  Husets  Frue  og  blev  nu  paa  sin  Side  af  hende 
indviet  i  den  glødende  Beundring  for  Goethe, 
der  fem  Aar  for  som  ved  Smitte  havde  grebet 
Baggesen.      Forholdet,    der    iovrigt    i    flere  Aar 


aS  Mennesker  og  \'ærker. 

Optog  Sibbern  helt,  wir  sikkert  et  ganske  usk}'l- 
digt;  det  var  to  Sjæle,  der  modte  hinanden  i 
Goethe  og  gave  deres  gjensidige  Tilbojelighed 
Goethereligionens  Indvielse. 

1811  — 12  foretog  Sibbern,  inden  han  til- 
traadte  den  Stilling  som  Professor  i  Filosofi  i 
Kjobenhavn,  hvilken  han  i  mere  end  halvhundrede 
Aar  beklædte,  en  Rejse  i  Udlandet.  I  hans 
Breve  fra  denne  Rejse  spiller  Goethe  en  stor 
Rolle. 

Den  14de  April  181 2  skriver  Sophia  Ørsted 
til  Sibbern:  <^De  lykkelige  Menneske,  som  nu 
rejser  til  Weimar.  Gud  velsigne  Dem!  jeg 
under  Dem  det  af  mit  inderste  Hjærte.  Glem 
ej  Deres  Løfte ,  nemlig  at  tigge  eller  stjæle 
Noget  fra  Goethe  til  mig  ...  til  min  Personlighed 
passer  Schiller  ikke  saaledes  som  Goethe;  den 
Simpelhed,  Knift  og  Fasthed,  den  ufattelige, 
Alt  gjennemgribende  og  dog  saa  menneskelig 
milde  Styrke,  der,  lig  Magneten  gjennem  Jorden, 
gaar  igjennem  ethvert  nok  saa  lille  Stykke  af 
Goethe,  den  mangler  han,  og  den  er  det  just, 
der  hos  Goethe  hæ-ver,  trøster,  glæder  og  be- 
roliger mig. 

Sibbern  traf  ikke  Goethe,  hverken  i  Weimar 
eller  i  Jena.  Han  opholdt  sig  den  Gang  i 
Karlsbad.  Men  Sibbern  vilde  ikke  undlade  at 
gjore    hans    P^rues    Bekjendtskab.      Han    skriver 


Goethe  og  Danmark.  ^Q 


fra  Weimar  i6de  Maj  1812:  -Min  Forventning 
var  spændt ,  thi  den  Ene  havde  fortalt  mig 
værre  om  hende  end  den  Anden.  EndeHg  saa' 
jeg  da  selv.  Det  er  og  bliver  en  Gaade,  hvor- 
ledes Goethe  har  kunnet  tage  hende  til  Kone  .  .  . 
hun  er  rigtignok  hverken  smuk  eller  dannet.  I 
Jena  saa'  jeg  hende  danse  en  hel  Aften  til 
Klokken  i  næsten  hver  eneste  Dans.  Det  er 
Studenternes  Skik  at  gjore  Kur  til  hende,  dels 
naturligvis  for  at  holde  sig  op  over  hende,  dels 
for  det  Pikantes  Skyld.  De  kappes  om  at  faa 
danset  med  hende.  >  (Hun  var  den  Gang  48 
Aar  gammel). 

I  sin  Utaalmodighed  efter  at  faa  Goethe  at 
se,  holdt  Sibbern  ikke  ud  at  oppebie  hans 
Tilbagekomst  til  Weimar,  men  vandrede  paa 
sin  Fod  efter  ham  til  Karlsbad.  I  et  Brev  til 
Sophia  Ørsted  fra  Jena,  i6de  Juh  18 12,  har 
han  nedlagt  sine  Indtryk  af  Goethes  Personlighed : 

'Men  jeg  skulde  tale  om  Goethe,  nu  jeg 
har  havt  den  Lykke  at  finde  den  vidunderlige 
Mand  tilgængelig  for  mig,  træffe  ham  i  god  og 
lykkelig  Stemning,  og  flere  Gange  har  talt  med 
ham.  Jeg  kunde  ret  være  fuld  af  Glæde,  og 
det  var  billigt,  jeg  var  det,  naar  kun  Hj ærtet 
var  mere  nøjsomt.  Han  har  modtaget  mig  saa 
godt,  som  jeg  vel  turde  haabe:  alligevel  —  hvis 
jeg  ikke  havde  det  Haab  eller  rettere  det  Forsæt 

4 


CQ  Mennesker  og  \'ærker. 

at  komme  til  ham  endnu  en  Gang  for  min 
Hjemrejse,  vilde  jeg  være  fuld  af  Mismod.  Dog 
priser  jeg  de  Timer,  jeg  var  hos  ham  (4 
Gange  i  Alt),  og  dem,  i  hvilke  jeg- saa'  ham 
hos  Fru  V.  d.  Recke,  og  de  Øjeblikke,  da  jeg 
hilste  ham  ved  Kilden  og  paa  Spaseregangene, 
jeg  priser  mig  lykkelig  for  dem  alle  og  beklager 
kun,  at  de  ikke  vare  flere,  og  at  jeg  ikke  kom 
ham  langt  nærmere.  —  Han  er  af  en  majestætisk 
Skjønhed,  fuld  af  Kraft  i  Blik,  Holdning  og 
Gang,  som  en  Mand  i  sine  bedste  Aar,  og 
alligevel  bærer  hans  Ansigt  Præg  af  de  6;^. 
Han  har  en  Figur  og  en  Anstand  som  en  Fyrste, 
eller  hellere  vilde  jeg  sige  som  en  Minister, 
hvorved  jeg  næsten  vilde  tænke  paa  den  gamle 
Bernstorff  .  .  .  Leve  og  virke  vil  han  vist,  uden 
al  Hæmmeise,  i  det  Mindste  20  Aar  endnu. 
Han  sér  ud,  som  om  han  kan  blive  80  Aar, 
uden  endnu  at  blive  en  Olding.  Glæd  De 
Dem,  at  han  endnu  kan  leve  saa  mange  Aar 
sammen  med  Dem,  og  hvert  Aar  bringe  Dem 
n}'e  Gaver  .  .  . 

Jeg  tog  ind  i  Gjæstgivergaarden  i  Karlsbad 
og  gik  den  følgende  Morgen  ud  i  Byen,  for  at 
søge  mig  et  Logis  og  for  at  hente  min  Kufl"ert 
paa  Posthuset.  Da  jeg  gik  over  <Ringen/), 
saaledes  hedder  her  Torvet,  mødte  jeg  ham- 
han    kom    gaaende    imod    mig    med   et  Bæger  i 


Goethe  og  Danmark.  C  j 

Haanden,  kom  altsaa  fra  Brønden;  jeg  kjendte 
ham  ojeblikkelig  og  greb  allerede  til  Hatten. 
]\Ien  da  betænkte  jeg,  at  han  jo  ikke  kjendte 
mig  .  .  . 

Jeg  stod  da  nu  for  ham.  Han  modtog 
mig  venligt:  jeg  var  der  et  Kvarter,  saa  bukkede 
han  og  lod  mig  gaa.  Det  var  ikke  stort  bevendt, 
hvad  jeg  talede  med  ham  om;  det  tager  jo 
allerede  Tid  at  sige,  hvorfra  man  komm.er  og 
hvorhen  man  gaar;  noget  var  Talen  om  det 
nye  Universitet  i  Xorge,  hvilket  overhovedet  er 
mig  en  bekvem  Gjenstand,  som  altid  giver 
Noget  at  begynde  med.  Om  min  Begejstring 
for  ham.  sagde  jeg  ikke  et  eneste  Ord;  det 
vovede  jeg  ikke.  Jeg  stod  med  ham  henne 
ved  Vinduet;  han  stod  der,  høj  og  kraftig,  i 
den  blaa  Frakke,  som  han  ogsaa  havde  havt 
paa  Dagen  i  Forvejen.  Da  jeg  gik  fra  ham, 
stod  det  ligesom  stille  i  min  Sjæl;  jeg  kunde 
vende  dens  Stemning,  hvorhen  jeg  vilde:  til 
Glæde,  til  Mismod  .  .  . 

Naar  jeg  nu  langt  borte  saa'  en  blaa  Frakke 
og  en  høj,  anseHg  Figur,  kom  jeg  strax  i  Be- 
vægelse. Og  end  ydermere,  da  jeg  et  Par 
Dage  efter  virkelig  mødte  Goethe  paa  Gaden, 
og  han  venligt  tiltalte  mig:  Hvordan  gaar 
det?/;  —  Det  var  ligesom  da  en  Gang  forhen 
et    gult    Shawl    i    Frastand    kunde    vække    min 


c  2  Mennesker  og  Værker. 

Glæde,  og  jeg  vedblev  at  stirre  derpaa,  om  jeg 
ogsaa  havde  kjendt,   at  det  ikke  var  det  rette. 

Hvor  stærkt  Sibbern  vedblev  at  beskjæftige 
sig  med  Goethe,  derom  vidne  forst  og  fremmest 
hans  Breve  efter  Tilbagekomsten  fra  Rejsen. 
Næsten  hele  hans  Brevvexling  med  Henriette 
Herz  er  helliget  Goethe.  I  1815  skriver  han 
til  hende,  at  der  næppe  gaar  en  Dag,  hvor  han 
ikke  tænker  paa  Goethe,  at  han  holder  sig  til 
ham  i  Glæde  som  i  Sorg,  men  især  i  de  bitre 
Timer.  Han  finder,  at  de  Lidelser,  Goethe 
frigjorde  sig  fra  ved  sine  Skrifter,  dem  frigjores 
Læseren  fra  ved  at  læse  dem,  ja  det  er  ham, 
som  havde  Goethe  skrevet  Alt  netop  for  ham. 
Han  har  ^som  han  senere  lader  sin  Gabrielis 
gjentage  det^  en  smerteblandet  Fryd  af  at  læse 
<  Wahrheit  und  Dichtung  ,  thi  Indholdet  hen- 
rykker ham,  men  Sammenligningen  mellem  det 
fulde,  rige  Liv  og  hans  eget  er  nedslaaende. 
Goethes  Ro,  hans  Sindsligevægt,  hans  Aands 
Alsidighed  er,  hvad  Sibbern  aldrig  kan  blive 
træt  af  at  prise.  En  mere  fuldendt  Mand,> 
siger  han,  «i  Alt,  hvad  der  er  blot  og  rent 
menneskeligt,  har  vor  Tidsalder  næppe  frem- 
bragt.) Man  sér,  at  der  alligevel  ogsaa  for 
ham  gaves  en  Mennesker  tilgængelig  Sfære, 
der  skulde  være  mere  end  blot  og  rent  men- 
neskelig. 


Goethe  og  Danmark.  53 

Henriette  Herz  er  Kvinde  nok  til  at  fole 
sig  næsten  tilsidesat  af  Sibbern  for  Goethes 
Skyld;  hun  sammenligner  sin  danske  Vens 
Passion  for  denne  med  hans  tidligere  for  Sophia 
Ørsted:  -Som  De  en  Gang  hver  Aften  under- 
holdt mig  om  et  Par  skjonne  Øjne,  der  havde 
ramt  Demi  i  Deres  Inderste,  saaledes  er  Deres 
Brev  saa  fuldt  af  Goethe,  at  De  glemmer  mig 
selv  derover.  ^>  Hun  svarer  iøvrigt  i  samme 
Aand,  beundrer  Goethe,  men  har  alt  længe 
vidst,  at  det  Helligste  ikke  er  det  Helligste  for 
ham.)  Hun,  der  paa  Grund  af  de  Paralleler, 
som  ualmindelige  Evner,  Forbindelser  med  Tidens 
udmærkede  Mænd  og  fælles  Afstamning  indbyde 
til  at  drage,  saa  tidt  nævnes  sammen  med 
Rahel,  havde  Intet  af  den  oprindelige,  usvigelige 
Sans  for  Goethes  Storhed,  som  er  et  af  mest 
paafaldende  Vidnesbyrd  om  Rahels  aandsfrie 
Genialitet. 

Da  den  unge  filosofiske  Professor  efter  faa 
Aars  Forlob  optraadte  med  en  digterisk  Produk- 
tion — ■  i  Danmark  er  man,  hvad  man  end  ellers  er, 
i  Reglen  en  Smule  Poet  —  indtog  i  hans  Efter- 
ladte Papirer  af  Gabrielis  ,  en  Wertheriade,  for 
hvilken  hans  Forhold  til  Fru  Ørsted  afgav 
Stoftet,  Goethe  en  endnu  større  Plads  end 
Ossian  i  Vv^erther.  De  Elskende  spasere  i 
Sjællands  Bøgeskove,    og    hun   synger  Sange  af 


54 


Mennesker  otr  Værki 


Goethe  for  liam.  Hun  har  Noget  af  Goethes 
Naturharmoni  i  sit  l^lod.  Hvad  der  saa  om 
Dagen  kan  ha\e  bevæget  mig  med  Uro,»  siger 
hun,  G  om  Aftenen  Hgger  Alt  opløst  for  mig  i 
blid  Rolighed.  Og  hun  forstaaer  som  Goethe 
at  nyde  det  Hele  i  det  Enkelte.  (.De  ypperligste 
Væsener, »  siger  han  til  hende,  <have  altid  den 
længste  Ungdom;  thi  de  begjære  Næring  af  hele 
Naturens  uendelige  Liv,  og  i  enhver  Nydelse 
nyde  de  Universet.  Saaledes  gik  det  Dem  med 
Goethe,  med  hvem  De  voxede  op  og  langsomt 
udfoldede  Dem.^ 

I  Sibberns  <  Om  Poesi  og  Kunst;,  er  Goethe 
endelig  ligefrem  opstillet  .som  den  ideale  Kunstner, 
thi  han  repræsenterer  den  Sammensmeltning  af 
Genialitet  og  Besindighed,  som  er  Sibbern  det 
Højeste.  Meget  forstandigt  bliver  det  her  ud- 
viklet, hvorledes  Goethe  vel  kun  synes  at  ha\e 
arbejdet  i  alle  Retninger  af  Kunst  og  Videnskab 
for  at  gjore  sig  selv  til  et  dygtigt,  fuldendt 
Organ  for  sin  Genius,  men  hvorledes  han  netop 
derved  skjænkede  sine  Medmennesker  en  hel, 
klar  og  ren  Verden.  Særligt  Dybt  eller  Nyt 
finder  man  ikke  i  Sibberns  kunstfilosofiske 
Skrifter,  og  af  de  mest  Begavede  blandt  hans 
Samtidige  bleve  de  næsten  oversete  paa  Grund 
af  deres  brede,  besynderlige  Stil.  Hvad  hans 
Forhold  til  Goethe  anc^aar,    maatte   det  allerede 


Goethe  02:  Danmark. 


55 


være  Datidens  Intelligens- Aristokrati  et  Anstod, 
at  heller  ikke  han  havde  Øje  for  det  Største  hos 
Goethe,  den  altomfattende  Monisme,  men  trods 
rent  frisindede  Tillob  ikke  kunde  lade  være  med 
—  ligesom  hans  Veninde  Henriette  Herz  —  at 
savne  den  kristelige  Folelse  og  Gudhengivenhed 
hos  den  store  Hedning. 

Det  var  ikke  Sibbern,  hvem  det  h'kkedes, 
som  Æsthetiker  at  fastslaa  Goethes  aandelige 
og  kunstneriske  Ov^erlegenhed  i  det  danske  Folks 
Bevidsthed. 


VI. 

Denne  Opgave  og  dens  heldige  Løsning  var 
forbeholdt  en  polær  Modstander  af  Sibbern,  den 
smidige  og  geniale  Digter  og  Tænker  Johan 
Ludvig  Heiberg.  -  Blandt  alle  danske  Storheder 
er  Heiberg  den,  som  med  klarest  Bevidsthed 
om  sit  Maal  har  villet  virke  direkte  i  Goethes 
Aand,  og  da  han  besad  den  Gave,  at  meddele 
Hovedstadens  hele  Intelligens  sine  Anskuelser  og 
Sympathier,  da  han  sin  Mandsalder  igjennem  var 
de  Dannedes  Afgud  og  den  absolute  Overdommer 
i  Literaturen,  saa  har  han  ogsaa  i  sin  Tid  gjort 
det,  han  havde  opfattet  og  optaget  i  sig  af 
Goethe  til  de  højere  Klassers  aandelige  Ejendom 
oe    derved    saavel    fremmet   Indsieten  i  Goethes 


r5  Mennesker  og  Værker. 

Kunst  som  gjort  Meget  til  at  befæste  hans  Navns 
rent  udvortes  Avtoritet. 

Heiberg  er  ustridigt  en  af  de  mest  frem- 
ragende Personligheder  i  det  19de  Aarhundredes 
danske  Literatur.  Yndet,  ja  populær  som  ro- 
mantisk Lyriker  og  vittig,  glinn-ende  Lystspil- 
digter, i  hoj  Grad  indflydelsesrig  som  Indfører 
og  talentfuld  Forfægter  af  den  hegelske  Filosofi, 
og  det  selv  efter  at  denne  Filosofi  udenfor  Dan- 
mark havde  mistet  sin  Magt  over  Sindene,  som 
Kritiker  og  Æsthetiker  endelig  i  bogstavelig 
Forstand  en  Opdrager  af  sit  Folk,  har  han  om- 
trent fra  1824 — 42  udøvet  et  i  det  Væsentlige 
gavnligt  og  civilisatorisk  Aandsherredomme. 
Hvad  der  især  fattedes  ham  var  en  fuld,  original 
Xaturtone;  Primitivitet  havde  han  kun  i  sit  Vid. 
I  Digtekunsten  grupperede  sig  om  ham  en  fin, 
reflekterende,  ikke  meget  naturkraftig  Formskole 
(Henrik  Hertz,  Fr.  Paludan- Muller,  Fru  Gyllem- 
bourg o.  FL).  Henimod  Halvtredserne  blev  dog 
et  Hang,  han  stedse  havde  havt,  til  Skematisme 
og  Sofistik  i  sin  Tæ^nkning,  tom  Formalisme  i 
Kunst  og  Kritik  saa  stærkt,  at  han  som  Kritiker, 
Theaterdirektør  og  Politiker  snarere  hæmmede 
end  fremmede  Folkets  Udvikling. 

Der  laa  i  hans  Væsen  Noget  af  den  olym- 
piske Overlegenhed,  den  guddommelig  muntre 
Ironi,    den    diplomatiske    Selvbeherskelske,    som 


Goethe  og  Danmark.  5  7 

han  havde  forstaaet  hos  Goethe.  Den  uud- 
tømmelige Xaturf}'lde,  den  evige  Friskhed,  der 
laa  i  Goethes  Væsen,  besad  han  ikke.  Hans 
Ungdom  havde  aldrig  havt  den  Lidenskabens 
Ild,  der  henriver  hos  Goethe,  hans  Alderdom 
havde  heller  ikke  den  høje  Msdom ,  der  hos 
Goethe  vederkvæger.  Ikke  at  Naturen  og  Natur- 
studiet var  ham  fremmed.  Tværtimod,  han  var 
fra  sin  Ungdom  af  en  ivrig  Dilettant  i  Natur- 
videnskab (især  Insektstudiet) ,  og  han  hengav 
sig  i  sine  senere  Leveaar  med  st©r  Forkj ærlighed 
til  astronomiske  Forskninger;  hans  sidste  Skrifter 
ere  optiske  og  akustiske  Monografier.  Det  natur- 
videnskabelige Omraade  af  Goethes  Viden  var 
ham  altsaa  ingenlunde  ubekjendt;  han  fulgte  sin 
tyske  Mester  i  alle  dennes  beklagelige  Vildfarelser, 
var  som  han  en  Fjende  af  Experimentet  og  Viden- 
skabens hele  empiriske  Retning,  var,  som  de  fleste 
Hegelianere,  en  Tilhænger  af  Goethe's  usalige 
Farvelære.  Men  han  havde  Intet  af  den  verdens- 
omspændende Opdageraand,  den  store  naturali- 
stiske Pantheisme,  gjennem  hvilken  Goethe  er 
beslægtet  med  Filosofiens  Aner,  en  Thales  eller 
en  Heraklit.     Han  var  intet  Urmenneske. 

Heiberg  var,  omtrent  30  Aar  gamm.el, 
bleven  mægtigt  greben  af  Hegels  Filosofi,  var 
1824  i  Berlin  kommen  i  personlig  Berøring  med 
Hegel,    og    betragtede   det  fra  nu  af  som  en  af 


c  3  Mennesker  og  Værker. 

sine  væsenligste  Livsopgaver ,  at  skaffe  den 
Hegelske  Lære  Indgang  i  Danmark.  Men  for 
ham  som  for  ikke  faa  af  den  første  Tids  Hegel- 
ianere  var  Hegels  Filosofi  ikke  til  at  skille  fra 
Goethes  Digtning.  Det  var  dem  to  Former  for 
samme  aandelige  hidhold.  Med  Heibergs  Op- 
træden beg}'nder  derfor  en  Periode  i  dansk 
Aandsliv,  i  hvilken  man  opfattede  Goethe  saaledes 
som  han  tog  sig  ud  sét  gjennem  det  Hegelske 
Tankenet,  og  hvor  man  mindre  beundrede  ham 
for  hans  egen  Skyld  end  som  poetisk  Illustration 
til  Hegels  metafysiske  og  æ.sthetiske  Lærdomme. 
Med  al  sin  Goethebeundring  synes  Heiberg  indtil 
sin  Dod  aldrig  at  have  anet,  hvor  kortvarig  hans 
Yndlingsfilosofs  Verdensherredømme  skulde  blive 
i  Sammenligning  med  hans  Yndlingsdigters.  I  vore 
Dage  have  ved  Tysklands  forste  Universitet  ingen 
af  de  yngre  Professorer,  end  ikke  af  Professorerne 
i  Pllosofi,  læst  blot  et  Par  Bind  af  Hegel;  Studiet 
gjælder,  endog  mere  end  billigt,  for  ufrugtbart. 
I  Afhandlingen  «0m  Filosofiens  Betydning, 
findes  Heibergs  Grundanskuelse  af  Goethe.  Hvad 
der  adskiller  Goethe  fra  alle  samtidige  Digtere, 
det  er  efter  Heibergs  Opfattelse  det  Samme,  der 
hæver  Dante  og  Calderon  saa  højt  over  deres 
Samtid;  han  fremstiller  sin  Tidsalders  Filosofi, 
han  er  en  soekulativ  Dieter.  Heiberjr  udtaler 
sig  ifølge  denne  Opfattelse  med  stor  Bestemthed 


Goethe  og  Danmark.  50 

mod  den  i  Danmark  herskende  Shakespeare- 
Dyrkelse:  Shakespeare  har  ikke  været  nogen 
hgnende  Repræsentant  for  jMenneskeheden.  Han, 
der  tilhorer  et  Land,  som  altid  har  været  hildet 
i  lutter  endelige  Bestræbelser,  er  altfor  national 
til  ikke  at  være  Realist.  Interessante  Karakter- 
skildringer, psykologiske  Memiorabilier  ere,  siger 
Heiberg,  deÆmner  i  hvilke  Shakespeare  fordyber 
sig,  men  aldrig  sporer  man  en  Bevidsthed  om,  at 
disse  som  endelige  og  forgængelige  Sider  saavel  af 
Livet  som  af  Poesien  tabe  sig  i  Anskuelsen  af 
det  Uendelige.  Han  kalder  den  overdrevne 
Beundring  af  Shakespeare  latterlig  og  utilgivelig 
i  en  Tidsalder,  der  besidder  en  langt  større 
Digter.  Han  hævder,  at  Goethe  aldeles  ikke 
staar  tilbage  for  Shakespeare  i  Kjærlighed  til 
Naturens  og  Menneskelivets  Enkeltheder;  tvært- 
imod, han  overtræffer  ham  i  den  kjærlige  For- 
dybelse i  det  Endelige,  kun  ere  saavel  Begiven- 
hederne som  Karaktererne  hos  ham  holdte  som 
underordnede  Momenter  i  den  ideelle  Enhed. 
Som  han  i  Tasso  hverken  foretrækker  Digteren 
eller  Statsmanden,  saaledes  vil  han  overhovedet 
ikke  begejstre  os  for  en  Helt  eller  en  Elsker, 
men  for  Ideer,  der  ikke  ere  individuelt  eller 
personligt  begrænsede.  Heiberg  viser,  hvorledes 
denne  Goethes  dobbelte  Ejendommelighed  og 
Storhed    forklarer   de   gængse   Misforstaaelser   af 


(3o  Mennesker  og   Værker. 

hans  Væsen:  'De,  som  liolde  sig  til  det  første 
Moment  [hans  overraskende  Kjærhghed  til  det 
Endeligej  ,  hndc  ham  sansehg  og  materiel;  de, 
som  holde  sig  til  det  andet,  finde  ham  uden 
Varme  og  Begejstring  og  sige,  at  han  ikke 
mener  det  alvorligt  med  nogen  Ting  ...  og 
saavel  fra  den  ene  som  fra  den  anden  af  disse 
to  modsatte  Indvendinger  mod  Goethe  kommer 
man  let  til  de  yderligere  Beskyldninger:  at  han 
er  umoralsk,  fordi  han  fremstiller  de  moralske 
Pligt-Bestemmelser,  ved  hvilke  Mængden  be- 
roliger sig,  som  ved  faste  Punkter,  i  deres 
Endelighed  og  betager  dem  den  formentlige 
absolute  Gyldighed;  fremdeles  at  han  er  irreli- 
giøs, fordi  hans  Poesi,  i  Steden  for  at  stille  sig 
under  Religionen,  har,  ved  at  smelte  sammen 
med  Filosofien,  tværtimod  optaget  det  religiøse 
Standpunkt  i  sit  eget  Omfang.  I  begge  disse 
Henseender  har  Goethe  imidlertid  ikke  gjort 
Andet  end  bragt  vore  egne  Tanker  til  vor  Be- 
vidsthed ;  men  det  er  netop  det ,  som  Mange 
tage  ilde  op.  Ingen  lader  i  sine  Handlinger  de 
isolerede  Pligtbestemmelser  gjælde  for  absolute, 
men  man  vil  alligevel  indbilde  sig,  at  man  gjør 
det.  Ligeledes,  hvad  det  religiøse  Punkt  angaar, 
er  Verden  temmelig  enig  om,  ikke  længer  at 
taale  Hierarkiet,  hverken  i  det  Almindelige  eller 
i    det    Individuelle;    men    ikke    desmindre    bøjer 


Goethe  og  Danmark.  6 1 

man  sig  for  det,  idet  man  kalder  Goethe  irreli- 
giøs, fordi  han  hæver  hin  vor  alvorlige  Tanke 
til  Bevidstheden.  . 

Disse  Ord,  der  træffe  Sømmet  paa  Hovedet 
og  uden  Tvivl  indeholde  den  sandeste  og  dybeste 
Opfattelse  af  Goethe,  der  hidtil  var  bleven  ud- 
talt i  Danmark,  vare  i  en  Grad  dristige,  som 
en  Ikke-Dansk  næppe  kan  forstaa.  De  udtalte 
i  et  orthodox  og  kirkeligt  Land  et  nyt  Princip; 
de  indeholdt  et  direkte,  bevidst  og  afgjort  Angreb 
paa  den  Alt  oversvømmende  officielle,  theologiske 
Synsmaade,  som  man  rundtom  bekj endte  med 
Læberne,  medens  de  Fleste  levede  hen  i  en  slap 
Halvbevidsthed  om  at  hylde  en  ganske  forskjellig 
Verdensanskuelse.  Disse  Ord  vare  saa  dristige, 
at  Heiberg  selv  i  sine  ældre  Aar  opgav  det 
Standpunkt,  de  betegne,  og,  da  den  theologiske 
Reaktion  i  Fyrrerne  tog  sit  Opsving,  vendte  eller 
syntes  at  vende  tilbage  fra  Pantheismen  til  den 
spekulative  Dogmatik.     ^Digtet   « Gudstjeneste  ..) 

Rundt  om  i  Heibergs  Værker  findes  spredte 
Bidrag  til  den  Goethe  ske  Poesis  Æsthetik.  Han 
var  den  utrættelige  Forfægter  af  den  af  Goethe 
udtalte,  strængt  kunstneriske  Anskuelse  af  Poe- 
sien. Han  udgav  et  Udtog  af  Schillers  og 
Goethes  Brevvexling  med  Noter,  og  naar  han 
i  sin  skarpe  (stundom  sofistiske)  Polemik  mod 
Hebbel    (1843)    gaar    den    meget    yngre    tyske 


62  Mennesker  og  Værker. 

Digter,  for  hvis  siL-rc  Genialitet  han  manglede 
Blik,  saa  haardt  paa  Klingen,  saa  havde  det  især 
sin  Grund  i,  at  han  hos  Hebbel  (som  hos  Gutz- 
kow)  ikke  formaaede  at  opdage  nogen  ny,  ud 
over  Goethe  førende  Retning,  men  kun  Tilbage- 
fald i  Trivialiteter  og  Ensidigheder,  som  længst 
vare  overvundne  af  Goethe*). 

Heiberg  selv,  og  endnu  mere  hans  trofaste 
poetiske  Forbundsfæ-Ue  Henrik  Hertz,  der  aldrig 
slog  sig  til  Ro  ved  én  Uigtart,  én  Gruppe  af 
Stoffer  eller  én  Behandlingsmaade,  men  stadig 
aabenbarede  sit  Talent  i  nye  Former,  staa  som 
Digtere  begge  ganske  og  aldeles  paa  Goethes 
Grund.  I  deres  Poesier  aander  man  Goethesk 
Luft,  rigtignok  meget  fortyndet.  Disse  Aander 
havde  kun  det  aristokratisk  Forfinede  og  den 
mangfoldiggjørende  kritiske  Evne  tilfælles  med 
Goethe ;  dem  fattedes  det  eminent  Menneskelige 
og  derfor  storartet  Folkelige,  der  laa  i  Goethes 
Naturgrund.      Heiberg    havde,    som    alt    berørt, 


*)  Man  se  Heiberg:  Prosaiske  Skrifter  I  416 — 430, 
III  256,  348  ff.,  IV  443.  471,  V  215  ff.,  353  ff.  Naar  Emil 
Kuh  i  sin  Biografi  af  Hebbel  af  sin  Begejstring  for  sin  Gjen- 
stand  lader  sig  henrive  til  at  stemple  Heiberg  som  en  Gott- 
sched  med  et  Anstrøg  af  Hegelianisme,  saa  lader  dette 
Misgreb  sig  kun  forklare  ved  denne  iøvrigt  saa  anerkj endelses- 
værdige  Literaturhistorikers  Ubekjendtskab  med  det  danske 
Sprog. 


Goethe  og  Danmark.  63 

Adskilligt  af  den  gamle  Goethe,  Intet  af  den 
unge.  Hertz,  der  i  Dramet  Hundrede  Aar-^; 
overfor  Grundtvigs  Ultradanskhed  direkte  forer 
sin  poetiske  Stræben  tilbage  til  Goethe  i^  Vi  har 
øst  af  et  Væld,  der  i  Weimar  sprang  ud.\  er 
baade  i  sin  lyriske  Form  og  i  sin  Prosa  stærkt 
bestemt  af  hans  Kunst.  Fru  Gyllembourg,  der 
hos  os  overhovedet  repræsenterer  det  1 8de  Aar- 
hundredes  Humanitetsmoral  —  rigtignok  i  en 
forfinet  og  udvisket  Skikkelse  —  er  som  For- 
fatterinde vel  nærmest  sin  Sons,  men  tillige 
Goethes  Elev.  Hendes  Livsanskuelse  var  op- 
rindeligt Revolutionsperiodens  Naturtro  og  Fri- 
hedstro.  Hun  synes  fra  forst  af  at  have  følt  med 
Rousseau.  Hertil  har  da  —  rimeligvis  gjennem 
Sønnen  —  Goethes  Indflydelse  naturligt  sluttet 
sig.  Hendes  Dannelsesideal  er  det  Goethe' ske, 
dog  opspædet  og,  alt  som  Aarene  gik  og  den 
theologiske  Reaktion  tog  til,  ændret  ved  rigelig 
Tilsætning  af  traditionelle  Elementer.  Under- 
tiden, som  i  « Fregatskibet  Svanen*,  griber  huri 
dog;  helt  tilbas^e  til  ^  Stella '^.  —  Paludan-Miiller 
er  i  sit  Hovedværk  paavirket  ikke  blot  af  Byron, 
men  af  Goethe.  Saadanne  Ting  som  Maske- 
ballet og  som  Almas  Frelsen  af  sin  Elsker  i 
Adam  Homo»  have  ligefremme  Analogier  i 
Maskeraden  og  Gretchens  Apotheose  i  andea 
Del    af  «Faust>.     Fortællerstilen  i  Prosa  er  hos 


64  -^i^ 


?>ker  oc:  Værker. 


Paludan-Muller  som  hos  Heiberg,  Fru  G\ilem- 
bourg,  Hertz,  Chr.  Winther,  H.  P.  Holst  ganske 
formet  efter  Goethes  Mønster. 

De  af  Datidens  yngre  danske  Digtere,  der 
mindre  formalistiske  og  reflekterende  end  Heiberg 
stede  Oehlenschliiger  nok  saa  nær  som  ham, 
Poul  Møller,  Chr.  Winther,  Emil  Aarestrup, 
befinde  sig  som  Lyrikere  ikke  i  stor  Gjæld  til 
Goethe.  Winther  og  Aarestrup  oversætte  ham 
undertiden,  men  erc  begge  langt  dybere  paa- 
virkede af  Heine  end  af  ham.  Poul  Møller  følte 
sig  (se  Recensionen  af  «Extremerne»)  tiltrukken 
af  den  Goetheske  Skoles  Uvilje  mod  den  poli- 
tiske Opposition,  men  frastødt  af  dens  Ringeagt 
for  Livets  praktiske  P^ormaal,  der  forkastedes 
under  Navn  af  Interesse  for  det  Endelige.  I  Dan- 
mark gik  Skolen  til  Grunde  i  Formalisme.  Derfor 
ere  Heiberg  og  hans  nærmeste  Venner  paa  det 
danske  Folks  og  dets  Literaturs  nærværende 
Udviklingstrin  saa  fuldstændig  skudte  til  Side, 
at  de,  der  dog  indtil  for  saa  kort  Tid  siden 
endnu  vare  i  Live  (Heiberg  døde  1860,  Hertz 
1870),  næsten  ere  .som  glemte.  Man  har  lært 
af  dem  Alt,  hvad  der  lod  sig  lære  af  dem.  De 
have  alt  i  deres  Levetid  nydt  deres  Løn.  Den 
unge  Slægt  finder  iblandt  dem  ingen  Modstander 
at  bekjæmpe,  ingen  Plører  og  intet  Forbillede. 


Goethe  og  Danmark.  65 


VII. 


Paa  Heiberg  folger  i  Danmarks  aandelige 
Liv  den  konstitutionelle  Liberalismes  og  den  især 
ved  Kierkegaard  karakterbestemte  religiøse  Reak- 
tions Tidsalder.  Hverken  den  politiske  Liberal- 
isme eller  det  theologiske  Tilbageslag  afgav 
gunstige  Betingelser  for  den  sympathetiske  og 
indtrængende  Forstaaelse  af  Goethe. 

Fra  de  Politikeres  Side,  der  bekjæmpede 
Absolutismen,  kom  i  Danmark  som  i  Tyskland 
en  Opfattelse  af  Goethe  til  Orde,  der  væsenlig 
betegner  ham  som  indifferent  Olympier  eller 
epikuræisk  Hellener.  Blandt  de  Skribenter,  der 
oprindelig  tilhørte  denne  Gruppe,  er  Journalisten 
og  Digteren  M.  Goldschmidt  ustridig  den  talent- 
fuldeste. Hans  romantiske  Religiøsitet  havde 
desuden  en  Sky  for  Goethes  Naturfromhed.  Man 
finder  rundtom  i  Goldschmidts  Skrifter  Antyd- 
ninger af  en  i  Tyskland  nærmest  af  Heine 
repræsenteret  beundrende  Utilbøjelighed  til  af- 
gjort Anerkj endelse  af  Goethe.  Han  fremhæver 
især  Goethes  og  Schillers  Ligegyldighed  for  det 
Politiske.  Dog  var  han  langtfra  at  føle  en  Borne' s 
ærlige,  brændende,  dumme  Had  mod  Goethe, 
endnu  længere  fra  at  istemme  en  Menzels  Smæde- 
skrig  og  Vredesbrøl.  I  en  Artikel  <  Lyrisk  Poesi . 
fra   1857   siger  han  meget  rigtigt:     <s Goethe  var 

5 


^^  Mennesker  og  Værker. 

■en  Hellener  eller  Hedning,  der  har  optaget  alt 
'det  af  Kristendommen,  som  ikke  ved  sværmerisk 
eller  overnaturligt  Hang  forstyrrede  hans  Har- 
moni. Han  er  noget  forarget  over  Goethes 
Ytring,  at  « det  Religiøse  beroer  paa  den  fineste 
Forvexling  af  det  Subjektive  og  det  Objektive:  , 
og  ikke  mindre  over  et  Ønske,  Schiller  udtaler 
for  Goethes  Nætter,  ^  og  det  medens  Bonaparte 
o.  s.  V.  .  <;Vcd  begge  >,  siger  han,  ^^var  kommen 
en  særegen  Ligegyldighed  i  tyske  Gemytter,  en 
egoistisk  Stræben  efter  i  Nydelse  og  Velbehag 
at  sætte  sig  personlig  udenfor  det  Almene?^. 
I  Almindelighed  kan  man  sige,  at  den  Antipathi, 
som  Flertallet  af  de  liberale  Politikere  nærede 
mod  Heiberg  og  hans  Indflydelse,  bevirkede,  at 
den  af  Heiberg  altid  lovpriste  Goethe  paa  en 
r^Iaade  kom  til  at  staa  for  dem  som  Tysklands 
(kun  meget  større)  Heiberg.  Som  saadan  blev 
han  bekjæmpet  af  dem ,  hvor  de  udtalte  sig 
imod  ham. 

Ganske  anderledes  formede  sig  den  fra 
Kierkegaard  udgaaende  Reaktion  mod  Goethe. 
For  Kierkegaard  med  hans  kristelige  Pathos, 
hans  glødende  Lidenskabelighed ,  hans  ethiske 
Begejstring  og  hans  Overbevisning  om,  at  Mar- 
tyriet er  enhver  sand  Aandshelts  Lod  paa  Jorden, 
maatte  Goethes  Livsgjerning  og  Livsførelse  nød- 
vendigvis være  en  Forargelse.     Ham,  hvem  det 


Goethe  og  Danmark.  6 7 

desuden  var  blevet  et  Dogma,  at  man  kun  elsker 
én  Gang,  og  som  med  saa  ubrodeiig  Troskab, 
om  end  kun  i  Erindringen,  havde  holdt  fast  ved 
sit  Livs  eneste  Elskovstilbojelighed,  maatte  Goe- 
thes Forhold  til  Kvinderne  og  Kjærligheden  være 
en  Anstødssten. 

Hans  udførhgste  Opgj oreise  med  Goethe 
findes  som  bekjendt  i  anden  Del  af  Stadier  paa 
Livets  Vej »  i  Assessorens  Afhandling  om  Ægte- 
skabet. Assessoren  gaar  strængt  og  spotsk  i 
Rette  med  Helten  i  Goethes  Selvbiografi  i  An- 
ledning af  hans  Adfærd  overfor  Friederike.  Han 
bebrejder  ham  især  hans  Forklaringsforsog.  Han 
finder  i  den  Maade,  paa  hvilken  han  bryder, 
fjærner  sig  og  forsvarer  Fjærnelsen,  en  Impietet 
mod  Elskoven,  en  Svig  mod  det  Ethiske  og  en 
Satire  over  ham  selv:  ^<0m  nemlig  en  lille 
Landsby skjønhed  har  været  saa  uheldig  at  mis- 
forstaa  hans  Excellence,  dersom  hun  bliver  sig 
selv  tro,  saa  véd  jeg  af  min  Børnelærdom  og 
véd  endnu  ikke  rettere  end  at  hun  avancerer: 
fra  Idyllen  til  Tragedien.  Dersom  derimod  hans 
Excellence  har  været  saa  uheldig  at  misforstaa 
sig  selv,  og  yderligere  er  uheldig  i  den  Maade, 
paa  hvilken  han  vil  gjøre  det  godt  igjen,  saa 
véd  jeg  af  min  Børnelærdom,  og  véd  endnu  ikke 
rettere,  saa  er  han  gaaet  af  fra  Tragedien  og 
Dramaet  og  er  bosiddende  i  Vaudevillen).    Han, 

5* 


68  Mennesker  og  Værker. 

den  ellers  saa  omsigtige  og  dybe  Psykolog, 
betragter  Hjærteforholdet  mellem  Manden  og 
Kvinden  i  dette  Tilfælde  ganske  som  om  Talen 
var  om  et  udvortes  Gjældsforhold ,  der  maa  og 
skal  ordnes  ved  Betaling.  Han  kalder  det  et 
Falsum,  at  ikke  hvilken  som  helst  Pige,  naar 
det  er  givet,  at  en  Mand  har  kontraheret  For- 
pligtelsen ,  skulde  være  en  uafviselig  Kreditor  . 
Det  falder  udenfor  min  Hensigt  at  tage 
Goethe  i  Forsvar  i  disse  delikate  og  vanskelige 
Sporgsmaal,  men  det  er  let  at  opdage  de  yderst 
svage  Punkter  i  Kierkegaards  Angreb.  Ingen 
Steds  sporer  man  hos  ham  Bevidsthed  om 
Vanskeligheden  af  at  angive  Grænsen,  hvor  <  det 
er  givet,  at  Manden  har  kontraheret  Forpligtelsen  v , 
i  Modsætning  til  den  Hj ærternes  Konstellation, 
hvor  Forpligtelsen  endnu  ikke  er  indtraadt. 
Ingen  Steds  opkaster  og  besvarer  han  det 
Spørgsmaal,  om  og  naar  Manden  har  Lov  til 
at  give  sig  selv  og  sit  hele  Liv  som  Gave  mod 
sit  Ønske,  til  Trods  for  advarende  Anelser,  ude- 
lukkende for  at  indløse  sit  Ord.  Ingen  Steds 
dukker  Tvivlen  op,  om  det  ogsaa  lader  sig  gjøre, 
om  det  ikke  i  mange  Tilfælde  vilde  være  et 
P'orræderi  mod  den  elskende  Kvinde  —  lutter 
Spørgsmaal,  Tanker  og  Tvivl,  med  hvilke  Kierke- 
gaard maa  have  været  fortrolig  som  Faa.  Inter- 
essant  er  hans  Angreb  især,    fordi  det  kommer 


Goethe  og  Danmark.  6q 

fra  en  Mand  ,  der  selv ,  under  Opbyden  af 
uendelig"  Reflexion  og  med  en  trykkende  Folelse 
af  Ansvar,  havde  taget  det  Ord,  han  havde 
givet  en  ung  Pige,  tilbage  og  nu  hele  sit  Liv 
igjennem  rugede  over  dette  Brud  og  dets  Følger. 
Kierkegaard  mener  i  Goethes  Levnet  at 
finde  Forklaringen  af,  at  Pathos  er  det,  man 
mest  savner  hos  ham.  Den  er  udebleven  af 
hans  Digtning,  fordi  den  fattedes  i  hans  Liv. 
Han  finder  deri  fremdeles  Aarsagen  til,  at  hans 
kvindelige  Figurer  —  formentlig  —  altid  sés  i 
en  Belysning,  i  hvilken  den  overlegne  For- 
standighed, der  forstaar  at  nyde  og  at  fjærne 
sig,  sés  som  berettiget  eller  i  det  Mindste  und- 
skyldelig. Paa  Clavigo  eller  Faust  kan  han  ved 
Nedskrivningen  af  denne  Paastand  dog  vel  næppe 
have  tænkt.  Bittert  spotter  han  endelig  de  Sam- 
tidiges krybende  Beundring  af  Goethes  Færdighed 
i  at  fjærne  et  Livsforhold,  der  truede  med  at 
overvælde  ham,  fra  sig  ved  at  digte  det.  Thi 
hvad  er,  siger  han,  denne  Naturejendommelighed 
Andet  end  «det  naturlige  og  lystne  Menneskes 
Parade  mod  det  Ethiske»?  Det  forstaar  sig,  at 
ikke  Enhver,  der  «digter»,  frembringer  Mester- 
værker, men  hvad  gjør  dette  ethisk  til  Sagen? 
Ogsaa  denne  Vending  er  især  interessant,  fordi 
den  stammer  fra  en  Skribent,  der  selv  netop 
kun    overvandt    sit  Ungdomslivs  Hovedkval  ved 


JO  Mennesker  og  Værker. 

Stedse  og    bestandig    fornyede    digteriske  Frem 
stillinger  og  Omskri\ninger  af  den. 

Men  til  den  ethiske  Misbilligelse  af  Goethe 
kom  hos  Kierkegaard  endnu  den  religiøse,  og 
saaledes  dannede  der  sig  efterhaanden  for  Kierke- 
gaards Sjæl  et  Vrængbillede  af  Goethe,  ikke 
meget  sandere  end  det,  Verden  skylder  Wolf- 
gang Menzel.  Goethe  var  bleven  stranigt  reli- 
giøst opdragen  som  Kierkegaard  selv,  men  han 
havde  ikke  kænnpet  dennes  fortvivlede  Kamp 
mod  sin  Fornuft  for  at  fastholde  Barndommens 
bibelske  Forestillinger  til  sin  Død.  For  Kierke- 
gaard staar  det  selvfølgelig  som  var  det  Pligt 
at  gjøre  dette  <med  Forsagelse  af  enhver  For- 
dring paa  Livet  eller  paa  en  betydningsfuld 
Existens:^  og  han  laster  bittert  Goethe  for  det 
formenthge  Pligtbrud  :  «Ligesom  den  sidste  P'i- 
losofi  har  gjort  det  til  et  Skjældsord  at  tale  om 
Kants  ærlige  \^ej,  saaledes  smiler  Goethe  for- 
nemt ad  Klopstock,  fordi  det  beskjæftigede  ham 
saa  meget,  om  Meta,  hans  første  Kjærlighed, 
der  havde  giftet  sig  igjen  [skal  øjensynligtvære: 
om  Fanny,  hans  første  Kjærlighed,  der  havde 
giftet  sig  med  en  Anden],  vilde  tilhøre  ham  i 
et  andet  Liv.»  Det  er  ham  ufatteligt,  at  der 
med  Hens>'n  til  overleverede  Trossætninger 
skulde  gives  nogen  højere  Pligt  end  Pietetens. 
Han  bebrejder,    som    jeg    en  Gang    har  udtr}-kt 


Goethe  oe  Danmark. 


71 


det,  Goethe,  at  han  ikke  har  baaret  sig  ad  som 
han,  ikke  har  stemmet  sig  imod  den  hele 
Kuhurudvikhng  i  Steden  for  at  bhve  dens  yp- 
perste Bærer  siden  Renaissancens  Dage  —  han 
tænker  sig  MuHgheden  af,  at  Goethe  kunde 
have  udviklet  sig  til  hvad  han  blev,  ja  til  mere 
end  hvad  han  blev,  ifald  han,  i  Steden  for  at 
resumere  den  t}^ske  Aands  hele  Udvikling  hos 
Lessing  og  Winckelmann,  Burger  og  AVieland, 
Herder  og  Kant,  i  Steden  for  at  straale  som  det 
Alt  fordunklende  Midtpunkt  i  det  Stjærnebillede, 
som  dannes  af  Schiller,  Holderlin,  Kleist,  Heine 
og  de  andre  fribaarne  Digteraander,  var  bleven 
en  Magus  som  Hamann,  en  Hellig  som  Lavater 
eller  en  Barde  som  Klopstock,  der  alle  bleve 
deres  religiøse  Barndomsindtryk  tro,  men  hvis 
Værker  nu  kun  opsøges  af  Literærhistorikeren 
som  Kuriositeter. 

Lidt  efter  hdt  smeltede  endog  for  Kierke- 
gaard Goethes  høje  Levevisdom  sammen  med 
Biskop  Mynsters  ham  saa  forhadte  fine  Verdens- 
klogskab. Han  danner  sig  et  Ord,  en  Sammen- 
sætning, ; det  Mynster-Goethe' ske  ; ,  med  hvilket 
han  stempler  den  fejge  Epikuræisme,  som  han 
foragter.  Saaledes  hedder  det  f.  Ex.  i  hans 
Efterladte  Papirer  fra  1849  om  Mynsters  Efter- 
følger paa  Sjællands  Bispestol :  «Tag  Martensen 
Han  er  et  Exempel  paa  det  Mynster-Goethe'ske, 


72  Mennesker  og  Værker. 

at  gjore  Omgivelserne  til  den  hojeste  Instans; 
kun  staar  han  endnu  lavere. »  Der  lod  sig 
næppe  sige  noget  mere  Urimeligt  om  Goethe, 
end  at  han  havde  stræbt  for  enhver  Pris  at  be- 
hage sine  Samtidige ;  og  at  placere  ham  imellem 
to  Biskopper  som  en  Typus  paa  Nydelsessyge 
er  en  skrigende  Uretfærdighed.  Denne  An- 
skuelse var  ligefuldt  paa  den  Tid,  da  de  Kierke- 
gaardske Ideer  triumferede  ^omtrent  1856 — 1866), 
den  fremherskende  i  mange  ellers  intelligente 
Kredse  i  Danmark. 

En  Gruppe  af  Mænd  fandtes  der  dog,  i 
hvilken  Goethes  Geni  og  hans  Fortjenester  aldrig 
overskyggedes  af  Hensyn  til  det,  der  gjaldt  for 
absolut  Moral  eller  absolut  Trosforpligtelse,  den, 
som  dannedes  af  nogle  faa  frit  tænkende  Filo- 
sofer og  Naturforskere. 

Hans  Brøchner,  der  i  1875  døde  som  Pro- 
fessor i  Filosofi  og  som  har  efterladt  sig  dyg- 
tige Værker  over  Filosofiens  Historie  —  den 
første  afgjorte  Fritænker  i  Danmark,  der  ud- 
øvede en  betydeligere  Indflydelse  paa  Ungdom- 
men —  en  Metafysiker,  der  som  Goethe  var 
en  trofast  Beundrer  af  Spinoza,  en  pantheistisk 
religiøs  Idealist,  hvis  Dannelse  var  fuldstændig 
græsk  og  tysk,  levede  i  Goethe.  Der  var  et 
Glimt    af   noget    Faustagtigt    i   hans   Natur,    og 


I 


Goethe  og  Danmark.  73 

Goethes  Faust  var  sjældent  fra  hans  Bord  og" 
sjældnere  ude  af  hans  Tanker. 

Ogsaa  blandt  Naturforskerne  havde  Goethe 
tro  Tilhængere.  Det  kunde  næppe  være  ander- 
ledes. Mig  i  det  Mindste  har  det  altid  fore- 
kommet, som  straalede  ^^lesterens  Geni  paa  intet 
Omraade  fuldere  og  mere  overraskende,  som 
var  Slægtskabet  mellem  hans  Frembringen  og 
Verdensaltets  skabende  Kraft  ingen  Steds  mere 
indlysende  og  gribende  end  i  de  Forskninger, 
ved  hvilke  han  har  grundlagt  den  filosofiske 
Botanik  og  Anatomi.  Hvo  foler  ikke  her,  at 
Goethe  som  hans  P'^aust  var  stegen  ned  til 
<Mødrene»,  hvo  sér  ikke,  at  hans  Lynceusblik 
trængte  ind  i  Naturens  store  Laboratorium! 

Jeg  har,  for  at  give  dette  Udkast  en  vis 
Fuldstændighed,  bedet  en  af  de  første  danske 
Naturforskere,  Entomologen  Schiødte,  med  et 
Par  Ord  at  antyde  mig,  hvilke  Indtryk  han 
under  sin  videnskabelige  Løbebane  formaar  at 
føre  tilbage  til  Goethe.  Professor  Schiødte  til- 
skriver mig  bl.  A. : 

«Jeg  er  ved  ham  bleven  befæstet  i  den 
Arbejdsmaade,  jeg  af  egen  Natur  er  ført  ind 
paa,  og  styrket  til  at  fastholde  og  udvikle  den 
under  Ugunst  og  Modsigelse  i  Hjemmet.  Den 
bestaar  i  at  redde  sig  ud  af  den  endeløse  Mang- 
foldighed ved  at  behandle  sine  Gjenstande  syrn- 


'JA  Mennesker  og  Værker. 

bolsk,  d:  gjcnnemtrænge  dem  saa  fuldstændigt 
og  alsidigt  som  mulig  og  saaledes  henstille  Be- 
arbejdelsen som  et  instar  omnium,  i  Henhold 
til  den  Erkjendelse,  at  enhver  afsluttet  Organisme 
eller  sammenhængende  Gruppe  af  Organismer 
repræsenterer  den  hele  organiske  Natur.  En 
saadan  Arbejdsmaade  kræver  et  rigt  og  fyldigt 
Materiale,  der  er  altid  og  let  tilgængeligt  og 
altsaa  kun  haves  dér,  hvor  man  selv  er  født  og 
baaren  og  har  kunnet  leve  sig  sammen  med 
det.  Er  man  kommen  saa  vidt,  har  man  kun 
liden  Brug  for  Boglærdom;  man  bevæger  sig 
nemlig  stadig  paa  jorrifruelig  Bund  og  sér  Alt 
i  et  ganske  nyt  Lys  og  en  hel  anden  Sammen- 
hæng, end  der  forhen  havdes  Begreb  om.  Under 
alle  disse  Bestræbelser  er  jeg  paa  mange  Maader 
bleven  paavirket  af  Goethe,  ogsaa  med  Hensyn 
til  min  Fremstillingsmaade  i  morfologiske  og 
systematiske  Conspectus,  i  Afbildningskunst  o.  A. 
Om  naturhistorisk  Tegning  har  han  Meget,  som 
har  været  mig  frugtbringende.  Jeg  anfører  efter 
Hukommelsen  nogle  mig  særligt  kjære  Steder 
af  Goethe:  Was  ist  das  Allgemeine?  Der  ein- 
zelnc  Fall.  Was  ist  das  Besondere?  Millionen 
Falle.  —  Willst  du  dich  am  Ganzen  erquicken, 
so  musst  du  das  Ganze    im  Kleinsten    blicken. 

Det  synes  mig,  at  disse  saa  forskjelligartede 
og  saa  uensartet  begrundede  Vidnesbyrd  om  Be- 


Goethe  og  Danmark.  75 

undring,  Uvilje  eller  Taknemmelighed  fra  de 
forskjelligste  Mænd  indenfor  et  lille  P^olk  bedre 
end  de  varmeste  Lovtaler  give  en  Forestilling 
om  de  i  alle  Retninger  udbredte  Impulser  og 
Tilsk^-ndelser,  der  uafbrudt  udstraale  fra  Goethes 
Aand  som  fra  en  Sol. 


VIII. 

Hvad  den  }'ngste,  nu  i  Mandsalderen  staa- 
ende  Generation  i  Danmark  skylder  Goethe, 
lader  sig  næppe  bestemme  eller  udmaale.  Hans 
Digtning,  hans  \'erdensanskuelse,  hans  Ideer 
ere  gaaede  saaledes  over  i  Blodet  paa  Mange, 
hans  Indflydelse  har  \'irket  gjennem  saa  mange 
Kanaler,  at  kun  Faa  med  nogenlunde  Nojag- 
tighed  formaa  at  angive  deres  Gjæld  til  ham. 
Man  læste  i  de  Aar,  da  den  Slægt,  som  nu 
befinder  sig  i  Trediverne,  voxede  op,  lidet  Tysk 
i  Danmark.  Nationalfjendskabet  mod  Tyskland, 
hvilket  vi  Alle  som  Ynglinge  lidenskabeligt  delte 
og  som  efter  hele  Slesvigs  Tab  luede  hæftigt 
op  paa  Ny,  gjorde  os  den  tyske  Literatur  i  det 
Store  og  Hele  lidet  sympathisk.  Overhovedet 
er  det  tyske  Aandspræg  de  Danske  mere  frem- 
med, end  man,  efter  Slægtskabet  mellem  Folkene 
og  den  lange  Afhængighed  af  Tyskland,  skulde 
tro,  især  meget  mere  fremmed  end  de  Tyske  ane. 


75  Mennesker  og  Værker. 

Men  Goethe  var  ^tilligemed  Heine)  en  af 
de  faa  Stjærner,  der  ogsaa  paa  den  Tid,  da 
Nationalfølelsen  drog  Skrankerne  mod  Tyskland 
højest,  sendte  deres  Lys  over  Grænsen.  Ikke 
at  hans  Værker  forelaa  i  gode,  kunstnerisk 
udførte  Oversættelser;  de  Oversættelser,  som 
findes  af  dem.  ere  næsten  uden  Undtagelse 
daarlige  eller  forældede  eller  dog  ude  af  Han- 
delen, og  have  aldrig  været  populære.  End 
ikke  Oehlenschlagers  Oversættelser  ere  blevne 
virkelig  Folkelæsning.  '•'•)  Hvem  der  kjender 
Goethe,  har  læst  ham  i  Originalsproget.  Endnu 
mindre  lærte  vi  fra  den  nationale  Skueplads  af 
Goethe  at  kjende.  Han  er  saa  at  sige  aldrig 
bleven  opført  paa  det  kongelige  Theater  i  Kjø- 
benhavn.  Fraset  at  man  i  Juni  1832  spilte 
et  af  Heiberg  og  Hertz  i  Forening  oversat  Frag- 
ment af  Faust,  har  man  i  Danmark  givet  Clau- 
dine  von  Villabella  tre  Gange,  Clavigo  fem 
Gange,  Egmont  fire  Gange,  Die  Geschwister 
tre  Gange.  Og  det  er  Alt,  hvad  der  er  bleven 
spillet  af  Goethe.  De  ikke-danske,  samtidige 
Digtere,  der  have  havt  størst  Indflydelse  paa 
Ungdommen,  Bjørnstjerne  Bjørnson  og  Henrik 
Ibsen,    have    lært  Lidet,    altfor  Lidet  af  Goethe 


*)  Først    i    1880.    udkom    P.    Hansens    Oversættelse    af 
Fausts  første  Del. 


Goethe  og  Danmark.  nn 

Og  have  Intet  tilfælles  med  ham.  Vel  finder 
man  hist  og  her  en  enkelt  rent  udvortes  Paa- 
virkning  som  naar  Solvejgs  Rolle  i  Slutningen 
af  Peer  Gynt»  gjenkalder  Gretchens  Optræden 
i  Slutningen  af  « Faust ».  Men  dels  er  selv  et 
saadant  lille  Træk  snarest  fremkaldt  paa  anden 
Haand  (gjennem  Alma  i  «Adam  Homo»  som 
Mellemled),  dels  berører  det  kun  i  ringe  Grad 
Livsanskuelsen.  De  danske  Skribenter  af  Slægten 
fra  1870  synes  aldeles  ikke  direkte  paavirkede 
af  Goethe. 

De  ere  det  middelbart,  dels  ved  den  literære 
Arv,  de  have  overtaget  fra  deres  Fædre,  og 
dels  ved  den  mægtige  Indflydelse,  som  Goethe 
har  udøvet  paa  næsten  al  den  udmærkede  sam- 
tidige Literatur,  der  i  de  sidste  Aartier  har  paa- 
virket Sindene  i  Danmark.  Mest  har  maaské 
den  store  franske  Kritik,  som  den  havde  ud- 
viklet sig  for  1870,  medvirket  til  at  fore  os  til- 
bage til  Goethe.  Jeg  taler  ikke  i  mit  eget 
Navn.  Allerede  i  mit  attende  Aar  gjorde  (;\Vahr- 
heit  und  Dichtung :^  et  Indtryk  paa  mig,  der 
for  flere  Aar  blev  bestemmende  for  min  Studie- 
plan. Men  der  var  Mange,  hvem  Tyskland  i 
de  Aar,  den  politiske  Spænding  var  stærkest, 
næsten  var  bleven  fremmed,  og  som  kun  saa' 
det  igjennem  et  Medium  af  national  Antipathi 
og    tidligt    indsugede  Fordomme.      Værker  som 


jS  Mennesker  og  Værker. 

Taine's  Engelske  Literaturhistorie  eller  som 
Lewes's  Goethe-Biografi,  der  begge  bleve  over- 
satte i  Begyndelsen  af  Hahtjerdserne,  lærte  os 
at  forstaa  og  vurdere  Tyskland  paa  Ny,  og 
Goethe  blev  os  det  ideale  Tyskland. 

Hvad  der  stærkest  hendrog  vore  Fædre  til 
Goethe,  hans  ophøjede  Ligevægt,  hans  Rolighed, 
hans  Væsens  fuldendte  Harmoni  er  os  Yngre 
ikke  dyrebarest  hos  ham;  hans  Alderdoms  Ro 
er  næsten  bleven  os  imod,  fordi  vi  have  set, 
hvorledes  vore  Fædres  nationale  Flegma  spejlede 
sig  i  den  og  af  den  inddrak  Bevidstheden  om 
sin  Værdighed  og  sin  Ret.  Os  er  Goethe  især 
saa  dyrebar,  fordi  vi  ikke  anerkjende  Magter 
udenfor  eller  over  Naturen,  og  fordi  Goethe 
er  den  store,  den  sande,  Kampen  afgjørende 
Protest  mod  Supranaturalismen,  han,  der  — 
som  man  taler  om  en  Stat  i  Staten  ■ —  kan 
kaldes  en  Natur  i  Naturen.  Os  er  Goethe 
fremdeles  saa  dyrebar,  fordi  vi  elske  Kunsten 
lidenskabeligt,  og  fordi  Goethe  paa  to  eller 
tre  Omraader  er  os  Kunstneren  over  alle 
andre.  Han,  der  som  Morfolog  og  Anatom 
næsten  udelukkende  stræbte  at  definere  Formen, 
og  der  bestemte  Form  som  Dannelse,  et  Ord, 
der  paa  én  Gang  omfatter  selve  Dannelsens 
Akt  og  det  Dannede  som   færdigt,    han    repræ- 


Goethe  05  Danmark. 


79 


senterer  os  den  højeste  Dannelse  og  den  højeste 
Form. 

Hvad  vore  nationale  Koryfæer  prædikede 
for  os,  var  enten  det  blinde  Haab  eller  den 
blinde  Tro  eller  den  blinde  Kjærlighed;  nogle 
forkyndte  den  nationale  Selvfølelses,  andre  den 
ubetingede  Forsagelses  Evangelium;  fra  Goethe 
kom  det  Tilraab  til  os:     Forstaa! 

Vi  saa'  andre  af  Evropas  store  Aander 
ende  i  Selvbespejling,  Selvforgudelse,  Selvbe- 
døvelse.  Selvopgiven  eller  Selvtilintetgj  øreise; 
Goethe  blev  os  det  store  Paradigma  paa  Selv- 
udvikling. Vi  lærte  af  ham,  at  den,  der  frem- 
for Alt  arbejder  paa  at  udvikle  sig  selv,  har 
mest  Udsigt  til  at  gribe  ind  i  den  almindelige 
Udvikling.  Hans  Aands  Universalitet  er  og 
bliv^er  et  Ideal;  man  glæder  sig  over  den  uden 
at  attraa  den;  men  af  den  have  vi  lært,  i  det 
Enkelte  aldrig  at  tabe  det  Hele  af  Syne. 


SCHACK  STAFFELDT. 

(I  Anledning  af  F.  L.  Liebenbergs  Udgave  af  hans  «Digte»). 

(1882). 


Lidet  læst  og  kjendt,  aldrig  sunget,  sjæl- 
dent anfort,  mens  han  levede;  død  som  dansk 
Digter  atten  Aar  før  sin  Død ;  opmanet  af  Graven 
ved  en  Literaturelskers  Begejstring  sytten  Aar 
efter  at  Jorden  havde  lukket  sig  over  ham;  saa 
lovprist  og  skamrost  af  Datidens  største  kritiske 
Avtoritet  som  Danmarks,  ja  maaské  Jordens 
største  Lyriker,  saa  biograferet  og  karakteriseret 
af  en  smaalig,  skarpsindig  og  nedsættende  Kri- 
tiker, stadigt  upopulær,  og  først  nu,  fulde  hun- 
drede og  tretten  Aar  efter  sin  Fødsel  atter  ført 
frem  i  Dagslyset  af  den  samme  kjærlige  Haand, 
der  for  en  Menneskealder  siden  fremmanede 
hans  Skygge  —  det  har  til  nu  været  Schack 
Staffeldts  Digterskjæbne. 

Den  svarer  til  hans  Skjæbne  og  Ejendomme- 
lighed   som    Menneske.       Han    var    en    sær    og 


Schack  Staffeldt.  8 1 

sjælden  Natur,  en  IMisfornojet  og  Utilfredsstillet, 
rig  paa  Aand,  som  han  stadig  holdt  i  Spæn- 
ding til  han  overspændte  den,  fuld  af  Ild,  som 
fortærede  ham  selv  uden  at  afgive  synderlig 
Varme  for  x-Vndre,  dybtfølende,  trofast,  begejstret, 
men  uden  Gratie  og  uden  Elskværdighed,  uden 
Evne  til  at  vinde  Menneskene  eller  sysselsætte 
dem,  fra  sin  Ungdom  af  bevægende  sig  som  i 
et  Harnisk  af  stiv  Stolthed  og  streng,  stundom 
pedantisk  Alvorlighed.  Hans  Liv  opruller  sig 
paa  en  Baggrund  af  haardnakket  Melankoli, 
der  øjensynlig  var  udsprunget  af  et  sart,  altid 
skrøbeligt  Helbred  og  et  medfødt  Anlæg  til  at 
tage  tungt  paa  Alting,  og  som  blev  næret  ved 
uforsætlig  og  forsætlig  Ensomhed,  fremmet  ved 
Ufrugtbarhed,  skjærpet  ved  Ærgj  ær  righedens 
Kvaler,  ved  Skuffelsen  af  et  Haab  om  Digterr}', 
der  uopfyldt  antager  Form  af  Attraa  efter  Rang 
og  ydre  Magt.  Et  ulykkeligt  Natureli  en  Ka- 
rakter, der  var  altfor  æresyg  til  ikke  at  ville 
underkaste  sig  en  Embedsstillings  DiscipHn  for 
derigjennem  at  være  eller  blive  en  Overordnet, 
og  der  samtidig  var  altfor  ærekjær  og  altfor 
pirrelig  i  sin  Stolthed  til  i  Længden  at  kunne 
bevare  det  gode  Forhold  til  Foresatte  og  Lige- 
stillede eller  til  at  kunne  finde  sig  i  sine  Under- 
ordnedes Selvstændighed. 

I  alle  ydre  Forhold  finder  han  Beskyttelse, 

6 


82  Mennesker  og  Værker. 

n\'dei'  endog  Begunstigelse;  han  har  bestandig 
den  officielle  Medbør  i  sine  Sejl;  men  Tilfreds- 
stillelsen af  hans  Ønsker  med  Hensyn  til  ydre 
Stilling  )der  ikke  hans  Sjæl  nogen  Tilfreds- 
stillelse. Han  har  fra  sin  Ungdom  af  den  Gave 
at  suge  Giften  ud  af  enhver  Situation.  Det 
synes  sunget  for  hans  Vugge,  at  han  aldrig  med 
helt  Sind  skal  kunne  hengive  sig  til  nogen  af 
de  Opgaver,  hans  Skjæbne  stiller  ham. 

Han  var  tysk  af  Æt,  tysk  i  sit  Følelsesliv 
og  sin  Tankegang,  dansk  af  Fødsel,  som  Stats- 
borger og  som  Digter.  Han  skrev  for  Offen- 
ligheden  i  et  Sprog,  der  ej  var  hans  og  hvis 
Aand  han  kun  glimtvis  trængte  ind  i;  han  var 
Digter  med  sand  Indvielse  og  et  adeligt  Talent, 
men  uden  Held  og  uden  Almenyndest,  og  blev 
overstraalet  ved  Begyndelsen  af  sin  Bane.  Han 
var  Officer  uden  Kald  dertil,  som  Yngling  en 
Rejsende  uden  Naivetetens  eller  Overlegenhedens 
Sindsligevægt,  som  Mand  Assessor  i  et  Kolle- 
gium uden  noget  eget  ham  tildelt  Fag  og  uden 
synderlig  Udsigt  til  Befordring,  saa  Hofkavaler 
hos  en  Hertug,  opvartende  Kammerjunker  hos 
en  Kronprinsesse,  Hofdigter  paa  Tysk  efter  at 
have  været  Romancedigter  paa  Dansk,  endelig 
fra  sit  fyrretyvende  Aar  Amtmand  i  Hertug- 
dømmerne, tre  Aar  i  et  mindre,  tretten  Aar  i 
et  stort  og  betydeligt  Amt,    misfornøjet   overalt 


I 


Schack  Staffeldt.  83 

enten  med  sin  Livsstillings  Beskaffenhed  som 
ved  Hove  eller  med  sine  Kolleger,  Omgivelser, 
Omgangsfæller  som  i  de  mange  Aar  han  var 
Embedsmand. 


I. 

Kilderne  til  Kundskab  om  Schack  Staffeldts 
Liv  flyde  sparsomt.  En  blot  tilnærmelsesvis 
udtømmende  Fremstilling  af  hans  Sjælehistorie 
lader  sig  ikke  give.  Men  det  ^lateriale,  der 
foreligger,  er  tilstrækkeligt  til  at  en  Kritiker  kan 
oplyse  Hovedpunkterne  og  drage  Hovedlinjerne. 

Adolf  Wilhelm  Schack  von  Staffeldt  fodtes 
paa  Ri.igen  den  28.  Marts  1769.  Moderen  var 
en  pommersk  Adelsdame,  Faderen  en  tysk 
Officer  i  dansk  Tjeneste,  der  ved  sit  Giftermaal 
1756  forlod  Danmark  for  at  bosætte  sig  i  Pom- 
mern, men  urolig  og  utilfreds,  som  han  var, 
snart  derefter  begav  sig  paa  Rejser,  forst  be- 
søgte Tyskland  og  Ungarn,  senere  Sverig,  Dan- 
mark og  atter  Sverig,  indtil  han  1761  paany 
indtraadte  i  den  danske  Hær.  Da  han  i  Aaret 
1780  døde,  efterlod  han  sine  Børn  forældreløse. 
Der  var  tre  Sønner,  af  hvilke  den  ii-aarige 
x\dolf  var  den  yngste,  og  en  otteaarig  Datter. 
I  et  Brev  (1807}  fra  Adolf  til  en  af  Brodrene 
hedder  det:      (Vor  ulykkelige  Fader  I    Hans  Liv 


34  Mennesker  og  Værker. 

\ar  kun  kort  i  Tiden,  men  langt  i  Lidelser.-. 
Den  tilkommende  Digter  gjennemgik,  under- 
støttet af  brave  Slægtninge  og  disses  formaaende 
Venner,  hele  Kadetskolen  ved  Akademiet  i  Kjo- 
benhavn  og  afgik  i  sit  17de  Aar  derfra  som 
Fænrik.  Om  hans  Liv  i  Aarene  1786 — 1791, 
da  han  gjorde  Tjeneste  som  Officer,  vides  meget 
lidt.  Kun  se  vi  ham  i  hans  tyvende  Aar  i  to 
kort  efter  hinanden  følgende  Indlæg  med  en 
Lidenskabelighed,  der  betegner  den  Fremmed- 
fodte,  udtale  sig  mod  Tyskheden  i  Danmark 
og  lægge  sin  Fædrelandskj ærlighed  for  Dagen. 
Anledningerne  vare  forskjelligartede.  Staffeldts 
første  polemiske  Brochure  var  rettet  mod  en  i 
Danmark  en  kort  Tid  bosat  Charlatan,  en  Cag- 
liostro  i  allermindste  Miniature-Format,  der  som 
det  synes  ved  et  heldigt  Ydre  og  en  fl}-dende 
Tunge  søgte  at  gjore  sig  gj ældende  som  Uni- 
versalgeni, Alchymist  og  Magiker.  Han  maa 
en  Tid  lang  fuldstænidig  have  blændet  den  god- 
troende og  fantastiske  Yngling.  Næst  efter  de 
ungdommelige  Udfald  mod  Tyskheden  («rive 
Masken  af  og  vise  Tyskerens  fælt  grinende 
Karikatur-),  istemme  en  Haanlatter,  der  som 
en  Stormvind  kaster  Uslingen  ud  af  Landet,  og 
truende  gjenlyder  i  Tysklands  Dale  ),  næst  In- 
dignationen over  at  Pallini  har  vovet  «at  tale 
med  ussel  Spot  om  det  danske  Sprog  >. ,    er   det 


Schack  Staffeldt.  85 

eneste  Interessante  i  dette  Aktstykke  den  Karak- 
teristik, Schack  Staffeldt  her  leverer  af  sig 
selv  som  Yngling  for  at  forklare  hvorledes  det 
gik  til  at  en  Gjøgler  som  Pallini  kunde  vinde 
hans  Tillid:  ^<Ung  og  uden  Erfarenhed,  faldt 
det  mig  aldrig  ind,  at  Romandigterne  bygge 
deres  Verden  af  Ideer;  tvertimod  troede  jeg 
(man  troer  saa  let,  hvad  man  ønsker),  at  disse 
Idéverdener  kun  vare,  saa  at  sige,  Oversættelser 
af  den  virkelige  Verden.  Dette  levende  Træk 
i  min  Sjæls  Fysiognomi  kunde  ikke  undgaa 
Pallinis  Opmærksomhed.  Han  opdagede  min  Be- 
gjærlighed  efter  Overspændeiser  og  Kolosser  ...» 
Den  anden  Brochure  er  et  Indlæg  i  Striden 
om  Baggesens  «Holger  Danske;  og  P.  A.  Hei- 
bergs <.  Holger  Tyske  s,  foranlediget  ved  et  smag- 
løst Flyveskrift  af  den  bekj  endte  Fru  Friederike 
Brun,  og  som  uden  Tilsidesættelse  af  noget 
Hensyn  til  hvad  den  danske  Kultur  skyldte 
Tyskland  eller  hvad  dets  Literatur  havde  Paa- 
virkningen  fra  udmærkede  T3'skere  at  takke  for, 
gav  den  i  Samfundet  dengang  raadende  Harme 
Luft  mod  hovmodige  og  begj ærlige  Indvandrede, 
«mod  dem,  der  haansmilende  til  begge  Sider 
stige  op  til  Landets  Isse  ,  det  vil  sige  dem, 
som  aldrig  forsømte  nogen  Lejlighed  til  at  ned- 
sætte det  Folk,  i  hvis  Midte  de  levede  og  i 
hvilket    de    ved    Hofgunst    banede    sig    Vej    til 


86  Mennesker  og  Værker. 

Mai^^t  Og  Rigdom.  Han  betegner  her  Danmark 
som  et  Land,  hvor  Tyskere  til  Trods  og  Haan 
for  de  Indfødte  endnu  sidde  øverst  ved  Bordet; 
hvor  tysk  B}'rd  er  den  største  Fortjeneste 
o.  s.  V.,  og  udbryder:  Bort  med  den  Nidding, 
der  ikke  foler  Blodet  skumme  i  hans  [sine] 
Aarer,  naar  Tyskhed,  eller  hvad  man  vil  kalde 
dette  Uhyre,  sætter  ham  Jærnfoden  paa  Nakken.:. 

Man  har,  sikkert  med  Rette,  fort  denne 
patriotiske  Iver  og  Indignation  tilbage  til  den 
Indflydelse,  Werner  Abrahamson,  den  iovrigt 
ogsaa  tyskfødte  danske  Patriot,  som  Staffeldts 
mangeaarige  Lærer  ved  Landkadetakademiet, 
har  maattet  udøve  paa  ham;  man  har  fyldigt 
paavist  disse  antit}'ske  Smaaskrifters  Sammen- 
hæng med  hele  den  i  hine  Aar  vakte  nationale 
Reaktion  mod  tysk  Indfl}'delse  i  Danmark;  men 
hvad  man  fremfor  Alt  ikke  bor  tabe  af  S}'ne, 
det  er  dog  den  ikke  blot  hos  Renegater,  men 
hos  nye  Medlemmer  af  enhver  Nationalitet  tidt 
bemærkede  Drift  og  Trang  til  at  bringe  Fød- 
selsmæ^rket  i  Glemme  ved  med  mere  end  al- 
mindelig Lidenskab  at  omfatte  det  religiøse  eller 
politiske  Samfund,  i  hvilket  de  ere  optagne. 
Den  Kjærlighed,  der  fylder  deres  Bryst,  er 
saåre  hyppigt  ulykkelig,  fordi  Samfundet  sjældent 
paaskjønner  eller  gjengjælder  den. 

Hvad  vi  forøvrigt    vide  om  Staffeldts  Ung- 


Schack  Staffeldt.  87 

domsliv  i  Kjobenhavn  er  egentlig  kun  hvad  vi 
lære  af  en  Ytring  i  et  Brev  fra  Gottingen  (1792), 
der  udtaler,  at  han  der  c  trods  uafbrudt  Arbejd 
og  uafbrudt  Ildebefindende  dog  var  langt  lyk- 
keligere end  i  Kjobenhavn,  hvor  han  led  meget, 
saare  meget,  mere  end  hans  unge  Sjæl  og  fint 
byggede  Legem  kunde  udholde.? 

Efter  at  han  i  Aarene  1788 — 89  havde  ladet 
sine  forste  danske  Vers  trykke,  opholdt  han  sig 
med  Understøttelse  fra  danske  Prinser  fra  Sep- 
tember 1 79 1  til  Foraaret  1793  i  Gottingen,  stu- 
derede der  dels  Arkæologi  og  Kunsthistorie, 
dels  Handels-  og  Statsvidenskab  og  vandt  gjennem 
sine  Studier  i  det  sidstnævnte  Fag  den  berømte 
Schloezers  Yndest.  Han  skrev  her  sine  første 
tyske  Digte,  der  paavirkede  af  samtidig  tysk 
Poesi  særlig  af  Schiller  dog  allerede  robe  Staf- 
feldts ejendommehge  digterisk-filosonske  Anlæg. 
Han  viser  sig  ved  sin  Tilbagevenden  til  Dan- 
mark i  Besiddelse  af  et  poetisk  Herredømme 
over  sit  Modersmaal,  som  han  kun  stænkvis  og 
maaské  aldrig  saa  fuldstændigt  naaede  i  sin  Be- 
handling af  det  Danske.  Hans  skjonne  i  For- 
aaret 1793  ved  Tilbagekomsten  til  Danmark 
nedskrevne  f<Gruss  an  den  Sund>  viser,  i  hvor 
hoj  Grad  den  unge  Digter  følte  sig  baaret  af 
en    Tidsstrømning,     og    hvor    spændt    og    spor- 


38  Mennesker  og  Værker. 

gende  han  stirrede  det  ny  Aarhundrede    imode. 
Det  hedder  her: 

Sieh,   ich  komm'  auf  rother  Wogenbahn, 
von  der  Zeitquell'   siiuselt  Ahnung  nieder, 
ungeborne  Zeiten  wehn  mich  an. 

Om  Schack  Staffeldts  nu  fol^jende  mere  end 
hah'tredjeaarige  Ophold  i  Kjobenhavn  vides 
meget  lidt;  det  ses  kun,  at  den  unge  Premier- 
løjtnant har  omgaaedes  flere  af  Datidens  danske 
Literatorer,  deriblandt  J.  K.  Host,  hvem  han 
allerede  i  Gottingen  havde  lært  at  kjende,  at 
han  udgav  enkelte  Digte  paa  Dansk  i  Samlinger, 
og  i  Efteraaret  1794  tænkte  paa  at  sende  eller 
virkelig  sendte  Schiller  nogle  tyske  Digte  til 
Bedommelse  og  mulig  Udgivelse. 

I  de  sidste  Dage  af  1795,  altsaa  i  hans 
27de  Aar,  tiltraadte  han  saa  med  rundelig  Un- 
derstøttelse dels  af  Stipendier,  dels  af  den  konge- 
lige Kasse  en  næsten  femaarig  Udenlandsrejse. 
Den  udmærkede  Statsmand  Bernstorff,  med  hvem 
Staffeldt  tidlig  synes  at  være  traadt  i  Forbin- 
delse —  han  priser  ham  allerede  i  sin  første 
antityske  Brochure  —  er  ved  denne  Lejlighed 
sikkert  optraadt  som  Staffeldts  indflydelsesrige 
Talsmand. 

Hans  ejendommeligt  nok  tyskførte  Rejse- 
dagbog giver  en  interessant    om    end  ikke  fuld- 


Schack  Staffeldt.  89 

stændig  Indsigt  i  hans  aandelige  Liv.  Skjont 
halvvejs  beregnet  paa  fremmede  Bhkke,  delvis 
ojensynhgt  endog  paa  senere  Offenliggj øreise, 
er  den  intet  literært  Produkt.  Det  er  umuligt 
at  sammenligne  endog  blot  Stykker  af  den  med 
noget  Brudstykke  af  Ewalds  Levnet  og  Me- 
ninger? eller  af  Baggesens  -Labyrinth..  Det 
er  en  med  ofte  smaalig  Samvittighedsfuldhed 
afifattet,  i  Regelen  tor  og  objektiv  Redegj oreise 
for  det  Sete  og  de  Tanker,  hvortil  det  har  givet 
Anledning.  Tonen  er  forsaavidt  meget  for- 
skjelligartet,  som  man  snart  tror  at  læse  en 
Kameral-Embedsmands,  snart  en  katalogiserende 
Kunstpedants,  snart  en  noget  deklamatorisk 
Poets  Optegnelser.  Der  er  mere  beskrivende 
Begejstring  for  Natur-  og  Kunstskjønhed  end 
frisk  og  hj ærtelig  Glæde  derover.  Det  dybest- 
gaaende  Træk  er  dog  overalt  den  Kjærlighed 
til  Oplysning  og  den  Retsfølelse,  som  det  attende 
Aarhundrede  benævnede  Humanitet  og  som  var 
dets  sande  Religion.  I\Ien  Oplysningsiveren  former 
sig  hos  Staffeldt  individuelt  især  som  levende 
Foragt  for  aandelig  Sløvhed  eller  Hildethed, 
og  Retsfølelsen  faar  sit  individuelle  Udtyk  i  en 
noget  gammelagtig  Moraliseren  og  Fordommen. 
Da  Staffeldts  energiske  Aand  næsten  helt  sav- 
nede Godmodighed,  da  hans  Vid  —  hvor  det 
nu  og  da  br>^der  igjennem  —  aldrig  er  lunefuldt 


QO  Mennesker  og  Værker. 

olier  humoristisk,  men  den  skjærende,  næsten 
cyniske  Satires,  saa  maattc  han  som  Moralist 
nødvendigvis  blive  i  hoj  Grad  rigoristisk. 

Imidlertid  Moralisten  war  ung  og  langt  fra 
at  være  uimodtagelig  for  sensuelle  Indtryk  og 
GLæder.  En  længe  nedkjæniipet,  men  hæftig 
Sanselighed,  som  han  gav  efter  for  uden  at 
ville  indrømme  den  Plads  i  sit  System,  som  han 
vel  ikke  skammede  sig  over,  men  som  han  dog 
hverken  menneskeligt  eller  digterisk  kunde  gjøre 
noget  Smukt  og  Harmonisk  ud  af,  synes  at 
have  ligget  dybt  i  Staffeldts  Natur  og  at  have 
spillet  en  Rolle  i  hans  Ungdomsliv.  Hans  rent 
leo;emli^e  Velbefindende  i  det  svbaritiske  Wien 
staar  allerede  i  en  pudsig  Strid  med  hans  haarde 
Fordommelsesdomme  over  sanseligt  Vellevnet. 
Men  mærkeligere  er  dog  det  Omslag,  der  i  Ve- 
nedig, hvor  han  lod  sig  forlokke  til  at  blive 
næsten  et  helt  Aar  (Efteraaret  1797  —  Avgust 
1798),  foregik  med  hans  Holdning  som  ung- 
dommelig Censor  morum.  Under  sit  første 
Besøg  i  denne  Stad  (Avgust  1797)  havde  han 
kun  følt  sig  frastødt;  under  det  andet  lange  Op- 
hold fortrylledes  han.  Han  havde  efter  sit  første 
Besøg  givet  en  skjærende  sand  Fremstilling  af 
Skyggesiderne  ved  den  italienske  Opløsning  af 
alle  faste  Sæder.  Nu  gik  det  ham,  som  det 
var    gaaet   Goethe,    som    det    snart   skulde    gaa 


Schack  Staffeldt.  9 1 

Byron  og  efter  ham  saa  mangen  anden  nordisk 
Genius,  at  paa  Italiens  Grund  Sydens  indtagende 
Sensualisme  gjennemtrængte  og  ligesom  smeltede 
hans  Væsen.  ]\Iange  af  hans  senere  Udtalelser 
robe,  at  der  til  hans  italienske  Ophold  knyttede 
sig  de  sødeste  jNIinder  i  hans  Liv.  Han  helligede 
Digtet  « Erindringer 5  til  en  venetiansk  Veninde, 
og  skrev  i  Digtet  « Apologi  en  Gjendrivelse  af 
alle  nordiske  Fordomme  mod  den  italienske 
Frihed  i  Sæder: 

Lig  Orangerne  gro  de  finere,  ædlere  Kjendsler 

hist  af  sig  selv,   mens  her  Drivhusvæxter  de  er. 

Og  han  slutter  med  en  brændende  og  karak- 
teristisk Anraabelse  af  Solen: 

Skabende  himmelske  Ild,   som  styrer  Aarets  Omvæltning! 

Sansens  ypperste  Gud !      Glimt  af  det  evige  Liv ! 
rul  ej  saa  fjærnt  fra  os  bag  Storme  og  Nætter  af  Skyer, 

smelt  den  Himmel  af  Bly,   Vinteren  hvælver  om  os. 


Kom  i  din  Herlighed,  kom  med  alt  dit  romantiske  Følge, 
giv  os  Orangernes  Guld,  Druernes  Purpur  os  giv! 

Desværre  var  Staffeldts  kunstneriske  Naturel 
altfor  abstrakt  og  spiritualistisk  til  at  dette  Glimt 
af  'Sansens  ypperste  Gud;  kunde  faa  nogen 
varig  Indflydelse  paa  hans  Poesi.  At  han  var 
sikret  mod  nogensinde  at  overvældes  eller  be- 
herskes af  Sansernes  Magt,    det  viser  sig  bedst 


02  Mennesker  og  Værker. 

deri,  at  han  endnu  i  \'enedic,^  i  et  italiensk  Brev 
indtrængende  formaner  Vennen  til  at  foretrække 
Intelligensens  Glæder  for  dem,  som  Sanserne 
kunne  yde.  ■'■■) 

Staffeldts  religiose  og  politiske  Anskuelser, 
der  i  hans  Rejseoptegnelser  og  Breve  vise  sig 
at  være  de  hos  Landenes  intelligente  Ungdom 
herskende  paa  Revolutionstiden,  modtage  en 
særegen  Farve  af  hans  Gemyts  theoretisk  ubøje- 
lige og  praktisk  forstandige  Karakter.  Han  er 
en  erklæret  Fjende,  ja  Foragter  af  al  aaben- 
baret  Religion,  særlig  nærer  han  mod  Katho- 
licismen  et  Had,  som  ved  enhver  nok  saa  ringe 
Anledning  kommer  til  Udbrud,  og  som  end  ikke 
formildes  af  hans  Sans  for  den  romanske  Kul- 
turs Skjonhedssidc.  Et  Nonnekloster  er  ham 
-en  Stald  for  helligt  Fedekvæg,  som  Hunde- 
og  Katte-Hospitierne  i  Orienten  >;  alt  Præste- 
herredomme er  ham  en  Skjændsel  og  en  Rædsel. 
Kirkens  Symboler  indgyde  ham  en  Afsky,  der 
i   sine  Udtryk  intet  Hensyn  kjender;  •*•'■■■■••■)    enhver 


*)  Non  h  necessario  il  dire  a  voi  che  i  piaceri  dell' 
intelletto  ci  acconipagnono  fin  alla  tomba,  e  che  i  piaceri 
de'  sensi  ci  abandonano  a  mezza  strada,  o  ci  rendono  ridi- 
coli  se  restano. 

'■'*)  Entsetzliche  L'nterdriickung  des  Geistes!  Entsetz- 
liche  Hierarchie!  Der  aufgeklarte  Europaer  frisst  noch 
immer    seinen    Goit.      Eskimo    und     Kamtschadale,     spottet 


Schack  Staffeldt.  93 

Dogmetroende  er  ham  en  Hykler  eller  en  Sinds- 
svag. Det  synes  endda  ikke  som  om  denne 
antikirkelige  Lidenskab  tog  synderlig  af  med 
Aarene;  han  gjaldt  endnu  i  sine  seneste  Leveaar 
for  en  Spotter  af  den  positive  Religion  og  dens 
Dogmer,  udtalte  sig  med  religiøs  Begejstring 
kun  om  Guddomsmagten  i  Naturen  og  sagde 
gjerne,  formodentlig  for  at  forklare  sin  Udebliven 
fra  den  offenlige  Gudstjeneste,  at  det  var  under  den 
aabne  Himmel,  at  han  dyrkede  Gud.  Allerede  paa 
sine  Rejser  som  ogsaa  senere  se  vi  ham  iovrigt 
bedømme  l'^olketroen  væsenlig  fra  politiske  Syns- 
punkter. Men  saa  aabenlyst  Staffeldts  Fritænkeri 
ligger  for  Dagen,  saa  vanskeligt  er  det  nøjagtigt 
at  angive  hans  religiøs-filosofiske  Anskuelsers 
Beskaffenhed.  I  et  af  Brevene  fra  Rejsen  se 
vi  ham  endnu  som  en  søgende,  men  tillige  som 
en  mandigt  stræbende  Aand,  der  skjønt  smerte- 
ligt berørt  ved  Tabet  af  den  formentlige  Vished 
er  paa  sin  Post  mod  ethvert  Selvbedrag.  Han 
tror  ikke  mere  paa  en  videnskabeligt  paaviselig 
Teleologi,  og  han  kritiserer  med  Kant  uden  at 
kunne  tro  som  Kantianerne.      Tidligere  var  han 


seiner!  (»Samlinger  til  Schack  Staffeldts  Levnet »  I.  474, 
man  se  ogsaa  det  skjønne  Udbrud  om  Joseph  den  Anden 
I-  363  og  Stedet  II.  133,  hvor  Udtrykkene  ere  af  en  Vold- 
somhed,  der  gjør  det  vanskeligt  at  citere  dem). 


gj.  Mennesker  og  Værker. 

sikker  paa  Udodeligheden,  nu  tvivler  han,  skjønt 
han  vil  tro,  og  han  afviser  den  hele  Bekymrethed 
om  theoretiske  Spørgsmaal  med  et  mandigt  Op- 
raab  til  sii;-  selv  om  ikke  at  tabe  Modet,  men 
tage  fat,  arbejde  praktisk,  give  sig  hen  til  det 
fælles  store  Værk:  Menneskehedens  Forædling. 
Og  selv  om  han  i  Forskningens  Labyrinth  helt 
skulde  tabe  Troen  paa  Gud  og  Udødelighed, 
saa  lover  han  dog  sig  selv,  at  han  aldrig  af 
den  Grund  vil  begaa  Frafald  fra  •-<  Fornuftens 
Lovtavler ^>,  men  at  enhver  Brøde,  han  begaar, 
skal  finde  en  ubestikkelig  Dommer  i  hans  Selv- 
kritik, en  ubønhørlig  Hævner  i  Selvforagt  og 
Skamfølelse. 

P>a  den  politiske  Side  lære  vi  Staffeldt  især 
at  kjende  gjennem  Koncepten  til  det  store  Brev, 
han  for  at  aflægge  Regnskab  for  Udbyttet  af 
sin  Rejse  i  Juni  1797  sender  til  Bernstoff,  et 
Brev,  der  røber  politisk  Modenhed,  Iagttagelses- 
evne og  Dømmekraft.  Staffeldt  viser  sig  her 
besjælet  af  Oplysningstidsalderens  Idealer,  fuld  af 
Tillid  til  og  Beundring  for  den  oplyste  Absolu- 
tisme, som  denne  i  Danmark  var  optraadt  under 
den  udmærkede  Mand,  til  hvem  Brevet  er  rettet. 
Han  er  stolt  af  Pressefriheden  i  Danmark,  ja 
han  mener,  at  denne  Frihed  er  det  ufejlbarligste 
Middel  til  at  forene  den  monarkiske  Forvaltnings 
Hurtighed  og  Eftertrykkelighed  med  den  demo- 


Schack  Staffeldt. 


95 


kratiske  Forfatnings  Folkelighed  ( ;Almenaand»), 
thi  Pressefriheden  er  ^< Moder  til  en  ædel  Datter, 
den  offenlige  Mening ,  der  er  lige  sa^  meget 
værd  som  Repræsentation,  Parlament  og  Rigs- 
dag».  Denne  Fremhæven  af  den  frie  Presses 
og  den  offenlige  Menings  Kontrol  som  bet}"d- 
ningsfuldere  end  en  Rigdags  kan  det  ikke  undre 
nogen  at  finde  udtalt  af  en  dansk  Liberal  i 
Slutningen  af  det  forrige  Aarhundrede,  siden 
man  endnu  i  det  indeværende  har  kunnet  finde 
dette  Træk  hos  en  engelsk  Konservativ  som 
Lord  Beaconsfield,  men  vel  kan  det  undre  at 
finde  denne  Anskuelse  særhgt  hos  Staffeldt,  der 
fra  sin  Ungdom  af  indtil  sin  Død  forblev  en 
haardnakket  Foragter  af  « Meningens.  Det  er 
vel  klart,  at  Staffeldt  for  sig  selv  gjør  en  Forskjel 
mellem  hvad  han  kalder  T  opinion  publique  (den 
oplyste  Almendom)  og  paa  den  anden  Side 
Meningen  (nærmest  Tidens  Fordring),  men 
aUigevel  er  der  her  en  indre  Modsigelse  mellem 
det  demokratiske  Element  i  hans  politiske  Grund - 
anskuelse  og  det  Grundaristokratiske  i  hans 
Tænkemaade  iøvrigt. 

]\Ieget  drastisk  skildrer  Staffeldt  i  dette 
Brev  Reaktionen,  som  han  i  det  ostlige  Tyskland 
har  lært  den  at  kjende.  Overalt  sidder  den 
fyrstelige  Mistros  usalige  Dæmon  paa  Tronen, 
overalt  indbilder  man  sig  at  hore  det  frygtelige 


qC  Mennesker  og  Værker. 

Spøgelse  Jakobinismens  sagte  Aandetrin  og  stiller 
Censorer  og  Angivere  paa  Lur.  En  Straale  af 
Naturretten,  kastet  paa  den  overleverede  Politiks 
more  Bygning,  kaldes  Mordbrand,  en  beskeden 
Dom  over  de  Herskendes  P^remfærd  kaldes 
Opror  ^,  skjont  Regeringen  dog  ikke  som  Hier- 
arkiet har  betegnet  sig  selv  som  ufejlbar.  Han 
er  ikke  mere  som  i  sin  tidlige  Ungdom  en 
Beundrer  af  den  franske  Revolution,  hvilken  han,, 
som  alle  Evropas  ypperste  Aander,  ved  dens 
Udbrud  hilste  med  Jubel,  men  han  mener,  at 
der  vil  komme  noget  godt  ud  af  dens  Rædsler 
som  af  Reformationstidens  skrækkelige  Krige. 
Det  bliver  nu,  som  han  naivt  udtrykker  sig,  en 
Opgave  for  Forsynet  at  oplose  den  franske 
Revolution  i  Harmoni  med  Menneskehedens  Vel 
og  Værdighed. 

Om  Revolutionens  Aarsager  ytrer  han  sig 
med  stærk  og  selvstændig  Dømmekraft.  Ikke 
af  'de  fulde  Hoveder »  udsprang  den,  men  af 
«de  tomme  Maver ».  I  Tyskland  truer  ingen 
Revolution.  Massen  af  en  Nation  ønsker  aldrig 
politisk,  kun  borgerlig  Frihed,  og  det  første, 
der  i  Tyskland  er  at  gjore,  det  er  at  forvandle 
Censorerne  til  dygtige  Sættere  og  Politispionerne 
til  brave  Natvægtere.  En  Sammenstilling  mellem 
Datidens  Preussen  og  Østerrig  er  dog  den  mest 
glimrende  Del    af  Brevet.      Der    er  Enkeltheder 


Schack  Staffeldt.  97 

i  Karakteristiken,  der  gjælde  endnu  den  Dag  i 
Dag.  Saaledes  hedder  det  f.  Ex.  om  Preussen: 
(Den  befalende  Magt  maa  der  anstrænge  sig 
for  at  blive  rig,  da  den  adlydende  ikke  er  det. 
Statens  politiske  Existens  udfordrer  et  fyldt 
Skatkammer,  en  ovet  Hær  og  en  Rigsforstander, 
hvis  Geni  er  allestedsnærværende  i  Statslegemets 
Nerver  og  Sener. »  Kun  faa,  yderst  faa  af  vore 
Digtere  fra  dette  Aarhundredes  forste  Halvdel 
have  havt  saa  megen  Sans  som  Schack  Staffeldt 
for  de  verdenshistoriske  Tilstande  paa  deres  Tid. 
Det  er  derfor  dobbelt  uheldigt,  at  den  Skillehnje, 
han  tidligt  i  sit  Sind  havde  draget  mellem 
Poesiens  og  Prosaens  formentlige  Omraader, 
forbød  ham  at  optage  endog  blot  det  Ringeste 
af  sin  Erfarings  Indhold  i  sin  Poesi.  Hans 
Musa  gjorde  et  Par  Vingeslag  og  forsvandt  i 
det  Blaa.  Hans  Digtning  forholdt  sig  til  hans 
Personlighed,  som  en  Papirsdrage  forholder  sig 
til  den  legende  Dreng,  der  sætter  den  op;  den 
stiger  og  stiger  og  rykker  ligesom  utaalmodigt 
i  den  tynde  Snor,  der  forbinder  den  med  Jorden, 
fra  hvilken  den  syijes  at  hige  bort.  Meget 
betegnende  skriver  Staffeldt  selv  i  Aaret  1807 
i  et  Brev  til  Baggesen,  der  efter  hans  Mening 
har  gjort  Uret  i  at  indlade  sig  i  poetisk  Polemik, 
at  han  for  sin  Del  ;  søger  at  adskille  sin  Poesi 
fra  Dagligdagsheden  og  rulle  sin  idealske  Sfære 


q8  Mennesker  og  Værker. 

saa  hojt  omkring-,  at  den  ikke  stoder  sammen 
med  nogen  jordisk  Planet  .  'AIaaské,^>  tilføjer 
han  med  et  mærkeligt  Glimt  af  Selverkjendelse, 
«er  dette  Karaktersvaghed,  grundet  i  fysisk 
Afspændelse,  der  lader  mig  frygte  denne  Kolli- 
sion, ligemeget!  jeg  frelser  dog  paa  denne  Maade 
min  poetiske  Luftballon  for  al  Forvikling  med 
jordiske  Gjenstande».  Staffeldts  danske  Digte 
fra  Rejsen  ere  næsten  kun  Sonetter,  dybsindige, 
noget  kunstlede  Tankedigte,  undertiden  af  stor 
Skjønhed,  men  hvis  sammentrængte  Stil  vanske- 
liggjor  Forstaaelsen. 

Efter  at  Staffeldt,  rimeligvis  tilskyndet  af 
Grev  Bernstofif,  havde  bestemt  sig  for  Stats- 
tjenesten ,  og  i  1 80 1,  sandsynligvis  paa  Grev 
Schimmelmanns  Anbefaling ,  var  bleven  ansat 
som  extraordinæT  Assessor  og  havde  faaet  Titlen 
Kammerjunker,  gjorde  han  i  April  samme  Aar 
som  Officer  i  Studenterkorpset  Tjeneste  mod 
Englaénderne,  men  blev  snart  derefter  afskediget 
af  Militærtjenesten,  og  hengav  sig  nu  samtidigt 
til  økonomiske  Studier  og  til  Dyrkelsen  af  sit 
poetiske  Talent. 

Da  skete  det,  at  i  December  1802  Oehlen- 
schlagers  første  Digte,  der  ansloge  en  hidtil 
uhort  Tone  i  den  danske  Literatur,  med  Et  gave 
Læseverdenen  nye  poetiske  Idealer  og  en  ny 
Maalestok  i  Hænde.     Der  kan  ingen  Tvivl  være 


Schack  Staffeldt. 


99 


om,  at  denne  Samling  har  gjort  et  mægtigt 
Indtryk  paa  Schack  Staffeldt,  et  mægtigere  end 
den  havde  behovet  at  gjore,  ifald  han  under 
sine  Rejser,  i  Stedet  for  at  studere  AUehaande, 
havde  fulgt  og  sympathetisk  forstaaet  den  tyske 
Poesis  Udvikling  hos  Goethe  og  Tieck.  Nu 
synes  han  —  det  er  kun  en  Formodning,  men 
ingen  ugrundet  —  først  gjennem  de  Oehlen- 
schlågerske  Digte  at  have  faaet  Øjnene  op  for 
Digtekunstens  store  Opsving  i  hans  Tidsalder. 
Han,  der  i  sin  tidligste  Ungdom  havde  udkastet 
et  Syngespil  i  Thaarups  Stil  (det  først  efter 
hans  Død  trykte  '<Kjærhghed  gjør  alle  lige.', 
han,  der  i  sine  lyriske  Digte  glimtvis  havde 
mindet  om  Ewald,  dog  kun  om  den  reflekterende 
Ewald,  der  hidtil  i  sin  Poesi  fuldstændig  havde 
savnet  Legemlighed,  Folkelighed  og  Farve,  be- 
gyndte at  fordybe  sig  i  Folkeviserne,  at  skrive 
Romancer,  at  stræbe  efter  Opnaaelsen  af  en 
nordisk  Tone  og  at  studere,  hyppigt  endog  at 
efterligne  Goethe  og  Oehlenschlager.  Følgen 
var  en  mægtig  Gjæring  i  hans  Fantasi,  under 
hvilken  ogsaa  alt,  hvad  der  boede  af  Ejen- 
dommeligt og  virkehg  Oprindeligt  i  hans  Sjæl, 
med  Et  fik  Væxt,  under  hvilken  han  gjorde 
store,  hurtige  Fremskridt  i  Behandlingen  af 
det  danske  Sprog,  og  som  satte  ham  i  Stand 
til,    alt    et  Aar   efter  Oehlenschlager   (December 

7* 


100  Mennesker  og  Værker. 

1803),  at  træde  frem  med  sin  første  rige  Samling 
(.  Digte  >>.  En  hojst  beklagelig,  uværdig,  men 
forstaaelig  Svaghed  —  Angsten  for  at  frakj  endes 
Originalitet  —  bragte  ham  til  at  ledsage  disse 
Digte  med  den  bevislig  usande  Erklæring,  at 
af  de  i  Samlingen  optagne  Stykker  ikkun  sex, 
som  han  nævnede,  vare  udarbejdede  efter  1800, 
altsaa  efter  Oehlenschlagers  Fremkomst. 

Staffeldts  tidligste,  ufuldkomne  Digte  havde 
vakt  Kjenderes  Opmærksomhed,  vare  endog 
blevne  forholdsvis  udforligt  og  ingenlunde  uskjon- 
somt  bedomte,  men  denne  hans  første,  saa  langt 
betydningsfuldere  og  originalere  Digtsamling,  der 
forst  gav  Billedet  af  hans  Talent,  faldt  næsten 
uændset  til  Jorden.  Publikum  modtog  den  koldt, 
og  den  fandt  end  ikke  en  Anmelder. 

Aarsagerne  vare  flere:  hans  Aands  util- 
gængelige Karakter,  hans  Sammentræf  med  en 
anden,  ti  Aar  yngre,  ganske  frisk  og  folkelig 
Digters  første  triumferende  Værker,  hans  Mangel 
paa  en  saadan  absolut  Selvstændighed  overfor 
den  store  Medbejler,  der  havde  kunnet  gjøre 
hans  Forskjellighed  fra  ham  iøjnespringende; 
men  Hovedaarsagen  var  dog  Schack  Staffeldts 
enestaaende  Forhold  til  det  Sprog,  han  som 
lyrisk  Digter  skrev,  et  Forhold,  der  vel  kan 
betegnes  som  hans  Digterlivs  tragiske  Skjæbne. 
Et  saa  stort  Antal  t>'ske  Avtorer  —  Klopstock, 


Schack  Staffeldt.  lOl 

J.  E.  Schlegel,  Gerstenberg  —  have  i  kortere 
eller  længere  Tid  havt  et  Hjem  i  Danmark,  saa 
mange  af  vore  bedste  n^/ere  Digtere  —  Ewald, 
Baggesen,  Oehlenschlager ,  Heiberg,  Hertz, 
Christian  Winther  —  have,  som  det  naturligt 
maatte  forekomme  i  et  dansk -tysk  Monarki, 
efterladt  hele  Værker  eller  enkelte  Digte  paa 
Tysk,  at  man  har  været  tilbøjelig  til  at  overse 
den  afgjorende  Forskjel  mellem  disse  Digteres 
Stilling  til  det  Sprog,  i  hvilket  de  vandt  deres 
Digterry,  og  Schack  Stafteldts. 

Hine  skreve  enten  lejlighedsvis  som  E^^■ald 
eller  Heiberg  eller  Winther  paa  Tysk  en  enkelt 
Digtning,  der  aldrig  kom  Tyskland  for  Øje, 
eller  de  oversatte  med  tvivlsomt  Held  deres 
Værker,  eller  de  fordoblede  sig  i  Kraft  af  en 
svækkende  Smidighed  som  Baggesen;  men  alle 
søgte  og  erhvervede  de  deres  Hovedry  gjennem 
Digtning  i  Modersmaalet. 

Med  Schack  Staffeldt  forholder  det  sig 
omvendt.  Som  Tode  og  Sander  var  han  tysk 
og  vilde  være  dansk;  men  han  alene  har,  skjønt 
tyskfødt,  skrevet  danske  Digte,  som  vi  endnu 
læse.  Hans  Biograf,  C.  Molbech,  har  med 
uendelige  Gjentagelser  gjort  opmærksom  paa 
Staffeldts  fremmede  Forhold  til  det  danske  Sprog 
for  deraf  at  uddrage  lutter  for  Digteren  ugunstige 
Slutninger    og    beklage,    at    han    ikke    blev    sit 


102  Mennesker  og  Værker. 

Modersmaal  tro,  som  han  tumledt:  med  langt 
storre  Sikkerlied  og  Frihed.  Og  dog  skulde 
det  synes,  som  om  Danmark  fremfor  Alt  burde 
være  glad  og  stolt  over  at  have  kunnet  fravriste 
den  tyske  Literatur  saa  fin  og  sjælden  en  Aand! 
H\'or  kan  en  Mand  med  Hjærte  overse  det  i 
Sandhed  Rorende  ved  Schack  Staffeldts  Kjærlig- 
hed til  Danmark  og  det  danske  Sprog!  Han 
\'ar  tysk  af  Fodsel,  har  bevæget  sig  frit,  ogsaa 
digterisk  frit  i  et  Sprog,  hvis  Læ^sekreds  om- 
fattede vel  tredive  Millioner,  og  han  valgte 
at  være  lyrisk  Digter  paa  Dansk.  Ingen  paa- 
skjønnede  hans  Valg,  Ingen  vidste  ham  Tak 
derfor,  men  han  blev  haardnakket  ved  at  digte 
i  dette  Sprog,  hvori  han  kun  faa  Aar  af  sit  Liv 
tænkte  eller  drømte,  og  han  udgav,  efter  at  hans 
første  Digtsamling  var  bleven  overset  og  nedtiet, 
en  endnu  .skjonnere  og  fyldigere  i  samme 'Sprog 
uden  bedre  Held.  Og  til  Tak  for  denne  hans 
lidenskabelige  Kjærlighed  til  Danmark  har  den 
danske  Kritik  leveret  alenlange  Lister  over  hans 
Sprogfejl  og  lingvistiske  Vilkaarligheder.  Stakkels 
Digter,  selv  dit  Eftermæle  har  man  overspyet 
med  Galde!  Og  den  Haand,  der  har  ridset  dit 
Levnet  ned,  har  ikke  forsømt  nogen  Lejlighed 
eller  noget  Paaskud  til  at  forringe  din  Hæder! 
I  den  Grad  er  vor  Skjæbne  i  Tilfældighedens 
Vold. 


Schack  Staffeldt. 


103 


Og  her  om  nogen  Sinde  var  vel  Anledning 
til  at  give  ikke  blot  Taknemmelighed,  men 
Medfølelse,  ja  Medlidenhed  Luft.  Taknemme- 
lighed; thi  vi  Danske  ere  vel  ikke  dem,  som 
skulle  bebrejde  Schack  Staffeldt,  at  han  foretrak 
vort  Modersmaal  for  sit  eget.  Medfølelse;  thi 
man  har  kun  lidet  betænkt,  hvad  det  i  Virkelig- 
heden vil  sige  for  en  frembringende  Aand  at  pro- 
ducere i  et  Sprog,  der  ikke  oprindelig  og  umiddel- 
bart er  dens.  Kun  den,  der  har  forsøgt  det, 
kan  gjøre  sig  et  Begreb  derom.  I  Modersmaalet 
er  Forestillingen  og  Ordet,  Billedet  og  Navnet, 
Tanken  og  dens  Udtryk  ét,  selv  naar  Udtrykket 
savnes  eller  ikke  vil  indfinde  sig,  føler  Skribenten 
sig  som  ubetinget  Herre  derover,  han  kan  efter- 
spore dets  fineste  Afskygning  indtil  det  svarer 
til  hans  Vilje,  han  kan  forme  det,  bøje  det,  danne 
det  til,  ja  skabe  det  og  dog  altid  være  sikker 
paa,  at  det  skabte  er  i  Sprogets  Aand  og  at 
det  siger  nøjagtigt  det,  han  ønsker  det  skal 
sige.  Hvor  ganske  forskjeUigt  er  ikke  den 
stillet,  som  skriver  i  et  fremmed  Sprog,  selv 
om  han  kj ender  saa  meget  til  det,  har  talt  og 
skrevet  det  saalænge,  som  Staffeldt  Dansk!  Lad 
ham  være  fuldkommen  sikret  mod  Sprogfejl,  lad 
et  Brev  fra  ham  ikke  være  til  at  skjelne  fra  et 
Brev  fra  en  Indfødt  —  og  hvor  faa  naa  selv 
dette  laveste  Trin!   —  hvor  mange  Trin  ere  saa 


104  Mennesker  og  Værker. 

ikke  tilba^jc,  for  han  opnaar  det  Standpunkt,  at 
Ordene  klinge  i  hans  Ore  nøjagtigt  med  det 
Raaderum  og  den  Rækkevidde,  nøjagtigt  med 
den  Lyd  og  de  Erindringer,  som  for  den  Ind- 
fødte, og  hvilken  Afstand  selv  derfra  til  det 
Punkt,  hvor  han  med  fuld  Frihed  og  Tryghed 
kan  anslaa  en  fortrolig  Tone  uden  at  blive  plat, 
en  stærkt  pathetisk  Tone  uden  at  blive  højtidelig 
eller  komisk,  indskyde  en  Dialcktvending,  med 
\'irkning  optage  et  gammelt  Ord  eller  Udtryk 
og  overhovedet  frembringe  nøjagtigt  den  sprog- 
lige Stemning  han  vil!  Han  skal  faa  Sproget 
til  at  male,  den  Stakkel,  og  han  véd  ikke  om 
hans  Øjne  se  dets  Farver  som  Andre  se  dem, 
han  vil  bringe  Sproget  til  at  synge,  og  han 
griber  i  dets  Strænge  med  famlende  Haand, 
aldrig  fuldstændigt  vis  paa,  at  der  ikke  umærke- 
ligt for  ham  selv  undslipper  Instrumentet  en 
]VIislyd.  Og  nu  tilmed  i  lyrisk  Poesi,  der  ikke 
taaler  nogensomhelst  nok  saa  ringe  Mislyd.  Naar 
man  tænker  sig,  at  han  i  1794  kunde  offenlig- 
gjøre  et  Digt  <^Paa  Arveprinsessens  Død>;,  eller 
at  han  for  fuldt  Alvor  vil  indføre  Ordet  '<Havn» 
for  Ideal  V,  fordi  han  indbilder  sig  etsteds  at 
have  sét,  at  det  paa  Svensk  har  denne  Betyd- 
ning; naar  man  sér,  at  han  ved  Gjennemsyn  og 
Rettelser  af  sine  Digte  maa  stræbe  at  fjærne 
Anstød  mod  Sprogets   grammatiske  Regler  ikke 


Schack  Staffeldt.  IO5 

at  tale  om  Germanismer,  uheldige  Ordformer 
og  stive,  knudrede  Udtryk,  at  han  kort  sagt 
har  ligget  i  stadig  Kamp  med  det  blode  og 
smidige,  men  saa  vanskelige  Sprog,  i  hvilket  han 
skrev:  saa  beundrer  man  nærmest,  at  han  nu 
og  da  har  kunnet  frembringe  noget  saa  udadleligt 
Skjønt  som  hans  bedste  Digte. 

Schack  Staffeldts  anden  Samling  af  Poesier 
«Nye  Digte»  udgaves  1808  i  Kiel;  thi  han 
havde  fra  1807  opholdt  sig  der  for  at  være  i 
Nærheden  af  Hoffet ,  ved  hvilket  han  søgte 
Ansættelse.  Han  nærmede  sig  her  Kronprins- 
regenten og  blev  forst  udnævnt  til  anden  Hof- 
kavaler hos  den  sindssvage  Hertug  af  Oldenburg, 
der  levede  paa  Slottet  i  Ploen  under  Formynder- 
skab af  Kongen  af  Danmark,  kort  derefter  blev 
han  imidlertid  opvartende  Kammerjunker  hos 
Kronprinsessen,  og  da  denne  strax  derefter  blev 
Dronning:,  fik  han  i  Kraft  af  nv  Udnævnelse  fast 
Ansættelse  i  samme  Egenskab. 

Han  havde  allerede  paa  sin  Udenlandsrejse 
følt  sig  tiltrukken  af  den  fornemme  Verden, 
havde  i  Wien  havt  x^dgang  til  de  mest  ansete 
Huse,  han  var  trods  sin  humanitære  Uvilje  mod 
Fødselsprivilegier  med  Liv  og  Sjæl  Aristokrat; 
det  var  derfor  ikke  unaturligt,  at  et  Hofembede 
med  den  nære  Berøring  med  den  kongelige 
Famihe,    som    det    medførte,    og    den   rundelige 


I06  Mennesker  og  Værker. 

Frihed ,  det  bragte ,  inaatte  synes  ham  attraa- 
værdigt.  Han  skulde  jo  desuden  fortjene  sit 
Brod,   og  af  Poesien  kunde  han  ikke  lev'C. 

Ikke  desmindre  formaaede  Staffeklt  med 
sit  evigt  higende,  evigt  stræbende  Sind  ikke  at 
slaa  sig  til  Ro  i  den  nye  Stilling.  Den  tilfreds- 
stillede ikke  hans  Arbejdsdrift,  og  den  ydmygede 
ham  ligesaa  meget,  som  den  hævede  ham.  «En 
Mand  som  jeg  er  ikke  skabt  til  at  lukke  Døre 
op  og  i'),  plejede  han  at  sige.  Det  var  Poeten 
i  ham,  som  reagerede  mod  Afhængigheden  og 
Ceremoniellet.  Han  havde  ikke  ^kunnet  være 
helt  Poet  og  kunde  nu  ligesaa  lidt  være  helt 
Hofmand.  Hans  Ulykke  var,  at  han,  som 
Steffens  bidende  sandt  sagde  om  ham,  « vilde 
være  Digter  blandt  Kammerjunkere  og  Kammer- 
junker blandt  Digtere ».  En  større  Ulykke  var 
det  dog  for  ham ,  at  ogsaa  hans  anden  og 
ypperste  Digtsamling,  der  udkom  Aaret  efter 
Kjøbenhavns  Bombardement,  og  paa  en  Tid,  da 
Oehlenschlåger  og  Baggesen  delte  Nationens 
poetiske  Interesse,  blev  overset  og  overstraalet. 
Hans  Talent,  der  sart  og  fint  som  det  var 
trængte  til  at  møde  Opmuntring  ja  Ømhed, 
tørredes  ind.  Efter  faa  Aars  Forløb  var  Staffeldt 
ufrugtbar. 

Til  Skuffelsen  i  Forhaabningerne  om  Digterry 
kom   en   anden ,    ikke   mindre    alvorlig  og  bitter 


Schack  Staffeldt. 


107 


Skuffelse.  Han  nærede  en  lidenskabelig  og  dybt- 
gaaende  Kjærlighed  til  en  ung  Pige  af  fornem 
Familie,  og  denne  Kjærlighed  blev  ikke  gjen- 
gjældt.  Allerede  1806  taler  han  i  et  Brev  til 
Søsteren  om  at  hans  kjæreste  Forhaabninger  ere 
blevne  skuffede,  18 10  svarer  han  sin  Broder  paa 
en  Opfordring  til  at  indgaa  Giftermaal :  <yiit 
Embede  føder  næppe  mig,  end  sige  tillige  Kone 
og  Bom.  Dog  vovede  jeg,  i  Tillid  til  min  ædle 
Konges  Naade,  derpaa,  ifald  én  vilde.  Men  hun 
vil  ikke,  eller  tor  ikke.  Rigtignok  har  hun  ikke 
sagt  det  eller  skrevet  det,  men  hun  har  vist  det. 
Du  véd  hvem  jeg  mener  og  hvem  jeg  ikke  kan 
glemme  V.  Det  synes  mig  ikke  vanskeligt  af 
Brevene  at  se,  hvem  den  Elskede  var:  dertil 
forekommer  hendes  Navn  for  ofte  og  paa  en 
altfor  betegnende  IMaade  i  Brevene  til  Søsteren. 
Det  var,  antager  jeg,  Hofdamen  Kammerfroken 
Fritze  (Frederike^'  von  der  Maase ,  den  samme, 
hvem  Oehlenschlager  har  besunget.  Staffeldt 
havde,  som  han  ved  hendes  Død  i  1823  skriver, 
kjendt  hende  alt  som  Barn:  Vi  legede  med 
hinanden,  adskiltes  siden,  saas  efter  mange  Aar 
senere  og  —  forenedes  ved  et  varigt  Venskabs- 
baand.» 

Det  synes  som  om  dette  har  været  Ho\-ed- 
lidenskaben  i  Schack  Staffeldts  Liv.  Vi  træffe 
vel    hos    ham   paa   mange  fl\'gtige  Forbindelser, 


I08  Mennesker  og  Værker. 

I  Ian  s\-ærmcr  og  fabler  paa  sin  Udenlandsrejse 
om  en  Julie,  han  har  efterladt  i  Danmark,  han 
har  i  Italien  hyldet  en  Therese  o.  s.  v. ,  hans 
Digte  bære  Spor  af  andre,  rimeligvis  ikke  lang- 
varige Passioner,  men  for  den  langvarige  Besid- 
delses Lykke  var  han  ikke  skabt,  og  den  blev 
ham  aldrig  til  Del. 

Maaské  har  den  uigjengjældte  Lidenskab 
fremkaldt  Staffeldts  Ønske  om  at  opgive  Hof- 
tjenesten; dette  Ønske  næredes  i  hvert  Tilfælde 
ved  hans  ringe  Udsigt  til  hurtigt  Avancement, 
ved  hans  utilfredsstillede  Ærgjærrighed  og  for- 
modentlig ogsaa  ved  hans  Trang  til  at  forbedre 
sin  økonomiske  Stilling;  han  var  en  daarlig 
Husholder  og  havde  endnu  Gjæ-ld  paa  sig  fra 
Rejsen  af,  en  Gjæld  der  end  ikke  fandtes  fuldt 
betalt  ved  hans  Død. 

Han  blev  i  Marts  1810  udnævnt  til  at  be- 
klæde Amtmandsposten  i  Cismar,  der  i  Alminde- 
lighed betragtedes  som  en  Proveskole  for  til- 
kommende Amtmænd.  Han  besad  fra  først  af 
insren  af  de  Kundskaber,  der  udfordredes  til  at 
overtage  en  saadan  efter  Datidens  Ordning  meget 
betroet  og  ansvarsfuld  Stilling,  hverken  den 
Kundskab  til  Hertugdømmernes  Love  i  Alminde- 
lighed og  til  det  forhenværende  storfyrstelige 
Distrikts  Love  i  Særdeleshed,  eller  den  admini- 
strative Færdighed  og  Vane  eller  det  Kjendskab 


Schack   Staffeldt.  IO9 

til  Befolkningen  og  dens  Liv,  som  var  nødven- 
digt. Men  med  hans  overordentlige  Flid,  hans 
Karakterfasthed  og  hoje  Selvfølelse  lykkedes 
det  ham  efter  ikke  lang  Tids  Forløb  at  tilfreds- 
stille sine  egne  Fordringer,  der  vare  forholdsvis 
store,  da  han  gjorde  sig  de  højeste  Forestillinger 
om  sit  Embedes  Betydning.  Han  betragtede  sig 
som  Kongens  umiddelbare  Repræsentant  i  sit 
Distrikt  og  gjentog  betegnende  nok  h}-ppigt 
Napoleons  Ord:  Les  préfets  sont  des  petits  em- 
pereurs.  I  Begyndelsen  læste  han  flittigt  alle 
Akter  igjennem,  senere  kjedede  de  ham  altfor 
meget  dertil;  han  plejede  da  i  Kraft  af  den 
usalige  Spaltning  mellem  hans  Tilbøjelighed  og 
hans  StilUng,  der  paa  ethvert  Punkt  i  hans  Liv 
fremtræder  hos  ham,  at  sige,  at  han  i  sine  Dage 
havde  læst  saa  meget  Skjønt  og  Herligt,  at  det 
vel  var  til  at  undskylde,  naar  dette  Smøreri  var 
ham  væmmeligt. 

Næppe  var  han  bleven  indviet  i  sit  Embedes 
administrative  Forhold,  før  han  var  betænkt  paa 
at  hævde  ja  endog  udvide  sin  Avtoritet,  og  med 
sit  myndige  Temperament  og  sin  strænge  Rets- 
sands  kom  han  derved  til  at  ligge  i  en  uophørlig 
Strid  med  Amtsforvalteren,  der  ikke  vilde  an- 
erkjende,  at  han,  som  Staffeldt  paastod,  var 
Amtmanden  underordnet.  Formodentlig  er  det 
til  dette  sit  bete  noire,    at  Staffeldt  sigter,    naar 


1 10  Mennesker  og  Værker. 

han  til  Broderen  skriver:  ^<Her  er  aldeles  ingen 
Omgang,  thi  X.,  som  jeg  i  saa  mange  Tilfælde 
skal  kontrollere  og  som  desuden  er  maaské 
Kongens  skjødesløseste  og  uredeligste  Embeds- 
mand, kan  og  vil  jeg  ikke  omgaas  med».  Man 
sporer  hans  strænge  Retskaffenhed  i  Tilføjelsen: 
vHer  er  Misbrug  i  Gang,  som  jeg  ikke  kan  tie 
stille  til.  Hvor  lykkelig  vilde  jeg  føle  mig, 
ifald  mine  gode  Hensigter  ikke  fandt  Modstand 
i  andres  onde  Hensigter!  ifald  de  Embedsmænd, 
jeg  arbejdede  med  til  samme  Maal,  kun  havde 
Kongens  Tjeneste  og  Amtets  Vel  for  Øjnene! 
Saaledes  er  det  desværre!  ikke^.  Endnu  skar- 
pere og  klarere  træder  Staffeldts  ideale  Retssans 
frem  i  et  Brevsted  fra  1823:  «Der  er  noget  i 
Verden,  jeg  gad  kaldet  det  usynlige  Helvede 
(man  taler  jo  om  den  usynlige  Kirke),  jeg  ikke 
forstaar  og  vil  forstaa:  det  er  en  tavs  Overens- 
kommeise  blandt  næsten  alle  Mennesker,  ikkun 
til  en  vis  Grad  at  ville  øve  Ret.  Dette  Lands 
Embedsmænd  kjende  dette  Helvede,  boe  og 
b}'gge  deri  —  —  jeg  ikke  og  aldrig!  Her  er 
Oprindelsen  til  min  Kummer,  ja  til  min  uendelige 
Hypokondri  .  En  Mand  med  saa  principielle 
Begreber  om  Ret  og  Pligt  maatte  nødvendigvis 
atter  og  atter  støde  an  mod  de  virkelige  Forhold 
og  Tilstande,  og  de  uophørlige  Rivninger  føltes 
endnu    eftertrvkkelicrere    i    Ensomheden.      Amt- 


I 


Schack  Staffeldt.  III 

mandsboligens  isolerede  Beliggenhed ,  i  en  Af- 
stand fra  større  Byer,  der  i  hin  Tid  var  betydelig, 
vanskeliggjorde  enhver  Omgang  med  Stadboere, 
og  de  nærliggende  Godser  ejedes  mest  af  Fa- 
milier, der  vare  bosatte  andensteds.  En.somheden 
var  forsaavidt  Staffeldt  ikke  ukjær ,  som  han 
havde  Trangen  til  ensom  at  ruge  over  sit 
skuffede  Haab  om  Gjenkj ærlighed;  men  hans 
Dage  vare  tomme.  Til  sin  Søster  skriver  han 
i  1811:  ^< Livet  her  er  det  glædesløseste ,  jeg 
nogensinde  har  fort  ....  Pligt  er  min  Kone  og 
Arbejde  min  Ven;;.  Hertil  kom,  at  han,  der  i 
sine  digteriske  og  fisosofiske  Bestræbelser  saa 
den  indre  Modstander  mod  sin  praktiske  Virk- 
somhed, var  ivrigt  betænkt  paa  ikke  at  lade 
noget  fremmed  Øje  føle  hans  Uskikkethed  til 
denne.  Han  arbejdede  ufortrødent  paa  at  afkaste 
ethvert  ydre  Præg  af  Digteren  eller  af  Hofmanden 
og  i  Modsætning  dertil  vise  sig  barsk  og  haard. 
Det  faldt  ham  i  Begyndelsen  vanskeligt  nok 
men  lykkedes  ham  snart  kun  altfor  godt-  Hans 
medfødte  Stolthed,  hans  Lidenskabelighed,  som 
han  mente  at  turde  give  frit  Løb,  hans  Verdens- 
og  Menneskekundskab,  endelig  et  umiskj endeligt 
praktisk  Talent,  alt  dette  virkede  i  Forening  og 
understøttede  ham^  i  hans  indre  Kamp.  Han 
plejede  at  sige  om  sig  selv,  at  han  bar  en  Jern- 
maske.     Om  hans  Heftighed  mere  end  om  hans 


I  j  2  Mennesker  og  Værker. 

Fasthed  vidner  det,  at  Bønderne  der  i  Egnen 
længe  efter  plejede  at  betegne  ham  i  Modsætning 
til  hans  Forgjænger  og  Navnefælle  som  «de  dulle 
Staffeldt). 

Da  Staffeldt  i  1813  ombyttede  det  mindre 
Embede  i  Cismar  med  Posten  som  Amtmand 
over  Gottorp  Amt  og  Overdirektør  i  Slesvig, 
altsaa  opnaaede  en  for  en  Mand,  der  havde 
været  skabt  til  Embedskarrieren ,  misundelses- 
værdig Livsstilling,  vedblev  hans  sjælelige  Til- 
stand at  være  ligesaa  unaturlig,  sorgelig,  ufrugtbar 
udadtil  og  utilfredsstillende  for  ham  selv.  Ja  man 
kan  sige,  at  Staffeldts  sidste  ti  Leveaar  kun  be- 
tegne hans  lange  Dødskamp  som  Digter. 

Han  satte  stor  Pris  paa  sit  Embedes  Magt- 
fuldkommenhed, stræbte  som  i  Cismar  at  udvide 
den  og  kom  som  der  i  Strid  med  de  øvrige 
Myndigheder.  Med  den  Trang,  han  stedse  havde, 
til  at  se  sin  Gjerning  i  et  idealere  Lys,  plejede 
han  at  betegne  sit  Amt  som  <. Normalamtet  . 
Han  var  i  høj  Grad  nøjagtig,  hævdede  at  der 
for  Forretningsmanden  ikke  gaves  Smaating,  og 
anførte  tidt  Mundheldet:  ^ Les  bagatelles  se 
vengent>>.  Han  var  i  høj  Grad  formel,  sagde 
ofte,  at  Form  var  ikke  Form  men  Sagen  selv, 
anvendte  den  yderste  Opmærksomhed  paa  det 
skriftlige  Udtryk  og  uddannede  sin  tyske  For- 
retningsstil  til  det  Mønsterværdige  af  Fasthed  og 


Schack  Staffeldt.  n  7 

Præcision,  O^  som  han  ved  Poetens  Forgudelse 
af  Formen  adlede  det  af  hans  Stilling  og  hans 
Stemning  medførte  Pedanteri ,  saaledes  ind- 
blandede han  ogsaa  Digterens  ideale  og  i  større 
Forstand  naive  Syn  paa  Sagerne  i  Amtmandens 
Dommervirksomhed,  Hans  Uegennyttighed  var 
saa  stor ,  at  han  ofte  gav  Summer  af  sin  egen 
Lomme  for  at  udjævne  Forskj ellen  mellem  Par- 
ternes Tilbud  og  Fordring  og  saaledes  bringe 
dem  til  Forlig. 

Hans  fuldkomne  Redelighed ,  hans  Foragt 
for  Vindesyge,  hans  ideale  Uegennyttighed  kunde 
dog  saa  lidt  som  hans  /\andsoverlegenhed  fængsle 
Omgivelserne  til  ham.  Dertil  manglede  hans  Sind 
i  altfor  hoj  Grad  Ligevægt,  dertil  var  hans  Stolt- 
hed for  afvisende  og  hans  Bitterhed  for  saarende 
og  hensynsløs.  I  Byen  Slesvig  mente  han  ikke 
at  være  forstaaet  af  Xogen.  Enkelte  Venner, 
som  han  vandt,  reves  tilfældigvis  tidligt  bort  af 
Døden ,  og  senere  hen  fandt  han  ingen  Venner 
mere,  da  han  ingen  søgte.  I  Selskabslivet  del- 
tog han  ikke,  da  han  betragtede  Byens  Selskaber 
som  -øde  Stepper. ,  I  sin  Stolthed  af  medfødte, 
nedarvede  Fortrin  troede  han  ikke  der  i  Eenen 
at  kunne  finde  nogen  Jævnbyrdig:  Der  var  vel 
nogle  enkelte  af  hgesaa  gammel  Adel ,  men 
Ingen,  der  var  hans  Ligemand  i  Aand.  Saa  gav 
han  sig  da  hen  til  en  Alle  nivellerende  Foragt. 


j  II  Mennesker  og  Værker. 

Og-  jo  mere  uselskabelig  Selvfølelse  og  Adels- 
stolthed  nu  gjorde  ham,  des  bitrere  bleve  hans 
Domme  over  Omgivelserne.  Han  vedblev  at 
sætte  det  danske  Folk  yderst  højt,  det  tyske 
ligeledes;  han  priste  begge  Folkeslag  som  for- 
træffelige Stammer,  derimod  foragtede  han  den 
blandede  Nationalitet,  der  findes  i  Slesvig,  paa 
det  Dybeste,  indbildte  sig  at  Hertugdømmets 
Befolkning  kun  besad  begge  Folkeslagenes  Fejl, 
kaldte  Indbyggerne  et  karakterløst,  egoistisk, 
lavttænkende  Folkefærd  og  paastod  særligt  om 
Staden  Slesvig,  at  der  fra  den  udgik  en  aandeligt 
og  sædeligt  dræbende  Smitte.  Under  denne  hos 
ham  snart  permanente  Sindsstemning  overudvik- 
ledes hans  tidligere  lidet  fremtrædende  Hang  til 
bidende  Sarkasme.  I  de  faa  Kredse,  han  om- 
gikkes, udsøgte  han  sig  bestandig  Skiver  for  sin 
Ironi;  disputeresyg  og  paastaaelig,  som  han  var, 
kunde  han  forfølge  Anderledessindede,  virkelige 
eller  formentlige  Dumrianer  indtil  det  Trættende 
med  sit  haanlige  Vid,  kunde  forfægte  aabenbare 
Paradoxer,  og  tyede  i  Ordstriden  hyppigt  til 
Ordspil,  naar  Argumenterne  glippede.  Havde 
han  saa  saaret  og  krænket  en  Uskyldig  eller 
Værgeløs,  kunde  han  bittert  fortryde  sin  Uskaan- 
somhed  og  med  Øjnene  svømmende  i  Taarer 
bede  om  Forladelse;   der  var  nu  og  da  ligesom 


Schack  Staffeldt.  I  I  5 

noget  Dæmonisk  i  hans  Væsen;  han  var  ikke 
Herre  over  sine  Ord. 

Snart  kom  han  ved  denne  Færd  til  det 
Punkt,  at  han  troede,  Alle  vare  hans  Fjender, 
og  derfor  nærede  Mistro  til  Enhver.  Og  jo 
mere  isoleret  han  følte  sig,  des  mere  aristokra- 
tisk blev  hans  Tænkemaade.  De  slette  Erfaringer, 
han  havde  gjort  med  Bondestanden,  ledede  ham 
til  i  denne  Stand  kun  at  se  en  umyndig  og 
ufornuftig  Modstander  af  ethvert  Fremskridt, 
hvem  man  ingen  politisk  Stemme  turde  ind- 
romme.  Til  Gjengjæld  hævdede  han  Læren  om 
Kongernes  guddommelige  Ret,  ja  forsvarede 
endog  den  blodige  Reaktion  i  Spanien.  Mere 
og  mere  Vægt  lagde  han  bestandig  paa  Nød- 
vendigheden af  et  paa  Grundbesiddelse  hvilende 
Aristokrati,  ivrede  mod  de  <-< Liberale »  og  :Tids- 
aanden»,  advarede  Bønderne  faderligt  mod  Læs- 
ning af  Aviser,  og  hadede  Ordet  dannet  ,  fordi 
det  syntes  ham  at  nivellere  Samfundsforskj ellene 
og  sætte  ^<det  Gemene;;  paa  Tronen.  Ulykkelig 
som  han  følte  sig,  og  i  Privatlivet  begavet  med 
den  divinatoriske  Gave  til  at  forudse  tilkommende 
Ulykker,  som  findes  hos  alle  de  Mennesker, 
hvis  Naturel  leder  dem  til  at  parere  paa  Sort, 
saa'  han  ogsaa  kun  Ulykke  i  alt  det  historisk 
Vordende. 

Under  alle  disse  Udbrud  af  Menneskefjend- 


I  1 6  Mennesker  og  Værker. 

skab  ligger  det  digteriske  Naturels  Fortvivlelse 
over  Uoverensstemmelsen  med  de  Sysler,  hvortil 
det  var  fordømt,  med  de  -^  otte  til  nitusind  Sager 
om  Aaret»  der  forelaa  til  Afgjorelse,  Fortvivlelsen 
over  et  nødtvungent  poetisk  Selvmord,  at  sammen- 
ligne med  et  Menneskes,  der  var  fordømt  til 
dagligt  at  tage  en  Draabe  langsomt  virkende 
Gift.  Han  følte  sig  som  en  Desertør  fra  Kun- 
stens Lejr.  Han  er  ikke  mere  Kunstens  Dyrker, 
kun  Dyrker  af  ^  Routine  >.•  og  «Chicane>^.  Til 
sin  Søster  skriver  han:  «En  Afgrund  af  Melan- 
koli trur  med  at  opsluge  mig  ....  mit  Embeds- 
kald  fordrer  mig  helt,  og  jeg  er  lig  en,  til  alle- 
haande  Færdigheder  i  at  staa  Skildvagt,  fyre  en 
Kanon  af,  stille  sig  død,  afrettet  Sangfugl,  som 
derved   har  ophørt  at  synge ». 

Han  vedblev  selvfølgelig  med  Interesse  at 
følge  Bevægelserne  i  samtidig  dansk  Poesi.  Det 
var  naturligt,  at  han,  der  paa  en  Maade  var 
optraadt  som  Oehlenschlagers  Medbejler,  der 
endog  undertiden  i^som  i  Digtet  over  V^ahl  eller 
i  ;, Trende  Nætter »)  havde  indladt  sig  i  formelig 
Kappestrid  med  ham  i  samme  Versemaal  over 
samme  Æmne,  der  i  Privatlivet  forgjæves  havde 
bragt  ham  sin  Hyldest  og  var  bleven  afvist  med 
ufortjent  Haardhed,  under  Striden  mellem  Bagge- 
sen og  Oehlcnschlåger  følte  sig  personligt  til- 
trukket af  den  første,    der  desuden  tilfulde  paa- 


Schack  Staffeldt. 


117 


skjonnede  hans  digteriske  Gave.  Han  udtaler 
sig  til  denne  med  en  kritisk  Skarpsynethed,  der 
vilde  have  været  til  Gavn  for  hans  egen  Poesi, 
hvis  den  tidligere  havde  gjort  sig  gj ældende, 
mod  Gjenoptagelsen  af  de  gammelnordiske  Stoffer 
og  om  Poesiens  nødvendige  Forhold  til  sin  Sam- 
tid. Det  forholder  sig  med  ham  som  med 
Tegner,  at  hans  Kritik  stundom  naaede  videre 
end  hans  Poesi;  begge  holdt  de  tilsidst  i  Theo- 
rien  kun  paa  moderne  Æmner.  Xaar  han  i 
Anledning  af  Oehlenschlagers  beundringsværdige 
Balder  kun  bemærker,  at  han  ikke  kan  ■for- 
liges med  disse  Nordguder,  der  stundom  have 
Feber  og  Asthma>,  saa  føler  man  vel  i  denne 
Dom  den  Overstraaledes  Søgen  efter  et  kritisk 
Angrebspunkt,  men  der  er  mere,  end  man  paa 
hans  Tid  vilde  anerkjende,  i  hans  Kritik,  naar 
han  siger:  Dette  ATarionetspil  med  den  eddaiske 
Mythologi,  disse  med  de  bekj endte  ombres  chi- 
noises  analogiske  ombres  scandinaviennes  have, 
synes  mig,  forrykket  den  danske  Poesis  Stand- 
punkt nu  omstunden  thi  Poesien  er  en  Tids- 
aldersblomst  og  kun  saa  er  den  en  Xaturblomst;>. 
Naturligvis  beskjæftigede  ,det  Spørgsmaal  ham 
mest,  om  han  var  aldeles  glemt  som  Digter » 
eller  ikke.  Jeg  gad  dog  vidst,  skriver  han  til 
Baggesen.  :om  det  Gemyt,  der  har  udsukket, 
udgrædt    og   udbasunet   sig   i   mine  Digte,    ikke 


I  I  8  Mennesker  og  Wx^rker. 

hilder  noi^en  Lige,  nogen  beslægtet  Aand,  som 
deri  horer  Ordet  til  sin  lonligste  Tanke  og 
Sukket  til  sin  ædleste  Lænigsel  .  Nu  og  da 
stodte  han  som  hos  Ingemann  paa  varm  S\m- 
pathi ,  en  enkelt  Gang  som  hos  Thiele  paa 
brændende  Beundring  for  sine  Digte.  Den  unge 
J.  M.  Thiele  forherligede  ham  allerede  som  Skole- 
discipel i  smukke  og  folte  Vers,  og  blev  ham 
ogsaa  som  voxen  Yngling  tro.  I  sine  Erindringer 
<<Af  mit  Livs  Aarbøger .  beskriver  Thiele  paa 
følgende  Maade  den  48aarige  Staffeldt ,  hvem 
han  i  Sommeren  1817  traf  hos  Friederike  Brun, 
der  havde  vundet  en  oprigtig  Ven  i  den  fordums 
Modstander:  « Snittet  paa  hans  Klæder  var  just 
ikke  gammeldags,  men  dog  langtfra  efter  dette 
Aars  Mode;  dog  var  der  en  vis  Sirlighed  eller 
Stivhed  i  hans  Toilette ,  og  hans  Hoved ,  som 
hverken  var  smukt  eller  aandrigt,  var  et  vissent 
Ansigt  under  en  Frisure  af  tætaf klippede  Haar, 
der  vare  pudrede  ....  men  da  jeg  kj endte  hans 
Aand,  fik  jeg  strax  Indtrykket  af  en  udbrændt 
Vulkan  —  en  Askehob  efter  et  dejligt  Baal. 
Hans  Tale  havde  en  Betoning  af  det  Tyske  og 
han  talede  det  danske  Sprog  markeret ;.,  Naar 
man  har  fulgt  Staffeldts  indre  Historie  i  dette 
hans  Livs  sidste  Afsnit,  har  denne  Skildring  af 
hans  Ydre  unægtelig  Troværdighedens  fulde 
Præs^. 


Schack  Staffeldt. 


119 


Det  var  ikke  blot  sit  Fædrelands  Poesi, 
Schack  Staffeldt  i  sine  senere  Leveaar  fulgte. 
Blandt  de  tyske  Digtere  var  han  paa  det  Xøjeste 
fortrolig  med  Lessing  og  Klopstock,  men  især 
sværmede  han  for  Schiller,  hvem  han  vurderede 
højere  end  Goethe.  Med  sine  fortrinlige  Kund- 
skaber i  moderne  Sprog  læste  han  —  og  til 
Stadighed  —  Dante ,  Ariosto ,  Tasso ,  Shake- 
speare og  af  de  nyere  Digtere  fortrinsvis  Byron 
og  Lamartine.  Han  fandt  sig  beslægtet  med 
begge  disse  sidste,  med  Byron  gjennem  sin  Sjæls 
Sønderrevethed ,  med  Lamartine  gjennem  sin 
Poesis  ætheriske  og  reflekterende  \^æsen.  Med 
største  Spænding  fulgte  han  Byrons  politiske 
Optræden  under  den  græske  Frihedskamp,  han 
haabede  at  se  ham  hyldet  som  Grækenlands 
Konge  og  var  smerteligt  greben,  da  disse  For- 
haabninger  sønderreves  ved  hans  tidlige  Død. 
Selv  skrev  han  i  disse  sine  sidste  Aar  kun  faa 
Digte  (alle  paa  Tysk) ,  men  de  hore  til  de 
følelsesfuldeste,  skjønneste  og  mest  tragiske,  han 
har  forfattet. 

Stedse  mere  blev  efterhaanden  Embeds- 
virksomheden ham  forhadt.  Han  folte  sig  som 
fastsmeddet  ved  en  Lænke  og  ytrede  tidt,  at 
han,  hvis  ikke  Æren  forbød  det,  vilde  foretrække 
en  Galej  slaves  Stilling  for  sin.  Ofte  anførte  han 
ogsaa  Theklas  Ord    c  Es   geht   ein  finstrer  Geist 


I  20  Mennesker  og  Værker. 

durch  dieses  [unser]  Haus.'  med  Hensyn  paa 
sig  selv  og  sit  Hjem,  og  Ytringer  af  denne  Art, 
tilfojer  hans  forstandige  Biograf  Engel,  vare 
uden  Tvivl  Udtrykket  for  hans  dybeste  Følelser. 
Hans  Omgangskreds  i  Slesvig  snevrede  sig 
bestandig  mere  ind;  i  hans  sidste  Aar  saa  man 
ham  sjældent  udenfor  hans  Bolig  og  Gjæstgiver- 
gaarden,  hvor  han  indfandt  sig  for  at  spise  til 
Middag,  siden  han  troede  sig  bedraget  af  sin 
Husholderske.  Aftenerne  tilbragte  han  i  Regelen 
alene  hjemme.  Da  kunde,  især  om  Vinteren, 
en  Følelse  af  hans  Ensomhed  gribe  ham  mæg- 
tigt. Ikke  sjældent  lod  han  da  under  Indtrykket 
af  denne  Følelse  alle  Værelser  i  det  Stokværk, 
han  beboede,  oplyse  og  vandrede  op  og  ned  i 
de  tomme  Rum  indtil  efter  Midnat,  og  han  skal 
ved  saadanne  Lejligheder  ofte  have  talt  højt 
med  sig  selv,  idet  han  med  sin  levende  Ind- 
bildningskraft forestillede  sig,  at  andre  Personer 
vare  tilstede,  med  hvem  han  da  underholdt  sig. 
Det  er  Fænomener,  som  de  vise  sig  hos  dem, 
der  ere  dømte  til  Ensomheds-  og  Tavshedsstraf. 
Efter  at  han  forsætlig  havde  isoleret  sig  fra 
Verden,  var  det  som  Trangen  til  Meddelelse 
bragte  ham  til  fuldstændigt  at  sætte  sig  ud  over 
Hensynet  til  Muligheden  af  en  Tilegnelse  hos 
dem,  hvem  han  undtagelsesvis  meddelte  sig  til. 
Undertiden    lod   han  sin  Skriver,     sin  Karl  eller 


Schack  Staffeldt.  121 

sin  gamle  Husholderske  kalde  for  at  holde  for- 
melige ^Moralprædikener  for  dem;  om  Sommeren 
forsamlede  han  dem  ikke  sjældent  om  sig  i 
Gaarden  og  anstillede  i  deres  Nærværelse  Natur- 
betragtninger over  den  nedgaaende  Sol,  over 
Græsarterne  eller  over  sin  Yndlingsfugl  Storken, 
der  havde  sin  Rede  paa  Husets  Tag,  ja  han 
kunde  give  sig  til  at  tiltale  Fuglen  og  lovprise 
den  i  digteriske  Udtryk  for  disse  Tilhørere  — 
der  til  hans  Uheld  endda  var  slette,  egennyttige, 
utro  Tjenestefolk.  Det  vil  ikke  undre  Nogen, 
at  han  under  disse  aandelige  Lidelser,  der  led- 
sagedes af  Nervesvækkelse,  nu  og  da  søgte 
Lindring  i  stærke  Drikke. 

Udespærret  som  han  følte  sig,  utilgængelig 
som  han  var,  tyede  han  tilsidst  fra  Menneskenes 
Selskab  til  Planternes.  Blomsterdyrkning  blev 
hans  sidste  Trøst  og  Adspredelse.  Med  stor 
Bekostning  forskaffede  han  sig  skjønne  og  sjældne 
Exemplarer  af  Planter.  Ofte  saas  han  helt  hen- 
sunken i  Beskuelsen  af  sine  Blomster.  ]Med  sit 
dybe  Had  til  de  Amusiske  paastod  han,  at  ]\Ien- 
nesker,  der  vare  uden  Modtagelighed  for  Blom- 
sters Skjønhed  eller  som  ingen  Sans  havde  for 
Statuer,  Malerier  og  Musik,  var  absolut  for- 
kastelige, onde.  Han  troede,  at  det  ufordær- 
vede   Menneske    ogsaa    uden    Dannelse    maatte 


122  Mennesker  og  Værker. 

modtage     et     d}-bt     sjæleligt     Indtn'k     af    det 
Skjonne. 

Imidlertid  iicermede  Oplosningen  sig.     Han 
havde  i  Grunden  længe  været  færdig  med  Livet. 
Allerede  i  1823  havde  han  skrevet  til  sin  Broder: 
(Jeg  for  min  Del  forlader  gjerne  dette  Liv,    thi 
hvad  har   jeg    at    vente    her:     Turde    jeg    dog, 
maaské  imod  Naturlovene,    sætte  en  Betingelse, 
saa  maatte  det  være  den,  uden  svære  Lidelser. 
O  jeg  kan  ikke  sige  dig,  bedste,  elskede  Broder, 
hvor    følsom    jeg    er    mod    legemlige    Smerter! 
De  martre  mig  usigeligen,  ja!     de    forbitre  mig 
indtil  det  Yderste.      Gid   jeg    havde    enten    den 
mandlige   Haardnakkenhed   eller    det    kvindelige 
Taalmod!v   —  en  Udtalelse  i  hvilken  den  Livs- 
trættes hele  nervøse  Forsagthed  og  Uro  kommer 
til  Orde.     To  Aar  senere  hedder  det  i  et  Brev 
til  Søsteren:     c  Jeg    har  hverken  Ven  eller  Ven- 
inde, i  disse  Ords  højere  Betydning,  ingen  søde 
Glutter-,    af  hvilke  jeg  kunde  øse  ungdommeligt 
Hjertelevnet,   ingen  Paarorende,   hvis  Kjærlighed 
gjor  saa  tryg,   saa  at  man  ikke  kan  føle  sig  ene 
og  forladt  paa  Jorden:     en  Følelse,    lig   en  Af- 
grund foruden  Lys  og  Læ,   men  fuld  af  Klagesuk 
og   Skrækbilleder.      Selv    den    himmelske    Muse 
forlod  mig  og  sammenfoldede  alle  sine  udspændte 
Himle.      En    Pligtens    Træl,    gisper   jeg    under 
Byrden  af  mine  Embedssysler,   8000  Sager  aarlig 


Schack  Staffeldt.  1 23 

strømme  ind  paa  mig,  og  hvilke  Sager!  til  hvis 
Afgjørelse  jeg  kun  kan  holde  én  Sekretær  og 
to  Skrivere.  Og  nu  min  Sundhed  —  min 
Sundhed,  siger  jeg?  Min  Sygelighed  skulde 
jeg  i  det  mindste  have  sagt  .  .  .  Jeg  lader  mig 
kun  se  ved  Hoffet,  og  lever,  eller  rettere  sagt, 
jeg  træller  forresten  paa  min  Galej,  Amthuset. 
Jeg  vil  i  Forvejen,  søde  Søster,  forberede  Dig 
paa,  at  jeg  vil  søge  om  Forflyttelse  eller  Afgang 
paa  Vartpenge.  Min  Sygdom  kræver  dette, 
ikke  lette  Offer  >. 

Staffeldts  Haab  at  dø  uden  mange  forud - 
gaaende  Lidelser  gik  ikke  i  Opfyldelse.  I  hans 
sidste  Leveaar  udviklede  et  lokalt  Sygdomstil- 
fælde i  Underlivet  sig  paa  saa  alvorlig  Maade, 
at  han  led  mange  Smerter.  Han  søgte  Helbre- 
delse ved  at  trække  sig  tilbage  fra  sine  Forret- 
ninger, ved  at  foretage  maanedlange  Rejser  og 
endelig  ved  at  underkaste  sig  en  anset  Læges 
Behandling  i  Kiel.  Imidlertid  kunde  Ondet  kun 
lindres.  Helbredelse  viste  sig  umuhg.  Efter 
Schack  Staffeldts  Tilbagekomst  til  Slesvig  i 
Efteraaret  1826  toge  hans  Legemskræfter  synligt 
af,  og  nu  mistede  han  alt  Livsmod.  Han  kunde 
bryde  ud  i  Graad,  naar  han  talte  om  sin  lidende 
Tilstand.  Tilmed  lod  en  nagende  Frygt  for  at 
blive  sindsforvirret  ham  ingen  Ro.  En  af  de 
sidste  Da^e,    da    han    endnu    kunde    forlade   sit 


124 


Mennesker  o<i  Værker. 


Hus,  stod  han  paa  Gottorp  Vold,  hensunken  i 
dybe  Tanker  og  betragtede  Solnedgangen.  En, 
der  var  traadt  hen  til  ham,  lod  et  Par  Ord  falde 
om  det  skjonne  Syn.  Han  svarede:  ''<Jeg  ser  heri 
kun  et  Billede  paa  Tilintetgjorelsen .. 

Han  blev  ramt  af  et  Slag  og  laa  tre  Dage 
i  hjælpelos  Tilstand  med  tilsyneladende  kun 
svag  Bevidsthed  uden  anden  Pleje  end  den  han 
fik  af  en  Husholderske  og  en  Tjener,  hvis  raa 
Ytringer  skulle  have  forbitret  hans  sidste  Timer. 
Han  dode  den  26.   December   1826. 


IL 

Det  afgjorende  Grundtræk  i  Schack  Staf- 
feldts Digterpersonlighed  er  det,  at  han  var  en 
Idealist. 

Den  Opfattelse  af  Digtekunstens  Væsen, 
der  betegner  sig  selv  som  Idealisme  og  der 
endnu  den  Dag  idag  formaar  at  samle  mange 
Sympathier  om  sig,  skjondt  den  nutildags  kun 
optræder  mat  og  principløst,  har  i  den  første 
Halvdel  af  dette  Aarhundrede  behersket  den 
danske  Poesi.  I  vore  Dage  lægger  den  sig 
sjældent  for  Dagen  i  Digterværker,  men  frem- 
træder som  dømmende  og  fordømmende  Kritik. 
Den  tager  paa  Veje  overfor  Ord  og  Enkelt- 
heder.    Naar  en  Forfatter    i  sin  Dialog  indforer 


Schack  Staffeldt. 


125 


enkelte  nødvendigt  eller  unodigt  grove  Tale- 
maader,  naar  en  Digter  berorer  en  Last  eller  en 
Sygdom,  som  man  hidtil  havde  betragtet  som  und- 
draget Kunstens  Domæne,  saa  lader  Idealismen 
høre  fra  sig  for  at  kalde  den  Vildfarende  tilbage 
til  hans  Pligter  mod  det  Skjønne  og  Idealet. 

Det  Principielle  i  Standpunktet  berøres  imid- 
lertid aldrig  mere.  ^lan  synes  ligesom  at  have 
glemt  Grundanskuelsen,  hvoraf  disse  Domme  og 
Advarsler  udspringe,  en  Grundanskuelse,  der 
endnu  for  en  Menneskealder  siden  var  i  Alles 
Tanker  og  som  havde  behersket  den  danske 
Literatur  i  den  Forstand,  at  den  ingen  bevidste 
Modstandere  fandt.  Hvor  uenige  end  Oehlen- 
schlåger  og  Baggesen  eller  Oehlenschlåger  og 
Heiberg  eller  Heiberg  og  Ingemann  eller  Heiberg 
og  Hauch  ere  —  i  Grundanskuelsen  ere  de  som^ 
poetiske  Idealister  i  fuldstændig  Forstaaelse  med 
hinanden.  Hvis  en  eller  anden  Digter  (som 
Blicher  i  sine  Noveller)  tilsyneladende  hylder  en 
modsat  Poetik,  saa  er  det  ubevidst;  han  gjør 
den  aldrig  gj ældende,  han  anser  sig  for  ganske 
ligesaa  idealistisk  som  sine  Samtidige  og  straffes 
endda  med  Ligegyldighed  og  Tavshed  af  Banner- 
førerne; Heiberg  nævner  ham  aldrig  i  sine 
Værker. 

Den  poetiske  Idealisme  gaar  ud  fra  den 
Grundtanke,    at    det    ikke    er    Kunstens  Sag    at 


126  Mennesker  og  Værker. 

efterligne  Virkeligheden.  Den  saakaldte  « Natur- 
efterlignings  som  Poesiens  Princip  er  den  Fjende, 
den  bekjæmper.  Den  gjør  den  tils}-neladende 
rigtige  og  sunde  Betragtning  gj ældende,  at  kan 
Kunsten  ikkun  efterligne  Virkeligheden,  saa  er 
den  overflodig.  Hvortil  behove  vi  en  Gjen- 
tagelse?  \^i  have  jo  allerede  en  bedre  og  langt 
mere  levende  Virkelighed  udenfor  Kunsten.  Nej 
Poesiens  Opgave  er  omvendt  den  at  føre  os 
bort  fra  Virkeligheden  med  dens  hverdagslige 
Sorger,  dens  Hæslighed,  dens  Smuds  og  bringe 
os  til  at  glemme  alt  dette  i  en  anden,  højere 
Verden. 

Men  Idealismen  har  historisk  gjort  sig  skyldig 
i  en  dobbelt  Fejl. 

For  det  Første  karikerede  den  sin  Mod- 
stander; den  oversaa,  at  der  blandt  Naturstudiets 
Tilhængere  fandtes  mange,  der  ingenlunde  op- 
fattede Principet  som  gjaldt  det  en  raa,  tilfældig 
Afstøbning  af  et  Stykke  Virkelighed,  men  som 
indrommede  Kunstnerens  Individualitet  den  videst 
mulige  Ret  til  at  gjennemtrænge  Stoffet  med  sit 
Temperament  og  sin  Aand. 

For  det  Andet  overvurderede  Idealismen 
den  digteriske  Fantasi.  I  Indbildningskraften, 
der  kun  formaar  at  omdanne  og  udvikle  Virke- 
lighedsforestillingerne,  saa  den  en  guddommelig, 
af  Intet  skabende  Magt.     Den    betvivlede    ikke, 


Schack   Staffeldt. 


127 


at  den  tr\-gt  kunde  lade  haant  om  Virkeligheds- 
studiet;  Fantasiens  indre  Kilde  sprudlede  jo 
uophørligt. 

Længe  indbefattede  man  hele  Samtiden  i 
den  Virkelighed,  der  laa  for  lavt  for  Kunsten. 
Oehlenschlåger  fremstillede  dels  Guder,  der  vare 
hævede  over  Menneskelivets  lavere  Kaar,  dels 
Søkonger  og  Jarler,  Helte  og  Elskere,  der  stil- 
lede Samtidens  Helte  og  Elskere  i  Skygge. 
Ikke  en  af  Hauchs  Romaner  skildrede  Samtiden. 
Ingen  Digter  gav  sig  til  at  studere  den,  og  ingen 
bemærkede,  at  hvad  der  fandtes  af  sandt  Menne- 
skeligt i  hine  Guder,  Helte  eller  Fortidspersoner, 
det  skyldtes  udelukkende  de  Iagttagelser,  Dig- 
teren i  Reglen  halvt  ufrivillig  havde  gjort  af  sin 
Samtid. 

Fremstillede  Dramatikeren  en  lavere  Virke- 
lighed, saa  fordrede  Idealismen,  at  man  stadig 
skulde  se  denne  gjennembrudt  af  en  højere  over- 
naturlig, som  i  Heibergs  « Alferne  og  Syv- 
soverdag;;, og  denne  højere  Verden,  der  gjor 
Brud  paa  Naturlovene  og  den  hverdagslige  Orden, 
er  endnu  bevaret  i  Hostrups  iøvrigt  saa  virke- 
lighedstro Lystspil,  i  ^;Gjenboerne»  og  i  ^Mester 
og  Lærling;).  Man  véd  hvilken  Storm  af  Indig- 
nation Heibergs  Vaudeviller  vakte.  Man  be- 
kjæmpede  disse  overgivne  Fantasifostre  som  i 
Kunsten    utilladelige    Virkelighedsbilleder.      Og 


128  Mennesker  og  Værker. 

en  lignende  Opposition  fra  flere  af  Datidens  ret- 
troende Idealister  modte  Fru  Gyllembourgs  No- 
veller. Vel  sandt,  det  var  Damearbejde,  det 
\'ar  fint  og  pænt  og  paa  sin  Vis  idealistisk,  og 
det  fordømte  Datiden,  men  —  det  skildrede  den, 
og  det  var  slemt:  i  disse  fyrretyveaarige  ædle 
Herrer  med  hvide  X'este,  i  disse  ridderlige  og 
lidenskabelige  Legationsattachéer,  i  disse  unge 
fintfølende  Koner,  i  alt  dette  nydelige  Porcelæns- 
maleri  fandt  man  et  begyndende  Virkeligheds- 
studium,  der  var  adskillige  blandt  Mændene  af 
den  ældre  Slægt  imod  og  som  først  senere  saa 
forskjelligartede  Forfattere  som  Saint- Aubain, 
Carl  Bagger,  M.  Goldschmidt  hver  paa  sin  Vis 
toge  op. 

Hvor  det  var  muligt,  der  levede  man  af 
den  historiske  Legende  som  Ingemann  i  sine 
Romaner,  eller  af  Luften  som  Paludan-Miiller  i 
<.Amor  og  Psyche ; ,  eller  af  Kjæmpevisens  og 
Troubadourstilens  Duft  som  Hertz  i  « Svend 
Dyrings  Hus»  og  «Kong  Renés  Datter*.  Selv 
naar  Virkeligheden  uimodstaaeligt  trængte  sig 
frem,  som  i  <Adam  Homo:.,  var  det  kun  for 
at  fordømmes  og  atter  tabes  af  Syne.  Og  selv 
naar  en  Legendedigter  som  Ingemann  eller  en 
Eventyrdigter  som  Andersen  i  deres  Romaner 
(« Landsbybørnene^^,  « De  to  Baronesser »)  traadte 
i  Berøring  med  Nutiden,     saas    deri    ikke   noget 


I 


Schack  Staffeldt.  I  29 

Tegn  paa  Strommens  Gang  eller  noget  Brud 
med  Idealismens  Princip;  thi  hos  de  allerfleste 
af  Digterne  fremtraadte  de  idealistiske  Sympa- 
thier  saa  stærkt  blandede  med  realistiske  Ten- 
denser, at  det  var  umuligt  at  gribe  Principet  i 
dets  Renhed. 

Schack  Staffeldt  er  den  eneste  af  dette 
Aarhundredes  danske  Digtere,  hos  hvem  man 
kan  studere  den  strænge  Idealisme  uforfalsket 
ocr  usvækket,  i  dens  Væsen  oq;  i  dens  Konse- 
kvenser,  og  se  den  i  dens  Kamp  med  en  kraftig 
digterisk  Individualitet.  For  ham  var  Idealismen 
begejstret  Alvor. 

IdeaHsmen  er  et  tysk  Fænomen.  Den  har 
aldrig  i  en  længere  Aarrække  været  eneraadende 
i  nogen  anden  Filosofi  og  Poesi  end  den  tyske; 
den  var  ukjendt  i  dansk  Poesi,  saalænge  denne 
under  Holberg  endnu  ikke  var  bleven  berort  af 
tysk  Indflydelse,  den  blomster  op  fra  det  Øje- 
blik af,  da  vor  Poesi  gjennem  Ewald  paavirkes 
afKlopstock,  gjennem  Oehlenschlåger  af  Schiller 
og  Tieck,  gjennem  Hauch  afTieck  og  Schelling, 
gjennem  Heiberg  af  Tieck  og  Hegel,  og  den 
findes  klarest  og  renest  hos  Schack  Staffeldt, 
der  var  tysk  af  Herkomst  og  hvis  Modersmaal 
var  det  tyske. 

Vi  have  ingen  dybere  germanisk  Aand  i 
vor  Literatur.     Med  al  sin  Fædrelandskj  ærlighed 

9 


1^0  Mennesker  og  Værker. 

\ar  han  tysk  i  sit  hele  Anlæg,  og  det  vilde 
dengang  sige  fodt  Ultra-Idealist. 

Man  ser  det  allerede  af  hin  ovenfor  anførte 
Ytring  i  hans  Brochure  mod  Pallini  om  hans 
Opfattelse  af  Romandigternes  Forhold  til  den 
virkelige  Verden.  Schack  Staffeldt  har  efter 
sin  egen  Tilstaaelse  oprindeligt  troet  at  finde 
Virkeligheden  i  Datidens  Romaner,  Datidens 
Poesi.  Med  Et  er  det  gaaet  op  for  ham,  at 
Virkeligheden  var  af  en  helt  anden  Beskaffenhed 
end  i  Romanerne.  Men  istedenfor  deraf  at  slutte 
sig  til  Nødvendigheden  og  Berettigelsen  af  en 
Poesi,  der  ikke  vildleder  Ungdommen,  men 
giver  den  et  sandt  Verdensbillede,  drog  han 
ifølge  sit  idealistiske  Naturel  kun  den  Slutning, 
at  V^irkeligheden  i  sin  Brutalitet  faldt  udenfor 
Poesien   og  ingen  Gjenstand  afgav  for  den. 

Derfor  faldt  hans  Liv  fra  hinanden  i  to  ad- 
skilte Halvdele:  en  Virkelighed  uden  Poesi  og 
en  Poesi  uden  Virkelighed.  Han  gik,  som  han 
.skrev  til  Baggesen,  ud  paa  «at  rulle  sin  idealske 
Sfære  saa  hojt  omkring,  at  den  ikke  stødte 
sammen  med  nogen  jordisk  Planet »,  det  vil  sige: 
han  lod  alle  sine  ikke-poetiske  Interesser  som 
Menneske  blive  udenfor,  naar  han  selv  steg  ind 
i  sin  poetiske  Ballon. 

Han  formaaede  trods  sin  mangesidige  Be- 
gavelse ikke  at  lade  sine  reelle  Studier  og  Kund- 


Schack  Staffeldt. 


131 


skaber  komme  sin  Poesi  til  Gode;  han  tillod 
ikke  sin  antikirkelige  Lidenskab  at  komme  til 
Orde  i  den;  han  udelukkede  sine  politiske  Idéer 
og  sin  Fremskridtsbegej string  af  den,  som  han 
havde  stræbt  at  udespærre  sin  Sensualisme 
fra  den. 

Hvad  Under  at  Forholdet  til  den  saaledes 
indsnevrede  og  omgrænsede  Poesi  ikke  kunde 
tilfredsstille  et  rigtbegavet  og  mangesidigt  Sind! 

Han  kunde  og  vilde  ikke  nojes  med  at 
være  Digter.  Han  stræbte  bestandig  ud  imod 
det,  han  selv  kaldte  Prosaen,  søgte  og  fik  for- 
skjeUige  Slags  Em.beder  og  sad  tilsidst  til  Halsen 
i  «Prosa».  Prosaen,  det  vil  sige  Virkeligheden, 
var  ham  det  Stof,  han  behøvede  for  deraf  at 
ælte  sit  daglige  Brød,  det  Materiale,  han  attraaede 
for  deraf  at  forme  sig  borgerlig  Anseelse  og 
Indflydelse,  men  taget  i  og  for  sig,  uden  Hen- 
syn til  den  Mættelse,  den  bød  hans  Fornøden- 
heder og  hans  Ærgjærrighed,  nærede  han  en 
sand  Afsky  for  den.  Den  var  ham  det  Grove 
og  Lave;  det  var  høje  Sjæles  Kjende,  at  de 
hævede  sig  over  den ;  i  Poesien  havde  den  først 
og  fremmest  Intet  at  gjøre.  Det  er  let  for- 
staaeligt,  at  Staffeldt,  anlagt  som  han  var, 
maatte  med  Lidenskab  indsuge  enhver  nok  saa 
hyperidealistisk  Theori  om  Poesien,  og  være 
redebon  til  at  illustrere  den    i    sine  Digte,    selv 

9* 


132 


Mennesker  ojj  Værker. 


om  de  Digtere,  hos  hvem  han  troede  at  finde 
den,  som  Schiller  f.  Ex.,  i  deres  Værker  havde 
indrommet  Virkeligheden  langt  større  Plads  end 
man  af  Thcorien  skulde  slutte.  Han  gik  da  i 
sit  Sjæleliv  ud  fra  en  Forestilling  om  Poesiens 
Natur  og  Væsen,  der  uden  Overdrivelse  kan 
betegnes  som  den  ulyksaligste,  en  Digter  kunde 
falde  paa  at  danne  sig,  den  at  Iagttagelse,  Gjen- 
givelse,  Opfattelse,  Sammentrængen  af  det  Vir- 
kelige var  noget,  der  stred  mod  Digtekunstens 
Væsen,  ja  endog  var  uantageligt  som  Grundlag 
for  Digtningen.  Han  nærede  den  Overbevisning- 
og  hyldede  den  Lære,  at  Livet  som  saadant 
ingen  Gjenstand  var  for  Poesien,  den  sande 
Digter  nærede  sig  kun  af  Dromme,  stirrede  kun 
ud  mod  det  Usynlige,  attraaede  kun  det  Uop- 
naaelige,  byggede  kun  Luftkasteller  og  havde 
lige  nær  til  det  Materiale,  hvoraf  de  opførtes, 
om  han  boede  i  en  Udørk  eller  med  Menneske- 
livet for  Øje. 

Naar  han  ikke  desmindre  bliver  en  af  vor 
Literaturs  mest  udmærkede  Lyrikere,  saa  er  det 
tiltrods  for  hans  fordærvelige  Poetik  i  Kraft  af 
hans  sjældne  poetiske  Anlæg.  Og  yderst  inter- 
essant er  det  at  se,  hvorledes  han  nu  efter  at 
have  gjort  tabula  rasa  af  Virkeligheden,  forsøger 
paa    ud    af  sit    eget  Indre    at    skabe    en    Poesi. 


Schack  Staffeldt. 


133 


Det  lykkes  ham,    og    vi    se  et  helt  poetisk-filo- 
sofisk  System  bygge  sig  op  for  vort  Øje. 

Naar  hele  den  ydre  Virkelighed  er  sløjfet, 
hvad  bliver  da  tilbage  for  Digteren.^  Intet  Andet 
end  hans  poetiske  Længsel.  Schack  Staffeldt 
var  en  Aand  der  længtes,  og  hans  Poesi  blev 
Længselens  Poesi.  Vi  længes  alle  efter  Lykken, 
men  Forskjellen  mellem  os  beror  paa  den  P'ore- 
stiUing,  vi  efter  vor  Natur  gjore  os  om  den. 
Schack  Staffeldt  var  en  højtstræbende  Aand; 
han  attraaede  en  ideal  Fuldkommenhed.  Derved 
hæver  han  sig  over  Mængden  af  de  smægtende 
og  længselsfulde  Naturer.  Han  var  dernæst  en 
fuldstændigt  rationel  Aand,  hvis  Begreb  om 
Fuldkommenheden  ikke  var  formet  ud  fra  posi- 
tivt religiøse,  supranaturalistiske  P'orudsætninger. 
Hans  Sværmeri  var  et  filosofisk  Sværmeri,  hans 
Uvilje  mod  Virkeligheden  en  Metafysikers  eller 
metafysisk  Romantikers,  ikke  en  Troendes  eller 
en  Theologs.  Derved  adskiller  han  sig  fra 
Mængden  af  vore  bløde  eller  uklare  poetiske 
Sværmere  som  Ingemann  eller  Hauch.  Han 
stammer  i  hge  Linje  ned  fra  Ewald,  men  han 
var  ikke  det  store,  syge,  elskelige  Barn  som 
han,  ikke  som  han  Digter  i  Et  og  x'\lt,  ikke 
som  han  ren  Genius.  Hans  Sværmeri  var  en 
Ynglings,  men  det  havde  ikke  frit  Spil  i  hans 
Sjæl;    det  var   omgivet,    ligesom  cerneret  af  en 


I  7A  Mennesker  og  Værker. 

Mands  haardc  og;  faste  Væsen;  det  sprudlede 
ikke  stilfærdigt  frem  som  af  en  Kilde,  det  steg 
med  en  vis  tvungen  Voldsomhed  i  Vejret  som 
et  Vandspring,  fra  alle  Sider  indesluttet  i  en 
Stensætning  af  noget  frastødende  og  stiv  Ka- 
rakter. Det  fik  kun  Lov  at  komme  til  Udbrud 
i  hans  Poesi,    o«'  derfor  bemæsfticrede  det  sig;  den 

'o  o      o  o 

næsten  helt. 

Hvis  man  imidlertid  havde  sagt  Schack 
Staffeldt,  at  det,  han  i  Grunden  længtes  efter 
og  mod,  det  var  intet  andet  end  Virkeligheden, 
saa  vilde  han  have  taget  dette  meget  ilde  op; 
thi  med  den  vilde  han  netop  Intet  have  at 
gjore. 

I  Digtet   (Dtt  højere  Liv»   hedder  det: 

Hvo  til  det  Virkelige  sit  Liv  og  sit  Kunstværk   befæster, 
ligner  hin  Urtegaardsmand  (sikkert  han  vanvittig  var), 

da  han  de  spæde  Planter  med  Toppen  i  Jordbunden  satte 
og  dog  ikke  begreb,   hvorfor  de  alle  slog  fejl. 

Billedet -Tingens  Rod  i  det  dybe,  evige  Liv  er. 

Tingen  som  vexlende  Lov  falder  i  Tiderne  af. 

Dybt  i  dit  bundløse  Selvs  til  Tempel  indviede  Dybde 
risler  det  evige  Liv  klart  og  oprindeligt  frem; 

der  er  den  højeste  Fryd,  der  Gudernes  salige  Arne, 

der  det  forjættede  Land,   ikke  bag  Stjernerne  hist. 

Der  skjuler  sig  i  dette  smukke  og  varme  Ud- 
brud, som  gjor  Tænkeren  i  Schack  Staffeldt  al 
mulig    Ære,    en    Synsmaade,    der    maatte    være 


Schack  Staffeldt. 


135 


hojst  farlig  for  Digteren.  Denne  skal,  mener 
Staffeldt,  fæste  sit  Blik  paa  Tingenes  evige, 
platoniske  Urbillede,  ikke  paa  de  enkelte  Ting; 
han  skal  ene  og  alene  fordybe  sig  i  Jeget,  der 
opfattes  som  i  Fichte's  ^<  Anvisning  til  det  salige 
Liv>^.  Hvor  skal  da  Jordens  brogede  Liv  faa 
Adgang  til  hans  Digtning? 

I      Digterbekj endelses     hedder     det    endnu 
udtrykkeligere : 

Op,   Digtre!    alt  det  Jordiske  bortfjerner, 

da  skal  I  snart  det  Himmelske  opnaa, 
thi  Kunsten  er  lig  Troens  skjønne  Rige, 
kun  ubesmittet  Frahold  did  tør  stige. 

^. Frahold;;  betyder  i  Staffeldts  Sprog  Afkald, 
Forsagelse.  Det  gj ælder,  mener  han,  for  Dig- 
teren om  ubetinget  at  forsage  enhver  Berøring 
med  hvad  Jordens  er.  Ja  det  Jordiske  vilde 
« besmittes  hans  Poesi.  Den  synes  da  ganske 
at  maatte  dreje  sig  om  sig  selv,  ganske  at  maatte 
tære  paa  sig  selv.  Og  Formodningen  bestyrkes, 
naar  man  læser  Epigrammet: 

Til  de  æsthetiske  Realister. 

Daarer,   hvis  lavere  Id  vil  tærske  Geniens  Blomster 

og  ved  den  himmelske  Ild  koge  de  jordiske  Ro'r  I 

eller  Modstykket: 


136  Mennesker  og  Værker. 

Digterprove. 

Vil  du  vide,   om  dig  Naturen  til  Digter  indvied, 

og  om  Begejstringens  Gud  kasted   sit  Lyn    i    dit  Bryst? 

Fly  til  Ørkenens  Favn,   for  stedse  adskilt  fra  Vidner, 
der  slaa  Harpen,   og  da  Genius  hilser  jeg  dig. 

Den  Stakkels  Staffeldt,  hvis  poetiske  Genius  ikke 
overlevede  Ungdomsaarene  og  som  end  ikke 
taalte  Ensomheden  i  Cismar  og  Sle.svig,  vilde 
kun  daarligt  have  bestaaet  Ørkenproven,  hvor 
gunstigt  end  det  ode  Opholdssted  kan  synes  for 
en  Længselens  Poesi. 

Thi  længes,  det  gjorde  han.  Han  længtes 
som  den  Tørstende,  der  foregjøgler  sig  en  kjolig 
Drik,  som  Elskeren,  der  brændende  savner  sin 
Elskte,  og  alt  hvad  han  saa:  ethvert  Natur- 
skuespil, alt  hvad  han  hørte:  enhver  skjøn 
Sang,  enhver  dejlig  Menneskestemme,  alt  hvad 
han  tænkte:  hans  platoniske  eller  schellingsk 
metafysiske  Grublerier,  ja  selv  alt  hvad  han 
følte,  de  Følelser,  der  havde  en  bestemt  endelig 
Gjenstand  og  som  gjengjældtes.  Alt  mundede 
ud  i  hin  Længsel.  Det  var  en  underlig,  ve- 
modigt-drømmeri.sk,  i  sin  første  Spire  ganske 
ubestemt  Længsel.  I  Digtet  «Til  Hjertet »  hedder 
det  betegnende: 

Mit  Savn  mig  fortærer 
og  ak  jeg  begjærer, 

jeg  véd  ikke  hvad. 


Schack  Staffeldt.  137 

Havets  og  Vindens  ]\Iusik,  Stjernehimlen 
og  Maanens  Lys  forlokke  ham  til  Sværmeri: 

Jeg  undrende  stirrer 
og  længselfuld  dirrer 
af  smertelig  Lyst. 

Og  saaledes  skriver  han  ogsaa  i  -Det  kjærere 
Bedrag),  at  naar  han  ser  ]\Iaanen  skinne  paa 
Kjæmpehøje,  gaar  han  helt  op  i  Længsel: 

Da  min  Sjæl  i  trange  Fængsel  bæver 

og  i  Anelser  bortile  gad, 

thi  et  himmelsk,  ak!  jeg  véd  ei  hvad, 
den  i  Længselssuk  fra  Jorden  hæver. 

Dette  Element  af  vagt,  ubestemmeligt  Svær- 
meri, dette  flydende  Element  i  Staffeldts  Længsel, 
adskiller  ham  skarpt  fra  en  ganske  samtidig 
Digter,  der  ligesom  han  var  ren  Lyriker  m.ed 
udpræget  filosofisk  Hang,  og  der  ligesom  han 
alt  i  en  ung  Alder  forstummede  for  bestandig. 
Jeg  mener  Holderlin,  der  fodtes  nøjagtigt  et 
Aar  efter  Staffeldt  (Marts  1770),  og  der  kun 
32  Aar  gammel  ramtes  af  Vanvid.  Ogsaa 
Holderlins  Digte  ere  baarne  af  Længselens 
Stemning,  ogsaa  de  ere  tankerige  og  aldeles 
virkelighedsfremmede,  men  ved  Holderlin  kan 
man  kort  og  bestemt  udtrykke,  hvorefter  han 
længtes,    og  det  ligeligt  fra  hans  første  Digt  af 


1^8  Mennesker  og  Værker. 

til  hans  sidste  bevidste  Suk:  det  var  det  gamle 
Hellas,  som  han  dromte  sig  det,  med  dets 
herlige  Sol,  dets  Skjonhedsliv,  dets  fuldendte 
Frisind.  Holderlin  svarer  i  den  tyske  Literatur 
til  hvad  André  Chénier  er  i  den  franske.  Men 
medens  denne  Theokrits  og  Lucretius'  Lærling 
i  Kraft  af  sin  hellenisk-franske  Afstamning  især 
forstod  det  Skarptbegrænsede,  fint  Sanselige  i 
Atticismen,  det  Samme,  som  en  CatuUus  tilegnede 
sig  deraf,  forholder  Holderlin  sig  religiost  til 
Græciteten  og  fra  hans  Læber  stige  tysk-græske 
Hymner.  Hans  Ideal  er  et  bestemt,  quasi- 
historisk,  lettere  at  betegne  end  Schack  Staffeldts, 
men  snævrere,  mindre  interessant,  en  fattigere 
og  mindre  dybsindig  Aands  Ideal. 

Ogsaa  hos  Staffeldt  kan  det  vel  undtagelses- 
vis se  ud,  som  gjaldt  hans  Længel  Fortiden, 
især  den  nordiske  Middelalder;  det  er  imidlertid 
kun  i  de  Digte,  i  h\-ilke  han  ikke  helt  er  sig 
selv,  men  under  Paavirkning  af  Oehlenschlåger 
har  forsøgt  at  tilegne  sig  en  ham  fremmed  Aand 
(« Forfædrene),  « Kunstnerlængsel v).  I  Reglen  er 
det  noget  Hinsidigt,  han  attraaer,  og  for  at  for- 
klare sig  denne  Attraa  ynder  han  i  sit  Tanke- 
og  Drømmeliv  at  dvæle  ved  Forestillingen  om 
en  himmelsk  Præexistens.  Saaledes  hedder  det 
i   «  Platonisme  >; : 


Schack  Staffeldt.  I^Q 

Da  vor  Æt  fra  Aanders  Trængsel 

stodtes  ned  i  Sansers  Fængsel, 
Mindet  af  vort  Fødeland 
fulgte  med   til  Trællens  Stand, 
men  det  blev  paa  Gravens  Rand 

snart  til  Anelse  og  Længsel. 

Alt,  hvad  der  paa  Jorden  en  kort  Tid  kan 
fængsle  og  vinde  os  er  kun  Varsel  om,  kun 
Skær  af  hin  tidligere  Tilværelses  tabte  Salighed. 
Og  Fantasiens,  Digtekunstens  Betydning  er  den 
at  fremtrylle  hins  Billede  for  os.  Paa  Grundlag 
af  denne  til  poetisk  Brug  fastholdte  Tro  bygger 
Staffeldt  sin  Kjærlighedens  Metafysik.  Overalt 
kommer  han  under  de  forskjelligste  Lignelser 
tilbage  til,  at  de  Elskende  oprindelig  have  været 
Et.     I   c  Myrtegrenen  >.   siger  han: 

I  en  flækket  Straale  udgik  I  fra  Verdenens  Indre, 
didhen,  i  samlet  Glans  stræbte  I  begge  igjen  ! 

«De  tvende  Draaber  >  falde  ned  fra  Himlen  som 
én  og  blive  paa  Jorden  tilsidst  atter  én.  Til 
«Lina;)   synger  han : 

Halvdel  af  mit  første  Væsen,   før 

vi  sank  ned  fra  bedre  Verdners  Høje! 

Udmærket  dybt  og  skjont  hedder  det  i  Digtet 
<; Lillas  Minde  V  efter  Skildringen  af  Aftenens 
Skjønhed  og  af  det  Blomsterly,  i  hvilket  de 
Elskende  fandt  hinanden: 


I  IQ  Mennesker  og  Værker. 

Da  strommede  en   Livets  Bolge, 

o  Verdenshjærte !   ud  fra  dig 
igjennem  hoj're  Væsners  Følge 

og  brød  i  vor  Bevidsthed  sig, 
og  lig  en  Tvillinggnist  forened 

i  Samkys  vore  Sjæle  sig, 
og  lig  en  Tvillingblomst  forened 

i   Samlyst  vore  Sanser  sig. 

Det  er  da  et  oprindeligt  Fællesskab,  som 
forklarer  Sjælenes  Længsel  mod  hinanden,  og 
selve  denne  Længsel  er  af  højere  Natur  end 
dens  Tilfredsstillelse.  Thi  det  er  det  dybt  Ejen- 
dommelige ved  Staffeldts  Erotik:  hvor  brændende 
hvor  potenseret  hans  Attraa  end  er,  han  formaar 
slet  ikke  at  besidde,  næppe  i  et  flygtigt  Øjeblik 
at  nyde  Besiddelsens  Lykke,  saa  begynder  han 
selv  med  gjennem  tusind  nagende  og  tærende 
Reflexioner  at  undergrave  den.  I  « Lillas  Minde ) 
og  ^  Sonetkrans »,  de  to  Digtcycler,  i  hvilke  han 
med  størst  Held ,  øjensynlig  paa  Grundlag  af 
noget  Selvoplevet,  har  fremstilt  en  erotisk  Liden- 
skabs Levnetslob,  har  Elskeren  næppe  naaet  det 
i  saa  sugende  Længsel  attraaede  Maal,  før  han 
river  sig  løs  fra  den  Elskedes  Favn  for  at  kaste 
sig  hovedkulds  ud  i  kvalfulde  Overvejelser,  om 
hvor  hurtigt  Tiden  iler,  hvor  snart  Alderen  vil 
komme  og  kjølnc  Lidenskaben  og  umuliggjøre 
Glæden;  thi,  hedder  det,  kun  Gudernes  Attraa 
er  varig;  rundt  om  os  forgaa  de  største  Værker, 


Schack  Staffeldt.  iai 

men  størst  er  Undergangen  dog  i  vort  Indre. 
I  det  sidste  Digt  nøjes  han  med  denne  sande 
og  for  ham  nødvendige  Skitning;  i  det  første 
har  han  fordærvet  Virkningen  ved  unødigt  at 
tildigte  et  Afsnit  om  Lillas  Troløshed,  der  foles 
som  lavet,  ikke  oplevet,  og  der  i  ethvert  Tilfælde 
intet    har    med  Digtets  Plan    eller  Idé    at  gjøre. 

Med  denne  Mangel  paa  Evne  til  varig 
Besidden  og  virkelig  Nyden  maatte  Fantasi- 
billedet af  den  attraaede  Gjenstand  blive  ham 
helligere  og  skjønnere  end  denne  selv,  fordi  det 
var  uhaandgribeligt  og  luftigt.  Derfor  dvæler 
han  længe  nydende  ved  Aftrykket  af  den  Elskedes 
Skikkelse  i  Græsset  (^xLina:^  eller  Lejets  Puder 
(«Sonetkransv),  derfor  udmaler  han,  hvorledes 
han  i  Fantasien  besidder  hende  (sTil  Seraphine  /). 

I  Digtet  «Ved  Søen  >^  hedder  det  analogt 
om  hans  Glæde  ved  en  skjøn  Egn: 

Og  stirrende  ned  i  billedfuld  Sø 
i  underlig  Længsel  vil  jeg  bortdø. 
Mig  vinker  dybt  i  den  stille  Azur 
en  anden  Himmel  en  anden  Natur, 
ætherisk  og  idealisk  er  Alt, 
lig  Tingenes  allerførste  Gestalt 

Som  de  tyske  Romantikere  dvæler  Staffeldt  med 
Forkj ærlighed  ved  Landskabets  Spejlbillede  i 
Vandet;  det  er  som  Billede  idealere  end  det 
virkelige  Landskab. 


IA2  Mennesker  og  Værker. 

Uendeligt  karakteristisk  er  det  derfor  ogsaa, 
at  han,  der  selv  har  saa  meget  af  Endymion, 
ikke  blot  tre  Gange  har  dvælet  ved  Endymions- 
mythen  (;Den  anden  Endymion,  « Nattergalen 
og  Natfiolen » ,  «Til  Fantasien»),  men  har  forestillet 
sig  Endymionssagnet  saaledes,  at  Luna  ikke  virke- 
ligt hengiver  sig  til  sin  Elskede,  men  at  denne  kun 
i  Drømme  besidder  hende,  efter  at  Gudinden,  bøjet 
over  ham,  har  trykket  et  Kys  paa  hans  Læber: 

Drømmende  sin  Favn  han  hæver 

og  udsukker  hendes  Navn, 
men   Gudinden  selv  undsvæ^ver 

For  den  mér  end  drømte  Favn. 

Med  en  saadan  Sky  for  Virkeligheden  og 
en  saadan  Frygt  for  Besiddelsen  maatte  Længselen 
mod  « det  Ideale  og  Ætheriske  .  blot  som  saadan 
blive  Staffeldt  hellig,  ja  det  eneste  Hellige. 

Han  har  lovprist  den  under  utaUige,  ganske 
modsatte  Former.  Han  har  f.  Ex.  fremstillet 
den  som  kristelig  sanselig-mystisk  Længsel  i 
'<Den  hellige  Therese »: 

O  kom   da,   min  Brudgom,   som  hisset  du  gaar, 
syv  Stjærner  til  Krans  i  dit  straalende  Haar! 

Bønhør  mig,   o  søde  Alkjærlighed,  kom! 
o  kom  til  Kjærligheds  Helligdom! 
Min  Sjæl  kun  bæver  paa  Læbernes  Rand, 
i  et  Kys  bortfør  den  til  Saliges  Land ! 

Saa  sværmed  hun  hen  i  himmelsk  Begjær  — 


Schack  Staffeldt.  143 

Og-  han  har  forherhget  den  i  -Ganymed)  som 
hedensk,  men  ganske  Hge  saa  hellig  Længsel 
mod  Alfader.  Denne  Ganymedes  er  hgesaa 
forskjellig  fra  Thorvaldsens  rolige  Yngling  som 
fra  Rembrandts  burleske  Dreng.  Han  er  heller 
ikke  den  unge  Skjonhed,  hvem  Zeus  elsker;  nej 
han  fortæres  af  en  uendelig  Trang,  for  hvilken  han 
ikke  formaar  c  at  finde  Xavn  eller  Billed ».  Han 
udbr}^der: 

Hvi  er  dog,   ak!  for  denne  Jord 
min  Længsel  og  min  Trang  for  stor? 

Han  kalder  sin  Ensomhed  «et  ædelt  Savns  ind- 
viede Tempels;  han  svarer  sin  Hustru,  der 
bønfalder  ham  om  at  blive  paa  Jorden: 

Min  Attraa  Verdners  Alt  omfatter, 
kun  evig  Skjønhed  er  min  Lyst. 

Saaledes  svarer  ogsaa  den  himmelfaldne  Dug- 
draabe  sin  jordiske  Tilbederinde  (<Xiljen  og 
Dugdraaben»): 

Hold  op  at  friste  mig,  hold  op ! 
Snart  maa  din  natlig  lukte  Top 

for  Solen  sig  oplade ; 
da  stige  Morgenstraaler  ned 
og  løfte  mig  til  Herlighed 

fra  dødelige  Blade. 


11^  Mennesker  og  Værker. 

Derfor  virker  heller  Intet  saa  berusende,  saa 
fortryllende  paa  denne  Digter  som  Udtrykket 
for  den  himmelstræbende  Længsel.  Ganske 
dejligt  hedder  det  i  Digtet  Til  den  natlige 
Sangerinde : 

Paa  Nattens  sorte  Læber 

du  lægger  liflig  KUtng, 
anende  fijærtet  stræber 

at  smeltes  i  din  Sang. 

Din  Sjæl  fra  Jorden  higer, 

kun   Længsel  er  din  Lod, 

alle  de  gyldne  Riger 

n  e  d  g  1  i  ui  r  e  r  i  din  G  r a  a  d.  ' 

Derfor  betegner  han  Længselen  som  sit  eget 
Væsens  Kjærne.      Digtet     Kransen >>    begynder: 

En  tidlig  Længsel  forunderlig 

jeg  føled. 
Og  intet  af  Alt,  som  lokkede  mig, 

den  kjoled. 

Derfor  siger  han  om  sig  selv  og  sit  Kald  i 
Digtet  «til  Musen  ^>: 

Da  bandt  du  mig  med  evig  LængseL 

til  Alt  hvad  Ingen  her  opnaar, 

og  som  i  Billed  kun  let  over  Jorden  gaar  — 

Derfor  hedder  det  som  endeligt  Udtryk  for 
Staffeldt  Livsanskuelse  i  det  filosofiske  Digt 
«Det  Ene»: 


Schack  Staffeldt. 

Alt  det  Skjønne  forgaar,   at  Aanden  ikke  skal  noies 

i  sin  fornedrede  Stand,    stedse  skal  Længslerne  her 
brænde  i  Menneskets  Barm   —    — 


145 


Nøje  er  Menneskets  Fald,  Længsel  dets  højeste  Flugt. 

Og  det  er  Grunden  til,  at  i  Oehlenschlagers  «Vau- 
lundurs  Saga»  Eigil,  der  øjensynlig  svarer  til 
Schack  Staffeldt,  udbryder: 

Jeg  haver  intet  Haab,  og  drives  kun  af 
en  ængstelig  Forlængsel  langt,  langt  hen  i  den 
vide  Verden  efter  noget  Bedre.  Derfor  har  jeg 
begivet  mig  paa  Rejsen,  og  derfor  stirrer  mit 
BHk  hele  Timer  ud  i  den  tomme,  blaa  Himmel 
og  derfor  er  Stenen  i  min  Hjælm  blaa,  og 
derfor  var  Alrunes  Klædebon  blaat;  og  den 
matte,  dunkle,  tærende  Forlængsel  er  min  Val- 
ky^rie  > . 

Ligefuldt  gjorde  Oehlenschlager  Staffeldt 
Uret,  naar  han  hos  ham  ikke  fandt  andet  end 
xden  utydelige,  uvisse,  vejløse  Længsel,  som 
ikke  vidste  selv,  hvor  den  vilde  hen,  og  som 
ingen  Rist  eller  Ro  havde  Dag  eller  Xat,  men 
var  bestandig  Bevægelse  og  Forandring  under- 
kastet, ret  som  Vandet,  og  uden  Ende  eller 
Maal,  som  det  vide  Himmelrum  («Vaulundurs 
Saga;>).  Thi  denne  Længsel  var  trods  sin 
Navnløshed  ikke  vejløs  eller  maallos.  Den  var 
sig  imidlertid  kun  undtagelsesvis  sit  Maal  bevidst. 


IaC  Mennesker  og  Værker. 

For  sig  selv  attraaede  Staffeldt  den  fulde 
ideale  Udvikling-  af  sit  V'æsen  som  Menneske  og 
Kunstner,  den  fuldkomne  Udfoldelse  af  de  Evner, 
han  kun  fragmentarisk  besad.  Det  Stykkevise 
var  ham  en  Sorg,  den  indre  Splittethed  en  Gru 
og  han  folte  sit  Indre  delt  og  sin  Evne  splintret 
i  Brudstykker.  Derfor  i  ^Det  Uopnaaelige» 
denne  Strofe: 

Mellem  Jord  og  Himmel  her 

alt  mit  Eje  Længsel  er. 
Vilde  Skjæbnens  Almagt  mig  forlene, 

Kraft  med  Vnde,  Pligt  med  Lyst, 
jordisk  Ringhed  med  det  Himmelrene, 
Ideal  med  Udtryk  at  forene 

i  et  dødigjennemaandet  Bryst! 

Udadtil  attraaede  han  en  hojere  Virkelighed, 
der  var  undergaaet  en  tilsvarende  Forandring: 
en  anden  Natur,  i  hvilken  Stykværk,  Kulde, 
Livloshed,  Upersonlighed  var  veget  for  et  ro- 
mantisk Liv,  der  kun  var  en  Spejling  af  det  i 
hans  eget  Hjærte.  I  det  fuldendt  skjonne  Digt 
.Indvielsen),  fortæller  han,  hvorledes  han  en 
Aften  ved  Sundet  længselfuld  stirrede  ned  i  Dybet, 
da  ved  Solnedgang  Musen  steg  ned  fra  Himlen 
og  rakte  ham  Harpen  med  et  brændende  Kys  : 

Da  rundt  en  anden  Xatur  der  blev, 
Vindene  talte, 
fra  Skyer,   som  blege  for  Maanen  hendrev, 
Aanderne  kaldte; 


Schack  Staffeldt.  1 47 

et  Hjærte  slog  varmt  og  kjærligt  i  Alt, 

i  Alt  mig  vink  ed  min  egen  Gestalt. 

Dog  for  hin  anden  Natur,  han  længtes  mod  og 
undertiden  skimtede,  dannede  han  sig  tidlig  et 
Symbol.  Den  var  Blomsten  af  Naturen,  Naturens 
eller  Livets  Blomst.  I  Digtet  Kransen  hedder 
det    derfor    med    stærk  Fremhævelse    af   Ordet: 

Blandt  Verdens  Børn  jeg  sorrigfuld 

mig  tabte : 
et  Blændværk  af  Meningens  Bladeguld 

de  skabte 
og  dyrisk  oproded  den  djærve   (?)  Rod; 
forgjæves  jeg  spurgte,   hvor  Blomsten  stod. 

I  « Elskovs  Rige;>  kaldes  Elskoven  Den  første 
]Moderblomst:>  ,  hv(3raf  den  lave  og  den  hoje 
Natur  fra  forst  af  udviklede  sig: 

Og  denne  Alblomsts  indre  Bæger 

er  Guders  dybe  Helligdom, 
og  denne  Alblomsts  Rand  os  kvæger, 

ak!  med  et  Xektar-Duftatom. 

Under  Paavirkning  af  den  tyske  Romantik 
gled  saa  dette  Symbol  over  til  Sammensmeltning 
med  den  tysk-romantiske  Skoles  beromte  mystiske 
Sindbillede  -Den  blaa  Blomst  .  I  -  Blomstens 
hedder  det: 


j^S  Mennesker  og  Værker. 

Aldrig  skal  jeg  kunne  sige, 
hvad  det  kjælne  Hjærte  vil. 

det  er  det  Ulignelige. 

det  er  hele  Verdens  Smil! 


Tidt  jeg  som  en  Blomst  mig  tænker 
dette,  ak!  jeg  véd  ej  hvad: 

Ingen  Aarstid  den  forkrænker, 
himmelblaat  er  hvert  et  Blad; 

om  dens  Rod  paa  Guldets  Strømme 

sés  Naturen  rundt  at  svømme, 
evig  god  og  evig  glad. 

Kalken,   blaa  og  guldbestænket, 
er  en  Himmel  i  det  Smaa; 

Solen  syntes  den  indsænket 

og  igjen  af  den  at  gaa  o.  s.  v. 


Paa  ganske  lignende  Maade  hedder  det  i  et 
smukt  lille  Brudstykke,  der  fandtes  blandt  Staf- 
feldts Papirer: 

Alt  var  en  Blomst, 

Luften  Kalken, 

Jorden  Stilken, 

Stjærnerne  Spidserne  i   Stovtraadene, 

og  paa  Kalkens  Bund 

Englene  sad  og  Harpen  slog. 

Og  trindt  om  i  Staffeldts  Poesier  forekomme 
Udtr}'k,    der    henpege    paa,    hvor    stærkt    dette 


Schack  Staffeldt.  149 

Billede  havde  fæstnet  sig  i  hans  Sind.  I  ^Prome- 
theus>'   staar: 

Rundt  Naturen  syntes  sprungen  ud 
til  en  eneste  Blomst  for  sin  Gud. 

<^^ Kunstnerlængsel  > ,  der  giver  Digterens  Smægten 
efter  Forverdenens  Herlighed  Udtryk,  slutter 
med  Ordene: 

Selv  Himmelen,  med  lysblaa  Grund 
og   Stjærneguld,   mig  synes  kun 
en  grænseløs  Kjærminde. 

Men  i  det  dybsindige  Digt  « Forvandlingerne  >, 
der  har  en  langt  betydningsfuldere  Idé,  er  Bil- 
ledet optaget  og  udvidet  saaledes: 

Thi  Kjærligheds  Alkjærminde  vil 

udslaa  af  det  livfulde  Hele, 
som  Bæger  Ætheren  runder  sig  til, 

de  Stjærner  til  Kors  sig  afdele; 
til  Stængel  sig  hæver  den  lave  Jord, 
som  Duft  opstiger  Sjælenes  Kor. 

Dog  dette  Billedsprog,  der,  skjont  ikke  di- 
rekte anvendt  af  Andre,  ligefuldt  minder  om 
Andres,  er  ikke  det,  i  hvilket  Staffeldt  er  origi- 
nalest.  Hvor  hans  Naturel  har  udfoldet  sig  friest 
og  oprindeligst,  der  har  han  skildret  og  prist  den 
usynlige,  usanselige  Al-Enhed,  hvis  Nærværelse 
han  savnede  og  smægtede  efter,  under  Symboler, 
i   hvilke   ingen  Anden   havde  tilbedt  den.     Man 


I50 


Mennesker  og  V:crker. 


kan  sige,  at  han  cfterhaanden  har  dannet  sig 
selv  sin  Religion.  For  ham  var  Al-Enheden 
nøjagtigt  det, 'som  den  Troende  mener  med  Gud, 
og  hans  brændende  Higen  mod  det  Al-Ene,  hans 
Kjærlighed  til  det,  hans  Henrykkelse,  hver  Gang 
han  ojner  et  Glimt  af  det  i  jordisk  Form  eller 
horer  en  Klang  deraf  i  jordiske  Toner,  ere 
Vidnesbyrd  om  den  Hen-kai-pan-Fanatisme,  der 
fyldte  hans  Sind  og  som,  langtfra  at  være  blot 
en  poetisk  Kultus  hos  ham,  øjensynlig  har  be- 
mægtiget sig  ham  helt,  siden  den  ved  de  mest 
forskjellige  Anledninger  blusser  op  i  hans  Poesi. 
At  Staffeldt  kun  sjældent  skildrer  den  danske 
Natur,  beror  derpaa,  at  den  Natur,  om  hvilken 
han  drømmer  og  taler,  er  Naturen  i  dens  Hel- 
hed, Universet.  Den  Naturkraft,  der  driver  For- 
vandlingens knusende  Hjul  med  saadan  Vælde, 
at  Aarhundreder  « stænke  hen  som  Draaber>., 
den  Naturnødvendighed,  der  har  Verdens  Lov 
i  den  højre,  Tidens  Flod  i  den  venstre  Haand>. , 
der  skaber  hver  Tanke  i  Tænkerens  Sjæl,  og 
under  hvilken  Heroernes  Vilje  træller,  er  Gj en- 
stand  for  hans  Sang  (se  Digtene  ^<Til  Natur- 
kraften., «Nødvendighed»),  Han  forherliger 
stundom  Naturen  som  den  kolde  tvingende 
Nødvendighed  uden  at  elske  den;  man  undres 
undertiden  over  Tonen  i  hans  Hymner  til  den, 
fordi  Ordenes    ikke    trostelige  Indhold    synes   at 


Schack  Staffeldt. 


151 


staa  i  Strid  med  den  begejstrede  Form.  Til 
<. Nødvendigheden V   synger  han  f.  Ex.: 

Altings  Styrer,  jeg  dig  hilser  med  Hymneklang  1 
Uforkrænket  du  er  evig  og  overalt. 

Kraft  og  Drift  og  Instinkt  lyde  dit  Enebud, 
og  Beslutningen  stolt  dølger  sin  Lænke  kun. 
Støvet,    Stjærnen  og  Ormen, 
Aanden  trælle  i  samme  Baand. 

Man  synes  i  Staffeldts  Forhold  til  Naturen  at 
kunne  spore  to  Udviklingstrin,  svarende  til  den 
tyske  Filosofis  samtidige  Udvikling.  Først  stiller 
Digteren  sig  koldt  og  fremmed  overfor  den  ydre 
Natur;  paa  Fichte's  Vis  føler  han  overfor  den 
kun  sit  eget  Jeg,  og  jo  stærkere  den  larmer 
eller  skrækker,  des  mere.  Langt  fra  at  besynge 
den,  hvor  den  synes  mest  frygteHg  eller  mest 
sublim  —  som  ved  Ætnas  Krater  eller  under 
Uvejr  mellem  Alperne  —  foler  han  overfor  den 
kun  den  Andagt  i  sit  Bryst,  der  hæver  ham  over 
Dødsangst  og  Fejghed.  Langt  fra  at  smelte 
sammen  med  Naturen,  hævder  han  i  slige  Digte 
kun  sin  Menneskefornemhed  overfor  den.  Det 
hedder  i   c  Digterfantasi » : 

I  Ætnas  røde  Helvedluer 

du  med  heroisk  Apathi, 

som  Barnet  paa  en  Glod,  nedskuer. 


IC2  Mennesker  og  Værker. 

Og-  paa  samme  Vis  i  Digtet  Paa  Toppen  af 
i\Iont  Cenis    : 

Denne  Tryghed  ved  Naturens  Gruen, 
denne  Fasthed  midt  i  Altings  Fald, 

denne  Fryd  ved  Undergangs  Beskuen 
vidner  om  mit  grænseløse  Kald. 

Dog,  i  de  langt  talrigere  og  betydeligere  Digte, 
der  betegne  Staffeldts  definitive  Føle-  og  Tænke- 
maade,  stiller  han  sig  ganske  paa  Schellings  Stand- 
punkt. Altets  Enhed  under  alle  tilsyneladende 
Forskjelligheder,  alle  Fænomeners  Overgang  i 
hinanden  og  Sammensmeltning  med  hinanden, 
den  store  Harmoni  i  Naturen  sysselsætter  her 
uafbrudt  hans  Reflexion  og  hans  Indbildnings- 
kraft. 

Et  Landskab  tiltaler  ham  kun,  naar  det 
forekommer  ham  at  rumme  Alnaturens  eller 
Tidens  hele  Fylde  indenfor  sin  snævre  Ramme. 
Saaledes  hedder  det  f.  Ex.  i  Sonetten  « Udsigt 
over  Ai-nodalen  ^ ,  hvor  Egnen,  der  ligner  «et 
Ocean  af  Frugtbarhed;.,  synes  ham  ligesom 
Naturens   « skjulte  Virkested*: 

Hellige  Almoder!    du  er  her: 
Disse  Høje,   dine  Bryster,   hæve 

sig  med  Nok  for  alle  Væsners  Hær, 

Og  parallelt  for  Tidens  Vedkommende  i  '<Aften- 
hojtid . : 


Schack  Staffeldt.  153 

O   hvor  festlig,   o  hvor  hellig-stille 

hviler  Alt  paa  Jord,   i  Luft  og  Hav  ■ 

Selv  Gestalterne  sig  ikke  skille, 

blandede  i  Natten.   Altings  Grav. 

Fantasien  sagte  Haabets  Riger, 

Dødens  Afgrund  lukker  op,  og  brat 

ufødt  Fremtid  ned  fra  Himlen  stiger, 
jordet  Fortid  op  af  Glem    els  Nat. 


Og  som  na  Landskabet  særligt  henriver 
ham,  hvor  det  fantastisk  opfattet  S}'ne5  ham  at 
omspænde  Altet,  saaledes  fryder  det  enkelte 
Særsyn  i  Naturen  ham  i  samme  Grad  som  det 
synes  at  sammensm.elte  adskilte  Modsætninger 
oo-  crive  et  Billede  af  Helheden. 

Saaledes  henrives  han  i  « Erindringer;)  til 
Udbrud  af  Ærefrygt  ved  Synet  af  en  Frugt, 
der  paa  én  Gang  ligner  en  Pommerants  og  en 
Fersken  og  der  synes  ham  en  Sammensmeltning 
af  Kunst  og  Natur;  saaledes  henrives  han  til 
Udbrud  af  den  hojeste  Fryd  ved  en  usædvanlig 
mild  Efteraarsmaaned ,  der  forekommer  ham  at 
forene  Foraarets  Ynde  med  sin  egen  Skjønhed. 
Man  har  i  Digtet  Til  Septembermaaned  (i804)» 
det  som  Spørgsmaal  formulerede,  men  saa  ægte 
Staffeldtske  Svar  paa  Sporgsmaalet,  hvad  dette 
Under  vel  betyder: 


I  ;  1  Mennesker  og  Værker. 

Sig,  hvad  bebuder  det  Under?  et  andet  Rige  paa  Jorden? 

Markens  frivillige  Frugt  ?  Barnets  ustrafifede  Lyst  ? 
Møjens  Ixionshjul,   med  Menneskeheden  omhvirvlet, 

staar  det  stille  engang?  Sluttes  der  endelig  Fred 
mellem  de   tvende  Magter,  som  styre  Verden   .  .  . 

Og  saaledes  begejstres  Staffeldt  ved  Synet  af 
et  Æbletræ,  der  paa  én  Gang  bærer  Frugter  og 
Blomster  (<^Ved  et  Æbletræ»),  til  denne  eksta- 
tiske Flugt: 

Skjønne  Hesperiens  Billed,  Forening  af  Ophav  og  Ende, 
ikke  Hesperiens  blot,  Evigheds  Billed,  o  Par! 

Thi  forunde  du  mig,  med  varsomt  Tryk  dig  at  plukke, 
at  et  Hesperien  jeg  slutte  i  heldige  Haand, 

at  mit  Øje  i  dig  det  evige  Ene  beskue, 
thi  det  Herligste  kun  sænker  i  Billed  sig  ned. 

Og  han  anraaber  i  Glæden  over  dette  Særsyn 
Naturen : 

Faldt  af  din  Kjæde  den  Ring,  til  hvilken  du  Vinteren  fæsted, 

over  hvis  Skulder  af  Is  Høsten  sin  frugtfulde  Kurv 
rækker  den  smilende  Vaar?    og  skal  da  Sangenes  Rige, 

Længselens  yppige  Drøm  stanse  i  synlig  Gestalt? 
Dig  er  intet  umuligt,  du  Aand,   som  i  Verdeners  Følge 

kun  i  skiftet  Gestalt,  evig  og  én  kun.  bestaar: 
Verdenshistorien     er     dit     gigantiske,     mægtige 

Levnet, 

skrevet    med    Folkeslag    her,     hisset    fremstilt    i 

Basalt. 

Denne  for  Staffeldt  saa  særegne,  filosofisk-poe- 
tiske   Lyksalighed    ved    at    mode   Altets    polære 


Schack  Staffeldt.  I  r  r 

Modsætninger  som  Vaar  og  Host  eller  Naturens 
forskjellige  Udviklingsstadier  som  Blomst  '  og 
Frugt  forenede  forklarer  ogsaa  et  Fænomen,  der 
ellers  maatte  synes  forunderligt  og  stodende 
især  hos  den  strænge  Moralist  og  lidenskabelige 
Hader  af  Katholicismen ,  som  \'i  i  Digterens 
Rejseoptegnelser  have  modt.  Jeg  mener  hans 
Maal  og  Maade  overskridende  Begejstring  for 
Kastratsangen  i  de  katholske  Kirker.  Han  stiller 
Kastraten  Crescentinis  Sang  i  lige  kunstnerisk 
Hojde  med  Raphaels  sixtinske  Madonna.  Han 
udbryder  om  den:  ^Det  er  ikke  sandt,  saadanne 
Toner  komme  ikke  fra  Lungerne,  de  dannes  i 
Hj ærtet,  i  Følelsens  inderste  Helligdom.  Saaledes 
maa  Englene  synge,  eller  de  maa  lære  det  af 
Crescentini .  ( -Samlinger  til  S.  Staffeldts  Levnet >.' 
L  448).  Man  begriber  den  Staffeldt  selv  øjen- 
synligt ubevidste  Aarsag,  naar  man  i  hans  Sonet 
til  en  anden  Kastrat  IMarchesi  (Efter  en  blid 
Aria»)  læser: 

Mandens  Højhed  i  din  Hmimelsang 
idealsk  med  Møens  Ynde  stemmer, 
saa  tvetydigt  Kjøn  om  Libers  Lemmer 

sig  i  yndig-blandet  Omrids  svang. 

Det  var  Foreningen  af  Mandligt  og  Kvindeligt 
i  én  ^Menneskestemme,  de  tvende,  ellers  stedse 
adskilte  Kjøns  Sammensmeltning  i  melodisk  En- 
hed, som  fortryllede  ham,  og  berøvede  ham  ikke 


ic6  Mennesker  og  Værker. 

blot  Sindsligevægt,  men  kunstnerisk  Dømmekraft. 
Han  sammenligner  her  selv  Indtrykket  med  det 
af  mandlige  og  kvindelige  Formers  harmoniske 
Forbindelse  i  Bacchus- Skikkelsen.  Og  i  Virkelig- 
heden finde  vi  ham  henrexcn  af  denne  plastiske 
Sammensmeltning  af  Kjonsmodsætningerne  ganske 
som  af  den  musikalske.  Hermafroditismen  var 
et  af  de  Symboler,  hvorunder  han  følte  hint 
Al-Ene,  hin  natura  naturans,  Længselens  Gjen- 
stand,  i  hvilken  Længselen  sluktes,  træde  .sig 
imøde.  Derfor  hedder  det  i  Digtet  I  Canovas 
Værksted » : 

det  salige  Tvekjon 
Hermafroditen. 
den  store  Enheds 
længselsløse  Billed, 

Og  derfor  benævnes  i  ^^Digterbekj endelse »  Natur- 
altet som  saadant  uden  videre  den  store  Alherma- 
frodit   •. 

I  Enkeltheders  bolgefulde  Rige 

er  Kraft  og  Ynde  i  en  evig  Splid; 

Athleter  lig,  de  for  hinanden  vige, 
og  stedse  vexler  den  uvisse  Strid ; 

til  fælles   Sejr  de  kun  sig  sanimensmige 
i  hin  den  store  Alhermafrod  i  t , 

ham,  som  det  hele  med  Gestalt  omskriver, 

mens  Tidens  Strømme  ham  som  Blod  opliver. 

]\Ien  at  Digteren  nu  saaledes  bestandig  maa 
smægte    mod    hin    store    Alhermafrodit,    Natur- 


Schack  Staffeldt. 


157 


guddommen,  det  formaar  Staffeldt  da  ogsaa  til- 
sJdst  —  og  dette  kroner  hans  besynderlige 
poetisk-metafysiske  System  —  meget  godt  at 
forklare.  Digterens  Længsel  mod  Guden  er  kun 
Gudens  Attraa  efter  at  blive  sig  bevidst  i  Dig- 
terens Aand. 

Staffeldt    udtrykker    det  i   '.  Fantasos'  Rige^> 
saaledes: 

Med  Jovis  store  Blik  den  drukne  Aand 
Æoner,  i  et  Nu  forente,  nyder, 
mens  alle  Zoner,   alle  Tider  gyder 

af  omvendt  Urne  deres  rige  Laan. 

I   «Genien>  hedder  det  kort  og  fyndigt: 

Poesi  er  indskrænket  Evighed,  Alt  i  det  Ene, 
Guddommen  er  Poesi.  Tiden  Indfatningen  er. 

Digtet  «I  Canovas  Værksted,  kulminerer  i 
Udbruddet: 

Hellige  Kunst! 
den  Eviges  Selverkjendelse 
i  det  Endelige ! 
Straale  af  den  uendelige 
Selvkjærlighed, 
som  holder  det  Hele  sammen! 

Og  i  -xDigterbekj endelse:^  er  Tanken,  hegelsk- 
spekulativ  før  Hegel,    udtrykt  ligesaa  nøgent: 

Kan  Millioner  lavrbærfulde  Hænder 

belønne  Kunsten,   ved  hvis  høje  Id 
den  store  Alaand  sig  i  os  er kj  ender 

og  vi  i  ham,   i  Evigheden  Tid? 


I  ;;8  Mennesker  og  Værker. 

Alaandens  Blik  igjennem  Kunsten  tindre, 
hans  dagende  Bevidsthed  i  vort  Indre. 

Hvad  er  dette  andet  end  den  Hegelske  Scetnini^^ 
at  Menneskets  Bevidsthed  om  Gud  er  Guds  Selv- 
bevidsthed! Det  forhegelske,  romantiske,  Schel- 
ling-Statteldtske  deri,  er  kun,  at  Fantasien,  ikke 
Tanken,  er  denne  Gudsbevidstheds  Medium. 

Allerede  hos  Fichte  var  i  den  t>^ske  Filosofi 
Forgudelsen  af  Fantasien  begyndt.  Forst  ved 
Indbildningskraften ,  paastod  Fichte ,  blev  den 
\'erden,  vi  sanse,  for  os  til  en  virkelig  Verden ; 
fra  den  skabende  Indbildningskraft  udgik  efter 
hans  Lære  Menneskeaandens  hele  Virksomhed, 
dens  Erkj enden  og  dens  Villen  ;  thi  Indbildnings- 
kraften er,  som  Jegets  sig  selv  frembringende 
Stræben  i  det  Uendelige,  den  Drift,  der  af  Fichte 
betegnes  som  det  stræbende  Jegs  indre  Kraft. 
Allerede  hos  Fichte  oversaas  det,  at  Fantasien 
ingenlunde  er,  hvad  den  hos  Staffeldt  bestandig 
kaldes,  en  Gestaltnings-Evne» ,  men  kun  en 
Evne  til  Omdannelse,  Omgestaltning.  Dens 
\'irksomhed  har  jo  kun  Forestillingernes  Form, 
ikke  deres  Indhold  til  Gjenstand. 

Hos  Schelling  blev  Overvurderingen  af 
Fantasien  forst  ret  sat  i  System.  Schellings 
Naturfilosofi  var  i  Virkeligheden  ikke  Natur- 
erkjendelse  og  Naturvidenskab,  men  en  Naturens 
Poesi,    en  af  Indbildningskraften  formet  og  bag- 


Schack  Staffeldt.  I  -9 

efter  i  Begreber  omsat  Naturtheori.  Xovalis 
robede  Hemmeligheden  i  den  romantisk-paradoxe 
Sætning,  at  Fysiken  var  Læren  om  Fantasien. 

For  Staffeldt  bliver  den  digteriske  Fantasis 
Betydning  den,  paa  aandig  ]\Iaade  at  iværksætte 
Sammensmeltningen  af  Altets  Yderled  Materie 
og  Aand;  thi  Fantasien  er  det,  som  i  Billed- 
huggerkunsten forvandler  den  dode  Sten  til  et 
levende  Idealbillede,  som  gjennem  Elskov  forener 
Menneske  med  Menneske  og  gjennem  Andagt 
Mennesket  med  Altet*).  Ved  Fantasien  er  det 
da,  at,  som  det  hedder  i  Digtet:    'Til  Fantasien   : 

Elskovs  Trang  af  Formernes  Forstening 
stræber  over  Enkelthedens  Bred, 

Andagt,  Andagt  kun  er  Alforening, 
Alliv,   evig  Alselvkjærlighed ! 

Og  som  det  er  denne  Besjæling  og  Optoen 
af  al  stivnet  Egoisme  og  Enkeltværen,  der  giver 
Fantasien  dens  hoje  Rang,  saaledes  har  alt  det 
Mægtigste  i  Naturen:  Vaaren  blandt  Aarstiderne, 
Vandet  blandt  Elementerne,  Metamorfosens 
Lov  blandt  Naturlovene  ingen  anden  Bet\-dning; 
thi  Foraaret  optør  alt  det  Frosne,  Vandet  lader 
sig  ikke  binde  i  nogen  enkelt  Form  og  de  store 


*J  Paa  dette  Sted  er  indflettet  nogle  i  min  Afhandling 
om  Christian  Winther  («Danske  Digtere«)  tidligere  offentlig- 
gjorte Sider  om  Schack  Staffeldt. 


l6o  Mennesker  og  Værker. 

lovbundne  Formforvandlinger  i  Naturen  henpege 
tydeligt  paa  alt  Stofs  Ensartethed  og  alle  For- 
mers Enhed. 

I  Staffeldts  <J^"oraarsh}'mne     hedder  det: 

Hvert  et  Væsen  bryndigt  sig  beruse 

af  den  Himmelild,  du  brænder  i. 
og  i  vilde  Vellysthvirvler  bruse 

i  et  Hav  af  Hymneharmoni ! 
Al  Naturen  ved  din  Fakkel  stræbe 

ud  af  Formens  frosne  Favn  at  tø! 

Den  berømte  Hymne  til  Vandet »,  som  det 
er  Heibergs  Fortjeneste  at  have  analyseret,  inde- 
holder samme  Tanke  om  det  Element,  der  for- 
binder alle  Draaber  til  ét  Hav,  der,  naar  det  en 
kort  Stund  har  været  stivnet  til  Is,  med  Solen 
til  Allieret  bekæmper  Forsteningen ,  og  som 
bestandig  tilstræber     Alforening»: 

Sangværdige  Vand!  utomt  du  udgaar 

fra  Havet  i  talløse  Aarer, 
■    paa  Naturens  Kind  du  som  Roser  udslaar, 

af  Menneskets  Øje  som  Taarer, 
dog  aldrig  opholder  dig  nogen  Gestalt, 
du  stræber  igjen  til  det  formløse   Alt. 

Selv  hisset,  hvor  Formen  ved  istakt  Pol 
i  Favn  dig,   Forhærdede,   tager, 

du  vaagner  af  Døden  for  nærmere  Sol, 
det  Hele  sit  Tabte  tildrager, 

thi  strider  du  mod  Forsteningen, 

fælder  Taarer  —  og  dør  igjen. 


Schack  Staffeldt.  l6l 

I  Digtet  « Forvandlingerne  v  endelig  optager 
Staffeldt  et  af  Folkevisens  hyppigste  Motiver, 
den  magiske  Forvandling,  der  ved  et  Vidunder 
ombytter  en  Skikkelse  med  en  anden.  Snart  er 
jo  der  en  skjon  Kvinde  forvandlet  til  et  Træ, 
snart  til  en  Orm,  snart  til  en  Fugl,  snart  til  en 
Hind,  snart  først  til  Hind,  saa  til  Falk  eller  først 
til  Lax,  saa  til  Sværd,  saa  til  Hind*).  Allerede 
den  Orden,  hvori  Naturrigerne  her  forekomme, 
viser  Afstanden  fra  Staffeldt.  Hos  ham  med 
hans  filosofiske  Naturbetragtning  foregaar  For- 
vandlingen som  en  Stigen  gjennem  Naturrigerne, 
som  et  stort  Symbol  paa  Naturens  Stræben  mod 
den  fuldkomne  Form.  I  hans  Digt  bliver  den 
haarde  Karfunkel  til  Rose,  Rosen  til  Fugl  og 
Fuglen  til  en  dejlig  Jomfru.  Forvandlingen  be- 
gynder med  hin  Blødgjøring  af  den  forhærdede 
Forstening,  der  er  Staffeldts  Yndlingstanke,  og 
ender  med  at  Dyrehammen  falder  for  den  skjonne 
Menneskeskikkelses  Fødder.  Dette  er  ikke  Folke- 
visens fantastiske  Naturbetragtning;  man  øjner 
Darwin  noget  borte.  Og  Digtet  kulminerer  i 
denne  varme  Fantheisme: 


*)    Se   Svend    Grundtvig:     Danmarks    gamle   Folkeviser 
IL  Nr.  66,   59,  56,   58. 


1 62  Mennesker  og  Værker. 

Thi   Alt  er  i  Et,  og  Et  er  i  Alt, 
forskjellig  kun  Enheden  banker 

som  Pulsslag,   dybt  i  hver  Livsgestalt, 
den  samme  i   talløse  Skranker: 

Forsteningen  selv  kun  dolger  den, 

thi  Kjærligheds  Aande  optor  den   igjen. 

Der  er  i  Schack  Staffeldts  Naturopfattelse 
et  spirende  videnskabeligt  Element.  Overfor 
ethvert  Naturs\'n,  hvorved  han  dvæler,  mindes 
han  dets  naturlige  Tilbliven  gjennem  den  hele 
Række  af  Formforandringer.  Selv  Blomster- 
verdenens Skjonhed,  den  mest  udvortes,  Sanserne 
mest  gjennemtrængende  i  Naturen,  minder  ham 
om  den  Naturlov,  der  ligger  bagved.  I  et  Digt 
<Til  Naturen  ;>^  lader  han  Blomsterne  sige  til 
Solen : 

Sol,   du  straaled  os  ud,   drag  os  igjen  til   dig, 
du  vort  Udløb  og  Væld!   Straaler  af  dig,  vi  steg 
ned  til  Jorden   og  hylled 
os  til  farvede  Blomster  ind. 

Hvad  er  dette  andet  end  Naturloven  om 
Varmens  Overgang  til  Kraft  og  Kraftens  til 
Varme  udtalt  i  det  fjerde  asklepiadeiske  Metrum 
istedenfor  i  en  mathematisk  Formel! 

Men  denne  Ejendommelighed  ved  Staffeldts 
Blik  for  den  ydre  Natur  gjor  ogsaa,  at  de  Skue- 
spil, der  fortrinsvis  tiltrække  ham,  ere  alt  Andet 
end  Danmarks  Agre  og  Høje,  Skove  og  Sunde. 


Schack  Staffeldt.  1 63 

Hvad  der  fængsler  ham  i  Naturen,  det  er  de 
Særsyn,  han  paa  Rejser  træffer,  de  særegne  og 
forunderlige  Naturdannelser,  der  for  hans  ydre 
Øje  ligesom  virkeliggjøre  den  Al-Enhed  i  Alfor- 
vandlingen,  den  Optøen  af  det  Forstenede,  paa 
hvilken  hans  indre  Øje  bestandig  er  fæstet. 
Jeg  husker  endnu  den  Forundring,  hvormed 
jeg  i  min  tidlige  Ungdom  under  Sysselsættelse 
med  Schack  Staffeldt  studsede  ved,  efter  at 
have  læst  Sonetten  d  en  Dryppestengrotte»  at 
komme  til  den  næste  I  en  Dryppestengrotte» 
og  strax  derefter  til  en  tredje  'I  en  Dryppe- 
stenhule«.  Tager  dette  ingen  Ende.^  tænkte 
jeg.  Men  nej!  den  næste  hed  I  en  Dryppe- 
stengrotte  med  et  Naturtempel  >  og  saa  fulgte 
<  Vanvids  Rige.  I  en  Dryppestengrotte.  >  Nu 
undrer  dette  mig  ikke  mere.  Dryppestengrotten 
er  Staffeldt  det  haandgribelige  Symbol  paa  det 
Al-Ene;  her,  hvor  Stenen  synes  paa  Nippet  til 
at  forvandle  sig  til  Dug  og  Dunst,  og  hvor 
Draaben  synes  at  være  stivnet  til  Arkitektur, 
har  den  grublende  Digter  følt  sig  mere  hjemme 
og  mere  opløftet  end  i  Bøgeskoven  eller  ved 
Sundets  Strande.  I  en  af  disse  Sonetter  udbryder 
han  grebet: 

Stedse  det  i  Undergang  sig  skiller 
og  i  Ophav  samler  sig  igjen. 


164  Mennesker  og  Værker. 

I  en  anden  studser  han  ved  den  Blanding  af 
Tilfældighed  og  Fornuft,  der  her  har  æltet 
Stenens  Dejg,  i  en  tredje  udtaler  han  Anelsen 
om,  at  Aander  ved  at  lytte  til  disse  Stendug- 
draabers  harmoniske  Fald  kunne  indvies  tjl  at 
fatte  c  Verdens  Ideal  .  I  Virkeligheden  var 
Naturidealet,  som  han  opfattede  det,  for  ham 
virkeliggjort  paa  dette  Sted. 

Det  vilde  imidlertid  give  en  altfor  sne\'er 
og  upoetisk  Forestilling  om  Staffeldts  levende 
Natursans,  hvis  man  skildrede  ham  som  for- 
trinsvis optaget  af  Særsyn  i  lukkede  Grotter. 
Denne  Sans  har  givet  sig  saa  friske  og  levende 
Udtryk  som  nogensteds  i  saadanne  Frembrin- 
gelser, hvor  den  faar  Lov  til  at  udfolde  sig  frit 
og  kun  udmunder  i  Digterens  Naturfilosofi  eller 
Naturreligion  uden  at  Billedets  medfødte  Un 
domsrødme  dør  i  det  syge,  gustne  Overlæg 
og  uden  at  et  enkelt  Naturfænomen  fremhæves 
som  Naturreligionens  Symbol.  Man  læ^se  Digtet 
^<Vaaren>',  efter  min  Opfattelse  ikke  blot  i  denne 
Henseende  Staffeldts  mest  betegnende,  men 
tillige  hans  mest  fuldttonende,  sproglig  og  ryt- 
misk fuldkomneste  Digt. 

End  Vinteren  sit  Hoved  lofter 

i  Snefog  over  Fjeldets  Top, 
fra  Nordens  uoptø'de  Kløfter 


Schack  Staffeldt.  1 65 

han  kalder  Stormes  vilde  Trop; 
de  hylende  Titaner 
ad  Lysets  stejle  Baner 

Dunstfjelde  vælter  op. 

Men  lig  en  Flok  af  Amoriner 

hidvifte  Vindene  fra  Syd 
om  Polens  Drot,  med  milde  Miner 
forstyrrende  hans  Kjæmpepryd: 

i  Dunst  hans  Snehjelm  svinder, 
til  Vandfald  smeltet,  rinder 
Krystallet  af  hans  Spyd. 

Og  se !   ved  Vaarens  første  Straaler 

en  Slægt  af  Blomster  rundt  slaar  ud, 
de  virakfyldte  Offerskaaler 

opløfte  de  mod  Lysets  Gud 
og  smilende  bebuder, 
lig  Cyperns  Elskovsguder: 
Xatur  er  atter  Brud. 

Det  pragtfulde  Maleri  af  Vinteren  i  dens 
Kamp  mod  Vaaren,  af  Slaget  mellem  Titaner 
og  Amoriner  afsluttes  med  Linjen:  ^^ Natur  er 
atter  Brud»,  som  udtrykker  Digtets  Idé.  Nu 
skildres  i  en  Strofe  for  sig,  hvorledes  ved  For- 
aarets  Komme  Digterojet  bliver  klartskuende, 
ser  det  Enkelte  forsvinde  i  Helheden,  Skikkel- 
serne knytte  sig  til  hinanden  og  samle  sig  til 
Enhed.  Saa  folger  i  tre  uforlignelige  Strofer 
Skildringen     af     Elskovsforholdet     mellem     Sol 


I  66  Mennesker  og  \'ærker. 

oi^  Jord.  r^>rst  den  k}\skc,  \'cmodis^e  Læng- 
sels Tid : 

I  Skovens  Melodier  taler 

Natur  med  elskede  Gemal, 
i   Klomsterskrift  den  Ømme  maler 

et  Elskovsbrev  |)aa  Hoj   og  Dal; 
i  dulgte  Sølveraarer 
henrinde  hendes  Taarer 

med  Længsels  Fryd  og  Kval. 

Saa  stiger  Længselen  til  ildfuld  Attraa;  Bejleren 
er  forsvunden,  Llskeren  er  traadt  i  hans  Sted, 
og  Elskerinden  higer  og  gloder: 

Da,   fyrig  som  et  Elskerøje, 

i  mørke  Blaa  en  himmelsk  Ild, 
Solguden  skuer  fra  det  Høje, 

og  Dagen  er  hans  Elskovssmil. 
Naturen  opad  stræber, 
med  tusind  Blomsterlæber 
hun  Lyset  drager  til. 

Elskeren  er  ble\^en  Brudgom,  han  og  Bruden 
have  deres  Stævne: 

Og  snart  i  fyrig  Aftenrøde, 

opholdt  paa  Brudens  ømme  Bryst, 
hans  Brudgomskys  saa  hede  gløde 
med  Hyrdetimens  drukne  Lyst. 

Dog  naar  ham   Skjæbnen   kalder, 
hans  Afskedstaare  falder, 
i  Perledug  opløst. 


Schack  Staffeldt.  1 6/ 

Saa  folger  den  store  mystiske  Brudefest,  Altets 
Sammensmeltning  i  Elskov: 

Den  store  Hyrdetime  atter 

til  Brudefesten  Tegnet  gav : 
Guds  Son  med  Guds  opelskte  Datter 
forener  sig  i  Jord  og  Hav; 
berust  af  Elskovs  Bæger, 
i  hendes  Indre  præger 

han  Himlens  Billed  af. 


Den  sidste  Strofe  er  saa  helliget  den  mæg- 
tige Befrugtning,  der  fremskynder  Naturlivets 
Selvforvandling,  Overgangen  til  hojere  Former, 
det  Livloses  Besjæling,  det  Stummes  Udbryden 
i  Toner,  og  Livets  Oplosning  i  Evighed  under 
Klaner  af  Sfærernes  Harmonier: 


't> 


Hvert  Støvgran  til  en  Blomst  vil  blive, 
hvert  Luftpust  til  en  Harpeklang, 
og  Livet  helt  sig  overgive 

til   Evighed  i  Svanesang: 

Som  Lyd  af  rørte  Strænge 
Aiguden  vil  fremtrænge 

af  alle  Skrankers  Tvang. 


III. 


Schack  Staffeldts  Levnet   var  ulvkkelig^t  o«- 


fe 


tomt,    hans    Poetik    var    falsk,    hans  Filosofi    er 
forældet;    tilbage    staar    kun    et  L'dvalg  af  hans 


I  58  Mennesker   og  Værker. 

lyriske  Digte,  og  det  Antal,  der  af  dem  vil 
komme  til  Efterverdenen,  bliver  ikke  meget 
stort.  Dog  dette  er  ikke  det  Væsenlige,  men 
det,  at  han  overhovedet  har  frembragt  nogle 
faa  Poesier  af  uforgængelig  Skjonhed.  Et  men- 
neskeligt Væsen,  selv  et  ualmindeligt  begavet, 
er  noget  saa  forgængeligt,  at  det  altid  er  en 
Art  Under,  hvis  overhovedet  nogetsomhelst 
Uforgængeligt  har  sit  Udspring  derfra. 

Til  den  forgængelige  Del  af  Staffeldts  Pro- 
duktion regner  jeg  forst  og  fremmest  dem  iblandt 
hans  Digte,  i  hvilke  Sprogformen  har  mange 
fremmede  Elementer  eller  paa  Grund  af  Digterens 
Kamp  med  Materialet  er  bleven  uigjennemsigtig. 
Hans  mærkværdige  Forhold  til  det  danske  Sprog 
som  et  tilegnet,  med  hvilket  han  bestandig  var 
fristet  til  at  experimentere  —  ved  Adskillelse 
af  sammenhørende  Ord  (som  Rist  og  Ro),  ved 
Indforelse  af  ubrugelige  svenske  Udtryk  (som 
Kjendslcr  for  Følelser),  overhovedet  ved  stili- 
stiske og  grammatiske  Vilkaarligheder  —  udgjør 
et  Modstykke  til  Baggesens  geniale  men  hen- 
synsløse og  tidt  udanske  Sproglaveri.  Staffeldt 
havde  saa  at  sige  Sproget  udenfor  sig  som  sit 
^Materiale,  sørgede  som  en  Filolog  over  tabte 
virksomme  Ordformer,  ærgrede  sig  som  en  i 
fremmede  Sprog  bevandret  Udlænding  over  slæ- 


Schaclc   Staffeldt.  1 69 

bende  og  klangløse  Endelser.  Det  er  hojst  be- 
tegnende, at  han  som  ung  I\Iand  paa  Abraham- 
sons  Opfordring  sang  vort  Sprogs  tabte  Dativ » 
i  et  Digt  « Dativen ;  ,  og  senere  brændemærkede 
en  af  det  danske  Sprogs  besværligste  Ende- 
stavelser i  et   lille  spøgefuldt  Poem    ^  Til  Elsé», 

Hvor  lidet  Staffeldt  i  Grunden  var  hjemme 
i  det  danske  Sprog,  det  beviser  vel  bedst  den 
Omstændighed,  at  han  trods  sin  Afsky  for 
«Elsé»  ikke  desmindre  har  anvendt  denne  En- 
delse i  Ord  som  ^  Forskrivelse  for  Forskriv- 
ning;),   'Skabelse^   for   (Skabning     o.   s.  v. 

Næsten  lige  saa  meget  som  hans  fremmede 
Fødsel  har  hans  Hang  til  abstrakte  og  mytho- 
logiske  Udtryk,  hans  Lyst  til  at  lægge  en  tidt 
kun  hdet  grundfæstet  Lærdom  for  Dagen,  bi- 
draget til  at  svække  Virkningen  af  mange  blandt 
hans  Digte.  Han  kunde  kun  lidet  Latin  og  slet 
intet  Græ.sk,  ikke  desmindre  vrimle  især  hans 
Ungdomsdigte  af  klassiske  Talemaader,  hvis 
blotte  Accent  stundom  forraader  den  Skrivendes 
Uvidenhed.  Staffeldt  betoner  f.  Ex.  Evoe, 
Orgie '^). 


*)  I  højeste  Grad  pudserligt  og  yderst  betegnende  for 
den  poetiske  Værdi  af  forældede  O  ver  naturligheder  er  det, 
at  baade  Staffeldt.  Oehlenschlager  og  Ingemann  (som  F. 
L.   Liebenberg  gjør  mig    opmærksom    paa)    er    lobet    vild  i 


I  yo  Mennesker  og  Værker. 

Noget  langt  Liv  kan  jeg  for  min  Del  ikke 
spaa  den  Gruppe  blandt  Staffeldts  Digte,  som 
man  med  en  Fællesbenævnelse  kunde  kalde 
hans  Ballader,  ikke  blot  fordi  de  hyppigt  have 
bestemte  Forbilleder  snart  hos  Oehlenschlager, 
snart  hos  Goethe,  men  fordi  den  hele  Kunstform 
var  Staffeldt  fremmed  og  af  ham  kun  tilegnedes 
for  at  tilfredsstille  Tidens  Modesmag.  Hv^or 
han  vil  være  nordisk,  som  i  det  af  Oehlen- 
schlager paavirkede  Digt  <  Barden »,  minder  han 
om  Kratzenstein-Stub.  Næsten  latterlig  bliver 
den  ultrarationalistiske  Staffeldt,  naar  han  i  Bal- 
lader som  (Den  ottende  Søn  >  eller  «St.  Jørgen 
fra  Soen  >   giver  sig  ind  paa  Romantikens  poetiske 


«Dryader»  og  «Druider».  Fra  Staffeldts  Haand  læstes  i 
Poulsens  Nytaarsgave  for  1803  i  fjerde  Strofe  af  Digtet 
«Til  Hjertet«  :  «Eglundens  Skygger,  hvor  Gysen  betrygger 
Druidernes  13o»,  hvad  Digteren  senere  rettede  ved  Revisionen 
af  sine  omspredte  Digte.  I  alle  Oehlenschlagers  egne  fem 
danske  Udgaver  af  «Axel  og  Valborg«  (og  i  hans  første 
tyske)  læses : 

Druide!   syng  med  sagte  Røst  i  Stammen 
Om  det  ulykkelige  Par  i  Nord 
For  Sydens  Hyrdepiger,  mens  du   ryster 
I  Aftenvinden  dine  grønne  Lokker. 

I  Ingemanns  « Digte ^^  II  181 2  læses  en  Dialog  mellem 
»Elskeren  og  Druiden«,  og  deri  den  Linie:  »Hulde  Druide !>>. 
Anden  Udgave  (18 17)  har  Elskeren  og  Dryaden«  og  »Dryas, 
du  Blide!«. 


Schack  Staffeldt.  I7I 

Troldetro  og  Helgenkultus,  eller  i  Digte  som 
-Tiderne,  giver  sig  til  i  Schlegelsk  Stil  at  for- 
herlige Romanzia,  Middelalder,  Korstog  og  des- 
lige, saa  han  endog  i  en  Fortale  (til  ^  Nye 
Digte  )  maa  forsvare  sig  —  Joseph  den  andens 
lidenskabelige  Beundrer  —  mod  « Tendens  til 
Katholicisme».  Nu  og  da  lykkes  vel  et  Digt  i 
Romance-  eller  Balladeform  for  ham,  som  f.  Ex. 
det  af  Goethes  «Der  Sanger;)  stærkt  paavirkede 
« Troubadouren  :>,  men  hvad  originalt  og  blivende 
han  har  frembragt,   er  af  rent  lyrisk  Natur. 

Jeg  vil  til  Slutning  kortelig  antyde,  hvilket 
Indbegreb  af  Stemninger,  Følelser  og  Reflexioner 
der  udgjor  hans  Omfang,  og  hvilke  Evner  til 
Skildring  og  Selvskildring  der  paa  det  rent 
lyriske  Omraade  staa  til  hans  Raadighed. 

Hans  Grundstemning  er  et  forklaret  A'emod. 
Jeg  finder  dens  mest  slaaende  Udtryk  i  Strofer 
som  denne  i  Digtet  «Til  Fantasien »: 

Endymions  Gudinde  lig 
du  daler  til  den  Dødelige, 

imedens  ved  din  fromme  Svig 
et  lyst,  ætherisk  Drømmerige 

rundt  om  hans  Tinding  drejer  sig, 

som  denne  i   <  Kunstnerlængsel  >; : 

O  Vemod,  som  jeg  smelter  i ! 
o  mystisk-dybe  Sværmeri ! 

o  Graad,   som  stille  flyder! 


172 

Ustandselige,  sig,  er  du 
ei  Duggen,  Tidens  Aften  nu 
paa  Skyggerne  udgyder? 

Og  endelig    som    denne,    skarpt    betegnende,    af 
Til  Lidelsens  Charis»: 

O  søde,   vellystfulde  Smerte, 

o  bange,   smertefulde  Lyst, 
du  blide  Vemod,   som  mig  lærte 

at  fly  for  Lindring  og  for  Trøst! 
uljlandet  Glæde  intet  ejer, 
som  din  Tvetydighed  opvejer. 

Hans  Evne  til  at  iidtr}kke  Følelser  er  ikke 
meget  omfangsrig.  Blandt  de  folelsesfulde  Digte 
rage  kun  de  erotiske  frem  og  blandt  disse  de 
erotisk- længselsfulde.  Det  er  ejendommeligt  for 
Staffeldt,  at  han  med  Forkj ærlighed  og  ypperst 
skildrer  den  Ventendes  Følelsesliv  umiddelbart 
for  et  Stævnemode  med  den  Elskte.  To  smukke 
Digte  have  Titlen  Paa  et  aftalt  Samlingssteds. 
Det  sidste  iblandt  dem  indeholder  saa  skjønne 
og  for  Digteren  saa  betegnende  Strofer  som 
disse: 

Staar  Dagens  Vogn  paa  Himmelbuen  stille? 

og  standsed  rundtomkring  Bevægelsen? 
Saa  sent,   som  om  det  var  det  sidste,   trille 

Minuterne  af  Tidens  Urne  hen. 
Styrt,   gyldne  Dag,   styrt  dig  i  Havets  Bølge ! 
Kom,   hemmelige  Nat,  med   Stjerners  Følge! 


Schack  Staffeldt.  173 


Hvor  stille  rundt!     Med  ubetvungen  Grøde 
her  Ensomhed  sin  Xeldekrone  snor, 

kun  min  Forventning  dette  bange  Øde, 
ulæsket.   Ørknens  matte  Gjæst.   bebor, 

saa  Vandreren  til  haarde  Himmel  skuer, 

mens  han  vansmægter  i  Saharas  Luer. 

Men  langt  flere  Digte  end  de 
netop  Staffeldts  ypperste  kunde  føre  denne 
samme  Titel.  I  dem  alle  er  Skildringen  af 
Naturomgivelserne  harmonisk  sammensmeltet  med 
Forventningen  om  den  Elskedes  Komme.  Saa- 
ledes  i  de  skjønne  Sonetter,  der  ere  indfattede 
i  den  uheldige  Hexameterramme,  der  hedder 
(Lina  .     Man  læse  f.  Ex.  den,    som  begynder: 

O  skjønne  Af  een,  purpurrød  og  stille! 

i  Elskovsroser  Himlen  rundt  udspringer, 
og  trefold  sødt  min  Æolsharpe  klinger, 
thi  skjulte  Amoriner  paa  den  spille, 

Og  som  udtr}-kker  Angsten  for  at  hun  skal  ude- 
blive fra  Stævnet,  eller  Sonetten  'Linakommer» 
som  maler  Forventningens  Glæde. 

I  højeste  Grad  ejendommeligt  er  endelig 
blandt  de  erotiske  Digte  det  metrisk  saa  skjønne 
«Til  den  natlige  Sangerinde »  d:  til  en  Kvinde, 
Digteren  aldrig  har  set  og  hvis  Stemme  han 
kun  kjender,  men  som  lokker  ham  med  det 
Hemmelighedsfuldes  og  Melodiskes  Magi: 


I  n A  Mennesker  og  Værker. 

Paa  Melodiens  Bølger 

din   Sjæl  let  svæver  hen, 
min  sympathetisk  følger 

j  hver  en  Tone  den; 
usynlige,   vi  finde 

os  ved  Akkorders  Væld, 
Sjælene  samnienrinde 

til  én   forædlet  Sjæl. 

Næst  de  erotiske  Digte  udmærke  de  sig  for- 
trinligt, der  indeholde  Naturbeskrivelser.  Skjønt 
Staffeldt  med  sin  overvejende  Reflexion  ikke 
nogensinde  stræbte  at  udvikle  den  descriptive 
Evne  hos  sig,  lykkes  undertiden  Beskrivelser 
ham  som  faa  af  vore  andre  Digtere.  Man  læse 
Skildringen  af  en  italiensk  Maaneskinsnat  i  Digtet 
'<  Under  Lillas  Vinduer  >,  med  de  betegnende 
Linjer: 

O  Nattens  kyske  Lys, 
i  dit  Englesmil 
spire  Fantasiens  Blomster 
til  et   Eden ! 

Maanelandskaber,  Aftenbilleder,  Solnedgange 
ligge  bedst  for  Staffeldts  Stemning  og  Talent. 
Han  elsker  og  maler  det  døende  Lys.  Man  se 
det  fuldendte  Digt  « Aftenrøden   ,  der  begynder: 

Rose  i  en  Vase  af  Lazur, 
som  af  Solens  Bølgegrav  fremstiger, 

hvergang  fra  den  sørgende  Natnr 
hendes  Ven  til  andre  Verdner  viger! 


75 


Schack  Staffeldt. 

Ikkun  Maanen,  rodmende  for  dig, 
dristig  i  din  Purpurkalk  nedskuer ; 

Himlens  Stjerner  langtfra  holde  sig, 
Elskere  med  tavse,   dulgte  Luer. 


Og  man  sammenligne  denne  Strofe  af  et 
Fragment : 

1  Rosenblade  falder  Solen  af, 
en  Purpurkilde  Jorden  overstrømmer, 
i  Espens  Løv  Bevægelsen  kun  drømmer, 

og  hellig  Tavshed  holder  Jord  og  Hav, 

eller  Xaturstemningen  i  Digtet   «Aftenhojtid:; : 

Solen  daler,   Natten  aander  Taage 

ud  fra  Østen  over  Vang  og  Vig; 

Alting  hviler,  selv  fredløse  Maage 

dybt  i  Strandens  Rifter  skjuler  sig. 

Næppe  Luftens  matte  Pulsslag  bæver 

i  din  lette  Krone,   stille  Bøg ! 
Rank,   som  Pillen,  Engens  Damp  sig  hæver, 

og  den  er  Naturens  Offerrøg. 

Et  fuldendt  og  for  Staffeldt  absolut  ejen- 
dommeligt Natur-  og  Stemningsbillede  giver 
endelig  det  korte  Digt  «I  Hosten). 

Ren    og    ublandet    Beskrivelse    forekommer 


ikke  hos  Staffeldt.  Reflexionen  indfinder  sig 
(som  i  det  sidstnævnte  Digt)  i  Regelen  lige 
strax    efter   Beskrivelsen    sædvanligvis    rigtignok 


I  76  Mennesker  og  \'ærker. 

for    paany    som    f.  Ex.    i    den    tredje    Strofe    af 
<I    Hosten  >    at    glide    over    i    Lyrik.      Et    Digt 
af  denne   Art  gjor  derfor    Overgangen    til  Staf 
feldts    rent    reflekterende    Digte    som    de    store 
filosofiske     ;;Til     Naturkraften »,     <iTil    Naturen; 
o.   s.   V. 

Hvad  der  gjor  disse  Digte  til  Poesi  er  den 
Anskuelighed,  hans  Fantasi  har  formaaet  at  give 
det  i  og  for  sig  Legemløse.  Med  fuldendt 
Plastik  fremtræde  hos  ham  f.  Ex.  saadanne  Per- 
sonificationer  som  <^ Erindring'  og  ^ Glemsel  . 
Om  den  første  hedder  det: 

Ved  Soen  i  Maanskin  Erindring  sad 
og  tabte  i  Bolgen  det  visne  Blad, 

den  anden  er  malt  i  disse  mesterlige  Linjer: 

Stumme  Glemsel,   med  en  Krans  af  Nelder 
og  et  Spindelvæv  til  Pryd  og  Slør! 

I  dette  Punkt  hæver  Staffeldt  sig  langt  over 
Tyskerne  (især  Schiller),  hvem  han  ellers  staar 
saa  nær  og  af  hvem  han  har  lært  saa  meget, 
og  nærmer  sig  til  sine  Samtidige  blandt  Eng- 
lænderne, hvem  han  ikke  har  kunnet  kjende. 
Om  Keats  erindrer  f.  Ex.  Begyndelsen  af  Digtet 
<  Opfordring »  med  dens  mesterlige  Allegori: 

Om  Tindingen  en  Krands  af  visnet  Straa, 
som   Mejeren  i  Furen  levnede, 


Schack  Staffeldt.  1 77 

forfalsket  Maal  og  Vægt  i  slappe  Haand, 
med  knækket  Vinge,  Middelmaadighed 
til  Jorden  svæver  ned  i  doven  Flugt. 

Samme  Stemning  er  med  lignende  Energi 
udtrykt  i  et  Fragment,  der  synes  møntet  paa 
de  Danske,  og  som  begynder: 

Med  Blidhed  praler  du,  nedsunkne  Folk? 

med  Middelvejens  Støvkrans,   der 

tung,   lig  en  Jærnring,  ligger  om 

din  dorske  Tinding?     Vaagn  af  dine  Drømme 

og  blues  heller  ved  din  Kraftloshed  ! 

Hver  Middelvej   det  sande  Intet  er, 

og  Kræfters  Ligevægt  er  Døden  selv. 

Om    Shelley    minder     i    sin  hele    Stil    og- 

Rytmik     mærkværdigt     et     andet  reflekterende 

Digt    c  Til  Lykkens.      Man    hore  f.  Ex.    denne 
Strofe: 

Nej!   du  tidt  din  Krone  fletter 

af  den  karske  Mejers  Neg, 
tidt  med  foldet  Vinge  sætter 

dig  ved  Børneflokkens  Leg, 

thi  hvor  mindst  du  ventes,   der, 

Lunefulde !  helst  du  er. 

Af  de  store  Digte  til  Universet  er  <  Til 
Naturkraften >;  trods  skjonne  Enkeltheder  altfor 
langt  og  uoverskueligt,  derimod  er  det  senere 
og  mindre  <  Til  Naturens  et  mesterligt  Digt. 
Æmnet    er    ganske    vist    filosofisk    og    abstrakt, 


178  Mennesker  og  Værker. 

men  under  Behandlingen  træder  Naturen  frem 
for  Læseren  i  synlig  Kvindeskikkelse  med  Stjerne- 
krans om  Haaret  og  med  «Guldaarens  Ring  om 
sin  Ankel  sno"t». 

Et  blivende  Værd  ville  endelig  de  Digte 
eller  Digtsteder  bevare,  hvor  Schack  Staffeldt 
direkte  har  skildret  sig  selv.  Jeg  tænker  ikke 
hermed  paa  de  Steder,  i  hvilke  han  har  lagt 
Eftertrykket  paa  sit  Geni,  sin  Begavelse  og 
Værdighed  som  Digter.  Jeg  tilstaar,  at  netop 
disse  ere  mig  uudstaaelige.  Den  aldeles  taabe- 
lige  Forgudelse  af  Digterkaldet  og  af  sig  selv 
som  dets  Bærer,  der  i  dem  træder  frem,  er 
maaske  det  mest  Forældede  i  Schack  Staffeldts 
Produktion  og  i  Regelen  tilstrækkelig  til  at  jage 
en  moderne  Læser  i  et  Musehul.  Forfærdende 
er  det  allerede  at  læse  en  Række  Titler  som 
denne:  Digterbekjendelse,  Digterprove,  Digter- 
værdio-hed,  Digterne,  Digrterfantasi,  Di^terlofte, 
Til  en .  ung  Digter,  Den  unge  Digters  Klage 
o.  s.  V.  Vi  befinde  os,  hvor  i  disse  Produk- 
tioner den  almindelige  Selvfølelse  kommer  til 
Orde,  bestandig  paa  Hojhedsvan viddets  Rand, 
ja  i  et  efterladt  Brudstykke,  af  hvilket  jeg  vil 
citere  nogle  Strofer,  hvor  Digter-Selvtilbedelsen 
begrundes  paa  den  almenmenneskelige  Evne  til  at 
se  sig  selv  i  Spejl  i  Naturen,  slaar  dette  Vanvid 
formelig  ud  i  Flammer.     Det  lyder: 


Schack  Staffeldt.  lyg 

Saa  ærer  Digtren !  en  himmelsk  Magt 

ham  gav  de  hellige  Strenge: 
Han  vil  —  brat  visner  Naturens  Pragt 

paa  døende  Høje  og  Enge. 
Igjen  han  vil  —  og  den  evige  Vaar 
med  Uskyld  og  Fryd  over  Jorden  gaar. 

Og  træder  han  frem  mod  den  bange  Natur, 

da  falder  fra  Himmelen  Solen, 
en  Giftkalk  bliver  den  høje  Azur, 

og  Døden  nedstiger  fra  Polen; 
thi  Alt  paa  Jordklodens  vide  Rund 
er  et  Gjenskin  af  hans  Inderste  kun. 

Jeg  sigter  derimod  til  de  Steder  i  de  Staffeldtske 
Digte,  hvor  hans  sande,  hans  menneskelige  og 
skrøbelige  Væsen  lægger  sig  aabent  for  Dagen 
med  dets  Skuffelser,  dets  Higen  og  Stræben. 
Saaledes  Stedet  i  «Digterlofte^,  hvor  han  øjen- 
synligt værger  sig  mod  Beskyldningen  for  at 
efterligne  Oehlenschlager  og  tillægger  sig  selv 
en  mindre  glimrende,  men  lige  saa  ejendommelig 
Evne: 

Men  i  min  Kraft  vil  jeg  staa,  som  Træet  suser  i  Skoven, 
og  i  mit  sagtere  Liv  ligne  selvstændige  Blomst. 

Saaledes  Slutningslinjerne  i     Til  en  ung  Digter;  : 

Mig  frister  ikke  Malmets  Stemme 
højt  fra  Navnkundighedens  Dom; 
kjendt  eller  ukjendt,   Verden  mig  forglemme, 


I  go  Mennesker  og  Værker. 

min  Poesi  er  evig  som  jeg  selv ; 

i  andre  Verdner  den  oprinder, 

et  stille  Stjerneglimt  i  Tidens  rørte  Elv. 

det  glimter  end,   naar  Elv  og  Bolge  svinder. 


Og  dog  indeholde  begge  disse  Digte  et  Over- 
maal  og  mere  end  berettiget  Overmaal  af  Selv- 
følelse. 

Personligere  og  beskednere  ere  de  afgjorende 
Strofer  i   <  Den  unge  Digters  Klage »: 

At  jeg  ikke  fuldendt  kan  udtrykke, 

hvad  en  himmelsk  Røst  i  Barmen  sang, 

at  selv  ej  mit  elskte  Mesterstykke 
sig  til  Idealets  Højde  svang, 

at  min  Skabelse  fra  mig  vanslægter, 

denne  Kval  jeg  ej  at  tolke  mægter. 

Stort,   af  tvende  Verdner,  var  mit  Rige. 

grænseløst  mit  Levnets  Udkast  var; 
snart  jeg  saas  i  Kunstens  Flugt  at  stige, 

snart  jeg,   styret,   Borgerlænker  bar; 
gjennem  Fantasi  og  Trællevane, 
gjennem  Jord  og  Himmel  gik  min  Bane. 

Men  for  vidt  og  bristende  udspændte 

sig  mit  Livs  for  kunstigt  spundne  Traad, 

lig  en  Alterild  min  Aand  udbrændte, 
og  min  Marv  opløste  sig  i  Graad: 

Vid  og  glem  det  aldrig.   Dødelige! 

Ingen  saa'  ustraffet  Skjønheds  Rige. 


Schack  Staffeldt.  l8l 

I  disse  Linjer  er  Digterens  dobbelte  Ulykke, 
hans  Livs  Spaltning  mellem  borgerlig  og  digte- 
risk Stræben  og  Utilstrækkeligheden  af  hans 
kunstneriske  Midler  udtalt.  Den  samme  Folelse 
er  med  lige  saa  stort  og  lige  saa  poetisk  Vemod 
udtr>^kt  i  Digtet  -^Til  Vaaren  ,  allerskjønnest  dog 
maaske  i  den  i  1815  — 17  forfattede  Række  af 
tyske  Sonetter.  Navnlig  ere  de  to,  16  Januar 
1 817  daterede,  der  fore  Titelen  . Selbstpriifung >; 
ejendommehge  og  følte.  De  have  enkelte  Strofer, 
som  grænse  lige  op  til  Heines  dengang  endnu 
ikke  fødte  Stil.     Saaledes  f.  Ex.  denne: 

Verbliiht  ist's  Bliimlein  und  das  Lied   >-erklungen, 
mein  Lenz  ist  schon,  mein  Sommer  bald  dahin, 
dort  kommt  der  Herbst  mit  neblicht  triibem  Sinn. 

Was  ist  es  nun?     was  hab'   ich  dcnn  errungen? 

Skade  at  enkelte  stive  Danismer,  som  Linjen 

Besinnung  hat  sich  klar  und  scharf  entfaltet. 

svække  Virkningen  af  Digterens  tyske  Sprog- 
form, ligesom  Germanismer  saa  ofte  plettede 
hans  danske. 

Saa  indtraf  hans  Livs  sidste  Periode,  den, 
i  hvilken  de  Ord,  han  engang  i  Italien  under 
en  ojebhkkelig  Forstemning  havde  skrevet,  blev 
til  varier  Sandhed: 


I  $2  Mennesker  og  Værker. 

Hvad  jeg  i  hver  slappet  Nerve  finder, 
del  er  mer  end  Død,  er  folet  Død, 
i  Melankoliens  kvalme  Skjød 

dybt  paa  Chaos'   Rand  mig  Skjæbnen  binder. 

Der  kom  Øjeblikke,  da  han  bønfaldt  Na- 
turen om  at  tage  hvert  unyttigt  Ønske,  hver 
Erindring  om  svundne  Dage  fra  ham: 

Tag  det  Alt  —  knus  denne  Nervelyre, 
hvis  vilkaarlig  egne  Melodi 
taber  sig  i  ængstligt  Sværmeri! 

indtil  den  Dag  kom,  da  han  som  <  Den  Doende» 
i  hans  Digt  udbrod: 

Hellige  Alaand ! 
herude  vil  jeg 
modtage  det  sidste, 
ojDgive  det  sidste 
Aandedræts  Viften. 
End  engang  jeg  drikker 
dybt  af  dit  blaa, 
altid  omvendte 
bundløse  Bæger, 
af  hvilket  du  gyder 
Dagen  og  Duggen. 

Schack  Staffeldts  Navn  er  nuomstunder, 
skjont  kjendt  og  anset,  for  den  store  Læseverden 
ikke  mere  end  et  Navn.  Han  har  ikke  manglet 
enkelte    begejstrede  Talsmænd.      I    Aaret   1820 


Schack  Staffeldt.  1 83 

skete  et  plumpt  Forsøg  paa  at  forherlige  ham 
i  en  Brochure  Natur  og  Kunst;  (af  H.  iVIarius 
Svane  og  T.  Algreen-Ussing  ved  den  smagløse 
Dedikation:  (Schack  Staffeldt.  Helliget  vorde 
dit  Navn!»  I  Ære  er  hans  Xavn  blevet  holdt, 
men  folkekjære  bleve  hans  Digte  ikke  derfor. 
Efter  hans  Død  blev  hans  Navn  af  Heiberg 
spillet  ud  mod  Oehlenschlåger,  hans  Dybsind 
forherliget,  hans  filosofiske  Alvor  og  Dannelse 
prist,  hans  rent  lyriske  Begavelse  fastslaaet. 
Han  fik  lidenskabelige  Beundrere  som  Kaalund, 
han  fik  endog  Efterabere  som  en  vis  Deichmann, 
hvis  « Digte >^  kun  indeholde  Efterklang  af  hans. 
Men  lige  upopulær  var  og  blev  han.  Det  ligger 
i  hans  Evners  Art.  Han  stod  som  halvt  udansk 
ligesom  udenfor  den  inderlige  Sammenhæng, 
der  knytter  den  danske  Poesi  til  det  danske 
Væsen  og  den  danske  Natur.  Og  dog  er  han 
knyttet  til  begge. 

Man  tænke  paa  en  af  hine  Maaneskinsnætter, 
af  hvilke  den  danske  Sommer  aarligt  har  fem 
eller  sex,  en  Sommernat  ved  Sundet,  fortryllende 
ved  det  røde  Skjær  ov^er  Havet  i  Nord,  lys  af 
Maanestraaler,  duftfyldt,  varm  endnu  af  Dagens 
Sol,  med  en  ren  blond  Luft,  der  kvæger  Lun- 
gerne og  beruser  sødere,  inderligere  end  Yin, 
en  af   de  Nætter,    i    hvilke  Kvinden    føler  Savn 


[84  Mennesker  og  Værker. 

Og  Manden  Attraa,    og   i  hvilken  Hjærtet  langt 
mere  end  Sanserne  smægter. 

Saa  ofte  jeg  mindes  Schack  Staffeldt, 
falder  en  saadan  Nat  mig  ind.  Dens  Skjonhed 
er  Skjonheden  hos  ham,  thi  for  ham  var  Skjon- 
heden  ikke  saameget  den  indenfra  udprægede 
Form  som  det  udenfra  over  Skikkelser  og  Former 
kastede  Skjær,  hint  overjordiske  Skjær,  der 
virker  forklarende,  svagtfarvende,  forsølvende 
paa  Naturen.  Dens  Stemning  er  hans  Stemning, 
et  mystisk  Sværmeri,  der  skuer  det  Jordiske  og 
det  Overjordiske  i  en  Skjonhedens  Brudenat 
sammensmeltede  til  Et,  og  dens  Attraa  er  hans 
Attraa  —  en  Længsel,  der  higer  og  skjælver  i 
en  nordisk  Maanestraale. 


SØREN  KIERKEG.URD. 

(I  xA.nledning  af  Efterladte  Papirer   1849.) 
(1880.) 


U  dgivelsen  af  Kierkegaards  Papirer  vil  efter 
al  Sandsynlighed  have  den  Virkning,  at  Sand- 
heden og  Betydningen  af  hans  Sag,  som  opfriskes 
i  Erindringen,  bliver  mere  indlysende  og  aner- 
kjendt,  men  at  man  vil  skatte  ham  adskilligt 
mindre  højt  som  Karakter  end  man  gjorde  det, 
før  disse  Optegnelser  forelaa  trykte. 

Jeg  tager  forst  det  sidste  Punkt. 


I. 

Dagbøgerne  lære  os,  at  Kierkegaards  Aand 
i  mange  Maader  havde  modtaget  et  Stempel  af 
de  Forholds  Smaalighed,  hvorunder  han  tilbragte 
sit  Liv.  Hans  urimelige  Forbitrelse  paa  Hostrup, 
hans  Altererthed  over  et  Par  Taabeligheder  af 
Frederika    Bremer,     hans    udelukkende     Syssel- 


I  ^5  Mennesker  og  Værker. 

sættclse  med  de  ubetydelige  literære  Begiven- 
heder, der  berøre  hans  egen  Stilling  som  For- 
fatter, medens  de  største  Verdensbegivenheder 
lade  ham  urørt,  gjøre  et  pinligt  Indtryk.  Den 
slesvigske  Krig  ærgrer  ham  især,  fordi  man  i 
den  Anledning  tog  Anders  [hans  Tjener]  fra 
ham,  og  denne  Ærgrelse  synes  at  sluge  al  Med- 
lidenhed med  de  Saarede  og  de  Faldnes  Efter- 
ladte. Han  er  saa  opfyldt  af  sit  Eget,  at  der 
i  Dagbøgerne  kun  }'derst  sjældent  forekommer 
en  Optegnelse,  der  ikke  umiddelbart  angaar 
ham  selv. 

Kierkegaard  var  da  øjensynlig  langt  mindre 
Helt  og  langt  mere  Fantast  (eller  som  han 
kalder  det:  Digter),  end  man  tidligere  havde 
Grund  til  at  tro.  Vi  se,  at  han  endnu  i  1849 
ikke  var  videre,  end  at  han  bestandig  .syslede 
med  Tanken  om  at  søge  Embede,  endda  som 
Præst,  med  det  Forsæt,  nu,  da  hans  Formue  er 
taget  stærkt  af,  at  ophøre  med  Forfatterskabet 
og  i  Tide  sikre  sig  mod  Bekymringer  for  Ud- 
kommet. Naar  han  dog  lader  være  dermed,  er 
det  ikke  af  ideelle  Grunde,  men  formedelst  det 
Tungsind,  der  « næsten  er  en  stille  Sindssvaghed >- 
og  formentlig  gjor  ham  uskikket  til  Embedsmand. 
Han  maa  have  et  Embede,  han  tor  ikke  udsætte 
sig  hens\-nsløst ,  det  modsatte  vilde  være  c  at 
friste  Gud    : 


Søren  Kierkegaard.  18? 

«Nej,  nej,  naar  jeg  ikke  har  Formue,  maa  jeg  sikre 
mig  ved  en  Embedsstilling  eller  paa  anden  Maade,  hvad 
jeg  altid  har  tænkt  mig  —  mere  formaar  jeg  ikke  o :  at  gaa 
længere  ud  er  for  mig  at  friste  Gud».  «l  mine  Tanker  er 
det  at  friste  Gud,  naar  jeg  med  min  Forvænthed  ved  at 
have  havt  Formue,  nu  med  denne  nye  Fare  vilde  vove  efter 
en  Maalestok  som  ikke  hidtil«. 

Mangen  Præst  i  Folkekirken  har  maaské, 
da  Kierkegaards  Angreb  paa  Standen  skete, 
følt  Lyst  til  at  nedlægge  sit  Embede,  men  har 
ogsaa  ment,  at  dette  vilde  være  «at  friste  Gud,. 
Men  den,  der  kjender  de  Kierkegaardske  Op- 
byggelsesskrifters  Udtalelser  om  Næringsorg,  vil 
ikke  uden  Forbavselse  læse  hine  Ord  saa  vel 
som  følgende  Bekjendelse: 

«Den  økonomiske  Bekymring  kom  mig  pludselig  og 
altfor  nær.  To  saa  uensartede  Vægter  som  Verdens  Mod- 
stand [nærmest  Eftervirkningerne  af  Korsarens  Artikler!  og 
Sorg  for  Udkommet  kan  jeg  ikke  løfte  paa  én  Gang.  Det 
var  min  Tanke,  da  jeg  lejede  Lejligheden  i  Tornebuskegaden, 
at  leve  der  et  Halvaars  Tid,  stille  tænkende  over  mit  Liv 
og  saa  søge  Embede.  Da  bryder  pludselig  Forvirringen  los. 
Det  var  en  Tilstand  i  et  Par  Maaneder,  som  ejede  jeg 
maaské  i  Morgen  ingen  Ting.  men  var  bogstavelig  i  Penge- 
Forlegenhed.     Det  tog  svært  paa  mig.« 

Mangen  En,  der  aldrig  har  tillagt  sig  en 
Troens  Ridders  Uanfægtelighed  af  det  Timelige, 
har  vel  c  bogstavelig  været  i  Pengeforlegenhed:, 
og  dog  udholdt  større  Modstand  fra  Omverdenen 
end  den  Kierkegaard  mødte. 


1 88  Mennesker  og  Værker. 

Som  Replik  af  en  digterisk  Individualitet 
folger  saa  nogen  Tid  senere  en  Henvisning  til 
Den,  der  nærer  Bekymring  for  sit  Udkomme, 
om  at  gaa  til  Tugthuset  og  indhente  Oplysning 
om,  h\'or  meget  et  Menneske  behøver  for  at 
leve.  ]Man  sporer  Overgangen  i  Kierkegaards 
Sind  fra  en  fantastisk  Angst  til  et  fantastisk 
Sværmeri.  Han  har  havt  en  Tran«"  oq:  et  Hane 
til  at  male  sig  Skræmmebilleder  paa  Væggen. 
Undertiden  gyser  han  for  dem,  og  saa  er  han 
frygtsom,  undertiden  samler  han  sig  i  vild  En- 
thousiasme  til  Stormlob  imod  dem.  Derfor  vender 
ogsaa  stereotypt  den  Tanke  tilbage  hos  ham, 
at  han  (paa  Grund  af  hint  Dusin  tre  Aar  gamle 
Korsarartikler)  vil  kunne  blive  overfaldet,  «slaaet 
i  Hatten  >,  ja  endog,  som  det  mangfoldige  Gange 
hedder,  slaaet  ihjel,  og  dette  bliver  da  atter 
Anledning  til  hans  Sysselsættelse  med  Pseudo- 
nymen  H.  H.'s  Problem:  om  Martyren  har  Lov 
til  frivilligt  at  paabyrde  sine  Omgivelser  en 
saadan  Skyld  som  den  at  dræbe  ham.  Hvad 
Kierkegaard  siger  herom  er,  som  hans  allerfleste 
theoretiske  Overvejelser,  slaaende  genialt,  men 
hvor  liden  Fare  der  var  for,  at  han  kunde 
komme  til  at  lide  noget  legemligt  Martyrium, 
viste  sig  tydeligt  i  Krisen  1854 — 55,  da  end 
ikke  Statsmagten  skred  ind  mod  ham  for  Ytringer, 
som    andre  senere  ere  blevne  dømte  for  blot  at 


Søren  Kierkegaard.  i8q 

citere.  Hvor  meget  mindre  kunde  da  Korsar- 
angrebene  gjore  ham  til  Blodvidne!  Det  over- 
rasker derfor  smerteligt  at  se,  med  hvilken 
Overlegenhedsfølelse  og  hvilken  hjærtelos  Kulde 
han  skriver  om  et  virkeligt  Blodvidne  for  en 
Sag,  med  hvilken  han  ikke  sympathiserer : 

«0g  Martyrer  er  det  eneste,  som  behøves.  Naturligvis 
ikke  saadanne  Æventyrere  som  en  Robert  Blum,  der  ikke 
har  mere  af  en  Martyr  end  slet  intet.  Thi  ikke  blot  var 
det  i  Usandhedens  [o:  Demokratiets]  Tjeneste,  han  virkede, 
men  ogsaa  dette  fraset,  rent  formelt  betragtet  har  han  end 
ikke  selv  Anelse  om  at  ville  noget  saadant  —  han  bliver 
taget  og  skudt.     Det  kaldes  i  vor  Tid  en  Martyr.« 

Robert  Blum,  der  fra  en  ringe  Samfunds- 
stilling hævede  sig  til  at  blive  en  politisk  Fører, 
som  i  denne  Egenskab  bestandig  virkede  dæm- 
pende, som  endelig  i  1848  kæmpede  som  en 
Helt  paa  Wiens  Barrikader  i  den  hæftigste  Ild, 
saa  fangedes  og  domtes  til  Galgen  for  endelig 
at  benaades  til  Krudt  og  Bly  —  havde  vel 
fortjent  et  bedre  Eftermæle. 

Kierkegaard  parelleliserer  i  denne  Periode 
sin  Stilling  til  en  Embedsvirksomhed  med  sin 
StiUing  til  Ægteskabet.  Han  havde  ^ heller  end 
gjærnev  villet  ind  i  begge  Dele,  kun  hans  Tung- 
sind har  hindret.  Imidlertid  gjør  han  med 
Stolthed  gj ældende,  at  har  han  end  ikke  giftet 
sig,    saa    har   han  dog   leveret    eet  af  de  talent- 


IQO  Mennesker  og  Værker. 

'  fuldeste  Forsvar  for  Ægteskabets.  Medens  andre 
I  Mænd  kun  tænke  paa ,  med  hvem  de  skulle 
gifte  sig,  har  han  tænkt  over  Ægteskabet  over- 
hovedet, fordi  han  er  et  Geni,  og  « ethvert  Geni 
er  en  Revision  af  et  eller  flere  Sporgsmaal  i 
Tilværelsen  .  I  ovrigt  er  hans  Opfattelse  vak- 
lende: snart  erklærer  han  med  Glæde  at  ville 
vie  et  Par  hj ærteligt  Forelskede,  snart  at  det 
kristeligt  er  «det  aldeles  ligegyldige,  hvilken 
Pige  Du  faar.  Det  er  din  Pligt  at  giftes». 
Naar  Talen  er  om  Andre  svajer  hans  Sinds- 
stemning mellem  menneskelig  Billighed  og  reli- 
giøst Konsekvensmageri.  Naar  Talen  er  om 
ham  selv ,  forbeholder  han  sig  større  Frihed. 
I  Hvor  langt  han  til  sine  Tider  privat  har  været 
*  fra  at  betragte  Vielsen  med  det  samme  avtoritets- 
dyrkende  Sind.  fra  hvilket  Afhandhngerne  i 
Ænten-Eller»  og  « Stadierne*  ereudgaaede,  derom 
foreligger  et  højst  paafaldende  Vidnesbyrd  i  en  Ud- 
talelse om  Hamann  fra  1847.  Hamann,  der  som 
leligiøs  Skribent  var  et  af  Kierkegaards  Idealer, 
men  som  i  ovrigt  var  en  i  høj  Grad  afskyelig 
Karakter,  holdt  den  Kvinde,  han  levede  sammen 
med,  som  stod  under  ham  i  Dannelse  og  P2vner, 
men  ikke  des  mindre  var  hans  Børns  Moder,  i 
et  fuldstændigt  Afhængighedsforhold.  Han  vilde 
ikke  ægte  hende,  fordi  han  frygtede,  at  hun  i 
saa  Fald  skulde  betracfte  sig  som  ligestillet  med 


Søren  Kierkegaard.  igi 

ham.  Kierkegaard  synes  ikke  at  have  kjendt 
til  Hamanns  '^  Samvittighedsægteskab  > ,  da  han 
selv  var  forlovet,  thi  i  Papirerne  findes  følgende 
Notits: 

»Forunderligt!  I  Gaar  talte  jeg  med  Jørgen  Jørgensen, 
som  nu  er  bleven  en  ivrig  Læser  af  Hamann.  Han  har  i 
hans  Skrifter  fundet  den  Oplysning,  at  Hamann  ikke  var  gift 
med  sin  Kone,  men  levede  med  hende  uden  Vielse,  altsaa 
som  en  Konkubine.  Og  jeg,  som  paa  det  ivrigste  har  søgt 
det,  har  ikke  fundet  det.  Det  havde  i  sin  Tid  været 
mig  af  yderste  Vigtighed.  Og  dog  havde  det  vel 
ikke  hjulpet;  men  det  havde  altid  givet  Sagen  en 
lidt  anden  Vending,  at  jeg  havde  vidst,  at  Hamann 
havde  vovet  sligt.  Jeg  har  naturligvis  tænkt  mig 
Muligheden,  men  jeg  har  ikke  vidst,  at  Hamann 
havde  realiseret  den.  Dog  forvissede  jeg  mig  i  sin 
Tid  om,  at  det  ikke  saaledes  lod  sig  gjore. 

Én  Ting  bevise  Dagbøgerne  paa  det  mest 
indlysende,  den  overordenlige  og  afgj ørende  Be- 
tydning, som  Korsarartiklerne  fik  for  Kierke- 
gaards Forfatterv^irksomhed.  Et  Sted  hedder 
det,  at  Forbitrelsen  over  dem  >;muligen  har 
virket  paa  ham  til  at  ville  svinge  sig  et  Stadium 
højere,  end  han  nogen  Sinde  havde  tænkt  sig'<- 
et  andet  Sted  bestemmes  hans  Martyrium  som 
:>Latterens  Martyrium  .  ;  han  er  -ganske  nøjagtigt 
Latterens  Martyr  >  og  han  sammenligner  sig, 
i  Anledning  af  hans  bekj endte  Opfordring  til 
Korsaren   om  at  udskjælde  ham,    med  Marschal 


1Q2  Mennesker  og  \'ærker. 

Ney,  som  selv  kommanderede  Soldaterne,  der 
skjod  ham.  De  ansete  Forfatteres  Tavshed  til 
KorsarensAngreb  var  et  (National-Forræderiv  som 
blev  begaaet  imod  ham ;  vel  vare  Angrebene  kun 
M}'ggestik,  men  100,000  Myggestik  kunne  dræbe 
en  ]\Iand.  Hans  Hjærte  svulmer  endnu  fire  Aar 
efter  ved  Tanken  om  det  Mod,  han  har  udvist. 

«Det,  at  jeg  frivilligt  udsatte  mig  for  Korsarens  Angreb, 
er  i  Retning  af  Genialitet  vistnok  det  Intensiveste,  jeg  har 
gjort.  Det  vil  komme  igjen  i  hele  mit  Forfatterskabs  Proces, 
vil  blive  af  største  Betydning  for  hele  min  Opgave 
i  Forhold  til  Kristendommen  og  til  min  Belysning 
af  Kristendommen,  til  at  sætte  den  ganske  ind  i  Re- 
flexion.  Det  er  ofte  sagt,  at  dersom  Kristus  nu  kom  til 
Verden,  vilde  han  igjen  blive  korsfæstet.  Dette  er  ikke 
ganske  sandt.  Verden  har  forandret  sig,  den  ligger  nu  i 
»Forstanden«.  Derfor  vilde  Kristus  blive  udlet,  behandlet 
som  gal,   men   som  en  Gal,  man  ler  af.» 

,  Han   føler   sig  altsaa  overbevist  om,    at  det 

Martyrium,  han  har  lidt,  er  det,  der  i  vore  Dage 
vilde  have  været  Kristi,  Atter  og  atter  nager 
det  ham,  at  han,  der  c'i  ethvert  andet  Land 
vilde  have  tjent  en  stor  Formue  og  gjældt  for 
et  Geni  af  første  Rang«,  er  bleven  en  Slags 
Gale-Meyer,  kjendt,  insulteret  af  enhver  Gade- 
dreng (ganske  bogstavelig),  selv  af  Slavernec 
Han,  der  før  havde  en  mild  Hilsen  til  Enhver, 
er  nu  ordknap,  undvigende,  hilser  'Som  i  tredje 
Person >..      'Og    det    maa   jeg   gjøre;    jeg    maa 


Søren  Kierkegaard.  1 93 

ord  enlig  huske  mig  selv  paa  at  gjøre  det  — 
thi  Verdens  Frelser  kan  jeg  ikke  være, 
og  holder  jeg  ikke  lidt  igjen  i  den  Retning,  saa 
ender  det  med,  at  jeg  bliver  slaaet  ihjel v.  Men 
kan  han  end  ikke  selv  være  ^:  Verdens  Frelser  >., 
saa  bliver  Goldschmidt  dog  ved  Modsætningen 
Judas,  ja  værre  end  Judas,  thi  Goldschmidt  har 
beholdt  de  Penge,  Korsaren  indbragte,  medens 
Judas   egav  Pengene  igjen-;. 

Det  forekommer  mig  ikke,  at  der  efter 
disse  Udtalelser  kan  finde  nogen  Tvivl  Sted 
længere  om  den  afgjørende  Betydning,  Korsar- 
angrebene  havde  for  Kierkegaards  Opfattelse  af 
det  Kristelige  og  Kristus  i  hans  sidste  Periode. 
Det  forstaar  sig  imidlertid,  at  Forholdet  til 
Mynster  og  Katastrofen  1848  have  været  med- 
virkende Momenter  til  at  bestemme  Kierkegaards 
seneste  Holdning.  Efter  en  af  de  sædvanlige 
Meddelelser  om,  at  det  indtil  1845  (Afsluttende 
Efterskrifts  Udgivelse  og  Korsarangrebenej  havde 
været  hans  Agt  at  nøjes  med  u  humoristisk 
Form  at  give  Samtiden  et  Vink  ;>  uden  at  træde 
angribende   op   eller  forfærde  andre,    siger  han: 

«Da  saa  jeg  med  Forfærdelse,  hvad  der  forstaas  ved  en 
kristelig  Stat  (og  det  saa  jeg  især  i  48),  jeg  saa,  at  de,  der 
skulde  herske  i  Kirke  og  Stat,  fejgt  skjulte  sig,  medens 
Nederdrægtigheden  frækt  rasede;  og  jeg  erfarede,  hvor- 
ledes  en  i  Sandhed  uegennyttig  og  i  Sandhed  gud- 

13 


IQ^  Mennesker  og  Værker. 

frygtig  Stræben  (og  det  var  min  For fatter-Stræben) 
lonnes  —  i  den  kristelige  Stat.  Hermed  var  min 
Skjæbne  afgjort  .  .  .  Jeg  baade  har  været  og  er  villig  nok 
til  at  bede  Gud  fritage  mig  for  den  forfærdelige  Forretning ; 
og  desuden,  jeg  er  selv  Menneske,  elsker  ogsaa  det,  men- 
neskeligt talt,  at  leve  lykkeligt  paa  Jorden.  Men  naar  det 
skal  være  Kristenhed,  en  kristelig  Stat,  det,  man  nu  ser 
Evropa  rundt,  saa  agter  jeg  at  gjøre  Begyndelsen  her  i 
Danmark,  at  notere  Prisen  paa  det  at  være  Krislen  saaledes. 
at  hele  Begrebet :  Stats-Kirke,  Embedsmand,  Levebrød  — 
springer. » 

Der  slaar  en  Flamme  op  af  disse  Udtalelser, 
som  faa  Aar  efter  skulde  gribe  mægtigt  om  sig 
og  efter  hvis  Hærjen  den  danske  Statskirke  har 
hgnet  Tuileriernes  Ruiner  siden  1871;  men 
Harmen  over  Korsarens  Par  Artikler  var  den 
Gnist,  som  tændte  den. 


IL 

Der  forekommer,  som  jeg  i  sin  Tid  godt- 
gjorde det  i  mit  Skrift  om  Kierkegaard,  to  af- 
gjørende  Kollisioner  i  hans  Liv:  Forlovelsen  og 
Forholdet  til  Kjobenha\-n  efter  Korsarangrebene. 
Han  siger  det  selv  rentud  i  disse  Papirer: 

«Min  erotiske  Kollision  havde  den  Potensation: 
at  det  ikke  var  nogen  anden  Magt,  der  skilte  os  ad,  ej 
heller  Pigen,  der  brød  med  mig,  men  at  det  var  mig  selv, 
der  maatte  tiliutetgjore  en  virkelig  Elskov,  saa  jeg  foruden 
min    egen   erotiske  Smerte  fik  en  sympathetisk  i  Forhold  til 


Søren  Kierkegaard.  ig^ 

hende,  som  jeg  gjorde  ulykkelig,  og  endelig  Ansvarets  Li- 
delse dobbelt  skjærpet  ved.  at  det,  der  bestemte  hele  Skridtet, 
var  Anger  over  et  tidligere  Liv  og  Tungsind.  Dette  er 
unægtelig  en  saa  kombineret  erotisk  Kollision,  som  det  er 
muligt. 

Min  anden  Kollision  er  den  med  Verden.  Her  er 
igjen  Potensationen,  at  jeg  er  den.  der  frivilligt  har  udsat 
mig  for  det  Hele.» 

Efter  denne  ligefremme  Erklæring  kan  vel, 
hvad  jeg  i  sin  Tid  anede,  betragtes  som  uigjen- 
driveligt  godtgjort.  Som  den  første  Kollision 
havde  gjort  ham  til  Digter,  saaledes  gav  den 
anden  Kollision  ham  et  nyt  «Udtræk;>  som 
kristelig  Skribent  Ogsaa  dette  siger  han  selv 
rentud.  Under  Overskriften  »Følgerne  for  mig 
selv    af  mit  Skridt   mod  Korsaren     hedder  det: 

«Havde  jeg  ikke  gjort  dette  Skridt,  var  rent  Dobbelt- 
Faren  i  Forhold  til  det  Kristelige  undgaaet  mig,  saa  jeg 
bestandig  kun  var  kommet  til  at  opfatte  det  Kristelige  med 
Hensyn  til  Inderlighedens  Vanskelighed. 

Det  er  blevet  min  egen  Opdragelse  og  Udvikling. 

Jeg    har    som    Forfatter    faaet    ligefrem    en    ny  f 
Stræng   til    paa   mit  Instrument,     er    blevet  i  Stand  * 
til    at    tage    Toner,     som    jeg    ellers     aldrig    havde 
drømt  om. 

Jeg  har  i  strængere  Forstand  naaet   « Virkelighed ».» 

Som  man  ser,  indeholde  disse  Ord  den  mest 
ubetingede  Bekræftelse  af  hin  omstridte  Sætning 
i  min  Bog:  «Paradoxet  viger  for  Passionen:^. 
Opfattelsen  af  Kristendom.men     med  Hensyn  til 

13* 


Iq5  Mennesker  og  Værker. 


Inderlighedens  Vanskelighed  trænges  tilbage  af 
Tanken  paa  den  Kristnes  Stilling  til  Verden,  til 
€Virkeligheden».  Uden  Korsaren  vilde  rent 
Dobbeltheden  ved  det  Kristelige  være  undgaaet 
ham,  d:  han  var  aldrig  bleven  Statskirkens 
Angriber. 

Lig-esom  det  at  læ^se  disse  Ord  har  været 
en  Tilfredsstillelse  for  mig,  saaledes  maa  det, 
skulde  man  tro,  være  en  Smule  beskjæmmende 
for  alle  dem,  der  i  sin  Tid  gjorde  deres  Over- 
legenhed gj  ældende  overfor  min  Opfattelse  og 
mit  Skrift  i  det  Hele.  Af  dem  er  der  kun  en 
Enkelt,  jeg  finder  det  rigtigt  at  udpege,  og  det 
er  en  vis  t}'sk  Pastor  Barthold,  der  har  skrevet 
en  Brochure  mod  min  Bog,  som  med  Hensyn 
til  enfoldig  Misforstaaen  og  selvglad  Spræng- 
vigtighed  overgaar  det  Normale,  og  selv  ham 
vilde  jeg  ikke  have  nævnt,  hvis  ikke  den  af- 
traadte  Udgiver  af  de  Kierkegaardske  Papirer, 
Hr.  Barfod,  havde  fundet  det  passende  i  For- 
ordet til  Papirerne  fra  1848  at  prise  denne 
fremmede  Kierkegaardman  i  høje  Toner  som 
Gjendriver  af  en  Opfattelse  af  Kierkegaard,  jeg 
aldrig  har  havt  eller  }'tret.  De  gode  Pastorer 
og  Theologer  ere  Modstandere,  som  overfor  mig 
have  let  Spil;  thi  jeg  svarer  dem  aldrig,  da  jeg 
anser  P'orhandlinger,  som  føres  fra  saa  forskjellige 
Standpunkter  som  deres  og  mit,  for  ufrugtbare; 


Soren  Kierkefraard. 


197 


kun  Et  burde  de  i  egen  Interesse  lade  være 
med;  det  er  at  optræde  som  glødende  Tilhængere; 
af  Søren  Kierkegaard;  det  er  og  bliver  nemlig 
altid  komisk  at  ville  være  Kierkegaards  For- 
fægter ud  fra  Theologien,  som  han  har  sprængt/ 
og  ud  fra  Statskirken,  som  han  har  haanet., 
Naar  de  Herrer  begynde  med  at  opgive  Theo- 
logien og  Præsteembedet,  da  kunde  vi  maaské 
tales  ved.  • 

Jeg  sagde  ovenfor,  at  de  udgivne  Papirer 
sikkert  vilde  styrke  Indtrykket  af  Kierkegaards 
Sag,  Bevidstheden  om  dens  Betydning,  ligesom 
af  hans  egen  Bet>'dning  som  Aand. 

Det  beror  forst  og  fremmest  paa,  at  der 
for  os  Efterlevende  ikke  mere  er  Tale  om  for 
Alvor  at  stille  hans  Modstandere  op  imod  ham. 
Vi  sympathisere  med  hans  literære  Stilling.  Vi 
se,  at  han  i  alt  Væsenligt  har  Ret  i  sin  Skildring 
af  den.  Det  er  sandt,  hvad  han  siger,  at  de 
« fornemme »  Skribenter  viste  sig  mærkeligt  uvil- 
lige til  at  vurdere  ham.  Heiberg  stødte  han  vel 
til  Dels  selv  fra  sig  ved,  hver  Gang  denne 
nævnede  ham  eller  gav  sig  til  paa  sin  Vis  at 
behandle  hans  Tanker,  strax  at  overfuse  ham 
med  Spot  og  Spas,  og  Heiberg  var  desuden 
som  ældre  moden  Mand  ikke  mere  i  Stand  til 
at    anerkjende    en  Virksomhed,    der    gik   ud   fra 


jg3  Mennesker  og  Værker. 

—  det  folte  han  —  havde  til  Hensigt  eller  Folge 
at  undergrave  hans  eget  Standpunkt;  men  Hei- 
bergs Færd  var  dog  mere  diplomatisk  end  til- 
talende. Martensen  indtog  fra  først  af  den 
Stilling  fornemt  at  ignorere;  om  der  var  Valuta 
for  Fornemheden,  er  nutildags  næppe  mere  et 
aabent  Sporgsmaal.  Mynster' s  Holdning  overfor 
det  i  hans  Oldingealder  opdukkende  Geni  var 
næppe  det  smukkeste,  og  hvor  meget  der  end 
kan  tale  til  den  gamle  Mands  Undskyldning, 
begribe  vi,  at  Kierkegaard  maatte  være  utilfreds 
med  den.  Hvad  endelig  R.  Nielsen  angaar, 
havde  Kierkegaard  ikke  Uret  i  at  anse  ham  for 
en  farlig  og  kompromitterende  Discipel,  om  det 
end  gjor  En  ondt  nu  at  se  al  den  Haan  og 
Galde,  den  Døde  fra  sin  Grav  spyr  ud  over 
den  fordums  Tilhængers  Hoved.  Kort  sagt,  vi 
Nulevende  føle  og  have  længe  følt:  Denne  Mand 
y^  havde  ingen  Overmand  i  sin  Samtid,  ingen,  der 
fuldt  forstod  ham,  ingen,  der  simpelt  hen  udtalte, 
hvad  han  var  værd  og  betød,  derimod  nok,  mere 
end  nok,  der  krænkede,  nedsatte  og  misundte 
eller  ved  deres  Tilslutning  generede  ham.  Vi  se 
hans  Magt  over  Publikum,  hans  Prestige  en  lang 
Aarrække  igjennem  brydes  af  Karikeringer  i  et 
Vittighedsblad,  og  vi  se  ham  tilsidst  udaande 
med  Landets  hele  Gejstlighed  over  sig,  af  hvilken 
ikke   én   selv  kan  mene,    at   hans  Navn  vil  leve 


Søren  Kierkegaard. 


199 


en  Femtedel  af  den  Tid  som  den  døde  Præste- 
haders. 

Denne  ejendommelige  Situation,  hvori  den 
store  Mand  befandt  sig,  gjor  det  interessant  for 
os  at  studere  hans  Domme  over  sin  Samtid  og 
sit  Land.  Disse  Domme  ere  ikke  afgivne  med 
et  roligt  prøvende  Sind,  ikke  begrundede  paa 
en  omhyggelig  folkepsykologisk  Iagttagelse,  det 
er  Domme,  der  ere  prægede  af  Lidenskab  og| 
udmøntede  af  Foragt,  men  det  er  Domme,  det' 
danske  Folk  ikke  bør  overhøre.  Der  er  ofte  en 
skjærende  Sandhed  i  dem;  det  er  Ord,  som  til 
en  vis  Grad  berettige  den  Titel,  Kierkegaard 
foreslaar  for  sine  efterladte  Papirer:  Dommerens 
Bog. 

Man  kan  sige,  at  Kierkegaard  her  har  leveret 
en  Naturbeskrivelse  af  de  danske  Laster;  han 
har  skrevet  de  danske  Skjødesynders  Psykologi. 

Gjennemgaar  man  hans  Dagbøger  som  et 
Hele,  vil  man  finde,  at  der  er  visse  Grundlaster, 
han  bestandig  vender  tilbage  til  som  typiske  for 
de  Danske,  og  det  er:  Smaalighed,  Mis- 
undelse og  Forgudelse  af  Middelmaadig- 
heden. 

Smaaligheden  synes  ham  Grundskaden. 
Han  berører  tidt,  at  den  findes  hos  de  bedste, 
og  er  sig  øjensynlig  ikke  bevidst,  at  den  heller 
ikke    fattes    hos    ham.     Han    henfører   den  forst 


200  Mennesker  og  Værker. 

til  Armoden  i  Landet.  Han  taler  et  Steds 
om,  at  de  faa  udmærkede  Mænd,  med  hvilke 
han    lever   samtidic["t,    slet  ikke  forstaa  ham,    o«; 

o     '  'o 

ikke  fordi  de  mangle  Evner,  men,  siger  han, 
fra  tidlig  Tid  have  de  maattet  være  bekymrede 
for  Udkommet,  og  derved  har  deres  Sjæl  faaet 
en  indskrænkende  Begrænsnings .  Denne  Be- 
grænsning forhindrer  dem  fra  at  vinde  det  frie 
og  hensynsløse  Blik  paa  Livet,  som  er  hans 
Fortrin  og  Ulykke  i  Danmark.  Han  udleder 
den  dernæst  fra  Landets  Lidenhed.  I  Dan- 
mark er  der  naturligvis  ikke  Tale  om  nogen 
Bedømmelse,  nogen  virkelig  Maalestok  for  en 
Kunstner,  en  Digter,  en  Tænker  o.  s.  v.  Det 
Par  Mennesker  vi  ere,  som  alle  kjende  hinanden, 
lege  alle  aldeles  ligeligt  med,  og  Bedømmelsen 
er  derfor  den:  er  han  godt  lidt?;  Han  udleder 
den  fremdeles  fra  Sprogets  ringe  Udbredelse. 
Han  hævder,  at  han,  hvis  han  havde  en  Søn, 
vilde  sige  til  ham:  ^<Bliv  for  Guds  Skyld  ikke 
Forfatter  i  Danmark,  stræ'b  saa  tidlig  som  muligt 
at  lære  et  fremmed  Sprog,  saa  du  kan  skrive 
det,  skriv  ikke  en  Linje  paa  Dansk,  men  begynd 
,  strax  i  det  fremmede  Sprog.  Ikke  blot  er  Dan- 
mark et  lille  Land,  hvor  Du  ingen  Læsere  faar 
og  maa  give  næsten  Penge  til  for  at  være  For- 
fatter. Men  Danmark  er  slet  intet  Land,  det  er 
en    Kjøbstad,    en    Knejpe />.      Han    fortæller,    at 


Søren  Kierkegaard.  20I 

allerede    hans  Fader    har    advaret    ham   mod    at  • 
skrive       i    det    Krahwinkel  -  Sprog     som     kaldes  f 
Dansk ; ,    og    han    billiger  Advarslen  paa  Grund 
af   den    i  Danmark    formedelst  Sprogets    snævre  \ 
Grænser  ustraffet   herskende  Smaalighed.     Hans  ' 
Tanke  er  øjensynlig  den :  sker  der  Uret  i  Schweitz  . 
eller   i  Belgien,    som    jo   ogsaa   er   smaa  Lande,  ; 
saa     meddeles     det     øjeblikkelig    Alverden    paa  I 
Landets  Sprog,  paa  Tysk  eller  Fransk,    og  den 
hele    civiliserede  Verden    kan   kontrollere,    hvad 
der  foregaar  i  Landet.     Hvad  der  derimod  sker 
i  Danmark,  derom  skrives  der  kun  eller  næsten 
kun  paa  et  Sprog,    som  den  civiliserede  Verden 
ikke  læser. 

Han  henfører  sluttelig  Smaaligheden  til 
Misforholdet  mellem  Danmark  og  Kjøben- 
havn.  Under  Overskriften  .Æventyret  om  det  r^«-;>' 
Land  Danmarks  skriver  han  et  Steds:  ^I  dette  ^ 
Land  er  der  kun  én  By,  men  den  er  ogsaa  hele 
Landet  saa  kisteglad  over,  uagtet  det  kun  er 
en  Kjobstad.  Den  hedder  Kjøbenhavn :-.  Et 
andet  Steds  kombinerer  han  sine  Reflexioner 
over  Sprogets  ringe  Udbredelse  med  den  over 
Mangelen  paa  B}'er  i  følgende  Karakteristik: 

« Ingen  By  i  Evropa  vil  kunne  demoralisere  i  den  Grad 
som  Kjøbenhavn.  Dette  ligger  i,  at  Kjøbenhavn  er  uden 
komparativ  Maalestok  med  andre  store  Byer  —  fordi  den 
er  den  eneste  i  et  Land,  den  eneste  i  det  Sprog   —  og  i   et 


202  Mennesker  og  Værker. 

Land,  der  aldeles  gaar  op  i  Kjøbenhavn,  fordi  det  ikke  en 
Gang  har  et  Landbo-Aristokrati  (som  Sverig  f.  Ex.).  Enhver 
stor  By,  der  bliver  sig  bevidst  som  en  lille  Del  af  et  stort 
Land,  maa  for  en  Skams  Skyld  holde  lidt  paa  Undseelse  og 
Velanstændighed  —  thi  de  andre  Byer  faa  det  jo  at  vide. 
Men  i  Kjøbenhavn  dér  kan  Demoralisationen  sige  (ligesom 
Daaren  i  Davids  Psalme) :  Ingen  ser  mig.  Naar  vi  nemlig 
alle  eller  Pluraliteten  i  denne  eneste  Landets  Smule  Stor-By 
blive  enige  om  mere  og  mere  at  overgive  os  til  alle  disse 
væmmelige  Misundelsens.  Dumhedens,  Kjøbstadsaandens 
Lidenskaber:     saa  ser  ingen  os. 

Fremdeles:  dersom  en  Enkelt,  der  levede  i  en  større 
By  i  Evropa,  dér  blev  et  Offer  for  Misundelsens  Lumpenhed: 
saa  vilde  han,  da  han  som  Forfatter,  Kunstner  o.  s.  v.  til- 
hørte hele  Landet,  kunne  gaa  til  en  anden  stor  By  i  samme 
Land.  Og  hvem  vilde  saa  lide  derved?  Ganske  rigtigt  den 
By.  i  hvilken  han  før  havde  levet.  Men  Kjøbenhavn  kan 
man  ikke  forlade  uden  at  forlade  Danmark,  dansk  Sprog  og 
Nationalitet.  Men  dette  er  aldeles  uproportioneret.  Herved 
kommer  igjeu  Kjøbenhavn  i  Fordelen  —  for  saa  vidt  der 
er  Tale  om  Held  og  Lykke  til  totalt  at  demoralisere.« 

Af  Smaaligheden  flyder  øjensynligt  efter 
Kierkega-ards  Opfattelse  de  andre  nationale  Fejl, 
Misundelsen  og  Forgudelsen  af  det  Middel- 
maadige.  Thi  Smaaligheden  indbefatter  nød- 
vendigvis Uvilje  og  Mistænksomhed  overfor  det, 
som  hæver  sig  over  Mængden,  Stemninger,  der 
føre  til  at  ville  nivellere  det  ved  Misundelsen, 
og  disse  negative  Tilbøjeligheder  og  Kræfter 
medføre  nødvendigvis,  da  Hj ærtet  dog  skal  have 
noget    at    beundre    og   Tungen    noget    at    prise, 


Søren  Kierkegaard.  203 

Forherligelsen  af  det  Trivielle.  Derfor  skriver 
Kierkegaard:  « Det  Onde,  der  allerede  i  lang  Tid 
har  været  Danmarks  specifike  Onde,  er  Smaalig- 
hed,  pjanket  Misundelse,  grundet  i  Ligemands- 
Herligheden  og  Middelmaadighedens  Forgudelse,  /  ^ 
saa  Middelmaadigheden  er  den  eneste  offenlige ' 
Dyd  i  Danmark  i. 

Misundelsen  forer  Kierkegaard  tilbage  til 
forskjellige  Sjælsegenskaber,  men  paastaar  at 
have  lidt  under  alle  Sorter  af  den.  c  Man  taler 
om  den  Pinsel  at  blive  stegt  ved  en  langsom 
Ild:  det  varer  dog  vel  ikke  Aar  ud  og  Aar  ind 
som  det  at  blive  langsomt  ædt  af  Misundelsens 
Utoj.  Den  danske  Misundelse  er  væmmelig,  og 
der  er  snart  ikke  mange  tilbage,  uden  at  de  ere 
inficerede  af  den,  og  med  at  gnave  paa  En>.. 
Han  skjelner  mellem  en  Misundelse,  hvilken  det 
tilfredsstiller  at  forhaane,  at  udgrine,  en  anden, 
som  nyder  det  at  se  til,  og  gotter  sig  over 
Krænkelserne,  endvidere  en  Art,  som  det  mætter 
at  have  lidt  Medlidenhed,  sige  ^  Stakkel !»  o.  s.  v., 
endelig  en  Misundelse,  som  fryder  sig  ved  at 
holde  sig  i  Afstand  og  tie  ubetinget. 

Fra  denne  Misundelse  ligger  Overgangen  til 
Middelmaadighedens  Forgudelse  ganske 
nær.  Kierkegaard  viser,  med  hvilken  Lethed 
et  lille  Folk,  der  har  sit  Sprog  for  sig  selv,  og 
kun  én  større  By,  i  hvilken  det  næsten  gaar  op, 


204  Mennesker  og  Værker. 

kan  forvandle  sig  til  ^Middelmaadighedens  for- 
jættede Land  > :  'Man  smigrer  Middelmaadighed-, 
INIiddelmaadighed  beundrer  Middelmaadighed ; 
man  knækker  ved  Misundelse  og  Fortrædigelse 
enhver  hojere  Stræben,  som  afgiver  Maale- 
stokkcn  .  I  det  lille  Folk  antager  et  Noget, 
som  i  intet  storre  Land  kan  blive  en  Magt  eller 
spille  en  Rolle,  kæ'mpemæssige  Forhold;  det  er 
Bysnak,  Bagtalelse,  eller  den  idelige  Tale 
mellem  Mand  og  Mand  om  Mand  og  Mand». 
Vel  gives  der  i  alle  Lande  Bysnak  og  Bagtalelse, 
men  hvor  Statsmaskinen  arbejder  med  I00,000 
Hestes  Kraft  .>,  hvor  daglig  Begivenhederne 
strømme  til,  der  forsvinder  og  overhores  eller 
overdøves  Snakken.  Altsaa  Forholdet  er  i  de 
store  Lande  et  andet.  Han  skriver  1847  (Ud- 
hævelserne ere  af  ham): 

«Men  man  agte  dog  vel  paa  Forholdet,  Proportionen. 
Og  just  fordi  man  i  Danmark  ikke  har  agtet  derpaa,  saa 
tør  jeg  sige,  og  jeg  tor  egenlig  ikke  fortie  det,  og  det  er 
i  uforsvarligt,  at  det  ikke  er  sagt:  at  i  intet  Land  i  Evropa 
V-  er  Bysnak  saaledes  det  herskende  som  i  Danmark. 
Det  følger  dog  af  sig  selv,  at  der  i  smaa  Værelser  oftere 
maa  luftes  ud  —  dette  tænker  man  slet  ikke  paa  i  Dan- 
mark. Vi  leve  i  Henseende  til  Bysnak  og  Bagtalelse,  som 
var  det  i  Paris's  eller  Londons  store  Værelser.  Det  følger 
dog  af  sig  selv,  at  naar  Beholdningen,  hvori  der  skal  bades, 
er  lille,  maa  man  oftere  skylle  ud  og  passe  paa,  at  ikke  for 
mange  gaa  i  Vandet  paa  én  Gang.  Det  tænker  man  slet 
ikke  paa  i  Danmark«. 


Soren  Kierkegaard.  205 

Kierkegaards  Papirer  afgive  som  sagt  et 
Inventar  over  de  Laster  og  Skj odesynder,  som 
han  mener  fortrinsvis  findes  hos  det  danske  Folk. 
De  ere  nedskrevne  i  en  ahfor  polemisk  og  for- 
bitret Stemning  til  at  der  nogen  Steds  bliver 
Plads  til  en  Om.tale  af  det  danske  Folks  gode 
Egenskaber.  Han  taler  bestandig  kun  som 
Advocatus  Diaboli.  Og  om  denne  <  Djævelens 
Advokat >>  har  fuld  Ret  i  sine  Paastande,  er  et 
stort  og  vanskeligt  Spørgsmaal.  For  ham  taler 
den  Omstændighed,  at  de  Fejl,  han  fremhæver, 
ere  de  samme,  der  ere  blev^ne  udhævede  af  den 
danske  Nationalitets  ivTige  Talsmænd.  Fædre- 
landet har  ^29de  April  1875)  betegnet  Mis- 
undelsen som  s  de  Danskes  Arvesynd)  og  skrev 
(27de  Juli  1875):  «et  Folk,  der  i  enhver  Hen- 
seende er  saa  middelmaadigt  som  det  danske  . 
Kierkegaard  havde  maaske  dog  større  x-\dkomst 
end  Ploug  til  at  sige  Danmark  ubehagelige 
Sandheder. 

Hans  Papirer  indeholdt  en  Skat  af  skarpe 
Udtalelser  om  det  Folk  og  den  By,  han  har 
tilhørt.  Udtalelser,  der  vel  fortjene  at  prøves 
med  Kritik  og  som  egne  sig  godt  til  at  fremme 
Selverkj  endelse. 


ESAIAS  TEGNER. 

(1882.) 


Uen  13de  November  er  det  netop  hun- 
drede Aar  siden,  at  Sverigs  Nationaldigter 
fødtes.  Han  var  et  stort  lalent  og  har  havt 
det  mærkværdige  Held  at  vinde  et  evropæisk 
Ry,  langt  større  end  det,  noget  andet  Talent  af 
hans  Rang,  det  skulde  da  være  H.  C.  Andersen, 
har  opnaaet.  Og  dog  var  han  større  som  Aand 
end  som  Digter;  thi  han  havde  et  stort  fordoms- 
frit Blik  paa  sin  Tids  religiøse  og  politiske  Til- 
stande, .medens  han  trods  sine  mægtige  Fortrin 
som  Digter  var  fangen  i  sin  Tidsalders  Hang 
til  det  Abstrakt-Skjønne  i  Figurtegningen  og  til 
en  yppig,  vel  urolig  Rhetorik.  Man  lærer  ham 
som  Aand  bedst  at  kjende  af  hans  Breve, 
der  er  nogle  af  de  ypperligst  skrevne,  de  nor- 
diske Literaturer  frembyde;  her  er  han  ligesaa 
aaben  og  naturfrisk  som  aandfuld  og  frisindet; 
her  er  han  desuden  i  højere  Grad    sig   selv  end 


Esaias  Tegner.  207 

i  sin  Digtemrksomhed,  der  med  alt  sit  originale 
Præg  nu  og  da  afspejler  Oehlenschlåger,  Schiller 
og  endnu  mere  af  den  samtidige  Literatur. 

Tegners  Liv  er  endnu  ikke  skrevet.  Det 
er  kun  36  Aar  siden  han  døde,  og  i  Sverig  har 
Pieteten  overfor  den  store  og  kjære  Afdøde 
været  saa  stærk,  at  Sandhedskj ærligheden  fore- 
løbig er  bleven  trængt  tilbage.  Man  har  paa 
mange  Maader  stræbt  at  idealisere  Tegners 
Skikkelse  for  Folkebevidstheden,  men  Skikkelsen 
har  tabt  i  Sandhed  og  Liv,  hvad  den  vandt  i 
saakaldt  Idealitet.  Det  er  Følgen  af  hin  morali- 
serende Betragting  af  historiske  Fænomener,  der 
er  fremherskende  i  Norden.  ]\Ian  opstiller  først 
en  stærkt  spændt  sædelig  Fordring,  en  Fordring, 
der  mange  Gange  kræver  ligesaa  mange  kunstige 
som  virkelige  Phgter  opfyldte  —  saa  anlægger 
man  den  paa  politiske  eller  kunstneriske  Stor- 
heder, og  nødes  da  til  at  bortlyve  eller  borttie  saa 
meget  som.  muligt,  for  at  Misforholdet  mellem 
Maalestokken  og  det  Maalte  ikke  skal  blive 
altfor  skrigende.  Havde  man  fra  først  af  vænnet 
sig  til  at  se  paa  Menneskelivet  med  Natur- 
forskerens Øje  og  med  Naturvidenskabsmandens 
rolige  Sind,  vilde  man  kunne  være  Psykolog  i 
Literaturhistorien ,  i  Stedet  for  at  man  nu  i 
Regelen  nøjes  med  at  være  en  mere  eller  mindre 
flad,   æsthetisk  Beundrer. 


208  Mennesker  og  Værker. 

Tegners  Levnet  frembyder  i  dets  rolige 
luisformighed  ingen  mærkelige  Handlinger.  Men 
det  deles  ved  en  sjælelig  Krise,  der  falder  i 
Aaret  1825,  og  som  lægger  Grunden  til  det 
Vanvid,  der  i  Aaret  1840  kommer  til  Udbrud,  og 
som  kaster  et  saa  vemodigt  Skjær  over  Digterens 
sidste  Aar. 

Han  havde  saa  sent  som  i  Aaret  18 19  paa 
Vers  forkyndt  sin  lyse,  overmodige  Lære  om, 
at  Poesien  intet  andet  er  end  Livets  Sundhed, 
Sangen  intet  andet  end  Menneskehedens  Jubel, 
der  bryder  modigt  frem  af  friske  Lunger.  Han 
han  havde  begyndt  Udarbejdelsen  af  sin  store 
Digtning  (Frithiofs  Sagav  ud  fra  denne  Grund- 
anskuelse af  Digtekunsten,  der  lige  saa  hæftig 
protesterede  mod  Romantikernes  sentimentale 
og  længselsfulde  som  mod  Byron'inanernes  for- 
tvivlede, smertefyldte  Poesi.  I  Aaret  1826  ned- 
skriver han  saa  selv  i  sit  Digt  <;  Melankolien » 
(Mjeltsjukan)  en  Bekjendelse,  der  er  saa  syg  og 
saa  sorgfuld,  at  den  i  saa  Henseende  ikke  staar 
tilbage  for  nogen  af  de  poetiske  Trosbekjendelser, 
der  vare  Tegner  mest  forhadte. 

Han  havde  efter  en  treaarig  Studietid  i 
Lund,  i  samfulde  23  Aar  (1802 — 1825)  holdt 
Foredrag  ved  Universitetet  dér,  først  otte  Aar 
som  Docent,  dernæst  femten  Aar  som  Professor 
i    græsk    Literatur,    æret    og    yndet    i    den    lille 


Esaias  Tegner.  2O9 

Stad  som  udenfor  den.  Samtidig  med  at  han 
blev  udnævnt  til  Professor,  blev  han  efter  Da- 
tidens Skik  i  Sverig  Præst  for  nogle  Landsogne 
i  Nærheden  af  Lund.  Hans  Naturel  var  kraftig 
sanseligt,  hans  Aandsretning  hedensk,  hans  Lune 
godt  og  vittigt,  hans  Hang  til  Frimodighed  og 
Vellevnet  udpræget.  Han  havde  giftet  sig  tidligt, 
alt  23  Aar  gammel,  paa  Grundlag  af  en  Barn- 
domsforelskelse,  hvorefter  en  femaarig  Forlovelse 
var  fulgt;  men  monsterværdig  som  Ægtemand 
har  han  ikke  været.  Hans  nære  Forhold  til  en 
Dame  i  Lund  var  Samtalegjenstand  i  den  hlle 
By,  og  der  herskede  blandt  de  Indviede  ingen 
Tvivl  om,  at  en  lille  Pige,  som  (født  1821)  bar 
et  andet  Navn  end  hans,  men  hvis  Lighed  med 
ham  var  paafaldende  (og  som  senere  blev  van- 
vittig i  samme  Alder  som  han)  var  hans  Datter. 

Fra  Aaret  1824  af  udviklede  der  sig  hos 
Tegner  en  Leversygdom ,  som  virkede  højst 
trykkende  paa  Humøret,  og  omtrent  samtidig 
med  den  opstod  der  hos  ham  en  Frygt  for 
Sindssyge,  der  mange  Gange  helt  betog  og 
nedslog  ham.  Han  havde  havt  en  ældre 
Broder,  der  fra  Barndommen  af  var  sindssvag, 
og  den  Tanke  begyndte  at  nage  ham,  at  der 
var  Vanvid  i  Slægten. 

I  Slutningen  af  1823  hændte  det  sig  saa, 
at  Biskopsembedet  i  Vexio  blev  ledigt.     Tegner 

14 


2IO  Mennesker  og  Værker. 

nærede,  især  af  pekuniære  Grunde,  et  levende 
Ønske  om  at  opnaa  denne  Plads.  Skjønt  hans 
Indtægter  vare  rundelige,  var  nemlig  hans  Hus- 
væsen  ,  der  ikke  forestodes  af  nogen  k}'ndig 
Haand,  saa  uordenligt,  at  han  befandt  sig  i 
evig  Pengeforlegenhed.  I  den  officielle  Biografi 
af  Tegner  fremstilles  det,  som  om  Biskops- 
Embedet  kom  dumpende  ned  til  ham  uden 
noget  Skridt,  ja  uden  noget  Ønske  fra  hans 
Side.  Det  forholdt  sig  ingenlunde  saaledes. 
De  Breve  fra  Tegner  til  Stats -Sekretæren  Kuli- 
berg, der  findes  i  Rigsbibliotheket  i  Stockholm, 
og  som,  øjensynlig  med  Vilje,  ere  blevne  forbi- 
gaaede  ved  Udgivelsen  af  hans  efterladte  Papirer, 
bevise,  at  Udnævnelsen  var  ham  overordenlig 
vigtig;  han  siger  endog,  at  han  vil  betragte  det 
som  en  ;  Chikane »  i  Fald  han  ikke  bliver  ud- 
nævnt. *  Skjønt  han  selv  ganske  sikkert  ikke 
satte  noget  uædelt  Middel  i  Bevægelse,  anvendtes 
dog  saadanne  af  nogle  af  hans  ivrigste  Be- 
undrere og  Venner  særlig  af  den  daværende 
Lektor,  (senere  Biskop)  i  Vexiø  C.  Heurlin; 
denne  Mand  bearbejdede  den  Smaalandske 
Præstestand  paa  det  eftertrykkeligste,  skrev  (som 
han  selv,  dog  vel  med  nogen  Øverdrivelse  har 
fortalt  til  en  af  mine  Hjemmelsmænd)  over 
tusind  (!)  Breve  om  Sagen  for  at  faa  Præsterne 
til  at  afstaa  fra  den  af  dem  foretrukne  Professor 


Esaias  Tegner.  211 

Lindfors  til  Bedste  for  Tegner,  kort  sagt  lagde 
en  saadan  Lidenskab  for  Dagen,  at  Tegner  i  et 
Brev  (af  19de  Decbr.  1823)  maatte  opfordre 
ham  til  ikke  i  sin  L'er  at  glemme  « Ærens 
Love>.  Men  da  Tegner  endelig  var  bleven 
valgt,  fulgte  for  ham  en  Tid  af  pinlig  Uro; 
thi  Rygtet  gik,  at  der  vilde  indløbe  Klager 
over  det  stedfundne  Valgtryk,  og  at  alle  de 
anvendte  Makinationer  vilde  blive  afslørede;  og 
selv  da  Faren  derfor  var  dreven  over,  gik 
Tegner  i  Uro  for,  at  hans  Modstander,  Excel- 
lencen Rosenblad,  i  Statsraadet  skulde  fremlægge 
saadanne  Beviser  for  det  stedfundne,  at  Valget 
blev  kasseret.  Ogsaa  denne  Angst  for  offenlig 
Vanære  viste  sig  ugrundet;  men  en  Følelse  af 
Forpinthed  og  Ydmygelse  blev  tilbage  i  Digterens 
Sind,  og  til  denne  Uro  kom  Harme  og  Bitterhed, 
da  der  alt  i  Sommeren  1824,  efter  at  han  paa 
sin  første  Visitatsrej se  havde  afskediget  to  Præster, 
der  syntes  ham  pligtforsømmende,  viste  sig  en 
stedse  stigende  Gjæring  mod  ham  i  hans  Stift, 
og  Domkapitlet  ved  alle  Lejligheder  tog  Beslut- 
ninger, der  stred  mod  hans  Ønsker  og  Forslag. 
Og  saa  kom  hertil  endda,  at  han  var  Biskop  og 
Fritænker  paa  én  Gang. 

I  det  samme  Aar  havde  Tegner  paa  det 
erotiske  Omraade  en  Skuffelse,  der  greb  ham 
dybt.     Han  havde  i  lang  Tid  hyldet  en  fornem 

14* 


2  I  2  Mennesker  og  Værker. 

Og  begavet  svensk  Dame,  hvis  Navn  ofte  fore- 
kommer i  hans  Skrifter,  han  var  en  hyppig 
Gjæst  paa  hendes  Gods  og  stod  i  livh'g  Brev- 
vexUng  med  hende.  I  1824  ophørte  Omgangen 
og  BrevvexHngen  pUidselig.  Det  eneste  Livs- 
tegn, Tegner  gav  overfor  hende,  var  at  sende 
hende  Frithiof-,  da  den  kom  ud,  men  med  en 
saa  bebrejdende  Tilegnelse,  at  hun  skar  den  ud 
af  Bogen.  Det  synes,  som  havde  Tegner  er- 
faret, at  denne  Dame,  hvem  han  satte  saa  hojt 
og  stod  saa  nær,  havde  taget  en  ganske  udannet 
og  raa  Person  til  Elsker. 

Alle  de  nævnte  Tildragelser  i  Forening 
havde  undergravet  Tegners  Nervesystem  og  gjort 
det  pirreligt  til  det  yderste.  I  Aaret  1825  kom 
saa  dertil  huslig  Sorg  af  overvældende  Art. 
Tegners  Hustru  havde  paa  den  Tid  intet  Spor 
af  fordums  Skjønhed  tilbage.  Hun  var  middel- 
høj, stærk  og  svær,  med  grove  næsten  mand- 
lige Ansigtstræk,  svulmende  Læber  og  et  haardt 
Blik.  Hendes  Holdning  var  trodsig,  hendes 
Udtalelser  skarpe  og  befalende;  der  raadede 
hverken  Ynde  eller  Hygge  i  hendes  Hjem. 
Det  havde  altid  været  Tegners  Vane  at  føre  et 
letfærdigt,  ja  slibrigt  Sprog,  naar  han  sad  mellem 
Venner  i  sit  Hjem.  Han  var  ikke  i  Stand  til 
at  aflægge  denne  Vane,  da  han  blev  Biskop. 
Men    omtrent    ved    denne    Tid    begyndte    hans 


Esaias  Tegner.  2 1  3 

Hustru  at  efterligne  ham  heri.  Samtidig  med  at 
hun  som  Bispinde  optraadte  langt  fordrings- 
fuldere, end  hun  nogensinde  for  havde  gjort, 
gav  hun  sit  Naturel  friere  Tøjler.  Det  hændte, 
at  Damer  blandt  hendes  Omgivelser  af  den 
Grund  trak  sig  tilbage  fra  hende  og  erklærede 
ikke  at  kunne  taale  Tonen  og  Stilen  i  hendes 
Konversation.  Forholdet  mellem  Tegner  og 
hans  Hustru  havde  længe  ikke  været  godt.  Det 
synes,  som  om  han  i  Aaret  1825  paa  Grund 
af  Meddelelser,  der  bleve  ham  gjorte,  fik  et 
helt  nyt  Syn  paa  hendes  Karakter.  Ægteskabet 
synes  at  have  været  at  betragte  som  opløst 
fra  begge  Sider,  og  der  forefaldt  stadig  saa 
hæftige  Scener  mellem  Ægtefolkene,  at  en  fælles 
Ven,  der  boede  i  Nærheden,  jævnlig  maatte 
hentes  for  at  bringe  en  Art  Forsoning  til 
Veje. 

Den  Kvindeforagt,  der  fra  nu  af  strømmer 
over  i  alle  Tegners  Produktioner,  stammer  nøj- 
agtig fra  hin  Tid,  og  i  hans  hele  Livsbetragt- 
ning  foregik  det  Omslag,  som  jeg  i  mit  Skrift 
'< Esaias  Tegner »   vidtløftig  har  skildret"^).     Han 


*)  For  saa  vidt  ovenstaaende  Skitse  af  Aarsågeme  til 
Krisen  i  Digterens  Liv  fjærner  sig  fra  den  i  mit  Skrift 
givne  Fremstilling,  beror  det  paa.  at  et  meget  rigt  Materiale, 
der  siden  da  fra  forskjellige  Sider  er  kommet  mig  i  Hænde, 


214  Mennesker  og  Værker. 

vedblev  vel  at  være  den  samme  letfængelige 
Erotiker  —  endnu  i  Aaret  1839  affødte  den 
lidenskabeligste  Kjærlighedsforbindelse  i  hans 
Liv  det  mærkelige  Digt  Den  dode>^  —  men 
hans  Tro  til  Kvinden  var  borte  og  med  den 
Troen  paa  menneskelig  Renhed  ogSjæleskjønhed. 
Han  havde  været  frejdig  og  livsglad,  han  var 
bleven  sønderreven  og  melankolsk,  han  havde 
været  frihedselskende  og  politisk  liberal;  han 
blev  avtoritetselskende  til  det  yderste  og  politisk 
ultrakonservativ. 

Skjont  Tegner  som  Digter  staar  langt  til- 
bage for  Oehlenschlager,  saa  har  han  dog  for 
det  svenske  Folk  en  Betydning,  der  ganske 
sv^arer  til  den,  som  Oehlenschlager  har  for  det 
danske.  Han  betegner  den  nordiske  Renaissance 
i  Poesien,  og  han  bærer  og  fremstiller  det 
svenske  Nationalpræg  lige  saa  skarpt  som 
Oehlenschlager  vort.  I  sin  digteriske  Form  be- 
tegner han  dog  et  noget  tidligere  Standpunkt. 
Han  var  udgaaet  fra  det  i8de  Aarhundrede, 
var  klassisk  ikke  romantisk  sindet  og  følte  sig 
til  sin  Død  som  en  <.  Gustavian  >^ ,  det  vil  sige 
som    Gustav    den    3 dies   Mand.     Oehlenschlager 


og  som  lige  fuldt  opfordrer  til  en  og  samme  Tydning,  nu 
har  oplyst  mig  om  mange  Forhold,  med  hvilke  jeg  i  Aaret 
1878  var  ubekjendt. 


Esaias  Tegner.  2  I  5 

Stammer  derimod  som  Digter  fra  det  19de  Aar- 
hundredes  Begyndelse;  hans  Udgangspunkt  er 
romantisk,  og  han  folte  sig  til  sin  Dod  som  en 
•Modstander  af  den  Aand,  der  herskede  ved 
Oplysningstidens  Despoters  Hoffer.  Tegner  har 
faaet  sin  Dannelse  fra  Frankrig,  medens  Oehlen- 
schlager  fik  sin  fra  Tyskland,  men  Tegner  var 
desuden  i  sit  Naturel  paa  mange  Punkter  lige 
saa  fransk,  som  Oehlenschlager  i  Kraft  af  sin 
Afstamning  var  tysk.  Herpaa  beroede  det  ogsaa, 
at  den  franske  Aand  slog  saa  stærkt  ned  i 
ham;  den  mødte  Forudsætninger  i  hans  Væsen 
som  i  den  svenske  Kultur. 

Som  Aand  betragtet  overstraales  Oehlen- 
schlager af  Tegner.  Er  denne  end  langtfra  den 
danske  Digters  Ligemand  i  Evne  til  Menneske- 
fremstilling, saa  staar  han  over  ham  i  Evne  til 
at  forstaa  sin  Samtid.  Oehlenschlager  begreb 
egenlig  kun  i  sin  første  Ungdom,  hvad  der 
foregik  i  Evropa  paa  hans  Tid.  Tegner  forstod 
det  hele  sit  Liv  igjennem  og  paa  en  ganske 
anderledes  indtrængende  Maade.  Oehlenschlågers 
Intelligens  var  flegmatisk,  Tegners  var  liden- 
skabelig i  sin  Søgen  og  elektrisk  gnistrende 
under  sin  Tumlen  med  sine  Fund.  Man  ser 
det  af  hans  Breve,  der  stille  Oehlenschlågers 
dybt  i  Skygge. 

Tegner  havde  store  Dyder   som  Menneske. 


2  1 6  Mennesker  og  Værker. 

Han  var  sandhed skj ærlig,  og  han  var 
det  ikke  som  man  kan  være  det,  naar  man 
io\rigt  ikke  har  noget  mod  det  halvvejs  Tænkte, 
det  Taagedc  eller  Hemmelighedsfulde,  men  som 
man  er  det,  naar  man  elsker  Lys  og  Klarhed 
over  Alt;  og  han  var  efter  hele  sit  Væsen  en 
saadan  Apollodyrker,  at  hans  literære  Stand- 
punkt lader  sig  definere  med  disse  Ord:  For- 
k\'ndelse   af  Lysets    og  Klarhedens  Evangelium. 

Han  var,  saa  længe  han  stod  i  sin  ubrudte 
Kraft,  frihedskj ærlig  i  ualmindelig  Grad,  var 
det  med  saa  varm  Overbevisning,  at  da  den 
svenske  som  den  danske  Literatur  fra  1 8 1 5  af 
slog  ind  paa  den  politiske  Konservatismes  og 
den  religiøse  Reaktions  Baner,  stod  han,  selv 
hvor  han  stod  alene,  imod  som  en  Mand.  Han 
var  og  blev  den  hellige  Alliances  karakterfaste 
og  ubøjelige  Avindsmand.  I  Reaktionens  værste 
Aar,  i  18 17,  vovede  han  som  Universitetspro- 
fessor i  eji  Tale  ved  Reformationsfesten  i  Lund 
at  sige  om  Frihedens  Genius:  «Det  skræmmer 
mig  ikke,  at  der  er  Blod  paa  hans  Hænder, 
thi  jeg  véd,   hvis  Blod  det  er.» 

Han  var  u  forfængelig,  uden  Digterhov- 
mod. Han  indbildte  sig  ikke,  at  en  Digter  var  et 
højere  Væsen,  hvis  Liv  var  vigtigere  for  Menneske- 
slægten end  noget  andet  Menneskebarns.  Han  af- 
skyede Romantikernes  fornuft^jendske  Opfattelse  af 


Esaias  Tegner.  217 

Poesien  som  hellig  Inspiration  og  Aabenbaring, 
betragtede  denne  Opfattelse  som  et  Produkt  af 
Selvforgudelse  og  fromt  Hykleri.  Han  udledede 
Poesien  fra  Associationsgave,  ikke  fra  Inspiration. 
Atter  og  atter  polemiserer  han  ogsaa  mod 
Urimeligheden  af  at  sætte  Besyngelse  af  en 
Bedrift  over  Bedriften  selv,  Digteren  over  den 
Helt,  han  besynger.  Han  hævder  bestandig,  at 
ogsaa  udvortes  set  med  Hens}-n  til  Varigheden 
virker  en  stor  Mands  Handlinger  videre  i  Rum 
og  Tid  end  en  stor  Digters  V^ers.  Man  kan 
stride  om,  hvorvidt  han  har  fuld  Ret,  men  man 
kan  ikke  andet  end  beundre  og  anerkjende  en 
saa  sjælden  Selvfornægtelse  hos  en  Poet. 

Han  var  umisundelig,  som  uforfængelig. 
Han  undte  andre  Digtere  deres  Ry  og  han  lod 
sig  ikke  af  den  uhyre  Anerkj endelse,  der  blev 
ham  til  Del,  et  Øjeblik  forlede  til  at  overvurdere 
sine  Evner  som  Digter.  Han  besang  Bellman 
som  Nordens  storste  Sanger,  han  bekransede 
Oehlenschlager  som  Datidens  storste  Digter,  ja 
han  blev  aldrig  træt  af  at  stemple  sig  selv  som 
en  ren  Dilettant  og  at  spaa  om  en  anden,  meget 
større  svensk  Skjald,  der  vilde  blive  hans  Efter- 
følger. Han  rakte  stadig  Andre  Kranse,  men 
beholdt  ingen  Krans  tilbage  for  sig  selv.  Skjøn- 
heden  af  hans  Digteraasyn  forhøjes  ved  denne 
saa  ukunstlede  og  saa  uskyldige  Glemsel  af  hans 


2l8 


Mennesker  og  Værker. 


Landsmænds  og  den  hele  germaniske  Stammes 
Beundring.  Det  er  utroligt,  hvor  det  forskjonner 
et  aandeligt  Fysiognomi,  naar  man  ser,  at  det 
aldrig  er  blevet  arrangeret  for  Omverdenen  eller 
beskuet  med  Selvtilfredshed  i  Spejlet.  Og 
Tegners  aabne  Ansigt  under  Lokkef\iden  er 
allerede  forud  saa  smukt. 


CARL  SNOILSKY. 


I. 

(1875O 

(jrev  Carl  Snoilsky  er  for  Tiden  Sverigs 
mest  fremragende  Lyriker.  En  samlet  Udgave 
af  hans  «Dikter:>  udkom  1874  i  Stockholm,  og 
selv  de  Mange,  der  have  læst  disse  Poesier 
gruppevis,  efterhaanden  som  de  ere  blevne  til, 
ville  med  Fornøjelse  finde  dem  forenede  i  et 
enkelt  smukt  udstyret  Bind  og  gribe  Lejligheden 
til  at  forny  deres  Indtryk  af  den  indtagende 
Autor.  Skade  kun,  at  dette  Indtryk  forvirres 
noget  derved,  at  Sonetterne  fra  1872,  der  i 
Aand  og  Tone  staa  de  tidligere  Digte  temmelig 
fjærnt,  her  ere  kilede  ind  foran  saa  uskyldige 
og  ordrige  Troubadourpoesier  som  Sangen  til 
Kvinden  fra  Studentermødet  1862;  den  krono- 
logiske Orden  havde  været  naturligere. 

Indledningsdigtet     er    et     prægtigt    Stykke 


2  20  Mennesker  og  Værker. 

L\iik;  faa  B(i£^cr  kunne  rose  sig  af  en  skjonncre 
Portal  end  denne;  hojthvælvet,  omvunden  med 
Roser  og  Druer  aabner  den  en  vid  og  vinkende 
Udsigt;  der  er  i  denne  Inledningssång»,  ikke 
blot  Friskhed  og  Fylde,  men  en  overdaadig 
Ungdoms  hele  Overmod  Der  er  saa  megen 
virkelig  Kraft  deri,  at  Udraabet  -Min  unge 
Love!>,  hvor  Digteren  tiltaler  sit  eget  Hjærte, 
ikke  synes  for  dristigt,  end  mindre  latterligt. 
Man  domme  selv: 

0  hvad  mit  hjerta  har  våndats,  fanget 

1  frack,  i  flard  och  i  onatur! 

Mitt  unga  lejon,   tag  nu  ut  språnget 
Och   slå  med  tassen  omkull  din  bur. 

Der  gaar  en  mild  Epikuræisme  gjennem 
denne  Ouvertures  Jubelsang  over  Landet  med 
de  solbrændte  Vingaardspiger,  divor  de  rodeste 
Læber  lev,  men  en  saadan,  der  smelter  sammen 
med  varm  Begejstring  for  Folkenes  Uafhængig- 
hedskamp.  Det  varsler  godt,  at  Digteren  vil 
holde  sin  Gudstjeneste  ikke  i  Domkirkerne,  men 
paa  Marken  ved  Magenta,  og  at  alle  de  gamle 
Vaser  af  Guld  og  Ler  ere  ham  Intet  i  Sammen- 
ligning med  ^det  simple  Sværd  paa  Caprera^. 
Saaledes  anslaar  Forspillet  begge  de  Strænge, 
der  klinge  gjennem  Snoilskys  Ungdomspoesier: 
den  erotiske  og  den  politiske  Stræng,  den  friske 


Carl  Snoilsky.  221 

Og  sanselige  Nydelseslyst,  ved  hvilken  han  var 
nærmere  beslægtet  med  Christian  Winther  end 
med  nogen  lyrisk  Digter  i  sit  eget  Land,  og 
det  ungdommelige  Sværmeri  for  et  Ideal  af 
aandelig  og  politisk  Frihed,  gjennem  hvilket 
han  stod  i  Forbindelse  med  sin  Tidsalder  og 
med  Verdenshistorien.  —  Har  han  endnu  de 
samme  sunde  og  aabne  Sanser:  Staar  han 
endnu  i  Forhold  til  sin  Tid  og  dens  Historie? 
Det  er  et  Sporgsmaal,  som  Digterens  sidste 
Sonetter  ikke  give  noget  aldeles  fy Idestgj ørende 
Svar  paa. 

Snoilsky  er  som  Digter  Turist.  Hvad  han 
hyppigst  har  formet  til  Vers  det  er  Rejseindtryk 
fra  Itahen,  Spanien,  Frankrig,  Danmark  og;  Tysk- 
land. Hvad  vi  med  ham  forst  og  fremmest 
opleve  det  er  Gondolfarter,  Gallerivandringer, 
Ambassadeballer  og  Badestedernes  fashionale 
Aftenselskaber;  ja  selv  Sverig  synes  han  at  se 
«ur  waggonsf6nsteret»  ;  han  har  i  sit  Album  en 
Vaskerpige  fra  Neapel,  en  stolt  ung  Pige  fra 
Zaragoza,  en  Brasilianerinde,  en  Zigeunerske, 
en  Kreolerinde,  en  Pariserinde  og  et  Par  Irlænder- 
inder, alle  malte  med  Kjækhed  og  Elegance, 
men  det  er  altsammen  Turisterindringer.  Det 
Bedste  er,  at  disse  Studier  næsten  alle  ere  gjorte 
lejlighedsvis,  henkastede  alt  som  Øjeblikket  frem- 
bød en  Anlednincr  til  at  foretage  dem,    og   kun 


222  Mennesker  og  Værker. 

ved  ganske  enkelte  af  dem,  som  nogle  af  de 
spanske,  har  man  det  Indtryk,  at  selve  Studie- 
samlingen har  været  Rejsens  Formaal.  Jeg  vil 
ikke  sværge  paa,  at  Digterens  iøvrigt  saa  ud- 
prægede Liberalisme  ikke  har  en  lille  Bismag 
af  den  samme  Turistkarakter.  Og.saa  den  er 
Had  og  Kjærlighed  i  Forhold  til  det  Fremmede 
og  Fjærne.  Digteren  er  ingen  Beundrer  af  Pave- 
dømmet og  en  varmblodig  Fjende  af  Rusland. 
Men  man  kan  have  en  levende  Uvilje  mod 
Oskurantismen  —  i  Rom,  og  en  levende  Sym- 
pathi  for  Friheden  —  i  Polen,  uden  at  Ens 
Digte  derfor  ere  en  mindre  velset  Gjæst  i  nogen 
skandinavisk  Salon.  Jeg  vilde  ønske,  at  der 
blandt  disse  saa  varme  og  inderlige  Udtalelser 
mod  de  Former  af  Tyranni,  af  hvilke  man  kan 
erklære  sig  for  Fjende  uden  at  undre  eller  støde 
nogen  Filister  i  Norden,  ogsaa  fandtes  et  Par, 
der  berøvede  den  formfuldendte  og  i  Ordets 
gode  Mening  fornemme  Digtsamling  ethvert 
Skjær  af  Salonpoesi. 

Snoilsky  er  en  Digter,  der  har  Pen  og 
Pensel  fuldstændigt  i  sin  Magt.  I  en  af  sine 
Sonetter  antyder  han,  at  den  sproglige  og 
metriske  Fuldkommenhed,  der  udmærker  hans 
Digte,  skyldes  en  Kamp  med  det  stridige  Kunst- 
material;  man  skulde  ikke  tro  det^  hans  Digtes 
Form  er  næsten  altid  en  saadan,    at    man  siger 


Carl  Snoilsky.  223 

til  sig  selv:  Saaledes  randt  Ordene  i  Formen, 
saadan  faldt  de  uden  at  nogen  Høvl  eller  Fil 
eller  Kniv  gik  dem  efter.  Man  har  i  ethvert 
Tilfælde  under  Læsningen  af  Snoilsky  det  Ind- 
tryk, der  virker  saa  velgjorende  og  betryggende 
paa  Læseren,  at  man  har  med  en  Mester  at 
gjøre,  som  forstaar  sin  Kunst,  som  aldrig  leverer 
halvgjort  Arbejde  og  som  aldrig  begaar  et  Dilet- 
tanteri. Hans  egenlige  Styrke  som  Artist  er 
vel  Varmen  og  Farven,  men  til  hvilken  Grad 
han  er  Herre  over  Haandværket  i  sin  Kunst 
har  han  bevist  i  nogle  Snese  af  Sonetter,  der 
maaske  næppe  alene  og  uden  de  første  Sange 
havde  gjort  hans  Navn  saa  bekjendt  som  det  er 
blevet,  men  som  alle  ere  gode.  Blandt  hans 
malende  Digte  ere  de  fra  Neapel  maaské  de 
bedste:  Nina  la  lavandaja.,  der  giver  en  yndig 
Skikkelse  lyslevende,  saa  man  aner  dens  Lev- 
netsløb,  og  c<Chiajan»,  som  maler  den  syd- 
italienske Type  i  et  enkelt  Symbol,  men  alle 
de  italienske  Digte  gjemme  Straaler  af  Sydens 
Sol,  selv  Regnvejret  i  Rom;,  med  dets  originale 
Versbehandling,  og  den  gratiøse  sanselige  Spøg 
4 Sirenernes  Grotte;.,  der  er  en  Elev  af  Correggio 
værdig.  —  I  Indledningsdigtet  erklærede  Snoilsky, 
at  han  kun  besang,  hvad  han  med  sine  fem 
Sanser  havde  prøvet:  de  Digte  fra  Spanien, 
som    følge    efter    den    første    Samling    og    hvis 


2  24  Mennesker  og  Værker. 

R>'tmer  bevæge  sig  i  en  med  Stoffet  stemmende 
mere  værdig  Pasgang,  svare  allerede  ikke  mere 
nøje  til  dette  Program;  der  er  her  allerede  en 
hel  Del  Refleksion,  og  Allegorien  er  stundom 
en  Smule  sogt  (Aloen,  Titians  Ariadne).  Til 
Gjcngjæld  ere  de  enkelte  Digte  fra  Danmark 
(Paa  Odins  Hoj,  Eremitage  o.  s.  v.)  varme  i 
Tonen,  blussende  i  Farven,  som  gjennemtrukne 
med  Kloverduft,  Nattergaleslag  og  Sommerbriser 
fra  Sundet. 

Men  Snoilsky  formaar  mere  end  blot  at 
skildre  og  male  i  velklingende  Vers.  Der  er  i 
hans  bedste  Digte  en  henrivende  lyrisk  Flugt, 
snart  udsprungen  af  en  ungdommelig  Kækhed, 
snart  af  et  medfølende  Hj ærtes  hede  Sympathi. 
Man  er  Digter,  om  man  ej  har  skrevet  mere 
end  disse  fem  brusende  Strofer: 

I  morgon  lemnar  St.   Peter 
Med  suckan  sin  Valican. 
Kring  all  naturen  det  heter : 
Nu  vaknar  den  store  Pan ! 

Det  varma,   rorliga  lifvet, 
Som  bundet  i  bojor  fros, 
Af  kufvande  tvang  omgifvet 
Och  osallt  se'n  hedenhos, 

Ur  tusen  knoppar  det  bryter, 
En  yster,   chaotisk  vår, 
Och  hafvet  af  glådje  ryter 
Och  Tibern  jublande  går 


i 


Carl  Snoilsky.  22  5 

Att  sjunga  vaggsång  for  slafvar 
Hesperiens  vind  iir  for  god, 
For  god  att  sucka  bland  grafvar 
Der  lagarn  på  hån  blott  stod  : 

For  god,   att  prester  och  skalmar 
Sig  skulle  bada  deri;    — 
Kring  hjeltars  bucklige  hjelmar 
Han  sveper  nu   stok  och  fri ! 

Og"  det  nvtter  ikke,  man  senere  vil  fortælle 
sin  Læser,  at  man  kun  viser  ham  Fantasiens 
Luftsyn,  ikke  aabner  ham  Følelsens  Helligdom 
(Noli  me  tangere),  naar  man  har  skrevet  et 
Digt  som  «For  Polen ..  Det  er  ungt,  det  er 
varmt,  det  er  sjælfuldt,  det  er  følt,  og  den 
Talende  frygter  saa  lidet  at  lade  sin  Følelse 
ane,  at  al  hans  Attraa  gaar  ud'  paa  ved  den 
at  røre  og  paavirke  Andre. 

Blandt  Snoilskys  politiske  Digte  er  der 
mange  smukke;  ét  er  klassisk  skjønt.  Det  er 
Sangen  om  Storken  paa  Dybbøl  Mølle.  Idet 
Digtet  skildrer  den  største  Sorg  ved  de  simp- 
leste Midler,  har  det  i  sin  uforlignelige  Naivetet 
en  egen  rørende  Ynde.  Det  minder  herved  om 
det  Digt  i  «Les  chåtiments . ,  hvor  Victor 
Hugo  maler  den  2  den  Decembers  Rædsler 
ved  Hjælp  af  en  Rede  og  en  Vugge  (Livre 
premier,  XIIL^ 

15 


226  Mennesker  og  Værker. 

Hvar  ar  du  hemma,   du  storkefar, 

Som  ofver  angarna  går  och  spetar? 

Du  klapprar  angstligt  och  brådt  du  har  - 

Hvad  ar  det  val  du  så  ifrigt  letar? 

Hvar  ar  du  hemma?     Seså,   gif  svar! 

På  mjolnarns  stuga  vid  Dybbøls  qvarn 
Jag  bodde  rymligt,   jag  och  de  mina. 
Jag  tyckte  mig  vara  rike  karln, 
Nar  jag  sag  soln  in  i  boet  skina 
På  fem  valartade  storkebarn. 

En  morgon  blef  der  ett  grufligt  gny: 
Kring  berget  krålade  pickelhufvor, 
Och  mjolnarns  stuga  brann  hogt  i  sky, 
Snart  såg  man  blott  några  svedda  tufvor 
Ack,    mina  små  icke  orka  fly! 

Nu  ar  jag  barnlos  och  utan  hem 
Och  går  och  letar  i  våta  mossar: 
Jag  blir  så  glad,   då  jag  hittar  dem, 
De  rosenkindade  danske  gossar  — 
En  gang  de  hamnas  de  brånda  fem! 

Jeg  nævnede  Digtet  «Noli 
Det  aabner  den  sidste  Række  af  Sonetter  fra 
1872.  Dets  Grundtanke  er,  som  alt  berørt,  at 
Digteren  vil  beholde  sin  Følelse  for  sig  selv. 
Læseren  faar  kun  Adgang  til  Sjælens  Uden- 
værker. Hvilken  Afstand  fra  den  Tid,  da  Snoil- 
sky  sang:  «Jag  bringar  drufvor,  jag  bringar 
rosor,  jag  skanker  i  af  mitt  unga  vin:..  Nu 
ynder     han     at     fremstille    sin    Muse    som    den 


Carl  Snoilsky.  22  7 

strængeste  af  alle  knibske  Skjønne.  Han  byder 
ikke  mere  Roser  udenvidere,  han  <andb}'der  paa 
Alperoser  under  Sneen >,  han  skjænker  ikke  i  af 
sin  simple  Vin,  men  drikker  selv  den  Champagne, 
han  har  kølnet  i  Is  (Alprosen,  Min  van  och  jag% 
Jeg  tror  ikke  Digteren  egenlig  har  ment  noget 
Upoetisk  med  Sonetten  Noli  me  tangere- .  Naar 
han  siger,  han  ikke  vil  give  sin  Følelse  til  Pris, 
mener  han  slet  ikke  Følelsen,  men  Privatlivet. 
Og  heri  og  hertil  har  han  al  Ret,  enhver  ære- 
kjær  og  stolt  og  forbeholden  Mands.  Men 
Snoilsky  skuffer  sig,  ifald  han  mener,  at  nogen 
med  poetisk  Sans  udrustet  Læser  overhovedet 
skulde  fordre  nysgjærrigt  at  trænge  ind  paa 
Folelsesomraader  hos  Digteren,  der  ene  komme 
Privatlivet  ved.  Vi  tænke  ikke  paa  at  ville 
udspejde  den  Offenligheden  unddragne  og  privat- 
personlige Side  af  en  endnu  levende  Forfatters 
Existens,  hvad  bekymre  vi  os  om  hans  person- 
lige Sorger  og  Glæder,  Dyder  og  Laster  I  Vi 
savne  slet  ikke  Udtrykket  for  disse  hos  ham. 

Nej,  lad  ham  omvendt  trænge  det  Private, 
endnu  mere  tilbage,  end  han  har  gjort  det,  for 
stedse  mere,  stedse  alvorsfuldere  at  være  og 
blive  Organ!  Han  beundrer  Béranger,  beundrer 
ham  højere  end  man  skulde  vente  af  en  Digter, 
der  øjensynligt  har  læst  Théophile  Gautier  og 
Baudelaire   med  Udbytte;    men  Béranger   havde 

15* 


2  28  Mennesker  og  Værker. 

med  al  sin  Prosa  det  Fortrin,  at  Folkets  Hjærte 
slog-  i  hans  J^ryst.  Snoilskys  Digte  ere  for 
talentfulde  til  at  have  Fejl.  Men  de  have  én 
stor  Grundniangel :  vi  lære  for  lidet  af  dem 
om  andre  end  ham  selv,  for  lidet  om  det  Sam- 
fund, hvori  han  er  Led.  Hvad  vil  hans  Folk? 
Hvilke  ere  dets  Dromme,  dets  Forhaabninger, 
dets  Forsætter?  Det  var  det,  vi  sogte  til  hans 
Digte  for  at  lære,  da  vi  horte,  at  han  var 
Sverigs  første  lyri.ske  Digter,  og  hans  Poesier 
fortælle  os  altfor  lidt  herom! 

De  sidste  Sonetter  spærre  snarere  end  de 
aabne  Udsigten  til,  at  Snoilsky  har  isinde  at 
besvare  en  fremmed  Læser  disse  Spørgsmaal. 
Lad  mig  for  ikke  at  misforstaas  endnu  engang 
bemærke,  at  de  fleste  af  dem,  som  Sonetter 
betragtede,  ere  fortræffelige,  og  tilføje,  at  de 
utvivlsomt  betegne  et  aandeligt  om  end  ikke  et 
poetisk  P^-emskridt.  Der  er  i  dem  en  mange 
Gange  større  Verdcnskundskab,  en  ganske  anden 
Modenhed  end  i  de  tidligste  Digte.  Der  ligger 
P>faring  bag  dem.  Ja  man  kan  sige,  at  de  ere 
formede  af  Erfaring  som  de  første  Digte  af 
Inspiration.  Man  finder  iblandt  dem  smaa 
plastiske  og  maleriske  Mesterstykker,  her  en 
Camée  som  Leda  med  Svanen »,  hist  et  Kabinets- 
stykke  i  Rokoko-Stil  som  <;Petite  maison»;  man 
finder    dybsindige    Symboler    fremstillede     med 


Carl  Snoilsky.  220 

epigrammatisk  Kraft  som  :  Båltespannerne  og 
Benvenuto  Cellini  v.  der  klinge  alleslags  Toner 
igjennem  dem,  mandige  og  menneskekj ærlige 
(humanitære),  saavelsom  blaserte  og  bitre,  men 
alle  have  de  et  fælles  Præg:  de  ere  snarere 
skrevne  af  en  Tilskuer  end  af  en  Deltager  i 
Verdenslivet.  De  have  alle  det  samme  underlige, 
halvt  fornemme,  halvt  afmægtige  defensive 
Præg,  som  stemplede  den  forste  Sonet.  Kan 
en  Digter  glemme,  hvormange  Fordele,  poetiske 
som  andre.  Offensiven  b\"derr  Snoilsky  har  snart 
skrevet  for  mange  Sonetter.  Det  er  som  om 
hans  Genius  følte  sig  indespærret  i  denne  snævre 
Verseform,  bag  hvis  14  blanke  Stænger  den 
bevæger  sig  med  bestandig  de  samme  metrisk 
afmaalte  Skridt;  lad  ham  endnu  engang  sige: 

Mitt  unga  lejon,  tag  nu  ut  språnget 
Och  slå  med  tassen  omkull  din  bur ! 

Jeg  vilde  meget  nødig  gjore  Digteren  Uret. 
Der  findes  i  disse  Sonetter  en  sund  og  ædel 
Smerte,  den  der  udtaler  sig  i  Festen  for  Polen  ; 
der  findes  en  højsindet  og  trofast  Følelse,  den, 
der  kommer  til  Orde  i  den  smukke  Sonet  om 
Digterens  uforandrede  Kjærlighed  til  det  slagne 
Frankrig  (eTill  den  hogforståndige  v ) ;  der  findes 
endelig  et  gribende  Digt  « Strandvrak  . ,  der  taler 
om  stum  Sorg  og  brustne  Forhaabninger.     Men 


230  Mennesker  og  Værker. 

selv  disse  de  skjonneste  blandt  Digtene  indeholde 
draabevis  den  passive  Bitterhed,  der  strømmevis 
fl}'der  fra  ikke  faa  af  de  øvrige  Sonetter,  den 
overlegent  blaserte  '  Théåtre  frangais»,  den  uhel- 
digt formede  <  Herwegh  v  og  de  fire,  der  bære 
Titlen  -La  pétroleuse^.  Jeg  holder  ikke  af 
disse  fire  Sonetter,  og  jeg  tror  ikke,  at  min 
Uvilje  mod  dem  har  noget  Personligt  ved  sig. 
Disse  Digte  se  ud  som  versificerede  ledende 
Artikler  af  et  eller  andet  Børsblad.  Fejlen  er 
paa  ingen  Maade  den,  at  de  udtale  Rædsel  og 
Gru  over  blodig^e  Voldshandlin"-er,  men  at  de 
med  en  underlig  slap  Fantasi  gruppere  disse 
om  Kurtisanen,  det  vil  sige,  at  de  have  saa 
smaat  et  Syn  paa  saa  store  vulkanske  Udbrud. 
F>  det  en  Digter,  som  vil  lære  os,  at  Hand- 
linger, som  et  Barn  maatte  kunne  udlede  fra  en 
dybt  motiveret  Fortvivlelse  i  hele  brede  Sam- 
fundslag, vare  et  Par  slette  Subjekters  og  utugtige 
K\'inder.s  letsindige  Værk?  Er  det  en  Digter, 
som  slet  intet  Øje  har  for,  at  der  under  alle 
hine  Forvanskninger  af  store  Tanker  og  For- 
vildelser af  berettigede  P'olelser  ligge  dybe  Lær- 
domme og  Varsler  for  den,  som  forstaar  at  tyde 
dem:  Den,  som  engang  kaldte  sig  <^ Tidernes 
}'ngste  Son  ,  burde  føle  sig  for  god  til  at  ned- 
skrive Taabeligheder  som  den,  at  under  Kom- 
munen Ministeren    for  de  offenlige  Arbejder  var 


Carl  Snoilsky.  23  I 

en  Galejslave,  eller  at  Undervisningschefen  frem- 
kom med  den  gamle  Brander,  at  Retskrivning 
lugter  af  Aristokrati.  Digteren  har  intet  ondt 
Ord  tilovers  for  en  Helt  som  Napoleon  den 
tredje.  Men  det  klæder  da  heller  ikke  smukt 
at  overvælde  en  saa  haardtstraffet  Mand  som 
hans  Dødsfjende  Rochefort  —  hvis  Navn  maa 
udtales  paa  Tysk  for  at  passe  i  Snoilskys 
Metrum  —  med  de  plumpeste  Haansord.  Hvis 
Læseren  vil  sammenligne  disse  Sonetter  af  Snoil- 
sky med  den  skjonne  sangvinske  Ode,  hvormed 
Swinburne  fejrede  Republikens  Proklamation  i 
Frankrig,  da  vil  han  føle  Forskjellen  mellem 
en  liberal  og  en  helt  frisindet  Digters  Syn  paa 
Samtidens  Historie. 

Snoilskys  Blik  paa  Verdenshistorien  i  det 
sidste  Aarti  er  en  Misfornojets,  en  Frondeurs. 
Der  er  visselig  for  en  Mand  med  denne  Digters 
Aandsretning  og  Sympathier  ingen  Aarsag  til  at 
være  glad,  eller  endog  blot  rolig.  Men  selv 
Sorgen  og  Uroen  behøve  ikke  at  have  denne 
passive  Raadvildhedens  og  Ikke-Forstaaelsens 
Karakter.  Denne  sidste  er  i  ethvert  Tilfælde  ikke 
poetisk.  Det  nytter  nu  engang  ikke  noget  at  være 
fornærmet  paa  Verdenshistorien ;  man  maa  stræbe 
at  forstaa  den.  Vor  Misfornøjelse  skader  ikke. 
den,  men  vor  Forstaaelse  kan  altid  gavne  os, 
øer   den   Plan    at    ville    sove    over,    indtil    vore 


-O' 


Mennesker  og  Værker. 


Dromme  og  Ønsker  ere  gaaede  i  Opfyldelse 
^Sonetten  Théåtre  frangais),  er  en  l^arnefantasi ; 
men  Evropa  er  voxcnt  og  vaagen  er  Tiden  . 
Frederik  Paludan  Muller  plejede  med  et 
Smil  at  sige  til  os  Unge:  Fremfor  Alt  pas  paa 
ikke  at  tabe  Dem  som  Rhinen  i  Sandet  ved 
Leyden!  Snoilsk}'  er  ung  endnu,  han  er  for 
livskraftig  og  talentfuld  til  at  kunne  ville  slutte 
sin  Digterbane  som  Malkontent.  Han  har  i 
denne  Digtsamling  « gjort  op  >  med  sin  første 
Ungdom,  og  det  lader  til  at  med  dens  Roser 
og  dens  unge  Vin  er  han  færdig.  Han  har 
med  et  bittert  Smil  sét  Roserne  blive  til  Pot- 
pourri (smlgn.  Sonetten  «Brånneoffer;^)  og  den 
unge  Vin  forvandle  sig  til  Vineddike.  Men 
gid  hans  Manddom  maa  bringe  os  n\'e,  endnu 
skjønnere  Blomster  og  P^ rugter !  Han  har 
selv  i  Sonetten  «Svenskhet>;  tegnet  sig  sin 
Fremtidsopgave.  Hans  Fædreland  trænger  til 
at  faa  den  lost  og  han  er  Manden,  som  bør 
forsøge  at  løse  den. 


IL 

(1883.) 

Efter  mange  Aars  Tavshed  har  Snoilsky  i 
1 88 1  udgivet  et  Bind  Xya  Dikter»  fra  de  to 
foregaaende  Aar   og  i  denne  Bog  aabenbaret  et 


Carl  Snoilsky.  233 

nyt  Stemningsliv,  et  fuldt  harmonisk.  Der  er  i 
alle  disse  Digte  ingen  Tone,  der  ikke  er  anslaaet 
sikkert  og  ikke  klinger  rent.  Denne  Samling 
af  smaa  Kunstværker  gjor  et  ualmindeligt  Ind- 
tryk af  forsonet  Ro;  Ungdommens  gnistrende 
Sanselighed  er  forsvunden ,  istedenfor  den  er 
traadt  en  deltagelsesfuld  Sjælsblidhed ,  en  vis 
poetisk  Ømhed,  der  ikke  blot  fremtræder  i 
de  faa  Digte,  der  give  en  erotisk  Følelse  et 
knapt,  glimtvis  frembrydende  Udtr\k,  men  som 
stempler  Digterens  Syn  paa  historiske  Personer 
og  Forhold  ikke  mindre  end  hans  Blik  paa  de 
Figurer  og  Billeder  af  det  daglige  Liv,  som  han 
under  sit  Ophold  i  fremmede  Lande  og  Verdens- 
dele har  havt  for  Øje.  Der  er  nu  et  stort 
Fond  af  Fred  og  Mildhed  i  hans  Sjæl. 

Snoilsky  er  bleven  udpræget  svensk.  Han 
har  givet  sig  til  med  stort  Talent  og  varm 
Kjærlighed  til  sin  Gjenstand  i  Romanceform  at 
skildre  en  Række  Scener  af  Sverigs  historiske 
Liv,  og  han  har  leveret  Historiemalerier  som 
v.  Rosen  maler  dem;  sjælfulde,  udførte  med  en 
Kj enders  Ømhu  for  Interiør  og  Kostyme.  Han 
har  ikke  kunnet  undgaa  nu  og  da  at  minde 
om  Runebergs  Formning  af  slige  Æmner;  kun 
er  Sprogbehandlingen  mere  delikat.  I  Snoilskys 
Sind  findes  Fædrelandskj ærlighedens  og  Konge- 
beundringens hele  Religiøsitet  lyslevende,   Sverigs 


34 


Mennesker  oe  Vv"crker. 


Karler  og  Gustav'er  og  Oscar'er  ere  Gjenstande 
for  hans  oprigtige  og  barnlige  Dyrkelse;  han 
har  under  alle  sine  Ungdomsstrejftog  bevaret 
det  kongelig  svenske  Følelsesliv  uskadt  i  sin 
Sjæl.  Han  er  saaledes  optraadt  som  National- 
digter i  en  noget  anden  Forstand  end  jeg  per- 
sonlig havde  onsket,  han  skulde  blive  det.  Jeg 
havde  hellere  sét  harn  digte  i  Pagt  med  Sverigs 
Nutidsliv  end  med  Sverigs  historiske  Minder. 
Snoilsky  er  paa  samme  Tid  som  han  er  bleven 
mere  national  bleven  mindre  moderne. 

Snoilsky  er  dernæst  bleven  mere  human 
og  ethisk.  Næsten  alle  hans  Poesier  forherlige 
Dyder:  Tapperhed,  Kriger-  og  Vasaltroskab, 
Kyskhed,  Kjærlighed  udover  Graven,  Medliden- 
hed med  de  Ulykkelige,  ægteskabelig  TiUid  og 
Ømhed  o.  s.  v.  I  det  smukke  Digt  <  General- 
skan »  vises  f.  Ex,,  hvorledes  end  ikke  den 
gamle  tapre  Ægtemands  Podagra  har  noget 
afskrækkende  for  hans  unge  trofaste  Frue.  Paa 
en  høj.st  poetisk  Maade  er  i  «Almosorv  og 
«For  sent:^  de  lykkeligt  Stilledes  Ligegyldighed 
mod  Armoden  bekjæmpet.  Særlig  staar  det 
sidste  Digt,  som  fremstiller  Angeren  over  af 
ren  Doven.skab  ikke  at  have  givet  en  Almisse, 
lige  højt  ved  sin  Følelse  og  sin  Form. 

Som  Kunstner  er  Snoilsky  i  sin  sidste 
Fremtræden     mere     udadlelig     end     nogensinde. 


Carl   Snoilsky.  235 

Hemmeligheden  ved  hans  Stil  er  dens  Diskre- 
tion. Ingen  forstaar  i  nordisk  Lyrik  som  han 
den  Kunst  at  antyde  og  lade  ane,  hvad  han  er 
for  behersket  og  for  stolt  til  at  udbrede  sig  over. 
Han  har  efterhaanden  fundet  den  Form,  under 
hvilken  han  kan  gjore  Læseren  delagtig  i  sin  Sjæls 
fineste  Rørelser  uden  dog  at  give  sit  Allerhelligste 
til  Pris.  Han  siger  to  Ord,  som  aabne  en  Dør 
og  strax  lade  den  falde  i  paany.  Han  var 
altid  en  Mester  i  den  diskrete  Skildring.  I 
hans  første  Digtsamling  var  der  et  lille  Still- 
Lebens  Stykke  fra  et  Boudoir  i  Paris,  der 
upersonligt  som  det  var  fortalte  et  helt  lille 
Livsafsnit.  I  denne  er  Digtene  «Blåa  grottan» 
og  «Palazzo  Strozzi»  skjønne  Mønstre  paa  en 
Hgnende  Kunst.  I  Forening  med  Snoilskys 
klare  Form,  varme  Farve  og  fuldendte  Rytmik 
virker  denne  Evne  højst  indtagende.  Den  af- 
spejler hans  Væsens  Noblesse,  røber  hans  aande- 
lige  Holdnings  Sikkerhed  under  de  tusind  Hensyn 
han  synes  at  maatte  eller  ville  tage  i  sin  Digtning. 
Thi  dette  er  utvivlsomt.  Paa  det  Ud- 
vikHngstrin,  den  sidste  Bog  betegner,  er  Snoilsky 
langt  m.ere  Kun.stner  end  Digter.  Som  blot 
Poesi  betragtet  gjør  den  et  mærkeligt  gammel- 
dags Indtryk.  Der  er  noget  Afmaalt  baade 
ved  Strofebygningens  Regelmæssighed  og  ved 
Romancedigterens  hele  Fremstillingsmaade.    Der 


236  Mennesker  og  Værker. 

er  nu  og  da  noget  Officielt  ved  hans  Patriotisme 
og  hans  Ethik.  Og  dog  forekommer  der  i  Digt- 
samlingen et  enkelt  Digt,  der  ligesom  bærer 
l^ud  fra  en  anden  Verden.  Det  forer  Titlen 
« S\'arta  svanor     og  l}'der : 

Svarta  svanor,   svarta  svanor 
Glida  som  i  sorgetåg 
Leta  sjunkna  solars  skimmer 
1  den  nattligt  dunkla  våg. 

Mork,  liksom   i  eld   forkolnad, 
Ar  den   rika  fjåderskrud 
Xiibben,  stum  i  blodig  purpur, 
Annu  bar  om  branden  bud. 

Hvita  svanor  tamt  i  vassen 
Kryssa  efter  gunst  och  brod; 
Ut  paa  djupet,   svarta  svanor! 
Ut,    I  barn  af  natt  och  glod  ! 

I  disse  nye  Digte  have  vi  fulgt  de  hvide 
Svaners  stille  Sejlads  i  blanke  Kanaler  og  rolige 
Bassin' er;  maatte  vi  næste  Gang  faa  de  sorte 
Svaners  Flugt  at  se!  Snoilsky  har  her  gjort 
det  første  Skridt,  han  som  Digter  havde  at 
gjore:  at  blive  national,  at  suge  Kræfter  af  det 
inderlige  Forhold  til  sit  Folk.  Lad  ham  gjøre 
det  andet  og  fuldt  saa  nødvendige  Skridt:  at  blive 
moderne,  at  stille  sig  i  lige  saa  inderligt  et 
Forhold  til  sin  Tid! 


BERTHOLD  AUERBACH, 

Født  28  Febr.  181 2  —  død  8  Febr.  1882. 
(1882.) 


Intet  Hjærte  har  elsket  Tyskland  varmere 
end  dette,  der  brast  dernede  i  den  lille  syd- 
franske By.  Det  var  en  haard  Skjæbne,  at 
denne  glodende  Patriot,  der  altid  kun  ugjerne 
og  modstræbende  forlod  sit  Land,  skulde  udaande 
blandt  et  fremmed  Folk,  det  Folk  endda,  der 
stod  ham  fjærnest.  Det  var  en  dobbelt  haard 
Skjæbne,  at  dette  store  Barn  ikke  skulde  opleve 
sin  halvfjerdsindstyvende  Fødselsdag,  som  han 
var  saa  nær  og  til  hvilken  han  havde  glædet 
sig  saa  meget,  ikke  skulde  modtage  den  sidste 
Hyldest  af  de  Venner  og  Beundrere,  han  endnu 
talte.  Det  var  tungt,  at  han  skulde  dø  paa  et 
Tidspunkt,  hvor  hans  en  Gang  saa  store  Popu- 
laritet paa  Grund  af  den  offenlige  Gunsts  Usta- 
dighed   og    middelalderlige    Lidenskabers  Rasen 


2*^8  Mennesker  og  Værker. 

var  sunket  saa  d\'bt;  det  er  tragisk,  at  det  ikke 
er  Sygdom  alene,  der  har  dræbt  ham,  men 
Græmmelse,  nagende,  tærende  Græmmelse,  som 
gjorde  Sygdommen  det  muligt  at  faa  Bugt  først 
med  dette  ungdommelige  Sinds  virksomme,  for- 
haabningsrige  Tillid,  saa  med  det  kraftige  Le- 
gemes faste  Bygning  i  saa  kort  en  Frist.  Hele 
sit  Liv  igjennem  havde  han  sat  sin  Ære  i  at 
være  en  ægte  Tysker,  T}sklands  nationale,  ja, 
mere  end  det,  Tysklands  folkelige  Digter.  Han 
havde  været  dette  Lands  lidenskabelige  Elsker, 
han  havde  som  Yngling,  som  Tiibinger  Bur- 
schenschafter  ivret  og  kæmpet  for  sine  og  Fol- 
kets politiske  Idealer,  havde  siddet  i  Fæ^ngsel 
derfor  paa  Hohenasperg,  havde  i  sine  Bonde- 
noveller fremstillet  Folkets  ægteste  og  kraftigste 
Typer  i  sunde  og  dog  idealiserede  Former, 
havde  gjennem  sine  filosofiske  Skrifter  og  sine 
talrige  Folkekalendere  gjort  den  jævne  Mand 
delagtig  i  de  mest  Udvikledes  Dannelse  og  Livs- 
betragtning,  havde  nu  og  da  ogsaa  med  For- 
kjærlighed  valgt  jødiske  Æmner  for  at  bidrage 
sit  til  at  sammensmelte  tyske  Borgere  af  hans 
egen  Stamme  med  de  tyske  Borgere  af  ger- 
manisk og  slavisk  Afstamning  til  et  eneste  Folk 
uden  Hensyn  til  Konfessionernes  eller  Racernes 
Forskjellighed;  han  havde  sat  sit  Livs  Ære, 
sin    Stolthed    i    dette  Arbejde,    han    troede    det 


Berthold  Auerbach.  239 

næsten  fuldfort,  Drommer,  Tænker,  Barn  og 
Optimist  som  han  var,  og  saa  —  da  han  nær- 
mede sig  Stovets  Aar  —  med  ét  dette  Skraal 
fra  de  forskjeUigste  Sider,  at  han  var  en  Fremmed 
i  dette  Folk,  helst  burde  gaa  sin  \'ej,  ikke 
regnedes  med  —  denne  Hagl  af  Skjældsord, 
der  traf  hans  aabne  Pande  som  Stene,  det  elemen- 
tære, animalske  Had,  der  skruede  sig  op  omkring 
ham  og  lagde  sig  om  hans  gamle  varme  Hjærte 
som  Is  —  det  forvirrede  ham  forst,  gjorde  ham 
usikker  i  sin  Tro  paa  Tidsalderen,  paa  dette 
store  Tyskland,  han  havde  tilbedt,  paa  ^lenne- 
skeheden  og  Fremtiden;  nu  og  da  undslap  der 
ham  saa  et  vildt  Raab  af  \'rede  eller  Smerte 
som  i  hint  Svarbrev  til  Forfattermodet  i  \\  ien, 
at  han  først  nu  forstod  Sagnet  om  den  Mand, 
der  i  én  Nat  blev  gammel ;  saa  forstummede  han. 
Jeg  sad  forleden  i  en  festlig  Kreds  i  den 
ved  Heines  Digt  og  Hauffs  Fantasier  beromte 
Raadhuskj ælder  i  Bremen.  Halvandethundred- 
aarig  Rhinskvin  blinkede  i  Glassene  for  os,  da 
min  Xabo  ved  Bordet  hviskede  mig  i  Øret: 
De  har  vel  hørt,  at  Auerbach  er  død.;>  Jeg 
satte  Glasset  fra  mig  og  min  Feststemning  var 
borte.  Ikke  at  jeg  har  staaet  den  Afdode  sær- 
ligt nær;  jeg  var  en  af  hans  tusinde  Bekjendte. 
]\Ien  han  var  mig  kjær  og  han  gav  enhver  af 
os    Tusind    sit    Venskab    og    sin   Interesse    helt. 


2AO  Mennesker  og  Værker. 

Det  er  store  Hjærters  Særkjende.  Filistrene 
troede  det  ikke  muligt,  at  en  Mand,  der  kjendte 
Alverden,  der  havde  Venner  i  hver  Gade  i 
Berlin,  i  hver  By  014-  hver  Landsby  i  Tyskland, 
talrige  Beundrere  i  alle  Lande  —  at  han  kunde 
mene  noget  Virkeligt  med  den  inderlige,  patri- 
arkalske Deltagelse  han  folte  for  alle  dem,  der 
kom  til  ham  og  til  hvem  han  kom.  Men  Auer- 
bach  var  saaledes.  Denne  Mand,  der  var  en 
Arbejder  i  storste  Stil,  og  som  umuligt  hvert 
Øjeblik  kunde  lade  alle  sine  Bekj endte  passere 
Revue  for  sin  Erindring,  denne  Mand,  om  hvem 
jeg  har  hort  Bekjendte  sige:  Han  holder  af 
En,  mens  han  ser  En.,  mindedes  alle,  fulgte 
alle,  havde  en  brændende,  uudslukkelig  Længsel 
efter  at  være  elsket  og  afholdt  af  alle. 

At  han  var  en  stor  og  vis  gammel  Mand, 
hvis  fl}'gtigste  Ord  det  var  værd  at  hore  og 
opbevare,  odsel  i  aandelig  Henseende,  sprud- 
lende aandfuld,  dybsindig  i  Overvejelse,  uudtøm- 
melig i  Erfaring,  det  oversaas  og  glemtes  i  de 
senere  Aar,  fordi  denne  Vismand  tillige  var  et 
Barn,  der  glædede  sig  over  Ros  som  en  ung 
Begynder  og  der  ikke  rastede,  før  han  havde 
aflokket  En  et  rosende  Ord.  Hans  Forfænge- 
lighed var  af  den  uskyldigste  Art  og  fandt  netop 
derfor  saa  ringe  Overbærenhed;  thi  Verden  be- 
undrer   let    de   Hovmodige,    men    der    var    ikke 


Berthold  Auerbach.  24 1 

Gnist  af  Hovmod  i  ham.  Han  trængte  som 
en  Kvinde  til  at  beundres,  som  et  Barn  til  at 
elskes,  og  han  gjorde  sig  ingen  Umag  for  at 
lægge  Skjul  derpaa.  Men  i  det  stive  og  strenge 
Nordtyskland,  særligt  i  Berlin  hvor  han  boede 
i  den  sidste  Snes  Aar,  skadede  denne  Holdning 
hans  x'\nseelse.  Han  blev  uskaansomt  omtalt, 
uskaansommere  næsten  end  H.  C.  Andersen  i 
Kjøbenhavn,  skjont  han  dog  var  saa  uendelig 
langt  mere  Mand,  og  han  følte  det  tilsidst  dun- 
kelt, skjønt  Uviljen  eller  Spotten  sjældent  traadte 
ham  personligt  i  Møde. 

Fra  hin  Dag-  af,  da  han  dode  i  Cannes,   og- 

o  '  'o 

til  i  Dag,  da  hans  tætbekransede  Kiste  sænkes 
i  Jorden  i  den  lille  Schwarzwalder  by,  hvor  han 
blev  født,  have  hans  Venner  rundt  om  i  den 
tyske  Presse  meddelt  deres  Erindringer  om  ham, 
have  fortalt  Anekdoter,  have  gjenkaldt  sig  og 
Andre  hans  Væsen,  som  hver  af  dem  har  op- 
fattet det.  Det  er  det  ene  Rette.  Istedenfor 
at  afskrive  Lexikonner  og  Literaturhistorier  bør 
Enhver,  naar  en  stor  Mand  dør,  yde  sin  Skjærv 
til  Fremtidens  Skildring  af  ham  ved  simpelt  og 
sanddru  at  meddele  det,  for  hvilket  han  selv 
kan  staa  inde.  Næppe  har  et  fjendtligt  eller 
bittert  Ord  blandet  sig  ind  i  disse  Smaa-Artikler 
eller  Feuilletoner,  thi  Auerbach  havde  ingen 
Fjende,  han  blev  kun  hadet  af  dem,   der  i  ham 

16 


2J.2  Mennesker  og  Værker. 

hadede  eller  ringeagtede  Andre,  for  hvem  han 
blev  betragtet  som  Repræsentant.  Jeg  vil  følge 
det  af  saa  mange  givne  Exempel  og  stræbe 
at  ordne  de  Erindringer  om  den  Afdøde,  der  i 
Øjeblikket  falde  mig  ind. 

Det  er  ti  Aar  siden,  at  jeg  gjorde  Auer- 
bachs  Bekjendtskab.  Jeg  skyldte  ham  saa 
Meget,  havde  modtaget  saa  tidlige  og  dybe 
Indtryk  af  hans  ældste  Arbejder  ■  Spinoza  v  og 
a  Dichter  und  Kaufmann .  (det  sidste  et  lille 
Mesterværk  af  taalmodigt  Sjælemaleri),  havde 
glædet  mig  saa  levende  over  Landsbyhistorierne, 
Barfiissele,  Die  Frau  Professorin,  havde  sværmet 
saa  stærkt  for  den  revolutionære  og  lige  fuldt 
milde  Pathos  i  «Neues  Leben  v,  at  jeg  nærmede 
mig  ham  med  oprigtig  Ærefrygt.  Ærefrygt  var 
imidlertid  en  Følelse,  det  var  umuligt  at  bevare 
i  hans  Nærhed.  Den  veg  øjeblikkeligt,  fordi 
hans  Svagheder  saa  naivt  lagde  sig  for  Dagen. 
Den  veg  for  en  Følelse  af,  —  hvad  skal  jeg 
kalde  det  —  Overlegenhed  over  denne  gamle 
Mand,  der  strax  læste  et  lige  modtaget  Brev 
fra  en  Beundrer  op  for  En,  hvori  han  tituleredes 
-Crosser  Meister!;>,  og  med  den  uvilkaarlige 
Overlegenhedsfølelse  fulgte  en  vis  Ømhed,  Be- 
undring af  hans  Friskhed  og  Taknemmelighed 
for  hans  Interesse.  Jeg  husker,  han  talte  om 
Andersen  og  bebrejdede  P^olk,   at  de  havde  saa 


Berthold  Auerbach. 


243 


travlt  med  hans  Forfængelighed.  c  Ej  hvad.>, 
sagde  han,  Manden  er  Skytte,  han  har  skudt, 
nu  vil  han  vide  om  han  har  truffet,  og  horer 
det  gjerne.  Han  læste  et  inderligt  Brev  for 
mig,  som  han  samme  Dag  havde  faaet  fra  Strauss 
med  Bogen  <Den  gamle  og  den  nye  Tro.  > 
Der  stod  deri,  at  Strauss  vel  kj endte  Bogens 
Mangler,  men  følte,  at  saadan  en  Bog  maatte 
skrives,  og  vidste,  at  Ingen  kunde  skrive  den 
uden  han.  Auerbach  havde  allerede  gjennem- 
bladet  den  og  var  glad  over  den.  Han  bebrej- 
dede mig,  at  jeg  etsteds  havde  stillet  hans 
Navn  sammen  med  Heines.  Alan  kan  ikke 
nævne  os  i  én  Linje  ,  sagde  han,  jeg  vil 
Noget,  med  alt  sit  Talent  vilde  han  ingen  Ting, 
det  var  ham  ikke  x-\lvor  med  Noget.  »  Auerbach 
havde  Uret,  men  Udtalelsen  er  betegnende  for 
ham.  Det  manglede  ham  paa  den  intellektuelle 
Fordobling,  der  udfordres  til  at  forstaa  en  Aand 
af  Heines  Art.  Han  læste  ikke  meget  i  de  senere 
Aar;  den  nyere  t}'ske  Belletristik,  der  blev  ham 
sendt,  optog  hans  meste  Læsetid.  Mit  Skrift  om 
Søren  Kierkegaard  forsøgte  han  paa  min  Anmod- 
ning at  komme  igjennem,  men  Gjenstanden  var 
ham  saa  antipathisk,  Kierkegaards  Personlighed 
forekom  ham  i  den  Grad  « vanvittig  v ,  at  end  ikke 
min  Forsikring  om,  at  han  selv  stod  rost  et  Steds 
i  Bogen,  kunde  bevæge  ham  til  at  læse  den  til 

16* 


244  Mennesker  og  Værker. 

Ende;  derimod  bad  han  mig  med  megen  Iver 
at  vise  ham  Stedet  og  var  mig  taknemmehg 
for  det.  I  det  Punkt  var  han  overhovedet 
rorende.  Saaledes  \-ar  han  ht^nge  straalende 
over,  at  jeg  i  min  Afhandling  « Goethe  og 
Danmark  havde  mindet  om  Ordet  '<goethereif», 
som  han  (i  Deutsche  Abende  ^^,  anden  Række) 
har  dannet  og  forklaret.  Kun  en  eneste  af 
mine  Boger  havde  fængslet  ham,  ja  havde  in- 
teresseret ham  saa  levende,  at  han  længe  tænkte 
paa  at  anmelde  den,  det  var  mit  Skrift  om 
«Lord  Beaconsfield  >,  og  jeg  ser  endnu  for  mig 
det  Ansigt,  med  hvilket  han  en  Nat  stansede 
mig  i  Sejersalleen  for  at  fortælle  mig,  at  to 
engelske  Forlæggere  samtidig  havde  skrevet  til 
vor  fælles  tyske  Forlægger  for  at  erhværve  sig 
Avtorisation  for  en  Oversættelse.  Jeg  troede, 
der  var  passeret  ham  noget  glædeligt,  saa  op- 
rømt var  han.  Den  Bog  bragte  mig  i  et  nær- 
mere Forhold  til  ham,  vistnok  mindre  ved  Be- 
handlingsmaaden,  end  ved  sit  Stof. 

Af  nordiske  Forfattere  kjendte  han  Gold- 
schmidt og  Bjornson  personligt.  Han  var  kjed 
af,  at  Goldschmidts  Livserindringer,  om  hvilke 
han  havde  hort,  ikke  vare  ham  tilgængelige; 
han  havde,  da  han  begyndte  Nedskrivningen  af 
sine  Memoirer,  gjerne  anstillet  en  Sammenligning. 
Bjørnson    var    ham    simpelthen    en   <Ven>^,    han 


Berthold  Auerbach.  245 

sympathiserede  levende  med  ham,  kjendte  og 
skattede  hans  Ting,  betragtede  ham  som  en  af 
Samtidens  store  Digtere.  Med  Kompositionen 
af  Magnhild^/,  for  hvis  Fortrin  han  manglede 
Blik,  var  han  dog  meget  utilfreds.  «Sig  til 
Bjørnson-,  sagde  han,  da  Novellen  udkom  i 
Deutsche  Rundschau,  ^at  han  med  sit  store 
Navn  godt  kan  skrive  fire  eller  fem  daarlige 
Noveller  endnu  uden  at  miste  det,  —  men  — 
saa  tor  han  heller  ikke  skrive  flere.  .  Hvad 
han  satte  storst  Pris  paa  hos  Bjørnson,  det  var 
hans  Væsens  Naivetet;  hvor  han  i  Kunst  ikke 
fandt  denne  Egenskab,  der  var  han  ubønhørlige 
anerkjendte  ligefrem  intet.  Om  Tegners  Frithiofs 
Saga>  sagde  han:  ^Det  er  ingen  Ting,  det  har 
intet  Fysiognomi . ,  om  Hebbels  hele  Produktion, 
om  Karl  Gutzkows  og  mange  lignende  Aanders : 
Det  er  tort,  der  er  ingen  Naturtone  deri.» 
Mod  Richardt  Wagner  nærede  han,  vist  nærmest 
paa  Grund  af  Wagners  Udtalelser  mod  ]\Iendels- 
sohns  og  AIe}'erbeers  Musik,  en  Art  Had.  «Der 
bliver  ikke  saa  meget  tilbage  af  W^agner  som  af 
Lortzing»,  sagde  han  en  Dag. 

Han  elskede  og  beundrede  det  preussiske 
Væsen,  som  stod  hans  eget  saa  fjærnt,  og  han 
følte  sig  vel  til  Mode  i  Berlin,  hvor  han  oversaa, 
hvad  der  maatte  støde  hans  Gemyt,  og  bestandig 
holdt    sig    alt    det    for    Øje,     som    tiltalte    ham. 


246  Mennesker  og  Værker. 

Han  var  Preussen  inderlii^^t,  brændende  tak- 
nemmelig, fordi  det  havde  virkeliggjort  hans 
Ungdoms  Forhaabninger.  Jeg  traf  ham  en  Dag, 
ikke  længe  efter  Krigen,  da  han  var  særligt 
enthousiastisk,  hos  fælles  Bekjendte.  Jeg  gik  for 
at  aflægge  et  Besøg  et  andet  Sted  og  Auerbach 
fik  Lyst  til  at  gjore  mig  Selskab;  han  kjendte 
jo  Alle.  Vi  stege  sammen  ind  i  en  Vogn. 
^Hvilket  Folk!:  sagde  Auerbach,  <;dette  nord- 
tyske Folk,  og  hvilken  By,  Berlin!  Ingen 
Droskekusk  her  vil  nogen  Sinde  bede  om  Drikke- 
penge. Vi  stege  ud,  jeg  betalte,  Kusken  kunde 
naturligvis  ikke  give  tilbage.  «Men  ingen  kan 
heller  give  Penge  tilbage, »  sagde  jeg.  « Rigtig, 
svarede  Auerbach  uforbløffet,  <'han  kan  ikke 
give  tilbage,    men    han    beder    ikke  om  noget. 

I  sin  ihærdige  Arbejdsomhed  var  Auerbach 
Preusser.  Han  stod  tidligt  op,  og  begyndte  alt 
paa  fastende  Hjærte  at  diktere.  Han  tvang  sig 
til  Arbejdet.  «Naar  jeg,^'  sagde  han  en  Dag, 
« undertiden  mærker,  jeg  er  doven,  véd  De  saa, 
hvordan  jeg  gjor?  Jeg  siger  til  mig  selv:  Det 
nytter  Dig  ikke  noget.  Før  Du  har  dikteret 
dit  Stykke,  faar  Du  ingen  Kaffe,  ingen  Aviser, 
ingen  Breve,  ingen  Ting,  nu  ser  Du  selv,  at 
Du  maa  arbejde.;.  Det  var  iøvrigt  langt  fra,  at 
hans  Arbejde  var  tilende,  saasnart  han  forlod 
sit  Pljem.     Han    havde    bestandig   en  tyk  Note- 


Berthold  Auerbach.  247 

bog  Og  en  Blyant  i  Lommen  og  jeg  har  aldrig 
sét  ham  deltage  i  nogen  Samtale  uden  at  han 
tog  den  frem  og  noterede  alt  Mærkeligt,  som 
blev  sagt,  og  ethvert  slaaende  Indfald,  der  under 
Samtalen  foer  ham  selv  gjennem  Hovedet. 

Hans  Arbejdsværelse  var  et  stort,  mægtigt 
Rum,  hvor  han  gjerne  modtog  efter  sit  Mid- 
dagsmaaltid.  Mellem  6  og  7  var  man  altid 
velkommen  paa  en  Kop  Kaffe.  Han  boede  i 
de  forste  Aar  efter  Krigen  i  Konigin- Augusta 
Strasse,  men  flyttede  snart  hen  i  en  prægtig 
Lejlighed  i  den  smukke  og  dyre  HohenzoUern- 
strasse.  (faa  Huse  fra  Spielhagens  Bolig),  hvor 
han  boede  til  sin  Død.  Jeg  husker,  at  han  i 
den  forrige  Lejlighed  havde  en  meget  smuk 
Statuette  af  Barfiissele  paa  sin  Kakkelovn,  i  det 
nye  store  Arbejdsværelse  vare  Væggene,  saavidt 
jeg  mindes,  kun  dækkede  med  Boger.  I  den 
ene  Ende  af  Stuen  stod  et  Møbel,  i  hvilket 
Auerbach  opbevarede  de  indlobende  Breve.  Med 
et  stort  Barns  Selvfølelse  tog  han  gjerne  ud 
deraf  nogle  Breve  fra  Konger,  Dronninger  eller 
fyrstelige  Personer  og  opfordrede  En  til  at  læse. 
Eller  han  tog  Sukkergodt  i  Guldpapir  ud  deraf 
og  bad  En  tage  det  med  til  Ens  Børn.  Auer- 
bach havde  intet  egenligt  Hjem;  det  var  en 
Sag,  som  hele  Berlin  vidste,  som  han  selv  ikke 
lagde  Skjul    paa    og    som    han  nu  og  da  endog 


2  i8  Mennesker  og  Værker. 

antydede  i  Breve,  at  hans  Husliv  var  ulykkeligt. 
En  hel  Række  Skikkelser  i  hans  Bøger  forstaas 
først  ret,  naar  man  har  denne  Kommentar. 
Imidlertid  var  han  meget  inderligt  knyttet  til 
en  af  sine  Sønner,  hans  fortrolige  Ven:  tDet 
er  min  Son,  sagde  han  en  Gang  ved  en  første 
Præsentation  til  mig,  -  «ikke  et  Geni,»  til- 
føjede han  med  naiv  Forfængelighed,  som  maatte 
Sligt  nødvendigvis  forudsættes  om  hans  Søn, 
«men  et  herligt  Menneske..-  løvrigt  var  hans 
Arbejdsværelse  hans  Hjem.  Den,  som  besøgte 
ham  der  og  forstod  at  spørge  og  at  høre,  var 
sikker  paa  at  gaa  beriget  bort.  For  at  give  en 
Idé  om,  hvor  aaben  og  imødekommende  han 
kunde  være,  og  om  hvilke  interessante  Oplys- 
ninger han  uforbeholdent  gav,  meddeler  jeg  føl- 
gende Notits,  som  jeg  finder  mellem  mine  Papirer: 

':.Auerbach  meddelte  mig  i  Aften  den  lode 
Marts  1879  paa  min  Opfordring,  hvorledes  Die 
Frau  Professorin,  Barfiissele  og  hans  nye  Bog 
ere  blevne  til. 

Die  Frau  Professorin.  i)  Han  læser 
i  Leipzig,  siddende  i  Curanda's  Værelse  og  ven- 
tende paa  ham,  i  en  Novelle,  hvori  disse  Ord 
forekom:  Die  Hirten  pflegten  sich  mit  den 
Kohlermadchen  zu  verheirathen.»  Han  tænkte 
over,  hvorledes  dette  videre  gik.  2)  Han  erfor 
i  Carlsruhe,    at  Obergerichtsrath    Baader    havde 


Berthold  Auerbach.  249 

forelsket  sig  i  en  Bondepige  og  giftet  sig  med 
hende,  at  de  var  lykkelige,  saalænge  hun  bar 
Bondehuen,  der  med  sine  Baand  indfattede  An- 
sigtet som  i  en  Ramme,  men  senere  saas  de 
aldrig  sammen,  han  gik  kun  ud  alene.  3")  I 
Dresden  traf  han  Maleren  Hildebrandt,  der  for- 
talte, hvorledes  han,  da  han  var  bleven  gift, 
havde  slaaet  en  Tallerken  i  Stykker  med  det 
Udraab:  «Nu  kan  jeg  slaa  den  itu  og  behøver 
ikke  at  betale  den.  Det  var  de  tre  faste 
Punkter,  over  hvilke  Bogen  dannede  sig,  —  af 
højeste  Interesse  for  mig  med  Hensyn  til  Spørgs- 
maalet  om  Idéassociationerne  i  den  frembrin- 
gende Fantasi. 

Barfiissele.  i)  Han  hørte  fortælle  om 
to  Børn  i  Byen  La  Peyrouse  i  Schwarzwald, 
der  mistede  deres  Forældre  med  to  Dages 
Mellemrum.  Menigheden  tog  sig  af  dem,  men 
Børnene  kunde  ej  forstaa,  at  Forældrene  vare 
døde  og  gik  hver  Dag  til  Huset  og  bankede 
paa.  Hvorledes  gik  det  videre  de  Bornr  2) 
Hans  Søster  Rosle  var  Tjenestepige  (de  var 
elleve  Børn  og  ganske  fattige)  og  kom  en  Gang 
til  den  anden  Søster  med  fjorten  Par  Støvler, 
udstoppede  med  Hø;  hun  havde  faaet  et  Par 
hvert  halve  Aar  af  sin  Tjenestetid  og  gik  helst 
barfodet.  3)  Han  hørte  om  en  Pige,  der  ganske 
ofrede  sig  for  sin  Broder  og   gav  ham  alt  hvad 


2  CO  Mennesker  og  Værker. 

hun  fortjente;  han  duede  ikke,  gik  til  Amerika, 
kom  hjem.  —  Han  sagde  mig  at  Hacklander 
især  havde  rost  Scenen,  hvor  baade  Bonden  og 
Bondekonen  give  Barfiissele  Penge  for  at  hun 
kan  staa  med  Ære  for  den  anden. 

I  den  Bog,  han  skriver  paa,  (Brigitta),  er 
Udgangspunktet,  at  han  hos  sin  Søster,  som 
har  et  Hotel  i  Sydt\'skland,  horte,  at  Pigen  dér 
saa  den  Mand  komme  til  dem,  der  havde  ruineret 
hendes  Fader  i  en  anden  By.  Heraf  har  han 
udspundet  den  hele  sindrige  og  dramatiske  Plan, 
hvorledes  Pigens  Avindsmand  bliver  blind  osv., 
Øjenkliniken  og  det  øvrige.  Grundtanken  er 
Umuligheden  af  at  elske  sine  Fjender. 

I  Anledning  af  hans  Tale  i  Spielhagens 
Hus  forleden  paa  dennes  halvtredsindstyveaarige 
Fødselsdag  og  den  Ytring  i  Spielhagens  Svar, 
at  den  Velvilje,  som  nu  vistes  ham  ikke  gjaldt 
Digteren,  men  Personen  som  ^et  godt  Menneske », 
sagde  Auerbach:  Han  er  slet  ikke  ^et  godt 
Menneske  ,  han  er  en  Gentleman.  Se  blot  paa 
hans  Stil.  Man  havde  i  Middelalderen  burgun- 
diske  Heste,  der  dresseredes  for  Fyrster;  de 
kunde  ikke  trave,  ikke  løbe,  gik  i  Pasgang. 
Deres  Fol  fødtes  som  Pasgængere.  Den  Gang, 
der  var  dem  naturlig,  var  ikke  den  naturlige 
Gang.      Det    er    Spielhagens    Stil.      Han    hører 


Berthold  Auerbach.  25  I 

sin  Prosa  deklamere,  han  har  rhetoriske  Gjen- 
tagelser  i  sit  Foredrag. 

Undertiden  traf  man  Auerbach  i  Forelæs- 
ningssale,  thi  han  var  videbegjærhg  indtil  det 
sidste,  og  den  Talende  var  næsten  altid  hans 
personlige  Bekjendt.  Vi  modtes  i  Fjor  ved  et 
Foredrag  om  Spinoza,  holdt  i  en  Berlinsk  For- 
ening af  en  højt  anset,  men  meget  konciliant 
og  indsmigrende  Taler.  Auerbach  sagde  Fore- 
dragsholderen nogle  Komplimenter,  da  han  havde 
sluttet,  men  derpaa  til  mig  med  et  ypperligt 
Ordspil:  «Er  hat  ihn  gemalt>.  Meningen  var: 
Han  har  sminket  ham;  men  kun  Smil  og  Skulder- 
træk sagde  det.  Om  Spinoza,  hans  Øjesten, 
taalte  han  overhovedet  ingen  Halvhed.  Den 
Tale  f.  Ex.  som  Renan  holdt  over  ham  i  Haag 
paa  Tohundredaarsdagen  efter  hans  Død  yeg 
har  oversat  den  for  «Det  nittende  Aarhundrede.) 
var  ham  paa  Grund  af  sin  fromladne  Tone  en 
Væmmelse.  «Man  havde  lige  saa  gjerne  strax 
kunnet  sende  Bud  efter  en  Theolog v ,  sagde  han, 
'-hvis  man  vilde  have  saadan  en  Tale».  Han 
havde  saare  gjærne  selv  været  til  Stede  ved 
Festen  og  vel  helst  selv  været  Dagens  Taler, 
men  han  paastod  dengang  ikke  at  have  Raad 
til  Rejsen. 

Traf  man  Auerbach  i  Selskabslivet,  var 
han  en  anden:    den  rette  Selskabsmand,  i  højeste 


252  Mennesker  og  Værker- 

Grad  oplivet,  bevægende  sig-  med  ungdommelig 
Lethed  fra  Gruppe  til  Gruppe,  seende  sig  rundt 
overalt  med  sit  spejdende,  kloge  Blik,  hvert 
Øjeblik  kastende  Lorgnetten  til  Øjet,  talende 
kort,  men  }'derst  livligt  med  hver  enkelt.  Den 
lille  kraftigt  byggede,  firskaarne  Mand  med  det 
store  Hoved,  de  noget  fremstaaende  Øjne,  den 
flygtende  Pande,  det  kraftige,  kortklippede  Haar 
og  Skjæg,  brunrode  Kinder  og  en  Mund,  der 
blussede  af  Sundhed  om  to  kraftige,  hvide 
Rækker  Tænder,  banede  sig  i  sin  sirlige  Pynt 
\^ej  fra  den  ene  til  den  anden,  hilsede  med 
godlidende  Hjærtelighed  paa  sine  mangfoldige 
Venner  og  stroede  sine  Indfald  ud  med  odsel 
Haand.  Gjerne  bar  han  \-ed  saadanne  Lejlig- 
heder sine  mange  Ordener,  dem,  hvis  Plads  var 
i  Knaphullet,  og  de  fornemmere,  der  hang  i 
Baand  om  Halsen;  kun  gjorde  han  det  nødigt, 
naar  hans  liberale  Venner,  der  ingen  Ordener 
modtog,  vare  til  Stede,  saa  lod  han  med  et  lille 
Suk  sine  Prydelser  blive  hjemme.  Jeg  véd  fra 
bedste  Kilde,  at  han  en  Aften,  da  Lasker  ufor- 
modet indfandt  sig  i  et  Selskab,  gik  hen  i  en 
Krog  og  stak  alle  sine  Ordener  i  Buxelommen. 
Han  havde  en  overordenlig  Respekt  for  Laskers 
Karakter. 

Ved  Hove,    hvor    han  som  ivrig  Patriot  og 
tidligere  Forelæser  for  Kejserinden  var  særdeles 


Berthold  Auerbach. 


253 


vel  anskrevet,  glimrede  han  naturligvis  i  sin  hele 
Pragt.  Jeg  traf  ham  i  Fjor  paa  et  Hofbal, 
hvor  han  bevægede  sig  som  en  Fisk  i  Vandet, 
og  i  en  Haandevending  havde  forestilt  mig  for 
et  Par  Kammerherrer  og  Literaturelskere,  Direk- 
tøren for  Observ^atoriet,  den  amerikanske  Gesandt 
og  endnu  en  halv  Snes  Personer.  Jeg  ser  ham 
dreje  en  uhyre  Kage  rundt  for  at  vise  mig 
Stedet,  hvor  det  gjaldt  om  at  lade  Tjeneren 
gjøre  det  rette  Snit.  Imedens  talte  han  om 
Bismarck,  hvis  Angreb  paa  Lasker  havde  for- 
bitret og  bed  rovet  ham  i  højeste  Grad.  (De 
husker  fra  Nathan  den  Vi.se ^>,  sagde  han,  hvad 
Nathan  siger  til  Tempelherren:  Gross!  Gross 
und  abscheulich ! »  —  det  er  i  to  Ord  Bismarcks 
Karakteristik. 

Sidste  Gang  saa  jeg  ham  i  Fjor  Foraar;  han 
kom  en  Formiddag  sammen  med  den  osterrigske 
Forfatter  Karl  Emil  Franzos,  der  paa  sin  Side 
har  givet  en  Skildring  af  dette  Besøg,  bænkede 
sig  ret  hyggeligt,  drak  et  Par  Glas  Vin,  og  talte 
længe  om  Kritiken,  om  hvad  man  lærte  og 
ikke  lærte  af  den,  om  Strauss's  og  Vischer"s 
Afhandlinger  om  hans  Skrifter,  og  lagde  mig 
det  nær  at  skrive  et  Essay  om  ham.  Jeg  havde 
desværre  ikke  Tid  tilovers  til  saa  vidtløftigt  et 
P'oretagende  og  maa  nu  nøjes  med  at  notere  mine 


2C.A  Mennesker  og  Værker. 

personlige    Erindringer    om    den    store  Elskvær- 
dige efter  hans  Død. 

Auerbach  var  en  af  de  trofasteste  Naturer. 
Han  slap  aldrig  Pieteten  for  dem,  han  en  Gang 
havde  elsket.  Man  maa  have  hørt  ham  tale 
om  Schelling,  hvis  personlige  Elev  han  havde 
været,  for  at  vide,  med  hvilken  Hengivenhed 
han  hang  ved  sin  Ungdoms  Lærere.  Han  var 
fra  første  Eæ^d  af  harmonisk  anlagt.  Han  blev 
halvfjerdsindstyve  Aar  gammel  og  havde  ikke  før  i 
det  sidste  Aar  af  sit  Liv  et  Stænk  af  Bitterhed  i  sin 
Sjæl,  ingen  Menneskeforagt,  ingen  underløben 
Harme.  Han  gjennemskuede  med  sit  kloge 
Blik  alle  Slags  Naturer,  lod  sig  ikke  narre  af 
nogen,  men  tog  dem  som  de  vare  og  holdt  af 
dem  trods  Eejl  af  den  Art,  der  maatte  være 
ham  modbydeligst,  fordi  de  laa  hans  Væsen 
fjærnest.  Han  var  uden  Misundelse.  Han  har 
ikke  vist  det  smukkere  overfor  nogen  end  overfor 
Gottfried  Keller.  Han  var  den,  der  oprindeligt 
havde  udrevet  den  udmærkede  Schweizerdigter 
af  den  ufortjente  Ubekjendthed,  hvori  han 
havde  henlevet  sin  Ungdom.  Keller  havde  fra 
først  af  gaaet  i  Auerbachs  Spor,  men  det  var 
ikke,  kunde  ikke  væ-re  en  Hemmelighed  for 
den  gamle  Mester,  at  den  literære  Verden  i 
Tyskland  i  kunstnerisk  Henseende  satte  Eleven 
højt  over  ham,  at  Kellers  Ry  var  i  stadig  Stigen, 


Berthold  Auerbach. 


255 


hans  eget  i  Synkeii.  Ikke  desmindre  hilste  han 
endnu  for  faa  Aar  siden  en  ny  stor  Novelle- 
samHng  af  Keller  paany  med  et  begejstret 
Essay  i  *Rundschau),  i  hvilket  han  fremhævede 
Fortrinnene  ved  den  Digters  literære  Lod,  der 
som  Keller  kun  skrev  nu  og  da,  med  sin  egen 
Stilling  som   «Digter  af  Fag). 

Det  forekommer  mig,  at  ingen  nulevende  tysk 
Forfatter  har  den  Ret,  som  Auerbach  havde,  til 
at  betragte  sig  som  Folkets  nationale  Skribent. 
Gustav  Freytags  Bøger  ere  patriotiske  i  den 
Forstand,  at  de  paavirke  fremmede  Nationer 
koldt  og  fremmed.  Der  er  derimod  i  Auerbachs 
Fortællinger  en  Hjærtevarme,  som  har  vundet 
dem  Hjærterne  overalt.  Han  var  en  Sydtysker, 
nærmere  en  Schwaber,  substantiel,  dybsindig,, 
inderlig,  seende  Symboler  overalt.  Hans  tidhge 
Talmudstudier  enedes  med  de  sydtyske  Om- 
givelser i  at  give  hans  Sjæleliv  Hang  mod  det 
Betydende  og  Tilgrundliggende.  Man  havde  i 
hans  wiirtembergske  Væsen  Kjærnen  i  det  tyske 
Væsen  overhovedet.  Og  hvad  der  fattedes  ham 
i  nordtysk  Aand,  det  bødede  hans  jødiske  Af- 
stamning paa  ved  Forstandsklarhed  og  Tanke- 
dristighed. Saaledes  kom  noget  Helt  og  Sundt 
i  Stand,  et  lille  Rige,  der  ikke  var  splidagtigt 
med  sig  selv,  og  som  afspejlede  et  meget 
større  Hele. 


PAUL  HEYSE. 

(1874-75-81.) 


Uen  Interesse,  der  drager  Portrætmaleren 
til  den  ydre  Individualitet,  er  nær  beslægtet 
med  den,  som  drager  Kritikeren  til  den  indre. 
Ogsaa  for  Kritikeren  er  det  at  gjore  et  Portræt 
en  besynderligt  fængslende  Beskjæftigelse.  Des- 
værre staa  hans  Midler  kun  altfor  langt  tilbage 
for  Malerens.  Hvad  kan  være  vanskeligere  og 
frugteslosere  end  i  Ord  at  ville  udtrykke  det 
rent  Individuelle,  der  som  saadant  ikke  lader 
sig  ramme  med  Ord!  Er  Cirklens  Kvadratur 
en  mere  umulig  Opgaver  Er  ikke  Individualiteten 
i  sin  uafbrudte  indre  Strøm  det  sande  per- 
petuum   mobile,    der   ikke  lader  sig  konstruere? 

Og  dog  pirre  og  friste  disse  uløselige  Op- 
gaver En  bestandig  paany.  Naar  man  efter- 
haanden  er  bleven  fortrolig  med  en  Forfatter, 
bevæger   sig   frit   i  hans  Skrifter,    dunkelt    føler, 


Paul  Hey^e.  25? 

at  visse  Karaktermærker  hos  ham  beherske 
de  andre,  og  saa  af  Naturen  har  en  kritisk 
Drift,  lader  det  En  ingen  Ro,  før  man  har  gjort 
sis:  selv  Rede  for  sit  Indtrvk  o«-  klaret  sis^  det 
utydelige  Billede  af  et  fremmed  Jeg,  der  har 
dannet  sig  i  Ens  Indre.  Man  hører  eller  læser 
Domme  om  en  Skribent  og  finder  dem  dumme 
Hvorfor  ere  de  dummer  Andre  Udtalelser  om 
ham  synes  En  halvsande.  Hvad  mangle  de 
i  at  være  virkelig  sander  ]\Ian  bliver  næsten 
nysgjærrig  efter  at  vide ,  hvorledes  man  selv 
vilde  karakterisere  hans  Talent  —  og  man  til- 
fredsstiller sin  Xysgjærrighed. 


I. 

Af  alle  Tysklands  Skribenter  er  Paul  Heyse 
i  dette  Øjeblik  —  og  med  Rette  —  den,  der 
som  Kunstner  nyder  højest  Anseelse.  Ingen 
nulevende  Digter  i  Verden  nedstammer  i  saa 
lige  Linje  fra  Goethe  som  han.  Hans  Verdens- 
anskuelse er  nær  beslægtet  med  Goethes,  men 
aldeles  ejendommeligt  og  selvstændigt  udviklet, 
ikke  blot  som  Goethes  moderne  i  sit  Væsen, 
men  i  alle  sine  Forgreninger  og  udtalte  Konse- 
kvenser. Hans  Prosa  stammer  ned  fra  Goethes, 
men  er  slankere  og  mere  plastisk  i  sit  Udtryk; 
hans  Novelleform,    der  er  klassisk  i  sin  Art,    er 


1^8  Mennesker  og  Værker. 

en  Videre-Udvikling  af  en  Genre,  der  hos  Goethe 
kun  laa  i  Spiren.  Hans  lyriske  Form  røber 
dog  maaské  allerstærkest  Ætlingen  af  Goethe. 
Ingen  tysk  Digter  i  vore  Dage  overgaar  ham 
som  Lyriker,  og  havde  han  slet  ikke  skrevet 
andet  end  sine  tre  lyriske  Samlinger  xGedichte-, 
Skizzenbuch  >  og  ^Verse  aus  Italien:)  vilde  han 
være  en  af  Tidens  mest  fremragende  Lyrikere. 
Ingen  Nulevende  overgaar  ham  i  Versets  Kunst. 
Som  metrisk  Oversætter  har  han  overstraalet 
A.  W.  Schlegel  og  Riickert,  og  han  har  ikke 
som  de  kjobt  den  sjældne  metriske  Færdighed 
med  Følelsens  Varme.  Havde  han  kun  skrevet 
Noveller,  vilde  han  i  Novellens  Historie  være 
uoverspringelig  og  uforgængelig.  Som  tysk 
Romandigter  indtager  han  en  høj  Rang,  som 
t}'sk  Dramatiker  ingen  ringe, 

Paul  Heyse  har  fra  den  tyske  Olympier 
arvet  det  apolloniske  Udseende,  en  Skikkelse, 
hvis  Skjønhed  og  Værdighed  gjør  Indtryk  paa 
Enhver.  Hovedet,  som  han  bærer  højt  og 
smukt,  er  indfattet  i  en  Ramme  af  sorte  Lokker. 
Hudfarven  er  bleg,  Øjnene  ere  blaa  og,  naar  Heyse 
er  rolig,  trods  Blikkets  Varme,  underligt  blege 
i  deres  Farve.  Hans  Gang  er  smuk,  hans 
Væsen  behersket  og  vindende.  Dets  Form  er 
en  Gratie,  som  jeg  aldrig  har  truffet  hos  nogen 
]\Iand    eller    havde    troet    mulig    hos    en    Mand. 


Paul  Heyse.  259 

Ingen  nok  saa  ringe  Samtale,  hvor  ikke  hans 
medfødte  Skjonhedssans  lægger  sig  for  Dagen; 
ingen  nok  saa  ubetydelig  Billet  fra  hans  Haand, 
som  ikke  har  sin  Ynde. 

Han  lever  i  Miinchen^  i  et  smukt  indrettet 
Hus  med  en  lille  Forhave;  han  har  bygget  det 
lige  op  ad  en  offenlig  Park.  Han  lever  her,  gift 
for  anden  Gang,  i  et  lykkeligt  Ægteskab  med 
en  dejlig  Hustru,  et  Ægteskab,  som  dog  er 
overskygget  af  dyb  Sorg,  siden  Parret  i  1877 
mistede  sit  eneste  Barn. 

Den ,  der  kaster  Blikket  hen  over  den 
lange  Række  tættrykte  Bind,  der  udgjore  Paul 
Heyses  .samlede  Værker,  og  som  erindrer,  at 
Forfatterens  Fødselsdag  falder  i  Aaret  1830, 
vil  rimeligvis  først  udbryde :  Hvilken  Flid !  U\'il- 
kaarlig  vil  han  tilbageføre  denne  store  Produk- 
tion til  en  .sjældent  udholdende  Vilje.  Ikke 
desmindre  stammer  den  fra  en  sjældent  lykkelig 
Natur.  Denne  Natur  har  i  sig  selv  været  saa 
frodig,  at  den  uden  Viljeanspændelse  eller  Kraft- 
anstrængelse  har  givet  sin  Grode;  den  har  givet 
den  saa  mangefold,  at  man  kunde  tro  den 
dyrket  efter  en  Plan  og  med  aarvaagen  Vilje; 
den  har  imidlertid  øjensynlig  faaet  Lov  til  at 
raade  ganske  frit. 

At  lade  Naturen  raade  («sich  gehen  zu 
lassen »)  har,    som  man  føler,    fra  først  af  været 


26o  Mennesker  og  Værker. 

Heyses  Devise '■■),  og  det  er  da  med  Egenskaber, 
der  pleje  at  fore  til  en  spredt  og  knap,  frag- 
mentarisk Produktion,  at  han  har  faaet  ethvert 
af  sine  Foretagender  færdigt  og  afrundet,  og 
skrevet  flere  Bind  lyriske  og  episke  Digte,  et 
større  Epos  (^Thekla),  mere  end  et  Dusin  Dramer, 
mere  end  et  halvt  Hundrede  Noveller  og  et 
Par  store  Romaner.  Han  begyndte  tidligt,  alt 
som  Skoledreng  begav  han  sig  paa  Vej.  Og 
sorglos  som  en  Fodvandrer,  fløjtende  sin  Vise, 
aldrig  hastende,  drikkende  af  alle  Kilder,  .stand- 
sende foran  Vejens  Buske  og  plukkende  baade 
Blomster  og  Bær,  hvilende  i  Skyggen  og  van- 
drende i  Skyggen  er  det,  at  han  eftqrhaanden 
har  gjennemløbet  en  Bane,  der  synes  at  forud- 
sætte Øjet  hæftet  paa  Maalet  under  aandelos 
Marche. 

Den  Stemme,  Heyse  følger  som  Skribent, 
er  da  utvivlsomt  histinktets.  Intet  er  ham, 
hvorvel  han  er  Nordt}^sker,  fjærnere  end  Instinkt- 
løshed  og  Forsætlighed.  Skjønt  født  i  Berlin 
slaar  han  Rod  i  ^Miinchen    oe   finder  i  den  fuld- 


*)  Auf  Schritt  und  Tritt  sich  aufzupassen 
Was  soli  es  frommen? 

Wer  nicht  wagen   darf  sich  gehn  zu  lassen 
Wird  nicht  weit  kommen. 

P.  II, 


Paul  Heyse.  26 1 

blodige,  sydtyske  Race  og  i  det  saftrige,  sydtyske 
Liv  de  Omgivelser,  der  stemme  med  hans  Anlæg. 
Skjont  hjemme  i  Sydtyskland  foler  han  sig  stedse 
dragen  til  Italien  som  til  det  Land,  hvor  Men- 
neskeplanten har  naaet  en  af  Reflexionen  endnu 
mindre  forstyrret,  skjonnere  og  yppigere  Væxt, 
og  hvor  Blodets  Rost  er  klarest  og  stærkest. 
Denne  Stemme  er  Sirenestemmen,  som  lokker 
ham.  Natur!  Naturi  lyder  det  i  hans  Øre. 
Tyskland  har  Skribenter,  der  altid  have  været 
bevidste  og  hvem  især  en  kraftig  nordtysk 
Vilje  har  gjort  til  hvad  de  ere  (som  Karl 
Gutzkow  f.  Ex.),  andre  (som  Fanny  Lewald), 
hvis  Værker  fremfor  Alt  bære  Præget  af  en 
kraftig  nordtysk  Forstand.  Ikke  villende  eller 
overvejende,  m.en  følgende  sin  Drift  er  det,  at 
Heyse  frembringer  og  former. 

Det  er  for  mangen  Digter  en  Fristelse  at 
meddele  Læseren  et  noget  andet  Billede  af  sig 
selv  end  det  virkelige.  Han  fremstiller  sig 
gjærne  som  det  han  ønskede  at  være,  i  gamle 
Dage  enten  som  mere  følsom  eller  mere  melan- 
kolsk, i  nyere  Tid  stundom  som  mere  erfaren,  eller 
mere  kold  eller  mere  barsk  end  han  er.  Mere 
end  én  udmærket  Digter  frygter  som  ]\Iérimée 
eller  Leconte  de  Lisle  saa  stærkt  at  stille  sine 
Følelser  tilskue,  at  han  omvendt  kommer  til  at 
lægge    en    Følelsesløshed    for    Dagen,    der    ikke 


252  Mennesker  og  Værker. 

er  ham  ganske  naturlig.  Man  sætter  en  Ære  i 
forst  at  aande  ret  let  og  frit  oppe  over  Sne- 
linjen,  h\'or  det  Menneskelige  ender,  og  af 
P'oragt  for  dem,  der  lavt  nede  søge  Mængdens 
Medlidenhed,  fristes  man  til  at  drive  sig  selv  i 
Vejret  til  en  Højde,  op  til  hvilken  ikke  Instinktet 
men  Stoltheden  byder  En  at  stige.  For  Heyse 
existerer  denne  Fristelse  ikke.  Han  har  aldrig 
et  Øjeblik  kunnet  eller  villet  skrive  sig  ind  i  en 
større  Hede  eller  Kulde  end  den  han  følte. 
Han  har  aldrig  forsøgt  at  lade  som  skrev  han 
med  sit  Hj ærteblod,  naar  han  rolig  formede 
som  Kunstner,  og  han  har  taalmodigt  fundet 
sig  i,  at  Kritiken  bebrejdede  ham  Mangel  paa 
Varme.  Han  har  paa  den  anden  Side  aldrig 
som  saa  mange  af  Frankrigs  ypperste  Forfattere 
kunnet  meddele  en  rædselsfuld  eller  oprørende 
Handling  med  den  samme  stoiske  Ro  og  i  den 
samme  Tone,  hvori  man  meddeler,  hvor  en  Mand 
af  Verden  kjøber  sine  Cigarer  eller  hvor  den 
bedste  Champagne  faas.  Han  stræber  hverken 
efter  de  ildfulde  Temperamenters  Flammestil 
eller  efter  Verdensmandens  Selvbeherskelse.  I 
Sammenligning  med  Swinburne  synes  han  kølig 
og  i  Sammenligning  med  Flaubert  naiv.  Men 
den  smalle  Vej,  ad  hvilken  han  gaar,  er  nøj- 
agtigt den,  som  anvises  ham  af  Instinktet  i  hans 


Paul  Heyse.  263 

Indre,  af  det  rent  individuelle  og  dog  saa  sammen- 
satte Væsen,  der  udgjor  hans  Xatur. 

II. 

Den  Magt,  man  selv  som  Kunstner  lyder, 
bliver  nødvendigvis  den  Magt,  man  i  sine  Værker 
løfter  paa  Højsædet  og  dyrker.  Heri  ligger 
det  da,  at  hvad  Heyse  som  Forfatter  dyrker 
er  Naturen.  Ikke  hvad  Mennesket  tænker  eller 
vil,  men  hvad  det  af  Naturen  er,  giver  det 
Interesse  for  ham.  Den  højeste  Pligt  er  for 
ham  at  ære  Naturen  og  lytte  til  dens  Røst,  den 
sande  Synd  er  Synd  imod  Naturen.  Man  lade 
den  raade! 

Der  gives  derfor  ikke  mange  Forfattere, 
der  ere  saa  udprægede  Determinister  som  Heyse. 
Paa  den  fri  Vilje  i  Ordets  traditionelle  Forstand 
tror  han  ikke  og  staar  øjensynligt  ganske  ligesaa 
skeptisk  som  hans  Edwin  eller  Felix  "^j  overfor 
Kants  kategoriske  Imperativ.  Men  tror  han  end 
ikke  paa  medfødte  Ideer,  saa  tror  han  paa  det 
medfødte  Instinkt,  og  det  er  dette  Instinkt,  som 
er  ham  helligt.  Han  har  i  sine  Noveller  skildret, 
hvor  ulykkehg  Sjælen  føler  sig,  naar  dette 
Instinkt  er  blevet  forst}Tret  eller  gjort  usikkert. 


*)  Kinder  der  Welt  II,   17.     Im  Paradiese  I,  31. 


264  Mennesker  og  Værker. 

I  Novellen  ^Kjend  dig  selv»  er  det  Intelligensen, 
i  « Rejsen  efter  Lykken »  Moralen  som  er  Freds- 
forstyrreren. 

I  den  første  Novelle  har  Heyse  fremstillet 
den  Kval,  som  følger  med  en  for  tidlig  eller 
forsætlig  intellektuel  Indgriben  i  Sjælens  instink- 
tive Liv.  « Sjælen  maa  skaanes,-^  siger  han 
her,  <aiaar  Aanden  i  Sandhed  skal  komme  til 
sig  selv.  Hin  Ungdommens  skjonne  Dumphed, 
hin  drømmeriske  ubevidste  Fylde  og  hin  rene 
Kraft  til  at  nyde,  som  friske  Sanser  besidde, 
gik  tabt  for  Frants  under  hans  altfor  tidlige 
Stræben  mod  Selvbevidsthed. »  Han  skildrer 
her  den  Aandens  Søvnløshed,  der  er  ligesaa 
farlig  for  Sjælens  Sundhed,  som  virkelig  Søvn- 
løshed for  Legemets  Vel,  og  viser  hvorledes 
den  Reflexionssyge  taber  ^<hin  hemmelige 
dunkle  Kjærne,  der  er  vor  Personligheds  Spire- 
punkt. » 

I  Novellen  ^Rejsen  efter  Lykken v  er  det 
den  konventionelle  Moral,  der  har  splittet  Sjælen 
ved  at  fortrænge  Instinktet.  En  ung  Pige  har 
med  Overvindelse  af  sit  Hj ærtes  Drift  paa 
Grund  af  indprentede  Sædelighedshensyn  en 
sildig  Nat  afvist  sin  Elskede  og  er  derved 
uforskyldt  bleven  Aarsag  til  hans  Død.  Nu 
forfølger  Erindringen  om  denne  Ulykke  hende 
bestandig.      «Naar  Ens  eget  Hjærte,  ^   siger  hun, 


Paul  Heyse.  265 

«ikke  viser  En  Vej,  lober  man  bestandig  vild. 
Jeg  er  allerede  én  Gang  bleven  ulykkelig,  fordi 
jeg  ikke  vilde  hore,  om  mit  Hjærte  end  skreg 
nok  saa  højt.  Nu  vil  jeg  passe  paa,  selv  naar 
det  kun  hvisker  halvhøjt  og  ikke  have  Øre  for 
noget  Andet;.. 

I  Instinktet  er  Naturen  hel  tilstede.  Er 
den  indre  Splittethed  og  Delthed,  der  opstaar, 
hvor  Instinktet  har  tabt  sin  vejledende  Kraft, 
nu  saaledes  for  Heyse  den  dybeste  Ulykke,  saa 
bestaar  omvendt  for  de  Karakterer,  han  skildrer, 
Livsfølelsen,  den  dybeste  P^olelse  af  Lykke,  i 
Nydelsen  af  deres  Naturs  Helhed  og  Harmoni. 
Det  er  selvfølgelig  langt  fra,  at  Heyse  uden 
videre  skulde  betragte  Selvreflexionen  som  et 
for  den  sunde  Livsfølelse  fjendthgt  Princip.  Det 
synes  omtrent  at  være  hans  egen  Anskuelse, 
.som  den  Syge  i  «Kjend  dig  selv»  udtaler  med 
de  Ord,  at  ligesaa  behageHgt  som  det  er  ham 
at  vaagne  op  om  Natten,  tænke  sig  om  og  vide 
at  han  endnu  kan  sove  videre,  ligesaa  herligt 
tænker  han  sig,  det  maa  være  for  Andre  at  rive 
sig  ud  af  drømmeagtige  Lykkestemninger,  samle 
sig,  reflektere  og  da  ligesom  lægge  sig  om  paa 
den  anden  Side  og  nyde  videre.  Idetmindste 
har  Heyse  i  sin  Roman  « Verdens  Børn  ladet 
Balder,  Bogens  mest  idealt  mente  Karakter, 
udføre    denne    sidste    Tanke    med    mere    Fylde. 


266  Mennesker  og  Værker. 

Melankolske  Betragtninger  over  Livets  Nød  ere 
lige  blevne  udtalte,  Betragtninger  over  Solen, 
der  ligegyldigt  skinner  paa  Retfærdige  og  Uret- 
færdige og  belyser  mere  Elendighed  end  Lykke, 
over  Ulykkernes  ubegrænsede  Frodighed,  da  en 
af  dem  altid  bryder  ud,  ligesaa  hurtigt  som  en 
anden  fordrives  o.  s.  v.  Franzel ,  den  unge 
socialistiske  Bogtrykker  har  udviklet,  hvorledes 
den,  der  betænker  Menneskenes  almene  Lod, 
allermindst  er  istand  til  at  komme  til  Ro,  og 
har  i  sin  Smerte  kaldt  Livet  en  Ulykke  og  en 
Logn,  da  Balder  forsøger  at  vise  ham,  hvorledes 
et  Liv,  hvori  man  kom  til  Ro,  ikke  mere  vilde 
fortjene  Navn  af  Liv.  Og  Balder  forklarer  ham  saa, 
hvori  Livsnydelse  for  ham  bestaar,  nemlig  deri, 
paa  én  Gang  i  Nuet  at  føle  Fortid  og  Fremtid. 
Højst  ejendommeligt  fremhæver  han ,  at  han 
ikke  kan  nyde,  med  mindre  han  fornemmer  sig 
helt,  og  at  han  i  Betragtningens  stille  Øjeblikke 
samler  a-Ue  sit  Væsens  spredte  Elementer  til  en 
Samklang:  ^<Saa  ofte  jeg  havde  Lyst  dertil  o:  saa 
ofte  jeg  vilde  have  en  rigtig  Livsfest,  har  jeg  saa  at 
sige  opvakt  alle  Livets  Aldere  i  mig,  min  leende, 
legende  Barndom,  da  jeg  endnu  var  ganske  rask, 
dernæst  de  første  Glimt  af  Tanker  og  Følelser,  de 
første  Ynglingekvaler,  Anelsen  om  hvad  et  fuldt, 
sandt  Mandsliv  maatte  være,  og  endelig  Resigna- 
tionen,  der  ellers  kun  plejer  at  falde  helt  gamle 


Paul  Heyse.  26/ 

Mennesker  let  .  For  en  saadan  Livsopfattelse 
er  Menneskelivet  ikke  udparcelleret  i  Øjeblikke, 
der  forsvinde  og  hvis  Forsvinden  beklages,  ikke 
heller  adsplittet  i  hinanden  bekæmpende  Drifters 
og  Tankers  Tjeneste;  for  en  saadan  Evne  til 
i  hvert  Øjeblik  at  kaste  Anker  og  fornemme 
sit  Væsens  Helhed  og  Virkelighed  kan  Livet 
ikke  rinde  hen  som  en  ond  Drøm.  <^;Tror  Du, 
siger  Balder,  at  den,  der  i  ethvert  Øjeblik  for- 
maar  at  fremkalde  en  saadan  Fylde  af  Tilværelses- 
følelse  i  sig,  kan  mene  at  det  var  bedre  ikke  at 
være  fodt?»  Man  mærke,  at  det  er  en  dødssyg 
Krøbling  som  taler  og  ovenikjøbet  en  Krøbling, 
hvem  Digteren  øjensynlig  har  formet  i  den  saa 
forskjelligt  tænkende  Leopardis  Billede.  Den 
ejendommelige  x-\rt  af  Nydelsesfilosofi,  der  er 
udtalt  i  disse  Ord  og  som  ved  en  Art  synthetisk 
Reflexion  samler  hele  Tiden  i  det  evige  Nu, 
er  i  Grunden  Digterens  endelige  Livsbetragtning. 
Det  er  den  harmonisk  anlagte  Naturs  L}'tten  til 
sine  egne  Harmonier.  Alt  give  de  uendelige 
Guder  jo  deres  Yndlinge  helt,  alle  de  uendelige 
Glæder  og  aUe  de  uendelige  Smerter  helt.  Denne 
Livsfilosofi  optager  selv  den  uendelige  Smertes 
Misklang  i  sin  indre  Harmoni  og  formaar  for 
sig  selv  at  opløse  den.  Her  er  det  Punkt,  hvor 
Heyse  skarpest  skiller  sig  fra  Turgénjew  og 
Poesiens  andre  store  moderne  Pessimister.    Han 


268  Mennesker  og  Værker. 

vover  at  tillægge  sine  Yndlingspersoner  selv 
meget  iiskjonne  og  afskrækkende  Forseelser  for 
efter  allehaande  Prøvelser  og  Kvaler  at  gjengive 
dem  den  indre  Fred.  Den  unge  Baron  i  Ro- 
manen I  Paradiset  ^^  er  et  Exempel  En  Synd 
mod  hans  bedre  Jeg  tynger  paa  hans  Samvittig- 
hed. Den  indre  Harmoni  med  hans  egen  Følelse 
«paa  hvilken  Alt  kommer  an  v  har  han  mistet. 
Det  viser  sig  i  P^ortællingens  Løb  at  han  tilmed 
ved  hin  Forseelse  har  forbrudt  sig  mod  sin 
bedste  V^en.  Men  gjennem  alle  Vildfarelser  og 
al  den  Ulykke,  som  udspringer  fra  dem,  finder 
han  sig  selv  paany.  Naturharmonien  var  kun  for 
en  Tid  ophævet,  ikke,  som  han  frygtede,  uhel- 
bredeligt ødelagt. 

Umiddelbart  er  histinktet  Blodets  Røst.  Heri 
ligger  at  Individerne  hos  Heyse  grunde  dybt  i 
Stamme  og  Race.  De  synes  at  lære  med  Mose 
Lov,  at  <' Sjælen  er  i  Blodet >>.  De  følge  Blodets 
Stemme  og  appellere  til  den.  De  uudviklede 
ere  et  kraftigt  Udtryk  for  en  Racetype,  de  ud- 
viklede iblandt  dem  kjende  deres  Natur  og  re- 
spektere den,  de  tage  den  som  givet  i  P'ølelsen 
af  at  den  ikke  lader  sig  ændre;  de  ledes  ligesaa 
gjennemgaaende  af  deres  Naturinstinkt  som  Bal- 
zacs  Karakterer  af  Egennytten.  Jeg  anfører  for 
at  tydeliggjøre  min  Mening  et  Par  Steder  af 
Romanen      Verdens  Børn..:   Da  Edwin  er  bræn- 


Paul  Heyse.  269 

dende  forelsket  i  Toinette,  er  hans  Broder  Balder 
uden  hans  Vidende  gaaet  til  denne  for  at  bon- 
falde  hende  om  ikke  af  en  Grille  eller  i  Letsind 
at  vise  Broderen  tilbage  og  kaste  sig  bort  til 
en  Fremmed.  Hertil  svarer  hun,  at  hun  først  i  de 
Dage  er  kommen  under  Vejr  med,  hvori  det  ligger, 
at  hun  ingen  Lykke  kan  vinde  i  Livet.  Hun  har 
erfaret  Hemmeligheden  ved  sin  Herkomst,  at 
hendes  ulykkelige  Moder  nemlig  kun  tvungen 
er  kommen  i  hendes  Faders  Magt,  og  heraf  for- 
klarer hun  sig  det  nu,  at  hun,  som  hun  tror, 
ikke  kan  elske,  c  Min  Ven,  siger  hun,  jeg  tror 
De  mener  det  godt  med  mig,  baade  De  og 
Deres  Broder.  Men  det  var  en  Forbrydelse, 
hvis  jeg  indbildte  mig,  at  De  kunde  hjælpe  mig, 
nu  da  jeg  klart  indser  Alt  og  véd  min  Skjæbne, 
at  den  nu  én  Gang  ligger  mig  i  Blodet» 
(udhævet  i  Romanen).  Dette  er  for  hende  det 
sidste,  absolut  uimodsigelige  Argument.  Og  hos 
alle  Bogens  Personer  kommer  denne  til  Overtro 
grænsende  Respekt  for  Naturen  frem.  Som  den 
findes  hos  Toinette,  saaledes  hos  hendes  Modpol 
Lea.  De  ere  paa  alle  Punkter  Kontraster,  kun 
i  denne  ene  Henseende  stemme  de  overens.  Da 
Lea  som  Edwins  Hustru  har  erfaret,  hvor  megen 
Magt  Erindringen  om  Toinette  endnu  har  over 
hans  Hjærte,  og  under  sin  Sorg  et  Øjeblik, 
læsende  i  en  af  Edwins  Bøger,   trøster  sig  ved. 


2  70  Mennesker  og  Værker. 

livor  godt  hun  forstaar  Meget  af  det,  han  har 
skrevet,  der  vilde  været  mangen  anden  Kvinde 
for  hojt,  kaster  hun  pkidsehgt  Bogen  tilside,  thi 
det  farer  hende  gjennem  Sindet,  <::hvor  afmægtig 
enhver  A  an  dem  es  Forstaaelse  er  imod  Na- 
turernes blinde,  ufornuftige,  elementære  Til- 
trækning til  hinanden,  der  trælbinder  al  Frihed 
og  endog  bedaarer  den  Forstandigste ^^.  -Hun  er 
en  tilsyneladende  rent  intellektuelt  anlagt  Kvinde. 
En  levende  Trang  til  Kundskab  og  aandelig 
Klarhed  har  ledet  hende  til  Edwin,  han  har 
undervist  hende  i  —  Filosofi.  Man  kunde  da 
tro,  at  hun  nu  paa  sin  Side  vilde  forsøge  en 
Kamp  imod  hin  Blodets  magiske  Magt  ved  en 
Appel  til  de  Aandsmagter,  der  saa  længe  have 
sammenknyttet  hende  med  Edwin.  Lige  om- 
vendt! Langt  fra  at  være  karakteriseret  som 
lutter  Sjæl  og  Aand  er  hun  først  og  fremmest 
en  Natur.  Hun  har  altid  elsket  ham  glødende, 
men  hun  '  har  frygtet  for,  at  hans  Kjærlighed, 
mindre  hed  end  hendes,  skulde  skræmmes  til- 
bage ved  hendes  Lidenskabsudbrud  og  dog  har 
hun  —  Filosofinden  —  i  sin  Ensomhed  sagt  til 
sig  selv :  ^<  Elskov  er  Daarskab  —  .saligt  Vanvid  — 
Latter  og  Graad  uden  Mening  og  Forstand.  Saa- 
ledes  har  jeg  altid  elsket  ham  til  Opgivelse 
og  Glemsel  af  al  Fornuft ».  Nu,  da  hendes 
Ægteskabs  Lykke  .staar  paa  Spil,  udbryder  hun: 


Paul  Heyse.  271 

Xaar  han  mærker,  at  jeg  har  min  Moders  Blod 
i  mine  Aarer,  hedt  gammeltestamentarisk  Blod 
—  saa  opdager  han  maaské,  at  han  højligt  har 
forregnet  sig,  naar  han  troede  at  kunne  slutte 
et  ^^Fornuftgiftermaal»  med  saadant  et  Væsen 
.  .  .  Maaské  kommer  den  Dag,  hvor  jeg  tør 
sige  ham  Alt,  fordi  han  selv  ikke  mere  er  til- 
freds med  en  beskeden  Livslykke ,  hvor  han 
forlanger  noget  Stoltere,  Overmodigere  —  da 
kan  jeg  sige  til  ham:  Du  behøver  ikke  at  søge 
langt  borte,  de  stille  Vande  ere  dybe  :^  .'''■■)  Alt  er  her 
karakteristisk,  saavel  Tilbageførelsen  til  Afstam- 
ning og  Race,  som  den  hede,  kraftige  Naturs 
Protest  mod  Formuleringen  af  Natur  og  Liden- 
skab som  abstrakt  Fornuft. 

Den,  der  har  gjort  sig  fortrolig  med  dette 
Grundtræk  hos  He3'se,  vil  ogsaa  først  ret  forstaa 
og  med  Interesse  læse  et  af  hans  Dramer,  der 
ellers  turde  være  det  svageste,  han  har  skrevet, 
og  som  af  flere  Grunde  ikke  synes  mig  ham 
ganske  værdigt;  jeg  mener  <  Fornuftgudinden ». 
Eller  er  det  ikke  højst  ejendommeligt,  at  Heyse 
med  den  hele  gigantiske  franske  Revolution 
udbredt  for  sit  Øje  i  den  tilskærer  sig  netop 
dette  Stof,  og  behandler  det  netop  saaledes? 
Mangen    Digter    vilde    i   Valget    af    et    saadant 


'")  Kinder  der  Welt.     III.   242,  210,   256 


2  72  Mennesker  og  Værker. 

Æmne  have  søgt  sig  et  Organ  for  Revolutionens 
Lidenskab  eller  ladet  Fornuftgudindens  rent  ide- 
elle Begejstring  i  det  historiske  Moment  adle  en 
uværdig  og  tankeløs  Fortid ,  som  dog  hævnede 
sig  tragisk.  En  Digter  som  Hamerling  havde 
maaské  kunnet  gjore  noget  Tiltalende  ud  af 
denne  Gjenstand.  Heyse  studser  i  Kraft  af 
sit  Naturanlæg  ved  dette  Særsyn:  En  Kvinde, 
et  Stykke  Natur  med  kvindeligt  Instinkt  og 
kvindelig  Lidenskab  udgivet  for  Fornuften,  For- 
nuftgudinden,  det  vil  siije  det  i8de  Aarhundredes 
tørre,  stive,  døde,  rationalistiske  Fornuft!  Og 
han  digter  da  en  Kvinde ,  der  i  Kraft  af  sin 
Naturs  Dybde  (forud  for  sin  Tid  i  Grunden) 
føler,  at  det  uhyre  xA-lliv  ikke  lader  sig  føre  til- 
bage til  nogen  Skoleformel,  der  elsker  og  frygter, 
lider  og  haaber,  skjælver  for  sin  Faders  og  sin 
Elskedes  Liv,  og  som  fortvivler  under  Smerten 
over  at  miskjendes  af  sin  Elsker  —  og  han  lader  saa 
denne  Kvinde,  der  som  et  ægte  Barn  af  sin  Digter 
har  sagt:  ^  For  mig  er  det  Højeste  det,  ikke  at  gjore 
Noget,  der  bringer  mig  i  Splid  med  mig  selv» ,  hende 
lader  han  med  alle  Fibrer  skjælvende  af  Lidenskab, 
i  personlig  Fortvivlelse,  uden  en  Tanke  for  det 
Almene  og  Abstrakte,  for  Republik  eller  Aands- 
frihed,  og  medens  hendes  Fader  dræbes  foran 
Kirkedøren,  nødtvungen  fra  Alteret  forkynde  For- 
standens nye  Evangelium,   som  hun  selv  spotvis 


Paul  Heyse.  2/3 

har  betegnet  som  den  Verdenslov,  at  to  Gange 
to  er  fire.  Langt  mere  værdifuldt  end  i  poetisk 
Henseende  synes  da  dette  Stykke  mig  som  Bi- 
drag til  Digterens  Psykologi. 

Man  vilde  gjore  Heyse  højlig  Uret,  ifald 
man  af  det  nu  Fremhævede  vilde  slutte,  at  han 
intet  Højere  erkjendte  end  den  elementære 
Natur  og  dens  Drifter.  Med  Ordet  Instinkt  er 
her  ment  noget  fra  den  enkelte  Drift  fuld- 
stændig forskjelligt.  Instinktet  er  Driften  til  at 
bevare  sig  hel.  Derfor  kan  Heyse  ogsaa  ypper- 
ligt lade  en  fri  Sympathi  triumfere  over  Blodets 
Baand  og  selv  over  det  næreste  Slægtskabs- 
forhold. I  Novellen  ^^Den  fortabte  Søn>  skjuler 
og  plejer  en  Moder  uden  at  vide  det  sin  egen 
Søns  uskyldige  Drabsmand,  og  da  denne  ved 
sin  Elskværdighed  vinder  saavel  Moderens  som 
hendes  Datters  Hjærte,  lader  Digteren  ham 
hjemføre  Datteren  som  Brud.  -^  Den  fortabte 
Son.'  blev  fældet  i  "ærligt  Nødværge  og  hans 
Banemand  har  aldrig  vidst  hans  Navn.  Selv  da 
Moderen  erfarer  Sammenhængen  med  Sønnens 
Drab,  lægger  hun  derfor  ikke  Brylluppet  nogen 
Hindring  i  Vejen,  men  bærer  alene  og  uden  at 
indvie  nogen  i  sin  Hemmelighed  den  Ulykke, 
der  har  ramt  hende.  Her  er  da  med  Personlig- 
hedens fulde  Samtykke  et  rent  aandeligt  Baand 
traadt   i    Steden   for  Blodets-    Moderen    optager 


2'-  1  Mennesker  og  Værker. 

den  som  sin  Søn,  for  hvis  Haand  hendes  egen 
Son  er  falden;  men  idet  hun  gjor  det,  handler 
hun  i  Overensstemmelse  med  sin  dybeste  Natur 
og  bevarer  sin  Sjæl  udelt.  Det  Samme  gj ælder 
i  alle  de  Tilfælde,  hvor  hos  Heyse  Personlig- 
heden af  Pligthensyn  trænger  en  virkelig  Liden- 
skab, en  dyb  Elskov  tilbage.  Hvor  det  sker 
(som  i  Dramet  « Maria  Moroni » ,  i  Novellen  ^;Die 
Pfadfinderin .  eller  i  Romanen  « Verdens  Børn>,), 
der  sker  det  netop  for  at  bevare  Troskaben  mod 
sig  selv,  for  ikke  at  tilsætte  sit  eget  Væsens 
Helhed  og  Sundhed,  og  Pligten  ses  som  ud- 
strømmende af  Naturens  eget  Væld,  idet  den 
højeste  og  afgj ørende  Regel  for  Pligten  er  den 
at  sikre  Mennesket  mod  Splid  med  sit  eget  Jeg. 
Saa  langt  er  det  fra  at  Heyse  skulde  opfatte 
Naturen  som  fjendtlig  mod  Aand  og  Pligt. 

For  ham  er  den  Alt:  Alt,  hvad  der  staar 
i  vor  Magt,  hvad  vi  udføre  eller  frembringe, 
bærer,"  forsaavidt  det  duer  Noget,  usvigeligt 
dens  Stempel  og  over  Alt,  hvad  der  ikke  staar 
i  vor  Magt,  over  hele  vor  medfødte  Skjæbne 
raader  den  direkte,  umiddelbart,  almægtig  og 
enevældig.  Selv  den  ulykkeligste  Karakter  han 
har  skildret  finder,  saa  ilde  behandlet  hun  end 
er  bleven  af  Skjæbnen,  en  Trøst  deri,  at  hun 
er  Naturens  Barn,  det  vil  sige,  at  hun  ikke  er 
bleven  forurettet.    «Naar mit  Væ.sens Elementer, 


Paul  Heyse.  27  5 

der  udelukke  mig  fra  Lykken,  have  fundet  hver- 
andre i  Kraft  af  en  stor  bhnd  Foranstaltning  af 
Verdensomløbet  og  jeg  maa  gaa  til  Grunde  ved 
denne  Konstellation  —  saa  er  det  fatalt,  men 
ingen  uudholdelig  Tanke.  En  Gudfader  derimod, 
der  enten  af  Ligegyldighed  eller  af  pædagogisk 
Visdom  lod  mig  usalige  Skabning  løbe  saa 
sørgeligt  om  mellem  Himmel  og  Jord  —  for 
senere  en  Gang  i  Evigheden  at  lade  mig  tilfl}'de 
en  Gratifikation  for  den  forfuskede  Tid  —  nej 
min  Ven,  sligt  kan  al  durchlauchtig  og  udurch- 
lauchtig  Theologi  tilsammen  ikke  gjore  mig 
troværdigt:  . 

Saaledes  tyr  hos  Heyse  selv  den,  hvis  Liv 
er  mest  kvalfuldt  forfejlet,  til  Naturbegrebet  som 
den  sidste  beroligende  Tanke,  og  saaledes  har 
han  selv  i  sit  Livs  smerteligste  Timer  tyet  dertil, 
og  de  vidunderhge  Digte  cMarianne  >  og  «Ernst^>, 
det  Dybeste  og  mest  Gribende  han  har  skrevet, 
ere  blevne  tilbage  som  Vidnesbyrd  derom. 
Naturen  er  hans  Udgangspunkt  og  hans  IMaal, 
Kilden  til  hans  Poesi  og  dens  sidste  Ord,  hans 
Et  og  Alt,   hans  Trøst,  hans  Credo. 

m. 

Hvad  han  følger,  dyrker,  ærer  og  fremstiller, 
det  er  da  i  Almindelighed  udtrykt  Naturen.    l\Ien 

1 8* 


2  76  Mennesker  og  Værker. 

som  lian  folger  sin  egen  Natur,  saaledes  frem- 
stiller han  ogsaa  sin  egen,  og  Grundtrækket  i 
hans  egen  Natur  er  det,  at  den  er  oprindelig 
harmonisk.  En  saadan  Betegnelse  er  meget  vid 
og  vag.  Den  henfører,  ubestemt  som  den  er, 
vel  nærmest  kun  Heyse  til  Goethes  Æt  og  passer 
lige  saa  godt  paa  den  store  Mester.  Denne 
Harmoni  er  imidlertid  nærmere  bestemt  ikke 
verdensomspændende,  men  forholdsvis  snæver, 
det  er  en  aristokratisk  Harmoni.  Der  er  Meget, 
den  udelukker,  Meget,  den  ej  forsoner,  ja  ikke 
en  Gang  berører.  Ikke  som  Naturforsker,  men 
som  Skjonhedsdyrker  betragter  Heyse  Livets 
brogede  Færd.  Det  er  tydeligt  nok,  at  han 
ikke  begriber,  hvorledes  man  kan  have  L}'st  til 
som  *  Kunstner  med  Forkj  ærlighed  at  skildre 
saadanne  Skikkelser,  som  man  i  Livet  vilde 
lukke  sin  Dør  for*),  ja  han  har  selv  med  stor 
Aabenhed  udtalt,  at  han  aldrig  har  kunnet  tegne 
nogen  Figur,  som  ikke  besad  noget  Elskværdigt, 
ingen  kvindelig  Karakter,  i  hvilken  han  ikke 
til  en  vis  Grad  var  forelsket**).  Derfor  bestaar 
da  hans  hele  Persongalleri  ogsaa  med  faa  Und- 
tagelser  (som   Lorinser   i      Verdens   Børnv    eller 


")  Se  K.  d.W.  I.  III.  hvor  Edwin  udtaler  denne  Sætning. 
**)'Se   Indledningen    til    <Enken    i    Pisa».       Gesammelte 
Werke  VI.   206. 


Paul  Heyse.  2// 

Fru  Jansen  i  Paradiset-)  af  ensartede  Figurer. 
De  have  ikke  blot  Race,  men  ædel  Race,  det 
vil  sige  medfødt  Adel.  Deres  fælles  Egenskab 
er  hvad  Heyse  selv  betegner  som  Fornemhed. 
Hvad  forstaar  han  ved  dette  Ord?  Fornemheden 
er  hos  alle  hans  Karakterer  den  medfodte  Ufor- 
muenhed til  at  begaa  noget  Lavt  eller  Smudsigt^ 
hos  Naturbarnet  betinget  ved  Sjælens  enfoldige 
Godhed  og  Sundhed,  hos  Kulturmennesket  forsat 
med  Personlighedens  bevidste  Følelse  af  sit  ]\Ien- 
neskeværd,  af  et  fuldt  og  kraftigt  Menneskelivs 
Ret,  der  har  sin  Xorm  og  sin  Domstol  i  sig 
selv  og  g\^ser  for  Halvhed  mere  end  for  Vild- 
farelse. Heyse  har  selv  etsteds  defineret  sin 
Yndlingsterminus.    I    Salamanderen,  hedder  det: 

Ich  håbe  meiner  Tugenden  und  Fehler 
Mich  nie  geschamt.  mit  jenen  nie  geprunkt 
Und  meinen  Siinden  macht  ich  nie  den  Hehler. 

Denn  dies  vor  Allem,   dlinkt  mich,   ist  der  Punkt 
Wo  Freigeborne  sich  vom  Pobel  scheiden, 
Der  feig  und  heuchlerisch  herumhallunkt. 

Den  nenn"   ich  vornehm,   der  sich  streng  bescheiden 
Die  eigne  Ehre  giebt  und  wenig  fragt 
Ob  ihn  die  Nachbarn  lastern  oder  neiden. 


Og  med  næsten  ganske  lignende  Ord  udtaler 
Edwin  denne  Grundtanke  til  den  af  det  aristo- 
kratiske Skin  betagne  Toinette  :     Der  gives  kun 


278  Mennesker  og  Værker. 

én  sand  Fornemhed :  at  blive  sig  selv  tro  .... 
Gemene  Mennesker  bryde  sig  om,  hvad  Folk 
sige  om  dem  og  bede  Andre  om  Oplysninger 
om,  hvorledes  de  egentlig  skulle  være.  Den, 
der  har  Adel  i  sig,  lever  og  dør  af  sin  egen 
Naade  og  er  altsaa  souveræn  ^ .  Denne  Art  af 
Adel  er  da  det  Stempel,  som  hele  den  af  denne 
Digterhjærne  udsprungne  Menneskerace  bærer. 
De  besidde  den  alle  fra  Bonden  til  Filosofen  og 
fra  F'iskerpigen  til  Grevinden.  Den  simple  Op- 
vartningspige i  'Rejsen  efter  Lykken »  udtaler 
en  Livsanskuelse,  der  nøje  falder  sammen  med 
den  nys  anførte*),  og  Den,  der  overhovedet  vil 
gjøre  sig  den  Ulejlighed  at  gjennemblade  Heyses 
Skrifter,  vil  finde,  at  det  lille  Ord  fornem  eller 
et  af  Ækvivalenterne  derfor  altid  er  et  af  de 
første,  han  anbringer,  naar  det  gj ælder  om  at 
karakterisere  eller  prise.  Man  se  f.  Ex.  i  et 
enkelt  Bind  af  Novellerne  Brugen  af  Ordet  fornem 
for  at  betegne  den  ydre  Tilsyneladelse,  Blik  og 
Holdning  (i  « Mutter  und  Kind»,  i  «Am  todten 
See&,  i  «Ein  Abenteueri'  G.  W.  VIII,  44,  246, 
321).  Eller  man  gjennemblade  for  at  overbevise 
sig  om  dette  Karaktermærkes  gjennemgribende 
Betydning  Heyses   to  Romaner.     Alle    de   sym- 


*)   G.  W.    V.  201.     Side   175   anvendes  Ordet  « fornem* 
om  hende. 


Paul  Heyse.  2/9 

pathetiske  Personer  betegne  hverandre  som  adelige 
Aander:  Franzelius  kalder  Edwin  og  Balder  Men- 
neskehedens sande  Aristokrater,  Edwin  finder  i 
Lidenskabens  Sværmeri  ingen  højere  Ros  for 
Toinette  og  Lea  end  den,  at  de  bære  Adels- 
præget '••),  og  da  Toinette  efter  Mødet  med  Lea 
anerkjender  hende  som  Leas  værdige  Hustru, 
er  det  atter  det  samme  Udtryk,  der  allerforst 
frembyder  sig  for  hende;  hun  betegner  i  Brevet 
Lea  som  Edwins  csaa  fornemme,  kloge  og 
indtagende  Hustru*.  Og  i  Romanen  « I  Paradiset », 
hvis  første  Udkast  man  rimeligvis  har  i  det 
versificerede  Fragment  ^  Schlechte  Gesellschafts, 
staar  helt  igjennem  det  saakaldte  « slette » 
Kunstnerselskab  som  det  i  Sandhed  gode  og 
fornemme  overfor  det  saakaldte  fornemme  Sel- 
skab. Af  Kunstnerne  er  ingen  i  Ordets  gængse 
Mening  Aristokrat.  Deres  Herkomst  er  gjennem- 
gaaende  yderst  uanselig  og  de  have  næsten  alle 
saare  demokratiske  Principer.  Men  Fornem- 
heden ligger  dem  i  Blodet,  de  børe  til  de  Ud- 
kaarne,  der  handle  godt  og  skjønt  og  rigtigt 
ikke  af  Pligtfølelse  eller  ved  møjsom  Overvindelse 
af  slette  Drifter,  men  af  Natur.     Hvad  Toinette 


*)  K.  d.  \V.  II,  333,  III,  335:  «Dass  du  das  besste, 
tiefste,  boldeste,  adligste  Menschenbild  bist».  —  «Das  arme 
tapfre,  freigeborne  Herz  —  es  hat  seinen  Adel   bewahrt«. 


2  80  Mennesker  og  Værker. 

etsteds  kalder  den  redelige  Vilje  til  ikke  at 
gjore  iVIenneskeheden  Skam  har  ogsaa  •;  I  Pa- 
radiset opstillet  som  den  naturlige  Adel  i  Mod- 
sætning til  den  paa  kunstige  Principer  beroende 
Noblesse. 

Faa  Digtere  have  da  skildret  en  saadan 
Række  af  Karakterer  uden  Falsk  og  uden  Lav- 
hed som  Heyse.  Ingen  har  havt  en  bedre  Tro 
til  Menneskene.  Det  bedste  Bevis  for,  hvor 
levende  Trangen  hos  ham  er  til  overalt  at  frem- 
hæve det  ædle  Malm  i  Menneskenaturen,  leverer 
den  Omstændighed,  at  hvor  hos  ham  et  Omslag 
i  den  Handlendes  Karakter  bereder  Læser  eller 
Tilskuer  en  dramatisk  Overraskelse,  der  beror 
Desillusionen  altid  paa,  at  Forventningen  over- 
træffes  og  den  Paagj ældende  viser  sig  langt 
bedre  og  dygtigere,  langt  mere  ædelsindet  end 
Nogen  havde  anet.  Hos  næsten  alle  andre 
Digtere  er  Skuffelsen  den  modsatte.  I  Novellerne, 
som  f.  E:x.  i  '<Barbarossa  >  og  i  'Die  Pfadfinderin.^, 
kommer  P'orsoningen  istand  ved  at  den  slette 
Person  i  Fortællingen  i  sidste  Instans  gaar  i  sig 
selv,  og  da  dette  Selv  oprindeligt  er  godt,  og 
den  Paagj  ældende  vel  har  mangen  hidsig  og  slet, 
men  ingen  ond  Blodsdraabe  i  sig,  kommer  en 
Slags  Fredslutning  mellem  ham  og  Læseren  til 
den  sidstes  P^orundring  istand.  Men  af  langt 
storre   Betydning    end    i    Novellerne    har    denne 


Paul  Heyse.  28  I 

karakteristiske  Optimisme  vist  sig  at  være  i 
Heyses  Dramer.  De  skylde  den  uden  Sporgs- 
maal  deres  bedste  og  virkningsfuldeste,  maaské 
deres  mest  afgjort  dramatiske  Scener.  Jeg  vil 
anføre  et  Par  Exempler.  I  -< Elisabeth  Charlottes 
har  Chevalieren  af  Lorraine  benyttet  alle  Slags 
uædle  Midler  for  at  styrte  Heltinden  og  fjærne 
Stykkets  mandlige  Hovedperson,  den  tyske  Ud- 
sending Grev  Wied,  fra  Frankrig.  Udfordret  af 
Greven  er  han  bleven  haardt  saaret,  og  da 
Greven  omsnæret  af  politiske  Intriguer  er  bleven 
sendt  i  Bastillen ,  optræder  han  i  5te  Akt  i 
Kongens  Avdiensværelse.  Hvad  kan  han  ville.' 
Anklage  Greven  yderligerer  Fortsætte  den 
uhæderlige  Færd,  der  har  bragt  hans  iVIodstander 
saa  mecren  Ulvkke  os;  indbragt  ham  selv  et  Saar, 
som  man  maa  vente,  han  vil  hævne.-  Nej  han 
kommer  for  højtideligt  at  erklære,  at  Greven 
har  handlet  som  en  ægte  Adelsmand,  og  at  han 
selv  er  Skyld  i  Duellen.  Han  udbeder  sig  endog 
at  blive  sendt  til  Bastillen  for  at  hans  ^Modstander 
ikke  skal  tro,  han  æreløst  har  angivet  en  urigtig 
Anledning  til  Duellen;  med  andre  Ord:  selv  i 
i  denne  fordærvede  Hofmand  lever  Æresfølelsen 
som  Rest  af  den  gammelfranske  Ridderaand, 
erstatter  til  en  vis  Grad  Samvittigheden  og 
bringer  i  det  afgj ørende  Øjeblik  sin  Besidder  til 
at    rejse    sig    fra    sit    smertelige  Sygeleje   for  at 


282  Mennesker  og  Værker. 

skride  ind  til  Fordel  for  en  Fjende,  hvem  han 
haardnakket  og  hens^'nslost  har  forfulgt.  —  I  det 
levende  og  smukke  Theaterstykke  -^^Hans  Lange » 
er  der  en  Scene,  som  ved  Opførelsen  holder 
Tilskuerne  i  aandelos  Spænding  og  hvis  Udgang 
altid  bringer  Taarerne  til  at  trille  ned  ad  Manges 
Kinder:  det  er  den,  hvor  den  unge  Junkers  Liv 
staar  paa  Spil,  ifald  Rytterne  ane,  at  det  er 
ham,  der  ligger  forklædt  paa  Bænken  som  Jodens 
Son.  Da  træder  Avlskarlen  Henning  op,  fort 
af  Ryttere,  der  have  hørt  ham  brumme  Noget 
i  Stalden  om,  at  han  vel  véd,  hvor  Fyren 
stikker.  Henning  er  bleven  fortrængt  af  Jun- 
keren; for  denne  kom  til  Lanzke  var  han  som 
Barn  i  Huset;  nu  er  han  bleven  Skumpelskud 
og  han  har  altid  baaret  Nag  til  den  Foretrukne. 
Med  største  Kunst  er  nu  Scenen  ført  saaledes, 
at  Henning  trods  alle  de  Indviedes  Bønner  og 
Forbandelser  bestandig  tydeligere  lader  forstaa, 
at  han  vil  hævne  sig  paa  Junkeren,  at  han  véd, 
hvor  denne  er  og  at  ingen  Magt  i  Verden  skal 
afholde  ham  fra  at  forraade  sin  Fjende  —  indtil 
han,  sankende  gloende  Kul  paa  de  Andres 
Hoved  og  tilfreds  med  den  indjagne  Skræk  som 
Hævn,  endelig  taler  rent  ud  af  Posen  for  at  lede 
Forfølgerne,  der  selvfølgelig  nu  tro  ham  blindt, 
fuldstændigt  paa  Vildspor.  —  Og  nøjagtigt  af 
samme    Natur    er    endelig     den    smukkeste    og 


Paul  Heyse.  283 

afgjørende  Scene  i  det  patriotiske  Drama  «Col- 
berg>;.  Der  holdes  Krigsraad,  men  ogsaa  Bor- 
gerne ere  tilkaldte ;  thi  Øjeblikkets  Vigtighed 
gjor  det  ønskeligt  at  alle  Stemmer  høres.  Alt 
Haab  synes  ude  for  den  belejrede  By.  Den 
franske  General  har  skrevet  for  at  opfordre 
Gneisenau  til  en  hæderlig  Kapitulation.  Det 
hele*  Officerkorps  bestemmer  strax,  at  der  ej 
kan  være  Tale  om  Fæstningens  Overgivelse,  og 
Gneisenau  forelægger  da  Borgerskabet  det  Spørgs- 
maal,  hvorvidt  man  bor  udbede  sig  en  Frist  af 
Fjenden,  for  at  Byens  Borgere,  Kvinder  og 
Børn  kunne  forlade  den  til  alle  Rædsler  prisgivne 
Stad.  Da  rejser  den  gamle  pedantiske  Skolemand 
Zipfel,  en  ægte  gammeldags  tysk  Filolog,  sig 
for  at  svare. i  Borgerskabets  Xavn.  Med  lange 
Omsvøb,  med  latinske  Talemaader  spinder  han 
under  almindelig  Utaalmodighed  sin  Tale  ud. 
Man  afbr}'der  ham,  man  lader  ham  forstaa,  at 
man  vel  véd,  han  kun  tænker  paa  at  overlade 
Kommandanten  og  Tropperne  det  farlige  Hverv 
at  forsvare  Byen  —  indtil  det  endelig  lykkes 
ham  at  faa  den  Mening  udtrykt,  som  han  har 
havt  med  sin  lange  Fortælling  om  Persiens  store 
Konge  og  Leonidas  med  hans  Spartanere,  den 
Mening  nemlig,  at  alle  uden  Forskjel  bor  blive 
og  dø.  Denne  Scene  har  Heyse  skrevet  con 
amore.     Den    indeholder    saa   at  sige   hele  hans 


284  Mennesker  og  Værker. 

System.  Thi  naar  triumferer  vel  i  den  Grad 
lians  gode  Tro  til  Menneskenaturen  som  naar 
han  saaledes  i  Spidsborgeren  kan  afsløre  Helten, 
og  i  den  stakkels  Pedant  paavise  den  ubøjelige 
Mand,  hvis  sande  Væsen  Ingen  har  anet,  Ingen 
uden  Digteren  alene,  der  véd  at  enhver  af  de 
Skikkelser,  han  frembringer,  dybest  inde  i  sin 
Sjæl  har  et  uudsletteligt  Adelsmærke. 

IV. 

De  Skribenter,  der  som  Spielhagen  f.  Ex. 
oftest  dvæle  ved  Bevidsthedens  og  Viljens  Kampe 
og  som  helst  skildre  de  store  sociale  og  poli- 
tiske Konflikter,  ville  i  Regelen  have  mere  Held 
med  sig  i  Mands-  end  i  Kvindefigurerne.  En 
Mandskarakter  som  Leo's  i  «In  Reih  und  Glied;.^ 
staar  meget  højt,  men  en  ligesaa  fortrinlig 
Kvindeskikkelse  har  Spielhagen  ikke  tegnet. 
Den  derimod,  hvis  Aand  søger  den  umiddelbare 
Naturligheds  Adel  og  Ynde,  den  synlige  og 
sjælelige  Skjønhed,  vil  nødvendigvis  hellere  og 
bedre  skildre  Kvinder  end  Mænd.  Heri  ligner 
Heyse  sin  Mester  Goethe.  I  alle  hans  Produk- 
tioner næsten  staar  Kvindekarakteren  i  første 
Plan  og  de  mandlige  Skikkelser  tjene  mest  til 
at  fremhæve  eller  udvikle  den.  Da  Kvinde- 
naturen naar  sin  kraftigste  Udfoldelse  og  sætter 


Paul  Heyse.  285 

sin  skjønneste  Blomst  i  Elskov,  og  da  Naturen 
som  Natur  i  Elskoven  ved  tusinde  Illusioner 
er  adlet  til  Aand,  forherliger  Heyse  med  Forkj ær- 
lighed Elskoven  hos  Kvinden.  Det  er  hans 
største  Glæde  at  fremstille  Kvindehj ærtet  i  dets 
Kæmpen  mod  Kj ærligheden.  Thi  idet  Elskoven 
sejrer,  idet  den  staar  som  den  Magt,  hvis  Bud  for- 
gæves trodses,  ses  den  overvældende  Modstanden 
som  en  Almagt,  og  idet  den  har  den  Virkning, 
at  Kvinden  under  dens  Indflydelse,  i  Trods  mod 
den,  i  Kamp  med  den,  besjælet  af  den,  samler 
sig  i  sit  Kjøns  hele  Stolthed,  meddeler  den  hende 
den  aristokratiske  Skjonhed,  som  Heyse  maler 
bedst. 

Den  medfødte  Pigestolthed,  det  er  for  Heyse 
det  skjønneste  i  Naturen.  En  hel  Gruppe  af 
hans  Noveller  kunde  til  Overskrift  have  Ordet 
Pigetrods.  Hos  Kierkegaard  findes  etsteds  den 
Udtalelse,  at  Kvindens  V^æsen  er  en  Hengi- 
velse, hvis  Form  er  Modstand.  Det  er 
talt  ud  af  Heyses  Hjerte,  og  det  er  denne 
« Modstand  v,  der  som  den  adehge  Naturs  Sær- 
kjende  interesserer  og  fortryller  ham.  Det  er 
Kvinden  som  Fæstning,  der  fremfor  Alt  synes 
ham  en  værdig  Gjenstand  for  Poesien,  det  er 
Kvinden  som  Sfinks,  hvis  Gaade  han  véd.  Den 
søde  Kjærne  er  dobbelt  sod  i  sin  haarde 
Skal.     Der  er  om  Kvinden,   som  Hevse  skildrer 


286  Mennesker  og  Værker. 

hende  ^fra  L'Arrabbiata  til  Toinette  og  Lea, 
Julie  og  Irene),  en  Isskorpe,  der  skjuler,  afviser, 
vildleder  —  brister  og  smelter.  Hun  hævder 
sin  Adel,  idet  hun  saalænge  som  muligt  vægrer 
sig  ved  at  give  sit  Selv  ud  af  sine  Hænder, 
idet  hun  opsparer  og  opbevarer  sin  Kjærligheds 
Skat.  Hun  bevarer  sin  Adel,  idet  hun  ude- 
lukkende lægger  sit  Selv  i  en  Enestes  Hænder 
og  staar  afvisende  overfor  den  øvrige  Verden. 
Hun  er  ikke  en  blind  Magt  underkastet.  Er 
Pigestoltheden  overvunden  og  gjennembrudt, 
finder  hun  sig  selv  paa  den  anden  Side  af 
Svælget  og  giver  sig  frit,  naturfrit  gad  jeg  sige. 
Aldrig  forekommer  hos  Heyse  en  Forførelse^ 
omtales  den  en  eneste  Gang  som  forbigangen 
Begivenhed  («Moder  og  Barn»),  tjener  den  kun 
til  at  skille  den  stolte  Selvhævdelse  og  stolte, 
bevidste  Selvhengivelse  i  det  skarpeste  Lys. 

Denne  Selvhævdelse  og  denne  Modstands- 
kraft (Rabbia)  er  i  Skildringen  paa  det  Mang- 
foldigste varieret:  Atalanta  i  Dramet  ^ Meleager .^ 
har  Amazonetypens  hele  friske  Vildhed;  hun 
foretrækker  Livet  og  Legen  i  den  friske  Natur, 
Lob  og  Spydkamp  og  Jagtens  Bedrift  for  blød- 
agtig Ømhed  og  Kjælenskab,  som  hun  ikke  for- 
staar,  Sejerskransen  for  Brudekransen.  I  Syritha 
er  den  allerførste  Blufærdighed,  der  opskræmmet 
flyr  for  Brylluppet,  skildret,  i  L'Arrabbiata  Pige- 


Paul  Heyse.  287 

trodsen,  der  véd  hvor  nær  ved  den  frygtsomme 
Bøn  i  Mandens  Sjæl  'den  raa  Fordring  ligger,  i 
Pigen  fra  Treppi  Jomfruelighedens  instinktive 
Vægring,  i  Marianne  (]Moder  og  Barn  Kvinde- 
stoltheden, der  hos  den  saakaldte  faldne  Kvinde 
fordobler  sig  under  den  uforskyldte  Skam,  hos 
Madeleine  (Rejsen  efter  Lykken";  Pligtfølelsen 
mod  det  fra  Barndommen  indprægede  Sædelig- 
hedsbegreb,  hos  Lore  (Lorenz  og  Lore)  Skam- 
følelsen over  et  Øjeblik  med  Døden  for  Øje  at 
have  ladet  Tilstaaelsen  komme  over  sine  Læber, 
hos  Lottka  den  melankolske  Tilb^eholdenhed 
i  Følelsen  af  nedarvet  Fornedrelse,  hos  den 
skjonne  Kåthchen  den  fortvivlede  Uvilje  over 
at  behage  Alle,  der  ønsker  alle  Beundrere  og 
den  egne  Skjønhed  Pokker  i  Vold,  hos  Lea  den 
udviklede  og  reserverte  Kvindes  Sky  for  at  lade 
sin  Svaghed  ane,  hos  Toinette  det  indefrosne 
Hj ærtes  Afsky  for  at  hykle  en  Lidenskab,  det  endnu 
ikke  føler,  hos  Irene  en  hlle  Prinsesses  moralske 
Strænghed,  hos  Julie  den  Kulde,  der  udmærker  en 
Cordelia-Natur  —  indtil  Øjebhkket  kommer,  da 
alle  disse  Baand  blive  sprængte,  da  alle  disse 
Hj  ærter  flamme,  da  Amazonens  Mandshad,  Pige- 
barnets Blu,  Jomfruens  Sky,  Kvindens  Stolthed, 
den  Strængtopdragnes  Pligt,  den  Fornedredes 
Tungsind  og  Snedronningens  Br^'stværn,  Alt, 
Alt,    Alt    som    Ved    til    et    eneste    uhvre    Baal 


2  88  Mennesker  og  Værker. 

gaar     op    i     en     sod    Rog     paa     Elskovsgudens 
Alter. 

Thi  ikke  i  Modstanden,  der  kun  er  Form 
og  Slor,  men  i  Hengivelsen  ser  Heyse  Kvindens 
Væsen  og  hendes  sande  Natur,  og  Naturdyrker 
som  han  er,  priser  han  Eros  som  den  Uimod- 
staaelige,  der  gjennembr)'der  alle  Skranker. 
Kvinden  fortryder  sjældent  at  have  underkastet 
sig  hans  Magt,  men  hun  kan  fortryde  at  have 
trodset.  Bettina  siger  etsteds  i  sifie  Breve  om- 
trent saaledes:  '^^De  Jordbær,  jeg  ranede,  dem 
har  jeg  glemt,  men  de,  jeg  lod  staa,  brænde 
mig  endnu  paa  Sjælen. »  Heyse  har  givet  mere 
end  én  Variation  af  dette  Thema:  Pigen  fra 
Treppi  har  brugt  syv  Aar  til  at  angre  sin  ung- 
dommelige Knibskhed  og  overvinder,  da  den 
Elskede  atter  ved  et  Tilfælde  kommer  til  hendes 
Landsby,  i  Kraft  af  en  begejstret  og  overtroisk 
Overbevisning  om  sin  Kjærligheds  Magt  og  Ret 
alle  de  ydre  og  indre  Hindringer,  der  stille  sig 
i  Vejen  for  hendes  Lykke,  først  og  sidst  den 
Elskedes  Ligegyldighed  og  Kulde.  Madeleine 
i  «Rejsen  efter  Lykken »  har  som  ovenfor  berørt 
en  Nat  vist  sin  Elskede  bort  fra  sin  Dør  og  da 
han  i  Mulm  og  Morke  maa  ride  bort,  er  han 
styrtet  med  Hesten  og  død  paa  Stedet.  Angeren 
over  hendes  Trods  mod  Kjærligheden  lader 
hende  ingen  Ro.      «Hvad  hjælper  min  Dyd  mig, 


Paul  Heyse.  289 

siger  hun;  den  er  hel  nok,  og  jeg  kan  vikle 
mig  helt  ind  i  den,  men  dog  fr}-ser  jeg  i  den 
til  mit  inderste  Hjærte.»  Dog  ikke  nok  med 
at  hun  fortryder  at  have  fulgt  den  konventionelle 
■Moral:  Billedet  af  den  Dode  forfølger  hende 
Aar  efter  Aar;  skinsyg  synes  han  at  vaage  over 
hende.  Hver  Gang  hun  i  sit  Liv  tror  at  kunne 
glemme  det  Skete  og  finde  Lykken  paany,  hører 
hun  den  Dødes  Finger  banke  paa  Døren,  som 
han  bankede  den  Nat,  han  blev  af\ist.  Strængt 
straffer  Eros  den,  der  ikke  ofrer  paa  hans 
Alter.  Og  Heyse  udforer  i  andre  Digtninge 
denne  Tanke  videre  endnu.  Her  har  den  afviste 
Elsker  dog  kun  fundet  Døden  som  tilfældig 
Følge  af  den  Strænghed,  Gjenstanden  for 
hans  Attraa  har  vist.  Lad  os  sætte  det  Til- 
fælde, at  han  ikke  nærmer  sig  som  Bedende, 
men  som  Voldsmand  og  at  den  stolte  Kvindes 
Modstand  istedenfor  at  bero  paa  en  Pligtfølelse, 
der  overvinder  Fristelsen,  kun  er  Nødværge 
mod  en  frygtet  Overrumpling,  hvad  dar  Ogsaa 
da  straffer  Eros  som  en  nidkjær  Gud  den,  der 
ikke  ofrer  paa  hans  Alter.  Sit  Drama  «Sabiner- 
inderne>.  har  Heyse  øjensynhgt  skrevet  for  en 
enkelt  Karakters  Skyld.  Hvorledes  kunde  han 
ellers  falde  paa  at  vælge  sig  det  til  tragisk  Be- 
handhng  mindst  skikkede  af  alle  for  Tragedien 
umulige,  rent  burleske  Sujetter  I    Denne  Karakter 


2go  Mennesker  og  Værker. 

er  Tullia,  den  sabinske  Kongedatter.  Ranet  af 
en  romersk  Kriger,  indesluttet  i  hans  Hus, 
dræber  hun  ham,  da  han  i  Brudenatten  vover 
at  nærme  sig  hende.  At  en  tragisk  Lidelse  i 
Skikkelse  af  Romernes  Hævn  nu  ramte  den 
Dumdristige,  vilde  ikke  undre  Nogen-  men  den 
psykologiske  Pointe  viser  sig  i  Overensstemmelse 
med  Heyses  hele  Erotik  at  være  den,  at  hun 
ved  Drabet  af  sin  Mand  har  søgt  at  dræbe 
sit  eget  Hj ærtes  Drift  og  saaledes  irreligiøst  har 
sat  sig  op  mod  Eros. 

Er  neigte 
Sein  Angesicht  herab  zu  meiner  Stim, 
Dass  mich  des  Athems  Hauch  umrieselte 
Und  seine  leise  Stimme  mir  wie  Gift 
Schleichend  durch  alle  Adern  rann. 

Xu  ræddes  hun  med  søndersplittet  Sjæl 
over  sin  dog  saa  ægte  kvindelige,  saa  dybt  be- 
rettigede Gjerning.  Overalt  forfølger  Synet  af 
den  dødeligt  Saarede  hende,  men  endnu  mere 
end  Synet  af  hans  Lig  Erindringen  om  hans 
Kjærtegn.  «Kun  en  Dag  og  en  Nat,  siger  hun, 
er  det  siden  hin  Daad  blev  fuldbragt,  og  dog 
er  det,  som  laa  der  bag  mig  tusinde  Aar  og 
tusinde  Døde.  Et  kun  er  nærværende  og  jeg 
vil  bestandig  føle  det  som  nu:  Hans  Kys  paa 
mit    Øjenlaag,    hans    Haand    paa    min    Haand.» 


Paul  Heyse.  201 

Henimod  Slutninoen  udtaler  hun  da  til  sin  Søster 
Stykkets  Grundidé  i  disse  Ord: 

Flieh  vor  der  Liebe  nicht, 
Sie  holt  dich  dennoch  ein.      Geh  ihr  entgegen 
Und  beuge  dich  vor  ihr.      Denn  todtlich  ziirnt  sie 
Dem,  der  ihr  trotzt  und  saugt  das  Blut  ihm  aus. 
Hat  nicht  der  grimme  Gott  die  Jungfraun  alle 
Sich  unterworfen?     Ich  allein,   o  Schwester 
Entgelt'   es,  dass  ich  frei  mich  aufgelehnt. 

Selv  paa  Voldsmanden  kan  Jomfruen  ikke 
vredes:  Han  brød  Freden:  men  hvad  gjør 
Elskov  Andet?  Han  overlistede;  men  Elskov 
er  listig.  Han  haanede ;  men  spotter  ikke  Elskov 
selv  den  Vældige  og  Frier  —  Med  andre  Ord: 
er  ikke  Eros  selv  en  Voldsmand  uden  Blu,  en 
Forbryder,  der  sprænger  alle  vedtagne  Lover 

Aller  det  er  for  meget  sagt.  Heyse  kan 
vel  paa  saadanne  Punkter  som  de  berørte  fole 
en  Tilbøjelighed,  der  nu  og  da  erindrer  om 
Kleist,  til  rent  pathologiske  erotiske  Problemer, 
men  han  er  altfor  harmonisk  anlagt,  altfor  tysk- 
national til  at  han  uden  videre  skulde  skildre 
Lidenskaben  som  gjennembrydende  Samfundets 
Orden  og  Lov.  Han  er  udviklet  nok  til  at 
indse,  at  Lidenskabens  Love  og  Samfundets 
Love  ere  to  højst  uensartede  Ting,  der  have 
saare  lidet  med  hinanden  at  gjøre ,  men  han 
viser  disse  sidste  den  Respekt   som  de  fortjene, 

19* 


29^ 


Mennesker  on  Værker 


det  vil  sige  en  betinget.  Fra  hans  tidligste 
Ungdom  af  har  det  lokket  og  tiltrukket  ham  at 
fremstille  disse  Loves  kun  relative  Sandhed  og 
Værd,  at  digte  Tilfælde,  hvor  de  overtrædes 
paa  en  saadan  Maade,  at  Undtagelsen  øjensynligt 
har  Ret  mod  Reglen  og  selv  den  mest  for- 
hærdede Spidsborger  vil  betænke  sig  paa  at 
fordomme.  I  sin  Bek>'mrethed  for  at  give 
Undtagelsen  fuld  uomstødelig  Ret  er  han  da 
undertiden  gaaet  til  Opsøgen  af  rent  barokke 
Undtagelser  som  i  sit  allerførste  —  i  de  samlede 
Værker  ikke  optagne  —  Drama  «Francesca  af 
Rimini  ;  men  gjennemgaaende  er  det  hans  Be- 
stræbelse at  omgjærde  Tilfældet  saaledes  med 
Palisader,  at  intet  Stormløb  af  den  almindelige 
gængse  Moral  kan  føre  til  Overspringen  af  dette 
Værn.  Naar  Goethe  sammenstiller  Egmont  og 
Clårchen,  fremstiller  han  ikke  Forholdet  som 
om  det  træ^ngte  til  Undskyldning;  dets  Skjønhed 
er  dets  eneste  Forsvar.  Heyse,  den  mindre 
storladne,  ligesaa  forsigtige  som  dristige  Digter- 
natur, har  altid  et  Øje  fæstet  paa  den  gængse 
Moral  og  stræber  stedse  enten  at  forsone  Moralen 
ved  ligesom  at  give  den  Ret  i  alle  andre  Tilfælde 
end  netop  dette  ene,  han  skildrer,  hvor  dens 
Overtrædelse  var  saa  at  sige  uundgaaelig,  eller 
at  udsone  Forseelsen  imod  Moralen,  idet  Individet 
med  fuldt  Forsæt    kjøber    den    forbudne   L}'kke 


Paul  Heyse.  2Q3 

for  saa  hoj  en  Pris,    at    den  saa  dyrekjobt  ikke 
vilde  lokke  nogen  Filister. 

I  Francesca  af  Rimini  er  Tilfældet  dette. 
Lanciotto  er  hæslig,  raa  og  fordærvet,  hans 
Broder  Paolo  ædel  og  smuk.  Lanciotto  bliver 
lidenskabeligt  forelsket  i  Francesca.  Forledet 
af  BroderkjærHghed  til  den  aldeles  uværdige 
Lanciotto  har  Paolo  ladet  sig  misbruge  til  ikke 
blot  som  Frier,  men  paa  selve  Bryllupsdagen  i 
Forklædning  at  forestille  sin  Broder,  der  frygter 
for,  at  hans  egen  Hæslighed  aldrig  vil  kunne 
vinde  Pigens  Ja.  Forst  i  Brudekamrets  Morke 
vover  da  Brudgommen  at  tilegne  sig  sin  Brud. 
Men  ogsaa  Paolo  elsker  Francesca  som  hun 
ham  igjen.  rivad  Under  da,  at  den  unge  Brud, 
da  hun  opdager  det  plumpe  Bedrageri,  hvis 
Bytte  hun  er  bleven,  føler  sig  vanæret  ved  sin 
Ægtemands  Kjærtegn  og  langt  fra  at  betragte 
sin  Kjærlighed  til  Paolo  som  Synd,  anser  den 
for  berettiget  og  hellig. 

Der  Kuss  von  deinem  Mund  war  wie  die  Hostie 
Die  den  entehrten  Mund  mir  neu  gereinigt. 


P"or  at  faa  sin  Forskansning  forsvarlig  b}'gget 
har  da  Digteren  i  dette  naive  Ungdomsarbejde 
konstrueret  sig  det  umuligste  og  mest  haar- 
trukne  Tilfælde ;  thi  hvad  kan  være  urimeligere 
end    at    Paolo    af   pur    Lammegodhed    mod    en 


?94 


Mennesker  o£[  Værker. 


foragtelig  Broder  prisgiver  sin  Elskede  til  det 
nedrigste  Bedrag,  der  ovenikjobet  tilintetgjor 
hans  egen  Livslykke!  men  man  finder  i  dette 
grelle  Exempel  Typen,  hvorefter  i  Heyses  saa 
mange  senere  taktfulde  og  fine  Arbejder  den 
moralske  Kollision  er  konstrueret.  Jeg  tager 
nogle  Exempler  paa  Slump.  I  -Beatrice  er 
det  legitime  Ægteskab,  som  Kjærlighedshistorien 
gjennembryder,  et  Tvangsægteskab,  ligesaa  van- 
helligt som  Francescas,  om  end  bedre  motiveret. 
I  C'^  Cleopatra »  værger  den  unge  Tysker  sig  saa 
haardnakket  mod  den  skjonne  Ægypterindes 
Kjærlighed  som  Grev  Wetter  hos  Kleist  forsvarer 
sig  mod  Kathchen  von  Heilbronn's.  Først  da 
Savnet  af  ham  bringer  Cleopatra  Doden  nær, 
er  det  at  han  forbarmer  sig  over  hende.  Den 
stolte  Gabriele  i  Tm  Grafenschloss  >;  lader  sig 
først  overtale  til  at  indgaa  sit  « Samvittigheds- 
ægteskab  ^  med  Greven,  da  han  har  sat 
Li\et  paa  Spil  for  hendes  Skyld.  Den  unge 
Kvinde  i  'Rafael,  tilkjober  sig  nogle  Timers 
Samliv  med  den  Elskede  for  Indespærring  i 
Klosteret  paa  Livstid,  Garcindes  og  Lottkas 
Selvhengivelse  adles,  idet  det  udadtil  bundne, 
inderligt  frie  Jeg  ikke  kan  tænke  sig  en  Hen- 
givelse, som  Forholdene  forbyde,  paa  andet 
Vilkaar    end    det,    at    den    har  Doden    i   Følge. 


Paul  Heyse.  295 

Retten  til  et  flygtigt  Øjebliks  Lykke  kjobes  her 
ved   Selvmord. 

Det  Lykkebæger,  disse  Personligheder 
tømme,  har  deres  Skæbne  krydret  med  Gift. 
Heyse  hævder  da  disse  heroiske  Sjæle  Retten  til 
at  løse  en  Strid  mellem  Pligter  anderledes  end  den 
ængstelige  Filister  med  sine  smaalige  Vaner  og 
Hensyn  plejer  at  gjore  det,  og  i  Indledningen 
til  sin  Novelle  .:  Beatrice  ^  har  han  selv  theoretisk 
udtalt  sit  ethiske  Kjætteri  med  de  Ord:  Geniale 
Naturer,  der  have  deres  Stotte  i  sig  selv,  udvide 
ved  deres  Handlinger  ligesaa  sikkert  det  sæde- 
lige Omraades  Grænser,  som  geniale  Kunstnere 
gjennembryde  de  overleverede  Skranker  for  deres 
Kunst  og  rykke  disse  videre  ud.  Og  hvad 
der  i  hine  heroiske  Sjæle  maa  kaldes  Selv- 
følelsens Overmod  eller  et  Overmaal  af  den, 
bliver  det  ikke  lutret  og  udsonet  ved  den  tra- 
giske Undergang?)   — 

Ikke  mindre  end  ved  denne  stedse  rede- 
bonne Association  med  Død  og  Ophør  adler 
Heyse  endehg  Elskoven,  legitim  eller  illegitim, 
som  allerede  berørt  ved  Hengivelsens  Art.  Den 
er  altid  bevidst.  Disse  Kvinder  lade  sig  aldrig 
rive  hen,  de  skjænke  sig  selv  frit  bort  som  en 
Gave  —  ifald  de  ellers  skjænke  sig  bort.  Saa- 
ledes    allerede    i  Arbejder   fra  Heyses    tidligeste 


2g6  Mennesker  og  Værker. 

Ungdom  som  f.  Ex.  « Kredsdommeren »*),  saa- 
ledes  i  <<Rafaei%  i  sLottka»  og  i  saa  mange 
andre  Noveller  i  Prosa  og  Vers.  Overalt  er 
Individets;  Selvherredomme  og  Selvbestemmelses- 
ret hævdet.  Frit  raader  Kvinden  i  denne  Poesi 
over  sin  Person  og  sit  Liv.  P^rit  giver  hun  sig 
hen  til  sin  Elskede,  frit  gaar  hun  Tilintetgjørelsen 
imode  eller  giver  sig  Døden  med  egen  Haand, 
og  hvor  Elskovslykken  ikke  adles  ved  den  Pris, 
den  koster,  der  adles  den  idetmindste  ved  den 
Stolthed,  hvormed  den  skjænkes  og  nydes.  Det 
er  i  Kraft  af  denne  Stolthed,  at  Personligheden, 
endog  behersket  af  den  stærkeste  Naturmagt, 
foler  sig  uafhængig  i  Hævdelsen  af  sin  Souve- 
rænitet.  I  Romanen  «I  Paradiset:^  har  Heyse 
imidlertid  principielt  behandlet  Kjærlighedens 
Frihed  i  Modsætning  til  Samfundets  Love  som 
Problem  og  forsvaret  den  som  Ret.  Romanens 
Grundidé  er  ingen  anden  end  den,  at  Elskovens 
Sædelighed  og  Værdighed  er  uafhængig  af  Ægte- 
skabets udvortes  Baand.  Efter  sin  Vane  har 
Heyse  forsynet  det  fremstilte  Tilfælde  med  de 
kraftigste  Bevæggrunde :     Jansen  kan  ikke  uden 


*)  G.  W.  VI,  71:  Ich  bin  einmal  in  meinem  Leben 
verkauft  geworden.  Wie  wollen  die  Menschen  mich  nun 
schelten,  wenn  ich  mich  verschenke  um  jenen  Schmach 
zu  verschmerzen. 


Paul  Hevse. 


297 


at  beskæmme  sin  Ven  befri  sig  fra  en  foragtelig 
Hustru,  og  uden  Julie  gaar  han  tilgrunde  baade 
som  Kunstner  og  som  Menneske.  Hvor  imid- 
lertid Julie  i  alle  Venners  Nærværelse,  smykket 
med  JMyrtekransen ,  frit  formæler  sig  med  Jansen, 
dér  rettes  utvivlsomt  et  Angreb  paa  Samfundets 
almindelige  Moral,  skjont  Begivenheden  ikke  er 
frem.stilt  som  et  Exempel  til  Efterfølgelse.  Det 
forekommer  mig  langtfra,  at  Problemet  her  er 
taget  op  i  sin  hele  Dybde;  men  hvad  Digteren 
har  villet,  er  klart.  Som  han  i  'Verdens  Børn» 
vilde  lægge  sin  Samtid  paa  Hjærte,  at  den 
Enkeltes  Moralitet  er  uafhængig  af  hans  meta- 
fysiske Overbevisning,  saaledes  har  han  her  villet 
vise,  at  Kjærligheden  udenfor  Ægteskabet  som 
i  Ægteskabet  kan  være  sædelig  og  usædelig, 
sand  og  usand.  Paa  Hjærtets  Adel  alene  kommer 
det  ham  an. 


V. 


Heyse  er  som  Digter  umiddelbart  udgaaet 
fra  Eichendorff.  Som  Helten  i  hans  Novelle. 
«Ein  Abenteuer*  synes  han  at  have  valgt  sig 
den  romantiske  Taugenichts  til  Ledsager  under 
sine  første  Vandreaar.  Hvor  han  i  en  af  sine 
Noveller  (Lottka)  indforer  sig  selv  som  Yndling, 
synger    han    i    den    Eichendorffske    Tonart,    og 


2q8  iSIennesker  og  \'ærker. 

det  er  t)-dt'ligt ,  at  han  meget  tidligt  har 
trallet  de  romantiske  Vandremelodier  efter  med 
sjælden  Volubilitet.  I  den  Samling  af  romantiske 
Borne-Æventyr,  han  som  Skoledreng  udgav  under 
Titlen  Der  Jungbrunnen,  Neue  Mahrchen  von 
einem  fahrenden  Schiller »  er  Musje  Morgenroth 
en  kjødelig  Broder  til  den  berømte  Eichendorffske 
Helt.  Bogen  er  Barncværk,  men  har  dog  som 
angivende  Digterens  forste  Standpunkt  sin  Inter- 
esse. Den  viser  ogsaa  med  hvilke  Gaver  han 
fra  først  af  var  udrustet:  den  barnagtige,  men 
aldrig  smagløse  Prosa  flyder  let,  og  V^ersene, 
der  staa  betydeligt  højere,  ere  med  al  deres 
Efterklang  uaffekterede,  sikkert  formede  og  friske. 
Han  synger  efter,  men  han  synger  rent;  det  er 
den  almindelige  romantiske  Taktart,  men  anslaaet 
med  ungdommelig  Frihed  og  Ynde.  At  produ- 
cere naivt  i  Labansalderen,  det  er  allerede  at 
være  et  Fænomen,  og  det  ualmindelige  medfødte 
Herredømme  over  Sproget  sikrede  den  digtende 
Skolediscipel  imod  Forcerthed  og  Maner.  Den 
Sprogsans,  han  sandsynligvis  havde  arvet  fra  Fa- 
deren, den  bekj endte  Filolog,  udviklede  sig  hos 
ham  til  en  Sprogfærdighed,  en  Lethed  til  at  tumle 
med  Ord  og  Rytmer,  der  allerede  i  den  første 
Ynglingealder  ikke  var  langt  fra  Virtuositet. 
Denne  Sprogfærdighed  betingede  som  et  Grund- 
element   i    Heyses    Begavelse    de    øvrige    Ej  en- 


Pau]   Heyse.  299 

dommeligheder,  som  hans  Talent  efterhaanden 
har  udviklet.  Han  sang  fra  først  af,  ikke  fordi 
han  havde  mere  paa  Hjærte  end  de  fleste  andre, 
men  fordi  det  faldt  ham  langt  naturligere  og 
lettere  end  Andre  at  udsynge  det,  han  havde 
paa  Hjærte.  Da  der  ikke  udfordredes  stærke 
indre  Omvæltninger  eller  indgribende  ydre  Hæn- 
delser for  at  aabne  hans  Læber,  som  for  at 
vække  Frembringelseslysten  hos  dem ,  hvem 
Formningen  falder  vanskelig  og  hvem  det  kun 
i  Lidenskabens  Øjeblikke  lykkes  at  bringe  Inder- 
lighedens Skatte  op  i  Dagslyset,  saa  saa'  han 
ikke  indad,  men  udefter,  grublede  kun  Hdet 
over  sit  Selv,  sit  Kald  og  sine  Evner,  men 
vel  vidende,  at  han  i  sit  Indre  bar  et  klart 
Spejl,  der  opfangede  alt  det  af  Omverdenen, 
der  tiltalte  ham,  kastede  han  med  en  bildende 
Kunstners  Modtagelighed  og  Gjenfremstillelses- 
drift  Blikket  til  alle  Sider. 

Med  en  bildende  Kunstners,  siger  jeg;  thi 
længe  vedblev  han  ikke  at  istemme  den  roman- 
tiske Musik.     Selv  har  han  sagt: 

Schon  ist  romantische  Poesie, 

Doch  was  man  nennt  beauté  de  nuit. 

De  rette  Mænd,  mener  Heyse,"  forstaa  at 
fatte  deres  Tanker  a  jour,  og  han  er  i  altfor 
høj    Grad    et    Solbarn,    til    at    han    kunde    være 


•^00  Mennesker  og  Værker. 

bleven  stikkende  i  det  romantiske  Tusmørke. 
Naturomgivelserne  indgjøde  ham  heller  ikke  nogen 
selvstændig  poetisk  Interesse;  en  saadan  Havets 
og  Landskabets  Friskhed,  som  er  udbredt  over 
Blichers  Noveller,  maa  man  ikke  vente  at  finde 
i  hans;  han  er  ikke  Landskabsmaler  og  har 
aldrig  benyttet  Landskabet  uden  som  Baggrund. 
Hvad  der  tidligst  og  forst  mødte  hans  Blik, 
saasnart  han  var  udviklet  nok  til  at  se  med 
egne  Øjne,  det  var  Mennesket  og  Mennesket 
vel  at  mærke  ikke  som  en  Intelligens  betjent 
af  Organer  eller  som  en  Vilje  paa  to  Ben  eller 
som  psykologisk  Mærkværdighed ,  men  som 
plastisk  Skikkelse.  Allerførst  har  han  efter  min 
Opfattelse  ganske  som  Billedhuggeren  eller  Figur- 
maleren, naar  han  lukkede  sine  Øjne,  sét  sin 
Synskreds  befolket  med'  Konturer  og  Profiler. 
Skjonne  ydre  Former  og  Bevægelser,  Holdningen 
af  et  yndefuldt  Hoved,  en  indtagende  Ejen- 
dommelighed i  Stilling  eller  Gang  har  sysselsat 
ham  ganske  paa  samme  Maade  som  det  syssel- 
sætter den  bildende  Kunstner  og  er  af  ham 
gjengivet  med  samme  Forkj ærlighed,  ja  stundom 
næsten  med  tekniske  Udtryk.  Og  ikke  blot 
Fortælleren,  men  ogsaa  de  optrædende  Personer 
opfatte  ofte  nok  paa  samme  Maade.  Saaledes 
siger  f.  Ex.  Hovedpersonen  i  Novellen  « Kreds- 
dommeren*:    '<  Ungdommen  her  er  sund  og  det 


Paul  Heyse.  ^01 

er  i  de  unge  Aar  den  halve  Skjonhed.  Desuden 
have  de  endnu  P..ace.  Vil  De  lægge  Mærke 
til  Hovedernes  fine  Form  og  Tindingernes  sarte 
Bøjning  og  den  naturlige  Ynde  i  Gang  og  Dans 
og  Sidden ».  Et  slaaende  Exempel  paa  denne 
Digterens  Maade  at  se  paa  finder  man  i  Novellen 
«Die  Einsamen . ,  hvor  hans  Mismod  over  med 
sin  Kunsts  Midler  kun  saa  ufuldkomment  at 
kunne  male,  har  faaet  Luft  i  disse  Ord: 

Kun  Omridset  I    sa^de  Dio-teren  i  sin  Liden- 

o  o 

skab  hen  for  sig,  kun  et  Par  Dusin  Linjer! 
Hvor  hun  traver  afsted  paa  det  lille  Æsel  med 
det  ene  Ben  hvilende  fladt  og  sikkert  over 
Dyrets  Ryg,  det  andet  næsten  strejfende  Jorden 
med  Fodspidsen;  og  den  højre  Albu  støttet  paa 
det  hvilende  Knæ,  Haanden  let  under  Hagen, 
legende  med  Halsbaandet,  Ansigtet  vendt  ud 
imod  Havet;  hvilken  Byrde  af  sorte  Fletninger 
i  Nakken!  det  lyser  rødt  deri,  et  Koral- 
smykke,  nej  —  friske  Granatblomster.  \'inden 
spiller  med  det  løst  omknyttede  Tørklæde  — 
hvor  mørk  brænder  Kinden  og  hvor  meget 
mørkere  Øjet  .  .  .  *). 

Det    er  Billeder    som    disse,    optegnede    og 


«)  G.  W.  VI,  5.  Smlgn.  det  lille  Digt  I,  43  «Nacli 
der  Xaturi),  der  indeholder  samme  Desperation  over  ikke 
bedre  at  kunne  beskrive  et  ganske  lignende  Skue. 


■^02  Mennesker  og  Værker. 

fastholdte  Skitser  som  den  sidste,  med  hvilke 
Heyses  Fantasi  fra  forst  af  har  opereret  og  som 
danne  dens  ene  Udgangspunkt.  Og  om  man 
end  nok  saa  meget  foler,  hvor  langt  fornuftigere 
det  er  at  skildre  en  Digter  end  at  rose  ham, 
saa  kan  man  dog  ikke  tilbageholde  et  Udbrud 
af  Beundring  over,  hvor  fortrinligt  det  overalt 
er  lykkedes  Heyse  at  fremstille  sine  Skikkelser, 
i  Særdeleshed  rigtignok  Kvindeskikkelserne,  for 
Øjet.  Han  horer  ikke  til  den  beskrivende  Skole, 
han  karakteriserer  ikke  vidtløftigt  h\'erken  som 
Balzac  eller  som  Turgénjew,  der  undertiden 
længe  før  Personen  overhovedet  har  begyndt  at 
interessere  os,  meddele  os  en  Mængde  Enkelt- 
heder om  dens  ydre  Fremtræden,  hvilke  nødven- 
digvis strax  glemmes.  Heyse  skildrer  med  faa 
Træk;  men  hans  Figurer  blive  i  Erindringen  af 
den  simple  Grund,  at  de  alle  have  Stil.  En 
Bondepige  fra  Neapel  eller  Tyrol,  en  Tjeneste- 
pige eller  en  ung  Froken  fra  Tyskland  faa, 
malte  af  ham,  et  højere,  uvirkeligt  og  dog  ufor- 
glemmeligt Liv,  fordi  de  alle  ere  adlede  ved 
Fremstillingens  strængt  idealistiske  Methode  og 
Kunst.  De  ere  formfuldkomne  som  Statuer,  de 
bære  sig  som  Dronninger.  Ingen  uden  Maleren 
Leopold  Robert,  om  hvem  nogle  af  Heyses 
italienske  Arbejder  minde,  har,  mig  bevidst, 
lagt  saa  stor  en  Stil  for  Dagen    i  Tegningen  af 


Paul  Heyse.  303 

Fiskere  og  Bonder.  —  Og  denne  Plastik  bliver 
ikke  staaende  ved  den  ydre  Skikkelse,  den 
strækker  sig  til  Folelseslivet.  Heyse  skildrer 
Elskoven  mere  plastisk  end  lyrisk.  Medens 
Romantikerne  havde  deres  Styrke  i  at  analysere 
den  romantiske  Betagethed  som  saadan  og  i  at 
give  de  selsomste  ellers  navnløse  Stemninger  Navn, 
afspejler  hos  Heyse  ethvert  psykologisk  Moment 
sig  i  en  Mine  eller  en  Bevægelse;  Alt  bliver 
hos  ham  strax  Anskuelse  og  synligt  Liv. 


VI. 

Jeg  sagde,  at  Evnen  til  at  fastholde  og 
idealisere  Skikkelser  var  det  ene  Udgangspunkt 
for  Heyses  Fantasi.  Den  har  endnu  et  andet. 
Sikkert  næsten  ligesaa  oprindelig  som  den  karak- 
terdannende  Evne  hos  ham  har  Lysten  været  til  at 
opleve  eller  digte  ':Æventyr:>,  det  vil  sige  Begiven- 
heder af  ejendommelio-,  æventvrli«-  Art  oo;  som 
have  —  hvad  virkelige  Æventyr  næsten  aldrig 
have  —  en  sikker  Kontur,  en  bestemt  Begyn- 
delse, Midte  og  Slutning,  saa  at  de  for  Fantasien 
staa  som  indesluttede  i  en  Ramme  paa  et  Kunst- 
værks Vis.  Af  en  hvilkensomhelst  ydre  eller 
indre  Iagttagelse  —  et  Brudstykke  af  en  Drøm, 
en  Stemning  ved  S}'net  af  en  gammel  Bys 
middelalderlige  Taarne    i  Solnedgangsbelysning, 


304 


Mennesker  off  Værker. 


et  Mode  paa  Gaden  —  er  saa  hos  ham  ved 
rivende  hurtig  Idéassociation  en  Historie  ud- 
sprunget, en  Begivenhedsrække,  og  da  han  er 
saa  strængt  kunstnerisk  anlagt,  har  denne  Be- 
givenhedsfolge  ahid  antaget  en  rytmisk  Form. 
Den  bliver  saa  at  sige  ligesaa  plastisk  formet 
som  Karaktererne.  Den  har  sin  Leddeling,  sin 
Fylde,  fremfor  Alt  sin  tydelige  og  smalle  Taille. 
Evnen  til  at  meddele  en  Historie  i  knap  og 
sluttet  Form,  til  saa  at  sige  at  rytmisere  den 
harmonisk,  udspringer  umiddelbart  af  Heyses 
gjennemharmoniske  Natur.  Novelleformen,  som 
han  har  skaaret  og  ciseleret  den,  er  en  fuld- 
stændigt original  og  selvstændig  Skabning,  hans 
sande  Ejendom.  I  Uddannelsen  af  denne  Kunst- 
form har  hans  Originalitet  hidtil  sat  sig  sit 
sikreste  Vidnesbyrd.  Derfor  er  det  ogsaa,  at 
han  især  ved  Prosanovellen  er  bleven  populær. 
Hans  Novelle  har  altid  yderst  faa  og  simple 
Faktorer,  Personernes  Antal  er  saa  ringe  som 
muligt.  Handlingen  er  sammentrængt  og  over- 
skuelig med  et  eneste  Blik.  Men  den  er  ikke 
blot  til  for  Personernes  Skyld  som  for  det 
meste  i  danske  Noveller,  hvor  det  psykologiske 
Element  er  Hoved-sagen-  den  har  sin  særegne 
Udviklingsgang  og  sin  selvstændige  Interesse. 
En  Novelle  som  Chr.  Winthers  ved  Stilens 
gammeldags    Ynde    saa    henrivende    <sEn  Aften- 


Paul  Heyse.  ^QC 

scene '  har  den  Mangel,  at  der  ikke  sker  Noget 
i  den.  Novellen  er  hos  Heyse  ikke  et  lille 
Tidsbillede  eller  Genrebillede;  der  sker  Noget, 
og  der  sker  altid  noget  Uventet.  Handlingen 
er  i  Reglen  saaledes  anlagt,  at  der  paa  et  vist 
givet  Punkt  indtræffer  et  uforudset  Omslag,  en 
Overraskelse,  der,  naar  Læseren  saa  tænker  til- 
bage, altid  viser  sig  at  være  overmaade  grundigt 
og  omhyggeligt  motiveret  i  alt  det  Foregaaende. 
Det  er  paa  dette  Punkt,  at  Handlingen  snævrer 
sig  sanmien  til  hvad  jeg  har  kaldt  dens  Taille, 
dens  slanke  Midje,  som  giver  det  Hele  Form 
og  Sving.  Læserens  Nydelse  beror  paa  den 
Kunst,  hvormed  det  Maal,  hvortil  Handlingen 
stræber,  gradvis  dækkes  og  tilsløres  stedse  mere, 
indtil  Dækket  pludseligt  falder.  Læserens  Over- 
raskelse beror  paa  den  Behændighed,  hvormed 
han  tilsyneladende  fjærnes  mere  og  mere  fra 
det  lige  over  Udgangspunktet  liggende  Ende- 
punkt, indtil  han  sluttelig  opdager,  at  han  er 
bleven  ført  i  en  Spiral  og  befinder  sig  lige  over 
det  Punkt,  hvor  Fortællingen  begyndte. 

Heyse  har  selv  etsteds  i  Indledningen  til 
sin  «Novellenschatz  >  udtalt  sig  om  det  Princip, 
han  i  Novellekompositionen  hylder.  Her,  som 
i  Indledningen  til  '^cBrodérpigen  fra  Treviso» 
gjør  han  overfor  dem,  der  ville  lægge  hele 
Vægten  paa  Stil  og  Foredrag,  opmærksom  paa, 

20 


^06  Mennesker  og  Værker. 

at  Fortællini;cn  som  Fortælling,  hvad  Born 
kalde  Historien  ,  dog  er  og  bliver  den  nød- 
vendige Grundv'old  for  Novellen  og  har  sin  egen 
særskilte  Skjonhed.  Han  betoner,  at  han  efter 
sin  Æsthetik  giver  den  Novelle  Fortrinet,  hvis 
Grundmotiv  afrunder  sig  tydeligst  og  som  — 
hvad  enten  den  nu  har  mere  eller  mindre  Ind- 
holdsværd -  forraader  noget  Særegent,  Speci- 
fikt i  selve  Ankeget.  En  stærk  Silhouet, 
fortsætter  han,  burde  ikke  fattes  det,  vi  i  egentlig 
Forstand  kalde  Novelle  >.*)  Ved  Udtrykket 
Silhouet  forstaar  Heyse  Historiens  Grundrids 
som  en  sammentrængt  Indholdsangivelse  udviser 
det.  Med  et  siaaende  Exempel  og  en  slaaende 
Betegnelse  tydeliggjør  han  sin  Mening.  Han 
anfører  Indholdsangivelsen  af  en  Novelle  hos 
Boccacio: 

Federigho  degli  Alberighi  elsker  uden  at 
finde  Gjenkjærlighed.  Under  ridderlig  Bejlen 
bortødsler  han  al  sin  Ejendom  og  beholder  kun 
en  eneste  Falk  tilbage.  Da  den  af  ham.  elskede 
Dame  tilfældigt  besøger  hans  Hus  og  han  intet 
Andet  har  at  byde  hende  end  den,  lader  han 
den  tilberede  og  sætter  den  for  hende  paa 
Bordet.     Hun  erfarer,    hvad  han  har  gjort,    for- 


*)  Deutscher    Novellenschatz,    herausgegeben    von    Paul 
Hevse  und  Hermann  Kurz.     B.   I,   S.   XIX. 


Paul  Hevse. 


307 


andrer  pludi^elig  sit  Sindelag  og  belonner  hans 
Kjærlighed,  idet  hun  gjor  ham  til  Herre  over 
sin  Haand  og  sin  Formue,  v 

Heyse  fremhæver,  at  der  i  disse  faa  Linjer 
ligge  alle  Elementerne  til  en  rørende  Novelle, 
i  hvilken  to  ^Menneskers  Skæbne  ved  et  ydre 
Tilfælde,  der  imidlertid  udvikler  Karaktererne 
dybere,  fuldbyrdes  paa  den  smukkeste  Maade, 
og  han  opfordrer  derfor  ogsaa  den  moderne 
Fortæller  til  endog  ved  det  inderligste  eller  rigeste 
Stof  forst  at  spørge  sig  selv,  hvor  -Falken  er, 
det  Specifike,  der  adskiller  denne  Historie  fra 
tusinde  andre. 

Han  har  i  den  Fordrmg,  han  stiller  til 
Novellen,  nærmest  karakteriseret  den  Fordring, 
han  stiller  til  sig  selv  og  som  han  har  opfyldt. 
Overalt  i  hans  Prosafortællinger  kan  man  være 
ligesaa  sikker  paa  at  finde  en  -Falk:,  som  hin 
Undersøgelsesdommer  var  det  paa  at  finde  en 
Kvinde.  (At  Kvinden  iøvrigt  heller  ikke  mangler 
her  —  det  forstaar  sig  af  sig  selv.)  I  «L'Arrab- 
biata-  er  Biddet  i  Haanden  « Falken,  i  « Mo- 
derens Billede -^^  Bortførelsen,  i  < Fætter  Gabriel » 
det  af  Brevbog  for  Elskende  afskrevne  Brev.  I 
den  danske  og  ægte  danske  blandt  Goldschmidts 
Kjærlighedshistorier . ,  Henrik  og  Rosalia  er 
Falken  den  uromantiske  Gris,  der  har  faaet  et 
Ben    i    Halsen . .      Læseren    kan    ved    selv    hos 


to8  Mennesker  og  Værker. 

Heyse  at  soge  efter  den  næ\nte  vilde  Fucjl 
skaffe  sig  et  Indblik  i  Digterens  Kompositions- 
maade.  Ikke  altid  er  den  saa  let  at  fange  som 
i  de  anførte  Tilfælde.  Med  en  Opfindsomhed, 
en  behændig  Gratie,  der  er  saare  sjælden  hos 
en  Ikke-Romaner,  har  Heyse  forstaaet  at  slynge 
og  atter  opvikle  den  Begivenhedsknude,  at  stille 
og  løse  det  psykologiske  Problem,  som  han  i 
Novellen  isolerer.  Med  et  sandt  Mesterskab 
forstaar  han  at  holde  det  enkelte  ejendommelige 
Tilfælde  rent  og  skarpt  novellistisk  ud  fra  den 
almindelige  Kultur-  eller  Samfundstilstand,  hvori 
det  er  et  Led,  uden  dog  nogensinde  derved 
som  de  romantiske  Novelleforfattere  at  berøve 
det  sin  Virkelighedskarakter  og  uden  nogen- 
sinde at  lade  det  løbe  ud  i  en  blot  Pointe. 
Hans  Noveller  ere  hverken  korte  Romaner  eller 
lange  Epigrammer.  De  have  paa  engang  Fylde 
og  strængt  sluttet  Form.  Og  saa  knap  denne 
Form  end  er,  saa  har  den  dog  vist  sig  smidig 
nok  til  at  kunne  optage  det  mest  forskjellig- 
artcde  Stof.  Heyses  Novelle  anslaar  mange 
Strenge,  vel  hyppigst  de  ømme  og  sjælfulde, 
men  ogsaa  de  komiske  (som  i  den  morsomme 
Spøg  Enken  fra  Pisa>),  de  fantastiske  (som  i 
Hoffmanniaden  c<  C  leopatra  v),  ja  en  enkelt  Gang 
de  rædselsfulde  (i  det  pinlige  Natbillede  <- Bør- 
nenes Brøde  P'ædrenes  Forbandelse >).    Novellen, 


Paul  Heyse.  309 

som  han  har  behandlet  den,  grænser  op  mod 
Alfred  de  Mussets,  Mérimées,  Hoffmanns  og 
Tiecks  Gebeter,  men  har  dog  sin  helt  særegne 
Domæne  ligesom  sin  helt  ejendommelige  Sil- 
houet  >. 


VII. 


Saa  redebon  jeg  nu  imidlertid  er  til  at 
anerkjende  denne  skarpe  Silhouets  Betydning 
som  individuelt  Karaktermærke  for  den  He}'seske 
Novelle,  saa  gjerne  jeg  indrommer  dens  absolute 
Betydning  for  Novellens  Værd  som  Novelle, 
saa  vanskeligt  falder  det  mig  at  tillægge  den 
Gyldighed  som  afgj ørende  Norm  for  en  \^ærd- 
sættelse  af  den  enkelte  Fortælling. 

Novellen  er  jo  som  ethvertsomhelst  Kunst- 
værk en  Organismie,  i  hvilken  skjønne  Forhold 
af  højst  forskjellig  Art  relativt  uafhængige  af 
hinanden  bidrage  til  Totalindtr>'kket.  Vi  have 
talt  om  Karaktererne  og  om  Historien,  Stilen 
er  det  tredje  Element.  Min  Overbevisning  er 
nu  den,  at  disse  tre  Elementer  ere  hinanden 
ikke  underordnede,  men  sideordnede,  og  at 
ethvert  af  dem ,  naar  det  er  udviklet  til  ]\Iester- 
skab,  kan  bibringe  Læseren  en  lige  fuldkommen 
Nydelse . 

Ganske  vist  kan,  som  Heyse  hævder,  Fore- 


■^  I  o  Mennesker  og  \'ærker. 

dragets  ensidige  Udvikling  fore  til  aandrige 
Kapriccio'cr  uden  Thema,  men  paa  den  anden 
Side  kan  jo  Den,  der  lægger  for  megen  Vægt 
paa  Historien*  drives  ud  i  den  pure  Under- 
hold ni  ngsl  i  teratur  r 

Turgénjews  Foraarsbølger  er  en  Novelle, 
hvor  Handlingen  er  utilfredsstillende  fort  --  om 
Stilen  i  strængere  Forstand  kan  jeg  ikke  domme, 
da  jeg  ikke  kj ender  Fortællingen  i  Original- 
sproget —  men  betyder  denne  Mangel  Stort 
ved  et  saadant  Mesterværk  af  individuel  Karak- 
tertegning? Opvejer  ikke  Skildringen  af  den 
italienske  Familie  i  og  for  sig  enhver  Ufuld- 
kommenhed i  Begivenhedernes  Motivering? 

Blichers  En  Landsb)-degns  Dagbog  er 
en  Novelle,  hvor  Handlingen  er  intetsigende  og 
desuden  plat,  Karaktererne  med  Undtagelse  af 
den  Skrivendes  frastødende  ved  den  Raahed,  de 
efterhaanden  udfolde,  men  den  er  derfor  ikke 
mindre  et  Værk  af  det  højeste  Kunstværd,  det 
ypperste  Kunstværk  blandt  Blichers  Noveller; 
dens  Hovedstyrke  ligger  nemlig  i  Stilen,  i  den 
gamle  Degns  paa  ethvert  Punkts  vedligeholdte 
næsten  to  hundrede  Aar  gamle  Diktion?  Denne 
Diktion  er  os  en  Borgen  for  Fortællingens  skæ- 
rende Sandhed,  en  Sandhed,  hvortil  man  ikke 
let  kommer  ad  Idealismens  \^ej,  oj  som  derfor 
hverken  søges  eller  naas    af  Heyse,    jeg    mener 


Paul  Hevse. 


311 


den  Sandhed,  der  af  de  Franske  betegnes  som 
«la  vérité  vraie». 

Og  kunde  man  ikke  siaa  Heyse  med  hans 
egne  Vaaben?  Jeg  tror  det.  Han  vil  med  sin 
Accentueren  af  det,  som  er  Novellen  i  Novellen, 
paa  én  Gang  gjøre  Front  mod  Overvurderingen 
af  Stilen  og  Overvurderingen  af  det  ideelle 
Indholdsværd.  Men  af  alle  hans  versificerede  No- 
veller synes  « Salamanderen«  mig  at  staa  højest,  af 
hans  Prosanoveller  er  cDen  sidste  Centaurx« 
mig  en  af  de  kjæreste,  og  hin  bærer  Prisen  paa 
Grund  af  Foredraget,  denne  paa  Grund  af 
Ideen. 

I  i  Salamanderen  skal  man  ikke  gjore  sig 
den  Ulejlighed  at  søge  efter  nogen  Falk-  i 
der  er  ingen.  Handling  findes  ikke,  Karak- 
tererne udvikle  sig  saa  godt  som  slet  ikke,  og 
dog  vil  enhver  poetisk  modtagelig  Læser  under 
Indflydelsen  af  disse  Terziners  Trylleri  fole  en 
saa  levende  Nydelse,  at  det  forekommer  ham, 
som  havde  Digtet  foruden  alle  sine  egne  For- 
trin tillige  alle  dem,  det  mangler.  Af  den 
episke  Ro,  af  den  objektive  Stil,  der  er  Heyses 
egentlige  Ideal  for  Novellefaget,  vil  man  her 
ikke  finde  Meget.  Denne  episke  Ro  passer 
maaské  overhovedet  mindre  for  vor  Tids  urolige 
Aand.  Fuldstændigt  er  He)'se  vel  egentlig 
heller  ikke  naaet  til  at  realisere  dette  Ideal  uden 


-^  I  2  Mennesker  og  Værker. 

i  de  Prosanoveller,  der  slet  ikke  berøre  det 
moderne  Kulturliv,  som  i  de  c^eniale  Pasticher 
fra  Fortiden:  Brodérpigen  fra  Treviso»  og 
Geoffroy  og  Garcinde  ,  hvor  den  gammel- 
italienske  eller  provengalske  Fortællemaades  ædelt 
enfoldige  Stil  er  idealiseret,  og  i  de  Æmner, 
der  ere  grebne  ud  af  den  italienske  eller  tyrolske 
Almues  Liv,  thi  Almuen  er  i  disse  Lande  selv 
et  naivt  og  helstøbt  Stykke  Middelalder.  P2n 
Fortælling  som  den  lille  Juvel  «L'Arrabbiata», 
der  grundlagde  Meyses  Berømmelse,  kommer 
forst  ved  sin  simple  strænge  Indfatning  til  sin 
Ret;  udarbejdet  med  stilistiske  Forsiringer  eller 
med  psykologisk  tilslebne  Facetter  vilde  den 
tabe  sin  hele  Skjonhed,  eller  rettere  være  umulig. 
Ligeledes  er  « Brodérpigen  fraTreviso»,  der  vel 
næst  efter  den  foregaaende  er  den  af  Heyses 
Noveller,  der  har  gjort  mest  Lykke,  i  sin  rørende 
Simpelhed  og  Storhed  saaledes  Et  med  sin 
Krønikeform,  at  den  ikke  kan  tænkes  udenfor 
den.  Men  hvor  rent  moderne  Kulturscener 
skildres,  der  kan  .Stilen  næ^ppe  være  for  indi- 
viduel og  nervøs.  Heyse  selv  kan  ikke  undlade 
i  denne  Henseende  at  rette  sig  efter  sit  Sujet; 
hvor  febrilsk  er  ikke  Fremstillingen  i  den  smukke 
Sygehistorie  i  Breve  '  Unheilbar>,  !  Dog  er  det 
øjensynligt  kun  ligesom  modstræbende  eller  ufri- 
villigt,   at    han    lader    sig    henrive    til    en  i  den 


Paul  Kevse. 


313 


Grad  lidenskabeligt  bølgende  og  sitrende  Stil 
som  den  i  Der  Salamander;.  Det  er  lutter 
Foredrag,  om  man  vil;  men  dog  er  det  visselig, 
som  Svenskerne  sige,  icke  snak,  men  sak». 
Alt  er  her  levende  Liv,  hvert  Ord  og  hver 
stilistisk  Vending  er  følt  og  gjennemsigtig,  man 
ser  derigjennem  lige  ned  i  den  Skrivendes 
kæmpende  Sjæl.  Situationerne  ere  ubetydelige 
og  hverdags,  ingen  bengalsk  Belysning,  end  ikke 
i  et  Slutningstableau.  Men  disse  mærkværdige, 
utroligt  udmærkede,  naturstridigt  lette,  personligt 
lidenskabelige  Terziner,  der  spørge  og  svare, 
spøge,  synge  og  klage,  give  den  skuespillerinde- 
agtigt naturlige,  behersket  forelskede,  blaseret 
kokette  Heltinde  og  den  Lidenskab,  hun  ind- 
gyder, en  saadan  Tiltrækning,  at  ingen  spæn- 
dende Historie  med  Vendepunkt  og  Katastrofe 
kunde  være  mere  fængslende.  Til  Afslutning 
udmunde  disse  herlige  Terziner,  der  ved  Be- 
handHngen  ere  blevne  et  ganske  nyt  Versemaal, 
ligesaa  overraskende  som  genialt  og  dristigt  i 
tre  naturfriske  Ritornellers  Akkorder.  Trods 
alle  Theorier  hævder  en  Digtning  som  denne 
sin  Plads. 

Det  forekommer  mig  da  overhovedet,  at 
Heyse  gjor  sig  et  urigtigt  Begreb  om  den 
poetiske  Stils  Betydning.  Theoretisk  frygter 
han  dens  selvstændige  Udvikling  og  }'nder  ikke 


^11  Mennesker  og  Værker. 

Værker,  der  ere  ^lutter  Foredrag  og  Stil  .  Ikke 
desmindre  har  han  i  Digte  som  '<Das  Feenkind>> 
og  endnu  mere  i  et  Digt  som  <  Fraueneman- 
cipationv  selv  leveret  saadanne  Produktioner. 
Det  forste  af  disse  Digte  er  fint  og  gratiøst, 
men  Spøgen  noget  \el  lang;  af  Flødeskum 
spiser  man  jo  ikke  gjerne  meget;  det  andet, 
hvis  Tendens  iøvrigt  er  meget  fortræffelig,  lider 
under  en  Snaksomhed  uden  Salt.  Men  en  ud- 
arbejdet Stil  er  jo  heller  ikke  Et  med  den  for- 
melle Virtuositet  i  Foredraget.  At  en  Sprog- 
kun.stner  som  Heyse,  Giusti's,  Troubadourernes, 
de  italienske  og  spanske  Folkesanges  Oversætter, 
besidder  denne  i  allerfuldestc  Maal,  forstaar  sig 
af  sig  selv.  Men  den  i  Sandhed  kunstneriske 
Stil  er  ikke  den  formelle  Ynde,  der  udbreder 
sig  ligeligt  over  Alt:  Stil  i  Ordets  højeste  For- 
stand er  Gjennemførthed,  punktuel  gjennem- 
ført  Form.  Hvor  Sprogfarve,  Udtryk,  Diktion, 
personlig  Accent  endnu  har  en  vis  abstrakt 
Ensartethed,  hvor  det  ikke  er  lykkedes  paa 
ethvert  Punkt  at  lade  Karakteren  afspejle  sig  i 
alle  disse  ydre  Former,  der  hænger  Sprog- 
drapperiet,  af  hvor  let  et  Væv  det  end  er,  stivt 
og  dødt  om  den  Talendes  Personlighed.  Den 
fuldkomne  moderne  Stil  derimod  slutter  om 
den,  som  Gevandtet  om  den  græske  Taler, 
fremhævende  Legemets  Holdning    og   enhver  af 


Paul  Hevse. 


315 


dets  Bevægelser.  Den  virtuosagtige  Stil  kan 
selv  naar  den  er  « glimrende,  være  traditionel 
og  triviel;  den  ægte  Stil  er  det  aldrig.  Paa 
Fortællemaaden  i  Heyses  Noveller  har  jeg  Intet 
at  udsætte;  hans  dramatiske  Diktion  derimod 
tiltaler  mig  mindre. 

Mangen  vil  maaske  mene,  at  naar  nogle  af 
Heyses  historiske  Dramer  ikke  have  vundet  den 
Anerkjendelse  som  hans  Noveller,  saa  ligger  det 
i,  at  de  have  for  lidt  Handhng  og  for  megen 
Stil.  Hvis  Ordet  Stil  tages  som  jeg  her  har 
bestemt  det,  maa  man  sikkert  snarere  sige,  at 
deres  Jambeform  var  opslidt,  og  at  de  ikke  have 
Stil  nok.  Diktionen  i  Elisabeth  Charlotte »  har 
hverken  Fan^e  nok  af  Tiden  eller  af  Personen, 
som  taler.  Man  sammenligne  blot  Prinsessens 
egne  djærve  Memoirer.  Digteren  har  med  sin 
formidable  Færdighed  til  at  gaa  ind  i  enhver 
poetisk  Genre,  til  at  bringe  et  Drama  paa 
Benene  lige  saa  let  som  han  fortæller  en  Historie, 
taget  sig  Arbejdet  noget  for  let.  Den  lille  Tra- 
gedie « Maria  Moroni»,  det  af  Skuespillene,  der 
nærmer  sig  mest  til  Heyses  Noveller,  kunde 
saavel  ved  sin  Plan  som  ved  sin  Karaktertegning 
hævde  sig  Rang  med  Alfred  de  Mussets  italienske 
Dramer,  hvorom  det  minder,  hvis  det  ikke  var 
saa  meget  torrere  i  Sprogfarven.  ]\Iusset5  Dialog 
er  ikke  blot  tindrende  af  Vid,  men  blussende  af 


^  I  (3  Mennesker  og  Værker. 

Inderlighed  og  Liv.  Heyse  har  ikke  saa  per- 
sonligt og  med  hele  sin  Sjæl  været  tilstede  paa 
ethvert  Punkt  i  sine  Dramer,  medens  han  skrev 
dem.     Men  dette  Paa-ethvert  Punkt  er  Stilen. 

Som  jeg  da  nu  paa  Grund  af  Foredragets 
Ypperlighed  maa  sætte  '  Salamanderen »  øverst 
blandt  de  versifice-ede  Noveller,  saaledes  maa 
jeg  give  «Centaurenv  en  høj  Plads  blandt  Prosa- 
fortællingerne, skjønt  den  ligeledes  horer  til  de 
Noveller,  der  staa  Definitionen  fjærnest,  og  det 
paa  Grund  af  Ideen.  Denne  Novelle  drejer  sig 
nemlig  ikke  om  en  Begivenhed  fra  en  enkelt 
Livskreds  eller  en  enkelt  Konflikt,  ikke  om  et 
særegent  psykologisk  Tilfælde,  overhovedet  ikke 
om  et  Stykke  Liv,  men  om  Livet  selv;  den 
giver  det  moderne  Liv  afspejlet  i  en  snæver 
Ramme.  Et  Skud  i  Centrum  gjør  saa  godt. 
Hvorfor  nægte  det?  Den  periferiske  Karakter, 
som  enkelte  af  He\'ses  andre  Arbejder  have,  er 
Skyld  i^  at  de  interessere  mindre.  Naar  man 
har  gjennemlæst  en  lang  Række  Noveller,  kan 
man  ikke  godt  lade  være  at  længes  efter  Kunst- 
former, der  give  mere  betydningsfulde,  almen- 
gyldige Ideer  og  Problemer  poetisk  Form. 

VIII. 

Hans  Dramer  ere  højst  uensartede:  bor- 
gerlige   Tragedier,     mythologiske,     historisk-pa- 


Paul  Heyse.  ^  I  / 

triotiske  Skuespil  med  meget  forskjellig  Kunst- 
retning;  hans  Talent  er  saa  smidigt,  at  det  tør 
vove  sig  i  Kast  med  enhver  Opgave.  En  stærk 
Drift  til  det  Historiske  har  Heyse  ikke  havt,  de 
historiske  Dramer  ere  alle  udsprungne  af  en 
patriotisk  Følelse  og  virke  mest  ved  den.  Den 
for  Digteren  mest  karakteristiske  af  disse  Drama- 
grupper er  den,  som  drejer  sig  om  antike 
Sujetter.  I  den  Tid,  da  man  overalt  fordrede 
politisk,  moderne  Aktion  af  Digteren,  har  man 
i  Tyskland  dumt  lamenteret  eller  spottet  o\^er 
denne  Syslen  med  gammelgræske  og  romerske 
Sujetter.  Man  spurgte  hvad  i  al  Verden  der 
kunde  interessere  os  i  Stoffer  som  Sabinerindernes 
Rov,  eller  Meleager  og  Althæa  eller  Hadrian. 
For  den,  der  læser  med  Kritik,  er  det,  som 
alt  berørt,  tydeligt  nok,  hvad  der  har  draget 
Heyse  til  disse  Æmner.  De  iegemhggjøre 
hans  Yndlingsideer  om  Kvindekj  ærlighed  og 
Kvindeskjæbne;  hans  eget  Væsen  spejler  sig  i 
dem.  Den,  der  vil  sam.menligne  hans  « Meleager  - 
med  Swinburnes  «Atalanta>),  som  behandler 
samme  Stof,  vil  derved  faa  Anledning  til  mange 
interessante  Iagttagelser  over  de  to  Digteres 
Ejendommelighed.  Med  Hensyn  til  Hadrian 
har  Kritiken  maaske  været  mest  i  Vildrede. 
Hvad  der  kunde  lokke  Digteren  til  et  saa 
fremmed    og  tilmed    om  Skyggesiderne  ved  det 


:;  I  J;>  Mennesker  og  Værker. 

antike  Liv  erindrende  Forhold  som  det  mellem 
Hadrian  og  Antinous,  s)'ntes  næsten  ufatteligt. 
Jeg  for  min  Part  betragter  Hadrian  som  et  af  de 
bedste  blandt  Heyscs  Dramcr,  og  det  af  den  Aar- 
sag,  at  det  er  et  af  de  mest  personlige  og  dybest 
følte.  Det  har  været  mig  umuligt  at  læse  denne 
Tragedie  om  den  unge  skjønne  Ægypter,  der 
saa  lidenskabeligt  yndet  af  Verdensherskeren, 
omgiven  af  al  Hoffets  Herlighed  og  Glans,  fri 
i  alle  Henseender  undtagen  i  den,  at  han  er 
bunden  til  sin  kejserlige  Beundrer,  længes  og 
smægter  efter  fuldstændig  Frihed  —  uden  at 
tænke  paa  en  vis  ung  Digter,  der  alt  i  sin  tid- 
ligste Ungdom  blev  kaldet  til  et  S3'dtysk  Hof, 
blev  en  elskværdig  og  vennesæl  Konges  Yndling 
og  levede  misundt  som  et  af  Lykken  forkælet 
Barn,  medens  han  dog  inderst  inde  i  mangen 
en  Stund  maatte  ønske  sig  langt  bort  fra  Hoffet, 
og  i  mangen  bunden  Time  fole,  hvor  lidet  selv 
den  bedste  Herres  Yndest  vejer  op  mod  den 
mest  Ubeskyttedes,  men  helt  Uafhængiges  Frihed. 
I  dette  Drama  er  alt  det  Sceniske  og  Thea- 
tralske  undtagelsesvis  af  stor  Effekt.  Den  egent- 
lige Aarsag  til  at  Fleyse  med  sine  store  Evner  for 
Scenen  dog  ikke  er  træ^ngt  afgjort  igjennem  paa 
Theatret,  maa  efter  min  Anskuelse  søges  i,  at  den 
egentlig  tyske  dramatiske  Pathos  (den  Schillerske) 
ikke  ligger  for  ham.     Først    naar    en  Pathos  er 


Paul  Hevse. 


319 


brudt  eller  knækket,  naar  det  Pathetiske  er  halvt 
pathologisk,  formaar  han  at  behandle  det  med 
udpræget  Originalitet.  Den  ligefremme  dramatiske 
Pathos  af  fuldt  Br\st  bliver  hos  ham  let  ukunst- 
nerisk-folkehg,  fædrelandskjærhg  og  en  Smule 
hverdags.  Hertil  kommer,  at  Fremstillingen  af 
den  egentlig  mandlige  Aktion  ikke  er  hans  Sag. 
I  hvor  hoj  en  Grad  han  end  i  sin  Poesi  er 
Herre  over  det  Mandiges  passive  Egenskaber 
som  Værdighed,  Alvor,  Ro,  Uforsagthed,  mangler 
der  ham  ligesom  Goethe  dog  helt  det  aktive  Mo- 
ment. En  kraftig,  direkte  indgribende  Handlen 
med  et  Maal  for  Øje  udgjor  ligesaa  lidt  Kjærnen 
i  hans  Dramer  som  i  hans  Noveller.  Sker  nu 
og  da  en  energisk  Handlng,  er  den  næsten  altid 
desperat:  Individet  er  drevet  ind  i  en  Snævring, 
i  hvilken  det  ikke  ser  anden  Udvej  end  at  vove 
de  }der5te  Midler.  (Sammenlign  den  unge 
Forstmands  Handling  i  « Moder  og  Barns,  da 
han  raner  sin  Elskedes  Son,  eller  Bortforeisen  i 
»Moderens  Billed  ).  I  ;< Paradiset  er  den  Scene, 
hvor  Jans^rn  i  sin  Forbitrelse  over  alle  de  Halv- 
heder, i  hvilke  han  har  tilbragt  sit  Liv,  slaar 
Lageret  af  sine  Helgene  i  St\kker,  et  godt 
Exempel.  Det  var  umandigt  af  Billedhuggeren 
at  have  en  Helgenfabrik  —  den  hele  Idé  er 
morsom  som  fl>'gtig  Spog,  men  lader  sig  ikke 
fastholde    uden   at    forvanske  Karakteren  —  det 


■^20  Mennesker  og  Værker. 

cr  imidlertid  endnu  umandigere,  ja  kvindagtigt, 
at  lade  sin  Vrede  gaa  ud  over  de  døde  Gibs- 
figurer.  Skjont  nu  saaledes  den  stærkeste  drama- 
tiske Nerve  vel  i  Regelen  vil  fattes  i  Heyses  Ar- 
bejder, ere  de  Hindringer,  der  have  stillet  sig  i 
Vejen  for  hans  afgjorende  Held  paa  Theatret, 
Alt  i  Alt  ikke  betydeligere,  end  at  han  med 
Tiden  vil  kunne  oxervinde  dem  og  fejre  en 
scenisk  Triumf.  Foreløbig  er  han  til  Alles  For- 
undring optraadt  i  en  Digtart,  der  syntes  at 
ligge  ham  ganske  fjærn,  men  hvor  han  med 
ét  Slag  opnaaede  et  stort  succes. 

Kun  den,  der  i  1872  opholdt  sig  i  Berlin,  kan 
vide  hvilken  Opsigt  det  gjorde,  da  «Kinder  der 
Welt>>  dengang  udkom  som  Feuilleton  i  ^.Spe- 
nersche  Zeitung».  Man  talte  bogstaveligt  i  en 
Maanedstid  næsten  ikke  om  Andet;  pludseligt 
havde  den  uskyldige,  for  Verdenslivet  saa  frem- 
mede Novellist  afsløret  sig  som  en  rent  moderne 
Aand,  der  sluttede  en  filosofisk  Roman  med 
Holderlins  Ord: 

Verlass  mit  Deinem  Gotterschilde 
Verlass,  o  Du,   der  Kiihnen  Genius, 
Die  Unschuld  nie! 

Man  havde  øjensynhg  hidtil  overset,  at  der 
gjennem  Heyses  indsmigrende  Poesi  gik  en  heftig 
Frihedstrang,    en  fuldkomn:ien  Uafhængighed   af 


Paul  Heyse.  ^2  1 

Dogmer  og  konventionelle  Baand.  Derfor  over- 
raskedes man  nu  langt  mere  end  tilbørligt.  Dig- 
teren er  af  blandet  Herkomst:  fra  sin  flader 
har  han  arvet  det  Positive  i  sit  Væsen,  Følelsens 
Fylde  og  Skjonhed,  fra  Moderen,  som  var  Jød- 
inde, en  kritisk  x-\are.  For  første  Gang  bleve 
begge  Sider  af  hans  \'æsen  aabenbare  for  det 
store  Publikum.  Det  kunde  ikke  Andet  end 
gjore  en  betydelig  Virkning  paa  Sindene,  at 
denne  Fabius  Cunctator,  der  saa  længe  havde 
holdt  sig  tilbage  fra  Tidens  Problemer,  nu  følte 
ØjebHkket  kommet  til  at  indtage  sin  Position 
iblandt  de  Mænd,  der  fægte  Tidens  Kamp.  Ro- 
manen er  en  værdig  og  fornem  Protest,  nedlagt 
mod  dem,  der  endnu  i  vore  Dage  ville  lægge 
Baand  paa  Tænke-  og  Lærefriheden.  Den  har  al 
Polemik  mod  Dogmerne  bag  sig.  Den  frem- 
stiller alle  sine  Hovedpersoner  som  levende  klart 
og  bevidst  i  den  Atmosfære  af  frie  Ideer,  der 
er  den  moderne  Tids  Livsluft.  Det  er  et  af  de 
Værker,  der  have  en  længe  tilbageholdt,  lang- 
somt modnet  personlig  Bekj endelses  Inderlighed 
og  som  derfor  besidde  en  Levedygtighed,  hvilken 
ingen  formel  Ubehændighed  eller  Mangel  kan 
skade.  Bogen  mangler  som  et  første  Forsøg 
adskilligt  i  at  være  en  ret  Roman:  Det  skorter, 
som  det  var  at  vente,  dens  Helt  paa  Aktivitet, 
paa  virksom  Mandskraft,  Bogen  samler  sig  ikke 


^22  Mennesker  og  Værker. 

om  cn  enkelt,  absolut  herskende,  aandelie:  In- 
teresse,  den  altopslugende  Erotik  lader  ikke 
Ideen  fremtræde  saa  klart  og  centralt  som  den 
er  tænkt  af  Digteren.  Den  afgjorende  Vending 
i  Bogen  synes  at  forestaa,  hvor  Franzelius  efter 
Balders  Begravelse  paa  Lorinsers  Angivelse  er 
bleven  kastet  i  Fængsel.  Her  siger  Edwin 
iidtr\kkeligt:  'De  ville  den  aabne  Krig,  de 
udfordre  den  selv,  og  der  vil  ikke  blive  Fred, 
for  den  ærligt  er  fægtet  ud. »  Men  den  aabne 
Krig  udebliver,  I^^dwin  og  Romanens  hele  lille 
Skare  nøjes  med  Defensiven,  og  da  Edwin 
endelig  bliver  færdig  med  sin  epokegjørende 
Bog,  er  Romanen  tilende.  —  I  nær  Sammen- 
hæng med  denne  Mangel  paa  krigerisk  Tempe- 
rament hos  Helten  staar  den  vel  store  Blødhed 
i  Følelserne,  som  hersker  i  Partierne  om  hans 
Ikoder  Balder.  Os  Nordboer  vil  det  altid  fore- 
komme ligesaa  besynderligt  og  fremmed,  at 
Mænd  uforbeholdent  lægge  deres  varme  Følelser 
for  hinanden  for  Dagen,  som  den  Idræt  at 
krænge  sit  Hjærte  falder  mangen  Sydbo  naturlig. 
Den  strænge  Iagttagen  af  Maal  og  Grænse,  der 
udmærker  Heyses  Noveller,  savnes  her.  Men 
hvor  var  det  muligt  andet  end  at  store  Fortrin 
i  et  saa  omfangsrigt  Arbejde  maatte  kjøbes  med 
nogle  Mangler!  Ikke  nok  med  at  de  ideale 
Kvindeskikkelser    her    have    samme  Fortrin  som 


Paul  Hevse. 


323 


i  Novellerne:  He>'se  har  her  i  hoj  Grad  ud- 
videt sit  Omraade;  netop  de  mindst  ideale 
Figurer:  Christiane,  Mohr,  Marquard  ere  uover- 
træffelige. Og  hvilken  Strom  af  ægte  Menne- 
skelighed gaar  ikke  igjennem  denne  Roman! 
hvilket  Fond  af  ægte  alsidig  Dannelse  rummer 
den  ikke!  Den  er  ikke  blot  en  modig,  men 
en  opbyggelig  Bog. 

Ved  de  enkelte  smudsige  Angreb,  for  hvilke 
den  har  udsat  sin  Forfatter,  vil  jeg  ikke  dvæle. 
Et  Par  smaa  tyske  Smudsblades  Denunciationer 
interessere  mig  kun  fordi  den  norske  Oversætter 
af  Goethe's  Faust  fandt  det  passende  i  Kristiania- 
« Morgenbladet  /  at  aftrykke  en  af  disse  Smæde- 
artikler,  der  i  Sprogets  raaeste  Udtryk  resumerede 
Bogen  saaledes,  som  drejede  den  sig  om  lutter 
dyrisk  Forvorpenhed  og  Sanselighed,  med  en 
Indledning,  der  gik  ud  paa  at  advare  norske 
Familiefædre  mod  at  lade  denne  Bog  komme 
over  deres  Tærskel. '•'') 


*)  Eller  vilde  maaské  ikke  i  sin  Tid  en  af  Datidens 
Herrer  F.  G.  kunne  have  forfattet  en  »Advarsel«  mod 
Goethes  Faust  ganske  i  Stil  med  den  ovennævnte  saaledes: 
»Indholdet  af  dette  usædelige  Skrift  er  følgende:  En  allerede 
halvgammel  Læge  (Dr.  med.)  er  træt  af  sine  Studeringer  og 
længes  efter  at  styrte  sig  ind  i  kjødelige  Lyster.  Til  den 
Ende  giver  han  sig  Djævelen  i  Vold.  Denne  fører  ham 
efter   forskjellige   lave   Forlystelser    (som    f.   Ex.    bestaa    i    at 

21* 


324  Mennesker  og  Værker. 

Paa  et  lille  Hib  fra  Frankrig  af  burde  Heyse 
være  forberedt.  Det  vilde  ikke  været  ufortjent; 
thi  de  i  hans  Roman  forekommende  Udtalelser 
om  fransk  Literatur  og  Aand  ere  ganske  i  den 
almindelige  Germanismes  Stil;  men  Hugget  burde 
da  have  været  riddeligere  og  bedre  ført  end  i 
en  af  Nationalhadet  og  Selvopholdelsesdriften 
dikteret,  uædel  og  indskrænket  Artikel  af  Albert 


drikke  halvdrukne  Drankere  endnu  mere  fulde)  til  en  ung 
Borgerdatter,  som  Faust  (Doktoren)  strax  prøver  paa  at  for- 
føre. Nogle  Stævnemøder  hos  en  gammel  Rufferske  bane 
Vejen.  Men  da  Forførelsen  ikke  lykkes  hurtigt  nok,  giver 
Djævelen  Faust  et  Juvelskrin,  som  han  kan  forære  Pigen. 
Ude  af  Stand  til  at  modstaa  denne  Gave,  altsaa  ikke  engang 
forført,  men  kjøbt,  hengiver  Gretchen  sig  da  til  Faust,  og  for 
at  være  des  mere  uforstyrret  med  sin  Galan,  indgiver  hun 
sin  gamle  Moder  en  Sovedrik,  der  dræber  denne.  Efter 
dernæst  at  være  bleven  Skyld  i  sin  Broders  Drab,  myrder 
hun  det  Barn,  hun  har  undfanget  i  Utugt.  I  Fængslet  synger 
hun  smudsige  Viser;  en  begynder  med  de  Ord:  «Meine 
Mutter,  die  Hur'».  At  hendes  Forfører  lader  hende  aldeles 
i  Stikken,  kan  ikke  undre,  naar  man  har  hørt  hans  religiøse 
Principer.  Han  er,  som  Scenen,  hvor  hans  Donna  udspørger 
ham.  tydeligt  viser,  ingen  Kristen,  ja  synes  ikke  engang  at  tro 
paa  nogen  Gud,  om  han  end  griber  til  en  hel  Del  tomme 
Udflugter  for  at  dække  sin  absolute  Vantro.  —  Da  denne 
modbydelige  Bog  nu  ligefuldt,  som  vi  til  vor  Forundring 
høre,  finder  Læsere,  ja  endog  Læserinder  og  tilmed  skal 
laanes  ret  flittigt  ud  fra  vor  Bys  «Athenæum»,  opfordre  vi 
alle  Familiefædre  til  at  være  paa  deres  Post«. 


Paul  Heyse.  325 

Réville  i  Revue  des  deux  mondes  - ,  der  bedst 
imødegaas  ved  disse  Ord  af  Eduard  von  Hart- 
mann :  De  liberale  Protestanters  Uliberale  Intole- 
rance mod  mere  frisindede  Standpunkter  i  Al- 
mindelighed beror  paa  Følelsen  af  deres  Stillings 
Usikkerhed.  Jo  mindre  Kristeligt,  de  have  i 
deres  Lære,  desto  kunstigere  søge  de  at  holde 
Illusionen  angaaende  deres  Kristelighed  oppe, 
desto  ivrigere  maa  de  naturligvis  vaage  over 
den  smalle  Grænse,  der  ogsaa  i  deres  egne 
Øjne  adskiller  dem  fra  Ukristelighed.  Kristne, 
der  endnu  have  en  positiv  Religions  hele  Skat- 
kammer at  raade  over,  kunne  til  en  vis  Grad 
være  tolerante;  men  hvor  kun  Haarkløveri  og 
Æggedans  kan  holde  Illusionen  om  Kristelighed 
vedlige,  der  er  enhver  Tolerance  umulig.. 
Tankens  Frihed  var  Grundideen  i  «V^erdens 
Børn  ^ ;  Sædernes  Frihed  er  Grundtanken  i  Ro- 
manen 4 1  Paradiset;,  dog  ikke  saaledes,  at  den 
ubetinget  kan  betragtes  som  Forsvarsindlæg  der- 
for; thi  medens  Tænkefriheden  kan  betegnes  som 
absolut,  er  den  berettigede  Frihed  i  Sæder  dog  kun 
relativ,  og  Digteren  har  ikke  villet  hævde  mere 
end  en  relativ  Frihed  paa  det  sædelige  Omraade. 
«I  Paradiset-  er  desuden  ogsaa  et  Værk  af  en 
ganske  anden  Art  end  den  første  Roman.  Alle- 
rede den  Omstændighed ,  at  hin  foregaar  i  det 
forstandsskarpe  Berlin,    denne  i  det  sorgløse  og 


2  26  Mennesker  og  \"ærker. 

sansclii^e  Miinchen  ,  aiit\'(ler  denne  Forskiel. 
Medens  Verdens  Bom  kunde  kaldes  en  filo- 
sofisk Roman,  er  I  Paradiset >  en  Art  roman 
comique^>,  let,  gratios  og  rig  paa  alvorsblandet 
Spøg.  Den  har  maaské  sit  storste  Værd  som 
Ps>i<ologi  af  en  hel  større  By  og  som  Portræt 
af  de  selskabelige  og  kunstneriske  Tilstande  der. 
Hele  Miinchen  lever  i  denne  By  og  i  Kunst- 
staden indtager  selvfølgelig  Kunstnerlivet  den 
forste  Plads.  Samtalerne  og  Reflexionerne  over 
Kunst  have  ikke  her  det  abstrakte  og  overflødige 
Præg  som  i  de  sædvanlige  Kunstnerromaner; 
man  foler,  at  de  ikke  have  en  Theoretiker  men 
en  Kjender  til  Ophavsmand,  og  en  sand  Atelier- 
duft  er  udbredt  over  alle  disse  Partier  af  Bogen. 
Forfatterens  hele  Æsthetik  lader  sig  sammen- 
fatte i  Ingres'  gamle  Definition:  ?L'art  c'est 
le  nu   . 

Med  Hensyn  til  Handlingens  Komposition 
betegner'  I  Paradiset  et  utvivlsomt  F'remskridt. 
Interessen  vedligeholdes  her  helt  igjennem ,  ja 
er  i  stadig  Stigen ,  en  Ros ,  man  ikke  kunde 
give  c  Verdens  Børn».  Af  og  til  ere  dog  de 
Midler,  der  bringe  Handlingen  fremad,  vel  ube- 
hændige eller  vilkaarlige;  saaledes  f.  Ex.  den 
hele  Rolle,  Hunden  Homo  spiller  som  deus  ex 
machina.  Den  minder  med  sit  overmenneskelige 
Skarpblik    om    hine    Løver,     hvem    Baroktidens 


Paul  Heyse.  ^2  7 

Kunst  fremstillede  med  menneskelige  og  maje- 
stætiske Ansigter,  om  hvilke  der  flagrede  Manker, 
som  i  altfor  høj  Grad  lignede  Allongeparykker. 
Dog  i  tyske  Romaner  er  fra  Goethes  Tid  af 
ikke  Handlingen,  der  gjerne  opløser  sig  i  flere 
Handlinger,  men  Karakteristiken  Hovedsagen, 
og  i  næsten  alle  Bifigurerne  aabenbarer  denne 
Bog  en  helt  ny  Side  af  Heyses  Talent.  Skik- 
kelser som  Angelica,  Rosenbusch,  Kohle,  Schnetz 
have  et  spillende,  mangfoldigt  Liv,  der  tidligere 
næ.sten  var  udelukket  ved  Heyses  Stilart.  Hans 
Aand  har  med  ét  Ord  vundet  Humor,  den 
modne  Mandsalders  fine  og  stille  Humor,  der 
fuldstændiggjør  hans  digteriske  Evne  og  har 
givet  de  Farver,  han  har  paa  sin  Palet,  den 
sidste  Sammensmeltning. 

IX. 

Vi  have  gjennemløbet  Kredsen  af  de  Ideer 
og  de  Former,  i  hvilke  denne  Digteraand  har 
givet  sig  Udtryk,  og  vi  have  set,  hvorledes  de 
organisk  udvikle  sig  af  hinanden.  Vi  saa,  hvor- 
ledes Heyse  tilsidst  i  Romanen  kom  i  Kast  med 
den  moderne  Tids  bevægende  Tanker,  hvilke 
Novelleformen  som  saadan  ikke  kunde  give  Rum. 
Jeg  udhævede  imidlertid  en  enkelt  Novelle,  der 
ikke  udmærker  sig  mindre  ved  sin  Idé ,  end 
« Salamanderen •^   ved  sin  Stil. 


-2  28  Mennesker  og  Værker. 

Hver  Ganii^  Heyse  hdr  forsøgt  at  afvinde 
de  gamle  Myther  en  moderne  Interesse,  har  han 
ha\'t  Lykken  med  sig.  Det  lille  henrivende 
Ungdomsdigt  ^< Furien  >  horer  til  det  Bedste,  han 
har  skrevet.  I  et  lille  Drama  iPerseus»  (ikke 
optaget  i  de  Samlede  Værker)  har  han  givet  en 
ny  Fortolkning  af  Medusa- Ah'then:  han  har  følt 
Medlidenhed  med  den  stakkels  skjønne  Medusa, 
hvem  den  grusomme  Skjæbne  er  bleven  beskikket 
at  virke  forstenende  paa  Enhver,  og  lærer  os, 
at  det  er  avindsyge  Gudinders  Nid  over  hendes 
Kjærlighed  til  Perseus,  der  er  Skyld  deri.  Hendes 
Hoved  falder  for  hendes  egen  Elskedes  Haand, 
medens  hun  begraver  sit  Ansigt  i  Sandet  for  ikke 
at  skade  ham  med  Blikket.  Heyse  har  af  den 
gamle  Mythe  gjort  et  originalt  og  tragisk 
Æventyr.  Historien  om  Centauren»  er  lystig 
og  dybsindig.  Man  undrer  sig  ikke  naar 
I  Paradiset ;  lærer  os,  at  denne  Novelle  har 
begejstret  Maleren  Kohle  til  hans  skjønne  Fresker. 
-  Vor  kjære  Frue  fra  Milo"s  >  Pilgrimsgang,  som 
man  tror  at  se  for  sine  Øjne,  saa  levende  er 
Fresken  beskrevet,  er  som  Digt  nær  beslægtet 
med  ^  Den  sidste  Centaur  .  Den  sidste  Cen- 
taurl  det  klinger  næsten  som  den  sidste  Mohi- 
kaner. Hvad  véd  Heyse  om  den  sidste  Centaur? 
Hvor  faar  han  den  indført  i  en  regulær  Novelle  ? 
O  det  sker  med  megen  Kunst  og  dog  paa  den 


Paul  Heyse.  ^2Q 

naturligste  Maade  af  Verden.  Han  drager  først 
saa  at  sige  to  Ringe  inden  i  hinanden,  saa  en 
tredje  Ring  inderst,  og  i  den  maner  han  Cen- 
tauren  frem.  Den  forste  Ring  er  de  Levendes, 
den  anden  de  Dødes  Verden,  den  tredje  inde- 
slutter let  og  naturligt  det  Overnaturliges  Rige. 
Fortællingen  begynder  mod  Heyses  Sædvane 
rent  selvbiografisk,  altsaa  med  -det  stærkest 
mulige  Virkelighedselement:  Forfatteren  kommer 
en  sildig  Aften  forbi  en  Vinstue,  hvor  han  i  sin 
Ungdom  én  Gang  ugentlig  plejede  at  træffe  sine 
kjæreste  Kammerater  og  Venner,  og  nu  lader 
han  disse,  alle  afdøde,  passere  Revue  i  Erin- 
dringen. Saa  træder  han  ind  i  Vinstuen,  føler 
sig  træt,  og  saa  —  med  Et  er  det  ham,  som 
blev  han  opfordret  til  at  indfinde  sig  i  den 
gamle  Kreds,  og  da  Døren  aabnes,  se!  saa 
sidde  de  der  alle.  Men  Ingen  af  dem  rækker 
den  Indtrædende  Haanden;  der  er  over  dem  et 
Træk  af  Fremmedhed,  Alvor  og  Kummer.  Nu 
og  da  drikke  de  en  lang  Slurk  Vin,  da  gløde 
for  et  Øjebhk  de  blege  Kinder  og  matte  Øjne, 
men  strax  derpaa  sidde  de  stive  og  stumme  og 
stirre  ned  i  deres  Glas.  Kun  En  iblandt  dem 
er  ubøjet  af  den  Skjæbne,  der  har  ramt  dem, 
og  hvorom  der  efter  stiltiende  OverenskomiSt  i 
Selskabet  ikke  tales.  Det  er  Genelli,  den  ud- 
mærkede Maler,  hvis  Centaurer  i  Baron  Schacks 


7^20  Mennesker  og  Værker. 

Samling-  i  IMiiiichcn  alle  Rejsende  betragte.  ICn 
af  Selskabet  bemærker,  at  disse  Genelliske  Heste- 
mennesker  se  saa  levende  ud,  at  man  næsten 
skulde  tro,  Kunstneren  selv  havde  sét  saadan 
en.  Og  da  han  roligt  svarer:  «Det  har  jeg 
ogsaav,  glide  vi  umærkeligt  fra  de  Dødes  Rige 
ind  i  Fabelverdenen.  Han  har  sét  Centauren 
—  sét  ham  med  sine  egne  Øjne  —  som  denne 
en  smuk  Sommereftermiddag  uden  at  tænke 
paa  noget  Ondt  travede  ind  i  en  lille  tyrolsk 
Landsby,  hvor  Genelli  netop  sad  og  drak  sit  Glas 
\'in.  I  gamle  Dage  havde  denne  Centaur  været 
Læge  af  Profession,  havde  paa  en  Tur  i  Praxis 
over  Bjærgene  træt  lagt  sig  til  at  sove  i  en 
Gletscherhule,  var  saa  frossen  inde  —  og  nu 
først  efter  2000  Aars  Forlob  er  Isen  smeltet 
om  ham  og  han  kan  med  forundrede  Øjne  se 
sig  om  i  den  forvandlede  Verden.  Det  er  Søn- 
da^:  OQ-  liije  i  Kirketiden ,  da  han  med  sin 
mægtige  Krop  —  foroven  en  farnesisk  Herkules, 
forneden  en  dejlig,  heroisk  Stridshingst  —  med 
vajende  Manke  og  Hale  og  med  en  Rosengren 
i  det  tykke  Haar  bag  Øret  traver  igjennem  de 
tomme  Gader,  kun  nu  og  da  forskrækkende  en 
gammel  Kjærling,  der  med  hæse  Skrig  flygter 
for  S}'net.  Han  ser  Kirkedøren  aaben,  Byg- 
ningen fuld  af  Mennesker  og  en  underskjøn 
Kvinde    med    et    Barn    paa   Armen    malt    over 


Paul  Heyse.  ^  ^  I 

Alteret.  Nysgjærrig  uden  at  tænke  paa  noget 
Ondt  traver  han  ind  gjennem  Portalen  hen  over 
Stenfliserne ,  der  drøne  under  hans  mægtige 
Hovslag.  Man  begriber,  hvilket  Spektakel  der 
opstaar  over  dette  direkte  fra  Helvede  opstandne 
Uhyre.  Præsten  skraaler,  stænker  Vievand  imod 
ham  og  raaber:  Apage,  Apage!  (hvad  han  for- 
staar,  fordi  det  er  Græsk\  Menigheden  slaar 
Kors  for  sig;  forundret  traver  han  da  ud  af 
Kirken,  og  ledsaget  af  alle  Byens  gamle  Koner 
og  Børn,  der  forfærdes  over  at  se  den  hoje 
Rejsende  saa  letklædt.,  bevæger  han  sig  ned 
til  Landsbykroen,  hvor  Genelli  sidder  paa  Al- 
tanen. Denne  lærer  da  Centauren,  at  han  er 
kommen  et  Par  Hundrede  Aar  for  sent  eller  for 
tidligt  tillive  igjen.  I  Renaissancetiden  vilde 
man  rimelig\"is  have  taget  vel  imod  ham.  ]Men 
nutildags  .i  den  trangbr)'stige ,  bredpandede, 
forskrædrede  og  forskaarne  Pjaltebagage ,  der 
kalder  sig  den  moderne  Verden >. !  Genelli  vover 
ikke  at  stille  ham  noget  lystigt  Horoskop :  -  Hvor 
I  lader  Jer  se  i  B\-er  eller  Landsbyer  ville  Gade- 
drengene løbe  efter  Jer  og  kaste  raadne  Æbler 
paa  Jer,  og  de  gamle  Kjærlinger  raabe  Ak  og 
Ve  over  Jer,  og  Præsterne  udgive  Jer  for  den 
lede  Satan  i  Person  o.  s.  v.  o.  s.  v.».  Og  det 
gaar,  som  han  har  spaaet  det.  Medens  den 
ærlige  Centaur,    godmodig  som  Styrken  er  det, 


^^2  Mennesker  og  Værker. 

lader  sii;-  bc<;lo  oi^  sit  flojelsagtige  Skind  bi:fole 
af  Publikiini,  medens  han  i  Mag  tommer  en 
Flaske  Tyrolervin  efter  en  anden  og  rækker 
den  tilbage  til  Husets  Altan,  hvor  den  smukke 
Værtshuspige  staar,  hvem  han  strax  har  foræret 
sin  Rose,  lure  Had  og  Nid  paa  hans  Fordærv. 
En  hel  Sammensværgelse  har  dannet  sig  imod 
ham.  I  Spidsen  stod  naturligvis  den  hojær- 
værdige  Gejstlighed,  der  fandt  det  meget  be- 
tænkeligt for  dens  Sognebørns  Sjælefrelse,  om 
de  saaledes  indlod  sig  nærmere  med  et  rimelig- 
vis udøbt,  fuldkomment  nogent  og  formodentlig 
meget  usædeligt  Dyremenneske ».  Ligesaa  for- 
bitret viser  en  Italiener  sig,  der  paa  Markedet 
foreviser  en  Kalv  med  to  Hoveder  og  fem  Ben. 
Centauren  ser  man  gratis,  han  er  levende  og 
drikker  og  snakker  og  vil  maaské  endog  lade 
sig  bevæge  til  at  gjøre  nogle  Kunstberider- 
kunster. Kalven  er  et  roligt  Geni  og  til  at  gjøre 
Beriderkunster  viser  den  ingen  Tilbøjelighed. 
I  Konkurrencen  kan  Italieneren  ikke  finde  sig. 
«Der  er  Forskjel ,  udvikler  han  for  Præsten, 
mellem  en  af  Politiet  approberet  Naturmærk- 
værdighed og  en  aldeles  usandsynlig,  aldrig  for- 
hen sét  Vanskabning,  der  uden  Pas  eller  Vandre- 
bog  foruroliger  Egnen  og  stjæler  ærlige  fem- 
benede  Kalve  Brødet  ud  af  Munden  >..  Men  den 
hdenskabeligste  Modstander  af  Centauren  er  dog 


Paul  Heyse.  Tf^^, 

den  lille  skjævbenede  Landsbyskrædder,  den 
smukke  Opvartningspiges  Brudgom.  Da  han  i 
sin  Skinsyge  har  kaldt  den  Fremmede  et  nøgent 
Bæst,  har  den  skjønne  Nanni  ladet  ham  forstaa, 
at  Andre  kunde  være  glade,  hvis  de  behøvede 
at  skamme  sig  lige  saa  lidt  ved  at  vise  sig 
nøgne.  Ogsaa  Skrædderen  beklager  sig  da  for 
Præsten:  den  nye  Mode,  som  den  Ubekj endte 
indfører,  maa  jo  ruinere  Skrædderhaandværket  i 
Bund  og  Grund  og  gjore  det  af  med  al  Moral 
og  Velanstændighed.  Medens  Centauren  da  nu 
i  sin  muntre  Stemning  netop  er  ifærd  med  i 
Værtshusets  Gaard  at  fornøje  de  Omstaaende 
med  en  højst  gratiøs  og  ejendommehg  Dans, 
som  han  opfører  med  den  smukke  Nanni 
siddende  paa  sin  Ryg,  komme  alle  de  Sammen- 
svorne med  beredne  Gendarmer  for  at  gribe 
ham.  Uden  at  værdige  dem  mindste  Opmærk- 
somhed fortsætter  han  sin  Dans,  trykker  den 
smukke  Piges  Hænder  et  Øjeblik  fast  mod  sit 
Bryst,  og  sætter  saa  i  et  pragtfuldt,  kongeligt 
Spring  bort  over  den  hele  Skares  Hoved.  Pistol- 
kugler forfølge  ham  uden  at  ramme,  og  snart 
staar  han  paa  fri  Fod  paa  den  nærmeste  Bjærg- 
lyg.  Da  lader  han,  bevæget  af  Pigens  Bønner 
og  Graad,  hende  sagte  glide  ned  paa  Jorden. 
Saa  gjærne  hun  havde  taget  imod  den  Ube- 
kj endtes  Hyldest    og   saa   daarligt  hendes  Brud- 


-^  :^  j.  Mennesker  og  Værker. 

L^oin  toij^  ^]g  ud  ved  Siden  ;if  ham,  kunde  hun 
dog  ikke  vente  nogen  Forsørgelse  af  denne 
ridende  Udlænding  .  Hendes  praktiske  Sans 
sejrer,  og  som  en  jaget  Gemse  « springer  hun 
fra  Sten  til  Sten  nedad  Skraaningen  i  sin 
Skrædders  Arme  .  Et  Udtryk  af  guddommelig 
Haan  og  Melankoli  glider  hen  over  Centaurens 
Aasyn,  man  ser  ham  fjærne  sig  og  kort  efter 
forsvinder  han  i  Horisonten. 

Her  stanser  Genelli,  den  stille  Kreds  bryder 
op  —  og  Digteren  vaagner  i  Vinhandlerens  Forstue. 

Lutter  Egenskaber,  som  gjøre  Læsningen 
af  et  Digterværk  til  en  Nydelse,  synes  mig  for- 
enede i  dette  Æventyr.  En  høj  Humor,  der 
kaster  et  mildt  Skjæn"  over  alle  Enkeltheder,  de 
sarteste  Halvtoner  og  det  fineste  Clair-Obskur, 
der  lader  Handlingen  fra  Dagens  Lys  glide  over 
i  en  Drøm  om  lutter  Døde  for  saa  atter  at  lade 
Skyggeverdenens  Tusmørke  oplyses  af  en  Sol- 
straale  fra  det  gamle  Hellas.  Hertil  kommer 
en  dyb  Idé,  aldeles  ejendomm.elig  for  dens 
Digter.  Thi  denne  Spog  er  jo  i  fuldt  Alvor  en 
Hymne  til  Friheden  i  Kunsten  som  i  Livet,  og 
til  Friheden,  som  Heyse  altid  har  opfattet  den. 
For  ham  bestaar  PViheden  ikke  ^som  f.  Ex.  for 
Ibsen)  kun  i  Kampen  for  Frihed,  men  er  paa  det 
religiøse  Omraade  Naturens  Protest  mod  Dogmet, 
paa   det  sociale   og  sædelige  Omraade  Naturens 


Paul  Heyse.  ^•^^ 

Protest  mod  Konveniensen.  Gjennem  Natur  til 
Frihed!  Det  er  han  Vej  og  hans  Løsen.  Saa- 
ledes  bhver  Centauren  som  halvt  Naturvæsen, 
halv  Guddom  hans  Fantasi  et  kjært  Symbol. 
Hvor  skjøn  er  ikke  Centauren  i  sin  stolte  Kraft 
ved  den  Rest  af  gammelgræsk  Blod ,  der  er 
bevaret  i  dens  Aarerl  Hvor  maa  den  ikke  døje, 
Stakkel,  for  den  Levning  af  Oldtidshedenskab, 
der  er  gjenopstaaet  i  den,  og  som  efter  et  Par 
tusinde  Aar  at  have  været  frosset  inde,  først 
nu  i  vore  Dage,  da  Gletscherne  begynde  at 
smelte,  er  vaagnet  og  vover  sig  frem  for  Dagens 
Lys!  Hvor  meget  lærerigere,  hvor  meget  mere 
satte  og  moralske  finde  ikke  alle  dens  civihserede 
Omgivelser  dens  interessante  Rivaler,  de  ud- 
stoppede Kalve  med  to  Tunger  og  fem  aldeles 
ikke  til  Fremskriden  bestemte,  men  højst  kon- 
servative og  deres  Plads  konserverende  Ben ! 
Disse  « Mærkværdigheder  V  overtræde  aldrig 
nogen  borgerlig  Vedtægt,  lade  sig  kun  vise 
frem  med  Øvrighedens  og  Gejstlighedens  Til- 
ladelse og  ere  ikke  m.indre  ualmindelige  for  det. 
De  ville  evigt  vedblive  at  være  Centaurens  Ri- 
valer, stillede  jævnsides  med  den  af  Nogle, 
langt  foretrukne  for  den  af  Mange. 

Og  er  ikke  Digteren  paa  sin  Vingehest 
midt  i  dette  smaalige  moderne  Samfund  virkelig 
den  sande     sidste  Centaur.  r 


^?6  Mennesker  og  Værker. 

X. 

Jeg-  har  optegnet  nogle  Ytringer  om  Heyse, 
gunstige  og  ugunstige  mellem  hverandre,  sande 
Stemmer  fra  Publikum. 

^ Heyse »,  sagde  En,  ^det  er  Kvindelægen, 
den  tyske  Kvindelæge ,  der  grundigt  har  for- 
staaet  Goethes  Ord: 

Es  ist  ihr  ewig  Weh  und  Ach 

So  tausendfach 

Aus  einein  Punkte  zu  curiren. 

Det   er   ingen  Digter   for  Mænd,    det  har  Fyrst 
Bismarck  rigtigt  følt.. 

(Tværtimod >. ,  indvendte  en  Anden,  « Heyse 
er  i  høj  Grad  mandig.  Man  finder  ham  blød  paa 
Grund  af  hans  Ynde ;  man  aner  ikke ,  hvor 
megen  Kraft  der  udfordres  til  at  udfolde  en 
saadan  Gratie  >. 

Hvad  er  Heyse?  sagde  en  Tredje,  «en 
Smaastadsbeboer,  der  saa  længe  har  leget  Skjul 
m.ed  Berlin,  Verdenslivet  og  Politiken,  at  han 
er  bleven  fremmed  for  vor  Tid  og  kun  føler  sig 
vel  tilmode  blandt  Troubadourerne  i  Provence. 
Jeg  sporer  altid  i  hans  Skrifter  Provengaleren  og 
Provinsialisten  /.- . 

'Denne  Heyse:-,  bemærkede  en  Fjerde,  «har 
trods  sine  50  Aar  og  sin  digteriske  Modenhed  den 
Svaghed,  absolut  at  ville  overtale  os  til  den  Tro, 


Paul  Heyse.  337 

at  han  er  en  umoralsk,  letfærdig  Poet.  Men 
intet  Menneske    tror   ham.     Det  er  hans  Straf ». 

«Jeg  er  aldrig  i  mit  Liv  bleven  saadan 
misundt »,  sagde  i  min  Nærværelse  en  gammel 
Ungdomsveninde  af  Heyse,  «som  idag,  da  der 
i  et  Pige-Institut,  jeg  besøgte,  havde  udbredt 
sig  det  Rygte,  at  jeg  iaften  skulde  træffe  sammen 
med  Heyse  i  Selskabet  her.  Pigebørnene  har 
enstemmig  overdraget  mig  at  bringe  ham  deres 
begejstrede  Hilsener.  De  havde  gjerne  samtlig 
faldet  ham  om  Halsen ». 

^  Man  kauv,  sagde  en  Kritiker,  <;  definere 
Paul  Heyse  som  den  tyske  Poesis  Mendelssohn- 
Bartholdy.  Han  kommer  som  Mendelssohn  efter 
de  store  Mestere.  Hans  Væsen  er  som  Kom- 
ponistens et  tysk  lyrisk  og  tænksomt  Naturel 
gjennemtrængt  med  den  fineste  ,  sydlandske 
Dannelse.  Dem  begge  fattes  den  store  Pathos, 
det  dramatiske  Elements  gjennemgribende  Vælde 
og  Storm ;  men  begge  have  de  naturlig  Værdig- 
hed i  deres  Alvor,  henrivende  Elskværdighed 
og  Ynde  i  deres  Spøg,  begge  ere  de  gjennem- 
dannede  i  deres  Form  og  i  Udførelsen  Virtuoser   . 


JdllX  STUART  MILI. 

(^1872— 80.) 


iln  Dag  i  Juli  1870,  da  jeg  i  Paris  læsende 
gik  op  og  ned  i  mit  Værelse,  hørte  jeg  en  be- 
skeden Banken  paa  Doren.  Uhrmageren !  tænkte 
jeg.  Thi  det  var  netop  den  bestemte  Tid,  paa 
hvilken  en  Gang  om  Ugen  en  af  Uhrmagerens 
Svende  plejede  at  indfinde  sig  for  at  trække  alle 
Taffeluhrene  op  i  det  lille  Hotel  garni. 

Jeg.  aabnede  Døren  og  udenfor  stod  en 
aldrende,  høj,  mager  Mand  i  en  temmelig  lang, 
sort  Frakke,  der  var  knappet  om  Livet.  «Træd 
nærmere  !>^  sagde  jeg  uden  at  se  nøjere  paa 
ham  og  greb  paany  efter  min  Bog.  Men  Manden 
blev  staaende,  lettede  paa  sin  Hat  og  nævnede 
spørgende  mit  Navn.  «Det  er  mig,»  svarede 
jeg,  og  før  jeg  kunde  spørge  paany,  hørte  jeg 
de    med    dæmpet  Stemme   sagte  Ord:      'Jeg    er 


John  Stuart  Mill.  3  3  C) 

Hr.  Mill.»  Havde  }.Ianden  forestillet  sig  som 
Konge  af  Portugal,  var  jeg  næppe  bleven  mere 
forundret,  og  jeg  véd  ikke,  hvad  han  kunde 
have  sagt,  der  i  Øjeblikket  havde  voldt  mig 
større  Glæde,  Min  Følelse  var  den,  som  under 
det  første  Kejserdømme  en  Korporal  af  den 
unge  Garde  fornam,  naar  Napoleon  under  en 
af  sine  Runder  i  Lejren  værdigedes,  med  et 
Nap  i  Øreflippen  at  bemærke  hans  Existens. 
Uvilkaarligt  betænkte  jeg  i  samme  Øjeblik 
Forskj ellen  mellem  hans  Adfærd  og  den,  som 
en  Mand  med  Tyvendedelen  af  hans  Navn- 
kundighed vilde  vise  i  Danmark,  hvor  en 
Notabilitet  vejer  sin  Fornemhed  ti  Gange  paa 
en  Guldvægt,  inden  det  kunde  falde  ham  ind 
personlig  at  opsøge  en  ung  ]Mand  uden  Navn 
og  Betydning. 

]\Ime  Bestræbelser  for  at  gjore  Stuart  ]\Iiil 
bekjendt  i  Danmark  havde  vakt  hans  Interesse 
for  mig,  han  havde  jævnlig  skrevet  mig  til  og 
endnu  oftere  sendt  mig  Brochurer  og  Blade,  der 
kunde  være  mig  til  Nytte,  saavel  til  Kjøbenhavn 
som  til  Paris.  Han  vidste  altsaa  min  Adresse, 
og  da  han  nu  netop  befandt  sig  paa  Gjennem- 
rejse  i  Paris  og  underligt  nok  ikke  havde  en 
eneste  Bekjendt  i  denne  Stad,  havde  han  ikke 
skyet  den  Umag  at  tilbagelægge  den  lange  Vej 


•^ MO  Mennesker  og  Værker. 

fra  Windsor  Hotel  til  Rue  Mazarin  tilfods  for  at 
gjøre  sin  unge  Korrespondent  et  Besøg. 

Da  han  havde  sagt  sit  Navn,  kjendte  jeg 
ham  strax  fra  hans  Portræt.  Det  gav  dog  saa 
lidet  en  Forestilling  om  Ansigtsudtr}'k  og  Hud- 
far\'e  som  om  Maaden ,  hvorpaa  han  gik  og 
stod.  Skjont  han  var  64  Aar  gammel,  var 
hans  Hud  skjær  og  frisk  som  et  Barns.  Han 
havde  denne  Barne-Teint  og  disse  røde  Kinder, 
som  man  næsten  aldrig  finder  hos  ældre  Mænd 
paa  Fastlandet,  men  som  man  ikke  sjældent 
iagttager  hos  de  hvidhaarede  Gentlemen,  der 
om  Middagen  ride  i  H}'depark.  Hans  Øjne 
vare  klare  og  dybt  morkeblaa,  Panden  høj  og 
hvælvet  med  en  stærkt  fremspringende  Knude 
over  venstre  Øje;  det  saa  ud  som  havde  Tan- 
kernes Arbejden  tvunget  deres  Organer  til  at 
udvide  sig  og  skaffe  Plads.  Næsen  var  stor, 
smal  og  krum.  Ansigtet  med  de  stilfulde  og 
store  Træk  havde  et  ganske  usammensat,  men 
intet  roligt  Udtryk;  nervøse  Trækninger  løb 
hen  derover  og  syntes  at  robe  Sjælens  uroligt 
sitrende  Liv;  han  søgte  efter  Ordene  og  stam- 
mede undertiden  i  Begyndelsen  af  en  Sætning. 
Siddende  saa  han  med  dette  friske,  prægtige 
Fysiognomi  og  denne  vældige  Pande  ud  som  en 
endnu  ung  og  kraftig  Mand.  Da  jeg  senere 
ledsagede  ham  paa  Gaden,    bemærkede  jeg,    at 


John   Stuart  Mill.  ^41 

der  var  noget  Haltende  ved  hans  Gang,  saa 
hurtigt  han  end  gik,  og  at  man,  trods  hans 
ranke  Væxt,  dog  saa'  Alderens  Spor  i  hans 
Holdning.  Hans  Paaklædning  gjorde  ham  ældre 
end  han  var.  Den  gammeldags  Dragt,  han 
bar,  vidnede  om  hans  fuldstændige  Ligegyldig- 
hed for  sit  Udseende.  Han  var  sortklædt  og 
bar  helt  op  om  sin  Hat  et  Flor,  der  slog 
mange  uregelmæssige  Folder.  Efter  saa  mange 
Aars  Forløb  gik  han  endnu  i  Sorg  for  sin 
afdøde  Hustru. 

løvrigt  bar  hans  Person  ingen  Skjødes- 
løshed  tilskue;  den  talte  om  stille  Adel  og 
fuldendt  Selvbeherskelse.  Selv  uden  at  have 
læst  hans  Værker  kunde  man  se,  at  det  var  en 
af  Tankens  Konger,  der  havde  taget  Plads  der 
i  den  røde  Lænestol  ved  Kaminen  med  det 
Taffeluhr,  som  jeg  havde  næret  en  saa  ugrundet 
Mistanke  imod  ham  for  at  ville  trække  op. 


IL 

Han  talte  forst  om  sin  Hustru,  hvis  Grav 
i  Avignon  han  lige  havde  forladt.  Han  havde 
bygget  sig  et  Hus  i  denne  By,  hvor  hun  var 
død,  og  tilbragte  altid  den  halve  Del  af  Aaret 
der.  Allerede  i  Indledningen  til  hendes  Afhand- 
ling  ^Enfranchisement    of   women^,    der   danner 


^j.2  Menuesker  og  Værker. 

Grundlat;et  for  hans  ei^et  Skrift  om  Kvindens 
Stilling,  ha\dc  han  givet  sin  Begejstring  for  den 
Afdode  et  offenligt  Udtryk.  Han  havde  der 
sagt  at  Tabet  af  Forfatterinden ,  selv  i  rent 
intellektuel  Henseende,  hverken  kunde  erstattes 
eller  blot  lindres;  han  havde  erklæret  at  han 
hellere  onskede  Afhandlingen  ulæst  end  læst 
med  den  Forestilling,  at  der  i  den  kunde  findes 
blot  det  svageste  Billede  af  hendes  Sjæl;  thi 
denne  Sjæl  havde  ved  sin  Forening  af  de 
sjældneste  og  tilsyneladende  mest  uforenelige 
Fortrin  været  uden  Lige,  ja  han  havde  kaldt 
«den  højeste  Poesi,  Filosofi,  Rhetorik  og  Kunst 
for  trivielle/  i  Sammenligning  med  hendes 
Evners  Niveau,  kun  i  Stand  til  at  udtrykke  en 
ringe  Del  af  hendes  Væsen,  og  havde  sluttet 
med  den  Profeti,  at  hvis  Menneskeslægten  ved- 
blev at  udvikle  sig  til  det  Bedre,  vilde  dens 
aandelige  Historie  i  tilkommende  Tider  ikke 
være  Andet  end  •  en  fremskridende  Udførelse  af 
hendes  Tanker  og  Virkeliggjørelse  af  hendes 
Ideer  >..  I  denne  Tone  talte  han  ogsaa  i  mit 
Værelse  om  hende  Man  kan  mene,  at  den 
Mand,  der  udtrykte  sig  saaledes,  just  ikke  var 
nogen  stor  Portrætmaler,  og  man  kan  betvivle 
den  objektive  Rigtighed  af  hans  Dom;  men 
man  kan  ikke,  som  det  paa  Grund  af  hans 
ultrarationalistiske     Standpunkt     i     Kvindesagen 


John  Stuart  Mill.  343 

undertiden  er  sket,  beskylde  ham  for  at  be- 
tragte Ægteskabet  som  en  blot  Kontrakt.  Store 
Digtere  som  Dante  eller  Petrarca  have  sat  de 
af  dem  paa  fantastisk  Maade  elskede  Kvinder 
et  fantastisk  Monument,  men  jeg  véd  ikke,  at 
nogen  Digter  har  givet  den  elskende  Beundring 
af  et  kvindeligt  Væsen  et  saa  varmt  og  sanddru 
Vidnesbyrd,  som  Mill  har  afgivet  det  om  sin 
Hustrus  Værd  og  blivende  Betydning  for  ham. 
Den  Indskrift,  han  lod  indhugge  paa  hendes 
Gravsten  i  Avignon,  er  ikke  Bevis  paa  nogen 
kunstnerisk  Begavelse  for  Lapidar-Stilen;  den 
har  altfor  mange  og  altfor  lovprisende  Ord. 
Men  hvor  energisk  og  skjon  er  ikke  den  Sæt- 
ning, med  hvilken  den  slutter:  «\Vere  there 
even  a  few  hearts  and  intellects  like  hers,  this 
earth  would  already  become  the  hoped-for 
heaven   . 

Jeg  spurgte  Mill,  om  hans  Hustru  havde 
skrevet  Andet  end  det  af  ham  Udgivne.  Xej,- 
svarede  han,  -men  rundt  omkring  i  mine  Skrifter 
finder  De  hendes  Ideer;  de  bedste  Stykker  i 
alle    mine    Boger     er     af    hende.  Ogsaa     i 

Logiken::  spurgte  jeg  paany.  'vXej!>  gav  han 
halvt  undskyldende  til  Svar,  den  skrev  jeg. 
for  jeg  blev  gift  .  Jeg  kunde  ikke  bare  mig 
for  at  tænke,  at  Fru  Mills  Bidrag  til  Logiken 
maaské    ogsaa    i    modsat  Tilfælde    havde    været 


^^4  Mennesker  og  Værker. 

lidet  fremtriudcndc:  lidt  maa  dog  Mil!  selv  have 
liittet  paa.  Men  den  ærbødige  Underkastelse, 
der  i  denne  Samtale  kom  til  Orde,  var  ejen- 
dommelig for  den  store  Tænkers  Naturel. 

Der  laa  et  dybt  Hang  i  hans  Sind  til  ikke 
blot  at  tjene  en  Sag,  men  en  personlig  Inkarna- 
tion af  det  Aandelige,  der  var  ham  helligst, 
og  saaledes  kom  han  til  efter  hinanden  at  dyrke 
to  Personligheder,  der,  skjønt  begge  sjældne  og 
højst  bet)'delige,  næppe  vare  ham  overlegne, 
hans  Fader  og  hans  Hustru.  Til  Faderen  (og 
til  Bentham)  saa'  han  i  sin  første  Ungdom  op, 
til  sin  Hustru   i  hele  den  øvrige  Del  af  sit  Liv. 

Ingen,  der  har  læst  Mills  Selvbiografi,  vil 
have  glemt  den  mørke  Skildring,  som  han  giver 
af  den  fortvivlede  Slaphedstilstand,  der  hos  ham 
indledede  Alandsalderen.      Det    var    en   lam 


'fc. 


smerteliq-  Krise,    under   hvilken   hans  Natur  rea- 


•fc> 


gerede  mod  den  ved  hans  abnorme  Opdragelse 
fremkaldte  Overudvikling  af  hans  Evner.  Isteden- 
for  at  beundre  den  fuldkomne  aandelige  Konstitu- 
tion, der  lod  Mi  11  gaa  uskadt  og  fuldt  udrustet 
ud  af  en  saa  overbebyrdende  og  farlig  Skole 
som  hans  Faders,  fandt  den  engelske  Gjennem- 
snitsdannelse  Behag  i  at  stemple  ham  som  en 
Abnormitet,  der  ikke  var  egnet  til  Lærer  eller 
Forbilled.  I  det  utroligt  store  og  mangeartede 
Kundskabsforraad,    han  allerede  som  Dreng  var 


John  Stuart  Mill.  ^aZ 

sat  i  Besiddelse  af,  sogte  man  Beviset  for  hans 
Lærdommes  Unaturlighed  og  Stuart  Mills  Umen- 
neskelighed«. Hvad  kunde  man  vente  sig  af 
en  Læsemaskine ,  der  tre  Aar  gammel  lærte 
Græsk  og  i  det  trettende  Aar  gjennemgik  et 
Kursus  i  Statsøkonomi:  Den  Krise,  som  fulgte 
paa  Overanstrængelsen  er  ikke  bleven  mindre 
mistydet  end  Drengens  encyklopædiske  Op- 
dragelse. Dens  Symptomer  vare  en  fuld- 
kommen Ligegyldighed  for  alle  Formaal,  som 
den  unge  Mand  tidligere  havde  fundet  det  værd 
at  tilstræbe,  og  en  uafbrudt  Glædesloshed,  under 
hvilken  han  spurgte  sig  selv,  om  den  fuldstændige 
Virkeliggj øreise  af  hans  Ideer  og  Udforeisen  af 
de  Reformer,  for  hvilke  han  havde  sværmet, 
vilde  skaffe  ham  en  sand  Tilfredsstillelse,  og  saa' 
sig  nødsaget  til  at  besvare  dette  Spørgsmaal 
benægtende.  Filosofer  have  heri  fundet  en 
Naturens  Modsigelse  af  Mills  Nyttelære,  idet 
selv  Virkeliggjorelsen  af  den  højest  mulige  Lykke 
for  det  størst  mulige  Antal  efter  hans  egen 
Tilstaaelse  ikke  vilde  have  gjort  ham  lykkelig; 
Theologer  have  i  denne  Krise  set  en  Frembryden 
af  hin  skjulte  Melankoli,  hin  dybtliggende  For- 
tvivlelse, i  hvilken  Den,  der  ikke  tror,  altid  lever, 
selv  naar  han  ikke  véd  deraf.  Det  er  dog 
næppe  et  Vidnesbyrd  mod  Lykkemoralen,  at 
Moral  alene  ikke    skaber  Lykke,    og    det    turde 


2^.6  Mennesker  og  Vierker. 

være  et  svagt  Vidnesbyrd  for  Dognietroens 
Uundværlighed,  at  en  højtbegavet  og  kritisk 
anlagt  Yngling  paa  tyve  Aar  (der  saavel  for 
som  siden  med  uforstyrret  Sjælero  hjalp  sig 
igjennem  Verden  uden  dogmatisk  Tro)  en  Vinter 
igjennem  sank  sammen  under  den  dybe  Ulyst 
til  Handling  og  under  den  Existensens  Kval,  med 
hvilken  enhver  grublende  Aand  har  at  kæmpe 
og  som  næsten  Enhver  mindst  én  Gang  i  sit 
Liv  maa  overvinde  med  Anspændelse  af  alle 
sine  Kræfter.  Der  gives  blandt  rigere  udviklede 
Mænd  kun  faa,  der  ikke  have  kjendt  hin  Selv- 
opgiven; hos  enkelte  er  den  kortv^arig ,  hos 
andre  kronisk;  kun  den  ydre  Anledning,  der 
fremkalder  den,  og  de  Vaaben,  der  anvendes 
imod  den,  er  af  forskjellig  Art.  Enhver  har 
sit  Panser  mod  Mismodet,  En  Arbejdsdriften, 
en  Anden  Ærgjærrigheden,  En  Eamilielivet,  en 
Anden  Letsindigheden;  men  gjennem  Sammen- 
føjningerne i  alle  disse  Pansre  borer  Livsleden 
sig  sin  Vej.  Hos  Stuart  Mill  var  nu  øjensynligt 
dette  Panser  Visheden  om  at  handle  i  et  andet 
Menneskes  Aand,  som  han  skattede  langt  højere 
end  sig  selv.  Man  bør  ikke  overse  hans  GgGn 
Ytring  om,  at  hvis  ( han  paa  hin  Tid  havde 
elsket  nogen  Anden  højt  nok  til  at  betro  denne 
Anden  sin  Sorg,  vilde  han  ikke  have  været  i 
den  Tilstand    han    varv.      Havde    Mill    dengang 


John  Stuart  Mill.  34J7 

kjendt  sin  tilkommende  Hustru,  vilde  Krisen 
utvivlsomt  ikke  have  antaget  hin  akute  Karakter, 
hun  havde  sikrere  end  Dogmer-  og  Moral- 
systemer hjulpet  ham  ud  over  hans  d)'be  Xed- 
slaaethed.  Det  sér  man  allerede  af  de  træffende 
Ord,  med  hvilke  han  har  skildret  sin  Tilstand: 
<  Jeg  var  strandet  ved  Begyndelsen  af  min  Rejse 
med  et  Skib,  som  hverken  manglede  god  Ud- 
rustning eller  et  Ror,  men  det  havde  intet  Sejl.;> 
Sejlet  paa  dette  Skib,  der  havde  saa  rig  og 
kostbar  en  Ladning  inde,  var  og  blev  netop 
hint  sværmeriske  Hang  til  at  forgude  og  under- 
kaste sig.  Paa  hint  Tidspunkt  var  Faderens 
Indflydelse  i  x\ftagen,  Hustruens  endnu  ikke 
begyndt,  følgelig  laa  han  stille. 

Saa  meget  fremgik  allerede  af  den  aller- 
første Samtale  med  Stuart  Mill,  at  Vindingen 
af  denne  Veninde  var  det  store  Lod  i  hans  Liv. 
Kun  paa  et  eneste  Sted,  hvor  han  taler  om  hende, 
er  det  lykkedes  ham  at  give  en  Forestilling  om 
hendes  Væsens  Ejendommelighed,  det  er  hvor 
han  sammenligner  hende  med  Shelley.  En 
kvindelig  Shelley  —  saaledes  stod  hun  for  ham 
i  hans  Ungdom:  senere  syntes  endog  Shelley, 
der  saa  tidligt  bortreves  af  Døden,  i  Tænke- 
Evne  og  intellektuel  Modenhed  ham  kun  et 
Barn  i  Sammenligning  med  hende.  Han  angiver 
flere  Gange  i  bestemtere  L'dtryk,  hvad  han  skylder 


7.aS  Mennesker  og  \'ærker. 

licndc:  l^likkct  for  de  fjærnestc  Formaal  o:  for 
Theoriens  sidste  Konsekvenser,  og  Blikket  for 
de  nærmeste  Midler  o:  for  det,  der  i  Praxis 
umiddelbart  lod  sig  opnaa.  Den  oprindelige 
Begavelse,  han  tillægger  sig  selv,  var  kun  rettet 
paa  hvad  der  forbandt  disse  Yderligheder, 
Mellemsfærens  moralske  og  politiske  Sandheder. 

Det  forekommer  mig  dog  ikke  meget  sand- 
synligt at  Fru  Stuart  Mill  direkte  har  inspireret 
sin  Mand  nye  Tanker.  Hendes  væ^senlige  Be- 
tydning for  ham  maa,  tror  jeg,  søges  paa  to 
andre  Punkter.  For  det  P'ørste  har  hun  styrket 
hans  Mod  til  at  tænke,  og  mere  end  Tankernes 
Nyhed  er  det  ogsaa  Tænkemodet,  der  giver  de 
klassiske  blandt  hans  Skrifter,  f.  ¥.x.  Bogen 
Om  F'rihed*,  deres  Præg.  Flere  Gange  kom 
han,  allerede  i  vor  første  Samtale,  med  Beklagelse 
tilbage  til  den  Mangel  paa  Mod,  der  allevegne 
holder  Skribenterne  tilbage  fra  Forsvaret  af  nye 
Ideer.  Han  sagde:  Der  gives  Talenter  af  første 
Rang  som  George  Sand,  hvis  væsenligste  Origina- 
litet bestaar  i  Modet.  «Jeg  sér,»  tilføjede  han, 
•-'bort  fra  hendes  ubeskriveligt  skjønne  Stil,  hvis 
Musik,  som  jeg  engang  har  skrevet,  kun  kan 
sammenlignes  med  Vellyden  af  en  hel  Symfoni. » 

For  det  Andet  har  Fru  Mill  ved  sin  kvinde- 
lige Universalitet  beskyttet  sin  Mand  mod  at  løbe 
sig  fast  i  nogensomhelst  Fordom.     Hun  har  hæget 


John  Stuart  Mill.  349 

om  en  vis  Skepsis  i  hans  Sind,  har  i  Doktrinernes 
Is  holdt  en  Vaage  aaben  hos  ham,  og  idet  hun 
stemte  ham  til  Tvivl,  har  hun  bevirket,  at  han 
stadig  skred  frem.  Medens  Flertallet  af  saakaldt 
frisindede  Mænd  næsten  altid  kjøbe  relativ  Fri- 
sindethed  paa  et  enkelt  Punkt  med  dobbelt 
Forstokkethed  paa  andre,  var  Mill  altid  paa  sin 
Post  mod  konventionelle  Fordomme,  ja  gik  endog 
til  sin  Dod  angrebsvis  tilværks  imod  dem,  op- 
søgte dem  med  fuldkommen  Uforfærdethed  i 
deres  Forskansninger  for  at  forklare  og  tilintet- 
gjore  dem. 

Sluttelig  kan  der  næppe  herske  nogen  Tvivl 
om ,  at  Fru  Mill  har  havt  en  stor  Andel  i 
hendes  Mands  Optræden  til  Gunst  for  Kvindernes 
Samfundsstilling.  Det  interesserede  mig  at  er- 
fare ,  om  han  havde  svaret  sine  Angribere  i 
Kvindesporgsmaalet.  Han  havde  ikke  givet  dem 
noget  Svar  og  vilde  det  heller  ikke.  -Hvorfor,  » 
sagde  han,  altid  gjentage  det  Samme;  Ingen 
af  dem  har  forebragt  noget  af  Værdi,  s  Jeg 
berørte  mange  Lægers  Modstand,  de  Indven- 
dinger, der  beraabe  sig  paa  de  Naturnødvendig- 
heder, som  Kvinden  er  underkastet.  Han  ud- 
talte sig  meget  haardt  og  absolut  om  læge- 
videnskabelige Fordomme  i  Almindelighed:  Der 
gives, »  sagde  han,  ingen  fordomsfuldere  Men- 
nesker   end    Lægerne.        Længe    og    med    For- 


350  Mennesker  og  Værker. 

kj;L'rlii^hed  dvælede  han  derimod  ved  Kvindernes 
Lyst  og  ikke  sjældne  Kald  til  lægevidenskabelig 
Gjerning.  Han  talte  om  Miss  Garrett,  der 
nylig  havde  underkastet  sig  Examen  som  Læge 
i  Paris  og  roste  hende  som  den  første  Kvinde, 
der  havde  vist  dette  Mod.  I  et  Brev  til  mig 
havde  han  engang  betegnet  Kvindespørgsmaalet 
som  <.det  i  hans  Øjne  vigtigste  af  alle  Nutidens 
politiske  Sporgsmaal  ;  det  var  i  ethvert  Tilfælde 
i  hans  sidste  Leveaar  et  af  dem,  der  sysselsatte 
ham  personligt  mest. 

Han  skyede  hverken  skriftligt  eller  mundt- 
ligt de  stærkeste  Udtryk  for  at  stille  sin  Op- 
fattelse af  det  Unaturlige  i  Kvindernes  Afhæn- 
gighed i  det  rette  Lys.  Han  havde  jo  end 
ikke  frygtet  at  udæske  Latteren  ved  den  stærke 
Paastand,  at  vi  overhovedet  indtil  nu  slet  ikke 
vidste  Noget  om  Kvindens  Væsen,  da  vi 
endnu  aldrig  havde  set  det  udfolde  sig  i  Frihed, 
ret  som  om  den  hele  Historie  og  den  hele 
Literatur,  som  om  Rafaels  sixtinske  Madonna, 
Shakespeares  unge  Piger,  samtlige  af  Kvinder 
forfattede  Skrifter  slet  ingen  Belæring  gav  os 
om  det  kvindelige  Naturel.  I  dette  ene  Punkt 
var  han  næsten  fanatisk.  Han  danner  med  sin 
fra  den  hele  fysiske  Sfære  bortseende  Tro  til 
Kvindens  Evner  iblandt  dette  Aarhundredes  Filo- 
sofer   den   polære  Modsætning   til  Schopenhauer 


John  Stuart  Mill.  35  I 

med  hans  Ringeagt  for  Kvinden.  Mill,  der  i  alle 
Forhold  mellem  Mand  og  Mand  var  Finheden 
og  Delikatessen  selv,  lod  sig  henrive  til  næsten 
fornærmende  Ytringer,  naar  Anderledestænkende 
ytrede  en  afvigende  ]\Iening  om  hans  kjære 
Grundsporgsmaal.  Jeg  befandt  mig  en  Dag  hos 
en  berømt  fransk  \^idenskabsmand,  da  Posten 
kom  med  et  Brev  fra  Stuart  Mill.  Det  var 
Svar  paa  en  Skrivelse,  i  hvilken  Franskmanden 
overfor  de  i  « Kvindernes  Underkuelse;  udtalte 
Tanker  havde  ytret  den  Anskuelse,  at  den  her 
tilstræbte  Forandring  i  Kvindens  Samfundsstilling 
maaské  kunde  faa  et  fortrinhgt  Udfald  i  Eng- 
land, hvor  den  stemte  overens  med  Racekarak- 
teren, men  sikkert  ikke  vilde  lade  sig  sætte 
igjennem  i  Frankrig,  hvor  Kvindernes  Anlæg 
og  Tilbojeligheder  vare  af  saa  ganske  forskjellig 
Art.  ]\Iiirs  fyndige  Svar,  som  blev  mig  rakt 
med  et  Smil,  lød  saaledes:  «Jeg  ser  i  Deres 
Ytringer  et  Symptom  paa  den  Foragt  for  Kvinden, 
der  er  saa  gjennemgaaende  i  Frankrig.  Alt, 
hvad  jeg  kan  sige  dertil,  er,  at  de  franske 
Kvinder  gjengjælde  Franskmændene  denne  For- 
agt med  Renter   . 

Det  Ejendommelige  ved  Mills  Standpunkt  i 
dette  Emancipationssporgsmaal  var,  at  han  ganske 
støttede  sig  paa  en  Sokratisk  Uvidenhed.  Han  fra- 
skrev som  sagt  Aartusinders  ophobede  Erfaringer 


352 


Mennesker  ojr  Værker. 


enhver  Beviskraft  med  Hensyn  til  Grænserne 
for  den  saa  længe  trælbundne  kvindelige  Be- 
gavelse, og  paastod,  at  vi  ikke  a  priori  vidste 
Nogetsomhelst  om  Kvinden.  Han  gik  ikke  ud 
fra  noget  doktrinært  Begreb  om  særlig  kvinde- 
lige Færdigheder,  støttede  sig  til  den  simple 
Sætning,  at  Mændene  ingen  Ret  havde  til  at  for- 
b}'de  Kvinderne  nogen  Sysselsættelse,  der  havde 
Tiltrækning  for  dem,  og  erklærede  ethvert  For- 
mynderskab over  dem  ikke  blot  for  uretfærdigt, 
men  for  unyttigt,  da  den  frie  Konkurrence  af 
sig  selv  vilde  udelukke  Kvinderne  fra  ethvert 
Arbejde,  hvortil  de  ikke  duede  eller  i  hvilket  de 
bleve  afgjort  overtrufne  af  Manden.  Han  har 
skræmmet  Mange  ved  strax  den  første  Gang, 
da  han  bragte  Sagen  paa  Bane,  at  drage  de 
sidste  logiske  Konsekvenser  af  sin  Lære  og 
f.  Ex.  tage  Ordet  for  Kvindernes  direkte  Del- 
tagelse i  den  lovgivende  Virksomhed;  men  dog 
havde  han  som  Englænder  Virkelighedssans  nok 
til  at  indskrænke  den  praktiske  Agitation  til  et 
eneste  Punkt.  Jeg  husker,  jeg  spurgte  ham, 
hvorfor  man  i  England  og  Amerika  med  For- 
bigaaelse  af  Kvindernes,  som  det  forekom  mig, 
allerførst  nødvendige  økonomiske  Frigjørelse, 
havde  rettet  alle  Bestræbelserne  paa  den  dog 
vanskeligere  opnaaelige  politiske  Stemmeret.    Han 


John  Stuart  Mill.  353 

svarede:     <; Fordi,  naar  den  er  opnaaet,  alt  Øvrigt 
foleer  af  den». 


III. 

Han  stod  op  for  at  gaa,  og  da  han  vidste, 
det  var  min  Agt  at  rejse  til  London,  spurgte 
han  mig,  om  jeg  vilde  gjøre"  Rejsen  sammen 
med  ham.  Af  Frygt  for  at  vise  mig  paatræn- 
gende gav  jeg  et  afslaaende  Svar,  og  fik  en 
Indbydelse  til  at  besoge  ham  i  England  med 
den  Opfordring,  altid  i  Forvejen  at  sende  ham 
Bud,  naar  jeg  vilde  komme,  for  at  være  sikker 
paa  at  træffe  ham  hjemme.  Jeg  havd^  netop 
dengang  læst  Mills  mesterlige  Værk  om  e  Ha- 
miltons  Filosofis,  var  opfyldt  deraf  og  havde 
tusinde  filosofiske  Spørgsmaal  paa  Hjærte;  jeg 
betragtede  det  da  som  en  des  større  Lykke  for 
mig,  at  der  frembød  sig  en  saa  sjælden  Lej- 
hghed  til  at  diskutere  mine  Tvivl  med  Forfat- 
teren selv,  og  en  Uge  efter  ringede  jeg  paa  ved 
Havelaagen  udenfor  Stuart  Mills  Sted  i  Black- 
heath Park  nær  ved  London,  denne  Laage, 
foran  hvilken  jeg  aldrig  har  staaet  uden  glad 
Forventning  og  som  jeg  aldrig  har  lukket  efter 
mig  uden  Følelsen  af  at  være  aandelig  beriget. 
Andre  Mennesker  blive  bevægede,  naar  en 
Konge    viser    dem   en   nedladende  Opmærksom- 

23 


2^4-  Mennesker  og  Værker. 

hed.  Hvad  er  en  Konqer  Fraset  den  hoje 
aarlige  i\ppanage  er  han  en  Magthaver.  Det 
forekommer  mig  da,  at  Mænd  som  Stuart  Mill 
ere  de  sande  Konger;  thi  det  er  Mænd  som 
ham,  der  i  Virkeligheden  regere  Landene,  ja 
regere  dem  endnu  efter  deres  Død. 

Min  Universitetsopdragelse  i  Kjobenhavn 
havde  været  abstrakt-metafysisk;  de  filosofiske 
Professorer  havde  trods  deres  Menneskevæsens 
dybe  ForskjelHgartethed  og  UHgheden  mellem 
dem  paa  det  religiøse  Omraade,  i  alt  Væsenligt 
det  samme  Skolepræg.  De  havde  begge  be- 
gyndt deres  Løbebane  som  Theologer  og  vare 
saa  begge  blevne  Hegelianere,  den  ene  paavirket 
af  det  Hegelske  Højre,  den  anden  af  det  He- 
gelske Venstre.  De  havde  dernæst,  som  i  hin 
Tid  Nordevropas  fleste  Filosoferende,  emanci- 
peret sig  fra  Hegeb),  hvad  dog  var  saaledes  at 
forstaa,  at  Hegel  stadig  i  deres  Tankekreds  var 
det  Første  og  det  Sidste;  hans  Methode  blev, 
snart  med  abstrakt  Skarpsindighed,  snart  med  sofi- 
stisk Smidighed,  lært  fra  det  Katheder  af,  der 
var  helliget  Dyrkelsen  af  det  Absolute,  Subjekt- 
Objektet;  hans  Værker  ble  ve  citerede,  hans 
Par  Vittigheder  gjentagne,  og  en  trættende, 
endelos  Polemik  ført  mod  hans  formentlige  Vild- 
farelser, om  hvilke  vi  erfor,  at  de  næsten  alle 
havde    deres    Grund    i    hans    Undervurdering    af 


John  Stuart  Mill.  355 

det  Reale,  især  i  hans  mangelfulde  Indsigt  i 
Naturvidenskaberne.  Men  selv  hans  Vildfarelser 
maatte  synes  Tilhoreren  kosteligere  end  andre 
Tænkeres  Sandheder,  da  det  for  at  naa  til  Sand- 
heden —  som  den  mest  opsigtvækkende  Pro- 
fessors Exempel  viste  —  altid  var  nodvendigt 
at  krybe  igjennem  en  Vildfarelse  af  Hegel. 
Ved  Kjøbenhavns  Universitet  gjaldt  tiltrods  for 
dets  ellers  ikke  altfor  venskabelige  F'orhold  til 
Tyskland  den  Sætning  for  ubestridelig,  at  den 
moderne  Filosofi  var  en  tysk,  som  den  antike 
en  græsk  Videnskab.  Den  engelske  Empirismes 
og  den  franske  Positivismes  Existens  var  ikke 
ainerkj endt  paa  Universitetet;  særligt  om  engelsk 
Filosofi  horte  vi  kun  tale  som  om  en  af  Kant 
længst  overvunden  og  tilintetgjort  Retning.  Det 
var  kun  ved  en  vis  Kraftanstrængelse  bleven 
mig  muligt,  saa  godt  det  gik,  at  vikle  mig  ud 
af  den  i  Danmark  herskende  Skoles  Ledebaand, 
og  jeg  stod  dengang  endnu  vaklende  mellem 
spekulative  og  positivistiske  Tendenser.  Jeg 
lagde  overfor  Stuart  Mill  ikke  Dolgsmaal  paa 
min  Usikkerhed. 

De  kjender  altsaa  Hegel  saa  nøje,  >  sagde 
han,     De  forstaar  Tysk?:. 

Jeg  læser  det  næsten  lige  saa  let  som 
mit  ]\Iodersmaal. 

Jeg  forstaar  ikke  Tysk,^    svarte  han,     ;og 


2^6  Mennesker  og  Værker. 

har  aldrig  læst  en  Linje  af  den  tyske  Literatur 
i  Originalen;  ja,  jeg  kan  saa  lidt  Tysk,  at  jeg 
i  Tyskland  endog  har  Møje  med  at  finde  mig 
tilrette. paa  Jernbanestationer  og  deslige.  >> 

«De  kjender  den  tyske  Filosofi  af  Over- 
sættelser?; 

«Kant  har  jeg  læ\st  i  en  Oversættelse,  af 
Hegel  heller  ikke  i  Oversættelse  det  Ringeste. 
Jeg  kjender  ham  kun  af  Referater  og  Modskrifter, 
bedst  af  den  kortfattede  Fremstilling,  som  Eng- 
lands eneste  Hegelianer,  Sterling  har  givet. » 

<  Og  hvilket  Indtryk  har  De  faaet  af 
Hegel? 

«Det,  at  de  Skrifter,  i  hvilke  Hegel  har 
forsøgt  at  anvende  sine  Principer,  maaské  kunne 
indeholde  et  og  andet  Godt,  men  at  Alt, 
hvad  han  har  skrevet  af  ren  Metafysik,  er 
Nonsens. » 

Jeg  studsede  ved  Ordet  og  ytrede,  at  dette 
Ord  dog  vel  maatte  forstaas  cum  grano  salis. 

«Nej,  ganske  efter  Ordlyden, »  svarte  han. 
Han  dvælede  ved  Systemets  Grundrids,  ved  den 
første  Begyndelse,  Læren  om  Væren,  der 
identificeres  med  Litet,  og  udraabte: 

<Hvad  vil  De,  der  skal  komme  ud  af  det 
Hele,  naar  man  begynder  med  en  saadan  So- 
fisme?    Har  De  virkelig  læst  Hegel  selv?» 

« Ganske  vist,  det  Me.ste,  han  har  skrevet.  >; 


John  Stuart  Mill. 


03/ 


Mill  (med  en  højst  vantro  Mine):  '<0g  De 
har  forstaaet  ham^> 

«Jeg  tænker  det,  i  det  ^lindste  i  alle 
Hovedtræk. » 

«Han  (med  næsten  naiv  Forundring):  a^Ien 
er  der  da  virkelig  Noget  at  forstaar» 

Jeg  forsogte  at  besvare  dette  besynderlige 
og  vidtløftige  Spørgsmaal  saa  godt  jeg  kunde, 
og  Mill  sagde,  ikke  just  overbevist,  men  imøde- 
kommende :  Jeg  begriber  meget  godt  den  Pietet 
og  Taknemmelighed,  som  De  foler  mod  Hegel. 
Man  er  altid  dem  taknemmelig,  der  lærte  En 
at  tænke.- 

Aldrig  har  jeg  som  under  denne  Sam.tale 
følt,  hvor  ganske  Mill  var  en  Mand  af  én  Støb- 
ning, en  ægte  Englænder,  egensindig  og  haard- 
nakket,  udrustet  med  en  særegen  benet  og 
knoklet  Viljeskraft  og  absolut  berøvet  Evnen  til 
smidig  kritisk  Tilegnelse.  Dog  hvad  der  ved 
denne  Lejlighed  greb  mig  mest,  det  var  det 
dybe  Indtryk,  jeg  modtog,  af  den  mærkværdige 
Uvidenhed,  som  endnu  i  den  anden  Halvdel  af 
det  nittende  Aarhundrede  de  betydeligste  Mænd 
i  de  forskjellige  Lande,  selv  i  de  Par  Hoved- 
lande, nære  om  hverandres  Fortjenester  og  Værd. 
Jeg  følte,  at  man  kunde  gjøre  en  ikke  ganske 
ringe  Nytte  blot  ved  at  studere,  konfrontere  og 


^  -  3  Mennesker  og  \'ærker. 

forstaa  disse  udmcurkede  Aandcr,  der  ikke  for- 
staa  hinanden  indbxrdes. 

]^S  ^ogte  at  fore  den  Synsmaade,  jeg  skyldte 
min  Universitetsopdragelse,  i  Ilden  mod  den 
empiriske  Filosofis  Principer.  Til  min  Forun- 
dring vare  alle  de  Argumenter,  jeg  forebragte 
og  af  hvis  Virkning  paa  Mill  jeg  havde  lovet 
mig  meget,  ham  længst  bekjendte.  <-Det  er  , 
sagde  han,  <vde  gamle  t\'ske  Argumenter .  ;  han 
forte  dem  alle  tilbage  til  Kant  og  havde  sine 
S\ar  paa  rede  Haand. 

Det  er  her  ikke  Stedet  til  at  behandle 
Realiteten  af  det  store,  mellem  de  to  moderne 
Skoler  svævende  Stridssporgsmaal,  et  Sporgs- 
maal,  der  i  Tyskland  næsten  af  alle  Tænkerne 
bliver  besvaret  i  tysk,  i  England  næsten  af  alle 
Tæ^nkerne  i  en""elsk  Aand;  naturlij^vis  vilde 
Stuart  Mill  ingenlunde  indromme,  at  David  Hume 
var  gjendre\et  af  Kant,  en  Anskuelse,  jeg  nu 
fuldstændig  deler,  og  der  efter  min  Opfattelse, 
naar  den  nær\ærende  Kant-Forgudelse  har  lagt 
sig  noget,  vil  træ^ige  almindeligt  igjennem.  Et 
Tidens  Tegn  er  det  i  denne  Henseende,  at  de 
yngre  Professorer  og  Docenter  ved  Berliner- 
Universitetet  alle  tilhore  den  engelske  Retning 
i  Filosofien  og  at  der  fra  dette  Universitet  er 
udgaaet  en  Bog  som  Friedrich  Paulsen' s  <  Kants 
Erkjendelsestheori».       Dengang    anede    jeg    vel 


John  Stuart  Mill.  ^-q 

allerede,  at  den  rationalistiske  og  den  empiriske 
Erkjendelseslære  paa  en  eller  anden  Maade 
maatte  kunne  bringes  i  Overensstemmelse  med 
hinanden;  men  jeg  kjendte  endnu  ikke  Herbert 
Spencers  simple  Løsning  af  Gaaden.  Mill  ud- 
talte sig  kort  men  afgjort  mod  alle  IMæglings- 
forsog  og  sluttede  med  de  ejendommeligt  be- 
skedne, men  faste  Ord,  der  ere  blevne  i  min 
Erindring:  Jeg  tror,  at  man  maa  vælge  imellem 
Theorierne.  -> 

I  denne  Aand  udtalte  han  sig  ogsaa  om  de 
forskjellige  moderne  Filosofer,  der  stode  ham 
nær.  Han  anbefalede  mig  at  studere  Herbert 
Spencer,  dog  vilde  han  ikke  raade  mig  til  Syssel- 
sættelse med  denne  Tænkers  senere  Værker;  han 
mente,  at  Spencer  i  dem  havde  fjærnet  sig  fra  «den 
gode  Alethode .  ;  han  anbefalede  mig  derimod 
indtrængende  Spencers  Principles  of  Psychology . 
og  især  Bains  to  Hovedværker  <:  The  senses  and 
the  intellect:.  og  «The  emotions  and  the  will». 
Han  forærede  mig  et  Exemplar  af  den  af  ham  og 
Bain  i  Forening  udgivne  og  med  Anmærkninger 
forsynede  Udgave  af  hans  Faders  Bog  «Anaiysis 
of  the  human  mind-,  idet  han  priste  dette 
Værk  som  et  Hovedværk  af  den  engelske  Skole 
i  dette  Aarhundrede,  og  da  jeg  havde  talt  til 
ham  om  min  Beundring  for  hans  Kritik  af  den 
Hamiltonske    Filosofi,    sendte    han    mig    Dagen 


^6o  Mennesker  og  Værker. 

efter  endnu  denne  Bog.  Næsten  af  sig  selv 
maatte  Samtalen  falde  paa  Taines  dengang  lige 
udkomne  Værk  ^De  1' intelligence.),  i  hvilket 
Mill  saa  ivrigt  er  gransket,  benyttet  og  gjen- 
drevet,  og  som  maaské  er  det  varigste  Mindes- 
mærke, den  engelske  Retning  i  den  moderne 
franske  Filosofi  har  sat  sig.  Mill  roste  Taine, 
kaldte  hans  Bog  en  af  det  nye  Frankrigs  grun- 
digste og  betydeligste  Bøger  og  sagde  mig  om 
den  omtrent  hvad  jeg  senere  fandt  gjentaget  i 
hans  Anmeldelse  af  dette  Værk  i  Fortnightly 
Review  (Juli  1870);  Bogen  som  Helhed  var 
ham  kjær;  mod  dens  sidste  Kapitler  havde  han 
samme  Art  af  hidvendinger  at  gjore  som  mod 
Herbert  Spencers  senere  Værker.  Man  maatte 
jo  efter  hans  Overbevisning  én  Gang  for  alle 
« vælge :>  afgjort  imellem  Empiriens  betingede 
Viden  og  Intuitionens  ubetingede  Vished,  og 
Taine  havde  i  den  sidste  Bog  af  sit  Værk  netop 
forsøgt  at  opstille  Axiomer,  der  ikke  lode  sig 
udlede  af  Erfaringen  og  som  derfor  havde  Gyl- 
dighed for  hele  Verdensaltet,  uafhængigt  af 
Grænserne  for  vor  Erfaring.  Mill  mente  som 
bekjendt  end  ikke  at  kunne  sikre  Algebraens 
og  Geometriens  Læresætninger,  hvis  empiriske 
Oprindelse  han  søgte  at  fremstille,  Mere  end 
et  indskrænket  Herredømme.  Han  roste  den 
lille  Bog  «Essays  by  a  barrister.,  af  hvilken  han 


John  Stuart  Mill.  >  -561 

selv  har  citeret  nogle  Sætninger.  Den  anonyme 
engelske  Forfatter  finder  det  fuldstændig  tænke- 
ligt, at  saavel  vor  lille  Tabel  som  vore  geo- 
metriske Haandbøger  ere  ugyldige  i  andre  Sol- 
systemer. Sporgsmaalet  er,  siger  han,  om  vor 
Sikkerhed  paa  Sandheden  af  den  lille  Tabel 
hidrører  fra  Erfaringen  eller  fra  en  transscendental 
Overbevisning  om  denne  Sandhed,  der  vel  frem- 
kaldes ved  Erfaring,  men  gaar  forud  for  Er- 
faringen og  former  denne;  han  opstiller  som 
Talsmand  for  den  første  Svnsmaade  iioq-Iq  tanke- 

*  o 

vækkende  Exempler: 

«Der  gives  en  Verden,  i  hvilken  naar  to  Par  Ting 
enten  bringes  i  Ncerheden  af  hinanden  eller  iagttages  sammen, 
en  femte  Ting  umiddelbart  bliver  skabt  og  træder  frem 
indenfor  dens  Synskreds,  der  er  beskjæftiget  med  at  sammen- 
lægge to  og  to.  Dette  er  sikkert  nok  ikke  ufatteligt, 
thi  vi  kunne  let,  naar  vi  tænke  paa  almindelige  Tasken- 
spillerkunster [eller  paa  Skuddage]  gjøre  os  en  Forestilling 
om  dette  Resultat.  Lige  saa  lidt  kan  man  sige,  at  Sagen 
overgaar  Almagtens  Kræfter.  I  en  saadan  Verden  vilde  nu 
utvivlsomt  to  og  to  være  fem.  Dette  viser,  at  denne 
Sammenlægning  aldeles  ikke  i  og  for  sig  er  ufattelig,  og 
dog  er  det  paa  den  anden  Side  saare  let  at  indse,  hvorfor 
vi  ere  absolut  overbeviste  om,  at  to  og  to  er  fire.  Der  gives 
formodenlig  næppe  et  Øjeblik  i  vort  Liv,  hvor  vi  ikke 
erfare  denne  Kjendsgjerning.  Vi  se  den,  saa  ofte  vi  tælle 
fire  Bøger,  fire  Borde  eller  Stole,  fire  Mænd  paa  Gaden  eller 
de  fire  Hjørner  af  en  Brosten,  og  vi  føle  os  vissere  paa 
denne  Kjendsgjerning  end  paa,  at  Solen  vil  staa  op  imorgen, 


^52  Mennesker  og  Værker. 

fordi  vor  Erfaring  angaaende  den  er  saa  meget  rigere  og 
finder  Anvendelse  paa  et  saadant  Utal  af  Tilfælde.  Det  er 
heller  ikke  sandt,  at  Alle,  der  have  foretaget  denne  Addition, 
ere  lige  overbeviste  om  dens  Rigtighed.  En  Dreng,  der 
netop  har  lært  Tabellen,  er  ganske  vis  paa,  at  to  og  to 
er  fire,  men  ofte  yderst  usikker  paa  om  7  Gange  9  er  63 
eller  ikke.  Naar  hans  Lærer  sagde  ham,  at  to  Gange  to  er 
fem,    vilde  hans  Vished  blive  stærkt  rokket. 

Man  kunde  ogsaa  tænke  sig  en  Verden,  i  hvilken  det 
blev  almindelig  antaget,  at  to  lige  Linjer  indesluttede  et 
Rum.  Man  forestille  sig  en  Mand,  der  aldrig  gjennem 
nogen  af  sine  Sanser  havde  gjort  nogen  Erfaring  angaaende 
lige  Linjer,  og  man  tænke  sig  ham  pludselig  stillet  ved  en 
Jærnbane,  der  med  fuldkomment  lige  Linjer  strakte  sig  ud 
i  det  Uendelige  i  begge  Retninger.  Han  vilde  se  Skinnerne 
—  de  første  lige  Linjer  han  nogensinde  havde  mødt  — 
mødes  i  begge  Horisonter  eller  dog  nærme  sig  hinanden 
stedse  mere,  og  han  vilde  i  Mangel  af  enhver  anden  Erfaring 
slutte,  at  de  virkelig,  naar  de  blot  fortsattes  langt  nok,  vilde 
omspænde  et  Rum.  Erfaring  alene  kunde  rive  ham  ud  af 
Vildfarelsen.  En  Verden,  i  hvilken  enhver  Gjenstand  var 
rund,  alene  med  Undtagelse  af  en  lige,  men  utilgængelig 
Jærnbane,  vilde  være  en  Verden,  i  hvilken  Enhver  vilde  tro 
om  to  parallelle  Linjer,  at  de  vare  i  Stand  til  at  indeslutte 
et  Rum.« 


Mill  gav  disse  humoristiske  Sofismer,  som 
man  næppe  vilde  behøve  Spencers  <  The  test  of 
truth:^  eller  Jevons'  Kritik  af  Mill  for  at  gjennem- 
skue,  sit  Bifald,  eller  rettere:  han  hyldede  den 
Grundanskuelse,  af  hvilken  de  udsprang.  Hvis 
\i  kun  ha\'de  S\-nets  Sans  uden  Følesansen,  saa 


John  Stuart  Mill.  2 63 

vilde  vi  —  sagde  han  —  ikke  nære  nogen 
Tvivl  om ,  at  to  eller  flere  Legemer  kunde 
befinde  sig  paa  samme  Sted;  saa  fuldstændigt 
afhænge  hine  saakaldte  aprioriske  Axiomer  af 
vore  Organers  og  Erfaringers  Beskaffenhed.  . 


IV. 

Samtalen  faldt  engang  paa  Forholdene  i  Rom 
i  de  Dage.  Jeg  sammenlignede  den  religiøse  Til- 
stand i  Italien  med  den  i  Frankrig,  mindede 
Stuart  Mill  om^  en  Sammenstrømning  af  Beau- 
monden  til  en  Kirke,  som  v^i  begge  havde 
iagttaget  i  Paris,  og  sagde:  «De  har  i  Deres 
« Dissertations  and  Discussions;^  skrevet  nogle 
Ord,  som  De  næppe  vilde  lade  gjælde  nu;  De 
siger  der:  Man  kan  for  de  hojere  Klassers 
Vedkommende  ligesaa  gjærne  kalde  Frankrig  et 
buddhistisk  Land  som  et  katholsk;  det  Ene  er 
ikke  mere  sandt  end  det  Andet  —  Vil  De 
endnu  forsvare  denne  Sætning?  ^  Han  svarede: 
c  Det  var  dengang  sandere  end  det  nu  er;  der 
er  i  vore  Dage  kommet  en  ny  Reaktion,  som 
jeg  ikke  kunde  tænke  mig  MuHgheden  af  Jeg 
troede  i  min  Ungdom  ikke,  at  den  menneskelige 
Aand  nogensinde  kunde  gaa  tilbage.  Nu  véd 
jeg  det.»  En  stor  Del  af  Skylden  for  denne 
aandeliee    Reaktion    tillasfde    han     den     franske 


264  Mennesker  og  \'ærker. 

Universitctsfilosofi.  Han  talte  med  en  Ringeagt, 
der  ikke  kunde  undre  mig,  om  Cousin  og  hans 
Skole.  (^Ligefuldt,*  sluttede  han,  bliver  jeg 
ved  min  gamle  Overbevisning,  at  Frankrigs 
Historie  i  den  n}'ere  Tid  er  hele  Evropas 
Historie.  > 

Denne  sidste  Betragtningsmaade,  der  i  Stuart 
Mills  Skrifter  overalt  skinner  igjennem,  er  efter 
min  Mening  en  Ensidighed,  der  ret  vel  lader 
sig  forklare  dels  ved  hans  Mangel  paa  Kjend- 
skab  til  tysk  Sprog  og  Literatur,  dels  ved  hans 
Undervurdering  af  de  engelske  Forhold,  i  hvilke 
han  selvfølgelig  lettest  opdagede  Skader  og 
Skrøbeligheder. 

Man  kan  mene,  at  han  har  udtalt  sig  altfor 
nedsættende  om  Englands  Betydning  og  Englands 
nyere  Historie.  Men  hvad  man  i  høj  Grad  bør 
anerkjende,  det  er  det  Mod,  han  bestandig  har 
udvist  overfor  den  pirrelige  Nationalfølelse  hos 
sine  Landsmænd.  Saa  engelsk  han  end  er  ved 
Udvikling  og  Dannelse,  saa  nævner  han  i  sine 
Skrifter  dog  næsten  aldrig  England  og  engelske 
Forhold  uden  for  at  dadle  dem,  og  hvor  han 
kan  finde  en  Lejlighed  til  at  hæve  fremmede, 
især  franske  Tilstande  paa  de  engelskes  Bekost- 
ning forsømmer  han  den  aldrig.  Siden  Byrons  og 
Shelleys  Tid  er  der  ikke  bleven  talt  med  en 
saadan  Ringeagt  om  Englands  lovpriste  Konstitu- 


John  Stuart  Mill.  365 

tion,  om  det  engelske  Selskabsliv,  om  engelske 
Lyder  og  Laster  som  i  Mills  almenfattelige 
Skrifter.  Gaar  han  end  i  dette  Punkt  øjensynligt 
for  vidt,  saa  gjør  dog  hans  Afsky  for  at  vinde 
Popularitet  ved  at  smigre  Nationalforfængelig- 
heden ham  den  største  Ære. 

Han  trodsede  de  nationale  Fordomme  om 
muligt  endnu  dristigere  paa  det  religiøse  Omraade 
end  paa  det  politiske.  Der  findes  i  alle  hans 
Skrifter  ingen  Linje,  der  kunde  udlægges  som 
en  Indrømmelse  til  den  engelske  Kirke  og  dens 
Lærdomme,  ingen  Tvetydighed,  i  Kraft  af  hvilken 
han  kunde  tages  til  Indtægt  af  den  engelske 
Rehgiøsitet.  Og  fra  sin  Grav  talte  han  endnu 
tydeligere  end  i  levende  Live. 

«Hvad  Religionen  angaar,»  siger  han  i  sin  Selvbiografi, 
«fsaa  tror  jeg  den  Tid  kommen,  da  enhver  forstandig  Mand, 
der  efter  alvorlig  Overvejelse  er  kommen  til  den  Overbevis- 
ning, at  de  gjældende  Meninger  ikke  alene  ere  falske,  men 
ogsaa  skadelige,  har  den  Pligt  at  gjøre  sine  afvigende  An- 
skuelser bekjendte;  idetmindste  bør  han  gjøre  det,  hvis  hans 
Stilling  eller  Navn  gjør  det  sandsynligt,  at  der  vil  tillægges 
hans  Mening  Betydning  En  saadan  Tilstaaelse  vilde  en 
Gang  for  alle  gjøre  Ende  paa  den  almindelige  Fordom,  at 
hvad  man  meget  uegenligt  kalder  Vantro  er  forbundet  med 
en  uklar  Tanke  eller  et  slet  Iljærte.  Verden  vilde  blive 
forbavset ,  hvis  den  erfarede ,  hvor  mange  af  dens  mest 
lysende  Prydelser,  af  dem,  som  nyde  den  mest  almindelige 
Udmærkelse  og  Agtelse  paa  Grund  af  Visdom  og  Godhed, 
der  ere  fuldstændig  skeptiske  i  religiøse  Spørgsmaal.     Mange 


^66  Mennesker  og  Værker. 

undlade  imidlertid  at  tilstaa  deres  Skepticisme,  mindre  af 
personlige  Hensyn  end  paa  Grund  af  en  samvittighedsfuld, 
skjont  efter  min  Mening  aldeles  urigtig  Frygt  for  at  gjøre 
mere  Skade  end  Gavn  ved  at  udtale  Noget,  der  kunde  svække 
den  existerende  Tro  og,  som  de  mene,  derved  tillige  den 
existerende   Sædelii^hed. 

Man  tager  maaské  ikke  fejl,  naar  man 
i  den  franske  Literaturs  friere  Holdning  i  det 
religiøse  Sporgsmaal  finder  Forklaringen  til  en 
Del  af  den  Tiltrækning,  som  den  trods  det 
Meget  i  den ,  der  maatte  være  Mill  fjærnt  og 
fremmed,  stadig  udøvede  paa  ham.  Han  var 
desuden  meget  ung  kommen  til  Frankrig;  han 
fortalte  mig,  at  han  havde  tilbragt  sit  femtende 
Aar  der  og  ved  den  Lejlighed  allerede  lært  det 
Fransk,  han  kunde.  Da  det  franske  Sprog  var 
det  eneste  fremmede,  som  han  talte  flydende 
og  hyppigt  (om  end  ikke  uden  stæn'k  engelsk 
Accent),  da  han  fremdeles  hele  sit  Liv  igjennem 
havde  stræbt  at  indføre  franske  Ideer  i  England 
og  bibringe  sine  Landsmænd  Kjærlighed  til  den 
franske  Folkeaand,  maatte  Frankrig  nødvendigvis 
for  ham,  næsten  som  for  en  indfødt  Franskmand, 
komme  til  at  repræsentere  Evropa. 

Blandt  alle  Franskmænd,  som  Mill  havde 
kjendt,  var,  tror  jeg,  Armand  Carrel  ham  den 
kjæreste;  den  Afhandiing,  han  har  helliget  ham, 
er  maaské  ogsaa  den  skjønneste  og  sjælfuldeste, 


John  Stuart  Mill.  367 

han  har  skrevet.  Af  den  store  Beundring,  med 
hvilken  han  mindedes  Carrel,  forklarer  jeg  mig 
tildels  hans  heftige  Uvilje  mod  Sainte  Beuve. 
Aldrig  kunde  han  tilgive  Sainte-Beuve,  at  han 
der  engang  havde  været  Ven  af  Carrel  og  Med- 
arbejder af  '<  National ;) ,  sluttede  sig  til  det 
andet  Kejserdomme  og  lod  sig  vælge  til  Senator. 
Men  dog  vilde  dette  enkelte  Faktum  ikke  være 
nok  til  at  begrunde  saa  haarde  Ord  om  Sainte- 
Beuve,  som  dem,  Mill  i  min  Nærværelse  lod 
falde.  Sainte-Beuve  var  ham  imod  af  den 
samme  Aarsag,  paa  Grund  af  hvilken  han 
nærede  saa  levende  Sympathi  med  Carrel.  Han 
havde  ganske  vist  ikke  studeret  ham  grundigt, 
f.  Ex.  aldrig  læst  hans  <;Port-Royab..  Men  en 
Aand  med  saa  retlinjede  Tendenser  og  af  saa 
principfast  en  Skarphed  som  Mill' s  maatte  fole 
sig  frastødt  af  Sainte-Beuves  bøjelige,  efter- 
givende Naturel;  thi  Mill  var  en  næsten  mine- 
ralsk Karakter,  stiv,  kantet  og  fast;  Sainte- 
Beuves  Aand  derimod  var  som  en  Sø:  vid, 
blød,  elastisk  og  af  stort  Omfang,  men  be- 
vægende sig  i  lutter  smaa  og  ubestemt  af- 
grænsede Bølger.  Derfor  var  Stuart  Mill  som 
skabt  til  Avtoritet;  hans  Tone  var  en  Befalings- 
mands, og  selv  naar  han  var  dristigst,  syntes 
han  ved  den  ^lyndighed  og  Sikkerhed,  med 
hvilken    han    fastsloe    sine  Resultater,    at    afvise 


-^58  Mennesker  ug  Værker. 

cnlu'er  Modsigelse.  Sainte-Beiive  derimod  har 
aldrii;  sluttet  sig  helt  og  uden  Forbehold  til 
nogen  Sag  uden  til  den  romantiske  i  sin  tidlige 
Ungdom  og  til  den  frie  Tankes  i  sine  sidste 
Leveaar;  han  har  aldrig  været  helt  katholsk 
eller  helt  saint-simonistisk  eller  helt  Republikaner 
eller  helt  kejserlig  eller  helt  klassisksindet  eller 
helt  Naturalist;  kun  Et  har  han  været  helt: 
Sainte-Beuve,  det  vil  sige  Kritikeren  med  den 
feminine  Sympathi  og  den  altid  lurende  Skepsis. 
Han  var  af  Tigerslægten,  men  han  var  ikke 
nogen  Tiger.  Han  sluttede  sig  ikke  fuldstændig 
til  Nogen  eller  Noget,  men  han  gned  sig  op  ad 
Alt,  og  denne  Gnidning  fremkaldte  Gnister. 
Stuart  Mills  Antipathi  imod  ham  var  Hundens 
Antipathi  mod  Katten.  Det  var  Sainte-Beuve 
umuligt  at  skrive  simpelt;  han  kunde  ikke  af- 
give nogen  Dom  uden  at  betinge  den  ved  et 
helt  System  af  Bisætninger;  han  kunde  ikke 
udtale  nogen  nok  saa  kortfattet  Ros  uden  at 
krydre  den  med  alleslags  Malice.  Frankrigs 
efter  hans  Død  første  Kritiker  sagde  engang  til 
mig:  Æn  rosende  Sætning  af  Sainte-Beuve  er 
en  sand  Rede  fuld  af  Blodigler.  >;  Man  sammen- 
ligne nu  Stuart  Mills  hele  Tænkemaade  og  Stil: 
hans  Tanker  altid  stort  anlagte,  omspændende 
det  Almene,  uden  Evne  til  at  fastholde  det 
Individuelle;   hans  Foredrag  prunkløst,  kunstløst, 


John  Stuart  Mill.  ^5q 

nøgent  som  et  Landskab,    hvis  eneste  Skjonhed 
bestaar  i  de  simple  og  vældige  Terrainformer. 

Paa   en   af  de  sidste  Dage  af  mit  Ophold  i 
London    drejede  Samtalen    med  Stuart  Mill    sig 
om    Forholdet    mellem    Literatur    og    Theater    i 
England  og  Frankrig.    Han  udtalte  den  i  nyere 
Tid    saa    hyppigt    hørte    Paastand,     at    Fransk- 
mændene,   der    i    det    17de    Aarhundrede    have 
tilegnet  sig  de  spanske,  i  det  1 8de  Aarhundrede 
de    engelske    og    i    det     19de    de    tyske    Ideer, 
i    Grunden    ikke    besidde    megen    anden    literær 
Originalitet  end  den,  der  hgger  i  Formen.    Mill, 
der     saa     temmehg    manglede    Sansen    for    det 
egentlig    Æsthetiske     og     der     snarere     elskede 
Ideerne  i  Kunsten    end  Kunsten    for    dens  egen 
Skyld  (hans  Afhandling  om  Alfred  de  Vigny  er 
et  Vidnesbyrd    derom),    følte    tilsyneladende    al- 
deles   ikke,     at    Franskmændenes    poetiske    og 
kunstneriske  Originalitet  kunde  bestaa  uanfægtet 
selv    af    denne    (altfor    stærke)    Begrænsning    af 
deres  Opfindelsesevne;    thi    hvor  F'orm   og  Ind- 
hold   ere    uadskillelige,    dér    er  Oprindelighed   i 
Formgivningen  enstydig  med  Oprindelighed  over- 
hovedet.     L^den  i  Samtalen  at  indlade  mig  paa 
dette  Synspunkt  svarte  jeg  kun,  at  en  Egenskab, 
som    man    plejer    at    bebrejde    Franskmændene, 
deres   saakaldte  Overfladiskhed,    kommer   dem  i 
høj    Grad    til    Gode,     naar    de    efterligne.      Thi 

24 


370 


Mennesker  o<i  Værker. 


Efterligningen  er  kuu  tilsyneladende.  Med  et 
stærkt  Hang  til  at  lade  sig  paavirke  af  alt 
Fremmed  forbinde  Franskmændene  i  Reglen  en 
næsten  fuldstændig  Mangel  paa  Evne  til  at  op- 
fatte det  Fremmede  objektivt,  og  derfor  bliver 
det  nationale  Præg  allevegne  kjendeligt  under 
et  let  Anstrog  af  fremmed  Fernis.  Jeg  nævnte 
exempelvis  Victor  Hugo  som  Efterligner  af 
Shakespeare,  Alfred  de  Musset  som  Efterligner 
af  Byron.  « lovrigt, >  tilføjede  jeg,  «vil  jeg 
hj ærtelig  gjærne  indrømme  de  Fortrin ,  den 
engelske  Poesi  har  forud  for  den  franske,  hvis 
De  til  Gjengjæld  vil  indrømme  mig  den  franske 
Skuespilkunsts  Overlegenhed  over  den  engelske. » 
Jeg  havde  netop  den  foregaaende  Aften  i  Adelphi- 
Theatret  overværet  en  Opførelse  af  Moliéres  «Den 
indbildt  Syge»  under  Titel  af  ':;The  robust  Invalid » 
og,  da  jeg  havde  sét  Stykket  meget  ofte  i  Paris, 
havt  rig  Lejlighed  til  at  sammenligne  den  engelske 
Spillemaade  med  den  franske.  I  London  spiltes 
Stykket  grovt,  karikeret,  uden  ringeste  Forsøg 
paa  Karakteropfattelse.  Den  Syge  og  Tjeneste- 
pigen tillode  sig  allehaande  plumpe  Overdrivelser, 
brolede,  for  ret  at  understrege  Meningen,  paa  den 
raaeste  Maade,  ja  havde  endog  den  P'rækhed 
at  ende  to  af  Akterne  med  en  Cancan,  og  det 
medens  samtidigt  af  engelsk  Snærperi  Scenerne 
med    Klystersprojten    og    alle    de    Udtryk,    der 


John  Stuart  Mill.  ^7  I 

kunde  saare  høviske  Oren,  vare  udeladte.  ■  Ja,» 
sagde  Mill,  xTheatret  er  hos  os  sunket  i  For- 
fald. For  Komediens  Vedkommende  ligger  det 
maaské  i,  at  det  engelske  Væsen  er  saa  form- 
løst og  utheatralsk,  at  vore  Haandbevægelser 
er  saa  stive  og  saa  faa,  medens  Franskmændene 
ogsaa  i  deres  daglige  Liv  bestandig  er  Skue- 
spillere; men  i  tragisk  Retning  har  vi  dog  store 
Navne  at  opvise.  Hvem  véd,  om  ikke  i  vore 
Dage  Læsningen  overhovedet  vil  fortrænge 
Theaterbesøget.  ;> 

Han  førte  Samtalen  fra  Theatret  hen  paa 
engelske  Forfattere  og  omtalte  med  stærk  Paa- 
skjønnelse  to  fra  ham  selv  saa  forskjellige  Skri- 
benter som  Dickens  og  Carlyle.  I  hvor  høj 
Grad  han  end  selv  var  Forstandsmenneske,  for- 
stod han  dog  tilfulde  at  vurdere  baade  Digteren 
med  det  store,  varme  Hjærte  og  Historikeren 
med  den  springende,  synske  Fantasi.  Dickens 
var  dengang  lige  død;  jeg  havde  i  hine  Dage 
netop  staaet  i  We5tmin.ster-Abbediet  ved  det 
Sted,  hvor  hans  Lig  var  sænket  ned.  Denne 
ene  Grav  var  bedækket  med  levende  Roser, 
medens  rundt  omkring  tunge,  kolde  Stenmonu- 
menter dækkede  alle  de  andre  Grave;  det  virkede 
som  et  Symbol.  Jeg  meddelte  Mill  dette  mit 
Lidtryk,  og  han  talte  med  Beklagelse  om,  at 
han    aldrig   havde   kjendt  Dickens  personligt  og 

24* 


•272  Mennesker  og  Værker. 

kun  gjcnnem  Andre  \-idstc ,  h\or  sjælden  han 
o^ijsaa  som  Menneske  havde  været. 

De  sidste  Ord,  vi  vexlede,  drejede  sig  om 
den  nærforestaaende  t}'sk- franske  Krig,  som  Mill 
med  mørke  Anelser  saa  imøde.  Han  betragtede 
den  som  en  Ulykke  for  den  hele  evropæiske 
Kultur,  ja  for  den  hele  Menneskehed. 

Jeg  saa  ham  længe  ind  i  hans  dybe,  blaa 
Øjne,  inden  jeg  kunde  overvinde  mig  til  at  sige 
ham  Farvel  for  sidste  Gang.  Jeg  vilde  forsøge 
at  indprente  mig  dette  alvorlige  og  strænge, 
men  tillige  saa  dristige  Blik ,  der  endnu  hos 
Oldingen  var  saa  frisk  som  en  Ynglings.  Jeg 
vilde  gjærne  gjøre  mig  det  umuligt  at  glemme 
den  egne  Storhed,  som  hvilede  over  Mandens 
Skikkelse  og  prægede  hans  Ord.  Det  har  Be- 
tydning for  Opfattelsen  af  en  Skribents  Karakter, 
i  hvad  Forhold  Indtrykket  af  hans  Menneske- 
væsen staar  til  Indtrykket  af  hans  Væsen  som 
Forfatter.  Jeg  har  ikke  kjendt  nogen  Mand, 
hos  hvem  disse  to  Indtryk  saa  fuldstændig 
dækkede  hinanden  som  hos  Mill.  Jeg  har  ikke 
fundet  nogen  Egenskab  hos  ham  som  Forfatter, 
der  ikke  kunde  gjenfindes  hos  ham  i  personlig 
Omgang,  og  jeg  har  fundet  hans  forskjellige 
Egenskaber  i  begge  Sfærer  overordnede  og 
underordnede  hinanden  paa  samme  Maade.  Der 
gives  Skribenter,    hos    hvilke  en  bestemt  Egen- 


John  Stuart  Mill.  -^j-^ 

skab  som  f.  Ex.  Filanthropi  eller  Vid  eller 
Værdighed  spille  en  større  Rolle,  naar  de  skrive, 
end  ellers  i  deres  Liv,  andre,  i  hvis  Skrifter 
Egenskaber  som  Humor  eller  fri  Menneskelighed, 
der  i  Privatlivet  gjore  dem  elskværdige ,  ikke 
er  at  spore.  De  fleste  staa  langt  tilbage  for 
deres  Boger.  Hos  Stuart  Mill  fandtes  ingen 
Ulighed  af  denne  Art ;  thi  han  var  Sanddruheden 
selv  og  han  havde  Intet  at  dølge. 

Der  forekommer  i  Mills  Selvbiografi  en  lille 
Begivenhed,  der  giver  En  ^Nlaalestokken  for  denne 
Sanddruhed.  Jeg  tænker  paa  den  Situation,  da 
Mill  som  Kandidat  til  Underhuset  paa  et  af 
lutter  Arbejdere  bestaaende  Vælgermode  blev 
adspurgt,  om  han  havde  skrevet  og  ofifenliggjort 
den  Sætning,  at  de  arbejdende  Klasser  i  Eng-  • 
land  i  endnu  i  Almindelighed  var  løgnagtige  og 
strax  besvarte  Sporgsmaalet  med  det  korte  '}a» 
(>  I  did  \  Næppe,-)  tilføjer  han,  havde  jeg 
udtalt  disse  Ord,  før  et  voldsomt  Bifald  rungede 
igjennem  Forsamlingen.  Arbejderne  vare  aaben- 
bart  saa  vante  til  at  faa  tvetydige  og  undvigende 
Svar  af  dem,  der  søgte  deres  Stemmer,  at  de, 
naar  de  i  Steden  derfor  fik  en  ligefrem  Til- 
staaelse  af  Noget,  der  var  dem  ubehageligt, 
langt  fra  at  blive  fornærmede  derover,  strax 
sluttede,  at  dette  var  en  Mand,  de  kunde  have 
Tillid  til.»    Mill  giver  den  beskedneste  Tydning 


^-1  Mennesker  og  Værker. 

af  det,  som  skete.  ^len  Læseren  aner,  hvilken 
Sandhedskj ærlighedens  Glorie,  der  i  hint  Øjeblik 
maatte  omstraale  Den,  hvem  Mænd  der  vare 
forvænte  ved  Demagogernes  Smigrerier  lønnede 
for  en  Bcsk)'ldning,  der  gik  ud  paa  gjennem- 
gaaende  Løgnagtighed,  med  en  saadan  Bifalds- 
storm. Ogsaa  i  det  daglige  Liv  var  der  om 
Mill  hin  usynlige  Nimbus  af  den  høje  Sandheds- 
kjærlighed.  Fra  hans  hele  Væsen  udstraalede 
Renheden  af  hans  Karakter.  Man  maa  tænke  til- 
bage paa  Oldtidens  ædleste  filosofiske  Karakterer, 
paa  Marcus  Aurelius  og  hans  Lige,  hvis  han 
ellers  har  sin  Lige,  for  at  finde  en  Parallel  til 
Stuart  Mill.  Han  var  lige  sand  og  lige  stor, 
om  han  i  et  verdensberømt  \"ærk  henvendte  sig 
med  modent  overvejede  Tanker  til  en  Læsekreds, 
der  var  udbredt  over  hele  Jordkloden,  eller  om 
han  i  sit  Hjem,  uden  nogensinde  at  lade  sin 
Overlegenhed  føles,  henkastede  en  tilfældig 
Ytring  til  en  fremmed  Gjæst. 


ERNEST  REXAN. 

(1872— Si). 


Uet  var  ikke  min  Hensigt  at  besoge  Renan, 
da  jeg  tilbragte  Ivlaanederne  April  til  September 
1870  i  Paris;  jeg  har  altid  havt  en  sand  Rædsel 
for  at  trænge  mig  ind  hos  berømte  ]\Iænd  og 
berøve  dem  deres  Tid  under  Paaskud  af  at  ville 
bevidne  dem  min  Beundring.  Alen  da  Taine, 
Renan  s  nærmeste  Ven,  den  ene  Gang  efter  den 
anden  opfordrede  mig  til  at  hilse  paa  «sin  Ven, 
Filologen:;,  tog  jeg  Mod  til  mig  og  indfandt 
mig  en  Dag,  forsynet  med  et  Anbefalingsbrev 
fra  Taine,  paa  den  tredje  Sal  i  et  Hus  i  Rue 
de  Vannes,  hvor  Renan  boede.  Hans  Bopæl 
var  simpel.  Siden  hans  Lærestol  i  Hebraisk 
blev  ham  frataget,  havde  han  været  uden  al 
fast  Indtægt,  og  kun  hans  første  populære  Skrift 
havde  været  indbringende. 

Efter    Renans    Værker    havde    jeg    forestilt 


•jr^  Mennesker  og  Værker. 

mii^  ham  omtrent  som  en  finere  Jules  Simon, 
filantliropisk,  mild,  med  Hovedet  lidt  paa  Skraa- 
jeg  fandt  ham  bestemt,  kortfattet  og  kjæk  i  sine 
Ytringer,  afgjorende  i  sin  Tone;  han  havde  vel 
noget  af  den  Lærdes  Generthed,  men  mere  af 
Verdensmandens  Sikkerhed  og  Overlegenhed. 
Renan  var  dengang  47  Aar  gammel.  Jeg  saa 
ved  Arbejdsbordet  en  ikke  høj,  bredskuldret, 
noget  bøjet  Skikkelse  med  et  svært,  stort  Hoved. 
Ansigtet  var  glatraget  og  mindede  om,  at  Renan 
fra  forst  af  havde  været  bestemt  til  Gejstlig; 
Trækkene  vare  grove.  Huden  uren;  dybtskucnde, 
blaa  Øjne,  hvis  Blik  kun  af  og  til  rettedes  paa 
En;  en  klog,  ogsaa  i  sin  Taushed  talende  Mund. 
Om  det  uskjønne  men  tiltrækkende  Ansigt  med 
sit  Udtryk  af  høj  Forstand  og  anstrengt  Flid 
laa  glat  det  lange,  brune,  ved  Tindingerne  hvid- 
lige Haar.  Hans  Person  erindrede  mig  om  en 
Sætning  af  ham  selv:    La   science  est  roturiére. 


I. 

I  helt  unge  Aar  havde  jeg  følt  mig  fra- 
stødt af  Renans  Værker;  han  er  overhovedet 
ingen  Forfatter  for  Ungdommen.  Hans  ^<Jesu 
Liv  ,  der  forst  kom  mig  i  Hænde,  er  de.suden 
maaské  hans  svageste  Arbejde;  hans  Sentimen- 
talitet, en  her  undertiden  paa  forstyrrende  Maade 


Ernest  Renan.  ^/T 

fremtrædende  Salvelse,  denne  sidste  Levning  af 
en  præstelig  Opdragelse,  alt  det,  der  maatte 
forekomme  en  Yngling  enten  blødagtigt  eller 
uægte,  hindrede  mig  i  retfærdig  Vurdering  af 
hans  store  Forfatteregenskaber.  Hint  første  Ind- 
tryk havde  senere  tabt  sig;  den  smukke  Samling 
« Etudes  d'histoire  religieuse  >  havde  aabnet  mine 
Øjne  for  den  næsten  kvindelige  Finfølelse  hos 
ham,  der  kun  for  en  ungdommelig  og  endnu  ikke 
smidig  Aand-  som  min  eller  for  en  revolutionær 
og  utaalmodig  Ungdom  som  Italiens  i  vore  Dage 
kan  tage  sig  ud  som  noget  Umandigt,  og  jeg 
fandt  det  ganske  naturligt,  at  han,  som  man 
med  Rette  har  kaldt  'den  Sagtmodigste  af  de 
Dristige »  jkke  uden  Vemod  havde  udtalt  sig 
om  sin  Stilling  som  Undtagelse:  <sDen  værste 
af  de  Kvaler,  med  hvilke  den  Mand,  der  har 
kæmpet  sig  igjennem  til  et  Liv  i  Reflexionen, 
bøder  for  sin  særegne  Situation,  er  den,  at  se 
sig  udelukket  af  den  store  religiøse  Familie, 
der  omslutter  saa  mange  af  Jordens  bedste 
Sjæle,  og  at  blive  betragtet  som  et  fordær\^et 
Menneske  af  Væsener,  med  hvilke  han  helst 
vilde  leve  i  aandelig  Forening.  Man  maa  være 
meget  sikker  paa  sig  selv  for  ikke  at  rystes, 
naar  Kvinderne  og  Børnene  folde  deres  Hænder 
og  sige  til  En:    «0  tro  som  vi!» 

Jeg  havde  dog  taget  ganske  fejl  i  den  For- 


T^yS  Mennesker  og  Værker. 

modning,  at  Noget  af  denne  elegiske  Tone 
klang  igjennem  i  Renans  daglige  Udtryksmaade. 
Grundtrækket  i  hans  Tale  var  en  fuldstændig 
Aandsfrihed,  det  geniale  Verdensbarns  storartede 
Flothed.  Nerv^en  i  hans  Ord  var  en  saa  ube- 
grænset Foragt  for  Hoben,  som  jeg  aldrig  før 
havde  truttet  hos  Nogen,  der  hverken  røbede  Bit- 
terhed eller  Menneskehad.  xAUerede  den  første 
Gang,  jeg  talte  med  ham,  førte  han  Samtalen 
hen  paa  den  menneskelige  Dumhed;  han  sagde, 
øjensynligt  for  at  meddele  den  yngre  Commilito 
Sindsro  under  Livets  kommende  Storme:  c  De 
fleste  Mennesker  er  slet  ikke  Mennesker,  men 
Aber  ;  dog  han  sagde  det  uden  Vrede.  Gé- 
ruzez's  Ord  faldt  mig  ind:  L'åge  mur  méprise 
avec  tolerance.  Man  sporer  denne  rolige  For- 
agt i  hans  Fortaler;  den  fik  flere  Aar  senere  et 
digterisk  Udtryk  i  hans  Fortsættelse  af  Shake- 
speare's  <•<  Stormen »;  men  i  sin  Afhandling  om 
Lamennais  har  han  formelig  defineret  den.  Han 
skriver  her:  «Der  findes  hos  Lamennais  altfor 
megen  Vrede  og  ikke  nok  Foragt.  De  literære 
Konsekvenser  af  denne  Fejl  ere  meget  alvorlige. 
Weden  medfører  Deklamation,  Plumphed,  ja 
ofte  grove  Injurier.  Foragten  derimod  frem- 
bringer næsten  altid  en  fin  og  værdig  Stil. 
Vreden  trænger  til  at  føle  sig  delt.  Foragten 
er    en    fin    og    gjennemtrængende    Vellyst,    der 


Ernest  Renan.  3JQ 

ikke  behover  Andres  Deltagelse;  den  er  diskret, 
sig  selv  nok.:^ 

Der  var  i  Renans  Alaade  at  tale  paa  et 
vist  Sving,  noget  Livligt  og  Overstrømmende, 
som  maa  findes  hos  Den,  hvem  Franskmændene 
skulle  betegne  som  « charmante  i  Omgang  og 
Samtale,  en  Ros,  der  i  Paris  stadig  bliver  Renan 
til  Del.  Af  det  Højtidelige,  som  hans  Stil  ofte 
har,  var  der  i  hans  mundtlige  Form  intet  Spor. 
Han  havde  slet  intet  Præsteagtigt  ved  sig  og 
slet  Intet  af  den  Pathos,  man  kunde  vente  at 
finde  hos  en  Mart)T  for  den  frie  Tanke.  Han 
indledede  gjerne  en  Indvending  med  sit  Ynd- 
Hngsudbrud  Diable!  og  var  saa  langt  fra  at 
være  bitter  eller  klagende,  at  der  snarere  var 
noget  Muntert  ved  hans  olympiske  Ligevægt. 
Hvem  der  kj endte  de  barnagtigt  hadefulde  An- 
greb, for  hvilke  han  fra  de  Orthodoxes  Side 
daglig  var  udsat  og  hvem  der  som  jeg  i  Veuil- 
lots  journalistiske  Kreds  havde  været  Vidne  til, 
hvorledes  man  vaklede  imellem  de  to  Alter- 
nativer, om  Hængning  eller  Skydning  var  den 
retfærdige  Straf  for  hans  Kjætteri,  maatte  na- 
turligt komme  til  at  spørge,  om  Renan  ikke 
havde  døjet  ret  meget  Ondt  for  sine  Meninger. 
«Jeg!»,  lød  Svaret,  ikke  det  Ringeste.  Jeg 
omgaas  ingen  Katholiker,  jeg  kj  ender  i  Alt 
kun  én;    vi    har    nemhg    én  i  Académie  des  in- 


So  Mennesker  og  Værker. 


scriptions  og  vi  er  meget  gode  Venner.  De 
Prædikener,  der  holdes  imod  mig,  horer  jeg 
ikke;  de  Brochurer,  der  skrives  imod  mig,  læser 
jeg  ikke.  Hvad  Skade  skulde  de  da  gjøre 
mig?v  Efter  Renans  Anskuelse  vilde  de  troende 
Katholiker  i  Frankrig  udgjore  omtrent  en  Femte- 
del af  Befolkningen ,  og  han  mente ,  at  disse 
var  langt  mere  fanatiske  end  de  katholske  Or- 
thodoxe  andensteds,  fordi  Katholicismen  i  Spa- 
nien og  Italien  næsten  er  at  betragte  som  en 
Vanesag,  medens  den  i  Frankrig  ophidses  ved 
den  intelligente  Opposition. 

Jeg  fandt  i  Juni  1870  Renan  meget  op- 
muntret ved  Begivenhederne  i  Rom.  <  Man  burde 
oprejse  Pius  IX  en  Statue »,  sagde  han,  det  er 
en  overordenlig  Mand.  Siden  Luther  har  ingen 
gjort  den  religiøse  Frihed  saa  store  Tjenester 
som  han.  Han  har  bragt  Sagerne  tre  hundrede 
Aar  frem  i  Tiden.  Uden  ham  kunde  Katholi- 
cismen godt  endnu  tre  hundrede  Aar  have  holdt 
sig  uforandret  med  sit  Spindelvæv  og  sit  tykke 
Støv  i  det  indelukkede  Rum.  Nu  lufter  vi  ud 
og  alle  Mennesker  ser,  at  der  ikke  er  Noget 
derinde.  Han  havde  næret  den  Frygt,  at  man 
under  Forhandlingerne  om  Pavens  Ufejlbarhed 
endnu  i  sidste  Øjeblik  vilde  være  kommet  over- 
ens om  at  afslutte  et  eller  andet  Kompromis,  i 
Kraft  af  hvilket  den  nye  Afgjørelse  kun  var  til- 


Ernest  Renan.  ^Sl 

syneladende  og  Alt  faktisk  blev  det  som  van 
men  denne  Mulighed  var  netop  i  hine  Dage 
forsvunden,  og  det  lod  sig  forudse,  at  man  ikke 
vilde  sky  nogen  Konsekvens,  ikke  engang  det  Re- 
sultat, Renan  antog  for  nødvendigt  forestaaende, 
nemlig  at  man  kom  til  at  frembringe  en  ligesaa 
stor  AdspHttelse  indenfor  Katholicismen  som  den, 
i  hvilken  Protestantismen  befinder  sig.  Det  har 
vist  sig,  at  den  katholske  Kirkes  Politik  var 
rigtigere  end  dens  Modstandere  i  første  Øjeblik 
mente.  Den  indtraadte  Spaltning  har  hverken 
været  dyb  eller  betydelig,  og  til  en  Sonder- 
sphttelse,  der  kun  tilnærmelsesvis  lod  sigsammen- 
hgne  med  Sektvæsenet  indenfor  Protestantismen, 
er  ikke  den  ringeste  Udsigt  tilstede.  Renan, 
der  tænkte  mest  paa  Frankrig,  haabede  imidlertid 
især,  at  det  franske  Bourgeoisie,  der  siden  Fe- 
bruarrevolutionen havde  kastet  sig  helt  i  Armene 
paa  Kirken  og  som  med  stor  Ængstelse  havde 
været  Vidne  til  Pavemagtens  seneste  kultur- 
fjendske Optræden,  endelig  vilde  faa  Øjnene  op. 
I  den  smukke  og  dygtige  Romian  -Ladislaus 
Bolski »  har  Victor  Cherbuliez  drevet  en  mild  Spot 
med  visse  af  Renans  Yndlingstheorier,  idet  han  har 
lagt  Heltens  godlidende,  men  til  Handling  ganske 
uskikkede  Hovmester  de  Renanske  Lærdomme 
i  Munden  om  Sandhedens  fine  og  delikate  Xatur 
og    om    den    derpaa   beroende  Nødvendighed  af 


■582  Mennesker  og  Værker. 

at  nærme  sig  den  med  den  yderste  Agtpaa- 
givenhed  og  Omsigt  til  alle  Sider,  hvis  man 
ikke  vil  gribe  ved  Siden  af  den.  George  Ri- 
chardet  tror  som  Renan,  at  det  overalt  kommer 
an  paa  en  Afskygning ,  at  Sandheden  ikke 
simpelthen  er  hvid  eller  sort  men  en  Afskygning 
af  disse  Farver,  og  han  strander  paa,  at  man 
ikke  kan  handle  i  Afskygninger.  George  Ri- 
chardet  vil  i  sit  Liv  virkeliggjøre  den  Tanke, 
som  Renan  et  Steds  blandt  mange  har  udtrykt 
saaledes:  Man  kunde  lige  saa  gjærne  forsøge  at 
ramme  et  vinget  Insekt  med  en  Kolle,  som  man 
kan  indbilde  sig  med  Syllogismens  plumpe  Kloer 
at  kunne  slaa  ned  paa  Sandheden  i  en  Aands- 
videnskab.  Logiken  griber  ikke  Afskygningerne; 
men  de  Sandheder,  der  ere  af  moralsk  Natur, 
bero  helt  og  holdent  paa  Nuancer.  Det  nytter 
derfor  ikke  at  styrte  sig  løs  paa  Sandheden  med 
et  Vildsvins  plumpe  Voldsomhed,  thi  den  flyg- 
tige og  lette  Sandhed  undslipper,  og  man  spilder 
kun  sin  Møje..  Enhver,  der  er  fortrolig  med 
Renans  Forfattervirksomhed,  vil  vide,  hvor  nøje 
han  holder  sig  denne  sin  Lære  efterrettelig, 
naar  han  skriver.  Men  naar  han  taler,  hvor 
ere  da  hans  kjære  Nuancer!  Medens  Taine,  der 
i  sine  Skrifter  er  saa  djærv,  i  sin  Samtale  alene 
ledes  af  de  strængeste  Retfærdigheds-  og  Billig- 
heds-Hensyn, uophørligt  modererer  og  dæmper, 


Ernest  Renan.  ^83 

gaar  Renan,  naar  han  taler,  til  Yderligheder,  og 
er  da  alt  Andet  end  Afskygningens  Ridder.  Kun 
i  ét  Punkt  vare  de  lige  stærke  i  deres  Udtryk. 
Det  var,  naar  Samtalen  faldt  paa  hin  spirituali- 
stiske Filosofi  i  Frankrig,  der  har  søgt  sin  Styrke 
i  en  øm  Alliance  med  Kirken  og  i  sin  For- 
fremmelse til  officiel  Statsfilosofi,  denne  Lære,  der 
oprindelig  vandt  Familiefædrenes  Hj ærter  ved  at 
føre  Dyd  og  Dogmer  i  sit  Skjold  og  som  istedenfor 
Opdagelsen  af  nye  Sandheder  lovede  og  forkyndte 
hele  Landets  Forsyning  med  gode  Sæder  som 
Frugt  af  Skolens  videnskabelige  Granskning. 
Den  havde  dengang  endnu  alle  Lærestole  i 
Frankrig  inde.  I  Sorbonne  repræsenteredes  den 
af  Janet  og  Caro,  af  hvilke  Janet  som  den  uden 
al  Sammenligning  finere  og  smagfuldere  Aand 
stræbte  at  forstaa  Modstanderne  og  vise  dem 
Retfærdighed,  desuden  lod  Hens}'net  til  Stats- 
kirken ganske  falde,  medens  Caro  (Bellac  i 
Sardou's  «Le  monde,  ou  l'on  s'ennuie»)  som 
ægte  Middelmaadighed  med  præstehge  Arm- 
bevægelser og  kraftige  Dunk  mod  sin  brede 
Brystkasse  tilkæmpede  sig  Tilhørernes  Bifalds- 
klap  ved  Appeller  til  Viljens  Frihed  og  Troen 
paa  Gud.  For  Renan,  der  dog  i  saa  elegant  et 
Essay  har  behandlet  Cousin  som  Taler  og  Skri- 
bent, var  den  hele  eklektiske  Filosofi  privat 
kun  « officiel  Suppe  ^    «Pattebarnsmad>>,    « Middel- 


-^34  Mennesker  og  Værker. 

maadighedernes  Produkt,  bcrcL^nct  paa  Middel- 
niaadigheden.»  Ja  saa  haardnakket  var  han  i 
dette  Punkt,  at  han,  Nuancernes  Talsmand, 
aldrig  vilde  lade  sig  afdisputere  den  Anskuelse, 
at  Spiritualismen  var  ubetinget  falsk.  For 
Taine  derimod  nærede  han  en  Beundring,  der 
grænsede  til  det  Lidenskabelige;  han  sagde: 
« Taine,  c'est  l'homme  du  vrai,  c'est  l'amour  de 
la  vérité  méme.«  Trods  deres  Naturers  iøjne- 
faldende P'^orskjellighed  —  Taine' s  Stil  har  en 
kold  Voldsomhed,  Renan's  strømmer  mildt  som 
Vers  af  Lamartine  —  erklærede  Renan  sig  i 
alle  Hovedspørgsmaal  for  enig  med  sin  Ven. 
Og  da  jeg  en  Dag  bragte  et  i  Paris  paa  hin 
Tid  hyppigt  drøftet  Æmne  paa  Bane,  det  Spørgs- 
maal,  hvor  vidt  den  almindelige  Stemning  havde 
Ret,  der  bestandig  klagede  over  Frankrigs  aande- 
lige  Décadence,  kom  Renan  bl.  A.  paany  tilbage 
til  Taine  og  udbrød:  « Décadence!  Hvad  vil  det 
sige?  Alt  er  relativt.  Er  Taine  f.  Ex.  ikke 
større  end  Cousin  og  Villemain  tilsammen?  Der 
er  megen  Aand  i  Frankrig  endnu, >  og  han 
gjentog  den  ene  Gang  efter  den  anden  disse 
Ord:   «I1  y  a  beaucoup  d'esprit  en  France.» 

Som  de  fleste  dannede  Franskmænd  næ- 
rede Renan  en  næsten  ærefrygtsfuld  Beundring 
for  George  Sand.  Denne  udmærkede  Kvinde 
havde    formaaet    at    udstrække   sit  Herredømme 


Ernest  Renaii.  ^8 


over  den  yngre  Generation  i  Frankrig  uden 
derfor  at  blive  sine  Ungdomsidealer  utro.  En 
Idealist  som  Renan  vandt  hun  ved  sin  Idealisme, 
en  Naturalist  som  Taine  ved  sit  Væsens  hemmelig- 
hedsfulde Naturmagt,  den  yngre  Dumas,  om  hvem 
man  skulde  tro,  at  George  Sand' s  Helte  og  Helt- 
inder, over  hvilke  hans  Dramer  tidt  levere  en 
bitter  Kritik,  maatte  være  ham  særligt  imod, 
var  maaské  af  alle  de  efterromantiske  Forfattere 
den,  der  personligt  stod  hende  nærmest.  Dumas" 
Begejstring  for  George  Sand  var  imidlertid  kun 
en  Folge  af  hans  literære  Modtagelighed  over- 
hovedet, Renans  Enthousiasme  var  af  dybere 
Art.  Ligesaa  stærkt,  som  han  maa  hade  Bé- 
ranger,  i  hvem  han  ser  Personifikationen  af  alt 
det  Frivole  og  Prosaiske  i  den  franske  Folke- 
karakter og  hvis  filistrøse  -Dieu  des  bonnes 
gen3»  er  ham,  den  Herderske,  pantheistiske 
Tænker  og  Drømmer  en  Torn  i  Øjet,  ligesaa 
livlig  en  Sympathi  maa  han  naturnødvendigt 
nære  for  «Lélia»'s,  Spiridion  's  og  saa  mange 
andre  sværmeriske  Skrifters  Forfatterinde. 

Trods  Vidden  af  Renans  Synskreds  er  han 
i  sin  literære  Forkjærlighed  og  Uvilje  ikke  uden 
national  Bornerthed.  Han  havde  i  en  Samtale 
om  England  aldeles  intet  Godt  at  sige  om 
Dickens;  end  ikke  til  BiUighed  lod  han  sig 
stemme:        Dickens'    fordringsfulde  Stil,^>    sagde 

25 


S6  Mennesker  og  Værker. 


han,  <gjor  paa  mig  samme  Virkning  som  Stilen 
i  en  Provins- Avis.  ■>  Hans  bekj endte,  skj ærende 
uretfærdige  Artikel  om  Feuerbach  forbavser 
mindre,  naar  man  horer,  indtil  hvilken  Grad 
Dickens'  Mangler  bringe  ham  til  at  overse  hans 
Fortrin.  Det  er  den  samme,  til  det  Sygelige 
udviklede  Sans  for  en  klassisk  og  tempereret 
Udtr\'ksmaade,  der  stoder  Renan  tilbage  fra  de 
humoristiske,  om  Shakespeares  Clowner  min- 
dende Snurrigheder  i  Dickens'  Stil  og  fra  Feuer- 
bach's  lidenskabelige  og  hensynsløse  Form; 
Englænderens  geniale  Maniererthed  forekommer 
ham  provinsiel.  Tyskerens  Tordnen  og  Lynen, 
Ophidselse  og  Udraab  synes  ham  at  have  en 
Slags  tobaksagtig  Bismag  af  den  tyske  Studenter- 
Atheismes  Pedanteri.  Han  er  i  sin  literære  Smag 
Romaner  og  Pariser,   klassisk  og  dæmpet. 

II. 

Renan  stod  i  Forsommeren  1870  i  Begreb 
med  at  tiltræde  en  Rejse  til  Spitzbergen  i  Følge 
med  Prins  Napoleon.  Kort  for  denne  Rejse 
talte  han  en  Dag  om  Politik.  De  kan  lære 
Kejseren  fuldstændig  at  kjende  af  hans  Skrifter, » 
sagde  han."'')     <Han  er  en  Journalist  paa  Tronen, 


*)  Anatole  Leroy-Beaulieu  har  senere  gjort  et  vellykket 
Forsøg  paa  at  karakterisere  ham  ud  fra  dette  Grundlag. 


Ernest  Renaiio 


387 


en  Publicist,  der  altid  udspørger  den  offen- 
lige  Mening.  Da  hans  hele  Magt  afhænger  af 
den,  behøver  han  trods  sin  Inferioritet  mere 
Kunst  end  Bismarck,  der  kan  sætte  sig  ud  over 
næsten  Alt.  Endnu  er  han  kun  legemligt,  ikke 
aandeligt  svækket,  men  han  er  bleven  yderst 
forsigtig  (extrémement  cauteleux)  og  har  en  Mis- 
tillid til  sig  selv,  som  han  tidligere  ikke  kjendte. 
Renan  bedømte  Napoleon  III  omtrent  som  Sainte- 
Beuve  gjor  det  i  det  bekj endte  Brudst\*kke 
om  « Cæsars  Liv»,  der  udkom  efter  hans  Dod, 
og  i  hvilket  han  karakteriserer  Cæsarerne  af 
anden  Klasse  >,  dem,  der  ere  -fodte  i  Purpuret 
eller  ved  Siden  af  Purpuret »  og  ved  hvilke  der 
er  -noget  Pinligt,  Udarbejdet  og  ligesom  Fa- 
brikeret ) .  Ollivier,  der  i  hine  Dage  spillede  sin 
korte  Rolle  som  quasi-constitutionel  Forste- 
minister, og  hvem  Renan  meget  længe  havde 
kjendt ,  bedømte  han  med  Strænghed.  Han 
sagde:  '<Han  og  Kejseren  passe  fortræffeligt  for 
hinanden,  de  ere  aandeligt  talt  i  Familie  sammen, 
de  har  samm.e  Slags  ærgjærrig  Mystik,  de  er 
saa  at  sige  besvogrede  gjennem  Chimæren.» 
Allerede  i  xA.aret  185 1  havde  Ollivier  ofte  sagt 
til  Renan:  -Saasnart  jeg  kommer  til  Magten, 
saasnart  jeg  bliver  Førsteminister   .  .  .  .» 

Naar  jeg  nu  under  disse  Samtaler  fremkom 
med    min    simple    politiske    Grundtanke,     Nød- 


2 83  Mennesker  og  Værker. 

vcndigheden  aftvungen,  gratis  eller  yderst  billig 
Undervisning  i  Frankrig,  en  Tanke,  som  jeg 
overalt  havde  Anledning  til  at  forsvare,  da  den 
overalt  blev  behandlet  som  en  Urimelighed  eller 
som  en  gammel  Grille,  man  længst  var  kommen 
ud  over,  saa  var  Renan  efter  min  Forestilling 
saa  paradox,  at  jeg  tidt  næppe  kunde  tro  paa 
hans  Alvor.  Hans  Argumenter  have  især  Inter- 
esse, fordi  man  allevegne  kunde  høre  lignende 
fremsatte  af  Frankrigs  fremragende  Mænd  under 
det  andet  Kejserdømme,  kun  i  anden  Form. 
Renan  paastod  for  det  Første,  at  tvungen  Under- 
visning var  et  Tyranni.  «]eg  har  selv,>/  sagde 
han,  «et  lille  Barn,  .som  er  Krøbling.  Hvor 
tyrannisk  at  ville  tage  det  fra  mig  for  at  under- 
vise det.  Jeg  indvendte,  at  der  gaves  Und- 
tagelser ved  Loven.  <^(Saa  vilde  Ingen  sende 
Børnene  i  Skole,.-  svarede  han.  <^De  kjender 
ikke  vore  franske  Bønder;  de  vilde  aldrig  be- 
k}-mre  sig  derom.  Lad  dem  dyrke  deres  Jord 
og  betale  deres  Skatter,  eller  giv  dem  et  Gevær 
i  Haanden  og  et  Tornyster  paa  Ryggen,  og  de 
ere  de  bedste  Soldater  af  Verden.  Men  hvad 
der  passer  for  den  ene  Race  passer  ikke  for 
den  anden.  Frankrig  er  ikke  et  Land  som 
Skotland  eller  Skandinavien;  de  puritanske  og 
germaniske  Sædvaner  pa.sse  ikke  her.  Frankrig 
er  f.  Ex.   ikke  noijet  relidøst  Land ,    og  ethvert 


Ernest  Renan.  389 

Forsog  paa  at  gjøre  det  dertil  vil  strande.  Det 
er  et  Land,  som  frembringer  to  Ting:  hvad  der 
er  stort  og  hvad  der  er  fint  (du  grand  et  du 
fin).  Den  respektable  Middelmaadighed  vil 
aldrig  findes  her.  I  disse  to  Ord  indbefattes 
Befolkningens  ideale  Trang,  forresten  vil  den 
kun  Et:  more  sig,  gjennem  Fornøjelser  fole,  at 
den  lever.  Og  endelig,  tro  mig,  det  er  min 
faste  Overbevisning,  at  den  elementære  Under- 
visning ligefrem  er  et  Onde.  Hvad  er  et  Men- 
neske, der  kan  læse  og  skrive,  jeg  mener  et 
Menneske,  der  ikke  kan  Andet  end  læse  og 
skriver  Et  Dyr,  et  dumt  og  indbildsk  Dyr. 
Giv  Menneskene  15  til  20  Aars  Undervisning, 
hvis  De  kan,  eller  Ingenting!  Hvad  der  ligger 
imellem  er  saa  langtfra  at  gjøre  dem  klogere, 
at  det  kun  fordærver  deres  elskværdige  Naturlig- 
hed, deres  Instinkt,  deres  medfødte  sunde  For- 
nuft og  gjør  dem  utaalelige.  Er  noget  værre 
end  at  regeres  af  Seminarister?  Den  eneste  Aar- 
sag,  hvorfor  vi  nu  ere  nødte  til  at  sysle  med 
alle  disse  Spørgsmaal,  det  er,  fordi  denne  Flok 
Gadedrenge  (ce  tas  de  gamins~  i  sin  Tid  paa- 
tvang os  den  almindelige  Stemmeret.  Xej,  lad 
os  være  enige  om,  at  kun  hos  den  højt  Dannede 
er  Dannelsen  et  Gode,  men  at  de  Halvdannede 
kun  kunne  betragtes  som  unyttige  og  indbildske 
Abekatte.)     Jeg    talte   om  Decentralisation,    om 


390 


Mennesker  oc:  \'ærker. 


at  hæve  L}on.  L>'on,>  udbrød  han  i  fuldt 
Alvor,  man  vil  dog  for  Himlens  Skyld  aldrig 
falde  paa  at  gjore  Provinsbyerne  til  aandelige 
Midtpunkter;  de  kom  lige  strax  under  Bisperne.  ■ 
«Nej,-'>  føjede  han  med  pudsig  Overbevisning 
til,  «i  Lyon  \il  man  aldrig  gjore  Andet  end 
Dumheder.?^  Man  vil  efter  disse  Ytringer  af 
den  Mand  i  Frankrig,  der  mere  end  nogen 
anden  har  kæmpet  for  en  Forbedring  af  Under- 
visningsvæsenet  for  de  højere  Skolers  og  Universi- 
teternes Vedkommende,  maaské  bedre  forstaa, 
hvorfor  i  Frankrig  de  Liberales  Ligegyldighed 
har  gaaet  Haand  i  Haand  med  den  katholske 
Gejstligheds  Lidenskabelighed,  naar  Talen  var 
om  ved  Lov  at  bode  paa  den  Uvidenhed  hos 
de  lavere  Klasser,  der  senere  har  vist  sig  saa 
farlig  for  Landets  ydre  og  indre  Sikkerhed. 
Den  gamle  Philaréte  Chasles ,  der  dog  sandelig 
var  alt  Andet  end  Chauvinist,  gjorde  sig  en 
Aften  i-  Maj  Maaned  1870  til  den  Grad  lystig 
over  min  Tro  paa  den  t\ungne  Undervisnings 
gjenfødende  Kraft,  at  han  kaldte  den  mit  Re- 
valenta  arabica,  og  paastod,  jeg  indbildte 
mig,  at  man  ved  at  indfore  den  vilde  gjore  hele 
Menneskeslægten  lykkehg  for  alle  Tider.  Ogsaa 
han  spurgte  mig,  om  jeg  ikke  troede,  at  Bøn- 
derne vare  tilstrækkeligt  gode  Familiefædre  og 
tilstrækkeligt   gode  Soldater   uden   den.     Krigen 


Ernest  Renan. 


391 


lærte  snart  disse  Mænd,  at  det  er  en  hidtil  ikke 
nok  paaag-tet  Styrke  hos  en  Soldat,  at  han  kan 
læse  og  skrive.  Mærkværdigt  var  det  imidlertid 
at  se,  hvorledes  Ideer,  der  skulde  synes  ude- 
lukkende at  maatte  tilhøre  den  katholske  Gejst- 
lighed, som  f.  Ex.  denne  Idé  om  den  absolute 
Skadelighed  af  ufuldstændig  Kundskab,  efter- 
haanden  havde  kunnet  vinde  en  saadan  Avtoritet 
i  et  af  Katholicismen  længe  paavirket  Land,  at 
de  under  en  lille  Formforandring  beherskede 
selv  den  katholske  Tros  mest  udpegede  og  mest 
afgjorte  Modstandere. 

En  anden,  ligesaa  interessant  Anvendelse 
af  den  Renan'ske  Lære:  at  hvad  der  var  godt 
for  Tyskland  eller  Norden  ikke  derfor  duede  for 
Frankrig,  hørte  jeg  en  Dag  i  Renans  Fraværelse 
paa  hans  Landsted  i  Sévres.  Samtalen  faldt 
paa  det  franske  Konveniensægteskab,  og  hans 
tyskfødte  Hustru,  en  Datter  af  Maleren  Henri 
Scheffer,  der  imidlertid  var  ganske  gjennem- 
trængt  af  Renans  Ideer,  forsvarede  den  franske 
Maade  at  stifte  Ægteskabet  paa,  i  Kraft  af  en 
Aftale  mellem  Frieren  og  Forældrene  og  efter 
ganske  faa,  obligate  Besøg,  -^c Denne  I\Iaade  at 
gifte  sig  paa,»  sagde  hun,  <; vilde  ikke  existere, 
ifald  den  ikke  havde  sin  Aarsag.  Jeg  selv,  som 
er  tysk,  har  ikke  giftet  mig  paa  den  Manér, 
skjønt  vi  levede  i  Frankrig.     Hver  Gang,    man 


392 


Mennesker  oc:  Værker. 


foreslog  m'vj^  at  tage  en  Frier  i  Øjesyn,  erklærede 
jeg  altid,  at  jeg  slet  ikke  vilde  se  ham.  Blot 
det,  at  han  var  en  Frier,  var  nok  til  at  gjore 
ham  afskyelig  i  mine  Øjne.  Jeg  har  ogsaa  kjendt 
min  Mand  mange  Aar  for  vort  Bryllup.  Men 
hvem  kan  indvende  Noget,  naar  man  ser,  som 
jeg  har  sét  det  med  saamange  af  vore  Venner 
(og  hun  nævnte  Den  og  Den),  at  man  er  bleven 
forestilt  for  hinanden  en  Uge  for  Brylluppet,  og 
at  Ægteskabet  er  blevet  lykkeligt  og  tilfreds- 
stillende for  begge  Parter !» 

Da  jeg  i  disse  Ord  halvvejs  saa'  en  Udflugt 
for  ikke  at  maatte  fælde  Dom  over  nære  Venners 
Forhold,  halvvejs  et  S}'mptom  paa  den  franske 
Tilbøjelighed  til  at  gjore  enhver  Nationalejen- 
dommelighed, hvor  uheldig  den  end  er,  til  en 
uforanderlig  og  som  saadan  dyrebar  Folke-  eller 
Race -Egenskab,  lagde  Taine,  hos  hvem  jeg  ved 
Frokostbordet  ytrede  mi^  i  denne  Retnins^, 
pludseligt  sin  Haand  paa  Hovedet  af  sin  lille 
Datter,  et  Barn  paa  2  Aar,  og  udbrød:  «Saa 
De  vil,  at  jeg  skulde  give  min  lille  Pige  til  det 
første  det  bedste  Mandfolk,  der  uden  at  hen- 
vende sig  til  os,  hendes  Forældre,  kunde  tilsnige 
sig  hendes  Hjærte.  Husk  dog  paa,  hvor  stor 
en  ung  Piges  Uerfarenhed  er,  og  glem  dog  ikke, 
hvorledes  den  virkelige  Verden  ser  ud ,  hvilke 
Kjæltringer    der    gives,    hvilken    Fortid,    hvilke 


Ernest  Renan.  3Q2 

Sygdomme,  hvilke  bestialske  Tilbøjeligheder  en 
ung  Mand  kan  have,  Egenskaber,  som  en  Faders 
Øje  aner,  men  som  en  ung  Piges  uskyldige  Sind 
hverken  kan  eller  bor  kunne  tænke  sig  Tilstede- 
værelsen af.  Verden  er  en  Fjende.  Skulde  jeg 
ikke  efter  Evne  forsvare  min  lille  Pige  mod 
Fjenden?  Naar  der  da  engang  om  en  femten 
Aar  melder  sig  Friere  til  hende,  saa  ville  vi, 
hvis  vi  leve,  bære  os  saaledes  ad:  vi  ville  ud- 
skille dem,  som  ikke  kunne  komme  i  Betragt- 
ning, enten  paa  Grund  af  deres  Forhold  eller 
paa  Grund  af  moralske  og  f3'siske  Skrøbeligheder, 
vi  ville  foretage  en  Sigtning  (triage),  og  vi  til- 
lade   da    iovri^,    som    alle  Forældre,    den  uncre 

o  '  'O 

Pig;e  at  vælcre,  som  hun  vil.»  Som  Forudsæt- 
ning  for  hele  denne  Betragtningsmaade  maa 
man  have  den  unge  Piges  afspærrede  Opdra- 
gelse i  Klostret  eller  Pensionen  i  Erindring.  Ud 
fra  denne,  selv  naar  alt  Hensyn  tages  til  de 
sydian  ske  Nationers  større  Fyrighed  og  Sanse- 
lighed, urimelige  Forudsætning  bliver  maaske 
Konsekvensen  fornuftig. 


III. 

Jeg  opholdt  mig  i  London  ved  Krigens 
Udbrud.  Da  jeg  havde  den  Lykke  der  at  om- 
gaas    nogle    upartiske  Mænd    med   stort  politisk 


^QA  Mennesker  og  Værker. 

lilik,  anede  jeg  tidligere  end  mine  franske  Be- 
kj endte  al  den  Ulykke,  Krigen  vilde  bringe  over 
r^rankrig.  Ved  min  Tilbagekomst  til  Paris  var 
man  der  fuld  af  Haab  og  Tillid,  ja  man  lagde 
endog  som  bekjendt  et  Overmod  for  Dagen, 
der  maatte  paavirke  enhver  Fremmed  uhyggeligt. 
Dette  Overmod  deltes  dog  ingenlunde  af  Viden- 
skabsmændene. Endnu  var  det  ikke  kommet 
til  noget  Slag;  men  allerede  Efterretningen  om 
PrévostJ^aradol's  Selvmord  i  Nord-Amerika  havde 
fyldt  Enhver,  der  kjendte  ham  og  vidste,  hvor 
noje  Frankrigs  Forberedelser  og  Hjælpekilder 
vare  Forfatteren  til  ^La  France  nouvelle»  be- 
kjendte,  med  de  pinligste  Forudfølelser.  Thi 
Ingen  betvivlede,  at  han  havde  dræbt  sig  med 
fuld  Bevidsthed  og  med  fuldt  Forsæt,  om  han 
end  forud  havde  havt  et  Feberanfald.  At  han 
ikke  simpelthen  tog  sin  Afsked  som  Gesandt, 
havde,  synes  det,  sin  Grund  i,  at  han  var 
altfor  stolt  til  nogensinde  at  indrømme,  at  han 
havde  taget  fejl^  han  gjorde  det  end  ikke  i  en 
Disput,  og  nu  havde  han  gjort  den  tredobbelte 
Fejl:  at  tro  paa  Oprigtigheden  af  Kejserens 
konstitutionelle  Tendenser,  at  ansøge  om  Posten 
som  Afsending  i  Washington,  og  endelig  ikke 
at  nedlægge  sin  Post  strax  efter  at  den  hæslige 
Komedie,  den  almindelige  Afstemning  i  Maj, 
havde  vist,   hvad  Kejserens  konstitutionelle  Sinde- 


Ernest  Renan. 


395 


lag  betød.  Nu  kom  Krigserklæringen,  der  syntes 
ham  Et  med  Frankrigs  Undergang,  og  han 
foretrak  da  Døden  for  en  Stilling,  i  hvilken  han 
ikke  kunde  forblive,  og  ud  af  hvilken  han  ikke 
kunde  gaa  uden  en  Ydmygelse,  der  var  ham 
værre  end  Døden.  Men  dette  ensomme  Pistol- 
skud, der  lod  over  Oceanet  som  Signalskuddet 
til  de  mange  Hundredetusinder  af  rædselsfulde 
Salver,  rystede  alle  Prévost-Paradol's  Ungdoms- 
venner og  Kammerater.  Taine,  der  havde  gjort 
en  kort  Rejse  i  Tyskland  for  at  indsamle  Ma- 
teriale til  en  Afhandling  om  Schiller,  som  Krigen 
afbrød,  var  smerteligt  bevæget  ved  Tanken  om 
den  udbrydende  Krig.  '<Jeg  kommer  fra  Tysk- 
land;^, sagde  han,  «og  har  talt  med  saa  mange 
brave,  arbejdende  Mænd.  Naar  jeg  betænker, 
hvad  Møje  det  koster  at  fode  et  Menneske  til 
\^erden,  at  pleje  det,  at  opdrage  det,  at  under- 
vise og  udruste  det,  betænker,  hvor  megen 
Kamp  og  Besvær  det  dernæst  selv  maa  udstaa 
for  at  gjøre  sig  rede  til  Livet,  og  naar  jeg 
saa  over\'ejer,  at  Alt  dette  skal  kastes  i  en 
Grav  som  en  Bunke  blodigt  Kjød,  hvor  kan  jeg 
da  Andet  end  sorge !  i\Ied  to  Regenter  af  Louis 
Philippes  Art  kunde  Krigen  sikkert  være  und- 
gaaet,  men  med  to  stridbare  Mænd  som  Bis- 
marck  og  Napoleon  i  Spidsen  var  den  ganske 
vist  nødvendig.  ■      Han    var   dengang    den  første 


2q6  Mennesker  og  Værker. 

Franskmand,    hvem    jeg-    hortc  tage  Muligheden 
af   en    Overlegenhed    paa    preussisk    Side    i  Be- 


Saa  kom  Slag  i  Slag  de  første  Efterretninger 
om  store  Nederlag,  kun  strax  efter  Budskabet 
om  Slaget  ved  Weissenburg  afbrudte  ved  falske 
Sejersr}'gter.  Mork  og  sorgelig  var  Stadens 
Stemning  i  de  Dage,  da  Proklamationerne  paa 
Gadehjørnerne  talte  om  tabte  Slag  og  adsplit- 
tede Hære,  men  frygteligere  endnu  var  Stem- 
ningen i  Paris  hin  6te  Avgust,  da  den  første 
Halvdel  af  Dagen  gik  hen  i  vild  Sejersrus,  den 
anden  Halvdel  i  skamfuld  Afspændthed  —  hvor 
stor  vilde  Beskjæmmelsen  først  have  været,  ifald 
man  havde  havt  en  Anelse  om  det  i  de  samme 
Timer  leverede  Slag  ved  Worth !  Da  tidligt 
om  Morgenen  P^fterretningen  om  en  stor  vunden 
Sejr  udbredte  sig  i  Paris,  bedækkedes  hele 
Staden  med  Faner:  alle  Folk  gik  med  smaa 
trefarvede  Flag  paa  Hatten ;  selv  Hestene  havde 
smaa  Flag  i  Panden.  Jeg  sad  foran  en  Kafé 
ligeoverfor  Hotel  de  Ville  og  betragtede  de  med 
Hundreder  af  Faner  smykkede  Huse  paa  Pladsen, 
da  der  pludselig  i  det  aabne  Vindve  paa  et 
Hus  i  Nærheden  viste  sig  en  Haand,  der  trak 
en  udstukken  Fane  ind.  Jeg  vil  aldrig  kunne 
glemme  denne  Haand  og  dens  Bevægelse.  Saa 
ringe  Begivenheden  end  var,    fik  den  mig  til  at 


Ernest  Renan. 


397 


studse,  thi  denne  Haand  havde  noget  saa  Sorg- 
modigt, saa  skuffet  i  sin  Bevægelse,  at  jeg  oje- 
bhkkehg  fik  den  Tanke:  Sejersbudskabet  maa 
være  falsk!  .  .  .  Snart  viste  sig  rundtomkring  i 
Vindverne  Hænder,  der  trak  Faner  ind,  oe  efter 
et  Kvarters  Forløb,  var  Pladsens  hele  Flagsmykke 
som  pustet  bort.  Hvor  Husene  saa  nogne  udi 
En  Proklamation  fra  Regeringen  havde  lige  er- 
klæret «at  der  idag  aldeles  ikke  forlod  Efter- 
retninger fra  Krigsskuepladsen  og  at  Politiet  var 
paa  Spor  efter  Udbrederne  af  falske  Meddelelser 
for  at  disse  kunde  modtage  den  strengeste  Straf, . 
Udbrederne  af  falske  Meddelelser!  Som  om 
ikke  den  hungrende  Indbildningskraft  og  den 
smægtende  Længsel  vare  de  eneste  Skyldigel 

Omtrent  en  Uge  senere,  den  I2te  August, 
mødte  jeg  Renan  paa  Gaden.  Han  \'ar  kommen 
hjem  før  den  berammede  Tid.  Han  tog  min 
Haand  og  trykkede  den  mellem  begge  sine. 
Jeg  havde  aldrig  set  ham  saa  bevæget.  Derpaa 
tog  han  mm  Arm,  og  gik  en  Times  Tid  med 
mig  Gade  op,  Gade  ned.  Han  var  fortvivlet, 
dette  trivielle  Ord  er  det  eneste  passende.  Han 
var  ude  af  sig  selv  af  Forbitrelse.  <; Aldrig, 
sagde  han,  er  et  ulykkeligt  Folk  blevet  regeret 
af  Imbeciler  som  dette.  ^lan  skulde  tro,  at 
Kejseren  havde  havt  et  Anfald  af  Vanvid;  men 
han  er  omgivet  af  de  mest  foragtelige  Smigrere; 


^q8  Mennesker  og  Værker. 

jeg  kjendcr  hoje  Officerer,  som  fuldkomment 
vel  v^idste,  at  Preussernes  Kanoner  langt  overgik 
vore  lovpriste  Mitrailleuser,  men  som  ikke  vovede 
at  sige  det  til  Kejseren,  fordi  han  selv  havde 
beskjæftiget  sig  med  disse  Sager  og  selv  tegnet 
lidt  paa  Planerne,  hvad  i  det  officielle  Sprog 
betegnes,  som  at  han  har  opfundet  histrumentet. 
Aldrig  har  der  været  saa  lidt  Hoved  (si  peu  de 
téte^  i  noget  af  Kejserens  Ministerier;  han  har 
indset  det  selv;  jeg  kjender  En,  til  hvem  han 
har  sagt  det,  og  saa  fører  han  Krig  med  et 
saadant  Ministerium.  Ak,  udbrød  han,  har  man 
nogensinde  set  en  saadan  Galskab,  er  det  ikke 
hjerteskjærende?  Vi  er  et  Folk,  som  for  lange 
Tider  er  kastet  af  Sadlen.  Og  betænk,  at  Alt, 
hvad  vi  Videnskabsmænd  nu  i  50  Aar  have  ar- 
bejdet paa  at  opføre,  med  ét  Slag  er  styrtet 
sammen,  Sympathierne  mellem  Folk  og  Folk, 
den  gj ensidige  Forstaaelse,  den  frugtbringende 
Samarbejden.  Og  hvor  dræber  en  saadan  Krig 
ikke  Sandhedskj ærligheden!  Hvilken  Løgn,  hvil- 
ken Bagvaskelse  om  det  ene  Folk  vil  nu  ikke 
paany  i  halvtredsindstyve  Aar  med  Begj ærlighed 
blive  troet  af  det  andet  og  for  uoverskuelige 
Tider  adskille  dem  fra  hinanden!  Hvilken  P'or- 
sinkelse  af  Fremskridtet  i  Evropa!  I  100  Aar 
kunne  vi  ikke  gjenopbygge,  hvad  disse  Menne- 
sker have  revet  ned  paa  én  Dag.  > 


Ernest  Renan.  399 

Mere  end  nogen  Anden  maatte  Spaltningen 
mellem  de  to  store  Nationer  smerte  Renan,  der 
i  Frankrig  saa  længe  havde  staaet  som  den  tyske 
Dannelses  Repræsentant.  Ingen  kunde  heller 
udtale  sig  med  større  Taknemmælighed  om  den 
tyske  Kultur  end  han.  Et  af  hans  Yndlings- 
udtryk var:  Der  er  Intet,  der  kan  rumme 
saa  Meget  som  et  tysk  Hoved ».  Han  fraskrev 
Tyskerne  som  Folk  enhver  Retsidé  og  kaldte 
dem  personligt  grove  og  utaalelige;  men  om 
deres  Intelligens  udtalte  han  sig  altid  med  Re- 
spekt. Kun  tillagde  han  Sydtyskerne  i  enhver 
anden  Retning  end  den  administrative  en  langt 
større  Begavelse  end  Nordtyskerne,  en  Opfat- 
telse, som  de  fleste  dannede  Franske  dele.  For- 
holdet synes  dem  parallelt  med  det,  der  finder 
Sted  mellem  Piemonteserne  og  de  øvrige  Ita- 
lienere. 

Som  bekjendt  paastaas  det  hyppigt,  at 
Renan  har  faaet  Alt  fra  Tyskerne,  særligt  fra 
Strauss.  PIvem  der  kj ender  noget  til  denne 
sidste,  vil  vide,  hvor  urigtig  denne  Paastand  er. 
Snarere  er  det  Strauss,  som  i  sin  senere  Tid 
lod  sig  paavirke  stærkt  af  Renan  med  Hensyn 
til  Fremstillingens  hele  Form  og  Karakter.  Den 
anden  Udgave  af  Strauss'  Jesu  Liv.  har  øjen- 
synligt sit  Forbillede  i  Renans  tilsvarende  Værk. 
Det  er  i  ethvert  Fald    paa    dette  Punkt  Renans 


^OO  Mennesker  og  Værker. 

uomt\istelige  Fortjeneste,  at  han,  istedcnfor  at 
konstruere  Historien  ud  fra  sit  Studerekammer, 
rejste  over  til  Palæstina  og  i  Overensstemmelse 
med  den  moderne  Tids  historiske  Methode  stræbte 
at  forstaa  Begivenhederne  bedre  gjennem  Studiet 
af  de  Naturomgivelser,  der  under  alle  menne- 
skelige Tings  Foranderlighed  staa  som  det  eneste 
tilnærmelsesvis  Blivende  paa  Jorden. 

Renan  fortalte  om  sin  Rejse:  «Vi  var  i 
Bergen,  da  den  første  tvetydige  Efterretning 
kom  til  os  fra  Frankrig  om  den  truende  Krig. 
Ingen  af  os  vilde  tro  det  muligt,  Prinsen  og 
jeg  saa'  paa  hinanden;  han,  som.  har  saa 
sjælden  og  saa  skarp  en  Forstand,  sagde  blot: 
«Det  kan  de  ikke;,  og  gav  Ordre  til,  at  vi 
skulde  rejse  videre.  Vi  sejlede  da  til  Tromsøe. 
Da  vi  kom  dertil,  laa  der  to  Depecher  til 
Prinsen,  en  fra  hans  Sekretær  i  Paris  og  en  fra 
Emile  OUivier  med  disse  Ord:  «Guerre  inévitable» . 
Vi  holdt  et  kort  Raad,  men  saa  vanvittig  syntes 
Sagen  os,  efter  at  Leopold  af  HohenzoUern 
havde  trukket  sin  Kandidatur  tilbage,  saa  umuligt 
dette  Paaskud,  der  maatte  hidse  hele  P2vropa 
og  da  især  hele  Tyskland  imod  os,  og  endelig 
—  saa  stor  Lyst  havde  vi  til  at  sejle  til  Spitz- 
bergen  og  faa  ^den  store  Is»  at  se,  at  vi  be- 
sluttede næste  Morgen  at  tage  afsted.  Vi  lagde 
os  til  at  sove.     Mit  Kammer    laa    ved  Siden  af 


Ernest  Renan.  4OI 

Prinsens  Adj utants.  Omtrent  Kl.  6  horte  jeg 
Kammertjeneren  vække  Adj  utanten  med  en  De- 
peche. Jeg  stod  op,  vi  gik  ombord,  Skibet 
satte  sig  i  Bevægelse,  og  De  kan  tænke  Dem 
min  Forbavselse,  da  jeg  saa  ,  det  gik  mod  Syd. 
Jeg  ilede  hen  til  Prinsen.  Han  sad  fortvivlet 
og  saa  ned  for  sig.  De  forste  Ord,  han  sagde, 
var:  « Voila  leur  derniére  folie,  ils  nen  feront 
pas  d'autres)^.  Han  har  været  Profet,  det  bliver 
deres  sidste  Galskab.  Jeg  selv,  tilføjede  han, 
var  af  samme  Mening;  jeg  vidste,  hvor  usselt 
forberedte  vi  var:  men  at  det  skulde  gaa  saa 
hurtigt,  hvem  kunde  ane  detl  Sig  ikke,  at  vi 
endnu  kunne  sejre!  Vi  komme  aldrig  til  at  sejre 
mere,  vi  have  aldrig  paa  nogen  afgj ørende  IMaade 
og  under  denne  Kejser  overvundet  Folkeslag,  over 
hvilke  vore  Sejre  kunne  siges  at  betyde  Xoget, 
naar  Talen  er  om  Preussen.  Araberne  er  Ver- 
dens sletteste  Taktikere. ^^  Mere  end  én  Gang 
brød  han  ud :  <  Har  man  nogensinde  hørt  Sligt  1 
stakkels  Prins!  stakkels  Frankrig !»  Han  var 
saa  heftig,  at  han  gav  sin  Vrede  Luft  i  For- 
bandelser over  alle  de  Styrende,  der  efter  hans 
atter  denne  Gang  meget  lidet  uiuancerede.)  Op- 
fattelse tilhobe  vare  Dosmere  og  Skurke.  .Hvad 
er  denne  Palikao?  en  Tyv,  en  erklæret  Tyv, 
for  hvem  alle  gode  Huse  ere  lukkede,  ogjérome 
David?  en  Kjeltring,   en  Morder,   der  i  Amerika 

26 


A02  Mennesker  og  Værker. 

har  dræbt  fire  Mennesker  og  ved  Flugt  har  und- 
draget sig  sin  Straf!  Og  det  er  i  disse  Men- 
neskers Haand,   at  vor  Skjæbne  hviler !>^ 

Jeg  saa'  Taarer  i  hans  Øjne  og  sagde  ham 
Farvel.  Jeg  har  ikke  set  Renan  siden  den  Dag. 
Han  gj  en  vandt  hurtigt  sin  Ro  og  sit  Herredomme 
over  den  første  Smerte.  Men  i  hine  Øjeblikke 
var  Renan  en  Anden,  end  dengang  han  skrev: 
«Den  Lærde  er  Tilskuer  i  Universet.  Han  véd, 
at  Verden  kun  tilhorer  ham  som  Studiegjenstand, 
og  selv  hvis  han  kunde  reformere  den,  vilde 
han  maaske  finde  den  saa  kurios,  saaledes  som 
den  er,  at  Tilbojeligheden  dertil  vilde  forgaa 
ham».  Fuldt  har  Renan  vel  aldrig  ment  disse 
kolde  og  aristokratiske  Ord ;  men  har  han  nogen- 
sinde ment  dem,  saa  har  han  i  Aaret  1870 
gjennemlevet  Sindsbevægelser,  under  hvilke  han 
ikke  mente  dem.  Jeg  har  andensteds  i  min 
Bog  ^<Den  franske  Æsthetik  i  vore  Dage» 
skildret  den  demoraliserende  Indflydelse,  som 
det  at  leve  under  Herredømmet  og  Trykket  af 
et  ::fait  accompli »  havde  udøvet  paa  franske 
Videnskabsmænd.  En  Tilbøjelighed  til  Quietisme 
og  Fatalisme,  til  Godkj enden  af  alt  engang 
Iværksat  har  under  det  andet  Kejserdømme 
været  at  bemærke  i  den  franske  Aandsvidenskab. 
Spor  af  denne  Indflydelse  mærkedes  overalt  i 
Selskabslivet,  i  Samtaler.     Den  fuldkomne  Frihed 


Ernest  Renan.  4O3 

for  Enthousiasme  var  næsten  bleven  synonym 
med  Dannelse  og  Indsigt.  En  ung  Fremmed 
havde  daglig  Lejlighed  til  at  undres  over  den 
Tilbageholdenhed  og  Passivitet,  som  selv  de 
Bedste  lagde  for  Dagen,  saasnart  Talen  kom 
paa  nogensomhelst  praktisk  Reform ,  og  jeg 
husker,  hvorledes  jeg  en  Aften  i  ]\Iaj  mismodig 
kom  hjem  og  skrev  i  min  Notebog  denne  Linje: 
«Der  var  engang  et  andet  Frankrig*.  Der  havde 
jo  dog  engang  været  et  vaagent,  begejstret, 
poetisk,  for  hele  Menneskeheden  følende  Frankrig. 
Det  synes  som  om  et  saadant  Frankrig  lidt  efter 
lidt  vil  fremgaa  af  Ulykkerne  og  Fornedrelsen, 
der,  om  den  end  ikke  har  bragt  andet  Godt,  dog 
har  ført  alle  ædelt  stræbende  Aander  ind  paany 
paa  den  ene  rette  Vej,  den  som  forer  til  Virke- 
ligheden. 


IV. 


D02:  for  at  Virkeli«;heden  kan  naaes,  er  det 
fremfor  Alt  nødvendigt,  at  man  i  Frankrig  har 
aabne  Øjne  for  hvad  hine  Ulykker  betød  og  for 
hvad  Tyskland  i  vore  Dage  er,  og  at  man  ikke 
nøjes  med  at  se  sin  byrdefulde  Nabo  i  Hadets 
Vrængspejl.  I  den  Henseende  have  Landets 
ypperste  og  kundskabsrigeste  Mænd  et  stort 
Ansvar,  Ingen  et  større  end  Renan,  der  sikkert 

26* 


404  Mennesker  og  Værker. 

i  de  sidste  tolv  Aar  har  været  anset  for 
Frankrigs  fineste  Aand.  Andre  have  en  større 
Læsekreds,  som  Motor  Hugo,  atter  andre,  som 
Theaterdigterne,  en  mere  larmende  Popularitet, 
men  i  Nationens  Elite  har  længe  ingen  været 
saa  hojt  anskrevet,  saa  uanfægtet,  saa  beundret 
som  Renan.  Hans  Form  gjaldt  og  gj ælder  for 
den  mest  distingverede  i  Frankris^.  Ingen  Prosa- 
stil  bliver  nogen  Sinde  af  de  kræsne  Kjendere, 
af  Tankens  Mestre,  af  Videnskabsmændene,  af 
de  Damer,  hvis  Dom  man  paaagter,  sat  i  lige 
Liirje  med  hans.  Alle  blive  ansete  for  grove 
eller  hverdags  eller  tvungne,  farveløse  eller  over- 
kolorerede ved  Siden  af  ham.  Nævner  man 
Goncourt,  hedder  det:  Hvor  kan  De  nævne  ham 
sammen  med  Renan,  han  er  atfekteret,  Renan 
naturlig..  Taler  man  om  Taine,  saa  bliver  man 
bedt  om  ikke  at  sammenligne  en  Aand,  der 
arbejder  under  Maskintryk,  med  en,  hvis  Ind- 
fald strømme  af  sig  selv;  About  er  en  Spas- 
mager, Flaubert  en  Leversyg,  alle  ere  de  enten 
maniererede  eller  ts'khudede,  hgefremnie,  plumpe 
i  Sammenligning  med  Renan.  Æselsr\-ttere  er  de; 
han  alene  sidder  hojt  til  \'ejrs  paa  sin  knejsende 
østerlandske  Dromedar  med  de  sirlige  Ben.  Det 
var  Indtrykket,  jeg  endnu  i  1879  fik  af  Sam- 
taler i  forskjellige  Kredse. 

Allerede   1870  var  Renan  jo  naaet  saa  hojt 


Ernest  Renan.  405 

i  Ry,  at  ingen  Stemme  løftede  sig  imod  ham, 
ja  end  ingen  Forundring  blev  lagt  for  Dagen, 
da  han  i  sit  første  berømte  Brev  til  Strauss 
uden  videre  optraadte  som  Frankrigs  Repræsen- 
tant overfor  Tyskland.  ]Man  gav  ham  stiltiende 
det  selvtagne  Mandat. 

Indtil  i  1870  havde  han,  som  alt  berørt,  i 
sit  Fædreland  været  ty^ske  Ideers  og  den  tyske 
Aands  Talsmand.  Det  kunde  ikke  undre,  at 
han  fra  hint  Tidspunkt  af  ophørte  med  at  være 
det.  Men  han  gjorde  mere,  han  slog  om.  I 
en  Slags  patriotisk Angersrus  begyndte  han,  for 
ligesom  at  tilkjøbe  sig  sit  eget  og  andres  Aflad, 
at  eive  alle  sine  Skrifter  en  Braad  ud  mod 
Tyskland.  I  Brevene  til  Strauss  gav  han  Tyskerne 
en  Lære,  der  til  Dels  var  vel  fortjent,  men  i  sit 
Værk  Antikristen j  (o:  Nero)  blandede  han  paa 
en  forst>Trende  Maade  Erindringen  om  Paris's 
Belejring  ind  i  Skildringen  af  Jerusalems  Erobring 
under  Titus;  i  sin  Tiltrædelsestale  til  det  franske 
Akademi  gjorde  han  det  bekjendte  Udfald  mod 
det  t>3ke  Rige  med  dets  <aandløse  x\del  og 
dets  store  Feltherrer  uden  velklingende  Ord? 
(/des  grands  capitaines  sans  des  mots  sonores*) 
saa  ubehændigt,  at  det  saa'  ud  som  en  Selvironi. 
Thi  Ducrot,  der  udtalte  det  velkhngende  Ord, 
at  han  ikke  vilde  vende  tilbage  uden  som  Sejr- 
herre eller  som  Lig,    og    der    saa   vendte  hjem, 


A.o6  Mennesker  og  Værker. 

dobt  af  Folkevittigheden  « General  Hverken  det 
ene  eller  det  andet  ,  syntes  formelig  her  stillet  op 
som  den  rette  Mand  mod  den  fraseløse  Moltke, 
der  vel  gjærnc  tav,  men  i  al  Stilhed  havde 
vundet  ethvert  Slag,  han  nogen  Sinde  havde 
kommanderet.  Forgjæves  søgte  Renan  at  bort- 
forklare disse  Ubesindigheder  i  sit  store  «Brev 
til  en  tysk  Ven»,  der  jo  for  øvrigt  som  alt, 
hvad  han  har  skrevet,  lyser  af  Aand  og 
glimrer  med  alle  den  fornemme  Overlegenheds 
Facetter. 

Hans  Drama  oCaliban:^  gjorde  Opsigt.  Der 
aabenbarede  sig  i  denne  filosofisk-digteriske  Fort- 
sættelse af  Shakespeares  « Stormen »  en  ny  Side 
af  Renans  Talent.  Dramet  var  den  fine  Viden- 
skabsmands poetiske  Hj ærtesuk  over  det  efter 
Kejserdømmets  Fald  frembrydende  Demokrati. 
Det  var  destilleret  Ironi.  Der  var  den  Ringeagt, 
der  er  saa  stor  og  saa  moden,  at  den  har  Raad 
til  at  være  tolerant,  i  hine  Ytringer  om,  at 
Caliban,  naar  han  har  faaet  vasket  og  kæmmet 
sig,  vil  blive  lige  saa  god  konservativ  som  nogen 
anden,  slutte  Alliance  med  Kirken  og  beskytte 
Kunster  og  Videnskaber.  Indtrykket  var:  en 
Mand,  der  efter  egen  Mening  godt  kunde  være 
ene  om  sin  Verdensforagt,  men  som  dog  nok 
holdt  af  —  ganske  fint,  indirekte,  gjennem 
Nynnen    af   Melodien    til    en    Vise ,     som    andre 


Ernest  Renan. 


407 


plumpere  Sangere  vilde  have  givet  halvkvædet 
—  at  lade  Samtiden  vide,  hvor  grænseløst  han 
ringeagtede  den. 

Man  kunde  læse  temmelig  langt  ind  i  Dramet 
«Det  foryngende  Vand:,  der  udkom  som  Fort- 
sættelse af  (sCaliban:),  og  nyde  de  mange  olym- 
piske Tanker,  som  kun  Renan  tænker  og  har 
Udtiyk  for,  uden  endnu  at  forstaa  stort  mere 
af  Tendensen,  end  at  Forfatteren  nu  for  Alvor 
vilde  forsone  Demokratiet  med  sig  og  sig  med 
det;  men  Fornøjelsen  hørte  pludselig  op,  hvor  i 
fjerde  Akt  den  tyske  Udsending  træder  ind. 
Thi  her  har  Renan  nedladt  sig  til  at  fremføre 
den  gamle,  forpiskede  Karikatur  af  tysk  Væsen, 
som  Franskmændene  nu  hundreder  af  Gange 
have  tegnet. 

Enhver,  der  er  noget  belæst  i  fransk  Lite- 
ratur,  véd,  hvorledes  umiddelbart  efter  en  Periode, 
i  hvilken  barnlig  Godhed,  Sanddruhed,  Uverds- 
lighed, blaaøjet  Uskyldighed  og  Hjærtelighed  i 
franske  Bøger  regelmæssig  repræsenteredes  ved 
en  Tysker,  er  fulgt  en  anden,  i  hvilken  de  bedste 
Skribenter  som  Cherbuliez,  som  Dumas  og 
mange  andre  have  moret  sig  med  at  lade  den 
kolde,  kloge  Grusomhed,  Falskheden,  den  hjærte- 
løse  Brutalitet  tale  Fransk  med  tysk  Betoning. 
Efter  i  et  halvhundrede  Aar  efter  Fru  de 
Staéls  Exempel   ikke  at  have  sét  andet  i  Tysk- 


j.o8  Mennesker  og  Værker. 

land  end  det  godlidende  Idy Iland,  hvor  hvid- 
klædte, blonde  Præstedøtre  læ^ste  Klopstock  og 
Schiller  med  blege  og  kejtede  Kandidater,  be- 
gyndte man  paa  én  Gang  i  Tysklands  unge 
Piger  at  se  snedige,  massive  Spekulantinder  i 
rige  Ægteskaber  og  at  opfatte  Mændene  som 
Spioner  af  Lyst  og  Rovmordere  af  Overbevis- 
ning. Hvad  Overtroen  paa  Spioneriet  angaar 
(dette  sidste  skal  jo  forklare  og  undskylde  Neder- 
lagene), saa  synes  det  franske  Folk,  ja  selv  det 
gode  Selskab  i  Frankrig  endnu  ikke  at  være 
kommet  sig  siden  Krigens  Tid;  man  indbilder 
sig  for  fuldt  Alvor,  at  Bismarck  er  saa  yderst 
nysgjærrig  efter  at  erfare,  hvad  Hr.  Durand 
siger  til  Fru  Duval  i  et  Selskab,  at  han  klæder 
preussiske  Generalstabsofficerer  (der  villig  føje  sig) 
ud  som  Lakajer  og  giver  dem  i  Tjeneste  i  gode 
Huse;  man  tror,  som  jeg  hørte  fortræffelige 
Videnskabsmænd  sige  det  i  1879  i  Paris,  at, den 
højt  begavede  tyske  Skribent  Karl  Hillebrandt, 
den  uden  Sammenligning  kundskabsrigeste  Iagt- 
tager af  franske  Forhold  udenfor  Frankrig,  har 
gjort  Spion  tjeneste  i  Paris's  Saloner.  Dramer 
som  Sardou's  «Dora»  eller  Dumas'  «La  femme 
de  Claude  >  eller  som  Romanen  <---La  grande 
Iza ',  i  hvilken  man  finder  Breve  med  Post- 
stemplet Varzin  i  et  letfærdigt  Fruentimmers 
Skuffe,    endelig    Processen    mod  Fru  Kaulla    og 


Ernest  Renan. 


409 


de  øvrige  beslægtede  Processer,  vise  at  den 
Skade,  Frankrig  ved  Ydmygelserne  led  paa  sin 
Hjærne,  endnu  ikke  er  lægt. 

I  Renans  Stykke  er  det  den  tyske  Brutalitet, 
som  fortrinsvis  maa  holde  for.  Maaden,  hvorpaa 
den  fremføres,  er  ikke  behændig.  Dramet,  der 
foregaar  i  Avignon  omkring  x\aret  13 10  under 
Pavernes  babyloniske  Landflygtighed,  drejer  sig 
om  en  Livselixir,  som  Prospero,  den  fordrevne 
Hertug  af  Milano,  en  udmærket  Filosof  og 
Alkymist,  har  opfundet.  Næppe  er  Opfindelsen 
bleven  navnkundig,  før  Kejseren  af  Tyskland 
sender  en  Legat  for  at  overtale  Prospero  til  at 
komme  til  ham,  saa  han  med  List  eller  Vold 
kan  sætte  sig  i  Besiddelse  af  Underdrikken. 
Denne  Gesandt  siger  ved  sin  første  Indtræden 
paa  Scenen  blandt  andet: 

«Frygt  fra  min  Side  ingen  Latterligheder,  ikke  noget 
som  helst  Spor  af  Sentimentalitet.  (Han  brister  ud  i  Latter). 
Jeg  har  været  Idealist  og  Drømmer  i  gamle  Dage,  men  nu 
indser  jeg,  hvor  latterlig  Ædelmodighed  er;  vær  rolig;  jeg 
er  en  positiv  Mand,  en  alvorlig  Mand.  Mine  Kollegaer 
Diplomaterne  ere  allesammen  Dumrianer.  Enhver  af  dem 
er  den  dummeste  i  Evropa.  (Han  lér).  Jeg  er  vittig,  ikke 
sandt?   .   .   . 

Hans  Majestæt  Kejseren,  min  Herre,  handler  aldrig 
uden  efter  Lovlighedens  strængeste  Principer.  Men  den 
politiske  Nødvendighed  har  sine  Fordringer.  Slottet  Knip- 
hausen  er   ham   nødvendigt    for   hans  Suverænitet.       Du    be- 


2  I  o  Mennesker  og  Værker. 

griber,    at  vi  ikke  lade  os  standse  af  de  Smaaligheder,    som 
holde  sentimentale  Mennesker  tilbage  o.  s.  v. 

Franskmændene,  der  nu  saa  livligt  hakke 
paa  t\sk  H}'kleri,  niaa  snart  se  sig  for,  hvis 
man  ikke  skal  dreje  Spydet  mod  dem  selv  og 
kalde  dem  Hyklere  for  denne  evige  Appel  til 
Følelsen  paa  et  Omraade,  hvor  de  selv  aldrig 
have  ladet  sig  lede  af  noget  andet  Hensyn  end 
Politik.  Det  Folk,  som  fulgte  Ludvig  den 
fjortende  og  Napoleon  den  første,  som  brand- 
skattede Pfalz  og  erobrede  Evropa,  burde  skamme 
sig  ved  denne  Tale  om  Følelsespolitik.  De 
sentimentale  Hensyn,  der  holdt  Napoleon  til- 
bage fra  nogetsomhelst  Foretagende,  som  hans 
virkelige  eller  formentlige  Interesse  paabød  ham, 
søger  Historikeren  nok  endnu  forgjæves. 

Som  Modstykke  til  den  tyske  Udsending 
indføres  Léolin,  Renans  ideale  Selvbillede,  en 
vandrende  Ridder  og  Troubadour  fra  Forfatterens 
Fodeegn  Bretagne.  Den,  som  drikker  af  det 
fortryllede  Vand,  sér  i  Drømme  sine  Længslers 
Gj  en  stand  og  naaer  sin  Attraas  Maal,  og  da 
Léolin  drikker  nogle  Draaber,  sér  og  favner 
han  i  Henrykkelse  sin  afdøde  Søsters  forklarede 
Skikkelse.  (Som  bekjendt  mistede  Renan  paa 
sin  Rejse  til  Palæstina  sin  eneste  højt  elskede 
Søster,    hvis  Minde    han    tilegnede    «Jesu  Liv>.). 

Nu  er  Turen  til  Tyskeren  at  drikke.     Med 


Ernest  Renan. 


411 


dyrisk  Graadighed  river  han  Bægeret  til  sig  og 
tommer  den  stærke  Drik  til  Bunds,  saa  han  først 
falder  som  lynslagen  til  Jorden  og  snorker, 
endelig  begynder  at  drømme.  Hvad  tror  man, 
han  nu  siger? 

^<Sejrl  Sejr!  hænger,  brænder,  skyder!  Vi  er  Herrer, 
alt  er  os  tilladt  for  at  faa  dem  til  at  underskrive  hvad  vi 
vil.     Ædelmodighed!   Sentimentalitet!   lutter  Dumheder! 

Hvor  harmeligt!  Tropperne  ere  altfor  milde;  vore  Folk 
forstaa  nok  at  slaa  ihjel,  men  ikke  at  henrette.  Man  burde 
brænde  alle  Landsbyerne,  hænge  alt  Mandkjøn.  Saa  lod  de 
nok  være  at  forsvare  sig.  ^^Han  lér).  Fanger!  .  .  .  Ube- 
gribeligt, at  man  tager  Folk,  der  forsvare  sig,  til  Fange. 
Man  havde  burdet  skyde  dem  .  .  .  Man  burde  være  høflig 
imod  dem  ligetil  Skafottets  øverste  Trin  (han  lér  af  For- 
nøjelse) ;  men  man  bør  hænge  dem  .  .  .  Man  bør  føre  Krigen 
saa  grusomt  som  muligt.  Følsomhed!  hvilken  latterlig  Ting! 
Man  skal  skyde,  man  skal  hænge,  man  skal  brænde  .  .  . 
Aa.  hvilken  god  Lugt!  Det  lugter  som  stegte  Løg!  Det  er 
Bønder,  man  brænder  inde  i  deres  Huse.  Af  160  er  de 
120  blevne  huggede  ned  med  Sabler.  I  Skurke!  hvorfor  har 
I  skaanet  Resten?  Véd  I  ikke.  at  Sentimentalitet  er  latter- 
lig? .  .  .  Hvorfor  begynder  man  ikke  Bombardementet?  Man 
gaar  let  glip   af  det  psykologiske  Moment. j> 

Og  saaledes  endnu  Side  op  og  Side  ned. 
Er  dette  ikke  forunderligt  direkte  og  nuanceløstr 
Hvilket  Kølleslag  efter  Sandhedssommerfuglen ! 
Hvilket  Overmaal  af  polemisk  Lidenskab!  Jeg 
vil  ikke  dvæle  ved  den  kunstneriske  Forsyndelse, 
som    ligger    i    at    henlægge    denne    formentlige 


41 


Mennesker  o  c  Værker. 


Bismarckiade  til  Anno  1310  og  falde  ud  af 
Tonen  med  Udtryk  som  «det  psykologiske 
Moment ^^  for  Bombardementet,  en  Vending,  der 
er  hentet  fra  daarlige  tyske  Aviser  i  1870.  Men 
hvor  er  alt  dette  sygeligt  bittert!  Troer  Renan 
virkelig,  at  det  er  den  Tænkemaade,  der  her 
gjør  sig  gjældende,  som  i  det  store  Rædselsaar 
besejrede  Frankrig?  Aner  han  virkelig  endnu 
ikke,  at  det,  som  slog  Frankrig  ned,  var  Geni- 
alitet hos  Førerne,  Disciplin,  Pligtfølelse  og  Helte- 
mod hos  de  Forter 

Ulykken  er:  Renan  kjender  nu  ikke  mere 
T}'skland;  han  kjender  endnu  mindre  til  det  end 
Cherbuliez.  Disse  Mænd  tære  kun  paa  Indtryk 
af  Boger  og  Aviser,  læse  det,  de  læse,  med  et 
fjendtligt  og  fordomsfuldt  Blik  og  give  sig  saa 
Luft  i  Karikaturer  som  Renan  eller  i  vittige 
Spydigheder  som  stadigt  Cherbuliez,  og  da  de 
aldeles  ikke  staa  i  nogen  direkte  personlig  Be- 
røring, med  Tyskland,  ikke  se  det  med  deres 
Ojne,  ikke  hore  det  med  deres  Øren,  saa  tabe 
de  efterhaanden  Opfattelsesevnen  og  bedømme 
Tyskland  som  den  udannede  Tysker  bedømmer 
Frankrig,  naar  han  lamenterer  over  dets  Fri- 
volitet, Usædelighed  og  deslige.  Men  Renan, 
der  allerede  i  1870  forudsaa  den  indbyrdes  Bag- 
vaskelse af  Folkeslagene  som  Krigens  mest 
skjcL-bnesvangre  Følge,    burde    mere    end   nogen 


Ernest  Reuan. 


413 


Anden  have  været  paa  sin  Post  mod  at  lede 
sine  Landsmænd  vild,  især  siden  den  store 
Krig  har  vist,  hvor  dyrt  ethvert  Folk  boder  for 


slige  Vildfarelser. 


V. 

Med  vexlende  Folelser  har  Renan  været 
Tilskuer  til  det  republikanske  Frankrigs  Udvik- 
ling. Skjont  Republikanerne  strax  gave  ham 
hans  Lærestol  tilbage,  viste  de  sig  dog  temmelig 
kolde  og  forbeholdne  overfor  ham  ligesom  overfor 
Prins  Napoleons  øvrige  Venner.  Helt  igjennem 
aristokratisk  sindet  som  han  er,  gav  han  saa  i 
«Caliban.'  Demokratiet  det  glatte  Lag,  men 
skrev  dog  ikke  desmindre  kort  derefter  i  Brevet 
til  en  tysk  Ven  disse  Ord:  Og  sæt  nu,  at 
medens  Eders  Statsmænd  er  fordybede  i  den 
utaknemmehge  Gjerning  at  revse  og  holde  nede, 
den  franske  Bonde  med  sin  grove  Forstand,  sin 
ufernisserede  Politik,  sin  Arbejden  og  sine  Spare- 
penge lykkeligt  grundlægger  en  ordenskjær  og 
varig  Republik!  Det  vilde  være  pudsigt,  ikke 
sandt  r»  Renan  er  Skeptiker  nok  til  altid  at  have 
Tvivlen  parat  og  til  hyppigt  at  modsige  sig  selv. 
Patriot  og  Filosof  nok  til  sluttelig  at  kunne 
forsone  sig  med  enhversomhelst  Statsform,  der 
tilfredsstiUer  Flertallet  af  hans  Landsmænd  og 
svarer  til  deres  aandelige  Standpunkt. 


AlA.  Mennesker  og  Værker. 

Renan  har  i  Frankrig  kunnet  gjælde  for  en 
germanisk  Aand,  fordi  han  langt  ude  er  i  Slægt 
med  Herder.  Men  han  er  forst  og  fremmest 
Franskmand  og  Pariser.  Som  saadan  afskyer 
han  germanisk  Pedanteri  og  Grovhed,  tysk  Smaa- 
lighed  og  Raahed,  angelsachsisk  Drøjhed  og 
Manér,  amerikansk  poesiforladt  Religiøsitet.  «Du 
grand  et  du  fin!)  Renan  er  dernæst,  som  alt 
nævnt,  Bretagner  og  har  sin  Races  Egenskaber. 
Bretagnerne  have  i  den  nyere  franske  Literatur 
et  fælles  Træk.  Som  Chateaubriand  og  Lamen- 
nais  hader  Renan  det  Hverdags,  det  Godmodigt- 
Frivole  i  det  franske  Væsen,  og  har,  medens 
han  selv  er  et  Tvivlens  Bytte ,  den  hedeste 
Attraa  efter  en  Tro  og  et  Ideal.  Derfor  har 
han,  den  store  Mirakelfordriver,  etsteds  kunnet 
sende  et  Længselssuk  efter  den  Tid,  da  Kongerne 
af  Frankrig  gjorde  Mirakler,  ved  Haandspaa- 
lægning  helbredte  Kruppatienter.  Derfor  sværmer 
han  for  den  hellige  Franciscus  af  Assisi,  medens 
han  ringeagter  den  nøgterne  Amerikaner  Jeffer- 
son. Han  hænger  inderligt  ved  sit  snævrere 
Fædreland.  Han  har  endog  engang  i  et  trøstes- 
løst Øjeblik  tilraabt  sin  Fædrcnestamme  disse  Ord : 
«0  du  simple  Glan  af  Agerdyrkere  og  Somænd, 
hvem  jeg  skylder  at  have  bevaret  min  Sjæls 
Kraft  midt  i  et  udslukt  Land!^>  Man  tør  visselig 
ikke    tage    dette   Stemningsudbrud    bogstaveligt. 


Ernest  Renan.  ^I  ^ 

Ingen  føler  jo  stærkere  end  Renan,  hvor  langt  hint 
Frankrig,  om  hvilket  han  med  ædel  Beskedenhed 
skrev  til  Strauss,  at  «det  er  nødvendigt  for  Evropa 
som  bHvende  Protest  mod  Pedanteri  og  Dogma- 
tisme* er  fra  at  være  udslukt.  Men  Ordet  er 
betegnende  for  den  paa  én  Gang  haardnakkede 
og  urolige,  sværmeriske  og  skeptiske  Bretagner. 
Opgiver  han  sin  Tro  (som  her  Troen  paa  Frankrig) 
paa  et  enkelt  Punkt,  saa  er  det  kun  for  anden- 
steds med  des  hedere  Begejstring  at  dyrke  et 
Ideal.  Ogsaa  i  Rehgionen  har  han  et  Bretagne, 
hvorpaa  han  tror. 


GUSTAVE  FLAUBERT. 

(1881.) 


uustave  Flaubert  fødtes  i  Rouen  1821.  Da 
han  i  Fjor  bortreves  ved  en  pludselig  Død, 
efterlod  han  ikke  den  evropæiske  Digtekunst  i 
den  Tilstand,  i  hvilken  han  forefandt  den  — 
ingen  Kunstner  kan  som  saadan  ønske  sig  et 
bedre  Eftermæle.  Hans  Livs  Arbejde  betegner 
et  Skridt  i  Romanens  Historie. 

Han  var  en  Prosaforfatter  af  første  Rang, 
nogle  Aar  igjennem  vel  omtrent  Frankrigs  første. 
Hans  Styrke  som  Prosaist  beroede  paa  en  literær 
og  kunstnerisk  Samvittighedsfuldhed,  der  hævede 
sig  til  Geni.  Han  blev  en  stor  Kunstner,  fordi 
han  ingen  Møje  skyede,  hverken  naar  han  for- 
beredte sig  til  at  skrive  eller  naar  han  skrev, 
men  indsamlede  Iagttagelser,  Kundskaber,  Op- 
lysninger med  samme  Omhu  som  en  blot  Lærd 
og  bearbejdede  sit  Stof  med  en  Iver  for  at  forme 


Gustave  Flaubert.  417 

det  plastisk  og  harmonisk  som  en  blot  Tilbeder 
af  Formen.  Han  blev  en  Mester  i  den  moderne 
Roman,  fordi  han  havde  den  Selvovervindelse 
kun  at  fremstille  sande  sjælelige  Begivenheder 
og  gik  af  Vejen  for  alle  pathetiske  eller  drama- 
tiske Momenter,  alle  den  digteriske  Veltalenheds 
Effekter,  der  tage  sig  smukke  eller  interessante 
ud  paa  Sandhedens  Bekostning.  Hans  Navn  er 
enstydigt  med  kunstnerisk  Alvor  og  Strænghed. 

Han  var  ikke  en  Lærd ,  der  tillige  var 
Digter  eller  blev  Digter,  som  det  undertiden  ses, 
nej,  hans  digteriske  Arbejde  var  bygget  paa 
indtrængende,  længe  og  langsomt  indvundne 
Forstudier.  Hans  Bøger  have  intet  ungdomme- 
Ho-t,  flagrende,  smidigt  eller  smilende  ved  sig. 
Disse  Boger  ere  Resultater  af  en  sildig  Moden- 
hed. Han  debuterede  først  35  Aar  gammel  og 
efterlod  sig,  skjønt  han  ofrede  Literaturen  al  sin 
Tid,  i  sit  59de  Aar  kun  7  Bøger. 

Han  var  en  dybt  oprindelig,  men  ingen 
elementær  Natur.  Hans  Originalitet  beror  paa, 
at  i  hans  Sind  løb  to  literære  Strømninger 
sammen  og  dannede  et  nyt  Væld.  Han  modtog 
i  sin  Ungdom  samtidigt  eller  næsten  samtidigt 
to  Impulser  og  disse  bestemte  hans  Aands  Bane, 
en  Bane,  der  blev  ny. 

Den  første  Strøm,  som  naaede  ham,  var 
den  romantisk  beskrivende  Retning  i  Literaturen, 

27 


AiS  Mennesker  og  Værker. 

der  stammer  fra  Chateaubriand,  den  l)Tisk  be- 
vægede og  farveprægtige  Stil,  der  første  Gang 
fortryllede  Franskmændene  i  «Atala>>  og  «Mar- 
t)Terne>  og  som  senere  vandt  en  endnu  meget 
fastere  og  mægtigere  Rytme  og  en  langt  over- 
legen malerisk  Styrke  i  Orientalerne^  og  « Notre 
Dame  de  Paris ->.  Flaubert  var  som  alle  Digtere 
og  de  fleste  Mennesker  lyrisk  som  Yngling,  og 
hans  Lyrik  blev  ved  den  franske  Poesis  historiske 
Udvikling  skjønhedstilbedende  og  melankolsk. 
Den  anden  Strøm,  der  førtes  ind  i  hans  Sind, 
var  Balzacs  Romaners  Retning  mod  det  Moderne, 
deres  Sans  for  det  Hæslige  som  karakteristisk, 
deres  lidenskabelige  Virkelighedshang  og  Virke- 
lighedstroskab. 

Idet  disse  to  Floder  hos  ham  kom  til  at 
lobe  ud  i  hinanden  og  efter  nogen  Tids  Forløb 
blandede  sig  med  hinanden,  fik  de  en  ny  Ka- 
rakter, ny  Farve  og  nyt  Navn. 

Han  havde  som  Yngling  for  sin  Pultskuffe 
skrevet  megen  deskriptiv  og  pathetisk  L>'rik  i 
Hugo' s,  Gautiers  og  Byron's  Stil  i  men  i  Følelsen 
af,  at  hans  Originalitet  ikke  laa  paa  dette  Punkt 
og  at  man  paa  dette  Punkt  ikke  mere  kunde 
være  original,  holdt  han  sine  Produktioner  tilbage, 
trykte  ingen  Linje  og  fandt  sig  i  at  gjælde  for 
relativt  ubegavet,  i  ethvert  Tilfælde  for  upro- 
duktiv.      Han    skrev    paa    omtrent    samme    Tid 


Gustave  Flaubert. 


419 


Forsøg  i  modsat  Aand,  han  plejede  at  citere  en 
komisk  Tragedie  om  Vaccinen,  men  heller  ikke 
disse  Forsøg  gav  han  ud.  Først  da  Chateau- 
briand og  Balzac  i  hans  Sind  havde  fostret  en 
ny  poetisk  Formel,  følte  han  sig  sikker  paa  sin 
Originalitet  og  traadte  offenligt  op. 


I. 

Selv  de,  der  have  læst  lidet  eller  intet  af 
Flaubert,  vide,  at  han  i  Aaret  1856  gjorde  en 
overordenlig  Opsigt  i  Paris  og  snart  derefter  i 
Evropa  med  en  Roman  <.  Madame  Bovary».  En 
taabelig  Proces  —  den  offenlige  Anklager  satte 
Forfatteren  og  Forlæggeren  under  Tiltale  paa 
Grund  af  Skriftets  formentlige  Usædelighed  — 
og  en  afgjort  Frikj endelse  formaaede  kun  lidet 
at  forøge  den  Opmærksomhed,  som  det  ejen- 
dommelige nye  Talent  allerede  i  og  for  sig 
vakte.  Bogen  forekom  som  alle  nye  Begrundelser 
i  Literaturen  besynderlig,  stodende.  Den  var  et 
Tegn  til  Modsigelse.  Man  sammenholdt  den 
med  ældre  Tids  Poesi  og  spurgte  sig:  <.Er  dette 
Poesi r>  Det  lignede  mere  Kirurgi,  Anatomi; 
Endnu  langt  senere  hed  det  sig  i  literære  Kredse 
i  Paris:  -Vi  betakke  os  for  Hr.  Flauberts  Ske- 
letter.»  Forfatteren  kaldtes  Ultra-Realist,  man 
fandt  i  hans  Bog  kun  den  ubarmhjærtige,   ubøn- 

27* 


A20  Mennesker  og  Værker. 

horlige  Fysiologi  af  det  hæslige  Hverdags.  Man 
oversaa'  i  første  Øjeblik,  at  der  nu  og  da  und- 
slap denne  Fysiolog  et  vel  ganske  upersonligt 
men  billedligt,  farverigt  Udbrud,  der  bragte  Bud 
fra  en  anden  Verden  end  Romanens;  det  illite- 
rære  Publikum  folte  ikke  at  denne  Skildring  af 
platte  Provinsforhold  og  Provinsulykker,  af  ynke- 
lige Vildfarelser  og  en  ynkværdig  Død  var  skreven 
i  en  Stil,  der  paa  én  Gang  var  klar  som  en 
Spejlflade  og  levende  som  en  Melodi.  Og  dog 
var  det  saaledes:  Der  laa  en  Lyriker  begravet 
under  Bogen  og  af  og  til  slog  et  Flammeord 
op  af  hans  Grav. 

Det  var  netop  det  Tidspunkt,  da  den  Ge- 
neration som  var  født  mellem  1820  og  1830, 
bemægtigede  sig  Herredømmet  i  Literaturen  og 
aabenbarede  sit  fysiognomiske  Slægtpræg  i  en 
med  haarde  Hænder  gjennemfort  Analyse  af  det 
Virkelige.  Den  nye  Generation  vendte  sig  bort 
fra  den  filosofiske  Idealisme  og  Romantiken  og 
svang  med  sand  Begejstring  Dissektionskniven. 
Samme  Aar,  i  hvilket  « Madame  Bovary»  udkom, 
anatomerede  Taine  i  sin  Bog  «De  franske  Filo- 
sofer i  det  19de  Aarhundrede  >  den  herskende 
spiritualistiske  Lære,  trak  Cousin  Huden  op  over 
Ørene  og  erklærede,  uden  at  bekjæmpe  Roman- 
tikerne, med  kjølig  Ligegyldighed,  at  Hugo  og 
Lamartine  allerede  vare  Klassikere,  der  af  Ung- 


Gustave  Flaubert.  42  I 

dommen  snarere  læstes  af  Nysgjærrighed  end 
med  Sympathi,  og  at  de  stode  den  saa  fjærnt 
som  Shakespeare  og  Racine.  De  var  « beundrings- 
værdige og  ærværdige  Levninger  af  en  Tid, 
der  var  stor  og  nu  forbi. »  Hans  Ven  Sarcey 
skrev  ikke  længe  efter  i  « Figaro  ^)  hin  af  Ban- 
ville,  de  store  Romantikeres  Lærling,  meget  be- 
sungne og  spottede  Artikel,  som  kulminerede  i 
de  Ord:  « Fremad  mine  Venner!  Ned  med  Ro- 
mantiken!    Voltaire  og  Normalskolen !»  *) 

I  den  dramatiske  Poesi  syntes  Oppositionen 
mod  Romantiken  strandet  med  den  lille  ufrugt- 
bare « Ecole  du  bon  sens » ;  Ponsard  og  hans 
Aandsbeslægtede  havde  ingenlunde  kunnet  holde 
hvad  man  havde  lovet  sig  af  dem.  Men  nyere 
realistiske  Dramatikere  sluttede  sig  netop  paa 
dette  Tidspunkt  til  dem.  Augier,  der  havde 
tilegnet  Ponsard  sine  første  Digte  og  der  fra 
Begyndelsen  af  havde  fulgt  dennes  borgerlig 
sentimentale  Retning,  betraadte  i  1855  en  ny 
Bane,  gav  sig  ind  paa  den  drastiske  Skildring 
af  den  umiddelbare  Fortid.  Den  dristige,  drøjere 
Dumas    havde    netop   vist    ham  Vejen,    og   hos 


*)  ]\Ian  se  Th.  de  Ban  ville' s  Odes  funambulesques : 
Villanelle  des  pauvres  housseurs  og  to  Trioletter.  Normal- 
skolen er  den  højeste  Undervisningsanstalt,  af  hvilken  netop 
samtidigt  Taine,  About  og  Sarcey  ere  udgaaede. 


4  22  Mennesker  og  Værker. 

denne  begynder  trods  al  hans  Pietet  for  den 
Generation,  som  hans  Fader  tilhorte,  den  direkte 
og  træffende  Spot  med  de  romantiske  Idealer; 
man  se  de  Nanjac's  Rolle  i  Le  Demi-monde . , 
de  Montcgres  i  L'ami  des  femmes  , .  Det  Ord. 
som  Montcgre  i  sin  Forvirring  over  de  Ryons' 
Overlegenhed  alene  finder  at  svare  med:  «Vous 
étes  un  physiologiste,  Monsieur;;  var  i  Virkelig- 
heden det  eneste  Svar,  som  den  ældre  Genera- 
tion  havde   at  stille  op  mod  den  yngres  Kritik. 

Augier  er  født  1820,  Dumas  1824,  Sarcey 
og  Taine  1828,  « Madame  Bovar>'>/s  Digter,  der 
saa'  Lyset  i  1821,  havde  øjensynlig  Beslægtede 
blandt  sine  Samtidige.  Han  var  forskjcllig  fra 
dem  ved  sin  hemmelige,  urokkelige  Troskab  mod 
den  forrige  Slægts  Idealer.  Men  han  gjorde 
Angrebet  paa  disse  Idealers  Karikaturer  saa 
hensynsløst  med,  at  man  uden  videre  henregnede 
ham  til  hine  Antiromantikeres  Gruppe. 

Og  dog  erindrer  han  ved  sin  Haardhed  og 
Kulde  næsten  endnu  mere  om  den.  i  den  forrige 
Generation  enestaaende  Mérimée,  syntes  mange 
blot  en  tungere,  bredere  Mérimée.  Thi  hvad 
man  forst  lagde  Mæn-ke  til  hos  ham ,  det  var 
den  koldblodige  Digter,  og  disse  to  Bestem- 
melser: Koldblodig  og  Digter  havde  hidtil  kun 
hos  Mérimée  ikke  udelukket  hinanden. 

Et    nærmere  Studium   vilde   dog   have  \'ist, 


Gustave  Flaubert. 


423 


at  Mérimées  Koldblodighed  var  artsforskjellig 
fra  Flauberts. 

Mérimée  behandlede  romantiske  Æmner  i 
en  uromantisk,  tør  og  knap  Stil.  Hans  Tone 
og  hans  Stil  stemmede  overens;  thi  Tonen  var 
ironisk  og  Stilen  billedlos  oj  kold.  Med  Stil 
og  Tone  stod  saa  Æmnets  Vildhed  og  barbariske 
Lidenskabelighed  i  Strid. 

Hos  Flaubert  derimod  stemte  Æmnet  og 
Tonen  overens.  Han  fremstillede  det  Tomme 
og  Taabelige  med  uendeligt  overlegen  Ironi. 
Men  med  Æmne  og  Tone  stod  Stilen  i  Strid. 
Den  var  ikke  som  hos  Mérimée  rationel  og 
mager,  nej  den  var  farvestraalende  og  harmonisk; 
han  rystede  dens  guldvirkede  Slør  ud  over  alt 
det  Dumme  og  Triste,  han  fortalte.  Stilen  inde- 
holdt tusind  melodiske  Hemmehgheder.  Den  iro- 
niserede over  den  menneskelige  Svaghed  og  Idiot- 
isme til  Orgelmusik.  Medens  Kirurgen  i  Texten 
flaaede  og  flængede  uden  at  fortrække  en  ]\line 
i  sit  Ansigt,  uden  blot  en  eneste  Gang  at  lægge 
Deltagelse  for  Dagen  eller  ryste  paa  Haanden, 
hulkede  en  skjønhedselskende  Lyriker  i  Akkom- 
pagnementet. Tog  man  en  saadan  Side  for  sig, 
paa  hvilken  en  Landsbyapotheker  docerede  sit 
halvvidenskabelige  Vrøvl,  eller  paa  hvilken  der 
skildredes  en  Diligencetur  eller  beskreves  en 
gammel  Kasket,    saa  var  den  stilistisk  betragtet 


A.2A.  Mennesker  og  Værker. 

ved  Udtrykkenes  Friskhed  og  Sætningernes  solide 
Bygning  haard,  farverig  og  varig  som  et  Mo- 
saikmaleri. Saa  fast  var  hvert  Afsnit  sammen- 
skrevet, at  man  ligesom  ikke  kunde  tage  to  Ord 
bort  nogen  Steds  uden  at  rytmisk  talt  den  hele 
Side  faldt  sammen.  Billedernes  fine  Sikkerhed, 
Ordenes  Velklang  og  Malmklang,  Prosarytmernes 
rullende  Bredde  gav  det  Sagte  en  forbavsende, 
snart  malerisk,  snart  komisk  Kraft. 

Der  var  øjensynlig  i  hans  Natur  en  ejen- 
dommelig Dobbelthed,  to  Elementer,  der  fuld- 
stændiggjorde hinanden:  Et  brændende  Had  til 
Dumhed  og  en  ubegrænset  Kjærhghed  til 
Kunst. 

Hint  Had  følte  sig,  som  ikke  sjældent 
Hadet,  uimodstaaeligt  tiltrukket  af  sin  Gjenstand. 
Dumheden  i  alle  dens  Former  som  Taabelighed, 
som  Overtro,  som  Indbildskhed  og  Spidsborger- 
hghed  tiltrak  ham  magnetisk,  betog  ham,  inspi- 
rerede ham.  Han  maatte  udmale  den  Træk  for 
Træk,  fandt  den  morsom  i  og  for  sig,  selv  hvor 
andre  ikke  kunde  finde  den  underholdende  eller 
komisk. 

Han  anlagde  formelige  Samlinger  af  Dum- 
heder, meningsløse  Procesindlæg,  flaue  Illustra- 
tioner; han  samlede  paa  daarlige  Vers,  der  vare 
skrevne  af  Læger  alene ;  ethvert  Vidnesbyrd  om 
den    menneskelige  Dumhed    var    ham    som   saa- 


Gustave  Flaubert. 


425 


dant  af  Værd.  Han  har  i  sine  Skrifter  heller 
ikke  gjort  andet  end  med  Mesterhaand  at  sætte 
den  menneskelige  Indskrænkethed  og  For- 
blændeise, vor  Ulykke  forsaavidt  den  beror  paa 
vor  Dumhed,  Mindesmærke  efter  Mindesmærke. 
Jeg  er  bange  for,  at  Verdenshistorien  var  ham 
den  menneskelige  Dumheds  Historie.  Hans  Tro 
paa  det  historiske  Fremskridt  var  yderst  svag. 
Hoben,  endog  det  læsende  Publikum,  var  ham, 
'<det  evige  Fæ,  som  kaldes  man.:;  Vilde  man 
absolut  have  en  Betegnelse  for  denne  Side  af 
hans  Væsen  og  endelig  stemple  ham  med  et  af 
de  yndede,  ham  saa  forhadte  Ord  paa  ist,  saa 
burde  man  næppe  kalde  ham  Pessimist,  end 
ikke  Nihilist;  Imbecillist  vilde  være  Ordet. 

Til  denne  forbitrede  Forfølgelse  af  Dum- 
heden ,  som  skjulte  sig  bag  hans  upersonlige 
Form  svarede  som  sagt  en  lidenskabelig  Kjærlig- 
hed til  Literaturen,  der  for  ham  betød  Skjøn- 
heden  og  Harmonien,  der  var  ham  den  højeste, 
den  eneste  Kunst  og  som  han  dyrkede  med  en 
Attraa  efter  Fuldkommenhed,  der  først  længe 
gjorde  ham  stum,  saa  sent  gjorde  ham  til  Mester, 
og  derpaa  tidlig  gjorde  ham  gold.  Han  led, 
naar  han  fremstillede  det  Hæslige,  selv  mest 
derunder,  søgte  derfor  at  løfte  Stoffet  ved  Be- 
handlingens Kunst,  og  da  Plastik  for  ham  var 
Skribentens    vigtigste    Egenskab,     stræbte    han 


A26  Mennesker  og  Værker. 

fremfor  Alt  efter  Anskuelighed.  Han  har  et 
Steds  selv  sagt  det,  og  man  foler  det,  naar  man 
studerer  ham  gjennem  hans  Stil.  Allerede  i 
hans  første  Værk  fremtraadto  alle  denne  Stils 
Fortrin. 

Man  læse  Stedet  efter,  hvor  i  « Madame 
Bovary  >  Emma  endnu  ugift  følger  Bovary  til 
Doren  efter  hans  Lægebesøg  hos  hendes  Fader : 
's  Hun  fulgte  ham  altid  til  Fritrappens  første 
Trin.  Hvis  hans  Hest  endnu  ikke  var  ført  frem, 
blev  hun  der.  Man  havde  sagt  hinanden  Farvel, 
man  talte  ikke  mere;  den  friske  Luft  omgav 
hende,  løftede  hendes  bløde  Nakkehaar  og  slog 
Forklædebaandene  sammen  om  hendes  Hofter. 
En  Dag,  da  det  var  Tøvejr,  sivede  Vandet  ud 
af  Træernes  Bark  i  Gaarden,  medens  Sneen 
smeltede  paa  Længernes  Tage.  Hun  stod  paa 
Tærskelen.  Hun  gik  tilbage  at  hente  sin  Para- 
sol, slog  den  op.  Parasollens  Farve  spillede  i 
blaat  og  grønt,  og  Solen,  der  skinnede  igjennem 
den,  gav  hendes  Ansigts  hvide  Hud  bevægelige 
Reflexer.  Hun  smilte  under  den  i  den  lune 
Varme,  og  man  hørte  Regndraaberne  falde  en 
for  en  paa  Solskjærmens  udspændte  Silke:.. 

En  saa  ringe  Ting  som  denne  almindelige 
Tagen  Afsked  bliver  interessant  ved  Skildringens 
kjærlige  Omhu ,  og  det  regulære  P^arvel  faar 
individuelt  Liv   ved  Fremhævelsen    af  en  enkelt 


Gustave  Flaubert. 


427 


Dag,  paa  hvilken  iovrigt  Intet  sker.  Den  Nøj- 
agtighed, med  hvilken  den  hverdags  Situation  er 
fremstilt,  forvandler  den  til  et  Maleri  af  første 
Rang,  der  paa  én  Gang  gj engiver  det  Synlige 
og  det  Hørlige,  Tableauet  og  Bevægelsen. 

Eller  man  mindes  det  Sted,  hvor  Emma 
efter  sit  Giftermaal  bliver  forelsket: 

-;Emma  blev  mager,  hendes  Kinder  blev 
blege,  hendes  Ansigt  langt.  Med  sine  sorte 
Baand  om  Haaret,  sine  store  Øjne,  sin  lige 
Næse,  sin  Fuglegang,  og  altid  tavs,  som  hun 
var,  syntes  hun  at  skride  gjennem  Existensen 
uden  næsten  at  berøre  den,  og  paa  sin  Pande  at 
bære  en  eller  anden  ophøjet  Forudbestemmelses 
utydelige  Tegn.  Hun  var  saa  sorgmodig  og  saa 
rolig,  saa  blid  og  saa  forbeholden,  at  man  i 
hendes  Nærhed  følte  sig  greben  af  en  isnende 
Tiltrækning,  ligesom  man  i  Kirkerne  skjælvende 
nyder  Blomsternes  Duft,  naar  den  blander  sig 
med  Marmorvæggenes  Kulde  >.-. 

Lignelsen  er  ny,  slaaende  rigtig  og  kort. 
Man  sporer  her  Digteren  i  Fortælleren. 

Man  sporer  ham  end  tydeligere ,  naar  der 
fortsættes:  « Damerne  beundrede  hendes  Hus- 
lighed, Klienterne  hendes  Høflighed,  de  Fattige 
hendes  Gavmildhed,  men  hun  var  fuld  af  Attraa, 
af  Raseri,  af  Had.  Hendes  Kjole  med  de  lange, 
lige     Folder     dækkede     et     fortumlet     Hjærte, 


J.28  Mennesker  og  Værker. 

hendes  saa  kydske  Læber  fortalte  ikke  om  dette 
HjærtesKval.  Hun  var  forelsket  i  Leon  ....  Hun 
skattede  Apothekerkonen  lykkelig ,  der  havde 
Lov  at  sove  under  samme  Tag  som  han,  og 
hendes  Tanker  sloge  uophorligt  ned  paa  dette 
Hus,  ligesom  Duerne  fra  Værtshuset  'Den  gyldne 
Love  ,  der  stedse  floj  derhen  og  dyppede  deres 
rosenfarvede  Fødder  og  hvide  Vinger  i  Tag- 
rendernes smudsige  Vand   . 

Det  er  ikke  en  træffende  Lignelse  i  Al- 
mindelighed, men  en  Lignelse,  hentet  fra  en 
Omstændighed  i  den  Landsby,  Emma  beboer. 
Saa  levende  staar  denne  Landsby  Digteren 
for  Øje. 

Undertiden  samler  han  en  hel  Beskrivelse  i 
et  digterisk  Magtord  som  paa  det  Sted,  hvor 
den  gamle  Tjenestepige  skildres,  der  ved  Land- 
brugsudstillingen  indkaldes  til  for  54  Aars  tro 
Tjeneste  i  en  og  samme  Gaard  at  modtage  en 
Solvmedaille  af  25   Francs'  Værdi. 

Catharina  Nigaise  Elisabeth  Leroux  raabes 
op  og  efter  Tilraab  fra  forskjellige  Sider,  som: 
Gaa  dog!  til  venstre!  vær  ikke  bange!  hvor 
hun  er  dum!  der  er  hun! :  viser  sig  paa  Estraden 
en  lille  gam.mel  Kvinde  med  frygtsom  Holdning, 
der  synes  at  krybe  sammen  i  sine  fattige  Klæder. 
Man  ser  hendes  m.agre,  af  Rynker  sammenfoldede 
Ansigt  i  Kappen,  hendes  lange,  knudrede  Hænder, 


Gustave  Flaubert. 


429 


som  Loernes  Støv  og  Vadskeriernes  Potaske  og 
Uldens  Fedt  have  hærdet  og  skaaret  og  barket 
saaledes,  at  de  synes  smudsige,  skjont  de  ere 
vaskede  i  Kildevand,  og  som  have  tjent  saa 
længe,  at  de  ikke  helt  kunne  lukkes,  men  for- 
blive aabne  for  ligesom  selv  at  frembære  Vidnes- 
byrd om  saa  mange  lidte  Strabadser.  Vi  se 
Ansigtets  nonneagtige  Stivhed,  det  blege  Bhk, 
hendes  Ube\^ægelighed  af  Forvirring  over  det 
uvante  Syn  af  Fanerne,  Trommerne  og  de  hende 
tilsmilende  Herrer  i  sorte  Kjoler  og  med  Æres- 
legionens Kors  paa  deres  Bryst;  vi  spore  hendes 
Uvished  om  hun  skal  graa  frem  02:  hendes  L\-st 
til  at  undfly.  Saa  sammenfattes  Billedet  af 
Flaubert  i  disse  Ord: 

«Det  var  den  Holdning,  som  et  halvt  Aar- 
hundredes  Trældom  indtog  overfor  disse  selv- 
tilfredse Borgermænd-. 

Saa  smaaligt  nøjagtig  som  Beskrivelsen  er, 
saa  stort  og  stilfuldt  er  det  samlende  Udtryk. 

Man  føler  det  vel,  at  for  denne  Skribent 
var  den  Kunst,  at  skrive,  den  højeste  af  alle. 
Ikke  blot  at  det  at  skrive  var  hans  højeste  og 
eneste  Kald,  men  man  begaar  ingen  stor  Over- 
drivelse ved  at  sige,  at  hans  Verdensanskuelse 
løb  ud  i  den  Tanke:  Verden  er  til  for  at  be- 
skrives. 

Han    har    et   Steds    givet    denne    sin   Over- 


^^O  Mennesker  og  Værker. 

bevisning  Luft  i  en  absolut  betegnende  Vending. 
Han  retter  med  Henblik  paa  det  Venskab,  der 
forbandt  ham  med  Bouilhet,  i  Fortalen  til  dennes 
Efterladte  Digte  disse  Ord  til  Ungdommen: 

<  Og  da  man  ved  enhver  Lejlighed  forlanger 
en  Moral,  saa  er  her  min: 

■<Hvis  der  endnu  nogen  Steds  skulde  findes 
to  unge  Mænd,  som  tilbringe  Søndagene  med 
at  læse  Digterne  sammen,  som  meddele  hinanden 
deres  Forsøg,  deres  Planer,  Lignelser,  der  ere 
faldne  dem  ind,  en  Sætning,  et  træffende  Ord, 
og  som,  iøvrigt  ligegyldige  for  Andres  Dom, 
skjule  denne  Lidenskab  med  jomfruelig  Blu- 
færdighed, saa  giver  jeg  dem  dette  Raad: 

'x  Gaar  Side  om  Side  i  Skovene ,  frem.sig 
Vers  for  hinanden,  optag  i  Eders  Sjæleliv  Træ- 
ernes Saft  og  Mesterværkernes  Evighed,  fortab 
Jer  i  verdenshistoriske  Drømme,  giv  Eder  hen 
til  Indtrykket  af  det  Store,  —  hvis  I  da  kommer 
saa  vidt,  at  I  overalt,  i  Alt,  hvad  der  hænder,  kun 
se  en  Illusion  at  beskrive  og  det  i  den  Grad, 
at  Intet,  end  ikke  Eders  egen  Tilværelse  synes 
Eder  bestemt  til  andet  end  dette ,  og  I  ere 
besluttede  paa  for  den  Sags  Skyld  at  døje  enhver 
Beskjæmmelse,  saa  tag  fat,  giv  Bøger  ud!» 

Med  disse  Ord:  hvis  I  overalt,  i  Alt,  hvad 
der  sker,  kun  se  en  Illusion  at  beskrive,  er  det 
for  Flauberts  Livsanskuelse  Ejendommelige  udtalt. 


Gustave  Flaubert. 


431 


Jeg  v'éd  ret  vel,  at  hans  Mening  nærmest  er  den: 
den  sande  Skribent  ser  i  Alt  kun  Billed,  et  forbi- 
farende Billed,  der  alene  lader  sig  fastholde  af 
Kunsten.  Men  i  snævrere  Betydning  passer 
Ordet  paa  ham  selv.  Han  har  indviet  sit 
Liv  til  at  beskrive  Illusioner.  ]Man  gjennem- 
gaa  i  Tanken  hans  Stoffer  lige  fra  Fru  Bovarys 
Forelskelser,  fra  hendes  Haab  om  gjennem  dem 
at  hæve  sig  ud  af  sit  Provinslivs  Elendighed  og 
sit  Ægteskabs  Plathed,  til  hele  Rækken  af  den 
hellige  Antoniuses  Orkenhallucinationer  —  hvad 
er  det  andet  end  Illusioner  at  beskrive! 

Illusionen  har  en  Dobbelthed  i  sig,  der 
svarer  til  Flauberts  Naturel.  Den  er,  fraset  dens 
Væsen  som  Blændværk,  skjøn;  den  har  Farve 
og  Duft,  den  fylder  Sindet  og  udgjor  dets  mest 
potenserede  Liv.  Som  saadan  tiltrak  den  Skjon- 
hedsdyrkeren  i  ham.  Og  Illusionen  er  dernæst 
hul  og  tom,  ofte  dum  og  grim,  ikke  sjældent 
latterlig,  som  saadan  fængslede  den  Anatomen  i 
Flaubert,  Manden,  hvis  Blik  oploste  Virkelig- 
heden i  dens  Bestanddele,  og  hvis  mægtige 
Haand  knugede  Luftkastellerne  sammen  til  Dunst. 

II. 

Hvorledes  var  han  bleven  saadan,  som  vi 
i  hans  første  Roman  lære  ham  at  kj ender 


/\.^2  Mennesker  og  Værker. 

Hans  Fader  var  en  berømt  Kirurg  i  Rouen, 
en  velhavende,  strængt  retskaffen,  godhjærtet 
Mand,  der  opdrog  Sønnen  godt  og  frit.  At 
hans  første  Hjem  var  et  Lægehjem,  føler  man 
i  hans  Bøger.  Han  studerede  selv  en  Tid  lang 
IMedicin,  siden  Jus,  men  kastede  sig  allerede  i 
Skolen  med  Lidenskab  over  Literaturen  og  mødtes 
i  dette  Sværmeri  med  en  jævnaldrende  Ven,  der 
blev  en  Ven  for  Livet,  den  senere  Digter  Louis 
Bouilhet.  Der  findes  uden  Tvivl  selvbiografiske 
Elementer  i  Skildringen  af  Venskabet  mellem 
Frédéric  og  Deslauriers  i  «L'éducation  sentimen- 
tale».  Flaubert  kom  som  Frédéric  19  Aar  gammel 
til  Paris  for  at  studere.  Hans  Fader  kjøbte  Land- 
stedet Croisset  ved  Rouen,  som  han  arvede;  han 
tilbragte  sit  Liv  afvexlende  i  Rouen  og  Paris,  et 
Liv,  i  hvilket  der  kun  forekommer  to  udvortes 
Begivenheder:  en  Rejse  til  Orienten,  som  han  fore- 
tog 30  Aar  gammel  og  en  senere  til  Nordafrika. 
I  Rouen  lukkede  han  sig  i  Maanedsvis  inde  for 
at  studere  og  skrive,  i  Paris  søgte  han  nærmest 
Adspredelse;  han  var  i  sin  Ungdom  udholdende 
i  sine  Studier  og  voldsom  i  sine  Fornøjelser. 

Han  havde  det  Temperament,  som  stemmede 
med  hans  Ydre.  Jeg  har  kun  set  ham  i  hans 
senere  Leveaar,  og  kun  flygtigt.  Men  man 
glemmer  ikke  denne  storøjede,  blaaøjede  Her- 
kules  med    rødlig  Hudfarve,     med    høj,    skaldet 


Gustave  Flaubert. 


433 


Pande,  med  lange  Moustacher,  der  dækkede  hans 
mægtige  Kjæber,  med  det  knejsende,  tilbage- 
kastede Hoved,  den  lidt  fremstaaende  Bug  og 
som  vel  gik  langsomt  og  ugjerne,  men  yndede 
hæftige  Bevægelser,  slog  ud  med  Armene  og, 
enorm  som  han  var,  udslyngede  fry^gtelige  Para- 
doxer  med  en  tordnende  Stemme.  Han  var 
godmodig  som  alle  larmende  Kæmper;  hans 
Vrede  —  siger  en  af  hans  Venner  —  kogte  og 
faldt  som  Mælk. 

Han  var  voxet  op  paa  den  Tid,  da  Ro- 
mantismen i  P'rankrig  stod  i  Flor;  han  havde 
faaet  sit  første  Præg  i  dens  Skole  og  han  be- 
varede Minder  derom  ikke  blot  i  sin  Stil  og  sin 
om  Gautier  erindrende  saftige,  (■  truculente») 
Maade  at  tale  paa,  men  selv  i  sin  Klædedragt.  Han 
gik  med  store,  brede  Hatte,  satte  paa  Skraa,  med 
stortærnede  Benklæder  og  Frakker,  der  sluttede 
om  Livet,  gik  om  Sommeren  i  sit  Hjem  i  po- 
sede, hvid-  og  rødstribede  Buxer  og  en  Slags 
Trøje,  der  gav  ham  Lighed  med  en  Tyrk  i 
Negligé.  Der  gik  det  Rygte  blandt  hans 
Venner,  at  Borgerfolk  i  Rouen  lovede  deres 
Børn,  naar  de  om  Søndagen  tog  paa  Landet, 
at  hvis  de  var  artige,  skulde  de  faa  Hr.  Flau- 
bert at  se  i  hans  Have. 

Jeg  sagde,  at  nogle  Rejser  var  Hovedbe- 
givenheder   i    hans    Liv.      Kvinderne    have    op- 

28 


434 


Mennesker  o<j  Værker. 


taget  mindre  Plads  deri  end  i  saa  mange  andres. 
Han  havde,  da  han  var  20  Aar  gammel,  elsket 
dem  som  Troubadour.  Den  Gang  gik  han 
jævnlig  to  Mil  for  at  k\-sse  en  Newfoundlænder 
paa  Snuden,  som  en  Dame,  han  beundrede, 
plejede  at  kjærtegne.  Sidenhen  vænnede  han 
sig  til  en  djærvere  Synsmaade  og  en  djærvere 
Praxis  i  erotiske  Anliggender.  Han  var  en  Ven 
af  Anekdoter  i  Rabelais'  Manér  og  tog  i  sine 
Boger  med  fuldt  saa  haarde  Hænder  paa  den 
erotiske  Illusion  som  paa  alle  de  andre. 

Ikke  des  mindre  var  der  paa  dette  Punkt 
som  paa  saa  mange  en  Dobbelthed  i  hans 
V^æsen.  Han,  Pebersvenden,  Tobakssmøgeren, 
der  kun  omgikkes  Mænd  fortroligt  og  ikke  holdt 
af  andre  end  muntre  og  letfærdige  Damers 
Selskab,  havde  —  maaské  saa  vel  paa  Grundlag 
af  personlige  Erfaringer  som  paa  Grund  af  en 
indgroet  almindelig  Overbevisning  om  at  alt 
Væsenligt  mislykkes  Mennesket,  den  Tro,  at  det 
Naturlige,  saa  at  sige  Regelmæssige  for  Manden 
var,  hele  sit  Liv  igjennem  —  trods  alle  Ad- 
spredelser —  at  nære  en  enkelt  stor  Elskovs- 
lidenskab,  som  aldrig  tilfredsstilledes.  I  god 
Overensstemmelse  hermed  hedder  det  i  et  Brev 
fra  Flauberts  sidste  Leveaar  til  en  Dame,  spe- 
gende, men  tillige  vemodigt  sandt: 

'<Vi    stakkels    literære   Arbejdere!     Hvorfor 


Gustave  Flaubert. 


435 


nægter  man  os  hvad  man  saa  villigt  indrømmer 
Spidsborgerne:  De  harHjærte;  men  vi!  aldrig 
i  Verden.  Saa  gjentager  jeg  Dem  da  endnu 
en  Gang,  at  jeg  for  min  Del  er  en  uforstaaet 
Aand,  den  sidste  Grisette,  den  eneste  Over- 
levende af  Troubadourernes  gamle  Race.. 

Denne  uforstaaede  Aand  plejede  dog  ikke 
at  henvende  sig  til  Kvinderne  for  at  forstaas. 
Han  nævnte  som  Ældre  de  Nætter  han  havde 
tilbragt  under  Tobaksrøgning  og  Samtale  med 
Louis  Bouilhet  som  sit  Livs  bedste  Erindringer. 
Ham  var  Venskabet  en  Religion,  og  blandt  Ven- 
nerne stod  ingen  ham  saa  nær  som  denne  første  Ven. 

Jeg  véd  ikke  om  der  har  existeret  Tider,  der 
vare  gunstigt  sindede  mod  uafhængige  Aander. 
Men  vist  er  det,  at  disse  to  unge  Mænd,  som 
traadte  ud  i  Livet,  da  Bourgeoisiet  under  Louis 
Philippe  triumferede  og  da  det  fik  sit  poetiske 
Udtryk  i  Scribes  L}'stspil  og  i  den  svagelige  og 
retskafne  Técole  du  bon  sens,  fandt  den  Tid,  de 
var  saa  uheldige  at  leve  i,  den  værste  af  alle. 
Overalt  var  det  Mode,  at  lovprise  den  sunde 
Sands  og  sværte  Poesien.  Alt,  hvad  der  ikke 
var  middelmaadigt,  fandtes  kjedeligt.  De  op- 
fattede deres  Tidsalder  som  Mediokratiets,  Middel- 
maadighedsregimentets,  de  saa  den  sejrende 
Middelmaadighed  som  en  uhyre  sort  Skypompe 
suge  alt  til  sig  og  hvirvle  alt  med  sig. 

2S^ 


AsO  Mennesker  og  Værker. 

Det  gav  dem  begge  et  Fond  af  Melankoli 
og  dyb  Alvor,  en  Understrøm  af  Menneskeforagt, 
en  Følelse  af  aandelig  Isolerthed  og  derigjennem 
Lt  overvejende  Hang  til  Produktion  af  upersonlig, 
udeltagende  Art. 


111. 

Det  er  ud  af  denne  Stemning  at  Flaubert 
i  sin  modnere  Mandsalder  endelig  bestemte  sig 
til  at  optræde  som  Forfatter  og  skrev  « Madame 
Bovary.  .  Der  gik  en  isnende  Kulde  ud  fra  den 
Bog.  Det  var,  som  havde  denne  Romanforfatter 
endelig  faaet  Sandheden  hisset  op  fra  den  dybe, 
kolde  Brønd,  hvori  den  havde  ligget,  og  som 
stod  den  nu  der  paa  sit  Fodstykke  og  frøs  og 
bragte  Afgrundens  hele  Kulde  og  Gysen  op  med 
sig.  En  underlig  Bog,  skreven  uden  nogen  som 
helst  Ømhed  for  sin  Gjenstand.  Andre  havde 
skildret  Landets  og  Provinsernes  Stilleliv  med 
Vemod  eller  dog  med  den  Idealiseren  som  en 
Betragtning  i  Afstand  plejer  at  fore  med  sig. 
Han  saa  derpaa  uden  Medfølelse,  lod  det  fremtræde 
aandløst  som  det  var.  Hans  Landskaber  var 
uden  saakaldt  Poe^i,  men  kort  og  fuldstændig 
skildrede.  Han  nøjedes  i  sit  strænge  Mesterskab 
med  at  give  Hovedlinjerne  og  Hovedfarverne; 
men  disse    tegnede    og    malte  Landskabet    helt. 


Gustave  Flaubert. 


437 


Og  han  havde  lige  saa  lidt  nogen  Ømhed  for  sin 
Hovedperson  —  et  Særsyn  hos  en  Digter,  naar 
Hovedpersonen  som  her  var  en  ung  og  smuk,  ja 
indtagende  Kvinde,  som  længes,  savner,  fejler, 
skuffes,  fordærves  og  gaar  til  Grunde  uden  nogen- 
sinde at  synke  under  Omgivelsernes  Niveau. 
xNlen  hver  Drøm,  hvert  Haab,  hvert  Blændværk, 
hver  naiv  og  hver  usund  Attraa,  der  gik  gjennem 
hendes  Hjærne,  var  undersøgt  og  lagt  før  Dagen 
uden  Sindsbevægelse,  ja  med  oversvævende  Ironi. 
Der  var  næppe  en  Fase  af  hendes  Tilværelse, 
hvor  hun  ikke  var  latterlig  eller  odiøs  og  først, 
hvor  hun  dør  en  græsselig  Død,  traadte  den 
dæmpede  Ironi  helt  tilbage  øg  hun  udaandede 
vel  ikke  som  en  Gjenstand  for  ^Medlidenhed  men 
dog  heller  ikke  søm  en  Gjenstand  for  Foragt. 

Ikke  at  Digteren  ved  Skildringen  af  hendes 
Dødsstunds  Rædsel  har  været  kold.  I  et  Brev 
til  sin  Ven  Taine  har  han  sagt:  Da  jeg 
beskrev  Emma  Bovary's  Giftdød,  havde  jeg  i 
den  Grad  Arseniksmagen  i  Munden,  jeg  var  saa 
fuldstændig  selv  forgivet,  at  jeg  tø  Dage  i  Træk 
maatte  kaste  al  min  Middagsmad  op   . 

Men  den  sjælelige  øg  legemlige  Betagethed 
dækkedes  ved  den  fuldendte  Selvbeherskelse  under 
Udførelsen . 

Der  var  i  den  hele  Bog  ikke  en  Persøn, 
med  hvem  Digteren  havde  noget  tilfælles,  ingen, 


438  Mennesker  og  Værker. 

han,  i  nok  ?aa  ringe  Grad,  kunde  tænkes  at 
være  eller  ville  være;  de  var  alle  uden  Und- 
tagelse vulgære,  uskjonne,  lastefulde  eller  Stakler. 
Og  han  holdt  dem  paa  dette  Punkt.  Den  unge 
Kvinde  har  f.  E.,  trods  sine  farlige  Instinkter,  i 
sin  Længsel  mod  det  Skjonne,  sin  Trang  til 
det  Ideale  og  sin  længe  haardnakkede  Tro  paa 
Elskovens  Romantik  Egenskaber  der  —  frem- 
stillede en  Smule  anderledes  eller  mere  skaansomt 
—  vilde  have  adlet  Karakteren  selv  i  dens  For- 
vildelser. Hvad  havde  George  Sand  ikke  gjort 
ud  af  hende!  Men  Flaubert  vil  netop  ikke 
falde  tilbage  i  de  gamle  Spor,  og  berøver  med 
P'lid  de  saakaldte  skjønne  eller  søde  Synder 
enhver  Poesi.  Den  bedragne  Ægtemand  har 
ligeledes  trods  al  sin  Plumphed  ved  sin  God- 
lidenhed og  Taalmodighed,  sin  Retskaffenhed 
og  sin  trofaste  Beundring  for  Emma  et  Element 
i  sig,  der  under  andre  Omstændigheder  kunde 
være  blev^et  rørende,  og  han  udfolder  ved  hendes 
Død  Egenskaber,  en  inderlig  Vedhængen,  en 
Selvforglemmelse,  der  ved  et  lille  Tryk  af 
Digterens  Finger  kunde  have  taget  sig  betyde- 
lige, Ærefrygt  indgydende  ud.  Men  Digteren  vil 
ikke  give  Leret  dette  Tryk;  han  holder  af  Sand- 
hcdskj ærlighed  Skikkelsen  indenfor  den  Grænse, 
der  synes  ham  den  rette,  lader  Bovary  fra  forst 
til  sidst  være  en  godmodig,   uappetitlig  Stakkel. 


Gustave  Flaubert.  439 

Der  er  i  Bogen  en  enkelt  nogenledes  sym- 
pathetisk  Person,  den  lille  Apothekerdreng  Justin, 
der  i  Afstand  tilbeder  Emma,  og  der  gives  et 
Øjeblik  efter  Emmas  Dod  hvor  Digteren  synes 
at  ville  idealisere  ham  s\-agt.  Da  Alle  ere 
borte,  kommer  han  til  hendes  Grav,  og  det 
hedder:  Paa  Graven  mellem  Fyrretræerne  knæ- 
lede et  hulkende  Barn  og  dets  Br}'st,  som  var 
bristefærdigt  af  Hulken,  stønnede  i  Skyggen 
under  Trykket  af  en  umaadelig  Smerte,  mere 
blid  end  ]\Iaanen  og  mere  uudgrundelig  end 
Natten.  Pludselig  knirkede  Laagen.-  Man 
undrer  sig  over,  at  disse  Linjer  have  Flaubert 
til  Forfatter.  Men  saa  fortsættes:  Det  var 
Graveren  Lestiboudois;  han  kom.  for  at  soge 
efter  den  Flakke,  han  nylig  havde  glemt;  han 
kj endte  Justin,  da  denne  klatrede  tilbage  over 
Muren  og  vidste  nu,  hvem  den  Ugjerningsmand 
var,  der  plejede  at  stjæle  hans  Kartofler. 

Denne  beundringsværdige  Sætning  var  den 
eneste,  som  fra  den  første  Gjennemlæsning  af 
'Madame  Bovary  efter  ti  Aars  Forlob  var  bleven 
i  min  Erindring.  Dens  Ironi  er  ikke  vilkaarlig  som 
undertiden  Heines;  Ironien  er  her  kun  D\-bsind. 
Denne  Sætning  er  en  alsidig  Aands  Værk.  Det 
er  naturligt,  at  Justin  foler  inderligt  og  poetisk 
ved  den  tilbedte  Frues  Dod,  men  det  er  ikke 
mindre    naturligt,    at    han    tidligere    har    stjaalet 


^^O  Mennesker  og  Værker. 

Kartofler  og  at  Graveren  i  hans  Stii^cn  over 
Kirkegaardsmuren  ved  en  genial  Intuition  ser 
Indiciet  paa,  hvem  hans  KartotTeltyv  er.  Men 
at  Flaubert  paa  en  Gang  har  begge  disse  to 
Ting,  disse  to  Sider  af  Livet  for  Øje,  er  Vidnes- 
b}Td  om  en  aandelig  Styrke  og  Overlegenhed 
over  sit  Stof,  der  aldrig  havde  vist  sig  i  denne 
Form  før.  Den  kunstneriske  Ironi  —  hvis  man  vil 
bruge  dette  Ord  —  er  her  ganske  anderledes  uper- 
sonlig, utilfældig,  sand  og  dyb  end  hos  Mérimée. 
Den  er  kun  en  stereoskopisk  Synsmaade,  der  giver 
Virkeligheden  Relief,  stiller  den  rundt  og  frit. 
Det  er  intet  Under,  at  man  fra  første 
Færd  af  næsten  ikke  opdagede  andet  i  Værket 
end  denne  Synsmaade  og  den  Virkeligheds- 
troskab, som  var  dens  Produkt.  Hvis  man 
ser  bort  fra  den  korte  Tid,  da  den  ganske 
fjottede  Opfattelse  af  Flaubert  som  en  usædelig 
Forfatter  gjorde  sig  gj ældende,  var  den  Opfat- 
telse, som  trængte  igjennem,  den,  at  han  var, 
hvad  man  kaldte  Realisten :  Han  kopierede  med 
samme  Samvittighedsfuldhed  det  Ubetydelige  og 
det  Vigtige  i  Flæng  mellem  hinanden,  kun  med 
en  synlig  Forkjærhghed  for  det  Platte  og  sæde- 
ligt P'rastødende;  alt  stod  hos  ham  i  ét  Plan, 
kraftigt,  men  haardt.  De  Vrangvillige  føjede 
dybsindige  Bemærkninger  til,  om  at  den  Ret- 
ning, han  indledede,  var  Fotografi,  ikke  Kunst. 


Gustave  Flaubert.  441 

Man  ventede  eller  haabede  fra  hans  Haand 
nye  Madame  Bovary'er. 

Men  man  ventede  forgjæves,  thi  han  lod 
ikke  hore  fra  sig;  Aar  gik  efter  Aar  og  han 
var  stum.  Endelig  efter  syv  Aars  Forløb  traadte 
han  paany  op  med  en  Roman,  og  Læseverdenen 
stejlede  af  Overraskelse.  Man  var  her  langt 
borte  fra  Rouen,  fra  Landsbyerne  i  Xormandiet 
og  fra  det  nittende  Aarhundrede.  ^lan  gjen- 
fandt  Aladame  Bovar}-^s  forsvundne  Forfatter 
paa  Karthagos  Ruiner.  Han  fremstillede  i  «Sa- 
lammbo)  intet  andet  og  ringere  end  det  gamle 
Karthago  paa  Hamilkars  Tid,  en  Stad  og  en 
Civilisation,  om  hvilken  næsten  intet  paalidehgt 
vidstes,  en  Krig  mellem  Karthago  og  Byens 
Lejetropper,  der  ikke  en  Gang  frembød  en 
verdenshistorisk  eller  saakaldt  ideal  Interesse. 
Man  sad  og  ventede  paa  en  parisisk  Ægteskabs- 
roman og  saa  fik  man  i  Stedet  Tanitskultus  og 
Molokstilbedelse,  Belejringer  og  Kampe,  Rædsler 
uden  Tal,  en  hel  Hærs  Undergang  i  Hungers- 
kvaler  og  en  Hbysk  Hærførers  langsomme 
Marterdød. 

Og  det  Underligste  var,  at  alt  dette,  som 
Ingen  vidste  noget  om  og  Ingen  kunde  kon- 
trollere, hele  denne  uddode,  vildt  barbariske 
Verden  traadte  frem  med  en  Anskuelighed  og 
smaahg  Nøjagtighed,  der  i  ingen  Henseende  stod 


AA.2  Mennesker  og  Værker. 

tilbage  for  den  i  <5 Madame  Bovary».  Man  op- 
ciagede,  at  Methodcn  var  uafhængig  af  Æmnets  Be- 
skaffenhed. Flaubcrt  havde  .spillet  Læseverdenen 
et  Puds,  paa  en  slaaende  Maade  vist  den,  hvor 
lidet  den  havde  forstaaet  ham.  Hvis  Nogen 
havde  troet^  at  han  som  Realist  var  bunden  til 
det  fædrene  Land  og  Klima,  saa  kunde  man  nu 
lære,  hvor  vel  tilpas  Flaubcrt  følte  sig  i  Flamme- 
landene. Hvis  Nogen  havde  ment,  at  det  smaa- 
borgerlige  Liv  i  dets  Hæslighed  og  dets  Komik 
formaaede  at  fængsle  ham,  at  hans  Talent  var 
i  nogen  Maade  hollandsk,  saa  maatte  man  nu 
opdage,  at  l-laubert  ikke  for  intet  havde  havt 
Ungdomssværmeri  tilfælles  med  Mændene  fra 
1830  og  at  han,  ganske  som  de,  søgte  hen  til 
primitive  Lidenskaber  og  barbariske  Sæder. 
Dog  indtil  hvilken  Grad  Flaubert  i  Virkeligheden 
delte  Erkero^pantikernes  Sympathier  og  Naive- 
teter,  det  anede  selv  efter  xSalammbo;  de  Fær- 
reste. Afrikas  Sol  og  Østerlandets  Liv  vare 
blevne  ham  hellige  ved  Byron  og  Victor  Hugo, 
og  hans  personlige  Indtryk  havde  kun  befæstet 
de  poetiske.  Lugten  af  Kaffe  gav  ham  Hallu- 
cinationer af  vandrende  Karavaner,  og  han  spiste 
de  afskyeligste  Retter  med  Religion,  naar  de 
blot  havde  et  fremmedklingende  Navn. 

Flaubert    havde    gjort    sit    Yder.ste    for    at 
frembrincre  NoQiet,    der    lignede   det  "amle  Kar- 


Gustave  Flaubert.  443 

thago.  Han  var  imidlertid  Kunstner  nok  til  at 
vide,  at  det  ikke  kom  an  paa  den  ydre  Sand- 
hed, men  paa  den  indre,  som  man  kalder  Sand- 
S}-nlighed.  Hans  Skildring  forekom  Mange  fuldt 
overbevisende.  En  Tvivl  om  dens  Overens- 
stemmelse med  den  22  Aarhundreder  fjerne 
Virkelighed,  blev  af  Frankrigs  første  Kritiker 
engang  i  min  Nærværelse  besvaret  med  det 
simple :  c  Jeg  tror,  at  den  er  sand » .  Men  fraset 
dette,  saa  gj ælder  her  de  Ord,  med  hvilke 
Flaubert  kjækt  og  aabent  tilbageviste  et  Angreb 
af  Sainte-Beuve:  '<Jeg  tror  ganske  vist  at  have 
frembragt  Noget,  der  ligner  Karthago.  Men 
det  er  ikke  Spørgsmaalet.  Jeg  bryder  m.ig 
Pokker  om  Arkæologien!  Hvis  Farven  ikke 
er  én,  hvis  Enkelthederne  ikke  stemme  overens, 
hvis  Sæderne  ikke  lade  sig  udlede  af  Religionen 
og  Handlingerne  af  Lidenskaberne,  hvis  Karak- 
tererne ikke  hænge  sammen,  hvis  Kostymerne 
ikke  passe  til  Skikkene  og  Bygningerne  ikke 
til  Khmaet,  saa  er  min  Bog  usand.  Hvis  ikke, 
ikke.» 

Denne  Udtalelse  rammer  Sømmet  paa  Ho- 
vedet- man  føler  Mesterens  gode  Samvittighed 
og  den  Avtoritet,  den  giver,  i  disse  Ord.  Hans 
Værk  var  ikke,  som  saa  mange  senere  arkæo- 
logiske Romaner,  en  Maskerade,  i  hvilken 
moderne  Følelser  02:  Livsanskuelser  fremførtes  i 


III  Mennesker  og  Værker. 

antik  Udpyntning;  nej  Alt  var  her  af  ét  Stykke, 
havde  samme  vilde  og  fr)'gtelige  Præg.  Elskov, 
List,  Hævnsyge,  Religiøsitet,  Karakterstyrke, 
Alt  \'ar  umodernt. 

Digterens  Sandhedskjæ-rlighed  var  her  øjen- 
synligt ligesaa  inderlig  og  hæftig  som  i  den  første 
Roman.  Kun  blev  det  latterligt  overfor  denne 
Sejr  over  Død  og  Forgangenhed  at  tale  mod 
Flaiiberts  Fotograferen.  Man  tænke  sig:  Fo- 
tograferen af  det  gamle  Karthago.  Der  lod  sig 
altsaa  ud  fra  denne  Bog  indvinde  et  rigtigere 
Synspunkt  for  den  forriges  cRealisme».  At 
Flaubert  ikke  hørte  til  dem,  der  kopiere  den 
tilfældige  Virkelighed,  blev  klart.  Man  saa',  at 
Nøjagtigheden  af  hans  Beskrivelser  og  Angivelser 
udsprang  af  en  ejendommelig  Præcision  i  Ind- 
bildningskraften. Han  havde  øjensynligt  i  lige 
høj  Grad  de  to  Elementer,  der  udgjøre  Kunst- 
nerens Væsen:  Iagttagelsesevnen  og  den  skik- 
kelsedannende Kraft.  Han  havde  Hang  og 
Evne  til  Naturstudiet,  deri  indbefattet  det  hi- 
storiske Studium,  havde  det  forskende  Øje,  som 
intet  Forhold  mellem  Enkelthederne  undgik. 
Her  at  tale  om  Fotograferen  var  umuligt;  thi 
Studium  er  noget  Aktivt,  Ildfuldt,  er  Blik  for 
det  Væsentlige,  Fotograferen  er  derimod  noget 
Passivt,  Maskinmæssigt  og  ligegyldig  overfor 
P'orskjellen    mellem    Væsenligt    og    Uvæsenligt. 


Gustave  Flaubert.  , | . ]  Z 

Og  Flaubert  havde  dernæst  Kunstnertempera- 
meiitet,  den  Sindsstemning,  der  gjennemgloder 
og  udmynter  alt  det  ved  Iagttagelse  og  Studium 
Indvundne,  og  i  denne  Prægen  aabenbarer  sig 
som  Stil.  Thi  hvad  er  Stil  andet  end  det  san- 
selige Udslag  af  Temperamentet,  end  det  Middel, 
ved  Hjælp  af  hvilket  Forfatteren  bringer  Læse- 
rens Øje  til  at  se  som  han  har  set!  Stilen 
udgjør  Forskjellen  mellem  den  kunstneriske, 
virkehghedstro  Tegning  og  den  vellykkede  Fo- 
tografi, og  Stilen  er  allestedsnærværende  hos 
Flaubert. 

Næppe  havde  han  til  en  eller  anden  Bog 
samlet  sine  Iagttagelser,  sine  Forstudier  sammen, 
før  de  ophørte  at  interessere  ham  som  saadanne. 
Nu  gjaldt  det  at  skrive  denne  Bog  i  et  fortrin- 
ligt Sprog,  Og  Sproget  blev  Alt,  Optegnelserne 
var  ikke  mere  noget,  det  Hgegyldige,  rent  under- 
ordnede. At  han  var  nøjagtig  og  sanddru, 
plejede  han  at  sige,  det  var  kun  simpel  Ret- 
skaffenhed som  skyldtes  Publikum,  men  i  og 
for  sig  var  Nøjagtigheden  ikke  Kunsten,  nej, 
tordnede  han  og  slog  ud  med  Armene,  den 
eneste  vigtige  og  evige  Ting  under  Solen  var 
en  velskabt  Sætning,  en  Sætning,  der  bar  sig 
smukt,  havde  Haand  og  Fod,  hang  sammen  med 
den  foregaaende  og  efterfølgende  og  frydede 
Øret,    naar    man    læste    den    højt    for   sig  selv. 


I  i6  Mennesker  og  Værker. 

Saa  skrev  han  et  lille  Stykke  hver  Dag,  5,  6 
Sider  hojcst,  vejede  hvert  Ord  for  at  undgaa 
Gjentaq;elser,  Rim,  Haardheder,  forfulgte  et  gjen- 
taget  Ord  i  30,  40  Linjers  Afstand,  ja  taalte 
ikke  Gjentagelse  af  samme  Stavelse  i  samme 
Sætning.  Ofte  ærgrede  et  Bogstav  ham,  han 
sogte  om  Ord,  hvori  det  ikke  fandtes,  under- 
tiden ledte  han  efter  r'er,  naar  han  havde  Brug 
for  en  rullende  I. yd.  Saa  læste  han  det  Skrevne 
hojt  for  sig  selv,  sang  det  ud  med  sin  Sten- 
torrøst, saa  Folk  stode  stille  paa  Vejen  udenfor 
hans  Hus.  Mange  kaldte  ham  Advokaten, 
troede  han  øvede  sig  paa  Retstaler. 

Han  led  Kvaler  under  denne  sin  Stræben 
efter  Fuldkommenhed.  Det  var  disse  Fødsels- 
veer, som  enhver  Skribent  kjender,  men  hans  vare 
saa  smertelige,  at  han  kunde  springe  op  og 
skrige  og  kalde  sig  Fæ!  Idiot!,  thi  næppe  var 
én  Tvivl  overvunden,  for  en  anden  opstod.  Ved 
sit  Skrivebord  sad  han  som  magnetiseret.  Tur- 
génjew,  hans  tro  og  nære  Ven,  der  ofte  saa' 
ham  saaledes,  erklærede,  at  det  var  rørende  at 
se  ham,  der  var  saa  utaalmodig  af  Natur,  saa 
taalmodig  i  Kampen  med  Sproget.  Han  havde 
en  Dag  uafbrudt  arbejdet  paa  en  eneste  Side 
af  sin  sidste  Roman,  gik  saa  ud  at  spise,  vilde 
glæde  sig  ved  at  gjennemlæse  sin  Side  i  sin 
Seng,    men    fandt    den   slet,    sprang  —   58  Aar 


Gustave  Flaubert.  447 

gammel,  som  han  var  —  ud  af  Sengen  i  Skjorte, 
begyndte  at  skrive  den  om  og  skrev  den  hele 
Natten  igjennem  paa  ny  om  og  atter  om  dels 
ved  sit  Bord,  dels,  naar  Kulden  drev  ham,  sid- 
dende i  Sengen. 

Hvor  har  han  elsket  og  forbandet  sit  Sprog ! 
Er  det  ikke  karakteristisk,  at  han  i  « Madame 
Bovary»  kun  paa  et  eneste  Sted  glemmer  sig  og 
taler  i  sit  eget  Navn,  og  det  er  hvor  han  i  An- 
ledning af  Raouls  Ligegyldighed  overfor  Emmas 
Kjærlighedserklæringer,  der  lød  trivielle  og  dog 
var  følte,  udraaber:  '<Ret  som  om  ikke  Sjælens 
Rigdom  tidt  strømmede  ud  i  de  tommeste  Lig- 
nelser, ret  som  om  Nogen  kunde  angive  det 
nøjagtige  Maal  af  sin  Trang,  sine  Forestillinger 
eller  sine  Smerter.  Hvem  har  ikke  følt  at 
Sproget  er  som  en  sprukken  Kjedel,  paa  hvilken 
vi  hamre  Melodier,  der  lyde,  som  spilledes  der 
op  til  Dans  for  en  Bjørn,  naar  vi  ønskede  ved 
dem  at  tore  Stjærner;; . 

En  saadan  Klage  i  en  saadan  Mund  er 
ligefuldt  — •  hvad  den  nægter  Ordet  at  være  — - 
en  Maalestok  for  den  store  Stilists  smertelige 
Attraa  efter  kunstnerisk  Fuldendthed. 

Naar  en  saadan  Attraa  en  Gang  har  vist 
sig  i  en  Kunst,  saa  kan  den  ikke  uddø.  Ingen 
Indviet,  der  har  skrevet  efter  Flaubert  og  lært 
af  Flaubert,    har  med  god  Samvittighed  kunnet 


^^3  Mennesker  og  Værker. 

slaa  væsenligt  af  i  hans  Fordring  til  sig  selv. 
Derfor  ere  Flaiiberts  Venner,  Aandsbeslægtede, 
Elever  vort  Aarhundredcs  strængeste  og  første 
Stilister.  Ikke  at  Flaubert  selv  hyldede  en 
Theori,  som  var  gunstig  for  Stilens  Originalitet. 
Han  troede  naivt  paa  en  enkelt  ideal,  absolut 
rigtig  Stil.  Han  kaldte  denne  Stil,  som  han 
søgte  at  virkeliggjore,  den  ganske  upersonlige, 
fordi  den  ikke  var  andet  end  et  Udtryk  for  hans 
c-vn  I^ersonlighed,  der  ikke  var  ham  paafaldende  i 
det  Skrevne.  Guy  de  Maupassant  har  vittigt 
sagt  om  ham,  at  man  om  ham  kunde  vende  det 
gamle  fortærskede  Ord  om:  « Stilen,  det  er 
Manden..  Han  var  den  Mand,  der  var  Stilen. 
Han  var  den  personificerede  Stil.  Men  Stil  det 
er  Kunst.  Det  er  ingen  uvæsenlig  eller  lige- 
gyldig Ting  at  den  Mand,  der  fremfor  nogen 
repræsenterer  Literaturens  moderne  Retning  og 
Formel,  var  saa  langtfra  at  være  en  jaskende 
Opsnapper  af  det  tilfældigt  Virkelige,  eller,  som 
Bebrejdelsen  i  Regelen  lyder,  en  Fotograf,  at 
han    liee   omvendt  var  Kunstneren   uden  Dadel. 


IV. 

Flaubert  har  personlig  aldrig  meddelt  Offen- 
ligheden  det  Mindste  om  sig.  Han  har  bevaret 
den  samme  Tavshed  om  sine  kunstneriske  Prin- 


Gustave  Flaubert.  449 

ciper  som  om  sine  private  Oplevelser.  Under 
disse  Omstændigheder  maa  man  prøve  alle  Veje, 
der  staa  En  aabne,  og  som  kunne  fore  ind  i 
hans  Inderste.  Som  en  af  de  nærmeste  og 
bedste  frembyder  sig  et  omhyggeligt  Studium 
af  hans  broderlige  Ven  og  Kampfælle  Louis 
Bouilhefs  Poesier.  De  to  Mænd  synes,  flygtigt 
betragtede,  meget  ulige  anlagte  ligesom  ulige 
begavede.  Flaubert  gjorde  Epoke  i  den  franske 
Literatur,  Bouilhet  var  oq-  blev  en  Dieter  af 
anden  eller  tredje  Rang;  Plaubert  var  en  Roman- 
forfatter, Bouilhet  en  L}Tiker  og  Dramatiker; 
men  denne  Ulighed  har  kun  lidet  at  betyde  for 
de  to  Venners  Væsen.  De  holdt  af  hinanden, 
fordi  de  vare  aandsbeslægtede;  ikke  uden  gyldig 
Grund  har  Flaubert  tilegnet  Bouilhet  sin  første  Bog 
og  denne  hin  alle  sine  fortrinligste  Produktioner. 
En  opmærksom  Sammenligning  viser  saa  stærke 
Analogier  mellem  Bouilhets  Digte  og  Flauberts 
Prosaværker,  at  den  skærper  Ojet  for  de  mere 
tilbagetrængte  Sider  af  denne  sidstes  Væsen. 

Et  af  Bouilhets  mærkeligste  Digte  er  «Les 
Fossiles  s,  der  aabnes  med  et  storartet  Maleri 
af  Forverdenens  Landskaber  og  Dyreliv,  der- 
næst paa  engang  i  poetisk  Form  og  i  viden- 
skabelig Aand  følger  Jordklodens  L^dviklings- 
historie  indtil  det  forste  ^Menneskepars  Optræden, 

29 


1 -Q  Mennesker  og  Værker. 

Og  ender  med  en  begejstret  Skildring  af  T^ rem- 
tidens Menneskehed. 

Man  finder  denne  Forkj ærlighed  for  det 
Kolossale  og  Monstrøse  igjen  hos  «Salammb6»'s 
Digter;  man  sporer  i  Flauberts  Udgraven  af 
forsvundne  Folkeslag  og  Religioner  det  samme 
Hang  til  det  Fossile  som  hos  Bouilhet;  og 
endelig  viser  sig  tydeligt  hos  Flaubert  den  her 
oe  rundtomkrinp"  ellers  hos  Vennen  fremtrædende 
Tilbøjelighed  til  at  sammensmelte  Videnskab  og 
Poesi  til  et  Hele. 

Som  Flaubert  fordybede  sig  i  klassiske  og 
semitiske  Literaturer,  studerede  Bouilhet  Kinesisk 
og  behandlede  kinesiske  Æmner  i  en  lang  Ræ^kke 
af  Digte.  De  vilde  begge  ved  disse  Forskninger 
og  de  poetiske  Forsøg,  der  fremgik  af  dem, 
undslippe  fra  en  Tidsalder,  der  var  dem  imod, 
oe  beo^ore  fuleste  de  heri  ubevidst  Goethes 
Exempel.  Men  begge  tilfredsstillede  de  des- 
uden herved  den  samme  Drift  til  at  vise  Læseren 
alle  Livsformers  Relativitet,  til  at  lære  ham,  ikke 
at  hovmode  sig  af,  hvor  dejlig  vidt  vi  have  bragt 
det,  og  bibringe  ham  Anelsen  om  at  vor  Kultur, 
udgravet  og  .skildret  efter  Aartusinders  Forlob, 
ikke  vilde  tage  sig  fornuftigere  ud  end  den 
gamle  eller  fjærne. 

Begge  vilde  de  lade  Forverdenen  træde  frem 
i  dens  historiske  eller  forhistoriske  Renhed  uden 


Gustave  Flaubert.  4^1 

forstyrrende  moderne  Tilsætninger,  og  vege  ikke 
tilbage  for  nogen  Vanskelighed.  Som  var  det 
i  OCT  for  sis:  ikke  vanskeligst  nok  at  male  den 
antidiluvianske  Verden  med  dens  besynderlige 
Vegetation  og  formløst  storartede  Dyreskikkelser 
har  Bouilhet  ovenikjobet  givet  Afkald  paa  ethvert 
Udtryk,  der  maatte  minde  om  moderne  Ideer.  Han 
beskriver  Pterodaktylerne,  Ichthyosaurerne  og  Ple- 
siosaurerne,  Mammuthdyrene  og  Mastodonterne 
uden  at  nævne  dem;  m.an  kjender  dem  kun  paa 
deres  Form,  deres  Holdning,  Adfærd  og  Gang- 
art. Paa  ganske  lignende  Maade  har  Flaubert  i 
<Salammb6v  afholdt  sig  fra  enhver  nok  saa 
fjærn  Hentydning  til  den  moderne  Verden; 
Digteren  synes  ikke  at  kjende  den  eller  at  have 
glemt  dens  Existens.  Den  kunstneriske  Ob- 
jektivitet falder  her  sammen  med  den  viden- 
skabelige. 

Og  dette  er  for  begge  Digtere  Hovedsagen. 
De  adlød  bevidst  eller  ubevidst  en  ny  Idé  om 
Poesiens  Forhold  til  Videnskaben.  De  have 
villet  bidrage  deres  til  at  skabe  en  Poesi,  der 
helt  og  holdent  var  opført  paa  videnskabeligt 
Grundlag. 

Bouilhelts  højeste  Ærgjærrighed  var  at 
skrive  et  Digt,  der  sammenfattede  den  moderne 
Videnskabs  Resultater  og  som  for  vor  Tid 
kunde   være    hvad  Lucretius'    beundringsværdige 


45 


Mennesker  ol:  \  a-rker. 


Digt  cDe  rerum  natura  var  for  Oldtidens  Ved- 
kommende. Flaubert  havde  ojensynligt  et 
ganske  lignende  Ønske.  Men  dette  Ønske  blev 
]n)s  ham  bestemtere  udpræget  af  hans  Had  til 
den  menneskelige  Dumhed.  Han  virkeliggjorde 
det  negativt  og  i  to  forskjellige  Former,  først  i 
sit  Værk  «Den  hellige  Antonius'  Fristelse ^, 
i  hvilket  han  lod  alle  Menneskehedens  religiøse 
og  moralske  Systemer  passere  Revue  som  Ene- 
boerens og  Menneskehedens  Vanvidsdrømme, 
dcrnæ\st  i  sin  sidste  Fortælling  <^Bouvard  og 
Pécuchet  ,  i  hvilken  to  stakkels  Dumrianers  tal- 
løse Taabeligheder  give  Digteren  Paaskud  til  at 
levere  en  Art  Encyclopædi  over  alle  de  Omraader 
af  menneskelig  Viden ,  de  forgribe  sig  paa. 
I  c  Den  hellige  Antonius'  Fristelse »  leverede  han 
Menneskeaandens  Tragedie  \  Menneskeaanden 
aabenbarer  sig  her  i  storstilet,  rasende  og  kla- 
gende Galskab;  en  Kong  Lear  paa  Jordklodens 
Hede.  I  <.Bouvard  og  Pécuchet»  fremstille  han 
Karikaturen ,  den  naive  Uvidenhed,  det  dilet- 
tantiske Fuskeri  paa  alle  videnskabelige  og  tek- 
niske Omraader,  personificeret  i  to  gamle  latter- 
lige Kumpaner.  Denne  Roman  udkom  forst  efter 
Forfatterens  Død  og  kun  den  første  Del  er, 
endda  kun  tilnærmelsesvis,  fuldført;  men  i  høj 
Grad  betegnende  for  Flaubert  er  den  Plan,  han 
havde,    at    supplere    denne  Del   med   en  anden, 


Gustave  Fiaubert.  453 

i  hvilken  de  to  arme  Fyre,  der  begynde  og 
ende  deres  Karriere  som  Skrivere,  udføre  det 
Indfald  at  afskrive  alle  de  bekjendteste  For- 
fatteres (deriblandt  Hr.  Flauberts)  Dumheder  og 
samle  dem  i  et  Bind. 

Saavel  Fiaubert  som  Bouilhet  bleve  altsaa  i 
deres  Arbejde  ansporede  af  den  mægtige  Drift 
til  i  en  eller  anden,  positiv  eller  negativ  Form 
at  nedlægge  Udbyttet  af  den  moderne  Videnskab 
i  deres  Værker;  om  dem  begge  gj ælder  hvad 
Fiaubert  et  Steds  har  sagt  om  Bouilhet,  at 
Grundtanken  hos  ham,  det  geniale  Element  i 
hans  Aand,  var  en  Art  Naturalisme,  der  minder 
om  Renaissancen.  Men  medens  Bouilhet  satte 
en  Del  af  sin  bedste  Kraft  til  paa  middelmaadige 
eller  traditionelt  romantiske  Dramer,  har  Fiau- 
bert ikke  i  et  eneste  af  sine  Arbejder  hyldet 
Traditionen,  men  altid  gjort  et  dybtgaaende 
videnskabeligt  Forstudium  til  sine  Digtninge,  og 
kun  hos  ham  er  derfor  Forholdet  mellem  Viden- 
skab og  Poesi  Værkernes  Hovedinteresse  og 
Nerve. 

V. 

Det  synes  næsten  som  om  i  vore  Dage 
den  Tid  lakker  ad  sin  Ende,  da  Digteren  en 
skjon  Dag  satte  sig  ned  foran  et  stort  Ark  hvidt 


454  Mennesker  og  Værker. 

V^pW  Og  Ilden  noget  Forarbejde  beg)-ndte  Ud- 
foreisen af  en   Roman  eller  Novelle. 

Flaubert  i  det  Mindste  har  indledet  en  Me- 
tliode  i  den  poetiske  Produktion ,  der  nærmer 
denne  stærkt  til  den  videnskabelige.  Han  til- 
bragte for  at  faa  en  enkelt  Oph'sning  med  Hen- 
syn til  sit  Stof  Uger  i  Bibliothekerne,  han 
gjennemgik  Masser  af  Kobberstik  for  at  komme 
paa  det  Rene  med  en  tidligere  Generations  Ko- 
styme  og  Holdning.  Han  læste  98  Bind  igjennem 
som  Forstudie  til  'Salammbo»,  foretog  saa  en 
Rejse  til  Tunis  for  at  studere  Landskaberne  og 
Minderne  om  det  gamle  Karthago.  Ja  selv  for 
at  skildre  fantastiske  Landskaber  som  dem  i 
Legenden  om  St.  Julian  foretog  han  Rejser  til 
Steder,  der  syntes  ham  omtrent  at  give  ham 
det  Indtryk,  han  havde  drømt  om. 

Saasnart  han  havde  kastet  Planen  til  en 
Bog  paa  Papiret,  begyndte  for  hvert  Kapitels 
Vedkommende  Jagten  efter  Bevissteder  og  Kilde- 
skrifter. Hvert  Kapitel  havde  sin  Mappe,  som 
efterhaanden  fyldtes.  Han  gjennemlæste  hele 
Samlingen  af  Bladet  '  Charivari  fra  Louis  Phi- 
lippes Tid  for  at  forsyne  den  literære  Zigeuner 
Hussonet  i  '  L'éducation  sentimentale  med  Vittig- 
heder i  Datidens  Stil.  PLan  gjennemstuderede 
ikke  mindre  end  107  \'ærker  for  at  skrive  de 
30  Sider  om  Agerdyrkning,    der  findes  i   ^  Bou- 


Gustave  Flaubert.  4^^ 

vard  et  Pécuchet>^.  Excerpterne  til  denne  Roman 
vilde,  trykte,  ikke  have  udgjort  mindre  end  5 
tykke  Oktavbind. 

Det  er  øjensynligt,  at  han  under  disse  For- 
studier undertiden  ligefrem  maa  have  glemt  sin 
Roman  og  simpelt  hen  maa  være  gaaet  ud  paa 
at  forøge  sin  Indsigt.  Hans  Interesse  for  at 
udvide  sin  Erfaring  og  samle  Kundskaber  var 
næsten  lige  saa  levende  som  hans  L}'st  til  at 
udforme  sit  sjælelige  Indhold  —  eller  rettere  den 
blev  det  efterhaanden. 

Naar  man  i  Tankerne  gjennemgaar  hans 
Produktion  fra  dens  første  Begyndelse  til  dens 
Afslutning,  finder  man  deri  en  stadig  mere  tydelig 
Overflytning  af  Tyngdepunktet  fra  det  digteriske 
til  det  videnskabelige  Element  eller,  mere  be- 
tegnende udtr\kt,  fra  det  menneskelige,  sjælelige 
Element  til  historiske,  videnskabelige,  tekniske 
Udvortesheder,  der  optage  en  ufortjent  Plads. 
Flaubert  havde  altid  havt  Tendens  til  at  være 
en  kj edelig  Forfatter  og  han  blev  det  stedse 
mere. 

Han  var  gaaet  ud  fra  en  efter  min  Opfattelse 
rigtig  Følelse  af,  at  Digteren  i  vore  Dage  ikke 
kunde  være  en  blot  P'ørtæller  eller  maitre  de 
plaisir.  Han  følte,  at  det  poetiske  Skib  let  kunde 
kuldsejle  uden  videnskabelig  Ballast.  Fra  forst 
af  viste  det  sig  ogsaa,   at  Skibet  med  en  saadan 


456  Mennesker  og  \'ærker. 

Ballast  sejlede  bedre  og  sikrere,  med  stoltere 
Holdning.  Men  efterhaanden  som  hans  Udvik- 
ling skred  fremad,  greb  Lidenskaben  ham  for  at 
overvinde  Vanskeligheder;  han  vilde  slæbe  det 
'tungeste,  bære  de  største  Sten,  og  han  læssede 
efterhaanden  saa  mange  og  saa  store  Sten  i 
Lasten,  at  Skibet  blev  for  tungt,  gik  for  dybt 
og  lob  paa  Grund.  Hans  sidste  Roman  er  en 
mojsomt  sammenradet  Række  Udtog  af  en  Snes 
forskjellige  Videnskaber  og  tekniske  Methoder 
—  kun  interessant  som  det  følgerigtige  og  ende- 
lige Udtryk  for  en  interessant  Personlighed  og 
en  urigtig  æsthetisk  Grundanskuelse. 

Den  almindelige  Retning  mod  Studiet  af 
det  Udvortes  er  intet  Ejendommeligt  for  Flaubert, 
den  betegner  den  hele  Gruppe  af  Aander,  som 
han  tilhorer.  Den  udsprang  af  Lede  over  den 
rationalistiske  Tids  Skildring  af  Mennesket  som 
abstrakt  Fornuftvæsen  og  af  vor  Tidsalders 
deterministi.ske  Hang  til  at  forklare  Sjælelivet 
ud  fra  klimatiske,  folkepsykologiske,  fysiologiske 
Bestemmelser.  Man  finder  denne  Stræben  hos  alle 
Flauberts  Venner,  hos  hans  Lærer  og  Forgænger 
Gautier,  hos  Renan,  hos  Taine  og  hos  Brødrene 
Goncourt.  Hvor  forskjellige  disse  Aander  end 
ere,  saa  ha.ve  de  alle  hint  fælles  og  meget  moderne 
Præg,  og  desuden  næsten  alle  endnu  denne 
anden  ikke  mindre  moderne  Egenskab,    at  man 


Gustave  Flaubert. 


457 


i  deres  kunstnerisk  uclforte  Værker  i  for  hoj 
Grad  sporer  det  Arbejde,  der  ligger  bagved, 
den  Møje,  med  hvilken  de  ere  frembragte,  og 
har  et  næsten  pinligt  Indtr\-k  af  Overlæsselse. 
Renan,  om  hvem  det  gjælder  mindst,  skildrer 
ikke  sjældent  Ting,  der  ligge  helt  udenfor 
Rammen;  Gautier  er  vel  den  eneste  af  disse 
store  Kunstnere,  fra  hvem  Ord  og  Billeder  synes 
at  sprudle,  og  selv  han  slap  sjældent  Lexikonnet 
og  Encyklopædien.      * 

Hos  Flaubert  fortrængte  efterhaanden  En- 
cyklopædien Sindsbevægelsen.  Gautier  var  med 
Aarene  bleven  bestandig  mindre  Digter  og  stedse 
mere  malerisk  Beskriver.  Flaubert  blev  med 
Aarene  stedse  mere  en  Lærd  og  en  Samler. 

Kaste  vi  et  Blik  ud  over  hans  Skrifter  i 
deres  Tidsorden,  saa  se  vi,  hvorledes  det  humane 
Element,  som  fra  først  af  overrisler  og  frugt- 
bargjør  Alt,  efterhaanden  ebber  og  kun  efter- 
lader gold,  videnskabelig  Stengrund. 

I  ^ladame  Bovary:>  er  alt  endnu  Liv. 
Beskrivelserne  ere  sjældne  og  korte.  Selv  den 
af  Rouen,  Forfatterens  Fødeby,  som  gives  hvor 
Emma  kjorer  med  Diligencen  fra  Yonville  til  Rouen 
for  at  træffe  Leon,  er  givet  i  ganske  faa  Linjer, 
skarp  som.  et  kunstnerisk  Rids,  og  desuden  be- 
sjælet ved  den  tilføjede  Skildring  af  den  Svimmel- 
hed,   der    fra    disse  Tusinder   af   sammenhobede 


A^S  Mennesker  og  Værker. 

Ivxistcnscr  stii:;er  op  imod  hende;  det  er,  som  havde 
alle  de  Sjæle,  der  vibrerede  dér,  paa  én  Gang 
sendt  hende  Dampen  af  alle  de  Lidenskaber  i 
INIode,  som  hun  mente  f\'ldtc  dem.  Den  egenlige 
Beskrivelse  af  Byen  —  det  maleriske  Moment  — 
er  her  omsat  i  Psykologi,  i  det  Indtryk,  den 
store  Stad  gjor  paa  Hovedpersonen,  Noget  der 
bliver  sjældnere  og  sjældnere  hos  Flaubert. 

I  Salammbo^  maatte  Studiet  og  det  blot 
Deskriptive  nødvendigvis  gjore  sig  stærkere 
gjældende.  Der  er  store  Partier  i  dette  Værk, 
i  hvilke  man  snarere  tror  at  læse  et  Stykke 
gammel  Krigshistorie  eller  en  arkæologisk  Af- 
handling end  en  Roman  og  som  derfor  virke 
træ*ttende.  Men  «Salammbo;)  var  endnu  rig  paa 
rent  menneskelige  Motiver  og  Skildringer.  Man 
læ.se  f.  Ex.  det  Kapitel  igjennem,  hvor  Præsterne 
have  besluttet  at  forsone  Molok  ved  Ofring  af 
den  førstefødte  Søn  i  hvert  Hus,  hvor  nogle  af 
dem  banke  paa  Hamilkars  Dør  og  denne  for- 
søger at  frelse  den  lille  Hannibal  af  deres  Vold. 
Den  Stemning,  som  Flaubert  her  har  givet,  er 
en,  i  hvilken  en  punisk  By  maa  have  befundet 
sig,  saasnart  en  saadan  Masseofring  var  fastsat, 
og  den  enkelte  Begivenhed  hæver  sig  ufor- 
glemmelig frem  fra  denne  Baggrund.  Hamilkar 
styrter  ind  i  sin  Datters  Værelse,  griber  med 
én  Haand  Hannibal,    med    den    anden   en  Snor, 


Gustave  Flaubert.  459 

der  ligger  paa  Gulvet,  snorer  Hænder  og  Fodder 
sammen  paa  Drengen,  putter  Resten  af  Snoren 
ind  i  hans  ]Mund  som  Knevl  og  skjuler  ham 
under  en  Seng.  Saa  klapper  han  i  Hænderne 
og  forlanger  i  al  Hast  et  Slavebarn  paa  8  til  9 
Aar  med  sort  Haar  og  fremspringende  Pande. 
Man  bringer  ham  et  fattigt  Barn,  paa  en  Gang 
magert  og  oppustet,  hvis  Hud  er  saa  graa,  som 
Pjalten  om  hans  Lænder,  og  som  gnider  sine 
daarlige  Øjne  med  Bagen  af  sin  Haand.  Hamilkar 
fortvivler.  Hvorledes  er  det  muligt  at  forvexle 
denne  Dreng  med  Hannibal?  Men  Minuterne 
ere  kostbare,  og  trods  sin  Modbydelighed  giver 
den  stolte  Suffet  sig  til  at  vaske,  gnide,  salve 
det  usle  Barn,  giver  det  en  Purpurdragt  paa 
op-  befæster  den  om  dets  Skuldre  med  Diamant- 

o 

spænder,  og  Drengen  smiler,  lykkelig  over  al 
denne  Pragt,  og  begynder  at  klappe  i  Hænderne  og 
hoppe  af  Glæde.  Hamilkar  gaar  bort  med  Barnet. 
INIen  da  han  nede  i  Slotsgaarden  med  forstilte 
Taarer  overrækker  Molokspræsterne  den  Lille, 
viser  sig  hojt  oppe  i  tredje  Stokværk  mellem 
Elfenbenspillerne  en  bleg,  fry^gteligt  udseende 
Mand  med  udbredte  Arme.  «MitBarnIv  raaber 
han.  ^;Det  er  Barnets  Plejefader, »  skynder 
Hamilkar  sig  at  sige  og  stoder,  som  for  at 
gjøre  Afskeden  kort,  Præsterne  ud  af  Doren. 
Da  de  ere  borte,    sender  han  Slaven  de    bedste 


^6o  Mennesker  og  Værker. 

Tillig  fra  Kjokkenet,  en  Vædderbov,  Bonner  og 
GranatSN'ltetoj ;  den  Gamle,  der  Lxnge  intet  har 
spist,  kaster  sig  derover  og  skiger  i  sig  under 
Taarer,  og  da  Hamilkar  om  Aftenen  vender 
hjem,  ser  han  i  den  store  Sal,  hvor  Maanelyset 
skinner  ned  igjennem  Kuplens  Sprækker,  Slaven 
ligge  og  sove,  overmæt,  halvt  beruset,  saa  lang 
han  er  paa  Marmorgulvet.  En  Slags  Medliden- 
hed griber  ham  og  med  Spidsen  af  sin  Fod 
skyder  han  et  Tæppe  hen  under  hans  Hoved. 
Her  er  den  almenmenneskelige  Essens  uddraget 
af  en  specifik  karthaginiensisk  Situation. 

'  Salammbo  V  gjorde  som  alt  antydet  en  ikke 
ringe  Opsigt,  men  beredte  dog  Læseverdenen 
og  Kritiken  en  Skuffelse.  Man  delte  ikke  Forfat- 
terens Sympathier  for  det  Kolossale  og  Flammende, 
man  arbejdede  sig  med  Moje  gjennem  Skildringerne 
af  antike  Blider,  Stormbukke  og  Belejringer, 
man  bad  ham  skrive  en  ny  '<  roman  de  passion  >, 
en  Bog  om  moderne  Lidenskab,  en  Kjærligheds- 
fortælling. 

Flaubert  fulgte  endelig  i  Slutningen  af  1869 
Opfordringen  med  sin  Roman  cL'éducation  senti- 
mentale >,  et  af  hans  mærkværdigste  og  dybeste 
Værker,  der  faldt  fuldstæ-ndigt  til  Jorden.  Fra 
nu  af  oplevede  han  kun  literære  Nederlag.  Pub- 
likums Yndest,  der  var  kjolnet  ved  'Salammb6», 
veg  fuldstændigt  fra  ham. 


Gustave  Flaubert. 


461 


Den  nye  Bog  var  en  ny  Art  Bog.  Dens 
næsten  uoversættelige  Titel  (nærmest:  Hjærtets 
Opdragelse)  var  ikke  korrekt;  thi  Ingen  og 
Intet  opdrages  i  Bogen;  dog  handler  Bogen  om 
et  Følelsesliv.  Men  den  behandler  snarere 
Elskovsfølelsens  gradvise  Afstumpning  og  slutte- 
lige Exstirpation  end  nogen  Udvikling  af  den. 
Den  kunde  bedre  hedde  Elskovsillusionen  og 
dens  Udryddelse.  Den  er  et  af  Flauberts  Hoved- 
forsøg paa  at  destillere  det  rene  Intet  under 
Skikkelse  af  den  pure  Illusion  ud  af  det  sæd- 
vanlige Menneskelivs  hele  Higen  og  Tragten. 
I  «Salammbo.  drejer  Alt  sig  om  et  helligt  Slør, 
som  Gudinden  Tanit  besidder,  Zaimf  ved  Xavn; 
dette  Slør  er  skinnende  og  let;  den  Stad,  fra 
hvilken  det  ranes,  gaar  til  Grunde;  det  Menneske, 
der  bærer  det,  er  saa  længe  usaarligt;  men  den, 
der  har  hyllet  sig  deri,  maa  gaa  til  Grunde. 
Illusionen  er  som  dette  Slør.  Den  er  straalende 
som  Solen  og  let  som  Luften;  den  meddeler 
Søvngængersikkerhed  og  den  fortærer  som  en 
Nessusdragt. 

Jeg  sagde,  at  Flaubert  troede  paa  en  enkelt, 
hele  Livet  varende,  aldrig  tilfredsstillet  Elskovs- 
lidenskab.  Det  er  en  saadan,  han  har  fremstillet 
i  Frédérics  Kjærlighed  til  Madame  Arnoux. 
Den  er  haabløs,  den  er  undselig,  den  er  kuet, 
den    giver    sig    Luft    i    nogle    uforstandige    Op- 


a()2  Mennesker  og  X'ærkei-. 

ofrelser  for  hendes  Mand  og  i  nogle  halvt  ud- 
talte platoniske  Forsikringer  om  fælles  Sym- 
pathier;  den  forer  til  intet,  til  et  Lofte,  der 
tages  tilbage  af  hende,  til  nogle  Forsøg,  der 
slaa  fejl  for  ham,  og  endelig  efter  tyve  Aars 
Forlob  til  en  eneste  Omfavnelse,  fra  hvilken  El- 
skeren skræmmes  tilbage,  da  den  Elskede  imedens 
er  bleven  gammel  og  indjager  ham  Skræk  ved 
sine  graa  Haar. 

Det  Ejendommelige  ved  denne  Roman  er  i 
endnu  langt  højere  Grad  end  ved  « Madame 
Bovaryv,  at  den  ikke  har  nogen  Helt  og  da  i 
øvrigt  lige  saa  lidt  nogen  Heltinde. 

I  det  forældede  Udtryk  Helt  ligger  hele  den 
gammeldags  Poesis  nedarvede  Vedtægt.  I  Aar- 
hundreder  havde  Forfatterne  paraderet  med  en 
Helt,  han  var  stærk  og  smuk,  stor  i  sine  Dyder 
eller  Laster,  eller  dog  stræbende  og  god,  et 
P2xempel  til  Efterfølgelse  eller  et  afskrækkende 
Exempel  —  her  greb  nu  en  Digter  en  ung 
Mand,  som  unge  Mænd  er  flest,  og  viste  uden 
at  ytre  Misbilligelse  eller  Beklagelse,  med  hvilket 
Intet  hans  Liv  gik  hen,  og  hvorledes  Skuffelserne 
haglede  ned  over  ham,  ikke  store  sjældne  Skuf- 
felser —  han  oplever  overhovedet  intet  Stort 
eller  Sjældent  — ,  nej  de  smaa  Skuffelser,  som 
udgjore  Existensen.  En  lang  Kjæde  af  smaa 
Skuffelser,  isprængt  med  enkelte  store  Skuffelser, 


Gustave  Flaubert.  4^3 

det  er  for  Flaubert  Definitionen  paa  det  regulære 
Menneskeliv.  Dog  Bogens  Tiltrækning  beror 
ikke  fortrinsvis  paa  den  gjennemforte  melankolske 
Grundstemning.  Dens  Hovedtiltrækning  er  for 
mig  den  Ynde  og  Kyskhed,  med  hvilken 
Pennen  er  fort,  hvor  Frédérics  store  Kjærlighed 
er  skildret.  Den  d\-be  Forstaaelse  af  den  unge 
Mands  Sværmeri  peger  tilbage  mod  det  Selv- 
oplevede. Ingen  Steds  har  Flaubert  mere  direkte 
skrevet  ud  af  sin  egen  Sjæl  og  ingen  Steds 
mindre  ud  af  en  af  de  fem  eller  sex  kunstige 
Sjæle,  han,  som  enhver  kritisk  anlagt  og  kritisk 
frembringende  Natur  formaaede  at  give  sig. 

Frédéric  elsker  uden  Bagtanke,  uden  Haab 
om  Gjenkj ærlighed,  absolut,  med  en  Følelse, 
der  ligner  Taknemmelighed,  med  en  Trang  til  at 
ofre  sig  for  den  Elskede,  der  er  saa  meget 
stærkere,  som  den  ingen  Tilfredstillelse  finder. 
Men  Aarene  gaa,  og  en  Følelse  af  samme  Art 
udvikler  sig  hos  den  Kvinde,  han  elsker.  Det 
er  en  afgjort  Sag  imellem  dem,  at  de  aldrig 
kunne  tilhøre  hinanden;  men  deres  Smag,  deres 
Domme  stemme  overens:  'Ofte  udbrød  den  af 
dem,  der  hørte  til:  Jeg  med!  Og  kort  derefter 
var  Turen  til  den  anden  at  udbryde :  Jeg  med !  >> 
Og  de  drømme,  at  hvis  Forsynet  havde  villet, 
saa  havde  de  levet  et  Liv  fuldt  af  Elskov  alene  og 
som  vilde  have  været  « noget  Sødt,   noget  Straa- 


464  Mennesker  og  \'ærker. 

Icnde    og  Ophojet    som  Stjærnerncs    skjælvende 
Blinken./ 

Oftest  sad  de  i  fri  Luft  paa  Verandaen, 
og-  Efteraarets  gulnende  Trætoppe  kuplede  sig 
ujævnt  foran  dem  indtil  Randen  af  den  blege 
Himmel;  eller  de  sad  i  en  Pavillon  ved  Enden 
af  Alleen,  hvis  eneste  Møbel  var  en  med  graat 
Lærred  overtrukket  Sofa.  Sorte  Punkter  plettede 
Spejlet;  Murene  udaandede  en  muggen  Lugt; 
men  de  blev  der,  talende  om  sig  selv,  om 
Andre,  om  lige  meget  hvad,  i  gj ensidig  Hen- 
rykkelse. Undertiden  dannede  Solstraalerne,  der 
brod  sig  Vej  gjennem  Persiennerne,  mellem 
Loft  og  Gulv  ligesom  Strængene  paa  en  Lyre.: 

Denne  Lyre  —  det  var,  tror  jeg,  den  gamle, 
den  ægte,  L}'ren  fra  Troubadourernes  Tid  og 
fra  Flauberts  Ungdom,  og  det  synes  En,  som 
om  han  her  har  grebet  i  dens  Strænge. 

c  L'éducation  sentimentale^)  udkom,  da  Kejser- 
dømmet traadte  ind  i  sine  sidste  Kriser.  Salget 
var  maadeligt.  Alle  Aviserne  erklærede  Bogen 
for  inderligt  kj edelig,  desuden  naturligvis  for 
umoralsk;  mest  smertelig  for  Flaubert  var  den 
Tavshed  der  fulgte,  syv  Aars  Arbejde  var  spildt 
og  laa  paa  Jorden. 

Aarsagen  var,  at  han  havde  arbejdet  for 
meget.  Han  havde  for  at  skildre  Paris  i 
Fyrrerne     studeret     gamle     Billeder,     undersøgt 


Gustave  Flaubert.  465 

Terrainforhold,  hvor  Gader,  der  nu  var  nedbrudte 
havde  staaet,  gjennemgaaet  Datidens  Historie  ind- 
til Enkeltheder,  gjennemvadet  Tusinder  og  atter 
Tusinder  af  Aviser  med  deres  Referater  af  Taler 
i  Forsamlinger  og  med  deres  Skildringer  af  Da- 
tidens Gadeliv  og  Gadekampe.  Han  vilde  ab- 
solut give  et  nøjagtigt  Tidsbillede  og  gjorde  for 
meget  deraf.  Det  historiske  Apparat  breder 
sig  for  stærkt;  her  som  i  iSalammbo.  er  F'od- 
stykket  blevet  for  stort  til  Figurerne.  Flaubert 
har  uden  Tvivl  selv  følt  det;  thi  allerede  medens 
han  arbejdede  paa  den  karthaginiensiske  Roman, 
skrev  han  mismodig  til  en  Ven:  ^Studiet  af 
Kostymet  faar  os  til  at  glemme  Sjælen.  Jeg 
vilde  give  det  halve  Ris  Papir,  jeg  nu  i  fem 
Maaneder  har  fyldt  med  Optegnelser,  for  blot  i 
3  Sekunder  at  føle  mig  virkelig  bevæget  af  mine 
Personers  Lidenskaber. -•  "Sien  han  formaaede 
ikke  at  trænge  Skildringen  af  Omgivelserne,  af 
de  almindehge  Stemninger  og  Tilstande  tilbage. - 
Man  føler  hos  ham,  at  Studiet  følger  bestandig 
tættere  i  Fantasiens  Spor  som  i  den  nordiske 
Mythologi  Maanegarm  i  Maanens  og  at  den  stak- 
kels Maane  er  stedse  nærmere  ved  at  blive  slugt. 
De  « Tre  Fortællinger  .  :  Et  simpelt  Hj ærte, 
Legenden  om  St.  Julian  den  Gjæstfri  og  He- 
rodias var  en  lille  Trilogi  af  Mesterværker,  en 
Nutidsnovelle,  en  Middelalderslegende  og  et  Old- 

30 


Aj^C  Mennesker  og  Værker. 

tidsmaleri.  . Herodias  >  gav  i  Salammbo /s  Stii 
et  morkt  og  kraftigt  l^illede  af  Palæstina  paa 
Johannes  den  Døbers  Tid,  fra  hvilket  Vitellius's 
nysgjærrige  Fraadseransigt,  stirrende  ind  i  det 
skjævt  afhugne  Johanneshoveds  brustne  Øjne, 
h-ser  Læseren  i  Mode.  Legenden  om  St.  Julian 
er  et  Monster  paa  en  Gjenfodelse  af  Middel- 
alderens /\and.  Ingen  Munk  har  skrevet  en  mere 
ægte  kristelig  Legende  end  Fritænkeren  Flau- 
bert.  Intet  kan  være  strængere  i  Legende- 
stilen end  denne  Slutning  om  den  spedalske 
Betler,  som  fortærer  Julians  sidste  Stykke  Flæsk 
og  sidste  Stykke  Brod,  pletter  hans  Kniv,  hans 
Skaal,  hans  Krus  med  sin  Spedalskhed,  og 
endelig  med  sine  stinkende  Bylder  strækker  sig 
ud  paa  hans  Leje  og  fordrer,  at  Julian  skal 
varme  ham  med  sit  nøgne  Legem.  Da  den 
fordums  Prins  i  sit  Hj ærtes  Ydmyghed  fornedrer 
sig  dertil,  omfavner  den  Spedalske  ham  Mund 
imod  Mund,  Bryst  mod  Bryst,  og  i  samme 
Øjeblik  forvandles  hans  Skikkelse:  hans  Øjne 
blive  stjærneklare,  hans  Haar  blive  lange  som 
Solstraaler,  hans  Aande  faar  Rosenduft;  Hyttens 
Tag  flyver  af,  og  Julian  svæver  op  i  det  blaa 
Rum,  Ansigt  til  Ansigt  med  Vor  Herre  Jesus 
Kristus,  der  bærer  ham  op  i  Himlen. 

I      Et    simpelt  Hjærte»    har  Plaubert    Hge- 
som  fortalt  den  gamle  præmiebelønnede  Tjeneste- 


Gustave  Flaubert.  467 

piges  Historie  fra  ^ladame  Bovary  .  Det  er 
en  rorende  F'ortælling  om  en  gammel,  af  alle 
udnyttet  og  af  alle  forladt  Pige,  der  tilsidst 
kaster  hele  sit  Hj ærtes  Kjærlighed  paa  en  Pape- 
gøje; hun  beundrer  denne  Papegøje  over  Alt; 
den  synes  hende  i  hendes  Enfold  at  Hgne  den 
Helligaand  som  Due  paa  Landsbykirkens  Alter- 
tavle, og  lidt  efter  hdt  udfylder  den  i  hendes  Be- 
vidsthed den  Helligaands  Plads.  Den  dør  og  hun 
lader  den  udstoppe.  Men  i  sin  egen  Dødsstund 
ser  hun  den  kæ-mpestor  og  med  udbredte  X'inger 
mjDdtage  hende  og  fore  hende  op  i  Himlen.  Dette 
er  ligesom  den  dybt  vemodige  Parodi  paa  Le- 
gendens Slutning.  Her  som  hist  Vision  og  Illu- 
sion; overfor  vort  Væsens  Svaghed,  vor  Trang 
til  Trøst,  vor  Evne  til  at  skuffes,  vor  Synke- 
færdighed er  —  synes  Flaubert  at  sige  —  det 
ene  Halmstraa  saa  godt  som  det  andet. 

Disse  tre  Fortællinger  gjorde  liden  eller 
ingen  Lykke.  I  dem  havde  Studiet  gjort  endnu 
et  Skridt  paa  Livets  Bekostning.  Her  var  næsten 
ingen  Samtaler,  ingen  Repliker  mere.  Det  var 
snarere  Indholdsangivelser  end  Noveller;  man 
følte,  at  Digteren  var  begyndt  at  forsmaa  den 
egentlig  poetiske  Udformning.  Dernæst  bredte 
atter  her  Lærdommen  sig  for  stærkt.  Der  var 
f.  Ex.  nedlagt  et  forbavsende  Studium  i  Legenden. 
Man  aner,    hvor    mange  Legender  Flaubert   har 


^68  Mennesker  og  Værker. 

læst  for  at  kunne  gjengive  Karakteren  saa  nøje. 
Men  intet  Forsøg  er  gjort  paa  at  stille  denne 
Lærdoms  Resultater  i  Perspektiv  for  den  mo- 
derne Læsers  Øje.  Der  er  ikke  hugget  nogen 
Sti  i  Legendeverdenens  Urskov;  den  staar  der 
fast  sammengroet  og  spærrer  Blikket  Vejen. 
F'ortællingen  synes  ikke  beregnet  paa  almindelige 
moderne  Læsere,  men  paa  Læsere  fra  det  tret- 
tende Aarhundrede  eller  paa  forfinede  Kj endere 
fra  vor  egen  Tid. 

VL 

Aaret  1874  bragte  endelig  det  Værk,  hvilket 
Flaubert  selv  betragtede  som  sit  Hovedværk,  det, 
paa  hvilket  han  havde  arbejdet  ikke  mindre  end 
tyve  Aar,  og  som  ^av  den  skarpeste  Definition 
af  hans  Aand  —  et  forbløffende  Værk.  Da  det 
forst  rygtedes,  at  en  fransk  Romanforfatter  havde 
skrevet  /<Den  hellige  Antonius' s  Fristelse  - ,  nærede 
vist  de  ni  Tiendedele  af  Publikum  ingen  Tvivl 
om,  at  Titelen  skulde  forstaas  symbolsk  eller 
som  Spøg.  Hvem  kunde  ane,  at  Bogen  for 
fuldt  Alvor  behandlede  den  gamle  ægyptiske 
PLneboers  Fristelseshistorie . 

Nocjet  lifjnende  havde  incren  Romanforfatter, 
overhovedet  ingen  Digter  forsøgt.  Vel  havde 
Goethe    skrevet      Den    klassiske   \Valpurgisnat>., 


Gustave  Flaubert.  469 

Byron  i  anden  Akt  af  :  Kain  leveret  et  For- 
billede for  nogle  Enkeltheder,  Turgénjew  i  Vi- 
sioner»  behandlet  et  fjærnt  beslægtet  Stof  i 
ganske  snæver  Ramme;  men  et  Drama  i  syv 
Afdelinger,  der  bestod  af  én  milelang  Monolog, 
eller  rettere,  som  kun  var  en  punktuel  Frem- 
stilling af  hvad  der  i  en  Rædselsnat  foregaar  i 
et  enkelt  hallucineret  Menneskes  Hjærne  —  en 
saadan  Bog  havde  aldrig  for  været  skrevet.  Og 
dog  havde  dette  Værk,  forfejlet  som  det  er,  i 
sin  tungsindige  Monotoni  en  stille  Storhed  og 
et  absolut  moderne  Præg,  som  kun  faa  Digter- 
værker i  den  franske  Literatur. 

Den  helhge  Antonius  staar  paa  Tærskelen 
til  sin  Hytte  oppe  paa  et  Bjerg  i  Ægypten. 
Et  langt  Kors  er  plantet  i  Jorden,  et  gammelt 
vredent  Palmetræ  helder  ud  over  Afgrunden, 
Nilen  danner  en  Sø  ved  Bjergets  Fod.  Solen 
synker.  Eremiten  er  udmattet  af  en  Dag  tilbragt 
i  Faste,  Arbejde  og  Selvplagerier.  Saa  foler 
han  ved  oMorkets  Komme  sin  Sjælskraft  svækkes. 
En  drømmende  Længsel  efter  Vderverdenen 
fylder  hans  Hjærte.  Snart  vellystige,  snart 
stolte,  snart  idyllisk  smilende  Erindringer  lokke 
og  pine  ham. 

Forst  længes  Antonius  tilbage  til  sin  Barn- 
dom, til  Ammonaria,  en  ung  Pige,  han  en  Gang 
har  elsket;  han  mindes  sin  elskværdige  Lærling 


470 


Mennesker  ojz  Værker. 


Hilarion,  der  har  forladt  ham:  han  forbander 
sit  ensomme  Liv.  Trcekfui^lene,  der  draj^e  bort 
over  hans  Hoved,  vække  hans  Ønske,  at  kunne 
flyve  bort  som  de.  Han  beklager  sin  Skjæbne 
og  begynder  at  stønne  og  vaande  sig.  Hvorfor 
er  han  ikke  bleven  en  rolig  Munk  i  sin  Celle, 
hvorfor  har  han  ikke  valgt  en  Præsts  fredelige 
og  n\-ttige  Liv!  Han  ønsker,  han  var  Gram- 
matiker eller  Filosof,  Tolder  ved  en  Bro,  en 
rig  og  gift  Kjobmand,  eller  en  tapper,  livsglad 
Soldat:  hans  Legemskraft  havde  da  fundet  An- 
vendelse. Han  fortvivler  over  sin  Stilling,  bryder 
ud  i  Taarer,  søger  Trøst  og  Opbyggelse  i  den 
hellige  Skrift.  Men  i  Apostlenes  Gjerningcr 
slaar  han  det  Sted  op,  hvor  det  tillades  Peter 
at  æde  af  alle  Dyr,  rene  og  urene,  medens  han 
selv  piner  sig  i  streng  Askese;  i  det  gamle 
Testamente  læser  han  netop,  hvorledes  der 
blev  givet  Jøderne  Ret  til  at  dræbe  deres  Fjender 
og  foranstalte  et  stort  Blodbad  paa  dem,  og 
han  selv  skal  tilgive  sine  Fjender;  han  læser  om 
Nebukadnezar  og  misunder  hans  Fester  —  om 
Ezechias  og  gyser  af  Begj ærlighed,  naar  han 
tænker  paa  alle  hans  kostbare  Salver  og  gyldne 
Skatte  —  om  Dronningen  af  Saba  og  spørger 
sig  selv,  hvorledes  hun  vel  kunde  haabe  at  lede 
den  vise  Salomo  i  P>istelse  —  og  det  synes 
ham    som    om    de    Skygger,    Korsets    to    Arme 


Gustave  Flaubert.  47  i 

kaste  paa  Jorden,  nærme  sig  hinanden  som  to 
Horn.  Han  anraaber  Gud,  og  de  to  Skygger 
indtage  paany  deres  gamle  Plads.  Forgjæves 
søger  han  at  ydmyge  sig;  han  mindes  med 
Stolthed  sit  lange  .Martyrium;  hans  Hjærte 
svulmer,  naar  han  tænker  paa  den  Ære,  der 
fra  alle  Sider  er  bleven  ham  vist,  selv  Kejseren 
har  tre  Gange  skrevet  ham  til;  da  ser  han,  at 
hans  Vandkrus  er  tomt  og  hans  Brød  fortæret 
af  Chakalerne;  Sult  og  Tørst  nage  paa  hans 
Indvolde. 

Han  mindes  den  ]vlisundelse  og  det  Had, 
som  Kirkefædrene  paa  Modet  i  Nicæa  viste  ham, 
og  hans  Sjæl  skriger  om  Hævn.  Han  drommer 
om  de  fornemme  Kvinder,  der  tilforn  saa  ofte 
opsøgte  ham  i  Ørkenen  for  at  skrifte  for  ham 
og  anraabe  ham  om  at  turde  blive  hos  ham, 
den  Hellige.  Han  fortaber  sig  saa  længe  i 
indre  Stirren  paa  disse  Drømmebilleder,  at  de 
synes  ham  virkeliggjorte.  Han  sér  de  fine 
Damer  fra  Byen,  der  nærme  sig  baarne  i  deres 
Bærestole,  han  slukker  sin  Fakkel  for  at  for- 
drive Synerne,  og  ser  nu  først  rigtigt  t}-deligt 
imod  den  mørke  Nattehimmel  Visionerne  fare 
ham  forbi  som  Skarlagensbilleder  paa  Ibentræ  i 
hvirvlende  Hast. 

Stemmer,  der  komme  frem  af  Mørket,  til- 
bvde  ham  Kvinder,   Guldd\-neer,    Borde  besatte 


472  Mennesker  og  Værker. 

med  herlige  Retter.  Det  er  Fristelsens  Begyn- 
delse, de  grove  Lyster,  de  dyriske  Drifters 
Torst.  Saa  drømmer  han,  at  han  er  Kejserens 
Fortrolige,  at  han  er  den  forste  Minister,  har 
al  Magt.  Han  hævner  sig  grusomt  paa  sine 
Fjender  blandt  Kirkefædrene,  vader  i  deres  Blod; 
saa  staar  han  pludselig  midt  i  en  Fest  hos  Ne- 
bukadnezar  i  et  glimrende  Palads,  hvor  Spise- 
og  Drikkevarerne  danne  Bjerge  og  Strømme. 
Salvet  og  ædelstenssmykket  sidder  Kejseren  paa 
Tronen,  og  i  Afstanden  læser  Antonius  paa  hans 
Pande  hovmodige,  højt  flyvende  Tanker.  Han 
gjennemskucr  ham  saa  fuldstændigt,  at  han  plud- 
seligt selv  bliver  Nebukadnezar,  og  midt  i  al 
sin  Svælgen  føler  han  Trangen  til  at  være  et 
Dyr;  han  kaster  sig  ned  paa  alle  fire  og  brøler 
som  en  Stud;  saa  kradser  han  sin  Haand  paa 
en  Sten  og  vaagner.  Han  pidsker  sig  for  at 
straffe  sig  for  dette  Syn,  saa  længe  til  Smerten 
bliver  en  Vellyst,  og  da  viser  med  Et  Dron- 
ningen af  Saba  sig  for  ham,  med  blaapudret 
Haar,  bedæ^kket  med  Guld  og  Diamanter,  og 
tilbyder  ham  med  vildt  Koketteri  sin  Person; 
hun  er  alle  Kvinder  i  én;  han  véd,  at  hvis  han 
med  en  P'inger  berørte  hendes  Skulder,  vilde  en 
Ildstrøm  skyde  sig  gjennem  hans  Aarer;  hun 
staar  der  duftende  af  al  Orientens  Vellugt,  hendes 
Ord  klinge  med  underlig  besnærende  Musik,  og 


Gustave  Flaubert. 


473 


han  udbreder  i  brændende  Attraa  sine  Arme. 
Men  han  behersker  sig  og  viser  hende  bort. 
Hun  og  hendes  hele  Folge  svinder.  Saa  paa- 
tager Djævlen  sig  hans  gamle  Discipel  Hilarion's 
Skikkelse  for  at  angribe  ham  i  hans  Tro. 

Den  Hlle  visne  Hilarion  gjør  ham  til  hans 
Skræk  opmærksom  paa,  at  han  i  sin  Fantasi 
bemægtiger  sig  de  Nydelser,  han  i  Virkeligheden 
giver  Afkald  paa,  forklarer  ham,  at  Gud  ikke 
forbyder  Livsnydelsen  og  at  Bestræbelsen  efter 
at  forstaa  Gud  er  mere  værd  end  alle  hans 
Selvplagerier;  han  viser  ham  saa  forst  Modsi- 
gelserne mellem  det  gamle  og  det  ny  Testa- 
mente, saa  Dunkelheder  og  Modsigelser  i  det 
nye.  Og  Hilarion  voxer.  Saa  dukker  i  An- 
tonius" Hjærne  Minder  op  om  alle  de  Kjætterier, 
han  i  Alexandria  og  anden  Steds  har  hort  og 
læst,  og  slaaet  ned  for  en  Tid.  Alle  de  tid- 
ligste kristelige  Sekters  hundreder  og  atter  hun- 
dreder af  Kjætterier,  Anskuelser,  den  ene  mere 
uhyrlig  end  den  anden,  brøles  ind  i  hans  Øre 
af  Kjætterne  selv.  De  gjø  ad  ham  som  Hyæner. 
Enhver  af  dem  spyer  sin  Galskab  ud  over  ham. 
Hysteriske  Kvinder  og  ^lartyrernes  Elskede  kaste 
sig  hylende  over  de  Dødes  Aske.  Antonius  sér 
Kjættere,  der  gilde  sig,  ogKjættere,  der  opbrænde 
sig.  Apollonius  af  Tyrus  aabenbarer  sig  for 
ham    som   Undergjorer,    der    ikke    staar    tilbage 


474  Mennesker  og  Værker. 

for  Kristus.  Og  Hilarion  voxer  stedse  mere. 
Efter  Kjajtterne  folge  de  forskjellige  Religioners 
Guder  i  et  uhyre  Tog  fra  de  første  Tiders 
hæslige  og  latterlige  Stenguder  og  Træfetischer 
til  Østerlandets  Blodguder  og  Grækenlands  Skjon- 
hedsguder,  alle  fare  de  forbi,  for  parvis  med 
Klageskrig  at  slaa  deres  Kolbøtte  ned  i  det 
store  Intet.  Han  sér  Guder,  der  falde  i  Afmagt, 
andre,  der  hvirvles  bort,  atter  andre,  der  blive 
knuste,  sønderrevne,  stxTtede  ned  i  et  dybt  sort 
Hul,  Guder,  der  drukne  i  Havet,  Guder,  der  op- 
løse sig  i  Luft  eller  dræbe  sig  selv.  Blandt  dem 
rager  Buddha  i  Vejret,  der  i  Alt  hvad  han 
fortæller  om  sig  selv,  røber  den  uhyggeligste 
Lighed  med  Frelseren.  Tilsidst  gjøre  Crepitus, 
hin  romerske  Fordojelsesgud,  og  Jehovah,  Hær- 
skarernes Gud,  der  brændte  Sodoma  og  druknede 
Farao,  Springet  ned  i  Afgrunden. 

Saa  indtræder  en  forfærdelig  Stilhed ,  en 
dyb  Nat. 

cDe  ere  alle  borte,      siger  Antonius. 

«Jeg  er  tilbage   ,  svarer  en  Stemme. 

Og  Hilarion  staar  for  ham ,  endnu  langt 
større,  forklaret,  skjon  som  en  Erkeengel,  ly.sende 
som  en  Sol  og  saa  stor,  at  Antonius  maa  lægge 
Hov^edet  tilbage  for  at  se  ham. 

^Hvem  er  Du? 

Hilarion    svarer:      c  Mit  Rige    er   af   samme 


Gustave  Flaubert. 


475 


Omfang  som  Verden  og  min  Attraa  har  ingen 
Grænse.  Jeg  gaar  stedse  fremad ,  befriende 
Aander  og  vejende  Verdener,  uden  Had, 
uden  Frygt,  uden  Medlidenhed,  uden  Kjær- 
lighed og  uden  Gud.  Man  kalder  mig  Viden- 
skaben.» 

Antonius  farer  tilbage:  «:Du  er  snarere 
Djævelen. » 

-<Vil  Du  se  ham?v  En  Hestefod  vdser  sig. 
Djævelen  tager  ham  paa  sine  Horn  og  bærer 
ham  gjennem  Himmelrummet  midt  igjennem  den 
moderne  Videnskabs  Himmel,  hvor  Kloderne  ere 
talrige  som  Støvgran.  Og  Firmamentet  udvider 
sig  med  Antonius'  Tanke.  Højere,  højere! 
raaber  han.  Uendeligheden  aabenbarer  sig  for 
hans  Blik.  Ængstelig  sporger  han  Djævelen 
ud  om  Gud.  Denne  svarer  ham  med  nye 
Spørgsmaal,  med  Tvivl.  .Hvad  Du  kalder 
Form,  er  maaské  kun  en  Vildfarelse  af  Dine 
Sanser,  hvad  Du  kalder  Substans  kun  en  Ind- 
bildning af  Din  Tanke.  Hvem  véd,  om  ikke 
Verden  er  en  evig  Strøm  af  Begivenheder  og 
Ting,  Skinnet  det  eneste  Sande,  Illusionen  den 
-eneste  Virkelighed !  > 

cTilbed  mig!»  brøler  Djævelen  saa  pludselig, 
« og  forband  det  Blændværk,  Du  har  kaldt  Gud.  . 
Han  forsvinder  og  Antonius  vaagner,  liggende 
paa  Ryggen  paa  Bjærgets  Rand. 


476 


Mennesker  og  Værker. 


Men  hans  Tiu-ndcr  klapre,  han  er  syg,  han 
har  hverken  Brod  eller  Vand  mere  i  Hytten, 
og  Hallucinationerne  begynde  paany.  Han  for- 
taber sig  i  Vrimlen  af  alle  l^\abelverdenens  Dyr, 
alle  Jordens  fantastiske  Uhyrer.  Han  befinder 
sig  paa  en  Kyst  mellem  Havets  og  Landjordens 
Beboere  af  Dyre-  og  Planteriget;  men  han  kan 
ikke  mere  .skjælne  Planter  og  Dyr  fra  hinanden; 
Slyngplanterne  rulle  sig  i  Vejret  som  Slanger; 
han  forvexler  Planternes  og  Stenenes  V^erden 
med  Menneskeverdenen;  Græskarrene  se  ud  som 
Bry.ster;  det  babyloniske  Træ  Dedaim  bærer 
Menneskehoveder  som  PVugt;  Kiselstenene  ligne 
Hjærneskaller,  Diamanterne  glimre  som  Øjne. 
Han  foler  den  pantheistiske  Længsel  efter 
Sammensmeltning  med  Alnaturen,  og  dette  er 
hans  sidste  vilde  Udraab: 

^Jeg  har  L)'st  til  at  flyve,  svømme,  gjø, 
brøle,  hyle.  Jeg  gad  have  Vinger,  et  Skjæl- 
panser,  en  Skal,  en  Snabel,  vride  min  Krop, 
dele  mig,  være  i  Alt,  strømme  ud  som  en  Lugt, 
udfolde  mig  som  en  Plante,  løbe  som  Vand, 
klinge  som  Lyd,  glimre  som  Lys,  skjule  mig 
under  alle  Former,  gjennemtrænge  hvert  Atoml» 

Natten  er  forbi.  Det  var  kun  et  nyt  Mare- 
ridt. Solen  .stiger  og  i  selve  dens  Skive  straaler 
Kristi  Aa.syn.   —  Saa  den  sidste  diskrete  Ironi: 


Gustave  Flaubert. 


477 


Antonius  gjor  Korsets  Tegn  og  begynder  paany 
sin  ved  Synerne  afbrudte  Bøn. 

I  dette  Digt  har  man  Flaubert  helt  med 
hans  tunge  Blod ,  hans  mørke  Fantasi ,  hans 
Lærdom,  der  stejlt  paatrænger  sig  Læseren,  og 
hans  Hang  til  at  nivellere  gamle  og  nye  Illu- 
sioner, gammel  og  ny  Tro  og  Overtro.  Hans 
Naturels  brutale  Voldsomhed  viser  sig,  hvor 
han  indskyder  Crepitus  umiddelbart  førjehovah. 
At  han  valgte  Legenden  om  den  hellige  An- 
tonius for  at  lette  sit  Hjærte  og  sige  Menneske- 
heden bitre  Sandheder,  beror  paa,  at  han  i  dette 
Stof  fandt  den  Oldtid  og  det  Østerland  som  han 
elskede.  Han  kunde  her  benytte  Ægyptens 
Landskaber  og  store  Byer  som  Baggrund,  ødsle 
med  lysende  Farver  og  gigantiske  Former.  Og 
her  malte  han  ikke  mere  et  Samfunds,  men  en 
Verdens  Vanmagt  og  Dumhed;  her  viste  han 
—  ganske  upersonligt  —  Menneskeheden,  hvor- 
ledes den  i  hver  Time  af  sit  Liv  havde  vadet 
til  op  over  Anklerne  i  Skarn  og  Blod,  og 
pegede  hen  paa  Videnskaben  —  der  skyes  og 
foragtes  som  Djævelen  —  som  til  den  eneste 
Frelse . 

Ideen  var  ligesaa  stor  som  ny.  Men  des- 
værre —  Udførelsen  staar  ingenlunde  i  Højde 
med  Planen.  Bogen  trykkes  til  Jorden  af  sin 
Stofmasse.     Det  er  intet  poetisk  Værk,  halvt  en 


AjS  Mennesker  og  Værker. 

Theof:^()ni,  hahl  et  Stykke  Kirkehistorie,  og  alt 
dette  er  givet  i  Form  af  en  Vanviddets  Psyko 
k^gi.  Der  er  en  Opregnen  af  Enkeltheder  deri, 
saa  trættende  som  Bestigelsen  af  en  næsten 
lodret  Bjærgvæg;  visse  Partier  kunne  helt  kun 
forstaas  af  Lærde  og  ere  ulæselige  for  det  jænqiere 
Publikum.  Den  store  Skribent  var  efterhaanden 
gaaet  op  i  den  abstrakte  Lærdom  og  den  ab- 
strakte Stil.  «Det  var  et  .sørgeligt  Syn,;>  har 
P2mile  Zola  træffende  sagt,  «at  se  dette  saa 
ma^gtige  Talent  lig  Nymferne  i  de  antike  Myther 
forvandles  til  Sten.  Langsomt  fra  Fødderne  til 
Bæltet,  fra  Bæltet  til  Hovedet  blev  Flaubert  en 
Marmorstøtte. » 


VIL 

Jeg  har  opsat  at  tale  om  et  af  den  hellige 
Antonius'  sidste  Syner,  fordi  dette  synes  mig 
det  mærkeligste  og  dybeste  af  alle ;  det  var 
ganske  sikkert  Flauberts  egen  Vision.  Efter  at 
alle  Guder  ere  forsvundne,  efter  at  Rejsen  gjennem 
Himmelrummet  er  endt,  .ser  Antonius  paa  den 
anden  Side  af  Nilen  Sfinxen,  der  strækker  sine 
Kløer  ud  og  lægger  sig  paa  Bugen.  Men  sprin- 
gende, flyvende,  gjøende,  pustende  Ild  ud 
gjennem  Næseboerne    og   ba.skende   sine  Vinger 


Gustave  Flaubert.  479 

med  sin  Dragesvands  omkredser  Chimæren 
Sfinxen. 

Hvad  er  Sfinxen  r  Hvad  andet  end  den 
morke  Gaade,  der  er  naglet  til  Jorden,  det 
evige  Sporgsmaal ,  den  grublende  \'idenskab. 
Hvad  er  Chimæren?  hvad  andet  end  den  vingede 
Indbildningskraft,  der  flyver  gjennem  Rummet  og 
stoder  mod  Stjærnerne  med  sine  Vinger. 

Sfinxen  siger:  ^  Stans  Chimære!  Løb  ikke 
saa  hurtigt,  flyv  ikke  saa  højt,  gjo  ikke  saa 
stærkt  I  Hold  op  at  puste  mig  din  Flamme  i 
Ansigtet,   du  smelter  dog  ikke  min  Granit.;; 

Chimæren  svarer:  -^Jeg  stanser  aldrig,  Du 
kan  ikke  gribe  mig,  du  frygtelige  Sfinx. 

Chimæren  galopperer  gjennem  Lab\Tinthens 
Gange,  flyver  over  Havet,  og  bider  sig  fast  i 
de  sejlende  Skyer. 

Sfinxen  ligger  ubevægelig  og  tegner  med 
sin  Klo  Alfabeter  i  Sandet,  tænker  og  regner 
efter,  stirrer  —  medens  Havet  vælter  sig,  Kornet 
bolger,  Karavanerne  drage  forbi  og  Byer  styrte 
sammen  --  med  sit  faste  Blik  ud  i  Horisonten. 

Saa  raaber  den:  <.0  Fantasi!  løft  mig  paa 
dine  Vinger  ud  af  min  Kjedsomhed!  > 

Og  Chimæren  svarer:  c  Du  Ubekjendte! 
Jeg  er  forelsket  i  dine  Øjne;  som  en  brunstig 
Hyæne  kredser  jeg  om  Dig,  o  favn  mig,  be- 
frugt mig!;> 


^SO  Mennesker  og  \'n:rker. 

Sfinxcn  rejser  siL,^  Men  Chiniæren  flyer  af 
Skræk  for  at  knuses  under  dens  Stenvægt.  — 
<  Umuligt !»  sukker  Sfinxen  og  synker  ned  i  det 
d\'be  Sand. 

Jeg  ser  i  denne  Scene  Flauberts  sidste 
Bekjendelse,  hans  kvalte  Klage  over  sit  hele 
Livsværks  og  dette  Hovedværks  Brøst.  Sfinxen 
og  Chimæren,  Videnskaben  og  Poesien  attraaede 
hos  ham  hinanden,  søgte  atter  og  atter  hinanden, 
omkredsede  hinanden  med  flammende  Begjær, 
men  den  rette  Befrugtning  af  Poesien  ved  Viden- 
skaben lykkedes  ham  ingensinde. 

Ikke  at  hans  Grundtanke  var  usund  eller 
urigtig.  Tværtimod,  Poesiens  Fremtid  er  dér, 
det  tror  jeg  fuldt  og  fast;  thi  dens  Fortid  er 
dér.  De  største  Digtere:  en  Æschylos,  en 
Dante,  en  Shakespeare,  en  Goethe  have  vidst 
alt  Væsenligt,  hvad  man  paa  deres  Tid  vidste, 
og  have  nedlagt  deres  Viden  i  deres  Poesi. 
Men  i  vort  Aarhundrede,  hvor  Videnskaben  er 
bleven  nyskabt  i  alle  Retninger,  er  det  vanske- 
ligere end  nogensinde  at  omspænde  den  uden 
at  overvældes ,  og  Flaubert  besad  ikke  den 
Aandens  oprindelige  Harmoni ,  der  gjør  det 
Vanskelige  let,  og  forsoner  de  dybe  Modsæt- 
ninger i  Ideernes  Verden. 

«La  tentation  de  Saint- Antoine  blev  i 
Frankrig    næsten    ikke    anmeldt.      Bogen    blev 


Gustave  Flaubert.  aSi 

affærdiget  med  en  Boulevardvits.  Dens  Digter 
havde  brugt  tyve  Aar  til  at  udarbejde  den;  i 
færre  Minuter  var  ethvert  godt  Hoved  paa  Boule- 
varden færdigt  med  sin  Dom :  Bogen  var  døde- 
ligt kjedsommelig,  Forfatteren  maatte  være  gal, 
hvis  han  troede,  at  sligt  kunde  more  Pariserne. 
Nej ,  Madame  Bovary  1  det  var  noget  andet. 
Hvorfor  gjentog  han  sig  ikke  (som  alle  slette 
Forfattere),  hvorfor  skrev  han  ikke  ti  nye  Madame 
Bovary"  er ! 

Han  trak  sig  tilbage  til  Croisset,  spærrede 
sig,  dybt  saaret,  som  han  var,  inde  i  ]\Iaaneder 
og  beg}^ndte  efterhaanden  at  arbejde  igjen.  Han 
mistede  ved  Doden  sine  ældre  \'enner,  George 
Sand,  Théophile  Gautier,  sine  Ungdomsvenner 
og  Medstræbende  Louis  Bouilhet,  Feydeau,  Jules 
de  Goncourt  o.  s.  v.  Han  blev  ensom.  Han 
blev  sygelig,  kunde  tilsidst  ikke  taale  at  gaa, 
ikke  en  Gang  at  se  andre  gaa.  Han  blev  fattig. 
Han  mistede  sin  Formue,  som  han  af  Godhed 
havde  overladt  sin  eneste  Niece  og  som  dennes 
Mand  satte  paa  Spil,  og  han  blev  i  sine  sidste 
Leveaar  naget  af  Næringssorger .  Han  kom  tilsidst 
sjældent  mere  til  Paris;  ja  han  gik  til  allersidst 
ikke  mere  ud  i  sin  Have,  gik  kun  frem  og  til- 
bage mellem  sit  Sovekammer  og  sin  Arbejds- 
stue,  og  neden  under  for  at  indtage  sine  ensomme 
]\Iaaltider  der. 


^82  Mennesker  og  Værker. 

Saa  døde  han  i  Maj  1880  og  blev  begravet 
i  Rouen.  Følget  var  lille,  en  Haandfuld  Venner 
fra  Paris.  Fra  Rouen  fulgte  næsten  ingen,  thi 
han  var  ganske  ubekjendt  for  Flertallet  af  Byens 
Beboere  og  som  umoralsk  og  irreligiøs  Skribent 
afskyet  af  det  Mindretal  der  kj endte  ham. 


EDMOxXD  OG  JULES  DE  GOXCOURT. 

(1882.) 


trx  Dag  i  Juni  1870  bevægede  i  Paris  et 
ikke  synderlig  stort  Ligfølge  sig  til  Fods  fra  et 
Hus  i  Auteuil  til  Kirkegaarden  Montmartre. 
Man  læste  ægte  Sorg  i  de  Mænds  Ansigter, 
der  udgjorde  det  lille  Tog,  som  bestod  af 
Kunstnere,  Skribenter,  Filosofer  og  nogle  Slægt- 
ninge. Men  i  Følget  var  der  En,  som  gik 
umiddelbart  bag  efter  Kisten,  og  for  hvem 
Gangen  fra  Sørgehuset  til  Graven  syntes  at  være 
som  den  Dødsdømtes  Gang  fra  Fængslet  til 
Skafottet,  En,  hvis  ædle  Ansigt  syntes  forstenet 
af  Smerte,  hvis  Øjne  vare  blændede  af  Taarer 
og  hvis  Skikkelse,  skjønt  støttet  af  en  Vens 
Arm,  hvert  Øjeblik  vaklede  som  havde  han  faaet 
Fødderne  indviklede  i  en  Flig  af  Ligklædet.) . 


484  Mennesker  og  Værker. 

I  Kisten  laa  den  39aarige  Jules  de  Goncourt, 
Raderer,  Akvarelmaler,  Historieskriver  og  Roman- 
digter. Edmond  de  Goncourt  var  ved  Tabet  af 
sin  eneste  Broder,  der  havde  været  langt  mere 
for  ham  end  den  ene  l^roder  ellers  plejer  at 
være  for  den  anden,  bleven    10  Aar  ældre. 

Han  ha\-de  Dagen  i  Forvejen  staaet  ved 
Dødslejet.  Den  Dødes  Pande  havde  slaaet 
Rynker,  hans  Øjne  havde  aabnet  sig  paany, 
hans  glasagtige  Blik  s>'ntes  at  udtrykke  en 
uhyggelig  Længsel,  en  usigelig  Forundring,  en 
kvalfuld  Indignation  over  Skjæbnen,  der  paa 
én  Gang  havde  tilintetgjort  alle  hans  Forhaab- 
ninger  om  endelig  Anerkjendelse  og  sildigt  Ry 
og  overskaaret  et  broderligt  Venskab,  der  næppe 
nogensinde  har  havt  sin  Lige.  Medens  Døden 
ellers  i  Reglen  dækker  de  Ansigter,  som  den 
berører,  med  en  Maske  af  forsonet  Ro,  havde 
den  ikke  formaaet  at  udslette  et  bittert  Udtryk 
i  disse,  saa  fine  og  regelmæssige  Træk.  Den 
Døde  paa  sit  Leje  syntes  at  sørge  over  den 
Levende,  der  blev  ene  tilbage. 

Og  de  to  Brødres  hele  Liv  gled  Edmonds 
indre  Øje  forbi,  medens  han  stod  bøjet  over 
Liget:  først  Faderens  Skikkelse,  en  af  de  yngste 
højere  Officerer  i  den  store  Armé;  hans  Hoved 
havde  Ar  af  syv  Sabelhug,  som  han  havde  faaet 
i   Italien;    hans    højre  Skulder    var  Dagen    efter 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  485 

Slaget  ved  ]\Ioskwa  bleven  knust  af  en  Kugle ; 
de  havde  allerede  mistet  ham  som  Born  —  han 
saa'  sin  Moders  Ansigt,  hvis  Træk  Jules  havde 
arvet;  hun  havde  efter  Faderens  Dod  fuldstændig 
trukket  sig  tilbage  fra  Verden  for  kun  at  leve 
for  sine  Born ,  havde  hver  Aften  hørt  Jules  i 
alle  hans  Lektier,  med  Lidenskab  opdraget  og 
forkjælet  ham  —  og  Edmond  saa'  Jules  som 
hlle  tiaarig  Dreng,  pyntet  til  et  Maskebal  i 
fransk  Livgardistuniform ,  med  trekantet  Hat, 
Haanden  paa  Kaardefæstet,  Øjet  endnu  livligere 
end  ellers  paa  Grund  af  Pudderet,  nydelig  og 
rund  som  en  Amor  af  Fragonard. 

Dér  laa  han  nu  udstrakt  som  Lig. 

Saaledes  havde  i  Aaret  1848  Moderen  ligget. 
Og  siden  da  havde  han  og  Jules  sluttet  et  saa- 
dant  Broderskab,  at  de  i  Reglen  havde  tilbragt 
alle  deres  Dage  med  hinanden,  havde  meddelt 
hinanden  alle  deres  Tanker,  udfort  alle  deres 
Arbejder  i  Forening,  spist  alle  Maaltider  sammen, 
foretaget  alle  deres  Rejser  i  Fællesskab  og  i  22 
Aar  kun  én  Gang  skilt  sig  fra  hinanden  i  48 
Timer,  da  den  ene  af  dem  maatte  gjore  en 
'Rejse  til  Rouen  for  at  afskrive  nogle  Brevskaber. 
De  havde  i  den  Tid  ikke  skrevet  noget  Forret- 
ningsbrev og  kun  sjældent  et  Venskabsbrev, 
som  ikke  var  undertegnet  af  dem  begge. 

Edmond    havde    indviet    den    8    Aar   vns^-re 


aS6  Mennesker  og  Værker. 

Broder  i  det  literære  Arbejde.  Han  havde  fra 
forst  af  været  hans  Lærer,  men  snart  veg  For- 
holdet mellem  Lærer  og  Elev  for  det  jævn- 
byrdigste Samarbejde.  De  havde  fra  Begyndelsen 
af  havt  en  lille  Formue  (12  — 15,000  Francs  om 
A^'et  for  dem  begge) ,  nok  til  at  sikre  dem 
Uafhængighed  og  Ret  til  ikke  at  paatage  sig 
noget  Arbejde,  der  ikke  tiltalte  dem. 

Og  Edmond  mindedes,  hvorledes  de  et  Aar 
efter  Moderens  Dod  med  Ransel  paa  Ryggen 
havde  gjennem vandret  Frankrig  til  Fods,  tegnet 
gamle  Slotte  og  Kirkedøre ,  noteret  Indfald  og 
Indtryk;  Jules,  dengang  endnu  saa  slank,  saa 
fin  og  skjægløs,  at  Opvartningspigerne  i  Værts- 
husene antoge  ham  for  en  smuk  ung  Kone,  der 
lod  sig  bortføre.  Til  sin  Dod  havde  han  jo 
beholdt  sin  «Kvindemund  >.  Edmond  huskede, 
hvorledes  de  i  Marseille  indskibede  sig  til  Algier, 
oplevede  herlige  Uger  i  Byens  arabiske  Kvarter, 
i  deres  Glæde  over  den  sydlige  Himmels  Skjonhed 
tilbragte  de  lyse  Nætter  i  en  Barke  og  i  den 
Grad  forelskede  sig  i  dette  Solland,  at  de  ved 
deres  Afrejse  havde  til  f lensigt  kun  at  tage 
hjem  for  at  ordne  deres  Sager  og  saa  vende  til-' 
bage  til  Afrika  for  bestandig. 

Han  tænkte  paa  det  store  Bord  i  den  mørke 
Mezzanin-Etage  i  Rue  Saint-Georges ,  ved  hvis 
to  Ender  Jules   og    han    sad    og    malede  Akva- 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  48? 

reller,  da  de  pludselig  en  Efteraarsaften  1850 
faldt  paa  med  Tuschpenslerne  at  skrive  en 
Vaudeville,  deres  første  literære  Forsøg,  der, 
som  næsten  alle  deres  følgende  Lystspil  og 
Skuespil,  —  vel  næppe  helt  med  Urette  — 
blev   forkastet   af  en  Række  Theaterdirektioner. 

Han  saa'  sig  om  i  den  Dødes  Sovekammer. 
Dér  stod  Gyngestolen,  i  hvilken  han  plejede  at 
hvile  ud  med  Cigaretten  i  Haanden ,  naar  han 
havde  skrevet  et  Afsnit;  der  stod  det  hvide 
Bord,  ved  hvilket  han  for  sidste  Gang  havde 
læst  en  Side  af  sin  Yndlingsbog,  Chateaubriands 
^<Mémoires  d'Outre-Tombe^,  højt  for  Edmond, 
da  han  med  Et  stammede,  prøvede  paa  at  gjen- 
tage  Ordet  uden  at  kunne  sige  det,  endnu 
engang  ligesom  i  Vrede  forsøgte  derpaa,  saa 
rejste  sig  blegnende,  og  maatte  gribe  for  sig. 

Edmond  tænkte  paa  de  smukke  Dage  i 
deres  Ungdom,  da  de  gjennemstrejfede  Paris 
paa  Kryds  og  Tværs  paa  Jagt  efter  Tegninger 
og  Autografer  fra  det  i8de  Aarhundrede,  Jules 
den  ungdommeligere  og  ivrigere  altid  et  Skridt 
foran,  skjont  kun  Edmond  var  Samler  med  Liden- 
skab; han  mindedes,  hvordan  de,  naar  de  kom 
hjem,  plejede  at  bande  deres  Konkurrenter  ved 
Auktionsbordet  og  meddele  hinanden  de  Iagt- 
tagelser, Ideer  og  Sammenligninger,  som  ud- 
gjorde Dagens  bedste  Bytte. 


488  Menuesker  og  Værker. 

Hvilke  gode  Dage  i  hin  lave  Lejlighed! 
Medens  hans  selv  sad  bojet  over  Arbejdet,  laa 
Jules  paa  Sengen,  hvis  Tæppe  var  gjennemboret 
af  Floretstod,  røgende,  drømmende,  bladende  i 
Brochurer,  sprudlende  af  Indfald.  Naar  Rotterne 
bleve  altfor  høj  mælte  nede  i  den  halvmørke 
Brønd,  der  gjorde  Tjeneste  som  Gaard,  greb 
man  en  Salonpistol,  der  hang  mellem  Vaabnene 
paa  Væggen,   og  skjød  ned  i  Sværmen. 

Og  Middagene  hos  Magny,  de  morsomme 
Middage,  hvor  Sainte-Beuve  indtog  Forsædet, 
Theophile  Gautier  med  sin  hæse  Stemme  ud- 
slyngede sine  farverige  Tirader  mod  Spids- 
borgerne, ^;les  B6rgois»,  som  han  kaldte  dem, 
hvor  Renan  forfægtede  det  17de  Aarhundredes 
Stil  overfor  de  moderne  Stilister,  Taine  tog  Al- 
fred de  Musset  i  Forsvar  mod  Victor  Hugos 
Elever,  hine  lykkelige  Timer,  i  hvilke  Jules, 
oplivet  af  de  lette  Retter,  de  duftende  Frugter, 
den  ægte  gamle  Vin  lagde  sit  saa  fuldstændig 
parisiske  Vid  for  Dagen,  medens  Edmond  havde 
samme  Art  Glæde  af  Broderen  som  en  Fader 
har  af  sit  Barn  —  disse  Middage,  fra  hvilke 
Jules  aldrig  kom  hjem  uden  at  dæmpe  Blodets 
Bevægelse,  der  bankede  i  hans  Tindinger,  ved 
at  skrive  nogle  Sider  Prosa  før  han  gik  i 
Seng. 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  489 

II. 

Naar  Edmond  de  Goncourt  saa'  tilbage  paa 
de  to  Brødres  Liv,  kunde  hans  Hjærte  nok 
svulme  af  en  berettiget  Stolthedsfølelse.  De 
havde  ridset  deres  sammenflettede  Navnetræk 
ind  i  Tidens  Spejl  uudsletteligt  som  med  en 
Diamant.  Resultaterne  af  deres  haardnakkede 
og  geniale  Arbejde  have  allerede  nu  gjort  et 
dybt  Indtryk  paa  beslægtede  Sind  og  ville  længe 
blive  raadspurgte  af  Historikerne*). 

Brødrene  Goncourt  ere  to  Skribenter  af 
første  Rang,  eller  rettere  en  eneste  Dobbelt- 
forfatter ,  der  paa  én  Gang  er  Historiker  og 
Romandigter.  Ikke  at  de  have  behandlet  Hi- 
storien romanagtigt  —  der  giv^es  næppe  Forskere, 
hvis  Nøjagtighed  er  mere  paafaldende  og  minu- 
tiøs; heller  ikke,  at  de  have  skrevet  saakaldte 
historiske  Romaner  —  ikke  en  eneste  af  deres 
opdigtede  Fortællinger  foregaar  i  det  af  dem 
studerede  i8de  Aarhundrede;  de  ere  alle  rent 
moderne  og  uden  noget  som  helst  romanagtigt 
Præg,  maaské  de  mindst  romanagtige  Romaner, 
som  overhovedet  gives. 


*)  De  to  Brødres  samlede  Værker  udgjore,  foruden  nogle 
Bind  mindre  Biografier,  21  Bind.  Edmond  har  desuden 
efter  Broderens  Død  udgivet  5  Bind. 


^gO  Mennesker  og  Værker. 

I  Ordets  almindelige  Forstand  er  deres 
Diotninge  ikke  Romaner.  Forfatterne  have  kun 
beholdt  Navnet,  fordi  et  moderne  Navn  for 
Sagen  fattes.  I  Virkeligheden  have  Romaner 
som  deres  kun  Navnet  tilfælles  med  hine  gamle 
franske,  i  hvilke  Opfindelsen,  Digterens  frie 
Fantasi,  var  Hovedsagen  —  «Monte  Christo» 
eller  De  tre  Musketerers  ere  de  mest  slaaende 
Excmpler.  De  ere  ogsaa  artsforskjellige  fra  Balzacs 
Romaner,  forsaavidt  Balzac,  saa  moderne  han  end 
er,  kun  sjældent  formaar  at  give  Afkald  paa  et 
romanagtigt  Element.  Med  den  tyske  Roman, 
som  den  fremtræder  hos  Folkets  mest  læste  Digtere 
have  disse  Bøger  endnu  mindre  Lighed.  Denne 
Art  Roman  sætter  i  sin  Idealisme  sin  Ære  i  at 
give  et  lutret  Billede  af  Naturen  og  Samfundet, 
desuden  et  Tidsbillede ,  om  muligt  et  saa- 
kaldt  Verdensbillede.  I  Valget  af  sine  Stoffer 
tenderer  den  mod  det  Store,  Betydende,  Pathe- 
tike,  Skjonne;  den  giver  en  Psykologi  af  den 
Enkelte  og  Samfundet  med  kun  svagt  antydet 
fysiologisk  Grundlag;  den  gaar  fortrinsvis  ud  paa 
Helhedsvirkningen  og  breder  sig  ligefuldt  let  for 
stærkt  til  at  kunne  hellige  Enkelthederne  den 
Omhu,  paa  hvilken  Franskmændene  lægge  saa 
stor  Vægt.  Brodrene  Goncourts  Romaner  have 
ingen  vid  Horisont,  omspænde  intet  stort  Felt 
og    forestille  Læseren   kun  faa  Personer.     Deres 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  j.qI 

Stofifer  ere  uden  Undtagelse  tagne  af  Privatlivet; 
ingen  store  Karakterer,  ingen  historisk  Pathos, 
intet  spændende  eller  dramatisk  Element.  Deres 
Psykologi  er  Psykofysik.  De  have  ikke  skyet 
at  indrømme  det  Hæslige ,  den  lave  Last  en 
Plads,  som  den  tyske  Skole  aldrig  vilde  give 
det  Hæslige  i  et  Kunstværk;  de  ere  flere  Gangre, 
som  i  Slutningen  af  Renée  Mauperin»  og  af 
^Charles  Demailly>^,  strandede  paa  det  Pinlige, 
men  de  have  altid  stræbt  at  oplose  den  skjærende 
Mislyd  i  tragisk  Vemod.  Deres  Værker  ere 
moderne  Tragedier  i  fortællende  Form,  og  de 
have  nogle  Gange  med  Held  forsøgt  at  udvide 
Grænsen  for  det  Tragiske,  der  lader  sig  frem- 
stille i  Poesien.  Det  forstaar  sig,  at  man  m.aa 
opfatte  Begrebet  mindre  strængt  og  doktrinært 
end  det  sker  i  de  systematiske  Æthetiker,  thi 
saaledes  opfattet  lader  det  sig  ikke  udvide. 

Brødrene  Goncourt  begyndte  som  Historie- 
forskere. De  bemægtigede  sig  efterhaanden 
fuldstændigt  et  helt  Aarhundrede,  det  i8de 
Aarhundrede  i  P'rankrig.  De  trængte  ind  i 
denne  Tidsalder  gjennem  Kunsten,  den  saa 
længe  forsmaaede  og  ringeagtede  Kunst,  der 
repræsenteres  af  Navne  som  Watteau,  Boucher, 
Chardin,  Greuze  o.  s.  v.  De  studerede  disse 
Malere  og  Tegnere  saa  nøje,  at  man  appellerede 
til    deres  Dom  som    den    afgjørende,    naar    man 


A.Q2  Mennesker  og  Værker. 

ikke  kunde  blive  enig  om  Værdien  af  en  Akvarel 
eller  visse  Dele  af  en  Akvarel.  De  kjobte  disse 
Kunstneres  Billeder  paa  en  Tid,  da  endnu  Ingen 
søgte  dem  eller  forstod  deres  Værd  og  anlagde 
den  fuldstændigste  Samling  af  franske  Tegninger 
fra  det  i8de  Aarhundrede,  som  overhovedet 
existerer.  De  priste  disse  Kunstnere,  da  For- 
dommene mod  dem  i  Frankrig  selv  vare  saa 
mægtige,  at  de  store  Kunstrevuers  Bibliografer 
vægrede  sig  ved  at  anføre  Navnene  paa  Brødrenes 
Bøger  om  dem.  Jeg  sér  i  deres  Begejstring  for 
denne  yndefulde  og  kokette  Kunst,  som  David 
og  hans  Elever  fortrængte,  en  Ytring  af  den 
store  historiske  Reaktion  til  Gunst  for  det  i8de 
Aarhundrede,  der  omkring  Midten  af  det  nær- 
værende begynder  i  næsten  alle  Lande.  Hvad 
der  især  havde  stemt  de  ældre  franske  Digtere 
og  Forfattere  fjendligt  mod  det  forrige  Aar- 
hundrede, var  dets  Poesis  rationalistiske  Farve- 
løshed og  dets  Ideers  negative  Karakter.  Brødrene 
Goncourt  opfattede  den  forgangne  Tidsalder  ikke 
fra  den  ideelle,  men  fra  den  billedlige  Side  og 
fandt  dens  Poesi  i  dens  Kunst.  Dristigt  og 
rigtigt  skrev  de:  Det  i8de  Aarhundredes  store 
Digter  hedder  Watteau. 

Dog  Studiet  af  Kunsten  var  dem  kun  et 
Udgangspunkt  for  deres  Forsken.  De  havde 
Taalrnodighed  og  Arbejdskraft    nok   til  at  raad- 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  493 

sporge  alle  Tegn  og  Efterladenskaber  fra  den 
Tid,  de  vilde  behandle.  De  læste  Historier, 
Memoirer,  Skuespil,  Romaner,  komiske  Poesier. 
De  gjennembladede  Brochurer,  Smædedigte,  Pam- 
fletter, Flyveblade,  Aviser.  De  gik  fra  det 
Trykte  til  det  Utrykte,  de  bleve  Autograf- 
samlere for  i  Brevet,  der  jo  kun  er  bestemt  for 
Adressaten,  og  i  Dagbogsoptegnelsen,  der  over- 
hovedet ikke  er  bestemt  for  noget  fremmed  Øje, 
at  finde  sand  Aabenhjærtighed  og  det  hemmelige, 
inderste  Liv,  der  sædvanlig  unddrager  sig  Historie- 
skriverens Blik.  De  fulgte  heri  ubevidst  det 
filologiske,  antifilosofiske  Hang  i  Samtidens 
historiske  Forskning.  Dog  Billeder,  Boger  og 
Breve  vare  dem  ikke  nok.  De  studerede  endnu 
Tidsalderens  Broncer,  Alobler,  vexlende  Moder, 
Broderier  og  Pynt,  ,  for  i  Steden  for  Tidens 
Legende  eller  Heltedigt  at  give  virkelig  Kultur- 
historie. Af  denne  Masse  Vidnesbyrd,  af  tredive 
tusind  Brochurer,  to  tusind  i-\viser,  Hundreder 
af  udvalgte  Tegninger  af  alle  Mestre  og  Skoler, 
sædvanligvis  de  bedste  af  hver  Mester,  hvilke  de 
selv  besad,  have  de  destilleret  deres  historiske 
Værker.  Da  de  kun  vilde  forelægge,  hvad  der 
var  Nyt,  Ubekjendt,  ikke  tidligere  Udgivet,  saa 
have  de  holdt  sig  fjærnt  fra  Alt,  hvad  der 
tilforn  var  sagt;  men  de  have  ikke  i  samme 
Grad   undgaaet    den  Fare    at   medtage  en  altfor 


494  Mennesker  og  Værker. 

Stor,  uoverskuelig^  Detail.  Deres  Værk  over 
Kvinden  i  det  i8de  Aarhundrede,  deres  Skil- 
dringer af  Sædernes  Tilstand  under  Revolutionen 
og  Direktoriet  ere  Guldgruber.  Det  glimrer  og 
vrimler  i  disse  Boger  af  ti  tusinde  pikante  og 
hyppigt  læTerige  Enkeltheder;  men  disse  Enkelt- 
heder staa  hinanden  for  nær,  vigtige  og  uvig- 
tige altfor  tidt  i  samme  Plan ;  det  skorter  paa  Over- 
og  Underordning,  Ro,  Storhed  og  vid  Synskreds; 
det  skorter  fremfor  Alt  paa  Filosofi;  de  enkelte 
Kjendsgjerninger  staa  ikke  sjældent  raa,  ube- 
arbejdede, idéløse. 

De  have  imidlertid  studeret  Historien  som 
Poeter,  og  skrevet  den  ned  i  en  fintmærkende, 
opvakt,  anskuelig,  som  Atlask  changerende  Stil. 
Og  da  om  den  moderne  Poet  Paul  Heyses 
Ord  gjælder: 

Ein  Traumer  bleibt  er  stets  und  hangt  am   Weibe, 

saa  have  de  været  mere  tilbøjelige  end  Andre  til  at 
forestille  sig  Kulturhistorien  som  den  kvindelige 
Indflydelses  Historie,  have  følt  sig  tiltrukne  af 
det  1 8de  Aarhundredes  Livsforhold,  fordi  Kvin- 
dernes hidflydelse  den  Gang  var  størst,  og  have  i 
Rækkefølgen  af  disse  Forhold  især  sét  de  herskende 
Kvinders  Historie.  De  have  fortalt  Aarhundredet 
idet  de  i  en  lang  Række  Bind  have  skrevet 
Hertuginden  af  Chateauroux's  og  hendes  Søstres 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  ^Qd 

Levnet  —  hine  5  Søstres,  der  efter  hinanden 
bleve  Ludvig  den  15  des  Elskerinder  —  fremdeles 
Marquisen  af  Pompadours,  Hertuginden  af  Barrys 
og  Marie  Antoinettes  Livshistorie.  Det  har 
været  deres  Hensigt,  at  hver  af  disse  højst  for- 
skjellige  Kvindeskikkelser,  der  tilhøre  Adelen, 
Borgerstanden,  det  egentlige  Folk  og  Fyrste- 
standen, skulde  fremtræde  med  sin  hele  kvinde- 
lige Ejendommelighed,  sit  Temperament,  sine 
Bevægelser,  sin  Stemmes  Klang  og  sine  Ords 
Farve ;  at  man  tydeHgt  skulde  føle ,  hvilken 
aandelig  Atmosfære  hun  har  udbredt  om  sig, 
hvilken  Indflydelse  og  hvilken  Art  af  Trylleri 
hun  har  maattet  udøve.  Dette  Formaal  er  kun 
ufuldstændig  opnaaet,  fordi  det  filosofiske  Blik 
fattes  og  fordi  Samlerlidenskaben,  der  medfører 
en  Interesse  for  Aktstykket  blot  som  saadant, 
for  det  hele  Aktstykke  og  ikke  for  dets  levende 
Element  alene,  ikke  sjældent  tilslører  det  digteriske 
BHk.  Den  ubetinget  interessanteste  Bog  blandt 
disse  Biografier  er  den  om  Hertuginden  af 
Chateauroux  og  hendes  Søstre,  dels  maaske 
fordi  den  ved  en  grundig  Omarbejdelse  har 
vundet  i  Plastik,  dels  fordi  StofTet  i  og  for  sig, 
den  Kamp,  som  den  ene  Søster  forer  med  den 
anden  om  Pladsen  ved  Kongens  Side ;  Fru  de 
Vintimilles  Død,  efter  at  hun  har  besejret  Fru 
de  Mailly;    den  nye  Sejr,    som  Marquisen   af  la 


«q6  Mennesker  og  Værker. 

Tournellc  \'inclcr  over  den  tidliG;-ere  Favoritindc; 
Hcrtiii^inden  af  Chateauroux's  Forsøg  paa  at 
gjore  en  Helt  af  Kongen,  hendes  Triumf,  hendes 
beskjæmmende  Fordrivelse  fra  Hoffet  under  Lud- 
vigs Sygdom,  hendes  Gjenindsættelse  i  den 
kongelige  Yndest  og  strax  derpaa  følgende 
hurtige,  men  kvalfulde  Død  ere  Omstændigheder, 
der  give  Værket  et  usøgt  dramatisk  Liv,  som 
forhøjer  den  Interesse,  med  hvilken  man  følger 
den  psykologiske  Udvikling, 


III. 

Brodrene  medbragte  til  deres  Romaner  den 
samme  Omhu  for  samvittighedsfuld  Gjengivelse 
af  det  Virkelige,  den  samme  Stræben  efter  ikke 
at  overse  hint  uendeligt  Smaa,  der  ligger  til 
Grund  for  Sansefornemmelsen,  og  paa  hvilket 
Fremstillingens  Liv  beror,  endelig  den  samme 
Forkjæ-rlighed  for  Kvindekjønnets  Sjælehistorie. 
Deres  Romaner  og  Theaterstykker  bære  med 
kun  én  Undtagelse  Kvindenavne. 

Jeg  har  sagt,  at  disse  Bøger  alle  ere 
moderne.  De  ere  det  i  eminent  Forstand  ved 
den  Trang  til  iibarmhjæTtig  Analyse,  som  bærer 
dem,  ved  Forfatternes  til  det  Yderste  drevne 
Modtagelighed  for  Indtryk  fra  Omverdenen,  og 
ved    den    Overforfinelse    af    Fremstillingsevnen, 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  497 

der  svarer  til  Iagttagelsesevnens  Overforfinelse. 
Disse  Romaner  ere  Fostre  af  vor  Tids  mest 
raffinerte  Overkultur;  men  hvor  Forfatterne  staa 
hojest,  og  hvor  de  have  ydet  deres  Bedste,  dér 
have  de  naaet  hin  anden  og  højere  Simpelhed, 
som  er  den  mest  sammensatte  og  forfinede 
Dannelses  Produkt.  Ingen  har  i  den  moderne 
Poesi  som  de  efterhaanden  simplificeret  sine 
Stofier.  De  have  kun  skrevet  faa  Romaner, 
i  Alt  sex;  men  enhver  af  disse  Boger  betegner 
et  Udvikhngstrin  eller  dog  et  nyt  poetisk  Pro- 
blem. Den  sidste,  og  i  en  vis  Forstand  dyb- 
sindigste Roman,  de  have  skrevet,  er  den  sim- 
pleste af  dem  alle.  Det  er  en  Roman,  i  hvilken 
der  egenlig  kun  forekommer  én  Person,  en 
Roman  uden  Begivenhed,  uden  Spænding,  For- 
vikling eller  Kjærlighedshistorie.  Det  er  ikke 
Andet  end  den  punktuelle  Fremstilling  af,  hvor- 
ledes en  fransk  Dame  af  den  højeste  Dannelse, 
opdraget  af  en  udmærket  Fader,  udviklet  i  de 
Doktrinæres  Kredse  under  Ludvig  Philip,  der 
fra  sin  tidligste  Ungdom  af  har  næret  en  selv- 
stændig og  alvorlig  fritænkersk  Overbevisning, 
under  et  Ophold  i  Rom,  ved  nervøse  Indflydelser 
alene.  Skridt  for  Skridt  bliver  bragt  til  at  ændre 
sine  Overbevisninger,  sin  Tænkemaade,  sit  hele 
Væsen  for  at  dø  som  fanatisk  Katholik.  Naar 
man  betragter  Bogens  Begyndelse    og  Slutning, 

32 


498  Mennesker  og  Værker. 

s\'nes  det  En  næsten  umuligt,  at  Forfatterne 
kunne  gjore  denne  en  betydelig  Kvindesjæls 
tilbageløbende  Udviklingshistorie  troværdig.  Men 
alle  Vejens  tusinde  Skridt  ere  antydede,  ethvert 
Overgangstrin  og  enhver  Nuance  træder  tydeligt 
frem,  Kvindehjærtet  ligger  med  alle  sine  Fibre 
aabent  for  os.  Saa  simpel  Gjenstanden  er,  saa 
kompliceret  er,  uden  at  den  almindelige  Læser 
mærker  det,  Digternes  Viden  og  Kunnen,  deres 
Methode.  Det  er  lærerigt  at  sammenligne  en 
Omvendelseshistorie  som  den  her  fremstilte  med 
virkelige  Omvendelseshistorier  som  dem,  der 
fandt  Sted  i  Tyskland  under  den  romantiske 
Periode.  Man  sammenholde  f.  Ex.  med  '< Madame 
Gervaisais  :>  den  nylig  udgivne  Samling  af  Doro- 
thea Veits  Breve.  Disse  Breves  Forfatterinde, 
Filosofen  Mendelssohns  Datter,  Fr.  Schlegels 
Hustru,  var  som  bekjendt  i  sin  Ungdom  Ra- 
tionalist og  gik  som  moden  Kvinde  over  til 
Katholicismen.  Man  sér  hende  i  Brevene  paa 
begge  Udviklingstrin,  men  Mellemleddene,  som 
vilde  være  det  egenlig  Interessante,  fattes.  Brø- 
drene Goncourt  have  gjort  sig  Arbejdet  dobbelt 
vanskeligt,  fordi  de  ikke  lade  Omvendelsen 
foregaa  i  Kraft  af  en  historisk  Bevægelse,  der 
griber  Individet  og  ligesom  smitter  det,  saa  det 
Moment,  der  navnlig  forklarer  Dorothea  Veits 
Omvendelse,    fattes.     Paa   den  anden  Side  have 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  499 

de  rigtignok  for  saa  vidt  gjort  sig  Arbejdet 
lettere,  som  de  vare  ude  af  Stand  til  at  skildre 
en  saadan  sjælelig  Farsot.  Deres  psykologisk 
digteriske  Studium  og  Indsigt  gjælder  udeluk- 
kende den  enkelte  Sjæl. 

Skulde  jeg  med  ét  Ord  betegne  deres  Ro- 
maners egenligste  Originalitet,  saa  vilde  jeg  sige : 
disse  Boger  skildre,  som  Poesien  aldrig  for  har 
gjort  det,  det  moderne  Menneskes  Nerve  liv, 
især  den  moderne  Kvindes  og  den  moderne 
Kunstners,  d.  v.  s.  de  to  i  nervos  Henseende 
finest  udviklede  Væsners,  som  overhovedet  gives. 
Og  naar  man  her  siger  Nerveliv,  saa  siger  man 
omtrent  Nervesygdom  eller  dog  en  sygelig  Til- 
stand af  Nervesystemet.  Det  er  ikke  disse 
Skribenters  Sag  at  fremstille  den  ubrudte  Kraft, 
den  firskaarne  Sundhed.  Det  vilde  imidlertid 
være  ligesaa  pedantisk  at  bebrejde  dem  dette 
som  urimeligt  at  rose  dem  derfor.  Det  gjælder 
kun  om  at  bestemme  deres  Specialitet.  Og 
deres  Omraade  er  ikke  rinq;e,  især  nu  til  Dat;s, 
hvor  ogsaa  udenfor  de  højere  Klasser  det  ani- 
malske Liv  er  bleven  saa  stærkt  trængt  tilbage 
af  det  nervøse.  De  have  forstaaet  deres  Sam- 
tidiges abnorme  Nervehv  og  skildret  det  med 
en  brændende  Sandhedskj ærlighed. 

Dertil  udfordredes  en  Finfølelse,  der  maaske 
aldrig  før  er  fremtraadt  saa  udviklet  i  Literaturen. 


CQO  Mennesker  og  Værker. 

Skildringerne  af  Nervetilstandene  have  l^rødrene 
maattet  give  paa  Grundlag  af  Selvstudium,  de 
have  maattet  oprive  deres  eget  Nerveliv  for  at 
naa  til  denne  Lydhørhed   for  Andres  Tilstande. 

Men  at  de  naaede  denne  Hojde,  det  beror, 
tror  jeg,  dybest  derpaa,  at  de  vare  to,  jeg 
mener  paa  deres  Samarbejdens  enestaaende  Ka- 
rakter. De  vare  aandeligt  Tvillinger,  der  tænkte 
med  to  Hjærner,  folte  med  to  Hj ærter.  Man 
har  jo  tidt  nok  før  sét  det  saakaldte  Medarbejder- 
skab i  den  skjønne  Literatur.  Gode  Venner, 
gode  Hoveder  have  især  i  Frankrig  hyppigt 
slaaet  sig  sammen  om  at  istandbringe  et  eller 
andet  Kunstværk  eller  Kunststykke,  en  Dumas' sk 
Roman  eller  et  Scribe'sk  Lystspil.  De  have 
indviet  deres  Samarbejden  ved  en  god  Frokost, 
have  talt  om  Ideen  mellem  Osten  og  Pæren, 
have  hver  for  sig  skrevet  sit  Kapitel  eller  sin 
Akt,  have  sat  det  Skrevne  sammen  og  have 
saa  skiltes  ad  for  senere  hver  for  sig  at  give 
Publikum  at  forstaa,  at  ikke  den  Anden,  Alex- 
ander, men  han  selv,  Emil,  var  at  anse  for  den 
egenlige  Forfatter. 

Ikke  blot  har  ingen  af  Brødrene  nogensinde 
gjort  det  svageste  Forsøg  paa  at  rive  Hoved- 
Andelen  i  den  fælles  Produktion  til  sig  eller  paa 
nogen  som  helst  Maade  opløse  Firmaet,  men 
Formen    af   deres    Samarbejden    lader    sig    ikke 


I 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  5OI 

sammenligne  med  nogen  anden.  De  lukkede 
sig,  naar  de  vilde  skrive,  inde  i  tre  til  fire 
Dage,  uden  at  se  en  levende  Sjæl.  Kun  i  en 
klosterlig  Stilhed  og  Ensomhed  kunde  de  forme 
Skikkelser  og  give  det  Opdigtede  Virkelighedens 
Præg. 

Hvorledes  de  egenlig  bar  sig  ad  med  at 
komponere  og  skrive  i  Fællesskab,  har  dog 
længe  været  mig  en  Gaade.  Edmond  de  Gon- 
court har  løst  mig  den  i  et  Brev: 

Saasnart  vi,:>  skriver  han,  «vare  enige  om 
Planen,  snakkede  vi  en  Time  eller  to  om  det 
Afsnit  eller  rettere  det  St}/kke,  der  nu  skulde 
skrives,  o^  vi  skrev  det  saa  hver  for  si^  i  to 
adskilte  Værelser;  saa  forelæste  vi  hinanden  det 
Skrevne,  og  enten  valgte  vi  uden  nogen  Dis- 
kussion det  bedste  Stykke,  eller  vi  dannede  en 
Sammensætning  af  det,  der  i  de  to  skrevne 
Kompositioner  var  mindst  ufuldkomment.  Men 
selv    naar    det    ene    af   de   to  Forsøe  blev  fuid- 


't> 


stændig  ofret,  var  der  dog  altid  i  Stykkets 
definitive  Fuldendelse  og  Politur  Hdt  af  begge 
Brødres  Arbejde,  om  saa  blot  ved  Tilføjelsen 
af  et  Adjektiv,  Gjentagelsen  af  en  Vending  eller 
hgnende.  ■. 

Denne  Fremgangsmaade  synes  mig  til  en 
vis  Grad  at  forklare  saavel  de  store  Fortrin  som 
de  paafaldende  Mangler  ved   deres  Fremstilling. 


C02  Mennesker  og  Værker. 

Det  cr  indlysende,  at  hvo  der  saa  aabent  fore- 
lægger et  andet  Jeg  sit  inderste  Fantasiliv,  sine 
Visioner  og  halvtfiildbaarne  Dromme,  og  hvo 
der  med  saadan  Samvittighedsfuldhed  prøver  det 
Skrevne,  ikke  kan  have  døde  Steder  i  sin  Stil; 
det  er  klart,  hvorfor  alt  Forslidt,  ethvert  vane- 
og  vedtægtmæssigt  Udtryk  er  banlyst  fra  denne 
Fremstillingsform.  Hvad  der  undgik  den  En- 
keltes Øje,  hvad  der  endnu  bestod  for  den 
Enes  Kritik,  det  blev  strax  fjærnet  af  den  Andens 
prøvende  Haand,  der  jo  i  Naboværelset  lige 
havde  løst  den  samme  Opgave. 

Saaledes  kommer  det  Udsøgte,  Exkvisite  i 
Stand,  men  saaledes  ogsaa  det  Overlæssede, 
den  spækkede  Stil.  Nu  og  da  synes  man  at 
kunne  gribe  Dobbeltarbejdet  paa  fersk  Gjerning 
som  i  de  lange  Kjæder  af  Appositioner,  der 
undertiden  strække  sig  over  flere  Sider  og  ved 
hvilke  et  Begreb  forklares  eller  en  Personlighed 
skildres.  Sætningsbygningen,  Periodeformen  er 
opløst;  man  har  kunnet  skyde  saa  mange  Led 
ind  som  man  vilde  ■"••'). 


*)  Syvende  Kapitel  i  »Manette  Salomon«  indeholder 
en  Definition  af  Ordet  Blague,  der  gjennem  lutter  Apposi- 
tioner, Bestemmelser,  der  sprudle  af  Aand,  bevæger  sig  fulde 
65  Linjer  igjennem,  inden  Verbet  kommer.  Man  kan  ikke 
forestille  sig  en  paa  én  Gang    mere    livfuld    og    mere    træt- 


1 


Edmond  og  Jules  de  Goricourt.  c  03 

Dog  er  det  langtfra,  at  de  i  Reglen  give 
for  meget  af  det  Gode.  Tværtimod,  da  de  elske 
det  Sjældne,  det  Nye,  have  de  en  sand  Angst 
for  at  sige  Alt,  hvori  jo  efter  Voltaires  bekj endte 
Definition  den  hele  Kunst  at  kjede  bestaar.  De 
give  Læserens  Forstand  mange  Opgaver  at  løse 
og  hans  Indbildningskraft  Spillerum  til  at  udf\-lde 
mange  Lakuner  i  Fortællingen,  ja  de  forsmaa 
endog  at  give  nogen  som  helst  forberedende 
Ant}'dning  af  den  Omstændighed,  der  skal  hid- 
føre Katastrofen.  I  Charles  Demailly  beror 
Afgj oreisen  paa,  at  nogle  Breve,  Charles  som 
Forlovet  har  skrevet  til  sin  Kone,  og  i  hvilke 
han  har  gjort  Nar  af  sine  bedste  Venner,  blive 
offentliggjorte.  Ikke  desmindre  erfarer  Læseren, 
der  allerede  har  kjendt  Charles  som  Forlovet, 
først  disse  Breves  Existens,  da  de  skulle  brucres. 
I  'La  Faustin*  er  det  afgjorende  Moment,  at 
Heltinden,  en  stor  tragisk  Skuespillerinde,  uvil- 
kaarligt  for  Spejlet  eftergjor  en  Latterkrampe, 
der  griber  hendes  Elsker  under  hans  Dødskamp. 
Digteren    har    øjensynlig  stiltiende  appelleret  til 


tende  Skrivemaade.  De  uendelige  Appositioner  frembringe 
uophørlige  smaa  Xerverystelser  hos  Læseren.  Han  bliver 
underholdt  og  overvældet.  Denne  Stil  virker  som  en  uaf- 
brudt knaldende  Geværild,  hvor  et  kraftigt  Kanonskud  i 
Centrum  havde  været  nok. 


C04  Mennesker  og  Værker. 

de  gamle  Anekdoter  om  Skuespillere,  der  endnu 
i  Dødskampen  have  studeret  deres  eget  Ansigt, 
eller  maaske  snarere  til  den  i  Bladene  ofte  med- 
delte Kjendsgjerning,  at  betydelige  Skuespiller- 
inder (som  Sarah  Bernhardt  og  Croizette)  for 
visse  Rollers  Skyld  have  siddet  som  agtpaa- 
givende  Vidner  til  Dødsscener  i  Hospitalerne; 
men  ikke  med  en  Stavelse  er  det  bleven  os 
fortalt,  at  La  Faustin  nogensinde  har  besøgt  et 
Hospital  i  denne  Hensigt.  Det  er  umuligt  med 
mere  skjødesløs  Fornemhed  at  overtræde  disse 
elementære  Regler  for  Komposition.  Brodrene 
Goncourt  skrive  kun  for  Læssere,  der  forstaa, 
at  de  ingen  Vægt  lægge  paa  Sligt,  og  som  ikke 
nære  Interesse  for  Handlingen  som  Begivenhed. 
I  deres  Lidenskab  for  at  udtrykke  sig  nøjagtigt 
som  de  fole,  bekymre  de  sig  ikke  om  en 
smuk  Rhetorik,  gjentage  undertiden  det  samme 
Ord  fem,  sex  Gange  paa  én  Side  og  skille  Ord 
ad,  som  efter  Sprogbrug  ikke  lade  sig  adskille. 
Edmond  skriver  f.  Ex.,  som  man  paa  Dansk 
vilde  sige:  -med  i  Øjnene  et  vildt  Udtryks,  for 
at  nærme  sig  den  mundtlige  personlige  Stil  saa 
meget  som  muligt.  '•'•■) 


*)  Der  findes  Vendinger  hos  ham  som:  «La  veillée 
commengait  avec  aux  vitres  un  clair  de  lune^>  eller:  «Lå 
était  un  vieux  saule  .  .  .  avec  dans  le  creux  des  mousses 
vertes.s 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  ^OK 

I  en  af  deres  Boger  have  de  meget  be- 
tegnende skildret  en  Forfatters  Kval,  hvis  Kone, 
en  Skuespillerinde,  aflirer  lutter  fastslaaede  Tale- 
maader.  Om  en  daarlig  Vaudeville  siger  hun: 
«Der  er  Hjærte  og  Ungdom  i  det  Stykke);,  om 
et  Maleri  siger  hun:  «Der  er  Stil  deri  i,  hun 
taler  i  de  Fraser,  som  er  staaende  i  Feuilletoner, 
Boger  og  Skuespil  —  og  den  ulykkelige  Ægte- 
mands Forelskelse  forvandler  sig  til  i\fsky. 

De,  der  havde  en  saa  brændende  Kjærlig- 
hed til  det  Ejendommelige,  som  aldrig  have  be- 
tvivlet, at  et  Kunstværks  hele  Skjønhed  kun  er 
tilgængelig  for  den  kunstnerisk  Udviklede,  og 
som  etsteds  besvare  Spørgsmaalet :  «Hvad  er 
det  Skjonne?  saaledes:  «Det  er  det,  som  din 
Tjenestepige  og  din  Kjæreste  instinktmæssigt 
finde  afskyeligt »,  maatte  mere  end  Andre  lide 
under  de  fordringsfulde  og  kjedsommelige  ]\Ien- 
neskers  evige  Anslaaen  af  falske  Toner. 

De  have  ikke  selv  udsat  sig  for  samme 
Fare,  som  Forfatteren  i  deres  Bog.  Ingen  af 
dem  havde  giftet  sig,  og  det  synes  til  Trods 
for  visse  Bekj endelser  («Théatre,  Préface  S.  XI, 
et  Dagbogsblad,  der  er  benyttet  i  « Charles  De- 
mailly»  S.  jj),  som  om  Ingen  af  dem  nogen- 
sinde for  Alvor  har  tænkt  derpaa.  De  betrag- 
tede øjensynligt  Ægteskabet  som  Skribenten 
forbudt,    mente,    at  en  Mand,    der   tilbringer  sit 


5o6 


Mennesker  oc:  Værker. 


Liv  med  <at  fange  Sommerfugle  i  et  Blækhus-, 
staar  udenfor  Samfundsreglen,  og  ansaa'  Coeli- 
batet  for  nødvendigt  for  Tanken. 

De  have  ikke  koldblodigt  søgt  og  fundet 
Originalitet.  Man  finder  den  overhovedet  ikke 
saaledes.  Dem  var  Arbejdet  et  Mysterium,  saa 
dybt  som  Søvnens  Mysterium,  en  aktiv  Tilstand, 
i  hvilken  de  ikke  følte  Sult  eller  Kulde  eller 
overhovedet  deres  eget  Legeme,  i  hvilken  de 
mistede  Tidsfølelsen.  Som  ud  af  en  Taage, 
som  bag  et  Slør,  der  gik  i  Stykker,  traadte 
Former  og  Grupper  frem  for  deres  Blik.  De 
greb  disse  Visioner,  vendte,  drejede  og  prøvede 
dem  og  kastede  dem  undertiden  mismodige  til- 
bage i  det  tomme  Intet,  hvor  de  sprang  som 
Sæbebobler.  Nye  Billeder  dukkede  op,  und- 
flyede, vægrede  sig  ved  at  lade  sig  fastholde 
«som  unge  Piger,  der  vægre  sig  ved  at  danse », 
indtil  de,  grebne  med  Magt,  traadte  ind  i 
Værket  og  blev  en  Del  af  dets  Liv."'') 

Den  Tilbagetrængen  af  Personligheden  og 
den  bevidste  Vilje,  der  betegner  al  kunstnerisk 
Produktion,  gjor  det  umuligt  for  den  virkelige 
Kun.stner  at  forfølge  et  bestemt  Formaal  eller 
rette    sig    efter    et    Løsen,    og    det    endog    naar 


•)  Man    sammenligne  Skildringen   af   det  aandelige  Ar- 
bejde i   "Charles  Demailly«. 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  C07 

dette  Løsen  er  blevet  givet  af  ham  selv.  Jeg 
brugte  det  Udtryk,  at  Brødrene  have  studeret 
og  fremstillet  deres  Samtidiges  abnorme  Nerve- 
liv med  en  brændende  Sandhedskjærlighed.  Jeg 
er  forberedt  paa  det  Spørgsmaal,  om  de  kun 
have  søgt  det  Sande,  og  om  Resultatet  af  deres 
digteriske  Stræben  ogsaa  kun  er  blevet  noget 
Sandt,  ikke  noget  Skjønt. 

Jeg  tror,  at,  naar  Talen  er  om  Kunst, 
Tilbøjeligheden  til  at  stille  disse  Begreber  i  en 
falsk  Modsætning  til  hinanden  er  stærkere  end 
Tilbøjeligheden  til  at  udviske  den  Modsætning, 
som  virkelig  findes.  Stoffet  som  saadant,  det 
være  sundt  eller  sygeligt,  gjør  Kunstværket 
hverken  skjønt  eller  uskjønt.  Digterens  Hensigt 
i  første  Linje  at  søge  det  Skjønne,  vækker  hos 
den  Kyndige  aldeles  ikke  nogen  gunstig  Fordom 
om,  at  han  nu  ogsaa  vil  finde  det,  og  selv 
Digterens  erklærede  Tendens,  kun  at  ville  frem- 
stille det  Sande,  gjør  det  aldeles  ikke  usand- 
synhgt,  at  der  er  kommet  noget  endog  over- 
ordenlig Skjønt  ud  af  hans  Stræben;  thi  mangen 
saakaldt  Skjønhedselsker  blandt  Digterne  sér 
Skjønheden  i  den  bare  Rhetorik  og  mangen 
Sandhedstilbeder  mener  med  sit  Skjønhedsfjend- 
skab  kun  sit  Had  til  Rhetoriken. 

I  et  Brev  til  Ministeren  Duruy  skrev  i  1865 
Sainte-Beuve:    <;Det  Skjønne,  Gode  og  Sande 


^OS  Mennesker  og  Værker. 

er  et  smukt  Valgsprog  og  især  et,  der  tager 
sig  godt  ud.  Det  er  Undervisningsvæsenets 
Valgsprog  og  Cousins  i  hans  bekj endte  Bog 
[det  middelmaadige  Arbejde  Le  Vrai,  le  Beau 
et  le  Bien]  \  det  er  —  skal  jeg  vove  at  tilstaa 
det?  —  ikke  mit.  Hvis  jeg  havde  et  Valgsprog, 
skulde  det  være  ikke  dette,  men  det  Sande,  det 
Sande  ganske  alene  —  lad  saa  det  Skjønne  og 
Gode  trække  sig  ud  af  Sagen,  som  de  kunne.  ^ 
Selve  Sporgsmaalet  om  Kunstens  Stilling 
til  de  tre  Ideer  er  altfor  indviklet  og  mange- 
sidigt til  at  kunne  loses  i  Forbigaaende  ved  en 
Definition.  Fra  de  principielle  Idealisters  Side 
hores  i  Reglen  mod  Læren  om  at  det  Sande  i 
og  for  sig  er  skjønt,  den  Art  Indvendinger,  som 
at  Sætningen  <;To  Gange  to  er  fire»  da  maatte 
være  en  fortryllende  Poesi.  Epigrammer  af 
Paul  Heyse  og  Arthur  Fitger  løbe  ud  paa  Sligt. 
Hertil  er  mit  Svar:  Kun  den  Sandhed  kan 
være  skjon,  der  er  individuel,  hvad  ganske 
udelukker  Skjønheden  af  en  algebraisk  Identitets- 
sætning.  Spørges  der  da:  Naar  er  Sandheden 
skjon r  saa  svarer  jeg:  Først  og  fremmest  paa 
den  Betingelse,  at  den  er  individuel.  Idealet  er 
for  mig  ikke  andet  end  den  Omdannelse,  Virke- 
ligheden undergaar  ved  at  gaa  igjennem  en 
Kunstners  fine  Sanser.  Det  forstaar  sig  imidler- 
tid ,    at    en    alvorlig    og    grundig    Besvarelse    af 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  CQQ 

Problemet  vilde  føre  meget  vidt.  I  denne 
Sammenhæng  er  det  tilstrækkeligt  at  gjøre 
opmærksom  paa,  i  hvor  høj  Grad  Kunstneraanden 
altid  modificerer  og  individualiserer  <^  det  Sande  , 
og  i  hvor  høj  Grad  Spørgsmaalet  om  det 
Uskjønnes  Tilstedelighed  er  et  Grads-  og  Grænse- 
spørgsmaal  eller  nøjere  og  rigtigere:  et  Spørgs- 
maal  om  Perspektiv  og  Behandlingsmaade.*) 
Jeg  er  overbevist  om,  at  hvis  man  havde  spurgt 
Brødrene  Goncourt,  vilde  de  have  erklæret  sig  for 
fuldstændig  enige  med  Saint-Beuve  —  uden  derfor 
at  være  fjendtligere  sindede  mod  Skjønheden 
end  han.  Brodrene  have  aldrig  udtalt  sig  om 
den  Theori,  der  foresvævede  dem.  Men  at  de 
vare  fordomsfrie,  det  havde  de  bevist,  idet  de 
med  varm  Begejstring  have  prist  det  i8de  Aar- 
hundredes  Kunst,  der  kun  søgte  det  Yndefulde 
og  ikke  brød  sig  det  Ringeste  om  Sandheden, 
medens  de  selv  med  sjældent  Mod  have  sét 
Virkeligheden  under  Øjne  og  i  Sandhedens 
Interesse  have  vovet  at  give  sig  af  med  Stoffer, 
hvilke  man  hidtil  havde  betragtet  som  utilgænge- 


*)  Goethe' s:  «Der  Gott  und  die  Bajadere«,  Hugo' s 
»Marion  de  Lorme»  og  Alexandre  Dumas'  «La  dame  aux 
camélias«  have  samme  Æmne,  en  prostitueret  Kvindes  Lutring 
gjennem  Elskov.  Men  hvilken  Forskjel  i  Perspektivet  og 
derigjennem  i  den  poetiske  Værdi! 


c  I  o  Mennesker  og  Værker. 

lii^c  for  Poesien.  Forst  sent,  først  efter  den 
}'ngre  Broders  Død,  og  halvt  modstræbende, 
lod  den  ældre  sig  anvise  en  Æresplads  i  Spidsen 
for  den  naturalisti.ske  Skole.  Han  paastaar  i 
Fortalen  til  « Brødrene  Zemganno»  kun  at  have 
skildret  hæslige  og  lave  Naturer,  fordi  deres 
indre  Mekanisme  er  simplere  og  lettere  at 
gjennemtrænge,  medens  hans  Ærgjærrighed  gaar 
ud  paa  at  være  en  realistisk  Skildrer  af  det, 
^der  er  høj hj ærtet,  det  som  sér  smukt  ud  og 
lugter  godt  ,  eftersom  det  er  langt  van.skeligere 
at  lægge  et  indtrængende,  hverken  konventionelt 
eller  fantastisk  Studium  af  det  Skjønne  for  Dagen 
end  at  forstaa  og  male  det  Hæslige.  Hvad 
enten  Paastanden  i  denne  Almindelighed  er  rigtig 
eller  ej,  saa  forraader  den  i  ethvert  Tilfælde  en 
stor  Kj ærlighed  til  det  Skjønne  hos  den  sand- 
hedssøgende Digter.  Og  denne  Kjærlighed  for- 
nægter sig  sjæ'ldent  i  de  Værker,  hvor  Stoffet 
forbyder  en  direkte  Fremstilling  af  det  Skjønne. 
Thi  paa  Aanden,  paa  Behandlingsmaaden  alene 
kommer  det  an,  og  naar  en  hæslig,  i  og  for 
frastødende  Gjenstand  er  behandlet  i  en  god 
Aand,  med  ren  Humanitet,  med  digterisk  Kysk- 
hed, saa  har  Kunstværket  sin  Skjønhed,  selv 
naar  'din  Tjenestepige  og  din  Kjæreste  finde  det 
afskyeligt/.  '  Germinie  Lacerteuxv  er  et  ædelt 
Kunstværk,  fordi  Behandlingen  helt  igjennem  er 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  ^  I  i 

saa  kysk  og  stræng,  at  Stoffets  x^nstodelighed 
forsvinder,  «La  Faustin ;  derimod  falder  fra 
hinanden  i  fine  og  frastødende  Enkeltheder,  fordi 
Behandlingsmaaden  er  karakterslap. 


rv. 

Man  læse  den  1863  udkomne  Roman 
<>;  Renée  Mauperin;>.  Digterne  skildre  ellers 
gjærne  Undtagelser.  Dette  er  imidlertid  en 
typisk,  paa  én  Gang  virkelighedstro  og  ideal 
Fremstilling  af  den  unge  franske  Pige  af  den 
hojere  Borgerstand,  som  hun  er  bleven  ved  en 
Drengeopdragelse  og  en  Udvikhng  af  alle  kunst- 
neriske Anlæg  i  den  unge  Kvindesjæl.  Brodrene 
skildre  aldrig  ædle  Kvmder  som  <^skjønne  Sjæle», 
De  ere  Spiritualismen  saa  fjendske,  at  man  mellem 
deres  Aforismer  (xldées  et  Sensations  ;>)  endogsaa 
finder  den  Bemærkning:  «Det  er  sjældent,  at 
Nogen  gratis  ofrer  sig  for  Aandiggj  oreisen  af 
sine  Medmennesker.  Xaar  man  gaar  til  Bunds 
i  Theorierne  om  det  Skjonne,  det  Gode  og  Ideale, 
finder  man  næsten  altid  Ønsket  om  en  Ansættelse, 
et  Katheder,  eller  et  godt  Udkomme  .  De  ere 
ikke  Idealister,  er  det  ikke  engang  overfor  unge 
Piger.  De  synes  tidlig  at  have  indpræntet  sig 
den  Tanke,  Taines  Graindorge  har  formuleret 
saaledes:    «Xaar  du  sér  en  ung  Pige  med  klare 


c  1 2  Mennesker  og  Værker. 

Øjne  og-  rode  Kinder,  saa  tro  ikke,  at  hun  er 
en  Engel,  men  at  man  har  ladet  hende  spise 
mange  Koteletter  og  gaa  i  Seng  Kl.  9.»  Des 
interessantere  er  det.  naar  man  i  deres  Bøg-er 
træffer  paa  det  næsten  Ideale  i  Fremstillingen 
af  unge  Piger.  Renée  Alauperin  er  efter  den 
slaaende  Betegnelse,  en  af  Bogens  Personer  giver 
hende,  cune  mélancolique  tintamarresque >^ ;  tin- 
tamarresque  o :  larmende ,  ubændig ,  forsaavidt 
hun  bruger  Slang-Talemaader,  svømmer,  maler, 
spiller  Privatkomedie,  forsvarer  sin  Uafhængig- 
hed selv  med  temmelig  dristige  Midler,  lader 
sine  Friere  fortrække  i  hobevis  og  forfærder 
Spidsborgerligheden  rundt  om  sig,  —  melan- 
kolsk, fordi  hun  har  en  adelig  Sjæl  og  et 
Kunstnertemperament  og  et  Nervesystem,  der 
reagerer  smerteligt  ved  Berøring  med  Lavhed, 
fordi  hun  derfor  ikke  finder  sin  Ligemand  und- 
tagen maaské  i  en  noget  ældre  Ven,  der  ikke 
tænker,  paa  at  gifte  sig  med  hende  og  endnu 
mindre  med  hendes  Medgift,  og  i  hvem  hun 
ogsaa  kun  sér  en  Raadgiver  og  Kammerat. 
Dertil  er  hun  af  en  Retskaffenhed,  en  ubonhorlig 
Æresfølelse,  som  faa  Mænd  besidde. 

Renées  Broder,  den  typiske  unge  koldt- 
ærgjærrige  Bourgeois  med  korrekt  Yderside, 
fast  besluttet  paa  at  komme  frem  ved  et  rigt 
Giftermaal,    staar  i  Begreb    med   at   foretage  en 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  Cj^ 

Handling-,  som  i  Renées  Øjne  er  forsmædelig. 
Det  Middel,  hun  anvender  for  at  forhindre  den, 
fører  uheldigvis  til  en  Duel,  i  hvilken  Broderen 
falder.  Den  kvalfulde  Anger  over  den  i  og  for 
sig  uskyldige  Handling  undergraver  Renées  Sund- 
hed. Hun  dør  langsomt  af  en  tærende  Sygdom, 
hvis  Gang  er  skildret  med  hjærteskj ærende  Sand- 
hed og  vel  pinlig  Udforlighed. 

En  særegen  Tiltrækning  udøver  denne  Ro- 
man som  alle  Brødrenes  øvrige  Bøger  ved  den 
Maade,  paa  hvilken  Omgivelserne  og  Land- 
skaberne ere  behandlede.  Digterne  have  for- 
staaet  at  undgaa  Balzacs  opregnende  Beskrivelse 
og  i  Stedet  gjengive  Tingenes  «Sjæl»,  Stedernes 
Karakter  og  Atmosfære.  Man  føler  herved,  at 
de  oprindelig  have  været  Malere  og  Raderere. 
De  se  ikke  med  Digterens  uskyldige  Øje,  der 
i  Almindelighed  kun  opfatter  Naturtingene  sym- 
bolsk, men  med  Kunstkjenderens  eller  Radere- 
rens maleriske  Skarpblik.  I  Steden  for  blot  at 
skitsere  Gjenstandene  beskrive  de  dem  saa  nøj- 
agtigt, at  en  Maler  ikke  vilde  være  i  Tvivl  om, 
hvorledes  han  skulde  male  dem,  eller  rigtigere: 
deres  Landskaber  gjøre  ganske  Indtrj'k  af  Ma- 
lerier. De  ville  det  og  nævne  undertiden  den 
Maler,  paa  hvis  Stil  de  have  tænkt;  thi  deres 
Natursans  er  ikke  den  umiddelbare,  det  er  en 
Natursans,    som    er    skjærpet    og    angrebet    ved 


514  Mennesker  og  Værker. 

S\'nct  af  megen  Kunst.  Saaledes  ende  de  en 
nKerkværdig,  halv  poetisk,  halv  fotografisk  Be- 
skrivelse af  Seine- Bredderne  en  Sommeraften 
med  disse  Ord:  «Det  var  paa  én  Gang  Asniércs, 
Zaardam  og  Puteaux,  et  af  hine  parisiske  Seine- 
Landskaber,  som  Hervier  maler,  smudsigt  og 
straalende,  elendigt  og  muntert,  befolket  og 
levende,  i  hvilket  Naturen  træder  frem  hist  og 
her  mellem  Bygninger,  Arbejdsvirksomhed  og 
Fabriksdrift  som  et  Græsstraa  mellem  et  Men- 
neskes Fingre. »  Men  naar  deres  Landskaber 
saa  fuldstændig  gjore  Indtryk  af  Malerier  eller 
Raderinger,  saa  beror  det  især  paa,  at  de  give 
det  Udsnit  af  Tingene,  der  har  frembudt  sig  for 
deres  Øjne,  nøjagtig  som  de  have  sét  det.  De 
sige  f.  Ex.  :  «En  Mand  d}'kkede,  øjensynlig  for 
at  binde  sin  Havre,  et  Bundt  Halm  ned  i  Vandet, 
der  let  kruset  afspejlede  Sivet,  Træerne,  Skyerne 
med  tydelige  Omrids,  og  under  den  sidste  Bue 
af  den  gamle  Bro,  ganske  nær  ved  os,  traadte 
ud  af  Skyggen  Halvdelen  af  en  rød  Ko ,  der 
drak  langsomt ,  løftede  sin  hvide  Mule ,  fra 
hvilken  Vandet  dryppede  ned  i  Traade,  og  for- 
tabte sig  i  Betragtning.)  En  Skribent  af  den 
ældre  Skole  som  Sainte-Beuve  havde  ikke  for- 
holdt os  den  anden  Halvdel  af  Koen.  Disse 
Betragtere  holde  sig  strængt  til,  hvad  de  se. 
Som    « Renée    Mauperin?    er    «Sæur    Philo- 


i 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt. 


3^3 


mene-  en  ædelt  anlagt  ung  Piges  Historie;  en 
barmhjærtig  Søsters  Levnet  fortælles  i  denne 
Roman.  Der  gives  faa  saa  simpelt  anlagte,  og 
faa  saa  fintfølende  Boger.  Den  har  hin  Simpel- 
hed, som  den  højeste  Kultur  fører  med  sig, 
den,  der  er  uden  al  Naivetet  som  uden  al 
Unatur. 

Det  er  en  Historie  om  en  fattig  ung  Pige 
af  lav  Herkomst,  der  er  bleven  opdraget  i  et 
fornemt  Kloster,  saa  at  kun  hendes  Aand  er 
forbleven  uudviklet  og  svarende  til  hendes  Stand, 
medens  hendes  Sjæle-  og  Sanse-Liv  er  uddannet 
paa  det  Fineste.  Endnu  som  Barn  er  hun  vendt 
tilbage  til  sin  Tante,  der  er  en  ung,  velhavende 
Mands  gamle  Husholderske,  og  nærer  nu  en 
barnlig,  rørende  omhyggeHg  Kjærlighed  til  denne 
unge  Mand,  hvis  Ønsker  hun  læser  ham  ud  af 
Øjnene,  uden  at  han  blot  en  eneste  Gang  sér 
til  hende  eller  bemærker  hendes  Existens.  Da 
han  endelig  en  Aften,  hvor  han  er  kommen 
halvdrukken  hjem,  til  Tanten  beklager  sig  over 
Philom.énes  Nærværelse  i  Huset,  fordi  Hens)-net 
til  den  unge  Pige  paalægger  hans  Ungkarlevaner 
Tvang ,  falder  hun ,  der  bag  Doren  har  hørt 
hans  Ord,  i  Afmagt.  Hun  beslutter  at  tage 
Sløret. 

Det  Hospital,  i  hvilket  hun  bliver  ansat,  er 
skildret  med  ^Mesterskab.     De  unge  ^Medicineres 

33* 


Ci6  Mennesker  og  Værker. 

friske  Samtaler  staa  i  en  levende  Modsætning  til 
Stedets  melankolske  Grundstemning  og  til  den 
barmhjærtige  Søsters  indre  Liv.  I  Hospitalet 
iid\'ikler  sig  nu  mellem  Nonnen  og  en  af  de  dér 
boende  unge  Læger  et  Forhold ,  som  kun  be- 
staar  i  gj ensidig  Agtelse  og  Tilbøjelighed,  i  den 
simple  Fornøjelse  at  vexle  nogle  Ord  om  de 
Syge  og  deres  Behandling,  og  som  af  Digteren 
er  malt  med  de  sarteste  Farver.  Nonnen  glæder 
sig  ved  at  blive  rost  af  den  unge  Mand,  hun 
bliver  endnu  mere  opofrende  og  pligtopfyldende 
i  sin  Sygepleje  for  at  fortjene  hans  Ros,  medens 
han  udenfor  de  halve  Timer,  de  tilbringe  sammen, 
aldrig  tænker  paa  hende.  Saa  bliver  en  Pige, 
han  tidligere  har  elsket,  men  som  har  forladt 
ham  og  siden  da  har  fort  et  letsindigt  Liv, 
bragt  ind  paa  Hospitalet  for  at  opereres  for  en 
Kræftskade  i  Brystet,  og  Skinsygen  paa  denne 
Ulykkelige  styrter  Nonnen  i  et  Hav  af  Kvaler. 
Den  unge  Læge  maa  selv  udføre  den  frugtesløse 
Operation,  og  da  Philoméne  i  Romaines  Døds- 
stund maa  læse  Bønnen  for  hendes  Sjæl,  kæmper 
i  hendes  Hjærte  Kvindenaturens  Had  en  haard 
Kamp  med  Kristenkj ærligheden.  Fortællingens 
(iøvrigt  uvæsenlige)  Gang  er  den ,  at  en  Mis- 
forstaaelse  for  bestandig  skiller  hende  fra  Barnier, 
at  han  —  temmelig  unaturligt  —  gaar  tilgrunde 
af   Længsel    efter    den    døde    Romaine ,    og    at 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  Ciy 

Sorgen  for  hans ,  en  Fritænkers  Sjæl  i  hans 
Dødsstund  vækker  Philoménes  hele  ideale  Liden- 
skab paany  og  foranlediger  hende  til  ualminde- 
lige Skridt. 

Foruden  disse  blide  og  stille  Bøger  have 
Brødrene  ogsaa  skrevet  andre  mere  bevægede 
og  skikkelserige  Romaner,  fulde  af  broget  Liv 
og  broget  Vid,  ^  Charles  Demailly  ) ,  der  skildrer 
det  literære  Liv,  og  -Manette  Salomon;,  der 
skildrer  Kunstnerlivet  i  Paris.  Den  første  af 
disse  Bøger,  Brødrenes  ældste  Forsøg  i  Roman- 
faget, er  et  noget  overlæsset  Arbejde,  jager  i 
Dialogen  for  meget  efter  Aandrighed  og  har 
for  mange  og  altfor  utydeligt  tegnede  Bipersoner. 
De  fleste  synes  at  være  Portræter  —  jeg  har 
gjenkjendt  Th.  Gautier,  Gustave  Flaubert,  Paul 
de  Saint- Victor  og  Th.  de  Banville  —  men 
netop  denne  Omstændighed  har  forringet  deres 
Anskuelighed  for  en  fremmed  Læser.  De  ere 
ikke  tegnede  færdigt.  Helten  i  Charles  De- 
mailly.  er  en  Skribent  og  Helten  i  ^<Manette 
Salomon;^  en  Maler,  der  begge  gaa  tilgrunde  i 
det  ægteskabelige  Samliv  med  en  Kvinde,  der 
ikke  forstaar  dem ;  det  er  Lidelseshistorier.  Hvem 
det  interesserer  at  se  én  og  samme  Situation 
behandlet  af  en  romansk  og  en  germanisk  Dig- 
ter, hist  tragisk,  her  humoristisk,  bør  med  disse 
Bøger    sammenligne   Jean    Pauls    geniale    «Ehe- 


5  I  8  Mennesker  og  Værker. 

Stand,  Tod  und  Hochzcit  des  Armenadvokaten 
Siebenkiisx.  cMaiictte  Salomon  >>  er  en  langt 
modnere  og  saftrigere  Frugt  af  Brødrenes  Talent 
end  ^Charles  Demailly>/;  den  er  i  Frankrig  og 
fortjener  andensteds  at  være  en  Yndlingsbog  for 
Malere.  Mesterligt  er  Modsætningen  mellem 
den  akademiske  Salonkunstner  og  den  virkelige 
koloristiske  Begavelse  fremstillet.  Ogsaa  over- 
for denne  Bog  ville  Yndere  af  sanmienlignende 
Studier  have  Nydelse  ved  at  sammenstille  en  af 
dens  Hovedfigurer  med  Hovedfiguren  i  et  ger- 
manisk Digterværk  af  høj  Rang.  Den  geniale 
Kunstnervagabond  Anatole  har  mange  Træk, 
der  minde  om  Helten  i  Gottfried  Kellers  Roman 
<;Der  griine  Heinrichs. 

Det  Problem ,  som  Forfatterne  i  « Charles 
Demailly-  og  ^Manettc  Salomon  >^  have  stræbt 
at  løse,  er  det  samme,  som  Edmond  atter  har 
optaget  i  sin  nys  udgivne,  iøvrigt  langt  ringere 
Roman  /<La  Faustin^,  nemlig  dette:  Hvoriedes 
opstaar  et  Kunstværk ,  en  Bog ,  et  Maleri ,  en 
Roller  Hvorledes  tilegner  en  Kunstners  Nerve- 
s\'stem  sig  Omverdenen,  og  hvorledes  frembringer 
det  af  sine  Indtr^'k  Kunstværker?  De  nævnte 
Romaner  besvare  dette  Sporgsmaal  for  Skriben- 
tens, Malerens  og  den  tragiske  Skuespillerindes 
Vedkommende.     De  stille  endnu  et  andet:    For 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  tig 

hvilke  Forstyrrelser  er  Kunstnerens  Nervesystem 
i  sit  Forhold  til  Omverdenen  særlig  udsat?  Og 
da  Geniet  hos  dem  (efter  Doktor  Moreau's  be- 
kj endte  Definition)  er  en  «Nevrose  / ,  en  sygelig  Til- 
stand af  Nervesystemet,  saa  ere  Forstyrrelserne 
mangfoldige  og  dybt  indgribende.  Tilbøjelige  som 
de  ere  til  at  se  Finhed  og  Svaghed  overalt, 
vise  de  os  kun  ulykkelige  eller  dog  angrebne 
Kunstnernaturer,  og  Slutningsstemningen  er  altid 
dybt  melankolsk. 

Dog  der  kommer  Tider  i  næsten  enhver 
Forfatters  Liv,  hvor  en  vemodig  Grundstemning 
ikke  er  ham  nok,  hvor  han  føler  Trang  til  at 
udraabe  alt  det  Trøstesløse,  han  har  sét,  til  at 
lade  Læseren  føle  al  den  Bitterhed ,  han  har 
fornummet  ved  Berøringen  med  Mennesker  og 
Ting ,  i  et  nøgent ,  blodigt ,  gysenvækkende 
Værk. 

Ogsaa  saadanne  Bøger  have  de  to  Brødre 
skrevet.  Fremfor  Alt  den  dybtgribende,  sande 
Fortælling  om  en  stakkels  hysterisk  Tjeneste- 
pige, der  fra  først  af  er  god  og  retskaffen, 
men  efterhaanden  forfalder  til  Udskejelser  og 
Drik,  'Germinie  Lacerteux),  et  mægtigt  Værk, 
der  har  virket  dybt  i  den  franske  Literatur, 
og  som  bl.  A.  har  været  Forbilledet  for  Emile 
Zola's  geniale  og  epokegjørende,  men  langt  grovere 


C20  Mennesker  og  Værker. 

Roman   «L'Assomnioir»,  hvis  Hovedpersoner  cre 
dannede  efter  Germinie  og  Jiipillon*). 


V. 

Hvad  Lykke  gjorde  nu  disse  6  Romaner, 
der  udkom  i  Decenniet  1859 — 69.  Sporgs- 
maalet  er  næsten  overflødigt.  Bøger  af  saadan 
Finhed,  der  kun  henvende  sig  til  en  udsøgt 
Kreds  af  Læsere,  gjøre  aldrig  Lykke,  i  det 
Mindste  ingen  øjeblikkelig  Lykke.  Til  at  for- 
staa  og  nyde  slige  Bøger  er  noget  af  den 
aandelige  Udvikling  nødvendig,  som  udfordredes 
til  at  skrive  dem,  og  en  saadan  Fordomsfrihed 
er  sjælden.  Desuden  komme  saadanne  Bøger 
og  Forfattere  det  første  Aarti  igjennem  slet 
ikke  i  Berøring  med  Publikum.  Det  véd  næppe 
af,  at  de  existere. 

Det  er  unødvendigt  at  dvæle  ved  den  haarde 
Kamp  mod  Ubekjendtheden,  som  Brødrene  have 
tilfælles  med  næsten  alle  store  Skribenter,  eller 
at  opregne  alle  Stadierne  paa  deres  Lidelsesyej, 
først  Ligegyldighedens  Stadium,  saa  Forhaa- 
nelsens  gjennem   alle  Tonarter,    fordi    det,    som 


*)  Hvor  tidligt  og  stærkt  Romanen  har  gjort  Indtryk 
paa  Zola,  ses  af  hans  1864  skrevne  Kritik  af  denne  Bog  i 
«Mes  haines-j. 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  52  I 

de  vilde  og  bragte,  det,  som  de  elskede  og 
sagde,  var  det  Nye,  det  Uhørte.  Da  de  i 
185 1  i  deres  første  Skrift  priste  den  japane- 
siske  Kunstindustri  og  stillede  den  højt  over 
den  tilsvarende  parisiske,  fordrede  en  Journalist, 
der  fandt  denne  Smagløshed  vanvittig,  at  man 
skulde  spærre  dem  inde  som  Sindssyge:  nutil- 
dags  deltage  selv  Pariserne  i  Enthousiasmen  for 
japanesisk  Kunstindustri.  Og  hin  første  Dom 
var  længe  typisk  for  Pressens  Holdning  overfor 
dem..  De  støde  fra  først  af  uden  Venner,  uden 
literære  Forbindelser,  Alt  var  lukket  for  dem. 
Overalt  traf  de  paa  den  mod  de  Revolutionære 
i  en  Kunstart  saa  godt  organiserede  Tavshed. 

Hyppigt  nævnt  og  hørt  blev  deres  Navn 
først,  da  i  1865  Skuespillet  ^Henriette  Maréchal», 
opført  paa  Théåtre  frangais,  udpebes  og  for- 
trængtes fra  Scenen  af  en  Bande  Studenter,  ikke 
af  kunstneriske  Grunde,  men  fordi  man  ind- 
bildte sig,  at  Brødrene  som  Yndhnge  af  Prin- 
sesse Mathilde  vare  Tilhængere  af  det  andet 
Kejserdomme,  med  hvilket  de  aldrig  havde  staaet  i 
den  fjærneste  Berøring,  hvis  man  ikke  kalder 
det  en  Berøring,  at  de  ved  en  pudsig  ]Misfor- 
staaelse  vare  blevne  arresterede  som  mistænke- 
lige den  2den  December  185 1.  Der  er  noget 
Godt,  skjønt  lidet  Nyt  i  « Henriette  Maréchal», 
der    iøvrigt    øjensynlig    indeholder    en    personlig 


:5  2  2  Mennesker  og  Værker. 

Bekj endelse;  Brødrenes  andet  store  Drama,  en 
patriotisk  Tragedie  fra  Revolutionstiden,  er  for- 
bavsende svagt.  Det  skorter  dem  stærkt  paa 
oprindeligt  dramatisk  Talent,  og  siden  « Hen- 
riette Maréchals .  Fald  opgave  de  ethvert  Forsøg 
paa  at  blive  spillede  paa  noget  Theater. 

Renée  Mauperin  var  bleven  efterlignet  af 
Andre  —  af  Sardou,  af  Meilhac  og  Halévy  — 
Germinie  Lacerteux  havde  havt  en  kortvarig 
Skandal-Succes;  Brodrene  besluttede  nu  at  sætte 
alle  deres  Kræfter  paa  en  Roman,  der  kunde 
tilfredsstille  de  højeste  Fordringer.  Næsten  tre 
Aar  arbejdede  de  paa  « Madame  Gervaisais», 
hin  Fortælling  om  en  fritænkersk  Dames  Over- 
gang til  Katholicismen,  den  fineste  og  goldeste, 
desuden  og  desværre  den  for  det  store  Publikum 
utilgængeligste  af  deres  Romaner.  I  December 
1869  var  den  fuldendt.  Intet  Pariserblad  bragte 
nogen  Artikel  om  den;  der  solgtes  i  Alt  300 
Exemplarer. 

Det  knækkede  den  yngre,  finere,  kvinde- 
ligere  organiserede  Broder.  Han  havde  sat  al 
sin  Lid  til  denne  Bog.  Han,  der  var  anerkjendt 
af  Mestrene,  og  der  hele  sit  Liv  igjennem  mere 
end  nogen  Anden  havde  gjort  sig  lystig  over 
Dumrianernes  Smag;  øo-  Dømmekraft,  blev  an- 
greben  af  en  kvalfuld  og  haabløs  Nervesygdom 
af  Sorg  over,  at  Dumrianerne  ikke  forstode  ham 


I 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  ^23 

Og  ikke  kjøbte  hans  Bøger.  Det  er  den  i\Iod- 
sigelse,  som  findes  i  næsten  alle  Kunstner- 
naturer. 

I  den  første  Tid  var  Edmond  aandelig 
lammet.  Han  var  bestemt  paa  aldrig  mere  at 
sætte  Pen  til  Papiret.  Han  indrettede  det  lille 
Hus,  Brødrene  lige  havde  kjøbt  i  Auteuil,  til 
et  sandt  Museum,  hængte  sine  Tegninger  op,  pla- 
cerede sine  Broncer,  ordnede  sit  uhyre  Bibliothek 
af  sjældne  Bøger  og  Haandskrifter. 

Tilsidst  kunde  han  dog  ikke  lade  være  med 
at  skrive.  Han  udgav  først  en  Bog,  som  han 
havde  drøftet  med  sin  Broder,  «La  fille  Ehsa>., 
og  i  en  Haandevending  opnaaede  den  16  Oplag. 
Stoffet  var  pinligt ,  Behandlingmaaden  tør  og 
didaktisk,  men  Berømmelsen  var  i  Følge  med 
Døden  pludselig  brudt  ind  over  Brødrene,  en 
ny  Skole  forkyndte  med  Basuner  deres  Ry, 
deres  Navn  var  paa  Alles  Læber,  nu  da  den 
Ene  var  død,  den  Anden  en  nedbrudt  INIand. 

Saa  gav  Edmond  sig  alene,  for  første  Gang 
ganske  alene,  til  at  skrive  en  Roman.  Og  endnu 
aldeles  fortabt  i  Erindringen  om  Broderen,  skil- 
drede han  i  «Les  fréres  Zemganno»  deres 
Samliv  og  Samvirken  under  Billedet  af  to 
Clowner  i  en  Cirkus,  to  af  de  Clowner,  som  vi 
Alle  have  sét,  der  kun  med  hinanden,  flettede 
ind  i   hinanden,    gjøre    deres  Kunster,    og    som 


cj  1  Mennesker  og  Værker. 

snart  siddende  paa  Stolerygge,  snart  staaende 
paa  Hovedet  spille  deres  Violinduetter  med  uaf- 
brudt Taktfasthed.  Man  foler,  naar  man  kjender 
Brodrenes  Levnet,  deres  Personlighed  igjenneni. 
Men  i  og  for  sig  er  Alt  realistisk  skildret. 
Edmond  de  Goncourt  havde  udfrittet  Paris's  be- 
rømteste Kunstberidere  og  Akrobater,  før  han 
gav  sig  til  at  skrive  sin  Bog.  Den  yngre  Broder 
styrter  under  et  farligt  Spring,  som  den  ældre 
har  komponeret  for  ham,  brækker  sit  Ben  og 
er  til  sin  Fortvivlelse  forhindret  fra  nogensinde 
mere  at  optræde.  Han  afkræver  den  ældre 
Broder  det  Løfte,  at  heller  ikke  han  nogensinde 
mere  vil  optræde,  aldrig  vil  gjøre  sine  Kunster 
med  en  Anden.  Her  findes  en  beundrings- 
værdig Scene,  hvor  den  ældre  Broder,  der  ikke 
kan  undvære  Legemsøvelserne,  om  Natten  for- 
lader den  Syges  Seng  for  i  deres  Gymnastiksal 
at  svinge  sig  fra  et  Trapez  til  et  andet ;  plud- 
selig møder  han  Krøblingens  Blik  fra  Døren; 
denne  er  paa  alle  Plre  krøbet  derhen  for  at 
se  til. 

Fortræffeligt  har  Edmond  her  symbolsk 
karakteriseret  sit    eget  Talent,    naar    han    siger: 

«Giannis  Hænder  vare,  selv  naar  han  hvilte 
sig,  uophørligt  beskæftigede  ...  de  greb  enhver 
Gjenstand,  der  var  dem  nær,  stillede  Tingene  paa 
Hovedet,    skraat,    paa    et    eller    andet  Punkt    af 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt. 


D-D 


deres  Overflade,  hvorpaa  de  fornuftigvis  ikke 
kunde  holde  sig,  idet  han  forgjæves  stræbte  at 
holde  dem  i  Ligevægt  mere  end  et  Øjeblik. 
Altid  arbejdede  disse  Hænder  Tyngdeloven 
imod  .  .  .  Ofte  kunde  han  i  Timevis  dreje  og 
vende  et  ]\Iobel,  en  Stol,  et  Bord  i  alle  Ret- 
ninger med  en  stum  Sporgen,  saa  nysgjerrig  og 
saa  udholdende,  at  hans  lille  Broder  tilsidst 
sagde  til  ham : 

Hvad  vil  du  dog  dermed,   Giannir 

Jeg  soger,  svarede  han.v 

Han  sogte  hint  Nye,  som  Edmond  altid 
har  stræbt  mod  i  sin  Kunst.  Øjensynlig  har, 
trods  det  enige  Samarbejde,  den  ældre  Broder 
været  den  egentlig  kunstneriske  Experimentator; 
den  yngre  har  havt  sin  Styrke  i  Udforeisens 
Liv  og  Glans. 


VL 

Hvis  min  Læser  med  mig  vil  betræde  det 
lille  Hus  Nr.  53  Boulevard  ]\Iontmorency,  saa 
vandre  vi  først  gjennem  en  med  rødt  og  hvidt 
Marmor  belagt  Forsal,  i  hvilken  ypperlige  japa- 
nesiske  Broderier  skinne  i  pragtfulde  Farver 
fra  Væggene;  vi  betragte  i  Værelserne  Mester- 
værkerne fra  det  franske  iSde  Aarhundrede  og 
Skattene  fra  Japan,    hint  yderste  Orienten,  hvis 


c  26  Mennesker  og  Værker. 

Kunstindustri  Husets  Kjermand  agter  saa  højt, 
og  som  han  ejendommeligt  nok,  men  efter  de 
bedste  Kjenderes  Mening  med  Urette,  antager  for 
hojest  udviklet  i  det  samme  i8de  Aarhundrede. 

Vi  søge  ham  maaske  forgjæves  i  Huset  selv, 
men  i  Haven  staar  en  statelig,  netop  6oaarig, 
hvidhaaret  Mand  bøjet  over  sine  Blomster.  Han 
elsker  sin  Have,  og  som  en  ægte  Franskmand, 
en  ægte  Landsmand  af  Candide,  har  han  endt 
med  at  dyrke  sin  Have.  Haven  var,  da  han 
kjøbte  den,  fuld  af  sædvanlige,  borgerlige  Planter. 
Men  han  ynder  ikke  det  Sædvanlige  og  det 
Borgerlige.  Han  har  kun  ladet  de  store,  præg- 
tige Træer  staa  og  har  erstattet  hine  Hverdags- 
planter  med  sjældne  Væxter,  thi,  som  han  naivt 
og  betegnende  udtrykker  sig,  «det  Sjældne  er 
næsten  altid  det  Skjønne..  Han  har  dannet  sig 
en  malerisk  Have,  har  endog  ofret  en  prægtig 
Vase  af  Meissener-Porcellæn  for  at  sikre  sig  en 
smuk  hvid  Plet  i  sit  friske,  omhyggeligt  ved- 
hgeholdte  Grønsvær.  Der  bor  han  Aaret  igjennem 
med  sine  Blomster,  og  hver  Maaned  bringer 
Haven  ny  Skjønhed. 

Dog  Samleren  og  Gartneren  er  ikke  bleven 
fremmed  for  Verden.  Han  følger  med  levende 
Interesse  Udviklingen  af  sit  Lands  Literatur. 
Og  hører  han,  hvorledes  hans  Navn  nu  er  kjendt 
overalt,  erfarer  han,    hvorledes   man  ikke  blot  i 


Edmond  og  Jules  de  Goncourt.  527 

Frankrig  giver  ham  en  sildig  Oprejsning,  men 
hvorledes  Mænd  af  den  yngre  Generation  ogsaa 
udenfor  Frankrig,  selv  i  fjærne  Lande,  i  ham 
se  en  banebrydende  Aand,  en  virkelig  Mester, 
saa  blandes  Glæden  over  hans  Ry  med  Sorgen 
over,  at  den  yngre  Broder,  der  delte  Arbejdet, 
ikke  oplevede  at  dele  Lønnen  med  ham. 


■•c-%=T5iG'#s — 


Rettelser 

til 

Den  romantiske  Skole  i  Frankrig. 


S.   462,    L.   2 :    Modstrøraning,    læs  Modestromning. 
S.   521,    L.    12  f.   n.:    Sump,   læs  Svamp. 


FM  Brandes,   Geor^  i!orris  Cohe^ 

766  Mennesker  og  vaerker  i 

B72  nyere  euroDaeisk  literatur 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


4