Skip to main content

Full text of "Steen Steensen Blichers livs-tragedie i breve og aktstykker"

See other formats 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com 



STEEN STEENSEN 



BLICHERS 



LIVS-TRAGEDIE 



I BREVE OG AKTSTYKKER 



JEPPE AAKJÆR 



I. BIND 




GYLDENDALSKE BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 

KØBENHAVN IKOa KRISTIANIA 



pSblicubrary 



BØKSMHAVN 



ORÆBCt BOOTHTBKBRI 



FORTALE. 



Naar jeg nu efter ca. tre Aars vedholdende Arkivstudium 
sender sidste Hæfte af « Blicher-Bogen* ud i Verden, gjør Jeg det 
ingenlunde under den smigrende Forudsætning, at Bogen char 
afhjulpet noget længe følt Savn>; thi mit Forlag meddeler mig, 
at det ikke er lykkedes Værket at hverve sig mere end ca. 400 
Holdere. Det er egentlig dybt beskæmmende baade for mig og 
mit Æmne, med mindre ogsaa dette hører med til cTragedien*. 

Vor Tid er ikke mere slige Værker gunstig; tusinde Kræfter 
arbejder, skjult og aabenbar, paa vort Folks Romantisering; 
Læseverdenen taber mere og mere Sansen for Realiteten, Dokw- 
mentet^ Beviset, Det er Aandrigheden, der nu om Dage sidder 
bred i Stolen; Aandrigheden og den fantasifulde Svada. 

Men et Folk kan ikke i Længden vedblive at gaa paa Hæn- 
derne; en Gang vil det atter gribes af sin sunde Hunger efter 
det Reale, og da vil der maaske paany kunne hverves nogle 
Læsere for dette Værk om denne jydske Realist før Realismen. 

Det er en Selvfølge, at en Bog som denne ikke kan skrives 
uden Hjælp fra mange Sider. De Folk, jeg har henvendt mig 
til om store og smaa Tjenester, tælles i Hundredvis; saa at sige 
hos dem alle har jeg mødt den største Venlighed. Der har ialt 
kun været to som kategorisk har nægtet mig Adgang til deres 
Blicher- Arkivalier, og de har maaske endda allerede fortrudt det. 

Dybest er min Taknemlighedsgjæld til Arkivaren ved Rigs- 
arkivets anden Afdeling, Hr. G. N. Kringelbach, der mere end én 



Gang ved sine store og smukke Fund har bragt mit Hjærte til 
at hoppe. Ogsaa Hr. Saxild paa Viborg-Arkivet har hjulpet mig 
til mangt et herligt Dokument. 

Det var oprindelig min Hensigt at slutte Bogen med en al- 
mindelig Karakteristik af Blicher og hans Værk; men da Arbejdet 
nu er svulmet saa stærkt op, maa den Ting vente til en bedre 
Lejlighed. 

I^øbenhavn, d. 10. Okt. 1904. 

Jeppe Aakjær. 



^ 



/Ur^ 



^/Jy 







Blichers Haandskrift til ,Jyden<< 

Originalen — ftindel 1004 blandt H. C. Simonsen« Papirer — Ulhorer Jeppe Aakjar 




^«^ f^ &ct/7^ 



INDHOLD AF 1. BIND. 



Side 

1. En Stump Selvbiografi og Lidt til 1—8 

2. Blicher paa Falster • 9—18 

3. Ossian 19—20 

4. Blicher som Adjunkt 21—38 

5. Blicher som Landmand 39 — 47 

6. Blicher og Bagge 48—73 

7. Blicher som Humanist 74—107 

8. Blichers literære Indsats 108—206 

9. Blicher og Theatret 207—239 

10. Blicher i Thorning 240—258 

11. Blicher og Skovsagen 259—303 

12. Blicher og N. David 304—324 



FØRSTE BIND 



EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 



DA det er vor Hensigt i dette Værk saavidt muligt at lade 
Blicher selv eller hans Samtidige føre Ordet, og vor Op- 
gave kun er den at staa i Baggrunden og dreje Linsen, san 
Lyset falder paa de rigtige Steder, vil vi strax lade Blicher for- 
tælle en lille Stump Livshistorie; det er skrevet i Sommeren eller 
Efteraaret 1839, og det vil let ses, at det udgjør det første skema- 
tiske Udkast til den udførligere Selvbiografi, der under Titlen: 
Digterskildringer første Gang stod i Fr. Barfods < Brage og Idun» 
for August 1840, 3. Bind, derfra med en Del smaa Tilføjelser 
gik ind i »Gamle og nye Noveller* I. (1846) og nu under Navn 
af «Erindringer» indleder P. Hansens Udgave af Novellerne (1882). 

cSteen Steensen Blicher er fød den Ilde October 1782 i 
Landsbyen Vium i Lysgaard Herred, og saaledes ved Skjellet 
mellem « Heden og Marken* — Ørken- og Folkelandet — i Jyl- 
lands Centrum. — Hans Fader var den nylig, i sit 91de Aar 
hendøde Præst Niels Blicher, hvis Fædre i fem Led opad havde 
været det samme som han og hans Søn. Den ældste, som man, 
fordi der ikke kjendtes nogen foran, kaldte Stammefaderen, var 
en Vendelbo, og hed Ove Horsens (efter Landsbyen Horsens i 
Kiær Herred). Sit Familienavn forandrede han til Blucher — 
siden Blicher, da det var den eneste Betingelse, under hvilken 
han kunde faae tilægte sin Kjereste, Datteren af en Kiøbmand i 
Aalborg. — St. St. Blichers Farmoder havde i sit Blod noget af 
Morthen Luthers og af en Grev Lindemans fra Pfalz, der i Refor- 
mationstiden maatte fl^'gte til Holland, hvorfra en Ætling af ham 
siden drog til Danmark. — St. St. Blichers Moder C. M. Curtz 

Jeppe AalOser: Blicher I. 1 



2 EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 

nedstammede i lige Linje fra Biskop Bang i Odense, som igjen 
nedledte sin Herkomst fra Skialm Hvide. 

Blicher kom dødfødt til Verden, og kun ved varme Bade 
og andre af Lægen Doctor Rogert i Viborg anvendte Midler gjen- 
tændtes det udslukkede Livslys. — Under sin Opvæxt var han 
svagelig, og gjennemgik dog alle Børnesygdomme, paa de natur- 
lige Kopper nær. Svage vare ogsaa hans Sjæleevner, og mindes 
han endnu — til et Exempel — at han sad en lang Vinteraften 
under forgjæves Anstrængelse for at lære udenad det for ham 
saa ominøse Hexameter paa Vignetten af gamle Aurora: «Omnia 
conando docilis soUertia vincit.> <Conando» bragte han det dog 




En Fløj af Vium Præstegaard. 



dertil, at han 14V« Aar gammel blev Fux i Mesterlectien i Ran- 
ders Latinskole, skjøndt han var tynd i Papirerne, og ikke kunde 
meer Græsk end et Par Capitler af Lucas Evangelium. I 2V» 
Aar nød han her tvende særdeles duelige Læreres Undervisning, 
og mindes stedse med uudslukkelig Kjerlighed den længst afdøde 
Rector Estrup, hvem han i sin hemmelige Conduitliste gav Ari- 
stides' Tilnavn <justus>. Conrector Lunds Undervisning var lige- 
saa grundig og hans Caracteer ustraffelig, men han manglede 
Estrups Gaver til at gjøre sig elsket. Blicher for sin Del mindes 
ikke at have faaet af ham saa meget som et ondt Ord. 

Ikke endnu 17 Aar gammel dimitteredes Blicher til Universi- 
tetet, og blev der ved 1ste Examen udmærket med Laud for alle 
Discipliner og 4 præ cæteris. Næste Foraar (1800) tog han philo- 



EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 3 

sophicum ligeledes med bedste Caractéer, og Aaret efter med 
samme Udfald philologicUm. — Han har fra denne Periode be- 
varet i hjerteligt Minde sin Manuductør Jermiin, hvem han spil- 
lede det Puds, at læse og angive til Examen hele Hauchs Phy- 
sik — man brugte nemlig dengang kun det Halve; men da J. et 
Par Gange havde bemærket og antydet Blichers ringe Fremgang 
i denne Videnskab, besluttede denne at gjøre, hvad man kalder 
en Genistreg, der lykkedes saavel, at Prof. Aasheim ej aliene 
gav ham « Kryds med Slange«, men og ved Slutningen rejste sig 
og lykønskede Candidaten. 

1801 saae B. Søslaget den 2den April og indlemmedes i 
Kronprindsens (siden Kongens) Livkorps. — Samme Sommer 
blev han, ved en alt for lang Svømning i stærk Solhede, an- 
grebet af Nervesvækkelse, der over et Aar holdt ved, og bragte 
ham Graven saa nær, at tvende Læger opgave ham som incu- 
rabel hectisk. Sengeliggende var han ikke, men saa svag, at 
han ej kunde gaae over et Stuegulv uden at hive efter Vejret. 
— Det faldt ham nu ind, om den hendøende Livskraft ikke 
skulde kunne restaureres ved legemlig Anstrengelse gradvis, til 
hvilken Ende han øvede Fløjtespil for at give Lungen Elastici- 
teten tilbage, tilligemed Jagt, Dands og andre Legemsbevægelser. 
Derhos afskedigede [?] han den foreskrevne strenge Diæt og vænte 
sig efterhaanden til at nyde alt ligesom andre stærke Folk. I denne 
Regime gik han gradvis men standhaftig frem, indtil han virke- 
lig fandt sig ej allene restaureret, men stærkere end tilforn 
under denne hans Selvhelbredelse; — fra 1. Nov. 1801 til 1803 
conditionerede han paa Falster, hvor Fritimerne deltes mel- 
lem Jagten og — Ossian. — Fire Aar tilbragte han i Kiøben- 
havn, og det mest i Selskab med de Døde, dem nemlig, som 
gaae bestandig igjen i deres Skrivter og som spøge bag Slottet 
og paa Rundekirkes Loft. Dog skyede han ingenlunde Samkvem 
med de Levende. — 1807 var han en Tilskuer ved Engellændernes 
Illumination. Og da denne kostbare Aftenunderholdning var forbi, 
drog han til Hjemmet i Jylland, hvorfra han i Efteraaret 1808 
vendte tilbage for i Foraaret 1809 at tage Attestats med bedste 
Caractéer. — Først paa Aaret 1810 modtog han en Adjunctplads 
ved Randers Skole. Samme Aar giftede han sig med en Far- 
broders 16aarige Enke, med hvem han har 10 og alle levende 
Børn: syv Sønner og tre Døttre.] 

Formedelst Papirpengenes — i hvilke han havde sin Løn- 
ning — deres stedse dalende Værdi, tog han Afsked fra Skolen 
i Efteraaret 1811 og flyttede til sin Fader i Randlev, hvis Avl 



4 EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 

Og Huusvæsen han paa 9de Åar bestyrede, samt erhvervede sig 

Øvelse i Præken, Chatekisering med flere til Embedet hørende 

Forretninger. — I Efleraaret 1819 blev han 

kaldet til Præst for Thorning og Lysgaard, 

®og 6 Aar derefter til Spentrup og Gassum. 
hvor han endnu er. 
Hvad hans litterære Virksomhed an- 
gaaer, da har Poesien været hans kjære- 
ste Syssel, og er nu under Trykken den 
8. Deel af hans lyriske, elegiske, satiri- 
ske og romantiske Digtninger. — Der- 
næst har han stræbt at virke for Land- 
oekonomien, især for Hørindustrien i hans 
Rektor Etrup. Egn uafbrudt i 12 Aar. En Beskrivelse 

Efter et lllnl«turmaleriho.forhv. gf y^^^ ^y^^ Viborg Amt, forfattet CftCF 
Konsejlspnesident J. B. S. Eatrap. 

D. L. s. S. Selskabs Anmodning, er under 
Trykken og endnu en over Skanderborg Amt snart færdig. 
Endeligen har han ydet mange Bidrag — forhen en Deel ano- 
nyme — til de offentlige Blade, hvorved han fornemmelig har 
søgt at gjøre opmærksom paa Mangler og Misbrug, samt at 
vække Folkeaanden til et kraftigere Liv og fremme Fædrelands- 
kjærligheden paa Egoismens Bekostning. Mange Uheld, tunge 
Sorger har han havt og har endnu at kæmpe imod, mange Livs- 
farer har han gjennemgaaet, er f. Ex. væltet nogle og tredive 
Gange, to Gange med løbske Heste, to Gange har han mod sit 
Vidende faret paa rideløbske ditto, een Gang er en Hest gaaet 
bag over med ham, for to Aar siden laae han i to Maaneder 
uden Næring, opgivet af Lægen. Men han har under alle Elen- 
digheder holdt fast ved sit Valgsprog: ^ Herre! naar du nedbøjer 
migy gjør du mig stærk* Og han har nu i sit 57 Aar*) baade 
Sjæls- og Legemskræfter friske som i den bedste Ynglingsalder». 

I c. Molbechs Autografeaml. Nr. 182. Kg\. Bibi.] 

Blicher er næsten aldrig heldig, naar han skal meddele 
historiske Fakta; ogsaa her i Udredningen af sin Slæ^s Op- 
rindelse er han kommen lidt skjævt ind paa det. Det er Præ- 
sten Vilh. Bang, der i en Afhandling i < Personalhistorisk Tids- 
skrift* 3. Række 3. Bind (1894 S. 126—30) afslører, hvilke 
Bommerter Blicher har gjort sig skyldig i. Hans Stamfader 



*) Denne Angivelse viser, at dette korte Levnedsrids er skrevet før 
haps Fødselsdag, den 11. Okt. 



EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 5 

hed saaledes ikke Ove Horsens, og var ikke Vendelbo, men 
havde det langt mere prosaiske Navn Niels Jensen og var Him- 
merlænder; i Værket «Bidrag til Helium Herreds Beskrivelse og 
Historie*, samlet af Kl. Gjerding (1890—92), figurerer han S. 32—34 
som Herredsfoged over Helium Herred (f 1667); hans Søn Jens 
Nielsen, der blev Præst i Bælum, giftede sig med en lille Sal- 
lingbopige; det gik for sig i Budolphi Kirke i Aalborg 13. Sept. 
1676; hun hed Maren Pedersdatter og hendes Far var Peder 
Tomsen, Præst i Rødding og Krejbjerg; derimod var den Blicher 
el. Blucher, som St. Blicher udgiver for hendes Far, kun hendes 
Adoptivfar, gift med hendes Tante Maren ; og havde Blicher anet, 
at denne Mand, der ved et Magtbud skjænkede dansk Litteratur 
et saa udødeligt Navn, ikke blot var Kjøbmand, men tillige 
<Bartskjær», saa havde han maaske ikke drevet alle disse syn- 
dige Løjer med < Barberen i Nibe>, som vi senere skal afsløre. 
Her, hvor vi er ilag med Blichers Slægtshistorie, vil det 
sikkert være paa sin Plads at meddele den biografiske Skizze 
over Faderen, som han efter Opfordring fra Erslev udarbejdede 
i 1840 og indsendte til dennes Forfatterlexikon. Den er ledsaget 
af følgende Brev: 

Højstærede Hr. Boghandler Steen! 

Jeg erholdt forleden en trykt Opfordring til at meddele 
min og min Faders Biographier, af hvilke den sidste her 
indesluttet. Men Opfordr, er mig bortebleven, og jeg har 
glemt Udstæderen, Litt. Th. Erslevs Adresse, ved allerhøjst at 
han boer i St. Pederstræde; men da det kommer mig for, at 
De stod som Forlægger eller Medforlægger af Skrivtet (Forts, 
af Forfatterlexiconet), saa beder jeg, at De vil tilstille ilagte 
Mskpt. samme Hr. Erslev. 
Spentrup, 8. April 1840. 

Ærb. og forb. 

S. S. Blicher, 

— Saa følger Brevet til Erslev; det er dog kun de aller- 
tørreste Fakta, denne har optaget i sit Lexikon: 

Spentnip, **/• 40. 
«S. T. 

Hr. Littr. Erslev! 
Til ærbødigst Gjensvar paa trykte Opfordring og æret 
E[fler] Skrivt af 2den Marts tjener: 

1) Mit eget Liv og Levnet er allerede udarbejdet og ind- 



EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 

lemmet i en snart udkommende Novelle* og Digte-Samling, be- 
titlet «Kornmodn, Andet Glimt**). I et saadant Selskab kan 
det vel findes rimeligt, at min Biographi, hvorvel fri for Op- 
digtelser, har en saadan romantisk eller humoristisk Rolont, 
som maaske vilde forekomme noget afstikkende i et læri Lexi- 
con. — Det staaer til Deres Tjeneste, hvad deraf og hvormeget 
De vil bruge. 

2) Min Fader Niels Blicher fødtes 21. August 1748 i Sta- 
rup, Veile Amt; hans Forældre vare Præsten Jens Blicher og 
Thomasine Gantzel; og var han den ældste af 8 Sødskende, 
af hvilke de 5 Brødre døde som Landsbypræster i Jylland. 
De 3 Søstre ere og for længe siden døde, og N. Blicher over- 
levede dem alle: han døde i Marts 1839**). At han opnaaede 
en saa ualmindelig høj Alder var saa meget mærkeligere, som 
han omtrent 30 Aar gammel blev angreben af en arvelig 
Brystkrampe (hans Fader døde deraf) og plagedes af samme 
i 20 Aar hver Eftersommer (Juli, August, September) i den 
Grad, at alle Læger, een efter den anden, ppgav ham, saa- 
nærsom Bredenfeld paa Frisenborg, der for 60 Aar siden 
spaaede: cAt han i det 50. Aar vilde faa Hæmorrhoider, slippe 
saa for Brystkrampen og — blive en meget gammel Mand,* 
hvilket alt gik i Opfyldelse. 

N. Blicher har gaaet i Odense Latinskole og blev dimit- 
teret noget over 20 Aar gammel. Til Artium erholdt han 
19 bene. Tre Aar efter tog han theol. Attestats med Haud. 
lllaud., hvilken Garacteer han selv — efter Datidens Methode 
— forud havde opgivet; nu opholdt han sig nogen Tid hos 
sin Farbroder, Laurits Blicher, Præst i Bjerregrav, hvorfra 
han modtog en Huuslærerpost hos Kammerherre Luttichau 



*) Dette «KornroodsgUmt» forsvandt imidlertid i de Skyer, der altid 
lejrede sig om Blichers Forsætter. 

♦♦) Se Randers Avis for 11. Marts d. A.: 

t t t 

Bekjendtgjørelse. 

Uden foregaaende Sygdom og efter kun en Maaneds Sengeliggen hen- 
sov aldeles smærtefrit i Nat min Fader, udtjent Præst Niels Blicher, i hans 
91de Aar. Han beholdt uafbrudt Forstand og Mæle lige til det Yderste, 
og er det hans sidste Jordiske Ønske, at Jeg udsender til Slægtninge og 
Kyndinge hans venlige Afskedshilsen. 

Spentrup, den 10de Marts 1839. 

S. S, Blicher. 



EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 7 

paa Thiele. 1779 blev han af Etatsraad Steen de Steensen 
paa Aunsberg kaldet til Præst for Vium og Lysgaard Menig- 
heder, og Aaret efter, den 19de Maj, holdt han Bryllup med 
Steensens Søsterdatter, Christine Marie Curtz, hvis Fader havde 
været Fræst i Darum ved Ribe. I dette Ægteskab bragtes 
til Verden 4 Børn: den ældste og endnu levende St. St. B. 
i Spentrup, Jens Blicher, der blev Student, Xandeværnslieute- 
nant og for 4 Aar siden døde som Degn i Ørting; endvidere 
Hans Christian, som ^U Aar gammel blev ligget ihjel af Am- 
men, og endelig et Pigebarn, der var født med Ano occluso 
og døde faa Dage efter, da Lægen ej forstod at operere for 
en Naturfejl, som dengang ansaaes for uhelbredelig. N. B. 
gjorde sig i Vium og Omegn ikke lidet fortjent ved at ino- 
culere — saavidt vides — en 600 Bønderbørn. Forældrene 
betroede dem langt villigere til Præsten end til en Doctor. — 
1796 erholdt han Randlev og Bjerager i Hadsherred. Og da 
Vaccination faa Aar efter kom igang, vaccinerede han der 
over 4000 Børn — aldeles uden enten offentlig eller privat 
Betaling. — I Aaret 1820 døde hans Kone, og tre Aar efter 
tog han sin Afsked. Men, da hans ældste Broder, Jørgen 
Gantzel Blicher i Worning, blev svagelig, fungerede N. for 
ham en tre Aar i Annexerne. Siden den Tid har han til- 
bragt sine sidste Aar hos Sønnen i Spentrup. 84 Aar gammel 
gik han endnu stundom 2 å 3 Mil paa en Dag, indtil hans 
Syn kort derpaa begyndte at svigte ham. Fem Aar før sin 
Død blev han stokblind; men bevarede ligetil det yderste den 
Sindsroe og Tilfredshed, som Religiøsitet og Retskaffenhed grun- 
der og befæster. — N. B. døde i egentlig Forstand af Alder- 
dom; og hans Bortgang var saa let og smertefrie, at der ej 
engang mærkedes den mindste Trækning eller saameget som 
et Suk. Ingen Feber, ingen Phantasering — ene og aliene en 
Hensov en. 

Hans litterære Arbejder ere, foruden en Deel Smaastykker 
i periodiske Skrivter: 

1) Topographie over Vium og Lysgaard (trykt 1794 i Vi- 
borg), om ikke den allerførste, saa dog den, der har vedlige- 
holdt sin Interesse, og tilmed i flere Retninger ligetil denne 
Tid været afbenyttet af flere Forfattere, og især af Een af 
Danmarks største Lærde — Just. Chr. Molbech, der ogsaa 
stedse har opgivet denne Topographie som Kilde og Hjemmel. 

2) Tabeller for Almuen. — Det var en særdeles heldig 



EN STUMP SELVBIOGRAFI OG LIDT TIL. 

Idee af B. at TortræDge Haderslevviser*), Himmelbreve, flaue 
Billeder etc. etc. fra Almuens Hylder og Døre ved gavnlig Læs- 
ning. Han udarbejdede en Moral- 
tabel, forsynet med Bibelsprog, 
een for Landoeconomien, een for 
Dyrlægekunsten, een for den Deel 
af Lovgivningen, som mest angaaer 
Bonden. De bleve trykte paa den 
ene Side af et Ark, san de kunde 
klistres paa Vægge og Døre, og 
saaledes altid være for alles Øjne. 
I nu hen ved 40 Aar ere vel de 
allerfleste forkomne, og ingen har 
endnu tænkt pan nyt Oplag, for- 
bedrede Udgaver og Udvidelse af 
Planen. Den synes at være gan- 
ske lagt tilside tilligemed dens 
Opfinder, der kun var en simpel 
Landsbypræst, uden anden ud- 
vortes Distinctionstegn end Syg- 

SlelM Blicher. . v, . »r 

doms og Nænngssorgers Kors. 
N. B. var en god latinsk Poet, og saa taktfast, at han 
aldrig skal have begaaet nogen Synd mod Prosodien. Af hans 
mange latinske Digte — alle Ilex- og Pentametra — kunne især 
udhæves hans Epicedia, f. Fx. over Suhm, Nyrup og flere, og 
hans Priisdigt til Kongen af Roms Fødsel*. 



*) Paa de fleste staar < Haderslev trykt inar>. men der ere vistnok 
kun de færreste trykte i benævnte By. (Hlichers Bemærkning.) 




BLICHER PAA FALSTER. 



BucHERS Barndom er ikke saa mærkelig, at den skulde have 
afsat andre skriftlige Spor end dem, der foreligger om 
alle dødelige i Form af en Kirkebog (der end ikke gaar de død- 
fødte forbi), en Kokoppeattest eller andre ligegyldige Papirer. 
I hans Ungdom var han flittig optaget af at lære sine Pensa; 
men Examenstriumfer erindrer om de gamle fortørrede Kranse, 
der findes paa Væggene hos udtjente Aktører; kun Aktøren selv 
betragter dem med Pietet; vi andre gaar dem forbi med et 
Skuldertræk. — Vi vil da lade disse Ungdomsaar uænsede og 
kun henvise til hans «Erindringer> og saa give Ordet til Lauritz 
Foss (1787—1875), hin Falstringer, som Blicher var Lærer for i 
Aarene 1801—1803, da han laa dernede paa den fede for at 
bøde paa sin syge Lunge. Paa Barfods Opfordring nedskrev 
Foss engang i 60erne disse Barndomserindringer, der offentlig- 
gjordes 1882 i Personalhist. Tidssk. 3. B. S. 368—77: 

«Gjæme opfylder jeg den til mig rettede Opfordring, at ned- 
skrive mine Erindnnger om mit Samliv med den mig saa kjære, 
uforglemmelige, afdøde Ven Steen Steensen Blicher; thi jeg vil 
derved faae en Lejlighed, som jeg længe har ønsket mig, til at 
lægge for Dagen, hvor megen Erkjendtlighed jeg er ham skyldig. 

Det er ikke fornødent, men det kan da heller ikke skade, 
at jeg gjør en lille foreløbig Bemærkning; den nemlig: at B. — 
ved, i det Afrids, han selv i Fortalen til sine samlede Noveller 
har givet af sit Levnetsløb, at nævne mig som sin ældste Lær-' 
ling, da han paa Falster modtog en Huslærerpost, med hvem 
han indgik et Venskab, som endnu bestaar, aldrig afbrudt, al- 
drig kjølet, — har gjort sig skyldig i en lille Fejltagelse, naar 



10 



BLICHER PAA FALSTER. 



han har tilføjet, at jeg ikkun var 2 Aar yngre end han, eftersom 
han er født den 11. October 1782, men jeg derimod den 15. De 
cember 1787. — Delte er imidlertid højst undskyldeligt. Thi jeg 
var, da han i Efteraaret 1801 blev min Lærer, en opløben Dreng, 
omtrent af samme Høide og Førelse som han, der paa den Tid 
var lille og spinkel og endnu ikke udvoxen. — Nu, men For- 
skjellen i Kundskaber og Modenhed var desto større, og derfor 
tør jeg nok være stolt af, at han allerede da fik mig kjær; helst 
da jeg var, som man kalder det, noget forsømt, langt fra saa 

flittig, som jeg burde 
være. — B. overtog at 
sætte Skik paa mig og 
3 yngre Sødskende. 
Samtlige havde vi i 
det væsentlige kun nydt 
den Undervisning, min 
Fader selv kunde give 
os. — Den havde væ- 
ret meget afbrudt, for- 
di hans Forretninger 
medførte mange Reiscr. 
og Stedmoder havde vi 
faaet. Jeg maa imid- 
lertid lige saa godt 
først som sidst gjøre 
fornøden Undskyldning 
for, at jeg ikke kan 
fortælle om den kjære 
B. uden tillige at male 
mig selv, hvad der dog 
ikke med min gode Vil- 
lie skal blive til hans 
Forkleinelse. — Det første Indtryk jeg fik af ham var, at 
han paa det nærmeste saae ud som en vordende Legekammerat, 
men dette forandrede sig meget snart og gik over til stor Be- 
undring af, at han, som saae saa ung og sygelig ud, havde saa 
mange Kundskaber, saa mange Talenter og Færdigheder. Han 
sang correct, behandlede sin Tværfløite smukt og let, efter min 
Mening som en Mester; han var en udmærket Dandser, Skøite- 
løber og Svømmer, samt derhos, hvad der i Særdeleshed tiltalte 
mig, en øvet Jæger. Hans Paaklædning var simpel nok — den 
blev naturligvis snart bedre — men en fortrinlig Bøsse havde 




Lauritz Fou. 
Efter en Tegnin|{ af Kratzenstein-Stub : tilhører Kriminalrett- 
Cold. 



BLICHER PAA FALSTER. 11 

han medbragt. Jeg erindrer den endnu saa tydelig: dens Løb 
var et udmærket spansk Fabricat, og dens Steenlaas — man 
kjendte dengang ikke Percutionslaase — fortrinlig i sit Slags. 
Ogsaa jeg havde alierede faaet mig en Bøsse, som jeg tildeels 
brugte i Smug, men naturligviis af langt ringere Qvalitet, og 
med en Laas, som jeg idelig, ifølge min Lyst til Mekanik, 
maatte mynstre. Imidlertid blev den fælles Jagtlyst et fortræffe- 
ligt Tilknytningspunkt mellem B. og mig, som i dette Punkt var 
uendelig lærvillig. Det Følgende vil vise Virkningen heraf, og at 
det ikke er aldeles uden Grund, at jeg begynder med at fortælle 
om vore Jagttoure. 

Saasnart Læretimerne, saa nogenlunde fra min Side, vare 
tilendebragte, og Leiligheden forøvrigt frembød sig, tog B. sin 
Bøsse i Haanden, og mig med paa Slæbetouget. Vi strøge da 
om paa bedste Maade. Som fuldstændig jagtkyndig — hvad B. 
efter hans eget Sigende var bleven, deels ved Omgang med Skyt- 
ten paa Aunsberg, medens han endnu var hjemme, i en meget 
ung Alder, deels ved at pleie Jagt paa Hederne, naar han efter 
at være kommen i Randers lærde Skole kom hjem i Ferierne, 
deels endeligen ved at drive Andejagt om Søndagen og andre 
Fridage i Randers Fjord, ved der at pjaske om i en Ege mel- 
lem Siv og Rør — lærte han mig at søge Vildt, og hvorledes 
man skulde komme det paa Skudvidde nær. Fremdeles fortalte 
han mig adskilligt efter en Jagtbog, hvormed han havde gjort 
sig bekjendt. Vore Udflugter indskrænkede sig ikke alene til 
Marker og Krat, men vi besøgte ogsaa den Holgershaab nærlig- 
gende Deel af Havet, om Vinteren paa Skøiter for at skyde 
Ænder i Vaagerne, om Sommeren tilbaads. Vi besøgte da og- 
saa den tæt ved Ourehoved Skov beliggende liHe 0, Dyrefoden, 
som var aldeles bevoxet med Krat og i det hele har en yndig 
Beliggenhed. Vi camperede der om Natten under Guds frie 
Himmel, for at skyde Vildænder og andre Strandfugle paa Træk 
i den sildige Aftenstund og den tidlige Morgenstund. Vi opsøgte 
deres Reder og samlede Æg. Traf vi paa vor Vandring Brok- 
fugle staaende paa en Brakmark ved Solens Nedgang, betænkte 
vi OS' ikke paa at skubbe os frem paa Maven over de oppløiede 
Furer, saaledes at vi havde Solen bag os, og foran os Fuglene, 
som da formedelst den blændende Sol ikke kunde bemærke os; 
jeg knaldede da hen paa dem, medens de sad paa Jorden, og 
B. gjorde det samme, i det de reiste sig, og Byttet blev da sæd- 
vanlig ikke saa ringe. Udbyttet bragte vi altid hjem til Kjøkke- 
net, som et Forsoningsoffer til Husguderne, navnligen min salig 



12 BUCHER PAK FALSTER. 

Fader, som ikke altid saae mildt til mine Udflugter. Men at 
lian ikke heii havde ubetinget Ret, skal jeg, troer jeg nok, vise, 
efterat jeg har fortalt enkelte af vore forskjellige Fatn. 

Kort efter at B. var bleven min Lærer, hændtes det, at jeg 
en Dag, som jeg sad ved Vinduet i B.s Værelse, som tillige var 
vort Læseværelse, beliggende i andet Stokværk i Vaaningshusets 
Gavl, medens jeg blev overhørt, tilfældigvis saae ud af Vinduet, 
og da bemærkede en Hare, som i fuld Fart strøg over Marken, 
hvad jeg ikke kunde undlade at anmelde, lige som vi ogsaa lidt 
derefter hørte den nærboende Skovriders Hunde halse, som det 
i Jagtsproget hedder. Naturligviis var ogsaa B. kommen til Vin- 
duet. Min Fader havde Jagten paa sine Marker, og Skov- 
rideren havde ingen Ret til at jage der, men Hundene havde 
fulgt Haren. Vi saae ei heller noget til ham. Haren var for- 
øvrigt et godt Stykke foran Hundene, og da den saae sit Snit, 
gjorde den 3 forskjellige lange Sidespring, og satte sig ganske 
rolig hen omtrent midt paa Marken, hvad B. fortalte, at den 
instinktmæssig gjorde, for at vildlede Hundene, der ogsaa strax 
tabte dens Fod eller, som det ogsaa kaldes, dens Fært (de kunde 
ei mere lugte, hvor den med sine Poter havde berørt Jorden ^ 
Vi hørte ogsaa strax Skovrideren i Afstand kalde sine Hunde til 
sig. Nu fik jeg Ordre til nøie at indprente mig det Sted, hvor 
Haren havde taget Sæde. Det kunde B. ikke, da han var meget 
kortsynet, og hans Briller ei heller kunde befordre hans Syn 
saa langt bort som til Harens Sæde. Forresten tilføiede han, at 
den maatte lades i Ro et Par Timer, den vilde da føle sig stiv 
i Lemmerne efter at være bleven jaget, og man vilde lettere 
kunne nærme sig den. Vi læste derpaa videre. Middagsklokken 
slog, og vi spiste; men saasnart dette var skeet, opledte vi Bøs- 
serne. B.s Ordre lød paa, at vi med omtrent 50 Skridts Mellem- 
rum mod Vinden skulde nærme os Haren, om muligt paa 30 
Skridt, og jeg skulde søge at vise ham den i en vis Afstand. 
Da vi kom paa Marken og omtrent til Stedet, hvor Haren skulde 
befinde sig, kunde jeg ikke faae Øje paa den, jeg saae kun en 
Knold, som jeg antog for en Steen, i en 30 Skridts Afstand, og 
det samme maa have været Tilfældet med B.; men pludselig 
bemærkede jeg, at der var noget, som rørte sig paa den for- 
modede Steen ved et Vindpust. Det maatte være Harens Uld. 
Blodet jog mig til Hovedet, jeg kastede Bøssen til Kinden og 
knaldede løs, Haren sprællede og laae død paa Stedet. Jeg 
troede at have udøvet en stor Heltegjerning, men fik voldsomt 
Skjend og Bebrejdelser. Det var ikke jægermæssigt at stjæle 



BLICHER PAA FALSTER. 13 

Livet af Haren (skyde den i Sædet). — Jeg vilde nok fortiindre 
ham i at komiiic til Skud. — Jeg skulde have stødt Haren op, 
førend jeg skjød, og, havde jeg fejlet, skulde han nok have taget 
den. Dog, da jeg med Sandhed paaberaabte mig min Uvidenhed 
om bemeldte Jægerregel, og at jeg af Forhippelse havde undladt 
at gjøre Tegn til ham, førend jeg skjød, fik jeg Pardon for den 
Fadaise. Jeg havde dengang endnu ikke skudt noget Levende, 
hverken Fugl eller Dyr i Flugt eller Løb; men det forestod mig 
snart. En Dag efter at vi havde faaet Vinter og Sne, og jeg 
var ene hjemme, jeg veed ikke, hvor B. var, fik jeg Lyst til at 
stampe omkring i vor med Sne stærkt belagte Kaalhave, for om 
muligt at forsøge et Skud med B.s Bøsse. Som jeg nu var 
kommen midt ind i den snedækkede Grønkaal, foer pludseligen 
en Hare ud fra samme. Jeg holdt ud efter den, og den faldt 
for mit Skud. Nu havde jeg da skudt en Hare i fuld Part, og 
jeg veed ikke, at jeg nogensinde, hverken før eller senere, har 
følt en hæftigere Glæde i et Øjeblik, ja jeg kan gjerne sige en 
heel Time, derefter. Saaledes er Jagten for Begynderen, som 
har Tilbøieligheden i sig 

Engang gik B. ud i den ved Holgershaab beliggende lille 
Skov, som altid med sin Bøsse. En Høg fløi op for ham, han 
knaldede løs paa den, og det forekom ham, som den paa en- 
gang blev til to, af hvilke den ene fløi væk og den anden faldt 
til Jorden. Han bemægtigede sig den sidste og fandt, at det 
var en endnu varm, nylig dræbt Agerhøne, som Høgen havde 
taget, men tabt, da Skudet faldt. Stegt smagte den bedre, end 
Tilfældet vilde have været med Høgen, om den havde havt 
Agerhønens Skjæbne. — Efter B.s Anvisning samlede vi Rønne- 
bær og satte Doner for Kramsfugle, hvoraf vi fangede mange. 
Saa ganske uden Fare vare vore Toure imidlertid ikke altid, 
især naar vi paa Skøi terne nærmede os Vaagerne i Havisen, 
men Lykken var os god, og mere end god ved een Begivenhed, 
som kunde være bleven rædsom. Efter en lang Vandring gik vi 
en Aften silde hjemad over Markerne; noget trætte vare vi. 
B. gik foran, jeg tæt bag ham med min Bøsse i venstre Arm, 
Piben vendt fremad, Samtalen var gaaet istaa. Paa engang klik- 
ker, uden at jeg veed Grunden, Hanen paa min Bøsse, og havde 
den ikke gjort det, var min kjæreste og bedste Ven sandsynlig* 
viis bleven lemlæstet eller dræbt. B., som kjendte Lyden, 
vendte sig strax om. Vi stode som forstenede for hinanden, 
kunde næppe faae Ord frem, men takkede Gud i vore Hjærter. 
Jeg kan ikke forklare mig dette paa anden Maadc, end at Hanen 



14 BLICHER PAA FALSTER. 

paa min Bøsselaas har staaet slet i Ro, hvad der stundom hæn- 
des med mindre godt forfærdigede Laase. Jeg gjorde mig det 
derefter til en ufravigelig Regel, aldrig at bære en Bosse paa 
den Maade, naar jeg gik sammen med andre. B. og j^ talte 
endnu i Åaret 1830 sammen om denne Begivenhed, saaledes 
havde den grebet os begge. 

Men siger man — og det var til en Tid min si. Faders 
Mening — det var vel egentlig ikke den kjærl. gode B.s Hverv 
at lære mig Jagten, og hvad somhelst dermed kan sættes i For- 
bindelse, saasom forskjellige Legemsøvelser, en Part af Natur- 
historien, Vaabenbrug og andet mere; det var kun altfor rime- 
ligt, at dette skete paa Bekostning af den Undervisning, som 
han nærmest var kaldet til at give mig, den nemlig, som ved- 
kom min Forberedelse til at blive Student. Nei paa ingen 
Maade, svarer jeg hertil med fuld Overbevisning — thi, endog 
afseet fra, at det da ingenlunde var hver Dag, at vi gik paa 
Jagt sammen, men kun naar Omstændighederne ikke stillede sig 
for meget derimod, og Veirliget tillod det, og at det paa en 
Maade traadte istedetfor anden Motion, saa maatte han, det har 
jeg senere tilfulde følt, tage mig paa den Maade, som han gjorde 
det, naar der skulde komme noget ud af det til min Gavn. — 
For det første fik jeg ham uendelig kjær, og det behøvedes, 
fordi min Undervisning tidligere var bleven temmelig forsømt, 
og jeg, som slet ikke var skabt til at blive en Bogorm, var be- 
gyndt at blive modløs, det vil sige bange for at gaae den stu- 
derende Vei, hvad min Fader ubetinget fordrede af mig, efter 
den Tids Anskuelser. — Og for det andet har min Færden med 
B. i Mark og Skov, paa Enge og Vande, været min bedste pri- 
maire Dannelsesskole. Min Faders gode og kjærlige Bestræbelser 
i alle Maade ufortalte, tvertimod i fuldeste Maade paaskjønnede, 
aabnede den først rigtigt mit Øje og Hjerte for alt ædelt og 
godt, for Poesie og Kunst, forsaavidt min Modtagelighed herfor 
strakte sig. Der var ikke noget stort Spring mellem B.s og min 
Alder; jevnaldrende tale i Grunden bedst sammen; de forstaae 
lettest hinanden, og B. var, saa ung som han var, allerede en 
mærkelig og sjelden Mand. De mange Timer vi vandrede sam- 
men for at komme til de Steder, hvor Jagten kunde drives, 
bleve ikke bortQasede; de have været mig nyttige Undervisnings- 
timer. Thi hvad gjorde han? Han ledede altid Samtalen hen 
paa noget, der kunde være mig gavnligt. Den gjensidige frie 
Udvikling, som han fremkaldte mellem os, skjærpede i høj Grad 
min Dømmekraft og reiste mit Mod. Men derved forblev det 



BUCHER PAA FALSTER. 15 

ikke. Førstningen talte vi sædvanlig Tydsk sammen, da jeg 
havde lært lidt af dette Sprog, førend han blev min Lærer; 
men efterhaanden som han selv studerede sig ind i det Engelske, 
satte han mig istand til at følge med i korte Sætninger, efter at 
han havde lært mig noget af den lette Grammatik, og tydet 
Stykker af let fattelige Bøger for mig, endogsaa smaae Episoder 
af Macphersons Ossian. Rigtignok var hans Udtale af begge 
Sprog, men især det engelske, den Gang langt fra correct, men 
jeg lærte dog saa meget, at jeg efter at være bleven Student 
kunde hjælpe mig selv en Deel videre, og ret godt gjøre mig 
forstaaelig, da jeg senere i 1814 kom til at opholde mig en 
Maaneds Tid i England. Forresten læste jeg under hans Vei- 
ledning nogle af de lettere latinske Autorer, og begyndte paa 
Græsk. Geografi og Historie bleve ikke forsømte, men havde jeg 
været flittigere, havde jeg lært mere; det blev jeg da egentlig 
eiheller, førend da jeg læste til juridisk Attestats. Forresten maa 
jeg endnu tilføie, at dersom nogen troer, at jeg slet ingen Gavn 
har havt af at B. har lært mig Jagten, saa tage de storligen 
Feil; thi jeg har været i Stillinger, hvor det er kommet mig 
saare vel tilpas. 

Overalt hvor B. kom paa Falster, var han vel seet, gererede 
sig smukt og tvangfri, det vil sige uden Affectation, i Dame- som 
i Herreselskab. Hans Conversation var underholdende, han sang 
og musicerede gjærne. De Huse, han kom i, vare fornemmelig 
Provst Blichers i Gundslev, thi Provsten var, saavidt jeg veed, 
en Fætter til hans Fader, og her saae han vistnok ogsaa første 
Gang den nuværende Biskop Grundtvig som Student og Beiler 
til sin første Kone, der var en Datter af Provsten. Videre i 
den saa almindelig afholdte Professor Glahns Huus i Riserup, 
og en Svigersøns af Professoren ved Navn Budtz. Fremdeles 
nogle Gange, men dog ikke ofte, i Agronomen Olufsens paa 
Næsgaarden. At han af denne sidste blev gjort bekjendt med 
Macphersons Ossian, har han selv fortalt i sine Skrifter, saavel 
som at der mellem dem opstod et Venskabsforhold. Men at 
han paa Falster samlede sig et temmelig betydeligt Herbarium 
uivum, som han ordnede efter Linné og klistrede paa Papir, 
troer jeg ikke han nogensinde har berørt. — Jeg maa saa at sige 
antage, at forskjellige af hans jydske Noveller allerede dengang 
spøgede i hans Hovede, thi jeg gjenkjender i flere af dem hans 
Fortællinger om Jylland og Jyderne, og navnlig skildrede han 
saavel den brune som den violet blomstrende Hede, med de 
eensomt pibende Hjejler, saa levende for mig, at hele Randers 



16 BLICHER PAA FALSTER. 

Og Viborg Egnen forekom mig som en gammel Bekjendt, da jeg 
første Gang i Aaret 1829 gjorde dens Bekjendtskab. 

Det var i Efteraarct 1803, at B. forlod Falster c^ mig til 
min store og dybe Sorg, samt overlod mig til en anden Lærer, 
der unægtelig var en dygtig Mand, men som ikke kunde ud- 
slette min Længsel efter B. Jeg maatte bede min Fader om en 
Forandring, og kom i Aaret 1804 i Vordingborg Latinskoles saa- 
kaldte Mesterlectie, hvorfra jeg i Efteraaret 1806 blev demitteret 
til Universitetet. I 1807, om ikke allerede i 1806, gjenfandt j^ 
i Kjøbenhavn min kjære B., og ifølge hans Ønske blev hans 
Broder Jens Blicher min Contubemal, indtil vor Bolig i lille 
Kannikestræde, ei langt fra Steens, og samtlige vore fattige Eien- 
dele sporløst brændte under Bombardementet, medens jeg havde 
Vagt paa Runde Taarn ved Universitets Bibliotheket paa Trini- 
tatis Kirkes Loft. 1 Tjenesten ved Studentercorpset i Efteraaret 
1807 saae jeg forresten lidet eller intet til min B., da jeg* stod 
ved 5te, han derimod ved 8de Compagnie. Efter at Bombarde- 
mentet og den sidste Deel af anden Examen for mig var over- 
staaet, maatte jeg reise hjem paa et Aarstid for at faae Klæder 
paa Kroppen, og først i 1809 gjensaae jeg atter B. i Kjøbenhavn, 
og vi omgikkes saa meget som muligt; men det forskjellige Stu- 
dium forhindrede dog vor jevnlige Omgang. Efter at B. havde 
taget Attestats, saae jeg ham længe ikke; men fra Randers under- 
rettede han mig om sit Giflermaal med den Bemærkning, at han 
var 11 Aar ældre end den Kone, han havde taget sig, og hun 
11,000 Rd. rigere end han^). Medens jeg boede i Skjelskør, fik 
jeg, om jeg ikke feiler i Aaret 1828, et Besøg af ham og Digte- 
ren Ingemann, der engang var min Legekammerat. Men fra 
Aaret 1829 indtil maaskee et Aar før hans Død saaes vi næsten 
aarlig i Jylland, hvor jeg havde Forretninger, navnligen paa 
Foussingøe. Her pleiede vi samlede, ligesom i hine gode gamle 
Dage, af Hjertens Lyst Jagten. Han besøgte mig ogsaa flere 
Gange i min Bolig her i Roskilde, og navnligen den 1. Mai 1841, 
da min sal. Kone og jeg feirede vort Sølvbryllup. Vi vare sam- 
lede med vore Børn og Venner og havde holdt Middag, da B. 
om Aftenen gratulerende traadte ind ad Døren. Vi sloge Kreds 
om ham. Han tiltalte mig da med følgende Stropher: 

*) Hvis Foss' Hukommelse i dette Tilfælde ér tilforladelig, har Bli- 
cher ihvertfald ikke overdrevet; thi den Skifteretsprotokol, der blev opsat 
efter afdøde Peder Daniel Blicher, udviser, at Summen, der tilfaldt hans 
Enke alias Blichers Hustru Erneste Juliane, f. Berg, udgjorde nøjagtig: 
15,248 Rdl. 1 Mk. 9\'i Sk. 



BLICHER PAA FALSTER. 17 

Kan du huske, dengang 

Da paa Falsters Vang 

Os tumled vi unge Krabater? 

Langt heller paa Jagt 

Vi gi le, end gav Agt 

Paa Latin, Politik og Traktater 

Hvo tænkte da paa, 

At iaften nu saa 

Vi atter os skulde forsamle! 

Det faaer være godt; 

Vi ældes saa smaat, 

Men derfor er vi ikke gamle. — 

Endnu gaaer vi med, 

Uden Krykker afsted, 

Og uden paa Veien at famle. — 

Lidt længere hen 

Vi sees vel igjen, 

Naar Guldbryllup du vil beramme. 

Lidt flere af Aar, 

Lidt hvidere Haar, 

Men Hjerterne stedse de samme. 

Dagen efter spiste han med mig, min Kone og mine Børn, 
og da reciterede han følgende Stropher: 

Hil Eder Alle ved Jubelfesten, 
Lad Troubadouren fra det Qærne Vesten 
Paa Sjølunds grønne fremtone Sange 
Fra brune Vange. 

Ofte ved Bryllup er han vant at findes, 
Et han med Glæde, et andet sorgfuldt mindes. 
Ofte paa Myrtekrandsen, han har bundet, 
Taaren er rundet. 

Her han ei bandt, men kommer dog at skjænke 
Sangens Immortel til den gamle Rosenlænke, 
Andendags Bryllup hilser han ubuden 
Brudgom og Bruden. 

Bruden et Vers han ene nu tilegner. 
Hun som med Kjærlighed freder og hegner 
Om det velsignede Ægteskabs Eden, 
Seent gaa hun heden! 

Ogsaa til Eder, 1 Forældres Glæde, 
Skjalden skal venligt af sit Hjerte kvæde: 
Gamle 1 vorde med de Gamles Dyder, 
Spaadommen lyder. 

Efter min Mening kan der ikke være Spørgsmaal om, at 
Steen Steensen Blicher jo var en født Digter, hvis Talent i saa 

Jeppe Aakjfer: Blicher I. 2 



18 BUCHER PAA FALSTER. 

Henseende meget tidlig, og længe førend han lod noget trykke, 
forraadte sig selv; og omendskjøndt han selv har sagt det, kan 
jeg ikke troe, at han nogensinde har været tungnem, adeo for 
saavidt det muligen har været Tilfældet, da han var sygelig, 
maaskee indtil det 7de Aar. Thi hvorledes skulde han ellers 
saa hurtig og hæderlig, som skeet er, have kunnet fremme sine 
Studier, blive saa alsidig, som han var, og i de fleste Fag til> 
lige grundig, og det uden at man mærkede noget til, at han 
arbeidede vedholdende. Det kan nok være, at han ikke kande 
lære Noget ordret udenad, men Grunden dertil turde snarest 
være den, at det kjedede ham; thi ellers havde han ganske 
vist en ypperlig Hukommelse. Hvorom alting er, saa var han 
en mærkelig Mand, med en klar Aand, en dyb Følelse og et 
godt Hjerte; men som vel Tilfældet er med de fleste sande 
Digtere, havde han for eget Vedkommende liden eller ingen 
Sands for timeligt Gods, og kom derved mere og mere i en for- 
trykt oekonomisk Forfatning, som gjorde ham bitter især mod 
alle Skattekrævere. Hans Livs Aften var tilvisse ikke lykkelig 
og hans Overgang til Evigheden derfor en Husvalelse. Den 
Bautasteen han behøver, for at hans Minde ikke skal forgaae, 
har han reist sig selv; men derfor kunde dog gjerne en Steen 
paavise hans Grav, og det er i den Hensigt, at ogsaa jeg har 
ydet min Skjerv til at det kan skee, saafremt Graven endnu 
skulde være at gjenfinde paa Spentrup Kirkegaard.* 



OSSIAN. 



I 1807 udførte Blicher sin første litterære Bedrift, idet han 
oversatte 1ste Del af det skotske Heltedigt Ossian; 2den Del 
fulgte efter Åar 1809. Det 
var ganske vist ikke den 
første danske Oversæt- 
telse af dette omstridte 
Værk; allerede i 1790-91 
havde en Andreas Chri- 
stian Alstrup (1763-1821) 
overført «Ossians Digte > 
til dansk Prosa. « Lærde 
Efterretninger* for 1792 
(S. 404) finder, at Al- 
strups Oversættelse tkan 
ikke kaldes slet, men er 
ogsaa langtfra at være 
god. Dens Fejl,» siger 
det lærde Organ, «er 
især, at somoftest ikke 
de rette Ord ere valgte. > 
— Et kjedeligt Tilfælde 
for en Oversættelse som 
for altForfatterskab over- 
hovedet. — Der er ikke 
Tvivl om, at Blichers 
var tifold bedre. Abra- 
hamson gav den en ret 

udførlig Anmeldelse i ovennævnte lærde Tidsskrift (1809, S. 753—58; 
fortsat 775—79). Det hedder her bl. a.: 




Jamet Macphenon (1738—1796) de ossinnske Dl^es 

egentlige Forfatter. 

Efter Portnet af Romney. 



20 OSSIAN. 

« Nærværende Oversættelse anbefaler sig fra mere end een 
Side. Den er tro, den lader den, der kjender den engelske 
Text, ikke savne mere, end hvad der maa savnes i hver Over- 
sættelse, endog den ypperligste. Sproget er for det allermeste 
rigtigt og kun hist og her kunde man ønske valgt et andet Ord.> 
Saaledes vilde Anmelderen «isteden for det hvinende Grca og 
Ørnens klaprende Yinger have foretrukket hvislende Grca og 
susende Vinger*. [Som man ser, har Lærdommen været ens til 
aUe Tider.] . . . «Men,> skynder han sig at tilføje, <alt dette til- 
hobe betager Oversættelsen dog intet af den Ret at kaldes en 
god Oversættelse.* 

Denne Anmeldelse lagde for lange Tider en vis Nimbus 
om Blichers Studenterkasket. Den dukker regelmæssig op, hver 
Gang en ny Bog skal anmeldes, og den lyser for ham som en 
brændende Fyrrespaan, naar han skal op ad de talrige Ansøg- 
ningers krinklede Vindeltrapper. 



BLICHER SOM ADJUNKT. 



11809 tog Blicher sin theologiske Embedsexamen; det er foreviget 
i Examensprotokolen for 21. April s. A. med disse Linjer: <Steno 
Stenonis filius Blicher natus in vico Wium Diodes. Århus 1782. 
Exam. theol. Laudabilis imprimus ob specimen scriptum. Spec. 
homil. Laudabile Coloss. 3. v. 2 d. 3. Jan. 1810. — P. E. Muller. 
Hornemann.* 

Samme Efteraar bringer han sig i Erindring hos Direktionen 
for de lærde Skoler ved følgende Skrivelse: 

Ærbødig Pro Mern. 

Underskrevne tager sig herved den Frihed at ansøge om 
een af de vacante Lærerpladser ved de lærde Skoler. — Jeg 
deponerede i Aaret 1799 og erholdt Caracteren Laud et publ. 
ene. om., tog derpaa Examen Philosoph. og Philolog. med 
bedste Caracteer og i dette Foraar Examen Theolog. ligeledes 
med laud. Paa min acadcmiske Bane har jeg ogsaa dyrket 
de levende Sprog, og troer mig saaledes istand til at under- 
vise i disse samt Latin, Historie og Geographie, hvilke Viden- 
skaber jeg især har lagt Vind paa. — I Betragtning af min 
Alder (som er over 27 Aar), af mine ved Exa miner erholdte 
Caracterer, af det Haab, jeg tør gjøre mig om fordelagtig An- 
sættelse i et gejstligt Embede og af min oeconomiske ikke 
blide Forfatning — haaber jeg, at den høie Direction ikke vil 
ansee 400 RdLs Løn for noget overdrevent eller ubeskedent 
Ønske — i det Tilfælde at jeg bliver ansect for værdig til 
den ansøgte Befordring. 
Kjøbenhavn, Nov. 1809. 

[Rlgaarklvet] ÆrbødigSl 

5/ee/i Steensen BlichePy 
Cand. theo*. 



22 BLICHER SOM ADJUNKT. 

Denne Henvendelse havde til Følge, at Blicher i Begyndelsen 
af Marts Maaned 1810 konstitueredes som Lærer ved Latinskolen 
i Randers; hans Udnævnelsesbevis har vi ikke været istand til at 
opdrive; vi ved kun, at han fik fast Ansættelse 14. April, idet 
han overtog en Pastor Sindings Undervisningsfag. (Se Hundrup: 
Randers lærde Skole 1870—71, S. 80.) 

Det gik meget godt til at begynde med, hvad følgende Brev 
til en af hans tidligste Velgjørere, Vilhelm Heinrich v Harboa 
(1771—1843) udviser: 

Randers, d. 23. Marts 1810. 

Højstærede Hr. Hofmester! 

Endelig har jeg da tiltraadt min Bestemmelse og tror at 
jeg vil kunne finde mig godt i den; med Rectoren, som de 
andre Adjuncter har saa meget imod, lever jeg endnu i bed- 
ste Forstaaelse og savner heller ikke ret vakkre Bekjendtskaber 
baade i og udenfor Byen; jeg er nu kommen i en Stilling, 
hvor jeg ret kan dyrke mit Yndlingsfag, Poesien, som, for at 
tllstaae Dem det reent ud, turde være min Hovedbestemmelse 
Til en Prøve vover jeg at byde Dem følgende Stykke: 

Den forladte Elaker. 

Jeg er et Blomster om Foraarstid, 
som Vindens Vinger mon knække; 
ej smiler Solen engang saa blid, 
den kan det af Dvalen vække. 

Naar Maanen skinner den Nat saa lang, 
jeg udi Orken om vanker; 
slet ingen følger min ensomme Gang 
foruden de traurigste Tanker. 

Naar Dagen synker i Havet ned, 
og Lyset fra Himmelen svinder, 
jeg fattes ikke ved øde Bred 
med Taarerne paa mine Kinder. 

Naar Solen mon skyde af Himlen op 
og Stjernernes Øjne tillukke, 
den kan mig finde paa Bjergets Top, 
men aldrig min Sorrig udslukke. 

Paa Dødens Mark er mit Yndlingssted 
hvor Hvilens Høje sig hæve; 
der seer jeg min elskte fra Maanen ned 
paa Midnattens Skyer at svæve. 



BLICHER SOM ADJUNKT. 23 

Da viser hun stundom den blege Barm, 
som Lokkernes Flagren bedækker, 
og ud gjennem Skyen sin hvide Arm 
hun ned mod den sei*gende strækker. 

Men snarlig forlader hun atter sin Ven 
højt op mellem Stiernemes Blinken; 
jeg stirrer længe i Himlen hen 
og seer hendes venlige Vinken. 

Farvel min elskte! jeg kommer brat, 
min Sjæl er keed af sit Fængsel; 
mit Haab er ene til Graven sat. 
og ene til den min Forlængsel. 

Finder ovenstaaende Deres Bifald, skal jeg snart opvarte 
med mere; men skulde De vise det til nogen, beder jeg ind- 
stændig at fortie mit Navn. 

De bevidste Penge skal efter Løvte komme i næste Maaned. 

Med den inderligste Kjerlighed og Agtelse er jeg, kjæreste 
Hr. Hofmester! Deres 

[Samlinger Ul Jydak Hist. gi eVlg hengivne 

Topogr.« 11. (18.8-69) S, 193.] ^ ^ ^^.^^ 

Den Tilfredshed med sin Lærergjærning, som Bl. i dette 
Brev udtaler, blev imidlertid af kort Varighed. Et Kig i Sko- 
lens cDeliberationsprotokoh for 1811 overbeviser os om, at det 
staar mer end slet til med Enigheden. Vi overspringer her, 
hvad Skolens øvrige Lærere formener, og holder os kun til 
Blichers og Rektoren Hr. Lunds Udtalelser: 

Afskr. af Randers lærde Skoles Belænk ninger ang. nogle af Rec- 
loren opgivne Punkler Ul god Ordens Fremme. 22. April 1811. 

Rectoren. a) Hvorledes kunne de ledige Timer i en Lærers Fra- 
værelse besættes? — Her maatte hver Lærers Fraværelse og 
de Øvriges egne Timer saavelsom de ledige Klasser tages i 
Betragtning. 

Blicher. Dette synes mig saa vanskeligt at iværksætte, at Direc- 
tionen ene kan bestemme, hvorledes dermed i alle mulige 
Tilfælde bør forholdes, samt om den udeblevne Lærer siden 
skulde erstatte de af hans Medlærere bestyrede Timer samt 
hvad der i disse Timer skulde bestilles. 

Rectoren [udvikler yderligere og langtrukken sin Mening]. 



24 BUCHBR SOM ADJUNKT. 

Blicher. Ved at have gjennemlæst Hr. Rectorens Meoioger over 
denne (!) Punct, hvorefter kun de færreste Timer kuone 
blive besatte, bestyrkes jeg end mere i min Overbevisning: 
at kun Directionen kan og bor afgjøre det. 

Rectoren. b) Hvad Tid bør ansees passende for en Lærers An* 
meldelse om hans Udeblivelse, og hvilke Grunde bør alene 
antages som gyldige? 

Blicher. Dette faaer maaske overlades ligeledes til Directionens 
Afgjørelse. 

Rectoren [mener, at bevist Sygdom bør være eneste Udeblivelses- 
grund]. 

Blicher. At ikkun beviste Sygdomme skulle ansees som tilstrække- 
lige Grunde til Udeblivelse synes mig baade for strængt og 
for ubestemt; for strængt fordi der gives mange Tilfælde 
foruden Sygdom, hvor Udeblivelse er baade undskyldelig 
og tilladelig, og fordi en kgl. eedsvoren Embedsmand bør 
have den fidem at hans egen skriftlige Tilstaaelse er nok, 
og ikke behøver at attesteres, som ofte maa blive Tilfældet 
af Mænd, som ej ere i kgl. Tjeneste, og altsaa have objek- 
tiv ringere Autoritet; for ubestemt: fordi det er uafgjort af 
huem, af hvormange og naar hans Sygdom skulde bevises, 
siden hans eget Ord, ja ikke engang hans egen Haand, 
staaer til Troende. Hvad endvidere meget enkelte Tilfældes 
Undtagelse angaar, da maa ogsaa de bestemt angives, at det 
ikke skal beroe paa vilkaarligt Tykke at antage eller for- 
kaste den Udeblivendes Grunde. Denne min Erklæring grun- 
der sig paa det Princip, at alle Love i deres Væsen og 
Omfang maa være saa nøjagtige, at deres Executores ikke 
bliver disse Loves Herrer, men deres Tjenere. 

Rectoren. Hvorledes kan Frihedskvarteret Formiddag og Efter- 
middag begynde og ende med et vist Klokkeslag? 

Blicher. Jeg for min Del kan umuligt iagttage Kvarteret mellem 
9Vi og IOV4, da det er min eneste Tid at spise Frokost, 
og Vejen hen og hjem medtager hele Kvarteret. 

Rectoren klager først over Støj i Klasserne paa Grund af det 
altfor lange Frikvarter. Derpaa siger han: «At Hr. Vice- 
conrector Volkersen har kjøbt sig en Gaard uden for Byen, 
og Hr. Adjunct Blicher en anden, begge næsten saa langt 
fra Skolen som mueligt, bør ikke komme i Betragtning; thi 
Manden maa rette sig efter Embedet, og dette ikke efter 
ham. Et Sted i Nærheden kunde vel Frokosten nydes. 



BLICHER SOM ADJUNKT. 



25 




26 BLICHER SOM ADJUNKT. 

uden at gaae hjem. — De kunne vel nyde Frokosten hos 
en CoUega i Nærheden, naar de toge den med sig hjemme fra.* 

Blicher. At jeg har kjøbt en Gaard saa langt fra Skoleo var 
mig en absolut Nødvendighed, da der hverken var paa den 
Tid nogen nærmere tilkjøbs eller til Leje; det maa være 
vitterligt for enhver, som kjender Vanskeligheden i Randers 
ved at faae Bopæle, samt disses overdrevne Dyrhed. Hvor 
jeg skulde tage min Frokost i Nærheden, veed jeg ikke, thi 
da jeg selv holder Øconomi, kan jeg ikke være bekjendt at 
spise ved et fremmed Bord, og ellers veed jeg ikke, hvor 
det skulde skee. 

Rectoren. d) Hvorledes kunne Disciplernes Characterer ordentligen 
til en vis Dag i Maaneden af hver Lærer indføres i deres 
Bøger? 

Blicher, Ved at befale dem Bøgernes nøjagtige Indlevering. 

Recioren. e) Hvorledes kunne Afhandlingerne til en bestemt Dag 
i Maaneden af hver Lærer gives og fordres? 

Blicher. Helst ved Directionens Bestemmelse. 

Recioren. f) Hvorledes kan Inspectionen fordeles, førend Læse- 
timerne begynder og i Frihedsquarteret? 

Blicher. Ved fælles Overenskomst efter Lærerens Lejlighed, saa- 
ledes at Inspectionen ender eller begynder ved de respective 
Læreres Time. 

Rectoren. g) Kunne Disciplerne i Frihedsquarteret om Eftermid- 
dagen undvære at gaae hjem? 

Blicher. De bør vel have Lov til at gaae, hvorhen de ville, 
naar de blot kommer præcis igjen. 

Recioren. h) Hvorledes kan Disciplernes Kirkegang efter Om- 
stændighederne indrettes? Hovedomstændigheden er denne, 
at ikkun een Stoel i Kirken indrømmes Lærerne og Di- 
sciplerne. 

Blicher. Hver af de 4 Klasser kunde gaae i Kirken sin Søndag 
til Højmessen, da det saa blev omtrent eengang om Maane- 
den for hver Lærer. 

Hvad de øvrige Punkter angaar bliver jeg ved mine 
forhen yttrede Meninger. 

En anden af Lærerne ~ Volkersen — ytrer, at der vel 
kunde være yderligere Grund til Anmærkninger, «men jeg 
holder for, der kommer ikke noget ud deraf til Skolens 
Fordeel, og altsaa vil jeg lade dem beroe til en anden Lej- 
lighed.* 

[Arkivet I Viborg ] 



BLICHER SOM ADJUNKT. 27 

Denne Rektorens Iver for at bringe mere Orden til Veje i 
sine Skoleforhold staar sandsynligvis i Forbindelse med følgende 
Skrivelse fra Direktionen: 

<Det er ikke bleven Directionen ubekjendt, at ved Randers 
lærde Skole Læretimers Forsømmelser i enkelte Fag paa en 
ganske uforsvarlig, lovstridig, for Skolens Vel og dens offent- 
lige Agtelse og Tillid højst skadelig Maade ere blevne mere 
og mere hyppige. 

Omendskjøndt Directionen ikke, som den var berettiget 
til at vente, har fra Rectoren modtaget nogen officiel Anmel- 
delse af disse utaalelige Anomalier, hvorved den vilde være 
bleven sat i Stand til alvorligen at standse samme i deres 
første egenraadige Begyndelse, saa udfordrer dog dens Pligt 
ved passende Foranstaltninger at afhjelpe Forældres og Vær- 
gers grundede Klager ved saadanne Uordners videre Frem- 
gang. Den paalægger Dem herved at meddele samtlige Sko- 
lens Lærere denne Skrivelse in originali og fra 1ste April d. A. 
at regne fra hvert Kvartals Udgang hertil at indsende en nøj- 
agtig Fortegnelse paa Antallet af de forsømte Læretimer med 
bestemt Bemærkning om disse efter eller uden foregaaende 
Anmeldelse ere udsatte, og hvorledes de da ere blevne for- 
synede, naar vedkommende Lærers Undskyldning har været 
antagelig. Directionen tilføjer, at saa behageligt det vilde være 
den at anbefale værdige, deres Embedspligter varetagende 
Lærere til Hs. Maj. Naade til videre Befordring eller For- 
bedring i trængende Kaar, den dog aldrig vil tillade sig at 
give en Anbefaling til Mænd, som kunne glemme de Forplig- 
telser, der i deres nuværende Embedsstilling paaligger dem. 

Den kongl. Dir. etc, d. 16. Ap. 1811. 

Malling. Moldenhawer. 



[K^. Bibi. — Taoben Manuskript. " ~ ~ 

Kr. tlb\. 9. Ny kgl. Saml. 4«.J EngClstoft.; 



Blichers voxende Misfornøjelse med en Gjærning, der til en 
Begyndelse havde forekommet ham saa lys og tillokkende, træ- 
der især stærkt frem i følgende Brev til v. Harbou: 



28 BLICHER SOM ADJUNKT. 

Rand., d. 8. M^j 1811. 

Ædleste Ven! 

At jeg saa sjælden skriver Dem til, deri er sandelig ikke 
Ligegyldighed Skyld, thi det tør jeg vel forsikkre, at mit Hjertes 
Stemning mod Dem, min anden Fader, hverken kan forandres 
ved Tiden eller Skjæbnens Omvæltninger; men først i Foraaret 
ventede jeg efter min Kones Nedkomst, og siden efter at kanne 
tilmelde Dem hendes lykkelig overstaaede Barselseng; min lille 
Dreng trives Dag for Dag, og jeg veed ikkun et Skaar i min 
Lykke, at jeg nemlig er nødt til at tage min Afsked fra Sko- 
len. 1) Levestedet er for dyrt, 2) Indkomsterne for util- 
strækkelige, 3) Udsigterne til bedre Embede vide og 4) med 
alt dette, med al min anvendte Flid, uagtet jeg læser 6 Timer 
ugentlig mere end der tilkommer mig, uagtet jeg endog har 
tilbudet mig for Directionen at docere i det engelske Sprog — 
dog at blive behandlet af mine Superiører til Løn for min 
Møje — strængt som en Skolepog og foragteligt som en Leje- 
svend (og det er her Tilfældet, men for vidtløftigt' at forklare 
i et Brev), dette er mere end hvad jeg som en eedsvoren, træ 
og ærekjær kongelig Embedsmand kan eller vil bære. Jeg er 
derfor ikke forlegen; thi een eneste Times Information, som 
jeg allerede har i det engelske, giver mig 7 Mk. 8 Sk., altsaa 
ligesaameget som mine 5 Timer paa Skolen; og flere Info ma- 
tioner ha aber jeg at faae. Vil det ikke lykkes, kan jeg tjene 
det mindste 5000 Rdl. paa min Gaard og leve paa Landet til 
videre Befordring. Bliver Tiderne bedre, og det kan dog vel 
ikke vare ret længe, da har jeg nok til med Sparsommelighed 
at leve uafhængig og overlade mig til min Bestemmelse — som 
jeg siden min voxne Alder har følt og vidst Digtekunsten at 
være. Som Bevis for min Troe tillade De mig blot at ned- 
skrive et Par af flere, som jeg uagtet mit 10 Timers næsten 
daglige Arbejde har forfattet i Vinter. — Deres Bifald til min 
Beslutning haaber og venter jeg, og er i alle Forhold Deres 
til Døden taknemmelige og hengivenste 

[Jydsk Hi5t. og Top. II.. 139-98.J 

S, S. Blicher 



Brevet ledsages af følgende to Digte, hvoraf det første røber 
sig som Udkastet til det i 1821 fuldførte Digt <Kjærlighedsdalen>: 



BLICHER SOM ADJUNKT. 29 

En Barndoms Drøm. 

Hvor est Du, kjære Dal, hvad er dit Navn? 
naar skal jeg Dig engang i Verden finde? 
naar vilt Du til dit yndefulde Favn 
for evig mig og mine Ønsker binde? 

Hvor est Du, Søe! med din grønklædte Bred 
og dine klare Bølgers milde Brusen? 
Hvor est Du, Lund! mit stille Hvilested, 
med dine tætte Blades sagte Susen? 

Hvor est Du, Hytte! med dit Tag af Rør? 
som høje Bøges mørke Løv bedække; 
med dine Vindver smaae og lave Dør 
og Hinbærbusken for de hvide Vægge? 

Hvor Dagens Morgenrødme skulde see 

mig sjungende til landlig Syssel ile, 

og Aftensolen Qernt bag Bjergene 

til mig, den trætte Landmand, kjærligt smile. 

Og naar jeg længselsfuld til Hjemmet foer, 
en elsket Viv med Glutter smaa jeg favned, 
om Aftnen ved mit tarvelige Bord 
en glad og trofast Viv jeg aldrig savned. 

Nu har jeg ledt om Dalen fjern og nær, 
men ingensteds paa Jorderig den fundet; 
derfor jeg Sorgen i mit Hjærte bær, 
og derfor have mine Taarer rundet. 

Farvel da Du, min Barndoms søde Drøm! 
Den strænge Skjæbnes Røst mig grusomt vækker; 
jeg hvirvler bort i mine Dages Strøm 
og Armene forgjæves mod Dig strækker. 

Tidens Flugt. Fragment. 

Kftnde du gribe de vingede Dage, o du Vaarens rødkindede Søn! 
medens din Ungdoms Barm kjender ej Smerter, kvælende Tungsind og 

martrende Nag, 
medens din Dag er een Glædes Time og din Nat en sødtvarslende Drøm: 
men du skalt fremad, frem uophørlig, ældes i Trængsler og Farer og Nød, 
til du engang med dit neggrende Hoved lægger dig til dine Forfædres Støv. 
Gjeme, o yndige Sol! naar du stiger gjennem din rødmende Taage op, 
rejser Blomstens betyngede Hoved, hæver det vaade dugtindrende Straa, 
oplukker Træernes foldede Blade, vækker til Sange den sovende Lund — 
gjeme, o Sol! da vilde jeg standse, standse dig lidt paa din straalende Vejj 
drikke mig mæt i din liflige Aande, kvæge min Barm ved dit varmende 

Smiil; 
o, men du stiger og iler og higer op imod Middagens brændende Stund, 
stundom indhyllet i Tordner og Storme, stundom kun seet i kortvarende 

Glimt. 



30 BLICHER SOM ADJUNKT. 

Ak! at jeg mo^ig var dig kun at fængsle, søde Erindring fra Barndom- 
mens Dag! 
naar du kommer i Kummerens Time for at oprejse min synkende Aand; 
men du est liig et mildtkjølende Vindpust, der udi Midsommers kvalmeste 

Stund 
kommer og vifter og svaler og kvæger — kommer og vifter og flygter 

igjen. 

Øjeblik fuld af unævnelig Vellyst! hvor est du bleven, naar tabte jeg dig? 
lyerlighed! Gnist af den evige Flamme! Barndommens Anelse, Længsel 

og Drøm — 
sødeste Anelse, mildeste Længsel, tryllende Drøm og berusende Haab! 
ak ogsaa du kun Minutternes Slave, smiler og gøgler og farer forbi! 
ak ogsaa du da for evig forsvunden, for jeg ret følte din ild i mit Bryst 
Selv disse Toner, som klare og stærke trænge sig op af mit fuldeste Br3rsL 
tie jo snarlig og byde ej mere — Sangen og Sangeren evig er glemt! 

Kom du, min Tungsind! vi ville os vende hen imod Aftenens dalende Sol! 
Blinkende smiler den — smiler og synker, skjuler bag Havet sit venlige 

Lys; 
skjuler sig — o! men hist bag os i Østen, hvor nu den trøstlose Nat 

• træder frem, 

frembryder atter den fagreste Morgen, varmende, vækkende, haabfuld og 

skjøn. 
Saa skulde og — naar ieg engang til Hvile dukker mit Hoved bag Jord- 
højens Skjød, 
Evigheds Morgen til Døden indtrænge, Slummeren vække til fejreste Liv. 

Imidlertid vedblev Skoleaaget at nage ham. Omsider ansøgte 
han da Direktionen om Udfrielse, hvad vi lærer af følgende Skri- 
velse fra Direktionen til Rektor Lund: 

13. Juli 1811. 
Fra Adjunct Blicher ved den lærde Skole i Randers har 
Directionen modtaget en Skrivelse af 21. f. M. med allerund. 
Ansøgning om hans Entledigelse. Da samme ikke synes i den 
vedbørlige Orden at være meddelt Hr. Rectoren til hans Paa- 
tegning, saa undlader man ikke forinden Ansøgningen fore- 
lægges Hans Majestæt herved at tilstille Dem samme med 
Anmodning om, at De vilde ledsage den med Deres Vidnes- 
byrd om, hvorvidt Adj. Bl. i sin korte Embedsførelse ved 
Paapassenhed, Duelighed og Conduite har gjort sig værdig til 
Endledigelse i Naade. 
^ Med Hr. Rectorens Erklæring ventes de indstillede Docu- 

menter tilbage. 

Malling. Moldenhawer. 

[Arkivet I Vlborg.l Engelstofl. 



BLICHER SOM ADJUNKT. 31 

Herpaa giver Rectoren Direktionen følgende Svar: 
Til 
Den kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler. 

Underdanigst Promemoria I 

Saa ugjerne jeg endog tilbagekalder min Dom angaaende 
Ådjunct Blichers Character har dog senere Erfaring lært mig 
at kjende samme fra mere end een Side, hvilket jeg anseer 
som Embeds Pligt at burde tilmelde den kongelige Direction. 
Da han troede, at min Anmeldelse om hans Forsømmelser 
ved Skolen ifølge den kongelige Directions Befaling af 16. April 
d. A. ikke vilde indkomme, førend han allerede var entlediget 
fra Embedet, har han tillige troet, at han i dette Kvartal 
kunde gjøre og lade hvad han vilde. Saaledes mødte han 
paa Skolen den 5te Juli som sædvanligt RI. 8Vs og forlod 
Skolen Igjen efter nogle Minutters Forløb; den 8de paa samme 
Maade, og blev borte fra 10 til 11 uanmeldt; d. 9de fraværende 
fra 8 til 9 uanmeldt; d. 19de fraværende fra 10 til 11, lige- 
ledes om Eftermiddagen begge uanmeldt. Den Uorden jeg 
ved slige Udeblivelser maa være Vidne til ved og i mine egne 
Læsetimer, uden at kunne forebygge den, er en haard Prøve 
for Taalmodigheden. Den 20de anmeldte han efter hosfølgende 
Seddel, eflerat Skoletimerne vare begyndte, at han ikke kunde 
komme om Eftermiddagen, hvor han havde to Timers Under- 
visning at give. Af billig Indignation over denne Fremgangs- 
maade og ikke mindre af Følelse for Pligt, Skolens og hans 
eget Bedste, foreholdt jeg ham alvorligt Følgerne af samme, 
men det er saa langtfra at jeg derved udrettede noget, at han 
meget mere ved hosfølgende Seddel, for at vise mig sin Ringe- 
agt for mine Erindringer, d. 25de meldte, at han den Dag 
læste ikkun fra 8 til 10; Formen og Tonen i den Anmeldelse 
røber Characteren. Saa meget mer epaafaldende maatte hans 
Fraværelse fra Skolen den Dag være, da Adj. Boysen med 
Ephorernes Tilladelse var rejst to Dage før Ferien, naar hans 
Timer kunde blive besatte; for at skaffe ham denne soulage- 
ment var jeg allerede paa Skolen i Boysens første Time, og 
Blicher var tilsagt fra 11 til 12, da han sendte sin An- 
meldelse. 

Da jeg nu frygter, at en saa skjødesløs Behandling af 
hans Embede skal vedblive i de 2 Maaneder, som er tilbage, 
inden han venter sin Afsked, har jeg troet at burde gjøre 
hvad jeg kan gjøre, nemlig i Tide at anmelde alt for den 



32 BLICHER SOM ADJUNKT. 

kongelige DirecUon, at Højsamme efter sin Visdom deels 
maatte kunde afværge samme, deels og forebygge for mig for 
Fremtiden lignende krænkende Fornærmelser for Pligts Op- 
fyldelse; thi slige Anmeldelser kan jeg ikke ansee med Lige- 
gyldighed, ligesom jeg ogsaa er forvisset om, at den kongelige 
Directioni højligen misbilliger samme. Let vilde det være mig 
at have '.den Rolighed, som min Alder kræver og mit Sind 
saa m^e^ ønker, naar jeg uden Følelse for egen og andres 
Pli^eH saavelsom for Skolens Vel med Ligegyldighed kunde 
st|f.ipaa; at Enhver ikke gjorde andet, end hvad han fandt 
fdr^odt. Da dette strider ligesaameget mod min Tænkemaade 
koi%\ imod min Pligt, haaber jeg hos den kongelige Direction 
'at.' onde den Beskyttelse imod enhvers Uvillie og Fornærmelse, 
fso^' samme paadrager mig. 
y Ratiders, d 2. Aug. 1811. 
[RigMrkiVft.] Underdanigst 

L. S. Lund. 

De to af Rektoren omtalte «Anmeldelser» lyder saaledes: 

«At jeg ikke kan komme i Eftermiddag paa Skolen 

mældes ærbødig 

Blichen. 
Den 20. Juli 1811. 

[25. Juli.] 

«I Dag læser jeg kun fra 8 til 10 Formid. 

Blicher. 
Til Hr. Reclor Lund*. 

Det svære Kæremaal fra Rektorens Side affødte følgende 
Direktions-Skrivelse : 

Til 

Hr. Rector, Mag. Lund! 

6. Aug. ;i811]. 
I Anledning af Hr Rectorens P. M. af 3. (?) d. M. har 
Directionen tilskrevet Adj. Blicher saaledes, som De vil erfare 
af indesluttede aabne Brev, hvilket De, cRerat have gjort Dem 
bekjendt med sammes Indhold, ville behage al tilstille be- 
meldte Adjunct. 

De hidscndte tvende Anmeldelses-Sedler følge her\'ed tilbage. 



BLICHER SOM ADJUNKT. 33 

Brevet til Blicher lød saaledes: 

Til Ådjunct Blicher i Randers! 

6. Aug. 1811. 

Directionen har med yderste Mishag ikke blot erfaret den 
Ligegyldighed mod de Dem allernaadigst anbetroede Embeds- 
pligter, hvori De med Deres Læretimers fortsatte Forsøm- 
melser har gjort Dem skyldig, men ogsaa i tvende hertil ind- 
sendte originale Anmeldelses-Sedler, som De har ladet Skolens 
Rector, Deres umiddelbare Foresatte, tilstille, bemærket en 
utilbørlig og mod Frdn. af 7de Novb. 1809 §§ 37 og 38 stri- 
dende Tilsidesættelse af Deres Subordinations-Pligt. Man vil 
herved paa det alvorligste have Dem advaret i den Tid, i 
hvilken Deres Tjeneste ved den lærde Skole i Randers endnu 
maatte vare, ikke at gjøre Dem skyldig i lignende pligtstridig 
Adfærd, da Directionen i modsat Tilfælde vil see sig nødsaget 
til, allerunderdanigst at andrage paa, at De ikke blot uden 
videre afskediges, men ogsaa drages til Ansvar for egenmæg- 
tig Forsømmelse af Deres Embedspligt. 

[Rlgrark.] 

At Blicher maa have forsvaret sig overfor disse ret haarde 
Beskyldninger er en selvsagt Ting; men beklagelig nok er de 
Dokumenter, der muligvis kunde have retfærdiggjort hans Handle- 
maade, nu sikkert tabte; saaledes ogsaa det, der omtales i føl- 
gende Direktions-Skrivelse : 

Til Hr. Rector Mag. Lund! 

24. Aug. 1811. 
Hvad Adj. Blicher i en hertil indsendt Skrivelse af 12. 
d. M. har andraget paa, vil Hr. Rectoren af vedlagte Afskrift 
erfare. I den Anledning anmoder Directionen Hr. Rectoren 
om, paa dens Vegne skriftlig at tilkjendegi[ve] bemeldte Åd- 
junct, at han kan vente, ved indeværende Skoleaars Slutning 
at blive entlediget fra sit Lære-Embede ved Randers lærde 
Skole; men at den af ham begjerte Undersøgelse angaaende 
hans Embedsførelse er bleven befunden ufornøden, idet Direc- 
tionen har haft de Documenier ihænde, hvorpaa den til ham 
under 6. d. M. udfærdigede Erindring var grundet, om hvis 
nøjagtige Efterlevelse i hans endnu øvrige Embedstid Direc- 
tionen ikke tvivler. 

Malling, Moldenhaiver. 

[VIb. Ark.] 



Engelstofl. 

Jeppe AalO»r: Blicher I. 3 



34 BUCHEH SOM ADJUNKT. 

Striden munder omsider ud i følgende Meddelelse fra den 
høje Direktion: 

•Til Rector Lund! 
I Adjunct Blichers Sted, hvis formelige Entledigelse fra 
det ham anbetroede Lære-Embede endnu beroer paa Hans 
Majestæts allerhøjeste Approbation, har Directionen constitaeret 

Studiosus Andr. Gottlieb Rudelbacb> etc. Om ham hedder 

det, at han har forpligtet sig til i Slutningen af denne Uge cat 
afgaa til sit Bestemmelsessted, og er bleven anvist til af Hr. 
Recioren at modtage nærmere Underretning om de ham i 
hans Egenskab som Lærer ved Skolen i Adjunct Blichers Sted 
vedkommende Forretninger og Pligter*. 
15. OcL 1811. 

Under samme Dato skreves der til Stiftsøvrigheden over 
Aarhus Stift: 

«Adjunct Blicher ved den lærde Skole i Randers er paa 
hans gjentagne Ansøgninger om at turde forlade sin Lærerpost 
dertil givet Tilladelse i Forventning af, at han med det første 
ved Hs. Maj.' Resolution vil blive entlediget fra sin Tjeneste. 
For at forebygge Standsning i det geografisk-historiske Y^ære- 
fag* — — konstitueres Andr. Gottl. Rudelbach med ^00 Rdl. 
om Aaret. 

Malling. Moldenhauuer. 

[Rløurk.] 



Engelston. 

Kort efter rystede Blicher Randersstøvet af sine Fødder og 
drog ud til sin Far, Randlev-Præsten, og tog hans Smule Jord 
i Besiddelse for sig og sin bestandig stigende Rollingflok. 

Hvor Skylden laa til denne Skolemiséres kjedsommelige Ud- 
gang er nu ikke let at afgjøre. At Lund roses af dem, der er 
af hans Aand, er ikke at undres over. Saaledes siger hans 
Eftermand, Flemmer: 

— — «Hans Rundskaber var grundige; hans Iver var selv 
i hans høje Alder ikke kjølnet, og hos alle de bedre af sine 
Discipler har han efterladt sig et kjærligt Minde; hans Stilling 
som Rector var ikke altid den heldigste ... de Lærere, der 
skulde være hans Medhjælpere, var ikke altid saadanne, at 
hans Embedsforhold til dem kunde være ham behageligt og 



BUCHER SOM ADJUNKT. 35 

glædeligt*. [Der fik Blicher den!] tHans Karakter var af Na- 
turen meget skarp og satirisk.**) 

Egenskaber, som sikkert heller ikke var fremmede for vor 
Digter-Adjunkt. Lund har da sikkert været lidt for pedantisk 
og embedsmandsstram, og Blicher betydeligt mere Frilufts-Poet 
end det er foreneligt med en Latinskoles R^ement. 

Da Lund døde i 1S32 udtrykte en Lokalpoet [N. Dreier] sig 
i disse rosende Mindeord: 

Held Olding I Dig, som gik til Hvile, 
af Dage mæt — paa Veldaad rig! 
med taareblindet Øies Smile 
en takrørt Slægt ømt mindes Dig. 
Som Mand, Du var dit Huses Ære, 
som Fader dine Elsktes Trøst: 
som blid ved Vandel, saa ved Lære 
Du virked tro til Brødres Lyst. 

Naar De — som Du med ædelt Hjerte, 
med Retfærd og Retsindighed, 

til Viisdoms Tempel Vejen lærte 

naar de velsigne dine Fjed, 
o, da, o, lad en Faders Stemme 
sig blande tavst med disses Bøn, 
han aldrig, aldrig skal forglemme 
Din Fadergodhed mod hans Søn!**) 

Hvad Blicher angaar, da lader Hundrup «hans friske, duf- 
tende Digterkrans dække hans Skrøbeligheder*, mens Selmer hæv- 
der, at < Lærervirksomheden udentvivl ikke har tiltalt ham syn- 
derligt*. At Blicher dog ikke har været nogen ren Sinke som 
Lærer, derfor borger Lauritz Foss' Skildring, og afdøde Fr. Bar- 
fod skriver, at «en nys afdød Broder af mig, der havde haft 
Blicher til Lærer i Aarene 1812—13, og som selv siden var en 
dygtig Lærer, havde megen Kjærlighed og Agtelse for ham som 
saadan og stiller ham navnlig i bestemt Modsætning til en anden 
navngiven Mand, idet han skriver: Steen Blicher < vilde i det 
Hele taget vel næppe have kunnet passe sammen med hin i 
dette Foretagende, da det gik ud paa en yderst overfladisk Ud- 
dannelse af de unge Mennesker* •••). 



*) Hundrup, Randers lærde Skole, S. 25—26. 
••) Rand. Avis 1832, 3. Sept. Nr. 138. 
•*•) « Aftenlæsning* (1869) 6. B. S. 22. — Ved «en anden navngiven* 
sigtes vel til Niels Blicher, der en Tid lang forberedte unge Mennesker til 
Skolelærerexamen. 

3» 



36 BUCHER SOM ADJUNKT. 

Hvorledes Blicher selv saa paa Sagen, ser man bedst af det 
saakaldte «Kjædebrev>, som han i 1811 sendte sin Ven Jens 
Lyngbye, Præst til Thunø, men offentliggjorde først mange Aar 
efter [« Sneeklokken, 1826], da den bedske Smag var dampet af 
det. Saasora det refererer sig til en paa Blicher-Dokumenter 
karrig Tid, og det desuden har betydelig Interesse som det første 
Digt, i hvilket Blichers brede Lune aabenbarer sig i frodig Ud- 
foldelse, anføres det her i sin Helhed: 

God Dag, Hr. Jens! Velkommen hid til Thunø Land*A 

%'elkommen Nabo, til den tangbeklædte Strand! 

Jeg siger Nabo, thi naar Du mod Vesten stander. 

Du seer den Hytte, hvor din gamle Ven nu lander. 

Jeg siger Hytte, thi det er en Præstegaard 

og ikke et Palais, hvor jeg nu Føden faaer. 

Jeg siger Føden, thi det er jo Hovedsagen, 

og en Taar 01 man faar vel sagtens og til Maden. 

Jeg siger 01, thi Vinen nu lidt kostbar falder. 

Og hare Vand i Tarmene slaaer tit Rabalder. 

Jeg siger Tarmene, thi Mave jeg ej har, 

men er saa tynd og slunken, som jeg altid var**>. 



*) Jens Jacobsen Lyngbye var en Bondesøn fra Himmerland [f. 1772. 
f 1824], der fik Thunø Kald 16. Aug. 1811. 

I 1823 indsendte han til Kongen følgende snurrige Ansøgning om at 
maatte forflyttes til Trige i Vester Lisbjerg Herred: 

Jeg allerunderdanigst søger Trige, 

thi Præsten der er i de Dødes Rige. 

Aar fem Gang ti og eet paa Jorderige 

Jeg levet har, skjøndt knapt og smaat tillige; 

maa dog for mine Creditorer vige, 

nu mine Sønner efter Skolen hige. 

Gid Deres Majestæt nu vilde sige: 

Den tolvaars Præst paa Thun* skal have Trige. 

Hans TakåigelsCf da Ønsket opfyldtes, gaar paa samme Melodi. 

[Se Berl. Tid. 4. ScpU 18B9.] 

**) Werlauff, der omkring 1801 jævnlig traf Blicher hos Brøndsted, skll- 
dred ham til Barfod som et net, ungt Menneske, meget beskedent og til- 
bageholdende, men — som det syntes — i høj Grad hektisk [Barfod: 
Aftenlæsning, 1862, S. 296]. — Som Forpagter skildres han saaledes: c Lang 
og smal med et noget langagtigt Ansigt og lyst Haar. Han talte hurtigt 
og var livlig og munter i hele sin Færd. Naar han gik paa Jagt og hans 
udelte Opmærksomhed udkrævedes, var han noget hængmundet. Uhyre 
behændig var han og kunde med den største Lethed springe over meget 
brede Grøfter. Altid gik han med Briller, endog paa Jagten, men kunde 
ogsaa med dem se i betydelig Afstand. > E. T. Kristensen og M. A. S. 
Lund: St. St. Blichei*s Liv og Levnet, S. 19.J 



BLICHER SOM ADJUNKT. 37 

Jeg siger var. thi nu jeg efter Fedme tragter 

og fra en smal Adjunct bli'er til en tyk Forpagter. 

Jeg siger ^mal Adjunct, thi de bli'er ikke fede, 

som maa ved Husmandskost paa et Katheder svede. 

Jeg siger svede, thi en god Motion det gi'er« 

naar baade traadt og sparket man tillige bli'er. 

Jeg siger traadt, men mener ellers oversnøflet, 

for Disputere-Lyst tilstrækkeligt karnøflet. 

Karnøflet siger jeg, thi slig en Hovedgrund 

ej refuteres let som denne: Knægt, hold Mund! 

Jeg siger Hovedgrund, thi hvordan man sig vrider, 

man immer dog tilsidst i sure Æbler bider. 

Jeg siger sure, thi det koster megen Møje 

Dumhed igaar, i Dag, i Morgen at fordøje. 

Jeg siger Dumhed, thi det kalder man Sottise, 

naar der er lidt Forstand i visse Folks Malice. 

Jeg siger visse Folk, thi jeg vil ingen nævne, 

de ellers kunde sig paa mig og Mine hævne. 

Jeg siger Mine, thi jeg haver mig en Kone, 

jeg ikke bytte gad for Svearikes Throne. 

Jeg siger Svea, thi man der saa svimmelt sidder! 

Jeg troer, at jeg faldt ned, om jeg endog var Bidder*), 

jeg siger troer, thi man kan dog ej altid vide 

om en Forpagter ej Statshesten kunde ride. 

Forpagter siger jeg, thi det er andres Ager, 

hvoraf jeg nu skal tærske Korn til mine Kager 

Jeg siger Ager, thi her er slet ingen Enge, 

ej heller noget Træ, hvori man sig kan hænge. 

Jeg siger hænge, thi her er slet ingen Sø, 

ja neppe nok en Dam, hvori man kunde dø. 

Jeg siger kunde, thi det er ej sagt man vil, 

man er endnu for ung og lykkelig dertil. 

Jeg siger lykkelig, thi Penge jeg ej har**), 

men Sundhed derimod, eteætera, min Faer. 

Jeg siger cætera, thi Skæbnen har beæret 

mig med sit Venskab og en frugtbar Viv foræret. 

Jeg siger frugtbar, thi alt i det første Aar 

en Vugge med to Rollinger paa Gulvet staar. 

Jeg siger Rollinger, thi de er bitte smaa; 

det er kun et Par Aar, da man den første saae. 

Jeg siger man, thi jeg var ikke selv tilstede, 

da hans Tilværelse begyndte med stor Glæde***). 



*) 1792 dræbtes Gustav III. i en Sammensværgelse, og 1809 bortjog 
man hans Efterfølger, Gustav IV. Adolf. 

**) Har han da allerede destilleret Konens rundelige Medgift, der et 
halvt Aar i Forvejen af Skifteretten ansloges til op over 15,000 Rdl.? 

***) Nej vel, thi det er ikke hans egen Søn, men Stedsønnen Niels 
(født 1809), hvorom Talen er, — den senere Farversvend, der løb rent gal 
ud og gjorde Blicher saa mange Knuder, hvad siden vil blive oplyst Den 
anden af de «to Bollinger* er Blichers Førstefødte Peter Daniel (født 14. 
Marts 1811); senere Præst paa Vænø. 



38 BUCHEH SOM AJMUNKT. 

Jeg siger Glæde, thi det er en sand Plaiseer, 

naar tvende Elsliende — Jeg vil ej sige meer. 

Jeg siger meer, thi sligt tør man slet ikke skrive, 

for Hovedet ej af Blufærdighed at nve. 

Jeg siger Hovedet, thi naar først det er borte, 

for Resten Jeg ej gi'er en gammel, lurvet Slyorte 

Jeg siger SKjorte, thi jeg haver ingen Særk. 

Men stop nu! denne Digression var lidt for stærk. 

Jeg siger Digression, thi egentlig Jeg vilde 

Dig bede komme ofte her hos mig til Gilde. 

Jeg siger Gilde, men Jeg mener Smørrebrød 

med Ost og Pølse paa, samt Godtøl til vor Død. 

Jeg siger til vor Død, thi saa er Smauseri, 

samt Kyssen« Drikken, ogsaa videre forbi. 

Jeg siger videre, thi der er mange Løjer, 

som os foruden dem i Jordens Dal fornøjer. 

Jeg siger Dal, thi Jylland er et bakket Land. 

Enfin, min søde Ven! kom nu saasnart Du kan! 

Jeg siger Ven, men mener ogsaa din Veninde. 

Jeg ønsker hende snarlig her hos mig at finde. 

Jeg siger snarlig, thi min kjære Hr. Jens Lyngby e, 

naar Vinden østlig er, saa skynd Dig hid til Dyngbye. 

Jeg siger Dyngbye, men jeg mener Randlev By; 

did skal Du paa en Skude fra din Fæstning tye. 

Jeg siger Fæstning, thi Du er for Gjæster sikker, 

kun ikke for Besøg udaf din Ven • 

Steen Blicher. 



BLICHER SOM LANDMAND. 



NU kom der for Blicher en Tid, hvor Pegasus maatte tage 
Sivpude om Bringen og trække Ploven, og Musen kil- 
tre Skørtet op og gaa i Furen og lægge Kartofler. Han havde 
ikke været i Randlev ret længe, før han indmeldte sig i en lille 
snurrig Forening, som hans Far i 1811 havde oprettet hlandt 
Egnens Bønder. Gjennem et lille trykt Udtog af «det Randlevske 
Selskabs Hovedprotocol for Aaret 1812, udgivet af Niels Blicher* 
og indsendt til Landhusholdningsselskabet 29. Jan. 1813, faar vi 
et Kig ind i Foreningen. Her berettes det bl. Å. [S. 12], at der 
2. Juni 1812 er blevet afholdt et Møde hos «Medbestyrer>, Skole- 
lærer Peder Olsen Woergaard i Dyngby, ved hvilket Niels Blicher 
udtalte, at <han, der har den Ære at være Formand for saa 
hæderligt et Selskab, finder nu, da Selskabets Forhandling ud- 
vides og hans andre Forretninger, at han behøver en virksom 
Medhjælper, og har derfor overdraget til sin Søn, Steen Steensen 
Blicher, at drive Præstegaardens Avl, hvorved han vil gjøre For- 
søg med, hvad Nyttigt han har læst og erfaret, og som her kan 
være anvendeligt. Bemeldte St. St. Blicher har tilbudet sig at 
gaae ind som Selskabets Bogholder, hvilken Bestilling han fra i 
Dag af tiltræder*. 

Forhandlingsprotokollen ses da ogsaa fra denne Mødedag af 
at være underskreven foruden af N. Bl. og 8 andre navngivne 
tillige for første Gang af 5. S, Blicher. 

Og nu findes hans Navn ret hyppigt. Saaledes Side 19, 
hvor det hedder: 

c Selskabets Pengeforfatning er ifølge Regnskabsbogen saa- 
ledes: Indskud til Fondet til Dato 188 Rdlr. aarligt Bidrag som 



40 BUCHER SOM LANDMAND. 

for det løbende Aar betales d. 28. Januar førstk., 27 Rdlr. 4 Mk. 
8 Sk. Til fornøden Oplysning staaer det her pnmærket: at der 
af Hr. Bogtrykker Elmquist, i Betragtning af de betydelige Skriv- 
ter han har skænket til Selskabet, hverken modtages Indskud 
eller aarligt Bidrag. 

Randlev, d. 30. Novb. 1812. 

S, S. Blicher.^ 

Ved et Møde i Randlev 3. Decb. 1812 uddeles der nogle 
Sølvtheskeer for god Vævning og for mange Tønders KartofiTel* 
høst. [En Bonde triumferer med hele 56 Tdr.]: 

« Dernæst blev det af Formanden og t>egge Sognefogdeme, 
Simon Knudsen i Randlev og Erich Sørensen i Bierager, bragt 
i Forslag at lægge udmærket Vind paa Tarveligheds Fremme 
f. Ex. i Gildelaug og med Klædedragten. De bleve enige om at 
drive paa, at indskrænke Gildedagene til een, ganske aflægge al 
Kaffe og Thee, saameget mueligt indskrænke Brændeviins Brug, 
og at behjelpe sig med Klædedragt af egen Forarbeidelse.> 

Protokollen er underskrevet af: 

N. Blicher, S, S. Blicher. E. Sørensen, O. Bech. S. Knudsen. 
P. Woergaard. P. Jensen. R. Rasmussen. J. Berthelsen. P. Mortensen. 

I Nr. 14 af < Aarhuus Stiflstid.> for 1813 hedder det om samme 
Forening : 

«Den 28. Januar har Randlev Selskab for gavnlig Virksomhed, 
der stiAedes for 2 Aar siden, holdt sin Generalforsamling i Rand- 
lev Præstegaard. Først fremsagdes: 

Kongen opnaae sneehvid Alder! 
Tronen staae til Verden falder 
Som vor Kongestammes Arv! 
Pennen løbe! Ploven skride! 
Sværdet hvile! Kølen glide! 
Himlen fremme Danmarks Tar\'!*) 

Derefter uddeltes Præmier til 4 af Omegnens Bønder.* 

Til en Begyndelse fordybede Blicher sig i Randlev Præste- 
gaards senede Agerland i Haab om at finde Lykken under dens 
duggede Grønsvær ved en fornuftig Anvendelse af Møg og Mer* 



♦) En lidt fri Gjengivelse af Ambrosius Stubs* cAria*. [Se Fr. Bar- 
fods 5. Udg. af «Samlede Digte af Ambrosius Stub^ S. 87.] 



BLICHER SOM LANDMAND. 



41 



gel*). Men snart blev dog dens Markskjel ham for snævre, saa 
begyndte han at skrive i Tidsskrifterne, mest i de agrariske. I 
< Landøkonomiske Tidender* blandt Folk, der med Sagkundskab 
skriver - om <Blodpis> hos Studen og cTrommesyge* hos vore 
Køer, vil vi ogsaa træffe Steen Blicher; han er nu steget ned 
fra Ossians Taagehimle for at meddele os sine uforgribelige Me- 
ninger om <Faarefoldning> [cLandøkon. Tid.> 1816 5. 163—68]: 
« Danmark er et Kornland* — saaledes begynder han en længere 
Artikel — «Landbrug vor nærmeste og vigtigste Næringskilde; men 
den hæmmes ved Savnet af Markfred, og dennes værste Fjende 
er Faåreh. Det Dyr ødelægger alt, derfor maa det tøjres; han 
anbefaler til den Ende en Faarefold, <som nu paa 5te Sommer 




Randleo Prceategaard. 

har været i Brug paa Randlev Prasstegaardsmark* . Folden er af 
Lægter: 5 Al. bred, 10 Alen lang, »A Al. høj, og har Plads til 
12 Faar med Lam; den flyttes 10—12 Gange om Dagen af en 
halvvoxen Knægt blot ved at han lægger Ryggen imod den, thi 
Folden staar paa Hjul. — 20 Faar grsesses saaledes en Sommer 
paa 1 Td. Land Bygsæd; er det Kløver, behøves kun ^'i Td.» — 



*) Blicher kjøbte sig dog ogsaa snart en lille Privatejendom. 24. Maj 
1813 hedder det: «Herr Steen Blicher eyer i Randlev Hartkorn, Ager og 
Eng 7 Skp. \*U Alb., hvoraf Ildstedskatten er »A Skp. Rug og »A Skp. 
l^yg.» Senere lod han det udparcellere; 1817 afhændes sidste Bid. Hans 
Navn er den Gang ikke mere almindelig kjendt, end at Amtsstuen staver 
<*et t Steen Blikker* [Rigsark.] [Sml. I^istensens og Lunds: Blichers Liv og 
Levnet S. 16.] 



42 BLICHER SOM LANDMAND. 

Folden, der kan vare 10—20 Aar, koster ikke mere end Tejrene. 

— Han opregner en Hoben Fordele ved denne Indretning og 
ender saaledes: 

«Er dette Sværmeri, da ville Danmarks Økonomer gjendrive 
mig, men er det ikke, da staa de mig bi af al Magt til vi en- 
gang, iførte dansk Nationaldragt af dansk Vld^ kunne undvært 
fremmede Lander Producter, eller betale disse.* 

Randlev i Hadsherred 1816. S. 5. Blicher. 

Blicher berører her et Yndlingsæmne, som ban senere ofle 
vil vende tilbage til. 

I samme Tidsskrifts 6te Bind (1817*) Side 242—49 diverterer 
han os med «Et lidet Bidrag til Kundskab om Vexeldrift>: 

«I denne — som man tør haabe — for vort Landbrug lykke- 
lige Crisis, maa enhver Erfaring, som kan bidrage til at uddrøvte 
Sandheden, være af Vigtighed*; saaledes begynder han, og med 
megen Paagaaenhed skildrer han nu detailleret Fordelene ved de 
mere moderne Dyrkningsraaader, «det engelske Firemarksbrug*. 
som han selv har forsøgt paa en 13 Tdr. stor Toft paa HandleT 
Præstegaards Mark. Han hævder, at hans Driftsmaade maa meget 
foretrækkes for «de her i Egnen brugelige holstcenske Sædskif- 
ter* (Ottemarksbruget). Han beklager den krigerske Tone, der 
aabenbarer sig i de fleste landøkonomiske Fejder i Samtiden: 
især vilde det være rart, om Foregangsmændene [her sigtes især 
til Joh. Chr. Drewsen] kunde fritages for de idelige personlige 
Angreb. Han slutter med følgende for Blicher saa karakteristiske 
Ytringer: «Ingen af disse [3: Foregangsmændene] har vel paa- 
staaet at være ufejlbare; men fordi de ikke stedse fremsætter 
deres paa Erfaring byggede Grundsætninger i optativisk eller 
conjunctivisk Form, fordi de ikke altid indleder deres Meninger 
som hin engelske Professor med: «Jeg fordristcr mig at tro>, «jeg 
skulde næsten vove at have den Formening*; fordi de, hvor de 
har erfaret, ligefrem siger: <Vi veed>, fordi de ikke paatager den 
Beskedenhcdsmaske, der kun altfor ofte skjuler Stolthedens Aasyn 

— derfor burde de dog hverken føle Jens Jensens Plovkjæp — 
en Mand, der paa Sproget nær, hverken i sin Angrebsmaade eller 
i sine Angrebsvaaben fornægter Bonden; ~ ikke heller trædes paa 
Tæerne med saadanne Træsko som de, i hvilke Anonymus i 



♦) Længere frem i Artiklen lærer vi, at den er forfattet den 17. April d. K 



BLICHER SOM LANDMAND. 



43 



«Minerva>s Decemberhæfle 1816 heel vægtigen fremtriner*. — Ar- 
tiklen er underskrevet S. S, Blicher, Cand, theoL 

Ved disse sidste Ytringer sigtes der til en Årtikel af Drew- 
sen i Almanakken for 1816: tOm Brakmarkens Benyttelse med 
Vikker*. Artiklen henvendte sig til Bondestanden og var skrevet 
i en meget hjærtelig Tone: tDet vil derfor maaske ikke være 




J. Chr. Drewæn (f. 1777 f 1851.) 
Efter J. Roeds Maleri. 



Dig ukjærkomment, min gode Bonde, at erfare, hvorledes Du 

kan opnaa Brakkens Hensigt uden at tabe et Aars Afgrøde ». 

Den slutter som følger: «Hør og følg derfor dette Raad, kjære 
Bonde! der er givet Dig af en Mand, der selv har dyrket Jor- 
den i omtrent 17 til 18 Aar, som vil Dig vel, og som er og kal- 
der sig din sande Ven, Joh. Chr. Drewsen >. — Denne Artikel 



44 BLICHER SOM LANDMAND. 

fik et skarpt Tilsvar i < Dansk Minerva>s Decemberhæfte for 1816. 
[Se ligeledes Landøk. Tid. 5. B. Side 96-120 og 526-44: •). 

Blichers Artikel er forøvrigt interessant ogsaa derved, at bao 
allerede saa tidligt har vidst at krydre sin Stil med jydske Dialekt- 
udtryk; han bruger saaledes Skriveformlen: Rartøffer, han siger 
Kiever for Kløver, han taler om den <ved 4 Halmc udpinte Jord«, 
og nævner en Mark, der cefter det her gængse Udtryk er sna 
vel tillaos, at Bygget kan saaes deri efter een Pløjning*. 

Da de danske Tørvemosers rette Udnyttelse endnu i vore 
Dage er et brændende Spørgsmaal, skal vi her efter Nye Land- 
økon. Tidende for 1822 4. B. S. 70—74 optrykke en Artikel, der 
ved sin friske Gjengivelse af Mosenaturen — især i Indledningen 
— bringer Tanken hen paa somme af hans jydske Noveller: 

«0m de jydske Hedemosers Opdyrkning. 
Naar man staaer paa en af Højene ved Graaemose, seer om- 
kring sig til alle Sider og seer — Moser og Lyng, Lyng og Mo 
ser, og er uvis om, hvilken af disse har givet Kong Svend sit 
Tilnavn: da føres man uden sit Vidende tilbage til Syndfloden. 
Her neden under os ligger den bleggraa Slette — ikke Eng, thi 
her klingede aldrig nogen Le — ikke Tørvemose — thi her gra- 
vede aldrig nogen Spade — ikke Kjær, thi Vand ses ikke, men 
staaer kun i vaade Aar usynlig mellem Tuerne: disse Tuer, der. 

•) At Drewsens store Hjærtelighed ogsaa er faldet andre for Brystet 
end den spydige Navnløse i Miner%'a-Hæftet, derom vidner følgende ond- 
skabsfulde «Sonnet paa Nytaarsdag 1820 til Hr. Kammerraad og Papir- 
møller J. C. Drewsen fra den danske Bondestand* [Viborg Samler 1820 
Nr. 3; sml. Nr. 12.]: 

cNaadigste Patron og Ven, vi takker 

For den megen gudelige Snak. 

Snart om Vikker, snart om Møg og Brak 

Du tilskriver os i Almanakker. 

Herlig Ruskomsnusk Du macher I 

Med halv islandsk — halv Rapee-Tobak 

Du os bygger Hus og Hæs og Stak 

Udi Mose, Hede og Sandbakker. 

Ak hvad have vi i Dig for Mand 

Store Drewsen, lille Thaer+;, o Kjære, 

See et lille Ønske vi frembære. 

Da stor Giengjæld vi ei offre kan: 

«(iid Dit stemplede Papir maa være 

Frit i Aar for Brakjord, Møg og Sand!» 

t) Tynk I^ndøkonom. f. 17:>3 t 1828. 



BLICHER SOM LANDMAND 45 

bevoxede med Græs, Lyng, Pors, Tyttebærris, Tranbærris, Blaar- 
bærriis og Byllebærriis, betrædes kun af Hornkvæg, Hyrder og 
Urfugleskytter. Denne Slette ender sig i' flere Terrasser, som 
skyde sig to, tre og flere Ålen ned mellem Lyngbakker og lede 
til andre af samme Beskaflenhed; fra disse atter Terrasser til 
andre større og større, og endelig den store Graaemose, der 
strækker sig mere end en halv Miil ud i Sønder. Saaledes 
Kongemosen mellem Lysgaard og Hvdm, saaledes flere, hvor 
Syndflodens Vande synes at have stagneret, synket og synket, 
indtil Sø blev til Eng og Eng til Ørken. Naar skal denne Ørk 
blive opdyrket Land, naar skal Hvede og Rug og Byg og Havre 
bølge her istedetfor Siv, Harckamp, Pors, Lyng og alle Arter 
Vaccinier? Engang — men om dette engang skal være sandt, det 
beroer paa os selv. De tørre Lyngbakker, de sandige Skrænter 
imellem Moserne for\'andles Åar for Åar til Ågre! men hvilke? 
tyndtbesaaede, tyndtbevoxne, sparsomt lønnende sine Dyrkeres 
Sved. Alhedens vide Sletter grønnes og gulnes hvert Åar, og 
Tusinde leve af Ahlens karrige Overlæg, men Mosernes rige Guld- 
gruber ligge unyttede, uprøvede hen, til en dristigere, klogere 
Efterslægt vil aabne disse Miner. 

Hvorledes skulle de aabnes? ved Kløgt og Flid. Hvormed 
skulle de aabnes? naar vi ville — alvorligen ville. 

Vandet, der siver i Grunden, ^r let afledet; her er Fald 
overalt. Hovedgrøfter gjennemskjære Moserne, Landgrøfler ud- 
stikke Ågre til hine. Spaden og Hakken afskjære Tuerne, Luf- 
ten tørrer disse. Ilden brænder dem og forvandler dem til Gjød- 
ning, der for flere Åar fremkalder de rigeste Afgrøder, hvilke 
laanes Dyrkerne forud — Capitaler, hvoraf Renter ikke gives, 
men tages. 

Lad saa Hederne hvile lidt, her er Løn for Arbejde og — 
bedre Løn. Huse og Gaarde ville rejse sig rundt om ved Mo- 
sernes Landinger, og Velstand smile, hvor nu Armod — men, er 
det ikke Drømmerier? Kunster? Projectmagerie? Gaa til Tydsk- 
land, til Emsflodens Bredder! Der er det ikke Projecter, ikke 
Drømme, men Kunster, skjønne, virkelige, velgjørende Kunster. 
O! at ogsaa slige Kunster her i Danmark maatte omskabe de 
mange hundrede, ja tusinde Tønder Land, ikke ufrugtbar, men 
u frugtbringende Mose, til Velsignelsens Ågre og Enge. AUene i 
Hids, Lysgaard, Ginding og Hammerum Herreder ligger begravet 
dagligt Brød til over fem tusinde Munde. <Det var meget !> ja, 
tilforladelig alt for meget! alt for meget Gode saaledes at over- 
see, forsømme, ringeagte. Lad os engang see! Her er Konge- 



46 BLICHER SOM LANDMAND. 

mosen (som tilhører Kronen) over 100 Tdr. Land, her er Ho- 
gild Mose over 2000 Tdr, her er Graaemose (ogsaa Kongens; 
med alle sine omliggende, endnu større, her er Kølvraae Mose, 
begge Simmelkjær Moser, Røgen Kjær endnu større, her er Av- 
lum, Romvig — men det vil fylde mere end eet Rlad at nævne 
dem alle, som nu ligge og vente paa Menneskehænder, og mere 
end to Kvadratmile, naar de maaltes. En Familie kunde her 
nære og ernære sig paa 20 Tdr. Land, og fem Mennesker til en 
Familie udgjør — 7200 Sjæle!! 

<Men! hvorledes skal dette skee?> Ved Regjeringens Med- 
virkning, ved Landhuusholdnlngsselskabets Klogskab, Kyndighed, 
Iver; ved Exempler, Opmuntringer, Belønninger — og overalt 
ved — en Begyndelse, en viis, god, alvorlig Begyndelse. Om 
denne er nær, det beroer paa de Mænd, som arbejde paa Dan- 
marks sande Vel, og som arbejde for Nutid og Fremtid. 

For at give et — i det mindste ikke vildledende Vink, fore- 
slaaer jeg til nærmere Overvejelse: Det ædle, driftige, og ved 
virket Gavn højstfortjente Landhuusholdningsselskab kjøber eet 
eller i forskjelllge Egne flere Mosestykker, som nu ville kunne 
faaes for Spotpriis, bygger og besætter disse Steder med duelige 
Landmænd, hvortil mange unge, helst ugifte Mennesker ville fin- 
des meer end villige nok. Naar disse Steder efter 6, 8 flere 
eller færre Aars Forløb befandtes i fuldopdyrket Tilstand, ville 
de sikkert med Fordeel kunne sælges! Exemplet var nu givet. 
Syn for Sagen, og den ene Mosegaard vilde rejse sig ved den 
anden. Hvad anbelanger selve Dyrkningsplanen, da har man 
for det første Exemplet i de oldenborgske Moser, hvor Tørven 
opstakkes og brændes, derpaa Boghvede og siden andre Korn- 
sorter saaes og høstes i stor Overflødighed, og her var Arbejdet 
lettere, da Tuerne hastigere og nemmere kunne afskjæres og 
(log give Aske nok til kunstig Gjødning, indtil den naturlige — 
som en nødvendig Følge af de nye Afgrøder, kunde gjengive 
Jorden den laante Capital med Renter og Renters Renter, — 
Andre for Localet mere passende og hensigtsmæssigere Planer 
ville vore indsigtsfulde Landsmænd, som tildeels beklæde hæder- 
lige Poster i det sandelig ærværdige Selskab, selv bedst vide 
baade at lægge og udføre. Nu da! maatte dette mit givne Vink 
ikke henglimte ubenyttet, og een eller flere af de foreslaaede 
Experimentgaarde hæve sig som Ceres's Templer i Ørken! 

Skrevet i Aaret 1820 mellem Jyllands udyrkede Moser af 

S. S. Blicher.* 



BLICHER SOM LANDMAND. 47 

Nu er Blichers landøkonomiske Bemængelse for lang Tid 
siden forsvunden i Glansen fra hans rent skjønlitterære Fortje- 
nester; men selv har han ingensinde anseet den for ringe, ja 
baade Brevene og < Erindringerne* bære mere end et Vidnesbyrd 
om, at der var Tider, hvor han var nærved at hælde til den 
Opfattelse, at hans Virksomhed for Lands og Folks økonomiske 
Ophjælpelse var af nok saa megen Værd som hans af Datiden 
ret oversete Digte og Noveller. 

Vi er ikke istand til at afgjøre, hvilken Betydning hans Ind- 
blanding i sin Samtids agrariske Forhold kan have haft. Vi skal 
her henvise til, hvad den nuværende Sekretær i Landhushold- 
ningsselskabet, H. Heriel, har skrevet derom i Biografisk Lexi- 
kon 2. B. S. 391, hvor han slutter en Artikel om Blichers øko- 
nomiske Forfattervirksomhed saaledes: 

•Blichers landøkonomiske Skribentvirksomhed falder fortrins- 
vis paa en Tid, da den raske Udvikling, der i Aarhundredets 
Begyndelse karakteriserede vort Landbrug, var afløst af Stilstand 
eller delvis Tilbagegang. Stod han end ikke i første Række, 
hørte han dog med til de Mænd, der ved at bryde nye og mere 
rationelle Baner for Landbruget, atter søgte at bringe dette over 
<iet døde Punkt. > 



BLICHER OG BAGGE. 



BLICHER var gjennem hele sit Liv en ret stridbar Natur; han 
er af den Slags Mennesker, om hvilken Jyden siger, at ede 
er som en Hwerrel for en Dar» ; den mindste Krænkelse bringer 
dem til at stejle. De er ikke faa, med hvilke Blicher har haft et 
eller andet polemisk Mellemværende. Især i sin Ungdom boltrede 
han sig flittig i Bladkiv; det er ham næppe muligt at skrive selv 
om saa harmløse Æmner som Brak- eller Faareavl uden at komme 
i Haandgemæng med sin Samtid. En af de første, der kom ud 
for hans satiriske Pen var en løjerlig Fetter, der vel nu er glemt 
af de fleste, men som saalænge han levede gjorde alt, hvad der 
stod i hans Magt for at henlede Opmærksomheden paa sig. Vi 
sigter til Ove Georg Frederik Bagge, Figurant ved det kongelige 
Theater i Rjøbenhavn, Dansemester over Laaland- Falster, Sjæl 
land og Jylland, Tolk og Translatør i Spansk og Fransk i den 
Stad Randers, Boghandler og Lejebibliothekar sammesteds, <jydsk 
Digter«, Sanger og Deklamator for alle Landets Kjøbstæder etc 
etc. I Fortalen til sit snurrige Værk *En liden Aois fejde* (Ran- 
ders 1811) fortæller han, hvorledes han i Aarhus var falden over 
nogle Rimerier af en Søren Møller: < Tanker da min Ven Kjøb 
mand Hr. Lauritz Kjellerup i Aalborg fik Bestilling som Agent, 
først i Aaret 1810>*). «Jcg fandt, at det var noget underligt Tøj, 
og flere som læste dem var af samme Mening.* — Bagge jog en 
svovlet Brand i < Randers Avis>, Hr. Søren kom frem af sin 
Præstegaard i Ørting og var smækvred; hele den østjydske 
Presse fraadsede en udslagen Sommer i de dampende Injurier 

*) Se »Iris og Hebe^ 1810 S. 215—20. 



BLICHER OO BAGGE. 49 

hvormed de to Kamphaner regalerede hinanden efter de bedste 
Mønstre*). 




ft^øtmt- iw^*^ *X/w*^^* •- Z^*jé * ■ t^ ^ *^/*t*n*^***^'^ 
•fj& #y5^ /,-* ^^^ ^^ >^« ^^ j, ^***\ 






'jr^-><iir' 



DanielKrer Bagge. 
[Efter en Akvarel 1 KniMUndusUiinusæet]. 

Striden var dog nu ved at matte af. Hr. Søren retirerede 
med følgende Bagsmæk i Wandals Avis for 6. Sept. 1810: 

€ Farvel, Farvel Antagonist! 

den ler Jo bedst, som ler tilsidst; 

du ønsker mig Criticens Quist 

jeg ønsker dig en Lime; 

gid du og gid din Pegasus, 

mod hvilken min er Lazarus, 

næst lille Bjørn blandt Himlens Blus 

maa staa i gylden Grime.* 

Da traadte pludselig en Tredjemand, der sikkert ikke er 
nogen anden end Steen Blicher, Ind paa Scenen og gav den 
allerede triumferende Bagge følgende Overfyring*): 



*) Læs Bagges c En liden Avisfejde*, hvor Manden højsindet har sam- 
let alle de bortskudte Patroner, saavel Modstandernes som sine egne. 
•♦) cjydske Efterretninger* (o: cWandals Avis») 4. Jan. 1811 N. 2 

Jeppe Aakjær: Blicher I. 4 



50 BUCHER OG BAOGB. 

Undvigt. 
«En fordams Figurant, nu kun en blot Figor 
der som Hans Wurst med Bifidd figorerte, 
for nylig her fra Haven væk spadserte, 
opforende i Jylland nok en Tour — 
formodentlig forfort af en Meduse, 
som han maaske har anseet for en Mnse. 

Signalement 
Hun er en gammel Tingest, og har for 
som Visel^ælling raabt paa Gaden; 
enfinl nu er hun løben bort fra Staden; 
thi loves den en passende Douceur, 
som samme Qulnde kan tilbagcbringe 
og stKkke hendes Vinge. 
Hun ellers kalder sig snart Parodie 
og snart Satire, eller Travestie, 
men Maren Rimsmeds er det rette Navn, 
saaledes er hun døbt i Kjøbenhavn. 
Sidst var hun Enke efter en Pseudo-Poet 
der kaldte sig Gunnerus — nu udi sit Næt 
hun fanged ak! min stakkels Dansemester 
som, i sin Skat forliebt, løb Surr mod Præster. 

Han egentlig skal være en Chineser 

og i en Lænke ført herhid til Vands 

for Publicum at more med sin Dands, 

Krumspring, Gri macer og Fadaiser; 

han og kan gaa paa tvende Bukke — præsentere. 

Figurer gjøre, lade som han læser; 

han gar har lært Franzøsk at prononcere 

som dos a dos, entrée og pas de doux. med mere 

en Demi'Caracteer man kalder ham paa Fransk, 

det er det samme som halv Menneske paa Dansk — 

et ufuldendet Værii udaf Naturens Hænder, 

et grumme comisk Fjæs — i hvordan man ham vender, 

for let og luftig til enhver alvorlig Ting 

og tung nok blot til — Spring. 

For Resten var det altid en ret vakker F3rr, 

et grumme fromt uskadeligt, godhjærtet D3rr — 

kun stundom knurrer han og Folk paa Armen render. 

dog bider derfor ej, thi han har ingen Tænder. 

Hvo altsaa heldigvis den Stakkel kan opdage 

og bringe til sin Ejermand tilbage — 

ham vil man sandelig anstændig salarere 

med drøj og nærsom Sjæleføde højt tractere 

med frie Billet til en saakaldt ungarsk Entree 

og et Declamatorium. som vel er værd at see. 

Dyrehaugen 1810. „ 

/j . . . . 

Meehanicus. 



BLICHER OG BAGGE. 51 

Den koQstemerede Dansemester troede at staa overfor gamle 
Niels Blicher, der ikke sjælden tog sig en Søndagstur paa et eller 
andet lyrisk Udgangsøg. 

<Jeg mærkede Ræven var sluppet løs,> siger Bagge, <og jeg 
lyste efter ham paa følgende Maade: 

Indført i Borchs Avistillæg^) den 21de Januari 1811: 

O Tempora! o Mores! 
ein Michel ist capores 
doch trøstet Euch, ha ha, 
ein Michel noch ist da. 

Advarsel. 
For nylig har tn Lænken slidt sig løs 
en kulsort Ræv med Arons Horn i Panden, 
som bider Folk, naar den er bøs 
og er saa ondskabsfuld som bare Fanden. 

Signalement. 
I>et Bæst er smal som en Spadserestok, 
med ildrødt Fjæs, og Ølne luerøde; 
i Hodet har det Fluer, men ej nok 
af Hjerne, til dem ordentlig at føde; 
thi tumle de Sieur Mikkel saa omkring, 
at Dyret ofte reent afsindigt bliver, 
og gjør saa sære, djævleblændte Spring, 
at Bønder skræmmes ved hans dumme Iver, 
samt kaster om paa langs og tvers 
endog i maadelige Vers 
og «Næt, Poet, Kineser og Fadæser* 
af vide Strube højt udblæser. 

løvrigt kan den næsten ingen Ting, 

naar man undtager Præk, som dog kun keder, 

og Kortenspil og nogle Bukkespring, 

som Mikkel selv i Snavset leder. 

Dens lumske Blik er synlig for enhver, 

og Karakteren fast, hvad andet, 

hvor tvende Ting forene sig især, 

og Dumhed er med Ondskab sammenblandet. 

Ja denne Ræv-Pseudo-Mekanikns 

kan ikke fatte og begribe: 

at demi'character er Terminus, 

som ej paa Manden selv kan anvendt blive. 



*) O: « Aalborg Stifts kgl. allene privilegerede Adresseavis, politiske 
samt Avertissements-Tidende » (Redaktør og Udgiver: i4/6er/ Borch). — Dette 
Blad findes ikke mere paa det kgl. Bibliothek, men maa søges i Aalborg 
paa c Stiftstidendens* Kontor. 

4* 



52 BUCHER OG BAGGE. 

at Ingen gaar at åee Declamatorium, 
undtagen han er hesteduni. 
Thi beder jeg enhver at tage sig iagt 
for dette smalle, stygge, fule Mørkhedsbam, 
som viser, hvor det kan, sin slcidne Magt, 
og kun antaster Folk med — Skam; 
hvo derimod vil denne Mikkel bringe 
og i sit gamle Smuthul tvinge 
skal faae: endel poetisk Rageri 
en Ekkovise, som er meget i, 
en løjerlig og skøn Topografi, 
en Rejse, skreven ret i prægtig Stil*), 
saa god som den fra Haderslev til Kiel; 
samt Undervisning i den Kunst at fange Enker, 
som foder nok sin Mand, saavidt jeg tænker. 
Luxenl\jem 1811. -fi . . . ., 

Rærejæger. 

At Bagge med sin Ytring om Enkerne sigter bl. a. til St 
Blichers den Gang nylig indtrufne Giflermaal med den rige Peter 
Daniels <sørgende Efterladte*, er hævet over al Tvivl. 

Den formummede Mekanikus — alias St. Blicher — rykker 
ud endnu engang, til en Forandring i Prosa: 

<Den i Aalborg Aviser efterlyste bortløbne Bavian har den 
21. Januar! selv godvillig indfundet sig. Dog frygter jeg, at 
slemme Mennesker maae have gjort ham Fortræd. Thi ved 
sin Ankomst peb han ynkelig, ja, gav endogsaa temmelig tyde- 
lige Tegn paa frembrydende Galenskab, vedkjendtes ikke mere 
sine gamle Navne, men kaldte sig Rævejæger, hvorfor jeg for- 
moder, at vindesyge Folk har brugt ham til at fortjene Penge 
med. Da ellers hans Færdigheder er blot mechaniske, og saa- 
danne, hvori Benene spiller den vigtigste Rolle, kan slig Van- 
vittighed ej i mindste Maade siges at have skadet ham. Hao 
skal derfor med det første have den Ære at indfinde sig i 
Randers for at vise sine uforlignelige Kunster; da de høje 
Herskaber andensteds have skjænket mig det mest smigrende 
Bifald, haaber jeg at møde samme Opmuntring hos det ærede 
Publicum her saavelsom alle, der ønsker vise, hvor vidt man 
med Flid kan bringe det Umælende. Foruden at min Bavian 
viser sig offentlig, bliver han indtil videre hver Dag at se gra- 
tis paa Vestergade, Domkirkegaarden eller i sit Logie paa Tangen. 
Aarhuus, d. 27. Jan. 1811. 

B. Mechanicus, 

[Jydske Efterretninger: 181 1, 1. Febr. N. 10.] 



*) Allesam men Værker af Niels Blichers Fabrikat. 



BLICHER OG BAGGE. 53 

Bagge bliver ham ikke længe Svaret skyldig*), men repli- 
cerer i følgende 

BekjendtgJ øreise. 

c Havde du været Filosof, saa havde du ikke blandet 
dig i Andres Affærer, men tiet ganske bomstille.t 

<Den lumske Ræv, som sidst Pamasset skjændte, 

er flygtet i sin gamle mørke Vraa; 

men først han sin Udulighed erkjendte 

til mer paa rimet Fod at kunde gaa, 

i Prosa klynkede den arme Kryster 

for svag til fler* af slige Versedyster. 

Mechanicus han kaldte sig, o Jammer! 
nej € Bjørnetrækker* er det rette Navn, 
hvis Læk udi det store Hjemekammer 
man veed saavel i Aars som Kjøbenhavn 
for svag i Hoved og for svag i Bene 
til Ondskab blot kan stakkels Mikkel tjene. 

Det Ud3rr maatte rigtig for mig vige. 
Som modig Jæger styrted jeg ham ned; 
han cNæt, Poet* ej mere kunde sige 
men simplement bad om Medlidenhed, 
af sidste Salve færdigen at daane 
sin Kjole trygled' ynkelig at skaane. 

Derfor, o Publicum! er ingen Fare; 
jeg Dyret djærvt i mørke Hule drev; 
befaled ham sin Dont at tage vare, 
og hvis ham nogen Tid tilovers blev, 
paa Vers han ikke mere da herefter 
forøde skulde sine svage Kræfter. 

Det var den Gamle. — Men en Ræveunge 

skal og etsteds i Landet finde sig 

som med sin lille edderfulde Tunge 

vil søge overalt at sværte mig; 

naar blot paa Skud jeg denne faar at skue, 

da skal jeg sikkerlig ham ogsaa kue. 

Thi kan enhver nu ikkun være rolig; 

af alle er de Ræve velbekjendt', 

de sidder nu i deres mørke Bolig 

og bande deres Mangel paa Talent 

til ærlig Holmgangskamp at kunne holde; 

kun deres Vaaben selv dem Skade volde. 

B . . . ., 
Rævejæger. 



*) Se c Avisfejden > S. 42. 



54 BUCHBR OG BAGGE. 

Blandt de mange rimede Indlæg i Sagen er der en af en F. 
Magiens^ der udmærker sig ved en særlig Ondskab; her skildres 
Bagge paa følgende Maade: 

.... cSaa gaar han over til Jyders Land, 
der er man vittig med liden Forstand. 
Først deklamerer han å la Foersom, 
den Forestilling er overmaade morsom; 
han drejer Øjnene, spræller og spratter, 
Parterret er færdigt at revne af Latter. 
Med krummet Arm, barsk som en Bjørn 
han dandser en Solo med atten smaa Bønif 
slijøndt Agterkastellet er noget svær — 
det er snurrigt, han ikke taber sit Vær; 
alligevel gjør han ret artige Spring, 
hopper og skræver som ingenting; 
det dundrer i Apothekerens Sal, 
Messieursl den Komedie er capital. 



Ved Bagges gjentagne, sikkert ganske grundløse Beskyldnin- 
ger mod Niels Blicher lokkes denne ud i Wandals Avis for 15. 
Pebr. 1811 med følgende Erklæring: 

«Den, hvem B, Rævejæger har sagt til Adskillige, at han, 
som Rævejæger sigtede til, bevidner herved, sig ikke at have 
mindste Deel i den satiriske Lysning efter en bortløben Ba- 
vian, hvilken B. Rævejæger har funden sig truffen ved. Hver- 
ken har den Præst, der udgav baade en Topographie og en 
Echo-Sang, skrevet noget om, eller mod B(avian?) Rævejæger: 
ej heller indlader han sig herefter med saadan En, der højligen 
vanærer sig selv, og besudler de Blade, hvori hans Uhumsk- 
heder optages. B(avian) Rævejæger har altsaa faaet fat paa en 
Limstang, hvormed han nu løber surr mod det hele agtvær- 
dige Publikum. 

N. B * 

Bagge er imidlertid lige uforknyt ; han svarer i Borchs Avis 
25. Febr. 1811: 

<En som kalder sig A^ B har behaget i Aal- 
borgske Jydske Efterretninger N. 14, at ville fralægge sig Del 
i den lumpne og nedrige Pasquil som stod i Nr. 2 underteg- 
net B Mechanicus; men hvo, som vil læse Avertisse 

menterne med en Smule Opmærksomhed, vil finde, at samme 
Aand, som hersker i Hr. Ræv B s Pasquil, hersker ogsaa i 



BLICHER OG BAGGE. 55 

Hr. Ræv N. B s Bekjendtgjørelse, og deraf følger alt- 

saa, om ikke Hr. Ræv B Mechanicus og Hr. Ræv 

N. B er én og samme Ræv, saa have disse Herrer 

Ræve dog stukket Hovederne sammen for at udklække hine 
Vindæg, hvori de begge løbe surr imod den sunde Fornuft. 
De have af mig &aet den behørige Revselse derfor; jeg vil 
altsaa ikke længer parentere over dem. 

B . . . ., 
Rievejæger. 

Efterat Bagge saaledes højmodig har ladet Naade gaa for 
Ret hvad de to Blichert'er angaar, hugger han endnu engang ind 
paa Stridens Anledning, Ørting- Præsten Søren Møller; men da 
ingen svarer ham mere, aftørrer han for sidste Gang sin Glavind 
i Borchs Avis og peger i en pompøs Ode triumferende paa alle 
de Skalper, han har taget. Saaledes slutter Stridens første Af- 
deling. 

Bagge under nu sig og sin Samtid Ro i et Aars Tid, men 
saa er han igjen ude i Randers Avis for 16. Decb. 1812. Under 
Mærket Jesper Ladefoged udøser han i følgende Digt sin 
Harme over 

Kornpugeren. 
O Du, som folesies og stolt af Dine Penge, 
med Latter skuer ned paa mange Brødres Nød, 
for Dig Jeg festligen opstemmer mine Strenge, 
Din store Virksomhed* mig højt at synge bød. 

Fem tusind Tønder Kom paa Loftet er, 

o gjem dem! — snart det dyrere maa blive; 

kun niti Daler gjelder Rugen her, 

pas paa — og snart vi hundrede maa give. 

Din Aand er stor, Din Dont er ligesaa. 
Du ikke læse kan og skrive endnumindre. 
og dog Dit Ønske Du kan opfyldt faae: 
al Videnskabs og Kunsters Fremgang hindre. 

Thi naar, o Egennytte! alt maa hylde Dig, 
naar Fattigdom og Hungersnød os true, 
naar Du kun hersker, Du er hovedrig, 
og med Foragt kan bedre Sysler skue. 

Da er vi lykkelig. — Bliv ved i Virksomhed! 
Da skal Du — hvis Du vide vil min Bøn — 
snart skue kraftløs Mand paa Gaden segne ned; 
og Lig, og Taarer vorde skal Din Løn. 

Jesper, Ladefoged. 



56 BUCHBR OO BAGGE. 

I Aarh. StifUt. 25. Decb. 1812 faar dette Prodakt et Gensvar: 
«Til Jesper Rimer, der med saa megen Hieder besang Kornpo- 
gerne.* — Det er underskrevet: <Christen Avlskarl, Kiorikiøn, 
og har sikkert ikke nogen anden end St. Blicher til Ophavs- 
mand: 

«En Mand — o glaed dig Publicum! 

med Bundter af Kritikkens Limer; 
en Mand, fiist værd at siunge om, 

— han kaldes eUers Jesper Rimer — 
er kommen, lyderne at reformere. 

Han hopper, dandser, kritiserer, 
og Versemagers Tal formerer. 

Han havde og en Kammerat, 
dog — Nogle mene, at han er den Samme, 

hans Fader Spidsrod løb, og var Soldat, 
hans Moder var en stor Madamme, 

og kaldtes — Maren Amme. 
Ham selv, man skieldet har — saavidt Jeg veed — engang 

— Trods hans Gen le og al hans lærde Sveed — 
For: en forlappet Brum mel behr, 

en Abe, 

Bavian, Orangutang, 
der kun forstod at springe og at gabe. 

Saa skammelig en Mand kan lyves paa 

og for sin Møje slige Titler faa. 
Men Læseren maa tro, at denne Mand 
ej noget mindre er 
end Behr, 
men uskyldig And, 
som snaddrer i et I^ær. 
Hvor kan ej Verden være ondskabsfuld! 
Genier, store Mænd fast aldrig huld. — 
Min Helt, som alle skiønne Dyder 
bestandig pryder, 

især — i al sin Glans Beskedenhed, 
som aldrig af sin Lærdom skry<l^r, 

det hver Mand veed. 
i Taamet — Læser mærlie maa: 

det blaae — 
man eengang figurere saa, 
da var den Stakkel stygt i Knibe, 
men viid: det Verden var og ham til Gavn, 
thi slutted han i Kongens Kjøbenhavn, 
højt stemte da sin Sækliepibe, 

fra den Tid Lærdom fra hans Læbe flød 
og store, store, sorte Klakker 

hvorfor ham mangen Kræmmer takker 
hans Pen udgød. 



BUCHER OG BAGGE. 57 

Som fordum Harlequin, om Statskabaler, 
om store Anlæg af Kanaler, 

om Kornpugeriy 
han skriver, skoggerleer og taler. 

Man seer da at han er Geni, 
og blev det i 

et Slutter!. 
Han, som Stygotius, har siden ofte vundet 

en vigtig Strid, 
skiøndt man ham ikke nogentid 

har fundet 
i Feldt, og ei med Martis, men med Samsons Vaaben 

thi flød der ei en Draabe Blod, 
men Heltens Seier og store Mod 

deri bestod: 
at han, med Næsen mod den haarde Jord, 

hoverende beholdt det sidste Ord — 
som den bel^endte Skrædderkone, 

der trodsig var som mangen slig Matrone 
og kaldte « klippe*, hvad en Skrædderære 

udfordre man skal kalde «skjære». 
Den gode Skrædder blev saa grusom vred 

at han sin Kone druknede 
og maatte til sin Harme se 

at hun i Møddingpusset, hvor hun laa, 
og hvor han stod og passed paa, 

med alle Fingre klippede. 
Hvo er da nu saa ugalant 

at sige: Konen ei i selve Døden vandt. — 
Saaledes store Mand! med Harme saa 

jeg, hvor forgangen Aar Du laa 
i Snavset med det sidste Ord 

Du stødte ud som Zeus'es Torden 
og Fjenden slog og rysted Jorden. 

Imidlertid han lod sig med forlyde: 
Det var for Snavset og ei for dit Ord han flyede. 

Alligevel Du bliver stor; 
for Dine Vers Dig alle love, 

og mig de tjene skal, Fa'r min! 
som en ret vakker Medicin, 

naar Jeg en Nat kan ikke sove. 



Kiørikiør, i Decb. 1812. 



Christen ÅDlskarL* 



Den 2den Jan. 1813 staar Bagge i <Åarhus Stiftstidende* 
under fuld Bevæbning, hvad vi lærer af følgende <indsendte> 
Stykke: 



58 BLICHER OO BAGGE 

Til Christen Aviskari. 

Ja, Christen! Du er sandelig en Mand, 

som Kompugeri forsvare kan; 
naar Dommeren blir Skurkens Advokat, 

hvo tviler paa, det Forsvar er probat. 

Men sig mig, hedder Du ej Christen Søren, 
og er i Slaegt med gamle Fisseltud? 

Jo vist! Jeg fender Dig paa Dine Æseløren 

og at Du ganger frem som Tølper og som Stud 
EJ, ej, hvor Du er lille bitte, 
som kan ej nye Slgeldsord hitte 

men maa i Hjemeskallens Mørke fiunle 
for at opsnuse Sørens — gamle, 

I stikker begge i den Pøl, hvori 

Jeg smed Jer sidst for usle Smøreri. 

Nej Parasit! — Du fik ej Lov at skrive, 

ej heller Evne til i Kampen gaa, 
for Undertrykte Værn at give, 

og å^erv for de Betrængtes Sag at slaa; 
Du duer højst: paa visse Fødselsdage 

at bræge — for lidt Vi in og Kage, 
og stundum i en Jydsk Avis 

Din Dumhed give offentlig til Priis; 
en saadan Karl er værdig Sanger 

og passende for hver en Kompranger. 

Skraal kun! — Men at Du kalder 

Dig AvlslraW, der løj Du nok, min Tro: 
thi læser man den Snak som fra Dig falder, 

saa kan en Karl ej i Din Hjerne bo; 
nej Dreng — en Hvalp — som gjenie vilde 

for Orde være for at ha' Geni, 
men idelig sig selv maa hilde 

udi det Net hans Dumhed vandt ham i*). 

Men hør nu et Par Ord udi Fortrolighed: 
Jeg undrer mig, at Du skal være 

en gammel Dreng, som lidt Besked 

om Verden burde vide, om den Høflighed 



*) Jeg maa forsvare mine jydske Medborgere mod denne ubesindig« 
Krabat. Jeg besang Kornpugerne, derfor skjelder han mig, og i den Anledning 
siger han om mig: «han er kommen Jyderne at reformere>. Siger han nu 
ikke, at Jyde og Kornpuger er synonym? Tilgiv ham. o Publicum, for sin 
Dumheds Skyld. — Han har en Horekvindes Ansigt og kan ikke skamme sig. 

Jeremias 31, 3. 



BUGHER OG BAGGE. 59 

man for sig selv og Publicum skal bære; 
at al Din Læsning dog ej nytte kan 
til blot at give Dig lidt sund Forstand. 

Tror Du, at nogen ynder de Unoder, 

naar Du vil skjeide ud min Fader og min Moder, 

som — Vaasepræker! — Du har aldrig set? 
at alle dine Skjeldsord og Sottiser 

ej Dig, for hver Forstandig, viser 

som En, paa Vid, og Levemaade bete? 

Men det er sandt: Du kan kun lidet sandse, 

Dig Høflighed var altid ubekjendt: 
jeg sandelig vil lære Dig at danse 

og ordentlig at gjøre Kompliment, 
— om det er ej for silde, 
thi det er ilde. — 
Det skal, min Dreng, Dig ikke koste noget, 

jeg med Dig rigtig har Medlidenhed, 
Du stiller Dig saa klodset og saa Qoget, 

af Folkeskik ej mindste Smule veed; 
vel er jeg ikkun simpel Ladefoged, 

men mangen Dreng jeg lærte Høflighed, 
og er Du ej forskrækkelig borneret, 

fra mig Du kommer ordentlig dresseret. 

Gak tilside, Christen Avlskarl, nu kan Du nusse Dig lidt. Jeg har 
noget at sige det respective Publicum, som Du hverken har Hoved eller 
Hjerte til at kunne fatte. 

Jeg Sandhed strider for og de Betrængtes Sag 

lad end mig hæse Skrig fra Prangerpølen møde, 

jeg kæmper dog til Livets Aftenrøde, 
til Hjertets allersidste Slag. 

Jesper, Ladefoged. 

Saa er det Blichers Tur; i tAarh. Stiftstid.* 9. Jan. 1813 
toger han frem med følgende 

Samtale imellem Rasmus og Asmus. 

Rasmus. 
Hin store Mester i Sang og Dands, 
som binder Skræpper i Floras Krands, 
vil nu for Alvor Fiolen slænge 
og ej med Bagbeen meer tjene Penge, 
skal Hovedet ene ernære Maven, 
da har han ikke ret langt til Graven. 



60 BLICHER OG BAGGE. 

Asmas. 
Du for Din Mund vist en Ulykke faaer, 
nu først paa sin rigtige Hylde han staaer; 
hvis Randers ham ikke for tidlig mister, 
de blive alle til Belletrister! 
Lyksalige Randers! som ejer ham heel, 
ej Aars eller Aalborg, i ham haver Deel. 

Rasmus. 
Da maae jeg sige, Jeg ret beklager 
den By, der fordrer slig Versemager 
han plager ærlige Folk med Flatus 
og fra Herodes og til Pilatus, 
af een Dør ud, af en anden ind, 
han vimser om, og giør bandsat Vind. 

Asmus. 
, Da fjender Jeg mange fornuftige Folk 
som rose denne Sandhedens Tolk; 
han skal eje megen naturlig Genie, 
ja Somme finde en Vellyst i, 
naar de først blive til Tonen vant, 
at høre hans Stemmes flne Discant 

Rasmus. 
Eenøjede herske iblandt de Blinde, 
hvor Aadselet er, kan man Kragerne finde; 
saa maae og en afdanket Figurant 
i Jylland gtøre Figur galant, 
en Springer, Gøgler, en Kvast, en Skryder 
maa gjøre Lykke blandt fromme Jyder^ 

Asmus. 
Du har da ogsaa en hæslig Vaane, 
kan ej engang Dine Landsmænd skaane: 
Behag dog at see til Floras Bouquet, 
der paraderer han nok saa net 
blandt andre, der sikkert ansee for en Ære 
i sligt fortræffeligt Selskab at være. 

Rasmus. 
Ja freilich har Landet Narre nok; 
thi Legio hedder den vindige Flok; 
men faae besidde saa megen PVækhed, 
hvad selv ham behager at kalde Kjækhed. 
Een Nar paa Vers, gjør ti udi Prosa, 
derfor maae man virkelig Kumpenen rose. 



•) For ikke at beskyldes for Uretfærdighed imod en heel Provindses 
agtværdige Indbyggere, erklæres herved, at kun Satiren kan ramme dem. 
der tage saadan en Nars Parti, som den her er afmalet. 



BLICHER OG BAQGE. 61 

Asmus. 
Du Spottefugl, vil Du skose dem, 
der ynde og lyelpe Geniet frem? 
Hver Jydsk Mecænas Jeg derimod priser, 
der sig mod Talenter saa gunstig viser 
og hjelper ham kraftig med GJerning og Ord, 
at føde saa mangen et nysselig Noer. 

Rasmus. 
Da siger Jeg: Skam skulle Gribsmutter faae, 
fordi hun ej knækker Halsen paa 
de Monstra, der ud af hans Pandeskal bryder; 
han selv kan undskyldes, naar Galskaben flyder 
ud af ham, den monne ham idelig trænge: 
vel er det hans Børn ej leve ret længe. 

Asmus. 
Nel hør! nu taler den pure Malice, 
Men vogt Dig! han kunde Kløerne vise! 
Hver evige Skose han retorqverer, 
og stedse med Sejers Skrig Jubilerer, 
han river og bider reent overvættes, 
Du tager fejl; om Du troer at han trættes. 

Rasmus. 
Det er Just Ulykken han lader sig banke, 
og tager mod alle de Prygl, der kan vanke; 
de Godtfolk, som vaske ham, spilde Tiden, 
Jo meer han blir vasket Jo mer blir han skiden. 
Jo mere han gnides Jo mere han kløer, 
og skabet han bliver indtil at han døer. 



Paany axler Bagge sit Skind mod den anonyme Angriber i 
følgende grove Salve [Randers Avis, 20. Jan. 1813]: 

Fortælling 

af 

Jesper Ladefoged 
med Noter af hans Ven B . . . . Rævejæger. 

Der tvende Kompaner er udi vort Land 

den ene, er dumgrov, som Oxen, 
den anden, alt Lumpent kan bringe istand, 

af Galde krepert er han moxen; 
. naar disse to Hoderne sammenstak 

da fik man en tosset og nedrig Snak. 

Den férste han skriver saa meget i Fleng 
og haver stor Lyst til at rime. 



62 BUCHER OO BAGGE. 

mien er, trods sin Alder, en usselig Dreng, 
som ejer ej Pen, men en Ume, 

hvorm^ han skal feje sin Hjemeskal ren, 

som dog kun er opfyldt af Grus og af Sten. 

Den anden er derimod nedrig og ful, 
og Lyset, det skyer han som Pesten. 

Naar blot han kan ligge saa lumsk udi Skinl 
paalyver han grovelig Næsten*): 

man engang ham sigted som Pasqvillant, 

det aldrig at naegte for godt han fimdt**). 

I Strid de sig vovede mod mig en Gang, 
da fik de, som alle Mand vide, 

lidt Smæk, for det Vaas de betiUede sang, 
i Græsset saa maatte de bide; 

dog tænkte de, snart mig at fange i Bur 
og lagde sig lumskelig begge paa Lur. 

En Vise jeg skrev om den Kompugerstand, 
som mangen en fattig mon trykke, 

i Jylland den rostes af mangen en Mand, 
i Fyen den og gjorde Lykke, 

derfor kom den Dosmer og prøvede paa, 

om ej han af Marken mig strax kunde slaa. 

Med Krave og Brix, jeg den uselig Dreng 

i Pølen flux boltred tilbage; 
men Ondskaben havde han med sig i Sleng, 

som stedse var Støtte og Stage: 
En Oxepræceptor, saa ond, og saa ful 

smed efter mig Skarn fra sit smudsige Skjul* 



*) Hermed menes den anonyme Indsender af Samtalen imellem Asmus 
og Rasmus, naar han siger: <saa maae en afdanket Figurant, i Jylland 
gjøre Figur galant >. I det foregaaende siger han tydeligen: at denne Mand 
findes i Randers. 1 denne By er der kun En, som har været Figurant 
ved det kgl. Theater i Kjøbenhavn; han mener altsaa ingen andre end 
ham; men denne er ikke afdanket, han har selv taget sin Afsked, som 
kan faaes til Eftersyn i Nygade Nr. 98, og skal — hvis det boeres — 
offentligen vorde trykt. Paa Grund af dette erklæres: den Pasquillant 
som er Forfatter til Samtalen imellem Asmus og Rasmus, indført i Aar- 
huus Avis N. 5 den 9. Jan. 1813, ofTentligen for en Løgner indtil han be- 
viser sin Denunciation B . . . • 

*^ Om ham kan man sige med Sandhed: «han lader sig banke, og 
tager mod alle de Prygl, der kan vanke*. B . . . . 

***) At baske saadan Krabat lidt, det gider jeg nok været over, for 
saa har jeg ikke nødig at røre ham; men at vaske ham! æ fy, da! han 
er saa skidden, at han aldrig bliver ren. B . . . . 



BUCHER OG BAGGE. 63 

Med Ord, saa grove, som de fior er set*) 

min Stand, Forældre, Venner, alt han haante, 
fordi han stod bag Anonymitet 

som en Avis ham dristeligen laante; 
dog siger man: i hver Scurrillitet 

— som vist han trode kjendelig mig haante — 
at man hans egne Træk for vist og sandt 

i Skryd, i Pralen, og i Vimsen fandt« 

Der Mange paastod: den gemene Karl 

for Lov og Ret Jeg skulde strax citere, 
som var saa nedrig, ondskabsfuld, og — gal 

selv Publikum at ville chicanere, 
som med sin grove Snak var en Scanda. 

i hvilken Stand han monne existere; 
det kunde blive hans Correx og Gavn, 

om alle fik at vide Dyrets Navn. 

Jeg svarte kort: lad kun den Usling gaae 

med al sin Edder, Gift, og sorte Galde, 
al Ondskab, mon sin egen Herre slaae, 

i Graven, som han grov, han selv kan falde; 
det veed Jeg vist, han aldrig kan opnaae, 

at nogen Mand ham ædel monne kalde: 
at blive god staar ikke i hans Magt 

og Jyllands Folk ham skue med Foragt« 

Jeeper, Ladefoged. 

Her slutter Kampens om vi saa tør sige poetiske Del, den, 
der foregik fra Pegasusryggen; Resten afløber tilfods i gemen 
Knytnæver-Prosa. 

Den indledes med følgende Erklæring fra Ørting-Præsten 
[Aarhuus Stiftstid. 29. Jan. 1813]: 

c Mit engang gjorte Løfte tro: ej at fegte i Luften mod 
Skygger, eller i Skarnet mod Gedehamser, declarerer jeg her- 
med for det ærede Publicum: ej at have sat Pen til Papiir i 
den sidste Avisfejde om Kornpugere, hvor en vis Bagge under 
Anonymitætens eller Pseudonymitætens Skjul paa en uvær- 
dig Maade har indtrukket mit Navn, og tilladt sig Invec- 
tiver, der nærmer sig til Injurier, hvorfore jeg forbeholder 
mig min Ret. Hævnen, som altid følger Synden i Hælene, 
har givet, at jeg allerede tilstrækkelig er hævnet, og han til- 



*) Herr Jesper mener nok paa Prent, for høre dem, behøver man 
blot at gaae til Gammelstrand i Kjøbenhavn, og flere Steder, hvor Indsen- 
derens Kolleger monne befinde sig. B . . . 



64 BLICHER OG BAGGE. 

strækkelig vasket, om det og var mueligt, at nogen Laud 
kunde bide paa ham: corvus nunqvam albescit — For Resten 
har jeg efter Skriftens og Naturens Lov holdt det for Synd: at 
binde Munden til paa den Oxe som tærsker — det være sig 
den flirbenede paa Loen, eller den tobenede i Kroen. 

Ørting, 27de Januar 1813. ^ ^^^^^ 

Bagge svarer i cAarh. Stiftstid.> for 15. Febr. 1813, at haa 
paa ingensomhelst Maade har sigtet til S. Møller; han dyer sig 
dog ikke for at give ham en Række Ukvemsord med i Kje- 
bet, forinden han slutter saaledes: 

. . . cDet respective Publikum vide da, at Christen Avls- 
karl, er en Skolepog, en Hvalp, som ej er værdig at axle sit 
Skjold mod; en Dreng, som vil lære andre, og kan intet selv, 
og som til Sommer kan maaske hænges til Ræde i en Have 
at kyse Spurrer med, han hedder N, Bache, jeg svarer ham 
slet intet meer, hverken i Vers eller Prosa. Den blegnæb- 
bede, rødskjæggede og gemeene Forfatter, til Samtalen mellem 
Rasmus og Asmus, er en vis Steen Blicher, som efter S. T. 
Hr. Bogtrykker ElmquisVs Svar paa min Notarial Requisition 
skal opholde sig i Randlev, og endelig Jesper Ladefoged 
er mig 

Ove Georg Frederik BaggCy 
Dandselærer og Boghandler i Randers.« 

Nu er der ikke andet for, end at de to navngivne maa frem. 
I «Aarh. Stiftstid.« for 27. Febr. 1813 findes indrykket følgende 
Erklæring fra St. Blicher: 

tDet er Publikum vel bekjendt, hvorledes forhenværende 
Figurant Bagge har — som aldeles ucompetent Recensent — 
paa den groveste Maade indveltet sig paa den hæderlige Ol- 
ding Hr. Pastor Møller i Ørting, og paa en endnu lumpnere 
Maade anfaldet Hr. Møllers Ven Pastor Blicher, som aldrig 
har skrevet imod ham. Slige Sottiser er det egentlig Satirens 
Sag at revse. Uden at nævne nogen har jeg skizzeret Idealet 
af en Daare; bemeldte Bagge maa have fundet sig truffen, thi 
han har i Aarhuus Avis Nr. 20 d. A, navnlig angrebet mig 
med trende Epitheta, af hvilke jeg forbigaaer de 2de første 
som ligegyldige, og vil blot anmærke ved det tredie: gemene, 
at ingen vil med Grund kunne beskylde mig derfor, uden 



BUCHER OG BAGGE. 65 

maaskee for saavidt jeg er kommen for nær til denne Bagge. 
løvrigt vil jeg for Fremtiden hellere overlade ham Skræder- 
konens Triumph, end fortsætte en Strid, hvor jeg intet har 
at vinde, og han intet at tabe. 

St, Blicher.^ 

Denne Erklæring paafølges umiddelbart af H. N. Baches 
[Aarh. SUftstid. 26. Febr. 1813]: 

c For det ærede Publicum erklærer jeg herved: at jeg al- 
deles intet ofifentlig har befattet mig med en vis Dandse- 
mester Bagge i Randers. Den gyldne Regel: ikke at røre ved 
det, hvoraf man kan besmittes, vil stedse advare mig mod 
sligt. At han har fundet et Skilderie af en komplet Nar — 
indrykket i Aarhuus Stiftstidende Nr. 206 f. A., om hvis For^ 
latter han er ligesaa uvidende, som hvad det sigter til, ifald 
det sigter til noget — sig saa Hig, at han troer, derved menes 
ham og ingen anden, maa være Samvittighedens Dom. Skulle 
han oftere føle sig competent til at bedømme mine Kundska- 
ber, vil jeg blot henvise ham til De lærde Efterretninger, hvor 
han selv er sat langt under Faxen i Aarhuus lærde Skole*), 
Hans ubeqvems Ord, der lader til at være hans sidste Til- 
flugt, vil jeg forbigaae. Slige Vaaben kan jeg ikke føre, da 
jeg hverken har gaaet i Skole ved Gammelstrand eller lært af 



*) Her sigtes sikkert til Dansk Litteraturtidende, 1811 S. 331—36 og 
1812 S. 737 — 40, hvor J. Møller anmelder Bagges nylig udkomne < Drama- 
tiske Lommebog*. — Anmelderen anser det for sin Pligt at omtale « denne 
fordanskede Lommebog som et Bevis paa, at det allerede store Broderskab 
af Sprogfordæn'ere er ved Hr. Bagge bleven forøget med et nyt Medlem«. 
— Han roses for sin Beskedenhed, at han kalder sig Danselærer og ikke 
Litteratus, for sin Oprigtighed, idet han bekjender, «at Foranledningen til 
dette literære Arbejde var Haab om derved at faa nogen Gjæld betalt >. 
Om dette vil lykkes ham er en anden Sag. 
Bagge havde skrevet: 

Af Slgæbnen har jeg faaet den sure Plage • 
paa alskens KlontetøJ at sætte Skik, 
min Aand det kuer i sit Støv tilbage, 
og ingen Stigen mer vil holde Stik. 

Hertil bemærker Anm. ondskabsfuldt, «at det stod meget slet til med 
Dandsekunsten i Jylland, hvis Hr. Bagge ikke bedre forstod at rette pedes 
paa alskens KlontetøJ (de jydske Damer tilgive deres Dandsemester dette 
Udtryk!) end han forstaar sig paa de metriske pedes* — osv. 

Jeppe AalO«r: Blicher I. 5 



66 BLICHER OG BAGGE. 

Gadedrengene at gribe i Rendestenen og fægte med Snavs. 
Slige Udtryk passe desuden bedst paa deres egen Forfatter, 
der bænger dem ud som et Skildt for sit eget Værd. 

H. iV. Bache.* 

Da nu saaledes de andre bar maalt op med deres Skjæppe 
kommer gamle Niels Blicber med sit Pjerdingkar; det er i «Aarh. 
Stiflstid.) for 20. Marts 1813. Her hævder ban som sin Overbe- 
visning, at Kornpriserne ingenlunde kan kaldes bøje og at det 
derfor er fuldkomment urigtigt at tale om Kornpugeri. <0g,> fort- 
sætter ban, c forudsat at der gaves enkelte Kornpugere, saa ret- 
tedes de neppe ved Avisskjænderie, og endnu mindre ved nogle 
flaue Spottevers. Enten læstes disse ikke af de Paagjældende, 
eller ogsaa loe de kun deraf*. 

Her slutter Kampen for denne Gang. Og nu gaar der en 
Række af Aar, i hvilke vi ikke bører andet til Bagge, end at der 
nu og da langes ud efter ham i et Epigram. Vi anfører et Par 
af de morsomste: 

Til Randerspoeten Bagge. 
Før flere Penge De spenderer paa 
at skjelde ud og antikritisere, 
Hr. Literat! Jeg grumme gjeme saae, 
at gammel GJeld De vilde først klarere. 
Jeg trykte Deres smukke Ravnekrog; 
men den blev ej betalt af Skjændegja^sten, 
betal mig først den underskjønne Bog, 
saa kan vi siden tales ved om Resten« 

il. F, ElmquUf), 

Værtshusholder Schmidt i Randers bar altid opført sig som 
en Gentleman mod Boghandler Bagge; ban bar ladet ham spise 
og drikke i sit Hus efter Forgodtbefindende, og nu er hans Tak 
den, at istedetfor at betale sin Regning har Bagge givet ham og 
hans Bud «et meget uanstændigt og ubeskedent Svar>. Han 
« overlader nu dette hans Forhold til fornuftige Menneskers Om- 
dømme* og slutter med følgende Kvad: 

Saadanne Gjæster, 
der (janen læsker 
og Maven mæsker — 
ret som en Tærsker 



♦) «Aarhuus Stiftstid.^ 13. Maj 1814. 



BLICHER OO BAGGE. 67 

propper i; 

kan alt fortære, 

vil Værten lære 

Galanterie. 

Jeg ham vil mindes, 

da han her findes 

udi vor Bye. — 

Dog søde Fa'r! 

Med Din Guitar 

Du intet har, 

og altid var 

en klassisk [Nar]. 

O Fye! 

Randers, den 4. Jan. 1816. ^ ^, . ..*. 

Den skrivende Værtshusholder modtager pr. Omgaaende i 
« Randers Avis» følgende Bøttefuld, der vilde have tage Vejret fra 
en Skraldemand endsige fra en Værtshusholder som gjør Digte: 

«... Han gjør Vers, som Æslet spiller paa Lire, og har 
jeg virkelig villet lære ham Galanterie, som han siger, er l^ans 
Recepsjonsevne derfor saare ringe; thi saa grov Tølper har 
nok i lang Tid ej besudlet Hr. Elmenhofifs rene Blad. 

Advare for ham behøves vel heller ikke; thi naar man 
læser hans Advertissement, og saa ovenikjøbet ser en tykhove- 
det, langøret, kodumtstirrende, pluskjævet, bredflabbet og brak- 
næset Gjestgiver, skulde jeg neppe troe der behøves mer. 

O. G. F. Bagge,^ 

I 1826 døde Jens Baggesen, og vor Dansemester var da 
strax tilrede med en Ode til denne sin Yndlingsdigter : 

Bespændt af Kvaler og nedsænkt i Kummer 
min svage Lyra bæver i min Haand; 
Jens Baggesen er sænkt i Gravens Slummer, 
og løst er Sjælen nu fra Støvets Baand. 

1, som her forbittred Slgaldens Dage, 
ej sandt? vort Held var sandeligen stort: 
Vi Noget flk, da I blev her tilbage? 
Hvad har I vel for Danesproget gjort? 

1 Jammersmænd! Med Fiækhed uden Mage 
ved Tærsklen af Parnassets mindste Port, 

I haaned ham — I digtfortabte Knøse, 
hvis Skorem 1 var ikke værd at løse. 



•) «Randers Avis» 8. Jan. 1816. 



08 BLICHER OG BAGGE. 

Ptr Vrøvler? — Jo! forfusked Mullners Brøde, 
og Walter Scott han gav os i Gebyr. — 
Poul Møller — parodierte sig tildøde«), 
som Flab af det tolvhoved dumme Dyr — 
og FUeherf har, i Breve som er søde, 
viist os Fantasien uden Maal og Styr — 
og Hjorth, med tolv forlorne lumpne Takker 
er kun en kold prosaisk Eftersnakker 

Men bort med disse birkebarkte Daarer! 

Hvor Følelsen er høi, og stor, og ren — 

jeg Skjaldens Gravhøi nærmer mig med Taarer, 

og sætter dette paa hans Mindesteen: 

Han ftdgte Musens sieldne Kald med Flid. 

hans Skrifter læses vil til evig Tid, 

og længe Kloden vist vil rulle hen, 

før Danmark faaer en Bagge$en igjen. 

Nyborg, den 30te October 1826. 

O. G. F. Bagge. 

Disse Vers parodieres Linje for Linje i et vittigt-ondskabs- 
fuldt Digt i < Aarhuus Stiftstld.> for 1. Decb. s. A.: 

c Bespændt af Vind og fuld af Vaaselængsel 
din svare Skralde hæver Du i Haand> — osv. 

Den mistænksomme Bagge troede strax i dette velrettede Stød 

at kjende sin gamle Angriber St. Blicher og fremkommer i «Aarh. 

Stiftstid.* [10. Febr. 1827] med et langt Digt: tTil min anonyme 

, Parodist*; dette Digt er fuldt af de ondeste Hentydninger til St. 

Blichers Privatliv: 

Det er en Mand, med Tømme og med Bidsel, 

en Rygtemorder, som er strax parat: 
med stjaalne Skjeldsord, Spjat og Svinetidsel, 
besjælet af en Mær — den gamle Sidsel — 

at være andre Sækkepibres Advokat. 

Hvad har han vel imod Personen, l^ære? 

Mod hans, den sikkerlig kan gaa for To: 
En Dandselærer — naar han staar med Ære — 
i Legemscultus fenitenfold maa være 

sat over — slig en skrællet Eskimo. 

Ja — var jeg Ken af disse Femtrinsklatter. 

med Bjørnekløft, der uden Kunst og Takt. 
med Dandseunderviisning sig befatter 
og sætter Dansken ud for Spot og Latter 

af hver, som har del mindste Pas i Magt. 



•) Lille Poul skrev en Ting. som skulde parodiere: Da jeg var lille!!! 

[Bagges Anmærkning.] 



BLICHER OG BAGGE. 09 

Hvad Bavianen angaaer — Hvem er Manden? 

Min Parodist? Jeg siger Icun: Maaskee 
en kulsort Ræv med Aronshom i Panden 
og ondskabsfuld og styg som bare Fanden 
er mueligt, man i samme Speil kan see? 

Et Distikon jeg hermed og ham skikker 

med Tak, for det, han tfter andre skrev: 
O mære Venner I ser, hvor Feilen stikker: 
gemeen og uden Smag hans fule Blik er; 
Den Sandhed af ham stiv stadfæstet blev. 

At, efter Evne, jeg har Jydland gavnet 
som Lærer i mit Fag, det veed enhver; 

maaske jeg blir paa flere Steder savnet; 

ej — som Per Sip — der vilde bære Navnet; 
men dog var kun i Grunden — titulær. 

Hvo er den Mand, som saadan spekulerte? 

En Mand — med Navn — i Ære og Respect: 
Per Sip, som Lærer, hæsselig kreperte; 
thi da hans Poder man exam inerte, 

saa gik de alle sporenstregs — reject!*) 

Og nu, jeg haaber, slagen er tilbage 

den bagfraklikkende og hadske Parodi! 
Min sorte Buskmand; Kryster uden Mage 
med Tremarksmasken — gaaer mit Ram forbi. 
Saa skjul Dig, Usling! Ingen Mand kan tage 

din Skralde, Bukkehop og Vrøvleri: 
Tyg Drøv, til evig Tid paa stjaalne Grovhed; 
Du pletter ej, med al dit Vaas og Flovhed. 

Nyborg, den 4de Februar 1827. 

O. G. F. Bagge, 

Bagge slutter med et taarekvalt Digt «Til Cimbrien*, som 
den samme Spøgefugl, der havde parodieret de tidligere, nu 
under Mærket «5ex> vrænger efter paa det syndigste. [cAarh. 
Stiflstid.* 24. Pebr. 1827]: 

Glæd dig, Cimbria! thi snart han kommer, 
han som gavned' dig med sine Been. 
Vid han har i tvende store Lommer, 
og hans Harpe har ej mindste Meen. 

Skjalden fældte en laugsmæssig Taare, 
Andebryster længe ikke aad, 
Rystedes saa stærkt og græd saa saare, 
At hans Seng blev derved gjennemvaad. 



*) At dette ej er Tilfældet med mine Elever, veed Enhver, som har 
seet dem fremtræde, med Bifald, paa Randers og Aarhuus Theatre. 

[Bagges Anm.] 



70 BLICHER OG BAGGE. 

Store Sjæle føle stærkt, vi vide. 
vi os tænke da hans Ff«lelse. 
Og hans stærke Legem' maatte lide, 
thi det Vand gav ham Forkjølelse . . . 

Glæd dig Cimbria! at du skal huse 
snart igjen den sjeldne, store Mand. 
Glæd dig, at hans yndefulde Muse 
drukned ei i Sorgens hittre Vand. — 

Nu kan Blicher ikke tie læogere. I cRanders Avis> for 17. 
Maj 1827 findes følgende Erklæring: 

<I c Aarhuus Avis> skal for nogen Tid siden have staaet 
et Vers over Baggesen af Hr. Dandselærer Bagge, som strax 
blev parodieret af en Anonym. Jeg vidste aldeles intet af 
disse tvende Stykker at sige, før en Ven viste mig et tredie 
af bemeldte Hr. Bagge, som almindeligen hentydedes paa mig. 
Da jeg hverken i denne eller i nogen anden Anledning i en 
lang Række af Aar har skrevet det allermindste mod Hr. Bagge. 
mente jeg, at Publicum her var paa et urigtigt Spor, og at 
han bedre maatte have kjendt og sigtet til sin rette Modstan- 
der. Men nu erfarer jeg, ved et Brev fra de andre Provind- 
ser: at han selv mundtligen erklærer mig for hiin anonyme 
Antagonist. Jeg gjentager derfor min ovenstaaende Erklæring, 
opfordrende Hr. Overkrigscommissair Elmquist, som Redactear 
af « Aarhuus Avis>, til at bekræfte denne, og afgive den sand- 
færdige Tilstaaelse: at jeg ikke i mange Aar — om jeg mindes 
ret — ikke de sidste tretten eller Qorten har ladet indrykke 
det allermindste mod bemeldte Hr. Bagge, hvilket ogsaa grun- 
der sig paa vort forlængst givne gjensidige Løvte, at intet mere 
Qendtligt mellem Hr. Bagge og min Fader og mig nogensinde 
skulde trykkes i hans Officin. Det er nu anden Gang, Hr. 
Bagge har ladet sig skuffe — uvist om af egen Formodning 
eller af Andres Indskydelser — og angrebet mig uden Anled- 
ning. Første Gang for hine 14 Aar eller længere siden svarte 
jeg; men siden har jeg ikke fundet mig dertil foranlediget, 
løvrigt var det vel ikke ubilligt, at den eller de, som paa min 
Kappe skriver mod Hr. Bagge og derved faaer ham til at løbe 
med Liimstangen mod den Urette, enten nævnede sig, eller 
dog fritog mig. 

Spendrup, den 14. Maj 1827. S. S. Blicher. 

Samme Dag sender han til Ingemann følgende Brev, hvor 
Bagge ogsaa er i Vinden: 



BLICHER OG BAGGE. 71 

Spentrup, d. 1,4. M^j 1827. 

c Dine tvende kjere Breve har jeg faaet — takker Dig for 
Novellerne; jeg har endnu kun læst cKunstberiddeme>, som 
ret har satisficeret mig — Du har reist den højtkomiske Co- 
horte et skjønt Minde. Jeg vilde gjeme sende Dig Nordlyset^ 
men Oplaget er nu borte, og jeg ved endnu ej Besked om 
vore norske Subskribentere. Desuden troede jeg, at Acade- 
miet holdt det saavelsom mange andre Dagblade. — Jeg seer 
at den ækle Bagge har bildt Dig noget ind: jeg har i 14, 16 
Aar slet intet skrevet mod denne jammerlige Person, der ikke 
ophører at kaste Skarn paa mig baade med Munden og Pen- 
nen. Jeg skriver overalt ikke anonymt, og har hverken Lyst 
eller Tid til at vadske Morianer — i c Randers Avis* indrykker 
jeg en Erklæring desangaaende. Jeg troer det er Elmquist^), 
der har ført ham bag Lyset for at hævne sig paa mig, da 
jeg ikke længere vil forsyne ham med Bidrag, og nu kommer 
som <5ex'e/i> — han er i Grunden en langt større Slyngel end 
Bagge. 

«Væringerne> har jeg læst — siger som si. Kali om den 
romerske Digter «dog mærkes i hans senere Arbejder nogen 
Mathed* -- Erik 7 kjender jeg ikke, men de tre ældre Sød- 
skende — kjønt Sprog! Forfatteren -- the unknoivn — maa 
være Christian Winther — see nu ad! 

Du ynder ikke Joh. Gray — nu vel! Men tag mig dog 
ikke Sibbem og hans Gabrielle i Forsvar, for saa troer jeg, 
at jeg vil til at rose Heibergs Vaudeviller. Du maa nok 
skjende paa mig, det skal ikke bryde vort Venskab, men lad 
dog endelig være at protegere Parnassets Snylteplanter. 

Til næste Efteraar — vil Gud — fører jeg min ældste 
Søn til Academiet (i Kbhvn.) og da skal jeg visselig gjæste 
Dig. Hils Estrup og Tauber og lev saa vel, som det ønskes 
af din bestandige 

S. S. Blicher* 

[Sorø Akademi]. 

— Naar Blicher siger, at han i en lang Aarrække ikke har 
skrevet «det allermindste* mod Hr. Bagge, saa er det jo rigtigt, 
for saavidt som han aldrig har nævnt Bagges Navn; men ingen, 



*) Udgiveren af & Læ.sefrugter> og c Aarhuus Stiftstidende*. — Se 
nedenfor. 



72 BUCHER OG BAGGE. 

der er inde i Sagen, kan dog tvivle paa, at der er tænkt paa den 
allestedsnærværende Dansemester ved følgende lUle A&oit af «Avi- 
sen> i Kragehnl. [Se <Harpen> 1823 14. Marts Nr. 11]: 

«Blandede Bekjendtgjørelser. 
Forældre og Værger, som ville betroe mig deres Børn, om- 
bedes jo før jo heller at lade mig det vide, da jeg som belgendt 
giver Information i den Kunst at hoppe paa eet Been, saavelsom 
i alle andre Kunstner, hvis Tendents er at give det ungdomme- 
lige Legeme Lethed og Ynde. 

Hans KlodsmathiSf 
figurerende Dandser ved 
Theatret i cKnigehul».> 

Ikke heller gaar man fejl efter Adressen i følgende Udtog af 
Blichers lille Enakts- Lystspil « Avisfrieriet*. (Trykt i Elmquists 
Læsefrugter 25. Bind [1824] S. 98): 

^Svink. (Til Jomfru Kam pedal, der rmåtr ^m nyggm]- Nej, mio 

Fortræfifelige! De maa ikke gjøre dos å dos — først chassere 
vi op til Brudeskamlen, derpaa føre vi ned og kaste af« og 
saa kommer Balancen. 

Jomfru Kumpedal [vender sig til ham.] Mcd Tilladelse, er De 
Dandsemester? 

Suink, Solodandser, min Dyrehare ! forhen Solodandser ved 
Theatret; men der havde jeg en Rival, og to Sole paa en Him- 
mel, veed De nok gaaer ikke an — han misundte mig — be- 
stak min Skoemager — hvad skeer: i en Flic-flac sprang min 
ene Skoe — jeg faldt — Parterret loe, og jeg — forlod Theatret 
for evig: nu danner jeg den tilvoxende Ungdom. > 

— Bagge døde paa Bornholm under en Deklamationsrejse i 
1838. c Jyllandsposten* for 5. Novb. samme Aar ofrer ham en 
ret udførlig Nekrolog^), hvori det bl. a. hedder: 

« Udrustet med fleersidigt Talent, god Hukommelse og stor 
Dristighed, viste han endog ved sine seneste Declamationer, at 
han var begavet med et Genie, som hvis det tidligere var bleven 
uddannet kunde have bragt ham til et temmeligt høit Standpunkt 
som Konstner.« Og der fortsættes: c Desværre maatte man be- 
klage, at hans Irritabilitet saa ofte udartede til Grovheder, naar 



•) Se ogsaa J. Davidsen : Fra det gamle Kongens Kjøhenhavn L (1880) 
S. 263 — 82. Davidsens Skildring er i det a]ler\*æsentligste grundet paa 
Bagges egen Beretning i Livsbillede. 



BLICHER OG BAGGE. 73 

han stødte paa Spøgefugle, som vilde gjække den fattige Poet, 
mod hvem de dog som oftest kom tilkort, da han var riig paa 
bidende og satiriske Indfald.* 

— Bagge har paabegyndt Udgivelsen af ikke saa faa Skrifter; 
de fleste forblev dog ved c 1ste Hæfte*. Bagges eget Liv synes 
ogsaa at være et saadant 1ste Hæfte af noget, der for evigt lod 
vente paa sin Fortsættelse. Og Blicher, med sit sunde, natur- 
lige Talent, kunde sagtens faa Raad til at drive lidt Rommers 
med denne altid svedende Dyrker af sit lyriske Boelslod. 



BLICHER SOM HUMANIST. 



I. Blicher og Jøderne. 

DEN danske Digterverden har aldrig kendt en mere almen 
interesseret Aand end Steen Blicher. Han havde de aahneste 
Sanser ud mod Verden og var altid allat til at bryde en Lanse 
for de humane Idéer, der fra det store Evropa havde trængt sig 
ind i hans let bevsegede Sind. — Et af de første Spørgsmaal af 
almenmenneskelig Natur, der tog hans Opmærksomhed fangen, 
var Jødens Stilling i Nationen. 

I 1813 udgav han sin lille varmtskrevne Pjece: < Bør Jøderne 
taales i Staten?* der paa 15 smaa Sider fejer enhver bomert 
Indvending til Side som dumt Klassehad, og ender i denne Be- 
tragtning : 

<Der er tusinde Veje til Brød i Livet. /, de mørke Secters 
kristne Regentere! I har spærret dem alle for Kristi Landsmænd; 
kun én lode I staa aaben, og den førte til Aager og Bedrageri. 
Hvi aabnede I ikke de øvrige som Fanatismen havde lukket? 
Hvi taalte I da Zigeuneme? de havde slet ingen Religion, de 
levede alene af Tyveri og Rov*). Men lad os vende os fra Fa- 
natismens og Tyraniets skumle Dage, og glæde os ved Regen- 
tere, der ærer og elsker Mennesket, hvad enten han hedder Bra- 
min eller Paria, Katholik eller Qvæker, Lutheran eller Jøde.> 

Samme Aar udsendte et kjøbenhavnsk Forlag et stærkt jøde- 
Qendtligt Værk : « Moses og Jesus eller om Jødernes og de Christ- 



*) Til denue Betragtning af Zigeunerne vender han tilbage i sit Skrift 
& Moses og Jesus* S. 47. 



BLICHER SOM HUMANIST. 75 

nes intellectuelle og moralske Forhold, en historisk-politisk Af- 
handling af Friederich Buchholtz, oversat med en Forerindring 
af Thomas Thaarup, Ridder af Dannebrogen.* 

Thaarups Fortale er paa 62 Sider, Den begynder saaledes: 
« Hverken Had til Jøderne, med hvilke jeg i mit hele Liv aldrig 
har havt noget at skifte, ej heller Vindesyge have bevæget mig 




Th. riuttirup [r. t749 t 1821). 

til at oversætte følgende Skrift, men Kjærlighed til Sandhed*. 
Hans umiskjendelige Jødehad slaar dog strax ud i lys Lue; han 
beskylder Jøderne for at fattes Kultur: « Egennytte, Grumhed og 
Ladhed er Nationens Særkjende fra dens første Oprindelse*. 
Dette søges godtgjort ud af det gamle Testamente. De bebrejdes 
at tro paa Rabbinernes værste Ta abeligheder. Saaledes skal 
Rabbi Jonathan have paastaaet: at en Jøde under Tabet af sin 
Salighed bør tro: at da Vinden førte alle Græshopperne i det 
røde Hav, tog den ogsaa dem med sig, som var indsaltede i Kar 
til Spisning! 



76 BLICHER SOM HUMANIST. 

Thaamp indrømmer naivt: at han <har omarbejdet et og an- 
det i Afdelingen om den christelige Læres Oprindelse, fordi jeg 
troede det falskt* 

Det skal glæde ham, om Bogen som Fortalen kan gjendri- 
ves; Rygtet har sagt ham, at en oplyst Mand pønser derpaa . . . 
«Men skulde en Pasquillant finde for godt at antaste mig med 
de ham ene værdige Vaal>en, saa har jeg kun eet Værge mod 
ham: taus Foragt*. 

Bogen selv er paa ca. 350 Sider; men indeholder kun Va- 
riationer over Thaarups Fortale. 

Dette Værk fremkaldte en sand Syndflod af Skrifter for og 
imod. Blade, som udelukkende behandlede Jødespørgsmaalet 
opstod og dukkede under igjen*); det sneede med Sange og Nid- 
viser, trykte i det Herrens Aar 1813. I denne babelske Sprc^ 
forvirring blandede ogsaa Blicher sin Stemme, idet han fra sin 
Ravnekrog udsendte Pjecen: < Bedømmelse over Skrivtet Moses 
og Jesus af S. S. Blicher, Gand. TheoL* [Aarhus 1813]. — Skrif- 
tet, der aldrig siden har været optrykt og nu er yderst sjældent, 
indledes med følgende cForerindring*: 

< Rygtet gik, at en Skrivefejde var udbrudt i Kjøbenhavn 
over Jøderne; men jeg havde ikke læst det mindste heraf, 
vidste ej engang Forfatternes Navne, da jeg nedskrev og pub- 
licerte en liden Afhandling, betitlet: Bør Jøderne taales i Sta- 
ten. Mængden synger gjerne i den Tone, som Enkelte angiver; 
og for at bringe den til at synge godt, behøves blot gode For- 
sangere. Jeg haabede ved mine fremsatte Meninger at kunne 
virke til roelig og fordomsfrie Anskuelse af det sælsomme Phæ- 
nomen — Jødefolket. Med let Haand berørte jeg denne Streng; 
fordi jeg ikke troede den behøvede kraftigere Slag; fordi jeg 
ikke anede i vort danske Sprog et saadant Skrivt, som siden 
kom mig for Øjne. Ej heller frygtede jeg for at fornærme 
nogen, da jeg ingen Modstander kjendte, da selv de, der hæf- 
tigst monne bestride Jødedommen, intet Fornærmende kunne 
finde i den ubekjendte Antagonists Adfærd. Min Hensigt var 
ikke at fremstaa som Jødevæsnets Talsmand, men blot at ned- 
stemme de — i mine Tanker — overdrevne Beskyldninger, 
jeg havde læst og hørt. Jeg vilde ikke frikjende, ikke for- 

*) Saaledes < Nordlyset«, hvoraf der gik 15 Numre, « Jødernes Krv- 
nike> 13 Numre), <Antijudas, et Tidsskrift Th. Thaamp helliget* (9 
Numre) osv. — Om hele denne Litteratur se en udmærket Artikel i «^n- 
sæum^ 1890, S. 129—68: cDen literære Jødefejde 1813» af Arkivar Villads 
Christensen 



BLICHER SOM HUMANIST. 77 

dømme; men lede til en human og upartisk Kritik over Na- 
tionen. Nu fik jeg fat paa Moses og Jesus; jeg fandt mere 
end jeg havde ventet. I Sandhed, dette Skrivts Forfatter er 
en Forsanger med Stentorstemme, istand til at tage Tonen fra 
tusinde. Hvilket historisk Overblik! Hvilket philosophisk Ræ- 
sonnement! Hvilke forbausende Resultater! Men ere disse 
sande, da Farvel Troe og Dyd og Forsyn; da Farvel daarlige 
Indbildning om Menneskets Perfectibilitet! Her er et heelt Folk, 
som i tre tusinde Aar har gjendrevet disse Drømmerier, et 
heelt Folk, som aldrig har kunnet, aldrig skal kunne hæve sig 
over Dyrene, men stedse staaende paa det laveste Trin af 
Kultur udmærker sig kun ved Egennytte, Ladhed og Grumhed 

— Rævens, Oxens og Tigerens Egenskaber. Jeg veed ikke, 
hvorledes man har optaget dette Skrivt i Forfatterens Føde- 
land, ej heller veed jeg, hvorledes man har forstaaet, bifaldet 
eller gjendrevet det her; men jeg veed langt mindre, hvorledes 
Forfatteren til <Hvad har stakkels Neger gjort**), har kunnet 
føre over sit Hjerte at skrive saadan en Forerindring til saa- 
dan en Bog. Men Forfatteren er Philosoph — barbam video 

— som saadan maa hans Paastande drøftes, dog aldrig skal 
jeg — som han — paastaae, at alle de, der ikke give mig Bi- 
fald, ikke er istand til nogen upartisk Undersøgelse, men der- 
imod vel istand til at indbilde sig, at to Gange tre er fem. 
[Se Moses og Jesus S. 103.] For at undgaae Vidtløftighed cite- 
res kun de mest paafaldende Steder i hans Værk . . . Mit 
Øjemed er at fremstille og rette det Falske og Skadelige i hans 
Principper saavel i Henseende til flere Gjenstande i Almindelig- 
hed som i Henseende til Jødedømmet i Særdeleshed. 

Randlev i Jylland, den 26de Juli 1813. 

Saa følger hans Gjendrivelse af selve Bogen, om hvilken 
han siger [S. 16]: at <den er saa fuld af skadelig Ukrud, at jeg 
maae vedblive Lugningen indtil Enden ; jeg maae indtil den sidste 



*) Her sigtes til Th. Thaarups Sang af c Peters Bryllup* (1793) S. 55: 
«Jeg vil flye din Højtids Fryd», hvori andet Vers lyder: 

Hvad har stakkels Neger gjort, 
at den blanke Mand ham hader? 
Er lian ond, for tian er sort? 
Er Gud ikke Alles Fader. 
01 beklag den sorte Mand, 
han er Træl i ft-emmed Land. 



78 BLICHER SOM HrMAKlST. 

Trævl afpille denne Ulv i philosophiske Klæder*. Heller ikke 
Oversætteren, Hr. Thaarup, kan altid gaa Ram forbi: «Ved ham 
som Landsmand og ellers vakker Skribent, vilde jeg nødig have 
rørt; men det var uundgaaeligt ; og skulde han ømme sig ved 
Snert, der ikke egentlig var ham tiltænkte, maae han tage i Be- 
tragtning: at naar det regner paa Præsten, vil det gjeme dryppe 
paa Degnen, og at det er et utaknemmeligt Arbejde at oversætte 
en maadelig, og et farligt, at oversætte en skadelig Bog* [S. 24\ 
Efter at have endevendt og optrævlet alle Bogens Paastande, ad- 
bryder han: «I Buchholtzianere ! behage at trine nærmere, og 
betragt Eders Profet, denne aandelige Lazarus, som i et Aande- 
dræt fornægter sig selv tre Gange; den spraglede Maskeradedragt 
1 beundrede, er afreven; de Pjalter af Kunstord, af langt hentet 
Svulst, af affecteret Dybsind, af aabenbare Usandheder, af for- 
fløjne Hypotheser, hvormed den var sammenflikket, de ere alle 
adsplittede ! Seer ret paa den Afgud, for hvem I bøjede Knæ, og 
blues! Men vi er ikke færdige med ham endnu; han maa led- 
sages lige til Porten* [S. 70]. Omsider slaar Blicher Knude for 
sin Bog med følgende Ytringer: <Det er nok og mer end nok 
for at kjende et Skrivt, der i det oplyste, tolerante Danmark i 
Aaret 1813, har oplevet det andet Oplag. Med Harme vilde jeg 
sønderrive disse Blade, hvis min Stemme var den eneste, der 
opløftedes mod dette Skamskrivt paa Religion, Fornuft og Dyd . . . 
Jeg glæder mig ved det Haab, at min Haand — imedens jeg 
skriver dette — ikke mere behøves til med Roden at oprykke 
denne giftige Skarntyde fra Tysklands Morads. 

Medborgere! Lad os ikke bedaare os selv med skjønne 
Drømme; Oplysningens Sol er endnu langt fra sin Middagshøjde. 
Endnu, i det nittende Aarhundredes Morgen, fordømmer man en 
heel Nation; man løser Negerens Lænker og opløfter Bondens 
Hoved; men Jøden vil man forstøde som et uforbederligt Barn. 
Troer ikke Fordommens Røst! Alt hvad der strider mod Be- 
grebet om Menneskets Fuldkommenheds Evne, dets moralske 
Natur, strider ogsaa mod Begrebet om en almeen moralsk Ver- 
dens Åarsag. Mange ere fordærvede, men ingen uforbederlig. 
Jøden er ikke mere fordærvet end den Kristne, men hans Fejl 
er mere frem stikkende, fordi han lever i afsondret Selskab, fordi 
han bliver mere bemærket og mere miskjendt, fordi der er min- 
dre sørget for hans Opdragelse. Og hans Opdragelse er i Re- 
genternes Hænder, de kunne danne ham til virksom og hæderlig 
Borger, og Ære være hver Regent, der betragter alle sine Under- 
saatter som ægte Børn, der, besjælet af uindskrænket Kjærligbed, 



BLICHER SOM HUMANIST. 79 

opdrager alle med lige faderlig Omhu, der ikke mistvivler om 
Jødens Forædling, men tillukker sit Øre for blinde Fordommes 
Stemme.* 

Saaledes ender Blicher dette Arbejde som det foregaaende i 
varm Fortrøstning til, at Frederik den 6tes landsfaderlige Korporal- 
stok vil gjenne enhver nok saa stor Uret mod den fortrykte i sit 
Hus igjen. 

2. Blicher og Magdalenehjemmet. 

Et andet Led i Blichers Forsøg paa at humanisere sin Sam- 
tid danner det < Forslag til Redningshu$e for faldne Pigen, som 
han lod indrykke i Decemberhæftet af Dansk Minerva for 1815. 
Han begynder sin Fremstilling saaledes: 

« Dersom nogen Synd allerede her i Livet faaer sin Sold i 
knuget Maade, da er det vel den, hvis Tillokkelser ere de van- 
skeligste at modstaae, og hvis Følger ere de haardeste for det 
svagere Kiøn. Der behøves ingen Romanskrivers, ingen Tragedie- 
digters Phantasie, til at maale de Elendigheder, der ere Skiøgens 
almindelige Lod. Der gives ikke i Ideeverdenen nogen Jammer- 
scene saa skrækkelig, som de, disse Ulykkelige i tusindviis op- 
føre for vore Øine i den virkelige Verden. Hvor mange see vi 
ikke daglig, i Fortvivleise, at ende et foragtet og qvalfuldt Liv? 
Hvor mange henslæbe et, endnu qvalfoldere, i Pesthuse og 
Daarekister? Hvor mangen — kort forhen blomstrende — Pjge 
hensegner nu en ful og hentæret Skiændsel i det Land, som 
fødte hende til huuslig Dyd og Lykke, blandt de Mænd, som i 
Kys indaandede hende Fordærvelsens Gift, og styrtede hende 
saa værgeløs ned i Lasternes Afgrund? Der gives ingen Synder, 
der saa høit raaber om vor Forbarmelse; og saalænge Staterne 
taale den paphiske Venus' Templer, burde de vel ogsaa tage sig 
af hendes arme Præstinder, og ikke lade dem, liig Offerdyr, 
hielpeløse pines og døe. — Englænderne have deres Magdalene- 
Kloster, hvor de betale noget lidet af deres Giæld til Menneske- 
ligheden. Vi danske have engelske Klæder, engelske Heste, en- 
gelske Vogne, og hundrede engelske Daarligheder. Skulle vi 
ikke kunne have en saadan engelsk Veldædighedsanstalt, som 
han vilde skue med Velbehag, — han den gode Hyrde, der fry- 
des over et forvildet Faars Frelse? Disse Linier være et For- 
søg, om der behøves mere end et Vink til det godmodige danske 
Folk, for at giøre en Begyndelse til denne menneskekiærlige 
Stifteiso 



80 BLICHER SOM HUMANIST. 

— Nu følger en detailleret Redegjørelse for hvorledes Blicher 
har tænkt sig det hele; først afhandler han 1) Oprettelsen af et 
cRedningsselskab, 2) Redningshosets Beliggenhed og Indretning. 

3) Lemmernes Optagelse, Behandling og Udgang*, og endelig 

4) om Midlerne til Redningshosets Oprettelse. Under denne sid- 
ste Rubrik gjør han følgende karakteristiske Bemærkninger: 

•Enhver Mand, som er i Stand til at ernære en Familie, 
er efter Naturens Love forbundet til at forplante sin Slægt, og, 
efter Statens, til at forplante og opdrage den, paa en med dens 
Tarv overensstemmende Maade. Den som alligevel — nagtet 
han var istand til at giøre disse Fordringer fyldest — henlever 
ugift, han forsynder sig baade mod Naturen og mod Samfundet 
og paadrager sig desuden den sjeldent ugrundede Tanke: at han 
opfylder Naturens Bydende paa en Maade, som, idet den strider 
mod Samfundets Love og Tarv, tillige illuderer den førstes Be- 
falinger, og skuffer dens Øiemed. Det er ikke aliene rimeligt 
men vist, at Pel>ersvendenes tiltagende Antal staaer i Forhold 
til Skiøgernes; og at hines Udsvævelser bidrage meest til at for- 
større de Elendigheder, vi ved nærværende Forslag ville afhielpe. 
Det er altsaa billigt, at de mulcteres for Restancerne af de Skatte, 
de ei ville svare Naturen og Staten. — Hvo der skulle regnes til 
de skattepligtige Pel>ersvende er let at bestemme ved den For- 
mel: Enhver, som har Alder og Formue til at ernære en Familie. 
Men hvad enhver i Forhold til sin Formue skulde yde, vilde — 
skiøndt lidt vanskeligere — dog ikke være umuligt at fastsætte. 

Da Staterne hidtil have havt Deres Aarsager til at taale 
Bordeller, burde nærmest disses Værter og Værtinder aarhg af- 
drages endeel af deres skumle Profit: at saaledes de, som leve 
af Lasten og for Lasten, kunne tvinges til at arbeide for Angeren 
og den tilbagevendende Dyd. 

Enhver, som besvangrer et Fruentimmer, maatte — foruden 
det Loven ellers bestemmer — a^ve en Mulet til Redningshuset; 
var han gift, maatte han give en saameget større. 

Alle Tracteurer, Billardholdere og andre, som nære Ledig- 
gang og Forlystelsessyge, burde beskattes, saavel for at hielpe 
til benævnte Indretnings Fremme, som for at vanskeliggiøre dem 
deres for Ungdommen skadelige Næringsveie. 

Endelig burde alle fremmede Virtuoser, Kunstnere, Giøglere 
o. s. V. ved deres Udreise af Landet aftrækkes endeel af den 
Told, de lægge paa Folkets Nysgierrighed og Hang til For- 
lystelser. — 



BLICHER SOM HUMANIST. 81 

Der kunde vel tænkes adskillige andre Paalseg, f. Ex. paa 
fremmede Luxusartikler, slibrige Bøger o. fl.; men de anførte 
maae være nok for at vise Tendentsen i dette Skattesystem. 

Her er da Forslaget kortelig udkastet. Meget kunde vist 
forbedres, forandres, udvides, naar det kommer til en Udførelse, 
som Forfatterens lave Standpunkt og snevre Virkekreds blot til- 
lader ham at —_ ønske . . . 

Og nu I danske Mænd og Qvinder! med bankende Hierte 
sender jeg denne Tanke ud iblandt Eder. Skal det være mere 
end en kort Brusning, som opfylder min Siæl? Skal det være 
andet end et Digt, et sværmerisk Haab, som trænger sig ud af 
mit svulmende Bryst? Ville I berede Eder selv den himmelske 
Fryd, at frelse tusinde fra Fordærvelse? at leve i ædel Daad, 
naar eders Legemer ere forsvundne fra Jordens Overflade? at 
vedblive i Aarhundreder at aftørre Taarer, naar eders egne for- 
længst have ophørt at rinde? Er der ingen Tillokkelse i det 
Haab, at kunne lede et forvildet Barn tilbage i en trøsteløs 
Families Arme? Er der ingen Glæde i den Bestræbelse, at drage 
en fortvivlet Medskabning tilbage fra Lasternes Afgrund? Du 
Kolde! som smiler ad den Ild, hvormed jeg taler, hvad om dit 
Barn engang skal martres af Samvittighedens Ild, fordi Du til- 
lukkede din Haand og dit Hierte? Du Rige! som lader haant 
om et Værk, der ikke her vil bære dig Renter, hvad om nu en 
usavnet Skierv vilde redde dit Barnebarn fra Undergang? Du 
Mand, Du Olding! som har mangen Ungdoms Letsindighed at 
afsone, Du Dannemand, hvis fromme Hierte ikke tillader Dig at 
kaste den første Steen paa en falden Synderinde: Du Danne- 
qvinde! hvis Dyd en bedre Skiæbne har bevaret: Du lykkelige 
Hustru! som ved din Husbondes Haand undgik de Klipper, paa 
hvilke dine arme Søtres Dyd har strandet! Er der intet Rum 
i eders Hierter for de Elendigste af alle Ulykkelige? Du Ægte- 
mand, som trykker din kiere Datter til dit Faderbryst! med 
samme Fryd have tusinde Fædre omfavnet de uskyldige Glutter, 
som nu ligge Forraadnelsens Bytte og Fortvivlelsens Rov. Du 
«mme Moder, som med Glædeslaarer kysser din smilende Spæde! 
saaledes have tusinde Mødre kysset de Engle, som Lasten siden 
krystede i sine qvælende Arme. Saa faurt som din Yndlings, 
blomstrer mangen Kind, der siden skal blegne under Vellystens 
giftige Aande. Og I, den himmelske Læres Tienere! af eders 
Anseelse, af eders Veltalenhed, af eders Exempel, af eders Kier- 
lighed venter den lidende Menneskehed den første, den kraftigste 

Jeppe Aal^ier: Blicher I. 6 



82 BUCHER SOM HUMANIST. 

Bistand til et Værk, hvorfor ubaame Slsegter ville velsigne eders 
Minde! 

Randley, den 14de December 1815. 

S. S, Blicher, 
Cand. theoL» 

Blichers Plan blev gjort til Gjenstand for Betragtning i dll- 
skueren* for 9. Febr. 1816, hvor selve Rahbek roser Ideen i de 
højeste Toner, idet han stadig henviser til de engelske Stiftelser 
af denne Art. 

Med Veneration omtaler han <den af sine 1814 udkomne 
Digte hæderligen bekjendte Gandidat S. S. Blicher . . . <^ gjør 
han sig en kjær Pligt af, i Følge den ham personlig ubekjendle 
Forfatters Opfordring at bidrage sit til at hendrage og hæfle 
Opmærksomheden paa et Anliggende, der fra saa mange Sider 
er Fædrelandets, er Menneskehedens, er Christendommens. » 

Som de fleste af Blichers Ideer blev den dog lagt tilside 
uden at have fanget nogen videre Opmærksomhed; han beklager 
sig derover i en Artikel i cNordlyset»s 4. B. [1827] S. 351—56. 

Endnu en Mindelse om Redningsanstalter 
for faldne Piger. 

Det er nu tolv Aar siden jeg i < Minerva*, Januarhæflet. 
førstegang bragte et Anliggende paa Bane, der ikke kan være 
nogen Menneskeven ligegyldigt: om forførte, i Fordærvelsens uud- 
grundelige Svælg nedsynkende. Kvinders Frelse. 

I disse tolv Aar har Vellysten uforstyrret vedbleven at for- 
tære sine ulyksalige Offere. Hvor mangen en fortvivlet Sjæl 
kunde i dette Tidsrum været frelst, om Forslaget havde fundet 
Bifald til virkelig Udførelse? Men Alt er bleven ved det Gamle: 
Vandet, har som tilforn, druknet den hjælpeløse Anger, og Pest- 
huset modtaget de raadnende Legemer, uden at nogen Haand — 
maaskee kun faa Hjerter — have rørt sig til de allerbeklageligsle 
Menneskers Frelse. 

Ikke langt fra det Huus, hvor Druknede henlægges til Skue; 
hvor Faderen kan gjenkjende den forlorne Datter, Moderen det 
Barn, hun eengang med det gladeste Haab nærede under sit 
Hjerte, og ved sil Hjerte, hvor Forføreren kan gjensee del 
væmmelige, af Voldsdøden saa frygteligt vanhældede. Ansigt, der 
engang i Ungdoras Fylde og Uskylds Ynde opflammede baos 
vilde Lyster — ikke langt fra denne rædselsfulde Vraae er nu 
siden opført en kostbar og glimrende Anstalt for Legemets Ren- 



BLICHER SOM HUMANIST. 



83 



selse. — Langt fra mig at ville nedværdige en i og for sig selv 
vakker og nyttig Indretfiing; men Vejen til Badehuset falder tæt 
forbi Liighuset! 

En gjæv Dannemand bebudede, i Foranledning af hiint mit 
Forslag, <at en saadan Indretning allerede var paatænkt, og 
kunde ventes istandbragt* ; men der ventes endnu! 

Der fødes i det egentlige Danmark omtrent 5000 Børn uden- 
for Ægteskab; i det ringeste til 4000 af disse udlægges Bårne- 




K. L. Rahbek (f. 1760 f 1830). 



fædre. Var det vel haardt eller uretfærdigt at belægge denne 
Brøde mod Religion, Moral og Stat med passende Pengebøder? 
Aabenbart Skriftemaal og Fængselsstraf er gaaet ud af Brug — 
skulde en Forbrydelse, der sætter paa Spil, og oftere ganske 
forspilder nogle tusinde Pigers Velfærd, der berøver nogle tu- 
sinde Børn faderlig Opdragelse og kaster dem halvfremmede, 
heel huusvilde, betegnede med et skæmmende Fødselsmærke, ud 
i Verden; der beskatter Comraunerne, og vælter Bøderne over 
paa Ægtemænd og Familiefædre; skulde — siger jeg — en saa- 

6» 



84 BUCHER SOM HUMANIST. 

dan Forbrydelse gaae ganske uændset hen? — Det arbitrære 
Alimentations-Paalæg er næsten altid utilstrækkeligt, og ouug- 
foldige vide endogsaa at unddrage sig dette. I enhver Menighed 
gives der Karle og Ægtemænd, som have 1, 2, 3, 4 uægte Bern 
at skulle forsørge; kan Een af disse faae en halv Snes Daler, 
skal det kaldes godt — de Andre? Faderen erklærer, han har 
Intet at betale med, uden sin liderlige Krop — vel! saa kan han 
et Par Dage spæge Kjødet med Vand og Brød (om intet Bedre 
kan haves) og dermed er den Ting jevnet. Var det ubilligt: om 
Enhver, der satte Slegfredbørn i Verden, og med det samme ar- 
bejdede paa Mødrenes Fordærvelse, afgav en Kjendelse til Red- 
ningshuset for forførte Piger? Om Ægtemanden, den rige Peber- 
svend, den Velhavende, den Fornemme, paalagdes forholdsmæssig 
større Muleter? To Rigsdaler for den fattigste Bondekarl, eller 
Haandværkssvend, var visselig ikke formeget. — Her er Penge 
nok til mere end eet Redningshuus. 

Maatte disse Linier dog komme for Øjne, der vaage over 
Landets Vel! Maatte de trænge didop, hvor der er baade Magt 
og Villie! 

Men jeg seer Somme, med suffisante Smiil og Rynker paa 
viisdomsfulde Pander, trække paa Skuldrene: < Præstepladder! 
Philantropie! romantisk Følsomhed! I London, der kan Sligt 
maaskee behøves, men her?> 

Saamænd, mine Herrer! De kunne sige til mig som Don 
Juan's Forbillede til sin eenfoldige Tjener Sqanarell: Hélas, maitre 
sot! vous scavez que je vous ai dit, que je n'aime pas les fos- 
seurs de remontrances — songeons seulement å ce qui peut 
nous donner du plaisir!**) Som De behager! tænk De paa 
deres Fornøjelse! men tillad Andre at tænke paa de ulykkelige 
Offre for denne Fornøjelse!* 

— Tiden til Oprettelsen er maaske ikke inde endnu. Men — 
eden uil komme. Man høre kun, hvad min Ven Peer Spillemand 
(der med al sin Spydighed dog ikke er ganske hjerteløs) har med- 
deelt mig af Nisseavisen for 1928 !» — Og nu følger en Skildring 
af en fingeret Fest paa et Magdalenehjems Stiftelsesdag, som 
dette St. Blichers anrlct Jeg lader som han har overværet. — 
Mange fandt selvfølgelig den Snak om c Magdalenehjem* uimod- 
staaelig komisk. J. L. Heiberg spottede dermed i følgende År- 
tikel i cKjøbenhavns flyvende Post> [11. Jan. 1828]: 



♦) Moliéres Festin du Pierre. 



BLICHER SOM HUMANIST. 85 

Brev fra tre Magdalener. 
Der har gaaet et Rygte, at der skulde oprettes en Mag- 
dalenestiftelse her i Byen. De vil ikke undres over, at vi, saa- 
snart det kom os for Øre, bleve begjcrlige efter at faae et tyde- 
ligt Begreb om en Indretning, der skulde bære vort Navn. Vi 
spurgte altsaa adskillige kyndige Folk derom; de undvege fra 
først af Svaret; men omsider fik vi dog saa megen Oplysning, 
som vi ønskede, og endnu mere. Vi vide nu, at ikkun saa- 
danne Damer skulle ansees værdige til at faae Plads paa denne 
Stiftelse, som aldrig, i hvor mange Stiftelser de maatte have 
været paa, kunne blive, hvad vi ere, og til hvis Classe vi høi- 
ligen frabede os at henregnes. Men betænk nu selv, hvor smerte- 
ligt det maa blive for os at læse i Aviserne f. Ex.: 

«D. 16. Septbr. opføres Don Juan til Fordeel for Magda- 
lenerne>; eller 

<i Hr s Concert udføres Romancen <Es hat die 

Schopferin der Liebe, i Form af Terzet, af tre Magdalener*; 
eller: <i Aaret 1828 ere paa Magdalenestiftelsen indkomne 15, 
udgaaede 13, fødte 7, døde 2.> 

Det bliver ikke til at udholde! 

Vor eneste Trøst er, at Stiftelsen endnu ikke er til, og at 
der altsaa maaskee kan være noget Haab om at den faaer et 
andet Navn. Vi ville bede Dem, høistærede Hr. Redacteur, om 
at gjøre Vedkommende Forslag derom. Ikke ville vi søge at 
bringe vore Søstre i lignende Vaandc med os, ved at foreslaae 
deres Navne; men man kan jo let finde paa et Navn, som ikke 
er synderlig i Brug. Hvad siger De om det velklingende Navn 
Malene^ som er saa lidet forskjelligt fra det først paatænkte, og 
som Enhver der kjender Operaen Mikkel og Malene, sikkert ikke 
vil finde upassende? Skulde dette Navn ikke finde Bifald, saa 
kunde maaskee det ærværdige Magdalone komme i Betragtning. 
Det kunde jo klinge meget godt at sige f. Ex.: «Igaar faldt en 
Magdalone i Vandet og blev reddet af en tililende Matros* ; eller 
<Den kjøbenhavnske Malenesliflelse høitideligholder i Dag sit første 
Jubilæum* o. desl. 

Gjør De, hvad De kan til at faae denne Stiftelse, der er 
døbt før sin Fødsel, i en Hast omdøbt! Skeer det ikke, da er 
det vor uforanderlige Beslutning, at indgive en allerunderdanigst 
Ansøgning om at maatte lade os omdøbe, da vi ei længere kunne 
bære Navnene 

Magdalene Smak. Magdalene Smek, Magdalene Smik. 



86 



BLICHER SOM HUMANIST. 



Under Mærket I^no bed Blicher fra sig i «Kjbs.-Posteo> 
[25. Marts 1828]: 



«Til den flyvende Post. 



■Den Prosit, aom kooi aeeat. 
er bedre rad aldeie« iiiøni.> 



Med den inderligste Glæde har jeg og mine tre Jomfruer 
læst Brevet fra de tre Magdalener i Deres Nr. 3 for 11. Janoar. 
Venus vulgivaga velsigne Dem, min flyvende Ven! for dette Dem 
saa værdige Indfald! Bravo! saaledes sknl man gjøre slige Pro 




Joh. Ludp. Heiberg (f. 1791 t 1860). 

jecter latterlige; lad disse fjantede Philantroper smage Deres 
satiriske Pidsk! jeg veed De forstaaer at bruge den paa de nød- 
tørftige Steder. De er en velsignet Fyr, min flygtige Ven! De 
har tilbørligen fejet Grundtvig, Ingemann, Øhlenschlåger, Tegner 
og andre saadanne religiøse og poetiske Sværmere. Det er ret! 
dersom slige Galskaber skulde faae Fremgang, hvad blev der da 
af mig og mine Lige, der opofrer sig for unge Menneskers For- 
nøjelse? Og nu vil man endogsaa trække vore Smaapiger fra 
os, og saaledes berøve os vor Smule Næring; men pyt! naar 
De er med os, hvem kan da være imod os? Nej, naar De op- 
lader Deres ironiske Mund, og slaaer Deres cervantiske Smiil 



BLICHER SOM HUlfANIST. 87 

saa kryber alle disse Heldører vist nok strax i Skjul. Og De 
tager Tingen itide, min forfløjne Ven! De kvæler dette Misfoster 
i Fødselen — De skal see, der er ingen, som tør knye, eller 
tale et Ord meer om dette taabelige Project. De staaer jo nu 
saagodtsom ene paa Parnasset; i det mindste staaer De højest 
— De har rendt alle de andre af Pinden: brug dem! kiil paa! 
kjør, mens De har Pidsken! De fører den med Ære. De for- 
tjener Dem min og alle mine Medbrødres og Søstres varmeste 
Tak; og vi skulle vist ikke vise os uskjønsomme; kom og besøg 
mig, saa ofte De lyster! De skal finde, at mine Damer ere lige- 
saa smukke som dem i Kiel, og langtfra ikke saa kostbar^. 

Deres hengivne Ven 

Leno.* 

Hertil bemærker <Concipisten> [Flyv. Post, 31. Marts 1828], 
at Leno befinder sig i en Vildfarelse; Aan /har ikke noget mod 
Idéen, men har kun villet protestere mod Navnet, hvorpaa Red- 
aktionen (Heiberg) slutter med følgende 

^Tillæg. Saavidt Concipisten! Efter at have bragt hans 
Skrivelse til dens Adresse, vover den flyvende Post i eget Navn 
at frembære sin Tak for Lenos Paakaldelse af Venus vulgivaga, 
men tillige at erindre ham om Gudernes og Gudindernes vel- 
bekjendte Misundelse, en Omstændighed, som nu bør henlede 
hans Andagt til Venus cloacina, der som en Husgudinde aller- 
mindst taaler at tilsidesættes. For at oprette det forsømte, 
bør han i Fremtiden ofre alle sine Manuskripter paa denne 
Gudindes Alter, og endydermere ved sin Indflydelse forskaffe 
enhver af hendes Dyrkere et Exemplar af Kjøbenhavnsposten,* 

Hertil svarer A. P. Liunge i dette sit Blad for 8. April, at 
Flyvepostens Redaktør dog ikke har kunnet strø « Publikum saa 
meget sophistisk Sand i Øjnene, at det ikke kan skjelne, hvem 
det er, der bringer den af ham til Gudinde hævede Venus cloa- 
cina den ephemeridiske Offerskjænk>. 

Omsider lader Blicher Peer Spillemand afslutte Sagen i 
« Nordlyset >s 8. B. [1828] S. 325—26 med Artiklen: «Engang 
endnu. Min Mening er ellers denne, at en Magdalenestiflelse bør 
oprettes*. Det hedder her bl. a.: 

... <At min gode Ven S. S. B. tier, kan være ret klogt af 
ham ; thi det kunde maaskee skade Sagen, naar en røget Lands- 
by epræst vilde føre Ordet, eller dog snakke med. 



\ BUCHER SOM HUMANIST. 

Da jeg saae hvoriedes Danmarks frydefalde første No- 
vember^ mangesteder fejredes paa Maader, som gjorde Hjeitel 
Ære: ved veldædige Stiftelsers Oprettelse, ved mangebaande 
Godgjørenbed mod Nødlidende; da tænkte jeg bestandig, do 
kommer det! men jeg tænkte galt. — Gid jeg blot havde havt 
de Lysestamper, som levnedes: jeg skulde lettelig derfor have 
opført et Asyl for de mest Nødlidende af Alle! Jeg spenderede 
selv en Tjæretønde og et Pund Lys til mine smaae Vinduer; 
og Gud veed, jeg gjorde det med Glæde, og ingen Huusmand 
er vel i det lykkelige Danmark enten saa fattig eller saa lam- 
peu/k at han jo gjorde det Samme som jeg; men Ingen af os 
er vel derfor saa nær taget, at han jo fandt Raad til en Skjerr 
for Ulykkelige. 

Eller gid jeg var saadan en Mand, at jeg torde fremføre 
mit Anliggende for den, der blot behøvede at sige: Nu skal 
det være! Men da jeg nu er saa godt som slet Intet, kan jeg 
ikke gjøre Andet, end nu og da raabe fra min Afkrog: cMio 
Mening er ellers denne :» etc. ete. 

P. Sp.* 

Dette var Blichers sidste Indlæg i denne Sag^*). 



111. Blicher og Tyrken. 

Som Blichers Hjærte sammenpressedes ved den mishandlede 
Jødes eller ved den til Lasten viede Skøges Suk, saadan svulmede 
hans Vrede, naar han hørte om de Grusomheder, som de vilde 
Tyrker eller deres muhamedanske Frænder i Nordafrika tillod sig 
mod de Folkeslag, som de havde lagt under deres Herskerspir 
Allerede saa tidlig som 1816 finder vi i « Aarhuus Stiftstidende* for 
13. Pebr. følgende Digt, der tillige kan give et Begreb om, med 
hvilken Færdighed Blicher behandlede det engelske Sprog: 

A voice on Ocean. 

Awake, Europe! anse in haste! 

How long shall paultry robbers waste 

thy smiling coast? 

How long shall Afric's sable sons 

in spile of thy loud-tlireat*ning guns 

of tlieir cheap triumplis boast? 

*) Den senere Frederik 7des Bryllupsdag. 

**) Se endnu Digtet t r/7 Carl Fischers Enke* med tilberende Anmærk- 
ning (cNordlyset* 9. B. S. 110 [1829^. 



BLICHER SOM HUMANIST. 

How long, Europe! wilt thoo retain ~ 
on thy free neck tbat heavy chain 
made by a slave? 

How long shall he triumphant cnish 
thy valiant tara? Awake, and blush! 
Lord of the rolling wavel 

Wilt thou for ever bear a yoke, 

which thou with but the slightest stroke 

might nobly break? 

To thieves a warrior basely yield, 

and dropping thy dishonour*d shield 

the dark blue field foraake? 

And thou chief ruier of the wave, 

Britannia, stooping to a slave 

wilt tamely lie! 

The strife of Waterloo was won, 

and Afric frowns on thee — march onl 

And let the coward die! 

Why! shall the lebpard shrink for fear, 

and let the libyan serpent tear 

his noble race? 

Was*t therefore goodly Nelson bled, 

when at Trafalgar trembling fled 

thy foes from off his face? 

Britannia lo! thou hast the sway 
of ocean — with thy self [?] a prey 
to Afric yield? 

Must Denmark too unaided stand? 
Why tookst thou from my native land 
her unpollured shield? 

If of the main thou be the lord, 
arise, and whirl thy mighty s word 
to victory! 

Be hasty! crush the serpents' sting! 
let under thy broad eagle-wing 
Europe securely lie! 

From firth to firth destroying fly! 

And let the moor his destiny 

no longer crave! 

Of pirates your dominions purge — 

then sing, ye ridera of the surge: 

< Britannia rule the wave!»* 



*) Broderen Jens Blicher, Degn i Ørting (f. 1787 f 1835), har i 
«Aarhuu8 Stiftstid.> 19. Juli 1816 forsøgt en Art Oversættelse af dette Digt; 
den er i alle Maader tung og kluntet; det førate Vera afløber saaledes: 

Europa! Skjoldmøe gjæve! 
Vil du da ikke hæve 



90 BLICHER SOM HUMANIST. 

Da den græske Opstand brød ud i Foraaret 1821 skrev 
Blicher Digtet Til det gjenfødte Grækenland^), der er som en 
eneste funklende Kaskade af Tyrkehad; hør blot følgende Vers: 

Nu — Ja I Men aldrig merl — Drag ud dit Sværd! 
Og gjem det ej, før du bar Krandsen vundet i 
Vend ej tilbage til din Ksmpefterd, 
før sidste Draabe Tyrkeblod er randet! 

Med Tyrkens sorte Blod du vande skal 
den Jord, som suged dine bedske Taarer! 
Med Tyrkelig fy\å Thermopyles Hal! 
og levn ej Fjende, som dig atter saarer! 

Desværre fandt den Slags lyriske Schakalehyl altfor god 
Sangbund hos de nedtraadte og hævns3*ge Grækere. Blichers 
Digt har ogsaa store Skjønheder, inen inaaler sig dog næppe 
med de efterfølgende: Ipsara, Navarinoålaget og NygnEkernes 
SeJnhymne^X hvor den ophøjede Huinanitetstanke sjælden skæm- 
mes af det førstes Blodpletter. 

Ogsaa paa mere haandgribelig Maade søgte Blicher at komme 
dette sit Yndlingsfolk til Hjælp 

I cRanders Avis» for 20. Sept. 1827 finder vi saaledes føl- 
gende 

• Opfordring. 

Grækernes Frihedskamp er nu snart tilende — Gud veed, 
om den er paa Liv eller Død! Det vil snart være afkort, om 
det af Søvne opvakte Folk skal atter fremstaae i fornyet Fri- 
hed og Selvstændighed, eller nedsynke i evig Dvale; om denne 
Crisis var til Livet, eller kun et bedragersk Glimt, en Dødens 
Krampe. 

I sex Aar vare vi Tilskuere ved dette tragiske Drama — 
vi Danske kunde ikke være andet. Men hele den øvrige 
christne Verden har dog, ved privat Hjælp, søgt at under- 



mod Sydboes lumske Vold 
dit Jernescepter tunge? 
Lad Sværd mod Brynie runge! 
Løft høit dit brede Skjold! 

*) Offentliggjort første Gang i c Viborg Samler* 6. Aug. 1821, hvor- 
fra det gik ind i < Kjøbenhavns Skilderi* for 14. Aug. s. A. 
••) Skrevne mellem 1824—27. 



BLICHER SOM HUMANIST. 91 

støtte den haardt betrængte Nation. Landsmænd! lader oå 
ogsaa gjøre Noget! lader os i det mindste søge at frelse nogle 
af de Skibbrudne, som Bølgerne opskylle paa barbariske Ky- 
ster! da det ei er os givet at bjerge det vildt omtumlende 
Vrag. 

Mange Tusinde have allerede blødet for de tyrkiske Sab- 
ler; men flere endnu vansmægte i ynkelig Trældom. Af disse 
vække nogle især den inderligste Medlidenhed — de forældre- 
løse Børn! Deres Skjæbne er haard; den bestemmer disse 
hjælpeløse Skabninger til Offere for Grumhed og Vellyst. Den, 
som selv har Børn, vil bedst føle det hjærteskjærende i denne 
Forestilling, og hvilken Glæde det vilde være, at kunne ud- 
rive — om det var kun eet eneste Barn — af Sjæl- og 
Legemefordærverens Arme; at give den fra det kjære Fædre- 
land bortrøvede Dreng eller Pige et andet her i Fredens og 
Frihedens velsignede Hjem; at skjænke den til uendelig Jam- 
mer Udkaarne Religion og Opdragelse 

Dette er Hensigten af nærværende Opfordring. Et Barn 
at udløse koster fra 200 til 400 Rbdlr. Saameget vil dog Fle- 
res forenede Barmhjertighed formaae at udrede. I dette Haab 
vove vi at tiltale ædeltænkende Landsmænd. 

For Gavernes Anvendelse skal vorde aflagt offentlig 
Regnskab. 

Spentrup og Randers, den 18de Septhr. 1827. 

5/. 5/. Blicher. I. M. Elmenhoff.* 

Det løb imidlertid grumme tarveligt ud. Den 15. Decbr. 
A. indeholder c Rand. Av.> denne Notits: 

»Til Grækerne 
er os fra en Ubenævnt sendt 2 Rbdlr. Sedler i en Billet af 
følgende Indhold: 

<Med Tak til Gud for Korsets herlige Seier ved Nava- 
rino den 20de Oktober oversendes indlagte ringe Skjerv, 
som et Bidrag til Grækersagen, fra 

en Christen.* 

Dette er det første Bidrag, vi, efter vor Opfordring af 
18de September, have modtaget. Maatte Exemplet ei vorde 
uden Efterfølgelse. Endnu kommer intet Bidrag for sildigt. 

5/. SL Blicher. I. M. Elmenhoff,* 



92 BLICHER SOM HUMANIST. 

Da det, saavidt jeg bar kunnet oplyse, er baade første og 
sidste Bidrag til denne Sag, bar vor Digter formodentlig Tseret 
ret ene om sin Begejstring, som han var ene om alt andet 

BUcbers Tyrkebad fremlyser ogsaa ganske tilforladelig af 
følgende journalistiske Spøg i €Nordlyset>s 3. B. [1827] S. 342 ff: 

«Af Nisseavisen for 1927. 

Constantinopel, den 1ste Maj. Verdens Hovedstad er bleven 
frydeligt overrasket ved et Besøg af hans sataniske Majestæt; 
men da Allerhøjstsamme rejser incognito^ ander Navn af en 
Comte di Vesupib, kan han ikke vorde modtaget med de sædvan- 
lige Solenniteter. Imidlertid har Stor-Vezieren dog sendt lilbod 
til Morea, for at afhente tolv unge Grækere — sex af hvert 
Kjøn — som paa Almeidan skulle sønderrives af Bloddogs, da 
man kjender Hs. Majestæts Smag for slige Folkeforlystelser. 
Dette Stor-Vezierens Galanterie er saa meget finere, som den tO 
slige Skuespil opbevarede Grækerrace kjendelig forringes baade i 
Qvantitet og Qvalitet; og kan man klarligen fonidsee: at, uden 
en viis Sparsommelighed, vil denne med Rette saa yndede Hof- 
forlystelse, i Fremtiden vorde en Sjeldenhed. 

Finsterloch, den 12te Maj, Inat Klokken tolv indtraf hertil 
fra Constantinopel Hs. infernalske Majestæt med Følge, paa 
Dampskibet <Pilatus>, som var sendt ham imøde ned ad Do- 
nauen. Hele Staden var illumineret med Phosphorus, uddraget 
af Kjettercadavere. For at unddrage sig et alt for byrdefuldt 
Ceremoniel, vil Underverdenens Monarch ikke tituleres ander- 
ledes, end: Hr. von Schwarz, 1 hans tålrige Suite befinder sig 
af den gamle Adel: Kejser Xero med Moder; Kong Herodes og 
Prinsesse Salome; General Cassander og Enkedronning Olgmpias; 
og af den nyere: Pave Gregor den Syvende med Grevinde Ma- 
thildis; Kong Henrick den Ottende med Datter, Dronning Maria, 
samt Prælaterne Gardiner , Richelieu, og le Tellier. Ved Land- 
gangen sang 3000 Elever af Jesuiterskolerne et højtideligt *Te 
diabolum!* Staden er lutter Glæde; den ene Feslin afløser den 
anden. 

Anemopolis, den 1ste Juni. Endelig fremskinnede den Dag, 
som saae Helvedes ophøjede Souverain indenfor vore lyksalige 
Mure. Acadcmiets 40 Medlemmer overrakte Allerhøjstsamme, paa 
en Kjctterhaarspude, et skjont Velkomstdigt, forfattet af den 
navnkundige Poet, Acaderaiets Præsident Hr. Larifari^ tilligemed 
et Diplom, hvorved Hs. allersorteste Majestæt optoges til Æres- 



BLICHER SOM HUMANIST. 93 

medlem af Academiet Han behagede allemaadigst at svare nogle 
huldsalige Ord, hvoraf dog de Omstaaende — formedelst det 
uophørlige Bifaldsraab — slet Intet kunde høre. — Den høje 
Fremmede til Ære gaves iaftes paa Theatre diabolique: cPoliti- 
kens Triumph*, et Mesterværk, som aldrig taber sig, da det 
bærer det rene Præg af et ægte Helvedes Genie, og vidner om 
den dybeste Kundskab til det menneskelige Hjerte. Mademoiselle 
Petenlair spillede Dydens — forresten utaknemmelige — Rolle 
med høj Grad af Virtuositet; hun udtrykte å merveille den 
taabelige Godtroenhed og dumme* Ærlighed, som er denne Garac- 
teers Særkjende, og udgjorde med Lafouetie^ der forestillede 
«Troe og Love> under Caracteer af en Olding fra det 18de Aar- 
hundrede, og Lamiserey som cMenneskekerlighed>, et sjeldent 
Kløverblad af fuldendte Kunstnere. Alle Tre opvakte en brø- 
lende Latter. Sultan Mahmud den Anden var hos Hr. Grand- 
bator i ret gode Hænder. Da han traadte Gesandten — jeg hu- 
sker ikke hvilken — paa Hælen og siden, som denne vendte sig 
om, spyttede ham i Øjnene, culminerede han; hans c Herud 
Hundl> til den knælende Ghristen er uovertræffeligt. (Denne 
Skuespiller gjorde ellers vel i at memorere sine Roller lidt 
bedre!) Miaatis og Canaris havde ogsaa ret brave Fremstillere. 
I den Scene, hvor de bleve levende flaaede, vare de fortryllende, 
og Bravoraabet kunde næsten ikke faae Ende. Den lille Jom- 
frue Lamoarette giver Haab om at vorde en brugelig Skuespil- 
lerinde: Hun havde meget vel opfattet sin Rolle — den unge 
Rozaris, Der, hvor denne tolvaarige Dreng overleveres af Sir 
Truebritton til Reschid Pascha, og paa dennes Befaling bliver 
levende spiddet, raabtes: *en coreh — Scenen maatte virkelig 
gjentages tre Gange. Den Scene, hvor Ibrahim putter Pungen 
med Grækervennernes Bidrag i sin Lomme, bestiger Skibet, og 
viser Europa sin Bagdeel, var af stor Virkning. Efter Stykket 
gaves en mimisk- plastisk bombastisk Entree, og det Hele slutte- 
des med Nationalsangen: «Vive Selim quatre!> 

Smoketowtif den 15de Juni. Med almindelig Enthusiasme 
modtoges her igaar hans Herlighed Lord Sulphur. En déjeiiner 
dinatoire var anrettet for ham i Devils Tavern. Handelsstanden 
havde foranstaltet og betalt Samme. Den var over al Maade 
glimrende; tusinde Skjøger af første Classe forskjønnede Festen 
med deres Nærværelse. Lordmajoren udbragte den første Toast : 
cOld Mistland and old Nick!> Den anden Skaal var til Ære for 
Helvedes Premierminister: Mammon, Den tredie for Sultan Se- 
lim; den Qerde for Krigen; den femte for den hvide Slavehan- 



94 BLICHER SOM HUMANIST. 

del; den sjette for Tallotteriet o. s. v. Maaltidet sluttedes med 
Nationalsangen: «Rule, o Satan! rule the world!> Hans ander- 
jordiske Majestæt har uddeelt mange Presenter og Ordener: 
Erkebispen har faaet en Fromheds-Maske; Statssecretalren en 
forgiftet Dolk, indlagt med Diamanter — Skeden er stærk for- 
gyldt, og har den Indskrivt «Friendship». Skatkammercantsle- 
ren fik en Lancet og en konstig Blodigle (det Sidste ret et me- 
canisk Mesterstykke). General Bloody beæredes med Hestefoden, 
Admiral Blueberry blev Storkors af det gyldne Horn, og 3 andre 
Gentlemen bleve Riddere af Långhaleordenen* etc. — — — 

IV. Blicher og Jyderne. 

Skjønt Blicher ikke i nogen udpræget Grad betragtede sig 
som Jydernes Digter, men bestandig — med tykkere Streger end 
nødvendigt var — betonede det fællesdanske, saa taalte han dog 
ikke, at hans jydske Landsmænd gjordes latterlige eller ansaas 
for en ringere Race end den øvrige Nation. Men dette havde jo 
netop været et Hovedstadssynspunkt lige fra Wessels Dage eller 
tidligere. Blicher havde mødt det med Spot allerede i cjyllands- 
rejsen» [1817] 3. Døgn; paa Landevejen udenfor Grenaa siger 
Blicher her til Barberen: 

— — Nu vel dal men ellers formoder jeg dog, De ej rejser 
igjennem Jylland, ja selv forbi Molboers Hjemstavn, 
uden at more os med lidt Løjer om Jyden. 

Barberen. 
Ja, kjære Herre, jeg vilde oprigtigen ønske 
min Moder havde, da hun mig bar under Hjerte, 
rejst op til Norge, til Sjælland, ja til Korsør blot: 
da havde en ædlere Jord mig begavet fra Vuggen 
med alle de Egenskaber, som Jyderne mangle, 
især med denne, at kunne gjøre mig vittig 
paa disses Beltostning — maaske da jeg havde med Wessel 
indflettet det dejlige Blad i min Krone 
og triumfert under Skoggren og tusindfold Ekko 
over en halv Million Idioter af Landsmænd. 
O, stolte Tanke I o, herlige Sejer — ak, af andre 
den nu skal vindes! — jeg kan ej og vil ej — og altsaa — 
min Herre 1 De seer, jeg er paa to Maader undskyldt. 

— I Sommeren 1824 besøgte PYederik 6. Jylland; Jyderne 
var henrykte; Byerne festede for ham langvejs, og Blicher tog 
sin støvede Harpe ned fra Knagen og sang*): 



♦) «Viborg Samler* 24. Juni 1824. 



BLICHER SOM HUMANIST. 95 

c Fordum sad ved Koogebord 
vore Fædre bolde. 
Land og Konge Troskab svær 
under Klang af Skjolde: 
End i Dag ved Bægerklang 
vi vor Drot omringe; 
lige freidigt under Sang 
Sværd og Bæger svinge*). 

Men umiddelbart efter at Kongen atter var bleven de tro 
Sjællænderes Eje, traf man i et af Øens Livorganer*) følgende 
løjerlige Kvad: 

Hiemkomsten den 18de Juli. 

Fryd Dig Du Siællands skiønne Strand! 
Glæder Eder I Bøgeskove! 
Danmarks Konge hjem til vort Land 
bar Østerhavets blanke Vove. 

Tak være Dig Du Dampskib skjøn! 
Du vor Konge bragte tilbage; 
thi hans Hiemkomst var vor Bøn, 
og hans Afrejse var vor Klage. 



*) Endogsaa «Skjaldernes Adam» grebes af det usædvanlige i Si- 
tuationen og skrev en Nationalsang for Jyderne, ved Kongens Besøg i 
Landet [t Læsefrugter*, 24. B. S. 361—63]: 

cVaaren er kommen med Blomst og med Green. 

Himlen er reen. 

Heden staaer fuld af sit rødmende Lyng. 

Irisk i Skoven og Nattergal, syng! 

Hvi glædes Naturen? Hvi bygger den stort 

sin Æreport? 

For Dannemarks Fredrik, som drager omkring 

paa Kongetbing.* 

Øhlenschlæger slutter med følgende pompøse Udbrud: 

«0, mindes vil Jyden i Fremtidens Aar, 

naar Lærken slaaer, 

den Sommer, da LimQord og Skodborgaae 

dit Billed saae!» 

Bedre kunde Jyderne næppe selv have gjort det. 

*•) Den vestsjællandske Avis eller Slagelse Ugeblad (« redigeret af Pastor 
og Ridder Bastholm >) 23. Juli 1824 



96 BUCHER SOM HUMANIST. 

Jylland, det var af Dig en Skam, 
at Du vor Konge beholdt saalønge! 
Hvad havde Du at byde Ham 
imod Sjællands Blomstervænge? 

Lax Du haver og tørre Sild, 
Urhøns og Blaaebær paa sorte Heder; 
men Naturen saa yndig og mild 
omkrandser Sjælland paa alle Steder 

Jydske Broder« vi veed det vel, 
Du har et ærligt og varmt HJærte, 
elsker din Konge af ganske Sjæl; 
men af Sjælland Du forst det lærte. 

Glæder Eder, I Smaabøm froe, 
hopper og springer Traileralle I 
thi han hos os igen skal boe. 
Fader for Jer og Fader for Alle. 

Ungkarl tager sin Pige i Arm, 
Glæden blusser i Favnetage, 
Sjælen i Dag er dobbelt varm, 
Danmarks Konge er kommen tilbage. 

Olding, Du staaer med Huen i Haand, 
Varmen brænder paa skaldet Isse; 
varmt er dit Hoved, glad er din Aand, 
varmere Hjærtet tilvisse. 

Sangen være vor Glædes Tolk, 
Sangen paa festlige Dage I 
Jubl Du Sjællands glade Tolk: 
Fred*rik er kommen tilbage!* 

Det er forstaaeligt nok, at dette Galiroathias i et anset Blad 
roaatte ærgre Jyderne; c Aarhuus Stiftstid.* for 27. Juli er især 
gnaven; efterat have aftrykt de fleste af Versene, forsøger den 
at spille overlegen ved at sige, at den vel skal c afholde sig fra 
enhver yderligere Bemærkning ved et Arbejde, der er anlagt saa 
slet og udført saa grovt, at den gjør enhver Commentar overflødig.« 
»Viborg Samler* for 31. Juli slutter sig foreløbig til denne Opfat- 
telse. Men den 9. August s. A. indeholder dette Blad følgende 
dystre Indlæg fra St. Blicher: 

*Til Redactøren af den oestsjællandske Auis i Anledning af et 
Slags Digt i samme Tidendes Nr. 59 d, A. 
Jeg har ikke kjendt nogen Jyde, som anderledes end med 
tavs Foragt anhørte Yttringer af hiin — ikke gamle — allige- 
vel næsten forældede — men nu atter i en sjællandsk Avis 



BLICHER SOM HUMANIST. 97 

opfriskede Provincialfordom mod vores Halvøe. Ikke som om 
Lsesningen af ommeldte rimede Pølsesnak kunde bevirke an- 
det end et let Smiil; men naar man saa kommer i Tanker 
om, at det er Herr Baslholm, evangelisk-christelig Præst, 
Ridder af Dannebroge, Forfatter af Skrivtet om Fattigvæsenet, 
Søn af den lærde og veltalende Bastholm — at det er ham, 
som har sat denne Klak allerforrest paa sin Avis: da for- 
vandler Smilet sig til Rynker. Synes De ikke, Herr Rastholm, 
det nu kunde være paa Tiden at høre op med hine Fla uhe- 
der? Eller synes De virkelig ikke, det var bedre, at gjensi- 
dig Kjerlighed, grundet paa gjensidig Agtelse, sammenbandt 
det lille Danmarks ikke talrige Rorgere? Eller troer De maa- 
skee, det kan opflamme Nationalaanden, hæve det ved mange 
Ulykker fristede Mod, knytte Enigheden og bestyrke Kjerlig- 
heden til Konge og Fædreland, om een af Provindserne kunde 
gjøre halve Danmarks Indbyggere latterlige og søge sin Stor- 
hed i det negative Fortrin ikke at være Jyde? Dog — jeg bør 
ikke antage andet, end at De — desværre lidt sildigt — ind- 
seer Deres Forseelse ; men det er ikke nok, Herr Pastor Rast- 
holm! De maa afbede den! Denne Afbigt skylder De en halv 
Million Jyder, den skylder De halvt saa mange Sjællændere, 
den skylder De det hele danske Folk, ja, den skylder De Jy- 
dens og Sjællænderens ædle Konge, som i hiin Pamphlet or- 
dentlig faaer en Spidse, der skal ud som en Compliment, 
fordi han ikke behandler Jyden som Stedbarn. Han viiste sig 
for os som elskelig Fader, og som saadan blev han modtaget, 
ihvorvel vi endnu ikke havde lært at regalere ham med saa- 
danne Vers af saadanne Poeter, som hos Dem sidde til Høj- 
bords. Jeg vilde ønske for Deres Skyld som Embedsmand, 
Præst og dansk Rorger, at De havde en antagelig Undskyld- 
ning, som f. Ex. at en Rogtrykkerdreng havde paa egen Haand 
indrykket dette uheldige Forsøg i det Naive, eller at De ufor- 
sigtigviis havde betroet Redactionen af dette fatale Nr. til een 
af slige uvidende og uvorne Lapse, hvoraf enhver Kjøbstad — 
saavel i Jylland som Sjælland — stundom fostrer nogle i sit 
Skjød. Men indtil enten Afbigt eller antagelig Undskyldning 
kommer, sigter jeg Dem, Pastor og Ridder Bastholm, som den, 
der har fornærmet enhver brav Sjællandsfar, Jyde, Fyenbo, Hol- 
stener — kort: enhver værdig dansk Mand, som forener Kjær- 
lighed til sit Fødeland naed Agtelse for sine Medborgere. 
Jylland, den 6. August 1824. ^ ^ Blicher 

Præst til Thorning og Lysgaard. 

Jeppe Aakjan- : Blicher I. 7 



98 BUCHER SOM HUMANIST. 

Denne Artikel ledsages af følgende Tillæg, der adentvivl 
skyldes samme agtede Haand: 

Nibe, d 2. Aagust. 

«Man skal have Efterretning om, at Hr. Klokker H 

engang for nogen Tid siden havde i Slagelse eller dens Om^a 
været til et muntert Aftengilde. Efter Bordet havde man an- 
modet Hr. H. om, at han, da han syntes at være i et smukt 
begejstret Lune, vilde fornøje Selskabet med at gjøre en lille 
Vise. Uheldigviis kommer han paa det Indfald, at ville for- 
søge sig i det Naive, og skriver, eller dicterer i Pennen for 
en god Ven, et fornylig i Slagelse-Avis staaende, og siden of- 
tere omtalt Quad. Hr. H. skal da om anden Morgenen da 
han vaagnede, have forlangt sit Manuscript tilbage, men for- 
sildigt, da han erklærede, at skjøndt det Skrevne ikke var saa 
ilde meent, da han jo selv var Jyde, saa var han dog na ved 
gjentagen Gjennemlæsning bleven overbevist om, at det ikke 
var hans Pag at være naiv i Poesien, ligesaalidt som en Gade- 
vægters at spille Gurli paa Theatret, og at bemeldte Digt, som 
han var bange skulde misrecommandere hans snart udkom- 
mende Riimpose, var det sletteste, han under sit haarde Liv 
havde gjort.* 

Paa disse mange Angreb svarer den * Vestsjællandske* for 9. 
Aug. s. A. i følgende Kvad: 

Hvorfor den gode Sjællands Mand 
misunder Jyderne den Glæde 
at see sin Konge blandt dem træde, 
i Krig og Fred jo Brødre er 
derfor sin Konge lige kjær. 

Bebrejder dem de intet har 
undtagen Lax og tørre Jyder 
med Velsmag Majestæten uyder; 
den skjonne Helt forglemmes let, 
som ogsaa er en Konge-Ret. 

Sig mig, du kjære Sjællands Mand, 
hvad Ret har du i dine Vande? 
Jeg ved, har nok fra fremmed Lande 
men Lax og Helt i egen Strand 
deraf sig Jylland rose kan. 



BLICHER SOM HUMANIST. 99 

At Sjælland er et Blomsterland 
med Skov omgiven allevegne 
mod Jyllands lyngbegroede Egne; 
dog findes og i dette L4ind 
Græs-Marker, Blomster, Skove, Strand. 

Naturen Jyderne og gav 
et ærligt og oprigtigt HJærte, 
af Sjælland de det aldrig lærte; 
men derimod af Sjælland lær 
alt hvad der Mode kaldes der. 

Et Fortrin Sjælland har især, 
den elegante Levemaade. 
Jeg strax opløse vil den G^ade: 
de Hovedstaden boer saa nær, 
hvorfra de hente deres Værd. 

I hvo du er min Sjællands Ven, 
dit Navn jeg gjærne vil opdage, 
modsige dig dog uden Klage, 
hvis ikke tak for det du skrev, 
i min Hukommelse det blev. 

Den lidt betuttede Redaktør slutter sig spagfærdigt til denne 
al metrisk Kunst spottende Opfattelse: « Forresten tvivles slet ikke 
paa, ikke heller har det været Meningen, at ville bringe andre 
til at omtvivle, at man ligesaavel i Jylland, som i Sjælland har 
andre gode Sager at byde end Sild og Blaaebær*. 

Mange Aar senere maatte Blicher endnu engang <ud aa Dar» 
for at krydse en Klinge for sine jydske Landsfæller; i < Jyllands- 
posten > for 19 Novb. 1838 finder vi nedenstaaende Artikel om 

«Nationaifordom. 

At et Folk har bedre Mening om sig selv end om Åndre, 
er ikke mere, end hvad der finder Sted hos det enkelte Men- 
neske. Men denne overspændte Indbildning om egne Fortjene- 
ster, avler hyppigen en ubillig Undervurdering af Andres. Og 
en saadan Fordom antager alt for gjerne den langt værre Natur 
af Foragt og Had. Heraf saa mange, ofte meget blodige, ofte 
for een af Parterne ødelæggende Krige; meest dog i ældre Tider 
og blandt Smaanationer. — Dette er ikke alt for godt; men der 
er noget endnu af samme Surdejg, og det er alt for slemt. 

Dette er nemlig, naar en Egn eller Bye i eet og samme 
Land vorder af egne Landsmænd paatrykt et saadant Brænde- 
mærke. Og dette er hverken nyt eller sjeldent — Jøderne havde 



408J^^!(; 



100 BLICHER SOM HUMANIST. 

deres Nazareth, Grækerne deres Beotien; Thraceme deres Abdera, 
Franskmændene deres Gatcognt; Engellændeme deres Wales; Ty- 
skerne deres Schwaben, osv. — Danmark har — eller har dog 
havt sit Jylland (vel stort og vel godt til Vittigheds-Skive for det 
øvrige); og Jylland har — til en mager Erstatning — havt sit 
Mols. 

Hvorfor ere just Jyderne blevne saadanne Udskud, og det i 
den Grad, at Digtere som Holberg og Wessel ikke have gjort 
sig nogen Betænkning over at benytte denne gamle — ikke 
blot danske, men ogsaa norske og svenske Fordom i deres 
Skjemtedigte? 

Har Naturen da været en saa grusom Stifmoder for Jyderne, 
at hun haver skabt dem dummere, gjerrigere, fejgere end andre 
Nordboer? Fødes her ikke Andre end Studenstrupper paa denne 
stakkels Hal vøe? cjydeskræppe!> har det hedt nordfra; «Jutatjuf!> 
østerfra, og nu nylig sønderfra beder man Gud bevare sig for 
os. Vi kunde næsten blive bange for os selv. Men lader os 
see os tilbage i Fortiden! Da Gotherne kom herind til Nordens 
vilde Urbeboere, og klarede op med lidt østerlandsk Lys, da 
udrøddede de eller fortrængte de oprindelige Indvaanere, ander 
Benævnelsen af Finner og Lapper, og i det yderste Norden af 
Sverrig og Norge, og ud i Vesteijyllands Heder og Skove. Kot- 
ner — Jotner — Joter — Jyder (Menneskeædere paa ny dansk 
bleve vel taalte, men ligesom nu Americas Vilde af deres euro- 
pæiske Undertrykkere Der have vi denne ældgamle Fordom, 
der har spøgt igennem saa mange Aarhundreder. Men det var 
vel paa Tiden nu, om man kunde mane den. Det var paalide 
at holde sammen, hvad der hører sammen, og ikke selv hjelpe 
til at lade de Andre reent adsplitte os. 

Det var et stemt, et ildevarslende Tegn herude i Sønder- 
jylland med den oprørende Skaal. Dersom der virkelig er saa- 
ledes drukket: *GoU wolle uns behulen^ dass wir nicht iverden 
Julen!* drukket i Jylland — thi lad Germanomanerne længe nok 
kalde det Schleswig! — det er Jylland — da kan man ikke med 
sin yderste Flid hitte paa nogen anden Undskyldning: end at 
den maa være drukket i Drukkenskab. Men endda kan man 
ikke holde sig fra at tænke paa det gamle Sandsagn: ^Sandhed 
skal man høre af Børn og fulde Folk*. — Hvad monne de da 
egentlig ville? Ville de da endelig indlemmes i det tydske Rige? 
der er adskilt i to hundrede Stater — der har næsten lige saa 
mange Regjeringsformer, som der ere Regentere — der har næsten 
lige saa mange Religionssecter, som der nu adsplitte ChristeD* 



BLICHER SOM HUMANIST. 101 

heden — der har absolut Regjeringsform i een Stat, stænderisk 
i en anden; og den endda stundom ikke længere, end til der 
kommer en ny Regent — der er Turnplads, Valplads for alle 
dets Naboer — der har paa eengang Krig i een Stat og Fred i 
en anden — der har indbyrdes Krig (eller dog har havt mange 
og lange og blodige nok), reglementeret Borgerkrig — der har 
Pressefrihed paa een Kant og Pressetvang paa en anden — Rig- 
dom paa een Kant, Armod paa en anden. — Vi Danske sige: 
Tak for os! Og saa borde vel alle Danske paa denne Side af 
gamle Dannevirke. Een Konge, eet Tungemaal, eet Sind binde 
os Alle med uopløselige Baand. Hvad Gud ved Naturen har. 
sammenføjet^ skal intet Menneske adskille.* 

— Naar nu den Opfattelse, at Jyderne er et ringere Folk end 
de andre, for lang Tid siden er bleget bort af Nationen, da tør 
St. Blicher tilegne sig en væsentlig Deel af Takken derfor. Ved 
sit omfattende Livsværk, ved sit Kald og sin Digtning er han 
ubestridt den jydske Races Førstemand; alt hvad der fandtes af 
levedygtigt i denne Provins, Landets Safter og Folkets Kræfter, 
strømmed sammen i denne ensomme Skikkelse som i en Stævn. 
Hvis Udødelighed gives, da vil denne Mand faa den. Thi saa 
utaknemligt kan et Folk aldrig blive, at det kunde glemme hans 
sørgmodige Bondesange eller hans livsmættede Skæbnenoveller, 
hvis tungsindige Sandhed vil være ligesaa frisk og gribende om 
tusinde Aar som om een Dag. 

V. En Præken. 

Den 31. Maj 1817 opskræmtes Beboerne omkring Aarhus af 
en frygtelig Begivenhed, idet en Falling-Bonde ved Navn Speitzer 
(uægte Søn af Proprietær Speitzer paa Sinddinggaard) samme Dag 
dræbte sine tre Børn og bagefter hængte sig selv op paa et 
Søm. Niels Blicher har fortalt det hele med gysende Omstænde- 
lighed i et Værk betitlet: c Børnemorderen og Selvmorderen Chri- 
stian Speitzers Levnet og gyselige Endeligt* [Aarhus 1817]. Vi 
kunde have ladet dette Værk aldeles uomtalt, hvis ikke der i 
dette blodige Magazin var bleven opbevaret en Præken af St. 
Blicher; den hører vel ikke til de særlig betydelige; ved sit hele 
Anlæg røber den en kjendelig Paavirkning af lignende Deklama- 
tionsnumre hos Cicero; men da den i sit obscure Gjemmested 
er bleven aldeles overset, og man kun kj ender et Par Prækner 
af Blicher i Forvejen, indfører vi den paa delte Sted. 

Niels Blicher, der sikkert ikke er lidet stolt af at have en 



102 BUCHER SOM HUMANIST. 

Korpagter paa sin Gaard, der præker saa godt, præsenterer ham 
for sine LaBsere med de Ord [S. 24.]: 

. . . «I denne Anledning tør jeg haabe, det ikke vil bliTe 
Læserne mishageligt, her at (Inde en Præken, som min Seo 
S. S. Blicher holdt i Randlev og Bjergager Kirker Søndagen den 
8. Juni [1817], da de tre myrdede Brødreliig bleve jordede paa 
Falling Kirkegaard. Med hans Minde vorder den her fremsat 
ligesom den blev fremsagt*): 

«/ Anledning af dette Evangelium og af den Eder alle be- 
kjendte åørgelige Begivenhed skal jeg tale nogle Ord til Trmt og 
til Advarsel. 

Idag, mine Venner! idag modtager Jorden i den Grav tre 
Brødres Legemer, som for nogle faa Dage siden vare beboede 
og oplivede af glade og uskyldige Sjæle. I den Alder, hvor 
ingen hemmelig Kummer nager det lette Sind, hvor enhver 
Modgang er som et Steenkast paa Vandets blanke Overflade, der 
hastig kommer, og hastig forsvinder, og intet Spor lader tilbage, 
i den Alder, hvor Tillid til Menneskene ikke er svækket af nogen 
sørgelig Erfaring, i vort Livs skjønne, lyse, haabefulde Vaar. 
blive de i et Øjeblik bortkaldte fra Manddommens og Alderdom- 
mens Kundskab og Kummer. For een Dag siden laae de hos 
hverandre i Søvnens Arme. Lyse, uskyldige Drømme forsødede 
deres Hvile, og viste dem den frembrydende Dags Glæder. Solen 
opstod — den Sol, de aldrig meer skulde beskue — der vakte 
Tusinde til Liv, Tusinde til Sorg, Tusinde til Glæde; men dem 
kunde den ikke meer opvække. De vare døde — døde fra Sor- 
ger og fra Glæder — de vare døde! alle paa eengang! — Hvor- 
ledes vare de døde? — Myrdede! — Hvo vilde myrde Uskyldig- 
heden? myrde den sovende Uskyldighed? Hvis Vrede — hvis 
Hævn — hvis Rovgjærrighed ~ hvis Blodtørst kunde disse ven- 
lige Engle opvække? — Hvo var den skumle Morder, der kunde 
drage Kniven imod de sødt slumrende Smaae? Hvis var den 
Haand, der ikke tabte Staalet ved Synet af sovende Brødre, 
hvor de laae — omslyngede af hinandens spæde Arme?! Saae 
han da ikke, hvor de skyldfrie Hjærter sloge i deres unge Bry- 
ster?! Saae han ikke de Smiii, der svævede paa deres Læber? 
Eller — var han betaget af vanvittigt Raseri?! Nej, med fuld 



*) Pudsigt nok har den samme jammerfulde Begivenhed faaet den tid- 
ligere omtalte Falling-Poet og -Præst, Soren Meller, til at adgive en «Serge- 
tale>; den er paa 14 Sider og løber, som alt af Hr. Søren, paa Versefødder. 



BLICHER SOM HUMANIST. 103 

Bevidsthed, med koldt Overlæg slagtede han dem — En efter 
den Anden. — — Hvo — hvo var den Mørkhedens Aand i 
Menneskelignelse? Kjereste Brødre og Søstre! Dersom Taarer 
kunde gjøre denne Handling ugjort: — Strømme vilde vi græde; 
— dersom Guld og Sølv og verdslig Gods var istand til at kjøbe 
dem tilbage: give vilde vi efter Evne. Dersom Bønner kunde 
udrette det: vi vilde ligge paa vore Knæe og udstrække vore 
Hænder mod Himlen, indtil de magtesløse sank ned ved vor 
Side. — Men ak! det er fuldbragt! Den uhyre Misgjerning har 
uigjenkaldelig besmittet Jorden. Den er med forblommede Træk 
opskreven i Evighedens Bog — denne Misgjerning, som er den 
første af saadan forfærdende Art i vort gamle Fædreland, — og 
som, ved Guds Barmhjertighed — vil blive den sidste. Vi have 
hørt om Mødre, der have myrdet deres nyfødte; men det skete 
i det gruelige Øjeblik, da alle Sinds- og Legemspinsler over- 
mandede den svage, forladte, vanærede, beængstede, fortvivlede 
Qvinde. Vi have hørt om Konger og Regenter, som have ladet 
deres Sønner henrette; men disse have været voxne — stundom 
Forbrydere — stundom forførte, bagtalte — stundom deres 
Fædres Medbejlere, stundom deres Efterstræbere. Men, at en 
Fader med Forsæt og Overlæg myrder sine umyndige, uskyldige 
Børn — at han, deres Livs Ophav, selv tilintetgjør det; han, 
som skulde lukke Døren for Morderen, selv trækker Kniven — 
han, til hvem deres eneste Haab, Tilflugt, Tillid, Kjerlighed her 
i Verden staaer; at han bortstøder de Arme, der udstrækker sig 
mod ham, og — støder Staalet i de Hjerter, der banker af 
Ømhed for ham — Brødre! det er en underjordisk Rædsomhed, 
en Utrolighed, hvorom vi spurgte os selv med Tvivl, med op- 
vaagnende Haab: <Men er det ogsaa sandt?> Og, hvo af Eder, 
mine Brødre! som med Faderglæde har trykket det første Kys 
paa den Nyfødtes Læber; som med inderlig Fryd har seet det 
elskede Barn voxe og tiltage i Styrke, i Munterhed, i Kundska- 
ber, som med brændende Tak til Gud, og søde Glædestaarer 
har betragtet dets barnlige Lege, har modtaget dets hjertelige 
ømme Kjærtegn, har staaet ved dets Vugge, og velsignet dets 
rolige Slummer — hvo af Eder, I Fædre! vilde for ti Dage 
siden have troet, at saadant et Uhyre, saadan en Skjændsel for 
vort Kjøn var til paa Jorden? Han var! — — Men, til hvilken 
Afgud, hvilken Mørkheds Aand, har han offret Guds bedste, 
kjæreste Gave? Til Hovmodens Djævel? — eller til Gjerrig- 
hedens? eller til Begge? eller til en os ubekjendt meer end 
dyrisk Vildhed? En ubegribelig, uforklarlig Blodtørst, hvis Til- 



104 BUCHER SOM HUMANIST. 

værelse vi maatte nægte, naar vi ikke paa saa grusom en Maade 
vare blevne overbeviste om den. O! at Mindet om denne Ugjer> 
ning kande udslettes, ligesom hans Legem, Redskabet for hans 
umenneskelige Sjæl, henraadner! Men i Aarhundreder skulle 
Efterkommerne gyse ved hans Navn og skye det Sted, der skju- 
ler hans Krop. — — - 

Og nu — vi, vi som desværre have oplevet saa gyselig en 
Tildragelse, hvormed skulle vi aftørre de Taarer, yi have ofifret 
disse uskyldige Søskendes Minde? hvormed skulle vi trøste os i 
en Sorg, som har nedbøjet os alle? Hvilken Balsam skulle vi 
gyde i de Saar, som have ramt hvert følsomt Hjerte? Tre Bre- 
dre ere bortrevne i deres faureste Ungdom. Stormen har knæk- 
ket dem, som Blomster, hvis Skjønhed frydede os igaar, og idag 
ligge visnede paa Jorden. De ere afskaame fra det nys be- 
gyndte Liv, og een Grav er deres tæt tiliukte Sovekammer. De 
ere borttagne fra Livets Færdsel og Livets Fryd; men og fra 
Livets Møje og Livets Sorg. Ingen Sygdom, ingen Smerte skal 
martre deres Lemmer. De skulle hverken sørge for Spise eller 
Drikke, Huus eller Klæder. Dem ængste ingen Frygt, dem lok- 
ker ingen Forfører. De borttoges fra Verden, inden de lærte at 
kjende den. Dem skal ingen Fjende fordærve og ingen falsk 
Ven bedrage. De Ugudeliges Laster skulle ikke saare deres 
Sjæle, ej heller de Ondes Exempler lede dem vild fra Dydens 
Vej. De Ulykkeliges Skrig skal ikke gjennembore deres Ører, 
ejheller de ryggesløses vilde Raab. Rene og ubesmittede af en 
falden Verdens Synder, vendte deres Sjæle tilbage til deres Ska- 
bers Hænder. Fremmedes Taarer randt paa deres blege Kinder, 
og fremmede Hænder bare dem smykkede, som Offerlam, til 
Jorden — til Jorden — men de ere der ikke; de ere i hans 
Skjød, som sagde: <Lader smaae Børn komme til mig; thi 
Himmeriges Rige er deres*. — I de Saliges Kreds kunne de 
synge: c Fader og Moder forlode os; men Herren samlede os til 
sig>. Ja salige ere de, som hjemkaldes i deres Ungdom! og 
Sorgen er kun hos dem, der begræde deres Savn. Men grædei 
ikke for dem, der hvile i den evige Kjærligheds Skjød. Deres 
jordiske Fader offrede dem til sit forhærdede Sinds Afguder; 
men deres himmelske Fader modtog deres skyldfrie Sjæle. Saa 
lade os bortvende vore Øjne fra den Grav, der gjemmer deres 
Støv, og opløfte dem til den Himmel, hvor han boer, som sagde: 
c Jeg, jeg er den, som trøster Eder. Den, som gaaer herfra til 
fremmed Sted, skal hastig lades løs, og skal ikke døe i Graven.* 

Saa hvile da nu disse hastig løsladte i Evighedens Fred! 



BLICHER SOM HUMANIST. 105 

Men vi, som endnu ere fængslede i Kjødets Lænker, vi, som 
endnu vandre paa Livets vildsome Vej — hvilke Advarsler kunne 
vi ikke uddrage os af denne Begivenhed? For det første ere de 
tvende vrange Meninger, som ved saadanne Lejligheder ofte 
høres, nemlig: enten at tilskrive Gud eller Mørkheds Førster 
saadanne Rædsomheder. Nogle siger: «Gud havde jo efter sin 
Alvidenhed forudseet, at dette vilde skee. Han kunde jo altsaa 
hindret det, om han havde villet; da han ikke har gjort det, 
saa maa det jo være skeet med hans Villie, og efter hans Be- 
slutning.« 

Det Første: <at Gud forudseer alt> er rigtigt; men det 
Andet: «at han skulde tillade det Onde, fordi han ikke hindrer 
det>, er aldeles falskt. Dersom Gud hindrede det Onde, hvad 
blev der saa af Menneskets frie Villie? Hvad blev der saa af 
Tilregnelsen? Saa maatte jo al Belønning og Straf af sig selv 
ophøre. Naar vi kun havde Magt til at gjøre Godt, hvor blev 
saa Dydens Løn? Nej — lader os aldrig bedrage vor egen Sam- 
vittighed, ved at tilskrive Gud eller Skjæbnen, hvad der staaer 
til os selv at gjøre eller lade være. Nej, mine Venner, cGud 
frister Ingen; men Mennesket fristes af sig selv, naar det lokkes 
og drages af dets egne Begjærligheder«. Skrækkelige, guds- 
bespottelige ere de Slutninger, der maatte følge af slig en aaben- 
bar vrang Troe. Saa sige heller Ingen: at chan forføres af 
Djævelen«; thi i det anførte Sprog ligger det tydeligt nok, at 
Menneskets egen onde Villie, dets egne, onde Begjærligheder ere 
dets farligste Djævel, den falske Forfører, for hvem det haver 
at vogte sig- Eders egne Sandsers lokkende Stemmer, Eders 
egen Stolthed, Eders egen Gjerrighed, Eders egen Vredagtighed, 
Eders egen Hævngjerrighed — bekæmper dem med Herrens 
Frygt, saa skal ingen Djævel skade Eder. Den der holder sig 
til sin himmelske Fader har aldeles intet at frygte for Mørkets 
brølende Løve. Ak! havde denne Rasende, hvis Navn jeg ikke 
vil nævne, villet betvinge den Pengegjerrighed, der bragte ham 
til at elske Guldet over Alt, der bragte ham til at fortvivle ved 
Tabet af jordisk forfængeligt Gods, som Ild kan fortære, og Tyve 
berøve os — at foretrække det for de himmelske Skatte, som 
«ingen Tyv kan stjæle, ingen Møl eller Rust kan fortæro — 
havde han bekæmpet den Stolthed, som ikke vilde betroe sig 
til noget Menneske — havde han .villet tæmme det tyranniske 
Sind, som ingen Medlidenhed kjendte. Ak! den skulde aldrig 
være skeet, den sorte Misgjerning, som vi med Forfærdelse 
have hørt. Havde han havt den sande, ædle Stolthed, da havde 



106 BLICHER SOM HUMANIST. 

han følt Kraften af de Ord: «Den, der hersker over sit Sind, 
er hedre end den, der indtager en Stad». Og, var det ikke 
Stolthed, formastelig Stolthed, at han ikke vilde betroe det al- 
gode Forsyn sine Børn? den Gud, som føder Fuglene under 
Himlen og Dyrene paa Marken> — den Gud, som har ssLgX. 
tJeg er den, som trøster Eder, Eders Brød skal ikke fattes>. 

Lader os endnu tage en rigtig Advarsel af denne gruelige 
Forbrydelse. Hvo af Eder vilde være den, der har været Aar- 
sag til hans Beslutning? Hvo af Eder vilde for al Verdens Guld 
ved en tilsyneladende liden Uretfærdighed have fremskyndet 
denne Udaad? Vilde enhver af Eder ikke langt heller ligge som 
en nøgen, syg og vansmægtende Lazarus ved den rige Mands 
Dør. O! lærer dog, at ingen Synd er liden, at den mindste Af- 
vigelse fra Retfærdighedens Vej, er Vejen til Fordærvelse — at 
eet Skridt, det første Skridt paa Lasternes Al vej, er Halvparten 
af Rejsen — ja næsten hele Rejsen til Ødelæggelsens Land. En 
ussel timelig Fordeel er Aarsag til 4 Menneskers Død. Og hvad 
for en Død? En blodig Død, en Misgjerning som oprører Hjer- 
terne, som bringer Røvere og Mordere selv til at gyse. <Min 
Søn! saae ikke paa Uretfærdighedens Furer! saa skal du ikke 
høste syv Fold af dem.t Endeligen beder jeg. Enhver af Eder 
lægge vel Mærke til, hvad jeg nu vil tilføje: I hvor stor, ual- 
mindelig, unaturlig en Synder denne Barnemorder var: saa lad 
dog Ingen derfor tykkes desbedre om sig selv, og smigre sig 
med den Tanke: <Nej — saadan hverken er eller kan jeg blive. « 
Hvad? er det nol(? Er det noget, at jeg ikke er den Værste? 
Er jeg derfor retfærdiggjort? Kan jeg derfor slaae mig til Roe. 
og frit begaae de mindre Synder, fordi jeg ikke b^aaer den 
Allerstørste? Ak! det skulde smerte mig, om Nogen i denne 
Forsamling kunde falde paa at sammenligne sig med hiin Mis- 
dæder, eller troe, at han var et Guds Barn, fordi han ikke 
havde besmittet sine Hænder med Sines Blod. Nej, m. B., 
i denne Udaad er hverken Trøst eller Undskyldning for Andre. 
Hans Forbrydelse — hvor sort den end er — kan ikke kaste 
Skjul over nogen Andens; og Enhver har Aarsag nok til at 
sukke med David: <Jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min 
Synd er altid for mig». Værer da formanede Hver og En, at 
I, opvakte ved dette forfærdelige Exempel, aldrig stole paa Eder 
selv eller paa Eders egen Styrke! thi < Hovmod gaaer for Fald> 
og «hvo som synes at han staacr, see vel til, at han ikke fal- 
der!« Sikkerhed er Dydens træskeste Fjende, og Stolthed er 
Menneskets farligste Forfører. Overgangen fra det Gode til det 



BLICHER SOM HUMANIST. 107 

Onde er hurtigere end Lynet. Derfor vaager over Eder selv, 
over Eders mindste Tanker, c Vaager og beder, at I ikke skulle 
falde i Fristelse! Aanden er villig, men Kjødet er skrøbeligt*. 
« Holder Eder nær til Gud!» og viger aldrig Haandbred fra hans 
Retfærdighed. Bekjæmpcr <med Troens Skjold, og Åandens 
Sværd, som er Guds Ord», enhver opkommende ond Tilbøjelig- 
hed. Haver fast og urokkelig Tillid til Gud, og hans naadigc 
Forsyn! Værer ydmyge i Medgang og trøstige i Modgang og 
siger i Eders Hjærter: «See! du haver sat mine Dage, som en 
Haandbred, og mit Livs Tid er intet for dig! Visselig ethvert 
Menneske er idel Forfængelighed, i hvor fast han end staaer. 
Men Herren; min Styrke og mit Skjold; mit Hjerte haver for- 
ladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen.* Åmen!> 

I Forbindelse med Æmnet for denne Præken kan det an- 
føres, at Blicher paa et senere Tidspunkt har gjort sig til en 
varm Talsmand for Dødsstraffens Afskaffelse og anbefalet Fæng- 
selsstraffe i Stedet for. Herom hedder det i en Artikel i Nord- 
lyset 4. B. [1827] S. 237 ff.: 

«Den Dødsdømte opgives, som et aldeles forhærdet, fuld- 
kommen uforbederligt Medlem af det menneskelige Selskab. Er 
her ikke en Forvovenhed, en Formastelse? Hvo tør fordriste 
sig til at erklære en Medskabning for uforbederlig, aldeles for- 
tabt? Hvo tør sætte Grændsepælen for Omvendelse, og kaste 
Broder eller Søster for den evige Retfærdigheds Domstol? Kunde 
den dødsdømte Røver ile fra Korset til Paradiset, hvem tør vi 
da opgive?« Artiklen slutter med de Ord: «At den Regjering, 
som først sønderbrød de sorte Medbrødres Lænker, ogsaa vil 
give det første Exempel paa Forbryderes mildere Behandling — 
det er rimeligt at haabe.« 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS 

fra 1814-30. 



1 Blichers første Randlev-Åar hører vi grumme lidt til ham: 
hans Kiv med Bagge og et Digt om det ved Lyngør den 6. 
Juli 1812 forulykkede Krigsskib «Najaden> [Aarhuus Stiftstidende 
15. Aug. 1812], det er omtrent alt. 

Muligvis kan der dog have circuleret Digte af ham, som vi 
nu ikke kjender. Følgende Vers af Bagge i tAvisfejden>*) for 
1811 kunde maaske tyde derpaa: 

— En Ting« den maa være nu aldrig saa rar, 

— ja, mesterlig selv maa den være, — 
maa roses endog af Hr. Steen og hans Faer, 
som dog ere Folk, der Judiclum har, 

som begge kan rime, naar Lunen dem taer, 
og staa, som Skribenter, i Ære. 

Saa i 1814 kom der hos Elmquist i Aarhus en yderst uan- 
selig bitte graa Bog, der kaldte sig « Digte af Steen Steensen 
Blicher. Første Deel»**). Det graa og triste strakte sig ogsaa 
til Indholdet, der væsentlig drejede sig om Menneskenes Van- 



*) S. 63. 

**) cDigte, 18U» (158 Sider) indeholdt følgende Stykker: Mit fonte 
Digt (1810), Klintekorset, Den eenlige Brud. Ynglingen i den store SUd, 
Min Yndlingsdal, Gjenfærd, La Cours Død, Ellekongen (efter Goethe), Dyk- 
keren (efter Schiller), Skiløberen, Klaverspillertnden, Bjømkjærs Ruiner 
(ved Gersdorphslund), Najaden (1812), Skibbruddet (1811), Hjemve (i syv 
Sange), Habor og Signe (i fire Sange; udgjør mere end Bogens Halvpart^ 
Værket skæmmedes af ca. 60 grove Trykfejl. 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 



109 



skæbne, om fortvivlet Elskov og ung Død, om Ruiner og Gjen- 
gangere og det betydningsløse Liv: 

c Farvel, du hulde! Dødens Søvn er rolig, 

dens Mulm er meer end Livets Solglands værd.» 

Saaledes ender cKlintekorset>; og det er et Refræn, der 
ofte vender tilbage. — Disse Tungsinds-Taager gjennemskydes 




St. St. Blicher 
[malet af hans FwUer Blicher 1834]. 



dog bist og bcr af et eget vildt Glimt af mandig Styrke. Det 
møder os allerede i det første Digt, hvor Blicher med denne 
lille graa Bog i sin Haand vover de stærke Ord: 



Af evig Ild opfl<imniet skal jeg sjunge, 
og tusind henrykt lytte til min Røst! 
Min Røst iglennem Tiderne skal runge 
paa Fjeld, i Dal — ufødte Slægters Lyst. 



110 BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 

Kom naar Du vil. Du Livets skumle Fjende, 
oplad Dig, Grav! — mit Navn er ikke der; 
Du kanst det ej til Kampestenen binde, 
skjøndt Øjet slukt og Hjertet bristet er. 

Mit Navn skal i de flerne Dage mindes, 
og Fremtids Børn mit Kvad forlyste vil, 
naar Ingen veed. hvor Skjaldens Gravhøj findes, 
og ingen af hans Slægt er mere til. 

Samlingens Perle er dog de to vemodigt skjønne Strofer, 
hvori han ved Slutningen af Digtrækken «Hjemvee> tegner sin 
Barndoms Land: 

Min Fødestavn er Lyngens brune Land, 
min Barndoms Sol har smilt paa morken Hede; 
min spæde Fod har traadt den gule Sand, 
blandt ^sorte Høje boer min Ungdoms Glæde. 

Skjøn er for mig den blomsterløse^ Vang, 
min brune Hede er en Edens Have — 
der hviler ogsaa mine Bcen engang, 
blandt mine Fædres lyngbegroede Grave! 

Med disse Vers lægges Hedens hidtil upaaagtede Ejendomme- 
lighed og Poesi for første Gang ind under dansk Litteratur. 
Samtiden lyttede med Skuldertræk til denne Kjærlighedserklæring; 
Eftertiden har ladet den hugge i Sten. 

Blichers cDigte> anmeldtes i « Dansk Litteratur-Tidende*, 
1815 [S. 64—69]. Anmelderen begynder med at sige, al »Forfat- 
teren er allerede hæderligen bekjendt som Ossians heldige Over- 
sætter. Den Sans for Poesi, han i Oversættelse af den skotske 
Barde lagde for Dagen, har han i disse sine Digte ydermere 
beviist.> 

Han finder dog «Habor og Signe > altfor paavirket af Ossian- 
Læsning. Recensenten maa sige, at han ikke <har forlystet 
sig synderligen ved at se den (nordiske Oldtid) her indhyllet i 

den Caledoniske Digterhimmels melancholske Skyer.> »Mere 

have derfor de mindre Digte, nærværende Samling indeholder, 

tilfredsstillet Reo «Især synes Balladen at lykkes Hr. B. 

meget godt» (»Ynglingen i den store Stad>, »Gjenfærdet»). »Og- 
saa Elegien veed vor Forfatter at give Følelse og Afvexlings 



*) Udgaven fra 1835 har: yndeløse. Men P. L. Møller har (1847) 
atter ført Udtrykket tilbage til dets oprindelige Form. 



BLICHEAS LITERÆRE INDSATS. 111 

— han nævner med Ros * Hjemve^ især Nr. 7: «Kjær est du 
Fødeland, sødt er dit Navn». — 

Alt i Alt en meget velvillig Kritik. 

Men nu forsøgte Ingemann at pille en Smule ved de vundne 




B. S. Ingemann [født 1789 f 1863]. 
U nødomsportræt . 

Laurbær. I cDansk Minervas* Oktoberhæfle for 1815 [S. 338— 41) 
finder vi følgende Art aabne Brev: 

Til Ossians Fordansker 

Steen Steensen Blicher, 

i Anledning af hans førstudgivne Digte. 

O Du! som af Conas den vældige Stemme 
saa mægtig blev rystet, at Harpen Du slog 
og tolked hver Tone, Du kunde fornemme, 
men[s] Ossians Aand Dig i Skyen hendrog. 

Du trolig ham ftilgte paa blodige Hede, 
med Barden Du qvad i den natlige Hal, 
mens henfarne Kiæmper i Skyerne strede, 
og Jorden beundred de Mægtiges Fald. 

Sørgmodig Du fulgte i Natten den blinde 
graahærdede Skjald, og hans Sange gientog, 
mens Aandeme flygted' for flygtende Vinde, 
og Fjeldenes Vandrer med Rædsel bortjog. 



112 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Men da Du den Vældiges Harpe bortsatte, 
og greb efter Lyren i Danias Lund, 
da tyktes Dig Morgenens Toner kun matte 
mod Q vadet, Du hørte i Midnattens Stund. 

Og mørkt blev dit Qvad, som fra Hedenolds Dage« 
som Gienlyd det toned fra Oldingens Grav. 
og Aanden Du saac end i Skyen bortdrage, 
mens Mindet kun svøm med paa Tidernes Hav. 

Du Evighed saae i Hukommelsens Tempe), 
men ei i Seraphens den Helliges Favn, 
saae Storheden præge paa Jorden sit Stempel, 
og leve i Qvad kun, og straalende Navn. 

Og Æren opflammed* den modige Sanger, 
sin Bautasteen vilde han reise med Qvad, 
og glemte, at Veien til Evighed ganger 
selv høit over Fjeldet, hvor Digteren sad. 

Hvad er det, han søger? hvortil mon han stræber. 

hvis selv han fra Fjeldet tilbage nedscer; 

og søger sin Aand paa de Jordiske Læber, 

som nævne hans Navn, naar han ikke er meer? 

O brænder den hellig, den evige Flamme 

i Sangerens Hjerte, hvad spørger han da, 

om kommende Slægter hans Navn skal udstamroe, 

hvad heller forglemt han skal ile herfra? 

Med Haabet paa Kiærlighed svinger han svæver 
Jo høit over Skyen og Stjernerne fort 
hvad enten paa Jord sig hans Bautasteen hæver, 
hvad heller for Stormen hans Støv farer bort! 

O Du, som med Hedenoldsbarden har vanket 
i rædsomme Skumring paa haabløse Vei, 
har seet, hvor hans Hjærte af Længsel har banket, 
da Lyset han ahned, men skimted det ei! 

O hvi vil i klareste Morgen Du følge 

den trøstløse Aand i den dæmrende Sky, 

naar Solen er steget af Tidernes Bølge, 

og Du paa dens Straaler til Himlen kan flye? 

O seer Du ham ikke, den Herre, som vinker, 
og aabner fur Barden den evige Hal? 
Hvor Kiærlighedsstjernen den hellige blinker, 
og Palmen omskygger den troende Skjald? 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 113 

Til ham Du Dig vende, og Taagen skal svinde, 
som skjuled for Hedenoldsbarden hans Glands; 
og el skal Du siunge for Laurbær at vinde, 
men søge bag Stiemerne Digterens Krands. 

O hør, hvad fra Dalen en Broder Dig synger, 
mens fremmed han rækker Dig trofaste Haand, 
naar Støvet ei mere til Dalen os tynger. 
Du venlig gienkiender den venlige Aand. 

Ingemann. 

Blicher, der øjensynlig har følt sig ilde berørt ved denne lidt 
ukaldede Varselsrøst, svarede i følgende mandigt-skjønne Strofer 
[Dansk Minerva Decb. 1815]: 

Til B. S. Ingemann^). 

Fra min afeides Dal Jeg nys frembrød 
og paa den aabne Slette Harpen rørte; 
vel trende Lustra stod den paa mit Skiød, 
skiøndt Folket ei dens stille Klimpren hørte. 

Fra aarle Ungdom, i min snævre Vang 
useet, i Løn jeg mine Vinger øved, 
før jeg mig over høien Bakke svang, 
og Flugten udi Ørnens Egne prøved. 

Hvi vilt Du strax saa skyndsom ile til 

og vise mig, hvad klart min Sjæl har skuet? 

Hvi vilt Du hielpsom puste til den Ild, 

der — om end lønlig — længe dog har luet? 

Hvi denne lil? Hvorfor saa overbrat? 
Hvi glemte Du ei lidt din ømme Klagen? 
Gaaer jeg vel derfor i ægyptisk Nat, 
fordi min fromme Frænde staaer i Dagen? 

Om end en Stund hernede paa vor Jord 
blandt Støvets Slægt Jeg rører mine Vinger, 
før jeg til ham, som over Stiemer boer, 
i mere dristig Flugt mig opad svinger? 

Hvad om min Andagt luer lige varm, 
om end et Øieblik jeg den fordølger; 
før jeg mig hæver op i Aanders Karm, 
og mine Brødres Himmelbane følger? 



*) I Anledning af hans til mig i Minerva indførte Digt. 

Blichers Anm. 

Jeppe AnkJter: Blicher I. 3 



114 BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 

Hvor kunde Da da t«nke, unge Mand! 
At Jeg, din Broder, vandrede i Blinde? 
Kan Jeg ei st«vne til det samme Land, 
skiøndt første Gang min Vei Du ei kan finde? 

Hvorfor, min Frænde! saarer Du et Bryst, 
hvis indre Lue Du end Ikke kiender? 
Din var det ei, min Ven! den ferste Røst, 
som l«rte mig, hvor Skialdens Vandring ender. 

Du dømmer mig for, hvad Jeg ikke sang: 
Er det den milde Aand, som af Dig taler? 
Veed Du saa grant, hvorhen min Si«l sig svang, 
fordi den ikke hver en Flugt aftnaler? 

Den Herre, som fra høie Himmelbo 

til Dig og mig sit Mildheds Øie vender — 

han l«rte mig i Ki«rlighed at troe 

det Bedre^ hvor jeg ei det Værre kiender. 

Hvor kunde Du da troe. at stoltelig 

Jeg vilde slaae mod Stiemer med min Nakke, 

fordi Jeg uden Bøining reiste mig, 

og opret standed paa min egen Bakke? 

Hvor kunde Du bebreide mig en Lyst, 
som Skialdens Aand i sød Berusnlng hever? 
Er Hovmod det, naar Haabet 1 hans Bryst 
foran ham til ufødte Dage svæver? 

Er det Hofherdlghed, naar Skjaldens Hu 
ved hans Udød*lighed paa Jord mon dvæle? 
Min Broderskjald! hvorfor da synger Du, 
som lader haant om Navn og Eftermæle? 

Her skue vi kun dunkelt i et Speil — 
et Gienskin af Lysstraalen i det Høie; 
om Du seer ret, seer jeg da derfor feil? 
Er Taagen ganske veget fra dit Øie? 

Op til vor Faders Huus saa mangen Vei 
igiennem Regionerne sig slynger — 
gaaer Jeg da derfor vild, ifald jeg ei 
i dine Fodspor — Bardebroder! synger? 

Og nu Fai-vel! — I hoien Himmelbue 
om Lyset medes ogsaa vi engang — 
i utilhyllet Glands vi da vil skue, 
hvad her vi begge halvt i Blinde sang. 

S. S. Blicher. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 115 



Det er bekjendt nok, at Blichers 2. Digtsamling: « Jyllands- 
rejse i sex Døgn> [Aarhus 1817] bar to Forfatternavne paa Titel- 
bladet, nemlig foruden Blichers eget tillige Mærket: 5. S. Barbeer 
i Nibe, Vi skal nu forsøge at oplyse, under hvilke Omstændig- 
heder Blicher er kommen til dette Navn. 

I tAarhuus Stiftstidende* for 25. Juni 1816 finder vi en bom- 
bastisk tysk Reklame: 

Fest erprobte Gesundheits-Rezepte, 
får åchwåchttchte und entnervte Personen, die durch Onanie, nåchtUche i\>Z- 
Intionen and Åusschweifungen im Beischlafe die Kraft der Mannheit vtr- 
loren hoben, desgleichen får Jdnderlose Ehegatten. 

Recepten siges at være opfundet af en Londonerlæge, der har 
været budt store Summer for den, uden dog at ville rykke ud med 
Hemmeligheden. Midlet faas <fur einen vollwichtigen Louisd'or oder 
14 Mk. S. H. Courantv hos F. Winther «Notari und Kommissionairs 
zu Hamburg, auf dem Pickhuben Nr. 15 wohnhaft . . . Die dazu er- 
forderlichen Medikamente kdnnen nach Vorschrift dieser Resepte 
in jeder guten Apotheke verfertigt, und ohne alle Einziehung eines 
Arztes gebraucht werden^. Og Probenreuteren tilføjer i et Efter- 
skrift: «Da icb obige Gesundheits-Rezepte selbst an meinem Sohne 
mit dem glucklichsten Erfolg gebraucht håbe, so kann ich solche 
allen Leidenden dieser furchterlichen Krankheiten, aufs gewissen- 
hafteste empfehlen.t 

Blicher har fundet Taabeligheden i dette Avertissement saa 
ustyrlig komisk, at han har maattet gjøre lidt Løjer med det, og 
i samme Blad for 6. Juli møder han da op med følgende 
Indlæg : 

<Nye opfindende ved gientagne Prøver proberte høist 
vidunderlige Recept. 

Ved at giennemlæse et tydsk Avertissement i Aarhuus Avis 
Nr. 78, 25. Junii undertegnet F. Winther, er jeg blevet saa rørt, 
ja hartad døvstum af Forbauselse, at jeg ikke formaaer paa Dansk 
at udtale det. — Denne ædle Biedermann, denne ægte Tydsker 
vil for en Louisdor aabenbare en Hemmelighed, som ingen uden 
en Læge i- London veed, hvilken samme Læge er saa ædelmo- 
dig, at han har afslaaet store Summer, som andre Læger havde 
budet ham, paa det den som Hemmelighed kan vedblive at være 
almindelig bekiendt til den lidende Menneskeheds Bedste. Hemme- 

8» 



116 BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 

ligheden bestaaer egentlig i, at endskiøndt den daglig sælges til 
utallige Patienter, vedbliver den dog at være en Hemmelighed; 
og uagtet Opfinderens dyrebare Navn findes under enhver Re- 
cept, er det dog endnu aldeles ubekiendt; ja endskjøndt Recep- 
ten kan læses paa ethvert Apothek, kan den dog ikke forstaaes 
af nogen Læge; hvoraf klarligen sees Aarsagen til de anseelige 
Tilbud, andre Læger have giort. 

Opmuntret af det Bifald, som Hr. Winther sikkert vil feae, 
og den Mængde Louisdorer, som han til Menneskehedens Bedste 
vil samle, samt overtydet ved det Held, hvormed han har care- 
ret sin haabefulde Søn, (hvis Svaghed formodentlig blot har væ- 
ret foraarsaget af Pollutioner) har jeg t>esluttet at opfinde en 
anden Hemmelighed, som endnu skal blive større og hartad 
umuligere end Hr. Winthers. Den skal bestaae i intet mindre 
end — at giøre sig yngere, end man er — saa at den, der f. Ex. 
virkelig er 50 Aar, kan forynges en Trediedeel, en Halvpart eller 
mere efter Behag. Da Opfindelsen — skiøndt tydsk i sin Natur 
giøres i Danmark, tør man ikke vente den saa godt betalt, som 
en heel og reen segte udenlandsk; men tilbyder den for den 
høist billige Priis af 1 sk. for hvert Aar man behager at foryn- 
ges, men Damer betale ^/i sk. mere. 

For den lidende Menneskeheds Skyld beder jeg alle Udgi- 
vere af Aviser og periodiske Blade at indrykke dette Avertisse- 
ment mod en liden Kiendelse af eet Aars Tillæg til deres Leve- 
tid. NB, Da Recepten er prøvet paa min ^en Søn, som ved 
dens Brug allerede er to Aar yngere end iQor, og paa en ufødt 
Datter med saadant Held, at hun først skal komme til Verden 
om 30 Aar, saa kan enhver være forsikkret om den reelleste 
Behandling. — Recepten faaes forseglet under mit Navn og Sig- 
net, og forsendes portofrit til Enhver, som blot ønsker det, uden 
nogen anden mundtlig eller skrivtlig Anmodning. 

S. S. Barbeer i Nibe. 

Dette refereres i «Aalborg Adresse Avis> for 10. Juli 1816 
saa led es: 

«I Aarhuus Avisen falbyder Barberen i Nibe en Recept, hvor- 
ved Folk bliver yngre, imod Betaling af en Skilling for hvert 
Aars Foryngelse, og en Halvdel mere for Damer. Det hele 
Avertissement synes at skulle være Satire. > 

Ved denne Notits kan den virkelige Nibe Barber være 
bleven gjort opmærksom paa, hvilken komisk Brug man har 



BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 117 

gjort af hans Navn, og i <Åalb. Adrs.-Av.> for 27. Juli s. A. 
møder Manden op med følgende Galimathis: 

Recept, 
der He. der da gewagt. Mir in Avisen bekannt zu machen: 
komt zur nachricht. Le fronele prend sa pointe, fuyrunculus 
Caput facit, turbinatur, in conum fignratur. 

auf gut teusch. 
Das geschwår spitzet sich zu, bekomt einen Kopf. 

Nibe, d. 248ten Juli 1816. 

Sads. Barbaficks. 
Johann Frided. Wilhelm 

Wegener, v. Schwerin 
in Mecklenburg. 
ein gutes Hertz und leichte Hånd. macht allen gl&chlich.t^) 

Den 31. Juli s. A. skyder Barber-Viddet endnu følgende Blomst: 

Beki endt gi øreise. 
Der Dorfbarbier. 
Jat das Geschwflr ist reicher, als der Tropf, 
Denn es erhielt, was diesem fehlt — den Kopf. 

X. 
Imidlertid har Blicher syntes saa godt om det engang valgte 
Mærke, der jo har nogen Lighed med hans eget Navn, at han 
i tAarh. Stiflstid.» for 3. Septb. s. A. atter benytter det under 
følgende Indlæg i den i disse Aaringer vildt grasserende Ber- 
berisse-Krig: 

Barbaresker og Barbarisser. 
Jeg som godt Folkes Skjæg i Nibe Kjøbstad skraver, 
som en Barbeer til Faer og Bedstefader haver, 
som i en lige Linie fra Geert Vestphaler 
nedstammer, og som let en sexten Ahner maler 
paa Stammetræet mit af Skjæggedoktore 
vil og engang i Vers min Styrke lade see. 
Ihr wiszt: c ans einem tOchtigen Barbirgesell 
man alles machen kan, was man nur sonsten will>. 
Saa vil jeg — for Exempel — nu en Digter blive 
(jeg er den eneste af dette Lang i Nive), 
i Kiøbenhavn en Sværm af Mestere og Drenge 
paa Hakkebrættet slaae — velan: de samme Strenge 
jeg her i Jylland som Frimester prøve vil: 
Jetzt geht es los! Ihr Herrn! und Damen 1 hører til! 



*) Skjønt der intet er bleven sparet for at finde denne Barber i Da- 
tidens Protokoller, er det ikke lykkedes; han er ikke paa FolketaHings- 
listen over Nibe for 1818, og Borgerskabsprotokoller for denne By kjendes 
først for 1826. 



118 BLICHBRS LITBRÆRE INDSATS. 

Seel fira BritannU Lord Exmoath Anker letter, 

at hilae med KaDoner, Bomber og Raketter 

paa Barbareskeme — det Pak kan meritere 

slig grov Gonfect; thi t«nkl de laer sig el baitere. 

For saadant Barbarie man kalder dem Barbarer — 

men holdt I Jeg fira mit Thema lidt for langt ndfiirer: 

mit Thema nemlig er en gandske anden Fiende, 

som til en Ode mig begeistrer dennesinde. 

En Fiende som i Landet meget ondt mon volde, 

som vcrre er end Jøder, Hedninger og Trolde, 

Ja verre selv end Paven, Tyrken, Hexer, Nisser — 

enfin! Jeg synger om de Fandens Barbarisser. 

Dog nei — Jeg synger ikke om. Jeg synger mocf; 

thi ud af Vrede er heel eschanifert mit Blod. 

Min Ryg er gandske kold, min Hjerne gandske heed, 

mit Øie er i Ild, min Pande er i Sveed; 

min Herr! Gollega Wegner ans Schwerin! Jeg maae 

nok lade hente for en Aare mig at slaae; 

doch halt — Herr Doktor! lasz man nur bis weiter bleiben; 

Nur aifectirt vermag man gute Verse schrelben; 

das heist auf dfinisch: naar man vil poetisere, 

det er nødvendigt, man maae st«rk febricitere: 

Og sandelig Jeg -foler i mig saadan Varme, 

Jeg finder neppe Ord at trykke ad min Harme, 

ret ligerviis som Pythia naar paa sin Skammel 

hun raser — Ja som de kække Mcnd 1 Hammel 

marchere ud til rædsom Krig mod Barbarissen 

med Barbarissens Erkeflende udi Spidsen*), 

ei anderledes Jeg hver Patriot formaner 

at løfte Sværdet — hei! hid under vore Faner! 

Jeg og endnu ti andre tappre Generaler 

i Barbarisseblod vor ædle Hede svaler, 

og Jer til Kampen og til Sejren fører an — 

Hurra! hug ned, hug op, ryd ud med Staal og Brand! 

Thi skal hver Green og Qvist for skarpen Øze knage! 

Lad ingen Barbarisse blive meer tilbage, 

at sætte Rust paa Rug, bedærve Folkets Spise. 

Derefter vil vi med corporlig Eed bevise 

at ene Barbarisser var og intet andet, 

som saadan Skade haver stiftet her i Landet. 



*) Dette sigter til Skolelærer N. P. Schøler i Hammel, som i 1813 
udgav et Skrift «0m Berberissernes skadelige Indflydelse især paa Ru- 
gen*, der afttedkom en Syndflod af Pjecer og Avisartikler. Samme Aar 
forfattede han for 14 Gaardmænd i Hammel en Ansøgning til KoDgeo. 
hvori de bad om, at Berberisserne i deres Nabolag maatte udryddes fer For- 
aaret 1814. — Tonen i det anførie Skrift vil mærkes af fiolgende Mund- 
smag: «Vee og Forbandelse over en Buskvezt, der anretter saa store Ulyk- 
ker omkring sig, udpresser saa mange beklemte Sukke, og tilféier Fcdr^ 
landet saa saare betydelig Skade.* 



BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 119 

£r sligt Beviis el nok for visse vantroe Folk, 

veUn saa skal Erfaring være Sandheds Tolk. 

Jeg haver nemlig hørt af min Hr. salig Fader 

en sand Historie, skiøndt den utrolig lader: 

En Apotheker boede i hans Fødested, 

som Barbarissesaft blandt andet håndled med; 

hvad skeer? Min gode Mand den Hiertekummer faaer, 

hans hele sklønne Mark af Rug slaaer feil et Aar: 

Nu skreg den hele Bye (som og var ret og billig) 

c Bort Barbarissesaft 1> — men da han ei var villig 

til saadant. Borgemesteren en nidkiær Mand 

til hele Byens Frelse gav den Lov paa Stand, 

der reent forbød at sælge Barbarissesaft — 

den samme Lov staaer end den Dag i' Dag ved Kraft 

End mere har Jeg hørt af en Barbiergeselle, 

som vidste meget fra sin Reise at fortælle, 

hvorlunde han paa Landeveien gik en Dag 

og — da han sulten var — sin Frokost aad i Mag, 

den indsvøbt af en Hændelse var netop blevet 

i en Avis, hvorpaa det fulde Navn stod skrevet. 

Han smed Avisen bort og gik sin egen Gang, 

og hal med Rust befængt var strax den hele Vang. 

Men 1 forlange sagtens ei Beviser flere, 

naar Jeg, en Præst, en Degn den Sandhed attestere: 

At Barbarisseme bør ryddes ud med Rod, 

saa Landsmænd, troer og kom og hugger ned for Fod! 

Og mens Britannia Algireme barberer, 

vi Barbarisseme her h{emme maltracterer. 

Som Tyrkens lange Slgæg de af hans Hage rive. 

saa skal vi Doktore med vor Barbereknive 

i Barbarisser flænge løs paa langs og tvers. 

Som Skjaldene til Kamp opflamme dem med Vers, 

saa Jeg min tapre Hær opmuntrer efter Takten. 

Nu stryger Jeg min Kniv; men naar de saa faaer smagt den 

vi binde os en Krands af Barbarisseblade. 

Den kan vist fhldt saa smukt som en af Laurbær lade. 

Lad, Britter I see i Havets Fiende tykt indsæber; 

imidlertid vi andre Rugens Fiende dræber. 

Vad udi Tyrkeblod med vældig Heltekraft; 

vi andre vade vil i Barbarissesaft. 

S. S. Bcwbeer i Nibe. 

I «Aarh. Stiftstid.« for 14. Sept. s. A. følger saa neden- 
staaende fingerede Protest, der ogsaa smager af Blichers Hamle- 
bryg: 

Til S. S. Barberen i Nibe. 

Jeg, een af Æskulaps høihelHge Gesandter, 
udi den sidste Tid fira alle Verdens Kanter 
anikldet bliver snart i Prosa, snart i Vers, 
o, glaub mir*s Publicum, das frisst mein edles Herz! 



120 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Først skriver en Halunk i Aarhuus Stiftsaviser, 

at jeg til Skillings og halvanden Skillings Priser 

Recepter har til Salg, som Godtfolk yngre gier, 

han maatte skammet sig, og bleven fra min Dørl 

Jeg svarte strax som saa: «F3rrunclus tnrbinatur 

et caput fiicit et in conum flguratur.» 

Saaledes Jog jeg i hans Liv Satirens Fork, 

mit Svar kan laeses i Anisen af Hr. Bork.*) 

At have ramt ham vist, jeg nu saa sikkert troede, 

men endnu mere ondt udi hans Indvold boede, 

see, der er han igien! den infernalske Ravn, 

og skriver nu paa Riim to Spalter i mit Navn, 

om Berberisser og om Algiers Barbaresker; 

hvad der maae være i hans Blod for onde Vædsker! 

Hvor han maa være ftel og grim og ondskabsfuld, 

og mon der Hoved er udi hans Hattepul? 

Han burde klædes af og staae med Lemmer nøgne 

i Gabestok til Straf for sine Satans Løgne! 

Og ønske vilde Jeg, at Man ham pidske lod 

med Berberisser til af Angst han p Blod ; 

thi den er værre end en Morder og en Røver, 
som en ømtfolende Chirurgi Bryst bedrøver. 

Jeg skraver ikke Skiæg, Faerlille, jeg raserer, 
al aaben Skade jeg i høie Tid kurerer; 
betroe sig til mig, og jeg skal hans Hiernes Læk 
tilstoppe: jeg har før fomuftiggiort en Giæk. 
Hvad det dog er for Vers han ryster af sit Ærme! 
De halte gyseligt, de flyde tyndt som Bærme, 
har han ei andet læri end giøre Vers maaskee, 
{eg snart den Glæde fiiaer, ham død af Sult at see. 
Naar han en anden Gang vil spille lidt paa Luren, 
pas bedre paa sit Riim, pas bedre paa Cæsuren, 
og husk: en god Barbeer er ti Gang' bedre end 
en slet Poet; en Kniv er bedre end en Pen! 

Hvis endnu han har Lyst, mod mig tilfelts at drage, 
kom kun heran, Mussiø! jeg vaske skal hans Hage 
og vise, at jeg er den rigtige Barbeer 
i Nibe, samt at han en Navu an masser er. 

Jeg er mig selv bevidst, jeg intet ondt har giort ham, 
om derfor jeg forlængst alt havde giennembor*t ham, 
da var ham skeet hans Ret, men tag sig kun iagt, 
han ei den første er, jeg har med Prygl belagt. 
Og er han end saa fast, som fordum hellig Anders, 
og er hans Bopæl end hinsides Byen Randers, 
Jeg høit dog bander paa, endskiøndt jeg lidt mon læspe, 
at jeg skal træffe ham, min gode Hr. S. S. B. ! 

Nibe, den 12te Sept. 1816. Sads Barbaflki, 
— virkelig Bartieer. 



♦) Alb, Borch var Udgiver af tAalb. Adresseavis*. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 121 

Denne Kispus-Leg med Publikum morer Blicher saa godt, 
at han har et nyt Indlæg færdigt 21. Septbr. s. Å. [«Aarhuus 
Stiflstid.»s Følgeblad N. 25]:*) 

Til min Collega Hr. Wegner, Barbeer i Nibe. 

Du som vor ædle Kunst i Nibe exercerer, 

Du som saa mangen Hage, Mund og Kind barberer, 

hvi vilde Du mod mig saa heftig fare løs? 

Hr. Bruder Wegner aus Schwerin wanim so bøs? 

Er een Barbeer da vel i slig en Kjøbstad nok? 

Kan blandt en Klok af Høns ej taales nok en Kok? 

Kan Du da hvert et Fjæs fra sine Børster skille? 

Og kan ei tvende have fuldt op at bestille? 

Fordi min Herre er en Mester i sin Kunst, 

da vild, jeg har i Rostok ei studeert omsonst. 

Du stryge kan din Kniv — det kan jeg ogsaa giøre — 

Du holde en Discours — det kan jeg ogsaa føre — 

Du kan indsæbe — jeg kan ogsaa, Kammerat, 

og spørger nogen: «nun was neues in der Stadt» 

jeg svarer ham: «Es ist hente ein grausames Wetter,* 

saa giør vel ogsaa Du min ærede Hr. Fetter? 

Nu vel, af en Barbeer hvad kan forlanges mere, 

end at indsæbe, stryge og barbere? 

Og kan han ogsaa Kopper og Klysterer sætte, 

Pnrganzer give ind og tunge Maver lette, 

da mener jeg, han tør sit Borgerbrev vel tage, 

ihvorsomhelst han fondt de fleste Skiæg at rage, 

endydermere er det goot at i en Bye 

til tvende Skiæggepatienteme kan tye, 

thi sæt det skede, som heel tænkeligt jo er, 

at een blev syg — vi er jo alle Mennesker — 

sæt nu at Dødens Kval kom over Hr. Monfrére, 

hvo skulle Kopper sætte, snakke og barbere? 

Sæt, at Du af den megen Snakken blev stakaandet, 

hvad heller af en anden Aarsag lidt rysthaandet 

og kunde ei engang dit eget Skiæg rasere; 

var det da ikke godt jeg kunde assistere? 

I saa Fald jeg Hr. Doctor vil betiene gratis 

saa ofte som jeg kan — sed sa pien ti satis, 

vi kan og ordne Tingen paa en anden Maade: 

Jeg tørrer Hagerne, Collega giør dem vaade. 

Du snakker og Du stryger Knivene, jeg skjærer — 

Du holder Bækkenet, indsæber — jeg barberer, 

hvad heller skal vi dele Byen udi tvende, 

saa hver af os grasserer i sin egen Ende, 



*) Se Redaktionens eget Exemplar i Aarhus, thi det kgl. Bibliotheks er 
defekt. 



122 BUCHBRS UTBRfiRE INDSATS. 

eller hver i sin Stand vi drive skal vort Vaesen. 

saaledes at Du Pøblen faaer — Jeg fiuier Noblessen. 

hvad heller vil Du tage de kloge Folkes Flok — 

Jeg tager Resten, og jeg tænker, Jeg faaer nok. 

Dig gier jeg Æren — hvad? hvorfor da knurrer Du? 

Min Hr. Confrater er han malicieux endnu? 

Han vender Øinene og udi Jorden sliraber, 

Ja lader Tungen hænge ud af Halsen — aber 

slaae Vand i Blodet, Freund! og køl sin Hidsighed, 

sonst geth es nimmer gut — pas paa nu blir jeg vreed! 

Hvad? tror han mig at kyse med sit barske Væsen? 

Og tænker han, at Jeg har ingen Been i Næsen, 

han tager meget Fejl; og troer han ingen anden 

her udi Danemark kan have Horn i Panden? 

Woher mein Bruder bist Du? wo hast Du studirt? 

Hast Du in Hambuiig oder Lybek promovirt, 

er Du maaskee af dem, som spytter flux i Næven, 

da viid. Jeg spytter mine Folk paa selve i^æven, 

og rager Du saa godt, at Blodet løber ud, 

da viid: at Jeg kan tage med den hele Hud 

(Versteth sig; wenn der Hånt ist wohl besetz mit Worten) 

og tørrer Du din Kniv paa Klædet — Jeg paa Skjorten: 

hvo tænker Du af os den største Mester er? 

Du rager med en Kniv — Jeg med en GaaseQær — 

det er ei stort. Du kan barbere Folk, saasnart 

de sidde stille ~ Jeg en Hare i sin Fart 

kan tage Skiægget af. Du maae Personen have 

for Dig nærværende, om Du slud hannem skrave. 

Jeg derimod kan een som ingenting barbere, 

om han er hundred Mile borte eller flere. 

Desuden laV Du Dig betale for din Konst, 

men jeg udover den for min Piaseer omsonsL 

Jeg renser gierne dem — Du derimod kun Blodet, 

kun Vand i Maven tapper Du — jeg Vand i Ho'det. 

He| Kammerat! nu vil jeg Dig examinere: 

Hvorledes vil Du Ferisangiam curere? 

Hør zu min bon cani potesne bien pariare? 

Et åoignare et clgsterium donare? 

Comment curiøst du liena et pulmones 

spasmas terribiles nec non convulsionesf 

cum mors adoenerit, qoid fades deindef 

Nu staaer han der en kiøn! adieu for dennesinde, 

jeg haver ham barbert — naar Skiægget voxer ud 

og blir for langt igien. saa send han mig kun Bud! 

5. 5. Barbeer i Sibe. 



(Aalborg Adresse-Avis> søger stadig at holde sine Laesere 
a Jour med Kampen; den har flygtigt omtalt den allerede d. 23. 
Sept. og den 25. s. M. skriver den: 



BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 123 

cSaavel Berberissefeiden som Barbeerfeiden fortsættes med 
Iver og Eftertryk i Aarhus Aviser, hvor Præsten Hr. Hansen har 
ladet indføre et meget langt Stykke imod Hr. Commerceraad 
Tommesen, sl^-evet i Prosa, og S. S. Barbeer i Nibe ligeledes 
et temmelig langt Stykke, men paa Vers, til sin CoUega Hr. 
Wegener, Barbeer i Nibe. Begge Stykker er skrevne i en hel 
bister Tone, dog er Barberen den bitreste, thi han angriber sin 
Collega ikke blot paa Dansk, men han slaaer endog om sig med 
Brokker af Tysk og Latin, saa det er ganske forskrækkeligt. 
Hvor dog lærde Mænd kan nedlade sig til sligt Skienderi! (Ved 
denne Leilighed torde det vel ikke være afveien at bemærke i 
Henseende til det i denne Feide forekommende Navn Sads Bar- 
bafisk[!], at det formodentligen skal betyde Stads Barbeer og Phy- 
sicus, da nemlig Sads vel er en Skrivefeil istedetfor Stads, og 
Barbafisk er en Forkortning af Konstudtrykket Barbafisikus. » 

Denne Forklaring lyder jo ret naturligt. Hr. Wegener lader 
sig imidlertid ikke høre mere. Des mer udholdende er St. Bli- 
cher. Den 19. Oktbr. lader han sig igjen se i «Aarh. Stiftstid.* 
med følgende 

«Deklaration. 

Hr. Medicin malgre lul! Hr. Doctor qvasi! 

Hvordan er han paa eengang blevet saa korasi? 

Er det fordi han haver bierget sig en Svend 

Hr. Barbafiks? Ja vist, det er en deilig — den! 

Her gaaer Ordet 1 Opfyldelse — desværre! 

«Som Tieneren han er, saa følger ham hans Herre*. 

Men Jeg er lige glad; jeg tage skal den anden 

og slaae den ene med for Maven eller Panden, 

hvor det gier høiest Skrald (natnrligvis det Rum 

Jeg mener, som er mest opfyldt af vacuum; 

det maae nødvendig blive Panden). Første Gang 

sl^ J^g nok feil — Jeg hørte straz at noget sprang. 

Nu vil der atter springe noget som er værre — , 

herud Sads Barbafiks I Herud kun med din Herre 

og tag saa Drengen med — min Ære blier des større, 

naar trende for mig ene monne Hæle smøre, 

dog, det behoves ikke; thi jeg har den Tanke. 

Jeg skal Jer alle fem til Carbonade banke, 

saa ingen af Jer leve skal til Krigens Ende : 

Her mit Udfbrdringsbrev Jeg Eder monne sende. 

(de militaires er just ikke slet saa lange, 

skløndt heller ei saa net afhttede i Sange). 

men det er lige godt. I haver sat en Klak 

paa Æren min, den vaskes ikke af med Snak, 



124 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Soldaten slaaer paa Skioldet — Jeg slaaer paa mit Bækken, 
en haard Nød blier jeg; see Jer for, om I kan kn«k'enl 
Velan da, I Ci^onerl træk — feldnd — begynd! 
Nei bie et Øleblik! det er maaskee dog Synd, 
om Jeg paa eengang sknlde dræbe ti Barberer, 
hvad hielper det desnden, at jeg massacrerer 
en Snees af Langet? der er fleer end nok tilbage, 
som kande hævne dem — skal Jeg da Kniven drage? 
Hvad eller la*e den blive i sit Futteral? 
Jeg faaer Jnst en Idee . . . den er vel ei saa gal: 
Hvad om Jeg kunde Munden først paa Svenden binde? 
Jeg Mesteren desbedre vilde overvinde, 
thi Sandhed gaar for alt — Jeg maae oprigtig si*et: 
den Barbafiks er dog en Karl i Barberiet! 
Jeg kunde i mit Embed have megen Nytte 
af slig en Assistent — hvad om han vilde flytte, 
vi skulle da som ingen Ting den anden banke — 
men hillemen! Jeg kommer paa en anden Tanke: 
Hvad om Jeg kunde bringe Mest'ren paa min Side, 
saa kunde vi en deux galant paa Svenden ride. 
Wili's doch probiren: Bruder 1 hør, den Barbafiks 
en Gavtyv er; hans rette Navn er camifex, 
Jeg mærkede Jo strax, at Du ham ikke kiender, 
han kalder sig din Ven, men naar Du Ryggen vender, 
han rækker Tangen ud, og kalder Dig en Hest. 
Vel hader Jeg Dig værre end den sorte Pest; 
men aaben Feidel ingen Lurendreierstykker! 
Jeg lige slaaer i Flæset, ei i Nakken rykker; 
derfor begynder Jeg, at ynkes over Dig, 
og er Du klog min Ven, saa glor Du Fred med mig, 
det skader intet, at vi har hinanden vasket; 
thi naar to Kæmper sig indbyrdes har krabasket 
og prøvet ret tilgavns i Strid hverandres Kræfter, 
de blier de allerbedste Venner sidenefter, 
saa lad os give Verden nu et smukt Ezempel! 
Og vandre Haand i Haand til Enighedens Tempel. 
Du gier blot et Glas Punsch i Krigsomkostninger 
og evig Fred imellem os afsluttet er, 
som og en Alliance of- og defensiv 
imod Hr. Barbafix ... Au vee! der sprang min Kniv. 
Nu er Jeg værgeløs, kan ingen Modstand giøre, 
Hr. Bruder I nu maae Du allene Krigen føre. 
Jeg faaer — skiøndt ei af Frygt — fra Krigstheatret ile, 
og som en gammel Helt paa mine Laurbær hvile, 
altsaa, Messieurs! Adieu! og vil I rages meer 
kom ei til mig « . . S. S. Emeritus Barbeer. 
Dermed er denne Skinfægtning tilende*). Men BarbernavDet 
blev Blicher fremdeles ved med at holde fast paa. Under dette 



*) For Fuldstændighedens Skyld henvises endnu til en Artikel i 
c Randers Av.> for 7, Nov. 1816: Samtale mellem en AvUforvalter og «« 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 125 

nom de gaerre er han atter paa Krigsstien til Fordel for sine 
kjære Berberisser [< Aarhuus Stift^d.> 26. Okt. 1816]: 

Samtale mellem to Berberisriddere. 
Rasmus. 

Jo! Triumph 1 ou have vi vundet! 

Endelig haver den gode Sag fundet 

tvende Medhielpere til Pastor Hansen; 

nu skal han ikke gaa baglænds af Dandsen. 

Længe han standed og fægted altene, 

da kom Reserven fra Marimalene, 

gav Pastor Blicher i Randlev en Smere — 

nu ja! hvad havde han der da at giøre? 

Asmus. 

Kiære tillad! i saa vigtig en Sag 

bør dog vel Sandheden frem for en Dag! 

Rasmus. 

Naar den ei strider mod vore Ideer — 
mener Du ellers at Pastoren seer, 
hvad for hans Øine paa Stedet passeret er, 
bedre end dem som slet ikke har været der? 

Asmus. 

Man skulde dog synes hvad for vore Øine 
viser sig — 

Rasmus. 

— kiære I er lutter Løgne — 

Asmus. 
Siig mig! er sex ikke tre Gange to? 

Rasmus. 

Ved første Øiekast skulde man træ 

at det var saa, men naar Troen er stærk 

seer man dog strax, det er Diævelens Værk, 

naar man først troer fuldt eg fast paa Præmisserne, 

scilicet nemlig: det er Berberisserne — 

Asmus. 
Skulde man det ei først dokumentere? — 



Barber. Artiklens Indhold er ikke til at blive klog paa. Der tales 
mystisk om et Forlig, der er bleven sluttet c Allehelgensdag* Artiklen 
er undertegnet: c Avisfoged, S. S. Barbeer*. 



126 BLICHERS LITERjBRE INDSATS. 

Rasmns. 

Asmus! hvorfor vil Du nesonnere 

om en Idee, som Hr. Hansen har 

viist a priori saa soleklar, 

og som Hr. Thygesen tappert forfiegter, 

skiønt han at træ den endnu ikke nuegter. 

ja som Claus Klumpe af egen Myndighed 

var Sættedommer med største F^ndighed — 

Asmus. 

Men hør, apropos 1 hvad er det for en Claus? 
Jeg finder hans Dom er slet ikke saa snaus — 

Rasmus. 
Især naar man veed, den er skrevet i Drømme, 
man maae den saa meget desmere berømme, 
skiøndt andre sige, det var i Fuldskab; 
men det er nu blot for den særdeles Huldskab 
han viser for os — det er ellers sært, 
at en Skomagersvend, som har ingenting lært 
kan skrive med saadan en nydelig Smag, 
det er til en stor Præjudice for vor Sag. 

Asmus. 

Nu tykkes mig snart, at Jeg Sandheden oiner — 
kun dette at skieide en Mand for Løgner, 
fordi han blot som et Vidne forklarer, 
hvad han i tyve Aar seer og erfarer 
uden forresten at tage Partie 
pro eller contra — 

Rasmus. 

Der stikker det i: 
Just for han hverken er kold eller varm 
bor det ham fele Hr. Thygesens Arm. 
Hvorfor da sidder han, grubler og søger 
i de unyttige støvede Bøger? 
Burde han ikke langt heller som andre 
passe sin Avling og troligen vandre 
paa Marken og Markeder med sine Heste 
blandt Clauser? det var dog i Sandhed det bedste; 
men — unter uns Asmus! Jeg veed hvad han vil: 
Med denne Studering sig hæve lidt over 
de andre, og derfor Jeg inderligt hover 
den Finte, ban fik nu saa net af Hr. Mads — 
den kom — paa min Ærel just herlig tilpas. 

Asmus. 
Men — 



BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 127 

Rasmas. 
Hør nu min Ven! ingen Menner meer; 
jeg seer hvad jeg trocr, og jeg troer hvad jeg seer. 
Og siger Jeg Dig, at saafremt ikke Du 
fra Verdens Skalielse lige til nu 
har seet hvert et Straae, som Vorherre lod groe, 
kan ingen Kiendsgieminger rokke min Træ. 

Asmus. 

Det Argument kan Jeg fele og tage paa; 
det vore Fiender heel beskelig smage maae, 
og kunde man ikke paa samme Grund 
til Fienden sige: Legn i din Mund! 
Indtil vi kiende hvert Ord, Du bar sagt 
fra Vuggen til Du i Graven er lagt, 
da skal Du være en Løgner for sand — 

Rasmus. 
Hør Asmus! du er en fortreffellg Mand! 
Begynder at fatte vor Tankegang — 
med dette Bevils baade tyk og lang 
vi kan vore Fiender af Marken slaae. 
Hei! Mord og Brand! nu skal Slaget staae! 
I Forveien flette vi Seierens Krands — 
til Kampen saa glade som Piger til Dands! 
Og raaber som Macbeth har raabt til MacdufF: 
Lay on, and be dam'nd who flrst cries hold! enough! 

S. S. Barbeer i Nibe*), 

Endnu i 1839 bar Blicher ikke glemt Berberissestormen, 
men tilbagekalder i Erindringen de Dage, da Bønderne i Over- 
land ved Viborg forfulgte « denne ganske uundværlige Plante 
— — med skarpen Øxe paa Nakke> lige midt ind i Viborg By. 
[Viborg Amts Beskrivelse S. 92). — Pudsigt er det forresten, at 
denne Uvilje mod Berberissen i indeværende Aar — 1903 — atter har 
rejst sig af sin hundredaarige Grav og med Videnskaben og Poli- 
tiken i Spidsen indbragt et Forslag, der ved dets drakoniske Ud- 
ryddelseskrav retfærdiggjør den gamle miskjendte Degn i Ham- 
mel paa det eklatanteste. 

Efterat Blicher nu et helt Aar har holdt den lokale Læse- 
verden i Aande med fingerede Indlæg for og imod den Nibe 
«Stads-Barbafysicus>, træder han i 1817 med Barberen under 



O Man vil vide, at dette Mærke senere fortrængtes af en anden spøge- 
fuld Betegnelse: Peer Spillemand; men da Blicher var Mand for at gaa med 
en Skjælm bag hvert Øre, ser vi ham saa sent som 1827 [Nordlyset I, S. 
348 — 50] opføre den Komedie, at lade den ene af de to Gavtyve henvende 
sig til den anden. 



128 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Armen ind for et sterre Publikum med sin Digtcyklus tJgUands- 
reise i sex Døgn*. Mens Digtsamlingen af 1814 ligesom alle 
« Første-Digtsamlinger* paa talrige Steder bar Ubehjælpsomhedens 
og Tilfældighedens Præg, saa er «Jyllandsrejsen> en rig og ejen- 
dommelig Digtning, hvor Livets Fænomener afvexlende brydes i 
den pathetiske Landsbysangers runde Brilleglas og i den satiri- 
ske Bonvivants hulslebne Barberspejl. 

Her rejste han de skjønne Bautastene over Niels Ehheun. 
Qvistgaard og Buhl; her var satiriske Billeder af Østfyllands 
Byer og maleiiske Skildringer af Kalø, Gudenaa, og først og 
fremmest Lgngheden ; her var den ustyrlig morsomme Smøreuise (i 
«4de Døgn>), som Kusken synger paa Landevejen udenfor Grenaa; 
og her er endelig den overdaadige Udmaling i c5. Døgn* af Li- 
vet og Gøglet paa Viborg Snapsting, hin jydske Dyrehavsbakke, 
hvor Skildringen vel nok faar én til at mindes Øhlenschlågers 
«St. Hans-Aftenspil*, men ved sin Kolorit og sin 4J®rvc ^^^ 
gjør et saa tilforladeligt og selvset Indtryk, at man overser Paa- 
virkningen. 

Ogsaa i biografisk Henseende har denne Digtning stor In- 
teresse. Da Blicher mod Slutningen af Bogen efter at have 
gjennemvanket det øvrige Jylland nærmer sig sit Barndoms- 
hjem, udbryder han: 

<Nu stille her! Lad ikke mig ile forbi Dig, 

min Glædes Hiem! O! en liden Stand vil Jeg dvcle 

ved dette straatøkte Hus, at kalde tilbage 

de henfarne Aar da hine Bakker i Østen 

var Verdens Ende, og Baunhøien hisset et stort Bjærg 

og Dammen et Hav, og Egekrattet derude 

en endeløs Skov, hvor Aander og Røvere huste; 

hvor gierne laae jeg paa Høien, omsuset af Somrens 

Luftninger lune! Hvor mangen Vinterdag foer jeg 

den dristige Rejse ned over snetakte Bakker I 

Væltede stnndom med Slæden, men reise mig snarlig 

og tradskede møjsomt opad, for atter at vælte. 

Her er jo Kjæret, hvor fra min slibrige Bane 

jeg ofte, af Nordenvindens Kulde forjaget, 

til Hiemmet ilte med rødblaa stivnede Fingre. 

See, her er Haven 1 her er det mørkegrønne L3rsthus, 

hvor Knosen Ijrtted begiærlig paa Faders Portælling 

om Paradisets uskyldige barnlige Glæder. 

Er det ei Klokken, der klemte, 

den samme, der kaldte mig mangen Aften til Hvile 
naar Solen sank udi Heden og skinnede rødlig 
paa Kirketaarnet, da stod jeg og fulgte dens Bortgang 
af dunkle I^^ngsler mildt og stille bevæget 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 129 

Begge Digtsamlinger anmeldtes under ét af Chr. Molbech i 
«Athene> for Decbr. 1817 (9. Bind S. 582). Molbech indleder sin 
Kritik saaledes: 

« Denne Digter er saavel ved sin Oversættelse af Ossian 
som ved den første Del af de ovenfor nævnte Digte allerede 
fordelagtigen bekjendt. Hans Arbejder udmærker sig fremfor en 
Mængde af de i vore Dage saa talrige versskrivende Forfatteres 
ved Præg af et eget indvortes Liv, der stræber poetisk at aaben- 
bare sig ved egne, ofte ret kraftfulde Toner, der ikke blot ere 
Gjenklang og Efterklang, men lyder af en ejendommelig, gedigen 
Malm.» — Han tilføjer: <Besad han en saa omfattende og rig 
Fantasi som hans Følelse er dyb og levende, og havde han 
Smag, Studium og Færdighed i samme Grad som han har Aand 
og ægte poetisk Anlæg, vilde han uden Tvivl allerede have naaet 
en langt højere Rang blandt de danske Digtere. Da han har 
virkelig Begejstring og ej blot forestiller eller frempiner den, saa 
følger ogsaa deraf, at hans Udtryk er naturligt, ej søgt og over- 
spændt. Den alvorlige Poesi synes at være denne Digters egent- 
lige Sphære. Derfor er ogsaa de alvorlige Steder i Jyllands- 
rejsen som oftest langt at foretrække de comiske.> Saa ret- 
ter han en ret pedantisk Kritik mod Versene i <Jyllands- 
rejsen>: «De er altfor tidt incorrecte, tvungne og trættende at 
læse.» M. mener fremdeles, at Alvoren er Blichers egent- 
lige Domæne og røber langvejs, at han ikke rigtig forstaar 
det grundægte i Blichers jydske Digtning; Kjøbenhavneren i 
ham har dog intet imod at indrømme, at « meget sindrig 
er det Indfald, at lade Kjedsomheden have sit Tempel paa 
Jyllands Lyngheder.* — — Om Digtene c Klintekorset > , cMin 
Yndlingsdab, cSkiløberen*, «Hjemvé* og <Skibbruddet> bemær- 
ker M.: « Ingen vil læse disse skjønne Digte uden at spørge: 
hvorfor er disses Forfatter saa lidet kjendt efter Fortjeneste? 
Sproget er som oftest rent og smukt. Ord og Udtryk som: 
Bjerget sank herned, —- Hjalmar smilte paa røden Kind, — 
Snorren paa Lire, — fingerere med Pinde (o: strikke), Aas for 
Bjergaas, — han fumler i Lommen — kunne dog ikke bifal- 
des* (I). Tilsidst klager han med Rette over det slette Papir 
og Tryk. 

Efter den lille lyriske Skjærmydsel, som Blicher og Inge- 
mann havde i Aaret 1815, kunde man maaske have været til- 
bøjelig til at tro, at de var gledet fra hinanden for bestandig, 

Jeppe AaKJær: Blicher I. 9 



130 BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 

ixieo tværtimod har Fejden ført dem nærmere mod hinanden i et 
Venskab, der ihvertfald for Blichers Vedkommende var mærket 
af den dybeste Ærlighed. Hvordan Ingemann har staaet i For- 
holdet, er det nu vanskeligt at afgjøre, da alle de Breve, han 
saavel som alle andre har sendt St. Blicher, er bleven ødelagte 
med en sjælden logisk Konsekvens. Ja, naar man efter aarelang 
Søgen veed, hvor haabløst det er efter blot to Slægtleds Forløb 
at opdrive, om det saa kun var den usleste Lap cefterladt Papir* 
efter denne Jyllands meget skrivende Digter og Publicist, saa 
skulde man næsten tro, at Skæbnen havde rejst sig en særlig 
Destruktionsanstalt til Udslettelse af alt, hvad der har tilhørt 
denne af Livets Storme saa stærkt mærkede Mand. Er der end 
saaledes intet Haab om at redde noget ud af Blichers Fallitbo, 
maa vi fortrøste os til, hvad der findes i andres Gjemmer. 

Og vi vil da her gjengive nogle Breve, der belyser Blichers 
Tilværelse i disse sidste Forpagteraar i Randlev.^ De første 
fire, skrevne fra 1817—18, lyder saaledes: 

Randlev, d. 19. Juli 1817**). 

En dyrebar Dag er mig denne, der bringer Deres Venne- 
brev, kjereste Ingemann! og deres interessante Bornholmere; 
jeg har virkelig — men lad min Kone ikke vide det! — for- 
elsket mig i den søde Vanda, og traf jeg hende engang paa 
Vandet, troer jeg næsten jeg vovede et Salto mortale; lideo 
Elna vil maaskee blive jaloux, men jeg gad vide, om hun ikke 
maatte staae tilbage for Havets Møe, ifald De selv skulle vælget 
Med andre Ord: hjertelig Tak, min Ven, for hvert et Slag af 
Deres Harpe! Lad den kun lyde uforstyrret af Ugleskriget i 
Athenen ! . og gjør som Øhlenschlåger, der ærgrer sine Fieader 
sorte med Mestersange. O! lave Stolthed! feige Misundelse, 
som ingen Sidemand vil taale — Middelmaadighedens Mærke! 
Den sande Skjald gjør ingen Sammenligninger; han udøser 
sine Toner, og fryder sig i Troen, at ogsaa hans Siæl er en 
Gjenklang af den evige Kierligheds Røst. Hvo er større? hvo 



*) Alle Breve fra Blicher til Ingemann — talt en 25 Stykker - 
findes paa Sorø Akademi; Hovedstokken har tidligere vøret offentlig- 
gjorte i Heises « Breve tit og fra B. S. Ingemann* (1879); dog var ca. Vi 
oversprungne og Resten trykt med saa store Lacuner at det nye Gjen- 
nemsyn af Samlingen, som herved er foretaget, næppe vil blive regnet for 
spildt Umage. 

**) Ingemann anføres i disse Aar som «boende i den Norske Løve 
mellem Frederiksberggaden og Vestergaden 2. Sahb. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 131 

er størst? — daarlige Spørgsmaale ! vi ere alle Smaae; Bogen 
er høi. Egen er stærk; men seer man dem fra Skyen, ere de 
begge neppe synlige Spirer. — Men for at komme tilbage til 
de Underjordiske: da vil enhver følsom Sjæl vide Dem Tak, 
fordi De befolker Jorden og Vandet med bedre Væsner, end 
Phantasiens Børn ellers pleie at være. Man gyser for Svart- 
alfer, men troer villig paa de hvide; og een Vanda er bedre 
end alle de Havfruer tilsammen, der kun drukne deres ulykke- 
lige Elskere. 

Saavidt var jeg kommen, da jeg blev kaldet ud i Mar- 
ken ; min Stilling som Landmand, som Gartner, som Præceptor 
etc. etc. lader mig sjælden to Timer i Rad til overs, og jeg 
maae i bogstavelig Forstand stjæle mig om Natten til Musen. 
Jeg drives fort som Soldaten i sit Geleed, der paa sin for- 
ceerte Marsch kun sjælden faaer Leilighed til i Forbigaaende 
at plukke en Blomst. 

Hvad Jacobi*) angaaer — om hvis samlede opuscula De 
tilmelder mig — da maae jeg tilstaae, at jeg kun kjender 
saare lidt til den gode Mand, og Videnskabsselskabets Accou- 
cheur-Forretning gjør mig heller ikke nysgjerrig. Derimod 
længes jeg saa meget mere efter Øhlenscblågers Fostbrødre, 
som jeg selv forlængst har skrevet et Stykke under samme 
Titel, det jeg dog har begravet strax efter Fødselen. 

Naar Deres Tid nu tillader Dem det, og Deres Muse 
faaer sig et lille Blund, saa glæd mig med nogle Linier. 
Bevar mig i Deres Hjerte! jeg er nu og altid Deres 

hengivne 

S. 5. Blicher. 

Randlev pr. Horsens, d. 4. Sept. 1817. 

Ogsaa mig har Hroars Saga truffet ret lige i Hiertet; jeg 
elsker den høiest af alle Øhlenscblågers Børn — ja selv det 
subjective — der udmærker det fremfor de andre — har for 
mig noget særdeles indyndende, saavel som den mere be- 
stemte Tendents. Jeg er aldeles enig med Dem i, at den til- 
kommende Hrolf Krake vil overgaa den salige Ewalds, og 
længes ret inderlig efter Nedkomsten. Dersom vi overleve 
Øhlenschlåger, skal vi ogsaa see Fartierne forene sig i hans 



♦) Tydsk Filosof, 1743—1819. 

9* 



132 BLICHERS LITBRiBRB INDSiLTS. 

Roes; thi hans største Feil er dog denne, at han endnu ikke 
er død. 

Hvad De siger om Digterne: at blant dem giælder ingen 
Rangforordning, ere ogsaa mine Ord; og denne Sammenligning 
og Sammenstillen og smaalige Undersøgen: hvo der er den 
største, minder mig om Disciplenes Spørgsmaal til Jesns; hvo 
er den største i Himmeriges Rige? og Frelserens Svar til dem; 
og Øhlenschlågers Ord: Der er intet Smaat uden Hovmoden. 
Og Misundelsen — kunde han have lagt til — som er Hov- 
modens Datter. Ak! hvor lille er da ikke Baggesen? Poeter- 
nes Spradebasse, Førsternes Vindspiller, Grevindernes Slgøde- 
hund, Gedebukken i Digternes Have og Spyfluen i det sstheti- 
ske FadebuurI 

De spørger mig, om jeg holder af Verners cSohne des 
Thals>? ja visselig gjør jeg det — denne Digtning er i Sand- 
hed en Weihe der Kraft. Motte Fouché Igender jeg ikke, 
men skulde De see Lejlighed at sende mig noget af ham, 
ønsker jeg paa Deres Anbefaling at gjøre hans Bekjendtskab. 
Men hvad siger De om Arndt? Har De læst hans «Storch und 
seine Familie>? Det er eet af mine Yndlingsstykker. Og hvad 
siger De om Madame Staél Holstein? Hendes Corinna har 
baade fortryllet mig og forsonet mig med det franske Sprog. 

Den 11. Sept. 
Saavidt var jeg kommen, da jeg blev afbrudt og først 
nu har jeg fundet Lejlighed til at fuldende mit Brev; men 
saadan gaaer det: meget af, hvad jeg dengang vilde have sagt 
Dem, er nu borte, og er noget tilbage, er det der dog under 
en anden Skikkelse. Vore Tanker ere som Skyerne; de ere 
af samme Bestanddele, men hver Dag fremviser dem i nye 
Former. — Det er sandt, nu mindes jeg en Idee, som jeg 
sidst kom fra: hvor De nemlig i Deres Brev anmærker, at 
De sora et membrum disjectum ligger udenfor Statens Corpus, 
da kan jeg ikke andet end at lykønske Dem af et oprigtigt 
Broderhjerte, der ogsaa lønlig banker PYiheden imøde — den 
Frihed, jeg maaskee ubesindig har forskjertset. «De er uden 
Stilling* — vel Dem! en Digter skal ingen Stilling have; han 
skal svæve som en Comet mellem Fixstjerner; hans Bane skal 
ikke være beregnet, hans Liv ikke inddeelt efter KlokkesleL 
Hans Dag bliver til Nat, og hans Nat til Dag, alt som den 
evige Aands usynlige Pust berører hans Sjæls Strenge. Ja 
selv de sødeste Ægtemands- og Faderglæder ere ikke egentlig 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 133 

for Digteren — ja ofte en Hindring paa hans Vej, thi Phan- 
tasie og ikke Nydelse er hans Kost ~ Haab og ikke Virkelig- 
hed hans Nydelse. 

Men — det er Tid at afbryde, at jeg ikke skal skrive en 
Afhandling istædet for et Brev. Lev da vel, min Ven! for 
denne Gang, og lad os vedtage: ikke for sjælden at opmuntre 
hverandre med saadan trohjertig Samtale, som vor Stilling, 
ihvordan den end bliver, dog altid vil levne os Tid til. 

Bestandig Deres 

5. 5. Blicher. 

Randlev, d. 6. Jan. 1818. 
Et glædeligt Nytaar! 

Ønskes Dem, min Ven I af et varmt Hjerte; og indbefatter 
jeg heri: mange søde Begejstringstimer og Ligegyldighed mod 
Parnassets Pøbel. Hvorledes jeg kommer til dette sidste Øn- 
ske, vil jeg sige Dem. Jeg fik forleden det Indfald, at kjøbe 
Heibergs < Julespøg og Nytaarsløjer>, som hidtil var mig gan- 
ske ubekjendt. Ak! mit Fødeland! skal han være een af 
dine Digtere? Skal saadant et Miskmask være blant dine 
Juleglæder? Saadant Drengespøg med det allerhelligste! Vers 
uden Poesi, Kaadhed uden Vittighed, Spot uden Satire! At De 
er Hovedgenstanden for hans lille Barnepisk kan hverken 
harme Dem eller deres Venner; men at han spiller Bold med 
Gudsfrygt, Dyd og Poesie, og at der gives et Publicum, som 
ynder denne ækle Sang ~ dette, gode Ingemann! har mægtig 
forøget min dybe Foragt for Nutidens Slægt. Men lad ham 
løbe! Han og hans Art kommer og svinder som Svamp paa 
Bøgen. 

Hvorledes lever De ellers, min Ven? Hvad nynner De 
paa? Jeg længes efter at see noget fra Dem. 

Forleden talte jeg med en Student H. Ingerslev, som 
sagde, at De samlede paa Folkesagn, og bad mig at forsyne 
ham med saadanne — men jeg vil naturligvis hellere sende 
disse directe til Dem selv. Dennesinde vil jeg allene omtale 
eet fra denne Egn. hvori De, som har Adgang til alle Histo- 
riens Kilder, bedre end jeg vil kunde finde Rede. Her i 
Hadsherred er en gammel Herregaard som hedder Aakjer, 
bygget — som Navnet viser — ude i et Morads; tæt ved lig- 
ger Landsbyen Falling. Sagnet siger nu, at den berømte 
Svend Felding er fød i og kaldt efter Falling, at han har 



134 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

boet paa Åakjer — om ikke bygget den. Et gammelt Slag- 
sværd, 3 Alen langt, som jeg selv har havt i min Haand, 
staaer endnu paa bemældte Herr^aard, og kaldes Svend Fel- 
dings Sværd; en Jærngryde, som ogsaa gjemmes der, kaldes 
hans Øllebrødspotte, og en Broe tæt ved hedder Svend Fel- 
dings Broe. For faae Åar siden stod der en gammel Eeg 
med en Jernring i, hvorved han sagdes at have bundet sin 
Hest. Saa mange forenede Data gjør det meer end sandsyn- 
ligt, at denne Middelalderens Helt virkelig har huset her, 
hvilket Peder Syv ogsaa har havt Vinden af. — Kan nu dette 
være Dem til Tjeneste, skal jeg siden forsyne Dem med et 
andet, endnu interessantere Sagn. 

Vor Ven Luno beder jeg hjerteligst hilse. Jeg sendte 
ham forleden 2 Eetactsstykker til Indlevering til Theatercensa- 
ren; men da jeg intet har hørt fra ham, er jeg bange, de 
kan være forkomne paa Vejen. Nu Gud befalet! Glem ikke 
snart med nogle Linjer at glæde 

Deres trofiaste 

5. S. Blicher. 

Randlev. 20. Febr. 1818. 

Deres sidste Brev havde urigtig Adresse [den rette er pr. 
Horsens]; derfor fik jeg det saa sildigt og derfor er jeg atter 
bange, at dette ikke skal træffe Dem endnu i Kjøbenhavn. 
I al Fald skal mine bedste Ønsker ledsage Dem! Rejs og nyd, 
hvad jeg forgjæves har haabet! Jeg maae lade mig nøje med 
Phantasiens Smaature. Ak! De kan troe, ved Beretningen om 
Deres forestaaende Vandring føler jeg en Urolighed som Træk- 
fuglene, naar deres Rejsetid kommer. Jeg har seet en tam 
Stork! naar Høsten kom, og dens Kammerater forsvandt, 
strakte den Halsen, løb hid og did og flaggrede med de stæk- 
kede Vinger, — men naar den saa mærkede sin Afmagt, stak 
den Hovedet under Vingen og sørgede. — Eet Vennestykke 
udbeder jeg mig af Dem: vil De ikke skrive mig til fra Ro- 
meos og Juliettes Grav! 

Nu Gud ledsage Dem! jeg er ikke stemt til at skrive 
mere. Farvel! kom frisk og glad tilbage! 

Tænk imellem paa 

Deres 5. S. Blicher. 



BLICHERS LITEBÆRE INDSATS. 135 

Ingemanns Rejse varede en halvanden Aar; hans Breve 
hjem udtrykker megen Forfærdelse over Pariserindernes og de 
glade Sydboeres Letfærdighed; og om han end hyppig forsikrer, 
at han har godt Udbytte af Rejsen, lægger han dog heller ikke 
Dølgsmaal paa, at han længes ret hjærteligt hjem til en Sofa- 
hjørne i «den norske Løve> og til Springvandet paa Gammeltorv. — 
Blicher fik intet Brev fra ham. I Slutningen af en større Epi- 
stel til Carl Luno skriver han fra Dresden [29. Sept. 1819]: 

<Hils Steen Blicker meget fra mig og siig ham, at jeg kom 
ikke til Romeos og Hjulias Grav, derfor har jeg ikke skrevet. >^) 

Ved Ingemanns Hjemkomst modtog Blicher ham med « Hede- 
lærkens Velkommen hjem til Nattergalen*^^): 

Længe har jeg savnet, o Broderlill din Sang; 
hvor har Du været den Vinter mørk og lang? 
Is og Sne har skjulet mit lyngtakte Hus, 
Haglen om mig raslet i Stormenes Sus, 
ensom har jeg flagret paa Marken kold og hvid. 
inderligen længtes efter Foraarets Tid, 
tænkt med Fryd og Smerte paa henfarne Lyst, 
blomsterrige Sommer og frugtrige Høst. 

Mens Ingemann rejste ude i den store sollyse Verden, sad 
Blicher med sin stigende Børneflok ude paa sin forgjældede 
Forpagtergaard og sloges med Armoden. For at holde nogle af 
de værste « Hunde fra Dørene* havde han begyndt at skrive i 
de underholdende Blade. Et af de første Organer af den Art 
som han henvendte sig til var A. F. Elmquisis < Læsefrugter 
samlede paa Litteraturens Mark****), der var begyndt at ud- 
komme i Aarhus 1818 og i de næste 20 Aar sendte en Flora — 



*) Heise: Breve til og fra Ingemann, S. 132. 
**) Kiøbenhavns Skilderie 1819 Nr. 95. 

***) Forbilledet var det tyske: ^Lesefruchte vom Felde der neuesten 
Litteratur gesammelt und herausg. v. J. J. C. Pappe, .Jahrg. 1817— 21 >. 
Naar man nu veed, at det tyske lesen i denne Forbindelse ikke har noget med 
vort «læse* at gjøre, men betyder <at opsamle* (anvendes især om Frugt) vil 
det skjønnes, at Krigskommissæren i dette Tilfælde ikke har været særlig 
heldig med sin Oversættelse. — I en indgaaende Omtale af dette Tids- 
skrift i Profts tConuersationsbladet* for 18. Okt. 1824 faar man at vide, 
at det paa dette Tidspunkt har 500 Abonnenter, hvad Anm. fremhæver 
som overordentlig meget, c Hver Maaned udkommer et Hæfte, der betales 
med 4 Mk. hos Hofboghandler Schubothe paa Børsen N. 9, hvor Subscrip- 
tion modtages*. — Som noget ganske exceptionelt anføres det, at Elmquists 
andet Blad: < Aarhuus Stiftstidende* har fulde 1500 Holdere. 



136 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 



over 60 Bind — af alt muligt Skrabsammen — mest Oversættel- 
ser af tyske Knaldromaner — ud over Landet. 

I de sex Aar, i hvilke Blicher optraadte i dette Organ (fra 

1819—25) leverede han 
følgende Bidrag: 

1819: Nids Ebbesen til 
Nørreriis [tidligere trykt 
i <Jyllandsrejsen>, 1817]. 
Abailard og Heloise, en 
biografisk Skizze^) [trykt 
og udgivet 1818]. 1820: 
Digterbrev [senere kaldet 
<Digterrang>], Haarlokken 
[efter Pope], Hedelærkens 
Velkommen hjem til Nat- 
tergalen [tidligere trykt i 
Kibh. Skilderi 1819, Nr. 
95], Schielderap, v. Westen^ 
Til Sorgen, Til GUtden, 
Den unge Lærkes Foraars- 
sang, Den gamle LdBr- 
kes Efteraarssang, Til en 
haabefuld men tungsindig 
Yngling [senere kaldet : 
<Til en ung tungsindig Dig- 
ter*], Todes Grav [senere: 
Tode]. 1821 : Bordvise ved 
en Farvers Bryllup^^), 1823: Aristarchos autodidaktos^^^). En 
meget lystig Vise om Ridder Kulman og Jomfru Nysted, Kirke- 




A. F. EtmquM, t. 1788 f 1868. 



*) Denne Skizze er paa en Maade den første af Blichers Noveller. — 
I 1817 havde han til Rahbeks c Tilskueren t for 26. Jan. oversat Popes 
tEloise til Abailcwd* og ledsaget den med følgende Bemærkning: < Skolde 
nogen saa strengeligt fordre ordrette Oversættelser, at han finder denne 
danske for fri, da veed Jeg intet bedre til at formilde ham og undskylde 
mig, end den Forestilling, at Jeg maaskee har villet hævne Homer*. — 
Senere oversatte han ogsaa i Abailard tii Eioise* og udgav saa det hele 
under Et sammen med ovennævnte biografiske Skizze i 1818. 

**) Det er bleven hævdet, at denne Sang blev digtet til Stedsønnen 
Niels' Bryllup; da han i 1821 kun var 12 Aar gi. er den Paastand grebet 
ud af Luften. Noget andet er, at Sangen kan være bleven afsunget da Niels 
gik til Brudeskamlen i 1830. 

••♦) Under Pseudonymet: Charadrius pluvialis (d: Hjejlen), her fiørste 
Gang anvendt; senere vil vi næsten altid træffe Blichers Satirer under 
dette Mærke. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 137 

Dejen, 1824': Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog^ Et 
Eventyr paa Heden [senere: <Josepha>], Else Sandberg [senere 
< Præsten i Thoming>], De to Digtere , Kiærlighed og Whist, 
Nøddaaben, Navnene, Ipsara, Avisfrieriet [Komedie i én Akt]. 
1825: Donna Leonora [Novelle, senere kaldt: t Leonore »•), Det 
lykkelige Møde, en Morgendrøm [opført paa Viborg Privat- 
theater ^Vs 1825 csom et Efterspil til Bedste for de vandlidte 
paa Fædrelandets Vestkyster »], Et godt Raad til Forlieble, Den 
enfoldige Elsker, Til en smuk, men slet Sangerinde, De to 
Drankere, — Dette Bidrag er det sidste fra Blichers Haand 
i nævnte Tidsskrift, og allerede nogen Tid før dette blev trykt, 
var det, som de efterfølgende Breve vil udvise, ulægeligt revet 
ud med Blicher og Redaktøren. Som det vil ses, har Blicher 
her ladet trykke flere af sine ejendommeligste Digte og et Par 
af sine bedste Noveller, deriblandt den udødelige Landsbydegns 
Dagbog, Han klager bestandig over den ringe Betaling, Elm- 
quist yder ham for hans Arbejde; og har Honoraret været 
sløjt, har Æren været endnu mindre; de oversatte Tyskere for- 
stod sikkert bedre at kildre Læserne paa de rette Steder. De 
højdannede rympede kun paa Næsen ad disse Landsbykrøniker. 
Da saaledes Grundtvig i 1838*) skal mane 20'emes Litteratur- 
frembringelser op i sin Erindring, siger han [Mands Minde S. 
325-26]: 

— <Da først var det, Danmark bukkede under og nedsank 
i en ti Aars Tid saa dybt i Armod og Mismod, Afmagt og Lige- 
gyldighed, at jeg ikke, uden med en vis Gru kan tænke mig til- 
bage til Aarene mellem 1820 og 30, da det var det sørgelige Om- 
kvæd i alle Kroge: hvad skal vi æde, og hvad skal vi drikke, 
og hvad skal vi klæde os med? og da selv de hungrigste Sjæle 
sjælden forlangte mere [aandelig] Føde end Elmquists c Læsefrug- 
ter, samlede paa Litteraturens Mark>, eller vel rettere: paa dens 
Fælled^ [udh. af os]. 

Grundtvig er saa glad ved denne sidste Aandrighed, hvis 
Brod er rettet mod den jydske Landsbydigter, at han Side 482 
endogsaa gjentager og forstærker den. Efter her at have talt 
om Rasm. Kr. Rask, hvem Universitets- Direktionen ikke en- 
gang havde Stunder til at gjøre til « Professor i østerlandske 



*) I P. Hansen - Udgaven af Novellerne er den fejlagtig henlagt 
til 1834. 

•*) N. F. S. Grundtvig: *Mandå Minde*, Foredrag fra 1838, udgivne 
af Svend Grundtvig 1877. 



138 BLICHERS LITERÆRB INDSATS. 

Sprog, før han var halydød>, siger han om den literære Tilstand 
i Almindelighed: 

«Selv tyske Romaner oversatte man ikke mere, men nøjedet 
med Elmquists Læsefrugter samlede paa Litteraturens Jydske Fæl 
led^). '— Var det ikke til at fortvivle over, naar man troede det 
var Pennen, der skulde gjøre Underværker og Bøger, der skabte 
Folk!> 

Det Par Hovcdstadsanmeldere, der overhovedet havde lagt 
Mærke til disse første Forsøg paa en dansk Novelle, strømmer 
over af betydningsfulde Vink og gode Raad. Proft kalder gan- 
ske vist [i «Conversationsbladet>, 18. Okt. 1824] Blicher for <eea 
af Udgiverens ypperste Medarbejdere* ; men hans Kompetence til 
at tale med røber sig deri, at mens han rosende fremhæver en 
Del ligegyldige versificerede Bagateller, nævner han end ikke 
med et Ord c En Landsbydegns Dagbog*. Den maa altsaa ikke 
have forekommet ham Omtale værd. Derimod siger han om <Nød- 
daaben>: 

c Denne underholdende lille Fortælling, der kan betragtes 
som et Sidestykke til Henrik Steffens' i et for^aaende Hæfte af 
Læsefrugterne meddelte Skizze: < Vielsen*, vilde udentvivl have 
vundet i Interesse, dersom den egentlige Anledning til «Nøddaa- 
ben>, den betegnedes [?] Prinsesses Elskovshistorie havde været 
omstændeligen fortalt og ikke blot nævnet, hvorved Læserne og 
især Læserinderne med en utilfredsstillet Mine lægger den vakkre 
Fortælling bort.» 

Derpaa fortsætter han i sin sædvanlige Sladderjargon : 

< Under det pseudonyme Navn Charadrius pluvialis har den 
talentfulde Forfatter meddelt adskillige Stykker i de foregaaende 
Hæfter, formodentlig saadanne som han ikke selv finder værdige 
til at undertegne med sit Navn, og i denne Dom er Rec. ganske 
enig med Forf.» 

At Blicher følte sig stærk brøstholden ved denne ubetimelige 
Afsløring, vil vi faa at vide nedenfor. 

Lidt mere Forstaaelse røber efterfølgende Omtale i ^Lileratnr- 
Kunst' og Theater-Bladet* for 19. Juni 1824: 

. . . c Idet vi gjerne bortvende Øjet fra disse Pletter, glæde vi os 
ved, blandt de mange Tydskere, der af deres velfyldte Forraads- 
karore maae bidrage det meste til disse Læsefrugters Udstyrelse, 
at støde paa en dansk Forfatter, der allerede ved sine fore- 
gaaende, af ægte dansk Aand besjælede poetiske Arbeider, har 



•) Udh. af os. 



BLrcHERS LITBRÆRE INDSATS. 139 

erhvervet sig et hæderligt Krav paa DigternavD. Hr. Pastor 
S, S. Blicher i Thorning er nemlig fra den indeværende Aar- 
gangs Begyndelse optraadt som en kraftig Medarbeider i dette 
Tidsskrift, og vi kunne ønske Læsefrugterne og deres Læsere til 
Lykke med de særdeles vakkre originale Bidrag, man allerede 
deri har seet fra hans Haand. De af Hr. Blicher «fundne^ gjen- 
nemseete og udgivne* Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog 
ere, skjøndt meget fragmentariske og skizzerede, høist characte- 
ristiske og originale; hans Eventyr paa Heden tiltrækkende og 
velfortalt, og hans Else Sandberg skreven i en særdeles livlig, 
poetisk-beskrivende Still, og, isærdeleshed i Begyndelsen, spæn- 
dende og interessant. Vi ville ønske Hr. Pastoren Otium og 
Lyst til ret ofte at gribe Pennen til lignende Smaa-Arbeider, 
hvilke han synes at skrive med megen Lethed, ligesom vi, efter 
disse Prøver at dømme, ikke omtvivle, at han jo — især hvis 
han, ved ikke blot løst at skizzere, men ogsaa at admale, vilde 
give sine Arbeider større Runding og Fuldendelse — baade vil 
erhverve sig Navn og Publicum som dansk Fortæller — altsaa 
i et Fag, der endnu er saagodtsom udyrket i vor Literatur.» 

Den kunstforstandige Anmelder har da den Tillid til St. 
Blicher, at han ved at følge hans Fingerpeg vil kunne naa be- 
tydeligt videre end i c Dagbogen*; vi frygter for, at Blicher har 
ladet haant om disse Fingerpeg; for han naaede næppe højere; 
og vi gad vide, hvilken dansk Novellist, der tør staa frem og 
sige, at han har naaet højere! 

Mens saaledes den justerede Kritik tugtede ham kjærligen 
med sit Skolemesterris i Haab om, at der med Tiden kunde 
blive lidt af ham, ydede de gemene Læsere ham baade nu og 
da den uforbeholdneste Anerkj endelse. For Kuriøsitetens Skyld 
skal vi saaledes her — efter cLæsefrugter> for 1820 [7. B. S. 320] 
— anføre et latinsk Digt af Niels Blicher eet lille Vers til min 
Søn S. S. Blichers Muse>. I al sin latinske Uhygge præsenterer 
det sig paa følgende Maade: 

Versiculi Musæ filii S. S. Blicher, 

in pago Thorning pastoris, dicati a N. Blicher in pago Randlev 
preabytero. 

Semper ubiqve loci fuerant in honore poétæ; 

nam dum delectant, utiliora canunt. 
Carmina composuit grandævus Homerus; et audit 

ille poétarum tempus in omne pater. 
Barbiton arriputt Tyrtæus — et auribus astant 
arrectis socii: turbaqve fulmen erat. 



140 BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 

Ad citharam obcus cecinit Caledonius Heros: 

Divi gens repetit cygnea qvæqve mele. 
Gonteniis cecinit fidibus modulamina Davids 

vates grande sonans magnificansqve deum. 
Cantat adhuc, et adhac animos modulamina molcent 

carminibusqve viri mille moventur adhuc 
Ter me feliceml mihi qvod dementia coeli, 

vates dulce canensl te generasse dedit. 
Vivas. et yigeas! cantes miranda Jehovæl 

Dicas: salvificæ gloria qvanta cmcisl 
Et bene qvi meriti patria de gente fliemnt, 

illorum laudes dicere perge diul 
Sinoeras lacrymas ridentibus elice vanis! 

Moestomm madidas carmine terge genas! 
Stultorum fidicen ridendo corrige mores! 

Haud parvum est meritum: comminuisse mala. 
Qvodsi te Hvor vult rodere dente maligno; 

omnia tranqvilla discito mente pati. 
Istuc, qvo vivens abiit mediator abibo; 

tu seqvere; æternum conveniemus ibi. 
Carmina — vaticinor — tua tum per secla legentur, 

et multos rapient, et super astra trahent. 
Dicet hj cu^ast dulci pius unus et alter: 

Coelicolas inter, dive poéta! valel 

Naar det Gode kommer, kommer det paa een Gang; saa- 
ledes følger i samme Organ amiddelbart efter Niels Blichers 
Latin et dansk Digt: <Til Steen Steensen Blicher* af en Mand, 
hvis Navn vi ikke mindes at have set hverken før eller siden; 
han kalder sig Boesland og et Par af hans Vers gaar saaledes: 

< Digter fra Ahlhedens lyngrige Sletter, 
som i din Ossians livfulde Glands 
hisset blandt Skyerne svævende fletter 
mangen en Ædling sin Evigheds Krands. 
Blandt vore Fædres halvkuglede Høje 
stundom Du nynner vemodig og øm; 
Hjerterne smelter og væder vort Øje 
med dine Toners henrindende Strøm. 



Men o! Du Lynghedens venlige Sanger 1 
hvi høre Danske saa sjældent dit Kvadf 
Stinge dit Hjerte de hvislende Slanger? 
trykker Dig Sorger i bølgende Rad? 
Levner dit hellige Kald Dig da ikke 
Timer at siunge Halvdøde til Liv? 
Vel Du i Tiderne maatte Dig skikke — 
muntret af Qvinden: den frugtbare Viv. 



BUCHERS UTERÆRE INDSATS. 141 

Nu har Jo Hyrden, den Ene, den Gode 
hist i din Fødeegn givet Dig Kald, 
siung da Du Heedemes frodige Pode, 
siung da ret ofte Du yndede Skjald I 
viid, vi opmærksomme, følsomme lytte 
til dine Toners melodiske Lyd; 
ei for de Jordiske Smaating vi bytte 
himmelske Sanges livsalige Fryd. 

Digter I Du har Jo en elskelig Frænde 
standende høit paa det danske Parnas*), 
begge som Venner hinanden I Igende, 
mødtes i Tiderne begge tilpas. — 
Siunger I Giæve fra digterske Halden 1 
Sang'ren istemmer hvor Sangeren slap! 
Da skulle Lyttende frydes, naar Slgalden 
qvæder begeistret med Skjalden omkap**). — 

Der er ikke Tvivl om, at denne stolprende, men velmente 
og hjærtelige Ros hos vor for Ros som for Dadel særdeles mod- 
tagelige Digter, har opvejet megen lærd <Kritikaklen> og adskil- 
lige høj-vigtige og selvgode Recensioner. 

I disse Åar falder hans Bestræbelser for at faa tilvejebragt 
en Digtsamling om fortjente danske Mænd, hvad der i 1823 re- 
sulterede i Værket Baaiastenty 23 Digte, hvoraf godt Halvparten 
er af Blicher selv, Resten af Ingemann, Grundtvig og Øhlenschlft- 
ger. Vi vil da her anføre nogle Breve til Ingemann, der i væsent- 
lig Grad drejer sig om dette Arbejde: 

Thorning ved Viborg, 3. April 1820. 

Dit***) sidste Brev modtog jeg ved min Moders Liigkiste. 
Da mine sex Børn stode omkring den tause Bedstemoder — 
ikke grædende, ikke bedrøvede, men glade over at hendes 
Sjæl nu var i Himlen — o, min Ingemann! da foer som en 
Solstraale gjennem min mørke Aand Frelserens Ord: * Dersom 
I ikke blive som Børn igien, komme I ingenlunde ind i Himme- 
rige. — Min Røgter er 80 Åar; jeg hører ham ofte ved Midnats- 
tid sgnge i sin Seng — Digter I Du føler hvad det betyderl!! 
Hvad er en Concert af blomstrende Ynglinger og Piger mod 



*) o: Ingemann. 

**) Se endnu et tredje Hyldingsdigt i Viborg Samler for 11. 
Aug. 1821. 

***) Man lægger Mærke til, at de to Aandsfrænder nu siden Ingemanns 
Hjemkomst er blevne Dusbrødre. 



142 BUCHERS LITERiERB INDSATS. 

Oldingens Sang? Han ligger ved Siden af sin Liigkiste og sgnger 
— ak jeg maae rødme over mig selv, at Sorgen nogensinde har 
faaet Magt med mig. 

Dette skrev jeg for 2 Maaneder siden; men jeg vilde bie, 
til jeg med det samme kande sende Dig ilagte — endelig blev 
den da trykket, her har Du den — slig mig din Mening, og 
skjænk mig nogle Planter til min Mindehave*). 

For et Par Aar siden sendte jeg 2 Comedier til Theater- 
censorerne: « Avisfrieriet* og «Aagerkarlen>. Vil Du ikke vise 
mig den Tjeneste at faae dem tilbage og sende mig dem; thi 
de blive vist ikke antagne — og det var ejheller min Hensigt; 
herom mere naar Du engang besøger mig, som jeg gjør sikker 
Regning paa. 

Maae jeg bede Dig om Din cTassos Befrielse*! jeg har 
først nyeligen seet den anmeldt; men her er ingen Exem- 
piarer. 

Tilgiv min Korthed og tænk stundom paa 

Din trofaste 

S, S. Blicher, 



Thorning ved Viborg, d. 31. Juli 1820. 
Hjertelskede Ven! 
Hvor smertede det mig, at jeg ikke kunde mødes med 
Dig i Vilsted! men jeg fik min Fætters Brev om Onsdagen 
som vi skulde mødes om Torsdagen, og da havde jeg Bnide- 
vlelse foruden andre Forretninger Lørdag og Søndag efter. 
Nu! det skulde ikke være*^). Jeg maae saa ofte fornægte mig 
selv, saa jeg er temmelig vant til Skuffelser; eet dog falder 
mig tungt, det er at fornægte min Muse, men ogsaa dette er 
maaskee Herrens Villie. Jeg skal tjene ham fremfor alle Ting 
— jeg skal tjene mine betroede Sognebørn paa mangehaande 



*) o: til Bautaåtene. c Ilagte > er sikkert * Generalprøven i Kragehuh 
(1819). 

**) Den Fætter, hvorom Blicher her taler, var Laurits Blicher, Præst 
i Vilsted (Himmerland) fra 1815-37. Han og St. Blicher havde tilbragt 
Studenteraarene sammen, og gjennem Steen var Ingemann sikkert bleven 
Ikendt med Laurits. Dennes endnu levende Datter, Enkefini Jaeobåen, kan 
huske, at Ingemann og Blicher kom vandrende til hendes Faders ensomme 
Præstegaard i Vilsted en smuk Sommerdag omkring 1830 og bragte 
det mest straalende Humør med sig. 




BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 143 

Maader — jeg skal tjene Kongen, der har paalagt Gejstligheden 
saa mange heterogene civile Bestillinger — jeg skal tjene Ceres 
for ej at sulte ihjel, Pomona og mange andre Væsner; saa 
kan Du nok vide hvordan 
det gaar med Poesien: jeg 
har i de sidste 6 Maane- 
der ikke sat to Linier 
sammen — kort, jeg er 
revet lidt af Leed, Gud 
veed, om jeg skal sættes 
i Leed iglen her og hvor 
snart? — Dersom Du ikke 
vil hjelpe mig tilrette, 
faaer jeg ikke Bautaste- 
nene rejste. Her i Jyl- 
land kan det næppe skee: 
Elmquist er den eneste 
Bogtrykker, som kunde 
gjøre noget; men han er 
ikke til at slaae Liid til. 
Skal det trykkes maae 
det være i Kjøbenhavn. 

1) Vil Du ikke sende mig Laurtu Biieher. r. nse t is««- 

dine egne Digte, som Du 

selv anseer for qvalificerte til Samlingen ; thi der kan være nogle 
adspredte i Tidsskrivter, som jeg ikke kjender. 2) Kan Du ikke 
begejstres til at sjunge Draper for En eller flere af følgende: 
Tyge Brahe, Thyge Rothe, Griffenfeldt, Holberg, Hvitfeld, Rost- 
gaard, Tordenskjold, Niels og Jens Juul? og flere? thi med 
min Sang er jeg bange det er forbi. 3) Naar jeg da faaer 
Samlingen ordnet i Manuskript, saa vilde Du maaskee vise 
mig det Vennestykke at sælge det til en Boghandler [NB. naar 
Supscriptionsplanerne ere indkomne, og man seer, hvormange 
der ere. 4) Kommer det saa vidt maatte der 4 Kobberstykker 
til med 4 eller 6 Vignetter paa hvert, eller dog Titelkobber 
med Vignet, men dette skulde tegnes først o. s. v. — Titelbla- 
det skulle efter min Idee være een Runesteen med følgende 
Indskriv! < Danske Skialde rejste denne Steen over danske 
Mænd* og intet videre enten Forfatternavn eller Trykkested 
eller sligt. Nu, naar din Tid tillader Dig det, vil Du give mig 
forønsket Svar paa alt dette. 



144 BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 

Endnu engang Tak for din Tasso! jeg har læst den anden- 
gang med uformindsket Glæde, thi Vemods Glæde er een af 
mine bedste. Gud velsigne, opholde og styrke Din Aand! 

S. S. Blicher. 

Det er dog uforsvarligt af Theateroensoreme at kaste 
Avisfrieriet reent bort! rigtignok var det ikke i N. T. Bruuns 
nysselige, lette, tvetydige Smag; men derfor har de dog ikke 
Lov til at bruge det til Fidibusser; vil Du ikke ved Lejlighed 
bede Rahbek lede lidt om det? 

Det af min Fætter omtalte comiske Epos var intet andet 
end <Haarlokken», nu indføri i Elmquists Læsefrugter. 

Thorning ved Viborg, 7. Pebr. 1821. 

Hjertelig takket være Du Ven ! for dit herlige Drapa over 
Hvidtfeldt! jeg længes nu ret meget efter det over Grønlands 
Apostel, som Du vel med første sender mig samt Cort Adelers, 
hvilket her eller i Viborg ikke er at faae. — Vel er det — i 
det mindste for mig — et kjedende Arbeid at afskrive sine 
egne Arbejder; men jeg veed. Du gjør det for min Skyld. — 
Jeg har gjennemgaaet Danmarks Kongerække, men, besynder- 
ligt nok! ikke fundet nogen, som jeg med ret Begejstring 
kunde dvæle ved, naar undtages Waldemar L, thi de i den 
fabelagtige Tid tør jeg næppe komme paa Listen, da nøgen 
Sandhed skal føre Gravstikken; og kan jeg saaledes ikke af- 
benytte Saxo. Af Grundtvigs Kvædlinger har jeg taget Digtet 
over Willemoes og det over Prinds Christian; Thyge Rothes 
Mindekvad er for langt og over det til Børge Riisbrigh har 
jo Forfatteren selv brudt Staven (det er ogsaa mat). Knud 
Lavard af samme er intet Drapa men en Ballade. Vil Du 
ikke betænke denne christne nordiske Helt? og Waldemar? og 
Absalon? Nu! Alle faae dog ikke strax deres Ret, og som Du 
har anmærket, Haven tør ikke være lukket for Fremtiden. 

Rigtigt finder jeg det Forslag at meddele biographiske 
Notizer eller Henvisninger som vel staae mest passende i et 
Anhang. Subskriptionsplanerne vilde være vanskelige at faae 
fra Elmquist. Men maaskee vilde Du have den Godhed i 
Statstidenden at indkalde dem til Dig eller en Boghandler i 
mit Navn, der kommer da en Deel, thi de fleste ere vel 
endnu ude. Imidlertid skal jeg forsøge, hvad der er at gjøre 
ved dem, Elmquist har. — Nu kommer just et Par Ægtefolk, 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 145 

som vil skilles ad — dette skiller mig og før Tiden fra den 
Igere Beslgæiligelse at skrive Dig til; og saaledes maae jeg — 
skøndt Du seer af den Smaastiil, hvormed Jeg har begyndt, at 
je|{ har havt isinde at smøre Papiret fuldt — denne Gang 
fuldende med mit Hjertes bedste Ønsker. 

Din 
S. S. Blicher. 
Megen Tak for Ansøgningen, Du besørgede. 

Thorning, den 26. Juni 1821. 
Min Ven! 

Med denne gode Lejlighed, som er en Karl af mit Sogn, vil 
jeg citessivep] skrive Dig til ; og spørge, hvordan Du lever? om 
jeg maae gratulere Dig som Professor i Soer, og som Følge 
deraf, som Din Biancas Brudgom? Kjerlighedens Gud velsigqe 
eder og saliggjøre eder med Kjerlighed! — Spørger Du, hvor- 
ledes jeg lever, da svares, at jeg og mine ere friske, have 
Troe og Haab og dagligt Brød — endnu! men snart komme 
vi nok til at ligge i Søstersenge. — Bautastenene ligger færdig 
og venter kun paa de Draper, Du lovede mig over Hans Egede 
og flere; de øvrige ere over 1) Hroar, 2) Ewald, 3) Daniel 
Ranzau, 4) Vahl og 5) Lars Bagge af Øhlenschlåger [som Du 
maaskee har den Godhed at skaffe mig], 6) Prinds Christian og 
7) Willemoes af Grundtvig [dit eget over Willemoes udbeder 
jeg mig ogsaa], 8) Hvitfeld, 9) Cort Adeler af Dig, 10) N. 
Ebbesen, 11) Tyge Brahe, 12) Holberg, 13) Griffenfeld, 
14) Bernstorff, 15) Birchner, 16) Tyge Rothe, 17) Schielderup, 
18) V. Westen, 19) Buhl, 20) Holm, 21) Tode og 22) Qvistgaard af 
mig. Tænk nu snari paa mig, og lad mig see, at jeg behol- 
der min Plads i dit rige og kjerlige Broderhjerte. 

S. S. Blicher, 

Thorning, d. 10. Oct. 1821. 
Jeg skulde have takket Dig længe før for din Lyre, hvis 
Toner ofte har glædet og opmuntret mig i mine mange kum- 
merfulde Timer, dersom jeg ikke havde troet med det samme 
at kunne oversende Dig et Exemplar af Baatastenenes 1ste 
Samling; men det trækker for længe ud med Trykningen, som 
skeer i Hempels Officin. Dog tænker jeg, den inden Aarets 
Udgang skulle være færdig — Prisen bliver nedsat til under 
det halve af det i Subsc. Planen bestemte. Faaer Du nogle 
af disse, da beder jeg Dig sende dem til Hempel. 

Jeppe AalUnr: Blicher I. 10 



146 BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 

Hvem er den Liange, som vil udgive en æstet. Nyaars- 
gave? Han faaer nogle Bidrag fra mig efter hans m^et ar- 
tige Anmodning — jeg er halv Fremmed i den nyere Littera- 
tur; thi jeg læser kun, hvad jeg kan faae til Laans og For- 
æring. Den Tid nærmer sig meget snart, da jeg maae leve 
som en Bonde. Jeg har søgt Eftergivelse af mine Skatter, 
men til Nyaar skal de alle betales — en 400 Rdlr., og saa 
falde vel mine andre Creditorer ind paa mig — skee Guds 
Villie! Menneskenes Søn havde ikke det, hvortil han kande 
hælde sit Hoved — jeg har dog meget mere. Mine Børn ligge 
mig meget paa Hjerte — de maae blive Bønder og Haand- 
værkere, dog ogsaa som saadanne kunne de være Guds Børn; 
kuns de ikke skulle bindes og hæmmes (?) for meget af de me- 
kaniske Arbejder, som her ville blive deres Bestemmelse. Paa 
den anden Side veed jeg ikke, hvorvidt Aandscultur og Tænk- 
ning maae være dem tjenlig. 

Din «Kampen for Valhal* har jeg havt en halv Dag til- 
laans fra Peder Ingerslev, men dermed kan j^ ikke lade mig 
nøje — har Du et Exemplar tilovers, vU Du maaske ved Lei- 
lighed sende mig det. 

Alt Godt ønskes Dig bestandig af din trofaste 

S. S. Blicher. 

Thorning, den 24. Marta 182S. 

Min hjertelskede Ven! 

Aviserne have sagt mig, at Du er Lector i Sorøe, og 
Rygtet har sagt mig, at Du er gift; er det saa, da ville Du 
herved modtage min broderlige Lykønskning, og formelde en 
ligedan for Din Hustrue, endskjøndt hun vel er den uskyldige 
Aarsag i, at Du har gjort saa lang en Pause i Brewexlingen 
med din uforanderlige jydske Ven. Vist er det, at Kjerlighed 
gaaer over Venskab, men undertrykker den ikke, allermindst 
i et Hjerte saa rigt som dit. Nu min Ven! glæd mig snart 
med et Brev! ellers kunde jeg faae i Sinde, at blive lidt harm- 
fuld paa den, der saaledes lister min Ingemann fra mig. Og 
— bliv ikke vred! — Du synger ikke mere? Er det med Dig 
som med Nattergalen, der holder op naar Vaaren er forbi — 
naar den har <etableret> sig? Det være langt fra! Gjør hellere 
som Lærken, der synger hele Aaret igjennem — Vinteren med! 
Eller tier Du — som hun — naar der er alt for stor Larm 
og Skvalder af de andre Fugle? Aa hvad! lad dem synge og 



BUCHBRS LITERÆRE INDSATS. 147 

fornøje sig selv! Naar de blive kjede af det, saa holde de nok 
op. Men tager jeg fejl, som var mueligt, da jeg ikke her 
faaer det halve at see af hvad som udkommer, da overbeviis 
mig ved Kjendsgjerningerl — Hvad bestiller Øhl. og Grundt- 
vig^ j^ ^cr heller aldrig noget fra dem; lurer I aliesammen! 
speculere I paa en Dunciade? Mads og Las og Peer og Poul 
og alle de andre Dosindigtere gjør mere Spektakel end mine 
7 Børn, naar de støje allerværst; men I ere ganske roelige, — 
nu det kommer vel, det venter jeg og flere end jeg. 

Jeg har hørt tale om en Allcnpsalme af Dig; den beder 
jeg om, naar Du skriver til mig. 

Nu afbryder jeg, at Du ikke skal komme i alt for stor 
Gjæld til mig, og forsikkrer Dig, skjøndt til Overflod — at 
jeg er din trofaste 

Blicher. 

I 1S23 kom saa endelig Værket, der var født under saa 
mange Smærter. Blicher maatte denne Gang tage sin Tilflugt til 
en fynsk Forlægger, Søren Hempel, Odense, der gav hans Bog 
et Udstyr, som efter Datidens Begreber maatte kaldes flot; et 
lidt naivt Titelkobber præsenterer en Hoben Bautastene med 
paatrykte Navne, tre Rækker, terrasseformet løftet den ene over 
den anden. Blicher havde selv forfattet Indledningsdigtet : Til 
Danmarks Ungdom (<Unge Danske, træd ærbødig ind») desuden 
følgende 13 Mindedigte, hvoraf dog adsldllige havde været trykt 
tidligere: Niels Ebbesen^ Tggge Brahe, Griffenfeld, Bernstorff, o. 
WesteRj Schielderap, Holberg, Tgge Rothe, Birchner, Tode, Quist- 
gaard, Holm og Buhl; de var af højst ulige Værd; alle var de 
dog præget af Blichers mandig-stærke patriotiske Sindelag og en- 
kelte som: Buhl, Griffenfeld, Qvistgaard, Ebbesen, Bernstorff^, 
ragede højt op i Blichers Produktion ved deres betagende Inder- 
lighed og mørke Patos. 

Datidens .kritiske Højesteret: tLitteraturlidenden* [for 1823, 
S. 533—43] fældede en ganske skaanselløs Dom over Blichers 
Part i Værket, hvilket allegorisk betegnes som <Hr. Blichers 
poetiske Jægerspris>). 

Blichers Digte, hedder det, er meget haardhændet behand- 
lede. Anmelderen er dog saa naadig ikke aldeles at cfrakjende 
dem poetisk Værd . . . skjøndt de ikke er saa gedigne og origi- 
nale, at de kunne hæve ham til den højeste Digterrang*. «Især 
maa man dadle ved dem som Mindesange, at de ikke er cha- 
rachteristiske, ikke historiske nok.> 

10» 



148 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 



Anmelderen nævner Digtene om Rothe og Birchner som 
« fyldestgjørende Exempler paa slige forfeilede Mindesange>. 
« Denne Anke over Characterløshed træffer mere eller mindre de 
fleste af Hr. Blichers Sange> . . . Der findes i cNiels Ebbesen> 
cskjønne poetiske Træk og raske Vendinger, men adskillige af 
Ideerne til Digtet forekommer Rec. at være laante af Oeblen- 
schlågers D. Rantzau*. 

Endvidere hedder det: * Quistgaard burde vel slet ikke bave 
været besungen i denne Samling. Om hans Dødsmaade i Tref- 
ningen ved Rjøge i Aaret 1807 er intet officialt bleven belgendt- 
gjort, og Privatefterretningerne vare saa ufuldstændige, at kun 

lidet med historisk Visbed 
lader sig derom bestem- 
me* . . . 

«I Versbygningen besid- 
der Hr. B. megen Færdig- 
hed, og sjælden støder ban 
heri an imod Velklang og 
Correcthed. Rimene er og- 
saa omhyggeligt behand- 
lede.* Dog ankes der over 
at han rimer unge paa 
Konge o. lign. 

— Vidt forskjellig fra 
denne kolde Pindehugger- 
Tværhed er Rahbeks Om- 
tale af Værket i cTilskue- 
ren» for s. A. (Nr. 56, 57 
og 60): 

Han skriver: «Hvor in- 
derlig maatte det da ikke 
glæde Undertegnede, da 
han saae ovennævnte Sam- 
ling, hvis Åand og Ten- 
dents selve Titlen noksom forkyndte ham, anmeldt fra en Haand, 
der endog blot ved sit for ikke længe siden i disse Blade om- 
talte Dannerquad < Natten paa Jellinghøien**) var ham i saa kjær 
og hædret Erindring*. — Han fortæller, hvorledes det trak ud Inden 
Værket kom ham ihænde. <Han angrer imidlertid ikke sin Ven- 
ten, thi hans derved forøgede Længsel er lønnet, hans ikke ringe 




Peter Chrtåtoffer QolMlgaard 
[f. 1775 t 1807]. 



♦) Tilskueren, 1823 Nr. 29—30. 



BUCHERS UTERÆRB INDSATS. 149 

Forventning overgaaet; han fandt her, hvad ikke altid er Tilfældet, 
et ædelt og dannis Foretagende, heldigen udført og herligen lykket>. 

— Mens Bidragene fra de tre i Firkløveret [Ingemann, 
Grundtvig, Øhlenschlfiger] er tidligere trykte og kjendte, er den 
sidstes (Blichers) tsaavidt mig er bekjendt, nye, men til hvis 
Boes, det være nok med Sandhed at sige, at dette sidste nye 
Blad, Planten her har skudt, staaer broderligt ved de trende 
Ældres Side; maatte vort Fædreland, der har fundet dette Fir- 
kløver, lægge det gamle Sagn, hvori her turde være høj Sand- 
hed, at der er Lykke ved at finde et Fiirkløver, naar man gem- 
mer det vel, alvorlig paa Sinde, unde det et Sted ved sit Hjærte, 
og give sine unge Sønner det at beskue og begrunde, lære sine 
Døttre at faa det aarle kjært, som et kosteligt Præservativ mod 
udenlandsk Sot og fremmed Smitte!* — — <Dog Undertegnede 
anstille sig ikke som om han drømte, de Dage vare endnu, da 
hans Anbefalinger vare i Priis eller Kraft! hellere lader han 
Værket, hvad det saa fuldelig kan, anbefale sig selv>; han siger 
endvidere, «at det er Skam at kalde sig dansk og lade det være 
ulæst >, og den, der har læst det uden Interesse, <kan forvisse 
sig om, at Navnet tilkommer ham ikke, da der ikke er dansk 
Blodsdraabe i haqs Aarer>. 

Hvilke Indtryk de to højst uensartede Anmeldelser har af- 
lejret i Blichers aabne Gemyt, lærer vi af følgende Brev til 
Bahbek: 

Thorning, d. 12. Nov. 1823. 

At Deres Bedømmelser over c Natten paa Jellinghøie> og 
cBautastene» have særdeles glædet mig, kunde jeg ikke uden 
Forstillelse nægte; og jeg føler ydermere Trang til at bevidne 
vort Parnasses elskelige Nestor disse mine saare behagelige Fø- 
lelser ved af en saa competent Dommer at see mig — ikke saa 
meget roest som forstaaet. De vil vist ikke troe, at denne Ex- 
pectoration fremskyndedes af Litteraturtidendes ganske antipodi- 
ske — saakaldte — Becension. Nej! højtagtede Digterolding! 
jeg er ikke gridsk paa Boes, Opmuntring et cætera, det er noget 
hvortil jeg aldrig har været vant. Tilsidesættelse, Miskjen- 
delse, Ikkekjendelse - om jeg saa maae sige — har været 
mit hidtildags Honorarium. Hverken Skjæbnen eller Menne- 
skene have endnu forkjælet mig, og hverken i den virkelige 
eller i den poetiske Verden har leg nogensinde erfaret hvad 
det er at dandse paa Boser. Næringssorger i stadig Forbin- 
delse med andre noksaa bittre er min daglige Kost og sligt 
føder hverken Overmod eller højtflyvende Forventninger. Med 



150 



BUCHERS UTBRÆRE INDSATS. 



temmelig Indifference hører jeg derfor baade Roes og Dadel, 
dog Deres gjør her en Undtagelse. Deres venUge . Tale har 
som et Solglimt gjennembrudt min Ørkens mørke Taage, og 
maae jeg — før den igjen lukker sig over mig — bevidne 
Dem min Skjønsomhed og min rene Højagtelse. 

f«^ B«"l S. S. Blicher. 

Vi har set, at Blicher i denne sin første Digterperiode var 
en flittig Bidragyder til de jgdske Aviser og Tidsskrifter, og vi 
skal nu lære, at han heller ikke har ligget paa den lade 

Side overfor Hovedstads- 
bladene, men fra sin ensom- 
me Hedegaard har vedlige- 
holdt en aarelang Brev- 
vexling med mere end én 
af Datids - Pressens een 
trale Skikkelser. Vi skal 
her fremdrage en Række 
Breve til A. R Liange, 
Udgiver af mange Blade 
og Tidsskrifter, men kan- 
ske bedst kjendt som Red- 
aktør af cKjøbenhavns- 
Posten* [1827—44]. Uge- 
som Elmquist nyder han 
den Ære at have offent- 
liggjort nogle af Blichers 
første Novelleforsøg — 
tjydske Røverhntorien og 
* Oldsagn fra Ahlheden*y begge fra 1823 — men Liunge har øjen- 
synlig været en langt noblere Karakter end Elmquist, om Blicher 
end ikke altid er lige hensynsfuld i sin Omtale af ham, hvad 
Brevene til Ingemann vil udvise*): 

Thorning, d. 20. Sept. 1821. 

Aarsagen til at jeg ikke strax besvarte Deres Velædelheds 
mig særdeles hædrende Anmodning om poetiske Bidrag til 
Deres Nyaarsgave var denne, at jeg tænkte med det samme 




A. P. Uunge, f. 1798 f 1879. 



♦) Brevene til Liunge — ialt 30, hvoraf intet tidligere har været 
offentliggjort — tilhører alle hans Søn, Grosserer Carl Liunge, der uden 
ethvert Forbehold har stillet dem til vor Raadighed. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 151 

at kunne have meddelt dem disse; men da mange andre For- 
retninger iiar forsinket Reenskrivningen, borde jeg nu ikke 
længere bie med at tilmelde Dem : at senest inden næste Maa- 
neds Udgang skulle nogle Stykker, som jeg haaber ville kunne 
ansees for passende i Deres Samling, vorde oversendte; og 
glæder jeg mig i Forventningen, at vor litterære Forbindelse 
ikke hermed skulle opløses. 

Ærbødigst 

S. T. Hr. Liunge. 5. S, Blicher. 

S. T. Hr. Liunge. 

Medfølgende er alt hvad jeg for Tiden har kunnet sende 
Dem som passende Bidrag til Deres Nytaarsgave; det vil glæde 
mig, om det maa flnde Deres Behag. Jeg havde rigtignok et 
større Stykke betitlet « Natten paa Jellinghøje* ; men deels er 
det maaskee for alvorligt og deels for langt [henved 3 Ark] 
til at flnde Sted i den bestemte Samling. — Lejligheds-Digte 
vidste jeg ikke om De ønskede; ellers kunde jeg have tilsendt 
Dem nogle saadanne. Dersom De kunne bruge disse eller 
hiint, da beder jeg mig underrettet ved Hn Cand. Jens Neh- 
rcntp], som overleverer dette. 

Thorning, den 10. Okt. 1821. 

Ærbødigst 

5. 5. Blicher. 

E. Skr. Dersom der kommer Musik i N.gaven, kunde 
j^ være forfængelig nok til at ønske tRjerlighedsdalen* com- 
poneret af Weisse [!] eller et beslægtet Musikgenie. 

Thorning, 5. Nov. 1821. 
S. T. Hr. Liunge! 
Min forbindtligste Tak for tilsendte tvende Quartaler af 
cHarpen*!*) Her er nu cNatten paa Jelh.>. Jeg vil dog haabe, 
at den kommer tidlig nok, den kunde jo — om De saa synes 
— aftrykkes til Slutningsstykke. — Den sendes efter Begjæring 
med Pakkeposten. — Undskylde ville De venskabeligst, at jeg 
skriver saa kort og paa et ureglementeret Stykke Papir! Det 
første kommer af, at jeg er saa beskjæftiget med Sessions- 



*) Et æstetisk Tidsskrift udgivet af A. P. Liunge; gik fra 1820—24. 



152 BUCHERS UTBRÆRE INDSATS. 

attester — Examiner og mere; det SDdet skeer, fordi mit For- 
raad af Papir just er sluppet op. 

Jeg henlever Deres ærbødigst hengivne 

S. S, Blicher. 

Thorning, d. 1. Marts 1822 

For det tilsendte Juletræ samt c Harpen* og Litteratar 
Bladet takkes ærbødigst; og beder jeg tillige om Undskyldning 
for ej at have svaret paa det første; men deels fik jeg det 
sildigt, deels har visse huuslige Forhold sat mig i saadan 
Stemning, at enhver, som kjender den, vist vil undsicylde min 
Forsømmelighed. 

De Smaastykker af mine, som De endnu ikke har afbe- 
nyttet, ville De behage at anbringe efter eget Tykke*) og — 
mutates mutandis, det er: under gunstigere Omstændigheder, 
skal jeg tage mig den Frihed at tilsende Dem nogle andre. 

Med Højagtelse og Hengivenhed 

Deres 

S, S. Blicher 

Dette her omtalte « Juletræ*, der udkom i Efteraaret 1821, 
indeholder af St. Blicher Ejerlighedidalen^ Den sande Lykke 
[<Jeg ejer i mit eget Bryst et ubegrændset Kongerige*], Prolog 
ved et Prtoattheaters Aabning [« Højstærede Damer og Danne- 
kvinder*] og ^Natten paa Jællinghøie*^*). Dette lidt massive og 
overvægtige Digts dybe knugende Alvor og sorgfulde Melankoli 
laa efter alle Solemærker at dømme Tidsalderen for højt. Ihvert- 
fald gik man det forbi i Tavshed; kun Rahbek viste det Ret- 
færdighed og ofrede et af *Tilskuerne$^^^) Dobbeltnumre paa 
dets Ros. Rahbeks Anmeldelse bestaar mest af Citater, men 
ind imellem slynger han Guirlander af de stærkeste Lovpris- 
ninger. 

Han begynder med at sige, at hvor fristende det end kunde 
være for ham at omtale hele Indholdet af « Juletræet* vil ban 



*) € Harpen* for 13. Sépt. 1822 indeholder Blichers: Farvel til min 
første Kjereste [o: Musen]; 22. Novb. s. A. findes Holbergs Minde [c Stor er 
den Kunst*]; 5. April 1823: Vennen i Nød [frit efter Pfeffel], Vennerne i Nød 
[frit efter Gay]; 19. April: Hymne efter en Sygdom [c Opløft dig Sjcl, fra 
Smertens Land>]; 14. Juni: Gjøgesang [«Min Søn, om Du vil i Verden 
frem, saa kak!»]. 

**) Senere gjenoptrykt i «Sncklokke>, 1826. 
•♦•) Nr. 29—30, 1823. 



BUCHBRS UTBRÆRE INDSATS. 153 

her holde sig til et eneste af Bidragene, <som Ted den første 
Gjennemlæsning gjorde el saa overordentligt Indtryk paa ham, 
at han frit tør paastaa, der vil i alle de tydskc Nytaarsgaver, 
der i dyre Domme sælges og hoheviis kjøbes, næppe findes No- 
get, som for danske Læsere i det mindste, kan staae ved Siden 
deraf, og som han imidlertid næsten ikke veed, at have hørt 
nævne, i det mindste ikke omtale med den fortjente Berømmelse: 
Hr. S. S. Blichers: Natten paa Jellinghøien. Allerede Begyndel- 
sen er højtidelig skjøn>. Saa følger et langt Citat af Indlednin- 
gen, hvorpaa han udbryder: 

• Hvilket ossiansk, eller, om man hellere saa vil, hvilket 
Walter Scottsk Scenemalerie? Sandelig I den, der tør vove paa 
denne Maade at forberede os til, hvad han vil fremvise, maa 
være sig sin Kraft bevidst.* 

Senere siger han: 

— — cVed at mindes, hvorlidet nærværende Digt synes at 
være hørt og ænset kunde cTilskueren* ikke afholde sig fra at 
gjentage med lydelig Røst de følgende Linjer: 

Syng, gjæve Skjald! 'syng af din fulde Barm I 

Lad Du dit varme Hjertes Toner stige! 

Den kolde Vinter bliver aldrig varm; 

Dig hører Ingen i de Dedes Rige. 

Men vil Du høres af den vilde Flok, 

da syng en Valtser til Taranteldandsen ; 

giv den af kaade Eventjrr en Skok, 

giv den et Stykke, som kan kildre Sandsen !> 

Her standser Rahbek mens Blichtn Digt fortsætter: 

<Syng Vin og Piger! syng dem Nat og Dag! 
Syng for enhver, som haver Guld i Pungen! 
Syng aabent Røveri og lumsk Bedrag! 
Kun fattig Dyd lad være ubesjungen! 
Syng Bryllupsvers for hver en fornem Purk; 
naar han er riig, saa stød kun i Basunen. 
Skriv Epitaphier for hver en Skurk, — 
naar han var riig faaer Du nok lidt for Runen! 
Og saadan følger Du blot gammel Skik, — 
Held hver en Skjald, som smukt at lyve vover! 
Naar Poppe sang, han og sit Sukker fik; 
saa var — saa er det hele Verden over.> 

Rahbek slutter sin Anmeldelse af Digtet med dette Udraab: 
i O, at den ædle Digter, hvis første i 1814 udkomne Digt- 
samling saa særdeles glædede Tilskuerne^ snart vilde skjænke os 



154 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

en ny, og blandt dens bedste Prydelser optage dette kostelige 
Quad!> — Som ovenfor anført opfyldtes denne Bøn tre Aar 
senere. 

Efter dette Rahbekske Intermezzo gaar vi videre med Liunge: 

Thorning, den 2. April 1822. 

Sidsttilsendte interessante Litttratar-Blade og Numrene af 
« Harpen* har jeg i forrige Uge rigtig modtaget og aflægger 
Dem herfor min hjerteligste Tak! — Paa modstaaende Side 
vil De finde et lille Stykke for < Harpen >; for at spare Post- 
penge sender jeg ikke meer dennegang; men naar een af Eg- 
nens Hosekræmmere rejser til Hovedstaden, følger nogle andre 
Smaastykker. 

En Godhed er j^ saa dristig at udbede mig: iQor Octo- 
her eller November sendte jeg fra Viborg Posthuus en « Be- 
svarelse af det af Landh.h.selskabet fremsatte Priisspørgsmaal: 
<Er Vandmangel at befrygte o. s. v.» — under Adressen — til 
Det Kongeligt Dantke Landhuutholdningtidåkah, Men da jeg 
nu har seet, at Spørgsmaalet er udsat iaar igjen uden al om- 
lale nogen Besvartlåe^ maae jeg formode, at benævnte min Af- 
handling er forkommet. Thi beder jeg indstændig, at De ville 
høre hos Præsidenten, Etatsraad Collin, og paa Posthuuset — 
skulle den være det sidste Sted, ønskede jeg den indleveret 
til Selskabet under en — mueligt — rigtigere Adresse, som: til 
Secretæren, hvem jeg ikke kjender, eller maaskee til benævnte 
Etatsraad [Afhandl, er anonym, men med Devise og forseglet 
Navn; hvilket den og maae blive]. 2) Til samme Hr. Collin 
havde jeg og sendt en Afh. <om Natmændsfolk* *), men aldrig 
hørt, om han har faaet den, hvorfor jeg frygter, at den og- 
saa er forkommet. 

Deres egen Venskabelighed imod mig er Skyld i, at De 
med disse Commissioner bliver bebyrdet. 

Jeg er med Højagtelse Deres Vel. ærbødigste 

S. S. Blicher. 

Og Tak for Indrykkelsen af Græk: Sej: Hgmne! Min 
Fader havde faaet den fra mig, oversat den — og før jeg 



*) Baade denne og ovennævnte Afhandling maa dog nu anses for 
tabte. 



BUCHBRS LITERÆRE INDSATS. 155 

vidste det, sendt alt til Kiøbenhavn*). — Saurrigt nok skjøndt 
ikke morsomt, at man for hundrede Aar siden bad paa Præke- 
stolen om Tyrkernes Undergang — nu tør man ej engang 
bede om Held for deres Fjender!!! Glæd Dig, loyale Gustavrø! 



Thorning, d. 11. Juni 1822. 
Højstærede ! 

Dersom jeg ikke stolede paa Deres venskabelige Sindelag 
imod mig, torde jeg ikke have biet saalænge med at takke 
Dem for udviist Godhed med at forskaffe mig de forønskede 
Oplysninger og med at unde mig Læsningen af Deres interes- 
sante Blade, af hvilke [< Harpen* ufortalt] Litlr. K. Th. Bladet 
udmærker sig ved sin omfattende, skarpe og sunde Kritik. 
Skade! jeg kan kun nyde halvt, da jeg hverken seer eller 
hører, hvad saa godt bedømmes. «Aha!> — vil De tænke, — 
csaaledes slipper han ved en Compliment fra Retfærdiggjørel- 
sen!> Nej tilforladelig! det har jeg ikke tænkt paa — men 
ellers borde jeg rigtignok anføre en Undskyldning; dog den 
vil De finde i Brevets Datum: cak. Du bedrøvede ellevte 
Juny!> havde jeg fransk Humør, da vilde jeg lade mig sige 
som Moliéres Studenstrup: <prenez uh peu de Tabac, Monsieur 
de Rair^eaugnac!* men jeg maa snarere sukke med den tung- 
modige Sierne: <it will not do!> Ja <hinc illæ lacrimæ!> paa 
Dansk: Tiderne ere ravgale — <men de kan blive bedre>, trø- 
ster De! vel sandt, men jeg siger med Velsken: meglio haver 
hoggi il ooo che dimane la gallina — det er udlagt: Mens 
Græsset groer døer Horsemoer; og jeg kan ikke embrassere 
det Princip at lade Fiolen sørge, eller med mine Landsmænd 
sige: <Læ sørre huem longst louer! Læ luk æ Dar huem 
sidst gor ud!> kort sagt: naar Tiderne ere saa overmaade 
ganske aldeles prosaiske, at' jeg maae spørge mig selv (naar 
Phøbos farer i mig) <er Du gal og gjør Vers?> lidt Satire 
kunde til Nød faae Luft, og kan De bruge den i Deres 
period. Skrifter, er den til Tjeneste. — Nu, jeg maae slutte; 



*) I < Harpen > for 8. Marts 1822, ses af Blicher < Præst i Thorning*: 
<Nggrækerneå Sejershgmne [cLeft din Isse, Pindus! Du est friel>], med en 
latinsk Overssettelse af N. BL: tHgrnnus Neogrceciæ Triumphalis, Factus 
a Stenone Stenonis Blicher, in pago Cimbriæ Thorning Sacrorum ministro, 
et versibas heroicis latine translatus a patre poétæ Nic. Blicher, in pago 
cimbriæ Randlev presbytero*. 



156 BUCHERS LITBRÆRE INDSATS. 

thi dette Brev gaaer med en Ven, som Gud ledsage! Thi 
ønskes Dem ihast alt mueligt Godt af Deres hengivne 

S, S, Blicher. 

Thorning, d. 7. Aog. 1822. 
P. M. 

Af Harpen og Litt. Blade har De atter havt den Godhed 
at sende mig et Partie til Nr. 26, hvorfor hjerteligst takkes! 
— Hvor gjerne skulde jeg og borde jeg vederlsegge Deres God- 
hed med det eneste, som staaer i min Magt — De faaer tage 
tiltakke med vedlagte Rhapsodiske Kram*), som De behagelig 
kan bruge som De vil og saameget deraf som De vil — dog 
alt uden mit Navn. Mere kan da maaskee eflerhaanden falde 
mig ind; thi her er i denne Verden meer Anledning til Satire 
end otium og for mig Lyst til den alvorlige Poesie; hvilken 
jeg (som De af medsendte Stykke: Farvel o. s. v. vil see) har 
maattet give Afskeed. Dette Stykke kunde da gjerne indryk- 
kes under mit Navn i Harpen, saameget meer som det kaa 
tjene til Svar paa Tiltale af nogle min Muses Yndere. 

Hilsen og Højagtelse 

5. 5. Blicher. 

Thorning, d. 7. Jan. 1823. 

Tilgiv, Højstærede, at jeg skriver her i Convoluten — 
mit Papiir er sluppet op, og jeg har langt til Byen. 

Hjerteligst Tak for sidst tilsendte! Som et lidet Afdrag 
sendes herved nogle Artikler af Krag. Åms, som min Ven 
Barberen (forhen i Nibe, nu i Kragehul) nar meddeelt mig; 
meer har han lovet mig; skulde De finde noget for salt, kan 
jeg for Fremtiden lægge det lidt i Blød; thi jeg vilde nødig, 
at den stakkels Mand skulde komme i nogen Ulejlighed aller- 
mindst med den heil. All., som jeg venererer og fast tilbe- 
der**). — Ved Lejlighed haaber jeg nogle flere Harper og 
Litt. Blade, samt noget litterært Nyt. 

Deres med Agtelse meget hengivne 

S. S. Blicher. 



*) Maaske sigtes her til et Stykke i <Litt. K. og Theaterbl.> for 23. 
Aug. 1822 Nr. 34 undertegnet: Simon Sandru. 
**) Blev saavidt skjennes ikke optaget. 



•V BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 157 

Thorning, d. 1. Nov. 1823. 

Min højstærede Ven ville her modtage et Stykke, som Jeg 
haaber, De kan bruge. Dersom De synes om det, kan jeg 
maaskee levere noget mere i samme Genre. En romantisk Hi- 
storie, hvoraf Elmquist har faaet det første Ark, men som jeg 
troer, han sender tilbage af den Aarsag, <at han kun vil have 
Fortællinger af saadan Længde, at de kunne rummes i eet 
Bind>, er i saa Fald til Tjeneste, hvis ikke samme Grund 
skulle forbyde Dem at modtage det*). 

Dersom der skulde kunne findes en Forlsegger til en 
Samling af mine vidtadspredte Smaadigte — der omtrent vil 
udgjøre 10 å 12 Ark — da ønskede jeg det rigtig nok paa 
hvilke Vilkaar De efter Deres venskabelige Tilbud kunne er- 
hverve. 

Hengivnest 

5. S. Blicher. 

E. Skr. Et medfølgende Stykke betitlet <Kalkunerne> skulle 
der vel ej være nogen Fare ved? De seer vel hvor det sig- 
ter hen? — 

Den Blicher' ske Satire « Kalkunerne*, der stod trykt i 
<Harpen> for 5. Decb. 1823 og ikke senere er fremdraget, lyder 
saaledes : 

Kalkunerne. 
(En Drøm.) 

Det kom mig for, at der stod en stor kalkunsk Hane ude i 
min Gaard. «Hvor er Du kommen fra,> siger jeg, (thi jeg hol- 
der ellers ingen Kalkuner, da jeg for min Død ikke kan lide 
deres Væsen), «hvad vil Du her, din indbildske, opblæste Nar! 
din tomhjernede Spradebasse, din uforskammede Recensent, din 
vellystige Munk!> — Idet jeg saaledes gav min Harme Luft, blev 
jeg vaer, at Hanen var omgivet af trende Høner. Den ene var 
brandguul, brystede sig og pludrede som en Hane; den anden 
var hviidspraglet, saae ret tungsindig ud, hængte med Hovedet 
og Vingerne, og det forekom mig, som om hun ofte hvidskede 
til Hanen, der hvergang efter en saadan Meddelelse pikkede den 



*) Ved det førstnævnte Stykke sigtes der til <Jydske Røverhistorier*, 
trykt i < Harpen* for 2. Jan. 1824. De sidste Bemærkninger sigter til c En 
Landsbydegns Dagbog*, som Elmquist dog holdt fast ved. — Se S. 137. 



158 BUCHERS UTERÆRE INDSilTS. ' 

gule Høne; denne hævnede sig strax paa den tredie Høne, som 
holdt sig tæt bagved Hanen. Samme var en kaisort, væver lille 
Tingest, der gjorde sig meget lækker for at vinde Hanens Cares- 
ser, hvilke han og stundom med megen Værdighed tildeelte 
hende. Men den Stakkel maatte hvergang dyrt betale Gildet, 
idet de to andre Høns forenede sig om at plukke og baske 
hende. Omsider fik de hende rigtig foijaget, og maatte hiia 
tage sin Tilflugt til Gaasestien, hvorfra jeg et Par Gange saae 
hende række Halsen ud. Hanen greb fat paa hende, og søgte 
atter at trække hende til sig, men de to andre Høns jog hende 
strax tilbage i Stien, i hvilken hun derefter reent forsvandt. Paa 
eengang vrimlede Gaarden af Ulve, Ræve, Aber, Sviin og Gede- 
bukke, der alle kom og slikkede Støvet for Hanens Fødder. 
Blandt Flokken bemærkede jeg et underligt Dyr eller Udyr, som 
havde noget af alle de andre: Ulvens blodige Tænder, Rævens 
smidige Ryg, Abens Grimasser, Svinets Mave og Gedebukkens 
Skjæg. Denne synderlige Skabning nærmede sig, fremstillet af 
den spraglede Høne, til Hanen med et Papiir i den ene Pote, 
hvorpaa jeg formedelst Afstanden blot kunde skjelne de to store 
Bogstaver N. E. Hanen sønderrev Papiiret og traadte det under 
sine Fødder, og strax foer hele Forsamlingen hen mod en Flok 
Faar, som fredelig græssede paa Marken. Nogle af disse klip- 
pede de, andre flaaede de, og atter andre reve de reent ihjel. 
Run faae af dem reddede sig ved at springe over en forbiløbende 
Bæk. <Saa skulde Du da faae en Ufærd med samt dine Høns,> 
skreg jeg, <kald mig paa Kokkepigen, at hun kan dreie Halsen 
om paa den forbandede Hane!> Da tyktes mig, at denne flet 
hen imod mig, og begyndte med sine Vinger at daske mig i 
Hovedet. Jeg vaagnede i Angsten, og fandt, at en Bog var fal- 
den ned af Hylden over mit Hovedgjerde lige paa mit Ansigt 
Jeg aabnede den og saae, at det var een af Ammens Yndlings- 
romaner. Da jeg let kunde slutte mig til, at dens Nærhed 
havde givet Anledning til Drømmen, lod jeg hende kalde, og for- 
sikkrede hende, at hun maatte forlade mit Huus, hvis hun nogen- 
sinde mere befængede det med Md. G s*s Kjellingesladder. 

S S Blicher. 
Brevene til Liunge fortsætter: 

Thorning, d. 13. Novb. 1823. 
Min højstærede Ven! 

Om De end bliver forundret maae De dog ikke blive 
vred over at see en Anviisning fra mig paa 90 Daler præsen- 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 159 

teret! Min Ven Dons var i Forlegenhed for en saadan, og 
kunde i det hele store Viborg ikke bringe den tilveje. Skulde 
den komme til Uleilighed faaer De protestere den; men kan 
De honorere den, skete saavel mig som Dons en Tjeneste. 
Jeg skal efter Evne og Deres egen Bestemmelse afdrage dette 
Forskud. Jeg haaber De har faaet * Oldsagn paa Åhlheden>^) 
og * Kalkunerne* . Det er nok henved 14 Dage, siden jeg af- 
sendte Dem med Brevposten. 

Ærbødigst hengivne 

5. 5. Blicher, 

Thorning, d. 20. Novb. 1823. 

Højstærede Hr. Ven! Behager at gjøre med mine Come- 
dier**) som Dem selv bedst synes og kunde maaskee istcdet 
for mit rette Navn sætte mit Firma Charadrius pluvialis — 
om det kan gaae an uden at støde an mod Forordn, af 27. 
Sept. 1797. Mit sidste Brev har De vel faaet. Skulle det 
være Dem ubeleiligt med de 30 Rd. beder jeg Dem meget 
undskylde min Anmodning. Jeg har endnu ikke hørt fra 
Elmquist og kommer nok til at tale mundtlig med ham — 
sidst paa Aaret haaber jeg saa at kunne melde Dem, enten 
jeg faaer mit Stykke •*•) tilbage eller ej — i første Fald sender 
jeg den til Deres Disposition. 

I største Hast. Hena 

S. 5. Blicher, 

Thorning, d. 12. Febr. 1824. 
Af Dnrøs ærede af 30. f. M. seer jeg hiint underlige Rygte 
bekræftet, selv gjentaget, at jeg skulle være Forfatter til Jutta f); 
ja, det Itéer, som om De selv var fuldkommen overbeviist derom. 
Dersom jeg ikke har skrevet det i en somnambulisk Tilstand, 
saa kjender jeg ikke meer til hiint Stykke end det ufødte Barn. 



•) Trykt i €Harpen» for 30. Jan. 1824. — Dette Stykke er øjensyn- 
ligt kun et Brev til Ingemann, af samme beskrivende Art som flere i 
dette Værk til den soranske Skjald, der i de Aaringe, han udarbejdede 
sine store Romaner, hyppig segte Bistand <for Deeorationernes Skyld » hos 
den i det topografiske Fag saa kyndige Blicher. 

**) Om Blichers to Komedier < Avisfrieriet t og <Len som forskyldt » 
se nedenfor. 

***) Sikkert er Talen atter her om en c Landsbydegns Dagbog». 
t) Af Caspar Joh. Boye, udk. 1824. 



160 BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 

Skalle den virkelige Forfatter — denne min skjulte Dobbelt- 
gjænger — endnu ikke have aabenbaret sig og det folske Rygte 
ikke af sig selv hendøe, da beder jeg Dem i Deres Blade at 
indrykke denne min Erklæring*). Dobbelt nysgjerrig er jeg 
imidlertid blevet efter at see, hvorledes dette mit andet Jeg 
skriver. Jeg er kommen paa den Idee, at det første Bogstav 
tU hans Navn er Z.[?] Tiden vil da engang opklare det. 

Hvad »Kalkunerne* angaaer, da behøver De blot at læse 
Mad. Maintenons Historie af Madam Genlis — denne Nøgle er 
det ellers ikke værdt at gjøre almindelig bekjendt. — Har De 
ikke strax Brug for de 2 Comedier, beder j^ Dem om at 
sende mig dem, saasom jeg seer Lejlighed at employere dem 

Heng. 

5. S. Blicher. 
Næsten et Aar efter skriver han: 

S. T. Hr. A. P. Liunge. 

Tilgiv, at jeg nu først besvarer Deres meget ærede sidste! 
Jeg har ventet paa Svar fra Elmquist paa mine Propositioner 
om forhøjet Honorar for dette Aar. Antager han dem ikke, 
vil jeg af og til kunne levere Dem Bidrag, og i modsat Fald 
vil jeg dog finde Lejlighed at oversende Dem et eller andet 
Stykke, hvorfor jeg da aldeles intet Salær bør modtage. Da 
jeg ifjor næsten slet intet leverede Dem, har jeg ejheller kun- 
net vente Deres periodiske Blade. Har De imidlertid Exempl. 
tilovers vil jeg derfor ret meget takke Dem; jeg mangler fra 
Nr. 5 af < Harpen* og forholdsmæssig af c Litterat. Bladet*. 

Ærb. heng. 
Thorning, d. 22. Jan. 1825. S, S. Blicher. 

Thorning, d. 16 Marts 1825. 
S. T. Hr Liunge! 

Da De i Deres sidste ærede yttrede Ønske om een eller 
anden literær Notits tager jeg mig den Frihed at tilstille Dem 
nedenstaaende. Ærb. 

S. S. Blicher. 

I Conversationsbladet Nr. 12 siges: <at de Stykker i 
Læsefrugterne, som findes undertegnede med Pseudonymet 



*) Se < Litteratur-, Kunst- og Theater-Blad* 1824, 5. Marts, Nr. 9. 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 161 

Gharadrius pluvialis ere af mig*. Foranlediget heraf maae 
jeg først spørge: hvoraf eller nærmere af hvem Forfatteren 
veed dette? og for det andet: hvilken Ret han haver til offent- 
lig at sige det? Er det en Maske, jeg har hængt for mit An- 
sigt, tilkommer det mig at bære den, saalænge jeg behager; 
ingen kan egenmægtig afrive den uden at fornærme Maskefri- 
heden. Hvo der foretager sig saadant kunde maaskee stundom 
faae et andet Ansigt at see end det han havde ventet og op- 
givet. 

5. S. Blicher. 

I Gonversationsbladet Nr. 39 findes et Udkast til en Aften- 
underholdning, hvor iblandt de foreslaaede Nummere nævnes 
c Det synderlige Partie efter Lutwehr af S. S. Blicher>. Jeg 
finder mig forpligtet til at erklære: at jeg ikke vedkjender 
mig ovennævnte Stykke enten som Oversætter eller For- 
fatter. 

I denne Anledning være det mig tilladt at fremsætte 
nogle Tanker, som den Onsdagen den 19: Jan. givne Aften- 
underholdning have vakt. Hvad Hæld Hr. Rosenkilde har 
havt til at underholde Publicum, kan jeg som fraværende ikke 
vide, men saa meget troer jeg, at hans Plan var sindrig og 
vakker, og at skjønsomme Tilhørere - maae have ladet hans 
Bestræbelser vederfares Ret, om de end under saa lang og 
vanskelig en Opgave have udtømmet hans Kræfter. Har man 
endogsaa fundet ham træt før han naaede Enden paa dette 
udmattende Løb, da synes mig dog, at hans hjertelige, be- 
skedne og oprigtige Expectoration i Morgenbladet kunde af- 
væbne de strængeste Kunstdommere. 

Meget meer torde han saavel som Hr. Liebe og øvrige 
Deeltagende i hiint Declamatorium fortjene Publicums Tak og 
Opmuntring til gjentagne Forsøge). 

Da saadanne vist ikke ville udeblive, var det ønskeligt, at 
de blev blandede med nogle fiere Musiknummere, og at disse 
valgtes med Hensyn til de nærmest paafølgende Digte, til 
hvilke de da vilde være at ansee som Ouverturer eller Præ- 
ludier, der kunne sætte Tilhørerne i passende Stemning. 

Thorning, Marts 1825. 



*) Se cKibhs. Morgenblad*, 1825, 9. April Nr. 41—42. 

Jeppe AaKlser: Blicher I H 



162 BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 

Tliorniog, d. 2. Maj 1825. 

Med pludselig Lejlighed sendes disse Smaastykker til 
Morgenbladet. De har vel faaet de forrige? Tilgiv at jeg saa 
sparsomt yder Bidrag! min Tid er meget occuperet; især da 
jeg nu allene foretager mig Arbejder af større Omfang. 



S. T. Hr. Copist Liunge! 



Ærb. 

S. S. Blicher. 



Et af de i ovenstaaende Brev omtalte « Smaastykker« er 
sikkert hin ^Vise ved en Åpothekers Bryllup*, som — underskre- 
vet « Geert Westphaler* — findes trykt i <Kibhs. Morgenblad* for 
21. Maj 1825; Visen røber sig som en ægte Blichersk Spøg — ; 
skjønt ingen Navne nævnes, er det hævet over al Tvivl, at Vi- 
sens Gjenstand er Johan D. Bechmann, Apotheker i Skive fra **li 
1815 til "/i 1828, og hans Hustru Laura Blicher, Datter al Sogne- 
præst Jørgen Blicher i Vorning. Visen, der aldrig er bleven 
indlemmet i Blichers Samlinger, lyder saaledes*): 

Vise ved en Åpothekers Bryllup. 

Der boer en Mand i [Skivef Bye, 
ban har en dejlig Kjelder; 
der findes ej i hele Thye 
slig M»ngde af Bouteiller. 
Omsonst dog i det Magazin 
med tørstig Sjæl man lurer; 
thi ak! der gives ingen Viin, 
kun Draaber og Mixturer. 

Den samme Mand har Flasker nok 
med mange stærke Sager; 
men blandt den hele store Flok 
er ingen, som mig smager. 
Slet ingen af dem hjelpe kan 
for den indskrumpne Mave — 
lidt Aqvavit og GQlden-Vand 
var alt, hvad jeg gad have. 

Og Salver har den samme Mand 
for Sygdommes Hærskare; 
hver Candidatus mortis kan 
det allerbedst erfare. 



*) De skarpe Klammer tilfejede af Udg. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 163 

Men selv saa haver han et Saar 
udi sin venstre Side; 
i Boden ingen Salve staaer, 
som vil paa Saaret bide. 

Thi løber han forskrækket hen 

til Doctor Hippocratus, 

og raaber: « Allerbedste Ven! 

her i siniåtrum latus 

spasmos terribiles Jeg har, 

gravissimos dolores; 

hvis Jeg ej hastig Lindring faaer, 

da er Jeg snart capores.> 

«Det stikker,* raaber hiin, «deri, 
højstærede Monfrérel 
De laborerer af Stheniel 
den lian Jeg ej curere. 
Det bliver kun palliativ, 
hvad Jeg Dem ordinerer; 
og stedse dog et Recidiv, 
Hr. Ven! De risikerer. 

Dog fjender Jeg en Medicin, 
som Dem maaskee kan redde: 
I [Vorning] gaaer en Jomfrue fin, 
som [Lanralil] mon hedde. 
Af hendes Læbers Balsamum 
De Dem en Dosis tage! 
Det er et medicamen, som 
Dem sikkerlig vil smage. > 

Lav Dem af hendes Favn saa blød 

et varmende fomentum, 

De strax vil spore Lindring sød 

af dette linimentum. 

Af tusind Kys et em plastrum 

hun Dem paa Munden smække: 

Essen tia cantharidum 

kan ej saa kraftigt trække. 

Naar Febren nu haa faa*t sin reste 

ved sligt og andet mere: 

Saa gak med Pigen til en Præst 

og lad Dem copulere! 

Dog først til [Viborg] med en Fart! 

Lad Kongebrevet skrive! 

Detur, signetur: Da vil snart 

det Saar helbredet blive. » 

11* 



164 BUCHBRS UTERÆRE INDSATS. 

Som sagt saa gjort: han leb og drak 

af denne Balsamkrakke. 

Hun Plastret ham paa Manden smak 

alt ander kjælne Sukke. 

Saa gaaer da vel Sthenien hen — 

det kan man let begribe — 

gid Asthenie ej igjen 

skal bringe ham i Knibe! 

Thi sendes dette Ønske frem 

af Een, som mon barbere: 

Af Livets Bæger Sl^æbnen ham 

kun Honningen servere! 

saa at han aldrig smage maae 

essentia amara; 

kun Rosenvand at drikke foae 

alt med sin Donna cara! 

Og nu, Hr. ReconvalescentI 
Jeg ham det Raad vil give: 
Lad dette søde Lin i ment 
volatile ej blive! 
Da er den Medicin probat — 
Jeg hannem derfor borger — 
det allerbedste Opiat 
for alle Livets Sorger. 

Og kommer Jeg engang forbi 
det Apothek i [Skive], 
skal Jeg dog see, om man deri 
kan lidt tracteret blive; 
om det er. i tilberlig Stand ~ 
som Jeg dog rigtigt haaber — 
og kan præstere Livsens Vand 
med extra gode Draaber. 

Geert Westphaler. 

I hele sit Anlæg minder denne Spøg om <Yise ved en Far- 
vers Bryllup*; men det er ikke fri, at man jo synes, at Apo- 
theker-Visen er endnu behændigere gjort. 

Mens vi nu har Steen Blicher i det gemytlige Hjørne vil vi 
benytte Lejligheden til at stifte Bekjendtskab med den Række 
Smaaartikier, som han i Aarene 1S22— 23 under Fællestitlen *Åf 
Avisen i Kragehuh og uden Underskrift dryssede ind i « Harpen >s 
Spalter som smaa snerpende Peberkjærner. <Rragehul> er den lille 
sladdervorne danske Provinsby, som Blicher altid har haft et godt 
Øje til; hyppigt kan man endda ikke værge sig mod den Antagelse, 
at der i Artiklerne er tænkt paa en ganske bestemt Jydsk Provinsby, 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 165 

der ikke laa saa farlig langt fra den maliciøske Præst «lyngtakte 
Vaaning>. 

Vi vil her gjengive Artiklerne i den Rækkefølge i hvilken 
vi har forefundet dem*): 

Forskjellige Artikler 

af Avisen i Rragehul. 

1. 
I Torsdags udrejste H. H. Hr. v. Freischutz paa aarligt 
Kjærsyn og Mosevisitats. Samme Dag arriverede han i høi Vel- 
gaaende til Bundløse Kjær, hvor Hans Velærværdighed med 
Degnen og flere indfandt sig. H. H. fandt Ungdommen efter 
Aarstiden meget fremmelig; skjøndt noget uvillig til at træde ud; 
hvorfor ogsaa Chaasear, Caro og Musik med Magt maatte bringe 
den frem: alle tre bedækkede sig med Hæder og Mosedynd. 
Efter fuldendt Forretning behagede det H. H. at indtage et 
tarveligt Aftensmaaltid, hvilket han selv aabnede med en Tale, 
hvis Æmne var: « Ru- Andrikkens Trædskhed>, som H. H. ikke 
tog i Betænkning at sammenligne med Rævens. H. Velværdighed 
tog Rævens Parti, og Degnen, Skytten og Smeden opponerede 
ex auditorio; tilsidst enedes man ved en Bolle Punsch, og en- 
hver beholdt sin Mening. 



I Mandags holdtes Møde i det herværende Videnskabers 
Selskab. Til de forskjellige Opgavers Besvarelse vare flere Af- 
handlinger indkomne. — I Politiken var opgivet det Spørgsmaal: 
•hvorledes kan Kræmmerlands Politik fremstilles overeensstem- 
mende med Folkerettens Grundsætninger?* En Afhandling med 
Devise: «pecunia prima qværenda est>, vandt Prisen. — I Æsthe- 
tiken var Opgaven: «at vise Forbindelsen mellem det urimelige, 
unaturlige og umulige i Poesien*. Prisen tilkjendtes Hr. Schwe- 
renoth, en berømt heldig Efterligner af den tydske Poet Hoff- 
mann. — I Philosophien var fremsat det Spørgsmaal: <hvilke ere 
Naturphilosophiens Grundprincipper uden Hensyn til Natur, For- 
nuft, Sandhed, Erfaring og Religion?* Prisen tilkjendtes eenstem- 
mig Gale Bertel, pro tempore Alumnus paa Bistrupgaard. — I 



•) For at fritages for de trættende Overskrifter etc. skal vi en Gang 
for alle anføre, at Artiklerne vil kunne findes i Harpen for 23. Aug., 4. 
Okt., 1. Novb., 6. Decb 1822, — 28. Pebr. og 14. Marts 1823. 



166 BUCHERS LITBRÆRB INDSATS. 

Veltalenheden forlangtes en Lovtale over Inqvisitionen, i samme 
Smag som den over Daniel Ranzaa. Prisen tilkjendtes en Af- 
handling med Devise: Difficile est credere, men da ved Sedde- 
lens Aabning Forfatteren befandtes at være en Person, som man 
ikke havde formodet, udsattes Præmien atter for dette Aar. -~ 
I Jurisprudencen forlangtes besvaret: « Hvorledes ber en Dom 
fortolkes, naar der aldeles ingen Mening findes i samme?> Pri- 
sen vandtes af Renegaten Gassuf Lurifas. 

Afsagte Domme. 

Procurator Lux for Søren Agerkaal, contra — 

Ingen mødte — Peder Madsen, 

(Angaaende en Fordring, stor 2000 Rbdl. Sølv, som Citanten 
fordrer hos Apellanten.) 

Dom: Bytingsdommen bør ved Magt at stande, og Sagen 
afvises. 

Ved Kragehul Byting var af den constltuerede Skriverdreng 
Jens Sandbuchs dømt saaledes: Naar Søren Ågerkaal med sin 
corporlige Eed bekræfter, at han ikke siden han laante Peder 
Madsen den omrørte Sum har taget ulovlige Renter af denne, 
bor han for sammes Tiltale i denne Sag fri at være. 

Kragehul Bynyt. 

I Onsdags Morges forkyndte Klokkernes Ringning og Kano- 
nernes Torden Hendes Høihed Frue Borgmesterindens lykkelige 
Forløsning med en ung Søn. Districtschirurgen Hr. Bourreau 
gjorde Forretningen med sædvanlig Behændighed, idet han ud- 
førte en meget svær Vending efter Fødselen. — 

I Torsdags var stor Høitidelighed paa Apotheket, da Hr. 
Theophratus creeredes til Doctor Medicinæ. Disputatsen handlede 
om < smitsomme Sygdommes Skadelighed for Sundheden*. Acten 
varede i 15 Timer. I denne Anledning var et Program for- 
fattet af Hr. BoarreaUy som afhandlede: dncurable Sygdommes 
hensigtsmæssige Behandling*. 

Nye Opfindelser. 

Et Apparat til at sætte Arme og Been af Led, opfundet af 
den kloge Mand i Heilskov. — 

En Religionsmaskine, hvormed man i to Timer kan bibringe 
Børn fuldstændig Kundskab i dette Fag. — 

En Snakkemaskine, som hvergang den optrækkes, gaaer i 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 167 

sex Timer. Den er med sex Valtser, nemlig for: Politik, Dra- 
matik, Veiret, Pengevæsen, Damer og Nonsens. — 

Ledige Embeder. 

Lyseholderemhedet i Klubben Uenigheden. I Pension til 
Formanden svares 365 Glas Punsch. — Parasittjenesten hos 
Borgemesteren i Kragehul. — Amtmandstjenesten hos Fuldmseg- 
tigen ibidem. -- Toldcontrolleurembedet ibid. 250 Rdlr. Sølv i 
Pension; til Formanden svares 1000 Rbdlr. 

Philosophen og Oxen. 
Fabel. 
En cosmopolitisk Philosoph undfik i en heldig Time den 
Idee at lære Oxeme at flyve. Han opsøgte den vævreste og 
fornuftigste af alle Oxer og tiltalede den saaledes: «See til Fug- 
lene, som ere meget mindre end Du, hvorledes de svinge sig 
gjennero Luften, føel Dig selv og efterlign dem.» — «Det var 
ikke saa ilde,> svarede Oxen, <om jeg i en Hast kunde flytte 
mig fra en maver Græsgang til en federe. > Philosophen bandt 
nu fire Svalevinger ved Oxens fire Been, og raabte: «Flyv nu, 
o Oxe! — Til at flyve er det nok at ville det.« Oxen sprang 
af al Magt fra Jorden; Philosophen jublede, og averteerte i Avi- 
serne: «Den 1ste dennes tog min FlyveøVelse med Oxen sin Be- 
gyndelse, og bragte den det første Gang saa vidt, at den hævede 
sig l"/i6 Tomme fra Jorden.- Inden to Aar haaber jeg med Vis- 
hed, at den skal drive det til fulde 2 Tommer. Mine ærede 
Landsmænd, hvis menneskekjærlige Tænkemaade har viist sig 
saa uegennyttigt ved utallige Leiligheder, opfordres til at bidrage 
hertil efter Evne. Allerede tilforn har jeg med Held talt for 
den gode Sag og haaber, at Ingen er saa nederdrægtig at holde 
sig tilbage.* Ifølge heraf circulerede Collecter i alle Klubber og 
Menigheder. Philosophen blev offentlig roest og belønnet med 
et Ordenstegn, og efter 10 Aars Fortøb — gik Oxen endnu son 
tilforn. 

Nye udkomne Bøger. 

1) Napoleons Selvbiographie, skrevet efter hans Død. 

2) iDen Stærkeste har altid Ret», en Tale, holden paa Sultan 
Mahmud den 2dens Fødselsdag, af Gussuf Lurifas. 

3} cGussufs Omskjærelse>, Comoedie i 15 Acter. Handlingen 
begynder i Kiøbenhavn og ender paa Christianshavn. 

4) « Intet Land kan bestaae uden Adel, beviist saavel at 



168 BLICHERS L.ITERÆRE INDSATS. 

de forbigangne som Ulkommende Tiders Historie«, ved Boul 
Tumkite, 

5) « Bikuben, eller Andres Tanker«, en Lommebog for Præ- 
ster. Denne Samling indeholder Taler ved alle Leiligheder, saa- 
vel af danske som udenlandske, baade afdøde og nulevende For- 
fattere, saaledes forandrede og oppudsede, at de ere at aosee 
som ganske nye, af Hr. Pastor Peder Piagiator. 

Bortkomne Sager. 

For omtrent tolv Aar siden er det StistrupMke Legat blevet 
reent borte. Finderen loves en god Douceur af Bibelselskabet i 
London. 

Blandede Bekjendtgjerelser. 

Formedelst anden Bestemmelse agter Eieren at sælge sio 
paaboende Gaard: <Sultenslyst, staaende for Hartkorn 20 Tdr. 
= = V*hi Album. Blandt Vilkaarene er denne: at 63 Rbdlr. 
Sølv kan blive indestaaende paa første Prioritet. — 

Et Laan af 1000 Rbdlr. paa første Prioritet i en Gaard paa 
21 Tdr. Hartkorn søges af en Enke. Adressecontoiret anviser. — 

Seilfærdige Skippere. 

Skipper Ehrlich agter om nogle Dage at afseile herfra til 
Skagens Rev med Sand og Kampestene. — 

Skipper Borre agter, om Gud vil, at afseile herfra til Hav- 
sens Bund. Han medtager Fragtgods og Passagerer. — 

Forløsning. 
At min Principals Kone i Gaar Morges lykkelig er forløst 
med en Søn, dette undlader jeg ikke at bekjendtgjøre min fra- 
værende Slægt og Venner. 

I Hr. Byfogdens Forfald, 
constitueret 

Rink. 
Officiel Artikel. 

Endelig er indtruffet, hvad man længe havde forudsect: 
Krigen er udbrudt mellem Kaffemette og Leneiidtgodt ; den offi- 
cielle Beretning herom arriverede til Kragehuls Raadstuekjelder 
i Aftes Kl. liv« med Klokker Mikkel Hansen, og lyder saaledes: 
<Da jeg Kl. 5 Minutter over 9Vt passerede over Skidentorvet ned 
ad Finkeljokums-Stræde og var kommen til Feldberederens Trappe, 
observerede jeg en ualmindelig Bevægelse blandt den forsamlede 
Folkemængde, og opdagede ved nærmere Undersøgelse Fiskesæl- 



BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 169 

gersken Lenelidtgodt staaende ret midt udi Brændeviinsmandens 
Port, samt ÆblehandlerslLen, Kaffemette iLaldet, ligeoverfor paa 
Slcoemager Ldlle Lasses nederste Trappetrin. Conferenceme vare 
allerede i fold Gang, og fra begge Sider vexledes adskillige bittre 
Noter. For ethvert skarpt Øje viste Krigen sig nu som uund- 
gaaelig. Coureergangen, som hidtil havde været meget hyppig 
— idet een Skoemagerdreng efter den anden passerede Gaden 
med Depescher — standsede pludselig og Folket slog Kreds om 
de fjendtlige Magter. Kaffemette forsøgte dog endnu det 15de 
Ultimatum, idet hun tilbød at underkaste sig Visitation hvergang 
hun passerede Pjaltetorvet, og for Fremtiden aldrig at gaa under 
Convoi; men Alt forgjæves. Lenelidtgodt begyndte først at agere 
offensive, idet hun passerede Rendestenen med ligesaa megen 
Raskhed som Lykke, ladende blot sin ene Skoe i Stikken. Mette 
gik mere forsigtigt til Værks, defilerede forbi den paa hendes 
Side meget brede og rivende Strøm, og søgte at falde Fjenden i 
Flanken; men denne Maneuvre lykkedes ikke, da Lene, ved en 
skjøn Vending, forandrede sin Front og demaskerede et under 
Forklædet skjult Battene, hvorfra hun beskjød Mette med en 
saadan Virkning, at denne hvert Øjeblik tabte Terrain. Dog fat- 
tede hun endnu engang Posto ved Rækværket paa Glarmesterens 
Trappe; men ikke heller der kunde hun holde sig. Allerede 
saae hun sig om efter Flugten, da een af de Begivenheder ind- 
traf, som ikke ere sjeldne i Kragehuls Krigshistorie: der hørtes 
nemlig — uvist hvorfra — det pludselige Raab: <Vægteren!> 
Herved blev den seirende Lene greben af en panisk Skræk og 
gjorde en hurtig Retraite, som snart gik over til en uordentlig 
Flugt. Mette benyttede sig af den derved opkomne Forvirring 
og forfulgte Fjenden med Tøffelen i Nakken; hun snublede til- 
fældigviis over et Rendesteensbræt, og nu faldt Mette over hende 
med al sin Force. Hun var blevet aldeles oprevet, dersom ikke 
neutrale Magter havde lagt sig derimellem og tilbudet Mægling. 
En Stilstand paa 24 Timer med 2 Minuters Opsigelse kom da i 
Stand, og Rokkedreierens Kjelderhals paa Pjaltetorvet udseet til 
Sted for Forhandlingerne. Kaffemette gjorde nu sit Optog med 
flyvende Natkappe og Vokal-Musik af Tilskuerne. Mange troe, 
at det ikke bliver Alvor med Freden. — Man seer vigtige Begi- 
venheder imøde.> 

Kragehul Bynyt. 

I Aften gives paa det herværende National-Theater: « Misk- 
mask*, Syngestykke i 5 Acter, frit oversat efter det franske, ved 



170 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Simon Pludrian; Musiken er af Ptter Spillemand, som allerede 
fortrinlig har udmærket sig ved Composition af adskillige Valtse 
og skotske Dandse, samt ny Musik til den yndede Nationalsang: 
« Kragehul! Kragehul !> o. s. v. Ouverturen skal efter Kjenderes 
Dom være et Mesterstykke; den er i fis dur. — 

Modefarven her i Kragehul er nu Coaleur da nez de Veaa 
de vie. Damernes Negligé er Tyls Chemiser og Fløjels Livbelter 
med Staalspænder. Til stor Stads bruges Damaskes Adriener, 
Fiskebeensskjerter og Pocher. 

Sættet maa i det mindste være 3 Alen høit. — Cavalereme 
bruge Puf, Snørliv og høihælede Skoe; et Brændeglas bæres i 
et bredt rødt Silkebaand om Halsen, og en Vifte holdes 1 
den venstre Haand; Handsken til den høire Haand bæres i 
Munden. 

Igaar blev Hr. Mikkel Rosenknop eenstemmigen optaget til 
fast Medlem af Selskabet Polysangia. Denne genialske Digter 
har, foruden sit Receptionsstykke, betitlet: eden flyvende Krebs*, 
endnu 96 andre Tragoedier under Arbeide. — Ovennævnte Sel- 
skab tæller allerede 200 faste Medlemmer, alle originale og for- 
træffelige Digtere, foruden 300 Æres-Medlemmer. 

Afvigte Søndag opkom pludselig Ildløs i Hr. Hasses Hjærte, 
der med utroelig Hastighed udbredte sig til Hovedet. Af det 
ubetydelige Indboe reddedes Intet. Hvoraf Ilden er kommet, 
vides som sædvanlig ikke; dog formodes den med Grund at 
være paasat. Adskillige af Polysangias Sprøitefolk kom vel til- 
ilende, men for sildigt. 



Blandede Bekjendtgjørelser. 

Et ungt Menneske, som kan læse og skrive nogenledes, samt 
kjender Begyndelsesgrundene i et Par fremmede Sprog, kan faae 
Arbeide, saasnart han melder sig paa Recensenternes Laugshuus. 
NB. Conflrmationsseddel bedes medtaget. 

Underskrevne har med høigunstig Tilladelse af det critiske 
Facultet nedsat sig her i Byen som Fri mester. Hvo som ønsker 
noget recenseret, og ville betroe mig deres Arbeide, kunne være 
forvissede om den billigste og galanteste Behandling. Om for- 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 171 

langes, kan jeg ogsaa flikke og reparere Gammelt, samt see nyt 
Arbeide efter i Sømmene. 

Sludderopsky, 

Til Fattigkassen er indsendt 24 ski., som er betalt i Mulet 
af en Dreng for utilladelig Recensering. Recensentlauget takkes 
skyldigst paa mine egne og Fattigvæsenets Vegne. 

Peer Nittengryn, 
Fattigforstander. 

Bortforpagtning. 

Underskrevne agter formedelst anden Bestemmelse at bort- 
forpagte sin Kone paa 50 Aar. Vilkaarene ere høist billige; Be- 
sætning medfølger. 

Peter Smørum. 

At Blichers maliciøske Pen undertiden var paa Vej til at 
bringe Redaktøren i Fare, derom vidner følgende Erklæring i 
tHarpen> for 10. Jan. 1823: 

<Med Hensyn til et blandt « Artikler af Avisen i Kragehul > i 
Bladet « Harpen* Nr. 49 f. A., indført Avertissement, et Legat 
betræffende, seer Udg. sig foranlediget til at erklære: at han 
ved sammes Indførelse ikke alene ei i fjerneste Maade har havt 
til Hensigt at kaste Skygge paa nogensomhelst Authoritet, under 
hvis Ressort Forvaltningen af et saadant Legat maatte høre, men 
ikke engang har været vidende om selve Existensen af et Legat 
af det i Bladet anførte Navn. — De fornødne Oplysninger om 
bemeldte Legat, dets Anvendelse og Status, kan af enhver, der 
maatte ønske nølere Underretning, erfares af den, under 6te Jan. 
1822, i Statstidenden, Kjøbenhavns Adresseavis, Altonaer Merkur 
og de 4 jydske Stiftsaviser indførte offentlige Bekjendtgjørelser 
desangaaende.* 

En naturlig Fortsættelse af disse drilske Smaaartikler danner 
den Serie, som han under Navn af ^Nisseauisem^ paabegyndte i 
« Morgenbladet* og slutter i c Nordlyset*. Om den første Artikel 
i denne Serie handler følgende Brev til Liunge: 

Højstærede ! 

Med hjerteligst Tak for Deres venskabelige Omgang under 
mit Ophold i Kbhvn. sendes ilagte Bidrag til t Morgenbladet*. 



172 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Er der noget, som De er bange for, da faaer De udelade; 
ander alle Omstændigheder beder jeg mit Navn aldeles for- 
tiet! Maaskee De i Forveien kunde raadspørge en kyndig og 
paalidelig Mand af Deres Bekjendtskab. — Oprigtigst Hilsen 
til Deres gode Familie og Dåherrer, hvis Bekjendtskab jeg 
havde den Ære at gjøre paa Skydebanen. 

Deres heng. 

S. 5. B, 

Thorning, d. 10. Oct. 1825. 

— I «Kibhs. Morgenblad* for 8. Novb. s. A. træffer vi føl- 
gende Stykke, hvor vor spøgefulde Digter viser sig i en ny For- 
klædning : 

cTil Udgiverne af Morgenbladet. 

Da jeg forgangen Nat gik ind i Trykkeriet, for at hente 
noget, som jeg havde glemt, var vor Nisse just ifærd med at 
trykke. Da det er denne Persons velbekjendte Vane: om Nat- 
ten at fremstille i Skyggeværk, hvad næste Dag skal forrettes 
i det Huus, Skib, eller Kirke, han har valgt til Opholdssted, 
saa listede jeg mig hen for at læse lidt af næste Dags Ny- 
heder. Men hvor overrasket blev jeg ikke ved at finde vor 
Huusven denne Gang gjøre et Spring af 100 Aar. Med desto 
større Nysgjerrighed læste jeg saameget og saa godt det ved 
Fuldmaanens Skin lod sig gjøre og indpakkede en Hob hulter 
til bulter i min Hukommelse. Og giver jeg mig herved den 
Ære at levere nogle Stykker, ligesom de falde mig ind. 

Ærbødigst 

Søvren Peder, 
Candidat-Typograph. > 

Saa følger en Række vidtløftige Raillerier over Politiken som 
den tænkes at ville forme sig omkring 1925; her vanker særdeles 
mange drøje Hib især til Datidens katholske Magthavere*). 

Det er pudsigt nok, at da Per Spillemand i c Nordlyset* for 
1828 agerer politisk og literær Vejrprofet siger han om Danmark 
for 1848: 



*) Se cKibhs. Morgenblad » for 8. Novb. 1825, samt 18. Pebr. 1826. 
Sml. tSordlyseh (1828) VI. S. 106—08, 227—28, XI (1829), S. 329—32. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 173 

Marts vorder vindig. Det vil blæse fra alle Kanter; dog 
blive sydlige Vinde de herskende. 

April. Første Halvdeel ustadig: Tørt og Vaadt; Ty let og 
Tyndt; Klart og Dunkelt — Alt mellem hinanden. I sidste 
Halvdeel vil Sneen paa Parnassus smelte, og oversvømme alle 
Boglader. 

Maj bliver endnu vandig. Det vil øse Vaudeviller ned; den 
ene poetiske Byge vil følge ovenpaa den anden: saa at den tid- 
lige Sæd omsider kommer til at staae under Vand, og i største 
Fare for at drukne. 

Juni. Meget varm: Presserne ville svede; og alle Bogtryk- 
kere arbejde i bare Skjorte. 

Juli. Heden tiltager i mangfoldige Stridsskrivter. Stærk 
Torden i alle Flyveblade. Lynilden slaaer ofte ned: dog uden 
at tænde. 

August. Den lumre Luft afkjøles nu noget ved stærk Blæst 
i Litteraturtidenden, og Vinde fra Flyvepostens Trompet. Høsten 
begynder, men tegner kun roaadeligt: meget Straae, men liden 
Kjerne — de fleste ere svange. 

September. Stille Vejr. Luften paa Parnasset bliver kjøligere. 
Høsten endes; det meste kom vaadt i Huus. 

October. Vandig. Vinterens Kulde begynder at fornemmes i 
adskillige Tragedier. 

November. Stærk Blæst i Døgnskrivter afvexler med Natte- 
frost i Romaner. 

December. Vinden holder sig i Syden. Meget fugtigt: det 
skyller Taschenbucher og Neujahrsgeschenke ned. Aaret ender, 
som det begyndte*). 

Samme affejende Tone gaar igjennem følgende Artikel i 
• Nordlysett for 1828 ♦•): 

Litterære Artikler af Nisse-Avisen for 1828. 

Fra Bogtrykkeriet i Vandtese udkommer, paa Forfatterens 
Forlag: *Slampamper, Nytaarsgave for Bønderfrøkner, af Eleverne 
i Districtsskolens øverste Classe>. Den kommer til at indeholde: 
1) Æde til Nattergalen, af Maren Michelsdatter ; 2) Gæssenes 



•) € Nordlyset*, VI, 227—28. 
••) V S. 217—20. 



^ 



174 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Sprog, en psykplogisk-æsthetisk Undersøgelse af Svend Peersen; 
3) Kjerlighed mellem Vædderen og Faarene, af Karen Hans- 
datter; 4) Hankattens Serenade, af Morten Michelsen; 5) Gade- 
kjæret, en Elegie af Mette Moensdatter; 6} Ratten i Tønden, et 
Fastelavnsspil af Jens Jensen; 7) Legestuen, en Novelle fra det 
18de Aarhandrede af Ole Jørgensen; 8} Daarekisten, Fragment 
af en utrykt Tragoedie, af Kirsten Andersdatter; 9) Troskab i 
Graven, Novelle af Else Nielsdatter; 10) Barnemordersken, en 
tolvaarig Heltinde, af Gedske Terkilsdatter; 11) Elskov i Sløj- 
kjole, af Grethe Frandsdatter; 12) Knaldeffect, et poetisk-anato- 
misk Forsøg, af Mads Madsen ; 13) Prolog ved Dramatikens Aab- 
ning i Vandløse, af Peer Michelsen. Dette Værk, som vil vorde 
en Ære for Tidsalderen og en Prydelse for vor skjønne Littera- 
tur, bliver udziret med typographisk Elegants, og koster hæftet 
10 Rigsbankdaler. 

Paa Vaudevilletheatret i Ballerap er med stormende Bifald 
opført Hr. Dr. Branleqoenes nyeste Composition: < Krøblingerne*. 
Det er en højst genialsk Idee, at fremstille paa Scenen næsten 
alle Naturfejl i et harmonisk Ensemble: deu Blinde, den Halte, 
den Stamme, den Døvstumme blive her repræsenterede til den 
yderste Grad af Illusion; den hele Forestilling er, saa at sige, 
kun et eneste Moment for Latteren. De tvende Daarekistelem- 
mer gjøre just ved deres umotiverede Fremkomst den ypperligste 
Virkning. At Handlingen foregaar paa Bidstrupgaard er et sublimt 
Indfald, sin Forfatter aldeles værdigt; saavelsom dette, at de 
fleste Melodier ere tagne af den gamle PsalmelK>g. < Skabningens 
Halelluja> gjør en mageløs comisk Effect i den Stammes paro- 
dierende <Ha— ha— ha— lirum— la>. Hvad der endnu meer bidrog 
hertil var, at man i den Stamme gjenkjendte en Person fra det 
virkelige Liv. Den halte v** O** blev ogsaa gjengivet til skuf- 
fende Liighed. Den Qvartet, i hvilken den Stamme falder ind 
med sit «Fa— fa— fa— Fanden ga— ga— gale» maatte tre Gange gjen- 
tages. At udpege alle dette Mesterværks Skjønheder, var at ud- 
skrive det; vi henvise derfor Ynderne af den branleqvenske Muse 
til Forfatterens Ugeblad, i hvilket han selv paa det nøjeste har 
udviklet Stykkets Fuldkommenheder. 

Kjøbenhavn, den 25de Decbr.: Førstkommende Nyaarsdag 
holder Selskabet for indbyrdes Roes en overordentlig Samling, 
hvori Ting af Vigtighed blive at foretage, blandt andet skal der 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 175 

skrides til Valget af en ny Basunblæser, samt voteres paa tvende 
Aspiranter: Doctorerne Butlermilch og Honigsiisz. 

Prof. Styltegænger anbefaler sig til alle de unge Herrer 
Tragoediedigtere med et fuldstændigt Assortiment af nye Kraft- 
ord, saavel enkelte som sammensatte. Det bringes ved denne 
Lejligbed til offentlig Rundskab: at han atter er forsynet med 
poetiske Knaldperler, tjenlige til at anbringe saavel i Enden af 
enkelte Scener som i Særdeleshed ved Acternes Slutning. 

Herved indbydes til Subscription paa en ny Roman, betitlet: 
« Engelen og Djævelen*, af Diderik Donnerwetter, Professor 
Schaaertich i Halle, som har læst det i Manuscript, erklærer det 
for vor Tidsalders genialeste Mesterværk; denne Mands Navn er 
allene Borgen for Skrivtets Ypperlighed. Man tegner sig hos Bog- 
handler Gribsman. 

Søndagen den 1ste Januar bliver Generalforsamling i Sel- 
skabet <den kritiske Forening*. I Samme vælges de ny Recen- 
sentere for Aarets første Qvartal, samt tages Bestemmelse om, 
hvilke Skrivter, der i denne Saison skulle gjennemhegles. Til 
den Ende ville de fratrædende Herrer Recensentere aflevere de 
modtagne Mæcenatsexemplarer til Bifalds- og Opmuntrings-Com- 
mitteen. — Directionen). 

Nye udkomne Skrivter: 
% Om den meest passende Anvendelse af «Sku> og «Gud 
straffe mig> i sceniske Repræsentationer, af Doctor Branleqvene. 

«Tragoediens Generalregler* af Samme, med Beviis for, at 
Schiller ikke har fulgt de af Hr. Doctoren givne Vink*. 

cPublicums Bifald et sikkert Beviis for poetiske Composi- 
tioners virkelige Værd, Publicums Mishag et svagt Moment for 
Critiken — Alt med blot Hensyn til Dr. Branleqvenes Værker* 
af ham selv. 

cVaudevillens idealistiske Princip* af Samme. 

« Shakespeare ingen Digter*, en Tale holden paa Digter- 
laugets Stiftelsesdag af Mads Gedebuk. 

«Mavens Philosophie* et transcendentalsk Forsøg af Peter 
Ptudrian, 

c Kunsten at leve lykkelig med Ungkarle, en Haandbog for 
Damer.* 



176 BUCHERS LITERÆRE INDSATS. 

« Kunsten at blive stor med liden Forstand, en Bog for 
Hvermand.* 

Faaes i alle Landets Boglader. 

B, 

Naar Blicher udviser en saadan Bidskhed i, hvad han har 
tilberedt for et større Publicum, er det klart, at hans Privatbreve 
fra denne Periode — o: Midten og Slutningen af Tyverne — 
taler et endnu tydeligere Sprog, idet de med Navns Nævnelse 
siger os, hvad det er for Personer og literære Fænomener, der 
er ham saa modbydelige. 

Vi begynder med følgende Brev til Liunge: 

Spentrup, d. 4. Marts 1826. 

Megen Tak for de tilsendte Harper og Morgenblade! ilige- 
maade beder jeg Dem takke Hr. O. Thomsen og med ham 
Jfr. Beyer for Gefion. Han ønsker Bidrag til Aftenbladet; 
men De min Ven har jo ældst og størst Fordring paa mig, 
desuden har jeg isinde at udgive en Nyaarsgave for 1S27, hvis 
Indhold for største Deel vorder Noveller. Jeg er altsaa i 
dette Tilfælde mig selv nærmest, og derefter er De den nær- 
meste og — da jeg er reent ude af det med Hr. Elmquist — 
den eneste til hvem jeg tør haabe at kunde sende nogle Smaa- 
bidrag. Alt dette skal jeg allerede med første tilskrive Hr. 
Thomsen selv. Hermed nu et Stykke, som jeg haaber at De 
vil indrømme en Plads i Morgenbladet. Jeg har nyelig læst 
den forgudede Vaudeville — men ved Apollo og alle Muser! 
hvilket usselt Jux! Saa dybt troede jeg rigtignok ikke at 
Smagen var sunken — jeg kunde ikke bare mig for ogsaa at 
lægge min Skilling i Sladderposen; men naturligviis fbr at 
undgaae det Heibergske Parties Personalier, ønsker jeg mit 
Navn gjemt hos Dem. 

Brunnich har for en 7 Aar siden omtrent forlagt mit lille 
Digt «Abeilard og Heloise>, men deraf er ingen Exem piarer 
komne til Jylland; den vilde altsaa være nye her og maaskeé 
faae nogenlunde Afsætning. Mon man ikke kunde afkjøbe 
ham Besten af Oplaget eller dog et hundrede Expl. for godt 
Kjøb, lidt dyrere end Maculatur? Kunde det ikke skee, ønskede 
jeg dog 2 å 3 Expl. som ogsaa eet af den fordanskede Ossian 
— vilde De ikke ved Lejlighed vise mig den Godhed. Det er 
snurrigt med de khv.ske Boghandlere, de troer slet ikke, at 
der ere Folk i Jylland som kunne læse — ikke et Exemplar 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 177 

af J. Gray — her gik den kanske bedre af end i Hovedsta- 
den. — Nu et hjerteligt Levvel for denne Gang og mange op- 
rigtige Hilsener. ^^^^^ hengivne Ven 

S. S. Blicher. 

Idag ved min Ankomst til Thorning forefandt jeg Deres 
— kjære Ven — af 16. Febr. Jeg mindes ikke at have faaet 
nogen Anmodning af Hr. Thomsen om Romancen til Aften- 
bladet, langt mindre at have givet det. Jeg skal stræbe med 
allerførste at kunne sende en lille Fortælling. <Grossereren> 
er til Deres Disposition; det skal glæde mig, om De vil finde 
den egnet for <dram. Brug.>. Jeg troer ellers at De har havt 
den før under Navn af <Løn som forskyldt >, men den er 
meget forandret. 

Thorning, d. 7. Marts 1826. 

Blichers ovenfor nævnte Skjærv til c Sladderposen* findes i 
< Morgenbladet' for 21. Marts 1826 og præsenterer sig saaledes: 

Fragment af en Dialog om Kong Salomon og 
Jørgen Hattemager. 

Min Fætter Rasmus og jeg ere ofte i svær Disput, meest 
om lærde Materier; men aldrig kunne vi spændes, saasom vi 
altid ere af modsat Mening. Da jeg f. Ex. nyelig havde været i 
Kiøbenhavn at see Kong Salomon og Jørgen Hattemager og var 
kommen tilbage ligesaa furens som alle de Andre, troede jeg, 
han var revnet af Harme. Han sad ved Whistbordet i Klubben, 
da jeg traadte ind, syngende den ubeskrivelig dejlige: «Gold— 
Gold— Goldkalb* etc. Han lagde sine Kort paa Bordet, og 
spurgte mig, om jeg var gal? Jeg svarte, stedse syngende: <Nu, 
ta' mig Fa'en om jeg er.> (NB. Jeg bander nu aldrig ander- 
ledes end «Sgu>, <Ta' mig Fa*en> og «Gud straffe mig>, hvilke 
Eder klæde saa usigelig raskt og nysseligt.) Men nu skulde 
man have hørt, hvorledes han tog afsted! Vi vare strax i et 
Fa'ens Klammerie. < Havde jeg ikke før vidst, > sagde han, «at 
Smagen hos os er plat fordærvet, da kunde jeg see det nu. At 
en saadan mat, flau og vandig Farce giver fuldt Huus, er endda 
ikke saa underligt: fornuftige Folk kunne endog gotte sig over 
Pierros Narrestreger — skjøndt jeg maae tilstaae, at der er mere 
Vittighed i een af Casortis Grimasser end i hele Jeres Vaudeville. 
Men at tre Oplag rives bort som varmt Brød, at kun Tvende 

Jeppe AaHJser: Blicher I. 12 



J 



178 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

paa Prent have yttret sig mod dette maadelige Produkt, og den 
Ene endda fra Aalborg — > — «Stop lidt der,> siger jeg, «den 
Stemme er ingen Stemme; hvo der i Kong Salomon og Jørgen 
Hattemager ilcke kan finde meer end eet comisk Indfald — > — 
tOm ForiadeIse,> afbrød han mig, <at jeg falder Dig i Talen; 
men Du har Ret, for jeg har dog fundet eet til, dette nemlig: 
at lade Edvard i sidste Scene foresynge Pjaltejøden og det øv- 
rige Carricaturselskab sine ved en anden Leilighed passende 
Vers.» — «Eja! saa det er alt, hvad Du har fundet?> raabte 
jeg, «hvad siger Du da om det ægtcomiske Brev fra Nyborg? 
om den træffende Lignelse med den hvide Hat? om det sindrige 
Indfald at kjøbe tretten Hatte og syv Huer, for at faae Adgang 
til Rjeresten? om den høist naturlige Maade at faae det nysse- 
lige Calembour paa Baggesens Navn anbragt ved at læse i Geogra- 
phien paa Corsøers Gade? Men istædet for at udpege flere Vittig- 
heder, vil jeg blot pege paa hele Stykket.* — Fætter Rasmus 
blev her lidt forbløffet; thi han foldede sine Hænder og sukkede. 

— Jeg forfulgte nu min Seier, sigende: cKjender Du et Stykke 
med saadanne Rarakteerskildringer som dette?> — «Nei! det gjør 
jeg rigtignok ikke,> svarte han, «det er lutter Idealer.' — «Ed- 
vard f. Ex.,> blev jeg ved, «hvilken skjøn, elskværdig Karak- 
teer — 1> <0,> svarte han, cElskeren er sin Kjereste og Oncle 
fuldkommen værdig, ret et Mønster paa en nymodens Yngling: 
først feier han sine Reisepenge ud til Hatte; derpaa nedlader 
han sig til at tigge af en fremmed Jøde; giver denne Grovheder, 
fordi han ikke er finere end han selv; men beholder alligevel 
de halve af Pengene; gjør Klammerie med Borgerne, fordrer ud 

— paa min Ære! — det skulde være en sær Oncle, der ikke 
rørtes af saa mange elskværdige Dyder. Jeg undrer mig meest 
over Pigen, der nitten Gange kunde vende en saadan fortreffélig 
ung Mand Ryggen.* — c Dette oprettede hun den tyvende Gang,> 
siger jeg, <med en rask og hurtig Beslutning.* — «Den er ikke 
allene rask,* svarede han, cmen overraskende.* — «Apropos!* 
begyndte jeg igjen, da jeg mærkede, at Fætter ikke vilde give 
sig saa let, «Du talte før om tvende Stemmer mod Vaudevillen, 
raaa jeg være saa fri at spørge, hvem den anden er?> — «Hm!* 
sagde han, cdet er ingen anden end Hr. Y. — Hr. 0«f, vilde jeg 
sige.* — «Jeg troer Du er gal, Fætter,* raabte jeg, tder er jo 
ingen, som høiere har opløftet denne vor danske Muses skjøn- 
neste Perle?* — Her brast han i en umaadelig Latter; saasnart 
han havde faaet sin Aande igjen, sagde han: «Hør, Fætter! Du 
er et godt Skind, kan Du da ikke see, at Hr. ØsVs umaadelige 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 179 

Roes er den fineste Ironie, hvis Culminationspunkt er Sammen- 
ligningen med Cervantes? Kan Du ikke engang faae Øjnene op, 
naar han med uforligneligt Skjelmerie endogsaa finder Lighed 
mellem de to Forfatteres Ansigter/ Det skulde virkelig undre 
mig, om Hr. Doctoren ikke igjennem Røgen kunde skimte det 
cervantiske Smiil paa Recensentens Ansigt. > — Nu var Turen til 
mig at falde i Forundring; endelig fik den Luft i et medlidende 
Smiil. cLille Rasmus,* sagde jeg, <skapn, mig for flaae Vittig- 
heder I > — «Jeg giver ikke ^en Brød,> svarte han, <der kommer 
lige fra Bageren.* — cSpot kun, spot kun!> sagde jeg, «Kong 
Salomon og Jørgen Hattemager ere langt ophøiede over din 
Dadel; et Stykke, der gjør saadan furore.* — «Furorc!» snær- 
rede han, cAa! lad os baresten faae Musik til en historisk Af- 
handling af G. L. Baden, til en Logarithmetabel, eller blot til 
en Kritik i Conversationsbladet — det skal altsammen gjøre 
furore, endogsaa uden at lægge ny Text under gamle liderlige 
Vagtstueviser — for Vaudevillepublicummet vil vort Theater 
endda altid være for lidet.* — <Godt,> svarte jeg. <Men De 
Lærde, lille Fætter! Recensenterne? hvad?» — «0, Du ejegode 
Sjæl,> raabte han, tDu veed da ikke, at disse Folk ere bedre 
at gjøre tilpas end selve hiint Publicum? en smigrende Compli- 
ment, et Mæcenatexemplar, og høist en lille Femdalerslap — saa 
faaer Du strax et tre- eller fiirstemmigt tEcce qvam bonum!> 
— Hans Uforskammenhed gjorde mig her ganske stum. — cHør,> 
sluttede han sin malitiøse Tale, <Du veed jo, hvad Italienerne 
sige om een af deres fordums Fristater: gente senza fede, mare 
senza pesce, monte senza legno, donne senza vergogna; jeg vil 
per parodiam sige om jeres Vaudeville: commedia senza favola, 
persone senza carattere, dialogo senza spirito, versi senza poesia. 
Med disse Ord tog han sine Kort; jeg min Hat. 

Nykiøbing, Pebr. 1826. Åsmus. 

En Maanedstid senere skriver Blicher atter til Liunge: 

Thorning, d. 20. April 1826. 
Højstærede kjere Ven. 
Et uroeligt og tildels møjsommeligt Liv holder mig i 
denne Tid næsten aldeles borte fra Musernes Dyrkelse — tag 
derfor kjerllgst tiltakke med ilagte tarvelige Bidrag*). 



•) tRingen^ (Digt), Kibhs. Morgenbl. 1826, 6. M^j. 

12* 



180 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Nisseavisen gjør nogen Sensation — skulde man fortsætte 
den? Materie er der nok af, men Krukken kan gaae saalænge 
etc. Jeg tænker ogsaa, at Vaudevillernes Forfatter gaaer saa- 
længe tilvands — dog nok derom! 

Skjønne Tider forresten — Heldørerie og Raadhed, Jesu- 
iter og Åtheister, Rudelbachske Prækener og Heibergske Vaude- 
viller — grelle Farben, men — Maleriet behager mig ikke, og 
det gaaer jo flere saaledes. Nu lev vel, kjere Hr. Liunge, og 
undskyld dette Ruskomsnusk af et Brev, der ihenseende til 
Dunkelhed og Mangel paa Sammenhæng virkelig ligner en 
nymodens Præken. 

Deres 

5. 5. Blicher, 




Gerhard Fayf, født 1760, f 1845. 

Samme Tone gaar igjennem følgende Brev til hans Ungdoms- 
ven, Amtmand Gerhard Faye i Thisted : 

Spentrup, d. 12. Novb. 1826. 
Velbaarne Hr. Amtmand Faye! 

Deres ærede har foraarsaget mig megen Glæde. For det 
første den Yndest De skjænker mine Produkter og den Vel- 
villighed, hvormed De har anbefalet Nordlyset — ikke mine, 
men min Compagnons Commissionærer er komne Dem i For- 
vejen — eh bien! saa har jeg da ogsaa et Publicum, hvis 
Gunst er mig kjærere end alle Recensenteres, en forvorpen 
Ligue! Tilforladelig der er intet foragteligere Blad end Litt. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 181 

Tidenden; jeg anseer det for en Ære at dadles i den og for 
en endnu større slet ikke at omtales; vide ex. gr. Panurgien*), 
om hvilken De gjør mig den Ære at forlange min Mening. 
Her er den da ærlig og usminket: 

En original, skarpsindig og phantasifuld Digtning i et 
rent og blomstrende Sprog, som tiltrækker Philosophen saavel- 
sora Poeten eller bedre den philosophiske Poet. Hvad — ikke 
jeg for mit Vedkommende — men mindre routinerede Læsere 
kunde paaanke er: deis Allegoriens Dybhed, som kun de fær- 
reste ville kunne sondere og de mange af det græske dannede 
Bemærkelser, som ikke forstaaes uden Kundskab i dette Sprog. 
Digtet kan derfor ikke vorde Almeniæsning. Af samme Aarsag 
tænker jeg ogsaa det forbigaaes i Litteraturtidenden, hvorved 
De altsaa maae give Slip paa den Ære at komme i Selskab 
med Vaudevillemageme Heiberg og Klokker Heegaard**). 

Vi lever ellers ikke i de glædeligste Tider ligesaaiidt med 
Hensyn til Poesi som til Religion og Politik. — Skummet 
svømmer ovenpaa. Den fortvivlede Atheist Byron, den bigotte 
Catholik Werner og — for at blive ved vore egne — den zelo- 
tiske Gr[undtvig], den kaade Heib[ergl har nu sat sig øverst 
paa Parnasset, men — de falder vel snart ned igjen. Det 
virkelig Gode kan en Tid beskygges, men ikke udelukkes, det 
vil dog omsider sejrende skinne igjennem. 

Med reneste Højagtelse henlever jeg Deres Velbaarenheds***) 
ærbødigste 
[Edgar Collin] 5. 5. BUcher. 



*) Faye undgik dog ikke sin Skjæbne; S. 529-44 i Litteraturtiden- 
den for 1827 findes en udførlig og skarp Kritik af hans Værk Panurgien, 
. **) Th. W. Hegaard, Klokker og Kantor ved Viborg Domkirke [f. 
1781. t 1831] udsendte i 1824 det latterlige Produkt Riim-Posen. 

••♦) Gerhard Faye [født 1760 i Norge f i Thisted 1845] var i Begyn- 
delsen af Aarhundredet — indtil 1805 — Juridisk Forvalter paa det kgl. 
Gods Vestenborg paa Falster. Her er han sikkert truffet sammen med 
Blicher, og skjønt vi kun ejer dette ene Brev som Bevis paa deres Venskab, 
ved vi, at det fortsattes op i den høje Alderdom. Faye har gjort meget 
for Vejvæsenet og Træplantningen i Thy. Han fingererede alle sine Dage 
med Pennen; i et Sorgedigt af J. Deigaard i Randers Avis for 16. April 
1845 kaldes han Prams, Rahbeks og Wessels Ven: 

«0g paa de faste Landeveje 
din Bautasten er varig sat, 
hvor tit og ofte Navnet Faye 
gjenlyde vil i Dag og Nat.» 
Deigaards Kvad blev dog langt overgaaet af Degnen Per Henrichsen, 
der i « Thisted Amtsavis eller den nordcimbriske TUskuer* for 27. Marts 



182 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Ogsaa i følgende Brev til Ingemann holdes der literær 
Storvask : 

Spentrup ved Randers, d. 6. Febr. 1827. 

Hvad er dog Aarsagen til den lange Taushed, der nu har 
fundet Sted iblandt os? Har vi glemt hverandre? Har et 
Par Åar af Tiden været istand til at afkjøle vort Venskab og 
skjørne et Baand, som Aandsslaegtskab har bundet og som 
hverken Uenighed eller Misforstaaeise har sønderrevet. Nej, 
det er jo og kan jo ikke være saa. At jeg har skrevet sidst, 
vil jeg regne for intet; thi vore Breve vare dog ingen blotte 
Complimenter eller Stadsvisitter og Contravisitter ; jeg anseer 
mig altsaa selv for ligesaa skyldig — om ikke læsæ saa dog 
neglectæ amicitiæ som Du. Nu da, er der noget forsømt, 
lad os saa oprette det igjen! lad os vedtage at skrive ordent- 
ligviis hvert Fjerdingaar i det mindste, og saaledes venter jeg 
fra Dig Brev endnu i Januarii Qvartal. — Waldemar Seier 
samt det Bind Fortællinger, jeg har seet averteret, længes jeg 
meget efter; men ingen af Delene ere endnu komne til Ran- 
ders. Med første Skibsleilighed skal jeg sende Dig det da 
udkomne af Nordlyset og høre dine Tanker derom. 

Har Du noget at undvære dertil, haaber jeg, at Du vil 
betænke mig. 

Naa — hvad siger Du ellers om Constellationerne paa 
den poetiske Himmel? difficile est satgram non scribere: Phæbos, 
Digtersolen staaer nu i Gedebukkens c: J. L. Heibergs Tegn 



1845 med graadfyldt Hu udsang * Bondeskarens Tanker ved Amtmand 
Fages Liig* [c Saa har vor gamle Amtmand Bogen lukket*], der ender 
med dette gribende Vers: 

cO! hør vor Bøn. o! Gud, du Evtggode. 
den ædle Olding var os jo saa kjær! 
Giv du ham hist, én eller anden Klode 
at styre, som han styred Amtet her; 
og da engang, naar vores Tid er omme, 
saa lad os til vor gamle Amtmand komme. » 

Det gav c Hempels Avisc (a: Fyns Stiftstid.) for 8. April s. A. Anled- 
ning til følgende spidige Ord: 

c At see en Amtmand bestjernet er i sin Orden, men at see en Stjerne 
beamtmandet, det er et splinternyt Paafund — som imidlertid nu er lost 
af Skolelærer P. Henrichsen ». 

Blicher satte i 1845 sin afdøde Ven en Runesten i Randers Avis (»Flyd 
sødt og sagtelig, min stille Sang!»). 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 183 

— mon han ikke snart har rendt Hornene af sig? Hans 
Vaudeviller er dog det flaueste, fadeste Lapsesludder, jeg i 
mine Dage har læst. Denne jammerlige Jørgen Hattemager 
er virkelig et Misfoster, et Slegfredbarn af Indtoget, — og dog 
løber ikke allene Kiøbenhavnerne efter den, som de vare gale ; 
men Recensenterne — dog hvad ville vi tale om dem — «det 
er mig det samme>, siger Tyrken, <om Hunden æder Svinet 
eller Svinet Hunden*. <Lad altsaa disse Fluer sidde* — som 
Rob Roy siger ~ < Smudset bliver snart tørt, saa kan man 
gnide det af>, jeg siger: det falder af af sig selv. 

Men hvad gaaer af Øhl[enschlåger] med hans Øe i Syd- 
havet? det er et reent Conversationslexicon ; men ikke mine 
Ord igjen! Tilforladelig: jeg kan ikke faae den ned, om jeg 
saa var bundsulten. 

Og hvad siger Du om Sibberns Gabriel!, om Du ellers 
har læst den — en nux vomitiva. Og hvad siger Du om — 
dog holdt! send mig heller din Waldemar Seier til at fordrive 
Kvalmen. 

Og nu, for at komme paa noget alvorligt og vigtigt: hvad 
siger Du om de theologiske Stridigheder? Mig er hverken det 
ene eller det andet Partie tilpas — det ene for koldt, det an- 
det for varmt — det ene bar Fornuft, det andet bar Troe; er 
der da ingen Middelvej? og skal en god Christen endelig slaae 
til med Sværd? Er der ikke spaaet om begge: «0m I end ta- 
lede med Engletunger, ja om I end gav eders Legemer hen 
at brændes og ikke havde KJerlighed* — 

Men jeg haaber og troer, at ogsaa dette er kun en Skye 
for Lyset — det Lys, som aldrig kan slukkes, fordi det ej er 
tændt af Menneskehænder. Lysets Fader vil tilgive den, som 
fejler, den som ikke seer Lyset i sin fulde Klarhed — og 
hvilket Øje gjør vel dette? naar kun Ydmyghed pryder vor 
Tænkemaade, Sagtmodighed vore Ord, og Kjerlighed vor Van- 
del i alt, hvad der angaaer Religionen. O, min Ven! hvorfor 
skulle vi stride[s] om et helligt Klenodie, som vi om nogle faae 
Øjeblikke, og da først, lære tilfulde at kjende? Hvo tør sige: 
«jeg haver grebet det?> nej <men jeg løber derefter*. Gud 

fuldkomme vori Løb i Jesu Navn! 

Din 

S. S. Blicher. 



Hvor dybt Blicher foragtede Heiberg og hans < Flyvepost*, 
vil ses af følgende Spøg i < Nordlyset* IV. (1827), S. 229 if: 



184 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 



«Peer Spillemands Rejse til Parnas. 

Jeg gik en Sommermorgen ned ad Fredrichsbergbakke mod 
Damhuset til — en RJep i den ene Haand, en Bylt i den anden. 
Foran mig spadserede en sortklædt Person saa langsomt, at jeg 
snart kom ham paa Siden. Jeg hilste — han ogsaa. Jeg for- 
kortede mine Skridt; og da han mærkede, at jeg havde Lyst til 
at følges med ham, sagde han — dog uden at forandre noget i 
sin spanske Gang, eller i den lille guldknappede Stoks ensfor- 
mige Vibrationer, eller i Øjnenes Stilling, der var lige ud foran 
Fødderne — <salve, Domine Petre! qvo tendis?> jeg blev baade 
glad og forundret over denne Tiltale : glad ved at finde mig selv 
i Selskab med en studeret Mand og forundret over, at han 
kjendte mig. Uden Tilbageholdenhed svarte jeg, at Pamasset var 
min Rejses Maal. Han smaasmilede. Og hvor ligger da Parnas? 
«I Sorø Sø,> svarte jeg. <Ja saa!> sagde han, «jeg vidste ikke, 
det var saa nær; men hvor har De ellers faaet denne Oplysning 
fra?> «Af en Student fra Slagelse,* svarede jeg. Han lo: c Det 
har været en stor Skjelm, den Student. Verbotenus har han 
vel Ret; thi i den omtalte Sø ligger rigtignok en lille skovgroet, 
men forresten ubeboet Øe, som Academisteme har givet Navn 
af Parnas, Det rigtige Parnas, min Herre! vender De Ryggen 
til; det befinder sig i Kiøbenhavn.* <Hvorledes?> raabte jeg og 
standsede. cSom jeg siger Dem !> blev han ved, idet han vendte 
sig helt om mod mig; «jeg studerer selv i denne Tid artem 
poeiicam, og derfor maa jeg dog vide det.» <Naar saa er,> 
sagde jeg, «g]ør jeg rettest i at vende om; og dersom min Herre 
vilde have den Godhed at give mig lidt nærmere Anvisning.* 
«Med største Fornøjelse,* raabte han. «Ran De holde ud at gaa 
til Roskilde Kro?» «Meget længere,* svarte jeg. cGodt,* vedblev 
han, <der kunne vi om en Timestid træffe saa godt som det 
hele Parnas.* cParnas? Saa godt som det hele?* spurgte jeg 
forundret. <Aaja!* svarte han, «dette Bjærg er portativt — kan 
være her i Dag, der i Morgen ; thi det construeres jo af Digtere. 
Det er og som en Følge deraf deleligt.* «Eja!* raabte jeg, «nu 
gaar der et Lys op for mig; det hele Sagn er altsaa en blot 
Allegorie.* « Intet er vissere,* svarte han; apropos: hvad for en 
Digtart Isegger De Dem efter? Jeg mærker nok, det er ikke den 
allegoriske.* < Endnu har jeg ikke,* lød mit Svar, < bestemt mig 
for nogen vis.* tDeri gjør De Ret,* afbrød han, <man bør først 
prøve sig selv, og dernæst studere Publicums Smag.* 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 1S5 

Jeg, Publicums Smag? Jeg troede, at Digterne skulde 
danne Publicums Smag, men ikke danne sig efter den. 

Han. Det er en gammel eenfoldig Tro, min Kjere, som nu 
maa give Plads for en langt fornuAigere. Hør engang! lad mig 
examinere Dem lidt! De indrømmer mig vel, at ethvert fornuf- 
tigt Menneske stedse handler efter Hensigt? 

Jeg. Intet er vissere. 

Han. Følgelig maa Digteren jo ogsaa have en Hensigt med 
sine Poesier? Nu, og hvilken mener De vel? 

Jeg. Hm! — det er endnu ikke faldet mig ind — dog, 
Digteren synger vel, som Lærken, af et dunkelt Instinct. Han 
synger fordi Tonerne trænger sig frem fra hans Bryst, fordi han 
maa give Luft for de Følelser, der finder det for trangt i hans 
egen Barm. 

Han. Saa er Digteren — reverenter talt — en Nar, slet 
ikke klogere eller bedre end Lærken, hvis Abekat han er. 

Jeg. Det var haardt! Men om han nu synger for at glæde 
andre, for at trøste de bedrøvede, for at hæve de modfaldne, 
for at advare de vildfarne — kort, for at forædle Menneske- 
heden? 

Han. Saa er han mildest talt en godmodig Sværmer, et 
godt Skind, som fornuftige Folk ynke og belee, som fortjener at 
synge med tør Hals til han sulter ihjæl. 

Jeg. Jeg mærker nok, at De taler ironisk. Skulde jeg an- 
tage det for Alvor, turde jeg nok spørge: hvilken Hensigt Dig- 
teren ellers kan have? 

Han. Den som alle fornuftige Folk har, Penge og Ære — 
Æren især kun for saavidt, som den er et Middel til at erhverve 
Penge; thi Penge er dog Drivhjulet i alle menneskelige Fore- 
tagender, og den som ikke erkjender dette, er intet rigtigt Men- 
neske men en Afart, en Slags Urangutang. Det forstaaer sig 
selv, man angiver jo ikke denne Hensigt, man taler, som De nu 
i Øjeblikket, om Verdens Forædling, om Brødres Gavn og andet 
saadant meningsløst Sladder, men i Hjertet tænker man grun- 
digere. 

Jeg. Fortræffeligt! Videre, om jeg tør bede! 

Han. En fornuftig Digter maa altsaa synge 1) enten for de 
Enkelte, som kunne betale med Penge eller Ære, eller i alle Fald 
med Mad og Drikke — Somme kalder det at smiggre, men det 
er kun de, for hvem denne Methode ikke vil flaske sig — eller 
2) for Publicum en masse. Vi ville tage disse tvende Veje under 
nærmere Betragtning. Naar man synger for enkelt Mand, være 



186 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

sig Konge, Prinds, Minister, Grosserer eller overhovedet enhver 
Pengemand, smiggrer man — efter Talebrugen — for Vedkom- 
mende, enten directe: ved at rose dem for de Dyder, de have, 
saavelsom for dem, de kunne have; eller indirecte ved at hylde 
deres Smag, eller deres Lidenskaber. Publicum tracteres efter 
samme Princip. Man roser det for sin dannede, rene Smag — 
man roser med det samme sig selv — og man skriver i dets 
Smag. Vil det have Tragoedier — nu vel! saa skriver du Tra- 
goedier saa godt, som du kan, blodige, fæle, græsselige. For- 
langer det — som oftest er Tilfældet — Spectakelstykker, Farcer; 
saameget destobedre! og saameget lettere. Ønsker det Satirer — 
at sige personlige — som altid er Tilfældet: ogsaa heri kan du 
lettelig føje det. 

Jeg, Det falder som Skjæl fra mine Øjne. 

Han. Det skal endnu vorde klarere. For at bringe sig 
selv i Anseelse, skaffe dine Poesier Aftræk og dermed Penge 
i din Kasse, maa du stedte ophøje dig selv og nedtrgkke Andre. 
Det første kan skee baade directe og indirecte. 1) directe: du 
roser ligefrem dine egne Arbejder, udhæver det Skjønne, Origi- 
nale, Ideale i samme; gjør mundtlig og skriftlig opmærksom paa 
dine Fortjenester, reciterer i Selskaber dine egne Digte, spørger 
enhver, som det er værd at spørge — hvad de synes om dette 
eller hint osv. Du henviser i dine senere Arbejder til de ældre, 
omtaler i Dagblade den almindelige Yndest, de have fundet, det 
velfortjente Bifald, den smagfulde og flinæstethiske Deel af Al- 
menheden har ydet dem, og viser med det samme, hvorpaa 
disse fordeelagtige Domme grunder sig. Paa denne Maade be- 
arbejder Du Publicums — ikke Smag — men Mening om Dig 
og dine Digte. 

Jeg. Men skulde en saadan foragtelig Selvroes, en slig ufor- 
skammet Frækhed ikke forfejle Hensigten? 

Han. Paa ingen Maade! For at bilde Verden noget ind, 
behøver man blot at sige det højt og tit; man raaber saalænge 
paa sine egne Fortjenester, at andre omsider begynder at raabe 
med. <Jeg er stor!* Det er Themaet, som man varierer gjen- 
nem alle Tonearter; derpaa falder efterhaanden to, tre og flere 
Stemmer ind, og omsider synger Tutti et langt og skingrende: 
tHan er stor!» 

Jeg. Dette Blændværk vil dog snart forsvinde. Verden vil 
faa Øjnene op, om ikke før saa efter den uforskammede Gjøgs 
Død. 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 187 

Han, Den Dag, den Sorg! Efter Døden! Pyt! tNaar 
man først dernede er, man Verdens Roes og Spot beleer?> 

Jeg, Vel! Det var den directe Selvroes; den indirecte? 

Han, Åt lade sig rose. Man har sine Venner, sine Recen- 
senter, sit Partie. Man roser sig indbyrdes, annoncerer hver- 
andres Prodacter længe før de komme ud, for at vække og 
stemme Publicum. tHr. A. har et Digt under Arbejde!* raaber 
man,' cdet vil gjøre Epoche! Hr. B. har næsten fuldendt en 
Tragoedie, der fortjener at stilles ved Siden af Shakespeares 
bedste! Hr. C. giver os nu en Vaudeville, som vil gjøre Furore* 
osv. Man gratulerer Vennen og hans Fædreland; man ophøjer 
hans Værker; man udpiller, stiller deres Skjønheder tilskue, man 
beundrer dem, man lovpriser dem een Gang, to Gange, mange 
Gange. Man lader dem rose, som f. Ex. : «Een af vore største 
Digtere har erklæret Hr. D.s nu snart udkommende Værk for 
et af de skjønneste, vor Litteratur har frembragt. Gdthe har 
læst Hr. E.s Tragoedie i Manuscript, og han har udsagt, at den, 
næ»5t efter hans egne, var den bedste man i mange Aar havde 
seet. Tieck har >itret sig højst enthusiastisk om Hr. F.s Drama. 

Jeg, Men hvo tør vove at tillægge disse Mænd Yttringer, 
paa hvilke de aldrig engang har tænkt? 

Han. *A beau mentir, qui vieni de loin^ Enten faae De 
det slet ikke at vide, eller ogsaa tier de dertil; skulde de gjen- 
kalde alt det, man lægger dem i Munden, da fik de nok at be- 
stille. Enfin! naar Man nu udgjør et saadant sluttet Selskab, 
hvis første og sidste Toast er den: «0s vel og alle andre ilde!> 
hvis Hovedformaal er at hæve sig selv og nedtrykke Andre, saa 
skulde dog Pokker staae skinbarlig i det, om man ikke saaledes 
med hverandre under Armen kunde naae Parnassets Top. 

Jeg, tOs vel> — men hvorfor c Andre ilde»? 

Han, Jo, min Bedste! «Qvid qvid demas ab altero» — 
hvad man saaledes tager fra en anden, kommer en selv tilgode. 
De Stemmer, ved hvilke man skiller A. og B. og C, dem hver- 
ver man eo ipso for sig selv: den overvundne Konges Vasaller,. 
Hofmænd, Tilhængere, gaae naturligvis over til Sejrherren. Og 
kan Du end ikke rive Vedkommende reent af Pinden, Du svæk- 
ker dog hans Anseelse og lokker en Deel Overløbere til Dig; 
Du forstørrer Dig selv, alt som Du formindsker Andre. 

Jeg. Hensigten lader jeg nu staae ved sit Værd; men saa- 
danne Midler! 

Han, Hensigten adler stedse Midelet. Vil De ikke bruge 
det sidste, naaer De heller ikke det første. De kan maaskee 



188 BLICHERS LITERÆR£ INDSATS. 

virkelig være en charmant Digter; men hvad kan det hjælpe 
Dem? Faa troe det, færre sige det, og slet ingen skriver det. 
De gaaer uænset, uroest, ubelønnet gjennem Verden, ene bekjendt 
med Hytternes Lyksalighed, «sundt Brød og Kildens klare Vand>. 
Kan det inore Dem? 

Jeg. Digterens egen Selvbevidsthed, det søde Haab, at en 
skjønsom Efterslægt vil erkjende hans Værd: at Udødelighedens 
Glans — 

Han. Plidder-Pladder ! En Runesteen, en Obelisk, en Fore- 
stilling paa Theatret, en Buste i en Have eller paa en Divan — 
kan det fornøje Dem — efter Døden f Prosit! for mig gjeme! 
laltfald vil jeg svare som Prindsessen, da hun skulde confirmeres, 
svarte Præsten paa hans underdanige Spørgsmaal: «befaler Deres 
Højhed allemaadigst at være lykkelig paa Jorden eller salig i 
Himmelen?* <Maae jeg bede om en Portion af begge Dele!> — 
Men jeg kommer fra den anden Deel af mit Thema: Om andres 
Nedtrykkelse Den studeres ailermeest i visse periodiske Blade, 
fornemmelig anbefaler jeg Dem den danske Pasqvino. 

Jeg. Den danske Pasqvino? hvad er det for en? 

Han. Hvad? Kjender De ikke dette fortræffelige Blad, som 
emanerer under de trende Gratiers Ignorantias, Arrogantias og 
Peialantias Auspicier? denne ene privilegerede poetiske Almanak, 
hvor Phøbos, Digternes Sol — om De ellers forstaaer Dem paa 
Constellationer — altid staaer i Vandmandens, Gjøgens eller 
Gedebukkens Tegn? 

Jeg. Ha-ha! Nu ved jeg, hvilket Blad De mener. De 
kalder det Pasqvino^ fordi Parnassets Pøbel her useet kan for- 
haane og besudle ethvert Værk, hvis Forfatter ikke er Medlem 
af den litterære Sjouerklub, og fordi den gode Mand laaner sit 
Navn til enhver Visk, som de klistre paa ham. Ja, ja! jeg ved 
nok, han er Kromand og holder Værtshuus for Drenge, dog 
meest for de gamle. 

Han. Rigtigt, men nu er vi der strax; hører De, hvor de 
synge derinde: <Jeg er stor, og Du er stor, vi ere Alle store !> 
Behag at følge med ! saa kan De selv høre et Cursus over denne 
Materie, hvortil jeg nu har givet Dem Prolegomena. 

Jeg. Min Herre! Deres Prolegomena kunne spare mig alt 
videre Studium; jeg er Dem uendelig forbunden og skal med 
Musernes Hjælp føre mig Deres grundige Undervisning til Nytte. 

Med disse Ord tog jeg Afsked fra min Mentor, gik hjem 
igjen paa mit Tagkammer og besluttede, at denne skulde være 
baade den første og den sidste Rejse til Parnas. B.* 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 189 

I efterstaaende Brev til Liunge har Vreden i den Grad taget 
Magten fra Digteren, at han iklte giver sig Stunder til at sigte, 
men hugger løs med Kolben: 

Spentrup d. 19. Febr. 1828. 
< Højstærede Hr. Liunge! 
Vilde De ikke lade omstaaende indrykke i Kbhvn.s Posten*). 
Parnassets Laps har havt fat paa Magdalenestiftelsen (in spe), 
han maa tugtes med hans egne Vaaben; den Slubbert er ingen 
alvorlig Besvarelse værd; det er dog den ækleste Karl, den tri- 
vielleste Versemager og ærgerligste Sophist, som endnu har be- 
sudlet den danske Litteratur; til Lykke mangler han Baggesens 
Vittighed. Villie til at gjøre ondt har han. Man har ogsaa gjort 
den Abekat værre ved taabelig Roes — nu torde han faae noget 
af en anden Tønde. Til Foraaret haaber jeg at besøge Dem. 
Lev vel saalænge. 

Ihast Deres hengivne 

5. 5. Blicher. 

Det forstaaer sig — han skal ikke vide endnu, hvorfra 
Snertet kom mer >. 

Skaanede Blicher saaledes ingen, skaanede man heller ikke 
ham igjen. Hans Digtsamlinger vakte ringe eller ingen Opmærk- 
somhed; hans Stykker kom med Haansord tilbage fra Censorerne**), 
og blev et enkelt som < Johanna Gray> naadigt ført ind for Ram- 
pens Lys, trak det kun Vejret et kort Sekund for efter tredje 
Opførelse gispende at udaande under Mængdens Kulde og Kriti- 
kens Knut. Han gik 2—3 Aar rundt med alle sine Digtsamlinger 
for at faa dem ud, skjønt han tilbød Trykkerne dem paa ethvert- 
somhelst Vilkaar. De dømtes af <Kjendere> til ikke at være Pa- 
piret værd. Næppe to af hans Bøger fra denne Periode har 
samme Forlægger; denne Vanskæbne, der kan være et Gjennem- 
gangsstadium for de fleste Forfattere, var for Blichers Vedkom- 
mende permanent. Han vedblev alle sine Dage at have Besvær- 
lighed med at faa sine Værker trykt. 

I 1825 udsendte han fra Viborg Digtet <Stormnalten* («I Taa- 
gers hvide Sørgeflor*); det besang de svære Ødelæggelser, der 
hjemsøgte vore Vesterhavsøer under den vilde Oversvømmelse 



•) Kibh.s-Posten, 1828, 25. Marts, cTil den flj-vende Post» (af cLenoO- 
Se ovenfor Side 86. 
•♦) Se nedenfor. 



190 BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 

Natten mellem den 3. og 4. Febr. s. A. — «Til Fordeel for de 
Vandlidte, uden Fradrag af Trykkeomkostninger*, hedder det paa 
Titelbladet. Det anmeldtes ingen Steder, men i en Reklame i 
Randers Avis for 21. April 1825 hedder det: 

< Dette Digt — et Ark stort — sælges heftet paa Skrivpapiir 
for 1 Mk. Hele Indtægten — uden noget Fradrag af Trykke- 
omkostninger — er bestemt for de Vandlidte i Hertugdømmerne, 
og Regnskab skal i sin Tid vorde aflagt. 

Det faaes i Aarhuus hos Boghandler Jessen, i Randers hos 
Bogtrykker Elmenhoff, i Aalborg hos Boghandler RotbøU-Sadolin, 
i Holstebro hos Assessor Bay, i Skive hos Åpotheker Beckmann 
og her i Viborg hos Roldtsted og Dons^. 

Digtet indtoges Aaret efter i Digtsamlingen < Sneklokken*, 
men er — vi ved ikke med hvilken Motivering — bleven vraget 
af P. Hansen i hans Udgave af Digte (1870). 

Blichers næste Værk var c Sneklokken*; den kom i 1826 hos 
R. P. Dons i Viborg; den indeholdt med en enkelt Undtagelse 
kun Ting, der havde været trykt før i den periodiske Presse; 
Broderparten hos Elmpuist i « Læsefrugter*. Som Indholdsforteg- 
nelsen udviser gjemmer dette Bind nogle af Blichers skjønneste 
Digte. Indholdet var dette (Tallet i Parenthesen angiver Aaret 
for den første Fremkomst): Sneklokken (1826), Skjaldens Em- 
bede, — Skjaldens Rang, — Aristarchos autodidactos (1823), 
Haarlokken (overs, efter Pope, 1820), Vennen i Nød (efter Gay, 
1822), Vennen i Nød (efter Pfefifel, 1822), Den unge Lærkes For- 
aarssang (1820), Den gamle Lærkes Efteraarssang (1820), Til Sor- 
gen (1820), Til Glæden (1820), Til en haabefuld men tungsindig 
Yngling (1820), Epilog efter en Tragedie (tEj blot til Lyst —O, 
Prolog ved et Privattheaters Aabning (< Højstærede Herrer og 
Dannekvinder*), Holbergs Minde (1822), Epilog 28. Okt. («God 
Aften allesammen*). Bordsang ved Kongens Nærværelse i Viborg 
23. Juni 1824 (< Fordum sad ved Kongebord*), I en Stambog 
(med en Porsquist), Ogsaa en Gaade, Vise til en Farvers Bryllup 
(1821), Den sande Lykke (tJeg ejer i mit Bryst*), Kjerlighed og 
Whist (1824), Kjeriighedsdalen (1821), Hedelærkens Velkommen 
hjem til Nattergalen (1819), Natten paa Jellinghøje (skrevet i 
Okt. 1817, trykt første Gang 1821), Nygrækernes Sejershymne 
(1822), Ipsara (1824), Stormnatten (1825), Farvel til min første 
Kjereste (1822), Kjædebrev (skrevet 1811; her trykt for første 
Gang). 

tSneklokken* blev kun værdiget én, og det en ganske 
værdiløs. Anmeldelse i den literære Nullitets Profls Sladderorgan 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 



191 



<Conversationsbladet> for 1826 (S. 83—85). Det der interesserer 
ham mest i Samlingen er tilsyneladende den oversatte cHaarlok* 
af Pope (der er uden nogen Værdi i Blichers Produktion), og 
saa Farver- Visen, <der er det fortræffeligste Lejlighedsdigt, vi i 




RISUM TENEATIS AMICL 



Henr. Chr. GotUleb Proft. f. 1795, f 1827. 



lang Tid mindes at have læst*.; med denne Kompliment troer 
Hr. Proft Digteren tilstrækkelig honoreret, naar han dernæst put- 
ter Digtet in extenso i sin Sladderpose. 

«Blandt de øvrige Digte (foruden Oversættelserne) udmærker 
vi: den unge Lærkes Foraarssang og den gamle Lærkes Efter- 
aarssang, til Sorgen, Holbergs Minde, Natten paa Jellinghøje 



192 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

O. a. fl. — I de første didactiske Digte i Samlingen synes den 
aandrige Digter stundom at være strandet lidt paa den klippe- 
fulde Prosa*. 

Tak Proft! Mere kan man ikke med Rimelighed forlange 
af Dig. Men man synes, at Samtiden ud af dens Legioner af 
kritiserende Penne kunde have fundet en værdigere til at ud- 
pege det ejendommelige i Blichers Lyrik. 

I 1826 udsendte Blicher og Bogtrykker J. M. Elmenhoif i 
Randers Subskriptionsplaner til et underholdende Maanedsskrift 

af væsentlig skjønlitterær 
Iqdhold. Da ElmenhofT 
ikke skrev, har hans For- 
tjeneste af Foretagendet 
vel indskrænket sig til at 
rejse den fornødne Kapi- 
tal og ordne den prak- 
tiske Side af Sagen, hvad 
Blicher næppe i nogen 
synderlig Grad har duet 
til. Som et Avertissement 
udviser, skulde der en 
Gang om Maaneden ud- 
komme et Hæfte paa 
mindst 7 Ark, «som af 
Subscribenterne betales 
med 3 Rbmk. paa Tryk- 
papiir. 3 Hæfter udgjør 
et Bind, og for længere 

J. M. Elmenhom f. 1801 t 1858. ^.^ ^^ Subscriptiouen 

ikke forpligtende >. 
De udstrøede Planer hjemkaldtes ved følgende Bekjendt- 
gjørelse i cRand. Av.» for 29. Novb. 1826: 

Dhrr. Boghandlere og Andre, som have haft den Godhed 
at modtage Subscription paa c Nordlysets, hvis første Hæfte 
vil kunne ventes inden Nytaar, ville behagelig snarest mueligt 
tilbagesende Planerne til en af os undertegnede. 

Spentrup og Randers den 28. Novb. 1826. 
St. St. Blicher. J. M. Elmenhoff. 

De indkomne Lister udviste, at der ved Nytaar 1827 — Tiden 
for 1. Hæftes Udgivelse — havde tegnet sig — 324 Abonnenter! 




BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 193 

- Da det for en enkelt Gang kan have sin Interesse at se, hvor- 
ledes Blicher Isestes i de forskellige Landsdele, skal jeg her nøjere 
specificere Antallet: Sjælland og Øerne toge 91 (deraf Boghandler 
Reitzel 20, Schubothe 5); Fyn optræder med 18; Ribe Stift med 
27; Aarhus Stift med 107 (deraf Aarhus 34, Randers 30, Horsens 
15, Skanderborg 11); Viborg Stift 28 (deraf Viborg 7, Skive 5, 
Nibe ingen, formodentlig fordi han havde drevet Halløj med 
deres Barber); Aalborg Stift 30, Slesvig 4, Norge 19. — Vi træfifer 
paa Listen ikke én eneste af Tidens Forfattere, ikke engang Inge- 
mann. Sine Læsere har han blandt Embedsmændene, blandt 
Herregaardsfolk paa Landet og Storhandlende i Byerne; nu og 
da en Proprietær, en Præst, en Skolelærer, men ikke én eneste 
virkelig Bonde. I Vestjyllands fattigere Egne slaar man sig endogsaa 
sammen om et Exemplar; det hedder saaledes: «Fjends Herreds 
Præster 1», « Harre og Nørre Herreds Præster 1» etc. 

Men Blicher var ikke meget forvænt med Afsætning, og han 
fortrøstede sig gladeligt til sine 324 Holdere, hvad efterfølgende 
Breve udviser; først dette til Liunge: 

Spentrup den 13. Nov. 1826. 
Højstærede ! 

For Deres dobbelte venskabelige Tilbud takker jeg Dem 
oprigtig; skjøndt jeg kun tør modtage det ene: nemlig vore 
Maanedsskrivters gjensidige Udvexling *). Thi anbelangende det 
andet, at levere Smaadigte for Oversættelser, da er jeg ikke sik- 
ker paa at kunne præstere mer, end hvad mit eget udfordrer. 
Desuden, ville det ikke vorde Tilfældet: at af tvende ønskede jeg 
at beholde det hældigste selv, og den Tanke kunde maaskee ikke 
ganske undertrykkes, at De kun fik de ringere Producter. Min 
Compagnon har nu ogsaa sørget for at erhverve de nødvendige 
Hjelpekilder. Og endelig har jeg foresat mig at afbenytte disse 
saalidt mueligt, og derimod lægge mig efter originalier, hvilke 
maaskee ikke vil koste mig mere Tid og Umage, end at 
gjennemlæse og udsøge af denne uhyre Vrimmel de, som 
troes at kunne passe i min Kram. 

Jeg ønsker os begge Lykke og Held til disse vore Fore- 
tagender! og nærer ikke mindste Frygt for noget Skaar i vort 
Venskab, saa meget mindre som hver vil nok komme til at 
regjere i sit eget District — De i Kiøbenhavn og jeg i Jylland. 



♦) Liunge forberedte i denne Tid Udgivelsen af Maanedskriftet ^Her- 
tha*, der kom i 8 B. 1827—28. 

Jeppe Aakjser: Blicher I. 13 



194 BLICHERS LITBRÆRE INDSATS. 

Om en 3 å 4 Uger venter jeg at kunne sende Dem 1ste Hæfte 
af Nordlyset med Længsel efter at see Dere^, som jeg ej en- 
gang ved Navnet paa. 

Kjerligst Hilsen fra Deres oprigtig hengivne 

5. 5. Blicher, 

Ogsaa efterfølgende Brev vil ved Siden af en Række 
andre Ting give Oplysning om den nyfødte og dens Frem- 
gang: 

Spentrup d. 27. Pebr. 1827. 

Højædle og Velbaarne Hr. Etatsraad Collin, Deputeret 
for Finantseme, Ridder af Dannebrog! 

Da jeg tør troe, at Deres Velbaarenhed endnu stundom 
haver mig i gunstig og velvillig Erindring, haaber jeg, at et 
par Linier til Underretning om min nærværende Forfatning 
ikke vil være Dem uvelkommen. Den som har taget virksom 
Deel i en Mands Lykke, er ogsaa nærmest til at glæde sig 
over den. 

Jeg har -~ uagtet de mange Omkostninger, Flytning og 
nyt Etablissement foraarsager*) — iaar afbetalt henved en 
tredie Deel af min Gjæld; og dersom Kornet til næste Aar 
kunde holde sig henimod de nærværende Priser, haaber jeg 
at kunne clarere Resten. Thi ej allene at Kaldets Indkomster 
ere gode (af Tiende- og Forpagtningskom omtrent 400 Td. 
Kom); men det tegner ogsaa til, at det Maanedsskrivt, jeg i 
Forening med Bogtrykkeren i Randers udgiver, vil yde betyde- 
lig Fordeel, da Oplaget af 1ste Bind — 400 Exemplarer — paa 
lidet nær er udsolgt. Vel er mit Arbejde meget anstrengende: 
Embedsforretninger, min Bømeunderviisning (een er foruden i 
Skolen og een endnu først Aar gammel) og nu 5 å 6 Ark Octav 
maanedlig, hvilket virkelig ikke skrives saasnart, som de læses. 
Men desuagtet har jeg — Gud være lovet! baade Lyst og 
Kræfter. Det værste er» at jeg, som stedse har været vant 
til hyppig og stærk Bevægelse i frie Luft, ikke saa ganske 
kan komme i med denne Stillesidden, der ogsaa først i Vinter 
paadrog mig en lang Skranten og endelig nogle Dages Sygdom. 
Dog hvad mit Legeme taber, vinder mit Humør ved de blidere 
Udsigter i Fremtiden. Een Steen ligger dog endnu, og det 



*) Blicher var 14. Sept. 1825 bleven forilyttet fra Thorning til Spentrup, 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 195 

ikke med Lethed, paa mit Hjerte. Jeg har en eneste Broder 
fem Aar yngre end jeg, som først var Student, men 1S08 gik Ind 
som Officer i Landeværnet, hvor han tjente til sine Foresattes 
fuldkomne Tilfredshed indtil Freden, da han tog sin Afsked, 
men l>egik den utilgivelige Uforsigtighed ej at udbede sig Pen- 
sion — et Glimt af Lykken, som hastig forsvandt, bedaarede 
ham. I 12 Aar har han nu været Degn i Ørting i Hadsherred, 
hvor han til Kone og fire Børn kun har mellem 40 og 50 
Rdr. og 9 Tdr. Korn. Min Fader — nu i sit 79de Aar — 
har hidtil understøttet ham; men saasnart han falder fra — 
som efter Naturens Orden vel ej vil vare længe — er hans 
Tilstand beklagelig i højeste Grad. Han havde en allemaadigst 
Audients hos Majestæten IQor, og nu søger han Klokker- 
Embedet til Domkirken i Aarhuus. 

Skulde Deres Velbaarenhed paa min hjertelige Bøn finde 
det passende for vor bedste Konge at omtale en ulykkelig 
Broder af den Mand, han blandt saa mangfoldige andre har 
gjort lykkelig: da torde det maaskee ikke være uhensigtsmæs- 
sigt at bemærke: forrige Lieutn. Blicher ved 1ste Jydske Reg. 
3die Batt. var med i Frederichsorts Belejring; men opførte 
sig der saa vel, at han siden kun som Vidne optraadte i en 
Sag, der anlagdes mod de fleste af Officererne. Lieutn. An- 
thon, som tjente med ham, har nu et godt Embede ved Told- 
væsenet i Helsingøer*). 

Med mit Skovanlæg gaaer det kun langsomt: jeg har fra 
Pastor Bjerregaard faaet og i min overordentlig store Have 
plantet 1000 Naaletræer, samt Frøe. som jeg til Foraaret agter 
at saae til Udplantning i en Mark paa 2 Tdr. Land. Blive 
Kornpriserne endnu et Aar saaledes ved, da haaber jeg at be- 
gynde med Heden. 

Med de oprigtigste Følelser af Højagtelse og Taknemme- 
lighed undertegner jeg mig Deres Velbaarenheds 

allerærbødigste 
[Edg. Collin.] S, S. Blicher, 

Ogsaa efterstaaende Brev hentyder til Behovet hos en for- 
slugen Redaktør, der nu allevegne maa spejde efter Spalteføde; 
det er atter til Liunge: 



*) Stakkels Jens Blicher døde dog — hvor flittig han end søgte 
om Forft^mmelse — i sit kummerlige Embede som Degn i Ørting, 1835 

13* 



196 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

Højstærede kjære Hr. Ven! 

Med Overbringeren ønskede jeg meget Comedien •Gros- 
sereren**) tilbagesendt, da De dog vel nu ikke bruger den, og 
jeg har en Plan med den. — Tak for Deres Hertha! Gid 
Nordlyset maa være nogen Vederlag for den Fornøjelse, dens 
Læsning forskaffer mig. 

Min kjerligste og ærbødigste Hilsen til Deres gode Fa- 
milie og vores fælles Venner Hr. Friis og Winsløw. — Glæder 
De mig med et Par Ord til Svar, vilde De maaske indhente 
og give mig Underretning: om den falske Don Qvixote eller 
hiin berygtede Fortsættelse af Cervantes' første Deel**) skulde 
være paa noget af Bibliothekerne i Kiøbenhavn, da jeg gjerne 

havde samme. ^ ^ ^ 

Ærb. hengivne 

S. S. Blicher. 
Spentrup, d. 16. Miy 1827. 

(Paa Foden med en anden Haand): NB.: Kieldsen fira 
Randers afh. til Skpr. Gram Toldhuset ved Børsen. 

Men Liunge giver ikke saadan Afkald paa en Skiidpadde- 
smaus, som han maaske troede selv at kunne faa Anvendelse 
for. Blicher maa sende fornyet Bud efter « Grossereren*: 



Spentrup pr. Randers, d. 24. Sept. 1827. 
S. T. Hr. Copist Liunge. 
For noget over et Fjerdingaar siden bad jeg Dem skrivt- 
lig om < Grossereren >'. Uhrmager Kieldsen fra Randers paa- 
staaer at have leveret Dem egenhændig mit Brev og siger, at 
De lovede at medgive ham Svar eller snart at sende det efter. 
Skulle De maaskee have sendt det med en Lejlighed, Rejsende 
eller Skipper beder jeg mig derom underrettet med Posten og 
sammes Adresse opgivet, thi det er mig endnu meget om at 
gjøre at faae den omhandlede Comedie tilbage. 

Af sidste Herthahefte var kun eet til Elmenhoff, men ikke 
det sædvanlige til mig. 

Ærbødigst forbunden 

S, S. Blicher. 



*) O: <Løn som forskyldt*. 
**) Se Salmonsens Lexikon 2. B. S. 349 under Avellanéda, 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 197 

Ser vi det! Der var ingen c Hertha* til Blicher. Nej, det er 
bleven svært køligt mellem de to Herrer, siden Blicher slog sig 
paa Redaktørfaget og blev rivaliserende Kollega af Hr. Liunge. 
Sin «Grosserer> har han dog omsider faaet hjem, for i « Nord- 
lyset* for 1828 staar Stykket trykt under Navnet «Løn, som for- 
skyldt. Original Comedie i 3 Acter af P. Sp.> 

Et Brev fra denne Periode til Redaktøren af « Dagen* er 
ogsaa mærket af redaktionelle Bekymringer: 

Spentrup ved Randers, d. 3. Januar 1828. 
Velbaarne Hr. Etatsraad Thaarup. 

Medfølgende Mindedigt over min Ven •) ønskede jeg gjerne 
indrykket i Dagen; dersom det enten formedelst sin Længde, 
eller af andre Åarsager — ej kan erholde denne Plads beder 
jeg det Overbringeren tilbageleveret. 

Jeg griber denne Lejlighed til, paa egne og Medredaktørs 
Vegne at fremføre den Begjæring, at Nordlysets Indhold 
maatte, som andre Maanedsskrivter vorde annonceret i Dagen**). 
I det Haab, at denne ydmyge Bøn ikke nægtes mig, henlever 
jeg med Højagtelse Deres Velbaarenheds 

ærbødigste 
[Nicolai Bøgh.] 5/ Blicher. 



j I de tre Aar t Nordlyset* holdtes gaaende (1827—29) ud- 

[ styrede Blicher dets 12 tykke Bind med ca. 25 originale No- 

\ veller og over det dobbelte Antal Digte foruden Stabler af tyske, 

engelske og franske Oversættelser; nedenstaaende omtrentlige 

Gjengivelse alene af hans originale Bidrag vil give et Begreb om 

den Jærnflid han udfoldede: 

i 1827 ^*^): Nordlyset (Digt), Fruentimmerhaderen, En Aften- 

underholdning paa Dagbjerg Dos (senere omarbejdet til et Kapitel 
i Høstferierne [1841]), Robin Hood (Overs.), Saxo (Digt), Peer 



*) Digtet fandt imidlertid ikke Optagelse. 
**) Vi ser ikke, at Blichers Begjæring er bleven taget til Følge; mens 
alle andre mulige og især umulige Tidsskrifter — deriblandt Konkurren- 
terne: c Læsefrugter* og c Hertha » — flittigt omtales, er c Nordlyset« end 
ikke nævnt. Det er trods ivrig Søgen ikke lykkedes os at finde blot én 
Anmeldelse af dette for dansk Novelle.stik saa epokegjørende Skrift. 
**♦) De udhævede Stykker er Noveller. 



198 BUCHBRS UTBRÆRE INDSATS. 

Spillemand, Canning som Digter, Smilet og Taaren (Digt), Snorro 
(Digt), Jordskjæloet i Messina (p: «Kjærlighed i Syden>), Krybe- 
skytterij Peer Spillemand til Barberen i Nibe, Doxologia (Digt), 
Gyldholm, Engelske Retsforhold, Et Capitel af Damekatekismusen, 
Ingen Crossreading, De fredløse (Digt), Engelske Retsforhandlin- 
ger, De forunelest Oer i Jens Jensens Lyu, ætter hans æjn Be- 
skryuels, Imorgen (Digt), Røverstuen^ Pfingsten (Digt), Pier Pair 
og Pere, Volte Vistisens Skryuels hjem fræ Kjøvnhaun te hans 
ki-ere Foræller^ En Serenade (Overs.: «I Biomsterland>), I7r/e- 
potlen, Pilegrimen (Overs.), Til Valmuen (Digt), Stakkels LouiSy 
Af Nisseavisen for 1927, Niels og Jens (Digt), Den sachsiske 
Bondekrig, Lanternen og Fyret (Digt), Peer Spillemands Rejse til 
Parnas, Om Dødsstraffe, Faderlig Kjerlighed (Digt), En fransk 
Gravskrivt, Reconuatescenten, Endnu en Mindelse om faldne Piger, 
Til vore Gjæster (Digt). 1828: Juletanker (Digt), Jøderne paa 
Hald, Til det gjenfødte Grækenland (eRer Kibhs. Skilderie 1821), 
Navarino Slaget (fremsagt p. kgl. Th. Vn 1827), Snedkersang, 
Nisseavisen 1928, Tiden, Kjerlighed og Venskab (efter d. Fran- 
ske), 5i7di^ Opvaagnen, De gamles Fest (Digt), Den største 
Nar (Digt af P. Sp.), De uadskillelige. Løn som forskyldt, 
(Komedie i 3. Akt af P. Sp.), Frederik 2. og Gen. Schmettau, 
Cølibatet, Edvar og Adelid (Digt), Lethe (Digt), Faaual Marri, 
Rodiserinden, En opfyldt højst ulyksalig Spaadom, En Skole- 
scene , Vejrspaadomme, Politisk Gnavpose (Digt), Gorilla, De 
engelske Vaaben, Eva, Ossians Svanesang, Tærten og Kastetør- 
klædet (Lokaliseret efter Fr. Kinds Fortælling: «Die Torte und 
das HalstuchO, Jordbærret, Laaneren (efter det Franske, men 
forandret og localiseret). Engelsk Landliv, Ossians Elegier, Fiore 
og Fioretta, Det lignende Portræt (Skizze), Frederik 2. og Re- 
krutten, Hvo har Ret? (Digt), Den døve Mand og den blinde 
Kone, Den svenske Major, Søren Aabye, Ak hvor forandret! 
Frivilligt Vovestykke, Talgaade, De indmurede (Digt), Fire Perio- 
der, Engang endnu (om Magdalenehjem). 1829: Nyaarsmoi^en 
(Digt), Hosekræmmeren, Til Carl Fischers Enke, Planteren, Fald- 
døren (Omarb. efter det skotske), Prasstehistorier, Et af Horatses 
Breve, Microcostnos, Bemærkn. ved en Rescension i Maaned- 
skrivtet, Digterens Lyksalighed (Digt), P. Sp.' Skibsjournal, Her- 
redsfoged L.'s Præstehistorier, Morten Borup (Digt), Præsten i 
Vejlby, Stambogsstykke («Ud gaar Du nu paa Livets Vej*), 
Kjeltringliv, Den jydske Landsoldat («Den Ti a war en bette 
Kaal»), Telse, Oluf Tryggesen og Eindrid, Bien og Myggen (Digt), 
Ebbe, Vildbassen og Vædderen (Digt), De tre Klokker, Nisse- 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 199 

avisen for 1829, Mindetale over min gi. tro Tjener Kilr, Adskil- 
lige Evigheder (Digt), Dueller, Letacq, Rang og Fortjeneste, Sprin- 
get (Digt), Peer Sp.' Afskedsord til cNordlyset»s Læsere, Den 
Prøvende, Over en Lærke, som hungrede tildøde (Digt), Livet. 
En Sejlads (ti Digte). 

Tiltrods for denne Jætte-Udfoldelse af Energi ramtes Blicher 
af sin vante Skæbne: Abonnenterne gik, og Bladet sank som et 
Skib, der gaar tilbunds, mens der pumpes allerstærkest. Men 
Bladet havde dog levet længe nok til overfor en mere for- 
staaende Eftertid at sætte Grænsepæl i dansk Litteratur. Med 
^Nordlyset' begynder Realismen i Danmark; i ^Røverstuen* af 
1827 med dens sikre Tegning af Niels. Skytte, den høstende Bonde 
og den sortskjæggede Krybskytte faar vi herhjemme vor første Folke- 
iivsskildring; det har maaske næppe staaet Blicher selv helt klart, 
hvor ejendommelige disse Skildringer var; der er i hans Pro- 
duktion tit noget højst tilfældigt, noget maal- og hensigtsløst, der 
minder om hint berømte Replikskifte i denne vor første Bonde- 
novelle: «Hej Mads, hvor vil Du hen?> — «Det maae Hjorten og Satan 
vide!> ~ Men hvilket Værd Blicher nu end selv har tillagt disse 
Skildringer, der var komne til Verden under lidet ideelle For- 
hold, som en ulykkelig gjældslidt og desillusioneret Mands For- 
søg paa at redde sig fra Vanære og Bankerot, saa er der i en 
Fortælling som « Hosekræmmeren > tifold mere Folkepsykologi og 
Virkelighedstroskab end i samtlige Bjørnsons Bondenoveller, der 
kom tredive Aar senere, og i nogen Tid nær havde bragt vor 
egen hjemlige Blicher i Forglemmelse; saadan kan et Fyrvær- 
keri i Haven for en kortere Tid tage al Glansen fra Maanen; 
men naar de sidste Blaal3rs er brændt ud under Selvfortærelse, 
og Hurraerne hendøde, saa sejler endnu Maanen skjøn og 
uforanderlig over duvende Rugmarker og drømmende Hede- 
damme. 

Naar nu Blicher ikke som Elmquist og de andre Stor- 
Leverandører til det literære Folkekøkken ligger som en Bunke 
Makulatur paa Loftet, meii i de sidste halvhundrede Aar i 
stigende Grad er bleven en organisk Del af Nationen, saa skyl- 
des det den Omstændighed, at Blicher ikke samlede Kurven fuld 
af /ysAre (Læsefrugter > af tvivlsomt Værd, men lod sin Muse nære 
sig af Landets Brød og formede sine Skikkelser af Jyllands 
Muld. 

Men dette havde ikke hans Samtids Bifald; man lod ham 
slaas med Rykkere og Skattefogder i Spentrup Præstegaard, og 



200 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

hans Blad dø Tæringsdøden, som han stod i sin Produktions 
Zenith. I Slutningen af 1829 sender han Per Spillemand ud i 
c Nordlyset* med følgende bittersøde c Afskedsord til Nordlysets 
Læsere* ; er det ikke som hørte man en hulkende Mand bag de 
klownagtige Narrefagter? 

«Idet jeg, gjennemtrængt af skyldig Ærbødighed, henvender 
min Tale til saa stor og agtværdig en Forsamling, finder jeg mig 
nærmest i Forlegenhed for en passende Begyndelse eller Indled- 
ning, Jeg kunde vel, efter andre store Taleres Exempel, træde 
frem med en ydmyg Indyndelse og sige: «Mine Herrer og Da- 
mer! med Frygt og Bævelse — »; men Een kunde strax afbryde 
mig med den velgrundede Erindring: cer Du virkelig saa bange, 
som Du anstiller Dig, saa hold din Mund! og er Du det ikke, 
saa lyver Du.> Eller og kunde jeg begynde som saa: <End- 
skjøndt denne Tales Gjenstand langt overstiger mine svage Ev- 
ner — » men saa kunde en Anden indvende: <hvi, den slemme 
Syge! vil Du saa give Dig af med den?> — Elier jeg kunde 
sige: «Ikke tilskyndet af daarlig Selvtillid; men uvillig og saare 
nødig, og blot fordi Velyndere og Venner hertil have opmuntret 
mig — >. «— Aa! geneer Dem kun ikke for vor Skyld !> vilde 
man da raabe, «er det Dem saa haardt imod at træde op paa 
Talerstolen, saa gaae kun ned igjen! Der er jo Ingen, der har 
havt Bud efter Dem.> — «Saamænd! der er heller ikke> maatte 
jeg jo ogsaa tilstaae; slet Ingen, uden min gode Ven S. S. B. 
Og i Grunden var han ligesaa nær og nærmere, end jeg, til at 
holde Parentation over det hensovede Nordlys. 

Velan da, min Allerhøjstærede! hvad det nu var, jeg vilde 
sige, og ikke lyve — altsaa er « Nordlyset* gaaet ud! lagt til 
Hvile! — Jaja! vi skal Allesammen den Vej! -— Nu da: Fred 
med dit Støv! God Nat! Sov vel! — Sov vel? hm! — a/ døe — 
at sove — maaskee at gaae igjenf 5ec, det er Knuden? For hvo 
vilde ellers sidde krumbøjet til langt ud paa Natten ved sin 
Menagelampe? mens tusinde Andre side oed dcekkede Borde, hvor 
Druerne spille? eller ved grønklædte Borde, hvor der spilles 
L'hombre og Whist? — Var det ikke for hiint Herefter, hvo 
vilde da myrde den søde, den uskyldige Søvn? Hvo vilde taale 
Ringeagt, Skuldertræk og Næserynker? haanlige Kjenderblik? 
Skomagerdomme og Kunstdommervrøvl? — Altsaa: at gaae igjen 
— at spøge ! hm ja ! det er Noget — det er Lidet — det er dog 
(mellem os sagt) slet Intet. — Højstærede! jeg toer mine Hæn- 
der: jeg har tit og mange Gange advaret min stakkels Ven, fore- 



BLICHERS UTERÆRE INDSATS. 201 

holdt ham hans Daarlighed, og paa en rørende Maade sagt til 
ham: t Steen Steensen! Du er en Nar!» — tJeg veed det nok,» 
svarer han altid, «jeg har længe vidst det — Du fortæller mig 
aldeles intet Nyt.> — «For en Skamfærd!* siger jeg saa igjen, 
tsiden Du veed det, hvi forbedrer Du Dig da ikke? Hvorlænge 
vil Du holde fast ved denne fixe Idee om Fremtiden og Efter- 
slægten? Fremtiden! pyt! hvor er Du saa? Efterslægten! hvad 
Godt har Efterslægten gjort Dig? Du Drømmer! Bryd Dig dog 
aldrig om ulagte Æg!> 

Men saa kommer han igjen med en anden Chimaire, der 
er ligesaa naragtig som den første: at en Forfatter bør virke 
paa sin Tidsalder!!! Jeg har ondt ved at bare mig for at lee, 
naar han slaaer paa den Streng. Det er, paa min Ære! ogsaa 
besynderligt, at et fornuftigt Menneske — thi reent gal er han 
just ikke, fordi han har en Skrue løs, eller bedre, som Tydsken 
siger: teinen Sparren zu viei»; at et fornuftigt Menneske — siger 
jeg — kan faae isinde at gaae foran sin Tidsalder. Nej, bagefter 
den skal han gaae, eller — om man saa vil — følge ligeside 
med den! saa vorder han Tidens Mand. En Forfatter skal ikke 
formaste sig til at danne den herskende Smag, men rette sig 
efter Samme! det giver baade Penge og Klap (Bifaldsklap). Slige 
solide Principer, der have Medhold i Erfaring og al Literair- 
historie, kan jeg med al min Umage ikke faae ind i hans fiir- 
kantede Hoved. Jeg har præket for ham, jeg har holdt det med 
ham aarle og silde; men det er at slaae Vand paa en Gaas, at 
vaske en Teglsteen og toe en Morian. 

Jeg spaaede ham strax i Begyndelsen, at < Nordlyset* ikke 
vilde blive gammelt. «Dine ttlacrymosa poemata** « «weinerliche 
Historien* > sagde jeg til ham, <ere ikke efter Mængdens Smag. 
De ere alt for simple, eenfoldige, trolige og naturlige.* — <«Det 
kan gjeme være!** siger Publicum, naar det har læst dem, 
«cSligt opleve vi jo hver Dag: det har vi hørt før, saadan Noget 
har vi vidst, længe før Forfatteren kunde knappe sine Buxer.** 
Nej, lille Ven! Spøgerier, Vampyrgeschichter, Dj ævlebesættelser, 
gyselige Forvandlinger, unaturlige Forbrydelser — det er bedste 
Couleur. Det Utrolige, det Urimelige, det Umulige, dårum solist 
Du machen! Naar man har læst en Novelle — saadan en rigtig 
Novelle, som den bør være — maae man være accurat ligesaa 
klog, som da man begyndte! Naar Læseren lukker Bogen, maae 
han gnide sine Øjne og sige: ««hvad var det?** <«Det var noget 
Fandens Tøj!** ««Det var da en styrtende Historie!** 

Hvor ofte har jeg ikke taget ham under Hagen og sagt: 



202 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

cSøde Mand! Du kjender kun lidt til Mennesket, og slet Intet til 
Mennes/re/ie; man maae bruge dem, som de ere! spejl Dig i Kotze- 
bue! i Clauren! i Raupach! og Andre af samme Skole! De Folk 
har det rette Greb paa Tingen.* — «Hver Fugl synger med sit 
Næb> svarer han. «Jeg gaaer helst paa mine egne Been.> — 
«Vær saa god!> siger jeg, «som Du behager! gaae da saalænge, 
til Du falder over dine egne Been!> Og see! som sagt, saa gjort: 
der ligger han nu med sit Nordlys — kunde neppe drive det 
til tre Åargange. Men — kan jeg troe — han mangler baade 
Verdenskundskab og honnet Ambition: derfor er og bliver han 
til Ingenting, ikke engang Medlem af et Selskab •— ikke engang 
af det for indbyrdes Roes — <bar er broderløs Bag.> Det er 
hartad utroligt, hvorlunde et saadant Selskab ved Enighed kan 
befordre dets Individers literaire Vel, og giensidigen støde hver- 
andre frem paa Ærens Bane: « Mange Bække smaae gjøre en 
stor Aae», og ^concordia res paroæ crescunh, som der staaer over 
de syv hollandske Matroser paa Medaillen. 

Højstærede! De maae paa ingen Maade troe, at jeg hoverer 
over «Nordlyset>s Udgang, Nedgang, Afgang — eller hvad man 
vil kalde det; tværtimod: det ærgrer mig, det gjør mig virkelig 
ondt; thi jeg havde ogsaa lagt min Skilling i Sladderlauget, og 
fik mangen Besyv indført. Det er nu forbi; jeg kan ogsaa stikke 
min Pibe ind. — Apropos! jeg er nærved at glemme det, som 
jeg egentligen vilde sige. Jeg skulde nemlig gjøre en Slags Und- 
skyldning til samtlige mine Herrer og Damer, hvem vi tør an- 
tage, endnu lidt længere vilde have givet Næring til « Nordlyset* ; 
men faae den Skam, der veed, hvori den skal bestaae. At sige, 
naar man ikke kan leve længere: om Forladelse! tag ikke ilde 
op, at jeg <døer!> det tykkes mig at være unødvendigt. Eller 
om en Liniedanser, naar han faldt ned, vilde raabe: <Undskyld, 
at jeg maae afbryde Dansen, for jeg har brækket mit Been!> 
— Dog nej! den Lignelse halter stærkt, for her er jo ingen 
Ulykke skeet: Redacteurerne beholde deres Papiir, og Abonnen- 
terne deres Penge. Men dersom en Præst, naar Tilhørerne Een 
efter den Anden gik ud af Kirken, vilde sige til Degnen: kom 
nu, Peer! lad os to ogsaa pille af! — see, den passede bedre. 
Kun maae herved bemærkes, at den Prædikant, der endnu be- 
holdt det halve af Tilhørere tilbage, neppe turde sige Amen, før 
Prækenen var ude. — — Sagde De Noget, mine Herrer? det 
kom mig for, jeg hørte en Røst — aha! jeg kan gjette, hvad De 
mener; efor en halvandet hundrede eller saa kunde vi nok uden 
Tab vedblevet, allerhelst saadanne lette Sager som Oversættelser, 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 203 

Vers og Fortællinger, der ikke kan koste saa synderlig Tid eller 
Umage.* Naa, saa det mener De? saa De tænker, man kan 
ryste en Novelle af Ærmet som en Præken? Jovist! Var det 
endda een af mine^ jaja! det vil Jeg nu lade staae ved sit Værd, 
for jeg skal aldrig nægte, at de ere en Smule rhapsodiske, samt 
uden nogen egentlig Tendents; men derfor tænkte Jeg netop, de 
skulde smage destobedre; thi Tendents i Poesien lider jeg ikke 
for min haarde Død, og de Fleste ere vel af samme Mening 
som jeg — hm! hvad var det nu, jeg kom fra? — Det er sandt 

— Undskyldningen! — Undskyldningen! Det er forbandet med 
saadanne Commissioner, hvor man ikke har bestemte Ordrer, 
men skal bruge sin Conduite; accurat som naar en Regiments- 
chef ikke selv veed, hvad han skal gjøre, saa stikker han en 
stakkels Lieutenant ud, for at vise Conduite: lykkes Expeditionen, 
høster Chefen Ære og Belønning! mislykkes den, saa kommer 
dette aabenbarligen af Lieutenantens slette Conduite. 

Undskylde, at «Nordlyset> ophører? — hvad vil det sige? 
Min Ven vilde sikkert ligesaa gjeme blevet ved at skrive, som 
De, mine Herrer og Damer: at læse! — At gjøre Undskyldning 
for det, han har skrevet, at det ikke var bedre? <£n Skjelm 
gjør det bedre, end han kan,> sagde gamle Hubert. Og havde 
det ikke behaget Dem, Højstærede! vare de vistnok tilligemed de 
Åndre forlængst faldne ham fra. 

Hm : — tilsidst bliver der vel slet ikke Andet at undskylde, 
end at jeg her staar og opholder Dem med min lange Passiar; 
og Alt hvad der kommer herudaf er, at De — naar jeg siger 
Stop! slaae en Latter op og raabe: «Nu skal Du ha*e Tak for 
din Sludder, Peer Vrøvler! — Aa! for Ingenting, mine Herrer og 
Damer! Selv Tak for Deres Opmærksomhed! — Adieu! — adieu! 

— — Aa nej! bie dog et bitte Korn! et Ord endnu, om De be- 
hager! Her faaer jeg en Billet fra ham — lad os see, hvad Nyt 
der nu er paafærde! — hm-m-m-m-ja saa paa min Ære! sadler 
han ikke nu om igjen — vil maaskee continuere « Nordlyset > — 
i tvangfrie Hefter -r circum circa fire per annum — otte Ark 
hvert — lutter Originalt — ingen Oversættelser — en Rigsbank- 
daler Stykket. — Ja det var en anden Sag ; jeg har altsaa staaet 
her og snakket hen i Vind og Vejr — hm — m, — Sluttelig 
beder han mig sige med hans egne Ord saaledes: cDen Velvillie, 
med hvilken et højtagtværdigt Publicum har modtaget og ved- 
ligeholdt « Nordlyset*, burde give mig baade Lyst og Mod til at 
fortsætte Samme; og hvis ikke Aarsager, som maaskee kunne 
indtræffe, forhindrer det, skal jeg give mig den Ære, selv, 



204 BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 

istedetfor min godmodige — > det er hans egne Ord, som De 
hører — «min godmodige, men noget — eenfoldige Ven — Peer 
Sp. — > jaja! De kan nok slutte Dem til Resten: han vil tage 
Afsked i en rørende Elegie, hvortil jeg for min Part ønsker 
ham al mueligt Held og Lykke ~ og altsaa: Farvel saa længe! 
og et glædeligt Nytaar!» 

I følgende Brev til Liunge er det tvungne Smil lagt tilside 
og de ubarmhjærtige Kendsgjærninger taler til os uden Maske: 

Spentrup, d. 1. Marts 1830. 
Højstærede kjere Hr. Sekretær! 

Først iafles modtog jeg Deres venskabelige af 13. Febr. 
og iler at besvare samme. 

Og først modtage De da min hjerteligste Lykønskning til 
Deres Indtrædelse i Ægtestanden, hvilken jeg nu først af Dem 
selv erfarer. 

Hvad angaaer Optagelse af mine trykte Lejlighedsdigte i 
Kbhvnsposten, da kan det ikke andet end være mig behage- 
ligt, at De finder dem egnede til Gjentagelse, hvortil De be- 
standig har havt mit stiltiende Samtykke. Jeg takker dernæst 
for Deres Tilbud, at ville indføre litterære Notitser, skal ogsaa 
maaskee nu og da afbenytte det. 

Vist nok er det, at den slemme Dreng, den Heiberg, 
Middelmaadighedens, Kaadhedens og Misundelsens Repræsen- 
tant, at han og Consorter ofte, eller rettere hvergang jeg læser 
noget af dem, fremkalder baade Suk og Smiil. Dog, var det 
ikke for de mange Umyndiges Skyld, vare disse Peblinge ikke 
engang Riset værd. 

Jeg takker ogsaa for Deres Tilbud og Honorar for even- 
tuelle Noveller; skjøndt det rigtignok bliver lidet, troer jeg 
gjerne, at De ikke kan tilbyde meer. Men Nordlyset ophørte, 
fordi jeg nu ikke længere kunde gjøre Regning paa 8 Rdl. pr. 
Ark (saaledes fik jeg 1829; 12 Rdl. 1828, og 16 Rdl. 1827). - 
Det er Krebsgang, og kun lidet opmuntrende; vore Abonnen- 
tere svandt sammen fra 370 til 170! — Jeg kan altsaa med 
Rimelighed slutte, at mine poetiske Frembringelser ikke finde 
nogen udbredt Yndest i mit Fædreland, om jeg nu blot seer 
paa den ringe Afsætning, og ej engang tager den trykte Me- 
ning, som næsten altid er mod mig, i Beregning. Da det nu 
hertil lader, som om bedre Udsigter skulde aabne.sig i Syden, 



BLICHERS LITERÆRE INDSATS. 205 

hvor fire eller fem af mine Noveller skulle være anbragte i 
Taschenbucher, og Oversætterne have nydt et Honorar af 20 
Louisdorer for hver, torde jeg maaskee her søge et Arrange- 
ment, som i det mindste paa een Maade betaler sig. I nævnte 
Tilfælde tænker jeg at kunne overlade Dem Originalerne saa- 
ledes at disse med Oversættelserne kunne udkomme omtrent 
paa een Gang. — Men skulde ogsaa denne Plan ryge i Lyset, 
som for mig med min tynde Lykke er troeligt, finder jeg in- 
gen Lyst til at ofifentliggjøre Arbejder, der indbringe hverken 
Penge eller Tak. 

Paa Deres venlige Efterspørgsel om min huuslige Stilling, 
kan jeg svare: at den aldrig har været bedre end nu; og bør 
jeg, taknemmelig mod det urandsagelige Forsyn, virkelig kalde 

den god. 

Deres bestandig hengivne 

5. S. Blicher. 

Det var i disse Aar, at Blicher med alle sine literære Skuf- 
felser som flatterende Baggrund skrev sit bittersalte Poem: Dig' 
terens Lyksalighed^ hvor Harlekin Poet deklamerer: 

Lyksalig den, hvem Phøbos Harpen rækker 1 
hvi» Tinding han med Laurbærkrandsen dækker 1 
Hans Lod er skjøn, hans Herlighed er stor — 
(sagte) i Ord. 

Han paa Begejstrings stærke Ørnevinger 
sig himmelhøjt fra usle Jord opsvinger, 
mens Hoben efter ham forbavset seer — 
(sagte) og leer. 

Om end hans Bane her var trang og mørk, 
han gjør et Paradiis dog af en Ørk; 
han i et Hav af Idealer svømmer — 
(sagte) han drømmer. 

Stolt i sin Kraft han trodser Skæbnens Harm. 
ej Sorgens Pile saare kan hans Barm; 
thi langt ophøjet over dem han flyver ~ 
(sagte) han lyver. 

En Skat han udi Phantasien ejer, 
som ej den hele Verdens Guld opvejer; 
han kjender intet Savn og ingen Nød — 
(sagte) undtagen den for Brød. 



♦) Nordlyset X. (1829) S. 1. 



206 BUCHBRS LITBRÆRE INDSATS. 

Hvo ligner ham i Herlighed og Glands 
naar smykket med den sl^onne Digterlu«nds 
som Præst han stander ved Apollos Alter — 
(sagte) i Pjalter. 

Var han ej til, hvad maatte Verden savne, 
hans Med er Jo at glæde og at gavne, 
hans Standpunkt hæderligt og højt forvist — 
(sagte) ja, i en Kvist. 

Selv den som staaer paa verdslig Højheds Tinde 
jo søge vil hans Gunst, hans Sang at vinde! 
Hvor findes den, som Sl^aldens Storhed naaer? — 
(sagte) paa Bidstrupgaard. 

Hans Kvad henndringsluld man lytter til. 
Hver Gang han med et nyt fremtræde vil 
med graadigt Blik en Skare paa ham venter — 
(sagte) af Recensenter. 

For Damerne han synger ej omsonst, 
han deler ofte lønlig Kvindegunst, 
saa mangt et Smlil, hvorved hans Sjæl mon hoppe 
(sagte) med Moppe. 

Saa vandrer han lyksalig, frt>m og blid, 
et godt, elskværdigt Barn sin Levetid; 
<den Englesjæl!> man højt om ham vil raabe — 
(sagte) og hviske: c o, den Taabe!> 

Ham alle Mænd i hele Landet fjender, 
man elsker ham, man bærer ham paa Hænder, 
man tusind Blomster paa hans Bane strøer — 
(sagte) Ja — naar han døer. 



BLICHER OG THEATRET. 



IFALD den Meddelelse i « Erindringerne* er rigtig — og hvor- 
for skulde den ikke være det — at Bombardementet 1807 
kostede ham en 5 Akts Tragedie * Fostbrødrene* j der ved denne 
Lejlighed gik op i Luer, saa har Blicher altsaa begyndt sin For- 
fatterbane som Dramatiker, og han maatte opleve baade mange 
og bitre Skuffelser, før han kunde bekvemme sig til at slaa den 
Tand ud. Vi kjender Navnet paa ialt 8 Theaterstykker fra hans Haand^ 
vistnok alle — med Undtagelse af Fostbrødrene — skrevne i Tids- 
rummet mellem 1817—25; deraf existerer dog de tre næppe mere. 
Fostbrødrene er brændt, Elysium, en 4 Akts Komedie, der vra- 
gedes af Theaterdirektionen i Kjbh., men spilledes af rejsende 
Selskaber trindt om i Landet, laante Blicher ud i Manuskript, 
og fik det aldrig tilbage; ogsaa «Aagekarlen>, en af Blichers re- 
fuserede I-Aktere, maa betragtes som tabt. Hans første Komedier 
kom til Verden derude paa Forpagtei^aarden i Randlev. Den 
6. Jan. 1818 slutter han et Brev til Ingemann saaledes*): c Vor Ven 
Luno beder jeg hjærteligst hilse. Jeg sendte ham forleden 2 
Eenactsstykker til Indlevering til Theatercensuren, men da jeg 
intet har høri fra ham, er jeg bange, de kan være forkomne paa 
Vejen*. Stive to Aar efter — den 3. April 1820 — faar vi i et 
nyt Brev til Ingemann ••) at vide, hvad det er for Stykker, Talen 
er om; her skriver hån: «For et Par Aar siden sendte jeg 2 
Comedier til Theatercensorerne : «Avisfrieriet» og <Aagerkarlen>. 
Vil Du ikke vise mig den Tjeneste at faa dem tilbage og sende 
mig dem; thi de blive vist ikke antagne, og det var ej heller 



♦) Se ovfr. S. 134. 
♦) Se ovfr. S. 142. 



208 BUCHEH OG THEATRET. 

min Hensigt; herom mere, naar Da engang besøger mig>. — — 
Ingemann har prompte sat sig i Aktivitet for at faa Fingre i 
Stykkerne, men formodentlig med et kummerligt Resultat, thi 
den 31. Juli s. A. slutter Blicher et nyt Brev til Vennen med de 

hvasse Ord: «Det er dog uforsvarligt af Theatercensoreme 

at kaste Avisfrieriet reent bort! rigtignok var det ikke i N. T. 
Bruuns nysselige, lette, tvetydige Smag; men derfor har de dog 
ikke Lov til at bruge det til Fidibusser; vil Du ikke ved Lejlig- 
hed bede Rahbek lede lidt om det?> 

Vi vilde snarere tro, at det er cAagerkarlen«, der er bleven 
forputtet af de altfor stærkt engagerede Theatercensorer, for ham 
hører vi aldrig mere et levende Suk til, hvorimod cAvisfrieriet* 
spøger baade tre og fire Aar efter, bl. a. i følgende Brev til 
Liunge : 

Thorning den 3. Juni 1823. 
Højstærede! 
De vil her ved Overbringeren venskabeligst modtage et 
Exemplar af Bautastene y som et lidet Højagtelses Beviis fra 
Deres hengivne Ven i Jylland. Ved samme Lejlighed tager 
jeg mig den Frihed at oversende Dem tvende Comedier*), 
som jeg vover at bede Dem indlevere til Theater- Censorerne 
(naturligvis i stræng Incognito) samt i sin Tid ~ naar De 
troer den er kommen — igjen at afhente og ved Lejlighed 
remittere mig dem, da jeg tvivler paa, at de blive antagne, 
men dog har saa mine egne Betænkninger ved at forsøge det. 
Jeg hører aldrig mer noget om det af Et[atsraad] Collin be- 
budede Tidsskrivt — dersom der intet bliver af, ønskede jeg 
rigtignok min Natmands-Afhandling igjen, thi den kunde lige- 
saa got ligge her som der*^). Jeg haaber, De har faaet min 
sidste Leverance. Det er næsten intet, jeg i lang Tid har 
skrevet; men kunne De bruge Oversættelser, har jeg noget 
gammelt og temmelig ubekjendt Mskpt. 

Maaske jeg med Budet — som vel snart vender tilbage — 
torde vente noget af Harpen og Litl. Konst.- og Th. Bladet. 
Med Højagtelse og Hengivenhed Deres ærb. 

S. 5. Blicher. 

Ved at gjennemlæse Stykkerne, som jeg har ladet afskrive. 



*) De to Komedier er « Avisfrieriet* og »Løn som forskyldt*^ eller 
som Blicher endnu dengang kaldte det: < Grossereren*. 
♦*) Er nu tabt. 



BLICHER OG THEATRET. 209 

finder jeg saa mange Fejl — som jeg dog taliter qvaliter har 
rettet — især i «Avisfr.>, at det nok l>orde skrives om; da 
begge Stykkerne desuden ere af een Haand, kande det maaske 
være en utjenlig Oplysning for Censorerne. Synes De det rig- 
tigt, beder jeg derfor: at De ville have den Godhed, at besørge 
Afskrivter af det ene eller begge. Overbringeren — som er at 
finde hos Hosekræmmer F. A. Berg (saa vidt jeg veed) paa 
Østergade, vil for mig betale Omkostningerne*. 

Ogsaa det næste Brev er til Liunge og viser, med hvilket 
Minimum af Idealitet Blicher til Tider saa paa sin literære Virk- 
somhed : 

Thorning 5. Aug. 1823. 
Allerhøjstærede ! 

Takker forbindtligst for de tilsendte Harper og Litt. Blade 
og det saa meget mere som disse — naar undtages Viborg 
mavre Aviser — ere de eneste Dagblade jeg faaer at læse. 
Det gaaer mig i Henseende til den litterære Verden som Com- 
mandanten paa Vardøhuus med den politiske. Ligesaa være 
De oprigtigen takket for Deres venskabelige Omhue og Umage 
med mine to Comedier; maaske det rigtignok bliver omsonst; 
men min yderlige Trang byder mig at fortjene noget, hvor jeg 
kan. Plagedes jeg ikke af daglig Bekymring for at føde og 
klæde syv smaa Rollinger, havde jeg ikke indsendt disse Styk- 
ker (som jeg forlængst paa et privat Selskabs Opfordring og 
til dets Morskab har skrevet) og ligesaalidt givet mig i Tjeneste 
hos Elmquist, der nu for 5 rd. Arket faaer alle mine originale! 
og for 3 rd. alle mine oversatte æstetiske Arbejder. 

Det gjør mig ikke godt at aflægge denne Bekjendelse, 
men jeg skylder Dem den, saavelsom og ej at unddrage mig 
Deres hædrende Opfordring om Bidrag til Nyaarsgaven. Dette 
skal ej heller udeblive. Et å to Ark skal jeg med Guds Hjælp 
levere inden Mortensdag. Skulle det være forsildigt, beder jeg 
mig betids derom underrettet, da jeg saavel før kan faa 
det færdigt. Rigtignok havde jeg isinde at forlade Sanggud- 
indens Fane (hun har kun givet mig simpel Soldaterlønning), 
men jeg har maattet capitulere paanye. 

Lev vel, kjere Hr. Ven og Broder i Apollo! Hav bestan- 
dig i kjerlig Erindring Deres hengivne 

S. 5. Blicher. 

(Med rystende Haand): Inden jeg fik dette afsendt, faldt 

Jeppe Aakjier: Blicher I. 14 



210 BLICHER OG THEATRET. 

jeg i en haard Sygdom, hvoraf jeg endnu ligger kraftesløs 

paa Legem og Sjæl. 

Tor. d. 26. Aug. 

« Avisfrieriet* havde imidlertid ikke bedre Held hos Censo- 
rerne sidste end første Gang; til Forklaring af den nonchalante 
og spodske Form, som de høje Herrer gav deres ufejlbarlige 
Dom, maa man erindre, at Blicher havde indleveret sine Stykker 
anonymt; det er dog næppe sandsynligt, at Dommen for Rahbeks 
Vedkommende helt vilde have faaet dette Udseende, om han 
havde vidst, at Forfatteren var den samme, der havde skrevet 
cNatten paa Jellinghøje>, et Værk, som han i de samme Dage 
anmeldte i Sprogets mest ærbødige Vendinger; Censorernes Dom 
havde følgende fældende Ordlyd: 

^ Avis frieren. Niente dentro*) kunde jeg være fristet til at 
sætte over dette Stykke; det er opkaagte Hverdagscharacterer og 
Hverdagsscener, som næppe vilde finde Naade for et nuværende 
Publicum, der gik saa strængelig irctte med Robinson i England**). 
Jeg troer ikke dette Stykke passende for vor Skueplads, og har 
derfor givet det mit c.***). ^2. Sept. 23. 

L&n som forkyldi havde jeg i Beg^-ndelsen bedre Forvent- 
ning om, men der er dog i Grunden ogsaa altfor lidt deri, 
baade Handling og Character, og Knudens Opløsning tilsidst usand- 
synlig uden derfor at være overraskende. Forf[atterens] Desipien- 
tia loci [?] er mere flau end gal; og jeg troer ikke, at Fryden- 
dahls og Lindgreens og Stages forenede Vis comica vilde være 
istand til at hindre det fra at faae Løn som forskyldt af Publi- 
cum, ligesom af mig med mit c. 

Dito dato. 

Rahbek. 

Avisfrieriet er mig dels saa uforstaaeligt dels saa kjedsom- 
meligt, at jeg tilføjer mit c. — 

Løn som forskyldt vilde ved en anden Opløsning, mindre 
usandsynlig og derhos mindre gemeen og ved en Forbedring i 



*) o: der er intet indenfor. 
**) Af Øhlenschlåger. 
**♦) o: casseret. 



BLICHER OG THEATRBT. 211 

Charactertegningen, kunne blive et brugbart Stykke; saaledes som 

det nu ender, maa det nødvendigvis falde for enhver conipetent 

Domstoel. 

Kibh. 29. Sept 1823. 

iRIgMirklvet.] ^- ^- OUen. 

Den 3. Okt. s. Å. læser vi i Theater-Direktionens Delibera- 
tions- Protokol : 

cEtatsr. Olsen afgav Avisfrieriet og Løn som forskyldt, begge 
forkastede af Censorerne*. Og den 4. Okt. finder vi i Copibogen 
Nr. 109 følgende korte Skrivelse: 

«Til Forfatteren af Coni[edien] Åoisfrieriet, 
Den indleverede originale Comedie Avis-Frieriet har Censo- 
rerne ikke fundet at være af den Beskaffenhed, at den kan an- 
tages til Opførelse paa Skuepladsen, man maa derfor herved 
tjenstligst tilbagesende Manuscriptet. 

Holstein. Rahbek. Olsen. Collin. 

Nr. 110. Ligelydende til Forfatteren af Com. Løn som for- 
skyldt>. 

Kort Tid efter bar Liunge gjort Blicher bekjendt med Ud- 
faldet; det efterfølgende Brev fra Bl. til Lj. vil vise, at han 

tager Sagen med Ro: 

Thorning d. 17. Okt. 1823. 

Først i Aftes modtog jeg Deres sidste ærede af s. d. og 
da De ønsker hastig Svar, sender jeg dette med Bud til Post- 
huuset idag. Først takker jeg Dem ret hjærtelig for den Ulej- 
lighed, De har havt med mine Stykker, og det saa meget 
mere som det i Forvejen anede mig, hvordan det vilde gaae. 
For det første kjender jeg Dhrr. Censorers Smag, og for det 
andet kjender jeg desværre ikke de Veje, paa hvilke deres 
Gunst opnaaes. 

At De, min højstærede Ven! ynder mine Stykker glæder 
mig i Sandhed, og overlader jeg ganske til Dem at anbringe 
dem hvor og hvorledes De godt synes. Ligesom jeg ogsaa 
troer, at de ikke uden Interesse kunne vorde givne paa Deres 
Privattheater. 

Endskjøndt gammel Vedtægt siger: <Clericus Clericum non 
decimal*, saa byder min Forfatning mig dog med Taknemme- 
lighed at modtage Deres ædelmodige Tilbud om Honorar, som 
jeg aldeles overlader til Dem selv at bestemme. Om en 14 

14* 



212 BLICHER OG THEATRET. 

Dage haaber jeg at kunne sende Dem noget — i tre Maaneder 
har min Pen hvilet. 

Ingeman tilmældte mig med samme Post: at han havde 
gjort Bautastenene til en Skolebog i Sorøe. Skulle flere følge 
hans Exempel, haaber jeg, min Forlægger ikke længere skal 
kunne klage. — Jeg foreslog ham for nyelig, at forlægge en 
fransk versificeret meget god Oversættelse af Dyveke; men 
dermed vil han intet have at gjøre. Oversætteren er General- 
krigscom missær Serene d'Aqveria til Assipggaard: han sagde 
sig ellers at ville gjerne lægge nogle Penge til for at faa den 
trykket. Troer De, at herved er noget at gjøre, da vilde De 
maaske med Hilsen fra mig henvende Dem til ham (jeg ved 
ej rettere, end at han med sin vakkre Familie denne Vinter op- 
holder sig i Kibh.). I al Fald tillader han vel nogle Prøver 
at indføres i eet af Deres Blade. 

Deres forb. 

S. 5. Blicher. 

Den her omtalte Plan med Liunges «Anbringelse> af de re- 
fuserede Stykker førte ikke til noget*). Avisfrieriet kom snart 
tilbage og havnede i det Elmquist'ske Pulterkammer — Læse- 
frugter 25. Bind (1824) — hvor det har ligget lunt gjemt siden. 
Løn som forskyldt holdt det haardere at faa pillet fra Liunge; 
omsider gav han dog Slip paa det, og det kom Blicher tidsnok 
i Hænde til at fylde et Hul i hans allerede dengang døende 
Tidsskrift Nordlyset (1828). Og ingen har heller forstyrret dets 
Fred siden. Set paa Baggrund af Datidens Vaudeville- Flovheder 
var det ingenlunde slette Stykker, om end de nu forekommer os 
lidt gammeldagse; og det er ikke usandsynligt, at f. Ex. Avis- 
frieriets giftesyge Jomfru Kumpedal og hendes halvfjantede Bej- 
lere endnu vilde kunne vække Moro hos et ikke altfor theater- 
kræsent Publikum. Det samme gjælder i endnu højere Grad om 
Generalprøven i Kragehul, som han udgav i 1819, og i hvilket der 
skoptiseres over Provinsbyens Theatergalskab. Allerede i <Jyl- 
landsrejsen>s 5. Sang havde han spottet med tarvelige Folks 
Fusken i den Branche: 

(Befaler min Herre? her er Placater: 
Paa Viborg nationale Theater 



♦) Sml. ovenfor S. 197. 

♦♦) Af et Brev til Rahbek — 1. Maj 1825 — ser det næsten ud, som 
om Blicher endnu engang har fristet Censuren med det. Se nedenfor. 



BLICHER OG THEATRET. 213 

opføres med Øvrighedens BevilliDg 

paa flere Liebhaveres Forestilling 

i Aften precisement Klokken syv: 

Pyt — eller den yndige Hjertetyv 

af Brinborion-Etourneau-JeanLe-Cat 

ved et Videnskabs- Selskab fnt oversat osv. 

Spotten er nu ført videre i dette Stykke, hvor Gud Amor i 
en sød lille Piges Skikkelse vælter en Theaterforestilling og giver 
en Række skikkelige Borgere, hvem Theaterdjævlen havde gjort 
smaatossede, tilbage til deres vante hæderlige Dont. Her er 
tegnet udmærkede Almuetyper som Hesteprangeren Jasper Ole- 
pert og hans gabmundede Søn. Ramjydske Repliker i Munden 
paa en hjemmefødt Stuepige giver Varsko om den tilkommende 
Folkelivsskildrer. Blichers Ringeagt for Tidens franske Litteratur- 
Moder blinker igjennem følgende satiriske Replik: 

. . cHvor kan I foretrække den shakespearske nervesvæk- 
kende, sjælsangribende, hjertefortærende Spiritus for det franske 
søde, sunde, klare Vand? . . . Hvor er det mueligt, at den som 
har smagt franske Postejer kan finde Nydelse ved engelsk Roast- 
beef eller dansk Grovbrød, jeg mener Holberg? Hvad skal vi 
med hans plumpe malitiøse Satirer? Er det Comediens Hensigt 
at gjøre Nar ad Folk? Hvor har den med Laster og Daarlig- 
heder at bestille? Nej : Intriger, Spillopper, Tvetydigheder — det 
er det rette !» 

Da de to Unge ved Komediens Slutning har <faaet hinanden*, 
hedder det, at <nu skal de spille et Stykke som bestandig til- 
tager i Interesse, jo længere det fortsættes. Det hedder: den 
huuslige Lyksalighed*. — Det var desværre ikke det Stykke, der 
hyppigst gik over Brædderne i det Blicher'ske Privattheater. 

Naturligvis maatte Blicher ofte skrive Prologer og Epiloger, 
naar Lejligheden var særlig festlig; saaledes leverede han en 
Epilog til Viborg Privattheater d. 27. Okt. 1822 t efter Fore- 
stillingen af en holbergsk Komedie*; saaledes fremkom Digtet 
Holbergs Minfie («Stor er den Kunst ved Plectrets Mesterslag*). 

Efter Epilogen gik et Bagtæppe op, Holbergs Bavtasten 
saaes og følgende Sang blev afsungen: 

c Hæv dig Steen fra Norges Fjælde**). 

Ogsaa i Sommeren 1824, da <det kgl. Theaters Skuespiller- 
selskab* under Liebes Ledelse var i Aalborg, maatte Blicher for- 



♦) Se «Viborg Samler*. 



214 BUCHER OG THEATRET. 

fatte en Epilog, der fremsagdes af Jfr. Nissen^). SaDgen, der 
ikke er af nogen særlig Værd («Forskjellig Løn de skjønne Kun- 
sters Gud>), ledsagedes af nedenstaaende Brev til Skuespiller 
Liebe : 

Her, højstærede kjære Ven, er Epilogen; skulde den ikke 
finde Deres Bifald i den Grad, som jeg ønskede, da vil De 
vist ikke gleitime, hvor udpidsket det opgivne Æmne er, saa 
der næsten hører et Mirakel til at opfinde noget Nyt. At 
det ikke har manglet mig paa Villie, derom er De sikkert 
overbeviist. 

Var det mueligt, jeg kunde faae at vide, naar Jsegerbru- 
den skal gives i Aarhuus, vilde jeg gjerne der sige Dem et 
— som jeg haaber kort — og — som jeg mener — hjerteligt 
Farvel! 

Min bedste Hilsen til Deres gode Kone og samtlige Herrer 
og Damer fra 

Deres hengivneste 

S. 5. Blicher. 
Thorning pr. Viborg, den 14. Juli 1824. 

[Universlteta-Bibliotheket.] 

Det er tidligere bleven omtalt, at Blicher i Anledning af den 
store Stormflods Ødelæggelse langs Vestkysten i 1825 skrev et 
større Digt for at aabne Hænderne til Fordel for de Skadelidte; 
han lod det dog ikke blive derved, men skrev endnu en lille 
Enakts Bagatel: «Det lykkelige Møde, en Morgendrøm*, der op- 
førtes paa Viborg Privattheater ved en Forestilling, hvor hele 
Indtægten gik til de vandlidte; af « Viborg Samler* for 9. April 
1825 ser vi, at der indkom 130 Rdl. Sagen bekjendtgjordes paa 
følgende Maade i det stedlige Organ ^*): 

Paa Søndag Aften den 13. Marts Kl. 6 opføres, til en liden 
Understøttelse for vore ved Stormfloden ødelagde og ulykkelige 
Landsmænd, Besøget eller Lyst til at glimre^ Comedie i 4 Akter 
og derefter: Det lykkelige Møde, en Morgenscene af S. S. Blicher. 
Paa Løverdag fra Kl. 10 til 4 kunne hos Captain Undall og 
Overlærer Dorph faaes Indgangsbilletter til 3 Mk. Stykket. Hvo 
som efter sit Hjertes Drift og sine heldigere Vilkaar vil bidrage 



♦) Se cAarh. Stiftstid.* for 30. Juli 1824. 
••) Viborg Saml. 9. Marts 1825. 



BLICHER OG THEATRET. 215 

mere til vor gode Hensigt ville behage paa en medfølgende Sed- 
del at tegne de forlangte Billetters Antal, Gaven og sit Navn. — 
Gud har skaanet os og vort; lader os takke ham ved virksom 
Broderkjærlighed og uskyldig Glæde !> 

Blichers varme Hjærte for de ulykkelige og hans tidlig 
vakte Sans for Offentlighed i enhver Sag fremlyser af neden- 
staaende Inserat i «Viborg Saml.> 14. Marts s. A.: 

cSkjønt og glædeligt er det at see den levende Medliden- 
hed og virksomme Hjælp det hele danske Folk viser med sine 
ulykkelige vandlidte Landsmænd. Fra Vesterhavet til Øresund, 
fra Elbens Bredder til Skagens nøgne Riv strømme ædelmo- 
dige Gaver ned over de huusvilde, som Bølgen forjog fra Fædre- 
hjem. Alle — ligefra ham, hvis Faderbarm Purpuret omhyl- 
ler, og indtil den, hvis ærlige Hjerte slaaer under Vadmels- 
koften — alle føle, og — afhjelpe Medborgeres Nød. 

Var det ikke ønskeligt at vide baade Ulykkens og Hjel- 
pens hele Omfang? Antallet af de druknede^ de huusvilde? Stør- 
reisen af deres Tab? af det ødelagde Jordsmon? de nedskyl- 
lede Dæmninger? Totalværdien af de tilintetgjorte faste og 
rørlige Ejendomme? Ligesaa af alle dfB indkomne Gaver: ved 
GoUecter, ved theatralske Forestillinger, ved Privatindsamlinger? 
Og endelig disses Anvendelse specificerede og documenterede? 

Saaledes vilde Givernes Glcede vorde fuldkommen, 

S. S. Blicher. 

Ude i sit eget fattige Pastorat hører vi, at Blicher til samme 
Formaal indsamlede 26 Rdlr. i Thorning Sogn; 15 Rdlr. i Lys- 
gaard. 

cDet lykkelige Møde», der er det tarveligste af Blichers 
dramatiske Forsøg, og hvis Emne forøvrigt ikke har noget med 
de stormlidte at gjøre, men er en ganske fersk og sødladen 
Kjærlighedshi^torie, tryktes i det 28. Bind af Elmquists uende- 
lige cLæsefrugter* (1825). 

Skjønt Blichers hidtilværende Lykke overfor det kgl. Teater 
havde været mer end tynd, slap han dog ikke Haabet om en 
Dag at indtage den lunefulde Skæbne med Storm, og i 1824 lyk- 
kedes det ham virkelig at faa et Stykke antaget hos Censorerne. 
Om det nye Drama — Tragedien Johanna Gray — vil vi faa 
Underretning i følgende to Breve til Ingemann: 



216 BUCHER OG THEATRET. 

Thorning, den 25. Febr. 1824. 

Et halvt Aar eller mere er vel nu hengaaet, siden vi 
sidst taltes ved — hvorledes har Du levet imidlergodtid? Godt, 
vil jeg haabe som jeg ønsker; bedre, vil jeg haabe, end din 
stakkels Ven paa Åhlheden. Mine timelige Glæder ere ikke 
mange; Skoen trykker mig paa mere end eet Sted. Eet Gode 
er dog derved: at jeg stundom af Mangel paa anden Forfrisk- 
ning maae gribe Pennen; men ofte maae jeg atter slænge den, 
naar jeg befinder mig altfor nedkuet og sløv til at skrive. 
Jeg har ellers givet mig i Tjeneste hos Elmquist for 5 Rdl. 
pr. Ark, for dog imellem at kunne pynte mine otte Børn med 
Vadmelskofter og Træskoe. Hr. A. P. Liunge — som jeg for- 
resten ikke kjender — har ogsaa fyret mig; men fra ham har 
jeg (imellem os) endnu kun faaet Complimenter. Kjender Du 
noget til ham, da vil Du tjene mig i at sige mig, hvad der 
omtrent er ved Fyren at gjøre. Ligesaa ønskede jeg ogsaa 
gjeme at vide: hvo Udgiveren af Aftenbladet monne være^). 
Han har — anonymt — skikket mig en trykt Indbydelse til 
Bidrag for hans Blad, hvori han ærligen tilstaaer, at han vil 
have sine andre Colleger revne af Pinden. 

Du har vel hørt, at man absolut vil have mig til at være 
Forfatter af Jutta; jeg kjender ikke roere til den gode Dame 
end til Dronningen i Eldorado. Ellers har jeg — ligesaa mel- 
lem os — indsendt en anden Tragædie Johanna Gray, men 
Gud veed, om den er sluppen ind gjennem den rette Dør. — 
Men naar kommer din Valdemar for Dagen? Du sender mig 
den dog? jeg længes meget efter den. Du har dog ikke glemt 
Slaget paa Grathe Hede, i det mindste som Episode! Jeg 
kunde ønske, at Du havde været paa Pladsen selv for Decora- 
tionemes Skyld. — Du spurgte mig ifjor,, om jeg ikke havde 
Lyst til at være Præst i Sælland? Jo! kunde jeg kun blive 
det; men jeg kjender kun een Kirkeejer derovre, og hans Kald 
bliver rimeligviis ikke vacante før Thorning. — Har Du ikke 
et Exemplar af din Løveridder? den vilde jeg gjærne ved Lej- 
lighed komme i Besiddelse af. Nu Adieu, min kjere, kjerc 
Ven! Bie ej for længe, inden Du skriver til din trofaste 

S S. Blicher. 

Thorning, d. 31. Marts 1824. 
For at vise mig ikke mindre expedit iler jeg at besvare 
din behagelige Skrivelse, som jeg modtog iaftes. 

♦) A. E. Boye. 



BLICHER OG THEATRET. 217 

Det omspurgte Krigstheater vil Du finde temmelig nøj- 
agtig beskrevet i Harpen i det Stykke betitlet « Oldsagn paa 
Ahlheden». — For at fuldstændiggjøre Beskrivelsen kan tillæg- 
ges: at den østlige Deel af Valpladsen, og hvor Svend formo- 
dentlig endte sit Liv, er mere bakket og imellem Bakkerne 
ligger mangfoldige Moser, men i hvilken den ulykkelige Konge 
blev hængende vides ikke. I hiin Tid var dog de fleste Moser 
Søer, og Bakkerne vare bevoxede med Birk og Gran. Efter 
Sagnet er Svend begravet lige norden for Hauge Søe et Par 
Hundrede Skridt sønden for Graaegaard i Graae Capel, hvoraf 
nu kun nogle Steenhobe ere tilbage. Om hans Drabsmand 
vides intet meer end det Saxo haver. Ravnholt laae nok midt 
i Valpladsen og forbi den fra Hauge Søe til Karup Aae løb 
den Gang upaatvivlelig en temmelig stor Bek, hvor nu kun er 
en Vinterflom i Tøbrud. Denne Bek har nok adskilt begge 
Hære; thi paa den søndre Side sees Levninger af en For- 
skandsning som nu — underligt nok — hedder Kong Knaps 
Dige. 

Dette er alt hvad jeg har at berette, men Du gjør vel i 
at tage det geographiske Kort til Hjelp. 

At Boie er Redaktør af Aftenbladet, har jeg ogsaa nu for 
kort siden hørt. Efter Tid og Lejlighed sender jeg Bidrag. — 
Jeg tænkte nok, der var ikke noget ved Liunge. 

Juta har jeg nu læst. Det er correct, smukt poleret og 
afrundet; dog synes mig ikke, at det bevæger ret stærkt og 
at det savner Begejstring, Ild — man kan maaskee sammen- 
ligne det med Schultzes Compositioner. 

Enten Joh. Gray bliver antaget eller ej, agter jeg dog at 
lade det trykke; thi uagtet dets Mangler, som jeg ved senere' 
Gjennemlæsning er bleven opmærksom paa, tror jeg dog, at 
der er noget godt deri. Men — men hun er fød i Trængsler, 
og det maae vel af en Kjender kunne mærkes, at jeg stundom 
har skrevet — som Ovid siger — invita vixque coacta manu. 
En Samling af mine adspredte Smaa.stykker med nogle hidtil 
utrykte har jeg isinde at udgive paa Subscription ; og sender 
jeg ogsaa Dig et Par Planer, om Du kan faae nogen til at 
skrive paa dem. 

Gud befalet! 

Bie ej for længe, inden Du tænker paa 

din trofaste 

S. S. Blicher. 



218 BLICHER OG THEATRBT. 

Under 17de April 1824 læses i Theatrets Deliberations- 
protokol : 

<Fra Etatsr. Olsen afleveredes Tragedien Joh. Gray, der til- 
stilledes Etr. Collin.* ~ ~ Og endnu tidligere finder vi dens 
mulige Antagelse omtalt i følgende Brev til Liunge: 

Thorning, d. 14. April 1824. 
Højstærede 

takkes venskabeligst for de tilsendte Blade, samt Tilladel- 
sen at trække paa dem, hvoraf jeg med Dagsposten skal 
benytte mig. M[anu]spt. havde jeg forlængst sendt Dem, men 
venter paa en Hosekræmmers Overrejse for at spare Post- 
penge. I al Fald kan De vente det om en 14 Dage i det 
seneste. 

Hvad De mælder mig om min Tragedies Antagelse skulle 
meget glæde mig, dersom denne Efterretning vil bekræfte sig. 
Men jeg har endnu ingen anden faaet, og det synes temmelig 
hurtigt, om den skulle være bedømt og antaget i 4 Uger. 
Har De senere og bestemt Vished derom, ønsker jeg den 
gjerne. 

Tillige ønskede jeg ved Lejlighed Direktionens Svar eller 

Dom over mine Comedier, for at see paa hvad Grund de ere 

tilbagesendte. 

Ærb. heng. 

5. S. Blicher. 



I de efterfølgende Breve er Stykkets Antagelse en Kends- 
gjærning. 

Thorning, d. 2. Maj 1824. 
Højstærede ! 

Da just nu rejser en Mand fra Egnen til Kiøbenhavn, 
sender jeg Dem følgende historiske Paradox til Deres Harpe ^). 

Det forholdt sig dog rigtigt, som De skrev om Joh. Gray 
— det var særdeles hastigt afgjort: Stykket agter jeg ikke at 
lade trykke før det nogle Gange er givet; desuden har jeg 



*) Se t Harpen* 1824. 17. Juli, Nr. 29, Cromoell betragtet fra en 
nv Side. 



BLICHER OG THEATRET. 219 

intel Exemplar; thi Kladden løber omkring mellem oogle 

Venner, saa jeg er bange den aldrig finder hjem igjen. 

Med Højagtelse 

...„., S. S. Blicher. 

I største Hast! 

S. T. Hr. Liunge. 

Modstaaende beder Af et Brev til 

jeg, De vil unde et Sted ....... n. 

i H. eller Th. Bladet: \ t Endelig har jeg 

Isest Juta — hun er skjøn, og ligner Valborg som om det var 
hendes kjødelige Søster; det skulde da være sært, om de ikke 
havde Fader sammen, næsten ligesaa sært som det, at man 
kunde falde paa at give mig — som ingen Tragedier havde 
skrevet — Skylden, istædet for den, der er den danske Trage- 
dies Å og 0. ^ ^ 

Til Rahbek: 

Thorning, d. 15. Juni 1824. 
Det har været mig — af Hjærtet talt — saa meget kje- 
rere at gjennemsee Deres Anmærkninger til J. Gray, som de 
fleste af dem ikke ere faldne paa en Klippe, ja end ydermere 
tildeels mer eller mindre klare have foresvævet mig selv. Da 
jeg dernæst ikke er nogen infallibel Digterpave, men tilfulde 
erkjender ethvert m[enne]skeligt Værks Ufuldkommenhed vil 
jeg her gjennemgaae Deres Annotater, rette, hvad jeg tror 
endnu uden voldsom Omskjærelse kan og bør rettes; og vil 
De finde dette udført ved paaklisirede Papirstrimler og hvor 
disse ej behøves: Linie- Rettelser. 

1) Hvad Edwards platoniske Kjerlighed anbelanger (som 
De nu ej heller raader at ændre), da troer jeg ikke den saa- 
meget (som f. Ex. Emilies[?] og Blontas eller Hyrden af To- 
lozas) vil forarge de physiske Theatergjæster, naar det tages i 
Betragtning, at Edward er kun fjorten Aar og følgelig maa 
gives af en meget ung Skuespiller eller maaskee bedre af en 
Skuespillerinde. 

2) Denne hans Ungdom eller Barndom vil og — tænker 
jeg — forklare hans Forhold til Saffolk og Norihumberland 
og at han saa let lader sig behandle og dreje endog mod 
sine egne Søstre; samt at han lidt barnagtigt afgiver sig med 
Bryllupsstadsen. 

3) Side 26, Linje 3, 4 sigtes til Robert Dudleys (siden 



220 BLICHER OG THEATRBT. 

Leicesters) Forstaaelse med Elisabeth; og tilstaaer jeg, at her 
rigtignok er henkastet et Vink, der vækker en Nysgjerrighed, 
som siden burde været tilfredsstillet. 

4) Side 69 angaaende Edwards castrum doloris var jeg 
selv tvivlraadig, men veed ikke ret, hvorlunde det nu kan 
ændres, kan det skee, overlader jeg det ganske til Dem, men 
i saa Fald maatte følgende Replikker forandres S. 70, V. 9, 
S. 71, V. 4, S. 72 ned. V. 8, S. 83, V. 1, hvilket De vist som 
Ven vil foretage. 

5) Hvad angaaer Bonners Beskyldning mod North., da var 
en saadan Mistanke i hine Dage almindelig, skjøndt den aldrig 
blev enten beviist eller afbeviist — jeg troer ogsaa her at 
burde følge Historien. Ligesaa 6) med Sørge- og Kronings- 
optogene; dog — synes De — kan man ved Opførelsen ude- 
lade Sørgemusikken; det er mig kjert, at De vil have Kron.- 
Opt. over Scenen; jeg frygtede, at det ej kunde opføres. 

2) Forholdet mellem Maria og Arundel kunde maaskee 
have været anderledes og bedre, men nu er det ikke mueligt 
at forandre. 

De ser, min — tillad mig at sige — faderlige Ven ! at 
jeg virkelig har benyttet Deres Rettelser og Vink for største 
Delen; ubetinget at have fulgt dem alle havde været et Mi- 
racel eller et Hyklerie. 

Endnu et: Hr. Liebe har gjori mig opmærksom paa, at 
Madame Åndersen ikke synger. Sangen i 2. Akt maa da ved 
Opførelsen udelades og hun alene præludere paa en Harpe, 
hvorunder Edward strax indslumrer. Jeg vilde opofre meget 
meer for at være vis paa denne Melpomenes første Datter. 

De spørger mig, <om jeg nyelig har læst Rowes: Jane 
Gray?> Jeg har paa min højeste Ære og Samvittighed aldrig 
læst enten hans eller Wielands eller nogensomhelst anden 
Tragedie over dette Æmne; kun da mit Stykke var fuldt fær- 
digt skaffede vor fælleds Ven Dorph mig en vis Wahlerts ud- 
kommen 1821 eller 22, men som ej engang er Læsningen 
værd. Desmer nysgjerrig er jeg efter Rowes J. Gr. for at see 
hvilke Skjær jeg — saa at sige — uden Lods har sluppet for. 
Kunde J. Gr. indlades til Doms før Juul, da vilde det af 
mange Aarsager være mig saare kjeri; var det muligt, at det 
kunde indstuderes og costu meres til den Tid? Jeg længes efter 
at omfavne Dem, højtagtede Digterolding og højelskede Ven! 

[D. k^. Biw.j S. S. Blicher. 



BUCHBR OG THEATRBT. 221 

Til iDgemano: 

ThorniDg d. 27. Juli 1824. 

Min oprigtige og hjertelige Tak for Løveridderen og Wal- 
demar \ især for den sidste — ikke formedelst noget poetisk 
Fortrin for hiin, men for den gjæve ægte danske Aand, der 
gjennemstrømmer den og efterlader en dyb men velgjørende 
Følelse i Sjælen. Ja min Ven! vi arbejde til eet Maal: Dyd 
og Sandhed, hvilket for Jordmennesket er identisk med Guds- 
frygt. Sandheds og Dyds evige, uudtømmelige skjulte Kilde 
være velsignet for hver en Draabe, der tilflyder os! Engang 
blive dog disse til en Strøm, som aldrig skal udtørres. 

Løoeridderen er en rædsomskjøn Tragoedie, men er den 
det ikke næsten vel meget? Var det min, vilde jeg neppe lade 
den spille, — «den er en Storm, en Ild som fortærer*, vilde 
min gamle Caledonier sige. 

Hvo er da tilsidst Forfatteren af den forroste JutaJ Et 
besynderligt Stykke! ved første Gjennemlæsning rev det mig 
bort som en rossinisk Composition; ved anden Læsning 
slog min Puls ikke flere end de sædvanlige [Slag], og 
ved den tredie fandt jeg meget, meget at anmærke; men det 
bliver imellem os; thi jeg var Fusentast nok til at rose denne 
Dame for glubsk strax ved første løselige Bekjendtskab. Man 
skulle vel aldrig enten laste eller rose, men blot gaae sin 
egen Gang. 

Du ser af ilagte, at jeg har isinde atter at lade Litt. Tid. 
Recensenter kaste Snebolder paa mig. Uden circa 100 Sub- 
scribenter kan jeg ingen Forlægger vente. Maaskee kan Du, 
som jeg idetroindste veed Du vil, skafle nogle herpaa^). 

Til Efteraaret venter jeg at opnaa den Glæde at kunne 
besøge Dig i Anledning af Joh. Gray; vil Du saa ikke følge 
med og staae Fadder til hende? Skulde blot Gildet ikke ende 
med Musik? Jeg kjender saare lidt til Publicum og dets 
Smag, — det kan gjerne være, jeg kommer som en Hund 
mellem et Spil Kegler. Sand Christendom i Opposition mod 
Catholicisme er nok i disse catholske Tider ikke Mad for 
Moens. Nu — uoyons! 

Hvorledes lever Luno? Mon jeg ikke ved samme Lejlig 



*) Her er sikkert Tale om Sneklokkeitf der dog maatte vente endnu 
to Aar paa « Udkomme* (1826). 



222 BLICHER OG THEATRET. 

hed kande besøge barn? imidlertid vilde Da, om Du taler eller 
skriver ham til — mælde ham min hjerteligste Hilsen! 
Gud i Vold saalænge! Glæd snart med et Brev 

Din 

S, S, Blicher, 

Til Collin: 
Velbaarne Hr. Etatsraad Collin! 

Idet jeg tager mig den ærbødigste Frihed at tilstille Deres 
Velbaarenhed nærværende Afhandling om Uldbinderiet i Jyl- 
land, troer jeg ej allene at aflægge et skyldigt Beviis paa Høj- 
agtelse for det hæderværdige Landhuusholdningsselskabs For- 
mand; men ogsaa at have bragt den lige til det Sted, hvor 
det Gode — om den kun maatte indeholde noget! — snarest 
vil kjendes og gjøres frugtbringende. 

Jeg beder om Undskyldning, fordi jeg griber denne Lej- 
lighed til at bringe Deres Velbaarenhed som Theaterdirecteur 
min Tragoedie Johanna Gray i gunstig Erindring. Det er nu 
næsten et Åar siden, den af den høje Direction blev antaget 
til Opførelse i denne Saison. Men endnu skulle ingen Roller 
være uddeelte; hvilket næsten lader mig befrygte, at Stykket 
i Vinter slet ikke vorder givet. Lulå, Suend Grathe og maa- 
skee flere nye Stykker ere allerede spillede; og endnu kort 
før Juul var mit Stykke aldeles ubekjendt for de fortrinligste 
Skuespillere. Jeg er en fattig Mand med Kone og otte smaa 
Børn; jeg havde gjort Regning paa en højst nødvendig Penge- 
indtægt, som vilde have udfriet mig af en yderst trykkende 
Pengeforlegenhed. Ogsaa længtes jeg efter at erfare, hvorledes 
mit første Forsøg i denne Digtart vilde vorde modtaget — om 
jeg skal beholde den tragiske Pen, eller kaste den bort. 

Deres Velbaarenhed, hvis rene og utrættelige Iver for det 
Heles Vel er ligesaa højt paaskjønnet som almindelig erkjendt, 
vil vel ogsaa tage Dem en enkelt Mands Skjæbne til Hjerte. 
I dette Haab henlever jeg med dybeste Højagtelse 

Deres Velbaarenheds allerærbødigste 

St. Blicher. 

[Ed{{. Collin. 1 Thorning Pgd. ved Viborg den 12. Januar 1825. 

I det kgl. Theaters Deliberationsprotokol for 4. Feb. 1825 læses: 

«Theaterehefen gjorde opmærksom paa det mislige Brug af 
enkelte bibelske Udtryk i Johanna Gray samt det vanskelige i 
Forestillingen af Sørge- og Kronings- Optoget. Herom paatog 



BLICHER OG THEATRBT. 223 

Professor Rahbek sig at brevvexle med Forfatteren, da Stykket 
dog ikke i denne Saison kunde komme paa Theatret før den 
sidste Maaned, da, efter de nu tagne Bestemmelser, Original- 
arbejder ikke med Billighed kunde bringes paa Scenen*. 

Derpaa følger dette Brev til Rahbek: 

Thorning ved Viborg d. 1. Mij 1825. 
S. T. Hr. Professor Rahbek! 
For en sex Uger siden tilmeldte Hr. Etatsr. Collin mig 
at Johanna Gray ikke blev givet i denne Saison, samt at 
Deres Velb. derom ville tilskrive mig det nærmere. Hvad 
der nu har været Aarsag til Udsættelsen — for nvilken jeg er 
overbeviist om, at Directionen har haft tilstrækkelige Grunde, 
saa haaber jeg dog nu, at Stykket bliver opført i den første 
Halvdel af næste Vintersemester og vover at gjentage forrige 
Ønske, at det kunde skee saalænge før Juul, at jeg kunde være 
nærværende. Dette dog ikke fordi jeg skulde være saa aldeles 
tryg i Henseende til dets Skjæbne ; jeg burde have været lige- 
saa forsigtig som Juttas Forfatter, men nu er det bagefter. 
Dersom medfølgende Komedie — for hvis Modtagelse jeg dog 
er langt mere rolig, finder Dhrr. Censorers Yndest, da skal 
jeg — som jeg haaber — ikke til min Skade iagttage mere 
Forsigtighed. Af Tragedier har det lille Danmark herlig Rig- 
dom; men Comediens Muse har siden Holberg ikke haft nogen 
stadig — om end for kort Tid — lykkelig Elsker. At erstatte 
hende hint uboderlige Tab kan ikke falde mig ind, men gjærne 
ønskede jeg — som gammel Ungkarl der ægter en ung Enke, 
med omhyggelige og vedholdende Kjerlighedsbeviser at lindre 
hendes Smærte. Vinder Gro$se[re]ren*) ikke Publicums Bifald, 
saa — kan jeg jo afbryde mit Frieri, men — oprigtig talt — 
jeg har det bedste Haab. Og nu nok talt om mig selv og 
mine Skriverier! og nok talt til Theaterdirectionen ! maae jeg nu 
tale til den kjære Digteroldermand, med hvis kjerlige Aand 
jeg har været fortrolig saalænge jeg har kunnet læse og for- 
staae det danske Maal. Det 3: lad ikke Professoren, Ridderen, 
Theaterdirectøren vide, hvad jeg skriver til Knud Lyne Rah- 
bek! for at concentrere mine Følelser — vossiske Malerier af 
et skjønt, skyldfrit Ungdomsliv har glædeligt bevæget mit 
Hjerte og fremkaldt lystelige (sit venia verbo!) Taarer af mine 



*) Maa vøre GJengangeren : Løn som forskyldt 



224 BLICHER OG THBATRET. 

Øjne, som i 43 Aar have seet mere ondt end godt. Fortsæt, 
fuldend det! Jeg har solgt Rousseaus Bekjendelser. 

Her vil jeg slutte med den Bekjendelse: at jeg højagter 
højelsker Ynglingen, Manden, Oldingen Knud Lyne Rahbek. 

(Kgi. Bibi.i S, 5. Blicher. % 

Til Liunge: 

Højstærede Hr. Liunge! 

Da der just kommer Lejlighed lige til Kbhn, vil jeg ikke 
undlade at tilmælde Dem, at jeg modtog Deres sidste ærede 
vistnok samme Dag, som De har modtaget mit Brev med de 
Smaabidrag: et større haaber jeg snart at kunne sende nemlig 
en lille bitte Novelle*) — De havde havt den, naar ikke Jfr. 
Beyers Forlangende — som De selv var Overbringer af — 
havde kommet i Vejen. Hvad var her at gjøre, jeg har alle- 
rede skrevet til hendes Kjereste, som jeg formoder ikke kan 
være nogen anden end vor flittige Åntiquar, at jeg vilde stræt>e 
at vise mig Digterinden (det er jo Violanta?) Agtelse værdig; 
idet jeg tidlig[ere] har været saa hældig at kunne sende ham 
nogle Oldsager ••); Tusind Tak for Correcturen af J. G.! Det 
glæder mig, at hun ogsaa har Deres Bifald. Men naar kom- 
mer hun paa Brædderne. Hav den Godhed, kjære Hr. Liunge, 
at underrette mig derom, thi jeg har slet intet desangaaende 
hørt, siden jeg var i Byen, og kunde muelig faae isinde at 
flyve herover med Dampskibet. 

Men skulle der nu ikke uddeles nogle Exemplarer til de 
Herrer og Damer, som har Roller i Stykket. Hvad mener 
De derom? Isaafald torde jeg maaske vente af Deres Ven- 
skab, at De paatog Dem denne Omsendelse med fornøden 
Adresse «fra Forfatteren* foran i Bøgerne. Men dersom Di- 
rectionen har foranstaltet eller vil foranstalte Exemplarer til 
de spillende, eller de selv har gjort det, bliver det da over- 
flødigt. Selv ville de i al Fald beholde et som Erindrings 
Tegn fra Deres jydske Ven. Apropos! herom maae endda sid 
spørges Hr. Reitzel; thi jeg veed slet ikke, hvor mange Exem- 
plarer han vil unde mig. Med hjerteligst Hilsen til Dere.H 
gode Familie henlever jeg i Haab om snarligt Svar. 

Deres oprigtig hengivne 

S. S. Blicher, 
Thorning pr. Viborg d. 7. Nov. 1825. 



•) Blev ikke indfriet. 
*•) Johanna Elisa Beyer (f. 1807 f 1862) gift med Ove Thomsen (I. 
1801 t 1862). Skrev under Mærket <Vioianta« i Harpen o. a. St 



BUCHER OG THEATRET. 225 

NB. Harperne og Morgenbladene kan De bekvemt faa med 
Overbringerinden af dette. 

Jobanna Gray opførtes første Gang den 11. Novb. 1825. «Det 
kgl. Theaters Placat> fortæller berom følgende: 

Fredagen den 11. November 1S25, Kl. 6, bliver paa det 
kongelige Theater opført: 

Johanna Gray, 
nyt originalt Sørgespil i 5 Acter af Hr. S. S. Blicher. 

Personerne : 

Edward, Konge af Engelland Hr. Smith. 

Maria, hans Søster Jfr. Jørgensen. 

Gray, Hertug af Suffolk Hr. Hass. 

Franciska Brandon, hans Hustnie Md. Heger. 

Johanna, deres Datter — Andersen. 

Dudley, Hertug af Northumberland Hr. Dr. Byge. 

Guilford, hans Søn — Liebe. 

Greven af Arundel — Nielsen. 

Thomas Cranmer, Erkebiskop — Holm. 

Gardiner, Biskop — Foersom. 

Bonner, Biskop — Overskou. 

^^^^ \ Hovedmænd for en OpsUnd "" ^**^*; 

Carew J — Winsløw sen. 

En Officier — Werllgh. 

En Læge — Schou. 

En Page — Braunstein Jun. 

Commandanten i Tower — Fredstrup. 

Forste | — Poulsen. 

Anden \ Borger — Bongsted. 

Tredie J — Selstnip. 



Stykket foaes hos Boghandler Beitzel, store I^øbmagergade Nr. 13, 
for 1 Rbd. 8 Sk. 

Indgangen aabnes Kl. 5. 

[kgl. BlblloUick.] 

Stykket gik ialt kun 3 Gange. Anden Opførelse var sat til 15. 
Novb., men aflystes paa Grund af <Hr. Holms vedvarende Hæs- 
hed*. 

Ved Opførelsen 21. November var Rollebesætningen den 
samme; kun var Hr. Winsløw jun. traadt i Stedet for Hr. Over- 
skou som Biskop Bonner, og Hr. Thomsen traadt i Stedet for 
Hr. Werligb som: En Officier. 

JepiM AaKImt: BUchcr I. 15 



226 BUCHBR OO THEATRBT. 

Ved tre4je Opførelse 29. November havde Hr. Ooenkou atter 
overtaget Biskop Bonnen Rolle. 

Kritikken var Stykket lidet gunstig. Især fik Blicher sin 
Bekomst i det af Joh, Ludo. Heiberg redigerede franske Ugeblad 
cMessager fran9ais du Nord> (1825); først anmeldtes Stykket i 
Bladet for 13. Novb. (N. 43); der levnes det næppe Ære for en 
Skilling — Anmelderen begynder med at gjennemhaane Blichers 
Vers, der — som det lyder paa sit Franske — tsont remplis 
d'nn nombre presque incroyable d'hiatus>. Der indrømmes dog 
naadigt at Blicher tidligere har gjort skikkeligt gode Vers. 

Med Hensyn til selve 
Stykkets Indhold bemær- 
ker den strænge Kritiker: 
«J*observerai seulement 
que le si^et est tout-å- 
fait manqué, la diction 
et le style sans verve, 
dénués de toute poésie, 
et Tensemble de la piéce 
assez ennuyeux. Pour 
justifier ce que j*ai dit 
sur le si^et, on avouera 
qu*une jeune fille qui 
devlent relne malgré elle 
et qui finit par étre dé- 
capitée malgré elle, peut 
offrir un tableau bien 
triste, il est vrai, mais 
peu tragique, car ce 
Carl wuuimp, t. 1796 1 1M4. n'est pas par amour du 

malheur que la tragedie 
recherche les événements malheureux, mais seulement pour y 
développer une force morale supérieure å toutes les circonstances 
extérieures. M. H.*) 

Da det samme Organ d. 20. Novb. (Nr. 44) anmeldte Styk- 
kets Opførelse, var Heibergs Dom om muligt endnu mere affej- 
ende. Anmeldelsen lyder i sin Helhed som følger: 

— La premiere représentation de Jeanne Gray^ tragedie de 
Mr. Blicher, a confirmé le jugement que nous avons porié sur 




•) Det er sikkert selve « Monsieur Heiberg«, 



BUCHER OG THEATRET. 227 

cette piéce dans le bulletin bibliographique du 13 Novembre. 
Elle a pam ennuyeuse, décousue et remplie d*invraisemblances; 
mais la mécbanoeté des vers a beaucoup été cacbée par la belle 
dédamation des acteurs, surtout par celle de Mr. Nielsen qui a 
recueilli des appiaudissemens bien mérités. En general, malgré 
tous les défauts énoncés, cette tragedie gagne considérablement 
å étre entendue au tbéåtre, car jamais peut-étre piéce aussi 
mauvaise n*a été aussi bien jouée. Grace aux soins des ac- 
,teurs, elle a obtenu un faible succes. 

M. H. 

Blichers aarlange Harme mod den, der havde ført denne 
uærbødige og tillige uretfærdige Dom i Pennen, er mer end for- 
staaelig. — - Endnu tidligere, nemlig 12. Novb. s. A., havde Rah- 
bek i ^Nyt Aftenblad^ Nr. 46 bragt en Undskyldning for, at han 
af rene Trykke-Hensyn ikke i sin < Danske Læsebog»s 2. Bind 
havde bragt Prøver af Blichers dramatiske Arbejder, hvad han i 

I. Bind havde stillet i Udsigt; og i tKibhs, Morgenblad* for 
10. Decb. 1825 (S. 585) siger han: «At Hr. Blichers Sørgespil 
(Johanna Grag) har Feil og betydelige Feil, vil jeg sikkerlig ikke 
nægte; men uden at indvende: hvor det Menneskeværk var, som 
ikke havde Feil, vil jeg blot anmærke, at en Deel af disse Feil 
er Æmnets, og at de samtidig rejser sig af Digterens liden 
Kjendskab til og lange Fraværelse og Frastand fra Hovedstadens 
Skueplads ; mangen Skuespiltraver kunde have frembragt et Stykke, 
hvori disse vare undgaaede, og der dog ikke gjorde ham værdig 
til at løse Hr. Blichers Skotvinde. > 

En Mellemvej mellem Heibergs Haan og Rahbeks Ros gik 
Ludvig Bødtcher, der under Mærket Y. Z. anmeldte Stykkets Op- 
førelse udførligt i cKbh.s Morgenblad* for 21. Novb. 1825 efter 
at have givet det en flygtig Omtale i et forudgaaende Nr. for 

II. Novb. Han bemærker, at faa Stykker har vakt saa for- 
skjelligartede Meninger som dette; mens saaledes Rahbek yttrer 
den Formening, at Blicher med dette Arbejde har hjemlet sig 
Plads blandt Fædrelandets Tragikere, saa er en unævnt For- 
fatter, der kalder sig M. H., optraadt med en i en bitter, ja 
endogsaa spottende Tone affattet Fordømmelsesdom ; Bødtcher 
fortsætter: <Mens der dog ved første Opførelse havde lydt adskilligt 
Bifald, saa herskede der ved 2. Forest. næsten heltigjennem een 
sørgelig Tavshed, som ej heller afbrødes af mindste Bifalds- 
yttring ved Dækkets Fald!> Bladet her, siger han, vil dog ikke 

15* 



228 BLICHER OG THBikTRBT. 

som Messager ckunne tillade sig en Tone, der er ligesaa ska- 
dende for selve Rritiken som nsømmelig og uretjterdig mod en 
Digter, der ved sine foregaaende Arbejder har erhvervet sig et 
saa hæderligt Krav paa sine Landsmænds Taknemmelighed*. — 
Der hævdes, at Joh. Gr. til at være dramatigk eller tragisk er 
< altfor lidende^. Nu følger en ret sønderlemmende Kritik; 
Stykket er paavirket af Schiller, — Enkelthederne er dog baade 
<af poetisk og dramatisk Værd>. <Sproget i det Hele betragtet 
er simpelt men ret ædelt, og Versene, slgøndt undertiden temme-. 
lig knudrede og vanskelige at skandere, ville paa ikke faa Steder 
i Stykket ej kunne (rallendes Lethed og Velklang*. Han deler 
ingenlunde Messagen Dom: <at maaskee aldrig et saa slet(?) 
Stykke er blevet saa godt spillet som dette*. Spillet roses dog 
gjennemgaaende højt. 

Da nu Datidens iiterære Stormagter havde været der med 
deres Skjæppe, rylckede ogsaa Proft ud med sit Fjerdingkar. I 
Conænationsbladet for 14. Novb. 1825 sejler han frem under 
følgende Stolbergske Motto: 

cKannst Da nicht ånders als nachahmen, 

so musz Da wenigstens nachgehen ond nicht nachlahmen.« 

Derpaa hedder det: 

•Ikke alene som Ouians Oversætter, men ogsaa ved sit eget 
ualmindelige poetiske Talent, især i den lyrisk-elegiske Digtart, 
har S. S. B. erhvervet sig et agtet Navn i vor skjønne Littera- 
tur*. Ogsaa Joh, Gray har ifølge Proft sine Fortjenester trods 
^Manglerne. Han mener dog ligesom de andre, at Heltinden ikke 
er tragisk, <Sproget er smukt og rent, men stundom vel pro- 
saisk*. *Arandel er den eneste Person, der udmærker sig saa- 
vel i dramatisk som i poetisk Henseende*. Derpaa følger en meget 
indgaaende Omtale af Spillet. 

Blichers Følelser overfor sine Kritikere ved denne Lejlighed 
kommer frem i følgende Brev til Liunge: 

Thorning, d. 4. Febr. 1826. 

Højstærede Hr. Ven! 

Da jeg af Deres Brev erfarer, at Nisseavisen har tildraget 
sig den tilsigtede Opmærksomhed, sender jeg Dem en Fort- 
sættelse — om De finder raadeligst at bruge [den] og den og- 
saa kan passere Censuren. 



BLICHER OO THEATRET. 229 

Det Bifald en Mand som Rahbek, som De*) og flere 
competente og upartiske Dommere har ydet J. Gray, er mig 
fuld Erstatning for kaade og avindsyge Lapsers Invectiver — - 
Vaudeville-Klapperes bmtale Bravo har jeg hverken ventet 
eller ønsket. — Jfr. Beyer har ikke faaet den Hr. Nielsen til- 
sendte Romance i sin Gefion, hvilket ikke er min Skyld, som 
jeg beder Dem underrette Hr. Thomsen om til min Retfærdig- 
gjørelse. Er den ikke trykt, og' Hr. Nielsen ej heller tiere 
vil bruge den — som vel ikke er Tilfældet — og De derimod 
finder den passende for Morgenbladet, kunde den jo her vorde 
indrykket •— af sidste Blad er mig ingen af de belovede Num- 
mere tilhændiget; maaskee De har sendt Dem med en Lejlig- 
hed. Skulde en saadan findes, ønsker jeg ogsaa, at De af Hr. 
Liebe vilde faae en vis Komedie <Grossereren>, som han nok 
har, og hjemsende mig den. 

Med venlig Hilsen til Deres gode Familie og vore fælleds 
Venner henlever jeg Deres oprigt. heng. 

S. S. Blicher. 

Da cJohanna Gray» opførtes, havde Blichers Navn i det mind- 
ste én Gang tidligere staaet trykt paa det kgl. Theaters Plakat nem- 
lig ved en Aftenunderholdning til Fordel for Rosenkilde, hvor kgl. 
Skuespiller Liebe havde fremsagt Blichers i 1821 skrevne Digt cTil 
det gjenfødte Grækenland*. Og talrige Gange efler Nederlaget 
med (Johanna Gray» ser vi hans Navn figurere paa Plakaten over 
disse Aftenunderholdninger sammen med Øhlenschlågers, Win- 
thers, Heibergs, Ingemanns og de andre literære Koryfæers. 

Saaledes ved et cDeclamatorium* 9. Decb. 1827 til Fordel 
for kgl. Skuespiller N. P. Nielsen; her findes han ganske vist 
ikke paa Hovedplakaten, men denne er ledsaget af en <Extra- 
Plakat>, der med tommehøje Bogstaver udraaber: 

<Til Slutningen fremsiges endnu: Slaget ved Naverino af S. 
S. Blicher, af Undertegnede, hvilket først efter at Plakaterne 
vare trykte blev mig tilsendt fra Forfatteren. 

Nielsen,^ 

Det er dog først i 30'eme at hans Navn hyppigt møder 
én ved disse « Aftenunderholdninger«, og det Digt, der synes 



*) Li unge redigerede cKibhs. Morgenblad*. 



290 BUCHBR OO THBATRBT. 

stærkest at have vandet Fremsigemes Yndest, er et som langtfra 
hører til hans betydeligste, nemlig ^Ejærlighed og Whish^ en 
Frembringelse, der i en Periode, hvor man spillede umaadelig 
megen Whist og formodentlig ogsaa elskede en god Del, fandt 
en bedre Jordbund end nuomstunder, hvor Whist er bleven til 
THombre — og Rjærlighed til Ingenting eller noget endnu v«rre. 
— Den 11. Decb. 1831 fremsiges det af Wiruløw jun. ; den samme 
B«rer har det 24. Febr. 1833; 27. Decb. 1835 er det lagt i Mun- 
den paa Hr. Waltz; samme Skuespiller fremsiger det endnu 21. 
Febr. 1836; og den 5. Marts 1837 er ingen ringere end Instruktør 
N. P. Nielsen dets Fortolker. — Da Digtet ikke findes i de sid- 
ste Udgaver af Blichers Samlinger, gjengiver vi det her efter 
« Læsefrugterne* : 

Rjærlighed og Whist. 

Det første Spil af aUe, Whiåt dog bliver, 

det smukkeste — det sindrigste Især; 

til sl^ønne Tanker det Anledning giver. 

Ja minder mig om, hvad jeg meest har kimr, 

<0g det er?> — I^ærlighed — ja saal hvorlande? 

Hvad Lllghed mellem Whist og Kjærlighed?> 

En stor, naar De kun fatter mine Grande, 

De gier mig Ret, jeg gandske sikkert veed. 

Hvo Whist og IQørlighed ret skarpt betragter, 
vil finde Llighed ved det forste Blik: 
Som Tidafordriv man dem |o begge agter, 
og i dem begge vindes jo ved Trick, 
til Spillet man sig To og To begiver, 
hinanden hilser fremmed først og tyst; 
lidt efter lidt man meer fortrolig bliver, 
og nærmer sig med en gjensidig Lyst. 

<Dyb Tauihed* veed man Ordet: Whist! betyder, 
det byder: «stræb i TauMhed til dit Meed!> 
«Vent» — siger Elskov og — c til Timen lyder, 
dit Ønskes Maal med tau$ Forsigtighed! > 
Den som for høit sin Pølelse afmaler, 
paa ægte Kjærlighed sig ei forstaar; 
en virkelig Forelsket intet taler, 
med Øjet Alt at sige, han formaaer. 



*) Trykt i Læsefrugter*, 24. B. (1824) S. 117—19, under Mærket 
Charadrius pluvialiå. 



BUGHEH OG THBATRBT. 231 

I Whist Og lyflerllgbed man fént sonderer^ 
hvorlande Makker sig befinde maae, 
Ibrsigtig derfor og man inviterer^ 
og seer om Svaret nn vil félge paa. 
Dog inviteres ei paa SoooelMtikktr, 
hvo vilde saa letsindigt fåre frem? 
Paa den Maneer man Spillet taber siklier, 
Ja godt og vel, om man ei bliver Slem, 

Man paa den anden Side og vil finde, 
hvad der Ibr^ener ikke mindre Smæk: 
At Somme brænde fejg med Trumfer tude, 
og lade Fjenden tage Tricket væk. 
En Beiler maae ei alt for længe sove, 
ei heller alt for bly og frygtsom fH; 
i Spil og IQærlighed, der maae man øooe, 
det med Partiet ellers er forbi. 

Med Haabet om Gevinet, Enhver indrømmer, 
i Whist og Elskov man indlader sig; 
man i Begyndelsen om Lykke drømmer, 
men ak I den ofte er omskiftelig! 
Hvormange har i Førstningen ei Dundet, 
som dog tilsidst med Tab af Spillet gaae; 
ei Lykken er til egen Klogskab bundet, 
man Makkerens Fadaieer dele maae. 

Ei let i Kortei Makkeren at JUge, 

ved Spillet ferst man mærker, hvad han har; 

saaledes mangen bly, undseelig Pige 

som J^one tapperlig til Pidaken ta'er. 

Tit fattig troer Du Makkeren at være, 

for han paa sine Forcer gjemme vil; 

en anden, som sig viser strax med Ære, 

med Simpleton fordasrver Dig dit Spil. 

Siaaer Du paa Sang, da syng ei i Utide! 
Men S3mg saasnart Du har Radeon dertil! 
Er Makker snu, og kan Du paa ham lide, 
han kun til felleds Gavn Dig evare vil. 
Saa og i IQærlighed: egng ei allejiel 
Deraf Du bliver træt — tag Makker med! 
Det er ei nok, 1 Eder etrax forene, 
foreente maae 1 stedse gaae afrted. 

Hvo sex til sjTV Atouti i Haanden tager. 
Ja har endog Honeurer deriblandt, 
kan spille som en Bonde paa Amager; 
selv fattig Makker l^elper han galant: 
Saaledes Jevner Rigdom her i Livet 
for Ægtefolk saa mangen Anstødssteen, 
og hvo kun nok af Trumferne blev givet, 
kan vinde uden Hovedbrud og Meen. 




Søslaget paa Rh« 




2den April 1801. 




Søslaget paa Rhed 




2den April 1801. 



234 BUCHER OO THBATRBT. 

Hvi skolde Jeg nu videre forklare 
hver Liighed mellem Whist og KJøriighed? 
Rnn een Uttighed bør Jeg aabenbare, 
min Kone ellers blier for Alvor vred: 
I Whist man Makker altfor Ht onukifler, 
i Timen tre man har til Tldafordiiv; 
i Elskov derimod, og naar man gift er, 
med een man nøjes for det hele Liv. 

Paa en Plakat for 16. Decb. 1832, der melder om éD af 
Tb. Overskou foranstaltet Aftenunderholdning, ved hvilken bl. a. 
Phister og Rosenkilde medvirker, træffer vi Blichers Navn i føl- 
gende Forbindelse: <rfiinmes paa Prmfsttetiy sand Anekdote (i 
Jydsk Dialekt) af S. S. Blicher, fremsiges af Undertegnede* (o: 
Overskou). Det der med denne metropoliserede Jydske Overskrift 
sigtes til er Udkastet til det Afsnit i «E Bindstoaw», hvor «Mahs 
aa Vrahnum* synger <om den bæ Rrie, aa hudden A fik Hold 
o KJe»ten^. Sagens Forhistorie vil i nogen Grad skimtes af føl- 
gende Brev (formodentlig til Skuespiller Litbe): 

Min højtærede Hr. Ven! 

1 Lørdags Aftes den 1. Dec. Kl. 10 modtog Jeg først Deres 
ærede af 24. f. M. og bar her den Fomejelse at opfylde det 
deri yttrede Ønske, skjøndt rigtignok paa en anden Maade end 
Hr. Overskou meente. Hans Idée er meget smuk, men — 
den er ikke Jydsk: saaledes handler ingen Jydsk Bondekarl — 
det er udenfor hans Garacteer, hvorvel denne har andre agt- 
værdige Sider. Jeg laae Natten efter flere Timer og spekule- 
rede paa, hvorledes jeg skulde faae denne Kjole til at passe 
mig. Med eet falder mig en Begivenhed ft*a 2. Aprilsdagene 
ind, til hvilken mangfoldige Kiøbenhavnere vare Vidner. Det 
er denne, jeg da udførte, og haaber, at den som en virkelig 
Scene ft^ hiin mindeværdige Dag torde have fortriinlig Inter- 
esse ft^mfor et reent idealistisk Digt — (kun Ingibom er en 
Tilsætning — men hvor kunne vi vel undvære de søde Piger?) 
— Maatte det nu blot komme tidligt nok! 

Hjertelige Hilsener til Deres gode Kone og de mine i 

Deres Brev benævnede Brødre i Apollo — Hr. Winsløw og 

Hustru •— Hr. Nielsen og flere af vore fælleds Bekjendte, som 

have noget tilovers for 

Deres oprigtig hengivne 

c *. j 4 r. u io«iA S. S. Blicher. 

Spentmp, den 4. Decb. 1832. 



BLICHER OG THEATRET. 235 

Da Digtet, der fulgte med dette Brev, afviger ganske betyde- 
ligt fra det, der 1842 indføjedes i <E Bindstoaw>, aftrykkes det 
her til Sammenligning*): 

Slauet ve Kjdvvenhaun. 

Degaang te dt ve lyøvvcDhaan m» Amraal Nielsen drones 

de nar en høw Sm«taasda di bestellt ett ant end sloues. 

De Pust begynt ved KJerketi, da de had ringed sammen; 

men Klokken den bløu trej saaual, fa Nielsen han saa Ammen. 

Aa de va Mæ aa Jens aa Pier, træ Jen BcrJ aalle treJ, 

aa po et Skiv, hid Prøvestien, dæ ua vi aasse mej. 

De Skiv — de saah no uo Cavtejn — blev aallevæst handtieret — 

ual øuer hanner Minisker blou retten ill spolieret. 

Om Muenen ua vi nok saa glaah; de had vi ekke tint. 

Te vi sku r3ras den hiele Dau, — de tøt vi ua foa stint. 

Den Ti te Klokken den slou ni aa vi had fnat uo Douer, 

da rovt Cavtejnen: < Karle! lad mig see I ikke souerl* 

Men vi had Ingen Staahn aa sou, ek hejer haalt vi Sladder; 

knap nar ed vi ku drau uor Aahn, far Engelsmannen ua der. 

Aa aal di SIdhv, dm skrej faabi, di smed cUe Raller te nos; 

tesist saa kam d« fiir mæ Jit, aa di bløu leggend ve uos. 

Di skød, aa vi skød; uo Cavtejn — Pe Lassen nar'd di kalt ham — 

han rovt faa huær en Ruul vi fek: <Den maa I ha betalt ham.> 

Di Kuller fløu saa tyk som Smol, aa peev som none HJefler; 

di kam aa slou os øuerenn, som n«r di spelle Kejler. 

De ku ual væhr ved Mæddesti, da trilled Jens aa Pier; 

da saah a ve mæ sjæl: Faaual! no sies vi aalle mier. 

Aa hen po Ættemædden fil a aasse øuerenn; 

a tint, mi begi Bien ua gaat, men de ua kon den Jenn. 

Saa sejled di iland mæ mæ, aa manne anne flier; 

di føst a soe huor a kam hen, si de ua Jens aa Pier. 

Di uar et døb, men Pier had møst hans Arrm og Jens hans Fædder. 

Di so saa naale hen te mæ, aa saah: er'd dæ der æ der? 

Aa manne stuere faannem Folk kam rehle tæt hen te dem, 

grev i cUe Lomm, aa ga dem Penng; di lo po Guollet ve dem. 

Aa Jens han tou, aa djelt, aa put di haU i Pies Lomm — 

a læer indda te di fek haatte flier end di ku romm. 

Aa dem dæ stued — di manne pæne Frøkener aa Frouer — 

di græd aa saah: Den Jenn han maatt ves væ den Annens Brouer. 

Men Jens han so te Pier aa saah: a troner knap a løuer. 

Men huissom do ka slep ed uol hæftræ aa vin derøuer, 

saa ska do helsen retten møj mi gammel Mour aa Faar 

aa fløj dem aal mi Klejr aa Tøu, aa aal di Penng a baar, 

da sej dem saa: mi Jegikihst ska bette Rasmes ha, 

di Sølspænn, som a had bestelt i R^js, dem ska do ta, 

aa saa ska do go hen mæ dem te Muotens Ingiborre — 

a veed et ual, den sølle Pibg hun foe saa stuer en Sprre. 



*) Det er P. Hansen, som i Tidsskriftet <Jylland» (1891—92) S. 7 ff., 
har fremdraget baade Brevet og Digtet, ftindne hos en pariåisk Antikvar. 



236 



BUCHER OG THEATRBT. 



Men ka do kom dæ — hø do de! saa ska do ta hin. Pier, 
de tøkkes a ua bejst faa hin — a kan ekk nøt hin mier. 

— A troner ett, a komme laant — saah Pier, aa drou et Suk, 
de bæs mæ for, te a slui raa mi Øun i Døden luk. 

D« lefler Tammes, æ han hejr, saa 1« ham helsen frm uos, 
faa vil uo Hæhr, te vi ska no fræ Verden go, saa 1« uos! — 

— Saa kam dæ did en Dogtersuend. aa tou hans Tejnbog firam. 
Han saah: huorledes stær det sig? Nu skal Jeg ^jelpe ham. 

De uar en gromme kfønne Kaael; a sner: Tak ska han ha! 
Men go føst hen te Jens aa Pier! di trænger mier end a. 
Han smill aa læht po Skaalleren, aa saah: luk op din Øune! 
A sner ham let profos aa saah: a æ slet ekke soune. 
Da pegt han hen te Pier aa Jens — sil døh no begi lo di! 
A sukked aau et saarren HJaht: Gud vær djer Siele nodil 




Johanne Loulat Heiberg, f. 1812 t 1890. 



BUGHER OG THEATRET. 237 

Den 10. Marts 1833 fremsagde Hosenkilde ligeledes ved en 
Aftenunderholdning Blichers « Vennen i Nød>, men den Frem- 
sigelse paa det kgl. Theater, der sikkert har haft mest at be- 
tyde for ham, var Fru Joh. Louise Heibergs Tolkning af < Hose- 
kræmmeren > Søndagen den 9. Febr. 1834. 

Hin Forestilling annonceres saaledes i <Adresseavisen> for 7. 
Febr. s. A.: 

Aftenunderholdning. 
Med kgl. allem. Tilladelse har Undertegnede den Ære Søn- 
dagen d. 9. Febr. Kl. 7 under Anførsel af Hr. Concertmester 
Funck og understøttet af flere af det kgl. Capels Medlemmer 
samt nogle af det kgl. Skuespilpersonale at give paa det kgl. 
Theater: en Åflenunderholdning af følgende Indhold: 

Første Afdeling. 

1. Ouverture af Hr. Baron v. Løvenskjold (ej forhen opført). 

2. Thema med Variationer af Th. Overskou indføres af Under- 
tegnede. 

3. Violinsolo udføres af Hr. Repetiteur Wexschall. 

4. Novelle af 5/. St, Blicher, reciteres af Frue Heiberg o. s. v. 

Anden Afdeling indeholdt bl. a. J. L. Heibergs Digt <Maanen», 
ligeledes fremsagt af Johanne Louise Heiberg. Bekjendtgjørelsen 
er undertegnet: 

«L. Phister, kgl. Skuespiller*. 

Følgende Brev — hvori Talen er om det i 1838 udgivne 
•Trækfuglene* — tager ogsaa Sigte paa disse Aftenunderhold- 
ninger: 

Spentrup, d. 11. April 1838. 

Højtagtede Hr. Overskou! 

Vedlagte Plan sender jeg Dem ikke for derpaa at udbede 
mig Subskribentere samlede, men som et oprigtig meent Beviis 
paa min varme og broderlige Hengivenhed. Denne har ej 
allene sin Grund i Deres frit udtalte Mening om min Digter- 
færd — den man ellers i Almindelighed har stræbt at hæmme 
dels ved højfomem Taushed, dels ved højmyndige Kritiker, 
men og deri, at jeg agter og elsker Deres poetiske Frembrin- 
gelser skjøndt i et Genre, der ligger udenfor min Virkekreds. 
Jeg veed dog at skatte mine nærbeslægtedes metropolitanske 
Skjaldskab; seer at saavel den, der fremtræder paa de høje 
Kothumer, som den, der yndefuldt fremsvæver i Thalias pæne 



238 



BUCHER OO THEATRBT. 



Sokker, erkjender mig for Frænde, om jeg endog kommer 
trampende i mine jydske Træsko. 

Paa omstaaende Sider tillader jeg mig at meddele Dem 
et Par Prøver paa min Behandling af dette, som jeg troer, 
originale Æmne. Skulle disse tiltale Dem og De finde Dem 
foranlediget til foreløbigen at forelægge Poblicum samme i det 
af Dem redigerede Tidsblad, vil det meget glæde mig. 




Mcolqf Peter Stelæn, 
r. 1795 t IMO. 



Jeg venter i Sommer at komme til Kiøbenhavn og haa- 
ber da at torde sammenknytte vort første korte Bekjendtskab 
til et Venskab, jeg da vilde ansee som een af de ikke mang- 
foldige Blomster, med hvilke Skjæbnen har smykket og lettet 
min afsides, ofte mørke og møjefulde Vej. 

Uforbeholdet Deres 

St. St. Blicher. 



Concerten vil foruden Ouverture og Finale bestaae af 
nogle og tredive Nummere. Jeg synes her kunde være noget 
for Nielsen at fremsige. Vidste jeg, han skjøttede derom, 
kunde han gjerne til dette Brug faa den hele Cyclus, inden 



BLICHER OG THEATRBT. JSSå 

den kommer i Boghandelen eller vorder trykt, hvilket vel ikke 
skeer før Theatersaisonens Ophør*). 

iKgl. Blbl.l ^ «' *• 

Fremsigelsen af <Trækfuglene> blev der intet af, men der- 
imod ser vi af Plakaterne, at Rosenkilde Nytaarsdag 1839 frem- 
siger Digtet <En anden ny Vise om en Sømand og en Land- 
mand* (3: Søren Kanne**\ og 2. Paaskedag 1. April s. A. tolker 
Instruktør Nielsen hans t Ganske nye Vise om en Kroermand og 
hans Søn »•••). — Det er — saavidt vi har kunnet se — sidste 
Gang vi træffer Blichers Navn paa det kgl. Theaters Plakater. 



*) Paa tredje Side lélger saa de 3 Digte af Trækftiglene: <Brokftig- 
len>, <Stillitsen> og c Solsorten*. 

**) Trykt første Gang i cRandera Av.> 15. Novb. 1838. 
♦♦♦) Trykt i cRanders Av.> 1. Novb. 1838. 



BLICHER I TORNING. 



OM Blicher end paa den Tid, da han forlod Randers, et Øje* 
blik har næret fantastiske Drømme om en Landmands 
utvungne og ideelle Tilværelse, saa varede det ikke længe, før 
han angrede sin letsindige Bortkasten af et Levebrød, der, hvor 
surt det end havde smagt ham, dog nu vinkede som en tryg 




Randlev Kirke. Potognifl. 

Havn, mens Landmandens Existens i disse Falittens Dage alle- 
vegne truedes af Nedgang og Bankerot. Blicher begyndte snart 
at søge Præstekald, men i 8 Aar uden Resultat, formodentlig 
fordi den <algode> Frederik den Sjette var bleven fortørnet over 
den Letsindighed, hvormed en fantastisk Poet havde bortkastet 
hans milde Gaver. Bliche)^ Ansøgninger fra den Tid er dog 
tilintetgjorte, men i Arkivet i Viborg er der bevaret et Par An- 
befalinger fra Bispen i Aarhus; det første lyder saaledes: 



BLICHER I TORNING. 241 

31. Augusti 1813. Attest for Cand. S, S. Blicher. 

Supplicanten er mig bekjendt som en ung Mand, der med 
udmærket Flid og Held har anvendt sine academiske Aar og 
siden ved for[t]sat Studering søgt at udvide sine Kundskaber 
for at dueliggjøre sig til den af ham attraaede Bestemmelse. 
Paa Grund heraf fordrister jeg mig til allerunderdanigst at 
anbefale ham og hans alleru. Andragende, at maatte ansættes 
til et Præsteembede, til D. kgl. Maj/ allern. Opmærksomhed. 

Allerunderdanigst 

Birch. 




Gammel Fløj I Torning Pnestegaard. [Nedrevet Aar 1900.] 

Den næste følger 2—3 Aar efter og har denne Ordlyd: 

1816. 29. Febr. Attest for Cand. S. S. Blicher. 

At Supplicanten er mig bekjendt som en ung Mand, der 
besidder gode Indsigter i de theologiske Videnskaber og ved 
jevnlige ofifentlige Religionsforedrag har søgt at forøge sin Due- 
lighed og Bequemhed til at forestaa et Præsteembede, vover 
jeg alleru. at bevidne, ligesom jeg og lige underd. fordrister 
mig til at bekræfte Sandheden af, hvad han har fremført om 
sin oeconomiske og huuslige Stilling. I Betragtning heraf til- 
lader jeg mig i allerdybeste Underd. at anbefale ham og hans 
Andragende til D. kgl. M.' allern. Opmærksomhed. 

Birch. 

Jeppe Aakjær: BUcher I. 16 



242 



BUCHER I TORNING. 



Der maatte dog gaa endnu tre Aar, før Blicher omsider 
bønhørtes. Da han troede ethvert Haab ude, forfattede han i 
Sommeren 1819 følgende Bekjendtgjørelse til Indrykning i en 
eller anden Avis: 

«En theologisk Candidat søger Ansættelse som Skovrider 
eller Skytte hos et Herskab. Han tilbyder i den Tid, som bli- 
ver tilovers fra hans egentlige Bestilling, at undervise i Latin, 
Græsk, Tydsk, Fransk, Engelsk og Italiensk. Paa Duelighed som 
Jæger kan fremvises de paalideligste Attester>. 




RodsteenMjc. 

En formaaende Jagtven — eller som Blicher benævner ham: 
een nærboende høj Adelsmand og Godsejer med hvem han (p- 
Blicher) jævnligen øvede Nimrods Kunst»*) friede ham dog for 
at gjøre nogen Brug af denne Annonce, idet han rejste til Kjø- 
benhavn og talte hans Sag saa godt paa højere Steder, at Blicher 
20 Okt. 1819 saa sig i Besiddelse af Torning Præstekald. Blichers 
Ansøgning har følgende korte Ordlyd: 



*) Erindringer pag. XII. — Med disse Ord sigtes der sikkert tU Mi^or 
Magnus Christian v, Voss (f. 1780, f 1835); han giftede sig 1801 med 
Sophia Amalia Rcmtzau-Sehested til Rodsteenseje (f. 1766, f 1838), der sad 
Enke efter Grev Ditlev v. Trampe (f 1738). 



BUCHER I TORNING. 



243 



Til Kongen! 

Randlev i Hadsherred d. 6. August 
1819. Cand. Theol. Steen Steensen 
Blicher ansøger allerunderdanigst 
om Thorning og Liusgaard Præste- 
kald i Aarhuus Stift. 

I allerunderdanigst Henhold til mine forhen indgivne An- 
søgninger og medfølgende Attester vover jeg den Bøn, at Deres 
Majestæt allernaadigst vil forunde mig Thorning og Liusgaard 
Kald i Liusgaard Herred Aarhuus Stift. Da Kaldet kun er 
lidet — i en skarp Egn — med lang Sognevej, min Trang 
derimod stor som min tilvoxende Børneflok, haaber jeg Deres 
Majestæt vil allernaadigst bønhøre mig. 

Allerunderdanigst 

S. S. Blicher, 
Cand« theol. 



Biskop Birch anfører Em- 
bedets Indtægter til omtr. 824^ 
Rdl Selu, Deraf maa udredes 
foruden kongelige Skatter og 
Tienderne i Pension til den 
afd&de Pastor Gundorphs 
Enke og Enkepension til En- 
ken efter fhv. Præst for Vium 
og Lysgaard Hr. Grønbek 12 
Rdl. 3 Mk. Sølv. — <Embedet 
kan efter Afdrag af disse Ud- 
givter samt af Bidrag til Skole- 
og Fattigvæsen etc. kun af- 
give det allertarveligste for- 
nødne til en Families Under- 
holdning, og kan derfor efter 
mit uforgribelige Slgønnende 
ikke taale at udrede nogen 
Afgift til Seminariefonden>. 
(A. Birch 16. Juli 1819). 




MagnoM o. Vom. f. 1780. t ISSft. 
Efter et Mlnlaturraaleri hos Departementachef Wulff. 



Kancelliet opgiver Indtægten af Embedet til ikke <højere end 
7 å 800 /?d/.> Om Blicher skriver det i sin Indstilling til Kon- 
gen: < Biskop Birch anbefaler ham for gode theologiske Kund- 
skaber og bevidner tillige, at Ansøgeren lever i meget trange 

16* 



244 BUCHER I TORNING. 

Kaar, han har Kone og 7 Børn. Han har gfort sig bel^endt 
ved en Oversættelse af Ossians Digte, og har desuden udgivet 
adskillige originale Digte*. 

Som Mediøgere nævnes her den senere i Blichers Historie 
bekjendte Olaoå Land^ dengang Sognepræst for Dollerup, Flnderop 
og Ravnstrup, — om ham hedder det, at han har været Em- 
bedsmand i 16 Åar — 7 Aar Adjunkt, 5 Aar Kateket, 4 Aar 
Præst. ~ Bispen anbefaler ogsaa ham paa bedste Maade, da han 
cmed Kone og 6 Børn sukker under trange Kaar>. — Desuden 
søgtes Kaldet endnu af en 3die, C. B. Mæhler, Præst til Hund- 
borg. Blicher stod dog øverst, og Kongen resolverede: 

«Vi ville allemaadigst have Candidatus Theologiæ Steen 
Steensen Blicher beskikket til Sognepræst for Thorning og 
og Lysgaard Menigheder i Aarhus Stift, uden nogen Afgift til 
Seminariefondet. 

Kibh. 16. Okt. 1819. j^ j. 

[RigB-Artr.] Kaldsbrevet er af 20. Okt. 1819. 

Blicher havde kun siddet i Torning et halvt Aars Tid, da 
han indsendte nedenstaaende Begjæring om Tiendelettelse: 

Thorning i Lysgaard Herred, Viborg Amt, Aarhuus Stift, 

den 20. Maj 1820, 

Til Kongen! 

Efter allerhøjeste Rescript af 27de December 1816 er der 
tillagt Præsten til Thorning og Lysgaard sidstnævnte Sogns 
halve Tiende å 12 Td. Rug 8 Td. Byg og 8 Td. Havre; samme 
Sogns Skolevæsen derimod den anden halve Tiende samt der- 
til Annexgaardens tredobbelte Tiende og Landgjæld og hele 
Sognets Nannest. Min Formand i Kaldet afdøde Christen 
Gandorph vovede — fornemmelig paa Grund af den lange og 
besværlige Sognevej og de dermed forbundne Udgifter som 
uforholdsmæssige imod Indtægterne — allerunderdanigst at 
ansøge Deres kongelige Majestæt om Tillæg; hvilken Bøn og- 
saa naaede allerhøjeste Bifald saa at det bevilgedes ham at 
beholde alle Præsteindtægterne af Sognet mod at erliegge til 
Skolevæsnet 6 Td. Rug, 5 Td. Byg og 5 Td. Havre. — Ikke 
fordrister jeg mig til at fomye saadan min Formands Bøn 
i hele dens Udstrækning; men saameget mere torde jeg nære 



BLICHER I TORNING. 245 

Haab om allernaadigst Bønhørelse, naar jeg i allerdybeste 

r Underdanighed alleneste beder om: at Annexgaardens Land- 

gjæld og trende Tiender samt Nannesten af Sognet maatte mig 

^ tillsegges. 

^ Mine Indtægter af Lysgaard Sogn ere 12 Td. Rug å 4 Rdl. 

h Tønden, 8 Td. Byg å 3 Rdl., 8 Td. Havre å 16 Mk. Højtids- 

i offer 30 Rdl. Accidenter 6 Rdl. (i over to Aar har der intet 

i:: Bryllup havt Sted og kun 4 ægtefødte Børn ere i samme Tid 

døbte) ialt 130 Rdl. Naar herfra drages Skatten omtrent 12 

:: Rdl., Pensionen til den entledigede Præst 16, proquota Andelen 

af Enkepensionen omtrent 22 — ialt 50 — saa bliver tilbage 
80 Rdl., hvorfor aarlig maae tilbagelægges paa den lange over 

t vild Hede gaaende Sognevej i det mindste 250 Mille; hvilke 

Rejser nøde mig til at holde tvende Heste flere end ellers be- 
høvedes; (det er Sandhed, at min Formand, som i tredive Aar 
havde behjulpet sig med to Heste, maatte anskaffe sig fire da 
han fik Lysgaard); lægges hertil, hvad Vogn, Hestetøj med 
meere koster at vedligeholde, og hvad der ej allene voves 
men i ondt Vinterføre virkelig tabes: saa haaber jeg at min 
allerunderdanigste Bøn ikke vil forekomme Deres kongelige 
Majestæt ubillig eller overdreven, at Annexgaardens Landgjæld 
og trende Tiender samt Nannesten i benævnte Lysgaard Sogn 
maatte mig allernaadigst forundes, samt at det maatte tillades 

^ mig at tilsvare Skolevæsnet sin Andeel Korntiende in natura 

paa Skjæppen, som jeg den selv oppebærer; da jeg ellers, om 

jeg skal tilsvare den efter Capitlets Taxt, atter udsættes for Tab. 

I det Haab at Deres kongelige Migestæt allernaadigst vil 

1^ bønhøre ovenstaaende allerunderdanigste Begjæringer, udbeder 

jeg mig herpaa min respective Øvrigheds gunstige Paategning 
og Anbefaling. 

Allerunderdanigst 

S. S. Blicher, 
Sognepræst. 



Amtsprovst Bregendahl attesterer i Skrivelse af 23. Aug. 
1820, at Blicher <har en lang Vej til Lysgaard » og at han <har 6 
smaa Børn>, og kan behøve <enhver Understøttelse og Opmun- 
tring i sin Embedsvirksomhed med Skolebesøg, hvilket er saare 
ønskeligt til Skolevæsnets sande Tarv, alt kan jeg allerunderda- 
nigst bevidne, ligesom og at Hr. Blicher i den korte Tid, han 
har været her, har viist at have al priiselig Sands for sit Em- 
bede i alle dets Dele>. 



246 



BUCHBR I TORNING. 



Saa følger en «allerunderdanigst Beregning* (ved Provsten) 
over Indtægterne for Lysgaard Skolevæsen, der viser at Skolen, 
hvis Blicher skulde have det han pegte paa, vilde faa igjen: 9 




Torning Kirke. Efter Tegning af V. Neiiendam. 



ra. 7V8 Skp. Rug, 4 Td, 2^5 Skp. Byg 2 Td. 4 Skp. Havre - 
ikke just meget at rutte med! 

Bispen vil særdeles gjærne unde Blicher noget — han faar 
egentlig — siger han — slet ingen Løn for sit Arbejde i Lysgaard, 



BUCHER I TORNING. 247 

naar Omkostningerne skal fradrages; men paa den anden Side 
kan det fattige Skolevæsen intet Tab taale. Kan Kancelliet finde 
en Udvej, er det Bispen saare kjært. (s. Nov. 1820.) 

Kancelliet svarer Bispen: <at det Ansøgte ikke kan bevir- 
kes>, men «at han (Blicher) ikke er forpligtet til at levere den 
halve Præstetiende, anderledes end han selv modtager samme>. 

[Rl^-Ark] 

Det varer ikke længe, før Blicher igjen er ude at ansøge; 
denne Gang er det <et Laan>, det gjælder: 

< Underdanigst Pro Memorial 

I ni Aar levede jeg som privat Mand, og nærede mig og 
min Familie ved Arbejde og Tarvelighed; men min Bestem- 
melse og min Attraae var den gejstlige Stand, og det syntes 
mig den høje Tid at indlemmes i samme. Jeg nød den Be- 
gunstigelse, at hans Majestæt allernaadigst forundte mig det, 
som jeg blant flere Fortrinlige attraaede af Grunde, som — 
anførte i min Ansøgning — værdigedes højgunstigst Opmærk- 
somhed. Især kjendte jeg Thorning Præstegaards Mark som 
frugtbar nok til at erstatte en ikke uerfaren Landmand Ring- 
heden af Kaldets Indkomster. Meest herpaa grundet sig mit 
Haab, i Thorning at kunde ernære og opdrage mine Børn, og 
dette Haab vil vist nok heller ikke skuffe mig, under den Be- 
tingelse, at jeg kan erholde et tilstrækkeligt Pengelaan. Dette 
har jeg endnu ikke været istand til at opdrive, hvilket for 
mig er saa meget pinligere, som det just er en Følge af min 
Indtrædelse i Embedet; thi Ordinationsudgifter, Flytning og 
det ved samme uundgaaelige Tab, nødvendig Reparation og 
Forbedring, Naadsensaar og Præstegaard — foraarsager mig en 
Udgivt af over 2000 Rdl. Sedler, hvoraf det halve i denne 
Termin skal betales. Uagtet jeg frembyder Præstegaard og 
Naadsensaar som Hypotheker, er det dog fbrgjæves. Opbud 
er aldeles mod mine Grundsætninger, hvortil ingen Nød kan 
drive mig; mine rørlige Ejendomme ville altsaa adskilles, be- 
røves mig, og jeg selv sættes i en Forfatning, som er mar- 
trende for Husfaderen og nedværdigende for Præsten, dersom 
ikke det høje CoUegium, hvis Retfærdighed og Bevaagenhed 
har bevirket mig indsat i et forønsket Embede, ogsaa vil 
soutenere mig deri, ved at forskaffe mig et offentligt Laan paa 
Præstegaarden, som — med Gjæsterigaard — indløses for 533 



248 BUCHER I TORNING. 

Rdl. 2 Mk. Sølv, og Naadsensaaret, hvis halve Beløb kan an- 
slaaes til det halve. 

Efter forgjæves at have forsøgt alle Midler tyer jeg til 
mine høje Foresatte og Befordere om Sk3rts og Redning. 

Thorning, 1. Decb. 1820. 

Underdanigst 

S. 5. Blicher, 

Sognepræst til Thorning og 
Lysgaard Menigheder. 

Til det højkongelige danske Cancellie.> 

Bispen attesterer, at Præstegaarden er i stor Forfald. Og 
<da Supplicanten forøvrigt er en Mand af Kundskaber, Duelighed 
og Nidkjærhed i at udføre de af ham paaliggende Embedspligter 
og tillige som Fader til 6 Børn kan behøve al den Hjælp, der 
kan sætte ham istand til at vorde disses Forsørger, fordrister 
jeg mig allerunderdanigst at anbefale ham og hans Andragende 
til Deres Majestæts allernaadigste Opmærksomhed.* (16. Jan. 
1821.) 

Det hjælper dog altsammen intet. Kancelliet svarer — 10. 
Febr. 1821 — «at det Ansøgte ikke kan bevirkes >. 

[RlgMrkivet.] 

Bedre Held havde Blicher et Aars Tid efter med neden- 
staaende Ansøgning, der giver et travrigt Indblik i hans økono- 
miske Jammer: 

Thorning, d. 10. Jan. 1822. 

Allernaadigste Konge! 

Da Deres Majestæt under 20. October 1819 kaldede mig 
til Sognepræst for Thorning og Lysgaard, havde jeg velgrun- 
det Haab om, at saadan Befordring vilde sikre mig og Familie 
Udkomme for Livstid; da ingen Præst siden Reformationen 
herfra haver søgt Forflyttelse. Men de uforudseelige haarde 
Tider haver tilintetgjort mit Haab: Ordinations Udgifter, Flyt- 
ning, Præstegaardens Indløsningssum, den nedlagte Sæds Ind- 
kjøb (beregnet efter da gjeldende tredobbelte høje Priser), for- 
øget Indboe, Udboe og Besætning, nødvendig Gaards Repara- 
tion og Markforbedring m. m. har forøget min Gjeld til det 
tredobbelte og dermed tillige Renterne. — Vare Kornpriseme 
nu endda ikke dalede saa hastigt og uforholdsmæssigt, vilde 



BUCHBR I TORNING. 249 

min Gjeld vel ikke kunnet vorde formindsket, men de aarlige 
Udgivter havde jeg dog liaft Udveje til. ~ Nu er dette mig al- 
deles umueligt, hvilket D. fif. allem. ville see af følgende sum- 
mariske, men sandfærdige Balanceregning: 

Min Indtffgt er: 

a) Tiendekorn 64 Tdr. Rug å 2 Rdl. 3 Mk. Td. 160 Rdl. 

— 41 — Byg å 2 — 1 — — 89 - 

— 72 — Havre å 1 — » — — 72 — 

b) Offer og Accidentzer 260 — 

c) Naturalpræstationer 19 — 

Summa Indtcgt... 600 Rdl. 
Min Udgift er: 

a) Skatter og Ezpencer 200 Rdl. 

b) Pensioner 100 — 

c) Renter af 3500 Rdl.* GJæld 140 — 

d) Folkeløn og Daglejer 160 — 

e) Gaardens Reparation, Smede-Løn o. s. v 70 — 

f) Skræder, Skomager, Reebslager og øvrige nød- 

vendige Haandværksfolks Løn 80 — 

g) Papiir, Postpenge med videre dertil hørende . 40 — 
h) SUal, Salt og Tjære 50 — 

Summa Udgift... 840 Rdl. 

Uagtet flere uundgaaelige Udgifter som CoUecter til af- 
brændte Præstegaarde, Kirker, de nødvendige Bøger m. fl. ej 
ere anførte, fremkommer dog i Ballancen et minus af 240 Rdl., 
hvilket Overskuddet af det paa Marken avlede Kom med 
Smør, Flesk o. s. v. allene kunde dække; men foruden det, at 
meer end den halve Deel af min Saaesæd blev ødelagt af 
Tørke og Nattefrost, saa er Marken ej heller endnu i den 
Drivt, at den kan afgive, endog uden Misvæxt, noget klække- 
ligt Overskud. Allene en større Besætning, Mergling, Grøvte- 
gravning med videre — hvortil Evne aldeles mangler — vil 
kunne hjelpe mig f^mad under gunstigere Tider og bedre 
Priser. Endelig kommer endnu til anførte aarlige Underbalance 
trende Aars paadragne Skatterestancer, med hvilke D. M. allem. 
har givet mig den Henstand, som jeg i Haab om bedre Tider 
allerund. udbad mig. — Denne Frist er nu udløbet ~ jeg har 
Fogden for Døren, og naar han har begyndt at execpere hos 
mig, ville mine Creditorer følge efter og tage det lidet, som 
levnes. — Jeg sidder da med Kone og 7 Børn mellem nøgne 
Vægge, uden Midler til nogensinde at opdrage disse eller rejse 



250 BUCHER I TORNING. 

mig meer; Avlingen maae jeg af Mangel paa Besætning op- 
give — leve blandt mine Sognefolk som den fattigste blandt 
dem alle, beklaget af nogle, ringeagtet formedelst min Armod 
af Andre — kort: aldeles jordisk ulykkelig. Deres Maiestæt er 
næst Gud mit eneste Haab og Tilflugt; et eneste Ord ville kunne 
frelse mig; med 800 Rdl. Sølv kan jeg betale resterende Skat- 
ter, Pensioner og Renter og give min Besætning og Avlsbrug 
den nødvendige Udvidelse. 

Jeg tør ikke opholde D. M.s kostbare Tid ved nøjere 
Detail eller længere Klager: min store og trængende Nød taler 
for mig, og jeg forhaaber, at min høje Øvrighed vil saavel 
bekræfte Sandheden af ovenanførte som tildele mig et tilfreds- 
stillende Vidnesbyrd som Embedsmand og Huusfader. 

Allerunderdanigst 

S. S. Blicher, 

Amtmand Schonheyder i Viborg ledsager Ansøgningen med 
følgende 

« Allerunderdanigste Erklæring! 

Supplicanten Hr. Steen Steensen Blicher er een af de 
Mænd, som, efter min allerunderdanigste Formening, fortjener 
D. M.' særdeles Opmærksomhed. 

Af forstandig og gudfrygtig Tænkemaade og retsindig Van- 
del gavner han sin Menighed med Lære og Exempel. 
i Indsigtsfuld og erfaren kan han under gunstige Omstæn- 

digheder paa flere Maader stifte Held i sin Embeds-Kreds og 
ved sin Iver for heele Landets Fremskriden til det Bedre, være 
dette nyttig. 

Og endelig: 

Begavet med sielden Digter-Evne, har han med mange 
Arbejder vakt sine Landsmænds Sind for det i Sandhed 
Skiønne, det Kraftfulde, det Retsindige, for Kjærlighed til 
Fædrenelandet og Tillid til dets Styrer. 

Uden at kommes till^elp i den Nød, hvori han befinder 
sig derved, at den ham forundte Dilation med hans Skatters 
Betaling nu er udløben, maae de ham af Himlen skænkede 
Aands Gaver kvæles; og uden at ham rækkes Haand til at 
kunne, i en heldigere Stilling, for Fremtiden forøge den ham 
allern. beneficerede Præste Gaards Production, vil han ikke 
for trykkende Gield kunne komme til at bruge sit Pund saa- 
ledes som man maae ønske. 



BLICHER I TORNING. 



251 



I det jeg allerund. anbefaler hans Ansøgning til at tages 
i allergunstigst Betragtning, vover jeg tillige personlig at gjøre 
allerund. Forbøn for, at ham tilstaaes, om ej alt, saa dog en 
betydelig Del af det, han har nævnet at behøve. 

Viborg Stifts Amtshuus, d. 16. Jan. 1822. 

Schonheyder, 

Denne varmhjærtede Anbefaling frugtede saa godt, at Kongen 
den 19. Juni 1822 tilstod Blicher 300 Rdl. Sedler af Finantskassen. 

[Rigs-Ark.] 

Da vi ikke har noget nyt 
at berette om Blichers øvrige 
Livsforhold i Torning, vil vi 
indskrænke os til at henvise til 
Evald Tang Kristensens og Lunds 
fortrinlige lille Bog om Blicher 
— Afsnittet: « Steen Blicher i 
Thorning*, S. 25—35, der har 
opsamlet gamle Folks Erin- 
dringer om den Tid, da Bli- 
cher gik ud i Lyngen med 
Bøssen paa Nakken og en halv 
Pægl i Tasken, eller efter endt 
Jagt sad for deres Bordende 
og lo og talte, mens han kvæ- 
gede sig paa deres tarvelige 
Mad og hans Hund «med den 
dobbelte Næse* stod mellem 
Bordtremmerne og slarpede i 
Mælkebrødsskaalen. — Om Bli- 
chers Færd i Thorning har vi af skriftlige Dokumenter foruden 
det ovenanførte blot formaaet at opstøve nedenstaaende Bagatel 
om «den indbyrdes Undervisning* : 

« Underdanigst. 

Commissionen — der nu seer sig i Besiddelse af tvende 
Sæt Tabeller til den indbyrdes Underviisning, og i denne Som- 
mer venter at faae Thorning Skole hertil hensigtsmsessigt ind- 
rettet, samt har grundet Aarsag til at troe den herværende 
duelige Lærer istand til Iværksættelsen af bemældte Lære- 
maade, saameget mere som han ved en Rejse til Randers har 
gjort sig nøjere bekjendt med den — gjentager herved sin i 




Amtmand Joh, FrtuiciæuM Gotl. ScMnhegder, 
født 1773. t 18&0. 



252 BUCHBR I TORNING. 

forrige Aars Indberetning gjorte anderdanigste Begjæring: at 

den højganstigst maatte tillades i Thorning Skole at indføre 

den indbyrdes Underviisning efter de allemaadigst befalede 

Bestemmelser. 

Underdanigst 

S. S. Blicher, 

Præst 
Thorning Skolecommission, d. 27. Juni 1823.> 

Sagen anl>efales af 
Amtsprovst N. Bregen- 
dahl. Den duelige Degn 
viser sig at være Semi- 
narist Kierkegaard, den 
gamle Peder Dyhrs Aflø- 
ser*). 

Det ansøgte bifaldes 
af Kancell. (5. Aug. 1823). 

[Rtgnrk.] 

Blichers økonomiske 
Forfatning blev i Thor- 
ning sløjere Aar for Aar, 
og han gjorde flere For- 
søg paa at blive forflyt- 
tet; og da nu Spentrup 
Kald ved Amtsprovst 
Bruuns Død den 29. Maj 

Joim. CoMto. Flmm^depulerel (fodl 1776 t 1861). ^^^5 Var bleVCU ledigt, 

var Blicher ikke sen til 
at sende den mest formaaende af sine høje Velyndere Etatsraad 
Jonas Collin følgende Skrivelse: 

Deres Velbaarenhed 

tilmeldte mig i Deres meget Ærede: at Hans Majestæt havde 
omtalt mig i højgunstige Udtryk og tilladt Dem at bringe mig 
ved Lejlighed i Erindring. Denne Lejlighed er nu kommen 
og frembyder sig vel neppe mere, at mit højeste jordiske 
Ønske kunde maaskee vorde opfyldt. Spentrup og Gassum 
Pastorat er den 30. forrige Maaned bleven ledigt. Kaldet er 




♦) Om Degnen Søren Kierkegaard se Goldschmidts < Hederejse* (1867), 
S. 141 flf. 



BLICHER I TORNING 253 

ikke fulde 400 Tdr. Hartkorn, og da der efterlever en kan 
50-aarig Enke, og Præstegaardens Jorder staa for 12 Tdr. Skyld, 
kan det ikke ansees for stort for mig efter sex Aars — som 
jeg haaber apaaklagelig — Embedsførelse at attraae. Men hvad 
der gjør det til mine inderligste Ønskers Maal er dette: Præste- 
gaarden er for nogle og tyve Aar siden af Ny overordentlig 
godt, solid og smukt opbygget af daværende Præst min Far- 
broder Daniel Blicher. Han døde 1809, og hans Enke er nu 
min Kone, ved hvem jeg har syv levende Børn og en Stifeøn 
— min afdøde Farbroders og min Kones kjødelige Søn. Jeg 
var som ungt Menneske meget i min Onkels Hus, nød hans 
lærerige Undervisning og har med ham plantet de fleste Træer 
i den af ham ligeledes anlagte store, smukke og fortrinlige 
Have. Mange af mine bedste Dage er henrundne i Spentrup, 
og endnu har jeg i Egnen og Nabostaden Randers mange 
Slægtninger og Venner. Jeg behøver vist ikke at anføre mere 
for at overbevise Deres Velbaarenhed om, at dette Præstekald 
er den bedste jordiske Lykke, som min Kone, Gaardens for- 
rige Beboerinde, og jeg kunde ønske os. Indtægterne ville for- 
haabentlig være tilstrækkelige for mine Fornødenheder og mine 
Børns tarvelige Opdragelse, og jeg vilde der finde et for tryk- 
kende Næringssorger befriet landligt Asyl, hvor jeg kunde hel- 
lige mine Fritimer til mit Yndlingsstudium. Saaledes som jeg 
her har fremsat mine Forhaabninger, kunde jeg vel ikke pas- 
sende gjøre det i min Ansøgning til Majestæten, som jeg med 
allersnareste oversender, men jeg troer fost i Deres Velbaaren- 
hed at have fundet den Mand, der med Varme vil minde min 
allernaadigste Konge om en tro og inderlig hengiven Under- 
saat, der ved forrige ædelmodige Naadesbevisninger har fattet 
Mod til at haabe denne sidste og største. 

Med særdeles Højagtelse Deres Velbaarenheds 

allerærbødigste 

S. S. Blicher. 
Thorning pr. Viborg. 6. Juni 1825. 
[Ed«. CoUin.] 

De efterfølgende Dokumenter, hentede frem fra Rigsarkivet, 
vil oplyse om, under hvilke Omstændigheder det endelig lyk- 
kedes vor forgjældede Digter at naae, hvad han lidt tykt kal- 
der sit «højeste jordiske Ønskes* Maal. 



254 BUCHER I TORNING. 

<Til Kongen. 

Thorning Præstegaard, Lysgaard Her- 
red Viborg Amt, den 3. Juli 1S25. 
Sognepræst Steen Steensen Blicher sø- 
ger allerunderdanigst om Spentrup og 
Gassam Pnestekald. Ansøgningen er 
conciperet af Ansøgeren. 

Da Jeg for sex Aar siden allerunderdanigst søgte og yed 
Deres Majestæts Naade erholdt Thorning Pastorat, meente jeg 
ved dette at kunne opdrage mine otte Børn; dette forbyder 
mig nu Tidernes Beskaffenhed. Kun ved et mere indbrin- 
gende Embede vil jeg blive istand til at opfylde mine Fader- 
pligter. Et saadant er nu ledigt i Spentrup og Gassum. Med 
det Haab at kunne vedføje tilfredsstillende Attester om min 
Embedsførelse og med et Hjerte fiildt af Tillid som gjennem- 
trængt af Taknemmelighed for min Konges mod mig oftere 
udviste allernaadigste Mildhed, vover jeg allerunderdanigst at 
bønfalde Deres Majestæt om bemeldte Sognekald. Jeg nær- 
mer mig mit 43de Aar, og henved sytten ere nu forløbne, siden 
jeg med bedste Character erholdt min Embedsexamen. Jeg 
troer at have stræbt at anvende dette Tidsrum saavel til mine 
Pligters Opfyldeiser som og til ikke ganske uhældige literære 
Arbejder. Til disses Fortsættelse kan Deres Majestæt næst 
Gud skjenke mig Mod, Kraft og et fra nedtrykkende Sorger 
befriet Sind, med Evne og glad Drivtighed til at opdrage min 
talrige Børneflok. 

Allerunderdanigst 

5. S. Blicher.^ 

Ogsaa ved denne Lejlighed lagde Amtmand Schdnheyder et 
stort Lod i Skaalen med følgende uforbeholdne Anbefaling: 

« Sogne Præsten for Thorning og Lysgaard Menigheder i 
Viborg Amt, Aarhuus Stift, Hr. St. St. Blicher, har jeg kjendt 
i 5 Aar og stedse fundet ham nidkjær for saavel Skole- som 
Fattigvæsenet i det ham allernaadigst betroede Pastorat. Jeg 
har ogsaa fundet ham i flere Henseender levende at interes- 
sere sig for Beboernes Vel og at rælike dem l^'ælpsom Haand 
til deres retlige Ønskers Opnaaelse. Han har saaledes opfyldt, 
hvad der af en for sit Kald omhyggelig Præst af Amtet kunde 
ønskes. Men ved sine sjældne Aan[d]s Gaver er han derhos 
bleven en sand Pryd for Viborg, og ved sit nøje Bekjendtskab 
med Æmnerne samt ved Talent til og Flid i at samle gavn- 



BUCHBR I TORNING. 255 

lige Efterretninger har han flere Gange kunnet meddele vig- 
tige Oplysninger. Meget nødig vilde jeg derfor bidrage til 
hans Forflyttelse, men han har Ret til at vente den bedste 
Anbefaling til Forfremmelse, og den maae jeg derfor herved 
paa de tilstrækkeligste Grunde give ham. 

Viborg Stifts Amtahuus, 9. Juli 1825. 

/. F. G. Schånheyder. 

Ogsaa Bispens Attest er ganske rosende, den lyder: 

cSkjøndt jeg ikke har havt Lejlighed ved personlig Nær- 
værelse paa Stedet at erfare Sognepræsten for Thorning og 
Lysgaard Menigheder Hr. Steen Steensen Blichers Gaver til 
Religionens offentlige Foredrag og Ungdommens catechetiske 
Vejledning, tør jeg dog paa Grund af fleres paalidelige Beret- 
ning bevidne, at han, saavel i den Henseende som og i Hen- 
seende til Orden, Nøjagtighed og Nidkjærhed i at udføre alle 
sine Embedspligter, forbener at ansees som en værdig Reli- 
gionslærer. — Om Hr. Blichers æstetiske Talenter taler saa 
mange offentlige Beviis, at jeg tør ansee det ufornødent at 
paaberaabe mig disse for at documentere, at Hr. Blicher har 
anvendt saavel sine Aandsgaver som sine Fritimer paa en for 
ham og Videnskabeligheden hædrende Maade. Da en talrig 
Familie, hvis Forsørgelse det med flere Afgivter betyngede 
Sognekald til Thorning og Lysgaard ikke tillader, foranlediger 
Hr. Blicher til at attraae et med bedre Indtægter forsynet 
Embede, fordrister jeg mig allerunderdanigst at anbefale ham 
til Deres kongelige Majestæts allernaadigste Opmærksomhed. 

Aarhuus Bispegaard, d. 13. Juli 1825. 

Allerunderdanigst 

A. Birch. 

Ogsaa Amtsprovst Bregendahl attesterer, at i de 6 Aar, han 
har Igendt Blicher <i og udenfor sit Embedsforhold, har han stedse 
med priselig Retsindighed og Flid anvendt sine sjældne Talenter 
til at opbygge og befæste de ham betroede Menigheder i sand 
christelig Religiøsitet og forøvrigt i alle sit Embeds Dele med 
Nøjagtighed varetaget sine Pligter*. (Skive, 8. Juli 1825). 

At Blicher næsten saa sin Redning i at opnaa dette Em- 
bede læres af følgende Skrivelse til Geheimestatsminister Kaas: 



256 BUCHER I TORNING. 

cDeres Excellence 

ville naadigst optage, at jeg skrivtligen foredrager et Anlig- 
gende, som jeg ikke personlig torde fremføre formedelst Deres 
Excellences Sygdom, fra hvilken jeg af mit Hjerte beder Hina- 
len om en hastig og lykkelig Restitution. 

Jeg er 43 Aar, 17 Aars Candidat med bedste Character 
og 6 Aars Præst i Thorning og Lysgaard. Jeg har 8 Børn 
fra 2 til 16 Aar, en svagelig Kone og 2000 Rdl. Gjeld. Jeg 
har — som jeg haaber ikke uden Hæld — anvendt mine Fri- 
timer til æstethiske og oeconomiske Arbejder. Jeg troer at 
eje min Konges Naade, mine Foresattes Yndest og mine Med- 
borgeres Agtelse. Disse ere de Gmnde, paa hvilke jeg gran- 
der mit Haab at erholde det nu ledige Spentrup og Gassum 
Pastorat. Men hertil kommer en særdeles Bevæggrund, som 
ingen af mine Medbejlere deler med mig: Min kjødelige Far- 
broder har med megen Bekostning og Tilsættelse af sin For- 
mue opbygget Spentrup Præstegaard, anlagt en aldeles nye 
og ypperlig Hauge samt foretaget ved Marken betydelige For- 
bedringer. Med hans Enke blev jeg givt; hun er Moder til 
mine otte Børn; hun er siden sidste Barns Fødsel og forme- 
delst de trykkende Næringssorger blevet hypocondrisk, og jeg 
kjender intet andet Middel til at gjenbringe hendes Humeur 
og Helbred og bevare hende for mig og min store Børneflok 
end dette, at hun forflyttedes til sin gamle, kjere Bopæl. 
Mine Medsøgende kunne være bedre hjulp[n]e med mange 
andre Kald, jeg kun med dette ene. Hans Majestæt og de 
Mænd under hvis Ressort det hører, have gunstigen anbørt 
min Bøn. Det vil nu staae til Deres Excellence at den vor- 
der opfyldt: naar Deres Excellence krafligen vil understøtte 
mit Andragende, da tvivler jeg ikke paa, at det jo vil vorde 
bønhørt. Deres Excellence har nu min, min svage Kones, 
mine sex Sønners og tvende Døtres timelige Lykke i Deres 
Haand. Himlen bøje Deres ædle Hjerte til os! velsigne Dem 
og skjænke Dem en saadan Lyksalighed, som det nu staaer i 
Deres Magt at give en talrig og af langvarig Sorg nedbøjet 
Familie. 

Kiebeohavn, 2. August 1825. 

Underdanigst 

5. S. Blicher, 
Præst til Thorning og Lysgaard 

Deres Excellence Hr. Geheime-Statsminister de Kaas, 
Ridder af Elephanten og Storkors af Dannebrogelt 



BUCHBR I TORNING. 257 

I Kancelliets Indstilling af 31. August 1825 hedder det: 

«Blandt de mange værdige Mænd, som haver ansøgt om 
dette Embede, om hvilke herved allerunderdanigst fremlægges 
en Fortegnelse, troer Gancelliet at burde nævne som de ældste 
Embedsmænd: 

Ipsen (Sognepr. for Galtrap og Østerjelby, 68 Aar, Embedsm. 
i 40 Aar), Peter Friis, Consistorialraad (Vester og Øster Asselt, 
30 Aars Embede), Niels Sommer (Sigerslev, 30 Aars Embedstid). 

Ved Siden af disse gamle Mænd, hvis Forflyttelse til et vel 
mere indbringende dog byrdefuldt Embede, mueligen ikke var 
tjenlig for dem selv eller for Embedet, troer Gancelliet endnu 
allerund. at burde nævne følgende yngre, men fortrinlig duelige 
Embedsmænd«: Derpaa følger paa Rad Nicolai Kampf, Gjerrild, 
Præst i 6 Aar, Jens Krarup i Bedsted og endelig allersidst Steen 
Blicher, om hvem det hedder, at han ved sine literære Arbejder 
har «erhvervet sig et meget hæderligt Omdømme*. Og nu frem- 
drages Schønheyders smukke Anbefaling og gjør den tilsigtede 
Virkning blandt Konkurrenternes langt blegere Papirer. Den 10. 
Sept. skjænkede Kongen Kaldet til Blicher, men Kaldsbrevet selv ly- 
der paa 14. Sept. 1825. 

Af Bilagene til Blichers Ansøgning oplyses det bl. a., at 
Spentrup Kald i 1771 var opgjort til 440 Rdl., i 1801 til 700 
Rdl. Derimod faaer vi ikke klar Besked om Kaldets fulde Ind- 
tægter i 1825; men en ministeriel Skrivelse af 2. Okt. 1851 an- 
slaaer det ved Blichers Død — med Fradrag af en Enkepension 
— til 1350 Rdlr., og selv om der ogsaa ligger store Byrder paa 
Kaldet — saaledes at de aarlige Skatter i 1825 beregnedes til 151 Rdl. 
Enkepensionen til 75 Rdl., Indløsningssummen til 250 Rdl., er 
det indlysende, at Blicher økonomisk set gjorde en Kongehandel, 
da han fra det sandede og forkomne Thorning flyttede til det 
velhavende Spentrup. — Blichers Glæde over, at det gik saa vel, 
lyser ud af Linjerne paa følgende lille Epistel til den blandt 
hans Talsmænd, der maaske, naar alt kom til alt, havde det 
vaagneste Øre hos Landsfaderen: 

Thorning, d. 20. Sept 1825. 
Velbaarne Hr. Etatsraad Gollin. 
Skjøndt jeg om et Par Uger venter at kunne overskikke 
Beretningen om Hørindustrien i Sønderlyng Herred, kunde jeg 
dog ikke bie saalænge med at takke Deres Velbaarenhed og 
det ret af mit Hjerte, for den Andeel De sikkerlig har i mit 
kjereste Ønskes Opfyldelse. Efter det, De i andre Henseender 

Jeppe Aa^aer: Blicher 1. 17 



258 BUGHBR I TORNING. 

har virket for mig, kan jeg ikke tvivle paa, at det jo maa 
være Dem, som især har talt min Sag for min inderlig elskede 
Konge, hvis Naade mod mig under de Dem velbekjendte Om- 
stændigheder har været saa ganske overordentlig. Jeg vil ikke 
sige mere end dette, at jeg nu med Lyst kan fortsætte mine 
Arbejder og med Rolighed se en blidere Fremtid imøde. Gud 
glæde Deres Velbaarenhed saaledes, som det ønskes af 

Deres evig taknemmelige allerærbødigste 

At Blicher ved denne Forflyttelse langt fra havde besværget 
alle jordiske Bekymringer — end ikke dem, der stammer fra 
en uheldig Økonomi — vil vi i den tilbagestaaende Del af dette 
Værk faa mer end tilstrækkeligt Bevis for. 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



DET var langtfra altid, at vov Digters Blik dvælte i Skyerne, 
naar «ensom han laa paa sin lynggro'de Bakke>^); langt 
hyppigere var hans Tanke beskæftiget med praktiske Formaal 
til Almuens Ophjælpning og Landets Væxt. Derom vidner bl. a. 
den 20-aarige Korrespondance, som han har vedligeholdt med Land- 
husholdningsselskabet og som giver os det klareste Indblik i dette 
Digtergemyts dybe og mangeartede Interesserthed; snart angaar hans 
Breve en 5-aarig Understøttelse til Husmand Jens Lovring i Tor- 
ning for god Drift af sit Husmandsbrug; snart er det Sognefoged 
Peder Rovsing i Jennum eller Mikkel Dalsgaard i Torning for 
hvem der begjæres en lille Opmuntrings^). Hans Kjæledægge 
var dog Johannes Keller, om hvem han erindrer Selskabet bl. a. 
i følgende Skrivelse: 

Thorning pr. Viborg *V8 1822. 

— — — Da jeg har set, at D. H. Kgl. Selskab iaar atter 
uddeler 12 Plove af bedste Indretning, torde jeg maaske gjen- 
tage min allerærbødigste Forestilling, om ikke en saadan Plov 
— bayley'sk eller nyere americansk — maatte forundes Land- 
mand og Strømpehandler /oAa/i/ies /iCe/Zer i Thorning; da denne 



♦) Forsang til cjyllandsrejsen> (1817). 

♦♦) Om Jens Lovring vil der i Landhsk.' Arkiv findes Skrivelser af 
Blicher for "/i 1821, *V«, "/s 1822, *V«, "Ai 1823; Lovringen mister 
Understøttelsen ^/i 1824, da han er for stædig til at rette sig efter Sel- 
skabets Forskrifter. Om Peder Rovsing se ^V« 1829, »A 1832, »Ve 1833, 
»°/c 1836. Om Mikkel Dalsgaard se Vio 1834 (sml. Vib. Saml. «/» 
1834). 

17* 



260 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



drivtige Avismand baade ville gjøre god Brug af den, og ved 
sit Exempel virke til, at den blev almindelig blant de andre 
Bønder. 



[Landhoshielsk.) 



Allerærbødigst 

S. S. Blicher. 





En gammel Husmand (født 1817) og hans Hus ved Madum S«. 
Fotografler. Tllh. Evald Tnng Kristensen. 



BLICHER OG SKOVSAGBN. 261 

Blichers Interesse for Lærredsfabrikationen er bekjendt nok; 
her en liden Epistel til Collin om Sagen: 

Det vil nu være paa Tiden, at den højkongelige Commis- 
sion for de militære Uldmanufacturer bestemmer, hvad den vil 
give for ublegede Lærreder, thi disse begynder snart at komme 
af Væven; jeg har længe ventet herpaa ifølge min ærbødigste 
Anmodning, men da intet Svar er indløbet, henvender jeg mig 
direkte til Deres Velbaarenhed. Fattes snart en Beslutning er 
der ingen Tvivl om, at jo stort Forraad vil erhverves. Fra 
Løgstør venter jeg snart, at et betydeligt Parti blegede Lær- 
reder vil arrivere. Medfølgende bedes antaget som et oprigtigt 
Bevis paa min Højagtelse og en Erindring om min hjertelige 
taknemmelighedsfulde Hengivenhed . 

Allerærbødigst 

S. S. Blicher. 
[Chr. Bayer.] Spcntrup 9. Novb. 1828. 

I Efleraaret 1827 havde Blicher af Selskabet modtaget en 
Skjæitemaskine, og derfor udstedt følgende Kvittering: 

Den mig fra det kgl. Landhusholdningsselskab tilsendte 
Brydemaskine, har jeg paa Randers Amtsstue modtaget af S. 
T. Hr: Krigsassessor Wilde*), hvorfor herved gives Tilstaaelse. 

Spentrup d. 4. Oct. 1827. 

5. S. Blicher, 
[^^^^'] Sognepræst. 

Imidlertid fik Collin Lyst til at sende Blicher en Maskine 
af en anden Konstruktion; den ledsagedes af følgende Skrivelse: 

Lhs. 8. Nov. 1827. 

Endskjønt DV. allerede i dette Efteraar har erholdt en 
Hørbrydemasldne, oversender jeg Dem herved endnu een af 
en anden Indretning, da jeg med Hensyn til den udvidede 
Høravl i Deres Egn maa antage, at der vil være Brug for 
dem begge. For at lette Vedkommende Sammensætningen af 
denne nye Maskine, som er opfunden af en Procurator Ras- 
mussen i Rudkjøbing, lader jeg følge en Tegning derhen. 



*) Amtsforvalter i Randers. 



262 



BLICHER OG SKOVSAGBN. 



Det vil interessere mig ved Lejlighed at erfare, hvilken 
af disse to Maskiner De finder brugharest. 

Lsk. forbeholder sig nærmere at bestemme Vilkaarene, 
hvorunder Maskinerne overlades Deres Pastorat. 

CoUin, 

Paa Copien af dette Brev er senere tilføjet: t Herom findes 
intet indkommet Dec. 1832*. 




Tiggerkvinde ved Rffrbwk Sm. 



Til det kgl. Lhs. 



Skylden herfor laa dog 
ikke i Blichers Forsømmelig* 
hed, thi han havde sendt 
Selskabet en Beretning 1. 
Maj 1832, der vel altsaa ikke 
er kommen rette Vedkom- 
mende i Hænde. 

Selskabet vil imidlertid have 
noget at vide om Maskinen, 
da Opfinderen intet har faaet 
for sin Opfindelse paa Grand 
af manglende Indberetninger 
fra Kjøng Fabrik og fra 
Blicher. 

Blicher udspørges om Ma- 
skinen d. 15. Decb. 1832; han 
forhaster sig imidlertid denne 
Gang ikke med Svaret, der 
har følgende Ordlyd: 



I Overensstemmelse med mine forhen indsendte, men 
som jeg erfarer ikke tilstædekomne, Svarskrivelser, Hørbryde- 
maskinerne betræffende, igjentages, at den første med Tra^ 
valtzer, er udlaant til Gaardfæster Jens Christensen og øvrige 
Medbeboere i Voldum Bye, Galthen H. Randers A., eftersom 
disse for deres forbedrede Avlsbrug udmærkede Bønder an- 
saaes at vilde have mere Nytte af Maskinen end denne Om- 
egn, der vel de første 2 Aar brugte den noget, og hvoraf flere 
forsikkrede, at de vilde eftergjøre den; dog det sidste skeete 
ikke, og Maskinen stod tredie Aar ubrugt; det samme var 
Tilfældet med den Rasmussenske (der arbejdede med større 
Lethed og mere i lige lang Tid, men med større Slid paa 



BUCHER OO SKOVSA6BN. 263 

Valtzerne); paa Anmodning af Byfoged Jansen i Hobroe, og 
Løvte herom at vilde underrette Selskabet, blev den derfor 
udlaant til ham. 

De tvende Haandbrydere staa urørte hos mig. 

Spentnip d. 8. Augast 1833. 

Ærbødigst 
tLh«k.] s. S, Blicher. 

Om hele den Kjærlighed, hvormed han omfattede Land- 
industrien og dens Væxt i Befolkningen, vidner følgende vel- 
talende Brev til Collin fra disse Aaringer: 

Thorning 24. April 1825. 

Deres Velbaarenheds meget Ærede har jeg modtaget og 
med Glæde seet at min Afhandling om Uldbinderiet har vun- 
det Deres Bifald. I Gaar indtraf Kundgjørelsen fra Finants- 
deputationen om Hans Majestæts allemaadigste Gratification, 
^ som sikkert staar i nøje Sammenhæng med hiint, og hvorfor 
jeg af et inderlig rørt Hjærte takker min elskede Konge og 
min ædle Velynder. 

Jeg er atter hjulpen, og ser med Roelighed en bedre Frem- 
tid i Møde. Jeg takker Dem endnu engang paa syv Børns 
Vegne, der — naar de faae Forstand til at agte — skulle lære 
at elske den nu ukjendte Velgjører^). Maaske seer jeg mig 
nu istand til at udføre et paatænkt Arbejde, en Undersøgelse 
nemlig om Hørindustrien i Jylland, der ligesom Uldbinderiet 
er af særdeles Vigtighed, idet den i disse vanskelige Aar har 
bevaret nogle tusinde Familiers Existence. 

Vel har den ikke hin Fabrications positive Værd som 
Handelsvare, men dog en stor negativ, idet den holder betyde- 
lige Summer tilbage, som ellers vilde gaa ud af Landet for 
Lærreder og Hørfrøe. 

Af disse Artikler sælger en Gaardmand — i de mig be- 
kjendte Sogne — i Gjennemsnit aarlig for 50 Rdl. og derover. 

Det er højst interessant og glædeligt at efterspore og 
kjende Landets Hjælpekilder. Have de end ej været saa ube- 
kjendte som Nilens, have dog nogle af dem ej været fuld- 
komment erkjendte eller betragtede i deres naturlige Størrelse. 
Slettænkende have forlængst spaaet Landets Ruin; Mismodige 
have frygtet; selv Veltænkende tvivlet — og dog staar det lille 



*) Blicher havde 14. April 1825 ved et kgl. Reskript modtaget 200 
Rdl. [Rigsark.] 



264 BUCHBR OG SKOVSAOEN. 

Danmark endnu, dog nærmer Coursen sig nu til al pari. Her 
) Egnen er næsten mere klingende Mynt end Sedler, og man 
vil hellere have Sedler end Species til 12^A Mk. Jeg kjender 
ingen Bonde, som lider virkelig Nød (at sige i Bindeegnene 
og Høregnene, og uden egen betydelig Brøde), og siden j^ 
blev Præst i Thorning, veed Jeg ikke, at et eneste Menneske 
her er gaaet hungrig til Sengs. Strømpebind, Høravl, Kalk- 
brænderi, Træarbejde, Pottemager!, Heste-, Fæ- og Svineavl, 
Vadmel- og Dynevaars-Fabrication , Silde-, Aale- og Torske- 
fiskeri m. m. m. dels holde, dels bringe saadanne Summer i 
Landet, at Krig og Luxus ej endnu har formaaet at ødelægge 
det. — Jeg haaber, at Deres Velbaarenhed ej tager mig ugun- 
stig op, at jeg har yttret disse Meninger over en Gjenstand, 
som næst Poesien er mit Yndlingsstudium. 

Fra Hr. Professor Rahbek har jeg endnu intet hørt, men 
haaber, at min Tragedie maa vorde givet først i næste Saison, 
da jeg tillige paa den Tid bedst vilde kunne have Lejlighed 
til at overvære Forestillingen. — Sender han mig Stykket til- 
bage, vil jeg vist — som Deres Velbaarenhed anmærker — 
finde noget at rette og forhaabentlig bedre; jeg vil mere upar- 
tisk tage det for mig som et fremmed Arbejde. 

Endnu engang beder jeg om Tilgivelse for min Vidtløftig- 
hed; jeg længes efter den Tid, da jeg mundtligen kan bevidne 
Deres Velbaarenhed min Højagtelse og Taknemmelighed. 

Allerærbødigst 
[Edg. Collin.] s. s, Blicher. 

Blichers store Iver for Skovsagen bragte ham kort efter 
sin Forflyttelse til at sende Landhusholdningsselskabet en Ansøg- 
ning, ledsaget af følgende Brev til Collin: 

Velbaarne Hr. Etatsraad Collin, 

Ridder af Dannebrog. 

Jeg har ikke taget i Betænkning at tilsende min høy- 
agtede Velynder som Præses i Selskabet medfølgende Forslag, 
og da jeg ikke kan tro Dem en mindre nidkjær Befordrer 
af Skovvæsenet end af ethvert andet for Landet gavnligt Fore- 
tagende, har jeg vovet at haabe Deres Bifald med denne min 
Plan. Jeg har i Tanken combineret den med en anden: Af 
min Indberetning om Lærred fa bricationen i Sønderlyng Herred 
vil De have set min Anke over, at denne Industrie næsten 
udelukkende drives af Qvindekjønnet, og det allene den fuld- 



BLICHER OG SKOVSAOEN. 



265 



voxne og arbejdsføre Del. Skulle ikke det hele øvrige Per- 
sonale kunne beskjæftiges? hvormed da hellere end med mit 
kjere Strømpebind? En brav Familie her fra Thorning, 
Mand og Kone af Middelalder, hvis Børn alle ere voxne, der- 
til velhavende og dygtige i Binding, er af Hengivenhed for 
mig rede til at sælge deres heriboendes Sted og følge mig til 
Spentrup. Begge har Lyst og bedste Villie til at informere i 
Binding efter denne Egns lette, hurtige og fabrikmæssige Ma- 
neer, og hvad der er det bedste, endnu flere af mine nye 
Sognefolk, med hvem jeg har talt om denne Sag, saavel Mænd 
som Koner, er strax trængte ind i Nytten af dette Foretagende, 




Kalknuend fra Mønsted. Tegning af Hans Smldth. 



Og have indstændigt bedet mig udføre det. Og allernemmest 
skede det, naar min Binder blev Skovfoged i Spentrup. I 
Henseende til Oeconomi og Industrie er Nørrehald Herred gan- 
ske ligt Sønderlyng, og i begge beklager enhver retskaffen Hus- 
fader og Husmoder: at de i de lange Vinteraftener med intet 
Arbejde kunne beskjæftige Karle, Drenge og de mindre Pige- 
børn, undtagen med at lægge noget Reeb, at gjøre Baand for 
tilstundende Høst — et Arbejde, som ikke kan tage 8 Dage, 
og hvoraf det sidste i andre Egne gjøres i selve Høsten under 
indfaldende Regnvejr eller om Natten og Middagen. 

Dersom mit Forslag vinder Bifald, tør jeg haabe en dob- 
belt Nytte i Fremtiden for denne Egn af Landet, hvis Velstand 
i de senere Aar er sunket saa betydeligt. Om Skoven skulde 
være Selskabets Ejendom eller hvorledes med den i sin Tid 
skulde forholdes, samt hvorvidt Cancelliet herom maatte con- 



266 BLICHER OG SKOVSA6BN. 

suleres [?] dette har jeg endnu ikke klart kundet tænke 
mig; men det vil da i alt Fald ikke lægge nogen Hindring 
ivejen. 

Med uforanderlig Følelse af Taknemmelighed og Høj- 
agtelse er jeg 

Deres Velbaarenheds allerærbødigste 

S. 5. Blicher. 
Spentrup 3. April 1826- 

E. Skr. Dersom det forønskede Forskud tilstaaes, be- 
gynder jeg endnu i Sommer med Indhegning og Jordens Kul- 
tivering og til Efteraaret med Beplantning. 

Selve Ansøgningen af 14. April 1826 til Selskabet indeholder 
Anmodning om Hjælp til Anlæg af en Plantage paa hans Hede- 
lod i Spentrup, da c min Formuetilstand forbyder mig at begynde 
et saa gavnligt, men i Anlægget bekosteligt Foretagende*. — 
t Planen, som leg indstiller til det høje Selskabs Bedømmelse, er 
følgende : 

En aflang Firkant af 50 Tdr. Lands Størrelse indhegnes 
med et 11 Kvarteer højt dobbelt Dige, omgivet af en Fyrlinie 
paa 20 Alens Brede. Plantagen inddeles i 4 Dele, som dels be- 
plantes, dels besaaes med Naaletræer saaledes: Nr. 1 med Rød- 
gran, Nr. 2 med alm. Fyr (pinus sylvestris), Nr. 3 med Wey- 
mouths Fyr, og Nr. 4 med Lærketræe (p. larix). De i Plantagen 
værende Moser besaaes med ÆUe og Birk, hvorved der dannedes 
en naturlig Fyrlinie imellem Naaletræerne. Hvor Moserne slippe, 
fortsættes denne ved Besaaening med Agen, saaledes at enhver 
af de fire Dele stod isoleret og sikker for Ildebrand, om en 
saadan skulde udbryde i nogen af de andre Dele. En Strimmel 
af 20 Alens Brede rundt om Plantagen, men indenfor Diget be- 
plantes med Naaletræer, som strax kunde faaes af Hr. Pastor 
Bierregaards Skovanlæg ved Hiermind. Denne Plantning vilde 
have nogle Aars Forspring for den øvrige Besaaeding, samt 
forskaffe denne Læe for alle Vinde. Naaletræer synes mig det 
bedste Valg, baade fordi der af disse Arter findes saa lidet i 
Jylland som og formedelst deres hastigere Væxt, hvorved Skoven 
dessnarere vilde kunne erstatte det gjorte Udlæg og afgive den 
endelige tilsigtede Fordeeh. 

Blicher udregner nu, at hele Anlæget vil koste 1057 Rdl. ; Ind- 
tægten i 90 Aar ansætter han « efter Costa* til 37,549 Rdl. Han over- 
lader til Selskabets Afgjørelse, hvad der nøjere skal bestemmes 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 267 

om Indtægtens Anvendelse; «thi at den skulde tilfalde een eller 
flere fremtidige Præster, kan næppe bifaldes. — Da mange Præ- 
ster i Jylland have Heder, der paa samme Maade til stor Gavn 
for Efterslægten kunde anvendes, torde maaske denne min Plan 
hos det danske Landhuusholdningsselskab, hvis Virksomhed ikke 
indskrænker sig til de nulevende Slægter aliene, vinde saa meget 
meer gunstig Opmærksomhed*. 

Collin udbad sig bl. a. Drewsens og Professor Hornemanns 
Betænkninger. De var Blichers Plan yderst ugunstige: 

Drewsen anser det for altfor vovsomt for Selskabet at an- 
bringe Kapital i c saa udsat og saa sandet et Jordsmon som dette. 
Det er 19 Aar siden, jeg gjorde mit Anlæg paa et bedre og 
langt mindre udsat Sted, og endnu har jeg ikke kundet hugge*. 

Professor Hornemanns Betænkning lyder: 

tDen som kiender noget til Hedeegnenes Beskaffenhed i 
Jylland og har set, med hvor store Vanskeligheder Skovanlæg 
i disse Egne er forbunden, vil vist forundre sig over, at Hr. 
Blicher kan nære saa sangviniske Forhaabninger og grunde 
sin Beregning paa den Overbevisning, at alt vilde lykkes, og 
at det saaede og plantede ikke allene vilde komme frem men 
endogsaa voxe saa hurtigt, at man efter 20 Aar kunde fore- 
tage en Udhugst. Han har ikke tænkt paa, at en Sommer 
som den sidste vilde ødelægge alt, at Vestenvinden er bestan- 
dig skadelig for Trævæxten, og at der paa Hedeegnene i Jyl- 
land udfordres en lang Tid, for at de unge Træer kunne 
komme i Væxt. Han synes endog at gaae ud fra den For- 
udsætning, at man kan benytte en Præstegaards Jorder som 
en privat Eiendom, og at Eftermændene i Embedet vilde in- 
teressere sig ligesaa meget for Plantningen, som han selv. 

Jeg kan derfor aldeles ikke anbefale dette Forslag. 

d. 15. Sept. 1826. 

Hornemann. 

Selskabet svarer Blicher 10. Okt. 1826: 

«0m end Selskabet vilde, tværtimod sine egne og Andres 
Erfaringer, dele Hr. Pastorens lovende Forventninger om Frem- 
gangen af det Skovanlæg, De har paatænkt at iværksætte paa 
en til Deres Præstegaard henlagt Hede, ser Selskabet sig dog 
ikke i Stand til at understøtte dette Foretagende, efterdi Ved- 
ligeholdelsen og Fortsættelsen af det i Aaret 1818 begyndte 



268 



BUCHER OG SKOVSAGEN. 



Skovanlæg paa Amager*) endnu i længere Tid vil kræve en 
Udgift, der i Forhold til de Midler, Selskabet har til Raadig- 



3 

"1 




hed, er saa betydelig, at det for det første ikke kan ofre 
noget paa flere lignende Anlæg, men blot maa indskrænke sig 



*) 300 Td. Ld. 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 269 

til at tildele enkelte Bønder, der i skovløse Egne ville ved 
Beplantning i det mindre give et godt Exempel, den hertil ud- 
lovede Hjelp. Dette meldes tjenstl. til Svar paa D. V.' Brev 
af 14. April sidste. > 

[LhMk.] 

Blicher kan imidlertid ikke saa let slippe sin Plan; vraget 
af Landhusholdningen ansøger han — understøttet af Collin, 
Drewsen og Ørsted — Kongen om Hjælp til Foretagendet: 

«Da Pastor Blicher > — hedder det i Ansøgningen — « næppe 
selv vil komme til at høste Frugterne af det paatænkte Skov- 
anlæg, kan man være saa meget mere forvisset om, at allene en 
priselig Iver for at fremme et almeennyttigt Anliggende har be- 
stemt ham til at indlade sig derpaa.> 

Det anføres, at han vil kunne faa forstlig Hjælp af Skov- 
rider Bang (Stendalsgaard). Der fortælles endvidere, at Blicher 
allerede har begyndt Indhegningen. (Landhusholdningsselskabet 
23. Okt. 1827. Drewsen, Collin, Ørsted). 

Kongen spørger bøst d. 27. Oktbr. s. A., om det Offentlige 
senere kan vente Erstatning for sine Udlæg? 

[RlgMU-k.] 

Derpaa foreligger der intet Svar, hvorimod Blicher gaar ilag 
med at indhente Anbefalinger, hvad vi ser af følgende Brev til 
Collin : 

Velbaarne Hr. Etatsraad! 

Den under 30. f. M. omskrevne Plan og Forslag med 
Hensyn til Skovanlægget giver jeg mig herved den Frihed at 
oversende forsynet med Øvrighedens Paategning. Gid det nu 
maatte lykkes med den af Deres Velbh. saa gunstigt frem- 
mede Understøttelse! Det gaaer godt frem med Indhegningen, 
der koster mig hver Lørdag 7, 8 Daler. Agen er allerede 
lagte hen med Diget, en Deel af Lyngen afhugget og Accord 
sluttet med fire nærboende Bønder om Pløjning og Harvning, 
som nu tager sin Begyndelse. Planter og Frøsorter haaber 
jeg at faa nok af herovre. 

Om een eller højst to Uger venter jeg at kunne afsende 
nogle Stykker Lærred til Prøve. Der er en Jøde i Randers 
ved Navn Isaksen, en suffisant og efter almindeligt Rygte brav 
og honet Mand; ham ønskede jeg at torde foreslaae til Fac- 
tor, hvad enten han skulde være det for D. K. Lh. Ssk. eller 
for Militærdepoten. Lærred vil snart indkomme i Mængde; 



270 BUCHER OG SKOVSAGEN. 

mange have allerede spurgt mig, naar og hvor de maatte af- 
levere det. 

Af Brydemaskioer efter den tilsendte Model ere ander Ar- 
bejde 1 i Randrup, 1 i Dyrbye (begge i mit Annex) og 1 I 
Hald; fem andre ere ogsaa bestemte til at forfærdiges i Vin- 
ter. Gid vi havde Skjættemaskine! med hiin i Randrup com- 
bineres een, da Manden har seet en saadan. 

Den lille Toldbetjening i Viborg gik bort; men j^ veed, 
at De derfor ikke glemmer min stakkels Broder, naar noget 
en Gang kunde gjøres for ham. 

Spentrup, d. 6. Novb. 1827. 

Allerærbødigst 

5. 5. Blicher. 

At Øvrighedens Anbefalinger til Blichers Skovanlseg ikke var 
saa nemme at opnaa, som Blicher først havde formodet, derom 
vidner Brevets Efterskrift: 

Saavidt var jeg kommen, da jeg med min Plan tog ud 
til Randers for at faa den anbefalet af Amtsøvrigheden ; men 
da det ej lod sig saa hastigt gjøre, og Amtsprovsten endogsaa 
mente, at det omhandlede Terrain t)orde først tages i Øjesyn, 
vil jeg ikke opsætte at meddele Deres Velbaarenhed min Plan 
eto — nemlig hvorledes der skulde forholdes med det projekte- 
rede Skovanlseg. 

(Lhs.) 

Endelig arriverer Øvrighedens Attester 17.— 18. Novbr. 1827. 
Amtmand Lorenz synes godt om Blichers Forslag og anl>efaler 
det varmt, men Provsten, Hr. Kruse, foreslaar Blicher at l>egynde 
i det smaa med 5 å 10 Td. Ld. 

Blicher sender Collin Provstens og Amtmandens Erklæringer, 
idet han opponerer kraftigt mod Provstens Tvivl og dennes Op- 
fordring til at inddrage Heden i Smaabid: 

tFire plovdrivende Naboer skulle i afvigte Uge have 

begyndt at pløje, men Vinteren kom i Forkjøbet. Saasnart 
man kan komme i Jorden, tages der fat. 

I Tilfælde af, at den forhaabede Understøttelse maatte 
allernaadigst bevilges mig, tænker jeg vel, at jeg paa Ansøg- 
ning hos d. højkgl. Rentekammer kunde faae Sædefrøe; Agen, 



BLICHER OO SKOVSAGEN. 271 

Bøg samt et lidet Qvaotum Lærke-, Gran- og Birkefrøe har jeg 
hos private faaet Løvte paa, saavelsom en Deel Planter hos 
Hr. Pastor Bierregaard. 

Spentrup, d. 28. Novb. 1827. 

Allerærbødigst 

5. S. Blicher. 

Efterat Kancelliet har modtaget Amtmandens og Provstens 
Erklæringer, indhentes ogsaa Bispens Betænkning, — . han sva- 
rer bl. a.: 

— — cVistnok fortjener Skovanlæg i Almindelighed al 
mulig Opmuntring og i Særdeleshed naar den finder Sted paa 
deriil skikkede Jordstrækninger, som ikke til bedre Nytte og 
Brug ere tjenlige; men i et Tilfælde som nærværende., hvor 
Bekostningerne, der ere uopgivne og upaatvivlelig ville blive 
meget betydelige, tildeels skulde falde Eftermænd i Embedet 
til Byrde, uden at det er vist, at de kunde høste nogen dertil 
svarende Fordeel og mulig paa en Tid, Hig den vi have, at 
Præsternes Embedsindkomster i Almindelighed snarere trængte 
til Forbedring, end taalte at formindskes, eller uden højeste 
Nødvendighed, at bebyrdes, forekommer det os betænkeligt at 
fremme Planen til et saadant Anlæg, medmindre det kunde 
skee uden anden Byrde for tilkommende Præster end Afsavnet 
af det Jordsmon, paa hvilket der i sin Tid virkelig maatte 
befindes i Grøde staaende Træer. 

Aarhuus, d. 15. Januarii 1828. 

P. C. V. Rosenørn, Å. Birch. 

(Stiftamtmand.) (Biskop.) 

I en Skrivelse af 29. Jan. 1828 til Lhsk slutter Kancelliet 
sig gladelig til dette for Blichers Plan ødelæggende Synspunkt, 
der endelig fastslaaes ved Kongens Skrivelse af 25. Marts s. A.: 

Ved at tilbagesende Vort Landhuusholdnings Selskab de 
med Sammes allerunderdn. Beretning af 18. dennes fulgte Bi- 
lage, ville Vi allern. have Selsk. tilkjendegivet, at hvormeget 
Vi end erkjende Nytten af Skovanlæg, isærdeleshed paa Jyl- 
lands Vestkyst (!), finde Vi Os dog ikke foranlediget til af Vor 
Kasse at bortskjænke til Private betydelige Summer for at 
fremme Skovanlæg, der forblive privat Ejendom. 

Vi ville desaarsag have Selsk. allern. overdraget at under- 



272 BUCHER OG SKOYSAGEN. 

rette Præsterne Blicher og Hoflf*) om, at den ansøgte Under- 
støttelse ikke kan forventes af Vor Kasse. 
Befalende Eder Gud! 

Givet i Vor ResidentssUd Kjøbenhavn d. 25. Marts 1828. 

Frederik R. 

Selskabet meddelte Blicher Kongens Svar d. 5. April 1S28. 

[LhBk.] 

Saaledes havde ogsaa denne Plan gjennemløbet den for alle 
Blicherske Ideer typiske Kurve: fra egen varmhjærtet Begejstring 
gjennem andres Lunkenhed og Kulde til Ruin. 




PlanU^n ^Steen Blicher* paa Spentrup Pneategaardshede. FotoKrafl [1903]. 

Helt uden Spor blev dog ikke Blichers Bestræbelser heller 
i denne Sag. Der staar endnu en lille Plantage ude paa Spen- 
trup Hede som en Levning fra de Dage. Vi har spurgt Skov- 
rideren paa Støvringgaard, Hr. C, L. Nielsen, om Plantagens Til- 
stand, og han har velvilligt svaret os følgende: 

<Nord for Spentrup ligger Heden ; stor og gold og øde laa 
den i Blichers Tid, og saaledes laa den endnu, uberørt af den 



*) En Mand. hvis Ansøgning havde delt Skæbne med Blichers. 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 273 

fremadskridende Kultur, indtil Hedeselskabet nu i de sidste Aar 
paa enkelte Steder fik Tag i den. Her søgte Blicher i sin Tid 
at være Banebryder for Plantningen; med et højt Jorddige ind- 
hegnede han et 10 Tdr. Land stort Stykke af Præstegaardens 
Hede, og her begyndte han sit Skovanlæg. Men Kendskabet til 
Hedeplantningen var dengang kun ringe, endnu var ingen Dalgas 
fremstaaet og havde fundet «det onde Princip* i Heden, og 
Blichers Plantning mislykkedes. Han plantede Rødgran i den 
raa, lyngsure Jord, videre var man endnu ikke kommen. Kun 
paa en lille, vel sagtens græsbevoxet Holm, slog Granerne nogen- 
lunde an, og en lille Gruppe ret kraftige Træer ses nu milevidt 
over den øde Hede som et Minde om Plantningens Pionér der 
paa Egnen. I det øvrige til Plantning indtagne Areal, ses endnu 
de gamle Plantehuller under Lyngen; en enkelt Gran, ensom og 
vejrbidt som Digteren selv, hæver nu og da sin kummerlige 
Skikkelse nogle faa Alen over Jorden. Saaledes laa Heden hen 
til vore Dage; der er bleven talt og atter talt om at genoptage 
Plantningen, men det blev derved, indtil Apoteker Strøyberg i 
Randers for nogle faa Aar siden med kraftig Haand tog Sagen 
op. Paa et Konsortiums Vegne købte han foruden et andet, 
meget stort Hedeareal, hele den til Spentrup Præstegaard hø- 
rende ca. 86 Tdr. Land store Hede, og nu er Beplantningen af 
hele det udstrakte Areal i fuld Gang. Nu vil der paa Heden, hvor 
Blicher øvede sine Jægerbedrifter, og hvor han sang om den 
ensomme Hedelærke, snart rejse sig en stor Skov; thi i Modsæt- 
ning til Blicher raader Hr. Strøyberg over de fornødne Penge- 
midler, ligesom alle den senere Tids store Erfaringer paa Hede- 
plantningens Omraade nu kommer ham tilgode. — Plantagen paa 
Præstegaardsheden bærer Blichers Navn.> 

Blichers Interesse for Alhedens Beplantning var af gammel 
Dato. Allerede i «Jyllandsrejsen> (1817) havde han helliget den 
nogle begejstrede Linier; da han paa sin poetiske Vandring nær- 
mer sig dette dengang næsten ubeboelige og vilde Ørkenrige ud- 
bryder han (i c6te Døgn>): 

< Snart kommer hin øde, vilde, dødningeblege 
libyske Ørken. Hvor ofte stod jeg paa Højen, 
naar Vestvinden foer over Heden og hvirvlede Sandet 
lig hvide Taager, lig Vinterens bølgende Snefog, 
og øste det ud over Markerne, nylig i Somrens 
livlige Grønne, men nu indhyllet i Frostens 

Jeppe AaKjKr: Blicher I. 18 



274 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



bleggule Liglagen. Bort fra den ravende Hytte 

flygted med Hustru og Bom den arme Indvaaner. 

stirrende ofte tilbage paa Sandhavets Bølger, 

der hvinte om Taget, det Tag, han forlod nu for evig. 

Frygtfuld saae Ørkenens Nabo hen ud fra sin Halvdør 

Sandskyens Flugt — hvad seer jeg? er det en Oase 

her midt i Heden? hvo bandt de flygtige Vover? 

hvo klædte ufrugtbare Slette i Engenes Farve 

og lærte Sandet at grønnes? — Hvor Vandreren nylig 

vaded alene, halv blind, i sørgeligt Øde, 

der græsser Kvæget, der bygger Lærken sin Rede: 

Hvo var den .Kdling? — Det var din Konning, o Lyngland !> 




Fra Silkeborgkanten paa Bllcherx Tid. 



1 1829 rager Blicher sig imidlertid i en langstrakt og ganske 
broddet Polemik om Betimeligheden af disse Plantningsanlæg der- 
ude i Vildmarken. Stridens Anledning var af en ret harmles 
Art: Chr. Molbech havde pakket sin Vadsæk og gjort en lille 
Ferierejse gjennem en Stump af det nordøstlige Jylland, og saa- 
som denne højtærede Boggnaver ikke kunde flytte sig fra et 
Sted til et andet, uden at der randt Blæk i hans Spor, saa skrev 
han i 3. Bind af < Nordisk Tidsskr. for Historie, Literatur og 
Kunst* fem Ark, der hverken var Historie, Literatur eller Kunst, 
men en maadelig Rejsebeskrivelse*), der røbede et ganske over- 
fladisk Kjendskab til jydske Forhold; klogeligt holdt han sig mest 
til Kirkerne og deres støvede Skrammel (<Chrislus i al sin Her- 



*) (Optegnelser paa en Udflugt til Jylland i Sommeren 1828 >, S. 
106—163. 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



275 



lighed*; — <GoIiath, en Kæmpekrop i fuld Harnisk*), mens han 
havde valgt at berejse de ejendommeligste Egne i Nattens Mulm 
og Mørke. Om Landskabet langs Vejen fra Hobro til Aalborg 
skriver han saaledes (S. 112): «— — Hedernes mig endnu gan- 
ske fremmede Character kunde jeg paa denne Natterejse ikke 
blive bekjendt med>; ligeledes Side 129 om Farten fra Aalborg 
til Viborg: <Denne Hederejse paa 8 Mile har jeg tildeels gjort 
om Natten, og har vel ikke tabt meget ved det, som Mørket 
hindrede mig fra at see.» — Denne Flothed maatte oprøre Bli- 
cher, hvis Dom altid var grundet paa det omhyggeligste Selvsyn. 
Det er ogsaa et talende Vidnesbyrd om den ringe Yndest Blicher 




Studekjørere fira Hammerum Herred. Tegning nf Hans Smidtli. 



endnu i 1828 nød i Hovedstadskredse, at en saa anset Lærd og 
Literaturkritiker, der ellers gjæstererede hos baade Kreti og 
Pleti, kunde kjøre næsten umiddelbart forbi hans Præstegaard 
uden at føle Trang til at hilse paa ham eller bejle til hans vej- 
ledende Hjælp. — Saasnart Blicher havde stiftet Bekjendtskab 
med Molbechs <Optegnelser> rykkede han ud i < Randers Avis* 
for 12. Maj 1829 med nedenstaaende Linjer: 

Mellem (Bemærkninger paa en Rejse iQor i Jylland af Prof. 
Molbech* — hvilken Rejse rigtignok var altfor hurtig til nøjagtige 
Iagttagelser — findes tvende meget betydelige Urigtigheder, som 
Man skylder Sandheden at rette. Den første: Hr. Prof. siger, 
«at Strømpebind drives i Hjermind og Vium Sogne, men ej i de 
mellemliggende*. Den, der har bildt ham sligt ind, har løjet, 
saae en Steen maae vende sig; ej aliene i alle de mellemliggende 

18* 



276 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

Sogne drives Binderiet, men ligefra Hjorthede (indusive) og til 
Ringkiøbing paa et Par Mile nær i Østen og Vesten, og i Sen- 
der og Nord fra Holstebroe og ind i Vejle Amt, i fjorten Her- 
reder og fem ag tredMindsigoe Sogne bindes der. Og udføres til 
Udlandet af denne Industrie-Artikel — lavt regnet — for meer 
end to Tønder Guld aarlig. — Den anden Urigtighed: Ved at 
omtale Hr. Consistorlalraad Bierregaardå Skovanlæg ved Hjermind 
nedsætter Hr. Professoren ganske dybt den kongelige Plantage 
paa Ahlheden, som han — NB. ikke har seet. Idet han opfor- 
drer andre til at besee Hr. P. B. . . .s — som vi aldeles ikke 
ville nedsætte -^ opfordrer vi ham selv til at besee det andet — 
i Sandhed! kongelige — Anlæg, med hvilket Hs. Majestæt c^ 
Omgivelse ved Øjesgn fandt sig højst tilfreds — det er altid det 
sikkreste at kjende den Ting, man dømmer om. Det kan vel 
gaae an at recensere ea Bog uden at have læst den, eller dog 
efter en flygtig Gjennembladen, men for at domfælde Ahlhedens 
Plantage, bør man see den. — Hr. Professoren kunde ellers paa 
sin Vej have fundet Plantager, som vare værd at see paa, f. Ex. 
1) Granborg, Sønden for Randers, som viser sig end(^ fra den 
Vej, han befoer, og 2) Pastor ifoi/s Anlæg ikke langt fra Hobroe; 
men havde denne endog ligget nærmere ved Vejen, den vilde 
dog have undgaaet Professorens Opmærksomhed, thi man seer 
ikke godt om Natten. Han siger nemlig selv, at han rejste fra 
Hobroe til Aalborg ved Midnatstidl — At rejse hurtig og i 
Mørke duer ikke for den, der vil lære at kjende det Land, han 
befarer. B. 

Denne Artikel optryktes i c Nyeste Skilderi af Kiøbenhavn* 
Nr. 40 s. A. og ledsagedes her af følgende Bemærkning : 

«Hr. Profess. Molbechs Rejses Hensigt var ikke at beskrive 
oeconomisk og statistisk de Egne, i hvilke hans Rejse faldt, og 
han fortjener sikkerligen Tak for det han meddelte, ligesom Be- 
rigtigeren vilde have fortjent hans og Patriotens Tak, naar han 
havde afholdt sig fra sin skolemestererende Tone, og tillige med- 
delt noget mere end ovenanførte flggtige Anførsler.* 

Da Molbech var bleven opmærksom paa Angrebet, skrev han 
i Skilderiet for 23. Maj: 

En Anmærkning til Randers Avis Nr. 56. 
Af Kiøbenhavns Skilderie Nr. 40 har jeg erfaret, at man i 
eller i Egnen af Randers har skienket mine i det Nordiske Tids- 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



277 



skrift III 1. indførte < Optegnelser paa en Udflugt til Jylland* den 
Opmærksomhed, at ville rette < tvende meget betydelige Urigtig- 
heder> i samme. Uagtet dette, som man af Hr. B.s Tone seer, 
just ikke er en fiin Opmærksomhed, var den dog Tak værd, dersom 
virkelig noget urigtigt var rettet, og noget rigtigere sat i Stedet. 
Sagkyndige maae dømme herom. 

1) Den første Fordring til den, som vil rette Urigtigheder i 
et Skrift, er: at han maae kunne og ville læse rigtigt. Hr. B. 
behager at lade mig sige: <at Strømpcbind drives i Hiermind og 
Vium Sogne; men ej i de mellemliggende*. De, som ville gjøre 





Stiikkeraker fira Heden. Fotoftrafierne tUh. Evald T. Kiistenaen. 



sig den Umage at efterlæse S. 158 i 3die Bind af Nordisk Tids- 
skrift ville finde, at jeg har sagt noget ganske andet; nemlig, at 
bemeldte Syssel «fra umindelig Tid er herskende i og indskræn- 
ket til visse Herreder og Sogne, uden at den derfra udbreder sig 
til Nabosogne* (og Naboherreder;) *saaledes for Ex. Hiermind og 
Vium, et ikke langt fraliggende Sogn.* Enhver Læser, som ej 
er Hr. B., vil finde, at <den betydelige Urigtighed i denne Yt- 
trlng allene existerer i Hr. B.s Villie, og at det, han antager, 
man har «løjet for mig* eller tbildt mig ind*, kun er til i hans 
Phantasie; ligesom ogsaa Stiil og Tone tilhøre ham selv. Enhver 
nemlig, som læser med mindste Opmærksomhed, vil finde, at 
jeg aldeles ikke siger, der ej bindes Strømper i de Sogne, som 



278 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

ligge iroeliem Hiermind og Vium: mea kun anfører disse tvende 
som Exempler. Ingen har saaledes indbildt mig det mindste 
Jeg har anført Hiermind som et Exeropel paa et saadant strømpe- 
bindende Sogn, fordi jeg selv havde været paa Stedet; og Vium, 
fordi jeg fra min Ungdom kjendte dette Sogn af Pastor N. Bli- 
chers Beskrivelse over samme, hvilken Hr. B. formodentlig <^- 
saa kjender. — Skulde denne Berigtiger endog selv virkelig troe, 
at kunne lære mig noget nyt ved at fortælle, hvorledes Strøm- 
per bindes i Jylland ogsaa udenfor Hiermind og Vium i mange 
Herreder og Sogne: saa vil han dog næppe engang faae sit nær- 
meste Publicum til at troe, at jeg trængte til denne Underviis- 
ning. Hvorvidt hans statistiske Opgivelse i Henseende til Strømpe- 
binding i Jylland er nøjagtig, maae Andre undersøge. At der 
aarlig fra Binde-Egnene udføres for to Tønder Guld (formodentlig 
200,000 Rbdl.) Bindetøj, er vel neppe overdrevent; men at der 
for en saadan Sum skulde udføres til Udlandet allene (hvis der- 
ved ikke tillige menes danske Provindser udenfor Jylland) fore- 
kommer mig usandsynligt. 

2) Hvad Åhlheden angaaer, da vilde det ikke glæde nogen 
Dansk høiere end mig, om Hr. B. ved nøjagtige statistiske Be- 
regninger kunde bevise, at de paa bemeldte Heder gjorte Skov- 
anlæg have <lønnct Arbejde og Bekostning ved samme* ; hvorom 
jeg benegtende har yttret mig; (Nord. Tidsskr. 1. c. S. 155) eller 
om han kunde bevise, at man ikke har gjort < uheldige og kost- 
bare Forsøg* paa disse Steder; hvilket jeg i Almindelighed har 
yttret som en Ting, der er bekjendt over hele Landet, uden 
derfor med et Ord at benegte: at der ogsaa kan være gjort hel- 
dige Forsøg. Kunde Hr. B. levere os en, ikke poetisk, men hi- 
storisk og documenteret Skildring af Anlæggene paa Åhlheden, fra 
deres første Begyndelse til nærværende Tid, med Opgivelse af 
de derpaa anvendte Summer: saa vilde det heraf bedst vise sig, 
om bemeldte Anlæg (om hvis Nytte og Værd i og for sig selv 
der jo ej kan falde nogen Tvivl) kunne kaldes billige eller kost- 
bare for Statskassen. — Hr. B.s Opfordring til mig: at l>esee 
Plantagerne paa Åhlheden, haaber jeg virkelig engang at kunne 
efterkomme; men maae dog udbede mig hans Tilladelse til at 
rejse i Jylland om Natlen, dersom Tidens Knaphed eller andre 
Omstændigheder udkræve det. At man, som Hr. B. lærer os, 
paa den Tid af Døgnet <ikke seer godt>, turde neppe for nogen 
Læser af Randers Avis være en ny Bemærkning; men heller 
ikke disse ville indsee, hvorfor Hr. B. vil henvende denne Be- 
mærkning til mig. Jeg har hverken seet Plantagerne i Hiermind 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



279 



eller nogen anden Gienstand, som jeg i ovenmeldte < Optegnelser* 
omtaler, om Natten; og jeg har ingen Forpligtelse til paa mine 
aldeles private Rejser at besee enten t Plantagen Granberg, Søn- 
den for Randers* eller nogcnsomhelst anden Gjenstand, der lig- 
ger Hr. B. nærmere end Hiermind. 

Kiøbenhavn, den 21. Maj 1829. 

C. Molbech. 





Bender fra Hedeo. Fot. tllh. E. T. Kr. 



Nu var Krigen i fuld Gang. Blicher replicerede til denne 
høj-vigtige Artikel i sin Monitør: Randersavisen for 9. Juni s. A. 
saalydende : 



De Bemærkninger, jeg havde gjort ved Prof. Molbechs Rejse 
i Jylland, har En gjentaget i Skilderiet med en Anmærkning, 
hvoraf vi lære: at Hr. Professoren fortjener Tak, fordi han med- 
deler fejlagtige Efterretninger, og jeg Utak, fordi jeg berigtiger 
dem. Ikke fornøjet med dette ligesaa myndige som fyndige For- 
svar, har Hr. Professoren selv taget til Gjenmæle paa en Maade, 
som opfordrer mig til at replicere. 

Han gjør først den billige Fordring til mig, «at jeg maae 
læse rigtigt*; jeg gjør den ligesaa billige til ham: <at han maae 
skrive rigtigt*. Den, der skal dette, maae skrive, hvad han vil 



280 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

9ige, og ikke noget andet; Publicum faaer nu dømme, hvori Fej- 
len stikker, enten i hans Skrioning eller i min Læ$ning, 

Status controoeniæ ere tvende: Strømpebind og Skovanlctg i 
Jylland. I Henseende til det første, da lyde Hr. Professorens 
egne Ord saaledes: ^Strempehind er fra umindelig Tid herskende 
i og indskrænket til oisse Herreder og Sogne, uden at det derfra 
udbreder sig til Naboesogne, saaledes f Ex. i Hjermind og Viam, 
et ikke langt fraliggende Sogn*. Jeg spørger Enhver, som for- 
staaer Dansk, om heraf kan udiedes nogen anden Mening end 
denne: at Hjermind og Vium ere saadanne to i Henseende til 
Strømpebind isolerede Sogne? samt at der ikke bindes i dem, 
der ligger imellem samme? Og spørger jeg dernæst, om de 
mellemliggende Sogne ikke ogsaa ere Nabosognet Dette vil Hr. 
Professoren bortdemonstrere, og siger, «at Urigtigheden her lig- 
ger i min Vf7/ie> (hvilket hverken er rigtigt eller smukt sagt). 
Jeg har sagt, og siger det endnu: Urigtigheden ligger i hans 
Ord; thi ej alene bindes der i Nabosognene Hjorthede, Lee, 
Bjerring, Sjørslev, Almind, Lysgaard, Frederiks, Thorning; men 
hans Paastand er i det Hele saa aldeles urigtig, som den om- 
handlede Industrie netop drives i en sammenhængende Strækning 
af henved 40 Qvadratmile. — Hr. Professoren anfører som Hjem- 
mel N. Blichers Topografle, som han formoder, at jeg kjender. 
Ja vist kjender jeg den, da det er min Fader, som skrev den ; 
men han anfører jo netop trende sammenhængende Bindeherre- 
der: Hammerum, Lysgaard og Medelsom (i hvilke 2 sidste Vium 
og Hjermind ligge). Desuden har Binderiet i de 34 Aar, siden 
denne Bog udkom, udvidet sig overordentligt, og udvider sig 
daglig, men uden Springe Havde Hr. Professoren, dengang 
han nedskrev sin Bemærkning, vidst hvad jeg siden oplyste, da 
sees ingen rimelig Grund, hvorfor han skulde bruge saadanne 
Ord, af hvilke en om Sagen ukyndig Læser ej kan slutte andet, 
end at Strømpebind kun drives i nogle enkelte isolerede Herre- 
der og Sogne, hvoriblandt Hjermind og Vium. — At der skulde 
udføres for 2 Tønder Guld aarlig, kan vel ikke nøjagtigen dedu- 
ceres, da disse Varer ikke forioldes; men dersom min Af band* 
Ung om Uldbinderiet i Jylland, der for en Tid siden er indsendt 
til det kgl. danske Landhuusholdnings-Selskab, og som er et Re- 
sultat af flereaarige Undersøgelser, kommer i Trykken, torde den 
formeentlige Usandsynlighed maaskee bortfalde. 



*) Og dog siger Hr. Prof. «at Strømpebindet ikke udbreder sigtl!» 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 281 

Det andet Stridspunkt (hvorom det dog synes Hr. Profes- 
soren er bleven næsten ligesaa enig med mig, som om det før- 
ste) er Skovanlægget paa Ahlheden. Jeg saae det første Spade- 
kast gjøres, det første Frøe nedlægges paa den sorte Hede, og 
det under manges tvivlende Hovedrysten eller spottende Latter. 
Jeg har seet disse Træer opvoxe, og derfor især gjorde det mig 
ondt at see en Dadel, som engang — vel at mærke! — ikke var 
ugrundet, nu atter uden Grund fornyes. Hr. Professoren taler 
kun om kostbare og uheldige Forsøg (disse vare de første med 
Fyrretræer); men melder ikke et Ord om de senere heldige (dem 
med Gran, Birk og Lerke). Han undskylder sig med, «at han 
ej har benægtet Sandheden>, men han har fortiet den; og jeg 
gjør ham den velmeente Complinient at troe: at han ikke 
har kjendt den. Thi naar man anfører det Slette ved en 
Person eller en Gjenstand, kan man ikke uden Eensidighed 
og Uretfærdighed tie med det Gode^ at sige, naar man veed 
det. Jeg tænker, Hr. Professor! at jeg forsvarer Dem bedst af 
os Tre. 

Skulde jeg ellers forekomme Professorens Opfordring: at 
levere en — «NB. ikke poetisk* — Beskrivelse over Skovanlægget 
paa Ahlheden, skal jeg dog aldrig gjøre mig skyldig i den Ubil- 
lighed at forlange Bekostningerne erstattede, førend Træerne naae 
den Alder og Størrelse, at de bør hugges; men den Tid er alle- 
rede nu forhaanden. 

Da Hr. Professoren endelig giver at forstaae, at han kjendcr 
min Still og Tone, veed hvor Jeg boer^ kort sagt: hvo jeg er, 
saa maae Publicum ogsaa gjerne vide det, og derfor sætter jeg 
mit Navn. 

S. S. Blicher. 

I <Skilderiet> for 16. Juni s. A. er Molbech betydelig bli- 
dere end sidst. Han beklager sig dog over den Tone Blicher 
har brugt: <og som jeg tvivler om, at mange ville finde pas- 
sende, enten for Dem eller imod mig. 

At De maattc kjende bedre til en Industrigreen, der hersker 
i den Egn af Jylland, hvor De er født og opvoxen, end jeg, der 
netop har tilbragt en halv Dag i en Præstegaard i Binde-Egnen, 
maae enhver finde højst naturligt>. 

Endelig anker han over, at Blicher har citeret ham ukor- 
rekt, og slutter med at sige, at dette bliver hans sidste Ord i 
Sagen. 



2S2 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

Blicher opgjør derpaa Kampens foreløbige Resultat i følgende 
korte Tilsvar (i «Band. Av.» for 25. Juni): 




Chr. Molhrch. f. 1783 t 1837. 

Til Hr. Justitsraad, Professor Molbech. 

Da vi, eper min forhen yttrede Formodning, ere blevne 
enige i Hovedsagerne, finder jeg, ligesaalidet som De, noget at 
stride[s] om; thi personligt Angreb har jeg, imod Deres Fornifxi' 
ning, ikke havt til Hensigt. Vel anker De paa min Tone: det 
har De Lov til; De dømmer dernæst om m'ii Sindelag: det havde 
De ikke Lov til, saameget mindre som vi ikke kjende hver- 
andre personlig. Dog, Sandheden har vundet; og dette var mit 
Maal: derfor anseer jeg nu Protocollen for sluttet. 

5. S. Blicher 

Nu kunde Striden have været endt, hvis ikke uanet en 
Tredjemand havde stukket sit ærværdige Hoved op af Randers- 
bladets Spalter (25. Juni s. A.). Det er den for Eftertiden — 
ved sin Iver for Plantningssagen — velanskrevne Konsistorialraad 
H. Bierrcgaard, Hjermind, der giver Molbech sin mest uskrøm- 
tede Tilslutning, for saa vidt som denne har kaldt Skovanlæggene 
paa Ahlheden uheldige Forsøg; det er ogsaa Bierregaards Opfattelse, 
som han ikke har lagt Dølgsmaal paa overfor selve Kongen i 1825; 
han tror, at Hedestrækningerne langt snarere skal under Plov; 
thi det være langt fra ham at ønske, at de skulde vedblive at 
være, hvad Tyge Rothe i 1784 kaldte dem: «Ecnlig Brokfugls og 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 2S3 

hvislende Hugorms Boelig>, nej, lad dem vorde < Menneskeboliger, 
omgivne af Frugthaver, Marke, Vange*. Pletter af Heden kan 
dog stadig med Fordel anvendes til Plantning. Men Ahlen er 
for d3'b i Ahlheden og Fyrren med sin nedløbende Pælerod var 
et daarligt Valg af Træ, og mange Skuffelser har fulgt Forsøgene 
med FjTren; Granen klarer sig bedre. — Han citerer Landvæsens- 
kommissær Dalgas, <en af vore første Landmænd«, og han slut- 
ter Artiklen uden med en Mine at have røbet, at han veed, hvem 
det store B i Randersbladet er. 

Blichers Svar findes i cRand. Av.> for 30. Juni: 

«Lige ovenover den Protocols Afslutning, som jeg i Randers 
Avis Nr. 75 ommeldte, finder jeg den atter aabnet af S. T. Hr. 
Consistorialraad Bierregaard, idet han, Ahlhedeplantagerne anbe- 
langende, tager Hr. Justr. Molbechs Partie. Denne Sag er ikke 
blandt de uvigtige: om Anlæggene faae Fremgang eller ej, om 
der bliver Skov derude, elier om Regjeringen endnu stedse spil- 
der Penge derpaa? det er Spørgsmaalet. Dersom det sidste var 
Tilfældet, da borde de have Skam tiltakke, som førte høje Ved- 
kommende bag Lyset og blændede med et bedragerisk Haab; og 
maatte jeg da finde mig i at faae en Rem af Huden; men i før- 
ste Tilfælde, hvilken Tak vilde man fortjene ved at faae et kost- 
bart Foretagende til at ophøre, just naar det skulde begynde at 
bære Frugter? Dog skriver jeg ikke andet, end hvad jeg har 
seet: at nemlig de senere Gran-, Lerke- og Birke-Anlæg ere i 
^skjøn Vexh, hvilket Hr. Cons. ogsaa indrømmer. Men han for- 
moder, at de alligevel ville mislykkes, naar de naae en Alder af 
20 Aar omtrent og som det synes, især paa Grund af Ahlens 
Nærhed og det flade Terrain. Jeg vil herimod blot gjøre føl- 
gende Bemærkninger: 1) Ahlen er paa de største Strækninger af 
Stendalgaards Plantage, og for en stor Deel ligesaa paa Ulvedals, 
saa langt nede, at den neppe vil standse Granens, Lerkens, Es- 
pens og flere Træarters Rødder i deres temmelig horizontale Ud- 
bredelse*): 2) Terrainet er — som selve Benævnelserne antyder 
— saa langt fra at være fladty at det meget mere bør hedde 
ujevnt og tildeels bakket Ulvedal, som er den jevneste (og mind- 
ste), gjennemskjæres af tvende store Dale. Stendalgaardsplantagen 
har tvende lange Dale, den dybe Stendal, og den som løber ud 



*) Sml. hermed hvad Blicher siger 1823 i sin Skizze t Oldsagn fra 
Ahlhedent, P. Hansen-Udgaven 1ste Bind, S. 17. 



284 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



til Aaringsvad, foruden andre mindre, og Terrainet her er gan- 
ske bølgeformigt : 3) Der findes Graner i Stendalgaardsplanlagen 
henved 40 Aar gamle endnu i frodig Væxt og topfriske — om 
Jeg ikke fejler — fra 25 til 30 Alen høje, og saa tykke, at de 
kunne tjene til Bjelker. Der ere desforuden Graner i tasindtai 
af fra 20 til 30 Aars Alder og derover, som ere i lige saa god 
Vext og tjenlige til Hanebjelker, Sparrer, Lægter etc, ej al tale 
om de yngre Lerker, der love endnu bedre; jeg har maall eet- 
aarige Skud af Graner — ikke af een, men af mange — fra * * 

til V* Alen. Alt dette har jeg selv 
mange Gange see/, og slutter derfor 
i min Eenfoldighed fra hoad der er. 
til kvad der kan være. 

Men om mine Ord nu ikke maae 
staae til Troende, naar jeg berøm- 
mer og anpriser Noget af hvad der 
tilhører mit Fædreland — (derfor 
har man jo nylig i et Skrivt, som 
bestyres af 14 Videnskabsmænd, for- 

L,^^^^^^^^^^ søgt at skille mig ved min Småle 

^^^^^^^p^ Hæder, som Skribent og Menneske*) 

— saa gid dog de vilde tale, som 
Forstraad Jen» Hang. ere mere beføjede eller competente 

f. i786tis62 jjgrtil end enten Justr. Molbech, 

Cons. Bierregaard eller Jeg?**). Gid 
vi dog snart maatte faae det reent ud at vide : om der kan vorde 
Skov paa Ahlkeden, eller ikke? og dette oplyst ved Grunde og 
Facta! Den, som bedst kjender det og tillige forstaaer Sagen, er 
her vel nærmest til at tale: han vil hermed gjøre Publicam en 
sand Fornøielse og Begjeringen en sand Tjeneste. 




Spentrup, den 27de Juni 1829. 



S. S. Blicher.* 



*) Her sigtes til 1. Bind af cMaanedsskrift for Litteratur«, hvor 
H. N. David hugger ind paa Blichers Pjece: « Danmarks ncrværende Til- 
stand (1828)>; se nedenfor. 

**) Det fremgaar af det efterfelgende, at Blicher med dette «de> i 
særlig Grad tænker paa Forstraad Jens Bang, Stendalsgaard, der havde 
^ort sig saa stærk fortjent af Ahlhedens Beplantning lige fra han 1815 
var bleven ansat som Skovrider derude. Om ham se en udførligere Om- 
tale i ^Tidsskrift for Skoubrug* 10. B. (1889; S. 193—205). 



BUCHER OG SKOVSAGEN. 285 

Bierregaard svarer i Bladet for 16. Juli: 

<Jeg agter Deres Velærværdigheds Fædrelandskjærlighed, jeg 
agter Deres Bestræbelser i flere Henseende for at gavne dette 

vort Fædreland> men endnu engang maa han dog gjen- 

tage sin Tvivl om Nytten af Ahlhedens Beplantning. Anvend de 
samme Summer paa Spredning af Planteskoler, paa Frugttræer 
etc, det skulde anderledes batte, mener Konsistorialraaden. 

Blicher opponerer endnu engang (23. Juli) som følger: 

Svar paa Hr. Consitorialr. Bierregaards Indrykkelse til 
mig i denne Avis Nr. 84, Ahlhedeskoven angaaende. 

Jeg er enig med D. H. deri: at mange til Skouanlæg mere 
bekvemme Stykker, fremfor det nærværende, kande være valgte. 
Men deraf følger ikke, at dette er ubekvemt eller af <cfen uhel- 
digste Beskaffenhed^ — heri er jeg ikke enig med Dem, og har 
forrige Gang givet mine Grunde. Vist nok: jo bedre Jordbund, 
jo bedre Skov — som og jo bedre Kornavl; men derfor ligge de 
ringere ikke udyrkede, man saaer jo i de skarpeste Sandjorder. 
Vist nok gives mange Lyngheder af bedre Beskaffenhed for Skov ; 
og hvor saadanne Anlæg snarere vilde have betalt sig; men at 
en Strækning valgtes, der forhen laae hen næsten til Unytte, var 
vel ikke saa uhensigtsmæssigt, naar samme kunde frembære Skov, 
hvilket jeg mener og paastaaer. 

Jeg er enig med Dem i: <at det var et Misgreb, at vælge 
en Træart (Fyrren) til Anlæget, der formedelst sine dybtgaaende 
Rødder mindst fordrager Ahlen>. Dette har jeg jo og er- 
klæret, og De misforstaaer mig, idet De tillægger mig anden 
Mening. 

Jeg er enig med Dem i: <at det var et Misgreb i 20 Aar 
at fortsætte Fyrreanlægget*. Anden Mening har jeg aldrig 
yttret, og undrer mig atter over, at De ogsaa her har misfor- 
staaet mig. 

Hvad angaaer den Frygt for tat Grannen og lignende Træer, 
om de og naaede nogen Fuldkommenhed, maatte med et saa 
fladt Rodfæste i en derhos løs og let Grund være udsatte for 
at blive et Rov for den første Storm, fremfor Træer paa Siden 
af Bakker> o. s. v., da kan jeg ikke dele den med Dem; thi Er- 
faring lærer: 1) at Træer i en god Jordbund (Muld og Leer), 
naar samme om Foraaret er gjennemblødt, omblæses lige saa 
let som i Sandbund (see Stormene den 10de April 1793 og Ilte 



286 BUCHER OG SKOVSAGEN. 

Marts 1823! I den første faldt f. Ex. en heel Skovstrækning af 
henved 30 Tdr. Land paa den fede og stærke Jordbund paa Rod- 
steensejes Mark i Hadsherred); endvidere 2) at Stormenes Ødelæg- 
gelser ere størst i meget bakkede Skove, in specie paa de Skræn- 
tetf der vende fra Vinden, hvilket af physiske Grande er meget 
begribeligt; 3) at netop horizontalt beliggende Skove staae sig 
bedst mod Stormen, da Vestsiden her læer for det øvrige, og 
4) at denne, der fra Ungdommen af er stormvant, staaer stredig 
mod Vindens Anløb, og — naar den ikke uforsvarlig udtyndes — 
hytter baade sig selv, og hvad der er indenfor. 

De siger: «at Ahlhedens Plantages Jordbund har fra Over- 
fladen til en Alens Dybde Ahl til Underlag>. Heri er jeg aldeles 
uenig med D. H., og opfordrer nu indstændigen Anlæggets Be- 
styrer, Hr. Skovrider Bang, til at dømme os imellem, saavelsom 
til at give den i mit sidste Stykke forønskede Underretning om 
Plantagens Jordbund og Situation^ om Træernes nuværende Til- 
stand og Størrelse efter deres Alder, om Ahlen skulde være ene- 
ste Aarsag til Fyrrenes Misiykkelse, eller om ikke anden Jord- 
bund, Clima og skadelige Insecter (Phalæner) hertil kunne have 
bidraget, samt hvad der endelig er at vente for Fremtiden. 

S. S. Blicher. 

Bierregaard kan endnu ikke dy sig; han er atter ude i 
Randersbladet for 13. Aug. om end han har Følelsen af, at det 
nu kunde være paa Tide at holde op: 

«lkke skulde vi vel længer kjede baade Læserne og os selv 
med at disputere over et Anliggende, hvorom D. V. idetmindste 
for en stor Del erkjender Dem for at være enig med mig>. 

Han gjentager sin Formening om det uheldige i Ahlhedens 
Beplantning; siger, at de fordærvelige Insekter (Phalæner) først 
for 4—5 Aar siden indfandt sig paa Egnen, men anretter alle- 
rede frygtelige Ødelæggelser paa Fyrren. — Ahlheden er det 
uheldigste Valg, der kunde gjøres; tja jeg opfordrer Dem til at 
angive et for Træplantning i det hele taget mindre skikket Ter- 
rain, naar undtages de to modsatte Yderligheder, Vesterhavets 
Sandklitter og Indlandets Moser*. — Hellere skulde der anlægges 
nogle Planteskoler i Jylland og Ahlheden henlægges til Koloni- 
gaarde. — De sværeste Storme i de sidste 100 Aar, siger han, 
var ikke dem, Blicher anfører, men 23. Decb. 1747, i 1770 og Søn- 
dagen 11. April 1793 og Mandagen 11. Marts 1822. 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 287 

Han tror ikke Forslraad Bang er den kompetenteste Dom- 
mer i sin egen Sag: <De vil, at han skal sige os, hvad der er 
at vente af Fremtiden. Jeg svarer endnu engang: Fremtiden vil 
bedst kunne sige os, hvad der er at vente for Fremtiden. Og 
dermed farvel Ahlhede!» 

Blicher er der igjen den 27. August og har nu uden vi- 
dere sat Tonen til Vejrs, hvad følgende Artikel vil vidne om: 

Yderligere Svar paa Hr. Consistorialraad Bierregaards 
sidste Indrykkelse i Randers Avis Nr. 96. 

Deres Højærværdighed slutter med et « Farvel til Ahiheden*. 
Jeg havde troet, at Deres nyelige Besøg der skulde bevirket et 
ganske andet Resultat; at De langt snarere efter dette Bekjendt- 
skab vilde have kommet tiere igjen, og glædet Dem over, hvad 
Deres Øjne — synes mig — maae have overbeviist Dem om. 
Men maaskee har De Grunde, hvorfor De ikke skytter om at 
see denne haabefulde Skov tiere*). Jeg derimod fornyer gjerne 
mit Besøg for at kunne glæde mig over det skjønne Anlæg, om 
hvis Beskaffenhed jeg ret meget ønskede at høre Fleres Mening. 
Forstraad Bangs, som jeg havde haabet, og De lader til at 
frygte**)— ■ thi ellers behøvede De jo ikke at excipere imod den 
— faaer vi næppe; thi han undslaaer sig i en Skrivelse til mig 
for at offentliggjøre den; skjøndt jeg ikke indseer, hvorfor han 
ikke gjerne, uden at compromittere sig selv elier Andre, kunde 
sagt os Noget om Terrainet, om Climaet, om den formeentlige 
Ahl. om Jordbunden i det Hele, hvilket Alt jo ikke er hans 
Værk. Og da han kun har forestaaet Plantagen i en 14, højst 
15 Aar, kunde han jo ogsaa gjerne have fremstillet Beskaffen- 
heden af de Træer, som — ikke han — men hans Formænd 
have saaet og plantet. Nu, som det lader til, er baade mit 



*) Da Hr. Justitsraad Molbech nu ogsaa for nylig har beseet den, 
længes Jeg efter Resultatet af disse hans Undersøgelser; enten det vorder 
saa eller saa, troer jeg ikke, at han enten kan eller vil tilbageholde det. 
Jeg har for gode Tanker om hans Sandhedskjerlighed til at antage, at 
hans forventede Erklæring vilde atter give Anledning til at mindes Ord- 
sproget: cmanus manum ]avat!> Tier han, anseer Jeg det som et Tegn 
paa, at han har fundet sig ført bag Lyset. 

**) Just da De indrømmer hans Kyndighed og Redelighed^ er det saa 
paafaldende, at De frygter hans Dom; De maae Jo altsaa vente, at den 
vil gaae Dem imod; eller er her en lille Modsigelse? 



288 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



Haab og deres Frygt ugrundet, og endnu har Ingen oflTentlig holdt 
med mig, uden Plantagen selv; men den staaer der, og som sit 
eget og mit tilstrækkelige Forsvar. 

Og ved dette Forsvar havde jeg ogsaa acquiesceret, hvis 
ikke Deres sidste havde — sit venia verbo — vrimlet af Urigtig- 
heder, og dertil indeholdt een for mig meget krænkende loapu- 
tation. Enten det nu volder Dem og Læserne Kjedelse eller 
ikke, finder jeg mig foranlediget til at ledsage Deres Indrykkelse 
med rettende Bemærkninger; og skulde Tonen synes Nc^en 
skarpere, da vilde man lægge Mærke til : at den hidtil mod Dem. 
Hr. Consistorialraad, var mild og skaanende, og at De selv i 
Deres sidste først har intoneret i Dur. 




Zlgeunere p«a Landevejen ved Hald Sø. Fot. 



1) Efterat have opregnet de Poster, hvori vi ere enige, siger 
De: «Her mangler kuns, for i sidste Punct ogsaa at være blevet 
ganske enig med mig, at De skulde oprigtigt og reent ud have 
tilstaaet, at der neppe i det hele Land lod sig finde et til Træ- 
plantning slettere Sted eto 

Havde jeg tilstaaet dette, skulde jeg have talt mod min 
O verbevi isning, og tillige røbet en stor Uvidenhed om denne 
Gjenstand. Jeg vil alene til et nærliggende Exempel henpege 
paa den langt større, og for største Deel langt slettere Hede 
vesten for Karup Aae, hvor Ahl eller Gruus af sletteste Slags 
jevnt hen findes tæt under Overskorpen. Men jeg maae ogsaa 
gjøre Dem opmærksom paa een Omstændighed: den Hede, hvor 
Skoven er anlagt, er Kongens Ejendom. Denne skulde man alt- 
saa, efter Deres Mening, have ladet ligge ubrugt, og derimod 



BUCHER OG SKOVSAGEN. 289 

kjøbt af Private. En Udgivt, som er sparet; ej at tale om, at 
nogen betydelig sammenhængende Strækning vanskelig skulde 
have været at erholde, og Prisen i al Fald blevet opskruet i 
dyre Domme. — Fordi jeg ikke vil indrømme Dem dette, invol- 
vere Deres Udtryk den Beskyldning mod mig: at jeg ikke skal 
have talt ^oprigtigt og reent ud*. Fordi jeg ikke i Eet og Alt er 
enig med Dem, skal jeg ansees som den, der siger Eet og mener 
et Andet! Føler De ikke, hvad der ligger i en saadan Beskyld- 
ning? og det endda af een Præst mod en anden! a) at Deres 
egne Meninger ere saa rigtige og ufejlbarlige, at Ingen, uden 
forsætlig Benægtelse af Sandheden, tør modsige Dem; og b) at 
jeg har gjort mig skyldig i denne Brøde. Hvo er De, Hr. Con- 
sistorialraad, at De saaledes dømmer Deres Broder? Og det for 
et Anliggende, som slet ikke privatim angaaer Nogen af os! Og 
det efter at jeg med Høflighed og i en ganske lidenskabsfri Tone 
har yttret mig mod Dem — Dem, der først oprippede en bilagt 
Controvers! Jeg har aldrig ymtet om eller tænkt paa, at De 
talte anderledes end efter Overbeviisning: hvorfor vil De da 
gjøre mig saa haard en Beskyldning, Hr. Broder! den bør De 
tage tilbage — idetmindste for Deres egen Skyld. Og da vil Jeg 
troe i bedste Mening om Dem, at De her ikke har meent, hvad 
De har sagt; men nedskrevet disse Ord uden at forstaae deres 
Betydning. 

2) Nu videre. De undtager i anførte Passus, som slettere 
Terrain end Ahlhedeskovens : Vesterhavets Sandklitter og Ind- 
landets Moser. I Henseende til de Første skal jeg ikke modsige 
Dem, da jeg aldrig har været der*); men hvordanne de nu er 
eller ej, saa har man i Thye i flere Aar beplantet disse ~ det 
vil vise sig, om her atter er gjort et Misgreb, og det i al Fald 
et langt større end hiint første. Hvad de sidste angaaer, da til- 
staaer jeg oprigtigt og reent ud: jeg mener, at Flere af dem ere 
fortrinlig skikkede baade til Agerdyrkning paa irsk, hollandsk og 



♦) Begyndelsen af t Marie* (skrevet 1836): «I een af disse øde 

Egne besteg Fortælleren i sin Ungdom en med Klittag bevoxet Sandliøj, 

^ for første Gang at beskue det store Verdensliav* er altsaa en Fik- 

e tion (P. Hansens Udg. af Novell. 3, S. 237. Sml. Side 25). Blicher saa 

, formodentlig Vesterhavet første Gang i 1833; i et Brev til Ingemann for 

8. Aug. s. A. skriver lian: «Iaar har jeg selvtrecUe berejst en Strækning 
af Jyllands Vestkyst; den Rejse glemmer jeg aldrig. Kom engang og seel 
^ Du vil ikke fortryde det. Mere vil jeg ikke sige, thi det Jeg saae er for- 

^ meget til et Brev og kommer vel engang i en Roman af større Om- 

fang*. 

Jeppe AalOier: Blicher I. 19 



290 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

frisisk Maade, og ligesaa til Skov, f. Ex. den store Graaemose, 
som tilhører Kongen^ og som har en saare fordeelagtig Beliggen- 
hed, da det lidet Vand, der blot om Vinteren staaer om i Kan- 
terne, let kunde afledes. Denne Mose er, med flere, fortrinlig 
skikket til Skov af £1, Birk, Røn, Ulkrykke og andre Fugtighed 
elskende og fordragende Tr«eer. Dette kan godtgjøres ved Erfa* 
ring : jeg kan vise den Mose, hvor Granrødder (ikke som i andre 
ligge; men) staae paa Roden, kjendeligt afhugne paa Stedet, og 
det 1 Alen og dybere under Overskorpen. 

3) For at bevise Ahlens Tilstedeværelse nær Overfladen i 
Plantagen, beraaber De Dem paa den afdøde Skovrider Michel- 
sens Erklæring for 90 Aar siden; og mener, <at den løse Sand 
siden den Tid af Vinden kan være hendreven og lagt sig over 
Samme»; til Exempel anfører de Kumpedals Plantagen. Herved 
bemærker jeg a) at i hele Steendalsgaards og Ulvedals Plantager 
er der kun lidet Sand i Overfladen; at denne ikke saaledes om- 
blæses, langt mindre bedækker noget Sted ; og at blot i Ulvedals 
Plantage findes ét Par smaa Pletter løs Sand af anførte Beskaf- 
fenhed, alle tilsammen vist ikke af et Par Skjepper Lands Stør- 
relse: Ahlen er overalt hverken nærmere eller fjernere fra Over- 
fladen, end den altid har været; b) med Sanden i Kumpedal for- 
holder det sig saaledes: I Aaret 1783 — om jeg ikke meget fej- 
ler — kom Jordbrand derude. En stor Strækning afbrændte. 
Overfladen blev til Flyvesand. Ahlen blottedes, udsattes for Luf- 
tens Paavirkning, forvittredes, og blev til Sand. Denne dæmpe- 
des med Strandhavre, og de sammendrevne Sandhobe (nu be- 
voxede med Lyng, eflerat Strandhavren er gaaet ud) have dannet 
sig mange Aar førend Træplantning her begyndtes. 

4) De mener, at Phalæner først i den senere Tid have ind- 
fundet sig i Plantagen. Det er mange Aar siden afdøde Over- 
førster Bruel forsøgte at lade dem afpille, samle i Hobe og op- 
brænde. 

5) De benægter, at Granerne i Plantagen ikke ere af den 
Beskaffenhed og Størrelse, som jeg angiver — herfor skylder De 
Beviis; thi Deres blotte Paastand gjælder ikke mere end min — 
behag at maale dem I Jeg kunde vel anføre Hr. Forstraad Bangs 
Eragtnpg; men den vil De jo ikke antage. 

6) De mener: <at det havde været mere hensigtsmæssigt, at 
optage hiin Strækning med sit Underlag af Ahl og slet Bund, 
ligesom den øvrige Ahlhede, til Agerdyrkning*. En forunderlig 
Mening! at den Jordbund, der var for slet til Skov, skulde have 



BLICHER OG SKOVSAGEN. 



291 



været god nok til Agerdyrkning! — den faaer De neppe mange 
til at bitræde; den modsatte er almindelig antagen. 

7) De taler om Planteskolers Oprettelse. Uden at benægte 
disses Gavnlighed, raaae jeg dog bemærke: a) at Saaening paa 
Stedet er sikkrere, og fører hurtigere til Maalet; og 6) at Saa- 
danne i al Fald borde anlægges paa aabne Steder, hvor Vind og 
Sol har Adgang; men ej i Skygge, og allermindst i stærk Hauge- 
jord, hvor Planterne forkjæles, løbe rangelvorne op, og der- 
for hyppigen gaae ud, naar de omplantes i ringere og aabnere 
Terrain. 

8) De bemærker, at jeg urigtigt har anført de store Stormes 
Tid. Det indrømmer jeg uden videre Undersøgelse: naar en 




Daugbjørg Dojs. tegnet af Hans Smldth. 



Skov blæser overende, kan det være ligegyldigt om dette skeer 
den 10. eller 11. April. Det er her om Factum og ikke om Da- 
lum at gjøre — det Første har De ladet staae. 

9) Endelig har De gjentaget villet paadutte mig Deres Me- 
ning, ja for at lette Overgangen lagt mig Ordene i Munden. Det 
er forgjæves, Hr. Consistorialraad ! Vel har hverken overdreven 
Roes af Andre, ej heller egen idelig gjentagen Selvroes saaledes 
forvænt mig, at jeg skulde ansee mig selv for infallibel; men 
paa den anden Side har ligesaalidt Miskjendelse, vrang og uret- 
færdig Bedømmelse saaledes forknyttet mig, at jeg ikke skulde 
torde beholde og belgende mine egne oprigtige Meninger. Hertil 
kan ingen menneskelig Magt tvinge mig. 

Min Mening har jeg nu bekjendt og forsvaret. Det staaer 
til Dem, om vi To nu her skulle tie, og lade Samtiden og 
Fremtiden tale — jeg frygter ingen af dem — eller om vi 

19* 



292 BUCHER OG SKOVSAOEN. 

længere skulde fortsætte en Controvers, der, imod min Villie, er 
gaaet over i en anden Toneart, end den af mig angivne. 

S, S, BUcher. 

Efter at gamle Niels Blicher havde været ude i Bladel for 
3. Sept. med en Artikel, der ser ud som et Ma^ngsforsøg, to- 




Haiu Blerrtgaard, Konsistoriairaad (f. 1766 f 1860). 

ner Konsistorialraaden d. 1. Okt. s. A. atter frem for fuld Mu- 
sik; og denne Gang giver vi ham Ordet uden Afkortning: 

Aftvunnget Svar paa det af Hr. Pastor Blicher 
i Nr. 102 Indrykle. 

Rigtignok havde jeg sagt Alheden Farvel, og var sindet 
ikke videre at indlade mig med Deres Velærværdighed desan- 
gaaende, men da De i Deres sidste Svar baade gaaer i Rette 
med mig, som den, der højligen skal have fornærmet Dem, og, 
om jeg og andre med mig ej meget fejle, tillader Dem Stiklerier 
paa mig, som ved intet foregaaende Lignende fra min Side er 
foranlediget; ja, da Deres Hr. Fader, idet han tilsidst optræder, 
bebuder sig som den Neutrale, og som den, der vil mægle 



BLICHER OG SKOYSAGEN. 293 

Fred, men hugger, forinden han begynder sit Mæglerværk, dyg- 
tigt løs efter mig, saa vil man undskylde, at jeg tager til Mod- 
værge. 

De havde erklæret Dem for at være enig med mig i tvende 
Punkter, og hvad det tredie angik, da at være det for en Deel. 
Jeg yttrede, at der kuns manglede for ogsaa heri at være blevet 
ganske enig, at De oprigtigt og reent ud skulde have tilstaaet 
o. s. V. Disse Ord er det, hvorover De er kommet i en saadan 
Bevægelse, disse Ord er det, der skulle indeholde en saa haard 
Beskyldning, at jeg efter Deres Formening bør tage dem tilbage, 
det skal jo vel sige, gjøre Afbigt, og da, man tænke en 
Naade, da siger De, vil De troe, at jeg ikke har forstaaet 
hvad jeg skrev. Da D. V. havde i et foregaaende Nummer 
klaget over, at man nyeligen i et Skrift, der bestyredes af 
14 Videnskabsmænd, havde søgt at skille Dem ved Deres 
Smule Hæder, lod jeg for min Part et Trøstensord falde, og 
yttrede mig da, efter min bedste Kundskab, fordeelagtigt om 
Dem. Jeg maatte have ventet, at De herfra vilde have slut- 
tet, at jeg ikke meente Dem det saa ilde, og at bemeldte 
Yttring skulde have indlagt et godt Ord for mig, om der en- 
gang skulde undslippe mig et Udtryk, der ikke var afvejet paa 
Sølvvægten. Men nej, her er ingen Skaansel. Ja, da De selv 
ikke er saa nøjeregnende med Deres Udtryk, naar det gjælder 
Andre, da De saaledes f. Ex. for ikke ret længe siden gjorde 
Anfald paa en af vore hæderlige og fortjente Lærde, i en saa 
lidet fin og sømmelig Tone, at selv Deres Venner ganske misbil- 
ligede den, fortalte hvorledes De i hans Rejsebemærkninger havde 
fundet tvende meget betydelige Urigtigheder, som De skyldte 
Sandheden at rette, hvoraf dog den ene vist ingen Urigtighed 
var — fortalte, at Den, som havde indbildt ham den anden, 
havde løjet, saa en Steen maatte vende sig, stiklede paa hans 
Rejse om Natten m. m. — Nok, da De selv, som sagt, er intet 
mindre end nøjeregnende i Deres Udladeiser over Andre, saa 
havde jeg jo Grund til at vente, at De ikke vilde have gjort alle 
de Ophævelser over et Udtryk, hvorover enhver Anden slet ikke 
vilde have opholdt sig. Men nej, her er ingen Skaansel. Nej, 
idet sted forsikkrer De, at hvad jeg sidst skrev, vrimler af Urig- 
tigheder. Det er vist, at De er stærk i at paabyrde Andre Urig- 
tigheder. Og da De saaledes paa ingen Maade skaaner Andre, 
imedens De selv er yderst ømfindtlig, saa faaer De, saa godt 
De kan, at finde Dem i, at man for at godtgjøre, hvorledes De 
behandler Andre, skal nødes til heller ikke at skaane Dem. 



294 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

Jeg havde angivet Moser, forstaaer sig vaade og moradsige^ 
som et af de sletteste Steder til Træpia ntning. Ogsaa foreskriver 
det koDgl. Landhausholdningsselskab som Betingelse for Æskning 
af Understyttelse til Træplantning, at Bunden, hvurpaa samme 
anbringes, maa være tør. Gjeme tilstaaer jeg, at mange af dem 
lode sig, naar Vandet af dem udledtes, beplantes med passende 
Træarier. At Naaletræeme, der findes i vore Moser, ere groede 
der i Mosernes nærværende Tilstand, skal De vel ikke have saa 
godt ved at bevise*). 

At jeg mener, det havde været meget hensigtsmæssigt, at 
optage de Strækninger, der ere anvendte til Skovanls^, med 
deres Underlag af Al og slet Bund, ligesom den øvrige Alhede 
til Agerdyrkning, vil vel neppe Nogen finde forunderligt uden 
De. Læserne dømme! Der er en By i et Naboherred, hvis Jor- 
der er Sand med Underlag af Al. Vilde man nu sige til Mæn- 
dene der: <Bøm! I skulle anlægge Plantasier der>. Mon de da 
ikke vilde svare og svare retteligen: «Nej, vi avle ypperlig Rug 
og Boghvede, og i fugtige Aar andet Korn med, fordi sammes 
Rødder ikke naae Alen, men hvorledes vilde det vel gaae med 
Træerne, naar deres Rødder stødte paa den?> Andre Bønder, 
der have ønslæt at kunne anlægge Plantasier i deres Hedelodder, 
have ved at støde paa Al der, afstaaet fra deres Forsæt, og 
bragte samme heller, saa ringe de vare, under Ploven. Hvad 
Alen i de omhandlede Anlæg paa Alheden angaaer, da kan jeg 
derom meddele følgende Oplysning. En sagkyndig og af Skov- 
anlæg forijent Mand har i den norden for Stendalgaard for nogle 
Aar siden begyndte Plantasie fundet den i 1 Alens Dybde. An- 
dre ville paa andre Steder dér kuns havde fundet den i V« Alens 
Dybde. Selv i Stendalgaards Plantasie har man lige fra Stendal 
af indtil Skive Landevej, der skiller denne Plantasie fra Ulve- 
dals, truffet den paa mange Steder saaledes kuns i Vt Alens 



*) I mange af disse Torvemoser synes næsten uforklariige Omvælt- 
ninger at være foregaaede. Vilde man antage, at Træerne i samme vare 
groede paa Bunden af dem i Sandgnind, der lod Vandet synke I Dybden, 
saa at der ingen stillestaaende Se kunde blive, og at Tørven først havde 
dannet sig, efter at Træerne enten ved Storm eller af Menneskehænder 
vare omstyrtede, støder man, som sagt. ofte paa det, der maatt€ kunne 
synes uforklarligt. I en Præstegaarden her tilhørende Mose har man saa- 
ledes fundet en Alen nede i Torven en staaende Trærod, en Alen under 
denne igien en Stamme, og endeligen paa Bunden af Mosen snari Nødder, 
snart igjen Frøhuse af Fyr. 



BLICHER OG SKOYSAGEN. 



295 



Dybde, at man neppe skal have kunnet opgrave Hullerne 
igjen til Efterplantning efter det Udgaaede. Paa samme Lande- 
vej selv, der, som sagt, skiller de to 
Plantasier fra hinanden, ligger den paa 
Heldinger, hvor Sandet er bortskyllet fra 
den, blottet og bar for Øjet. I den ny 
ved Kumpedal eller gamle Frederiksdal 
anlagte Plantasie fandt jeg den selv paa 
de Steder, hvor jeg eflersøgede den, kuns 
fra Vi til V«, højt 1 Alen dybt nede. Ja 
selv Deres Hr. Fader, der under Skin af 
Mægler er kommen Dem til Hjælp, men 
der, som strax vil vise sig, mere har 
skadet end gavnet Deres Sag, siger, uden 
dog at nævne Stederne, at den er paa 
enkelte Steder kuns 4 til 6 Tommer, men 
lalmindelighed 3 til 8 Qvarter under Over- 
fladen. Og dog kalder De endog i Mod- 
sigelse med ham min Paastand, at Alen 
fmdes fra Overfladen af, friskvæk en Urig- 
tighed. Ja selv forrige Skovrider Micheel- 
sen maa efter saamange Aars Ro i Graven 
herop, og offentlig holde for, blot fordi jeg 
havde beraabt mig paa hans Tilstaaelse «æ tiemm' Drmg* tn Fiy. ongi- 
heraf. Ja eflerat De havde saa højligen be- - ^.^J.^^, ^Z"snZT ' 
sværet Dem over mig, som den, der skal 

have fornærmet Dem, der dog er levende og hel levende til at 
afvise Enhver, De anseer for i mindste Maade at komme Dem 
for nær, betænker Deres Hr. Fader sig ikke paa at anfalde den 
Døde, der ikke kan værge for sig, og det uden mindste Anled- 
ning, siger om ham, at han ikke har kjendt ham fra de fordel- 
agtigste Sider. Leseren dømme! 

Deres Hr. Fader har angivet Opdyrkning og Livsunderhold- 
ning for Mennesker for fra først af at have været den egentlige 
store Hovedhensigt med Alheden. Jeg priser denne Hensigt, og 
jeg glædede mig endnu i Sommer ved Synet af Korn- og Kartoffel- 
agre, af Mennesker med deres Huse og deres Gudshuus i denne 
fordums Udørken, og ønskede vore øvrige Heder en lignende 
Forvandling. < Træpia ntning,> siger han fremdeles, <var dér kuns 
Bisag. Men efterat imidlertid den første Del af hiin vise Plan, 
ifølge hvilken en Part af Alheden skulde opdrives til Jorddyrk- 
ning, var realiseret, blev nu Spørgsmaalet, hvorledes man nu 




296 BUCHER OG SKOVSA6BN. 

bedst skalde faae Skoyplantning dreven paa den øvrige Alhede- 
strækning.* Og for nu at faae mig til at give et Svar, om 
hvilket han kunde faa Lejlighed til at sige, <at det passede som 
en knyttet Næve paa et blottet Øje, eller at der blev spargt i 
Vester og svaret i Øster> — lader han mig kort og godt svare: 
c Ih I det forstaaer sig selv: Man plante Skov paa nogle af de 
utallige Steder, som ere dertil langt beqvemmere.> Men dette 
afstumpede og grundløse Svar, hvorpaa den knyttede Næve pas- 
ser, tilhører ham selv og ikke mig. Paa Spørgsmaalet, hvorledes 
man bedst skulde faae Skov paa Alheden, vilde mit Svar, efter 
hvad jeg i denne Sag har 3rttret, være kommet til at lyde som 
saa: Efter min ringe Formening bliver der i det hele taget neppe 
nogensinde ret Skov paa Alheden, idetmindste ikke saalænge der 
er Al, og da denne ikke letteligen lader sig bortrydde, saa an- 
vende man heller Resten med til Kolonianlæg, og tage idetsted 
til Skovanlæg saadanne Steder, der lade ingen Tvivl om et lyk- 
keligt Udfald, heller end ved deslige Anlæg paa Alheden at ud- 
sætte sig for Arbejd- og Pengespilde, og nære Fordomme mod 
Skovplantning. Og i hvad man gjør, saa begynde man dog 
idetmindste aldrig med Fyrplantning der.> Saa vilde mit, saa 
vilde nok Almenhedens Svar have lydet. Og dog begyndte man 
ej alene Anlægget, med Fyr, men fortsatte dermed i hele 20 Aar. 
i Ja, det var Fejl,> har De ej alene selv sagt, men De har endog 
bebrejdet mig, at jeg ikke havde lagt Mærke til, at De havde 
sagt det. Og nu den Sønderlighed, nu kommer Deres Hr. Fa- 
der bagefter og fortæller os, at han har staaet i venskat>elig For- 
bindelse med Overførster Brfiel, og veed, hvorlunde Anlæggene 
skedte efter nøjagtigt Overlæg og Undersøgelse. Han forekom- 
mer mig her som en gammel Stridsmand, der ved Larmen af 
den i Lejren indtrængende Fjende vaagner op, og der, uden at 
ændse, at Slag og Lejr er tabt, griber sine Vaal>en, og hugger 
om sig baade imellem Venner og Fjender; eller egentligt talt: 
Her har De Ret og han Uret*). — Da D. V. udtrykkeligt havde 
angivet Tiden, paa hvilken de to sidste haarde Storme skulde 
være indtrufne, og havde hverken angivet Maaned eller Aar rig- 
tigt, saa tillod jeg mig blot iforbigaaende at rette Angivelsen**). 
At jeg har, som De siger, ladet Factum staae, var ligesaa nød- 



*) Ogsaa tilstaaer Hr. Skovrider Brikel efter hvad jeg Nr. 76 af Hr. 
Landvæsenscommissær Dalgas har anført, at det var Fejlf man valgte Fyr- 
ren. Dog, hvo tilstaaer det ikke? 

**) Og Jeg havde her sletikke bragt denne Omstændighed i Erindring, 
dersom det ej var skeet for at bemærke, at i min Berigtigelse er det en- 



BLICHER OO SKOVSAGEN. 297 

vendigt som at lade Et og Andet i Deres sidste Svar staae, d. e. 
lade det uberørt, om jeg ikke vilde fylde hele Blade. 

De siger,' cat jeg igjentaget har villet paadatte Dem min 
Mening, ja for at lette Dem Overgangen, lagt Dem Ordene i 
Munden*. Nej, jeg har blot villet sige Dem, at dersom De ej 
havde været saa rask til at paa dutte Enanden en meget betyde- 
lig Urigtighed, som Deres Hr. Fader behager paa sin Vis at 
kalde det Udtryk, der netop var det rigtige og fuldkommen pas- 
sende — ja havde viist Dem mere maadeholden i Deres Domme 
og Yttringer, og fra først af indrømmet, hvad De siden har ind- 
rømmet, vilde nærværende Tvist ikke have fundet Sted. Og da 
jeg skal have Skyld for at ville lægge Dem Ordene i Munden, 
maa jeg rentud tilstaae Dem, at hvis jeg maatte have staaet for, 
at lægge Dem samme i Munden eller i Pennen, da De skrev det 
sidste imod mig, vilde jeg endog for ustuderte Leseres Skyld, 
der jo ere de langt fleste, og der, for at forstaae det, behøvede 
Tolke, have ladet Dem skrive lidt renere og med mindre heel og 
halv Latin blandet Dansk. Naar man støder paa Ord og Ud- 
tryk som disse: Manus manum lavat, — Sit venia verbo — Ae- 
quiescere — Intonere i Dur — Involvere — Passus — Imputa- 
tion — Infallibel m flr. skulde man troe sig. sat ved et hun- 
drede Aar tilbage i Tiden. Ikke vil jeg hermed sige, at Deres 
Sprog seer ialmindelighed saa broget ud, men da De, som sagt, 
er stærk i at paabyrde Andre Urigtigheder, maa De finde Dem 
i, at De bliver gjort opmærksom paa Deres egne. Og et Sprog, 
som det paaankede, kan vist ikke være det rette i Dage som 
vore, hvor der ej alene ved de Manges Grandskninger arbejdes 
saameget paa vort Modersmaals Forædling, men hvor derhos ved 
Regjeringens de mange ypperlige Foranstaltninger til Almuens 
Oplysning, til hvilke neppe gives Mage i noget andet Europas 
Land, og tages Hensyn til at danne sammes Sprog — ja, da 
man kan gjøre sig en Ære af at være Dansk, og af at tale og 
skrive Dansk. 

Naar D. V. vil, at mine Udtryk skulle vidne odi, at jeg an- 
seer mine egne Meninger for saa rigtige og ufejlbare, at o. s. v. 
og derhos siden siger, at hverken har overdreven Roes af Andre, 
ej heller egen idelig gjentagen Selvroes saaledes forvænt Dem, at 
De skulde ansee Dem selv for infallibel (ufejlbar), saa maatte 
jeg let fristes til at antage dette for Stiklerier, antage, at De, 



ten ved Skrive- eller Trykfejl kommet til at hede 11. April 1793 istedet- 
for 11. Pebr. 1798. 



298 BUCHER OG SKOVSAOBN. 

som man kalder det, tager Dem selv og slaaer mig med. Det 
være nu hermed som det vil, saa havde De at vogte Dem for 
enhver Udiadelse, der kunde paadrage Dem Mistanke for, at det 
ikke blot er Iver for det omtvistede Anliggende, men derhos 
noget Andet, der fra først til sidst har ført Deres Pen. Og jeg 
maatte dog nok vide, hvo det er af os to, der anseer sig for 
ufejlbar, enten jeg, der stedse har sagt, at det er Tiden, der 
med Visbed kan dømme os imellem, eller De, der er saa ind> 
tagen af Deres Menings Rigtighed, at De erklærer, at ingen 
menneskelig Magt sluil tvinge Dem til at frafalde samme, og 
at De hverken frygter for Samtid eller Fremtid. Lanserne 
dømme! 

Ja, naar Deres Hr. Fader luilder mine Yttringer den om- 
handlede Gjenstand vedkommende blandt andet cynkelig Klynke- 
qvad>, hvad vilde han da ikke, hvis ban for Dem ej var, hvad 
han er, have kaldet alle Deres Klager over Utak for Berigtigel- 
ser, over Stræben efter at skille Dem ved Deres Smule Hæder, 
over Miskjendelse, over vrang og uretfærdig Bedømmelse — Kla- 
ger, der, de være grundede eller ugrundede, jo hveiicen ere for- 
anledigede ved mig eller Alhedens Træer, men ved Hovedstadens 
Lærde. Saalidet har Deres Hr. Fader gavnet Deres Sag. 

Naar D. V. ianledning af, hvad jeg har sagt om Nytten af 
Planteskoler, udlader Dem om forkjelede, rangelvome, i stærk 
Havejord opelskede Træplanter, vilde jeg atter nødig træ, at 
herved skal sigtes til mine Træplanter; thi disse har jeg ej alene 
i en gammel Have, hvor de 30—40,000 Naaletræer, der staae i 
min Hedeplantasie i den bedste Vext, ere opelskede, men i Jord, 
der er indtaget fra Marken, foruden dem, jeg har i bemeldte 
Plantasie selv. De blive desuden ikke gjeme saa gamle hos 
mig, at de vorde til forkjelede Rangier, da man nu af Erfaring 
har lært at indsee Nytten af at udplante smaae og unge Træer. 
Det skulde gjøre mig ondt, om de 2—3000 Træplanter, jeg ifjor 
og i et andet foregaaende Aar meddelede Dem, vare forulykkede 
for Dem. Og skulde dette være Tilfældet, vil jeg dog derfor 
ikke troe, at det var Træplanternes Skyld. Thi, saavidt jeg veed, 
har De ikke haft det allerbedste Held enten til Træplantning 
eller Agerdyrkning. Det er altid lettere at lade nogle Ord falde 
paa Papiret om irsk, hollandsk, frisisk, ja var det om engelsk 
Agerdyrkningjsmaade med, og om Planteskoler og Træplantnin- 
ger, og at faae dette til at see ret pent ud der, end at ud- 
føre det paa Marken, og der at bringe det til at see ligesaa 
pent ud. 



BLICHER OG SKOVSAOEN. 



299 



Naar D. V. taler om mit nyelige Besøg paa Alheden, og ho- 
verende siger, «at De havde ventet, at jeg efter dette Bekjendt- 
skab vilde være kommet tiere igjen, og glædet mig over, hvad 
mit Øje maae have overbeviist mig om» — saa maae jeg be- 
mærke, at jeg har gjort to Besøg paa Alheden iaar, og at jeg 
allerede forhen har tilstaaet det, og tilstaaer det endnu engang, 
at Grannen er, hvor Alen ligger noget dybere, hvilket er Tilfæl- 
det i en stor Del af Stendalgaards Plantasie, endnu i skjøn Vext. 
Men derhos maae jeg og er- 
indre, at mit sidste Besøg var 
i Kumpedals Plantasie. Og 
hvad saae mit Øje her? Sv, 
Stumper og Strimler med 
Gran, og imellem og rundt 
om disse store øde Pladse, 
hvor det var umueligt at 
opdage, om der nogensinde 
havde været plantet, eller 
ikke. Kuns et Sted fandt jeg 
med Nød Levninger af en 
udgaaet Birkeplantning, hvori 
disse Træer vare, uden en- 
gang at have overlevet Barne- 
alderen, bortdøde. 

De har i en temmelig ud- 
fordrende Tone erklæret mig, 
at jeg dog skal komme til at 
lade Dem have det sidste Ord. 

Skræmme mig til at lade Dem have det, kan De ikke. Men da 
De ikke kan skrive uden i en heftig og lidenskabelig Tone, ja 
ikke uden Tirren og Stiklen*), saa er det mig ikke behageligt at 
indlade mig mere med Dem end jeg er nødt til, hvorfor jeg 
gjerne overlader Dem det attraaede sidste Ord. 

Og skulde jeg imidlertid have fejlet i mine Anskuelser af 
hine Anlæg, og at fejle er menneskeligt, skal det endog af den 
Aarsag være mig kjert, fordi samme da vilde, efterat have næret 
Fordomme mod Træplantning, tilsidst blive en Opmuntring dertil. 




Tateren Roland Peder A. Fot. tllh. Ev. T. Kr. 



*) For at overbevises herom, behøver man blot at lese Begyndelsen 
af Deres sidste Svar med Anmærkn. Deres Yttring «at jeg maae have 
havt mine Aarsager, hvorfor jeg ikke> o. s. v. it. Manus manum lavat (den 
ene Haand vasker den anden) m. m., som jeg ikke videre vil indlade 
mig paa. 



300 BLICHER OG SKOVSAOBN. 

Ja mit sidste Ønske skal være som mit første: Gid de maatte 
omsider lykkes, saaat selv vor gode Konge, der interesserer sig 
for dem, som Intet, der vedrører Almenvellet, unddrager sig 
hans landsfaderlige Omhu og Opmærksomhed, maatte kunne 

glæde sig. 

H. Bierregaard, 



De talrige t>edske Piller i denne Artikel kan just ikke have 
stemt Blicher blidere. Svaret i Randersbladet for 18. Jan. 1830 
lader da heller intet tilbage at ønske i Retning af Bidskhed: 

Anmodning til Hr. Consistorialraad Bierregaard. 

Deres Højærværdigheds sidste Indlæg ender vel saaledes 
<men nu ikke et Ord mere!> Dette sidste Ord skulde jeg ogsaa 
ladet Dem beholde, dersom De ikke havde tilbageholdt eet Ord, 
nemlig hvor hiint «Trøstens Ord>, som De vil have talt i An- 
ledning af Angrebet paa mig i Maanedskr. for Litteratur, monne 
findes. Deres øvrige, utilbagekaldte gravamina: tomt Pralerie, 
som Planter og Agerdyrker, at jeg har sagt eet og meent et an- 
det, at jeg har havt ganske andre Hensigter (vel neppe gode), 
end dem jeg vedkjendte mig ~ alle disse vil jeg som ut>eviis- 
lige skjænke Dem: hvad den Første angaaer, tryggelig overlade 
Dommen til dem, der kjende mig bedre end De; og i Hen- 
seende til de to Sidste til den, som alene kjender de menneske- 
lige Hensigter. Men en Beskyldning for Utaknemmelighed kan 
jeg ikke tie til. Jeg anmoder Dem derfor indstændigen, offentlig 
at vise mig, hvor hiint Trøstens Ord befinder sig, at jeg kan 
see hvad og hvormeget jeg har at takke Dem for. Naar dette 
skeer, skal min Taksigelse ikke udeblive, og vil jeg foreløbigen 
erklære: at det smerter mig at være, skjøndt nødtvungen, bleven 
indviklet i Strid med en Mand, som iforveien — • mig uafvidende 
— havde talt min Sag. At denne Anmodning kommer først nu, 
dertil er Aarsagen, at jeg først troede at borde indhente Efterret- 
ning fra Redactørerne af de forskjellige periodiske Blade, som 
dengang indeholdt Noget til mit Forsvar, da De selv ikke beha- 
gede at meddele den. Jeg vil oprigtigen baade ønske og haabe, 
at nærværende Sag vil oplyses ligesaa klart som Skovsagen. Thi 
i denne gik det, som jeg meente: < at Skoven paa Ahlheden vilde 
nok forsvare sig selv.> Allerede i det selvsamme Aar, i hvilket 
D. H. paastod, at man først om en Menneskealder kunde 
dømme, om der kunde vorde Skov eller ej, averteres der en 



BUCHER OG SKOVSAGEN. 301 

Træauction, hvis Specification ogsaa indeholder 5pæ/ide^/tEer*). 
Og for saa ganske ubetydelig kan vel denne Auctions Beløb ikke 
ansees; i saa Fald vilde det kgl. Rentekammer vidst ikke beor- 
dret den. Et kraftigere Forsvar end dette Avertissement kunde 
jeg aldrig have faaet: nu kan dog selv de mod Skoven forudind- 
tagne klarligen see, hvo af os to der havde Ret. 

St. SL Blicher, 




Et Hedeskur. 

Men det gik her som det staar i E BindstouWy at æ Præjst 
ctaw stell, aa e hiele Mienighed taw stelU — saa Blicher den 
10. Marts 1830 i Randersbladet lod indrykke følgende: 

Ultimatum til Hr. Consistorialraad Bierregaard. 

De tier? De besvarer ikke mit Spørgsmaal om, hvor hine 
nok omrørte t Trøstens Ord^ monne findes? Denne Taushed — 
maa De tillade mig — er utidig; ligesom Deres forrige Indblan- 
den i Molbechs og min Controvers: dengang borde De have tiet, 
og nu borde De tale, medmindre De kunde overvinde Dem selv 
til at bekjende Deres Ubillighed mod Kongeskoven, min Fader 
og mig. Dog som De behager! Deres Taushed taler — den 
taler for mig — og med den skal jeg være tilfreds; men i dette 
Fald ogsaa tillader De mig, at ansee hine Trøstens Ord som 



*) Og dog har De sagt i «Rand Av.> Nr. 81: «af der i de enkelte 
bedst fremgroede Graner paa 40 Aar neppelig findes et taaleligt Spænde- 
træe til et godt Bondehuus*. De har exciperet mod Hr. Forstraad Bangs 
Dom i Sagen: tør De ogsaa excipere mod dette hans Avertissement? 



302 BLICHER OG SKOVSAGEN. 

nsaglty og at afvise deres Paastand om nogen min Forpligtelse i 
saa Henseende. 

Spentrap, d. 6. Marts 1830. Si S, Blicher. 

Bierregaard tav fremdeles og saaledes ophørte endelig denne 
beklagelige Strid mellem to hæderlige Mænd, hvis største Fejl 
var den, at de begge var lidt for æresprikne. 

Det er denne Polemik, Blicher hentyder til i «Erindrin- 
gerne>, hvor det hedder: «At Den, der skriver offentlig og om 
mangeslags Gjenstande, skulde undgaa offentlig Modsigelse og 
derved at indvikles i Pennekrig, ville være ubilligt at forlange. 
St St. B. har ogsaa haft nogle faa saadanne Krige, som 
han kunde have undgaaet. To af disse have havt et for 
ham trøsteligt Udfald, idet ban ved en Haandsrækning, der 
velvilligen blev modtagen, fik afsluttet en evig Fred med de 
tvende Hædersmænd C. Molbech og H. Bierregaard*. — Vi 
ved ikke saa nøje, hvori denne c Haandsrækning* bestod. For> 
modningen er dog for, at ban vandt Molbech ved at yde ham 
Hjælp ved hans Dialekt-Lexikon ; et BrQv til Collin af 12. SepL 
1835 synes at bekræfte denne Antagelse*). Bierregaard holdt det 
sikkert haardere at forsone, men i Slutningen af 30'eme maa 
det dog vist være sket. Den 4. Novb. 1841 træffer vi i «Rand. 
Av.> Blichers Navn under en Anmeldelse af en af Bierregaards 
Boger; Anmeldelsen har følgende Indhold: 

<Første Deel af Consistorialraad Bierregaards «Exempel- 
samling paa Dyder og Udyder* er nu meddeelt Almeenheden. 
Det er et Skrivt, ej allene i Form og Materie det første i sit 
Slags her i Danmark. (Mallings store og gode Handlinger ere 
blot nordiske; Bierregaards universalhistoriske.) 

Det er derhos saa reent moralsk, saa ægte religiøst, at det 
derved vorder, hvad ethvert historisk Værk burde være, i fuld 
Maade practisk. 

Delte Skrivt har end ydermere den saare sjeldne Egenskab: 
at kunne fattes og føles af ethvert nogenlunde fornuftigt Individ 
i alle Samfundets Klasser, de laveste som de højeste. 

At den ærværdige Forfatter har en udbredt Læsning i flere 
især philosophiske, historiske, moralske, poetiske Fag, denne 
Fortjeneste deler han med Mange! men med Faa den, at anvende 
det Lærte paa rette Steder. 



*) Se nedenfor. 



BLICHER OO SKOVSAOEN. 303 

Det vilde være sælsomt, at dette Værk skal have faa Læ- 
sere og færre Kjøbere, hvis vi ikke kjendte de Skrivters Skjæbne, 
der udgaae fra jydske Officiner, og havde lang Erfaring om, at 
i boglige Sager er Kjøbenhavn næsten Alt, og Provindserne næ- 
sten Intet 

Jeg slatter med den Erklæring, at jeg ikke kjender nogen 
indholdsrigere, og i alle Retninger, ogsaa den religiøse, hensigts- 
mæssigere dansk Læsebog i Borgerskoler saavelsom i de lærde, 
end denne, hvorpaa Jeg her har stræbt at vække mere alminde- 
lig Opmærksomhed. 

Spentmp, den 1. Novb. 1841. ^ ^ r»i. t 

^ ^' S, S. Blicher, 

Til Bierregaard skrev han ogsaa et af de sidste Breve, som 
vi ejer fra hans Haand [13. Juni 1847]. Det er meget hjærteligt 
i Tonen og vidner om at enhver Rest af gammelt Nag forlængst 
er bortvejret*)., 



*) Hans Bierregaard, der er én af Hedeplantningens Koryfæer, er 
bedst mendt ved det Motto, han 1840 gav sit Skrift: cEndnu et Opraab 
til Trseplantning* ; det led saaledes: 

c Hvor Ploven ej kan gaae, 

og Leen Jubel faae, 

der bør et Træ at staae.* 



BLICHER OG NATHAN DAVID. 



BLICHER var en loyal Mand efter de ældste Mønstre; især var 
han Frederik den 6te af Hjærtet hengiven, og alt, hvad der 
angik Kongen og det kongelige Hus andlod aldrig at sætte hans 
Følelsesliv i mild Bølgegang. Hos et Folk som det danske, hvor 
enhver nyanmeldt Forøgelse af Kongeslægten altid har fremlokket 
Skjaldenes Trompetskrald lige oppe fra de øverste Laurbærhn- 
gede ned til den yngste lyriske Pipfugl i et Provinsblad, maatte 
en Begivenhed som Prins Frederiks Giftermaal med Landsfad^ 
rens Datter nødvendigvis afstedkomme lyrisk Springflod. At Bli- 
cher var greben af den almindelige Extase, derpaa har vi Exem- 
pier nok baade i Vers og Prosa; man læser til en Begyndelse 
nedenstaaende Artikel i c Randers Avis> for 10. Novb. 1828, der 
omhandler Bryllupsnattens Forløb indenfor Blichers Synskreds: 

Den første Novembernat 1828. 

Det var lysteligt at see, hvorledes eet Blus efter det andet 
fremsteg og flammede i Mørket! Alene i Nørrehald Herred taltes 
otte saadanne, og flere saaes længere borte, uvist hvor. Disse 
Baune syntes som tindrende Glædessymboler at hilse hverandre, 
og de meer end syntes, de bragte virkelig Kongen og hans hele 
Slægt en umiskjendelig Hyldning; thi uden mindste højere Vink 
foranstaltedes de efter det danske Bondehjertes egen Indskydelse 
ved frivilligt Sammenskud af Almuen alene. 

Det var en Illumination, som vi tør holde for den eneste i 
sit Slags: et heelt Land illumineredes. Det var velmeent Tak til 
Sjette Frederik for det Lys, han udbreder over Landet; Tak for 
Stavnsbaandets Løsning! Tak for Udskiflning! Tak for Hoveriets 



BLICHER OO N. DAVID. 



305 



Afskaffelse! Tak for Frihed og Ejendomsret! Tak, Tak for alt 
Godt, Fader Frederik! Gud lade Dig leve længe og lykkeligt! og 
give Dig Glæde for dine Børn, at de maae elske og gjøre os 
lykkelige som Du! Alt dette og meget mere stod ved de jydske 
Banners Stjerneglands tydelig at læse paa den dunkle Him-: 
mel; og Ønskerne og Bønnerne trængte vist længere op, end vi 
kunde see. 

Anmælderen var nær ved een af disse Baune. Løs, utæm- 
met flaggrede Luen, steeg og sank og steeg igjen, omhvirvledes 
af Vinden og buldrede Hig Danmarks røde Kongeflag; Draaberne 
fra den mørke $kye foroven strømmede som en glimrende Ild- 
regn ned trindt om Baalet Dets 
Skjær faldt paa den omringende Skare, 
der travl syslede med Ilden i mun- 
ter Uro, og hvorigjennem idelig Ny- 
ankomne ilede til med Næring for 
Luerne. Skjønt at see, hvorledes 
de. Hig en magisk Lanternes Bille- 
der, traadte fra de uigjennemskue' 
lige Skygger ind i Lyset med Halm- 
nege. Lyngknipper og andre deslige 
smaae, men frivillige og derfor dyre- 
bare Offere paa Fædrelandets Alter. 
— Før Midnat sluktes alle disse Blus; 
men Gjenskinnet af dem slukkes al- 
drig. 

Een Mærkelighed bør ingenlunde 
forbigaaes; Enhver faaer at forklare 
den, som den bedst veed og kan. — Anmælderen tør vel finde 
Undskyldning, naar han tager Tingen paa sin poetisk. — Kori 
efter at alle Baunene vare komne ibrand, og efter at man her 
var bleven enig om, hvor alle de andre monne være, antændtes 
pludselig endnu eet — efter Linien at skjønne — tæt ved de 
Gassumers. Af disse blev det ogsaa seet mod Nordvest, af de 
Randrupper mod Østen, af de Dyrbyer mod Vesten, og alle disse 
Synslinier løbe sammen og overskjære hinanden paa en Høj tæt 
ved Randrup. Men — her vides Ingen at have antændt noget 
Blus, og paa Stedet findes intet Spor af Ild. — Lad mig da — 
indtU videre — antage denne Baune for et Værk af Højens usyn- 
lige Indvaanere, de smaae Alfer, der med godmodig Skjemtsom- 
hed have optændt deres konstige Ild, og som Dannerkongens 

Jeppe Aakjær: Blicher I. 20 




Rektor Lauritt Seoerln Lund, 
t 1754 t 1832. 
[Se Side 21 tL] 



306 BUCHER OG N. DAVID. 

underiordiske Landsaatter har villet bringe ham deres velmeente 
Viwit — et glædeligt Omen for Konge og Folk! 

Spentrup, den 9de Novbr. 1828. 

5. 5. Blicher. 

De samme Følelser faar Udtryk i en Sang aisungen ved en 
Middag i Klubben Harmonien i Anledning af Prinsebrylluppet; 
første Vers lyder saaledes*): 

Budstikken skyndsomt render 
afeted fra By tU By; 
Baunilden vældig bnender, 
og blusser herjt i Skye: 
det kimer, og det brummer 
heel vidt fn Kyst tU Kyst: 
dog ingen Fjende kommer, 
thi Alt er blot til Lyst osv. 

Eller man læser følgende Hyldingsdigt i Randersbladet for 
1. Novb. (sebre Højtidsdagen): 

Den ferste November 1828. 

Og der er Gilde i Kongens Gaard, 
et Bryllup med Ære saa lysteligt staaer; 
thi er der Gløde og Gammen forsand 
alt over det ganske Dannemarks Land. 

Stor Glæde da er der paa Konningens Slot: 
sin Datter bortgiver den ædele Drot. 
Han giver ej hende til fremmede Land; 
en Prinds af vor Egne hun fanger til Mand. 

Et Skud af den samme velsignede Rod, 
som herligt i fire Aarhundreder stod; 
som plantet udi vores frugtbare Jord 
til Lykke og Smykke for Dannemark groer. 

Du sjTvende Fredrik! den Sjette vær Hig! 
og sildigt, men værdigt hans Trone bestiig! 
Du arve hans Dyder! Du arve hans Land! 
Du arve hans Yndest hos Qvinde og Mand! 

Du unge Maria! den ældre vær liig! 
paa Ynde, paa Fromhed, paa Kjærlighed riig! 
bliv god, som din Moder, Du fiigreste Brud! 
saa elsker Dig Folket, saa signer Dig Gud! 



*) «Rand. Avis> 3. Novb. 1828. 



BLICHER 00 N. DAVID. S07 

O, maae da tilsammen I bygge og boe 
mangfoldige Aar udi Glæde og Ro! 
Og maae Eders Afkom paa fædrene Grund 
fremblomstre til Rigernes yderste Stund! 

St St BUeher. 

Blicher lod det aheldigvis ikke forblive ved denne loyale 
Polkeren paa Versefødder, men udsendte fra sit Hovedkvar- 
ter hos Elmenhoff i Randers yderligere 29 Sider Konge-Prosa 
betitlet: t Danmarks nærværende Tilstand kortelig fremstillet i 
Anledning af Deres kongelige Højheders, Prinds Frederik Carl 
Christians og Prindsesse Wilhelmine Maries^ Formcding^ den første 
November 1S28>. — «Det høje Bradepar tilegnet allerunderdanigst 
af Forfatteren.^ — Det er en kritikløs Forgudelse af Frederik 
den Sjettes glorrige Regimente, et Værk, der ensidigt bider sig 
fast ved de uomtvistelige Fremskridt, som dette Regimente har 
at opvise, men er komplet stokblind overfor selv de mest iøjne- 
springende Mangler og politiske Fejlgreb hos hin den viseste af 
alle existerende Monarker. Paa Grund af denne Ensidighed fortjente 
Bogen saa temmelig alle de Stribs, den indbragte sit Ophav. 

Vi anfører Pjesens Grundtræk: 

« Danmarks Regeringsform er efter Navnet absolut monar- 
chisk: Kongen er aldeles uindskrænket af nogen somhelst anden 
menneskelig Magt, han staaer kun Gud alene til Ansvar for sine 
Handlinger. — En saadan Magt er af ham ikke erobret eller an- 
masset, men ham af hele Folket af samtlige Stænder frivilligen 
overdraget. At en saa ubegrændset Vælde kan misbruges, hvo 
tør nægte dette t men fra at kunne til at være gjælder intet 
apriorisk Raisonnement; lad os ikke alene spørge: Hvad kan 
Kongen gjøre? men meget mere: hvad ^'ør han ?» Og Blicher fin- 
der, at Kongen kun gjør, hvad ret er. — «Hvor betryggende for 
Liv, Frihed og Ejendom er ikke de danske Love? Ingen kan 
domfældes uden de soleklareste Beviser. > — • At dansk Thing- 
Behandling af Kriminalsager «er langt at foretrække for en 
Jury, derom kan kun være een Mening>. I England «kan tvende 
Skurkes Ed berøve den Brødefrie Ejendom, Frihed, ja selve Li- 
vet. -— Den højtpriste Habeascorpus-Lov yder ofte ikke Andet 
end Frihed til forgjæves at klage over Undertrykkelse; til at 
hænge sig; eller hungre tildøde. > c Er Lovgivningen viist, ret- 
færdigt og fast organiseret, da er den executive Magt det ikke 
mindre. > — Behag at se paa de kgl. Kollegier; det er rene Driv- 
huse for Retfærdighed. — « Duelighed alene aabner Adgang til 
alle Embeder, selv de allerhøjeste og vigtigste.* — < Kongen er 

20* 



306 BUCHER OG N. DAVID. 

den store Families Fader, alle Undersaatterae hans Børn, iblant 
hvilke ingen Førstefødselsret, ingen Forkjærlighed, ingen TUside- 
sættelse finder Sted.> — 168 Aars Erfaring viser, at siden Kongen 
fik sin uindskrænkede Magt, csiden en enkelt Stand maatte over- 
give den usurperede og misbrugte Magt i hans Hænder, har han 
udøvet samme med en god Faders hele Mildhed, Retfærd og 
Upartiskhed; ja bragt Danmark fra en forvirret, underkuet og 
forarmet Tilstand til en Grad af almen Lyksalighed, hvortil intet 
andet Rige kan vise Mage. Den ene Regent efter den anden af 
det oldenborgske Dynastie har stadigen fulgt de samme Grund- 
sætninger, og den nuværende har endog fordoblet sine Forfædres 
Skridt og bragt nær til Fuldendelse, hvad hine have begyndt og 
fortsat.« <Før 1807 var Danmark hævet til et Trin af Cultur og 
Velstand som maatte opvække alle Fremmedes Beundring og 
Manges Misundelse. Videnskaber, Konster, Handel, Industrie. 
Agerdyrkning blomstrede under vise Loves og en mild Regerings 
Ægide saa herligt, at Digternes fabulerede Guldalder syntes at 
vorde til i Virkeligheden, og den satumiske Periode for Alvor 
at være vendt tilbage til Danmark. ~ Det danske Cabinets Po- 
litik var Billighed og Ærlighed. Dets Symbolum var Folkets 
gamle oprigtige Ønske: *0s vel og Ingen Udel* — S. 18 ser han 
sit Snit til at lægge et godt Ord ind for Landgejstligheden saa 
cat den, uden at gribe til heterogene Binæringsveje, fri for ned- 
trykkende ofte corrumperende Næringssorger, kan rygte sit Kald. 
vedligeholde Videnskabelighed, og opdrage sine Børn til vordende 
Embeds- og Videnskabsmænd.* 

Saa følger en Opregning af Frederik den 6tes store og gode 
Handlinger: «Han sønderrev Stavnsbaandet ; han afskaffede Hove- 
riet han besørgede Fællesskabets Ophævelse,* han Qemede 

Negerslaveriet: clad den øvrige Verden bramme med tusinde Op- 
findelser I Æren for denne tilkommer ham.> <Hver Kommune 
plejer ved egen Beskatning sine egne Fattige. De kunne aldeles 
ikke mangle det Nødtørftige. — — Betleriet er ganske hemmet; 
øves det endnu hist og her er det sandeligen ikke Regeringens 
Skyld. — — — Vi tør frit paastaae: at i Danmark lægger intet 
Menneske sig — uden egen Skyld og Brøde — nogen Aften 
hungrig tilsengs og opstaaer ikke nogen Morgen uden at vide, 

hvorfra det skal tage Dagens Nødvendigheder* (S. 21). 

•Alles Kaar er uden Sammenligning bedre end to Generationer 
tilbage i Tiden og endeligen har Oplysning og Sædelighed holdt 

Skridt med den idelig stigende økonomiske Velfærd.* — 

«Selv Krigerne erholder nu en videnskabelig og vidt omfattende 



BLICHER OG N. DAVID. 309 

Dannelse, der, idet den udvider hans Forstand, forædler hans 

Characteer og forfiner hans Sæder. Endelig have de egentlige 

skjønne Videnskaber og Konster i Danmark fundet en saa stor 
og mangfoldig Understøttelse, at deres nuværende Standpunkt 
her ikke tillader deres DjTkere at misunde deres gamle Forgæn- 
gere i Grækenlands bedste Dage* etc. etc. « Denne korte, men 
troe Skildring af Danmarks nærværende Tilstand forklarer natur- 
ligst den Kjerlighed, som Folket bærer for Konge, Statsforfatning 
og Fædreland. — Medens derfor een Trone faldt og andre skjalv, 
stod den danske fast; og den gode retfærdige Konge, som be- 
klædte samme, hvilte tryggelig i sit troe Folks Arme. — Under 
et Tidspunkt, da andensteds den offentlige Stemme var et for- 
budet Ord, Klubber en Statsforbrydelse og Frihed belagt med et 
Anathema: oversatte vi her Marseillanerhymnen og Pyrenæer- 
marchen, og i alle Klubber sang glade og lykkelige Borgere — 
ja lige under Kongens Vinduer — i høje Chor: « Frihed paa den 
hele Jord!> — Ordene: « Revolution, Partie, Faction, Reform^ 
Umtriebe> ere os fremmede, ligesom Tingene, de betegne, og 
kunne ikke engang passende oversættes i vort Sprog. Liberale 
ere baade Konge og Undersaatter, og skulde her findes Dema- 
goger, da er Frederik den Sjette den første og største.^ Bogen 
ender saaledes: «En saa fastgrundet og harmonisk Statsbygning, 
en saa uplettet Hæder, og saa trofast og inderlig Folkekjerlighed 
skal Kong Frederik den Sjette engang — Gud give sildigt — 
overlade i Arv til sin Efterfølger. Med stærke Forhaabninger 
hviler Nationens Blikke paa det tilkommende Kongepar — tvende 
Grene af een og samme ældgamle Stamme, dem han forener til 
Hegn og Skygge, til Glæde og Velsignelse for sit kjere, lykkelige 
Danmark. Himmelen opfylde vore retfærdige Ønsker, befæste 
Scepteret i saa værdige Hænder, og lade Frederik den Syvende 
og hans Maria længe og lykkeligt vandre i Forfædres rene og 
lysende Fodspor!« 

Der hengik knapt et Par Maaneder, før Blicher fik Svar paa 
Tiltale, og Svaret kom i Form af en Anmeldelse i cMaanedskrifl 
for Literatnr» 1ste Binds 1ste Hefte, 1829; Anmeldelsen var ano* 
nym, men alle vidste, at Forfatteren var Statsøkonomen Chr. Georg 
Nathan David. Angrebet var af en yderst haansk Karakter; Bli- 
cher skildres som en lav Spytslikker, der «ret synes at have lagt 
an paa at smigre Folket, disse Fædrelandets Børn, om hvilke en 
nylig afdød stor Statsmand har sagt: de have ligesaa aabne Øren 
for Smiger som Fyrsterne!* Artiklen begynder: < Egennyttige 
eller letsindige Personer finder i velhavende Huse ofte Regining 



310 BLICHER OG N. DA\1D. 

eller Fornøjelse i at fortælle Børnene, at deres Forældres Rig- 
dom er uhyre stor. De unge Mennesker fæste kun for snart og 
gjæme Lid til disse Forsikringer og tror sig særdeles begunsti- 
gede af Lykken.« Men denne Overvurdering af egen Evne fører 

kun til Egoisme, Hovmod og Ruin <og ved deres Forhaab- 

ningers Grav lære de, men hvor ofte forsent, at vurdere den 
Røst, til hvilken de i deres Ungdom gjæme lyttede, fordi den 
smigrede deres Forfængelighed. Men hvad ville de, opvaagne[de] 
af deres Drøm, sige, naar den falske Ven, til hvis Stemme de 
villigen laante Øre, var een af deres Lærere; var een af dem. 




Chr. Georg SaUuui David [f. 1798 t 1874]. 

hvis Kald det havde været at sprede Sandhedens Lys over deres 
usikre Fjed. — Vi ere naturligen blevet henledte til disse Betragt- 
ninger ved at læse Herr Pastor Steen Steenersen (!) Blichers 
«Skildring af Danmarks nærværende Tilstand* etc. Han gaar nu 
over til at citere Kraftslederne i Blichers Pjese og fælder sin 
Fordømmelsesdom over <det Plumpe og Smagløse* i dens over- 
drevne Ros af alt, hvad der tilhører den danske Nation. 

« Dersom et Skrift af denne Natur, hvor vi saaledes hæves 
paa alle andre Folks Bekostning kunde have nogen Virk- 
ning, maae det da ikke give Folkets Stolthed og Egoisme den 
farligste Næring? — — Vi lever i en Tidsalder, hvori man mere 
og roere begynder at erkjende den Sandhed, at det ene Folks 
Velvære er grundet paa og støtter sig til alles Lyksaligbed, og 
vi skulle bifalde en Bestræbelse, som gaar aabent ud paa at 



BLICHER OO N. DAVID. 311 

indeslutte os indenfor Egoismens snevre Skranker! — — Hvad 
skulle vi da sige om en Bestræbelse, som har til Hensigt at 
indbilde Folket, at dets Industrie, Handel og Agerdyrkning have 
naaet en Højde, som maatte gjøre det svimmelt, og neppe kunde 
tillade det at haabe noget højere end det Bestaaendes Vedlige- 
holdelse. Industrien staaer hos os endnu paa et lavt Trin; 
Handelen lider under Manglen af Kapitaler. — Agerdyrkningen 
er vel i øjensynlig Fremgang, men lader endnu meget at ønske 

og haabe tilbage. Og vi skulde finde det passende eller 

endog fortjenstligt at fortælle Folket, at Landets Tilstand nu 
selv er bedre end «da den saturniske Periode for Alvor var 
vendt tilbage i Danmark.> Fængslerne er nu langt stærkere be- 
folkede af Lovsovertrædere mod EjendomssilLkerheden end i en 
foregaaende Periode; i Danmark er hvert tolvte Barn uægte født, 
og vi skulle troe, at det er andet end fordærveligt Ordbram, 
naar man fortæller Folket, <at Sædelighed har holdt Skridt med 
den idelig stigende oeconomiske Velfærd* >. Han taler om «den 
Letsindighed, som Forf. røber ved at tiltroe sig politiske Kund- 
skaber, der kunde hjemle ham Ret til at hæve sin Stemme i en 
politisk Diskussion. Forfatterens Mangel paa sunde politiske 
Begreber er virkelig paafaldende stor*. Han beskylder ham for 
at tilsigte noget lignende <som Septembristerne og den «høj- 
røstede Slagter* >; han lader det hagle med Ord som (Letsin- 
dighed*, (Tankeløshed*, <Mangel paa Logik*, <Uvidenhed om de 
simpleste nationaloeconomiske Grundsætninger*. Den tOverfladisk- 
hed, hvormed Forf. har behandlet sit Æmne* giver David Anled- 
ning til cat gjøre opmærksom paa, hvor sædvanligen det er i 
vore politiske Smaaskrifter at finde Overfladiskhed og Ukyndig- 
hed parret med letsindig Higen efter Navnet af Publicist. Dog 
saalænge Duelighed til at afhandle Statens vigtigste Anliggender, 
ja endog Dygtighed til at skrive over samme, bliver anseet som 
den store Hobs medfødte Gave, og politiske Kundskaber blive 
betragtede som en tilfældig Tilgift til alle andre, selv til de med 
Politikken mest heterogene Kundskaber, saalænge maa vore poli- 
tiske Domme være umodne og vor politiske Litteratur uviden- 
skabelig. Politisk Kandestøberi og politisk Indifferentisme ville 
da gaa Haand i Haand; og den offentlige Mening, Statens Livs- 
princip, maae misledes af letsindige og uforskammede Skriblere, 
eller langsomt hendøe i Smaalighedens Favn, og med den Borger- 
sind og Nationalitet.* 

Det er ikke at undres over, at dette haardhændede Angreb 



312 BUCBER OO N. DAVID. 

satte Blicher i det stærkeste Oprør; den 25. Febr. s. A. rettede 
han følgende Forespørgsel 

<Til det højkongelige danske CanælU. 

Da en Recensent i det første Hsefle af cMaanedskrivtet for 
Litteratur, udgivet af et Selskab* har denanceret mig som en 
farlig Vranglærer, der ved mit Skrift « Danmarks nærværende 
Tilstand kortelig fremstillet i Anledning af Formælingen d. 1ste 
Nov. 1828* csøger at bedrage Nationen over sin sande Tilstand, 
neddysse den i Uvirksomhed, som letsindig og nforskammet 
Skribler at smiggre den, som istædetfor som en Sandhedens 
Lærer at adsprede Taagen, stræber at skuffe Folket med folske 
og usande Udsagn, og enderligen at vække Mistanke om Misfor- 
staaelse mellem Regeringen og dette*: saa finder Jeg disse Be- 
skyldninger af saadan Beskaffenhed, at jeg som gejstlig Embeds- 
mand troer mig pligtig og nødsaget at forespørge hos mine hoje 
Foresatte: om Højstsamme finde det nødvendigt, at Jeg ved Dom- 
stolene fralægger mig de imputerede Beskyldninger, der vel ikke 
alle directe, men dog implicite ere stilede mod mig? samt høj- 
gunstig Bestemmelse over, hvorledes jeg i saa Fald haver at for- 
holde mig? 

Spentrup, d. 25. Pebr. 1829. 

Underdanigst 

S. S. Blicher. 

Sognepnest til Spentmp og G«s- 

sum Menigheder i Randers Amt. » 

Kancelliet svarede ham gjenneni Bispen i Aarhus — 17. 
Marts 1829 — at Søgsmaal «i den Anledning* ikke fandtes nød- 
vendigt. 

[RltfMTkiTtt.] 

Imidlertid havde Blicher faaet en varm Forsvarer i cLitte- 
raturtidende* for 1829 (S. 84—85); Forsvaret fremtræder som en 
Art Anmeldelse, men er egentlig mere at betragte som en per- 
sonlig Duelighedsattest ; det hedder heri om det saa omstridte 
Blicherske Skrift: 

— — c Hist og her kan han have malet med for stærke 
Farver, og derfor er han bleven ikke blot miskjendt, men offent- 
Ugen sat i Klasse med < letsindige og uforskammede Skriblere*- 
En saadan Beskyldning kan ikke gjøres mere uforskyldt mod 
nogen Mand end mod Pastor St. St. Blicher, som langtfra a^ 



BLICHER OG N. DAVID. 313 

tragte efter Roes eller udvortes Glimmer, har, uden at bukke 
under for mangt et haardt Stød af Skjæbnen længe og troligen 
uden Brask og Bram virket i sin Kreds, og som nyder sine gejstlige 
og verdslige Foresattes Agtelse. De, som kjender Manden og vide, 
hvor utrætteligen han arbejder, tillige udenfor sit egentlige Kald, 
ikke blot som Skribent, men ogsaa til en forbedret Industries 
Udbredelse, til sin Omegns Forskjønnelse ved Plantninger, maa 
forbavses over den Letsindighed, hvormed han er bleven be- 
skyldt for at være en Smigerpræst, der vildleder Folket og ned- 
dysser det i Uvirksomhed; og Pligt er det mod denne hæderlige 
Landsbygejstlige og Sandheden at modsige sligt usandt Paasagn. 
— Taknemmelighed har ført hans Pen; Kongen kjender Manden, 
hans Færd og hans Trang; faderligen har han hjulpet ham, det 
erkjender den ærlige Blicher; at han derfor, endnu mere end 
mangen anden har følt ved den Begivenhed, som hele Landet 
frydedes ved, er begribeligt, om han i sine her meddelte Udbrud 
derover, ved nogle Blade, der kun har Døgnvarighed, ikke con- 
sulerede Systemer i Nationaloeconomien eller Schous Udtog af 
Forordningerne, var vel tilgiveligt, men at denne fordringsløse 
lille Pjese ikke bringer Forvirring i nogen ikke allerede forvir- 
ret Hjerne, er ligesaa vist, som at « politisk Kandestøberi* og 
t politisk Indifferentisme* ikke udryddes af Verden ved Opret- 
telsen af Lærestole i Statsoeconomi>. 

Hvem Forfatteren af ovenstaaende er, kan vi ikke saa nøje 
oplyse; man er tilbøjelig til at tænke paa Rahbek; det kunde 
maaske ogsaa være den af Blicher Side 300—301 saa stærkt efter- 
lyste Artikel af Konsistorialraad Bierregaard; under alle Omstæn- 
digheder er det en Mand, der har kjendt Blicher godt. 

At Blicher imidlertid selv var stærkt ifærd med at hvæsse 
Kløerne ses af følgende Brev til Collin: 

Højstærede kjere Hr. Etatsraad! 

Jeg takker Dem ret meget for de givne Vink min Pieces 
Kritik anbelangende. Ved første Gjennemlæsning faldt mine 
Tanker paa Heiberg jun., ikke saa meget fordi han tilforn 
har været mig paa Nakken, som fordi jeg kjendte hans Fa- 
ders Angreb paa vor Statsforfatning, saavel de ældre franske^) 



*) P. A. Heiberg: Préds historique et critique de la constitution de la 
monarchie danoi$e, Paris, 1820. 



314 BUCHER OO N. DAVID. 

som det nyeste danske. Men ved nøjere Prøvelse frafaldt jeg 
denne Mening, skjøndt han maaskee har haft en Finger i 
Spillet. Det anede mig virkelig, at Pasquillanten maatte være 
den benævnte Jødedoctor. Mit Svar var allerede fierdigt, da 
jeg modtog Deres Brev, og leveret til Elmenhoff for at ind- 
rykkes i < Nordlyset > og desforuden særskilt at aftrykkes. 
Imidlertid bier jeg nu med Trykningen, til jeg har hørt Deres 
Mening herom og vedlægger desaarsag en Afskrivt. Svaret vil 
blive omtrent saa stort som hele Skrivtet, der kar vakt Stri- 
den, og egner sig vel derfor ikke til Indrykning i noget Blad. 
For aUigevel at standse Publicum i overilet Domfældning var 
det vel ikke af Vejen, om i eet af de Kbhvn.ske Blade blev 
foreløbig annonceret «at mit Tilsvar var under Pressen*. 

Ved at gjennemlæse min Analyse af Skandskrivtet vil De 
see, paa hvilke Grunde jeg betragter det som injurierende, 
hvorfor jeg og har forespurgt i Cancelliet, om jeg skal sag- 
søge Forfatteren. Svar herpaa venter jeg inden Trykningen 
sluttes. 

Litteraturtidenden har jeg ikke læst — thi jeg veed ingen 
heromkring, der holder den — jeg har altsaa blot af Hem- 
pels Avis seet, at en Ven har taget mig i Forsvar. Febr[uar] H. 
af Maanedskr. for Litt. tænker jeg snart at faae, som det før- 
ste, i Randers. 

Jeg bevidner Dem ved denne Lejlighed min hjertelige 
Taksigelse for Deres Godhed mod min Stedsøn. Det unge 
Menneske er noget flygtig og ustadig, men jeg haaber, at 
denne Begivenhed vil virke fordelagtigen paa ham og give 
mine Formaninger Eftertryk, da han, saalænge han var under 
mine Øjne, viste sig som godhjertig og sædelig. 

For min ældste Søn Studenten har jeg havt først den 
Sorg, at han til Examen artium uforskyldt blev stødt fra Laud, 
og siden at han nu i sex Uger har lagt(!) farlig syg af Nerve- 
feber, dog skal han nu være i Bedring. Han faaer altsaa 
ingen Examen phil. til Foraaret, og de Penge, han har kostet 
dette Halvaar, ere for det meste at ansee for spildte; hans 
Sygdom har og betydelig fordyret mig hans Underholdning 
derovre. Desuagtet har jeg dog ved store Indskrænkninger 
og Kniberi — som under andre Omstændigheder kunde for- 
tjene Navn af Karrighed — siden mit sidste Ophold i Kbhvn. 
afbetalt over 400 Daler paa min Gjæld, der med eet og alt 
beløber sig nu kun til en 1400 Rdlr. Den kunde endnu saa 
ret let formindskes 300; da min nu mest panthavende Credi- 



BUCHER OO N. DAVID. 315 

trice, hvem jeg skylder 900 Rdl. (af hvilke jeg i 10 Aar har 
betalt 5 p. C. Renter) er villig til at nedsætte Fordringen saa 
meget, naar jeg paa eet Bræt kunde udbetale hende Resten. 
Dette Tilbud fra hendes Side har nu staaet ved Magt i hen- 
ved to Aar, men hidtil forgjæves; jeg har ikke kunnet finde 
Een eneste som vilde — endog mod Afbetaling i 3 Aar — 
laane mig denne Summa mod Pant i Indboe og Besætning 
(mere end det tredobbelte værd), Skiøder, Forpagtningsafgivt, 
Naadensaar og Præstegaardsindløsningssum ! — Mine Skatte- 
restancer er 200 Rdl. til Dato — det øvrige 300 Rdl. Rlatgjæld, 
hvortil jeg i Aarets Løb haaber at'see Udveje ved Pennen, 
skjønt Nordlyset formodentlig ophører .ved April Quartal. 

Jeg har rigtignok nu solgt mine Heste, Vogne og Tilbe- 
hør for istædet at holde Køer, men derved faaer jeg en pas- 
sende Motion hver Helligdag' til mit Annex, og ovenpaa sma- 
ger Rantøfler omtrent som Skildpadde. Ogsaa har jeg taget 
min næstældste Søn ud af Viborg Skole, hvor jeg kun et Aar 
formaaede at holde ham. Jeg vejleder ham nu selv, og saa- 
ledes tror jeg, han gjør raskere Fremgang. Min huslige For- 
fatning er i det hele langt bedre end tilforn. 

Men med uforandrede Følelser for Dem, min dyrebare 

Ven! forbliver jeg 

Deres allerærbødigste 

St St Blicher. 
Spentrap, d. 13. Marts 1829. 

NB.: Ifald De bistemmer min Plan at lade Svaret trykke 
i Nordlyset (hvorved særskilte Aftryk intet koste mig) beder 
jeg om Afskrivten forsynet med Deres Bemærkninger snarest 
mueligt tilbage! 

[Jonaa Collin.] 

Det Gjensvar, Blicher her sigter til, indførtes i cNord- 
lyset>s 9de Bind (1829) S. 325—46: * Bemærkninger ved en Recen- 
sion* etc. Det begynder saaledes: 

• Det er tyve Aar siden jeg betraadte Forfatterbanen: Over- 
sættelsen af Ossians Digte var mit første Forsøg. Saasnart dette 
Værk var udkommet, anmodedes jeg af een efter Fortjeneste 
almeenagtet Mand, til hvem jeg den Gang stod i underordnet 
Forhold, om et Exemplar ci den Hensigt*, lagde han til (og, 
som jeg er overbeviist om, af Godhed for mig) <at besørge det 



316 BUCHER OG N. DAVID. 

recenseret*. Han fik det forlangte Exemplar: og snart læstes i 
Lærde Efterretninger en meget gunstig Bedømmelse — som der 
sagdes mig — af sal. Capitain Abrahamson, Jeg vidste den- 
gang iklce, hvad Mæcenatexemplar til Recensenter var for en Ting; 
denne Oversættelse er baade det første og det sidste, j^ nogen- 
sinde har tilstillet eller ladet tilstille enten dem eller Redactio- 
nen af critiske Tidender; det er ogsaa første og sidste Gang jeg 
i saadanne blev gunstig bedømt. Man har ikke faret lempelig 
med mine originale Frembringelser: enten ganske ignoreret dem 
eller affejet dem, i nogle faa myndige Linier eller i vidtløfdgere 
Bedømmelser stræbt at frakjende dem poetisk Værd ; og alt dette 
medens andre er behandlede med Ømhed, opmuntrede, smigrede; 
medens Prøveklude tit er fremstillede som Mønstre, ubetydelige 
Forsøg som ufejlbare Varsler for tilkommende Mesterstykker. 
Aldrig har jeg herimod taget til directe Gjenmæle; men alene 
lejlighedsvis givet min Mening tilkjende om vort æsthethiske Re- 
censentvæsen i Almindelighed.« — Blicher bestiger nu sin Rjæp- 
hest: Misnøjet med Tidens herskende Literaturretning; hans 
Skyggerids af Samtidens Digtertyper er saa tydelige at enhver let 
vil kunne underskyde Portrættet: «Een faaer Hang til det My- 
stiske, Mythiske; befinder sig ikke vel uden i et fornemt Selskab 
af hele og halve Guder, der taler et Sprog, hvorved han føler 
Meget, men tænker intet. En anden lever kun i Allegorier; 
væmmes ved uindsvøbte Sandheder; snøfter ad Verden som den 
er, og vender Menneskene Ryggen for at tumle sig med Sala- 
mandere, Sylpher, Gnomer og Undiner. En tredie vil for sin 
haarde Død ikke smage Vin eller spise med Kniv og Gaffel; 
men maae nødvendig have sig en Donner i Mjød og gammelt 
01, i Laug med Aser og Diser, æde harsk Flesk med Fingrene 
og slaaes bagefter med de afgnavede Knokler. Den fjerde vil 
ikke drikke uden af en tydsk Humper, som credenzes af en 
Erdmuth eller en Thusnelde. Den Femtes Ideal af Frihed, 
Storhed og Kraftyttring er en Røvercapitain ; han føler sig først 
ret i en Røverhule eller i en Mordbrandsscene : og et <Mordjo!> 
er ham Udtrykket af Menneskelivets Allerhøjeste* — osv. «Gha- 
cun son gout. Een Digter kan følgelig ikke behage Alle. — — 
Og saaledes har jeg ganske taalmodig fundet mig i ej at have 
truffet Recensenternes Smag — - — jeg har ladet dem critisere 
saa meget de lystede og blevet ved at skrive, hvad Jeg lystede. 
— — Hidtil har vel intet ved Tavshed været forseet; nu der- 
imod maae jeg bryde den, da jeg angribes — ej alene som Skri- 



BLICHER OG N. DAVID. 317 

bent — men og som Menneske og Embedsmand. — Det er 
sandt: Recensenterne have aldrig kjælet for mig; men de har 
heller aldrig angrebet min Characteer eller mistydet mine Hensig- 
ter. — — Nu maae jeg ikke tie^ naar man søger at fremstille 
dette som et fejlfuldt, fuskeragtigt Sudleri. Her handles ikke 
om en Novelle, som enhver kan tage for, hvad han behager. — 
Spørgsmaalet er ikke saameget dette: om S. S. Blicher er en god 
eller slet Skribent? en Sandhedens eller Løgnens Lærer, som 
paa engang smigrer baade Regjeringen og Folket? (en ganske 
nye og hidtil ubekjendt Beskyldning — — — ) men de langt vig- 
tigere: om den danske Statsforfatning kan taale at omtales og dis- 
cuteres,^ 

Blicher søger nu paany at godtgjøre sin Opfattelses Rigtig- 
hed. Tonen i hans Artikel er, som man kan tænke, meget brydsk. 
Blot endnu en Mundsmag: <Idet Rec. søger at komme mig paa 
Livet, løber han lige buus ind paa den hele danske Nation; ja, 
er vel ikke langt fra at snuble over selve Tronens Fod. Idet 
han vil gjøre mig til smiggrende Demagog •— — fornærmer han 
Folket, saavidt en anonym Pasquillant dertil er i Stand*. <Gjø- 
gen kalder paa sig selv> siger vi endnu, naar Raadhed bagvasker 
uden Grund og Virkning. Der hører mere til at bortcritikakle 
Sandheder, end at sige cVi> til sig selv; og for at kunne fra- 
kjende en Forfatter Indsigt og Dømmekraft, maae man selv besidde 
samme.* Til sin Modstanders Kritik af den Opfattelse, han har yttret 
om Landgejstlighedens magre Kaar, siger han med Henblik paa 
sig selv: « Ligesom man ikke kunde føle Næringssorg uden i bog- 
stavelig Forstand at hungre? Kan Creditorers Tilfredsstillelse ikke 
ligge en ærlig Mand paa Hjerte? Og fordi han ikke egentlig 
hungrer, mon han alligevel ikke stundom kan cæde sit Brød 
med Taarer>? Den, der kan tage sig Gjældsfordringer let, maae 
besidde en Grad af Letsindighed, som endnu langt overgaaer 
min.* Han antyder, at « Recensentens dybe Kundskaber om det 
Land, han miskjender og nedværdiger gaaer maaskee ikke læn- 
gere udenfor Hovedstadens Porte end i det højeste til Dyre- 
haven*. Han taler om det frække og falske i den Beskyldning, 
at vor Nation har Tilbøjelighed til Nationalstolthed og Egoisme: 
<0g et saadant Menneske vover at beskylde mig for Uforskam- 
menhed! Det er ganske naturligt, at han ikke har villet være 
sit Navn bekjendt, og er han blot den trettende Deel af den 
Politicus, han bryster sig af at være, vil han trykke Doctor- 
hatten end dybere ned over sit Ansigt, og dertil skjule det — 



318 



BUCHER OG N. DAVID. 



om han ellers maae — bag de andre Tretten^). — «Der er intet 
saa godt, som at et Menneske er glad i sine Gjeminger>, mener 
jeg med Salomon, og i denne Mening forfattede jeg mit Sluivt. 
Og om jeg nu, selv i trange Kaar, havde yttret en overdreven 
Glæde ved den almindelige Velstand; om jeg, selv hjemsøgt af 
tunge Bekymringer^^, i vel kraftige Udtryk havde forkyndt min 

Deeltagelse i Medborgeres 
blidere Skjæbne: mon da 
ikke en saadan Forseelse — 
endog blot for sin Sjælden- 
hed — havde været tilgive- 
lig? Men naar det nu er 
Sandhed jeg har sagt, hvad 
fortjener saa den» — — — , 
der har søgt at skille ham 
ved sin Agtelse som Menne- 
ske og Skribent? 

Blicher slutter sin Artikel 
med en Opfordring til 14- 

Mands - Selskabet om at 
skjænke ham — chidtil ube- 
rygtet Medborger og Embeds- 
mand* — en Oprejsning. cSkri- 
benten har ikke stort med 
Dem at skaffe; men Præsten, 
mine Herrer! venter et fyl- 
destgjørende Svar.» — I et 
lille Efterskrift gjør han endnu 
engang op med sin Modstander i følgende Vendinger: cHan be- 
bgyndte sin Recension med hin skjønne Lignelse: om visse Folk, 
der finder Regning ved i velhavende Huse at foresnakke Børnene, 




Dansel«Brcr Bagge endnu en^ng. AkTard. Tllh 
GroM. Vllh. Borgen. (Se Side 48 ff.) 



*) cMaanedsskrifl for Litteratur«, der begyndte at udkomme 1829, og 
saaledes tn dets allerførste Hæfte stillede sig i et ugunstigt Forhold til 
St. Blicher, udgaves af < et Selskab«, der bestod af følgeude 14 Medlemmer: 
H. N. Clausen, N. David, L. Engelstoft, J. L. Heiberg, M. H. Hohlenberg, J. 
W. Hornemann, N. Hoyen, J. N. Madvig, N. C. Møhl, F. C. Petersen, J. Rein- 
hardt. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, H. G. Schmidten og H. C. Ørsted. 

**) < Yderligere Fortolkning herover kan ikke gavne Publicum, fornøje 
det langt mindre, men de, der kjender min Skjæbne, vide, at jeg her ikke 
overdriver.* — Blichers Forhold til Konen var i disse Aar traadt ind i en 
saare kritisk Fase;* « Nordlyset* var ifærd med at gaa ind; GJælden var 
det eneste, der var Fremgang i. 



BLICHER OG N. DAVID. 319 

at deres Forældre er uhyre rige; men jeg tønker der gives flere, 
som indbilder rige Folks Børn, at de ere uhyre kloge og derved 
give deres Stolthed og Egoisme saa rigelig Næring, at de allerede 
før de faaer Skjæg paa Hagen gaae med intet mindre end en 
Professor eller en Financeminister i Maven, skjøndt man omsi- 
der seer, at den forventede Neeker i det højeste falder ud til 
en Suss-Oppenheimer.> 

David blev baade Professor og Finansminister; det første 
allerede Aaret efter denne Fejde (1830), det sidste en Menneske- 
alder senere (1864—65). Og mens Blicher var i en bestandig 
Gjæring og Udvikling og giorde Afbigt for sit altfor vidtdrevne 
Afguderi med en af sin Samtids Idoler ved senere redebon at 
gjøre sig til nye, levedygtige Tankers Foregangsmand, saa gik 
Davids Udvikling den modsatte Vej, idet han endte sin tglimrende 
Karriere* som én af det faststaaendes stiveste Støtter. 

At Blichers Pjece har vakt en pinlig Forbavselse blandt 
Datidens frisindede Ungdom skjønnes af en Passus i Orla Leh- 
manns cEfterladte Skrifter* (I, S. 227—28). Efter at have skil- 
dret den politiske Usseldom omkring 1830, og fortalt, hvorledes 
denne sanseløse Forgudelse af <en retsindet gammel Mand* førte 
til, at man «over hans luvslidte Frakke og gamle Voxdugskaskjet 
glemte hans hele ødelæggende Finansforvaltning* — fortsætter 
han saaledes: 

« Blandt de mange Exempler, der staaer til min Raadighed, 
skal jeg anføre et af en Mand, der senere har viist, at han var 
en frisindet Natur, og som i sin afsides Fattigdom ikke kan 
være mistænkt for bevidst Smiger. Han taler om < Danmarks 
Tilstand af almeen Lyksalighed, hvortil intet andet Rige kan op- 
vise Mage, saa at Digternes fabulerede Guldalder syntes at vorde 
til Virkelighed, og den saturniske Periode for Alvor vendt til- 
bage til Danmark, hvor de skjønne Videnskabers Dyrkere ikke 
kunne misunde deres Forgjængere i Grækenlands bedste Dage.* 

Lehmann tilføjer spottende: «Det er ikke Wadskier, men 
Steen-Blicher, der siger dette.* 

Men ingen Mand rives saadan udenvidere fra sin Rod; Bli- 
cher var opdraget i den dybeste Ærbødighed for Kongehuset, og 
Frederik den 6te havde altid mødt ham med uforstilt Ven- 
lighed. 

Blichers Tanker ophørte ikke med at kredse om det engang 
rejste Spørgsmaal. Da han i 1830 i et engelsk Blad havde fun- 



320 BLICHER OG K. DA.VID. 

det en Artikel, der gik i hans Favør, oversatte han den til Ran- 
ders Avis (21. Juni 1830); Artiklen beg^^nder saadan: 

•Medens vi endnu have vor gode Fader Frederik i Provind- 
sen, er det ikke afvejen at bringe til almindelig Kundskab her- 
inde nogle Yttringer om Danmark Konge og Statsforfatning, der 
for ikke længe siden har staaet i de engelske Journaler: West- 
minster-review og Edinburgh-review, under Løbet af en poli- 
tisk Pennefejde. — Spørgsmaalet er: hvilken Regjeringsform er 
den bedste? 

* Visse Philosopher* — siger den Ene — «have antaget, at 
af alle Regjeringsformer er uindskrænket Monarchie den bedste 
— — — Erfaring synes at være deelt i denne Henseende; thi 
eet Sted findes Caligulaer og et andet Sted danske Konger^. For- 
fatteren sætter altsaa vor Konge som en Antipode af Caliguta.* 

Blicher søger nu atter en kjærkommen Lejlighed til at 
bryde en Lanse for sin postulerede Opfattelse af Danmark som 
det politiske Lykkeland, hvor Visdom hersker, og Freden bor. 
Artiklen ender med følgende Linjer: 

<Da Indsenderens, i sin Tid fremsatte, Anskuelse af Dan- 
marks Forfatning — bittert angreben af Een, som i Arotone og 
Potu*) aldrig var kommen til at gjøre mere end eet Project — 
kun fremkaldte een Landsmands Forsvar, tør han vel, til Bilag 
ved sin politiske Troesbekjendelse, vedlægge ovenstaaende af Ud- 
lændinge. 

Forsynet bevare den danske Constitution ! og Nationalitet! 
og give Fremtids Konger Frederik den Sjettes Aand og Hjerte !» 

Det synes for Nutidens Mennesker en altfor beskeden Bøn. 

Endnu fem Aar efter staar han med fældet Bajonet overfor 
Tidens Liberalisme; saa langsomt modnes Overbevisningerne i 
vort barske Klima. Man læse følgende Brev: 

Højvelbaarne Hr. Con feren ccraad Collin, Deputeret i 
Rentekammeret, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. 

Med Harme har jeg nu allerede længe seet paa N. Davids 
og Consorters ligcsaa daarlige som lumpne Machinationer og 
ventet forgjæves, at alvorlige Stemmer skulde opløfte sig 
mod dem. 

Da jeg her i Dag læste det sidste Nummer af Fædrelan- 
det, der i Uforskammenhed synes at overgaae alle de andre, 



♦) Se Holbergs »Niels Klim*. 



BUCHBR OG N. DAVID. 321 

nedskrev jeg ilagte (da jeg ikke faaer Tid at reenskrive det, 
sender jeg det i Rlade). Jeg underlægger det Deres Bedøm- 
melse og derefter Deres Bestemmelse: om det bør offentlig- 
gjøres. Finder De, at det er et Ord i rette Tid, men at dog 
maaskee eet og andet Udtryk eller Yttring kunde være indis- 
cret, beder jeg, at D. H. ville ændre samme. 

Vil De have det frem, tykkes mig bedst, at det skete i 
Hovedstaden, men jeg veed ikke, om tKhvn.sposten* — der 
er nærved at overbyde < Fædrelandet* i Kaadhed, vil mod- 
tage det. 

Provindsialaviser læse Faa derovre, og [hvad] deri kommer, 
æstimeres ikke synderligt. 

Ihast Deres Højvelbaarenheds ærbødigste 

S. S. Blicher. 
Randers 'A 35. 

[Jonas Gollla.] 

Den i Brevet omtalte Artikel bar Titlen «En Røst, men ikke 
i Ørken«; Collin maa ikke have fundet tilstrækkeligt Behag i 
den, for den findes ikke i nogen af Datidens Aviser, ihvorvel 
den senere er bleven fremdraget*). Ogsaa vi anfører den ube- 
skaaren som et Bevis paa, hvor vanskeligt Blicher frigjorde sig 
fra sin Ungdoms Idealer, selv dem, der allerede var gaaet 
Raadd i: 

«Den, der med opmærksomt Øje følger vor nuværende Kon- 
ges hele lange Regering, vil finde, at den er en uafbrudt Bestræ- 
belse for at uddanne, hæve og grundfæste Nationens legemlige 
og aandelige Frihed. Midlerne, som anvendtes til Opnaaelsen af 
dette Maal, vare overensstemmende med Folkecharacteren, med 
sund Politik, med selve Naturens Virkemaade, milde og lang- 
somme, men derfor og sikkre, og uden hine bedrøvelige Tilbage- 
gange eller Reactioner, hvilke i andre Lande have viist sig som 
Følger, ej alene af pludselige Revolutioner, men endog af enhver 
overilet Indgriben i Tingenes Gang. Denne Tendens i Danerigets 
Bestyrelse, dette dens Grundprincip kan ikke tilskrives Under- 
bestyrerne, som vare mange og flere Gange skiftede og umuligen 
kunde have aldeles lige Anskuelse i Statsvæsenet; det maa søges 
hos Een — hos Kongen selv; og kan det aldeles ikke formindske 



*) O. Borchsenius: Fra Fyrrerne II, S. 155. 
Jeppe AaIOw: Blicher I. 21 



322 BUCHER OG N. DAVID. 

hans Fortjeneste, at hans Valg af Bihjælpere var klogt, eller om 
man saa vil heldigt. — Saaledes, og ene af denne Aarsag, gik 
det ikke her som andetsteds — f. Ex. i det saa højt anpriiste 
England — at Grundsætningerne for indvortes og udvortes Po- 
litik omskiftedes med Ministrene og fremstillede sig afvexlende 
snart som liberale og snart som servile. Under slige Frem- og 
Tilbage-Spring vide Nationerne aldrig, enten de ere kjøbte eller 
solgte. 

Efterat Frederik den Sjette paa mange Maader, men især 
ved stigende Oplysnings bestandige Fremme, havde forberedt sit 
Folk og gjort det modtageligt for en med dets forhøjede Rultor- 
grad overensstemmende Forfatning, grundlagde han samme ved 
* Stændernes Indførelse*. Men hele Bygningen af dette kongelige 
Storværk kan ikkun fuldføres til den nødvendige Fasthed og Va- 
righed ved hiin kloge, sindige og stadige Fremskriden, med hvil- 
ken Materialerne efterhaanden samledes. 

Netop nu, i dette lyseste Tidspunkt af Danmarks Historie, 
nu da Monarchen ved en frisindet Institution viser, hvortil hans 
hele Regentfærd sigtede, nu fremtræder aabenlyst en revolutio- 
nær Opposition, der er saa meget urimeligere, som den ingen 
Gjenstand har, Intet at opponere imod; men — ligesom de reli- 
giøse Sværmere fægter mod Fjender, som ingen Ånden seer, 
stormer drabelig løs mod Vejrmøller, der kun ere til i deres 
egen ophidsede Indbildning, og gjør et Spektakel, som om vi < i 
Landet havde Tyrken eller Paven ». — Anholtskrigen gjentager 
sig, men under en Form og under Omstændigheder, som ej 
aliene gjør den til Gjenstand for Latter, men meget mere for al- 
vorlig Bekymring. « Hvilke Følger,* spørger den Sindige, ckunne 
raueligen opstaae af denne ukloge Fremfusenhed, denne utidige, 
fast barnagtige Higen efter at afr>'ste Frugten, førend den er 
moden, denne utaknemmelige Riven til sig af hiin Kongelige 
Gave?* Vel har den med Dannefolkets Sind og Tænkemaade 
ganske uoverensstemmende, mod Kongens Viisdom og Faderlig- 
hed fornærmelige Tone, der udtaler sig i det Blad, der bærer 
den pompøse, men falske Titel « Fædrelandet*, kun fundet Gjen- 
klang hos en stor Minoritet; men Majoriteten tier — det er urig- 
tigt; det kan vorde skadeligt. Medborgere! vi skylde Kongen, 
vi skylde os selv, vort statsborgerlige Vel, at udtale den alminde- 
lige Stemme. Slaaer Eder ikke til Taals ved den gamle, mage- 
lige Trøst: «Lad dem skraale! det falder hen af sig selv — de 
ere for Faa til at kunne udrette Noget*. — Faa? — Jacohinerne 
vare ogsaa Faa fra Begyndelsen. Man skal tælle et Partie, som 



BUCHER OG N. DAVID. 323 

man tæller Soldater — man skal veje Aanden, der besjæler det. 
Lad os nøjere betragte denne. 

Allerede for flere Aar siden begyndte den at spøge i <Robe> 
og Doctorhat. Den klagede vel ikke ligefrem paa Kongen, men 
søgte dog at vække Utilfredshed med det Lands Tilstand, som 
han bestyrede, og talte profetisk om andre Tider. Men aldrig 
saa snart havde han lovet Stænders Indførelse, før den, visende 
sig i en end mere ærefrygtbydende Skikkelse med langt philoso- 
phisk Skjæg og en rød Hue under Hatten, hævede Tonen, og 
proclamerede Friheden hartad som deres eget Værk! Deres Dri- 
stighed steg eiterhaanden saa hcljt, at den ikke længere blot ig- 
norerede Kongen, men endog under let skeletterede Sophisterier 
søgte at undergrave hans Magt og constituere sig selv som 
Dannemarks Frelser. Dersom et saadant Indgreb, en saa fræk 
Anmasselse skulde have foranlediget en — med Hensyn maaskee 
til fjerneref for Indviede kun bekjendte, Forholde — nødvendig 
Indskrænkning i den af Kongen selv givne, saa længe beskyt- 
tede, og nu af dens egne foregivne Talsmand misbrugte Trykke- 
frihed, hvem Itavde vi da derfor at takke? Hvormed vil Professor 
David — om han endog skal ansees af hans Partie for en Kong 
Salomon — hvormed vil han erstatte Nationen et saadant ved 
ham forvoldt Tab? Vil han maaskee give os en Republik, med 
en Skyggekonge, med Ministre, der dukke op og ned liig de 
cartesianske Djævle, med Kamre, der evindelig klamres, indtil 
en Intervention — dog Kong Frederik lever endnu. Han vil 
sikkerlig finde den rette Vej, saavel til at bortrødde Hindrin- 
gerne for sit Værk, som til at værne om den Aandsfrihed, han 
selv haver opelsket. 

Naar man læser disse Demagogers Ramaraab, skulde man 
ikke troe, at Danmark stod paa Afgrundens Rand? Og hvad er 
da egentlig skeet siden Forordn, af 28. Maj? Har Kongen gjort 
et eneste Tilbageskridt? Har han til Datum gjort mindste Ind- 
skrænkning i den af ham selv udvidede Frihed? Har de Depu- 
terede smigret ham? Have de forraadt Folket og dets Rettig- 
heder? — Det synes virkelig, som disse blinde Sværmere (for at 
bruge det mildeste Navn) ret med Fliid og Forsæt lagde an paa 
at det skulde skee, som de kæmpe for at forhindre; ja ret med 
tirrende Trods udæskede Kongen til Kamp om Danmarks Rege- 
ring. Er det virkelig ikke, som om de ville sige: «Lad os en 
Gang see, om Deres Majestæt tør indskrænke Trykkefriheden? 
om De tør sammenkalde Stænderne? hvem vi nu i Forvejen have 
bearbejdet og lagt i Munden, hvad og hvorledes de skulle tale.> 



324 BLICHER OG N. DAVID. 

Men det er nu saa deres Manér at bekæmpe Fjender, hvor 
ingen ere, at skjændes uden at have nogen at skjændes med, at 
mane usynlige Aander. —Velan! lad dem da faae virkelige Gjen- 
stande for deres revolutionære Iver! Lad os vise, at vi have en 
bedre Mening om vort Lands Tilstand, en taknemmelig Erindring 
om de allerede iværksatte Forbedringer og afhjulpne Mangler, 
og et lysere Haab med Hensyn til de endnu tilstedeværende, om 
hvilke Kongen netop ved Stænderne ønsker at komme til Rund- 
skab! — Lad os offenlig belgende vor Tillid til Frederik den 
Sjettes nu snart gjennem tvende Slægtled prøvede statskloge Om- 
syn, dybttrængende Indsigt og uforandrede Kjærlighed for sit 
trofaste Folk!> 

Saa langt gaar Dønningerne fra Striden med David og de 
Liberale; men i Slutningen af 30*eme lod han sig mere og mere 
gribe af Tidsjianden, indtil han i 40*eme — frigjort fra enhver 
Skrupel — besteg Himmelbjerget og i Guds klare Sol lyste 
Velsignelsen over dens Hoved. 



PRØVEBILLEDER OG 
PRØVE AF TEKSTEN 




-^fn^^^ i/: 0^ u'oe^v^. 



ET BREV TIL KONGEN, HVORVED BLICHER FOR- 
GJÆVES SØGER AT AFVÆRGE SIN AFSKEDIGELSE. 



Deres Majestæt! 

IDET jeg med den inderligste Taknemmelighed føler mig op- 
fordret til at nedlægge mine hjerteligste Taksigelser for Deres 
Majestæts Throne for de mange Gunstbevisninger, jeg hidtil haver 
modtaget i Almindelighed og for den, at en Kapellan paa eget 
An- og Tilsvar for omtrent 4Vs Aar siden paa Ansøgning blev 
mig tilskikket, og Deres Majestæt tilstod mig hundrede Rdl. aarlig 
til Bestridelse af Udgifterne: da maa jeg dog nu med dybtfølt 
Smerte atter tye hen til Deres Majestæt. 

Min Kapellan, Lakjer, min forhaabede Svigersøn, bortrykkedes 
pludselig i Begyndelsen af Jan. d. A. J^ tænkte og var fuldt 
overbevist om, at min Konges Naade skulde hvile over mig som 
før, saaledes at en anden Kapellan maatte vorde mig beskikket, 
og derfor er det, at jeg fremdeles maa nedlægge mine Bønner 
for Deres Majestæt, min eneste Beskytter. 

Fra det kongelige danske Cancelli har jeg af Dags Dato 
modtaget en Skrivelse, ifølge hvilken det forkyndes mig, at jeg 
maa søge min Entledigelse, og at jeg i modsat Fald, paa Collegiets 
Andragende til Deres Majestæt, vil nødes til at erholde den paa 
de Vilkaar, som deri maatte være bestemt. Deres Majestæt tillade 
derfor, at jeg fremsætter nogle Grunde, der muligen kunne tale 
for, at den samme kongelige Gunst som tilforn, blev mig til Deel. 

Jeg har i omtrent fyrgetyve Aar — det tør jeg nok sige — 
virket til mit Fædrelands Gavn og min Konges Ære. Mine Hen- 
sigter dermed have været redelige, det vil jeg bevidne og forsvare 
for den alvidende Verdenskonge, endskjøndt det er mig vel bevidst, 
at jeg ofte er bleven miskjendt og ofte bagtalt maaske endog for 
selve Deres Majestæt. Hvo der med rolig og upartisk Øje vilde 
gjennemlæse mine Skrifter, de landoekonomiske og industrielle, 
tildeels fremkaldte ved Rentekammerets Opfordring, saa og de 
digteriske, den maa visselig udbryde: Denne Mand vorder haardt 



behandlet, han fortjente en bedre Skjæbne, en anden Paaskjønnelse. 
Solen har ikke ofte i mit bevægede Liv kastet sine Straaler paa 
mig; Smerte, Kummer og Gjenvordlgheder har været de væsentlige 
centrale Pulsslag i mit Hjertes Inderste, og jeg kunde fristes til 
med Job at forbande den Dag, paa hvilken jeg blev født. Jeg 
er allerede gammel. Deres Majestæt I mit Haar er hvidt, min 
Gang er tung, og jeg har endnu syv uforsørgede Børn, og Man 
vil dog afsætte mig, uden at jeg er mig nogen qualificeret Brøde 
bevidst! Tillader Deres Majestæt, at en Mand, der allerede 
kikker med Tungsind ned i Graven, vorder saa skaanselløs og 
haardt medtagen. Jeg vced vel, at intet Menneske er fejl- eller 
pletfrie; det er jeg ikkeheller; men Man betragte min Stilling, 
den oeconomiske og huslige; jeg troer nok, Man da maaske vil 
lade en stille Taare trille og sige: han har gjort mere end Man 
kunde forlange. 

Det er altsaa den sidste Bøn, jeg nedlægger for Deres 
Majestæts Fodskammel, at der fremdeles maa vorde mig en 
Kapellan paa eget An- og Tilsvar beskikket og at ikke den 
tunge Tort og dybe Fornedrelse, at vorde afsat, skulde endmere 
afstumpe det korte Liv, jeg endnu har tilbage, et Liv, som jeg 
altid har brugt til Kongens og Landets Ære. 

Hør den gamle Digters sidste Bøn, Deres Majestæt! 

Spentrup d. 25. Marts 1847 

allerunderdanigst 

Steen Steensen Blicher 

Sognepræst for 

Spentrup og Gassum Menigheder. 



Svaret foreligger i følgende kongelige Resolution, 

tVi ville have Sognepræsten for Spentrup og Gassum Menig- 
heder i Aarhus Stift Steen Steensen Blicher i Naade entlediget fra 
det ham betroede Embede med en saadan Pension af Vor Kasse 
fra Naadensaarets Udløb at regne, som det maatte behage Os paa 
nærmere Foranstaltning fra vor Finantsdeputation allernaadigst at 
bestemme. 

Sorgenfri d. 26. Juni 1847, 

Christian VIIL^ 






Ty / 









"Z^H^ 









'y 'r 



yt<^ 



f 



A»/M« 








L 



tt^p^uJ-^fi..^^ 



Ht Blad ttf en KlnddeU)g. der hur tilhørt St. St. Klicher (Fra L'nivemitetsblbllotbeket). 





H. C. SiMONSF.N, Blichers Komponist. 

satte hl. n. Melodi til 

-Jyden, hnn æ stærk aa sej>. 



Jrns Prrderik Blicher. 
Digterens niestieldste Sen. 





Fr. Snbedorpp-Birch, 
aarhuslansk Adjunkt og Digter. 
«B BIndstouws* første Anmelder. 



Danselærer Baooe. 

en samtidig Original, 

med hvem Blicher ragede 1 Pennefejde. 



I 

3 




3 







8 
8 

i. 

OL 

m 

ir 




5 - 




% «! £ S 






i 




• 




S 


CB. ts JS ^ SS «:. o 


b 


«««?•:» ® 


V. 


1 ^ - «- - 


£ 


? «S 3 s 




i ^Q« A«^ 







S 


I 






4-» 








t-* 


1 








I 






JS^ 


1 






s 


1 






*3 






3^ 


^ 


^ 


»fe 

o 

8 

•s 




•^^ 


s 


w «» 




1 i 


c » CC 


«» 


s» 








^ 







• 3 

il 






il 



2. 
•S 



H 




4' 

rar 

I 



Hr. Boghandler . 



Undertegnede ønsker at subskribere paa 
St. St. Blichers Livs -Tragedie 



Bopal 



CRABiS BOGTRTKKLNI KJOBCNhAVN 



STEEN STEENSEN BLICHERS 
LIYS'TR&GEDIE 

I BREVE OG AKTSTYKKER 

VBIJ 

JEPPE AAK.IÆR 




KjØBENHAVN 
GVLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG 

1. HEFTE 50 eBE 



Subskriptions-Indbydelse 



STEEN STEENSEN BLICHERS 



å 50 Øre. 



Ca.20Hefter LIVS-TRAGEDIE Gratis med 

sidste Hefte en 
I BREVE OQ AKTSTYKKER FafiSlmlle-Oflg- 

af den første 
Med ca. 150 ved Udgave af 

Illustrationer. ^^^^^ AAKJÆR ^ BIndst..., 



DETTE Værks Hensigt er at rejse et Minde for Steen Steensen Blicher, 
hvis Liv blev en Kæde af Kampe, Skuffelser og Ydmygelser, og 
hvis Berømmelse er groet af et Eftermæle, hvori halvsand Sladder 
blandedes med æventyrlig Tildigtning. Dette Værk vil lade selve Livet 
tale og gennem lutter haandgribelige Vidnesbyrd bygge den Tragedie 
op, der bærer Steen Steensen Blichers Navn. 

Med en Nidkærhed, som kun Begejstring for Emnet kan skabe, 
har Udgiveren, Hr. Jjeppe Aakjær, samlet og tilrettelagt et for en stor 
Del helt nyt Materiale. 

De ca. 60 Breve fra Blichers Haand, der, spredte rundt om i 
forskellige Skrifter, før tilhørte Offentligheden, — men vel at mærke 
næsten alle i en defekt og brudstykkeagtig Form — er her forøgede 
med flere Hundrede, hentede frem fra offentlige Arkiver eller Biblioteker 
eller laante hos Privatfolk, der gemte dem som Belikvier fra den Tid 
»Blicher kom i Huset*. Desuden er der gjort interessante Fund i 
Datidens Provinspresse, hvor den stridslystne og for ethvert Livsfænomen 
sig interesserende Digter udkæmpede mangen drøj Fejde, hvis Spor 
der nu for lang Tid siden er groet Lyng over. Hertil kommer et ikke 
helt ringe Billedstof med talrige Portrætter af Mænd, der har staaet 
Blicher nær i ondt som godt, talrige Billeder af de Egne, de Herre- 
gaarde, de Folketyper, der har spillet en Rolle i hans Liv og Digtning. 
Det tør da paastaas, at der næppe eksisterer et mere righoldigt Do- 
kumentværk om nogen dansk Skribent. 



Dette Værk vil læses med Udbytte ikke alene af enhver literærl 
interesseret Mand, men af enhver, der kan røres af et genialt Menneskes 
endeløse Synken fra Skuffelse til Skuffelse. Uden Vanskelighed har 
Stoffet ordnet sig til en tung og trist Tragedie, hvori en forpint Sjæl, 
der hvirvles rundt i Livets Graavejr, anstrænger sig for — trods alt — 
at bevare sig stolt og modig. 

Værket er bygget efter den Plan, at Blicher eller hans Samtidige 
leverer Stenene^ Udgiveren blot Kalken, der binder disse sammen. 

Kunst- og Literaturdomme forandres i det uendelige — Blichers 
Digterskæbne er det mest slaaende Exempel herpaa — , men saadan 
en original lille Brevstump, en fortrolig Meddelelse, som Forfatteren 
gør en kær Ven i en ubevogtet Stund — det er en talende Realitet, 
som ingen nok saa Qærn Tidsalder vil kunne lade haant om. 

Blichers Livs-Tragedie, som Hr. Aakjær har ladet selve hans Liv 
i alt dets skiftende Virken og Stemninger komponere, vil blive staaende 
som et Monument over en af de rigest bevægede, stærkest prøvede, 
sejgest kæmpende Mænd i dansk Aandsliv. Et Monument til Medfølelse, 
Forstaaelse, Beundring og Kærlighed. 

Paa Steen Steensen Blichers Livs-Tragedie indbydes altsaa herved 
til Subskription. Værket vil udkomme i ca. 20 illustrerede Hefter 
å 50 Øre, hvert Hefte indeholdende to 16sidige Ark i stort Format. 

Gratis følger desuden med sidste Hefte en literær Sjældenhed af 
høj Værdi: en Facsiraile-Udgave af den første E Bindstouw-Vdguye^ 
der saa Lyset i Randers Aarct 1842 paa N. Schmidts Forlag. Exemplarer 
af denne Udgave er nuomstunder ikke til at opdrive. Den Facsimiie- 
Udgave, vi forærer Subskribenterne paa Blichers Livs-Tragedie, er 
fremstillet i Holms Reproduktionsanstalt efter et smukt bevaret Exempiar, 
der ejes af Boghandler Dolleris i Veile. 

Subskription tegnes i alle Boglader. 

Gyldendalske Boghandel« 



6K>CB(6 60CiTHyK*.thl tUØBlNKAVN 



j ,1 S' h Vv Y -J '. t 



STEEV STEENSEN BLICHERS 
LIYS-TRAGEDIE 



I BREVE OG AKTSTYKKER 

VED 

JEPPE AAKJÆR 



! 

I 

i; 

4 

i 




KJØBENHAVN 

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG 

1903 

2. HEFTE 50 ØRE 






1. -t>«0< 



STEEN STEENSEN BLICHERS 
LIYS-TRiGEDIE 

I BREVE OG AKTSTYKKER 

VED 

JEPPE AAKJÆR 




KJØBENHAVN 
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG 



.; 1903 



10. 



HEFTE 60 ØRE 



Sl^SKRIPTIONSINDBYbliLSE 



ea. 25 Hæfter å 3n øre 



DANSK ORDBOG 
FOR FOLKET 

t'OfilVBT AF 

CANu. Pnii.«.„ B. T. DAHL o« cxsn. mag. H. HAMMER 

LMtRM MKnVIHK!V|ill(i tf 

PAsTo« RMKHms HANS OAHL 
J m..nge A^r hnr A/.>;/,rrA* Ordl>o.j. der i I8M .„I, ,.„ 

•il <*f| <| )ri>K Orii lOlf tfrr vfir T..i é.t , ic . 

KoJV af «n<. Llv...,nfi;,«!;r '"«'«^''8-lig „g 6.«.g„« fo, 

for Folket, u,lcn ..llfor bcsvarli«. vl.l.nsk.MÉ«, ,r M 

.Uf ror sl.„l 0,„rang „« lil en mu. lav Pris. «. Vn kumte vll.S 

som de nc ma-rkcle S„rog,n«,„d. der »tair mZ V»rket Im' 
«.vcr.. h„vdc udkasle. For der« i l«„ge Tid« fnZ^Z'^' 



Værh'is Plan. f!'"">'< Or<'l,og for FoIM «da.l,cjd« rn«- teltende 

(jrunrfMHnlniicr, , 



«ll- <t. vort dmuuHl^ T„lo. o« Skrir.„r„« br««,r 0.S rt. 
n.n«, r«wt o« frx.„,.i«st »tic OMraa,«iMi|c <W. drr..«»( . 



3) lir vf^if^Htr I firl \Mt AfirliiimtriHtc mv t»tili<Hniir ih'%\ vil iiHvc t$if- 

Ij 1^ ride Urd udrhiki, ♦*«»« Isikch 1illriirl»>*t Hciniyii, u||]mui i Otti* 

tyrtnNigrn, Il I ældre FmfiiWcrc, h\i5 Va*rker endnu la*j5e!i clItT kendijai 

af iVcmniedc OihI vU kun f<a^<lnnnc, *f>m hcnytlcs Mand o|j Maitd 
iniiilrni. bHve t»pl;ij;at"; for de i*vri|je» Vedkom racndt' nma lieiivi'Hf* 
t * I Fi'c fil ni cd I *r< I bn ^ ern e ; 
fl) Klfde^ledrr iif Furfuttt?rt? vil kiin utidtn)|c?k(.*svts hUvt anfniic, d.i Rummet 
fi^ Bogens Pl;*n ikke tilsledtr dH , men Oiilencs Ketydniug cHer Ik 
i^cr, dr forske M I |{c Fortvinde Ucr. h\on dt* bni^e*«, og de VendingtT 
^, . U m;i;tdef\ Uvan fk' lud^jjuir. viL s;ui\idt Litirliiil, Mive ftililKt^ tidigt 
meddelte. 



^riil^fi* Kildpr ^^ Irvklr Kilden Forfatterne h;ir øst af, er, forudrii 

*' ^ Mt^il«ex^h» Ol^hog, de anlbi*gUge Arbejder, flrr er 



udkomne i det 1 9de Aarliundrede efter Molbech. liL (u 
^nndhy ug Bitrufia t!ftn*ik-fr3iu?ike Ordb<ig, (.arseiis d^iDAk«etigel<&ke Ord- 

l>ng* Kiipcrs dansk-tyske Ordl>ng, Saiibj s Dnnj<k RetskHvnitigvirdbo^, Lund* 
bcc ks Re 1 nkr i v n I ti ijs- *jg Fre in m cdo rxi Ijo jij , V . K ri $i t i u 1 1 sei * Rid ra (j 1 1 1 c n O rd bog 
over I7iadespr«jget ti^ saak^ldt daglig Tale. IL Duhls danske lljælpcoixlbog. 
R/T Dal ibStti*^k rifter oiu ModersmnLålet. Til Hjælp sit dig i lekni!(k ^igfjiglig 
Retning: NonR^k Kiwvei'satifin.v Les ikon, AUei's Konvci^ilkmu-I^exikont Hnl- 
mr>n!ten^ Kinrversatians-Lesikoii, IJageriip^i Kon versa tio ns- Lex (ktia, foruden 
fiirskeUige Fjigt*rdlHigeriig;indix' fugtige 5k rifler. Til Hervtemmclse af OrdenenH 
Opri tide! Ke dier Etymologi : K, Jensen : DaiiJtk etymolnj^lsk Ordbng. H. Fatk 
€ig A. T<*rp: D*iji»k-nor?ik etym«jlogisk Urdtjog. Me^cr* l*'ixm»u*»b*rdbiig 
(7de L7dg K K. Liiblicm^ Mitlelniedt'rdéntst'hvs HundwiVrterbitcb- F tUugc 
Etytnukigr?«clies WiVlerbudi dm- deutMbcTi S|>n*die. IvapeiTv tyxk-diiitnké 
lli'iibog, Miilir A Nissen?* ty nk -danske (*i-dbiig, Fnt/ner llrdlnig uver del 
Itarrile norske S(>rog, Molberli;^ Glossirriuin og Dtuleklordbog, O. K;itk;ir: 
Ordbog over det leldre danske Sprog, H. F. Keillier^ IRdrug UX en Or*U 
btig over jynke Almuesm«t{iL Ivar Auhen: Nor!(k Ortllitig« l^L Ro«s: Nurnk 
llrdbog, K. Knudsen: Unoi-sk og Norsk* llnJin: Svensk Ordlnig* Snndén: 
Mindiv svensk Unibog, 



S/'riftlioP I^ i li i pr ^'^^"*^**" disse irj'kle Kilder bar Udgiverne 

I ' ^ lil deres iiniidighed et stort MiiterLilc af %ktit\ 



hiift 

ftdighed et stort MiiterLilc af skriflRjtc 
Kilder* for en Del tilvejebriigte af dem selv. San- 
Icdei ejer Pastor Hnnn Dahl en overordentlig stor C>rdiflmling, optegnet 
af ham i L»bel af h^nvtd 30 Aat og atøttet af Kildescleder fni det l§de 
Aarbundrede, A£trlig dets s^idste Halvdel* og disse meget værdifulde Sam- 
Iniger suppleres »f Cnnd. mug. Httmmen gennem 12 Åar foretstgne Onl 
tRiml Inger med Kildent eder. Fremdeles er Iwnyttel f, hi'PifHi Samlinger 
ptni det %Uyrc kgl. BibHutck ^iimt endelig et af uf d ude EiftK CoUin til 
<jyldend;)Uke tiugliuiidel ^k^enket E^empl^r af MolbecbH Ordbog med en 
Mængde gennem en Ung Aurrække optegnede TilfiijelJrtjr, 



VCBrkstS Udo i vers ^^ ^^ ^** Hoved udgivere har Cand. philol. B. T. 

*^ Dahl en stor og anerkendt Række af Arbejder 

over dansk Sprog at se tilbage paa. Ogsaa paa 
det ordboglige Omraade har han megen praktisk Erfaring. I 1886 ndgav 
ban en Fremmedordbog for Folket, og desuden har han været Medud- 
giver af de 3 sidste Udgaver af Meyers store, højt ansete Fremmedordbog. 
Hans Medudgiver. Cand. mag. H. Hammer, har Navn som en af vore 
dygtige unge Sprogmænd. Med ganske særlig Interesse har han dyrket 
Studiet af Modersmaalet og dets Forhold til beslægtede Sprog. Resultatet 
af sine Undersøgelser har han nedlagt i en Række Afhandlinger i for- 
skellige folkelige Tidsskrifter, bl. a. i c Højskolebladet > under Mærket H. H. H. 
De nævnte to Herrer bistaas ved Udgivelsen af Pastor emer. Hans 
Dahl, der i mangfoldige Aar med uegennyttig Fa^drelandskærlighed og 
nidkaT Samlerflid har øvet et blandt vore Kyndige højt skattet Arbejde 
for dansk Sprog. I indviede Kredse har man længe vidst, at han, ved 
sine enestaaende rige Ordsamlinger med Kildesteder fra det 19de Aar- 
hundredes danske Forfattere^ sad inde med overordentlig værdifulde 
Bidrag til Udarbejdelsen af en ny dansk Ordbog. 



Ved FrctnstJUingen af Dansk Ordbog for Folkei^ hvorpaa 
herved indbydes til Subskription, samarbejder da ældre og ganske 
ung Videnskab gennem udmærkede Repræsentanter. 

Forlagets Opgave har været at foranstalte dette Værk 
udgivet paa en saadan Maade, at det virkelig kan blive en 
Dansk Ordbog for Folket. 

Vi udsender det derfor til en, i Forhold til Udgifterne, ene- 
staaende billig Pris og paa den lettest tilgængelige Maade, nemlig 
i ca. 25 Hæfter å 30 Øre, hvert Hæfte indeholdende 32 dobbelt- 
spaltede Sider i stort Format, paa smukt Papir, med Omslags- 
tegning og Bogstav-Dekorationer af Maleren Sigurd Olrik. 

Subskription, som er bindende for hele Værket, modtages i 
alle Boglader, hvor 1ste og 2det Hæfte ligger til Eftersyn. 

Gyldendalske Boghandel. 



•Mna lOQTirKKCM . umcNHAm.